Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner
|
|
- Sven Graversen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner Metodenotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer til brug for vandplanlægningen.
2 Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner
3 Odense J.nr. NST Ref. kjsha Den 25. juni 2014 Anvendelsen af sø modelværktøjer til vurderinger af målbelastning for søer i Vandplan II. Metodenotat Formålet med sømodelprojektet har været at forbedre grundlaget for at vurdere søernes miljøtilstand og beregne målbelastning og indsatsbehov til brug for Vandplan 2. Dette notat beskriver på baggrund af værktøjs- og valideringsnotaterne, hvordan modellerne kan anvendes i Vandplan 2. Sømodelprojektet indeholder følgende delelementer: 1) Sikkerhed på tilstandsvurderingen, år- til år- variationer 2) Sammenhæng mellem biologiske kvalitetselementer og indhold af P og N 3) Sammenhæng mellem P og N tilførsel og koncentration i søen 4) Indsvingningstid for intern belastning 5) Anvendelse af dynamiske modeller På baggrund af disse 5 notater beskrives her, hvordan de udviklede empiriske modeller kan bruges til at vurdere eller beregne følgende: 1) Betydning af naturlige år- til år- variationer for vurdering af miljøtilstanden, jf. delelement 1 2) Beregning af indsatsbehov, jf. delelementerne 2, 3 og 5 3) Vurdering af behov for sørestaurering ud fra indsvingningstiden for intern belastning 1) Betydning af naturlige år- til år- variationer for vurdering af miljøtilstanden Hvis klorofyl er eneste målte kvalitetsparameter, er tilstandsvurderingen usikker, selv ved flere års målinger. Hvis der foreligger målinger af de egentlige biologiske kvalitetselementer planteplankton og makrofytter vil målopfyldelse opnås ved en EQR på 0,6 idet dette er grænsen mellem god og moderat tilstand. Målopfyldelse vil med stor sikkerhed (80%) være opnået ved en EQR på > hhv. 0,69 og 0,66 ud fra blot 1 års måling i lavvandede søer. For dybe søer er det hhv. > 0,70 og 0,67. Omvendt vil en sikkerhed på 80% for manglende målopfyldelse kunne opnås ved en EQR < hhv. 0,51 og 0,54 i lavvandede søer og < hhv. 0,50 og 0,53 i dybe søer. Hvis eqr i lavvandede søer ligger i intervallet 0,51-0,60 (fytoplankton) og 0,54-0,60 (makrofytter) og i dybe søer i intervallet 0,50-0,60 (fytoplankton) og 0,53-0,60 (makrofytter) er målopfyldelse usikker. Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner
4 2) Beregning af indsatsbehov Indsatsbehovet beregnes ved en kombination af tre typer empiriske modeller: Modeltype 1: sammenhæng mellem kvalitetselementer (klorofyl, fytoplankton og vegetation) og sommermiddel fosforindhold På baggrund af sammenhængen mellem data for fosfor og kvælstof og de biologiske kvalitetselementer fytoplankton (herunder klorofyl)og makrofytter er det vurderet, hvilket næringsstofniveau i søen, der vil medføre målopfyldelse for de biologiske kvalitetselementer. Modeltype 2: Sammenhæng mellem sommermiddel fosforindhold og årsmiddel fosforindhold En analyse af sammenhængen mellem sommer- og årsmiddel fosforindhold gør det muligt at omregne mellem disse. Modeltype 3: Sammenhæng mellem indløbskoncentration og årsmiddel fosforindhold i søen På baggrund af data fra 23 danske søer og i alt 165 søår, er der opstillet nye modeller for sammenhængen mellem tilførslen af hhv. fosfor og kvælstof og koncentrationen i søen. Modeltype 1: Sammenhæng mellem kvalitetselementer (fytoplankton (herunder klorofyl), og vegetation) og sommermiddel fosforindhold Fosfor Der er foretaget analyser for flere forskellige søtyper, men de mest almindelige typer er de dybe og lavvandede kalkrige søer. I nedenstående tabel 1 er præsenteret regressioner for hhv. dybe og lavvandede søer samlet samt for søtype 9 og 10, som er de søtyper, hvor der på nuværende tidspunkt er udviklet EU interkalibrerede kvalitetsindices for. Ved hjælp af regressionerne kan man regne tilbage fra kvalitetsindekset til et fosforindhold ved målopfyldelse. Da der er tale om regressioner med en vis spredning vil det som gennemsnit kun være halvdelen af søerne, der når målopfyldelse ved den angivne fosforkoncentration. Hvis større sikkerhed ønskes, skal der opnås lavere fosfor- og evt. kvælstofindhold, eller suppleres med f.eks. sørestaurering. Når kvalitetsindices udbredes til øvrige søtyper, vil der blive opstillet tilsvarende regressioner for disse i det omfang, der er data til dette. I forbindelse hermed vil der også ske en opdatering af de typespecifikke regressioner i tabel 1 hvilket kan føre til mindre ændringer i disse. Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner
5 Søtype Dybe samlet, P-indhold, mg/l Lavvandede samlet, P-indhold, mg/l 9: P-indhold, mg/l 10: P-indhold, mg/l Fosforindhold svarende til målopfyldelse ifølge regressionslinje Anvendt i VP1 Klorofyl Fytoplankton Makrofytter (På basis af klorofyl) Dybe, type 10 µg/l Lavvandede, type 9: 25 µg/l 0,028 (log chl a= 2,51+0,92*logTP, R²=0,62) 0,069 (log chl a = 2,49+0,94*logTP, R²=0,48) 0,062/0,069 (log chl a = 2,45+0,87*logTP, R²=0,43) 0,028/0,030 (log chl a= 2,51+0,92*logTP, R²=0,62) Eqr = 0,6 Eqr = 0,6 0,028/0,029 (DSFI= -0,13-0,47*logTP, R²=0,55) 0,052/0,053 (DSFI= 0,10-0,39*logTP, R²=0,56) 0,018/0,018 (DSFI= 0,20-0,23*logTP, R²=0,21) 0,029/0,029 (DSFI= -0,14-0,48*logTP, R²=0,57) 0,047 (DSMI= 0,07-0,40*logTP, R²=0,38 0,076 (DSMI= 0,13-0,42*logTP, R²=0,34 0,052/0,055 (DSMI= 0,10-0,39*logTP, R²=0,26 0,047/0,049 (DSMI= 0,07-0,40*logTP, R²=0,39 0,015-0,025 0,059-0,070 0,059-0,070 0,015-0,025 Tabel 1. Det fosforindhold, som ifølge regressionslinjerne vil føre til målopfyldelse (med 50 % sandsynlighed) i hhv. dybe søer (type 10) og lavvandede søer (type 9). I regressionerne for dybe søer samlet og lavvandede søer samlet er der inddraget alle dybe, hhv. lavvandede søer. Når der tilbageregnes til indeksværdi til fosforværdi i de logaritmetransformerede sammenhænge, skal den beregnede fosforværdi korrigeres med en statistisk faktor, den såkaldte Ferguson faktor. Den korrigerede værdi er anført efter skråstregen. For de dybe type 10 søer giver den typespecifikke regression den største forklaringsværdi. Regressionen viser et niveau for målopfyldelse på 0,029 mgp/l, hvilket ligger tæt på det niveau på 0,025 mgp/l, der blev anvendt i Vandplan 1. Spredningen på data gør dog, at der ved dette fosforindhold vil kunne forekomme søer i både høj, god og moderat tilstand. For de lavvandede søer giver regressionen for type 9 søerne alene en lav forklaringsværdi, specielt for fytoplankton (R²=0,21). Her giver regressionen for lavvandede søer samlet en højere forklaringsværdi for alle kvalitetselementer. For de lavvandede søer viser regressionen et P niveau på 0,053 mgp/l for at opnå målopfyldelse for planteplankton. Ved dette fosforindhold vil ca. halvdelen af søerne være i god eller høj tilstand, men der forekommer også søer i moderat og ringe tilstand. Ved et højere fosforindhold på f.eks. 0,070 mgp/l som anvendt i VP1, vil der være risiko for, at en større del af søerne ikke kommer i god tilstand i forhold til planteplankton, idet der også forekommer en stor andel af søer i moderat og ringe tilstand ved dette P-indhold. Årsagen til dette er, at ved fosforindhold over ca. 0,050 mgp/l vil lavvandede søers tilstand naturligt kunne svinge mellem en klarvandet tilstand (med målopfyldelse) og en uklar tilstand (uden målopfyldelse). Dette blev anført af DMU allerede i en faglig rapport i 2003 (Vandrammedirektivet og danske søer, Del 1: Søtyper, referencetilstand og økologiske kvalitetsklasser, Faglig rapport fra DMU, nr. 475) hvor de anbefalede, at grænsen god/moderat skulle sættes ved 0,050 mgp/l. Ved et fosforindhold på 0,053 µg/l er sikkerheden for opnåelse af god tilstand altså betydeligt større end ved 0,07 mg/l, selvom der stadig kan forekomme søer, som har moderat eller ringere tilstand. Sigtes mod et højere fosforindhold (f.eks. 0,060 mgp/l) bliver sandsynligheden for at opnå Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner
6 målopfyldelse mindre. Ifølge tidligere beregninger fra DCE vil sandsynligheden for at opnå målopfyldelse mindskes med ca. 5 % -point hvis fosforniveauet øges fra 0,05 til 0,06 mgp/l. Kvælstof For de fleste søtyper er forklaringsværdien af kvælstof beskeden. Kun for brakvandssøer (søtype 11) er relationen i forhold til klorofyl lidt stærkere til kvælstof end til fosfor. Dette kunne tyde på, at kvælstof i denne søtype (som en overgangstype til de mere marine områder) spiller en vigtigere rolle end i de andre søtyper. Sammenhængen er dog stadig svag, og anses ikke som tilstrækkeligt til generelt at anvende begrænsning af kvælstoftilførslen som en metode til at opnå målopfyldelse i brakvandssøerne. Ifølge regressionen mellem kvælstof og klorofyl skal kvælstofindholdet være meget lavt (i området 0,5-0,9 mg N/l), for at nå målopfyldelse. Kvælstof som begrænsende faktor er desuden behandlet som fokuspunkt i NOVANA-rapporten Søer Her konkluderes det, at både fosfor og kvælstof spiller en rolle for søers økologiske tilstand, og at kvælstoftilførslen ikke bør overstige et niveau svarende til en middelsommerkoncentration i søvandet på 1,2-2 mg/l i lavvandede søer. Ud fra de foreliggende vandplandata er der 220 søer, som har et kvælstofindhold over 1,2 mg/l og 78 søer med et kvælstofindhold over 2 mg/l. Modeltype 2: Sammenhæng mellem sommermiddel fosforindhold og årsmiddel fosforindhold Den modificerede OECD model og Vollenweider modellen beskriver sammenhængen mellem fosforbelastning og årsmiddel fosforindhold i søen. Da fosforkravet stilles i forhold til sommermiddel fosforkoncentration, skal der kunne foretages en omregning mellem sommer og årsmiddel. Resultaterne viser en ret stor sikkerhed på denne