Undervisningsmateriale til udstillingen Dansk Vestindien en koloni bliver til

Transkript

1 Undervisningsmateriale til udstillingen Dansk Vestindien en koloni bliver til Dette undervisningsmateriale handler om at åbne for nysgerrighed overfor koloniseringen af Dansk Vestindien. Eleverne lærer om vigtige begreber, navne og begivenheder i forbindelse med emnet. Desuden handler det om indlevelse og etisk stillingstagen. Der benyttes strukturer fra Coorperative learning (CL) for at eleverne aktiveres og får talt sammen, om de forskellige temaer. Undervisningsmaterialet er i 3 dele. Første del er tekster om 6 personer, der var slaver, som er oplagt at arbejde med, inden man tager ind og ser udstillingen Dansk Vestindien- en koloni bliver til. Anden del er opgaver til selve udstillingen (visse af disse kan man arbejde videre med bagefter udstillingsbesøget). Disse opgaver er beregnet til at printes som små kort, som eleverne får, i grupper, når de er på udstillingsbesøg. Tredje del er forskellige øvelser til efterbehandling og evaluering af udstillingsbesøget. Her benyttes CL- strukturerne Møde på midten, Dobbeltcirkler og Mix and match. Indhold: 1. Del Før udstillingsbesøget - Autentiske historier om 6 forskellige slaver side 2 Historien om Belinda side 2 Historien om Lukas side 2 Historien om Simon Lamar side 3 Historien om Damma side 3 Historien om Coffy side 4 Historien om Hektor side 4 2. Del spørgsmål under udstillingsbesøget side Del Efter udstillingsbesøget - Reflektion og evaluering side 8 Reflektionsspørgsmål til Dobbeltcirkler og Møde på midten side 8 Dobbeltcirkler side 9 Møde på midten side 9 Mix and match kort til at printe selv side

2 1. Del: Før udstillingsbesøget - Autentiske historier om 6 forskellige slaver DIMNA BELINDA BENEBA Dimna var født i Senegambia- området i Vestafrika. Hun blev som ung sendt til St. Croix på slaveskibet Ernst v. Schimmelmann og købt af Peter Lotharius Oxholm i Han gav hende navnet Belinda. I 1802 blev hun døbt i Brødremenigheden og kaldt Beneba. Hun levede og arbejdede på Oxholms plantage Concordia i 36 år, før hun døde i Hun oplevede at blive solgt 6 gange i sit liv: I Afrika, på St. Croix og hver gang plantagen skiftede ejer. I slavesamfundets virkelighed var hun en overlever af 24 slaver, der kom til Concordia sammen med hende var halvdelen døde efter 6 år. Hun fik to sønner med to forskellige mænd, kobbersmeden Hendric, født i Afrika og husslaven Harry, som var kreol: Jacob blev født i 1802 og blev 28, George, født i 1806 blev 41. Begge arbejdede, som deres mor, hele deres liv i sukkermarkerne på Concordia. Et enkelt barnebarn døde som lille. Dimnas slægt kom aldrig til at opleve friheden alle hendes efterkommere var væk, da slaveriet blev afskaffet i LUCAS Lucas var slave på Concordia, hvor han var født i Han begyndte at arbejde da han var mellem 5 og 6 år gammel med at passe høns og muldyr i det lille sjak som bestod af børn og gamle. Som stor dreng slæbte han sukkerør til sukkermøllen, og som 17- årig blev han en del af det store sjak, som var de voksne markslavers gruppe, der udførte det hårde og vedholdende arbejde i sukkermarken under overvågning af bombaen som svang pisken over dem, der ikke tog fat. Men Lucas ville ikke indordne sig, to gange stak han af som maron som en del af en gruppe der protesterede mod to hårdhændede mesterknægte af hvilke den første blev fjernet fra sin post, mens den anden fik lov at blive og de bortløbne blev straffet hårdt. Denne mesterknægts regime varede i 3 år fra 1816 til I den periode blev kun 3 2

