Tema mærkningsregler Danske Slagtermestere Version 2.0 maj 2013
|
|
- Anna Maria Nørgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tema mærkningsregler
2 DSM Noter vedr. mærkning Her kan du se de regler, der vedrører mærkning af færdigpakkede fødevarer. En færdigpakket fødevare er en fødevare, som er indpakket før salg i en emballage, som er beregnet til at blive åbnet af forbrugeren. Færdigpakkede fødevarer skal være mærket med oplysninger om varen. 1. Synlighed og sprogkrav Mærkningen skal være synlig og let at læse, og må ikke kunne slettes. Sproget skal være dansk eller andre sprog, der kun ved uvæsentlige forskelle i stavning adskiller sig fra dansk 2. Ansvar for varen Det skal fremgå af emballagen, hvem der er ansvarlig for varen. Derfor skal der stå navn og adresse på enten fabrikanten, pakkevirksomheden eller en forhandler inden for EU. 3. Hvor kommer varen fra? Frivillig mærkning med oprindelsessted er tilladt. Det afgørende er, at fødevaren ikke præsenteres, så forbrugeren kan tro, at varen kommer fra et andet land eller sted, end den faktisk gør. 4. Varens navn Alle fødevarer skal have et navn - en varebetegnelse - fx 'Rullepølse 'spegepølse' eller 'leverpostej'. 5. Behandlingsmåde Til varebetegnelsen skal der knyttes oplysninger om madens særlige behandling, hvis det er nødvendigt for ikke at skabe tvivl hos forbrugerne. Eksempler herpå er koncentreret frugtsaft og røget laks, som skal mærkes med oplysning om hhv. koncentrering og røgning Hvis varen er dybfrossen, skal der også oplyses om, at forbrugeren ikke må nedfryse varen efter optøning Sammensætning af ingredienser (Ingrediensliste) Mad, der er lavet af flere forskellige råvarer (ingredienser), skal mærkes med en såkaldt ingrediensliste. I ingredienslisten skal råvarerne stå i rækkefølge efter faldende vægt dvs. det der er mest af i varen skal stå øverst på listen. Allergener Mærkning med oplysning om indhold af de allergene ingredienser (se ballergenelister bagerst i folderen) Mængden af ingredienser (hvis der er krav om ingrediensliste) Hvis en vare er fremstillet og pakket i samme forretning, som den sælges i, er der ikke krav om en ingrediensliste, fordi man kan få de nødvendige oplysninger i butikken. Alle øvrige mærkningsoplysninger skal dog fremgå af etiketten. Hvis der er anvendt tilsætningsstoffer, skal oplysningen 'Tilsætningsstoffer anvendt' dog være påført varen. Hvis der varen indeholder allergener skal oplysningen, indeholder allergener være påført varen. Butikken skal på forespørgsels, oplyse hvilken allergene ingredienser der er i vare Opstillingen skal indledes med en angivelse, hvori ordet ingredienser indgår, fx Ingredienser: eller Fremstillet af følgende ingredienser:. Det er således ikke tilladt at forkorte ordet ingredienser.
3 Fødevareproducenterne skal angive, hvor meget varen indeholder af væsentlige ingredienser, fx hvor mangt lever, der er i Leverpostejen. Det er ikke alle ingredienser i en fødevare, som skal angives med mængde. Kun når producenten fremhæver ingrediensen i mærkningen, skal mængden skrives på varen. Mængden skal som udgangspunkt angives: Når ingrediensen indgår i varens navn eller står i forbindelse med varens navn. På en 'Pizza med skinke og champignon' skal det oplyses, hvor meget skinke og champignon, der er i varen. Hvis der på en kage står 'bagt med smør', skal det fremgå, hvor meget smør, der er i varen. Når der er et billede af ingrediensen, eller den er fremhævet på anden måde. Hvis der fx er et billede af en laks på en fiskepaté, skal mængden af laks i patéen angives. Når forbrugeren normalt forventer, at ingrediensen er i varen. Det gælder fx mængden af oksekød i gullasch eller mængden af rødbeder i russisk salat. Når ingrediensen er vigtig for at karakterisere varen og adskille varen fra lignende varer. Det gælder fx marcipan, som kan laves af varierende mængder mandler og abrikoskerner. Hvis mængden af tilsat vand ikke overstiger 5 % af færdigvaren, kan angivelsen af dette vand udelades. Hvis vandet overstiger 5 % af færdigvaren, skal hele mængden af vand indplaceres efter dets vægt i den færdige vare. Hvis en ingrediens i en fødevare selv er fremstillet af flere komponenter, anses disse som ingredienser i den pågældende fødevare og anføres i ingredienslisten efter de sædvanlige principper om placering efter faldende vægt ved fremstillingstidspunktet. Opregningen af de komponenter, der indgår i en sammensat ingrediens, kan undlades Når den sammensatte ingrediens udgør mindre end 2 % af færdigvaren, og der er fastsat regler for sammensætningen i EU. Eksempelvis, hvis der er under 2 % chokolade i et produkt, skal de enkelte ingredienser i chokoladen ikke angives. Hvis sammensætningen består af krydderi- og/eller krydderiblandinger, der udgør mindre end 2 % af færdigvaren. Dette gælder dog ikke tilsætningsstoffer. Tilsætningsstoffer Med enkelte undtagelser skal der altid oplyses om tilsætningsstoffer. Der skal både stå, hvilken kategori af tilsætningsstoffer, der er brugt, fx 'konserveringsstoffer', og tilsætningsstoffets betegnelse. Som betegnelse kan enten bruges et navn ('sorbinsyre') eller et nummer ('E 200'). Man skal ikke mærke Tilsætningsstoffer, der udelukkende er til stede, fordi de var i en ingrediens og ikke har nogen teknologisk funktion eller ernæringsmæssig værdi i den færdige fødevare. Der er her tale om overførsel af tilsætningsstoffer (carry-over). Det er især relevant for sammensatte fødevarer.
