Synscentralen. Årsrapport 2017

Transkript

1 Synscentralen Færgegårdsvej 15 H 4760 Vordingborg Tlf.: sc@vordingborg.dk Årsrapport 2017 Institut for blinde og svagsynede i kommunerne: Faxe, Guldborgsund, Lolland, Næstved og Vordingborg

2 Årsrapport 2017 Synscentralen i Vordingborg Færgegårdsvej 15 H 4760 Vordingborg Tlf sc@vordingborg.dk Web Februar 2018 Redaktion, statistikker og korrektur: Vibeke Bille, Uffe Wever Pedersen og Per Nielsen Billedmateriale: Situationer på Synscentralen 2

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Forord... 4 Artikler... 5 Livsomstillingskursus på Synscentralen... 5 Skærmforstørrelse... 7 Skærmlæsere... 7 Projekt om Apps Smartphones og tilgængelighed MaculaScan... 8 Kandidatspeciale med vejledning og datamateriale fra Synscentralen Synscentralen som praktiksted for nye optometrister... 9 Skoleforløbet for blinde børn Opgørelser Børneområdet Voksne blinde og svagsynede Fælles optællinger (børn og voksne) års oversigt Regnskab Lov om social service: oversigt Budget 2017 (Leveringsaftale for 2017) Regnskab Regnskabsbemærkninger Virksomhedsgrundlag Leveringsaftale Suppleringsaftale Lovgrundlag Synscentralens bestyrelse ultimo Normering og medarbejderforudsætninger Medarbejderoversigt Ordforklaring

4 Forord Kære læser Synscentralens ressourcer går med at hjælpe borgere i de fem kommuner, vi servicerer. Sammen med borgeren arbejder vi med at finde løsninger på de udfordringer, der følger med at være blind eller svagsynet. Det ligger i sagens natur, at hovedparten af dette arbejde er individuelt tilrettelagt og målrettet den enkelte borgers særlige vanskeligheder og behov. Udover de indsatser, der retter sig mod den enkelte borger, har vi i 2017 prioriteret at arbejde med en række projekter, der rækker ud over indsatsen for den enkelte borger: dels faglige projekter om forskellige synsrelaterede problematikker, som har haft til formål at gøre os klogere på de områder, vi arbejder med, og dels nogle præsentation-af-synscentralen-projekter, hvor vi med dialogmøder med fagfolk i kommunerne har sat fokus på samarbejdet med Synscentralen på nogle af de områder, hvor Synscentralen kan bidrage med løsninger. Vi har i 2017 haft følgende projekter: Synliggørelse af Synscentralens tilbud over for kommunale samarbejdspartnere på voksen-/ældreområdet Synliggørelse af Synscentralens tilbud over for kommunale samarbejdspartnere på børneområdet Evaluering af livsomstillingskursus Mobiltelefoni og apps til blinde og svagsynede Afprøve, om en særligt udviklet app kan opfange AMD-relaterede synsforandringer Vurdering af om samsynstræning/-konvergenstræning i højere grad bør indgå i Synscentralens tilbud I denne Årsrapport over Synscentralens aktiviteter i 2017 kan du læse om nogle af disse projekter. Ellers har året været præget af at sikre udvikling og et mere langsigtet perspektiv i samarbejdet med Synscentralens fem brugerkommuner. Vi er meget tilfredse med, at vi med alle kommuner nu har indgået en 4-årig leveringsaftale i stedet for den hidtidige 1-årige aftale. Vi tager dette som en tillidserklæring om, at der er tilfredshed med Synscentralens indsats. Som bekendt var der kommunalvalg i slutningen af 2017 og dermed også udpegning af ny bestyrelse for Synscentralen. Der har været peget på nye repræsentanter på stort set alle poster i bestyrelsen, såvel politikere som brugerrepræsentanter vi ser frem til fortsat godt samarbejde! Per Nielsen Leder af Synscentralen 4

5 Artikler Livsomstillingskursus på Synscentralen Siden 2014 har Synscentralen afholdt et årligt brugerkursus, som vi har valgt at kalde Livsomstillingskursus, således også i Kurset henvender sig til borgere 60+ år. Det strækker sig over fem gange, den ene gang om aftenen med deltagelse af pårørende. Deltagerantal ca. 14. Når man har levet et langt liv med fuldt syn, er det ofte en meget stor omstilling og erkendelsesproces at skulle leve videre med en alvorlig synsnedsættelse. En vellykket synsrehabilitering er ikke kun et spørgsmål om den rette synskompenserende undervisning og de rette hjælpemidler, men også om det lykkes borgeren at tilpasse sig det nye livsvilkår, som en sådan synsnedsættelse er. I den forbindelse er kursusformen værdifuld, fordi den enkelte borger får mulighed for at se sig selv i sammenhæng med jævnaldrende i samme situation. Det sætter som oftest erkendelsesprocesser i gang at høre om andres erfaringer, andres måder at klare hverdagen, andres måder at gennemleve vanskeligheder på. Egne problemer sættes i relief, og der øjnes nye muligheder. På flere af kurserne er der blevet etableret små netværk, som er fortsat efter kursets afslutning. Vi er inspireret af bl.a. specialist i sundhedsfremme og forebyggelse Peter Thybo, som er optaget af, hvordan man fremmer sundhed og trivsel på trods af handicap. Dette kan ifølge Peter Thybo bl.a. ske ved at borgeren erhverver sig relevant viden (her: viden om sin øjensygdom og viden om sine muligheder) og ved at borgeren sætter ord på problemer og udveksler erfaringer med andre. Synskonsulenterne er undervisere på Livsomstillingskurset i synsrelaterede emner, men da kurset handler om livet generelt med synshandicappet, medvirker der også gæsteundervisere, som f.eks. psykolog samt kost- og motionsvejleder. Kost- og motionsvejleder, fordi man som ældre med et synshandicap ofte bliver tilbøjelig til at begrænse fysisk aktivitet til et minimum og dermed kommer ind i en ond spiral af dårligere kondition, muskelspændinger og nedsat balance. Desuden hører vi jævnligt om, hvordan madlavning bliver reduceret til en kedelig rugbrødsmad, fordi madlavning er blevet besværligt. Sammen med motionsvejlederen bliver enkle motions- og balanceøvelser afprøvet. Det er vigtigt, at øvelserne kan udføres hjemme i stuen! Og der bliver givet gode tips til, hvordan man på enkel vis kan sikre sig en god og alsidig kost. Måske bliver der i forlængelse heraf behov for hjemmebesøg af synskonsulenten i forhold til ADL og belysningsvurdering. Hvert år har borgerne evalueret kurset umiddelbart efter sidste kursusgang, generelt særdeles positivt! Som noget nyt i 2017 blev kurset også evalueret tre måneder efter dets afslutning. På spørgsmålet om, hvad det havde betydet at møde andre med en synsnedsættelse, svarede deltagerne bl.a.: Det betød rigtig meget for mig, fordi jeg kunne se, at der var andre, der har det meget dårligere end mig selv. Det gør mig taknemmelig Det betød enormt meget. Kunne se, at andre kunne fungere. Så kan jeg også. Giver selvtillid! Fællesskabet. Møde andre med samme skavank hvilke problemer, hvordan løses de? På spørgsmålet: Har kurset hjulpet dig?, blev der bl.a. svaret: Jeg har accepteret det, og jeg håber på, at det ikke bliver værre. Mange andre ting man kunne fejle, der var værre 5

