Årsrapport 2015 Tværsektorielt audit på genindlæggelser af nyfødte
|
|
- Birthe Johannsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 % Årsrapport Årsrapport 2015 Tværsektorielt audit på genindlæggelser af nyfødte På Regionshospitalet Randers er der på tre år sket et fald på 32 % i antallet af nyfødte, der genindlægges, inden for 28 dage efter fødslen med en trivselsproblematik ( ). 5 4,5 4 3,5 3 2,5 Hvordan forebygges unødvendig genindlæggelse af det nyfødte barn? 2 1,5 1 0, Læs mere om fremadrettet fokus på: Fælles forståelse gennem dialog Sundhedsplejerskens graviditetsbesøg Trivselstegn Weekendindlæggelser Samarbejdet med familiens praktiserende læge Uerkendt sårbarhed Stramt tungebånd 1
2 Baggrund Sundhedsstyrelsen reviderede i 2013 anbefalingerne for barselsplejen i regioner og kommuner for at fremme en god start for forældrene og det nyfødte barn samt forebygge unødige genindlæggelser i perioden efter fødslen. På Regionshospitalet Randers bliver familierne, som følge af anbefalingerne, tilbudt en efterfødselskonsultation med en jordemoder timer efter fødslen, og får tidligt besøg af sundhedsplejersken på 4-5.dagen efter fødslen. Ved efterfødselskonsultationen vurderes familiens behov for eventuel hurtig kontakt med sundhedsplejen med henblik på trivselskontrol. Behovet for et tættere samarbejde mellem fødestedet og den kommunale sundhedspleje er blevet synligt, og på hospitalet afsluttes et forløb nu med et elektronisk korrespondancebrev til sundhedsplejen for at sikre familien den bedst mulige tværsektorielle overgang. Denne rapport evaluerer blandt andet effekten af den tværsektorielle indsats, hvor fødested og sundhedspleje arbejder tæt sammen om familiens trivsel og er vi blevet bedre til at forebygge unødige genindlæggelser? Kan vi optimere forløbene for familierne? Hvilke fremadrettede fokusområder anbefales? Arbejdsgruppen Rapporten er blevet til ved tværsektorielt samarbejde, og på baggrund af forløb gennemgået i den tværsektorielle auditgruppe på genindlagte nyfødte tilknyttet Regionshospitalet Randers: Pia Ballentin (Ledende sundhedsplejerske i Mariagerfjord kommune) Sonja Bak Djurtoft (sundhedsplejerske i Norddjurs kommune) Birthe Westergaard (sundhedsplejerske i Syddjurs kommune) Bente Cichosz (sundhedsplejerske i Syddjurs kommune) Heidi Andersen (sundhedsplejerske i Randers kommune) Jane Rüdiger (ledende sundhedsplejerske i Favrskov kommune) Anne Dorthe Birch Jensen (Afdelingssygeplejerske på barselsafsnittet) Stine Rose Thorndal (Afdelingssygeplejerske på neonatalafsnittet) Mette Kryger Ahrentsen (Vicechefjordemoder, fødeafsnittet) Trine Fritzner (Kvalitets- og udviklingsjordemoder, fødeafsnittet) Første fase Forud for første møde i auditgruppen pågik et omfattende arbejde med at sikre korrekt registrering af barnet ved genindlæggelsen. For at understøtte Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen/barselsperioden, udarbejdede Statens Seruminstitut en metodebeskrivelsen for monitorering med fokus på genindlæggelser forårsaget af dehydrering, gulsot, fejlernæring/dieammeproblemer og dårlig trivsel. Til en start skulle klinikerne derfor anvende en af de udvalgte diagnosekoder for ovennævnte trivselsproblemer ved genindlæggelsen. Når et nyfødt barn genindlægges med en trivselsproblematik inden for 28 dage efter fødslen (fremadrettet 30 dage) indhentes samtykke til, at barnets forløb må blive gennemgået i den tværsektorielle auditeringsgruppe. Gruppen har fokus på generel faglig og organisatorisk læring, hvorfor forældrene ikke får tilbagemelding på deres barns forløb. De relevante afsnit på hospitalet fremskaffer journalmateriale, der i anonymiseret form sammensættes med sundhedsplejens notater til en case. Fødselsmeddelelsen, der sendes til kommunen straks efter fødslen, samt korrespondancebreve og udskrivningsrapporter, vedlægges casen. 2
3 % Årsrapport Audit Fordelen ved auditmetoden er en struktureret gennemgang af forløb, hvor man tværfagligt ser på det samlede forløb her graviditet, fødsel og barsel. Det er essentielt for læringen, at alle faggrupper bidrager med nysgerrighed og forskellige tilgange, der kan medvirke til at optimere praksis til gavn for familierne. Alle medlemmer af arbejdsgruppen har fra første møde haft en respektfuld og fordomsfri tilgang til hinandens fagområder, og der har været fælles dagsorden og mål med arbejdet. Det har således været et udbytterigt og problemfrit samarbejde, hvor en styrket indsats for forældrene og det nyfødte barn har været kernen og motivationen. Formidling Medlemmerne i auditeringsgruppen har forpligtet sig til at formidle resultater af gruppens arbejde til relevant sundhedspersonale og ledelse. Det er et fælles ønske, at dele af årsrapporten fremlægges på det årlige tværsektorielle møde for personale ansat på føde-/barsels- og neonatalafsnit og sundhedsplejen. Fald i antallet af genindlæggelser Fra 2012 til 2015 er der sket et fald i antallet af genindlagte nyfødte med en af de udvalgte trivselsdiagnoser Fejlregistreringer og anvendelse af udvalgte trivselsdiagnoser er, trods indsatsen for korrekt monitorering de seneste år, fortsat en udfordring. På Regionshospitalet Randers er den anbefalede monitorering et fortsat fokusområde, der kontinuerligt overvåges for at sikre kvalitetsforbedringer løbende. En opgørelse fra Statens Seruminstitut bekræfter egne data, og viser samme fald på 32 %- fra 4,7% genindlagte nyfødte i 2012 til 2,5% i Tallene fra 2015 er endnu ikke opgjorte, men ifølge egne datatræk er procentdelen af nyfødte, der genindlægges, faldet yderligere til 2,2 %. Andel af nyfødte i %, der genindlægges < 30 dage efter fødslen. 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0, Kilde: Fødsels- og landspatientregisteret per. 10. august 2015, Statens Seruminstitut En fjerdedel af børnene, der genindlægges på Regionshospitalet Randers, er født på et andet fødested (primært Århus Universitetshospital), og derfor må udgå. Gruppen vurderer, at der kan være potentiel læring i disse forløb, da det kan være særligt vigtigt at se på overgange og den tværsektorielle korrespondance, når familien har kontakt flere steder. 3
