Bilag 7: Komprimerede fagmoduler

Transkript

1 Bilag 7: Komprimerede fagmoduler Billedkunst... 4 Komprimeret fagmodul 1: Billedkunst og innovative processer... 4 Komprimeret fagmodul 2: Billedkunst, digitale billeder og sociale medier... 6 Prøven i undervisningsfaget Billedkunst... 9 Kompetencemål for undervisningsfaget billedkunst. Bekendtgørelsen bilag Dansk klassetrin Komprimeret fagmodul 1: Skriftsprogstilegnelse og mundtlighed Komprimeret fagmodul 2: Sprog, litteratur og medier Prøven i undervisningsfaget Dansk klassetrin Kompetencemål for undervisningsfaget dansk, klassetrin. Bekendtgørelsen bilag Dansk klassetrin Komprimeret fagmodul 1: Sprog og genrer i undervisningen - literacy for mellemtrin og udskoling Komprimeret fagmodul 2: Fiktive tekster i undervisningen Prøven i undervisningsfaget Dansk klassetrin Kompetencemål for undervisningsfaget dansk, klassetrin. Bekendtgørelsen bilag Engelsk Komprimeret fagmodul 1: Sprogbrug og sprogtilegnelse Komprimeret fagmodul 2 engelsk: Kommunikativ Kompetence og kulturforståelse Prøven i undervisningsfaget engelsk Kompetencemål for undervisningsfaget engelsk. Bekendtgørelsen bilag Fransk Komprimeret fagmodul 1: Sprogundervisning og læreprocesser i fransk som 2. fremmedsprog Komprimeret fagmodul 2: Fransklærerens mundtlige og skriftlige sprogfærdighed Prøven i undervisningsfaget Fransk Kompetencemål for undervisningsfaget fransk. Bekendtgørelsen bilag Håndværk og design Komprimeret fagmodul 1: Håndværk og design Komprimeret fagmodul 2: Innovation og entreprenørskab i håndværk og design Prøven i undervisningsfaget Håndværk og design Kompetencemål for undervisningsfaget håndværk og design. Bekendtgørelsen bilag KULTURFAG historie, kristendomskundskab/religion og samfundsfag Komprimeret fagmodul 1: Historie, kristendomskundskab/religion, samfundsfag (tværfagligt) Komprimeret fagmodul 2: Historie (hvis forløbet starter med det tværfaglige modul i kristendomskundskab, historie og samfundsfag) Side 1 af 231

2 Komprimeret fagmodul 1: Historiebrug, historieundervisning og verdens historie Komprimeret fagmodul 2: Historiefortolkning, historieformidling og verdens historie Prøven i undervisningsfaget Historie Kompetencemål for undervisningsfaget historie. Bekendtgørelsen bilag Komprimeret fagmodul 2: Kristendomskundskab/religion (hvis forløbet starter med det tværfaglige modul i kristendomskundskab, historie og samfundsfag) Komprimeret fagmodul 1: Kristendomskundskab/religion Komprimeret fagmodul 2: Kristendomskundskab/religion Prøven i undervisningsfaget Kristendomskundskab/religion Kompetencemål for undervisningsfaget kristendomskundskab/religion. Bekendtgørelsen bilag Komprimeret fagmodul 2: Det lille individ i det store samfund samfundsfag (hvis forløbet starter med det tværfaglige modul i kristendomskundskab, historie og samfundsfag) Komprimeret fagmodul 1: Undervisning i politik, magt og demokrati i et sociologisk perspektiv i Danmark og i verden Komprimeret fagmodul 2: Undervisning i velfærd, national- og privatøkonomi i et sociologisk perspektiv fokus på aktuelle økonomiske problemstillinger i Danmark og verden Prøven i undervisningsfaget Samfundsfag Kompetencemål for undervisningsfaget samfundsfag. Bekendtgørelsen bilag Madkundskab Komprimeret fagmodul 1: Madkundskab som naturfagligt basisfag køkkenet som laboratorium Komprimeret fagmodul 2: Madkundskab et fag med kulturelle og didaktiske muligheder i både teori og praksis Prøven i undervisningsfaget Madkundskab Kompetencemål for undervisningsfaget madkundskab. Bekendtgørelsen bilag Idræt Komprimeret fagmodul 1: Idrætsfagets basis Komprimeret fagmodul 2: Idrætsundervisning i perspektiv Prøven i undervisningsfaget Idræt klassetrin Prøven i undervisningsfaget Idræt klassetrin Kompetencemål for undervisningsfaget idræt, klassetrin. Bekendtgørelsen bilag Kompetencemål for undervisningsfaget idræt, klassetrin. Bekendtgørelsen bilag Matematik klassetrin Komprimeret fagmodul 1: Matematikundervisning, tal og geometri, klassetrin Komprimeret fagmodul 2: Matematikdidaktik, stokastik og modellering, klassetrin Prøven i undervisningsfaget Matematik klassetrin Kompetencemål for undervisningsfaget matematik, klassetrin. Bekendtgørelsen bilag Matematik klassetrin Komprimeret fagmodul 1: Matematikundervisning, tal og geometri, klassetrin Side 2 af 231

3 Komprimeret fagmodul 2: Matematikdidaktik, stokastik og modellering, klasse Prøven i undervisningsfaget Matematik klassetrin Kompetencemål for undervisningsfaget matematik, klassetrin. Bekendtgørelsen bilag Matematik klasse og klassetrin med fokus på klassetrin. Samlæst komprimeret fagmodul 1: Matematikundervisning, tal, algebra og geometri Matematik klassetrin og klassetrin. Samlæst komprimeret fagmodul 2: Matematikdidaktik, stokastik og modellering Musik Komprimeret fagmodul 1:Musikfagets kreative læringsrum Komprimeret fagmodul 2: Musikfagets formidlende og udøvende læringsrum Prøven i undervisningsfaget Musik Kompetencemål for undervisningsfaget musik. Bekendtgørelsen bilag Naturfag: biologi, fysik/kemi og geografi Komprimeret fagmodul 1: Biologiundervisning Prøven i undervisningsfaget Biologi Kompetencemål for undervisningsfaget biologi. Bekendtgørelsen bilag Komprimeret fagmodul 1: Undervisning i fysik/kemi Prøven i undervisningsfaget Fysik/kemi Bekendtgørelsestekst for undervisningsfaget fysik/kemi. Bekendtgørelsen bilag Komprimeret fagmodul 1: Geografi en verden i forandring Prøven i undervisningsfaget Geografi Kompetencemål for undervisningsfaget geografi. Bekendtgørelsen bilag Komprimeret fagmodul 2: Naturfag på tværs i udskolingen Natur/teknologi Komprimeret fagmodul 1: Planlægning af natur/teknologiundervisning Komprimeret fagmodul 2: Gennemgående temaer i natur/teknologiundervisningen Prøven i undervisningsfaget Natur/teknologi Kompetencemål for undervisningsfaget natur/teknologi. Bekendtgørelsen bilag Tysk Komprimeret fagmodul 1: Tilegnelse af tysk: læreprocesser og undervisningselementer Komprimeret fagmodul 2 Tysk fagdidaktik: indhold, metoder, rammebetingelser Prøven i undervisningsfaget Tysk Kompetencemål for undervisningsfaget tysk. Bekendtgørelsen bilag Side 3 af 231

4 Billedkunst Komprimeret fagmodul 1: Billedkunst og innovative processer Modultype, -omfang og -sprog Komprimeret fagmodul, 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk. Kort beskrivelse af modulet Dette modul har fokus på visuel kulturkompetence, visuel tænkning, udvikling af elevers kreative og analytiske kompetencer, billedsamtale, billedprocessers mulighed for at befordre innovative processer og billeders potentiale til at udvikle viden og erkendelse. Modulet giver deltageren undervisningskompetence til at udvikle undersøgende, eksperimenterende og idé-udviklende processer, anvende metoder til at udvikle kreativitet og innovation set i relation til nye Fælles Mål og til at udvikle undervisning, der tager afsæt i det visuelle felts bidrag til at udvikle viden og refleksion. Samspillet mellem praksis og teori er grundlæggende. Deltageren arbejder praktisk med kunstneriske og eksperimenterende metoder i analoge og digitale billeder. I modulet udarbejdes et individuelt projekt baseret på fordybelse og undersøgelse, visuel og perceptuel udvikling samt kreativitet og innovation. Modulets indhold og arbejdsform forholder sig fagligt og didaktisk til billedkunstfaget i folkeskolen samt til visuelle strategier i tværfaglig undervisning og andre faglige sammenhænge - med særlig relation til det kreative og innovative perspektiv. Deltagernes egne praksiserfaringer inddrages. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på forskningsbaseret teori og viden om Kreativitet og innovation Visuel kultur som billedfelt og refleksionsstrategi Visuel kommunikation Æstetik og æstetisk læring Billedfaget og fagdidaktik Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Visuel betydningsdannelse i analoge og digitale billeder Kompetenceområde 2: Visuel afkodning af analoge og digitale billeder Kompetenceområde 3: Billedfaglige arbejdsformer og innovative processer Kompetenceområde 4: Visuel didaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Deltagerne kan begrundet planlægge, gennemføre og evaluere visuel undervisning med henblik på at udvikle elevers kompetencer i at producere og reflektere inden for forskellige billedkategorier samt billeders bidrag til vidensudvikling inden for forskellige fagområder, genrer og visuelle kulturer elevers kompetencer i at afkode forskellige analoge og digitale billeder og visualiseringer elevers kompetencer i at arbejde med æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer visuel undervisning med inddragelse af viden om internationale visuelle uddannelser Vidensmål: Deltageren har viden om Færdighedsmål: Deltageren kan Side 4 af 231

5 varierede billed- og udtryksformers mål inden for kunst, visuelle kulturer og visuelle lærings- og fagkulturer (1) analoge og digitale anvendelses- og produktionsmetoder (1) visuel kultur (2) analoge og digitale visualiseringsformers betydning i innovative processer (3) kunstneriske metoders funktioner i innovative processer (3) undersøgende og eksperimenterende arbejdsmetoder (3) forholdet mellem egne analoge og digitale æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer og didaktisk praksis (3) fagets uddannelses- og dannelsesfunktioner (4) anvende analoge og digitale billeder og visualiseringer inden for et bredt repertoire af billed- og udtryksformer analysere didaktiske problemstillinger med afsæt i egne analoge og digitale anvendelses- og produktionserfaringer med henblik på undervisning i folkeskolen anvende forskellige strategier til at undersøge visuelt anvende konkrete visualiseringsformer til at igangsætte idéudvikling og facilitere forandringsprocesser anvende kunstneriske metoder i facilitering af innovative processer gennemføre undersøgende og eksperimenterende processer såvel fagligt som tværfagligt analysere visuelle didaktiske problemstillinger med afsæt i egne æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer med henblik på undervisning i folkeskolen analysere visuelle undervisnings- og læringsforløb i et uddannelses- og dannelsesperspektiv Arbejdsformer i modulet Modulet er organiseret som en kombination af oplæg, værkstedsarbejde, fælles dialog, gruppearbejde, vejledning, øvelser, procesarbejde og selvstændig fordybelse samt arbejde on location i byrummet og i forbindelse med ekskursioner. Der anvendes skitsebog i forbindelse med udvikling af visuelle processer og studiedokumenterende portfolio. Evaluering i modulet I modulet indgår udarbejdelse af 2 studieprodukter: Deltageren udarbejder og præsenterer et individuelt, selvstændigt fordybende og eksperimenterende billedarbejde med faglig respons fra andre deltagere på holdet. Arbejdet inkluderer udarbejdelse af skitsebog på minimum 25 normalsider i løbet af arbejdsprocessen Deltagerne udarbejder et undervisningsforløb, hvori indgår fagdidaktik, udvikling af elevers innovative visuelle kompetencer og evaluering. Dertil egen, eksemplarisk billedproduktion i tilknytning til det aktuelle undervisningsindhold i forløbet samt en fælles billedsamling med minimum 10 eks. hentet fra kulturens billeder til at understøtte forløbet. Det skriftlige produkt skal fylde mellem tre og fem normalsider. Produktet udarbejdes i grupper på max. tre deltagere. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af ovenstående fire studieprodukter. Produkterne bedømmes bestået/ikke bestået, og bedømmelsen er individuel. Der er tale om en samlet bedømmelse af studieprodukterne. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget billedkunst. Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i billedkunst eller lokale P-fagslignende konstruktioner, hvori billedkunst indgår samt beslægtede tilvalgsfag i grundskolen. Dertil kompetencevurdering enten via Side 5 af 231

6 deltagelse i en kompetenceafklaringssamtale eller via skolelederens kompetencevurdering, når der er tale om oprettelse af et komprimeret forløb i samarbejde med en kommune. Efter individuel, faglig vurdering af deltagerens forudsætninger kan dispenseres fra forudsætningskravet. Komprimeret fagmodul 2: Billedkunst, digitale billeder og sociale medier Modultype, -omfang og -sprog Komprimeret fagmodul, 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk Kort beskrivelse af modulet Dette modul har fokus på digital og analog visuel produktion og kommunikation, forskellige digitale enheder som computer, tablets og mobiltelefoner, sociale digitale fora, visuel kulturkompetence, billedsamtale og udvikling af elevers kommunikative og analytiske kompetencer Modulet giver deltagerne undervisningskompetence til at anvende it og medier såvel alene som i samspil med analoge billedprocesser, at inddrage forskellige digitale enheder i produktive og kommunikative billedprocesser og udvikle elevers visuelle kommunikationskompetencer i forskellige sociale fora. Samspillet mellem praksis og teori er grundlæggende. Deltagerne arbejder praktisk med forskellige sociale platforme og anvender forskellige mobile enheder. I modulet udarbejdes individuelt et selvstændigt digitalt studieprodukt, baseret på fordybelse og undersøgelse, faglig refleksion og visuel udvikling. Modulets indhold og arbejdsform forholder sig fagligt og didaktisk til billedkunstfaget i folkeskolen med særlig opmærksomhed på et it og medie perspektiv. Deltagernes egne praksiserfaringer inddrages. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på forskningsbaseret teori og viden om: It og medier i læreprocesser Visuel kommunikation og semiotik Visuel kultur som billedfelt og refleksionsstrategi Billedfaget og fagdidaktik Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Visuel betydningsdannelse i analoge og digitale billeder Kompetenceområde 2: Visuel afkodning af analoge og digitale billeder Kompetenceområde 3: Billedfaglige arbejdsformer og innovative processer Kompetenceområde 4: Visuel didaktik Kompetencemål som indgår i modulet Deltagerne kan begrundet planlægge, gennemføre og evaluere visuel undervisning med henblik på at udvikle elevers kompetencer i at producere og reflektere inden for forskellige billedkategorier samt billeders bidrag til vidensudvikling inden for forskellige fagområder, genrer og visuelle kulturer elevers kompetencer i at afkode forskellige analoge og digitale billeder og visualiseringer elevers kompetencer i at arbejde med æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer visuel undervisning med inddragelse af viden om internationale visuelle uddannelser Vidensmål: Deltageren har viden om Færdighedsmål: Deltageren kan Side 6 af 231

7 Analoge og digitale anvendelses- og produktionsmetoder (1) Billeder som sociale praksis- og udvekslingsformer inden for børne- og ungdomskulturer, herunder billedbrug og produktion i sociale medier (1) analysere didaktiske problemstillinger med afsæt i egne analoge og digitale anvendelses- og produktionserfaringer med henblik på undervisning i folkeskolen (1) producere analoge og digitale billeder tilpasset læringsmål for elevers alderstrin og med afsæt i medieressourcer Visuel og æstetisk læring (2) Synsmåders betydning for billeders skiftende indhold og udtryk (2) analoge og digitale se- og synserfaringer (2) Sociale mediers visuelle læringspotentialer (3) Fagets uddannelses- og dannelsesfunktioner (4) identificere billeder og visualiseringers forskellige læringspotentialer forstå billeder og visuelle informationer i den visuelle kultur, de er en del af analysere visuelle didaktiske problemstillinger med afsæt i egne analoge og digitale se- og synserfaringer med henblik på undervisning i folkeskolen anvende sociale medier i visuelle udvekslings- og samarbejdsprocesser analysere visuelle undervisnings- og læringsforløb i et uddannelses- og dannelsesperspektiv Arbejdsformer i modulet Der veksles mellem læreroplæg, øvelser, individuelt arbejde, gruppearbejde, vejledning og selvstændig fordybelse. Desuden arbejdes on location (fx i byrum og på sociale fora) og i forbindelse med ekskursioner. Der anvendes logbog med henblik på at fastholde og dokumentere læring og samspil med meddeltagere og underviser undervejs i processen. Evaluering i modulet Deltageren udarbejder og præsenterer et individuelt, selvstændigt digitalt studieprodukt på minimum 20 slides, som omfatter formidling og visuel kommunikation. Arbejdet inkluderer brug af log undervejs i processen. I grupper på tre sparres undervejs, og grupperne yder gensidig faglig respons på hinandens produkt og præsentation Deltagerne udarbejder en fagdidaktisk opgave på 3-5 sider indeholdende et skitseret undervisningsforløb, refleksioner over fagdidaktiske problemstillinger, udvikling af elevers visuelle kompetencer med særlig vægt it- og mediekompetencer samt evaluering. Dertil udarbejdes en fælles billedsamling bestående af minimum 20 billedeksempler. Det samlede produkt udarbejdes i grupper på tre deltagere Kriterier for gennemført modul Godkendelse af ovenstående 2 studieprodukter. Produkterne bedømmes bestået/ikke bestået, og bedømmelsen er individuel. Der er tale om en samlet bedømmelse af studieprodukterne. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget billedkunst. Side 7 af 231

8 Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i billedkunst eller lokale P-fagslignende konstruktioner, hvori billedkunst indgår samt beslægtede tilvalgsfag i grundskolen. Dertil kompetencevurdering enten via deltagelse i en kompetenceafklaringssamtale eller via skolelederens kompetencevurdering, når der er tale om oprettelse af et komprimeret forløb i samarbejde med en kommune. Efter individuel, faglig vurdering af deltagerens forudsætninger kan dispenseres fra forudsætningskravet. Side 8 af 231

9 Prøven i undervisningsfaget Billedkunst Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den praktiske prøve og den mundtlige prøve. Der skal være en indholdsmæssig sammenhæng mellem 1. delprøve og 2. delprøve. 1. delprøve: Praktisk prøve Den praktiske delprøve har form af en udstilling, hvor den studerende præsenterer et selvvalgt og godkendt praktisk, eksperimenterende billedprojekt, som er dækkende for fagets 4 kompetenceområder. Den praktiske prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. 2. delprøve: Mundtlig prøve Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i en synopsis, som behandler en selvvalgt lærerfaglig problemstilling, der peger ind i flere af fagets kompetenceområder. Den studerende skal inddrage elementer hentet fra skolens praksis. Den mundtlige prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Omfanget af synopse er maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. Samlet eksaminationstid tid til de to delprøver: 60 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Udarbejdelse af udstilling i angivet form og indhold til rette tid og sted Aflevering af synopsis i angivet form og indhold til rette tid og sted Side 9 af 231

10 Kompetencemål for undervisningsfaget billedkunst. Bekendtgørelsen bilag 2. Billedkunst omhandler undervisnings- og læringsprocesser i folkeskolens billedkunstfag samt det æstetiske læringspotentiale til at udvikle og kvalificere læringssituationer i tværfaglige og fagoverskridende sammenhænge Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Visuel betydningsdannelse i analoge og digitale billeder Kompetenceområde 2: Afkodning og analyse af analoge og digitale billeder Kompetenceområde 3: Billedfaglige arbejdsformer og innovative processer Kompetenceområde 4: Visuel didaktik Kompetenceområde 1: Visuel betydningsdannelse omhandler billedfremstilling i analoge og digitale medier såvel i faglige som tværfaglige sammenhænge. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers kompetencer i praktisk billedproduktion og refleksion inden for forskellige billedkategorier, og at den studerende har bevidsthed om billeders bidrag til videnudvikling inden for forskellige fagområder, genrer og visuelle kulturer. Færdighedsmål: Den studerende kan anvende forskellige materialer og teknikker til billedfremstilling, analysere didaktiske problemstillinger med afsæt i egne billedproduktive erfaringer med henblik på differentieret undervisning i folkeskolen. anvende billeder og visualiseringer inden for et bredt repertoire af billed- og udtryksformer, producere billeder tilpasset læringsmål for elevers alderstrin og med afsæt i medieressourcer og Vidensmål: Den studerende har viden om billedsproglige virkemidler, analoge og digitale produktions- og anvendelsesmetoder, varierede billed- og udtryksformers mål inden for kunst, visuelle kulturer og visuelle lærings- og fagkulturer, billeder som sociale praksis- og udvekslingsformer inden for børne- og ungdomskulturer, herunder billedbrug og produktion i sociale medier og anvende billedkommunikation inden for forskellige tema- og fagområder. varierede billedkulturelle koders kommunikative funktioner i forskellige sammenhænge og i forskellige historiske perioder. Kompetenceområde 2: Afkodning og analyse omhandler anvendelse af billedanalytiske metoder inden for analoge og digitale billeder. Side 10 af 231

11 Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers kompetencer i at afkode forskellige analoge og digitale billeder og visualiseringer ved hjælp af billedanalytiske metoder. Færdighedsmål: Den studerende kan analysere forskellige analoge og digitale billedmedier, Vidensmål: Den studerende har viden om visuel perception af analoge og digitale læringsomgivelser, identificere billeders og visualiseringers forskellige læringspotentialer, visuel og æstetisk læring, forstå billeder og visuelle informationer i den visuelle kultur, de er en del af, synsmåders betydning for billeders skiftende indhold og udtryk, anvende forskellige strategier til at undersøge visuelle fænomener, og visuel kultur og brugen af forskellige blikpositioner og analysere visuelle didaktiske problemstillinger med synsmåders betydning for afkodning og analyse af afsæt i egne analoge og digitale se- og billeder. synserfaringer med henblik på læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Kompetenceområde 3: Billedfaglige arbejdsformer og innovative processer omhandler anvendelse af billedfaglige metoder i fysiske og digitale læringsomgivelser. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers billedsproglige kompetencer i at arbejde med æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer i fysiske og digitale læringsmiljøer. Side 11 af 231

12 Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om anvende konkrete skitseringsmetoder og modelkonstruktioner til at igangsætte ideudvikling og facilitere forandringsprocesser, visuelle notationsformers betydning i innovative processer, gennemføre undersøgende og eksperimenterende billedprocesser såvel fagligt som tværfagligt, anvende sociale medier i visuelle udvekslings- og samarbejdsprocesser og undersøgende, kunstneriske og eksperimenterende arbejdsmetoder til billedfremstilling, sociale mediers visuelle læringspotentialer og analysere visuelle didaktiske problemstillinger med afsæt i egne æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer med henblik på læringsmålsstyret undervisning i folkeskolen. metoder til udvikling af kreativitet og innovation samt æstetisk læring. Kompetenceområde 4: Visuel didaktik omhandler kombination af det billedfaglige og didaktiske i billedkunstfaget og fag- og fagovergribende samarbejder og med inddragelse af viden om internationale positioner. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle billedkunstundervisning med inddragelse af viden om internationale visuelle uddannelser. Færdighedsmål: Den studerende kan begrunde eget fagsyn i relation til skolefagets udvikling og i lyset af nyere fagdidaktisk forskning, analysere konkrete visuelle undervisnings- og læringsforløb med inddragelse af data fra evalueringer, analysere visuelle undervisnings- og læringsforløb i et uddannelses- og dannelsesperspektiv, analysere konkrete visuelle undervisnings- og læringsforløb som national tolkning af internationale strømninger, udvikle billedkunstfaget kreativt og innovativt på tværs af genrer, metoder og billedformer og Vidensmål: Den studerende har viden om centrale bestemmelser om faget i skolen og resultater fra fagdidaktisk forskning, videnskabsteoretiske positioner, analysestrategier og evalueringsmetoder, fagets uddannelses- og dannelsesfunktioner, fagpædagogiske og -didaktiske strømninger i et internationalt perspektiv, billedfeltets kulturskabende og erkendelsesmæssige betydning, herunder billeder som sprog, og Side 12 af 231

13 tilrettelægge læringsmålstyret undervisning på forskellige alderstrin og i forskellige typer billedforløb. forskellige tilgange til undervisning i faget, herunder motivation, billedsproglig og verbalsproglig udvikling samt erkendelse. Side 13 af 231

14 Dansk klassetrin Komprimeret fagmodul 1: Skriftsprogstilegnelse og mundtlighed Modultype, -omfang og -sprog Komprimeret fagmodul. 12 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen Formålet med modulet er at deltageren tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere differentieret læse- og skriveundervisning samt undervisning i og med mundtlighed for klassetrin. Indhold og genrer Sprogets opbygning; fonetik, ortografi, morfologi, syntaks, semantik og tekstlingvistik. Kommunikation, genrer og tekstpraksis, talesprogets struktur og mundtlighedsdidaktik. Skriftsprogsundervisning på klassetrin med tekster skrevet af og til børn. Forberedte og spontane mundtlige genrer i forskellige medier, fx beretning, oplæsning, dramatiseret fortælling, fremlæggelse, samtale samt skriftlige genrer med mundtligt potentiale, fx rim og remser, eventyr, sange. Receptivt Deltageren skal metodisk analysere og vurdere elevers læseforudsætninger, læse- og skrivestrategier samt vejlede i forhold til elevers proces og produkt. Deltageren skal give sproglig vejledning i mundtlig og/eller skriftlig tekstproduktion samt reflektere over vejledningens form og indhold. Deltageren skal metodisk analysere og vurdere didaktisk design og læremidler til skriftsprogsundervisning. Produktivt Deltageren skal modellere læse- og skrivestrategier. Deltageren skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til skriftsprogsundervisning og/eller mundtlighed. Modulets vidensgrundlag Bygger på nyere forskning i kommunikationsteori, læse- og skriveprocesser, læse- og skriveudvikling, skriftsprogstilegnelses- og mundtlighedsdidaktik og literacy. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning omhandler undervisning i sprog og kommunikation såvel som den studerendes egne kommunikative kompetencer. Kompetenceområde 2: Læsning og læseundervisning omhandler undervisning i læsning og viden om læseprocesser i den faglige undervisning. Kompetenceområde 3: Skrivning og skriveundervisning omhandler skriveundervisning og brug af viden om skriveprocesser i den faglige undervisning. Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning omhandler tekst og tekstformidling. Kompetencemål som indgår i modulet Kompetencemål 1: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sprog og tekster. Side 14 af 231

15 Kompetencemål 2: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning for heterogene elevgrupper. Kompetencemål 3: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle skriveundervisning. Kompetencemål 4: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikleundervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genre. Færdighedsmål: Deltageren kan planlægge og gennemføre aktviteter, der understøtter elevers læsning og læseudvikling i klassetrin anvende teorier om elevers skriveprocesser og skrivestrategier i tilrettelæggelsen af undervisnings- og læringsaktiviteter anvende fagdidaktisk viden om sammenhænge mellem læsning og skrivning i dansk og andre fag vurdere eksempler på dansk tale og -skriftsprog, herunder elevers sproglige udvikling og beherske dansk retskrivning understøtte den enkelte elevs skriveudvikling, herunder tosprogede elevers skriveudvikling på andetsprog. planlægge og gennemføre differentierede læseudfordringer og understøtte den enkelte elevs læseudvikling, herunder tosprogede elevers læseudvikling på andetsproget anvende resultater af test og andre evalueringsformer med henblik på at understøtte den enkelte elevs læseudvikling vurdere elevers læsestrategier under læsning af fiktions- og fagtekster kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog i klasse planlægge og gennemføre undervisning i mundtlig danskundervisning vejlede tosprogede elever i deres skriftlige og mundtlige udvikling på baggrund af intersprogsanalyse Vidensmål: Deltageren har viden om teorier om læsning skriftlighed og skriveudvikling i indskoling og på mellemtrin sammenhænge mellem læsning og skrivning sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper skrivningens didaktik læsningens didaktik test og evaluering Læsestrategier læremidler i læseundervisningen mundtlig udtryksfærdighed intersprog og intersprogsudvikling Arbejdsformer i modulet Undervisningen bygger på underviser- og deltageroplæg, workshops og øvelser. Deltagerne udvikler deres undervisning ved at eksperimentere med, observere og reflektere over egne undervisningserfaringer. Deltagernes erfaringer kan dokumenteres gennem portfolioarbejde. Betingelser for godkendelse af modulet Deltageren afleverer to produkter i løbet af modulet: 1. Analyse af en eller flere elevers læsefærdigheder. Analysen danner baggrund for forslag til elevens eller elevernes fortsatte arbejde med læsning. Side 15 af 231

16 2. Produktion af læremiddel til undervisning i skriftsprogstilegnelse og mundtlighed. Produktet afsluttes med en mundtlig fremlæggelse, der ud fra kriterier fastsat af underviser bedømmes godkendt/ikke godkendt. Skriftlige studieprodukter har et omfang af 3-5 normalsider, når opgaven skrives individuelt, og 5-7 sider, når opgaven skrives i gruppe. Studieprodukterne skal godkendes af underviseren. Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget dansk, klassetrin. Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i dansk klassetrin i grundskolen. Dertil kompetencevurdering enten via deltagelse i en kompetenceafklaringssamtale eller via skolelederens kompetencevurdering, når der er tale om oprettelse af et komprimeret forløb i samarbejde med en kommune. Efter individuel, faglig vurdering af deltagerens forudsætninger kan dispenseres fra forudsætningskravet. Side 16 af 231

17 Komprimeret fagmodul 2: Sprog, litteratur og medier Modultype, -omfang og -sprog Komprimeret fagmodul. 12 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen Formålet med modulet er, at deltageren tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere differentieret undervisning i sprog, genrer og tekstmodaliteter fortrinsvis for klassetrin. Indhold og genrer Genrebestemt sprog, mono- og multimodale tekster og kommunikation. De enkelte modaliteters komponenter og samspillet mellem dem. Fiktive og faktiske genrer i forskellige medieteknologier, ældre og nyere sprogligt udviklende tekster fortrinsvis for børn. Receptivt Deltageren skal metodisk og genrebevidst analysere og kritisk vurdere tekster og sprog i forskellige kontekster og modaliteter. Deltageren skal metodisk analysere og vurdere didaktisk design og læremidler til undervisning i tekster og tekstproduktion. Produktivt Deltageren skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til sprog-, genre- og tekstundervisning i forskellige tekstmodaliteter. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på nyere forskning i litteratur og sprog og tekstmodaliteter, litteratur- og sprogdidaktik, herunder genredidaktik. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning omhandler undervisning i sprog og kommunikation såvel som den studerendes egne kommunikative kompetencer. Kompetenceområde 3: Skrivning og skriveundervisning omhandler skriveundervisning og brug af viden om skriveprocesser i den faglige undervisning. Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning omhandler tekst og tekstformidling. Kompetencemål som indgår i modulet Kompetencemål 1: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sprog og tekster. Kompetencemål 3: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle skriveundervisning. Kompetencemål 4: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikleundervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genre. Færdighedsmål: Deltageren kan Vidensmål: Deltageren har viden om Side 17 af 231

18 vurdere eksempler på dansk tale- og skriftsprog herunder elevers sproglige udvikling og beherske dansk retskrivning kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog kritisk vurdere tekster i et genre- og medieteoretisk perspektiv kritisk vurdere sprogbrug i analoge og digitale medier og tilrettelægge undervisning i og med digitale medier planlægge, gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i tekster, herunder skønlitteratur begrunde valg af børne- og ungdomslitterære tekster til undervisning på klassetrin understøtte elevers produktion og formidling af tekster i forskellige medier og med forskellige teknologier udvikle den enkelte elevs mediebrug og læsevaner kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog skabe hensigtsmæssige tekster til given kommunikationssituation på baggrund af valg mellem medier og sproglige virkemidler sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsregler tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv tekster, genrer og medier sprog og medier Sprogdidaktik Tekstdidaktik dansk børne- og ungdomslitteratur tekstproduktion i forskellige medier tekster til elever, elevers tekstbrug og børnelitteratur tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv dansklærerens kommunikative opgaver mundtligt og skriftligt Arbejdsformer i modulet Undervisningen bygger på underviser- og deltageroplæg, workshops og øvelser. Deltagerne udvikler deres undervisning ved at eksperimentere med, observere og reflektere over egne undervisningserfaringer. Deltagernes erfaringer kan dokumenteres gennem portfolioarbejde. Betingelser for godkendelse af modulet Deltageren afleverer to produkter i løbet af modulet: 1. Analyse og vurdering af en eller flere elevtekster med begrundede vejledningsforslag 2. Produktion af didaktisk design til undervisning i sprog, genrer og tekstmodaliteter med fagdidaktiske begrundelser og refleksioner. Skriftlige studieprodukter har et omfang af 3-5 normalsider, når opgaven skrives individuelt, og 5-7 sider, når opgaven skrives i gruppe. Studieprodukterne skal godkendes af underviseren Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget dansk, klassetrin. Side 18 af 231

19 Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i dansk klassetrin i grundskolen. Dertil kompetencevurdering enten via deltagelse i en kompetenceafklaringssamtale eller via skolelederens kompetencevurdering, når der er tale om oprettelse af et komprimeret forløb i samarbejde med en kommune. Efter individuel, faglig vurdering af deltagerens forudsætninger kan dispenseres fra forudsætningskravet. Side 19 af 231

20 Prøven i undervisningsfaget Dansk klassetrin Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. 1. delprøve: Skriftlig prøve Til den skriftlige prøve stilles der en opgave, hvor den studerende skal skrive en sammenhængende tekst, der kommunikerer hensigtsmæssigt og honorerer formelle krav til retskrivning. Opgaven er tredelt og skal indeholde: 1. Analyse af en tekst inden for danskfagets faglige genrer med inddragelse af et fagdidaktisk perspektiv. 2. En skriftlig produktion af en kommunikativ tekst (fx artikel, forældrebrev, anmeldelse etc.) 3. En refleksion over de genrerelaterede og indholdsmæssige valg der er truffet, fx af sprog og stil, bestemte sproghandlinger og layout. Desuden skal der reflekteres over spørgsmål som fx, hvilken betydning det formelle har i en tekst. Prøven tilrettelægges som en 24 timers hjemmeopgave. Den skriftlige opgave er på maks. 10 normalsider. Den skriftlige delprøve afvikles som individuel prøve. 2. delprøve: Mundtlig prøve I den mundtlige prøve skal den studerende arbejde med otte bredt formulerede prøvespørgsmål udvalgt i forhold til det danskfaglige curriculum, som er indeholdt i de fire moduler knyttet til Dansk klassetrin. De 8 spørgsmål offentliggøres senest ved starten af det semester hvor prøven afvikles. Den studerende er forpligtet på inden prøven at aflevere en oversigt over primærtekster knyttet til de enkelte spørgsmål. Den studerende skal til prøven vælge relevante tekster og et fokus inden for det pågældende kompetenceområde, herunder selv udvælge materialer m.m. til at besvare de 8 spørgsmål. Den studerende skal have mulighed for en prøverettet vejledning i de 8 prøvespørgsmål. Performative elementer integreres i prøven som helhed. Forberedelsestid: 1 døgn. Eksaminationstid til den mundtlige delprøve: 45 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Den mundtlige delprøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af oversigt over primærtekster knyttet til de enkelte spørgsmål i angivet form og indhold til rette tid og sted Side 20 af 231

21 Kompetencemål for undervisningsfaget dansk, klassetrin. Bekendtgørelsen bilag 2. Dansk omhandler samtidens og andre tidsaldres udtryksformer samt faglig, fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt perspektiv. Faget giver den studerende kompetence til at tilrettelægge og vurdere elevers arbejde med sprog og tekster. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 2: Læsning og læseundervisning Kompetenceområde 3: Skrivning og skriveundervisning Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning omhandler undervisning i sprog og kommunikation såvel som den studerendes egne kommunikative kompetencer. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sprog og tekster. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om begrundet gennemføre læringsmålstyret sprog- og kommunikationsundervisning, sprogdidaktik og fagdidaktisk forskning inden for sprog og kommunikationsundervisning, vurdere eksempler på dansk tale- og skriftsprog, sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og elevers sproglige udvikling, og deres beherskelse af gældende retskrivningsprincipper, dansk retskrivning. planlægge og gennemføre undervisning i nabosprog og nabokultur, nordiske sprog og nabosprogsdidaktik, planlægge gennemføre og evaluere differentierede sprogdidaktik, læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence, kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog i klasse, skabe hensigtsmæssige tekster til given kommunikationssituation på baggrund af valg mellem medier og sproglige virkemidler, planlægge og gennemføre undervisning i mundtlig danskundervisning, vejlede tosprogede elever i deres skriftlige og mundtlige udvikling på baggrund af intersprogsanalyse og læremidler til sprogundervisning i skolen, dansklærerens kommunikative opgaver, mundtligt og skriftligt mundtlig udtryksfærdighed, intersprog og intersprogsudvikling og Side 21 af 231

22 kritisk vurdere elevers arbejde med informationssøgning og strategier til systematisk at informationssøgning, ansigtsløs kommunikation og udvælge viden på internettet, ansigtsløs de etiske aspekter forbundet hermed. kommunikation og forholde sig etisk til kommunikationen på internettets digitale platforme. Kompetenceområde 2: Læsning og læseundervisning omhandler undervisning i læsning og viden om læseprocesser i den faglige undervisning. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning for heterogene elevgrupper. Færdighedsmål: Den studerende kan begrundet gennemføre læringsmålstyret undervisning i læsning, planlægge og gennemføre aktiviteter, der understøtter elevers læsning og læseudvikling i klassetrin, vurdere elevers læsestrategier under læsning af fiktions- og fagtekster, Vidensmål: Den studerende har viden om læsedidaktik og fagdidaktisk forskning inden for læsning og læseundervisning, teorier om læsning, læsestrategier, planlægge og gennemføre differentieret læsningens didaktik, læseudfordringer og understøtte den enkelte elevs læseudvikling, herunder tosprogede elevers læseudvikling på andetsproget, kritisk vurdere læremidler til såvel begynderundervisning i læsning som til fortsat læsning og fremstille supplerende læremidler, understøtte elevers læseudvikling ved at integrere digitale teknologier i undervisningen, anvende resultater af test og andre evalueringsformer med henblik på at understøtte den enkelte elevs læseudvikling og anvende fagdidaktisk viden om sammenhænge mellem læsning og skrivning i dansk og andre fag. læremidler til læseundervisningen, it som læringsressource i læseundervisningen, test og evaluering og sammenhænge mellem læsning og skrivning. Side 22 af 231

23 Kompetenceområde 3: Skrivning og skriveundervisning omhandler skriveundervisning og brug af viden om skriveprocesser i den faglige undervisning. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle skriveundervisning. Færdighedsmål: Den studerende kan begrundet gennemføre læringsmålstyret skriveundervisning, anvende teorier om elevers skriveprocesser og skrivestrategier i tilrettelæggelsen af undervisnings- og læringsaktiviteter, understøtte den enkelte elevs skriveudvikling, herunder tosprogedes elevers skriveudvikling på andetsproget, kritisk vurdere læremidler til såvel den første skriveundervisning som den fortsatte skriveundervisning og understøtte elevers produktion og formidling af tekster i forskellige medier og med forskellige teknologier. Vidensmål: Den studerende har viden om skrivedidaktik og fagdidaktisk forskning inden for skrivning og skriveundervisning, skriftlighed og skriveudvikling i indskoling og på mellemtrin, skrivningens didaktik, læremidler til undervisning i skriftlighed og tekstproduktion i forskellige medier. Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning omhandler tekst og tekstformidling. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikleundervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genre. Side 23 af 231

24 Færdighedsmål: Den studerende kan begrundet gennemføre læringsmålstyret tekstundervisning, kritisk vurdere tekster i et genre- og medieperspektiv, Vidensmål: Den studerende har viden om tekstdidaktik og fagdidaktisk forskning inden for tekster og tekstundervisning, tekster, genrer og medier, kritisk vurdere tekster og deres brug i tekstanalyse og tekstreception i et kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, dannelsesperspektiv, herunder tekster på nabosprog, udvikle den enkelte elevs mediebrug og læsevaner, tekster til elever og elevers tekstbrug, udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, begrunde valg af børne- og ungdomslitterære tekster til undervisning på klassetrin, anvende forskellige evalueringsformer og resultater af evalueringer i tekstundervisning og anvende retoriske udtryksmidler ved oplæsning og andre former for fremføring af tekst i danskundervisning. tekstdidaktik, dansk børne- og ungdomslitteratur, evaluering af tekstarbejde og tekstperformance. Dansk klassetrin Komprimeret fagmodul 1: Sprog og genrer i undervisningen - literacy for mellemtrin og udskoling Modultype, -omfang og -sprog Komprimeret fagmodul. 12 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen Formålet med modulet er at deltageren tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i literacy fra klassetrin. Indhold og genrer Børn og unges tekstpraksis, læse- og skriveudvikling i relation til genre, tekstlingvistik og grammatik. Udvalgte mono- og multimodale tekster, fx informative, fiktive og argumenterende genrer samt elevtekster. Receptivt Side 24 af 231

25 Deltageren skal analysere elevers skriftlige og mundtlige literacyudvikling, analysere forskellige tekster, herunder elevtekster med fokus på sproglige vejledningsstrategier. Produktivt Deltageren skal modellere literacystrategier. Deltageren skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til literacyundervisning. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på nyere literacyforskning, herunder forskning i pragmatik og genredidaktik samt læse- og skriveforskning. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 2: Fortsat læsning og skrivning Kompetenceområde 3: Danskdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Deltageren kan: - begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i sprog og tekster for heterogene elevgrupper - anvende viden om udfordringer og potentialer for fortsat differentieret læse- og skriveudvikling i en heterogen elevgruppe på baggrund af aktuel, forskningsbaseret viden om læsning og skrivning Vidensmål: Deltageren har viden om sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper, nordiske sprog, herunder nabosprogsdidaktik, sprogdidaktik, læremidler til sprogundervisning i skolen, mundtlig udtryksfærdighed og literacy, læseforståelse, skrivestrategier, argumentationsanalyse og kildekritik, Færdighedsmål: Deltageren kan vurdere dansk tale- og skriftsprog, elevers sproglige udvikling, og deres beherskelse af dansk retskrivning, planlægge og gennemføre undervisning i nabosprog og nabokultur, planlægge, gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence, kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog på, vurdere stemme, mimik og gestik som udtryksmidler i danskundervisning og anvende teorier om literacy, vurdere de læseforståelsesproblematikker, elever møder, når de læser tekster fra forskellige genrer og tidsaldre med henblik på fremadrettet vejledning, vurdere elevers forskellige skrivestrategier i forbindelse med skrivning af tekster i forskellige genrer og kontekster med henblik på fremadrettet vejledning, planlægge og gennemføre undervisning i at analysere argumentation i tekster i forskellige teksttyper og medier, Side 25 af 231

26 test og evalueringsformer og folkeskolens afgangsprøve i dansk læremiddelproduktion til danskundervisningen, digitale ressourcer og danskfaglig læring. anvende resultater af test og andre evalueringsformer med henblik på at understøtte den enkelte elevs danskfaglige udvikling og forberede elever til Folkeskolens afgangsprøve i dansk. udvikle læremidler til danskundervisning på grundlag af forskningsbaseret viden, kritisk vurdere digitale ressourcer og deres anvendelse i danskundervisning. Arbejdsformer i modulet er f.eks.: - underviser- og deltageroplæg - workshops og øvelser - udarbejdelse af studieprodukter - deltagelse i vejledning og respons - afprøvning i egen praksis - bidrag til gruppeprodukter Evaluering i modulet Deltageren afleverer to produkter i løbet af modulet: 1. Analyse og vurdering af en eller flere elevtekster med begrundede vejledningsforslag. Opgaven er individuel og skriftlig. 2. Produktion af didaktisk design til undervisning i sprog, genrer og tekstmodaliteter på mellemtrinnet eller i udskolingen med fagdidaktiske begrundelser og refleksioner. Produktet afsluttes med en mundtlig fremlæggelse, der ud fra kriterier fastsat af underviser bedømmes godkendt/ikke godkendt. Skriftlige studieprodukter har et omfang af 3-5 normalsider, når opgaven skrives individuelt, og 5-7 sider, når opgaven skrives i gruppe. Kriterier for gennemført modul Deltagerne skal have godkendt de deltagelsespligtige opgaver der indgår i modulet. Modulet godkendes til følgende fag Dansk Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i dansk klassetrin i grundskolen. Dertil kompetencevurdering enten via deltagelse i en kompetenceafklaringssamtale eller via skolelederens kompetencevurdering, når der er tale om oprettelse af et komprimeret forløb i samarbejde med en kommune. Efter individuel, faglig vurdering af deltagerens forudsætninger kan dispenseres fra forudsætningskravet. Side 26 af 231

27 Komprimeret fagmodul 2: Fiktive tekster i undervisningen Modultype, -omfang og -sprog Komprimeret fagmodul. 12 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen Formålet med modulet er at deltageren tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i analyse og fortolkning af fiktive tekster med fokus på teksterne i et kulturhistorisk og æstetisk dannelsesperspektiv. Indhold og genrer Litteratur-, fiktions- og genreteori, metodelære, litteratur- og kulturhistorie, litteraturpædagogik og didaktik. Ældre og nyere fiktionstekster i forskellige genrer, herunder nyere børne- og ungdomslitteratur. Receptivt Deltageren skal metodebevidst analysere og fortolke fiktionstekster såvel skriftligt som mundtligt samt analysere og vurdere læremidler beregnet til litteraturundervisning i klasse. Produktivt Deltageren skal modellere fiktionsproduktion i et undervisningsperspektiv. Deltageren skal anvende og udvikle læremidler og eksperimentere med didaktisk design til undervisning i fiktion med brug af digitale ressourcer samt give eksempler på differentierede læringsaktiviteter til eleverne. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på nyere national og international forskning og udviklingsarbejde inden for fiktions- og genreteori, litterær metodelære, litteraturpædagogik og didaktik. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 3: Danskdidaktik Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning Kompetencemål, som indgår i modulet Deltageren kan - begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en differentieret og innovativ danskundervisning for heterogene elevgrupper i et flerkulturelt og internationalt perspektiv - begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genrer for heterogene elevgrupper. Vidensmål: Deltageren har viden om tekster, genrer og medier, tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv, Færdighedsmål: Deltageren kan kritisk vurdere tekster i et genre- og medieteoretisk perspektiv, kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog, Side 27 af 231

28 tekster til elever, elevers tekstbrug, børne- og ungelitteratur, tekstdidaktik, Dansk litteraturs kanon, evaluering af tekstarbejde udvikle den enkelte elevs mediebrug og læsevaner, Planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, begrunde valg af tekster fra Dansk litteraturs kanon til undervisning på klassetrin, anvende forskellige evalueringsformer og resultater af evalueringer i tekstundervisning Arbejdsformer i modulet er f.eks.: - underviser- og deltageroplæg - workshops og øvelser - udarbejdelse af studieprodukter - deltagelse i vejledning og respons - afprøvning i egen praksis - bidrag til gruppeprodukter Evaluering i modulet Modulet evalueres gennem deltagernes produktion af to obligatoriske studieprodukter. 1. Litterær analyse af fiktiv tekst/tekster med begrundelser for den valgte analysemetode og de didaktiske problemstillinger der knytter sig til metoden. Opgaven er individuel. 2. Produktion af didaktisk design til undervisning i fiktive tekster i udskolingen. Opgaven kan indeholde eksisterende eller selvproduceret læremiddel og skal indeholde didaktiske begrundelser for den valgte tekstpædagogik. Produktet afsluttes med en mundtlig fremlæggelse, der ud fra kriterier fastsat af underviser bedømmes godkendt/ikke godkendt. Skriftlige studieprodukter har et omfang af 3-5 normalsider, når opgaven skrives individuelt, og 5-7 sider, når opgaven skrives i gruppe. Kriterier for gennemført modul Deltageren skal have godkendt de obligatoriske opgaver, der indgår i modulet. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget dansk, klassetrin. Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i dansk klassetrin i grundskolen. Dertil kompetencevurdering enten via deltagelse i en kompetenceafklaringssamtale eller via skolelederens kompetencevurdering, når der er tale om oprettelse af et komprimeret forløb i samarbejde med en kommune. Efter individuel, faglig vurdering af deltagerens forudsætninger kan dispenseres fra forudsætningskravet. Side 28 af 231

29 Prøven i undervisningsfaget Dansk klassetrin Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. 1. delprøve: Skriftlig prøve Til den skriftlige prøve stilles der en opgave, hvor den studerende skal skrive en sammenhængende tekst, der kommunikerer hensigtsmæssigt og honorerer formelle krav til retskrivning. Opgaven er tredelt og skal indeholde: 4. Analyse af en tekst inden for danskfagets faglige genrer med inddragelse af et fagdidaktisk perspektiv. 5. En skriftlig produktion af en kommunikativ tekst (fx artikel, forældrebrev, anmeldelse etc.) 6. En refleksion over de genrerelaterede og indholdsmæssige valg der er truffet, fx af sprog og stil, bestemte sproghandlinger og layout. Desuden skal der reflekteres over spørgsmål som fx, hvilken betydning det formelle har i en tekst. Prøven tilrettelægges som en 24 timers hjemmeopgave. Den skriftlige opgave er på maks. 10 normalsider. Den skriftlige delprøve afvikles som individuel prøve. 2. delprøve: Mundtlig prøve I den mundtlige prøve skal den studerende arbejde med otte bredt formulerede prøvespørgsmål udvalgt i forhold til det danskfaglige curriculum, som er indeholdt i de fire moduler knyttet til Dansk klassetrin. De 8 spørgsmål offentliggøres senest ved starten af det semester hvor prøven afvikles. Den studerende er forpligtet på inden prøven at aflevere en oversigt over primærtekster knyttet til de enkelte spørgsmål. Den studerende skal til prøven vælge relevante tekster og et fokus inden for det pågældende kompetenceområde, herunder selv udvælge materialer m.m. til at besvare de 8 spørgsmål. Den studerende skal have mulighed for en prøverettet vejledning i de 8 prøvespørgsmål. Performative elementer integreres i prøven som helhed. Forberedelsestid: 1 døgn. Eksaminationstid til den mundtlige delprøve: 45 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Den mundtlige delprøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af oversigt over primærtekster knyttet til de enkelte spørgsmål i angivet form og indhold til rette tid og sted Side 29 af 231

30 Kompetencemål for undervisningsfaget dansk, klassetrin. Bekendtgørelsen bilag 2. Dansk omhandler samtidens og andre tidsaldres udtryksformer samt faglig, fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt perspektiv. Faget giver den studerende kompetence til at tilrettelægge og vurdere elevers arbejde med sprog og tekster. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 2: Fortsat læsning og skrivning Kompetenceområde 3: Danskdidaktik Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning omhandler undervisning i sprog og kommunikation såvel som den studerendes egne kommunikative kompetencer. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sprog og tekster for heterogene elevgrupper. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om begrundet gennemføre læringsmålstyret sprog- og kommunikationsundervisning, sprogdidaktik og fagdidaktisk forskning inden for sprog og kommunikationsundervisning, vurdere dansk tale og skriftsprog, elevers sproglige udvikling, deres beherskelse af dansk retskrivning, planlægge og gennemføre undervisning i nabosprog og nabokultur, sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper, nordiske sprog, herunder nabosprogsdidaktik, planlægge, gennemføre og evaluere sprogdidaktik, differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence, kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog, skabe hensigtsmæssige tekster til en given kommunikationssituation på baggrund af valg af medier og sproglige virkemidler, vurdere stemme, mimik og gestik som udtryksmidler i danskundervisning, give feedback på tosprogede elevers tekster på baggrund af intersprogsanalyse og læremidler til sprogundervisning i skolen, dansklærerens kommunikative opgaver, mundtligt og skriftligt, mundtlig udtryksfærdighed, intersprog og intersprogsudvikling og Side 30 af 231

31 kritisk vurdere elevers arbejde med informationssøgning og strategier til systematisk at informationssøgning, ansigtsløs kommunikation og udvælge viden på internettet, ansigtsløs de etiske aspekter forbundet hermed. kommunikation og forholde sig etisk til kommunikationen på internettets digitale platforme. Kompetenceområde 2: Fortsat læsning og skrivning omhandler undervisning i læsning og viden om læseprocesser i den faglige undervisning. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i en heterogen elevgruppe på baggrund af aktuel, forskningsbaseret viden om læsning og skrivning. Færdighedsmål: Den studerende kan begrundet gennemføre læringsmålstyret undervisning i literacy, anvende teorier om literacy, vurdere de læseforståelsesproblematikker, elever møder, når de læser tekster fra forskellige genrer og tidsaldre med henblik på fremadrettet vejledning, Vidensmål: Den studerende har viden om literacydidaktik og fagdidaktisk forskning inden for fortsat læsning og skrivning, literacy, læseforståelse, vurdere elevers forskellige skrivestrategier i forbindelse med skrivning af tekster i forskellige genrer og kontekster med henblik på fremadrettet vejledning, planlægge og gennemføre undervisningsaktiviteter med tekstproduktion i digitale medier skrivestrategier, digitale medier i børns læse og skrivepraksis i og uden for skolen, planlægge og gennemføre undervisning i at analysere argumentation i tekster i forskellige teksttyper og medier, anvende resultater af test og andre evalueringsformer med henblik på at understøtte den enkelte elevs danskfaglige udvikling og forberede elever til folkeskolens afgangsprøve i dansk. argumentationsanalyse og kildekritik, test og evalueringsformer og folkeskolens afgangsprøve i dansk. Kompetenceområde 3: Danskdidaktik omhandler didaktisk teori, faglig udvikling og innovation i danskfaget. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning for heterogene elevgrupper i et flerkulturelt og internationalt perspektiv. Side 31 af 231

32 Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om udvikle begrundede innovativt, læringsmålstyrede undervisningsaktiviteter i samarbejde med elever, forældre og aktører uden for skolen, innovativ danskdidaktik og forskning i didaktisk design inden for dansk didaktik, kritisk vurdere danskdidaktiske designprocesser og produkter, udvikle læremidler til danskundervisning på grundlag af forskningsbaseret viden, udvikle elevernes selvstændige og undersøgende arbejde, herunder aktiviteter, der forbereder til projektopgaven, samarbejde med kolleger om begrundet gennemførelse og udvikling af tværfaglige forløb og kritisk vurdere digitale ressourcer og deres anvendelse i danskundervisning. didaktisk design, læremiddelproduktion til danskundervisning, fler- og tværfaglige tilrettelæggelser med dansk, tværfagligt samarbejde i skolen og digitale ressourcer og danskfaglig læring. Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning omhandler tekst og tekstformidling. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genre for heterogene elevgrupper. Færdighedsmål: Den studerende kan begrundet gennemføre læringsmålstyret tekstundervisning og undervisning i forskellige tekstgenrer, kritisk vurdere tekster i et genre- og medieteoretisk perspektiv, Vidensmål: Den studerende har viden om tekstdidaktik og genredidaktisk forskning inden for tekster og tekstundervisning, tekster, genrer og medier, kritisk vurdere tekster og deres brug i tekstanalyse og tekstreception i et kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, dannelsesperspektiv, herunder tekster på nabosprog, udvikle den enkelte elevs mediebrug og læsevaner, tekster til elever, elevers tekstbrug, børne- og ungelitteratur, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, begrunde valg af tekster fra Dansk litteraturs kanon til undervisning på klassetrin, tekstdidaktik, dansk litteraturs kanon, Side 32 af 231

33 anvende forskellige evalueringsformer og resultater af evalueringer i tekstundervisning og evaluering af tekstarbejde og anvende retoriske udtryksmidler ved oplæsning og andre former for fremføring af tekst i danskundervisning. tekstperformance. Side 33 af 231

34 Engelsk Dispensation: deltagere på de komprimerede fagmoduler i engelsk læser efter studieordning gældende 2014/2015. Disse moduler er beskrevet nedenfor. Ligeledes går deltagerne til kompetencemålsprøve efter den gamle bekendtgørelse og den prøveform, som var gældende i 2014/2015. Dvs det komprimerede forløb og den nedenfor beskrevne prøve er ikke aldersspecialiseret. Komprimeret fagmodul 1: Sprogbrug og sprogtilegnelse Modultype, -omfang og -sprog Komprimeret fagmodul. 10 ECTS-point. Modulsproget er primært engelsk. Kort beskrivelse af modulet Hvordan bliver man en bedre engelsklærer, der kan udvikle både sin egen og elevernes sproglige kompetencer? Hvordan kan viden om sprog og sprogtilegnelse bruges til at gøre engelskundervisningen mere varieret og kvalificeret? Modulet fokuserer på lærerens rolle som sproglig vejleder og betydningen af bevidsthed om sprogtilegnelse. Modulets vidensgrundlag Viden om engelskfaget i folkeskolen, herunder viden om sprogtilegnelse og kommunikation, de sproglige færdigheder, kommunikativ kompetence, sprog, sprogbeskrivelse og intersprog. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Sproglig kompetence og sprogundervisning Kompetenceområde 2: Sprogtilegnelse og fremmedsproglig kommunikation Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Deltageren kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning med afsæt i elevers læringsforudsætninger og potentialer, herunder elevers brug af kommunikative og læringsmæssige strategier og processer. Færdighedsmål: Deltageren kan beherske engelsk til undervisningsbrug og personligt brug, herunder deltagelse i den internationale fagdidaktiske debat beskrive sproglige strukturer til forskellige målgrupper planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i kommunikativ kompetence og sproglige strukturer vurdere sprogtilegnelse i forskellige former for elevdata som baggrund for sproglig vejledning Vidensmål: Deltageren har viden om det engelske sprogs opbygning og anvendelse metasprog om sprogs opbygning og anvendelse kommunikativ kompetence Intersprogsudvikling Side 34 af 231

