8.1 landskab og geologi.qxd :21 Side 1. Bjerrebydyssen Foto: Fyns Amt. 8.1 Landskab og geologi 8.2 Kulturhistorie

Transkript

1 8.1 landskab og geologi.qxd :21 Side 1 Bjerrebydyssen Foto: Fyns Amt Kapitel 8 - Landskab og kulturhistorie 8.1 Landskab og geologi 8.2 Kulturhistorie

2 8.1 landskab og geologi.qxd :22 Side Landskab og geologi Helnæs Foto: Fyntour Amtsrådets mål beskytte værdifulde landskaber herunder værdifulde geologiske landskabstræk, som åse, ådale, tunneldale, randmorænebakker, dødislandskaber m.v., beskytte de værdifulde landskaber mod tilsløring fra byggeri, tilgroning, beplantning, større tekniske anlæg, samt mod fjernelse af karaktergivende elementer m.v. særlig at sikre de særligt uforstyrrede landskaber mod nye større tekniske anlæg og byggeri, der kan sløre landskabets uforstyrrede karakter, beskytte de fynske landskaber mod spredt bebyggelse, at medvirke til at sikre de kystnære landskaber og områder, som nationale interesseområder. 302

3 8.1 landskab og geologi.qxd :22 Side 3 REGIONPLAN 2005 Centrale problemstillinger Det fynske landskab er især kendt for sin ynde og idyl. Den lange kystlinie sætter sit særlige præg på regionen og er en betydelig ressource og styrke for regionens byer, borgere og besøgende. De fynske landskaber er medvirkende til, at den fynske region i dag er en af de største turistdestinationer i Danmark. Det landskabelige indtryk af en landsdel, egn eller lokalområde har stor betydning for folks opfattelse af et områdes kvaliteter herunder for et områdes kvalitet som bosted, eller feriedestination. Smukke landskaber, storslåede udsigter og nærhed til kysten har stor effekt som tiltrækningskraft for bosættere. I en tid hvor de fleste byers roller i regionen ændrer sig til at være rene bosætningsbyer, og hvor konkurrencen mellem byerne derfor vil øges, vil de landskabelige kvaliteter få øget betydning for et områdes konkurrenceevne. Ønsker om lokalisering af bosætning i attraktive landskaber øges da også markant i disse år. Samtidig ændrer de fynske landskaber på mange måder karakter i disse år. Byudvikling, ferie-fritidsanlæg, større vejanlæg, råstofindvinding, skovrejsning, og større landbrugsbyggeri er med til at ændre på landskabets karakter. Samtidig har og vil udbygningen af vindmøller og telemobilmaster få stigende betydning som anlæg, der påvirker landskabet. Ændringerne i landbrugets struktur påvirker også de fynske landskabskvaliteter og omfanget heraf vil fortsat stige. Det fynske kystlandskab rummer mange forskellige muligheder for aktiviteter og oplevelser. Det er aktiviteter og oplevelser som tiltrækker mange mennesker, og som det moderne menneske i stigende omfang ønsker at udnytte fuldt ud. Der er derfor også mange ønsker om at etablere nye anlæg langs med og/eller tæt på kysterne. De fynske landskabers kvaliteter er således under stigende pres for at blive udnyttet til forskellige formål, som får konsekvenser for landskabets karakter og kvaliteter. Det har allerede betydet, at store dele af det åbne lands landskaber i dag er påvirket af forskellige former for anlæg. Mulighederne for at opleve landskaber, der ikke er berørt af byudvikling, større tekniske anlæg m.v. er i stigende omfang blevet begrænsede, hvorfor landskaber som fremstår "uforstyrrede" i dag rummer en væsentlig værdi i sig selv. I den fynske region er der flere områder, som rummer en særlig landskabskarakter, og som derfor som oftest også er yndede udflugtsmål, det gælder for eksempel "De Fynske Alper", Det Sydfynske Øhav, Fyns Hoved m.v.. Det er områder som har betydning for hele regionen, men også for hele landet. Regionen har således også en særlig forpligtigelse over for resten af landet i forhold til at beskytte og tage vare på sådanne landskaber. Landskaber hvis geologiske oprindelse fremstår særlig tydeligt, har stor betydning for vores oplevelse af og forståelse for, hvordan landskabet oprindeligt opstod. Sådanne områder har både landskabelige men også forskningsog undervisningsmæssige værdier. Statslige interesser I Planlovens 6 stk.3 fremgår det, at der i regionplanen skal være retningslinier for varetagelsen af bevaringsværdier og naturbeskyttelsesinteresser i det åbne land, herunder udpeges områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser. Det fremgår af Naturbeskyttelsesloven, at der ved naturbeskyttelsesinteresser også forstås landskabelige og geologiske interesser. Planloven indeholder særlige krav til planlægningen i den kystnære zone jf. 5b, som er særskilt udpeget i et bilag til planloven. Det statslige overblik til regionplanrevision 2005 opfordrer til, at regionerne udpeger større uforstyrrede landskaber, da omfanget af sådanne landskaber er i stor tilbagegang på grund af et stort pres på det åbne landskab. 303

