Distriktsforeningernes fremtidige rolle i Landsforeningens struktur

Transkript

1 Distriktsforeningernes fremtidige rolle i Landsforeningens struktur Forslag til ny model for udpegning af delegerede og opstilling af kandidater Medlemsmøder februar-marts 2013

2 Disposition Baggrund og nuværende udfordringer Forslag til model for udpegning af delegerede Forslag til model for opstilling af kandidater Konsekvenser af ny model vedtægter, økonomi mv. Proces for gennemførelse 2

3 Baggrund Flerårig debat om distriktsforeningsstrukturen, herunder distriktsforeningernes meget forskelligartede funktion og ydelser til menighedsrådene Stigende politisk fokus i Landsforeningen øger kravene til Landsforeningens politiske legitimitet Historisk: Distriktsforeningerne var mødested og informationsformidlere I dag: Bedre transportmuligheder og elektronisk kommunikation Betyder mere direkte kontakt mellem menighedsrådene og Landsforeningen 3

4 Distriktsforeningernes nuværende funktion Vedtægtsbestemt: Udpegning af delegerede til Landsforeningens delegeretmøde Opstilling af kandidater til Landsforeningens bestyrelse Må i øvrigt ikke stride mod Landsforeningens vedtægter Ydelser efter lokale behov og traditioner: Kurser Politisk debat Foredrag og erfaringsudveksling Sociale arrangementer 4

5 Udfordringer i nuværende struktur (1) Ingen krav til ydelser betyder stor forskel i ydelser Geografisk uensartethed (fra provstiforeninger til stiftsforeninger) Stor forskel på, hvordan menighedsrådene oplever mulighederne for at få indflydelse på Landsforeningen Forskellige måder hvorpå delegerede udpeges. Det udfordrer legitimiteten Uklarhed om ansvaret for opstilling af kandidater, f.eks. kravet om to kandidater pr. stift 5

6 Udfordringer i nuværende struktur (2) Uklarhed om medlemskab: Kan man være medlem af Landsforeningen uden medlemskab af en distriktsforening eller omvendt? Uklarhed i økonomien. Hvad koster de to medlemsskaber og hvad er der i pakken? Der sker mange strukturelle tilpasninger lokalt og regionalt i folkekirken i disse år. Kun sjældent fungerer distriktsforeningerne som menighedsrådenes politiske repræsentanter i sager på provsti- og stiftsniveau 6

7 Distriktsforeningerne indgår i dag med to byggeklodser i Landsforeningens struktur Medlemmer (ca menighedsråd) 47 distriktsforeninger Udpegning af delegerede Opstilling af kandidater Delegeretmøde Bestyrelse

8 Udpegning af delegerede 8

9 Udfordringer vedr. udpegning af delegerede Forskellige distriktsforeninger betyder forskellig udpegning af delegerede, som igen betyder uensartet demokratisk grundlag Nogle steder sker udpegningen på distriktsforeningens generalforsamling. Andre steder er det bestyrelsens afgørelse og tredje steder går det på tur Stor forskel i forankringen af de delegeredes mandat 9

10 Forslag: Delegerede opstilles og vælges direkte af menighedsrådene i 104 valgkredse (provstierne). Medlemmer (ca menighedsråd) 47 distriktsforeninger Direkte valg af delegerede Delegeretmøde Bestyrelse

11 Forslag til udpegning af delegerede (1) Alle menighedsråd kan fremsætte forslag til delegerede De foreslåede præsenteres på Landsforeningens hjemmeside Der er mulighed for præsentation i en stemmeguide til sammenligning af holdninger hos de foreslåede På et menighedsrådsmøde foretages elektronisk afstemning blandt de foreslåede. Rådet afgiver samlet stemme De fire kandidater i provstiet, som får flest stemmer, er delegerede Modellen kendes fra FDB, hvor alle landets butiksbestyrelser stemmer elektronisk om kandidater til FDBs Landsråd 11

12 Forslag til udpegning af delegerede (2) I dag: 403 delegerede fra 47 valgkredse (distriktsforeninger) Valgkredsenes størrelse varierer. Antal delegerede beregnes på baggrund af antal folkekirkemedlemmer, antal rådsmedlemmer og kontingent Ny model: 416 delegerede fra 104 valgkredse (provstier) Fire delegerede fra hvert provsti. Enkelt og gennemskueligt. Medfører begrænsede forskydninger i forhold til i dag 12

