BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Information til. forældre
|
|
- Elisabeth Fog
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BØRN, UNGE OG ALKOHOL Information til forældre
2 Din holdning er vigtigere, end du tror Forældre har stor indflydelse på, hvor tidligt og hvor meget deres børn kommer til at drikke. Derfor er det er vigtigt, at man som forældre tager stilling og klart markerer, hvordan man synes, børn og unge skal omgås alkohol.
3 Børn og unge drikker mindre, når de voksne siger nej Børn og unge har travlt med at blive voksne. Undersøgelser fra 1995 og 1999 viste, at danske unge havde europarekord i alkoholforbrug. Den udvikling er heldigvis så småt ved at vende, takket være en energisk indsats fra mange forældre i Danmark. De seneste undersøgelser viser, at de årige i Danmark ikke længere har en suveræn europarekord, men at de danske unge stadig er blandt dem, der drikker mest i Europa. Et stort alkoholforbrug hører dog ikke nødvendigvis ungdommen til. Det er et fænomen, der har at gøre med den alkoholkultur, vi har i Danmark. Det er desværre stadig ikke ualmindeligt, at børn på år har drukket alkohol. Og som 13-årig har hvert femte barn prøvet at være fuld. Det drejer sig ikke kun om børn med vanskeligheder, men også om ganske almindelige børn og unge. Hvorfor skal børn ikke drikke? Børn gennemgår nærmest en forvandling både i det indre og i det ydre, fra de er 12 til de er år. De skal finde sig tilrette i en ny krop, og de skal udvikle nye måder at være sammen med vennerne på. Pigerne skal orientere sig i pigegruppens intriger og finde ud af, hvordan man kontakter drenge på en ny måde. Og drengene skal finde ud af, hvad mandighed er, og hvordan man gør indtryk på pigerne. Det stiller store krav, som bedst kan håndteres, hvis man er klar i hovedet. Det er en fordel, hvis man som ung får erfaring med at kontakte nye mennesker og flirte uden nødvendigvis at være mere eller mindre bedøvet af alkohol. Som teenager kan det være svært at vurdere farer og undgå ulykker. Det område i hjernen, der styrer evnen til at vurdere risiko er nemlig først helt færdigudviklet i års-alderen. Alkohol virker bedøvende og nedsætter yderligere evnen til at vurdere, hvad der kan give problemer, og hvad der kan være farligt. Derfor kan børn og unges alkoholforbrug få skænderier til at udvikle sig til slagsmål, overmodige eksperimenter til at ende på skadestuen og kys til at ende med et seksuelt samvær, som ikke var ønsket. 1
4 Tager børn og unge skade af at drikke? Ja. Tømmermænd er det mindste problem ved at drikke. En landsdækkende undersøgelse blandt drenge og piger i 9. klasse viser, at mange unge kommer ud i situationer, som de ikke kan overskue, og som er ubehagelige eller direkte farlige for dem. Slagsmål, ulykker og problemer med politiet er bare nogle af konsekvenserne. Tallene viser, at de, der starter tidligt med at drikke, er udsat for flere farlige hændelser og sociale problemer. For eksempel har 29 % af de drenge, der har drukket alkohol, før de var 12 år, på et eller andet tidspunkt været i slagsmål, fordi de var berusede. Det gælder kun 8 % af dem, der startede med at drikke mellem 14 og 16 år. Omkring hver femte pige i 9. klasse, der har prøvet alkohol i en tidlig alder, siger, at de har haft uønsket sex, fordi de havde drukket. Det gælder kun 2 % af de piger, der startede senere. Tømmermænd er det mindste problem Har du nogensinde haft et af følgende problemer, fordi du har drukket alkohol? Piger i 9. klasse der har drukket alkohol før 12 år fra 14 til 16 år Slagsmål 23 % 3 % Involveret i ulykke 10 % 3 % Problemer med venner 28 % 8 % Problemer med præstationer i skolen 11 % 1 % Uønsket samleje 21 % 2 % Samleje uden prævention 13 % 1 % Problemer med politiet 8 % 1 % Kørt bil eller motorcykel i påvirket tilstand 11 % 1 % På skadestue eller hospital 8 % 1 % Drenge i 9. klasse der har drukket alkohol før 12 år fra 14 til 16 år Slagsmål 29 % 8 % Involveret i ulykke 15 % 3 % Problemer med venner 17 % 6 % Problemer med præstationer i skolen 8 % 3 % Uønsket samleje 18 % 2 % Samleje uden prævention 11 % 2 % Problemer med politiet 16 % 2 % Kørt bil eller motorcykel i påvirket tilstand 11 % 3 % På skadestue eller hospital 7 % 3 % I tabellerne skelnes mellem unge, der har drukket alkohol første gang, før de var 12 år, og unge, der har drukket alkohol første gang, da de var mellem 14 og 16 år 2
5 Jo tidligere man starter, jo mere drikker man også når man bliver ældre Unge, der begynder at drikke alkohol tidligt, har en øget risiko for senere at få et højt forbrug af alkohol og heraf følgende problemer. De fleste af de unge, der drikker rigtig meget, er startet tidligt. Med rigtig meget menes mere end 14 genstande for kvinder og 21 genstande for mænd om ugen, dvs. mere end det absolut højeste forbrug for voksne mennesker. Jo senere børn begynder at drikke, jo bedre rustede er de til at håndtere alkohol. Der kan være mange grunde til, at børn begynder at drikke Børn, der ikke trives i skolen, har størst risiko for at få et stort forbrug af alkohol. Børn med manglende tilhørsforhold til skolen, børn, som skaber sociale problemer, og børn, der klarer sig dårligt fagligt, har større risiko for tidlig alkoholdebut. En indsats for bedre skoletrivsel er derfor samtidig en forebyggelse af senere alkoholproblemer. Hvorfor drikker danske børn og unge så meget? De voksnes alkoholkultur er afgørende Danske unge drikker meget sammenlignet med unge i resten af Europa. Det hænger sammen med, at danskerne generelt drikker meget. I Norden har vi en tradition for, at det er i orden at drikke sig beruset. I Sydeuropa drikkes vin som regel kun til måltidet, og det betragtes som pinligt at drikke sig fuld. Med charterrejserne til Sydeuropa har vi ladet os inspirere af den sydeuropæiske tradition for at drikke vin til hverdag. Det har givet os en kultur, hvor det er i orden at drikke ofte, og hvor det stadig er i orden at drikke meget. Denne alkoholkultur blandt de voksne smitter af på børnene. Vidste du at... Unge, der drikker meget, ryger også mere end andre unge. 52 % af de unge storforbrugere af alkohol har også prøvet hash inden for det sidste år. Det gælder kun 17 % af de øvrige unge. 42 % af de unge mænd, der drikker over genstandsgrænserne, er dagligrygere. Det gælder kun 13 % af de unge mænd, der ikke drikker over genstandsgrænserne. De unge, der drikker mest, trives dårligst både psykisk, fysisk og i skolen. 3
