Punkt nr. 9 - Etablering af The Greater Copenhagen & Skåne Committee Bilag 1 - Side -1 af 4

Transkript

1 Punkt nr. 9 - Etablering af The Greater Copenhagen & Skåne Committee Bilag 1 - Side -1 af 4 UDKAST: Vedtægter for The Greater Copenhagen & Skåne Committee 1 Den overordnede målsætning med The Greater Copenhagen & Skåne Committee 1. The Greater Copenhagen & Skåne Committee er en politisk komité for kommunale og regionale myndigheder i Skåne, Hovedstaden og Sjælland. Hovedstaden består af Region Hovedstaden og 29 kommuner. Sjælland består af Region Sjælland og 17 kommuner. Skåne består af Region Skåne og 33 kommuner. 2 Formål 1. Greater Copenhagen & Skåne Committee har til formål at øge bæredygtig vækst og beskæftigelse. 2. Komitéen skal: Understøtte den fælles markedsføring af Greater Copenhagen. Arbejde for at skabe en stærk international infrastruktur. Understøtte tiltrækningen af investorer, turister, virksomheder og talenter. Arbejde for en integreret og bæredygtig vækstregion, herunder understøtte et sammenhængende arbejdsmarked og arbejde for at påvirke de lovgivninger og grænsehindringer, der vurderes at være barrierer for vækst. Etablere fælles strategiske erhvervsindsatser. 3 Medlemmer og basistjenester 1. The Greater Copenhagen & Skåne Committee er en medlemsorganisation for kommuner og regioner i Skåne, Hovedstaden og Sjælland. Som medlem af komitéen forpligter kommuner og regioner sig til at engagere sig i samarbejdet og får gavn af The Greater Copenhagen & Skåne Committees basistjenester, jf Det besluttende organ i The Greater Copenhagen & Skåne Committee er en bestyrelse bestående af politiske repræsentanter fra hver side af sundet, jf The Greater Copenhagen & Skåne Committees bestyrelse 1. The Greater Copenhagen & Skåne Committees bestyrelse består af 18 folkevalgte politikere, hvoraf 9 medlemmer udpeges fra regionerne og kommunerne i Hovedstaden og Sjælland og 9 medlemmer fra regionen og kommunerne i Skåne. 2. Bestyrelsen kan invitere eksterne parter som observatører uden stemmeret. Det kan eksempelvis være repræsentanter for virksomheder, erhvervsfremmeaktører, klyngeorganisationer og vidensinstitutioner. 3. Møderne er ikke offentlige. 4. Såfremt ikke alle kommunerne i en region indgår i samarbejdet reduceres antallet af bestyrelsesposter i henhold til politisk aftale herom (evt. henvisning til forståelsespapiret). 5. Der vælges ikke suppleanter for medlemmerne af bestyrelsen. 6. Bestyrelsen godkender overordnet handlingsplan, årsberetning, regnskab, budget og vedtægter. 7. Hvert medlem har en stemme. Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed. Står stemmerne lige, er formandens stemme afgørende. 8. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af bestyrelsens medlemmer, er til stede. 9. Bestyrelsen indkaldes mindst fire gange årligt med mindst 4 ugers varsel. Dagsordenen for møderne skal være medlemmerne i hænde senest 1 uge før mødet. Forslag, som ønskes behandlet på bestyrelsens møder, skal være formanden i hænde senest 3 uger før mødets afholdelse. Hvis 1/2 af medlemmerne i bestyrelsen forlanger det, skal formanden straks indkalde til ekstraordinært møde med det ovenfor anførte varsel. 10. Bestyrelsens beslutninger indføres under møderne i et beslutningsreferat. Formanden tilkendegiver, hvad der skal indføres. Ethvert medlem kan forlange sin afvigende mening kort tilført beslutningsprotokollen. Referatet godkendes af formanden og fremsendes til bestyrelsen.

2 Punkt nr. 9 - Etablering af The Greater Copenhagen & Skåne Committee Bilag 1 - Side -2 af De politiske beslutninger og indsatser er bundet op på de enkelte organisationers aktiviteter via styregruppen med deltagere på direktørniveau, jf Formandskab 1. Formandskabet består af tre personer en formand og to næstformænd der udpeges af de tre regionale geografier for 1 år ad gangen. Der er aftalt en model for rotation af formandsposten, der tager højde for tilslutningen til samarbejdet i den enkelte geografi (henvisning til forståelsespapir). 2. Formandskabet sammensættes af både kommunale og regionale repræsentanter, således at mindst en af næstformændene vælges blandt de kommunale bestyrelsesmedlemmer, i perioder med en regional bestyrelsesformand og mindst en blandt de regionale repræsentanter i perioder med en kommunal bestyrelsesformand. 3. Formandskabet repræsenterer bestyrelsen mellem møderne. 4. Formandskabet forbereder dagsordenen til bestyrelsesmøderne i dialog med formanden for styregruppen. 6 Politiske arbejdsgrupper 1. Bestyrelsen for the Greater Copenhagen & Skåne Committee kan efter behov nedsætte politiske arbejdsgrupper til at løse specifikke, afgrænsede opgaver. 2. Ved nedsættelsen af en politisk arbejdsgruppe besluttes samtidig, hvor lang tid arbejdsgruppen skal fungere. 3. De politiske arbejdsgrupper har indstillingsret til bestyrelsen. 7 The Greater Copenhagen & Skåne Committees administrative styregruppe og koordinationsgruppe 1. Bestyrelsen for The Greater Copenhagen & Skåne Committee betjenes af en administrativ styregruppe, der sikrer, at medlemsorganisationerne eksekverer de beslutninger, som bestyrelsen træffer. 2. Styregruppen består af embedsmænd på direktørniveau, som svarer til repræsentationen i bestyrelsen. 3. Styregruppen udpeger en formand og en næstformand for den administrative styregruppe. Formandens opgave er at sikre koordinering med formandskabet og at sikre styregruppens eksekvering af bestyrelsens beslutninger. 4. Styregruppeformandens organisation skal levere mindst fire årsværk til at lede koordinationsgruppen, jf. stk Betjeningen af styregruppen sker i en tværgående koordinationsgruppe med embedsmænd fra de organisationer, som er repræsenteret i bestyrelsen. Organisationerne skal hver stille med mindst 1 repræsentant til koordinationsgruppen. Koordinationsgruppen mødes som minimum én gang om måneden. 8 The Greater Copenhagen & Skåne Committees sekretariat 1. Sekretariatet for The Greater Copenhagen & Skåne Committee har til opgave at håndtere det praktiske omkring komitéens møder, afholdelse af mindst én konference årligt samt økonomistyring af komitéens midler mv. 2. The Greater Copenhagen & Skåne Committees sekretariat består af en sekretariatsleder og få medarbejdere. 3. Styregruppen træffer beslutning om ansættelse og afskedigelse af en sekretariatsleder samt sekretariatslederens nærmere ansættelsesvilkår. Beslutning om ansættelse, afskedigelse og ansættelsesvilkår i øvrigt for sekretariatet træffes af sekretariatslederen. 9 Årlig handlingsplan for The Greater Copenhagen & Skåne Committee 1. Bestyrelsen vedtager årligt en handlingsplan for arbejdet i The Greater Copenhagen & Skåne Committee, der udpeger hvilke strategiske målsætninger og ønskede resultater, der forfølges. Handlingsplanen skal sikre, at arbejdet i komitéen er fokuseret på at skabe vækst og arbejdspladser i Skå-

3 Punkt nr. 9 - Etablering af The Greater Copenhagen & Skåne Committee Bilag 1 - Side -3 af 4 ne, Hovedstaden og Sjælland. Af handlingsplanen skal det fremgå, hvilke basistjenester organisationen stiller til rådighed for sine medlemmer. 2. Handlingsplan og beretning forelægges medlemsorganisationerne på et årligt topmøde. 10 Finansiering 1. Medlemmerne finansierer komitéens drift ved bidrag. Medlemsbidraget betales forud for hvert regnskabsår og forfalder til betaling senest ved udgangen af januar måned i budgetåret. Betalingsforpligtelsen for det enkelte regnskabsår består uanset udmeldelse i løbet af året. 2. Udgifterne deles lige mellem regioner og kommuner i Skåne på den ene side, og Hovedstaden og Sjælland på den anden side. Den videre fordeling mellem de tre regionale geografier sker efter aftale mellem de respektive parter. 3. Til indsatsområder og initiativer kan der ansøges om yderligere bevillinger eller bidrag fra medlemmerne, andre interessenter, fonde, offentlige myndigheder mv. 11 Regnskab og budget 1. Sekretariatet forbereder sammen med koordinationsgruppen overordnet budget samt kontingent (medlemsbidrag) til fremlæggelse for beslutning i The Greater Copenhagen & Skåne Committee i maj måned. Budgettet understøtter bestyrelsens årlige handlingsplan. Det af komiteen godkendte budget fremsendes til finansieringsparterne. 2. Regnskabsåret er kalenderåret. Hvert år i maj måned aflægges det reviderede regnskab for det forgangne år for komiteen. Regnskabet sendes derefter til finansieringsparternes godkendelse, jf Driftsudgifter mv. 1. The Greater Copenhagen & Skåne Committee finansierer driften af sekretariatet, herunder husleje. Desuden finansieres basistjenesterne, evt. med frivillige bidrag fra medlemsorganisationer og andre organisationer og fora eks. vækstfora og interreg ligesom bestyrelsen kan vælge at anvende frie midler til at udmønte vedtagne strategiske indsatser. 2. Udgifter til diæter, ophold, transport ol. for medlemmer af komiteen og komiteens bestyrelse, styregruppe og sekretariat afholdes af medlemsorganisationerne selv. 13 Revision Komiteen udpeger hvert år en ekstern revisor og suppleant for denne. 14 Vedtægtsændringer Ændringer af The Greater Copenhagen & Skåne Committees vedtægter kræver beslutning i to på hinanden følgende møder i komiteen med et flertal på 3/4 af samtlige bestyrelsesmedlemmer. 15 Opløsning 1. Opløsning af The Greater Copenhagen & Skåne Committee kræver beslutning i to på hinanden følgende møder i komiteen med et flertal på 3/4 af samtlige bestyrelsesmedlemmer. 2. Ved opløsning af The Greater Copenhagen & Skåne Committee fordeles overskud eller underskud mellem finansieringsparterne, jf 12, i forhold til deres bidrag det pågældende år. 16 Udtrædelse Et medlem af The Greater Copenhagen & Skåne Committee kan udtræde af samarbejdet med et halvt års varsel. 17 Nye medlemmer i Greater Copenhagen & Skåne Committee Optagelse af nye medlemmer i Greater Copenhagen & Skåne Committee kan ske efter godkendelse i bestyrelsen.

4 Punkt nr. 9 - Etablering af The Greater Copenhagen & Skåne Committee Bilag 1 - Side -4 af 4 18 Ikrafttræden Vedtægterne træder i kraft 1. januar 2016.

5 Punkt nr. 9 - Etablering af The Greater Copenhagen & Skåne Committee Bilag 2 - Side -1 af 1 Forslag til provisorisk budget for The Greater Copenhagen & Skåne Committee 2016 Medarbejdere i nyt sekretariat DKK Husleje (Baseret på regnskab fra Øresundskomitéen) DKK Overhead (udgifter til revision, Shared Services Center, IT, kopimaskiner etc.) DKK Udgifter i forbindelse med revitaliseringen Fx til udarbejdelse af materiale for komiteen, lancering og andre udgifter DKK Basistjeneste 1: Redskaber til fælles markedsføring Copenhagen Capacity er i dag operatør på opgaven. Udgifterne skal bl.a. udbredelse af Greater Copenhagen-brandet til den skånske side. (Region Hovedstaden finansierer i dag brandarbejdet, investorportal og One Point Entry for i alt DKK 4,35 mio. via resultatkontrakten for Copenhagen Capacity i ) DKK Basistjeneste 2: Tiltrækning af virksomheder og talent Udbredelse af One Point Entry til at dække Skåne DKK Markedsføring og videreudvikling af Investorportalen DKK Udbredelse af Investorportalen til også at dække Skåne DKK Øvrige aktiviteter DKK Basistjeneste 3: Arbejdsmarkedsintegration - herunder arbejdet med grænsehindringer DKK Basistjeneste 4: Nye fælles strategiske indsatser Medfinansiering til nye strategiske indsatser DKK To årlige konferencer DKK Buffer Til uforudsete eller ekstra udgifter DKK I alt DKK I budgetoverslaget er ikke medregnet udgifter til Almedalen og Folkemødet i Fordeling af budgetudgifterne i Greater Copenhagen & Skåne Committee Nærværende budgetforslag er på DKK 11 mio., fordelt således: Østdansk tilskud: DKK 5 mio. Skånsk tilskud: DKK 5 mio. Nordisk Ministerråd*: DKK 1 mio. I ALT: DKK 11 mio. * Øresundskomitéen har allerede ansøgt om tilskud fra Nordisk Ministerråd på DKK 1 mio. i 2016, som indgår i budgetrammen, eftersom det forventes, at ansøgningen går igennem, selv om vedtægterne ændres.

