Arealgodkendelse. Lundsmarkvej 39, 6760 Ribe Januar 2015

Transkript

1 Arealgodkendelse Lundsmarkvej 39, 6760 Ribe Januar 2015

2 ESBJERG KOMMUNE Natur & Vandmiljø Torvegade Esbjerg Telefon Web Sag nr. : 14/14944 Sagsansvarlig: Anli Copyright: Alle kort og luftfoto: copyright DDO, COWI - 2 -

3 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 4 GODKENDELSE AF UDBRINGNINGSAREALER... 4 EJENDOMS- OG BEDRIFTSOPLYSNINGER... 4 FORUDSÆTNINGER OG VILKÅR... 5 REVURDERING... 6 MEDDELELSESPLIGT ANLÆG OG AREALER... 6 ØVRIGE FORHOLD... 6 OFFENTLIGGØRELSE... 7 KLAGEVEJLEDNING... 7 MILJØVURDERING... 8 INDLEDNING... 8 FAKTUELLE FORHOLD VED DET ANSØGTE PROJEKT... 8 Arealernes beliggenhed... 9 Harmoni PROJEKTETS PÅVIRKNINGER AF OMGIVELSERNE LUGT, STØJ, MM Lugt Transport PROJEKTETS PÅVIRKNINGER AF OMGIVELSERNE NATURMÆSSIGE FORHOLD Påvirkning af naturområder gennem markbidrag Fosfor til overfladevand vandløb, søer og kystvande Nitrat til grundvand - nitratfølsomme indvindingsområder Påvirkning af arter på Habitatdirektivets bilag IV BEDST TILGÆNGELIGE TEKNOLOGI (BAT) HØRING SAMLET VURDERING BILAG BILAG

4 Indledning Denne miljøgodkendelse fastlægger de vilkår, der skal gælde for udbringningsarealerne tilhørende ejendommen Lundsmarkvej 39, 6760 Ribe. Vilkårene sikrer, at udbringning af husdyrgødning på arealerne kan ske uden at påvirke miljøet væsentligt. Miljøet skal i denne sammenhæng forstås som omgivelserne i bred forstand, herunder befolkning, flora og fauna, vandmiljø, landskab og kulturhistorie samt ressourceforbrug. I forbindelse med udarbejdelsen af miljøgodkendelsen, har Esbjerg Kommune lavet en miljøvurdering af det ansøgte projekt. Miljøvurderingen danner baggrund for miljøgodkendelsen, herunder de stillede vilkår. Godkendelse af udbringningsarealer Esbjerg Kommune meddeler godkendelse til, at de ansøgte arealer der drives af ejendommen Lundsmarkvej 39, 6760 Ribe kan modtage 392,5 dyreenheder i husdyrgødning og afgasset biomasse. Der er nærmere redegjort for de vurderinger der ligger til grund for afgørelsen i vedlagte miljøvurdering. Godkendelsen omfatter 280,6 ha. udbringningsareal og godkendelsen meddeles efter 16 i husdyrloven (Lov nr af 20. december 2006 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug), idet Esbjerg Kommune vurderer at: Der er truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, og at Udbringningen kan finde sted uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. Driften af arealerne ikke medfører væsentlige virkninger på miljøet Ejendoms- og bedriftsoplysninger Godkendelsen gives til Ole Midtgaard Rasmussen, Lundsmarkvej 39, 6760 Ribe. Ejendommens nummer er og CVR nummeret er Ejendommen ejes af Ole Midtgaard Rasmussen. 4

5 Forudsætninger og vilkår Esbjerg Kommune forudsætter, at det ansøgte gennemføres og drives som beskrevet i ansøgningen. Godkendelsen meddeles på vilkår, der sikrer at kravene i 19 og 27 i lov om miljøgodkendelse, mv. af husdyrbrug, opfyldes: Arealer 1. Der må kun udbringes husdyrgødning på de arealer der fremgår af kort 1 og arealtabellen i ansøgningen. 2. Indenfor planperioden må bedriftens arealer maksimalt tilføres 99,4 dyreenheder i kvæggødning pr. år, 13,9 dyreenheder i blandet gødning pr. år, og 279,2 dyreenheder i afgasset biomasse, svarende til i alt 392,5 DE/år. 3. Hvis tilførslen af husdyrgødning til bedriftens arealer ændres (anden dyretype eller fordeling) skal der kunne forevises dokumentation for, at indholdet af næringsstoffer i den udbragte mængde husdyrgødning maksimalt indeholder kg Total-N og kg Total-P og at den udbragte mængde husdyrgødning inkl. afgasset biomasse maksimalt svarer til 392,5 DE/år. Beregningen af kg N og kg P skal ske efter de til enhver tid gældende normtal for indholdet af kvælstof og fosfor i husdyrgødningen. 4. Der må ikke tilføres anden organisk gødning til bedriftens arealer. Dog kan der, hvis miljøgodkendelsen ikke er fuldt udnyttet, suppleres med anden organisk gødning under forudsætning af, at kvælstoftabet fra markerne ved anvendelse af anden organiske gødning ikke overstiger det kvælstoftab, der vil være ved den godkendte drift. at den udbragte mængde fosfor ved anvendelse af anden organisk gødning, ikke overstiger den udbragte mængde fosfor ved den godkendte drift. at reglerne i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål er overholdt. Der skal indsendes dokumentation herfor i forbindelse med anvendelsen af anden organisk gødning. Bilag IV arter 5. Indenfor 10 m omkring alle søer og vandhuller, der findes i eller grænser op til udbringningsarealerne nr. 10-1, 21-0, 21-2, 22-0, 26-0, 36-0, 31-0 og 39-0, må der ikke foretages gødskning, sprøjtning, dyrkning eller anden jordbearbejdning. Den dyrkningsfri bræmme måles fra vandhullets øverste kant, som er overgangen fra det skrånende terræn mod søen til det flade terræn, der normalt kan jordbehandles. Den øverste kant af visse søer er overgangen mellem bevoksningen af vand- og sumpplanter og egentlige landplanter (spørg kommunen, hvis der er tvivl om dette). Husdyrgødning 6. Den mængde husdyrgødning inkl. afgasset biomasse (svarende til 392,5 dyreenheder) som tilføres udbringningsarealet, skal fremgå af gødningsregn- 5

6 skabet. Der skal ved miljøtilsyn kunne forevises mark- og gødningsplaner som dokumentation for at vilkåret er opfyldt Krav til udnyttelse og revurdering 7. Vilkårene i denne godkendelse skal være opfyldt fra den dato, hvor der første gang modtages husdyrgødning til udbringning fra et husdyrbrug der er godkendt efter husdyrlovens 10, 11 eller 12 (når det er muligt i henhold til markdriften). 8. Hvis godkendelsen ikke har været helt eller delvis udnyttet i 3 på hinanden følgende år, bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet i de seneste 3 år. Hvis der er modtaget minimum 196 dyreenheder/år opretholdes godkendelsen uændret. Revurdering Bedriftens miljøgodkendelse skal regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til revurdering jf. 40 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug 1. Den første regelmæssige revurdering skal dog foretages, når der er forløbet 8 år. Det er planlagt at foretage første revurdering i Meddelelsespligt anlæg og arealer Kommunens godkendelse gælder for den konkrete ansøgning. Hvis der sker ændringer i grundlaget for kommunens vurdering, skal der indsendes en ny ansøgning til kommunen. Dette gælder for eksempel ændringer i forhold til den overførte mængde husdyrgødning. Esbjerg Kommune skal have lejlighed til at vurdere, hvorvidt ændringen kræver en ny godkendelse eller om ændringen kan ske indenfor rammerne af denne godkendelse. Ændringer af udbringningsarealet for den kommende planperiode skal anmeldes til kommunen, senest 1. august, jf. 25 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug. Kommunen vurderer hvorvidt de nye arealer er mere sårbare. Kommunens tilkendegivelse gives inden 1. oktober, hvorefter anmeldelsen eventuelt kan trækkes tilbage, eller der kan fremsendes en ny. En ny anmeldelse skal i givet fald være kommunen i hænde senest 15. oktober. Hvis kommunen har indsigelser imod de nye arealer meddeles det inden 31. december. Øvrige forhold Afgørelsen omfatter alene forholdet til lov nr af 20. december 2006 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Øvrige relevante tilladelser og godkendelser skal indhentes særskilt. Bedriften skal til enhver tid leve op til de gældende regler i love og bekendtgørelser, uanset at de nævnte krav og regler kan være en skærpelse af denne godkendelses vilkår. 1 Bekendtgørelse nr af om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. 6

