Fortsættelse af Over Jerstal Menigheds historie fortalt af Lars Krüger.

Transkript

1 Over Jerstal Menighed iflg. Lars Krüger Side 1 af 13 Fortsættelse af Over Jerstal Menigheds historie fortalt af Lars Krüger. Jeg kom til Over Jerstal menighed i foråret 1 969, fra det der dengang hed Århus Syd Menighed. Her havde jeg lært sandhe den at kende ved stu die m e d Bernt og Lis Frandsen. Jeg havde fået job hos Brødrene Gra m i Vojens. Jeg fik en 1½ værelses k ælderlejlighed på Kløvervej i Vojens. Inden det ko m så langt havde jeg været lidt run d t for en slags introduktion og snakket me d forskellige brødre, mine daværen de svigerforældre havde haft en fortid i Haderslev Menighed, så vi besøgte først den salvede bro der Hans Hansen i Starup og fik at vide at der lå en menighed i Over Jerstal. Hold da fast ha n havde m a nge oplevelser at berette o m, blandt andet en gang ha n blev sat i kachotten i Haderslev for at forkynde, og at ha n straks dagen efter ha n ko m u d, fortsatte hvor ha n slap. (For resten så er det ha ns tidligere h us Viggo Andersen bor i). Efter rundturen i Haderslev tog vi til Over Jerstal for at besøge Anton Træsko man d Hansen. Her fortsatte hyggen me d m a nge af de oplevelser ha n havde oplevet, sa mt lidt o m stævnerne på Har monien i Haderslev hvor mine svigerforældre også havde været me d. Men vi fik opklaret hvornår der var m ø detider, sa m t at der var en gru p pe på Syrenvej (parallelgade til Kløvervej) hos Harry og Ingelise Hansen (senere Kamp man). Her ko m mer en af mine store oplevelser: Jeg var en d n u ikke døbt (blev jeg 20.septe mber 1969) og var m u tters alene, ken dte ikke en sjæl, nyt arbejde og ny bop æl. Men førstko m ne tirs dag skulle jeg jo til bogstudie o m me hos fam. Kamp man (Hansen). Med nerverne u den på tøjet fandt jeg det rækkeh us, hvor stu diet blev afholdt, m e d tilbageholdt ån de dr æ t fik jeg ringet på døren, og u d ko m en da me (Ingelise). Jeg fik fre msta m met mit navn, og fortalte at jeg havde fået adressen af Anton, og at jeg gerne ville være me d til deres bogstudie. Straks blev døren åbnet helt, jeg blev inviteret me d ind, Ingelise var meget åben og imødeko m me n de, vi havde et hyggeligt bogstudie, og det blev end da til kaffe og oste ma d der bagefter. Jeg var ekstre m benovet over at ko m me so m en frem me d fra Århus til Vojens, banke på en dør og blive m o dtaget me d

2 Over Jerstal Menighed iflg. Lars Krüger Side 2 af 13 åbne ar me, jo vi tjener i en fantastisk organisation. Det blev siden til m a nge kop per kaffe og oste madder, ja m a n følte sig so m en del af fa milien også me d deres to børn Lene og Lars. Vi var sa m men til rigtig m a nge ting, tjenesten selvfølgelig, u dflugter m m. ja vi byggede end da to h use ved siden af hinan den i Over Jerstal. Men nu lidt tilbage til menigheden igen: Det med opsplitningen til Arnum (Gram) Menighed, kan jeg ku n bekræfte, da jeg ko m herne d, var det lige sket, og jeg har en d da været m e d bro der Harry Kamp man u de at holde foredrag i Den gamle skole i Arnu m. Grundstammen i Nustrup me nighed (fra 1938) var bl.a. Tø m mer / s nedker mester Sofus og Marie Møller der havde bo p æl /v ærksted og sa mlingssted på Blomtoften i Nustrup. Senere byggede søn nen Hans og Agnes Møller et to - etages h us på Dæ m ningen i Nustru p, og her blev overetagen anvendt til Rigssal. Hans og Agnes flyttede efter forældrenes dø d til Blomtoften. Men når vi taler o m Nustrup /Vojens Menighed, så er jeg ikke så sikker på at det årstal 1969 so m er oplyst (af Willy Perschke) ste m mer, jeg m e ner at have været i me nigheden 1 til 2 år inden vi igen donerede brødre til det der nu ko m til at he d de Vojens Menighed (det vil sige at vi s