4 8.1 landskab og geologi.qxd :23 Side 4 Landskab og geologi Amtsrådets holdninger Det er Amtsrådets holdning, at de fynske landskaber er en regional styrke, som kan udnyttes aktivt til at tiltrække nye bosættere og turister, men som der nødvendigvis også skal tages vidtgående hensyn til, hvis landskaberne i regionen også fremover skal være en væsentlig fynsk ressource. Det er derfor Amtsrådets opfattelse, at amtets og kommunernes landskabsforvaltning skal være med til at fremme vision 3 om at "Fyn skal være det bedste sted at leve" og vision 4 om "Fyn i oplevelsesøkonomien". Amtsrådet finder derfor også, at der i amtets og kommunernes planlægning for fremtidig bebyggelse, tekniske anlæg, infrastruktur m.v. skal tages særligt hensyn til landskabernes karakter og bæreevne. Derudover skal de særligt værdifulde landskaber friholdes for bebyggelse, større tekniske anlæg herunder også vindmøller og master, samt råstofgravning og lignende. Det er Amtsrådets opfattelse, at de åbne kystnære landskaber er en særlig dansk og ikke mindst en særegen fynsk ressource som fortsat skal være til glæde for de mange, og som derfor så vidt muligt skal friholdes for ny bebyggelse, tekniske anlæg m.v.. Samtidig vil Amtsrådet søge at fremme tilgængeligheden til de kystnære landskaber jf. afsnit 4.1 om friluftspolitik. Amtsrådet lægger vægt på, at den begrænsede mulighed for at opleve større uforstyrrede områder skal sikres, og at disse områder skal beskyttes mod anlæg, som vil ødelægge landskabets karakter af uforstyrrethed. Ved planlægning for høje tekniske anlæg som f.eks. Illumø Foto: Fyns Amt 304

5 8.1 landskab og geologi.qxd :23 Side 5 REGIONPLAN 2005 vindmøller, master, antenner m.v. er det således vigtigt at beskytte de uforstyrrede landskaber mod disse. På grund af det øgede pres på landskabet, finder Amtsrådet at der er behov for at få et tidssvarende kendskab til de fynske landskabers tilstand og karakter, som kan skabe grundlag for en bedre og mere tidssvarende landskabsforvaltning. Strategi og indsats Amtsrådet har igangsat en ny kortlægning af regionens landskaber, som kan danne baggrund for en revideret planlægning for landskabsbeskyttelsen. I regionplanen inddeles det fynske landskab i følgende 3 beskyttelseszoner: De særlige landskabelige/geologiske beskyttelsesområder. De større sammenhængende landskabsområder. Fredede arealer De fleste fredede arealer er landskabsfredninger og/eller fredninger med et kulturhistorisk sigte. Kun få fredninger har et geologisk eller et biologisk sigte, selv om der er mange fredede arealer, som også rummer store biologiske interesser.. Regionplanen indeholder ikke retningslinier for fredede arealer, da de i sig selv er beskyttede gennem servitutter på de berørte ejendomme. Fredede arealer, der har et landskabeligt sigte er dog angivet på regionplanens hovedkort 3. Strandbeskyttelseslinie Strandbeskyttelseslinien er en 300 m. bred zone langs alle de danske kyster. Ved byer og eksisterende bebyggelser kan strandbeskyttelsesliniens bredde være reduceret. Strandbeskyttelseslinien er fastlagt i Naturbeskyttelseslovens 15, og ifølge loven må der ikke ændres i tilstanden af arealer som er omfattet af strandbeskyttelse. Strandbeskyttelseslinien er således en "forbudszone" mod ændringer som ny bebyggelse, terrænændringer o.lign.. Det åbne land i øvrigt. Derudover har Amtsrådet udpeget 2 store områder, som er uforstyrrede landskaber. For de 3 beskyttelseszoner og for de 2 uforstyrrede landskaber er der i regionplanen medtaget retningslinier for beskyttelsen af de landskabelige herunder også de geologiske interesser. Disse benyttes ved amtets planlægning i det åbne land og er bindende for kommunernes administration af planlovens landzonebestemmelser. Ud over de regionalt udpegede beskyttelsesområder, er der i national sammenhæng udpeget følgende 2 beskyttelseszoner, som er gældende for hele landet: Den ca. 3 km. brede kystnære zone. Den ca. 300 m. brede strandbeskyttelseslinie. Kystbeskyttelse Kystlandskabets udvikling er også knyttet til administrationen af kystbeskyttelsesloven. Det er efter kystbeskyttelseslovens bestemmelser, at ansøgninger om etablering af konstruktioner til kystbeskyttelse skal behandles. Det er Kystdirektoratet, der administrerer kystbeskyttelsesloven. Fyns Amt bliver hørt i sager, der vedrører den fynske kystlinie. Mere end 1/3 af den fynske kystlinie er berørt af anlæg, hvis formål er at beskytte den nuværende kystlinie. Kystlinien er dynamisk og ændrer konstant form og udstrækning. Kystbeskyttelsesanlæg har til formål at hindre denne dynamik. Kystdirektoratet lægger vægt på, at nødvendig kystbeskyttelse bør tillades, men ud fra den centrale hovedbetragtning, at jo mindre des bedre. Det er Fyns Amts opfattelse at der på længere sigt må arbejdes for, at kysterne får bedre mulighed for at udvikle sig naturligt 305