6 Børn af forældre, der synes det er o.k., at børnene drikker alkohol, drikker 10 gange så meget som børn, hvis forældre synes, det er helt forkert. Børn drikker mere, hvis deres forældre giver dem lov Nogle forældre har den opfattelse, at det er godt at lære børn at drikke hjemme. Hensigten er god nok, nemlig at lære børnene fornuftige alkoholvaner. Men resultatet er det modsatte: Børn, der får alkohol hjemme, drikker mere også når de er ude. Og forældre, der lader deres børn drikke sig fulde, signalerer, at de forventer, at børnene drikker sig fulde og først stopper med at drikke, lige før de bliver syge af det. Navnlig inden de unge starter på at drikke alkohol, har man som forældre stor indflydelse på deres opfattelse af, hvad der er rigtigt og forkert. Forældre kan være med til at udskyde børns alkoholdebut ved ikke at tilbyde dem alkohol. De fleste børn bryder sig ikke om smagen af alkohol. Men kammeraters, ældre søskendes eller forældres forventninger om, at de drikker alkohol til fester, kan motivere unge til at begynde. Hvad kan forældre gøre i forhold til deres egne børn? Et godt og tillidsfuldt forhold mellem børn og voksne er det bedste udgangspunkt for at indgå aftaler. Også om alkohol. Børns oplevelse af støtte og omsorg har betydning for, hvor tidligt de begynder at drikke og hvor meget. Du kan sige, at alkohol ikke er noget for børn Forældre kan klart og tydeligt sige, at børn og alkohol ikke hører sammen. Man kan løbende tale om alkohol med sine børn og fx fortælle, hvordan alkohol virker nemlig først og fremmest bedøvende. Og man kan lade være med at tillægge alkohol positive værdier, som fx at man bliver sjovere, sejere eller mere voksen, når man drikker. Det kan være med til at dæmpe barnets fascination af alkohol. Og lovgivningen bakker forældrene op. Det er ulovligt at sælge alkohol til unge under 16 år. Vær opmærksom på egne alkoholvaner Børn lærer både af, hvad forældre siger, og af hvad de gør. Derfor kan forældre give børn et fornuftigt forhold til alkohol ved selv at have det. Man kan fx vise, at man sagtens kan more sig uden alkohol. 4
7 Lad være med at give eller købe alkohol til dit barn Hvis børn får alkohol af deres forældre, er det samtidig en besked om, at forældre synes, det er i orden, at børn prøver at drikke alkohol. Hvis forældre giver deres barn tre øl med til en fest, betyder det kun, at de tre første øl er gratis. Ved at give barnet øl med, har du accepteret, at barnet drikker. Lær de unge at omgås alkohol med måde, når de er 16 år I stedet for at lære de unge, hvor meget alkohol de kan tåle, kan man lære dem, hvor lidt der skal til for at få de positive effekter af alkohol og undgå de negative. Man kan nøjes med at fortælle om alkohols effekt: At små mængder alkohol kan gøre én afslappet og lidt opstemt, men at store mængder virker bedøvende og kan få én til at sige og gøre ting, som man bagefter fortryder. Jo oftere børn bliver tilbudt alkohol hjemme, jo større bliver deres forbrug. Hvad gør det svært for forældre at sige nej? Bliver barnet holdt udenfor, hvis vi er for strenge? Forældre vil altid deres børn det bedste. Forældre ved, at når man er 13 år, betyder vennerne alt i verden. Derfor er forældre ofte bange for, at de udelukker deres børn fra at deltage i fester ved at fastholde, at børnene ikke må drikke. Der vil næsten altid være en stor spredning i børnenes udvikling i klasse. Nogle er stadig børn, mens andre ikke kan blive voksne hurtigt nok. Det skaber grobund for kliker. De, der føler sig mest voksne, slutter sig ofte sammen og laver fester for hinanden, hvor de andre børn ikke bliver inviteret. Men forældre hjælper ikke deres børn til at blive populære ved at se igennem fingrene med, at børnene ryger og drikker. Det er helt andre ting, der afgør, om man kommer med til festerne eller ej. Mange, der ryger og drikker, bliver ikke inviteret. Og nogen, der ikke drikker eller ryger, kommer med til festerne alligevel. Hvis man har et barn, der ikke er med i festkliken, kan man hjælpe barnet med at gennemskue, at det giver større styrke i det sociale spil, hvis man ikke underlægger sig andres drikkepres. Barnet skal vide, at det er i orden, som det er. Man hverken kan eller skal skabe en ny identitet ved at drikke. Måske kommer barnet ikke med til festerne i første omgang. Men med tiden vil dette sikkert ændre sig. Og det hjælper i hvert fald ikke at begynde at drikke. 5