narere er i 1971). Menigheden i Nustrup var blevet for stor efter forholdene, det sa m me var h æ n d t for Over Jerstal, så det var ganske naturligt at lave en Vojens Menighed da en stor del af de brødre der ko m til at høre til her, også boede her eller nor d for byen, det betød en op deling af distriktet me d en vandret linie lige syd for Vojens. Nu var det jo så, u n der de givne forhold (myndighederne i Vojens kunne ikke lide os) u m uligt at få lov til at bygge en Rigssal i Vojens, så m a n tog til takke me d lidt min dre. Det viste sig m uligt at få et fast lånearrange ment o m en såkaldt Gildesal i bunden af et boligko m pleks. I praksis lidt bøvlet, der skulle stilles stole fre m inden m ø de, og væk igen efter m ø de, det lugtede tit af røg eller det der var værre. Menigheden i Gram voksede og der blev h urtigt brug for en ny Rigssal, so m vi fra Over Jerstal også var m e d til at opføre (et gæt m å blive ca. 1972). En af de h æ n delser m a n h usker herfra var; at det var meningen at den skulle opføre i gasbetonsten, og at den skulle stå me d disse sten rå og ubehan dlet. Men en af de brø dre der skulle stryge tr æbeskyttelse på i gavlene tabte en s pa n d træbeskyttelse m e d det resultat at et stort areal af en devægen blev n æ s ten sort. Det forklarer hvorfor den herefter optrå dte so m hvid malede gasbetonsten. Men selv den Rigssal er m a n så vokset u d af og der er bygget en ny via Rigssalsforeningen, so m h urtigbyg her i ca

3 Over Jerstal Menighed iflg. Lars Krüger Side 3 af 13 Den første Rigssal i Over Jerstal blev erhvervet i Det var so m broder Anton Hansen siger en solid lagerbygning, det skal dog retfærdigvis siges at den ind i mellem havde været anven dt til hø nsestald, og siden stået to m et stykke tid. Men bygningen blev restaureret, der blev lavet toiletter og sågar en lille 1 værelses lejlighed. Denne bygning tjente sit for mål so m Rigssal i 20 år, selvfølgelig m e d et par restaureringer u n dervejs, sidst var i ca. 1971, efter at vores sidste s pecialpioner Finn Mikkelsen blev flyttet til en an den m e nighed, der blev frisket noget op og lejligheden blev inddraget til blad / bog u dlevering. Før Finn havde vi et an det s pecialpionerpar boen de Erik Jørgensen og h ustru. I starten var denne første Rigssal u dstyret m e d hårde træbænke, og hen af vejen blev de u d skiftet m e d tilsvaren de hårde træ klapstole, i øvrigt noget vakkelvor ne. Efter sidste restaurering var væggene mint - grønne, u n dtagen bagvægen på po diet so m var sort m e d et tr ægitter i lyst tr æ. På gulvet var der et såkaldt kokus - t æ p pe, so m havde den egenskab at det voksede og voksede. I starten var der ikke noget der he d forst ærker og mikrofoner, ikke før vi først p røvede me d ga mle båndo ptagere m m. For til sidst at en de me d en forst ærker so m u n dertegnede byggede u d fra bygges æt. Men de fattige fysiske rammer til trods, var det en meget varm m enighed. Vi havde jo sta digt de fleste af de ga mle kæ m per (første generation) iblandt os. Først om nogle af dem der har forladt os, det var brødre so m Peter Bertelsen, Gustav Svendsen (Æ post), Hans Jensen (Astrid Jensens m a n d). Hans Jensen er også o mtalt i beretningen o m Broder Anton Hansens (af Felix). Jeg fik den forret at stu derer me d Æ post s datter (Katrine Frier) i starten sa m men m e d Willy Perschke og siden me d min h ustru. Vi fik m a nge s p æ n de n de beretninger fra den tidlige start, en af de m er blevet fortalt i Rigssalen so m o m den var o m Anton, men det var faktisk Gustav (Æ post) der var en tur i tjenesten so m så ofte før, men n u h æ n dte det at det var høsttid, og et af de besøg ha n ko m ind på, var en hektisk land ma n d m e d sveden