AKADEMIUDDANNELSE I HR (VVU)
|
|
- Georg Laustsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 STUDIEORDNING 2006 Side 1
2 Indholdsfortegnelse 1. Forord Indledning Generelle retningslinjer Uddannelsens navn og dimittendernes titel Uddannelsens formål Målbeskrivelse Adgangsbetingelser Uddannelsens varighed og ECTS-pointsystemet Kvalitetssikring Uddannelsens struktur og indhold Struktur Underviserkvalifikationer Undervisnings- og arbejdsformer Pædagogik og læringsprincipper Eksamen og bedømmelse Overgangsordninger og merit Fagbeskrivelser Den strategiske HR funktion HRs servicering af linieledelsen HR i en global og mangfoldig verden Samtalen som redskab Strategisk kompetenceudvikling Specialeforløb Afgangsprojekt Side 2
3 1. Forord Lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (lov nr. 448 af 31. maj 2000) blev vedtaget med virkning fra den 1. januar 2001, med det formål at sikre voksne en mulighed for at forbedre såvel erhvervskompetencen som den personlige kompetence gennem videreuddannelse. Videreuddannelsessystemet er således rammen om løbende kompetenceudvikling på et niveau, der modsvarer de eksisterende niveauer i det ordinære uddannelsessystem. Hovedformålene har været dels at skabe en klar struktur og sammenhæng i voksenuddannelsessystemet uden blindgyder og dels at sikre rammen for livslang læring med udgangspunkt i den enkeltes konkrete erhvervserfaring. Videregående voksenuddannelse (VVU) er et nyt uddannelsestilbud, der har samme niveau som de korte videregående uddannelser (KVU). Den Videregående Voksenuddannelse (VVU) i HR får betegnelsen Akademiuddannelse i HR. Uddannelsen udbydes af Århus Købmandsskole og CPH WEST Side 3
4 2. Indledning Denne studieordning for Akademiuddannelse i HR (VVU) er udarbejdet af Århus Købmandsskole i samarbejde med CPH WEST Studieordningen sikrer at de studerende ved studieskift godskrives de beståede fag, der ækvivalerer tilsvarende fag ved andre institutioner. Denne studieordning har til formål at give den studerende en overordnet orientering om uddannelsens indhold og de regler der gælder for optagelse, gennemførelse og evaluering. Reglerne fremgår af de bekendtgørelser, der fastsætter eksamensregler, kvalitetskrav, udbudsbetingelser m.v. Nedenfor er anført de bekendtgørelser, der har været relevante for udformningen af nærværende studieordning. Lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., Lov nr. 508 af 30. juni Lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, Lov nr. 488 af 31. maj (VfV-loven). Bekendtgørelse om akademiuddannelse i HR (VVU), forslaget ikke bekendtgjort ved denne studieordnings udarbejdelse. Bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet, bekendtgørelse nr af 20. november 2000 ændret ved bekendtgørelse nr. 537 af 28. juni (eksamensbekendtgørelsen). Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse, bekendtgørelse nr. 513 af 22. juni 1995 ændret ved bekendtgørelse. nr. 890 af 22. november 1995, som angiver bedømmelsesgrundlag og metode for prøvers og eksameners vedkommende. (karakterbekendtgørelsen). Bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet, bekendtgørelse nr. 332 af 25. maj 1993, ændret ved bekendtgørelse. nr. 289 af 22. april 1997 og bekendtgørelse. nr. 867 af 18. september 2000, som indeholder bestemmelser vedr. udpegning og anvendelse af censorer ved uddannelsen. (censorbekendtgørelsen). Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og kvalitetskontrol i erhvervsakademiuddannelserne, bekendtgørelse nr. 635 af 30. juni (kvalitetsbekendtgørelsen). Bekendtgørelse af lov om Danmarks Evalueringsinstitut, bekendtgørelse nr. 905 af 12. september Denne studieordning er gældende for Århus Købmandsskole og CPH WEST og træder i kraft den 1. august Institutionerne kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionerne. Side 4
5 3. Generelle retningslinjer 3.1. Uddannelsens navn og dimittendernes titel Uddannelsens navn er Akademiuddannelse i HR (VVU), og bestået uddannelse giver ret til at anvende betegnelsen Akademiuddannet i HR (VVU) Uddannelsens formål Formålet med uddannelsen i HR er at give den uddannede en praktisk og anvendelsesorienteret uddannelse i Human Resource baseret på et teoretisk grundlag. Den uddannede skal kunne deltage aktivt i transformationen fra den traditionelt overvejende administrative HR funktion i retning af den strategiske og udviklingsorienterede funktion. Formålet med uddannelsens 1. del er at give den studerende mulighed for at blive en kompetent bruger af HR funktionens mere administrative og supporterende værktøjer, metoder og teknikker samt at give den studerende en indgående forståelse for HR funktionens strategiske rolle som forretningspartner og gøre den studerende i stand til at fastlægge fundamentet for at udføre rollen i praksis. Formålet med uddannelsens 2. del er at gøre den studerende i stand til at udøve rollen som strategisk og udviklingsorienteret forretningspartner Målbeskrivelse Ved uddannelsens afslutning skal de studerende kunne: agere professionelt i forskellige konsulentroller medvirke aktivt i virksomhedens strategiske proces udvikle og gennemføre en HR strategi gennemføre strategisk kompetenceudvikling herunder effektsikring og måling sætte sig ind i relevante organisationsudviklingsmetoder og aktivt kunne deltage i implementeringen af disse arbejde med forandringsprocesser i praksis Adgangsbetingelser Adgang til uddannelsen gives efter lov nr. 488 af 31. maj 2000 om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne ( 15 stk.1 og 3). Følgende uddannelser giver således umiddelbart adgang til uddannelsen: 1) En relevant erhvervsuddannelse med studiekompetence svarende til engelsk C. 2) En relevant grunduddannelse for voksne med engelsk C. 3) En adgangsgivende eksamen 4) En anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som nr. 1-3 Stk.2. Ansøgere skal have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse Stk. 3. Institutionerne kan optage ansøgere, der ikke opfylder adgangskravene i stk.1, men som ud fra en konkret vurdering har uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Side 5
