På vegne af LandboNord fremsendes hermed vores høringssvar på indsatsplanen for grundvandsområdet Hals.

Transkript

1 Fra: Sendt: Til: Cc: Emne: Vedhæftede filer: Allan K. Olesen 8. maj :06 Indsatsplanlægning Lars Mellemkjær Niels Vestergaard Salling; Torben Farum; Uffe Bertelsen Høringssvar fra LandboNord, Indsatsplan Hals Høringssvar fra LandboNord, Hals.pdf; Bilag 1.pdf På vegne af LandboNord fremsendes hermed vores høringssvar på indsatsplanen for grundvandsområdet Hals. Vil I venligst kvittere for modtagelsen. Med venlig hilsen Allan K. Olesen Chefkonsulent Planter Miljø D: M: H: CVR: A: Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev W: E: ako@landbonord.dk Klik her for LandboNords generelle forretningsbetingelser Denne kan indeholde fortrolig information eller information, som kan være omfattet af tavshedspligt. en er udelukkende beregnet for den eller de i adressefelterne angivne modtagere og brug af informationen af andre end disse er ikke tilladt. Hvis denne er modtaget ved en fejl, beder vi Dem venligst give meddelelse herom straks på eller på mail@landbonord.dk Denne og eventuelt vedhæftede bilag er efter vores overbevisning ikke behæftet med virus eller andre fejl. 1

2 LandboNord Aalborg Kommune Via mail: indsatsplan-vand(ôaalborg.dk MlljøRådgivningen Erhvervsparken Brønderslev Tl1, Brønderslev, den 8. mal 2Ot7 Høringssvar til Indsatsplan for grundvandsbeskvttelse - Hals Hermed fremsendes hørlngssvar fra LandboNord. Høringssvaret har fokus på landbrugets interesser, specielt på landbrugsarealerne området ift, de nødvendigheden af de foreslåãde dyrkníngsrestriktioner. LandboNord er enig med Aalborg Kommune i, at vi også fremadrettet skal kunne hente rent grundvand fra magasinerne under landbrugsjord, men at det er vigtigt - ligesom det er lovmæsslgt bestemt, at mål og ambitioner svarer overens med mullgheãerne på området - henset til den,økonomiske betydning som kommende restriktioner har for lodsejerne i grundvandsområdet, Indledningsvist skal det bemærkes, at LandboNord ikke flnder, at Aalborg Kommune i Indsatsplanen tilstrækkeligt har dokumenteret et behov for nødvendigheden af at skulle implementere de foresläede tiltag. Ikke engang tllnærmelsesvist. Indsatsplanen indeholder således ingen tilstrækkelig beskrlvelse af en rlslkotilstand for vandkvaliteten i indvlndlngsoplandene for vandværkerne, der kan retfærdlggøre, at de foreslåede tiltag er nødvendige. Eksempelvis er der for Ulsted Vandværk argumenteret for nødvendigheden af en indsats på pesticidermed baggrund i, at der er fundet BAM og Hexazinon, der begge er gamle udfasede mi.dler. Ðet faktum underbygges videre i indsatsplanen, så det slutteligt kommer til at fremstå meget klaft, at der ikke er noget reelt trusselbillede for Ulsted Vandværk. l-lvis Aalborg Kommune ønsker at gennemfgre de meget vidtrækkende tndgreb, så må det først og fremmest underbygges i Indsatsplanen, at det faktisk er nødvendigt, at indføre restrlktioner på arealdriften.-de foreslåede indgreb går meget længere end den nuværende almindelige lovo o. grvnlng pa omraoet. Ligeledes synes LandboNord ikke, at Aalborg Kommune har dokumenteret, at der i indsatsplanen er anvendt en passende balance ml. forsigtigheds- og proportionalitetsprlncip i de foreslåede indsatser. Forsigtighedsprincippet indeholder et krav til myndighederne om, at usikkerhed om risici for miljøet og sundheden - som kan opstå i forbindelse med introduktion af et stof, et produkt, en aktivitet,^en tilstand - ikke må være begrundelsen for myndighedspasslvltet/-accept". Vi opfatter det sådan, at når man har en grænsèværdi og denne er overhoidt, så kan man ikke anl vende forsigtighedsprincippet til at skærpe yderligere og indføre flere restriktioner. Der henvises her til bilag 1 - faktaark fra SEGES om "Beskyttelse af drikkevand" Det er afgørende, at der er et faktisk og konkret trusselsblllede for at kunne retfærdiggøre iværksættelse af de foreslåede indsatser - herunder, at indsatsplanen klaft tilkendegiver, om alle grænseværdier er overholdt.

3 LandboNord Der henvlses i Indsatsplanen til diverse forslag til indsatser på arealerne inden for grundvandsområderne. Alle sigter mod en beskyttelse af grundvandsforbkomsten - men uden en klart beskrevet ãrsagssammenhæng/et reelt rlsikoblllede. Der er således I Indsatsplanen ikke I tilstrækkelig grad redegjott for, at der skulle være fund af miljøfremmede stbffer, der er alarmerend e for g ru n dva ndsforekomsterne i ndenfor g ru ndva nd sområ d et. Ejendomsrettens ukrænkelighed er vigtlg i denne sammenhæng. Den hensigt, der er beskrevet i indsatsplanen om anvendelse ar påouo af rådtghedslndskrænlielser, er meéét lndgrlbende og byrdefuld. Hvis der skal ske et indgreb, skal det være nødvendigt. I indsatsplanen er der tale om at man vil forbyde brugen af lovligt godkendte pesuctder. MìlJøstyrelsens pestisld-godkendelsesprogram fastlægger strikse grænser for hvor stor en dosis af pesticider, der må anvendes. Miljøstyrelsen har tidligere offentllgt Hlkendegivet, at lovlig brug af pesticider ikke er til fare for grundvandet. Opsamling Indsatsplane indeholder ingenlunde det nødvendige faglige datagrundlag til at forlange restriktioner på brug af pesucider. Der synes lkke at være et tilstrækkeligt trusselsbillede til at kunne argumentere for en kraftig indskrænkning af lovllg anvendelse af pestic der. Vi vil således anbefale, at der - fremfor at pålægge lodsejere omkostníngstunge tiltag - i stedet fokuseres på monitering af grundvandstllstandñ-og frivillige aftaler, hvõr flftãg stadig er nødvendlge (uden senere mulighed tor påuud), At medãele påbud om forbud mod anvendelse af godkendte pestlcider kræver en langt grundigere analyse og et helt andet reelt trusselsbillede end det der ligger tll grund for indsatsplanen. Aalborg Kommune - I samarbejde med vandværket - bør priorltere frivillige aftaler som eneste middel til indgåelse af dyrknlngsaftaler - hvilket vil sikre bedst mulige an-vendelse af de Økonomiske mldler, der investeres i at fremtidssikre grundvandsressourcen (proportionalltet). Med venlig hilsgn LendboNord' /ffi, W'-ç^ 'n':*{, -7+, Niels Vcstcrgaard Salling Formand, LandboNord Allan K, Olesen Chefkonsulent Planter I MilJø Slde 2