6 8.1 landskab og geologi.qxd :23 Side 6 Landskab og geologi Større uforstyret landskab Bufferzone Fig større tekniske anlæg herunder vindmøller, master m.v., bebyggelse, infrastrukturanlæg, råstofindvinding samt tilplantning. ård bølle Norup melev by mmelev e Å y Torp ynt BOGENSE æmmerkrog Mejlskov Tørresø Bårdesø Vellinge Jeppeshøje Daugstrup Eskilstrup Jørgensø Hasmark Otterup Harritslevgård Store Stegø Kærby Skovby Østerballe Egense Fjordmarken Ørritslevgård Østrupgård Gudskov Østrup Ørritslev Hessum Hasmark Strand Gerskov Klintebjerg Vigelsø T Æbeløgård ÆBELØ Æbelø Holm Dræet Drættegrund Brådet Langø Plantage Gyldensteen Fælleden Sandagergård Smidstrup Ebbevej Lindø Harritslev Ejlby Lunde Guldbjerg Ejlby Tofte Reveldrup Toderup Kolshave Kattebjerg Drejet Hofmansgave Leammer Ølund Vigsnæs Fedsodde Egense Dyb Galtehoved Roholm Vigerø Særslev Hals Enebærodde ODENSE FJORD Lindøværftet Fyns Hoved Gabet Ejlinge Melby Jersore Vester Egense Jerstrup Nørre Esterbølle Langø Hoved Vesterby Jullerup Klintgård Skoven Lodshuse Bregnør Munkebo Bakke MUNKEBO Tornen Mejlø Bogø Dalby Bugt Grindløse Vejlø Agernæs Nørreby Hals Nørreby Klinte Nørre Højrup Nordskov Myrbjerg Scheelenborg Midskov Over Kærby Martofte Borgbakke Mesinge Tårup Drigstrup Flyvesandet Nørre Nærå Ringe Dalby Nærå Strand Finshøj Engeldrup Bolmerod Rostrup Brockdorff Snave Mårhøj Jættestue Kørup HINDSHOLM Bredstrup Dalene Agernæs Gyngstrup Roerslev Egebjerggård Krogsbølle Gundstrup Bederslev Norup Kappendrup Uggerslev Emmelev Bastrup Torup Bøgebjerg Stubberup Hersnap Birkebjerg Broløkke Digerbanke Viby Måle Hjadstrup Hverringe Johannes Larsen Kerteminde Bugt Brandsby Romsø Sund Stavre Stavreshoved Tørresø Bårdesø Vellinge Jeppeshøje Jørgensø Hasmark Romsø Tue Østerballe Egense Fjordmarken Ørritslevgård Romsø Ørritslev De særlige landskabelige/geologiske beskyttelsesområder De særlige landskabelige/geologiske beskyttelsesområder, er de områder, som efter Fyns Amts vurdering rummer de største landskabelige beskyttelsesinteresser, og de omfatter områder med særlige udsigtsforhold og/eller lokaliteter, hvor landskabsformerne afviger markant fra omgivelserne. Det er typisk områder, som har særlig geologisk interesse og som også indeholder natur- og kulturelementer. De geologiske interesseområder omfatter områder, hvis landskabsformer og lag i jorden vidner om Danmarks dannelse i fortid og nutid, eksempelvis kan nævnes åse, ådale, tunneldale m.v. De særlige landskabelige beskyttelsesområder er særligt sårbare overfor byudvikling, Salby De større sammenhængende landskabsområder De større sammenhængende landskabsområder omfatter noget større områder med betydelige landskabelige værdier, herunder også de mest velbevarede hovedgårdslandskaber. De større sammenhængende landskabsområder er sårbare over for større tekniske anlæg og bør derfor især friholdes for sådanne anlæg, med mindre hensynet til bevaring af landskabsværdierne kan løses på tilfredsstillende vis. Disse landskabsområder kan også være sårbare over for byudvikling, men dette skal vurderes nøjere i de konkrete tilfælde, idet de enkelte større bysamfund (bymønsterbyerne jf. afsnit 2.1) bør sikres rimelige udviklingsmuligheder. Det åbne land i øvrigt Det åbne land i øvrigt, er de områder og landskaber der ligger uden for de særlige landskabelige beskyttelsesområder, og de større sammenhængende landskabsområder. Der er også landskabsinteresser og værdier i det åbne land i øvrigt. I disse områder er det især væsentligt at sikre, at planlægningen for byudvikling, skovrejsning, større tekniske anlæg m.v. tager rimelige hensyn til landskabets karakter og bæreevne. Større uforstyrrede landskaber Et uforstyrret landskab er et større område, hvilket efter fynske forhold er over 50 ha, som i vidt omfang er friholdt og upåvirket af større tekniske anlæg, større infrastrukturanlæg som motorvej og jernbane, større bysamfund og væsentlig bymæssig påvirkning i øvrigt samt større ferie- fritidsanlæg som motorbaner, større skydebaner eller feriecentre. Med større tekniske anlæg er der først og fremmest tale om høje anlæg, der er synlige over større afstande så som vindmøller, master, højspændingsanlæg, skorstene m.v. 306

