FIF FORBEREDELSESKURSUS FOR INDVANDRERE OG FLYGTNINGE

Transkript

1 1 FIF FORBEREDELSESKURSUS FOR INDVANDRERE OG FLYGTNINGE Blaagaard/KDAS STUDIEORDNING,

2 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORMÅL Fokus på de sproglige færdigheder 2. ÅRSPLAN 2. MØDEPLIGT 3. UNDERVISNINGS OG ARBEJDSFORMER 4. STUDIEVEJLEDNING 6. DE ENKELTE FAG Dansk Historie og samfundsfag Matematik Musik Naturfag Kultur, religion og medborgerskab Pædagogik 7. PRAKTIK Praktik i folkeskolen Praktik i læreruddannelsen 8. AFSLUTTENDE PRØVE

3 3 1. FORMÅL Det etårige kursus henvender sig til indvandrere og flygtninge med en skolebaggrund, der svarer til en dansk gymnasial uddannelse, med henblik på at udvikle kursisternes studieegnethed og videreudvikle på deres sproglige, kulturelle og vidensmæssige baggrund således at de kan søge optagelse på læreruddannelsen. Kurset er iværksat med baggrund i Undervisningsministeriets aktstykke nr. 301 af 17. maj 1994 og ministeriets "Bestemmelser om Forberedelseskursus for indvandrere og flygtninge" af 10. maj Optagelsen sker ud fra en individuel prøve i skriftlig og mundtlig udtryksfærdighed. Ved prøven skal ansøgeren vise en beherskelse af dansk på et niveau, der gør det muligt at følge kurset. Fokus på de sproglige færdigheder De kursister der optages på FIF-kurset har mindst tre ting til fælles. De ønsker at studere på et dansk læreruddannelse, de har en længerevarende uddannelse bag sig, og de har alle dansk som andetsprog. At studere på et andetsprog er krævende; på FIF udvikles kursisternes sproglige kompetencer, så de på lige fod med andre studerende kan gennemføre en dansk læreruddannelse. Dansk som andetsprog er derfor en dimension i alle fagene. 2. ÅRSPLAN Kursusåret begynder i slutningen af august og slutter med eksamen i maj/juni. Det omfatter 24 skemauger 4 praktikuger 1 tværfaglig projektuge 1 ekskursionsuge 1 uge med afsluttende prøve. Kurset gennemføres i seminariets aftenskema med ca. 20 ugentlige lektioner i tidsrummet Kursusfagene er Dansk Historie & samfundsfag Matematik Musik Naturfag Pædagogik Kultur, religion og medborgerskab I tilknytning hertil indgår studievejledning, kursus i brug af skolekom, bibliotekskursus, ekskursioner, museumsbesøg, teater m.m. Der indgår desuden løbende evalueringer af sproglige færdigheder. Kurset tilrettelægges og gennemføres med 2 interne evalueringer samt en afsluttende prøve.

4 4 3. MØDEPLIGT Der er mødepligt til undervisningen og praktikken. Det betyder også deltagelse i studievejledning, og ekskursioner. Undervisningen kan omlægges til lørdage i begrænset omfang, eksempelvis til brug for ekskursioner. 4. UNDERVISNINGS- OG ARBEJDSFORMER Undervisnings- og arbejdsformerne på kurset tilrettelægges så den enkelte kursist forberedes til at kunne studere på en dansk læreruddannelse. Det betyder at forskellige undervisnings- og arbejdsformer præsenteres og anvendes inden for kursets forskellige fag: holdundervisning, individuelle arbejdsformer samt par-, gruppe- og projektarbejde. Kursisterne opfordres til at deltage aktivt i planlægningen, gennemførelsen samt evalueringen af undervisningen i de enkelte fag. Der vil indgå forløb i kurset der kvalificerer til dette arbejde. I undervisningen arbejdes der med kursisternes sproglige udvikling i fagene. Undervisningen giver kursisterne redskaber til at vurdere egne færdigheder i at anvende dansk mundtligt og skriftligt og til at blive bevidst om hvad man kan gøre for at udvikle sproget i fagene. Kursisterne må påregne et ret omfattende forberedelsesarbejde og skal være interesserede i at arbejde med deres egen sproglige udvikling. Det betyder at kursisterne skal deltage aktivt og besvare de opgaver der bliver stillet i løbet af kurset. Studievejledning Studievejledning tilbydes under hele kursusforløbet. Studievejledningen skal støtte op omkring den enkelte kursists udbytte af undervisningen. Den enkeltes sproglige og faglige udvikling evalueres 2 gange i løbet af studieåret. Erfaringerne opsamles i fagene i et samarbejde mellem lærerne til en profil for den enkelte. Denne profil anvendes som udgangspunkt for en studiesamtale med hver kursist. Det er formålet med samtalen at den enkelte vejledes til at opstille egne særlige mål og fokusområder for den efterfølgende periode. I hvert fag tilrettelægger læreren undervisningen med udgangspunkt i evalueringerne således at den enkelte kursist får udfordringer, der er velegnede i forhold til at nå egne mål.