6 Punkt nr. 9 - Etablering af The Greater Copenhagen & Skåne Committee Bilag 3 - Side -1 af 6 Politisk forståelse mellem parterne bag Greater Copenhagen & Skåne Committee The Greater Copenhagen & Skåne Committee er en politisk komité for kommunale og regi o- nale myndigheder i Skåne, Hovedstaden og Sjælland. Formålet for organisationen Greater Copenhagen & Skåne Committee er at øge væksten og beskæftigelsen i den fælles metropolregion. Udgangspunktet og ambitionen er, at alle tre regioner og 79 kommuner i den fælles region deltager i samarbejdet, og der er tale om et ligeværdigt samarbejde mellem de tre regionale geografier med fokus på fælles styrkepositioner. Greater Copenhagen & Skåne Committee etableres gennem en omdannelse af Øresundskomiteen, idet der er behov for en mere beslutningsdygtig komite med større fokus på vækst og beskæftigelse. Mens alle kommuner på dansk side har været medlem af Øresundskomiteen via kommunekontaktrådene har dette ikke været tilfældet i Skåne, hvor alene regionen og de større kommuner har været repræsenteret. Der er derfor fælles politisk enighed om en model, der tager højde for, at det i begyndelsen ikke nødvendigvis er alle kommunerne, der indgår i samarbejdet. Nedenfor beskrives en model for fordeling af bestyrelsesposter, formandskab mv, som der er politisk enighed om blandt parterne: Antallet af bestyrelsesposter Bestyrelsen er det besluttende organ. Som udgangspunkt og ved fuld indmeldelse af alle kommuner i regionerne består bestyrelsen af 18 folkevalgte politikere, hvoraf 9 medlemmer udpeges fra regionerne og kommunerne i Hovedstaden og Sjælland og 9 medlemmer fra regionen og kommunerne i Skåne. De enkelte geografiske regioner aftaler indbyrdes, hvordan bestyrelsesposterne skal fordeles. Fra Hovedstaden er repræsentanterne i bestyrelsen: 1. Formanden for Region Hovedstaden 2. Formanden for KKR Hovedstaden 3. Næstformanden for KKR Hovedstaden 4. Overborgmesteren i Københavns Kommune 5. Fra Sjælland er repræsentanterne i bestyrelsen 6. Formanden for Region Sjælland 7. Formanden for KKR Sjælland 8. Næstformanden for KKR Sjælland 9. Fra Skåne er repræsentanterne i bestyrelsen: 1. Ordførende i regionstyrelsen, Region Skåne 2. Repræsentant fra Region Skåne

7 Punkt nr. 9 - Etablering af The Greater Copenhagen & Skåne Committee Bilag 3 - Side -2 af 6 3. Repræsentant fra Region Skåne 4. Malmö stad 5. Helsingborg stad 6. Lunds kommun 7. Kristianstads kommun 8. Kommunförbundet Skåne 9. En plads, som roterer mellem Hässleholm, Landskrona, Trelleborg Såfremt ikke alle kommunerne (målt efter befolkningstal) i Østdanmark eller Sydsverige indgår i samarbejdet, reduceres antallet af bestyrelsesposter på den relevante side af Øresund efter nedenstående fordelingsnøgle og jf. vedtægternes 4, stk. 5: pct.: 9 medlemmer pct.: 8 medlemmer pct.: 7 medlemmer pct.: 6 medlemmer pct.: 5 medlemmer pct.: 4 medlemmer Formandskab Formandskabet består af tre personer en formand og to næstformænd, der udpeges af de tre regionale geografier for 1 år ad gangen. Formandskabet sammensættes af både kommunale og regionale repræsentanter, således at mindst en af næstformændene vælges blandt de kommunale bestyrelsesmedlemmer, i perioder med en regional bestyrelsesformand og mindst en blandt de regionale repræsentanter i perioder med en kommunal bestyrelsesformand. For at en geografi kan få plads i formandskabet forudsættes det, at mindst 50 pct. af kommunerne (målt i befolkningstal) inden for regionen indgår i Greater Copenhagen & Skåne Co m- mittee. Rotation af formandskab Formandsposten går på skift mellem de tre regionale geografier for ét år ad gangen. Såfremt alle tre regioner og 79 kommuner indgår i samarbejdet er der enighed om, at rotationen sker efter nedenstående model (der er en 60/40 model), som tager højde for regions- og kommunalvalg i både Danmark og Sverige Hovedstaden 2017 Skåne (kommunalvalg/regionsrådsvalg i DK) 2018 Sjælland (kommunalvalg/regionsrådsvalg i Sverige) 2019 Hovedstaden 2020 Sjælland 2021 Skåne (kommunalvalg/regionsrådsvalg i DK) 2022 Hovedstaden (kommunalvalg/regionsrådsvalg i Sverige) 2023 Skåne

8 Punkt nr. 9 - Etablering af The Greater Copenhagen & Skåne Committee Bilag 3 - Side -3 af Sjælland/Hovedstaden 2025 Skåne (kommunalvalg/regionsrådsvalg i DK) Ellers roterer formandskabet ml. de tre geografier i efter rækkefølgen: Hovedstaden, Skåne, Sjælland. En forudsætning for at have formandsposten er dog, at mindst 50 pct. af kommunerne (målt i befolkningstal) indgår i samarbejdet. Administrativ styregruppe: Bestyrelsen for The Greater Copenhagen & Skåne Committee betjenes af en administrativ styregruppe, der sikrer, at medlemsorganisationerne eksekverer de beslutninger, som bestyre l- sen træffer. Styregruppen udpeger en formand, som har til opgave at sikre koordinering med formandskabet og at sikre styregruppens eksekvering af bestyrelsens beslutninger. Indtil andet besluttes, varetager Region Hovedstaden formandsposten i den administrative styregruppe og Region Skåne varetager næstformandsposten. Evaluering efter 3 år Arbejdet i Greater Copenhagen & Skåne Committee evalueres efter tre år (inden udgangen af 2018). Evalueringen skal bl.a. omhandle opnåede resultater og størrelse samt sammensætning bestyrelse og formandskab.

9 Punkt nr. 9 - Etablering af The Greater Copenhagen & Skåne Committee Bilag 3 - Side -4 af 6 Politisk överenskommelse mellan parterna bakom The Greater Copenhagen & Skåne Committee The Greater Copenhagen & Skåne Committee är en politisk kommitté för kommunala och regionala myndigheter i Skåne, Huvudstaden och Själland. Syftet med organisationen The Greater Copenhagen & Skåne Committee är att öka tillväxten och sysselsättningen i den g e- mensamma storstadsregionen. Utgångspunkten och målet är att alla tre regioner och 79 kommuner i den gemensamma regionen deltar i samarbetet och det handlar om ett jämlikt samarbete mellan de tre regionala geografiska områdena med fokus på de gemensamma styrkorna. The Greater Copenhagen och Skåne Committee skapas genom en ombildning av Öresund s- kommittén, eftersom det finns ett behov av mer beslutskraftig kommitté med ökat fokus på tillväxt och sysselsättning. På den danska sidan har alla kommuner varit medlemmar i Öresundskommittén via kommunkontaktråden. Detta har dock inte varit fallet i Skåne, där endast regionen och de större kommunerna har varit representerade. Det finns därför en politisk enighet om en modell som tar hänsyn till att inte alla kommuner nödvändigtvis ingår i samarbetet inledningsvis. Nedan beskrivs en modell för fördelning av styrelseposter, ordförandeskap etc., där det finns en politisk samsyn mellan parterna: Antalet styrelseposter Styrelsen är beslutande organ. Som utgångspunkt och vid fullt deltagande från alla kommuner består styrelsen av 18 folkvalda politiker, varav 9 ledamöter utses från regionerna och ko m- munerna i Hovedstaden och Själland och 9 från regionen och kommunerna i Skåne. De enskilda geografiska regionerna kommer överens sinsemellan hur styrelseposterna skall fördelas. Från Huvudstaden är representanterna i styrelsen: 1. Ordföranden för Region Hovedstaden 2. Ordföranden för KKR Hovedstaden 3. Vice ordföranden för KKR Hovedstaden 4. Överborgmästaren i Köpenhamns kommun 5. Från Själland är representanterna i styrelsen: 6. Ordföranden för Region Själland 7. Ordföranden för KKR Själland 8. Vice ordföranden för KKR Själland 9. Från Skåne är representanterna i styrelsen: 1. Ordföranden i regionstyrelsen, Region Skåne 2. Representant från Region Skåne

10 Punkt nr. 9 - Etablering af The Greater Copenhagen & Skåne Committee Bilag 3 - Side -5 af 6 3. Representant från Region Skåne 4. Malmö stad 5. Helsingborg stad 6. Lunds kommun 7. Kristianstads kommun 8. Kommunförbundet Skåne 9. En plats som roterar mellan Hässleholm, Landskrona, Trelleborg Om inte alla kommuner (mätt efter befolkningsmängd) i östra Danmark eller södra Sverige ingår i samarbetet, minskas antalet styrelseposter på den aktuella sidan av Öresund på följande sätt (se även stadgarna 4, punkt. 5): procent: 9 medlemmar procent: 8 medlemmar procent: 7 medlemmar procent: 6 medlemmar procent: 5 medlemmar procent: 4 medlemmar Ordförandeskap Ordförandeskapet består av tre personer en ordförande och två vice ordföranden som utses av de tre regionala geografiska områdena för 1 år åt gången. Ordförandeskapet består av både kommunala och regionala företrädare, så att åtminstone en av de två vice ordförande väljs bland kommunala styrelseledamöter, under perioder med en regional styrelses ordförande och åtminstone en av de regionala representanterna under perioder av en kommunal styrelses ordförande. För att ett geografiskt område ska få del av ordförandeskapet, är det en förutsättning att minst 50 procent av kommunerna (mätt i befolkningsmängd) i regionen ingår i The Greater Copenhagen & Skåne Committee. Rotation av ordförandeskap Ordförandeposten växlas mellan de tre regionala geografiska områdena för ett år i taget. Om alla tre regioner och 79 kommuner ingår i samarbetet finns det enighet om att rotationen sker enligt nedanstående modell (det är en 60/40-modell), som tar hänsyn till regional- och kommunalval i både Danmark och Sverige Hovedstaden 2017 Skåne (kommunalval/regionsrådsval i Danmark) 2018 Själland (kommunalval/regionsrådsval i Sverige) 2019 Hovedstaden 2020 Själland 2021 Skåne (kommunalval/regionsrådsval i Danmark) 2022 Hovedstaden (kommunalval/regionsrådsval i Sverige) 2023 Skåne

11 Punkt nr. 9 - Etablering af The Greater Copenhagen & Skåne Committee Bilag 3 - Side -6 af Själland/Hovedstaden 2025 Skåne (kommunalval/regionsrådsval i Danmark) Annars växlar ordförandeskapet mellan de tre geografiska områden i följande ordning: H o- vedstaden, Skåne, Själland. En förutsättning för att ha ordförandeskapet är dock att minst 50 procent av kommunerna (mätt i befolkningsmängd) ingår i samarbetet. Administrativ styrgrupp: Styrelsen för The Greater Copenhagen & Skåne Committee betjänas av en administrativ styrgrupp som säkerställer att medlemsorganisationerna verkställer de beslut som styrelsen fattar. Styrgruppen utser en ordförande som har till uppgift att säkerställa samordning med or d- förandeskapet och se till att styrgruppen verkställer styrelsens beslut. Fram till dess något annat beslutas, har Region Hovedstaden ordförandeskapet i den administrativa styrgruppen och Region Skåne har vice-ordförandeskapet. Utvärdering efter 3 år Arbetet i The Greater Copenhagen & Skåne Committee ska utvärderas efter tre år (innan utgången av 2018). Utvärderingen ska bland annat handla om uppnådda resultat och storlek samt sammansättning av styrelsen och ordförandeskapet.

