Bilag 1 - Erfaring med flexboliger

Transkript

1 Bilag 1 - Erfaring med flexboliger DR Nyheder har i perioden nov.-dec spurgt 63 kommuner som ikke er defineret som bykommuner. Her svarede 39 kommuner at de giver mulighed for flexboliger og 15, at de har valgt ikke at overholde den del af boligreguleringsloven, der kræver at et helårshus er beboede. Artiklen kan ses her eller nederst i dette bilag. Af den ses det at f.eks. Mariagerfjord Kommune har valgt helt at fjerne bopælspligten i hele kommunen, mens Syddjurs og Silkeborg kommuner har valgt, at der som udgangspunkt er bopælspligt i hele kommunen. Efter samtale med Viborg, Favrskov og Norddjurs kommuner erfares det at de to første kun giver personlige tilladelser, mens Norddjurs Kommune gerne giver til ejendommen og til alle, dog er der undtagelser på Anholt. I Viborg Kommune giver man som udgangspunkt til alle der søger, mens man i Favrskov Kommune som udgangspunkt giver til alle i landzone, mens man er mere restriktiv i byzone. Ingen af kommunerne har reklameret offensivt for ordningen og begge steder er der få henvendelser om året. I Norddjurs Kommune er ambitionen at der skal reklameres mere for ordningen, da man gerne se flere flexboliger i kommunen. Med undtagelse af Anholt følger tilladelserne ejendommen og ikke personen. Der er givet 27 tilladelser og 13 forhåndstilladelser siden Lolland, Guldborgsund og Vordingborg kommuner er tre kommuner som har arbejdet meget med muligheden for flexboliger, som et strategisk værktøj til at styrke byerne, øge tilflytningen og minimere forfald af huse. De er f.eks. gået sammen om en hjemmeside som vejleder og reklamere for brugen af flexboliger i området. Der er udarbejdet en rapport Kortlægning af flexboliger og erfaringer med flexboligordningen i Lolland, Guldborgsund og Vordingborg kommuner. Generelt konkluderes det i rapporten, at der er et lille kendskab til flexboligordningen blandt befolkningen, da et flertal af ejerne af flexboliger i de tre kommuner er blevet gjort opmærksom på det igennem ejendomsmæglerne. Af rapporten ses ligeledes, at flexboligerne i de tre kommuner generelt er mellemstore huse fra 1900-tallet, som ligger tæt på vand og i det åbne land. Køberne går altså efter de samme parameter som hvis de ledte efter et sommerhus. Det samme gør sig gældende i forhold til afstand til ejernes anden bolig, hvor afstanden ofte ikke er større end en time. Generelt har husene været i god stand ved køb og der er kun foretaget mindre forbedringer ved overtagelse. I Vordingborg har der blandt andet været en diskussion om hvorvidt det er for hele kommunen at der skal gives tilladelser til flexboliger eller om muligheden ikke skal være til stede i de større byer. Byrådet ændrede praksis i oktober 2014, så muligheden for flexboliger blev udvidet til hele kommunen, hvor der før var flere byer som var undtaget. Dette skete efter anbefaling fra administrationen og en diskussion i Byrådet. Vurderingen var, at der ikke var nogle områder i byerne som ville være så attraktive til turisme at et flertal af husene ville blive købt som flexboliger.

2 Artikel fra DR jan kl Af Louise Damløv Over halvdelen af landets kommuner sløjfer bopælspligten Det er især landets yder- og landkommuner, der tilbyder folk at købe helårshuse som fritidsboliger. Det sker for at lokke nye beboere til, fortæller flere kommuner. Mere end helsårshuse er ubeboede landet over. Flere af dem har stået tomme længe. Men det prøver en række kommuner nu at gøre noget ved.