4 Antal børn Årsrapport Fakta 2015 Den tværsektorielle auditgruppe har i år gennemgået 44 forløb, hvor det nyfødte barn er blevet genindlagt senest 28 dage efter fødslen med en af de udvalgte trivselsdiagnoser. Herudover er 3 forløb udgået på grund af manglende samtykke fra forældrene (sprogvanskeligheder eller samtykkeerklæring ikke udfyldt). 19 forløb måtte udgå, da barnet var født på andet hospital, og 19 forløb udgik, da forløbet var fejlregistreret og ikke opfyldte kriterierne for auditering. Genindlæggelsen varede for 2/3 af de nyfødte mindre end et døgn. Halvdelen af de genindlagte nyfødte børn var født af førstegangsmødre, som i gennemsnit udskrives to døgn efter fødslen. Fordelingen af børn født vaginalt og ved akut eller planlagt kejsersnit var fuldstændig svarende til den samlede gruppe, der føder på Regionshospitalet Randers. Det så således ikke ud til, at fødselsmåde influerede på risikoen for genindlæggelse. Antal dage efter fødslen de nyfødte børn blev genindlagt Dage efter fødslen 8-28 Resultater Gruppen har systematisk gennemgået og diskuteret cases med udgangspunkt i, om de faglige mål, rammer og principper på området er opfyldt. Gruppen har forsøgt at hente læring i såvel optimale forløb som suboptimale forløb, og har slutteligt konkluderet, om genindlæggelsen kunne være undgået. Gruppen har vurderet, at 9 ud af 44 genindlæggelser fra 2015 svarende til 20% - potentielt kunne være undgået. I flere af de gennemgåede cases er dele af forløbet håndteret suboptimalt, men har ikke haft betydning for den endelig konklusion som obligat eller potentielt undgåeligt. 4
5 Konklusion på gennemgåede forløb i Obligat Potentielt undgåelig Fremadrettet Gruppen har identificeret årsagssammenhænge og væsentlige faktorer, der har betydning for, om et nyfødt barn genindlægges. Ud fra gældende retningslinjer vurderes det, at indsatsen i minimum 20% af forløbene, kan optimeres i en sådan grad, at en genindlæggelse vil kunne forebygges. Gruppen vil derfor fremadrettet gå mere i dybden med nuværende praksis inden for de fokusområder, der er identificeret i 2015, og som er beskrevet nærmere i efterfølgende afsnit. Den løbende monitorering og kvalitetsforbedring er essentiel, hvis antallet af genindlæggelser skal nedbringes yderligere. Gruppen arbejder ud fra forbedringsmodellen: Indsamle data ( ) Hvilke mål vil vi nå? Undersøgende tilgang til nuværende praksis (Auditering) Hvad skal vi ændre, justere og fastholde? (fremadrettet fokus) 5
6 Fokusområder - med eksempler fra cases 1. Fælles forståelse gennem dialog 2. Sundhedsplejersken på graviditetsbesøg 3. Trivselstegn 4. Samarbejdet med familiens praktiserende læge 5. Weekendindlæggelser 6. Uerkendt sårbarhed 7. Stramt tungebånd 1. Fælles forståelse gennem dialog Der er flere eksempler på, at forældrene har en anden forståelse af situationen end den sundhedsprofessionelle og situationer, hvor den sundhedsprofessionelle får vejledt familien forkert, da der er opstået misforståelser. Dialogen skal sikre, at vi opnår samme forståelse af situationen. Case A: Familiens 3. barn kommer til verden ved planlagt kejsersnit. Mor har gode ammeerfaringer. Familien udskrives to døgn efter fødslen. Sundhedsplejersken kommer på besøg på 4.dag efter fødslen. Her dier barnet hver anden time, og der er brunlig afføring. Pigen har lidt gulsot, men har taget 100 gram på siden fødslen. Da sundhedsplejersken kommer igen 6 dage senere, har barnet tabt sig og indlægges. Konklusion: Der var flere tegn på, at amningen ikke var veletableret; meget hyppige amninger og brunlig afføring på 4. dagen efter fødslen. Indlæggelsen kunne potentielt være undgået, hvis barnet var blevet eftermadet og kontrolvejet i dagene derefter. Mor beskriver et forløb, der af sundhedsplejersken tolkes som ukompliceret og med veletableret amning, men ved evaluering af forløbet bliver det tydeligt, at de har talt forbi hinanden. 2. Sundhedsplejersken på graviditetsbesøg Alle kommunerne tilbyder graviditetsbesøg ved tidligere komplicerede ammeforløb og til særligt sårbare eller udsatte familier. Ved første jordemoderbesøg aftales eventuel kontakt til sundhedsplejen i graviditeten. Der er enighed i gruppen om, at graviditetsbesøget kan have stor betydning for familierne, og sundhedsplejerskens fremadrettede arbejde i familien. Der er ved besøget mulighed for at vurdere behovet for en tidlig indsats i familien, der blandt andet kan medvirke til at forebygge unødig genindlæggelse efter fødslen. I flere af forløbene har gruppen konkluderet, at et graviditetsbesøg kunne have hjulpet familien bedre fra start, og dermed reduceret risikoen for unødig genindlæggelse. Der bør fremadrettet være mere fokus på graviditetsbesøget, og det er afgørende, at jordemoderen øger sin opmærksomhed i forhold til, hvilke familier, der bør tilbydes et graviditetsbesøg. Auditgruppen ønsker, at arbejdsgangen ved henvisning til graviditetsbesøg lettes. Det er nu muligt at sende elektronisk korrespondancebrev til kommunerne, og arbejdsgruppen vil arbejde på en model, hvor jordemoderen let kan sende den gravides ønske om besøg til sundhedsplejen, således at arbejdsgangen ikke spænder ben for, hvorvidt familien tilbydes graviditetsbesøg. Case B: Familiens 2.barn, første barn født i Århus. Udebliver fra første jordemoderkonsultation, men ses af læge i forbindelse med misdannelsesskanningen. Egen læge har noteret, at man bør være opmærksom på familiens ressourcer, da mor har ADHD, tidligere angstproblematik og misbrug. Kvinden selv er helt uforstående over for lægens henvisning. Kvinden har i løbet af graviditeten mange akutte besøg på fødegangen pga. diffuse smerter, plukkeveer, færre fosterbevægelser, rysteture mv. Kvinden føder ukompliceret til termin. Går hjem fire timer efter fødslen. Ønsker at flaskeernære barnet. Barnet indlægges 2 dage gammel med uregelmæssig vejrtrækning. Barnet spiser for store portioner, mælkemængden reguleres og barnet udskrives et døgn efter. 6
