Denne artikel har følgende indhold:

Transkript

1 Told og Afgifter Forlaget Andersen A/S 4.8 Godtgørelse Af Partner Rune Grøndahl, KPMG Acor Tax Indhold Denne artikel har følgende indhold: 1. Indledning 2. Elektricitet 3. Brændsler 1. Indledning Momsregistrerede virksomheder har som hovedregel adgang til godtgørelse af energiafgifter. Godtgørelsen indrømmes i samme omfang som virksomheden har fradragsret for moms. Dette betyder, at momsfrie virksomheder, eller virksomheder der er delvist momsregistreret ikke eller kun delvist har adgang til godtgørelse af energiafgifter. I forbindelse med de seneste skattereformer og senere ændringerne er virksomhedernes muligheder for at få godtgjort deres energiafgifter både hævet på visse områder samt reduceret på andre områder. Derfor er det utrolig vigtigt, at godtgørelse hos den enkelte virksomhed er fuldt ud optimeret. I de følgende artikler redegøres for momsregistrerede virksomheders muligheder for at få godtgjort afgifter på el, brændsler (mineralolie, naturgas mv.) og vand. Særlige regler for landbrug, gartnerier og virksomheder, der har meget energikrævende produktioner eller er omfattet af CO2 -kvoteloven er kun kort omtalt. Hovedbetingelserne for godtgørelse af energiafgifter er følgende: At virksomheden har fradrag for momsen af energiudgifterne. At virksomheden selv forbruger energien At energien ikke anvendes til rumvarme, varmt vand eller komfortkøling. Komfortkøling dækker almindeligvis over køling fra airconditionanlæg i butikker og kontorer, altså køling der alene sker for at skabe en temperatur, der er passende for de ansatte eller kunderne. Energi til køling af f.eks. frysere og kølediske i supermarkeder er ikke komfortkøling. Kapitel 4.8. Side 1/22. Oktober 2015

2 -godtgørelse af energiafgifter tilbage i tiden -måling med tilbagevirkende kraft Konstateres der fejl i en virksomheds tidligere angivelser af energiafgifter kan der anmodes om godtgørelse af afgifterne 3 år tilbage i tiden efter de almindelige forældelsesregler. Godtgørelsen skal dokumenteres ved forbrug og eventuelt målinger. Er det ikke muligt at dokumentere godtgørelsen grundet manglende målinger kan der i visse situationer anmodes om tilladelse til måling med tilbagevirkende kraft, se nedenfor. Når det ikke er muligt, at dokumentere en mulig tilbagebetaling ved hjælp af målinger, kan der anmodes om måling med tilbagevirkende kraft. Rent praktisk fungerer det på den måde, at virksomheden opsætter målere og måler et givent forbrug i de følgende 12 måneder. Denne måling danner baggrund for tilbagebetalingen op til 3 år tilbage i tiden, regnet fra det tidspunkt hvor tilladelsen fra SKAT blev opnået og målingen startede. Følgende formelle betingelser skal være opfyldt forend anmodning om måling med tilbagevirkende kraft kan ske: Reguleringen skal ske efter opnået tilladelse fra SKAT. Reguleringen kan maksimalt ske 3 år tilbage regnet fra det tidspunkt hvor målingerne er startet. Reguleringen er dokumenteret ved måling i en sammenhængende 12-måneders periode. Reguleringsbeløbet skal udgøre mere end kr. Andrager reguleringsbeløbet mere end kr. skal godtgørelsen attesteres af en revisor. I forhold til godtgørelsesperioden skal virksomhedens produktions- og afgiftsmæssige forhold være ubetydeligt uændrede set i relation til den periode hvor målingen foregår. Reguleringsbeløbet skal udgøre mindst 75 % af det tidligere godtgjorte beløb. SKAT foretager en bundgrænsereduktion i reguleringsbeløbet på kr. 2. Elektricitet Energiafgifterne har været igennem en væsentlig forenkling i Finansloven 2013, hvilket betyder at der er igen er ændringer på både afgifts- og godtgørelsesområdet. Ændringerne har dog ingen betydning belastningsmæssigt, men er blot en forenkling af opkrævningen. Fra 1. januar 2014 består energiafgiften kun af én afgift, nemlig energiafgiften. Denne afgift er "vokset" så den i princippet dækker samtlige af de afgifter der udgjorde den samlede elafgift i årene 2011 til og med Kapitel 4.8. Side 2/22. Oktober 2015

3 År / øre pr. kwh 2015 Energiafgift 87,8 Godtgørelse af energiafgift 87,4 Belastning i alt 0,4 Nedenstående satser er historiske, men vil først blive taget ud af bogen senere Fra 2011 til og med 2013 bestod afgiften af elektricitet af: Energiafgift Elsparebidrag Eldistributionsbidrag Tillægsafgift Energispareafgift (tidligere benævnt CO2-afgift) På visse elregninger er energiafgiften og elsparebidrag vist samlet under benævnelsen elafgift. Virksomhedens forbrug af elektricitet er som udgangspunkt procesenergi, også kaldet let proces, der giver adgang til godtgørelse. Den samlede elafgift sammensætter sig af følgende beløb frem til År / øre pr. kwh Energiafgift 62,4 63,5 64,7 83,3 Elsparebidrag 0,6 0,6 0,6 Eldistributions-bidrag 4,0 4,0 4,0 Tillægsafgift 6,0 6,1 6,2 Energispareafgift 6,3 6,4 6,5 Total elafgift 79,3 80, ,3 - belysning, drift af maskiner, edb-udstyr og ventilation Som hovedregel kan virksomheden få godtgjort følgende af elafgiften: År / øre pr. kwh Total elafgift 79,3 80, ,3 Reduktion af eldistributionsbidrag** -1,0-1,0-1,0 Reduktion Forårspakken 2.0-1,6-3,0-2,1* Energispareafgift 6,3 6,4 6,5 Reduktion minimumsafgift 0,4 Samlet godtgørelse 70,4 70,2 72,4* 82,9 * I januar reduceres der med 3,5, resten af året 2,1 * Pga. af ændringen pr. 1. februar er den samlede godtgørelse i januar kun 71 øre pr. kwh. ** Eldistributionsbidrag godtgøres med 75 pct. indtil 15 mio. kwh/årligt. Af forbrug over 15 mio. kwh/årligt godtgøres de sidste 25 pct. også. Kapitel 4.8. Side 3/22. Oktober 2015

