Bilag 7: Komprimerede fagmoduler

Transkript

1 Bilag 7: Komprimerede fagmoduler Billedkunst... 4 Komprimeret fagmodul 1: Billedkunst og innovative processer... 4 Komprimeret fagmodul 2: Billedkunst, digitale billeder og sociale medier... 7 Prøven i undervisningsfaget billedkunst... 9 Kompetencemål for undervisningsfaget billedkunst. Bekendtgørelsen bilag Dansk klassetrin Komprimeret fagmodul 1: Skriftsprogstilegnelse og mundtlighed Komprimeret fagmodul 2: Sprog, litteratur og medier Prøven i undervisningsfagene dansk, klassetrin, og dansk, klassetrin Kompetencemål for undervisningsfaget dansk, klassetrin. Bekendtgørelsen bilag Dansk klassetrin Komprimeret fagmodul 1: Sprog og genrer i undervisningen - literacy for mellemtrin og udskoling Komprimeret fagmodul 2: Fiktive tekster i undervisningen Prøven i undervisningsfagene dansk, klassetrin, og dansk, klassetrin Kompetencemål for undervisningsfaget dansk, klassetrin. Bekendtgørelsen bilag Engelsk Komprimeret fagmodul 1: Sprogbrug og sprogtilegnelse Komprimeret fagmodul 2 engelsk: Kommunikativ Kompetence og kulturforståelse Prøven i undervisningsfaget engelsk Kompetencemål for undervisningsfaget engelsk. Bekendtgørelsen bilag Fransk Komprimeret fagmodul 1: Sprogundervisning og læreprocesser i fransk som 2. fremmedsprog Komprimeret fagmodul 2: Fransklærerens mundtlige og skriftlige sprogfærdighed Prøven i undervisningsfaget fransk Kompetencemål for undervisningsfaget fransk. Bekendtgørelsen bilag Håndværk og design Komprimeret fagmodul: Håndværk og design KULTURFAG historie, kristendomskundskab/religion og samfundsfag Komprimeret fagmodul 1: Historie, kristendomskundskab/religion, samfundsfag Komprimeret fagmodul 2: Historie Prøven i undervisningsfaget historie Kompetencemål for undervisningsfaget historie. Bekendtgørelsen bilag Komprimeret fagmodul 2: Kristendomskundskab/religion Prøven i undervisningsfaget kristendomskundskab/religion Side 1 af 184

2 Kompetencemål for undervisningsfaget kristendomskundskab/religion. Bekendtgørelsen bilag Komprimeret fagmodul 2: Det lille individ i det store samfund - samfundsfag Prøven i undervisningsfaget samfundsfag Kompetencemål for undervisningsfaget samfundsfag. Bekendtgørelsen bilag Hjemkundskab (madkundskab) Komprimeret fagmodul 1: Madkundskab som naturfagligt basisfag køkkenet som laboratorium Komprimeret fagmodul 2: Madkundskab et fag med kulturelle og didaktiske muligheder i både teori og praksis Prøven i undervisningsfaget hjemkundskab Kompetencemål for undervisningsfaget hjemkundskab. Bekendtgørelsen bilag Idræt Komprimeret fagmodul 1: Idrætsfagets basis Komprimeret fagmodul 2: Idrætsundervisning i perspektiv Prøven i undervisningsfaget idræt Kompetencemål for undervisningsfaget idræt. Bekendtgørelsen bilag Matematik klassetrin Komprimeret fagmodul 1: Matematikundervisning, tal og geometri, klassetrin Komprimeret fagmodul 2: Matematikdidaktik, stokastik og modellering, klassetrin Prøven i undervisningsfagene matematik, klassetrin, og matematik, klassetrin Kompetencemål for undervisningsfaget matematik, klassetrin. Bekendtgørelsen bilag Matematik klassetrin Komprimeret fagmodul 1: Matematikundervisning, tal og geometri, klassetrin Komprimeret fagmodul 2: Matematikdidaktik, stokastik og modellering, klasse Prøven i undervisningsfagene matematik, klassetrin, og matematik, klassetrin Kompetencemål for undervisningsfaget matematik, klassetrin. Bekendtgørelsen bilag Matematik klasse og klassetrin med fokus på klassetrin. Samlæst komprimeret fagmodul 1: Matematikundervisning, tal, algebra og geometri Matematik klassetrin og klassetrin. Samlæst komprimeret fagmodul 2: Matematikdidaktik, stokastik og modellering Musik Komprimeret fagmodul 1:Musikfagets kreative læringsrum Komprimeret fagmodul 2: Musikfagets formidlende og udøvende læringsrum Prøven i undervisningsfaget musik Kompetencemål for undervisningsfaget musik. Bekendtgørelsen bilag Naturfag: biologi, fysik/kemi og geografi Komprimeret fagmodul 1: Biologiundervisning Prøven i undervisningsfaget biologi Side 2 af 184

3 Kompetencemål for undervisningsfaget biologi. Bekendtgørelsen bilag Komprimeret fagmodul 1: Undervisning i fysik/kemi Prøven i undervisningsfaget fysik/kemi Bekendtgørelsestekst for undervisningsfaget fysik/kemi. Bekendtgørelsen bilag Komprimeret fagmodul 1: Geografi en verden i forandring Prøven i undervisningsfaget geografi Kompetencemål for undervisningsfaget geografi. Bekendtgørelsen bilag Komprimeret fagmodul 2: Naturfag på tværs i udskolingen Natur/teknik Komprimeret fagmodul 1: Planlægning af natur/teknik undervisning Komprimeret fagmodul 2: Gennemgående temaer i natur/teknik undervisningen Prøven i undervisningsfaget natur/teknik Kompetencemål for undervisningsfaget natur/teknik. Bekendtgørelsen bilag Tysk Komprimeret fagmodul 1: Tilegnelse af tysk: læreprocesser og undervisningselementer Komprimeret fagmodul 2 Tysk fagdidaktik: indhold, metoder, rammebetingelser Prøven i undervisningsfaget tysk Kompetencemål for undervisningsfaget tysk. Bekendtgørelsen bilag Side 3 af 184

4 Billedkunst Komprimeret fagmodul 1: Billedkunst og innovative processer Modultype, -omfang og -sprog Komprimeret fagmodul, 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk. Kort beskrivelse af modulet Dette modul har fokus på visuel kulturkompetence, visuel tænkning, udvikling af elevers kreative og analytiske kompetencer, billedsamtale, billedprocessers mulighed for at befordre innovative processer og billeders potentiale til at udvikle viden og erkendelse. Modulet giver deltageren undervisningskompetence til at udvikle undersøgende, eksperimenterende og idé-udviklende processer, anvende metoder til at udvikle kreativitet og innovation set i relation til nye Fælles Mål og til at udvikle undervisning, der tager afsæt i det visuelle felts bidrag til at udvikle viden og refleksion. Samspillet mellem praksis og teori er grundlæggende. Deltageren arbejder praktisk med kunstneriske og eksperimenterende metoder i analoge og digitale billeder. I modulet udarbejdes et individuelt projekt baseret på fordybelse og undersøgelse, visuel og perceptuel udvikling samt kreativitet og innovation. Modulets indhold og arbejdsform forholder sig fagligt og didaktisk til billedkunstfaget i folkeskolen samt til visuelle strategier i tværfaglig undervisning og andre faglige sammenhænge - med særlig relation til det kreative og innovative perspektiv. Deltagernes egne praksiserfaringer inddrages. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på forskningsbaseret teori og viden om Kreativitet og innovation Visuel kultur som billedfelt og refleksionsstrategi Visuel kommunikation Æstetik og æstetisk læring Billedfaget og fagdidaktik Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Visuel betydningsdannelse i analoge og digitale billeder Kompetenceområde 2: Visuel afkodning af analoge og digitale billeder Kompetenceområde 3: Billedfaglige arbejdsformer og innovative processer Kompetenceområde 4: Visuel didaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Deltagerne kan begrundet planlægge, gennemføre og evaluere visuel undervisning med henblik på at udvikle elevers kompetencer i at producere og reflektere inden for forskellige billedkategorier samt billeders bidrag til vidensudvikling inden for forskellige fagområder, genrer og visuelle kulturer elevers kompetencer i at afkode forskellige analoge og digitale billeder og visualiseringer elevers kompetencer i at arbejde med æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer visuel undervisning med inddragelse af viden om internationale visuelle uddannelser varierede billed- og udtryksformers mål inden for anvende analoge og digitale billeder og Side 4 af 184

5 kunst, visuelle kulturer og visuelle lærings- og fagkulturer (1) analoge og digitale anvendelses- og produktionsmetoder (1) visuel kultur (2) analoge og digitale visualiseringsformers betydning i innovative processer (3) kunstneriske metoders funktioner i innovative processer (3) undersøgende og eksperimenterende arbejdsmetoder (3) forholdet mellem egne analoge og digitale æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer og didaktisk praksis (3) fagets uddannelses- og dannelsesfunktioner (4) visualiseringer inden for et bredt repertoire af billed- og udtryksformer analysere didaktiske problemstillinger med afsæt i egne analoge og digitale anvendelses- og produktionserfaringer med henblik på undervisning i folkeskolen anvende forskellige strategier til at undersøge visuelt anvende konkrete visualiseringsformer til at igangsætte idéudvikling og facilitere forandringsprocesser anvende kunstneriske metoder i facilitering af innovative processer gennemføre undersøgende og eksperimenterende processer såvel fagligt som tværfagligt analysere visuelle didaktiske problemstillinger med afsæt i egne æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer med henblik på undervisning i folkeskolen analysere visuelle undervisnings- og læringsforløb i et uddannelses- og dannelsesperspektiv Arbejdsformer i modulet Modulet er organiseret som en kombination af oplæg, værkstedsarbejde, fælles dialog, gruppearbejde, vejledning, øvelser, procesarbejde og selvstændig fordybelse samt arbejde on location i byrummet og i forbindelse med ekskursioner. Der anvendes skitsebog i forbindelse med udvikling af visuelle processer og studiedokumenterende portfolio. Evaluering i modulet I modulet indgår udarbejdelse af 2 studieprodukter: Deltageren udarbejder og præsenterer et individuelt, selvstændigt fordybende og eksperimenterende billedarbejde med faglig respons fra andre deltagere på holdet. Arbejdet inkluderer udarbejdelse af skitsebog på minimum 25 normalsider i løbet af arbejdsprocessen Deltagerne udarbejder et undervisningsforløb, hvori indgår fagdidaktik, udvikling af elevers innovative visuelle kompetencer og evaluering. Dertil egen, eksemplarisk billedproduktion i tilknytning til det aktuelle undervisningsindhold i forløbet samt en fælles billedsamling med minimum 10 eks. hentet fra kulturens billeder til at understøtte forløbet. Det skriftlige produkt skal fylde mellem tre og fem normalsider. Produktet udarbejdes i grupper på max. tre deltagere. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af ovenstående fire studieprodukter. Produkterne bedømmes bestået/ikke bestået, og bedømmelsen er individuel. Der er tale om en samlet bedømmelse af studieprodukterne. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget billedkunst. Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i billedkunst eller lokale P-fagslignende konstruktioner, hvori billedkunst indgår samt beslægtede tilvalgsfag i grundskolen. Side 5 af 184

6 Efter individuel, faglig vurdering af deltagerens forudsætninger kan dispenseres fra forudsætningskravet. Side 6 af 184

7 Komprimeret fagmodul 2: Billedkunst, digitale billeder og sociale medier Modultype, -omfang og -sprog Komprimeret fagmodul, 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk Kort beskrivelse af modulet Dette modul har fokus på digital og analog visuel produktion og kommunikation, forskellige digitale enheder som computer, tablets og mobiltelefoner, sociale digitale fora, visuel kulturkompetence, billedsamtale og udvikling af elevers kommunikative og analytiske kompetencer Modulet giver deltagerne undervisningskompetence til at anvende it og medier såvel alene som i samspil med analoge billedprocesser, at inddrage forskellige digitale enheder i produktive og kommunikative billedprocesser og udvikle elevers visuelle kommunikationskompetencer i forskellige sociale fora. Samspillet mellem praksis og teori er grundlæggende. Deltagerne arbejder praktisk med forskellige sociale platforme og anvender forskellige mobile enheder. I modulet udarbejdes individuelt et selvstændigt digitalt studieprodukt, baseret på fordybelse og undersøgelse, faglig refleksion og visuel udvikling. Modulets indhold og arbejdsform forholder sig fagligt og didaktisk til billedkunstfaget i folkeskolen med særlig opmærksomhed på et it og medie perspektiv. Deltagernes egne praksiserfaringer inddrages. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på forskningsbaseret teori og viden om: It og medier i læreprocesser Visuel kommunikation og semiotik Visuel kultur som billedfelt og refleksionsstrategi Billedfaget og fagdidaktik Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Visuel betydningsdannelse i analoge og digitale billeder Kompetenceområde 2: Visuel afkodning af analoge og digitale billeder Kompetenceområde 3: Billedfaglige arbejdsformer og innovative processer Kompetenceområde 4: Visuel didaktik Kompetencemål som indgår i modulet Deltagerne kan begrundet planlægge, gennemføre og evaluere visuel undervisning med henblik på at udvikle elevers kompetencer i at producere og reflektere inden for forskellige billedkategorier samt billeders bidrag til vidensudvikling inden for forskellige fagområder, genrer og visuelle kulturer elevers kompetencer i at afkode forskellige analoge og digitale billeder og visualiseringer elevers kompetencer i at arbejde med æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer visuel undervisning med inddragelse af viden om internationale visuelle uddannelser Analoge og digitale anvendelses- og produktionsmetoder (1) analysere didaktiske problemstillinger med afsæt i egne analoge og digitale anvendelses- og produktionserfaringer med henblik på undervisning i folkeskolen (1) Side 7 af 184

8 Billeder som sociale praksis- og udvekslingsformer inden for børne- og ungdomskulturer, herunder billedbrug og produktion i sociale medier (1) producere analoge og digitale billeder tilpasset læringsmål for elevers alderstrin og med afsæt i medieressourcer Visuel og æstetisk læring (2) Synsmåders betydning for billeders skiftende indhold og udtryk (2) analoge og digitale se- og synserfaringer (2) Sociale mediers visuelle læringspotentialer (3) Fagets uddannelses- og dannelsesfunktioner (4) identificere billeder og visualiseringers forskellige læringspotentialer forstå billeder og visuelle informationer i den visuelle kultur, de er en del af analysere visuelle didaktiske problemstillinger med afsæt i egne analoge og digitale se- og synserfaringer med henblik på undervisning i folkeskolen anvende sociale medier i visuelle udvekslings- og samarbejdsprocesser analysere visuelle undervisnings- og læringsforløb i et uddannelses- og dannelsesperspektiv Arbejdsformer i modulet Der veksles mellem læreroplæg, øvelser, individuelt arbejde, gruppearbejde, vejledning og selvstændig fordybelse. Desuden arbejdes on location (fx i byrum og på sociale fora) og i forbindelse med ekskursioner. Der anvendes logbog med henblik på at fastholde og dokumentere læring og samspil med meddeltagere og underviser undervejs i processen. Evaluering i modulet Deltageren udarbejder og præsenterer et individuelt, selvstændigt digitalt studieprodukt på minimum 20 slides, som omfatter formidling og visuel kommunikation. Arbejdet inkluderer brug af log undervejs i processen. I grupper på tre sparres undervejs, og grupperne yder gensidig faglig respons på hinandens produkt og præsentation Deltagerne udarbejder en fagdidaktisk opgave på 3-5 sider indeholdende et skitseret undervisningsforløb, refleksioner over fagdidaktiske problemstillinger, udvikling af elevers visuelle kompetencer med særlig vægt it- og mediekompetencer samt evaluering. Dertil udarbejdes en fælles billedsamling bestående af minimum 20 billedeksempler. Det samlede produkt udarbejdes i grupper på tre deltagere Kriterier for gennemført modul Godkendelse af ovenstående 2 studieprodukter. Produkterne bedømmes bestået/ikke bestået, og bedømmelsen er individuel. Der er tale om en samlet bedømmelse af studieprodukterne. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget billedkunst. Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i billedkunst eller lokale P-fagslignende konstruktioner, hvori billedkunst indgår samt beslægtede tilvalgsfag i grundskolen. Efter individuel, faglig vurdering af deltagerens forudsætninger kan dispenseres fra forudsætningskravet. Side 8 af 184

9 Prøven i undervisningsfaget billedkunst Gennem de moduler, der gennemføres for at gå til den afsluttende eksterne prøve i billedkunst, samler deltageren materiale i en studiedokumenterende portfolio. Portfolien skal vise, at deltageren har opnået videns- og færdighedsmål inden for undervisningsfagets 4 kompetenceområder. Portfolien danner afsæt for såvel den praktiske som den mundtlige del af prøven og medbringes til prøven, men den indgår ikke i bedømmelsen. Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den praktiske prøve og den mundtlige prøve. Deltagerens præstation skal vurderes ud fra en samlet vurdering af delprøverne. 1. delprøve er en praktisk prøve Den praktiske delprøve har form af en udstilling, hvor deltageren præsenterer en visuel undersøgelse af en professionsrettet problemstilling, som er dækkende for fagets 4 kompetenceområder. Deltageren skal i udstillingen demonstrere sine kompetencer som underviser i billedkunst inden for den valgte problemstilling. Den praktiske prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter deltagerens valg. 2. delprøve er en mundtlig prøve Den mundtlige delprøve er en diskussion af problemstillingerne i en synopsis inden for et af fagets 4 kompetenceområder. Synopsen må maks. være på 5 normalsider og indgår i bedømmelsen. Deltageren skal inddrage elementer hentet fra skolens praksis i diskussionen; det kan være i form af fx en case, et undervisningsmateriale, en digital produktion mm. Den mundtlige prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter deltagerens valg. Samlet eksaminationstid tid til de to delprøver: 60 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Side 9 af 184

10 Kompetencemål for undervisningsfaget billedkunst. Bekendtgørelsen bilag 2. Billedkunst omhandler visuelle undervisnings- og læringsprocesser i folkeskolens billedkunstfag, på tværs af fag samt til fagoverskridende aktiviteter, hvor det æstetiske læringspotentiale udvikler og kvalificerer en læringssituation. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Visuel betydningsdannelse i analoge og digitale billeder Kompetenceområde 2: Visuel afkodning af analoge og digitale billeder Kompetenceområde 3: Billedfaglige arbejdsformer og innovative processer Kompetenceområde 4: Visuel didaktik Kompetenceområde 1: Visuel betydningsdannelse omhandler billedfremstilling i analoge og digitale medier såvel i faglige som tværfaglige sammenhænge. Kompetencemål: Deltageren kan begrundet planlægge, gennemføre og evaluere visuel undervisning med henblik på at udvikle elevers kompetencer i at producere og reflektere inden for forskellige billedkategorier samt billeders bidrag til videnudvikling inden for forskellige fagområder, genrer og visuelle kulturer. varierede billed- og udtryksformers mål inden for kunst, visuelle kulturer og visuelle lærings- og fagkulturer, anvende analoge og digitale billeder og visualiseringer inden for et bredt repertoire af billed- og udtryksformer, billeder som sociale praksis- og udvekslingsformer inden for børne- og ungdomskulturer, herunder billedbrug og produktion i sociale medier, producere analoge og digitale billeder tilpasset læringsmål for elevers alderstrin og med afsæt i medieressourcer, varierede billedkulturelle koders kommunikative funktioner i forskellige sammenhænge og i forskellige historiske perioder og analoge og digitale anvendelses- og produktionsmetoder. anvende analoge og digitale billeder og visualiseringer inden for andre fagområder og analysere didaktiske problemstillinger med afsæt i egne analoge og digitale anvendelses- og produktionserfaringer med henblik på undervisning i folkeskolen. Kompetenceområde 2: Visuel afkodning inden for det visuelle område omhandler afkodning af analoge og digitale billeder. Kompetencemål: Deltageren kan begrundet planlægge, gennemføre og evaluere visuel undervisning med henblik på at udvikle elevers kompetencer i at afkode forskellige analoge og digitale billeder og visualiseringer. visuel perception af analoge og digitale læringsomgivelser, analysere forskellige analoge og digitale billedmedier, Side 10 af 184

11 visuel og æstetisk læring, synsmåders betydning for billeders skiftende indhold og udtryk, visuel kultur og analoge og digitale se- og synserfaringer. identificere billeder og visualiseringers forskellige læringspotentialer, forstå billeder og visuelle informationer i den visuelle kultur, de er en del af, anvende forskellige strategier til at undersøge visuelt og analysere visuelle didaktiske problemstillinger med afsæt i egne analoge og digitale se- og synserfaringer med henblik på undervisning i folkeskolen. Kompetenceområde 3: Billedfaglige arbejdsformer og innovative processer omhandler anvendelse af billedfaglige metoder i fysiske og digitale læringsomgivelser. Kompetencemål: Deltageren kan begrundet planlægge, gennemføre og evaluere visuel undervisning med henblik på at udvikle elevers kompetencer i at arbejde med æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer. analoge og digitale visualiseringsformers betydning i innovative processer, anvende konkrete visualiseringsformer til at igangsætte ideudvikling og facilitere forandringsprocesser, anvende kunstneriske metoder i facilitering af kunstneriske metoders funktioner i innovative processer, innovative processer, undersøgende og eksperimenterende arbejdsmetoder, sociale mediers visuelle læringspotentialer og gennemføre undersøgende og eksperimenterende processer såvel fagligt som tværfagligt, anvende sociale medier i visuelle udvekslingsog samarbejdsprocesser og forholdet mellem egne analoge og digitale æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer og didaktisk praksis. analysere visuelle didaktiske problemstillinger med afsæt i egne æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer med henblik på undervisning i folkeskolen. Kompetenceområde 4: Visuel didaktik omhandler kombination af det billedfaglige og didaktiske i fag- og fagovergribende samarbejder og med inddragelse af viden om internationale positioner. Kompetencemål: Deltageren kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle visuel undervisning med inddragelse af viden om internationale visuelle uddannelser. centrale bestemmelser om faget i skolen og resultater begrunde eget fagsyn i relation til skolefagets Side 11 af 184

