Tema: Skolens og undervisnings Historie
|
|
|
- Susanne Brandt
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Skolen undervisningens historie Tema: Skolens og undervisnings Historie Indholdsfortegnelse s.2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer og oplagte spørgsmål s. 4: Litteratur og kilder s. 5 Forslag til undervisningsstrategier
2 Historie i Grundforløb 2004/05 2/6 Tema: Skolen undervisningens historie Tema: Skolen undervisningens historie Didaktiske overvejelser Mål Målet med temaet Skolen undervisningens historie i grundforløbet kunne være at eleven skal: have en forståelse for hvad samfundet gennem historien har opfattet som målet med skole og undervisning have en indsigt i hvorledes herskende samfundssyn har påvirket synet på skole og undervisning forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper kunne relatere ud fra et konkret empirisk skoleeksempel i Danmarkshistorie til relevante aktuelle diskussioner i vores tid Begrundelser Ud fra lærerplan for historie kan dette begrundes med at eleven gennem dette forløb får: viden om udviklingslinjer i Danmarkshistorien analyseret samspillet mellem menneske og samfund if.m. skole og undervisning gennem tiderne formuleret historiske problemstillinger og relaterer disse til deres egen tid analyseret eksempler på samspil mellem materielle forhold og mentalitet i relation til skole og undervisning gennem tiderne indsigt i hvorledes samfund styrer skole og undervisning og hvorledes dette får konsekvenser for individets vilkår reflekteret over mennesket som historieskabt og historieskabende bearbejdet forskelligartet historisk materiale og forholder sig metodisk-kritisk dokumenterende til eksampler på brug af fortiden
3 Historie i Grundforløb 2004/05 3/6 Tema: Skolen undervisningens historie Vinkler, problematiseringer og oplagte spørgsmål Mulige vinkler Skolens og undervisningens samfundsmæssige funktion gennem tiderne Skolens og undervisningens forhold til religion og statslige institutioner Vor tids skole og uddannelsessystem set i lyset af Skolelovene 1814 Mulige problematiseringer Hvilke mål har været højest prioriteret i skolen gennem tiderne? Hvilke samfundsgrupper har skolen været rettet mod og hvorledes har dette ændret sig i forhold til samfundets udvikling? Hvilke grupper har gennem tiderne haft størst indflydelse på skolens og undervisningens indhold? Hvorfor har skole og religion været så snævert knyttet sammen og hvorfor skal vi så langt op i tiden før vi kan iagttage en voksende adskillelse? Hvorfor har skole og statens institutioner været knyttet så tæt sammen? Hvilken rolle har udviklingen af den danske skole haft for samfundets udvikling de sidste 150 år? Oplagte spørgsmål Hvad er skolens oprindelse i det danske samfund? Hvorfor fik Danmark Skolelovene af 1814 og hvilken betydning fik de for samfundsudviklingen i 1800-tallet? Hvilken rolle og funktion har skolen for børn og familie i det danske samfund i dag hvorledes er denne ændret siden 1960 erne? Hvilke betydning har skolens fysiske udformning for det der sker i den?