7 Konklusion: Sundhedsplejersken møder først familien efter genindlæggelsen, og har ingen mulighed for at forebygge trivselsproblemer. Et graviditetsbesøg kunne have gjort en forskel for forløbet, men ville kræve, at jordemoderen etablerer kontakten. 3. Trivselstegn og trivselsskemaet Det er af stor betydning, at der også fremadrettet er fokus på de basale tegn for trivsel hos det nyfødte barn. Der er enighed om, at der tværfagligt og tværsektorielt anvendes samme sæt vejledninger i form af nedenstående trivselsskema, der udleveres til alle nybagte familier efter fødslen. Familier der venter første barn præsenteres endvidere for skemaet i forbindelse med den fødsels og forældreforberedende undervisning på Regionshospitalet Randers. Hvordan bør trivselsskemaet anvendes? Det har stor betydning, at personalet, enten under indlæggelse eller i hjemmet, ser en amning svøber barnet korrekt og dier effektivt? Spørg ind til og lyt til forældrenes beskrivelse, så man sikrer sig, at familien og den sundhedsprofessionelle ser det samme og tolker barnets trivselstegn ens. Brug skemaet i dialogen med forældrene. Vurder behovet for eftermad ud fra antallet af vandladninger og farve og konsistens på barnets afføring samt vægttab i forhold til fødselsvægten. Vær opmærksom på faktorer, der forsinker mælkedannelsen PCO, højt BMI, kejsersnit og operationer i brystet. Vær konkret i fødselsmeddelelser og korrespondancebreve. Beskrivende tillægsord er ikke velegnet til overlevering. Det er bedre at skrive Barnet har diet 15 min ved højre bryst, der høres synkelyde end Barnet sutter flot og længe ved sin mor. Case C: Familiens 2.barn. Har ammet første barn uden problemer. Føder ved planlagt kejsersnit, og indlægges derfor på barselsafsnittet. Mor og barn udskrives to døgn efter fødslen. Barnet har tabt sig 12,8%, og ses af børnelæge inden udskrivelse. Mors mælk er faldet til i løbet af natten. Børnelæge og sygeplejerske vurderer, at barnet er i trivsel, og der aftales vægtkontrol dagen efter. Her fortæller forældrene, at barnet spiser hver 3. time, der er mange våde bleer. Barnet har tabt 13,4 % og genindlægges på neonatalafsnit. Her ses et barn, der ikke kan svøbe korrekt. Der forsøges med suttebrik, men barnet har fortsat svært ved at die. Efter 8 dage med ammevejledning opgives amning, og barnet overgår til flaskeenæring. Konklusion: Personalet vurderer, at mors mælk er faldet til, men barnet kan ikke svøbe korrekt og får derfor ikke nok mælk. Det erkendes først, da en sygeplejerske observerer en hel amning. Ved vægttab over de tilladelige 10 % skal der ifølge retningslinje gives eftermad (mælk på kop). 7
8 Case D: Familiens 3.barn, tidligere komplicerede fødsler og vanskelig ammeetablering. Dette barn kommer til verden ved planlagt kejsersnit, indlægges efter fødslen nogle timer på børneafdelingen pga. besværet vejrtrækning. Får early feeding. Barnet har to dage efter fødslen tabt sig 8,3 % af fødselsvægten. Barnet eftermades. Sundhedsplejersken besøger familien på 3. dagen, hvor mors mælk er faldet til, og barnet har øget sin vægt med 5 g. På 9. dag efter fødslen sover barnet 6 timer om natten, der er våde bleer og gul afføring, men ingen vægtøgning siden sidste besøg. Det aftales, at mor skal øge ammefrekvensen til 8-10 gange i døgnet, og at barnet skal vækkes til et måltid om natten. Sundhedsplejersken kommer igen to dage efter. Her ses beskeden vægtøgning på 25 gram trods op til 14 amninger i døgnet. Mor oplever fremgang. Nyt besøg af sundhedsplejersken 3 dage efter, hvor der fortsat er beskeden vægtøgning. Sundhedsplejersken henviser til familiens egen læge, der genindlægger barnet. Konklusion: Amningen er ikke etableret. De meget hyppige amninger er et tegn på, at der ikke er nok mælk. Ved indlæggelsen malker mor ud, og det viser sig, at der er meget få ml mælk. Mor havde en oplevelse af, at amningen fungerede, og sundhedsplejersken vurdering blev farvet af morens fortælling om en velfungerende amning. En genindlæggelse kunne potentielt være undgået, hvis sundhedsplejersken havde vejledt mor til at malke ud og eftermade barnet. 4. Samarbejdet med familiens praktiserende læge De fleste nyfødte genindlægges af egen læge. Familierne konsulterer både læge og sundhedsplejerske med spørgsmål vedrørende barnets trivsel. Et uroligt barn, der ikke vil die, kræver en tålmodig og ofte tidskrævende indsats, hvorfor egen læge/vagtlæge henviser familien til børneafdelingen. Der er en del eksempler på, at et barn genindlægges, men udskrives igen efter få timer. I en del tilfælde har familien brug for vejledning og måske en bekræftelse af, at barnet trives. Auditgruppen ønsker at se på, hvordan samarbejdet med familiens læge kan optimeres, så lægen oplever andre muligheder end en indlæggelse. Det er sandsynligt, at et optimeret samarbejde mellem sundhedsplejen og den praktiserende læge, kan føre til færre genindlagte nyfødte og mere meningsfulde forløb for familierne. Case E: Første barn, ukompliceret fødsel. Sundhedsplejersken kommer på besøg i familien 4 dage efter fødslen. Her ses et uroligt barn, der ammes gange i døgnet. Det anbefales at samle amningerne til hver time samt trøste/berolige barnet på anden vis ved brystet. Kontakt til sundhedsplejersken igen på 6. dagen, hvor barnet er mere veltilpas. Mor er meget brystspændt, og er nødt til at malke ud for at barnet kan svøbe. Der lægges en plan for at trappe ud af udmalkning. Næste besøg er 10 dage efter fødslen, hvor der ses et roligt barn med flot vægtstigning. Ammes hver 3.time, og mor udmalker nu kun hver anden dag. Dagen efter sundhedsplejerskens besøg kontakter familien deres praktiserende læge, der genindlægger barnet. Konklusion: Potentielt undgåeligt, da sundhedsplejersken ser et barn i trivsel, men en familie med behov for støtte og vejledning. Morens følelse af utryghed får hende til at kontakte lægen, der vælger at indlægge barnet. Alternativt kunne lægen have kontaktet familiens sundhedsplejerske. 