Bilag 1: Notat: Frederiksberg og WHO mål i

Transkript

1 Bilag 1: Notat: Frederiksberg og WHO mål i WHO Healthy Cities WHO følger tænkningen i sloganet Nations talk, cities act og bruger Healthy Cities som platform til at skabe synlighed om god praksis for sundhedsfremme. WHO Healthy Cities består af 100 medlemsbyer og 30 nationale netværk heriblandt Horsens og København. Deres overordnede formål er at opnå betydelig forbedring af den europæiske befolknings sundhed og velvære. Der lægges vægt på lighed i sundhed, borgerinddragelse, tværsektorielt samarbejde og handling i forhold til særlige sundhedsforhold. WHO Healthy Cities opererer gennem tre hovedfunktioner; - en politisk - en strategisk - og en faglig funktion. Disse funktioner understøttes via informationsudvekslings-, overvågnings-, evaluerings- og uddannelsesprocesser i WHO regi. Det betyder konkret, at der som healthy city er adgang til dialog med topforskere og videnspersoner på sundhedsområdet samtidig med, at selve netværksmøderne fokuserer på god praksis og erfaringer fra andre byer. Med andre ord arbejdes der målrettet for at understøtte byers arbejde med at omsætte viden til praksis indenfor de tre hovedfunktioner. Der er altså en politisk forpligtelse til at sætte sundhed på dagsorden. WHO opererer med 5-årige faser. Fase V sluttede med udgangen af Frederiksberg vil derfor blive optaget som WHO godkendt Healthy City, når fase VI officielt begynder i I det følgende gennemgås publikationen Sundhed 2020, som er en fælleseuropæisk politisk ramme til styrkelse af indsatsen for sundhed og velvære på tværs af regering og samfund. Fasekravene til fase VI baserer sig på Sundhed 2020 målene. Det følgende vil derfor også være en beskrivelse af de specifikke krav i fase VI, og hvordan Frederiksberg placerer sig i forhold til disse krav. Sundhed 2020 Sundhed 2020 er en europæisk politisk ramme, der støtter tiltag på tværs af regeringer og samfund, som fremmer sundhed og velvære. Politikken arbejder ud fra det overordnede synspunkt, at et godt helbred er en styrke for økonomi og social stabilitet, at der bør arbejdes med sundhed på tværs af sektorer og at uligheden i sundhed skal reduceres. Helbred og velvære ses som et ansvar for hele samfundet og der opfordres til borgerinddragelse i politikudvikling. Publikationen er en platform for partnerskaber og indeholder redskaber til at fremme et mere samarbejdende ledelsessystem. Sundhed 2020 arbejder mod indfrielsen af to strategiske mål; 1. Forbedring af sundhed for alle og reducering af sundhedsmæssige uligheder Lande, regioner og byer kan gennem indgåelse af fælles mål og fælles investeringer mellem sundhedsvæsen og andre sektorer opnå betragtelige forbedringer af sundhed og velvære. Det 1

2 kræver også en stillingtagen til social ulighed. En indsats inden for de sociale og miljørelaterede sundhedsrisikofaktorer kan være et effektivt middel mod flere former for ulighed. 2. Forbedring af lederskab og medbestemmende sundhedsledelse Lederskab fra sundhedsministre og sundhedsmyndigheder vil fortsat være af afgørende betydning for håndteringen af sygdomsbyrden på tværs i den Europæiske Region, hvilket derfor bør styrkes. Sundhedsministerier og sundhedsmyndigheder involveres i stigende grad i sundhedsinitiativer på tværs af sektorer, hvor de fungerer som sundhedsmæglere og talsmænd. Forvaltninger bør på alle niveauer overveje at etablere formelle strukturer og processer som understøtter samhørighed, tværsektoriel problemløsning og øget involvering af en bredere kreds af interessenter. Bemyndigelse af individet, borgeren, forbrugeren og patienten er et centralt led i forbedringen af sundhedsresultater, sundhedsvæsenets præstation og patienters tilfredshed. Sundhed 2020: Fire prioritetsområder for politisk handling: 1. Investering i sundhed gennem livsfaser og empowerment af den enkelte. En understøttelse af et godt helbred gennem hele livsforløbet medfører en stigning i forventet levealder med flere gode leveår. Planer til sundhedsfremme, der baserer sig på principper om engagement og empowerment af den enkelte rummer mulighed for reelle fordele. Samtidig er en styrkelse af programmer til fremme af mental sundhed samt et strategisk fokus på sund levevis for unge som ældre, yderst relevant 2. Håndtering af kommende folkesundhedsudfordringer Sundhed 2020 fokuserer på en række effektive integrerende strategier og interventioner. Der kræves en kombination af metoder for at opnå vellykket håndtering af den tunge byrde, som ikkesmitsomme sygdomme udgør i den Europæiske region. Sundhed 2020 understøtter en intensivering af indsatsen for at implementere FN s strategier i relation til kommende folkesundhedsudfordringer 3. Styrke et sundhedssystem tæt på borgeren og med borgeren i centrum For at kunne opnå høj kvalitet i pleje og bedre sundhedsresultater kræves der sundhedsvæsener, som er økonomisk rentable, egnede til formålet, borgerfokuserede og er evidensbaseret. Opnåelse af bedre sundhedsresultater kræver en væsentlig styrkelse af folkesundhedsarbejdet og kapacitet. En forandring af sundhedsindsatsen kræver blandt andet en reform af uddannelse og undervisning af sundhedsfagligt personale. Derudover skal der udvikles politikker og effektive strukturer til at imødegå og håndtere folkesundhedsmæssige nødsituationer. 4. Skabe bæredygtige lokalsamfund, hvor kommune, civilsamfund og den private sektor arbejder sammen om sundhed. Opbygning af modstandskraft er en central faktor til beskyttelse og fremme af sundhed og velvære på det personlige, såvel som det samfundsmæssige plan. Samarbejde mellem miljø- og 2