12 fra fagdidaktisk forskning, videnskabsteoretiske positioner, analysestrategier og evalueringsmetoder, fagets uddannelses- og dannelsesfunktioner og fagpædagogiske og -didaktiske strømninger i et internationalt perspektiv. udvikling og i lyset af nyere fagdidaktisk forskning, analysere konkrete visuelle undervisnings- og læringsforløb med inddragelse af data fra evalueringer, analysere visuelle undervisnings- og læringsforløb i et uddannelses- og dannelsesperspektiv og analysere konkrete visuelle undervisnings- og læringsforløb som national tolkning af internationale strømninger. Side 12 af 184

13 Dansk klassetrin Komprimeret fagmodul 1: Skriftsprogstilegnelse og mundtlighed Modultype, -omfang og -sprog Komprimeret fagmodul. 12 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen Formålet med modulet er at deltageren tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere differentieret læse- og skriveundervisning samt undervisning i og med mundtlighed for klassetrin. Indhold og genrer Sprogets opbygning; fonetik, ortografi, morfologi, syntaks, semantik og tekstlingvistik. Kommunikation, genrer og tekstpraksis, talesprogets struktur og mundtlighedsdidaktik. Skriftsprogsundervisning på klassetrin med tekster skrevet af og til børn. Forberedte og spontane mundtlige genrer i forskellige medier, fx beretning, oplæsning, dramatiseret fortælling, fremlæggelse, samtale samt skriftlige genrer med mundtligt potentiale, fx rim og remser, eventyr, sange. Receptivt Deltageren skal metodisk analysere og vurdere elevers læseforudsætninger, læse- og skrivestrategier samt vejlede i forhold til elevers proces og produkt. Deltageren skal give sproglig vejledning i mundtlig og/eller skriftlig tekstproduktion samt reflektere over vejledningens form og indhold. Deltageren skal metodisk analysere og vurdere didaktisk design og læremidler til skriftsprogsundervisning. Produktivt Deltageren skal modellere læse- og skrivestrategier. Deltageren skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til skriftsprogsundervisning og/eller mundtlighed. Modulets vidensgrundlag Bygger på nyere forskning i kommunikationsteori, læse- og skriveprocesser, læse- og skriveudvikling, skriftsprogstilegnelses- og mundtlighedsdidaktik og literacy. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 2: Læsning og læseundervisning Kompetenceområde 3: Skrivning og skriveundervisning Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning Kompetencemål, som indgår i modulet Deltageren kan: begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i sprog og tekster begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret læseundervisning for heterogene elevgrupper begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret skriveundervisning begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genrer Side 13 af 184

14 teorier om læsning skriftlighed og skriveudvikling i indskoling og på mellemtrin sammenhænge mellem læsning og skrivning sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper skrivningens didaktik læsningens didaktik test og evaluering Læsestrategier læremidler i læseundervisningen mundtlig udtryksfærdighed intersprog og intersprogsudvikling planlægge og gennemføre aktviteter, der understøtter elevers læsning og læseudvikling i klassetrin anvende teorier om elevers skriveprocesser og skrivestrategier i tilrettelæggelsen af undervisningsog læringsaktiviteter anvende fagdidaktisk viden om sammenhænge mellem læsning og skrivning i dansk og andre fag vurdere eksempler på dansk tale og -skriftsprog, herunder elevers sproglige udvikling og beherske dansk retskrivning understøtte den enkelte elevs skriveudvikling, herunder tosprogede elevers skriveudvikling på andetsprog. planlægge og gennemføre differentierede læseudfordringer og understøtte den enkelte elevs læseudvikling, herunder tosprogede elevers læseudvikling på andetsproget anvende resultater af test og andre evalueringsformer med henblik på at understøtte den enkelte elevs læseudvikling vurdere elevers læsestrategier under læsning af fiktions- og fagtekster kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog i klasse planlægge og gennemføre undervisning i mundtlig danskundervisning vejlede tosprogede elever i deres skriftlige og mundtlige udvikling på baggrund af intersprogsanalyse Arbejdsformer i modulet Undervisningen bygger på underviser- og deltageroplæg, workshops og øvelser. Deltagerne udvikler deres undervisning ved at eksperimentere med, observere og reflektere over egne undervisningserfaringer. Deltagernes erfaringer kan dokumenteres gennem portfolioarbejde. Evaluering i modulet Deltageren afleverer to produkter i løbet af modulet: 1. Analyse af en eller flere elevers læsefærdigheder. Analysen danner baggrund for forslag til elevens eller elevernes fortsatte arbejde med læsning. 2. Produktion af læremiddel til undervisning i skriftsprogstilegnelse og mundtlighed. Produktet afsluttes med en mundtlig fremlæggelse, der ud fra kriterier fastsat af underviser bedømmes godkendt/ikke godkendt. Skriftlige studieprodukter har et omfang af 3-5 normalsider, når opgaven skrives individuelt, og 5-7 sider, når opgaven skrives i gruppe. Kriterier for gennemført modul Deltagerne skal have godkendt de obligatoriske opgaver, der indgår i modulet. Side 14 af 184

15 Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget dansk, klassetrin. Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i dansk klassetrin i grundskolen. Efter individuel, faglig vurdering af deltagerens forudsætninger kan dispenseres fra forudsætningskravet. Side 15 af 184

16 Komprimeret fagmodul 2: Sprog, litteratur og medier Modultype, -omfang og -sprog Komprimeret fagmodul. 12 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen Formålet med modulet er, at deltageren tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere differentieret undervisning i sprog, genrer og tekstmodaliteter fortrinsvis for klassetrin. Indhold og genrer Genrebestemt sprog, mono- og multimodale tekster og kommunikation. De enkelte modaliteters komponenter og samspillet mellem dem. Fiktive og faktiske genrer i forskellige medieteknologier, ældre og nyere sprogligt udviklende tekster fortrinsvis for børn. Receptivt Deltageren skal metodisk og genrebevidst analysere og kritisk vurdere tekster og sprog i forskellige kontekster og modaliteter. Deltageren skal metodisk analysere og vurdere didaktisk design og læremidler til undervisning i tekster og tekstproduktion. Produktivt Deltageren skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til sprog-, genre- og tekstundervisning i forskellige tekstmodaliteter. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på nyere forskning i litteratur og sprog og tekstmodaliteter, litteratur- og sprogdidaktik, herunder genredidaktik. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 3: Skrivning og skriveundervisning Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning Kompetencemål, som indgår i modulet Deltageren kan: begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i sprog og tekster begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret skriveundervisning begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genrer sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsregler tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv tekster, genrer og medier vurdere eksempler på dansk tale- og skriftsprog herunder elevers sproglige udvikling og beherske dansk retskrivning kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog kritisk vurdere tekster i et genre- og medieteoretisk Side 16 af 184

17 sprog og medier Sprogdidaktik Tekstdidaktik dansk børne- og ungdomslitteratur tekstproduktion i forskellige medier tekster til elever, elevers tekstbrug og børnelitteratur tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv dansklærerens kommunikative opgaver mundtligt og skriftligt perspektiv kritisk vurdere sprogbrug i analoge og digitale medier og tilrettelægge undervisning i og med digitale medier planlægge, gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i tekster, herunder skønlitteratur begrunde valg af børne- og ungdomslitterære tekster til undervisning på klassetrin understøtte elevers produktion og formidling af tekster i forskellige medier og med forskellige teknologier udvikle den enkelte elevs mediebrug og læsevaner kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog skabe hensigtsmæssige tekster til given kommunikationssituation på baggrund af valg mellem medier og sproglige virkemidler Arbejdsformer i modulet Undervisningen bygger på underviser- og deltageroplæg, workshops og øvelser. Deltagerne udvikler deres undervisning ved at eksperimentere med, observere og reflektere over egne undervisningserfaringer. Deltagernes erfaringer kan dokumenteres gennem portfolioarbejde. Evaluering i modulet Deltageren afleverer to produkter i løbet af modulet: 1. Analyse og vurdering af en eller flere elevtekster med begrundede vejledningsforslag 2. Produktion af didaktisk design til undervisning i sprog, genrer og tekstmodaliteter med fagdidaktiske begrundelser og refleksioner. Skriftlige studieprodukter har et omfang af 3-5 normalsider, når opgaven skrives individuelt, og 5-7 sider, når opgaven skrives i gruppe. Kriterier for gennemført modul Deltagerne skal have godkendt de obligatoriske opgaver, der indgår i modulet. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget dansk, klassetrin. Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i dansk klassetrin i grundskolen. Efter individuel, faglig vurdering af deltagerens forudsætninger kan dispenseres fra forudsætningskravet. Side 17 af 184

18 Prøven i undervisningsfagene dansk, klassetrin, og dansk, klassetrin Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. Deltagerens præstation skal vurderes ud fra en samlet vurdering af delprøverne. 1. delprøve er en skriftlig prøve Prøven tilrettelægges som en 24 timers hjemmeopgave. Opgaverne til henholdsvis dansk, klassetrin og dansk, klassetrin stilles af den enkelte professionshøjskole. Deltageren skal skrive en sammenhængende tekst, der kommunikerer hensigtsmæssigt og honorerer formelle krav til retskrivning. Den skriftlig opgave er tredelt og skal indeholde: 1) analyse af en tekst inden for fagets faglige genrer, herunder inddragelse af et fagdidaktisk perspektiv 2) en skriftlig produktion af kommunikativ tekst (fx artikel, forældrebrev, anmeldelse etc.) 3) en refleksion over de genrerelaterede og indholdsmæssige valg der er truffet, fx af sprog og stil, bestemte sproghandlinger og layout. Desuden skal der reflekteres over spørgsmål som fx, hvilken betydning det formelle har i en tekst. Den skriftlige opgave er på maks. 10 normalsider. Den skriftlige delprøve afvikles som individuel prøve. 2. delprøve er en mundtlig prøve Den mundtlige prøve tager afsæt i 10 af uddannelsesstedet bredt formulerede spørgsmål, som tilsammen dækker fagets kompetencemål. Hvert spørgsmål ledsages af en relevant performativ opgave. Uddannelsesstedet offentliggør de 10 spørgsmål for den kommende prøvetermin 6 måneder før prøveterminen. Deltageren tildeles et af spørgsmålene ved lodtrækning. Resultatet af lodtrækningen meddeles deltageren om morgenen dagen før prøven. Ved prøven får deltageren maks. 10 minutter til at indlede med den performative opgave. Resten af prøvetiden bruges derefter på samtale i tilknytning til spørgsmålet og eksemplet på performance. Forberedelsestid: 1 døgn. Eksaminationstid til den mundtlige delprøve: 45 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Den mundtlige delprøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter deltagerens valg. Side 18 af 184

19 Kompetencemål for undervisningsfaget dansk, klassetrin. Bekendtgørelsen bilag 2. Dansk omhandler samtidens og andre tidsaldres udtryksformer samt faglig, fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt perspektiv. Faget giver deltageren kompetence til at tilrettelægge og vurdere elevers arbejde med sprog og tekster. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 2: Læsning og læseundervisning Kompetenceområde 3: Skrivning og skriveundervisning Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning omhandler undervisning i sprog og kommunikation såvel som deltagerens egne kommunikative kompetencer. Kompetencemål: Deltageren kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i sprog og tekster. sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper, nordiske sprog og nabosprogsdidaktik, sprog og medier, sprogdidaktik, læremidler til sprogundervisning i skolen, dansklærerens kommunikative opgaver, mundtligt og skriftligt, mundtlig udtryksfærdighed og intersprog og intersprogsudvikling. vurdere eksempler på dansk tale- og skriftsprog, elevers sproglige udvikling, og deres beherskelse af dansk retskrivning, planlægge og gennemføre undervisning i nabosprog og nabokultur, kritisk vurdere sprogbrug i analoge og digitale medier og tilrettelægge undervisning i og med digitale medier, planlægge gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence, kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog i klasse, skabe hensigtsmæssige tekster til given kommunikationssituation på baggrund af valg mellem medier og sproglige virkemidler, planlægge og gennemføre undervisning i mundtlig danskundervisning og vejlede tosprogede elever i deres skriftligt og mundtlig udvikling på baggrund af intersprogsanalyse. Side 19 af 184

20 Kompetenceområde 2: Læsning og læseundervisning omhandler undervisning i læsning og viden om læseprocesser i den faglige undervisning. Kompetencemål: Deltageren kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret læseundervisning for heterogene elevgrupper. teorier om læsning, læsestrategier, læsningens didaktik, læremidler til læseundervisningen, it som læringsressource i læseundervisningen, test og evaluering og sammenhænge mellem læsning og skrivning. planlægge og gennemføre aktiviteter, der understøtter elevers læsning og læseudvikling i klassetrin, vurdere elevers læsestrategier under læsning af fiktions- og fagtekster, planlægge og gennemføre differentieret læseudfordringer og understøtte den enkelte elevs læseudvikling, herunder tosprogede elevers læseudvikling på andetsproget, kritisk vurdere læremidler til såvel begynderundervisning i læsning som til fortsat læsning og fremstille supplerende læremidler, understøtte elevers læseudvikling ved at integrere digitale teknologier i undervisningen, anvende resultater af test og andre evalueringsformer med henblik på at understøtte den enkelte elevs læseudvikling og anvende fagdidaktisk viden om sammenhænge mellem læsning og skrivning i dansk og andre fag. Kompetenceområde 3: Skrivning og skriveundervisning omhandler skriveundervisning og brug af viden om skriveprocesser i den faglige undervisning. Kompetencemål: Deltageren kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret skriveundervisning. skriftlighed og skriveudvikling i indskoling og på mellemtrin, skrivningens didaktik, anvende teorier om elevers skriveprocesser og skrivestrategier i tilrettelæggelsen af undervisnings- og læringsaktiviteter, understøtte den enkelte elevs skriveudvikling, herunder tosprogede elevers skriveudvikling på andetsproget, Side 20 af 184

21 læremidler til undervisning i skriftlighed og tekstproduktion i forskellige medier. kritisk vurdere læremidler til såvel den første skriveundervisning som den fortsatte skriveundervisning og understøtte elevers produktion og formidling af tekster i forskellige medier og med forskellige teknologier. Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning omhandler tekst og tekstformidling. Kompetencemål: Deltageren kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genrer. tekster, genrer og medier, tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv, tekster til elever og elevers tekstbrug, tekstdidaktik, dansk børne- ungdomslitteratur, evaluering af tekstarbejde og tekstperformance. kritisk vurdere tekster i et genre- og medieteoretisk perspektiv, kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog, udvikle den enkelte elevs mediebrug og læsevaner, udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, begrunde valg af børne- og ungdomslitterære tekster til undervisning på klassetrin, anvende forskellige evalueringsformer og resultater af evalueringer i tekstundervisning og anvende retoriske udtryksmidler ved oplæsning og andre former for fremføring af tekst i danskundervisning. Side 21 af 184

22 Dansk klassetrin Komprimeret fagmodul 1: Sprog og genrer i undervisningen - literacy for mellemtrin og udskoling Modultype, -omfang og -sprog Komprimeret fagmodul. 12 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen Formålet med modulet er at deltageren tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i literacy fra klassetrin. Indhold og genrer Børn og unges tekstpraksis, læse- og skriveudvikling i relation til genre, tekstlingvistik og grammatik. Udvalgte mono- og multimodale tekster, fx informative, fiktive og argumenterende genrer samt elevtekster. Receptivt Deltageren skal analysere elevers skriftlige og mundtlige literacyudvikling, analysere forskellige tekster, herunder elevtekster med fokus på sproglige vejledningsstrategier. Produktivt Deltageren skal modellere literacystrategier. Deltageren skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til literacyundervisning. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på nyere literacyforskning, herunder forskning i pragmatik og genredidaktik samt læse- og skriveforskning. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 2: Fortsat læsning og skrivning Kompetenceområde 3: Danskdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Deltageren kan: - begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i sprog og tekster for heterogene elevgrupper - anvende viden om udfordringer og potentialer for fortsat differentieret læse- og skriveudvikling i en heterogen elevgruppe på baggrund af aktuel, forskningsbaseret viden om læsning og skrivning sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper, nordiske sprog, herunder nabosprogsdidaktik, sprogdidaktik, læremidler til sprogundervisning i skolen, vurdere dansk tale- og skriftsprog, elevers sproglige udvikling, og deres beherskelse af dansk retskrivning, planlægge og gennemføre undervisning i nabosprog og nabokultur, planlægge, gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence, kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk Side 22 af 184

23 mundtlig udtryksfærdighed og literacy, læseforståelse, skrivestrategier, argumentationsanalyse og kildekritik, test og evalueringsformer og folkeskolens afgangsprøve i dansk læremiddelproduktion til danskundervisningen, digitale ressourcer og danskfaglig læring. sprog på, vurdere stemme, mimik og gestik som udtryksmidler i danskundervisning og anvende teorier om literacy, vurdere de læseforståelsesproblematikker, elever møder, når de læser tekster fra forskellige genrer og tidsaldre med henblik på fremadrettet vejledning, vurdere elevers forskellige skrivestrategier i forbindelse med skrivning af tekster i forskellige genrer og kontekster med henblik på fremadrettet vejledning, planlægge og gennemføre undervisning i at analysere argumentation i tekster i forskellige teksttyper og medier, anvende resultater af test og andre evalueringsformer med henblik på at understøtte den enkelte elevs danskfaglige udvikling og forberede elever til Folkeskolens afgangsprøve i dansk. udvikle læremidler til danskundervisning på grundlag af forskningsbaseret viden, kritisk vurdere digitale ressourcer og deres anvendelse i danskundervisning. Arbejdsformer i modulet er f.eks.: - underviser- og deltageroplæg - workshops og øvelser - udarbejdelse af studieprodukter - deltagelse i vejledning og respons - afprøvning i egen praksis - bidrag til gruppeprodukter Evaluering i modulet Deltageren afleverer to produkter i løbet af modulet: 1. Analyse og vurdering af en eller flere elevtekster med begrundede vejledningsforslag. Opgaven er individuel og skriftlig. 2. Produktion af didaktisk design til undervisning i sprog, genrer og tekstmodaliteter på mellemtrinnet eller i udskolingen med fagdidaktiske begrundelser og refleksioner. Produktet afsluttes med en mundtlig fremlæggelse, der ud fra kriterier fastsat af underviser bedømmes godkendt/ikke godkendt. Skriftlige studieprodukter har et omfang af 3-5 normalsider, når opgaven skrives individuelt, og 5-7 sider, når opgaven skrives i gruppe. Kriterier for gennemført modul Deltagerne skal have godkendt de deltagelsespligtige opgaver der indgår i modulet. Side 23 af 184

24 Modulet godkendes til følgende fag Dansk Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i dansk klassetrin i grundskolen. Efter individuel, faglig vurdering af deltagerens forudsætninger kan dispenseres fra forudsætningskravet. Side 24 af 184

25 Komprimeret fagmodul 2: Fiktive tekster i undervisningen Modultype, -omfang og -sprog Komprimeret fagmodul. 12 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen Formålet med modulet er at deltageren tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i analyse og fortolkning af fiktive tekster med fokus på teksterne i et kulturhistorisk og æstetisk dannelsesperspektiv. Indhold og genrer Litteratur-, fiktions- og genreteori, metodelære, litteratur- og kulturhistorie, litteraturpædagogik og didaktik. Ældre og nyere fiktionstekster i forskellige genrer, herunder nyere børne- og ungdomslitteratur. Receptivt Deltageren skal metodebevidst analysere og fortolke fiktionstekster såvel skriftligt som mundtligt samt analysere og vurdere læremidler beregnet til litteraturundervisning i klasse. Produktivt Deltageren skal modellere fiktionsproduktion i et undervisningsperspektiv. Deltageren skal anvende og udvikle læremidler og eksperimentere med didaktisk design til undervisning i fiktion med brug af digitale ressourcer samt give eksempler på differentierede læringsaktiviteter til eleverne. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på nyere national og international forskning og udviklingsarbejde inden for fiktions- og genreteori, litterær metodelære, litteraturpædagogik og didaktik. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 3: Danskdidaktik Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning Kompetencemål, som indgår i modulet Deltageren kan - begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en differentieret og innovativ danskundervisning for heterogene elevgrupper i et flerkulturelt og internationalt perspektiv - begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genrer for heterogene elevgrupper. tekster, genrer og medier, tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv, tekster til elever, elevers tekstbrug, børne- og kritisk vurdere tekster i et genre- og medieteoretisk perspektiv, kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog, udvikle den enkelte elevs mediebrug og Side 25 af 184

26 ungelitteratur, tekstdidaktik, Dansk litteraturs kanon, evaluering af tekstarbejde læsevaner, Planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, begrunde valg af tekster fra Dansk litteraturs kanon til undervisning på klassetrin, anvende forskellige evalueringsformer og resultater af evalueringer i tekstundervisning Arbejdsformer i modulet er f.eks.: - underviser- og deltageroplæg - workshops og øvelser - udarbejdelse af studieprodukter - deltagelse i vejledning og respons - afprøvning i egen praksis - bidrag til gruppeprodukter Evaluering i modulet Modulet evalueres gennem deltagernes produktion af to obligatoriske studieprodukter. 1. Litterær analyse af fiktiv tekst/tekster med begrundelser for den valgte analysemetode og de didaktiske problemstillinger der knytter sig til metoden. Opgaven er individuel. 2. Produktion af didaktisk design til undervisning i fiktive tekster i udskolingen. Opgaven kan indeholde eksisterende eller selvproduceret læremiddel og skal indeholde didaktiske begrundelser for den valgte tekstpædagogik. Produktet afsluttes med en mundtlig fremlæggelse, der ud fra kriterier fastsat af underviser bedømmes godkendt/ikke godkendt. Skriftlige studieprodukter har et omfang af 3-5 normalsider, når opgaven skrives individuelt, og 5-7 sider, når opgaven skrives i gruppe. Kriterier for gennemført modul Deltageren skal have godkendt de obligatoriske opgaver, der indgår i modulet. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget dansk, klassetrin. Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i dansk klassetrin i grundskolen. Efter individuel, faglig vurdering af deltagerens forudsætninger kan dispenseres fra forudsætningskravet. Side 26 af 184

