Sagsøgte, Advokatnævnet, har påstået stadfæstelse vedrørende samtlige sager.

Transkript

1 Retten i Glostrup Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 15. august 2017 i sag nr. BS 10C-2647/2015, BS 10C-2648/ 2015, BS 10C-78/2016, BS 10C-79/2016, BS 10C-80/2016, BS 10C-81/ 2016, BS 10C-790/2016. Advokat Christian H. Schjerning Herstedøstervej Albertslund mod Advokatnævnet Kronprinsessegade København K Sagens baggrund og parternes påstande Sagen vedrører prøvelse af syv afgørelser fra Advokatnævnet om advokatadfærdsklager truffet den 8. september og 15. december 2015 samt den 29. februar Sagsøgeren, advokat Christian H. Schjerning, har nedlagt påstand om, at Advokatnævnets afgørelser af 8. september 2015, 15. december 2015 og 29. februar 2016 ophæves, subsidiært at der alene fastsættes en mildere sanktion Sagsøgte, Advokatnævnet, har påstået stadfæstelse vedrørende samtlige sager. Oplysningerne i sagerne Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens 218 a, stk. 2. Alle sagerne angår en af Christian H. Schjerning, i det følgende benævnt Schjerning, tidligere ejet advokatvirksomhed, der havde specialiseret sig i inkasso, ved navn [Advokatfirmaet C], idet følgende benævnt [C]. Parterne er enige om, at Schjerning er advokatansvarlig for [C] i de syv sager. Med en enkelt undtagelse var klienten i de syv sager [virksomhed A] eller en selskab knyttet til [virksomhed A]. [C] modtog [virksomhed A] sager fra den 1. oktober 2013 på foranledning af [virksomhed B], der forestod. inddrivelser af fordringer for [virksomhed A]. Schjerning har henvist til tillæg nr. 4 af 3. juli 2013 til Rammeaftale af 21. december 2010 indgået mellem [virksomhed A] og [virksomhed B] vedrørende inkasso. I nævnte tillægsaftale hedder det blandt andet følgende:

2 Advokatsamarbejdspartner [Virksomhed A] accepterer, at [virksomhed B] udskifter sin nuværende advokatsamarbejdspartner [virksomhed C] pr. 1/ Den nye advokatsamarbejdspartner vil operere under navnet "Advokatfirmaet [C]" og være lokaliseret på samme adresse som [virksomhed B]. Den nye advokatsamarbejdspartners forpligtelser er uændret i forhold til den hidtidige samarbejdspartner. I den omhandlede rammeaftale hedder det blandt andet: 1. [Virksomhed A] indestår for, at en sag, der sendes til inddrivelse hos Leverandøren, eksisterer som et juridisk gyldigt krav. Hvis det efterfølgende måtte vise sig, at dette ikke er opfyldt, lukkes sagen og [virksomhed A] skal tilbagebetale evt. modtagne beløb til leverandøren. 2. [Virksomhed A] skal samtidig med at en sag sendes til inddrivelse hos Leverandøren, oplyse Leverandøren, om debitor har indsigelser mod kravet, hvis [virksomhed A] har kendskab hertil. [Virksomhed A] sender som hovedregel ikke sager til inkasso, hvor der er indsigelser. Hvis Leverandøren bliver opmærksom på, at debitor har indsigelser i en sag, skal Leverandøren straks kontakte [virksomhed A] 3. [Virksomhed A] skal samtidig med at en sag sendes til inddrivelse hos Leverandøren, oplyse Leverandøren, om debitor er repræsenteret ved advokat, hvis [virksomhed A] er bekendt hermed. 4. For sager, som er overdraget til Leverandøren: Alle betalinger som Debitor foretager direkte til [virksomhed A] skal uden unødig forsinkelse rapporteres til Leverandøren. [Virksomhed A] skal tillige rapportere alle former for krediteringer, returneringer af eventuelle varer, ind- sigelser fra debitorerne og andre aftaler med debitor som [virksomhed A] måtte blive bekendt med, efter at sagen er overleveret til Leverandøren. 5. [Virksomhed A] har inden sagen sendes til leverandøren tilsendt Debitor et antal rykkerskrivelser, hvoraf mindst én specificerer [virksomhed A s] krav (tillagt lovlige gebyrer), at sagen vil overgå til inkasso, såfremt der ikke betales inden 10 dage, og at overgang til inkasso, vil påføre debitor yderligere omkostninger. De påklagede aktiviteter er foregået i perioden fra efteråret 2014 og frem til sommeren 2015, og klagerne er indgivet til Advokatnævnet i perioden fra februar 2015 til november Fem af klagerne er sket på foranledning af [advokat A]. Schjerning har blandt andet forklaret, at han har været advokat siden Han har primært beskæftiget sig med inkassovirksomhed, men efter den 1. maj 2016 beskæftiger han sig ikke længere med dette område. Han startede [Advokatfirmaet C], som beskæftigede cirka 70 medarbejdere. Der var i 2015 til 2016 en årlig sagsportefølje på cirka sager. [Virksomhed A] med tilhørende selskaber blev kunde pr. 1. oktober [Virksomhed A] havde hidtil benyttet et andet advokatfirma, men ønskede at skifte til hans firma. [Virksomhed A s] inkassosager blev forestået af [virksomhed B], som var en del af en stor svensk koncern, der driver inkassovirksomhed i syv lande, herunder Danmark. [Virksomhed B] behandlede de ukomplicerede inkassosager. Men efter [virksomhed A s] ønske kunne en sag overgives til advokat, hvis man fandt det hensigtsmæssigt. [Virksomhed B] havde indgået en skriftlig rammeaftale med [virksomhed A] den 20. december 2010 om inkasso, som han var bekendt med og accepterede. Da [C] overtog advokatsagerne pr. 1. oktober 2013 blev der mellem [virksomhed A] og [virksomhed B] aftalt et tillæg til rammeaftalen, hvorefter [virksomhed A] accepterede, at [virksomhed B] kunne skifte advokatpartner til [C]. ("Tillæg nr. 4"). Han accepterede også denne

3 tillægsaftale. [Virksomhed B] havde i mange år samarbejdet med advokatfirmaet [virksomhed C]. Selv om [C] ikke havde underskrevet nogen af aftalerne, var [C] forpligtet til at acceptere dem på lige fod med aftaleparterne. I praksis sendte [virksomhed A] advokatsagerne direkte til [C]. Rammeaftalen var under hele forløbet grundlaget for hans samarbejde med [virksomhed A], som skulle opfylde kravene til sagsbehandlingen, inden sagerne oversendtes til [C]. Sagerne blev oversendt elektronisk, idet man havde aftalt formatet. Henvendelsen fra [virksomhed A] skulle indeholde alle fornødne oplysninger som for eksempel faktura, rykkere, eventuelle indsigelser og lignende. Hertil kommer, at [C] havde adgang til en del af [virksomhed A s] systemer, hvis man havde brug for supplerende oplysninger, ligesom [virksomhed A] havde en support, som man kunne ringe til. Endelig kunne man kontakte [virksomhed B] om hjælp til at skaffe supplerende oplysninger. Flere af [virksomhed B s] medarbejdere var effektive med hensyn til at fremskaffe oplysninger. Det skete kun sjældent, at medarbejdere hos [virksomhed A] glemte at notere enkelte oplysninger. Han lagde derfor som udgangspunkt til grund, at [virksomhed A] havde behandlet sagerne efter rammeaftalen, inden de blev oversendt til [C]. Når [C] fik sagsfilen fra [virksomhed A], blev oplysningerne bearbejdet, hvorefter der blev genereret et standardinkassobrev til debitor vedhæftet opgørelse og frivilligt forlig. Rykkergebyrer tilfaldt [C], selv om [virksomhed A] havde rykket. Oplysninger om rykkegebyrer fremgik af materialet fra [virksomhed A]. Både gebyret og inkassosalær er takstmæssige beløb. Når brevet var bearbejdet, blev det sendt med en fil til en printleverandør - [virksomhed D], som forestod udprintning, pakning og udsendelse af brevene. Alle standardbreve blev ekspederet via printleverandøren. Det er ret omfattende. Der genereredes måske cirka 1 million handlinger om året på denne måde. Kun individuelle breve blev udprintet og sendt fra advokatkontoret, hvor der blev hentet post to gange om dagen. Han kan ikke give nogen fornuftig forklaring på, hvorfor han undlod at svare i de fem sager, hvor [advokat A] var klager. Han var måske frustreret over hendes handlemåde. Samtidig havde han travlt i sin virksomhed. [EKSTRAHERET] ad BS 10C-79/2016 Oplysningerne i sagen Denne sag er indbragt for retten den 14. januar I Advokatnævnets kendelse af 15. december 2015 ( ) hedder det blandt andet: Sagsfremstilling: [Virksomhed E] var fra 1. januar 2008 til 31. januar 2009 ejet af [X] og [Y] i fællesskab. Inden da var klinikken ejet af [Y] alene, og efterfølgende blev klinikken overtaget af [X] alene. [Virksomhed A] fremsendte angiveligt den 6. juli 2012 og 8. juli 2012 to fakturaer adresseret til [virksomhed E], [adresse]. Fakturaerne er ikke fremlagt for Advokatnævnet. Den 27. november 2012 overdrog [virksomhed A] kravene til inddrivelse ved [virksomhed C], der den 28. november 2012 fremsendte et inkassobrev vedrørende begge krav til adressen [virksomhed E], [adresse]. Den samlede hovedstol var ifølge brevet 299,88 kr., hvortil der var lagt renter og forskellige gebyrer, således at det samlede krav udgjorde 955,64 kr. Der var vedlagt et tilbud om frivilligt forlig.