6 Jeg lever godt. Jeg laver mad, gør rent, går i haven. Laver jeg fejl, forsøger jeg blot igen Ja, Inge (ægtefælle) har fået en større forståelse for mine problemer ved at deltage i kurset som pårørende. Jeg er knapt så ked af det mere. Har vænnet mig til at være dårligt seende. Fantastisk godt. Man lærer mange nye ting. Positiv stemning. Se frem og ikke tilbage. I februar-marts 2018 afholder Synscentralen et nyt Livsomstillingskursus. Synskonsulent Vibeke Bille 6

7 Skærmforstørrelse Når man er svagsynet og computerbruger, har man behov for at få forstørret skærmbilledet. I få tilfælde rækker det med en større skærm. De fleste borgere har imidlertid behov for at få forstørret tekst (og billeder) væsentligt mere. I enkelte tilfælde mere end 10x (det betyder at man ser 1% eller mindre af det normale skærmbillede ad gangen). Til dette findes der heldigvis særlige forstørrelsesprogrammer. Disse programmer arbejder tæt sammen med styresystemet og de programmer der anvendes på PC en (Word, Internet Explorer, Mail m.v.). Hvor den indbyggede forstørrelse i Windows blot laver skærmbilledets punkter større og dermed giver et grovere og mere uskarpt billede, kan de særlige forstørrelsesprogrammer gribe ind i visningen på skærmen, således at tegnene erstattes af samme tegn i en større punktstørrelse. Herudover har programmerne en mængde hjælpefunktioner. De skifter f.eks. fokus, hvis der dukker en dialogboks op, således at den svagsynede ikke selv skal finde den. Typisk ligger den uden for det forstørrede område, der vises på skærmen. Programmerne kan også her-og-nu invertere gråtoner/sort-hvid og/eller farver. Til borgere, der har behov for at læse meget, kan der udvides med tale. Men alt er ikke lutter lagkage. Hos vores borgere og stort set alle andre svagsynede i Danmark har standardløsningen været Zoomtext. I forbindelse med fremkomsten af Windows 10 opstod der store problemer, og vi måtte i de første par år fortsætte med Windows 7. Efterhånden blev de fleste problemer i samspillet mellem Windows 10 og Zoomtext løst, men det har krævet et hav af opdateringer. For ca. ét år siden, blev firmaet bag Zoomtext opkøbt, og i den sammenhæng valgte man at ændre den nyeste version af Zoomtext væsentligt. Man har hidtil kunnet fortsætte med at benytte den forrige (kendte) version af Zoomtext. Men med en omfattende opdatering af Windows 10 (Creators update, fall) i slutningen af 2017, opstod der problemer med denne løsning. Set i lyset af, at Zoomtext alligevel ikke længere ligner sig selv (læs: den version borgerne kender), har vi ligesom mange andre i Synsdanmark valgt at indføre et program mere: SuperNova. Det har stort set de samme muligheder som Zoomtext, og er for visse borgere nemmere at gå til end den nye udgave af Zoomtext. Da de to programmer ikke adskiller sig væsentligt prismæssigt, vil vi fremover sammen med borgeren vurdere fra sag til sag, hvilken løsning der er bedst egnet. IT-konsulent Uffe Wever Pedersen Skærmlæsere Endnu et område vi følger løbende, er udviklingen af skærmlæsere. Det er software som gør det muligt, at hente de nødvendige informationer ud af et skærmbillede således at helt blinde eller stærkt svagsynede kan bruge en computer ved hjælp af syntetisk tale eller punkt-/ brailleskrift. Gennem mange år, har man i Danmark langt overvejende anbefalet og bevilget skærmlæseren JAWS (job access with speach). Det vil også i nærmeste fremtid være den, der peges på; men et open source produkt kaldet NVDA (nonvisual desktop access) er IT-konsulenterne og vores faglige netværk en del opmærksom på. Borgere som kun har få ønsker til hvad pc'en skal gøre for dem, fx brug af , lidt informations søgning o.l., ville sandsynligvis være tilfreds med denne gratis løsning; men andre som stiller større krav, som fx læsning af komplekse dokumenter eller jonglering med mange forskellige programmer, ville ikke kunne klare sig med den løsning alene. Hertil kommer spørgsmål som: Hvor kan man som 7

8 underviser/tekniker hente support, når det er nødvendigt? Hvem sikrer, at programmet løbende udvikles i takt med den standard software, som det jo handler om at kunne benytte? Og endelig: Er der nogen, som sørger for, at udviklingen også tilpasses danske brugere? Apples skærmlæser "Voiceover", er vi løbende opmærksomme på. Når det drejer sig om brug af Apple-computere, er det stadig vores vurdering, at den løsning er forbeholdt borgere, som er parat til lidt større udfordringer og som specifikt ønsker, at gå den type PC. Der er flere producenter, som arbejder med at udvikle skærmlæsere og som måske i en ikke så fjern fremtid, kan byde på en tilfredsstillende og billigere løsning. IT-konsulent Anders Fynbo Mortensen Projekt om Apps Smartphones og tilgængelighed. I 2017 havde vi fokus på smart-telefoner og tilgængelighed, og herunder de apps der er af speciel interesse for vores målgruppe, blinde og svagsynede. I den forbindelse havde vi inviteret Instituttet for Blinde og Svagsynede herned til Synscentralen for på den måde at blive klogere på de mange muligheder, der er med smart-telefoner. Vi havde besøg af Daniel Gartmann og Kenneth Hartmann tre gange i løbet af sommer/efterår, den ene gang handlede det om Android-telefoner den andre to gange var det iphone/ipad der var i fokus. Vi er nu opdaterede på de muligheder, der er for vores målgruppe, og kan nu i endnu højere grad end før hjælpe målgruppen med at bruge smart-telefoner og de apps, der er tilgængelige. At området hele tiden ændrer sig betyder, at vi ikke kan sole os i vores nyerhvervede kundskaber, men er nødt til at følge med, for det der var godt i går er desværre ikke nødvendigvis godt i dag efter den seneste opdatering. Af nye apps, der er kommet i løbet af året, har det specielt været Notas nye app for læsning af bøger der pådrog sig opmærksomhed. Den virker, men det kan nok anes at fokus for Nota er flyttet lidt siden navnet var Danmarks Blindebibliotek. IT-konsulent Jesper Kryger MaculaScan I 2017 prøvede Synscentralen en ny øjentest (MaculaScan), der er udviklet af øjenlæge Jørgen Bruun- Jensen. MaculaScan er en test, der oprindeligt er udviklet til selvmonitorering, dvs. at den ældre selv kan undersøge sit syn. Testen udføres via en app, der downloades på en ipad. MaculaScan er tænkt som en metode, hvor man selv hurtigt og nemt kan opspore de tidligste sygdomsforandringer i centralsynet. Dette er væsentligt, idet prognosen for at bevare synet ved fx våd AMD (alderspletter på nethinden) stiger proportionalt i forhold til, hvor hurtigt man kommer i behandling. Synscentralen ønskede at afprøve testen i forhold til de borgere der benytter sig af Synscentralens tilbud. Tanken var, om det var muligt at afsløre øjenforandringer, som krævede hurtig anti-vegf (se ordforklaring om VEGF) behandling. Anti-vegf behandling, der udføres på enkelte hospitaler i Region Sjælland, er en behandlingsmetode, der ofte kan bremse udviklingen af alvorligt synstab. Hurtig behandling er vigtigt. For hver måned en anti-vegf behandling forsinkes taber patienten én linje på synstavlen visus bliver et trin ringere. På Synscentralen blev der testet 20 borgere, der havde brug for Synscentralens assistance. Undersøgelsen viste, at testen var god hos de patienter, der havde en relativ god synsevne, men mindre egnet til borgere med stærkt nedsat syn og høj alder. 8