3 Størstedelen af landets kommuner har nemlig sløjfet bopælspligten og tilbyder folk at bruge helårsboliger som fritidshuse. Det viser en rundspørge, som DR Nyheder har lavet til landets 63 såkaldte yder-, land- og mellemkommuner. Det er de kommuner, der af myndighederne ikke bliver kategoriseret som by-kommuner, og som i flere tilfælde har problemer med ubeboede huse og lange salgstider. I rundspørgen svarer fem ud af seks af de 63 kommuner, at de enten tilbyder en såkaldt flexboligstatus på helårshuse, eller at de ikke håndhæver boligreguleringslovgivningens krav om bopælspligt i kommunens helårsejendomme. Det er de to muligheder, der er for at gå på kompromis med bopælspligten. Når et helårshus får en flexboligtilladelse, kan det bruges som sommer- eller fritidshus. - Det er et godt redskab i den situation, vi er i nu med kæmpe overkapacitet af boliger i landdistrikterne og de mindre byer, siger professor Anne-Mette Hjalager, der blandt andet forsker i land-distrikternes muligheder for bosætning. En drøm om et sted på landet På Klintehavnevej i den lille by Borre på Møn ligger en af de såkaldte flexboliger. En lille grusvej fører op til det hvide murstenshus, der ved første øjekast ligner en helt almindelig ejendom på landet. - Vi bor jo egentlig i vores lejlighed på Frederiksberg, siger Emile Carlsen. Han står ved komfuret og hælder kaffe på termokanden, mens kæresten Sasja Nordbrandt står ved siden af med deres datter Lulu på syv måneder på armen. - Men vi havde en drøm om at have et sted på landet, siger hun. Emile Carlsen og Sasja Nordbrandt bruger meget tid udenfor i haven sammen med deres datter Lulu på syv måneder ( dr) Den lille familie bruger huset som et fritidshus, hvilket er den eneste grund til, at de havde mod på at købe huset. - Men lysten til at være her meget kom hurtigere, end vi havde forestillet os, siger Emile Carlsen. Han er selvstændig og Sasja Nordbrandt er læge, men er lige nu på barsel. Det betyder, at parret næsten kun er i huset istedet for deres lejlighed i disse måneder. - Og vi har jo også købt det med henblik på, at vi godt kunne finde på at flytte herned på et tidspunkt, siger Emile Carlsen. Det er også det, man håber fra kommunen side.

4 - Vi håber, at køberne af flexboliger finder ud af, hvor dejligt der er her og så flytter herned på sigt, siger borgmester i Vordingborg, Knud Larsen. (Foto: Grafik Mie Hvidkjær DR Nyheder) Lys i vinduerne Vordingborg Kommune er en af de kommuner, der har givet allerflest flexboligtilladelser. I alt har kommunen givet 76 tilladelser sidste år. I 2015 lå tallet på Det betyder mere liv og aktivitet og lys i vinduerne, og det er noget af det skønneste, man kan se. Men er I ikke bange for, at der så kun kommer liv i ferieperioderne ligesom i sommerhusområder? - Der er risici ved alting her i tilværelsen, men den angst nærer jeg ikke. Men kaster I ikke håndklædet i ringen? - Nej. Det er for at gøre en aktiv indsats for, at befolkningsmængden ikke falder. Så det er absolut ikke at kaste håndklædet i ringen. - Det er ikke så farligt og mørkt Det mener Anne-Mette Hjalager heller ikke, at kommunerne gør. - Det er jo en af metoderne til at få mere liv i husene igen, siger hun.

5 - Så længe der er en overkapacitet på boligmarkedet, er det et godt redskab. Og det er jo sådan, at den demografiske udvikling i landdistrikterne går den modsatte vej af, hvad vi egentlig gerne så. Vi har en stagnation eller tilbagegang i befolkningen, fortsætter Anne-Mette Hjalager. Hun understreger dog samtidig, at størstedelen af flexbolig-ejerne som det ser ud nu ikke vælger at flytte til deres flexbolig. - Vi må nok sige, at hovedparten betragter det som et sommerhus, siger hun. Se video på På Klintehavnevej er Sasja Nordbrandt og Emile Carlsen dog sikre på, at de på et tidspunkt flytter permanet til Møn. - Vi har fundet ud af, at det er dejligt at være på landet. Det er slet ikke så farligt og mørkt, griner Emile Carlsen. Rundspørgen: Rundspørgen omfatter de 63 kommuner, der bliver betragtet som land-, yder- og mellemkommuner. 54 af dem har sløjfet bopælspligten i nogle eller alle helårshuse i kommunen. 15 af kommunerne anvender ikke den del af boligreguleringsloven, der kræver at et helårshus er beboede. 39 af kommunerne har indført flexboligordningen. Når en helårsbolig får flexboligstatus kan den bruges som fritidshus uden bopælspligt. 9 kommuner svarer, at de fortsat håndhæver bopælspligt, og at de ikke har indført flexboligordningen. Der er fire kommunekategorier i Danmark (by-, mellem-, land- og yderkommuner). Det er Miljø- og Fødevareministeriets officielle definition, som blev indført ved kommunalreformen. Kilde: Rundspørge foretaget af DR Nyheder