8 Til Sundhedsstyrelsens kampagne i uge 40, 2004, er der udarbejdet en hjemmeside, hvor du kan hente inspiration til dialogen om alkohol med dit barn. Her kan du bl.a. finde eksempler på, hvordan du kan tage den svære samtale. Se Konfirmationen som skæringspunkt for alkoholdebut Der har i Danmark været tradition for, at konfirmationen var det tidspunkt, hvor børn fik deres første glas vin. Denne tradition er efterhånden skredet. Undersøgelser viser, at børn helt ned i børnehaveklassen har prøvet at smage alkohol, og at hver femte dreng har drukket sin første genstand som 11-årig. Mange steder betragtes konfirmationen nu som skæringsdagen for, at børnene må drikke alkohol til fester på lige fod med de voksne. Konfirmationen bliver derfor et pres på mange børn og forældre. De hører ikke, hvad jeg siger de gør alligevel som vennerne Når børn begynder at blive voksne, bliver det meget vigtigt, hvad vennerne gør. Blandt kammeraterne udvikler der sig fælles normer for stil og vaner, som har stor betydning for alle i gruppen. Men børn og unge vælger i høj grad venner ud fra de normer, de har med hjemmefra. Det gælder også på alkoholområdet. Forældres indflydelse rækker altså ud over det tidspunkt, hvor børnene retter sig efter, hvad forældrene siger. Børnene har i høj grad forældrenes normer med i bagagen. Vis barnet, at rammer er udtryk for omsorg Barnet ønsker først og fremmest at få lov til at være sammen med en stor gruppe af venner uden voksenopsyn. En mulig forhandlingsløsning kan derfor være at sige: Du må gerne gå til fester, for jeg synes, du skal have det sjovt. Men jeg vil gerne være sikker på, at du ikke får problemer eller kommer ud for noget, der kan være farligt for dig. Derfor skal du være klar i hovedet. Og det er du ikke, hvis du har drukket. Hjælp barnet med at sige nej Nogle af de børn, der oplever, at de kan være med til festerne uden at drikke, holder hurtigt op med at interesse sig for at drikke. Og det hjælper dem at sige: Nej jeg må ikke drikke for mine forældre. Det er en forklaring, der godtages. 6
9 Gode argumenter Det er altid vigtigt for børnene, hvad forældrene siger også selvom børnene tit protesterer over forældrenes holdninger. For at få en holdbar aftale med sit barn, må man snakke sammen, lige indtil man gensidigt har forstået hinandens synspunkter og interesser. Hvorfor er barnet interesseret i at drikke alkohol? Er det i virkeligheden noget andet, der driver barnet, end lysten til alkohol? Og hvorfor er forældre bekymrede for at lade deres børn drikke alkohol? Forældrene må kunne forklare, hvad der får dem til at sige nej. Kun ved gode argumenter og gensidig forståelse kan man få børnene til at acceptere, at de ikke skal drikke alkohol. Heller ikke når forældrene ikke er i nærheden, og de er underlagt kammeraternes drikkepres. Fortæl barnet, at når man drikker alkohol Kommer man let til at gøre ting, der er risikable eller direkte farlige. Kommer man let til at sige ting, man bagefter fortryder. Har man sværere ved at vurdere, hvad der kan give problemer. Fordele ved at holde sig klar i hovedet Du har lettere ved at vurdere nye kammerater og kærester. Det er nemmere at klare sig igennem alle de sociale spil og intriger, hvis du ikke er påvirket. Du bliver ikke lukket ind i de sejes klub, bare fordi du drikker eller ryger. Det sker af andre grunde. Måske snarere fordi man hviler i sig selv og tør stå ved, hvordan man er. Det er nyttigt at øve sig på at møde venner og kærester uden at være beruset. Hvis du ikke drikker, kan du lettere undgå at gøre noget pinligt, du vil fortryde bagefter. Det er lettere at undgå konflikter og skænderier, hvis du ikke drikker. Man kan godt blive opstemt og glad til en fest, selvom man ikke drikker. Så undgår man samtidig at få det dårligt til festen eller dagen efter. 7
10 En forældreaftale sender et stærkt signal Skolen er et godt forum til at skabe fælles rammer for børnene og deres forhold til alkohol. Hvis forældrene i en klasse kan blive enige om, at børn først drikker alkohol, når de bliver omkring 16 år, er det et meget stærkt signal at sende. Kom problemerne i forkøbet Diskussionen blandt forældrene skal helst i gang, før børnene er begyndt at forholde sig til alkohol. I 5. eller 6. klasse afhængigt af klassens udvikling kan forældrene i fællesskab diskutere, hvordan man udskyder tidspunktet, hvor de unge begynder at drikke. Aftale om alkohol et forældreansvar De unges synspunkter afspejler ofte den eksisterende alkoholkultur. Og myten om, at alle unge drikker, skaber et pres på de børn, der ikke har lyst til at drikke. Selv om mange unge drikker alt for meget, har ca. halvdelen af de 14-årige aldrig prøvet at være fulde. Mange har måske ikke lyst til at drikke alkohol. Men de er del af en kultur, hvor det er sejt at drikke. Hvis forældre laver en aftale om alkoholfri fester, indtil børnene er 16 år, er det disse børns standpunkt, man støtter. Det er vigtigt, at det er de voksne, der tager ansvaret for denne beslutning. Forslag til forældreaftale Forældre til børn i 7. b har på forældremødet den 22. september 2004 aftalt følgende: Ved private klassefester må der ikke serveres eller medbringes alkohol. Ved private klassefester skal der altid være forældre eller andre voksne til stede. Private klassefester slutter ikke senere end kl Børn og alkohol hører ikke sammen. Derfor er det heller ikke aktuelt i forhold til børnene i 7. b. De aftaler, som børnene indgår indbyrdes, er noget, vi har tillid til. Er vi i tvivl eller undrer vi os ringer vi til hinanden. Hvis vi ser eller hører noget om vores børn, der vækker bekymring, kontakter vi de pågældende forældre. Denne aftale revideres/tages op hvert år på et forældremøde. 8