9 Konklusionen var derfor, at testen ikke var egnet til de borgere, der allerede gør brug af Synscentralens ekspertise, men i stedet kunne være brugbar hos optikere, der ofte er de første, der møder et menneske med nedsat syn. Kandidatspeciale med vejledning og datamateriale fra Synscentralen. Julie Pedersen, der var kandidatstuderende i optometri på Århus Universitet, udarbejdede sit speciale med optometrist Henrik Holton som specialevejleder. Specialets emne var kontrastsfølsomhedens betydning for AMD patienters funktionelle syn. Patienter med nedsat kontrastsyn oplever ofte at se igennem en tåge, og at farver og konturer står udviskede i forhold til hinanden. Øjets kontrastsyn fortæller derfor langt mere om det funktionelle syn end den konventionelle måling på en synstavle. Formålet med specialet var at undersøge om resultatet af en kontrastsynsmåling kunne bruges som inklusion til svagsynsgruppen. I dag er det udelukkende, hvor meget en patient kan se på en synstavle, der afgør om man er svagsynet og derved kan tilkendes hjælpemidler og anden synskompenserede støtte. Der er gennem de senere år, blevet undersøgt 624 patienter på Synscentralens synsklinik der alle havde AMD, men som ikke var kategoriseret som svagsynede. Resultater viste en tydelig nedsat kontrastsensitivitet hos 54% af patienterne. Studiet viser, at man bør revurdere de nuværende inklusionskriterier til svagsynsgruppen ved at implementere måling af kontrastsynet, idet denne undersøgelse fortæller lang mere om patientens funktionelle syn. Synscentralen som praktiksted for nye optometrister Synscentralen har været praktiksted for optometristuderende Nadine Kjeldsen i to perioder af et halvt års varighed. Ved den seneste praktikperiode samlede Nadine datamateriale ind til sit bachelorspeciale. Nadine ville belyse hvor ofte Charles Bonnet syndromet opstår blandt ældre mennesker med AMD. Charles Bonnet syndrom er et fænomen, hvor borgeren oplever at se syner når synet nedsættes. Synerne kan opleves som både reelle billeder (fx at se elefanter i sin have) og som surrealistiske billeder (fx at naboens hus er skotskternet). Disse syner giver ofte anledning til bekymring hos borgeren og ofte tør den pågældende ikke oplyse nærmeste familie eller egen læge om synerne af frygt for, at blive stemplet som skør eller dement. Den ældre frygter ofte, at der ligger en alvorlig sygdom bag disse syner. Dette er gudskelov ikke tilfældet, da det drejer sig om en slags fantomsmerte. Det er derfor vigtigt, at synskonsulenten, optometristen eller øjenlægen informerer om Charles Bonnet syndromet til både borger og pårørende. Nadine fandt i sit studie, at ca. hver tredje borger med øjenlidelsen AMD har Charles Bonnet syndrom og at forekomsten var ca. otte gange hyppigere, når kontrastsynet var nedsat. Nadine fik karakteren 12 og blev indstillet til den prestigefyldte Essilor pris på Årets Nordiske Optometrikonference, hvor hun blev nr. tre. Nadine læser i dag videre til kandidat i optometri på Århus Universitet. Synscentralen er stolt af at kunne understøtte uddannelsen af kommende optometrister med interesser for den socialoftalmologiske speciale. Optometrist Henrik Holton 9

