Landskabsinteresser i planlægningen

Transkript

1 Landskabsinteresser i planlægningen Mai-Britt Helle Jensen afdelingsleder Udvikling og Kultur Faaborg-Midtfyn Kommune Tidligere regionplanlægger gger i Fyns Amt

2 Udfordringer Størstedelen af landets kommuner bliver økonomisk afhængige af bosætning. Landskabsinteresser er et kerneområde i forhold til at udvikle og skabe attraktive områder i og omkring byerne. Vores viden om vores landskaber er for begrænset.

3 Tre slags landskaber - to drivkræfter Industrialisering Fraflytning Landbrugets strukturudvikling Urbanisering Tilflytning Marginalisering

4 3 slags landskaber Intensive landbrugslandskaber Natur- og skov landskaber Bynære landskaber

5 Landskabelige udfordringer for planlægningen Hvordan sikres velfungerende, multifunktionelle landskaber i områder med intensiv husdyrproduktion? (Trussel: forslumning af landskab og landsbyer) Hvordan sikres ekstensiv græsning og landbrug i øvrigt i områder med store naturværdier? (Trussel: Tilgroning af habitater og landskaber) Hvordan sikres værdifulde natur- og landskabsområder imod byudvikling i bred forstand? (Trussel: Spredt bebyggelse bolig, fritid, erhverv) Hvordan sikres relativt stabile og klare bygrænser med god kontakt de omgivende landskaber? (Trussel: urbanisering af den bynære landzone/opløsning af bygrænsen)

6 Hidtidig praksis Regionplanernes lanskabsplanlægning gning,, har lagt rammerne for den overordnede planlægning inden for øvrige sektorer samt dannet udgangspunkt for landzonesags-behandlingen behandlingen. RP retningslinier bygger påp analyser fra 70erne og 80erne der er sket noget siden da! Feltarbejde der typisk kun rummer den visuelle og måske m den rumlige dimension. De naturgeografiske, kulturhistoriske værdier v har indgået i konkrete vurderinger i det omfang vurderingerne blev foretaget sagsbehandlere med en fagligt relevante kompetencer. Senere er der kommet krav om udpegning af uforstyrrede landskaber og stille områder.

7

8 Fyns Amts retningslinier for landskabsinteresserne

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18 Strategisk planlægning i det åbne land skaber rum for udvikling Benyttelse og beskyttelsesinteresser skal ses i sammenhæng, ng, og bør b r knyttes op påp strategier og fælles f visioner for en positiv udvikling. Strategier og visioner som bygger påp lokale forudsætninger og som er lokal politisk forankret Forudsætter god kortlægning af værdierne v i det åbne land - hvorfor

19

20

21

22

23

24

25 Mål l og strategi Mål: Bevares Hvad skal bevares: Uforstyrretheden Der måm ikke etableres større bebyggelse og tekniske anlæg g i området. Landbrugsdrift bør b r opretholdes. Vedligeholdelse af eksisterende hegn eks. styning af popler, pil m.v. (nyplantninger bør b r kun ske i begrænset omfang og primært rt bestå af syren, rønn,, popler (hvis de stynes)). Hegn bør r ikke plantes langs vejene. Fortsat vedligeholdelse af eksisterende bebyggelse bør b r ske i overensstemmelse med den stedlige tradition (Eks. bindingsværk i hvidt og rødt). r Nybebyggelse: Kan ske i tilknytning til landsbyerne Mesinge og Dalby. D Viby bør b r friholdes for ny bebyggelse af hensyn til landsbyens oprindelighed og karakter. Nye skovplantninger bør b r kun ske i den sydøstlige stlige del af området.

26

27

28

29

30 Hvad får f r vi ud af det Ensartet datagrundlag. Nødvendig dokumentation. Mulighed for at udarbejde landskabsstrategi påp solide og gennemskuelige data. Generelt bedre muligheder for at planlægge for øvrige temaer. Mulighed for bedre landskabsforvaltning gå fra passiv til aktiv landskabsforvaltning Mulighed for bedre sagsbehandling. Større bevidsthed om landskabet og elementernes betydning herfor. Øget politisk forståelse.