Spørgsmål til refleksion kapitel 1

Transkript

1 Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Tag en runde i gruppen, hvor I hver især får mulighed for at fortælle: Hvad er du særligt optaget af efter at have læst kapitlet? Hvad har gjort indtryk? Hvad kan du huske? Og hvorfor tror du, at netop dette gjorde indtryk på dig? Sørg for, at alle kommer til orde! Tag i forlængelse af runden en fælles snak om: Hvordan kan kapitlet inspirere vores eksisterende udviklingsforståelse? Hvad får de narrative og anerkendende perspektiver os til at tænke om børns udvikling? Hvordan kan disse perspektiver supplere vores eksisterende udviklingsforståelse? Herefter kan det være interessant at se på, hvordan I arbejder med fortællinger i jeres institution: Hvordan støtter vores praksis allerede op om barnets udvikling af fortællinger om sig selv og verden? Hvad er vi særligt glade for i dette arbejde? Hvad vil vi gøre mere af? Hvilke muligheder giver vi børnene for at udvikle fortællinger om sig selv og verden? For eksempel i den daglige rutine? Ved samling, ved historielæsning, putning osv.? Hvor kan vi se, at vi allerede arbejder bevidst eller mindre bevidst med at skabe fortælletråde og sammenhæng mellem barnets oplevelser og erkendelser? Hvor og hvordan arbejder vi med at give barnet mulighed for at udvikle fortælletråde mellem egne fortællinger og andre børn eller voksnes fortællinger? Hvad er vi inspireret til at gøre mere af? Måske kunne I også se på, hvilke fortællinger de voksne fortæller om børnene i jeres institution? Hvilke fortællinger har vi om de forskellige børn i gruppen? Hvordan taler vi om hele børnegruppen? Hvad kalder vi dem? Hvilke fortællinger er dominerende? Hvilke fortællinger fortæller vi om et bestemt barn, og hvilke identitetsoplevelser tilbyder vi dermed barnet? Hvilke andre fortællinger kunne vi fortælle? Hvilke undtagelser og foretrukne fortællinger kan vi komme i tanke om? Hvilke fortællinger ønsker barnet/børnene mon, vi har om dem?

2 Spørgsmål til refleksion kapitel 2 Alle institutionelle fortællinger enhver institutionel kontekst skaber inklusioner og eksklusioner. Det er interessant at se på, hvilke inklusioner og eksklusioner der eksisterer i jeres praksis, og hvordan det hænger sammen med de visioner og intentioner, I har med jeres pædagogiske arbejde. Spørg jer selv: Får vi skabt den institutionelle fortælling, som vi gerne vil? Hvad vil vi? (Tag en runde, og lad alle komme til orde) Hvad er vores pædagogiske intentioner og visioner? Hvad er det mest centrale for os i arbejdet med børn? Hvilken institutionel kontekst kunne vi tænke os at skabe? Hvilke udviklingsmuligheder hos barnet lege og erkendelser skal vores institution skabe rum for? Hvad gør vi? (Tag en fælles snak) Hvilken overordnet pædagogik arbejder vi ud fra? Hvor kan vi få øje på den? Hvor er den synlig og usynlig? Hvor er den fx formuleret og bevidstgjort? Hvilke fortolkningsrammer om børn og børns udvikling eksisterer i vores institution? Og hvad gør det ved de fortællinger, børn kan udvikle i vores institution? Hvilke fortællinger inkluderes og hvilke ekskluderes? Hvilke lege er det eksempelvis, der inkluderes hhv. ekskluderes? Hvordan er den fysiske indretning i vores institution? Er der rum, som aldrig bliver brugt? Er der noget, vi mangler plads til? Hvor kunne vi skabe denne plads? Har vi nogen husaltre? Noget, som vi ikke tør forandre af grunde, vi ikke kan huske? Hvilke regler og rutiner, både synlige og usynlige, har vi i vores hus? Står vores regler og rutiner nogle gange i vejen for det, vi gerne vil? Hvilke regler og rutiner bakker vores pædagogiske intentioner op? Hvilke rutiner er centrale for, at vi kan gennemføre vores pædagogik? Hvordan er sammenhængen i vores institutionelle fortælling? Hvordan hænger vores institutionelle fortællinger sammen? Hvor kan vi se overensstemmelse mellem vores pædagogiske intentioner og vores valg af pædagogik, fortolkningsramme, indretning af det fysiske rum samt regler og rutiner? Hvor kan vi se modsætninger mellem vores pædagogiske intentioner og vores valg af pædagogik, fortolkningsramme, indretning af det fysiske rum samt regler og rutiner? Hvordan er vores hverdag organiseret? Se fx på: Hvordan hænger vores regler og rutiner sammen med vores pædagogik?

