Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester Afdeling for Diabetes og Hormonsygdomme Aarhus Universitetshospital

2 1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Afdeling for Diabetes og Hormonsygdomme er en specialafdeling med landsdelsfunktion for Region Midtjylland. Afdelingen modtager endvidere patienter med intern medicinske sygdomme fra lokalområdet. Afdelingen har til huse på Palle Juul Jensens Boulevard indgang G. Afdelingen varetager behandling, pleje, uddannelse, udvikling, kvalitetssikring og forskning indenfor det medicinske område. Den består af to sengeafsnit, som tilsammen har 42 sengepladser. Herudover består afdelingen af et ambulatorium, som er inddelt i specialklinikker og et forskningsafsnit. Afdelingen ledes af en oversygeplejerske og en ledende overlæge og en lærestolsprofessor. Sengeafsnittene og ambulatoriet har funktionsledelse med hver deres afdelingssygeplejerske og overlæge. Tilrettelæggelse/organisering af sygeplejen. Hvert sengeafsnit er opdelt i 2 teams og i det daglige arbejdes der med tildelte patienter. Der afholdes tværfaglig morgenkonference dagligt. Ambulatoriet er inddelt i mindre klinikker. Hver klinik har et sygdomsrelateret specialeområde. Det tværfaglige team i klinikkerne har ansvar for patientforløb, behandling og pleje. Der afholdes tværfaglige teamkonferencer dagligt. Det tværfaglige samarbejde omfatter læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fodterapeut, fysioterapeut, ergoterapeut, sekretærer, serviceassistenter og diætister. Afdelingen har et tæt samarbejde med Steno Diabetes Center Aarhus og samarbejder med mange undersøgelses-, behandlings- og sengeafdelinger på Aarhus Universitetshospital eksempelvis røntgenafdelingen,, øjenafdelingen og ortopædkirurgisk afdeling. Endvidere er der mange samarbejdsrelationer med primær sektor. På afdelingsniveau er der en uddannelsesansvarlig sygeplejerske, som er overordnet ansvarlig for at drive og udvikle grunduddannelserne indenfor sygeplejens område. På afsnitsniveau er der kliniske vejledere til vejledning af sygeplejestuderende. Til vejledning af social- og sundhedsassistentelever er der praktikvejledere, som er pædagogisk uddannede social- og sundhedsassistenter. Herudover deltager alle sygeplejefagligt uddannede som daglige vejledere. Flere sygeplejersker har kortere kurser i pædagogik og vejledning. 2/7

3 For yderligere beskrivelse af afdelingen henvises til hjemmesiden 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Det medicinsk endokrinologiske speciale omfatter undersøgelse, diagnosticering, behandling og kontrol af sygdomme i de endokrine kirtler. Desuden behandles patienter med sjældne kalksygdomme, osteoporose, adipositas og spiseforstyrrelser. I sygeplejen arbejdes der med pleje, forebyggelse, sundhedsfremme, rehabilitering og palliativ pleje. Sygeplejen tilpasses patientens behov, og i alle faser af forløbet involveres patienterne i beslutninger vedrørende egen behandling og pleje i det omfang, de ønsker det. Dette udfra en forståelse af, at patienterne ved, hvordan livet med sygdom opleves, og de professionelle har en generel viden om sygdom og pleje. Pårørende inddrages i det omfang, patienten ønsker det. Ambulatorium I ambulatoriet kommer patienter til udredning, kontrol, støtte og undervisning i forhold til deres sygdom. Den største patientgruppe er patienter med diabetes. Flere patienter i Metabolisk klinik deltager aktivt i styring af egne ambulante kontroller, kaldet DiabetesFlex. Dette sker som et delprojekt af det brugerinddragende hospital AUH. Patienterne kan vælge, om de gerne vil ringes op eller møde frem og om de vil tale med en læge, en sygeplejerske eller en diætist. Læs mere på hjemmesiden I Diagnostisk Klinik foretages hurtig udredning af patienter der henvises med symptomer på sygdom eller mistanke om kræftsygdom. Patienter kan henvises fra egen læge og andre hospitalsafdelinger i Region Midt. Patienter visiteres til definerede pakkeforløb herunder egentlige kræftpakkeforløb. I alle pakkeforløb er der faste tider på, hvor lang tid der må gå fra henvisning, til undersøgelsesprogrammet er gennemført. De patienter, der kommer i Diagnostisk Klinik, er således i en uafklaret fase af et sygdomsforløb, og forløbet kan derfor være præget af sårbarhed, usikkerhed og angst. Sengeafsnit Patienterne i sengeafsnit har udover endokrinologiske sygdomme et bredt udsnit af intern medicinske sygdomme som eksempelvis lunge- og hjertelidelser og cancersygdomme. Herudover har mange patienter mere ukarakteristiske symptomer såsom temperaturforhøjelse og dehydrering. Der er også patienter med problemer knyttet til overforbrug af medicin eller alkohol. I mange tilfælde har patienterne flere medicinske diagnoser og komplekse helbredsmæssige problemstillinger. Patienterne kan være afkræftede efter længere tids sygdom eller flere sygdomsforløb. Indlæggelsestiden kan variere fra få dage til uger. 3/7