3 levende børn født på Concordia, mens 21 slaver døde. Lucas var en af dem. Han døde i 1818, 34 år gammel, måske slidt op, måske efter en straf. SIMON LAMAR Simon Lamar var slave og af blandet europæisk og afrikansk oprindelse, såkaldt mulat. Han var født på den hollandsk- caribiske ø St. Eustatius, hvorfra mange kolonister og slaver kom til den nyoprettede danske koloni på St. Thomas. I 1674 byttede guvernør Jørgen Iversen Dyppel sig til ham for en periode af 7 år. Han var 1800 pund sukker værd en anseelig værdi, for han var den uundværlige murer, der skulle lede opførelsen af fortet. Han fik klæderation som en fri europæisk tjener men ingen løn. Hans arbejde på fortet blev fuldendt som planlagt og i 1680erne optræder han som fri og ejer af en plantage. Han blev gift med Ebbonetie Bokolli fra den engelsk- caribiske ø Nevis, og de fik mindst én søn Martin, som blev døbt i Simon Lamars arbejde står den dag idag som det største og ældste monument på øerne. DAMMA MAROTTA MADELENA Damma blev født i kongeriget Popo i Vestafrika i slutningen af tallet. Som barn eller ung blev hun gjort til slave og ført til St. Thomas. Hun blev markslave på plantagen Mosquitobayen, ejet af Johan Lorentz Carstens. Som slave fik hun tildelt navnet Marotta. Hun var en af de få, der blev frigivet, og boede derefter i byen med sin mand Djacki, også fra Popo. I 1737 blev hun og Djacki døbt Madlena og Joseph og optaget i Brødremenigheden. Hun blev missionshjælper og ældste og er således et eksempel på den kulturelle forandring, som det transatlantiske slaveri medførte. Alligevel holdt hun samtidig fast i sin afrikanske identitet hun forsatte med at foretage ofringer til forfædre eller afrikanske guder, som hun havde lært det af sine forældre og kaldte sig stadig Damma, når hun talte sit afrikanske sprog. Hendes historie viser, at trods tilpasning til livet i kolonien, forsvandt hverken erindringerne 3

4 eller afrikanske måder at gøre tingene på helt. Damma Marotta Madlena døde i COFFY JENS Coffy blev født ca på plantagen Becks Grove og blev som barn sat til at passe dyrene. I 1783 blev han sendt til Danmark for at tjene som page hos plantagens ejer Jens Michelsen Beck på dennes landsted ved Gentofte Sø, men allerede i 1786 blev han sendt tilbage til markarbejdet på St. Croix, fordi han havde stjålet rom fra sin herre og glemt at lukke for hanen, så hele kælderen blev oversvømmet af den gode rom. Beck skrev til plantageforvalteren Søbøtker om Coffy: Nu er (det) vel bedst, at han træder i sin forrige bestilling og opvarter sine forrige principaler de herrer mulæsler på plantagen. Inden hjemsendelsen kom han på vand og brød i det sorte hul i 8 dage. Hjemme igen blev han døbt Jens og døde 18 år gammel i QVAID SAMUEL HECTOR Samuel Hector, født Qvaid, endte sit liv i et ophængt jernbur, hvor han sad 42 timer før han omkom. Dømt som hovedmand til ufuldførte oprørsplaner. Han var født på Antigua og dér indblandet i et oprør. Han undgik straf, da han vidnede imod sin far som blev henrettet. Selv blev han solgt til St. Croix. I buret bedyrede han sin uskyld til en forbipasserende missionær. Oprøret, planlagt til julen 1759, skulle have skabt en afrocaribisk stat på St. Croix. Af de 30 som blev dømt, havde en del tilstået trods en tavshedsed forseglet ved drikning af jord, blod og vand. Hector blev dømt på vidner, men tilstod aldrig, for dommeren Engelbreth Hesselberg mente at Hector med sin historie og med sin høje begavelse måtte være et oplagt bud på en oprørsleder. Tog han eden alvorligt eller var han uskyldig? 4

