Danmarks kirkehistorie fra missionstiden til ca. 1500

Transkript

1 Danmarks kirkehistorie fra missionstiden til ca Lausten: Vestens kirkehistorie s

2 MISSIONSTIDEN 2

3 Jellingestenen Danmarks dåbsattest? Kong Harald bød gøre disse kumler efter Gorm sin fader og efter Tyra sin moder, den Harald som vandt sig hele Danmark og Norge og gjorde danerne kristne. (ca. 965) 3

4 Før kristen religion Odin, Thor og Frej Guderne skulle give liv og kraft i dagligdagen Guderne stillede ikke moralske krav til etisk leveform 4

5 Før kristen religion Blót Menneske og dyreofre At sikre godt år og fred Fokus på det kultiske fællesskab 5

6 Før kristen religion og kristendommen Før kristen nordisk religion Fokus på den kollektive gudsdyrkelse De sejrende guder Thor som kampgud Mange guder Det nordiske æresbegreb om kamp og blodhævn Kristendommen: fokus på den enkeltes personlige tro Den lidende kristus kristendommen ønskede at være en ekskluderende religion, hvor der ikke var plads til andre Guder end Gud de kristnes budskab om tilgivelse og barmhjertighed. 6

7 De første missionærer Willibrord (ca ) frisernes apostel Engelsk munk Støttet af frankernes kong Pippin Missionsrejse til Danmark med mindre held. Ærkebiskop af Utrecht...mon der er noget som helst håb om danernes omvendelse? (Alkuin, ca. 800) 7

8 De første missionærer Missionsmetoder Willibrord som eksempel Folkets leder Lokale Magtfuld demonstration af den kristne Guds overlegenhed Missionsiver et ideal den frivillige hjemløshed ideal for et godt, kristent munkeliv. Det højeste udtryk for afsavn og askese: at tage langt væk på en farefuld færd for at forkynde evangeliet. avanceret eventyrlyst med evangeliet som drivkraft og hedningernes omvendelse som den ventende skat. 8

9 De første missionærer Ansgar (ca ) Nordens apostel Forhistorie: tronstridigheder Harald Klak døbes Ærkebiskop Ebo udnævnes til missionær af paven i 822 Harald og hans familie lod sig døbe i Mainz stor politisk og religiøs begivenhed. Ansgar blev sendt med Harald Klak tilbage til Danmark. Flugt kirkebyggeri i Sverige. Ansgar ærkebiskop over Hamburg. 845 Hamburg nedbrændes, Ansgar flygter. Tøbrud: Horik 1. søger politisk bistand i frankerriget Ansgar får en central rolle og vinder kongens tillid. Kirke i Hedeby Ret til at være kristen Horik d. 2. en klokke i kirken Kirke i Ribe Brev og gavegivningsforhold til pavestole Ansgar var en dygtig politiker og opnåede fremskridt for kristendommen i Danmark, men et egentligt gennembrud havde ikke fundet sted endnu. 9

10 Kort over Danmark 10

11 Harald lader sig døbe 11

12 Overgangstid Knud den Store 1024: Pilgrimsrejse til Rom Peterspenge Paven truer med bandlysning, hvis gamle ritualer fortsætter. I DK stadig træk af offerog frugtbarhedsreligion Dansk engelsk storrige ( ) 12

13 Opbygning af en kirkelig struktur Danmark en europæisk nationalstat ønske om nationalkirke med egen ærkebiskop Kirkestruktur med 9 stifter Dansk konge & biskopper >< Ærkebiskoppen i Hamburg Bremen 13

14 Nationalkirketendenser Kong Knud bliver Knud den Hellige Danmark får sin egen ærkebiskop under Kong Erik Ejegod (f. ca. 1060) Ærkebiskop Asser (1104 og frem) Ærkebiskop over hele Norden Førstemand efter kongen Stor politisk indflydelse Dette markerer afslutningen på missionstiden 14

15 Opsamling: Hvad gjorde danerne kristne? Mødet med kristendommen i de kristne kulturlande Politiske interesser Mission fra de hamburg bremiske ærkebisper, og engelske munke 15

16 Opsamling: Trosskifte eller bare kultskifte? Spørgsmålet om kultukontinuitet. De gamle nordiske fester blót ved høst og ved vintersolhverv De første kristne kirker bygget på hedenske helligsteder Nogle gange fandt trosskiftet først sted langt senere end kultskiftet. 16

17 Opsamling: Etisk skifte en overgangsfase Forlade forfædredyrkelse Forbud mod menneskeofringer Krav om næstekærlighed, monogami, ændrede begravelsesskikke, dåb, kristne helligdage, asketisk og from livsførsel Forståelseskløft: Den kristne Gud var den stærkeste, og var samtidig var moralsk streng, kærlig og retfærdig 17

