Frihed for Loke saavelsom for Thor
|
|
|
- Ulrik Madsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Frihed for Loke saavelsom for Thor N.F.S. Grundtvigs syn på åndelig frihed i historisk og aktuelt perspektiv Esben Lunde Larsen Erhvervs Ph.d.- afhandling, Afdeling for Systematisk Teologi, Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet November 2012 Vejledere: Hovedvej leder: Lektor, Hans Raun Iversen Virksomhedsvejleder: Lic.teol. Kim Arne Pedersen Bivejleder: Professor Tim Knudsen "Tvang til Tro er Snak i Taaget" (Grundtvig 1837d: 118)
2 1. Indledning 1 2. Forskningsoversigt, forskningsspørgsmål og materialeafgrænsning 4 Del I: Politikernes brug af N.F.S. Grundtvig i dag Den politiske anvendelse af Grundtvig i dag Materialeudvælgelse Kritisk diskursanalyse Analysens resultater Birthe Rønn Hornbech Læserbrevsgenren Kronikgenren Interviewgenren Litteraturgenren Artikelgenren Søren Krarup Interviewgenren Læserbrevsgenren Kronikgenren Litteraturgenren Bertel Haarder Interviewgenren Artikelgenren Litteraturgenren Anders Fogh Rasmussen Litteraturgenren Interviewgenren Talegenren Svend Auken Kronikgenren Interviewgenren Litteraturgenren Marianne Jelved Litteraturgenren Talegenren Artikelgenren Læserbrevsgenren Christine Antorini Litteraturgenren Villy Søvndal 53
3 Interviewgenren Margrethe Vestager Interviewgenren Artikelgenren Pernille Vigsø Bagge Artikelgenren Læserbrevsgenren Per Stig Møller Interviewgenren Konklusion 60 Del II Fra tvang og tolerance til frihed og frisind Grundtvigs tolerancebegreb Reinhart Kosellecks begrebshistoriske metode Analyse af Grundtvigs tolerancebegreb Til Fædrenelandet (1813) Om Polemik og Tolerance (1814) Verdens-Krøniken (1817) Om Mennesket i Verden (1817) Tvang i trossager Skabelses- og ordteologien Ellingesagen Mod tvang i prædikener og breve Konklusion Historiske forudsætninger for Grundtvigs frihedsbegreb Begrebsmæssig baggrund for Grundtvigs frihedsbegreb Det kristelige frihedsbegreb Fra det nytestamentlige frihedsbegreb til det 4. århundredes frihedsbegreb Fra middelalderens frihedsbegreb til reformationens frihedsbegreb Det filosofiske frihedsbegreb Det politiske frihedsbegreb i tallet Frihedsbegrebet i 1800-tallet Frihedsbegrebets udvikling Grundtvigs frihedsbegreb Grundtvigs søgen efter den nærværende Gud Den mageløse opdagelse Den kirkelige anskuelse og Kirkens Gjenmæle 110
4 6.4. Konklusion Grundtvigs kamp for åndelig frihed Spørgsmaal til Danmarks Lovkyndige (1826) Om den sande Christendom (1826) Om Religions-Frihed (1827) Skribenten Nik. Fred. Sev. Grundtvigs Literaire Testamente (1827) Skal den Lutherske Reformation virkelig fortsættes? (1830) Nordens Mythologi (1832) Om Daabs-Pagten (1832) Haandbog i Verdens-Historien Om Sogne-Baandets Losning (1834) Den Danske Stats-Kirke upartisk betragtet (1834) Konklusion Fra religionsfrihed til samfundsmæssig frihed 7.1. Grundtvigs forståelse af folkeligheden Et folkelighedsbegreb bliver til Grundtvigs folkelighedsbegreb Ånd og livsform Folkelighedsbegrebet i 1840'erne Bøn og begreb om en dansk høiskole i Soer De historiske Minders Betydning (1845) Folkelighed og Christendom (1847) Folkeligheden (1848) Indholdet i Grundtvigs folkelighedsbegreb Grundtvig og det danske samfunds styreform Politiske Betragtninger med Blikpaa Danmark og Holsteen (1831) Det Danske Fiir-Kløver eller Danskheden partisk betragtet (1836) Mands Minde (1838) Tidens Tarv og Tidens Brost (1839) Jodernes Valgbarhed til det Danske Folkeraad (1840) Politisk Troes-Bekiendelse og Tanke-Gang {1840) Om Religions-Forfølgelse (1842) Om Constitution og Statsforfatning i Danmark (1848) Indholdet i Grundtvigs konstitutionsforståelse Konklusion 193