omregning, der er foretaget med en afgrænsning mellem dybe og lavvandede søtyper. For lavvandede søer, dvs. søtype 1, 3, 5, 7, 9, 11 og 13 anvendes formlen: TPår = 0,560*(TPsommer) 0,814. En sommermiddelværdi på 0,053 mgp/l svarer til en årsmiddel på 0,051 mg/l. Dette er noget lavere end anvendt i VP1 (0,059 mg/l), hvor udgangspunktet var en sommermiddelværdi på 0,07 mgp/l. For dybe søer, dvs. søtype 2, 4, 6, 8, 10, 12, 14 og 16 anvendes formlen: TPår = 0,712*(TPsommer) 0,778. En sommermiddelværdi på 0,029 mgp/l svarer til en årsmiddel på 0,045 mg/l. Dette er noget højere end anvendt i VP1 (0,027 mg/l), hvor udgangspunktet var en sommermiddelværdi på 0,025 mg/l. Modeltype 3: Sammenhæng mellem den årlige tilførsel af fosfor og årsmiddelkoncentrationen af fosfor DCE anbefaler at anvende den nyudviklede modificerede OECD model (modoecd), som er opstillet på danske søer, især fordi den giver en MSE (Mean Squarred Error), som er næsten halvt så stor som Vollenweider modellens. Hvis man ønsker at fokusere på søerne med lave fosforindhold, kan man anvende det modeludtryk, der kun anvender data med fosforkoncentrationer under 0,2 mgp/l (modoecd(<0,2mg/l)). Det forventes således at være denne model, der er bedst tilpasset søer omkring målopfyldelse. Modellen ser således ud: TPsø = 1,095*((TPindløb) 1,043 )/((1+Tw 0,5 ) 0,229 ). I forhold til den i Vandplan 1 anvendte Vollenweidermodel, beregner den typisk en højere koncentration i søen ved en given fosfortilførsel. Når de generelle modeller anvendes på enkeltsøniveau kan der være stor forskel på, hvordan modellerne rammer de observerede værdier, og hvilket fosforniveau de estimerer. Dette er illustreret i Bilag 1, figur 1, hvor den målte årsmiddelkoncentration af fosfor er plottet sammen med den modelberegnede for den modificerede OECD model, den modificerede OECD < 0,2 mg/l og Vollenweider. I nogle tilfælde er der god overensstemmelse mellem modellerne indbyrdes og også med de observerede værdier. I andre tilfælde adskiller de modelberegnede værdier sig tydeligt fra de observerede, hvilket kan indikere, at den pågældende model passer dårligt på den konkrete sø. Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner
7 Hvis de observerede værdier er væsentligt større end de modelberegnede, kan det dog også skyldes intern belastning, som følge af, at søen (endnu) ikke er i ligevægt med de eksterne tilførsler. Når der er tilstrækkeligt datagrundlag, er der således mulighed for at vælge den model, der vurderes at passe bedst på den enkelte sø. Hvis der for en sø foreligger en specifik model for søen, kan en sådan anvendes i stedet for den generelle model. Fosforretention På datagrundlaget for de 23 søer anvendt til at opstille modellen for sammenhæng mellem fosfortilførsel og koncentrationen i søen, har DCE opstillet en model for fosforretentionen i søerne. Modellen har en forklaringsværdi, som er lidt bedre end forklaringsværdien for den hidtil anvendte Vollenweider-model. DCE anbefaler at anvende den nye model, som passer lidt bedre på de danske søer. Modellen er opdelt på dybe og lavvandede søer, adskilt ved en middeldybde på 3 m. 3) Vurdering af behov for sørestaurering ud fra indsvingningstiden for intern belastning Der er udviklet en model som kan anvendes til at vurdere, hvor mange år den interne fosforpulje i sedimentet kan fastholde en sø i dårlig tilstand, efter at målbelastningen er nået. På baggrund af skemaoplysningerne er det muligt at opnå en indikation på om en specifik sø med en given dybde, opholdstid og sediment karakteristik (fosfor og jern) over tid vil opnå målopfyldelse, eller om der skal yderligere virkemidler i spil, som f.eks. sørestaurering. Modellens resultater bruges som støtteværktøj i forbindelse med vurdering af behovet for at gennemføre sørestaurering for at opnå målopfyldelse efter at den eksterne belastning er nedbragt tilstrækkeligt til at opnå målopfyldelse. Hvis indsvingningstiden vurderes at være mere end 1-2 planperioder (6-12 år) kan det være relevant at iværksætte sørestaurering med henblik på at opnå målopfyldelse hurtigere. Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner
8 Bilag 1. Figur 1 Plot at målte og modelberegnede årsmidler af fosfor i søer, der indgår i modelgrundlaget Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner
9 Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner
10 Haraldsgade København Ø Tlf.: www. naturstyrelsen.dk
Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner
Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Værktøjsnotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer
Læs mereAnvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner
Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Valideringsnotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer
Læs mereN9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.