drivende ned af ansigtet: Hvad vil d u? lød det lidt bøst, Gustav gjorde ha m beken dt me d sit æ rinde, hvortil land ma n den svarede: I stedet for det der pjat, så kunne d u jo give en hån d m e d her!. Som sagt så gjort, Gustav s møgede æ r merne op og gav de n en skalle, faktisk i flere timer. Jeg behøver vel ikke føje til, at de fik sig et hold galt gue s nak (en god sa m tale), og at det blev et genbesøg. Peter Bertelsen s og Hans Jensen s meritter ken der jeg ikke så meget til, m e n Hans es h ustru Astrid var en stabil og trofast tjener for Jehova i m a nge år, selv de sidste 5-10 år hvor h u n var lænket til hje m met, benyttede h u n hver en lejlighed til at forkynde. Her er også en lille lun episode, en dag da den p urunge Mikael Ras m ussen havde været i tjenesten, fik han den idé (som så

4 Over Jerstal Menighed iflg. Lars Krüger Side 4 af 13 ofte før) at besøge Astrid, me n denne gang havde han en stor isvaffel m e d til begge, jeg behøver vel ikke føje til, at den gjorde lykke, og so m altid blev der slu dret o m stort og s måt. Astrid var altid m eget gavmild, m a n kunne ikke besøge hende u den at den stod på kaffe eller i det min dste bu m (slik). Selv i de m a nge år der var bogstudiegru p pe hos he n de slutte m ø det altid me d at bu m - skålen blev budt rundt (og ofte var der kaffe også). Så lidt om nogle af dem jeg fik lov til at opleve (Generation 1): Anton og Katrine Hansen Ja Anton var jo tr æsko ma n d, og det var han på flere m å der, dels af p rofession og dels ved det, at ha n ku n ne vade lige ind i folk me d tr æ sko på. Uanset hvorda n de besøgende var i hu m øret, så en dte det altid me d, at de var i godt h u mør og de havde haft en fin sa m tale. Der har jeg så en personlig oplevelse m e d ha m: Det var en lørdag for middag i Øster Løgu m, og det var nok mit første år hernede, jeg skulle starte i den ene ende af gaden, og Anton i de n an den. Jeg ko m mer så ind på et besøg hvor m a n skal krydse en meter lang gårds plads inden m a n ko m mer op til hovedindgangen, jeg banker på og u d ko m mer en olm m a n d (han havde sikkert længe luret hvad jeg ko m for), alt var på tværs, og jeg fik mit livs største sk ældud. Jeg ved ikke helt hvorfor, m e n jeg har jo nok set lidt slukøret u d, da jeg ko m u d på gaden igen. I hvert fald ko m Anton, ha n kikkede på mig og s p urte hvad der var sket, jeg forklarede at jeg havde fået et m øjfald inde på dette besøg. Så var det et eller an det der satte skub i Anton, idet ha n sagde sådan er der ingen der behøver at behandle dig, pløjede han i fuld galop tværs over gårds pladsen, og forsvandt ind af hoved døren. Jeg ventede, og ventede, jeg t æ nkte tak s pids hvad sker der her, m e n en god halv time senere d ukkede Anton op i døren me d en s milende m a n d, ha n klap pede mig på skulderen: Skal vi så tage det n æ s te besøg. Det var en forun derlig gave han havde, selv o m de n jo nok bunde de i ha ns store k ærlighed til Jehova. Kærligheden ko m også til u d tryk når ha n havde opgaver på den teokratiske skole, ha n ku n ne aldrig blive færdig, ha ns ivrighed stak altid af m e d ha m, han havde så m eget ha n ville dele m e d os, typisk kunne et 15 min p u nkt tage 25 min. Han var også meget yd myg f.eks. sagde han altid tak når han var fær dig me d et p u nkt og forlod talerstolen. Han var meget afholdt i byen også, et ekse m pel: Et af de sidste år ha n levede, ko m han over til slagteren (ja der var en i Over Jerstal de ngang) en juleaftens dag, slagteren s p urgte hvad han skulle have juleaften, Anton svarede at han gerne ville have noget oksehak til en god dansk bøf. Det syntes slagteren var syn d så ha n fik sit oksekød og en lille flæskesteg til juleaften.