4 Historie i Grundforløb 2004/05 4/6 Tema: Skolen undervisningens historie Litteratur og kilder Til læreren: Generelt: 1. Coninck-Smith, Ning de: Skolen, lærerne, eleverne og forældrene: 10 kapitler af den danske folkeskoles historie i det 19. og 20. århundrede / Ning de Coninck-Smith udgave. - Århus: Klim, Possing, Birgitte: Zahle: at vække sjælen / Birgitte Possing. - [Kbh.]: Gyldendal, Skolehistorier. - Århus: Aarhus Universitetsforlag, sider: ill.. - (Den jyske historiker; nr (april 1993)) 4. Possing, Birgitte: Viljens styrke: Natalie Zahle - en biografi om dannelse, køn og magtfuldkommenhed / Birgitte Possing oplag. - [Kbh.]: Gyldendal, bind 5. Pigernes skole / redaktion: Adda Hilden og Anne-Mette Kruse; billedredaktion: Inger Johnsen oplag. - Århus: Klim, Et folk kom i skole: / Tage Kampmann... [et al.]. - [Kbh.]: Danmarks Lærerhøjskole: Undervisningsministeriet ved Institut for Dansk Skolehistorie, Ussing Olsen, Peter: Skolen for samfundet: folkeskolens historie / [af] Peter Ussing Olsen. - [Frederikshavn]: Dafolo Inprent, Ungdommens historie: en antologi / redigeret af Claus Clausen; skrevet af: Steffen Kiselberg... [et al.]. - Kbh.: Tiderne Skifter, cop Larsen, Joakim (f. 1846): Bidrag til den danske skoles historie. - Kbh.: Unge Pædagoger, Bd Andersen, Birte: Adelig opfostring. Adelsbørns opdragelse i Danmark sider 11. Kjærulf Tuxen, Jette og Tuxen, Ole: Vejen til Universitetet. Litteraturen om universitetsforberedende undervisning fra reformationen til nutiden. En bibliografi s. 12. Et lille Stykke Kulturhistorie. Peder Kroghs erindringer Udg. Tyge Krogh s. 13. Nørr, Erik: Skolen, præsten og kommunen. Jurist og Økonomforbundets Forlag Til eleverne: 14. Dagligliv i Danmark i vor tid. Nd Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Kbh Kilder: Web-steder:
5 Historie i Grundforløb 2004/05 5/6 Tema: Skolen undervisningens historie Undervisningsstrategier: Straf og forbrydelse Eksempel 1 Traditionel kronologisk forløb Middelalderens skoleformer Kirkeordinansen og de Lutherske skoleformer latinskolen og adelsskoler Oplysningstidens Skoler rytterskoler i 1700-tallet Den Store Skolekommission Skolelovene Enhedsskolen 1903 Skoleloven Eksempel 2 Diakrone perspektiv Magthaverne og lærdom - cases Brainstorming Begrebsafklaring Teoriafklaring: Viden, lærdom, kompetencer, socialisering Case 1: Kirkeordinansen og de Lutherske skoleformer latinskolen og adelsskoler Hvem definerer lærdom og hvad skulle denne tjene? Hvilke gruppers interesser definerede skoleformen? Hvilken rolle spillede religionen? Case 2: Den Store Skolekommission 1814 Skolelove Hvilke filosofiske strømninger inspirerede kommissionen. Hvilken rolle spillede Reventlow? Hviilke interesser skulle skolelovene tjene? Hvilke konsekvenser fik lovene for socialiseringen i 1800-tallets Danmark? Eksempel 3 Perspektivering ud fra nutiden Hvilke uddannelses- og skolediskussioner er centrale i den aktuelle uddannelses- og skoledebat? Brainstorming hvorfor de temaer? Hvilke formål tjener skole, undervisning og uddannelse i Danmark i dag? Hvem definerer rolle og funktion? Den Store Skolekommission Skolelove Hvilke filosofiske strømninger inspirerede kommissionen. Hvilken rolle spillede Reventlow? Hvilke interesser skulle skolelovene tjene? Hvilke konsekvenser fik lovene for socialiseringen i 1800-tallets Danmark? Hvilke samfundsmæssige udfordringer stod samfundet overfor den gang og hvilken rolle havde skole i dette? Skolen for alle 1958-skoleloven Opsamling/perspektivering Relatering til aktuelle diskussioner i dag Case 3: Uddannelseseksplosionen efter 1950 erne Hvorledes ændrede det danske skolesystem efter 1950 erne? Hvilke kræfter stod bag denne udvikling? Hvilken rolle havde stat og kirke i forhold skolen? Hvilken betydning fik Uddannelseseksplosionen efter 1950 erne Hvorledes ændrede det danske skolesystem efter 1950 erne? Hvilke kræfter stod bag denne udvikling? Hvorledes var samspillet mellem samfundets økonomiske og sociale udvikling og skolen?