27 Prøven i undervisningsfagene dansk, klassetrin, og dansk, klassetrin Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. Deltagerens præstation skal vurderes ud fra en samlet vurdering af delprøverne. 1. delprøve er en skriftlig prøve Prøven tilrettelægges som en 24 timers hjemmeopgave. Opgaverne til henholdsvis dansk, klassetrin og dansk, klassetrin stilles af den enkelte professionshøjskole. Deltageren skal skrive en sammenhængende tekst, der kommunikerer hensigtsmæssigt og honorerer formelle krav til retskrivning. Den skriftlig opgave er tredelt og skal indeholde: 1) analyse af en tekst inden for fagets faglige genrer, herunder inddragelse af et fagdidaktisk perspektiv 2) en skriftlig produktion af kommunikativ tekst (fx artikel, forældrebrev, anmeldelse etc.) 3) en refleksion over de genrerelaterede og indholdsmæssige valg der er truffet, fx af sprog og stil, bestemte sproghandlinger og layout. Desuden skal der reflekteres over spørgsmål som fx, hvilken betydning det formelle har i en tekst. Den skriftlige opgave er på maks. 10 normalsider. Den skriftlige delprøve afvikles som individuel prøve. 2. delprøve er en mundtlig prøve Den mundtlige prøve tager afsæt i 10 af uddannelsesstedet bredt formulerede spørgsmål, som tilsammen dækker fagets kompetencemål. Hvert spørgsmål ledsages af en relevant performativ opgave. Uddannelsesstedet offentliggør de 10 spørgsmål for den kommende prøvetermin 6 måneder før prøveterminen. Deltageren tildeles et af spørgsmålene ved lodtrækning. Resultatet af lodtrækningen meddeles deltageren om morgenen dagen før prøven. Ved prøven får deltageren maks. 10 minutter til at indlede med den performative opgave. Resten af prøvetiden bruges derefter på samtale i tilknytning til spørgsmålet og eksemplet på performance. Forberedelsestid: 1 døgn. Eksaminationstid til den mundtlige delprøve: 45 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Den mundtlige delprøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter deltagerens valg. Side 27 af 184

28 Kompetencemål for undervisningsfaget dansk, klassetrin. Bekendtgørelsen bilag 2. Dansk omhandler samtidens og andre tidsaldres udtryksformer samt faglig, fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt perspektiv. Faget giver deltageren kompetence til at tilrettelægge og vurdere elevers arbejde med sprog og tekster. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 2: Fortsat læsning og skrivning Kompetenceområde 3: Danskdidaktik Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning omhandler undervisning i sprog og kommunikation såvel som deltagerens egne kommunikative kompetencer. Kompetencemål: Deltageren kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i sprog og tekster for heterogene elevgrupper. sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper, nordiske sprog, herunder nabosprogsdidaktik, sprog og medier, sprogdidaktik, læremidler til sprogundervisning i skolen, dansklærerens kommunikative opgaver, mundtligt og skriftligt, mundtlig udtryksfærdighed og intersprog og intersprogsudvikling. vurdere dansk tale- og skriftsprog, elevers sproglige udvikling, og deres beherskelse af dansk retskrivning, planlægge og gennemføre undervisning i nabosprog og nabokultur, kritisk vurdere sprogbrug i analoge og digitale medier, planlægge, gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence, kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog skabe hensigtsmæssige tekster til en given kommunikationssituation på baggrund af valg mellem medier og sproglige virkemidler, vurdere stemme, mimik og gestik som udtryksmidler i danskundervisning og give feedback på tosprogede elevers tekster på baggrund af intersprogsanalyse. Kompetenceområde 2: Fortsat læsning og skrivning omhandler undervisning i læsning og viden om læseprocesser i den faglige undervisning. Side 28 af 184

29 Kompetencemål: Deltageren kan anvende viden om udfordringer og potentialer for fortsat differentieret læse- og skriveudvikling i en heterogen elevgruppe på baggrund af aktuel, forskningsbaseret viden om læsning og skrivning. literacy, læseforståelse, skrivestrategier, digitale medier i børns læse- og skrivepraksis i og uden for skolen, argumentationsanalyse og kildekritik, test og evalueringsformer og folkeskolens afgangsprøve i dansk anvende teorier om literacy, vurdere de læseforståelsesproblematikker, elever møder, når de læser tekster fra forskellige genrer og tidsaldre med henblik på fremadrettet vejledning, vurdere elevers forskellige skrivestrategier i forbindelse med skrivning af tekster i forskellige genrer og kontekster med henblik på fremadrettet vejledning, planlægge og gennemføre undervisningsaktiviteter med tekstproduktion i digitale medier, planlægge og gennemføre undervisning i at analysere argumentation i tekster i forskellige teksttyper og medier, anvende resultater af test og andre evalueringsformer med henblik på at understøtte den enkelte elevs danskfaglige udvikling og forberede elever til Folkeskolens afgangsprøve i dansk. Kompetenceområde 3: Danskdidaktik omhandler didaktisk teori, faglig udvikling og innovation i danskfaget. Kompetencemål: Deltageren kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en differentieret og innovativ danskundervisning for heterogene elevgrupper i et flerkulturelt og internationalt perspektiv. innovation i dansk, didaktisk design, læremiddelproduktion til danskundervisningen, udvikle begrundede innovative læringsaktiviteter i samarbejde med elever, forældre og aktører uden for skolen, kritisk vurdere danskdidaktiske designprocesser og produkter, udvikle læremidler til danskundervisning på grundlag af forskningsbaseret viden, Side 29 af 184

30 fler- og tværfaglige tilrettelæggelser med dansk, tværfagligt samarbejde i skolen og digitale ressourcer og danskfaglig læring. udvikle elevernes selvstændige og undersøgende arbejde, herunder aktiviteter, der forbereder til projektopgaven, samarbejde med kolleger om begrundet gennemførelse og udvikling af tværfaglige forløb og kritisk vurdere digitale ressourcer og deres anvendelse i danskundervisning. Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning omhandler tekst og tekstformidling. Kompetencemål: Deltageren kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genrer for heterogene elevgrupper. tekster, genrer og medier, tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv, tekster til elever, elevers tekstbrug, børne- og ungelitteratur, tekstdidaktik, Dansk litteraturs kanon, evaluering af tekstarbejde og tekstperformance. kritisk vurdere tekster i et genre- og medieteoretisk perspektiv, kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog, udvikle den enkelte elevs mediebrug og læsevaner, Planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, begrunde valg af tekster fra Dansk litteraturs kanon til undervisning på klassetrin, anvende forskellige evalueringsformer og resultater af evalueringer i tekstundervisning og anvende retoriske udtryksmidler ved oplæsning og andre former for fremføring af tekst i danskundervisning. Side 30 af 184

31 Engelsk Komprimeret fagmodul 1: Sprogbrug og sprogtilegnelse Modultype, -omfang og -sprog Komprimeret fagmodul. 10 ECTS-point. Modulsproget er primært engelsk. Kort beskrivelse af modulet Hvordan bliver man en bedre engelsklærer, der kan udvikle både sin egen og elevernes sproglige kompetencer? Hvordan kan viden om sprog og sprogtilegnelse bruges til at gøre engelskundervisningen mere varieret og kvalificeret? Modulet fokuserer på lærerens rolle som sproglig vejleder og betydningen af bevidsthed om sprogtilegnelse. Modulets vidensgrundlag Viden om engelskfaget i folkeskolen, herunder viden om sprogtilegnelse og kommunikation, de sproglige færdigheder, kommunikativ kompetence, sprog, sprogbeskrivelse og intersprog. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Sproglig kompetence og sprogundervisning Kompetenceområde 2: Sprogtilegnelse og fremmedsproglig kommunikation Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Deltageren kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning med afsæt i elevers læringsforudsætninger og potentialer, herunder elevers brug af kommunikative og læringsmæssige strategier og processer. det engelske sprogs opbygning og anvendelse metasprog om sprogs opbygning og anvendelse kommunikativ kompetence Intersprogsudvikling kommunikationsprocesser, herunder receptive og produktive processer og strategier, diskursog kommunikationsstrategier faktorer forbundet med sprogtilegnelse, fx motivation, forholdet mellem modersmåls-, andetsprogs- og fremmedsprogstilegnelse, målsætning og evaluering, lærerens rolle Læringsstrategier teori og analysemetoder med relevans for beherske engelsk til undervisningsbrug og personligt brug, herunder deltagelse i den internationale fagdidaktiske debat beskrive sproglige strukturer til forskellige målgrupper planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i kommunikativ kompetence og sproglige strukturer vurdere sprogtilegnelse i forskellige former for elevdata som baggrund for sproglig vejledning planlægge og gennemføre undervisning med fokus på kommunikationsprocesser og -strategier inddrage elevinterne og -eksterne faktorer af betydning for sprogtilegnelsesprocessen anvise differentierede læringsstrategier for elever med forskellige læringsforudsætninger udvikle egen undervisning i samklang med det Side 31 af 184

32 beskrivelse af læring og undervisning i engelsk som fremmedsprog national og international forskning inden for fremmedsprogspædagogik og -didaktik omgivende samfunds stadigt ændrede behov på basis af den relevante forskningsbaserede viden orientere sig i den faglige debat såvel nationalt som internationalt Arbejdsformer i modulet Dialogisk undervisningsform, udvikling af eget materiale, cooperative & task based learning. Evaluering i modulet Deltagerne udarbejder følgende obligatoriske studieprodukter: 1) En præsentationsportfolio indeholdende et udvalg på 5 kommenterede produkter af relevans for modulets indhold. Disse kan f.eks. være: A) en intersprogsanalyse af en mundtlig tekst B) en intersprogsanalyse af en skriftlig tekst C) en undervisningsplan for et kort læringsmålstyret forløb D) en undervisningsplan for et længere læringsmålstyret forløb E) en analyse af et undervisningsmateriale Portfolioen skal dække modulets indhold. Portfolioens samlede omfang svarer til normalsider, inkl. IT-materialer. 2) To diskussionsoplæg inden for modulets indhold. Kriterier for gennemført modul Aflevering af ovenstående obligatoriske studieprodukter. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget engelsk Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i engelsk i grundskolen. Efter individuel, faglig vurdering af deltagerens forudsætninger kan dispenseres fra forudsætningskravet. Side 32 af 184

33 Komprimeret fagmodul 2 engelsk: Kommunikativ Kompetence og kulturforståelse Modultype, -omfang og -sprog Komprimeret fagmodul. 10 ECTS-point. Modulsproget er primært engelsk. Kort beskrivelse af modulet Der arbejdes med følgende områder: Interkulturel kompetence teori og praksis Sammenhæng mellem dannelse, læringssyn og didaktisk tilrettelæggelse Analyse og evaluering af aktiviteter og materialer til undervisningsbrug Læsefærdigheder og tekstforståelse Der arbejdes løbende med lærerens egen sproglige udvikling med udganspunkt i modulets indholdsområder. Modulets vidensgrundlag Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde om sprogtilegnelse og evaluering af læreprocesser, herunder sammenhæng mellem sprogsyn, læringssyn og didaktisk tilrettelæggelse samt evaluering af elevernes læreprocesser. Nationale bestemmelser og vejledninger om faget. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kompetenceområde 2: Sprogtilegnelse og fremmedsproglig kommunikation Kompetenceområde 3: Interkulturel kompetence i sprogundervisning Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet: Læreren kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning med afsæt i elevers læringsforudsætninger og potentialer, herunder elevers brug af kommunikative og læringsmæssige strategier og processer. Desuden kan læreren anvende relevante og differentierede tekster, medier og it i engelskundervisningen. Det engelske sprogs anvendelse Faktorer forbundet med sprogtilegnelse, fx motivation, differentiering og forholdet mellem modersmåls, andetsprogs og fremmedsprogstilegnelse Fagsyn, curriculum, herunder den historiske udvikling i fag- og læringssyn Teori og analysemetoder med relevans for beskrivelse af læring og undervisning i engelsk som fremmedsprog. kultur og kulturmøder herunder samspillet mellem sprog, kultur og identitet Beherske engelsk til undervisningsbrug og personlig brug, herunder deltagelse i den fagdidaktiske debat Inddrage elev-interne og - eksterne faktorer af betydning for sprogtilegnelsesprocessen Begrunde principper i egen og andres undervisning Udvikle egen undervisning innovativt i samklang med det omgivende samfunds stadigt ændrede behov på basis af den relevante forskningsbaserede viden planlægge og gennemføre undervisning med eksempler på forskelligartede kulturelle praksisser Side 33 af 184

34 og kulturmøder sproglig variation, kultur og samfundsforhold i den engelsktalende verden samt forhold af relevans for globalisering tekstkompetence, herunder it og medier begrunde indhold omkring sprog, kultur og samfundsforhold af relevans for engelskundervisning anvende relevante tekster, medier og it i engelskundervisningen Arbejdsformer i modulet Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem forskellige arbejdsformer: Dialogisk undervisningsform, udvikling af eget materiale, cooperative & task based learning. Evaluering i modulet Deltagerne udarbejder individuelt eller i studiegrupper følgende obligatoriske studieprodukter: 1. En intersprogsanalyse af en elevtekst med forslag til skriftlig respons med sproglig vejledning inkl. det fremadrettede arbejde med udvikling af elevens intersprog i form af forslag til en eller flere aktiviteter med instruktion. Omfang: 3 normalsider 2. En sammenhængende tekst i en lærer/folkeskolefaglig genre. Omfang: 2-3 normalsider. 3. Fire diskussionsoplæg inden for modulets indhold. Kriterier for gennemført modul Aflevering af ovenstående obligatoriske studieprodukter. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget engelsk. Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i engelsk i grundskolen. Efter individuel, faglig vurdering af deltagerens forudsætninger kan dispenseres fra forudsætningskravet. Side 34 af 184

35 Prøven i undervisningsfaget engelsk Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. Deltagerens præstation skal vurderes ud fra en samlet vurdering af delprøverne. 1. delprøve er en skriftlig prøve Prøven tilrettelægges som en 6 timers tilstedeværelsesprøve. Den konkrete opgave udformes af de enkelte professionshøjskoler, men vil indeholde følgende opgavegenrer: En intersprogsanalyse af en elevtekst med forslag til skriftlig respons med sproglig vejledning inkl. det fremadrettede arbejde med udvikling af elevens intersprog i form af forslag til en eller flere aktiviteter med instruktion. En sammenhængende tekst i en lærer/folkeskolefaglig genre. En lærerfaglig refleksion over valg af sprogbrug i 1. og 2. Deltageren får om morgenen dagen før prøven adgang til et forberedelsesmateriale. 1. og 3. del af den skriftlige prøve prøver primært kompetenceområde 1, mens 2. del primært falder inden for kompetenceområderne 2 og 3. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er dog ikke tilladt at kommunikere med andre under tilstedeværelsesprøven. Den skriftlige delprøve afvikles som individuel prøve. 2. delprøve er en mundtlig prøve Den mundtlige prøve foregår på engelsk. Deltageren forbereder 6 diskussionsoplæg med et performativt element. Oplæggene skal dække alle de fire kompetenceområder. Om morgenen dagen før den mundtlige prøve meddeles det deltageren, hvilket af diskussionsoplæggene der vil danne grundlag for prøven. Deltagerens mundtlige engelsk medbedømmes, både ud fra en betragtning om engelsk til brug i undervisningen og til personligt og professionelt brug i øvrigt. Prøven indledes med deltagerens performative indslag på 10 minutter. Dette indslag kan udføres under selve prøven eller være videooptaget. I prøven kan indgå en vurdering af deltagerens uforberedte brug af skriftligt engelsk, enten via det performative indslag eller ved relevant brug af tavle, smartboard el. lign. under prøven. Forberedelsestid: 1 døgn. Eksaminationstid til den mundtlige prøve: 30 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter deltagerens valg. Side 35 af 184

36 Kompetencemål for undervisningsfaget engelsk. Bekendtgørelsen bilag 2. Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt med fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt perspektiv Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Sproglig kompetence og sprogundervisning Kompetenceområde 2: Sprogtilegnelse og fremmedsproglig kommunikation Kompetenceområde 3: Interkulturel kompetence i sprogundervisning Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik Kompetenceområde 1: Sproglig kompetence og sprogundervisning omhandler sproglige strukturer som pragmatik, ordforråd, grammatik og udtale. Kompetencemål: Deltageren kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning med sigte mod specifikke områder i elevers og egen sproglige kompetence. det engelske sprogs opbygning og anvendelse, metasprog omkring sprogs opbygning og anvendelse, kommunikativ kompetence og intersprog. beherske engelsk til undervisningsbrug og personligt brug, herunder deltagelse i den internationale fagdidaktiske debat, beskrive sproglige strukturer til forskellige målgrupper, planlægge undervisning i kommunikativ kompetence og sproglige strukturer og anvise fokuspunkter i arbejdet med eget og elevers intersprog på basis af analyser, herunder hensyntagen til elevernes alder. Kompetenceområde 2: Sprogtilegnelse og fremmedsproglig kommunikation omhandler læreprocesser og kommunikative processer af relevans for sprogtilegnelse og for sproglig reception og produktion, herunder engelsk som 3. sprog. Kompetencemål: Deltageren kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning med afsæt i elevers læringsforudsætninger og potentialer, herunder elevers brug af kommunikative og læringsmæssige strategier og processer. kommunikationsprocesser, herunder receptive og produktive processer og strategier, diskurs- og kommunikationsstrategier, læringsstrategier, planlægge og gennemføre undervisning med fokus på kommunikationsprocesser og - strategier, anvise differentierede læringsstrategier for elever med forskellige læringsforudsætninger, Side 36 af 184

37 intersprogsudvikling, faktorer forbundet med sprogtilegnelse, fx motivation, forholdet mellem modersmåls-, andetsprogs- og fremmedsprogstilegnelse, målsætning og evaluering, lærerens rolle og it og læreprocesser. vurdere sprogtilegnelse i forskellige former for elevdata som baggrund for at kunne fungere som sproglig vejledning, inddrage elevinterne og -eksterne faktorer af betydning for sprogtilegnelsesprocessen og anvende digitale teknologier og interaktive medier til understøttelse af elevers og egne receptive og produktive læreprocesser. Kompetenceområde 3: Interkulturel kompetence i sprogundervisning omhandler interkulturel kompetence og almen viden som mål for sprogundervisning gennem arbejdet med tekst, kultur, samfund og kulturmøder internationalt og i den engelsktalende verden. Kompetencemål: Deltageren kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret engelskundervisning med anvendelse af forskelligartede tekstformer og med integration af samfund, kultur og kulturmøder i det sproglige arbejde. kultur og kulturmøder herunder pragmatisk kompetence og samspillet mellem sprog, kultur og identitet, planlægge og gennemføre undervisning med eksempler på forskelligartede kulturelle praksisser og kulturmøder, sproglig variation, kultur og samfundsforhold i den engelsktalende verden samt forhold af relevans for globalisering, tekstkompetence, herunder it og medier, interkulturel kompetence og begrunde indhold omkring sprog, kultur og samfundsforhold af relevans for engelskundervisning, anvende relevante og differentierede tekster, medier og it i engelskundervisningen, planlægge og gennemføre processer til støtte for egen og elevers udvikling af interkulturel kompetence og planlægge og gennemføre internationalt metoder for internationalt samarbejde, herunder brug af samarbejde og interkulturelle projekter i it. engelskundervisningen. Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik omhandler planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning, der støtter og optimerer elevers dannelse samt tilegnelse af sproglig og interkulturel kompetence under hensyntagen til nationale bestemmelser og aktuelle fokusområder. Kompetencemål: Deltageren kan begrundet gennemføre og udvikle undervisning i engelsk på basis af egen praksis og aktuel forskningsbaseret viden om fremmedsprogsdidaktik. Side 37 af 184

38 fagsyn, curriculum og praktisk tilrettelæggelse af engelskundervisning, herunder den historiske udvikling i fag og læringssyn, begrunde principper i egen og andres undervisning i forhold til elever, forældre og fagfæller, herunder i et inklusionsperspektiv, begrunde undervisningens enkeltelementer lovgrundlag, gældende bestemmelser og vejledninger med henblik på optimering af læreprocesserne nationalt og internationalt, herunder læremidler, digitale for såvel grupper af elever som den enkelte ressourcer, mål- og evalueringsformer, elev, kreativitet, innovation og entreprenørskab i undervisning, fagets bidrag til almen dannelse og sammenhæng med andre fag, planlægge og gennemføre undervisning og projekter, der styrker elevernes mestringsforventninger, handlekraft og foretagsomhed, planlægge, gennemføre og evaluere enkeltfaglig såvel som tværfaglig undervisning med fokus på elevers almene dannelse, teori og analysemetoder med relevans for beskrivelse af læring og undervisning i engelsk som fremmedsprog og udvikle egen undervisning innovativt i samklang med det omgivende samfunds stadigt ændrede behov på basis af den relevante forskningsbaserede viden og national og international forskning inden for fremmedsprogspædagogik og didaktik orientere sig i den faglige debat såvel nationalt som internationalt. Side 38 af 184

39 Fransk Komprimeret fagmodul 1: Sprogundervisning og læreprocesser i fransk som 2. fremmedsprog Modultype, -omfang og -sprog Komprimeret fagmodul. 10 ECTS-point. Modulsproget er fransk og dansk. Kort beskrivelse af modulet Formålet med modulet er, at deltageren tilegner sig sproglig viden og sproglige færdigheder for at kunne planlægge, gennemføre og evaluere sprogundervisning på fransk i faget i grundskoleregi fra klassetrin. Der arbejdes såvel teoretisk som praksisorienteret med områder som: teorier om sprogsyn, sprog og sprogundervisning læreprocesser og kommunikative processer af relevans for egen og elevers sprogtilegnelse og sproglig reception og produktion sproglig kompetence med det mål for øje at kunne begå sig som fransklærer i den frankofone verden I modulet indgår arbejde med primært teoretiske og didaktiske tekster om sprogtilegnelse og sprogundervisning. De centrale indholdskategorier i disse tekster sættes i relation til franskundervisning i grundskolen, under hensyntagen til nationale bestemmelser og aktuelle fokusområder. Modulets vidensgrundlag Fremmedsprogspædagogisk relevante undervisningsteorier om sprog-, kultur- og læringssyn, herunder metoder og refleksioner i relation til elevers læring af fransk som 2. fremmedsprog i folkeskolen. Almen fagdidaktisk relevante teorier om bl.a. valg af indhold og materialer, stoffets relevans og sværhedsgrad og relevans i relation til elevgruppen. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 2: Sprog og sprogundervisning Kompetenceområde 3: Sprogtilegnelsesprocesser og fremmedsproglig kommunikation Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Deltageren kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning med afsæt i eget og elevers sprog og sprogbrug begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning om lære- og kommunikationsprocesser begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning og tværfagligt samarbejde med andre ressourcepersoner i fransk for elever på forskellige trin og med forskellige forudsætninger. det franske sprogs opbygning og anvendelse, herunder sprogbrugsregler og sprogregistre kommunikativ kompetence og intersprog beherske fransk til undervisningsbrug og personligt brug analysere egen og elevers sproglige produktion som intersprog i samarbejdet med elever, forældre og Side 39 af 184

