Synscentralen Færgegårdsvej 15 H, 4760 Vordingborg. Årsrapport 2016

Transkript

1 Synscentralen Færgegårdsvej 15 H, 4760 Vordingborg Tlf.: Årsrapport 2016 Institut for blinde og svagsynede i kommunerne: Faxe, Guldborgsund, Lolland, Næstved og Vordingborg

2 Årsrapport 2016 Synscentralen i Vordingborg Færgegårdsvej 15 H 4760 Vordingborg Tlf sc@vordingborg.dk Web Februar 2017 Redaktion, statistikker og korrektur: Vibeke Bille, Uffe Wever Pedersen og Per Nielsen Billedmateriale: Situationer på Synscentralen samt Colourbox 2

3 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Hvad betyder handicap i dag?... 5 Forandringer på skoleområdet... 6 Belysning og svagsynede... 9 Synsudredning og vejledning af borgere med erhvervet hjerneskade et indsatsområde i vækst Opgørelser Børneområdet Voksne blinde og svagsynede Fælles optællinger (børn og voksne) års oversigt Regnskab Lov om social service: oversigt Budget 2016 (Leveringsaftale for 2016) Regnskab Regnskabsbemærkninger Virksomhedsgrundlag Leveringsaftale Suppleringsaftale Lovgrundlag Synscentralens bestyrelse ultimo Normering og medarbejderforudsætninger Medarbejderoversigt Ordforklaring

4 Forord Kære læser Kan en blind person lappe en cykel? Med lidt øvelse, ja! Det vanskelige er at få sat lappen lige oven på hullet, når man har smurt solution på. Tricket er at sætte en lille stift i hullet, så man kan finde hullet igen. Man er jo nødt til at lukke luften ud af slangen, når man skal sætte lappen på. Dette lille trick er forskellen på, om du kan eller ikke kan lappe en cykel. Det vil sikkert tage længere tid for den, som er blind, men tilfredsstillelsen er også meget større. Tricket har jeg lært af Anders Mortensen, som er konsulent på Synscentralen og blind. En seende kunne sikkert også have fundet på det, men mere sandsynligt ville den seende have tilbudt at lappe cyklen. Det er derfor meget vigtigt, at vi har blinde og svagsynede med helt fremme i front, når vi underviser blinde i at leve. Mennesker, som stille og roligt kan vise, at det godt kan lade sig gøre at leve som blind bevares, det er bøvlet, tager lang tid osv. men det kan lade sig gøre, og man kan endda have det sjovt. Jeg er også helt sikker på, at de andre synskonsulenter på Synscentralen er blevet bedre synskonsulenter af at have Anders som kollega. Det er helt sikkert også stærkt motiverende, at man som blind bliver vejledt af en anden blind. Bare det at vide, at der er en blind ansat på Synscentralen, styrker tilliden til, at man bliver forstået. Så kunne man jo tænke, om ikke alle synskonsulenter skulle være blinde. Men: nej Anders er for eksempel ikke særlig god til at vejlede om belysning i køkkenet, men kombinationen af seende og blinde er super vigtig. Førerhunden Buller er jo også en stor gevinst for huset. Hermed er det mig en glæde at overlade læseren til en særdeles interessant og klog årsrapport, som giver et super indblik i, hvordan vi har valgt at løse tingene i en økonomisk trængt tid, men i et af verdens bedste lande. Tak til bestyrelsen og medarbejdere samt Buller for et rigtig godt år. Hans Jørgen Wiberg Formand for Synscentralens bestyrelse 4

5 Hvad betyder handicap i dag? Den måde, vi i dag opfatter begrebet "handicap" på, er et produkt af mange års udvikling og egentlig findes der ingen klar definition på begrebet. Handicapbegrebet er dynamisk og under konstant udvikling. Den "gammeldags" handicapopfattelse, som stadig er udbredt, er at se den handicappede som et individ med en fysisk, psykisk eller intellektuel "fejl". Andre ser handicapbegrebet som summen af en funktionsnedsættelse plus en række barrierer i omgivelserne. I de seneste årtier er opfattelsen af mennesker med handicap gået fra et udgangspunkt i en fejlfunktion i det fysiske og funktionelle til en begrebsforståelse, der lægger vægt på det relationelle og miljørelaterede. Den klareste og mest dynamiske definition på handicapbegrebet findes netop i det miljørelaterede handicapbegreb, som blandt andet er beskrevet af Verdenssundhedsorganisationen under FN, hvor der skelnes mellem begreberne funktionsnedsættelse og handicap. Funktionsnedsættelse er i denne sammenhæng betegnelsen for et stort antal funktionsmæssige begrænsninger som følge af fysiske, intellektuelle eller sansemæssige funktionshæmninger, mens betegnelsen "handicap" defineres som tab eller begrænsning af mulighederne for at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. Handicapbegrebet defineres dermed som resultatet af samspillet mellem personer med funktionsnedsættelse og omgivelsesmæssige eller holdningsbestemte barrierer, som hindrer dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. Handicap er ikke en fejl ved det enkelte menneske I den internationale handicapforskning har man efterhånden gjort op med forståelsen af, at handicap alene er en fejl eller mangel ved det enkelte menneske. Denne forståelse placerer dels problemerne fra handicappet hos individet, og dels betragtes de funktionelle begrænsninger som årsagen til handicappet. Tager man derimod afsæt i den miljørelaterede handicapforståelse, så benægter denne model ikke de problemer, som skaber et handicap, men årsagerne til problemerne placeres i stedet i samfundet og ikke i individet. I den miljørelaterede handicapforståelse er det altså ikke kun de individuelle begrænsninger, uanset om de er fysiske, psykiske eller intellektuelle, som er grunden til problemet, men snarere samfundets svigt i forhold til at gøre plads inkludere mennesker med funktionsnedsættelse i indretningen af samfundet. Fokus på barriererne i omgivelserne Et gennemgående fællestræk i moderne handicapforskning er, at handicap er et samspil mellem funktionsnedsættelse og barrierer i omgivelserne. Dette indebærer, at det er muligt at fjerne et handicap, hvis barriererne i samfundet fjernes. Hvis denne tankegang følges, kan man sige, at fx manglende lydfyr ved fodgængerfelter eller manglende ledelinjer på gader og fortove er barrierer, som medfører handicap for blinde og svagsynede, netop fordi synshandicappede ikke kan færdes sikkert og uafhængigt af andre i bybilledet uden disse særlige foranstaltninger. Hvis samfundet imidlertid sørger for, at der er lydfyr og ledelinjer på alle relevante steder, så fjernes barriererne, og dermed er blinde og svagsynede på de nævnte områder ikke længere handicappede. Blinde og svagsynede vil fortsat have en funktionsnedsættelse i form af en synsdefekt, men denne vil som følge af samfundets indretning ikke længere indebære et handicap. I denne forståelse af handicapbegrebet ligger også, at synshandicappede ikke nødvendigvis er handicappede hele tiden handicappet afhænger af situationen. Leder af Synscentralen, Per Nielsen 5