6 Historie i Grundforløb 2004/05 6/6 Tema: Skolen undervisningens historie skolen det for den enkelte elev og deres familie? Opsamling/perspektivering Opsamling/perspektivering
Tema: Kulturmøde halvmånen og korset
Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Kulturmøde korset og halvmånen Tema: Kulturmøde halvmånen og korset Indholdsfortegnelse s. 2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer
Tema: Statsdannelse - nationsprocesser
Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Statsdannelse nationsprocesser Tema: Statsdannelse - nationsprocesser Indholdsfortegnelse s. 2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer
Tema: Imperier før og nu
Historie i Grundforløb 2004/05 1/7 Tema: Imperier før og nu Tema: Imperier før og nu Indholdsfortegnelse s.2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer og oplagte spørgsmål
Undervisningsbeskrivelse for: 2s hi
Undervisningsbeskrivelse for: 2s hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1s Termin: Juni 2014 Uddannelse: STX Lærer(e): Anders Lytzen Lassen (AL) Forløboversigt
2.g. HI. (STX) A-niveau Nationsdannelse og nationalidentitet i 1700-tallet til 1914 MSA, JPC, CFD. Lektion Emne Lektie Program Didaktiske overvejelser
2.g. HI. (STX) A-niveau Nationsdannelse og nationalidentitet i 1700-tallet til 1914 MSA, JPC, CFD Lektion Emne Lektie Program Didaktiske overvejelser 1 Def. nationsdannelse Historisk kernestof s.91-105
Undervisningsbeskrivelse for: 3m hi
Undervisningsbeskrivelse for: 3m hi Fag: Historie Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole Hold: 2.m Termin: Jun 2013 Uddannelse: Stx Lærer(e): Anders Lytzen Lassen og Jonas Niklas Grunnet Brethvad Forløboversigt
Historie efter reformen. Lene Jeppesen fagkonsulent
Historie efter reformen Lene Jeppesen fagkonsulent Omkring 1930 skrev P. Sørensen Fugholm en sang, som han kaldt De moderne skoletanker. Uvidenheden sprænger alle Grænser; Man aner knapt hvem Øgenslæger
Faglige delmål og slutmål i faget Historie
Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er
Lærer(e) Kirsti Dana Jakobsen (2018). Lars Løbner Hansen (2019)
Undervisningsbeskrivelse Termin August 2017-juni 2020 Institution Uddannelse Fag og niveau Det Blå Gymnasium, Tønder HHX Historie B Lærer(e) Kirsti Dana Jakobsen (2018). Lars Løbner Hansen (2019) Hold
Undervisningsbeskrivelse for: 3h hi
Undervisningsbeskrivelse for: 3h hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 3h Termin: Juni 2013 Uddannelse: STX Lærer(e): Anders Lytzen Lassen (AL) Forløboversigt
Danmarkshistorisk oversigtsforløb med særligt fokus på forandringer og periodisering.
Danmarkshistorisk oversigtsforløb med særligt fokus på forandringer og periodisering. Forløbets faglige mål: Dette forløb dækker dels over den obligatoriske danmarkshistoriske oversigtslæsning og dels
Historie B - hf-enkeltfag, april 2011
Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 VUC
Dansk skolehistorie 1 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år. Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith
Dansk skolehistorie 1 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith Da læreren holdt skole Tiden før 1780 Charlotte Appel og Morten Fink-Jensen UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK
Sundhed, krop og bevægelse
Pædagoguddannelsen i fokus Anne Brus Charlotte Sandberg Christensen Karin Siff Munck Charlotte Eli Pedersen Eva Rose Rechhagel Sundhed, krop og bevægelse Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen
Delmål og slutmål; synoptisk
Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2014/2015 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og
Grauballemanden.dk i historie
Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.
FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder
FÆLLES mål Forløbet om krop tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, idræt, samfundsfag, historie, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)
Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16
Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16 Formålet: Formålet med faget er at fremme elevernes historiske forståelse, at få eleverne til at forstå deres fortid såvel som deres nutid og fremtid. Formålet
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2014 VUC Vestegnen
Slutmål efter 9. klassetrin er identiske med folkeskolens:
FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for historie Signalement af faget Der undervises i historie på 3. - 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og
færdigheds- og vidensområder
FÆLLES mål Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9.
