FAREHYTTE MATERIALEVALG OG DESIGN
|
|
- Ingrid Jensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Støttet af: FAREHYTTE MATERIALEVALG OG DESIGN & European Agricultural Fund for Rural Development ERFARING NR Erfaringer fra brug af en ny type farehytte i glasfiber viste forbedrede arbejdsforhold, mulighed for pattegrisehule samt god holdbarhed. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING HELLE PELANT LAHRMANN UDGIVET: 17. APRIL 2013 Dyregruppe: Fagområde: Søer og pattegrise Stalde og Miljø Sammendrag I projektet blev der arbejdet med to hyttematerialer stål og glasfiber. Udviklingsarbejdet tog udgangspunkt i erfaringer opnået i et tidligere projekt vedr. farehytter. I første del af indeværende projekt blev der arbejdet med stålhytter og i anden del med glasfiber. Produktionsmæssigt fungerede stålhytterne godt i faremarken, men brug af glasfiber gav nye muligheder vedr. formgivning. Et samarbejde med industridesigner Kent Laursen og Poca Glasfiber ApS resulterede i en helt ny hyttetype i glasfiber (Poca-hytten) med fuld ståhøjde og to indgange; én til personale og én til so- og grise. Det har øget arbejdssikkerheden væsentlig i forhold til håndtering af aggressive søer, da medarbejderne kan gå oprejst ind og ud af hytten modsat soens indgang i forbindelse med håndtering af pattegrisene. 1
2 De indledende erfaringer med Poca-hytten var så lovende, at udviklingsarbejdet med denne hyttetype fortsætter med fokus på optimering af pattegrisenes termiske nærmiljø og detaljer omkring hyttens udformning i forhold til arbejdsgangene på friland. TILSKUD Projektet er gennemført i samarbejde med Økologisk Landsforening med støtte fra Svineafgiftsfonden, aktivitetsnr samt EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram under j.nr U Baggrund I perioden blev de første nye og større farehytter udviklet i stål [1]. De nye hytter tog udgangspunkt i soens og grisenes behov, kendt fra den indendørs produktion holdt sammen med de specielle forhold, der er gældende, når soen farer på friland. Herudover var det vigtigt at sikre et godt arbejdsmiljø for personalet. Dette resulterede i en større hytte med bedre ventilering, højere til loftet, skjul til pattegrisene samt bedre tilsyns- og adgangsmuligheder for personalet. Erfaringer med brug af stålhytten samt produktionsresultater [4] blev indsamlet i perioden På baggrund heraf var målet i indeværende projekt at færdigudvikle denne hytte i samarbejde med en hytteproducent med fokus på produktionsomkostningerne. Traditionelt set er farehytter til brug på friland blevet bygget i stål, men det giver nogle begrænsninger i forhold til formgivning og farvevalg, hvis prisen skal kunne konkurrere med de traditionelle farehytter. Der blev derfor inddraget andre materialer i udviklingsarbejdet, da en del af projektet omhandlede design og materialevalg med fokus på hyttens arkitektoniske udtryk, så hytten fremstår mindre iøjnefaldende. Formål Projektets formål var at færdigudvikle en større farehytte med fokus på velfærd for so og grise, forbedrede arbejdsforhold for personalet samt materialevalg. Materiale og metode Udviklingsarbejdet med farehytter tog udgangspunkt i farehytter udviklet i et tidligere projekt [1] (se foto 1 og 2). 2
3 Foto generation af stålhytte, hvor ventilationslemmen til højre i billedet også blev anvendt som personindgang. Foto generation af stålhytte med ét indgangsparti, som fungerede som indgang for både personale og so. I hyttens lave ende modsat er fortsat en ventilationslem. Besætningsbeskrivelse To udendørs besætninger indgik i udviklingsarbejdet i projektet; én økologisk besætning (550 søer) og én frilandsbesætning (150 søer). Tilpasning af stålhytte Stålhytten vist på foto 2 var dyr at producere, så målet i nærværende projekt var at bibeholde de gode indretningsmæssige elementer fra prototypen, men med fokus på at reducere produktionsomkostningerne. Udviklingsarbejdet omkring stålhytten blev udført i samarbejde med Vissing Agro og de to primærproducenter. Erfaringer med 2. generationshyttens funktion i faremarken blev inddraget ved gennemgang af fordele og ulemper med primærproducenterne. Design På baggrund af kravspecifikationerne udarbejdet i projektets 1. del [1], faglig sparring internt i VSP og med de to afprøvningsværter (besøg i besætningerne) var det målet i denne del af projektet at få design og funktionalitet til at gå op i en højere enhed. Denne del af projektet blev gennemført i samarbejde med industridesigner Kent Laursen og Poca Glasfiber ApS. På baggrund af input fra VSP og afprøvningsværterne udarbejdede industridesigneren et udkast til hytter i to forskellige materialer træ og glasfiber. Det blev besluttet at arbejde videre med glasfiber pga. af materialets fleksibilitet mht. formgivningen. Skitser af hytten blev kommenteret af de to afprøvningsværter, inden de første prototyper blev produceret. Hytterne blev produceret hos Poca Glasfiber ApS. 3