6 3.5. Uddannelsens varighed og ECTS-pointsystemet Uddannelsen er en erhvervsrettet videregående deltidsuddannelse udbudt under Lov om åben uddannelse som reguleret forløb. Uddannelsen udgør et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb, der sammen med mindst 2 års relevant erhvervserfaring svarer til et niveau som en kort videregående uddannelse (erhvervsakademiuddannelse) på 120 ECTS-point. Oftest udbydes uddannelsen på deltid og vil eksempelvis kunne gennemføres på tre år med et fag pr. semester. Uddannelsens teoretiske fagmoduler og projekter er tildelt point efter European Credit Transfer System (ECTS-point) og svarer til 60 point. ECTS-pointsystemet er en kvantitativ værdi, der udregnes efter den arbejdsbelastning, der er forbundet med at gennemføre det pågældende fagmodul og/eller projekter. Systemet sikrer muligheden for sammenlignelighed mellem europæiske uddannelser og for at meritere point i forhold til andre videregående uddannelser både i Danmark og i udlandet Kvalitetssikring Uddannelsens kvalitet og løbende kvalitetsudvikling sikres i henhold til Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og kvalitetskontrol i erhvervsakademiuddannelserne, bekendtgørelse nr. 635 af 30. juni 2000 (kvalitetsbekendtgørelsen). Den enkelte udbyder har et kvalitetssystem til kvalitetsudvikling af uddannelsen, der inddrager de studerende og aftagerne i den fortsatte kvalitetsudvikling. Aftagerkontakten skal sikre, at udbyderne samarbejder med erhvervslivet om den konkrete uddannelse. Side 6
7 4. Uddannelsens struktur og indhold 4.1. Struktur Uddannelsen består af 60 ECTS point, svarende til et studenterårsværk. Samlet strækker uddannelsen sig over 6 semestre. VVU i HR består af 6 moduler, hvert modul udløser 10 ECTS point. Den strategiske HR funktion Valgfrit modul Valgfrit modul Strategisk kompetenceudvikling - Specialeforløb Afsluttende projekt 1. del Uddannelsens 1. del består af 3 moduler. 1. del 2. del Modulerne er: 1) Den strategiske HR funktion, der er obligatorisk. De to valgfrie moduler kan vælges blandt nedenstående HR fag: 2) Personalejura 3) HRs servicering af linieledelsen 4) HR i en global og mangfoldig verden 5) Samtalen som redskab. De valgfrie moduler kan også vælges blandt modulerne på de øvrige akademiuddannelser. 2. del. Uddannelsens 2. del, der bygger på 1. dels obligatoriske fag, består af 3 moduler. Modulerne er: 1) Strategisk kompetenceudvikling, der er obligatorisk. 2) Specialeforløb, der giver den studerende mulighed for at profilere sin uddannelse gennem fordybelse inden for temaerne organisationsudvikling og forandringsledelse. 3) Afgangsprojekt, der afslutter uddannelsen. Side 7
8 4.2. Underviserkvalifikationer Undervisere skal have kandidatniveau eller tilsvarende niveau opnået gennem anden videregående uddannelse og relevant erhvervserfaring, der kan dokumentere det faglige og teoretiske niveau. Undervisere skal desuden have relevant erhvervserfaring og skal desuden kunne dokumentere pædagogisk kvalifikationsniveau Undervisnings- og arbejdsformer Af formålet med uddannelsen fremgår det, at der er tale om indlæringsmål, der fokuserer på adfærd. Ved tilrettelæggelsen af uddannelsen tages der udgangspunkt i, at bevidst ændret adfærd går gennem viden og holdning. Men tilførsel af ny viden ændrer ikke automatisk på holdning og adfærd. Hvis viden skal føre til holdnings- og adfærdsskift, må deltageren bevidst forholde sig til den nye viden. Ud over at tilføre deltagerne ny viden, skal deltagerne også have anledning til at omsætte teorierne i praksis/praksislignende situationer. Uddannelsen er således baseret på, at deltagerne afprøver teorierne i praksis. Der lægges endvidere vægt på, at den studerende kan opsøge, vurdere og anvende information. Det er kundskaber, som er helt grundlæggende for, at man kan tilegne sig nye kvalifikationer som led i en livslang læring og udvikling Pædagogik og læringsprincipper Uddannelsen gennemføres i størst mulig udstrækning som erfaringsbaseret læring. Udvikling og læring sker, ud fra et erfaringsbaseret læringsperspektiv, i et samspil mellem tilførsel af ny viden, stillingtagen, aktiv eksperimenteren, erfaringer og bevidst refleksion. Gennem undervisernes iscenesættelse af disse læringselementer i et positivt miljø sættes rammerne for et lærende undervisningsmiljø. Side 8
9 5. Eksamen og bedømmelse Vilkårene for afholdelse og tilrettelæggelse af eksamen er fastlagt i nedenstående bekendtgørelser: Bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet, bekendtgørelse nr af 20. november 2000 ændret ved bekendtgørelse nr. 537 af 28. juni (eksamensbekendtgørelsen). Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse, bekendtgørelse nr. 513 af 22. juni 1995 ændret ved bekendtgørelse. nr. 890 af 22. november 1995, som angiver bedømmelsesgrundlag og metode for prøvers og eksameners vedkommende. (karakterbekendtgørelsen). Bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet, bekendtgørelse nr. 332 af 25. maj 1993, ændret ved bekendtgørelse. Nr. 289 af 22. april 1997 og bekendtgørelse. Nr. 867 af 18. september 2000, som indeholder bestemmelser vedrørende udpegning og anvendelse af censorer ved uddannelsen. (censorbekendtgørelsen). På baggrund af rammerne i ovennævnte bekendtgørelser har hver enkelt udbyder et eksamensreglement der skitserer de generelle eksamensregler, retningslinjerne i forbindelse med sygdom, de specielle eksamensregler i hvert enkelt fag, følgerne af ikke at overholde reglerne om eksamen, muligheden for at klage over eksamen samt mulighederne og reglerne for brug af pc ved eksamen m.v. Eksamen på 1. og 2. del er eksterne bortset fra Specialeforløbet på 2. del, der er intern eksamen. Alle eksamener indgår med vægten 1 og bedømmes efter 13-skalaen bortset fra Specialeforløbet der bedømmes Bestået/Ikke bestået. Modul Den strategiske HR funktion Personalejura Servicering af linieledelsen HR i en global og mangfoldig verden Samtalen som redskab Strategisk kompetenceudvikling Specialeforløb Afgangsprojekt Eksamensform Mundtlig eksamen med udgangspunkt i projekt. Ekstern prøve. Skriftlig 4 timer. Ekstern prøve. Mundtlig eksamen med udgangspunkt i projekt. Ekstern prøve. Mundtlig eksamen. Ekstern prøve. Mundtlig eksamen. Ekstern prøve. Mundtlig eksamen med udgangspunkt i projekt. Ekstern prøve. Seminar med udgangspunkt i gruppeprojekt. Intern prøve. Mundtlig eksamen med udgangspunkt i projekt. Ekstern prøve. Side 9
10 6. Overgangsordninger og merit Der er udarbejdet specifikke overgangsordninger for færdige og igangværende studerendes ønske om at videreføre deres uddannelse i det nye system. For en uddybende studievejledning henvises til den konkrete udbyder. Side 10
11 7. Fagbeskrivelser 7.1. Den strategiske HR funktion Fagmodul: Modulstatus Omfang: Uddannelse: Eksamensform: Faglige forudsætninger: Den strategiske HR funktion Obligatorisk modul på 1. del af HR 10 ECTS-point Akademiuddannelse Mundtlig eksamen med udgangspunkt i skriftligt projekt Som til uddannelsen Formål Formålet med modulet er at give den studerende en indgående forståelse for HR funktionens strategiske rolle som forretningspartner samt gøre den studerende i stand til at fastlægge fundamentet for at udføre rollen i praksis. Indhold og omfang Vejledende vægt i procent: HR begrebet 10 % HR- og konsulentroller 20 % Egen HR rolle og personlig udvikling 10 % Den strategiske proces 30 % HR strategi- og politik 30 % 100 % Mål 1. HR begrebet Den studerende skal have kendskab til HR begrebets teoretiske ramme samt kunne anvende HR teorien til at give en karakteristik af en given organisations HR praksis. Den studerende skal have kendskab til hvordan HR aktuelt praktiseres samt kunne give en begrundet vurdering af HR funktionens fremtidige vilkår og rolle. 2. HR- og konsulentroller Den studerende skal have kendskab til forskellige HR- og konsulentroller og være i stand til bevidst at vælge blandt disse i forhold til en given praktisk problemstilling. Den studerende skal i praksis kunne udøve proceskonsultation. 3. Egen HR rolle og personlig udvikling Den studerende skal have en indgående forståelse for egen baggrund og erkendelse af egne potentialer og begrænsninger med henblik på at kunne opstille en personlig udviklingsplan med fokus på egen HR rolle. Side 11
12 4. Den strategiske proces Den studerende skal have en indgående forståelse for de driftsmæssige sammenhænge i en virksomhed herunder HRs rolle. Den studerende skal have kendskab til de overordnede teoretiske opfattelser af strategi samt kunne anvende et repræsentativt udvalg af de dertil hørende teorier, metoder og praktikker. 5. HR strategi- og politik Den studerende skal have et indgående kendskab til både best fit og best practice opfattelserne af HR strategi samt kunne anvende et repræsentativt udvalg af de dertil hørende teorier, metoder og praktikker. Den studerende skal kompetent kunne bidrage til udarbejdelsen af en HR strategi og en personalepolitik. Projektarbejde Den studerende skal udarbejde et projekt på 12 sider med udgangspunkt i en selvvalgt virksomhedscase. Casen skal besvares med udgangspunkt i spørgsmålene: Hvad kendetegner virksomheden? Hvad er kravene til HR? Hvilken HR rolle ønsker den studerende? Ud fra spørgsmålene skal den studerende kunne dokumentere evnen til at kunne reflektere over den gennemgåede teori i forhold til en given kontekst. Eksamen Det er en forudsætning for at gå til eksamen, at den studerende har udarbejdet et skriftligt projekt. Karakteren gives på grundlag af en samlet bedømmelse af det skriftlige projekt og den mundtlige eksamination, der sker med udgangspunkt i projektet. Side 12
13 7.2. HRs servicering af linieledelsen. Fagmodul: Modulstatus: Fagmodul: Omfang: Modulstatus: Uddannelse: Omfang: Eksamensform: Uddannelse: Faglige Eksamensform: forudsætninger: Opgaver: Faglige forudsætninger: HRs servicering af linieledelsen. Valgfrit HRs servicering modul. af linieledelsen. 10 Valgfrit ECTS-points. modul. Akademiuddannelse 10 ETCS-points. i HR Mundtlig Akademiuddannelse eksamen på i baggrund HR af skriftligt projekt Som Mundtlig til uddannelsen. eksamen på baggrund af skriftlig projektopgave. Projektopgave til brug ved eksamen. Som til uddannelsen. Formål. Formålet med modulet er, at den studerende skal have forståelse for de forskellige lederniveauers arbejdsvilkår og kunne servicere lederne med relevante HR-værktøjer. Indhold og omfang. Vejledende vægt i procent: 1) Rekruttering og jobdesign 25 % 2) Seniorpolitik og fratrædelse. 15 % 3) Belønningssystemer og motivation. 10 % 4) Dialogværktøjer. 20 % 5) Lederrollen. 10 % 6) Karriereudvikling. 20 % Mål. 1. Lederrollen. Målet er, at den studerende 1) Bliver i stand til at bidrage til at organisationens ledere fagligt og personligt udvikles. 2) Forstår HR som disciplin og kan perspektivere rollen i forhold til organisatorisk placering. 3) Kan opstille en HR arkitektur, hvor området analytisk afgrænses fra beslægtede organisatoriske funktioner som intern kommunikation og marketing mv. 4) Er i stand til at se HR i forskellige organisatoriske placeringer afhængig af organisationens strategitænkning. 2. Rekruttering. Målet er, at den studerende 1) Kan medvirke til diagnosticering af en organisation og de enkelte afdelingers konkrete behov før en rekruttering besluttes. 2) Kan analysere og gennemføre en før-rekrutteringsproces, dvs. at udarbejde stillingsopslag, vurdere potentielle målgrupper af ansøgere, beslutte midler og medier for kommunikation af position. 3) Kan gennemføre en rekrutteringsproces som rådgiver og bisidder for rekrutterende afdeling. Side 13