7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014.
Ahi Internationale Skole 7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Formål: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske
KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g
KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Skive-Viborg Hf-enkeltfag Historie B- niveau
På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.
Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,
Årsplan i historie 3 klasse. 2017/2018 Abdiaziz Farah
Årsplan i historie 3 klasse. 2017/2018 Abdiaziz Farah Eleverne arbejder med fem hovedemner: 1) Velkommen til historie 2) Stenalderen 3) Det legede vi 4) Det gamle Egypten 5) Sådan levede vi Uger Læringsmål
Kultur- og samfundsfaggruppen toårigt hf, august 2017
Bilag 14 Kultur- og samfundsfaggruppen toårigt hf, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Faggruppen består af fagene historie B, religion C og samfundsfag C. Faggruppen giver grundlæggende
FIP-kursus, historie hhx. 5. april 2017
FIP-kursus, historie hhx 5. april 2017 Status på læreplansarbejdet Læreplaner i høring frist for høringssvar 27.3. FIP-kurser i alle fag mar-maj Politisk behandling af høringssvar april Udstedelse af læreplaner
Undervisningsbeskrivelse for: 2s hi
Undervisningsbeskrivelse for: 2s hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 2.s Termin: Juni 2016 Uddannelse: STX Lærer(e): Anders Lytzen Lassen (AL) Forløbsoversigt
WORKSHOP AT med historiefaget
WORKSHOP AT med historiefaget Nationale konferencer om de historiefaglige mål i spil 5.-7. okt. 2015 v. Karen Steller Bjerregaard & Nikolaj Petersen 02-10-2015 WORKSHOP AT med historiefaget NATIONALE KONFERENCER
Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS-eksamen 2018/19
Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS-eksamen 2018/19 Mandag den 26. november, kl.11.50 12.30, i auditoriet: Skolen informerer 2hf om KS-eksamen, og eleverne får udleveret denne skrivelse. KS-eksamen
Studieplan for: Sundhedsfremme i folkeskolen muligheder og begrænsninger
Studieplan for: Sundhedsfremme i folkeskolen muligheder og begrænsninger Lektioner begynder 8.15. Oplysninger om lokaler står på skemaet, som er udleveret Information og dialog i holdets FRONTERRUM Dato
Dansk skolehistorie 2 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år. Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith
Dansk skolehistorie 2 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith Da skolen tog form 1780-1850 Christian Larsen, Erik Nørr og Pernille Sonne Indhold
4. KLASSE UNDERVISNINGSPLANEN HISTORIE
2015-16 Lærer: Ivan Gaseb Forord til faget i klassen Undervisningen i 4. Klasse bygger på elevernes umiddelbare opfattelser af tid og rum og tager udgangspunkt i det nære. Målet med undervisningen er,
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 13-14 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF &VUC Vestegnen Hf 2. år Kulturfag (religionsfagligt
Nye sociale teknologier i folkeskolen
Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2013 Institution Teknisk Gymnasium Skive Tekniske Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUX Samfundsfag
Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI. Jurist- og Økonomforbundets Forlag
Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI Jurist- og Økonomforbundets Forlag Pragmatisme er en amerikansk tankeretning vendt mod vanetænkning og virkelighedsfjerne teorier fra omkring år 1900, der i de
Historie undervisningsplan 7.-8. klassetrin Årsplan 2015 & 2016
Fagansvarlig: Ingrid Feldbæk Wredstrøm Historie undervisningsplan Uge Tema 33-36 Enevælden i Danmark 37-38 Slaveriets ophør Undervisni ngsmateri aler Forenklede fælles Mål Forløbet leder hen imod, at eleverne
Årsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016
Årsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Fortælle om Uge 33 37 middelalderen i Danmark og nogle af de personer, der spillede en vigtig rolle
Historie 5. klasse
Emne Metoder Fælles mål Værdig grundlag Rom Give eksempler på beslutningsprocesser i fællesskaber og samfund i forbindelse med landsbyting, råd og parlament Antvorskov Slot og ruin Tværfagligt med Kristendom
Historie i fagligt samspil
Historie i fagligt samspil Histories særlige forpligtelse Faget historie indgår i samtlige studieretninger og får derfor et særligt ansvar for at medvirke til at skabe helhed og sammenhæng i gymnasieforløbet.