12 Punkt nr Nedlæggelse af Oresund Award - in Health Bilag 1 - Side -1 af 3 Center for Regional Udvikling BILAG Vedr.: Beslutningssag Nedlæggelse af Oresund Award in Health Enheden for Forskning og Innovation Region Hovedstaden c/o COBIS Ole Maaløes Vej København N Telefon Web Sagsbeh: LPED Dato: 26. oktober 2015 Forskningssamarbejder på tværs af Øresund Enhed for Forskning og Innovation er umiddelbart bekendt med nedenstående forskningssamarbejder på tværs af Øresund. Samarbejder med forskning som omdrejningspunkt Region Hovedstadens Regionale vækst- og udviklingsstrategi sætter rammen om at fremme forskning og samarbejde og med det fokus at skabe en metropol som kan tiltrække international opmærksomhed. Der sættes blandt andet fokus på at fremme sund vækst f.eks. ved at indgå i større offentligt-private forsknings- og innovationssamarbejder. European Spallation Source og Max IV Et konkret eksempel på et initiativ er European Spallation Source (ESS) og Max IV anlæggene to store forskningsanlæg i Lund. Region Hovestaden vil sammen med universiteter, staten, Region Skåne, Region Sjælland og andre nøgleaktører arbejde for, at ESS og Max IV bliver en vækstmagnet for Greater Copenhagen gennem forskning, innovation og tiltrækning af investering og forskere ved at: Udarbejde en langsigtet national strategi med indsatser, som samler parterne og skaber grundlag for at udnytte potentialet i ESS og Max IV. Etablere og koordinere et Interreg-projekt med deltagelse af universiteter, som skal fremme flere virksomhedssamarbejder, uddannelse af nye forskere og nedbryde grænsehindringer for øget samarbejde over Øresund sammen med Region Skåne. Samle relevante offentlige og private parter og universiteter om markante forsknings- og innovationssatsninger inden for sundheds- og materialevidenskab. Konkrete sundhedsfaglige forskningssamarbejder Vinderne af Oresund Award er konkrete sundhedsfaglige forskningssamarbejder på tværs af Øresund. Det skal dog bemærkes, at de samarbejdende parter, som vindere af

13 Punkt nr Nedlæggelse af Oresund Award - in Health Bilag 1 - Side -2 af 3 Oresund Award, ikke er opstået på grund af prisen, men er etablerede samarbejder, der er synliggjort og styrket gennem modtagelse af prisen. Vinder af Oresund Award SOHO Børne og ungdomsmedicinsk afdeling på Skånes Universitetssygehus i Lund og Børne-Ungeklinikken på Rigshospitalet vandt, i form af samarbejdet Sundets Onkologiske og Hæmatologiske Organisation, Oresund Award SOHO er et forskningssamarbejdet inden for det børne-onkologiske område. SOHO s forskning og behandling har bl.a. forhøjet den 5-årige overlevelsesprognose fra 50 % til 80 %. Parterne ønsker fortsat at styrke samarbejdet og dermed kapacitet, ressourcer, viden og erfaring og derigennem gøre afdelingerne mere attraktive for både sundhedsfagligt personale og forskere. Vinder af Oresund Award ReproHigh Reproduktionsmedicinsk centrum på Skånes Universitetssygehus og Urologisk afdeling på Herlev Hospital vandt, i form af samarbejdet ReproHigh, Oresund Award ReproHigh er et forskningssamarbejde inden for fertilitet og reproduktion. I juni 2015 fik næste fase af samarbejdet, betegnet ReproUnion, tilsagn om støtte på 57,5 mio. kr. fra EU s interregpulje. Et tilsvarende beløb kommer fra regionerne Skåne, Hovedstaden og Sjælland, universiteterne i København og Lund samt medicinalfirmaet Ferring med forskningshovedsæde i Ørestaden. Qua de samarbejder der er indgået, er der etableret en model som måske også kan komme til at udgøre grundlaget for en fremtidig samarbejdsstruktur inden for andre behandlingsområder(f.eks. kræftbehandlingen) på tværs af Øresund. På kræftområdet kan nævnes følgende konkrete samarbejder: Diagnosticering af kræft i bugspytkirtlen HEH og Skåne Universitetssjukhus Undersøgelse af prøvesamlinger hos de to afdelinger ved hjælp af en serum protein biomarkør, udviklet på den svenske afdeling for immunteknologi, der kan bestemme kræftens udviklingsniveau (pancreascancer). Behandling af Lymfekræft RH hæmatologisk Klinik og Skåne Universitetssjukhus Samarbejde om Mantle cell lymphona (MCL). Samarbejdet har ført til nye danske og svenske retningslinjer for behandling af lymfekræft og til forbedret patientbehandling ved at optimere diagnose, behandling og opfølgning af patienter. Arvelig tarmkræft HVH og Skåne Universitetssjukhus Forskningsnetværket har de sidste 6 år etableret et klinisk og videnskabeligt samarbejde omkring familier med arvelig tarmkræft. Samarbejdet Side 2

14 Punkt nr Nedlæggelse af Oresund Award - in Health Bilag 1 - Side -3 af 3 har medvirket til udvikling af en nemt tilgængelig struktur til udveksling af data og kommunikation på tværs af Øresund. Derudover er vi bekendt med samarbejder inden for hovedområder som cancer, kardiologi, diabetes, allergi, demens og bevægeapparatet, men administrationen er ikke bekendt med status på disse. Side 3

15 Punkt nr Høring vedr. etablering af ekstra teknisk gymnasium i København Bilag 1 - Side -1 af 1

16 Punkt nr Høring vedr. etablering af ekstra teknisk gymnasium i København Bilag 2 - Side -1 af 19 Etablering af teknisk gymnasium (HTX) på Julius Thomsens Gade 5, Frederiksberg København 27. september

17 Punkt nr Høring vedr. etablering af ekstra teknisk gymnasium i København Bilag 2 - Side -2 af 19 Etablering af teknisk gymnasium (HTX) på Julius Thomsens Gade 5, Frederiksberg Københavns Tekniske Skole ønsker at oprette teknisk gymnasium (HTX) på sin adresse på Julius Thomsens Gade 5, Frederiksberg, fra august KTS har haft uddannelsesaktiviteter på adressen i mange år. Pga. de lavere kvoter på medieproduktionsuddannelserne er der nu mulighed for også at anvende bygningen til HTX. KTS har drevet HTX siden opstarten af uddannelsen og deltog i de første forsøg med HTX i Skolen på Julius Thomsens Gade Københavns Tekniske Skole på Julius Thomsens Gade 5, 1974 Frederiksberg C, er opført i årene som Teknisk Skole. Skolen er tegnet af Wilhelm Lauritzen, og blev i 1946 præmieret. Med til skolen hører også den tidligere Efterslægtsselskabets Skole fra 1889, som er tegnet af arkitekt Aage Rafn og S. C. Larsen. Denne del af skolen er beliggende ud mod Jacob Danefærds Vej og huser bl.a. ved skolestart august 2015 den nye uddannelse KTS-Ung. Skolen har et samlet areal på i alt ca etage-m2, fordelt på 4 etager. Skolen ligger strategisk godt placeret i forhold til offentlig transport (Forum Metrostation og bus), så den imødekommer kravet om maks. 20 minutters transporttid for store dele af København, her iblandt Amager og Kbh. V, som har et stort uddannelsesbehov på det gymnasiale område. Se bilag 1 Uddannelsesbehov Uddannelsesbehovet i København har været stigende og vil stige de næste mange år. Dette er konklusionen på befolkningsfremskrivningen i Region Hovedstaden. Presset på gymnasierne er stort i København, og gymnasier har optaget mere end 28 pr. klasse i 1g i Specielt Amager og København V oplever en stigning i antallet af unge mennesker, som vil i gymnasiet. HTX har ligeledes haft stor søgning i de seneste par år og tendensen ser ud til at være stigende. På Københavns Tekniske Gymnasium har vi modtaget flere ansøgninger, end vi har kunnet optage i en årrække. Specielt på HTX, Sukkertoppen, har vi set en større stigning. Sukkertoppens placering gør, at mange fra København V, Amager og Frederiksberg søger om optagelse. Specielt Amager står uden HTXuddannelsestilbud, men også København V vil opleve en befolkningstilvækst, der kan skabe nye behov. Vi mener derfor, at der er et stort uddannelsesbehov for HTX i området, og at vi er kompetente til at varetage den med vores erfaringer fra HTX, Sukkertoppen, og HTX, Vibenhus. 2

18 Punkt nr Høring vedr. etablering af ekstra teknisk gymnasium i København Bilag 2 - Side -3 af 19 Vi har været meget opmærksomme på at vi ikke vil udvande andre uddannelsestilbud i området, bl.a. fordi vi selv ligger tættest på med gymnasiet på Jagtvej. Som I kan se i profilbeskrivelsen, går vi ikke efter de naturvidenskabelige studieretninger, som udbydes på begge vores gymnasier og på HC Ørstedsgymnasiet (TEC). Vi vil i stedet forsøge at forbedre udbuddet af HTX retninger med kommunikation, IT og medieproduktion. Dette har vi arbejdet på i en årrække og har blandt andet indgået et partnerskab med TV2 Lorry og Ørestaden om tvproduktion. Derfor mener vi at vi vil blive et seriøst alternativ til unge der vil beskæftige sig med kommunikation og medier. Se bilag 2 Se Nabohøring bilag 4 Profil HTX og Medieproduktion På HTX, Sukkertoppen og Vibenhus har vi haft stor succes med at udbyde tekniske og naturvidenskabelige studieretninger. Det høje obligatoriske niveau i de naturvidenskabelige fag gør, at studenterne kvalificeres til et bredt udsnit af videregående uddannelser. De seneste par år har mange tekniske gymnasier i landet oplevet, at eleverne også er begejstrede for fagligheden inden for informationsteknologi og medieproduktion. På HTX støttes denne faglighed ikke kun af det høje naturvidenskabelige og matematiske niveau, men også af de obligatoriske fag inden for teknologi og teknik. Her møder eleverne innovative og kreative processer forbundet med produktfremstilling. Denne særlige HTX-kompetence ønsker vi at kombinere med de mange interessante teknologier fra vores medieproduktionsuddannelser. KTS har medieproduktionsuddannelser på Julius Thomsens Gade, og adressen er historisk forbundet med grafisk produktion. Medieproduktionsuddannelserne på EUD har imidlertid oplevet et fald i aktivitet. Ikke pga. faldende interesse fra de unge, men grundet central dimensionering fra undervisningsministeriet i form af meget lave kvoter på de grafiske uddannelser. Kvoterne er selvfølgelig et resultat af, at erhvervslivet ikke kan bruge de mange EUD-medieproduktionselever, som skolen har uddannet. Derfor kan KTS forudsige, at elevtallet på adressen falder drastisk fra januar 2016, og at der er blevet plads til andre uddannelser på adressen. Mange unge, der vælger gymnasiet i dag, både HTX og STX, viser stor interesse for studieretningerne inden for medieproduktion. Karrierevejen gennem gymnasiet og videregående uddannelser har vist sig at være mere attraktiv for erhvervslivet. Således ansætter arbejdsgivere inden for medieområdet i stigende grad kandidater fra videregående uddannelser, som f.eks. IT-universitetet, KU og DTU. Det er vores ambition at skærpe fokus på videreuddannelsesmulighederne, så vi kan give eleverne ikke blot bedre kompetencer, men også det faglige niveau, der kræves for at videreuddanne sig på en lang række af landets universiteter. Se bilag 3 3

19 Punkt nr Høring vedr. etablering af ekstra teknisk gymnasium i København Bilag 2 - Side -4 af 19 Samarbejdet mellem erhvervsskolen og gymnasiet HTX på KTS har i mange år samarbejdet med medieproduktionsuddannelserne på KTS. På HTX har vi haft god fordel af det høje tekniske niveau fra EUD-uddannelser som film & tv, fotograf, grafisk tekniker, mediegrafiker og webintegrator. De tre nuværende HTX-studieretninger inden for dette område er: Matematik A, Informationsteknologi B + 3. fag Kommunikation A, Samfundsfag B + 3. fag Kommunikation A, Engelsk A + Mediefag C Det særlige samspil mellem den tekniske skole og gymnasiet giver også på dette område HTX sin helt særlige profil blandt de gymnasiale uddannelser. Her kan nævnes samarbejdet med film & tv-uddannelsen om en OBvogn, hvor elever fra begge uddannelser arbejder sammen om at producere live-tv fra konferencer mm. Derudover har HTX, Sukkertoppen netop indledt et samarbejde med TV2 Lorry og Ørestaden Gymnasium om at producere ungdoms-tv i 2015/16. Så fokus på informationsteknologi og medieproduktion i HTX-uddannelsen er ikke noget nyt. Vi vil gerne udbyde de tre ovenstående retninger og en fjerde studieretning, som har haft stor succes i resten af landet (bl.a. ZBC og Grenå): Kommunikation A, Engelsk A + Design B (Game Design) Samarbejdet med EUD på KTS, bliver også vigtigt når det gælder udbuddet af teknikfag. På HTX Julius Thomsens Gade har vi mulighed for at tage udgangspunkt i de tekniske uddannelser indenfor bygge og anlæg og industriens uddannelser som KTS udbyder i København. Udover at huse KTS Ungs værksteder på Julius Thomsens Gade, kan HTX benytte sig af værksteder på Nørrebro, Rødovre, Glostrup, Emdrup og på de to gymnasier i Valby og på Østerbro. Dette giver mulighed for at køre teknikfagene byggeri og energi og design og produktion med samme høje kvalitet som på de to andre gymnasier. I praksis vil det betyde at eleverne kan følge størstedelen af undervisningen i teknikfag på Julius Thomsens Gade, og kun skal på skolens specialværksteder i forbindelse med større projekter. Kreativt Campusmiljø hvor uddannelser mødes KTS Ung, HTX og EUX Skolen på Julius Thomsens Gade søger at styrke samarbejdet mellem erhvervsuddannelserne og HTX. Dette er ikke kun en fordel for HTX. KTS har i gennem de seneste år oplevet, at den gymnasiale uddannelse, HTX, har styrket ungdomskulturen på skolen. Således bliver erhvervsskolen i stigende grad anerkendt som et sted, hvor ungdommen søger hen. Det campusmiljø, som opstår, når et bredere udsnit af ungdomsuddannelserne mødes på KTS-adresser, er befordrende for udviklingen af en ungdomskultur på erhvervsuddannelserne. Således vil campusmiljøet på Julius Thomsens Gade blive et sted, hvor gymnasiet (HTX) møder erhvervsskolernes ungdomsuddannelser på medieproduktionsområdet (inkl. evt. fremtidig EUX) og KTS helt nye reformtiltag KTS Ung (fælles grundforløb for alle erhvervsuddannelser). Campusmiljøet hvor erhvervsuddannelserne møder gymnasiet er særlig interessant for en evt. udvikling af EUX på adressen. Synergien mellem de to verdener er forudsætningen for det høje faglige niveau i EUX uddannelsen og placeringen på en fælles adresse giver godt grundlag for et studiemiljø. 4