11 Aftalen skal følge med børnene Børnene udvikler sig meget fra 6. til 10. klasse. I 6. klasse laves den første grundlæggende aftale. Herefter må aftalen justeres, når forældrene skønner, at der er behov for det. I 6. klasse er det erfaringsmæssigt let for forældrene at aftale, at børnene ikke må drikke alkohol til fester. Men allerede i 7. klasse kan der opstå problemer, navnlig hvis konfirmationen foregår her. Traditionelt har man opfattet konfirmationen som et skæringstidspunkt, hvorefter børn fik adgang til at drikke alkohol. Det kan betyde, at nogle forældre løber fra den fælles aftale og dermed lader deres børn være med til at lægge et drikkepres på de andre børn. Det er vigtigt, at forældre får mulighed for at tale sammen, når de begynder at tvivle på, om det er rigtigt at opretholde alkoholaftalen. De to forældremøder, som man normalt har i 7. klasse, kunne udvides til fire, hvor forældrerådet alene står for de to sidste. Ikke alle vil deltage, men hvis bare en stor gruppe vil, betyder deres fælles beslutninger meget for kulturen i klassen. Forældre taler med hinanden Det er vigtigt, at forældre taler sammen om børnenes fælles sociale liv. Og det er vigtigt, at forældre føler et ansvar ikke alene for deres eget barn, men for alle de unge mennesker, der færdes i deres hjem. Det er ikke sladder om andres børn eller kritik af andre forældre, hvis man diskuterer børnenes eller de unges måder at være sammen på. Aftal på forhånd, at det er i orden at henvende sig, hvis man oplever problemer med sit eget eller andres børn. Aftal det eventuelt også med klasselæreren. Hvis man ser Peter med en øl i centret, kan man henvende sig til Peters forældre. Hvis man på forhånd har lavet en aftale om det, kan man eventuelt sige det til klasselæreren, som så siger det videre til forældrene. På den måde undgår man, at ens eget barn kommer i klemme som den, der har sladret. Alkoholpolitik på skolen En forældreaftale i den enkelte klasse er et godt udgangspunkt. Med en alkoholpolitik for hele skolen, står man endnu stærkere. Især hvis forældrene også er med til at bakke op om, at den bliver ført ud i livet. 9
12 Hvad betyder festerne for børnene og hvad gør vi? Børnenes fester behøver ikke ligne voksnes Når børnene fester i klasse synes langt de fleste heldigvis stadig, at de er børn. Man behøver ikke at forcere deres udvikling ved at lægge op til, at børnenes fester skal være en efterligning af de voksnes med alkoholfri velkomstdrinks osv. I stedet kan man i klasse foreslå aktiviteter, der minder mere om leg eller sport. Der skal være voksne i nærheden Når børnene holder fest, skal der altid være voksne i nærheden, så ansvaret for festen ikke overlades til børnene. Det er vigtigt, at de voksne er hjemme for at sikre sig mod uønskede gæster. Mange har oplevet, at festen er blevet invaderet af andre unge, der har hærget, drukket og ødelagt festen for dem, der egentlig var inviteret. Forældre kan forhindre, at en hyggelig fest udvikler sig til et mareridt. Fester i ungdomsklubber Mange unge starter med at feste i ungdomsklubben. Her er det forbudt at udskænke alkohol til unge under 18 år. Men det er erfaringen, at mange ungdomsklubber accepterer, at de unge har drukket, inden de kommer, og at de går udenfor og tanker op. Flere steder defineres klubbens fester som private fester for på den måde at komme uden om forbuddet mod at skænke op til unge under 18 år. I nogle tilfælde betyder det, at børn på 14 år kan få udskænket alkohol til fester i ungdomsklubben. Det er en god idé, at forældre i fællesskab fx med hjælp fra repræsentanter i skolebestyrelsen aftaler med ungdomsklubben, hvordan alkohol skal tackles. Hvis man ønsker at udskyde børnenes alkoholdebut, kan aftalen med ungdomsklubben være, at de henvender sig til forældrene, hvis børnene kommer berusede til festerne. Også i de ældre klasser Også i de ældre klasser er det en god idé, at der er voksne i nærheden, selvom de unge måske siger, at de gerne vil feste alene. Det er sin sag for en årig, der har inviteret venner hjem, at afvise en gruppe ældre unge, der dukker uanmeldt op og maser sig på. 10
13 Fester for de årige I den alder vil man gerne virke ældre og sejere, end man er. Og her ligger alkohol lige for som en måde at hævde sig på. Det er samtidig en periode, hvor projektet med at finde sin egen identitet betyder, at man ikke altid tænker så klart. Man har mere end nogensinde behov for at kunne orientere sig i et nyt socialt felt med alle sanser skærpede. Dette harmonerer ikke særlig godt med alkoholens effekt på hjernen. Børn i den alder klarer sig bedst uden alkohol, og det er forældrenes opgave at fortælle dem det. Men i takt med at børnene bliver ældre, vil de få behov for at feste uden direkte voksen-overvågning. Forældre skal være i nærheden og umiddelbart tilgængelige, hvis der opstår problemer. Men en permanent overvågning gør festerne meningsløse for børnene. Ideen er at være alene med vennerne og eksperimentere med nye måder at være sig selv og sammen med andre på. I den situation er det svært som forældre at garantere de andre forældre, at festerne er alkoholfri. Allerede i 7. klasse begynder en del børn at feste sammen med elever fra de andre klasser og elever fra andre skoler. Mobiltelefonen gør det muligt at skabe meget bredere netværk. Det betyder, at forældreaftalerne udvandes. Der er nu forældre inde i billedet, som man ikke har lavet aftale med. I den situation er det meget vigtigt, at aftalen med ens eget barn er diskuteret så grundigt igennem, at barnet har taget den til sig. Hvad nu hvis aftalerne ikke holdes? Forældre må orientere hinanden, hvis aftalerne ikke holdes. Der må snakkes grundigt med de unge. De skal ikke afvises eller straffes. Men det er vigtigt, at både forældre og de unge kan have tillid til, at de aftaler, man indgår med hinanden, bliver overholdt. Hvis der laves aftaler, som ikke bliver fulgt op, mister aftalerne deres værdi, og de voksnes troværdighed bliver sat over styr. Forældreaftaler med vennernes forældre Det kan være en god idé at lave en fælles aftale med forældrene til de nærmeste venner og veninder, som ens barn fester med. Aftalen kan handle om, hvor tit det er rimeligt, at de går til fester, hvornår de skal være hjemme, om de må sove hos hinanden m.v. Samtidig må man holde fast i, at det er i både børns og forældres interesse, at børnene er klare i hovedet, og at de derfor ikke skal drikke alkohol. 11