5 2. Del: spørgsmål under udstillingsbesøget Beskrivelse: Spørgsmålene klippes ud i kort og eleverne deles i grupper på ml. 2-5 elever. Hver elev skal medbringe noget at skrive på og med. Når gruppen har besvaret et spørgsmål får de et nyt. Spørgsmålene er i 3 niveauer, hvilket er markeret med prikker i øverste højre hjørne. Det tager længere tid at besvare de svære spørgsmål. Spørgsmål markeret med handler om historiske personer. De handler om de 6 historier ovenfor, som man kan arbejde med hjemme på skolen. Disse spørgsmål er desuden oplagt at arbejde med i lidt længere tid. Slaverne er afbilledet med nye malerier, idet der ikke findes fotos/originale malerier af dem. Når eleverne har været igennem spørgsmålene er det oplagt at samle klassen og høre hvad grupperne har fundet ud af. Dette kan f.eks. gøres ved hjælp af CL- strukturen numbered heads. 5

6 Intro Find St. Thoams, St. Jan og St. Croix på kortet over Caribien Slave Plantage Find Oxholms plantage og notér, om der var en sukkermølle. Fort Hvad blev et fort brugt til? Se på maleriet af Simon Lamar og læs teksten om ham. Hvordan fik han sin frihed? Rigdom Hvad skete der i 1734? Og hvem var konge i Danmark på dette tidspunkt? Ekstraspørgsmål: Hvilke råvarer kom til Danmark fra De Vestindiske Øer? Find maleriet af markslaven Belinda (hun er malet på et spejl). Læs historien om hende. Stil dig mellem de to spejle og se dig selv i rækken af arbejdende slaver og prøv at efterligne den hakkebevægelse slaverne lavede i timevis. Hvorfor tror du slaverne ikke havde tøj på? Mission Find maleriet af Den Kvindelige Missionær, find og læs dernæst historien om Damma på planchen TRO. Hvilke afrikanske ritualer holdt Damma fast i? Hvorfor tror du, at Damma blev ved med at holde fast i sine afrikanske ritualer? ( Se i montren) 6

7 Tro Find eksempler på og notér hvad man troede på i Dansk Vestindien. Ekstraspørgsmål: Hvad symboliserede havet for afrocaribierne? Kort Find kortet over St. Croix Kort over Eylandet St. Croix udi Amerika. Hvor mange plantager var der i Kongens Qvarteer? Ekstraspørgsmål: Hvem ejede plantagen West ende Qvart nr 28? Byggeskik Find eksempler på og notér mindst 5 byggematerialer, man kunne finde på øerne. Ekstraspørgsmål: Hvad var man nødt til at importere? Oprør Læs historien om Hektor. Kig på maleriet af Hektor i buret og skriv 10 ord, du kommer til at tænke på, når du ser billedet. Page Læs historien om Coffy. Se på maleriet af Louise af Hildburghausen og find pagen Ernst Ludvig på maleriet. Forestil dig, at du er Ernst Ludvig og skriv mindst 5 linjers dagbog fra den dag maleriet blev malet. By Hvad er Savane? Hvorfor byggede man buegange i byerne 7

8 3. del: Efter udstillingsbesøget - Reflektion og evaluering Reflektionsspørgsmål Spørgsmålene besvares ved hjælp af Dobbeltcirkler eller Møde på midten - strukturer fra CL Etiske/Værdisættende/holdningsmæssige spørgsmål: Forestil dig at du havde været en tur på besøg i kolonien og du skulle fortælle en ven om hvad du havde oplevet. Hvad ville du fortælle? Nogen mener at Danmark skal tage ansvar for slaveriet ved f.eks. at give en undskyldning eller på anden måde anerkende de problemer slaveriet skabte. Synes du Danmark skal gøre noget for det i dag? Hvad? Forestil dig, at du kendte en slave, der blev straffet for at deltage i et oprørsforsøg. Hvad ville du sige til ham, når han lå i buret og var ved at dø? Hvilke værdier ville du forsøge at holde fast i, hvis du blev tvunget til at forlade dit hjemland og fik berøvet din frihed? Hvad ville du gøre for at holde humøret oppe, hvis du var slave? Hvad tror du plantageejerne tænkte, når nogle af deres slaver døde? Hvad ville du sige, hvis du som slave var dygtig håndværker og blev tilbudt at være med til at opføre et fort? Hvis du var plantageejer og dine slaver gjorde oprør, hvad ville du så gøre? Hvorfor tror du der kun findes få oprindelige billeder af slaver, i danske arkiver? Evalueringsprægede spørgsmål Fortæl hvad du kan huske om en af slaverne Belinda, Lukas, Damma, Simon Lamar, Hektor eller Coffy. Fortæl om hvad en page er. Forklar hvad et oprør er. Hvad gjorde mest indtryk på dig i udstillingen? 8