13 Opstilling af kandidater 13

14 Udfordringer vedr. opstilling af kandidater Opstilling af kandidater har mange steder meget lidt opmærksomhed Ansvaret for at leve op til kravet om to kandidater pr. stift er uafklaret Nogle distriktsforeninger er aktive med at opstille kandidater, andre er lidt aktive. Og nogle er slet ikke aktive 14

15 Forslag: Kandidater opstilles direkte af menighedsrådene Medlemmer (ca menighedsråd) 47 distriktsforeninger Direkte valg af delegerede Kandidater med fem stillere Delegeretmøde Bestyrelse

16 Forslag vedr. opstilling af kandidater Et menighedsråd kan opstille en læg og en gejstlig kandidat til bestyrelsen. Kandidater kan opstilles af mindst fem menighedsråd på landsplan Alle bestyrelsesmedlemmer vælges på landsplan på delegeretmødet 16

17 Distriktsforeningernes fremtidige funktion Tilbyder ydelser efter lokale behov og traditioner: Kurser Politisk debat Foredrag og erfaringsudveksling Sociale arrangementer Indgår ikke i Landsforeningens politiske organisation Landsforeningen tilbyder ydelser hvor distriktsforeningerne ikke er aktive eller ikke eksisterer 17

18 Konsekvenser af ny model 18

19 Vedtægtsmæssige konsekvenser Distriktsforeningerne er fortsat selvstændige foreninger med egne vedtægter Landsforeningen kan ikke stille krav til distriktsforeningerne En distriktsforening har ingen formelle beføjelser i forhold til Landsforeningen Et menighedsråd kan være medlem af Landsforeningen uanset om det er medlem af en distriktsforening Et menighedsråd kan være medlem af en distriktsforening uanset om det er medlem af Landsforeningen 19

20 Økonomiske konsekvenser af den nye model Distriktsforeningerne opkræver eget kontingent Delegeredes mødeafgift til årsmødet dækkes af Landsforeningen Landsforeningens kontingent øges tilsvarende Det forventes, at distriktsforeningerne reducerer sine kontingenter tilsvarende Ændringen har dermed ingen økonomiske konsekvenser for kirkekasserne 20

21 Konsekvenser for kursusvirksomheden Udbud af kurser for menighedsrådsmedlemmer er i dag en kerneaktivitet i en række distriktsforeninger Denne aktivitet kan fortsætte, såvel med Landsforeningens konsulenter som undervisere, som med andre undervisere Landsforeningen vil supplere med kurser, der hvor der ikke findes en distriktsforening og hvor distriktsforeningen ikke er aktiv på kursusområdet 21

22 Konsekvenser for andre ydelser Det forudsættes at nogle distriktsforeninger fortsat vil udbyde erfaringsudvekslingsarrangementer, netværksaktiviteter (formandsmøder mv.) og sociale arrangementer Da tilbuddene må formodes at blive stadig mere uensartet, vil Landsforeningen løbende vurdere behovet for sådanne aktiviteter og udbyde efter behov og ressourcer 22

23 Konsekvenser for regional politisk aktivitet Det må formodes, at distriktsforeningerne fortsat i meget begrænset omfang vil varetage menighedsrådenes interesser overfor provsti og stift i forbindelse med strukturændringer mv. Landsforeningen vil fortsat bistå menighedsrådene i sådanne sager med såvel rådgivning som politisk interessevaretagelse Landsforeningen vil øge sine aktiviteter målrettet provstiudvalgs- og stiftsrådsmedlemmer 23

24 Gennemførelse Debatmøder i hele landet i februar-marts 2013 Bestyrelsen fremlægger et oplæg til drøftelse på delegeretmødet 2013 Debat i de enkelte distriktsforeninger Forslag til ændringer i Landsforeningens vedtægter på delegeretmødet 2014 Afklaring i den enkelte distriktsforening om dens fremtidige rolle og heraf følgende ændringer af vedtægter mv. 24