5 8. Danskhedens forbindelse med frihed Danskhed og frihed i Danskeren Indholdet i Grundtvigs danskhedsbegreb i Konklusion 213 Del III En nutid i samspil med fortiden Åndsfriheden anno Det danske samfunds grundlæggende vilkår i det 21. århundrede Fra folkestyre til markedsdemokrati Danmark i verden - markedsstaten Konkurrencestaten (Ånds)frihedens vilkår i tiden efter velfærdsstaten Nye betingelser for åndsfrihed En publikation i tiden Åndsfrihedens begrundelse (Tese 1-4) Åndsfrihedens væsen (Tese 5-7) Åndsfriheden og samfundet... (Tese 8-21) Nye betingelser for den politiske brug af Grundtvig fra Gud, Grundtvig, Grundlov Samtale fremmer forståelsen Fri, friere, Grundtvig Sammenfattende drøftelse Frihed og selvbestemmelse på arbejdspladsen Den enkeltes åndsfrihed og selvbestemmelse Konklusion 264 Dansk resume 268 English Summary 272 Kilder til Dell: 275 Kilder til Del II: 290 Litteratur: 296 Bilag 1: Oversigt over danske politikere 309 Bilag 2: Begrebet tolerance i Klaus Schreiners Geschichtliche Grundbegriffe 312 Bilag 3: 21 teser om åndsfrihed 322
Frihed for Loke Saavelsom for Thor N.F.S. Grundtvigs syn på åndelig frihed i historisk og aktuelt perspektiv
ESBEN LUNDE LARSEN Frihed for Loke Saavelsom for Thor ESBEN LUNDE LARSEN Frihed for Loke Saavelsom for Thor N.F.S. Grundtvigs syn på åndelig frihed i historisk og aktuelt perspektiv ISBN 978-87-91838-54-5
Martin Luther. Et kursus om Martin Luther marts Liselund Møde- og Kursussted i samarbejde med Folkeuniversitetet i Slagelse
Folkeuniversitetet Slagelse Martin Luther Et kursus om Martin Luther 24. 26. marts 2017 Liselund Møde- og Kursussted i samarbejde med Folkeuniversitetet i Slagelse Liselund Møde-og Kursussted, Slotsalléen
Program for overbygningen - Forår 2016
TEOLOGI FOR LÆGFOLK Program for overbygningen - Forår 2016 Evangelierne læst som litteratur/ Hvad gør vi!? - Etik i teori og praksis/ De gnostiske evangelier/ Litteratur og teologi/ Johannesbrevene og
Helsingør Stiftskonvent Grundtvigs Højskole Frederiksborg
Helsingør Stiftskonvent Grundtvigs Højskole Frederiksborg den 6. 8. juni 2017 Kære kollega, Vi er glade for at kunne invitere til dette års stiftskonvent, hvor temaet er Religionskritik, individ og dannelse
Grundlovsmøder på Brøderup Højskole/Ungdomsskole 1946-1950 (af John Gravesen) Side 1 (af 15)
Side 1 (af 15) RESUMÉ: Grundlovsmøde i 1946 afholdtes på Mogenstrup kro, hvorefter man igen flyttede til Brøderup højsk. 5.6. 1946 Forstander Hans Lund, Rødding højskole, talte om folkestyrets ide og bærende
1. tekster af Esben Lunde Larsen, som er fremsøgt via Infomedia (avisartikler) og bibliotek.dk (tidsskriftartikler)
Det Teologiske Fakultet bad den 29. november 2015 det svenske firma URKUND, som "offers fully-automated system for handling plagiarism", om at undersøge Esben Lunde Larsens ph.d.-afhandling for plagiering
Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form
Forord Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Vækkelserne i 1800-tallet er et af de mest fascinerende kapitler i den danske kirkes historie. Kirkerne var blevet alt for tomme, og oplysningstidens
Menighedsfakultetets tilbud om. foredrag
Menighedsfakultetets tilbud om foredrag 1 Bestil en taler fra Menighedsfakultetet Menighedsfakultetet uddanner teologer for kirkens skyld. Derfor stiller vore lærere, så langt tid og ressourcer rækker,
Læreplanen for faget finder du her:
Kære selvstuderende i: Historie B Her er eksaminationsgrundlaget for vintereksamen 2016. Der vil blive indkaldt til to møder inden eksamen, hvor jeg introducerer temaerne og hvordan man går eksamen. Sørg
Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011
Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 TNS Gallup A/S
Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv
Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed
Menighedsfakultetets akademiske overbygningsprogram i kirke og teologi. Efteruddannelse på masterniveau
Menighedsfakultetets akademiske overbygningsprogram i kirke og teologi Efteruddannelse på masterniveau Efterår 2017 Fire moduler Uddannelsen består af fire fag, som kan tages enkeltvis eller i et samlet