9 Dobbeltcirkel beskrivelse af strukturen Strukturen er en metode til at få eleverne til at sætte ord på hvad de tænker. Den kan bruges til spørgsmål, der handler om at tage stilling eller få sat ord på hvad man har lært. Klassen deles i to dele. Den ene halvdel af klassen stiller sig i en rundkreds og kigger ind i midten. Den anden halvdel stiller sig i en rundkreds indeni den store rundkreds og kigger ud på yderkredsen, således at alle elever står overfor en kammerat. Læreren læser spørgsmålet op og oplyser om det er yderkredsen eller inderkredsen der skal besvare. (det er en god ide også at have spørgsmålet stående på en tavle, så eleverne kan læse det selv) Eleverne i den valgte kreds besvarer spørgsmålet på 1-2 minutter, til den makker, der står overfor. Inderkredsen roterer derpå, således at alle får en ny makker. Dernæst læses næste spørgsmål højt og det er nu den anden kreds, der skal besvare spørgsmålet til deres nye makker på 1-2 minutter. Dernæst roterer yderkredsen så alle får ny makker igen. Således fortsættes øvelsen, indtil man har været igennem de valgte spørgsmål. Møde på midten beskrivelse af strukturen Strukturen er en metode til at få eleverne til at sætte ord på hvad de tænker. Den kan bruges til spørgsmål, der handler om at tage stilling eller få sat ord på hvad man har lært. Desuden kan den bruges til at vidensdele og at diskutere gruppemedlemmernes forskellige holdninger. Spørgsmål markeret med egner sig godt til Møde på midten Eleverne arbejder i grupper på max 4. Hver gruppe har et A3 ark som er inddelt som ovenstående figur. Læreren stiller et spørgsmål (benyt spørgsmålene fra listen) en elev fra hver gruppe skriver spørgsmålet i midten af papiret. Alle gruppe- medlemmerne skriver i deres eget felt deres besvarelse, inden for tidsrammen. (f.eks. 3 minutter) Alle gruppe- medlemmer forklarer på skift deres svar til gruppen. Hele gruppen diskuterer besvarelserne. Gruppen bliverer enige om besvarelsen og skriver en fælles formulering af dette svar i midterfeltet. (ca. 5 minutter). 9

10 Mix and match Beskrivelse af mix and match : Nedenstående kort printes på karton og klippes ud. De passer sammen parvis. Eleverne får hver et kort, stiller sig på gulvet, hvor der er plads til at bevæge sig rundt mellem hinanden. Læreren siger mix og eleverne går rundt og bytter kort med hinanden og ser på de kort de får. (F.eks. 2 minutter). Læreren siger dernæst match og nu gælder det om at finde den elev, som har kortet, der matcher ens eget kort. Når alle har fundet deres matchende kort læses kortene op og legen kan gentages. Forskellige gammeldags ord for Afrocaribier Neger, Mulat, Bosal, Sort. Begivenhed i 1733 Kompagniet køber St. Croix Page En personlig tjenerdreng 10

11 11

12 Vestindisk- Guineisk Kompagni Firma som grundlagde kolonien Dansk Vestindien Mission Når kristne forsøger at få andre folk til at blive kristne Maron Når en slave stikker af og gemmer sig for at slippe for slavearbejdet 12

13 Sukkermølle Plantageejeren J. M. Beck Sukkerrør 13

14 Pynten Ram Head, hvor oprørerne begik kollektivt selvmord i 1733 Fort Christiansværn Frederik d. 5. Dansk konge som købte kolonien af kompagniet 14

15 Markslave som holer jorden før plantning af sukkerrør 15

16 Symbol på at vende hjem til Afrika, for slaverne og deres efterkommere Havet Gammelt kort over De Vestindiske Øer Dorothea Kragh og hendes page Undervisningsmaterialet er udarbejdet af skolelærer Lærke Lunn for Lunn & Co,