4 Tilsætningsstoffer, der anvendes som tekniske hjælpestoffer. Tilsætningsstoffer, der udelukkende anvendes som hjælpestof i forbindelse med produktion af fødevarer, skal ikke mærkes. Oftest vil man søge at fjerne stoffet helt, så det kun findes som en utilsigtet rest. En del af stofferne i Positivlisten 1 kan anvendes som tekniske hjælpestoffer. Virksomheden skal altid kunne dokumentere, at stoffet ikke har en funktion i det endelige produkt. Eksempelvis Antiklumpningsmiddel i lageblanding Oprindelsesmærkning Der findes krav om angivelse af oprindelse for følgende fødevarer, som er fastsat i særlige mærkningsordninger eller handelsnormer, eksempelvis: Oksekød, herunder kalvekød Fersk fjerkrækød fra tredjelande Nettoindhold Nettoindhold betyder det samlede indhold uden emballage. Fødevarer skal mærkes med nettovægt (fx 1 kg), mens flydende madvarer skal mærkes med nettorumfang (fx 1 liter). For mad i fast form, der sælges i en lage, skal der også oplyses om den drænede vægt. Holdbarhedsmærkning Datoen for varens holdbarhed skal næsten altid fremgå af færdigpakkede fødevarer - undtagelser er fødevarer som frisk frugt og grønt, vin, salt, sukker mv. Der eksisterer to former for holdbarhedsmærkning: sidste anvendelsesdato og mindst holdbar til. 1) Sidste anvendelsesdato anvendes på fødevarer, som er meget let fordærvelige, og som derfor efter en kort periode kan udgøre en umiddelbar risiko for menneskers sundhed 2) Mindst holdbar til /"mindst holdbar til og med", er den dato, hvortil producenten indestår for, at fødevaren har den rette kvalitet. En fødevare, som mærkes med sidste anvendelsesdato, forventes som udgangspunkt at blive sundhedsskadelig efter denne dato. Fødevarestyrelsen anbefaler derfor, at man ikke indtager fødevarer, som har overskredet denne datomærkning. Mærkning af en fødevare med mindst holdbar til betyder ikke, at fødevaren forventes at blive sundhedsskadelig efter denne dato. Denne holdbarhedsmærkning er udtryk for, hvor længe fødevaren har den rette kvalitet. En fødevare mærket med en "mindst holdbar til"-dato må derfor ikke gå hen og blive sundhedsskadelig ved udløb af denne dato. Som det ligger i udtrykket, er det den dato, som fødevaren som minimum kan holde sig til altså hvor fødevaren som minimum stadig har den rette kvalitet. Datomærkningen mindst holdbar til stammer fra EU-lovgivningen og har eksisteret siden Mindst holdbar til er den danske oversættelse af direktiv-teksten og svarer til best before, best för osv. Mindst holdbar til betyder altså det samme som best before. Man må i dansk holdbarhedsmærkning ikke anvende udtryk som "bedst før".
5 Det er holdbarhedens længde, der bestemmer, hvor præcist tidspunktet for holdbarheden skal angives. Under 3 måneders holdbarhed skal datoen angives i dag, måned og år, over 3 måneder men under 18 måneders holdbarhed skal datoen angives i måned og år, og over 18 måneders holdbarhed angives datoen i år. Er "sidste anvendelsesdato" eller datoen for "mindst holdbar til" overskredet, må varen ikke sælges. Danmark er det eneste land i EU, hvor man har et forbud mod at sælge fødevarer, hvis mindst holdbar til - dato er overskredet. I andre Eu-lande er det muligt for butikkerne at sælge en fødevare, hvis mindst holdbar til -dato er overskredet. Det er ikke nødvendigt at mærke fødevaren med pakkedato eller fremstillingsdato. Som forbruger kan man altså ikke forlange at få nogen af disse datoer oplyst, men på en del fødevarer fremgår oplysningerne som en service. Opbevaring Hvis madens holdbarhed er afhængig af særlige opbevaringsforhold, skal det stå på emballagen. Som eksempler på opbevaringsforskrifter kan nævnes 'tørt og ikke for varmt', eller 'opbevares i køleskab efter åbning'. Opbevares ved max + 5 grader Mængdeangivelse af ingredienser (QUID-mærkning) Færdigpakkede fødevarer skal være mærket med oplysning om mængden af en ingrediens eller en kategori af ingredienser, hvis den eller de indgår i varebetegnelsen. Eksempelvis Kalvekød og flæskekød i hakket kalv og flæsk For hele kødstykker, der kun består af én ingrediens, fx roastbeef og tørret skinke, kræves der ingen mængdeangivelse af kød. For kødvarer, der kun består af én dyreart og salt, krydderier og tilsætningsstoffer, skal kødet ikke mængdeangives. Kød, der er tilsat vand, fx kyllingefilet tilsat lage, består derimod af mere end én ingrediens, hvorfor mængden af kød skal angives. Undtagelser fra reglen om hvordan mængde skal angives Der findes en række undtagelser fra kravet om, at ingrediensmængden skal angives som den procentdel, ingrediensen eller ingredienserne udgjorde på fremstillingstidspunktet. Fødevarer der har undergået væsketab Hovedreglen er, at mængden af en ingrediens beregnes som den mængde, der tilsættes produktet i forhold til den totale indgående mængde, medmindre der er fastsat andre regler i specifikke varestandarder eller handelsnormer, som fx for chokolade. For produkter, der har undergået væsketab som følge af varmebehandling eller lignende behandling, fx tørring, beregnes mængden af ingrediensen dog som den indgående mængde i forhold til det færdige produkt. Eksempler på sådanne produkter er bagte kager og bagte, tørrede eller kogte kødprodukter. Mængden af ingrediensen skal angives i procent.