5 5 DE ENKELTE FAG Dansk et er, at kursisterne udvikler deres dansksproglige kompetence, formelt-sprogligt, kommunikativt og vidensmæssigt og derved erhverver sig sproglige forudsætninger for at studere og deltage i læreruddannelsen. Undervisningen sigter mod: at kursisternes udvikler deres udtrykslyst og udtryksfærdigheder til at formidle viden og kundskaber såvel mundtligt som skriftligt at kursisterne udvikler deres forståelse af dansk sprog, mentalitet og historie gennem analytisk og fortolkende arbejde med danske tekster. at kursisternes udvikler deres evne til at udnytte deres egen sproglige og kulturelle identitet i uddannelsesforløbet at arbejde med kursisternes grammatiske, tekstlingvistiske og pragmatiske kompetence inden for: mundtlig dansk (herunder retorik og udtale). Der arbejdes med kursisternes mundtlige udtryksfærdighed fx gennem, argumentation, diskussion, fremlæggelser, resume, fortælling og oplæsning. lytteforståelse - Der arbejdes med at skærpe kursisternes lytteforståelse gennem deltagerog læreroplæg, radio, film og TV læseforståelse. Der arbejdes med forskellige teksttyper og læsestrategier skriftlighed. Der arbejdes med forskellige genrer, processkrivning og skrivestrategier Der indgår teaterbesøg og andre kulturelle aktiviteter som forberedes og efterbehandles i undervisningen. I løbet af kurset fremlægger hver kursist mundtligt to selvlæste værker (1 børnebog eller ungdomsbog og en voksenbog). Kursisterne vælger selv hvilke bøger hun/han vil arbejde med, dog med lærerens godkendelse. Fremlæggelsen af de to bøger skal være godkendt af læreren inden eksamen.

6 6 Historie og samfundsfag et er, at kursisterne opnår - en bred indsigt i dansk samfund og kultur, historisk og aktuelt - indsigt i, hvordan historie bruges i forskellige sammenhænge - øvelse i at anvende historiske og samfundsfaglige begreber og metoder, herunder fagtermer og sproglige udtryksformer - øvelse i at formulere og undersøge et fagligt problem Undervisningen sigter mod at stimulere kursisternes evne til i mundtlig og skriftlig form at drøfte historiske og samfundsfaglige problemstillinger Der arbejdes med - temaer, emner og problemstillinger fra dansk historie og samfundsliv, således at forskellige sider af kultur og samfund behandles - spørgsmål om dannelse af dansk identitet og dansk kultur; samspillet mellem disse og andre kulturer, historisk og aktuelt, står heri centralt - en række hertil knyttede emner og begreber, historisk og samfundsfagligt: velfærdsstaten, det politiske system, væsentlige samfunds- og kulturinstitutioner, magt- og interesseforhold, demokrati, menneskerettigheder, etnicitet, køn og generation - tekster i bred forstand, herunder med analyse af kulturudtryk og symboler som billeder, mindesmærker og monumenter Som en del af undervisningen i historie og samfundsfag afleveres en mindre skriftlig opgave (3-5 sider) med tilknyttet mundtlig fremlæggelse på holdet i et selvvalgt emne inden for faget.