7 8.1 landskab og geologi.qxd :23 Side 7 REGIONPLAN 2005 Der er udpeget 2 sådanne områder, hvor det ene område er Hindsholm - Enebærodde, og det andet er et området øst for Bogense jf. fig For at sikre de 2 områders karakter som uforstyrrede landskaber, er der medtaget en bufferzone omkring de udpegede områder, der ligesom områderne selv skal friholdes for anlæg, som kan påvirke de uforstyrrede landskabers uforstyrrethed. Bufferzonerne har en bredde på op til ca. 2.5 km, fordi de uforstyrrede landskaber er særligt sårbare over for høje anlæg, og det er skønsmæssigt vurderet, at større (læs høje) tekniske anlæg har en væsentlig påvirkningseffekt på op til 5-7 km i landskaber. Konceptområder Fyns Amt har gennem en længere årrække prioriteret, at en del af naturforvaltningsarbejdet skal ske inden for større sammenhængende områder, der samlet set både rummer landskabelige, biologiske, og rekreative værdier. Disse områder kaldes for konceptområder, og det drejer sig om områderne, Det Sydfynske Øhav, Odense Fjord, Brende Å, Det Sydfynske Bakkelandskab og Hindsholm. De fynske konceptområder udgør således nogle af de mest attraktive områder i regionen. Konceptområderne ligger alle inden for de udpegede større sammenhængende landskabsområder, og omfatter en væsentlig del af de udpegede særlige landskabelige beskyttelsesområder. Planlægningen skal sikre at de danske kyststrækninger fortsat bevarer deres karakter og helhed, så også de efterfølgende generationer kan have glæde af at opleve de relativt uberørte kystlandskaber. Derfor skal byudvikling og lignende ske i tilknytning til byerne og først og fremmest bag ved eksisterende bebyggelse. De særlige landskabelige beskyttelsesområder, og større sammenhængende landskabsområder, der ligger inden for den kystnære zone, skal som hovedregel friholdes for nye anlæg. Den kystnære zone blandes ofte sammen med den 300 m brede strandbeskyttelseslinie. Hensigten med strandbeskyttelseslinien er at friholde dette kystlandskab for ændringer og bebyggelse. Strandbeskyttelseslinien er derfor en forbudszone, hvilket vil sige, at der her inden for ikke må ske bebyggelse, terrænreguleringer m.v. Fig Der er ikke knyttet retningslinier til konceptområderne, da der er tale om en afgrænsning, som viser de områder, hvor Fyns Amt prioriterer natur- og landskabsforvaltningsarbejdet jf. også afsnit 7.1 om naturbeskyttelse. Den kystnære zone Den kystnære zone er en ca. 3 km. bred zone, der ligger langs med hele Danmarks kyster. Kystnærhedszonen er fastlagt i Planloven, og hensigten med kystnærhedszonen er at beskytte det danske kystlandskab, hvis udstrækning og variation er enestående i Europa. De danske kyststrækninger er flere steder noget af det mest uberørte natur og landskab Danmark har. Større sammenhængende landskabsområder Særlige beskyttelsesområder med landskabelig interesse Kystnærhedszone Åbent land iøvrigt 307