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 13-14 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF &VUC Vestegnen Hf 2. år Kulturfag (religionsfagligt
Kristendoms kundskab Livsoplysning. lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl
Kristendoms kundskab Livsoplysning lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl Kristendomskundskab/livsoplysning Kristendomskundskab/ livsoplysning Lars-Henrik
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Skive-Viborg Hf-enkeltfag Historie B- niveau
Religion og historie Slaveri og undertrykkelse, befrielse og frelse Fagdag 8/ b / Kib
Religion og historie Slaveri og undertrykkelse, befrielse og frelse Fagdag 8/2 2018 7.b / Kib 1 Hvad udtrykker plakaten? Kender du nogle af logoerne? Har det noget med dig og dit liv at gøre? 2 Prøv at
Årsplan for Historie, Samfundsfag og Kristendom i 9. klasse 2017/2018
Årsplan for, og i 9. klasse 2017/2018 Undervisningen tilrettelægges ud fra fagenes forenklede fælles mål samt skolens værdigrundlag. I 2016 lavede man et forsøg med en fælles eksamen med fagene historie,
Menighedsfakultetets akademiske overbygningsprogram i kirke og teologi. Efteruddannelse på masterniveau
Menighedsfakultetets akademiske overbygningsprogram i kirke og teologi Efteruddannelse på masterniveau Fire moduler Uddannelsen består af fire fag, som kan tages enkeltvis eller i et samlet forløb: Foråret
TEOLOGI FOR LÆGFOLK. Program for overbygningen - Efterår 2017
TEOLOGI FOR LÆGFOLK Program for overbygningen - Efterår 2017 N.F.S. Grundtvigs liv, teologi og virkningshistorie/ Den gyldne strøm: Kirkefædrenes inspiration til vestens teologihistorie/ Teologisk poesi
Ateisterne VEJLEDNING OG OPGAVER. Kristendommen møder modstand. Gud er død! Religion er opium for folket! Gud er menneskets spejlbillede!
VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen Ateisterne Kristendommen møder modstand Gud er død! Gud er menneskets spejlbillede! Gud er menneskets sutteklud! Religion er opium for folket! Religion er undertrykkelse!
Årsplan for Historie, Samfundsfag og Kristendom i 8. klasse 2017/2018
Årsplan for, Samfundsfag og Kristendom i 8. klasse 2017/2018 Undervisningen tilrettelægges ud fra fagenes forenklede fælles mål samt skolens værdigrundlag. I 2016 lavede man et forsøg med en fælles eksamen
Kirkehøjskole i Aalborg
Kirkehøjskole i Aalborg 2019-2020 Velkommen til Kirkehøjskole Aalborg 2019-20 I dybden med den kristne tro Kirkehøjskole i Aalborg er et tilbud til alle, der gerne vil fordybe sig i den kristne tro. Det
Slutmål efter 9. klassetrin er identiske med folkeskolens:
FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for historie Signalement af faget Der undervises i historie på 3. - 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og
Religion på Rygaards skole
Religion på Rygaards skole FAGFORMÅL: Formålet med undervisningen i religion er: At eleven opnår forståelse for den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold
Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ
Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Lærerrollen og de etiske dilemmaer SL, Vejle Marts2016 Faglig baggrund Brian Degn Mårtensson Lektor på University College Sjælland Tidl. lærer, konsulent
Danmarks kirkehistorie
Martin Schwarz Lausten Danmarks kirkehistorie GYLDENDAL Indhold Forord 9 Middelalderen Missionstiden 12 Vikingernes hedenskab 121 Den første missionær 151 Ansgar 181 Den hedenske Gorm den Gamle og den
HELSINGØR STIFT KURSER OG INSPIRATIONSMØDER
HELSINGØR STIFT KURSER OG INSPIRATIONSMØDER FORÅR 2018 Teologisk Salon: Hvad brænder troen for? Vi har lige fejret 500 året for Martin Luther og Reformationen, der satte spor ned i alle led af samfundet,
Tema: Skolens og undervisnings Historie
Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Skolen undervisningens historie Tema: Skolens og undervisnings Historie Indholdsfortegnelse s.2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer
LUTHERSTAFET 2017 SEKS SPÆNDENDE AFTENER I ÅRHUS NORDRE PROVSTI ELEV EGÅ HJORTSHØJ ELSTED LYSTRUP SKÆRING
LUTHERSTAFET 2017 SEKS SPÆNDENDE AFTENER I ÅRHUS NORDRE PROVSTI ELEV EGÅ HJORTSHØJ ELSTED LYSTRUP SKÆRING Den 31. oktober 1517 slog Martin Luther sine 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg. Hans kritik
KS konference 17. marts 2011. Lene Jeppesen Fagkonsulent i historie
KS konference 17. marts 2011 Lene Jeppesen Fagkonsulent i historie Disposition Faggruppens identitet Faglighed og fagligt samspil Lærerplansændringerne: Slankning af fællesfagligt indhold og kernestof
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2014 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie
Folkekirken som virksomhed. Camilla Sløk, lektor, ph.d. CBS Mail: [email protected]
Folkekirken som virksomhed Camilla Sløk, lektor, ph.d. CBS Mail: [email protected] Folkekirkens formål At tale teologisk med mennesker om livets mening, håb, død, opstandelse, kærlighed, lidelse, sorg, ondskab.
ÅNDSFRIHED OG DANSKE SKOLER
ÅNDSFRIHED OG DANSKE SKOLER NÅR ALLE SKAL KUNNE VÆRE HER, HVOR MANGE GUDER (OG BØRNELIV) ER DER PLADS TIL? Sally Anderson, lektor, Ph.d., Aarhus Universitet Få studier af muslimer på landet Jyske stationsbyer
Prædiken til 5. søndag efter påske.
Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker
I de tilfælde hvor informationerne ikke er modtaget elektronisk, er der foretaget en manuel indtastning af de foretagne rejser og beløb.
Medlemmernes indenlandske transportudgifter Folketingets Præsidiums besluttede i september 00 løbende at offentliggøre oplysninger om Folketingets udgifter på Folketingets hjemmeside. Her orienteres om
Fra årsplan til emneudtrækning
Fra årsplan til emneudtrækning Tema Problemstilling Tekster/andre udtryksformer Udvalgte Færdighedsog vidensmål Bibelske fortællinger/lig- nelser Hvad er lignelser og hvad kendetegner denne udtryksform?
I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.
I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at
5. Du gav mig, o Herre, en lod af din jord
5. Du gav mig, o Herre, en lod af din jord Egnet til brug i begyndelsen af forløbet, i høsttiden. Dels på grund af årstiden, men også fordi salmen er egnet til at introducere Biblen som bog og opslagsværk,
Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle
Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Temaet for Vestjysk Kirkehøjskole i 2012 Kristendommens billedsprog Formiddagene er åbne for alle og kræver ingen andre forudsætninger end nysgerrighed på livet.
Undervisningsbeskrivelse for: 1hib15e 0814 Hi
Undervisningsbeskrivelse for: 1hib15e 0814 Hi Fag: Historie B, HFE Niveau: B Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Historie B enkeltfag koncentreret Termin: Juni 2015 Uddannelse: HF-enkeltfag
OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26
2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske
CHRISTIAN BARTHOLDY,
KURT E. LARSEN CHRISTIAN BARTHOLDY, vækkelseskristendom og dansk kirkeliv Studier i Indre Missions historie, ca. 1930-1960 KOLON Indhold Forord ved udgivelsen 7 1 Forskningshistorie, metode, disposition,
Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige.
Tekster: Salme 8 i Det Gamle Testamente Galaterbrevets kapitel 4, vers 1-7 Salmisten skriver: Herre, vor Herre! Hvor herligt er dit navn over hele jorden, du som har bredt din pragt ud på himlen! Af børns
Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012
Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen
STIFTSPRÆSTEMØDE 2019
Præst i det 2100 århundrede Embedets autoritet i en forhandlet virkelighed Sted: Hotel Fjordgården Vester Kær 28 6950 Ringkøbing Deltagere: Præster, emeriti og ægtefæller Salmebogen bedes medbragt STIFTSPRÆSTEMØDE
Kristendom delmål 3. kl.