N9: Vandrammedirektivet og søerne Sådan opnås miljømålene for søerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Plantekongres 2011 13. Januar 2011 Formålet med vandplanerne
Læs mereANVENDELSEN AF KVALITETSELEMENTER I IKKE-INTERKALIBREREDE DANSKE SØTYPER
ANVENDELSEN AF KVALITETSELEMENTER I IKKE-INTERKALIBREREDE DANSKE SØTYPER Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 139 215 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ
Læs mereSørestaurering som virkemiddel i vandplanerne
Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Fosforfældning, bassiner, vådområder? Temadag SDU, 7. juni 2011 Formålet med vandplanerne
Læs mereKonsekvensanalyse vedrørende vurdering af økologisk tilstand ved anvendelse af kvalitetselementerne fytoplankton og makrofytter i søer
Konsekvensanalyse vedrørende vurdering af økologisk tilstand ved anvendelse af kvalitetselementerne fytoplankton og makrofytter i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 3. maj
Læs mereSAMMENHÆNGE MELLEM NÆRINGSSTOF- TILFØRSEL OG SØKONCENTRATIONER I DANSKE SØER
SAMMENHÆNGE MELLEM NÆRINGSSTOF- TILFØRSEL OG SØKONCENTRATIONER I DANSKE SØER Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 138 215 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR
Læs mereMuligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer
Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer ved anvendelse af modeller udviklet under: Implementering af modeller til brug for vandforvaltningen Delprojekt 3 -Sømodelværktøjer Notat fra DCE
Læs mereKommentarer til NST-udkast om retningslinier til Basisanalyse 2013 i søer
Kommentarer til NST-udkast om retningslinier til Basisanalyse 2013 i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2013 Martin Søndergaard og Torben L. Lauridsen Institut
Læs mereVandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer)
Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Martin Søndergaard Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet April 2010 Vandrammedirektivet Overordnet formål:
Læs mereSAMMENHÆNGE MELLEM NÆRINGSSTOFINDHOLD OG BIOLOGISKE KVALITETSELEMENTER I DANSKE SØER
SAMMENHÆNGE MELLEM NÆRINGSSTOFINDHOLD OG BIOLOGISKE KVALITETSELEMENTER I DANSKE SØER Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 136 215 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER
Læs mereHvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen
Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Betydningen af kvælstof for miljøtilstanden? Karen Timmermann Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Myter Man skal måle ikke
Læs mereVandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord
22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af
Læs mereFastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen
Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef
Læs mereMiljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side
Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.
Læs mereModeller for danske fjorde og kystnære havområder
NST projektet Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen Modeller for danske fjorde og kystnære havområder Indsatsoptimering i henhold til inderfjorde og yderfjorde Naturstyrelsen Rapport
Læs mereDCE Nationalt center for miljø og energi
DCE Nationalt center for miljø og energi Liselotte Sander Johansson AARHUS NOVANA Søer 2013 AARHUS Foto: Martin søndergaard Liselotte Sander Johansson Foto: Martin Søndergaard Kilde: Århus Amt AARHUS Liselotte
Læs mereBasisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021
Møde i Blåt Fremdriftsforum den 27. februar 2014 Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Naturstyrelsen 1. Baggrund 2. Formål 3. Foreløbige miljømål og kvalitetselementer
Læs mereSpildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014
Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål
Læs mereStatus for arbejdet med et nyt regelgrundlag for acceptabel påvirkning af vandføringen ved vandindvinding
Status for arbejdet med et nyt regelgrundlag for acceptabel påvirkning af vandføringen ved vandindvinding Naturgeograf, Ph.d. Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Vurdering af indvindingspåvirkning på vandføringen
Læs mereEmpiriske modeller (fjorde) Ligevægtsmodeller (søer) Dynamiske modeller (fjorde)
Eutrofieringsmodeller Empiriske modeller (fjorde) Ligevægtsmodeller (søer) Dynamiske modeller (fjorde) Plan & Miljø Empiriske modeller Empiri = erfaring På baggrund af data opstilles model (oftest linær)
Læs mereSammenfatning. 31 søer indgår i overvågningsprogrammet
Sammenfatning 31 søer indgår i overvågningsprogrammet for søer Amterne varetager drift af programmet Det åbne land bidrager med flest næringsstoffer til søerne Stor vandtilførsel og dermed korte opholdstider
Læs mereStatus for Vandplanerne
Status for Vandplanerne Kontorchef Peter Kaarup Wilhjelmkonference 14. november 2014 De vedtagne planer for 1. planperiode til 2015 Miljøministeren offentliggjorde vandplanerne for første planperiode (VP1)
Læs mereF I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R A T O R I U M
yngby Sø 215 otat udarbejdet for yngby-tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk aboratorium, december 215. Konsulenter: Jens eter Müller, Stig ostgaard og Mikkel Stener etersen. F S K Ø K O O S K B O T O U M ndholdsfortegnelse
Læs mereNabotjek af EU-landes marine vandmiljøindsats i henhold til vandrammedirektivet Præsentation COWI POWERPOINT PRESENTATION
Nabotjek af EU-landes marine vandmiljøindsats i henhold til vandrammedirektivet Præsentation 11.06.18 1 Rapportens formål og baggrund Overordnet formål Skabe indsigt og viden om andre EU-landes metoder
Læs mereInterkalibreringen i søer
Martin Søndergaard, Aarhus Universitet, Bioscience/DCE Martin Søndergaard April 1 Interkalibreringen i søer Baggrund 1 Arealtyper jf. vandplaner (9 søer) Omfatter: alle danske søer over hektar ca. 1% af
Læs mereModo finem justificat?