5. Weekendindlæggelser Arbejdsgruppen har gennemgået flere forløb, hvor en genindlæggelse på hospitalet har været eneste mulighed for trivselskontrol pga. weekend, hvor sundhedsplejersken ikke tager på behovsbesøg. I et par af forløbene kunne en genindlæggelse af det nyfødte barn således potentielt være undgået, hvis familien kunne få støtte og vejledning i hjemmet i weekenden. 6. Uerkendt sårbarhed Konsultationsjordemoderen niveauinddeler ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinjer alle gravide. Der kan være flere årsager til, at en gravid betragtes som særligt sårbarhed det kan være psykiske problemstillinger og få ressourcer, familieforhold, sygdom og handicaps mv og der kan være særlige 8
9 tilbud eller aftaler, der kan medvirke til at styrke den gravide og klæde parret på til forældrerollen. Vi er generelt gode til at tilpasse indsatsen til den enkelte familie med synlige og kendte udfordringer, men vi er i auditgruppen blevet opmærksomme på, at der er en gruppe af kvinder og familier, der må betegnes som uerkendte sårbare. Vi ønsker at gå mere i dybden med de forløb, hvor man retrospektivt får mistanke om problemstillinger, der kan have betydning for transitionen til forældrerollen. Case F: Første barn, ukompliceret fødsel. Familien bliver en ekstra dag på hospitalet, da familien har haft en del besøgende, føler sig trætte og har brug en ekstra dag til ammeetablering. Sundhedsplejersken kommer på 5. dagen. Her ser hun et barn, der har tabt sig, men har våde bleer, daglig afføring og virker veltilpas. Mor er træt og grådlabil, og opfordres til hvile. Far anbefales at sige nej til besøgende, da der fortsat er mange besøg i familien. Sundhedsplejersken kommer igen 3 dage efter, hvor forældrene er blevet bedre til at få hvilet og give barnet ro. Barnet har øget sin vægt. Efter besøget bliver forældrene alligevel utrygge og kontakter vagtlæge samme dag. Barnet genindlægges. Konklusion: Genindlæggelsen kunne være undgået. Familien er nogle få timer på hospitalet, hvor man, ligesom sundhedsplejersken, ser et barn i trivsel. Familien støttes i at fortsætte på samme vis, og tager trygge hjem. Efterfølgende har særligt mor stort behov for tæt kontakt til sundhedsplejersken. Hun har svært ved at vurdere, om hendes barn trives. Sundhedsplejersken vurderer, at genindlæggelsen er med til at skubbe til forældrenes og særligt mors manglende tillid til, at de mestrer forældrerollen. 7. Tungebånd Slutteligt er der cases, hvor barnets manglende trivsel skyldes stramt tungebånd. Der er ikke klare retningslinjer på området, og gruppen ser et behov for øget fokus på tungebånd. Gruppen arbejder på at lette arbejdsgangen, så tungebåndet kan blive klippet i den afdeling, hvor de er indlagt. Case G: Familiens 3. barn kommer til verden ved planlagt kejsersnit. Ammeetableringen er meget problematisk, da mor hurtigt får revnede og sårede brystvorter. Første barn fik klippet tungebåndet som 3- årig, og familien gør opmærksom på dette under indlæggelsen. Sundhedsplejersken tilbyder at besøge familien 3-5 dage efter fødslen, det passer familien bedst at vente til 5. dagen. De føler, at de har styr på forløbet derhjemme, og har nok at se til med to ældre børn i familien. Sundhedsplejersken ser ved besøget et gult barn med stort vægttab, der genindlægges på børneafdelingen. Konklusion: Genindlæggelsen kunne potentielt være undgået, hvis det stramme tungebånd var blevet klippet i løbet af den primære indlæggelse. Endvidere får forløbet betydning for morens mestringsevne, idet hun bliver overrasket over og ked af barnets store vægttab. Kontaktoplysning Vil du vide mere om gruppens arbejde? Kontakt: Trine Fritzner Kvalitets- og udviklingsjordemoder Fødeafsnittet, Regionshospitalet Randers Tlf: Mail: trijense@rm.dk 9
Årsrapport Tværsektorielt audit på genindlæggelser af nyfødte. Hvordan forebygges unødvendig genindlæggelse af det nyfødte barn?
Årsrapport 2016 Tværsektorielt audit på genindlæggelser af nyfødte Hvordan forebygges unødvendig genindlæggelse af det nyfødte barn? Jordemoderens vurdering af den gravides behov for støtte i graviditeten
Læs mereVil du øge det nyfødte barns muligheder for trivsel?
2018 Vil du øge det nyfødte barns muligheder for trivsel? Forebyg trivselsproblemer og derved genindlæggelse af det nyfødte barn Læs denne rapport, der kort beskriver opmærksomhedspunkter i forbindelse
Læs mereÅrsrapport 2017 Tværsektorielt audit på genindlæggelser af nyfødte
2017 Tværsektorielt audit på genindlæggelser af nyfødte Årets temaer Barnets vej til genindlæggelse herunder samarbejdet med familiens praktiserende læge og vagtlæge, læs side 4 Brug af suttebrik, læs
Læs mereAmmepolitik for Regionshospitalet Randers
Ammepolitik for Regionshospitalet Randers Information til forældre Regionshospitalet Randers/Grenaa Patienthotellet Ammepolitik Regionshospitalet Randers har en ammepolitik, der tager udgangspunkt i De
Læs mereAudit på genindlæggelser af nyfødte. Tværsektorielt samarbejde mellem Aarhus Kommune og Aarhus Universitetshospital
Abstract Antallet af nyfødte børn som genindlægges inden for den første måned, har været stigende i takt med at barselopholdet er blevet stadig kortere. Der er begrænset viden om årsager til genindlæggelser
Læs mereSpørgeskema om graviditet, fødsel og barsel. på <<Sygehus>>
Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel Baggrundsspørgsmål Har du født tidligere? på GRAVIDITETEN Hvis ja, bedes du besvare spørgsmålene i spørgeskemaet ud fra dine oplevelser med din seneste
Læs mereFor tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet
For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Side 12 Revideret Juli 2015 Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Side 11 Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn.
