Den lille bog om. Elevmægling. Elevmægling 16

Transkript

1 Den lille bog om Elevmægling Elevmægling 16 elevmæling.indd /11/12 8:55 PM

2 Indhold Tendens i samfundet Virker det: Effekt vs. betydning? Hvad er konfliktmæglingsparadigmet? Hvad er mægling? Hvad er skolemægling? Hvad er elevmægling? Elevmægling i praksis Elevmægling fra parternes synspunkt Elevmægling set fra mæglernes synspunkt Forudsætninger og principper for elevmægling Elevmægling og mobning Valget er taget hvad så nu? Anbefalinger Litteratur Gode links elevmæling.indd 3

3 Konstruktiv konflikthåndtering og -mægling vinder indpas i Danmark. På landsplan trådte Konfliktråd i straffesager i kraft pr. 1. januar Erfaringerne med mægling i straffesager i Danmark viser, at parterne oplever at blive taget alvorligt og mæglingen tilbyder en måde hvorpå de aktivt kan bearbejde den strafbare handling 1. Næste skridt mod en helhedsorienteret strategi er elevmægling i de danske folkeskoler. Elevmægling er et værktøj, hvor børnene selv, i lighed med konfliktmægling for voksne, får mulighed for at håndtere konflikter mellem to eller flere parter i forbindelse med eksempelvis mobning, drillerier og uvenskab mv. De første erfaringer fra skoler tyder på, at udvikling af en konstruktiv tilgang til konflikter og elevmægling frigør ressourcer fra konflikter og uro i det sociale liv til undervisning og læring 2. Analyser fra Børn og Unge i Danmark 3 viser, at hver fjerde af de 7-19-årige oplever konflikter med deres kammerater, hvilket kan være en kilde til mistrivsel. Det fremgår ligeledes af RiskoUngdom 4, at kriminalitetsrisikoen for børn der ikke er glade for at gå i skole er højere. Derfor anbefales det at arbejde bredt med skolens sociale fællesskab. På nuværende tidspunkt er elevmægling i Danmark ikke et centralt tiltag. Det er op til den enkelte skole eller kommune at indføre det. Dette materiale søger at samle erfaringerne med elevmægling og give nogle bud på, hvordan skoler i Østjylland kan arbejde med mægling på en systematisk og konstruktiv måde, der skaber trivsel og social læring. Materialet tager udgangspunkt i hvorledes synet på børn og unge har ændret sig gennem de seneste 20 år og hvorfor netop elevmægling kan finde sin berettigelse i de østjyske folkeskoler. 1. Se mere på 2. Se skoler med konflikthåndtering på 3. Ottesen, M.H. et al s Balvig, Flemming 1999 elevmæling.indd 4

4 Tendens i samfundet I 1989 blev det i FN s Konvention om Barnets Rettigheder for første gang formelt understreget, at børn er individer, der kan deltage aktivt i samfundet, har rettigheder på linje med voksne og skal inddrages og høres i beslutninger vedrørende deres liv. Med denne konvention kom der fokus på, om lovgivningen både i Danmark og i udlandet i tilstrækkelig grad sørgede for, at børns rettigheder til at blive hørt og inddraget blev imødekommet. I dag anskuer pædagoger, lærere, forskere og andre med en professionel relation til børn i stigende grad børn som aktive, sociale og kompetente individer, voksne bør tage alvorligt og inddrage. Antagelsen er nu, at børn besidder kompetencer til at løse mange problemer, hvis de får hjælp til det. Det unikke ved elevmægling er, at mæglingen tager udgangspunkt i, at børn har kompetencer til at løse mange konflikter selv og lægger op til aktiv dialog og deltagelse. Elevmægling baserer sig på en filosofi om, at børn ofte kan være bedre end voksne til at hjælpe i konflikter mellem andre børn. Dette skyldes, at de som børn indgår i en mere ligeværdig magtbalance i mæglingssituationen, end voksne. Elevmægling udelukker dog ikke voksnes indblanding, hvorfor skoler der arbejder med elevmægling ligeledes bør have voksenmæglere, der kan træde til ved konflikter mellem de større elever. Desuden kan elevmægling have en mere vidtrækkende betydning, end hvad der finder sted i den enkelte mæglingssituation, idet elevmægling kan anses som et pædagogisk redskab, der på en unik måde formår at styre og træne eleverne i bestemte kompetencer. Effekterne af elevmægling i Danmark og i udlandet er på nuværende tidspunkt forholdsvis udokumenterede. Mæglingstil-gangen illustrerer, at der i dag er en større anerkendelse af, at børn er selvstændige, refleksive mennesker, der skal tages alvorligt. Børn har ret til at blive hørt og inddraget. På denne baggrund antages mæglingen at reducere antallet af konflikter, genoprette relationer i mobbesager og højne elevernes muligheder for at håndtere konflikter og skabe en inkluderende skole, hvor forskellighed anerkendes. Mægling ser ligeledes ud til at have kriminalpræventive potentialer ud over, at processen genopretter forholdet mellem parterne. Elevmægling 5 elevmæling.indd 5