14 4) Kan bidrage med de nødvendige værktøjer til brug for organisationens valgte rekrutteringsproces. 5) Kan følge op på den rekrutterede og dennes introduktion til virksomheden. 3. Belønningssystemer. Målet er, at den studerende 1) Kan medvirke ved rådgivning af beslutningstagere i forbindelse med valg af belønningssystemer. 2) Kan deltage i udformningen af specifikke belønningssystemer på organisations- afdelingsog medarbejderniveau. 3) Kan rådgive medarbejdere og ledere i forbindelse med disses eventuelle valg af belønningsformer samt realisering af disse. 4. Motivation. Målet er, at den studerende 1) Kan medvirke ved udarbejdelse af motivationsfremmende aktiviteter på såvel virksomhedsstrategisk niveau som i forhold til konkrete sammenhænge på organisatorisk niveau. 2) Gennem faglig rådgivning og kommunikation, kan sikre udbredelse af motivations- og præstationsfremmende værktøjer udviklet af HR til intern brug i organisationen. 3) Kan sikre implementering af motivationsfremmende værktøjer og evaluere deres effekt i forhold til organisationens del- og overordnede målsætninger. 5. Jobdesign. Måler er, at den studerende 1) Kan medvirke til udformning af dynamiske job- og funktionsbeskrivelser på alle niveauer i organisationen. 2) Kan bidrage til udvikling af en stadig øget organisatorisk kompetence gennem udvikling af og afdækning af behovet for tværgående faglige og personlige kompetencer i de enkelte jobtyper. 3) Kan bidrage til at stimulere den enkelte medarbejder til vedvarende fokus på potentiel udvikling af egen stillingstype og dennes position i forhold til organisationens opgaver. 6. Dialogværktøjer. Målet er, at den studerende 1) Bliver i stand til at perspektivere brugen af, og vurdere den ressourcemæssige investering i udviklingen af dialogværktøjer på individuel- og organisatorisk niveau. 2) Er i stand til at udvikle og vedligeholde et værktøj som et medarbejdersamtalesystem som et såvel karrieremæssigt personligt afklaringsværktøj som en organisatorisk kompetenceafdækning. 3) Kan bidrage til strategiformulering i forhold til brug af ad hoc undersøgelser som eksempelvis en medarbejdertilfredshedsanalyse og konsekvenserne af at gennemføre en sådan. 4) Kan udvikle og gennemføre en kommunikationsstrategi overfor organisationens medarbejdere med henblik på brugen og værdien af at delagtiggøre dem gennem ovenstående type af værktøjer. Side 14
15 7. Karriereudvikling. Målet er, at den studerende 1) Bliver i stand til at anskue kravene til karriereudvikling således at de understøtter organisationers brug af stadigt mere forskelligartede ansættelsesformer og tilknytningsforhold (eks. brug af frie agenter, projektansatte m.v.) 2) Kan bidrage til at den stedlige ledelse (eks. Afdelingschefer) får den fornødne faglige kompetence til at gå i dialog med medarbejderne om det såvel taktiske som strategiske sigte i karriereudvikling. 3) Kan formidle til organisationens ansatte, at karriereplanlægning er dynamisk i forhold til omgivelsernes hastige foranderlighed med de konsekvenser det har for udviklingsmuligheder, jobsikkerhed, mv. 8. Senior- og aflastningspolitik. Målet er, at den studerende 1) Kan bidrage til udvikling af en egentlig senior- men også aflastningspolitik for organisationens ansatte. 2) Kan udvikle modeller for fleksible ansættelsesformer, såvel i omfang som mht. ansættelsens tidsperspektiv. 3) Kan udarbejde politikker og konkrete handlingsplaner i forbindelse med individuelle opsigelser og organisatoriske betingede opsigelser af grupper af medarbejdere. 4) Kan forestå gennemførsel og/eller administration af genplacering af opsagte i overensstemmelse med organisationens beslutninger og politikker. Projektarbejde Den studerende skal udarbejde et projekt på 15 sider omhandlende en konkret problemstilling indenfor ét eller flere af ovennævnte områder. Eksamen Den studerende skal til eksamen med udgangspunkt i det afleverede projekt. Karakteren gives på grundlag af en samlet bedømmelse af det skriftlige projekt og den mundtlige eksamination, der sker med udgangspunkt i projektet. Side 15
16 7.3. HR i en global og mangfoldig verden. Fagmodul: Modulstatus: Omfang: Uddannelse: Eksamensform: Faglige forudsætninger: HR HR i en i en global og og mangfoldig verden. Valgfag ETCS-point. ECTS-point. Akademiuddannelse i HR. i HR. Mundtlig eksamen med med forberedelse Som Som til til uddannelsen. Formål. Målet med modulet er at deltagerne skal kunne håndtere HR problemstillinger i en globaliseret verden. I modulet indgår landekulturer, international personaleledelse og mangfoldighedsledelse. Indhold og omfang Vejledende vægt i procent. 1) Landekulturer 30 % 2) International personaleledelse 40 % 3) Mangfoldighedsledelse i et internationalt perspektiv 30 % Mål. 1. Landekulturer. Målet er, at den studerende 1) Skal have forståelse for de krav transnationale virksomheder opererer under ved at være enten kontinentale eller globale i deres organisatoriske set-up. 2) Skal have forståelse for de markeds- og lovgivningsmæssige betingelser for varetagelse af specifikke HR-praksiser i forskellige geografiske enheder. 