6 Eksempel: Salami Til fremstilling af salami er anvendt 60 kg svinekød, som defineret i bilag 1 i mærkningsbekendtgørelsen, og 40 kg øvrige ingredienser, dvs. den totale indgående mængde er 100 kg. Vægten af færdigvaren efter tørring m.v. er 80 kg. Mængden af svinekød, som skal angives, beregnes derfor som følger: Mængde svinekød = 60 kg / 80 kg *100 % = 75 % Mængden af svinekød angives på varen som Svinekød: 75 % Der findes tilfælde, hvor procenten udregnet efter ovenstående formel, overstiger 100 %, dvs. hvis der fx er anvendt 104 kg svinekød til 100 kg færdigvare. I disse tilfælde skal mængden i stedet angives i gram i forhold til 100g færdigvare. Det vil sige, der findes to forskellige principper, hvorefter ingredienser i fødevarer, der undergår væsketab, skal angives: Hvis mængden af den indgående ingrediens i forhold til færdigvaren udgør under 100 %, skal mængden angives i procent af færdigvaren. Hvis mængden af den indgående ingrediens i forhold til færdigvaren udgør over 100 %, skal mængden angives som gram ingrediens anvendt til fremstilling af 100g færdigvare. Eksempel 2: Salami med svinekød og oksekød Til fremstilling af salami er anvendt 41 kg svinekød, 41 kg oksekød og 18 kg øvrige ingredienser, dvs. den totale indgående mængde er 100 kg. Vægten af færdigvaren efter tørring m.v. er 76 kg. Mængden af kød, som skal angives, beregnes derfor som følger: Mængde kød = 82 kg / 76 kg *100 % = 108 % Mængden af kød angives på varen som Til 100 gram færdigvare er anvendt 108 g kød (50 % svinekød og 50 % oksekød).
7 Regler for ost For de ikke færdigpakket ost gælder lidt lempeligere regler end for færdigpakkede ostestykker. For ikke færdigpakkede ostestykker, skal følgende oplysninger fremgå enten af et skilt ved ostestykkerne eller af en etiket på pakken: Varebetegnelse i overensstemmelse med de særlige regler om ost Ingredienser udover det forvendte, herunder o mælkeprodukter o enzymer o kulturer af mikroorganismer, der er nødvendige for fremstillingen o det salt, som er nødvendigt til fremstilling af anden ost end frisk ost og smelteost. Dette kunne til eks. være oste, der er rullet i aske, tilsat krydderier, urter mv. Ingredienserne oplistes i faldende orden efter vægt inklusiv tilsætningsstoffer med kategori og E-nr. eller kemisk betegnelse (f.eks. konserveringsmiddel, E250 eller konserveringsmiddel, natriumnitrit) Fremstillet af råmælk, hvis dette er tilfældet Gennemsnitsindholdet af totalfedt angivet i % forstået som gram fedt i 100 g ost. Den tidligere anvendte angivelse af indholdet af fedt i tørstof, f.eks. 45+, kan angives som supplement, men ikke stå i stedet for førstnævnte (indholdet af fedt i 100 g ost.) Oprindelsesland, hvis undladelse heraf vil kunne vildlede Allergener hvis der er tilsat allergene ingredienser Butikken skal desuden kunne oplyse navnet på producent eller forhandler af osten (typisk mejeriet). For færdigpakket os: For almindelige skæreoste og skimmeloste betyder reglerne, at mærkningen skal indeholde mindst følgende oplysninger: Firmanavn og adresse (kan være butikken, leverandøren eller producenten) Varebetegnelse i overensstemmelse med de særlige regler om ost. Ingrediensliste med alle ingredienser i faldende orden efter vægt inklusiv tilsætningsstoffer med kategori og E-nr. eller kemisk betegnelse (f.eks. konserveringsmiddel, E250 eller konserveringsmiddel, natriumnitrit) Gennemsnitindholdet af totalfedt angivet i % forstået som gram fedt i 100 g ost. Den tidligere anvendte angivelse af indholdet af fedt i tørstof, f.eks. 45+ kan angives som supplement, men ikke stå i stedet for førstnævnte (indholdet af fedt i 100 g ost.) Holdbarhed. Datoen for holdbarhedens udløb mærkes som Mindst holdbar til dato og måned. Temperaturopbevaringskrav. F.eks. højst 5 C Nettovægt. Emballage og eventuelt vægttab i holdbarhedsperioden må ikke regnes med i nettovægten nettovægten skal altså også angive ostens vægt på udløbsdatoen. Allergener hvis der er tilsat allergene ingredienser
8 Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer. BEK nr 1308 af 14/12/2005 Bilag 5 Allergene ingredienser 1) Glutenholdige kornprodukter (dvs. hvede, rug, byg, havre, spelt, kamut eller hybridiserede stammer heraf) og produkterpå basis heraf. Følgende produkter af korn betragtes dog ikke som allergene ingredienser: Glukosesirup på basis af hvede, herunder dextrose. Maltodextriner på basis af hvede. Glukosesirup på basis af byg. 2) Krebsdyr og produkter på basis af krebsdyr. 3) Æg og produkter på basis af æg. 4) Fisk og produkter på basis af fisk. 5) Jordnødder og produkter på basis af jordnødder. 6) Soja og produkter på basis af soja. 7) Mælk og produkter på basis af mælk (herunder laktose). 8) Nødder, dvs. mandel ( Amygdalus communis L.), hasselnød ( Corylus avellana ), valnød ( Juglans regia ), akajonnød ( Anacardium occidentale ), pekannød (Carya illinoiesis (Wangenh.) K. Koch), paranød ( Bertholletia excelsa ), pistacienød ( Pistacia vera ), queenslandnød ( Macadamia ternifolia ) og produkter på basis heraf. 9) Selleri og produkter på basis af selleri. Følgende produkter af selleri betragtes dog ikke som allergene ingredienser: Olie af selleriblade og olie af sellerifrø. Oleoresin af sellerifrø. 10) Sennep og produkter på basis af sennep. Følgende produkter af sennep betragtes dog ikke som allergene ingredienser: Sennepsolie. Olie af sennepsfrø. Oleoresin af sennepsfrø. 11) Sesamfrø og produkter på basis af sesamfrø. 12) Svovldioxid og sulfitter i koncentrationer på over 10 mg/kg eller 10 mg/liter udtrykt som SO2.