4 Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger og opgaver I sengeafsnit har mange patienter behov for hjælp til at varetage grundlæggende behov og til forebyggelse af komplikationer. Det kan også dreje sig om støtte og vejledning, som skal tilpasses den individuelle patient ud fra en vurdering af patientens egenomsorgskapacitet. Fokus for sygeplejen kan være af sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende eller rehabiliterende karakter. Ved nogle kroniske sygdomme og tilstande som fx KOL og hjertesvigt kan den sundhedsfaglige indsats allerede tidligt være palliativ. Her er fokus at lindre lidelse og behandle smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, social og åndelig art. Der er også sygepleje til døende patienter. I patientforløbene er der tæt og kontinuerligt tværfagligt samarbejde med især fysioterapeuter og ergoterapeut. Der er mange koordinerende opgaver fx i forhold til udskrivelse og genoptræning. For at sikre overgangen fra den ene sektor til den anden udarbejdes blandet andet plejeforløbsplaner for patienterne. I ambulatoriet er sygeplejen præget af mødet med mange patienter og hurtige kontakter. Sygeplejerskens opgaver er blandt andet at koordinere og tilrettelægge et hurtigt og smidigt forløb for den enkelte patient. I de hurtige kontakter må sygeplejersken skabe en relation, involvere patienten i beslutninger, informere om undersøgelser og tilrettelægge et hensigtsmæssigt undersøgelsesprogram. Dette kræver overblik, målrettet og situationsbestemt kommunikation, sikkerhed i at identificere problemområder samt prioriteringsevne. Det kræver også et godt kendskab til organisationen og de administrative arbejdsgange. I de enkelte patientforløb kan der være flere samarbejdspartnere involveret, og mange forskellige fagligheder kan være nødvendige for at sikre et godt patientforløb. Det forudsætter et godt tværprofessionelt samarbejde og en sikker koordination af de faglige indsatser. Sygeplejersker bidrager på baggrund af kliniske beslutninger og gennem klinisk lederskab til, at denne koordination skal lykkes, ligesom de bidrager til overdragelse af opgaver til hjemmeplejen. I det tværfaglige samarbejde i konsultationer og ved teamkonferencer er det væsentligt at kommunikere valide data om patienten på en struktureret og tydelig måde. Sygeplejen er især karakteriseret ved mange vejlednings- og undervisningsopgaver. Fokus for samtaler kan være af sundhedsfremmende, sundhedsbevarende og/eller forebyggende karakter. Ved andre samtaler er fokus på livet med sygdom, forebyggelse af komplikationer, lindring af symptomer og eventuelle bivirkninger ved medicin. Det kan fx være patienten, der skal leve med fremadskridende osteoporose og som selv skal injicere medicin. Patienterne kan være fyldte af mange og mangeartede følelser i deres kroniske sygdomsforløb eller i et udrednings- og behandlingsforløb. Dette udfordrer relationen, kommunikationen og den individuelle sygepleje. Nogle patienter har kommunikative udfordringer på grund af nedsat kognitiv funktion, nedsat sansemæssig funktion fx syn og hørelse og/eller andet sprog end dansk. Patienter med anden etnisk baggrund, andre familiemønstre og opfattelser af, hvordan information om sygdom og behandling bør håndteres, stiller krav til de sundhedsprofessionelles håndtering af relation og kommunikation. Det kan ofte være nødvendigt at gøre brug af tolk. Patienterne skal ofte have støtte til at navigere i sundhedsvæsnet undervejs i behandlingsforløbet, da de ofte skal have lavet undersøgelser i andet regi. 4/7