18 DET KRISTNE KONGERIGE 18

19 Ærkebiskop Asser i Lund (d. 1137, Ærkebiskop ) Af rig bondeslægt Stor politisk indflydelse Tilhænger af Gregorianismen Byggede en ny, stor domkirke i Lund Ny praksis: Domkapitlet ikke kongen skulle vælge biskoppen Grundlæggelse af andre klostre, nu med privilegiebrev fra paven Den internationale romerkirkes indflydelse i DK voksede De to sværd Problemer i kirken vedr. cølibatet Indførsel af tiende Borgerkrig som følge af mordet på Knud Lavard 19

20 Ærkebiskop Eskil (ca , ærkebiskop fra ) Ven af Bernard af Clairvaux Dygtig politiker Eskild undgik at ærkebispesædet i Lund blev lagt ind under Hamborg Bremen Stridighederne om pavevalget i Eskil og Valdemar støttede hver sin pavekandidat. Eskils pave, Alexander, vandt. Forsoningsgudstjeneste i Ringsted kirke Kongens far, Knud Lavard blev helgenkåret Eskil forestod ceremonien Eskil salvede kongens ældste søn, til efterfølger på tronen religiøs legitimitet til Valdemar den Stores linie. Kongemagt og kirkemagt knyttedes dermed nært sammen. I 1145 officiel indvielse af Lunds domkirke 20

21 Ærkebiskop Absalon ( ) 1158 biskop i Roskilde Ærkebiskop i Lund Kongens fortrolige (fosterbroder) Ærkebiskop i 1178 og fortsatte samtidig som biskop i Roskilde. 21

22 Kildetekst: Absalon udnævnes til Ærkebiskop i Lund, 1177 (af Saxos Danmarkskrønike) Læsespørgsmål: Hvordan agerer den afgående ærkebiskop Eskil? Hvordan skildres valgproceduren? Hvordan er magtforholdet mellem kirkefolk, konge og almue? Svarer Saxos beskrivelse til skildringen hos f.eks. Lausten? 22

23 Ærkebiskop Andreas Sunessøn ( ) Hvide slægten Ærkebiskop fra 1201 Spillede en vigtig rolle vedr. lovgivning Fik pavens tilslutning til lokale kompromiser mellem international ret og lokal praksis. Korstog i Østersø området Dannebrog 15. juni 1209 Handelsinteresser og mission. Forholdet til pavedømmet var godt. 23

24 Kirkebyggerier Trækirker 965 Stenkirker fra ca (den første i 1026 i Roskilde) blev der bygget ca stenkirker hvoraf 1500 er bevaret den dag idag. Financiering Gaver til kirkebyggeriet var fortjenstfulde gerninger, som Gud ville belønne Domkirker Krypten under vor frue kirke i Aarhus, ca Hover kirke ved Ringkøbing Danmarks ældste stenkirke, ca

25 Lov og ret Fra sædvaneret til nedskreven ret Udviklingen ved de europæiske universiteter Hidtidige love havde været kompromisser mellem biskop og bønder vedr. gammel retspraksis (eks. jernbyrd) og bispetiende. (I 1215 udstedte paven forbudet mod jernbyrd som følge heraf afskaffede kong Valdemar den også endeligt i DK Kirken ønskede et kirkeligt retssystem (kætteri, trolddom, ægteskab, gejstlige mm) Ærkebiskop Andreas Sunesøn: den verdslige lov skulle vige for den kirkelige, men den internationale kirkelov måtte tilpasses stedet og landet Der skete gradvist en stor kulturpåvirkening gennem det retslige område. De gamle nordiske sysnpunkter måtte vige for de moderne europæiske. 25

26 Jyske lov, 1241 ca 1200: Landskabslovene. Nedskrevet af kirkens mænd. Indeholdt dele af international kirkeret en af disse var Jyske lov. 26