4 Resultater og diskussion Tidslinje hytteudvikling I figur 1 ses udviklingsforløbet af farehytter i perioden Figur 1. Udviklingsforløb farehytter Tilpasning stålhytte I foråret 2011 blev 3. generation af stålhytten produceret. I forhold til 2. generation fra projektets 1. del [1] (foto 2) blev 3. generation mere aflang, hyttens areal blev mindre, højde ved døren blev reduceret med 10 cm, og der blev isat en automatisk ventilationsåbner (foto 4). Foto generation stålhytte med automatisk ventilationsåbner og tilpasset form i forhold til at sikre lave produktionsomkostninger. Foto 4. Automatisk ventilationsåbner i 3. generation stålhytte. Produktionsmæssigt var den runde form på 2. generations hytten noget fordyrende (foto 2), derfor fik 3. generations hytten en mere aflang form, men stadig med lodrette sider, så soen kunne finde støtte, når den lagde sig. Forsøg med løse diegivende søer indendørs har vist, at soen lægger sig mere kontrolleret, når den har noget at støtte sig op af [3]. Erfaringer fra soens brug af de nye hytter viste, at soen lagde sig med ryggen op af ydervæggen i 63 % af tilfældene [1]. Hyttens bredde var dimensioneret efter, at en so gennemsnitlig fylder 70 cm fra ryg til yver i sideleje [2], og soen skulle kunne lægge sig på begge sider af pattegriseskjulet (foto 5). 4
5 Trods ulemper ved pattegriseskjulet nævnt i projektets 1. del blev den bibeholdt, idet konklusionen var, at skjulet overvejende var en fordel, og det blev vurderet som et vigtigt element i at sikre pattegrisene et område, som soen ikke kunne lægge sig i samt et forbedret termisk godt nærmiljø og herved øge chancen for overlevelse [1]. Et aflangt pattegriseskjul (i stedet for rundt) kunne reducere hyttens samlede areal (Foto 4 og 5). Soens primære liggested var tænkt langs hyttens sider, da hytten ikke længere var bred nok til, at soen kunne lægge sig på tværs bagerst i hytten. En anden formgivning samt materiale blev forsøgt til pattegriseskjulet, for at undgå at soen ødelagde skjulet jf. tidligere erfaringer [1]. Ved afslutning af projektet omhandlende stålhytten havde pattegriseskjulet fået en bedre holdbarhed, men skjulet var stadig til stor gene i det daglige arbejde, da den spærrede for udsynet ind i hytten. Observationer fra projektperioden viste dog, at pattegrisene gerne lå under pattegriseskjulet. I 3. generations stålhytterne blev isat automatiske ventilationsåbnere efter samme princip, som anvendes i drivhuse (Foto 4). Ventilationslugen begyndte at åbne ved en temp. på 15 C i hytten og var helt åben ved 24 C. Erfaringerne fra besætningerne var, at ventilationsåbnerne fungerede rigtig godt. De gav en arbejdslettelse, da der ikke længere skulle bruges tid på at åbne og lukke ventilationslugen for at tilpasse luftskiftet i hytten til den udendørs temperatur. Automatisk åbning og lukning af ventilationslemmen blev også vurderet til at øge velfærden for so og grise, da medarbejderne i praksis ikke får åbnet og lukket ventilationslemmen i takt med omskift i vejret. Foto 5. Stålhytte (2. generation) med rundt hængende pattegriseskjul. Foto 6. Stålhytte med hængende aflangt pattegriseskjul i 3. generations stålhytte (Foto: Morten Thomsen). Udvikling af glasfiberhytte (design) Ved brug af stål til opførsel af farehytter begrænses mulighederne i forhold til formgivning og farvevalg, hvis hytten skal være prismæssig attraktiv for svineproducenterne. I projektet skulle muligheden for brug af andre materialer derfor også testes. 5