4 ,:,a, i' Kommunerne er i samarbejde med vandværkerne færd med at udarbejde indsatsplaner for at sikre drikkevandet. z N O ô Faktaark BESISTTELSE AF DRI KKEVAN D I Danmark har vi de fleste steder rigeligt med godt grundvand, der i stort set uforarbejdet stand kan pumpes op og bruges til drikkevand. Vi har denne gunstige situation på trods al at der har været landbrug i århundreder, at afgrøderne er gødsket, samt at der i de seneste 70 år er anvendt pesticider ì._:air:ìr*'i.. vejledninc OM INDSATSPLANLÆCNINC T L SIKRING AF GRUNDVANDET Vi skal fortsat værne om det danske drikkevand. Målet må være på én gang at sikre rent drikkevand til en rimelig pris og en rentabel landbrugsproduktion til gavn for samfundsøkonomien. lndsatsplaner Folketinget har besluttet, at der skal gøres en indsats for at sikre drikkevandsressourcerne. Derfor er kommunerne i samarbejde med vandværkerne ifærd med at udarbejde indsatsplaner. Planerne fastlægger retningslinjer for, hvordan den menneskelige aktivitet må være i forhold til drikkevandsressourcerne, er i fokus. og ikke mindst landbrugsdriften 20t 5 Kommunerne har mulighed for at udlægge beskyttelsesområder rundt om indvindingsområder for at beskytte drikkevandet - også kaldet boringsnære beskyttelsesområder (BNBo). Kommunernes og vandværkernes tilgang til, hvordan de håndterer beskyttelseszonerne varierer, men der er en tendens til, at man i mange områder næsten pr. automatik sti I ler krav om pesticidfri dyrkn i ng og restriktioner for, hvor meget gødning der må bruges. ffisec s SEGES har udarbejdet en vejledning, hvor du mere detaljeret kan læse om de faglige og juridiske aspekter, som er relevante i de forskellige faser for en indsatsplan. Vejledningom indsatsplanlægning til sikring af grundvandet. Læs også Planteavlsorientering 287 SEGES P/S I Planter & M ljø Agro Food Park I 5 DK 8200 Aarhus N I seges.dk Loven siger imidlertid, at der skal være dokumentation for, at der er behov for en kraftig indsats, før man kan iværksætte den. lndgrebene må ikke være mere vidtgående end nødvendigt, og kommunen skal kunne begrunde, at en given aktivitet eller situation kan forurene boringen. Det er altså ikke tilstrækkeligt at bygge en indsatsplan på teoretiske risici. ffiseces

5 ,:,a, i' Kommunerne er i samarbejde med vandværkerne færd med at udarbejde indsatsplaner for at sikre drikkevandet. z N O ô Faktaark BESISTTELSE AF DRI KKEVAN D I Danmark har vi de fleste steder rigeligt med godt grundvand, der i stort set uforarbejdet stand kan pumpes op og bruges til drikkevand. Vi har denne gunstige situation på trods al at der har været landbrug i århundreder, at afgrøderne er gødsket, samt at der i de seneste 70 år er anvendt pesticider ì._:air:ìr*'i.. vejledninc OM INDSATSPLANLÆCNINC T L SIKRING AF GRUNDVANDET Vi skal fortsat værne om det danske drikkevand. Målet må være på én gang at sikre rent drikkevand til en rimelig pris og en rentabel landbrugsproduktion til gavn for samfundsøkonomien. lndsatsplaner Folketinget har besluttet, at der skal gøres en indsats for at sikre drikkevandsressourcerne. Derfor er kommunerne i samarbejde med vandværkerne ifærd med at udarbejde indsatsplaner. Planerne fastlægger retningslinjer for, hvordan den menneskelige aktivitet må være i forhold til drikkevandsressourcerne, er i fokus. og ikke mindst landbrugsdriften 20t 5 Kommunerne har mulighed for at udlægge beskyttelsesområder rundt om indvindingsområder for at beskytte drikkevandet - også kaldet boringsnære beskyttelsesområder (BNBo). Kommunernes og vandværkernes tilgang til, hvordan de håndterer beskyttelseszonerne varierer, men der er en tendens til, at man i mange områder næsten pr. automatik sti I ler krav om pesticidfri dyrkn i ng og restriktioner for, hvor meget gødning der må bruges. ffisec s SEGES har udarbejdet en vejledning, hvor du mere detaljeret kan læse om de faglige og juridiske aspekter, som er relevante i de forskellige faser for en indsatsplan. Vejledningom indsatsplanlægning til sikring af grundvandet. Læs også Planteavlsorientering 287 SEGES P/S I Planter & M ljø Agro Food Park I 5 DK 8200 Aarhus N I seges.dk Loven siger imidlertid, at der skal være dokumentation for, at der er behov for en kraftig indsats, før man kan iværksætte den. lndgrebene må ikke være mere vidtgående end nødvendigt, og kommunen skal kunne begrunde, at en given aktivitet eller situation kan forurene boringen. Det er altså ikke tilstrækkeligt at bygge en indsatsplan på teoretiske risici. ffiseces

6 Aalborg den 10. maj 2017 Aalborg Kommune Miljø- og Energiforvaltningen Stigsborg Brygge Nørresundby Miljoe.energi@aalborg.dk Høringssvar til revision af indsatsplan for OSD 1469 Hals Agri Nord gør hermed indsigelse mod forslag til revision af indsatsplan for OSD 1469 Hals. Indledningsvist vil vi gøre opmærksom på, at vi ønsker, at der skal være rent drikkevand i hanerne til folk på både land og i by. Mange af vores indsigelser går således på at sikre dette, men med dels mindst mulig gene for landmænd og i respekt for deres liv og erhverv og dels med mindst gene og udgift for vandforbrugerne. Vi finder, at Aalborg Kommune er ubegrundet restriktive overfor jordejerne og brugerne af de sårbare nærzoner til vandværkerne og i de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), både i henseende til restriktioner på kvælstofbenyttelse og til restriktioner på forbrug af pesticider. Vi finder også, at beskyttelseszonerne er unødvendigt store. Forslaget, som det ligger nu, har voldsomme påvirkninger af landmandsfamiliers liv og levned. De skitserede indgreb med de meget stramme dyrkningsrestriktioner gør det umuligt at drive landbrug i de såkaldte sårbare nærzoner og i BNBO er, som med indsatsplanen vil blive uproduktive. Det påvirker selvfølgelig også arbejdspladser i såvel det primære erhverv som i de tilknyttede erhverv på slagterier, mejerier, transportvirksomheder mv. Fuld erstatning ikke rigtigt! Indgreb bliver ifølge Aalborg Kommune fulgt med fuld erstatning, som var det løsningen i sig selv. Men så enkelt er det ikke. Det første problem er selvfølgelig at finde beløbet, som udgør fuld erstatning. Det er ikke det mindste problem, men hvis vi forudsætter, at det problem løses tilfredsstillende, så bliver næste problem at finde en sådan anvendelse af erstatningen, at situationen er genoprettet. Det vil typisk forudsætte, at erstatningen kan geninvesteres. Mange kreditorer vil imidlertid ikke se sådan på det kreditorerne har mulighed for at kræve gæld indfriet eller afdraget, og så står landmanden tilbage med reduceret gæld men også med reduceret og forringet produktionsapparat. Endelig er der den mulighed, at jorden er købt dyrere end prisen er nu. Hermed risikerer landmanden, at et værditab bliver realiseret, i stedet for at landmanden kunne lade tiden gå sin gang og måske ved ændrede konjunkturer komme ud af kniben. Disse tilfælde er særdeles