Tema mærkningsregler Version 2.1 Danske Slagtermestre august 2013
Tema mærkningsregler DSM Noter vedr. mærkning Her kan du se de regler, der vedrører mærkning af færdigpakkede fødevarer. En færdigpakket fødevare er en fødevare, som er indpakket før salg i en emballage,
Læs mereMærkning af allergener i fødevarer. Stinne von Seelen Havn, Fødevarestyrelsen, Kemi og Fødevarekvalitet
Mærkning af allergener i fødevarer Stinne von Seelen Havn, Fødevarestyrelsen, Kemi og Fødevarekvalitet Program Generel lovgivning om fødevaremærkning Hvad er allergene stoffer i fødevarer? Mærkning med
Læs mereNye regler om mærkning og oplysning til forbrugere om ALLERGENER. Tillæg til Branchekode for butikker med og uden fremstilling
Nye regler om mærkning og oplysning til forbrugere om ALLERGENER Tillæg til Branchekode for butikker med og uden fremstilling Til alle DSK s medlemmer Januar 2015 Vurderet af Fødevarestyrelsen december
Læs mereRestaurant Leonore Christine. allergener - allergens Vi arbejder på dokumentet!! We are working on this document!!
Restaurant Leonore Christine allergener - allergens Vi arbejder på dokumentet!! We are working on this document!! Restaurant Leonore Christine Frokost Dansk højtbelagt smørrebrød Vær hjerteligt velkomne
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET C5-0080/2003. Fælles holdning. Mødedokument 2001/0199(COD) 12/03/2003
EUROPA-PARLAMENTET 1999 Mødedokument 2004 C5-0080/2003 2001/0199(COD) DA 12/03/2003 Fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2000/13/EF
Læs mereMarkedsføring af fødevarer, der anprises med reduceret indhold eller fravær af gluten og/eller laktose
Markedsføring af fødevarer, der anprises med reduceret indhold eller fravær af gluten og/eller laktose Indhold 1. Anprisninger vedr. reduceret indhold eller fravær af gluten... 2 1.1 Gluten og kornarter,
Læs mereDeklarationsberegneren. Godt i gang! Tue Christensen DTU FØDEVAREINSTITUTTET
Deklarationsberegneren Godt i gang! Tue Christensen DTU FØDEVAREINSTITUTTET 0 Deklarationsberegneren - kom godt i gang 2019 Af Tue Christensen Copyright: Forside illustration: Udgivet af: Rekvireres: Hel
Læs mereBekendtgørelse for Grønland om mærkning m.v. af fødevarer
Bekendtgørelse nr. 797 af 13. juli 2006 Bekendtgørelse for Grønland om mærkning m.v. af fødevarer I medfør af 20, stk. 2, 22, 24, stk. 1 og 2, 25-26, 55, stk. 2, og 69, stk. 3-4, i anordning nr. 523 af
Læs mereVejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer
Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Holdbarhedsmærkning generelt Færdigpakkede fødevarer skal som udgangspunkt mærkes med en holdbarhedsdato. Der eksisterer to former for holdbarhedsmærkning
Læs mere(Meddelelser) MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER EUROPA-KOMMISSIONEN
13.12.2017 DA Den Europæiske Unions Tidende C 428/1 II (Meddelelser) MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER EUROPA-KOMMISSIONEN KOMMISSIONENS MEDDELELSE af
Læs mere1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange
Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:
Læs mereVaredeklarationer. Og lightprodukter
Varedeklarationer Og lightprodukter Varedeklarationer skal være anført på varen eller på en vedhæftet etiket skal indeholde mængdeangivelse af ingredienser varebetegnelse ingrediensliste Varedeklarationer
Læs merehttp://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie...
Side 1 af 12 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 2 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede Skriv hvad du laver her:
Læs mereKommissionens meddelelse om anvendelse af princippet om mængdeangivelse af ingredienser (2017/C 393/05) INDHOLDSFORTEGNELSE
21.11.2017 DA Den Europæiske Unions Tidende C 393/5 Kommissionens meddelelse om anvendelse af princippet om mængdeangivelse af ingredienser (2017/C 393/05) INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 5 2. Krav
Læs mereHvad står der. 500g. Mængde. Varebetegnelse. Ingrediensliste. Holdbarhed. Fabrikant/ importør. juni 2008
Hvad står der Ris og fuldkornshvede i flager, beriget med vitaminer (B1, B2, B3, B6, folinsyre, B12, C) og jern Nettovægt: MINDST HOLDBAR TIL juni 2008 Mængde Varebetegnelse Cereal Lite Cereal Lite Lite
Læs mereVarenr.: Frost G 3. Navn: Kylling, flødesovs, kartoffelmos, majs. Nettovægt: 475 g.
Varenr.: Frost G 3 Navn: Kylling, flødesovs, kartoffelmos, majs. Nettovægt: 475 g. Ingredienser: Kartofler, Vand, Timbale (kylling, æggehvide, æggeblomme, rapsolie, modificeret stivelse, løg, majsstivelse,
Læs merehttp://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie...