6 Resultatet af et samarbejde mellem industridesigner Kent Laursen, Poca Glasfiber ApS og VSP blev en ny type farehytte fremstillet i glasfiber (Poca-hytten). På baggrund af kravspecifikationer vedr. dimensionering, indretning, ventilering mm. designede Kent Laursen en ny type farehytte, som blev produceret hos Poca Glasfiber ApS. De første glasfiberhytter kom i test i efteråret Foto 7. Prototype af glasfiberhytten set fra personindgang med inspektionsluge og et rødt signalflag. Foto 8. Poca-hytten set fra siden med soindgang. I indgangen ses en stålrulle, som skal sikre, at pattegrisene ikke falder ud af hytten i de første dage efter faring (Foto: Morten Thomsen). Glasfiberhytten (foto 7 og 8) har to indgange; én til so og grise samt én til personalet. En separat indgang til personalet og god højde centralt i hytten øgede arbejdssikkerheden for medarbejderne i forbindelse med håndtering af aggressive søer. I den ene besætning kunne medarbejderne gå ind og tilse grisene hos 9 ud af 10 søer, samtidig med, at soen var i hytten. Centralt i hytten var der fuld ståhøjde (180 cm). Hyttens dimensioner var 250 cm x 230 cm. Grunden til, at generation 1 og 2 i stål var lavere end glasfiberhytten, var bekymringen for det store luftrumfang, som soen skulle opvarme om vinteren. Temperaturdata indsamlet ved brug af temperaturloggere har vist, at der ikke var forskel på temperaturen i de nye større stålhytter sammenlignet med de traditionelle A-hytter om vinteren. Temperaturdata indsamles i øjeblikket i glasfiberhytten. Hyttens areal blev dimensioneret efter, at der skulle kunne placeres et pattegriseskjul midt i hytten. Placering af et pattegriseskjul midt i hytten blev forsøgt, men blev fjernet, da de to afprøvningsværter ikke troede på denne løsning fremadrettet, da den var til stor gene i det daglige arbejde i forbindelse med tilsyn og håndtering af pattegrisene. Der blev derfor arbejdet videre i forhold til at få udviklet et pattegriseskjul i hjørnet af hytten, idet erfaringerne fra den 1. del af udviklingsarbejdet havde vist, at pattegrisene i mange situationer valgte at ligge under pattegriseskjulet [1]. Ved at tilbyde pattegrisene en hule, har de et område med overdækning, hvor de har mulighed for at danne en overtemperatur i forhold til i resten af hytten (foto 8). Delelementet vedr. pattegriseskjulet arbejdes der videre med i forhold til at sikre den ønskede funktion og ikke mindst holdbarhed fremadrettet. 6
7 Foto 9. Glasfiberhytte (Pocahytte) med 1. prototype af et pattegrisehjørne Foto 10. Ventilationsluge med automatisk åbning placeret i toppen af hytten. Uden et pattegriseskjul hængende midt i hytten vil glasfiberhyttens areal kunne reduceres. Ventilationsåbningen sad i toppen af glasfiberhytten (foto 10) og var, som i stålhytten, monteret med en automatisk åbner. Placering i toppen af hytten sikrede et godt luftskifte, og dermed forventes et køligere klima i sommermånederne. Erfaringer med glasfiberhytten Hytten blev positivt modtaget hos de to afprøvningsværter på grund af hyttens enkelthed. At hytten var højest centralt, gjorde det muligt at nå alle grise uden at skulle ned og kravle. Det var muligt at føre et hurtigt tilsyn f.eks. omkring faring uden at forstyrre soen ved at bruge inspektionslugen i personindgangen (foto 7). Personindgangen gav også bedre mulighed for faringshjælp, da soen oftest orienterede sig imod soindgangen. Pattegrisehulen blev kun etableret i én hytte, og denne del skal der arbejdes videre med i forhold til at vurdere grisenes brug af hulen. De indledende erfaringer tyder på, at især når soen er ude af hytten, søger grisene ind i hulen. Det større grundareal gav et større halmforbrug, men ved at tilpasse hyttens areal uden et centralt hængende pattegriseskjul midt i hytten, vil dette blive mindre. Vindfanget foran soens indgang resulterede i mindre træk og regn ind i hytten. Når træk ind i hytten ikke giver hastighed på luften, kan soen nemmere opvarme hytten om vinteren. Erfaringer fra de to besætninger var, at luften i glasfiberhytten var mere tør end i stålhytterne. Luftfugtigheden blev ikke målt i projektperioden, men en forklaring kan være, at glasfiber er mindre varmeledende end stål. Den ringere varmeledningsevne kunne også ses i forbindelse med flytning af hytten i vinterperioden. Stålhytterne fryser fast til jorden og kan være svære at løfte i perioder med frostvejr. Dette har ikke været tilfældet med glasfiberhytterne. 7