7 7 Matematik et er, at kursisterne - tilegner sig et godt kendskab til matematikkens særlige fagsprog og bliver i stand til at formulere sig i matematikfaglige termer på dansk - opnår kendskab til matematikundervisningens historiske udvikling i Danmark - får indsigt i hvordan matematikundervisning nu foregår i danske skoler - får genopfrisket elementær matematisk viden og kunnen - får indblik i matematikkens didaktik. Der arbejdes med elementær matematik inden for talbehandling, algebra, geometri, statistik og sandsynlighedsregning. Inden for de enkelte områder lægges der vægt på matematiske problemstillinger, der er relevante for et hverdagsliv i Danmark. I undervisningen indgår mindre artikler. I løbet af kurset underviser hver kursist de øvrige deltagere på holdet i et helt kort forløb hentet fra skolens ældste klassetrin. Desuden skal der afleveres en skriftlig besvarelse af et opgavesæt i matematik, som skal godkendes. Musik et er, at kursisterne - erhverver sig fornemmelse for og viden om sprogets musikalske parametre: rytme, tone, metrik og periode, - får en viden om og kropslig erfaring med sammenhængen mellem musik, sprog og krop, - opnår forståelse af musik som et praktisk musisk fag, der giver grundlag for oplevelse, erkendelse og udvikling, - får et levende indtryk at fagets rolle og betydning i dansk skoletradition. Der arbejdes med - sang, spil og bevægelse, - rim og remser, - sanglege og danske børnesange, - den danske folkelige sangtradition, - musiklytning, - et større tværfagligt projekt mellem musik, sprog og billedkunst.

8 8 Naturfag et er, at kursisterne - stifter bekendtskab med naturvidenskabelige tænke- og arbejdsmåder samt fagområdets anvendelse af fagtermer og sproglige udtryksformer - opnår viden om processer i den levende og den døde natur - får kendskab til grundskolens naturfagsrække, deres indhold samt begrundelse. Der arbejdes med - naturvidenskabelige arbejdsmetoder og tænkemåder fagtermer og udtryksformer - Danmarks dannelseshistorie og landskabernes udvikling - udvalgte eksempler på naturforvaltningsopgaver og løsningsmodeller - Et antal faglige temaer fra naturfagsrækkens områder, således at alle naturfagene er repræsenteret og deres samfundsmæssige og personlige perspektiver er behandlet. I løbet at kurset udfærdiger hver kursist et antal skriftlige produkter på baggrund af eksperimenter, øvelser mm. En godkendelse af disse produkter er en forudsætning for indstilling til eksamen. Produkternes indhold og omfang aftales løbende med kursisterne.

9 9 Pædagogik et er, at kursisterne erhverver sig indsigt i pædagogiske teorier og arbejdsformer, der er væsentlige i en dansk sammenhæng, historisk og aktuelt, og at de opnår øvelse i at formulere og behandle pædagogiske spørgsmål på dansk i almindelighed og i forhold til egen uddannelsessituation. I undervisningen arbejdes der med - uddannelsestraditioner set med en komparativ vinkel - det danske uddannelsessystem sammenlignet med andre uddannelsessystemer (med særlig fokus på grundskolen) - flerkulturel pædagogik og egne erfaringer som tosproget - undervisnings- og arbejdsformer og læringsteorien bagved I pædagogik forberedes og efterbehandles praktikforløbet i folkeskolen af praktikforløbene i læreruddannelsen. Problemstillinger som tager udgangspunkt i ovenstående temaer formuleres før praktikken og diskuteres efterfølgende på grundlag af deltagererfaringer og observationer fra praktikken. Kultur, religion og medborgerskab Det er målet, at kursisterne - introduceres til projektarbejdsformen - introduceres til forskellige kulturteorier og opfattelser af kulturel identitet - bliver i stand til at identificere og forholde sig til forskellige kulturelle værdier og normer - engageres i formidling af kulturelle erfaringer i en gensidig kulturudveksling - - introduceres til centrale begreber i det alment lærerkvalificerende fag, KLM, dvs. begreber som religion, kultur, sekularisering, etik og idéhistorie Der arbejdes med - formidling af viden om de kulturer, som deltagerne repræsenterer - forskellige fortolkninger af dansk kultur - forholdet mellem dansk, europæisk og global kultur - kristendommen og dens betydning for dansk kultur historisk og aktuelt - Religiøs pluralitet, religionsfrihed og religionsfaglige begreber - Mødet mellem forskellige virkelighedsopfattelser og værdisystemer. Undervisningen tilrettelægges i tre moduler: lektioner i efterårssemesteret med fokus på udvikling af fagsproglige begreber og strategier til læsning af faglitteratur.