Læs mereFor tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet
For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn. Denne vejledning er henvendt
Læs mereAmmepolitik i Region Syddanmark. Temamøde om Amning 8. oktober 2012
Ammepolitik i Region Syddanmark Temamøde om Amning 8. oktober 2012 Fødeplanen i Region Syddanmark Udarbejdet på baggrund af Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for Svangreomsorgen af 2009 og seneste specialeplan.
Læs mereSpørgeskema om graviditet, fødsel og barsel
Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel Baggrundsspørgsmål Har du født tidligere? Hvis ja, bedes du besvare spørgsmålene i spørgeskemaet ud fra dine oplevelser med din seneste graviditet, fødsel og
Læs mereSpørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015
Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015 Bemærk at kvinderne besvarer spørgeskemaet i en elektronisk opsat udgave. De vil derfor kun se de, som er relevante i forhold til deres forudgående
Læs mereAmmepolitik for. Regionshospitalet. Randers
Ammepolitik for Regionshospitalet Randers Regionshospitalet Randers/Grenaa Patienthotellet Forord Ammepolitikken som gælder for Regionshospitalet Randers er resultatet af et samarbejde mellem Fødegangen
Læs mereVelkommen. Mødegang 5
Velkommen Timerne lige efter fødslen, og den første amning Det nyfødte barns sanser og signaler. Samspil med barnet og amning den første tid derhjemme Trivsel hos hele familien Tilbud fra regionen og sundhedspleje
Læs mereBØRNESUNDHED AMMEPOLITIK
BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK INDLEDNING Børnesundhed besluttede i 2012, at sætte særlig fokus på amning i Odsherreds kommune. Ammevejledning i praksis har i efteråret 2013 været det gennemgående tema for et
Læs mereSpørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_2013
Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_2013 Bemærk at kvinderne besvarer spørgeskemaet i en elektronisk opsat udgave. De vil derfor kun se de, som er relevante i forhold til deres forudgående svar.
Læs mereFor tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet
For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Revideret Marts 2013 Side 12 Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn.
Læs mereSpørgeskema om graviditet, fødsel og barsel
Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel Baggrundsspørgsmål Har du født tidligere? Hvis ja, bedes du besvare spørgsmålene i spørgeskemaet ud fra dine oplevelser med din seneste graviditet, fødsel og
Læs mereAmning. af det for tidligt fødte barn. Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet
Amning af det for tidligt fødte barn Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet Amning af det for tidligt fødte barn Når man har født sit barn for tidligt, er mange i tvivl om, hvordan og hvornår man
Læs mereSpørgeskema om graviditet, fødsel og barsel
Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel Bemærk kvinderne besvarer spørgeskemaet i en elektronisk opsat udgave. De vil derfor kun se de, som er relevante i forhold til deres forudgående svar. Anvisningerne:
Læs mereSpørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2016
Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2016 Bemærk at kvinderne besvarer spørgeskemaet i en elektronisk opsat udgave. De vil derfor kun se de, som er relevante i forhold til deres forudgående
Læs mereGraviditet og fødsel Hjemmefødsel eller fødsel på hospital?
Graviditet og fødsel 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende til omkring 21.000 fødsler om året. Uanset hvor du føder i regionen, ønsker vi at give dig de samme tilbud under din graviditet,
Læs mereVelkommen. Mødegang /GP/DHH
Velkommen Mødegang 3 Dagens program Velkomst og siden sidst Forestillinger om barnet, tilknytning Efterfødselsreaktioner Pause kl. ca. 17.15 17.30 Opsamling på netværksdannelse Amning Tak for i dag Knytte
Læs mereFor Lidt Mælk. Heidi Wolter Hansen Dorthe Schmidt Andersen Lene Ohlsson Charlotte Krebs
For Lidt Mælk Heidi Wolter Hansen Dorthe Schmidt Andersen Lene Ohlsson Charlotte Krebs 14. januar 2013 Indhold Indledning... 3 Case... 3 Problemafgrænsning... 3 Opgaveformulering... 4 Teori... 4 Laktogenese
Læs mereHøringssvar til Region Syddanmarks fremtidige Fødeplan.
Høringssvar til Region Syddanmarks fremtidige Fødeplan. Overordnet set er udkastet til fødeplanen et flot og gennembearbejdet materiale. Intentionerne med fødeplanen er at give et ens tilbud til alle gravide
Læs mereVærd at vide om amning
Informationspjece Værd at vide om amning "10 skridt mod vellykket amning" Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Jordemodercentrene Kære forældre... Med denne pjece henvender vi os til
Læs mereStatus for regionernes og kommunernes tilbud til gravide og fødende med fokus på ambulante fødsler og tidlige udskrivelser
Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet Status for regionernes og kommunernes tilbud til gravide og fødende med fokus på ambulante fødsler og tidlige udskrivelser Indenrigs- og Sundhedsministeriet har d.
Læs mereDANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN
DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN Svangreomsorgen er under hastig forandring. Indlæggelsestiden efter fødsel er faldet markant. Det er blevet normen, at nybagte mødre og nyfødte børn
Læs mereVelkommen til Akut Modtagelse for Gravide
April 2012 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide På Akut
Læs mereParat til Start en systematisk indsats til gravide i udsatte positioner
Parat til Start en systematisk indsats til gravide i udsatte positioner Som et led i udmøntningen af Mønsterbryderpuljen for børn i alderen 0-6 år har Sundhedsplejen i Frederiksberg Kommune udarbejdet
Læs mereLUP Fødende Kvinder
Fødeafdelingen Rigshospitalet Spørgeskemaet er udsendt til 1333 kvinder, der har født på afdelingen i perioden 1. august til 31. oktober 2015. 60 % af disse svarede på spørgeskemaet. På landsplan svarede
Læs mereUdrulning af kendt jordemoderordning
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg www.regionmidtjylland.dk Udrulning af kendt jordemoderordning 1. Resume Kendt jordemoderordning er indført ved fire ud af regionens
Læs mereFødeafdelingen (Herning og Holstebro) Hospitalsenheden Vest
Fødeafdelingen (Herning og Holstebro) Hospitalsenheden Vest Spørgeskemaet er udsendt til 825 kvinder, der har født på afdelingen i perioden 1. august til 31. oktober 2016. 55 % af disse svarede på spørgeskemaet.