8 Ventilationslugen i toppen af hytten fungerede godt, men når lugen var helt åben om sommeren, var den åbne luge et problem i forbindelse med flytning. Glasfiberhytterne har været i brug i et år på friland i tre besætninger, og hytterne har uden problemer kunnet holde til de daglige arbejdsgange i faremarken f.eks. i forbindelse med fravænning, hytteflytning osv. Enkelte detaljer har der skulle ændres på undervejs f.eks. styrken på de anvendte hængsler i dør og ventilationsluge, fastgørelse af rulle i soens indgang, løftekrogenes længde samt forstærkning af glasfiberen på de dele af hytten, som soen kan bide henover. Glasfiber kan ikke tåle direkte frontal påkørsel med frontlæsser eller lign., men skulle det ske, kan hytten repareres. Småreparationer vil landmanden selv kunne udføre. Konklusion I projektet blev der arbejdet med to hyttematerialer - stål og glasfiber. Produktionsmæssigt fungerede stålhytten godt i faremarken, men glasfiberhytten blev foretrukket på grund af produktionsprisen sammenholdt med de design-muligheder materialet gav. Fremadrettet vil der derfor i udviklingsregi blive arbejdet videre med en farehytte i glasfiber. Glasfiberhytten blev positivt modtaget hos de to afprøvningsværter på grund af hyttens enkelthed. At hytten var højest centralt, gjorde det muligt at nå alle grise uden at skulle ned og kravle. Det var muligt at føre et hurtigt tilsyn f.eks. omkring faring uden at forstyrre soen ved at bruge inspektionslugen i personindgangen. Personindgangen gav også bedre mulighed for faringshjælp, da soen oftest orienterede sig imod soindgangen. Valg af glasfiber som hyttemateriale gav en bekymring i forhold til holdbarhed, men efter et års test i faremarken har erfaringerne vist, at en hytte i glasfiber godt kan holde til arbejdet i faremarken. Udviklingsarbejdet med glasfiberhytten forsætter med udgangspunkt i afprøvningsværternes erfaringer. Der vil blandt andet blive arbejdet videre med delelementer omkring: - Reduktion af hyttens areal, når pattegriseskjulet placeres i det ene hjørne - Udvikling af pattegriseskjul i det ene hjørne, herunder mulighed for brug af varme - Viden omkring so og grises brug af hytten ud fra videooptagelser 8
9 Referencer [1] Petersen, L.B.; Støvring, K.: (2011): Udvikling af farehytter til søer på friland. Erfaring nr. 1103, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer. [2] Moustsen, V. A., Poulsen, H. L. og Nielsen, M. B. F. (2004). Krydsningssøer dimensioner. Meddelelse nr. 649, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug og Fødevarer. [3] Damm, B.I.; Moustsen, V.A.; Jørgensen, E.; Pedersen, L.J.; Heiskanen, T. & Forkman, B. (2006): Sow preferences for walls to lean against when lying down. Applied Animal Behaviour Science 99. pp [4] Lahrmann, H. P. (2013); Meddelelse er under publicering. //NP// Deltagere Teknikere: Jens Martin Strager & Ernst Nielsen, Videncenter for Svineproduktion Afprøvning nr Tlf.: Fax: en del af Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 9
SAMMENLIGNING AF PRODUKTIVITET I TO FORSKELLIGE FAREHYTTER
SAMMENLIGNING AF PRODUKTIVITET I TO FORSKELLIGE FAREHYTTER MEDDELELSE NR. 973 Der var signifikant flere pattegrise i kuldet på dag 10 efter faring i Vissing-hytten på friland sammenlignet med i de traditionelle
Læs mereETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER
ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING
Læs mereFRILAND - TEST AF 2 NYE FAREHYTTER
FRILAND - TEST AF 2 NYE FAREHYTTER ERFARING NR. 1517 Nyudviklede farehytter til friland kan effektivisere arbejdsgangen og lette overvågningen af pattegrisene. På sigt vil dette kunne bidrage til en højere
Læs mereFå det bedste ud af faremarken. v. Merete Studnitz, VFL & Helle Pelant Lahrmann, VSP
Få det bedste ud af faremarken v. Merete Studnitz, VFL & Helle Pelant Lahrmann, VSP Hvem er her? A. Landbrugsskoleelev B. Landbrugsskolelærer C. Svineproducent 33% D. Rådgiver E. Forsker F. Dyrlæge 21%
Læs mereVURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN
Støttet af: VURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN NOTAT NR. 1916 Tre fabrikater af høhække blev vurderet. Der var kun lidt spild på gulvet. Tremmeafstanden bør være cirka 4 cm, og
Læs mereDIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING
DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING NOTAT NR. 1727 Pattegrises længde, højde, bredde og dybde (ryg-bug) blev målt på 202 pattegrise fra 15 kuld i en dansk besætning. Målingerne supplerede
Læs mereMERFRIGRIS Flere grise pr. årsso styrket eksport af frilandsgrise og økogrise
MERFRIGRIS Flere grise pr. årsso styrket eksport af frilandsgrise og økogrise -Faglig Temadag Grise-spor 21. november 2013 Projektet støttes af Disposition Introduktion til projektet ved Simme Eriksen,