5 Over Jerstal Menighed iflg. Lars Krüger Side 5 af 13 Willy (Wilhelm Carl Cristoffer Perschke) og Anna Perschke Både Willy og Anna var ekstre m kærlige, gavmilde og gæstfrie, vi var i m a nge år i grup pe hos de m i Skovby (og senere igen i Arnitlun d), den sto d ofte på kaffe, hje m melavet kakao og o m so m meren på jordb ær (fra egen have) me d fløde. Ofte fik m a n noget af årstidens frugt og grønt me d hje m fra deres have, so m i øvrigt var velplejet (alderen til trods) meget frugtbar og m e d rekordstore frugter /grønt. Willy har selv fortalt følgende h æ n delse: I starten (da de boede i Ham melev) kort efter at de havde besluttet sig for at det var sandheden de ville (nok o mkring 1946), ku n ne han ikke forstå hver aften hvor de havde sat sig for at ville til m ø de, så var cyklen p u nkteret, det gentog sig gang efter gang over en længere periode. Så en dag ko m mer Anton forbi og s pørger til de m, fordi de savner de m til m ø derne, Willy forklarer sit problem, hvortil Anton siger: Undskyld, m e n havde d u forventet dig an det, h usk hve m vor store m o d stander er. Du bliver nø dt til at gøre op me d dig selv, at der ikke er nogen u n dskyldning for ikke at ko m me afsted. Og ganske rigtig, de n æ s te to gange beslutter Willy sig for at gå til m ø de da cyklen er flad. Tro det eller lad være, cyklen var aldrig mere flad når de skulle til m ø de. Og det me d at overholde m ø derne, det blev siddende i Willy lige til ha ns død, Willy var der altid selv da ha n ko m op i årene. Fra h us til h us var Willy m eget direkte, hvis folk ikke ville lytte, så ku n ne ha n finde på at sige at de ville gå fortabt i Har magedon. Han var også ukuelig optimist, Har magedon ko m mer i m orgen, Har magedon ko m mer her til efteråret. Han havde virkelig en stor tjeneste, på trods af at ha n ikke selv havde bil, de fleste af ha ns naboer var også hans genbesøg, og de elskede ha m og ha ns ligefre m me væsen. Og sto d m a n og m a nglede en aftale (måske fordi m a n var hjælpepioner), ringede d u til Willy, så s me d han hvad han havde i h æ n derne, og s p urgte: Hvornår kan d u være her søster / b ro der? Som tidligere n ævnt var jeg ofte m e d Willy på adskillige studier, på trods af at ha n ikke var lærd, men jord - og betonarbejder var ha n fre mragende til at u n dervise. Til ældste mø derne havde ha n sin egen mening, ikke at ha n skiltede me d den, m e n når alle havde fået sagt det de mente og var blevet mere eller min dre enige o m dét, og m a n så s p urgte Willy: Hvad m e ner d u?. Så var ha n ofte af en lidt an den m e ning og havde fine argu menter so m ofte gav u d slag på de n fælles m e ning. Jeg kunne blive ved, idet jeg ko m te m melig t æt på Willy og Anna, vi kørte ofte for de m, privat også, bl.a. når de skulle til Viborg, op og besøge Knud

6 og Anita sa mt Ingeborg og Herluf. Over Jerstal Menighed iflg. Lars Krüger Side 6 af 13 Torvald og Line Hansen Torvald var egentlig mejerist og arbejdede derfor ofte med da m pkedler og den slags, derfor var ha n selvskrevet til ved vore min dre stævner at være kedelpasser så vi havde da m p til kogning af m a de n og varmt vand til bl.a. de interimistiske toiletterne. Line var i m a nge år inden h u n ko m på plejehjem og døde, meget svagelig og skrøbelig. Så m e dens h u n passede hje m met var Torvald altid på farten i tjenesten. I m a nge år var Torvald og Astrid Jensen makkerpar i tjenesten, de var altid lette at få øje på, for de kørte rund i en bil af typen Lloyd Alexander (dem gik der jo ikke så m a nge af, og det var to - taktere så de efterlod altid et tydeligt s por (røg) hvor de havde været), den første jeg h usker var sedan - versionen, og den sidste var så en ko mbi - version, i folkemunde kaldet Pygm æa m b ulance. Frans og Marie Herbst Iflg. Willy s beretning var Frans jo allerede me d fra den tidlige begyndelse (1936), og ha n blev gift me d Marie i 1948, så de deltog i denne tidlige tjeneste, so m ofte foregik