7 ulykkelige, og derfor er der grund til at være utrolig omhyggelig og forsigtig i virkeliggørelsen af disse planer. Nedenfor vil vi redegøre for vore indvendinger. Vi vil gerne bidrage med yderligere input til indsatsplanen og også til videre arbejde med grundvandsbeskyttelse i Aalborg Kommune. Vi står ved, at indsatsplanlægningen nødvendigvis må involvere landbruget i Aalborg Kommune. Noget af det, vi kan bidrage med, er viden om praktisk og teoretisk planteavl, herunder brugen af næringsstoffer og pesticider i produktionen. Agri Nords kritik rettes mod nogle grundlæggende antagelser i indsatsplanen. Som nævnt deltager vi gerne i dialog herom. Mere frivillighed og fleksibilitet Forslaget åbner ikke op for, at der er mulighed for at finde fleksible og frivillige løsninger: - En hobbyavler, der har brug for, at kunne høste vinterfoder vil sandsynligvis skulle sælge dyr eller ejendom, da alle arealer skal have en udvaskning på under 25 mg/l. I stedet burde det være muligt med en mark med højere udvaskning og en mark med lavere udvaskning end 25 mg/l. På den måde vil der i nogle tilfælde være mulighed for at respektere det folk har bygget op og interesserer sig for. - En landmand kunne have lyst til at lave en frivillig aftale med kommunen med meget lav nitratudvaskning; skov eller vedvarende græs med lavt dyretryk. Det kunne friholde andre dele af indvindingsoplandet. Det er p.t. ikke en mulighed i forslaget, hvor den sårbare nærzone er fastlåst. -En landmand kunne lave aftale om at etablere en vedvarende græsmark for at nedsætte nitratudvaskningen, men kunne have behov for med længere mellemrum at pletsprøjte brændenælder, lysesiv eller andre ukrudtsarter, som kreaturerne ikke vil spise og derfor ødelægger værdien af arealet. En frivillig proces bør indgå indledningsvist også selvom arealerne ligger udenfor sårbar nærzone. Pesticider Forslaget til indsatsplan indeholder krav om, at der hverken må anvendes eller håndteres pesticider i sårbar nærzone eller i BNBO er. Ifølge planen skal der indføres restriktioner imod brug af pesticider i udstrakte områder udpeget af kommunen som sårbare nærzoner og ved alle vandværker undtagen det i Gandrup By. At slå sårbarhed overfor nitrat og pesticider sammen i samme sårbarhedsudpegning giver ikke mening, da stofferne opfører sig vidt forskelligt. I marts 2017 er der kommet et nyt kapitel i Vejledning om indsatsplaner fra Miljø- og Fødevareministeriet om Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder. 2

8 Den 20. marts 2017 er bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer nr. 246 af 15. marts 2017 trådt i kraft. Ud af bilag 3 til bekendtgørelsen ses, hvor de sprøjtemiddelfølsomme (og de potentielt følsomme) områder er beliggende. Kortlægningen af de sprøjtemiddelfølsomme områder gælder på sandjorder, hvor indsatsområder er udpeget. Jorder, hvor der er mere end 10% ler i den øverste meter og lavbundsjorde, er ikke medtaget i kortlægningen. En meget stor del af de sårbare nærzoner udlagt af Aalborg Kommune i forslaget til indsatsplan har mindre end 10% ler og er ikke lavbundsjord. Derfor bør Statens ny pesticidkortlægning i høj grad være retningsgivende. Alle de sårbare nærzoner kommunen har udpeget har ifølge jordbundsklassificeringskortet en sandet overjord med under 10% ler. Det er endda finsandet jord (< 5% ler) for alle sårbare nærzoner undtagen den sårbare nærzone ved Ulsted Ålebæk, hvor der er lerblandet sandjord (<10% ler) så alle er altså med under 10% ler i overjorden, hvilket er omkring de første 20 cm. Overjorden er ifølge jordartsklassificeringen fra 1 meters dybde for fire ud af fem sårbare nærzoner morænesand og grus. Der er mindre indslag af marint sand og ler samt ældre havaflejringer og extramarginale aflejringer. Den sårbare nærzone ved Ulsted adskiller sig mest, da der er tale om ældre havaflejringer, hvor der kan være tale om mere leret sediment. Så Statens konklusioner omkring pesticidkortlægning for følsomme områder i forhold til sprøjtemidler er direkte anvendelig på vandværket i Lundby Krat. Der er altså meget, der viser, at fraværet af ler over 10% i rodzonen og for langt størsteparten af underjorden - for så vidt angår betydelige dele af den udpegede sårbare nærzone - netop viser, at statens kortlægning kan anvendes. Det fremgår IKKE af statens pesticidkortlægning, at der er indsatsområder i forhold til sprøjtemidler i indvindingsoplandet til disse vandværker. De arealer, som er relevante i forhold til en supplerende beskyttelse, der går ud over udpegningerne på bilag 3, gennem en kommunal indsatsplanlægning, er visse sandjorder, som er mere følsomme end testmarkerne i varslingssystemet. Generelt sikrer godkendelsesordningen for sprøjtemidler imod, at sprøjtemidler udvaskes til grundvandet. Det ligger fast, at skal Aalborg Kommune udstede forbud mod brug af pesticider uden for de udpegede indsatsområder, kræver det en fagligt funderet begrundelse. Dvs. der skal foreligge viden om konkrete forhold, som begrunder et behov for at gennemføre en særlig indsats. Det vil 3

9 primært være viden om stor grundvandsdannelse, særlig ringe beskyttelse af grundvandet eller tidligere fund af rester af sprøjtemidler. Stor grundvandsdannelse er en risikofaktor, som kan begrunde indgreb; men der er intet i det fremlagte materiale, som viser, at grundvandsdannelsen i disse arealer er større end så mange andre steder, f.eks. i testmarkerne. Der er fundet pesticider i prøver af vandet. Vi opfordrer til, at kommunen ved vurdering af risiko sondrer mellem de pesticider, der er fundet, men som er blevet forbudt at anvende som følge af den statslige godkendelsesordning og de som er godkendte til brug. Ligeledes er nogle pesticider forsvundet fra vandet igen efter en periode. Det gør sig gældende for glyphosat og muligvis flere. Det er et vigtigt krav, at indsatserne ikke må være mere indgribende, end målet med indsatsen tilsiger (proportionalitetsprincippet). Konklusionen er, at der i den fremlagte plan ikke findes begrundelse for en ekstraordinær indsats imod pesticider. Vores vurdering er, at en sådan ekstra indsats ikke kan begrundes! Vi opfordrer til, at kommunens politikere sætter sig ind i den nyeste lovgivning med tilhørende vejledning om indsatsplanlægning og selvstændigt vurderer, om det fremlagte tillæg til indsatsplanen er udtryk for en proportional reaktion overfor de berørte lodsejere. Vi er overbeviste om, at indgrebene IKKE er proportionale. Aalborg kommune bør derfor opgive de foreslåede indsatser. Eftersom det drejer sig om planlægning, vil denne indsigelse alene få en politisk behandling. Indsatsplanen siger under målsætninger, at miljøfremmede stoffer incl. pesticider begrænses mest muligt. Vi forstår ikke, hvad det betyder i praksis. Landbruget anvender i forvejen kun pesticider, hvis det et nødvendigt. Naturstyrelsens skrivelse af 6. oktober 2011 indeholder orientering til kommunerne om deres mulighed for at anvende miljøbeskyttelsesloven 26a i forbindelse med sikring af drikkevandsinteresser mod pesticidforurening. I bemærkningerne til lovforslaget til mbl. 26a i 1998 står: For pesticider kan man ikke på samme måde identificere områder, der er velbeskyttede, og områder, der er dårligt beskyttede, over for alle pesticider. De forhold, som er bestemmende for om en forurening på jordoverfladen trænger ned i grundvandet, varierer fra stof til stof. For pesticider kan man derfor være nødt til at udpege områder, hvor grundvandsdannelsen er særlig stor, og hvor risikoen for forurening af grundvandet derfor alt andet lige er større end andre steder. Det er ikke meningen, at der skal ske indgreb overfor den eksisterende lovlige gødnings- og pesticidanvendelse overalt i de således udpegede områder. 4

10 Den sidste sætning udgik af citat, da Naturstyrelsen den 6. oktober 2011 orienterede kommunerne om, at de havde mulighed for at stille krav i henhold til mbl. 26a angående pesticider. Vi hæfter os selvfølgelig ved lovbemærkningernes sidste citerede sætning: Det er ikke meningen, at der skal ske indgreb over for den eksisterende lovlige gødnings- og pesticidanvendelse overalt i de således udpegede områder. Diskussionen af rækkevidden af Naturstyrelsens brev af 6. oktober 2011 mener vi kan lægges til side med den ny lovgivning, inklusive vejledningen kapitel 7. Pesticidforbuddet er et meget alvorligt vilkår i indsatsplanen. Det vil uanset gødningstildeling mange steder udelukke fortsat rentabel drift, medmindre den øvrige bedrift omlægges til økologisk drift. Det vil ikke være realistisk, hvis det handler om delarealer i større bedrifter. Kvælstof Der er udpeget sårbare nærzoner for fem ud af seks vandværker, hvor landbruget skal pålægges stramme restriktioner, så landbrugsdrift ikke er mulig. Eneste undtagelse er vandværket i Gandrup by. Der er tale vandtyper varierende fra reducerede til svagt reducerede (vandtype C til B) og der er ikke påvist nitrat i ret høje koncentrationer under 7 mg/l og i de fleste boringer betydeligt herunder. Sulfatindholdet er steget fra omkring år 2000, men stadig langt fra grænseværdier. Der er tynde lerlag af varierende tykkelse, dog flere steder op til 10 meter mere eller mindre sammenhængende. Der er altså ikke tegn på nært forestående problemer med nitrat, hvor boringerne er filtersat. Vi finder, at det må være muligt at undvære eller reducere indsatsen overfor kvælstof betragteligt, både af denne årsag, men også af årsager, som vi vil redegøre for i det følgende For at beregne behovet for indsats, laver Aalborg Kommune en beregning af den nuværende nitratudvaskning og på den baggrund beregner kommunen, hvor stor en del af oplandet, der skal udlægges med en nitratudvaskning på 25 mg/l for at nå en gennemsnitlig udvaskning på 50 mg/l. Aalborg Kommune overvurderer med de valgte beregningsmetoder nitratudvaskningen betydeligt. Derfor bliver indsatsbehovet overfor landbruget overvurderet, hvilket giver sig udslag i for store sårbare nærzoner og dermed en unødvendig gene og udgift for landbrugsproduktionen. Det vil vi give flere eksempler på kan være tilfældet nedenfor i særskilte punkter. Vi har også valgt at medtage punkter, som ikke er direkte relevante for indvindingen i OSD1469, men de er medtaget, da det er forhold i beregningsmetoderne, som bevirker en overvurdering af beskyttelsesniveauet i kommunens øvrige indsatsplaner og de rettelser kan lige så godt laves samtidigt. 5

11 1. Nitratudvaskning fra skov, natur, by og golfbane Naturområder Fra naturområder synes nitratudvaskningen overvurderet i beregningerne. Det reelle nitratudvaskningsniveau ligger formodentligt omkring 1-3 mg/l - og ikke 50 mg/l eller 25 mg/l, som kommunen anvender Vi kan roligt tage udgangspunkt i, at nitratudvaskningen i naturområder næppe overstiger nitratudvaskningen fra vedvarende græsmarker. Ifølge Aalborg Kommunes egne målte udvaskningstal fra rodzonen ved Drastrup med vedvarende græs opnås efter nogle år en nitratkoncentration tæt på nul. I rapporten 1, der er udgivet af Aalborg Kommune konkluderes: Efter to til tre vækstsæsoner udenfor omdrift var nitratkoncentrationen tæt på nul Og endvidere: Tilsvarende hurtig reduktion i nitratudvaskningen ved overgang til vedvarende græs er fundet i andre danske undersøgelser. Kvantitativt lå nitratudvaskningen i Drastrupprojektet således efter få år på 0-2 kg N/ha/år eller cirka 0-3 mg/l afhængigt af størrelsen af infiltrationen. Aalborg Kommunes rapport fra Drastrup refererer i også flere andre danske undersøgelser, der også opnår resultater med meget lav nitratudvaskning for vedvarende græs. Naturområderne bør derfor indgå med værdier, der ikke er højere end 1-3 mg/l. Skove Skove indgår tilsyneladende i beregningen af sårbar nærzone med en nitratudvaskning på 25 mg/l. Ifølge en kilde 2 ligger nitratudvaskningen fra etablerede skove nærmere i størrelsesordenen 0-15 mg/l dog højere for småskove og skovkanter. I Drastrup blev nitratudvaskningen fra skov også målt i en undersøgelse med deltagelse af Aalborg Kommune og Forskningscenter for Skov & Landskab 3. Måleperioden kunne have været ønsket længere, men forfatterne konkluderer, at en nitratudvaskning på nogle få kg N/ha/år kan forventes efter skovtilplantning ved dybdepløjning efter nogle år. Med henvisning til andre danske undersøgelser skriver forfatterne, at der generelt for skovrejsning kan forventes at udvaskningen falder til under 5-10 kg N/ha/år i løbet af 3-5 år, dog med risiko for 1 Per Gundersen, Ege Friis og Karin Hansen (2001), Nitratudvaskning fra skovrejsning og vedvarende græsarealer Drastrup projektet, Aalborg Kommune og Forskningscentret for Skov & Landskab. 2 Miljøministeriet, DANVA og FVD (2003): Skovrejsning og grundvand. 3 Per Gundersen, Ege Friis og Karin Hansen (2001), Nitratudvaskning fra skovrejsning og vedvarende græsarealer Drastrup projektet, Aalborg Kommune og Forskningscentret for Skov & Landskab. 6

12 at nitratudvaskningen på længere sigt stiger til i størrelsesordenen 5-15 kg N/ha/år, når skov bliver ældre end 20 år. En af de grundigste undersøgelser er baseret på 111 punkter og udtagne prøver i kvadratnettet 4. 50% fraktilen ligger her på en nitratudvaskning på 5,3 mg/l. Her indgår imidlertid også skovrejsningsområder, pyntegrønt og selvfølgelig også ekstensive skove så der er variation i tallene. Kigger vi på ekstensive skove er nitratudvaskningen på 3,1 mg/l. Byer Byer er, så vidt vi har forstået, i forslaget til indsatsplan indregnet med en nitratudvaskning på 50 mg nitrat pr. liter. Undersøgelserne omkring nitratudvaskning fra fladekilder i byområder er få, men byområdernes fladekilder består af haver, parker og befæstede arealer. Nogle af de befæstede arealer løber i kloakken og påvirker ikke grundvandet. Parker og haver dyrkes på forskellig vis, men hovedparten er med græsplæne og i havebede findes ofte vegetation med både urter og vedplanter og sjældent helt bar jord. En vurdering kunne være, at udvaskningen ikke adskiller sig væsentligt fra golfbaner eller skove, dvs mg/l. I Aalborg Kommunes indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for OSD 17 5 ved Hals fra 2010 er nitratudvaskningen anslået til 5 mg/l for byområder. Dette er tal er på baggrund af få tilgængelige undersøgelser sandsynligvis et bedste gæt. Men altså betragteligt under Aalborg Kommunes bedste gæt på 50 mg/l i forslaget til indsatsplan for OSD Golfbaner Golfbaner er, så vidt vi har forstået, i beregningerne sat til 50 mg nitrat pr. liter i nuværende drift og 25 mg/l i fremtidig drift. Undersøgelser viser, at nitratudvaskningen fra golfbaner reelt er lavere. På golfbanen er der næppe behov for at regulere nitratudvaskningen. Et eksempel fra kommunen er Ørnehøj Golfklub, som ligger indenfor OSD 1435, som ifølge deres grønne regnskab for 2012 har gødet deres greens med 222 kg N/ha, mens de øvrige områder får relativt lidt eller ingen gødning. En undersøgelse fra Danmarks Jordbrugsforskning 6 fra 2003 viser, at den i forsøgsperioden højest målte nitratudvaskning fra greenen, der er det mest gødede areal på en golfbane, var 8,9 mg pr. liter. Dog var nitratudvaskningen resten af perioden nærmere i størrelsesordenen 2-5 mg/l for greenen. 4 Ingeborg Callesen, Anna Thormann, Karsten Raulund-Rasmussen, Henrik Stryhn og Hans Spelling Østergaard (1996): Nitrat-koncentrationen i jordvand under danske skove. Dansk Skovbrugs Tudsskrift s Forsyningsvirksomhederne. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Område med Særlig Drikkevandsinteresse nr. 17 Hals. 6 Uffe Jørgensen (2003): Udvaskning af kvælstof og fosfor fra golf green. Rapport for perioden juni 2003-april Danmarks Jordbrugsforskning, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. 7

13 I det grønne regnskab oplyser Ørnhøj Golfbane, at de har 1,5 hektar greens. De resterende 80,5 hektar består af rough, semirough, naturområder mv. med meget begrænset gødningstilførsel. Her er nitratudvaskningen uden tvivl lavere. Det betyder, at den gennemsnitlige nitratudvaskning fra golfbanen reelt ligger i niveauet 1-3 mg/l og altså markant lavere end de værdier, der indgår i beregningen af sårbar nærzone i forslaget til indsatsplan. Vi er klar over, at ikke alle indvindingsoplande i OSD området indeholder disse arealtyper, men har som nævnt tidligere medtaget dem her, da kommunens beregninger skævvrider indsatsbehovet generelt. Det mener vi bør rettes op i både nuværende og gældende indsatsplaner. for golfbaner og naturområder finder vi det derfor fornuftigt, at Aalborg Kommune genberegner udbredelsen af sårbar nærzone i forhold til nitratindsatsen med et tal på 1-3 mg nitrat pr. l. For skove og byer eventuelt lidt højere, men næppe over 3-10 mg/l 2. Nitratudvaskning fra arealer med dyrkningsdeklarationer De dyrkningsdeklarationer, der forventes indgået i den sårbare nærzone samt de dyrkningsdeklarationer, der er indgået, sætter Aalborg Kommune i beregningen af den sårbare nærzone til 25 mg nitrat pr. liter. Tages udgangspunkt i dyrkningsdeklarationer med vedvarende græs med afgræsning eller slæt og ingen særskilt gødningstilførsel er nitratudvaskningen reelt lavere. Aalborg Kommune overvurderer derfor den sårbare nærzone betydeligt. Nitratudvaskningen afhænger af hvor ofte arealerne omlægges. I eksempler fra indgåede dyrkningsdeklarationer fra Aalborg Kommune kan vi se, at der ikke må omlægges oftere end hvert 5. år. Mange vil sandsynligvis alligevel blot lade jorden ligge med vedvarende græs uden omlægning, da jorden med de stramme deklarationer reelt ikke kan bruges som dyrkningsjord. Det bør forhold bør indregnes, da det reelt giver en nitratudvaskning som dokumenteret ovenstående i Drastrupprojektet ligger på 1-3 mg nitrat pr. liter. Omlægges græsarealerne stiger nitratudvaskningen lige efter omlægning. I Aalborg Kommunes dyrkningsdeklarationer åbnes der for omlægning maksimalt hvert 5. år. Da der ikke tilføres gødning ud over det der afsættes ved husdyrenes afgræsning og da områderne ikke omlægges oftere end hvert 5. år og da det kun må ske om foråret, ja, så vil nitratudvaskningen også være på et relativt lavt niveau her. Der er ved hurtigt gennemsyn tilsyneladende ikke mange danske undersøgelser af denne driftsform. Baseret på Drastrupforsøgene (fig. 7 i rapporten) kan der forsigtigt anslås en nitratudvaskning som et gennemsnit over en fem årig periode på 3-10 mg/l. Da effekten på grundvandet er meget stor ved omlægning til vedvarende græs udenfor omdrift, anbefaler vi, at det indgår i betydeligt større omfang. Altså en dyrkningsdeklaration på 1-3 mg nitrat pr. liter. Vi gør i øvrigt opmærksom på, at de aftaler om dyrkningsrestriktioner, der allerede er lavet i forbindelse med delindsatsplanen, ikke figurerer med en lav nitratudvaskning på kortene i baggrundsmaterialet til den gældende indsatsplan. Vi vil gerne sikre os, at alle de indgåede aftaler 8

14 indgår med en lav nitratudvaskning i beregningen af sårbar nærzone. Det bør ske efter en undersøgelse af, hvem der reelt lader arealet ligge som vedvarende græs. Vi finder det derfor fornuftigt, at Aalborg Kommune reviderer udbredelsen af sårbar nærzone i forhold til nitratindsatsen med et tal på mellem 1 og 3 mg nitrat pr. l og sekundært 10 mg/l for græs med omlægning hvert 5. år. Det gælder både for eksisterende dyrkningsaftaler og nye aftaler I Aalborg Kommunes dyrkningsdeklarationer er der fastsat et reduceret dyretryk ift. de gældende regler. Vi gør opmærksom på, at græsningstrykket på vedvarende græsarealer næppe har stor betydning for, at nitratudvaskningen kan holdes på et lavt niveau. Så længe græsdækket er intakt. Det vil i mange tilfælde være til gavn for biodiversitet og naturpleje at kunne have et lidt højere græsningstryk end i de nuværende dyrkningsdeklarationer på de tidligere omdriftsjorde for at fjerne kvælstof. Dyrenes tilvækst er med til at fjerne kvælstof, som dermed heller ikke udvaskes. Endelig kan et højere græsningstryk gøre det mere attraktivt for økologisk drift, hvor der er krav om at dyrene er på græs i sommerhalvåret og det er i forvejen en udfordring for økologiske mælkeproducenter at finde arealer med god arrondering og størrelse. Vi gør desuden opmærksom på, at dyrkningsdeklarationerne medfører forøget risiko for at landmænds husdyrproduktion bliver påvirket på grund af etableringen af mulige ammoniakfølsomme naturtyper. Det bør indgå i erstatningsopgørelserne. 3. Krav i øvrigt indsatsområde Indsatsplanen siger, at nitrat i BNBO og øvrigt indvindingsopland, følger husdyrbekendtgørelsens minimumskrav. Den bekendtgørelse omhandler imidlertid ydelse af præmier for husdyr. Vi ser ikke sammenhængen. Hvis der menes husdyrgødningsbekendtgørelsen, så er det unødvendigt at skrive i indsatsplanen den gælder i forvejen alle. Hvis der menes husdyrbrugsloven, så undres vi. Dels skal alle der falder ind under loven overholde den og dels er arealer fremover ikke en del af den godkendelse kommunen skal give. Sætningen om at følge en bekendtgørelses minimumskrav bør forklares, da vi er usikre på, hvad det medfører. Vi finder det forkert, hvis der i så stort et nitratfølsomt indvindingsområde som det i OSD 1469, bliver lagt store og omkostningstunge restriktioner på landmænd med en miljøgodkendt husdyrproduktion. Arealet er ikke et indvindingsopland og bliver således ikke brugt til drikkevand i dag. Der er blot reserveret et meget stort areal, som gennem husdyrgodkendelsesloven pålægges restriktioner. Vi opfordrer kraftigt til, at kommunen i et samarbejde med staten arbejder på at reducere arealets størrelse, så der ikke udlægges et større areal med unødige restriktioner end højest nødvendigt og vi ønsker en forklaring af, hvad husdyr sætningen betyder 9

15 4. Nitratudvaskning og merudbytter Vi er usikre på om større udbytter end normtallene er indregnet i nitratudvaskningstallene. Det øger kvælstofoptaget i afgrøderne og giver dermed mindre nitratudvaskning. Hvis ikke det indgår, så påvirker det kommunens beregning af sårbar nærzone, sådan, at den bliver unødvendigt stor. Merudbytter på omkring 15 %, vil nedsætte nitratudvaskningen omkring 15 mg/l. Den sårbare nærzone ift. nitrat bliver dermed i kommunens beregning større end nødvendigt. Det bør afklares om merudbytter indgår og hvis ikke, så bør der laves en beregning, hvor dette indgår 5. Nitratudvaskning uden hensyn til sædskifterotation Det højeste udvaskningstal i perioden fra 2007 til 2010 synes at blive valgt til de videre beregninger af sårbar nærzone. Tal fra det ene år er imidlertid ikke et udtryk for, hvad der kan forventes som et gennemsnit. Alle marker i omdrift indgår i en sædskifterotation og dermed er det et gennemsnitstal for sædskiftet, der skal bruges. Ellers overvurderes behovet for indsats overfor nitrat og den sårbare nærzone bliver (igen) større end nødvendigt. Tallet kan beregnes. Som minimum bør det være et gennemsnitstal over 3-5 år der anvendes, hvis Aalborg Kommune ikke har mulighed for at beregne det korrekte sædskiftegennemsnit. Vi ønsker desuden at gøre opmærksom på, at alle 3 arealer, hvis de ikke allerede gør det, bør sættes til en meget lav udvaskning, så de ikke indgår i landbrugsarealberegningerne. 6. Nitratudvaskning og plantesædskifte I beregningen af sårbar nærzone er marker med beregnet lav udvaskning - som vi har forstået det erstattet med en udvaskning som minimum et planteavlssædskifte på trods af, at de reelt har en lavere udvaskning. Det synes at være et unødvendigt forsigtighedsprincip, at antage, at alle landbrugsarealer med lav udvaskning pludselig intensiverer driften. Vi mener det er mere reelt at anvende den nitratudvaskning, der er i dag i stedet for et usikkert potentiale for nitratudvaskning 7. Balancemetoden Så vidt vi har forstået det bygger beregningen af nitratudvaskning fra landbrugsarealer på balancemetoden. Den metode er behæftet med voldsom usikkerhed i forhold til nitratudvaskningen og tager eksempelvis ikke hensyn til nitratreduktion i rodzonen. Metoden overvurderer derfor pr. definition udvaskningen. I det hele taget er det vigtigt, at kommunens beregninger gennemføres på et forsvarligt og opdateret grundlag, baseret på nyeste viden samt beregningsmetoder, der er konsensus om. Vi har tidligere fået besked på, at beregningsmetoderne ikke kan ændres. Vi mener, at lovlige indgreb forudsætter nøjagtig og detaljeret viden om forholdene i indvindingsoplandene, så derfor bør det indgå i alle forhandlingsforløb, at forudsætningerne stemmes af, og den sårbare nærzone genberegnes. 10

16 Mest rigtigt og praktisk synes vi dog det ville være at få rettet fejlene i den generelle model (eller skifte til en anden) og fastsættelse af udvaskningstal allerede nu. Ellers spildes tid og penge Nitratreduktion En af grundene til den meget restriktive tilgang til grundvandsbeskyttelse er ifølge Aalborg Kommune, at der ikke er nogen reduktionskapacitet i jorden overhovedet i OSD1469. Omvendt er der områder, som har nogen beskyttelse i form af lerlag, ligesom der altid i mikromiljøer vil være en reduktion. For indvindingsoplande i OSD 1469 er der lerlag om end de i nogle områder er af varierende tykkelse! Vi foreslår, at hullerne i lerlaget findes og at indsatsen begrænses til de områder. Alternativt at der estimeres og indregnes en generel reduktionskapacitet af en mindre størrelse Tabel 1. Retningslinjer for vurdering af nitratsårbarhed fra Geo-vejledning Birgitte Hansen, Anne Mette Nielsen, Claus Holst Iversen og Verner Søndergaard (2009): Vurdering af grundvandsmagasiners Nitratsårbarhed, GEUS. 11

17 9. Faldende nitratudvaskning generelt GEUS 8 har konkluderet, at landbrugets kvælstofregulering har haft en statistisk signifikant effekt på grundvandskvaliteten. Kurven for nitratudvaskning er med andre ord knækket. Se figur 1. Det yngre grundvand, der bevæger sig ned ad i magasinet har et lavere nitratindhold. Det er derfor vigtigt at have sig for øje, når kravene i indsatsplanen fastlægges, så der ikke sker en overreaktion på baggrund af tidligere tiders forhold. Figur 1. National udvikling i grundvandets nitratindhold (Birgitte Hansen, GEUS). BNBO beregning Vi kan forstå, at Aalborg Kommune har beregnet BNBO i indsatsplanen med 5 års strømningstid. Det sædvanlige er at anvende en strømningstid svarende til tidsperioden mellem prøveudtagninger. Det fremgår af Miljøstyrelsen vejledning på området (nr. 2 fra 2007). Vi formoder og håber -at der bliver taget prøver oftere end hvert 5. år. Eftersom BNBO benyttes som afgrænsningen af indsatsen mod pesticider, betyder et større BNBO også et større område med indgreb. Derfor er vi kritiske over for den ekstra sikkerhed som indbygges i planen med et udvidet BNBO. 8 Birgitte Hansen, Lærke Thorling og Tommy Dalgaard (2014). Effekten af de seneste 30 års nitratindsats for drikkevandskvaliteten. Plantekongres