40 Intersprogsudvikling sprogtilegnelse, herunder ordforrådstilegnelse og tilegnelse gennem forskellige former for reception og produktion analysemetoder med relevans for beskrivelse og vurdering af sproglige processer og strategier undervisningstilganges betydning for motivation, æstetiske, erkendelsesmæssige læreprocesser, tilegnelses- og kommunikationsstrategier, herunder receptive og produktive modersmål-, andetsprogs- og fremmedsprogstilegnelse skolefagets begrundelse, fagsyn, nationale retningslinjer, målsætning og evaluering og praktisk tilrettelæggelse af franskundervisning fagfæller give respons på intersprog facilitere bevidste læreprocesser mellem dansk og fransk ordforråd på grundlag af analyser af processer i sproglig reception og produktion analysere varierende former for elevdata i relation til den enkelte elevs udvikling i sprogtilegnelse udvikle faktorer af betydning for sprogtilegnelsesprocessen og motivation til at turde bruge sproget planlægge og gennemføre lærings- og kommunikationsprocesser i forhold til elevers forskellige læringsforudsætninger anvende varierede undervisnings- og læringsformer gennem anvendelse af data fra evalueringer Arbejdsformer i modulet Ved start af modulet introduceres deltageren til en portfolio som den røde tråd i deltagerens læreprocesser og dokumentation herfor, bl.a. i form af obligatoriske studieprodukter. Modulet indeholder forelæsninger om sprogsyn og relationer mellem sprogsyn, undervisning og læring samt holdundervisning i relation til to forløb i hhv. Funktionel grammatikundervisning og Fonetik med feedback på individuelle opgaver som afslutning på forløbene. I modulet inddrages fransklærerens egen praksiserfaring i relation til kompetencemålene gennem fx pædagogisk etnografisk arbejde med fokus på analyse og fortolkning af egen praksis, cases fra egen eller andres undervisning samt aktionslæring med henblik på udarbejdelse af og afprøvning af undervisningsforløb. Evaluering i modulet Den endelige evaluering i modulet består af individuel fremlæggelse på fransk af et refleksionsdokument på 2 normalsider. I dokumentet indgår en elevsprogsanalyse på dansk og en analyse på fransk af egen læreproces i relation til deltagerens sprogtilegnelse med henblik på at kunne undervise på fransk i faget fransk. I refleksionsdokumentet indgår empirisk arbejde: analyse af eget undervisningsforløb eller undervisningsforløb i anden sammenhæng. Der gives en uge til udarbejdelse af dokumentet. Kriterier for gennemført modul To studieprodukter i hhv. funktionel grammatik og fonetik indgår i deltagerens portfolio. Desuden skal ovennævnte fremlæggelse af refleksionsdokument være godkendt af underviseren. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget fransk. Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i fransk i grundskolen. Efter individuel, faglig vurdering af deltagerens forudsætninger kan dispenseres fra forudsætningskravet. Side 40 af 184

41 Komprimeret fagmodul 2: Fransklærerens mundtlige og skriftlige sprogfærdighed Modultype, -omfang og -sprog Komprimeret fagmodul. 10 ECTS-point. Modulsproget er fransk og dansk. Kort beskrivelse af modulet Formålet med modulet er, at deltageren arbejder med og fortsat udvikler egne mundtlige og skriftlige sprogfærdigheder med det mål at blive i stand til at planlægge og gennemføre undervisning på fransk i fransk som fremmedsprog i grundskolens klassetrin. Der arbejdes praksisorienteret med områder som: Egen sprogtilegnelse Egen reception og produktion såvel mundtligt som skriftligt Egen mundtlige og skriftlige kompetence med det mål for øje at kunne begå sig som fransklærer i den frankofone verden I modulet indgår arbejde med primært deltagerens fokusering på egen sprogfærdighed såvel mundtligt som skriftligt gennem kommunikative aktiviteter og fokus på skriftsprog i forskellige genrer. Modulets vidensgrundlag Fremmedsprogspædagogisk relevante undervisningsteorier om sprog-, kultur- og læringssyn, herunder metoder og refleksioner i relation til egen fransksproglige kompetencer som fransklærer i grundskolen. Almen fagdidaktisk relevante teorier om bl.a. valg af indhold og materialer, stoffets relevans og sværhedsgrad og relevans i relation til elevgruppen. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 2: Sprog og sprogundervisning Kompetenceområde 3: Sprogtilegnelsesprocesser og fremmedsproglig kommunikation Kompetencemål, som indgår i modulet Deltageren kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning med afsæt i eget og elevers sprog og sprogbrug deltageren kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning om lære- og kommunikationsprocesser. det franske sprogs opbygning og anvendelse, herunder sprogbrugsregler og sprogregistre kommunikativ kompetence og intersprog sprogtilegnelse, herunder ordforrådstilegnelse gennem forskellige former for reception og produktion undervisningstilganges betydning for motivation, æstetiske, erkendelsesmæssige læreprocesser, beherske fransk til undervisningsbrug og personligt brug analysere egen og elevers sproglige produktion som intersprog i samarbejdet med elever, forældre og fagfæller facilitere bevidste læreprocesser mellem dansk og fransk ordforråd på grundlag af analyser af processer i sproglig reception og produktion udvikle faktorer af betydning for sprogtilegnelsesprocessen og motivation til at turde Side 41 af 184

42 tilegnelses- og kommunikationsstrategier, herunder receptive og produktive bruge sproget Arbejdsformer i modulet Ved start af modulet introduceres deltageren til en portfolio som den røde tråd i deltagerens læreprocesser og dokumentation herfor, bl.a. i form af studieprodukter. I modulet indgår bl.a. fælles holdundervisning ved underviser samt individuelle mundtlige fremlæggelser ved deltagere samt feedback. De individuelle mundtlige fremlæggelser består af fremstilling af undervisningsforløb med fokus på bl.a. undervisningsdifferentiering og god klasseledelse i det mangesprogede og multikulturelle klasserum. Individuel skriftlighed i form af 2 studieemner. Omfang: 1 normalside Evaluering i modulet Mundtlig prøve: præsentation af og samtale af 20 minutters varighed om et fiktivt eller afprøvet 14 dages undervisningsforløb på fransk med fokus på klasserumssprog. Undervisningsforløbet kan fx. bestå af en analyse af mundtlig elevaktivitet med fokus på dialog i en tekstdiskussion på 9. klassetrin. Skriftlig prøve: skriftlig fremstilling på fransk inden for et af de 2 studieemner om planlægning og gennemførelse af undervisningsforløb med fokus på deltagerens egne skriftlige færdigheder. Omfang: 2 normalsider. Kriterier for gennemført modul De to studieemner indgår i deltagerens portfolio om planlægning og gennemførelse af undervisningsforløb i hhv. ordforrådstilegnelse og intersprogsanalyse og det tredje studieemne med fokus på deltagerens egen skriftlige færdighed inden for en selvvalgt skriftgenre. Ovenstående prøver skal være bedømt bestået. Der er tale om en samlet vurdering af deltagerens mundtlige og skriftlige kompetencer inden for modulets indholdsområder. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget fransk. Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i fransk i grundskolen. Efter individuel, faglig vurdering af deltagerens forudsætninger kan dispenseres fra forudsætningskravet. Side 42 af 184

43 Prøven i undervisningsfaget fransk Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. Deltagerens præstation skal vurderes ud fra en samlet vurdering af delprøverne. 1. delprøve er en skriftlig prøve Prøven tilrettelægges som en 6 timers tilstedeværelsesprøve. Deltageren får om morgenen dagen før prøven adgang til et tekstoplæg på 2-3 tekster (kan være elektronisk). Tekstoplægget er på fransk og skal have et overordnet fagdidaktisk tema, fx motivation eller sproglig vejledning. Den skriftlige prøve er delt i to dele: En intersprogsanalyse, der skal besvares på dansk, og en fagdidaktisk orienteret besvarelse, som skal besvares på fransk. Eksaminanden udarbejder i prøvetiden 1) en kortere, selvstændig skriftlig besvarelse med udgangspunkt i genrer, som er hentet fra realistiske skrivesituationer. 2) en intersprogsanalyse (ukendt, autentisk elevtekst fra FSA eller FS10). Der udarbejdes fælles vurderingskriterier for denne del. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er dog ikke tilladt at kommunikere med andre under tilstedeværelsesprøven. Fokus er på deltagerens skriftlige sprogfærdighed med afsæt i kompetencemål fra kompetenceområde 2: Sprog og sprogundervisning samt kompetenceområde 3: sprogtilegnelsesprocesser og fremmedsproglig kommunikation. Den skriftlige opgave er samlet på maks. 10 normalsider. Den skriftlige delprøve afvikles som individuel prøve. 2. delprøve er en mundtlig prøve Den mundtlige prøve foregår på fransk og tager afsæt i 6 bredt formulerede problemstillinger, som tilsammen dækker alle kompetencemål og kendes af deltageren ved hver modulstart. Hvert spørgsmål er ledsaget af en relevant performativ opgave, som tildeles deltageren ved lodtrækning blandt det samlede antal af de kendte formuleringer af fagdidaktiske problemstillinger fra modulerne. Om morgenen dagen før den mundtlige prøve meddeles det deltageren, hvilken af problemstillingerne der vil danne grundlag for prøven. Deltageren har 1 døgn til at forberede et oplæg (der altid har performativt element) og stof til en diskussion. Deltageren får maks. 5 minutter til at indlede sin mundtlige prøve. Resten af eksaminationstiden bruges på samtale i tilknytning til spørgsmålet og eksemplet på performance. Forberedelsestid: 1 døgn. Eksaminationstid til den mundtlige prøve: 30 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter deltagerens valg. Side 43 af 184

44 Kompetencemål for undervisningsfaget fransk. Bekendtgørelsen bilag 2. Fransk omhandler udvikling af sproglige og flerkulturelle bevidstheder, interkulturel kommunikation, dannelse og identitet. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Tekst, kultur, interkulturel kommunikation og samfund i den fransktalende verden Kompetenceområde 2: Sprog og sprogundervisning Kompetenceområde 3: Sprogtilegnelsesprocesser og fremmedsproglig kommunikation Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik Kompetenceområde 1: Tekst, kultur, interkulturel kommunikation og samfund i den fransktalende verden. Kompetencemål: Deltageren kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i tekst, kultur, samfund og identitet både generelt og i relation til fransk sprog. interkulturel kommunikation, sproglig variation, kultur og samfundsforhold i den fransktalende verden, den internationale dimensions betydning for såvel egen som elevernes sproglige udvikling og interkulturelle dannelse og tekstkompetence, herunder IT og medier. analysere eksempler på forskelligartede kulturelle praksisser og kulturmøder, analysere relationer mellem sprog, kultur og samfundsforhold til udvikling af kritisk kulturel bevidsthed, analysere egne og elevers sproglige og kulturelle erfaringer såvel inden for som uden for klasserummet og anvende tekster, medier og it i franskundervisning. Kompetenceområde 2: Sprog og sprogundervisning omhandler det franske sprogs opbygning, kommunikativ kompetence og intersprogsudvikling. Kompetencemål: Deltageren kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning med afsæt i eget og elevers sprog og sprogbrug. det franske sprogs opbygning og anvendelse, herunder sprogbrugsregler og sprogregistre, kommunikativ kompetence og intersprog og intersprogsudvikling. beherske fransk til undervisningsbrug og personligt brug, analysere egen og elevers sproglige produktion som intersprog i samarbejdet med elever, forældre og fagfæller og give respons på intersprog. Kompetenceområde 3: Sprogtilegnelsesprocesser og fremmedsproglig kommunikation omhandler læreprocesser og kommunikative processer af relevans for egen og elevers sprogtilegnelse og sproglige reception og produktion. Side 44 af 184

45 Kompetencemål: Deltageren kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning om lære- og kommunikationsprocesser. sprogtilegnelse, herunder ordforrådstilegnelse og tilegnelse gennem forskellige former for reception og produktion, analysemetoder med relevans for beskrivelse og vurdering af sproglige processer og strategier, undervisningstilganges betydning for motivation, æstetiske, erkendelsesmæssige læreprocesser, tilegnelses- og kommunikationsstrategier, herunder receptive og produktive og modersmål-, andetsprogs og fremmedsprogstilegnelse. facilitere bevidste læreprocesser mellem dansk og fransk ordforråd på grundlag af analyser af processer i sproglig reception og produktion, analysere varierende former for elevdata i relation til den enkelte elevs udvikling i sprogtilegnelse, udvikle faktorer af betydning for sprogtilegnelsesprocessen og motivation til at turde bruge sproget og planlægge og gennemføre lærings- og kommunikationsprocesser i forhold til elevers forskellige læringsforudsætninger. Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik omhandler planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af differentieret undervisning, der støtter og optimerer elevers dannelse samt tilegnelse af sproglig og interkulturel kompetence under hensyntagen til nationale bestemmelser og aktuelle fokusområder. Kompetencemål: Deltageren kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning og tværfagligt samarbejde med andre ressourcepersoner i fransk for elever på forskellige trin og med forskellige forudsætninger. skolefagets begrundelse, fagsyn, nationale retningslinjer, målsætning og evaluering og praktisk tilrettelæggelse af franskundervisning, kan anvende varierede undervisnings- og læringsformer gennem anvendelse af data fra evalueringer, læremidler og medier og deres anvendelse til franskundervisningen, læringspotentiale og læreprocesser, indhold og organisations- og arbejdsformer og national og international forskning inden for fremmedsprogspædagogik. anvende læremidler og medier i forhold til elevers forudsætninger og de givne rammebetingelser, udvikle egen undervisning i et samarbejde med andre relevante aktører i ind- og udland, elever, forældre, ledelser og kommune og anvende forskningsresultater som grundlag for egen undervisning og deltagelse i den faglige debat. Side 45 af 184

46 Håndværk og design Komprimeret fagmodul: Håndværk og design Fra håndarbejde og sløjd til håndværk og design Modultype, -omfang og -sprog Komprimeret fagmodul. 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk Kort beskrivelse af modulet I modulet kickstartes det faglige samarbejde og deltagernes individuelle kompetencer bliver bragt i spil, således at forskellige tilgange til læring kan afprøves. Med afsæt i håndværket arbejder deltagerne med idéudvikling og designprocesser, ligesom fælles oplæg og udfordringer kan danne basis for inddragelse af nye teknikker, materialer og løsninger. Modulets vidensgrundlag Bygger på teori indenfor forskning omkring æstetiske læreprocesser og kreativitet tavs viden og kropslig erfaringsdannelse, designteori og formsproglige virkemidler forskning fra beslægtede fag i nordiske uddannelser Kompetenceområder, som indgår i modulet Der indgår dele af alle kompetenceområder i modulet, dog med særlig tyngde i kompetenceområde 1 og 4. Kompetenceområde 1: Håndværk og teknologi Kompetenceområde 2: Design - proces og produkt Kompetenceområde 3: Materiel kultur Kompetenceområde 4: Fagdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Der er særligt fokus på mål vedr. håndværks- og udtryksmæssige færdigheder relateret til materialekendskab. Det håndværksmæssige arbejde vil altid relateres til designprocesser, materiel kultur og fagdidaktik tavs viden og kropslig erfaringsdannelse håndværksmæssige teknologier arbejdsgange i håndværksmæssige teknikker og klasseledelse i værkstedet elevers formsproglige udvikling materialers beskaffenhed og anvendelsesmuligheder, især træ, metal og tekstil æstetiske læreprocesser anvende håndværksmæssige færdigheder og erfaringer i mesterlærestøttede processer med elever mestre håndværksmæssige teknologier, for at formidle differentieret i forhold til mål og elevgruppe vejlede differentieret i relevante arbejdsgange for elevers arbejde med formgivning og fremstilling af håndværksmæssige produkter i værkstedet vurdere elevers kunnen og interesser som udgangspunkt for valg af håndværksmæssige teknologier og indhold udvælge relevante materialer, der kan bearbejdes i undervisningen planlægge og gennemføre undervisning, hvor Side 46 af 184

47 oplevelse, analyse, udtryk, håndværk og kommunikation indgår varieret Arbejdsformer i modulet Deltagerne er aktivt deltagende og arbejder håndværksmæssigt og eksperimenterende med forskellige former for materialer, og kendte som nye teknikker og metoder. Arbejdsformerne vil veksle mellem oplæg, værkstedsarbejde, dialog, gruppearbejde og individuel fordybelse. Deltagerne udarbejder en digital portfolio, hvor arbejdsprocesserne dokumenteres. Evaluering i modulet Der indgår to studieprodukter i modulet: 1. Deltagerne udvikler et differentieret undervisningsforløb med udgangspunkt i en konkret problemstilling, hvor dele af forløbet afprøves i praksis. Designprocesser og håndværksmæssig udførelse skal være indeholdt i processen, hvor også innovation vægtes. Forløbet fremlægges på holdet understøttet fx. af afprøvninger, billeder og undervisningsmateriale, samt vedlægges et skriftlig produkt på 3 sider, hvor praksis reflekteres i forhold til teori, faglige mål og rammebeskrivelser. Undervisningsforløbet kan udarbejdes i grupper på max. 3 deltagere. 2. Deltageren udarbejder undervejs i forløbet en individuel, digital portfolio, hvor designprocesser og eget arbejde med håndværksmæssige processer dokumenteres. Kriterier for gennemført modul En samlet godkendelse af de to studieprodukter. Produkterne bedømmes bestået/ikke bestået, og bedømmelsen er individuel. Modulet godkendes til følgende fag Håndværk og design Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse med sløjd eller håndarbejde som linjefag samt undervisningserfaring i sløjd eller håndarbejde i grundskolen. Efter individuel, faglig vurdering af deltagerens forudsætninger kan dispenseres fra forudsætningskravet. Side 47 af 184

48 KULTURFAG historie, kristendomskundskab/religion og samfundsfag Komprimeret fagmodul 1: Historie, kristendomskundskab/religion, samfundsfag Modultype, -omfang og sprog Tværfagligt komprimeret fagmodul. 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk Kort beskrivelse af modulet Dette modul er karakteriseret ved, at undervisningen er planlagt ud fra fem lærerfaglige problemstillinger som er centrale for de tre undervisningsfag historie, kristendom/religion og samfundsfag. Målet med modulet er at videreudvikle deltagernes kompetencer i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i forhold til elevers differentierede læringsforudsætninger og læreprocesser. Der vil være fokus på: Brug af fagene som gruppe, samfund og individ: Hvordan bruger vi fagene i skole og samfund? Hvordan bruges fagene politisk og historisk? Det nationale: Hvilke fællesskaber retter vi os mod? Forestillingsverdener og værdier i spil på spil? civilreligion, erindringssteder og politiske konstruktioner Læremiddelproduktion og -analyse: Analysér, kritisér og producér Elevens vej fra oplevelse til erkendelse: Hvordan kan man bruge kulturinstitutioner til undervisning i kulturfag? Feltarbejde: Hvordan undersøger og afkoder vi/elever kulturlandskaber religiøst, historisk og samfundsfagligt? Målet med modulet er desuden at videreudvikle deltagernes undersøgelses- og udviklingskompetence i skolen. Dette sker ved at videreudvikle deltagernes færdigheder i at undersøge og reflektere alene og med kollegasupervision over egen praksis og kollegas praksis. Modulets vidensgrundlag Professionsrette undersøgelses- og udviklingskompetence i skolen Modulet bygger på empirisk forskning om pædagogisk udvikling individuelt og i teams eller faggrupper. Fra historie: Modulet bygger på Forskningsbaseret viden om det (de) valgte historiefaglige emne(r) eller tema(er). Empirisk forskning og fagdidaktisk teori om læreprocesser i historie. Teorier om og empiriske undersøgelser af historiebrug og historiekultur. Forskningsbaserede modeller til analyse og vurdering af læremidler. Fra samfundsfag: Modulet bygger på Empirisk forskning indenfor elevers samfundsfaglige kompetencer. Forskning og undersøgelser omkring samfundsfagsundervisning samt politisk og demokratisk dannelse i dansk og international kontekst Empirisk forskning omkring elevers sociale og kulturelle forståelse, identitetsdannelse og udvikling Samfundsvidenskabelig videnskabsteori. Side 48 af 184

49 Fra kristendomskundskab/religion: Modulet bygger på Relevant forskningsbaseret viden fra religionsvidenskab og teologi om de faglige emner, modulet indeholder. Udvalgte religionsdidaktiske tilgange såsom for eksempel komparativ, antropologisk og narrativ tilgang Teorier og viden om børn og unges læringsforudsætninger, om læringsprocesser vedrørende religion, evalueringsformer og aktuelle undervisningsmaterialer til skolebrug. Religionsfaglige metoder, herunder kvalitative metoder og arbejdet med primærkilder Kompetenceområder, som indgår i modulet Fra Historie: Kompetenceområde 1: Undervisning og læring i historie Kompetenceområde 2: Historiekultur, historiebrug og historiebevidsthed Kompetenceområde 3: Fortolkning og formidling Fra samfundsfag: Kompetenceområde 1: Demokrati, deltagelse og medbestemmelse Kompetenceområde 2: Globalisering Kompetenceområde 4: Samfundsfaglig arbejdsmetode Fra kristendomskundskab/religion: Kompetenceområde 1: Religionsdidaktik Kompetenceområde 2: Undervisning i emnet kristendom Kompetenceområde 3: Undervisning i emnet islam og andre religioner Kompetencemål, som indgår i modulet Fra Historie: Deltageren kan begrunde, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning der sigter på at imødekomme elevernes varierede læringsforudsætninger der har afsæt i histories samfundsmæssige og identitetsskabende betydning der fagligt og tværfagligt formidler historiske emner, temaer og begivenheder og tilgodeser heterogene elevgruppers forudsætninger Fra samfundsfag: Deltageren kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i og med demokrati i samfundsfag i folkeskolens klasse. i projektarbejdsform og i brug af statistik og anden empiri i behandlingen af samfundsmæssige problemstillinger i folkeskolens klasse. Fra kristendomskundskab/religion: Deltageren kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle religionsundervisning begrundet planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i emnet kristendom. begrundet gennemføre undervisning i emnet islam og andre religioner samt religiøs innovation. Side 49 af 184