Læs mereLUP Fødende Kvinder
Fødeafdelingen OUH Odense og Svendborg Spørgeskemaet er udsendt til 1106 kvinder, der har født på afdelingen i perioden 1. august til 31. oktober 2015. 51 % af disse svarede på spørgeskemaet. På landsplan
Læs mereRegion Hovedstaden. Graviditet og fødsel
Region Hovedstaden Graviditet og fødsel Indledning Tillykke med din graviditet. Vi glæder os til at se dig på et af Region Hovedstadens fem fødesteder. 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende
Læs mereGRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl.
GRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl. Som borger i Københavns Amt er de nærmeste fødesteder Amtssygehuset
Læs mereRegionshospitalet Randers - Region Midtjylland
Fødende kvinders oplevelser: Regionshospitalet Randers - Region Midtjylland Spørgeskemaet er udsendt til i alt 584 fødende kvinder fra perioden 1. august til 31. oktober 2018. 296 kvinder (51%) har svaret
Læs mereLUP Fødende Kvinder
Fødeafdelingen (Hvidovre) Amager og Hvidovre Hospital Spørgeskemaet er udsendt til 819 kvinder, der har født på afdelingen i perioden 1. august til 31. oktober 2014. 55 % af disse svarede på spørgeskemaet.
Læs mereSundhedsplejersketelefonen
Sundhedsplejersketelefonen Årsberetning 2017 Kommunerne i Region Sjælland & Bornholm 15. april 2018 Udarbejdet af: Gitte W. Lund koordinator for Sundhedsplejersketelefonen Mail: SUNDHEDSPLEJERSKETELEFONEN
Læs mereSamarbejdsaftale om elektronisk kommunikation mellem almen praksis og den kommunale sundhedstjeneste
Samarbejdsaftale om elektronisk kommunikation mellem almen praksis og den kommunale sundhedstjeneste Proces: Godkendt december 2015 opdateret september 2016 Den Tværsektorielle Grundaftale Samarbejdsaftale
Læs merePlanlægning af udskrivelse starter ved indlæggelsen.
Planlægning af udskrivelse starter ved indlæggelsen. "Vi vil se de mennesker vi ellers ikke ser" 01.10.17. Udarbejdet af: Jeanette Rokbøl Bente Fogh Hanne Mark Projektet er en iterativ proces, hvor indsatsen
Læs mereAfrapportering projektgruppe vedr. Udsatte gravide
Patientforløb AC-fuldmægtig Mona Buss Buksti Sundhedsfremmekonsulent Iben Mortensen 7. april 2017 NOTAT Afrapportering projektgruppe vedr. Udsatte gravide Denne afrapportering beskriver den model for screening
Læs mereAarhus Universitetshospital - Region Midtjylland
Fødende kvinders oplevelser: Aarhus Universitetshospital - Region Midtjylland Spørgeskemaet er udsendt til i alt 1.165 fødende kvinder fra perioden 1. august til 31. oktober 2018. 616 kvinder (53%) har
Læs mereAmmeplan for børn født før uge 34
Patientinformation Ammeplan for børn født før uge 34 Børneafdeling H6 Kære Tillykke med dit barn/børn. Du har født for tidligt, men det betyder ikke at du ikke kan komme til at amme dit barn. At få amningen
Læs mereBarnets og familiens trivsel i centrum
Barnets og familiens trivsel i centrum - den sammenhængende kommunale og regionale indsats fra graviditeten til barnets første to uger Udviklet i samarbejde mellem Fødestederne Herning og Holstebro samt
Læs mereGulsot set i et tværfagligt perspektiv
Gulsot set i et tværfagligt perspektiv Skriftlig opgave på Tværfagligt Kursus i Amning Udarbejdet af : Sundhedsplejerske Hanne Elung Fjordvang, Sundhedsplejerske Kirsten Føns Diemer, Sygeplejerske Marianne
Læs mereSamarbejdsaftale om niveau 3 svangre gravide
1 of 11 Samarbejdsaftale om niveau 3 svangre gravide mellem jordemødre, Randers Sygehus og Familieafdelingen, Syddjurs Kommune Dette er en samarbejdsaftale udarbejdet og indgået mellem jordemødre, Randers
Læs mereStatusnotat Familieiværksætterne til udvalget for Velfærd og sundhed
Horsens d. 12. september 2016 Statusnotat Familieiværksætterne til udvalget for Velfærd og sundhed Rammen for indsatsen Familieiværksætterne startede op I Horsens Kommune som en del af Kommunens forebyggelsesstrategi
Læs mereGraviditet, fødsel og barsel
Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med din graviditet I denne pjece kan du læse om det vi i Region Sjælland tilbyder i løbet af din graviditet, fødsel og barsel. Vi ønsker, at du får en god og sammenhængende
Læs mereForslag til Fødeplan i Region Syddanmark
Forslag til Fødeplan i Region Syddanmark Forslag til Fødeplan i Region Syddanmark Baggrund Fødeplanen er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens (SST) anbefalinger for Svangreomsorg, som udkom i 2009.
Læs mereProjekt B. Efterfødselssamtaler med kvinder niveau 3 og 4. Afsluttende evaluering. Center for Sårbare Gravide, obstetrisk klinik, Rigshospitalet.
Projekt B Efterfødselssamtaler med kvinder niveau 3 og 4. Afsluttende evaluering Center for Sårbare Gravide, obstetrisk klinik, Rigshospitalet. Januar 2015 Afsluttende statusrapport Region Hovedstaden
Læs mereAmning af det sent præmature barn
Amning af det sent præmature barn Udarbejdet af sundhedsplejerske Gitte Sørensen, jordemoder Rikke Bloch og jordemoder Susanne Grandahl Januar 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1. CASE...
Læs mereanbefalinger for svangreomsorgen
anbefalinger for svangreomsorgen 2009 Sundhedsplejerskens besøg i hjemmet tilbydes vederlagsfrit til alle familier, som beskrevet i Sundhedsstyrelsens anbefalinger Forebyggende sundhedsydelser til børn
Læs mereUDKAST version 2, efter høring på sygehuse og kommuner i RSYD 29-05-2012
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 12/838 Dato: 29. maj 2012 Udarbejdet af: Anne Uller E-mail: Anne.Uller@regionsyddanmark.dk Telefon: 7663 1318/ 2920 1318 UDKAST
Læs mereDen tidlige barselsperiode
N O T A T Den tidlige barselsperiode Gennem den seneste tid har der været en debat om, at kvinder bliver udskrevet for hurtigt efter en fødsel, og at flere nyfødte derfor oplever at blive genindlagt. Debatten
Læs mereFOR LIDT OG FOR MEGET MÆLK
FOR LIDT OG FOR MEGET MÆLK Mette Aaskov Sundhedsplejerske, IBCLC FOR MEGET MÆLK En del kvinder producerer i starten mere mælk, end barnet har brug for Efter 4-6 uger er produktionen hos de fleste tilpasset
Læs mereNOTAT. Den 30. november 2011. Ref CHE. che@kl.dk. Dir 3370 3155. Weidekampsgade 10. Postboks 3370. 2300 København S. Tlf 3370 3370.
