Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Transkript

1 Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan Fakta 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab omkring aktionslæringsprojektet 1.4: Navn på aktionslæringsprojektet 1.5. Angivelse af 0-2-årige eller 3-6- årige børn 2. Mål for børnenes læring i aktionslærings-projektet Aktionslæringsforløbet kan indeholde flere af nedenstående måltyper: 2.1. Konkret pædagogisk mål indenfor et eller flere af de seks læreplanstemaer (erfaringsbaseret/videnbaseret) Datainformeret mål eksempelvis fra kortlægningsresultater i Program for Læringsledelse, FOKUS, Sprogvurderinger, Aktive børn i dagtilbud Børnemiljø et konkret pædagogisk mål i et børneperspektiv. 3. Pædagogiske læreplanstemaer 1.1: Paraplyens vuggestue 1.2: Fra d. 14 september : Susanne, Katja, Lisbet, Katrine, Maria og Heidi 1.4: Morgen i vuggestuen 1.5: Alle børn i vuggestuen 2.1:At få færre episoder hvor børnene slår, skubber og kaster ting efter hinanden i morgenstunden 2.2: At vi ser færre gule og røde børn i FOKUS At relation barn-voksen og barn-barn bliver styrket. 2.3: At alle børn får mulighed for, at sige farvel til mor og far og godmorgen til vuggestuens voksne og børn på en rolig, god og omsorgsfuldmåde. 3.1:Alsidig personlige udvikling, sociale kompetencer og sproglig udvikling 3.1. Pædagogiske læreplanstemaer der er arbejdet med i aktionslæringsprojektet. De seks læreplanstemaer er: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Side 1 af 7

2 Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier 3.2. Begrundelse af sammenhængen mellem det/de valgte mål og det/de valgte læreplanstemaer. 4. Opretholdende faktorer og perspektivanalyse 4.1. Beskrivelse af de opretholdende faktorer. En opretholdende faktor er en faktor, som med stor sandsynlighed bidrager til den nuværende situation i dagtilbuddet Inddeling af de opretholdende faktorer i de tre perspektiver: Kontekst, aktør og individ. Kontekstperspektivet med fokus på dagtilbuddets lærings- og omsorgsmiljø. Aktørperspektivet med fokus på børnenes virkelighedsopfattelser og mestringsstrategier. Individperspektivet med fokus på barnets individuelle forudsætninger, såsom hjemmeforhold, fysiske, kognitive og psykiske forudsætninger. 5. Aktiviteter/tiltag/ metoder der iværksættes i læringsmiljøet for at opnå målet/målene 5.1. Hvordan kan børnene inddrages i at vælge aktiviteter og tiltag, som leder hen til målet/målene? 3.2:Vi vil styrke børnenes personlige og sociale udvikling gennem en rolig morgen, hvor vi via kropssprog og sprog guider børnene ud i mindre grupper, hvor der er mindre aktiviteter i gang. Vi voksne positionere os i vuggestuen forskellige rum, så både børn og voksne er fordelt i vuggestuens rum. Dette skal øge mulighederne for en god og omsorgsfuld modtagelse, og nærvær samt relation barnvoksen og barn-barn. 4.1: Når vi ikke er gode til, at positionere os opstår der situationer, hvor vi ikke kan gå foran børnene. Når vi ikke er gode nok til, at kommunikere til og med hinanden. Flere af vores børn skal øve sig i at blive tilpas frustreret med voksne der støtter dem-giver dem en fornemmelse af du er dig og jeg er mig. 4.2: Kontekstperspektivet: De første to opretholdende faktorer Aktørperspektivet og individperspektivet: Den tredje opretholdende faktor 5.1: At vi er opmærksomme på hvad der optager børnene, og samtidig afgrænser aktiviteterne, så vi (Også) om morgen skaber små rum med få børn, så vi sammen med børnene kan være opmærksomme i modtagelsen samt samværet/aktiviteten. 5.2: Legoklodser, bøger, tegne, puslespil, dupper, træklodser Side 2 af 7