3) Kan fastlægge krav til lederroller og kulturel tilpasning i forbindelse med lederes jobrotationer transnationalt i globale koncerner. 4) Har praktisk forståelse for begrebet magtdistance i adfærdsrelationer i en kulturel kontekst. 2. International personaleledelse. Målet er, at den studerende 1) Skal have forståelse for koncern succeskriterier i et HR perspektiv internationalt, herunder tænkningen bag strategidrivere i transnationale virksomheder. 2) Skal kunne forstå kommunikationen, og behovet herfor, med Internationale Corporate HR enheder. Herunder at formidle behov for indsamling af data, bearbejdning af disse samt gennemførelse af aktiviteter med udgangspunkt i dem. 3) Skal kunne forstå opbygningen af kommunikationsstrukturer og referenceforhold i forhold til udenlandske datterselskabers decentrale HR-funktioner. Side 16
17 4) Skal kunne deltage i udvælgelse, indstilling af lokale lederemner til koncernlederudviklingsprogrammer internationalt. 5) Skal kunne bidrage til integration af internationale ledere og medarbejdere i indstationering i dansk/nordiske enheder. 6) Skal kunne medvirke ved udstationering. 3. Mangfoldighedsledelse i et internationalt perspektiv. Målet er, at den studerende 1) Med afsæt i organisationers internationale rekrutteringsbase og potentiale at medvirke til en konstant opkvalificering af organisationens intellektuelle kapital og organisatoriske kompetence. 2) Skal kunne analysere hvorledes en international og kulturel mangfoldighed i en organisation uanset om den har karakter af selvstændig virksomhed eller er del af et større hele, kan bidrage til at skabe fornyede markedsmæssige, kunde- og brugerperspektiver. 3) Skal kunne afklare betingelserne hvorunder en international medarbejderstab fungerer optimalt i en fælles organisatorisk ramme. 4) Skal kunne opstille krav til strategiudvikling for internationalisering af medarbejderstaben, herunder hensyn til bestående kulturelle strukturer, danske medarbejdere, og etablerede rammer for produktivitet. 5) Skal kunne forholde sig til kulturel nivellering på corporate niveau for at sikre mindst mulig friktion i forhold til at tiltrække og fastholde meget specifikke kvalifikationer. Eksamen Mundtlig eksamen med forberedelse. Side 17
18 7.4. Samtalen som redskab. Fagmodul: Modulstatus: Omfang: Uddannelse Eksamensform: Faglige forudsætninger: Samtalen som redskab. Valgfrit modul. 10 ECTS points. Akademiuddannelse i Human Resources. Mundtlig. Som til uddannelsen Formål: Formålet med modulet er at den studerende skal kunne gennemføre konstruktive samtaler på arbejdspladsen. Indhold og omfang Vejledende vægt i procent: 1) Kommunikationsteori. 30 % 2) Coaching og samtaleteori. 25 % 3) Praktisk samtale, coaching og feedback. 30 % 4) Konflikthåndtering. 15 % Mål: 1. Kommunikationsteori. Målet er at den studerende kan: 1) Opstille betingelser for organisationens dialogiske rum. 2) Gøre brug af dialogiske konsulentmetoder. 3) Se kommunikationstræning som organisationsudvikling. 2. Coaching. Målet er at den studerende: 1) Ved hvad coaching definitorisk indeholder og indebærer. 2) Kan opstille scenarier for coaching som udviklingsværktøj. 3) Er bekendt med coachingteknikker og hvordan man lærer at coache. 3. Feedback: Målet er at den studerende: 1) I forbindelse med organisationens samtaleværktøjer er i stand til at instruere i feedback. 2) Kan udvikle og vedligeholde samtaleværktøjer til struktureret feedback. Side 18
19 4. Konflikthåndtering: Målet er at den studerende kan: 1) Analysere årsagerne til konflikter. 2) Vurdere metoder til løsning af konflikter. 5. Vanskelige samtaler: Målet er at de studerende kan: 1) Analysere behovet for og stille krav til gennemførelse af vanskelige samtaler. 2) Udarbejde samtaleskabeloner for vanskelige samtaler. 3) Formidle strategier og teknikker for samtalen til relevante ledere og kolleger. 4) Formidle at samtalen er et ledelses- og diagnosticeringsværktøj ikke behandlerrolle. Eksamen. Eksamen er mundtlig og kan tilrettelægges på forskellig vis: 1. Synops. Den studerende skal udarbejde en synops af 5-7 siders længde, der danner grundlag for eksaminationen. 2. Assesmentopgave. Den studerende dokumenterer i praksis brugen af forskellige samtaleredskaber. 3. Gruppeopgave. Opgaven kan antage karakter af en video, et spil eller et værktøj udarbejdet med henblik på at dokumentere et eller flere af fagets hovedområder. Der gives én samlet karakter. Ved gruppeeksamen udprøves den enkelte studerende individuelt, således at karakterdifferentiering vil kunne forekomme. Side 19
20 7.5. Strategisk kompetenceudvikling Fagmodul: Modulstatus: Omfang: Uddannelse: Eksamensform: Faglige forudsætninger: Strategisk kompetenceudvikling Obligatorisk modul på 2. del af HR 10 ECTS point Akademiuddannelse Mundtlig eksamen med udgangspunkt i skriftligt projekt Den strategiske HR funktion Formål Formålet med modulet er at gøre den studerende i stand til selvstændigt at planlægge, gennemføre og evaluere et strategisk kompetenceudviklingsprojekt. Indhold og omfang Vejledende vægt i procent: Kompetencebegrebet 10 % Afdækning af kompetencebehov 35 % Kompetenceudviklingsaktiviteter 25 % Effektsikring- og måling af kompetenceudviklingsaktiviteter 20 % Styring- og ledelse af kompetenceudviklingsprojekter 10 % Mål 1. Kompetencebegrebet Den studerende skal have indsigt i de forskellige synsvinkler, der kan anlægges på kompetencebegrebet samt have forståelse for de forskellige synsvinklers praktiske implikationer. 2. Afdækning af kompetencebehov Den studerende skal have forståelse for forskellige metoder til systematisk afdækning af kompetencebehov. Den studerende skal kunne foretage et begrundet valg af metode i forhold til en given organisatorisk kontekst samt kunne anvende den valgte metode i praksis. 3. Kompetenceudviklingsaktiviteter Den studerende skal målrettet kunne iværksætte kompetenceudviklingsaktiviteter med henblik på at kunne dække et givet kompetencebehov. Den studerende skal derfor have: a. Indsigt i tankesættet bag læring på jobbet samt kendskab til konkrete metoder til læring på jobbet. b. Kendskab til voksenpædagogiske grundbegreber og kunne opstille pædagogiske, didaktiske og metodiske krav til undervisnings- og kursusleverandører. c. Overblik over det formelle videreuddannelsessystem for voksne samt kendskab til kursusmarkedet. 4. Effeksikring- og måling Den studerende skal systematisk kunne iværksætte aktiviteter, der sikrer effekten af igangsatte kompetenceudviklingsaktiviteter. Side 20