50 Fra historie: 1. historiekultur og historiebrug i forskellige former for erindringsfællesskaber 2. samspil mellem historie, identitet og kulturer 3. historiefaglige begivenheder, aktører, peridoder og emner fra dansk historie med relevans for historieundervisning i folkeskolen 4. historievidenskabelige perspektiver 5. historievidenskabelige metoder 6. forskellige historiske fremstillingsformer Fra samfundsfag: 1. sammenhænge mellem identitetsdannelse, gruppedannelse og stillingtagen 2. sociologiske og kulturelle sammenhænge mellem normer, værdier, levevis og deltagelsesformer 3. forskellige former for kilder og læremidler 4. sammenhænge mellem identitetsdannelse, gruppedannelse og stillingtagen 5. identitetsdannelse, fællesskaber, gruppedannelser og ligestilling på lokalt, nationalt, regionalt, europæisk og globalt niveau 6. sammenhænge mellem forbrug, segment, livsstil og status Fra kristendomskundskab/religion: 1. elevers forskellige forudsætninger for at arbejde med religiøse og filosofiske spørgsmål 2. undervisningsmetoder, læremidler, praktiskmusiske erkendemåder og digitale medier 3. faglige teorier og metoder hvormed religion kan beskrives og analyseres, og teorier om, hvad religion kan være 4. kristendom som historisk og nutidig religion i Fra historie: 1. inddrage eksempler og perspektiverer på historiekulturer, erindringspolitik og historiebrug fra fortid og nutid i historieundervisningen 2. inddrage flerkulturelle perspektiver og forskellige identitetsbærende erindringsfællesskaber i historieundervisningen 3. udvælge, strukturere og tematisere historiefagligt indhold fra dansk historie med henblik på historieundervisning i nationale og lokale styredokumenter 4. vurdere årsagsforklaringer ved at anlægge politiske, økonomiske, sociale, kulturelle og mentalitetshistoriske perspektiver 5. anvende kildekritisk analyse af forskellige kildetyper i historieundervisningen 6. udvikle egne og elevernes arbejde med at skabe historiske forolkninger og fortællinger Fra samfundsfag: 1. fremme elevers evner til selvstændig stillingtagen og aktive handlen 2. inddrage elevers hverdagsliv i et historisk og samfundsmæssigt perspektiv 3. inddrage fagligt begrundede materialevalg, herunder elektroniske og it-baserede 4. fremme elevers evner til selvstændig stillingtagen og aktive handlen 5. fremme elevernes forståelse for egen og andres identitetsdannelse i et etnisk, kulturel og religiøst heterogent Danmark 6. inddrage elevers forbrugeradfærd og evne til sociologisk refleksion over privatøkonomiske dispositioner Fra kristendomskundskab/religion: 1. planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger med hensyn til religion og livsanskuelse 2. anvende en variation af undervisningsmetoder, læremidler samt praktisk-musiske arbejdsformer og it 3. beslutte, hvilke faglige teorier og metoder der er relevante for tilrettelæggelse af en konkret undervisningssituation 4. formulere opfattelser af kristendom og dens Side 50 af 184

51 Danmark 5. islam som nutidig religion i Danmark 6. religion og livsanskuelser som dynamiske kulturelle udtryk betydning som religion i Danmark 5. formulere opfattelser af islam i Danmark og dens betydning som religion i Danmark, 6. vurdere religion og livsanskuelsers forskellige betydninger afhængig af kulturel og historisk kontekst Arbejdsformer i modulet Holdundervisningen er baseret på underviseroplæg, gruppeøvelser, studenteroplæg, vejledning og evaluering. Endvidere arbejdes der i modulet med undervisningsmetoder, der kan anvendes i praksis fx rollespil, storyline, udeundervisning og ekskursioner. I løbet af modulet arbejder deltageren med underviserinitieret studiegruppeaktiviteter med særlig henblik på analyser af deltagernes praksis, brug af læremidler og elevers tilgang til fagene. Deltageren arbejder løbende med læremiddelanalyser, der indgår i kompetencemålsprøvens 2. del Evaluering i modulet Deltageren udarbejder minimum tre produkter 1. Fremstilling af et læremiddel som afprøves i gensidig kollegasupervision 2. Minimum to læremiddelanalyser, der tager afsæt i at læremidlet er afprøvet i deltagerens egen praksis 3. Deltageren skal udarbejde mindst en af nedenstående opgaver: Anmeldelse af fagligt værk (max 5 normalsider) Prøveoplæg til brug ved folkeskolens afgangsprøve i et af fagene udformning af spørgsmål, udvælgelse af materiale, hvilken undervisning er der gået forud, samt bedømmelseskriterier for de forskellige karakterer i 7-trins (max 5 normalsider) En fagdidaktisk refleksionstekst og en undervisningsplan for en selvvalgt klasse (max 5 normalsider) Krav til studieprodukternes form og indhold er nærmere beskrevet i bilag til modulplanen. Alle studieprodukter kan afvikles individuelt eller i studiegrupper på max 3 deltagere Kriterier for gennemført modul Deltageren skal have afleveret ovenstående studieprodukter. Modulet godkendes til følgende fag Historie, samfundsfag eller kristendomskundskab/religion Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i historie, kristendomskundskab/religion eller samfundsfag i grundskolen. Efter individuel, faglig vurdering af deltagerens forudsætninger kan dispenseres fra forudsætningskravet. Side 51 af 184

52 Komprimeret fagmodul 2: Historie Modultype, -omfang og sprog Komprimeret fagmodul. 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk Kort beskrivelse af modulet Dette modul er en fortsættelse af det tværfaglige modul historie, kristendom/religion og samfundsfag, men med fordybelse i undervisningsfaget historie. Modulet vil kvalificere deltagernes kompetencer til at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning med hensyn til elevernes differentierede læringsforudsætninger. Der lægges vægt på historiedidaktik herunder organisering af undervisning, udvælgelse af stof, analyse af læremidler, udarbejdelse af undervisningsplanen samt diskussion af hvordan elevers dannelse og identitet styrkes i undervisningen. Emner og temaer inden for dansk, europæisk og verdens historie, som er relevante i forhold til folkeskolens læreplan, indgår i kurset, og deltagerne vil således få styrket og videreudviklet deres historiske overblik og sammenhængsforståelse med henblik på at udvælge, strukturere og tematisere historiefagligt indhold i undervisningen. Målet med modulet er desuden at fortsætte arbejdet fra 1 modul med at styrke deltagernes undersøgelsesog udviklingskompetence i skolen. Dette sker ved, at undervisning i historie tilrettelægges som en plads for nytænkning og innovation, hvor kollegial supervision indgår. Modulets vidensgrundlag Forskningsbaseret viden om de valgte historiefaglige emner og temaer. Teorier om og empiriske undersøgelser af historiebrug og historiekultur, herunder forskellige perioders historiebrug og historiekultur. Teorier om og empiriske undersøgelser af udvikling og brug af historiebevidsthed. Begreber om og eksempler på forskellige historiske formidlingsformer. Læreplaner og andre styredokumenter relateret til historiefaget. Fagdidaktiske teorier om læreprocesser i historie, herunder børn og unges forståelse af tid og rum. Forskningsbaseret ideer om arbejds- og evalueringsformer, der er særlig anvendelige i historieundervisningen. Forskningsbaserede modeller til analyse og vurdering af læremidler i historiefaget. Teorier om narrativitet Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Undervisning og læring i historie Kompetenceområde 2: Historiekultur, historiebrug og historiebevidsthed Kompetenceområde 3: Historisk overblik og sammenhængsforståelse Kompetenceområde 4: Fortolkning og formidling Kompetencemål, som indgår i modulet 1. Deltageren kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der sigter på at imødekomme elevernes varierede læringsforudsætninger 2. Deltageren kan begrundet planlægge gennemføre og udvikle undervisning med afsæt i histories samfundsmæssige og identitetsskabende betydning 3. Deltageren kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der fagligt og tværfagligt formidler historiske emner, temaer og begivenheder og tilgodeser heterogene elevgruppers forudsætninger, livsverden og samtid. Side 52 af 184

53 4. Deltageren kan indkredse, analysere, formulere og formidle begrundede bud på historiske tolkninger og fortællinger med henblik på historieundervisning. fra modul 1: historiedidaktik og historie som livsverden og som fag teorier om og empiriske undersøgelser af elevers historiebevidsthed og hsitoriebrug forskellige former for mediering af historie i et historiebrugsperspektiv lokale, nationale, globale sammenhænge og perspektiver på historie Fra modul 2: historiefagets udvikling og aktuelle status teorier om og empiriske undersøgelser af elevers læring i historie varierede didaktiserede og ikkedidaktiserede læremidler didaktiske metoder til undervininsgdifferentiering faglig læsning, billed-og filmanalyse og tosprogede elevers begrebsudvikling på andetsproget fra modul 3: problemorienteret historieundervisning historiefaglige begreber om kronologi, årsager og samspil mellem aktører og strukturer innovation i et historisk perspektiv fra modul 1: begrunde historieundervisning med reference til historiedidaktiske og historiefaglige begreber og positioner udvikle historieundervisning i samspil med elevernes historiebevidsthed og historiebrug. anvende varierede former for historieformidling i historieundervisningen. planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb med perspektivskifte i synet på begivenheder, sammenhænge og udviklingsforløb fra modul 2: planlægge og gennemføre historieundervisninge med afsæt i gældende styredokumenter. Planlægge og gennemføre handlingsrettede analyser og evalueringer af elevers differentierede læringsforudsætninger og læreprocesser i historie. Anvende forskellige former for læremidler i historie Anvende forskellige didaktiske arbejdsformer i et samspil mellem historiefaglige indholdsområder og elevers forskellige læringsforudsætninger Understøtte elevers læring og læsning i historie gennem udformning af differentierede undervisningsopgaver fra modul 3: planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i faget, der udvikler elevernes handlekompetence til at møde fremtidige muligheder og udfordringer vurdere årsagsforklaringwe og anlægge forskellige perspektiver på historiefagligt stof i undervisningen inddrage historiske eksempler på menneksers kreatuvitet i mødet med forskellige former for samfudnsudfordringer med henblik på at Side 53 af 184

54 it og digitale medier i erkendelse og formidling narrativitet i konstruktion og formidling af historie udvikle elevernes egen handlekompetence og historiske fantasi inddrage it og digitale medier i hsitorieundervisning til styrkelse af historisk erkendelse og formidling udvikle egne og elvers forudsætninger for at anaæysere historiske fortællinger og fremstillinger i forskellige udtryksformer. Arbejdsformer i modulet Undervisningen tilrettelægges for lærere med undervisningserfaring i historie. Derfor vil undervisningen veksle mellem læreroplæg baseret på nyere fagdidaktisk og faghistorisk forskning, og inddragelse af deltagernes undervisningserfaringer med henblik på kvalificering og udvikling. Der indgår mindre ekskursioner i undervisningen. Deltagerne udvikler undervisningsforløb og egne læremidler indenfor et af de tre områder. Forløb og læremidler fremlægges, diskuteres og deles i undervisningen. Desuden inddeles de deltagere i mindre supervisionsgrupper og trænes i kollegasupervision i skolen. Evaluering i modulet Evaluering af modulet baseres på aflevering af følgende produkter: 1. Udarbejdelse af et multimodalt læremiddel til brug i et mindre undervisningsforløb. Materialet fremlægges og deles på holdet. 2. Analyse af et eller flere selvvalgte læremidler. Analysen fremlægges og deles på holdet. 3. Gensidig iagttagelse og supervision af historieundervisning i grupper i selvvalgt klasse og med en lærerfaglig problemstilling. Den lærerfaglige problemstilling skal være godkendt af underviser. Studieprodukt 1 & 2 kan afvikles individuelt eller i studiegrupper på maks. 3 deltagere. Studieprodukt 3 i grupper på 2-4. Kriterier for gennemført modul Deltageren skal have afviklet/afleveret ovenstående studieprodukter. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget historie Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i historie i grundskolen. Efter individuel, faglig vurdering af deltagerens forudsætninger kan dispenseres fra forudsætningskravet. Side 54 af 184

55 Prøven i undervisningsfaget historie Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. Deltagerens præstation skal vurderes ud fra en samlet vurdering af delprøverne. 1. delprøve er en skriftlig prøve (projekt) Deltageren udarbejder et projekt med udgangspunkt i en selvvalgt og for undervisningsfaget historie relevant lærerfaglig problemstilling. Problemstillingen skal være godkendt af en underviser. Efter godkendelsen af problemstillingen kan der ikke gives vejledning. Problemstillingen analyseres, og deltageren demonstrerer gennem en lærerfaglig behandling, hvordan den kan anvendes i undervisningen i historie i folkeskolen. Projektet er skriftligt og skal i overvejelserne om anvendelse i undervisningen indeholde eksempler på multimodalitet. Omfanget er maks. 10 normalsider. 2. delprøve er en mundtlig prøve Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i deltagerens præsentation af et lodtrukket læremiddel, som deltageren i en historiefaglig sammenhæng analyserer, vurderer og perspektiverer; der indgår en drøftelse og vurdering af materialets relevans og anvendelsesmuligheder i forhold til undervisning i historie i folkeskolen. Det skriftlige projekt fra 1. delprøve kan inddrages i drøftelsen ved den mundtlige prøve. Forberedelsestid: 60 minutter. Eksaminationstid til den mundtlige delprøve: 30 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Begge delprøver afvikles individuelt eller i grupper efter deltagerens valg. Side 55 af 184

56 Kompetencemål for undervisningsfaget historie. Bekendtgørelsen bilag 2. Historie beskæftiger sig med begrundet planlæggelse, gennemførelse og udvikling af undervisning i historie i fagopdelte og tværfaglige forløb, der sigter på at give eleverne forudsætninger for at udbygge kronologisk overblik over og indsigt i tolkninger af historiske forløb og sammenhænge med henblik på at udvikle elevernes historiebevidsthed og historiebrug i et identitetsmæssigt og samfundsmæssigt perspektiv. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Undervisning og læring i historie Kompetenceområde 2: Historiekultur, historiebrug og historiebevidsthed Kompetenceområde 3: Historisk overblik og sammenhængsforståelse Kompetenceområde 4: Fortolkning og formidling Kompetenceområde 1: Undervisning og læring i historie omhandler historiedidaktiske teorier, undersøgelser og undervisningsformer. Kompetencemål: Deltageren kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der sigter på at imødekomme elevernes varierede læringsforudsætninger. historiedidaktik og historie som livsverden og som fag, historiefagets udvikling og aktuelle status i folkeskolen, teorier om og empiriske undersøgelser af elevers historiebevidshed og historiebrug, begrunde historieundervisning med reference til historiedidaktiske og historiefaglige begreber og positioner, planlægge, gennemføre og evaluere historieundervisning med afsæt i gældende styredokumenter, udvikle historieundervisning i samspil med elevernes historiebevidsthed og historiebrug, planlægge og gennemføre handlingsrettede teorier om og empiriske undersøgelser af elevers læring i analyser og evalueringer af elevers historie, differentierede læringsforudsætninger og læreprocesser i historie, problemorienteret historieundervisning, varierede didaktiserede og ikke-didaktiserede læremidler, didaktiske metoder til undervisningsdifferentiering i historiefaget og faglig læsning, billed- og filmanalyse og tosprogede elevers begrebsudvikling på andersproget. planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning i faget, der udvikler elevernes handlekompetence til at møde fremtidige muligheder og udfordringer, anvende forskellige former for læremidler i historieundervisningen, anvende forskellige didaktiske arbejdsformer begrundet i et samspil mellem historiefaglige indholdsområder og elevernes forskellige læringsforudsætninger og understøtte elevers læring og læsning i historie gennem udformning af differentierede undervisningsopgaver. Side 56 af 184

57 Kompetenceområde 2: Historiekultur, historiebrug og historiebevidsthed omhandler samfundsmæssig og individuel historiebrug og erindring i et samspil mellem fortidsfortolkning, nutidsforståelse og fremtidsforventning. Kompetencemål: Deltageren kan begrundet planlægge, gennemføre og udvikle undervisning med afsæt i histories samfundsmæssige og identitetsskabende betydning. historiekultur og historiebrug i forskellige former for erindringsfællesskaber, forskellige former for mediering af historie i et historiebrugsperspektiv, teorier om historiebevidsthed og samspil mellem historie, identitet og kulturer. inddrage eksempler og perspektiver på historiekulturer, erindringspolitik og historiebrug fra fortid og nutid i historieundervisningen, anvende varierede former for historieformidling i historieundervisningen, planlægge, gennemføre og evaluere historieundervisning, der inddrager og udvikler elevers historiebevidsthed og inddrage flerkulturelle perspektiver og forskellige identitetsbærende erindringsfællesskaber i historieundervisningen. Kompetenceområde 3: Historisk overblik og sammenhængsforståelse omhandler samspillet mellem aktører og strukturer i historiske forløb med spredning i tid, rum og emne med henblik på at styrke forståelsen af at være historieskabt og historieskabende. Kompetencemål: Deltageren kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der fagligt og tværfagligt formidler historiske emner, temaer og begivenheder og tilgodeser heterogene elevgruppers forudsætninger, livsverden og samtid. udvælge, strukturere og tematisere historiefaglige begivenheder, aktører, perioder og emner historiefagligt indhold fra dansk historie med fra dansk historie med relevans for historieundervisning i henblik på historieundervisning begrundet i folkeskolen, nationale og lokale styredokumenter, udvælge, strukturere og tematisere historiefaglige begivenheder, aktører, perioder og emner historiefagligt indhold fra europæisk og fra europæisk og verdenshistorie med relevans for verdenshistorie med henblik på historieundervisning i folkeskole, historieundervisning begrundet i nationale og lokale styredokumenter, planlægge, gennemføre og evaluere lokale, nationale, globale sammenhænge og perspektiver undervisningsforløb med perspektivskifte i synet på historie, på begivenheder, sammenhænge og udviklingsforløb, historiefaglige begreber om kronologi, årsager og vurdere årsagsforklaringer og anlægge Side 57 af 184

58 samspil mellem aktører og strukturer, historievidenskabelige perspektiver, forskellige perspektiver på historiefagligt stof i undervisningen, vurdere årsagsforklaringer ved at anlægge politiske, økonomiske, sociale, kulturelle og mentalitetshistoriske perspektiver, sociale kategorier som klasse, køn, nationalitet, etnicitet og religiøsitet og inddrage sociale kategoriers betydning i historiske begivenheder og forløb og innovation i et historisk perspektiv. inddrage historiske eksempler på menneskers kreativitet i mødet med forskellige former for samfundsudfordringer med henblik på at udvikle elevernes egen handlekompetence og historiske fantasi. Kompetenceområde 4: Fortolkning og formidling omhandler historievidenskabelige teorier og metoder til frembringelse, fortolkning og vurdering af historisk viden samt kendskab til forskellige historiske formidlingsformer. Kompetencemål: Deltageren kan indkredse, analysere formulere og formidle begrundede bud på historiske fortolkninger og fortællinger med henblik på historieundervisning. videnskabsteoretiske tilgange til frembringelse af historisk viden, historievidenskabelige metoder, it og digitale medier i erkendelse og formidling, narrativitet i konstruktion og formidling af historie og forskellige historiske fremstillingsformer. analysere historiske fremstillinger med henblik på at udpege forskellige fortolkningsrammer og forklaringstyper, anvende kildekritisk analyse af forskellige kildetyper i historieundervisning, inddrage it og digitale medier i historieundervisning til styrkelse af historisk erkendelse og formidling, udvikle egne og elevernes forudsætninger for at analysere historiske fortællinger og fremstillinger i forskellige udtryksformer og udvikle egne og elevernes arbejde med at skabe historiske fortolkninger og fortællinger. Side 58 af 184

59 Komprimeret fagmodul 2: Kristendomskundskab/religion Modultype, -omfang og -sprog Komprimeret fagmodul. 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk Kort beskrivelse af modulet I dette modul tilegner deltageren sig kompetencer til at være religionslærer i en folkeskole præget af kulturel og religiøs mangfoldighed. I modulet vil der både blive arbejdet med religionsfagligt indhold samt med religionsdidaktik og faget i folkeskolen. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget udgøres af relevant forskningsbaseret viden fra religionsvidenskab, videnskabsfaget filosofi samt teologi om de faglige emner, modulet indeholder. Vidensgrundlaget udgøres også af viden og faglig-pædagogiske teorier om faget kristendomskundskab i folkeskolen, dets historie, mål, indhold og dets bidrag til skolens samlede opgave. Vidensgrundlaget er funderet i teorier og viden om børn og unges læringsforudsætninger, om læringsprocesser vedrørende religion og filosofi, samt i viden og teorier om undervisningsformer, evalueringsformer og aktuelle undervisningsmaterialer til skolebrug. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Religionsdidaktik Kompetenceområde 2: Undervisning i emnet kristendom Kompetenceområde 3: Undervisning i islam og andre religioner i nutid og fortid, lokalt og globalt Kompetenceområde 4: Undervisning i emnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser Kompetencemål, som indgår i modulet Deltageren kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle religionsundervisning. Deltageren kan begrundet gennemføre undervisning i emnet islam og andre religioner. Deltageren kan begrundet gennemføre undervisning i filosofi, etik og ikke-religiøse livsanskuelser. Deltageren kan begrundet planlægge, gennemføre undervisning i emnet kristendom. faglige teorier og metoder, hvormed religion kan beskrives og analyseres, og teorier om, hvad religion kan være kristendom i Danmark, historisk og nutidigt kristendom som nutidig religion i Danmark kristendom som verdensreligion i historie og nutid kristne myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur beslutte, hvilke faglige teorier og metoder der er relevante for tilrettelæggelse af en konkret undervisningssituation redegøre for eksempler på centrale begivenheder og personer for kristendom i Danmark, historisk og nutidigt formulere opfattelser af kristendom og dens betydning som religion i Danmark beskrive centrale træk ved kristendommens oprindelse, hovedbegivenheder og forskellige udgaver af religionen, herunder ortodoks, katolsk og protestantisk kristendom, samt udvalgte sekter og frikirker analysere forståelser af kristne grundbegreber samt brug og betydning af myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur, salmer og musik Side 59 af 184