Læs mereNye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP
Nye mål for økologisk svineproduktion v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION OG VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING
ERFARING NR. 1103 En ny farehytte er udviklet til søer på friland. Hytten er større, har bedre ventilation og bedre arbejdsmiljø end traditionelle hytter. Hytten skal fortsat udvikles. Det skal dokumenteres,
Læs mereTEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER
TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER ERFARING NR. 1109 Underlag i sygestier skal bestå af drænet halmmåtte eller bløde gummimåtter. Bløde gummimåtter skal være eftergivende overfor tryk med enten hånd
Læs mereSØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER
SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER NOTAT NR. 1708 Ammesøer og mellemsøer har samme niveau af kortisol, puls og mælkenedlægningsfrekvens som normale søer, der fravænner egne grise. INSTITUTION:
Læs mereFarestier til løse søer
TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan
Læs mereFAREHYTTER I FRILANDS- OG ØKOLOGISKE BESÆTNINGER
FAREHYTTER I FRILANDS- OG ØKOLOGISKE BESÆTNINGER Udarbejdet i udviklings- og demonstrationsprojektet Low mortality through birth of vital piglets - VIPiglets Projektet modtager tilskud fra 2015 FORORD
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT
NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til
Læs mereOPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.
Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget
Læs mereSPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE
Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket
Læs mereFODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND
Støttet af: FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND ERFARING NR. 1508 Fodring af økologiske pattegrise i farefoldene øgede fravænningsvægten med gennemsnitligt 1,2 kg pr. gris. INSTITUTION: FORFATTER:
Læs mereSammendrag. Beskrivelse
Ved naturlig ventilation har man et anlæg, som ikke forbruger el til driften og dermed heller ikke går i stå ved strømsvigt. INSTITUTION: FAGLIGT ANSVAR: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION POUL PEDERSEN
Læs mereVURDERING AF FORSKELLIGE GULVTYPER I FARESTIER MED LØSGÅENDE SØER OG PATTEGRISE
Støttet af: VURDERING AF FORSKELLIGE GULVTYPER I FARESTIER MED LØSGÅENDE SØER OG PATTEGRISE NOTAT NR. 1905 En vurdering af gulve i farestier til løsgående søer viste, at der er behov for forbedring af
Læs mere3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE
3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods
Læs mereUdviklingsaktiviteter i VSP
Udviklingsaktiviteter i VSP -Friland og Økologi v. Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata 70 pct. i 2013 85 pct.
Læs mereSVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012
SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 131 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien
Læs mereSVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012
SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereDANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003
DANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003 MEDDELELSE NR. 1113 SEGES Svineproduktion har målt dimensioner på 405 danske krydsningssøer, og 95 pct. af de målte søer var under 198 cm
Læs mereSokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013
Sokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013 Henning Good Projektsælger Jyden Bur Dagsorden Jyden Bur Firmaet Jyden Bur præsentation Innovation og udvikling. Erfaringer med farestier
Læs mereESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV
ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV NOTAT NR. 1509 Hyppig gylleudslusning estimeres at have en lugtreducerende effekt på 14 % i
Læs mereWorkshop Faresti med so i boks
En standard faresti i dag Workshop Faresti med so i boks Lisbeth Brogaard Petersen, Chefforsker 29. juni 2011 Side 2 Faglighed og lovkrav skal mødes i design Faglighed God stihygiejne Høj foderoptagelse
Læs mereKalvehytte (Spøttrup Hytten)
Kalvehytte (Spøttrup Hytten) Kalvehytte (Spøttrup Hytten) blev vurderet hos én landmand om sommeren og to landmænd om vinteren. Hyttetype Buet hytte opbygget af moduler, to bokse Materiale Galvaniseret
Læs mereCalf-Tel De Luxe blev vurderet hos tre landmænd om sommeren og to landmænd om vinteren.