4 [Advokatfirmaet C] overtog den 1. oktober 2013 sagen fra [virksomhed C]. [Advokatfirmaet C] fremsendte den 30. marts 2015 et inkassobrev, der var stilet til [virksomhed E] v/[x], [adresse]. Kravet, der var tillagt yderligere renter, udgjorde nu 1.006,11 kr. [X] henvendte sig til [Advokatfirmaet C] og bestred kravet, idet han gjorde gældende, at kravet hverken vedrørte ham eller lægeklinikken. [X] har i forbindelse med klagesagen oplyst, at [Advokatfirmaet C] meddelte ham, at man ville indhente sagens akter fra [virksomhed A]. [Advokatfirmaet C] meddelte herefter ved brev af 21. april 2015 til [virksomhed E] v/[x], at [virksomhed A] havde tilbagekaldt sagen, hvorfor sagen var afsluttet. Parternes påstande og anbringender: Klager: [X] har påstået, at advokat Christian H. Schjerning har tilsidesat god advokatskik ved ikke at undersøge kravets berettigelse, før kravet blev rettet mod ham, og ved at rejse kravet uden at være i besiddelse af [virksomhed A s] akter i sagen. Indklagede: Advokat Christian H. Schjerning har påstået frifindelse og har til støtte herfor anført, at det må kunne lægges til grund, at [virksomhed A], da selskabet overdrog sagen til [virksomhed C], gav fejlagtige oplysninger om debitor, ligesom det må kunne lægges til grund, at kravet skulle have været rettet mod [virksomhed E] v/[y], som tidligere drev selvstændig virksomhed på adressen. Advokat Christian H. Schjerning har endvidere anført, at [Advokatfirmaet C] handlede i god tro og i overensstemmelse med de foreliggende oplysninger, idet [X] havde overtaget lægeklinikken i 2009, og idet fakturaerne var fremsendt i 2012, hvor [X] var blevet eneindehaver af lægeklinikken. [...] Nævnets afgørelse og begrundelse: Det følger af retsplejelovens 126, stk. 1, at en advokat skal udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik. Advokat Christian H. Schjerning opkrævede ved inkassobrevet af 30. marts 2015 til [virksomhed E] v/[x] udover hovedstolen også rykkergebyr, inkassogebyr og advokatinkassoomkostninger. Advokatnævnet lægger til grund, at advokat Christian H. Schjerning behandlede sagen på baggrund af det inkassobrev, der den 28. november 2012 var fremsendt fra [virksomhed C], herunder de oplysninger om debitor, der fremgik af dette brev. Nævnet bemærker i den forbindelse, at advokat Christian H. Schjerning udover sit eget brev af 30. marts 2015 og udskrifter fra CVR ikke har fremlagt yderligere bilag fra sagen. Når en advokat tager et krav til inkasso, skal advokaten foretage en vurdering af kravets berettigelse, herunder en undersøgelse af, om der er gjort indsigelser. Advokat Christian H. Schjerning har ikke godtgjort, at han har foretaget nogen nærmere undersøgelse af kravets berettigelse, herunder en nærmere undersøgelse af baggrunden for kravet. Advokat Christian H. Schjerning har endvidere ikke godtgjort, at betingelserne for at opkræve rykker- og inkassogebyr er opfyldt, ligesom det heller ikke er godtgjort, at betingelserne for at opkræve advokatinkassoomkostninger der efter nævnets opfattelse må ligestilles med inkassoomkostninger efter rentelovens 9 a, stk. 1 er opfyldt. Advokatnævnet finder herefter, at advokat Christian H. Schjerning har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens 126, stk. 1. Advokat Christian H. Schjerning er tidligere ved nævnets kendelse af 3. juni 2014 pålagt en bøde på kr., og ved nævnets kendelse af 12. maj 2015 er advokat Christian H. Schjerning tildelt en irettesættelse. Herudover er advokat Christian H. Schjerning ved to kendelse af 8. september 2015 tildelt bøder på henholdsvis kr. og kr. Sidstnævnte afgørelser er af advokat Christian H. Schjerning indbragt for domstolene, hvorfor disse sanktioner ikke tillægges betydning ved fastsættelse af sanktionen i nærværende sag. Da forholdet i nærværende sag er begået forud for afgørelsen af 12. maj 2015, og da en samtidig påkendelse skønnes at ville have medført en forhøjelse af sanktionen, udmåles en tillægssanktion, jf. princippet i

