Havnegade. Østergade. Gl. Banegårdsvej

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Havnegade. Østergade. Gl. Banegårdsvej"

Max Bjerre
5 år siden
Visninger:

1 Havnegade Østergade Gl. Banegårdsvej

REDEGØREL S E LOKALPLANENS INDHOLD Lokalplanområdet skal fremadrettet anvendes til lette erhvervsformål som kontorer og administration, herunder konsulentvirksomhed med undervisning o.l.. Det betyder, at der kun kan indpasses virksomhedstyper inden for miljøklasse 1-4.

17 REDEGØREL S E LOKALPLANENS INDHOLD Lokalplanområdet skal fremadrettet anvendes til lette erhvervsformål som kontorer og administration, herunder konsulentvirksomhed med undervisning o.l.. Det betyder, at der kun kan indpasses virksomhedstyper inden for miljøklasse 1-4. Området er delvist omdannet i og med, at Turbinehallen er ombygget til kontorer, ligesom der er opført en ny kontorbygning. Med lokalplanen åbnes mulighed for yderligere byggeri i området. Området har en central og meget synlig placering ved kysten, hvorfor der i planlægningen stilles særlige krav til disponeringen og udformningen af bl.a. bebyggelse, skiltning, belysning og ubebyggede arealer. Endelig muliggør lokalplanen, at der i tilknytning til områdets østlige kajkant kan etableres faciliteter til anløb af lystbåde, herunder bådebroer og bådehus. Eksisterende bebyggelse - Turbinehallen Turbinehallen er i Kommuneatlas Middelfart registreret som en bygning med høj bevaringsværdi. Den smukke rødstensbygning står formmæssigt meget klart de!neret med sin buede tagkonstruktion og vinduer, men rummer "otte murede detaljer - jf. fotos på s. 7. Lokalplanområde Høj bevaringsværdi Middel bevaringsværdi Bevaringsværdige bygninger og sammenhænge i det gamle NKT-område. (Kilde: Kommuneatlas Middelfart). 17

REDEGØREL S E Bygningen indgår i et større bevaringsværdigt bygningskompleks, som udgøres af NKT s gamle fabriksanlæg i og omkring området, jf. kortet s. 17.

18 REDEGØREL S E Bygningen indgår i et større bevaringsværdigt bygningskompleks, som udgøres af NKT s gamle fabriksanlæg i og omkring området, jf. kortet s. 17. Opførelsen af fabriksanlægget blev påbegyndt i 1898 og er pågået næsten frem til i dag. Dette kommer bl.a. til udtryk i bygningskonstruktionernes udformning, der spænder fra kompakte bærende facader til jernbetonkonstruktioner med udfyldningsmurværk. Selve Turbinehallen er opført med bærende konstruktioner i beton der er skalmuret med massive facader i rødbrune teglsten. Murværket fremstår patineret som følge af de mange års kulfyring i bygningen. Tagkonstruktionen er ligeledes udført i beton som buede betondragere. Ved istandsættelse og ombygning af Turbinehallen er der lagt særlig vægt på at bevare bygningens rustikke præg samtidig med at der tilvejebringes tilfredsstillende isoleringsforhold, som virker naturlige i sammenhængen. Endvidere har det været hensigten, at nye skillerum og indvendige konstruktioner fremstår med transparente lette over"ader - som en "ot kontrast til det rustikke. For bevaringsværdig bebyggelse gælder generelt, at der kun kan foretages udvendige bygningsmæssige ændringer - og Situationsplan - forslag til disponering af bebygggelse, parkering mv. i lokalplanområdet. 18

REDEGØREL S E Vest Øst Facadeopstalter af det planlagte byggeri set fra henholdsvist øst og vest. etableres tilbygninger mv. - med tilladelse fra Middelfart Kommune.

Ny bebyggelse - punkthuse Inden for området gives mulighed for at etablere 4 nye punktsammenbyggede huse, der endvidere kobles sammen med Turbinehallen, så det bliver ét samlet bygningskompleks.

19 REDEGØREL S E Vest Øst Facadeopstalter af det planlagte byggeri set fra henholdsvist øst og vest. etableres tilbygninger mv. - med tilladelse fra Middelfart Kommune. Ombygningen af Turbinehallen er afsluttet i Ny bebyggelse - punkthuse Inden for området gives mulighed for at etablere 4 nye punktsammenbyggede huse, der endvidere kobles sammen med Turbinehallen, så det bliver ét samlet bygningskompleks. Der er allerede opført ét punkthus i området, og kommende punkthuse skal arkitektonisk og materialemæssigt tilpasses dette. Ny bebyggelse skal placeres inden for de byggefelter, der er vist på kortbilag 2. Punkthuse og mellembygninger er tænkt i en skala og i et materialevalg, så Turbinehallen fortsat vil fremtræde som områdets mest markante og iøjnefaldende bygning. Punkthusene udformes med et karakteristisk pyramidetag, der afsluttes med en ovenlyskonstruktion, der samtidig kan fungere som teknikbygning, jf. facadeopstalterne s Bygningskarakteren skal naturligt lede tanken hen på typiske havnerelaterede lager- og pakhusbygninger, med bl.a. over"ader i letmetal (zink) og blank murværk. Mellembygninger og trappetårne udformes med en transparent karakter - glas indsat i rustikke stålkonstruktioner - så de visuelle forbindelser til vandet holdes så intakte som muligt - jf. referencefotos på s. 21. Udover punkthusene muliggør planen, at der uden for byggefelterne kan indpasses enkelte mindre bygninger såsom cykel- 19

REDEGØREL S E Referencefotos - inspiration til udformning af bebyggelse, ubebyggede arealer, belysning mv. i området. detajler i stål, jern og træ. Eventuelt byudstyr i form af lamper, bænke o.l. skal i udformning og materialitet passe hertil.