6 Forandringer på skoleområdet Gennem de seneste år har vilkårene på især skoleområdet for blinde og svagsynede gennemgået flere forandringer, som har haft betydning for vejlednings- og rådgivningsarbejdet på børneområdet. Øget inklusion af børn med behov for særligt tilrettelagt læringsmiljø/undervisning på almenområdet Øget effektivisering i form af flere børn pr. pædagog/voksen i daginstitutioner Øget effektivisering i form af større klasser og større skoler Ændret organisering af skoleforløbet med lærerskift på indskolings-, mellemtrin- og udskolingstrin Skolereformen, der har givet længere skoledage Beslutningen om at inkludere flere elever i folkeskolen betyder, at der er kommet flere børn med forskellige behov for særlig tilrettelæggelse af det pædagogiske miljø og undervisningen i almenklasserne. På den måde er det svagsynede barn i en klasse kun ét barn ud af flere, der har behov for sin særlige tilrettelæggelse, særlige materialer og undervisning i brug af hjælpemidler, uden at der nødvendigvis er afsat flere personale- og lærerressourcer til at løse opgaverne. Derudover har den enkelte pædagog/lærer mindre tid til det enkelte barn i forhold til tidligere på grund af flere elever i klasserne. Skolereformen har betydet, at mulighederne for at give vejledning til den enkelte lærer og det enkelte lærerteam er blevet begrænset inden for den almindelige forberedelse. Det betyder, at skoleledelsen skal ind over og give ekstra tid til lærerne/lærerteamene til samarbejde med eksterne konsulenter som for eksempel synskonsulenten. Blinde og svagsynede børn bliver ofte, men i varierende grad, hurtigere udtrættet, fordi de skal bruge meget energi på afkode, hvad der sker i omgivelserne, orientere sig, færdes, læse og meget andet. De er derfor blevet stærkt udfordret af de lange skoledage. Det betyder, at der ikke er samme muligheder for fritidsaktiviteter og energi til aktiviteter i familien. Nogle børn bliver så belastet, at de ofte bliver syge. I enkelte tilfælde har skoleledelsen i en forsøgsperiode nedsat fremmødetiden i skolen, så eleven har arbejdet med stoffet hjemme én dag om ugen. Det kræver selvfølgelig, at forældrene har mulighed for at tilpasse deres arbejdstid, så de kan være hjemme. Den ændrede organisering af skoleforløbet betyder, at de blinde og svagsynede elever har flere lærerskift end tidligere. Der er skift fra overgangen fra 0. til 1.klasse, fra 3. til 4.klasse og igen fra 6. til 7.klasse. Det vil sige, at flere lærere skal uddannes og vejledes i forhold til at kunne undervise en blind eller svagsynet elev. Det tager tid at lære eleven at kende, at finde sig til rette med at tilrettelægge undervisningen, at finde eller udarbejde materialer samt implementere og bruge relevante hjælpemidler. I de fleste tilfælde er det relevant at vejlede hele lærerteamet, men det er vanskeligt for lærerteamene at få vejledningsbesøg presset ind på teammøderne, så vejledningen må ofte blive af én enkelt lærer i en mellemtime. Til gengæld er der fin tilslutning til det 2-dages "Basiskursus for lærere og pædagoger, der for første gang skal arbejde med elever, der er svagsynede", som vi afholder på Synscentralen hvert år ved skolestart. Der deltager som regel mellem 15 og 25 lærere på kurset. Nogle elever er repræsenteret med flere lærere, hvilket 6

7 er meget positivt. Det er dog ikke alle elever, der får nye lærere, der er repræsenteret med én eller flere lærere på kurset. De seneste 2 år har vi som nyt tiltag tilbudt elever i udskolingsklasserne og deres lærere en faglig dag på Synscentralen, hvor vi gennemgår de enkelte elevers behov for særlig tilrettelæggelse af afgangsprøverne. Synshandicappede børn har samme adgang til at aflægge og udføre prøverne som normaltseende. Blinde elever i folkeskolens almenklasser Situationen omkring blinde børn i vores område er nu 2 helt blinde småbørn (3 år) og 5 skolebørn fra 4. til 9.klasse. Der er en meget omfattende vejlednings- og undervisningsopgave forbundet med at sikre blinde børns udvikling og læring. Som udgangspunkt følger de blinde skoleelever, som ikke har yderligere funktionsnedsættelse, undervisningen i en almenklasse med støtte i stort set alle timer. De blinde elever skal selvfølgelig lære at læse som de seende elever, men de skal også lære punktskrift som en del af læseprocessen. De skal bruge hjælpemidler til at læse og skrive, som kræver særlig undervisning i brugen for både den blinde elev, lærerne og støttepersonen. Det kræver dels kurser på Synscenter Refsnæs og dels mange efterfølgende vejledningsbesøg af synskonsulenten og it-konsulenten at sikre denne proces. Synskonsulenten skal også være behjælpelig med at finde og skaffe alle undervisningsmaterialer tilgængelige på punktskrift, taktile illustrationer og konkrete materialer. "Grib og du kan begribe" (materiale udarbejdet af Lilli Nielsen 1 ) dækker fint, hvad der skal til for at sikre begrebs- og sprogudviklingen, så fundamentet for læring udvikles gennem hele skoleforløbet. De blinde elever er konstant udfordret af, at de skal følge med i den seende verdens tempo. Det betyder, at de ofte får meget hjælp for at følge undervisningen sammen med de seende elever. Dette kan let give begrænsninger med hensyn til selv at få erfaring og rutine i at udføre praktiske aktiviteter. Vi har meget fokus på dette område, men det er også en udfordring, som ikke har en enkel løsning. De tidskrævende og særlige undervisningsaktiviteter, som de blinde elever er nødt til at benytte i undervisningen, kræver meget en-til-en lærer-/elevtid, som kan være medvirkende til, at de blinde elever ikke får så mange erfaringer med at indgå i sociale relationer med jævnaldrende seende kammerater. Dette er ligeledes et fokusområde i synskonsulenternes arbejde. Skoledage og computer-camp for blinde elever Som et tiltag i forbindelse med de ovennævnte udfordringer startede vi på Synscentralen i Vordingborg for 2 år siden et forsøg med at lave skoledage for de blinde skolelever i vores område (se Årsrapport for 2015). Det var en succes, som derfor er fortsat og udvidet med et samarbejde med de øvrige blinde elever på Sjælland og deres synskonsulenter

8 Skoledage og computer-camp, som afholdes over 2 dage med overnatning, fungerer på den måde, at alle de blinde elever og deres lærere/støttepersoner inviteres til en dag med et fagligt emne, hvor der er særlige udfordringer med at implementere relevant undervisning. Undervisningen organiseres, så der tages hensyn til elevernes udvikling, relevante emner for de pågældende klassetrin, undervisning af eleverne, mens lærere og støttepersoner undervises og vejledes i tilrettelæggelse af undervisning for blinde elever, undervisning af elever og lærere sammen med mere. I år har emner på skoledagene været: Matematik (LATEX (system for punktnotation i matematik) og taktilt materiale til geometri) Idræt Faglig læsning Madkundskab og ADL Naturfag (fagkonsulent fra ministeriet orienterede om den nye prøve i naturfag) Aflæsning af kort og taktilt materiale. Og emnerne på computer-campen: Brug af nyt notatapparat U2 10-fingersystem på pc Brug af iphone Spil Skoledagene og computer-campen giver mulighed for at lære de blinde børn særlige teknikker i et socialt fællesskab. Der gives tid til, at eleverne selvstændigt udfører så mange praktiske aktiviteter forbundet med undervisningen som muligt. Der er mulighed for at afprøve og opøve sociale færdigheder med ligestillede. Det giver erfaringer i forhold til at danne sociale relationer med seende. Og endelig giver det et socialt netværk for eleverne og et fagligt netværk for lærerne. Børnesynskonsulent Bente Pedersen 8