4 Procesenergi er f.eks.: Drift af maskiner, værktøj og produktionsanlæg. Pumper og motorer. Ventilation i virksomhedens lokaler (dog ikke komfortkøling). Belysning og edb-udstyr. Ved henvendelse til forfattere kan et program blive udleveret. Programmet er udviklet som en hjælp til bogføring af elregningen. Ved at indtaste elregningens samlede beløb og periodens kwh-forbrug regner programmet ud hvilke beløb der skal angives på momsangivelsen samt hvilke der skal bogføres i drift osv. -særlige processer Nedsættelsen som skitseret ovenfor gælder ikke for følgende særlige processer: Elektricitet, anvendt til kemisk reduktion og i elektrolyse. Elektricitet, anvendt direkte til opvarmning i metallurgiske processer. Således kan virksomheder med disse særlige processer få godtgjort elafgiften fuldt ud (dog reduktion med 0,4 øre/kwh i ) på betingelse af, at energiforbruget anvendes direkte til processer omfattet af bilaget til CO2-afgiftsloven (proceslisten). -landbrug mv. Med de nye regler i elafgiftsloven er særbestemmelsen for landbrugets elforbrug ikke relevante fra 2014 og Følgende er således gældende før 2014: Nedsættelsen gælder ikke for jordbrug, husdyrbrug, gartneri, skovbrug, fiskeri, dambrug og pelsdyravl samt energiforbruget i væksthuse. Således kan virksomheder med disse processer få godtgjort elafgiften fuldt ud, dog med undtagelse af 1 øre pr. kwh af eldistributionsbidraget, ligesom almindelige virksomheder. -liberale erhverv Uanset at forbruget af elektricitet vedrører momspligtig omsætning godtgøres afgiften af elektricitet ikke til liberale erhverv. Som liberale erhverv anses: Advokater Arkitekter Bureauer Forlystelser, herunder teater- og biografforestillinger Landinspektører Mæglere Reklamebureauer Revisorer Rådgivende ingeniører Kapitel 4.8. Side 4/22. Oktober 2015

5 Fra 2012 er der dog mulighed for at liberale erhverv kan få godtgjort en andel af deres elafgift til opvarmning, varmt vand og komfortkøling. -opvarmning, varmt vand og komfortkøling Generelt har der ikke været adgang til godtgørelse af elafgift på el anvendt til opvarmning, varmt vand og komfortkøling (aircondition). Som noget nyt er det også muligt at få begrænset godtgørelse for elafgiften på el anvendt til opvarmning, varmt vand og komfortkøling (aircondition) fra Delvis godtgørelse 11,8 % 41,3 % 42,1 % 49,8 % Det er et krav at energiforbruget måles. NB: Godtgørelsen gælder også for liberale erhverv. SKAT har lempet på kravene til godtgørelse af energiforbrug til køling. Det betyder at køling af et lokale efter omstændighederne kan være godtgørelsesberettiget, idet kølingen ikke skal anses for komfortkøling. Køling af lokaler kan være procesbetinget og ikke komfortkøling, selvom personer opholder sig i rummet. Det afgørende erm om kølingen alene sker af hensyn til produktionen. Det vil bero på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, hvor følgende momenter er afgørende: Produktionsudstyrets eller produkternes afhængighed af kulde. Temperaturen/temperaturintervallet skal være stabil(t). Kontrolleret temperatur. Hensynet til sammenligneligheden og dermed anvendeligheden af de opnåede produktions- og eller forskningsresultater. Klar adskillelse af lokaler. Det åbner dermed for at flere virksomheder kan opnå godtgørelse for køling, hvor det kan anerkendes som proceskøling. -campingpladser og lystbådehavne Campingpladser og lystbådehavne har ikke adgang til godtgørelse af afgiften for elektricitet der leveres til forbrug i campingvogne, lystbåde mv. Dette er tilfældet uanset om opkrævningen er struktureret som særskilt betaling for elektriciteten eller som en del af lejebetalingen. Der er derimod adgang til godtgørelse for forbrug af elektricitet i campingpladsens egne campingvogne, hytter mv. som udlejes. Adgang til godtgørelse er naturligvis begrænset til den del af elektriciteten der anvendes til procesformål (belysning, drift af køl og frys, komfur osv.). Kapitel 4.8. Side 5/22. Oktober 2015

6 Elektricitet der benyttes til formål på fællesarealer, såsom køkken- og badefaciliteter er godtgørelsesberettiget efter de almindelige regler. Anvendes der elektricitet til opvarmning af lokaler, er forbruget heraf delvist godtgørelsesberettiget, se ovenfor. Det er afgjort ved Vestre Landsret fra 2007, at en virksomhed (campingplads) der ikke havde opsat målere korrekt til at holde styr på forbrug til eget elektricitetsforbrug og forbrug til campisternes elektricitetsforbrug, blev nægtet fradrag for al elektricitetsafgift. Denne dom understreger blot vigtigheden af korrekt opsatte målere i det loven ikke hjemler fordeling efter skøn. -elbiler -idræts- og fritidscenter -komfortkøling Virksomheder der servicerer og oplader batterier til el-biler mod betaling har adgang til godtgørelse af afgiften, der er forbrugt til opladningen mv. Et idrætscenter, der både havde momspligtige og momsfritagne indtægter, havde hjemmel til at fordele elektricitetsforbruget og dermed også elektricitetsafgiften til godtgørelse efter en omsætningsfordeling, selvom der ikke var installeret bimålere. Sagen blev afgjort ved Landsskatteretten og har nummer SKM LSR. Ved komfortkøling skal forstås køling der bidrager til menneskers komfort. Dette modsat proceskøling. Der er dog tale om en hårfin grænse med en efterhånden omfattende praksis. Se satserne for den delvise godtgørelse ovenfor. -proceskøling -fællesarealer -korttidsudleje Ved proceskøling forstås køling der sker af hensyn til maskiner, servere, specielle rum med fødevare, medicinske præparater eller lignende. Udlejningsvirksomheder der driver momspligtig udlejning af lejemål kan ved elektricitetsforbrug til fællesarealer (gange, ventilation, elevatorer, vaskerum mv.) få godtgjort energiafgifterne efter de almindelige regler. Dette hænger sammen med, at udlejeren i disse tilfælde anses for at være forbrugeren, modsat forbrug i de enkelte lejeres lokaler. Skatterådet har ved praksis udtalt, at et selskab kunne få godtgjort elafgift efter reglerne om procesenergi vedrørende elforbrug fremstillet på egne generatorer, hvor der som led i en all-inclusive aftale skete udlejning af selskabets eget strømforbrugende udstyr, når udlejningen ifølge aftale med kunden skete inkl. udstyrets forbrug af elektricitet til en forud fastsat pris. Kapitel 4.8. Side 6/22. Oktober 2015