på cykel, og de klagede sig ikke selv o m turen gik til Padborg og Tinglev. Man var jo i det hele taget god til at forene det behagelige m e d pligterne, altså gøre en tur u d af det. Desværre blev Frans psykisk syg og alle opgaverne bl.a. m e d børnene lå jo tungt på Maries skuldre. De sidste ca. 10 år af Maries liv (døde ved min dehøjtiden 2004) erken dte h u n at h u n tilhørte den lille skare. Helt i overensste m melse me d vor forståelse, at m a nge af de m Gud kalder i n u tiden er nogen der har været trofaste genne m svære prøvelser. Ved den sidste min de højtid var Marie meget syg, så syg så h u n lå og hyperventilerede, alligevel kontaktede h u n mig via Sara (hendes datter), jeg var ovre at trøste hen de me d, at vi IKKE havde glemt hende, vi skulle nok ko m me forbi me d symbolerne efter m ø det. Så da min dehøjtiden var forbi, kørte broder Harry Kam p man og jeg over til Marie, vi fortalte lidt

7 Over Jerstal Menighed iflg. Lars Krüger Side 7 af 13 højdepunkter fra foredraget, læste skriftederne fra korinterbrevet, ba d bønnerne gav hen de symbolerne so m hun kun lige kunne nippe til. Da det var forbi, gav Marie et s uk og slap pede tydeligt af, allerede n æ s te m orgen var h u n dø d. (Ja, så tager m a n jo sit kald alvorligt). Christian Højland Æ ga m mel s me d fra Hovslun d var efter hvad jeg har hørt en slagfærdig m a n d me d kraftige me ninger. Jeg har selv kun truffet ha m nogle få gange, me n u d over at jeg ved, de ofte holdt foredrag og Vagttårnsstu die u de i deres have, så ved jeg at ha ns datter Kathrine blev gift me d Peter Ferslev, hvor de så igen på deres side fik børnene Dora, Flem ming, Margit og Jan. Grun den til at jeg n ævner de m er at jeg fik den forret at stu derer m e d bå de Peter og Kathrine, sa mt børnene Flem ming og Jan. Smedjen er således gået i arv til tredje led = Flem ming via Peter. Peter har ligget lidt stille i en periode, selv o m ha n har været offentlig foredragsholder m. m., ha n ko m mer n u i de n u dstr æk ning helbredet kan klare det. Emanuel og Pauline Poulsen Var et par k ærlige mennesker af den gamle skole, når m a n ko m på besøg dernede ved Hellevad så ku n ne m a n bå de risikerer at blive sat i arbejde, m e n beste mt også at blive begavet m e d f.eks. en helt s pan d b ær. Emanuel s helbred blev dog meget dårligt på ha ns ældre dage, han følte sig så elendig at han sa m menlignede sig me d Job. Så det blev Pauline der var den stærke part, selv da h u n til sidst m å tte på plejehjem, og en d da efter at h u n mistede benene var h u n i godt h u mør når vi besøgte hende. Hun ku n ne dog sta dig godt herse lidt m e d os, o m vi kunne gøre dit eller dat, og det gjorde vi selvfølgelig. I tjenesten var h u n m eget ihær dig, m åske også nok lidt for ihærdig, h u n var en at de m der ku n ne finde på at sk ælde de besøgte u d, og h u n brugte tricket m e d at s ætte foden i døren, hvad nok ku n ne give os an dre røde ører, me n h u n havde m a nge fine resultater. En sidste stor velgerning gjorde h u n ved sin dø d, idet h u n havde testa menteret et større

8 Over Jerstal Menighed iflg. Lars Krüger Side 8 af 13 beløb til bygning af en ny Rigssal (i 1976). Vi havde længe haft planer, me n ingen penge (det var jo før vi fik Rigssalsforningen til at forestå disse p rojekter) før altså denne donation. Villy og Ruth Dvinge Villy kørte gu m miged i en grusgrav og Ruth var hje m megåen de h us mor, indtil en dag hvor Villy havde et u held me d geden og blev pensionist. De har aldrig haft de store midler at gøre godt m e d, til gengæld var deres hjerteru m så meget desto større. De startede m e d et lille h us (måske 50 m2), først løftede Villy loftet så der blev nor mal højde i h uset, så lavede han beboelse på loftet, så der blev to etager m m., men selv op i 1970 erne m å tte Ruth u d til hån d p u n pen i haven og p u m pe sit vand op til køkkenet. Der ko m dog elektrisk p u m pe på til sidst, ligeso m der også ko m rigtigt WC m e