60 islam som verdensreligion islam som nutidig religion i Danmark andre religioner, herunder religioner i Danmark filosofiens historie, forskellige traditioner og nutidige filosofiske diskussioner forskellige etiske positioner livsfilosofi og dansk filosofisk tradition, filosofi for børn, livsopfattelser uden religion filosofiske og etiske spørgsmål i kristendom, andre religioner og livsopfattelser elevers forskellige forudsætninger for at arbejde med religiøse og filosofiske spørgsmål skolens læreplan, religionsdidaktik og tværfaglig undervisning undervisningsmetoder, læremidler, praktiskmusiske erkendemåder og digitale medier faglige teorier og metoder, hvormed religion kan beskrives og analyseres, og teorier om, hvad religion kan være udviklingstendenser i faget såvel fagligt som pædagogisk redegøre for centrale træk ved islams oprindelse, hovedbegivenheder og forskellige udgaver formulere opfattelser af islam i Danmark og dens betydning som religion i Danmark analysere brug og betydning af myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur og musik, fra andre religioner samt deres placering og betydning i verden i dag give eksempler på hvad filosofi beskæftiger sig med give eksempler på drøftelser af etiske problemer og dilemmaer redegøre for opfattelser af livsfilosofi begrundet redegøre for forskellige opfattelser af filosofi med/for børn og tilrettelægge forløb, hvor eleverne filosoferer i undervisningen redegøre for forskellige livsopfattelser funderet i en ikke-religiøs tænkning formulere moralsk praksis samt værdigrundlag for individ og samfund planlægge, gennemføre og evaluere undervisning der tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger med hensyn til religion og livsanskuelse planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning i faget og i tværfaglige forløb anvende en variation af undervisningsmetoder, læremidler samt praktisk-musiske arbejdsformer og it beslutte, hvilke faglige teorier og metoder der er relevante for tilrettelæggelse af en konkret undervisningssituation udvikle faget i konkrete handlingsforslag Arbejdsformer i modulet Undervisningen kan blandt andet bestå af holdundervisning, ekskursioner, vejledning, samt fremlæggelser ved deltagerne. Deltagerne skal deltage regelmæssigt og aktivt i studiegruppearbejde, der kan anvendes til at diskutere den læste baggrundslitteratur, udarbejde handouts, arbejdsspørgsmål og produkter til portfolio, forberede mundtlige oplæg samt gensidig respons mellem studiegrupper. Herudover kan der arrangeres besøg hos skoletjenester gruppevis eller på hold med eller uden underviser. I den individuelle forberedelse forventes deltageren blandt andet at læse baggrundslitteratur vedrørende modulets indhold, at læse tekster og på anden måde at forberede sig til undervisningen samt på eget Side 60 af 184

61 initiativ at opsøge viden, som deltageren vurderer, vil være nødvendig for at kunne leve op til modulets kompetencemål. Evaluering i modulet Der udarbejdes tre obligatoriske produkter: 1. Deltageren udarbejder tre prøveoplæg der opfylder kravene jævnfør fagets bestemmelser. Prøveoplæggene skal inddrage kompetenceområde 2,3 og En didaktisk begrundet undervisningsplan med elevprodukter der implicerer f.eks. feltarbejde, praktisk-musiske arbejdsformer, IT, fortælleværksted eller innovationsdidaktik. 3. Deltageren udarbejder en 3-5 siders fagdidaktisk refleksionstekst der diskuterer sammenhæng mellem fagsyn/tilgange/faglige teorier og metoder samt tilrettelæggelse af konkret undervisning. Krav til studieprodukternes form og indhold er nærmere beskrevet i bilag til modulplanen. Alle studieprodukter kan afvikles individuelt eller i studiegrupper på max. 3 deltagere Kriterier for gennemført modul Deltageren skal have afleveret ovenstående studieprodukter Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget kristendomskundskab/religion Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i kristendomskundskab/religion i grundskolen. Efter individuel, faglig vurdering af deltagerens forudsætninger kan dispenseres fra forudsætningskravet. Side 61 af 184

62 Prøven i undervisningsfaget kristendomskundskab/religion Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. Deltagerens præstation skal vurderes ud fra en samlet vurdering af delprøverne. 1. delprøve er en skriftlig prøve (projekt) Deltageren udarbejder et projekt med udgangspunkt i en selvvalgt og for undervisningsfaget kristendomskundskab/religion relevant lærerfaglig problemstilling. Problemstillingen skal være godkendt af en underviser. Efter godkendelsen af problemstillingen kan der ikke gives vejledning. Problemstillingen analyseres, og deltageren demonstrerer gennem en lærerfaglig behandling, hvordan den kan anvendes i undervisningen i kristendomskundskab/religion i folkeskolen. Projektet er skriftligt og skal i overvejelserne om anvendelse i undervisningen indeholde eksempler på multimodalitet. Omfanget er maks. 10 normalsider. 2. delprøve er en mundtlig prøve Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i deltagerens præsentation af et lodtrukket læremiddel, som deltageren i en kristendomskundskabs- og religionsfaglig sammenhæng analyserer, vurderer og perspektiverer; der indgår en drøftelse og vurdering af materialets relevans og anvendelsesmuligheder i forhold til undervisning i kristendomskundskab i folkeskolen. Det skriftlige projekt fra 1. delprøve kan inddrages i drøftelsen ved den mundtlige prøve. Forberedelsestid: 60 minutter. Eksaminationstid til den mundtlige delprøve: 30 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Begge delprøver afvikles individuelt eller i grupper efter deltagerens valg. Side 62 af 184

63 Kompetencemål for undervisningsfaget kristendomskundskab/religion. Bekendtgørelsen bilag 2. Kristendomskundskab/religion omhandler religionsdidaktik og forskellig brug af religion, filosofi og etik, historisk og aktuelt, anskuet i dansk, europæisk og globalt perspektiv og med menneskers kollektive og individuelle verdens- menneske- og samfundsopfattelser i både religiøse og ikke-religiøse sammenhænge og de handlinger, der er forbundet hermed. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Religionsdidaktik Kompetenceområde 2: Undervisning i emnet kristendom Kompetenceområde 3: Undervisning i emnet islam og andre religioner Kompetenceområde 4: Undervisning i emnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser Kompetenceområde 1: Religionsdidaktik omhandler begrundet planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af religionsundervisning. Kompetencemål: Deltageren kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle religionsundervisning. elevers forskellige forudsætninger for at arbejde med religiøse og filosofiske spørgsmål, skolens læreplan, religionsdidaktik og tværfaglig undervisning, entreprenørskab, kreativitet og innovation, undervisningsmetoder, læremidler, praktisk-musiske erkendemåder og digitale medier, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger med hensyn til religion og livsanskuelse, planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning i faget og i tværfaglige forløb, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udfordrer eleverne til handlekraft, foretagsomhed og fantasi, anvende en variation af undervisningsmetoder, læremidler samt praktisk-musiske arbejdsformer og it, elever og elevgruppers fagsprog og læsning af fagtekster og tosprogede elevers begrebsudvikling på andetsproget, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der stimulere elevers udvikling af fagsprog og faglig læsning, faglige teorier og metoder, hvormed religion kan beslutte, hvilke faglige teorier og metoder der er beskrives og analyseres, og teorier om, hvad religion kan relevante for tilrettelæggelse af en konkret være, undervisningssituation, skolefaget kristendomskundskabs bestemmelsesgrundlag og dets indhold i historisk og aktuelt perspektiv og analysere aktuelle bestemmelser af religions- og livsanskuelsesundervisning i folkeskolen og udviklingstendenser i faget såvel fagligt som pædagogisk. udvikle faget i konkrete handlingsforslag. Side 63 af 184

64 Kompetenceområde 2: Undervisning i emnet kristendom omhandler kristendom i nutid og fortid, lokalt og globalt og som undervisningsemne. Kompetencemål: Deltageren kan begrundet planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i emnet kristendom. kristendom i Danmark, historisk og nutidigt, kristendom som nutidig religion i Danmark, kristendom som verdensreligion i historie og nutid, kristne myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur, fortællinger i Bibelen, kristendom i mødet med andre religioner og verdensopfattelser og kristendommen i det virtuelle rum. redegøre for eksempler på centrale begivenheder og personer for kristendom i Danmark, historisk og nutidigt, formulere opfattelser af kristendom og dens betydning som religion i Danmark, beskrive centrale træk ved kristendommens oprindelse, hovedbegivenheder og forskellige udgaver af religionen, herunder ortodoks, katolsk og protestantisk kristendom samt udvalgte sekter og frikirker, analysere forståelser af kristne grundbegreber samt brug og betydning af myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur, salmer og musik, give eksempler på, hvordan bibelske fortællinger bruges til tydning af grundlæggende tilværelsesspørgsmål samt deres betydning i sprog, kunst og samfund, beskrive eksempler på kristnes forskellige udfordringer i nutiden og formulere eksempler på kristnes brug af det virtuelle rum til kommunikation og mission. Kompetenceområde 3: Undervisning i emnet islam og andre religioner omhandler islam og andre religioner i nutid og fortid, lokalt og globalt, religiøs innovation og som undervisningsemne. Kompetencemål: Deltageren kan begrundet gennemføre undervisning i emnet islam og andre religioner samt religiøs innovation. islam som verdensreligion, islam som nutidig religion i Danmark, redegøre for centrale træk ved islams oprindelse, hovedbegivenheder og forskellige udgaver, formulere opfattelser af islam i Danmark og dens betydning som religion i Danmark, centrale myter, forestillinger, ritualer, tekster samt visuel analysere eksempler på grundbegreber samt Side 64 af 184

65 kultur i islam, andre religioner, herunder religioner i Danmark, religiøse og spirituelle forandringer, religion og livsanskuelser som dynamiske kulturelle udtryk, religioner i mødet med andre religioner og tilværelsesopfattelser og religioner og religiøse strømninger i det virtuelle rum. brug og betydning af myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur og musik i islam, analysere brug og betydning af myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur og musik, fra andre religioner samt deres placering og betydning i verden i dag, beskrive eksempler på religiøs innovative strømninger i verden og i Danmark, deres oprindelse og nutidige omfang og betydning, vurdere religion og livsanskuelsers forskellige betydninger afhængig af kulturel og historisk kontekst. beskrive, hvordan mennesker med forskellige religioner forholder sig til udfordringer i nutiden og formulere menneskers brug af virtuelle rum til kommunikation og mission med udgangspunkt i en religiøs verdens- og tilværelsesopfattelse. Kompetenceområde 4: Undervisning i emnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser omhandler filosofi, etik og ikke-religiøse livsanskuelser i nutid og fortid, lokalt og globalt og som undervisningsemne. Kompetencemål: Deltageren kan begrundet gennemføre undervisning i filosofi, etik og ikke-religiøse livsanskuelser. filosofiens historie, forskellige traditioner og nutidige filosofiske diskussioner, forskellige etiske positioner, livsfilosofi og dansk filosofisk tradition, filosofi for børn, livsopfattelser uden religion og filosofiske og etiske spørgsmål i kristendom, andre religioner og livsopfattelser. give eksempler på, hvad filosofi beskæftiger sig med, give eksempler på drøftelser af etiske problemer og dilemmaer, redegøre for opfattelser af livsfilosofi, begrundet redegøre for forskellige opfattelser af filosofi med/for børn og tilrettelægge forløb, hvor eleverne filosoferer i undervisningen, redegøre for forskellige livsopfattelser funderet i en ikke-religiøs tænkning og formulere moralsk praksis samt værdigrundlag for individ og samfund. Side 65 af 184

66 Komprimeret fagmodul 2: Det lille individ i det store samfund - samfundsfag Modultype, -omfang og -sprog Komprimeret fagmodul. 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk Kort beskrivelse af modulet Alle ved noget om samfundet og har forestillinger om sig selv som individer i det samfund. Den viden gør vi samfundsfaglige, når vi inddrager faglige og fagdidaktiske begreber og viden - fx sociologisk fantasi, demokratisk dannelse og teorier om moderne samfundsstrukturer. Modulet er tværdisciplinært fordi vidensgrundlaget både er politologisk, sociologisk og økonomisk. Fx den demokratiske borger og forbruger, kommunalbestyrelsers råderum eller globaliseringens betydning for kønsroller. Arbejdet med portfolio med læremiddelanalyse er én af modulets røde tråde og inddrager derigennem relevante faglige og fagdidaktiske diskussioner. En anden rød tråd er aktualitet og identifikation hvad har det med samfundsfag at gøre? Hvorfor er det relevant altid at have de perspektiver med og hvordan sikrer vi det i den daglige samfundsfagsundervisning i folkeskolen? Modulets vidensgrundlag Fra modul 1: Fagdidaktisk og pædagogisk teori om undervisningsplanlægning og læring. Politologisk forskning og teori, fx valgundersøgelser og demokratiteori. Samfundsvidenskabelig videnskabsteori. Fra modul 2: Sociologiske undersøgelser og forskning. Samfundsfilosofi, med vægt på forholdet mellem individ og fællesskab. Fra modul 3: Økonomisk politik og velfærdsmodeller Undersøgelser i forhold til det økonomiske område, herunder forbrug og bæredygtighed Problemorientering som princip og metode Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Demokrati, deltagelse og medbestemmelse Kompetenceområde 2: Globalisering Kompetenceområde 3: Økonomisk adfærd Kompetenceområde 4: Samfundsfaglig arbejdsmetode Kompetencemål, som indgår i modulet Deltageren kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning - i og med demokrati i samfundsfag i folkeskolens klasse. - i globalisering i samfundsfag i folkeskolens klasse. - i samfundsøkonomi med borgeren som aktør i samfundsfag i folkeskolens klasse - i behandlingen af samfundsmæssige problemstillinger i folkeskolens klasse. fra modul 1: demokrati, demokratiopfattelser og demokratiske processer politiske systemer, magtformer, ideologier, interesser, ressourcer og indflydelse politiske systemer, magtformer, ideologier, fra modul 1: inddrage elevers demokratiske handle- og deltagelsesmuligheder i samfundsfagsundervisning motivere elever til deltagelse i det danske folkestyre gennem samfundsfagsundervisning Side 66 af 184

67 interesser, ressourcer og indflydelse motivere elever til deltagelse i det danske folkestyre gennem samfundsfagsundervisning fra modul 2: fra modul 2: samfundsfilosofiske og sociologiske perspektiver på forholdet mellem menneske og samfund, menneske og stat, menneske og kultur, menneske og køn og menneske og natur i tid og rum styrke elevernes forståelse for forskellige samfundssyns indvirkning på hverdagsliv og levevis i et velfærdssamfund inddrage elevers eget it- og medieforbrug med henblik på udviklingen af deres kritiske sans massemedier i et globalt perspektiv, herunder Internettet og it, samt betydningen for lokale fællesskaber sammenhænge mellem kulturelle, politiske og økonomiske forhold på lokalt, nationalt, regionalt, europæisk og globalt niveau sociologiske teorier om modernitet og senmodernitet fra modul 3: markedsmekanismen, udbud og efterspørgsel sammenhænge mellem privat- og nationaløkonomi forskellige økonomiske skoler, herunder Keynesianisme og monetarisme velfærdsmodeller, samt sammenhænge mellem forsørgelse og stat, marked og civilt samfund sammenhænge mellem forbrug, segment, livsstil og status Generelt fra alle modulerne: forskellige former for kilder og læremidler samfundsvidenskabelig problemformulering folkeskolens prøvebestemmelser for samfundsfag styrke elevers muligheder for at reflektere over regionale, nationale, europæiske og globale udtryk og påvirkninger i hverdagslivet fra modul 3: inddrage elevers forbrugeradfærd og forståelse for prisdannelse, herunder gennem brug af it styrke elevers sammenhængsforståelse mellem egen økonomisk adfærd og samfundsmæssig udvikling, herunder at skitsere muligheder for entreprenørskab anvende sammenhænge mellem politisk og ideologisk observans og makroøkonomiske dispositioner i samfundsfagsundervisning styrke elevernes muligheder for at reflektere over økonomiens betydning for det danske velfærdssamfund, samt over forskellige velfærdsmodeller i et fordelingsperspektiv inddrage elevers forbrugeradfærd og evne til sociologisk refleksion over privatøkonomiske dispositioner Generelt fra alle modulerne: inddrage fagligt begrundede materialevalg, herunder elektroniske og it-baserede gennemføre projektorganiseret og tværfaglig undervisning med inddragelse af den enkelte elevs forskellige læringsforudsætninger planlægge og gennemføre en undervisning med afsæt skolefagets prøvebestemmelser Arbejdsformer i modulet Holdundervisningen er baseret på underviseroplæg, gruppeøvelser, studenteroplæg, vejledning og evaluering. Endvidere arbejdes der i modulet med undervisningsmetoder, der kan anvendes i praksis fx rollespil, storyline, udeundervisning, ekskursioner og samfundsfaglige debatarrangementer. Deltagerens egen praksis inddrages og deles med de øvrige på holdet. I løbet af modulet arbejder deltageren med underviserinitieret studiegruppeaktiviteter fx Side 67 af 184

68 problemorienteret projektarbejde og deltagelse i ekskursioner og samfundsfaglige debatarrangementer analyser af brug af læremidler, deltagernes praksis og elevers tilgang til samfundsfag forskellige politiske holdninger i samfundet formidlingsteknikker der kan styrke deltagerens argumentationsevner Kursusdeltageren arbejder løbende med læremiddelanalyser, der indgår i kompetencemålsprøvens 2. del Evaluering i modulet Deltageren udarbejder minimum tre produkter 1. Fremstilling af et læremiddel som afprøves i praksis 2. Minimum to læremiddelanalyser, der tager afsæt i at læremidlet er afprøvet i praksis 3. Deltageren skal udarbejde mindst en af nedenstående opgaver: Anmeldelse af samfundsfagligt værk. (maks. 5 normalsider) En undersøgelse af elevers holdning inden for et af fagets discipliner/modulets kompetenceområde og formidling af resultaterne af undersøgelsen i fx et læserbrev. (maks. 5 normalsider) Prøveoplæg til brug ved folkeskolens afgangsprøve i samfundsfag udformning af spørgsmål, udvælgelse af materiale, hvilken undervisning er der gået forud, samt bedømmelseskriterier for de forskellige karakterer i 7-trins En fagdidaktisk refleksionstekst og en undervisningsplan for en selvvalgt klasse (max 5 sider) Krav til studieprodukternes form og indhold er nærmere beskrevet i bilag til modulplanen. Alle studieprodukter kan afvikles individuelt eller i studiegrupper på maks. 3 deltagere. Kriterier for gennemført modul Deltageren skal have afviklet/afleveret ovenstående studieprodukter. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget samfundsfag Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i samfundsfag i grundskolen. Efter individuel, faglig vurdering af deltagerens forudsætninger kan dispenseres fra forudsætningskravet. Side 68 af 184

69 Prøven i undervisningsfaget samfundsfag Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. Deltagerens præstation skal vurderes ud fra en samlet vurdering af delprøverne. 1. delprøve er en skriftlig prøve (projekt) Deltageren udarbejder et projekt med udgangspunkt i en selvvalgt og for undervisningsfaget samfundsfag relevant lærerfaglig problemstilling. Problemstillingen skal være godkendt af en underviser. Efter godkendelsen af problemstillingen kan der ikke gives vejledning. Problemstillingen analyseres, og deltageren demonstrerer gennem en lærerfaglig behandling, hvordan den kan anvendes i undervisningen i samfundsfag i folkeskolen. Projektet er skriftligt og skal i overvejelserne om anvendelse i undervisningen indeholde eksempler på multimodalitet. Omfanget er maks. 10 normalsider. 2. delprøve er en mundtlig prøve Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i deltagerens præsentation af et lodtrukket læremiddel, som deltageren i en samfundsfaglig sammenhæng analyserer, vurderer og perspektiverer; der indgår en drøftelse og vurdering af materialets relevans og anvendelsesmuligheder i forhold til undervisning i samfundsfag i folkeskolen. Det skriftlige projekt fra 1. delprøve kan inddrages i drøftelsen ved den mundtlige prøve. Forberedelsestid: 60 minutter. Eksaminationstid til den mundtlige delprøve: 30 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Begge delprøver afvikles individuelt eller i grupper efter deltagerens valg. Side 69 af 184

