Jane Stampe bød velkommen og mødets deltagere blev præsenteret.

Transkript

1 #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Møde Grundvandsrådsmøde Miljø- og Energiplanlægning Tid 6. december 2016 kl. 14:30 Sted Mødelokale 160 Miljø- og Energiforvaltningen Stigsborg Brygge Nørresundby Init.: BA Deltagere Afbud Per Roth (Foreningen af Vandværker i Danmark) Søren Chr. Jensen (Danmarks Naturfredningsforening) Peter Henneby (SVANA) Kirsten Lund Andersen (By- og Landskabsforvaltningen) Michael Palsgaard Andersen (AgriNord) Henrik Nordtorp (Region Nordjylland) Jane Stampe (Miljø- og Energiforvaltning) Per Grønvald (Vandsamarbejde Aalborg) Signe Krogh (Miljø- og Energiforvaltningen) - referent Birgitte A. Hollænder (Miljø- og Energiforvaltningen) referent Lasse Puertas Navarro Olsen (Miljø- og Energiforvaltningen) Karen Poulsen (Naturstyrelsen Himmerland) Sven Ulrich Bertelsen (Vandplanudvalget) Allan Olesen (LandboNord) Henriette Charlotte Nikolajsen (Dansk Industri) Danny Haimes (Styrelsen for Patientsikkerhed) Søren Gais Kjeldsen (Miljø- og Energiforvaltningen) Forslag til dagsorden: 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden Jane Stampe bød velkommen og mødets deltagere blev præsenteret. Punkterne på dagsordenen blev gennemgået, og der blev orienteret om, at punkt 7 var blevet tilføjet til dagsordenen. Punkt 7 omhandler tillæg til indsatsplan for Aalborg Sydøst. Der var ikke bemærkninger til dagordenen. 2. Godkendelse af referat fra den 10. september 2015 Referatet blev godkendt. Der var forslag om, at referatet i fremtiden sendes i 14 dags høring. Hvis ikke der kommer bemærkninger, anses referatet som godkendt. Den opdaterede forretningsorden vedlægges dagsordenen til næste møde. 3. Forretningsorden for Grundvandsrådet til orientering (Forretningsorden er vedlagt) FVD skal ændres til Danske Vandværker. Ændringen rettes i forretningsordenen. Den opdaterede forretningsorden vedlægges dagsordenen til næste møde.

2 4. Status for indsatsplanlægning, jf. vedlagte oplæg. Ingen bemærkninger. 5. Nitratfremskrivning, jf. vedlagte oplæg. NIRAS har udviklet et nyt værktøj, som Aalborg Kommune har brugt til at underbygge konkrete vurderinger i forhold til grundvandsbeskyttelse. Peter Henneby Spurgte om andre kommuner har brugt værktøjet. Aalborg Kommune oplyste, at der er andre kommuner, der benytter værktøjet. Michael Palsgaard Tilkendegav, at AgriNord synes det er positivt, at der arbejdes med nitratfremskrivning. Per Grønvald Oplyste, at der findes flere lignende værktøjer. Vand A/S har ved nogle af deres kildepladser brugt et andet værktøj, hvor der bl.a. kigges på grundvandets alder. 6. Forslag til indsatsplan for Hals til drøftelse (Forslag til indsatsplan Hals er vedlagt) Kirsten Lund Andersen - Hvorfor er skovområdet ved Aslund Skoven taget ud af indsatsområdet? Aalborg Kommune oplyste, at SVANA, på baggrund af en konkret vurdering af den nuværende arealanvendelse, har vurderet om arealanvendelsen beskytter grundvandet. SVANA oplyste, at en af grundene til, at der kigges på at fjerne områder fra indsatsområdet er, at der ikke skal beskyttes for store områder Michael Palsgaard Hvilken betydning har det, at der fjernes nogle arealer fra indsatsområdet i forhold til oprydning på forurenede grunde. Region Nordjylland oplyste, at det i forbindelse med oprydning vurderes, om en forurenet grund ligger inden for område med særlige drikkevandsinteresser eller indvindingsopland. Michael Palsgaard Er det vurderet, hvor meget nitratreduktionskapacitet der er tilbage ved Ulsted Vandværk. Aalborg Kommune oplyste, at en konkret vurdering af nitratreduktionskapacitet kræver yderligere undersøgelser. Per Roth Hvor gammelt er grundvandet ved Ulsted Vandværk? Aalborg Kommune oplyste, at grundvandet er ungt det vil sige, at største delen af grundvandet er mindre end 50 år gammelt. Per Roth: Kan vandværket ikke overvåge udviklingen i vandkvaliteten i stedet for at beskyttelse. De kan holde øje med, hvornår indholdet af nitrat i grundvandet stiger? Hvis der bliver problemer med vandkvaliteten, så kan vandværket få vand fra et andet vandværk i området. Per Grønvald oplyste, at udvaskning af nitrat fra landbrugsarealer i omdrift vil give en udvaskning af nitrat over 50 mg/liter, som på sigt kan give problemer med at overholde grænseværdien for nitrat. Per Grønvald oplyste, at de vandværker, der skal modtager vand fra Vand A/S, også skal betale for den grundvandsbeskyttelse, der allerede er gennemført eller skal gennemføres for at beskytte indvindingen i fremti- 2/4

3 den. Aalborg Kommune oplyste, at grundvandsressourcen i Hals området er begrænset til området med særlige drikkevandsinteresser. Det er ligeledes et af argumenterne for at beskytte vandværkerne i området mod forurening. Samtidig er der gennemført en nitratfremskrivning for bl.a. Ulsted Vandværk. Nitratfremskrivningen viser, at nitratindholdet med den nuværende arealanvendelse på sigt vil overstige grænseværdien for nitrat. Aalborg Kommune oplyste, at kommunen har en opgave om at sikre borgerne rent drikkevand, og at det skal sikres gennem indsatsplanerne. Kommunerne har som udgangspunkt penge til at udarbejde indsatsplaner indtil udgangen af Kirsten Lund Andersen Det er en svær diskussion. Hvis nitratudviklingen er stigende, så ville det være ærgerligt ikke at sikre sig mod forurening gennem beskyttelse. Det er kommunens opgave at sikre en beskyttelse af grundvandsressourcerne gennem indsatsplanerne. Per Grønvald - En investering i beskyttelse er godt givet ud, da vand der evt. skal modtages fra et andet vandværk også skal beskyttes mod forurening. Per Roth mener, at indsatsen skal være behovstyret ved kontinuert at måle nitratindholdet med sonder. Han mener, at det vil være bedre at følge udviklingen med hyppigere målinger end at bruge mange penge på dyrkningsrestriktioner. Michael Palsgaard Spurgte om jordfordeling er en del af planen. Jane Stampe oplyste, at vi har bedt om penge til jordfordeling, men der er ikke blevet afsat pengene på budgettet. AgriNord vil gerne have, at det bliver ført til referat, at det er dårligt, at jordfordeling ikke benyttes som redskab til at gennemføre indsatserne i indsatsplanerne. Aalborg Kommune oplyste, at vandværkerne har mulighed for at bruge jordfordeling som et værktøj til at gennemføre indsatsplanernes målsætninger. Der kan dog sættes spørgsmålstegn ved om alle vandværker kan løfte opgaven. Samtidig kan Aalborg Kommune ikke pålægge vandværkerne at lave jordfordeling. Michael Palsgaard - Kan der påbydes ændringer i BNBO uden erstatning. Aalborg Kommune oplyste, at det kan der ikke. Michael Palsgaard spurgte til en uddybning af retningslinjen vedrørende gylletanke. Aalborg Kommune oplyste, at det i den konkrete sagsbehandling vedrørende anlæg af gylletanke vurderes, om det er muligt at placere tanken uden for sårbar nærzone. Michael Palsgaard gav udtryk for, at målsætningen om 25 mg nitrat/liter i det vand der forlader rodzonen er en firkantet tilgang. Aalborg Kommune oplyste, at gennemførelsen af målsætningen på 25 mg nitrat/liter, i det vand der forlader rodzonen inden for sårbar nærzone, foregår på baggrund af en frivillig forhandling. Det vil sige, at der skal søges en frivillig aftale. Per Grønvald oplyste, at det er korrekt, at mulighederne for frivillige forhandlinger skal afklares, men hvis det ikke lykkes, vil Aalborg Kommune pålægge dyrkningsrestriktioner inden for sårbar nærzone. 7. Orientering om tillæg til indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst 3/4