5 straffelovens 89. Advokatnævnet pålægger derfor advokat Christian H. Schjerning en tillægsbøde på kr. i medfør af retsplejelovens 147 c, stk. 1. Der er under sagen fremlagt yderligere bilag. I klagerens brev af 24. april 2015, som blev fremsendt til [offentlig myndighed] hedder det blandt andet: Jeg tog kontakt til advokatfirmaet og gjorde dem opmærksom på, at jeg ikke havde indgået nogen kontrakt med [virksomhed A]. Inkassofirmaet oplyste, at de ikke havde sagens akter, men de ville bede om at få tilsendt sagsakterne fra [virksomhed A]. Efterfølgende har jeg modtaget et brev, hvor inkassofirmaet uden videre har tilbagekaldt deres krav. Jeg mener, at inkassofirmaet [C] har tilsidesat god advokatskik, idet de ikke undersøgte, om kravet var gyldigt, før de rejste det over for mig. De rejste kravet - med trusler om yderligere udgifter, hvis jeg ikke betalte - uden at være i besiddelse af sagsakterne fra [virksomhed A]. Inkassofirmaet bestilte først sagens akter efter jeg kontaktede dem og oplyste, at jeg ikke havde noget udestående med [virksomhed A]. Ved brev af 10. december 2014 bekræftede [virksomhed A] et mobilabonnement med "[virksomhed E] [Y]" med telefonnummer [EKSTRAHERET], og ved brev af 19. februar 2007 fra samme til samme bekræftedes en ændring af abonnementet. Ved brev af 25. februar 2009 fremsendte [virksomhed A] 2. rykker til "[virksomhed E] [Y]". Den 8. juli 2012 fremsendte [virksomhed A] faktura til "[Y] [adresse]..." og ved brev af 5. august 2012 fremsendte samme 1. rykker til samme. Ved brev af 22. august 2012 fremsendte [virksomhed A] 2. rykker til "[virksomhed E] [Y]". En mail af 19. maj 2015 fra [virksomhed A] til [C] har blandt andet følgende indhold: Abonnementet er oprettet til [virksomhed E], [Y], [adresse] den 10. december Aftalen er indgået ved henvendelser i [virksomhed A] Butik i [adresse]. Der er ved indgåelsen af aftalen ikke oplyst CVR eller CPR nummer. Kunden har henvendt sig telefonisk og fået ændret abonnement. [Y] ændrer betalingsadresse fra [adresse] til [adresse], den Det juridiske kundeforhold ændres ikke og står fortsat til [virksomhed E]. Jævnfør gældende vilkår sendes regninger til og med 1. rykker til betaler. 2. rykker fremsendes til juridisk ejer. PBS betaling er elektronisk bekræftet og opsagt Efterfølgende fremsendes regninger med girokort. Der betales ved anvendelse af det fremsendte FIK kort med en enkelt undtagelse: betales med kort på A].dk efter spærring og modtagelse af rykker 2, som er fremsendt til [adresse]. Abonnementet er opsagt på grund af manglende betaling jævnfør gældende vilkår. [Virksomhed A] har desværre ikke konto- eller kortoplysninger. Det ses ikke i [virksomhed A s] systemer, at kravet tidligere har været bestridt, derimod er der en regelmæssig betalingshistorik. Endelig er der fremlagt registerudskrifter vedrørende [virksomhed E], hvoraf det fremgår at virksomheden fra 1. januar 2008 til 31. januar 2009 var et interessentskab med [Y] og [X] og fra 1. februar 2009 en enkeltmandsvirksomhed med [X] som indehaver. Virksomheden er vedvarende blevet drevet fra adressen [adresse].