27 Uddrag af fortalen til Jyske Lov Med lov skal land bygges, men ville enhver nøjes med sit eget og lade andre nyde samme ret, da behøvede man ikke nogen lov. Men ingen lov er så god at følge som sandheden. Hvor man er i tvivl om, hvad der er sandhed, der skal loven vise sandheden.var der ikke lov i landet, da havde den mest, som kunne tilegne sig mest. Derfor skal loven være for alle, så retsindige og fredsommelige og sagesløse kan nyde ret og fred, og uretfærdige og onde af frygt for hvad der står skrevet io loven ikke tør fuldføre det onde, de måtte have i sinde... Loven skal være ærlig og retfærdig, tålelig, efter landets sædvane, passende og nyttig og tydelig, så at alle kan vide og forstå, hvad loven siger. Loven skal ikke gøres eller skrives til nogen mands særlige fordel, men efter alle deres tarv, som bor i landet. Heller ikke skal nogen mand dømme mod den lov, som kongen giver, og landet vedtager; men efter den lov skal landet dømmes og styres. Den lov, som kongen giver, og landet vedtager, den kan han heller ikke ændre eller ophæve uden landets vilje, medmindre den er åbenbart mod Gud. Det er kongens og landets høvdingers embede at overvåge domme og gøre ret og frelse dem, der tvinges med vold, såsom enker og værgeløse, børn, pilgrimme og udlændinge og fattige dem overgår der tiest vold og ikke lade slette mennesker, der ikke vil forbedre sig, leve i sit land; thi idet han straffer og dræber ugerningsmænd, da er han Guds tjener og landets vogter. Thi ligesom den hellige kirke styres af pave og biskop, således skal hvert land styres og værges af kongen eller hans embedsmænd. Derfor er også alle, der bor i hans land, skyldige at være ham hørige og lydige og underdanige, og til gengæld er han skyldig at give dem alle fred. Det skal alle verdslige høvdinger også vide, at med den magt, Gud gav dem i hænde i denne verden, overdrog han dem også at værge sin hellige kirke mod alle krav. Men bliver de glemsomme eller partiske og ikke værger, som ret er, da skal de på Dommens dag stå til ansvar... Vide skal alle, der ser denne bog, at kong Valdemar, den anden søn af Valdemar, der var Sankt Knuds søn, da han havde været konge i ni og tredive vintre, og der var gået tusind og to hundrede og fyrretyve vintre, efter at Vor Herre var født, i den næstfølgende marts måned lod skrive denne bog og gav denne lov, som her står skrevet på dansk, i Vordingborg med samtykke af sine sønner, der var til stede, kong Erik, hertug Abel og junker Christoffer og Uffe, der da var ærkebiskop i Lund, og biskop Niels i Rodkilde, biskop Iver i Fyn, biskop Peder i Århus, biskop Gunner i Ribe, biskop Gunner i Viborg, biskop Jens i Vensyssel og biskop Jens i Hedeby og desuden med samtykke af alle de bedste mænd, der er i hans rige. Fokusspørgsmål: Hvordan forholdet mellem kirke og kongemagt? Hvem giver loven autoritet? Andre iagttagelser? 27

28 Kampe mellem konge og ærkebiskop Med Valdemar Sejrs død i 1241 endte de fredelige tider Den kirkelige og den verdslige magtstruktur koliderede Retssager i Rom Biskopper og ordener var splittede Retssagerne i Rom gav kongen den foreløbige sejr Håndfæstning i 1320, hvor kirken sejrede Kirken skulle modtage skat og selv være skattefri Egen domstol Ingen biskop kunne fængsles eller bortjages Kirken havde selv ret til at besætte embederne uden kongens indflydelse Et politisk opgør mellem kongen og nogle af kirkens ledere, ikke en strid mellem kongemagten og hele kirken i Danmark Ærkebiskopperne var i mindretal i kirken mange biskopper var blevet nærmere knyttet til kongemagten i løbet af stridsårene. Landets politiske splittelse bare voksede og voksede. Følger: lovløshed og opløsningstendenser : ingen konge. Strid mellem kongens sønner pga. tildeling af len 28

29 Ca SENMIDDELALDEREN 29

30 Valdemar Atterdag ( ) Regerede dette markerer overgangen til senmiddelalderen Samlede riget Indløste de pantsatte landsdele mv. Pilgrimsrejser til Rom og det Hellige land Udvikling af administrativt system ekstra skatter og afgifter Der var i hele riget ikke tid til at spise, hvile eller sove Danehoffet, 1360 Landefreden fra mødet i 1360 er bevaret Viser styrkelse af kongemagten, men påpeger også kongens forpligtelser. En slags herskerkontrakt. Danmark som stændersamfund 30

31 Sankt Peders kirke, Næstved. I 1375, dagen før Sankt Chrispinus fest, døde glem det ikke kong Valdemar. Han hviler i Kristus. 31

32 Samfundsudviklingen i senmiddelalderen Fald i befolkningstal, bl.a. pga. den sorte død som nåede landet i ca Købstederne voksede Biskopperne var vigtige politiske aktører kongen måtte have god kontakt til pavestolen Renæssancepavcedømmet. Kritik fra Birgitta af Vadstena Valdemar Atterdag udnyttede pavedømmets forfald til egen fordel 32

33 Statskirketendenser Statskirketendenser (70ff) Den pavelige politik og nære kontakt med Kong Valdemar Atterdag den kirkelige struktur i Danmark, med biskopper og ærkebiskop mistede indflydelse. I denne Valdemar (Atterdag) IV s tid blev al overlevering fra gamle dage, landets love, hele den danske kirkes frihed, trådt under fode. 33