14 Hvis forældre og børn kender hinanden godt, er det lettere at føle sig tryg ved, at festen foregår inden for de aftalte rammer. Hvor meget må man drikke som 16-årig? Selvom de unge ofte ligner små voksne, kan de ikke tåle at drikke så meget som voksne. Det er hverken kroppen eller psyken klar til. I stedet for at tage udgangspunkt i, hvad unge kan tåle, kan man tage udgangspunkt i, hvor lidt der skal til for at få en positiv effekt af alkohol uden at få de negative med i købet. For mange nybegyndere vil en til to genstande virke afslappende og måske gøre en lidt opstemt. Som forældre er det vigtigt, at man er med til at ændre den holdning, som mange unge har: nemlig at det er sejt at drikke så meget, man kan, så længe man ikke brækker sig. Hvem skal med til festen og hvor mange? For at undgå ubudne gæster er det vigtigt at have klare aftaler om, hvem og navnlig hvor mange, der skal inviteres. I de mindre klasser, hvor der ikke arrangeres fester så tit, er det en enkel løsning at skrive personlige invitationer, der kun gælder den, der er inviteret. Så er der ikke noget at tage fejl af. I invitationen kan man også skrive, hvornår festen starter og slutter, og hvilke regler der gælder for, hvad og hvor meget der må drikkes. Det giver samtidig de andre forældre en god mulighed for at vurdere, om det er et arrangement, deres barn må deltage i. Når børnene bliver ældre, og der arrangeres sammenkomster meget ofte, er det vigtigt at aftale, hvem der kommer og hvor mange. Er der for få, synes børnene ikke, at det giver spillerum for deres sociale eksperimenter. Er der for mange, bliver det svært for værterne at skabe en fest, der er sjov uden at være for vild. 12
15 Hold fast i dialogen I 9. og 10. klasse er de unge mere modne og kan i højere grad tage ansvar for sig selv. Men det er stadig vigtigt, at forældrene forholder sig til, hvordan de unge tackler alkohol. Selvom de unge nu ofte er væk og sammen med vennerne, er forældrene stadig meget betydningsfulde som rådgivere. Overgangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne er et kulturspring. Her kræver man stor selvstændighed af de unge og forholder sig kun lidt til den massive rusmiddelkultur, som de unge er udsat for i disse ungdomsmiljøer. Derfor er forældrene særlig vigtige, når den unge slippes løs i denne nye kultur. Hvis man bevarer en åben og tillidsfuld relation, har man de bedste muligheder for at fastholde en fornuftig alkoholkultur. De unge lader sig i den alder mindre end nogensinde dirigere af ordrer. Forældre kan få indflydelse på de unges vaner Hvis man har de unges tillid. Hvis de unge mærker, at interessen for deres alkoholforbrug udspringer af omsorg. Hvis man kan overbevise de unge om, at det er i deres egen interesse at have nogle fornuftige alkoholvaner. Husk, at jo mere de unge drikker, jo større er sandsynligheden for, at de også eksperimenterer med andre stoffer.
16 9 råd til forældre om børn, unge og alkohol 1. Ingen alkohol til børn under 16 år Sig det klart og i god tid. 2. Børn drikker, hvis deres forældre giver dem lov De drikker 10 gange så meget som børn, hvis forældre synes, det er helt forkert. 3. Jo tidligere børn drikker alkohol, jo mere drikker de og jo større er risikoen for, at de også prøver hash og andre stoffer. 4. Snak med dit barn om, hvordan man siger nej til alkohol Det er en styrke at være i stand til at afvise gruppepres. 5. Lav aftaler med vennernes forældre om, at børnene ikke skal drikke alkohol Det er altid nemmere ikke at være den eneste. 6. Lad være med at skænke og lad være at købe alkohol til dit barn Det signalerer, at du forventer, det begynder at drikke. Børn, der får alkohol hjemme, drikker mere, også når de er ude. 7. Snak med barnet før festen i stedet for at skælde ud bagefter Omsorg og tillid er godt, mens forhør og kontrol kan få den modsatte effekt. Snak sammen, indtil I forstår hinandens bekymringer og interesser omkring alkohol. 8. Lær den 16-årige, at hvis der skal drikkes til en fest, skal det være få genstande flere genstande gør det svært at vurdere, hvad der kan give problemer som skænderier, slagsmål, uønsket sex, skadestuebesøg m.v. 9. Overvej dine egne alkoholvaner de smitter især hvis børn ser deres forældre berusede. For yderligere information se Komiteen for Sundhedsoplysning
Information til. lærere BØRN, UNGE OG ALKOHOL
Information til lærere BØRN, UNGE OG ALKOHOL Værktøjskassens indhold Danske unge er blandt dem, der drikker mest i Europa. Det er desværre ikke ualmindeligt, at børn på 11-12 år har drukket alkohol. Og
Læs mereTÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL
TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage
Læs mereMINDRE DRUK. MERE FEST
MINDRE DRUK. MERE FEST FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med
Læs mereSK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL
SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste
Læs mereSpørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger
Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give
Læs mereAlkohol og festkultur i gymnasiet
Alkohol og festkultur i gymnasiet 1 InFOrMATIOn til forældre Komiteen for Sundhedsoplysning Skal gymnasieelevers alkoholforbrug blokere for indlæring? 2 Allerede når de unge er 15-1 år, har de europarekord