Calf-Tel De Luxe Calf-Tel De Luxe blev vurderet hos tre landmænd om sommeren og to landmænd om vinteren. Hyttetype Helstøbt enkelthytte Materiale Polyethylen plast Indkøbt 2003, 2004 Dimensioner (lxbxh),
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013
ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget
Læs mereKODESÅR HOS SØER HELES EFTER FRAVÆNNING
KODESÅR HOS SØER HELES EFTER FRAVÆNNING MEDDELELSE NR. 1016 Kodesår var hyppigst, når søerne gik ud af farestalden i fire undersøgte sohold. Sårene afhelede som oftest i drægtighedsperioden. Soens huld
Læs mereENERGI OG VARME TIL SVAGE NYFØDTE GRISE
ENERGI OG VARME TIL SVAGE NYFØDTE GRISE MEDDELELSE NR. 1133 To besætninger afprøvede tildeling af glukose og varme til små nyfødte pattegrise. Der var tegn på højest dødelighed efter behandling i den første
Læs mereAgri Plastics kalvehytte
Agri Plastics kalvehytte Hyttetype Materiale Indkøbt Helstøbt hytte til én eller to kalve Polyethylen plast, løbegård af glavaniseret stål August 2005 (opsat på konsulentens besøgsdag) Dimensioner (lxbxh),
Læs mereDER ER OFTE ÉN PATTEGRIS, SOM IKKE DIER DE FØRSTE DAGE AF DIEGIVNINGEN
Støttet af: DER ER OFTE ÉN PATTEGRIS, SOM IKKE DIER DE FØRSTE DAGE AF DIEGIVNINGEN ERFARING NR. 1901 Lige efter kuldudjævning er der i gennemsnit én pattegris, som ikke dier ved hver diegivning. Det kan
Læs mereFarestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen
Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Dw 25307 1 Disposition Kassesti med so i boks Løsdrift 1 2 1 6 2 0 Side
Læs mereTitel: Screening af dyrevelfærd hos søer og orner i frilandsbesætninger J. nr.: 2013-13-795-00010
KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Titel: Screening af dyrevelfærd hos søer og orner i frilandsbesætninger J. nr.: 2013-13-795-00010 BAGGRUND OG FORMÅL Aarhus universitet har i 2010 & 2011 gennemført
Læs mereSTRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S
STRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S ERFARING NR. 1605 Strømforbruget til ventilation kan reduceres med henholdsvis 51 og 26 pct. ved at udskifte triak- og frekvensmotorer
Læs mereFarestien til 15 og 20 grise
Farestien til 15 og 20 grise VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Lisbeth Brogaard Petersen 12. August 2010 internt seminar The investigations were supported by grants from Danish ministry of food agriculture and
Læs mereRENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.
Læs mereBLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE
BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE MEDDELELSE NR. 969 Når sæddosen indeholder sæd fra flere orner, er kuldstørrelsen 0,3 gris højere, end hvis sæddosen indeholder sæd fra én orne.
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014
& European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.
Læs mereDB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014
DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.
Læs mereTILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER
Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder
Læs merePRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN
PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:
Læs mereBRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 968 Sammenligning af en mindsteamme og en to-trins ammeso til grise med
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er
Læs mereLøse søer i farestalden
Løse søer i farestalden Janni Hales, Product Manager, MSc, PhD Mange typer farestier til løse søer Kassesti Kombisti JLF 14/model 3000 Kombisti JLF15 Løsdriftssti Løsdriftssti m/boks JLF10 SWAP Løsdriftssti
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som
Læs mereSAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO
Støttet af: Link: European Agricultural Fund for Rural Development. SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO MEDDELELSE NR. 944 Der var højere overlevelse hos små grise hvis de blev flyttet
Læs mereUDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013
UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:
Læs mereSALG AF ANTIBIOTIKA I 2016 TIL ALLE HUSDYR I 30 EUROPÆISKE LANDE
Støttet af: SALG AF ANTIBIOTIKA I 216 TIL ALLE HUSDYR I 3 EUROPÆISKE LANDE NOTAT NR. 1829 stod for 3,8 % af husdyrproduktionen i 3 europæiske lande, og hertil brugte vi 1,3 % af den solgte mængde antibiotika
Læs mereDyrevelfærd i Svinesektoren
viden vækst balance Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 445 Offentligt Dyrevelfærd i Svinesektoren Læs mere om udvikling på velfaerd.lf.dk Videncenter for Svineproduktion Axelborg, Axeltorv 3 T +45
Læs mereHøj produktivitet med løse søer i farestalden
Høj produktivitet med løse søer i farestalden Pasning af løse søer Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, SEGES Svineproduktion Stiindretning store kuld og omverden Højproduktive søer/ Store kuld HVORDAN
Læs mereBRUG AF TRIXcell+ SÆDFORTYNDER GIVER SAMME FRUGTBARHED SOM EDTA FORTYNDER
BRUG AF SÆDFORTYNDER GIVER SAMME FRUGTBARHED SOM FORTYNDER ERFARING NR. 156 Der var ikke numerisk forskel i kuldstørrelse eller faringsprocent efter løbning med ornesæd fortyndet med sammenlignet med sæd
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af
Læs mereENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN
ENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR.1530 Slagtesvineproducenterne havde et merforbrug i forhold til normforbrug på 26 % for årene 2013-2014. Det samme merforbrug ses ikke hos smågriseproducenterne,
Læs mereSTOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING
Støttet af: STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING ERFARING NR. 1417 Kontante kapacitetsomkostninger til energi, arbejde og vedligehold af hjemmeblandingsanlæg er målt på 11 bedrifter. De målte
Læs mereJFC kalvehytte blev vurderet hos tre landmænd både sommer og vinter.
