børnekohorte * Projektet Odense Børnekohorte skal følge børn fra fosterstadiet til de fylder 18 år.

Transkript

1 Odense børnekohorte * Projektet Odense Børnekohorte skal følge børn fra fosterstadiet til de fylder 18 år. Alle kvinder, der er bosat i Odense Kommune, og som er gravide i perioden den 1. januar 2010 og indtil den 31. december 2011, inviteres til at deltage i projektet. Formålet med projektet er at skaffe ny viden om børns sundhed og sygdom og om, hvordan vi bedst forebygger visse sygdomme hos børn. For selvom de fleste børn har det godt, er også mange børns barndom præget af sygdom og uhensigtsmæssige livsstilspåvirkninger. Dette projekt skal skaffe ny viden og dermed komme fremtidens børn til gavn både i Danmark og i udlandet. Projektet består af en række delprojekter, hvor man i løbet af barnets opvækst undersøger både fysiske, psykiske, sociale og miljømæssige forhold, som kan have betydning for barnets helbred. Langt de fleste undersøgelser kan kombineres med de undersøgelser, I og jere s barn i forvejen får hos jordemoderen, sundhedsplejersken og egen læge. Skulle I være forhindret i at deltage i enkelte undersøgelser, forhindrer det ikke, at I kan medvirke i projektet. Det er helt frivilligt at deltage, og I kan til enhver tid trække jer ud af projektet, uden at det har nogen konsekvenser. Skulle vi under vejs i undersøgelserne af jer og jeres barn støde på noget unormalt, blive r I naturligvis tilbudt yderligere undersøgelse og evt. behandling. I vil blive informeret nærmere om projektet, inden I beslutter jer for, om I og jeres barn vil deltage. Dette sker enten på informationsmødet på OUH i graviditetens uge eller i forbindelse med nakkefolds- eller misdannelsesscanningen. Siger I ja til at deltage, skal I udfylde en samtykkeerklæring på vegne af jer selv og jeres ufødte barn. Læs også pjecen Dine rettigheder som forsøgsperson i et biomedicinsk forsknings projekt, som er vedlagt.

2 Hvem er involveret? Odense Børnekohorte er et initiativ, som Odens e Kommune, Odense Universitets hospital og Syddansk Universite t står bag. Projektet er finansieret af Odense Kommune og Region Syddanmark, der støtter med henholdsvis kr. og kr. om året. Derudover vil der bliv e søgt midler til projektet hos forskellig e fonde. Ansvarlig for projektet: Pædiatrisk Forskningsenhed, H.C. Anderse n Børne hospital, OUH. Professor, overlæge Steffe n Husby. Har du spørgsmål til projektet og jer deltag els e heri, så kontakt: Projektkoordinator Henriette Kyhl Henriette.kyhl@ouh.regionsyddanmark.dk Tlf.: eller Projektsekretær Rikke Lørup Larsen Rikke.larsen@ouh.regionsyddanmark.dk Tlf Læs mere om projektet på:

3 Odense Børnekohorte - et projekt om børns sundhed Vil du hjælpe os med at blive klogere på børns sundhed og samtidig få en masse at vide om dit eget barns sundhed? Et par af de spørgsmål, du får svar på: - Hvad betyder stoffer i miljøet for dit barns sundhed? - Hvordan mindskes sygdomme i småbørnsalderen?

4 I indbydes hermed til at del tage i forskningsprojektet Odense BørnekohortE! Sammen med jeres ufødte barn får I en unik mulig hed for at medvirke i et forsknings projekt, der strækker sig frem til jeres barn fylder 18 år. Til gengæld for jeres medvirken får I et grundigt indblik i jeres barns sundhed og udvikling. Derudover får I en ekstraordinær sikkerhed i, at jere s barns udvikling følges grundigt skulle vi undervejs opdage sygdomme eller særlige behov hos jeres barn, vil I nemlig blive tilbudt yderligere under søgelser og evt. behan dling. Kohorte: Når man følger en bestemt gruppe mennesker over en periode, kaldes det en kohorte-undersøgelse.