21 REDEGØREL S E Referencefotos - inspiration til udformning af bebyggelse, ubebyggede arealer, belysning mv. i området. detajler i stål, jern og træ. Eventuelt byudstyr i form af lamper, bænke o.l. skal i udformning og materialitet passe hertil. Belysning har en vigtig funktion i området - især efter mørkets frembrud, hvor lokalplanområdet tydeligt vil markere sig som en vigtig del af Middelfarts by- og havnefront. Ud fra disse overvejelser tænkes bygningerne illumineret nedefra med armaturer nedfældet i belægningen. Belysningen skal også fungere som orienteringslys ved indgangsarealer o.l. Belysning på den centrale plads tænkes etableret som pullertbelysning. For inspiration til udformning af belægninger, belysning, byudstyr o.l. henvises til de på s. 21 viste referencer. Anlæg til lystbåde Lokalplanen muliggør, at der i mindre omfang kan etableres faciliteter til anløb af lystbåde, herunder bådebroer samt et bådehus på pæle. Faciliteterne kan med Kystdirektoratets tilladelse etableres på søterritoriet i tilknytning til områdets østlige kajkant, jf. situationsplanen s. 18. Ved den nordlige kajkant skal der - jf. tinglyst deklaration - sikres mulighed for at etablere et frit tilgængeligt fortøjningspunkt til brug for erhvervshavnen. 21

BI L A G Middelfart Kommune Lokalplan nr. 140 Turbinehallen Kontorer o.l. ved Turbinevej KORTBILAG 3: Illustrationsplan Mål: Ikke målfast Dato: 28.

31 BI L A G Middelfart Kommune Lokalplan nr. 140 Turbinehallen Kontorer o.l. ved Turbinevej KORTBILAG 3: Illustrationsplan Mål: Ikke målfast Dato: 28. marts 2014 Lillebælt in Turb j eve 31

LOKALPLAN NR. 140 OG TILLÆG NR. 5 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2015 'TURBINEHALLEN KONTORER O.L. VED TURBINEVEJ' Lokalplanområdets placering ved Turbinevej på erhvervshavnen i Middelfart.

37 LOKALPLAN NR. 140 OG TILLÆG NR. 5 TIL KOMMUNEPLAN 'TURBINEHALLEN KONTORER O.L. VED TURBINEVEJ' Lokalplanområdets placering ved Turbinevej på erhvervshavnen i Middelfart. Byrådet har på deres møde 4. maj 2015 vedtaget Lokalplan 140 og kommuneplantillæg nr. 5 endeligt. Planerne omfatter et område ved Turbinevej på erhvervshavnen i Middelfart. Planerne er udarbejdet på baggrund af et ønske om at etablere et nybyggeri til kontorerhverv o.l. "lette" erhvervsformer i tilknytning til den gamle turbinehal, der er ombygget og renoveret. Planerne giver mulighed for at opføre yderligere 3 punkthuse i tilknytning til det eksisterende byggeri. Bebyggelsen skal opføres som et samlet bygningskompleks. Der er i mindre omfang også mulighed for at etablere faciliteter til anløb af lystbåde, herunder både-

38 broer og et bådehus langs den østlige kajkant. Der er generelt lagt vægt på, at nye bebyggelser og anlæg indpasses og udformes med respekt for de oprindelige bevaringsværdier i området samt de maritime og industriprægede omgivelser. Vejadgang skal som i dag ske fra Turbinevej. Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med kommuneplanens rammer ift. områdeafgrænsning, bebyggelsesprocent samt med maksimale bygningshøjde, hvorfor der er udarbejdet et tillæg nr. 5 til Kommuneplan Kommuneplantillægget findes bagest i lokalplanen. I forhold til det tidligere fremlagte planforslag er der i den endelig lokalplan foretaget mindre justeringer ift. præcisering af de faktiske forhold på erhvervshavnen og anvendelsen af kajkanterne, herunder mulighederne for etablering af faciliteter til anløb. Offentliggørelse Planerne kan ses på på bibliotekerne i Middelfart, Strib, Nørre Aaby og Ejby samt i Borgerservice, Nygade 2 i Middelfart, hvorfra de også kan udleveres. Den endelige vedtagelse af planerne annonceres på kommunens hjemmeside d. 7. maj Retsvirkninger Lokalplanen er bindende for de ejendomme, der ligger inden for planens område. Ifølge Planlovens 18 må ejendomme kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg mv., der er indeholdt i planen. Klagevejledning Hvis du mener, at Byrådet ikke har haft hjemmel til at træffe beslutningerne i lokalplanen, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen skal være indgivet inden d. 4. juni Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af Klageportalen ligger på og Du logger på eller ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Vejledning om gebyrordningen findes på Naturog Miljøklagenævnets hjemmeside Gebyret tilbagebetales, hvis der gives helt eller delvist medhold i klagen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Vil man anlægge retssag, skal man gøre det inden 6 måneder, jf. planlovens 62, stk. 1. Teknisk Udvalg

Relaterede dokumenter

BI L A G KORTBILAG 3: Illustrationsskitse Middelfart Kommune 10 Lokalplan nr. 160 Mål: Ikke målfast Dato: 27. oktober 2014 Situationsplan 27.10.2014 ART: DATO: MÅL: Nr. Aaby N SAG: matr. nr. 8 n 1:400