NOTAT Oplæg om større kommunal inddragelse på svangreområdet KL har taget det indledende skridt til at se nærmere på nye måder at organisere svangreområdet på med henblik på at styrke de nære sundhedstilbud
Læs mereAmning når barnet har svært ved at lave vakuum
Egne noter: Amning når barnet har svært ved at lave vakuum Videnscenter for amning af børn med specielle behov Neonatal- og børnafdelingerne samt føde- og barselsafdelingerne Juliane Marie Centret Rigshospitalet
Læs mereSundhedsstyrelsen Ny i Danmark graviditet og fødsel. Anbefalinger til kommende forældre. Tillykke med graviditeten.
Sundhedsstyrelsen 16. 11.2016 Ny i Danmark graviditet og fødsel Anbefalinger til kommende forældre Tillykke med graviditeten. Denne pjece er skrevet til dig, der er gravid og til din mand for at fortælle
Læs mereLUP: Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser. Fortroligt indtil 15. marts 2017
LUP: Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2016 Fortroligt indtil 15. marts 2017 1 Om LUP 2016 Undersøgelser i LUP 2016 Planlagt ambulante patienter i RSYD Planlagt indlagte patienter i RSYD
Læs mereAarhus Universitetshospital - Region Midtjylland
Fødende kvinders oplevelser: Aarhus niversitetshospital - Region Midtjylland Spørgeskemaet er udsendt til i alt 1.201 fødende kvinder fra perioden 1. august til 31. oktober 2017. 680 kvinder (57%) har
Læs mereTjek bleen. den viser, hvordan jeres barn har det
Tjek bleen den viser, hvordan jeres barn har det Har jeres barn det godt? Får det nok at spise? I de første dage efter fødslen kommer man let i tvivl. I kan på en meget enkel måde tjekke, at jeres barn
Læs mereBILAG 2 - Interviewguide
BILAG 2 - Interviewguide Temaer Vi vil bygge interviewet op omkring tre overordnede temaer, som vil danne ramme om interviewet og som de enkelte spørgsmål kan indgå under. Disse temaer har til formål at
Læs mereFlaskeernæring til børn - en pjece til forældre
Flaskeernæring til børn - en pjece til forældre Regionshospitalet Randers 2 Flaskegivning er mere end mad! Pjecen er til dig, der både ammer og giver flaske og til dig, som kun giver flaske. Det er vigtigt,
Læs mereKurserne starter midt i graviditeten og med et forløb på 15 mødegange frem til barnet er ca. et år.
NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Center for Børn og Familier Sundhedsplejen Souschef: Anette Bjerring Jensen Dato: 3. juli 2018/avb Statusnotat vedrørende Familieliv Hvidovre 2018 Indledning Familieliv Hvidovre
Læs mereEvaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.
Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup
Læs mereSupplerende aftale mellem Mariagerfjord Kommune og Region Nordjylland om udgående team i børne- og ungdomspsykiatrien
Bilag 1: Supplerende aftale mellem Mariagerfjord Kommune og Region Nordjylland om udgående team i børne- og ungdomspsykiatrien Etablering af tværfagligt udgående team i børne- og ungdomspsykiatrien i Region
Læs mereSundhedsplejen arbejder løbende på at udvikle sine ydelser, så de bedst muligt tilpasses
Velkommen til Sundhedsplejens brugertilfredshedsundersøgelse 2018 Sundhedsplejen arbejder løbende på at udvikle sine ydelser, så de bedst muligt tilpasses en moderne børnefamilies behov. Derfor gennemfører
Læs mereEfterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide
Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe
Læs mereDårlig trivsel hos det ammede barn - en kompleks problemstilling
Dårlig trivsel hos det ammede barn - en kompleks problemstilling Brystbetændelse Indlæggelse Infektion Hypoplasi? Implantater Stramt tungebånd Uroligt barn Stress Tilskud af MME IBCLC opgave udarbejdet
Læs mereForløbsplan for jordemoderkonsultationer
Hvis du har blodtype Rh negativ, er det meget vigtigt, at du i forbindelse med lægeundersøgelse i graviditetsuge 25 får taget en blodprøve. I denne forløbsplan for jordemoderkonsultationer kan I læse en
Læs mereSundhedsplejerskeprofil
Sundhedsplejerskeprofil Alle kan lære at løse en opgave - men at forstå hvorfor og få øje på sammenhænge og helheder kræver viden 2 Sundhedspleje udøves med en tankegang hvor etik, tavshedspligt og dokumentation
Læs merePerspektiver og udfordringer i samarbejdet omkring de sårbare gravide og deres børn
Perspektiver og udfordringer i samarbejdet omkring de sårbare gravide og deres børn Jens Peter Hegelund Direktør, Silkeborg Kommune Rikke Skou Jensen Konst. Vicedirektør, Region Midtjylland Dagsorden Den
Læs mereForløbsplan for jordemoderkonsultationer
I denne forløbsplan for jordemoderkonsultationer kan I læse en beskrivelse af det generelle tilbud til gravide og par i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel. Formålet med forløbsplanen er at informere
Læs mereInformation til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest
Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.
Læs mereInformationspjece. Suttebrik. Neonatal- og barselsklinikken
Informationspjece Suttebrik Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Neonatal- og barselsklinikken Til dig, der skal amme med suttebrik Lidt historie Siden midten af 1600-tallet har mødre brugt suttebrik.
Læs mereOVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD
OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD Møde med familie, dagtilbud og sundhedspleje ARBEJDSMATERIALE Baggrund Kriterier Sagsgang Mødet Samarbejdsskema Baggrund for Overgangsmøder Styrke overgangen fra hjem
Læs mereDe sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune
De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad
Læs mereEvaluering af Ung Mor
Evaluering af Ung Mor Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Evaluering udarbejdet af praktikant Sofie Holmgaard Olesen, juni 2015. 1 Projekt Ung Mor er et gruppetilbud til unge gravide/mødre
Læs mereVelkommen. Velkommen til Næstved jordemodercenter, svangre-, føde- og barselsafsnit.