3 Spørgsmål til refleksion kapitel 3 Start med at se på, hvordan I allerede iagttager og anvender jeres iagttagelser i institutionen. Tal med hinanden om: Hvilke forskellige former for iagttagelser gør vi allerede? Generelle iagttagelser og specifikke iagttagelser. Hvordan får vi øje på, hvad børnene er optaget af? Hvad kigger vi efter? Hvad gør vi med den opmærksomhed, der opstår ud af vores iagttagelser? Hvordan omsætter vi børnenes spor til pædagogiske aktiviteter? Hvordan inddrager vi børnenes spor i planlægningen? Lad herefter samtalen tage udgangspunkt i inspiration, som I har hentet i dette kapitel: Hvad vil vi gerne bruge iagttagelser til fremover? Hvordan forestiller vi os, at vi kan bruge interaktionsbaserede analyser som iagttagelser? Hvornår er disse særligt egnede? Hvordan kan vi indrette os praktisk, så det kan lade sig gøre at lave interaktionsbaserede iagttagelser? Hvordan forestiller vi os, at vi kan bruge betydningskort? Sammen med børnene? Sammen med andre voksne? I forbindelse med udfyldelse af sportavler? Hvilke andre erkendelser eller inspiration kan hentes i kapitlet? Hvilke etiske overvejelser synes I, det er vigtigt at gøre sig? Prøv at lave nogle betydningskort, fx over: Hvad er det allerbedste ved at lege i fx sandkassen/dukkekrogen/klatretårnet (for en gruppe børn)? Hvad er det allerbedste ved at lege med biler/bamser/pinde/vand/andre spor (for et enkelt barn)? Hvad mener vi voksne, når vi bruger ord som anerkendelse / kreative aktiviteter / vilde drenge / konfliktsøgende børn? Hvad betyder ordene for os hver især og sammen?

4 Spørgsmål til refleksion kapitel 4 Tag en overordnet diskussion om kooperativ integration: Hvad bliver vi særligt inspireret af i kapitlet? Hvad synes vi er særligt godt ved kooperativ integration? Og hvad synes vi er særligt udfordrende? Tal herefter om: Hvordan vil vi konkret arbejde med dialogisk fremgangsmåde og cirkulær planlægning i vores institution? Hvordan vil vi inddrage børnene i planlægningen? Hvordan kunne det give mening at lave børnemøder i vores institution? Hvordan kunne vi fx lave børneinterview? På hvilke andre måder kunne vi inddrage børnenes spor i planlægningen af aktiviteter? Prøv at bruge modellen om kooperativ integration i pædagogisk planlægning (figur 17: stjernesole) til at reflektere over, hvordan konkrete børnespor og voksenperspektiver kan integreres. Hvad har vi voksne brug for for at kunne arbejde med dialogisk og cirkulær planlægning? Hvordan skal vi indrette vores samarbejde, så dette kan lade sig gøre? Hvilken betydning får den kooperative integration for hverdagen? Hvordan vil vi tilrettelægge vores virksomheds-/udviklings-/læreplaner fremover? Hvordan vil vi indrette vores daglige arbejdsgange, for eksempel faste samlingsog puttetider? Hvordan skal stuerne samarbejde? Hvordan skal voksne og børn have mulighed for at krydse og indgå i de forskellige stuer/grupper i institutionen? Hvad synes vi om ideen med flyvere og fordybere? Hvad vil vi begynde med?

5 Spørgsmål til refleksion kapitel 5 Gå på besøg i jeres egen institution: Tag hinanden under armen (fx to og to) og gå en tur rundt i jeres institution. Se efter: Hvor kan I få øje på dokumentation, henholdsvis barnets dokumentation, forældredokumentation og pædagogisk dokumentation. Tal evt. om, hvordan I kan se, at den samme dokumentation kan dække alle tre perspektiver. Tal herefter samlet i gruppen om: Hvilke former for dokumentation er vi særlig glade for at arbejde med i vores institution? Hvad laver vi mest af barnets, forældre- eller pædagogisk dokumentation? Forsømmer vi en type dokumentation? Hvordan er det fx med den pædagogiske dokumentation her i huset? Hvordan inspirerer kapitlet os til at udvikle arbejdet med dokumentation? Hvilke former for barnets dokumentation finder vi relevante, fx barnets bog, barnets kuffert eller andet? Hvilke former for fælles dokumentation til børnegruppen finder vi relevante, fx den store fælles bog, institutionens bog, slideshows, udstillinger eller dagens dokumentation? Hvordan vil vi inddrage børnene i arbejdet med at udvikle dokumentation? Hvordan kan vi sikre, at vi løbende får skabt tid og rum til at udvikle dokumentation sammen med børnene? Hvilke æstetiske og etiske overvejelser gør vi os? Hvordan har vi det med at arbejde med dokumentation, der ikke nødvendigvis er pæn? Hvor kan vi se, at formen kommer før indholdet i den dokumentation, vi allerede laver? Hvordan får vi fortalt forældrene, at det ikke er så vigtigt, om det er pænt? Hvilke etiske perspektiver finder vi det særligt vigtigt at være opmærksom på? Hvilket menneskesyn og udviklingssyn ligger bag vores arbejde med dokumentation? Hvordan kan vi sikre den anerkendende tilgang i arbejdet med dokumentation?