Læs mereALKOHOL TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER
ALKOHOL TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER TAG STILLING Inden du tager snakken om alkohol med din teenager, er det vigtigt, at du gør dig klart, hvad du vil have ud af samtalen. Giv dig god tid og overvej
Læs mereKlasseaftaler og regler om alkohol
I en undersøgelse svarede 85% af de unge ja tak til regler for deres alkoholforbrug. De gav udtryk for, at det er nemmere at sige nej, hvis man har regler at henvise til Klasseaftaler og regler om alkohol
Læs mereRåd til forældre. www!netstof!dk
Råd til forældre til teenagere www!netstof!dk indledning indledning Det at være forældre til en teenager kan være et udfordrende job! Puberteten er præget af store udsving# både fysisk og psykisk! For
Læs mereDIT BARN - DIN ALKOHOLDNING
LÆRER-VEJLEDNING DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER Et inspirationsmateriale til forældremøder i 7.-9. klasse om unge og alkohol DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING Indholdsfortegnelse
Læs meremed at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer
Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager
Læs meresæt rammer for alkohol, tobak og stoffer
Til forældre med børn i grundskolen: Dit barns festkultur sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager Gode råd
Læs mereHvis du har mulighed for at bestemme det, hvornår må dit barn så begynde at drikke alkohol? A 13 år B 14 år C 15 år D 16 år E 17 år F 18 år +
ALKOHOLDNING Hvis du har mulighed for at bestemme det, hvornår må dit barn så begynde at drikke alkohol? A 13 år B 14 år C 15 år D 16 år E 17 år F 18 år + Må dit barn drikke alkohol? A Ja B Nej Målsætning:
Læs mereDialogkort 28 dialogkort Penge, Hjerne, Statistik Venner Gruppedialog om alle kort Tema-baseret Penge Venner
Dialogkort Spillet består af 28 dialogkort med spørgsmål, svar og perspektiverende spørgsmål i fire kategorier: Penge, Hjerne, Statistik og Venner. 7.-10. klasse / 15-60 min. Spillevejledning: Gruppedialog
Læs mere350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre
35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.
Læs mereUnge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser
Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.
Læs mereBilag 3 til spritstrategien 2011-13
Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo
Læs mereUNGE ALKOHOL FESTER. Forældre til unge 16+
UNGE ALKOHOL FESTER Forældre til unge 16+ De er forstående og fortæller mig stille og roligt, hvis jeg har gjort noget forkert. De har lært mig, hvornår jeg skal passe på og jeg stoler meget på dem. De
Læs mereSSP-årsmøde 17. marts 2015. Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv
SSP-årsmøde 17. marts 2015 Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv Det overordnede formål At forebygge alkoholrelaterede kræfttilfælde og at bidrage til skabelsen
Læs mereSidste skoledag... - en god fælles oplevelse
Sidste skoledag... - en god fælles oplevelse Til skolen... Sidste skoledag er et farvel til skolen, som har været rammen om en stor del af livet i 9 eller 10 år. Derfor er det vigtigt, at sidste skoledag
Læs mere"Det var ikke mig " Om mobning Til børn og voksne på Maglegård
"Det var ikke mig " Om mobning Til børn og voksne på Maglegård Mobning opstår først og fremmest, når der er dårlige mønstre i en klasse, hvor nogle børn systematisk lukkes ude af fællesskabet. Mobning
Læs mereHjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol
Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder
Læs mereForældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 19.00 19.45 Oplæg g ved Charlie Lywood. 19.45 20.25 Gruppearbejde klassevis. 20.25 21.00 Opsamling i plenum. ldremøde.
Læs mereSKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014
SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund
Læs mereUNGE ALKOHOL FESTER. Forældre til unge 16+
UNGE ALKOHOL FESTER Forældre til unge 16+ UNGEALKOHOLFESTER Det er en del af ungdomslivet at eksperimentere og prøve grænser af hvorfor det er vigtigt, at de unge er klædt på hertil. Den bedste forebyggelse
Læs mere1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...
Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING
Læs mereKøn. Hvilken klasse går du i? Hvor gammel er du? Hvad synes du om at gå i skole? Hvordan synes du, at du klarer dig i skolen? (1) Pige.
Køn (1) Pige (2) Dreng Hvilken klasse går du i? (1) 8. klasse (2) 9. klasse Hvor gammel er du? (3) 13 år (4) 14 år (5) 15 år (6) 16 år Hvad synes du om at gå i skole? (1) Vældig godt (2) Temmelig godt
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mereRAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning
RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL
Læs mereVORES ALKO HOLD NING
VORES ALKO HOLD NING LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE har en holdning til alkohol, der baserer sig på de grundlæggende værdier: Baggrunden for at formulere vores alkoholdning er et ønske om at hæve debutalderen
Læs mereCases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24
Arbejds ark 24 Cases Øvelse 1 CASE 1: HVORNÅR ER DER TALE OM PSYKISK SYGDOM? Y K I A T R I F O N D E N 15 S B Ø R N E - Peter på 16 år er for halvanden måned siden blevet forladt af sin kæreste gennem
Læs mereDilemmakort. Sådan bruger I kortene
kort Kortene er udviklet som en støtte til, at borgere, pårørende og medarbejdere på botilbud og boformer for hjemløse sammen kan tale om nogle af de dilemmaer og konflikter, der nogen gange opstår i samarbejdet.