10 Skoleforløbet for blinde børn I Danmark gik blinde elever tidligere på blindeskole (landsdækkende kostskole), men siden særforsorgens udlægning i 1980 erne har blinde elever primært gået i skole på deres lokale folkeskole 1. Det er en meget lille gruppe på elever fordelt på skoler i hele landet 2. Mange skoler har således ikke erfaring med at undervise en blind elev. For at sikre de blinde børns udvikling og læring, så de får mulighed for at tage folkeskolens afgangsprøve og dermed har mulighed for videre uddannelse, har Socialstyrelsen udgivet Forløbsbeskrivelse: Rehabilitering og undervisning af børn og unge med alvorlig synsnedsættelse 0-18 år, der giver anbefalinger til specialiserede indsatser 3. Punktskrift, som er adgangen til skriftsproget for blinde, og et taktilt læringsmiljø, skal give den blinde elev mulighed for deltagelse og læring på linje med seende elever. Det kræver opbygning af specialpædagogiske kompetencer hos skolens pædagoger og lærere 4 (Socialministeriet, 2016, s.8). De seneste år er der sket en del ændringer i skolens organisering og tilrettelæggelsen af almenundervisningen og specialiserede indsatser. Skoleforløbet er nu organiseret i et forløb med 3-4 planlagte lærerskift i alle fag, hvor det tidligere var et forløb med kun 1-2 planlagte lærerskift. Langt flere elever med forskellige diagnoser er inkluderet i almene skoleklasser, idet en lovændring af specialundervisningsloven betød, at omkring elever, der gik i specialskoletilbud, blev flyttet til almene skoleklasser 5. Det betyder, at der går flere elever med behov for forskellige specialiserede indsatser i én klasse, hvilket kan have betydning i forhold til at kunne tilgodese de blinde elevers særlige behov i undervisningen. I min daglige praksis som synskonsulent for blinde elever er det min erfaring, at eleverne har mange lærer- og pædagogskift, og det påvirker muligheden for at opbygge specialpædagogisk kompetence hos den enkelte lærer og pædagog (støtte) og deres mulighed for at tilrettelægge et taktilt læringsmiljø. Tidligere forskning på området Maleni, Nørgaard & Tetler 6 gennemførte en undersøgelse, som beskrev et vellykket inkluderende skoleforløb af en blind elev i en almen skoleklasse. Undersøgelsen pegede på at støtte integreret i et fast lærerteam, tæt samarbejde, nært kendskab til eleven og et langt kontinuerligt forløb, gav mulighed for at opbygge en specialpædagogisk viden om undervisning af blinde og dermed læring og vellykket inklusion for den blinde elev. I 2010 gennemførte Det Nationale Forskningscenter for Velfærd undersøgelser af, hvordan blinde børn og deres forældre oplever at klare sig i skolen, og hvordan blinde unge og voksne klarer uddannelse og arbejdsliv. Her peges på, at de blinde børn oplever, de klarer sig næsten lige så godt fagligt, men de skærmes mere end seende børn og derfor ikke opnår tilstrækkelige kompetencer til at klare 1 Wiederholt, M. (2005), Dansk Handicappolitiks Grundprincipper, København: Det Centrale Handicapråd. Hentet den 8. september 2017 på: 2 Synsreigsteret (2016). Synsregisteret. Årsberetning Øjenklinikken, Kennedy Centreret, Rigshospitalet, HovedOrtoCentret. København Region Hovedstaden. Maj Socialstyrelsen (2016). Forløbsbeskrivelse: Rehabilitering og undervisning af børn og unge med alvorlig synsnedsættelse 0-18 år. Odense: Socialstyrelsen. 4 Samme som note 3. 5 Christensen, E (2012). Inklusionsloven vedtaget: Specialbegrebet ændres radikalt. Hentet den 8. september 2017 på 6 Malini, E., Nørgaard, H. & Tetler,S. (2005). Over Muren. En undersøgelse af et vellykket skoleforløb for en blind pige og hendes klassekammerater. CVU-Syd, Videnscenter for synshandicap & Storstrøms Amt. 10

11 sig på lige fod med seende i uddannelse og arbejdsliv 7. En undersøgelse fra 2017 viser, at unge og voksne blinde i stadig mindre grad opnår uddannelse og deltagelse i arbejdslivet 8. I artiklen The climate of inclusive classrooms: the pupil perspective peger Tetler og Baltzer 9 på manglende differentiering af opgaver i de almenpædagogiske læringsmiljøer til elever med funktionsnedsættelse. Dyssegaard og Larsen 10 peger i effektundersøgelsen Viden om inklusion fra 2013 på faktorer, som specialpædagogiske viden hos lærerne og uddannede undervisningsassistenter (støttepersoner) generelt fremmer inklusion af elev med særlige behov, mens støttepersoner som ikke er uddannet ligefrem hæmmer inklusionen. Der er netop lavet en undersøgelse af, hvordan alle elever i den inkluderende skole klarer sig. Den viser, at elever uden særlige behov og tilbageførte elever (de 49000, der gik i specialtilbud) klarer sig som tidligere, mens elever med særlige behov, som hele tiden har været inkluderet (her i blandet befinder de blinde elever sig) klarer sig dårligere 11. Børnesynskonsulent Bente Pedersen 7 Bengtsson, S., Mateu, N.C. &Høst, A. (2010). Blinde børn integration eller isolation? Blinde børns trivsel og vilkår i hjemmet, fritiden og skolen. København: SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. 8 Amilon, A., Bojsen, L.B., Østergaard, S.V. & Rasmussen, A.H. (2017). Blinde og stærkt svagsynedes levevilkår. Muligheder og barrierer for samfundsdeltagelse. København: VIVI Viden til Velfærd. Det Nationale Forskningsog Analysecenter for Velfærd. 9 Tetler, S.& Baltzer, K. (2011), The climate of inclusive classrooms: the pupil perspective. London Review of Education Vol. 9, No. 3, November 2011, Routledge Taylor & Francis Group. 10 Dyssegaard, C.B. & Larsen, M.S. (2013). Viden om inklusion. København: Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning. Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet. 11 Nielsen, C.P., Rangvid, B.S., Christensen, C.P., Dyssegaard, C.B., Egelund, E & Henze-Pedersen, S. (2016). Inklusion i Folkeskolen. Sammenfatning af resultaterne fra Inklusionspanelet. SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. 11

12 Opgørelser Børneområdet Aldersgruppe Antal børn med flere funktionsnedsættelser Antal børn alene med nedsat synsfunktion I alt 0-6 år år I alt Høring 35 Antal børn fordelt på alder og funktionsnedsættelse Af 35 høringssager i 2017 førte 4 til, at Synscentralen optog vejledning og tilmeldte børnene til Synsregisteret, 9 er stadig under udredning, og en del heraf forventes indmeldt. 22 høringssager er afvist/henlagt. I forbindelse med afvisning af en sag formidler Synscentralen altid den aktuelle viden om sagen, således at man ikke forlader Synscentralen med uforrettet sag. Visus Antal -lys 2/60 (praktisk blind) 15 3/60 6/60 (socialt blind) 14 > 6/60 (svagsynet) 81 Uoplyst/kan ikke måles 4 I alt 114 Antallet af børn fordelt på synsstyrke (visus). Der er et øget antal børn uden yderligere funktionsnedsættelser med ingen eller begrænset lyssans. De skal lære at benytte blindeteknikker og strategier, fx punktskrift og mobility. Det betyder en øget aktivitet på dette område med kurser, skoledage og undervisning i punktskrift, brugen af teknologiske hjælpemidler, mobility og ADL (Almindelig Dagligdags Levevis). På Synscentralens hjemmeside findes link til artiklen: En skoledag på Synscentralen i Vordingborg, i Øjensynligt nr. 1, 2015, udgivet af Landsforeningen af forældre til blinde og svagsynede. Antallet af uoplyst vedrører børn, der ikke er endeligt udredt af Kennedy Centrets Øjenklinik eller børn, hvor synsstyrken er vanskelig at udmåle. I forbindelse med evalueringen af kommunalreformen i 2013 fik Socialstyrelsen kompetence til at udsende centrale udmeldinger til kommunerne. Et af de specialiserede områder, som er blevet udmeldt er: Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse 0-17 år. Det er blevet undersøgt, om der sker den nødvendige koordinering og planlægning af de højt specialiserede indsatser og tilbud på tværs af kommuner og regioner i forhold til denne gruppe. Det tværkommunale samarbejde på Synscentralen medfører, at kommunerne ikke oplever udfordringer i forhold til at sikre det nødvendige udbud af højt specialiserede tilbud. Det vil sige, at kommunerne løfter deres vejlednings- og rådgivningsforpligtelse. Det er dog en forudsætning, at Synscenter Refsnæs kan bidrage med udredning fx med psykolog, fysio- og ergoterapeut, materialeproduktion, uddannelse af fagprofessionelle, base for vidensudvikling og synsfaglige netværk. Besøg Indkaldelser Antal kontakter i form af besøg eller indkaldelser Synskonsulenternes direkte kontakt med børn, forældre, skoler og institutioner finder bl.a. sted ved besøg eller ved indkaldelse til undersøgelse hos Synscentralens optiker med efterfølgende samtale med synskonsulenten. Ud over de nævnte kontakter ved besøg og indkaldelser finder en hel del kontakt sted via telefon og mail, på kurser for lærere, forældre og børn og ved aktivitetstilbud til børnene, som eksempelvis den årlige Computer Camp på Synscentralen. 12