JFC kalvehytte JFC kalvehytte blev vurderet hos tre landmænd både sommer og vinter. Hyttetype Helstøbt enkelthytte Materiale Polyethylen plast, galvaniseret stål Indkøbt Før 2000 (købt brugte), 2000, 2002
Læs mereFOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET
FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET NOTAT NR. 1801 Hvis man har styr på 0-punkts-dækningsbidraget pr. smågris, som er kapital- og kapacitetsomkostningerne, har man hele tiden styr på økonomien i den daglige drift,
Læs mereREGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG
REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.
Læs mereEndelig rapport vedr. intelligente varmelamper i farestalden. Test af materiel fra VengSystem A/S.
Endelig rapport vedr. intelligente varmelamper i farestalden. Test af materiel fra VengSystem A/S. Indhold Opstillede mål:... 4 Testbetingelser:... 4 Afprøvningssted... 4 Minimumstemperatur for ventilation
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 206 NOTAT NR. 625 Højere afregningspriser medfører forbedret rentabilitet i 206. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN
Læs mereFORBEDRET ØKONOMI OG DYREVELFÆRD I SVINEPRODUKTIONEN VED ØGET OVERLEVELSE AF PATTEGRISE OG SMÅGRISE
Støttet af: FORBEDRET ØKONOMI OG DYREVELFÆRD I SVINEPRODUKTIONEN VED ØGET OVERLEVELSE AF PATTEGRISE OG SMÅGRISE NOTAT NR. 1707 Der var god effekt af at sætte fokus på øget overlevelse af pattegrisene.
Læs mereELEKTRONISK MÆRKNING AF SØER I UDENDØRS PRODUKTION
ELEKTRONISK MÆRKNING AF SØER I UDENDØRS PRODUKTION ERFARING NR. 1411 Elektronisk mærkning og identifikation af søer i udendørs produktion viser, at man sparer tid ved de daglige registreringer, specielt
Læs mereBAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER
Støttet af: BAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER NOTAT NR. 1833 Normudvalget har på baggrund af en afsluttet afprøvning og vurdering af tidligere gennemført afprøvning
Læs merePIG IT-dataindsamling
PIG IT-dataindsamling NOTAT PIG IT projektet er et samarbejdsprojekt mellem Aarhus Universitet og KU-Life med VSP som dataleverandør. Der udvikles metoder til at overvåge vækstdyrenes produktivitet, sundhed
Læs mereTILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING
TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING MEDDELELSE NR. 1099 Når de små pattegrise blev hos egen mor ved kuldudjævning, faldt tilvæksten statistisk sikkert i forhold
Læs mereNYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER
& NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER NOTAT De nyetablerede svineproducenter i perioden 2009-2013 har en økonomi der ikke adskiller sig væsentligt fra gennemsnittet. De familiehandlede bedrifter har en højere
Læs mereRINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL
RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:
Læs mereERFARINGER MED KORTVARIG OPBOKSNING I FARESTALDE TIL LØSE SØER
ERFARINGER MED KORTVARIG OPBOKSNING I FARESTALDE TIL LØSE SØER ERFARING NR. 1712 (LFID 130-29597) Brug af kortvarig opboksning af soen i en begrænset periode omkring faring kan i følge danske og udenlandske
Læs mereDen gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011
NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 207 NOTAT NR. 77 Højere afregningspriser samt lavere foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES
Læs mereSWAP vers.2 forskningsresultater, MMF-projekt og erfaringer
SWAP vers.2 forskningsresultater, MMF-projekt og erfaringer Vivi Aarestrup Moustsen, chefforsker, SEGES Svineproduktion Janni Hales, produktchef, Jyden MMF-seminar Horsens 1. maj 2017 CITAT Stenalderen
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014
Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og
Læs mereOPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER
Støttet af: OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER MEDDELELSE NR. 1011 Der var ikke forskel i antal gylte, der nåede frem til løbning til 2. kuld afhængig af grupperingsstrategi i første
Læs mereBaggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store
Løbning af poltene i anden brunst øgede kuldstørrelsen med cirka én gris i to af tre besætninger uafhængig af poltens alder. Brunstnummer ved første løbning påvirkede ikke poltens moderegenskaber eller