10 10 2. En studieuge. I forlængelse af studieugen afleveres en skriftlig opgave på 3-5 sider. I udarbejdelsen af opgaven skal de studerende arbejde med brug af faglige begreber og eksempler på faglitteratur (fra KLM) 3. Fremlæggelse af skriftlige opgaver med fokuseret respons. (dansklæreren deltager)

11 11 4. PRAKTIK PRAKTIK I FOLKESKOLEN et med praktikken er, at kursisterne erhverver sig - kendskab til daglig praksis og organisationskultur i folkeskolen eller andre arbejdsområder inden for undervisning, uddannelse eller formidling - kendskab til hvordan lærerarbejdet tilrettelægges og gennemføres i skolen som institution og organisation Der tages udgangspunkt i det arbejdsområde, hvor praktikken finder sted, fortrinsvis en folkeskole. Kursisten vælger praktiksted i samarbejde med praktiklederen. Der kan dannes praktikgrupper med normalt 3 deltagere i hver gruppe. I praktikken følges en/flere lærere/vejledere i 12 timer om ugen i 2 uger. Hertil kommer 2 vejledningstimer pr. studerende i alt. Kursisterne påtager sig mindre arbejdsopgaver efter eget ønske og efter aftale med praktikstedet også mindre undervisningsopgaver. Kursisterne skriver logbog i praktikperioden, og efter praktikkens afslutning beskrives egne erfaringer og læringsudbytte i en skriftlig opgave (maksimum 5 sider).opgaven afleveres til og godkendes af læreren i pædagogik. Forberedelse og evaluering af praktikken sker i samarbejde mellem kursisterne, læreruddannelsens og praktikstedets lærere og vejledere og praktiklederen. PRAKTIK I LÆRERUDDANNELSEN et med praktikken er, at kursisterne erhverver sig - kendskab til arbejds- og undervisningsformer i den danske læreruddannelse. - kendskab til fagenes indhold og læreruddannelsens organisationskultur. Praktikken i læreruddannelsen er fordelt på to perioder. Første praktik er placeret i efterårssemesteret, hvor kursisterne er i praktik på læreruddannelsens første årgang i KLM, Almen didaktik og et linjefag efter eget valg. Anden praktik er placeret i forårssemesteret. Kursisterne er i praktik i et linjefag på uddannelsens 3.eller 4.år efter eget valg og i et eller flere pædagogiske fag. Under praktikken deltager kursisterne i en uges undervisning i læreruddannelsen. Kursisterne beskriver deres iagttagelser fra praktikken i en logbog. Erfaringerne tematiseres i danskundervisningen og bearbejdes i forbindelse med evalueringssamtalerne med den enkelte kursist. 7. PRØVER OG BEVIS Eksamen med udgangspunkt i portefølje Alle skriftlige og mundtlige opgaver i fagene kræves godkendt for at kursisten kan indstilles til eksamen med portefølje.

12 12 Eksamen der er individuel er en samtale (30 minutter) med udgangspunkt i kursistens eksamensportefølje. Fagenes opgaver og refleksioner over disse samles i løbet af året af den enkelte kursist i en studieportefølje. Inden eksamen vælger kursisten 1 studieprodukt fra hvert fag, dog 3 fra danskfaget, der samles i en eksamensportefølje. Teksterne skal være repræsentative for forløbet og udvælgelsen sker i samarbejde med lærerne. Kursisten vedlægger refleksioner over egen læring til de udvalgte forløb. Censor skal være ekstern hvilket betyder en lærer i læreruddannelsen der ikke underviser på holdet. Eksamensbestemmelser: Til den mundtlige eksamen trækkes der lod mellem kursistens eksamensprodukter, hvilket betyder at eksamen tager udgangspunkt i det lodtrukne produkt. Der gives en eksamenskarakter, der bygger på en samlet vurdering af de udvalgte skriftlige produkter og den mundtlige prøve. I bedømmelsen lægges der særlig vægt på at kursisten formår at præsentere, diskutere, argumentere og reflektere med udgangspunkt i sin eksamensportefølje. Det betyder at kursisten kan kommunikere mundtligt og skriftligt i et umiddelbart forståeligt, sammenhængende og nuanceret sprog.