70 Kompetencemål for undervisningsfaget samfundsfag. Bekendtgørelsen bilag 2. Samfundsfag omhandler begreber, teorier og metoder fra de samfundsfaglige discipliner politologi, økonomi, sociologi, international politik, videnskabsteori, samt fagdidaktisk teori og praksis og samfundsfaglige undersøgelser som led i udviklingen af samfundsmæssig indsigt og handlekompetence hos eleverne i folkeskolen samt deres evne til at se hverdagslivet i et historisk og samfundsmæssigt perspektiv. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Demokrati, deltagelse og medbestemmelse Kompetenceområde 2: Globalisering Kompetenceområde 3: Økonomisk adfærd Kompetenceområde 4: Samfundsfaglig arbejdsmetode Kompetenceområde 1: Demokrati, deltagelse og medbestemmelse omhandler demokratisk og politisk dannelse for at styrke elevers evner til og muligheder for selvstændig kritisk stillingtagen og aktiv deltagelse i samfundslivet. Kompetencemål: Deltageren kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i og med demokrati i samfundsfag i folkeskolens klasse. demokrati, demokratiopfattelser og demokratiske processer, politiske systemer, magtformer, ideologier, interesser, ressourcer og indflydelse, inddrage elevers demokratiske handle- og deltagelsesmuligheder i samfundsfagsundervisning, motivere elever til deltagelse i det danske folkestyre gennem samfundsfagsundervisning, sammenhænge mellem levevilkår, livsformer og styrke elevers forståelse af medansvar til deltagelses- og beslutningsmuligheder lokalt, nationalt og fremme af fællesskab og til at løse fælles globalt, problemer, lokalt, nationalt og globalt, forskellige former for demokratisk deltagelse, herunder gennem brug af it, skolen som demokratisk platform, inddrage elektronisk kommunikation, herunder it, til styrkelse af elevernes demokratiske deltagelses- og beslutningsmuligheder, samarbejde med forskellige aktører herunder elever, forældre, kolleger og ledelse om undervisning. samfundsfilosofiske og sociologiske perspektiver på styrke elevernes forståelse for forskellige forholdet mellem menneske og samfund, menneske og samfundssyns indvirkning på hverdagsliv og stat, menneske og kultur, menneske og køn og menneske levevis i et velfærdssamfund, og natur i tid og rum, sammenhænge mellem identitetsdannelse, gruppedannelse og stillingtagen og fremme elevers evner til selvstændig stillingtagen og aktive handlen og sociologiske og kulturelle sammenhænge mellem normer, inddrage elevers hverdagsliv i et historisk og Side 70 af 184

71 værdier, levevis og deltagelsesformer. samfundsmæssigt perspektiv. Kompetenceområde 2: Globalisering omhandler sammenhænge mellem politiske, økonomiske, kulturelle og sociale udtryk ud fra et globaliseringsperspektiv. Kompetencemål: Deltageren kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i globalisering i samfundsfag i folkeskolens klasse. sammenhænge mellem forskellige aktørers magt, ressourcer og handlemuligheder på globalt plan, Danmarks deltagelse i regionalt, europæisk og globalt samarbejde, herunder begreberne suverænitet og interdependens, Danmarks medlemskab af EU og det danske politiske systems relation til EU, EU s institutioner, beslutningsprocedurer og integration, styrke elevers evne til at analysere forskellige former for magt og ressourcers indflydelse på politisk deltagelse og politiske beslutningsprocesser lokalt, nationalt, regionalt og globalt, styrke elevernes evne til at reflektere over Danmarks deltagelse i regionalt, europæisk og globalt samarbejde, udvikle elevernes grundlag for at kunne reflektere over dansk deltagelse i EUsamarbejdet i et demokratisk perspektiv, sammenhænge mellem lokale, nationale, regionale, europæiske og globale begivenheder og udviklingsforløb og sociologiske teorier om migration, styrke elevers evner til at analysere sammenhænge mellem regionale, europæiske samt globale processer og lokale kulturelle og etniske udtryk, sammenhænge mellem kulturelle, politiske og økonomiske forhold på lokalt, nationalt, regionalt, europæisk og globalt niveau, styrke elevers muligheder for at reflektere over regionale, nationale, europæiske og globale udtryk og påvirkninger i hverdagslivet, motivere elever til at diskutere globalisering i et teorier om sammenhænge mellem globalisering og fordelingsmæssigt, menneskeretligt og værdifordeling, herunder forholdet mellem I- og U-lande, demokratisk perspektiv, massemedier i et globalt perspektiv, herunder internettet inddrage elevers eget it- og medieforbrug med og it samt betydningen for lokale fællesskaber og henblik på udviklingen af deres kritiske sans og identitetsdannelse, fællesskaber, gruppedannelser og ligestilling på lokalt, nationalt, regionalt, europæisk og globalt niveau samt sociologiske teorier om modernitet og senmodernitet. fremme elevernes forståelse for egen og andres identitetsdannelse i et etnisk, kulturelt og religiøst heterogent Danmark. Kompetenceområde 3: Økonomisk borgerkompetence omhandler elevers evne til kritisk refleksion over egen økonomisk adfærd i et samfundsmæssigt perspektiv Kompetencemål: Deltageren kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i samfundsøkonomi med borgeren som aktør i samfundsfag i folkeskolens klasse. Side 71 af 184

72 markedsmekanismen, udbud og efterspørgsel, sammenhænge mellem privat- og nationaløkonomi, arbejdsmarkedet og det økonomiske kredsløb samt sammenhænge mellem forbrug, produktion, produktivitet, vækst og beskæftigelse, forskellige økonomiske skoler, herunder keynesianisme og monetarisme, velfærdsmodeller, samt sammenhænge mellem forsørgelse og stat, marked og civilt samfund, sammenhænge mellem forbrug, miljøpåvirkning og bæredygtig udvikling og sammenhænge mellem forbrug, segment, livsstil og status. inddrage elevers forbrugeradfærd og forståelse for prisdannelse, herunder gennem brug af it, styrke elevers sammenhængsforståelse mellem egen og andre aktørers økonomiske adfærd og samfundsmæssig udvikling, herunder skitsere muligheder for entreprenørskab, sætte eleverne i stand til at anvende det økonomiske kredsløb som model for økonomisk aktivitet, anvende sammenhænge mellem politisk og ideologisk observans og makroøkonomiske dispositioner i samfundsfagsundervisning, styrke elevernes muligheder for at reflektere over økonomiens betydning for det danske velfærdssamfund samt over forskellige velfærdsmodeller i et fordelingsperspektiv, inddrage elevers forbrug i arbejdet med ressource-og energiforbrug og inddrage elevers forbrugeradfærd og evne til sociologisk refleksion over privatøkonomiske dispositioner. Kompetenceområde 4: Samfundsfaglig arbejdsmetodeomhandler undersøgelses- og metodekompetence. Kompetencemål: Deltageren kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i projektarbejdsform og i brug af statistik og anden empiri i behandlingen af samfundsmæssige problemstillinger i folkeskolens klasse. kvantitativ og kvalitativ metode, videnskabsteoretiske teorier, samfundsvidenskabelig problemformulering, forskellige former for kilder og læremidler, projektarbejde som undervisningsform og tværfaglighed analysere forskellige datatyper, herunder ved brug af it, styrke elever i at se hverdagslivet i et samfundsmæssigt og historisk perspektiv, styrke den enkelte elev og grupper af elever i at problemformulere, inddrage fagligt begrundede materialevalg, herunder elektroniske og it-baserede, planlægge, gennemføre og evaluere projektorganiseret og tværfaglig undervisning Side 72 af 184

73 og folkeskolens prøvebestemmelser for samfundsfag. med inddragelse af den enkelte elevs forskellige læringsforudsætninger og planlægge og gennemføre en undervisning med afsæt i skolefagets prøvebestemmelser. Side 73 af 184

74 Hjemkundskab (madkundskab) Komprimeret fagmodul 1: Madkundskab som naturfagligt basisfag køkkenet som laboratorium Modultype, -omfang og -sprog Komprimeret fagmodul. 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk Kort beskrivelse af modulet I modulet Madkundskab som naturvidenskabeligt basisfag køkkenet som laboratorium arbejdes med problemstillinger og indholdsområder der omhandler sammenhæng mellem naturfaglig viden og udfordrende hverdagspraksis, herunder viden om sundhed, fødevarer, ernæring og hygiejne således at der opstår synergi mellem viden om sundhed og viden om fødevarer. Dette kobles til madlavningspraksis med molekylære gastronomiske forklaringer og didaktiske modeller, herunder forandringsprocessernes vanskeligheder i praksis. Der arbejdes med: Analyse af forskellige sundhedsbegreber, deres videnskabelige baggrund samt deres sammenhæng med sygdomsmønstre i forskellige befolkningsgruppers livsstil og levevilkår Analyse af forskellige gruppers kostvaner i relation til de officielle anbefalinger og kostråd at kombinere viden om ernæring, viden om fødevarer og viden om kostvaner med en pædagogisk tilrettelæggelse, der fremmer lysten til det sunde og ansvarsfulde liv Hygiejne og mikroorganismers betydning for sundhed og livskvalitet herunder mikroorganismers betydning i forhold til gunstige og skadelige virkninger Bæredygtighed, fra jord til bord og etisk stillingtagen Fødevarefremstilling og tilberedningsmetoder Fødevarelovgivning og mærkningsordninger Undersøgelse af kreativitetens muligheder i forhold til madlavning, og hvordan madlavningen kan bruges i læringsrummet Innovation og kreativitet i forhold til viden og holdning både i teori og i det praktiske Sammenhængen mellem krop, sanser og valg i et naturvidenskabeligt, humanistisk og samfundsvidenskabeligt perspektiv Planlægning af undervisning, der kan fremme et reflekteret kritisk forbrugsvalg Forskellige tilgange til læring og klasserumsledelse i hjemkundskab Fagets virksomhedsformer i et naturvidenskabeligt og i et samfundsmæssigt perspektiv Fagets betydning i skolen i forhold til værdier, dannelsessyn og maddannelse Modulets vidensgrundlag Nyeste forskningsbaseret viden på sundhedsområdet Teori om og empiriske undersøgelser på sundhedsområdet Viden om metoder inden for natur-, samfunds- og humanistisk videnskab med relation til sundhedsundervisning Sammenhængen mellem krop, sanser og valg i et naturvidenskabeligt, humanistisk og samfundsvidenskabeligt perspektiv Teori og forskning indenfor madlavningens fysisk-kemiske processer Side 74 af 184

75 Udvikling af forskellige undervisningsøvelser, der fremmer refleksionen over sammenhænge mellem de kropslige registreringer og de valg og smagsdomme, vi træffer Undervisningstilrettelæggelse, der skaber sammenhænge mellem æstetiske, etiske og videnskabelige tilgange til mad, madfremstilling og madvalg. Nyeste forskningsbaseret viden inden for æstetik, innovation, kreativitet og entreprenørskab Madlavning som eksemplarisk for en selvoverskridende læring. Digitale læremidler. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Sundhed, helbred og livskvalitet Kompetenceområde 3: Fødevarer, madlavning, forbrug og ressourcer Kompetenceområde 4: Hjemkundskabsdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Deltageren kan begrundet planlægge, gennemføre og evaluere en materielt tilknyttet undervisning i grundlæggende begreber og sammenhænge indenfor ernæring, kost, hygiejne og sundhed analysere og vurdere fødevareproduktion, fødevareforbrug og fødevarekvalitet og omsætte dette i en fagdidaktisk begrundet undervisningspraksis omsætte fagets kundskaber i en begrundet undervisningspraksis, der forener viden og kunnen med det etisk handlingsorienterede, kritisk vælgende, reflekterende lystorienterede liv sundhedsbegreber og teorier om sundhed og kost- anvende det alsidige brede sundhedsbegreb og sundhedsanbefalinger begreber indenfor ernæringslæren, herunder teoretisk forståelse af energibehov, energigivende stoffers, fibres, vitaminers, mineralers og sekundære stoffers betydning for sygdom og sundhed kost, kostberegninger, kostvaner, kostundersøgelsesmetoder og kostanbefalinger og deres anvendelse samt om de fejlkilder, der er forbundet med disse de officielle anbefalinger og kostråd, deres videnskabelige baggrund samt deres sammenhæng med sygdomsmønstre i forskellige befolkningsgruppers livsstil og levevilkår forskellige veje for fødevarer fra jord til bord til jord i forhold til det brede kvalitetsbegreb herunder bæredygtighed, økologi, funktionelle fødevarer, klimaaftryk etc. fødevareforarbejdning, husholdning og mærkningsordninger samt kendskab til forbrugerog fødevarelovgivning og til institutioner på området fødevarefremstillingsteknikker og metoders fysiskkemiske betydninger for sensoriske kvaliteter, beherske en sundhedsundervisning, der motiverer eleverne til med lyst at søge viden om ernæringsfaglige begreber og sammenhænge mestre sammensætning og vurdering af måltider ud fra forskellige kostanbefalinger og digitale kostberegninger planlægge, gennemføre og evaluere differentieret undervisning med inddragelse af it-baserede kostanalyseprogrammer, der motiverer eleverne til at gøre brug af sundhedskompetencer. Planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i fødevarers kvalitet i forhold til smagsmæssige og madtekniske egenskaber, sundhed, miljø, etik, æstetik og pris planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i at bedømme varer ud fra en varedeklaration og diverse mærkningsordninger i forhold til funktion, hygiejne og miljøaspektet beherske tilberedning af fødevarer efter grundlæggende madlavningsteknikker og -metoder Side 75 af 184

76 holdbarhed og tilberedningsmåder madlavningsmetodik og teoretiske baggrund, samt logistik og overvejelser for madfremstillingsprocesser til afdækning af industriens fremstillingsmåder beherske indkøb, arbejdsprocesser, fremstilling, produktønsker og oprydning Arbejdsformer i modulet Holdundervisning med læreroplæg, forelæsninger, dialog mellem undervisere og deltagere, øvelser, eksperimenter, i deltageres fremlæggelser med feedback, kommenterede praktiske øvelser. Arbejde med afprøvning af fødevarer, grundmetoder og undervisningmateriale i et æstetisk, videnskabeligt og etisk perspektiv i relation til egen undervisning og med henblik på fremtiden og brugen af nye undervisningsmaterialer. Udflugter, besøg og erfaringsudvekslinger med relevante partnere, arbejde med at skabe synergi mellem de enkelte fagområder i madkundskab, deres tilknytning til praksis og til en engagerende undervisning i skolen. Evaluering i modulet Skriftlig rapport (max 10 normalsider) om en udvalgt fødevaregruppe, dens produktion, sundhedsammenhænge, ernæringskarakteristika, samfundsvilkår og etiske problemstillinger knyttet hertil. Opgaven udarbejdes i grupper på 2-3 deltagere. Deltagelse i to praktiske forløb hvor håndværk og viden tydeliggøres i en begrundet praksis. Omfanget at et forløb kan strække sig over to gange og aftales ved modulets begyndelse Et begrundet undervisningsforløb (5-8 normalside) i grupper på maks. 4 deltagere. Kriterier for gennemført modul Afvikling af ovenstående obligatoriske produkter. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget madkundskab Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i hjemkundskab i grundskolen. Deltagere i nyere ordninger som madskoler med anden madrelevant baggrund (kok, ernærings/husholdnings økonom), deltagere i nye heldagsskoletilbud hvor personer med anden faglighed sættes til at organisere faget i eftermiddagstimerne og personer med pædagoguddannelsesbaggrund og erfaringer fra skolens liv kan indstille sig til kompetenceafklaring. Efter individuel, faglig vurdering af deltagerens forudsætninger kan dispenseres fra forudsætningskravet. Side 76 af 184

77 Komprimeret fagmodul 2: Madkundskab et fag med kulturelle og didaktiske muligheder i både teori og praksis Modultype, -omfang og -sprog Komprimeret fagmodul. 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk Kort beskrivelse af modulet I modulet madkundskab et fag med kulturelle og didaktiske muligheder i både teori og praksis arbejdes med problemstillinger og indholdsområder der omhandler sammenhæng mellem madkultur og madlavning i gennem flere tider og med flere geografiske tilhørsforhold. Med fokus på både videnskaber knyttet til mad i kobling med madlavning og måltider arbejdes der med maddannelse, didaktisk overvejelser og begrundet undervisningsplanlægning. Der arbejdes med Analyse af, hvad der har indflydelse på måltider og måltidssammensætninger Madtilberedning i et socialt, kulturelt og historisk perspektiv både nationalt og internationalt Forskellige tilgange til læring og klasserumsledelse i hjemkundskab Analyse af måltider, madvaner og madvalg i et samfundsmæssigt, teknologisk og kulturelt perspektiv Forskellige tilgange til læring og klasserumsledelse i hjemkundskab Fagets betydning i skolen i forhold til værdier og maddannelse samt kritisk stillingtagen Sammenhængen mellem krop, sanser og valg i et naturvidenskabeligt, humanistisk og samfundsvidenskabeligt perspektiv Undervisningstilrettelæggelse, der skaber sammenhænge mellem æstetiske, etiske og videnskabelige tilgange til mad, madfremstilling og madforbrug. Madlavning som eksemplarisk for en selvoverskridende læring. Børn, smag og præferencer Sammenhæng mellem lyst og vaner, sundhed og smag. Fagets betydning i skolen i forhold til værdier og dannelsessyn Modulets vidensgrundlag Nyeste forskningsbaseret viden inden for æstetik, innovation, kreativitet og entreprenørskab Teori om læring og virksomhedsformer Viden om sensorik Viden om smag inden for natur-, samfunds- og humanistisk videnskab. Viden om sammenhænge mellem viden, lyst og handling. Viden om syn på håndværk og husholdning i et historisk, socialt og kulturelt perspektiv Viden om måltidet i et historisk, socialt og kulturelt perspektiv Viden om metoder inden for natur-, samfunds og humanistisk videnskab med relation til forbrugerundervisning Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 2: Måltider og madkultur Kompetenceområde 3: Fødevarer, madlavning, forbrug og ressourcer Kompetenceområde 4: Hjemkundskabsdidaktik Side 77 af 184

78 Kompetencemål, som indgår i modulet begrundet gennemføre en alsidig, inkluderende og differentieret undervisning, der udvikler elevernes indsigt i den kulturelle forankrings betydning for madvalg omsætte fagets kundskaber i en begrundet undervisningspraksis, der forener viden og kunnen med det etisk handlingsorienterede, kritisk vælgende, reflekterende lystorienterede liv måltidernes fremtrædelse inden for forskellige tidsperioder samt parametre, der har indflydelse på måltidets udvikling både lokalt og globalt og tidsmæssigt forskelle og ligheder i madvaner, madlavning, smagspræferencer og måltidsmønstre i forskellige befolkningsgrupper og om forhold af samfundsmæssig, teknologisk og kulturel art som påvirker dem dannelsessyn og deres betydning for menneskets håndtering af mad som livsområde og skolens fortolkning heraf organisation af undervisning og læring, klasseledelse, måltidsledelse, faglig læsning, undervisningsmaterialer, læremidler og metoder fagets betydning og placering i skolen i forhold til værdier og dannelsessyn herunder betydningen for fagets udfoldelse i skolens liv maddannelse, fortolkninger heraf og betydning for sammenhæng med livslang læring, sundhedssyn og menneskets stadige forpligtigelse til at skulle vælge og dømme mennesket som reflekteret kritisk vælgende æstetisk orienteret individ med etiske intentioner, omsorgsfuldhed og ansvarlighed med eget og andres liv analyse og fortolkning af fagsyn, refleksion og vurdering af eget fagsyn og omsætning af dette planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning i sammensætning og tilberedning afretter og måltider, der er kendetegnende forforskellige situationer, historiske perioder og kulturer vurdere mad, madlavningsmetoder, smagspræferencer og måltider i et socialt, kulturelt og historisk perspektiv planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der viser tydelig sammenhæng mellem dannelsessyn, undervisningens indhold og tilrettelæggelse under hensyntagen til den enkelte elevs læring, progression og medbestemmelse i fællesskabet planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i hjemkundskab på baggrund af en overordnet plan baseret på menneskesyn, dannelsessyn, fagsyn og læringssyn i en undervisningspraksis organiseret og tilrettelagt under hensyntagen til skolen og dens rammer beherske en eksemplarisk undervisning i hjemkundskab, der medtænker læringsrumstilrettelæggelse og stofudvælgelse i såvel faglig som tværfaglig undervisning planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der eksemplarisk udfolder maddannelse i forhold til lærings- og fagsyn i hjemkundskab planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i forhold til mad, barrierer, måltider, forbrug og husholdning i et ansvar for sig selv og andre beherske fremstilling af undervisning i hjemkundskab, metoder og læremidler (herunder brug af digitale medier) i forhold til forskellige Side 78 af 184

79 gennem kommunikation organisation af undervisning og læring, klasseledelse, måltidsledelse, faglig læsning, undervisningsmaterialer, læremidler og metoder dannelses- og fagsyn planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i hjemkundskab på baggrund af en overordnet plan baseret på menneskesyn, dannelsessyn, fagsyn og læringssyn i en undervisningspraksis organiseret og tilrettelagt under hensyntagen til skolen og dens rammer Arbejdsformer i modulet Holdundervisning med læreroplæg, forelæsninger, dialog mellem undervisere og deltagere, øvelser, eksperimenter, deltageres fremlæggelser med feedback, kommenterede praktiske øvelser. Arbejde med afprøvning af fødevarer, grundmetoder og undervisningmateriale i et æstetisk, videnskabeligt og etisk perspektiv i relation til egen undervisning og med henblik på fremtiden og brugen af nye undervisningsmaterialer. Udflugter, besøg og erfaringsudvekslinger med relevante partnere, arbejde med at skabe synergi mellem de enkelte fagområder i madkundskab, deres tilknytning til praksis og til en engagerende undervisning i skolen. Evaluering i modulet Individuel skriftlig rapport (max 10 normalsider) om fagdidaktiske problemstillinger og fagsyn, læreprocesser og maddannelse. Deltagelse i to praktiske forløb hvor håndværk og viden tydeliggøres i en begrundet praksis. Omfanget at et forløb kan strække sig over to gange og aftales ved modulets begyndelse Et begrundet undervisningsforløb (5-8 normalsider) i grupper på max 4 deltagere. Kriterier for gennemført modul Deltagerens rapport (afleveret til en i modulplanen fastsat tid), undervisningsforløb og fremlæggelse skal være godkendt af underviseren. Deltageren skal have gennemført de praktiske forløb. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget madkundskab Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i hjemkundskab i grundskolen. Deltagere i nyere ordninger som madskoler med anden madrelevant baggrund (kok, ernærings/husholdnings økonom), deltagere i nye heldagsskoletilbud hvor personer med anden faglighed sættes til at organisere faget i eftermiddagstimerne og personer med pædagoguddannelsesbaggrund og erfaringer fra skolens liv kan indstille sig til kompetenceafklaring. Efter individuel, faglig vurdering af deltagerens forudsætninger kan dispenseres fra forudsætningskravet. Side 79 af 184