20 Punkt nr Høring vedr. etablering af ekstra teknisk gymnasium i København Bilag 2 - Side -5 af 19 Alt i alt, ser vi en oplagt mulighed for at skabe et hus hvor hovedstadens kreative ungdomsuddannelser inden for medieproduktion samles. 5

21 Punkt nr Høring vedr. etablering af ekstra teknisk gymnasium i København Bilag 2 - Side -6 af 19 Også et fagligt løft til EUD KTS ser denne synergi mellem gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser som en del af en positiv udvikling for ungdomsuddannelserne i hovedstadsområdet. Således vil skolen på Julius Thomsens Gade ikke kun forbedre HTX kulturen, men også bidrage til et kvalitetsløft af EUD-uddannelserne. Flere faglige områder inden for EUD-uddannelserne vil nyde godt af samarbejdet med HTX og forhåbentlig opleve et fagligt løft. Her kan nævnes de fælles fag Teknologi, Kommunikation og Innovation, som HTX har arbejdet med på højt niveau i mange år. Samarbejdet i disse fag kan i endnu højere grad komme EUD-uddannelserne til gode. Det faglige løft i erhvervsuddannelserne er et vigtigt udviklingstiltag i erhvervsuddannelsesreformen, som KTS søger at imødekomme. HTX gymnasierne har været centrale i denne udvikling bl.a. i samarbejdet omkring EUX. Det er imidlertid meningen, at elever på ordinære erhvervsuddannelser skal tilbydes højere niveau i fag som matematik, fysik, kemi, dansk og samfundsfag. Her bliver samarbejdet mellem EUD og HTX vigtigt. Således vil skolen på Julius Thomsens Gade søge at udvikle fælles læringsmiljøer, der også kan indfri mange af ambitionerne om kvalitetsløft fra erhvervsuddannelsesreformen og den regionale vækst og udviklingsstrategi. Derfor er vores ambition at åbne en mellemstor gymnasieafdeling med 5-7 spor, som spiller sammen med de uddannelser og det hus der ligger på adressen i forvejen. Venlig Hilsen Rasmus Christian Dietz Rektor, Københavns Tekniske Gymnasier 6

22 Punkt nr Høring vedr. etablering af ekstra teknisk gymnasium i København Bilag 2 - Side -7 af 19 Bilag 1: Skolen på Julius Thomsens Gade Skolen på Julius Thomsens Gade blev opført i som teknisk skole. 7

23 Punkt nr Høring vedr. etablering af ekstra teknisk gymnasium i København Bilag 2 - Side -8 af 19 Skolen ligger godt placeret i forhold til offentlig transport (Metro og bus) Skolen er indrettet til undervisning (se tegninger pdf) Frederiklsberg.pdf 8

24 Punkt nr Høring vedr. etablering af ekstra teknisk gymnasium i København Bilag 2 - Side -9 af 19 Bilag 2: Uddannelsesbehov Uddrag af analyse af uddannelsesbehov i København I dette afsnit vil vi se på uddannelsesbehovet i København. Afsnittet er baseret på tal og statistikker fra region hovedstaden flere end sidste år har søgt ind på HTX skoler i Region Hovedstaden. 287 færre end sidste år har søgt ind på STX i hovedstadsregionen. Uddannelsesverdenen afspejler dog ikke helt de nyeste ønsker om fremtiden. De unge kan på 19 steder få en erhvervsgymnasial uddannelse mod 35 steder, hvis de søger det almene gymnasium. Derfor ønsker regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S), en bedre geografisk spredning af erhvervsgymnasierne. Nyhedsbrev fra Region Hovedstaden Derfor har vi også i regionen et godt afsæt for en dialog med erhvervsskolerne om flere uddannelsessteder for hhx og htx, sådan at vi får endnu flere unge til at få en erhvervsrettet studentereksamen Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) Som det fremgår er uddannelsesudbuddet af erhvervsgymnasier i hovedstadsområdet meget lavt i forhold til udbuddet af almene gymnasier. 9

25 Punkt nr Høring vedr. etablering af ekstra teknisk gymnasium i København Bilag 2 - Side -10 af 19 Dette gør at andelen af elever på HTX har været konstant over de seneste 6 år. Der er kommet flere elever til HTX, men de udgør stadig den samme procentdel af gymnasieeleverne i hovedstadsområdet. Så alene på baggrund af befolkningsvæksten i hovedstaden, kunne man argumentere for at der opstår et uddannelsesunderskud for HTX. 10

26 Punkt nr Høring vedr. etablering af ekstra teknisk gymnasium i København Bilag 2 - Side -11 af 19 Og befolkningsudviklingen i København stiger betydeligt over de næste 15 år. Hvis man ser nærmere på hvor i København befolkningstilvæksten er, kan man se at det især er på Amager og Vesterbro/Enghave der sker en ændring. Det er dog karakteristisk at der sker en vækst over hele København. At de unge vælger KTS gymnasier er tydeligt ud fra søgemønsteret de seneste par år kts htx søgetal Her ser vi hvordan KTS to gymnasier på Østerbro og i Valby har fået større og større søgetal. Bag tallene ligger der at Sukkertoppen i Valby har oplevet en enorm vækst i søgning, men Vibenhus på Østerbro har ligget stabilt på omkring de personer pr. år. Senest, i 2015, har vi dog set at en betydelig del af dem der søger 11

27 Punkt nr Høring vedr. etablering af ekstra teknisk gymnasium i København Bilag 2 - Side -12 af 19 Sukkertoppen har Vibenhus som andenprioritet. Dvs. at gymnasiet på Vibenhus har en ret stabil tilgang på 5 spor. Hvad har betydning for de unges valg? Hvis man ser på hvorfor de unge søger en bestemt uddannelsesinstitution, kan man se at gymnasierne er særdeles afhængige af de rigtige fagpakker, det gode ry og placering. I forbindelse med gymnasierne på KTS, kan man sige at Sukkertoppen ligger rigtigt godt placeret i forhold til København og Vestegnen, mens Vibenhus har haft lidt problemer med placeringen på Østerbro. Det er derfor vigtigt at se på placering, hvis man skal åbne nye uddannelsesinstitutioner i København. Dette støttes af konklusionerne i en netop afsluttet undersøgelse fra Epinion. Hvis rejsetiden øges til en given uddannelse, falder sandsynligheden for at søge den pågældende uddannelse. En nærmere analyse viser, at det særligt er skift og transporttid til fods, der er afgørende De unge har tendens til at vælge gymnasier, som ligger indenfor 20 minutters transporttid. Det er derfor påfaldende at Amager og Vesterbro, hvor befolkningstilvæksten er størst ligger som uberørt land for HTX og at det samlede udbud faktisk er sænket. Man kunne fristes til at sige, som region hovedstadens rapport konkluderer, at der ikke er flere der søger HTX, fordi der ikke er flere steder at søge: 12

28 Punkt nr Høring vedr. etablering af ekstra teknisk gymnasium i København Bilag 2 - Side -13 af 19 De største stigninger ses dog for stx og hf, hvor uddannelsesdækningen er bedst, hvor der er foretaget flest tilpasninger i uddannelsesudbuddet de senere år og hvor antallet af uddannelsessteder er steget. Søgningen til hhx og htx ligger derimod relativt stabilt, og på dette område er der da heller ikke sket nogen ændringer i relation til udbuddet af uddannelsessteder Rapport fra Region Hovedstaden Kort over gymnasier i området 13

29 Punkt nr Høring vedr. etablering af ekstra teknisk gymnasium i København Bilag 2 - Side -14 af 19 Bilag 3: Videreuddannelsesmuligheder HTX er en gymnasial uddannelse der kvalificerer eleverne til videregående uddannelser. Det høje naturvidenskabelige og matematiske niveau i HTX uddannelsen gør at mange elever kan komme direkte ind på universiteterne. Derfor er HTX elever blevet populære blandt universiteternes naturvidenskabelige og teknologiske fakulteter, DTU, erhvervsakademier og ikke mindst IT universitetet. Studieretningerne på Julius Thomsens Gade, HTX, vil give adgang til de klassiske naturvidenskabelige og teknologiske uddannelser. Derudover vil vi oprette en række studieretninger der udfordrer elevernes karrierevej og har mere fokus på en række nyere videregående uddannelser: Eksempler: KEA (Erhvervsakademiet) Datamatiker Computer Science Multimediedesigner Multimedia design and communication Designteknolog IT teknologi IT technology IT Universitetet Studieretninger på HTX DTU KU Digitalt design og kommunikation Softwareudvikling Matematik A, Kommunikation A Games Matematik A, Informationstek B Digitale medier og design Matematik A, Design B IT diplomingeniør Matematik A, Fysik A Netværksteknologi og IT Matematik A, Teknologi A Softwareteknologi Design og Innovation Elektroteknologi Matematik og teknologi Film- og medievidenskab Kommuikation A, Samf B 14

30 Punkt nr Høring vedr. etablering af ekstra teknisk gymnasium i København Bilag 2 - Side -15 af 19 IT og sundhed Kommunikation A, Engelsk A Onformationsvidenskab og kulturformidling Matematik A, Kemi A Kommunikation og IT Matematik A, Biologi B Bioinformatik Datalogi Kognition og kommunikation RUC AU Datalogi Matematik A, Informationstek B Informatik Kommunikation A, Engelsk A Journalistik Kommunikation Elektronik Matematik A, Informationstek B Elektronik og datateknik Informatik Informationsteknologi Kommunikation og digitale medier Elektronik og IT Dette er blot eksempler på hvordan man kan sammensætte studieretningerne. Det høje niveau i matematik og de naturvidenskabelige fag, gør at profilerne er meget forkellige fra mediestudieretningerne på STX. 15

31 Punkt nr Høring vedr. etablering af ekstra teknisk gymnasium i København Bilag 2 - Side -16 af 19 Bilag 4: Nabohøring CPH West Emne: SV: Nabohøring om nyt HTX på KTS 15. september 2015 Kære Ole Vi har modtaget din mail vedrørende oprettelse af nyt teknisk gymnasium (htx) på Julius Thomsens Gade på Frederiksberg. Der er jo en tendens i samfundet til, at de stærke unge tager ind til byen for at gå i skole, så man ved oprettelse af flere gymnasiale tilbud risikerer at dræne yderskolerne for den elevtype. Denne tendens synes vi, I skal være opmærksomme på. Ellers har CPH WEST ikke nogen indvendinger imod oprettelsen af htx på Frederiksberg. Med venlig hilsen Eva Eva Hofman-Bang direktør Vejlebrovej Ishøj Dir. tlf.:

32 Punkt nr Høring vedr. etablering af ekstra teknisk gymnasium i København Bilag 2 - Side -17 af 19 Niels Brock Emne: SV: Nabohøring om nyt HTX på KTS Kære Ole, Det lyder da som en rigtig fin ide. Vi byder jer velkommen - også med gymnasieuddannelser på Frederiksberg. mkh ANYA ESKILDSEN Adm.direktør / CEO NIELS BROCK Copenhagen & San Diego

33 Punkt nr Høring vedr. etablering af ekstra teknisk gymnasium i København Bilag 2 - Side -18 af 19 TEC J.nr.: Ref.: Tlf.: Vælg dato. Svar på nabohøring om nyt HTX-udbud Vi har den 10. september modtaget din anmodning om TECs bemærkning til planerne om at oprette et nyt HTX udbud på Frederiksberg (Julius Thomsens Gade 5) fra august Vi er bekymrede over et nyt udbud af HTX på Frederiksberg. TEC har som bekendt allerede en afdeling af H.C. Ørsted Gymnasiet på Frederiksberg (Stæhr Johansens Vej 7), der efter vores vurdering kan opfylde behovet for HTX i området, og som har kapacitet til at vokse i de kommende år. På TEC er vi i gang med at opruste vores afdeling på Frederiksberg, således at vi i fremtiden bliver et stærkere alternativ til de almene gymnasier i området. I værste fald kan et nyt HTX-udbud på Frederiksberg føre til to mindre HTX-udbud, der hver især får sværere ved at skabe de miljøer, der skal til for i højere grad at tiltrække de elever, der ellers ville vælge en almengymnasial uddannelse. Venlig hilsen Lone Hansen, direktør 18