3 sundhedssektorer er af afgørende betydning til fremme af folkesundheden. En udvidelse af tværfagligt og tværsektorielt samarbejde mellem folkesundhed og miljømæssige forhold vil forøge effektiviteten indenfor folkesundhedsområdet. Healthy City fase VI De strategiske mål i Sundhed 2020 (jf. forrige side) udgør paraplyen for målene i fase VI, hvorfor de overordnede mål også her er; Forbedring af sundhed for alle og reducering af sundhedsmæssige uligheder Forbedring af lederskab og medbestemmende sundhedsledelse De centrale temaer i fase VI baserer sig på en lokal tilpasning af de fire prioritetsområder for den aktive politik formuleret i Sundhed Nedenstående er en uddybning af, hvor WHO foreslår at centrere indsatsen lokalt indenfor de fire prioritetsområder. 1. Investering i sundhed gennem livsfaser og empowerment af den enkelte. Tidlige år: En kognitiv, social og følelsesmæssig udvikling er vigtig for alle børn i de tidligste år. Derfor skal byer investere i børnetilbud og forældrehjælp af høj kvalitet. Ældre mennesker: En livsforløbsanskuelse på sund aldring vil fokusere på at ældre skal adoptere en sundere livsstil. En af de bedste strategier til at promovere sundhed og velvære hos ældre borgere er ved at forebygge ensomhed og isolation. Sårbarhed: Sårbarhed refererer både til social modgang og dårligt helbred. Der eksisterer stor variation i forhold til sundhedsstandarder mellem grupper i samfundet. Et dårligt helbred er ofte meget udbredt blandt socialt udsatte grupper. Derfor skal der designes integrerende politikker på sundhedsområdet der også adresserer kønsforskelle og diskrimination. Sundhedskompetence: Borgere ses i højere grad som medproducenter af deres egen sundhed. Det er derfor især vigtigt at skabe lige adgang til information om sundhed i relation til kulturelle og kontekstuelle faktorer. 2. Håndtering af kommende folkesundhedsudfordringer Fysisk aktivitet: Regulær fysisk aktivitet giver signifikante fordele i forhold til sundhed. Dermed reduceres risikoen for de fleste kroniske ikke-smitsomme sygdomme, og aktivitet bidrager til det mentale helbred og det overordnede velvære. Sociale og fysiske miljøer kan designes til at integrere fysisk aktivitet i menneskers daglige liv. Byplanlægning og integrerede transportsystemer, som promoverer gåture og cykling er essentielle elementer til at forøge den generelle fysiske aktivitet Kost og fedme: For at tackle fedme-problematikken kræver det høj grad af samarbejde mellem interessenter indenfor og udenfor regeringen. WHO promoverer et fokus på uddannelse, kommunikation og offentlig bevidsthed for at flest mulige opnår en sund kost og vægt. 3