9 Belysning og svagsynede Lys er et overset område hos mange af de ældre og svagsynede borgere, vi vejleder. Med alderen stiger behovet for mere lys, hvilket rigtig mange glemmer. Og rammes man af en øjensygdom, bliver korrekt belysning endnu vigtigere. Lys er flere ting Lys er dels den almene belysning, der kommer fra eksempelvis loftsarmaturer eller lignende, der sørger for den generelle belysning i rummet, og dels den nære belysning, som vi benytter, når vi skal se ting tydeligt og på kort afstand. Begge former for lys er vigtig, når man bliver ældre, men endnu vigtigere, når man rammes af nedsat syn. Mange af de borgere, vi vejleder er forvirrede over at man nu måler lysmængde i lumen i stedet for watt. Som tommelfingerregel svarer 1 watt til lumen. Omregningstabeller kan findes på internettet, fx: Fleksibilitet i de lamper, vi investerer i, er også vigtigt. En bordlampe med en plisséskærm, der er blevet gul af ælde gengiver ikke lyset godt nok. Et bedre valg vil være en lampe med mange indstillingsmuligheder, både mulighed for at fokusere lyset og justere afstand og placering, således at den kan lyse direkte ned på strikketøjet, bogen eller avisen. Lys måles i andet end lumen Kelvingrader angiver om lysfarven er kold eller varm. En glødepære (inkl. halogen) har en værdi omkring kelvin som svarer til et orange/rødligt lys. Hvis kelvingraden er eller højere vil lyset opfattes som koldt jo højere tal, jo mere blåligt. Svagtseendes præference for lysfarve er individuel. Derfor afprøves der altid flere lysfarver, når man undersøges på Synscentralen. Ra-værdien fortæller, hvor god lyskildens farvegengivelse er. Der er meget stor forskel på, hvor godt en lyskilde gengiver farver. Vi kender alle til dårlige sparepærer, der får farverne til at fremstå grå og triste. En Ra-værdi på 100 angiver den idelle farvegengivelse, og sollys har derfor Ra-værdien 100. Generelt er det en god idé, at gå efter en Ra-værdi på mindst 90. Luminans og luminansspring er også vigtige faktorer, når vi taler om lys. Luminans (måles i enheden candela) er udtryk for lysmængde på en given flade, og luminansspring er udtryk for forskelle i lysstyrke. Når man er svagsynet, har øjnene ofte øget tilvænningstid i forhold til forandringer i luminans. For at give sikkerhed, når svagtseende færdes, er det derfor vigtigt med ensartet belysning uden bratte overgange, dvs. luminansspring, mellem svag belysning og kraftig belysning. Pæretyper Glødepære God farvegengivelse: Ra Lav effektivitet (højt elforbrug): 10 lm/watt Farvetemperatur: 2.700K Levetid: timer 9

10 Halogenpære God farvegengivelse: Ra Lav/moderat effektivitet: 14 lm/watt Farvetemperatur: K Levetid: timer Sparepære Dårlig/halvdårlig farvegengivelse: Ra Høj effektivitet: 43 lm/watt Farvetemperatur: K Levetid: timer Ulempe: Tænder ikke omgående og er 2-5 minutter om at opnå fuld lysstyrke. LED-pære God/rimelig farvegengivelse (afhængig af variant), Ra Høj effektivitet, lm/watt Farvetemperatur: K (og højere) Levetid: timer (sommetider mere) Belysning er i hastig udvikling I dag kan man få LED-strips, der kan klæbes/skrues på undersiden af overskabe eller inde i skabene. Ofte vil en udskiftning af gamle sparepærer give en meget stor forbedring, hvis det korrekte alternativ vælges. Lysdæmpende funktion er for nogle svagtseende optimalt, mens det for andre er ligegyldigt. I dag kan man få pærer, der kan lysdæmpes blot ved tryk på stikkontakten altså uden en egentlig lysdæmper. Lyssensorer, der tænder lys ved eksempelvis hoveddøren, kan for mange være en stor hjælp. De borgere, der er godt med i den digitale verden, kan vælge at styre lyset via en Smartphone. Kommunerne bevilger kun lys i sjældne tilfælde. Før Synscentralen går ind i en sag angående bevilling af lys, er det vigtigt, at beboelsen er indrettet med alderssvarende belysning, dvs. i en lysstyrke der modsvarer beboerens alder. Bevilling af belysning forudsætter, at lysforbedringen er nødvendig for, at en given aktivitet kan fortsætte, såfremt lyset forbedres. Lyset kan desuden bevilges, hvis det er optikunderstøttende. For at yde den bedst mulige rådgivning og vejledning deltager synskonsulenterne i Nordisk konference om belysning og svagsynede. På Synscentralen har vi forskellige typer belysning, der kan demonstreres for borgerne. Mange bliver overrasket, når de ser, hvor stor forbedring man kan opnå med bedre og alderssvarende belysning. Desuden har synskonsulenterne mulighed for at demonstrere og afprøve lys i borgernes eget hjem. Synskonsulent Malene Søhus 10

11 Synsudredning og vejledning af borgere med erhvervet hjerneskade et indsatsområde i vækst Borgere, der rammes af apopleksi eller anden erhvervet hjerneskade, får ikke altid udredt deres synsfunktion under deres sygehusindlæggelse. Derfor benytter flere hjerneskadecentre sig af den ekspertise, som Synscentralen kan tilbyde. I opgørelsen over de hyppigste øjendiagnoser, der visiteres til Synscentralen, viser resultatet af henvendelser fra 2016, at borgere med synsproblemer efter erhvervet hjerneskade udgør den næsthyppigste henvendelsesårsag. Forskning viser, at op til 80% af de, der rammes af en hjerneskade, får synsproblemer i varierende grad. Det kan dreje sig om dobbeltsyn, lysfølsomhed, påvirkning af synsfelt (fx halvsidig blindhed), nedsat kontrastfølsomhed eller samsynsproblemer. Herudover kan der være vanskeligheder med at genkende ved hjælp af syn (visuel agnosi), selvom selve synsfunktionen er bevaret, eller andre kognitive problemer, som der må tages hensyn til. Efter opfordring fra flere neuroteams har Synscentralen i 2016 holdt foredrag om udrednings- og rehabiliteringstilbuddet til borgere med erhvervet hjerneskade. I 2017 vil vi fortsætte med at udbrede kendskabet til Synscentralens tilbud til de kommunale hjerneskadeteams. En typisk udredning af en borger med erhvervet hjerneskade og synspåvirkning består i at borgeren undersøges i optikklinikken, hvor både optometrist og synskonsulent medvirker. Optometristen undersøger bl.a. brillestyrke, synsstyrke, kontrastsyn, synsfelt, pupilrefleks og samsynsfunktion, og alt efter resultatet af undersøgelsen tilrettelægges en behandling/indsats. Det kan for eksempel være nye briller, konvergenstræning eller behandling af dobbeltsyn. Vi er grundige i vores forklaring af synsproblemet til borger og pårørende, da selve forståelsen er meget vigtig for borgerens liv med udfordringerne. Borgere, der eksempelvis har bortfald af den ene halvdel af synsfeltet (hemianopsi) oplever typisk, at det ene øje er blindt. Her er det vigtigt at gøre borgeren begribeligt, at synsproblemet består i blindhed i halvdelen af synsfeltet for begge øjne. Billedet illustrerer, hvordan man for eksempel kan se, når man har dobbeltsyn. Da en borger med erhvervet hjerneskade ofte rammes bredt på sine funktioner, vil optimal hjerneskaderehabilitering typisk være tværfaglig. Optometrist og synskonsulent med kompetence inden for neurooftalmologi og neuropædagogik kan med fordel inddrages i forbindelse med synsudredning og synsrehabilitering. Synfeltet undersøges her af Synscentralens optometristpraktikant. Særlige forhold ved læsning Synskonsulentens rådgivning kan for eksempel handle om indsatser i forhold til læseproblemer. Hvis der er bortfald af højre synsfelt, 11