Modo finem justificat? Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions Denmark Vandrammedirektivet sætter rammerne Definerer hvad der forstås ved økologisk tilstand med hovedvægt på biologiske kvalitetselementer
Læs mereSømodelrapport Udvikling og anvendelse af empiriske og dynamiske sømodeller
Sømodelrapport 21 Udvikling og anvendelse af empiriske og dynamiske sømodeller Kolofon Titel: Udvikling og anvendelse af empiriske og dynamiske sømodeller Emneord: Søer, sømodeller, dynamiske, empiriske,
Læs mereVandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn
Ringkøbing-Skjern Kommunes bemærkninger til udkast til Vandområdeplanerne 2015-2021. Ringkøbing-Skjern Kommune har gennemgået udkast til vandområdeplanerne for Vandområdedistrikt I Jylland og Fyn og har
Læs mereFosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner
Plantekongres 17. 18. januar 2017. Herning Kongrescenter Målrettet indsats Ny fosforregulering Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef,
Læs mereSammenfatning. 31 søer indgår i overvågningsprogrammet
Sammenfatning Jensen, J.P., Søndergaard, M., Jeppensen, E., Bjerring Olsen, R., Landkildehus, F., Lauridsen, T.L., Sortkjær, L. & Poulsen, A.M. (2): Søer 1999. NOVA 23. Danmarks Miljøundersøgelser. 18
Læs mereModelstrategien særlige faglige udfordringer for kystvande
Møde i Faglig Referencegruppe. Den 2. september 2013. IDA-huset. Modelstrategien særlige faglige udfordringer for kystvande Harley Bundgaard Madsen Den overordnede modelstrategi Marine problemstillinger
Læs mereDYNAMISKE SØMODELLER 3 årigt forsknings- og udviklingsprojekt
Faglig referencegruppe 29. september 2017 DYNAMISKE SØMODELLER 3 årigt forsknings- og udviklingsprojekt Anders Nielsen & Dennis Trolle PROJEKTETS FORMÅL Udvikling og analyse af modelværktøj med henblik
Læs mereNorddjurs Kommune. Restaurering af Dystrup Sø og Ramten Sø FORUNDERSØGELSE AF MULIGHEDERNE FOR SØRESTAURERING I DYSTRUP SØ OG RAMTEN SØ
Norddjurs Kommune Restaurering af Dystrup Sø og Ramten Sø FORUNDERSØGELSE AF MULIGHEDERNE FOR SØRESTAURERING I DYSTRUP SØ OG RAMTEN SØ Norddjurs Kommune Restaurering af Dystrup Sø og Ramten Sø FORUNDERSØGELSE
Læs mereMartin Søndergaard, DMU, fagmøde marts 06. Politiken i går:! "! #! $!!!! %
Martin Søndergaard, DMU, fagmøde marts 06 Politiken i går:! "! #! $!!!! % 1 !" #$%% &'(')* +#$$% &%%('%%, -+./0 2500 2000 1500 1000 500 0 < 0,1 ha 0,1-1 ha 0 1900 1950 1980 1900 1950 1980 Data fra Århus
Læs merePræcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden
Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren
Læs mereSådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA
Plantekongres 2011, 11.-13. januar 2011, Herning Kongrescenter Session N10. Nyt overvågningsprogram for miljø og natur Sådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA 2011-15 Harley Bundgaard Madsen, kontorchef,
Læs mereSørestaurering i Danmark
Sørestaurering i Danmark Martin Søndergaard, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Vodtræk Furesøen Resultater fra en analyse af danske sørestaureringer To dele: I: Tværgående analyse II: Eksempelsamling
Læs mereVandrammedirektivet. - det biologiske perspektiv
Vandrammedirektivet - det biologiske perspektiv Hovborg kro 24. november 2008 Ole Tyrsted Jørgensen, Vand- og naturområdet Miljøcenter Odense Miljøministeriet Program Biologien i Vandrammedirektivet 1.
Læs mereReduktionsmål for tilførslen af kvælstof og fosfor til projektområde Ravn Sø. Del af task 1.1 i EU- LIFE projektet AGWAPLAN
AGWAPLAN Reduktionsmål for tilførslen af kvælstof og fosfor til projektområde Ravn Sø. Del af task 1.1 i EU- LIFE projektet AGWAPLAN Gennemført af Torben Jørgensen og Henrik Skovgaard Århus Amt Maj 2006!"#$%
Læs mereVandområdeplaner
Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast
Læs mereInterkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner
Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner 1 Indhold: Forpligtigelse: Vandrammedirektivets bilag v 1.4. Udfordringer: Implementering af yderligere kvalitetselementer Oversættelse af interkalibreringen
Læs mereSeptember Miljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Fyn J.nr. NST-404-00180 Ref. stepe Den 23. september 2015 Tillæg til Miljøministeriets kontrakt med DHI vedrørende forskning
Læs mereNæringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden
Næringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden Har de sidste 25 års indsats været en succes eller en fiasko?, Kvælstoftilførsler, landbaserede 140000 20000 120000 18000 Tons N år -1 100000 80000 60000
Læs mereTange Sø Gudenåen. - set fra en biologisk synsvinkel
Tange Sø Gudenåen - set fra en biologisk synsvinkel Kurt Nielsen Forskningschef Danmarks Miljøundersøgelser Indhold Tange Sø s nuværende tilstand udgangspunkt for vurdering Løsningsforslag: Tange Sø fjernes
Læs mereKvælstofkoncentrationen og algeproduktionen over året og betydningen for miljøtilstanden
Kvælstofkoncentrationen og algeproduktionen over året og betydningen for miljøtilstanden Anders Chr. Erichsen & Jesper Dannisøe Department of Environment and Ecology, DHI Denmark Projektbeskrivelse Formål:
Læs mereEmne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af vandområder. Hvordan er vandområdernes afgrænsning vist i itværktøjet?