35 planlægge og gennemføre undervisning med fokus på kommunikationsprocesser og -strategier inddrage elevinterne og -eksterne faktorer af betydning for sprogtilegnelsesprocessen anvise differentierede læringsstrategier for elever med forskellige læringsforudsætninger udvikle egen undervisning i samklang med det omgivende samfunds stadigt ændrede behov på basis af den relevante forskningsbaserede viden orientere sig i den faglige debat såvel nationalt som internationalt kommunikationsprocesser, herunder receptive og produktive processer og strategier, diskurs- og kommunikationsstrategier faktorer forbundet med sprogtilegnelse, fx motivation, forholdet mellem modersmåls-, andetsprogs- og fremmedsprogstilegnelse, målsætning og evaluering, lærerens rolle Læringsstrategier teori og analysemetoder med relevans for beskrivelse af læring og undervisning i engelsk som fremmedsprog national og international forskning inden for fremmedsprogspædagogik og -didaktik Arbejdsformer i modulet Dialogisk undervisningsform, udvikling af eget materiale, cooperative & task based learning. Betingelser for godkendelse af modulet Deltagerne udarbejder følgende studieprodukter: A) en intersprogsanalyse af en mundtlig tekst B) en intersprogsanalyse af en skriftlig tekst C) en undervisningsplan for et kort læringsmålstyret forløb D) en undervisningsplan for et længere læringsmålstyret forløb E) en analyse af et undervisningsmateriale B) To obligatoriske diskussionsoplæg indenfor modulets indhold De to diskussionsoplæg skal godkendes af underviseren. Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget engelsk. Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i engelsk i grundskolen. Dertil kompetencevurdering enten via deltagelse i en kompetenceafklaringssamtale eller via skolelederens kompetencevurdering, når der er tale om oprettelse af et komprimeret forløb i samarbejde med en kommune. Efter individuel, faglig vurdering af deltagerens forudsætninger kan dispenseres fra forudsætningskravet. Side 35 af 231

36 Komprimeret fagmodul 2 engelsk: Kommunikativ Kompetence og kulturforståelse Modultype, -omfang og -sprog Komprimeret fagmodul. 10 ECTS-point. Modulsproget er primært engelsk. Kort beskrivelse af modulet Der arbejdes med følgende områder: Interkulturel kompetence teori og praksis Sammenhæng mellem dannelse, læringssyn og didaktisk tilrettelæggelse Analyse og evaluering af aktiviteter og materialer til undervisningsbrug Læsefærdigheder og tekstforståelse Der arbejdes løbende med lærerens egen sproglige udvikling med udganspunkt i modulets indholdsområder. Modulets vidensgrundlag Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde om sprogtilegnelse og evaluering af læreprocesser, herunder sammenhæng mellem sprogsyn, læringssyn og didaktisk tilrettelæggelse samt evaluering af elevernes læreprocesser. Nationale bestemmelser og vejledninger om faget. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kompetenceområde 2: Sprogtilegnelse og fremmedsproglig kommunikation Kompetenceområde 3: Interkulturel kompetence i sprogundervisning Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet: Læreren kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning med afsæt i elevers læringsforudsætninger og potentialer, herunder elevers brug af kommunikative og læringsmæssige strategier og processer. Desuden kan læreren anvende relevante og differentierede tekster, medier og it i engelskundervisningen. Færdighedsmål: Deltageren kan Beherske engelsk til undervisningsbrug og personlig brug, herunder deltagelse i den fagdidaktiske debat Inddrage elev-interne og - eksterne faktorer af betydning for sprogtilegnelsesprocessen Begrunde principper i egen og andres undervisning Udvikle egen undervisning innovativt i samklang med det omgivende samfunds stadigt ændrede behov på basis af den relevante forskningsbaserede viden Vidensmål: Deltageren har viden om Det engelske sprogs anvendelse Faktorer forbundet med sprogtilegnelse, fx motivation, differentiering og forholdet mellem modersmåls, andetsprogs og fremmedsprogstilegnelse Fagsyn, curriculum, herunder den historiske udvikling i fag- og læringssyn Teori og analysemetoder med relevans for beskrivelse af læring og undervisning i engelsk som fremmedsprog. Side 36 af 231

37 planlægge og gennemføre undervisning med eksempler på forskelligartede kulturelle praksisser og kulturmøder begrunde indhold omkring sprog, kultur og samfundsforhold af relevans for engelskundervisning anvende relevante tekster, medier og it i engelskundervisningen kultur og kulturmøder herunder samspillet mellem sprog, kultur og identitet sproglig variation, kultur og samfundsforhold i den engelsktalende verden samt forhold af relevans for globalisering tekstkompetence, herunder it og medier Arbejdsformer i modulet Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem forskellige arbejdsformer: Dialogisk undervisningsform, udvikling af eget materiale, cooperative & task based learning. Betingelser for godkendelse af modulet Deltagerne udarbejder individuelt eller i studiegrupper følgende studieprodukter: 1. En intersprogsanalyse af en elevtekst med forslag til skriftlig respons med sproglig vejledning inkl. det fremadrettede arbejde med udvikling af elevens intersprog i form af forslag til en eller flere aktiviteter med instruktion. Omfang: 3 normalsider 2. En sammenhængende tekst i en lærer/folkeskolefaglig genre. Omfang: 2-3 normalsider 3. To obligatoriske diskussionsoplæg indenfor modulets indhold De to diskussionsoplæg skal godkendes af underviseren. Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget engelsk. Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i engelsk i grundskolen. Dertil kompetencevurdering enten via deltagelse i en kompetenceafklaringssamtale eller via skolelederens kompetencevurdering, når der er tale om oprettelse af et komprimeret forløb i samarbejde med en kommune. Efter individuel, faglig vurdering af deltagerens forudsætninger kan dispenseres fra forudsætningskravet. Side 37 af 231

38 Prøven i undervisningsfaget engelsk Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. Deltagerens præstation skal vurderes ud fra en samlet vurdering af delprøverne. 1. delprøve er en skriftlig prøve Prøven tilrettelægges som en 6 timers tilstedeværelsesprøve. Den konkrete opgave udformes af de enkelte professionshøjskoler, men vil indeholde følgende opgavegenrer: En intersprogsanalyse af en elevtekst med forslag til skriftlig respons med sproglig vejledning inkl. det fremadrettede arbejde med udvikling af elevens intersprog i form af forslag til en eller flere aktiviteter med instruktion. En sammenhængende tekst i en lærer/folkeskolefaglig genre. En lærerfaglig refleksion over valg af sprogbrug i 1. og 2. Deltageren får om morgenen dagen før prøven adgang til et forberedelsesmateriale. 1. og 3. del af den skriftlige prøve prøver primært kompetenceområde 1, mens 2. del primært falder inden for kompetenceområderne 2 og 3. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er dog ikke tilladt at kommunikere med andre under tilstedeværelsesprøven. Den skriftlige delprøve afvikles som individuel prøve. 2. delprøve er en mundtlig prøve Den mundtlige prøve foregår på engelsk. Deltageren forbereder 6 diskussionsoplæg (se dispensation nedenfor: deltageren afleverer 4 diskussionsoplæg) med et performativt element. Oplæggene skal dække alle de fire kompetenceområder. Om morgenen dagen før den mundtlige prøve meddeles det deltageren, hvilket af diskussionsoplæggene der vil danne grundlag for prøven. Deltagerens mundtlige engelsk medbedømmes, både ud fra en betragtning om engelsk til brug i undervisningen og til personligt og professionelt brug i øvrigt. Prøven indledes med deltagerens performative indslag på 10 minutter. Dette indslag kan udføres under selve prøven eller være videooptaget. I prøven kan indgå en vurdering af deltagerens uforberedte brug af skriftligt engelsk, enten via det performative indslag eller ved relevant brug af tavle, smartboard el. lign. under prøven. Forberedelsestid: 1 døgn. Eksaminationstid til den mundtlige prøve: 30 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter deltagerens valg. Dispensation: Deltageren afleverer fire (og ikke 6) diskussionsoplæg. Side 38 af 231

39 Kompetencemål for undervisningsfaget engelsk. Bekendtgørelsen bilag 2. Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt med fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt perspektiv Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Sproglig kompetence og sprogundervisning Kompetenceområde 2: Sprogtilegnelse og fremmedsproglig kommunikation Kompetenceområde 3: Interkulturel kompetence i sprogundervisning Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik Kompetenceområde 1: Sproglig kompetence og sprogundervisning omhandler sproglige strukturer som pragmatik, ordforråd, grammatik og udtale. Kompetencemål: Deltageren kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning med sigte mod specifikke områder i elevers og egen sproglige kompetence. Vidensmål: Deltageren har viden om det engelske sprogs opbygning og anvendelse, metasprog omkring sprogs opbygning og anvendelse, kommunikativ kompetence og intersprog. Færdighedsmål: Deltageren kan beherske engelsk til undervisningsbrug og personligt brug, herunder deltagelse i den internationale fagdidaktiske debat, beskrive sproglige strukturer til forskellige målgrupper, planlægge undervisning i kommunikativ kompetence og sproglige strukturer og anvise fokuspunkter i arbejdet med eget og elevers intersprog på basis af analyser, herunder hensyntagen til elevernes alder. Kompetenceområde 2: Sprogtilegnelse og fremmedsproglig kommunikation omhandler læreprocesser og kommunikative processer af relevans for sprogtilegnelse og for sproglig reception og produktion, herunder engelsk som 3. sprog. Kompetencemål: Deltageren kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning med afsæt i elevers læringsforudsætninger og potentialer, herunder elevers brug af kommunikative og læringsmæssige strategier og processer. Vidensmål: Deltageren har viden om kommunikationsprocesser, herunder receptive og produktive processer og strategier, diskurs- og kommunikationsstrategier, læringsstrategier, Færdighedsmål: Deltageren kan planlægge og gennemføre undervisning med fokus på kommunikationsprocesser og - strategier, anvise differentierede læringsstrategier for elever med forskellige læringsforudsætninger, Side 39 af 231

40 intersprogsudvikling, faktorer forbundet med sprogtilegnelse, fx motivation, forholdet mellem modersmåls-, andetsprogs- og fremmedsprogstilegnelse, målsætning og evaluering, lærerens rolle og it og læreprocesser. vurdere sprogtilegnelse i forskellige former for elevdata som baggrund for at kunne fungere som sproglig vejledning, inddrage elevinterne og -eksterne faktorer af betydning for sprogtilegnelsesprocessen og anvende digitale teknologier og interaktive medier til understøttelse af elevers og egne receptive og produktive læreprocesser. Kompetenceområde 3: Interkulturel kompetence i sprogundervisning omhandler interkulturel kompetence og almen viden som mål for sprogundervisning gennem arbejdet med tekst, kultur, samfund og kulturmøder internationalt og i den engelsktalende verden. Kompetencemål: Deltageren kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret engelskundervisning med anvendelse af forskelligartede tekstformer og med integration af samfund, kultur og kulturmøder i det sproglige arbejde. Vidensmål: Deltageren har viden om Færdighedsmål: Deltageren kan kultur og kulturmøder herunder pragmatisk kompetence og samspillet mellem sprog, kultur og identitet, planlægge og gennemføre undervisning med eksempler på forskelligartede kulturelle praksisser og kulturmøder, sproglig variation, kultur og samfundsforhold i den engelsktalende verden samt forhold af relevans for globalisering, tekstkompetence, herunder it og medier, interkulturel kompetence og begrunde indhold omkring sprog, kultur og samfundsforhold af relevans for engelskundervisning, anvende relevante og differentierede tekster, medier og it i engelskundervisningen, planlægge og gennemføre processer til støtte for egen og elevers udvikling af interkulturel kompetence og planlægge og gennemføre internationalt metoder for internationalt samarbejde, herunder brug af samarbejde og interkulturelle projekter i it. engelskundervisningen. Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik omhandler planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning, der støtter og optimerer elevers dannelse samt tilegnelse af sproglig og interkulturel kompetence under hensyntagen til nationale bestemmelser og aktuelle fokusområder. Kompetencemål: Deltageren kan begrundet gennemføre og udvikle undervisning i engelsk på basis af egen praksis og aktuel forskningsbaseret viden om fremmedsprogsdidaktik. Side 40 af 231

41 Vidensmål: Deltageren har viden om Færdighedsmål: Deltageren kan fagsyn, curriculum og praktisk tilrettelæggelse af engelskundervisning, herunder den historiske udvikling i fag og læringssyn, begrunde principper i egen og andres undervisning i forhold til elever, forældre og fagfæller, herunder i et inklusionsperspektiv, begrunde undervisningens enkeltelementer lovgrundlag, gældende bestemmelser og vejledninger med henblik på optimering af læreprocesserne nationalt og internationalt, herunder læremidler, digitale for såvel grupper af elever som den enkelte ressourcer, mål- og evalueringsformer, elev, kreativitet, innovation og entreprenørskab i undervisning, fagets bidrag til almen dannelse og sammenhæng med andre fag, planlægge og gennemføre undervisning og projekter, der styrker elevernes mestringsforventninger, handlekraft og foretagsomhed, planlægge, gennemføre og evaluere enkeltfaglig såvel som tværfaglig undervisning med fokus på elevers almene dannelse, teori og analysemetoder med relevans for beskrivelse af læring og undervisning i engelsk som fremmedsprog og udvikle egen undervisning innovativt i samklang med det omgivende samfunds stadigt ændrede behov på basis af den relevante forskningsbaserede viden og national og international forskning inden for fremmedsprogspædagogik og didaktik orientere sig i den faglige debat såvel nationalt som internationalt. Side 41 af 231

42 Fransk Komprimeret fagmodul 1: Sprogundervisning og læreprocesser i fransk som 2. fremmedsprog Modultype, -omfang og -sprog Komprimeret fagmodul. 10 ECTS-point. Modulsproget er fransk og dansk. Kort beskrivelse af modulet Formålet med modulet er, at deltageren tilegner sig sproglig viden og sproglige færdigheder for at kunne planlægge, gennemføre og evaluere sprogundervisning på fransk i faget i grundskoleregi fra klassetrin. Der arbejdes såvel teoretisk som praksisorienteret med områder som: teorier om sprogsyn, sprog og sprogundervisning læreprocesser og kommunikative processer af relevans for egen og elevers sprogtilegnelse og sproglig reception og produktion sproglig kompetence med det mål for øje at kunne begå sig som fransklærer i den frankofone verden I modulet indgår arbejde med primært teoretiske og didaktiske tekster om sprogtilegnelse og sprogundervisning. De centrale indholdskategorier i disse tekster sættes i relation til franskundervisning i grundskolen, under hensyntagen til nationale bestemmelser og aktuelle fokusområder. Modulets vidensgrundlag Fremmedsprogspædagogisk relevante undervisningsteorier om sprog-, kultur- og læringssyn, herunder metoder og refleksioner i relation til elevers læring af fransk som 2. fremmedsprog i folkeskolen. Almen fagdidaktisk relevante teorier om bl.a. valg af indhold og materialer, stoffets relevans og sværhedsgrad og relevans i relation til elevgruppen. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 2: Sprog og sprogundervisning Kompetenceområde 3: Sprogtilegnelsesprocesser og fremmedsproglig kommunikation Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Deltageren kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning med afsæt i eget og elevers sprog og sprogbrug begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning om lære- og kommunikationsprocesser begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning og tværfagligt samarbejde med andre ressourcepersoner i fransk for elever på forskellige trin og med forskellige forudsætninger. Vidensmål: Deltageren har viden om det franske sprogs opbygning og anvendelse, herunder sprogbrugsregler og sprogregistre Færdighedsmål: Deltageren kan beherske fransk til undervisningsbrug og personligt brug Side 42 af 231

43 kommunikativ kompetence og intersprog Intersprogsudvikling sprogtilegnelse, herunder ordforrådstilegnelse og tilegnelse gennem forskellige former for reception og produktion analysemetoder med relevans for beskrivelse og vurdering af sproglige processer og strategier undervisningstilganges betydning for motivation, æstetiske, erkendelsesmæssige læreprocesser, tilegnelses- og kommunikationsstrategier, herunder receptive og produktive modersmål-, andetsprogs- og fremmedsprogstilegnelse skolefagets begrundelse, fagsyn, nationale retningslinjer, målsætning og evaluering og praktisk tilrettelæggelse af franskundervisning analysere egen og elevers sproglige produktion som intersprog i samarbejdet med elever, forældre og fagfæller give respons på intersprog facilitere bevidste læreprocesser mellem dansk og fransk ordforråd på grundlag af analyser af processer i sproglig reception og produktion analysere varierende former for elevdata i relation til den enkelte elevs udvikling i sprogtilegnelse udvikle faktorer af betydning for sprogtilegnelsesprocessen og motivation til at turde bruge sproget planlægge og gennemføre lærings- og kommunikationsprocesser i forhold til elevers forskellige læringsforudsætninger anvende varierede undervisnings- og læringsformer gennem anvendelse af data fra evalueringer Arbejdsformer i modulet Ved start af modulet introduceres deltageren til en portfolio som den røde tråd i deltagerens læreprocesser og dokumentation herfor, bl.a. i form af obligatoriske studieprodukter. Modulet indeholder forelæsninger om sprogsyn og relationer mellem sprogsyn, undervisning og læring samt holdundervisning i relation til to forløb i hhv. Funktionel grammatikundervisning og Fonetik med feedback på individuelle opgaver som afslutning på forløbene. I modulet inddrages fransklærerens egen praksiserfaring i relation til kompetencemålene gennem fx pædagogisk etnografisk arbejde med fokus på analyse og fortolkning af egen praksis, cases fra egen eller andres undervisning samt aktionslæring med henblik på udarbejdelse af og afprøvning af undervisningsforløb. Evaluering i modulet Den endelige evaluering i modulet består af individuel fremlæggelse på fransk af et refleksionsdokument på 2 normalsider. I dokumentet indgår en elevsprogsanalyse på dansk og en analyse på fransk af egen læreproces i relation til deltagerens sprogtilegnelse med henblik på at kunne undervise på fransk i faget fransk. I refleksionsdokumentet indgår empirisk arbejde: analyse af eget undervisningsforløb eller undervisningsforløb i anden sammenhæng. Der gives en uge til udarbejdelse af dokumentet. Kriterier for gennemført modul To studieprodukter i hhv. funktionel grammatik og fonetik indgår i deltagerens portfolio. Desuden skal ovennævnte fremlæggelse af refleksionsdokument være godkendt af underviseren. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget fransk. Side 43 af 231

44 Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i fransk i grundskolen. Dertil kompetencevurdering enten via deltagelse i en kompetenceafklaringssamtale eller via skolelederens kompetencevurdering, når der er tale om oprettelse af et komprimeret forløb i samarbejde med en kommune. Efter individuel, faglig vurdering af deltagerens forudsætninger kan dispenseres fra forudsætningskravet. Komprimeret fagmodul 2: Fransklærerens mundtlige og skriftlige sprogfærdighed Modultype, -omfang og -sprog Komprimeret fagmodul. 10 ECTS-point. Modulsproget er fransk og dansk. Kort beskrivelse af modulet Formålet med modulet er, at deltageren arbejder med og fortsat udvikler egne mundtlige og skriftlige sprogfærdigheder med det mål at blive i stand til at planlægge og gennemføre undervisning på fransk i fransk som fremmedsprog i grundskolens klassetrin. Der arbejdes praksisorienteret med områder som: Egen sprogtilegnelse Egen reception og produktion såvel mundtligt som skriftligt Egen mundtlige og skriftlige kompetence med det mål for øje at kunne begå sig som fransklærer i den frankofone verden I modulet indgår arbejde med primært deltagerens fokusering på egen sprogfærdighed såvel mundtligt som skriftligt gennem kommunikative aktiviteter og fokus på skriftsprog i forskellige genrer. Modulets vidensgrundlag Fremmedsprogspædagogisk relevante undervisningsteorier om sprog-, kultur- og læringssyn, herunder metoder og refleksioner i relation til egen fransksproglige kompetencer som fransklærer i grundskolen. Almen fagdidaktisk relevante teorier om bl.a. valg af indhold og materialer, stoffets relevans og sværhedsgrad og relevans i relation til elevgruppen. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 2: Sprog og sprogundervisning Kompetenceområde 3: Sprogtilegnelsesprocesser og fremmedsproglig kommunikation Kompetencemål, som indgår i modulet Deltageren kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning med afsæt i eget og elevers sprog og sprogbrug deltageren kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning om lære- og kommunikationsprocesser. Vidensmål: Deltageren har viden om det franske sprogs opbygning og anvendelse, herunder sprogbrugsregler og sprogregistre Færdighedsmål: Deltageren kan beherske fransk til undervisningsbrug og personligt brug Side 44 af 231

45 kommunikativ kompetence og intersprog sprogtilegnelse, herunder ordforrådstilegnelse gennem forskellige former for reception og produktion undervisningstilganges betydning for motivation, æstetiske, erkendelsesmæssige læreprocesser, tilegnelses- og kommunikationsstrategier, herunder receptive og produktive analysere egen og elevers sproglige produktion som intersprog i samarbejdet med elever, forældre og fagfæller facilitere bevidste læreprocesser mellem dansk og fransk ordforråd på grundlag af analyser af processer i sproglig reception og produktion udvikle faktorer af betydning for sprogtilegnelsesprocessen og motivation til at turde bruge sproget Arbejdsformer i modulet Ved start af modulet introduceres deltageren til en portfolio som den røde tråd i deltagerens læreprocesser og dokumentation herfor, bl.a. i form af studieprodukter. I modulet indgår bl.a. fælles holdundervisning ved underviser samt individuelle mundtlige fremlæggelser ved deltagere samt feedback. De individuelle mundtlige fremlæggelser består af fremstilling af undervisningsforløb med fokus på bl.a. undervisningsdifferentiering og god klasseledelse i det mangesprogede og multikulturelle klasserum. Individuel skriftlighed i form af 2 studieemner. Omfang: 1 normalside Evaluering i modulet Mundtlig prøve: præsentation af og samtale af 20 minutters varighed om et fiktivt eller afprøvet 14 dages undervisningsforløb på fransk med fokus på klasserumssprog. Undervisningsforløbet kan fx. bestå af en analyse af mundtlig elevaktivitet med fokus på dialog i en tekstdiskussion på 9. klassetrin. Skriftlig prøve: skriftlig fremstilling på fransk inden for et af de 2 studieemner om planlægning og gennemførelse af undervisningsforløb med fokus på deltagerens egne skriftlige færdigheder. Omfang: 2 normalsider. Kriterier for gennemført modul De to studieemner indgår i deltagerens portfolio om planlægning og gennemførelse af undervisningsforløb i hhv. ordforrådstilegnelse og intersprogsanalyse og det tredje studieemne med fokus på deltagerens egen skriftlige færdighed inden for en selvvalgt skriftgenre. Ovenstående prøver skal være bedømt bestået. Der er tale om en samlet vurdering af deltagerens mundtlige og skriftlige kompetencer inden for modulets indholdsområder. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget fransk. Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i fransk i grundskolen. Dertil kompetencevurdering enten via deltagelse i en kompetenceafklaringssamtale eller via skolelederens kompetencevurdering, når der er tale om oprettelse af et komprimeret forløb i samarbejde med en kommune. Efter individuel, faglig vurdering af deltagerens forudsætninger kan dispenseres fra forudsætningskravet. Side 45 af 231

46 Prøven i undervisningsfaget Fransk Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. 1. delprøve: Skriftlig prøve Den studerende får adgang til et tekstoplæg, der består af 1 elevtekst fra grundskolens skriftlige prøver i fransk på 9. eller 10. klassetrin. Der gives en uge til denne intersprogsanalyse, der skrives på dansk. Opgaven stilles lokalt, men nationale vurderingskriterier indgår i censors og eksaminators fælles evaluering. Omfanget af prøveproduktet er maks. 6 normalsider. 2. delprøve: Mundtlig prøve Den mundtlige prøve foregår på fransk og tager afsæt i 6 bredt formulerede fagdidaktiske problemstillinger, som tilsammen dækker alle kompetencemål og indeholder et grundskolerelevant spørgsmål. Om morgenen, dagen før den mundtlige prøve, meddeles det den studerende, hvilken af de 6 fagdidaktiske problemstillinger, der danner grundlag for prøven. På baggrund af problemstillingen udarbejder den studerende et oplæg på fransk, som består af et fagdidaktisk begrundet undervisningsforløb, fx en dobbeltlektion. Eksaminationstid indledes med, at den studerende kort præsenterer forløbet og efterfølges af en samtale med eksaminator og censor om den didaktiske problemstilling. Forberedelses tid: 1 døgn Eksaminationstid: 30 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan lokalt, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af prøveprodukt i angivet form og indhold til rette tid og sted Udarbejdelse af et oplæg på fransk, som består af et fagdidaktisk begrundet undervisningsforløb i angivet form og indhold til rette tid og sted Side 46 af 231

47 Kompetencemål for undervisningsfaget fransk. Bekendtgørelsen bilag 2. Fransk omhandler udvikling af sproglige og flerkulturelle bevidstheder, interkulturel kommunikation, dannelse og identitet. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Tekst, kultur, interkulturel kommunikation og samfund i den fransktalende verden Kompetenceområde 2: Sprog og sprogundervisning Kompetenceområde 3: Sprogtilegnelsesprocesser og fremmedsproglig kommunikation Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik Kompetenceområde 1: Tekst, kultur, interkulturel kommunikation og samfund i den fransktalende verden. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i tekst, kultur, samfund og identitet både generelt og i relation til fransk sprog. Færdighedsmål: Den studerende kan analysere eksempler på forskelligartede kulturelle praksisser og kulturmøder, analysere relationer mellem sprog, kultur og samfundsforhold til udvikling af kritisk kulturel bevidsthed, analysere egne og elevers sproglige og kulturelle erfaringer såvel inden for som uden for klasserummet og Vidensmål: Den studerende har viden om interkulturel kommunikation, sproglig variation, kultur og samfundsforhold i den fransktalende verden, den internationale dimensions betydning for såvel egen som elevernes sproglige udvikling og interkulturelle dannelse og anvende tekster, medier og it i franskundervisning. tekstkompetence, herunder it og medier. Kompetenceområde 2: Sprog og sprogundervisning omhandler det franske sprogs opbygning, kommunikativ kompetence og intersprogsudvikling. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning med afsæt i eget og elevers sprog og sprogbrug. Side 47 af 231

48 Færdighedsmål: Den studerende kan beherske fransk til undervisningsbrug og personligt brug, Vidensmål: Den studerende har viden om det franske sprogs opbygning og anvendelse, herunder sprogbrugsregler og sprogregistre, analysere egen og elevers sproglige produktion som intersprog i samarbejdet med elever, forældre og fagfæller og kommunikativ kompetence og intersprog og give respons på intersprog. intersprogsudvikling. Kompetenceområde 3: Sprogtilegnelsesprocesser og fremmedsproglig kommunikation omhandler læreprocesser og kommunikative processer af relevans for egen og elevers sprogtilegnelse og sproglige reception og produktion. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning om lære- og kommunikationsprocesser. Færdighedsmål: Den studerende kan facilitere bevidste læreprocesser mellem dansk og fransk ordforråd på grundlag af analyser af processer i sproglig reception og produktion, Vidensmål: Den studerende har viden om sprogtilegnelse, herunder ordforrådstilegnelse og tilegnelse gennem forskellige former for reception og produktion, analysere varierende former for elevdata i relation til den enkelte elevs udvikling i sprogtilegnelse, analysemetoder med relevans for beskrivelse og vurdering af sproglige processer og strategier, udvikle faktorer af betydning for sprogtilegnelsesprocessen og motivation til at turde bruge sproget og planlægge og gennemføre lærings- og kommunikationsprocesser i forhold til elevers forskellige læringsforudsætninger. undervisningstilganges betydning for motivation, æstetiske, erkendelsesmæssige læreprocesser, tilegnelses- og kommunikationsstrategier, herunder receptive og produktive, og modersmål-, andetsprogs og fremmedsprogstilegnelse. Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik omhandler planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af differentieret undervisning, der støtter og optimerer elevers dannelse samt tilegnelse af sproglig og interkulturel kompetence under hensyntagen til nationale bestemmelser og aktuelle fokusområder. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning om lære- og kommunikationsprocesser. Side 48 af 231

49 Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om begrundet gennemføre læringsmålstyret undervisning i franskfaget, fagdidaktik forstået som sprog-, kultur, lærings- og dannelsesdidaktik, kan anvende varierede undervisnings- og læringsformer gennem anvendelse af data fra evalueringer, skolefagets begrundelse, fagsyn, nationale retningslinjer, målsætning og evaluering og praktisk tilrettelæggelse af franskundervisning, anvende læremidler og medier i forhold til elevers forudsætninger og de givne rammebetingelser, læremidler og medier og deres anvendelse til fransk-undervisningen, udvikle egen undervisning i et samarbejde med andre relevante aktører i ind- og udland, elever, forældre, ledelser og kommune og læringspotentiale og læreprocesser, indhold og organisations- og arbejdsformer og anvende forskningsresultater som grundlag for egen undervisning og deltagelse i den faglige debat. national og international forskning inden for fremmedsprogspædagogik. Side 49 af 231

50 Håndværk og design Komprimeret fagmodul 1: Håndværk og design Modultype, -omfang og -sprog Komprimeret fagmodul. 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk Kort beskrivelse af modulet I modulet vægtes opbygningen af en ny fælles faglighed for håndværk og design, hvor forskellige tilgange til læring afprøves. Deltagernes individuelle håndværksmæssige kompetencer udfordres, når der arbejdes under fælles overskrifter med idéudvikling og designprocesser frem til færdige produkter og forløb. Modulets indhold danner basis for inddragelse af nye teknikker, materialer og løsninger, som det er den enkelte deltagers ansvar at tilegne sig alt efter behov og interesse. Modulets vidensgrundlag Bygger på teori og forskning omkring æstetiske læreprocesser og kreativitet tavs viden og kropslig erfaringsdannelse designteori og formsproglige virkemidler forskning fra beslægtede fag i nordiske uddannelser Kompetenceområder, som indgår i modulet Der indgår dele af alle kompetenceområder i modulet, dog med særlig tyngde i kompetenceområde 1 og 2. Kompetenceområde 1: Håndværk og teknologi Kompetenceområde 2: Design - proces og produkt Kompetenceområde 3: Innovation, entreprenørskab og materiel kultur Kompetenceområde 4: Fagdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Der er særligt fokus på mål vedr. håndværks- og udtryksmæssige færdigheder relateret til materialekendskab. Det håndværksmæssige arbejde vil altid relateres til designprocesser, materiel kultur og fagdidaktik. Kompetencemål 1:Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varierede undervisningsforløb i faglige værksteder med relevante materialer og teknologier i forhold til fælles mål og elevernes forudsætninger. Kompetencemål 2: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning, hvor designprocesser udvikles i et kreativt og innovativt miljø gennem skabende, håndværksmæssigt arbejde. Færdighedsmål: Den studerende kan anvende håndværksmæssige færdigheder og erfaringer i mesterlærestøttede processer med elever anvende fagsprog knyttet til faget. Vidensmål: Den studerende har viden om tavs viden og kropslig erfaringsdannelse om faglig terminologi Side 50 af 231

51 mestre håndværksmæssige teknologier, for at formidle differentieret i forhold til mål og elevgruppe vejlede differentieret i relevante arbejdsgange for elevers arbejde med formgivning og fremstilling af håndværksmæssige produkter i værkstedet håndværksmæssige teknologier Arbejdsgange og differentiering i håndværksmæssige teknikker og klasseledelse i værkstedet vurdere elevers kunnen og interesser som udgangspunkt for valg af håndværksmæssige teknologier og indhold udvælge relevante materialer, der kan bearbejdes i undervisningen anvende og vejlede i forsvarlig brug af relevante elevbetjente maskiner og værktøj planlægge og gennemføre undervisning, hvor oplevelse, analyse, udtryk, håndværk og kommunikation indgår varieret i læringsmålsstyret undervisning planlægge og gennemføre forskellige former for ideudvikling som udgangspunkt for elevernes designprocesser i undervisning evaluere designprocesser med mål om stigende progression i undervisning analysere genstandes kommunikative betydninger relateret til tid og sted i undervisning begrundet gennemføre læringsmålsstyret undervisning i håndværk og design elevers formsproglige udvikling materialers beskaffenhed og anvendelsesmuligheder, især træ, metal og tekstil maskinbrug og værktøjslære, samt arbejdsmiljø og sikkerhed i værkstedet æstetiske læreprocesser metoder til ideudvikling præsentation, dokumentation og evaluering af designprocesser materiel kultur i form af genstandes kommunikative betydning Fagdidaktik og didaktisk forskning relateret til håndværk og design veksle mellem forskellige lærerroller og værkstedets særlige pædagogiske muligheder klasseledelse i værkstedsfag mestre håndværksmæssige teknologier, for at formidle differentieret i forhold til mål og elevgruppe håndværksmæssige teknologier planlægge og gennemføre undervisning, hvor der skabes mulighed for at eksperimentere med udtryk og betydning, formsproglige virkemidler og teorier om form, farve, funktion og komposition Side 51 af 231

52 rammesætte varierede designprocesser med relevante materialer og teknologier, individuelt og i klassens fællesskab analytiske, eksperimenterende, problemløsende, innovative og fabulerende designprocesser Arbejdsformer i modulet Deltagerne er aktivt deltagende og arbejder håndværksmæssigt og eksperimenterende med forskellige former for materialer og kendte som nye teknikker og metoder. Arbejdsformerne vil veksle mellem oplæg, værkstedsarbejde, dialog, gruppearbejde og individuel fordybelse. Deltagerne får mulighed for at udarbejde en digital portfolio, hvor arbejdsprocesserne kan dokumenteres. Betingelser for godkendelse af modulet Der indgår 1 obligatorisk studieprodukt, som skal godkendes af underviseren: Som oplæg til modulafslutningen udmeldes på holdet et konkret, fælles tema. Ud fra dette tema udarbejder og præsenterer deltageren et gennemført designprojekt, hvor den materielle kultur, eksperimenter og afprøvninger, samt produktfremstilling danner baggrund for refleksioner over metoder, udtryk og funktion. Produktets indhold og arbejdsformer reflekteres ligeledes didaktisk, med opstilling af læringsmål i forhold til faget i folkeskolen. Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget Håndværk og design. Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i sløjd eller håndarbejde i grundskolen. Dertil kompetencevurdering enten via deltagelse i en kompetenceafklaringssamtale eller via skolelederens kompetencevurdering, når der er tale om oprettelse af et komprimeret forløb i samarbejde med en kommune. Efter individuel, faglig vurdering af deltagerens forudsætninger kan dispenseres fra forudsætningskravet. Side 52 af 231

53 Komprimeret fagmodul 2: Innovation og entreprenørskab i håndværk og design Modultype, -omfang og -sprog Komprimeret fagmodul. 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk Kort beskrivelse af modulet I dette modul skal deltagerne individuelt og i samarbejde med andre deltagere arbejde med anvendelse af forskellige former for designprocesser i håndværksmæssig produktfremstilling. Innovation og entreprenørskab i håndværk og design tager udgangspunkt i praksisnære problemstillinger i konkrete kontekster med fokus på den materielle kultur. Fagets muligheder i relation til den åbne skole indgår i modulet. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på teori og forskning omkring innovation og designprocesser designteori og formsproglige virkemidler pædagogisk forskning om praktisk-æstetiske læreprocesser tavs viden og kropslig erfaringsdannelse Kompetenceområder, som indgår i modulet Der indgår dele af alle kompetenceområder i modulet, dog med særlig tyngde i kompetenceområde 3 og 4. Kompetenceområde 1: Håndværk og teknologi Kompetenceområde 2: Design - proces og produkt Kompetenceområde 3: Innovation, entreprenørskab og materiel kultur Kompetenceområde 4: Fagdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Der er særligt fokus på undervisning, hvor designprocesser udvikles i et kreativt og innovativt miljø gennem skabende, håndværksmæssigt arbejde og kultur- og genstandsanalyser. Kompetencemål 3: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med den materielle kultur som inspirationskilde og ramme for fortidige og nutidige kulturers teknologier og formudtryk i en innovativ produktudvikling. Kompetencemål 4: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret og innovativ undervisning i håndværk og design. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om anvende omverdenens praksisnære problemstillinger som udgangspunkt for brugerorienteret design i undervisning aktuelle praksisnære problemstillinger anvende digitale læremidler til at understøtte lære- og designprocesser digitale læremidler anvende og vejlede i forsvarlig brug af relevante elevbetjente maskiner og værktøj maskinbrug og værktøjslære, samt arbejdsmiljø og sikkerhed i værkstedet Side 53 af 231

54 vejlede elever om ressourceudnyttelse og bæredygtighed i forskellige processer og materialer i undervisningen materialeanvendelse, ressourceudnyttelse og miljø og bæredygtighed Arbejde undersøgende, problemløsende og vurderende gennem praktiske håndværks- og designprocesser med udgangspunkt i materiel kultur Håndværk og design i hverdagslivet, i forskellige kulturer og tidsperioder evaluere designprocesser med mål om stigende progression i undervisning præsentation, dokumentation og evaluering af designprocesser deltage i faglige debatter for dermed at kunne forme faget i fremtiden. aktuelle fokusområder i national og international forskning indenfor fagområdet analysere design som udtryk for smag, behov og tidsånd med eleverne design i et æstetisk, funktionelt og kommunikativt perspektiv. arbejde undersøgende, problemløsende og vurderende gennem praktiske håndværks- og designprocesser med udgangspunkt i materiel kultur håndværk og design i hverdagslivet, i forskellige kulturer og tidsperioder Praktisk og teoretisk formidle undervisning i bæredygtigt design bæredygtigt design i henseende til miljø, klima, økonomi og etik Arbejde praktisk med innovative og entreprenante processer Innovation og entreprenørskab Tilrettelægge og fascilitere meningsfulde metoder til idéafprøvning og konceptudvikling Metoder til ideafprøvning og konceptudvikling Samarbejde med værksteder, museer, virksomheder og institutioner i forhold til udvikling af materiel kultur Fagets muligheder i relation til den åbne skole Udvikle undervisning, der giver en innovativ og entreprenant tilgang til problemløsning Innovation og entreprenørskab Side 54 af 231

55 gennemføre differentieret og inkluderende undervisning med valg af varierede materialer, teknikker og processer inklusion og undervisningsdifferentiering i værkstedsfag anvende relevante metoder til evaluering af elevens læring, processer og produkter varierede evalueringsmetode Betingelser for godkendelse af modulet Der indgår 1 obligatorisk studieprodukt, som skal godkendes af underviseren: Deltagerne udvikler et differentieret undervisningsforløb med udgangspunkt i en konkret problemstilling, hvor dele af forløbet afprøves i praksis. Designprocesser og håndværksmæssig udførelse skal være indeholdt i processen, hvor innovation og intreprenørskab vægtes. Forløbet fremlægges på holdet understøttet fx. af afprøvninger, billeder og undervisningsmateriale, samt vedlægges et skriftlig produkt på 3 sider, hvor praksis reflekteres i forhold til teori, faglige mål og rammebeskrivelser. Undervisningsforløbet kan udarbejdes i grupper på max. 3 deltagere. Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget håndværk og design Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i sløjd eller håndarbejde i grundskolen. Dertil kompetencevurdering enten via deltagelse i en kompetenceafklaringssamtale eller via skolelederens kompetencevurdering, når der er tale om oprettelse af et komprimeret forløb i samarbejde med en kommune. Efter individuel, faglig vurdering af deltagerens forudsætninger kan dispenseres fra forudsætningskravet. Side 55 af 231

56 Prøven i undervisningsfaget Håndværk og design Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for den praktiske prøve og den mundtlige prøve. Den studerende udarbejder en lærerfaglig problemstilling hentet fra fagets 4 kompetenceområder. Denne problemstilling arbejdes der med i såvel den praktiske som i den mundtlige del af prøven. 1. delprøve: Praktisk prøve Den praktiske delprøve har form af en udstilling, der danner baggrund for didaktiske refleksioner i forhold til den valgte problemstilling, undervisning og læring. Udstillingen skal dokumentere et selvstændigt udarbejdet designprojekt, som relaterer sig professionsrettet til kompetenceområderne og indeholder idéudvikling, analyser af sammenlignelige genstande og kulturfænomener, problemstilling for eget projekt, afprøvninger og eksperimenter, produktfremstilling og evaluering. Den praktiske prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. 2. delprøve: Mundtlig prøve Den mundtlige delprøve har udgangspunkt i en synopsis med empirisk og teoretisk analyse ud fra den valgte problemstilling, som udmunder i et tilrettelagt undervisningsforløb med undervisningsmateriale. Den empiriske analyse skal tage afsæt i observation af elevernes arbejde i undervisningen ved dataindsamling som fx videostøttede deltagerobservationer, portfolio eller elevproduceret materiale. Synopsen indgår i bedømmelsen. Den mundtlige prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Omfanget af synopse er maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. Samlet eksaminationstid tid til de to delprøver: 60 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Udarbejdelse af udstilling i angivet form og indhold til rette tid og sted Aflevering af synopsis i angivet form og indhold til rette tid og sted Side 56 af 231

57 Kompetencemål for undervisningsfaget håndværk og design. Bekendtgørelsen bilag 2 Håndværk og design omhandler håndværksmæssig virksomhed koblet til designprocesser, innovation og entreprenørskab med henblik på at forstå, skabe og udvikle materiel kultur. Håndværk og design giver adgang til at undervise i det obligatoriske fag på klassetrin samt valgfag og det tværgående emne innovation og entreprenørskab Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Håndværk og teknologi Kompetenceområde 2: Design - proces og produkt Kompetenceområde 3: Innovation, entreprenørskab og materiel kultur Kompetenceområde 4: Fagdidaktik Kompetenceområde 1: Håndværk og teknologi omhandler et bredt udvalg af materialer, metoder, teknologier og udtryksmæssige virkemidler. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varierede undervisningsforløb i faglige værksteder med relevante materialer og teknologier i forhold til fælles mål og elevernes forudsætninger. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om udvælge relevante materialer, der kan bearbejdes i materialers beskaffenhed og undervisningen, anvendelsesmuligheder, især træ, metal og tekstil, mestre håndværksmæssige teknologier for at formidle differentieret i forhold til mål og elevgruppe, vurdere elevers kunnen og interesser som udgangspunkt for valg af håndværksmæssige teknikker og indhold, håndværksmæssige teknologier, elevers formsproglige udvikling, vejlede differentieret i relevante arbejdsgange for elevers arbejde med formgivning og fremstilling af håndværksmæssige produkter i værkstedet, arbejdsgange og differentiering i håndværksmæssige teknikker og klasseledelse i værkstedet, anvende og vejlede i forsvarlig brug af relevante elevbetjente maskiner og værktøj og vejlede elever om ressourceudnyttelse og bæredygtighed i forskellige processer og materialer i undervisningen. maskinbrug og værktøjslære, samt arbejdsmiljø og sikkerhed i værkstedet og materialeanvendelse, ressourceudnyttelse og miljø og bæredygtighed. Side 57 af 231

58 Kompetenceområde 2: Design, proces og produkt omhandler analyse af materiel kultur, idéudvikling, håndværksmæssige eksperimenter og designprocesser. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning, hvor designprocesser udvikles i et kreativt og innovativt miljø gennem skabende, håndværksmæssigt arbejde. Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge og gennemføre forskellige former for ideudvikling som udgangspunkt for elevernes designprocesser i undervisning, Vidensmål: Den studerende har viden om metoder til ideudvikling, tilrettelægge og facilitere meningsfulde metoder til metoder til idéafprøvning og konceptudvikling, idéafprøvning og konceptudvikling, rammesætte varierede designprocesser med relevante materialer og teknologier, individuelt og i klassens fællesskab, analysere design og funktion som udtryk for smag, behov og tidsånd med eleverne, analytiske, eksperimenterende, problemløsende, innovative og fabulerende designprocesser, design i et æstetisk, funktionelt og kommunikativt perspektiv, planlægge og gennemføre undervisning, hvor der formsproglige virkemidler og teorier om form, skabes mulighed for at eksperimentere med udtryk farve, funktion og komposition og og betydning, og evaluere designprocesser med mål om stigende progression i undervisning. præsentation, dokumentation og evaluering af designprocesser. Kompetenceområde 3: Innovation, entreprenørskab og materiel kultur omhandler innovative, kreative og entreprenante arbejdsformer og metoder til forståelse og udvikling af materiel kultur. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med den materielle kultur som inspirationskilde og ramme for fortidige og nutidige kulturers teknologier og formudtryk i en innovativ produktudvikling. Side 58 af 231

59 Færdighedsmål: Den studerende kan arbejde praktisk med innovative og entreprenante processer, arbejde undersøgende, problemløsende og vurderende gennem praktiske håndværks- og designprocesser med udgangspunkt i materiel kultur, Vidensmål: Den studerende har viden om innovation og entreprenørskab, håndværk og design i hverdagslivet, i forskellige kulturer og tidsperioder, analysere genstandes kommunikative betydninger relateret til tid og sted i undervisning, materiel kultur i form af genstandes kommunikative betydning, praktisk og teoretisk formidle undervisning i bæredygtigt design, anvende omverdenens praksisnære problemstillinger som udgangspunkt for brugerorienteret design i undervisning og bæredygtigt design i henseende til miljø, klima, økonomi og etik, aktuelle praksisnære problemstillinger og samarbejde med værksteder, museer, fagets muligheder i relation til den åbne skole. virksomheder og institutioner i forhold til udvikling af materiel kultur. Kompetenceområde 4: Fagdidaktik omhandler inkluderende undervisning i håndværk og design som fag i folkeskolen og som element i tværfaglige temaer. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret og innovativ undervisning i håndværk og design. Færdighedsmål: Den studerende kan begrundet gennemføre læringsmålsstyret undervisning i håndværk og design, anvende håndværksmæssige færdigheder og erfaringer i mesterlærerstøttede processer med elever, udvikle undervisning, der giver en innovativ og entreprenant tilgang til problemløsning, vurdere den enkelte elevs konkrete arbejde i forhold til tegn på læring, Vidensmål: Den studerende har viden om didaktik og didaktisk forskning inden for håndværk og design, tavs viden og kropslig erfaringsdannelse, innovation og entreprenørskab, elevers formsproglige udvikling, Side 59 af 231

60 planlægge og gennemføre undervisning, hvor oplevelse, analyse, udtryk, håndværk og kommunikation indgår varieret i læringsmålsstyret undervisning, æstetiske læreprocesser, gennemføre differentieret og inkluderende undervisning med valg af varierede materialer, teknikker og processer, veksle mellem forskellige lærerroller og værkstedets særlige pædagogiske muligheder, anvende digitale læremidler til at understøtte lære- og designprocesser, anvende relevante metoder til evaluering af elevens læring, processer og produkter og deltage i faglige debatter for dermed at kunne forme faget i fremtiden. inklusion og undervisningsdifferentiering i værkstedsfag, klasseledelse i værkstedsfag, digitale læremidler, varierede evalueringsmetoder og aktuelle fokusområder i national og international forskning inden for fagområdet. Side 60 af 231

61 KULTURFAG historie, kristendomskundskab/religion og samfundsfag Komprimeret fagmodul 1: Historie, kristendomskundskab/religion, samfundsfag (tværfagligt) Modultype, -omfang og sprog Tværfagligt komprimeret fagmodul. 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk Kort beskrivelse af modulet Dette modul er karakteriseret ved, at undervisningen er planlagt ud fra fire lærerfaglige problemstillinger, som er centrale for de tre undervisningsfag historie, kristendomskundskab/religion og samfundsfag. Målet med modulet er, at deltagerne videreudvikler deres kompetencer i at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i forhold til elevers differentierede læringsforudsætninger og læreprocesser. Desuden videreudvikler deltagerne deres færdigheder i at undersøge og reflektere over egen og kollegers praksis. I modulet indgår kollegasupervision. Der vil være fokus på: Brug af fagene som gruppe, samfund og individ: Hvordan bruger vi fagene i skole og samfund? Hvordan bruges fagene værdipolitisk og historisk? Læremiddelproduktion og analyse. Elevens vej fra oplevelse til erkendelse: Hvordan kan man bruge kulturinstitutioner i undervisningen i kulturfag? Feltarbejde: Hvordan undersøger og afkoder vi/elever kulturlandskaber religiøst, historisk og samfundsfagligt? Modulet tilrettelægges tværfagligt ud fra de fire ovenstående problemstillinger. Der vil være fokus både på de enkelte fags videns- og færdighedsmål og på, hvordan de tre fag kan indgå i tværfaglige sammenhænge med hinanden. Modulets vidensgrundlag Professionsrettet undersøgelses- og udviklingskompetence i skolen Modulet bygger på empirisk forskning om pædagogisk udvikling individuelt og i team eller faggrupper. Fra historie: Modulet bygger på Forskningsbaseret viden om det (de) valgte historiefaglige emne(r) eller tema(er) Empirisk forskning og fagdidaktisk teori om læreprocesser i historie Teorier om og empiriske undersøgelser af historiebrug og historiekultur Forskningsbaserede modeller til analyse og vurdering af læremidler Fra samfundsfag: Modulet bygger på Empirisk forskning inden for elevers samfundsfaglige kompetencer. Forskning og undersøgelser omkring samfundsfagsundervisning samt politisk og demokratisk dannelse i dansk og international kontekst Empirisk forskning omkring elevers sociale og kulturelle forståelse, identitetsdannelse og udvikling Samfundsvidenskabelig videnskabsteori Side 61 af 231

62 Fra kristendomskundskab/religion: Modulet bygger på Relevant forskningsbaseret viden fra religionsvidenskab og teologi om de faglige emner, modulet indeholder Udvalgte religionsdidaktiske tilgange såsom komparativ, antropologisk og narrativ tilgang Teorier og viden om børn og unges læringsforudsætninger, om læringsprocesser vedrørende religion, evalueringsformer og aktuelle undervisningsmaterialer til skolebrug Religionsfaglige metoder, herunder kvalitative metoder og arbejdet med primærkilder Kompetenceområder, som indgår i modulet Fra Historie: Kompetenceområde 1: Undervisning og læring i historie Kompetenceområde 2: Historiekultur, historiebrug og historiebevidsthed Kompetenceområde 3: Historisk overblik og sammenhængsforståelse Fra samfundsfag: Kompetenceområde 1: Demokrati, deltagelse og medbestemmelse Kompetenceområde 2: Globalisering Kompetenceområde 4: Samfundsfaglig arbejdsmetode Fra kristendomskundskab/religion: Kompetenceområde 1: Religionsdidaktik Kompetenceområde 2: Undervisning i emnet kristendom Kompetenceområde 4: Undervisning i emnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser Kompetencemål, som indgår i modulet Fra Historie: Deltageren kan begrunde, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning der sigter på at imødekomme elevernes varierede læringsforudsætninger med afsæt i histories samfundsmæssige og identitetsskabende betydning der fagligt og tværfagligt formidler historiske emner, temaer og begivenheder og tilgodeser heterogene elevgruppers forudsætninger, livsverden og samtid Fra samfundsfag: Deltageren kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i og med demokrati i samfundsfag i folkeskolens klasse i projektarbejdsform og i brug af statistik og anden empiri i behandlingen af samfundsmæssige problemstillinger i folkeskolens klasse Fra kristendomskundskab/religion: Deltageren kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle religionsundervisning undervisning i emnet kristendom. undervisning i emnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser Færdighedsmål: Deltageren kan Vidensmål: Deltageren har viden om Side 62 af 231

63 Fra historie: 1.begrunde historieundervisning med reference til historiedidaktiske og historiefaglige begreber og positioner, 2.anvende forskellige former for læremidler i historieundervsningen, 3. understøtte elevers læring og læsning i historie gennem udformning af differentierede undervisningsopgaver, 4. inddrage eksempler og perspektiverer på historiekulturer, erindringspolitik og historiebrug fra fortid og nutid i historieundervisningen, 5.inddrage flerkulturelle perspektiver og forskellige identitetsbærende erindringsfællesskaber i historieundervisningen, 6.udvælge, strukturere og tematisere historiefagligt indhold fra dansk historie med henblik på historieundervisning i nationale og lokale styredokumenter. Fra samfundsfag: 1. fremme elevers evner til selvstændig stillingtagen og aktive handlen 2. inddrage elevers hverdagsliv i et historisk og samfundsmæssigt perspektiv 3. inddrage fagligt begrundede materialevalg, herunder elektroniske og it-baserede 4. fremme elevers evner til selvstændig stillingtagen og aktive handlen 5. fremme elevernes forståelse for egen og andres identitetsdannelse i et etnisk, kulturel og religiøst heterogent Danmark 6. inddrage elevers forbrugeradfærd og evne til sociologisk refleksion over privatøkonomiske dispositioner Fra kristendomskundskab/religion: 1. planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger med hensyn til religion og livsanskuelse 2. anvende en variation af undervisningsmetoder, læremidler samt praktisk-musiske arbejdsformer og it Fra historie: 1,historiedidaktik og historie som livsverden og som fag, 2.varierede didaktiserede og ikke-didaktiserede læremidler, 3.faglig læsning, billed- og filmanalyse og tosprogede elevers begrebsudvikling på andetsproget, 4.historiekultur og historiebrug i forskellige former for erindringsfællesskaber, 5.samspil mellem historie, identitet og kulturer, 6.historiefaglige begivenheder, aktører, peridoder og emner fra dansk historie med relevans for historieundervisning i folkeskolen, Fra samfundsfag: 1. sammenhænge mellem identitetsdannelse, gruppedannelse og stillingtagen 2. sociologiske og kulturelle sammenhænge mellem normer, værdier, levevis og deltagelsesformer 3. forskellige former for kilder og læremidler 4. sammenhænge mellem identitetsdannelse, gruppedannelse og stillingtagen 5. identitetsdannelse, fællesskaber, gruppedannelser og ligestilling på lokalt, nationalt, regionalt, europæisk og globalt niveau 6. sammenhænge mellem forbrug, segment, livsstil og status Fra kristendomskundskab/religion: 1. elevers forskellige forudsætninger for at arbejde med religiøse og filosofiske spørgsmål 2. undervisningsmetoder, læremidler, praktiskmusiske erkendemåder og digitale medier 3. faglige teorier og metoder hvormed religion kan beskrives og analyseres, og teorier om, hvad religion kan være Side 63 af 231

64 3. beslutte, hvilke faglige teorier og metoder der er relevante for tilrettelæggelse af en konkret undervisningssituation 4. formulere opfattelser af kristendom og dens betydning som religion i Danmark 5. vurdere religion og livsanskuelsers forskellige betydninger afhængig af kulturel og historisk kontekst 4. kristendom som historisk og nutidig religion i Danmark 5. religion og livsanskuelser som dynamiske kulturelle udtryk Arbejdsformer i modulet Holdundervisningen er baseret på underviseroplæg, gruppeøvelser, studenteroplæg, vejledning og evaluering. Endvidere arbejdes der i modulet med undervisningsmetoder, der kan anvendes i praksis fx rollespil, storyline, udeundervisning og ekskursioner. I løbet af modulet arbejder deltageren med underviserinitieret studiegruppeaktiviteter med særlig henblik på analyser af deltagernes praksis, brug af læremidler og elevers tilgang til fagene. Betingelser for godkendelse af modulet Deltageren udarbejder to produkter: 1. En læremiddelanalyse 2. En faglig og fagdidaktisk problemstilling, der munder ud en fremstilling af et læremiddel, der afprøves i gensidig kollegasupervision. Krav til studieprodukternes form og indhold er nærmere beskrevet i bilag til modulplanen. Alle studieprodukter kan afvikles individuelt eller i studiegrupper på max 3 deltagere Studieproduktet skal godkendes af underviseren. Modulet kvalificeres til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfagene historie, samfundsfag og kristendomskundskab/religion Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i historie, kristendomskundskab/religion eller samfundsfag i grundskolen. Dertil kompetencevurdering enten via deltagelse i en kompetenceafklaringssamtale eller via skolelederens kompetencevurdering, når der er tale om oprettelse af et komprimeret forløb i samarbejde med en kommune. Efter individuel, faglig vurdering af deltagerens forudsætninger kan dispenseres fra forudsætningskravet. Side 64 af 231