7 Udstyret var ejet og indlejet scene- billede-, lyd- og lysudstyr; affugtere og varmelegemer anvendt til udtørring af bygninger; lys, varme, affugtere og skurby faciliteter anvendt i et byggeprojekt; og lys, varmekanoner, affugtere mv. anvendt til udbedring af en brandskade. I alle situationer blev forbrugskriteriet lagt til grund, jf. elektricitetsafgiftslovens 11, stk. 1, nr. 1, hvilket betyder, at forbruget skal foregå som led i en særlig kvalificeret produktionsproces. Selskabet kunne af samme grund ikke få godtgjort elektricitetsafgift, når der forelå en mulighed for, at eksterne håndværkere kunne trække elektricitet til deres håndværktøj mv., når denne elektricitet blev produceret på selskabets generator. Der kunne heller ikke gives godtgørelse, hvis skurby faciliteterne var ejet af andre end selskabet selv. Afgørelsen danner praksis for udlejere af fast ejendom for korte tidsrum under visse omstændigheder kan få godtgjort afgifterne selv i stedet for lejeren. -Landboforeninger Hovedparten af landboforeningers aktiviteter anses for "bureau-virksomhed" efter bilaget til elafgiftsloven og berettiger dermed ikke til godtgørelse af elafgiften. Eksempel på aktiviteter der kan omfattes af godtgørelse er rådgivning om plante- kvæg- og svineavl samt forsikring. Landboforeninger er dog berettiget til fuld godtgørelse af vandafgiften efter bilaget til vandafgiftsloven blev fjernet. -Vandland Vandlande anses for at være forlystelser og dermed er der ikke adgang til godtgørelse af elafgift. Der er symmetri i forhold til badelande som er tilknyttet feriecentre mv. Deciderede svømmehaller mv. som ikke anses for at være forlystelser derimod omfattet af de generelle godtgørelsesregler. 3. Brændsler For brændsler som olie, kul og gas betragtes energien som udgangspunkt for anvendt til rumvarme og opvarmning af vand. Udgangspunkter er dermed at virksomheden ikke kan få godtgjort afgiften heraf. Virksomheden kan kun få godtgjort energiafgifter, hvis anvendelse kan anses som procesenergi. Energiafgifterne har været igennem en væsentlig forenkling i de seneste finanslove og skattereformer, hvilket betyder at der igen er ændringer på både afgifts- og godtgørelsesområdet. Ændringerne har dog ingen betydning belastningsmæssigt, men er blot en forenkling af opkrævningen. Kapitel 4.8. Side 7/22. Oktober 2015

8 Fra 1. januar 2014 består energiafgiften kun af én afgift, nemlig energiafgiften. Denne afgift er "vokset" så den i princippet dækker samtlige af de afgifter der udgjorde den samlede elafgift i årene 2011 til og med Ligesom ved afgift af elektricitet skal virksomhederne der har adgang til godtgørelse af afgift af brændsler reducere godtgørelsen. Reduktionen er fastsat til 4,5 kr./gj. Således knyttes reduktionen op på brændværdien. Dette kan omregnes til procentreduktion i stedet jf. nedenstående skema. År / pct. reduktion af godtgørelsen ,26 % Nedenstående satser er historiske, men vil først blive taget ud af bogen senere År / pct. reduktion af godtgørelsen Jan 2013 Feb-dec ,7 % 13,1 % 14,8 % 12,7 % 6,27 % - procesenergi Virksomheden kan helt eller delvist få godtgjort energiafgiften af brændsler, der anvendes til procesformål. Når følgende betingelser er opfyldt, kan energien betragtes som anvendt til procesformål: Energi anvendt til en produktion, hvor varen undergår en forandring. Energi anvendt til fremstilling af en vare, der er bestemt til afsætning. Endvidere anses blandt andet energi brugt til følgende formål for procesenergi: Opvarmning af malerkabiner. Opvarmning af trætørrestuer, lokaler til lagring af oste, spegepølser mv. Opvarmning til vand i staldbygninger. Varmt vand til rengøring og sterilisering af tanke og lukkede produktionsanlæg, såkaldt CIP-rengøring. Varmt vand til rengøring af genbrugsmateriale, der anvendes ved transport eller salg af varer. Opvarmning af særlige rum, hvor der kun lejlighedsvis opholder sig mennesker. Nedkøling af rum, hvor nedkølingen ikke sker af komfortable hensyn. Kapitel 4.8. Side 8/22. Oktober 2015