5 Det kan i særlige tilfælde blive aktuelt i et tværfagligt samarbejde at beslutte, at socialt udsatte og skrøbelige patienter skal tilbydes behandling under indlæggelse. Det kan fx være patienten, som har svært ved at overholde en immobiliseringsordination i forbindelse med behandling af fodsår. Eller det kan være patienten, der er meget afkræftet efter et længerevarende sygdomsforløb og derfor ikke kan gennemføre et større undersøgelsesprogram som ambulant patient. Den sundhedspædagogiske indsat foregår ofte i individuel kontakt til patient og pårørende, men der er i flere klinikker etableret gruppeundervisning af patienter. I ambulatoriet er der varierende grad af instrumentelle sygeplejeopgaver, såsom injektioner, infusioner og sårpleje som fx behandling af diabetiske fodsår. Der samarbejdes bl.a. med primær sektor via telemedicin. I såvel ambulatorium som i sengeafsnit er der mange sygeplejefaglige observationer og interventioner knyttet til de grundlæggende behov som funktion og færdigheder, ernæring, udskillelse, søvn og hvile, smerter og sanseindtryk, viden og udvikling, hud og slimhinder, seksualitet, respiration og cirkulation, psykosociale forhold og kommunikation. Der arbejdes i sygeplejen med kvalitetssikring og udvikling i forhold til mange områder. Blandt andet varetager specialeansvarlige sygeplejersker kvalitetssikring og udvikling af sygepleje knyttet til sygdomsspecifikke områder som ostoporose, diabetes, svær overvægt og stofskiftesygdomme og inden for generelle områder som palliation og sygepleje til den udsatte medicinske patient. Der er fokus på patientsikkerhed i mange faser af patientforløbet. Det kan fx være i forhold til brug af lift og til at sikre korrekt medicin til patienten via opdatering af det fælles medicinkort på tværs af sektorgrænser. Metoder i klinisk praksis Klinisk beslutningstagen foregår i et samspil med patient og pårørende, hvor der er opmærksomhed på patientens oplevelse og forståelse af egen sygdom/sundhed og behandling/pleje. Klinisk beslutningstagen udfoldes i en konkret organisatorisk ramme, og der inddrages generel viden om sygdom og patientologi samt observationer og undersøgelser. Som en del af den kliniske beslutning arbejdes i det daglige med sygeplejeprocessen i forhold til at indsamle relevante, valide og nødvendige data, tilrettelægge, afvikle og evaluere sygeplejen. I den kliniske undervisning arbejdes der med den pædagogiske refleksionsmodel som afsæt for refleksioner i den kliniske beslutningstagen. Klinisk lederskab omfatter at planlægge, koordinere, prioritere og gennemføre udvalgte plejebehandlingsforløb og undersøgelsesprogrammer i og på tværs af afsnit, afdelinger og sektorer og i et tværprofessionelt samarbejde E-Dok anvendes som et dagligt arbejdsredskab til opsøgning af viden samt opdatering af nyeste instrukser og retningslinjer og fungerer derved som understøttelse af den daglige praksis i relation til forberedelse, udførelse, evaluering og dokumentation af sygeplejen. 5/7

6 EPJ anvendes i den daglige dokumentation af patientrelevante data samt sygepleje relateret hertil. TOKS anvendes ved måling af vitale værdier og vurdering af disse i forhold til normalværdier. Der arbejdes med ernæringsscreening, beregning af væske- og energibehov og måling af blodsukker. Der tages urin-, ekspektorat- og afføringsprøver fra og der arbejdes med forsendelse af disse. Der foretages smertescreening med brug af smerteregistreringsskema herunder instruktion af patient i brug af smerteskala. Der arbejdes med abstinensscreening. Model for praktisk færdighedsudøvelse bruges som lærings-, vejlednings- og evalueringsredskab i den praktiske sygepleje. Der er skole for borgere med osteoporose og borgere med diabetes. Der arbejdes med forskellige teknologier fx saturationsmåler, Hjertekardiogram (EKG) og infusionspumper. 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Regelmæssigt ca. én gang ugentligt afholdes planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet 6/7

7 Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om de kliniske forudsætningskrav. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. På 4. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle kliniske studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle kliniske studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt kliniske forudsætningskrav af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 7/7