Emne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af Hvordan er nes afgrænsning vist i itværktøjet? De, der er medtaget i den tekniske afgrænsning, er, der ud fra Miljøstyrelsens viden opfylder de fastsatte kriterier.
Læs mereÆndringer i NOVANA Naturstyrelsens udmøntning af budgettilpasning som følge af 2020-planen
Ændringer i NOVANA 2011-2015 Naturstyrelsens udmøntning af budgettilpasning som følge af 2020-planen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 11. oktober 2012 Susanne Boutrup DCE Antal sider:
Læs merePræsentation af de danske vandplaner
Nationellt vattendelegationsmöte - att genomföra vattenförvaltningen II Stockholm 6. april 2011 Præsentation af de danske vandplaner Stig Eggert Pedersen, Chefkonsulent, Naturstyrelsen Odense 1. Vandforvaltningen
Læs mereNæringsstoffer i vandløb
Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige
Læs mereVandplaner - belastningsopgørelser og overvågning
18. marts 2011 Flemming Gertz Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning Vandforvaltningen i Danmark har undergået et paradigmeskifte ved at gå fra den generelle regulering i vandmiljøplanerne til
Læs mereAd. forudsætning 1) at opgørelsen af udviklingen i det samlede husdyrhold foretages for de enkelte oplande
NOTAT Erhverv Ref. ANICH Den 5. december 2016 Vurdering af de oplande, hvor der i 2007-2016 er sket en stigning i dyretrykket på mellem 0 og 1%. Kammeradvokaten har i notat af 5. september 2014 vurderet,
Læs mereInformation om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande
Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. september 2018 Henrik Tornbjerg og Hans Thodsen Institut for
Læs mereVandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for farvande
1. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for farvande omkring Fyn Indledning Dette notat er tilsigtet konsulenter som har vandplaner som fagligt arbejdsområde. I notatet søges
Læs mereGENOPRETNING AF FEJLBEHÆFTEDE KVÆLSTOF- OG FOSFORANALYSER I FERSKVAND
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del Bilag 358 Offentligt GENOPRETNING AF FEJLBEHÆFTEDE KVÆLSTOF- OG FOSFORANALYSER I FERSKVAND FORMÅL Miljøstyrelsen (MST) har anmodet DCE, Aarhus Universitet
Læs mereJustering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 Bilag 15 Offentligt Målrettet kvælstofregulering Justering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg DHI Miljø- og Fødevareudvalget - 23. februar 2016 Høring
Læs mereHøringssvar til statens vandområdeplaner
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra MTM Dato 30. april 2015 2015-2021 Aarhus Byråd skal fremsende høringssvar til statens forslag til for perioden 2015-2021. Planerne blev sendt i 6 måneders
Læs mereVandplan 2009-2015. Øresund. Hovedvandopland 2.3 Vanddistrikt Sjælland
Vandplan 2009-2015 Øresund Hovedvandopland 2.3 Vanddistrikt Sjælland Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Øresund. Hovedvandopland 2.3 Vanddistrikt Sjælland Emneord: Vandrammedirektivet, miljømålsloven,
Læs mereDokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet
Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning
Læs mereFosfors påvirkning af vandmiljøet
Fosfors påvirkning af vandmiljøet Søer - 40 min pause Fjorde 20 min Diplomuddannelse modul IV. 31. marts 2009 Flemming Gertz, Landscentret Påvirkning - søer Påvirkning 27 overvågningssøer 1989-2003 Indløbs
Læs mereKan oplandsdata anvendes til beskrivelse af vandkvalitet og biologi i søer?