13 Elevkursus Pårørendekursus Personalekursus Antal elever Antal personer på kursus i alt Kursusaktivitet Antal elever skal læses som antal elever, der har udløst et eller flere kurser i kategorien. Kommune Befolknings-antal Antal synshandicappede børn Promille af befolkningstal Faxe ,33 Guldborgsund ,41 Lolland ,40 Næstved ,53 Vordingborg ,30 Ekstern kommune 2 I alt ,42 Oversigt over antallet af børn i vejledning fordelt på kommuner Det gennemsnitlige antal børn med nedsat synsfunktion, som Synscentralen har kontakt med, i promille af befolkningsgrundlaget, har i perioden svinget mellem 0,37 og 0,40. I 2014 steg det til 0,44 og er nu 0,42. Gennemsnittet for Region Sjælland er iflg. årsberetning 2014 fra Kennedy Centret/Statens Øjenklinik 0,38 promille. 13

14 Voksne blinde og svagsynede Antal henvendelser pr år (personer over 17 år) Efter at have ligget ret konstant i over 10 år begyndte antallet af henvendelser at stige i Dette var samtidig med, at Serviceloven flyttede bevillingskompetencen for størsteparten af hjælpemidler til synshandicappede til amterne (fra kommunerne). Fra 2006 tælles kun én henvendelse pr CPR pr. år Henvendelse ved Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Selv , , , , , ,5 Familie 90 10, , , , , ,5 Samarbejdspartnere ** 39 4,2 54 6, , ,6 Øjenlæge 91 10, , , , ,4 70 7,4 Optiker ,4 41 4,0 47 5,1 47 5,4 41 4,3 40 4,2 Plejehjem * 25 2,7 30 3,4 32 3,4 28 3,0 Socialforvaltningen 67 7,8 99 9,7 30 3,3 33 3,8 20 2,1 13 1,4 Dansk Blindesamfund 21 2,4 56 5,5 20 2,2 23 2,6 19 2,0 10 1,1 Bo- Naboskaber * 13 1,4 15 1,7 11 1,2 8 0,8 SC opfølgning 28 3,0 30 3,4 11 1,2 2 0,2 Refsnæsskolen ** 0 0,0 0 0, Blindeinstituttet ** 3 0,4 3 0, Andre 34 4,1 82 8,0 38 4,1 15 1,7 32 3,4 41 4,3 I alt , , , , , ,0 Hvem foretager henvendelsen? (personer over 17 år) Der er fri henvendelsesret. Visitation sker efter henvendelse og baseres på øjenlægeoplysninger. Kriteriet er svagsynethed eller blindhed. Personer, der i årets løb alene har modtaget vejledning pr. telefon, er ikke med i antal henvendelser. *) Disse er før 2012 registreret under Socialforvaltningen **) Under Samarbejdspartnere registreres fra 2012 Blindeinstituttet og Refsnæsskolen, samt øvrige, som tidligere blev tastet som Andre SC opfølgning er en kategori, som før 2012 blev tastet enten som Andre eller som gentagelse af den oprindelige henvendelse

15 Kommune Antal % Faxe ,7 Guldborgsund ,9 Lolland ,4 Næstved ,5 Vordingborg ,5 I alt ,0 Henvendelser fordelt på kommuner. Antal personer 18 år og derover Diagnose Antal % af alle % Forklaring til diagnose Degeneratio Maculae Senilis ,6 52,5 Degeneration af den centrale del af nethinden Glaucoma 61 6,4 7,4 Grøn stær (forhøjet tryk i øjet) Apopleksi cerebri 59 6,2 7,2 Slagtilfælde Diabetes Mellitus 29 3,1 3,5 Synsnedsættelse p.g.a. sukkersyge Atrofia N. Optici 24 2,5 2,9 Synsnervesvind Myopia 18 1,9 2,2 Udtalt nærsynethed Dystrofia Maculae Juvenilis 14 1,5 1,7 Arvelig lidelse i nethindens gule plet Hemianopsia 14 1,5 1,7 Synsfeltdefekter, neurologisk Retinitis Pigmentosa 14 1,5 1,7 Arvelig nethindelidelse (indsnævret synsfelt) Cataracta 13 1,4 1,6 Grå stær (uklar linse) Pseudofaki 10 1,1 1,2 Kunstige linser Nystagmus 9 1,0 1,1 Urolige øjne Keratokonus 8 0,8 1,0 Kegleformet hornhinde Amotio Retinae 7 0,7 0,9 Nethindeløsning Afakia 6 0,6 0,7 Manglende øjenlinse Udviklingshæmmet 6 0,6 0,7 - Corneadystrofi 4 0,4 0,5 Hornhindelidelse Keratopati 4 0,4 0,5 Uklar hornhinde Maculahul 4 0,4 0,5 Hul i den centrale del af nethinden Malign hjernetumor 4 0,4 0,5 Hjernesvulst Occlusio v. Centralis Retinae 4 0,4 0,5 Blodprop i nethindekar Øjenmuskelparese 4 0,4 0,5 Lammelse af øjenmuskler Dystrofia retinae cong 3 0,3 0,4 Nethindelidelse Parkinson 3 0,3 0,4 - Albinismus 2 0,2 0,2 Nedsat syn pga albinisme (manglende farvepigment) Amblyopia 2 0,2 0,2 "Dovent" øje, f.eks. som følge af skelen Corneatransplantat 2 0,2 0,2 Transplanteret hornhinde CVI 2 0,2 0,2 Hjernebetinget synsnedsættelse Keratitis 2 0,2 0,2 Betændelse i hornhinden ROP 2 0,2 0,2 Kuvøse/iltbetinget nethindeskade Arterie occl 1 0,1 0,1 Blodprop Dyslexic 1 0,1 0,1 - Irregulær cornea 1 0,1 0,1 Uregelmæssig hornhinde Ptose 1 0,1 0,1 Nedsænket øjenlåg Strabismus 1 0,1 0,1 Skelen Uveitis 1 0,1 0,1 Regnbuehindebetændelse Andet 37 3,9 4,5 Uoplyst 14 1,5 1,7 Afventer ,1 I alt ,7 I alt ekskl. afventer diagnose ,8 Fordeling af henvendelser på diagnoser (personer 18 år og derover). Forskellige diagnoser påvirker synet forskelligt og kræver forskellig indsats. Det høje antal afventer, skyldes overgang til nyt klientsystem, hvorefter data ikke opdateres i det gamle system og dermed heller ikke kan vises i statistikken. 15