34 Punkt nr Høring vedr. etablering af ekstra teknisk gymnasium i København Bilag 2 - Side -19 af 19 Hotel & Restaurantskolen Emne: Vedr.: VS: Nabohøring om nyt HTX på KTS Til Københavns Tekniske Skole. Hotel - og Restaurantskolen har ingen problemer med KTS ønske om en HTX afdeling på Julius Thomsens Plads. Med venlig hilsen Søren Kühlwein Kristiansen 19

35 Oversigt over offentlig indsats 2016 Center for Regional Udvikling Region Hovedstaden Punkt nr Prioriteret liste for jordforureningsindsatsen i 2016 Bilag 1 - Side -1 af 18 Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Udkast Oversigt over den forventede offentlige indsats i Region Hovedstaden på jordforureningsområdet i 2016 og nærmeste år September 2015

36 Region Hovedstaden Punkt nr Prioriteret liste for jordforureningsindsatsen i 2016 Bilag 1 - Side -2 af 18

37 Punkt nr Prioriteret liste for jordforureningsindsatsen i 2016 Bilag 1 - Side -3 af 18 Oversigt over den forventede offentlige indsats i Region Hovedstaden på jordforureningsområdet i 2016 og nærmeste år Udkast til offentlig kommentering Baggrund Regionsrådet skal i henhold til jordforureningsloven udarbejde en oversigt over den forventede offentlige indsats. Denne oversigt revideres en gang om året. Oversigten medfører ingen rettigheder eller pligter for ejere. Offentligheden skal inddrages forud for udarbejdelsen af den endelige oversigt. Oversigten skal angive på hvilke arealer (grunde/lokaliteter), regionen forventer at foretage undersøgelser eller oprensning (med tilhørende aktiviteter). Oversigten skal desuden angive en prioritering af indsatsen samt indeholde en økonomisk oversigt. Endvidere skal oversigten beskrive, hvordan regionen forventer at håndtere de samlede jordforureningsproblemer. Den skal være bilagt et program for, hvorledes problemerne foreslås løst inden for en nærmere fastlagt tidshorisont. Dette skal ses i sammenhæng med de økonomiske ressourcer, der afsættes til området. Det skal fremgå af prioriteringen, hvilke aktiviteter der forventes at finde sted de førstkommende år. Regionsrådets afgørelser om prioritering kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jfr. 25 i jordforureningsloven. Såfremt regionen skønner det påkrævet, kan oversigtens prioritering fraviges, og der kan således gennemføres projekter, der ikke er anført på oversigten. Den omstændighed, at en grund er medtaget på en oversigt, er ikke et tilsagn om, at de påtænkte aktiviteter bliver gennemført eller sker inden for den forventede tidshorisont. Dette skyldes, at regionen kan få kendskab til nye grunde, der skal prioriteres højere eller, at ny viden om stoffer og forurening fremkommer og således medvirker til en ændring af prioriteringen. Offentligheden skal inddrages forud for udarbejdelsen af den endelige oversigt. Inddragelsen vil ske efter udkast til prioritering har været behandlet i Regionsrådet. Inddragelsen vil ske gennem annoncering i lokale ugeaviser dækkende Region Hovedstaden samt ved direkte opfordring til kommunerne i regionen og til HOFOR og Nordvand om at komme med kommentarer til oversigten. Miljøvurdering Det er vurderet, at arbejdsplanen ikke er omfattet af Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009 om miljøvurdering af planer og programmer, idet arbejdsplanen til nye forureningsundersøgelser og oprensninger i 2016 ikke fastlægger rammer for fremtidige anlæg eller arealanvendelser jf. 1 og 3. Planen skal således ikke miljøvurderes. Afgørelsen om, at der ikke skal udarbejdes miljøvurdering kan efter reglerne i bekendtgørelsens 16 inden fire uger påklages til Natur og Miljøklagenævnet. Dette skal ske via Klageportalen, som man finder et link til på forsiden af Klageportalen ligger på og Man logger på eller på normal vis, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. En klage er pålagt et gebyr på kr Man betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Bemærkninger til oversigten Antallet af forurenings-kortlagte (vidensniveau 2) grunde i Region Hovedstaden (ca ) er så stort, at det ikke er muligt at prioritere dem alle indbyrdes. 1

38 Punkt nr Prioriteret liste for jordforureningsindsatsen i 2016 Bilag 1 - Side -4 af 18 Oversigten over den offentlige indsats i 2016 indeholder derfor alene de lokaliteter, hvor der inden for de nærmeste år forventes gennemført afgrænsende undersøgelser (oversigt A), se også kortbilag 1. I dette års oversigt A er der ikke medtaget en oversigt over lokaliteter med forventede undersøgelser i de nærmeste år efter Det sker som en konsekvens af jordplanen, hvor regionen fremover prioriterer at færdiggøre grundvandsindsatsen områdevis (i indvindingsoplande) fremfor hele tiden at undersøge de værste forureninger først, indenfor alle områderne med særlige drikkevandsinteresser i hele regionen. oprensninger (oversigt B), forudsat de forudgående afgrænsende undersøgelser viser behov herfor, se også kortbilag 2. grunde med igangværende drift af tekniske oprensningsanlæg (oversigt C), se også kortbilag 3. grunde med løbende overvågning af forureningen (oversigt D). Grunde medtaget på oversigten over overvågning (oversigt D) bliver ikke nødvendigvis overvåget hvert år. Der kan også være grunde på listen, hvor en nærmere gennemgang af sagen vil vise, at der ikke længere er behov for overvågning, men hvor den endelige vurdering heraf endnu udestår. I 2016 forventes der afsat ca. 146 mio. kr. til indsatsen på jordforureningsområdet i Region Hovedstaden. Heraf forventes afsat ca. 75 mio. kr. til afgrænsende undersøgelser og oprensninger i Prioriteringsprincipper De grunde der er med på oversigt A er medtaget ud fra følgende kriterier i forhold til grundvand og indeklima: Grundvand: Regionsrådet vedtog i november 2014 en ny plan for jordforureningsindsatsen. Med denne plan intensiveres indsatsen for at beskytte grundvandet, så 80 % af grundvandet sikres på 10 år. Regionens udkast til prioritering af indsatsen på jordforureningsområdet i 2016 er udarbejdet i overensstemmelse med den nye jordplan. Regionens prioriterede indsats inden for jordforurening i 2016 understøtter endvidere regionens overordnede mål som grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet. Rent vand og uforurenet jord er en af forudsætningerne for vækst, bl.a. fordi et sundt og uforurenet miljø er en af de faktorer, der har betydning for at tiltrække virksomheder og kvalificeret arbejdskraft. I 2016 vil indsatsen med videregående undersøgelser og oprensninger således primært finde sted i udvalgte indvindingsoplande indenfor de områder af regionen hvor 80 % af drikkevandet indvindes samt på boliggrunde. Fokus er i overensstemmelse med jordforureningsplanen rettet mod forureninger med chlorerede opløsningsmidler (kemikalier som er anvendt/anvendes bl.a. til affedtning og tøjrensning). De chlorerede opløsningsmidler udgør den væsentligste trussel mod drikkevandsressourcen, fordi de er letopløselige og transporteres langt i jord og grundvand. Stofferne er også problematiske i forhold til indeklimaet, idet de let kan dampe op fra jord og grundvand og trænge ind i bygninger. Regionen har siden 2014 i stigende grad haft fokus på vigtigheden af at kunne få færdiggjort jordforureningsindsatsen i udvalgte områder. I 2016 er det således regionens prioritering at få igangsat afgrænsende undersøgelser af alle kendte forureninger med chlorerede opløsningsmidler i yderligere seks indvindingsoplande. I 2014 blev der igangsat undersøgelse af alle kendte, resterende forureninger med chlorerede opløsningsmidler i indvindingsoplandene til tre vandværker (Solhøj m.fl., Dybendal og Birkerød). I 2015 blev yderligere 6 oplande prioriteret til at få undersøgt de resterende forureninger med chlorerede opløsningsmidler (Attemose mfl., Hove m.fl., Humlebæk, Hørup m.fl., Bogøgård og Gilleleje). I 2016 er det 2

39 Punkt nr Prioriteret liste for jordforureningsindsatsen i 2016 Bilag 1 - Side -5 af 18 administrationens prioritering dels at arbejde videre med at få færdigundersøgt i de tidligere prioriterede oplande. Endvidere planlægges det at tage fat på yderligere et antal indvindingsoplande (Bjellekær, Nærum m.fl., Kilde III m.fl., Sjælsø m.fl., Tibberup m.fl. og Værebro m.fl.) Kriterierne for udvælgelse af nye oplande til denne fokuserede indsats i 2016 har bl.a. været, at oplandet ligger indenfor det område hvor 80 % af regionens drikkevand indvindes, regionens V1-kortlægning er afsluttet indenfor oplandet, regionens V2-kortlægning (stort set) er afsluttet for lokaliteter med chlorerede opløsningsmidler som potentielt forurenende stof indenfor oplandet, statens grundvandskortlægning er afsluttet indenfor oplandet, antallet af lokaliteter, som er forurenet med de mest grundvandskritiske stoffer (chlorerede opløsningsmidler), og som resterer at blive undersøgt er relativt begrænset indenfor oplandet, der indvindes en væsentlig mængde drikkevand af god naturlig kvalitet i oplandet, I de drikkevandsområder, hvor indsatsen sker, er opsporingen af alle kritiske jordforureninger gennemført, og der er overblik over de mest kritiske forureninger. Herved sikres det bedst muligt, at oprensningsindsatsen sker, hvor den har størst mulig effekt. Når den særlige undersøgelsesindsats i de udvalgte indvindingsoplande er afsluttet, har regionen overblik over de værste forureningstrusler mod grundvandet og kender det nødvendige oprensningsomfang, så prioriteringen af den efterfølgende oprensningsindsats kan ske på et fuldt oplyst grundlag. En sidegevinst kan være at der kan være stordriftsfordele ved at gennemføre en koordineret oprensningsindsats indenfor et indvindingsopland. Indeklima: Grunde hvor der fra indledende undersøgelser eller lignende er viden om forurening med flygtige stoffer i poreluft i koncentrationer, som kan medføre et bidrag til indeklimaet i bolig, der er højere end 10 gange afdampningskriteriet for det pågældende stof. Som udgangspunkt igangsættes undersøgelserne først på de grunde, hvor der er viden om mest forurening. Forurening med chlorerede opløsningsmidler prioriteres før forurening med kulbrinter, hvis der er flere lokaliteter med forureningsniveau indenfor samme størrelsesorden. Hvis alt andet er lige vil grundene herefter blive prioriteret til undersøgelse i den rækkefølge, de er blevet kortlagt på vidensniveau 2. Tidshorisont for håndtering af de p.t. kendte jordforureningsproblemer i Region Hovedstaden i relation til den nuværende økonomiske ramme der er udmeldt fra staten Som udgangspunkt sættes den gennemsnitlige udgift til en afgrænsende undersøgelse til ca kr., mens den gennemsnitlige udgift til en oprensning sættes til ca. 3 mio. kr. Der er dog store variationer i forhold til disse gennemsnitspriser. F.eks. varierer omkostningen til en afgrænsende undersøgelse fra ca. 0,1 mio. kr. til langt over 2 mio. kr. for de helt store, mens omkostningen til en oprensning varierer fra ca. 0,2 mio. kr. til over 50 mio. kr. Der var pr. 14. september 2015 kortlagt grunde på vidensniveau 2 i Region Hovedstaden. Forudsættes det, at der skal ske undersøgelse af blot en fjerdedel af disse grunde - med efterfølgende behov for oprensning på en tredjedel af grundene - bliver den samlede omkostning hertil ca mio. kr. Antages det, at regionen modtager uændrede bevillinger de næste mange år, vil der således gå ca år, før der kan forventes etableret nødvendig oprensning på de i dag kendte grunde. Hertil kommer så de endnu ikke opdagede forurenede grunde. Det forventes, at der med tiden vil blive kortlagt i alt grunde på vidensniveau 2 i Region Hovedstaden. 3