21 Den studerende skal kunne planlægge og gennemføre systematisk effektmåling af igangsatte kompetenceudviklingsaktiviteter. 5. Styring og ledelse af kompetenceudviklingsprojekter Den studerende skal have grundlæggende kendskab til projektstyring og ledelse med henblik på selvstændigt at kunne planlægge og gennemføre et kompetenceudviklingsprojekt. Projektarbejde Den studerende skal udarbejde et skriftligt projekt på 15 sider med udgangspunkt i en praktisk problemstilling inden for emnet strategisk kompetenceudvikling. Skolen fastlægger de nærmere rammer for projektet. Målet med projektet er, at den studerende dokumenterer evnen til at kunne anvende den gennemgåede teori i forhold til en praktisk problemstilling. Eksamen Det er en forudsætning for at gå til eksamen, at den studerende har udarbejdet et projekt. Karakteren gives på grundlag af en samlet bedømmelse af det skriftlige projekt og den mundtlig eksamination, der sker med udgangspunkt i projektet. Side 21
Uddannelsen hører under det sundhedsfaglige fagområde i bekendtgørelse om diplomuddannelser.
1. Indledning Sundhedsfaglig diplomuddannelse er en erhvervsrettet videregående uddannelse udbudt efter lov om erhvervsrettede grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for
Læs mereSTUDIEORDNING for Akademiuddannelse i HR (AU) Revideret 01. juli 2012
for Akademiuddannelse i HR (AU) Revideret 01. juli 2012 Studieordningen er gældende fra 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 2 Uddannelsens formål... 1 3 Uddannelses varighed... 1 4 Uddannelsens
Læs mereBekendtgørelse om den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse (HDuddannelsen)
BEK nr 774 af 12/06/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 20. juli 2018 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Forskning og Uddannelse,
Læs mereSTUDIEORDNING for Akademiuddannelse i HR (AU) Revideret 01.07.2012
for Akademiuddannelse i HR (AU) Revideret 01.07.2012 Studieordningen er gældende fra 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 2 Uddannelsens formål... 1 3 Uddannelses varighed... 1 4 Uddannelsens
Læs mereStudieordning for. Akademiuddannelse (AU) uden profil
September 2007 Studieordning for Akademiuddannelse (AU) uden profil (Merkantil VVU) Udarbejdet af landets Erhvervsakademier Side 1 Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 2 Indledning... 4 3 Fælles regler og
Læs mereSTUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE SUNDHEDSPRAKSIS
STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE I SUNDHEDSPRAKSIS 2008 INDHOLD 1. FORORD... 3 2. FORMÅL... 3 2.1 UDDANNELSENS MÅL... 4 3. STUDIETS OPBYGNING OG OMFANG... 4 3.1 DIMITTENDERNES TITEL... 6 3.2.1 Undervisnings
Læs mereCPH West Att.: Afdelingsleder Anne Louise Vaarby. Sendt pr. e-mail: anlv@cphwest.dk cphwest@cphwest.dk
ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen CPH West Att.: Afdelingsleder Anne Louise Vaarby Sendt pr. e-mail: anlv@cphwest.dk cphwest@cphwest.dk Akkreditering af nyt profilforløb i human resources Akkrediteringsrådet
Læs mereProfilforløb i human resources
Profilforløb i human resources Akkreditering af ny uddannelse Ansøgt i 2008 og genansøgt (kriterium 1 og 2) i august 2009 Journalnummer: 2008-575/KWJ og 2009-0216/CFP DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Profilforløb
Læs mereStudieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København
Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens
Læs mereStudieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012
Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet
Læs mereStudieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.
Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Danmarks Biblioteksskole. 3. april 2003 Indholdsfortegnelse
Læs mereVelfærdsteknologi i praksis
AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det
Læs mereADMINISTRATIONSØKONOM (AK) STUDIEORDNING
Erhvervsakademiuddannelse (AK) i administration ADMINISTRATIONSØKONOM (AK) STUDIEORDNING 2008-2010 Danmarks Forvaltningshøjskole August 2008 Forord Denne studieordning for Adminstrationsøkonomuddannelsen
Læs mereStudieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning
Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning København, december 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål...
Læs mereDiplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog
AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet
Læs mereStudieordning for Akademiuddannelse (AU) i Kommunikation og formidling
September 2007 Studieordning for Akademiuddannelse (AU) i Kommunikation og formidling (Merkantil VVU) Udarbejdet af landets Erhvervsakademier Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Indledning... 3 3. Fælles
Læs mereUdkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen
Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.