12 kan det give store problemer med at læse læseretningen i den vestlige kultur jo går fra venstre mod højre. Hvis man kun kan se ganske få ord ad gangen og ikke fornemme linjen mod højre, vil læsningen typisk blive langsom og usammenhængende. Her kan det være en hjælp at benytte forskellige typer pegemærker som styringsredskab. Nogle kan have gavn af at blive bevidstgjort om, at trække teksten lidt mod den gode venstre side, hvis det er svært at få fat på endelsen i et langt ord. Ud over dette er rådgivning i forhold til belysning ofte relevant, især ved dårlig kontrastfølsomhed eller ved lysfølsomhed. Vi afprøver, i hvilket kelvinområde borgeren læser bedst (koldt eller varmt lys), og om der skal tages hensyn til lysfølsomhed. Vi har mulighed for udlån af læsebelysning, der kan indstilles optimalt. I visse tilfælde kan det lette læsningen, hvis ord og ordmellemrum forstørres med lup. Her kan udlån også komme på tale. Lydbøger kan blive en løsning, hvis læsebehovet er stort og læsefunktionen er stærkt belastet. Ved halvsidigt synsbortfald kan der også være problemer med at færdes og udføre ADLfunktioner. Her vil indsatsen typisk bestå i undervisning i og omkring hjemmet, hvor borgeren lærer at kompensere for problemet ved blandt andet at udnytte sit resterende synsfelt bedre, eventuelt kombineret med særligt computertræningsprogram. Afslutningsvis rapporterer synskonsulenten tilbage om den samlede udredning og indsats til det neuroteam, der har henvist. Optometrist Henrik Holton Synskonsulent Vibeke Bille Eksempler på de vanskeligheder, der kan være med læsning i forbindelse med tab af højre synsfelt. 12

13 Orientering om IT-hjælpemidler og Apps En glædelig udvikling for blinde og svagsynede er, at almindeligt anvendte apps til tablets og mobiltelefoner støt forbedres med hensyn til tilgængelighed. For eksempel kan det nævnes, at Rejseplanen, Mobile-Pay, mange mobilbanker og også login med nem ID hvor dette kræves nu kan bruges både af blinde og svagsynede. Med hensyn til apps til tablets og telefoner målrettet til blinde og svagsynede forbedrer opdateringer og problemløsninger i produkterne løbende disses anvendelighed som kompenserende redskab for borgere med synshandicap. For at følge med i, hvad der findes af apps, holder vi os orienteret ved hjælp af IBOS s liste over apps (IBOS, Instituttet for Blinde og Svagsynede, København). På IBOS foretager man afprøvning af relevante nye apps især med henblik på, hvor godt de fungerer med Voice over (tale) og/eller forstørrelse. Listen over Apps kan findes her: : IBOS' App-liste Nedenfor omtales kort de vigtigste apps, som vi anbefaler og jævnligt underviser borgere i at bruge. E-bøger Til at læse e-bøger bruges VI-Reader, som er udviklet specielt til svagsynede og ordblinde på Synscenter Refsnæs. VI-Reader gør det muligt at tilpasse e-bøger til netop den forstørrelsesgrad, forgrunds- og baggrundsfarve, lysstyrke, skrifttype, låseretning og linjeafstand, som passer til den enkelte. VI-reader gør e-bøger tilgængelige for svagsynede borgere. Tekstgenkendelse KNFB-reader gør det muligt, at få læst trykt tekst op af syntetisk tale på en tablet eller mobiltelefon. Med enhedens kamera tages et billede af teksten, og kort efter vil den blive læst op. Det kræver nogen øvelse for blinde eller meget svagsynede at tage et tilstrækkeligt godt billede, men forbedrede kameraer i mange af enhederne medvirker til at øge appens anvendelighed. Assistance fra seende Lydbogsafspillere Mange benytter sig af at hente lydbøger direkte til deres tablet eller mobiltelefon. Blandt andet for at kunne navigere i teksten efter behov (flytte fra afsnit til afsnit, sætte bogmærker m.m.), og for at kunne have flere bøger på lager samtidig, er der brug for særlige apps. fx Voice Dream Reader eller Voice of Daisy til at håndtere lydbøgerne. Be My Eyes er et meget nyttigt hjælpemiddel, især for helt blinde eller meget stærkt svagsynede. Brugeren sættes i forbindelse med en seende hjælper, som via billede fra mobilens kamera kan hjælpe med mange små praktiske problemer finde tabte ting, aflæse displays eller varedeklarationer, oplyse om farver, med meget mere. 13

14 Færdes Ved hjælp af appen BlindSquare kan man, når man færdes, få nyttig information om omgivelserne. Oplysninger om vejnavne, nærliggende kryds, diverse interessepunkter som spisesteder, stationer, busstoppesteder mv. Det er også muligt at gemme punkter af særlig interesse. Det kan fx være en postkasse, en indkørsel eller andet man har brug for at finde frem til senere. GPS-koordinater lægges automatisk ind, og appen vil så oplyse om, at man er tæt på stedet, når man kommer der igen. Den kan fungere sammen med en navigations-app som f, eks. Google Maps. Derved kan man få langt flere informationer end blot anvisning på, hvornår man for eksempel skal dreje. Computere Med henblik på PC er med de synshandicapkompenserende programmer Zoomtext (forstørrelse med eller uden tale) eller Jaws (skærmlæser) er verden lidt mere broget: Her skal vi både opdateres på hardware, styresystemer og software. Hardware og styresystemer ændres løbende, og så må vi sætte os ind i det nye. Der kommer også hele tiden nye versioner af software - både nye versioner af fx Office eller OmniPage, der bruges til tekstgenkendelse (OCR), og det giver hele tiden nye udfordringer, når de nye versioner ikke længere vil arbejde sammen med andre programmer eller bare får nye måder at virke på. At få de forskellige ting til at arbejde sammen og så kunne undervise i brugen af dem kræver specialiseret viden. Windows 10 udfordringen har været stor Et af de helt store udfordringer/problemer i 2016 på computer- og hjælpemiddelfronten har været Windows10 opgraderingen, der var sat op til automatisk installation på næsten alle Windows-computere i verden. Det startede som et forslag til vores computerbrugere, når den almindelige Windows Update kørte, men det blev hurtigt sværere og sværere at undgå at komme til at installere det nye styresystem. Vi blev derfor nødt til installere et tredjepartsprogram, der kunne holde Windows 10 væk fra vores brugeres computere, hvilket blev temmelig arbejdsintensivt. Men meget lettere end at opdatere tekstgenkendelsesprogram, skærmforstørrelse og skærmlæseprogrammer etc. samt derefter at lære folk at bruge et helt nyt styresystem. I det første halve år med Windows 10 var der heller ingen version af skærmforstørrelsen, der virkede sammen med Windows 10, og da den endelig kom, var den i flere måneder fejlbehæftet, så de af vore brugere, der bare lod maskinen opgradere, manglede pludselig skærmforstørrelsen. Det var godt nok indbygget i Windows 10 opdateringen, at man skulle kunne vende tilbage til Windows 7, men Zoomtext overlevede aldrig og skulle så geninstalleres. Det gav også en del arbejde! Siden slutningen af 2016 er det blevet Windows 10, der er standard på de maskiner vi udlåner. IT-konsulent Anders Fynbo Mortensen IT-konsulent Jesper Kryger 14