40 Punkt nr Prioriteret liste for jordforureningsindsatsen i 2016 Bilag 1 - Side -6 af 18 Oversigt A Grunde (lokaliteter) hvor afgrænsende undersøgelser er i gang i 2016 eller forventes igangsat inden for de nærmeste par år. Rækkefølgen er ikke prioriteret. Nye lokaliteter kan komme på listerne i årets løb og lokaliteter på listen kan udgå. NB: Ny viden om forurening eller andre uforudsete forhold, som f.eks. øgede undersøgelsesomkostninger vil kunne påvirke antallet af og hvilke nye undersøgelser, der kan igangsættes. Undersøgelser der forventes at fortsætte fra 2015 Lokalitet nr. Navn Indvindingsopland Årsag Kommune (IVO) Amagerbrogade 32 - I København Midgårdsgade 1* - I København Måløv Stationsplads Bogøgård Kildeplads - G Ballerup til Søndersø Vandværk Søborg Hovedgade 9 - I Gentofte Sdr. Ringvej 6 - I Glostrup Roskildevej 327B * Ishøj Kildeplads - til G Høje-Taastrup Thorsbro Vandværk Ågesholmsvej 9 Holmemarkens G (rev.) Høje-Taastrup Vandværk - Hove Rundageren 31 KV Solhøj G Høje-Taastrup Østerparken 5 Taastrup Valby Vest G og I Høje-Taastrup (rev.) Mårkærvej 5-9 St. Vejleå G Høje-Taastrup Bækgårdsvej 6 Marbjerg Kildeplads G Høje-Taastrup Argentinavej 4 - I Lyngby-Taarbæk Lundtoftevej 160/ Lundtoftegårdsvej Dybendal G Lyngby-Taarbæk 93A Lundtoftevej 150 Dybendal G Lyngby-Taarbæk Lyngvej 2 Ermelunden G Lyngby-Taarbæk Lundtoftegårdsvej 101/ Dybendal G Lyngby-Taarbæk Lundtofteparken Eremitageparken 335 Dybendal G Lyngby-Taarbæk Bjælkevangen 61, 69 og 71 Dybendal G Lyngby-Taarbæk Lundtoftegårdsvej 95 Dybendal G Lyngby-Taarbæk Maglebjergvej Dybendal G Lyngby-Taarbæk Hjortekærsvej 180 Dybendal G Lyngby-Taarbæk Annexgårdsvej 16 - I (rev.) Rødovre Skovlytoften 33 Holte Vandværk G Rudersdal Nærum Hovedgade 92 - I (rev.) Rudersdal Alleen 1 - I Tårnby Toftebo 1 / Bymidten 26 m.fl. Søndersø Øst G Furesø Gydevang 1 Sjælsø Vandværk, G Allerød Sandholm Kildefelt Smedevangen 5 Bogøgård Kildeplads - til Søndersø Vandværk G Allerød 4

41 Punkt nr Prioriteret liste for jordforureningsindsatsen i 2016 Bilag 1 - Side -7 af 18 Undersøgelser der forventes at fortsætte fra 2015 Lokalitet nr. Navn Indvindingsopland Årsag Kommune (IVO) Nøglegårdsvej 10 Bogøgård Kildeplads - G Allerød til Søndersø Vandværk Kærhøjgårdsvej 46 Bogøgård Kildeplads - G Allerød til Søndersø Vandværk Smedevangen 1 Bogøgård Kildeplads - G Allerød til Søndersø Vandværk Vassingerødvej 105 Bogøgård Kildeplads - G Allerød til Søndersø Vandværk Vassingerødvej 107 Bogøgård Kildeplads - G Allerød til Søndersø Vandværk Lyngevej 230, Stengårdens Lynge Vandværk I/S G og I Allerød Losseplads Hovedgaden 47 Birkerød Vandværk G og I Rudersdal Toftebakken 2C Birkerød Vandværk G Rudersdal Nordvanggårdsvej 42 Bogøgård Kildeplads G Rudersdal Birkerød Kongevej Birkerød Vandværk G Rudersdal Vasevej 76 H Søndersø Vest - til G Rudersdal Søndersø Vandværk Kajerødvej 5 B og 5 C * (tinglysning Birkerød Vandværk G Rudersdal udestår) Nobis Mølle 1 Birkerød Vandværk G og I Rudersdal Birkerød Kongevej 158 Birkerød Vandværk G Rudersdal Klintehøj Vænge 1 Birkerød Vandværk G Rudersdal Hammerbakken 10 Birkerød Vandværk G Rudersdal Banevænget (tidl. Gasværksvej Birkerød Vandværk G Rudersdal 8-10)* (tinglysning udestår) Blokken 25 A Søndersø Øst G Rudersdal Bakkevej 85/Nørrevej Birkerød Vandværk G Rudersdal Topstykket 27 Birkerød Vandværk G Rudersdal Klintehøj Vænge 3-5 Birkerød Vandværk G Rudersdal Hvedemarken 3/Gammelgårdsvej Farum Vandværk G Furesø Farum Hovedgade 52 Farum Vandværk G Furesø Humlebækvej 39 Humlebæk Vandværk G Fredensborg Langebjergvej I Fredensborg Industrivej 2, Lynge Bogøgård Kildeplads - G Halsnæs til Søndersø Vandværk Byvej 10 Ølsted Vandværk G Halsnæs Hillerødvejen 66A, Gilleleje Gilleleje Vandværk I/S G Gribskov Bymosevej 14, Helsinge Baunehøj Vandværk G Gribskov Bymosevej 1-3 Baunehøj Vandværk G Gribskov Hejreskovvej 2-4 Espergærdeværket G Helsingør Hornbækvej 450 OSD - udenfor IVO G Helsingør Gefionvej 45 A-E Solbakkeværket G Helsingør Jernbane Allé 11 A * Espergærdeværket G Helsingør 5

42 Punkt nr Prioriteret liste for jordforureningsindsatsen i 2016 Bilag 1 - Side -8 af 18 Undersøgelser der forventes at fortsætte fra 2015 Lokalitet nr. Navn Indvindingsopland Årsag Kommune (IVO) Smedeparken 1 - I Frederikssund Møllevej 9A Nivå c/o Nordvand A/S G Fredensborg Skelstedet 13 * (tinglysning udestår) OSD - udenfor IVO G Rudersdal Engvej 31 Strø Kildeplads G Hillerød Engvej 29 Gørløse Vandværk G Hillerød / Frydensbergvej 4-6 Stenlien G (rev.) Egedal Blødemosevej 2A Bogøgård Kildeplads - G Egedal til Søndersø Vandværk Engvej 20 * Ølstykke (Svestrup) G Egedal Vandværk Ringbakken 16 Bogøgård Kildeplads - G Egedal til Søndersø Vandværk Ravnsbjergvej 1 Værebro Kildeplads - G Egedal til Islevbro Vandværk Rugmarken 10 OSD - udenfor IVO G Egedal Siriusvej 4 - I Halsnæs G Undersøgelsen igangsat af hensyn til grundvand. I Undersøgelsen igangsat af hensyn til indeklimarisiko. * mangler administrativ afslutning af undersøgelsen. Rev. Revurderingsundersøgelse på igangværende afværgelokalitet Hvilende undersøgelse, dvs. ingen aktivitet i 2014 OSD område med særlige drikkevandsinteresser Undersøgelser der forventes igangsat i (Ca. 15 nye grundvandsundersøgelser, ca. 2-4 nye indeklimaundersøgelser fra nedenstående bruttoliste. Endvidere forventes igangsat 1-3 nye revurderingsundersøgelser i forbindelse med igangværende driftsanlæg, der endnu ikke er udpeget) Lokalitet nr. Navn Indvindingsopland Årsag Kommune (IVO) Sct. Jacobsvej 7 Kilde III - Islevbro G Ballerup Vandværk Industriparken 13 Kilde III - Islevbro G Ballerup Vandværk Nygårdsvej 30 Kilde III - Islevbro G Ballerup Vandværk Gl Rådhusvej 15 Kilde III - Islevbro G Ballerup Vandværk Byparken 10 - I Glostrup Tæbyvej 18 - I Rødovre Walgerholm 16 Tibberup Søndersø G Furesø Jonstrupvej 305 Tibberup Søndersø G Furesø Walgerholm 7 Tibberup Søndersø G Furesø Duevej 1A Sjælsø Vandværk, G Hørsholm Rungsted Kildefelt Skovlytoften 34 Nærum Vandværk G Rudersdal Skovlytoften 12 Nærum Vandværk G Rudersdal Frydensbergvej 22 Værebro Kildeplads - til Islevbro Vandværk G Egedal 6

43 Punkt nr Prioriteret liste for jordforureningsindsatsen i 2016 Bilag 1 - Side -9 af 18 Undersøgelser der forventes igangsat i (Ca. 15 nye grundvandsundersøgelser, ca. 2-4 nye indeklimaundersøgelser fra nedenstående bruttoliste. Endvidere forventes igangsat 1-3 nye revurderingsundersøgelser i forbindelse med igangværende driftsanlæg, der endnu ikke er udpeget) Lokalitet nr. Navn Indvindingsopland Årsag Kommune (IVO) Frydensbergvej 12 Værebro Kildeplads - G Egedal til Islevbro Vandværk Frydensbergvej 37 Værebro Kildeplads - G Egedal til Islevbro Vandværk Bauneholmvej 1 Værebro Kildeplads - G Egedal til Islevbro Vandværk Frydensbergvej 39 Værebro Kildeplads - G Egedal til Islevbro Vandværk Damvadvej 43 Bjellekær Kildeplads - G Egedal Søndersø Vandværk Sandbakken 7 Bjellekær Kildeplads - G Egedal Søndersø Vandværk Alme Engelundsvej 1 - I Gribskov I Undersøgelsen igangsættes af hensyn til indeklimarisiko. G Undersøgelsen igangsættes af hensyn til grundvandsrisiko Rev. Revurderingsundersøgelse i forbindelse med igangværende afværgeforanstaltning på lokaliteten I 2016-udgaven af oversigt over den forventede offentlige indsats i Region Hovedstaden på jordforureningsområdet er der ikke medtaget en oversigt over Undersøgelser der forventes igangsat inden for de nærmeste år. Det sker som en konsekvens af jordplanen, hvor regionen fremover prioriterer at færdiggøre grundvandsindsatsen områdevis (i indvindingsoplande) og regionen har på nuværende tidspunkt ikke prioriteret mellem de mange indvindingsoplande, der ligger inden for de områder af regionen hvor 80 % af drikkevandet indvindes, ud over de indvindingsoplande der er prioriteret til indsats i 2014, 2015 og

44 Punkt nr Prioriteret liste for jordforureningsindsatsen i 2016 Bilag 1 - Side -10 af 18 Oversigt B pr. 1. januar 2016 Grunde (lokaliteter) hvor oprensning skønnes påkrævet inden for de nærmeste år. Rækkefølgen er ikke prioriteret. Ny viden om forurening eller andre uforudseelige forhold kan ændre etableringstidspunktet. Ligeledes kan de økonomiske rammer til opgaven betyde, at nogle projekter må udskydes. Det forventes at der i 2016 vil være ressourcer til igangsætning af ca. 3-4 nye oprensningsprojekter. De nye projekter kommer fra bruttolisten for nye oprensninger i Præcis hvilke og hvor mange det bliver, afhænger dels af omkostningen til den enkelte afværge og dels af hvornår det endelige afværgeprojekt er helt klar til igangsætning efter alle fornødne tilladelser herunder aftale med grundejer m.v. er indhentet. Oprensninger der forventes at fortsætte fra 2015 Lokalitet nr. Navn Indvindingsopland Årsag Kommune (IVO) Gl. Kongevej 33, revurdering Frederiksberg G København Vandværk Tingvej 14B - I København Gl. Kongevej 39, revurdering Frederiksberg G København Vandværk Vesterbrogade 116, revurdering Frederiksberg G København Vandværk Brydehusvej 21, rev. af Ballerup Vandværk G Ballerup igangværende afværge Nybrovej 83/Sandftoften 10 Ermelunden G Gentofte (omlægning af igangværende oprensning) Nyvej 10, Albertslund (opfølgende Kilde X - til Islevbro G+I Albertslund monitering) Vandværk M.W.Gjøesvej 8-16, 20, Reerslev, Ishøj Kildeplads - til G+I Høje-Taastrup retablering efter opvarmningsprojekt Thorsbro Vandværk Lyngevej 230 (gasafværge) - I Allerød Pilehøj Vænge 8 Birkerød Vandværk G Rudersdal Pilehøj Vænge 10 Birkerød Vandværk G Rudersdal Ravnsbjergvej 1, Hillerød Æbelholt Kildeplads - G Hillerød Slangerup Vandværk Gl. Hovedgade 8-14 Opnæsgård kildeplads G Hørsholm - Sjælsø Vandværk Rungstedvej 19 Opnæsgård kildeplads G Hørsholm - Sjælsø Vandværk Pennehave 15 Sjælsø Vandværk, G Hørsholm Rungsted Kildefelt Ahornvej 3 A-D OSD udenfor IVO G Hørsholm Møllevej 9A Nivå c/o Nordvand A/S G Fredensborg Dådyrvænget 207, Karlebo - I Fredensborg Skuldelev, S-ISCO Skuldelev Vandværk G Frederikssund Skuldelev, område IV, EK-bio, Skuldelev Vandværk G Frederikssund Vestergade Frydensbergvej 29-31, Værebro Kildeplads - G Egedal 8