34 Statskirketendenser Margrethe d. 1. ( ) (og siden Erik af pommern ) Gavmild overfor kirken bandt dermed igen de gejstlige nærmere til sig. Ved Kalmarmødet i 1397 blev hele Norden samlet under Margrethe og Erik Med pavens hjælp havde hun pgså kontrol over kirken i hele området. Birgitta af Vadstena helgenkåret som blev Nordens skytshelgen 34

35 Konciliebevægelsen i Europa Ønsket om et koncil for hele den kristen verden Ved Konstanser koncilet ( ) tog koncilet den overordnede magt i en kort periode 35

36 Ærkebiskop og ærkekonge Efter Margrethe: Kong Erik blev afsat. Urolig periode med skiftende magthavere og bondeoprør fulgte. Man indkaldet Christoffer af Bayern som konge ( ), han blev i 1443 kronet af ærkebiskop Hans til ærkekonge en titel der skulle udtrykke ligestilling og samarbejde mellem ærkebiskop og konge. De to udstedte derefter i fællesskab forordninger. øget selvtlndighed for den danske kirke under ærkebiskoppens ledelse Biskopper og ærkebiskop fik magt over klostre og sognepræster og kirker Ærkebiskoppen indrømmede til gengæld kongen stor magt over kirken og det blev skæbnesvangert. Konciliebevægelsens fald: Magten gik tilbage til paven ved pavens aftale med den tyske kejser i 1448 (Wienerkonkordatet 1448). Tanken om et almindeligt koncilium blev lyst i band. Den danske Kong Christian 1 ( ) indså at han måtte samarbejde med pavestolen om bl.a. embedsudnævnelser. Christian med stort følge drog på pilgrimsrejse til Rom. (s. 80n) Christian ønskede at få udnævnelsesrette til de vigtigste kirkelige embeder, bl.a. biskopper, med den begrundelse af de som medlemmer af rigsrådet ville blive ledende politikere i landet. Det fik han og dermed forøgedes Christians magt over kirken. Ved samme lejlighed gav paven tilladelse til at oprette et universitet i Danmark (1479). Fornyet kontrakt mellem pave og konge. Den danske kirkes selvstyre gik tabt, afhængigheden af kongemagten voksede. Det fortsatte under kong Hans ( ). 36

37 LIVET I KIRKEN 37

38 Biskopper og præster Biskopperne var en del af den apostolsk succesion Biskoppernes magt var tredelt: kun han kunne forrette alle de 7 sakramenter (dåb, nadver, konfirmation, bod, sidste olie, præsteindvielse og ægteskabsindgåelse) Kun han kunne indvie klostre, kirker og kirkegårde. Tilsyn med alle gejstlige. myndighed til at optræde som lærer dette blev dog varetaget på kathedralskolerne. myndighed til at lede kirkelig domstol og administration og økonomi i kirken. Biskopperne med tiden blev udpeget adelsmænd uden teologisk uddannelse. Sognepræsterne fik en beskeden uddannelse ved katedralskolen. De var kirkens lokale repræsentanter. Han levede af gården, som hørte til kirken, tiende og betaling for ydelser. Han var lokal en af deres egne, og samtidig formidler af Gud nåde. Domkapitlerne som enhed i senmiddelalderen 38

39 Livet i klostrene Elitekristne Et liv i bøn, bod, meditation, kyskhed, opgivelse af ejendom mm. Betalte af på verdens skyld til Gud Kæmpede mod djævelen på hele verdens vegne Gud skulle have betaling i form af menneskenes fromhed, for at yde sit. Adelsfolk og konger gav store gaver til klostrene Fra det 11. århundrede bredte klostrene sig. Benediktinere, cisterciensere, præmonstranser, johanitter og tiggerordenerne dominikanere og franciskanere (de små brødre). De første klostre lå på landet og fungerede som store selvforsynende godser. Fik stor betydning for landbrug, fiskere, lægekunst mv. Eks. Øm kloster ved Ry. Tiggerordener måtte kun eje klosterbygingen og kirken, skulle leve i fattigdom, forkyndte i byerne på modersmålet, udførte socialt arbejde. Skriftemål. Stor folkelig popularitet. Klostervæsenet begyndte allerede at gå i opløsning før reformationen. 39

40 Øm kloster v. Ry 40

41 Optakt til reformationen Frygt for djævelen Tegn: dårlig høst, sygdom, den sorte død osv. Sognepræsten var djævelens lokale fjende han velsignede med vievand marker, gårde, dyrene osv. Den vrede, straffende Gud. Skrifte, aflad, helgendyrkelse man vidste aldrig hvornår nok var nok ingen der kunne sige hvor lang skærsildpinen var. Lokale helgener: kunne hjælpe i tordenvejr, havsnød mm. Relikvier Mariadyrkelsen voksede kraftigt. Hun blev sidestillet med Kristus. Lærde mænd og fromme kvinder Københavns universitet (1479) 41