9 -særlige processer Der skal ikke ske reduktion af godtgørelsesbeløbet ved følgende processer: Brændsler, der anvendes til kemisk reduktion og i elektrolyse. Brændsler, der anvendes direkte til opvarmning i metallurgiske processer. Brændsler, der anvendes direkte til opvarmning i mineralogiske processer. Således kan virksomheder med disse særlige processer få godtgjort elafgiften fuldt ud på betingelse af energiforbruget anvendes direkte til processer omfattet af bilaget til CO2-afgiftsloven (proceslisten). -landbrug mv. Nedsættelsen gælder heller ikke fuldt ud for jordbrug, husdyrbrug, gartneri, skovbrug, fiskeri, dambrug og pelsdyravl samt energiforbruget i væksthuse. For energiforbrug i landbruget nedsættes godtgørelsen af energiafgiften fast med 1,8 %. -væksthuse -entreprenører -fjernvarmeleverancer -frysehus Der gælder særlige regler for brændsler som anvendes til opvarmning af væksthuse omfattet af bilaget til CO2- afgiftsloven (proceslisten). Af dette forbrug skal virksomheden kun begrænses i forhold til EU s minimumsafgifter for den type brændsel der anvendes. Brændsler der anvendes til at drive entreprenørmaskiner giver ikke adgang til godtgørelse af afgifterne, idet anvendelsen sker til motorbrændstof. Virksomheder der leverer fjernvarme (underordnet hvad fjernvarmen er sammensat af), er berettiget til godtgørelse af energiafgifterne, herunder CO2-afgift for den energi der er forbrugt til stilstandsvarme og decideret tankopvarmning i spids- og reservelastvarmecentraler. Dette udspringer sig af en sag fra Østre Landsret (SKM ØLR). Frysehuse der driver køle/frysevirksomhed, er berettigede til godtgørelse af olieafgift af fyringsolie anvendt i f.eks. et strålevarmeanlæg til opvarmning af vægge i frysehuset. I en konkret sag var det endvidere underordnet at opvarmningen samtidig bidrog til opvarmning af tilstødende lokaler. -genbrugsemballage Vand der opvarmes til brug for vask af genbrugsemballage er godtgørelsesberettiget med den forudsætning, at genbrugsemballagen anvendes ved transport og/eller salg af varer. Dermed er der ikke godtgørelse for energiforbruget ved vask af genbrugsemballage der anvendes internt i en virksomhed. Ved definitionen af intern anvendelse forstås emballage der anvendes mere end 25% til interne formål. Kapitel 4.8. Side 9/22. Oktober 2015

10 -containere - kemisk reduktion og elektrolyse Landsskatteretten har taget stilling til, hvorvidt containere skal anses for definitionen af genbrugsemballage. Landsskatteretten kommer frem til, at definitionen af genbrugsemballage ikke omfatter containere. Ved den kemiske reduktion (elektronoptagelsen når et atom, molekyle eller en ion optager elektroner) anvendes der oftest fossile brændsler. Det er anvendelse til dette formål, som fritager brændslerne for energiafgift. Vigtigt at bemærke er det, at afgiftsfritagelsen ikke er betinget af, at der foregår opvarmning i et anlæg. Ifølge SKAT vurderes det, at kemisk reduktion og elektrolyse kan foregå i tilknytning til processer, som er nævnt under nr. 23 på proceslisten, der siger: "Der anvendes direkte ved fremstilling af hydrogen, argon, inaktive gasser, nitrogen, dinitrogenmonoxyd, ozon og oxygen, herunder påfyldning af disse gasser i trykbeholdere, i det omfang gasserne anvendes i virksomhedens produktion i stedet for indkøbte gasser eller gasserne afsættes." -metallurgiske processer Brændsler der anvendes direkte til opvarmning i metallurgiske processer er fritaget for afgift. Det er dog en betingelse, at opvarmningen foregår i anlæg og at varerne/materialerne gennem dette anlæg ændrer kemisk eller fysisk struktur. Ifølge SKAT vurderes det, at metallurgiske processer umiddelbart er relevant i forhold til nr. 30 på proceslisten, der siger: "Der anvendes direkte til smeltning af metaller og glas og varmholdelse af smeltede metaller og glas samt direkte til fremstilling af valsede eller kontinuert støbte slabs og knipler samt til videreforarbejdning af slabs og knipler ved varmvalsning til plader, tråd, stænger og lignende varer af jern og stål, ikke yderligere forarbejdet ved fx sandblæsning mv., til metalvarmebehandlingsanlæg og til ventilation af lokaler, hvor smeltet metal og glas forarbejdes. Alene opvarmning af glas til over 300 grader samt varmholdelse af glas, der har været opvarmet herover i fremstillingsprocessen, betragtes som smeltning af glas samt varmholdelse af smeltet glas." Energiforbrug vedrørende hjælpeprocesser, vil ikke være omfattet af fritagelsen for metallurgiske processer. Smeltning af glas er en mineralogisk proces. Kapitel 4.8. Side 10/22. Oktober 2015

11 -mineralogiske processer Brændsler og varme fra brændsler, der anvendes direkte til opvarmning i mineralogiske processer er fritaget. Det er dog en betingelse, at opvarmningen foregår i anlæg og at varerne/materialerne gennem dette anlæg ændrer kemisk eller fysisk struktur. Ifølge SKAT vurderes det, at mineralogiske processer umiddelbart er relevante i forhold til nummer 10, 11, 12, 13, 29 og 30 på proceslisten Nr. 10: Nr. 11: Nr. 12: Nr. 13: Nr. 29: Nr. 30: "Der anvendes direkte ved fremstilling af glas." "Der anvendes direkte ved fremstilling af a) slaggeuld, stenuld og lignende mineralsk uld, ekspanderet vermiculit, ekspanderet ler, skumslagger og lignende ekspanderede mineralske stoffer, blandinger og varer af varmeisolerende, lydisolerende eller lydabsorberende mineralske stoffer henhørende under position 6806 i EU's kombinerede nomenklatur, b) glasfibre, herunder glasuld, henhørende under position 7019 i EU's kombinerede nomenklatur." "Der anvendes direkte til keramisk brænding samt forudgående tørring af varer bestemt hertil samt til fremstilling af porebeton. Der anvendes direkte til opvarmning, inddampning, tørring eller brænding af kalk, kridt, kridtsten, marmor og andre calciumcarbonatprodukter, flint, gips, moler, bentonit og andre lerarter, ferrosulfat, kobbersulfat og calciumoxid samt gødningsstoffer med et tørstofindhold på mindst 90 pct., heraf mindst 5 pct. fosfat efter tørring." "Der anvendes direkte til fremstilling af cement." "Der anvendes direkte til smeltning af metaller og glas og varmholdelse af smeltede metaller og glas samt direkte til fremstilling af valsede eller kontinuert støbte slabs og knipler samt til videreforarbejdning af slabs og knipler ved varmvalsning til plader, tråd, stænger og lignende varer af jern og stål, ikke yderligere forarbejdet ved fx sandblæsning mv., til metalvarmebehandlingsanlæg og til ventilation af lokaler, hvor smeltet metal og glas forarbejdes. Kun opvarmning af glas til over 300 grader samt varmholdelse af glas, der har været opvarmet herover i fremstillingsprocessen, betragtes som smeltning af glas samt varmholdelse af smeltet glas." Kapitel 4.8. Side 11/22. Oktober 2015