7 Driften af 3-beskyttede arealer må ikke ændres eller intensiveres i forhold til hvordan driften var før Dette betyder blandt andet, at arealerne ikke må gødes hyppigere eller få mere gødning, end tilfældet har været før Offentliggørelse Afgørelsen annonceres den 12. januar 2015 på Esbjerg Kommunes hjemmeside: Klagevejledning Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Klageberettigede er ansøgeren, Miljøministeren, Sundhedsstyrelsen og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. En eventuel klage skal være skriftlig og skal stiles til Natur- og Miljøklagenævnet, men sendes pr. til miljo@esbjergkommune.dk eller til Esbjerg Kommune, Torvegade 74, 6700 Esbjerg. Klagen skal være modtaget senest ved kontortids ophør den 9. februar 2015 kl Esbjerg Kommune fremsender indkomne klager til Natur- og Miljøklagenævnet. Hvis afgørelsen påklages, vil det straks blive meddelt ansøgeren. Afgørelsen kan indbringes til domstolsafgørelse inden 6 måneder fra annoncering Natur- og Miljøklagenævnet vil efter modtagelsen af en klage opkræve et gebyr på 500,- kr. (2012 niveau). Gebyret indeksreguleres hvert år. pr. 1. januar. Gebyret kan tilbagebetales hvis: 1. Klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves. 2. Klageren får helt eller delvist medhold. 3. Klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Udnyttelse af godkendelsen Ifølge husdyrloven har en klage over miljøgodkendelsen som udgangspunkt ikke opsættende virkning. Det betyder, at miljøgodkendelsen kan udnyttes uanset eventuelle klager, men dette begrænser dog ikke Natur- og Miljøklagenævnet mulighed for at ændre eller ophæve Esbjerg Kommunes afgørelse. Hvis Esbjerg Kommune modtager en klage over miljøgodkendelsen, vil det være Natur- og Miljøklagenævnet der behandler klagen og som kan oplyse om, hvorvidt klagen har opsættende virkning. 7

8 Miljøvurdering Indledning Denne miljøvurdering af det ansøgte projekt danner baggrund for miljøgodkendelsen for arealerne tilhørende ejendommen Lundsmarkvej 39, 6760 Ribe. Miljøvurderingen indeholder en vurdering af de miljøpåvirkninger af omgivelserne, som driften af arealerne giver anledning til. Miljø skal i denne sammenhæng forstås som omgivelserne i bred forstand, herunder befolkning, flora og fauna, vandmiljø, landskab og kulturhistorie samt ressourceforbrug Vurderingerne er foretaget med udgangspunkt i de beskyttelsesniveauer og retningslinier, der er indeholdt i husdyrloven med tilhørende bekendtgørelse og vejledning. 2 Påvirkningen af omgivelserne er vurderet dels i forhold til de omkringboende (lugt, støj mm), dels i forhold til de naturmæssige forhold (natur, vandmiljø mm.). Høring i en anden kommune Da en række af husdyrbrugets udspredningsarealer (mark nr. 31-0, 32-0 og 39-0) er beliggende i Tønder Kommune, er der foretaget en høring af Tønder Kommune. Tønder Kommune har ikke fundet nogen årsag til at stille skærpede vilkår til driften af arealerne. Det fulde høringssvar fra Tønder Kommune kan ses i bilag 2. Faktuelle forhold ved det ansøgte projekt På vegne af Ole M. Rasmussen har Slagtekalve Rådgivning ApS den 26. maj 2014 fremsendt ansøgning om 16 godkendelse af arealer der drives af bedriften beliggende Lundsmarkvej 39, 6760 Ribe. Bedriften ejes af Ole Midtgaard Rasmussen, samme adresse. Der er ansøgt via det it-baserede ansøgningssystem på Arealerne søges miljøgodkendt, idet der ønskes modtaget husdyrgødning fra 392,5 dyreenheder fra følgende ejendomme: 94,5 dyreenheder i kvæggødning (dybstrøelse) fra Lundsmarkvej 14, 6760 Ribe 2,47 dyreenheder i kvæggylle fra Harres 58, 6261 Bredebro, 2,47 dyreenheder i kvæggylle fra Lundsmarkvej 66, 6760 Ribe, 13,89 dyreenheder i blandet gylle fra Søndernæsvej 15, 6780 Skærbæk, 279,2 dyreenheder i afgasset biomasse fra Ribe Biogas A/S, Koldingvej 19, 6760 Ribe. Lundsmarkvej 39 består af et plantebrug samt et kviehotel. På kviehotellet er der reelt 74,6 DE fra Harres 58 og 53,6 DE fra Lundsmarkvej 66 samt 13,89 DE fra Søndernæsvej 15. Heraf afsættes 123,3 DE til Ribe Biogas. Derfor tilføres plantebrugets udspredningsarealer husdyrgødning og afgasset biomasse som ovenfor nævnt. 2 Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (Lov nr af 20. december 2006) med senere ændringer; bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug (bekendtgørelse nr af ) samt Miljøstyrelsens digitale husdyrvejledning. 8

9 Ansøgningen omfatter en godkendelse af 280,6 ha som anvendes til udbringning af husdyrgødning. Beliggenheden af arealerne fremgår af kort 1. I henhold til 16 i husdyrloven kan kommunen godkende arealer, som anvendes til afsætning af husdyrgødning fra husdyrbrug omfattet af en tilladelse eller godkendelse. Det ansøgte projekt er omfattet af 19 i lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v. Det betyder, at det ved vurdering af ansøgningen skal sikres, at ansøger har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik og at husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensyn til omgivelserne. I forbindelse med behandlingen af ansøgningen har der været behov for supplerende oplysninger. Der har været mailkorrespondance med ansøgers konsulent og ansøgningsskemaet er revideret og genindsendt løbende. Det endelige ansøgningsskema (nr version 4) er indsendt den 11. december Arealernes beliggenhed Arealernes placering fremgår af kort 1 nedenfor. Lundsmarkvej 14 er beliggende ca. 880 m vest for Lundsmarkvej 39. Alle arealer er beliggende indenfor en afstand af 3 km fra ejendommene. Lundsmarkvej 14 Lundsmarkvej 39 Signaturforklaring arealer_lundsmarkvej 39 (version 2) Nye kommunegrænser Kort 1: Placering af udbringningsarealer. 9

10 Harmoni Lundsmarkvej 39 ejer/lejer i alt 280,6 ha. Arealerne tilføres 94,5 dyreenheder fra bedriften på Lundsmarkvej 14. Der tilføres i alt 18,8 DE fra kviehotellet på Lundsmarkvej 39 samt 279,2 DE afgasset biomasse fra Ribe Biogas. Miljølovgivningen stiller krav om et bestemt forhold mellem den mængde husdyrgødning, der udbringes, og det areal, der er til rådighed for udbringningen (harmoniareal). Med den tilførte mængde husdyrgødning, skal ejendommen Lundsmarkvej 39 i henhold til husdyrgødningsbekendtgørelsen 3 således have et harmoniareal på mindst 280,4 ha. Ejendommen råder over i alt 280,6 ha udbringningsareal og der udbringes 138,9 kg N/ha. Kravet til harmoni er således overholdt. De 392,5 dyreenheder tilføres aftalearealet på 280,6 ha, hvilket svarer til et gennemsnitlig dyretryk på arealet på 1,4 dyreenhed/ha. De øvrige driftsarealer tilføres udelukkende handelsgødning. NaturErhvervstyrelsen er tilsynsmyndighed på harmoniforhold. Projektets påvirkninger af omgivelserne lugt, støj, mm. Lugt Lugt kan forekomme i forbindelse med udbringning af husdyrgødning. Ingen af udspredningsarealerne ligger i nærheden af byzoneområde. Dybstrøelse nedpløjes senest 6 timer efter udbringning. Gylle og afgasset husdyrgødning udbringes med slæbeslanger eller nedfældes, jf. reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Der forventes derfor ikke uacceptable lugtgener i forbindelse med udbringningen og det vurderes, at det ikke er relevant at stille skærpede krav til udbringningsmetode eller tidspunkt. Det forventes derfor heller ikke, at udbringning af husdyrgødning på arealerne vil medføre væsentlige påvirkninger af omgivelserne i form af støj og støv. Transport Transportveje for udbringning af husdyrgødning er angivet på kort 2. Ved udbringning af husdyrgødning forekommer der ikke transporter gennem områder med tæt bebyggelse eller byzoneområder. Kun et mindre antal enkeltboliger passeres. I forbindelse med udbringning af dybstrøelse forekommer der ca. 100 transporter årligt og ca. 270 transporter årligt med gylle/biogasgylle. En del af den afgassede biogasgylle leveres til gyllebeholder på Jægervej 7, 6780 Skærbæk, som ligger ved udspredningsarealerne i Tønder Kommune. Dermed foregår udkørsel af en del af biogasgyllen direkte til disse marker, uden at skulle passere nabobeboelser. 3 Bekendtgørelse nr. 853 af om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. 10

11 Da området er udpeget til landbrugsområde, og da der er tale om forholdsvis få transporter årligt vurderes det, at transporter af husdyrgødning ikke vil give anledning til væsentlige gener for de omkringboende. Kort 2: Transportveje 11