5 Virker det: Effekt v Effekten af elevmægling er endnu forholdsvis udokumenteret, dog peger to amerikanske studier på nogle positive resultater. Studierne, som stammer fra og indikerer, at der kræves en høj grad af systematisk implementering af elevmægling for, at opnå væsentlige positive resultater 5. I et andet studie fremgår det at man observerede en reduktion på mellem 51% og 65 % i forbindelse med fysiske aggressioner i skolegården for børn i børnehaveklasse til og med 5. klasse 6. Disse effekter sås også i forbindelse med observationer et år efter gennemførslen af undersøgelsen. Derudover udtrykte både lærere og elevmæglere stor tilfredshed med muligheden for gennemførsel af elevmægling, samt en høj grad af accept af elevmægling som et værktøj til konflikthåndtering. I Danmark viser sig samme tendens. Tilbage i 2003 iværksatte Socialministeriet, Det Kriminalpræventive Råd og otte sjællandske kommuner projektet Konfliktmægling for årige. Evalueringsrapporten viser, at mægling: har vist sig at have en positiv effekt på adfærden hos de involverede parter, samt at konflikten ikke er genopstået 7. Nedenstående erfaringer gjorde sig gældende for de otte kommuner: At udvikle og styrke de unges sociale og følelsesmæssige kompetencer. At styrke de unges oplevelse af at kunne påvirke deres eget liv. Til en vis grad at opøve handlekompetence. At medvirke til at afholde de unge fra destruktiv adfærd. 8 I forbindelse med Faglighed for Alle blev der i Københavns Kommune ligeledes forsøgsvis indført brug af elevmægling. En evaluering fra august 2009, giver et billede af indsatsen og opridser et hurtigt overblik over en række foreløbige resultater. Bl.a. er der sket et fald i antallet af elever, der er bange for at blive slået i skolen. Ifølge 2008-barometertal Elevmægling 6 elevmæling.indd 6

6 vs. betydning? var ti procent af eleverne bange for at blive slået, mens det drejede sig om syv procent i 2009-tallet. Alt i alt peger erfaringerne på, at med indførsel af elevmægling på skolerne bliver eleverne mere opmærksomme, ansvarlige og føler sig mere trygge ved, at der er voksne eller andre elever, der kan hjælpe dem med at håndtere konflikter på en anden måde end tidligere. Lærerne oplever desuden, at elevmæglerne får udviklet nogle sociale færdigheder og kommunikative kompetencer, der giver dem en styrke socialt og fagligt. Hvad er konfliktmæglingsparadigmet? Det grundlæggende bag konfliktmægling er, at konflikten gives tilbage til de involverede parter. Paradigmet for konfliktmægling er defineret af en tillid til, at parterne bedst ved, hvad der er godt for dem. Dvs. at de ses som eksperter på eget liv. Derfor er det muligt for parterne at nå frem til gensidigt tilfredsstillende løsninger, hvis de selv vil. 5. Hanson Cunningham et. al Hva har du gang i? Evalueringsrapport for projektet. Konfl iktmægling for årige side 5 8. Ibid. side Elevmægling 7 elevmæling.indd 7

7 Hvad er mægling? Mægling er en frivillig og fortrolig konfliktløsningsmetode, hvor en eller flere upartiske tredjepersoner hjælper parterne med selv at forhandle sig frem til en for dem tilfredsstillende løsning gennem en struktureret proces. Tredjepersonen træffer ingen afgørelse i sagen 10. Hvad er skolemægling? Begrebet betegner en bestemt kultur og holdning i forhold til konflikter. Skolen implementerer konflikthåndtering og mægling ud i alle led, så det bliver en gennemført tankemåde på hele skolen. Det vil sige, at ledelsen, lærerne, eleverne, og forældrene, har indsigt i værktøjer og grundprincipper for mægling. Hvad er elevmægling? Elevmægling er et element indenfor skolemægling og er det, som faktisk sker, når elevmæglere mægler mellem to eller flere parter. Elevmæglernes opgaver kan opdeles i formelle mæglinger i et lukket rum og de uformelle, det forebyggende arbejde som foregår i skolegården. For de mindre elever varetages mæglingen af specialuddannede elever fra ældre klassetrin, mens det for de ældre klassetrin kan være ældre elever eller lærere som varetager mæglingen. Elevmægling i praksis Elevmægling foregår ved at udvalgte elever bliver undervist i at fungere som elevmæglere på deres skole. Rammer og spilleregler for elevmægling udspringer fra principperne for traditionel mægling. Dette betyder at elevmæglerne er det medierende led mellem de stridende parter, og målet er, at parterne selv kommer frem til en løsning på problemet. Som det er med andre typer mægling er det frivilligt at deltage i elevmægling, idet mægling kun fungerer hvis alle parter deltager frivilligt og ikke presses til at deltage. Selve forløbet er, at to elevmæglere deltager sammen med de elever som har en konflikt. Først fortæller elevmæglerne de overordnede regler og principper for mæglingen, dernæst at alle deltagende parter har tavshedspligt og at de som er i konflikt skal tale pænt til hinanden. 10. Vibeke Vindeløv: Konfliktmægling. Side 96. Jurist- og Økonomiforbundets forlag, elevmæling.indd 8