Læs merePattegrises tilvækst dag 0 til 2
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development Pattegrises tilvækst dag 0 til 2 ERFARING NR. 1311 Uanset fødselsvægt så oplever pattegrise en periode med lav tilvækst startende 16 timer
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 NOTAT NR. 1433 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende
Læs mereUDVIKLINGEN I ANTIBIOTIKAFORBRUGET I DANSK SVINEPRODUKTION SAMT 1. HALVÅR 2018
UDVIKLINGEN I ANTIBIOTIKAFORBRUGET I DANSK SVINEPRODUKTION 2014-2017 SAMT 1. HALVÅR 2018 NOTAT NR. 1822 Målt i doser antibiotika til produktion af en gris fra fødsel til slagtning er forbruget faldet med
Læs mereOVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE
OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE ERFARING NR. 1706 I drægtighedsstier med små redekasser og elektronisk sofodring anbefales det at overbruse spaltegulvet 1,5 minutter 2 gange i timen i sommerperioden
Læs mereDIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME
DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME ERFARING NR. 1717 Ledbetændelse, mavesår, PCV2, Helicobacter og PRRS blev i højere grad observeret hos slagtesvin end hos smågrise ved obduktion
Læs mereMINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE
MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR. 976. & European Agricultural Fund for Rural Development Kontrol af 64 mineralske foderblandinger fra 4 firmaer viste, at der
Læs mereFAREHYTTER I FRILANDS- OG ØKOLOGISKE BESÆTNINGER. Opdateret
FAREHYTTER I FRILANDS- OG ØKOLOGISKE BESÆTNINGER Udarbejdet i udviklings- og demonstrationsprojektet Low mortality through birth of vital piglets - VIPiglets Projektet modtager tilskud fra Opdateret 2018
Læs mereBRANCHEAFTALE. Vedrørende supplerende regler for produktion af økologiske svin, der opdrættes i Danmark
BRANCHEAFTALE Vedrørende supplerende regler for produktion af økologiske svin, der opdrættes i Danmark KAPITEL I 1. FORMÅL Denne brancheaftale supplerer EU s regler for økologisk jordbrugsproduktion i
Læs mereOBDUKTIONER AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE
OBDUKTIONER AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE Lena Rangstrup-Christensen, DVM, Ph.d. stipendiat Institut for Husdyrvidenskab, Århus Universitet Vejledere: Jan Tind Sørensen & Lene Juul Pedersen PROJEKTET Hvad?
Læs mereBENCHMARKING AF VARMEFORBRUG
BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug
Læs mereBEST PRACTICE I FARESTALDEN
Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION JANUAR 2018
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION JANUAR 2018 NOTAT NR. 1802 Faldende afregningspriser medfører forværret rentabilitet i svineproduktionen i 2018. Tendensen ser ud til at forsætte ind i 2019. INSTITUTION:
Læs mereTeknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde
Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62
Læs mereRENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering
Læs mereCalf-O-Tel lille blev vurderet sommer hos én landmand og vinter hos to landmand.
Calf-O-Tel lille Calf-O-Tel lille blev vurderet sommer hos én landmand og vinter hos to landmand. Foto: Calfotel Hyttetype Helstøbt enkelthytte Materiale Glasfiberforstærket polyester Indkøbt 2002 Dimensioner
Læs mereFORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG
Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereSygestier Sådan gør jeg hvordan gør du?
Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du? Kongres for svineproducenter Herning Kongrescenter 25.- 26. oktober 2011 Svineproducent Rasmus Poulsen & seniorprojektleder Henriette Steinmetz, VSP Disposition
Læs mereMINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2016 INDHOLDSGARANTIERNE
MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2016 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR. 1108 Kontrol af i alt 60 mineralske foderblandinger fra Nutrimin, Vestjyllands Andel, Vilomix og Vitfoss viste ingen statistisk
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015
Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens
Læs mereDB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden
Læs mere