Læs mereHANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn
HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Forandringsledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen
Læs mereSTUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr
STUDIEORDNING for Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.01.2019 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6.
Læs mereStudieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser
Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Efter- og videreuddannelsesafdelingen september 2002 Indledning Studieordningen er udarbejdet i henhold
Læs mereFLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb
FLEKSIBELT FORLØB Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet Juni 2018 Indholdsfortegnelse Masteruddannelsen som
Læs mereStudieordning for Akademiuddannelse (AU) i Informationsteknologi
August 2006 Studieordning for Akademiuddannelse (AU) i Informationsteknologi (Merkantil VVU) Udarbejdet af landets Erhvervsakademier Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Indledning... 3 3. Fælles
Læs mereFinancial controller. Valgfagskatalog
Financial controller Valgfagskatalog Efterår 2016 Indhold 1 Indledning... 1 2 Human Ressource Management... 2 3 Markedsføringsplanlægning... 3 4 Organisation og ledelse... 4 5 Videregående statistik...
Læs mereSTUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015
STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens
Læs mereSTUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I ORGANISATION
1 STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I ORGANISATION 2000 2 1. GRUNDLAG HD-uddannelsen i Organisation er tilrettelagt i henhold til undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 674 af 19. august 1999 om den
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester
Semesterbeskrivelse 7. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Læs mereStudieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)
Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...
Læs mereStudieordning for Akademiuddannelse (AU) i Retail
September 2007 Studieordning for Akademiuddannelse (AU) i Retail (Merkantil VVU) Udarbejdet af landets Erhvervsakademier Indholdsfortegnelse 1 Forord... 2 2 Indledning... 3 3 Fælles regler og retningslinjer
Læs mereDiplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog
AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet
Læs mereStudieordning for Akademiuddannelse (AU) i Informationsteknologi
September 2009 Studieordning for Akademiuddannelse (AU) i Informationsteknologi (Merkantil VVU) Udarbejdet af landets Erhvervsakademier Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Indledning... 3 3. Fælles
Læs mereFagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017
Læs mereI medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
BEK nr 715 af 07/07/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 172.80C.021 Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs mereLedelse, kommunikation og organisation. Nej, det er et valgfag. Undervisningssprog Dele af litteraturen kan være på engelsk eller nordiske sprog.
AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET Fagmodulets navn Udbydende udd.retning samt kursuskode Ledelse, kommunikation og organisation Diplomuddannelse i ledelse Uddannelsen er en 2-årig
Læs mereStudieordning for uddannelsen. Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL)
Studieordning for uddannelsen Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL) Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag Studieordningen for uddannelsen er fastlagt i henhold
Læs mereSTUDIEORDNING For Akademiuddannelsen Velfærdsteknologi i praksis 01.07.12
For Akademiuddannelsen Velfærdsteknologi i praksis 01. Studieordningen er gældende fra 1. juli 2012 Akademiuddannelsen Velfærdsteknologi i praksis Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål
Læs mereROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september
ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige
Læs mereBekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
BEK nr 636 af 29/06/2009 Udskriftsdato: 30. juni 2019 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 150.54C.021 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1521
Læs mereFKB-Kredsmøde. Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen. Side 1
FKB-Kredsmøde Katastrofe- og Side 1 Agenda Hvad er status på Katastrofe og og hvor langt er vi nået? Uddannelsessystemet Forskellige typer af efteruddannelsesmuligheder Side 2 Uddannelsens forløb Side
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereKOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE
KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE EN AKADEMIUDDANNELSE 2014-2016 Reventlowsgade 14, 2., 1651 København V Tlf.: 33 55 77 30 www.kooperationen.dk kontakt@kooperationen.dk Akademiuddannelsen Kooperationens lederuddannelse
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008
Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser
Læs mere<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET
STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Specialiseringen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 10. marts 2008 1 Generel del af studieordning
Læs mereStudieordning for Tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation
Studieordning for Tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation Side 1 af 9 Tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation Et erhvervsøkonomisk tilvalg SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE
Læs mereTeknisk Diplomuddannelse i Vedligehold
Center for Drift og Vedligehold Fredericia Maskinmesterskole VIA University College Efter- og videreuddannelsesdivisionen og Center for Drift og Vedligehold Fredericia Maskinmesterskole STUDIEORDNING Teknisk
Læs mereEksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag
Bilag til studieordningerne for akademiuddannelserne Gældende fra 1. januar 2016 Version af 2/10 2015 Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om
Læs mereAKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- UNDERVISNING
AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- uddannelse, der henvender sig til dig, der går med en underviser i maven, måske du allerede er kastet ud i undervisnings-, vejlednings- eller formidlingsopgaver.