Side 1 af 9 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede Skriv hvad du laver her:
Læs mereRisikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling
Page 1 of 5 Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede fødevarer, som kan opbevares
Læs meremærkningsbekendtgørelsen - Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer - retsinf... Bekendtgørelse om mærkning m.v.
mærkningsbekendtgørelsen - Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer - retsinf... Side 1 af 24 Til forsiden af retsinformation.dk Den fulde tekst Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer 1) BEK
Læs mereBekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer
Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer I medfør af 15, 16, 17, 18, 19, 40, 49, og 60 stk. 3 og stk. 4, i lov nr. 526 af 24. juni 2005 om fødevarer (fødevareloven) fastsættes: Afsnit I Bekendtgørelsens
Læs mereEn guide til gode saltvaner
Spis mad med mindre salt Spis mad med mindre salt 9 ud af 10 danskere spiser mere salt end anbefalet. Kvinder spiser i gennemsnit 7-8 gram salt om dagen, mænd 9-11 gram. Anbefalingen er højst 5-6 g salt
Læs mereSpis mad med. mindre salt. En guide til gode saltvaner
Spis mad med mindre salt En guide til gode saltvaner Guide til gode saltvaner MORGENMAD Anbefalingen er højst 5-6 om dagen Brød med både ost og skinke 2,7 Cornflakes med mælk 1,4 Brød med en skive ost
Læs mereBekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer 1)
Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer 1) I medfør af 15, 16, 17, 18, 19, 40, 49, og 60 stk. 3 og stk. 4, i lov nr. 526 af 24. juni 2005 om fødevarer (fødevareloven) fastsættes: Afsnit I Bekendtgørelsens
Læs mereDeklarationsberegneren - kom godt i gang. Tue Christensen
Deklarationsberegneren - kom godt i gang Tue Christensen februar 2017 Deklarationsberegneren - kom godt i gang 2017 Af Tue Christensen Copyright: Hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt
Læs mereBakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.
www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg
Læs mereVejledning om mærkning af fødevarer med indhold af allergene stoffer Februar 2011
Vejledning om mærkning af fødevarer med indhold af allergene stoffer Februar 2011 Kapitel 1 Indledning I bekendtgørelse nr. 1308 af 14. december 2005 om mærkning m.v. af fødevarer (mærkningsbekendtgørelsen)
Læs mereLeverpostej som salgsvare Leverpostej sælges på følgende måder: Rå som frostvare. Bagt som kølevare. Bagt som "varm" leverpostej.
Postejer inddeles i 2 grupper Postejer med lever, fx grovhakket leverpostej. Postejer med kød og lever, fx Belgisk Paté. Postejer Gamle kogebøger beretter om, hvordan postejer tilberedes ved at omsvøbe
Læs mereBindevævsindholdet udtrykkes som mængden af bindevævsprotein i forhold til kødprotein således: Bindevæv : kødproteinindhold.
13 Mærkningsregler Her kan du læse om Mærkningsregler ved indkøb af kød Definition af Kød som ingrediens Mærkning af bindevævsindhold i hakket kød Hvilke mærkningsregler gælder ved indkøb af kød? Mærkningsbekendtgørelsen
Læs mereNy fødevarevirksomhed kom godt i gang!
Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang! For detailvirksomheder Tillykke med din nye fødevarevirksomhed For at sikre en høj fødevaresikkerhed er der en række forhold, du skal have styr på i din nye fødevarevirksomhed.
Læs mereFORRETTER Vi serverer vores forretter med frisk baguette. 100 kr. 92 kr. 100 kr. 116 kr
FORRETTER Vi serverer vores forretter med frisk baguette 1 Blandet skinke plade til 2 personer 1 2 4 Bresaola, serrano skinke, røget skinke, honningmelon og mozzarella 100 kr 3 Mild serranoskinke 1 7 14
Læs mereINDHOLD. 2 Det har vi testet for 3. 8 Salatbar Saucer, Dip & Dressinger 15 Kartofler 17 Dessert & Topping 19 Drikkevarer
INDHOLD 2 Det har vi testet for 3 Hovedretter Frokost, Aften, Take Away & Børnemenuer 8 Salatbar 10 Side Orders 13 Saucer, Dip & Dressinger 15 Kartofler 17 Dessert & Topping 19 Drikkevarer 1 DET HAR VI
Læs mereHygiejne 4. Program. Opsamling Mandag d. 3/11. Kan i huske hvad i havde om sidste gang? Opsamling. KP og KKP
Hygiejne 4 Mandag d. 3/11 Program Opsamling KP og KKP Opgave Kritiske punkter og kritiske kontrolpunkter Oplæg om egenkontrol Opgave Temperaturer og levnedsmidler Opsamling Kan i huske hvad i havde om
Læs mereLovtidende A. 2014 Udgivet den 12. december 2014. Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer 1) 5. december 2014. Nr. 1312.
Lovtidende A 2014 Udgivet den 12. december 2014 5. december 2014. Nr. 1312. Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer 1) I medfør af 15, 16, 17, stk. 1, 18, 19, 49, stk. 1, og 60, stk. 3, i lov om fødevarer,
Læs mereBekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer 1)
(Gældende) Udskriftsdato: 14. december 2014 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-29-31-00046 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereSide 1 af 15 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 5 Virksomheder der modtager færdigtilberedt varm mad kort tid før Skriv hvad du laver her: Modtager
Læs mereGuide: Det er der i din mad
Guide: Det er der i din mad Ikke engang supermarkederne selv ved, hvor kødet i de mange færdigretter kommer fra. Forbrugerne har ingen mulighed for at tjekke råvarernes oprindelse. Her giver vi dig fuldt
Læs mereINDHOLD. 2 Det har vi testet for 3. 8 Salatbar Saucer, Dip & Dressinger 15 Kartofler 17 Dessert & Topping 19 Drikkevarer
INDHOLD 2 Det har vi testet for 3 Hovedretter Frokost, Aften, Take Away & Børnemenuer 8 Salatbar 10 Side Orders 13 Saucer, Dip & Dressinger 15 Kartofler 17 Dessert & Topping 19 Drikkevarer 1 DET HAR VI
Læs mereFødevarestyrelsen Stationsparken Glostrup
Ref Susanne Kofoed Dato 23. maj 2014 Side 1 af 7 Fødevarestyrelsen Stationsparken 31-33 2600 Glostrup Vedr.: Høring over revideret vejledning om mærkning af fødevarer efter fødevareinformationsforordningen
Læs mereIndhold. 2 Det har vi testet for 3. 8 Salatbar Saucer, Dip & Dressinger 15 Kartofler 17 Dessert & Topping 19 Drikkevarer
Indhold 2 Det har vi testet for 3 Hovedretter Frokost, Aften, Take Away & Børnemenuer 8 Salatbar 10 Side Orders 13 Saucer, Dip & Dressinger 15 Kartofler 17 Dessert & Topping 19 Drikkevarer 1 Det har vi
Læs mereVejledning om mærkning af fødevarer
093 Vejledning om mærkning af fødevarer Januar 2011 Januar 2011 Vejledning om mærkning af fødevarer Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 6 2. Ansvar og anvendelsesområde... 7 2.1 Ansvar for korrekt mærkning...