15 Opgørelser Børneområdet Aldersgruppe Antal børn med flere funktionsnedsættelser Antal børn alene med nedsat synsfunktion I alt 0-6 år år I alt Høring 49 Antal børn fordelt på alder og funktionsnedsættelse Af 49 høringssager i 2016 førte 5 til, at Synscentralen optog vejledning og tilmeldte børnene til Synsregisteret, 11 er stadig under udredning, og en del heraf forventes indmeldt. 33 høringssager er afvist/henlagt. I forbindelse med afvisning af en sag formidler Synscentralen altid den aktuelle viden om sagen, således at man ikke forlader Synscentralen med uforrettet sag. Visus Antal -lys 2/60 (praktisk blind) 17 3/60 6/60 (socialt blind) 13 > 6/60 (svagsynet) 75 Uoplyst/kan ikke måles 9 I alt 114 Antallet af børn fordelt på synsstyrke (visus). Der er et øget antal børn uden yderligere funktionsnedsættelser med ingen eller begrænset lyssans. De skal lære at benytte blindeteknikker og strategier, fx punktskrift og mobility. Det betyder en øget aktivitet på dette område med kurser, skoledage og undervisning i punktskrift, brugen af teknologiske hjælpemidler, mobility og ADL (Almindelig Dagligdags Levevis). Aldersmæssigt fordeler de sig med 2 børnehavebørn og 5 skoleelever. På Synscentralens hjemmeside findes link til artiklen: En skoledag på Synscentralen i Vordingborg, i Øjensynligt nr. 1, 2015, udgivet af Landsforeningen af forældre til blinde og svagsynede. Antallet af uoplyst vedrører børn, der ikke er endeligt udredt af Kennedy Centrets Øjenklinik eller børn, hvor synsstyrken er vanskelig at udmåle. I forbindelse med evalueringen af kommunalreformen i 2013 fik Socialstyrelsen kompetence til at udsende centrale udmeldinger til kommunerne. Et af de specialiserede områder, som er blevet udmeldt er: Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse 0-17 år. Det er blevet undersøgt, om der sker den nødvendige koordinering og planlægning af de højt specialiserede indsatser og tilbud på tværs af kommuner og regioner i forhold til denne gruppe. Det tværkommunale samarbejde på Synscentralen medfører, at kommunerne ikke oplever udfordringer i forhold til at sikre det nødvendige udbud af højt specialiserede tilbud. Det vil sige, at kommunerne løfter deres vejlednings- og rådgivningsforpligtelse. Det er dog en forudsætning, at Synscenter Refsnæs kan bidrage med udredning fx med psykolog, fysio- og ergoterapeut, materialeproduktion, uddannelse af fagprofessionelle, base for vidensudvikling og synsfaglige netværk. Besøg Indkaldelser Antal kontakter i form af besøg eller indkaldelser Synskonsulenternes direkte kontakt med børn, forældre, skoler og institutioner finder bl.a. sted ved besøg eller ved indkaldelse til undersøgelse hos Synscentralens optiker med efterfølgende samtale med synskonsulenten. Ud over de nævnte kontakter ved besøg og indkaldelser finder en hel del kontakt sted via telefon og mail, på kurser for lærere, forældre og børn og ved aktivitetstilbud til børnene, som eksempelvis den årlige Computer Camp på Synscentralen. 15

16 Elevkursus Pårørendekursus Personalekursus Antal elever Antal personer på kursus i alt Kursusaktivitet Antal elever skal læses som antal elever, der har udløst et eller flere kurser i kategorien. Kommune Befolknings-antal Antal synshandicappede børn Promille af befolkningstal Faxe ,39 Guldborgsund ,61 Lolland ,26 Næstved ,52 Vordingborg ,30 Ekstern kommune 1 I alt ,43 Oversigt over antallet af børn i vejledning fordelt på kommuner Det gennemsnitlige antal børn med nedsat synsfunktion, som Synscentralen har kontakt med, i promille af befolkningsgrundlaget, har i perioden svinget mellem 0,37 og 0,40. I 2014 steg det til 0,44 og er nu 0,43. Gennemsnittet for Region Sjælland er iflg. årsberetning 2014 fra Kennedy Centret/Statens Øjenklinik 0,38 promille. 16

17 Voksne blinde og svagsynede Antal Antal henvendelser pr år (personer over 17 år) Efter at have ligget ret konstant i over 10 år begyndte antallet af henvendelser at stige i Dette var samtidig med, at Serviceloven flyttede bevillingskompetencen for størsteparten af hjælpemidler til synshandicappede til amterne (fra kommunerne). Fra 2006 opgøres på CPR-nr., dvs. én henvendelse pr. CPR pr. år. Henvendelse ved Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Selv , , , , , ,9 Familie 84 10, , , , , ,0 Øjenlæge , , , , , ,4 Samarbejdspartnere ** 39 4,2 54 6, ,3 Optiker 97 11, ,4 41 4,0 47 5,1 47 5,4 41 4,3 Plejehjem * 25 2,7 30 3,4 32 3,4 Socialforvaltningen ,3 67 7,8 99 9,7 30 3,3 33 3,8 20 2,1 Dansk Blindesamfund 55 6,5 21 2,4 56 5,5 20 2,2 23 2,6 19 2,0 Bo- Naboskaber * 13 1,4 15 1,7 11 1,2 SC opfølgning 28 3,0 30 3,4 11 1,2 Refsnæsskolen ** 7 0,8 0 0,0 0 0, Blindeinstituttet ** 5 0,6 3 0,4 3 0, Andre 33 3,9 34 4,1 82 8,0 38 4,1 15 1,7 32 3,4 I alt , , , , , ,2 Hvem foretager henvendelsen? (personer over 17 år) Der er fri henvendelsesret. Visitation sker efter henvendelse og baseres på øjenlægeoplysninger. Kriteriet er svagsynethed eller blindhed. Personer, der i årets løb alene har modtaget vejledning pr. telefon, er ikke med i antal henvendelser. *) Disse er før 2012 registreret under Socialforvaltningen **) Under Samarbejdspartnere registreres fra 2012 Blindeinstituttet og Refsnæsskolen, samt øvrige, som tidligere blev tastet som Andre SC opfølgning er en kategori, som før 2012 blev tastet enten som Andre eller som gentagelse af den oprindelige henvendelse. Blindekonsulent udgår, er erstattet med Dansk Blindesamfund. 17