45 Punkt nr Prioriteret liste for jordforureningsindsatsen i 2016 Bilag 1 - Side -11 af 18 Oprensninger der forventes at fortsætte fra 2015 Lokalitet nr. Navn Indvindingsopland Årsag Kommune (IVO) Stenløse/Egedal til Islevbro Vandværk Stenlillevej 21 Værebro Kildeplads - G Egedal til Islevbro Vandværk G Afværgen er igangsat af hensyn til grundvand. I Afværgen er igangsat af hensyn til indeklimarisiko. 1) Lokaliteten er udtaget af oversigten idet anlægget nu planlægges nedlagt, idet området den ligger i er omklassificeret af Naturstyrelsen fra område med særlige drikkevandsinteresser til område med begrænsede drikkevandsinteresser. Dermed er lokaliteten ikke længere omfattet af offentlig indsats i forhold til grundvand. Bruttoliste indenfor hvilke der forventes igangsat ca. 3-4 nye oprensninger i 2016* Lokalitet nr. Navn Indvindingsopland Årsag Kommune (IVO) Cheminova, Måløv Byvej OSD udenfor IVO G Ballerup Kongevejen 155, omlægning af Ermelunden G Lyngby-Taarbæk eksisterende afværge Søllerød Gasværk, Øverødvej 8 m.fl. Dybendal og Holte G Rudersdal Egeskovvej 18 (kildefjernelse) Espergærdeværket G Helsingør Vestergade 5, område II, Skuldelev Skuldelev Vandværk G Frederikssund Brobæksgade 2 Hørup Kildeplads - til G Frederikssund Slangerup Værket Engvej 20 Ølstykke Vandværk, G Egedal Værebro Kildeplads - til Islevbro Vandværk Ravnsbjergvej 1, fane Værebro Kildeplads - til Islevbro Vandværk G Egedal G Afværgen igangsættes af hensyn til grundvand. I Afværgen igangsættes af hensyn til indeklimarisiko. * Forudsat risikovurderingen fra de afgrænsende undersøgelser viser, at oprensning bør igangsættes snarligt Oprensning der forventes igangsat* inden for de nærmeste år Lokalitet nr. Navn Indvindingsopland Årsag Kommune (IVO) Rosenkæret 17, rev. af afværge Kilde X - til Islevbro G (rev.) Gladsaxe Vandværk Tårbæk Strandvej I Lyngby-Taarbæk Trørødvej 63B OSD udenfor IVO G Rudersdal Nordvanggårdsvej 42 Søndersø Vest - til G Rudersdal Søndersø Vandværk YX tanken Birkerød Kongevej 158 Birkerød Vandværk G Rudersdal Blokken 25 Søndersø Vest - til G Rudersdal Søndersø Vandværk Hvedemarken 3 Søndersø Vest - til G Furesø Søndersø Vandværk, Farum Vandværk Farum Hovedgade 52 Søndersø Øst - til Søndersø Vandværk, G Furesø 9

46 Punkt nr Prioriteret liste for jordforureningsindsatsen i 2016 Bilag 1 - Side -12 af 18 Oprensning der forventes igangsat* inden for de nærmeste år Lokalitet nr. Navn Indvindingsopland Årsag Kommune (IVO) Farum Vandværk Bakkegårdsvej 306 Humlebæk Vandværk G Fredensborg Bakkegårdsvej 201 Humlebæk Vandværk G Fredensborg Bymosevej 14 Baunehøj Vandværk G Gribskov Kingosvej 14 Solbakkeværket G+I Helsingør Møllevej 9A Nivå c/o Nordvand A/S G Fredensborg Vestergade 5, område VI, Skuldelev Skuldelev Vandværk G Frederikssund Stenlillevej 21, fane Værebro Kildeplads - G Egedal til Islevbro Vandværk Ravnsbjergvej 8 Værebro Kildeplads - G Egedal til Islevbro Vandværk G Afværgen igangsættes af hensyn til grundvand. I Afværgen igangsættes af hensyn til indeklimarisiko. * Forudsat risikovurderingen fra de afgrænsende undersøgelser viser, at oprensning bør igangsættes snarligt 10

47 Punkt nr Prioriteret liste for jordforureningsindsatsen i 2016 Bilag 1 - Side -13 af 18 Oversigt C Oversigt over tekniske oprensningsanlæg med drift i De oppumpede vandmængder er for 2014, da tal for 2015 først foreligger til den endelig udgave af oversigten. Depoter hvor der pågår Afværgedrift i 2015 Etableret (år) Oppumpet vandmængde i 2014 (m 3 ) Heraf til recipient m 3 Heraf til infiltreret m 3 Heraf til procesvand m 3 Heraf til kloak m 3 Skønnet driftsperiode (år) Valby Gasværk, Vigerslev Allé m.fl. * * Hejrevej 43 * * Rådmandsgade 11 * Lukket 2007 * Sundholmsv.j 55-57/Telemarksg * * Emdrupvej 72 * * Gudenåvej * * Godthåbsvej 187 (stoppet 2010/08) * Lukket 2010 * Valby Langgade 207 * * Svenskelejren 23 * Passiv vent. * Absalonsgade * Åboulevard * * Frankrigsgade * Bolig ventilation * Amagerbrogade 32/Norgesvej 2 * Lukket 2007 * Vesterbrogade 139 * * Jagtvej * Lukket 2007 * Amagerbrogade 118 * Lukket 2008 * Finsensvej 76 * Lukket 2008 * A Finsensvej 76b * * Smallegade 52 * Passiv ventilation * Howitzvej 54-58/Solbjergvej * * Nimbusparken * * Howitzvej 43 * * Nitivej 10 * lukket feb * Kronprinsensvej 1 * * Sørup Losseplads 1996 lukket Cheminova-grunden, Måløv Byvej, Brydehusvej Skovlunde Byvej 96 A Innovationsgaragen, Skovlunde Byvej Udbakken 24 C+D 2002 Gasafværge Brøndby Industrikvarter Gentoftegade Trunnevangen 2000 Lukket Jægersborg Allé Lukket Ordrupvej 100A 2000 Air-Sparging Ejgårdsvej (I parken) Ordrupvej Lukket A Nybrovej B Sandtoften Lukket Søborg Hovedgade Bolig ventilation 10 11

48 Punkt nr Prioriteret liste for jordforureningsindsatsen i 2016 Bilag 1 - Side -14 af 18 Depoter hvor der pågår Afværgedrift i 2015 Etableret (år) Oppumpet vandmængde i 2014 (m 3 ) Heraf til recipient m 3 Heraf til infiltreret m 3 Heraf til procesvand m 3 Heraf til kloak m 3 Skønnet driftsperiode (år) Ordrupvej 81A 2002 Air-Sparging Hyldegårdsvej Søborg Hovedgade 31, m.fl. 1996/ Grusgraven 1993/ Rosenkæret Bagsværd Hovedgade * Bindeleddet 9 A-B 2002 Vac. Ventilation Søborg Hovedgade Søborg Hovedgade Air-Sparging Bergsøegrunden, Hvissingevej Ejby Losseplads, Mosetoften Glostrup Regnvandsbassin, Industrivej Hvissingegade Passiv ventilation Knapholm + K. øst + afskærmning Ellekær Tornerosevej 58 (Herlev Kommune) 1992 Herlev kommune Marielundvej Symfonivej Romancevej Lukket Blokland Roskildevej (D1) 1996 Lukket Djursvang 3 (K7) 1995 Lukket Naverland * Høvedstensvej Vojensvej * Brostykkevej Indeklima Thorsbro Kildepladser, St vejle å Thorsbro Kildepladser, Tåstrup-Valby Industrivej 27, Hedehusene Vesterkøb Vesterkøb Akacievej 2, Hedehusene Ågesholmsvej M.W. Gjøesvej Ventilation M.W. Gjøesvej - Tingstedvej Østerparken Bolig ventilation Hove Kildeplads 1997 Lukket Gravertoften, Gasafværge Lyngby Losseplads 1996 Gasafværge Buddingevej Stoppet Nørgårdsvej / Carlshøjvej Passiv ventilation Kongevejen Virumvej Passiv ventilation Rødovrevej

49 Punkt nr Prioriteret liste for jordforureningsindsatsen i 2016 Bilag 1 - Side -15 af 18 Depoter hvor der pågår Afværgedrift i 2015 Etableret (år) Oppumpet vandmængde i 2014 (m 3 ) Heraf til recipient m 3 Heraf til infiltreret m 3 Heraf til procesvand m 3 Heraf til kloak m 3 Skønnet driftsperiode (år) Rødovrevej Hvidsværmervej Brandholms Allé Annexgårdsvej 16, m.fl Søllerød Gasværk, Øverødvej Nærum Industriområde 1995/ (tidligere ) Trørød Deponeringsplads 1998 Gasafværge Skelstedet Øverødvej Stoppet Nærum Hovedgade Bolig ventilation Tårnby Hovedbibliotek, Amager Lv / Københavns Lufthavn Syd 1993/ Kongelundsvej Lukket Vejlesvinget Vejlesvinget Vac. ventilation Kr. Værløsevej lukket Ballerupvej Vac. Ventilation og Kirke Værløsevej 32 og Læssevej Passiv ventilation Allerødvej * Prins Valdemars Allé 14, Allerød 1999 Passiv ventilation * Bøgevangen 14, Vassingerød 1999 Phyto oprensning * Amtsvej 2-4, Allerød 1999 Passiv ventilation * Toftebakken 5, Birkerød * Farum Vandværk, Gammelgårdsvej Lukket * Gillelejevej 28b, Esbønderup 2005 Passiv ventilation * Ravnsbjergvej 8, Alsønderup * Kemisk oxidation * Danform-grunden **, Jægerspris * * Fasanvej 11, Skibby, Frederikssund 2011 Passiv ventilation * Fasanvej 2, Skibby, Frederikssund 2011 Passiv ventilation * Østergade 16, Skuldelev, Frederikssund * Jørlunde, Stensbjerggård, Hagerupvej * Ravnsbjergvej 1, Egedal 2013 Ventilation * Frydensbergvej * Udlejrevej 31, Svenstrup Vandværk 1987 Lukket * I alt m * Mgl. skøn P=Procesvand IN=Infiltreret 13

50 Punkt nr Prioriteret liste for jordforureningsindsatsen i 2016 Bilag 1 - Side -16 af 18 Oversigt D Oversigt over arealer, hvor der forventes udført overvågning pr. 1. januar 2016 At en lokalitet står på listen indebærer ikke at der er overvågning hvert år, herunder at der overvåges i På lokaliteter med blå skrift er der udført monitering eller revurdering af monitering i 2015 I forhold til tidligere udgaver af oversigt D er en række lokaliteter udgået af moniteringsoversigten (kan dog stadig ses med grå skrift). Nogle af lokaliteterne er udgået, idet de i forvejen er med på nogle af de andre oversigter. Lokalitet Navn Igangsat Seneste monitering/ revurdering Kommune Jagtvej og Thorsgade 8, København Glumsøvej / København C.F. Richs Vej / Frederiksberg H.C. Ørsteds Vej/Forchhammervej / Frederiksberg Bülowsvej / Frederiksberg Roskildevej / Frederiksberg Sct. Jacobsvej / Ballerup Gentofte Losseplads, Nybrovej /1999 Gentofte Estersvej /2015 Gentofte Hyldegårdsvej Tværvej / Gentofte Vangedevej /2015 Gentofte Mitchellstræde / Gentofte Vangedevej / Gentofte Hyldegårdsvej / Gentofte Strandvejen / Gentofte Tranegårdsvej / Gentofte Gladsaxe Industrikvarter / Gladsaxe Gladsaxevej / Gladsaxe Generatorvej 2A / Gladsaxe Søborg Hovedgade / Gladsaxe Hvissingegade Glostrup Ellekær / Herlev Marielundvej / Herlev Risby Losseplads, Hedeengvej /2003 Albertslund Galgebakken Sønder /2004 Albertslund Herstedvesterstræde / Albertslund Fabriksparken / Albertslund Herstedøstergade / Albertslund Arnold Nielsens Boulevard (indgår i moniteringen i forbindelse med driftsanlægget på Høvedstensvej 25-27) 2008 Hvidovre Snubbekorsvej Losseplads, Snubbekorsvej /2003 Høje-Taastrup Tåstrup Gasværk, Gasværksvej /2006 Høje-Taastrup Dybendalsvænge / Høje-Taastrup Frederiksholmsvej Losseplads /2006 Høje-Taastrup Stærkendevej Fyldplads Høje-Taastrup Hvidovre Kommunes Losseplads, (Højvangsvej /2007 Høje-Taastrup 19), Sengeløse Losseplads m.fl Åvænget Høje-Taastrup Skolevej / Høje-Taastrup Vadsbyvej / Høje-Taastrup Køgevej 37/Taastrup Hovedgade / Høje-Taastrup 14