Læs mere7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter
Figur. Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter 5 Hvis man kigger på, hvor mange der har røget e-cigaretter inden for den sidste måned, gælder dette i gennemsnit for af de -5-årige. Igen stiger tallene
Læs mereSammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603
RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen 2015 - Fredericia GRUNDLAG
Læs mereUNGE ALKOHOL FESTER. Forældre til unge 16+ GODA God Alkoholkultur Løgstørgade København Ø
Mine forældre stoler på, at jeg kan passe på mig selv og ikke drikker for meget. Det handler meget om ærlighed. Bolette UNGE ALKOHOL FESTER GODA God Alkoholkultur Løgstørgade 2-2100 København Ø info@goda.dk
Læs mereSæt rammer for alkohol, tobak og stoffer
Til grundskolens lærere, ledelse og skolebestyrelse: Sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Danske børn starter for tidligt med at drikke alkohol og de drikker sig ofte fulde Der er også stadig
Læs mereFælles forældreaftaler
Institution Har I lyst til at indgå fælles forældreaftaler, følger her en række emneopdelte spørgsmål, der kan hjælpe jer med at formulere aftalerne. Kopier aftaleskemaet på bagsiden til at skrive aftalerne
Læs merehvis eleverne og lærerne i fællesskab drøfter og planlægger dagen.
Til skolen Sidste skoledag er et farvel til skolen, som har været rammen om en stor del af livet i 9 eller 10 år. Derfor er det vigtigt, at sidste skoledag bliver en positiv oplevelse, og en god dag se
Læs mereIdÉer til sundheds- og seksualundervisning
IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,
Læs mere8. Kl. SSP ldremøde. de. SSP kontaktlærer,
8. Kl. SSP forældrem ldremøde. de. SSP kontaktlærer, De fleste 14-15 15-årige: Er hjemme de fleste aftener om ugen (77 %) Spiser tit aftensmad sammen med forældrene (86 %) Skal altid sige derhjemme, hvor
Læs mereUnge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed
Unge og alkohol Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Ungdomsårene Svært at gå gennem ungdomsårene uden kontakt m. alkohol Jeg drikker ikke alkohol endnu,
Læs mereDrikker dit barn for meget?
Drikker dit barn for meget? Ny undersøgelse viser, at unge i Hedensted Kommune 5 drikker mere end unge i de omkringliggende kommuner. Stærke alkoholtraditioner, misforståelser og kedsomhed er nogle af
Læs mereHvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk
Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte
Læs mereAnita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.
Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var
Læs mere10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?
10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"
Læs mereAlkohol- og rusmiddelprincipper for skoler UDKAST
Alkohol- og rusmiddelprincipper for skoler UDKAST Indholdsfortegnelse Skanderborg Kommunes overordene rusmiddelstrategi...3 Fælles rusmiddelstrategi for skoler...4 Baggrund...4 Formål...4 Målgruppe...4
Læs mereBørn lærer bedst, når de fungerer socialt
Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...
Læs mereUNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland
UNGES FESTMILJØ -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland Målet med første del i aften At give et billede af den aktuelle udvikling og tendenser indenfor alkoholkulturen blandt de unge Skabe
Læs mereSPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?
SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever
Læs mereTrivsel for alle. - Hvad kan du gøre?
Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler
Læs mereEn rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt.
En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. Rapporten er udarbejdet af : Forebyggelseskonsulent Anja Nesgaard Dal Rusmiddelcenter Randers
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereForældreaftalen. Det er vores erfaring, at et godt samarbejde og kendskab forældrene imellem er af stor betydning for klassens trivsel.
Generelt Det er vores erfaring, at et godt samarbejde og kendskab forældrene imellem er af stor betydning for klassens trivsel. Jo bedre forældrene kender hinanden, børnene, lærerne og pædagogerne, jo
Læs mereRAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og klasse
RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse GRUNDLAG Tingløkkeskolen - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER 114 Indholdsfortegnelse
Læs mereGode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol
Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Drikker du for meget? Det synes du måske ikke selv. Men brug alligevel nogle minutter til at svare på de følgende 10 spørgsmål. Så får du en idé om, hvorvidt
Læs mereHvad gør alkohol for dig?
Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv
Læs mereSammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820
RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym ungeprofilundersøgelse for GRUNDLAG Horsens
Læs mereDe næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år
ID: Dette spørgeskema indeholder en række personlige spørgsmål om private forhold, som mange mennesker helst vil holde for sig selv. Når du er færdig med at besvare spørgsmålene, lægger du skemaet i en
Læs mereOM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer
OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,
Læs mereMobbeundersøgelse. 1 of 24. 1. Er du: Response Count. Response Percent. Dreng 56.0% 1,040. Pige 44.0% 818. answered question 1,858. skipped question 0
Mobbeundersøgelse 1. Er du: Dreng 56.0% 1,040 Pige 44.0% 818 answered question 1,858 skipped question 0 2. Hvor gammel er du? 10 år eller yngre 8.6% 159 11 13.8% 257 12 16.0% 297 13 26.1% 485 14 14.2%
Læs mereUnge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse
Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Langeland Kommune foråret 2011 - 1 - Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...- 2-2. Sammenligning
Læs mereMåske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker
BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har
Læs mereGode råd om at drikke lidt mindre
4525/Gode råd om at drikke 21/08/02 13:16 Side 1 (1,1) Yderligere hjælp I nogle tilfælde er det ikke nok at arbejde med problemet selv. Der er så mulighed for at henvende dig et sted, hvor man har professionel
Læs mereGod Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol
F God Alkoholkultur Kanonbådsvej 8 1437 København K Fakta om alkohol Emne: Unge og alkohol Sådan påvirker alkoholen din krop Sådan påvirker alkoholen dig psykisk Hvad tror du om unges alkoholforbrug? Og
Læs mereTrivselsplan Bedsted Skole 2012 1
Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til
Læs mereDIALOG OM KROP OG GRÆNSER
SKOLE/HJEM DIALOG OM KROP OG GRÆNSER DILEMMAKORT MÅLGRUPPE: Forældre i 6.-7. klasse OM AKTIVTETEN Denne aktivitet til skole/hjemsamarbejdet handler om krop, grænser og relationer. Den er udviklet som en
Læs mereRedigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed
Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mereHvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre?
Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? To typer samtaler om alkohol 1. Kort opsporende samtale Systematisk indarbejdet vane Medarbejdere der har
Læs meretal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget
tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og
Læs mereALKOHOL? suna nalunngiliuk? Hvad ved du om. aalakoornartortalik pillugu ALKOHOLPJECE FORÆLDRE
Departementet for Sundhed og Infrastruktur 204, Desværre har 24 % af grønlandske unge allerede drukket alkohol første gang inden deres 4 års fødselsdag. Dette på trods af at alt salg og udskænkning af
Læs mereBørn, unge og alkohol 1997-2002
Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande
Læs mereKlubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog
Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til
Læs mere1. Hvornår er du født? (dato og år) mand... 1 kvinde... 2
ID: Dette spørgeskema indeholder en række personlige spørgsmål om private forhold, som mange mennesker helst vil holde for sig selv. Når du er færdig med at besvare spørgsmålene, lægger du skemaet i en
Læs mereTAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget
TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op
Læs mereNu bliver det seriøst!
1 Hej, jeg hedder Lotte og er datter til Lars og Mona. Jeg har haft MCADD siden, jeg var helt lille, hvor jeg blev syg og fik det diagnosticeret. Jeg har en storesøster Mai, som også har MCADD, så vi har
Læs mereForældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 17.00-17.40 Oplæg ved Charlie Lywood. 17.40 18.25 Gruppearbejde klassevis. 18.25 19.00 Opsamling i plenum. SSP Furesø
Læs mereRAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse
RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse GRUNDLAG Henriette Hørlucks Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER
Læs mereDIALOG # 10 DE FÆLLES REGLER BRYDES HVAD ER KONSEKVENSEN?
DIALOG # 10 DE FÆLLES REGLER BRYDES HVAD ER KONSEKVENSEN? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig
Læs mereDen som flaskehalsen peger på...!"
Den som flaskehalsen peger på...!" Filmen er bygget op omkring 5 små afsnit, som sker under den samme fest, hvor 14 unge deltager. De unge skuespillere har selv bidraget med egne og andres erfaringer til
Læs mereIndskolingen Kontaktforældre Trivselsudvalg Arrangementer for børn & forældre Fødselsdage Lege/spise-grupper Klassekasse Netetik & sms
Generelt Det er vores erfaring, at et godt samarbejde og kendskab forældrene imellem er af stor betydning for klassens trivsel. Jo bedre forældrene kender hinanden, børnene, lærerne og pædagogerne, jo
Læs mereSÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV
SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV TUBA TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkoholmisbrugere. I TUBA kan unge mellem
Læs mereForældreaften i 5. klasse Marie Kruse skole
Forældreaften i 5. klasse Marie Kruse skole Med Thomas Aistrup, SSP-kontaktlærer Du må meget gerne hente app en socrative student. Den kan hentes til Iphones og Android-telefoner. Programmet Oplæg ved
Læs mereTil søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?
Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom Til søskende Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Der findes tusindvis af syndromer, som påvirker folk på mange forskellige måder. Nogle bliver man De, der
Læs mereHVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?
8 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen www.op-i-røg.dk
Læs mereNye tal og vigtige forebyggelsesarenaer. Pernille Bendtsen og Veronica Pisinger, Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed, SDU
Nye tal og vigtige forebyggelsesarenaer Pernille Bendtsen og Veronica Pisinger, Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Unge og alkohol Ungdomsårene Svært at gå gennem ungdomsårene uden
Læs mere1Unge sportudøveres prioritering og planlægning
1Unge sportudøveres prioritering og planlægning UNGE SPORTUDØVERES PRIORITERING OG PLANLÆGNING Oldengaard.dk har foretaget en spørgeskemaundersøgelse over nettet for at afdække unge sportudøveres prioriteringer
Læs mereUnges alkoholkultur Alkohol & Samfund Alkoholkonference 2012 Pernille Bendtsen, Ph.d.-studerende
Unges alkoholkultur Alkohol & Samfund Alkoholkonference 12 Pernille Bendtsen, Ph.d.-studerende Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Indhold De unges forbrug Internationale perspektiver
Læs mere- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte
Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger
Læs mereOrientering om status på forebyggelsesseminarerne
Punkt 4. Orientering om status på forebyggelsesseminarerne 2019-012839 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen fremsender til s og Skoleudvalgets orientering status på forebyggelsesseminarerne,
Læs mereRygning og alkohol. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Rygning og alkohol. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Rygning. Oversæt til eget sprog - forklar
ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Rygning og alkohol Her kan du lære danske ord om rygning og alkohol. Du kan også få viden om, hvad rygning og
Læs mereRygning og alkohol. Sundhedsdansk. NYE ORD Rygning
Sundhedsdansk Rygning og alkohol Her kan du lære danske ord om rygning og alkohol. Du kan også få viden om, hvad rygning og alkohol gør ved kroppen. NYE ORD Rygning Match tekst med billede. Læs sætningen.
Læs mereDanske unges drikkekultur
UNGES FORBRUG Danske unges drikkekultur Danske unges drikkekultur er præget af, at man drikker for at blive beruset. Når man drikker på denne måde, vil en del også opleve skader som følge af en høj promille.
Læs mereTest jeres klasse: Er du en god kammerat?
Test jeres klasse: Er du en god kammerat? Testen kan bruges som oplæg til dialog mellem lærere og elever om svære situationer i skolen, og hvordan man som elev kan handle, for at gøre klassen og skolen
Læs mereSidste skoledag. En festlig dag
Sidste skoledag En festlig dag Sidste skoledag Et vellykket initiativ på sidste skoledag Flere kommuner har gjort et stort stykke arbejde i forbindelse med sidste skoledag. Fx har man i Esbjerg, gennem
Læs mereOrientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole
Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med
Læs mereALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november
Læs mereTillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol
Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December
Læs mereAlkoholpolitik for Syddjurs Kommune
Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mere