Læs mere150,- Kurv. 1894kJ/452 kcal
150,- Kurv MY produkterne kan variere mellem nedenstående 5 varianter. Chokoladekugler med mild lakrids Lakrids overtrukket med mælkechokolade og rullet i lakridspulver. Min. 30 % kakaotørstof i mælkechokoladen.
Læs mereIndhold. 2 Det har vi testet for 3. 8 Salatbar Saucer, Dip & Dressinger 15 Kartofler 17 Dessert & Topping 19 Drikkevarer
Indhold 2 Det har vi testet for 3 Hovedretter Frokost, Aften, Take Away & Børnemenuer 8 Salatbar 10 Side Orders 13 Saucer, Dip & Dressinger 15 Kartofler 17 Dessert & Topping 19 Drikkevarer 1 Det har vi
Læs mereVejledning om mærkning af fødevarer
087 Vejledning om mærkning af fødevarer Oktober 2010 Oktober 2010 Vejledning om mærkning af fødevarer Indholdsfortegnelse 1. Indledning...6 2. Ansvar og anvendelsesområde...7 2.1 Ansvar for korrekt mærkning...7
Læs mereRevideret instruks om kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen KONTOR FOR ERNÆRING 03.05.2010 J.nr.: 2010-20-2301-00416/ANFL Revideret instruks om kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA Indledning
Læs mereHUNDE- OG KATTEFODER VÆLG MED
HUNDE- OG KATTEFODER VÆLG MED Hvad står der - og hvad står der ikke - i deklarationerne? Myndighederne har fastsat regler for, hvad der skal, og hvad der ikke må stå i en deklaration for hunde- eller kattefoder.
Læs mereNy fødevarevirksomhed. - kom godt i gang! For detailvirksomheder
Ny fødevarevirksomhed - kom godt i gang! For detailvirksomheder Tillykke med din nye fødevarevirksomhed Når Fødevarestyrelsen kommer på besøg i din restaurant, supermarked, kiosk eller lignende, kontrollerer
Læs mereSpørgsmål og svar til EU-udbud vedr. køb af slagtervarer
Skemaet indeholder alle, til dato, spørgsmål og svar. Spørgsmål og svar til EU-udbud vedr. køb af slagtervarer 24. august 2016 Nummer Spørgsmål Svar Vi er interesseret i at læse jeres udbud på fødevarer.
Læs mereOpbevaring og holdbarhed
Opbevaring og holdbarhed Forskellige madvarer skal opbevares forskelligt. Maden kan holde sig længere og smager meget bedre hvis du opbevarer den rigtigt. Det står ofte på emballagen, hvor længe maden
Læs mereVaredeklarationer og overfølsomhed
Varedeklarationer og overfølsomhed 2 Varedeklarationer og overfølsomhed Reglerne gælder for færdigpakkede fødevarer 4 Oplysningerne står i ingredienslisten 4 Nye regler fra 25. november 2005 4 Ingredienser
Læs mereINDHOLD. 2 Det har vi testet for 3. 8 Salatbar Saucer, Dip & Dressinger 15 Kartofler 17 Dessert & Topping 19 Drikkevarer
INDHOLD 2 Det har vi testet for 3 Hovedretter Frokost, Aften, Take Away & Børnemenuer 8 Salatbar 10 Side Orders 13 Saucer, Dip & Dressinger 15 Kartofler 17 Dessert & Topping 19 Drikkevarer 1 DET HAR VI
Læs mereVejledning om mærkning af fødevarer af 1. maj 2004
Vejledning om mærkning af fødevarer af 1. maj 2004 Indledning Denne vejledning retter sig til de myndigheder, der skal føre tilsyn med mærkningsreglernes overholdelse og til producenter, importører og
Læs mereHjemmestyrets bekendtgørelse nr. l af 2. februar 1994 om mærkning af levnedsmidler. Kapitel 1. Område og definitioner
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. l af 2. februar 1994 om mærkning af levnedsmidler I medfør af 15, stk. 1 og 36, stk. 2, i Landstingslov nr. 10 af 13. november 1986 om forbrugerråd, markedsføring, mærkning,
Læs mereSpørgsmål og svar til EU-udbud vedr. køb af slagtervarer
Skemaet indeholder alle, til dato, spørgsmål og svar. Spørgsmål og svar til EU-udbud vedr. køb af slagtervarer 24. august 2016 Nummer Spørgsmål Svar Vi er interesseret i at læse jeres udbud på fødevarer.