65 Komprimeret fagmodul 2: Historie (hvis forløbet starter med det tværfaglige modul i kristendomskundskab, historie og samfundsfag) Modultype, -omfang og sprog Komprimeret fagmodul. 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk Kort beskrivelse af modulet Dette modul er en fortsættelse af det tværfaglige modul historie, kristendom/religion og samfundsfag, men med fordybelse i undervisningsfaget historie. Modulet vil kvalificere deltagernes kompetencer til at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning med hensyn til elevernes differentierede læringsforudsætninger. Der lægges vægt på historiedidaktik herunder organisering af undervisning, udvælgelse af stof, analyse af læremidler, udarbejdelse af undervisningsplanen samt diskussion af hvordan elevers dannelse og identitet styrkes i undervisningen. Emner og temaer inden for dansk, europæisk og verdens historie, som er relevante i forhold til folkeskolens læreplan, indgår i kurset, og deltagerne vil således få styrket og videreudviklet deres historiske overblik og sammenhængsforståelse med henblik på at udvælge, strukturere og tematisere historiefagligt indhold i undervisningen. Målet med modulet er desuden at fortsætte arbejdet fra 1 modul med at styrke deltagernes undersøgelsesog udviklingskompetence i skolen. Dette sker ved, at undervisning i historie tilrettelægges som en plads for nytænkning og innovation, hvor kollegial supervision indgår. Modulets vidensgrundlag Forskningsbaseret viden om de valgte historiefaglige emner og temaer. Teorier om og empiriske undersøgelser af historiebrug og historiekultur, herunder forskellige perioders historiebrug og historiekultur. Teorier om og empiriske undersøgelser af udvikling og brug af historiebevidsthed. Begreber om og eksempler på forskellige historiske formidlingsformer. Læreplaner og andre styredokumenter relateret til historiefaget. Fagdidaktiske teorier om læreprocesser i historie, herunder børn og unges forståelse af tid og rum. Forskningsbaseret ideer om arbejds- og evalueringsformer, der er særlig anvendelige i historieundervisningen. Forskningsbaserede modeller til analyse og vurdering af læremidler i historiefaget. Teorier om narrativitet Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Undervisning og læring i historie Kompetenceområde 2: Historiekultur, historiebrug og historiebevidsthed Kompetenceområde 3: Historisk overblik og sammenhængsforståelse Kompetenceområde 4: Fortolkning og formidling Kompetencemål, som indgår i modulet 1. Deltageren kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der sigter på at imødekomme elevernes varierede læringsforudsætninger 2. Deltageren kan begrundet planlægge gennemføre og udvikle undervisning med afsæt i histories samfundsmæssige og identitetsskabende betydning 3. Deltageren kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der fagligt og tværfagligt formidler historiske emner, temaer og begivenheder og tilgodeser heterogene elevgruppers forudsætninger, livsverden og samtid. Side 65 af 231

66 4. Deltageren kan indkredse, analysere, formulere og formidle begrundede bud på historiske tolkninger og fortællinger med henblik på historieundervisning. Vidensmål: Deltageren har viden om fra modul 1: historiedidaktik og historie som livsverden og som fag teorier om og empiriske undersøgelser af elevers historiebevidsthed og hsitoriebrug forskellige former for mediering af historie i et historiebrugsperspektiv lokale, nationale, globale sammenhænge og perspektiver på historie Fra modul 2: historiefagets udvikling og aktuelle status teorier om og empiriske undersøgelser af elevers læring i historie varierede didaktiserede og ikkedidaktiserede læremidler didaktiske metoder til undervininsgdifferentiering faglig læsning, billed-og filmanalyse og tosprogede elevers begrebsudvikling på andetsproget fra modul 3: problemorienteret historieundervisning historiefaglige begreber om kronologi, årsager og samspil mellem aktører og strukturer innovation i et historisk perspektiv Færdighedsmål: Deltageren kan fra modul 1: begrunde historieundervisning med reference til historiedidaktiske og historiefaglige begreber og positioner udvikle historieundervisning i samspil med elevernes historiebevidsthed og historiebrug. anvende varierede former for historieformidling i historieundervisningen. planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb med perspektivskifte i synet på begivenheder, sammenhænge og udviklingsforløb fra modul 2: planlægge og gennemføre historieundervisninge med afsæt i gældende styredokumenter. Planlægge og gennemføre handlingsrettede analyser og evalueringer af elevers differentierede læringsforudsætninger og læreprocesser i historie. Anvende forskellige former for læremidler i historie Anvende forskellige didaktiske arbejdsformer i et samspil mellem historiefaglige indholdsområder og elevers forskellige læringsforudsætninger Understøtte elevers læring og læsning i historie gennem udformning af differentierede undervisningsopgaver fra modul 3: planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i faget, der udvikler elevernes handlekompetence til at møde fremtidige muligheder og udfordringer vurdere årsagsforklaringwe og anlægge forskellige perspektiver på historiefagligt stof i undervisningen inddrage historiske eksempler på menneksers kreatuvitet i mødet med forskellige former for Side 66 af 231

67 it og digitale medier i erkendelse og formidling narrativitet i konstruktion og formidling af historie samfudnsudfordringer med henblik på at udvikle elevernes egen handlekompetence og historiske fantasi inddrage it og digitale medier i hsitorieundervisning til styrkelse af historisk erkendelse og formidling udvikle egne og elvers forudsætninger for at anaæysere historiske fortællinger og fremstillinger i forskellige udtryksformer. Arbejdsformer i modulet Undervisningen tilrettelægges for lærere med undervisningserfaring i historie. Derfor vil undervisningen veksle mellem læreroplæg baseret på nyere fagdidaktisk og faghistorisk forskning, og inddragelse af deltagernes undervisningserfaringer med henblik på kvalificering og udvikling. Der indgår mindre ekskursioner i undervisningen. Deltagerne udvikler undervisningsforløb og egne læremidler indenfor et af de tre områder. Forløb og læremidler fremlægges, diskuteres og deles i undervisningen. Desuden inddeles de deltagere i mindre supervisionsgrupper og trænes i kollegasupervision i skolen. Evaluering i modulet Evaluering af modulet baseres på aflevering af følgende produkter: 1. Udarbejdelse af et multimodalt læremiddel til brug i et mindre undervisningsforløb. Materialet fremlægges og deles på holdet. 2. Analyse af et eller flere selvvalgte læremidler. Analysen fremlægges og deles på holdet. 3. Gensidig iagttagelse og supervision af historieundervisning i grupper i selvvalgt klasse og med en lærerfaglig problemstilling. Den lærerfaglige problemstilling skal være godkendt af underviser. Studieprodukt 1 & 2 kan afvikles individuelt eller i studiegrupper på maks. 3 deltagere. Studieprodukt 3 i grupper på 2-4. Kriterier for gennemført modul Deltageren skal have afviklet/afleveret ovenstående studieprodukter. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget historie Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i historie i grundskolen. Dertil kompetencevurdering enten via deltagelse i en kompetenceafklaringssamtale eller via skolelederens kompetencevurdering, når der er tale om oprettelse af et komprimeret forløb i samarbejde med en kommune. Efter individuel, faglig vurdering af deltagerens forudsætninger kan dispenseres fra forudsætningskravet. Side 67 af 231

68 Komprimeret fagmodul 1: Historiebrug, historieundervisning og verdens historie Modultype, -omfang og sprog Komprimeret fagmodul. 10 ects-point. Modulsproget er dansk, dog forekommer tekster på norsk og svensk. Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvorfor har vi historie i skolen? Hvad bruger vi historie til som samfund og som individer? Hvad skal eleverne lære i historie? Hvordan sætter man mål, vælger indhold og evaluerer elevernes læring? Hvordan kan man inddrage og kvalificere elevernes historiebevidsthed og historiebrug i undervisningen? Med afsæt i emner eller temaer fra dansk og verdens historie, som er relevante i forhold til folkeskolens læreplan, arbejder deltagerne med, hvordan historie kan fortolkes forskelligt ud fra lokale, nationale og globale perspektiver. Modulet sigter på at deltageren skal kunne anvende undervisnings- og formidlingsformer, der udvikler historieforståelse hos elever med forskellige forudsætninger. Målet med modulet er, at deltagerne videreudvikler deres kompetencer i at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i forhold til elevers differentierede læringsforudsætninger. Modulets vidensgrundlag Læreplaner og styredokumenter relateret til undervisningsfaget historie Forskningsbaseret viden om de valgte historiefaglige emner og temaer. Teorier om og empiriske undersøgelser af historiebrug og historiekultur, herunder forskellige perioders historiebrug og historiekultur. Fagdidaktiske teorier om læreprocesser i historie herunder børns og unges forståelser af tid og rum. Forskningsbaseret viden om arbejds- og evalueringsformer, der er særligt anvendelige i en historieundervisning med elever med differentierede læringsforudsætninger. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Undervisning og læring i historie Kompetenceområde 2: Historiekultur, historiebrug og historiebevidsthed Kompetenceområde 3: Historisk overblik og sammenhængsforståelse Kompetencemål, som indgår i modulet Deltageren kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der sigter på at imødekomme elevernes varierede læringsforudsætninger begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med afsæt i histories samfundsmæssige og identitetsskabende betydning begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der fagligt og tværfagligt formidler historiske emner, temaer og begivenheder og tilgodeser heterogene elevgruppers forudsætninger, livsverden og samtid. Side 68 af 231

69 Færdighedsmål: Deltageren kan Vidensmål: Deltageren har viden om begrunde historieundervisning med referenence til historiedidaktiske og historiefaglige begreber og positioner, historiedidaktik og historie som livsverden og som fag, planlægge, gennemføre og evaluere læringsmålstyret historieundervisning med afsæt i gældende styredokumenter, historiefagets udvikling og aktuelle status i folkeskolen, udvikle historieundervisning i samspil med elevernes historiebevidsthed og historiebrug, teorier om og empiriske undersøgelser af elevers historiebevidsthed og historiebrug, planlægge og gennemføre handlingsrettede analyser og evalueringer af elevers differentierede læringsforudsætninger og læreprocesser i historie, teorier om og empiriske undersøgelser af elevers læring i historie, anvende forskellige former for læremidler i historieundervisningen, varierede didaktiserede og ikke-didaktiserede læremidler, herunder billed- og filmanalyse, anvende forskellige didaktiske arbejdsformer begrundet i et samspil mellem historiefaglige indholdsområder og elevernes forskellige læringsforudsætninger og understøtte elevers læring og læsning i historie gennem udformning af differentierede undervisningsopgaver. inddrage eksempler og perspektiver på historiekulturer, erindringspolitik og historiebrug fra fortid og nutid i historieundervisningen, anvende varierede former for historieformidling i historieundervisningen, planlægge, gennemføre og evaluere historieundervisning, der inddrager og udvikler elevers historiebevidsthed og inddrage flerkulturelle perspektiver og forskellige identitetsbærende erindringsfællesskaber i historieundervisningen. didaktiske metoder til undervisningsdifferentiering i historiefaget og faglig læsning og tosprogede elevers begrebsudvikling på andetsproget. historiekultur og historiebrug i forskellige former for erindringsfællesskaber, forskellige former for mediering af historie i et historiebrugsperspektiv, teorier om historiebevidsthed og samspil mellem historie, identitet og kulturer. Side 69 af 231

70 udvælge, strukturere og tematisere historiefagligt indhold fra dansk historie med henblik på historieundervisning begrundet i nationale og lokale styredokumenter, udvælge, strukturere og tematisere historiefagligt indhold fra europæisk og verdenshistorie med henblik på historieundervisning begrundet i nationale og lokale styredokumenter, historiefaglige begivenheder, aktører, perioder og emner fra dansk historie med relevans for historieundervisning i folkeskolen, historiefaglige begivenheder, aktører, perioder og emner fra europæisk og verdenshistorie med relevans for historieundervisning i folkeskole, Arbejdsformer i modulet Undervisningen planlægges for lærere med undervisningserfaring i historie. Derfor vil undervisningen veksle mellem underviseroplæg baseret på nyere historiedidaktisk og faghistorisk forskning, og inddragelse af deltagernes undervisningserfaringer med henblik på kvalificering og udvikling. Der arbejdes i modulet med undervisningsmetoder, der kan anvendes i praksis fx museumsbesøg, historiske fortællinger, internetbaserede læremidler og Åben Skole. Deltagerne forventes at indgå i studiegrupper. Betingelser for godkendelse af modulet Deltagerne udarbejder tre produkter: En mundtlig fremlæggelse af en selvvalgt analyse af historieformidling med afsæt i verdens historie i et historiebrugsperspektiv. En mundtlig fremlæggelse af en empirisk undersøgelse af elevers læring i historie. En årsplan i historie for selvvalgt klassetrin med uddybning af et enkelt undervisningsforløb i Verdens historie, hvor kompetenceområderne Kronologi og sammenhæng samt Historiebrug indgår. Planen udarbejdes i grupper på 2-4 deltagere og afleveres som bilag til en kort historiedidaktisk rapport. Omfang: 1 deltager: 5 normalsider, 2 deltagere: 8 normalsider og 3-4 deltagere: 10 normalsider. Produkterne skal opfylde følgende objektive kriterier: Produkterne honorerer krav til indhold og form Produkterne er afleveret jf. tidsfrister i modulplanen Produkterne honorerer krav til redelighed. Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemålsprøven i undervisningsfaget historie. Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i historie i grundskolen. Dertil kompetencevurdering enten via deltagelse i en kompetenceafklaringssamtale eller via skolelederens kompetencevurdering, når der er tale om oprettelse af et komprimeret forløb i samarbejde med en kommune. Efter individuel, faglig vurdering af deltagerens forudsætninger kan dispenseres fra forudsætningskravet. Side 70 af 231

71 Komprimeret fagmodul 2: Historiefortolkning, historieformidling og verdens historie Modultype, -omfang og sprog Komprimeret fagmodul. 10 ects-point. Modulsproget er dansk, dog forekommer tekster på norsk og svensk. Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvordan skabes historisk viden, og hvordan formidles historisk viden i forskellige formidlingsformer? Hvordan kan man udvikle elevernes kompetencer til at analysere og skabe historiske fortolkninger og fortællinger? Hvordan laves en læremiddelanalyse? Hvordan didaktiseres ikke-didaktiserede læremidler? Deltagerne arbejder med at gøre deres egne erfaringer med at skabe historisk viden gennem en undersøgelse af en historiefaglig problemstilling, hvor de gør brug af begreber og metoder fra videnskabsfaget historie. Deltagerne udvikler eget undervisningsmateriale/-metoder på baggrund af viden om innovativ og problemløsende undervisning og med anvendelse af IT. Målet med modulet er at fortsætte arbejdet fra modul 1 med at styrke deltagernes undersøgelses- og udviklingskompetence i undervisningsfaget historie. Modulets vidensgrundlag Forskningsbaseret viden om de valgte historiefaglige emner og temaer Historiografi, videnskabsteori og kildekritisk metode i videnskabsfaget historie Fagdidaktisk viden om narrativitet og den historiske fortælling Pædagogisk teori om innovativ og om problemorienteret undervisning Forskningsbaseret viden om læremiddelanalyse Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Undervisning og læring i historie Kompetenceområde 3: Historisk overblik og sammenhængsforståelse Kompetenceområde 4: Kildearbejde, fortolkning og formidling Kompetencemål, som indgår i modulet Deltageren kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der sigter på at imødekomme elevernes varierede læringsforudsætninger. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der fagligt og tværfagligt formidler historiske emner, temaer og begivenheder og tilgodeser heterogene elevgruppers forudsætninger, livsverden og samtid. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der sætter eleverne i stand til at indkredse problemstillinger, analysere kilder og formidle begrundede bud på historiske fortolkninger og fortællinger Færdighedsmål: Deltageren kan Vidensmål: Deltageren har viden om Side 71 af 231

72 udvælge, strukturere og tematisere historiefagligt indhold fra dansk historie med henblik på historieundervisning begrundet i nationale og lokale styredokumenter, udvælge, strukturere og tematisere historiefagligt indhold fra europæisk og verdenshistorie med henblik på historieundervisning begrundet i nationale og lokale styredokumenter, planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb med perspektivskifte i synet på begivenheder, sammenhænge og udviklingsforløb, vurdere årsagsforklaringer og anlægge forskellige perspektiver på historiefagligt stof i undervisningen, vurdere årsagsforklaringer ved at anlægge politiske, økonomiske, sociale, kulturelle og mentalitetshistoriske perspektiver, inddrage sociale kategoriers betydning i historiske begivenheder og forløb og inddrage historiske eksempler på menneskers kreativitet i mødet med forskellige former for samfundsudfordringer med henblik på at udvikle elevernes egen handlekompetence og historiske fantasi. analysere historiske fremstillinger med henblik på at udpege forskellige fortolkningsrammer og forklaringstyper, anvende kildekritisk analyse af forskellige kildetyper i historieundervisning, inddrage it og digitale medier i historieundervisning til styrkelse af historisk erkendelse og formidling, udvikle egne og elevernes forudsætninger for at analysere historiske scenarier, fortællinger og fremstillinger i forskellige udtryksformer og udvikle egne og elevernes arbejde med at skabe historiske fortolkninger og fortællinger. historiefaglige begivenheder, aktører, perioder og emner fra dansk historie med relevans for historieundervisning i folkeskolen, historiefaglige begivenheder, aktører, perioder og emner fra europæisk og verdenshistorie med relevans for historieundervisning i folkeskole, lokale, regionale, nationale, globale sammenhænge og perspektiver på historie, historiefaglige begreber om kronologi, årsager og samspil mellem aktører og strukturer, historievidenskabelige perspektiver, sociale kategorier som klasse, køn, nationalitet, etnicitet og religiøsitet og innovation i et historisk perspektiv. videnskabsteoretiske tilgange til frembringelse af historisk viden, historievidenskabelige metoder, it og digitale medier i erkendelse og formidling, narrativitet i konstruktion og formidling af historie og forskellige historiske fremstillingsformer. Side 72 af 231

73 Arbejdsformer i modulet Undervisningen planlægges for lærere med undervisningserfaring i historie. Derfor vil undervisningen veksle mellem underviseroplæg baseret på nyere historiedidaktisk og faghistorisk forskning, og inddragelse af deltagernes undervisningserfaringer med henblik på kvalificering og udvikling. Der arbejdes i modulet med undervisningsmetoder, der kan anvendes i praksis fx museumsbesøg, historiske fortællinger, internetbaserede læremidler og Åben Skole. Deltagerne forventes at indgå i studiegrupper. Betingelser for godkendelse af modulet Modulet godkendes på baggrund af godkendelse af projektarbejde med følgende elementer: Skriftlig projektrapport udarbejdet i grupper med afsæt i selvvalgt historiefaglig problemformulering (1 deltagere: 5 normalsider; 2 deltagere: 8 normalsider; 3-4 deltagere: 10 normalsider) Mundtlig gruppefremlæggelse af undersøgelse af selvvalgt fagdidaktisk problemstilling med afsæt i projektrapporten. Gruppevis gennemførelse af undervisningsaktivitet i praksis med afsæt i projektarbejdets problemstillinger og resultater, om muligt i praksis, alternativt som undervisning af medstuderende. Produkterne skal opfylde følgende objektive kriterier: Produkterne honorerer krav til indhold og form Produkterne er afleveret jf. tidsfrister i modulplanen Produkterne honorerer krav til redelighed. Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemålsprøven i undervisningsfaget historie. Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i historie i grundskolen. Dertil kompetencevurdering enten via deltagelse i en kompetenceafklaringssamtale eller via skolelederens kompetencevurdering, når der er tale om oprettelse af et komprimeret forløb i samarbejde med en kommune. Efter individuel, faglig vurdering af deltagerens forudsætninger kan dispenseres fra forudsætningskravet. Side 73 af 231

74 Prøven i undervisningsfaget Historie Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. 1. delprøve: Skriftlig prøve - projekt Den studerende udarbejder et projekt med udgangspunkt i en selvvalgt og for undervisningsfaget historie relevant lærerfaglig problemstilling i tilknytning til tilrettelæggelse af undervisningen i et emne/tema. Problemstillingen skal være rettet mod flere af fagets kompetencemål samt dokumentere såvel historiedidaktisk som historiefaglig indsigt. Problemstillingen skal være godkendt af en underviser. Efter godkendelsen af problemstillingen kan der ikke gives vejledning. Problemstillingen analyseres, og den studerende demonstrerer gennem en lærerfaglig behandling, hvordan den kan anvendes i undervisningen i historie i folkeskolen. Projektet er skriftligt og skal i overvejelserne om anvendelse i undervisningen rumme en kort præsentation af 4 læremidler, som er hensigtsmæssige at anvende i undervisningen i det valgte emne/tema. Der skal vælges forskellige typer af læremidler herunder multimodale. Omfanget er maks. 10 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. 2. delprøve: Mundtlig prøve Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i ét af den studerendes opgivne læremidler. Hvilket afgøres ved lodtrækning umiddelbart før forberedelsestiden. Den studerende analyserer og vurderer læremidlet historiefagligt og didaktisk. Heri indgår en drøftelse og vurdering af læremidlets relevans og anvendelsesog evt. redidaktiseringsmuligheder i forhold til undervisning i historie i folkeskolen. Forberedelsestid: 30 minutter. Eksaminationstid til den mundtlige delprøve: 30 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Begge delprøver afvikles individuelt eller i grupper efter den studerendes valg. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af et projekt i angivet form og indhold til rette tid og sted Side 74 af 231

75 Kompetencemål for undervisningsfaget historie. Bekendtgørelsen bilag 2. Historie beskæftiger sig med begrundet planlæggelse, gennemførelse og udvikling af undervisning i historie i fagopdelte og tværfaglige forløb, der sigter på at give eleverne forudsætninger for at udbygge kronologisk overblik over og indsigt i tolkninger af historiske forløb og sammenhænge med henblik på at udvikle elevernes historiebevidsthed og historiebrug i et identitetsmæssigt og samfundsmæssigt perspektiv. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Undervisning og læring i historie Kompetenceområde 2: Historiekultur, historiebrug og historiebevidsthed Kompetenceområde 3: Historisk overblik og sammenhængsforståelse Kompetenceområde 4: Kildearbejde, fortolkning og formidling Kompetenceområde 1: Undervisning og læring i historie omhandler historiedidaktiske teorier, undersøgelser og undervisningsformer. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet Vidensmål: Den studerende har viden om planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der sigter på at imødekomme elevernes varierede læringsforudsætninger.færdighedsmål: Den studerende kan begrunde historieundervisning med referenence til historiedidaktiske og historiefaglige begreber og positioner, planlægge, gennemføre og evaluere læringsmålstyret historieundervisning med afsæt i gældende styredokumenter, historiedidaktik og historie som livsverden og som fag, historiefagets udvikling og aktuelle status i folkeskolen, udvikle historieundervisning i samspil med elevernes historiebevidsthed og historiebrug, teorier om og empiriske undersøgelser af elevers historiebevidsthed og historiebrug, planlægge og gennemføre handlingsrettede analyser og evalueringer af elevers differentierede læringsforudsætninger og læreprocesser i historie, teorier om og empiriske undersøgelser af elevers læring i historie, planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning i faget, der udvikler elevernes handlekompetence til at møde fremtidige muligheder og udfordringer, anvende forskellige former for læremidler i historieundervisningen, problemorienteret historieundervisning, varierede didaktiserede og ikke-didaktiserede læremidler, herunder billed- og filmanalyse, Side 75 af 231

76 anvende forskellige didaktiske arbejdsformer begrundet i et samspil mellem historiefaglige indholdsområder og elevernes forskellige læringsforudsætninger og understøtte elevers læring og læsning i historie gennem udformning af differentierede undervisningsopgaver. didaktiske metoder til undervisningsdifferentiering i historiefaget og faglig læsning og tosprogede elevers begrebsudvikling på andetsproget. Kompetenceområde 2: Historiekultur, historiebrug og historiebevidsthed omhandler samfundsmæssig og individuel historiebrug og erindring i et samspil mellem fortidsfortolkning, nutidsforståelse og fremtidsforventning. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning med afsæt i histories samfundsmæssige og identitetsskabende betydning. Færdighedsmål: Den studerende kan inddrage eksempler og perspektiver på historiekulturer, erindringspolitik og historiebrug fra fortid og nutid i historieundervisningen, anvende varierede former for historieformidling i historieundervisningen, planlægge, gennemføre og evaluere historieundervisning, der inddrager og udvikler elevers historiebevidsthed og inddrage flerkulturelle perspektiver og forskellige identitetsbærende erindringsfællesskaber i historieundervisningen. Vidensmål: Den studerende har viden om historiekultur og historiebrug i forskellige former for erindringsfællesskaber, forskellige former for mediering af historie i et historiebrugsperspektiv, teorier om historiebevidsthed og samspil mellem historie, identitet og kulturer. Kompetenceområde 3: Historisk overblik og sammenhængsforståelse omhandler samspillet mellem aktører og strukturer i historiske forløb med spredning i tid, rum og emne med henblik på at styrke forståelsen af at være historieskabt og historieskabende. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der fagligt og tværfagligt formidler historiske emner, temaer og begivenheder og tilgodeser heterogene elevgruppers forudsætninger, livsverden og samtid. Side 76 af 231

77 Færdighedsmål: Den studerende kan udvælge, strukturere og tematisere historiefagligt indhold fra dansk historie med henblik på historieundervisning begrundet i nationale og lokale styredokumenter, udvælge, strukturere og tematisere historiefagligt indhold fra europæisk og verdenshistorie med henblik på historieundervisning begrundet i nationale og lokale styredokumenter, planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb med perspektivskifte i synet på begivenheder, sammenhænge og udviklingsforløb, vurdere årsagsforklaringer og anlægge forskellige perspektiver på historiefagligt stof i undervisningen, vurdere årsagsforklaringer ved at anlægge politiske, økonomiske, sociale, kulturelle og mentalitetshistoriske perspektiver, inddrage sociale kategoriers betydning i historiske begivenheder og forløb og inddrage historiske eksempler på menneskers kreativitet i mødet med forskellige former for samfundsudfordringer med henblik på at udvikle elevernes egen handlekompetence og historiske fantasi. Vidensmål: Den studerende har viden om historiefaglige begivenheder, aktører, perioder og emner fra dansk historie med relevans for historieundervisning i folkeskolen, historiefaglige begivenheder, aktører, perioder og emner fra europæisk og verdenshistorie med relevans for historieundervisning i folkeskole, lokale, regionale, nationale, globale sammenhænge og perspektiver på historie, historiefaglige begreber om kronologi, årsager og samspil mellem aktører og strukturer, historievidenskabelige perspektiver, sociale kategorier som klasse, køn, nationalitet, etnicitet og religiøsitet og innovation i et historisk perspektiv. Kompetenceområde 4: Kildearbejde, fortolkning og formidling omhandler historievidenskabelige teorier og metoder til frembringelse, fortolkning og vurdering af historisk viden samt kendskab til forskellige historiske formidlingsformer. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der sætter eleverne i stand til at indkredse problemstillinger, analysere kilder og formidle begrundede bud på historiske fortolkninger og fortællinger. Færdighedsmål: Den studerende kan analysere historiske fremstillinger med henblik på at udpege forskellige fortolkningsrammer og forklaringstyper, Vidensmål: Den studerende har viden om videnskabsteoretiske tilgange til frembringelse af historisk viden, Side 77 af 231

78 anvende kildekritisk analyse af forskellige kildetyper i historieundervisning, inddrage it og digitale medier i historieundervisning til styrkelse af historisk erkendelse og formidling, udvikle egne og elevernes forudsætninger for at analysere historiske scenarier, fortællinger og fremstillinger i forskellige udtryksformer og historievidenskabelige metoder, it og digitale medier i erkendelse og formidling, narrativitet i konstruktion og formidling af historie og udvikle egne og elevernes arbejde med at skabe historiske fortolkninger og fortællinger. forskellige historiske fremstillingsformer. Side 78 af 231

79 Komprimeret fagmodul 2: Kristendomskundskab/religion (hvis forløbet starter med det tværfaglige modul i kristendomskundskab, historie og samfundsfag) Modultype, -omfang og -sprog Komprimeret fagmodul. 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk Kort beskrivelse af modulet I dette modul tilegner deltageren sig kompetencer til at være religionslærer i en folkeskole præget af kulturel og religiøs mangfoldighed. I modulet vil der både blive arbejdet med religionsfagligt indhold samt med religionsdidaktik og faget i folkeskolen. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget udgøres af relevant forskningsbaseret viden fra religionsvidenskab, videnskabsfaget filosofi samt teologi om de faglige emner, modulet indeholder. Vidensgrundlaget udgøres også af viden og faglig-pædagogiske teorier om faget kristendomskundskab i folkeskolen, dets historie, mål, indhold og dets bidrag til skolens samlede opgave. Vidensgrundlaget er funderet i teorier og viden om børn og unges læringsforudsætninger, om læringsprocesser vedrørende religion og filosofi, samt i viden og teorier om undervisningsformer, evalueringsformer og aktuelle undervisningsmaterialer til skolebrug. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Religionsdidaktik Kompetenceområde 2: Undervisning i emnet kristendom Kompetenceområde 3: Undervisning i islam og andre religioner i nutid og fortid, lokalt og globalt Kompetenceområde 4: Undervisning i emnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser Kompetencemål, som indgår i modulet Deltageren kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle religionsundervisning. Deltageren kan begrundet gennemføre undervisning i emnet islam og andre religioner. Deltageren kan begrundet gennemføre undervisning i filosofi, etik og ikke-religiøse livsanskuelser. Deltageren kan begrundet planlægge, gennemføre undervisning i emnet kristendom. Vidensmål: Deltageren har viden om faglige teorier og metoder, hvormed religion kan beskrives og analyseres, og teorier om, hvad religion kan være kristendom i Danmark, historisk og nutidigt kristendom som nutidig religion i Danmark kristendom som verdensreligion i historie og nutid kristne myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur Færdighedsmål: Deltageren kan beslutte, hvilke faglige teorier og metoder der er relevante for tilrettelæggelse af en konkret undervisningssituation redegøre for eksempler på centrale begivenheder og personer for kristendom i Danmark, historisk og nutidigt formulere opfattelser af kristendom og dens betydning som religion i Danmark beskrive centrale træk ved kristendommens oprindelse, hovedbegivenheder og forskellige udgaver af religionen, herunder ortodoks, katolsk og protestantisk kristendom, samt udvalgte sekter og frikirker analysere forståelser af kristne grundbegreber samt brug og betydning af myter, forestillinger, Side 79 af 231

80 islam som verdensreligion islam som nutidig religion i Danmark andre religioner, herunder religioner i Danmark filosofiens historie, forskellige traditioner og nutidige filosofiske diskussioner forskellige etiske positioner livsfilosofi og dansk filosofisk tradition, filosofi for børn, livsopfattelser uden religion filosofiske og etiske spørgsmål i kristendom, andre religioner og livsopfattelser elevers forskellige forudsætninger for at arbejde med religiøse og filosofiske spørgsmål skolens læreplan, religionsdidaktik og tværfaglig undervisning undervisningsmetoder, læremidler, praktiskmusiske erkendemåder og digitale medier faglige teorier og metoder, hvormed religion kan beskrives og analyseres, og teorier om, hvad religion kan være udviklingstendenser i faget såvel fagligt som pædagogisk ritualer, tekster og visuel kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur, salmer og musik redegøre for centrale træk ved islams oprindelse, hovedbegivenheder og forskellige udgaver formulere opfattelser af islam i Danmark og dens betydning som religion i Danmark analysere brug og betydning af myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur og musik, fra andre religioner samt deres placering og betydning i verden i dag give eksempler på hvad filosofi beskæftiger sig med give eksempler på drøftelser af etiske problemer og dilemmaer redegøre for opfattelser af livsfilosofi begrundet redegøre for forskellige opfattelser af filosofi med/for børn og tilrettelægge forløb, hvor eleverne filosoferer i undervisningen redegøre for forskellige livsopfattelser funderet i en ikke-religiøs tænkning formulere moralsk praksis samt værdigrundlag for individ og samfund planlægge, gennemføre og evaluere undervisning der tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger med hensyn til religion og livsanskuelse planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning i faget og i tværfaglige forløb anvende en variation af undervisningsmetoder, læremidler samt praktisk-musiske arbejdsformer og it beslutte, hvilke faglige teorier og metoder der er relevante for tilrettelæggelse af en konkret undervisningssituation udvikle faget i konkrete handlingsforslag Arbejdsformer i modulet Undervisningen kan blandt andet bestå af holdundervisning, ekskursioner, vejledning, samt fremlæggelser ved deltagerne. Deltagerne skal deltage regelmæssigt og aktivt i studiegruppearbejde, der kan anvendes til at diskutere den læste baggrundslitteratur, udarbejde handouts, arbejdsspørgsmål og produkter til portfolio, forberede mundtlige oplæg samt gensidig respons mellem studiegrupper. Herudover kan der arrangeres besøg hos skoletjenester gruppevis eller på hold med eller uden underviser. Side 80 af 231

81 I den individuelle forberedelse forventes deltageren blandt andet at læse baggrundslitteratur vedrørende modulets indhold, at læse tekster og på anden måde at forberede sig til undervisningen samt på eget initiativ at opsøge viden, som deltageren vurderer, vil være nødvendig for at kunne leve op til modulets kompetencemål. Evaluering i modulet Der udarbejdes tre obligatoriske produkter: 1. Deltageren udarbejder tre prøveoplæg der opfylder kravene jævnfør fagets bestemmelser. Prøveoplæggene skal inddrage kompetenceområde 2,3 og En didaktisk begrundet undervisningsplan med elevprodukter der implicerer f.eks. feltarbejde, praktisk-musiske arbejdsformer, IT, fortælleværksted eller innovationsdidaktik. 3. Deltageren udarbejder en 3-5 siders fagdidaktisk refleksionstekst der diskuterer sammenhæng mellem fagsyn/tilgange/faglige teorier og metoder samt tilrettelæggelse af konkret undervisning. Krav til studieprodukternes form og indhold er nærmere beskrevet i bilag til modulplanen. Alle studieprodukter kan afvikles individuelt eller i studiegrupper på max. 3 deltagere Kriterier for gennemført modul Deltageren skal have afleveret ovenstående studieprodukter Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget kristendomskundskab/religion Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i kristendomskundskab/religion i grundskolen. Dertil kompetencevurdering enten via deltagelse i en kompetenceafklaringssamtale eller via skolelederens kompetencevurdering, når der er tale om oprettelse af et komprimeret forløb i samarbejde med en kommune. Efter individuel, faglig vurdering af deltagerens forudsætninger kan dispenseres fra forudsætningskravet. Side 81 af 231

82 Komprimeret fagmodul 1: Kristendomskundskab/religion 1 Modultype, -omfang og sprog Komprimeret fagmodul. 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet Formålet med dette modul er, at deltageren tilegner sig kompetencer til at undervise i kristendomskundskab i en folkeskole præget af kulturel og religiøs mangfoldighed. I modulet vil der derfor både blive arbejdet med religionsfagligt indhold samt med religionsdidaktik og faget i folkeskolen, herunder med inklusions- og eksklusionsspørgsmål i fagspecifik kontekst. Foruden arbejde med islam og få andre udvalgte religioner/religiøse strømninger (fx jødedom, hinduisme/buddhisme eller New Age) vil der blive arbejdet med religionsfaglige kategorier og begreber. De valgte religioner vil blive belyst i forhold til både fortid og nutid, samt i et globalt og et lokalt perspektiv med inddragelse af et udefra- og et indefra-syn på religion. Der vil introduceres til forskellige fagdidaktiske tilgange og fagsyn. Modulets vidensgrundlag Aktuel forskningsbaseret baggrundslitteratur til de behandlede religioner Udvalgte primærkilder Religionsfaglige metoder, herunder kvalitative metoder og arbejdet med primærkilder Udvalgte religionsdidaktiske tilgange såsom for eksempel komparativ, antropologisk og narrativ tilgang Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Religionsdidaktik omhandler begrundet planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af religionsundervisning. Kompetenceområde 3: Undervisning i emnet islam og andre religioner omhandler islam og andre religioner i nutid og fortid, lokalt og globalt, religiøs innovation og som undervisningsemne. Kompetencemål, som indgår i modulet Deltageren kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle religionsundervisning. Deltageren kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i emnet islam og andre religioner samt religiøs innovation. Færdighedsmål: Deltageren kan redegøre for centrale træk ved islams oprindelse, hovedbegivenheder og forskellige udgaver, formulere opfattelser af islam i Danmark og dens betydning som religion i Danmark, analysere eksempler på grundbegreber samt brug og betydning af myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur og musik i islam, analysere brug og betydning af myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur og musik, fra andre religioner samt deres placering og betydning i verden i dag, Vidensmål: Deltageren har viden om islam som verdensreligion, islam som nutidig religion i Danmark, centrale myter, forestillinger, ritualer, tekster samt visuel kultur i islam, andre religioner, herunder religioner i Danmark, Side 82 af 231

83 beskrive eksempler på religiøs innovative strømninger i verden og i Danmark, deres oprindelse og nutidige omfang og betydning, vurdere religion og livsanskuelsers forskellige betydninger afhængig af kulturel og historisk kontekst, beskrive, hvordan mennesker med forskellige religioner forholder sig til udfordringer i nutiden, og formulere menneskers brug af virtuelle rum til kommunikation og mission med udgangspunkt i en religiøs verdens- og tilværelsesopfattelse. planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger med hensyn til religion og livsanskuelse, planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning i faget og i tværfaglige forløb, anvende en variation af undervisningsmetoder, læremidler samt praktisk-musiske arbejdsformer og it, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udvikler elevens kompetencer i forhold til fagsprog og faglig læsning. beslutte, hvilke faglige teorier og metoder der er relevante for tilrettelæggelse af en konkret undervisningssituation, analysere aktuelle bestemmelser af religions- og livsanskuelsesundervisning i folkeskolen, udvikle faget i konkrete handlingsforslag og begrundet gennemføre læringsmålstyret undervisning i faget. religiøse og spirituelle forandringer, religion og livsanskuelser som dynamiske kulturelle udtryk, religioner i mødet med andre religioner og tilværelsesopfattelser og religioner og religiøse strømninger i det virtuelle rum. elevers forskellige forudsætninger for at arbejde med religiøse og filosofiske spørgsmål, fælles mål, religionsdidaktik og tværfaglig undervisning, undervisningsmetoder, læremidler, praktiskmusiske erkendemåder og digitale medier, elever og elevgruppers fagsprog og læsning af fagtekster og tosprogede elevers begrebsudvikling på andetsproget, faglige teorier og metoder, hvormed religion kan beskrives og analyseres, og teorier om, hvad religion kan være, skolefaget kristendomskundskabs bestemmelsesgrundlag og dets indhold i historisk og aktuelt perspektiv, udviklingstendenser i faget såvel fagligt som pædagogisk og religionsdidaktik og religionsdidaktisk forskning. Arbejdsformer i modulet Holdundervisningen er baseret på underviseroplæg, gruppeøvelser, deltageroplæg, vejledning og evaluering. Endvidere arbejdes der i modulet med undervisningsmetoder, der kan anvendes i praksis. I løbet af modulet arbejder deltageren med underviserinitieret aktiviteter med særlig henblik på analyse af deltagernes praksis, brug af læremidler og elevers tilgang til fagene. I modulet indgår et praksisforløb, hvor deltageren opstiller og begrunder læringsmål for et undervisningsforløb med fokus på elevernes udvikling af sproglig kompetence. I den individuelle forberedelse forventes deltageren blandt andet at læse baggrundslitteratur vedrørende modulets indhold, at læse tekster og på anden måde at forberede sig til undervisningen samt på eget initiativ at opsøge viden, som deltageren vurderer, vil være nødvendig for at kunne leve op til modulets kompetencemål. Side 83 af 231

84 Betingelser for godkendelse af modulet Deltageren skal udarbejde mindst to af nedenstående studieprodukter: En mundtlig fremlæggelse, som indeholder en præsentation af et undervisningsforløb med fokus på sprog og fag En fagdidaktisk refleksionstekst og en undervisningsplan for en selvvalgt klasse (max 5 normalsider) En læremiddelanalyse der tager afsæt i, at læremidlet er afprøvet i deltagerens egen praksis (max 5 normalsider) Specifikke krav til studieprodukternes form og indhold fremgår af bilag til modulplanen. Alle studieprodukter kan afvikles individuelt eller i studiegrupper på max 3 deltagere. Tidspunkter for aflevering og redegørelse for respons på produkterne fremgår af modulplanen Betingelser for godkendelse af modulet Produkterne honorerer krav til indhold og form Produkterne er afleveret jf. tidsfrister i modulplanen Produkterne honorerer krav til redelighed Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificere til kompetencemål i undervisningsfaget Kristendomskundskab/religion Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i kristendomskundskab i grundskolen. Dertil kompetencevurdering enten via deltagelse i kompetenceafklaringssamtale eller via skolelederens kompetencevurdering, når der er tale om oprettelse af et komprimeret forløb i samarbejde med en kommune. Efter individuel, faglig vurdering af deltagerens forudsætninger kan dispenseres fra forudsætningskravet. Side 84 af 231

85 Komprimeret fagmodul 2: Kristendomskundskab/religion 2 Modultype, -omfang og -sprog Komprimeret fagmodul. 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet Formålet med dette modul er, at deltageren tilegner sig kompetencer til at undervise i kristendomskundskab i en folkeskole præget af kulturel og religiøs mangfoldighed. I modulet vil der derfor både blive arbejdet med religionsfagligt indhold samt med religionsdidaktik og faget i folkeskolen, herunder med inklusions- og eksklusionsspørgsmål i fagspecifik kontekst. I modulet vil der blive arbejdet med tre hovedområder: Kristendom herunder kristendommens oprindelse, udvalgte perioder i kristendommens historie samt kristendommens nutidige situation og betydning for både individ og samfund i Danmark og globalt. Filosofi, etik og ikke religiøse livsanskuelser herunder forskellige filosofiske og etiske positioner. Religionsdidaktik herunder fagsyn, faget i skolen og forskellige fagdidaktiske tilgange. Modulets vidensgrundlag Aktuel forskningsbaseret baggrundslitteratur til kristendom, filosofi og ikke-religiøse livsanskuelser Udvalgte primærkilder Religionsfaglige metoder og begreber Udvalgte religionsdidaktiske tilgange såsom for eksempel historisk kritisk, narrativ, livsfilosofisk og fagfilosofisk tilgang Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Religionsdidaktik omhandler begrundet planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af religionsundervisning. Kompetenceområde 2: Undervisning i emnet kristendom omhandler kristendom i nutid og fortid, lokalt og globalt og som undervisningsemne. Kompetenceområde 4: Undervisning i emnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser omhandler filosofi, etik og ikke-religiøse livsanskuelser i nutid og fortid, lokalt og globalt og som undervisningsemne. Kompetencemål, som indgår i modulet Deltageren kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle religionsundervisning. Deltageren kan begrundet gennemføre undervisning i filosofi, etik og ikke-religiøse livsanskuelser. Deltageren kan begrundet planlægge, gennemføre undervisning i emnet kristendom. Færdighedsmål: Deltageren kan Vidensmål: Deltageren har viden om redegøre for eksempler på centrale begivenheder og kristendom i Danmark, historisk og nutidigt, personer for kristendom i Danmark, historisk og nutidigt, formulere opfattelser af kristendom og dens betydning kristendom som nutidig religion i Danmark, som religion i Danmark, beskrive centrale træk ved kristendommens oprindelse, kristendom som verdensreligion i historie og nutid, og dens tekster, hovedbegivenheder og forskellige udgaver af religionen, herunder ortodoks, katolsk og protestantisk kristendom samt udvalgte sekter og frikirker, Side 85 af 231

86 analysere forståelser af kristne grundbegreber samt brug kristne myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel og betydning af myter, forestillinger, ritualer, tekster og kultur, visuel kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur, salmer og musik, give eksempler på hvordan bibelske fortællinger kan Bibelen og livstydning, bruges til tydning af grundlæggende tilværelsesspørgsmål, give eksempler på brugen af bibelske fortællinger Bibelen og kultur, kulturelt i sprog, kunst og samfund, beskrive eksempler på kristnes forskellige udfordringer i kristendom i mødet med andre religioner og nutiden og verdensopfattelser og formulere eksempler på kristnes brug af det virtuelle rum til kommunikation og mission. give eksempler på, hvad filosofi beskæftiger sig med, give eksempler på drøftelser af etiske problemer og dilemmaer, redegøre for opfattelser af livsfilosofi, begrunde redegøre for forskellige opfattelser af filosofi med/for børn og tilrettelægge forløb, hvor eleverne filosoferer i undervisningen, redegøre for forskellige livsopfattelser funderet i en ikke-religiøs tænkning og formulere spørgsmål vedrørende tro og tvivl samt værdigrundlag og moralsk praksis. planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger med hensyn til religion og livsanskuelse, planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning i faget og i tværfaglige forløb, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udfordrer eleverne til handlekraft, foretagsomhed og fantasi, anvende en variation af undervisningsmetoder, læremidler samt praktisk-musiske arbejdsformer og it, beslutte, hvilke faglige teorier og metoder der er relevante for tilrettelæggelse af en konkret undervisningssituation, analysere aktuelle bestemmelser af religions- og livsanskuelsesundervisning i folkeskolen, udvikle faget i konkrete handlingsforslag og begrundet gennemføre læringsmålstyret undervisning i faget. kristendommen i det virtuelle rum. filosofiens historie, forskellige traditioner og nutidige filosofiske diskussioner, forskellige etiske positioner, livsfilosofi og dansk filosofisk tradition, filosofi for børn, livsopfattelser uden religion og filosofiske og etiske spørgsmål i kristendom, andre religioner og livsopfattelser. elevers forskellige forudsætninger for at arbejde med religiøse og filosofiske spørgsmål, fælles mål, religionsdidaktik og tværfaglig undervisning, entreprenørskab, kreativitet og innovation, undervisningsmetoder, læremidler, praktisk-musiske erkendemåder og digitale medier, faglige teorier og metoder, hvormed religion kan beskrives og analyseres, og teorier om, hvad religion kan være, skolefaget kristendomskundskabs bestemmelsesgrundlag og dets indhold i historisk og aktuelt perspektiv, udviklingstendenser i faget såvel fagligt som pædagogisk og religionsdidaktik og religionsdidaktisk forskning. Side 86 af 231

87 Arbejdsformer i modulet Undervisningen kan blandt andet bestå af holdundervisning, ekskursioner, vejledning, samt fremlæggelser ved deltagerne. I løbet af modulet arbejder deltageren med underviserinitieret aktiviteter med særlig henblik på analyser af deltagernes praksis, brug af læremidler og elevers tilgang til fagene. I den individuelle forberedelse forventes deltageren blandt andet at læse baggrundslitteratur vedrørende modulets indhold, at læse tekster og på anden måde at forberede sig til undervisningen samt på eget initiativ at opsøge viden, som deltageren vurderer, vil være nødvendig for at kunne leve op til modulets kompetencemål. Betingelser for godkendelse af modulet Deltageren udarbejder to obligatoriske produkter: 4. Deltageren fremstiller et læremiddel, som afprøves i praksis. Læremidlet præsenteres og deles på holdet. Det vælges ét af følgende produkter: 5. Deltageren udarbejder en didaktisk begrundet undervisningsplan med elevprodukter, der implicerer f.eks. feltarbejde, praktisk-musiske arbejdsformer, IT, fortælleværksted eller innovationsdidaktik. Undervisningsplanen præsenteres og deles på holdet. 6. En gruppe af deltagere (2-3 personer) vælger en lærerfaglig problemstilling som danner fokus for gensidig iagttagelse og supervision af kristendomskundskabsundervisning i selvvalgte klasser. Den lærerfaglige problemstilling skal være godkendt af underviser. Refleksion over problemstilling og observationer præsenteres på holdet. Specifikke krav til studieprodukternes form og indhold fremgår af bilag til modulplanen. Alle studieprodukter kan afvikles individuelt eller i studiegrupper på max. 3 deltagere. Tidspunkter for aflevering og redegørelse for respons på produkterne fremgår af modulplanen. Betingelser for godkendelse af modulet Produkterne honorerer krav til indhold og form Produkterne er afleveret jf. tidsfrister i modulplanen Produkterne honorerer krav til redelighed Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificere til kompetencemål i undervisningsfaget Kristendomskundskab/religion Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i kristendomskundskab i grundskolen. Dertil kompetencevurdering enten via deltagelse i kompetenceafklaringssamtale eller via skolelederens kompetencevurdering, når der er tale om oprettelse af et komprimeret forløb i samarbejde med en kommune. Efter individuel, faglig vurdering af deltagerens forudsætninger kan dispenseres fra forudsætningskravet. Side 87 af 231

88 Prøven i undervisningsfaget Kristendomskundskab/religion Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige opgave og den mundtlige prøve. 1. delprøve: Skriftlig opgave Den studerende udarbejder og afleverer en opgave med en analyse af en selvvalgt lærerfaglig problemstilling central for faget kristendomskundskab/religion. Omfanget er maks. 10 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. 2. delprøve: Mundtlig prøve Den studerende præsenterer et undervisningsforløb i relation til den skriftlige opgaves problemstilling. Ved prøven argumenteres for valg af mål, fagligt indhold, faglige tilgange, arbejdsformer og evalueringsmåde, og der perspektiveres til fagets øvrige kompetenceområder. Eksaminationstid til den mundtlige delprøve: 30 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Begge delprøver afvikles individuelt eller i grupper efter den studerendes valg. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af opgave i angivet form og indhold til rette tid og sted Aflevering af et undervisningsforløb i angivet form og indhold til rette tid og sted Side 88 af 231

89 Kompetencemål for undervisningsfaget kristendomskundskab/religion. Bekendtgørelsen bilag 2. Kristendomskundskab/religion omhandler religionsdidaktik og forskellig brug af religion, filosofi og etik, historisk og aktuelt, anskuet i dansk, europæisk og globalt perspektiv og med menneskers kollektive og individuelle verdens- menneske- og samfundsopfattelser i både religiøse og ikke-religiøse sammenhænge og de handlinger, der er forbundet hermed. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Religionsdidaktik Kompetenceområde 2: Undervisning i emnet kristendom Kompetenceområde 3: Undervisning i emnet islam og andre religioner Kompetenceområde 4: Undervisning i emnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser Kompetenceområde 1: Religionsdidaktik omhandler begrundet planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af religionsundervisning. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle religionsundervisning. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger med hensyn til religion og livsanskuelse, elevers forskellige forudsætninger for at arbejde med religiøse og filosofiske spørgsmål, planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning i faget og i tværfaglige forløb, fælles mål, religionsdidaktik og tværfaglig undervisning, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udfordrer eleverne til handlekraft, foretagsomhed og fantasi, anvende en variation af undervisningsmetoder, læremidler entreprenørskab, kreativitet og innovation, undervisningsmetoder, læremidler, praktiskmusiske erkendemåder og digitale medier, samt praktisk-musiske arbejdsformer og it, planægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udvikler elevens kompetencer i forhold til fagsprog og faglig læsning. beslutte, hvilke faglige teorier og metoder der er relevante for tilrettelæggelse af en konkret undervisningssituation, elever og elevgruppers fagsprog og læsning af fagtekster og tosprogede elevers begrebsudvikling på andetsproget, faglige teorier og metoder, hvormed religion kan beskrives og analyseres, og teorier om, hvad religion kan være, Side 89 af 231

90 analysere aktuelle bestemmelser af religions- og livsanskuelsesundervisning i folkeskolen, udvikle faget i konkrete handlingsforslag og begrundet gennemføre læringsmålstyret undervisning i faget. skolefaget kristendomskundskabs bestemmelsesgrundlag og dets indhold i historisk og aktuelt perspektiv, udviklingstendenser i faget såvel fagligt som pædagogisk og religionsdidaktik og religionsdidaktisk forskning. Kompetenceområde 2: Undervisning i emnet kristendom omhandler kristendom i nutid og fortid, lokalt og globalt og som undervisningsemne. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i emnet kristendom. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om redegøre for eksempler på centrale begivenheder kristendom i Danmark, historisk og nutidigt, og personer for kristendom i Danmark, historisk og nutidigt, formulere opfattelser af kristendom og dens betydning som religion i Danmark, kristendom som nutidig religion i Danmark, beskrive centrale træk ved kristendommens kristendom som verdensreligion i historie og nutid, oprindelse, og dens tekster, hovedbegivenheder og forskellige udgaver af religionen, herunder ortodoks, katolsk og protestantisk kristendom samt udvalgte sekter og frikirker, analysere forståelser af kristne grundbegreber samt brug og betydning af myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur, salmer og musik, kristne myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur, give eksempler på hvordan bibelske fortællinger kan bruges til tydning af grundlæggende tilværelsesspørgsmål, give eksempler på brugen af bibelske fortællinger kulturelt i sprog, kunst og samfund, beskrive eksempler på kristnes forskellige udfordringer i nutiden og formulere eksempler på kristnes brug af det virtuelle rum til kommunikation og mission. Bibelen og livstydning, Bibelen og kultur, kristendom i mødet med andre religioner og verdensopfattelser og kristendommen i det virtuelle rum. Side 90 af 231

91 Kompetenceområde 3: Undervisning i emnet islam og andre religioner omhandler islam og andre religioner i nutid og fortid, lokalt og globalt, religiøs innovation og som undervisningsemne. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i emnet islam og andre religioner samt religiøs innovation. Færdighedsmål: Den studerende kan redegøre for centrale træk ved islams oprindelse, hovedbegivenheder og forskellige udgaver, formulere opfattelser af islam i Danmark og dens betydning som religion i Danmark, analysere eksempler på grundbegreber samt brug og betydning af myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur og musik i islam, Vidensmål: Den studerende har viden om islam som verdensreligion, islam som nutidig religion i Danmark, centrale myter, forestillinger, ritualer, tekster samt visuel kultur i islam, analysere brug og betydning af myter, andre religioner, herunder religioner i Danmark, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur og musik, fra andre religioner samt deres placering og betydning i verden i dag, beskrive eksempler på religiøs innovative strømninger i verden og i Danmark, deres oprindelse og nutidige omfang og betydning, vurdere religion og livsanskuelsers forskellige betydninger afhængig af kulturel og historisk kontekst, beskrive, hvordan mennesker med forskellige religioner forholder sig til udfordringer i nutiden, og religiøse og spirituelle forandringer, religion og livsanskuelser som dynamiske kulturelle udtryk, religioner i mødet med andre religioner og tilværelsesopfattelser og formulere menneskers brug af virtuelle rum til religioner og religiøse strømninger i det virtuelle kommunikation og mission med udgangspunkt i en rum. religiøs verdens- og tilværelsesopfattelse. Kompetenceområde 4: Undervisning i emnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser omhandler filosofi, etik og ikke-religiøse livsanskuelser i nutid og fortid, lokalt og globalt og som undervisningsemne. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i filosofi, etik og ikke-religiøse livsanskuelser. Side 91 af 231

92 Færdighedsmål: Den studerende kan give eksempler på, hvad filosofi beskæftiger sig med, give eksempler på drøftelser af etiske problemer og dilemmaer, Vidensmål: Den studerende har viden om filosofiens historie, forskellige traditioner og nutidige filosofiske diskussioner, forskellige etiske positioner, redegøre for opfattelser af livsfilosofi, begrunde redegøre for forskellige opfattelser af filosofi med/for børn og tilrettelægge forløb, hvor eleverne filosoferer i undervisningen, livsfilosofi og dansk filosofisk tradition, filosofi for børn, redegøre for forskellige livsopfattelser funderet i en ikke-religiøs tænkning og livsopfattelser uden religion og formulere spørgsmål vedrørende tro og tvivl samt værdigrundlag og moralsk praksis. filosofiske og etiske spørgsmål i kristendom, andre religioner og livsopfattelser. Side 92 af 231