12 Projektets påvirkninger af omgivelserne naturmæssige forhold. I bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse, mv. af husdyrbrug (bekendtgørelse nr af 8. december 2014) er der fastlagt beskyttelsesniveauer for ammoniak, fosfor og nitrat i forhold til overfladevand, såvel som i forhold til grundvand, samt for lugt (vurderet ovenfor). Disse beskyttelsesniveauer skal anvendes ved vurdering af om der er væsentlige virkninger på miljøet ved tilladelser og godkendelser efter 10, 11, 12 og 16 i lov om miljøgodkendelse, mv. af husdyrbrug. Dog gælder det for godkendelser efter 16, at kun beskyttelsesniveauet vedrørende fosfor og nitrat skal være overholdt. Der må dog ikke være øvrige forhold som vurderes at påvirke miljøet væsentligt. Af bekendtgørelsen fremgår, at kommunen for hver ansøgning skal foretage en konkret vurdering, samt at der på den baggrund i særlige tilfælde kan stilles vilkår, der rækker udover det i bekendtgørelsen fastsatte beskyttelsesniveau. Det vil være tilfældet, hvis der er naturområder, som kommunen vurderer ikke beskyttes tilstrækkeligt af det fastlagte beskyttelsesniveau. Ligeledes påhviler det kommunen at vurdere konkret, om en ansøgt aktivitet vil være i overensstemmelse med Habitatdirektivforpligtelserne. Ifølge bekendtgørelsen om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter 4, skal der foretages en vurdering af, om projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. Desuden skal der ske en vurdering af om det ansøgte projekt kan beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i Habitatdirektivets bilag IV eller ødelægge de plantearter der er optaget i Habitatdirektivets bilag IV. Påvirkning af naturområder gennem markbidrag På ejendommen Lundsmarkvej 39 sker der påvirkning af omgivende naturområder gennem tab af næringsstoffer fra udbringningsarealerne. De følgende afsnit belyser konsekvenserne af næringsstofpåvirkningen for nationalt og internationalt beskyttede naturområder og arter. Ud fra nedenstående redegørelse vedrørende påvirkning fra markbidrag vurderer Esbjerg Kommune samlet set, at godkendelsen med de stillede vilkår ikke vil medføre væsentlige negative konsekvenser for omkringliggende Natura 2000-områder eller de arter og naturtyper, områderne er udpegede for at beskytte. Ligeledes vurderes godkendelsen, med de stillede vilkår, ikke at medføre væsentlige tilstandsændringer af 3-beskyttede naturtyper eller væsentlige påvirkninger af yngle- og rasteområder for de strengt beskyttede bilag IV-arter. Vurderingen forudsætter, at følgende vilkår efterleves: Vilkår for Lundsmarkvej 39 På baggrund af registreringer af bilag IV arten løgfrø i søer og vandhuller omkring udbringningsarealerne, stilles der vilkår om, at der indenfor 10 m omkring alle søer og vandhuller, der findes i eller grænser op til udbringningsarealerne, ikke må foretages gødskning, dyrkning eller anden jordbearbejdning. Det drejer sig om søer og vandhuller i eller grænsende til ud- 4 Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter ( 7 og 11). 12

13 bringningsarealerne nr. 10-1, 21-0, 21-2, 22-0, 26-0, 36-0, 31-0 og Den dyrkningsfri bræmme måles fra vandhullets øverste kant, som er overgangen fra det skrånende terræn mod søen til det flade terræn, der normalt kan jordbehandles. Den øverste kant af visse søer er overgangen mellem bevoksningen af vand- og sumpplanter og egentlige landplanter (spørg kommunen, hvis der er tvivl om dette). Påvirkning af naturområder gennem markbidrag Udbringningen af husdyrgødning påvirker en række arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Det sker i denne godkendelse ved udbringning af husdyrgødning på arealer grænsende op til naturområderne. En stor del af bedriftens udbringningsarealer ligger langt fra naturlokaliteter eller Natura 2000 områder. Det drejer sig om markerne nr. 1-0, 1-1, 1-2, 2-0, 3-0, 5-0, 6-0, 8-0, 9-0, 10-0, 11-0, 14-0, 15-0, 16-0, 18-0, 18-1, 18-2, 18-3, 20-0, 20-1, 23-0, 23-1, 30-0, 32-0, 33-0, 34-0 og For disse marker gælder, at der ikke kan forventes en væsentlig påvirkning af omgivende naturlokaliteter ved almindelig markdrift, hvorfor de ikke behandles nærmere. Markerne 7-0, 7-1, 10-1, 12-0, 13-0, 17-1, 19-0, 21-0, 21-1, 22-0, 25-0, 26-0, 31-0, 36-0, 37-0 og 39-0, der ligger i forbindelse med naturlokaliteter eller er omfattet af en 3 registrering, behandles mere detaljeret herunder. Se kort 3 4. Ingen af disse udbringningsarealer har terrænhældning over 6 0 mod naturområderne. De sydligste udbringningsarealer ligger i Tønder Kommune. Det drejer sig om markerne nr. 30-0, 31-0, 32-0 og Esbjerg Kommune har anmodet Tønder Kommune om en udtalelse vedrørende udbringningsarealernes påvirkning af bl.a. naturområder. Tønder Kommune har vurderet, at arealerne kan indgå i godkendelsen uden vilkår. Udtalelsen er vedlagt som bilag 2, og der vurderes derfor ikke nærmere på arealerne her. 13

14 Kort 3: Beskyttet natur ved de nordlige udbringningsarealer. 14

15 Kort 4: Beskyttet natur ved de sydlige udbringningsarealer. Ingen af udbringningsarealerne ligger nær Natura 2000 områder. Nærmeste Natura 2000 område er nr. 89 Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde, der ligger ca. 1,4 km vest for nærmeste udbringningsareal. Der er endvidere ikke kendskab til forekomster af habitatnaturtyper inden for og omkring udbringningsarealerne. Det vurderes derfor, at der ikke ved udbringningen i sig selv eller gennem udvaskning eller atmosfærisk deposition af gødningsstoffer fra udbringningsarealerne til Natura 2000-områderne, vil ske væsentlig negativ påvirkning af de arter eller naturtyper, Natura 2000-områderne er udpeget for at beskytte. Udbringningsareal nr grænser op til en mose, der er en mosaik af fugtigt krat og fattigkær. Ved besigtigelse i 2013 er der bl.a. registreret alm. mjødurt, alm. skjolddrager, bølget bunke, gul iris, alm. star, hirse-star, blåtop, mose-bunke, lysesiv, knop-siv, kær-svovlrod, tormentil, hedelyng, vellugtende gulaks, alm. brunelle, kær-galtetand, kær-tidsel, kær-ranunkel, vinget perikon, øret pil, grå-pil, engriflet hvidtjørn, vorte-birk og bævreasp. Det vurderes, at mosen er moderat næringsstoffølsom. Da der tidligere har været udbragt husdyrgødning på marken, vurderes det, at der ikke sker en merbelastning af mosen, og det vurderes derfor, at naturområdets tilstand ikke bliver ændret ved almindelig lovlig udbringning af husdyrgødning. Udbringningsareal nr grænser op til en tør hede, hvor der ved besigtigelse i 2013 bl.a. er registreret hedelyng, revling, pille-star, lyng-snerre, sand-star, alm. 15

16 star, mangeblomstret frytle, katteskæg, blåtop, bølget bunke, sand-hvene, bredbladet mangeløv, alm. engelsksød, alm. kongepen, alm. røn, alm. eg, selje-røn, alm. bjerg-fyr og dun-birk. Det vurderes, at heden er særligt næringsstoffølsom. Da der tidligere har været udbragt husdyrgødning på marken, vurderes det, at der ikke sker en merbelastning af heden, og det vurderes derfor, at naturområdets tilstand ikke bliver ændret ved almindelig lovlig udbringning af husdyrgødning. Udbringningsareal nr og 13-0 grænser op til en mose, hvor der ved besigtigelse i 2013 bl.a. er registreret alm. mjødurt, fløjlsgræs, alm. skjolddrager, kærtidsel, lyse-siv, mose-bunke, kattehale, kær-galtetand, hindbær, rynket rose, alm. eg, ahorn, og alm. hyld. Det vurderes, at mosen ikke er særligt næringsstoffølsom, og da der tidligere har været udbragt husdyrgødning på markerne, vurderes det, at der ikke sker en merbelastning af mosen. Det vurderes derfor, at naturområdets tilstand ikke bliver ændret ved almindelig lovlig udbringning af husdyrgødning. Udbringningsarealerne 25-0 og 26-0 grænser op til en mose, der er en mosaik mellem højstatude-/rørsump og fattigkær. Ved besigtigelse i 2013 er der bl.a. registreret alm. star, grå-star, grøn star, hare-star, stjerne-star, toradet star, hirse-star, klokke-ensian, liden soldug, rundbladet soldug, smalbladet kæruld, benbræk, engkabbeleje, eng-viol, blåtop, rosmarinlyng, revling, lyse-siv, kragefod, guldblomme, trævlekrone, tormentil og mangeblomstret frytle. I 2001 blev den fredede orkide plette gøgeurt registreret på mosen. Det vurderes, at mosen er særligt næringsstoffølsom. Da der tidligere har været udbragt husdyrgødning på markerne, og da markerne ligger øst for naturområdet, og dermed ikke i den fremherskende vindretning, vurderes det, at kvælstofdepositionen og afstrømningen fra udbringning af husdyrgødning på markerne, ikke vil ændre naturområdets tilstand ved almindelig lovlig udbringning af husdyrgødning. Udbringningsarealerne 36-0 og 37-0 grænser op til en fersk eng, hvor der ved besigtigelse i 2013 bl.a. er registreret alm. mjødurt, knop-siv, lyse-siv, eng-rottehale, eng-svingel, fløjlsgræs, hare-star, kær-dueurt, sump-kællingetand, eng-kabbeleje, kær-galtetand, vellugtende gulaks, stortoppet hvene og alm. rapgræs. Det vurderes, at engen ikke er særligt næringsstoffølsom, og det vurderes derfor, at naturområdets tilstand ikke bliver ændret ved almindelig lovlig udbringning af husdyrgødning. Udbringningsarealerne 7-0 og 7-1 grænser til en beskyttet sø, der pt. ikke fremgår af miljøportalen. Esbjerg Kommune vil snarest få indtegnet søen, så den fremgår af miljøportalens kort. Af habitatdirektivets bilag IV fremgår en række særlige dyre- og plantearter, der kræver streng beskyttelse. Esbjerg Kommune har foretaget en vurdering af hvorvidt dyrearternes yngle- og rasteområder kan beskadiges i arternes naturlige udbredelsesområde. En af de vigtigste danske bestande af løgfrø (Pelobates fuscus) findes i området syd for Ribe. Arten kendes ynglende i en række vandhuller omkring ejendommen. Løgfrø er en strengt beskyttet art, som er opført på habitatdirektivets bilag IV. Kommunen skal således jf. habitatbekendtgørelsens 11 sikre, at der ikke sker beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder for løgfrø. 16

