ÅNDSFRIHED OG DANSKE SKOLER

Transkript

1 ÅNDSFRIHED OG DANSKE SKOLER NÅR ALLE SKAL KUNNE VÆRE HER, HVOR MANGE GUDER (OG BØRNELIV) ER DER PLADS TIL? Sally Anderson, lektor, Ph.d., Aarhus Universitet

2 Få studier af muslimer på landet Jyske stationsbyer Langt til byen Få, men synlige fremmede

3 En pæredansk skole Få og meget diverse udlændinge Afghanistan, Irak, Iran, Syrien, Tyrkiet, Litauen, Polen, Filippinerne, Thailand, Vietnam, USA, Kina, Spanien Ca. 6-8 % på skolerne Ca. 1-2 per klasse

4 Få og meget forskellige muslimer Sunni, Shi a Praktiserende Kulturelle Kosmopolitiske På skolerne elever Ca. 2-4% med muslimske baggrund Ca. 0-2 per klasse Uddannet/ ikke-uddannet Høj status/ lav status i hjemlandet Familie netværk i Danmark/ingen familie netværk i Danmark Familien intakt/familiemedlemmer død Forældre i arbejde/ arbejdsløse forældre

5 Fælles erfaringer blandt børn Geografisk opbrud og familiebrud Anderledes forældre Svært at spejle sig i lokalsamfund Anderledes forestillings- og sammenligningsverdener

6 Hvordan ville det mon være? Hvordan er det på en skole med mange indvandre. Vi vil gerne lære mere om, hvordan det er med mange forskellige religioner i en klasse. Hvordan fejrer de Eid? Har de fri de dage? Hvordan fejrer de jul når der er så få danskere? Kan en dansker være en outsider i sit eget land? Vi gerne høre deres synsvinkel på Danmark, den danske by, og den danske hverdag, og sidst men ikke mindst deres syn på at være muslim i et kristent land. Hvad de tænker om islam og hvor meget deres tro betyder i deres hverdag. Hvordan er deres sprogbrug? Snakker de deres eget sprog mellem hinanden? Snakker de med indvandreaccent? Hvordan tænker en muslimsk dreng på en skole med 80% indvandre? Hvad tænker han om danskere? Og hvad med en muslimsk pige? Bliver hun tvunget til at bære sit slør, som de fleste danskere påstår vi gør? Bliver hun respekteret på begrund af det? Ville hun blive set på som en ikke god pige?

7 Religion i landsbyskoler To landsbyer - forskellige kirkehistorier Religion - forskellig plads og udtryk i lokalsamfundet Lokale skoler Forskellige holdning til religion i skolen Forskelligt samspil mellem skole og kirke Lokale præster Forskellig håndtering af sognebørnenes kirkelige opdragelse

8 Kristendomskundskab Fælles Mål 2009 Kristendomskundskab Stk. 3. Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne grundlag for personlig stillingtagen og medansvar i et demokratisk samfund. Ikke-forkyndende Intellektuel frihed Individets ret til selv at bestemme sit religiøs ståsted Svær balance Virkelig/ikke virkelig Rigtig/forkert Troende/ikke-troende Kristne og muslimer Lærerne Engagerede, rutine Helst Religion

9 Religion for børn hygge/sjov Børn-agtig religion Bibel eventyr Moses rap

10 Religion for børn - praksis Hvordan: Tændes lys i kirken? Skiftes numre på tavlen? Sættes blomster? Bæres kisten? Går man til alters? Gifter man sig? Beder man?

11 Religion for børn - kirkekunst Samarbejde mellem skolen og kirken Domkirken - ikoner

12 Religion for børn Stillingstagen og moral Beskriv et godt menneske og nævn en: Muhammed fordi han hjalp mange mennesker. Han var sød med alle også dem som ikke ku lig ham. Nævn en religiøs person: Osama og Obama Tegn historien om Abraham og Isak: Hvis Isaks mor havde været der, havde hans far aldrig gjort det. Børn til børn: Var Muhammed en virkelig person? Sagde han Mekka eller Amerika?

13 Religion i skolen muslimske børn Meget kristendom - (lutheransk) Generelt glade for faget kristendomskundskab meget rart at høre og tale om religion i skolen. Forældrene indstillede på børns deltagelse.

14 Religion i skolen og åndsfrihed Folkeskolens formål Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. 21 teser om åndsfrihed (2011) Tese 17- åndsfrihed bør gives konkret indhold i undervisning, dannelse og samvær mellem lærere, elever og forældre. Tese 20 Åndsfrihed er et fællesmenneskeligt gode. Religionsfrihed Ret til frit at skifte religion Ret til at fremsætte religionskritik.

15 Åndsfrihed og det religiøse barn Troende børn en meget lille minoritet Skolebørn beskyttes mod religiøs indoktrinering Men hvilke ret/plads har skolebørn til at udtrykke eget tro? En svære men nødvendige balance At give plads til: Børns personlig stillingtagen Børns egen relation til en gud Børns ret til at have og udtrykke, eget religiøse ståsted Børns ret til at skifte religiøse ståsted.