18 Kommune Antal % Faxe ,4 Guldborgsund ,4 Lolland ,0 Næstved ,6 Vordingborg ,6 I alt ,0 Henvendelser fordelt på kommuner (personer 18 år og derover) Diagnose Antal % af alle % Forklaring til diagnose Degeneratio Maculae Senilis ,1 50,7 Degeneration af den centrale del af nethinden Glaucoma 71 7,5 7,7 Grøn stær (forhøjet tryk i øjet) Apopleksi cerebri 66 6,9 7,2 Slagtilfælde Diabetes Mellitus 32 3,4 3,5 Synsnedsættelse p.g.a. sukkersyge Atrofia N. Optici 24 2,5 2,6 Synsnervesvind Udviklingshæmmet 20 2,1 2,2 - Cataracta 18 1,9 2,0 Grå stær (uklar linse) Dystrofia Maculae Juvenilis 18 1,9 2,0 Arvelig lidelse i nethindens gule plet Retinitis Pigmentosa 18 1,9 2,0 Arvelig nethindelidelse (indsnævret synsfelt) Hemianopsia 14 1,5 1,5 Synsfeltdefekter, neurologisk Myopia 12 1,3 1,3 Udtalt nærsynethed Nystagmus 11 1,2 1,2 Urolige øjne Amotio Retinae 10 1,1 1,1 Nethindeløsning Pseudofaki 10 1,1 1,1 Kunstige linser Corneadystrofi 9 0,9 1,0 Hornhindelidelse Øjenmuskelparese 8 0,8 0,9 Lammelse af øjenmuskler ROP 7 0,7 0,8 Kuvøse/iltbetinget nethindeskade Corneatransplantat 6 0,6 0,7 Transplanteret hornhinde CVI 6 0,6 0,7 Hjernebetinget synsnedsættelse Uveitis 6 0,6 0,7 Regnbuehindebetændelse Afakia 5 0,5 0,5 Manglende øjenlinse Occlusio v. Centralis Retinae 5 0,5 0,5 Blodprop i nethindekar Keratokonus 4 0,4 0,4 Kegleformet hornhinde Keratopati 4 0,4 0,4 Uklar hornhinde Parkinson 4 0,4 0,4 - Albinismus 3 0,3 0,3 Nedsat syn pga albinisme (manglende farvepigment) Amblyopia 3 0,3 0,3 "Dovent" øje, f.eks. som følge af skelen Dystrofia retinae cong 2 0,2 0,2 Nethindelidelse Strabismus 2 0,2 0,2 Skelen Amblyopia Cerebralis 1 0,1 0,1 Hjernebetinget synsnedsættelse Dyslexic 1 0,1 0,1 Keratitis 1 0,1 0,1 Betændelse i hornhinden Maculahul 1 0,1 0,1 Hul i den centrale del af nethinden Malign hjernetumor 1 0,1 0,1 Hjernesvulst Ptose 1 0,1 0,1 Nedsænket øjenlåg Andet 37 3,9 4,0 Uoplyst 13 1,4 1,4 Afventer 31 3,3 I alt ,0 I alt ekskl. afventer diagnose ,1 Fordeling af henvendelser på diagnoser (personer 18 år og derover) Forskellige diagnoser påvirker synet forskelligt og kræver forskellig indsats. 18

19 Visus 2016 % fordeling ekskl. Afventer Antal % af i alt lys - 1/ ,8 7,3 12,4 6,7 7,4 10,4 8,9 10,2 9,3 10,3 >1/60-3/ ,8 12,5 12,3 7,0 8,4 10,3 10,9 10,4 10,1 9,3 > 3/60-6/ ,9 22,9 20,9 19,5 17,3 13,0 15,1 12,0 11,6 10,4 > 6/60-6/ ,4 42,1 41,8 51,2 39,3 36,3 33,3 33,1 33,2 35,2 > 6/ ,3 13,7 7,8 9,1 11,5 27,0 29,1 30,3 32,8 31,9 Uoplyst 27 2,8 1,4 4,8 6,5 16,1 3,0 2,7 3,9 2,9 3,0 Afventer 48 5,0 I alt ,0 99,9 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 99,9 99,9 100,1 Fordeling af henvendelser på visus (synsstyrke) (personer 18 år og derover) Adgangen til hjælp fra Synscentralen afhænger af, om man opfylder kriterierne for at være svagsynet eller blind eller har en medicinsk-optisk defineret øjensygdom. Disse kriterier tager udgangspunkt i måling af skarpsynet (visus) og synsfeltet. Imidlertid er der gennem de senere år kommet stigende opmærksomhed på, at kontrastsynet har afgørende betydning for det funktionelle syn. Dette er bl.a. påvist gennem en grundig undersøgelse på Synscentralen ( Denne realitet har Synscentralen taget konsekvensen af og har derfor åbnet for hjælp til borgere, som har nedsat kontrastsyn i et omfang, at deres funktionelle synsevne er at sammenligne med svagsynedes. 19

20 Fælles optællinger (børn og voksne) Kommune Befolkningsantal Pr Antal registrerede synshæmmede Synshæmmede: %-del af Befolkning 65 år og derover: %-del af befolkning Faxe ,76% 21,3 % Guldborgsund ,17% 25,4 % Lolland ,26% 27,9 % Næstved ,87% 20,4 % Vordingborg ,12% 25,5 % I alt ,03% 23,7 % Demografi En del øjensygdomme er aldersbetingede, og der vil derfor være flere blinde/svagsynede i en kommune med større andel af ældre % af målgruppen Den potentielle målgruppe på 1% af befolkningen svarer til personer. Synscentralen har pr kendskab til blinde og svagsynede personer = 103 % af den potentielle målgruppe. Aldersgruppe Antal Andel 0-6 år 30 2,8% 7-17 år 84 7,9% år 42 3,9% år ,3% år ,7% år ,6% 90 år og op ,7% I alt ,9% Antal blinde og svagsynede, der i 2016 har modtaget undervisning/assistance fra Synscentralen fordelt på alder Tallene er alene opgjort for de ydelser, der er leveret direkte af Synscentralen. Ansøgninger om proteser og ansøgninger fra eksterne optikere er ikke medregnet. 20

21 IT-assistancer Kurven viser antallet af personer, der har modtaget assistance vedr. IT. Mindre assistancer, der alene klares pr. telefon samt fjernbetjent assistance, er ikke talt med. For alle Synscentralens computerbrugere gælder, at de er afhængige af kompenserende værktøjer (forstørrelse og/eller tekst-til-tale løsninger). Det kræver kvalificeret undervisning og vejledning at lære at bruge det hensigtsmæssigt. Øjenlidelse Imødekommet Afslået I alt 1. Uregelmæssig hornhinde Defekter i regnbuehinden Løs øjenlinse Smertende øjenlidelser Stærkt skæmmende øjenlidelser Sygdomsbetinget dobbeltsyn Sygdomsbetinget lysoverfølsomhed Ekstreme optiske synsfejl Børn og unge registreret i synsregistret Andre medicinsk-optisk definerede Børn under 10 år, brillestyrke > Andre efter indstilling fra KCSØ 5 5 Varigt synshandicap Uoplyst I alt Ansøgninger fra eksterne optikere, behandlet i 2016 År Glas Acryl I alt Udgift Bevilling af øjenproteser Tallene for tidligere år findes i Årsrapport

22 42 års oversigt Småbørn Spec. pæd. bistand, Synscentralen Soc. pæd. bistand, Refsnæsskolen Skolebørn Spec. pæd. bistand, Synscentralen Børn optaget på Refsnæsskolen Voksne Nyhenvendelser Genhenvendelser Alle blinde og svagsynede Samlet antal forløb ekskl. Serviceloven ** Samlet antal registreret Alene bevillinger i.h.t. Serviceloven (antal cpr.nr) * Antal proteser Samlet antal forløb inkl. serviceloven * Antal afviste *** *85 84 Samlede antal ydelser opgjort på antallet af henvendelser * Optikansøgninger er desværre fejlagtigt opgjort i 2015, her er angivet de korrekte tal. ** Tallet i 85 er fra 86 *** Afviste er sager i høring, der ikke optages til vejledning på grund af for god visus samt optikansøgninger, der ikke er omfattet af Serviceloven. 22

23 Regnskab Synscentralens leverings- og suppleringsaftale bygger på forlods aftalte kriterier. Gennem disse aftaler beslutter kommunen sine ydelser på området. Aftalerne omhandler antal registrerede blinde og svagsynede i kommunen. Budgettet omhandler således det registrerede antal blinde og svagsynede på aftaletidspunktet. Herudover behandler Synscentralen ansøgninger i henhold til Medicinsk-optisk definerede varige øjenlidelser for personer, der ikke er svagsynede eller blinde, samt øjenproteser. Lov om social service: oversigt Hjælpemidler: Tildeling af optiske eller optikstøttende hjælpemidler samt særlige informationsteknologiske hjælpemidler foretages i henhold til Servicelovens 112 og 113. Serviceloven, hjælpemidler Regnskab Briller og kontaktlinser *1) Håndholdt optik CCTV *4) *5) Øjenproteser Statens Øjenklinik Øvrige hjælpemidler Optiske hjælpemidler i alt It 112 (tidligere 97) It 113 (tidligere 98) Service & rep *2) *2) *2) IT-hjælpemidler i alt Befordring Total *3) (beløb i 1000-kr) *1) I beløbet indgår udgifter til tolk, som dog højest er kr/år *2) Udgiften konteres under de respektive paragraffer (112 og 113). *3) Beløbet indeholder en difference ( kr) i.f.m. oprindelig budgetlægning. *4) Heri indgår indkøb for (tilbud) til anvendelse i *5) Heri indgår indkøb for (tilbud) til anvendelse i