12 I forhold til vurderingen af om andre numre på proceslisten er relevante gælder det, at disse skal være omfattet af NACE-nomenklaturen, afdeling DI, "Fremstilling af andre ikke-metalholdige mineralske produkter", jf. RFO 3037/90 af 09/ om Den Statistiske Nomenklatur for Økonomiske Aktiviteter i De Europæiske Fællesskaber, som senest ændret ved KFO 29/2002 af 19/ om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 om den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter i Det Europæiske Fællesskab. Det skal dog bemærkes, at smeltning af metaller er en metallurgisk proces. -Godtgørelse for kemisk reduktion, elektrolyse, metallurgiske og mineralogiske processer -Bundfradrag i CO 2-afgiften 2015 Energiafgift CO2-afgift Kvoteomfattede virksomheder Gasafgift 100% 100% Kulafgift 100% 100% Olieafgift 100% 100% Ikke-kvoteomfattede virksomheder Gasafgift 100% 0%* Kulafgift 100% 0%* Olieafgift 100% 0%* * Der er mulighed for at opnå et bundfradrag. For yderligere se nedenfor. Siden 1. januar 2010 har virksomheder der ikke er kvoteomfattet, som hovedregel ikke haft adgang til godtgørelse af CO2-afgiftsgørelse. Dog har virksomhederne mulighed for at opnå et bundfradrag i CO2-afgiften under visse omstændigheder. Dette gælder virksomheder som anvender afgiftspligtige brændsler til formål, der er omfattet af proceslisten og som kan godtgøre energiafgiften efter gas-, kul- eller mineralolieafgiftsloven. Reglen gælder ikke for brændsler, der er anvendt til fremstilling af fjernvarme og bestemt til procesformål omfattet af proceslisten. Bundfradraget er et fastudregnet beløb for hver enkelt virksomhed. Rent praktisk fratrækkes beløbet virksomhedens udgift til CO2-afgift af energiforbrug til det relevante procesformål. Bundfradraget tildeles efter ansøgning til SKAT og kan ikke ændres, heller ikke ved senere produktionsudvidelser eller lignende. Kapitel 4.8. Side 12/22. Oktober 2015

13 Udregning af bundfradraget Bundfradraget udregnes på baggrund af et historisk målt energiforbrug af det afgiftspligtige brændsler (naturgas, kulprodukt eller mineralolieprodukt) til den relevante proces. Kravet var, at processen skal være omfattet af proceslisten i basisperioden. Basisperioden er enten perioden eller året Det er valgfrit hvilken periode der anvendes som basisperiode. Perioden Bundfradraget udregnes som virksomhedens gennemsnitlige årsforbrug af de afgiftspligtige brændsler (brændsler til processer omfattet af proceslisten, dog ikke brændsler til fjernvarme) i basisårene Dette gennemsnitlige forbrug ganges med CO2-afgiftssatsen for Herefter fratrækkes virksomhedens gennemsnitlige nettoudgift til CO2-afgift i basisårene. For de virksomheder, der har indgået en individuel aftale med Energistyrelsen om energieffektivisering, skal modtaget CO2-tilskud også fratrækkes. Perioden 2007 Bundfradraget udregnes som virksomhedens forbrug af afgiftspligtige brændsler (brændsler til processer omfattet af proceslisten, dog ikke brændsler til fjernvarme) i Dette gennemsnitlige forbrug ganges med CO2-afgiftssatsen for Herefter fratrækkes virksomhedens gennemsnitlige nettoudgift til CO2-afgift i basisårene. For de virksomheder, der har indgået en individuel aftale med Energistyrelsen om energieffektivisering, skal modtaget CO2-tilskud også fratrækkes. Skønsmæssig opgørelse Virksomheder der ikke kan fremskaffe den fornødne dokumentation for opgørelse af et bundfradrag, men i øvrigt opfylder kravene for at få et bundfradrag, kan opgøre bundfradraget ved et skøn. SKAT skal godkende opgørelsen. Kan blot en af mulighederne for basisperiode opgøres, skal virksomheden anvende denne basisperiode som grundlag. Det er dermed ikke muligt at udøve skøn over den basisperiode som ikke var mulig at udregne. Anmeldelse til SKAT Forinden bundfradraget kan benyttes skal dette anmeldes til SKAT. Bundfradraget anmeldes på blanket nr Blanketten findes på SKATs hjemmeside under Virksomheder/Blanketter, der også indeholder adresser på SKATs punktafgiftscentre. Kapitel 4.8. Side 13/22. Oktober 2015