8 For mæglingen gælder også, at de, som har en konflikt, taler en af gangen og at hver part starter med at fortælle deres version af konflikten. Efter at hver deltager har fortalt deres version af konflikten lægger elevmæglerne op til at udarbejde et forslag til, hvordan parterne i konflikten kan komme videre. Det bedste forslag skrives ned og parterne underskriver dette dokument og forholder sig til dette forslag fremadrettet. Elevmægling fra parternes synspunkt Et væsentligt aspekt ved konfliktmæglingen for de mæglede er, at de i dialogen bliver bedre til at sætte ord på og respektere andres følelser og bevæggrunde for handling. Dette er kernen i elevmæglingen. Parterne oplever, at de selv har indflydelse på og aktivt tager del i løsningen af deres egne konflikter. Mange oplever et frirum, hvor de kan være ærlige, uden at andre fælder dom over deres handlinger, eller at informationer videregives til andre. Elevmægling set fra mæglernes synspunkt Betydningen af at både de mæglede og elevmæglerne er elever, og at elevmæglerne derfor har kendskab til lignende konflikter, fremhæves af alle som noget positivt, da det derved er lettere følelsesmæssigt at relatere til parterne i konflikten. Elevmægling 9 elevmæling.indd 9

9 I undersøgelsen Grib konflikten om konstruktiv konflikthåndtering i skolen fremgår det, at børnene føler sig mere trygge ved elevmæglerne, hvor aldersforskellen er mindre. Derudover føler de unge mæglere på deres side, at de får noget ud af at mægle i konflikterne. Det giver selvtillid og større empati. Forskning viser også, at unge, der deltager i konfliktmægling, stopper deres konflikter og stopper deres destruktive adfærd. Alle disse faktorer er med til at bedre skolens sociale liv. Forudsætninger og principper for elevmægling Følgende forudsætninger og principper gør sig gældende for elevmægling: 1. En konflikt betragtes i elevmægling som en udviklingsmulighed. 2. Mægling er frivillig konfliktløsning. Alle er til stede af fri vilje. 3. Alle parter er eksperter på deres eget liv. Der gives ikke en sandhed om en given konflikt. 4. Parterne ejer så at sige konflikten og løsningsmulighederne. Mægleren gør ikke. 5. Mægleren må være upartisk og neutral og må ikke afgøre, hvorvidt den ene part er skyldig. 6. Fortrolighed. Hverken mægler eller de involverede elever må fortælle andre om, hvad der sker i mæglingen Tilblivelser i neutralitetszoner v. Jette Kofoed s elevmæling.indd 10

10 Elevmægling og mobning Konfliktmægling kan bruges til forskellige typer af konflikter i skolen eller på uddannelsesstedet, men er ikke svaret på alle konflikter. Nogle konfliktfyldte situationer såsom mobning kræver, at de voksne entydigt bestemmer og markerer værdier, retninger, handlinger mv. Mobning kan udspringe af en konflikt, men det er ikke givet. Mobning er ikke en naturlig del af livet som konflikter er og kan aldrig være positiv, da det er ødelæggende for alle i og omkring det. Det er derfor vigtigt at gøre sig klart, hvilke grundprincipper fra konfliktmægling, der kan anvendes ved mobbeintervention, og hvilke der ikke kan. Mægling som dialogproces kan med fordel indarbejdes som en del af en antimobbestrategi og bruges genoprettende i kølvandet på mobning. Som en måde at genoprette følelser og relationer samt til at skabe en bedre fællesskabskultur i en gruppe eller klasse. Elevmægling 11 elevmæling.indd 11