Kan oplandsdata anvendes til beskrivelse af vandkvalitet og biologi i søer? Torben L. Lauridsen Indhold hvor står vi lige nu i forhold til at beskrive vandkvalitet på baggrund af oplandsdata hvad vi skal
Læs mereVandplan 2009-2015. Lillebælt/Jylland. Hovedvandopland 1.11 Vanddistrikt Jylland og Fyn
Vandplan 2009-2015 Lillebælt/Jylland Hovedvandopland 1.11 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Lillebælt/Jylland. Hovedvandopland 1.11 Vanddistrikt: Jylland og Fyn Emneord: Vandrammedirektivet,
Læs mereUdvikling af metode til konsekvensvurdering af fosformerudledning for marine områder ved anlæg af vådområder
Udvikling af metode til konsekvensvurdering af fosformerudledning for marine områder ved anlæg af vådområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 21. december 2017 Forfatter. Karen
Læs mereNotat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning
Notat Beregning af reduktionsmål for Limfjorden Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø Ansvarlig Flemming Gertz Oprettet 02-11-2007 Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6 Indledning
Læs mereMiljøtilstanden i Damhussøen, Utterslev Mose, Emdrup Sø og De Indre Søer 2013
Miljøtilstanden i Damhussøen, Utterslev Mose, Emdrup Sø og De Indre Søer 2013 Undersøgelser i 2013 Utterslev Mose Øst Søen i Ryvangen Fæstningskanal Utterslev Mose Vest Kirkemosen Emdrup Sø Kildevældssøen
Læs mereUdvikling og test af metode til estimering af næringsstofgrænseværdier som støtteparametre
Udvikling og test af metode til estimering af næringsstofgrænseværdier som støtteparametre ved tilstandsvurdering Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi & DHI Dato: 11/3-2019 Forfattere: Karen
Læs mereMiljøindsats i søer Rudersdal Kommune
Miljøindsats i søer Rudersdal Kommune Formål Det er Rudersdal Kommunes mål, at vandløb og søer beliggende i kommunen skal være et godt levested for dyr og planter ved løbende forbedring af vandkvaliteten
Læs mereVandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord
22. juni 2015 Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord Generelt om beregningsmetoder Det beregnede kvælstofreduktionsbehov som fremgår af forslag til vandområdeplaner, som
Læs mereForslag til Vandplan Hovedvandopland 1.8 Ringkøbing Fjord. Høring, oktober 2010
Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.8 Ringkøbing Fjord Høring, oktober 2010 Kolofon Titel: Forslag til Vandplan. Hovedvandopland 1.8 Ringkøbing Fjord. Emneord: Vandrammedirektivet, Miljømålsloven, miljømål,
Læs mere"Rent vand i Mølleåsystemet" Supplerende modellering af Furesøen
"Rent vand i Mølleåsystemet" Supplerende modellering af Furesøen Naturstyrelsen Nordsjælland Teknisk Notat 16.01.2012 "Rent vand i Mølleåsystemet" Supplerende modellering af Furesøen Agern Allé 5 2970
Læs mereMiljøudvalget MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt
Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt Bilag 1 Normgivende definitioner af kvalitetsklasser for økologisk tilstand og økologisk potentiale 1. Generel definition for vandløb, søer, overgangsvande
Læs mereVarde Kommune. Videregående vurdering af de natur- og miljømæssige konsekvenser for Karlsgårde Sø ved afskæring af vandet fra Holme Å
Varde Kommune for Karlsgårde Sø ved afskæring af vandet fra Holme Å Rekvirent Varde Kommune att. Jan Pedersen Teknik og Miljø Toften 2 6818 Årre Rådgiver Orbicon A/S Natur og Plan Jens Juuls Vej 16 8260
Læs mereVandplan 2009-2015. Nordlige Kattegat og Skagerrak. Hovedvandopland 1.1 Vanddistrikt Jylland og Fyn
Vandplan 2009-2015 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hovedvandopland 1.1 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Nordlige Kattegat og Skagerrak. Hovedvandopland 1.1. Vanddistrikt: Jylland
Læs mereÅlegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner
Konference om vandplanernes faglige grundlag den 30. maj 2011, Scandic Copenhagen Session: Ålegræs som indikator for opnåelse af god miljøtilstand Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner Harley Bundgaard
Læs mereNYE KVALITETSELEMENTER FOR VANDLØB
NYE KVALITETSELEMENTER FOR VANDLØB NYE KVALITETSELEMENTER OG NYE INDEKS 1. Dansk VandløbsPlante Indeks (DVPI) i små type 1 vandløb der eksisterer på nuværende tidspunkt et interkalibreret DVPI for type
Læs mereVandplan 2010-2015. Nissum Fjord. Hovedvandopland 1.4 Vanddistrikt Jylland og Fyn
Vandplan 2010-2015 Nissum Fjord Hovedvandopland 1.4 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Nissum Fjord. Hovedvandopland 1.4 Vanddistrikt: Jylland og Fyn Emneord: Vandrammedirektivet,
Læs mereNotat. HOFOR HOFOR - VANDLØB 2016 DVFI, vegetation og fisk INDHOLD. 1 Baggrund Resumé Udførte undersøgelser... 4
Notat HOFOR HOFOR - VANDLØB 2016 DVFI, vegetation og fisk 5. januar 2017 Projekt nr. 224464 Dokument nr. 1222397775 Version 1 Udarbejdet af CAB Kontrolleret af HPE Godkendt af INDHOLD 1 Baggrund... 2 2
Læs mereTeknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.7 Århus Bugt
Bilag 3 Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.7 Århus Bugt Vandløb Søer Kystvande Grundvand Punktkilder Belastningsopgørelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Vandløb 3. Søer 4. Kystvande 5. Grundvand
Læs mereStatus og proces for arbejdet med vandløb, jf. Fødevare- og landbrugspakken. Peter Kaarup Herning den 18. januar2017
Status og proces for arbejdet med vandløb, jf. Fødevare- og landbrugspakken Peter Kaarup Herning den 18. januar2017 Aftalen om en Fødevare- og landbrugspakke (FLP) FLP-aftale indgået mellem V-LA-K-DF den