14 Indeksering af bundfradraget Virksomheder, der har fået godkendt et bundfradrag hos SKAT, kan foretage en indeksering af bundfradraget ved hvert kalenderårs start. I perioden kan bundfradraget således indekseres i positiv retning med 1,8 pct. Efter 2015 reguleres satsen årligt efter udviklingen i nettoprisindekset. Malerkabine Se afsnittet nedenfor om "opvarmet lokaler til mindst 45 o. Uddrag af praksis fra Vestre Landsret: Et skibsværft anvendte naturgas til opvarmning af 3 malehaller. Forud for at skibssektioneme blev malet blev de sandblæst. Efter gasafgiftslovens 10, stk. 4, er det hovedreglen, at der ikke ydes tilbagebetaling for afgiften af varme og gas, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af varme, bl.a. rumvarme. Undtagelserne fra hovedreglen er nøje opregnet i gasafgiftslovens 10, stk. 5, og der er ikke grundlag for at fortolke undtagelsesbestemmelserne udvidende. På baggrund af syns- og skønserklæringen blev det lagt til grund, at det reelt ikke var muligt at flytte skibssektionerne efter endt sandblæsning og inden maling, hvorfor sandblæsningen blev anset for en sådan integreret og uadskillelig del af den samlede maleproces, at betingelserne for tilbagebetaling af afgift i medfør af gasafgiftslovens 10, stk. 5, nr. 2 (malekabiner), var opfyldt. Undervognsbehandling Særlige anlæg og temperaturstigninger En virksomhed, der udførte undervognsbehandling, blev ikke anset for berettiget til godtgørelse af olieafgift og kuldioxidafgift af olieforbrug til varme og varmt vand i hedtvandsrenser, varmekalorifere og tørreanlæg til biler. Afgiften af brændsler der anvendes til fremstilling af varer, der er bestemt til afsætning kan godtgøres når de som led i forarbejdningen vaskes, renses eller rengøres i eller med særlige anlæg eller udsættes for temperaturstigninger i forhold til det omgivende rum på mindst 10 C såsom dampning, destillation, fordampning, inddampning, kogning, kondensering, opvarmning, pasteurisering, ristning, sterilisation, tørring i de særlige anlæg. Det er underordnet, at opvarmningen bidrager til rumopvarmning i det omkringliggende rum. Kapitel 4.8. Side 14/22. Oktober 2015

15 Opvarmet lokaler til mindst 45 o Staldbygninger Afgiften af brændsler der anvendes til fremstilling af varer, der er bestemt til afsætning kan godtgøres når de som led i forarbejdningen vaskes, renses eller rengøres i eller med særlige anlæg eller udsættes for temperaturstigninger i forhold til det omgivende rum på mindst 10 C såsom dampning, destillation, fordampning, inddampning, kogning, kondensering, opvarmning, pasteurisering, ristning, sterilisation, tørring i de særlige rum med en driftstemperatur på mindst 45 o eller i malerkabiner og lokaler specielt indrettet til lagring af oste eller spegepølser samt lokaler specielt indrettet til tørring af træ (trætørrestuer). Det er underordnet, at opvarmningen bidrager til rumopvarmning i det omkringliggende rum. Godtgørelsesretten omfatter også kontorlokaler og andre lokaler i staldbygningerne, som indgår i driften, eller hvorfra driften styres og planlægges, hvis forsyningen med varme og varer sker fra samme net som forsyningen til staldbygningen. Det er dog en forudsætning for godtgørelsen, at selve staldområdet er opvarmet. Værksteder, beboelsesrum og lignende er ikke omfattet af godtgørelsen. Det er aktiviteter indenfor det primære jordbrug, der omfattes af bestemmelsen ifølge bemærkningerne til lov nr. 963 af 20. december 1999, der kun omtaler det primære jordbrugs energiforbrug til opvarmning af stalde, tørring af korn, drift af traktorer og lignende samt energiforbrug i små kontorer eller andre mindre lokaler og gangarealer i staldbygninger. Byretten har afgjort, at godtgørelse ikke kunne finde sted af energiforbrug til opvarmning af lokaler hvori der foregik opdræt af mus og rotter til dyreforsøg. Slagterier Der ydes godtgørelse af afgiften på varme og varer der anvendes til slagteriers forbrug af varmt brugsvand til rengøring eller sterilisering af produktionsudstyr og produktionslokaler i de lokaler, hvor selve slagtningen og grovparteringen foregår. Ved fjerkræ dog kun varme forbrugt inden partering samt forbrug af varmt brugsvand i tilstødende produktionslokale, hvis der er fælles varmtvandsnet og der ikke fremstilles udskæringer beregnet til detailsalg. Ved grovpartering forstås for svin og lam mv. partering i halve kroppe, for kvæg mv. partering til og med fjerdinger. Kapitel 4.8. Side 15/22. Oktober 2015

16 CIP-rengøring Der ydes godtgørelse af afgiften på varme og varer der anvendes til varmt brugsvand til rengøring eller sterilisering af tanke og lukkede produktionsanlæg, hvor rengøringsvæskerne cirkuleres med pumper med en kapacitet på mindst 1 kw CIP er forkortelsen for cleaning in place. Rengøringen anvendes typisk i fødevareindustrien hvor den samme rengøringsvæske kan sendes igennem tanke og rørsystemer flere gange. Jernstøberier Der ydes godtgørelse af afgiften af varme og varer, som anvendes til opvarmning af lokaler, hvor der smeltes jern og stål, som er omfattet af nr. 30 i proceslisten, og hvor det flydende metal anvendes (udstøbes). I tilfælde hvor dette forbrug af varme og varer ikke kan adskilles fra det øvrige forbrug af varme og varer til opvarmning, kan der dog højst ydes godtgørelse for 30 pct. af det samlede forbrug af varme og varer anvendt til opvarmning i forbindelse med forarbejdningen af jern og stål. Det er en forudsætning for opnåelse af godtgørelse, at der smeltes mindst 10 ton jern og stål om dagen. Glasfiber Der ydes godtgørelse af afgiften på varme og varer, der forbruges i virksomheder, der fremstiller varer af armeret hærdeplast, når varmen mv. anvendes til opvarmning af lokaler, hvori der hærdes emner fremstillet af armeret hærdeplast, og som ikke er omfattet af godtgørelsesreglerne for lukkede procesrum. Armeringen kan eksempelvis bestå af glasfibre, kulfibre, træ, eller forskellige naturfibre samt af plastskum. Det er en betingelse for den udvidede adgang til afgiftsgodtgørelse, at anvendelsen sker i virksomheder, som har en industriel fremstilling af varer af armeret hærdeplast, fx skibe, vindmøllevinger og forskellige beholdere. Der kan ikke ydes godtgørelse til virksomheder, der som led i fremstillingen af andre produkter lejlighedsvis har en produktion af armeret hærdeplast. Der kan dog højst ydes godtgørelse for 1/3 af det samlede forbrug af varme og varer i sådanne lokaler. Udtørring af bygninger Der ydes godtgørelse af afgiften på varme og varer, der udelukkende forbruges til udtørring af bygningsmaterialer eller opretholdelse af den for byggearbejdet fornødne temperatur under byggeperioden i forbindelse med opførelse og renovering af bygninger. Kapitel 4.8. Side 16/22. Oktober 2015