6 Schjerning har forklaret, at denne sag blev overdraget fra [virksomhed C]. Der er sket en vis sagsbehandling, idet man har foretaget nærmere undersøgelser angående [virksomhed E], hvor man finder frem til indehaveren. Der var tale om en gammel kunde, og forbruget havde været knyttet til [virksomhed E s] adresse. [C] modtog først kopi af klagen, da [offentlig myndighed] fremsendte sagen til Advokatnævnet. Efter udsendelsen af inkassobrevet havde den angivne debitor ringet til advokatkontoret og gjort indsigelse mod kravet, som denne ikke kendte noget til. [C] kontaktede [virksomhed A], som meddelte, at man ikke ønskede at gennemføre retssag. [C] meddelte herefter, at man sluttede sagen, idet [virksomhed A] havde tilbagekaldt den. Parternes synspunkter Schjernings advokat har anført, at Schjerning har løftet bevisbyrden for, at sagsøger i tilstrækkeligt omfang havde undersøgt kravets berettigelse da sagen blev overdraget til inkasso, ligesom sagsøger i tilstrækkeligt omfang havde undersøgt, om de opkrævede gebyrer og inkassoomkostninger var berettiget. Inkassosagen vedrørte et krav, som [virksomhed A] havde overdraget til deres faste inkassosamarbejdspartner [virksomhed B]. Sidstnævnte og [virksomhed A] havde indgået en aftale om, at [virksomhed B] kunne benytte Schjernings advokatkontor i forbindelse med inkassosamarbejdet, hvilket er dokumenteret ved tillægsaftale nr. 4 af 3. juli Endvidere var Schjerning bekendt med rammeaftalen mellem [virksomhed B] og [virksomhed A], som han accepterede. På baggrund af rammeaftalen var Schjernings virksomhed [C] berettiget til at antage, at kravet i nærværende sag var berettiget og ubestridt, jf. navnlig rammeaftalens side 19, afsnit 4-5. Derfor var [C] var berettiget til at gå ud fra, at [virksomhed A] havde fremsendt rykkerskrivelser og inkassovarsel som opfyldte reglerne i rentelovens 9b, stk. 2 og stk. 3 og inkassobekendtgørelsens 3, hvilket fremgår af rammeaftalen side 19, afsnit 8. Dernæst var [virksomhed A s] før-inkasso proces med fremsendelse af et nærmere angivet antal rykkere beskrevet i rammeaftalen. Klager bestred i øvrigt først kravet efter, at [virksomhed A] havde overdraget sagen til inkasso, hvilket støttes på [virksomhed A s] redegørelse af 19. maj 2015 sammenholdt med indholdet af den klage, som oprindeligt blev fremsendt til [offentlig myndighed] og efterfølgende fremsendt til Advokatnævnet. Det kan derfor lægges ubestridt til grund, at klager ikke havde bestridt kravet forud for overdragelsen af sagen til inkasso. På den baggrund var Schjerning berettiget til at gå ud fra, at [virksomhed A] havde fremsendt rykkerskrivelser og inkassovarsel som opfyldte reglerne i rentelovens 9b, stk. 2 og stk. 3 og inkassobekendtgørelsens 3, alt i overensstemmelse med rammeaftalen som ovenfor anført. [Virksomhed A] har efter det oplyste overholdt rammeaftalens vilkår om at fremsende rykkere til klager, og [virksomhed A s] rykkerskrivelser var udformet, så de var pålagt rykkergebyr. Der er ikke forhold i sagen, som indikerer, at [virksomhed A] skulle have undladt at fremsende rykkerskrivelser eller inkassovarsel. Den klage, som oprindeligt blev fremsendt til [offentlig myndighed] og efterfølgende fremsendt til Advokatnævnet indeholder ikke bemærkninger om forkert opgørelse af kravet endsige manglende fremsendelse af rykkerskrivelser og inkassovarsel. Spørgsmålet om, hvorvidt der blev sendt rykkerskrivelser og inkassovarsel blev derimod taget op af Advokatnævnet ex officio, og Schjerning havde derfor ikke anledning til at forholde sig til spørgsmålet under sagens behandling i Advokatnævnet. Dette er kritisabelt,