16 Visus 2017 % fordeling ekskl. Afventer Antal % af i alt lys - 1/ ,9 7,3 12,4 6,7 7,4 10,4 8,9 10,2 10,3 7,9 >1/60-3/ ,7 12,5 12,3 7,0 8,4 10,3 10,9 10,4 9,3 8,9 > 3/60-6/ ,8 22,9 20,9 19,5 17,3 13,0 15,1 12,0 10,4 10,1 > 6/60-6/ ,7 42,1 41,8 51,2 39,3 36,3 33,3 33,1 35,2 33,2 > 6/ ,0 13,7 7,8 9,1 11,5 27,0 29,1 30,3 31,9 37,0 Uoplyst 23 2,4 1,4 4,8 6,5 16,1 3,0 2,7 3,9 3,0 2,8 Afventer ,5 I alt ,0 99,9 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 99,9 100,1 99,9 Fordeling af henvendelser på visus (synsstyrke) (personer 18 år og derover) Adgangen til hjælp fra Synscentralen afhænger af, om man opfylder kriterierne for at være svagsynet eller blind eller har en medicinsk-optisk defineret øjensygdom. Disse kriterier tager udgangspunkt i måling af skarpsynet (visus) og synsfeltet. Imidlertid er der gennem de senere år kommet stigende opmærksomhed på, at kontrastsynet har afgørende betydning for det funktionelle syn. Dette er bl.a. påvist gennem en grundig undersøgelse på Synscentralen ( Denne realitet har Synscentralen taget konsekvensen af og har derfor åbnet for hjælp til borgere, som har nedsat kontrastsyn i et omfang, at deres funktionelle synsevne er at sammenligne med svagsynedes. Der har ligeledes gennem de senere år, været øget fokus på hjerneskadeområdet og derfor også på synsproblemer hos hjerneskadede. Disse borgere har ofte en visus der er bedre end svagsynsgrænsen (6/18), men har behov for udredning og/eller assistance fra optometrist og synskonsulent. Det høje antal afventer, skyldes overgang til nyt klientsystem, hvorefter data ikke opdateres i det gamle system og dermed heller ikke kan vises i statistikken. 16

17 Fælles optællinger (børn og voksne) Kommune Befolkningsantal Pr Antal registrerede synshæmmede Synshæmmede: %-del af Befolkning 65 år og derover: %-del af befolkning Faxe ,79% 21,7 % Guldborgsund ,18% 25,8 % Lolland ,25% 28,5 % Næstved ,90% 20,8 % Vordingborg ,19% 25,9 % I alt ,05% 24,1 % Demografi En del øjensygdomme er aldersbetingede, og der vil derfor være flere blinde/svagsynede i en kommune med større andel af ældre. 100 % af målgruppen Den potentielle målgruppe på 1% af befolkningen svarer til personer. Synscentralen har pr kendskab til blinde og svagsynede personer = 105 % af den potentielle målgruppe. Aldersgruppe Antal Andel 0-6 år 27 2,5% 7-17 år 87 8,2% år 31 2,9% år ,2% år ,7% år ,5% 90 år og op ,9% I alt ,9% Antal blinde og svagsynede, der i 2017 har modtaget undervisning/assistance fra Synscentralen fordelt på alder Tallene er alene opgjort for de ydelser, der er leveret direkte af Synscentralen. Ansøgninger om proteser og ansøgninger fra eksterne optikere er ikke medregnet. 17

18 IT-assistancer Kurven viser antallet af personer, der har modtaget assistance vedr. IT. Mindre assistancer, der alene klares pr. telefon samt fjernbetjent assistance, er ikke talt med. For alle Synscentralens computerbrugere gælder, at de er afhængige af kompenserende værktøjer (forstørrelse og/eller skærmlæser). Det kræver kvalificeret undervisning og vejledning at lære at bruge det hensigtsmæssigt. Øjenlidelse Imødekommet Afsluttes u. afgørelse Afslået I alt 1. Uregelmæssig hornhinde Defekter i regnbuehinden Løs øjenlinse Smertende øjenlidelser Stærkt skæmmende øjenlidelser Sygdomsbetinget dobbeltsyn Sygdomsbetinget lysoverfølsomhed Ekstreme optiske synsfejl Børn og unge registreret i synsregistret Børn under 10 år, brillestyrke > Andre efter indstilling fra KCSØ Varigt synshandicap Uoplyst I alt Ansøgninger fra eksterne optikere, behandlet i 2017 År Glas Acryl I alt Udgift Bevilling af øjenproteser Tallene for tidligere år findes i Årsrapport

19 43 års oversigt Småbørn Spec. pæd. bistand, Synscentralen Soc. pæd. bistand, Refsnæsskolen Skolebørn Spec. pæd. bistand, Synscentralen Børn optaget på Refsnæsskolen Voksne Nyhenvendelser Genhenvendelser Alle blinde og svagsynede Samlet antal forløb ekskl. Serviceloven * Samlet antal registreret Alene bevillinger i.h.t. Serviceloven (antal cpr.nr) Antal proteser Samlet antal forløb inkl. serviceloven Antal afviste ** Samlede antal ydelser opgjort på antallet af henvendelser * Tallet i 85 er fra 86 ** Afviste er sager i høring, der ikke optages til vejledning på grund af for god visus samt optikansøgninger, der ikke er omfattet af Serviceloven. 19

20 Regnskab Synscentralens leverings- og suppleringsaftale bygger på forlods aftalte kriterier. Gennem disse aftaler beslutter kommunen sine ydelser på området. Aftalerne omhandler antal registrerede blinde og svagsynede i kommunen. Budgettet omhandler således det registrerede antal blinde og svagsynede på aftaletidspunktet. Herudover behandler Synscentralen ansøgninger i henhold til Medicinsk-optisk definerede varige øjenlidelser for personer, der ikke er svagsynede eller blinde, samt øjenproteser. Lov om social service: oversigt Hjælpemidler: Tildeling af optiske eller optikstøttende hjælpemidler samt særlige informationsteknologiske hjælpemidler foretages i henhold til Servicelovens 112 og 113. Serviceloven, hjælpemidler Regnskab Briller og kontaktlinser *1) Håndholdt optik CCTV *4) *5) Øjenproteser Statens Øjenklinik Øvrige hjælpemidler Optiske hjælpemidler i alt It 112 (tidligere 97) It 113 (tidligere 98) Service & rep *2) *2) 2 13 *2) *2) IT-hjælpemidler i alt Befordring Total *3) (beløb i 1000-kr) *1) I beløbet indgår udgifter til tolk, som dog højest er kr/år *2) Udgiften konteres under de respektive paragraffer (112 og 113). *3) Beløbet indeholder en difference ( kr) i.f.m. oprindelig budgetlægning. *4) Heri indgår indkøb for (tilbud) til anvendelse i *5) Heri indgår indkøb for (tilbud) til anvendelse i