Didaktiske modeller undervisningsplanlægning
Didaktiske modeller undervisningsplanlægning Design af undervisningsforløb Design og planlægning af undervisningsforløb er et centralt element i undervisningen på begge specialiseringer på kandidatuddannelsen,
Årsplan: 3. klasserne, Historie 2016/2017
Årsplan: 3. klasserne, Historie 2016/2017 Faget Historie I faget historie introduceres eleverne først og fremmest for begrebet historie og hvad det er for et fag, da det er første gang de oplever faget
Praktik i pædagoguddannelsen
Pædagoguddannelsen i fokus Tina Düsterdich Birgitte Højberg Susanne Poulsen Charlotte Skafte-Holm Sara Vafai-Blom Praktik i pædagoguddannelsen Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen Tina Düsterdich,
Historie Emne 1: Teknologiske nybrud drivkraft for historien
Historie Emne 1: Teknologiske nybrud drivkraft for historien Fagmål jf. bekendtgørelsen for Historie A Dag og dato Emne og fokus Grundlag Mål og kompetencer Evaluering 1. 2 x 45 min Introduktion til historie:
Dansk skolehistorie 4 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år. Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith
Dansk skolehistorie 4 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith Da skolen blev sin egen 1920-1970 Anne Katrine Gjerløff Anette Faye Jacobsen, Ellen
Kristendoms kundskab Livsoplysning. lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl
Kristendoms kundskab Livsoplysning lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl Kristendomskundskab/livsoplysning Kristendomskundskab/ livsoplysning Lars-Henrik
KLM i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Pia Rose Böwadt René B. Christiansen Jørgen Gleerup Claus Haas Leo Komischke-Konnerup Connie Stendal Rasmussen Henrik Sommer Alexander
UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013
UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål, som beskrevet i Fælles Mål 2009 for faget. Formål Samfundsfag skal give eleverne viden om samfundet og dets udvikling, udvikle
Undervisningsbeskrivelse for: 1hib15e 0814 Hi
Undervisningsbeskrivelse for: 1hib15e 0814 Hi Fag: Historie B, HFE Niveau: B Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Historie B enkeltfag koncentreret Termin: Juni 2015 Uddannelse: HF-enkeltfag
Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen.
Idéhistorie Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen. Vor opfattelse af os selv og vore omgivelser er i vid udstrækning historisk betinget. Uden at vi altid ved af det,
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/st x/gsk/gif/fagpakke/hf+ Fag og niveau Fagbetegnelsen
Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi
Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1m Termin: Juni 2015 Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløbsoversigt
Det Moderne Danmark. E
1: Hvilket studium er du optaget på: politik, administration og samfundsfag 45 17,4% erhvervsjura 15 5,8% erhvervsøkonomi 40 15,5% historie 15 5,8% Jura 40 15,5% samfundsøkonomi 7 2,7% socialrådgivning
Historie B - hf-enkeltfag, april 2011
Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet
Årsplan for samfundsfag i 8. klasse 2015/2016
Årsplan for samfundsfag i 8. klasse 2015/2016 Undervisningen tilrettelægges ud fra de nye mål for faget.. Vi arbejder mod FSA. Undervisning tilrettelægges med udgangspunkt i emnerne i Samfundsstudier samt
NATO S YDERSTE FORPOST MOD ØST
Koldkrigsmuseum Stevnsfort ligger ved Stevns Klint. I kan både kommer hertil via bus, cykel eller på gåben. Sidstnævnte er en smuk tur langs klinten fra Rødvig station. Se nærmere på hjemmesiden www.kalklandet.
Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner
Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder
Det ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen
Det ved vi om Inklusion Af Peder Haug Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen 1 Peder Haug Det ved vi om Inklusion 1. udgave, 1. oplag, 2014 2014 Dafolo Forlag og forfatteren