d rinden de vand. Sidste skud på sta m men var tilbygning af en k æ m pegarage og et par ekstra ru m. Deres bilpark startede me d et par Lloyd Alexan der, siden blev det Morris Marinaer og sidst Skoda er. De var meget afholdte, og Villy kunne på en meget beskeden m å de fyre vittigheder af, nogle gange ku n ne ha n ikke fort ælle de m færdige på grun d af bare s måfnisen. Selv da Villy var m eget syg af kr æft ko m de m eget trofast til alle m ø der. Efter Villys dø d gik der ikke lang tid før Ruth fik et par blod pro p per i hjernen og m åtte på plejehje m, h u n ko m mer dog sta dig i skrivende stund til de fleste m ø der idet h u n kører m e d Manfred og Susanne Kellmann. Felix og Johanne Jacobsen Jeg vil godt lige fort ælle et par s måting o m Felix (som betyder glæ de og det levede han op til), selv o m ha n ikke hører til Over Jerstal Menighed (var i Haderslev). Et par utroligt k ærlige me n nesker, so m boede i deres eget lille paradis ved Hoptrup, på vejen fra Hoptrup m o d Årø, gik der en lille s noet vej (kunne godt min de o m en bjergvej) ne d til højre so m en dte i en frodig dal. Felix var altid god for m a nge glade beretninger o m det indholdsrige liv so m de havde haft. Man var aldrig i tvivl hvornår Felix ko m til sta den (Haderslev), på trods af alderen ko m kørende i sin Opel Rekord, so m den på billedet (dog lyseblå), me d m o toren s u m mende i et alt for lavt gear, op ad nørregade over torvet ved biografen, på vej ne d til sin sta m plads på en b æ nk ved torvet på Gravene. Følgende beretning har jeg fået fortalt på an den hån d: Det er tilbage fra før hele torvet blev bed ækket me d m ar mor, da det m å tte holde biler der, og der holdt en del mere eller min dre suspekte personer til her. Alle havde vænnet sig til at Felix var en del

9 Over Jerstal Menighed iflg. Lars Krüger Side 9 af 13 af bybilledet, på gadearbejde, her på en b æ nk ved torvet, der var også nogle lidt hår dkogte u nge typer. Så en dag ko m mer der nogle u nge m e n nesker forbi Felix, de er ikke s æ rligt rare over for ha m, ja virker end da truen de, straks ko m mer nogle af de her hår dkogte typer Felix til u n ds æ tning, og me d et min dre p æ n t s prog får de at vide, at de godt kan holde fingrene væk fra dere s Felix. Så nåede vi til lidt om næ ste generation (2): Poul og Hanne Juul Poul var en u ng land mandssøn so m Willy Perschke traf på, og so m tog godt imod sandhe den. Han blev faktisk vores første Menighedstjener (Præsideren de) efter at vores sidste s pecialpioner Finn Mikkelsen forlod os. Poul og Hanne var altid meget gæstfri og o msorgsfulde. Et eks. efter at vi miste de et af vore børn var vi jo i sagens natur noget ne de i kulkælderen, selv o m Karin havde givet u dtryk for at h u n ikke ønskede besøg, så ko m Hanne (og nogle gange Poul) trofast m a nge gange og op m u ntrede os. Poul og Hanne har dog også haft deres egne problemer, m e d forbud m o d at se Pouls børn af første ægteskab. Men Poul forstod at u d nytte de m uligheder der viste sig, og i dag er de me d i san d he den, datteren har været u de so m mission ær i den Dominikanske Republik (bor n u i Århus), og sønnen tjener hvor der er større behov i Norge. Efter at Poul var tvunget til at s ælge gården pga. allergi, flyttede Poul og Hanne til vores nabo menighed i Vojens (sa m me Rigssal) for at give de m en hjælpen de hån d. De er n u flyttet op i landet for at være lidt tættere på en an den datter de har. Jens og Elga Jensen Efter at Poul flyttede til Vojens Menighed blev Jens vores Præsiderende, og er det en d n u i skrivende st u n d. Jens og Elga er også fisket i vores distrikt, en af de m so m gjorde en forskel for de m, var vores s pecialpioner Finn Mikkelsen. De var også heldige at de i m a nge år tilhørte grup pen me d Willy Perschke, ha n har nok sat sit p r æg på alle os i gru p pen, idet ha n jo var meget tjenesteorienteret. Deres datter Hanne er gift m e d Lars Kamp man, og de er begge i rejsetjenesten.