7 da Advokatnævnet er en administrativ myndighed, som er underlagt de almindelige forvaltningsretlige sags- behandlingsregler herunder officialmaksimen. Advokatnævnet burde derfor have anmodet Schjerning om at tilvejebringe oplysninger om de forhold, som Advokatnævnet behandlede ex officio, førend Advokatnævnet traf afgørelse i sagen. Såfremt retten finder, at Schjerning har handlet i strid med god advokatskik, gøres det til støtte for påstanden om at sagsøgte skal idømmes en mildere sanktion gældende, at sanktionen forekommer uforholdsmæssig og i strid med både de strafferetlige og de retsplejemæssige principper. En eventuelt overtrædelse er således under alle omstændigheder utilsigtet og udtryk for, at [virksomhed A] har undladt at iagttage de rammevilkår som var opsat for at sikre et fornuftigt samarbejde, som skulle sikre mod fejltagelser, og at Schjernings adfærd i den forbindelse ikke kan betragtes som en væsentlig tilsidesættelse af god advokatskik. Advokatnævnets advokat har anført, at det er ubestridt, at Schjerning behandlede sagen på baggrund af inkassobrev fremsendt fra [virksomhed C], herunder de oplysninger om debitor, der fremgik af dette brev. Det er således ubestridt, at Schjerning ikke foretog en nærmere undersøgelse af kravets berettigelse, herunder om der var fremsat indsigelser, forud for at han tog kravet til inkasso. Det er i strid med god advokatskik ikke at foretage undersøgelser med henblik på vurdering af kravets berettigelse, herunder en undersøgelse af, om der er gjort indsigelser, forud for indledningen af inkassationen. Ved at undlade dette har Schjerning tilsidesat god advokatskik. Det tilføjes, at Schjerning ikke har oplyst endsige dokumenteret, at der er tale om en fast inkassoklient, med hvem der er indrettet et fornuftigt samarbejde, som sikrer mod fejltagelser. Schjerning har ikke været berettiget til at gå ud fra, at fordringen var ubestridt. I denne sag er der det yderligere element, at han intet kunne vide om samarbejdet mellem inkassoklienten og [virksomhed C], hvis arbejde Schjerning lagde til grund, da han overtog sagen. Schjerning havde således intet grundlag for at vide sig sikker på, at kravet ikke var bestridt hvilket det var. Det er af afgørende - samfundsmæssig betydning, at kravene til inkassoadfærd bliver overholdt, og at Schjerning gribende enkelt skulle have kontrolleret hos sin klient, om der var indsigelser mod kravet. Det er ikke beregningen af gebyrer med videre, der er kritiseret fra Advokatnævnets side. Det er derimod, at betingelserne for opkrævningen ikke var opfyldt. Overfor Schjernings formildelsespåstand gør Advokatnævnet gældende, at valget af sanktion og udmåling af bøde, jf. retsplejelovens 147 c, stk. 1, er passende. Udmålingen er sket i overensstemmelse med retningslinjerne og praksis, herunder domstolspraksis, for bødeudmåling. Schjerning er i fire tidligere sager dømt i Advokatnævnet for overtrædelse af god advokatskik. De to sidstnævnte og seneste kendelser er af Schjerning indbragt for domstolene, hvorfor disse sanktioner ikke er tillagt betydning ved fastsættelse af sanktionen i nærværende sag. Forholdet i nærværende sag er begået forud for kendelsen af 12. maj Sanktionen i denne sag skal derfor fastsættes som en tillægssanktion, jf. princippet i straffelovens 89. Schjerning er samtidig med afsigelsen af kendelsen i nærværende sag i tre andre sager fundet skyldig i tilsidesættelse af god advokatskik, og ikendt en til- lægsbøde på henholdsvis kr. i to sager og kr. i den tredje sag.