Læs mereCASE 2: Lauras brunch
CASE 2: Lauras brunch Laura har inviteret tre veninder hjem til sund og lækker brunch. Først skal hun i supermarkedet og købe ind til sin brunch og I skal hjælpe hende. Nedenfor er der 7 stop i supermarkedet
Læs mereKlage over afgørelse vedrørende Cassens Multivitaminjuice
DK international Food A/S Niels Bohrsvej 45 8660 Skanderborg 23.09.2005 J.nr.: 2005-20-272-01525 / TEG Klage over afgørelse vedrørende Cassens Multivitaminjuice Afgørelse Fødevarestyrelsen ændrer herved
Læs mereDemografiske forhold Respondent Alder Køn Indkøb i familien By Uddannelse Jobtitel Børn Alder på Børn
Appendix C Demografiske forhold Respondent Alder Køn Indkøb i familien By Uddannelse Jobtitel Børn Alder på Børn 1 54 M Ægtefælle Sjørring 10. klasse Chauffør Ja 26,23, 19 2 51 M Ægtefælle Hillerslev Kort
Læs mereSlutrapport for kampagnen Mærkningskampagne 2016
J. nr.: 5--6-37 5. november 6 Slutrapport for kampagnen Mærkningskampagne 6 INDLEDNING Fødevarestyrelsen har henover sommeren 6 gennemført en kontrolkampagne målrettet vejledning om holdbarhedsmærkning
Læs mere250,- Kurv. 1894kJ/452 kcal
250,- Kurv MY produkterne kan variere mellem nedenstående 5 varianter. Chokoladekugler med mild lakrids Lakrids overtrukket med mælkechokolade og rullet i lakridspulver. Min. 30 % kakaotørstof i mælkechokoladen.
Læs mereBekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer 1)
BEK nr 1355 af 27/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. januar 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-29-30-00028 Senere ændringer
Læs mereHøringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer 2013-27-2301-001399/MAOLA
Fødevarestyrelsen hoering@fvst.dk og maola@fvst.dk Hellerup, den 28. marts 2014 AMJK e-mail: amjk@dsk.dk Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer 2013-27-2301-001399/MAOLA
Læs mereGiv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen.
Det samlede pointsystem Varme, lune og kolde retter Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. A. Point for frugt og grønt Point Med fri salatbar Uden salatbar
Læs mereIndhold. 2 Det har vi testet for 3. 8 Salatbar Saucer, Dip & Dressinger 15 Kartofler 17 Dessert & Topping 19 Drikkevarer
Indhold 2 Det har vi testet for 3 Hovedretter Frokost, Aften, Take Away & Børnemenuer 8 Salatbar 10 Side Orders 13 Saucer, Dip & Dressinger 15 Kartofler 17 Dessert & Topping 19 Drikkevarer 1 Det har vi
Læs mereRisikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling
Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling 8 Virksomheder der bager brød og kager og lignende der efter varmebehandling kan opbevares ved rumtemperatur i mere
Læs mereNetværk om fødevaresikkerhed for storkøkkener. Nyhedsbrev for april 2011. Pangasius-fisk nøglehulsmærket, men fødevaresikkerheden?
Netværk om fødevaresikkerhed for storkøkkener Nyhedsbrev for april 2011 Næste netværksmøde tirsdag d. 13. september 2011 kl. 9 16 Netværksmødet kommer bl.a. til at omhandle kemiske risikofaktorer, herunder
Læs mereSlutrapport for kampagnen Oplysning om allergener
J. nr.: 2015-21-60-00135 29-11-2017 Slutrapport for kampagnen Oplysning om allergener INDLEDNING Temaet for kampagnen er fødevaresikkerhed. Kampagnens fokus er indholdet af allergene ingredienser. Utilsigtet
Læs mereIndhold. 2 Det har vi testet for 3. 8 Salatbar Saucer, Dip & Dressinger 15 Kartofler 17 Dessert & Topping 19 Drikkevarer
Indhold 2 Det har vi testet for 3 Hovedretter Frokost, Aften, Take Away & Børnemenuer 8 Salatbar 10 Side Orders 13 Saucer, Dip & Dressinger 15 Kartofler 17 Dessert & Topping 19 Drikkevarer 1 Det har vi
Læs mereFosfatholdige tilsætningsstoffer - i relation til patienter med kronisk nyreinsufficiens som anbefales en fosfatbegrænset diæt
Fosfatholdige tilsætningsstoffer - i relation til patienter med kronisk nyreinsufficiens som anbefales en fosfatbegrænset diæt Camilla Storm Slumstrup Klinisk Diætist Stud. Scient. i klinisk ernæring Hotel
Læs merefalder dit blodtryk. Jo mere du sparer på saltet, jo lavere bliver dit blodtryk
spis mad med spis mad med mindre salt morgenmad Brød med både ost og skinke 3 Cornflakes med mælk 2 Spis højest 5-6 g salt om dagen. Brød med en skive ost og marmelade 1,9 Spiser du brød, så brug kun en
Læs mereKartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.
1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket
Læs merefødevarer Kend dine Guide Alt om tilsætningsstoffer Tjek varen med din telefon sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.
Foto: Scanpix Guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Kend dine fødevarer Alt om tilsætningsstoffer Tjek varen med din telefon Fødevarer INDHOLD I DETTE HÆFTE: Vi køber
Læs mereVejledning om mærkning af fødevarer
Vejledning om mærkning af fødevarer 28. april 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 7 1.1 Mærkningsforordningen... 7 1.2 Kommissionens Q&A's... 8 2. Ansvar og anvendelsesområde... 9 2.1 Ansvar for
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Konserveringsteknikker for kødprodukter
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Nr. 43 058 Konserveringsteknikker for kødprodukter Udviklet af: Johnny Larsen og Ulla Uebel Uddannelsescentret i Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde
Læs mereRisikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling
Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede fødevarer, som kan opbevares ved rumtemperatur.
Læs mereFødevarestyrelsen. Vejledning om mærkning af fødevarer
Fødevarestyrelsen Vejledning om mærkning af fødevarer Januar 2013 Januar 2013 Vejledning om mærkning af fødevarer Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 6 1.1 Mærkningsforordningen... 6 2. Ansvar og anvendelsesområde...