51 Punkt nr Prioriteret liste for jordforureningsindsatsen i 2016 Bilag 1 - Side -17 af 18 Lokalitet Navn Igangsat Seneste monitering/ revurdering Kommune Lyngby Losseplads, grundvand, Firskovvej 1996 Lyngby-Taarbæk Frederiksdalsvej /2006 Lyngby-Taarbæk Mortonsvej /2015 Lyngby-Taarbæk Ulrikkenborg Plads / Lyngby-Taarbæk Virumgade / Lyngby-Taarbæk Jernbanevej /2011 Lyngby-Taarbæk Bagsværdvej / Lyngby-Taarbæk Lyngby Hovedgade 44 A-D / Lyngby-Taarbæk Taarbæk Strandvej / Lyngby-Taarbæk Grønlunds Allé 34B / Rødovre Møntvask-Rens, Øverødvej / Rudersdal Nærumvænge Torv / Rudersdal Linde Allé / Rudersdal Holte Stationsvej / Rudersdal Rundforbivej Rudersdal Sadolin og Holmblad, Industribuen Ishøj Englandsvej Tårnby Magle Allé Tårnby Kirke Værløse Losseplads, Ryetvej / Furesø Sandet Losseplads, Lejrvej, Sandet / Furesø Dansk A-træ, Rytterhegnet / Allerød Røde Port Savværk, Kongevejen / Allerød Bjerget, Slangerupvej / Nymølle 2011/ Allerød Bøgevangen Allerød Lynge Losseplads, Gl. Nøglegårdsvej / Allerød Ll. Rosenbusk, priv. fyldpl., Uggeløse Bygade / Allerød Uggeløse Forbrændingsanlæg Lukket i / Allerød Uggeløse Losseplads I Lukket i / Allerød Olieforurenet jord, Skovmosen / Allerød Kollerød Losse- og fyldplads, Gl. Kollerødvej / Allerød 205- Birkerød Industriområde 2009 Rudersdal Langedam (Toftebakken 5) 2014/ Rudersdal Shell Service, Jørgen Lund, Kongevejen /2011 Rudersdal Overgået til Helle Rens & Vask, Kilo Rens, Hovedgaden 3 undersøgelser 2011 Rudersdal Birkerød Kongevej Rudersdal Farum Industriområde 2014/ Furesø Heru Autoservice, Farum Hovedgade 1 Lukket i / Furesø Norda. Kemisk Tøj-Renseri Lukket i 2010/ /2011 Furesø Centri Vask og Rens, Akacietorvet/Farum 2011/ Furesø Hovedgade Fuglsangpark Lukket i /2011 Furesø Højsager Losseplads Fredensborg Benzinsalg v/ Petersen Vilh. O. A/S, Nygade 1A -/2011 Frederikssund Roskildevej/Strandvangen, Roskildevej 156 -/2011 Frederikssund Depot for Kupolovnsslam fra DDS Halsnæs Toplak Industrilakering, Gillelejevej 28B Gribskov Helsinge Forbrænd.anlæg/lossepl., Industrivej 4 Lukket i /2011 Gribskov 15

52 Punkt nr Prioriteret liste for jordforureningsindsatsen i 2016 Bilag 1 - Side -18 af 18 Lokalitet Navn Igangsat Seneste monitering/ revurdering Kommune Danit A/S, Oldenvej 3A 2004/ Helsingør Fisker & Nielsen A/S, Ole Rømers Vej / Helsingør Gurrevej 312A, Losseplads 2006 Helsingør Andres, Brdr. H. & O., Egeskovvej / Helsingør Ilpea Plast A/S, Anglo Plast A/S, Egeskovvej / Helsingør Dansk Silicon Central ApS, Egeskovvej / Helsingør Esso Service. Statoil, Jæmtlandsvej 2 m.fl Helsingør Havreholm Grusgrav, Hellebjergvej Helsingør Papirhusets Trykkeri, Kingosvej Helsingør Shamban A/S, Fabriksvej Helsingør Bruun&Co, K.V.,Interdan A/S, Egeskovvej /2013 Helsingør Møller, Ejner, Vognmand, Harreshøjvej 14a-b 2006/2011 Helsingør Stema Anlægsteknik A/S, Egeskovvej 9 / Helsingør Olriksvej 5 A-C Helsingør Kvistgård monitering, Kvistgård Industrikvarter 2012/ Helsingør Holmene Losseplads, Jagtvejen, Vestre Holme 2014/ Hillerød Hillerød Autolakeri ApS, Slangerupgade / Hillerød Tulstrup Grusgrav, Hillerødvej 21 Lukket i Hillerød Roskildevej 175 Lukket i /2013 Hillerød BP Service/ nu Q8 Service, Usserød Kongevej / Hørsholm Egevej Frederikssund Skelstedet Rudersdal Shell Serv/Slangerup Autoserv. Københavnsvej / Frederikssund Søsum Teglværk I/S, Toppevadvej 26 (Ganløse / Egedal fyldpladser, plads 8) Bondehavens Losseplads, Sandbakken 8 (Ganløse 2011/ Egedal 9 fyldpladser, plads 6) Fluebjerggård Syd Losseplads, Toppevadvej / Egedal (Ganløse 9 fyldpladser, plads 2, 3, 4, 5 og 9) Stenløse Kommunes genbrugsplads, 2011/ Egedal Toppevadvej 28 (Ganløse 9 fyldpladser, plads 8) Langager, Leidersdorf, Udlejrevej 31 Lukket i Egedal 16

53 Punkt nr Prioriteret liste for jordforureningsindsatsen i 2016 Bilag 2 - Side -1 af 1

54 Punkt nr Prioriteret liste for jordforureningsindsatsen i 2016 Bilag 3 - Side -1 af 1

55 Punkt nr Prioriteret liste for jordforureningsindsatsen i 2016 Bilag 4 - Side -1 af 1

56 Punkt nr Regional analyse af fremtidens transportbehov og sammenhængende trafiksystemer i hovedstadsregionen Bilag 1 - Side -1 af 2 MINISTEREN Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen Dato J. nr. 14. september Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon Kære Sophie Hæstorp Andersen Der blev som bekendt afsat 17,5 mio. kr. på finansloven for 2015 til udarbejdelse af en analyse af et sammenhængende letbane/brt-net i Storkøbenhavn. Region Hovedstaden besluttede i den forbindelse at deltage i analysearbejdet og bidrage økonomisk med 10 mio. kr., og der blev åbnet for, at interesserede kommuner kunne deltage. Siden da kan jeg forstå, at der har været en længere dialog om kommissoriet for analysearbejdet, som har omfattet både politisk niveau og embedsmandsniveau i Region Hovedstaden og staten. Endvidere forstår jeg, at regionen kort før sommerferien har sendt et forslag til ministeriet om omorganisering af arbejdet, således at Metroselskabet skulle tildeles opgaven. Endelig kan jeg forstå, at nogle tekniske spørgsmål om udbetalingen af regionens bidrag har voldt problemer. Der er således endnu ikke etableret enighed om projektets organisering og ambitionsniveau. Endvidere kan jeg forstå, at kommunerne har meddelt, at man under alle omstændigheder først ønsker at indtræde i arbejdet i en senere fase. Som det fremgår af regeringsgrundlaget, er råderummet for nye store infrastrukturinvesteringer meget begrænset i de kommende år, da der allerede er igangsat mange infrastrukturprojekter. Og ved investeringer i nye infrastrukturprojekter er det regeringens opfattelse, at der skal gives prioritet til investeringer, der har et højt samfundsøkonomisk afkast. Set fra min stol, befinder vi os ikke i en situation, hvor det er hverken ansvarligt eller hensigtsmæssigt at gennemføre analysearbejder for mere end 27,5 mio. skatteyderkroner, når der, jf. regeringsgrundlaget og den gennemgang, den nye regering har foretaget af statens finanser, er begrænset udsigt til at kunne finansiere de projekter, der måtte komme ud af analyserne i den anden ende. Vi har endnu ikke set effekten af den kommende letbane i Ring 3. Og desuden foretages allerede en udredning i regi af Københavns Kommune af en letbane fra Ring 3 og Nørrebro Station via Frederikssundsvej, som i tidligere vurderinger er anset som det mest relevante letbaneprojekt at gå videre med i hovedstadsområdet inden for en nærmere fremtid.

57 Punkt nr Regional analyse af fremtidens transportbehov og sammenhængende trafiksystemer i hovedstadsregionen Bilag 1 - Side -2 af 2 Det betyder dog ikke, at jeg synes arbejdet med den bebudede analyse fuldstændig skal opgives. Side 2/2 Der er i løbet af de senere år er lavet forskellige analyser af og forslag til udbygning af et letbanenet kombineret med BRT-linjer i Storkøbenhavn, herunder i forbindelse med de strategiske analyser, Trængselskommissionens arbejde og i regi af Region Hovedstaden, DTU m.fl. Jeg kan forstå, at hensigten i det foreliggende udkast til kommissorium har været at starte med at foretage en vurdering af alle disse arbejder med henblik på at tilvejebringe et katalog over mulige letbane- og BRT-linjer. Formålet skulle være at samle systematisk op på og vurdere hidtil gennemførte arbejder ud fra en række ensartede, saglige økonomiske og trafikale kriterier, så man på et ensartet grundlag kan tage stilling til perspektiverne i de forskellige letbane/brt-linjer, der er bragt i spil. Jeg vil lægge op til at en sådan screening gennemføres, så vi har et bedre grundlag for debatten om fremtidige letbane- og BRT-strækninger i hovedstadsområdet. Samtidig mener jeg, at der fortsat skal arbejdes videre med den før-efteranalyse af en letbane i Ring 3, som der også er lagt op til i kommissoriet, så vi kan få skabt en erfaringsopsamling fra Ring 3-projektet, som kan være nyttig i fremtidig stillingtagen til letbaneprojekter. Endvidere har jeg noteret mig, at det er blevet besluttet, at der inden for analysens rammer skal anvendes op til 1 mio. kr. til en analyse af placeringen af en fjernbusterminal i København. Og så den del mener jeg, det på nuværende tidspunkt er relevant at gå videre med. Transport- og Bygningsministeriet vil stå for gennemførelsen af disse arbejder, og jeg vil i forlængelse heraf lægge op til, at analyserne gennemføres for de midler, der er afsat i statsligt regi. Jeg vil dog samtidig foreslå, at Region Hovedstaden inddrages undervejs i arbejdet med den omtalte screening og får lejlighed til at kommentere særskilt på resultaterne heraf. Region Hovedstaden vil dertil kunne inddrages i senere faser, såfremt det besluttes at arbejdes videre med udredninger af udvalgte linjeføringer og forslag. Med venlig hilsen Hans Chr. Schmidt

58 Punkt nr Regional analyse af fremtidens transportbehov og sammenhængende trafiksystemer i hovedstadsregionen Bilag 2 - Side -1 af 1 MINISTEREN Overborgmester Frank Jensen, Københavns Kommune Borgmester Karin Søjberg Holst, Gladsaxe Kommune Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen, Region Hovedstaden Dato J. nr. 1. oktober Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon Kære Frank Jensen, Karin Søjberg Holst og Sophie Hæstorp Andersen Der blev som bekendt afsat 6 mio. kr. på finansloven for 2015 som et statsligt bidrag til en udredning for en letbane i Frederikssundsvej i København mellem Nørrebro St. og den kommende letbane i Ring 3. Københavns Kommune har tidligere gennemført en forundersøgelse af projektet og er allerede ved at anlægge en højklasset busløsning på Frederikssundsvej. Københavns Kommune har også sat sig for bordenden for udredningen, og det er aftalt, at Metroselskabet skal fungere som sekretariat for arbejdet. Som det fremgår af regeringsgrundlaget, er råderummet for nye store investeringer meget begrænset i de kommende år, da der allerede er besluttet rigtigt mange infrastrukturprojekter. I det lys finder jeg det ikke hensigtsmæssigt, at Transport- og Bygningsministeriet bidrager økonomisk til at udarbejde beslutningsgrundlag for nye lokale og regionale projekter og dermed bidrager til at skabe forventninger til nye investeringer når der ikke er anvist en finansieringsmodel for det pågældende projekt. Jeg mener derfor ikke, at staten skal bidrage økonomisk til udredningen. Det betyder ikke, at jeg synes, at udredningen skal opgives, hvis Københavns Kommune, Gladsaxe Kommune og Region Hovedstaden ønsker at fortsætte arbejdet. Og jeg er indforstået med, at Metroselskabet fortsat kan varetage sekretariatsopgaven for analysen, selvom staten ikke bidrager økonomisk hertil. Jeg er også fuldt indstillet på, at Transport- og Bygningsministeriet fortsat kan bidrage med fagligt input til analysen. Med venlig hilsen Hans Chr. Schmidt