17 Efter bestemmelsens ordlyd omfatter adgangen til afgiftsgodtgørelse udelukkende opvarmning i forbindelse med opførelse eller renovering af bygninger, hvilket vil sige den midlertidige opvarmning, der sker i selve byggeperioden, og som er nødvendige for at producere bygningen. Det er endvidere en forudsætning, at opvarmningen udelukkende har dette formål. Når bygningen eller den del heraf, som opvarmningen rettes imod, fremtræder som færdig, ophører byggeperioden og dermed også retten til afgiftsgodtgørelse. Dette betyder fx, at afgiften af energi til udtørring af vægge må anses som godtgørelsesberettiget, også selv om loft og betongulv er lagt og vinduer og døre isat. Bygningen vil i lovens forstand fremstå som færdig, når væggene er tørre. Det samme gælder, hvis udtørringen vedrører en etageadskillelse. Lægning af træ- eller klinkegulve og opsætning af loftsbeklædning og skillevægge, malerarbejde, epoxybelægning og lignende vil typisk foregå efter rummets konstruktion. Hvis sådanne arbejdsopgaver foregår, før rummet er færdigt, vil energiforbruget dog være at anse som godtgørelsesberettiget, når processen ligger inden for rammerne af en sædvanlig arbejdstilrettelæggelse. Varme og kulde forbrugt i anlæg der fremstiller varme og kulde Der ydes godtgørelse af en forholdsmæssig del af afgiften på brændsler, kulde og varme, der forbruges i anlæg, hvor der fremstilles såvel varme, kulde og varmt vand, der ville være godtgørelsesberettiget, hvis det var fremstillet på et selvstændigt anlæg som ikke tilbagebetalingsberettiget varmeleverance - kuldeleverance - rumvarme og varmt vand når en sådan forholdsmæssig fordeling kan opgøres. Den godtgørelsesberettigede andel opgøres som forholdet mellem på den ene side den mængde energi, som forbruges i de godtgørelsesberettigede anlæg, og på den anden side energiindholdet i den samlede mængde fremstillet varme og kulde. På anlæg, hvor - fremløbstemperaturen er over 90 C - den ikke godtgørelsesberettigede del udgør mindre end 10 pct. af den samlede fremstilling - den ikke godtgørelsesberettigede andel udgør mindre end 200 GJ årligt kan virksomheden vælge at opgøre andelen, der anvendes i ikke godtgørelsesberettigede anlæg, efter ovenstående metode eller at opgøre forbruget til ikke godtgørelsesberettigede formål direkte. Kapitel 4.8. Side 17/22. Oktober 2015

18 Den direkte opgjorte mængde opgøres som den mængde energi, der forbruges til ikke godtgørelsesberettigede formål, divideret med energiindholdet i de indfyrede brændsler. Denne mængde divideres med anlæggets virkningsgrad. Hvis målingen ikke foretages i umiddelbar nærhed af det anlæg, der fremstiller varmen, tillægges yderligere 10 pct. Den resterende mængde brændsel henregnes til den godtgørelsesberettigede del. Virkningsgraden udgør for gasfyrede anlæg 0,90, for oliefyrede anlæg 0,85 og for andre anlæg 0,80. Støttebrændsel i affaldsforbrændingsanlæg mv. Uanset hovedreglen kan der altid ydes godtgørelse for forbruget af afgiftspligtige brændsler og varme, der overstiger en beregnet mængde, når mindst 25 pct. af den indfyrede energi stammer fra andet end afgiftspligtige brændsler eller afgiftspligtig elektricitet. Denne mængde beregnes for hvert afgiftspligtigt brændsel som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i det afgiftspligtige brændsel og på den anden side det totale energiindhold i de indfyrede mængder ganget med den leverede mængde varme divideret med 0,7 og omregnet til liter henholdsvis kilogram efter anførte værdier for energiindhold under kul og mineralolie. Hvis virksomheden ikke nærmere kan dokumentere energiindholdet i de afgiftspligtige brændsler, er det standardværdierne som skal anvendes. Kun varer, hvis energiindhold utvivlsomt overstiger 9,4 MJ/kg, regnes med, hvis energiindholdet i de indfyrede brændsler opgøres på grundlag af de værdier, der fremgår kulafgiftsloven eller mineralafgiftsloven. Motorbrændstof Der ydes som hovedregel ikke godtgørelse af energiafgiften afgiftspligtige brændsler, der anvendes som motorbrændstof. Undtagelsen er motorbrændstof til - benzin til anden teknisk brug end motordrift - varer, der anvendes til jernbanedrift og færgedrift og til erhvervsmæssig sejlads med andre fartøjer end skibe i udenrigsfart og fiskerifartøjer med en bruttotonnage på 5 ton og derover eller en bruttoregistertonnage på 5 ton og derover - varer, der anvendes som motorbrændstof ved afprøvning af motorer til skibe i forbindelse med fremstilling af disse motorer - andre varer end jetfuel, hvis varerne anvendes til brug i luftfartøjer, der anvendes erhvervsmæssigt. I alle andre tilfælde godtgøres afgift af benzin ikke. Kapitel 4.8. Side 18/22. Oktober 2015

