Undervisningsbeskrivelse

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF &VUC Vestegnen Hf 2. år Kulturfag (religionsfagligt perspektiv) C Kit Panduro Axelsen 2. p Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 3 Velfærdsstaten Titel 4 Reformation og revolution *** *** *** *** Side 1 af 5

2 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 3 Velfærdsstaten Undervisningen har fokus på følgende 4 nedslag i forhold til emnet: Velfærdsstaten og protestantisk luthersk kristendom: Martin Luther: Pligten til at tage sig af sit medmenneske Bøndernes 12 artikler fra 1525 Luthers kommentar til de 12 artikler Billeder: Gregormessen 1479 og Alterbordsforside 1561 Johannes Nørregaard Frandsen: Kristendom og velfærdssamfund (Klip fra Religions-portalen (5.17 min.)) Klip fra spillefilmen Luther. I: ibogen: Kultur og samfund 6,2. (Holdet så filmen Luther i sin helhed i første semester) Kultur og samfund. En materialesamling til kultur- og samfundsgruppen på HF s Velfærdsstatens kristne grundlag Den barmhjertige samaritaner. I: Bibelen, Luk. 10, Svend Aukens fortælling om den barmhjertige samaritaner. Radiolink fra Bibelselskabet. Kurt E. Larsen: Velfærdsstaten udspringer af kristendommen Jan Lindhardt: Pligt eller kærlighed Hans Hauge: Danmark er en evangelisk-luthersk velfærdsstat Søren Krarup: Misbruget af kristendom og folkekirke Kultur og samfund. En materialesamling til kultur- og samfundsgruppen på HF s Religionskritik i velfærdsstaten Ateisme: Hvad er en oplyst person? (thebrights.net) Danmarks riges grundlov af 5. juni 1953: 4, 6, 66,67, 68, 69, 70 og 71. Ateister har også følelser (KD ) Præstesøn gør op med kristentro (religion dk ) Kortfilmen: Ernst og lyset (10 min.) Fokus: Filmens udsagn om religionens vilkår i velfærdsstaten. Religionsportalen: Jesper Vind: Hvordan opstår religioner? Niels Christian Hvidt: Tro og kritik Side 2 af 5

3 Religion og kultur kap. 12: Om sekularisering, modernitet og religionskritik. Grundbogen til Religion C s : om Ateisme Etiske og filosofiske problemer i velfærdsstaten Religion.dk. Her vælger kursisternes selv artikler, der omhandler etiske problemer. De forholder sig til, hvordan det etiske problem kan løses, og hvilken sekulær teori, der egner sig. Kultur og samfund. En materialesamling til kultur- og samfundsgruppen på HF s Religion og kultur s : Om forskellige etiske strategier Omfang Særlige fokuspunkter 18 lektioner redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger og deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng, her på baggrund af tekster, som handler om mødet mellem kristendom og sekulære livsanskuelser reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, her med fokus på ateismen som påvirket/udsprunget af europæisk religionskritik diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier - anvende viden om centrale epoker til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmarkshistorien, her en forståelse af diskussionen om reformationens betydning for opbygning af den danske velfærdsstat. sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af europæisk kultur og tænkning, her ateismens fortolkninger i europæisk sammenhæng Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning Cooperative Learning Par- og gruppearbejde Mundtlig fremlæggelse Skriftligt arbejde i form af notater Informationssøgning Side 3 af 5

4 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 4 Reformation og revolution Undervisningen har fokus på følgende 4 nedslag i forhold til emnet: Religiøse og politiske brud herunder reformationen: Martin Luther: Om det almindelige præstedømme. Fra: Martin Luther:Til den kristne adel, Martin Luther: Om tro og gerninger. Fra: Martin Luther: Om et kristenmenneskes frihed, Malerier: Gregormessen, 1479, Århus Domkirke; Alterbordsforside, 1561, Torslunde Kirke. Biskop Kresten Drejergaard: Kristendom og politik fra Luther til EU. Fra: Uffe Østergaard: Lutheranismen, danskheden og velfærdsstaten. Fra: Kultur og samfund. En grundbog til kultur- og samfundsfagsgruppen på HF s Civilreligion og den franske revolution Edmund Burke: Tanker om den franske revolution 1790 (uddrag) Filmklassiker: Den Røde Pimpernel Kultur og samfund. En grundbog til kultur- og samfundsfagsgruppen på HF s ; 126. Civilreligion i Danmark Jean Jacques Rousseaus teori om civilreligion sammenlignet med Durkheims Folkekirkekristendom og civilreligion Flaget Habermas og Luhmans teorier Tekster og videoklip om omstående emner er hentet fra Kultur og samfund (Ibog) Systime 2013 og Religionsportalen. Lotte Møller Bøtcher: Teorier om civilreligion. I: Når Gud bliver nationalist Columbus Planlægning og metoder. Fra: Kultur og samfund (I-bog) Systime 2013 Kursisternes selvvalgte supplerende stof til udførelse af feltarbejde. Side 4 af 5

5 Omfang Særlige fokuspunkter 15 lektioner redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger og deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng, her med udgangspunkt i tekster, som handler om evangelisk luthersk kristendom og civilreligion i Frankrig i tallet og i Danmark i nyere tid. reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, her med fokus på civilreligion som påvirket/udsprunget af europæisk religionskritik diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier, her bl.a. sat i perspektiv af kursisternes feltarbejde om civilreligiøse træk i Danmark. Metode indsamle, analysere og kritisk anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistik og billedmateriale skelne mellem beskrivelse og vurdering og kunne identificere de værdier, der ligger til grund for egne og andres udsagn gennemføre en empirisk undersøgelse, her om civilreligion i Danmark formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt ved anvendelse af faglig terminologi argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne diskutere og vurdere konsekvenserne af synspunktet. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning Cooperative Learning Par- og gruppearbejde Mundtlig fremlæggelse Skriftligt arbejde i form af notater Informationssøgning Kursisterne planlægger feltarbejde: Vælger problemstilling og metode. Udfører feltarbejde. Behandler og beskriver data med henblik på en konklusion. Side 5 af 5