3 5.2. Beskrivelse af de konkrete aktiviteter/tiltag/metoder, som iværksættes for at nå det/de valgte mål. De opretholdende faktorer /perspektivanalyser er guidende for valg af aktiviteter/tiltag/metoder. 6. Forældre- og børnedeltagelse 6.1. Hvordan er forældrene aktive deltagere i at nå målet/målene? 6.2. Hvordan synliggøres målet/målene for børnegruppen, så børnene motiveres og engageres i at nå målet/målene? 7. Justering af de valgte aktiviteter/tiltag/ metoder, så alle børn er aktive deltagere i inkluderende børnefællesskaber? 7.1. Hvordan justeres de valgte aktiviteter/tiltag/metoder, så alle børn er aktive deltagere i inkluderende børnefællesskaber? 8. Teoretisk/ forskningsmæssigt grundlag for de valgte aktiviteter/tiltag/ metoder 8.1. Pædagogisk/teoretisk/ forskningsmæssigt grundlag for de valgte aktiviteter/tiltag/metoder. At vi er opmærksomme på hvilke børn der er sammen om aktiviteterne At vi er opmærksomme på vores positioneringer At vi er opmærksomme på at vi har mere end et barn med til aktiviteterne 6.1: At sørge for at alle børn har et stabilt fremmøde, så de lærer morgen rutinerne at kende At forældrene tager sig god tid til, at aflevere deres børn At vi er bevidste omkring, at hjælpe forældrene til, at det bliver en rolig aflevering, og at vi i tale sætter det overfor forældrene. Så forældrene ved hvor vigtigt den rolig aflevering med nærvær er for deres barn og hvad det betyder for barnets start på dagen i vuggestuen. 6.2: Gennem relationen og opmærksomhed 7.1: For at sikre at alle børn er aktivedeltagene i inkluderende børnefællesskaber, så sørger vi som voksne for, at vi er særlige opmærksomme på det eller de børn der har en udfordring. Vi justere os i forhold til hvad barnet og børnene er optaget af. Vi er særlige opmærksomme på, at vi som voksne kommunikere indbyderes. 8.1: Drügli- læring i hverdagssituationer Lene Iversholt, vigtigheden af positionering Susan Hart neuroaffektiv udviklingspsykologi Ole Henrik Hansen fra teorien fra læringsledelse Voksen barn-kommunikation og relation: - Tilknytningsteori - Relations dannelse via fornemmelsen af et selv Side 3 af 7

4 9. Tegn på børnenes læring - evalueringsplan 9.1. Hvilke tegn på børns læring er der fokus på i aktionslæringsperioden? Målet/målene for børns læring (Boks 2) er guidende for, hvilke tegn der er fokus på Hvem har fokus på at se efter tegn på børns læring og hvornår ses der efter tegn på børns læring? 9.3. Hvordan indsamles/systematiseres/ dokumenteres tegnene på børns læring i aktionslæringsperioden? Her kan eventuelt benyttes videoobservationer, noter, spørgeskema, interviews, fotos. 9.4: Hvordan inddrages børnene i at se efter tegn på egen læring synlig læring? 10. Opsamling af tegn på børnenes læring - evalueringsresultat Opsamling - Hvilke tegn på læring træder frem? (jævnfør 9.3) Ses der en progression i børns læring i projektperioden? Hvordan synliggøres opsamlingen/evalueringsresultatet for børn og forældre? Hvordan fungerede de valgte aktiviteter/tiltag/metoder i forhold til at nå målet/målene? - Kulturperspektivet og den formbare hjerne - Bevidsthed og fælles opmærksomhed - Januar 2018 Janni Vindelev, samarbejde og kommunikation 9.1: At der bliver skabt gode relationer børnene imellem. At børnene viser omsorg for hinanden At vi ser børn der er glade og har det sjovt At vi kan se en begyndende behovs udsættelse, så børnene igennem selv regulering og med støtte for voksne har hensigtsmæssige handlinger. At børnene kan vente på tur At børnene kan dele legetøj At børnene søger de voksne og hinanden At børn og forældre samt personale oplever en god modtagelse af børnene om morgen 9.2: Alle voksne i vuggestuen 9.3: Vi vil have vores morgner på som fast punkt på teammødet. Samme vil vi reflektere over vores morgner og dermed justere os. 9.4: Vi vil spejle, afstemme og sættet ord på det vi vil se mere af og anerkender når børnene viser de tegn vi beskrev under punkt :Evalueret januar 2018 Alle børn har fået en god relation til mindst én voksen, og er selv opsøgende i kontakten. Børnene er blevet bedre til, at læse de andres børns mimik og kropssprog. Børnene kan dele og begynder, at kunne vente på tur. Der er færre konflikter Forældrene tager sig god tid 10.2: Det er tydeligt for forældrene at deres børn gennem en bedre aflevering har fået en god start på dagen og en nær relation til en Side 4 af 7

5 voksen, f.eks. I afleveringssituation er barnet er glad for at se den voksne og vil kramme osv. Dette er en del af hverdags samtalen med forældre. Aktionslæringsskemaet bliver lagt op på børneintra. 10.3: Det har fungeret super godt med vores positioneringer, vi voksne bliver tilgængelige i forskellige rum til gavn for børnene, de har en sikker base og de voksne kan afstemme, støtte og spejle børne samt modtage alle børn omsorgsfuldt. Det har haft en rigtig god effekt, vi ser færre konflikter og bedre afleveringer hvor forældrene tager sig tid. Billeddokumentation Side 5 af 7

6 Side 6 af 7

7 Side 7 af 7