4 Aalborg Kommune foreslog at tillæg til indsatsplan for OSD 1435 sendes i skriftelig høring hen over nytår. Alternativt afholdes et grundvandsrådsmøde i januar De tilstedeværende medlemmer accepterede en skriftelig høring, og Michael Palsgaard ytrede ønske om, at den skriftlige høring gerne må strække sig ind i januar. Søren Christian Jensen spurgte, hvorfor der er 4 boringer i Lundby Krat? Per Grønvald oplyste, at der er etableret 4 boringer for at fordele indvindingsmængden. Samtidig er de 4 boringer placeret, så de ikke skygger for hinanden. Søren Christian Jensen spurgte til skovrejsning som et middel til grundvandsbeskyttelse? Kirsten Lund Andersen oplyste, at kommunal skovrejsning er et virkemiddel til grundvandsbeskyttelse. Per Roth Hvorfor hænger det grundvandsdannende opland ikke sammen? Aalborg Kommune forklarede, at grundvandsdannelsen er fastlagt i en grundvandsmodel. Det er på baggrund af modelresultaterne, at det grundvandsdannende opland er fastlagt. Per Roth Mener, at det er spild af borgernes penge, at beskytte på baggrund af formodninger og modelberegninger. Per Grønvald svarede, at Aalborg Kommune laver et god arbejde, som ikke bygger på formodninger, men rent faktisk på konkret faglig viden. 8. Orientering om jordfordeling Michael Palsgaard - Hvem betaler jordfordelingskontoret Det blev oplyst, at det er Aalborg Kommune, der betaler jordfordelingskontoret i Tønder. Grundvandsrådet (AgriNord, Danmarks Naturfredningsforening, Danske Vandværker) vil gerne tilkendegive, at jordfordeling bør være en del af de fremtidige indsatsplaner som værktøj til gennemførelse af indsatserne (Embedsmændene fra SVANA og Region Nordjylland forholdte sig neutralt) 9. Forslag til emner til dagsorden næste møde Ingen forslag 10. Eventuelt Ingen bemærkninger. 4/4

5 #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Til Indtast til Kopi til Indtast Kopi til Fra Birgitte A. Hollænder Sagsnr./Dok.nr / Miljø- og Energiplanlægning Miljø- og Energiforvaltningen Stigsborg Brygge Nørresundby Init.: BA Tillæg til referat af Grundvandsrådsmøde af den 6. december 2016 AgriNord har haft nedenstående bemærkninger til referatet af Grundvandsrådsmødet den 6. december 2016: 1. Omkring punktet med forurenet jord spurgte jeg til, hvorfor der kun stod, at området bør friholdes for forurenet jord. Ærgeligt, hvis en indsats om en investering ødelægges af forurenet jord. 2. Nitratindhold for nogle vandværker og boringer kunne være påvirket af kraftig pumpning og en sænkningstragt med øget oxidation til følge - første trin må være at få styr på det, da det forvrænger vurderingen af behovet for indsats. 3. I afsnittet lige før punkt 7 har jeg noteret, at jeg også sagde, at vi synes det er forkert, at kommunen regner med slet ingen nitratreduktion i den umættede zone og i den mættede zone i kalkmagasinerne og andre magasiner uden lerbeskyttelse.