11 Valget er taget h Anbefalinger For at skolemægling og herunder selve elevmæglingen bliver en succes er det helt afgørende, at skolens personale har en forståelse for konfliktparadigmet og bakker mæglingen op. Derfor anbefales det, at personalet får et introduktionskursus i konfliktforståelse og mægling, dialogkompetence og filosofien bag konflikthåndtering. Nedenfor skitseres en mulig handleplan for indføring af skolemægling, herunder elevmægling i de østjyske folkeskoler, baseret på en række anbefalinger fra forskellige undersøgelser om emnet: 1. Ledelsesopbakning: Kursus for ledelsen 2. Inddragelse af hele personalegruppen fra start: Kursus for personalegruppen med fokus på konfliktforståelse på ca. 12 timer. Opdel evt. kurset, så der gives plads til refleksion. 3. Videre kompetenceudvikling for ressourcegruppe på skole eller i kommunen. 4. Handleplan for involvering af aktiviteter for forældre og elever. F.eks. vha. Temauge, forældremøde og at konflikthåndtering inddrages som generelt element i skolens kompetenceudvikling og undervisning. 5. Ved indførelse af skolemægling med både voksen- og elevmæglere bør hele personalegruppen ydereligere introduceres til mæglingsprocessen på et minimum fire timers arrangement. 6. Grundforløb i konflikthåndtering for alle elever på 5. eller 6. klassetrin. 7. Videreuddannelse af elevmæglere (2-3 dage). 8. Uddannelse af ressourcepersoner, som senere kan afholde kurser internt på skolen, fungere som sparringspartner og støtteperson for elevmæglerne. 9. Oversigt over procedure og metoder. f.eks. hvor i organisationen henvendelse ved konflikter skal ske. 10. Sammensætning af materialesamling med ideer og undervisningsforløb. 11. Evaluering: Hvornår og hvordan. Elevmæling 12 elevmæling.indd 12

12 hvad så nu? Som dette materiale viser, er det på nuværende vanskeligt at påvise de socioøkonomiske omkostninger ved konflikter og gevinster ved implementering af elevmægling. Alt efter hvilken model skolen vælger kan omkostningerne beløbe sig på 80 timer for en skole med 600 elever. Erfaringerne viser, at trivsel fremmes og kriminalitet forbygges. Vigtigst for en succesfuld implementering af konstruktiv konflikthåndtering og -mægling i de østjyske skoler er det fælles idegrundlag, som en forudsætning for fælles fodslag i praksis. Udvikling af en konflikthåndterende kultur kræver, at personalet og elever og gerne forældrene opnår et basalt kendskab til konstruktiv konflikthåndtering samt principperne for konfliktmægling. Sammen med et tilbud om konfliktmægling er det hensigtsmæssigt, at skolen også har andre metoder til løsning af konflikter, såsom mobning. Metoderne kan også supplere hinanden. Eksempelvis kan en sanktion følges op af en mægling. Elevmægling kan ikke håndtere mobning eller forhindre, at mobning opstår, men elevmægling kan fremme den generelle trivsel og tryghed. Desuden er det en afgørende faktor, at øverste ledelse bakker op og medvirker til at forankre konflikthåndterende kultur på skolen, ligesom at visitationsproceduren skal ligge klar fra starten, og at økonomi og norm for timer er fastlagt. Elevmægling 13 elevmæling.indd 13

13 Litteratur Christy, Lotte (2004): Grib konflikten om konstruktiv konflikthåndtering i skolen. Det Kriminalpræventive Råd i samarbejde med Center for Konfliktløsning, Christy, Lotte og Rabøl, Helle (2005): Er det mobning eller konflikt? Cunningham et al. (1998): The effects of Primary Division, Student-mediated Conflict Resolutions Programs on Playground Aggression in Journal of Child Psychology and Psychiatric. Vol. 39, No. 5. Hanson, M.K. (1994): A Conflict Resolution/Student Mediation Program: Effetcs on Student Attitudes and Behaviors in Journal of School Research and Information. Vol. 12, No. 4. Kofoed, Jette (2008). Tilblivelser i neutralitetszoner. I: Alsmark, Gunnar; Tina Kallehave & Bolette Moldenhawer (red). Mellan individ och kollektiv. Makadam: Lund. Ottosen, M.H. et al. (2011): Børn og unge i Danmark. Velfærd og trivsel i København: SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Pilegaard, L.H. & Stage, S.M.H. (2007): Er du trist og sur? Så er det mægling der dur! Sociologisk analyse af betydningen af elevmægling i folkeskolen. Eksamensopgave, Sociologisk Institut, KU Vindeløv, Vibeke (2004): Konfliktmægling. Jurist- og Økonomiforbundets Forlag. Elevmæling 14 elevmæling.indd 14

14 Gode links Udgave september 2012 Udgives og distribueres af: SSP Østjylland & Østjyllands Politi Ridderstræde Aarhus C Kopiering tilladt med kildeangivelse Grafisk design: spagat.dk Elevmægling 19 elevmæling.indd /11/12 8:55 PM