17 Det tidligere Ribe Amt har gennemført et bevaringsprojekt for løgfrø. Udbringningsarealerne 21-0, 21-2, 22-0 og 26-0 grænser op til søer, der har indgået i projektet. Søerne blev etableret eller renset op omkring 1999 i forbindelse projektet. I tilladelserne og dispensationerne efter planloven og naturbeskyttelsesloven blev der stillet vilkår om 10 m dyrkningsfri bræmme omkring søerne på mark 21-0, 21-2, 22-0 og De nævnte søer ligger i umiddelbar nærhed af søer med registrerede forekomster af løgfrø. Det er særdeles vanskeligt at registrere løgfrø, og det er derfor sandsynligt, at den forekommer i flere vandhuller end de, der på nuværende tidspunkt er kendskab til. Løgfrøen yngler i et bredt spektrum af lavvandede vandhuller og vådområder lige fra helt små vandsamlinger til søer og moser på flere hektar. Arten opholder sig uden for ynglevandhullet især på dyrkede marker med løs og sandet jord, f.eks. på kartoffelmarker. Den kan dog også findes i haver, i enge og moser og på andre udyrkede arealer. Løgfrøen er tilpasset til at grave i jorden og tilbringer det meste af sin tid gravet ned i jorden. Oppe på land bliver de ret tæt på vandhullet og bevæger sig sjældent mere end 500 m væk. Om dagen graver de sig ned i jorden. Om natten, når det er helt mørkt uden måneskin, kommer den frem og finder insekter på jorden. Løgfrø har en meget ringe spredningsevne, og det er derfor vigtigt, at vandhullerne ligger i et velfungerende netværk af egnede ynglesteder. Søernes umiddelbare nærhed vil være det primære opholdssted for ynglen, når de efter deres forvandling går på land, og vurderes derfor at være en del af yngleområdet. Det må endvidere antages at være det rastested for de voksne frøer med den største individtæthed. Jordbearbejdning m.m. vil medføre at yngle- og rastestedet forstyrres, og at individer i det påvirkede område i værste fald vil blive lemlæstet eller dræbt. Sprøjtning og gødskning af arealerne vil ligeledes forringe arealernes værdi som yngleområde. Gødskning af de sønære arealer vil endvidere kunne medvirke til at eutrofiere søen ved udvaskning af næringsstoffer fra arealerne, hvilket vil forringe søen som ynglested for løgfrø. På grund af løgfrøens levevis, er det Esbjerg Kommunes vurdering, at der skal stilles vilkår om, at der indenfor 10 m omkring alle søer og vandhuller, der findes i eller grænser op til udbringningsarealerne ikke må foretages gødskning og anden jordforbedring, sprøjtning, dyrkning eller anden jordbearbejdning. Det drejer sig om søer og vandhuller i eller grænsende op til udbringningsarealerne nr. 7-0, 7-1, 10-1, 21-0, 21-2, 22-0, 26-0, Vilkåret stilles med henvisning til husdyrbrugslovens 19, således at husdyrbruget kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med omgivelserne. Den dyrkningsfri bræmme måles fra vandhullets øverste kant, som er overgangen fra det skrånende terræn mod søen til det flade terræn, der normalt kan jordbehandles. Den øverste kant af visse søer er overgangen mellem bevoksningen af vand- og sumpplanter og egentlige landplanter (spørg kommunen, hvis der er tvivl om dette). Samlet vurdering af påvirkning fra markdrift Det vurderes, at der ved almindelig markdrift på bedriftens udbringningsarealer, ikke vil ske væsentlig påvirkning af omkringliggende naturområder, herunder internationale naturbeskyttelsesområder eller arter på habitatdirektivets bilag IV, såfremt de stillede vilkår respekteres. 17

18 Afgræsning af arealer udenfor udbringningsarealet Der er ingen marker udenfor udbringningsarealet, der anvendes til afgræsning. Andre forhold Ingen af udbringningsarealerne er beliggende i fredet område. Langs udbringningsarealerne nr og 35-0 findes der beskyttede sten- og jorddiger og i kanten af udbringningsareal nr. 9-0 ligger et fredet fortidsminde. Det vurderes i den sammenhæng, at tilførsel af husdyrgødning til markerne ikke vil føre til, at beskyttelsesinteresserne forbindelse med diger og fortidsminder vil blive tilsidesat. Esbjerg Kommune vurderer, at den fortsatte drift af udbringningsarealerne ikke er i konflikt med fortidsminder, sten- og jorddiger, fredninger og beskyttelseslinjer. Nitrat til overfladevand - vandløb, søer og kystvande I ansøgningen indgår 280,6 ha ejet og forpagtet areal. Beskyttelsesniveauet for nitrat til overfladevand inddeler oplande til sårbare Natura 2000 områder i nitratklasse 1, 2 eller 3. Indenfor nitratklasse 1-3 er der fastsat skærpede krav til den maksimale mængde husdyrgødning, som må udbringes pr. hektar. Udenfor nitratklasseområderne gælder de generelle harmoniregler. 177,1 ha af bedriftens ejede og forpagtede arealer er placeret indenfor oplande, der er klassificeret som nitratklasse 1 (jf. kort 5). Signaturforklaring Arealer_Lundsmarkvej 39 Nitratklasser fra DMP Nitratklasse 1 Nitratklasse 2 Nitratklasse 3 Kort 5: Arealer beliggende indenfor nitratklasse 1. 18

19 På udbringningsarealer der ligger i nitratklasse 1 område, må der kun udbringes husdyrgødning svarende til 85 % af harmonireglerne. Det er dog muligt for ansøger at have et højere dyretryk, hvis der i stedet anvendes virkemidler, som reducerer kvælstofudvaskningen til mindst samme omfang, som hvis de skærpede harmonikrav var overholdt. Ifølge ansøgningen på Lundsmarkvej 39 vil der blive udbragt 1,4 DE/ha. Som virkemiddel afvendes 4 % ekstra efterafgrøder ud over de lovpligtige. Der vil blive stillet vilkår herom i godkendelsen. I ansøgningsskemaet beregnes udvaskningen fra ejede og forpagtede arealer. Ifølge beskyttelsesniveauet for nitrat, beregnes den maksimale tilladte udvaskning til 92,8 kg N/ha. I den konkrete ansøgning er der en udvaskning på 92,6 kg N/ha, og dermed er beskyttelsesniveauet overholdt. Marine områder: Bedriftens ejede og forpagtede arealer afvander via mindre vandløb til vandløbssystemet Rejsby Å (EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 67: Ballum og Husum Enge og Kamper Strandenge), Vester Vedsted Bæk og til Vadehavet. Den marine del af Vadehavet er udpeget som habitatområde (nr. 78), fuglebeskyttelsesområde (nr. 57) og ramsarområde (nr. 27) jf. habitatbekendtgørelsen. Ydermere er store områder langs Vadehavets kyster udpeget som Natura 2000-områder (se bilag 1). På udpegningsgrundlaget for disse Natura 2000 områder vurderes flere marine arter og naturtyper at være følsomme overfor tilførsel af kvælstof. For Esbjerg Kommune er det alene deloplandene til hhv. Grådyb, Knudedyb og Juvre Dyb, samt et mindre opland til Vesterhavet ud for Vadehavet indtil 1 sømils grænse, der har betydning. De ejede og forpagtede arealer der drives af Lundsmarkvej 39 afvander til Juvre Dyb. Den primære konsekvens af tilført kvælstof til de marine områder sker gennem en øget primærproduktion af planktonalger, som kan medføre øget iltforbrug, nedsat iltkoncentration, svovlbrinte-dannelse, udskygning m.v. Herved kan primærproduktionen ved særligt bundfloraen påvirkes negativt. F.eks. er en række fugle afhængige af tilstedeværelsen af ålegræs (Zostera sp.) og anden makroflora i Vadehavet. Ålegræs kan ses som et eksempel på primærproducenter som påvirkes både direkte og indirekte af næringsstofudvaskning, og som påvirker de højere trofiske niveauer i Vadehavet. Bl.a. er nogle arter fugle (Lysbuget knortegås, Mørkbuget knortegås, Pibeand) direkte afhængige af ålegræs som fødegrundlag, og mange flere fuglearter fouragerer på fisk og invertebrater, som er afhængige af ålegræsbankernes tilstedeværelse. Endelig er ålegræsarterne blandt de betydeligste karakterarter for flere naturtyper fra udpegningsgrundlaget (1110, 1130 og 1160, og 1140 kan også bestå af ålegræssamfund 5 ) i Vadehavet. Ålegræsbankerne i Vadehavet er bl.a. i basisanalysen vurderet, at have en reduceret udbredelse i forhold til deres potentiale (jf. historiske kilder), hvilket indikerer en ugunstig tilstand for arter og naturtyper afhængige af denne art. Det er således klart at tilførsel af næringsstoffer kan påvirke vandmiljøet, og arter og naturtyper i Natura 2000-områderne. For de fleste marine områder vurderes kvælstof at spille den afgørende begrænsende rolle, mens fosfor ikke vurderes at være begrænsende for primærproduktionen og vandmiljøet i marine områder gene- 5 Interpretation manual of European Union habitats EUR27. Europakommissionen juli

20 relt. Dette vurderes også at være tilfældet for vandmiljøet i Vadehavet, bl.a. baseret på overvågningsdata og rapporter fra DMU og de tidligere amter Kommunen har vurderet det aktuelle projekts eventuelle påvirkninger af de marine områder med kvælstoftilførsel, jf. habitatbekendtgørelsen. Vurderingen er foretaget på baggrund af Miljøstyrelsens digitale vejledning om miljøgodkendelse af husdyrbrug 9. Miljøstyrelsens vejledning fastlægger afskæringskriterier for skadesvirkning af nitratudvaskning til overfladevand. Et projekt for husdyrbrug vurderes ikke at medføre skadesvirkning på overfladevande, herunder Natura 2000-områder samt yngleeller rasteområder for beskyttede arter som følge af nitratudvaskning, såfremt afskæringskriterierne er overholdt. Afskæringskriteriets punkt 1 omfatter en vurdering af, om det ansøgte i forbindelse med andre planer og projekter vil kunne have en skadesvirkning. Afskæringskriteriet punkt 2A/2B omfatter en vurdering af, om det ansøgte i sig selv vil kunne have en skadesvirkning. Påvirkning fra projektet i kumulation med andre planer og projekter Afskæringskriteriet for så vidt angår påvirkning fra projektet i kumulation med andre planer og projekter (punkt 1) lyder: Antal dyreenheder (DE) i det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, har ikke været stigende siden 1. januar Hvis der er andre kilder til nitratudvaskning, fx ny bebyggelse end den samlede husdyrproduktion, der har givet anledning til en øget nitratudvaskning fra det aktuelle opland siden 1. januar 2007, skal dette inddrages i vurderingen således, at en eventuel øget nitratudvaskning fra andre kilder end den samlede husdyrproduktion kan medføre et skærpet krav i godkendelsen, der modsvarer miljøeffekten af den øgede nitratudvaskning i det aktuelle opland. Gennemførte initiativer, fx etablering af vådområder, som reducerer nitratudvaskningen fra det aktuelle opland, kan ikke anvendes til at tillade et øget dyretryk i det aktuelle opland. På baggrund af data fra det Centrale Husdyrbrugs Register (CHR) har Esbjerg Kommune foretaget en vurdering af udviklingen af antal producerede DE i oplandet til Juvre Dyb fra 2007 til 2012 (seneste registrering) 10. Heraf kan kommunen konstatere, at antallet af dyreenheder er faldet med 0,5 %. Esbjerg Kommune har yderligere foretaget en vurdering af en række andre potentielle kilder til en stigning i kvælstofbelastning, herunder dambrugsudledninger, renseanlæg og nye bebyggelser. Data til belysning af faktorerne stammer fra Vandplan , Vadehavet 11 og bedst tilgængelige viden. Et samlet billede over status for de øvrige kilder i hele oplandet til Vadehavet haves ikke, men kommunen har kendskab til en række nedlæggelser og forbedringer på både dambrug og renseanlæg indenfor såvel som udenfor Esbjerg Kommune, som samlet giver et væsentligt fald i kvælstofbelastningen. For alle kilder konkluderes det, at der alene er tale om fald i belastningen. Antallet af dyreenheder i oplandet til Juvre Dyb er faldet siden januar 2007 og der vurderes ikke at ske nogen forøgelse af belastningen med kvælstof fra andre kilder til recipienten. På den baggrund vurderer Esbjerg Kommune, at projektet i forbindelse med andre planer og projekter ikke vil medføre en skadesvirkning på det ma- 6 Vandmiljø og Natur 2007 NOVANA. DMU 2009, s Basisanalysen del II Vanddistrikt 55. Ribe Amt Estimation of nutrient reductions to achieve phytoplankton ecological targets in the Wadden Sea. DMU 2008, s webvejledning til husdyrgodkendelser 10 Vurderingen er foretaget på baggrund af Miljøstyrelsens opgørelse over dyretryk på 11 Vandplan , Vadehavet, Hovedvandopland 1.10, Vanddistrikt: Jylland og Fyn 20

21 rine vandmiljø og arter og naturtyper tilknyttet Natura 2000-områderne i Vadehavet. Påvirkning fra projektet i sig selv Som nævnt tidligere afvander bedriftens arealer til Juvre Dyb. Juvre Dyb består af forskellige marine naturtyper. Af særlig relevans mht. vurdering af påvirkning fra kvælstofudvaskning er: Kystlaguner og strandsøer (naturtype 1150), flodmundinger (naturtype nr. 1130) samt større lavvandede bugter og vige (naturtype nr. 1160). Disse forekommer kun i beskeden grad eller slet ikke i Juvre Dyb, og bedriftens arealer afvander ikke til disse. Øvrige naturtyper i Vadehavsområdet omfatter sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (naturtype 1110) og mudder- og sandflader blottet ved ebbe (1140). Juvre Dyb vurderes at være sårbart især overfor tilførsel af kvælstof og karakteriseres som et åbent bassin, hvorfor projektet vil være omfattet af afskæringskriterium punkt 2A, der lyder: Nitratudvaskningen fra den eksisterende og den ansøgte husdyrproduktion er mindre end 5 pct. af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder fra det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført. Oplandsarealet til Juvre Dyb er på ha og den samlede kvælstofbelastning er på 591 t kvælstof/år jf. Vandplan-data. Den samlede kvælstofbelastning af vandområderne fra oplandet er beregnet på baggrund af seneste verificerede data fra vandplanerne. Heri er også indregnet kvælstofbelastningen fra øvrige væsentlige kilder udover husdyrgødning. For at foretage den mest konservative vurdering i det efterfølgende anvendes Baseline (2015) data, således at bedriftens udvaskning vurderes i forhold til den mindst mulige totalbelastning. Esbjerg Kommune har via ansøgningssystemet beregnet, at nitratudvaskningen fra det ansøgte, der alene stammer fra husdyrgødningen, svarer til 13,1 kg N/ha/år. En del af det udvaskede kvælstof vil blive omsat i jorden. Størrelsen af omsætningen afhænger af jordens reduktionspotentiale, der er et udtryk for forskellen mellem den mængde nitrat, der kommer fra rodzonen, og den mængde nitrat, der ender i vandområdet. Det faktiske reduktionspotentiale for bedriftens arealer kendes ikke, men for en del af arealerne er det mindre end 51 % og for resten er det mellem 51 og 75 % ifølge den reduktionspotentiale-modellering, som er foretaget af Danmarks Miljøundersøgelser. I det følgende anvendes det arealvægtede gennemsnit på hhv. 25 % og 63 % for bedriftens i alt 280,6 ha ejede og forpagtede arealer. Natura 2000 område: Kvælstofbelastning i alt fra oplandet, kg N/år Juvre Dyb kg N/år Det ansøgte på Lundsmarkvej 39 Reduktionspotentiale, vægtet gennemsnit 41 % Areal til udspredning, egne og forpagtede arealer 280,6 Udvaskning fra rodzonen (effekt husdyrgødning), kg N/ha/år 13,1 Samlede udvaskning til Natura 2000 området, kg N/år Ansøgt udvaskning fra husdyrbruget i forhold til det samlede kvælstofbidrag til Natura 2000 området 0,4 % Tabel 1: Beregning af det ansøgtes forholdsmæssige udvaskning til vandområderne. 21

22 Husdyrbrugets kvælstofbidrag i forhold til det samlede kvælstofbidrag til Juvre Dyb kan beregnes til 0,4 % og dermed er afskæringskriteriet på 5 % overholdt. Esbjerg Kommune vurderer derfor, at det ansøgte i sig selv ikke kan medføre en skadesvirkning, på det marine vandmiljø og arter og naturtyper tilknyttet Natura områderne i Vadehavet. Vandløb Kvælstof tilført vandmiljøet kan have negative konsekvenser for arter og naturtyper i vandmiljøet, særligt gennem en øget primærproduktion af planktonalger, som kan medføre øget iltforbrug, nedsat iltkoncentration, svovlbrintedannelse, udskygning m.v. Næringsstoffer tilført vandløb og de naturtyper der er tilknyttet vandløbet, vurderes dog generelt at have en meget kort opholdstid i vandløbssystemet. Evt. øget algevækst og de sekundære effekter heraf, vurderes pga. vandets korte opholdstid samt høje opblandingsgrad, ikke at medføre væsentlige påvirkninger af vandløbets arter og naturtyper. Samlet set vurderes det, at kvælstof til vandløb, søer og kystvande ikke vil skade de internationale naturbeskyttelsesområder eller medføre en væsentlig miljøpåvirkning af områder af særlige regionale- eller lokale beskyttelsesinteresser. Fosfor til overfladevand vandløb, søer og kystvande Udbringning af husdyrgødning kan medføre en tilførsel af fosfor til vandmiljøet fra markerne og efterfølgende eutrofiering og algeopblomstring i de modtagende vandområder. Der findes på nuværende tidspunkt ikke beregningsmetoder, der konkret kan vise sammenhængen mellem tilført fosfor til arealerne og tab af fosfor til vandmiljøet med tilstrækkelig sikkerhed. Vurderingen af fosfortab fra et ansøgt projekt, baseres således på en generel risikovurdering. Som udgangspunkt ophobes fosfor tilført til marker i jorden. Selvom der tilføres mere fosfor til et areal end der fraføres med afgrøderne, vil det ikke nødvendigvis medføre et tab af fosfor til recipienten. Men en fortsat nettotilførsel øger imidlertid risikoen for et øget fosfortab til vandmiljøet, da jordens evne til at tilbageholde fosfor falder som følge af akkumuleringen med fosfor. Risikoen for tab af fosfor til vandmiljøet, er således bestemt af fosforpuljen i jorden (som anslås ud fra jordens fosfortal). Esbjerg Kommune har i det følgende afsnit foretaget en vurdering af, om husdyrlovens generelle beskyttelsesniveau for fosfor er overholdt. Endvidere er der foretaget en konkret vurdering af, om der på trods af at beskyttelsesniveauet er overholdt er en særlig risiko for tab af fosfor fra udbringningsarealerne, som giver grundlag for at fastsætte skærpede vilkår til fosforoverskuddet fra bedriften. Det generelle beskyttelsesniveau Beskyttelsesniveauet for fosfor omfatter kun arealer i oplande til Natura områder, der er overbelastet med fosfor. Kravet til fosforoverskud afhænger af jordtype, dræningsforhold og fosfortal. Ingen af ejendommens ejede og forpagtede arealer er beliggende i opland til et Natura 2000 område overbelastet med fosfor. Derfor skal der, i henhold til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, ikke stilles yderligere krav til fosforoverskuddet fra 22

23 bedriften ud over de krav, der gælder som følge af harmonikravene. Der er i ansøgningsmaterialet oplyst et gennemsnitligt fosforoverskud på 3,2 kg P/ha/år. Kortgrundlaget på arealinfo indeholder ikke alle søer i Natura 2000-områder, som betegnes som vandområder overbelastet med fosfor. Esbjerg Kommune har vurderet beliggenheden af ejede og forpagtede arealer i forhold til søer indenfor Natura 2000-områder og ingen af arealerne er beliggende inden for oplandet til sårbare Natura 2000 søer. I ansøgningssystemet på husdyrgodkendelse.dk er der foretaget beregninger af fosforoverskuddet fra ejede og forpagtede arealer. Beregningerne fremgår af nedenstående tabel 2. Fosforklasser Ejede og forpagtede arealer (ha). Fosforoverskud nudrift (kg P/ha) Maksimalt tilladt fosforoverskud ansøgt drift (kg P/ha) Pt < 4,0 eller udrænet eller afvander ikke til Natura 2000 overbelastet 280,6 0,0 3,2 med fosfor(fosforklasse 0) Pt 4,0 6,0 (fosforklasse 1) 0,0 0,0 3,2 Lavbundsjorde (fosforklasse 2) 0,0 0,0 2,0 Pt > 6,0 (fosforklasse 3) 0,0 0,0 0,0 Hele bedriftens udbringningsareal 280,6 3,2 Tabel 2: Arealernes beliggenhed i forhold til fosforklasse registreringen. Det er oplyst i ansøgningen, at der er en arealvægtet fjernelse af fosfor fra ejede og forpagtede arealer på 19,4 kg P/ha/år og et gennemsnitligt fosforoverskud på ca. 3,2 kg P/ha/år. Kravet til maksimal fosforoverskud på 3,2 kg P/ha/år er dermed overholdt. Skærpelse af beskyttelsesniveauet Esbjerg Kommune har foretaget en konkret vurdering af risikoen for tab af fosfor til marine områder, vandløb og søer med henblik på at vurdere, om der i den konkrete sag er grundlag for at skærpe beskyttelsesniveauet for fosfor. Endvidere foretages en vurdering af det aktuelle projekts påvirkning med fosfor jf. habitatbekendtgørelsen. Vurderingen er foretaget på baggrund af Miljøstyrelsens vejledende retningslinjer for vurdering af fosfor jf. Miljøstyrelsens elektroniske vejledning om miljøgodkendelse af husdyrbrug. Natur- og Miljøklagenævnet har i NMK præciseret, at såfremt kommunen vurderer at der er behov for at skærpe beskyttelsesniveauet, skal dette ske efter kriterierne i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 4. Marine områder Som nævnt under kvælstof afvander bedriftens udbringningsarealer via mindre vandløb og vandløbssystemet Rejsby Å og Vester Vedsted Bæk til Vadehavet. Den marine del af Vadehavet er udpeget som habitatområde (nr. 78), fuglebeskyttelsesområde(nr. 57) og Ramsarområde (nr. 27) jf. habitatbekendtgørelsen. Ydermere er store områder langs Vadehavets kyster udpeget som Natura 2000-områder (se bilag 1). Tilførsel af næringsstoffer kan påvirke vandmiljøet, og arter og naturtyper i Natura 2000-områderne. For marine områder, især åbne farvande, vurderes kvælstof dog at spille den afgørende begrænsende rolle, mens reduktion af fosfor vurderes ikke 23

24 at medføre øget begrænsning af primærproduktionen og forbedring af vandmiljøet. Dette vurderes generelt at være tilfældet for vandmiljøet i Vadehavet, bl.a. baseret på overvågningsdata og NOVANA-rapporter fra DMU og de tidligere amter Da der ikke kan kvantificeres hvor stor en del af fosforoverskuddet der reelt tilføres recipienten, må vurderingen af om der er grundlag for at skærpe beskyttelsesniveauet baseres på en vurdering af worst case situationen. Der tages udgangspunkt i den aktuelle bedrifts værst tænkelige relative påvirkning af vandområdet med fosfor (se tabel 3). Med baggrund i fosforoverskuddet, som beregnet i ansøgningen samt standard-tal for fosfortab, er bedriftens højest forventede udvaskning estimeret. Ud fra data i vandplanen er det muligt at anslå den samlede fosforbelastning af det modtagende vandområde Juvre dyb fra alle kilder i oplandet. I Miljøstyrelsens vejledning antages det, at en påvirkning af fosfor ikke kan måles med de nuværende biologiske målemetoder, hvis påvirkningen er på under 5 % af den samlede påvirkning, svarende til målegrænsen for nitratpåvirkninger. Den relative påvirkning fra bedriften vurderes derfor i forhold til dette afskæringskriterium på 5 %. Ansøgt drift Areal 280,6 ha Overskud per hektar jf. ansøgning 3,2 kg P/ha/år % fosforophobning i godkendelsesperioden (8 år) i forhold til et gennemsnitligt fosforindhold i landbrugsjorder på 2000 kg P/ha 1,3 % Worst case areal-udvaskning (Kronvang et al 2005, jf. den digitale vejledning) 1 kg P/ha Worst case påvirkning fra husdyrbruget 3,6 kg P/år Belastning af vandplansområde Samlet belastning - jf. Vandplan-data (baseline 2015) kg P/år Husdyrbrugets del af påvirkningen 0,05 % Tabel 3: Husdyrbrugets påvirkning af vandmiljøet på baggrund af den fosforophobning husdyrbruget giver anledning til. Husdyrbrugets fosforbidrag fra egne og forpagtede arealer i forhold til det samlede bidrag til Juvre Dyb kan beregnes til 0,05 % Bedriftens påvirkning vurderes dermed at være så lille, at den ikke vil medføre skade på vandområdet. Med hensyn til fosfor har Esbjerg Kommune også foretaget en vurdering af en række andre potentielle kilder til en stigning i fosforbelastning, herunder dambrugsudledninger, renseanlæg og nye bebyggelser. Data til belysning af faktorerne stammer fra Vandplan for Vadehavet og bedst tilgængelige viden. For alle kilder konkluderes det, at der alene er tale om fald i belastningen. På baggrund af arealernes beliggenhed og karakter, det beregnede fosforoverskud fra bedriften samt husdyrbrugets beregnede andel af fosforpåvirkningen vurderer Esbjerg Kommune, at der ikke er grundlag for at skærpe det gældende beskyttelsesniveau for fosfor. Endvidere vurderer Esbjerg Kommune på ovennævnte grundlag, at projektet i sig selv og i forbindelse med andre planer og projekter ikke vil medføre en skadesvirk- 12 Vandmiljø og Natur 2007 NOVANA. DMU 2009, s Basisanalysen del II Vanddistrikt 55. Ribe Amt Estimation of nutrient reductions to achieve phytoplankton ecological targets in the Wadden Sea. DMU 2008, s

25 ning på det marine vandmiljø og arter og naturtyper tilknyttet Natura områderne i Vadehavet. Med baggrund i ovenstående vurdering ses der på udpegningsgrundlaget for Natura 2000 områderne ikke at være marine arter og naturtyper, som vil skades ved tilførsel af fosfor, ligesom ingen af de i Vadehavet kendte bilag IV-arter, eller deres yngle- og rasteområder, vurderes at blive beskadiget eller ødelagt ved fosfortilførsel fra projektet. Vandløb Fosfor tilført vandmiljøet kan have negative konsekvenser for arter og naturtyper i vandmiljøet, særligt gennem en øget primærproduktion af planktonalger, som kan medføre øget iltforbrug, nedsat iltkoncentration, svovlbrintedannelse, udskygning m.v. Næringsstoffer tilført vandløb og de naturtyper der er tilknyttet vandløbet, vurderes dog generelt at have en meget kort opholdstid i vandløbssystemet, og evt. øget algevækst og de sekundære effekter heraf, vil pga. vandets korte opholdstid samt høje opblandingsgrad, ikke medfører væsentlige påvirkninger af vandløbets arter og naturtyper. Der vurderes derfor ikke at være arter eller naturtyper i vandløbene som er fosforfølsomme. Tilførslen af fosfor fra bedriftens ejede og forpagtede arealer ved almindelig udvaskning gennem jorden til Rejsby Å og Vester Vedsted Bæk vurderes således konkret ikke at påvirke vandløbenes tilstand eller skade de naturtyper og arter der forekommer i vandløbene, herunder udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områder og bilag IV-arter i forbindelse med vandløbene (se bilag 1). Ved voldsomme, akutte tilførsler af organisk stof til vandløb, herunder overfladeafstrømning af husdyrgødning, kan der dog risikere at opstå en tilstand af iltfattighed, svovlbrintedannelse samt uhygiejniske forhold, som vil være til skade for vandmiljøet. Esbjerg Kommune har i denne redegørelse vurderet på risikoen for direkte udløb af husdyrgødning til vandmiljøet, bl.a. særligt vandløbsnære arealer, skrånende arealer m.v. Mark 30-0 grænser op til Rejsby Å, som på denne strækning er målsat til god økologisk tilstand. Mark 20-0 og 20-1 grænser op til Vivegrøft, som er målsat til god økologisk tilstand. Mark 17-1, 18-1 og 18-2 grænser op til Mosegrøften, som er målsat til god økologisk tilstand. Mark 15-0, 14-0, 13-0, 12-0, 10-1 og 10-0 grænser op til Roager Vesterbæk, som er målsat til god økologisk tilstand. Mark 14-0, 13-0 og 11-0 grænser op til Vestergårdskanalen, som er målsat til god økologisk tilstand. Mark 16-0, 17-1 og 18-1 grænser op til Hedefennegrøften, som ikke har en målsætning. Vandløbene er målsat til god økologisk tilstand. Udbringningsarealerne skråner på intet sted stærkt ned mod vandløbene. Der er ikke fundet særlige risikoelementer, som kunne betinge særlige krav til håndtering af husdyrgødningen på bedriftens arealer, for at sikre vandmiljøet, arter eller naturtyper imod skade. Esbjerg Kommune vurderer på dette grundlag, at der ikke vil ske væsentlige påvirkninger af 25

26 miljøet i vandløb, som følge af projektet, når der opretholdes en dyrkningsfri bræmme på minimum 2 m jf. vandløbslovens 69. Desuden vil der være krav om en gødnings- og dyrkningsfri bræmme på minimum 9 m jf. Lov om randzoner. Søer Søer kan, grundet vandets længere opholdstid end i vandløb, påvirkes af udvaskning af næringsstoffer. Søer vurderes særligt at være sårbare overfor tilførsel af fosfor, som oftest er den begrænsende faktor for søens algeproduktion, hvorimod reduktion af kvælstof (nitrat) vurderes ikke at begrænse primærproduktionen eller forbedre søernes miljøtilstand. Som det fremgår af tidligere afsnit afvander arealerne ikke til naturtype-søer indenfor Natura 2000 område. Bedriftens ejede og forpagtede arealer vurderes ikke at ligge i oplandet til større søer, som er omfattet af vandplanen. Samlet set vurderes det, at fosfor til vandløb, søer og kystvande ikke vil skade de internationale naturbeskyttelsesområder eller medføre en væsentlig miljøpåvirkning af områder af særlige regionale- eller lokale beskyttelsesinteresser og at der derfor ikke er grundlag for at skærpe det fastlagte beskyttelsesniveau. Nitrat til grundvand - nitratfølsomme indvindingsområder Ingen af ejendommens ejede og lejede udbringningsarealer er placeret inden for nitratfølsomt indvindingsområde jf. Vandplan for Vadehavet. Ifølge beskyttelsesniveauet for grundvand, er der derfor ikke krav til udvaskningen af nitrat fra udbringningsarealerne. Påvirkning af arter på Habitatdirektivets bilag IV I Esbjerg Kommune lever der adskillige dyrearter optaget på habitatdirektivets bilag IV. Det er Esbjerg Kommunes opfattelse, at beskyttelsen af disse arter i forbindelse med tilladelser og godkendelser, skal ske via regulering af ammoniakemissionen fra selve anlægget. Derimod skal der som hovedregel ikke ske regulering i forhold til arealanvendelse i de situationer, hvor der alene er tale om almindeligt forekommende konkrete aktiviteter, der finder sted som led i driften af et husdyrbrug - såsom f.eks. udbringningen af husdyrgødning på arealerne. Årsagen hertil er at disse aktiviteter er underlagt den generelle regulering gennem naturbeskyttelseslovens 89, stk. 1, nr. 1, og husdyrgødningsbekendtgørelsens 41 og at der er tilknyttet selvstændigt strafansvar. Yderligere bemærkes det, at randzoneloven stiller krav om 9 meter bræmmer omkring alle søer over 100 m 2. Da netop de mindre søer ofte er yngle- og rastesteder for bilag IV arter (i Esbjerg Kommune er arterne strandtudse, løgfrø, stor vandsalamander, spidssnudet frø og grøn mosaik guldsmed særligt tilknyttet søer) vurderes denne generelle regulering, at være væsentlig for beskyttelsen af bilag IV arterne. Dette gælder dog ikke for løvfrøen, idet løvfrøens særlige levevis bevirker at den kan blive påvirket dyrkningsaktiviteter tæt på dens levesteder, og der er derfor stillet vilkår i forhold til dette. Bedst tilgængelige teknologi (BAT) Med begrebet bedst tilgængelig teknologi menes den teknik, som mest effektivt giver et høj beskyttelsesniveau for miljøet som helhed og som samtidig er afvejet i forhold til fordele og økonomiske udgifter. 26

27 Ansøger har oplyst, at husdyrgødningen udbringes under hensyntagen til afgrødernes vækstperiode og behov, hvilket betyder maksimal udnyttelse af næringsstofferne. Husdyrgødningen udbringes under hensyn til de generelle regler og foregår i videst muligt omfang efter principperne for godt landmandskab, herunder hensyntagen til naboer m.v. I forbindelse med udbringning er der fokus på at overholde randzoner til grøfter og vandløb, hvorved risikoen for tab af fosfor og nitrat mindskes. Dybstrøelse nedpløjes senest 6 timer efter udbringning. I relation til udledning af fosfor, udvaskning af nitrat og ammoniakfordampning er det Esbjerg Kommunes vurdering, at det niveau der er opnåeligt ved anvendelse af BAT ved udbringning af husdyrgødning, allerede er opnået via krav fastsat i gældende lovgivning. Af de krav der er implementeret i den nuværende lovgivning kan nævnes harmonikrav, hvornår og hvordan husdyrgødning må udbringes, bindende normer for den totale kvælstofanvendelse i markdriften samt krav til kvælstofudnyttelse. Esbjerg Kommune vurderer således, at det ikke er nødvendigt at stille skærpede krav til udbringning af husdyrgødning. Høring Godkendelse af udbringningsarealer er omfattet af offentlighedsbestemmelserne i husdyrlovens 56. Det indebærer, at kommunen skriftlig skal orientere naboer i 3 uger før der kan meddeles godkendelse. Denne høring kan undlades såfremt det ansøgte vurderes, at være af underordnet betydning for naboer. Ved godkendelse af udbringningsarealer, der drives af Lundsmarkvej 39, er der tale om udbringningsarealer, der også tidligere har modtaget gylle/fast gødning og der sker ingen ændret påvirkning af naboer. Det ansøgte vurderes at være af underordnet betydning, og nabohøring er derfor undladt. Udkastet til godkendelse har været til høring hos ansøger, ansøgers konsulent, Tønder Kommune samt ejere af forpagtede arealer i perioden fra den 15. december 2014 til den 5. januar Der er ikke kommet bemærkninger til udkastet til arealgodkendelsen i høringsperioden. Samlet vurdering Esbjerg Kommune vurderer, at der kan meddeles tilladelse til det ansøgte da: Der er truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, Arealerne i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne, samt Driften af arealerne ikke medfører væsentlige virkninger på miljøet. 27

28 Bilag 1 Natura 2000-områder og det samlede udpegningsgrundlag for disse, samt de særligt beskyttede arter: Udpegningsgrundlag - habitatområder Habitatområde 78 Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde Arter: 1095 Havlampret (Petromyzon marinus) 1096 Bæklampret (Lampetra planeri) 1099 Flodlampret (Lampetra fluviatilis) 1103 Stavsild (Alosa fallax) 1106 Laks (Salmo salar) 1113 *Snæbel (Coregonus oxyrhynchus) 1351 Marsvin (Phocoena phocoena) 1355 Odder (Lutra lutra) 1364 Gråsæl (Halichoerus grypus) 1365 Spættet sæl (Phoca vitulina) Naturtyper: 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 1130 Flodmundinger 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 * Kystlaguner og strandsøer 1160 Større lavvandede bugter og vige 1170 Rev 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand 1320 Vadegræssamfund 1) 1330 Strandenge 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 2120 Hvide klitter og vandremiler 2130 * Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit) 2140 * Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) 2160 Kystklitter med havtorn 2170 Kystklitter med gråris 2180 Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende træarter 2190 Fugtige klitlavninger 2310 Indlandsklitter med lyng og visse 2330 Indlandsklitter med åbne græsarealer med sandskæg og hvene 3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3160 Brunvandede søer og vandhuller 3260 Vandløb med vandplanter 4010 Våde dværgbusksamfund med klokkelyng 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 7150 Plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller blottet tørv 7230 Rigkær 9190 Stilkegeskove og -krat på mager sur bund 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser 91E0 Elle- og askeskov ved vandløb, søer og væld 1) Vadegræs er indført (ca. 1930) til Danmark og er invasiv. Typen kræver derfor ikke beskyttelse Udpegningsgrundlag - fuglebeskyttelsesområder: Y=Ynglende i.h.t. DMU s database T=Trækkende i.h.t. DMU s database Kriterier (F1-F7, se SPA 51, Ribe Holme og enge med Kongeåens udløb Rørdrum Y F3 Hvid stork Y F1 Rørhøg Y F3 28

29 Hedehøg Y F1 Sorthovedet måge Y Bramgås T Plettet rørvagtel Y F1 Engsnarre Y F1 Klyde Y F1 Hjejle T F2, F4 Brushane Y F1 Mosehornugle Y F1 Blåhals Y F1 Kortnæbbet gås T F4 SPA 57 Vadehavet Bramgås T F2, F4 Klyde Y T F1,F2, F4 Hvidbrystet præstekrave Y Tn F1,F2 Hjejle T F2, F4 Mosehornugle Y Blåhals Y Lille kobbersneppe T F2, F4 Dværgmåge Tn F2, F5 Sandterne Y F1 Splitterne Y F1 Fjordterne Y F1 Havterne Y F1 Dværgterne Y F1 Mørkbuget knortegås T F4 Lysbuget knortegås T F4 Gravand T F4 Pibeand T F4 Krikand T F4 Spidsand T F4 Skeand T F4 Edderfugl T F4 Sortand T F4,F7 Strandhjejle T F4 Strandskade T F4 Stor regnspove T F4 Rødben T F4 Hvidklire T F4 Islandsk ryle T F4 Havørn T Blå kærhøg T Vandrefalk T Kortnæbbet gås T Grågås T Sandløber T F4 SPA 67, Ballum og Husum Enge og Kamper Strandenge Sangsvane T F2 Bramgås T F2, F4 Hedehøg Y F1 Engsnarre Y F1 Hjejle T F1 Brushane Y F3 Mosehornugle Y F3 Blåhals Y F1 Kortnæbbet gås T F4 Bilag IV-arter: Fortegnelse over i Danmark nuværende naturligt hjemmehørende arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV (evt. blot som strejfgæster, markeret med "): Dyrearter Pattedyr Alle arter af småflagermus (Microchiroptera spp.) Hasselmus (Muscardinus avellanarius) 29

30 Birkemus (betulina) Odder (Lutra lutra ) Marsvin (Phocoena phocoena ) Alle andre arter af hvaler (Cetacea spp. ) Krybdyr Læderskildpadde (Dermochelys coriacea) Uægte karette (Caretta caretta)" Bastardskildpadde (Lepidochelys kempii)" Europæisk sumpskildpadde (Emys orbicularis) Markfirben (Lacerta agilis ) Padder Stor vandsalamander (Triturus cristatus ) Klokkefrø (Bombina bombina ) Løgfrø (Pelobates fuscus ) Løvfrø (Hyla arborea) Spidssnudet frø (Rana arvalis) Springfrø (Rana dalmatina) Strandtudse (Bufo calamita) Grønbroget tudse (Bufo viridis) Fisk Snæbel (Coregonus oxyrhynchus) Insekter Bred vandkalv (Dytiscus latissimus) Lys skivevandkalv (Graphoderus bilineatus) Eremit (Osmoderma eremit) Sortplettet blåfugl (Maculinea arion) Grøn mosaikguldsmed (Aeshna viridis) Stor kærguldsmed (Leucorrhinia pectoralis) Grøn kølleguldsmed (Ophiogomphus cecilia) Bløddyr Tykskallet Malermusling (Unio crassus) Planter Enkelt månerude (Botrychium simplex) Vandranke (Luronium natans) Liden Najade (Najas flexilis) Fruesko (Cypripedium calceolus) Mygblomst (Liparis loeselii) Gul stenbræk (Saxifraga hirculus) Krybende sumpskærm (Helosciadium repens (= Apium repens)) 30

31 Bilag 2 Miljø og Natur Esbjerg Kommune Torvegade Esbjerg Sendt via mail til Annie Lillie: anli@esbjergkommune.dk Direkte tlf.: Mail: fr2@toender.dk Sags id.: P Svar på 21 høring Lundsmarkvej 39, 6760 Ribe Esbjerg Kommune har den 14. august 2014 i medfør af 46 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen bedt Tønder Kommune om at vurdere, om der skal stilles vilkår til gylleaftalearealer i Tønder Kommune. Nedenstående kort viser arealernes beliggenhed. Arealerne der udgør 28,69 ha indgår i en ansøgning om arealgodkendelse på Lundsmarkvej 39, 6760 Ribe. Nitratfølsomme indvindingsområde Arealerne ligger uden for nitratfølsomt indvindingsområde og udenfor områder, hvor der er udarbejdet en indsatsplan for nitrat. På den baggrund vurderes det, at de generelle regler for anvendelse af gødning og om plantedække er tilstrækkelig til at tilgodese grundvands-interesserne. 31

32 Kvælstof og fosfor Ingen af arealerne ligger indenfor områder, der er udpeget som nitrat- eller fosforklasse 1, 2 og 3, eller i oplande til Natura2000 områder udpeget som overbelastet med fosfor. Der er således i hht. lovgivningens beskyttelsesniveau for nitrat og fosfor til overfladevand ingen krav om restriktioner på arealerne. Arealerne ligger i oplandet til Juvre Dyb, hvor dyretrykket har været faldende med 0,5 % fra 2007 til 2012 jf. statsforvaltningens oversigt. Tønder Kommune har ikke kendskab til andre nye kilder, der ikke stammer fra husdyrproduktionen, der har betydet en stigning i nitratudvaskningen i oplandet til Juvre Dyb. På den baggrund vurderer Tønder Kommune, at nitratudvaskningen, fra husdyrbruget og fra andre planer og projekter, ikke er væsentlig for miljøtilstanden i dybet. 3 natur og internationale naturbeskyttelsesområder Der er ingen 3 beskyttede naturtyper indenfor arealerne. Arealerne omkranser eller grænser op til 3 vandhuller omfattet af 3 i naturbeskyttelsesloven. Vandhullerne er ligeledes omfattet af randzonelovens krav om indtil 10 meter randzone. Afstanden fra arealerne til internationale naturbeskyttelsesområder overstiger 1000 meter. Det vurderes ikke at den ansøgte drift vil medføre en tilstandsændring af beskyttet natur. Overfladevand Mark 39-0 grænser op til Rejsby Å mod syd samt et tilløb til Rejsby Å umiddelbart øst for marken. Begge vandløb er omfattet af 3 i naturbeskyttelsesloven. Vandløbene er ligeledes omfattet af randzonelovens krav om indtil 10 meter randzone. Marken har hældninger mod vandløbet på under 6 grader. På den baggrund vurderes det at der er lav risiko for afstrømning af næringsstoffer til vandløbet og videre ud til Juvre Dyb. 32

33 3 natur og overfladevand Konklusion Tønder Kommune vurderer, at arealerne kan indgå i miljøgodkendelsen. Venlig hilsen Flemming Refsgaard Miljømedarbejder 33

34 Torvegade 74, 6700 Esbjerg Tlf: Fax: miljo@esbjergkommune.dk 34