4 Alkohol: Både politiske myndigheder, det civile samfund og virksomheder er vigtige til at opnå en succesfuld reducering af den skadelige brug af alkohol. På et lokalt niveau inkluderer dette et fokus på: lederskab, bevidsthed, alkoholens tilgængelighed, spirituskørsel, sundhedssystemets respons, marketing af alkoholiske drikke samt overvågning. Tobak: Udvikling af røgfri byer kan blive en realitet ved stærkt politisk lederskab og ved at adoptere WHO s Framework Convention on Tobacco Control and the six WHO (MPOWER) strategies, som blandt andet indebærer overvågning af tobaksindtagelse og effektiviteten af præventive foranstaltninger, beskyttelse af mennesker mod eksponering af tobaksrøg, tilbud om støtte til rygeophør, advarsler omkring farer ved tobak og forøgelse af skat på tobak. Mental sundhed: Et dårligt mentalt helbred er både et resultat af og en grund til ulighed, fattigdom og eksklusion. At skabe arbejde enten i den offentlige sektor eller ved at skabe incitament for at ekspandere i den private sektor, er en af de mest effektive interventioner i forhold til mental sundhed. Også en tidlig diagnosticering, lokalbaserede interventioner, samt at opretholde og at udvide rådgivningsmuligheder er essentielle faktorer. 3. Styrke et sundhedssystem tæt på borgeren og med borgeren i centrum Nytænkning af byens tjenester: Etablering af partnerskaber er væsentlig, da det kan skabe nye arbejdskulturer og styrke institutionernes kapacitet til at sikre borgerrettede sundhedstilbud. Revitalisering og styrkelse af folkesundhedskapaciteten: Investeringer i sundhedsbeskyttelse, sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse skal anerkendes som prioriteter. 4. Skabe bæredygtige lokalsamfund, hvor kommune, civilsamfund og den private sektor arbejder sammen om sundhed. Samfundets modstandskraft: Byer kan skabe sundere miljøer og samfund og bemyndige menneskerne der lever i dem, når politik og handling koordineres på et lokalt niveau. Aktivbaserede tilgange skal blive en integreret del af byers strategier om at forbedre sundhed og reducere sundhedsuligheder. Sunde omgivelser: På byniveau kan det være effektivt at fokusere på at forbedre leve- og arbejdsforholdene for at støtte sundheden. Sundhedsservicen skal nå ud til familier i deres hjem, medarbejdere på arbejdspladser og lokale foreninger. Sund urban planlægning og design: Kvaliteten af boliger, design af lokalområdet, adgang til grønne områder og faciliteter, cykelstier, luftkvalitet, larm og eksponeringen af giftstoffer påvirker alt sammen den enkeltes sundhed og velvære på mange forskellige måder. Derfor er indsatser i byplanlægningen, som fremmer større fysisk aktivitet og mobilitet vigtige i forbindelse med en god sundhedsstandard. 4

5 Sund transport: God offentlig transport kan, i kombination med cykling og gåture, reducere luftforurening, larm, energiforbrug, forbedre trafiksikkerheden samt give flere muligheder for at være fysisk aktiv. Klimaforandring: Det er vigtigt at demonstrere forbindelsen mellem bæredygtig udvikling og sundhed. Sundhedssektoren er en af de største forbrugere af energi, en væsentlig kilde til beskæftigelse og en storproducent af affald. Der er altså store muligheder for at forbedre miljøet indenfor sundhedssystemet. Boliger og regenerering: Bedre forhold for sundheden kan også opnås gennem konstruktionen af boliger, f.eks. gennem udvidet brug af naturlig ventilation, energieffektive opvarmningssystemer, apparater og køkkenredskaber, rent drikkevand og udendørsområder. Hvor er Frederiksberg i forhold til de fire prioritetsområder? 1. Investering i sundhed gennem livsfaser og empowerment af den enkelte Frederiksbergs sundhedspolitik lægger op til, at sundhed tænkes ind i alle dele af kommunens virke. Ældrepolitikken er et godt eksempel på en politik med et tydeligt fokus på sundhed. Politikken anerkender den enkelte ældre som aktiv og selvhjulpen og fokuserer på civilsamfundet, sundhed, aktivitet og bedre arbejdsvilkår for ældre. Den største udfordring for sundheden blandt ældre borgere på Frederiksberg er ensomhed, som bl.a. kan lede til dårlig appetit og dermed dårlige sundhedsforhold. Ældrepolitikken er en inspirationsmodel for udviklingen af fremtidige politikker i forhold til borgerinddragelse. I 2014 skal Frederiksberg udvikle nye politikker på integrationsområdet, handicapområdet, civilsamfundsområdet og sundhedsområdet, hvor der vil blive lagt stor vægt på inddragelse af den enkelte borger og vil indeholde et gennemgående sundhedsfokus. Sundhedsindsatsen i forhold til borgere med anden etnisk baggrund bliver indarbejdet i den kommende sundhedspolitik. Frederiksberg lægger på integrationsområdet stor vægt på aktiv deltagelse og inddragelse i kultur-, idræts- og fritidslivet. Heri ligger der dog den udfordring, at indvandrere generelt er underrepræsenterede i kultur- og fritidslivet på Frederiksberg. 2. Håndtering af kommende folkesundhedsudfordringer Frederiksberg har i sundhedspolitikken fokus på kost, rygning, alkohol, motion, miljø og sundhed, seksuel sundhed, kroniske sygdomme, mental og social sundhed. Indsatsen i forhold til et godt mentalt helbred repræsenterer en af de største udfordringer for Frederiksberg, da det kræver indsats fra mange forskellige områder i kommunen og drejer sig om borgerens generelle trivsel. De anbefalinger som fremgår af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke, lægger derfor i stort omfang op til tværgående indsatser, hvor både arbejdsliv, sociale netværk, fysiske rammer og helbred indgår i én helhed. Frederiksberg har som led i dette arbejde eksempelvis etableret en særskilt indsats imod ensomhed for ældre ved at lave en pulje særligt rettet dette formål, så projekter, der modvirker ensomhed, kan etableres i samarbejde med civilsamfundet. 3. Styrke et sundhedssystem tæt på borgeren og med borgeren i centrum 5