18 I OSD 1469 er indsatsen i BNBO overtrumfet i størrelse og udbredelse af den sårbare nærzone Aalborg Kommune har beregnet. Den sårbare nærzone indeholder restriktioner overfor både pesticid og nitrat. Ved Gandrup Vandværk er der udpeget en kildepladszone med radius på 300 m og indsatsplanen beskriver, at der ikke skal gennemføres restriktioner på dyrkningsjord. Så BNBO beregningsmetoden får ikke nogen reel effekt i den nuværende revision. Vi påpeger derfor problemet af hensyn til senere revisioner og de ændringer vi forventer i form af mindre sårbare nærzoner overfor nitrat. Jordfordeling I den situation, som mange landbrug står i, vil jordfordeling være af yderste vigtighed. Det kræver overskud og god konsolidering at lade dele af ejendommen gå over i ekstensiv eller ingen drift, og med de udsigter der er for udvidelser i OSD-området handler det i høj grad om at bevare de produktionsmuligheder man i forvejen havde, inden grundvandsbeskyttelsen. Der vil derfor være stor efterspørgsel efter erstatningsjord. Jordfordeling bør indgå som en af flere mulige metoder stillet til rådighed af vandværk eller Aalborg Kommune Dette er et subsidiært ønske, eftersom vor første prioritet er, at få begrænset ekspropriationerne og restriktionerne mest muligt. Vi ser en risiko for, at der i området bliver en del store usælgelige liebhaver ejendomme. En ejendom med eksempelvis 50 ha. dyrkningsdeklaration og et almindeligt stuehus er sandsynligvis svær at omsætte med de værdiansættelser, vi har hørt fra kommunens gennemførelse af delindsatsplanen. Det kan tvangsbinde folk til ejendommen og næppe den drøm folk har hverken som ældre efter at have slidt for at opbygge en bedrift eller for yngre med drømme om ansatte og virksomhed. Har kommunen en plan for, hvordan vi undgår at folk bliver tvangsbundne? Også i fasen fra planens vedtagelse til dens virkeliggørelse er en periode med usikkerhed, i hvilken ejendommene vil være vanskeligt omsættelige. Derfor bør planen følges med en mere klar tidsfølgeplan, så lodsejere kan forudse, hvor lang tid, der skal gå, inden de får vished for indgrebets størrelse og erstatningen herfor. Spildevand Risikovurderinger af spildevandsledninger, overløbsstationer og lignende bør afsluttes inden forhandling om dyrkningsdeklarationer og burde være gennemført inden indsatsplanen vedtages, så der ikke kommer overraskelser, der ændrer nødvendigheden af indsatserne. Bortfald af deklaration I tilfælde af at baggrunden for en deklaration bortfalder, bør deklarationen blive ophævet og driften falde tilbage til landmanden til gavn for vækst og arbejdspladser. 13

19 Man kunne forestille sig, at boringer blev lukket eller flyttet og et areal falder udenfor indvindingsoplandet. Dermed er der ikke længere behov for restriktionen. Vi vil sætte spørgsmålstegn ved lovligheden af den nuværende praksis med permanent erhvervelse af de sårbare nærzoner. Der bør være mulighed for hidtidige ejere for generhvervelse af jorden med fuld dyrkningsret, hvis ændrede forhold - for eksempel at nitratfaren viser sig at kunne håndteres tilfredsstillende medfører, at restriktionerne ophører. Natur og biodiversitet De dyrkningsdeklarationer, der arbejdes med er så restriktive, at der er potentiale for at lave en bedre natur og biodiversitet på flere af arealerne. Vi foreslår derfor, at landmændene tilbydes naturplaner for arealerne og at kommunen tilbyder at anlægge vandhuller, hegning og afgræsning mv. for at bidrage til en højere biodiversitet og et rigere naturindhold. Ekstraudgiften for denne ekstra gevinst vil sandsynligvis være relativt lille. Vi ser frem til at bidrage til en korrigeret retning på indsatsplanlægningen. Med venlig hilsen Agri Nord På foreningens vegne Carl Christian Pedersen Formand ccp@vesternejsig.dk 14

20 Fra: Morten Petersen Sendt: 9. april :08 Til: Indsatsplanlægning Emne: Fw: Indsigelse Vedhæftede filer: Indsigelse.pdf From: Morten Petersen Sent: Sunday, April 9, :01 PM To: Subject: Fw: Indsigelse From: Morten Petersen Sent: Thursday, March 30, :09 PM To:Aalborg Kommune Subject: Indsigelse Til Aalborg Kommune. Indsigelse. Vedr. insatsplan for grundvandsbeskyttelse i OSD 1469, Hals Jeg er landmand, og driver markerne omkring Ulsted Vandværk. Vi driver ca. 130 Ha. Planteavl, med læggekartoffelproduktion. Med de påtænkte planer om indskrænkning af dyrkning, og defigurering af markerne, vil landbrugsdrift umuliggøres på en meget stor del af mit landbrug. Jeg har i mange år haft et godt samarbejde med Ulsted Vandværk, har bla. udlagt et BNBO på m2 (lovkrav m2) Derudover etablerer vi efterafgrøder på ca. 50% af vores areal (lovkrav 17%) Ulsted Vandværk afholder en del af udgiften til dette ( årligt) Se iøvrigt vedl. analyserapport, der er særdeles fin vandkvalitet fra Ulsted Vandværk. Nitratindhold på kun 0.6 mg/l (langt under, hvad man ville kunne pumpe op fra et skov/naturområde) Mine børn og jeg drikker det med største velbehag Lad nu den sunde fornuft, og ikke følelser og hysteri råde! Mvh. Morten Petersen Langtvedvej 75 Ulsted 9370 Hals. 1