8 8.1 landskab og geologi.qxd :24 Side 8 Landskab og geologi Oversigt over retningslinier Særlige landskabelige beskyttelsesområder Større sammenhængende landskabsområder Det åbne land i øvrigt Større uforstyrrede landskaber Den kystnære zone Retningslinier Retningslinierne danner baggrund for varetagelsen af landskab, bevaringsværdier og naturbeskyttelsesinteresser m.v. i det åbne land jf. Planlovens 1 og 6 stk. 3 nr. 8 for så vidt angår landskabelige og geologiske forhold. Retningslinierne omfatter ikke byggeri, der er nødvendige for den jordbrugsmæssige drift eller fiskerierhvervet jf. planlovens 36, stk.1 nr I de særlige landskabelige/geologiske beskyttelsesområder (jf. hovedkort 3) kan der alene ske bebyggelse eller etableres anlæg i ganske ubetydeligt omfang, og kun såfremt de pågældende beskyttelsesinteresser ikke herved tilsidesættes. Planlægningsmuligheder som i øvrigt fremgår af gældende regionplan kan dog realiseres De større sammenhængende landskabsområder (jf. hovedkort 3) skal friholdes for etablering af større tekniske anlæg, med mindre det kan sikres, at relationerne til beskyttelsesinteresserne kan løses tilfredsstillende. Planlægningsmuligheder som i øvrigt fremgår af gældende regionplan kan dog realiseres. Større tekniske anlæg er eksempelvis vindmøller større end 30 m fra jordoverflade til vingespids, antenner og master over 30 m, kraftvarmeværker, biogasanlæg, indvinding af sand, grus og sten og andre større anlæg I det åbne land i øvrigt (jf. hovedkort 3) kan bebyggelse og etablering af anlæg finde sted, såfremt landskabsinteresserne ikke herved tilsidesættes i væsentligt omfang. 308

9 8.1 landskab og geologi.qxd :24 Side 9 REGIONPLAN De større uforstyrrede landskaber (jf. hovedkort 3) skal friholdes for høje og/eller større støjende anlæg og der kan kun etableres anlæg i ganske ubetydeligt omfang og kun såfremt områdernes karakter af uforstyrrethed ikke påvirkes. Planlægningsmuligheder, som i øvrigt fremgår af gældende regionplan, kan dog realiseres. Fortolkningsbidrag: De uforstyrrede landskaber er særligt sårbare over høje tekniske anlæg som master, vindmøller og lignende, som har en stor påvirkningseffekt over store afstande. Derudover kan områdernes uforstyrrethed også være sårbare over for, større ferie- fritidsanlæg, større trafikanlæg og større støjende rekreative anlæg og lignende, samt teknisk præget byudvikling m.v I den kystnære zone finder retningslinie anvendelse inden for såvel særlige landskabelig/geologiske beskyttelsesområder som inden for større sammenhængende landskabsområder. I den kystnære zone uden for disse områdetyper skal hensynet til de landskabelige interesser prioriteres højt ved planlægning og administration, idet der dog skal tages særligt hensyn til udviklingsmulighederne på de små øer samt i et vist omfang på Langeland og Ærø. 309