6 Frederiksberg har fokus på det nære sundhedsvæsen, som tager udgangspunkt i regeringens vision for det danske sundhedsvæsen: Mere borger mindre patient (Sundhedsministeriet 2013). Det nære sundhedsvæsen vil støtte borgerens sundhed gennem forebyggelse af sygdom og ved en målrettet indsats, når behovet opstår. I Frederiksberg Kommunes budgetaftale for 2013 blev der afsat 4,1 mio. kr. i 2013 stigende til 5,1 mio. kr. i 2014 og frem til udviklingen af det lokale sundhedsvæsen med fokus på følgende fire elementer: 1. Tæt og kompetent støtte til borgere med akut behov for hjælp 2. Styrket indsats for borgere med kronisk sygdom 3. Stærk og målrettet indsats for færre indlæggelser 4. Styrket bred forebyggelse Samarbejdet med de praktiserende læger er afgørende for et sammenhængende lokalt sundhedsvæsen. Et tæt samarbejde med regionen og i særdeleshed med Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, er ligeledes en grundsten i et effektivt lokalt sundhedsvæsen. Dette gælder både i forhold til den organisatoriske del samt til samarbejdsaftaler, men også i forhold til de enkelte borgerforløb. En optimering af dette borgernære tværsektorielle samarbejde kunne f.eks. være i form af mere kommunal tilstedeværelse på hospitalet. 4. Skabe bæredygtige lokalsamfund, hvor kommune, civilsamfund og den private sektor arbejder sammen om sundhed På Frederiksberg er der opmærksomhed på at skabe omsorgsfulde og støttende miljøer ved at udbygge og udvikle byens skoler, daginstitutioner, plejeboliger og botilbud for borgere med særlige behov som fysisk og psykisk funktionsnedsættelse. Der arbejdes også på at sikre en generel boligmasse, der er ældre- og handicapegnet, hvor der er udfordringer i, at Frederiksberg mest består af etageejendomme, og derfor i udgangspunktet ikke er særlig tilgængelige, By & Miljø er ansvarlig for Frederiksbergs infrastruktur, miljø osv. Administrationen har både fokus på at prioritere faciliteter, som understøtter aktivitet, bevægelse og det sociale møde i byrummet, samt fokus på tryghed og tilgængelighed i indretningen af byrummet. Alle projekter afspejler kommunens mål om bæredygtigt byggeri, arkitektonisk kvalitet, byliv og bevægelse. På transportområdet er der opmærksomhed på at udvikle en ny trafikplan, der optimerer bæredygtig mobilitet på Frederiksberg udvikling af kollektiv trafik (Metro), udbygning af cykelstinettet samt at fremme mere miljørigtig bilisme (elbiler). Det er oplagt for sundhedsområdet at arbejde tættere sammen med By & Miljø om at gøre Frederiksbergs sunde infrastruktur endnu bedre. 12 specifikke krav til WHO Healthy Cities i fase VI og Frederiksbergs placering 1. Vedvarende lokal støtte til at imødegå Healthy Cities principper og mål. 6