8 Efter omstændighederne og efter en samlet vurdering af sagerne, jf. principperne i straffelovens 88 og 89, er sanktionen med rette fastsat til en tillægsbøde på kr. Rettens begrundelse og afgørelse Det må tillægges vægt, at Schjerning ikke skriftligt har tiltrådt den mellem [virksomhed A] og [virksomhed B] indgåede rammeaftale af 21. december 2010 som part. Det er centrale i aftalen er, at [virksomhed A] indestår for en række forhold i forbindelse med inkasoprocessen, herunder at kravet består, at det er ubestridt, og at der er fremsendt rykkere til debitor med varsel om inkasso. Schjerning har i sin forklaring oplyst, at [virksomhed A] fremsendte sagerne elektronisk, og at filen fra [virksomhed A] tillige indeholdt faktura og fremsendte rykkere til debitor, således at [C] kunne udfærdige og fremsende inkassobreve til debitorerne. I denne sag må det - også efter Schjernings egen forklaring - lægges til grund, at [C] overtog sagen fra [virksomhed C], at [C] ikke på forhånd foretog nogen selvstændige undersøgelser af, om kravet var bestridt, og at man ikke var i besiddelse af sagens akter, som måtte indhentes efterfølgende. På denne baggrund er det ikke godtgjort, at [C] forud udsendelsen af i inkassobrevet af 30. marts 2015 foretog de fornødne undersøgelser af, om kravet var berettiget, eller om betingelserne for at opkræve de nævnte inkasso- og rykkergebyrer var opfyldt. Idet sanktionen findes passende, tages Advokatnævnets påstand om stadfæstelse til følge som nedenfor bestemt. Med hensyn til omkostningsfastsættelsen forholdes der som nedenfor nærmere bestemt. [EKSTRAHERET] Sammenfatning Efter det ovenfor anførte ophæves Advokatnævnets kendelser i BS 2647/ 2015, BS 81/2016 og BS 790/2016 og ændres i BS 80/2016 alt som nedenfor bestemt. Nævnets kendelser i BS 2648/2015, BS 78/2016 og BS 79/2016 stadfæstes. Da de syv sager er behandlet samlet, bør der også ske en samlet omkostningsfastsættelse, idet der dog skal tages hensyn til udfaldet i de enkelte sager. Ved omkostningsfastsættelsen lægges der vægt på størrelsen af sags- genstandene, sagernes karakter, sagernes udfald, længden af hovedforhandlingen samt den omstændighed, at Advokatnævnet har oplyst ikke at være momsregstreret. Særligt vedrørende de sager, hvor advokat Christian H. Schjerning ikke har afgivet svar over for Advokatnævnet, bør dette lægges ham omkostningsmæssigt til last, selv om han har fået helt eller delvist med- hold i sagen, idet det kan sidestilles med tilsidesættelse af god advokatskik. Efter udfaldet af BS 2648/2015, BS 78/2016 og BS 79/2016 og BS 80/2016 bør der i disse sager tilkendes Advokatnævnet fulde omkostninger til dækning af udgifter til advokatsalær svarende til ,00 kr. inklusive moms for hver af de enkelte sager. For så vidt angår BS 2647/2015, BS 81/2016 og BS 790/2016 bør advokat Christian H. Schjerning efter det ovenfor anførte pålægges at betale delvise sagsomkostninger til Advokatnævnet til dækning af udgifter til advokatbistand, hvilket beløb passende kan fastsættes til 7.500,00 kr. inklusive i hver af de tre sager. Samlet skal advokat Christian H. Schjerning herefter betale ,00 kr. inklusive i sagsomkostninger til Advokatnævnet.

9 Thi kendes for ret: [EKSTRAHERET] Advokatnævnets kendelse af 15. december 2015 i BS 79/2016 stadfæstes. [EKSTRAHERET] Inden 14 dage betaler sagsøger, advokat Christian H. Schjerning, ,00 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte, Advokatnævnet. Henrik Lind Jensen Udskriftens rigtighed bekræftes. Retten i Glostrup, den 15. august Heidi Brix, retsassistent