Læs mereHoldbarhed på fødevarer
17. september 2013 Holdbarhed på fødevarer Holdbarhedsmærkning generelt Færdigpakkede fødevarer skal som udgangspunkt mærkes med en holdbarhedsdato. Der eksisterer to former for holdbarhedsmærkning sidste
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer 1)
Lovtidende A Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer 1) I medfør af 15, 16, 17, stk. 1, 18, 19, 49, stk. 1, og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 467 af 15. maj 2014, og efter
Læs mereRisikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling
Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling 12 6 Virksomheder der tilbereder fødevarer uden opvarmning og opbevarer dem på køl/frost indtil servering/salg. F.eks.
Læs mereRammeaftalebilag A - Kravspecifikation
Rammeaftalebilag A - Kravspecifikation Side 1 af 11 Indledning I nærværende bilag er oplistet Ordregivers mindstekrav til opfyldelse af udbuddets rammeaftaler. Disse mindstekrav er benævnt MK i kolonnen
Læs mereEuropaudvalget EUU alm. del - Bilag 355 Offentligt J.nr.: /LAP/KGJ
Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 355 Offentligt 06.07.2006 J.nr.: 2006-20-221-02013/LAP/KGJ NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Om forslag til Kommissionens direktiv om ændring af bilag IIIa i Europa-Parlamentets
Læs mereVejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion
10. november 2016 Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion Indledning Danskerne spiser generelt for meget salt, hvilket har uheldige sundhedsmæssige konsekvenser. Det meste salt fås fra
Læs mereKAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT. Listeria monocytogenes i produkter på markedet J. nr.: BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER
KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Listeria monocytogenes i produkter på markedet J. nr.: 2010-20-64-00288 BAGGRUND OG FORMÅL Projektets formål var at opnå en større viden om forbrugernes eksponering
Læs mereVejledning om mærkning af fødevarer
Vejledning om mærkning af fødevarer Udkast - september 2017 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 7 1.1 Mærkningsforordningen... 7 1.2 Kommissionens Q&A's... 8 2. Ansvar og anvendelsesområde... 9 2.1 Ansvar
Læs mereDAGPLEJEN. Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune
DAGPLEJEN Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune Indledning Dagplejen har i overensstemmelse med kommunens mad og måltidspolitik samt oplysninger fra Fødevarestyrelsen udfærdiget denne
Læs mereCASE 1: Nikolajs lasagne
CASE 1: Nikolajs lasagne Nikolaj vil gerne imponere sin veninde Stine. Han har derfor inviteret hende på hjemmelavet lasagne. Først skal Nikolaj i supermarkedet og købe ind til lasagnen og du skal hjælpe
Læs mereSpørgeundersøgelse om mærkning af oprindelsesland på fødevarer
#1 IKKE FULDFØRT Indsamler: Spørgeundersøgelse om mærkning af oprindelsesland på fødevarer (Weblink) Påbegyndt: 31. oktober 2013 00:53:40 Sidst ændret: 31. oktober 2013 00:55:07 Tidsforbrug: 00:01:26 IP-adresse:
Læs mereOm fødevarer ved midlertidlige og lejlighedsvise arrangementer
Publikationsliste Forside. Komplet printvenlig version Om fødevarer ved midlertidige og lejlighedsvise arrangementer Denne folder handler om tilberedning og salg af mad i forbindelse med midlertidige og
Læs mereKrav til frokostmåltidet
Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til
Læs mereDansk Erhvervs svar på høring over forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fødevareinformation til forbrugerne
Fødevarestyrelsen Mørkhøj Bygade 19 2860 Søborg 7. marts 2008 LRA/hab/tsk lra@danskerhverv.dk Att.: Jørgen Bender-Pedersen Mail: jbep@fvst.dk Dansk Erhvervs svar på høring over forslag til Europa-Parlamentets
Læs mereKANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)
KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle
Læs mereFødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie
Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Smør, margarine og olie 2 To spiseskefulde er nok 2 Spar især på det hårde fedt 2 Skrab brødet 3 Smid stegefedtet ud 3 Olie 4 Smør 4
Læs mereNedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød
Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret
Læs mereVejledning for lokale varer, frisk frugt og grønt
Vejledning for lokale varer, frisk frugt og grønt Formål Formålet med denne vejledning for frisk frugt og grønt er at sikre gode, sikre og lovlige fødevarer til Coops kunder. Denne vejledning og tilhørende
Læs mereMorgenmad og mellemmåltid
Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat
Læs mereMENU UGE 19 Mandag DAGENS LUNE RET TAPASANRETNING KOLDE ANRETNINGER FYLDIGE SALATER
Mandag Græsk stifado med rødvin serveret med kartoffel-rodfrugt mos (2,6,0,3,5) Græsk salat med bagte oliven (,3,5) Kålsalat med rødløg, spidskommen og dild vendt i saltet yoghurt (6,3) Dagens salatbuffet:
Læs mereBryndzové halusky slovakisk bolle ret
Opskrift til 2-3 personer. Ingredienser: Bryndzové halusky slovakisk bolle ret - 750 g skrællet rå kartofler, fint revet. - salt - 250 g mel - 250 g gæret fåreost (i form af smøreost, kendt som bryndza)
Læs mereVejledning om mærkning af fødevarer
Vejledning om mærkning af fødevarer Maj 2018 Maj 2018 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 7 1.1 Mærkningsforordningen... 7 1.2 Kommissionens Q&A's... 8 2. Ansvar og anvendelsesområde... 9 2.1 Ansvar for
Læs mereBekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1)
BEK nr 238 af 22/03/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 21. februar 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-27-31-00231 Senere ændringer
Læs mereÆlt alle ingredienser sammen til en homogen dej. Lad dejen hvile under et viskestykke i 3 timer. Dejen kan derefter rulles ud og videreforarbejdes.
DEJ-GRUNDOPSKRIFTER Pie-dej 1,5 kg mel 15 g salt 250 g smør eller fedtstof 3/8 l vand Ælt alle ingredienser sammen til en homogen dej. Lad dejen hvile under et viskestykke i 3 timer. Dejen kan derefter
Læs mere