21 Budget 2017 (Leveringsaftale for 2017) Antal registrerede synshandicappede pr. 1. januar 2015 Drift Hjælpemidler Hjælpemidler skole Faxe Guldborgsund Lolland Næstved Vordingborg I alt Abonnementstakster (beløb i 1000-kr): Undervisning, rådgivning og vejledning af blinde og svagsynede børn og voksne, visitation og tildeling af lovbundne synshjælpemidler jf. Serviceloven og Folkeskoleloven. I alt Regnskab 2017 Leveringsaftale Budget Forbrug Balance Synscentralen drift: hjælpemidler skole: Serviceloven Indtægt suppleringsaftalen I alt (beløb i 1000-kr) Forholdsmæssig returbetalingssats: 623,78 Fordelingsnøgle Mindreforbrug (beløb i kr.) Faxe Guldborgsund Lolland Næstved Vordingborg I alt * Returbetaling til Vordingborg kommune er sket i henhold til budgetmæssige reguleringer. Suppleringsaftale Antal registrerede blinde og svagsynede pr ADL-hjælpemidler, digitale afspillere m.v. (beløb i kr.) Udlæg vedrørende lyssager Faxe Guldborgsund Lolland Næstved Vordingborg I alt Genbrugshjælpemidler repræsenterer en samlet nyværdi af kr Udlæg for lyssager indregnes regnskabsteknisk i afregningen for suppleringsaftalen. 21

22 Regnskabsbemærkninger 2017 Budgettet på hjælpemiddelområdet er et estimat. Budgettet skal dække briller og kontaktlinser, optikunderstøttende hjælpemidler, synsforstærkeranlæg (CCTV) og it-baseret kommunikationsudstyr til blinde og svagsynede. Derudover dækkes hjælp til briller, kontaktlinser og proteser til personer med medicinsk-optisk defineret varig øjenlidelse. Sidstnævnte omhandler 14 specifikke diagnoseområder, som ikke alle medfører svagsynethed eller blindhed. På hjælpemiddelområdet er der en udstrakt grad af genbrug. I 2014 blev aftalerne med optikerne om levering af briller m.m. opdateret, idet priserne ikke har været reguleret siden Periode (beløb i kr.) Udgifter vedr. optikansøgninger Sygefravær Synscentralen har i 2017 haft et sygefravær på 1,8 % 22

23 Virksomhedsgrundlag Synscentralen er kommunens leverandør af ydelser til blinde og svagsynede i Faxe, Guldborgsund, Lolland, Næstved og Vordingborg kommune. Virksomhedsgrundlaget er indgåede leveringsaftaler. Organiseringen i det fælleskommunale koncept er: Bestyrelse med politisk udpegede repræsentanter for hvert byråd. Direktører/chefer i kommunerne/underskrivere. Faglig følgegruppe med repræsentanter for kommunernes sagsbehandlere. Synscentralens virksomhed beror på forlods aftalte kriterier og lovbundne ydelser. Den tværfaglige medarbejdergruppe med øjenlæge, optiker og synskonsulent sikrer dels, at betingelserne for tilskud i henhold til Lov om social ydelse 112 er opfyldt m.v. og dels, at det synsfaglige grundlag for rådgivning, vejledning og undervisning er i orden. Leveringsaftalerne sikrer, at Synscentralen på vegne af kommunen kan yde hurtig og effektiv hjælp til den blinde/svagsynede borger med et minimum af administration. Med bestyrelsen og følgegruppen sikrer vi os, at det sker i overensstemmelse med den enkelte kommunes serviceniveau. Leveringsaftale 2017 Aftalegrundlag: Aftalen omhandler alle aktuelle ydelser til blinde og svagsynede borgere i kommunen. Aftalen skal læses i sammenhæng med: Synscentralens Årsrapport 2014, som indeholder Servicedeklaration og Ydelseskatalog (kan læses på Leveringsaftalen indgås på baggrund af rammeaftalerne, hvorefter der indgås bilaterale aftaler mellem driftskommune og brugerkommune. Jf. disse lægges der vægt på mindst mulig administration, færrest mulige takster og tillægsydelser. Planlægning finder sted i kommuneklynger. Bekendtgørelse om specialundervisning for voksne: 3. De fornødne læremidler, herunder undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler, stilles gratis til rådighed for deltagerne, jf. lovens 4, stk. 2.og 7. Kommunalbestyrelsen kan henlægge sine beføjelser vedrørende henvisning, herunder visitation til voksenspecialinstitutioner. Vedr. 3 drejer det sig i overvejende grad om optiske, optikunderstøttende samt computerbaserede hjælpemidler jf. Lov om social service 112 og 113, som også omfatter øjenproteser. Synscentralen sikrer gennem visitation, at brugeren på baggrund af den øjenlægelige, optiske og pædagogiske vurdering opfylder betingelserne for at modtage Kommunens/Synscentralens rådgivning, vejledning og undervisning og iværksætter disse tilbud. Synscentralen foretager udredning af brugerens behov for synshjælpemidler jf. Lov om Social Service. Synscentralen forestår udlån af synshjælpemidler, der er tilskudsberettigede. Ved en samlet takst sikrer kommunerne, at Synscentralen på vegne af disse fortsat kan råde over de nødvendige synshjælpemidler, varetage genbrugsdepot og sikre indkøbsaftaler med leverandører, herunder samarbejdsaftaler med lokale optikere. Kommunen henlægger øjenproteseområdet til Synscentralen. Synscentralen leverer sine ydelser til borgerne på vegne af kommunen, og kan indgå i kommunens faglige, organisatoriske og udviklingsmæssige arbejde på området. 23