93 Komprimeret fagmodul 2: Det lille individ i det store samfund samfundsfag (hvis forløbet starter med det tværfaglige modul i kristendomskundskab, historie og samfundsfag) Modultype, -omfang og -sprog Komprimeret fagmodul. 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk Kort beskrivelse af modulet Alle ved noget om samfundet og har forestillinger om sig selv som individer i det samfund. Den viden gør vi samfundsfaglige, når vi inddrager faglige og fagdidaktiske begreber og viden - fx sociologisk fantasi, demokratisk dannelse og teorier om moderne samfundsstrukturer. Modulet er tværdisciplinært fordi vidensgrundlaget både er politologisk, sociologisk og økonomisk. Fx den demokratiske borger og forbruger, kommunalbestyrelsers råderum eller globaliseringens betydning for kønsroller. Arbejdet med portfolio med læremiddelanalyse er én af modulets røde tråde og inddrager derigennem relevante faglige og fagdidaktiske diskussioner. En anden rød tråd er aktualitet og identifikation hvad har det med samfundsfag at gøre? Hvorfor er det relevant altid at have de perspektiver med og hvordan sikrer vi det i den daglige samfundsfagsundervisning i folkeskolen? Modulets vidensgrundlag Fra modul 1: Fagdidaktisk og pædagogisk teori om undervisningsplanlægning og læring. Politologisk forskning og teori, fx valgundersøgelser og demokratiteori. Samfundsvidenskabelig videnskabsteori. Fra modul 2: Sociologiske undersøgelser og forskning. Samfundsfilosofi, med vægt på forholdet mellem individ og fællesskab. Fra modul 3: Økonomisk politik og velfærdsmodeller Undersøgelser i forhold til det økonomiske område, herunder forbrug og bæredygtighed Problemorientering som princip og metode Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Demokrati, deltagelse og medbestemmelse Kompetenceområde 2: Globalisering Kompetenceområde 3: Økonomisk adfærd Kompetenceområde 4: Samfundsfaglig arbejdsmetode Kompetencemål, som indgår i modulet Deltageren kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning - i og med demokrati i samfundsfag i folkeskolens klasse. - i globalisering i samfundsfag i folkeskolens klasse. - i samfundsøkonomi med borgeren som aktør i samfundsfag i folkeskolens klasse - i behandlingen af samfundsmæssige problemstillinger i folkeskolens klasse. Vidensmål: Deltageren har viden om fra modul 1: demokrati, demokratiopfattelser og demokratiske processer Færdighedsmål: Deltageren kan fra modul 1: inddrage elevers demokratiske handle- og deltagelsesmuligheder i samfundsfagsundervisning Side 93 af 231

94 politiske systemer, magtformer, ideologier, interesser, ressourcer og indflydelse politiske systemer, magtformer, ideologier, interesser, ressourcer og indflydelse motivere elever til deltagelse i det danske folkestyre gennem samfundsfagsundervisning motivere elever til deltagelse i det danske folkestyre gennem samfundsfagsundervisning fra modul 2: samfundsfilosofiske og sociologiske perspektiver på forholdet mellem menneske og samfund, menneske og stat, menneske og kultur, menneske og køn og menneske og natur i tid og rum massemedier i et globalt perspektiv, herunder Internettet og it, samt betydningen for lokale fællesskaber sammenhænge mellem kulturelle, politiske og økonomiske forhold på lokalt, nationalt, regionalt, europæisk og globalt niveau sociologiske teorier om modernitet og senmodernitet fra modul 3: markedsmekanismen, udbud og efterspørgsel sammenhænge mellem privat- og nationaløkonomi forskellige økonomiske skoler, herunder Keynesianisme og monetarisme velfærdsmodeller, samt sammenhænge mellem forsørgelse og stat, marked og civilt samfund sammenhænge mellem forbrug, segment, livsstil og status Generelt fra alle modulerne: forskellige former for kilder og læremidler samfundsvidenskabelig problemformulering folkeskolens prøvebestemmelser for samfundsfag fra modul 2: styrke elevernes forståelse for forskellige samfundssyns indvirkning på hverdagsliv og levevis i et velfærdssamfund inddrage elevers eget it- og medieforbrug med henblik på udviklingen af deres kritiske sans styrke elevers muligheder for at reflektere over regionale, nationale, europæiske og globale udtryk og påvirkninger i hverdagslivet fra modul 3: inddrage elevers forbrugeradfærd og forståelse for prisdannelse, herunder gennem brug af it styrke elevers sammenhængsforståelse mellem egen økonomisk adfærd og samfundsmæssig udvikling, herunder at skitsere muligheder for entreprenørskab anvende sammenhænge mellem politisk og ideologisk observans og makroøkonomiske dispositioner i samfundsfagsundervisning styrke elevernes muligheder for at reflektere over økonomiens betydning for det danske velfærdssamfund, samt over forskellige velfærdsmodeller i et fordelingsperspektiv inddrage elevers forbrugeradfærd og evne til sociologisk refleksion over privatøkonomiske dispositioner Generelt fra alle modulerne: inddrage fagligt begrundede materialevalg, herunder elektroniske og it-baserede gennemføre projektorganiseret og tværfaglig undervisning med inddragelse af den enkelte elevs forskellige læringsforudsætninger planlægge og gennemføre en undervisning med afsæt skolefagets prøvebestemmelser Arbejdsformer i modulet Holdundervisningen er baseret på underviseroplæg, gruppeøvelser, studenteroplæg, vejledning og evaluering. Endvidere arbejdes der i modulet med undervisningsmetoder, der kan anvendes i praksis fx Side 94 af 231

95 rollespil, storyline, udeundervisning, ekskursioner og samfundsfaglige debatarrangementer. Deltagerens egen praksis inddrages og deles med de øvrige på holdet. I løbet af modulet arbejder deltageren med underviserinitieret studiegruppeaktiviteter fx problemorienteret projektarbejde og deltagelse i ekskursioner og samfundsfaglige debatarrangementer analyser af brug af læremidler, deltagernes praksis og elevers tilgang til samfundsfag forskellige politiske holdninger i samfundet formidlingsteknikker der kan styrke deltagerens argumentationsevner Kursusdeltageren arbejder løbende med læremiddelanalyser, der indgår i kompetencemålsprøvens 2. del Evaluering i modulet Deltageren udarbejder minimum tre produkter 1. Fremstilling af et læremiddel som afprøves i praksis 2. Minimum to læremiddelanalyser, der tager afsæt i at læremidlet er afprøvet i praksis 3. Deltageren skal udarbejde mindst en af nedenstående opgaver: Anmeldelse af samfundsfagligt værk. (maks. 5 normalsider) En undersøgelse af elevers holdning inden for et af fagets discipliner/modulets kompetenceområde og formidling af resultaterne af undersøgelsen i fx et læserbrev. (maks. 5 normalsider) Prøveoplæg til brug ved folkeskolens afgangsprøve i samfundsfag udformning af spørgsmål, udvælgelse af materiale, hvilken undervisning er der gået forud, samt bedømmelseskriterier for de forskellige karakterer i 7-trins En fagdidaktisk refleksionstekst og en undervisningsplan for en selvvalgt klasse (max 5 sider) Krav til studieprodukternes form og indhold er nærmere beskrevet i bilag til modulplanen. Alle studieprodukter kan afvikles individuelt eller i studiegrupper på maks. 3 deltagere. Kriterier for gennemført modul Deltageren skal have afviklet/afleveret ovenstående studieprodukter. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget samfundsfag Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i samfundsfag i grundskolen. Dertil kompetencevurdering enten via deltagelse i en kompetenceafklaringssamtale eller via skolelederens kompetencevurdering, når der er tale om oprettelse af et komprimeret forløb i samarbejde med en kommune. Efter individuel, faglig vurdering af deltagerens forudsætninger kan dispenseres fra forudsætningskravet. Side 95 af 231

96 Komprimeret fagmodul 1: Undervisning i politik, magt og demokrati i et sociologisk perspektiv i Danmark og i verden Modultype, -omfang og -sprog Komprimeret fagmodul, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet Modulet giver deltageren kompetence i at undervise i politik, magt og demokrati; lokalt, nationalt, regionalt og globalt. Det sociologiske felt indgår som en del af det teoretiske og praktiske arbejde med relevante problemstillinger. Formålet er, at deltageren kan forestå en undervisning, der fremmer elevernes demokratiske og politiske dannelse. Der arbejdes med, hvordan man kan forestå en undervisning, der understøtter elevernes udvikling af en sociologisk og kulturel samfundsmæssig forståelse, der sætter dem i stand til at se sig selv som en del af samfundet. Et samfund, som de påvirker og påvirkes af. Der lægges vægt på sociologiske teorier om forholdet mellem individ og fællesskab. Med udgangspunkt i de samfundsvidenskabelige discipliner og fagdidaktisk teori og praksis arbejdes der med, hvordan man begrundet planlægger, gennemfører, udvikler og evaluerer undervisning i og med demokrati i samfundsfag i folkeskolens klasse. Der arbejdes med, hvordan man samfundsvidenskabeligt kan analysere relevante problemstillinger inden for området politik, magt, demokrati og sociale og kulturelle forhold. Demokratiske grundspørgsmål hvad er demokrati? belyst samfundsfilosofisk, sociologisk og politologisk Analyser af det danske politiske system og dets funktion i forhold til forskellige idealer om demokratiet Analyser af sociale og kulturelle forhold der har betydning for deltagelse i demokrati Analyser og diskussion af demokratiet på europæisk plan Globale problemstillinger i forhold til demokratiet. Samtidig arbejdes der med hvordan eleverne i skolen kan forholde sig til og selv analysere samfundsmæssige problemstillinger inden for det politologiske og sociologiske område. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på empirisk forskning inden for elevers samfundsfaglige kompetencer. Forskning og undersøgelser omkring samfundsfagsundervisning samt politisk og demokratisk dannelse i dansk og international kontekst. Fagdidaktisk og pædagogisk teori om undervisningsplanlægning og læring. Politologisk forskning og teori, herunder fx valgundersøgelser. Politisk filosofi, fx demokratiteori. Sociologisk teoriudvikling, fx klassiske, nutidige sociologiske teoretikere. Globaliseringsteori, både sociologiske og mere politologiske retninger. Samfundsfilosofi, med vægt på forholdet mellem individ og fællesskab. Sociologi, fx teorier om mediernes rolle i demokrati eller undersøgelser af vælgeradfærd. Samfundsvidenskabelig videnskabsteori. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Politik, demokrati og deltagelse Kompetenceområde 2: Sociale og kulturelle forhold samt globalisering Side 96 af 231

97 Kompetenceområde 4: Samfundsfaglig arbejdsmetode og samfundsfagdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Færdighedsmål: Deltageren kan inddrage elevers demokratiske handle- og deltagelsesmuligheder i samfundsfagsundervisning motivere elever til deltagelse i det danske folkestyre gennem samfundsfagsundervisning analysere den aktuelle parlamentariske situation med anvendelse af relevante teorier og empiriske undersøgelser, inddrage elektronisk kommunikation, herunder it, til styrkelse af elevernes demokratiske deltagelsesog beslutningsmuligheder, styrke elevernes forståelse for forskellige samfundssyns indvirkning på hverdagsliv og levevis i et velfærdssamfund analysere udvalgte aktuelle politiske problemstillinger på europæisk plan og diskutere hvordan disse kan indgå i samfundsfagsundervisningen i folkeskolen, styrke elevernes færdigheder i at reflektere over Danmarks deltagelse i regionalt, europæisk og globalt samarbejde styrke elevers muligheder for at reflektere over politisk, kulturel og økonomisk globalisering og inddrage elevernes hverdagsliv i forståelsen af sammenhænge mellem kulturbegreber, normer, værdier, levevis og deltagelsesformer, inddrage elevers eget it- og medieforbrug med henblik på udviklingen af deres kritiske tænkning foretage enkle empiriske undersøgelser og analysere forskellige datatyper, herunder ved brug af it, og diskutere de videnskabsteoretiske problemstillinger i forhold til en undersøgelse, tilrettelægge undervisning med fokus på faglige begreber og læsning af faglige tekster, Vidensmål: Deltageren har viden om demokrati, demokratiopfattelser og demokratiske processer politiske systemer, magtformer, ideologier, interesser, ressourcer og indflydelse den aktuelle parlamentariske situation, politiske partiers adfærd og vælgeradfærd, forskellige former for demokratisk deltagelse, herunder gennem brug af it, samfundsfilosofiske og sociologiske perspektiver på forholdet mellem menneske og samfund, aktuelle europæiske politiske problemstillinger i EU, Danmarks deltagelse i regionalt, europæisk og globalt samarbejde, herunder begreberne suverænitet og interdependens og teori og empiriske undersøgelser af politisk, økonomisk og kulturel globalisering og sociologiske og kulturelle sammenhænge mellem normer, værdier, levevis og deltagelsesformer massemedier i et globalt perspektiv, herunder Internettet og it, samt betydningen for lokale fællesskaber kvantitativ og kvalitativ metode samt samfundsvidenskabelig videnskabsteori, elevers tilegnelse af fagsprog og faglige begreber i samfundsfag, herunder faglig læsning, Arbejdsformer i modulet Holdundervisningen er baseret på underviseroplæg, gruppeøvelser, deltageroplæg, vejledning og evaluering. Endvidere arbejdes der i modulet med undervisningsmetoder, der kan anvendes i praksis fx rollespil, storyline, udeundervisning, ekskursioner og samfundsfaglige debatarrangementer. Deltagerens egen praksis inddrages og deles med de øvrige på holdet. I løbet af modulet arbejder deltageren med underviserinitieret studiegruppeaktiviteter fx Problemorienteret projektarbejde og deltagelse i ekskursioner og samfundsfaglige debatarrangementer Analyser af brug af læremidler, deltagernes praksis og elevers tilgang til samfundsfag Side 97 af 231

98 Forskellige politiske holdninger i samfundet Forskellige sociologiske og politologiske teoretikere Formidlingsteknikker der kan styrke deltagerens argumentationsevner Betingelser for godkendelse af modulet Deltageren skal i løbet af modulet udarbejde og afvikle to studieprodukter: 1. En faglig og fagdidaktisk problemstilling med dertilhørende synopsis max fem normalsider 2. Én analyse af en selvvalgt samfundstænkers tanker og begreber analysen skal fremlægges på holdet og er således et mundtlig produkt Krav til studieprodukternes form og indhold er nærmere beskrevet i bilag til modulplanen. Alle studieprodukter kan afvikles individuelt eller i studiegrupper på max 3 deltagere. Deltageren skal have godkendt ovenstående studieprodukter jf. de specifikke krav til studieprodukterne i modulplan og opgaveformuleringer. Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål: Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget samfundsfag. Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i samfundsfag i grundskolen. Dertil kompetencevurdering enten via deltagelse i kompetenceafklaringssamtale eller via skolelederens kompetencevurdering, når der er tale om oprettelse af et komprimeret forløb i samarbejde med en kommune. Efter individuel, faglig vurdering af deltagerens forudsætninger kan dispenseres fra forudsætningskravet. Side 98 af 231

99 Komprimeret fagmodul 2: Undervisning i velfærd, national- og privatøkonomi i et sociologisk perspektiv fokus på aktuelle økonomiske problemstillinger i Danmark og verden Modultype, -omfang og sprog Komprimeret fagmodul, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk. Der kan forekommer litteratur på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet Modulet giver deltageren kompetence til at undervise i samfundsøkonomiske problemstillinger i folkeskolen. I modulet arbejder vi med problemstillinger, der knytter sig til fordelingen af ressourcer i samfundet først og fremmest ud fra et økonomisk og sociologisk perspektiv. Kernen i modulet er økonomiske og sociologiske problemstillinger og knytter sig til livet i velfærdssamfund og -stat både nationalt og internationalt. Det betyder, at vi arbejder med at planlægge, udføre og evaluere kvalificeret samfundsfagsundervisning, der Giver eleverne forståelse for deres rolle som forbrugere og borgere, fx ved at inddrage elevers forbrugeradfærd og evne til sociologisk refleksion over privatøkonomiske dispositioner Har fokus på økonomiske og/eller politiske og sociologiske aspekter af velfærdssamfund og -stat fx at forstå sammenhænge mellem politisk observans og makroøkonomiske dispositioner i samfundsfagsundervisning Der er således fokus på undervisningsaktiviteter, der styrker elevernes handlekompetence og deres økonomiske og demokratiske dannelse, så de kan være aktive medborgere i deres samfund. Både arbejdsformer og undervisningsformer er problemorienteret, det vil fx sige at de økonomiske og sociologiske teorier tematiseres i forhold til aktuelle problemstillinger og den økonomiske, politiske og/eller sociologiske debat i samfundet. Samlet skaber det grundlag for at diskutere samfundsfaglige problemstillinger, eleverne møder i deres hverdag. Motto for modulet er: "Økonomi er mit yndlingsemne". Modulets vidensgrundlag Makroøkonomisk teori Mikroøkonomisk teori Økonomisk politik og velfærdsmodeller Undersøgelser i forhold til det økonomiske område, herunder forbrug og bæredygtighed Empirisk forskning omkring elevers sociale og kulturelle forståelse, identitetsdannelse og udvikling Sociologiske undersøgelser og forskning Problemorientering som princip og metode Kvantitative og kvalitative metoder Fag- og almendidaktisk teori om undervisningsplanlægning og læring Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Demokrati, deltagelse og medbestemmelse Kompetenceområde 2: Sociale og kulturelle forhold samt globalisering Kompetenceområde 3: Økonomisk adfærd Side 99 af 231

100 Kompetenceområde 4: Samfundsfaglig arbejdsmetode og samfundsfagdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Færdighedsmål: Deltageren kan inddrage elevers forbrugeradfærd og forståelse for prisdannelse, herunder gennem brug af it, styrke elevers sammenhængsforståelse mellem egen og andre aktørers økonomiske adfærd og samfundsmæssig udvikling, herunder skitsere muligheder for entreprenørskab, sætte eleverne i stand til at anvende det økonomiske kredsløb som model for økonomisk aktivitet, anvende sammenhænge mellem politisk og ideologisk observans og makroøkonomiske dispositioner i samfundsfagsundervisning, styrke elevernes muligheder for at reflektere over økonomiens betydning for det danske velfærdssamfund samt over forskellige velfærdsmodeller i et fordelingsperspektiv, inddrage elevers forbrug og forståelse af samfundsøkonomiske sammenhænge i arbejdet med bæredygtig udvikling, innovation og økonomisk vækst, inddrage elevers forbrugeradfærd og evne til sociologisk refleksion over privatøkonomiske dispositioner og Inddrage unges økonomi og økonomiske forståelse i undervisning i privatøkonomi i et samfundsfagligt perspektiv. identitetsdannelse, socialisering, fællesskaber og ligestilling på lokalt og globalt niveau samt sociologiske teorier om modernitet og senmodernitet, sociologisk teori og undersøgelser af social differentiering og samfundsmæssig integration, sammenhænge mellem lokale, nationale, regionale, europæiske og globale begivenheder og udviklingsforløb og sociologiske teorier om migration sammenhænge mellem identitetsdannelse, gruppedannelse og stillingtagen, Vidensmål: Deltageren har viden om markedsmekanismen, udbud og efterspørgsel, sammenhænge mellem privat- og nationaløkonomi, arbejdsmarkedet og det økonomiske kredsløb samt sammenhænge mellem forbrug, produktion, produktivitet, vækst og beskæftigelse, forskellige økonomiske skoler, herunder keynesianisme og monetarisme, velfærdsmodeller, samt sammenhænge mellem forsørgelse og stat, marked og civilt samfund, sammenhænge mellem forbrug, miljøpåvirkning, bæredygtig udvikling, vækst og innovation, sammenhænge mellem forbrug, segment, livsstil og status og privatøkonomiske begreber og unges privatøkonomi. fremme elevernes forståelse for egen og andres identitetsdannelse og socialisering i et etnisk, kulturel og religiøst heterogent Danmark inddrage begreber om social differentiering til beskrivelse af sociale forskelle i Danmark og i verden i undervisningen, styrke elevers færdigheder i at analysere sammenhænge mellem regionale, europæiske samt globale processer og lokale kulturelle og etniske udtryk, fremme elevernes forståelse for sammenhænge mellem identitet, gruppedannelse og deres egen stillingtagen, Arbejdsformer i modulet Holdundervisningen er baseret på underviseroplæg, gruppeøvelser, deltageroplæg, vejledning og evaluering. Endvidere arbejdes der i modulet med undervisningsmetoder, der kan anvendes i praksis fx Side 100 af 231

101 rollespil, storyline, udeundervisning, ekskursioner og samfundsfaglige debatarrangementer. Deltagerens egen praksis inddrages og deles med de øvrige på holdet. I løbet af modulet arbejder deltageren med underviserinitieret studiegruppeaktiviteter fx Problemorienteret projektarbejde og deltagelse i ekskursioner og samfundsfaglige debatarrangementer Analyser af brug af læremidler, deltagernes praksis og elevers tilgang til samfundsfag Forskellige økonomiske forståelser af hvordan samfundet og staten kan indrettes Forskellige sociologiske og økonomiske teoretikere Formidlingsteknikker der kan styrke deltagerens argumentationsevner Betingelser for godkendelse af modulet Deltageren skal i løbet af modulet udarbejde og afvikle to studieprodukter: 1. En fagdidaktisk refleksionstekst om en undervisningsaktivitet - hvordan er aktiviteten eksemplarisk for arbejdet inden for det økonomiske og sociologiske felt af samfundsfaget undervisningsaktiviteten er om muligt afprøvet i praksis. 2. En faglig og fagdidaktisk problemstilling med dertilhørende synopsis max fem normalsider. Krav til studieprodukternes form og indhold er nærmere beskrevet i bilag til modulplanen. Alle studieprodukter kan afvikles individuelt eller i studiegrupper på max 3 deltagere. Deltageren skal have godkendt ovenstående studieprodukter. Se specifikke krav i modulplan og opgaveformuleringer. Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål: Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget samfundsfag. Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i samfundsfag i grundskolen. Dertil kompetencevurdering enten via deltagelse i kompetenceafklaringssamtale eller via skolelederens kompetencevurdering, når der er tale om oprettelse af et komprimeret forløb i samarbejde med en kommune. Efter individuel, faglig vurdering af deltagerens forudsætninger kan dispenseres fra forudsætningskravet. Side 101 af 231

102 Prøven i undervisningsfaget Samfundsfag Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for 1. delprøve og 2. delprøve. Den studerende medbringer til den mundtlige prøve fire dispositioner, hvis problemstillinger bredt afspejler fagets kompetencemål. Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i en af disse efter lodtrækning. Dispositionen skal indeholde en samfundsfaglig og fagdidaktisk problemstilling. Dispositionen kan indeholde bilag fx læremidler, undervisningsplan m.m. Uddybende tekst, som gælder for studerende på UCC: En disposition forstås som en synopsis, hvor dele af teksten kan være opstillet i punktform, mens andre dele er skrevet i mere sammenhængende tekst. Max sideantal er 5 uanset om den faglige og fagdidaktiske problemstilling er udarbejdet individuelt eller i grupper. Den studerende afleverer de 4 synopser (dispositioner) på store afleveringsdag via Wise Flow 1. delprøve: Mundtlig prøve Den studerende analyserer og perspektiverer den samfundsfaglige og fagdidaktiske problemstilling. 2. delprøve: Mundtlig prøve Den studerende præsenterer og reflekterer over, hvordan den samfundsfaglige problemstilling bearbejdes i undervisningen i folkeskolen. Begge delprøver afvikles individuelt. Dog gælder for studerende på UCC: Begge delprøver afvikles individuelt eller i grupper efter den studerendes valg. Eksaminationstid: 45 minutter. 2. delprøve skal prioriteres tidsmæssigt således at den udgør ca. 2/3 af prøvetiden. Forberedelsestid: 45 minutter. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Fremlæggelse af 4 dispositioner i angivet form og indhold til rette tid og sted Side 102 af 231

103 Kompetencemål for undervisningsfaget samfundsfag. Bekendtgørelsen bilag 2. Samfundsfag omhandler begreber, teorier og metoder fra de samfundsfaglige discipliner politologi, økonomi, sociologi, international politik, videnskabsteori, samt fagdidaktisk teori og praksis og samfundsfaglige undersøgelser som led i udviklingen af samfundsmæssig indsigt og handlekompetence hos eleverne i folkeskolen samt deres evne til at se hverdagslivet i et historisk og samfundsmæssigt perspektiv. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Politik, demokrati og deltagelse Kompetenceområde 2: Sociale og kulturelle forhold samt globalisering Kompetenceområde 3: Samfundsøkonomi og økonomisk adfærd Kompetenceområde 4: Samfundsfaglige arbejdsmetoder og samfundsfagdidaktik Kompetenceområde 1: Politik, demokrati og deltagelse omhandler politisk og demokratisk dannelse for at styrke elevers kompetencer i forhold til selvstændig kritisk stillingtagen og aktiv deltagelse i samfundslivet. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i politiske problemstillinger og demokrati i samfundsfag i folkeskolens klasse. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om inddrage elevers demokratiske handle- og demokrati, demokratiopfattelser og demokratiske deltagelsesmuligheder i samfundsfagsundervisning, processer, motivere elever til at tage stilling til det danske folkestyre gennem samfundsfagsundervisning, analysere den aktuelle parlamentariske situation med anvendelse af relevante teorier og empiriske undersøgelser, politiske systemer, magtformer, ideologier, interesser, ressourcer og indflydelse, den aktuelle parlamentariske situation, politiske partiers adfærd og vælgeradfærd, inddrage elektronisk kommunikation, herunder it, til styrkelse af elevernes demokratiske deltagelsesog beslutningsmuligheder, forskellige former for demokratisk deltagelse, herunder gennem brug af it, udvikle elevernes grundlag for at kunne reflektere over dansk deltagelse i EU-samarbejdet i et demokratisk perspektiv, analysere udvalgte aktuelle politiske problemstillinger på europæisk plan og diskutere hvordan disse kan indgå i samfundsfagsundervisningen i folkeskolen, styrke elevernes færdigheder i at reflektere over Danmarks deltagelse i regionalt, europæisk og globalt samarbejde og Danmarks medlemskab af EU og det danske politiske systems relation til EU, EU s institutioner, beslutningsprocedurer og integration, aktuelle europæiske politiske problemstillinger i EU, Danmarks deltagelse i regionalt, europæisk og globalt samarbejde, herunder begreberne suverænitet og interdependens og Side 103 af 231

104 styrke elevers færdigheder i at analysere forskellige former for magt og ressourcers indflydelse på samfundsmæssig deltagelse og politiske beslutningsprocesser lokalt og globalt. sammenhænge mellem forskellige aktørers magt, ressourcer og handlemuligheder på lokalt og globalt plan. Kompetenceområde 2: Sociale og kulturelle forhold samt globalisering omhandler elevernes stillingtagen og handlen i forhold til sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger samt globalisering. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sociale og kulturelle forhold samt globalisering i samfundsfag i folkeskolens klasse. Færdighedsmål: Den studerende kan fremme elevernes forståelse for sammenhænge mellem identitet, gruppedannelse og deres egen stillingtagen, fremme elevernes forståelse for egen og andres identitetsdannelse og socialisering i et etnisk, kulturelt og religiøst heterogent Danmark, inddrage begreber om social differentiering til beskrivelse af sociale forskelle i Danmark og i verden i undervisningen, inddrage elevernes hverdagsliv i forståelsen af sammenhænge mellem kulturbegreber, normer, værdier, levevis og deltagelsesformer, Vidensmål: Den studerende har viden om sammenhænge mellem identitetsdannelse, gruppedannelse og stillingtagen, identitetsdannelse, socialisering, fællesskaber og ligestilling på lokalt og globalt niveau samt sociologiske teorier om modernitet og senmodernitet, sociologisk teori og undersøgelser af social differentiering og samfundsmæssig integration, sociologiske og kulturelle sammenhænge mellem normer, værdier, levevis og deltagelsesformer, styrke elevernes forståelse for forskellige samfundsfilosofiske og sociologiske perspektiver på samfundssyns fortolkning af hverdagsliv og levevis i forholdet mellem menneske og samfund, et velfærdssamfund, styrke elevers færdigheder i at analysere sammenhænge mellem lokale, nationale, regionale, sammenhænge mellem regionale, europæiske samt europæiske og globale begivenheder og globale processer og lokale kulturelle og etniske udviklingsforløb og sociologiske teorier om udtryk, migration, styrke elevers muligheder for at reflektere over politisk, kulturel og økonomisk globalisering og inddrage elevers eget it- og medieforbrug med henblik på udviklingen af deres kritiske tænkning. teori og empiriske undersøgelser af politisk, økonomisk og kulturel globalisering og massemedier i et globalt perspektiv, herunder internettet og it samt betydningen for lokale fællesskaber. Side 104 af 231

105 Kompetenceområde 3: Økonomi omhandler elevers evne til kritisk refleksion over egen økonomisk adfærd og økonomisk politik i et samfundsmæssigt perspektiv. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i samfundsøkonomi samt privatøkonomi og forbrugeradfærd i samfundsfag i folkeskolens klasse. Færdighedsmål: Den studerende kan inddrage elevers forbrugeradfærd og forståelse for prisdannelse, herunder gennem brug af it, styrke elevers sammenhængsforståelse mellem egen og andre aktørers økonomiske adfærd og samfundsmæssig udvikling, herunder skitsere muligheder for entreprenørskab, sætte eleverne i stand til at anvende det økonomiske kredsløb som model for økonomisk aktivitet, anvende sammenhænge mellem politisk og ideologisk observans og makroøkonomiske dispositioner i samfundsfagsundervisning, styrke elevernes muligheder for at reflektere over økonomiens betydning for det danske velfærdssamfund samt over forskellige velfærdsmodeller i et fordelingsperspektiv, inddrage elevers forbrug og forståelse af samfundsøkonomiske sammenhænge i arbejdet med bæredygtig udvikling, innovation og økonomisk vækst, inddrage elevers forbrugeradfærd og evne til sociologisk refleksion over privatøkonomiske dispositioner og Vidensmål: Den studerende har viden om markedsmekanismen, udbud og efterspørgsel, sammenhænge mellem privat- og nationaløkonomi, arbejdsmarkedet og det økonomiske kredsløb samt sammenhænge mellem forbrug, produktion, produktivitet, vækst og beskæftigelse, forskellige økonomiske skoler, herunder keynesianisme og monetarisme, velfærdsmodeller, samt sammenhænge mellem forsørgelse og stat, marked og civilt samfund, sammenhænge mellem forbrug, miljøpåvirkning, bæredygtig udvikling, vækst og innovation, sammenhænge mellem forbrug, segment, livsstil og status og Inddrage unges økonomi og økonomiske forståelse i undervisning i privatøkonomi i et samfundsfagligt perspektiv. privatøkonomiske begreber og unges privatøkonomi. Kompetenceområde 4: Samfundsfaglige arbejdsmetoder og samfundsfagdidaktik omhandler metoder til samfundsfaglige undersøgelser samt kompetencer indenfor planlægning, gennemførelse og evaluering af samfundsfagsundervisning. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i samfundsfag med anvendelse af forskellige arbejdsformer og i brug af statistik og anden empiri i behandlingen af samfundsmæssige problemstillinger i folkeskolens klasse. Side 105 af 231

106 Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om foretage enkle empiriske undersøgelser og analysere forskellige datatyper, herunder ved brug af it, og diskutere de videnskabsteoretiske problemstillinger i forhold til en undersøgelse, kvantitativ og kvalitativ metode samt samfundsvidenskabelig videnskabsteori, begrundet gennemføre læringsmålstyret samfundsfagsundervisning, formulere læringsmål for undervisningsforløb i samfundsfag og diskutere begrundelsen af disse med inddragelse af undersøgelser af elevgruppen, formulere beskrivelser af tegn på læring i samfundsfag, og anvende og designe egnede metoder til evaluering af elevernes udbygge af undervisningen og give fremadrettet feedback til eleverne, foretage fagligt begrundede materialevalg, herunder af digitale læremidler, tilrettelægge undervisning med fokus på faglige begreber og læsning af faglige tekster, samfundsdidaktik og fagdidaktisk forskning, formulering af mål og læringsmål i samfundsfag, undersøgelser af elevers forudsætninger inden for fagets områder, metoder til vurdering af elevernes forudsætninger i samfundsfag, evaluering, beskrivelser af tegn på læring og feedback til eleverne i samfundsfag, anvendelse og analyse af forskellige former for kilder og læremidler til samfundsfagsundervisningen, elevers tilegnelse af fagsprog og faglige begreber i samfundsfag, herunder faglig læsning, planlægge, lede, gennemføre og evaluere projektorganiseret og tværfaglig undervisning med inddragelse af den enkelte elevs forskellige læringsforudsætninger og problemformulering, projektarbejde og problemformulering, som undervisningsform, og inddragelse af det omgivende samfund i undervisningen, tværfaglighed og planlægge og gennemføre undervisning med afsæt i det juridiske grundlag for samfundsfaget. folkeskolens lovgrundlag og bestemmelser for samfundsfag. Side 106 af 231

107 Madkundskab Komprimeret fagmodul 1: Madkundskab som naturfagligt basisfag køkkenet som laboratorium Modultype, -omfang og -sprog Komprimeret fagmodul. 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk Kort beskrivelse af modulet I modulet Madkundskab som naturvidenskabeligt basisfag køkkenet som laboratorium arbejdes med problemstillinger og indholdsområder der omhandler sammenhæng mellem naturfaglig viden og udfordrende hverdagspraksis, herunder viden om sundhed, fødevarer, ernæring og hygiejne således at der opstår synergi mellem viden om sundhed og viden om fødevarer. Dette kobles til madlavningspraksis med molekylære gastronomiske forklaringer og didaktiske modeller, herunder forandringsprocessernes vanskeligheder i praksis. Der arbejdes med: Analyse af forskellige sundhedsbegreber, deres videnskabelige baggrund samt deres sammenhæng med sygdomsmønstre i forskellige befolkningsgruppers livsstil og levevilkår Analyse af forskellige gruppers kostvaner i relation til de officielle anbefalinger og kostråd at kombinere viden om ernæring, viden om fødevarer og viden om kostvaner med en pædagogisk tilrettelæggelse, der fremmer lysten til det sunde og ansvarsfulde liv Hygiejne og mikroorganismers betydning for sundhed og livskvalitet herunder mikroorganismers betydning i forhold til gunstige og skadelige virkninger Bæredygtighed, fra jord til bord og etisk stillingtagen Fødevarefremstilling og tilberedningsmetoder Fødevarelovgivning og mærkningsordninger Undersøgelse af kreativitetens muligheder i forhold til madlavning, og hvordan madlavningen kan bruges i læringsrummet Innovation og kreativitet i forhold til viden og holdning både i teori og i det praktiske Sammenhængen mellem krop, sanser og valg i et naturvidenskabeligt, humanistisk og samfundsvidenskabeligt perspektiv Planlægning af undervisning, der kan fremme et reflekteret kritisk forbrugsvalg Forskellige tilgange til læring og klasserumsledelse i hjemkundskab Fagets virksomhedsformer i et naturvidenskabeligt og i et samfundsmæssigt perspektiv Fagets betydning i skolen i forhold til værdier, dannelsessyn og maddannelse Modulets vidensgrundlag Nyeste forskningsbaseret viden på sundhedsområdet Teori om og empiriske undersøgelser på sundhedsområdet Viden om metoder inden for natur-, samfunds- og humanistisk videnskab med relation til sundhedsundervisning Sammenhængen mellem krop, sanser og valg i et naturvidenskabeligt, humanistisk og samfundsvidenskabeligt perspektiv Teori og forskning indenfor madlavningens fysisk-kemiske processer Side 107 af 231

108 Udvikling af forskellige undervisningsøvelser, der fremmer refleksionen over sammenhænge mellem de kropslige registreringer og de valg og smagsdomme, vi træffer Undervisningstilrettelæggelse, der skaber sammenhænge mellem æstetiske, etiske og videnskabelige tilgange til mad, madfremstilling og madvalg. Nyeste forskningsbaseret viden inden for æstetik, innovation, kreativitet og entreprenørskab Madlavning som eksemplarisk for en selvoverskridende læring. Digitale læremidler. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Sundhed, helbred og livskvalitet Kompetenceområde 3: Fødevarer, madlavning, forbrug og ressourcer Kompetenceområde 4: Hjemkundskabsdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Deltageren kan begrundet planlægge, gennemføre og evaluere en materielt tilknyttet undervisning i grundlæggende begreber og sammenhænge indenfor ernæring, kost, hygiejne og sundhed analysere og vurdere fødevareproduktion, fødevareforbrug og fødevarekvalitet og omsætte dette i en fagdidaktisk begrundet undervisningspraksis omsætte fagets kundskaber i en begrundet undervisningspraksis, der forener viden og kunnen med det etisk handlingsorienterede, kritisk vælgende, reflekterende lystorienterede liv Vidensmål: Deltageren har viden om Færdighedsmål: Deltageren kan sundhedsbegreber og teorier om sundhed og kost- anvende det alsidige brede sundhedsbegreb og sundhedsanbefalinger begreber indenfor ernæringslæren, herunder teoretisk forståelse af energibehov, energigivende stoffers, fibres, vitaminers, mineralers og sekundære stoffers betydning for sygdom og sundhed kost, kostberegninger, kostvaner, kostundersøgelsesmetoder og kostanbefalinger og deres anvendelse samt om de fejlkilder, der er forbundet med disse de officielle anbefalinger og kostråd, deres videnskabelige baggrund samt deres sammenhæng med sygdomsmønstre i forskellige befolkningsgruppers livsstil og levevilkår forskellige veje for fødevarer fra jord til bord til jord i forhold til det brede kvalitetsbegreb herunder bæredygtighed, økologi, funktionelle fødevarer, klimaaftryk etc. fødevareforarbejdning, husholdning og mærkningsordninger samt kendskab til forbrugerog fødevarelovgivning og til institutioner på området beherske en sundhedsundervisning, der motiverer eleverne til med lyst at søge viden om ernæringsfaglige begreber og sammenhænge mestre sammensætning og vurdering af måltider ud fra forskellige kostanbefalinger og digitale kostberegninger planlægge, gennemføre og evaluere differentieret undervisning med inddragelse af it-baserede kostanalyseprogrammer, der motiverer eleverne til at gøre brug af sundhedskompetencer. Planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i fødevarers kvalitet i forhold til smagsmæssige og madtekniske egenskaber, sundhed, miljø, etik, æstetik og pris planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i at bedømme varer ud fra en varedeklaration og diverse mærkningsordninger i forhold til funktion, hygiejne og miljøaspektet Side 108 af 231

109 fødevarefremstillingsteknikker og metoders fysiskkemiske betydninger for sensoriske kvaliteter, holdbarhed og tilberedningsmåder madlavningsmetodik og teoretiske baggrund, samt logistik og overvejelser for madfremstillingsprocesser beherske tilberedning af fødevarer efter grundlæggende madlavningsteknikker og - metoder til afdækning af industriens fremstillingsmåder beherske indkøb, arbejdsprocesser, fremstilling, produktønsker og oprydning Arbejdsformer i modulet Holdundervisning med læreroplæg, forelæsninger, dialog mellem undervisere og deltagere, øvelser, eksperimenter, i deltageres fremlæggelser med feedback, kommenterede praktiske øvelser. Arbejde med afprøvning af fødevarer, grundmetoder og undervisningmateriale i et æstetisk, videnskabeligt og etisk perspektiv i relation til egen undervisning og med henblik på fremtiden og brugen af nye undervisningsmaterialer. Udflugter, besøg og erfaringsudvekslinger med relevante partnere, arbejde med at skabe synergi mellem de enkelte fagområder i madkundskab, deres tilknytning til praksis og til en engagerende undervisning i skolen. Evaluering i modulet Skriftlig rapport (max 10 normalsider) om en udvalgt fødevaregruppe, dens produktion, sundhedsammenhænge, ernæringskarakteristika, samfundsvilkår og etiske problemstillinger knyttet hertil. Opgaven udarbejdes i grupper på 2-3 deltagere. Deltagelse i to praktiske forløb hvor håndværk og viden tydeliggøres i en begrundet praksis. Omfanget at et forløb kan strække sig over to gange og aftales ved modulets begyndelse Et begrundet undervisningsforløb (5-8 normalside) i grupper på maks. 4 deltagere. Kriterier for gennemført modul Afvikling af ovenstående obligatoriske produkter. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget madkundskab Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i madkundskab i grundskolen. Dertil kompetencevurdering enten via deltagelse i en kompetenceafklaringssamtale eller via skolelederens kompetencevurdering, når der er tale om oprettelse af et komprimeret forløb i samarbejde med en kommune. Deltagere i nyere ordninger som madskoler med anden madrelevant baggrund (kok, ernærings/husholdnings økonom), deltagere i nye heldagsskoletilbud hvor personer med anden faglighed sættes til at organisere faget i eftermiddagstimerne og personer med pædagoguddannelsesbaggrund og erfaringer fra skolens liv kan indstille sig til kompetenceafklaring. Efter individuel, faglig vurdering af deltagerens forudsætninger kan dispenseres fra forudsætningskravet. Side 109 af 231

110 Komprimeret fagmodul 2: Madkundskab et fag med kulturelle og didaktiske muligheder i både teori og praksis Modultype, -omfang og -sprog Komprimeret fagmodul. 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk Kort beskrivelse af modulet I modulet madkundskab et fag med kulturelle og didaktiske muligheder i både teori og praksis arbejdes med problemstillinger og indholdsområder der omhandler sammenhæng mellem madkultur og madlavning i gennem flere tider og med flere geografiske tilhørsforhold. Med fokus på både videnskaber knyttet til mad i kobling med madlavning og måltider arbejdes der med maddannelse, didaktisk overvejelser og begrundet undervisningsplanlægning. Der arbejdes med Analyse af, hvad der har indflydelse på måltider og måltidssammensætninger Madtilberedning i et socialt, kulturelt og historisk perspektiv både nationalt og internationalt Forskellige tilgange til læring og klasserumsledelse i hjemkundskab Analyse af måltider, madvaner og madvalg i et samfundsmæssigt, teknologisk og kulturelt perspektiv Forskellige tilgange til læring og klasserumsledelse i hjemkundskab Fagets betydning i skolen i forhold til værdier og maddannelse samt kritisk stillingtagen Sammenhængen mellem krop, sanser og valg i et naturvidenskabeligt, humanistisk og samfundsvidenskabeligt perspektiv Undervisningstilrettelæggelse, der skaber sammenhænge mellem æstetiske, etiske og videnskabelige tilgange til mad, madfremstilling og madforbrug. Madlavning som eksemplarisk for en selvoverskridende læring. Børn, smag og præferencer Sammenhæng mellem lyst og vaner, sundhed og smag. Fagets betydning i skolen i forhold til værdier og dannelsessyn Modulets vidensgrundlag Nyeste forskningsbaseret viden inden for æstetik, innovation, kreativitet og entreprenørskab Teori om læring og virksomhedsformer Viden om sensorik Viden om smag inden for natur-, samfunds- og humanistisk videnskab. Viden om sammenhænge mellem viden, lyst og handling. Viden om syn på håndværk og husholdning i et historisk, socialt og kulturelt perspektiv Viden om måltidet i et historisk, socialt og kulturelt perspektiv Viden om metoder inden for natur-, samfunds og humanistisk videnskab med relation til forbrugerundervisning Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 2: Måltider og madkultur Kompetenceområde 3: Fødevarer, madlavning, forbrug og ressourcer Kompetenceområde 4: Hjemkundskabsdidaktik Side 110 af 231

111 Kompetencemål, som indgår i modulet begrundet gennemføre en alsidig, inkluderende og differentieret undervisning, der udvikler elevernes indsigt i den kulturelle forankrings betydning for madvalg omsætte fagets kundskaber i en begrundet undervisningspraksis, der forener viden og kunnen med det etisk handlingsorienterede, kritisk vælgende, reflekterende lystorienterede liv Vidensmål: Deltageren har viden om Færdighedsmål: Deltageren kan måltidernes fremtrædelse inden for forskellige tidsperioder samt parametre, der har indflydelse på måltidets udvikling både lokalt og globalt og tidsmæssigt forskelle og ligheder i madvaner, madlavning, smagspræferencer og måltidsmønstre i forskellige befolkningsgrupper og om forhold af samfundsmæssig, teknologisk og kulturel art som påvirker dem dannelsessyn og deres betydning for menneskets håndtering af mad som livsområde og skolens fortolkning heraf organisation af undervisning og læring, klasseledelse, måltidsledelse, faglig læsning, undervisningsmaterialer, læremidler og metoder fagets betydning og placering i skolen i forhold til værdier og dannelsessyn herunder betydningen for fagets udfoldelse i skolens liv maddannelse, fortolkninger heraf og betydning for sammenhæng med livslang læring, sundhedssyn og menneskets stadige forpligtigelse til at skulle vælge og dømme mennesket som reflekteret kritisk vælgende æstetisk orienteret individ med etiske intentioner, omsorgsfuldhed og ansvarlighed med eget og andres liv planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning i sammensætning og tilberedning afretter og måltider, der er kendetegnende forforskellige situationer, historiske perioder og kulturer vurdere mad, madlavningsmetoder, smagspræferencer og måltider i et socialt, kulturelt og historisk perspektiv planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der viser tydelig sammenhæng mellem dannelsessyn, undervisningens indhold og tilrettelæggelse under hensyntagen til den enkelte elevs læring, progression og medbestemmelse i fællesskabet planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i hjemkundskab på baggrund af en overordnet plan baseret på menneskesyn, dannelsessyn, fagsyn og læringssyn i en undervisningspraksis organiseret og tilrettelagt under hensyntagen til skolen og dens rammer beherske en eksemplarisk undervisning i hjemkundskab, der medtænker læringsrumstilrettelæggelse og stofudvælgelse i såvel faglig som tværfaglig undervisning planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der eksemplarisk udfolder maddannelse i forhold til lærings- og fagsyn i hjemkundskab planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i forhold til mad, barrierer, måltider, forbrug og husholdning i et ansvar for sig selv og andre Side 111 af 231

112 analyse og fortolkning af fagsyn, refleksion og vurdering af eget fagsyn og omsætning af dette gennem kommunikation organisation af undervisning og læring, klasseledelse, måltidsledelse, faglig læsning, undervisningsmaterialer, læremidler og metoder beherske fremstilling af undervisning i hjemkundskab, metoder og læremidler (herunder brug af digitale medier) i forhold til forskellige dannelses- og fagsyn planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i hjemkundskab på baggrund af en overordnet plan baseret på menneskesyn, dannelsessyn, fagsyn og læringssyn i en undervisningspraksis organiseret og tilrettelagt under hensyntagen til skolen og dens rammer Arbejdsformer i modulet Holdundervisning med læreroplæg, forelæsninger, dialog mellem undervisere og deltagere, øvelser, eksperimenter, deltageres fremlæggelser med feedback, kommenterede praktiske øvelser. Arbejde med afprøvning af fødevarer, grundmetoder og undervisningmateriale i et æstetisk, videnskabeligt og etisk perspektiv i relation til egen undervisning og med henblik på fremtiden og brugen af nye undervisningsmaterialer. Udflugter, besøg og erfaringsudvekslinger med relevante partnere, arbejde med at skabe synergi mellem de enkelte fagområder i madkundskab, deres tilknytning til praksis og til en engagerende undervisning i skolen. Evaluering i modulet Individuel skriftlig rapport (max 10 normalsider) om fagdidaktiske problemstillinger og fagsyn, læreprocesser og maddannelse. Deltagelse i to praktiske forløb hvor håndværk og viden tydeliggøres i en begrundet praksis. Omfanget at et forløb kan strække sig over to gange og aftales ved modulets begyndelse Et begrundet undervisningsforløb (5-8 normalsider) i grupper på max 4 deltagere. Kriterier for gennemført modul Deltagerens rapport (afleveret til en i modulplanen fastsat tid), undervisningsforløb og fremlæggelse skal være godkendt af underviseren. Deltageren skal have gennemført de praktiske forløb. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget madkundskab Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i madkundskab i grundskolen. Dertil kompetencevurdering enten via deltagelse i en kompetenceafklaringssamtale eller via skolelederens kompetencevurdering, når der er tale om oprettelse af et komprimeret forløb i samarbejde med en kommune. Deltagere i nyere ordninger som madskoler med anden madrelevant baggrund (kok, ernærings/husholdnings økonom), deltagere i nye heldagsskoletilbud hvor personer med anden faglighed sættes til at organisere faget i eftermiddagstimerne og personer med pædagoguddannelsesbaggrund og erfaringer fra skolens liv kan indstille sig til kompetenceafklaring. Side 112 af 231

113 Efter individuel, faglig vurdering af deltagerens forudsætninger kan dispenseres fra forudsætningskravet. Side 113 af 231

114 Prøven i undervisningsfaget Madkundskab Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den praktiske prøve og den mundtlige prøve. Den studerende udarbejder en lærerfaglig problemstilling hentet fra fagets 4 kompetenceområder. Denne problemstilling arbejdes der med i såvel den praktiske som i den mundtlige del af prøven. Ud fra problemstillingen udarbejdes et skriftligt prøveprodukt på maks. 5 normalsider. Det skriftlige produkt indgår i bedømmelsen. En præsentationsportfolio udarbejdes med dokumentation for dele af problemstillingen med et udvalg af materialer. Denne indgår ikke i bedømmelsen og er først tilgængelig på prøvedagen. 1. delprøve: Praktisk prøve Den praktiske delprøve tager udgangspunkt i den lærerfaglige problemstilling, der er udfoldet i det skriftlige prøveprodukt og henter dokumentationsmateriale fra en præsentationsportfolio. Denne del foregår i faglokalet, hvor den studerende demonstrerer opnåede kompetencer som madkundskabslærer i en professionssammenhæng. Delprøven skal vise, at den studerende kan: planlægge et forløb ud fra en problemstilling overskue forskellige processer, der relateres til praksisfeltet strukturere og gennemføre madlavningsprocesser formidle faglige og fagdidaktiske delprocesser og begrundelser for de trufne valg Den praktiske prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. 2. delprøve: Mundtlig prøve Den mundtlige delprøve tager udgangspunkt i problemstillingen og skal indeholde materialer hentet fra praksisfeltet. Det kan være i form af undervisningsforløb, læremidler, elevarbejder og -opgaver i forskellige udtryk. Den mundtlige del omhandler faglige og fagdidaktiske problemstillinger. Der kan eksamineres indenfor alle 4 kompetenceområder. Der kan spørges ind til det skriftlige produkt og præsentationsportfolien under den praktiske og den mundtlige prøve. Den mundtlige prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Samlet eksaminationstid til de to prøver: 60 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af prøveprodukt i angivet form og indhold til rette tid og sted Fremlæggelse af præsentationsportfolio i angivet form og indhold til rette tid og sted Fremlæggelse af materialer fra praksisfeltet til rette tid og sted Side 114 af 231

115 Kompetencemål for undervisningsfaget madkundskab. Bekendtgørelsen bilag 2. Madkundskab er både et praktisk og et teoretisk fag, der kombinerer faglig og videnskabelig fordybelse med kreativt og innovativt arbejde, håndværksmæssigt arbejde, æstetiske læreprocesser, personlig stillingtagen og etiske holdninger. Som grundlag herfor arbejdes med færdigheder og viden om mad, smag, sundhed, fødevarer, bæredygtighed, madlavning, madkultur og måltider for at kvalificere valg og refleksion af egne smags- og madvalg i en forpligtigende praksis. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Sundhed, mad, livskvalitet og trivsel Kompetenceområde 2: Fødevarebevidsthed, bæredygtighed, madlavning og madvalg Kompetenceområde 3: Måltider, madlavning og madkultur Kompetenceområde 4: Madkundskabsdidaktik Kompetenceområde 1: Sundhed, mad, livskvalitet og trivsel omhandler at tilegne sig og anvende færdigheder og viden om sundhedsbevidsthed, og hvad der påvirker denne. Endvidere færdigheder og viden om ernæring, energibehov, kost og hygiejne, samt hvordan arbejdet med mad og madlavning kan fremme læring af områdets indhold. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en materielt tilknyttet undervisning i grundlæggende begreber og sammenhænge inden for sundhed, ernæring, kost og hygiejne. Færdighedsmål: Den studerende kan anvende alsidige brede og positive sundhedsbegreber, begrundet beherske sundhedsundervisning, der motiverer eleverne til med lyst at søge viden om ernæringsfaglige begreber og sammenhænge, Vidensmål: Den studerende har viden om sundhedsbegreber og teorier om sundhed og kost, begreber inden for ernæringslæren, herunder energibehov, energigivende stoffers, fibres, vitaminers, mineralers og sekundære stoffers betydning for sygdom og sundhed, mestre en begrundet sammensætning og vurdering kost, kostberegninger, kostvaner, af måltider ud fra forskellige kostanbefalinger og kostundersøgelsesmetoder- og anbefalinger og digitale kostberegninger, deres anvendelse, begrundet gennemføre differentieret undervisning med kritisk inddragelse af nationale kostanbefalinger, it-beregninger og diverse uofficielle anbefalinger med mål om sundhed, trivsel og livskvalitet, de officielle kostanbefalinger, deres videnskabelige baggrund og deres sammenhæng med livsstil og levevilkår, begrundet gennemføre undervisning som kan kostvaners sammenhæng med følelsesmæssige, fremme elevernes muligheder for at handle bevidst etiske, æstetiske og kulturelle aspekter samt og kritisk i forhold til sundhed, trivsel og inddragelse af det brede og positive livskvalitet, sundhedsbegreb, Side 115 af 231

116 begrundet anvende almene hygiejneprincipper, herunder personlig hygiejne, ved tilberedning, opbevaring og konservering af fødevarer, og begrundet gennemføre undervisning i praktisk madfremstilling, der tager hensyn til og tydeliggør mikroorganismers betydning i forhold til gunstige og skadelige virkninger. hygiejne forstået som mikroorganismers forekomst, betydning, vækstbetingelser og spredning samt den mikrobiologiske baggrund for opbevarings og konserveringsmetoder og mikroorganismer og håndteringen af fødevarer i hjemmet, industrien og detailhandlen. Kompetenceområde 2: Fødevarebevidsthed, bæredygtighed, madlavning og madvalg omhandler at kunne træffe begrundede madvalg i forhold til fødevarers produktionsforhold, sæson, smag, bæredygtighed, anvendelsesmuligheder i madlavningen og øvrige kvalitetsparametre. Kompetencemål: Den studerende kan analysere og vurdere fødevarer, fødevareproduktion, fødevareforbrug og fødevarekvalitet og omsætte dette i en fagdidaktisk begrundet undervisningspraksis. Færdighedsmål: Den studerende kan begrundet gennemføre undervisning i fødevarers/ fødevaregruppers kvalitet i forhold til smagsmæssige og fysisk kemiske madlavnings egenskaber, sundhed, miljø, etik, æstetik og økonomi, Vidensmål: Den studerende har viden om veje for fødevaregrupper fra jord til bord til jord i forhold til et bredt kvalitetsbegreb, fx bæredygtighed, økologi, funktionelle fødevarer, klimaaftryk og smag, begrundet gennemføre undervisning i at bedømme fødevareforarbejdning, mærkningsordninger og varer ud fra en varedeklaration og diverse institutioner på området, mærkningsordninger i forhold til funktion, hygiejne og miljøaspektet, beherske tilberedning af fødevarer efter fødevarefremstillingsteknikker og metoders fysiskkemiske betydninger for sensoriske kvaliteter, grundlæggende madlavningsteknikker og -metoder til afdækning af industriens fremstillingsmåder, holdbarhed og tilberedningsmåder, beherske indkøb, arbejdsprocesser, fremstilling, produktønsker og oprydning, eksperimentere med fødevaresammensætninger og krydringer med henblik på at skabe æstetiske indtryk, udtryk og kommunikation, samt hvordan dette styrer vores forbrug, madlavningsmetodik samt logistik og overvejelser for madfremstillingsprocesser, sensorik og sammenhæng mellem smag, smagsdom og forbrugsvalg, gennemføre eksperimenterende undervisning, der kan fremme innovation og kreativitet i frembringelse af nye produkter med mulighed for udvikling af entreprenørskab, æstetiske udtryk, deres fortolkninger og kommunikation, skaberglæde og udviklingen af kreativitet som del af dannelsen, Side 116 af 231