Læs mereDen erhvervspædagogiske læreruddannelse på Uddannelsescenter Holstebro
Den erhvervspædagogiske læreruddannelse på Uddannelsescenter Holstebro Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Beskrivelse af DEN ERHVERVSPÆDAGOGISKE LÆRERUDDANNELSE PÅ UDDANNELSESCENTER HOLSTEBRO
Læs mereAkademiuddannelse i Sundhedspraksis
Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse (vvu) i Sundhedspraksis Kort videregående uddannelsesniveau Uddannelsen giver kompetencer til at varetage generelle og specialiserede funktioner og
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B August 1997 Senest revideret august 2007 2 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereStudieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet
Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni
Læs mereStudieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel
Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love
Læs mereModulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod
Læs mereDjøfs diplomuddannelser. Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder. Tænk længere
Djøfs diplomuddannelser Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder Tænk længere Vælg en diplomuddannelse i ledelse eller projektledelse Hvorfor vælge en diplomuddannelse? Med en diplomuddannelse
Læs mereStudieordning for Voksenunderviseruddannelsen på University College Syd Gældende fra januar 2016 Udarbejdet: december
Udarbejdet: Januar 2013 1/8 Studieordning for Voksenunderviseruddannelsen på University College Syd Gældende fra januar 2016 Udarbejdet: december 2015 7.12.2015 1 Voksenunderviseruddannelsens studieordning
Læs mereBekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik
Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik BEK nr 643 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører
Læs mereFormidling af kunst og kultur for børn og unge
STUDIEORDNING Diplomuddannelse i Formidling af kunst og kultur for børn og unge Revideret 01.07.11 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel
Læs mereSTUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach
STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel
Læs mereEKSAMENSREGLEMENT. Akademiuddannelsen
EKSAMENSREGLEMENT Akademiuddannelsen 2012/2013 1. Akademiuddannelsen Uddannelsen, der er en erhvervsrettet videregående deltidsuddannelse, består af et antal linjer, der retter sig mod centrale funktioner
Læs mereAkademiuddannelsen i Ungdomspædagogik 05.12
Akademiuddannelsen i Ungdomspædagogik 05.12 STUDIEORDNING Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6. Uddannelsens mål for
Læs mereKOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE
KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE EN AKADEMIUDDANNELSE 2015-2018 Reventlowsgade 14, 2., 1651 København V Tlf.: 33 55 77 30 www.kooperationen.dk kontakt@kooperationen.dk Akademiuddannelsen Kooperationens lederuddannelse
Læs mereMasteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet
Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser
Læs mereStudieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014
Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt
Læs mereSTUDIEORDNING for Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik. august 2011
for Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik august 2011 1 Indhold Indhold 2 1. Indledning 4 2. Uddannelsens formål 4 3. Uddannelses varighed 5 4. Uddannelsens titel 5 5. Adgangskrav 5 6. Uddannelsens mål
Læs mere31 Mundtlig. 8 Designteori hjemmeopgave ekstern karakterskala Projektledelse Skriftlig, take-home intern 6 timer karakterskala 5 33
Studieordning for bacheloruddannelsen i design og kulturøkonomi 2010 Rettelserne er godkendt af Studienævnet for Dansk, Engelsk og Design den 21. januar 2011. Rettelserne er godkendt af dekanen for Det
Læs mereSTUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD
Læs mereBekendtgørelse om socialrådgiveruddannelsen
Page 1 of 5 BEK nr 536 af 28/06/2002 Gældende Offentliggørelsesdato: 09-07-2002 Undervisningsministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Uddannelsens formål
Læs mereSTUDIEORDNING. for. Markedsføringsøkonom (AK)
STUDIEORDNING for Markedsføringsøkonom (AK) Ikrafttrædelse: 20.08.2019 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 6 nationale fagelementer... 4 2.1. Forretningsforståelse...
Læs mereSTUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.
STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav
Læs mereFLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb
SIBE FLEK RLØB LTFO FLEKSIBELT FORLØB Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet April 2014 INDHOLD Masteruddannelsen som
Læs mereSTUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Oplevelsesøkonomi (Merkantil VVU)
STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Oplevelsesøkonomi (Merkantil VVU) 01.07.2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav
Læs mereProfilbeskrivelse for Styring og ledelse
Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi Kolding 1.sep. 2013 1 af 10 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen
Læs mereAarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet
Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen
Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22 og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereSTUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG
STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG Link til denne studieordning 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1: Forord..............................................................................................
Læs mereMasteruddannelse ved Center for Afrikastudier
Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet 2009- retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 15. december 2000 om fleksible forløb inden for videregående
Læs mereBacheloruddannelsen i musik (BMus)
Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret den 19/9
Læs mereKOOPERATIONENS AKADEMIUDDANNELSE
KOOPERATIONENS AKADEMIUDDANNELSE I LEDELSE 2017-2019 Akademiuddannelsen Kooperationens Akademiuddannelse i ledlese er en videregående uddannelse, som du kan tage ved siden af dit arbejde. Den giver dig
Læs mereVejledning for modulet
Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens
Læs mereStudieordning for Adjunktuddannelsen
Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske
Læs mereDIPLOMUDDANNELSE I INTERNATIONAL HANDEL OG MARKEDSFØRING (MERK.D) Videre- og efteruddannelse for voksne
(MERK.D) Arbejder du med afsætning af virksomhedens produkter eller kunne du tænke dig at arbejde med salg og markedsføring? Ønsker du bare ny inspiration og faglig udvikling på højt niveau? Tag en diplomuddannelse
Læs mere<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET
STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2014 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereSTUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Socialpædagogik 1.10.2012
STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Socialpædagogik 1.10.2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6. Uddannelsens mål
Læs mereSTUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012
for Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis Revideret 1. juli 2012 Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje
Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -
Læs mereUndervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse
Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern
Læs mereValgfag for PBA11 - efterår 2015
Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Professionsbachelor i Erhvervssprog og It-baseret markedskommunikation 68200101, 5 ECTS Language and Globalization Sprog og globalisering Hold: IVK31/IVK32, onsdag, kl.
Læs mereAkademiuddannelse i Sundhedspraksis
Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også
Læs mereStudieordning Voksenunderviseruddannelsen. Professionshøjskolen UCC
Studieordning Voksenunderviseruddannelsen Professionshøjskolen UCC Gældende fra januar 2015 Indhold Indledning... 3 Lovgrundlaget... 3 Optagelsesbetingelser... 4 Uddannelsens struktur... 4 Kursusdelen...
Læs mereSTUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007
STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2
Læs mereFagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mereModulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning
Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november
Læs mereSTUDIEORDNING for Diplomuddannelse i familieterapi
STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i familieterapi Revideret 27. Maj 2011/gældende pr.1. Januar 2014 Indhold 1 Indledning... 2 2 Uddannelsens formål... 2 3 Uddannelses varighed... 2 4 Uddannelsens titel...
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation
Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne
Læs mereHjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik I medfør af 18 og 19, nr. 3, i landstingslov nr. 16 af 31. oktober 1996
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2007 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel
Læs mere