Kære gravide Velkommen Velkommen til Næstved jordemodercenter, svangre-, føde- og barselsafsnit. I denne pjece kan du læse om det, vi tilbyder i løbet af din graviditet, fødsel og barseltid. Pjecen er
Læs merePatientinformation. Barselsklinikken. Et tilbud til dig, der har født
Patientinformation Barselsklinikken Et tilbud til dig, der har født Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Barselsklinikken Barselsklinikken er et ambulant tilbud til dig der har født. Barselsklinikken kan
Læs mereGraviditet, fødsel og barsel
Pjece til gravide i Region Syddanmark Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med graviditeten Graviditeten Tillykke med graviditeten Region Syddanmark ønsker med denne pjece at beskrive de tilbud, regionen
Læs mereNeonatal dehydrering
Neonatal dehydrering Disposition Væske status hos nyfødte Dehydrering Symptomer og tegn på neonatal dehydrering Intervention på hospital i Dublin mhp forebyggelse af dehydrering Sygehistorier 1 Væske status
Læs mereEN FÆLLES INDSATS. Amme og trivselspolitik
EN FÆLLES INDSATS Amme og trivselspolitik Udviklet i samarbejde mellem Fødestederne Herning og Holstebro samt Sundhedsplejen i Lemvig, Struer, Holstebro, Ringkøbing-Skjern, Ikast- Brande og Herning Kommuner
Læs mereForældrenes oplevelser af fødegangene. Oplæg om foreningens syn på landets fødeafdelinger
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag 118 Offentligt Forældrenes oplevelser af fødegangene Oplæg om foreningens syn på landets fødeafdelinger LUP fødende 2015 Den Landsdækkende Undersøgelse
Læs mereSundhedsplejerskeundersøgelsen 2018
Emilie Dalsgaard Milling, Louise Kryspin Sørensen Oktober 2018 Sundhedsplejerskeundersøgelsen 2018 I perioden 3. september til 13. september 2018 har DSR Analyse gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt
Læs mereTil forældre. der mister et spædbarn. på Rigshospitalet
Til forældre der mister et spædbarn på Rigshospitalet Indholdsfortegnelse Opfølgende samtale 2 Svangreafdelingen 2 Neonatalklinikken 2 Socialrådgiver 3 Psykolog 3 Præst 3 Sundhedsplejerske 3 Fysiske forhold
Læs mereKonferencen: Forældre og nyfødt Sundhedsvæsenets indsatser de første 14 dage Indledning og afrunding ved Grete Christensen og Lillian Bondo
30. oktober 2013 Konferencen: Forældre og nyfødt Sundhedsvæsenets indsatser de første 14 dage Indledning og afrunding ved Grete Christensen og Lillian Bondo Indledning (knap 10 min.) (GC): Rigtig hjertelig
Læs mereForløbsplan for jordemoderkonsultationer
Hvis du har blodtype Rh negativ, er det meget vigtigt, at du i forbindelse med lægeundersøgelse i graviditetsuge 25 får taget en blodprøve. I denne forløbsplan for jordemoderkonsultationer kan I læse en
Læs mereForløbsplan for jordemoderkonsultationer
I denne forløbsplan for jordemoderkonsultationer kan I læse en beskrivelse af det generelle tilbud til gravide og par i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel. Formålet med forløbsplanen er at informere
Læs mereNotat. Opsummering af resultater fra Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende 2013 (LUP Fødende)
Notat Opsummering af resultater fra Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende 2013 (LUP Fødende) Sundhed- Plan og Kvalitet Kvalitetskontoret Specialkonsulent Søren From Knudsen
Læs mereDen Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP og LUP Fødende) 2012 blev offentliggjort den 30. april 2013.
Dato: 13. maj 2013 Brevid: 2050498 Afrapportering af LUP Somatik 2012 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP og LUP Fødende) 2012 blev offentliggjort den 30. april 2013. Et udsnit på
Læs mereBilag 3: Supplerende aftale mellem Aalborg Kommune og Region Nordjylland vedr. familiekurser
Bilag 3: Supplerende aftale mellem Aalborg Kommune og Region Nordjylland vedr. familiekurser Baggrund Samarbejdsaftale om forældreuddannelse Aftale parter Baggrund Aalborg Kommune og Region Nordjylland
Læs mereBilag til dagsordenspunkt vedrørende NIP Fødsler, Regionsrådet 22. februar 2012
Bilag til dagsordenspunkt vedrørende NIP Fødsler, Regionsrådet 22. februar 2012 Nedenstående tabel viser resultaterne for indikatorerne for NIP Fødsler og regionens samlede opfyldelse af standarderne fra
Læs mereUDMALKNING KAN VÆRE HÅRDT AR- BEJDE I STARTEN
I mange situationer er det en god idé, at du malker ud. Det gælder både lige efter fødslen og senere i ammeperioden. For eksempel hvis: du er adskilt fra dit barn dit barn har brug for ekstra ernæring
Læs mereForløbsplan for jordemoderkonsultationer
I denne forløbsplan for jordemoderkonsultationer kan I læse en beskrivelse af det generelle tilbud til gravide og par i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel. Formålet med forløbsplanen er at informere
Læs mereFødende. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser. Udarbejdet af Kompetencecenter for Patientoplevelser på vegne af regionerne
2017 Fødende Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Udarbejdet af Kompetencecenter for Patientoplevelser på vegne af regionerne Indhold LUP Fødende 2017 Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser
Læs mereReferat for møde i Fødeplanudvalget 13. september 2018.
Referat for møde i Fødeplanudvalget 13. september 2018. Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Skottenborg 26 DK-8800 VIborg Tel. +45 7841 0000 Sunspl@rm.dk www.regionmidtjylland.dk
Læs mereDSOG Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi
Allerød d. 31.3.19 Høringssvar fra vedr. Krav og faglige anbefalinger til organisering af fødeområdet har haft udkast til Krav og faglige anbefalinger for organisering af fødeområdet til høring blandt
Læs merePatientinformation. Barselsklinikken. Et tilbud til dig, der har født. Vælg billede. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt.
Patientinformation Barselsklinikken Et tilbud til dig, der har født Vælg billede Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecenteret Barselsklinikken Barselsklinikken er et ambulant tilbud til dig der har
Læs mereFaglig ramme om fælles gravidteam for sårbare gravide. 1. Baggrund. Bilag til samarbejdsaftale om fælles gravid team for sårbare gravide
Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Bilag til samarbejdsaftale om fælles gravid team for sårbare gravide Faglig
Læs mere