117 begrundet gennemføre undervisning i anvendelse af principper for madens, madforbrugets og husholdningsarbejdets betydning for miljø, sundhed og livskvalitet og begrundet gennemføre en undervisning, der fremmer et reflekteret kritisk madvalg. teorier om samfundsmæssige og kulturelle faktorer af betydning for madforbrug, madvaner og måder at vise omsorg for omgivelserne på og sammenhæng mellem videnskabelige analytiske læreprocesser, etisk stillingtagen og æstetiske læreprocesser. Kompetenceområde 3: Måltider, madlavning og madkultur omhandler madvaner, måltider og madtilberedning i et socialt, kulturelt og historisk perspektiv både nationalt og internationalt. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en alsidig, inkluderende og differentieret undervisning, der udvikler elevernes indsigt i den kulturelle, historiske og sociale forankrings betydning for måltider og madvalg. Færdighedsmål: Den studerende kan begrundet anvende æstetiske og kulturelle kriterier i undervisningen i forbindelse med måltider og brug af bestemte fødevarer, begrundet planlægge en undervisning i sammensætning og tilberedning af retter og måltider, der er kendetegnende for forskellige situationer, historiske perioder og kulturer, vurdere mad, madlavningsmetoder, smagspræferencer og måltider i et socialt, kulturelt og historisk perspektiv, Vidensmål: Den studerende har viden om måltidsbegrebet og dets pædagogiske muligheder, måltidernes fremtrædelse inden for forskellige tidsperioder samt parametre, der har indflydelse på måltidets udvikling både lokalt og globalt, madvaner, madlavning, smagspræferencer og måltidsmønstre i forskellige befolkningsgrupper og om forhold af samfundsmæssig, teknologisk og kulturel art, som påvirker dem, begrundet inddrage fælles håndværksfremstilling, måltidslære og måltidsrumsledelse som del af en inkluderende undervisningspraksis og begrundet gennemføre undervisning i madlavning som demonstration af kulturteknikker med brug af redskaber og fødevarer som læremidler. måltidsstrategier i den pædagogiske praksis, klasseledelse, i værksteder og praktisk/håndværksmæssigt arbejde og teorier og forskningstilgange inden for madkultur og madsociologi. Kompetenceområde 4: Madkundskabsdidaktik omhandler alsidig undervisningstilrettelæggelse som tilgodeser æstetiske, praktiske og videnskabelige lærings- og virksomhedsformer i et samfundsmæssigt handlende perspektiv. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning, der kan udvikle selvværd, fantasi, madlavningsglæde og erkendelse og forbinde viden med lyst og handling i en forpligtigende madvælgende praksis. Side 117 af 231

118 Færdighedsmål: Den studerende kan begrundet gennemføre undervisning, der viser tydelig sammenhæng mellem dannelsessyn og undervisningens indhold, begrundet gennemføre undervisning, der eksemplarisk udfolder maddannelse i forhold til lærings- og fagsyn i madkundskab, Vidensmål: Den studerende har viden om dannelsessyn og deres betydning samt forklaring for menneskets håndtering af mad som livsområde, maddannelse, fortolkninger heraf og betydning for sammenhæng med læring, begrundet gennemføre undervisning i reflekteret mennesket som reflekteret kritisk vælgende handling og overskridelse i forhold til mad, æstetisk orienteret individ med etiske intentioner, barrierer, måltider, madforbrug og bæredygtighed, mestre omsætning af fagsyn i madkundskab i begrundet undervisningstilrettelæggelse og praksis, begrundet planlægge og gennemføre læringsmålstyrede undervisningsforløb, der tilgodeser læring af genstandsfelter relateret til mad med tydelige læringsmål og tegn på læring, fagsyn og disses sammenhæng med dannelsessyn, menneskesyn og samfundssyn, læringsteorier, læringsmodeller, fagdidaktiske modeller, madkundskabsdidaktisk forskning, læringsmålsstyret undervisning, tilegnelsesformer, fx virksomhedsformer og deres videnskabsteoretiske position, begrundet gennemføre undervisning i madkundskab på baggrund af en overordnet plan baseret på menneskesyn, dannelsessyn, fagsyn og læringssyn i en læringsmålsstyret undervisning og organisation af undervisning og læring, klasseledelse, måltidsledelse, faglig læsning, læremidler, metoder og læringsrum og beherske en eksemplarisk undervisning i madkundskab, der medtænker læringsrumstilrettelæggelse og stofudvælgelse i såvel faglig som tværfaglig undervisning. fagets betydning og placering i skolen i forhold til værdier og dannelsessyn. Side 118 af 231

119 Idræt Komprimeret fagmodul 1: Idrætsfagets basis Modultype, -omfang og -sprog Komprimeret fagmodul. 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk Kort beskrivelse af modulet Et modul, hvor deltageren arbejder med fagets indhold og arbejdsformer med fokus på grundlæggende viden, færdigheder og kropslige kompetencer. Indholdet vil bl.a. være leg, løb, spring, og kast, redskabsgymnastikkens basis, boldbasis og basis indenfor dans og udtryk. Emnerne vil bl.a. omhandle idrættens fællesskab og relationer, idrættens historie og mangfoldighed, grundlæggende anatomi og fysiologi, kropserfaring og læring samt fagdidaktisk refleksion med udgangspunkt i nye Fælles Mål for faget. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning vedrørende børn og unges kropserfaring og læring, på teorier om idrættens kvaliteter og mangfoldighed og om idrætsfagets historie og grundlæggende idrætsdidaktik. Derudover udgør forskning vedrørende idrætsfaget i folkeskolen et centralt grundlag. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kompetenceområde 1: Elevers kropslige muligheder og alsidighed Kompetenceområde 2: Elevers udvikling og læring i, om og gennem idræt Kompetenceområde 3: Idrætsfaget i indskoling, på mellemtrinnet og i udskolingen Kompetencemål, som indgår i modulet: Deltageren kan udføre, beskrive og analysere bevægelser indenfor et alsidigt bevægelsesrepertoire med henblik på at udvikle elevers alsidige bevægelsesfærdigheder og kompetencer i idræt gennem leg, sport, æstetiske bevægelsesaktiviteter samt aktiviteter i og på vand og i naturen anvende, vurdere og analysere viden om elevers psykiske, fysiske, sociale og kognitive udvikling med henblik på udvikling af elevers handlekompetence i tværvidenskabelige sammenhænge mellem sundhed, livskvalitet, fysisk aktivitet og kroppens varierede kommunikationsmuligheder begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle alsidig, inkluderende og differentieret idrætsundervisning i folkeskolen med henblik på udvikling af elevers personlige, sociale, kropslige og idrætslige færdigheder og kompetencer Vidensmål: Deltageren har viden om alsidige idrætsdiscipliner og bevægelsesaktiviteter undervisning forbundet med det kropslige, det fysiske og det kognitive kropslige udtryk og erkendelse gennem kroppen på baggrund af mestringen, kampen, legen, dansen og fordybelsen fagbegreber af relevans for undervisning i idræt Færdighedsmål: Deltageren kan anvende det alsidige, brede idrætsbegreb Udvikle idrætsundervisning beherske alsidige bevægelsesmønstre og kropsudtryk gennemføre undervisning i forskellige fysiske omgivelser analysere elevers læring med begreber fra fagets praksis og teori Side 119 af 231

120 varierede evalueringsformer, formativ og summativ evaluering officielle anbefalinger om fysisk aktivitet og sundhed handlemuligheder i forhold til livslang fysisk aktivitet, udvikling og læring elevforudsætninger i indskoling, på mellemtrin og i udskoling progression og kontinuitet i idrætsundervisningen i hele skoleforløbet skolefagets begrundelse, form og indhold i et historisk, kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv resultater af nationalt og internationalt forskningsog udviklingsarbejde anvende varierede evalueringsmetoder til afdækning af mål og hensigter anvende idrætslige aktiviteter samt træningsplaner og træningsformer planlægge, gennemføre og evaluere differentieret undervisning i idræt, der tager hensyn til den enkelte elevs læring og medbestemmelse i fællesskabet Planlægge, gennemføre og evaluere idrætsundervisning, der fordrer progression Udvikle idrætsundervisnnig på grundlag af anerkendt forsknings- og udviklingsarbejde Modulets relation til praksis Der kan inddrages erfaringer og materialer fra professionens praksis, eksempelvis i form af årsplaner, eksemplariske forløb, undersøgelser af egen og andres praksis. Evaluering i modulet Deltageren afleverer følgende studieprodukter: Et studieprodukt indenfor fagdidaktik. I form af fx et begrundet undervisningsforløb, workshop, praksisanalyse. Det skriftlige arbejde har et omfang af 3-5 normalsider. Et studieprodukt indenfor grundlæggende færdigheder og kropslige kompetencer. I form af fx præsentations video, performance, test. I dette produkt inddrages it og teknologi dels som analyseredskab og dels til at fastholde deltagerens kropslige praksis. Et studieprodukt indenfor grundlæggende anatomi og fysiologi fx i form af bevægelsesanalyse, videoproduktion, installation, læremiddel, skriftlig opgave (omfang 3-5). Alle studieprodukter afleveres i grupper på 2-4 deltagere. Kriterier for gennemført modul Ovenfornævnte studieprodukter bedømmes af underviseren med bestået eller ikke bestået. Bedømmelsen sker på baggrund af de mål og faglige krav, som knytter sig til de enkelte studieprodukter. Der er tale om en samlet bedømmelse af studieprodukterne. Deltageren har opfyldt krav om aktiv deltagelse, som er aftalt med de deltagere på det enkelte modul, og som er indskrevet i modulplanen. Deltageren har deltaget i et obligatorisk natur/udelivsforløb. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget idræt Side 120 af 231

121 Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i idræt i grundskolen. Dertil kompetencevurdering enten via deltagelse i en kompetenceafklaringssamtale eller via skolelederens kompetencevurdering, når der er tale om oprettelse af et komprimeret forløb i samarbejde med en kommune. Efter individuel, faglig vurdering af deltagerens forudsætninger kan dispenseres fra forudsætningskravet. Komprimeret fagmodul 2: Idrætsundervisning i perspektiv Modultype, -omfang og -sprog Komprimeret fagmodul. 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk Kort beskrivelse af modulet Et modul, hvor deltageren på eksemplarisk vis arbejder med idrætsfagets bredde og dybde med fokus på udvikling af alsidige idrætslige kompetencer indenfor forskellige indholdsområder - herunder dans og udtryk, redskabsgymnastik og boldspil. Undervisningen perspektiveres ud fra udvalgte kulturelle tematikker fx krop og identitet, individ og fællesskab, sundhed og trivsel, kropserfaring og kropsidealer. Der arbejdes med at undersøge, hvorledes valgte perspektiver får betydning for idrætsdidaktiske refleksioner og valg. I modulet lægges der vægt på at udvikle folkeskolens idrætsfag kreativt, innovativt og entreprenant, og der arbejdes med at planlægge, gennemføre og evaluere humanistiske og samfundsvidenskabelige projekter (projektarbejdsformen). Der tages udgangspunkt i nye Fælles Mål for faget herunder nye prøveformer. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på humanistisk og samfundsvidenskabelig teori og forskning vedrørende idrættens kulturer og perspektiver. Derudover udgør forskning vedrørende idrætsfaget i folkeskolen et centralt grundlag. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Elevers kropslige muligheder og alsidighed Kompetenceområde 3: Idrætsfaget i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen Kompetenceområde 4: Idrættens værdier og kultur Kompetencemål, som indgår i modulet Deltageren kan udføre, beskrive og analysere bevægelser indenfor et alsidigt bevægelsesrepertoire med henblik på at udvikle elevers alsidige bevægelsesfærdigheder og kompetencer i idræt gennem leg, sport, æstetiske bevægelsesaktiviteter samt aktiviteter i og på vand og i naturen udføre, anvende og integrere kropslige arbejds- og udtryksformer i undervisningen på tværs af genrer, discipliner og fysiske aktiviteter såvel kulturelt som subkulturelt med henblik på at udvikle fagsyn samt udvikle faget kreativ, innovativ og entreprenant begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle alsidig, inkluderende og differentieret idrætsundervisning i folkeskolen med henblik på udvikling af elevers personlige, sociale, kropslige og idrætslige færdigheder og kompetencer Vidensmål: Deltageren har viden om alsidige idrætsdiscipliner og bevægelsesaktiviteter fagbegreber af relevans for undervisning i idræt Færdighedsmål: Deltageren kan beherske alsidige bevægelsesmønstre og kropsudtryk analysere elevers læring med begreber fra fagets praksis og teori Side 121 af 231

122 fysiske rammers betydning for idrætsundervisningen og sikkerhed i undervisningen progression og kontinuitet i idrætsundervisningen i hele skoleforløbet varierede evalueringsmetoder og brug af digitale teknologier idrætsfaget som videnskabsfag, videnskabsteori, videnskabelige metoder, faglitteratur, begreber fra fagets praksis og teori resultater af nationalt og internationalt forskningsog udviklingsarbejde idræt som kulturskabende faktor idrættens idealer, fairplay,tolerance, etik/moral samt inklusion/eksklusion organiseret og selvorganiseret idrætsdeltagelse på såvel individ- som gruppeniveau planlægge, gennemføre og evaluere idrætsundervisning, der fordrer progression anvende egnede digitale teknologier til evaluering og udvikling af idrætsundervisning planlægge, gennemføre og evaluere humanistiske og samfundsvidenskabelige projekter udvikle idrætsundervisning på grundlag af anerkendt forsknings- og udviklingsarbejde udvikle bevægelsesformer og bevægelseskulturer planlægge, gennemføre og evaluere idrætsundervisning, der understøtter, udvikler og udfordrer elevers læringsmiljøer og læringsfællesskaber planlægge, gennemføre og evaluere idrætsundervisning, der knytter an til organiseret og selvorganiseret idrætsdeltagelse på såvel indivis- og gruppeniveau Modulets relation til praksis Der kan indgå konkrete møder med professionens praksis, eksempelvis i form af workshops, undervisningslaboratorier, observation af pædagogisk praksis. Evaluering i modulet Deltageren afleverer følgende studieprodukter: Et studieprodukt indenfor egen kropslig læring og evaluering. Fx i form af digital fremlæggelse, videodagbog, kropslig fremvisning med refleksionsark (3-5 normalsider). Et projektorienteret studieprodukt indenfor tematiseret idrætsundervisning, fx med afsæt i temaer som krop og identitet, individ og fællesskab, sundhed og trivsel, kropserfaring og kropsidealer. Projektet skal demonstrere den/de deltagere(s) kreative, innovative og entreprenante kompetencer med vægt på at udvikle folkeskolens idrætsfag og idrætsundervisning. Alle studieprodukter afleveres i grupper på 2-4 deltagere. Kriterier for gennemført modul Ovenfornævnte studieprodukter bedømmes af underviseren med bestået eller ikke bestået. Bedømmelsen sker på baggrund af de mål og faglige krav, som knytter sig til de enkelte studieprodukter. Der er tale om en samlet bedømmelse af studieprodukterne. Deltageren har opfyldt krav om aktiv deltagelse, som er aftalt med de deltagere på det enkelte modul, og som er indskrevet i modulplanen. Side 122 af 231

123 Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget idræt Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i idræt i grundskolen. Dertil kompetencevurdering enten via deltagelse i en kompetenceafklaringssamtale eller via skolelederens kompetencevurdering, når der er tale om oprettelse af et komprimeret forløb i samarbejde med en kommune. Efter individuel, faglig vurdering af deltagerens forudsætninger kan dispenseres fra forudsætningskravet. Prøven i undervisningsfaget Idræt klassetrin Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den praktiske prøve og den mundtlige prøve. 1. delprøve: Praktisk prøve Den studerende udarbejder en idrætsdidaktisk synopsis. Synopsen rummer en idrætsfaglig problemstilling, som den studerende redegør for, analyserer og diskuterer i forhold til idrætsfagets mål. Synopsis indgår i bedømmelsen. Den idrætsdidaktiske synopsis danner udgangspunkt for en idrætspraksis, hvor den studerende demonstrerer egne alsidige idrætslige færdigheder og idrætsdidaktiske kompetencer med henblik på at kunne undervise i faget idræt Den praktiske prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Omfanget af synopse er maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. 2. delprøve: Mundtlig prøve Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i den praktiske prøve og den udarbejdede synopsis. I den mundtlige prøve skal den studerende demonstrere en opfyldelse af fagets kompetencemål. Den mundtlige prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Samlet eksaminationstid for de to prøver: 60 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af idrætsdidaktisk synopsis i angivet form og indhold til rette tid og sted Side 123 af 231

124 Prøven i undervisningsfaget Idræt klassetrin Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den praktiske prøve og den mundtlige prøve. 1. delprøve: Praktisk prøve Den studerende udarbejder en idrætsdidaktisk synopsis. Synopsen rummer en idrætsfaglig problemstilling, som den studerende redegør for, analyserer og diskuterer i forhold til idrætsfagets mål. Synopsis indgår i bedømmelsen. Den idrætsdidaktiske synopsis danner udgangspunkt for en idrætspraksis, hvor den studerende demonstrerer egne alsidige idrætslige færdigheder og idrætsdidaktiske kompetencer med henblik på at kunne undervise i faget idræt Den praktiske prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Omfanget af synopse er maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. 2. delprøve: Mundtlig prøve Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i den praktiske prøve og den udarbejdede synopsis. I den mundtlige prøve skal den studerende demonstrere en opfyldelse af fagets kompetencemål. Den mundtlige prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Samlet eksaminationstid for de to prøver: 60 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af idrætsdidaktisk synopsis i angivet form og indhold til rette tid og sted Side 124 af 231

125 Kompetencemål for undervisningsfaget idræt, klassetrin. Bekendtgørelsen bilag 2. Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Alsidig idrætsudøvelse Kompetenceområde 2: Krop, træning og trivsel Kompetenceområde 3: Idrætsfaget i indskolingen og på mellemtrinnet Kompetenceområde 4: Idrætskultur og relationer Kompetenceområde 1: Kompetenceområdet beskæftiger sig med udvikling af alsidige bevægelsesfærdigheder og kompetencer. Kompetencemål: Den studerende kan udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige og idrætslige kompetencer. Færdighedsmål: Den studerende kan beherske alsidige bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk, analysere og vurdere bevægelsesfærdigheder og udtryk, Vidensmål: Den studerende har viden om bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk, anatomi, biomekanik og indholdsspecifikke begreber og analyseredskaber, udvikle og formidle idrætslige bevægelser, øvelser og tværfaglige temaer ud fra forskellige perspektiver, didaktiske metoder, modeller og teori, didaktiske metoder, perspektiver, modeller og teori inden for bevægelse, øvelser og tværfaglige temaer i idræt, etablere og lede processer inden for motorisk læring - herunder med anvendelse af it, anvende relevante fagord og fagdidaktiske begreber og modeller i planlægning, gennemførelse og evaluering af idrætsundervisning og analysere og vurdere aspekter, som har betydning for gennemførelsen af en sikkerhedsmæssig forsvarlig idrætsundervisning. motorisk læring, læringsstrategier og relevante itværktøjer, fagterminologi og fagdidaktiske begreber og modeller af relevans for undervisning i idræt i skolen og sikkerhed i idrætsundervisningen. Kompetenceområde 2: Kompetenceområdet beskæftiger sig med viden om og undervisning i tværvidenskabelige tilgange til krop, træning og trivsel. Side 125 af 231

126 Kompetencemål: Den studerende kan anvende viden om og undervise i sammenhænge mellem fysisk træning, sundhed og trivsel. Færdighedsmål: Den studerende kan varetage undervisning i teori og praksis om opvarmning, grundtræning og træningsplanlægning, udvælge, gennemføre og redegøre for relevante fysiske målinger og tests, forebygge og håndtere akutte idrætsskader samt varetage undervisning i teori og praksis om forebyggelse og håndtering af idrætsskader, varetage undervisning i forskellige tilgange og handlemuligheder, der fremmer sundhed og trivsel, varetage undervisning, som skaber refleksion og forståelse for sammenhænge mellem krop, træning og trivsel, og analysere og formidle undervisning, der udvikler elevernes kropslighed og forståelse for sammenhænge mellem krop, følelser og bevidsthed. Vidensmål: Den studerende har viden om træningsfysiologi, træningslære og principper for opvarmning, fysiske tests og måling af motoriske færdigheder, styrke, kondition, hurtighed og bevægelighed - herunder med anvendelse af it, forebyggelse og håndtering af idrætsskader, samspil mellem levevilkår, idrætsvaner og sundhed, sammenhænge mellem krop, træning og trivsel og sammenhænge mellem krop, følelser og bevidsthed. Kompetenceområde 3: Kompetenceområdet beskæftiger sig med idrætsundervisning på klassetrin. Kompetencemål: Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en alsidig idrætsundervisning, der særligt er målrettet elever på klassetrin. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om begrundet gennemføre en alsidig, inkluderende og differentieret læringsmålstyret idrætsundervisning med vægt på læringsmål, inklusion, progression og evaluering, elevernes læring og læringsforudsætninger i indskolingen og på mellemtrinnet, begrundet anvende motoriske tests som grundlag for elevernes motoriske udvikling og læring, evalueringsmetoder og tests til brug for analyse og vurdering af motoriske udvikling og læring, begrundet udvikle legeaktiviteter i forskelligartede læringsrum, leg som mål og pædagogisk middel i undervisningen, Side 126 af 231

127 begrundet gennemføre tematiske og tværfaglige undervisningsforløb om krop, træning og idræt og udarbejde og gennemføre opvarmnings- og træningsprogrammer. idrætsfagets muligheder i tematiske og tværfaglige undervisningsforløb i indskolingen og på mellemtrinnet og opvarmnings- og grundtræningselementer, - principper og formål. Kompetenceområde 4: Kompetenceområdet beskæftiger sig med idrættens kulturelle mangfoldighed og udvikling samt fagets sammenhæng med elevens sociale og personlige udvikling. Kompetencemål: Den studerende kan analysere, formidle og udvikle alsidige idrætskulturers strukturer, normer og værdier og sammenhæng med elevers sociale og personlige udvikling. Færdighedsmål: Den studerende kan analysere og formidle forskelligartede idrætskulturer, analysere udviklingen af idrætsfaget i dansk idrætskultur, udvikle idrætsfaget kreativt, innovativt og entreprenant på tværs af genrer, discipliner og alsidige idrætslige rum, udvikle læringsfællesskaber, der understøtter elevers personlige og sociale udvikling, og Vidensmål: Den studerende har viden om idrætskulturers struktur, normer og værdier, skolefagets begrundelse, form og indhold i et historisk, kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv, idræt som kulturskabende faktor, herunder idrættens kulturer og subkulturer, organiseret og selvorganiseret idræt og idrættens alsidige rum, inklusion, ansvar og sociale relationer i idrætsfællesskaber og udvikle og gennemføre idrætsundervisning og idrætsteorier, undersøgelsesmetoder og resultater humanistiske og samfundsvidenskabelige projekter af relevant national og international forskning. på grundlag af nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde. Side 127 af 231

128 Kompetencemål for undervisningsfaget idræt, klassetrin. Bekendtgørelsen bilag 2. Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Alsidig idrætsudøvelse Kompetenceområde 2: Krop, træning og trivsel Kompetenceområde 3: Idrætsfaget på mellemtrinnet og i udskolingen Kompetenceområde 4: Idrætskultur og relationer Kompetenceområde 1: Kompetenceområdet beskæftiger sig med udvikling af alsidige bevægelsesfærdigheder og kompetencer. Kompetencemål: Den studerende kan udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige og idrætslige kompetencer. Færdighedsmål: Den studerende kan beherske alsidige bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk, analysere og vurdere bevægelsesfærdigheder og udtryk, Vidensmål: Den studerende har viden om bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk, anatomi, biomekanik og indholdsspecifikke begreber og analyseredskaber, udvikle og formidle idrætslige bevægelser, øvelser og tværfaglige temaer ud fra forskellige perspektiver, didaktiske metoder, modeller og teori, didaktiske metoder, perspektiver, modeller og teori inden for bevægelse, øvelser og tværfaglige temaer i idræt, etablere og lede processer inden for motorisk læring - herunder med anvendelse af it, anvende relevante fagord og fagdidaktiske begreber og modeller i planlægning, gennemførelse og evaluering af idrætsundervisning og analysere og vurdere aspekter, som har betydning for gennemførelsen af en sikkerhedsmæssig forsvarlig idrætsundervisning. motorisk læring, læringsstrategier og relevante itværktøjer, fagterminologi og fagdidaktiske begreber og modeller af relevans for undervisning i idræt i skolen og sikkerhed i idrætsundervisningen. Kompetenceområde 2: Kompetenceområdet beskæftiger sig med viden om og undervisning i tværvidenskabelige tilgange til krop, træning og trivsel. Side 128 af 231

129 Kompetencemål: Den studerende kan anvende viden om og undervise i sammenhænge mellem fysisk træning, sundhed og trivsel. Færdighedsmål: Den studerende kan varetage undervisning i teori og praksis om opvarmning, grundtræning og træningsplanlægning, udvælge, gennemføre og redegøre for relevante fysiske målinger og tests, forebygge og håndtere akutte idrætsskader samt varetage undervisning i teori og praksis om forebyggelse og håndtering af idrætsskader, varetage undervisning i forskellige tilgange og handlemuligheder, der fremmer sundhed og trivsel, varetage undervisning, som skaber refleksion og forståelse for sammenhænge mellem krop, træning og trivsel og analysere og formidle undervisning, der udvikler elevernes kropslighed og forståelse for sammenhænge mellem krop, følelser og bevidsthed. Vidensmål: Den studerende har viden om træningsfysiologi, træningslære og principper for opvarmning, fysiske tests og måling af motoriske færdigheder, styrke, kondition, hurtighed og bevægelighed - herunder med anvendelse af it, forebyggelse og håndtering af idrætsskader, samspil mellem levevilkår, idrætsvaner og sundhed, sammenhænge mellem krop, træning og trivsel og sammenhænge mellem krop, følelser og bevidsthed. Kompetenceområde 3: Kompetenceområdet beskæftiger sig med idrætsundervisning på klassetrin. Kompetencemål: Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en alsidig idrætsundervisning, der særligt er målrettet elever på klassetrin. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om begrundet gennemføre en alsidig, inkluderende og differentieret undervisning i idræt med vægt på elevernes læring, inklusion og medbestemmelse, elevernes læring og læringsforudsætninger på mellemtrinnet og i udskolingen, begrundet anvende forskellige digitale teknologier og evalueringsformer, herunder tilrettelægge og afvikle folkeskolens afgangsprøve i idræt, evalueringsmetoder, relevante digitale teknologier og formelle krav til folkeskolens afgangsprøve i idræt, Side 129 af 231

130 begrundet udvikle idrætsundervisning med fokus på inklusion, motivation og undervisning af tosprogede elever, begrundet gennemføre tematiske og tværfaglige undervisningsforløb i skolen om krop, træning og idræt, formidle viden, som gør eleverne i stand til at analysere og udarbejde opvarmnings- og træningsprogrammer, og varetage undervisning, som skaber refleksion og forståelse af fysiske og psykiske forandringer og samspillet mellem krop, identitet og samfund. de særlige udfordringer og betingelser, som arbejdet med idræt, motion og bevægelse rummer på mellemtrinnet og i udskolingen, idrætsfagets muligheder i tematiske og tværfaglige undervisningsforløb på mellemtrinnet og i udskolingen, opvarmnings- og træningsprogrammers formål, struktur og variationsmuligheder og sammenhænge mellem krop, identitet og samfund. Kompetenceområde 4: Kompetenceområdet beskæftiger sig med idrættens kulturelle mangfoldighed og udvikling samt fagets sammenhæng med elevens sociale og personlige udvikling. Kompetencemål: Den studerende kan analysere, formidle og udvikle alsidige idrætskulturers strukturer, normer og værdier og sammenhæng med elevers sociale og personlige udvikling. Færdighedsmål: Den studerende kan analysere og formidle forskelligartede idrætskulturer, analysere udviklingen af idrætsfaget i dansk idrætskultur, udvikle idrætsfaget kreativt, innovativt og entreprenant på tværs af genrer, discipliner og alsidige idrætslige rum, Vidensmål: Den studerende har viden om idrætskulturers struktur, normer og værdier, skolefagets begrundelse, form og indhold i et historisk, kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv, idræt som kulturskabende faktor, herunder idrættens kulturer og subkulturer, organiseret og selvorganiseret idræt og idrættens alsidige rum, udvikle læringsfællesskaber, der understøtter elevers personlige og sociale udvikling, og inklusion, ansvar og sociale relationer i idrætsfællesskaber og udvikle og gennemføre idrætsundervisning og idrætsteorier, undersøgelsesmetoder og resultater humanistiske og samfundsvidenskabelige projekter af relevant national og international forskning. på grundlag af nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde. Side 130 af 231

131 Matematik klassetrin Komprimeret fagmodul 1: Matematikundervisning, tal og geometri, klassetrin Modultype, -omfang og -sprog Komprimeret fagmodul. 12 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal, algebra og geometri på klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på nutidige forståelser af matematiklæring og på forskellige tilgange til matematikundervisning. I praksisperspektivet indgår deltagernes udvikling af matematikundervisning, observationer af elevers matematiske læring og forestillinger om samt holdninger til matematik. Det matematikfaglige perspektiv omfatter talbegrebet, regneprocesser, tidlig algebra, plangeometri og rumgeometri herunder et særligt fokus på undersøgende virksomhed, argumentation og bevisførelse. Desuden indgår alsidige matematiske kompetencer med særligt fokus på matematisk problembehandling, symbolbehandling, tankegang og ræsonnement. It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teoridannelse inden for forskellige forståelser af matematiklæring og faget matematik inden for sproget og dialogens betydning for udvikling af matematisk indsigt og forståelse og om elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal og regneprocesser. undervisning knyttet til forskellige læringssyn, og hvordan de kan bestemme samspillet mellem elever, lærer og matematik forskellige undervisningsmetoder og -principper, herunder systematiske modeller til planlægning af undervisningsforløb for matematikundervisning på klassetrin. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske kompetencer Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis Kompetencemål, som indgår i modulet Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i vidensmål og færdighedsmål. Deltageren kan Side 131 af 231

132 planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner stimulere elevernes udvikling af Matematiske kompetencer, der er kendetegnet ved at kunne spørge i, med og om matematik samt at kunne anvende sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori planlægge, gennemføre og vurdere matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft. Færdighedsmål: Deltageren kan tage stilling til undervisning, som bygger på forskellige syn på elevers matematiske læring, anvende gældende mål og læseplaner for matematikundervisning i relation til at planlægge og gennemføre differentieret undervisning, observere elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser samt forestillinger om og holdninger til matematik, stille karakteristiske matematiske spørgsmål og skelne mellem forskellige matematiske udsagn, anvende symbolholdige udsagn gennem afkodning, oversættelse og behandling med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i matematikken, begrunde talsystemets opbygning og anvendelse af tal med henblik på undervisning i talbegrebet, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i regneprocesser og tidlig algebra, herunder anvendelse af digitale værktøjer, planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb i matematik på klassetrin ud fra et begrundet læringssyn, planlægge, gennemføre og evaluere motiverende og inspirerende matematikundervisning, som får elever til at engagere sig i matematiske aktiviteter og kreativ virksomhed, udforme læringsmål, Vidensmål: Deltageren har viden om forskellige syn på matematiklæring, herunder sproget og dialogens betydning for indsigt og forståelse samt elevers begrebsdannelse og begrebsudvikling, skiftende mål og læseplaners sammenhæng med samfundsmæssige og videnskabelige udfordringer over tid, observationsmetoder, fortolkning af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik, matematisk tankegang, matematisk symbolbehandling- og formalisme, talbegrebet, børns udvikling af talbegrebet, talsystemets opbygning og historie med udvidelsen fra de natulige tal over de hele tal til de rationale tal, regneprocesser, tidlig algebra, anvendelse af digitale værktøjer i regneprocesser, algebraisk omsætning og ligningsløsning, matematikundervisning, som kan facilitere elevers læring og faglige progression, herunder samspillet mellem elev, lærer og matematik med induktive og deduktive arbejdsmåder, undervisningsmetoder, læringspotentialet i en engageret og indlevet lærerrolle, motivation, kreativ virksomhed, aktiviteter i og uden for klassen, modeller til planlægning af læringsmålstyret undervisning i matematik, Side 132 af 231

133 problembehandle ved at detektere, formulere, afgrænse og løse matematiske problemer ved systematisk valg af strategier og værktøjer, ræsonnere matematisk ved at følge og bedømme et matematisk ræsonnement samt udvikle og gennemføre matematisk argumentation ved visualisering og bevisførelse, begrunde sammenhænge inden for plan- og flytningsgeometri, herunder gennemføre beviser og eksperimenter som baggrund for undervisningen og anvende rumlige figurers egenskaber samt deres gengivelse i undervisningen i rumgeometri bl.a. med inddragelse af digitale værktøjer. matematisk problembehandling, matematisk ræsonnement, plangeometri med inddragelse af digitale værktøjer, konstruktions- og tegnemåder, beskrivelser af positioner og retning, flytningsgeometri med analyse af symmetri og mønstre samt undersøgende virksomhed og bevisførelse og rumgeometri, rumlige figurer og deres egenskaber, eksempler på enkle tegneformer fra tre til to dimensioner samt mulige anvendelser af digitale værktøjer. Arbejdsformer i modulet Undervisningen organiseres som en kombination af oplæg, fælles dialog, gruppearbejde, it-kurser og øvelser. I modulet lægges vægt på, at deltagerne bl.a. gennem dialog undersøger, konstruerer og ræsonnerer sig frem til ny faglig viden. Dertil kommer vejledning og selvstændigt arbejde med fordybelse i litteratur, it-værktøjer og forskellige øvelser. En del af arbejdet uden for undervisningen kan med fordel ske i studiegrupper. Modulet er inddelt i tre forløb, der hver har et matematikfagligt og et didaktisk perspektiv. To af forløbene kombinerer hhv. tal og algebra og geometri med et perspektiv inden for matematiklæring og -undervisning, der er relevant for deltagernes praksis. Det tredje forløb er et projekt, der tager udgangspunkt i deltagernes egen undervisning. Projektets form kan, efter aftale, indrettes som fx aktionslæring, supervision eller lektionsstudie. Betingelser for godkendelse af modulet Deltageren skal afvikle nedenstående tre studieprodukter inden for den i modulplanen fastsatte tidsfrist. Produkterne skal godkendes af underviseren. 1) Forløbet om tal, algebra og matematiklæring afsluttes med et individuelt udarbejdet produkt på basis af underviserformulerede matematikfaglige og fagdidaktiske opgaver, spørgsmål og/eller problemstillinger i relation til tal og algebra og til matematiklæring. Efter aftale mellem underviseren og deltagerne kan produkterne antage forskellige former. De kan fx bestå af en rapport, en opgavebesvarelse og/eller en medieproduktion. Hvert produkt skal have et omfang svarende til en til tre normalsider. 2) Forløbet om geometri og matematikundervisning afsluttes med, i grupper på en til fem deltagere, at planlægge en undervisningsaktivitet i et selvvalgt emne inden for geometri på klassetrin. Om muligt gennemføres aktiviteten med elever inden afleveringen.. Underviseren på holdet udspecificerer hvilken form produktet skal have, dette kan fx være en Screencast, en rapport eller en fremlæggelse for holdet. Side 133 af 231

134 3) Forløbet, der tager udgangspunkt i deltagernes egen praksis, afsluttes med en skriftlig refleksion over deltagerens læreproces i forbindelse med deltagelse i forløbet. Det skriftlige produkt skal have et omfang svarende til en til tre normalsider. Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget matematik, klassetrin. Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i matematik klassetrin i grundskolen. Dertil kompetencevurdering enten via deltagelse i en kompetenceafklaringssamtale eller via skolelederens kompetencevurdering, når der er tale om oprettelse af et komprimeret forløb i samarbejde med en kommune. Efter individuel, faglig vurdering af deltagerens forudsætninger kan dispenseres fra forudsætningskravet. Side 134 af 231

135 Komprimeret fagmodul 2: Matematikdidaktik, stokastik og modellering, klassetrin Modultype, -omfang og -sprog Komprimeret fagmodul. 12 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence inden for matematisk modellering og fagområdet stokastik. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på evaluering af læring og på elevers tilegnelse af viden gennem mundtlige og skriftlige matematikholdige tekster. Der fokuseres desuden på elever med særlige behov og tosprogede elever. I praksisperspektivet lægges vægten på evalueringsmetoder og -redskaber, læremidler, på samarbejdet i skolen og på matematiklærerens professionelle udvikling. Det matematikfaglige perspektiv fokuserer på stokastik og matematisk modellering. I opstillingen og analysen af modellerne gøres brug af variabelbegrebet, enkle funktioner og udvalgte emner fra diskret matematik.. I de matematiske kompetencer arbejdes systematisk med repræsentationskompetencen, kommunikationskompetencen, modelleringskompetencen og hjælpemiddelkompetencen. It benyttes som redskab til analyse og præsentation af data og til simulering af stokastiske processer. Der arbejdes desuden med digitale læringsmidler til folkeskolen. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter erfaringer med og teorier om evalueringsmetoder og principper, forskellige forståelser af matematisk begrebsdannelse og læringsvanskeligheder i matematik og af elevers særlige forudsætninger og særlige behov. I vidensgrundlaget indgår kendskab til, hvordan der arbejdes med disse problemer i professionens praksis. Der indgår empiriske undersøgelser af og fagdidaktiske teoridannelser om elevers forståelse af sandsynlighed og chance og viden om elevers udvikling af det matematiske fagsprog, herunder om tosprogede elevers sprog- og læseudvikling på andetsproget. Desuden omfatter det viden om tekster og andre læremidler i skolens praksis, og viden om begreber og metoder i arbejdet med læremidler, bl.a. om faglig læsning. Fra praksisfeltet indgår viden om de formelle rammer og praksis i lærerens samarbejde med andre, og matematiklærerens professionelle udvikling behandles i tilknytning til emnerne. Det matematikfaglige vidensgrundlag omfatter begreber og metoder fra sandsynlighedsteori og statistik samt viden om matematisk modellering som beskrivelses- og analyseredskab. Desuden indgår viden om funktioner, variable og diskret matematik indgår. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske kompetencer Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis Side 135 af 231

136 Kompetencemål, som indgår i modulet Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i videns- og færdighedsmål. Deltageren kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner stimulere elevernes udvikling af Matematiske kompetencer, der er kendetegnet ved at kunne spørge i, med og om matematik samt at kunne anvende sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori Færdighedsmål: Deltageren kan observere elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser samt forestillinger om og holdninger til matematik, evaluere elevers faglige udbytte og kompetencer, vurdere forskellige evalueringsprincipper, herunder deres muligheder og begrænsninger for at diagnosticere elevers faglige udbytte, anvende matematiske repræsentationsformer ved at forstå, benytte, vælge og oversætte forskellige repræsentationsformer, herunder forstå deres indbyrdes sammenhænge, styrker og svagheder, kommunikere i, om og med matematik ved at sætte sig ind i og tolke matematikholdige skriftlige, mundtlige og visuelle udsagn samt udtrykke sig fagligt præcist og varieret, anvende forskellige sandsynlighedsopfattelser i undervisningen samt simulere stokastiske processer, bl.a. med anvendelse af digitale værktøjer, analysere systematisk indsamlede data ved hjælp af deskriptorer og grafiske illustrationer med henblik på undervisning i statistik bl.a. med anvendelse af digitale værktøjer, vurdere muligheder og begrænsninger i anvendelsen af et bredt udvalg af hjælpemidler, herunder anvendelsen af digitale værktøjer, tage stilling til særlige tiltag, mulig forebyggelse af vanskeligheder samt mulighederne for en inkluderende undervisning afpasset ud fra fx Vidensmål: Deltageren har viden om observationsmetoder, fortolkning af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik, evalueringsmetoder og -redskaber, test knyttet til aldersgruppen og af relevans for matematikundervisningen, forskellige evalueringsprincipper, deres muligheder og begrænsninger, herunder forskellen på summativ og formativ evaluering, matematiske repræsentationer, matematisk kommunikation, sandsynlighed, subjektiv, statistisk og kombinatorisk sandsynlighed samt simulering af stokastiske situationer i blandt andet spil og med anvendelse af digitale værktøjer, statistik, systematisk indsamling, beskrivelse, analyse og vurdering af data, deskriptorer for beliggenhed, spredning og sammenhænge samt brug af digitale værktøjer til analyse og præsentation, matematiske hjælpemidler, elevgrupper, som kan have vanskeligheder eller har særligt talent i matematik samt deres mulige kendetegn, Side 136 af 231

137 differentiering i mål, tid, hjælp, emne, undervisningsform eller læremidler, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, som medtænker elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning med fokus på elevers sproglige udvikling i matematik i klasse, anvende, udvikle og vurdere relevante læremidler til matematik, samarbejde med fagkolleger og andre kolleger om aldersrelevant undervisning i et fagligt/tværfagligt emne eller et fagdidaktisk problemfelt samt samarbejde med forældre, administration og myndigheder om rammer for undervisning, udvikle sin kompetence som matematiklærer ved at reflektere over egen undervisning, at identificere udviklingsbehov, holde sig ajour med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde samt følge nye tendenser, nye materialer og ny litteratur, benytte variable og enkle funktioner samt diskret matematik som middel til problemløsning og modellering i undervisningen med anvendelse af digitale værktøjer, anvende matematik som beskrivelses- og analyseredskab i tværfaglige temaer/problemstillinger og modellere ved at afgrænse, strukturere, matematisere, fortolke og kritisere matematiske modeller. elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster, herunder autentiske tekster og læremidler, elevers sproglige udvikling, herunder hverdagssprog, fagsprog og tosprogede elevers sprog- og læseudvikling på andetsproget. læremidler til aldersgruppen klassetrin, herunder digitale læremidler, konkrete materialer og værktøjer, supplerende materialer og lærebøger, fagteamsamarbejde, fagligt/tværfagligt samarbejde med kolleger, formelle og uformelle samarbejdsrelationer med forældre, administration og myndigheder kompetenceudvikling som matematiklærer, ajourføring med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde, veje til nye tendenser, nye materialer og ny litteratur variabelbegrebet, enkle funktioner, udvalgte emner inden for diskret matematik, fx talteori og kombinatorik, og anvendelse af digitale værktøjer til visualisering, beregning og analyse, matematiks muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analyseredskab i andre faglige sammenhænge af relevans for klassetrin og matematisk modellering. Arbejdsformer i modulet Undervisningen organiseres som en kombination af oplæg, fælles dialog, gruppearbejde, it-kurser og øvelser. I modulet lægges vægt på, at deltagerne bl.a. gennem dialog undersøger, konstruerer og ræsonnerer sig frem til ny faglig viden. Dertil kommer vejledning og selvstændigt arbejde med fordybelse i litteratur, it-værktøjer og forskellige øvelser. En del af arbejdet uden for undervisning kan med fordel ske i studiegrupper. Modulet er inddelt i tre forløb, der hver har et matematikfagligt og et didaktisk perspektiv. To af forløbene kombinerer hhv. stokastik og modellering med et perspektiv inden for matematiklæring og -undervisning, der er relevant for deltagernes praksis. Det tredje forløb er et projekt, der tager udgangspunkt i deltagernes egen undervisning. Projektets form kan, efter aftale, indrettes som fx aktionslæring, supervision eller lektionsstudie. Side 137 af 231

138 Betingelser for godkendelse af modulet Deltageren skal afvikle nedenstående tre studieprodukter inden for den i modulplanen fastsatte tidsfrist. Produkterne skal godkendes af underviseren. 1) Deltageren udarbejder individuelt et produkt på basis af underviserformulerede matematikfaglige og fagdidaktiske opgaver, spørgsmål og/eller problemstillinger i relation til stokastik og/eller modellering i matematikundervisningen. Efter aftale mellem underviseren og deltagerne kan produkterne antage forskellige former. De kan fx bestå af en rapport, en opgavebesvarelse og/eller en medieproduktion. Hvert produkt skal have et omfang svarende til en til tre normalsider. 2) I grupper på en til tre deltagere på baggrund af observationer i praksis udarbejder deltageren en skriftlig rapport med beskrivelse, analyse og forslag til tiltag for en eller flere elever med særlige behov i matematikundervisningen på et klassetrin fra Rapporten skal have et omfang svarende til fire til seks normalsider samt evt. bilag 3) Deltageren afslutter forløbet knyttet til egen praksis med en skriftlig refleksion over deltagerens læreproces i forbindelse med deltagelse i forløbet. Det skriftlige produkt skal have et omfang svarende til en til tre normalsider Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget matematik, klassetrin. Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i matematik klassetrin i grundskolen. Dertil kompetencevurdering enten via deltagelse i en kompetenceafklaringssamtale eller via skolelederens kompetencevurdering, når der er tale om oprettelse af et komprimeret forløb i samarbejde med en kommune. Efter individuel, faglig vurdering af deltagerens forudsætninger kan dispenseres fra forudsætningskravet. Side 138 af 231

139 Prøven i undervisningsfaget Matematik klassetrin Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. 1. delprøve: Skriftlig prøve Prøven tilrettelægges som en skriftlig tilstedeværelsesprøve af en varighed på 6 timer samme dag. I den skriftlige prøve indgår alle 4 kompetenceområder. Forberedelsestid: Der er to dages forberedelse med tilknyttet lokalt fremstillet forberedelsesoplæg. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er ikke tilladt at kommunikere med andre under tilstedeværelsesprøven. Den skriftlige prøve afvikles individuelt. 2. delprøve: Mundtlig prøve - procesprøve Ved den mundtlige prøve deltager den studerende i en arbejdsproces til besvarelse af et lokalt stillet prøveoplæg. I procesprøven indgår gruppens arbejde på egen hånd samt censors og eksaminators løbende overværelse og dialog med gruppen. Prøven er en gruppeprøve hvor størrelsen af gruppen kan være fra 1 til 3 personer. Der afsættes samlet 3 timer til gruppens arbejde uafhængig af gruppens størrelse. Eksamination vil foregå løbende mellem gruppens medlemmer og censor/eksaminator. Der kan i eksaminationstiden være 1-3 grupper, som arbejder samtidigt dog samlet højest 6 studerende. Hver gruppe trækker lod mellem et antal prøveoplæg, som minimum er én mere end antallet af grupper. I hvert prøveoplæg og i prøveprocessen indgår der elementer fra alle fagets fire kompetenceområder. Side 139 af 231

140 Kompetencemål for undervisningsfaget matematik, klassetrin. Bekendtgørelsen bilag 2. Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved til beskrivelse, analyse og kritisk stillingtagen til nuværende og fremtidige muligheder og begrænsninger i en højteknologisk og globaliseret verden. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske kompetencer Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis Kompetenceområde 1: Matematiske emner omhandler matematikundervisning i folkeskolen, anvendelige repræsentationsformer, analogier, illustrationer, eksempler og forklaringer på måder, som er forståelige for elever på klassetrin. Hertil hører matematisk begrebsdannelse i førskolealderen, børnehaveklassen og det videre forløb samt matematikkens muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analysemiddel i tværfaglige sammenhænge. Kompetencemål: Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget matematik og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om begrunde talsystemets opbygning og anvendelse af talbegrebet, børns udvikling af talbegrebet, tal med henblik på undervisning i talbegrebet, talsystemets opbygning og historie med udvidelsen fra de natulige tal over de hele tal til de rationale tal, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i regneprocesser og tidlig algebra, herunder anvendelse af digitale værktøjer, regneprocesser, tidlig algebra, anvendelse af digitale værktøjer i regneprocesser, algebraisk omsætning og ligningsløsning, benytte variable og enkle funktioner samt diskret matematik som middel til problemløsning og modellering i undervisningen med anvendelse af digitale værktøjer, begrunde sammenhænge inden for plan- og flytningsgeometri, herunder gennemføre beviser og eksperimenter som baggrund for undervisningen, variabelbegrebet, enkle funktioner, udvalgte emner inden for diskret matematik, fx talteori og kombinatorik, og anvendelse af digitale værktøjer til visualisering, beregning og analyse, plangeometri med inddragelse af digitale værktøjer, konstruktions- og tegnemåder, beskrivelser af positioner og retning, flytningsgeometri med analyse af symmetri og mønstre samt undersøgende virksomhed og bevisførelse, Side 140 af 231

141 anvende rumlige figurers egenskaber samt deres gengivelse i undervisningen i rumgeometri bl.a. med inddragelse af digitale værktøjer, anvende forskellige sandsynlighedsopfattelser i undervisningen samt simulere stokastiske processer, bl.a. med anvendelse af digitale værktøjer, analysere systematisk indsamlede data ved hjælp af deskriptorer og grafiske illustrationer med henblik på undervisning i statistik bl.a. med anvendelse af digitale værktøjer og anvende matematik som beskrivelses- og analyseredskab i tværfaglige temaer/problemstillinger. rumgeometri, rumlige figurer og deres egenskaber, eksempler på enkle tegneformer fra tre til to dimensioner samt mulige anvendelser af digitale værktøjer, sandsynlighed, subjektiv, statistisk og kombinatorisk sandsynlighed samt simulering af stokastiske situationer i blandt andet spil og med anvendelse af digitale værktøjer, statistik, systematisk indsamling, beskrivelse, analyse og vurdering af data, deskriptorer for beliggenhed, spredning og sammenhænge samt brug af digitale værktøjer til analyse og præsentation og matematiks muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analyseredskab i andre faglige sammenhænge af relevans for klassetrin. Kompetenceområde 2: Matematiske kompetencer omhandler systematisk metodeudvikling og undersøgende arbejde med matematiske problemstillinger. Kompetencemål: Den studerende kan stimulere elevernes udvikling af matematiske kompetencer, der er kendetegnet ved at kunne spørge i, om og med matematik samt at kunne anvende sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin. Færdighedsmål: Den studerende kan stille karakteristiske matematiske spørgsmål og skelne mellem forskellige matematiske udsagn, problembehandle ved at detektere, formulere, afgrænse og løse matematiske problemer ved systematisk valg af strategier og værktøjer, modellere ved at afgrænse, strukturere, matematisere, fortolke og kritisere matematiske modeller, ræsonnere matematisk ved at følge og bedømme et matematisk ræsonnement samt udvikle og gennemføre matematisk argumentation ved visualisering og bevisførelse, Vidensmål: Den studerende har viden om matematisk tankegang, matematisk problembehandling, matematisk modellering, matematisk ræsonnement, Side 141 af 231

142 anvende matematiske repræsentationsformer ved at forstå, benytte, vælge og oversætte forskellige repræsentationsformer, herunder forstå deres indbyrdes sammenhænge, styrker og svagheder, matematiske repræsentationer, anvende symbolholdige udsagn gennem afkodning, matematisk symbolbehandling- og formalisme, oversættelse og behandling med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i matematikken, kommunikere i, om og med matematik ved at matematisk kommunikation og sætte sig ind i og tolke matematikholdige skriftlige, mundtlige og visuelle udsagn samt udtrykke sig fagligt præcist og varieret og vurdere muligheder og begrænsninger i anvendelsen af et bredt udvalg af hjælpemidler, herunder anvendelsen af digitale værktøjer. matematiske hjælpemidler. Kompetenceområde 3: Matematikdidaktisk teori omhandler det videnskabelige arbejdsfelt, som omfatter studiet af matematikundervisning og -læring i praksis og udvikling af et teoretisk grundlag for en sådan undervisning. Kompetencemål: Den studerende kan beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori. Færdighedsmål: Den studerende kan anvende gældende mål og læseplaner for matematikundervisning i relation til at planlægge og gennemføre differentieret undervisning, tage stilling til undervisning, som bygger på forskellige syn på elevers matematiske læring, Vidensmål: Den studerende har viden om skiftende mål og læseplaners sammenhæng med samfundsmæssige og videnskabelige udfordringer over tid, forskellige syn på matematiklæring, herunder sproget og dialogens betydning for indsigt og forståelse samt elevers begrebsdannelse og begrebsudvikling, planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb i matematik på klassetrin ud fra et begrundet læringssyn, matematikundervisning, som kan facilitere elevers læring og faglige progression, herunder samspillet mellem elev, lærer og matematik med induktive og deduktive arbejdsmåder, vurdere forskellige evalueringsprincipper, herunder forskellige evalueringsprincipper, deres muligheder deres muligheder og begrænsninger for at og begrænsninger, herunder forskellen på diagnosticere elevers faglige udbytte, summativ og formativ evaluering, Side 142 af 231

143 tage stilling til særlige tiltag, mulig forebyggelse af vanskeligheder samt mulighederne for en inkluderende undervisning afpasset ud fra fx differentiering i mål, tid, hjælp, emne, undervisningsform eller læremidler, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, som medtænker elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster, og elevgrupper, som kan have vanskeligheder eller har særligt talent i matematik samt deres mulige kendetegn, elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster, herunder autentiske tekster og læremidler, og planlægge, gennemføre og evaluere undervisning med fokus på elevers sproglige udvikling i matematik i klasse. elevers sproglige udvikling, herunder hverdagssprog, fagsprog og tosprogede elevers sprog- og læseudvikling på andetsproget. Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis omhandler matematikdidaktiske og pædagogiske udfordringer knyttet til matematiklærerens praksis på klassetrin. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft. Færdighedsmål: Den studerende kan udforme læringsmål, Vidensmål: Den studerende har viden om modeller til planlægning af læringsmålstyret undervisning i matematik, planlægge, gennemføre og evaluere motiverende og inspirerende matematikundervisning, som får elever til at engagere sig i matematiske aktiviteter og kreativ virksomhed, observere elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser samt forestillinger om og holdninger til matematik, undervisningsmetoder, læringspotentialet i en engageret og indlevet lærerrolle, motivation, kreativ virksomhed, aktiviteter i og uden for klassen, observationsmetoder, fortolkning af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik, evaluere elevers faglige udbytte og kompetencer, evalueringsmetoder og -redskaber, test knyttet til aldersgruppen og af relevans for matematikundervisningen, anvende, udvikle og vurdere relevante læremidler til matematik, læremidler til aldersgruppen klassetrin, herunder digitale læremidler, konkrete materialer og værktøjer, supplerende materialer og lærebøger, Side 143 af 231

144 samarbejde med fagkolleger og andre kolleger om aldersrelevant undervisning i et fagligt/tværfagligt emne eller et fagdidaktisk problemfelt samt samarbejde med forældre, administration og myndigheder om rammer for undervisning og udvikle sin kompetence som matematiklærer ved at reflektere over egen undervisning, at identificere udviklingsbehov, holde sig ajour med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde samt følge nye tendenser, nye materialer og ny litteratur. fagteamsamarbejde, fagligt/tværfagligt samarbejde med kolleger, formelle og uformelle samarbejdsrelationer med forældre, administration og myndigheder og kompetenceudvikling som matematiklærer, ajourføring med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde, veje til nye tendenser, nye materialer og ny litteratur. Side 144 af 231

145 Matematik klassetrin Komprimeret fagmodul 1: Matematikundervisning, tal og geometri, klassetrin Modultype, -omfang og -sprog Komprimeret fagmodul. 12 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal, algebra og geometri på klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på nutidige forståelser af matematiklæring og på forskellige tilgange til matematikundervisning. I praksisperspektivet indgår deltagernes udvikling af matematikundervisning, observationer af elevers matematiske læring og forestillinger om samt holdninger til matematik. Det matematikfaglige perspektiv omfatter talbegrebet, regneprocesser, tidlig algebra, plangeometri og rumgeometri herunder et særligt fokus på undersøgende virksomhed, argumentation og bevisførelse. Desuden indgår alsidige matematiske kompetencer med særligt fokus på matematisk kommunikation, symbolbehandling, tankegang og ræsonnement. It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teoridannelse inden for forskellige forståelser af matematiklæring og faget matematik inden for sproget og dialogens betydning for udvikling af matematisk indsigt og forståelse og om elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal og regneprocesser. undervisning knyttet til forskellige læringssyn, og hvordan de kan bestemme samspillet mellem elever, lærer og matematik forskellige undervisningsmetoder og -principper, herunder systematiske modeller til planlægning af undervisningsforløb for matematikundervisning på klassetrin. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske kompetencer Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis Kompetencemål, som indgår i modulet Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i videns- og færdighedsmål. Deltageren kan: planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner Side 145 af 231

146 stimulere udvikling af elevers matematiske kompetencer gennem udfordrende spørgsmål og svar i med og om matematik samt anvendelse af sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori planlægge, gennemføre og vurdere matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft. Færdighedsmål: Deltageren kan tage stilling til undervisning, som bygger på forskellige syn på elevers matematiske læring, anvende gældende mål og læseplaner for matematikundervisning i relation til at planlægge og gennemføre differentieret undervisning, observere elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser samt forestillinger om og holdninger til matematik, anvende, udvikle og vurdere relevante læremidler til matematik, begrunde talsystemets opbygning og anvendelse af tal med henblik på undervisning i tal og talteori, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i regneprocesser, algebraisk omsætning og ligningsløsning med anvendelse af digitale værktøjer, kommunikere i, om og med matematik ved at sætte sig ind i og tolke matematikholdige skriftlige, mundtlige og visuelle udsagn samt udtrykke sig fagligt præcist og varieret, anvende symbolholdige udsagn gennem afkodning, oversættelse og behandling med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i matematikken, begrunde sammenhænge inden for plangeometri, herunder benytte matematisk argumentation og bevisførelse med i anvendelse i af digitale værktøjer som baggrund for undervisningen i plangeometri, beskrive egenskaber ved og sammenhænge mellem rumlige figurer, blandt andet med anvendelse af digitale værktøjer, med henblik på undervisning i rumgeometri, anvende matematik som beskrivelses- og analyseredskab i tværfaglige temaer/problemstillinger, Vidensmål: Deltageren har viden om forskellige syn på elevers matematiklæring, herunder sprogets og dialogens betydning for indsigt og forståelse, skiftende mål og læseplaners sammenhæng med samfundsmæssige og videnskabelige udfordringer over tid, observationsmetoder, fortolkning af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik, læremidler til aldersgruppen klassetrin, herunder digitale læremidler, konkrete materialer og værktøjer, supplerende materialer og lærebøger, talbegrebet, talsystemets opbygning og historie, elementære talmængder samt talteori og dets anvendelse, regneprocesser og algebra med beregninger og løsning af ligningssystemer, anvendelse af digitale værktøjer i regneprocesser, algebraisk omsætning og ligningsløsning, matematisk kommunikation, matematisk symbolbehandling - og formalisme, plangeometri, flytninger og geometriske mønstre, tegneformer, analytisk geometri, herunder position og retning, trigonometri og dens anvendelse samt anvendelse af digitale værktøjer til konstruktion, undersøgende virksomhed og bevisførelse, rumgeometri, beskrivelse og undersøgelse af rumlige figurer, bl.a. med anvendelse af digitale værktøjer, matematiks muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analyseredskab i andre faglige sammenhænge af relevans for klassetrin, Side 146 af 231