24 Budget 2016 (Leveringsaftale for 2016) Antal registrerede synshandicappede pr. 1. januar 2014 Drift Hjælpemidler Hjælpemidler skole Faxe Guldborgsund Lolland Næstved Vordingborg I alt Abonnementstakster (beløb i 1000-kr): Undervisning, rådgivning og vejledning af blinde og svagsynede børn og voksne, visitation og tildeling af lovbundne synshjælpemidler jf. Serviceloven og Folkeskoleloven. I alt Regnskab 2016 Leveringsaftale Budget Forbrug Balance Synscentralen drift: hjælpemidler skole: Serviceloven Indtægt suppleringsaftalen I alt (beløb i 1000-kr) Forholdsmæssig returbetalingssats: 410,825 Fordelingsnøgle Mindreforbrug (beløb i kr.) Faxe Guldborgsund Lolland Næstved Vordingborg I alt * Returbetaling til Vordingborg kommune er sket i henhold til budgetmæssige reguleringer. Suppleringsaftale Antal registrerede blinde og svagsynede pr ADL-hjælpemidler, digitale afspillere m.v. (beløb i kr.) Udlæg vedrørende lyssager Faxe Guldborgsund Lolland Næstved Vordingborg I alt Genbrugshjælpemidler repræsenterer en samlet nyværdi af kr Udlæg for lyssager indregnes regnskabsteknisk i afregningen for suppleringsaftalen. 24

25 Regnskabsbemærkninger 2016 Budgettet på hjælpemiddelområdet er et estimat. Budgettet skal dække briller og kontaktlinser, optikunderstøttende hjælpemidler, synsforstærkeranlæg (CCTV) og it-baseret kommunikationsudstyr til blinde og svagsynede. Derudover dækkes hjælp til briller, kontaktlinser og proteser til personer med medicinsk-optisk defineret varig øjenlidelse. Sidstnævnte omhandler 14 specifikke diagnoseområder, som ikke alle medfører svagsynethed eller blindhed. På hjælpemiddelområdet er der en udstrakt grad af genbrug. I 2014 blev aftalerne med optikerne om levering af briller m.m. opdateret, idet priserne ikke har været reguleret siden Periode (beløb i kr.) Udgifter vedr. optikansøgninger Sygefravær Synscentralen har i 2016 haft et sygefravær på 4,0% 25

26 Virksomhedsgrundlag Synscentralen er kommunens leverandør af ydelser til blinde og svagsynede i Faxe, Guldborgsund, Lolland, Næstved og Vordingborg kommune. Virksomhedsgrundlaget er indgåede leveringsaftaler. Organiseringen i det fælleskommunale koncept er: Bestyrelse med politisk udpegede repræsentanter for hvert byråd. Direktører/chefer i kommunerne/underskrivere. Faglig følgegruppe med repræsentanter for kommunernes sagsbehandlere. Synscentralens virksomhed beror på forlods aftalte kriterier og lovbundne ydelser. Den tværfaglige medarbejdergruppe med øjenlæge, optiker og synskonsulent sikrer dels, at betingelserne for tilskud i henhold til Lov om social ydelse 112 er opfyldt m.v. og dels, at det synsfaglige grundlag for rådgivning, vejledning og undervisning er i orden. Leveringsaftalerne sikrer, at Synscentralen på vegne af kommunen kan yde hurtig og effektiv hjælp til den blinde/svagsynede borger med et minimum af administration. Med bestyrelsen og følgegruppen sikrer vi os, at det sker i overensstemmelse med den enkelte kommunes serviceniveau. Leveringsaftale 2016 Aftalegrundlag: Aftalen omhandler alle aktuelle ydelser til blinde og svagsynede borgere i kommunen. Aftalen skal læses i sammenhæng med: Synscentralens Årsrapport 2014, som indeholder Servicedeklaration og Ydelseskatalog (kan læses på Leveringsaftalen indgås på baggrund af rammeaftalerne, hvorefter der indgås bilaterale aftaler mellem driftskommune og brugerkommune. Jf. disse lægges der vægt på mindst mulig administration, færrest mulige takster og tillægsydelser. Planlægning finder sted i kommuneklynger. Bekendtgørelse om specialundervisning for voksne: 3. De fornødne læremidler, herunder undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler, stilles gratis til rådighed for deltagerne, jf. lovens 4, stk. 2.og 7. Kommunalbestyrelsen kan henlægge sine beføjelser vedrørende henvisning, herunder visitation til voksenspecialinstitutioner. Vedr. 3 drejer det sig i overvejende grad om optiske, optikunderstøttende samt computerbaserede hjælpemidler jf. Lov om social service 112 og 113, som også omfatter øjenproteser. Synscentralen sikrer gennem visitation, at brugeren på baggrund af den øjenlægelige, optiske og pædagogiske vurdering opfylder betingelserne for at modtage Kommunens/Synscentralens rådgivning, vejledning og undervisning og iværksætter disse tilbud. Synscentralen foretager udredning af brugerens behov for synshjælpemidler jf. Lov om Social Service. Synscentralen forestår udlån af synshjælpemidler, der er tilskudsberettigede. Ved en samlet takst sikrer kommunerne, at Synscentralen på vegne af disse fortsat kan råde over de nødvendige synshjælpemidler, varetage genbrugsdepot og sikre indkøbsaftaler med leverandører, herunder samarbejdsaftaler med lokale optikere. Kommunen henlægger øjenproteseområdet til Synscentralen. Synscentralen leverer sine ydelser til borgerne på vegne af kommunen, og kan indgå i kommunens faglige, organisatoriske og udviklingsmæssige arbejde på området. 26

27 Takstberegning er foretaget således: Alle aktuelle ydelser til registrerede blinde og svagsynede og samtlige direkte og indirekte henførbare udgifter. Takster er fordelt i forhold til antal registrerede blinde og svagsynede pr. den 1. januar Ca. 40 % af alle registrerede blinde og svagsynede modtager hvert år et kortere eller længerevarende forløb fra Synscentralen. Derudover modtager personer med medicinsk/optisk varig øjenlidelse og/eller varigt synshandicap (svagsynsoptik) refraktions-undersøgelser og udredning vedr. synshjælpemidler (Serviceloven 112 & 113). På grund af spredning af sjældne og kostbare løsninger til børn (0-17 år) i skole og institutioner er omkostningerne for disse hjælpemidler og kun disse - objektivt fordelt i forhold til indbyggerantal. Budget for 2016 er fremskrevet med den estimerede L&P på 1,9 %. (KL s estimat). Budget for hjælpemidler i henhold til Serviceloven er ikke fremskrevet Befolkningstal Antal registrerede synshandicappede Drift Hjælpemidler Hjælpemidler skole Faxe Guldborgsund Lolland Næstved Vordingborg I alt Takster: Undervisning, rådgivning og vejledning af blinde og svagsynede børn og voksne, visitation og tildeling af lovbundne synshjælpemidler jf. Serviceloven og Folkeskoleloven. Tallene i de sidste 4 kolonner angiver kr. Følgende foranstaltninger er ikke indeholdt i nærværende aftale: Optagelse på Instituttet for Blinde og Svagsynede (Hellerup), på Synscenter Refsnæs (Kalundborg) eller på Fuglsangscentret (Fredericia), omkostninger i forbindelse med bygningsændringer samt førerhunde. Aftalen indgås for en periode på 1 år fra den 1. januar 2016, og der tages samtidig særskilt stilling til vedhæftede forslag om tilslutning til Suppleringsaftalen. Suppleringsaftale 2016 Synshjælpemidler jf. Servicelovens 112 & 113: Kommunen indgår i genbrugs- og stordriftsordningen på Synscentralen, der forestår udlevering af hjælpemidler. Det drejer sig om ADL-hjælpemidler, mobilitystokke, talende ure, digitale afspillere, oplæsningsapparater m.m., jf. oplistning i Kvalitetsstandard for Synshjælpemidler. Den konkrete opgørelse for 2016 findes på side 24. Dialogmøder indgår som en del af samarbejdet omkring kommunens serviceniveau, ankesager, håndtering af data, informativ virksomhed m.v. I alt 27