7 Der er politisk opbakning til at søge om akkreditering i Frederiksberg Kommune. Samtidig arbejder Frederiksberg i forvejen aktivt med de fleste af Healthy Cities temaer. 2. Styregruppe skal etableres som på fuld tid administrerer sund by initiativerne. Frederiksberg har ikke en styregruppe, som administrerer Sund By initiativerne, men udvikler sundhedspolitik ved at tage udgangspunkt i Region Hovedstadens Sundhedsprofil. Med udgangspunkt i dialog med Københavns Kommune og Horsens Kommune ser det ikke ud til at være nødvendigt at nedsætte en styregruppe, som på fuld tid administrerer disse initiativer. Københavns Kommune har ikke nedsat en styregruppe, da den ikke havde ressourcer til det. Horsens Kommune har nedsat en tværfaglig gruppe bestående af sagsagenter fra de forskellige afdelinger. De mødes 2-3 gange årligt og arbejder altså ikke med Sund By initiativer på fuld tid. Det vil være naturligt at integrere dette arbejde i Projektgruppen for implementering af Sundhedspolitikken, hvor alle forvaltningsområder er repræsenteret. Direktionen fungerer som Styregruppe for dette arbejde. 3. Sund by profil skal udvikles eller opdateres, hvis byen tidligere har udviklet en. Regionernes sundhedsprofil lever op til kravene. Frederiksbergs sundhedspolitik har netop særskilt fokus på ulighed i sundhed og sårbare gruppers sundhed. 4. Der skal foretages en Sundhed 2020-analyse, der giver et billede af den lokale situation i relation til de overordnede temaer Sundhed 2020 analysen er i gang og vil være færdig med udgangen af januar. 5. Der skal skrives en erklæring om, hvordan Frederiksberg vil gavne af at være medlem af WHO. En erklæring om hvordan Frederiksberg vil gavne af at være medlem, kan med fordel skrives i forbindelse med Sundhed 2020 analysen. 6. Integreret planlægning af sundhed: Byen skal arbejde for en integreret planlægning af sundhed, for at imødegå mål og temaer i fase VI. Sundhedspolitikken tænker sundhed bredt. Sundhed er en integreret del af - og et særskilt mål i - Frederiksbergsstrategien. De årlige sundhedsdage er i høj grad et udtryk for vores fokus på at tænke sundhed på tværs af områderne. 7. Partnerskab med andre byer skal etableres (Sund By Netværket), og byen må også deltage i det bredere WHO Europæiske netværk. Frederiksberg deltager i en række temagrupper under Sund By Netværket og huser blandt andet også formanden for alkohol temagruppen. Egentligt samarbejde på internationalt plan vil kræve, at der bliver afsat ekstra ressourcer til rejseudgifter, som er afhængige af, hvor mange repræsentanter fra Frederiksberg, der skal deltage. Deltagelse i European Healthy Cities Network konferencer er frivillige i praksis, og det vurderes fra gang til gang, om man ønsker at deltage. 8. Kapacitetsopbygning: Byen skal skabe læringsmiljøer for individer, politikere og organisationer for at opnå sundhed og sundhedslighed på lokalt niveau. 7

8 Frederiksberg Sundhedscenter har vedvarende fokus på evidens og effektmåling. Samtidig står sundhed i forvejen højt på den politiske dagsorden på Frederiksberg. Sundhedsdagene 2013 kan anses som et godt eksempel på, hvordan Frederiksberg skaber læringsmiljøer ud fra sundhed. 9. Deltagelse i WHO europæisk netværksmøder er påkrævet Frederiksberg vurdere konkret deltagelse i konferencer fra gang til gang. 10. Deltagelse i borgmestermøder. Frederiksberg vurderer fra gang til gang om borgmesteren skal deltage. 11. Deltagelse i netværksaktiviteter (Sund By Netværket). Frederiksberg deltager allerede i en række temagrupper under Sund By Netværket. Frederiksberg Kommune har velfungerende internetforbindelse og mulighed for at deltage i telefonkonferencer. 12. Overvågning og evalueringsmekanismer skal etableres for årligt at kunne reportere til WHO. Umiddelbart evaluerer Frederiksberg via Regionernes Sundhedsprofil, men vil blive påkrævet at udfylde et årligt evalueringsskema fra WHO med specifikke spørgsmål. Efter hver endt femårig fase vil der desuden være en mere udbygget opfølgning og evaluering af den specifikke fase. 8