147 ræsonnere matematisk ved at følge og bedømme et matematisk ræsonnement samt udvikle og gennemføre matematisk argumentation ved visualisering og bevisførelse, planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb i matematik på klassetrin ud fra et begrundet læringssyn, udvikle sin kompetence som matematiklærer ved at reflektere over egen undervisning, identificere udviklingsbehov, holde sig ajour med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde samt følge med i nye tendenser, nye materialer og ny litteratur, udforme læringsmål og planlægge, gennemføre og evaluere motiverende og inspirerende matematikundervisning, som får elever til at engagere sig i matematiske aktiviteter og kreativ virksomhed. matematisk ræsonnement, matematikundervisning, som kan facilitere elevers læring og faglige progression, herunder samspillet mellem elev, lærer og matematik med induktive og deduktive arbejdsmåder, kompetenceudvikling som matematiklærer, analyse og refleksion over egen undervisning, identifikation af udviklingsbehov, ajourføring med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde, veje til nye tendenser, nye materialer og ny litteratur, modeller til planlægning af læringsmålstyret undervisning i matematik og undervisningsmetoder, læringspotentialet i en engageret og indlevet lærerrolle, motivation, kreativ virksomhed, aktiviteter i og uden for klassen. Modulets relation til praksis I modulet indgår planlægning af en undervisningsaktivitet på et klassetrin fra Det tilstræbes, at den planlagte aktivitet gennemføres og evalueres. Arbejdsformer i modulet Undervisningen organiseres som en kombination af oplæg, fælles dialog, gruppearbejde, it-kurser og øvelser. I modulet lægges vægt på, at deltagerne bl.a. gennem dialog undersøger, konstruerer og ræsonnerer sig frem til ny faglig viden. Dertil kommer vejledning og selvstændigt arbejde med fordybelse i litteratur, it-værktøjer og forskellige øvelser. En del af arbejdet uden for undervisning kan med fordel ske i studiegrupper. Modulet er inddelt i tre forløb, der hver har et matematikfagligt og et didaktisk perspektiv. To af forløbene kombinerer hhv. tal og algebra og geometri med et perspektiv inden for matematiklæring og -undervisning, der er relevant for deltagernes praksis. Det tredje forløb er et projekt, der tager udgangspunkt i deltagernes egen undervisning. Projektets form kan, efter aftale, indrettes som fx aktionslæring, supervision eller lektionsstudie. Betingelser for godkendelse af modulet Deltageren skal afvikle nedenstående tre studieprodukter inden for den i modulplanen fastsatte tidsfrist. Produkterne skal godkendes af underviseren. 1) Deltagerne udarbejder individuelt et produkt på basis af underviserformulerede matematikfaglige og fagdidaktiske opgaver, spørgsmål og/eller problemstillinger i relation til tal og algebra og til matematiklæring. Efter aftale mellem underviseren og de deltagere kan produkterne antage forskellige former. De kan fx bestå af en rapport, en opgavebesvarelse og/eller en medieproduktion. Hvert produkt skal have et omfang svarende til en til tre normalsider. 2) I grupper på en til fem deltagere planlægger deltageren en undervisningsaktivitet i et selvvalgt emne inden for geometri på klassetrin. Aktiviteten præsenteres for holdet med fokus på, hvordan den kan motivere og inspirere eleverne. Om muligt gennemføres aktiviteten med elever inden præsentationen. Side 147 af 231

148 3) Deltageren afslutter forløbet knyttet til egen praksis med en skriftlig refleksion over deltagerens læreproces i forbindelse med deltagelse i forløbet. Det skriftlige produkt skal have et omfang svarende til en til tre normalsider. Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget matematik, klassetrin. Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i matematik klassetrin i grundskolen. Dertil kompetencevurdering enten via deltagelse i en kompetenceafklaringssamtale eller via skolelederens kompetencevurdering, når der er tale om oprettelse af et komprimeret forløb i samarbejde med en kommune. Efter individuel, faglig vurdering af deltagerens forudsætninger kan dispenseres fra forudsætningskravet. Side 148 af 231

149 Komprimeret fagmodul 2: Matematikdidaktik, stokastik og modellering, klasse Modultype, -omfang og -sprog Komprimeret fagmodul. 12 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence inden for matematisk modellering og fagområdet stokastik. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på evaluering af læring og på elevers tilegnelse af viden gennem mundtlige og skriftlige matematikholdige tekster. Der fokuseres desuden på elever med særlige behov og tosprogede elever. I praksisperspektivet lægges vægten på evalueringsmetoder og -redskaber, læremidler, på samarbejdet i skolen og på matematiklærerens professionelle udvikling. Det matematikfaglige perspektiv fokuserer på stokastik og matematisk modellering. I opstillingen og analysen af modellerne gøres brug af funktionsbegrebet. I de matematiske kompetencer arbejdes systematisk med repræsentationskompetencen, problembehandlingskompetencen, modelleringskompetencen og hjælpemiddelkompetencen. It benyttes som redskab til analyse og præsentation af data og til simulering af stokastiske processer. Der arbejdes desuden med digitale læringsmidler til folkeskolen. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter erfaringer med og teorier om evalueringsmetoder og principper, forskellige forståelser af matematisk begrebsdannelse og læringsvanskeligheder i matematik og af elevers særlige forudsætninger og særlige behov. I vidensgrundlaget indgår kendskab til, hvordan der arbejdes med disse problemer i professionens praksis. Der indgår empiriske undersøgelser af og fagdidaktiske teoridannelser om elevers forståelse af sandsynlighed og chance og viden om elevers udvikling af det matematiske fagsprog, herunder om tosprogede elevers sprog- og læseudvikling på andetsproget. Desuden omfatter det viden om tekster og andre læremidler i skolens praksis, og viden om begreber og metoder i arbejdet med læremidler, bl.a. om faglig læsning. Fra praksisfeltet indgår viden om de formelle rammer og praksis i lærerens samarbejde med andre, og matematiklærerens professionelle udvikling behandles i tilknytning til emnerne. Det matematikfaglige vidensgrundlag omfatter begreber og metoder fra sandsynlighedsteori og statistik samt viden om matematisk modellering som beskrivelses- og analyseredskab. Desuden indgår viden om funktioner. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske kompetencer Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis Side 149 af 231

150 Kompetencemål, som indgår i modulet Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i videns- og færdighedsmål. Deltageren kan: planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner stimulere udvikling af elevers matematiske kompetencer gennem udfordrende spørgsmål og svar i med og om matematik samt anvendelse af sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori planlægge, gennemføre og vurdere matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft. Færdighedsmål: Deltageren kan tage stilling til særlige tiltag, mulig forebyggelse af vanskeligheder samt mulighederne for en inkluderende undervisning afpasset ud fra fx differentiering i mål, tid, hjælp, emne, undervisningsform eller læremidler, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning med fokus på elevers sproglige udvikling i matematik i klasse, samarbejde med fagkolleger og andre kolleger om aldersrelevant undervisning i et fagligt/tværfagligt emne eller et fagdidaktisk problemfelt samt samarbejde med forældre, administration og myndigheder om rammer for undervisning, observere elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser samt forestillinger om og holdninger til matematik, anvende funktioner og vækstmodeller som middel til problemløsning og modellering i undervisningen med inddragelse af digitale værktøjer, anvende matematik som beskrivelses- og analyseredskab i tværfaglige temaer/problemstillinger, modellere ved at afgrænse, strukturere, matematisere, fortolke og kritisere matematiske modeller, problembehandle ved at detektere, formulere, afgrænse og løse matematiske problemer ved systematisk valg af strategier og værktøjer, Vidensmål: Deltageren har viden om elevgrupper, som kan have vanskeligheder eller har særligt talent i matematik samt deres mulige kendetegn, Elevers sproglige udvikling, herunder hverdagssprog, fagsprog og tosprogede elevers sprog- og læseudvikling på andetsproget, fagteamsamarbejde, fagligt/tværfagligt samarbejde med kolleger, formelle og uformelle samarbejdsrelationer med forældre, administration og myndigheder, observationsmetoder, fortolkning af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik, funktionsbegrebet, herunder vækstfunktioner og vækstmodeller og anvendelser i fx økonomi samt anvendelse af digitale værktøjer til beregning, analyse og visualisering, matematiks muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analyseredskab i andre faglige sammenhænge af relevans for klassetrin, matematisk modellering, matematisk problembehandling, Side 150 af 231

151 anvende gældende mål og læseplaner for matematikundervisning i relation til at planlægge og gennemføre differentieret undervisning, vurdere forskellige evalueringsformer, herunder deres muligheder og begrænsninger for at diagnosticere elevers faglige udbytte, evaluere elevers faglige udbytte og kompetencer, udvikle sin kompetence som matematiklærer ved at reflektere over egen undervisning, identificere udviklingsbehov, holde sig ajour med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde samt følge med i nye tendenser, nye materialer og ny litteratur, anvende forskellige sandsynlighedsopfattelser i undervisningen samt simulere stokastiske processer og arbejde med sandsynlighedsfordelinger, herunder anvendelse af it, analysere systematisk indsamlede data ved hjælp af statistiske deskriptorer og diagrammer samt vurdere usikkerheden i stikprøveundersøgelser, bl.a. med anvendelse af digitale værktøjer, anvende matematiske repræsentationsformer ved at forstå, benytte, vælge og oversætte forskellige repræsentationsformer, herunder forstå deres indbyrdes sammenhænge, styrker og svagheder og tage stilling til muligheder og begrænsninger i anvendelsen af et bredt udvalg af hjælpemidler, herunder anvendelsen af digitale værktøjer. skiftende mål og læseplaners sammenhæng med samfundsmæssige og videnskabelige udfordringer over tid, forskellige evalueringsprincipper, deres muligheder og begrænsninger samt forskellen på summativ og formativ evaluering, evalueringsmetoder og -redskaber, test knyttet til aldersgruppen og af relevans for matematikundervisningen, kompetenceudvikling som matematiklærer, analyse og refleksion over egen undervisning, identifikation af udviklingsbehov, ajourføring med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde, veje til nye tendenser, nye materialer og ny litteratur, sandsynlighed, subjektiv, statistisk og kombinatorisk sandsynlighed, simulering af stokastiske situationer i blandt andet stikprøver samt eksempler på sandsynlighedsfordelinger og anvendelse af it, statistik, systematisk indsamling, beskrivelse, analyse og vurdering af data, blandt andet med digitale værktøjer og anvendelsen af deskriptorer for beliggenhed, spredning og sammenhænge samt usikkerhed i stikprøveundersøgelser, matematiske repræsentationer og matematiske hjælpemidler. Modulets relation til praksis I modulet indgår den deltagerens udarbejdelse af beskrivelse, analyse og forslag til mulige tiltag for en eller flere elever med særlige behov på baggrund af observationer fra matematikundervisning på et klassetrin fra Arbejdsformer i modulet Undervisningen organiseres som en kombination af oplæg, fælles dialog, gruppearbejde, it-kurser og øvelser. I modulet lægges vægt på, at deltagerne bl.a. gennem dialog undersøger, konstruerer og ræsonnerer sig frem til ny faglig viden. Dertil kommer vejledning og selvstændigt arbejde med fordybelse i litteratur, it-værktøjer og forskellige øvelser. En del af arbejdet uden for undervisning kan med fordel ske i studiegrupper. Modulet er inddelt i tre forløb, der hver har et matematikfagligt og et didaktisk perspektiv. To af forløbene kombinerer hhv. stokastik og modellering med et perspektiv inden for matematiklæring og -undervisning, der er relevant for deltagernes praksis. Det tredje forløb er et projekt, der tager udgangspunkt i deltagernes egen undervisning. Projektets form kan, efter aftale, indrettes som fx aktionslæring, supervision eller lektionsstudie. Side 151 af 231

152 Betingelser for godkendelse af modulet Deltageren skal afvikle nedenstående tre studieprodukter inden for den i modulplanen fastsatte tidsfrist. Produkterne skal godkendes af underviseren. 1) Deltageren udarbejder individuelt et produkt på basis af underviserformulerede matematikfaglige og fagdidaktiske opgaver, spørgsmål og/eller problemstillinger i relation til stokastik og/eller modellering i matematikundervisningen. Efter aftale mellem underviseren og deltagerne kan produkterne antage forskellige former. De kan fx bestå af en rapport, en opgavebesvarelse og/eller en medieproduktion. Hvert produkt skal have et omfang svarende til en til tre normalsider. 2) I grupper på en til tre deltagere på baggrund af observationer i praksis udarbejder deltageren en skriftlig rapport med beskrivelse, analyse og forslag til tiltag for en eller flere elever med særlige behov i matematikundervisningen på et klassetrin fra Rapporten skal have et omfang svarende til fire til seks normalsider samt evt. bilag 3) Deltageren afslutter forløbet knyttet til egen praksis med en skriftlig refleksion over deltagerens læreproces i forbindelse med deltagelse i forløbet. Det skriftlige produkt skal have et omfang svarende til en til tre normalsider Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget matematik, klassetrin. Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i matematik klassetrin i grundskolen. Dertil kompetencevurdering enten via deltagelse i en kompetenceafklaringssamtale eller via skolelederens kompetencevurdering, når der er tale om oprettelse af et komprimeret forløb i samarbejde med en kommune. Efter individuel, faglig vurdering af deltagerens forudsætninger kan dispenseres fra forudsætningskravet. Side 152 af 231

153 Prøven i undervisningsfaget Matematik klassetrin Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. 1. delprøve: Skriftlig prøve Prøven tilrettelægges som en skriftlig tilstedeværelsesprøve af en varighed på 6 timer samme dag. I den skriftlige prøve indgår alle 4 kompetenceområder. Forberedelsestid: Der er to dages forberedelse med tilknyttet lokalt fremstillet forberedelsesoplæg. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er ikke tilladt at kommunikere med andre under tilstedeværelsesprøven. Den skriftlige prøve afvikles individuelt. 2. delprøve: Mundtlig prøve - procesprøve Ved den mundtlige prøve deltager den studerende i en arbejdsproces til besvarelse af et lokalt stillet prøveoplæg. I procesprøven indgår gruppens arbejde på egen hånd samt censors og eksaminators løbende overværelse og dialog med gruppen. Prøven er en gruppeprøve hvor størrelsen af gruppen kan være fra 1 til 3 personer. Der afsættes samlet 3 timer til gruppens arbejde uafhængig af gruppens størrelse. Eksamination vil foregå løbende mellem gruppens medlemmer og censor/eksaminator. Der kan i eksaminationstiden være 1-3 grupper, som arbejder samtidigt dog samlet højest 6 studerende. Hver gruppe trækker lod mellem et antal prøveoplæg, som minimum er én mere end antallet af grupper. I hvert prøveoplæg og i prøveprocessen indgår der elementer fra alle fagets fire kompetenceområder. Side 153 af 231

154 Kompetencemål for undervisningsfaget matematik, klassetrin. Bekendtgørelsen bilag 2. Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved til beskrivelse, analyse og kritisk stillingtagen til nuværende og fremtidige muligheder og begrænsninger i en højteknologisk og globaliseret verden. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske kompetencer Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis Kompetenceområde 1: Matematiske emner omhandler matematikundervisning i folkeskolen, anvendelige repræsentationsformer, ræsonnementer, illustrationer, eksempler og forklaringer på måder, som er forståelige for elever på klassetrin. Hertil hører elevernes fortsatte matematisk begrebsdannelse og det videre forløb til ungdomsuddannelserne samt matematikkens muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analysemiddel i tværfaglige sammenhænge. Kompetencemål: Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget matematik og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om begrunde talsystemets opbygning og anvendelse af talbegrebet, talsystemets opbygning og historie, tal med henblik på undervisning i tal og talteori, elementære talmængder samt talteori og dets anvendelse, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i regneprocesser, algebraisk omsætning og ligningsløsning med anvendelse af digitale værktøjer, anvende funktioner og vækstmodeller som middel til problemløsning og modellering i undervisningen med inddragelse af digitale værktøjer, regneprocesser og algebra med beregninger og løsning af ligningssystemer, anvendelse af digitale værktøjer i regneprocesser, algebraisk omsætning og ligningsløsning, funktionsbegrebet, herunder vækstfunktioner og vækstmodeller og anvendelser i fx økonomi samt anvendelse af digitale værktøjer til beregning, analyse og visualisering, begrunde sammenhænge inden for plangeometri, herunder benytte matematisk argumentation og bevisførelse med i anvendelse i af digitale værktøjer som baggrund for undervisningen i plangeometri, plangeometri, flytninger og geometriske mønstre, tegneformer, analytisk geometri, herunder position og retning, trigonometri og dens anvendelse samt anvendelse af digitale værktøjer til konstruktion, undersøgende virksomhed og bevisførelse, Side 154 af 231

155 beskrive egenskaber ved og sammenhænge mellem rumlige figurer, blandt andet med anvendelse af digitale værktøjer, med henblik på undervisning i rumgeometri, rumgeometri, beskrivelse og undersøgelse af rumlige figurer, bl.a. med anvendelse af digitale værktøjer, anvende forskellige sandsynlighedsopfattelser i sandsynlighed, subjektiv, statistisk og kombinatorisk undervisningen samt simulere stokastiske sandsynlighed, simulering af stokastiske situationer processer og arbejde med i blandt andet stikprøver samt eksempler på sandsynlighedsfordelinger, herunder anvendelse af sandsynlighedsfordelinger og anvendelse af it, it, analysere systematisk indsamlede data ved hjælp af statistiske deskriptorer og diagrammer samt vurdere usikkerheden i stikprøveundersøgelser, bl.a. med anvendelse af digitale værktøjer og anvende matematik som beskrivelses- og analyseredskab i tværfaglige temaer/problemstillinger. statistik, systematisk indsamling, beskrivelse, analyse og vurdering af data, blandt andet med digitale værktøjer og anvendelsen af deskriptorer for beliggenhed, spredning og sammenhænge samt usikkerhed i stikprøveundersøgelser og matematiks muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analyseredskab i andre faglige sammenhænge af relevans for klassetrin. Kompetenceområde 2: Matematiske kompetencer omhandler systematisk metodeudvikling og undersøgende arbejde med matematiske problemstillinger. Kompetencemål: Den studerende kan stimulere udvikling af elevers matematiske kompetencer gennem udfordrende spørgsmål og svar i, om og med matematik samt anvendelse af sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin. Færdighedsmål: Den studerende kan stille karakteristiske matematiske spørgsmål og skelne mellem forskellige matematiske udsagn, problembehandle ved at detektere, formulere, afgrænse og løse matematiske problemer ved systematisk valg af strategier og værktøjer, modellere ved at afgrænse, strukturere, matematisere, fortolke og kritisere matematiske modeller, ræsonnere matematisk ved at følge og bedømme et matematisk ræsonnement samt udvikle og gennemføre matematisk argumentation ved visualisering og bevisførelse, Vidensmål: Den studerende har viden om matematisk tankegang, matematisk problembehandling, matematisk modellering, matematisk ræsonnement, Side 155 af 231

156 anvende matematiske repræsentationsformer ved at forstå, benytte, vælge og oversætte forskellige repræsentationsformer, herunder forstå deres indbyrdes sammenhænge, styrker og svagheder, anvende symbolholdige udsagn gennem afkodning, oversættelse og behandling med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i matematikken, matematiske repræsentationer, matematisk symbolbehandling - og formalisme, kommunikere i, om og med matematik ved at matematisk kommunikation og sætte sig ind i og tolke matematikholdige skriftlige, mundtlige og visuelle udsagn samt udtrykke sig fagligt præcist og varieret og tage stilling til muligheder og begrænsninger i anvendelsen af et bredt udvalg af hjælpemidler, herunder anvendelsen af digitale værktøjer. matematiske hjælpemidler. Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik omhandler det videnskabelige arbejdsfelt, som omfatter studiet af matematikundervisning og -læring i praksis og udvikling af et teoretisk grundlag for en sådan undervisning. Kompetencemål: Den studerende kan beskrive, analysere og vurdere undervisning i og elevers læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori. Side 156 af 231

157 Færdighedsmål: Den studerende kan forholde sig til gældende mål og læseplaner for matematikundervisning i relation til differentieret undervisning, tage stilling til undervisning, som bygger på forskellige syn på elevers matematiske læring, planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb i matematik på klassetrin ud fra et begrundet læringssyn, vurdere forskellige evalueringsformer, herunder deres muligheder og begrænsninger for at diagnosticere elevers faglige udbytte, tage stilling til særlige tiltag, mulig forebyggelse af vanskeligheder samt mulighederne for en inkluderende undervisning afpasset ud fra fx differentiering i mål, tid, hjælp, emne, undervisningsform eller læremidler, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, som medtænker elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster, og planlægge, gennemføre og evaluere undervisning med fokus på elevers sproglige udvikling i matematik i klasse. Vidensmål: Den studerende har viden om skiftende mål og læseplaners sammenhæng med samfundsmæssige og videnskabelige udfordringer over tid, forskellige syn på elevers matematiklæring, herunder sprogets og dialogens betydning for indsigt og forståelse, matematikundervisning, som kan facilitere elevers læring og faglige progression, herunder samspillet mellem elev, lærer og matematik med induktive og deduktive arbejdsmåder, forskellige evalueringsprincipper, deres muligheder og begrænsninger samt forskellen på summativ og formativ evaluering, elevgrupper, som kan have vanskeligheder eller har særligt talent i matematik samt deres mulige kendetegn, elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster, herunder autentiske tekster og læremidler og Elevers sproglige udvikling, herunder hverdagssprog, fagsprog og tosprogede elevers sprog- og læseudvikling på andetsproget. Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis omhandler matematikdidaktiske og pædagogiske udfordringer knyttet til matematiklærerens praksis på klassetrin. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft. Færdighedsmål: Den studerende kan udforme læringsmål, Vidensmål: Den studerende har viden om modeller til planlægning af læringsmålstyret undervisning i matematik, Side 157 af 231

158 planlægge, gennemføre og evaluere motiverende og inspirerende matematikundervisning, som får elever til at engagere sig i matematiske aktiviteter og kreativ virksomhed, undervisningsmetoder, læringspotentialet i en engageret og indlevet lærerrolle, motivation, kreativ virksomhed, aktiviteter i og uden for klassen, observere elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser samt forestillinger om og holdninger til matematik, observationsmetoder, fortolkning af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik, evaluere elevers faglige udbytte og kompetencer, anvende, udvikle og vurdere relevante læremidler til matematik, evalueringsmetoder og -redskaber, test knyttet til aldersgruppen og af relevans for matematikundervisningen, læremidler til aldersgruppen klassetrin, herunder digitale læremidler, konkrete materialer og værktøjer, supplerende materialer og lærebøger, samarbejde med fagkolleger og andre kolleger om aldersrelevant undervisning i et fagligt/tværfagligt emne eller et fagdidaktisk problemfelt samt samarbejde med forældre, administration og myndigheder om rammer for undervisning og udvikle sin kompetence som matematiklærer ved at reflektere over egen undervisning, identificere udviklingsbehov, holde sig ajour med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde samt følge med i nye tendenser, nye materialer og ny litteratur. fagteamsamarbejde, fagligt/tværfagligt samarbejde med kolleger, formelle og uformelle samarbejdsrelationer med forældre, administration og myndigheder og kompetenceudvikling som matematiklærer, analyse og refleksion over egen undervisning, identifikation af udviklingsbehov, ajourføring med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde, veje til nye tendenser, nye materialer og ny litteratur. Side 158 af 231

159 Matematik klasse og klassetrin med fokus på klassetrin. Samlæst komprimeret fagmodul 1: Matematikundervisning, tal, algebra og geometri Modultype, -omfang og -sprog Komprimeret fagmodul. 12 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Modulet er et særligt tilrettelagt modul, der udbydes i Fredensborg kommune i efteråret Der indgår emner fra både matematik rettet mod klassetrin og matematik rettet mod klassetrin. Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal, algebra og geometri på klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på nutidige forståelser af matematiklæring og på forskellige tilgange til matematikundervisning. I praksisperspektivet indgår deltagernes udvikling af matematikundervisning, observationer af elevers matematiske læring og forestillinger om samt holdninger til matematik. Det matematikfaglige perspektiv omfatter talbegrebet, regneprocesser, algebra, plangeometri og rumgeometri herunder et særligt fokus på undersøgende virksomhed, argumentation og bevisførelse. Desuden indgår alsidige matematiske arbejds- og tænkemåder med særligt fokus på matematisk problembehandling, symbolbehandling, tankegang og ræsonnement. It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teoridannelse inden for forskellige forståelser af matematiklæring og faget matematik inden for sproget og dialogens betydning for udvikling af matematisk indsigt og forståelse og om elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal og regneprocesser. undervisning knyttet til forskellige læringssyn, og hvordan de kan bestemme samspillet mellem elever, lærer og matematik forskellige undervisningsmetoder og -principper, herunder systematiske modeller til planlægning af undervisningsforløb for matematikundervisning på klassetrin. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske arbejds- og tænkemåder Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis Kompetencemål, som indgår i modulet Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i vidensmål og færdighedsmål. Deltageren kan Side 159 af 231

160 planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner stimulere elevernes udvikling af matematiske arbejds- og tænkemåder, der er kendetegnet ved at kunne spørge i, med og om matematik samt at kunne anvende sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori planlægge, gennemføre og vurdere matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft. Vidensmål: Deltageren har viden om matematikundervisning, som kan facilitere elevers læring, herunder samspillet mellem elev, lærer og matematik med induktive og deduktive arbejdsmåder undervisningsmetoder og -principper, læringspotentialet i en engageret og indlevet lærerrolle, motivation, kreativ virksomhed, aktiviteter i og uden for klassen forskellige syn på matematiklæring, herunder sproget og dialogens betydning for indsigt og forståelse samt elevers begrebsdannelse og begrebsudvikling skiftende læseplaners sammenhæng med samfundsmæssige og videnskabelige udfordringer over tid talbegrebet, børns udvikling af talbegrebet, talsystemets opbygning og historie med udvidelsen fra de naturlige tal over de hele tal til de rationale tal regneprocesser, algebra, anvendelse af it i regneprocesser, algebraisk omsætning og ligningsløsning systematiske modeller til planlægning af undervisningsforløb i matematik rumgeometri, rumlige figurer og deres egenskaber, eksempler på enkle tegneformer fra tre til to dimensioner, samt mulige anvendelser af it plangeometri, konstruktions- og tegnemåder, beskrivelser af positioner, retning og mønstre herunder symmetri og flytning, supplerende anvendelse af it til konstruktion, undersøgende virksomhed og bevisførelse matematisk problembehandling Færdighedsmål: Deltageren kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb i matematik på 4.-6 klassetrin med forskellige syn på, hvordan matematikundervisning kan facilitere elevers læring planlægge, gennemføre og evaluere motiverende og inspirerende matematikundervisning, som får elever til at engagere sig i matematiske aktiviteter og kreativ virksomhed tage stilling til undervisning, som bygger på forskellige syn på elevers matematiske læring anvende gældende læseplaner for matematikundervisning i relation til at planlægge og gennemføre differentieret undervisning begrunde talsystemets opbygning og anvendelse af tal med henblik på undervisning i talbegrebet planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i regneprocesser og algebra, herunder ved brug af it udforme læringsmål anvende rumlige figurers egenskaber samt deres gengivelse i undervisningen i rumgeometri, bl.a. med inddragelse af it begrunde sammenhænge inden for plan- og flytningsgeometri, herunder gennemføre beviser og eksperimenter som baggrund for undervisningen problembehandle ved at detektere, formulere, afgrænse og løse matematiske problemer ved systematisk valg af strategier og værktøjer Side 160 af 231

161 matematisk ræsonnement matematisk tankegang matematisk symbolbehandling - og formalisme ræsonnere matematisk ved at følge og bedømme et matematisk ræsonnement samt udvikle og gennemføre matematisk argumentation ved visualisering og bevisførelse stille karakteristiske matematiske spørgsmål og skelne mellem forskellige matematiske udsagn anvende symbolholdige udsagn gennem afkodning, oversættelse og behandling med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i matematikken. Arbejdsformer i modulet Undervisningen organiseres som en kombination af oplæg, fælles dialog, gruppearbejde, it-kurser og øvelser. I modulet lægges vægt på, at deltagerne bl.a. gennem dialog undersøger, konstruerer og ræsonnerer sig frem til ny faglig viden. Dertil kommer vejledning og selvstændigt arbejde med fordybelse i litteratur, it-værktøjer og forskellige øvelser. En del af arbejdet uden for undervisningen kan med fordel ske i studiegrupper. Modulet er inddelt i to parallelle forløb, der hver har et matematikfagligt og et didaktisk perspektiv. Hvert forløb kombinerer hhv. tal/algebra og geometri med fagdidaktik, der er relevant for deltagernes praksis. I modulet indgår desuden et projekt, hvor deltagerne planlægger, gennemfører og evaluerer et kort målstyret undervisningsforløb knyttet til deres egen praksis. I forbindelse med dette projekt gives der vejledning. Evaluering i modulet 1) I forløbet om tal, algebra indgår et individuelt udarbejdet produkt på basis af underviserformulerede matematikfaglige og fagdidaktiske opgaver, spørgsmål og/eller problemstillinger i relation til tal og algebra og til matematiklæring. Teksten skal have et omfang svarende til en til tre normalsider. 2) I forløbet om geometri indgår et individuelt udarbejdet produkt, hvor deltageren besvarer en række matematikfaglige spørgsmål med udgangspunkt i lærebogstekster for mellemtrinnet. Besvarelsen afleveres dels i form af tekst, og dels i form af geogebra-filer. Teksten skal have et omfang svarende til en til tre normalsider, fraregnet figurer og illustrationer. 3) Forløbet, der tager udgangspunkt i deltagernes egen praksis, beskrives og diskuteres i forhold til principper for målstyret undervisning. Det skriftlige produkt skal have et omfang svarende til en til tre normalsider. Produktet er normalt individuelt, men underviseren kan dispensere herfra. Kriterier for gennemført modul Deltageren skal jf. beskrivelsen af obligatoriske studieprodukter i ovenstående afsnit om evaluering i modulet 1) aflevere besvarelse af produktet inden for den i modulplanen angivne tidsfrist 2) aflevere besvarelse af produktet inden for den i modulplanen angivne tidsfrist 3) aflevere en besvarelse af produktet inden for den i modulplanen angivne tidsfrist. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget matematik, klassetrin og klassetrin. Side 161 af 231

162 Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i matematik klassetrin i grundskolen. Dertil kompetencevurdering enten via deltagelse i en kompetenceafklaringssamtale eller via skolelederens kompetencevurdering, når der er tale om oprettelse af et komprimeret forløb i samarbejde med en kommune. Efter individuel, faglig vurdering af deltagerens forudsætninger kan dispenseres fra forudsætningskravet. Matematik klassetrin og klassetrin. Samlæst komprimeret fagmodul 2: Matematikdidaktik, stokastik og modellering Modultype, -omfang og -sprog Komprimeret fagmodul. 12 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet Modulet er en samlæsning af det komprimerede fagmodul klassetrin og det komprimerede fagmodul klassetrin. Dette medfører at undervisningen tager udgangspunkt i klasse, der hvor det er muligt, men at der også er store dele af modulet, hvor undervisningen bliver aldersspecialiseret, og der derfor skal være to undervisere på samtidigt. Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence inden for matematisk modellering og fagområdet stokastik. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på evaluering af læring og på elevers tilegnelse af viden gennem mundtlige og skriftlige matematikholdige tekster. Der fokuseres desuden på elever med særlige behov og tosprogede elever. I praksisperspektivet lægges vægten på evalueringsmetoder og -redskaber, læremidler og på matematiklærerens professionelle udvikling. Det matematikfaglige perspektiv fokuserer på stokastik og matematisk modellering. I opstillingen og analysen af modellerne gøres brug af variabelbegrebet, enkle funktioner og udvalgte emner fra diskret matematik. I de matematiske arbejds- og tænkemåder arbejdes systematisk med repræsentationskompetencen, kommunikationskompetencen, modelleringskompetencen og hjælpemiddelkompetencen. It benyttes som redskab til analyse og præsentation af data og til simulering af stokastiske processer. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter erfaringer med og teorier om evalueringsmetoder og principper, forskellige forståelser af matematisk begrebsdannelse og læringsvanskeligheder i matematik og af elevers særlige forudsætninger og særlige behov. I vidensgrundlaget indgår kendskab til, hvordan der arbejdes med disse problemer i professionens praksis. Der indgår empiriske undersøgelser af og fagdidaktiske teoridannelser om elevers forståelse af sandsynlighed og chance og viden om elevers udvikling af det matematiske fagsprog, herunder om tosprogede elevers sprog- og læseudvikling på andetsproget. Desuden omfatter det viden om tekster og Side 162 af 231

163 andre læremidler i skolens praksis, og viden om begreber og metoder i arbejdet med læremidler, bl.a. om faglig læsning. Fra praksisfeltet indgår viden om de formelle rammer og praksis i lærerens samarbejde med andre, og matematiklærerens professionelle udvikling behandles i tilknytning til emnerne. Det matematikfaglige vidensgrundlag omfatter begreber og metoder fra sandsynlighedsteori og statistik samt viden om matematisk modellering som beskrivelses- og analyseredskab. Desuden indgår viden om funktioner, variable og diskret matematik indgår. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske arbejds- og tænkemåder Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis Kompetencemål, som indgår i modulet Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i videns- og færdighedsmål. Deltageren kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner stimulere elevernes udvikling af matematiske arbejds- og tænkemåder, der er kendetegnet ved at kunne spørge i, med og om matematik samt at kunne anvende sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori Vidensmål: Deltageren har viden om evalueringsmetoder og -redskaber, test knyttet til aldersgruppen og af relevans for matematikundervisningen forskellige evalueringsprincipper, deres muligheder og begrænsninger samt forskellen på summativ og formativ evaluering observationsmetoder, fortolkning af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik elevgrupper, som kan have vanskeligheder eller har særligt talent i matematik samt deres mulige kendetegn hverdagssprog, fagsprog og tosprogede elevers sprog- og læseudvikling på andetsproget Færdighedsmål: Deltageren kan evaluere elevers faglige udbytte og kompetencer vurdere forskellige evalueringsformer herunder deres muligheder og begrænsninger for at diagnosticere elevers faglige udbytte observere elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser samt forestillinger om og holdninger til matematik tage stilling til særlige tiltag, mulig forebyggelse af vanskeligheder samt mulighederne for en inkluderende undervisning afpasset ud fra f.eks. differentiering i mål, tid, hjælp, emne, undervisningsform eller læremidler planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i fagsprog og faglig læsning i matematik på henholdsvis og klassetrin Side 163 af 231

164 elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster, herunder autentiske tekster og læremidler med særlig opmærksomhed på brug af hverdagssprog og fagsprog læremidler til henholdsvis og klassetrin, herunder digitale læremidler, konkrete materialer og værktøjer, supplerende materialer og lærebøger Aldersspecialisering mod klasse: variabelbegrebet, enkle funktioner, udvalgte emner inden for diskret matematik fx talteori og kombinatorik, og anvendelse af it til visualisering, beregning og analyse Aldersspecialisering mod klasse: funktionsbegrebet, herunder vækstfunktioner og vækstmodeller og anvendelser i f.eks. økonomi, samt anvendelse af IT til beregning, analyse og visualisering Aldersspecialisering mod klasse: sandsynlighed, subjektiv, statistisk og kombinatorisk sandsynlighed samt simulering af stokastiske situationer i blandt andet spil og med anvendelse af it Aldersspecialisering mod klasse: sandsynlighed, subjektiv, statistisk og kombinatorisk sandsynlighed, simulering af stokastiske situationer i blandt andet stikprøver samt eksempler på sandsynlighedsfordelinger og anvendelse af it Aldersspecialisering mod klasse: statistik, systematisk indsamling, beskrivelse, analyse og vurdering af data, deskriptorer for beliggenhed, spredning og sammenhænge samt brug af it til analyse og præsentation Aldersspecialisering mod klasse: statistik, systematisk indsamling, beskrivelse, analyse og vurdering af data, blandt andet med it og anvendelse af deskriptorer for beliggenhed, spredning og sammenhænge samt test og deres anvendelse matematiks muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analyseredskab i andre faglige sammenhænge af relevans for henholdsvis og klassetrin begrunde undervisning, som medtænker elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster anvende, udvikle og vurdere relevante læremidler til matematik Aldersspecialisering mod klasse: benytte variable og enkle funktioner samt diskret matematik som middel til problemløsning og modellering i undervisningen med inddragelse af it Aldersspecialisering mod klasse: anvende funktioner og vækstmodeller som middel til problemløsning og modellering i undervisningen med inddragelse af it Aldersspecialisering mod klasse: anvende forskellige sandsynlighedsopfattelser i undervisningen samt simulere stokastiske processer, bl.a. med anvendelse af it Aldersspecialisering mod klasse: anvende forskellige sandsynlighedsopfattelser i undervisningen samt simulere stokastiske processer og arbejde med sandsynlighedsfordelinger, herunder anvendelse af it Aldersspecialisering mod klasse: analysere systematisk indsamlede data ved hjælp af deskriptorer og grafiske illustrationer med henblik på undervisning i statistik bl.a. med anvendelse af it Aldersspecialisering mod klasse: analysere systematisk indsamlede data ved hjælp af statistiske deskriptorer og diagrammer samt anvendelsen af test som baggrund for undervisningen i statistik bl.a. med anvendelse af it anvende matematik som beskrivelses- og analyseredskab i tværfaglige temaer/problemstillinger Side 164 af 231

165 kompetenceudvikling som matematiklærer, analyse og refleksion over egen undervisning, identifikation af udviklingsbehov, ajourføring med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde, veje til nye tendenser, nye materialer og ny litteratur matematisk kommunikation matematiske repræsentationer matematiske hjælpemidler matematisk modellering udvikle sin kompetence som matematiklærer ved at reflektere over egen undervisning, identificere udviklingsbehov, holde sig ajour med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde samt følge med i nye tendenser, nye materialer og ny litteratur kommunikere i, om og med matematik ved at sætte sig ind i og tolke matematikholdige skriftlige, mundtlige og visuelle udsagn samt udtrykke sig fagligt præcist og varieret. anvende matematiske repræsentationsformer ved at forstå, benytte, vælge og oversætte forskellige repræsentationsformer, herunder forstå deres indbyrdes sammenhænge, styrker og svagheder tage stilling til muligheder og begrænsninger i anvendelsen af et bredt udvalg af hjælpemidler, herunder it modellere ved at afgrænse, strukturere, matematisere, fortolke og kritisere matematiske modeller Arbejdsformer i modulet Undervisningen organiseres som en kombination af oplæg, fælles dialog, gruppearbejde, it-kurser og øvelser. I modulet lægges vægt på, at deltagerne bl.a. gennem dialog undersøger, konstruerer og ræsonnerer sig frem til ny faglig viden. Dertil kommer vejledning og selvstændigt arbejde med fordybelse i litteratur, it-værktøjer og forskellige øvelser. En del af arbejdet uden for undervisning kan med fordel ske i studiegrupper. Evaluering i modulet I forbindelse med modulet skal deltageren 4) individuelt udarbejde et produkt på basis af underviserformulerede matematikfaglige og fagdidaktiske opgaver, spørgsmål og/eller problemstillinger i relation til stokastik og/eller modellering i matematikundervisningen. Efter aftale mellem underviseren og deltagerne kan produkterne antage forskellige former. De kan fx bestå af en rapport, en opgavebesvarelse og/eller en medieproduktion. Hvert produkt skal have et omfang svarende til en til tre normalsider. 5) i grupper på en til tre deltagere på baggrund af observationer i praksis udarbejde en skriftlig rapport med beskrivelse, analyse og forslag til tiltag for en eller flere elever med særlige behov i matematikundervisningen på et klassetrin fra Rapporten skal have et omfang svarende til fire til seks normalsider samt evt. bilag 6) afslutte forløbet knyttet til egen praksis med en skriftlig refleksion over deltagerens læreproces i forbindelse med deltagelse i forløbet. Det skriftlige produkt skal have et omfang svarende til en til tre normalsider. Kriterier for gennemført modul Deltageren skal i relation til evalueringens punkt 1) aflevere rapporten. Side 165 af 231

166 2) aflevere besvarelse af produktet inden for den i modulplanen angivne tidsfrist. Produktet er normalt individuelt, men underviseren kan dispensere herfra i forbindelse med særlige medieproduktioner, hvis omfang aftales nærmere. 3) deltage i praksisforløbet og aflevere en besvarelse af produktet inden for den i modulplanen angivne tidsfrist. Modulet godkendes til følgende fag Henholdsvis Undervisningsfaget matematik, klassetrin eller Undervisningsfaget matematik, klassetrin. Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i matematik klassetrin eller matematik klassetrin i grundskolen. Dertil kompetencevurdering enten via deltagelse i en kompetenceafklaringssamtale eller via skolelederens kompetencevurdering, når der er tale om oprettelse af et komprimeret forløb i samarbejde med en kommune. Efter individuel, faglig vurdering af deltagerens forudsætninger kan dispenseres fra forudsætningskravet. Side 166 af 231

167 Musik Komprimeret fagmodul 1:Musikfagets kreative læringsrum. Modultype, -omfang og -sprog Komprimeret fagmodul. 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk. Kort beskrivelse af modulet Deltageren arbejder selvstændigt med sine praksisfærdigheder med brugsklaver og sang, opfrisker sin hørelære og teori samt får øget indsigt i forskellige strategier til egen øvning til brug for sin videre udvikling. Der vil i modulet være fokus på forskellige praktisk musiske arbejdsformer i området musikalsk skaben og du får værktøjer til at organisere, instruere og lede mange former for musikalske aktiviteter. Deltageren vil videreudvikle sit kendskab og praksiserfaring med forskellige sammenspilsinstrumenter samt sine kompositionsfærdigheder til at arrangere for elever med forskellige forudsætninger. Vi vil i studiegrupper arbejde med musikprogrammer som Garageband og Sibelius med særligt fokus på improvisation og komposition. Med udgangspunkt i Fælles Mål diskuteres og afprøves undervisningsforløb og cases med særlig fokus på indholdsdimensionen, progression, differentiering, mål og evaluering. Deltageren vil blive bedre til at begrunde og perspektivere de pædagogiske og didaktiske forhold, der ligger til grund for god musikundervisning og innovative læringsmiljøer. Modulets vidensgrundlag Faget har sin basis fra to forskellige videns- og færdighedsdimensioner, en kunstnerisk og en vidensbaseret. Modulet bygger på teori og forskning vedrørende børn og unges musikalske udvikling og læring samt på teorier om musikkens kvaliteter og mangfoldighed. Forskning vedrørende musikfaget i folkeskolen udgør et centralt grundlag. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Musikudøvelse Kompetenceområde 2: Musikalsk skaben Kompetenceområde 3: Musikforståelse Kompetenceområde 4: Musikdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Deltageren kan: begrundet lede musikalsk udfoldelse i et inkluderende klassefællesskab begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle kreative musikalske processer på udfordrende og anerkendende måder, der udvikler elevers formåen til selvstændigt at skabe og udvikle musik varetage undervisning i musik som æstetisk, kulturelt, og historisk fænomen begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i musik Vidensmål: Deltageren har viden om stemmearbejde i relation til musikalsk udvikling musikalske genrer, motoriske/tekniske øveprocesser, musikalsk fortolkning Færdighedsmål: Deltageren kan anvende egen stemme musikalsk og nuanceret udtrykke sig musikalsk gennem instrumentalspil med forståelse for genre og teknik Side 167 af 231

168 udvikling af børns stemmer, kor/sang-metodik, indstudering, sangligt repertoire, sanglige kulturer og traditioner kroppens, bevægelsens og legens betydning for musikalsk udvikling og læring og musikteori, notation, arrangement, instrumentation og satslære og musikalske læremidler kreative processer, musikalsk interpretation og varierede udtryksformer lydbearbejdning, nodeskrivning på computer, it og internetressourcer kreative processer, eksperimentelt arbejde, teorier om improvisation og komposition samt musikkens æstetiske og innovative potentialer musik i forskellige musikkulturer, børne- og ungdomskulturer samt musik og medier musikteori og musikalsk analyse hørelære, musikalsk frasering, instrument- og stemmeteknik og -brug i forskellige musikalske stilarter musikkens betydning som eksistentielt, æstetisk, kulturbærende og identitetsskabende fænomen, begrundelser for musikfaget, musikfagets formål og indhold musikalsk læring og progression, undervisningsdifferentiering, læreplaner i musik og læremidler i musikfaget musikpædagogisk teori, elevernes musikalske udvikling, æstetiske læreprocesser, musikalitetsteori musikkens betydning som motorisk/fysisk, psykologisk, socialt og kulturelt fænomen lede stemmearbejde, fællessang og én- eller flerstemmigt kor i et bredt udvalg af genrer lede musikaktiviteter med leg, dans, bevægelse og dramatisering med øje for elevers potentialer og forudsætninger. arrangere musik og musikalske aktiviteter i et bredt udvalg af stilarter for varierede målgrupper med forskellige pædagogiske formål skabe musik på baggrund af egne vokale og instrumentale færdigheder med musikalsk nysgerrighed, autenticitet og overblik anvende it og anden teknologi som arbejdsredskab og kreativt værktøj lede kreative musikalske processer i vokal-, bevægelses- og instrumentalaktiviteter, herunder såvel komposition som improvisation perspektivere musik som kulturelt og historisk fænomen fortolke musik i et bredt udvalg af stilarter og genrer udtrykke musikalsk forståelse gennem vokal og instrumental udøvelse formulere differentierede undervisnings- og læringsmål for musikundervisning udvælge undervisningsindhold til såvel enkeltaktiviteter som længere forløb differentieret og inkluderende varetage undervisning med øje for elevernes musikalske forudsætninger, udvikling og potentialer bidrage til skolens almene dannelsesopgave både i musikfaget og på skolen generelt Arbejdsformer i modulet Deltagelse i lærerinitieret holdundervisning samt forberedelse af tilhørende litteratur og musikalsk skabende aktiviteter. Deltagelse i individuel vokal og instrumental undervisning i et omfang der tilpasses den enkelte deltagere samt forberedelse og evaluering af egen læring Evaluering af egen læring og deltagelse i såvel hold-, som individuel undervisning. Fælles lektioner med projektarbejde i forbindelse med kreative vokale/ instrumentale aktivitetsformer herunder udvikling af børnestemmer samt stemme/kormetodikker. Lærerinitieret projektarbejde med fælles oplæg i forbindelse med området musik og bevægelse herunder musikledelse, instrumental musikudøvelse samt stemmearbejde med børn. Studiegruppearbejde med organisering og udøvelse af ekspressive aktiviteter samt vejledning i musikudøvelse, satsarbejde og IT-baseret nodeskrivning med tilhørende studieprodukter Side 168 af 231

169 Aktiv deltagelse i institutionens koncerter, kor og evt. orkester, overværelse og deltagelse i faglige relevante musiktilbud, workshop, kurser, forelæsninger samt studieture. Evaluering i modulet I løbet af modulet skal deltageren skabe og lede mindst én musikalsk ekspressiv vokal/bevægelses aktivitet som fx: lydformning, stomp, bodypercussion improvisation/komposition eller lignende. I løbet af modulet skal deltageren udfærdige én IT-nodeskreven sats/arrangement relateret til modulets indholdsområde Mod slutningen af modulet udformer deltageren en fagpædagogisk opgave relateret til området musikalsk skaben. Deltageren demonstrerer indsigt i begrebet musikalsk skaben, faghæftets anvendelse af begrebet, reflekterer musikalsk skaben, som det fremstår i læreruddannelsen og perspektiverer til folkeskolen. Opgaven skal være på 1-3 normalsider. Teksten skal forstås som en procestekst, der kan danne baggrund for eller inspiration til en fagdidaktisk synopsis i forbindelse med eksamen i musikfaget. Som afslutning på modulet organiseres en matinékoncert med de deltagere med vokal og instrumental optræden. Der lægges vægt på såvel det kunstneriske udtryk, de spille- og sangtekniske elementer som de skabende og improvisatoriske elementer, individuelt og/eller i grupper. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulets evaluering og prøveformer: Godkendt/ikke godkendt Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget musik Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i musik i grundskolen. Dertil kompetencevurdering enten via deltagelse i en kompetenceafklaringssamtale eller via skolelederens kompetencevurdering, når der er tale om oprettelse af et komprimeret forløb i samarbejde med en kommune. Efter individuel, faglig vurdering af deltagerens forudsætninger kan dispenseres fra forudsætningskravet. Side 169 af 231

170 Komprimeret fagmodul 2: Musikfagets formidlende og udøvende læringsrum Modultype, -omfang og -sprog Komprimeret fagmodul. 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk. Kort beskrivelse af modulet Der vil på modulet være fokus på brugsklaveret som musikledelses, - og akkompagnementsværktøj, hvor deltageren videreudvikler stilkendskab, rytmisk flow og arbejder med melodispil, herunder improvisation og melodispil. Deltageren vil igangsætte og lede processer i og med musik og agere i forskellige musiklærerroller fra den myndige leder og dirigent til den lydhøre og inspirerende igangsætter. Med udgangspunkt i mere eller mindre kendte værker og værkdele fra musikhistorien, vil deltageren øge sit kendskab til metoder med aktiverende musiklytning i skolens klassetrin. Vi vil afprøve forskellige strategier til aflytning (plankning) af musik samt arrangere den hensigtsmæssigt i forhold til en relevant elevgruppe/klasse (fortrinsvis på mellemtrinnet og valgfag). Igennem praktisk arbejde med computeren som arrangementsværktøj vil vi undersøge, hvilke musikalske/instrumentale roller, der er i spil, hvilket formål de tjener, og hvordan de gøres anvendelige i skolesammenhæng. Vi vil udvælge undervisningsmaterialer hensigtsmæssigt i forhold til undervisningens mål og centrale indhold og analysere og afprøve dem igennem eksemplariske undervisningsforløb. Hertil vil vi anvende viden om forskellige musikpædagogiske retninger og metoder samt diskutere deres aktuelle anvendelse i folkeskolen i dag. Modulets vidensgrundlag Faget har sin basis fra to forskellige videns- og færdighedsdimensioner, en kunstnerisk og en vidensbaseret. Modulet bygger på teori og forskning vedrørende børn og unges musikalske udvikling og læring samt på teorier om musikkens kvaliteter og mangfoldighed. Forskning vedrørende musikfaget i folkeskolen udgør et centralt grundlag. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Musikudøvelse Kompetenceområde 2: Musikalsk skaben Kompetenceområde 3: Musikforståelse Kompetenceområde 4: Musikdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Deltageren kan: begrundet lede musikalsk udfoldelse i et inkluderende klassefællesskab begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle kreative musikalske processer på udfordrende og anerkendende måder, der udvikler elevers formåen til selvstændigt at skabe og udvikle musik varetage undervisning i musik som æstetisk, kulturelt, og historisk fænomen begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i musik Vidensmål: Deltageren har viden om musikteori, spilleteknik, repertoire, stilarter, instruktion og ledelse i forbindelse med klaverspil stemmearbejde i relation til udvikling af egen og andres stemmer Færdighedsmål: Deltageren kan lede og akkompagnere fællessang og musikaktiviteter på klaver udtryksfuldt i et bredt udvalg af stilarter anvende egen stemme som hjælpemiddel og arbejdsredskab i undervisningen Side 170 af 231

171 musikalske genrer, motoriske/tekniske øveprocesser, musikalsk fortolkning sammenspilsmetodik og instrumentkendskab samt analog og digital teknologi musikteori, notation, arrangement, instrumentation og satslære og musikalske læremidler musik i et historisk, psykologisk, oplevelsesmæssigt, æstetisk og samfundsmæssig perspektiv musikteori og musikalsk analyse hørelære, musikalsk frasering, instrument- og stemmeteknik og -brug i forskellige musikalske stilarter musikalske genrer, stilarter og musikhistorie metoder til musiklytning og musikalsk udvikling musikalsk læring og progression, undervisningsdifferentiering, læreplaner i musik og læremidler i musikfaget undervisningsmetodik, klasseledelse, musiklærerroller, formidlingsstrategier samt formelle og uformelle læreprocesser læremidler samt resultater fra forskning og udviklingsarbejde musikkens betydning som motorisk/fysisk, psykologisk, socialt og kulturelt fænomen udtrykke sig musikalsk gennem instrumentalspil med forståelse for genre og teknik vejlede og lede sammenspil differentieret på baggrund af egen beherskelse af relevante instrumenter arrangere musik og musikalske aktiviteter i et bredt udvalg af stilarter for varierede målgrupper med forskellige pædagogiske formål perspektivere musik som strukturelt, æstetisk, kulturelt og historisk fænomen fortolke musik i et bredt udvalg af stilarter og genrer udtrykke musikalsk forståelse gennem vokal og instrumental udøvelse formidle musik i forskellige genrer og stilarter fra forskellige historiske perioder planlægge, gennemføre og evaluere varieret og aktiverende undervisning i musiklytning og musikoplevelse udvælge undervisningsindhold til såvel enkeltaktiviteter som længere forløb differentieret og inkluderende agere i forskellige musiklærerroller fra den myndige leder og dirigent til den lydhøre og inspirerende igangsætter i og med musik analysere undervisningsmidler hensigtsmæssigt i forhold til undervisningens mål og centrale indhold samt resultater fra forskning og udviklingsarbejde bidrage til skolens almene dannelsesopgave både i musikfaget og på skolen generelt Arbejdsformer i modulet Deltagelse i lærerinitieret holdundervisning samt forberedelse af tilhørende litteratur og musikudøvende aktiviteter. Deltagelse i individuel vokal og instrumental undervisning i et omfang der tilpasses den enkelte deltagere samt forberedelse og evaluering af egen læring Fælles lektioner med projektarbejde i forbindelse med områderne musikledelse, musikudøvelse, satsarbejde samt stemmeteknisk arbejde og udvikling af børnestemmer. Projektarbejde i forbindelse med forberedelse og fremlæggelse af et undervisningsforløb med musiklytning og musikhistorie samt udarbejdelse af tilhørende studieprodukt Lærerinitieret projektarbejde med fælles oplæg i forbindelse med vokal og instrumental musikledelse, herunder instruktion af sammenspil i formelle og uformelle læreprocesser samt indstudering og ledelse af sangligt repertoire med klaveret som ledelsesværktøj. Studiegruppearbejde i sammenspil og rotation samt vejledning i organisering/ledelse af musikudøvelse, aktiverende musiklytningsaktiviteter med henblik på fortolkning og udtryk samt satsarbejde og ITbaseret nodeskrivning med tilhørende studieprodukter. Side 171 af 231

172 Projektarbejde i forbindelse med forberedelse og fremlæggelse af et undervisningsforløb med musiklytning og musikhistorie samt udarbejdelse af tilhørende studieprodukt. Aktiv deltagelse i institutionens koncerter, kor og evt. orkester, overværelse og deltagelse i faglige relevante musiktilbud, workshop, kurser, forelæsninger samt studieture. Evaluering i modulet I løbet af modulet skal deltageren udfærdige én IT-nodeskreven sats/arrangement relateret til modulets indholdsområde. I løbet af modulet udformer deltageren to fagpædagogiske opgaver relateret til området musikudøvelse og musikforståelse. Deltageren demonstrerer indsigt i begrebet musikudøvelse, faghæftets anvendelse af begrebet, reflekterer musik udøvelse, som det fremstår i læreruddannelsen og perspektiverer til folkeskolen. Opgaven skal være på højst 1-3 normalsider. Teksten skal forstås som en procestekst, der kan danne baggrund for eller inspiration til en fagdidaktisk synopsis i forbindelse med eksamen i musikfaget. Tilsvarende for området musikforståelse. Deltagerne skal i grupper fremlægge og formidle et værk fra en musikhistorisk periode. I fremlæggelsen skal indgå et undervisningsforløb med perspektivering og udøvelse af metoder til formidling af varieret og aktiverende musiklytning i skolen. Fremlæggelsen er mundtlig og varer ca. 45 min pr. gruppe (inkl. feedback). Til fremlæggelsen skal der udfærdiges et skriftligt brugbart undervisningsmateriale tilgængeligt for alle deltagere på holdet. Som afslutning på modulet skal deltageren individuelt indstudere, lede og akkompagnere en fællessang fra en godkendt fællessangs repertoireliste på 10 sange med vægt på stilarter, genreformidling og håndværksmæssige færdigheder. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulets evaluering og prøveformer: Godkendt/ikke godkendt Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget musik Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i musik i grundskolen. Dertil kompetencevurdering enten via deltagelse i en kompetenceafklaringssamtale eller via skolelederens kompetencevurdering, når der er tale om oprettelse af et komprimeret forløb i samarbejde med en kommune. Efter individuel, faglig vurdering af deltagerens forudsætninger kan dispenseres fra forudsætningskravet. Side 172 af 231