28 Lovgrundlag Synscentralens/kommunens tilbud til blinde og svagsynede personer omfatter: Lov om social service: 11 stk. 3: Specialrådgivning for børn og unge under 18 år. Folkeskoleloven 20 stk. 2: Specialpædagogisk bistand til børn og unge under 18 år (børn, der er optaget i Synsregisteret). Folkeskoleloven 4: Specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen (børn, der er optaget i Synsregisteret). Lov om social service 12: Specialrådgivning for voksne over 18 år. Lov om specialundervisning for voksne 1 stk. 3: Specialpædagogisk bistand til voksne over 18 år. (Synscentralen tilbyder undervisning og specialpædagogisk bistand, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af blindhed eller svagsynethed.) Lov om social service 112 og 113: Hjælpemidler og forbrugsgoder. Tilkendelse af hjælpemidler og tilskud til forbrugsgoder. Lov om social service 112 og 113: Reparation og udskiftning af hjælpemidler og forbrugsgoder. Lov om social service 10 stk. 4: Rådgivning og vejledning om valg af hjælpemidler samt instruktion i brugen heraf. Endvidere foretager Synscentralen udvikling og formidling af viden på området. 28

29 Synscentralens bestyrelse ultimo medlem udpeget af Vordingborg Kommunalbestyrelse blandt handicap- og psykiatriudvalgets medlemmer: Kommunalbestyrelsesmedlem Mette Høgh Christiansen Suppleant: Kommunalbestyrelsesmedlem Kim Petersen 1 medlem udpeget af hver kommune, hvormed Vordingborg Kommune har indgået leveringsaftale for Synscentralen. Faxe: Kommunalbestyrelsesmedlem Inger Andersen Suppleant: Kommunalbestyrelsesmedlem Mogens Stillhoff Guldborgsund: Kommunalbestyrelsesmedlem Lene Hatt Suppleant: Kommunalbestyrelsesmedlem Martin Lohse Lolland: Kommunalbestyrelsesmedlem Hans Ole Sørensen Næstved: Kommunalbestyrelsesmedlem Kirsten Devantier 1 medlem udpeget af De samvirkende Invalideorganisationer i Vordingborg Kommune. Hans Jørgen Wiberg Suppleant: Vibeke Svendsen 1 medlem udpeget af Dansk Blindesamfund. Claus Giasson Jensen Suppleant: Gerd Palsgreen 2 medlemmer valgt blandt medarbejderne på Synscentralen. Vibeke Bille Uffe Wever Pedersen 1 medlem udpeget af og blandt de unge i alderen (elevrepræsentant). Danni Lundgren Kristensen Suppleant: Michael Eriksen 29

30 Normering og medarbejderforudsætninger Normering 1 forstander, ledelse, administration og ad hoc. sager 3 synskonsulenter for voksne 1 synskonsulent for småbørn og børn/unge/voksne med sammensatte funktionsnedsættelser 1 synskonsulent for blinde og svagsynede børn i folkeskolens almindelige klasser & ungdomsuddannelser 2 synskonsulenter for it-området, blinde og svagsynede 1 synskonsulent for it-området, blinde - 22 timer/uge 1 personlig assistent (chauffør m.v.) - 20 timer/uge 1 optometrist 1 øjenlægekonsulent efter behov 2-5 timer/uge 1 fuldmægtig, 37 timer/uge: administration, herunder behandling af proteseansøgninger 1 administrativ medarbejder, 25 timer/uge: journal, bookinger og administrativ styring af optikansøgninger 1 administrativ medarbejder, 21 timer/uge: regnskab 1 servicemedarbejder: reparation af hjælpemidler, administration af tjenestebiler, m.m. Medarbejderforudsætninger Det sikres løbende, at alle medarbejdere på Synscentralen er i besiddelse af opdateret specialviden. En forudsætning for, at man som synskonsulent kan indgå med selvstændige opgaveløsninger på Synscentralen, er en kompetence svarende til modul 1 og 2 af instruktøruddannelsen, PD i specialpædagogik med synslinjen eller instruktøruddannelsen på Instituttet for Blinde og Svagsynede, eller tilsvarende. Kompetenceudvikling må løbende tilpasses ud fra brugernes, det omgivende samfunds og Synscentralens behov for justering samt udvikling af kvalifikationer og den enkelte medarbejders ønske om udvikling. Kompetenceudviklingen sikres gennem videreuddannelse, kollegial supervision og netværksdannelse samt læring på jobbet. 30

31 Medarbejderoversigt Per Nielsen Forstander Jesper Kryger It-konsulent Vivi Juul Fuldmægtig Vibeke Bille Synskonsulent, voksenområdet Bente Elisabeth Pedersen Synskonsulent, skolebørn Susanne Dirksen Administrativ medarbejder Malene Palsgård Søhus Synskonsulent, voksenområdet Kirsten Frandsen Synskonsulent småbørn og flerhandicappede Henriette Lund Fredslund Administrativ medarbejder Steven Andersen Synskonsulent, voksenområdet Henrik Holton Optometrist Leif Rothgart Servicemedarbejder Uffe Wever Pedersen It-konsulent Peter Schmidt Øjenlægekonsulent Bulder Førerhund Anders Mortensen It-konsulent Susanne Kragh Koch Personlig assistent 31

32 Ordforklaring Blinde og svagsynede Grænsen for, hvornår man betragtes som svagsynet, begynder ved synsbrøken 6/18, eller ved en synsfeltindskrænkning på mindre end 20 grader, eller hvis halvdelen af synsfeltet er bortfaldet (hemianopsi). Social blindhed defineres som en synsbrøk mellem 6/60 og 1/60, mens en synsbrøk (eller visus) mindre end det er praktisk eller total blindhed. Dioptri En måleenhed for et brilleglas (optisk linse) eller en lups styrke Medicinsk-optisk definerede varige øjenlidelser Udgør 14 diagnosegrupper, som kan være tilskudsberettigede. Refraktion Synsprøve, hvor optikeren bl.a. udmåler styrken til brilleglas. Styrken udtrykkes i dioptri og cylinderværdi. Visus Visus betyder det samme som synsstyrke og angives som en brøk. Synsbrøken 6/18 angiver begyndelsen af svagsynsområdet og betyder, at dét en person kan se på 18 meters afstand, skal den svagsynede person med synsbrøken 6/18 ind på 6 m, for at kunne se/skelne tilsvarende. Synstyrken måles altid på det bedst seende øje og med den bedst mulige korrektion (brille). 32