10 Over Jerstal Menighed iflg. Lars Krüger Side 10 af 13 Harry og Gunvor Kampman Ja Harry Kam p man (tidligere Hansen) har vi jo stiftet beken dtskab me d i indledningen. Desværre fik Ingelise en af vor tids forbandelser, ne mlig brystkr æft, og i løbet af 1-1½ år mistede h u n livet. Harry var så alene i en del år, so m han u d nyttede på m a nge m å der, bl.a. ved at tage til Togo i Afrika, for at hjælpe datteren (Lene) og svigersønnen (Knud - Peter). I en del af perioden boede hans ældre (men knivskarpe) m or hos ha m, indtil det fik en (i denne verden) nat urlig ende. Harry blev senere gift me d en u ngdo m sven, Gunvor. Sønnen Lars er i heltidstjenesten, i øjeblikket so m kredstilsyns ma n d i Århuso m rådet. Harry har haft m a nge forskellige opgaver i me nigheden, lige fra skoletjener til so m i dag sekret ær. Harry har altid været ekstre m stabil, og har altid løst sine opgaver, herun der stået so m p rimus m o tor u n der Rigssalsbyggeriet i Harry har altid været en flittig foredragsholder, hvilket jeg jo nø d gavn af i de u nge år, idet jeg så fik set det m este af Sønderjylland. Claus og Dagmar Højland Stiftede jeg første gang beken dtskab me d ved mit i starten o mtalte første grup pestudie hos Harry, så de har m a nge år på bagen inden for sandheden. De er meget kærlige mennesker, m eget vidtfavnen de, og så har Claus en fantastisk h u mor og godt hu m ør i det hele taget. De er et rigtigt godt ekse m pel på den symbiose der kan opstå blandt ægtefæller der har boet sa m me n i rigtig m a nge år (f.eks. det at den ene starter en sætning, og den anden fuldføre). De er nogle rigtige ørne i tjenesten og har m a nge genbesøg. Deres datter i Norge er gift me d en broder der dels er Præsideren de i m e nigheden, og dels er afløser for kredstjeneren. De levede i m a nge år et lidt anony mt liv i Vojens Menighed idet de begge er meget yd myge, indtil han på et tids p u nkt blev m e nighedstjener og kort efter ældste. I dag (efter sa m menlægningen af Vojens og Over Jerstal menigheder) er ha n en af de stabile støtter i Over Jerstal me nighed. Man skal heller ikke foragte at Claus er tidligere bager, så når han bager kringle eller lægger lagkager sa m me n så er det noget s æ rligt, hvad enten det er til grup pekaffe, kredstjenerbesøg el.

11 Over Jerstal Menighed iflg. Lars Krüger Side 11 af 13 Marga Ebbesen En rigtig gæv søster me d m a sser af ben i n æ se n. Hun kørte bil helt op i 80års alderen, h u n var altid flittig til at tage m a nge af de an dre, der ikke havde køre m ulighed, me d til m ø derne. Hvad m ere er h u n lavede selv s måreparationer og plet malede sin bil. Selv i de n ne høje alder gik h u n til svø m ning og ridning, so m h u n sagde: Man kan hvad m a n vil. Nu hvor h u n er ko m met i 90erne kører h u n ikke bil mere, h u n går ikke godt men har sta dig en god ra p port m e d genbesøg. Hun læser ikke så godt m ere, så h u n har arrangeret sig m e d sin nabo (som ellers er skrevet op til ikke at m o dtage besøg) så h u n hver dag læser dagsteksten sa m men m e d hen de, billedet viser at h u n sta dig kan være m e d ved menighedens arrange menter. Anker og Elna Skov Er dybest set tilflyttere til Vojens m e nighed fra Haderslev m e nighed, de gjorde begge et godt stykke arbejde i me nigheden. I de senere år dø de Elna af kr æft i leveren, det var et hårdt slag for Anker og so m han egentlig ikke rigtigt er ko m met over. Som en lille trøst er datteren Jette flyttet hje m for at få dagligdagen til at glide. Anker er vores Vagttårnsst u dieleder, hvilket han gør me d en god h u m or, han er fin til ikke at overse nogen. Den yngste datter Mette har valgt at bruge sine kræfter på Fæørerne, og er faldet godt til i den lidt s pecielle m e ntalitet der hersker der. Anker har et stort hjerte og der er altid plads i hans bil, til m a nge af de lidt ældre so m ikke selv har bil. Anker er også en af de m m e d m a nge genbesøg. Gerhard og Silja Petersen Har genne m tiden tilhørt flere forskellige menigheder, sidst inden de ko m til Over Jerstal var Skærb æk Menighed. Men før den tid var Gerhard bl.a. bager i Bevtoft. Da de bor i Bovlund kan vi takke de m for at vi fik et lille hjørne af Skærb æk s distrikt ne de o mkring Løgu mkloster, da Bovlund ligger i dette o mråde. De er begge ken dte for deres gæstfrihed og det at de er ne m me at o mgås, de er også begge fantastiske i tjenesten m e d m a nge genbesøg, de går end da meget i det medbragte distrikt. Silja er ken dt for sit flittige væsen, og hendes k æ m pekalkuner, m a n skal være heldig for at få plads til en ½ i ovnen. Gerhard er på tro ds af hans lidt tilbageholdne væsen me d i front m e d de sidste tekniske vidun dere com p uter p rojektor o.s.v. Men en rigtig ån deligsindet bro der.