19 Der ydes også afgiftsgodtgørelse for motorbrændstof, der udelukkende anvendes til momspligtige aktiviteter inden for jordbrug, gartneri og skovbrug mv., og der ydes godtgørelse af afgift for transport fra den pågældende ejendoms område af egne produkter, der stammer fra denne form for virksomhed. Det er dog en betingelse, at der anvendes landbrugsdiesel; farvet diesel. Som landbrugsarbejde anses også transport af produkter mellem marken og landbrugsvirksomheden. Derimod anses entreprenørlignende arbejde såsom dræning, snerydning, udgravning af gylletank mv. ikke for landbrugsarbejde. Maskinstationer som udfører landbrugsarbejde skal bruge farvet diesel og har dermed også adgang til godtgørelse af forbruget. Som en yderligere undtagelse godtgøres afgiften af gas, der anvendes til motorbrændstof ved afprøvning af gasmotorer i forbindelse med produktion af disse. Afgift af motorbrændstof, der er anvendt i registrerede motorkøretøjer godtgøres ikke. Overskudsvarme Varme eller varmt brugsvand som kommer fra procesformål kan i visse tilfælde udnyttes. Det være sig i særlige installationer, der er indrettet til indvinding af varme eller til decideret afsætning. Som hovedregel skal der betales afgift af den nyttiggjorte overskudsvarme, der anvendes til rumvarme eller varmt brugsvand. Det gælder fx varme og varmt brugsvand fra procesformål, der nyttiggøres i rør- og radiatorsystemer til rumopvarmning eller varmt brugsvand. Overskudsvarme omfatter også varm luft fra procesformål, der direkte eller gennem direkte opvarmning af anden luft nyttiggøres ved særlige installationer til opvarmning af andre rum, end hvor den varme luft er nyttiggjort fra. Det følger af de generelle principper, at der ikke betales afgift af nyttiggjort varm luft, der anvendes til opvarmning af det samme rum, som varmen kommer fra. Udnyttes overskudsvarmen og denne nyttiggørelse har krævet øget forbrug af brændsler, ydes der ikke godtgørelse af afgift af det øgede forbrug, medmindre det øgede forbrug skyldes en varmekilde indsat i overskudsanlægget, og at dette energiforbrug nøje kan opgøres. Kapitel 4.8. Side 19/22. Oktober 2015

20 Der betales også afgift af nyttiggjort overskudsvarme fra varme og varer, der direkte er medgået til produktion af et tilsvarende energiprodukt. Betaling af afgift vil typisk ske ved en nedsættelse af godtgørelsen af det pågældende energiprodukt. Ved afgift af overskudsvarme forstås i denne sammenhæng afgift ved nyttiggørelse af varme, varmt brugsvand og varm luft, der ved hjælp af særlige installationer er udnyttet fra en produktionsproces, hvortil der anvendes afgiftspligtig elektricitet eller afgiftspligtige brændsler. Overskudsvarme er også udnyttelse af procesluft, genindvinding samt afsætning. For specifikke spørgsmål omkring overskudsvarme kontakt da redaktionen her er tale om et yderst kompliceret område. Afsætning af overskudsvarme For virksomheder, der inden den 6. april 1995 har ansøgt om tilladelse til afgiftsgodtgørelse for varmeleverancer efter de dagældende regler i elafgiftslovens 11 stk. 5, kulafgiftsloven 8, stk. 4, eller mineralolieafgiftsloven 9, stk. 5, skal der ikke ske nogen nedsættelse af godtgørelsen af afgift af overskudsvarme, når varmen i henhold til tilladelsen afsættes af virksomheden fra et overskudsvarmeanlæg, som er påbegyndt etableret inden den 6. april Der er ingen lignende bestemmelse i gasafgiftsloven. Virksomheder, der afsætter overskudsvarme på basis af naturgas, skal derfor betale afgift af overskudsvarmen. Det bemærkes dog, at hvis der er sket ændringer i de forhold, der forelå før den 6. april 1995 og dermed lå til grund for behandlingen af dispensationsansøgningen, så bortfalder tilladelsen, og dermed også virksomhedens adgang til at levere overskudsvarme uden afgift. Dette kan blive aktuelt, hvis der fx sker ændringer af overskudsvarmeanlæggets tekniske installationer mv., eller sker væsentlige produktionsomlægninger/-udvidelser mv. Almindelig nødvendig reparation af anlæg mv. kan dog udføres uden konsekvenser. Ændringer af kontraktmæssige forhold mellem leverandøren af overskudsvarme og varmeaftageren kan også medføre, at en tilladelse til afgiftsgodtgørelse bortfalder. Det gælder fx, hvis en virksomhed forpligter sig til at levere en vis mængde varme enten generelt eller i bestemte perioder uden hensyn til virksomhedens vareproduktion. Et konstateret merforbrug af energi, der ikke kan begrundes i vareproduktionen, har også betydning for muligheden for at opretholde en tilladelse til afgiftsgodtgørelse. Kapitel 4.8. Side 20/22. Oktober 2015

21 Virksomheder, der ikke har den nævnte tilladelse, er omfattet af reglerne for betaling af overskudsvarmeafgift. Det bemærkes i øvrigt, at der skal betales afgift af et internt forbrug af overskudsvarme i virksomheden, selv om virksomheden har tilladelse til afgiftsgodtgørelse i forbindelse med leverancer af overskudsvarme. Skibe Rune Grøndahl Forbrug af afgiftspligtige brændsler til erhvervsmæssig sejlads er godtgørelsesberettiget. Hovedredaktøren Rune Grøndahl er Partner hos KPMG Acor Tax med speciale i moms, told og afgifter. Rune er uddannet fuldmægtig ved SKAT og har siden år 2000 arbejdet intenst med moms og afgifter i alverdens forskellige sammenhænge. Til daglig er Rune leder af indirect tax afdelingen på KPMG Acor Tax's kontor i Aarhus og rådgiver og sparer med en lang række virksomheder og institutioner, herunder nogle af Danmarks allerstørste koncerner med forgreninger til hele verden. i Reduktion grundet EU's minimumsafgifter. For yderligere slå op under "EU's minimumsafgifter Kapitel 4.8. Side 21/22. Oktober 2015

22 Kapitel 4.8. Side 22/22. Oktober 2015