173 Prøven i undervisningsfaget Musik Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den mundtlige prøve og den praktiske prøve. 1. delprøve: Mundtlig prøve refleksion over praksis Den studerende udarbejder en musikdidaktisk synopsis. Synopsen rummer en musikfaglig problemstilling, som den studerende demonstrerer, redegør for, analyserer og diskuterer i forhold til musikfagets mål. Der kan indgå ikke-verbale elementer. Synopsis indgår i bedømmelsen Den mundtlige prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg Omfanget af synopse er maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. 2. delprøve: Praktisk prøve refleksion i praksis Den studerende demonstrerer gennem et alsidigt program i en faglig-pædagogisk praksis sine musiklærerkompetencer, der dokumenteres med inddragelse af sang, brugsklaver, spil på selvvalgt instrument samt musikledelse. Den studerende udfærdiger en plan med begrundelser for programvalg. Den praktiske prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Samlet eksaminationstid til de to prøver: 60 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af musikdidaktisk synopsis i angivet form og indhold til rette tid og sted Udfærdigelse af plan med begrundelse for programvalg i angivet form og indhold til rette tid og sted Side 173 af 231

174 Kompetencemål for undervisningsfaget musik. Bekendtgørelsen bilag 2. Musik omhandler særlige oplevelses-, erkendelses- og udtryksmuligheder med betydning for sansemæssig, motorisk, følelsesmæssig, æstetisk, intellektuel og social udvikling. Det sætter den studerende i stand til begrundet at gennemføre musikundervisning og udvikle elevers dannelse. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Musikudøvelse Kompetenceområde 2: Musikalsk skaben Kompetenceområde 3: Musikforståelse Kompetenceområde 4: Musikdidaktik Kompetenceområde 1: Musikudøvelse omhandler inkluderende ledelse af musikalsk udfoldelse i klassefællesskabet såvel som i mindre grupper på baggrund af individuelle musikalske færdigheder. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet lede musikalsk udfoldelse i et inkluderende klassefællesskab. Færdighedsmål: Den studerende kan lede og akkompagnere fællessang og musikaktiviteter på klaver udtryksfuldt i et bredt udvalg af stilarter, anvende egen stemme musikalsk og nuanceret som hjælpemiddel og arbejdsredskab i undervisningen, udtrykke sig musikalsk gennem instrumentalspil med forståelse for genre og teknik, lede stemmearbejde, fællessang og én- eller flerstemmigt kor i et bredt udvalg af genrer, vejlede og lede sammenspil differentieret på baggrund af egen beherskelse af relevante instrumenter, Vidensmål: Den studerende har viden om musikteori, spilleteknik, repertoire, stilarter, instruktion og ledelse i forbindelse med klaverspil, stemmearbejde i relation til musikalsk og sproglig udvikling og udvikling af egen og andres stemmer, musikalske genrer, motoriske/tekniske øveprocesser, musikalsk fortolkning, udvikling af børns stemmer, sproglig udvikling, kor/sang-metodik, indstudering, sangligt repertoire, sanglige kulturer og traditioner, sammenspilsmetodik og instrumentkendskab samt analog og digital teknologi, lede musikaktiviteter med leg, dans, bevægelse og dramatisering med øje for elevers potentialer og forudsætninger og kroppens, bevægelsens og legens betydning for musikalsk udvikling og læring og etablere læringsrum for elevers selvstændige arbejde med musikudøvelse. læreprocesser og organisering. Kompetenceområde 2: Musikalsk skaben omhandler at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter. Side 174 af 231

175 Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle kreative musikalske processer på udfordrende og anerkendende måder, der udvikler elevers formåen til selvstændigt at skabe og udvikle musik. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om arrangere musik og musikalske aktiviteter i et bredt musikteori, notation, arrangement, instrumentation udvalg af stilarter for varierede målgrupper med og satslære og musikalske læremidler, forskellige pædagogiske formål, skabe musik på baggrund af egne vokale og instrumentale færdigheder med musikalsk nysgerrighed, autenticitet og overblik, kreative processer, musikalsk interpretation og varierede udtryksformer, anvende it og anden teknologi som arbejdsredskab og kreativt værktøj, lydbearbejdning, nodeskrivning på computer, it og internetressourcer, lede kreative musikalske processer i vokal-, bevægelses- og instrumentalaktiviteter, herunder såvel komposition som improvisation. kreative processer, eksperimentelt arbejde, teorier om improvisation og komposition samt musikkens æstetiske og innovative potentialer. Kompetenceområde 3: Musikforståelse omhandler analyse og oplevelse af musik i et strukturelt, kulturelt og historisk samt et overordnet æstetisk perspektiv både i relation til egen beskæftigelse med musik og i relation til almen musikundervisning. Kompetencemål: Den studerende kan varetage undervisning i musik som æstetisk, kulturelt, og historisk fænomen. Side 175 af 231

176 Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om perspektivere musik som strukturelt, æstetisk, kulturelt og historisk fænomen, musik i et historisk, psykologisk, oplevelsesmæssigt, æstetisk og samfundsmæssigt perspektiv, herunder forskellige musikkulturer, børne- og ungdomskulturer samt musik og medier, fortolke musik i et bredt udvalg af stilarter og genrer, udtrykke musikalsk forståelse gennem vokal og instrumental udøvelse, musikteori og musikalsk analyse, hørelære, musikalsk frasering, instrument- og stemmeteknik og -brug i forskellige musikalske stilarter, formidle musik i forskellige genrer og stilarter fra forskellige historiske perioder og musikalske genrer, stilarter og musikhistorie og planlægge, gennemføre og evaluere varieret og aktiverende undervisning i musiklytning og musikoplevelse. metoder til musiklytning og musikalsk udvikling. Kompetenceområde 4: Musikdidaktik omhandler teoretisk funderet, professionelt og udviklingsorienteret musikundervisning i folkeskolen. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i musik. Færdighedsmål: Den studerende kan formulere og anvende differentierede undervisnings- og læringsmål for musikundervisning, Vidensmål: Den studerende har viden om musikkens betydning som eksistentielt, æstetisk, kulturbærende og identitetsskabende fænomen, begrundelser for musikfaget, musikfagets formål og indhold, Side 176 af 231

177 udvælge undervisningsindhold til såvel musikalsk læring og progression, enkeltaktiviteter som længere forløb differentieret undervisningsdifferentiering, læreplaner i musik og og inkluderende, læremidler i musikfaget, agere i forskellige musiklærerroller fra den myndige leder og dirigent til den lydhøre og inspirerende igangsætter i og med musik, varetage undervisning med øje for elevernes musikalske forudsætninger, udvikling og potentialer, analysere egen og andres musikundervisning med henblik på udvikling af musikundervisning i folkeskolen gennem anvendelse af data fra evalueringer, undervisningsmetodik, klasseledelse, musiklærerroller, formidlingsstrategier samt formelle og uformelle læreprocesser, musikpædagogisk teori, elevernes musikalske udvikling, æstetiske læreprocesser, musikalitetsteori, evalueringsmetoder og observation og iagttagelse som metoder til at skabe viden om musikundervisning i folkeskolen, analysere undervisningsmidler hensigtsmæssigt i læremidler samt resultater fra forskning og forhold til undervisningens mål og centrale indhold udviklingsarbejde, samt resultater fra forskning og udviklingsarbejde, anvende musikfaget i samspil med andre fag og aktiviteter på skolen og tværfaglighed og bidrage til skolens almene dannelsesopgave både i musikfaget og på skolen generelt. musikkens betydning som motorisk/fysisk, psykologisk, socialt og kulturelt fænomen. Side 177 af 231

178 Naturfag: biologi, fysik/kemi og geografi Komprimeret fagmodul 1: Biologiundervisning Modultype, -omfang og -sprog Komprimeret fagmodul. 14 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk, men der kan indgå nordiske og engelske tekster Kort beskrivelse af modulet Modulet har fokus på hvordan deltagerne kan varetage og videreudvikle en varieret og fagligt udbytterig biologiundervisning i skolen og hermed udvikle elevernes interesse og nysgerrighed over for biologifaget. Undervisningen er tilrettelagt i tre hovedområder Levende organismer og økologiske sammenhænge elevers undersøgende og praktiske arbejde Evolution, genetik og bioteknologi fra hverdagsforståelse til naturfaglig forståelse Menneske, sundhed, miljø og natur udvikling af elevernes handlekompetence. Inden for alle områderne arbejdes med fagdidaktiske problemstillinger i tilknytning til faget i skolen herunder elevers læring og målstyret undervisning i eksemplariske undervisningsforløb. Gennem arbejdet med de tre hovedområder får deltagerne et bredt fagligt og fagdidaktisk fundament baseret på aktuel forskning, som gør dem i stand til at tage deres elever med ud i naturen og naturen ind i skolen bruge praktisk arbejde kvalificeret i undervisningen tage udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger og udfordre dem perspektivere til medieaktuelle emner Modulets vidensgrundlag Modulet baserer sig på biologisk og fagdidaktisk forskning og udviklingsbaseret viden (national såvel som international) samt grundskolepraksis indenfor undervisningsfagets mål. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring i biologiundervisning Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi Kompetenceområde 4: Undervisning i biologis kerneområder Kompetencemål, som indgår i modulet Deltageren kan - begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til atplanlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i biologi - begrundet planlægge, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af elevernes faglighed og almendannelse - begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning med kernebegreber fra biologiens verden. Færdighedsmål: Deltageren kan udvikle undervisning i biologi på et naturfagsdidaktisk grundlag Vidensmål: Deltageren har viden om naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning Side 178 af 231

179 gennemføre læringsmålstyret undervisning, der sikrer sammenhæng mellem læringsmål, undervisningsaktiviteter og evaluering, planlægge og gennemføre undervisningssituationer, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål og formulere hypoteser samt designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i biologi, planlægge og gennemføre biologiundervisning, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression, anvende forskellige undervisningsressourcer planlægge og gennemføre biologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende fagsprog til at kommunikere om naturfaglige emner og problemstillinger og begrundet evaluere og anvende data fra evalueringer med henblik på at kvalificere biologiundervisning og fremme den enkelte elevs faglige udbytte inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisningen planlægge og gennemføre biologiundervisning med praktisk-eksperimentelt arbejde og andre undersøgelser, der udvikler elevers begreber vedrørende levende organismer, deres systematiske tilhørsforhold, opbygning, livsytringer samt tilpasning til levesteder og livsbetingelser planlægge og gennemføre undervisning, der udvikler elevers begrebsapparat til forståelse af evolution, artsdannelse og adfærdsteori, levende organismers systematiske tilhørsforhold samt det videnskabshistoriske grundlag for evolutionsteorien, planlægge og gennemføre biologiundervisning, der gør elever i stand til at undersøge samt beskrive karakteristika og sammenhænge i udvalgte danske økosystemer og gør dem i stand til at perspektivere til udenlandske økosystemer, planlægge og gennemføre biologiundervisning som en vekselvirkning mellem teoretisk og praktiskeksperimentelt arbejde, så elever kan tilegne sig viden om og indsigt i opbygning og omsætning af organisk stof, stofkredsløb og energistrømme samt anvende og udvikle naturfaglige modeller og repræsentationsformer, læringsmålstyret undervisning, naturfaglige undersøgelsesmetoder og didaktisk viden om betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen didaktisk viden om elevers faglige og udviklingsmæssige progression i forhold til biologiske begreber og naturfaglige kompetencer, naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it elevers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene og formativ og summativ evaluering i biologiundervisning nyere forskning inden for naturvidenskab evolution, herunder eksemplarisk udvalg af forskellige grupper af levende organismer, deres systematiske tilhørsforhold, opbygning, livsytringer samt tilpasning til levesteder og livsbetingelser evolution, herunder artsdannelse og adfærd, biologisk klassifikation og systematik samt indsigt i den historiske udvikling af naturvidenskabelige teorier om livets oprindelse og udvikling økosystemer, herunder udvalgte og karakteristiske danske og udenlandske økosystemer, samspillet mellem abiotiske og biotiske faktorer, og feltbiologiske undersøgelser, økosystemer, herunder opbygning og omsætning af organisk stof, fødekæder og fødenet, væsentlige stofkredsløb og energistrømme i terrestriske og akvatiske økosystemer samt viden om, hvordan komplekse biologiske sammenhænge kan formidles gennem modeller og repræsentationsformer, Side 179 af 231

180 planlægge og gennemføre undervisning med henblik på elevernes forståelse af og forholden sig til grundlæggende forhold vedrørende arv og miljø og bioteknologi, planlægge og gennemføre undervisningsforløb, der gør elever i stand til at forklare biologiske processer i produktionen og perspektivere dem i forhold til omverdenen, planlægge og gennemføre undervisning, der fremmer elevers forståelse af sammenhænge mellem form og funktion hos levende organismer, herunder menneskekroppens anatomi og fysiologi samt gør elever i stand til aktivt at benytte den tilegnede viden og indsigt i forhold til egen og andres sundhed og sikre eleverne et almendannende grundlag for stillingtagen og handlekraft i forhold til deres eget liv, menneskets samspil med naturen og en bæredygtig udvikling Bioteknologi, herunder genetik og genteknologi, DNA, RNA, proteinsyntese, celledeling, arv og miljø samt etiske overvejelser i forbindelse med undervisning i arv og miljø bioteknologi og bioteknologisk produktion, herunder biologisk baggrund for og perspektiver i forhold til sundhed, miljø og naturforvaltning, krop og sundhed, herunder sammenhænge mellem form og funktion hos levende organismermed vægt på menneskets anatomi og fysiologi samt sundhedsbegreber og anvendelse af naturgrundlaget, herunder lokale/globale eksempler på miljøspørgsmål, naturpleje, naturgenopretning og naturforvaltning, dyrkningsformer, bæredygtig udvikling samt lokale/globale aktører. Arbejdsformer i modulet Ekskursioner, feltarbejde, it og laboratoriearbejde er væsentlige elementer i modulet, og arbejdet med det faglige og fagdidaktiske stof tilrettelægges i en vekselvirkning mellem oplæg, gruppe- og parsamarbejde, vejledning, afprøvning af undervisningsforløb, selvstændigt studiearbejde og fremlæggelser. En del af det selvstændige arbejde er udarbejdelse af herbarium, selvstændige naturundersøgelser og præsentation af et fagligt eller undervisningsfagligt tema for holdet. En del af undervisningen vil foregå som aktionslæring, hvor deltagerne arbejder med koblingen mellem teori og praksiserfaringer. I løbet af modulet afholdes et antal halvdagsekskursioner fx til naturområder, naturskoler, museer, virksomheder/ landbrug, samt et kort laboratoriekursus. Inddragelse af deltagernes egen praksis og fremlæggelser og andre former for vidensdeling udgør en væsentlig del af modulet. Der må påregnes forberedelse hjemme til undervisningen og i forhold til modulets obligatoriske studieprodukter. Betingelser for godkendelse af modulet Deltageren afleverer og fremlægger følgende 3 studieprodukter for hold og underviser: Studieprodukt 1 i form af en rapport (7-10 normalsider) og fremlæggelse af egne undersøgelser på en selvvalgt dansk lokalitet (biotop) på lærerfagligt niveau samt forslag til minimum to relevante, begrundede elevaktiviteter på lokaliteten. Valg af lokaliteten skal godkendes af underviseren. Studieprodukt 2 i form af en synopsis (7-10 normalsider) og fremlæggelse af selvvalgt problemstilling, inden for krop/sundhed, miljø/økologi/natur/bæredygtighed eller genetik/bioteknologi på lærerfagligt niveau, der er godkendt af underviseren samt fagdidaktiske refleksioner over selvproduceret eller iagttaget undervisningsforløb for en folkeskoleklasse med inddragelse af indhold fra den selvvalgte problemstilling og med særligt fokus på målsætning og evaluering. Studieprodukt 3 i form af en rapport (7-10 normalsider) eller et digitalt produkt med tilhørende synopsis. I fremlæggelsen indgår egne undersøgelser af elevers forståelse af begreber indenfor evolution (fra en skole) samt fagdidaktiske overvejelser over undervisning, der kan fremme den enkelte elevs faglige udbytte i forhold til undersøgelsens begreber. Undersøgelsens resultater og den lærerfaglige baggrund for de faglige begreber fremlægges for hold og underviser Side 180 af 231

181 Form og indhold for digitale produkter skal på forhånd godkendes af underviseren. Produkterne kan skrives og fremlægges i grupper på maks. 3deltagere. Bedømmelsen af studieprodukter/fremlæggelser er individuel, og hvis de skriftlige produkter udarbejdes i gruppe, skal det fremgå hvilke sider den enkelte studerende har ansvaret for Godkendelse efter objektive kriterier (opfyldelse af krav vedr. indhold, form, afleveringsfrister samt faglig redelighed) af de tre studieprodukter. Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget biologi Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i biologi i grundskolen. Dertil kompetencevurdering enten via deltagelse i en kompetenceafklaringssamtale eller via skolelederens kompetencevurdering, når der er tale om oprettelse af et komprimeret forløb i samarbejde med en kommune. Efter individuel, faglig vurdering af deltagerens forudsætninger kan dispenseres fra forudsætningskravet. Side 181 af 231

182 Prøven i undervisningsfaget Biologi Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for 1. delprøve og 2. delprøve. 1. delprøve: Skriftlig prøve Den studerende skal forud for prøven i undervisningsfaget aflevere 5 skriftlige prøveprodukter inden for hovedområderne: 1. Evolution og systematik 2. Genetik og bioteknologi 3. Krop og sundhed 4. Økosystemer i vand herunder feltbiologiske undersøgelser i dansk natur 5. Økosystemer på land herunder feltbiologiske undersøgelser i dansk natur Hvert prøveprodukt skal omhandle en faglig problemstilling på lærerfagligt niveau der er relateret til et eller flere af fagets kompetenceområder, samt et undervisningsforløb i biologi til grundskolen I alle undervisningsforløb skal indgå praktiske elevaktiviteter. Der kan indgå dokumenterede eksempler fra den studerendes egen praksis i form af videoklip eller andet selvproduceret materiale. Omfanget af prøveprodukt er maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. Et af de fem hovedområder udtrækkes ved lodtrækning. Resultatet af lodtrækningen meddeles den studerende om morgenen 2 dage før prøven. Det udtrukne prøveprodukt udgør den skriftlige delprøve. Første delprøve kan afvikles individuelt eller i grupper på maks 3. studerende efter den studerendes valg. 2. delprøve: Mundtlig prøve Med udgangspunkt i det lodtrukne hovedområde uddybes den faglige problemstilling, der er relateret til et eller flere af fagets kompetenceområder, på lærerfagligt niveau. Den studerende fremlægger væsentlige fagdidaktiske pointer, deltager i en samtale om undervisningsplanen og demonstrerer og begrunder eksemplariske, praktiske elevaktiviteter fra undervisningsplanen (med primærmateriale, planter og dyr, laboratorieforsøg og lignende). Hvis hovedområde 4 eller 5 er udtrukket, medbringes og inddrages friskt primærmateriale fra egne undersøgelser i naturen. I tilfælde af vintereksamen, hvis frisk primærmateriale ikke kan indgå, skal andet primærmateriale indgå fx tørret biologisk materiale, så som herbarium, samt fotodokumentation fra egne undersøgelser i naturen. Den mundtlige prøve afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Gruppeprøve forudsætter, at de studerende i gruppen har lavet fælles gruppeprodukter, der kan trækkes lod imellem. Forberedelsestid: 2 døgn Eksaminationstid: 45 minutter. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af 5 skriftlige prøveprodukter i angivet form og indhold til rette tid og sted Side 182 af 231

183 Kompetencemål for undervisningsfaget biologi. Bekendtgørelsen bilag 2. Biologi omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, fysiologi, genetik og evolution samt menneskets sundhed og den praktiske anvendelse af biologi i eksempelvis bioteknologi og anden produktion. I faget arbejdes der med biologifaglige og almene naturfaglige arbejdsmåder, tankegange og viden samt kommunikation og perspektivering. Arbejdet tilrettelægges, gennemføres, evalueres og udvikles gennem fagdidaktiske studier og praksis om koblingen mellem modeller, undersøgelser, teorier og praktisk eksperimentelt arbejde. Dette sker med en bred almendannende tilgang til menneskets samspil med naturen, den samfundsmæssige udnyttelse af naturgrundlaget og bæredygtige principper for dette. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring i biologiundervisning Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi Kompetenceområde 3: Biologi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i biologis kerneområder Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring i biologiundervisning omhandler færdigheder og viden, som gør det muligt at reflektere over undervisningens hvad, hvordan og hvorfor og herigennem opbygge en lærerprofessionalisme i biologiundervisning. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i biologi. Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle undervisning i biologi på et naturfagsdidaktisk grundlag, gennemføre læringsmålstyret undervisning, der sikrer sammenhæng mellem læringsmål, undervisningsaktiviteter og evaluering, Vidensmål: Den studerende har viden om naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning, læringsmålstyret undervisning, planlægge og gennemføre naturfaglige undersøgelsesmetoder og didaktisk undervisningssituationer, der udvikler elevers evne viden om betydningen af elevers egne til at undre sig, stille spørgsmål og formulere undersøgelser i undervisningen, hypoteser samt designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i biologi, planlægge og gennemføre biologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende og vurdere modeller til forståelse af biologiske fænomener og sammenhænge, planlægge og gennemføre biologiundervisning, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression, naturfaglige modeller, herunder naturfaglige modellers karakteristika og vurderingskriterier for naturfaglige modeller, didaktisk viden om elevers faglige og udviklingsmæssige progression i forhold til biologiske begreber og naturfaglige kompetencer, Side 183 af 231

184 anvende forskellige undervisningsressourcer, planlægge og gennemføre undervisning med varieret brug af mundtlige og skriftlige arbejdsformer, naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it, læsning og skrivning i faget gennem arbejde med multimodale tekster, teksttyper, læseformål, førfaglige begreber, metaforer/analogier og nominaliseringer samt formidling gennem forskellige medier, herunder digitale, planlægge og gennemføre biologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende fagsprog til at kommunikere om naturfaglige emner og problemstillinger og elevers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene og begrundet evaluere og anvende data fra evalueringer med henblik på at kvalificere biologiundervisning og fremme den enkelte elevs faglige udbytte. formativ og summativ evaluering i biologiundervisning. Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi omhandler perspektiver på naturvidenskab, naturvidenskabens betydning i samfundet, historisk og videnskabsteoretisk og i forhold til bæredygtighed og teknologisk udvikling. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af elevernes faglighed og almendannelse. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om planlægge og gennemføre biologiundervisning med hovedtræk af naturvidenskabs historie og filosofi, historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskab og udvikling af naturvidenskabelig erkendelse, forklare hvordan naturvidenskabelig viden diskuteres og udvikles, processer i udvikling af naturvidenskabelig erkendelse, planlægge og gennemføre biologiundervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment dannende, naturvidenskabens bidrag til almen dannelse og forståelse af omverdenen, inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i biologiundervisningen, naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverdenen i undervisningen, Side 184 af 231

185 planlægge og gennemføre biologiundervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi, interessemodsætninger, handlekompetence og bæredygtig udvikling i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi, planlægge og gennemføre biologiundervisning naturfaglig argumentation og samfundsmæssige vedrørende faglige diskussioner med inddragelse af interessemodsætninger og etiske, og samfundsmæssige interessemodsætninger og inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisningen. nyere forskning inden for naturvidenskab. Kompetenceområde 3: Biologi i tværfagligt samarbejde omhandler færdigheder og viden, der gør det muligt at reflektere over, hvordan naturfagene enkeltvis, i fællesskab og i samarbejde med andre fag kan bidrage til at udvikle naturfaglige kompetencer og skabe forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag og med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold. Side 185 af 231

186 Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om planlægge og gennemføre biologiundervisning med udgangspunkt i tværfaglige problemstillinger, der udvikler elevernes naturfaglige kompetencer, planlægge og gennemføre biologiundervisning med tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling, samt strålings indvirkning på levende organismer, elevers arbejde med problemstillinger og naturfaglige kompetencer i et tværfagligt perspektiv, tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling samt strålings indvirkning på levende organismer planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår herunder drikkevandforsyning for fremtidige generationer, tværfaglige perspektiver på teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår herunder drikkevandforsyning for fremtidige generationer, planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på bæredygtig energiforsyning, tværfaglige perspektiver på energiforsyning, planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på stofkredsløb og menneskers udledning af stoffer til atmosfæren og tværfaglige perspektiver på stofkredsløb og menneskers udledning af stoffer til atmosfæren og planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på produktion med bæredygtig anvendelse af naturgrundlaget. tværfaglige perspektiver på produktion med bæredygtig anvendelse af naturgrundlaget. Kompetenceområde 4: Undervisningen omhandler kerneområderne i biologi i læreruddannelsen samt relationer til folkeskolens biologifag. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning med kernebegreber fra biologiens verden. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om planlægge og gennemføre biologi-undervisning evolution, herunder eksemplarisk udvalg af med praktisk-eksperimentelt arbejde og andre forskellige grupper af levende organismer, deres undersøgelser, der udvikler elevers begreber systematiske tilhørsforhold, opbygning, livsytringer vedrørende levende organismer, deres samt tilpasning til levesteder og livsbetingelser, systematiske tilhørsforhold, opbygning, livsytringer samt tilpasning til levesteder og livsbetingelser, Side 186 af 231

187 planlægge og gennemføre undervisning, der udvikler elevers begrebsapparat til forståelse af evolution, artsdannelse og adfærdsteori, levende organismers systematiske tilhørsforhold samt det videnskabshistoriske grundlag for evolutionsteorien, evolution, herunder artsdannelse og adfærd, biologisk klassifikation og systematik samt indsigt i den historiske udvikling af naturvidenskabelige teorier om livets oprindelse og udvikling, planlægge og gennemføre biologiundervisning, der gør elever i stand til at undersøge samt beskrive karakteristika og sammenhænge i udvalgte danske økosystemer og gør dem i stand til at perspektivere til udenlandske økosystemer, økosystemer, herunder udvalgte og karakteristiske danske og udenlandske økosystemer, samspillet mellem abiotiske og biotiske faktorer, og feltbiologiske undersøgelser, planlægge og gennemføre biologiundervisning som økosystemer, herunder opbygning og omsætning af en vekselvirkning mellem teoretisk og praktiskeksperimentelt arbejde, så elever kan tilegne sig stofkredsløb og energistrømme i terrestriske og organisk stof, fødekæder og fødenet, væsentlige viden om og indsigt i opbygning og omsætning af akvatiske økosystemer samt viden om, hvordan organisk stof, stofkredsløb og energistrømme samt komplekse biologiske sammenhænge kan formidles anvende og udvikle naturfaglige modeller og gennem modeller og repræsentationsformer, repræsentationsformer, planlægge og gennemføre biologiundervisning med henblik på elevernes forståelse af og forholden sig til grundlæggende forhold vedrørende arv og miljø og bioteknologi, bioteknologi, herunder genetik og genteknologi, DNA, RNA, proteinsyntese, celledeling, arv og miljø samt etiske overvejelser i forbindelse med undervisning i arv og miljø, planlægge og gennemføre undervisningsforløb, der bioteknologi og bioteknologisk produktion, gør elever i stand til at forklare biologiske herunder biologisk baggrund for og perspektiver i processer i produktionen og perspektivere dem i forhold til sundhed, miljø og naturforvaltning, forhold til omverdenen, planlægge og gennemføre undervisning, der fremmer elevers forståelse af sammenhænge mellem form og funktion hos levende organismer, herunder menneskekroppens anatomi og fysiologi samt gør elever i stand til aktivt at benytte den tilegnede viden og indsigt i forhold til egen og andres sundhed og sikre eleverne et almendannende grundlag for stillingtagen og handlekraft i forhold til deres eget liv, menneskets samspil med naturen og en bæredygtig udvikling. krop og sundhed, herunder sammenhænge mellem form og funktion hos levende organismer med vægt på menneskets anatomi og fysiologi samt sundhedsbegreber og anvendelse af naturgrundlaget, herunder lokale/globale eksempler på miljøspørgsmål, naturpleje, naturgenopretning og naturforvaltning, dyrkningsformer, bæredygtig udvikling samt lokale/globale aktører. Side 187 af 231

188 Komprimeret fagmodul 1: Undervisning i fysik/kemi Modultype, -omfang og -sprog Komprimeret fagmodul. 14 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk, og der kan forekomme litteratur på nordiske sprog og engelsk. Kort beskrivelse af modulet Det faglige område dækker - stoffers og partiklers opbygning, egenskaber, vekselvirkning og omdannelser - energi og energistrømme - elektriske og magnetiske fænomener i hverdag og samfund - lys og lyd - stoffers kredsløb i naturen - astronomi og astrofysik I modulet arbejdes der med naturfagsdidaktiske elementer, herunder - planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret fysik/kemi-undervisning - elevers hverdagsforståelser af naturvidenskabelige fænomener - læring gennem praktisk arbejde - elevers udvikling af naturfaglige begreber og naturfaglig viden - elevers læringsmæssige udvikling i sociale og kulturelle kontekster - fagets almendannende karakter i forhold til at udvikle handlekompetence og bæredygtighedsforståelse hos elever såvel som hos deltagere - udvalgte dele af naturvidenskabernes historiske og filosofiske udvikling med henblik på at udvikle elevernes (og de deltageres) forståelse for naturvidenskabens kulturelle og samfundsmæssige rolle - anvendelse af modeller og teorier i læringssammenhænge og til udvikling af elevernes (og de deltageres) evne til at beskrive fænomener og processer omkring os Tidligt i modulet kan afholdes et obligatorisk sikkerheds- og laboratoriekursus med mødepligt, som godkendes separat. Omfang ca. 12 lektioner. Studiet tilrettelægges som praktisk og eksperimentelt arbejde i laboratoriet såvel som i eksterne og virtuelle læringsmiljøer samt arbejde med både fagdidaktisk og faglig teori. Dele af undervisningen i modulet vil foregå som aktionslæring, for på denne måde at kvalificere og udvikle deltagernes forhold til egen undervisning i faget. Modulets vidensgrundlag Modulets vidensgrundlag baseres på - ny national og international forsknings- og udviklingsbaseret viden om undervisningsfaglighed inden for modulets temaer - teori om og empiriske undersøgelser af praktiske og eksperimenterende arbejdsformer, undervisningsressourcer, interesse og motivation, modellering, begrebsdannelse herunder hverdagsopfattelser og parallelindlæring, læring i naturfag, evaluering og entreprenørskab - teori om kommunikation og formidling i fysik/kemi, herunder faglig læsning, skrivning og IKTværktøjer - teori om naturvidenskabshistorie og -filosofi Side 188 af 231

189 Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevernes læring i fysik/kemi Kompetenceområde 2: Naturfaglige kompetencer i relation til fysik/kemi-undervisning Kompetenceområde 4: Undervisning i fysikkens og kemiens kerneområder Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan - begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden til at planlægge, gennemføre og evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning - begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning med henblik på at udvikle elevernes naturfaglige kompetencer og almendannelse - begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning med kernebegreber fra fysikkens og kemiens verden Færdighedsmål: Deltageren kan naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning, forskellige syn på læring i fysik/kemi, herunder betydningen af sprog og dialog samt elevernes forkundskaber og hverdagsforestillinger, didaktisk viden om elevers faglige og udviklingsmæssige progression i forhold til fysiske og kemiske begreber og naturfaglige kompetencer, herunder undersøgelses-, modellerings-, perspektiverings- og kommunikationskompetence, skrivning og læsning i faget, herunder kildekritisk læsning, mundtlige og skriftlige genrer i naturfagene samt formidling gennem digitale medier, naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it, didaktisk viden om klasseledelse, målsætning, læringsledelse, evalueringsmetoder og didaktiske muligheder og begrænsninger i fysik/kemi, og formativ og summativ evaluering i fysik/kemiundervisning Vidensmål: Deltageren har viden om udvikle undervisning i fysik/kemi på et naturfagsdidaktisk grundlag, tage stilling til undervisning, der bygger på forskellige syn på elevers læring i fysik/kemi, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med varieret brug af mundtlige og skriftlige arbejdsformer, anvende forskellige undervisningsressourcer og begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret fysik/kemi-undervisning begrundet evaluere og anvende data fra evalueringer med henblik på at kvalificere fysik/kemi-undervisning og fremme den enkelte elevs udbytte Side 189 af 231

190 naturfaglige undersøgelsesmetoder og didaktisk viden om betydningen af elevernes egne undersøgelser naturfaglige modeller, herunder naturfaglige modellers karakteristika og vurderingskriterier for naturfaglige modeller naturfagenes sproglige kendetegn og elever og elevgruppers hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk, viden om inddragelse af omverdenen i undervisningen interessemodsætninger, handlekompetence og bæredygtig udvikling i forhold til produktion og menneskets samspil med natur, samfund og teknologi hovedtræk af naturvidenskabernes historie og filosofi og naturvidenskabens bidrag til almendannelse og forståelse af omverdenen stoffers opbygning, egenskaber, omdannelser og kredsløb i naturen, partiklers opbygning, egenskaber, og vekselvirkninger samt lys, lyd og andre bølgefænomener, energi, energiomsætninger og energistrømme samt elektriske og magnetiske fænomener, astronomi og astrofysik, produktions- og forædlingsprocesser samt teknologisk udvikling, herunder digital styring og laboratoriearbejde, risikoforhold og sikkerhed. planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål, formulere hypoteser og udføre undersøgelser samt vurdere, konkludere og generalisere ud fra egne undersøgelser planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende og vurdere modeller til forståelse af fysiske og kemiske fænomener og sammenhænge planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende fagsprog til at kommunikere om naturfaglige emner og problemstillinger planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben og planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår almendannende planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning om stof og stofkredsløb, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning om partikler, bølger og stråling, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning om energiomsætning, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning om Jorden og Universet, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning om produktion og teknologi, og planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning i overensstemmelse med gældende sikkerhedsbestemmelser Side 190 af 231

191 Modulets relation til praksis Undervisningen i modulet relateres til grundskolen og evt. forskellige eksterne formelle og uformelle læringsmiljøer, erhvervsvirksomheder og virtuelle undervisningsplatforme. Der arbejdes bl.a. med (evt. som en del af aktionslæringen): - undervisning i faget, hvor deltageren direkte interagerer eller har interageret med elever - udarbejdelse af egne læremidler - eksperimentelle forløb, hvor forskellige arbejdsformer og metoder afprøves Arbejdsformer i modulet Der arbejdes både teoretisk og praktisk/eksperimentelt. Betingelser for godkendelse af modulet Deltageren udarbejder efter nærmere anvisninger fra underviseren 2 studieprodukter á 7-10 normalsider, der indeholder fagligt stof, relevant eksperimentelt arbejde, skitse til et UV-forløb og didaktiske overvejelser med relation til egen praksis. Studieprodukterne kan være et gruppeprodukt(-er) (max. 3 deltagere pr. gruppe). Det ene af studieprodukterne skal fremlægges på holdet med demonstration af skole-eksperimenter. Produkterne og den tilhørende fremlæggelse skal godkendes samlet af holdets underviser. Studieprodukterne skal afleveres til det af underviseren fastsatte tidspunkt og skal i øvrigt leve op til kravene i den produktbeskrivelse, som præsenteres tidligt i modulet. Godkendt sikkerhedskursus. Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget fysik/kemi. Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i fysik/kemi i grundskolen. Dertil kompetencevurdering enten via deltagelse i en kompetenceafklaringssamtale eller via skolelederens kompetencevurdering, når der er tale om oprettelse af et komprimeret forløb i samarbejde med en kommune. Efter individuel, faglig vurdering af deltagerens forudsætninger kan dispenseres fra forudsætningskravet. Side 191 af 231

192 Prøven i undervisningsfaget Fysik/kemi Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. 1. delprøve: Mundtlig prøve - præsentationsprøve Den studerende trækker et fagdidaktisk tema, som skal udfoldes og eksemplificeres under prøven. Der trækkes lod mellem 4 fagdidaktiske temaer formuleret af underviseren i faget. Temaerne er kendte for de studerende 4 uger inden lodtrækning. I forberedelsestiden udvælger den studerende eksemplarisk materiale fra sit arbejde med temaet og udarbejder ud fra disse en præsentation, hvori der kan indgå eksempler på evalueringer, analyser af undervisningsmaterialer, videooptagelser fra praksistilknytning, optagelser eller beskrivelser af dialoger med elever, lærere eller forældre, mv. Under prøven præsenterer den studerende sine refleksioner i relation til det trukne fagdidaktiske tema og giver eksempler på, hvordan temaet kan indgå i praktisk undervisning. Præsentationen støttes af de udvalgte materialer. Forberedelsestid: 1 døgn. Eksaminationstid: 15 min. prøven afvikles individuelt eller i grupper på maks. 3 studerende efter den studerendes valg. 2. delprøve: Mundtlig prøve - procesprøve Den studerende trækker ved prøvens start en kombination af et kompetenceområde og et fagligt område fra Fælles Mål svarende til et felt i nedenstående matrix. Område\Kompetence Undersøgelse Modellering Perspektivering Stof og stofkredsløb Partikler, bølger og stråling Energiomsætning Jorden og Universet Produktion og teknologi Under prøven skal den studerende demonstrere sine kompetencer i at udarbejde og didaktisk begrunde et undervisningsforløb indenfor det trukne faglige område med hovedfokus på det trukne kompetenceområde. Den studerende skal bringe det fagdidaktiske tema fra 1. delprøve i spil i konkret praktisk sammenhæng. Den studerende skal begrundet kunne opstille læringsmål, udvælge aktiviteter og praktisk-eksperimentelt arbejde, angive tegn på læring og udvælge metoder til evaluering. Desuden skal den studerende demonstrere egne kompetencer til at udføre og vejlede i praktisk-eksperimentelt arbejde, og kunne redegøre for eventuelle risikomomenter og vise sikkerhedsforanstaltninger. Delprøven har en varighed på 180 min. og afvikles individuelt. prøven afvikles med flere studerende samtidig, men de studerende trækker deres emne og kompetenceområde forskudt med mindst 20 minutters mellemrum. Der kan højst være 4 studerende til prøve samtidig. Når et fagområde er trukket fjernes de øvrige lodtrækningsmuligheder inden for samme fagområde for at sikre, at flere studerende ikke eksamineres i det samme samtidig. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Udarbejdelse af en præsentation i angivet form og indhold til rette tid og sted Side 192 af 231

193 Bekendtgørelsestekst for undervisningsfaget fysik/kemi. Bekendtgørelsen bilag 2. Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres forståelse af menneskets samspil med natur, samfund og teknologi. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevernes læring i fysik/kemi Kompetenceområde 2: Naturfaglige kompetencer i relation til fysik/kemi-undervisning Kompetenceområde 3: Fysik/kemi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i fysikkens og kemiens kerneområder Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevernes læring i fysik/kemi omhandler færdigheder og viden, som gør det muligt at reflektere over undervisningens hvad, hvordan og hvorfor og herigennem opbygge en lærerprofessionalisme i fysik/kemi-undervisning. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden til at planlægge, gennemføre og evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning. Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle undervisning i fysik/kemi på et naturfagsdidaktisk grundlag, tage stilling til undervisning, der bygger på forskellige syn på elevers læring i fysik/kemi, Vidensmål: Den studerende har viden om naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning, forskellige syn på læring i fysik/kemi, herunder betydningen af sprog og dialog samt elevernes forkundskaber og hverdagsforestillinger, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle folkeskolerelevante områder af nyere forskning fysik/kemi-undervisning, som inddrager eksempler inden for naturvidenskab og didaktiske perspektiver på nyere naturvidenskabelig forskning i på inddragelsen af denne i undervisningen, undervisningen, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression, didaktisk viden om elevers faglige og udviklingsmæssige progression i forhold til fysiske og kemiske begreber og naturfaglige kompetencer, herunder undersøgelses-, modellerings-, perspektiverings- og kommunikationskompetence, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med varieret brug af mundtlige og skriftlige arbejdsformer, skrivning og læsning i faget, herunder kildekritisk læsning, mundtlige og skriftlige genrer i naturfagene samt formidling gennem digitale medier, Side 193 af 231

194 anvende forskellige undervisningsressourcer, begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret fysik/kemi-undervisning og begrundet evaluere og anvende data fra evalueringer med henblik på at kvalificere fysik/kemi-undervisning og fremme den enkelte elevs udbytte. naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it og didaktik om klasseledelse, målsætning, læringsledelse, evalueringsmetoder og didaktiske muligheder og begrænsninger i fysik/kemi og formativ og summativ evaluering i fysik/kemiundervisning. Kompetenceområde 2: Naturfaglige kompetencer i relation til fysik/kemi omhandler færdigheder og viden, som gør det muligt at udvikle elevernes kompetencer til at forholde sig til problemstillinger i samfundet, som kan belyses med naturvidenskabelige, teknologiske, historiske og almendannende perspektiver. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning med henblik på at udvikle elevernes naturfaglige kompetencer og almendannelse. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål, formulere hypoteser og udføre undersøgelser samt vurdere, konkludere og generalisere ud fra egne undersøgelser, naturfaglige undersøgelsesmetoder og didaktisk viden om betydningen af elevernes egne undersøgelser, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende og vurdere modeller til forståelse af fysiske og kemiske fænomener og sammenhænge, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende fagsprog til at kommunikere om naturfaglige emner og problemstillinger, naturfaglige modeller, herunder naturfaglige modellers karakteristika og vurderingskriterier for naturfaglige modeller, naturfagenes sproglige kendetegn og elever og elevgruppers hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet, naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk Side 194 af 231

195 viden om inddragelse af omverdenen i undervisningen, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning vedrørende faglige diskussioner af etiske og samfundsmæssige interessemodsætninger, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben og planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår almendannende. interessemodsætninger, handlekompetence og bæredygtig udvikling i forhold til produktion og menneskets samspil med natur, samfund og teknologi, naturfaglig argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger, hovedtræk af naturvidenskabernes historie og filosofi og naturvidenskabens bidrag til almendannelse og forståelse af omverdenen. Kompetenceområde 3: Fysik/kemi i tværfagligt samarbejde omhandler viden og færdigheder, der gør det muligt at reflektere over, hvordan naturfagene enkeltvis, i fællesskab og i samarbejde med andre fag kan bidrage til at udvikle naturfaglige kompetencer og skabe forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning i tværfagligt samspil med andre fag med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og deres forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold. Side 195 af 231

196 Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med udgangspunkt i tværfaglige problemstillinger, der udvikler elevernes naturfaglige kompetencer, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling, Vidensmål: Den studerende har viden om elevers arbejde med formulering af problemstillinger og naturfaglige kompetencer i et tværfagligt perspektiv, tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle tværfaglige perspektiver på energiformer, fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige energistrømme og og energikilder, herunder perspektiver på energiformer, energistrømme, bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt energikilder og energiudnyttelse, plan, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle tværfaglige perspektiver på stofkredsløb, herunder fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige betydningen af den enkeltes og samfundets perspektiver på stofkredsløb, udledning af stoffer i naturen, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle tværfaglige perspektiver på bæredygtig udnyttelse fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige af naturgrundlaget, herunder bæredygtig perspektiver på menneskets udnyttelse af produktion, og naturgrundlaget, og planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle tværfaglige perspektiver på teknologisk udvikling og fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige teknologiens betydning for menneskers sundhed og perspektiver på teknologisk udvikling og levevilkår. teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår. Kompetenceområde 4: Undervisning i fysik/kemis kerneområder omhandler kerneområder fra fysik og kemi samt relationen til folkeskolens fysik/kemifag. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning med kernebegreber fra fysikkens og kemiens verden. Side 196 af 231

197 Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning om stof og stofkredsløb, Vidensmål: Den studerende har viden om stoffers opbygning, egenskaber, omdannelser og kredsløb i naturen, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning om partikler, bølger og stråling, partiklers opbygning, egenskaber, og vekselvirkninger samt lys, lyd og andre bølgefænomener, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning om energiomsætning, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning om Jorden og Universet, energi, energiomsætninger og energistrømme samt elektriske og magnetiske fænomener, astronomi og astrofysik, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning om produktion og teknologi, og planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning i overensstemmelse med gældende sikkerhedsbestemmelser. produktions- og forædlingsprocesser samt teknologisk udvikling, herunder digital styring og laboratoriearbejde, risikoforhold og sikkerhed. Komprimeret fagmodul 1: Geografi en verden i forandring Modultype, -omfang og -sprog Komprimeret fagmodul. 14 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk, og der kan forekomme litteratur på nordiske sprog og engelsk. Kort beskrivelse af modulet Modulet omhandler planlægning, gennemførelse og evaluering af geografiundervisningen. Planlægges konkret med den enkelte underviser i samarbejde med deltagerne. Der lægges vægt på en indledende brainstorm og aftale. Modulet tager udgangspunkt i geografiske forhold globalt, regionalt og lokalt. Genstandsfeltet er natur- og kulturgeografiske fænomener, processer, mønstre og problemstillinger, der lader sig eksemplificere med udgangspunkt i globale, regionale og lokale forhold, og hvor menneskets samspil med naturen, i både et økologisk og økonomisk perspektiv, er i centrum. Deltageren skal kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en geografiundervisning hvor eleverne udvikler handlekompetence og omverdensforståelse i forhold til væsentlige befolkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige problemfelter i en globaliseret verden, og desuden anvende fagets mange Side 197 af 231

198 repræsentationsformer i egen undervisning, med fokus på brug af billeder, statistisk materiale, temakort og it. Centralt i modulet indgår bæredygtighed, levevilkår, rumlige udbredelsesmønstre, omverdensforståelse samt menneskets samspil med naturen, som det ofte kommer til udtryk gennem modsætninger mellem økologiske og økonomiske interesser. Med afsæt i ovenstående er det målet, at deltageren videreudvikler sine kompetencer til at planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, der er tilpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige niveau, og som sætter fokus på anvendelse af praktisk arbejde i undervisningen. Der arbejdes med følgende dele af geografien: Energikilder - fordeling og forbrug. DK og globalt. Udvinding og forbrug af Jordens resurser herunder geopolitik og geologiske råstoffers opståen og fordeling. Det globale klima. Vejr, klima og hydrologi. Herunder naturkatastrofer. Bæredygtig udvikling og levevilkår herunder udnyttelse af naturgrundlaget. Befolkningsudvikling. Globalisering, erhvervsgeografi og ulighed i verden. Landskabsdannelse og pladetektonik. Herunder naturkatastrofer. Danmark landskab og befolkning. Danmarks geologi og samspil med naturen - herunder den erhvervsmæssige og befolkningsmæssige udvikling i Danmark og dens sammenhæng med samfundets generelle udvikling. De danske byers placering, funktion og udvikling. Fysisk planlægning og Danmarks udvikling i et regionalt og globalt perspektiv. Principper for udarbejdelse af kort, samt forskellige korttypers anvendelse. Børn og kort. Regionalgeografi. Modulets vidensgrundlag Modulets geografifaglige vidensgrundlag bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning. Modulets fagdidaktiske vidensgrundlag baseres på geografi- og almendidaktisk viden, som fortrinsvis bygger på forsknings- og udviklingsarbejder i en dansk og nordisk skoletradition med fokus på skolefaget geografi. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagdidaktiske perspektiver i geografi Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til geografi Kompetenceområde 3: Geografi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i geografis kerneområder Kompetencemål, som indgår i modulet Deltageren kan begrundet anvende naturfags- og geografididaktisk viden og færdigheder til at tilrettelægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i geografi begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning med naturfaglige perspektiver og med henblik på udvikling af den enkelte elevs faglighed og almendannelse begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret geografiundervisning med natur- og kulturgeografiske kernebegreber fra geografiens verden. Side 198 af 231

199 Vidensmål: Deltageren har viden om handlekompetence og bæredygtighed i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger naturfaglig og samfundsfaglig viden og metoder til geografiske analyser af samspillet mellem natur, kultur og mennesker strukturer, mønstre, systemer og processer i naturen stofkredsløb, energiformer, energistrømme, energikilder og energiudnyttelse menneskets udnyttelse af naturgrundlaget bæredygtig udvikling i et globalt, regionalt og lokalt perspektiv samt samspillet mellem økologi, økonomi og sociale forhold kulturgeografiske strukturer og mønstre som resultat af den teknologiske udvikling, sociale forhold samt politiske og økonomiske interesser og beslutninger dannelse, fordeling og udnyttelse af fossile og fornybare energiresurser samt geologiske råstoffer samt konsekvenser for miljø og levevilkår. samspillet mellem atmosfære, hydrosfære, lithosfære og biosfære verdens befolkning, opdeling, interaktion og udvikling på grundlag af naturforhold, samt økonomiske og politiske forhold Færdighedsmål: Deltageren kan planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning vedrørende faglige diskussion af politiske og økonomiske interessekonflikter planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, der får eleverne til at reflektere over konsekvenser af forskellige natur- og samfundssyn, herunder arealanvendelse og fysisk planlægning planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på strukturer, mønstre, systemer og processer i naturen planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på stofkredsløb samt energiformer, - strømme, -kilder og -udnyttelse planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, der udfordrer elevernes holdninger og gør dem i stand til at forstå og argumentere for forhold vedrørende bæredygtig udvikling, bl.a. ved at inddrage aktuelle miljøspørgsmål og cases planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning om rumlige mønstre som følge af demografisk udvikling og indbyrdes relationer mellem befolkninger, samt politiske beslutningsprocesser planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der inddrager ressourcernes dannelse, fordeling og udnyttelse, samt konsekvenser for miljø og levevilkår, bl.a. med udgangspunkt i elevernes egne roller som forbrugere og samfundsborgere vælge eksemplariske regionale eksempler og problemstillinger, der giver eleverne forståelse af naturgrundlagets betydning for levevilkårenes forskellighed og globalt overblik anvende kort, modeller, statistik, film og skriftlige kilder, der kan give eleverne overblik over og forståelse for ulighed i levevilkår og sætter dem i stand til at diskutere løsningsmuligheder Side 199 af 231

200 geografifaglige kompetencer, herunder modellerings-, undersøgelses-, repræsentations- og perspektiveringskompetence samt elevers faglige og udviklingsmæssige progression geografifaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it naturfaglig og samfundsfaglig viden og metoder til geografiske analyser af samspillet mellem natur, kultur og mennesker geografifaglige metoder og deres udvikling, korttyper som GIS-kort, satellitbilleder og GPS geologiske processer på Jorden i et historisk, nutidigt og fremtidigt perspektiv klimatiske og meteorologiske forhold, deres forandring og betydning for levevilkår verdens befolkning, opdeling, interaktion og udvikling på grundlag af naturforhold, samt økonomiske og politiske forhold globaliseringen og dens indflydelse på kultur, natur, levevilkår og relationer mellem verdens stater og folkeslag planlægge, gennemføre og evaluere differentieret geografiundervisning, der er afpasset den enkelte elevs faglige og udviklingsmæssige progression anvende forskellige undervisningsressourcer planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, der får eleverne til at reflektere over konsekvenser af forskellige natur- og samfundssyn, herunder arealanvendelse og fysisk planlægning anvende geografifaglige metoder og hjælpemidler til bl.a. stedsbestemmelse og analyse af rumlige mønstre vha. forskellige korttyper planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der forklarer landskabers dannelse og geologiens betydning for levevilkårene blandt andet med udgangspunkt i feltundersøgelser i lokalområdet planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der gør eleverne i stand til at forstå klimatiske forhold og deres betydning for levevilkårene, f.eks. gennem elevernes egne målinger, iagttagelser og fortolkninger, herunder brug af it anvende kort, modeller, statistik, film og skriftlige kilder, der kan give eleverne overblik over og forståelse for ulighed i levevilkår og sætter dem i stand til at diskutere løsningsmuligheder planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der sætter eleverne i stand til at forstå årsager til og konsekvenser af globalisering, herunder inddragelse af elevernes roller som verdensborgere Arbejdsformer i modulet Planlægges i samarbejde med deltagerne. Der lægges vægt på en indledende brainstorm og aftale. Der arbejdes med varierede, arbejdsformer herunder vejledning, gruppearbejde, individuelt arbejde, selvstudie, forberedelse, underviseroplæg, oplæg fra detagerne, diskussion, opgaver, studieprodukter, øvelser, uderumsundervisning, ekskursioner, feltarbejde etc. Der lægges vægt på aktiviteter med udgangspunkt i deltagernes arbejde. Evaluering i modulet 2 studieprodukter skal fremlægges og godkendes. Produkterne kan udarbejdes i grupper på 2 4 deltagere. De endelige studieproduktbeskrivelser leveres af modulets underviser eventuelt i samarbejde med modulets deltagere. Studieprodukt 1: Side 200 af 231

201 Et større skriftligt produkt (10 15 normalsider). Produktet skal indeholde A) en geografifaglig redegørelse, B) et selvstændigt udarbejdet geografisk produkt, samt C) didaktiske refleksioner herunder en undervisningsplan indeholdende mål, metoder, materialer, evalueringsværktøjer etc. Produktet skal tage udgangspunkt i modulbeskrivelsen og omhandle geografiske forhold på en skala fra det globale plan til et regionalt eller lokalt niveau. Genstandsfeltet er natur- og kulturgeografiske fænomener, processer, mønstre og problemstillinger, der lader sig eksemplificere med udgangspunkt i, lokale, regionale og globale forhold, og hvor menneskets samspil med naturen både i et økologisk og et økonomisk perspektiv, er i centrum. Produktet skal demonstrere, at deltageren kan planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, hvor eleverne udvikler handlekompetence i forhold til væsentlige problemfelter i en globaliseret verden. Desuden skal produktet demonstrere deltagerens evne til at anvende fagets mange repræsentationsformer i egen undervisningen med fokus på brug af billeder, statistisk materiale, temakort og IT. Et selvstændigt fremstillet geografisk produkt kan eksempelvis være kort, tabeller, grafer, figurer, fotos, modeller, praktisk arbejde mm.. Studieprodukt 2: Ekskursionsrapport (10-15 normalsider). Rapporten skal indeholde A) en geografifaglig beskrivelse af 3-5 lokaliteter herunder kortlægning samt B) didaktiske refleksioner, herunder en undervisningsplan indeholdende mål, metoder, materialer og ekskursionsdidaktik. Ekskursionsrapporten skal omhandle et emne indenfor modulbeskrivelsen. Produktet skal demonstrere kompetencer til at planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, der er tilpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige niveau, og som sætter fokus på anvendelse af praktisk arbejde. Kriterier for gennemført modul Aflevering og godkendelse af ovenstående 2 studieprodukter. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget geografi. Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i geografi i grundskolen. Dertil kompetencevurdering enten via deltagelse i en kompetenceafklaringssamtale eller via skolelederens kompetencevurdering, når der er tale om oprettelse af et komprimeret forløb i samarbejde med en kommune. Efter individuel, faglig vurdering af deltagerens forudsætninger kan dispenseres fra forudsætningskravet. Side 201 af 231

202 Prøven i undervisningsfaget Geografi Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for 1. delprøve og 2. delprøve. Den studerende trækker lod mellem 5 områder til prøven, som består af de 4 fagspecifikke temaer indenfor Forenklede Fælles Mål i geografi i folkeskolen samt et femte, hvor der er særlig fokus på tværfaglige aspekter. Flere af de naturfaglige delkompetencer og kommunikation skal relateres til det udtrukne område. 1. delprøve: Mundtlig prøve I prøven skal der indgå et undervisningsforløb med et geografifagligt og fagdidaktisk fokus samt eksperimentelt/praktisk arbejde med materiale (film, statistisk materiale, observationer, jordprøver, bjergarter, interviews, cases el.lign.). 2. delprøve: Mundtlig prøve Prøven består af en redegørelse for refleksioner over praksis med udgangspunkt i indsamlet materiale, f.eks. en videooptagelse af undervisning, analyse af anvendt undervisningsmateriale el.lign. Dette skal om muligt understøtte første del at den mundtlige prøve. Begge delprøver afvikles individuelt. Forberedelsestid: 1 døgn. Eksaminationstid: 1. delprøve 30 minutter og 2. delprøve 15 minutter. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Fremlæggelse af et undervisningsforløb med et geografifagligt og fagdidaktisk fokus samt eksperimentelt/praktisk arbejde med materiale i angivet form og indhold til rette tid og sted Side 202 af 231