12 Over Jerstal Menighed iflg. Lars Krüger Side 12 af 13 Manfred og Susanne (Sus) Kellmann Ja fa milien Kellmann har altid fyldt meget i Over Jerstal menighed. Ikke kun på grun d af at de har 6 børn me d dertil høren de børnebørn, m e n også for deres kærlige væsen. De har altid haft øje for de svageste i m e nigheden også selv o m de hører til de bedre be midlede, f.eks. har de altid Ruth m e d til m ø derne (se Villy og Ruth Dvinge længere oppe). Sus og Dora gør et k æ m pearbejde me d de syge og de m der er på plejehje m, de besøger de m, op m u n tre de m og st u derer også me d de m. Ove og Dora Jensen Dem m å vi nok betegne so m de stille slidere, de gør ikke meget væsen u d af sig, m e n løser alle deres opgaver stille, m e n trofast. Som n ævnt ovenfor er Dora og Sus et godt m akkerpar. Ove har sin egen s n usfornuftige logik et ekse m pel på dette kunne være: hvis dine børn ikke m å hjælpe til når de vil, så vil de m å ske ikke senere når de skal. Ove stiller også altid op når der er p raktisk arbejde i Rigssalen, haven o.s.v. Frederik og Anna Andersen Er et par elskelige ældre m e n nesker der er tilflyttet fra Tønder Menighed, de har ikke det st ærkeste helbred, og især har Anna store proble mer m e d en tu mor på hørenerven. Men de er altid glade og i godt h u mør, og bøvler på det bedste de har lært, især Frederik løfter de opgaver ha n n u engang m agter. De virker lidt so m et s æ t reserve bedsteforældre for m a nge i menigheden. Mig s elv (Lars og Karin Krüger) Du kan læse lidt o m mig i indledningen, og ellers slog jeg mine første folder i forkyndelsen i Århus, me d m a sser af trap peo pgange. De har jo flere dile m maer indbygget, starter m a n for oven, så står m a nge på de ne dre etager og følger m e d, og vise versa, et andet proble m er jo når der f.eks. er 3 døre på en afsats, og m a n ringer på på den ene, så ko m mer m å ske alle tre u d og lukker op. Selv o m det m å ske ikke virker så da n i dag, så har jeg egentlig altid været en meget frygtso m person, i den forbindelse glem mer jeg aldrig mit første kredtjenerbesøg vi havde her i Over Jerstal. Vi var to der skulle gå me d Jørgen Henri Larsen, jeg var spritny og vi skulle gå i Uldal, da vi

13 Over Jerstal Menighed iflg. Lars Krüger Side 13 af 13 ko m mer til distriktet, siger Jørgen; mig og den an den m akker vi tager denne gade, så kan d u bare tage den anden gade, og jeg havde faktisk ikke gået alene før, så der skulle synkes en m eget stor klu m p i halsen da jeg ringede på den første dør. Så jeg m å jo have u dviklet mig noget siden da, idet jeg i skrivende stund tjener so m TT - m a n d. Min h ustru har jeg importeret fra Odense, h u n er en trofast støtte; so m m a n siger der står en kvinde bag enhver m a n d. Men nok o m mig, en evt. bedø m melse m å jeg overlade til an dre. Og de efterfølgende generationer m å så selv doku me nterer deres videre hå n dtering af vort fælles arvegods Over Jerstal Menighed. Med k ærlig hilsen Lars Krüger en bro der i Sandheden.