5 Hvad undersøger vi? I løbet af de 18 år, projektet finder sted, vil vi bl.a. undersøge følgende: Infektioner i småbørns alderen 0-3 år Pasning i dagpleje og vuggestue er forbundet med en høj risiko for infektioner, et øget forbrug af medicin og hospitalsophold i de første leveår. Ligeledes kan miljøfaktorer som tobaksrygning, ernæring og herunder især amning og specifikke kostfaktorer, som vitaminer, påvirke antallet af infektioner. Vi ønsker at undersøge, hvor ofte børn har infektionssygdomme i de første leveår, hvad der gør børnene syge og hvor ofte det har betydning for sygefraværet fra institutioner og for forældrefravær. Ved spørgsmål til undersøgelsen af infektioner i småbarnsalderen er du velkommen til at kontakte: Administrerende overlæge Arne Høst H.C. Andersen Børne hospital, OUH. arne.hoest@ouh.regionsyddanmark.dk Tlf.: Kemikaliers påvirkning af fedme- og allergiudvi kling Gennem de seneste årtier er der i den vestlige verden sket en kraftig stigning i udbredelsen af både fedme og allergi. Fedme medfører risiko for udvikling af diabetes og hjertekarsygdomme og kan skyldes usunde madvaner, manglende fysisk aktivitet og genetisk arv. Udbredelsen af allergi kan derimod skyldes, at børn i dag ikke bliver udsat for forskellige stoffer. Men meget tyder på, at disse faktorer ikke alene kan forklare, hvorfor der bliver flere og flere med allergi/astma, overvægt og fedme. Vi vil undersøge, hvilken betydning forskellige miljøgifte (tungmetaller, ftalater og hormonforstyrrende stoffer), som dit barn måtte blive udsat for i graviditeten og de første leveår, kan have for barnets fysiske udvikling og for risikoen for udvikling af astma. Ved spørgsmål til undersøgelsen af kemikaliers påvirkning af fedme- og allergiudvikling er du velkommen til at kontakte: Professor Tina Kold Jensen Institut for Miljømedicin, SDU tkjensen@health.sdu.dk Tlf.:

6 Betydningen af mangel på D-vitamin En mindre grad af mangel på D-vitamin er formentlig særdeles udbredt i den danske befolkning pga. vores kost, og fordi vi ikke udsættes for så meget sollys. Meget tyder på, at D-vitamin, ud over at have betydning for knoglestyrken, også har betydning for sygdomme i graviditeten, allergi og infektioner hos småbørn, betændelsessygdomme hos børn og voksne, og i voksenalderen kræft, forhøjet blodtryk, gigt m.m. Vi vil undersøge, hvor udbredt problemet er hos gravide og deres børn, og hvilke sygdomme mangel på D-vitamin medfører. Ved spørgsmål til undersøgelsen af betydningen af mangel på D-vitamin er du velkommen til at kontakte: Overlæge Henrik Thybo Christesen H. C. Andersen Børnehospital, OUH henrik.christesen@ouh.regionsyddanmark.dk Tlf.: Udviklingen af børns sprog Udviklingen af sproget er en af de vigtigste, mest synlige og spændende processe r i børns opvækst, og den hænger tæt sammen med børnenes generelle udvikling. Undersøgelser har vist, at tidlige sprogfærdigheder kan sige noget om senere evner inden for læsning, talforståelse og de mere generelle færdigheder, der kræves for at deltage i aktiviteter i skolen. En alderssvarende sproglig udvikling er derfor et afgørende grundlag for at sikre børn et godt skoleforløb og et succesfuldt voksenliv. Forældre har en stor viden om deres børn, som kan bidrage til en bedre forståelse af, hvordan børn lærer sprog. Vi ønske r bl.a. at udnytte denne viden genne m nogle spørgsmål, som kan øge vores viden om børns tidlige sprogtilegnelse og sammenhængen med deres uddannelse senere hen. Ved spørgsmål til undersøgelsen af udviklingen af børns sprog er du velkomme n til at kontakte: Udviklingskonsulent Rune Nørgaard Jørgensen Center for Børnesprog, SDU rune@sdu.dk Tlf.:

7 Polycystisk ovariesyndrom (PCOS) PCOS er en hormonforstyrrelse hos kvinder. Den ses hos knap 10 % af alle kvinder i den fødedygtige alder og er dermed den hyppigste. Tegn på PCOS er bl.a. øget mandlig hårvækst, uregelmæssige menstruationer og ufrugtbarhed. Tidlig kønsbehåring kan være det første symptom på PCOS. Ved PCOS ses en øget risiko for at udvikle diabetes og åreforkalkning. PCOS udvikles formentlig på baggrund af både nedarvede og miljømæssige faktorer. Nogle undersøgelser tyder på, at piger, der sener e udvikler PCOS, ofte er født med en lav fødselsvægt. Vi vil i undersøgelsen sammenligne fødselsvægt, hormonstatus, pubertet m.m. hos børn født af mødre med PCOS med børn født af mødre uden PCOS. Har det betydning for barnet, at moderen har PCOS? Desuden ønsker vi at undersøge, om man allerede i de første leveår og op gennem opvæksten kan klarlægge, hvilk e piger der udvikler PCOS. Ved spørgsmål til undersøgelsen af PCOS er du velkommen til at kontakte: Overlæge Marianne Andersen Endokrinologisk afdeling M, OUH. Marianne.Andersen@ouh.regionsyddanmark.dk Drænbehandling af småbørn med mellem øreproblemer Rigtig mange småbørn har mellem øreproblemer. Årsagen er som regel væsk e i mellemørerne eller hyppige tilfælde af mellemørebetændelse. Disse tilstande forsvinder oftest af sig selv, men ikke hos alle. Ved nogle børn er det nødvendigt at indoperere dræn i tromme hinden for at mindske smerter, forbedre hørelse n og undgå hyppige infektioner. Anlæggelse af trommehindedræn er det hyppigste kirurgiske indgreb i Danmark, og hos danske børn indsættes mere end tre gange så mange dræn som i andre lande, vi sammenligner os med. Vi vil undersøge, om der er en sammenhæng mellem mellemøreproblemer og forhold i familie, pasningsmåde, rygning i hjemmet m.m. Samtidig ønsker vi at få en præcis kortlægning af mellem øreproblemer og forekomsten af drænanlæggelse hos børn i alderen 0-5 år. Denne del af projektet er kun gældende for børn, der fødes i Ved spørgsmål til undersøgelsen af drænbehandling af småbørn med mellem øreproblemer er du velkommen til at kontakte : Overlæge Christian Godballe Øre-næse-halskirurgisk afdeling F, OUH. christian.godballe@ouh.regionsyddanmark.d k Tlf.:

8 Hvad siger du ja til? Langt de fleste undersøgelser og spørgeskemaer i tilknytning til projektet kombinerer vi med de planlagte undersøgelser, I og jeres barn i forvejen får hos jordemoderen, sundhedsplejersken og egen læge. I løbet af projektets 18-årige periode er der enkelte undersøgelser, der foregår på Odense Universitetshospital eller Syddansk Universitet. Undervejs kan I hele tiden følge projektet på vores hjemmeside: odensekohorten. Bl.a. kan I følge jeres barns udvikling i sammenhæng med de andre børn i undersøgelsen. Konkret skal vi bruge følgende fra jer i løbet af projektet: Blod- og hårprøver fra mor og far. en urinprøve fra moderen, opsamlet over et døgn under graviditeten. Blodprøve fra navlesnoren tages efte r fødslen, når navlesnoren er klippet. Afføringsprøve fra barnet, når det er 3 og 18 måneder. Blodprøve fra barnet, når det er 3 og 18 måneder og 3, 7, 9, 12, 15 og 18 år. Undersøgelser af barnets sproglige og fysiske udvikling m.m. Besvarelser af spørgeskemaer genne m hele projektperioden. Undervejs spørger vi bl.a. om kost-, rygeog alkoholvaner og om menstruationscyklus hos både mor og evt. pigebørn. Desuden spørger vi til barnets udvikling under hele opvæksten og barnets sociale, arvelige og miljømæssige situation (f.eks. antal søskende, pasningsforhold m.m.). Mange af oplysningerne kan vi trække automatisk fra Odense Kommune og Sundhedsvæsenet, som i forvejen får indberetninger fra bl.a. jordemødre, sundhedsplejersker og praktiserende læger. Siger I ja til at medvirke i projektet, siger I samtidig ja til, at Odense Universitetshospital og Odense Kommune må udveksle oplysninger om jer og jeres barn. Oplysningerne vil kun blive brugt til videnskabelige eller statistiske formål i forbindelse med projektet. Blod-, hår- og afføringsprøver gemmer vi i projektets egen biobank, og oplysningern e fra spørgeskemaer m.m. gemmes i projektets vidensbank. Disse oplysninger vil kun være tilgængelige for projektets forskere og vil blive behandlet fortroligt. Hvorfor en undersøgelse af børn i OdenS e Kommune? Når man undersøger en børnekohorte, kan man afdække nye sammenhænge mellem forskellige risikofaktorer under børnenes opvækst. Den nye viden kan danne grundlag for kommunens fremtidige sundhedsfremmende indsatser på områder, som i dag er uafklarede. Den børnekohorte, vi indbyder dig og dit barn til at medvirke i, har bredt fokus på at skaffe viden om børns sundhed, både fysisk, psykisk, socialt og miljømæssigt, og på, hvordan vi bedst forebygger visse sygdomme hos børn. Tidligere kohorter i Odense I de seneste 30 år er der gennemført to kohorteundersøgelser i Odense. Disse under søgelser har begge fulgt udviklingen af allergi og astma hos børn, og resultaterne har været med til at forbedre anbefalingerne til, hvordan man via kosten bedst forebygger allergiske sygdomme hos børn. Resultaterne har også givet anledning til nye nationale og internationale anbefalinger for forebyggelse af allergi.