24 Takstberegning er foretaget således: Alle aktuelle ydelser til registrerede blinde og svagsynede og samtlige direkte og indirekte henførbare udgifter. Takster er fordelt i forhold til antal registrerede blinde og svagsynede pr. den 1. januar Ca. 40 % af alle registrerede blinde og svagsynede modtager hvert år et kortere eller længerevarende forløb fra Synscentralen. Derudover modtager personer med medicinsk/optisk varig øjenlidelse og/eller varigt synshandicap (svagsynsoptik) refraktions-undersøgelser og udredning vedr. synshjælpemidler (Serviceloven 112 & 113). På grund af spredning af sjældne og kostbare løsninger til børn (0-17 år) i skole og institutioner er omkostningerne for disse hjælpemidler og kun disse - objektivt fordelt i forhold til indbyggerantal. Budget for 2017 er ikke fremskrevet og således lig med budget Budget for hjælpemidler i henhold til Serviceloven er ikke fremskrevet Befolkningstal Antal registrerede synshandicappede Drift Hjælpemidler Hjælpemidler skole Faxe Guldborgsund Lolland Næstved Vordingborg I alt Takster: Undervisning, rådgivning og vejledning af blinde og svagsynede børn og voksne, visitation og tildeling af lovbundne synshjælpemidler jf. Serviceloven og Folkeskoleloven. Tallene i de sidste 4 kolonner angiver kr. Følgende foranstaltninger er ikke indeholdt i nærværende aftale: Optagelse på Instituttet for Blinde og Svagsynede (Hellerup), på Synscenter Refsnæs (Kalundborg) eller på Fuglsangscentret (Fredericia), omkostninger i forbindelse med bygningsændringer samt førerhunde. Aftalen indgås for en periode på 1 år fra den 1. januar 2017, og der tages samtidig særskilt stilling til vedhæftede forslag om tilslutning til Suppleringsaftalen. Suppleringsaftale 2017 Synshjælpemidler jf. Servicelovens 112 & 113: Kommunen indgår i genbrugs- og stordriftsordningen på Synscentralen, der forestår udlevering af hjælpemidler. Det drejer sig om ADL-hjælpemidler, mobilitystokke, talende ure, digitale afspillere, oplæsningsapparater m.m., jf. oplistning i Kvalitetsstandard for Synshjælpemidler. Den konkrete opgørelse for 2017 findes på side 21. Dialogmøder indgår som en del af samarbejdet omkring kommunens serviceniveau, ankesager, håndtering af data, informativ virksomhed m.v. I alt 24

25 Lovgrundlag Synscentralens/kommunens tilbud til blinde og svagsynede personer omfatter: Lov om social service: 11 stk. 3: Specialrådgivning for børn og unge under 18 år. Folkeskoleloven 20 stk. 2: Specialpædagogisk bistand til børn og unge under 18 år (børn, der er optaget i Synsregisteret). Folkeskoleloven 4: Specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen (børn, der er optaget i Synsregisteret). Lov om social service 12: Specialrådgivning for voksne over 18 år. Lov om specialundervisning for voksne 1 stk. 3: Specialpædagogisk bistand til voksne over 18 år. (Synscentralen tilbyder undervisning og specialpædagogisk bistand, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af blindhed eller svagsynethed.) Lov om social service 112 og 113: Hjælpemidler og forbrugsgoder. Tilkendelse af hjælpemidler og tilskud til forbrugsgoder. Lov om social service 112 og 113: Reparation og udskiftning af hjælpemidler og forbrugsgoder. Lov om social service 10 stk. 4: Rådgivning og vejledning om valg af hjælpemidler samt instruktion i brugen heraf. Endvidere foretager Synscentralen udvikling og formidling af viden på området. 25

26 Synscentralens bestyrelse ultimo medlem udpeget af Vordingborg Kommunalbestyrelse blandt handicap- og psykiatriudvalgets medlemmer: Kommunalbestyrelsesmedlem Mette Høgh Christiansen Suppleant: Kommunalbestyrelsesmedlem Kim Petersen 1 medlem udpeget af hver kommune, hvormed Vordingborg Kommune har indgået leveringsaftale for Synscentralen. Faxe: Kommunalbestyrelsesmedlem Inger Andersen Suppleant: Kommunalbestyrelsesmedlem Mogens Stillhoff Guldborgsund: Kommunalbestyrelsesmedlem Lene Hatt Suppleant: Kommunalbestyrelsesmedlem Martin Lohse Lolland: Kommunalbestyrelsesmedlem Hans Ole Sørensen Næstved: Kommunalbestyrelsesmedlem Kirsten Devantier 1 medlem udpeget af De samvirkende Invalideorganisationer i Vordingborg Kommune. Hans Jørgen Wiberg Suppleant: Vibeke Svendsen 1 medlem udpeget af Dansk Blindesamfund. Claus Giasson Jensen Suppleant: Gerd Palsgreen 2 medlemmer valgt blandt medarbejderne på Synscentralen. Vibeke Bille Uffe Wever Pedersen 1 medlem udpeget af og blandt de unge i alderen (elevrepræsentant). Danni Lundgren Kristensen Suppleant: Michael Eriksen 26

27 Normering og medarbejderforudsætninger Normering 1 forstander, ledelse, administration og ad hoc. sager 3 synskonsulenter for voksne 1 synskonsulent for småbørn og børn/unge/voksne med sammensatte funktionsnedsættelser 1 synskonsulent for blinde og svagsynede børn i folkeskolens almindelige klasser & ungdomsuddannelser 2 synskonsulenter for it-området, blinde og svagsynede 1 synskonsulent for it-området, blinde - 22 timer/uge 1 personlig assistent (chauffør m.v.) - 20 timer/uge 1 optometrist 1 øjenlægekonsulent efter behov 2-5 timer/uge 1 fuldmægtig, 37 timer/uge: administration, herunder behandling af proteseansøgninger 1 administrativ medarbejder, 25 timer/uge: journal, bookinger og administrativ styring af optikansøgninger 1 administrativ medarbejder, 21 timer/uge: regnskab 1 servicemedarbejder: reparation af hjælpemidler, administration af tjenestebiler, m.m. Medarbejderforudsætninger Det sikres løbende, at alle medarbejdere på Synscentralen er i besiddelse af opdateret specialviden. En forudsætning for, at man som synskonsulent kan indgå med selvstændige opgaveløsninger på Synscentralen, er en kompetence svarende til modul 1 og 2 af instruktøruddannelsen, PD i specialpædagogik med synslinjen eller instruktøruddannelsen på Instituttet for Blinde og Svagsynede, eller tilsvarende. Kompetenceudvikling må løbende tilpasses ud fra brugernes, det omgivende samfunds og Synscentralens behov for justering samt udvikling af kvalifikationer og den enkelte medarbejders ønske om udvikling. Kompetenceudviklingen sikres gennem videreuddannelse, kollegial supervision og netværksdannelse samt læring på jobbet. 27

28 Medarbejderoversigt Per Nielsen Leder Jesper Kryger It-konsulent Vivi Juul Fuldmægtig Vibeke Bille Synskonsulent, voksenområdet Bente Elisabeth Pedersen Synskonsulent, skolebørn Susanne Dirksen Administrativ medarbejder Malene Palsgård Søhus Synskonsulent, voksenområdet Tove Olesen Synskonsulent småbørn og flerhandicappede Henriette Lund Fredslund Administrativ medarbejder Steven Andersen Synskonsulent, voksenområdet Henrik Holton Optometrist Leif Rothgart Servicemedarbejder Uffe Wever Pedersen It-konsulent Peter Schmidt Øjenlægekonsulent Anders Mortensen It-konsulent Susanne Kragh Koch Personlig assistent 28