Læs mereHenrik Skovgaard Biolog og seniorprojektleder COWI
Erfaringer med innsjørestaurering i Danmark og perspektiver for Årungen og Østensjøvann Foto Svein Skøien Henrik Skovgaard Biolog og seniorprojektleder COWI # 1 Ændringer i biologiske indikatorer over
Læs mereKøbenhavns Kommune. Utterslev Mose Vandmiljø UDVIKLING, TILSTAND OG FORBEDRENDE TILTAG
Københavns Kommune Utterslev Mose Vandmiljø UDVIKLING, TILSTAND OG FORBEDRENDE TILTAG Københavns Kommune Utterslev Mose Vandmiljø UDVIKLING, TILSTAND OG FORBEDRENDE TILTAG Rekvirent Rådgiver Københavns
Læs mereVandplan 2009-2015. Køge Bugt. Hovedvandopland 2.4 Vanddistrikt Sjælland
Vandplan 2009-2015 Køge Bugt Hovedvandopland 2.4 Vanddistrikt Sjælland Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Køge Bugt. Hovedvandopland 2.4 Vanddistrikt: Sjælland Emneord: Vandrammedirektivet, miljømålsloven,
Læs mereFysiske og kemiske kvalitetselementer og understøttelse af god økologiske tilstand i vandløb
Fysiske og kemiske kvalitetselementer og understøttelse af god økologiske tilstand i vandløb Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. juni 2019 Helena Kallestrup, Jes J. Rasmussen,
Læs mereVandplan 2009-2015. Bornholm. Hovedvandopland 3.1 Vanddistrikt Bornholm
Vandplan 2009-2015 Bornholm Hovedvandopland 3.1 Vanddistrikt Bornholm Vandplan Hovedopland Bornholm Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Bornholm. Hovedvandopland 3.1 Vanddistrikt Bornholm Emneord: Vandrammedirektivet,
Læs mere1. Indledning MST Ref. RASBO. Den 8. marts Serviceeftersyn laboratorieanalyser: Sammenfatning af hovedkonklusioner
MST-001-01122 Ref. RASBO Den 8. marts 2018 Serviceeftersyn laboratorieanalyser: Sammenfatning af hovedkonklusioner 1. Indledning Dette notat er en sammenfatning af hovedkonklusionerne af Miljøstyrelsens
Læs mereBeregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz
Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering Specialkonsulent Flemming Gertz Grøn Vækst og Vandplaner hvor er vi nu? Grøn Vækst beslutning om 19.000 ton N 9.000 ton - model VMP IV Randzoner
Læs mereSpildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition
Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.
Læs mereForslag til Vandplan Hovedvandopland 1.6 Djursland. Høring, oktober 2010
Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.6 Djursland Høring, oktober 2010 Kolofon Titel: Forslag til Vandplan. Hovedvandopland 1.6 Djursland. Emneord: Vandrammedirektivet, Miljømålsloven, miljømål, virkemidler,
Læs mereTeknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.6 Djursland
Bilag 3 Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.6 Djursland Vandløb Søer Kystvande Grundvand Punktkilder Belastningsopgørelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Vandløb 3. Søer 4. Kystvande 5. Grundvand
Læs mereBekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand 1)
(Gældende) Udskriftsdato: 11. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00028 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om fastlæggelse
Læs mereVandplan 2009-2015. Horsens Fjord. Hovedvandopland 1.9 Vanddistrikt Jylland og Fyn
Vandplan 2009-2015 Horsens Fjord Hovedvandopland 1.9 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Horsens Fjord. Hovedvandopland 1.9 Vanddistrikt: Jylland og Fyn - forslag Emneord: Vandrammedirektivet,
Læs mereSÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE FLEMMING GERTZ SEGES
SÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE FLEMMING GERTZ SEGES HVAD ER GOD ØKOLOGISK TILSTAND? Jf. Vandrammedirektivet: Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevandområde
Læs mereOvervågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne. Vandområdeplaner. Peter Kaarup Naturstyrelsen
Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne Vandområdeplaner Peter Kaarup Naturstyrelsen - Indhold - Staten står for den nationale overvågning af vandløbene. - Der fokuseres på hvilke vandløb, der
Læs mereOdense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser
Møde i Det Grønne Råd Odense den 17. november 2016 Odense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser Chefkonsulent Stig Eggert Pedersen Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) Odense Fjord
Læs merePerspektiver for miljøkvalitet i søer og vandløb
Perspektiver for miljøkvalitet i søer og vandløb Den nye Vandmiljøplan III (VMP III) blev vedtaget af Folketinget i april 24, og senest har Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) udarbejdet et bud på de fremtidige
Læs mereKrav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.
Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Birgitte Palle, Krav til planlægning og administration Samspillet mellem grundvand,
Læs mereStatus på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion
Plantekongres, 14.-15. januar 2015, Herning Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE
Læs mereNitrat retentionskortlægningen
Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,
Læs mereVandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard
Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplaner for 23 hovedoplande Omfang: målsatte områder - 17 kyststrækninger - 74 fjorde
Læs mereEr miljømålene i Vandrammedirektivet mulige at nå?
Er miljømålene i Vandrammedirektivet mulige at nå? Jacob Carstensen Afd. for Marin Økologi, DMU Vandmiljøplanerne I, II og III Reduktionsmål i vandmiljøplanerne Kilder Kvælstof (tons) Fosfor (tons) Baseline
Læs mere