21

22

23

24

25

26 Aalborg den 10. maj 2017 Aalborg Kommune Miljø- og Energiforvaltningen Stigsborg Brygge Nørresundby Miljoe.energi@aalborg.dk / indsatsplan-vand@aalborg.dk Høringssvar til revision af indsatsplan for OSD 1469 Hals Undertegnede gør hermed indsigelse mod forslag til revision af indsatsplan for OSD 1469 Hals. Vi er meget usikre på om vi reelt kan blive erstattet fuldt ud for vores tab og vil her gøre opmærksom på vigtigheden af, at alle vore udgifter og ulemper ved et eventuelt indgreb skal kompenseres. Der er tale om værdier i jord, som vi har oparbejdet gennem et helt liv. Vi vil ikke bryde os om og kan ikke indpasse i driften at vores jord bliver kunstigt opdelt i dyrkbare og ikke dyrkbare arealer. Slet ikke, hvis behovet for en indsats er tvivlsom. Indsatsplanen medfører stor usikkerhed omkring hele vores bedrifts fremdrift. Pesticider Forslaget til indsatsplan indeholder krav om, at der hverken må anvendes eller håndteres pesticider i sårbar nærzone og at det i øvrige områder skal begrænses. I marts 2017 er der kommet et nyt kapitel i Vejledning om indsatsplaner fra Miljø- og Fødevareministeriet om Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder. Den 20. marts 2017 er bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer nr. 246 af 15. marts 2017 trådt i kraft. Ud af bilag 3 til bekendtgørelsen ses, hvor de sprøjtemiddelfølsomme (og de potentielt følsomme) områder er beliggende. Penneo dokumentnøgle: WJ1UN-MIZBK-SHYH4-X2C4X-77VJZ-IZYFK Kortlægningen af de sprøjtemiddelfølsomme områder gælder på sandjorder, hvor indsatsområder er udpeget. I vores område er der tale om sandjord og der er ikke af staten udpeget indsatsområder. Derfor finder vi ikke, at det kan være rigtigt, at Aalborg Kommune undslår sig den statslige lovgivning og vejledning. Pesticidforbuddet er et meget alvorligt vilkår i indsatsplanen. Det vil uanset gødningstildeling mange steder udelukke fortsat rentabel drift, medmindre den øvrige bedrift omlægges til økologisk drift. Det vil ikke være realistisk, hvis det handler om delarealer i større bedrifter.

27 Kvælstof De målte nitratværdier i boringerne finder vi ikke skulle give anledning til, at der er behov for en indsats. Der er kun målt meget lave værdier af nitrat. Vi finder heller ikke, at Aalborg Kommunes beregningsmetoder omkring nitratudvaskning fra forskellige arealtyper er retvisende. Der synes at være konstante overvurderinger, hvilket medfører at indsatsbehovet overvurderes. Det får en voldsom og markant betydning for os. Vi finder, at en så markant påvirkning af os som minimum bør gennemføres på et bedre vidensniveau. Med venlig hilsen Mogens Munk Hansen Adresse: Brodam 5, 9310 Vodskov Mail: hansen.brodam@gmail.com Telefon: / Penneo dokumentnøgle: WJ1UN-MIZBK-SHYH4-X2C4X-77VJZ-IZYFK

28 Underskrifterne i dette dokument er juridisk bindende. Dokumentet er underskrevet via Penneo sikker digital underskrift. Underskrivernes identiteter er blevet registereret, og informationerne er listet herunder. Med min underskrift bekræfter jeg indholdet og alle datoer i dette dokument. Mogens Munk Hansen Modtager Serienummer: PID: IP: :20:39Z Penneo dokumentnøgle: WJ1UN-MIZBK-SHYH4-X2C4X-77VJZ-IZYFK Dette dokument er underskrevet digitalt via Penneo.com. Signeringsbeviserne i dokumentet er sikret og valideret ved anvendelse af den matematiske hashværdi af det originale dokument. Dokumentet er låst for ændringer og tidsstemplet med et certifikat fra en betroet tredjepart. Alle kryptografiske signeringsbeviser er indlejret i denne PDF, i tilfælde af de skal anvendes til validering i fremtiden. Sådan kan du sikre, at dokumentet er originalt Dette dokument er beskyttet med et Adobe CDS certifikat. Når du åbner dokumentet i Adobe Reader, kan du se, at dokumentet er certificeret af Penneo e-signature service <penneo@penneo.com>. Dette er din garanti for, at indholdet af dokumentet er uændret. Du har mulighed for at efterprøve de kryptografiske signeringsbeviser indlejret i dokumentet ved at anvende Penneos validator på følgende websted:

29 Aalborg Kommune, att. Grundvand pr. Grundvandskortlægning J.nr. SVANA Ref. PETHE Den 9. maj 2017 Høringssvar til forslag til indsatsplanerne Hals og Tillæg til Aalborg Sydøst. Miljøstyrelsen har den 15. februar modtaget Kommunens forslag til indsatsplaner i høring. Vi har primært gennemgået indsatsplanerne i forhold til de formelle krav til indsatsplaners indhold i vandforsyningsloven og bekendtgørelsen om indsatsplaner nr. 912 af , og Miljøstyrelsen har derfor ikke forholdt sig til indsatsplanernes faglige vurderinger herunder rækkevidden og nødvendigheden af de foreslåede indsatser. Planen har været forelagt Kommunens Grundvandsråd, hvor Miljøstyrelsen var repræsenteret, og vi også der har haft mulighed for at drøfte og kommentere planerne. Miljøstyrelse har ingen formelle bemærkninger til planerne men vi gør opmærksom på, at der er kommet ny bekendtgørelse af vandforsyningsloven, LBK 125 af , ligesom der er kommet/kommer ny lovgivning om husdyrbrug, som kan have betydning for indsatsplanerne. Med venlig hilsen Peter Henneby Civilingeniør pethe@mst.dk Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf CVR EAN (drift) (tilskud) mst@mst.dk

30 Fra: Allan K. Olesen Sendt: 9. maj :12 Til: Indsatsplanlægning Emne: SV: Høringssvar fra LandboNord, Indsatsplan Hals Hej Lise. Jeg har d.d. talt med Morten Sørensen, I/S Ulstedlund, Houvej 142, 9370 Hals. Han ønsker at tilslutte sig LandboNords høringssvar. Vil du notere det? Med venlig hilsen LandboNord Allan K. Olesen Chefkonsulent Planter Miljø Mobil Fra: Indsatsplanlægning Sendt: 8. maj :59 Til: Allan K. Olesen Emne: SV: Høringssvar fra LandboNord, Indsatsplan Hals Hej Allan Vi har modtaget jeres høringssvar. Det vil indgå i vores videre arbejde. Venlig hilsen Lise Højmose Kristensen Teamkoordinator tlf.: Lise.kristensen@aalborg.dk Aalborg Kommune Miljø- og Energiforvaltningen Miljø- og Energiplanlægning Stigsborg Brygge Nørresundby Tlf Kommunen må efter reglerne i Persondataloven ikke kommunikere elektronisk om personlige oplysninger, med mindre det sker som sikker kommunikation - f.eks. med Digital Post. På kan du læse om Digital Post. Fra: Allan K. Olesen [mailto:ako@landbonord.dk] Sendt: 8. maj :06 Til: Indsatsplanlægning Cc: Lars Mellemkjær (lars@mellemkjaer.dk) ; Niels Vestergaard Salling ; Torben Farum ; Uffe Bertelsen Emne: Høringssvar fra LandboNord, Indsatsplan Hals På vegne af LandboNord fremsendes hermed vores høringssvar på indsatsplanen for grundvandsområdet Hals. 1

31 Vil I venligst kvittere for modtagelsen. Med venlig hilsen Allan K. Olesen Chefkonsulent Planter Miljø D: M: H: CVR: A: Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev W: E: ako@landbonord.dk Klik her for LandboNords generelle forretningsbetingelser Denne kan indeholde fortrolig information eller information, som kan være omfattet af tavshedspligt. en er udelukkende beregnet for den eller de i adressefelterne angivne modtagere og brug af informationen af andre end disse er ikke tilladt. Hvis denne er modtaget ved en fejl, beder vi Dem venligst give meddelelse herom straks på eller på mail@landbonord.dk Denne og eventuelt vedhæftede bilag er efter vores overbevisning ikke behæftet med virus eller andre fejl. 2