203 Kompetencemål for undervisningsfaget geografi. Bekendtgørelsen bilag 2. Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers levevilkår i forskellige regioner. Undervisningsfaget tager udgangspunkt i aktuelle problemstillinger, samt regionale og globale mønstre og analyser, ved anvendelse af geografisk teori og arbejdsmetoder. Undervisningsfaget geografi integrerer fagfaglig og fagdidaktisk indsigt, som er forudsætninger for en faglig, innovativ og engagerende undervisning i skolefaget. Faget medvirker til, at de studerende opnår kompetencer til at forestå undervisning, som udvikler omverdensforståelse for elever i en globaliseret verden samt at arbejde med elevers udvikling, inklusion, begrebsudvikling og undervisningsdifferentiering. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktiske perspektiver med henblik på elevers læring i geografiundervisning Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til geografi Kompetenceområde 3: Geografi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i geografis kerneområder Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktiske perspektiver med henblik på elevers læring i geografiundervisning udgør en del af geografididaktikken og omhandler færdigheder og viden, som gør det muligt at reflektere over undervisningens hvad, hvordan og hvorfor og herigennem opbygge en lærerprofessionalisme i geografiundervisning. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet anvende naturfags- og geografididaktisk færdigheder og viden til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i geografi. Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle egen læringsmålstyret undervisning i geografi, bl.a. på et naturfagsdidaktisk grundlag, Vidensmål: Den studerende har viden om naturfagsdidaktikkens betydning for geografididaktik og dertilhørende forskning, tilrettelægge undervisningssituationer, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål og vælge relevante undersøgelsesmetoder, samt designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i geografi, naturfaglige og geografiske undersøgelsesmetoder og didaktisk viden om betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen, planlægge og gennemføre læringsmålstyret geografiundervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende og vurdere modeller til forståelse af geografiske fænomener og sammenhænge, geografiske modeller, herunder modellers karakteristika og vurderingskriterier for geografiske modeller, planlægge og gennemføre geografiundervisning, der bl.a. fremmer elevernes udvikling af naturfaglige kompetencer og er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression, natur- og geografifaglige kompetencer, herunder undersøgelses-, modellerings-, perspektiverings- og kommunikationskompetence samt elevers faglige og udviklingsmæssige progression, Side 203 af 231

204 anvende forskellige undervisningsressourcer, geografifaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it, planlægge og gennemføre undervisning der læsning i faget, herunder mundtlige og skriftlige understøtter elevernes læse- og genrer i geografi- og naturfagene og formidling skrivekompetencer inden for geografifagets genrer, gennem digitale medier, planlægge og gennemføre undervisning, som understøtter elevers sproglige udvikling, fra kontekst bundet hverdagssprog til kontekst uafhængigt fagsprog og begrundet evaluerer geografiundervisning og elevers læringsudbytte. elever og elevgruppers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i geografifaget og formativ og summativ evaluering i geografiundervisning. Kompetenceområde 2: Kompetenceområdet omhandler perspektiver på naturvidenskab, naturvidenskabens betydning i samfundet, historisk og videnskabsteoretisk og i forhold til bæredygtig og teknologisk udvikling. Kompetencemål: Den studerende kan Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret geografiundervisning med naturfaglige og samfundsfaglige perspektiver med henblik på udvikling af elevernes almendannelse. Side 204 af 231

205 Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge og gennemføre geografiundervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben, Vidensmål: Den studerende har viden om hovedtræk af naturvidenskabernes og geografifagets historie og filosofi, og hvordan naturog samfundsvidenskabelig viden diskuteres og udvikles, planlægge og gennemføre geografiundervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment dannende, naturvidenskabens bidrag til almen dannelse og forståelse af omverdenen, inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i geografiundervisningen, naturfagenes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverden i undervisningen, planlægge og gennemføre geografiundervisning, handlekompetence og bæredygtighed i forhold til der udvikler elevernes handlekompetence i forhold menneskets samspil med natur, kultur og teknologi til menneskets samspil med natur, kultur og og teknologi og planlægge og gennemføre geografiundervisning vedrørende faglige diskussioner af politiske og økonomiske interessekonflikter inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig og samfundsvidenskabelig forskning i geografiundervisning. argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger nyere forskning inden for natur- og samfundsvidenskab. Kompetenceområde 3: Geografi i tværfagligt samarbejde omhandler, hvordan naturfag indbyrdes og i samarbejde med andre fag kan skabe forståelse af samspillet mellem naturgivne og menneskeskabte forhold som det kommer til udtryk for menneskets levevilkår forskellige steder på jorden. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret tværfaglig undervisning med udgangspunkt i problemstillinger der bl.a. udvikler elevernes alsidige- og naturfaglige kompetencer, planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, begrundet ud fra nyere tværfaglig forskning, planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, som omhandler drikkevandsforsyning forskellige elevers arbejde med tværfaglige problemstillinger der fremmer deres alsidige- og naturfaglige kompetencer, nyere tværfaglig forskning i relation til geografi, drikkevandsforsyning for fremtidige generationer, Side 205 af 231

206 steder på kloden og som inddrager fremtidsperspektiver på drikkevandsforsyningen ud fra et ressourceperspektiv, planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt der omhandler bæredygtig energiforsyning, plan, herunder hvordan forskellige teknologier til løsning af energiforsyningsproblemet kan påvirke menneskers levevilkår i et lokalt og globalt perspektiv, planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, der omhandler stofkredsløb og menneskelig udledning af stoffer til det omgivende miljø, planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, der giver elever viden om og får eleverne til at reflektere over konsekvenserne af forskellige erhvervs- og produktionsformer, i lyset af forskellige natur- og samfundssyn samt forskellige strategier for arealanvendelse og fysisk planlægning, stofkredsløb og den enkeltes og samfundets udledning af stoffer til det omgivende miljø, produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget, planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, årsager til natur- og menneskeskabt stråling, der omhandler natur- og menneskeskab stråling og herunder strålings indvirkning på levende organismer og planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, der omhandler teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår. teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår. Kompetenceområde 4: Undervisning i geografis kerneområder omhandler geografisk: identitet, orienteringsfærdighed, omverdensforståelse og handlekompetence, der søger forklaring på levevilkårenes forskellighed og menneskers interaktion i lokal, regional og global sammenhæng. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret, differentieret geografiundervisning med geografifaglige begreber. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om planlægge og gennemføre undervisning, der gør demografi og erhverv, opdeling, interaktion og eleverne i stand til forstå årsager til demografiske-, udvikling på grundlag af naturforhold, samt bymæssige- og erhvervsmæssige mønstre samt en historiske, sociale, økonomiske og politiske forhold, forståelse af ulighed i levevilkår og sætter dem i stand til at diskutere løsningsmuligheder, Side 206 af 231

207 planlægge og gennemføre undervisning, der gør eleverne i stand til at forstå og forholde sig til jordens opbygning og udvikling samt pladetektoniske forhold der influere på ressource-, produktions- og levevilkår forskellige steder på kloden, jordklodens dynamiske udvikling og dens indflydelse på menneskers levevilkår globalt, regionalt og lokalt, planlægge og gennemføre undervisning, der gør eleverne i stand til at forstå og forholde sig til vejr og vejrfænomener og ændringer i klimatiske forhold og deres betydning for menneskers ændrede levevilkår globalt, regionalt og lokalt, jorden og dens klima i et bæredygtigt perspektiv, globalt, regional og lokalt, planlægge og gennemføre undervisning, der sætter globaliseringen og dens indflydelse på kultur, natur, eleverne i stand til at forstå årsager til og levevilkår og relationer mellem verdens stater og konsekvenser af globalisering, herunder folkeslag, inddragelse af elevernes roller som verdensborgere, planlægge og gennemføre undervisning, der naturgrundlag og levevilkår, forklarer landskabers dannelse, råstoffer og levevilkår der knytter sig dertil, samt de forskellige interessemodsætninger i forbindelse med arealanvendelser og de natursyn som det er udtryk for, planlægge og gennemføre undervisning der geografiske metoder i undervisningen og inddrager begrundet brug af ekskursioner og feltarbejde samt forskellige geografifaglige metoder og hjælpemidler til blandt andet stedbestemmelse og analyse af rumlige mønstre ved hjælp af forskellige korttyper, modeller, statistik, film, skriftlige kilder satellitbilleder og GPS og inddrage elevernes egne oplevelser, målinger, iagttagelser og fortolkninger i geografiundervisningen, og gør dem i stand til at forstå, argumentere, perspektivere og kommunikere disse. elevers egne oplevelser og undersøgelser i undervisningen. Side 207 af 231

208 Komprimeret fagmodul 2: Naturfag på tværs i udskolingen. Modultype, -omfang og -sprog Komprimeret tværfagligt fagmodul. 6 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk, men der kan indgå nordiske og engelske tekster. Kort beskrivelse af modulet Modulet omhandler de fælles mål og obligatoriske fællesfaglige undervisningsforløb i fagene biologi, geografi og fysik/kemi, og det samarbejde naturfagsunderviserne i de tre fag har om planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Der er specielt fokus på fælles naturfagsdidaktiske områder som: Målstyret undervisning. Årsplaner i naturfagene herunder fælles planlægning Elevers hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse. Faglig læsning og skrivning i naturfag. Elevernes praktiske arbejde i undervisningen. Udvikling af elevernes naturfaglige kompetencer, herunder undersøgelses- modellerings-, perspektiverings- og kommunikationskompetence. It Flersprogede elever Modulets vidensgrundlag Modulet baserer sig på naturfaglig og fagdidaktisk forskning og udviklingsbaseret viden (national såvel som international) samt grundskolepraksis indenfor undervisning i naturfagsdidaktik/ de fælles mål for undervisningsfagene biologi, fysik/kemi og geografi i udskolingen. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring i biolog-, fysik/kemi- og geografiundervisning. Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi, fysik/kemi og geografi Kompetenceområde 3: Biologi, fysik/kemi og geografi i tværfagligt samarbejde Kompetencemål, som indgår i modulet Deltageren kan - begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til atplanlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i biologi, fysik/kemi og geografi. - begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret biologi-, fysik/kemi- og geografi-undervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af den enkelte elevs faglighed og almendannelse. - begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret biologi-, fysik/kemi og geografi-undervisning i tværfagligt samspil med andre fag. Færdighedsmål: Deltageren kan gennemføre læringsmålstyret undervisning, der sikrer sammenhæng mellem læringsmål, undervisningsaktiviteter og evaluering, Vidensmål: Deltageren har viden om læringsmålstyret undervisning, Side 208 af 231

209 Planlægge og gennemføre undervisningssituationer, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål og formulere hypoteser samt designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i biologi/geografi/fysik/kemi, planlægge og gennemføre naturfagsundervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende og vurdere modeller til forståelse af naturfaglige fænomener og sammenhænge, planlægge og gennemføre biologiundervisning, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression, planlægge og gennemføre undervisning med varieret brug af mundtlige og skriftlige arbejdsformer, planlægge og gennemføre biologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende fagsprog til at kommunikere om naturfaglige emner og problemstillinger og begrundet evaluere og anvende data fra evalueringer med henblik på at kvalificere naturfagsundervisning og fremme den enkelte elevs faglige udbytte. planlægge og gennemføre naturfagsundervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben forklare hvordan naturvidenskabelig viden diskuteres og udvikles, planlægge og gennemføre naturfagsundervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment dannende inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i biologiundervisningen, planlægge og gennemføre naturfags-undervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi planlægge og gennemføre biologiundervisning vedrørende faglige diskussioner med inddragelse af etiske, og samfundsmæssige interessemodsætninger naturfaglige undersøgelsesmetoder og didaktisk viden om betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen naturfaglige modeller, herunder naturfaglige modellers karakteristika og vurderingskriterier for naturfaglige modeller, didaktisk viden om elevers faglige og udviklingsmæssige progression i forhold til biologiske begreber og naturfaglige kompetencer, læsning og skrivning i faget gennem arbejde med multimodale tekster, teksttyper, læseformål, førfaglige begreber, metaforer/analogier og nominaliseringer samt formidling gennem forskellige medier, herunder digitale, elevers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene og formativ og summativ evaluering i naturfagsundervisning hovedtræk af naturvidenskabs historie og filosofi processer i udvikling af naturvidenskabelig erkendelse, naturvidenskabens bidrag til almen dannelse og forståelse af omverdenen naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverdenen i undervisningen, interessemodsætninger, handlekompetence og bæredygtig udvikling i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi, naturfaglig argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger Side 209 af 231

210 planlægge og gennemføre biologiundervisning med udgangspunkt i tværfaglige problemstillinger, der udvikler elevernes naturfaglige kompetencer, Planlægge og gennemføre naturfags-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling, samt strålings indvirkning på levende organismer, planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår herunder drikkevandforsyning for fremtidige generationer, planlægge og gennemføre naturfagsundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på bæredygtig energiforsyning, Planlægge og gennemføre naturfags-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på stofkredsløb og menneskers udledning af stoffer til atmosfæren og planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på produktion med bæredygtig anvendelse af naturgrundlaget. elevers arbejde med problemstillinger og naturfaglige kompetencer i et tværfagligt perspektiv, tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling samt strålings indvirkning på levende organismer tværfaglige perspektiver på teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår herunder drikkevandforsyning for fremtidige generationer tværfaglige perspektiver på energiforsyning, tværfaglige perspektiver på stofkredsløb og menneskers udledning af stoffer til atmosfæren og tværfaglige perspektiver på produktion med bæredygtig anvendelse af naturgrundlaget Arbejdsformer i modulet Holdundervisning (herunder læreroplæg, studenteroplæg, gruppe- og par-samarbejde og fremlæggelser). Ekskursioner. Praktisk arbejde i form af øvelser i faglokalet/laboratoriet. Vejledning af enkeltdeltagere og deltagere i grupper. Fremlæggelse af obligatoriske forhold for hold med respons. Gruppebaseret eller individuelt selvstændigt arbejde med studieprodukter, fx årsplaner. Selvstændigt arbejde med laboratorieøvelser. Selvstændigt arbejde med afprøvning af elevaktiviteter til skolen. Udarbejdelse af elevaktiviteter. Udarbejdelse af undervisningsforløb og evt. afprøvning i skoleklasser. Forberedelse til holdundervisning. Individuel forberedelse til undervisning (litteratursøgning, læsning af faglige tekster, læremidler til skolen m.m.). Egne undersøgelser, selvstændigt igangsat i fx studiegrupper Individuelt arbejde med obligatoriske produkter. Arbejde med obligatoriske produkter i studiegrupper. Præsentationer af faglige og undervisningsfaglige interesseområder for hold og underviser. Betingelser for godkendelse af modulet Aflevering og fremlæggelse af 2 obligatoriske studieprodukter. Studieprodukt 1: Skriftlig rapport på 7-10 normalsider. Side 210 af 231

211 Indhold: Årsplan (7., 8. eller 9. klassetrin) for undervisning i et af naturfagene biologi, fysik/kemi eller geografi med overvejelser over arbejdet med og samarbejdet om de fælles mål for naturfagene. Der udarbejdes en mere detaljeret fælles undervisningsplan (for undervisningen i biologi, fysik/kemi og geografi) for ét obligatorisk fællesfagligt forløb fra årsplanen, hvor fælles, identiske mål l indgår. Rapporten afleveres og fremlægges for hold og underviser. Studieprodukt 2: Læseguide til brug i naturfagsundervisning (2-3 normalsider). Læseguiden udarbejdes på baggrund af analyse og vurdering af en tekst til naturfagsundervisning i 7., 8. eller 9. klasse. I analysen er der særligt fokus på faglig læsning og materialets brug af varierede mundtlige og skriftlige arbejdsformer. Teksten skal på forhånd godkendes af underviseren. Læseguiden afleveres og fremlægges for hold og underviser. Analyse, vurdering og læseguide fremlægges for hold og underviser. Produkterne 1 og 2 kan skrives og fremlægges i grupper på max 3 deltagere. Bedømmelsen af studieprodukter/fremlæggelser er individuel, og hvis de skriftlige produkter udarbejdes i gruppe, skal det fremgå hvilke sider den enkelte studerende har ansvaret for Studieprodukt 1 og 2 med fremlæggelser skal være godkendt efter objektive kriterier (opfyldelse af krav vedr. indhold, form, afleveringsfrister samt faglig redelighed) Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfagene biologi, fysik/kemi, geografi Forudsætninger for at læse modulet Godkendt deltagelse i det komprimerede tværfaglige fagmodul Biologiundervisning, Undervisning i fysik/kemi eller Geografi en verden i forandring. Efter individuel, faglig vurdering af deltagerens forudsætninger kan dispenseres fra forudsætningskravet. Side 211 af 231

212 Natur/teknologi Komprimeret fagmodul 1: Planlægning af natur/teknologiundervisning. Modultype, -omfang og -sprog Komprimeret fagmodul. 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk, men der kan indgå tekster på andre sprog især engelsk. Kort beskrivelse af modulet I modulet arbejdes der med centrale didaktiske forhold i vekselvirkning med faglige områder. Deltagerne vil således både opnå øget naturfaglig viden og udvikle andre fagdidaktiske kompetencer. Indholdet vil blive tilrettelagt i samarbejde med deltagerne med henblik på differentiering i forhold til undervisningserfaring og kompetencer i andre naturfag. Det søges så vidt muligt at inddrage deltagernes egen undervisningspraksis og at tilpasse undervisningen efter deltagernes forudsætninger og ønsker, samt forhold som har betydning for implementering af skolereformens målsætninger. Der tages udgangspunkt i nedenstående liste over faglige og fagdidaktiske emner, som kan vægtes i forhold til deltagernes behov. Universets opståen og udvikling, Jordens og livets udvikling, herunder landskabsdannelse lokalt og globalt Undersøgelser af udvalgte planter, dyr og andre levende organismer og deres levesteder samt opbygning og tilpasninger. Menneskets anatomi, fysiologi og sundhed Vejr og klima Innovation og brug af digitale læremidler og undersøgelsesmetoder Læringsmålstyret undervisning og undervisningsplanlægning i med inddragelse af forenklede fælles mål Modulets vidensgrundlag Undervisningen baseres på nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder, der omhandler, tematikker inden for naturfagsundervisning for skolens yngste elever. Indholdsområder vil bl.a. være: Naturfagenes betydning i grundskoleuddannelse, relevante naturfaglige kilder og fagdidaktiske tekster. I studieforløbet indgår det teoretiske vidensgrundlag i vekselvirkning med viden fra praksisfeltet. Kompetenceområder som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring og almendannelse i natur/teknologi omhandler viden og færdigheder, som gør det muligt at reflektere over undervisningens hvorfor, hvad og hvordan og herigennem opbygge en lærerprofessionalisme i natur/teknologiundervisning. Kompetenceområde 2: Natur/teknologi-undervisning i et kompetenceperspektiv. Omhandler kompetencebegrebets anvendelse i en fagdidaktisk sammenhæng samt argumentationer for de fire valgte naturfaglige delkompetencer som baggrund for udvikling af naturfaglig dannelse. Kompetenceområde 3: Undervisning i natur/teknologis kerneområder (1): mennesket, sundhed og levevilkår, teknologifrembringelse og -anvendelse og menneskets interageren med naturgrundlaget. Kompetenceområde 4: Undervisning i natur/teknologis kerneområder (2): Universets, Jordens og livets opståen, udvikling og beskrivelse samt de naturfænomener og teknologiske indretninger som elever møder i hverdagen. Side 212 af 231

213 Kompetencemål som indgår i modulet Den studerende kan - begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i natur/teknologi - begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologi-undervisning med henblik på at udvikle elevernes naturfaglige kompetencer - begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om menneskets samspil med naturen og anvendelse af teknologi - begrundet planlægge, gennemføre, evaluere samt udvikle undervisning i natur/teknologi, der styrker elevernes evne til at forstå og forholde sig til de naturgivne og teknologiske udviklingsprocesser fra universets tilblivelse og til nutiden både på mikroplanet og på makroplanet. Færdigheds- og vidensmål Der henvises til bekendtgørelsen for faget natur/teknologi i læreruddannelsen (findes her i studieordningen umiddelbart efter beskrivelsen af kompetencemålsprøven i natur/teknologi). Afhængigt af deltagernes forudsætninger vil der blive sat fokus på udvalgte videns- og færdighedsmål. Arbejdsformer i modulet I modulet vil arbejdsformerne være præget af en vekselvirkning mellem teorigennemgang og praktisk arbejde i laboratoriet/faglokalet eventuelt også eksterne miljøer/steder. Centralt vil være inddragelse af deltagernes egen praksis og fremlæggelser og andre former for vidensdeling. Der må påregnes forberedelse hjemme til undervisningen og i forhold til modulets opgaver. Betingelser for godkendelse af modulet I modulet skal der gennemføres to studieprodukter. Det aftales på holdet, om de udføres individuelt eller i grupper. Studieprodukterne skal godkendes af underviseren. Studieprodukt 1: For et selvvalgt klassetrin udvikles et undervisningsforløb, hvor natur/teknologi eventuelt er i fagsamarbejde med et eller flere fag om menneskekroppen. I forløbet skal være eksempel på produktion af pædagogisk dokumentation og der skal indgå praktisk arbejde. Det tilstræbes at forløbet afprøves i egen eller kollegers klasse. På baggrund af forløbet produceres et produkt, der redegør for forløbet og anvendelsen af den pædagogiske dokumentation. Den endelige produktform aftales på holdet. Studieprodukt 2: Der udarbejdes et undervisningsforløb med inddragelse af aktiviteter og undersøgelser i lokalområde eventuelt i et samarbejde med andre fag. Samspillet mellem undervisningen i lokalområdet og i faglokalet beskrives og belyses. Hvis det er muligt, skal undervisningsforløbet afprøves i en klasse enten egen eller kollegers. Omfanget ca. fem normalsider plus bilag. Produktet udarbejdes og evalueres i responsgrupper. Krav til produktets indhold og processen for udarbejdelse af produktet beskrivelse nærmere i modulplanen. Studieprodukt 3 Der udarbejdes og gennemføres om muligt, et undervisningsforløb i emnet vejr og klima. I produktet skal indgå relevant praktisk arbejde. Omfanget 5-7 sider. Kan udforme individuelt eller i grupper efter aftale. Side 213 af 231

214 Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget natur/teknologi Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i natur/teknologi i grundskolen eller linjefagskompetence i enten biologi, geografi eller fysik/kemi. Dertil kompetencevurdering enten via deltagelse i en kompetenceafklaringssamtale eller via skolelederens kompetencevurdering, når der er tale om oprettelse af et komprimeret forløb i samarbejde med en kommune. Efter individuel, faglig vurdering af deltagerens forudsætninger kan dispenseres fra forudsætningskravet. Komprimeret fagmodul 2: Gennemgående temaer i natur/teknologiundervisningen Modultype, -omfang og -sprog Komprimeret fagmodul. 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk, men der kan indgå tekster på andre sprog især engelsk. Kort beskrivelse af modulet I modulet arbejdes der med centrale didaktiske forhold i vekselvirkning med faglige områder. Deltagerne vil således både opnå øget naturfaglig viden og udvikle andre fagdidaktiske kompetencer. Indholdet vil blive tilrettelagt i samarbejde med deltagerne med henblik på differentiering i forhold til undervisningserfaring og kompetencer i andre naturfag. Det søges så vidt muligt at inddrage deltagernes egen undervisningspraksis og at tilpasse undervisningen efter deltagernes forudsætninger og ønsker, samt forhold som har betydning for implementering af skolereformens målsætninger. Der tages udgangspunkt i nedenstående liste over faglige og fagdidaktiske emner som kan vægtes i forhold til deltagernes behov. Udvælgelse af læremidler og andre læringsressourcer. Faglig læsning Teknologi udvikling generelt og i forhold til udvalgte områder. Menneskets udnyttelse af naturressourcer og energistrømme. Bæredygtighed som dimension i undervisningen. Arbejde med regioner i undervisningen både globalt og regionalt. Naturforvaltning En regions, bys, lokalsamfunds infrastruktur og anvendt teknologi. Arbejdsmeteoder til udvikling af egen undervisningspraksis f.eks. lektionsstudier eller aktionslæring Modulets vidensgrundlag Undervisningen baseres på nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder, der omhandler, tematikker inden for naturfagsundervisning for skolens yngste elever. Indholdsområder vil bl.a. være: Naturfagenes betydning i grundskoleuddannelse, relevante naturfaglige kilder og fagdidaktiske tekster. I studieforløbet indgår det teoretiske vidensgrundlag i vekselvirkning med viden fra praksisfeltet. Kompetenceområder som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring og almendannelse i natur/teknologi omhandler viden og færdigheder, som gør det muligt at reflektere over undervisningens hvorfor, hvad og hvordan og herigennem opbygge en lærerprofessionalisme i natur/teknologiundervisning. Side 214 af 231

215 Kompetenceområde 2: Natur/teknologi-undervisning i et kompetenceperspektiv. Omhandler kompetencebegrebets anvendelse i en fagdidaktisk sammenhæng samt argumentationer for de fire valgte naturfaglige delkompetencer som baggrund for udvikling af naturfaglig dannelse. Kompetenceområde 3: Undervisning i natur/teknologis kerneområder (1): mennesket, sundhed og levevilkår, teknologifrembringelse og -anvendelse og menneskets interageren med naturgrundlaget. Kompetenceområde 4: Undervisning i natur/teknologis kerneområder (2): Universets, Jordens og livets opståen, udvikling og beskrivelse samt de naturfænomener og teknologiske indretninger som elever møder i hverdagen. Kompetencemål som indgår i modulet Den studerende kan - begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i natur/teknologi - begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologi-undervisning med henblik på at udvikle elevernes naturfaglige kompetencer - begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om menneskets samspil med naturen og anvendelse af teknologi - begrundet planlægge, gennemføre, evaluere samt udvikle undervisning i natur/teknologi, der styrker elevernes evne til at forstå og forholde sig til de naturgivne og teknologiske udviklingsprocesser fra universets tilblivelse og til nutiden både på mikroplanet og på makroplanet. Færdigheds- og vidensmål Der henvises til bekendtgørelsen for faget natur/teknologi i læreruddannelsen (findes her i studieordningen umiddelbart efter beskrivelsen af kompetencemålsprøven i natur/teknologi). Afhængigt af deltagernes forudsætninger vil der blive sat fokus på udvalgte videns- og færdighedsmål. Arbejdsformer i modulet I modulet vil arbejdsformerne være præget af en vekselvirkning mellem teori gennemgang og praktisk arbejde i laboratoriet/faglokalet eventuelt også eksterne miljøer/steder. Centralt vil være inddragelse af deltagernes egen praksis og fremlæggelser og andre former for vidensdeling. Der må påregnes forberedelse hjemme til undervisningen og i forhold til modulets opgaver. Betingelser for godkendelse af modulet I modulet skal der gennemføres to studieprodukter. Det aftales på holdet, om de udføres individuelt eller i grupper. Studieprodukterne skal godkendes af underviseren. Studieprodukt 1: Der skal udvikles et undervisningsforløb i teknik og teknologi. I forløbet skal der være elementer af at eleverne konstruerer modeller/maskiner/apparater, og der skal være en diskussion af konkrete - relevante læremidler til undervisningen. Hvis det er muligt, skal undervisningsforløbet afprøves og evalueres i en klasse enten egen eller kollegers. Omfanget ca. fem normalsider plus bilag, modeller mm. Erfaringer fra undervisningsforløbet fremlægges på holdet. Studieprodukt 2: Der udformes et studieprodukt inden for temaet Levevilkår og sundhed. Noget om menneskekroppen globale sundhedsproblemer. I studieproduktet skal om muligt indgå et gennemført undervisningsforløb. Side 215 af 231

216 Anvendelsen af skal være en redegørelser for evalueringstiltag, herunder hvilke tegn på læring, der er anvendt i evalueringen. Samt refleksioner over evalueringens gyldighed. Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget natur/teknologi Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i natur/teknologi i grundskolen eller linjefagskompetence i enten biologi, geografi eller fysik/kemi. Dertil kompetencevurdering enten via deltagelse i en kompetenceafklaringssamtale eller via skolelederens kompetencevurdering, når der er tale om oprettelse af et komprimeret forløb i samarbejde med en kommune. Efter individuel, faglig vurdering af deltagerens forudsætninger kan dispenseres fra forudsætningskravet. Side 216 af 231

217 Prøven i undervisningsfaget Natur/teknologi Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. 1. delprøve: Skriftlig prøve Den studerende skal forud for den afsluttende eksterne prøve i undervisningsfaget aflevere 4 skriftlige prøveprodukter. Hvert prøveprodukt skal omhandle en lærerfaglig problemstilling, der er relateret til et eller flere af fagets kompetenceområder. Det enkelte prøveprodukt skal belyse og diskutere principielle fagdidaktiske forhold knyttet til undervisning i natur/teknologi i grundskolen. I prøveproduktet kan der indgå multimodale elementer, der eksemplificerer centrale pointer i problemstillingen. Hvis der er tale om billed- eller lydoptagelser svarer 1 min. optagelser til en normalside. Der kan maksimalt vedlægges 2 min. optagelser. Hvert prøveprodukt må maksimalt have et omfang svarende til 5 normalsider. Den studerende skal sammen med de 4 prøveprodukter aflevere en oversigt, der godtgør, at produkterne tilsammen dækker alle fagets kompetenceområder. Et af de 4 prøveprodukter udtrækkes ved lodtrækning. Resultatet af lodtrækningen meddeles den studerende om morgenen dagen før prøven. Det udtrukne prøveprodukt udgør en skriftlig delprøve. Den skriftlige prøve kan afvikles individuelt eller i grupper på maks. 3 studerende efter den studerendes valg. 2. delprøve: Mundtlig prøve Ud fra det udtrukne prøveprodukt fremlægger og demonstrerer den studerende analyser, perspektiver, eksemplariske aktiviteter (herunder praktisk arbejde, hvis det er relevant for problemstillingen), og om muligt praksiserfaringer. Desuden demonstreres fagdidaktisk og naturfaglig viden på lærerfagligt niveau i tilknytning til prøveproduktets indhold. Forberedelsestid: 1 døgn. Eksaminationstid til den mundtlige prøve: 45 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Den mundtlige prøve afvikles individuelt eller som gruppeprøve på maks. 3 studerende efter den studerendes valg. Gruppeprøve forudsætter, at de studerende i gruppen har lavet fælles gruppeprodukter, som der kan trækkes lod imellem. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af 4 skriftlige prøveprodukter i angivet form og indhold til rette tid og sted Aflevering af en oversigt, der godtgør, at produkterne tilsammen dækker alle fagets kompetenceområder i angivet form og indhold til rette tid og sted Side 217 af 231

218 Kompetencemål for undervisningsfaget natur/teknologi. Bekendtgørelsen bilag 2. Natur/teknologi omhandle tematikker inden for naturfag og teknologi, som er relevante for almendannende undervisning af folkeskolens elever i 1-6. klasse. Helt centralt i faget står udvikling af evnen til at arbejde med målstyret og kompetencebaseret undervisning og evnen og viljen til at varetage egen og undervisningsfagets fortsatte faglige udvikling. Undervisningsfaget er et integreret naturfag og baseres på oplevelser, aktiviteter og undersøgelser, der egner sig som udgangspunkt for eftertanke, dialog, og udvikling af lærerfaglig viden, kunnen og handlen. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring og almendannelse i natur/teknologi Kompetenceområde 2: Natur/teknologiundervisning i et kompetenceperspektiv. Kompetenceområde 3: Undervisning i natur/teknologis kerneområder (1): Mennesket, sundhed og levevilkår, teknologifrembringelse og -anvendelse og menneskets interageren med naturgrundlaget Kompetenceområde 4: Undervisning i natur/teknologis kerneområder (2): Universets, Jordens og livets opståen, udvikling og beskrivelse Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring og almendannelse i natur/teknologi omhandler viden og færdigheder, som gør det muligt at reflektere over undervisningens hvorfor, hvad og hvordan og herigennem opbygge en lærerprofessionalisme i natur/teknologiundervisning. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i natur/teknologi. Side 218 af 231

219 Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret undervisning i natur/teknologi på et naturfagsdidaktisk grundlag, naturfagsdidaktik og naturfagsdidaktisk forskning, anvende forskellige undervisningsressourcer og vælge fysiske rammer i forhold til undervisningens naturfaglige mål og indhold under hensyntagen til såvel den enkelte elevs som grupper af elevers læreprocesser, undervisningsressourcer i naturfag såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it, evaluere den enkelte elevs som grupper af elevers udbytte af undervisningen i natur/teknologi såvel formativt som summativt i relation til fagets læringsmål, evaluering i naturfagsundervisning, gennemføre natur/teknologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende fagsprog til at kommunikere om naturfaglige emner og problemstillinger, elever og elevgruppers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene, gennemføre undervisning, der udvikler og fastholder elevernes motivation og interesse for naturfag, og inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i natur/teknologiundervisningen. forhold, der har betydning for fastholdelse og udvikling af elevernes interesse og motivation for naturfag, og naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt viden om inddragelse af omverden i undervisningen. Kompetenceområde 2: Natur/teknologiundervisning i et kompetenceperspektiv omhandler kompetencebegrebets anvendelse i en fagdidaktisk sammenhæng samt argumentationer for de fire valgte naturfaglige delkompetencer som baggrund for udvikling af naturfaglig dannelse. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologiundervisning med henblik på at udvikle elevernes naturfaglige kompetencer. Færdighedsmål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning, der udvikler elevernes undersøgelseskompetence, Vidensmål: Den studerende har viden om didaktisk teori om undersøgende arbejde i naturfagsundervisningen, Side 219 af 231

220 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle kompetenceudviklende natur/teknologiundervisning, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige niveau, naturfaglige kompetencer, herunder undersøgelses-, modellerings-, perspektiverings-, og kommunikationskompetence, begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og hovedtræk af naturvidenskabernes og teknologiens udvikle natur/teknologiundervisning omhandlende historie og filosofi, historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben, begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at designe, anvende og vurdere modeller til forståelse af naturfaglige fænomener og sammenhænge, anvendelse af modeller i undervisningsfaget og i naturvidenskaben, begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og interessemodsætningers betydning for diskussion udvikle undervisning der udvikler elevernes og vurdering af problemstillinger, hvor naturfaglig kommunikative og perspektiverende kompetence i viden kan bidrage til vurdering og stillingtagen, forhold til problemstillinger, hvor naturfaglig viden kan bidrage til vurdering og stillingtagen, inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning og begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologiundervisning i samarbejde med skolens øvrige fag og obligatoriske emner. nyere forskning inden for naturvidenskab og naturvidenskabernes bidrag i tværfagligt samarbejde med andre vidensområder. Kompetenceområde 3: Undervisning i natur/teknologis kerneområder (1): mennesket, sundhed og levevilkår, teknologifrembringelse og -anvendelse og menneskets interageren med naturgrundlaget. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om menneskets samspil med naturen og anvendelse af teknologi. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og ressourcer og energistrømme, vedvarende og ikke udvikle undervisning i ressourcer, ressourceforbrug vedvarende energiformer, og energistrømme med bæredygtighed som perspektiv, begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og menneskets fysiologi, anatomi, udvikle undervisning i menneskets fysiologi og sundhedsundervisning, anatomi med sundhedsmæssig handlekompetence som perspektiv, Side 220 af 231

221 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning, hvor eleverne får indblik i og anvender processer til design og produktion af produkter, begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning, der inddrager lokalsamfundet, teknologiudvikling, innovation og designprocesser, udformning af lokal bebyggelse og infrastruktur, begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og naturvidenskabens bidrag til almen dannelse udvikle natur/teknologiundervisning, hvor der gennem perspektivering af fagets elementer og lægges vægt på naturvidenskabens og teknologiens forståelse af omverdenen og almendannende potentialer og begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning omhandlende interessemodsætninger knyttet til menneskers levevilkår forskellige steder på Jorden. begrebet bæredygtighed set i forhold til forskellige typer af samfund, hvor mennesket interagerer med naturgrundlaget. Kompetenceområde 4: Undervisning i natur/teknologis kerneområder (2): Universets, Jordens og livets opståen, udvikling og beskrivelse samt de naturfænomener og teknologiske indretninger, som elever møder i hverdagen. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere samt udvikle undervisning i natur/teknologi, der styrker elevernes evne til at forstå og forholde sig til de naturgivne og teknologiske udviklingsprocesser fra universets tilblivelse og til nutiden både på mikroplanet og på makroplanet. Side 221 af 231

222 Færdighedsmål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om naturfaglige fænomener, som elever møder i hverdagen, inddrage den lokale natur i undervisningen, begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om livets udvikling i et naturvidenskabeligt perspektiv, Vidensmål: Den studerende har viden om naturfaglige og teknologiske hverdagsfænomener, levende organismer, landskaber og levesteder, systematik og evolution, begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og grundstoffer og materialers egenskaber og udvikle undervisning om stoffer og materialer, som anvendelse, stofkredsløb og energiomsætning og elever typisk møder i hverdagen, og begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og universets opståen og udvikling, solsystemet og udvikle undervisning om universet, solsystemet og planeten Jorden. planeten Jorden. Side 222 af 231

223 Tysk Komprimeret fagmodul 1: Tilegnelse af tysk: læreprocesser og undervisningselementer Modultype, -omfang og -sprog Komprimeret fagmodul. 10 ECTS-point. Modulsproget er tysk; dansk indgår i enkelte indholdsområder. Der kan forekomme relevant litteratur på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet I modulet sættes fokus på, hvordan eleven opnår mulighed for at kommunikere spontant, klart og flydende på mundtligt og skriftligt tysk, samt på underviserens egne sproglige kompetencer som sprogligt forbillede. Indholdselementerne er sprogtilegnelsesprocesser og -strategier, fokusering på og integration af de produktive og receptive færdigheder, ordforråds- og frasetilegnelse, sprogsystemsformidling og -anvendelse samt intersprogsanalyse og sproglig vejledning. Konkrete undervisningselementer og praktisk undervisningsplanlægning behandles i sammenhæng med fagets rammebetingelser, dvs. begrundelse for faget, sprogsyn, tilegnelsessyn samt lovgrundlag. Denne sammenhæng betragtes i et innovativt perspektiv. Der arbejdes løbende med udviklingen af deltagerens egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder. Modulets vidensgrundlag Teori- og praksisbaseret viden om kommunikativ kompetence kommunikationsstrategier intersprog og intersprogsanalyse tilrettelæggelse af undervisning, der sigter mod sproglig forståelse og produktion. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 2: Sprog Kompetenceområde 3: Sprogtilegnelse Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Deltageren kan kommunikere spontant, klart og flydende mundtligt og skriftligt på tysk samt anvende formel og funktionel viden om sprog i forhold til egen og elevernes tysksproglige udvikling begrundet anvende teorier om sprogtilegnelse med fokus på reception og produktion samt kommunikationsstrategier i forhold til udvikling af egne og elevernes kommunikative færdigheder på tysk begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret tyskundervisning med heterogene elevgrupper. Færdighedsmål: Deltageren kan analysere det tyske sprogs formsystem samt dets funktionelle brug i kommunikativ sammenhæng i skrift og tale udtrykke sig hensigtsmæssigt mundtligt og skriftligt på tysk i heterogene kontekster og være et sprogligt forbillede for eleverne Vidensmål: Deltageren har viden om det tyske sprogs formsystem samt dets funktionelle brug i kommunikativ sammenhæng i skrift og tale tysksproget kommunikation i forskellige diskursive kontekster Side 223 af 231

224 understøtte udvikling af elevers intersproglige produktion og sproglige vækstpunkter planlægge, gennemføre og evaluere tilegnelsesprocesser af det tyske sprog, herunder formsystem og ordforråd, på grundlag af analyser af processer i sproglig forståelse og produktion anvise hensigtsmæssige læringsstrategier for elever med forskellige læringsforudsætninger intersprog og intersprogsudvikling sprogtilegnelsesprocesser, herunder det tyske sprogs formsystem og ordforrådstilegnelse i relation til reception og produktion sproglæringsstrategier Arbejdsformer i modulet Undervisningen bygger på underviseroplæg, workshops, øvelser, deltagerfremlæggelser samt metoder til analyse og udvikling af egen undervisning. Derudover indgår individuel og studiegruppebaseret forberedelse til holdundervisningen, vejledning samt evaluering af undervisning og egen læring. Deltagerne udvikler deres undervisning ved at eksperimentere med, observere og reflektere over konkrete undervisningserfaringer. Betingelse for godkendelse af modulet Godkendelse af modulet er betinget af godkendelse af nedenstående tre studieprodukter, 1, 2 og 3. Godkendelse af produkterne er betinget af, at produkterne honorerer nedenstående krav til indhold og form, er afleveret jf. tidsfristen i modulplanen samt honorerer krav til redelighed. 1. Studieprodukt 1 omfatter tre delopgaver, 1A, 1B og 1C 1A: Individuel fri skriftlig fremstilling på tysk af cirka ½ sides omfang. 1B: Individuel skriftlig redegørelse for egen sprogtilegnelsesbiografi. Opgaven skrives på tysk, og omfanget er mellem 1 og 3 normalsider. 1C: Den studerende gennemfører en netbaseret sprogtest, der systematisk vurderer den studerendes sproglige kompetencer. I studieproduktet redegør den studerende for resultaterne af testen og præsenterer i stikordsform refleksioner over strategier for egen sprogudvikling. Redegørelsen affattes på dansk eller tysk. Der er intet omfangskrav. Opgaven er individuel. 2. Studieprodukt 2 omfatter to delopgaver, 2A og 2B 2A: Ud fra en selvvalgt, af underviseren godkendt problemstilling udarbejdes individuelt eller i grupper på op til fire studerende et skriftligt studieprodukt under anvendelse af relevant tyskfaglig litteratur om modulets emneområder og klart rettet mod folkeskolens praksis, fx i form af skitseret undervisningsforløb der har elevens sproglige forståelse/produktion som eksplicit læringsmål. Studieproduktets omfang svarer til 3-5 normalsider ved individuel aflevering plus 1½ side for hvert yderligere gruppemedlem. Fremlæggelse af opgavens indhold indgår som opgavekrav. Der er mødepligt til fremlæggelser. Godkendelse af selvvalgt problemstilling inkl. litteraturgrundlag skal ske inden en i modulplanen fastsat dato. 2B: I forlængelse af studieprodukt 2A skitseres med stikord og i skematisk form ideer til tre undervisningsforløb der har elevens sproglige forståelse/produktion som eksplicit læringsmål. Produktet kan skrives individuelt eller i grupper op til fire studerende. Der er intet omfangskrav. 3. Studieprodukt 3 3. Analyse i skematisk form af elevtekst fra FSA eller FS10. Studieproduktet kan skrives individuelt eller i grupper med højst to deltagere. Produktet kan skrives på dansk eller tysk. Der er intet omfangskrav. Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget tysk. Side 224 af 231

225 Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i tysk i grundskolen. Dertil kompetencevurdering enten via deltagelse i en kompetenceafklaringssamtale eller via skolelederens kompetencevurdering, når der er tale om oprettelse af et komprimeret forløb i samarbejde med en kommune. Efter individuel, faglig vurdering af deltagerens forudsætninger kan dispenseres fra forudsætningskravet. Komprimeret fagmodul 2 Tysk fagdidaktik: indhold, metoder, rammebetingelser Modultype, -omfang og -sprog Komprimeret fagmodul. 10 ECTS-point. Modulsproget er tysk; dansk indgår i enkelte indholdsområder. Der kan forekomme relevant litteratur på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med tilrettelæggelse af tyskundervisning fra klasse i et innovativt perspektiv: videreudvikling af egen undervisningspraksis, dvs. planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningsforløb på baggrund af forskningsbaseret viden og under hensyntagen til institutionelle rammebetingelser, elevmotivation og heterogene elevgrupper. Der lægges særlig fokus på tilrettelæggelse af undervisning inden for feltet tidligere sprogstart samt undervisning, der bidrager til udvikling af elevers interkulturelle kommunikative kompetencer, i et flersprogligt og multikulturelt perspektiv. Herunder arbejdes der med: tyskundervisningens indhold, metoder og institutionelle rammebetingelser samt værktøjer til læremiddelanalyse. Derudover indgår elementer af kommunikativ taskbaseret undervisning, integreret grammatikundervisning, neuro- og mediedidaktik samt læringsmål, elevmotivation og evalueringsformer. Der arbejdes løbende med udviklingen af deltagerens egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder. Modulets vidensgrundlag Teori- og praksisbaseret viden om - tidligere sprogstart - interkulturelle kommunikative kompetencer - undervisningsmetoder - metoder til analyse og udvikling af egen undervisning - læremidler til sprogundervisningen samt modeller til deres analyse. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Kommunikation, kultur og internationalisering Kompetenceområde 3: Sprogtilegnelse Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Deltageren kan - analysere eksplicitte kulturelle og samfundsmæssige fænomener, sætte dem ind i en fagdidaktisk kontekst samt kommunikere hensigtsmæssigt mundtligt og skriftligt herom - begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret tyskundervisning med heterogene elevgrupper. Færdighedsmål: Deltageren kan Vidensmål: Deltageren har viden om Side 225 af 231

226 anvende lovgrundlag og gældende bestemmelser til fastlæggelse af mål og delmål i undervisningsplanlægning i samarbejde med eleverne og med inddragelse af data fra evalueringer udvælge læremidler og medier og tilpasse dem til konkrete undervisningsmål og målgrupper anvende forskningsresultater samt observationer til analyse og udvikling af egen undervisning planlægge, gennemføre og evaluere tyskundervisning, der bidrager til udvikling af elevers kulturelle bevidsthed og interkulturelle kommunikative kompetencer planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb med anvendelse af forskellige metoder, undervisningsaktiviteter, samarbejdsformer og evalueringsformer i relation til heterogene elevgrupper lovgrundlag, gældende bestemmelser og vejledninger nationalt og internationalt herunder viden om læremidler, mål- og evalueringsformer læremidler og medier til anvendelse i tyskundervisningen aktionslæring og andre undersøgelsesmetoder sammenhængen mellem sprog og kultur samt interkulturel kompetence undervisningsdifferentiering og progression, gennemførelse og evaluering af undervisningsforløb Arbejdsformer i modulet Undervisningen bygger på underviseroplæg, workshops, øvelser, deltagerfremlæggelser samt metoder til analyse og udvikling af egen undervisning. Derudover indgår individuel og studiegruppebaseret forberedelse til holdundervisningen, vejledning samt evaluering af undervisning og egen læring. Deltagerne udvikler deres undervisning ved at eksperimentere med, observere og reflektere over konkrete undervisningserfaringer. Betingelser for godkendelse af modulet. Godkendelse af modulet er betinget af godkendelse af nedenstående to studieprodukter. Godkendelse af produkterne er betinget af, at produkterne honorerer nedenstående krav til indhold og form, er afleveret jf. tidsfristen i modulplanen samt honorerer krav til redelighed. 1. Skriftligt studieprodukt: Læremiddelanalyse udarbejdet individuelt eller i studiegrupper på op til tre deltagere, fx med fokus på tidligere sprogstart eller interkulturel læring. Omfanget af studieproduktet svarer til 3-5 normalsider ved individuel aflevering plus 1½ side for hvert yderligere gruppemedlem. Mundtlig videndeling på tysk om læremiddelanalysen i form af fremlæggelse i holdundervisningen på baggrund af det skriftlige studieprodukt. Fremlæggelsens varighed er 15 minutter, og alle gruppemedlemmer skal bidrage aktivt heri. Studieproduktet skrives på tysk. 2. Mundtligt studieprodukt: Udvikling af egen undervisning i form af et eksemplarisk undervisningsforløb med fokus på tyskundervisningens indhold og metoder, udarbejdet individuelt eller i studiegrupper på op til fire deltagere. Under anvendelse af relevant litteratur videndeler deltageren på holdet og på baggrund af skriftligt støttemateriale som digital præsentation, poster eller lignende mundtligt på tysk et realt eller hypotetisk undervisningsprojekt. Projektets læringsmål er at understøtte elevens interkulturelle kompetence eller ligger inden for feltet tidligere sprogstart. Fremlæggelsens varighed er 15 minutter, og alle gruppemedlemmer skal bidrage aktivt heri. Side 226 af 231

227 Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget tysk. Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i tysk i grundskolen. Dertil kompetencevurdering enten via deltagelse i en kompetenceafklaringssamtale eller via skolelederens kompetencevurdering, når der er tale om oprettelse af et komprimeret forløb i samarbejde med en kommune. Efter individuel, faglig vurdering af deltagerens forudsætninger kan dispenseres fra forudsætningskravet. Side 227 af 231

228 Prøven i undervisningsfaget Tysk Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. 1. delprøve: Skriftlig prøve Prøven tilrettelægges som en tilstedeværelsesprøve på 6 timer. Den skriftlige prøve er delt i to dele: En intersprogsanalyse, som foregår på dansk eller tysk, og en fagdidaktisk orienteret besvarelse, som skal besvares på tysk. 1) En intersprogsanalyse af ukendt, autentisk elevtekst fra FSA eller FS10. Der ønskes en intersprogsanalyse af elevens sprog, der besvares på dansk eller tysk med inddragelse af et skema. 2) En kortere besvarelse med udgangspunkt i genrer, som er realistiske skrivesituationer. F.eks. brev/mail til en tysk kollega, udveksling, etablering af en internetkontakt, mailudveksling med en klasse, udvekslingsbesøg med en klasse i Tyskland, ansøgning om et Goethe-stipendium, fremstilling af eget undervisningsmateriale, f.eks. til Stationenlernen eller andre arbejdsark. Besvarelsen skal være på tysk og tage udgangspunkt i en ukendt fagdidaktisk tysksproget tekst (ca. 1 side), og inddrage stof fra undervisningen. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er dog ikke tilladt at kommunikere med andre under tilstedeværelsesprøven. Den studerendes samlede aflevering skal give eksaminator og censor mulighed for at vurdere, i hvilken grad den studerende opfylder kompetencemålene fra kompetenceområderne 1, 2, 3 og 4. Den skriftlige opgave er samlet på maks. 10 normalsider. Den skriftlige delprøve afvikles som individuel prøve. 2. delprøve: Mundtlig prøve Den mundtlige prøve foregår på tysk. Den studerende udarbejder 6 bredt formulerede diskussionsoplæg, der også skal indeholde et performativt element, og som tilsammen skal dække alle fire kompetenceområder. Der trækkes lod mellem den studerendes diskussionsoplæg (inklusive det performative element). Om morgenen dagen før den mundtlige prøve meddeles det den studerende, hvilket af diskussionsoplæggene der vil danne grundlag for prøven. Den studerende forbereder sin præsentation på baggrund af det lodtrukne diskussionsoplæg med det performative element. Den studerende får maks. 7 minutter til at indlede sin mundtlige prøve. Resten af eksaminationstiden bruges på samtale i tilknytning til diskussionsoplægget og det performative element. Forberedelsestid: 1 døgn. Eksaminationstid til den mundtlige prøve: 30 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af 6 diskussionsoplæg med et performativt element i angivet form og indhold til rette tid og sted Side 228 af 231

229 Kompetencemål for undervisningsfaget tysk. Bekendtgørelsen bilag 2. Tysk omhandler sprog og kultur i et flersprogligt perspektiv med tilegnelsesprocesser, formidlingsprocesser samt fremmedsprogsdidaktik, kommunikationsevne og interkulturel kompetence. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Kommunikation, kultur og internationalisering Kompetenceområde 2: Sprog Kompetenceområde 3: Sprogtilegnelse Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik Kompetenceområde 1: Kommunikation, kultur og internationalisering omhandler den studerendes kulturelle samt kommunikative kompetence med speciel fokus på sproget tysk i en globaliseret verden. Kompetencemål: Den studerende kan analysere eksplicitte kulturelle og samfundsmæssige fænomener, sætte dem ind i en fagdidaktisk kontekst samt kommunikere hensigtsmæssigt mundtligt og skriftligt herom. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om begrundet planlægge, gennemføre og evaluere læringsmålstyret tyskundervisning, der bidrager til udvikling af elevers kulturelle bevidsthed og interkulturelle kommunikative kompetencer, forstå hovedindholdet i varierede tekster, sætte dem ind i deres historiske sammenhæng samt analysere, udvælge og anvende tekster og medier, der passer til tyskundervisningen i folkeskolen, sammenhængen mellem sprog og kultur samt interkulturel kompetence, tyskdidaktik og tyskdidaktisk forskning, samfunds- og kulturforhold i et historisk perspektiv, som det kommer til udtryk i litteratur, film, musik og medier, anvende digitale teknologier og interaktive medier hensigtsmæssigt i tyskundervisningen og it og medier i tyskundervisningen og planlægge, gennemføre og evaluere internationalt og tværfagligt samarbejde virtuelt og reelt med tysk som kommunikationssprog. interkulturelle møder og tysk i den internationale kontekst, både i forbindelse med undervisning, kultur og erhverv. Kompetenceområde 2: Sprog omhandler mundtlig og skriftlig kommunikation med hensyn til pragmatik, ordforråd, grammatik og udtale. Kompetencemål: Den studerende kan kommunikere spontant, klart og flydende mundtligt og skriftligt på tysk samt anvende formel og funktionel viden om sprog i forhold til egen og elevernes tysksproglige udvikling. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om Side 229 af 231

230 analysere det tyske sprogs formsystem samt dets funktionelle brug i kommunikativ sammenhæng i skrift og tale, det tyske sprogs formsystem samt dets funktionelle brug i kommunikativ sammenhæng i skrift og tale, udtrykke sig hensigtsmæssigt mundtligt og skriftligt tysksproget kommunikation i forskellige diskursive på tysk i heterogene kontekster og være et kontekster og sprogligt forbillede for eleverne og understøtte udvikling af elevers intersproglige produktion og sproglige vækstpunkter. intersprog og intersprogsudvikling. Kompetenceområde 3: Sprogtilegnelse omhandler læreprocesser og kommunikative processer af relevans for egen og elevernes sprogtilegnelse og sproglige reception og produktion. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet anvende teorier om sprogtilegnelse med fokus på reception og produktion samt kommunikationsstrategier i forhold til udvikling af egne og elevernes kommunikative færdigheder på tysk. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om planlægge, gennemføre og evaluere tilegnelsesprocesser af det tyske sprog, herunder formsystem og ordforråd på grundlag af analyser af processer i sproglig forståelse og produktion, sprogtilegnelsesprocesser, herunder det tyske sprogs formsystem og ordforrådstilegnelse i relation til reception og produktion, motivere elever til selvstændig brug og eksperimenteren med sproget i samspil med andre, anvise hensigtsmæssige læringsstrategier for elever med forskellige læringsforudsætninger, anvende teknologi og mediers muligheder for udvikling af såvel egen som elevers sprogtilegnelse og samarbejde med kolleger om inddragelse af fremmedsproglige kompetencer i øvrige fag. læreprocessers betingelser og faktorer, sproglæringsstrategier, informationsteknologiens muligheder i forhold til egen og elevernes sprogtilegnelse og tværfaglighed. Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik omhandler tilrettelæggelse og udvikling af sprogundervisning samt udvikling af elevernes innovative kompetencer. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret tyskundervisning med heterogene elevgrupper. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om Side 230 af 231

231 analysere sammenhænge mellem sprogsyn, sprogtilegnelsessyn og sproglig viden, anvende lovgrundlag og gældende bestemmelser til planlægning af læringsmålstyret undervisning i samarbejde med eleverne og med inddragelse af data fra evalueringer, begrundet planlægge, gennemføre og evaluere læringsmålstyrerede undervisningsforløb med anvendelse af forskellige metoder, undervisningsaktiviteter, samarbejdsformer og evalueringsformer i relation til heterogene elevgrupper, udvælge læremidler og medier og tilpasse dem til konkrete undervisningsmål og målgrupper, anvende forskningsresultater samt observationer til analyse og udvikling af egen undervisning og skolefagets begrundelse, fagsyn, indhold og historiske udvikling, lovgrundlag, gældende bestemmelser og vejledninger nationalt og internationalt, herunder viden om læremidler, om læringsmålstyret undervisning og evalueringsformer, læringsmålstyret undervisning, undervisningsdifferentiering og progression, gennemførelse og evaluering af undervisningsforløb, tyskdidaktik og tyskdidaktisk forskning, læremidler og medier til anvendelse i tyskundervisningen, aktionslæring og andre undersøgelsesmetoder, anvende teorier, værktøjer og redskaber til udvikling af innovative kompetencer hos eleverne. teorier, værktøjer og redskaber til innovation i undervisningen. Side 231 af 231