Kristendom delmål 3. kl. Livsfilosofi og etik tale med om almene tilværelsesspørgsmål med brug af enkle faglige begreber og med en begyndende bevidsthed om det religiøse sprog samtale om og forholde sig
(Fokus på slaver og sortes rettigheder)
Termin Juni 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Morsø Handelsgymnasium HHX Samtidshistorie B Christine Salomonsen / Frank Weber 3gn3216 Titel 1 Titel 2 Folkedrab med fokus på Rwanda
1674 søn Christen Mogensen Brøllund født i Brøllund i Nysogn i Ringkøbing Amt
Side 1 1670 søn Lars Mogensen Brøllund født 1671 1672 1673 1674 søn Christen Mogensen Brøllund født i Brøllund i Nysogn i Ringkøbing Amt 1675 1676 1677 1678 1679 1680 1681 1682 1683 1684 1685 1686 1687
Svarark til emnet Demokrati
Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Den handler om hvordan flere og flere fik lov til at være med i demokratiet og
Fordybelse i kristen bøn og meditation i retrætens form
Søger du indlevelse i det kristne åndelige liv? Ønsker du at blive retræteleder? Oplever du at mennesker taler med dig om tro? Overvejer du at blive åndelig vejleder? - så er dette tilbud måske noget for
Fra Jerusalem til Folkekirken
Fra Jerusalem til Folkekirken Indledning. Oversigt over program. Formål Hvad er kirke? 0 400 Fra huskirke til statskirke. 3. Bibelen Kirkemøder og bekendelser. Kanon 451 og 1054 Bibeloversættelser Øst
Beskyttelse af juridiske personer efter grundlovens 73
Beskyttelse af juridiske personer efter grundlovens 73 Denne afhandling er af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet antaget til forsvar for den juridiske doktorgrad. Aarhus, den 7.
Strandstævne Rømmø 25. august. M1 Pulje 1 Bane 1-2. Navne: Klub: 1: 2: 3: 4: 20'ere: Plus: Minus: Ialt: Plads: Bente Gemmer Kurt R.
M1 Pulje 1 Bane 1-2 Bente Gemmer Kurt R. Kristiansen Varde 1: XXX 16 12 20 1 48 44 4 3 Jes Jensen Anne Marie Jensen Horne IF 2: 20 XXX 20 20 3 60 35 25 1 Magnus Johansen Gert Ovesen Næsbjerg 3: 20 7 XXX
TEOLOGI FOR LÆGFOLK. Program for overbygningen - Efterår 2016
TEOLOGI FOR LÆGFOLK Program for overbygningen - Efterår 2016 KRISTUS LEVER!/ Islam. Tradition, tro og tolkning./ TEMA: Luther/ Religion og samfund/ Ortodoks teologi og den ortodokse kirke / Nytestamentlige
Teologisk Voksenundervisning
Teologisk Voksenundervisning Aalborg Stift Vinteren 2013 2014 Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift Formål Formålet med Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift er at give en bred og grundig
Lærer(e) Kirsti Dana Jakobsen (2018). Lars Løbner Hansen (2019)
Undervisningsbeskrivelse Termin August 2017-juni 2020 Institution Uddannelse Fag og niveau Det Blå Gymnasium, Tønder HHX Historie B Lærer(e) Kirsti Dana Jakobsen (2018). Lars Løbner Hansen (2019) Hold
Lunde og Outrup sogne konfirmerede 1777 til 1797
1777 d. 6 apr. Daniel Andersen fra Lundager. Christen Jensen af Husted. Christen Jepsen fra Hølled. Niels Eskesen Kast fra Kastkjær. Jens Michelsen fra Lunde. Christen Lauridsen fra Lunde. 1778 d. 26 apr.
SELSKABET FOR DANMARKS KIRKEHISTORIE
SELSKABET FOR DANMARKS KIRKEHISTORIE JOA J. Oskar Andersen 150 år Kirkehistorisk eftermiddag mandag den 14. november 2016 kl. 13-16. Det Teologiske Fakultet i København. Kældercafeen, Købmagergade 44,
Faglige delmål og slutmål i faget Historie
Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er
Strandstævne Rømmø 25. august
M1 Pulje 1 Bane 1-2 Navne: Klub: 1: 2: 3: 4: 5: 20'ere: Plus: Minus: Ialt: Plads: Bente Gemmer Varde 1: XXX Kurt R. Kristiansen Jes Jensen Horne IF 2: XXX Anne Marie Jensen Finn K. Nielsen Vesterhede 3: