Hvad kan vi lære om kvalitet i tidlig indsats fra et børneperspektiv? Pernille Juhl, lektor, Ph.d. Roskilde Universitet Psykologi

Transkript

1 Hvad kan vi lære om kvalitet i tidlig indsats fra et børneperspektiv? Pernille Juhl, lektor, Ph.d. Roskilde Universitet Psykologi

2 Tre pointer 1. Fokus på interventioner (fx læringsmiljøer, sprogarbejde, diverse koncepter) men for lidt fokus på det, interventioner skal virke i. 2. Hverdagssituationer udgør børns udviklings- og læringsbetingelser og det er her, interventioner skal virke. 3. Viden fra et børneperspektiv er derfor afgørende for kvalitet og effektivitet i dagtilbud og tidlig indsats.

3 Nogle få eksempler på interventioner Fremskudt indsats Vi er med i Partnerskabsmodellen Hjernen & Hjertet

4 Hvad er problemet? Interventioner tager sjældent afsæt i de konkrete problemer, børn oplever Børn er allerede i gang med noget, som interventioner griber ind i Vi må have viden om dette noget for at forstå, betydninger af interventioner for forskellige børn Tidlig indsats og kvalitetsmål bygger sjældent på børns perspektiver, dvs. - hvad børnene er i gang med og prøver på - hvordan vanskeligheder konkret ser ud for børn Uden den viden kan interventioner komme til at virke kontraproduktivt eller problemer kan overses

5 I LEGO-rummet

6 På kanten af børnefællesskabet Furkan står og kigger på de andre drenge, der sidder i en rundkreds bøjet ind over en bunke DUBLO-togskinner. De er fordybet i en længere forhandling om, hvordan togbanen skal bygges. Furkan træder frem og spørger: Må mig oss?. En af drengene siger: Nej. Furkan bliver stående og kigger. Drengene forhandler videre om hvordan togbanen skal laves, og de bygger huse og laver stationer. Der opstår en diskussion om, hvordan de kan lave en tunnel. Furkan lytter, kigger og sætter sig så i udkanten af drengenes rundkreds og tager forsigtigt et par klodser, som han sætter sammen. Gustav tager sit lokomotiv og kører det hårdt ind i Furkans klodser, så de vælter: Nej! Du skal gå derover [peger over mod hjørnet] Furkan sidder lidt og kigger på drengenes forsøg på at bygge en tunnel. Den braser hele tiden sammen. Furkan løfter sit ene ben ind over skinnerne og siger: bro!. Drengene stopper op og Mads griner og kører sit tog af sted ind under broen. De andre drenge kører også under broen. Furkan lyser op i et smil. Han sidder helt stille som bro i lang tid.

7 Børnefællesskaber som børns udviklingsbetingelser Alle børn uanset deres vanskeligheder er optaget af at være med Børn har ulige adgang til børnelivets ressourcer og til at påvirke det, de er en del af Nederlag og udelukkelse er noget alle børn oplever i perioder, men for nogle børn bliver sådanne oplevelser dominerende I arbejdet omkring bekymringsbørn er der en tendens til at de helt almindelige situationer glider ud af fokus Uden børnenes perspektiver på hverdagssituationer kan vi ikke vide, hvor og hvordan der kan gribes ind på måder, der reelt hjælper!

8 Når interventioner isoleres fra det problem de skal løse Pædagogen sætter sig ned på gulvet og lægger dynen foran sig. Daniel (18 måneder) sætter sig på den og ser meget glad ud. Line (2 år) prøver at sætte sig ovenpå Daniel. Pædagogen skubber hende blidt væk. Line bliver ved. Til sidst læner Daniel sig frem mod hende med åben mund og ser ud, som om han vil bide hende [ ] Pædagogen har nok at gøre med at ae Daniel på benene med massagebørsten og samtidig holde andre børn væk. Daniel ser slet ikke ud til at ænse, at han bliver børstet.[ ] Da Line efter mange opfordringer omsider giver op og går, gider Daniel ikke sidde på dynen mere. Han rejser sig og løber efter Line.

9 Hvad kan vi lære af Daniel? Vanskeligheder omkring børn udspiller sig altid i sociale sammenhænge. Derfor har alle børn uanset deres vanskeligheder brug for hjælp til at håndtere almindelige konflikter Ofte rettes støtte til børn andre steder hen end dér, hvor de har allermest brug for den Særlige problemforståelser om udsathed synes at kalde på løsninger isoleret fra børnegruppen: Sociale konflikter individualiseres Daniel er interesseret både i den særlige opmærksomhed fra den voksne og i andre børn på samme tid.

10 Eksempel på tidlig indsats, der virker To lidt ældre (2-årige) børn leger med en stor plasticgarage med sliske. De kører biler ned ad den, mens de siger billyde. Oliver (15 måneder) standser og ser på dem. Han smider de Legoklodser, han har i hænderne og sætter sig ned og begynder at hive i den ene side af slisken. Slisken bliver revet løs. De ældre børn protesterer højlydt og prøver at hive garagen fra Oliver, som ser lidt overrasket ud over alt postyret. Pædagogen siger: Oliver vil bare være med. Henvendt til Oliver siger hun: Nå, nu tror jeg, at vi skal finde kassen med biler til dig. ( ) Pædagogen tager nogle små biler op til Oliver. Han banker dem ned i gulvet og siger billyde, mens han kigger på børnene. Han går over til dem igen. Pædagogen sætter sig ned ved siden af. Oliver slår med en bil på garagen. Pædagogen holder garagen fast, så slisken ikke ryger af. Nu kører alle tre børn med deres biler på garagen. Oliver pludrer fornøjet.

11 Hvad har det her at gøre med kvalitet og tidlig indsats? Pædagogen hjælper ved at inkludere forskellige bidrag til leg ud fra sin viden om børnenes udviklingsniveau (fx ved at holde på garagen) De andre børn lærer at holde fast i en leg, når dynamikker ændrer sig (fx at et nyt barn kommer med i legen) Det kræver konkret viden om børnene og situationens forløb Stort udviklingspotentiale i det, børn organiserer sammen fx en leg (Winther-Lindqvist 2017, Pellegrini 2011, Zigler 2005, Hirsch-Pasek et al Fischer et al. 2011) Børnefællesskaber giver mulighed for at: - tage aktivt del i noget, der hele tiden forandrer sig - bidrage til at forandre det, man tager del i (Stetsenko 2008, Hviid 2001, Højholt 2008; Højholt & Schwartz 2018, Juhl 2017; 2018)

12 Standardiserede kvalitetsparametre = kvalitet?

13 Hvor kan vi så tage fat? Acceptér at vi ikke på forhånd kan vide, hvad der udgør problemer eller god hjælp for børn Børneperspektivet er afgørende for effektivitet og kvalitet i tidlig indsats lær af børnene hvad der er vigtigst Nedton interventioner, der retter sig andre steder hen end mod de problemer, børn konkret oplever Sæt fokus på potentialerne i de almindelige situationer - Udsatte børn har især brug for voksnes hjælp lige dér Værdsæt pædagogers viden fra hverdagen med børn Al læring og udvikling nu og fremover afhænger af om børn oplever at være værdifulde deltagere i fællesskabet