80 Prøven i undervisningsfaget hjemkundskab Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den praktiske prøve og den mundtlige prøve. Deltagerens præstation skal vurderes ud fra en samlet vurdering af delprøverne. 1. delprøve er en praktisk prøve Gennem de moduler, der gennemføres for at gå til den afsluttende eksterne prøve i hjemkundskab, samler deltageren dokumentation for erhvervelse af kompetencer i en arbejdsportfolio. Et dækkende udvalg af materialer fra arbejdsportfolien samles i en præsentationsportfolio, der skal medbringes til prøven. I præsentationsportfolien dokumenterer deltageren at have opnået videns- og færdighedsmål inden for fagets 4 kompetenceområder. Præsentationsportfolien indgår ikke i bedømmelsen. Deltageren udarbejder en problemstilling, som er dækkende for fagets 4 kompetenceområder. Denne problemstilling arbejdes der med i såvel den praktiske som i den mundtlige del af prøven. Problemstillingen er hentet fra portfolien. Deltageren afleverer en synopsis på maks. 5 normalsider med begrundelser for emne, kildehenvisning, disposition og litteraturliste. Synopsen indgår i bedømmelsen. Den praktiske delprøve indeholder arbejde med fødevarer og håndværksmæssige processer. Denne del foregår i hjemkundskabslokalet, hvor deltageren demonstrerer opnåede kompetencer som hjemkundskabslærer i en praksissammenhæng. Den praktiske prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter deltagerens valg. 2. delprøve er en mundtlig prøve Den mundtlige delprøve skal indeholde elevmateriale, som deltageren har hentet ind i uddannelsen fra professionen. Det kan være i form at video, plancher, billeder, digitalt materiale, mm. hentet fra præsentationsportfolien. Der kan spørges ind til portfolien under hele eksaminationen. Den mundtlige prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter deltagerens valg. Samlet eksaminationstid til de to prøver: 60 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Side 80 af 184

81 Kompetencemål for undervisningsfaget hjemkundskab. Bekendtgørelsen bilag 2. Hjemkundskab omhandler valg af mad såvel ved indkøb som fremstilling og indtagelse. Som grundlag herfor kombineres teoretisk viden og praktiske færdigheder med æstetiske erfaringer og etiske holdninger. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Sundhed, helbred og livskvalitet Kompetenceområde 2: Måltider og madkultur Kompetenceområde 3: Fødevarer, madlavning, forbrug og ressourcer Kompetenceområde 4: Hjemkundskabsdidaktik Kompetenceområde 1: Sundhed, helbred og livskvalitet omhandler at tilegne sig og anvende viden om sundhed, helbred og livskvalitet, herunder mad, kost, ernæring og hygiejne. Kompetencemål: Deltageren kan begrundet planlægge, gennemføre og evaluere en materielt tilknyttet undervisning i grundlæggende begreber og sammenhænge indenfor ernæring, kost, hygiejne og sundhed. sundhedsbegreber og teorier om sundhed og kost- og sundhedsanbefalinger, anvende det alsidige brede sundhedsbegreb, begreber inden for ernæringslæren, herunder teoretisk forståelse af energibehov, energivende stoffers, fibres, vitaminers, mineralers og sekundære stoffers betydning for sygdom og sundhed, beherske en sundhedsundervisning, der motiverer eleverne til med lyst at søge viden om ernæringsfaglige begreber og sammenhænge, kost, kostberegninger, kostvaner, mestre sammensætning og vurdering af kostundersøgelsesmetoder og kostanbefalinger og deres måltider ud fra forskellige kostanbefalinger og anvendelse samt om de fejlkilder, der er forbundet med digitale kostberegninger, disse, de officielle anbefalinger og kostråd, deres videnskabelige baggrund samt deres sammenhæng med sygdomsmønstre i forskellige befolkningsgruppers livsstil og levevilkår, planlægge, gennemføre og evaluere differentieret undervisning med inddragelse af it-baserede kostanalyseprogrammer, der motiverer eleverne til at gøre brug af sundhedskompetencer, kostvaners sammenhæng med følelsesmæssige, æstetiske og kulturelle aspekter samt med ressourcer i det daglige liv og de rammer, samfund og fødevareudbud sætter, hygiejne og forskellige mikroorganismers forekomst, betydning, vækstbetingelser og spredning samt den mikrobiologiske baggrund for opbevarings- og konserveringsmetoder og planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, som kan fremme elevernes muligheder for at handle bevidst og kritisk i forhold til såvel sundhed som livskvalitet, anvende almene hygiejneprincipper, herunder personlig hygiejne, ved tilberedning, opbevaring og konservering af fødevarer og planlægge og gennemføre undervisning i sammenhænge mellem mikroorganismer og praktisk madfremstilling, der tager hensyn til og håndteringen af fødevarer i både hjemmet, industrien og tydeliggør mikroorganismers betydning i forhold Side 81 af 184

82 detailhandlen. til gunstige og skadelige virkninger. Kompetenceområde 2: Måltider og madkultur omhandler analyse af madvaner, måltider og madtilberedning i et socialt, kulturelt og historisk perspektiv både nationalt og internationalt. Kompetencemål: Deltageren kan begrundet gennemføre en alsidig, inkluderende og differentieret undervisning, der udvikler elevernes indsigt i den kulturelle forankrings betydning for madvalg. måltidsbegrebet og dets pædagogiske muligheder, måltidernes fremtrædelse inden for forskellige tidsperioder samt parametre, der har indflydelse på måltidets udvikling både lokalt og globalt og tidsmæssigt, forskelle og ligheder i madvaner, madlavning, smagspræferencer og måltidsmønstre i forskellige befolkningsgrupper og om forhold af samfundsmæssig, teknologisk og kulturel art, som påvirker dem, måltidsstrategier i den pædagogiske praksis, klasserumsledelse i værksteder og praktisk/håndværksmæssigt arbejde og anvende æstetiske og kulturelle kriterier i undervisningen i forbindelse med måltider og brug af bestemte fødevarer, planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning i sammensætning og tilberedning af retter og måltider, der er kendetegnende for forskellige situationer, historiske perioder og kulturer, vurdere mad, madlavningsmetoder, smagspræferencer og måltider i et socialt, kulturelt og historisk perspektiv, inddrage den fælles håndværksfremstilling, måltidslære og måltidsrumsledelse som del af en inkluderende undervisningspraksis og planlægge, gennemføre og evaluere forholdet mellem udvalgte teoretiske standpunkter og undervisning i madlavning som demonstration af forskningstilgange inden for madkultur og madsociologi. kulturteknikker med brug af redskaber og fødevarer som læremidler. Kompetenceområde 3: Fødevarer, madlavning, forbrug og ressourcer omhandler at anvende og kombinere viden om fødevarer, forbrug, ressourcer med madlavning og æstetisk kommunikation Kompetencemål: Deltageren kan analysere og vurdere fødevareproduktion, fødevareforbrug og fødevarekvalitet og omsætte dette i en fagdidaktisk begrundet undervisningspraksis. forskellige veje for fødevarer fra jord til bord til jord i forhold til det brede kvalitetsbegreb, herunder bæredygtighed, økologi, funktionelle fødevarer, klimaaftryk etc., fødevareforarbejdning, husholdning og mærkningsordninger samt kendskab til forbruger- og planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i fødevarers kvalitet i forhold til smagsmæssige og madtekniske egenskaber, sundhed, miljø, etik, æstetik og pris, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i at bedømme varer ud fra en Side 82 af 184

83 fødevarelovgivning og til institutioner på området, fødevarefremstillingsteknikker og -metoders fysiskkemiske betydninger for sensoriske kvaliteter, holdbarhed og tilberedningsmåder, madlavningsmetodik og teoretiske baggrund samt logistik og overvejelser for madfremstillingsprocesser, sensorik og sammenhæng mellem smag, smagsdom og forbrugsvalg, æstetiske udtryk (det skabende, genskabende og perceptive), deres fortolkninger og kommunikation, skaberglæde og udviklingen af kreativitet som del af dannelsen, varedeklaration og diverse mærkningsordninger i forhold til funktion, sundhed, hygiejne og miljøaspektet, beherske tilberedning af fødevarer efter grundlæggende madlavningsteknikker og - metoder til afdækning af industriens fremstillingsmåder, beherske indkøb, arbejdsprocesser, fremstilling, produktønsker og oprydning, eksperimentere med fødevaresammensætninger og krydringer med henblik på at skabe æstetiske indtryk, udtryk og kommunikation og sammenhæng med, hvordan det styrer forbruget, planlægge, gennemføre og evaluere eksperimenterende undervisning, der gennem begrundede madlavningsprocesser kan fremme innovation og kreativitet i frembringelse af nye produkter med mulighed for udvikling af entreprenørskab, teorier om samfundsmæssige og kulturelle faktorer af betydning for forbrug, madvaner og måder at holde hus på og planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i anvendelse af principper for madens, forbrugets og husholdningsarbejdets betydning for miljø, sundhed og livskvalitet og sammenhæng mellem videnskabeligt analytiske læreprocesser, etisk stillingtagen og æstetiske læreprocesser. planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der fremmer et reflekteret kritisk forbrugsvalg. Kompetenceområde 4: Hjemkundskabsdidaktik omhandler at anvende æstetiske og videnskabelige lærings- og virksomhedsformer i et samfundsmæssigt handlende perspektiv. Kompetencemål: Deltageren kan omsætte fagets kundskaber i en begrundet undervisningspraksis, der forener viden og kunnen med det etisk handlingsorienterede, kritisk vælgende, reflekterende lystorienterede liv. dannelsessyn og deres betydning for menneskets håndtering af mad som livsområde og skolens fortolkning heraf, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der viser tydelig sammenhæng mellem dannelsessyn, undervisningens indhold og tilrettelæggelse under hensyntagen til den enkelte elevs læring, progression og medbestemmelse i fællesskabet, Side 83 af 184

84 maddannelse, fortolkninger heraf og betydning for sammenhæng med livslang læring, sundhedssyn og menneskets stadige forpligtigelse til at skulle vælge og dømme, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der eksemplarisk udfolder maddannelse i forhold til lærings- og fagsyn i hjemkundskab, mennesket som reflekteret kritisk vælgende æstetisk orienteret individ med etiske intentioner, omsorgsfuldhed og ansvarlighed med eget og andres liv, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i forhold til mad, barrierer, måltider, forbrug og husholdning i et ansvar for sig selv og andre, fagsyn og disses sammenhæng med dannelsessyn, menneskesyn og samfundssyn, analyse og fortolkning af fagsyn, refleksion og vurdering af eget fagsyn og omsætning af dette gennem kommunikation, mestre omsætning af fagsyn i hjemkundskab i undervisningstilrettelæggelse og praksis, beherske fremstilling af undervisningsmaterialer i hjemkundskab, metoder og læremidler, herunder brug af digitale medier, i forhold til forskellige dannelses- og fagsyn, læringsteorier, læringsmodeller og tilegnelsesformer, herunder virksomhedsformer, deres videnskabsteoretiske tilhørsforhold samt deres relevans i menneskets omgang med mad: den håndværksmæssige, den analytiske og den æstetiske og den handlende vurderende etiske omgang med mad, planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb, der tilgodeser læring af genstandsfelter relateret til mad, organisation af undervisning og læring, klasseledelse, måltidsledelse, faglig læsning, undervisningsmaterialer, læremidler og metoder og fagets betydning og placering i skolen i forhold til værdier og dannelsessyn, herunder betydningen for fagets udfoldelse i skolens liv. planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i hjemkundskab på baggrund af en overordnet plan basseret på menneskesyn, dannelsessyn, fagsyn og læringssyn i en undervisningspraksis organiseret og tilrettelagt under hensyntagen til skolen og dens rammer og beherske en eksemplarisk undervisning i hjemkundskab, der medtænker læringsrumstilrettelæggelse og stofudvælgelse i såvel faglig som tværfaglig undervisning. Side 84 af 184

85 Idræt Komprimeret fagmodul 1: Idrætsfagets basis Modultype, -omfang og -sprog Komprimeret fagmodul. 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk Kort beskrivelse af modulet Et modul, hvor deltageren arbejder med fagets indhold og arbejdsformer med fokus på grundlæggende viden, færdigheder og kropslige kompetencer. Indholdet vil bl.a. være leg, løb, spring, og kast, redskabsgymnastikkens basis, boldbasis og basis indenfor dans og udtryk. Emnerne vil bl.a. omhandle idrættens fællesskab og relationer, idrættens historie og mangfoldighed, grundlæggende anatomi og fysiologi, kropserfaring og læring samt fagdidaktisk refleksion med udgangspunkt i nye Fælles Mål for faget. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning vedrørende børn og unges kropserfaring og læring, på teorier om idrættens kvaliteter og mangfoldighed og om idrætsfagets historie og grundlæggende idrætsdidaktik. Derudover udgør forskning vedrørende idrætsfaget i folkeskolen et centralt grundlag. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kompetenceområde 1: Elevers kropslige muligheder og alsidighed Kompetenceområde 2: Elevers udvikling og læring i, om og gennem idræt Kompetenceområde 3: Idrætsfaget i indskoling, på mellemtrinnet og i udskolingen Kompetencemål, som indgår i modulet: Deltageren kan udføre, beskrive og analysere bevægelser indenfor et alsidigt bevægelsesrepertoire med henblik på at udvikle elevers alsidige bevægelsesfærdigheder og kompetencer i idræt gennem leg, sport, æstetiske bevægelsesaktiviteter samt aktiviteter i og på vand og i naturen anvende, vurdere og analysere viden om elevers psykiske, fysiske, sociale og kognitive udvikling med henblik på udvikling af elevers handlekompetence i tværvidenskabelige sammenhænge mellem sundhed, livskvalitet, fysisk aktivitet og kroppens varierede kommunikationsmuligheder begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle alsidig, inkluderende og differentieret idrætsundervisning i folkeskolen med henblik på udvikling af elevers personlige, sociale, kropslige og idrætslige færdigheder og kompetencer alsidige idrætsdiscipliner og bevægelsesaktiviteter undervisning forbundet med det kropslige, det fysiske og det kognitive kropslige udtryk og erkendelse gennem kroppen på baggrund af mestringen, kampen, legen, dansen og fordybelsen fagbegreber af relevans for undervisning i idræt anvende det alsidige, brede idrætsbegreb Udvikle idrætsundervisning beherske alsidige bevægelsesmønstre og kropsudtryk gennemføre undervisning i forskellige fysiske omgivelser analysere elevers læring med begreber fra fagets praksis og teori Side 85 af 184

86 varierede evalueringsformer, formativ og summativ evaluering officielle anbefalinger om fysisk aktivitet og sundhed handlemuligheder i forhold til livslang fysisk aktivitet, udvikling og læring elevforudsætninger i indskoling, på mellemtrin og i udskoling progression og kontinuitet i idrætsundervisningen i hele skoleforløbet skolefagets begrundelse, form og indhold i et historisk, kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv resultater af nationalt og internationalt forskningsog udviklingsarbejde anvende varierede evalueringsmetoder til afdækning af mål og hensigter anvende idrætslige aktiviteter samt træningsplaner og træningsformer planlægge, gennemføre og evaluere differentieret undervisning i idræt, der tager hensyn til den enkelte elevs læring og medbestemmelse i fællesskabet Planlægge, gennemføre og evaluere idrætsundervisning, der fordrer progression Udvikle idrætsundervisnnig på grundlag af anerkendt forsknings- og udviklingsarbejde Modulets relation til praksis Der kan inddrages erfaringer og materialer fra professionens praksis, eksempelvis i form af årsplaner, eksemplariske forløb, undersøgelser af egen og andres praksis. Evaluering i modulet Deltageren afleverer følgende studieprodukter: Et studieprodukt indenfor fagdidaktik. I form af fx et begrundet undervisningsforløb, workshop, praksisanalyse. Det skriftlige arbejde har et omfang af 3-5 normalsider. Et studieprodukt indenfor grundlæggende færdigheder og kropslige kompetencer. I form af fx præsentations video, performance, test. I dette produkt inddrages it og teknologi dels som analyseredskab og dels til at fastholde deltagerens kropslige praksis. Et studieprodukt indenfor grundlæggende anatomi og fysiologi fx i form af bevægelsesanalyse, videoproduktion, installation, læremiddel, skriftlig opgave (omfang 3-5). Alle studieprodukter afleveres i grupper på 2-4 deltagere. Kriterier for gennemført modul Ovenfornævnte studieprodukter bedømmes af underviseren med bestået eller ikke bestået. Bedømmelsen sker på baggrund af de mål og faglige krav, som knytter sig til de enkelte studieprodukter. Der er tale om en samlet bedømmelse af studieprodukterne. Deltageren har opfyldt krav om aktiv deltagelse, som er aftalt med de deltagere på det enkelte modul, og som er indskrevet i modulplanen. Deltageren har deltaget i et obligatorisk natur/udelivsforløb. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget idræt Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i idræt i grundskolen. Side 86 af 184

87 Efter individuel, faglig vurdering af deltagerens forudsætninger kan dispenseres fra forudsætningskravet. Side 87 af 184

88 Komprimeret fagmodul 2: Idrætsundervisning i perspektiv Modultype, -omfang og -sprog Komprimeret fagmodul. 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk Kort beskrivelse af modulet Et modul, hvor deltageren på eksemplarisk vis arbejder med idrætsfagets bredde og dybde med fokus på udvikling af alsidige idrætslige kompetencer indenfor forskellige indholdsområder - herunder dans og udtryk, redskabsgymnastik og boldspil. Undervisningen perspektiveres ud fra udvalgte kulturelle tematikker fx krop og identitet, individ og fællesskab, sundhed og trivsel, kropserfaring og kropsidealer. Der arbejdes med at undersøge, hvorledes valgte perspektiver får betydning for idrætsdidaktiske refleksioner og valg. I modulet lægges der vægt på at udvikle folkeskolens idrætsfag kreativt, innovativt og entreprenant, og der arbejdes med at planlægge, gennemføre og evaluere humanistiske og samfundsvidenskabelige projekter (projektarbejdsformen). Der tages udgangspunkt i nye Fælles Mål for faget herunder nye prøveformer. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på humanistisk og samfundsvidenskabelig teori og forskning vedrørende idrættens kulturer og perspektiver. Derudover udgør forskning vedrørende idrætsfaget i folkeskolen et centralt grundlag. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Elevers kropslige muligheder og alsidighed Kompetenceområde 3: Idrætsfaget i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen Kompetenceområde 4: Idrættens værdier og kultur Kompetencemål, som indgår i modulet Deltageren kan udføre, beskrive og analysere bevægelser indenfor et alsidigt bevægelsesrepertoire med henblik på at udvikle elevers alsidige bevægelsesfærdigheder og kompetencer i idræt gennem leg, sport, æstetiske bevægelsesaktiviteter samt aktiviteter i og på vand og i naturen udføre, anvende og integrere kropslige arbejds- og udtryksformer i undervisningen på tværs af genrer, discipliner og fysiske aktiviteter såvel kulturelt som subkulturelt med henblik på at udvikle fagsyn samt udvikle faget kreativ, innovativ og entreprenant begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle alsidig, inkluderende og differentieret idrætsundervisning i folkeskolen med henblik på udvikling af elevers personlige, sociale, kropslige og idrætslige færdigheder og kompetencer alsidige idrætsdiscipliner og bevægelsesaktiviteter fagbegreber af relevans for undervisning i idræt fysiske rammers betydning for idrætsundervisningen og sikkerhed i undervisningen progression og kontinuitet i idrætsundervisningen i hele skoleforløbet varierede evalueringsmetoder og brug af digitale teknologier beherske alsidige bevægelsesmønstre og kropsudtryk analysere elevers læring med begreber fra fagets praksis og teori planlægge, gennemføre og evaluere idrætsundervisning, der fordrer progression anvende egnede digitale teknologier til evaluering og udvikling af idrætsundervisning Side 88 af 184

89 idrætsfaget som videnskabsfag, videnskabsteori, videnskabelige metoder, faglitteratur, begreber fra fagets praksis og teori resultater af nationalt og internationalt forskningsog udviklingsarbejde idræt som kulturskabende faktor idrættens idealer, fairplay,tolerance, etik/moral samt inklusion/eksklusion organiseret og selvorganiseret idrætsdeltagelse på såvel individ- som gruppeniveau planlægge, gennemføre og evaluere humanistiske og samfundsvidenskabelige projekter udvikle idrætsundervisning på grundlag af anerkendt forsknings- og udviklingsarbejde udvikle bevægelsesformer og bevægelseskulturer planlægge, gennemføre og evaluere idrætsundervisning, der understøtter, udvikler og udfordrer elevers læringsmiljøer og læringsfællesskaber planlægge, gennemføre og evaluere idrætsundervisning, der knytter an til organiseret og selvorganiseret idrætsdeltagelse på såvel indivis- og gruppeniveau Modulets relation til praksis Der kan indgå konkrete møder med professionens praksis, eksempelvis i form af workshops, undervisningslaboratorier, observation af pædagogisk praksis. Evaluering i modulet Deltageren afleverer følgende studieprodukter: Et studieprodukt indenfor egen kropslig læring og evaluering. Fx i form af digital fremlæggelse, videodagbog, kropslig fremvisning med refleksionsark (3-5 normalsider). Et projektorienteret studieprodukt indenfor tematiseret idrætsundervisning, fx med afsæt i temaer som krop og identitet, individ og fællesskab, sundhed og trivsel, kropserfaring og kropsidealer. Projektet skal demonstrere den/de deltagere(s) kreative, innovative og entreprenante kompetencer med vægt på at udvikle folkeskolens idrætsfag og idrætsundervisning. Alle studieprodukter afleveres i grupper på 2-4 deltagere. Kriterier for gennemført modul Ovenfornævnte studieprodukter bedømmes af underviseren med bestået eller ikke bestået. Bedømmelsen sker på baggrund af de mål og faglige krav, som knytter sig til de enkelte studieprodukter. Der er tale om en samlet bedømmelse af studieprodukterne. Deltageren har opfyldt krav om aktiv deltagelse, som er aftalt med de deltagere på det enkelte modul, og som er indskrevet i modulplanen. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget idræt Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i samfundsfag i grundskolen. Efter individuel, faglig vurdering af deltagerens forudsætninger kan dispenseres fra forudsætningskravet. Side 89 af 184

90 Prøven i undervisningsfaget idræt Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den praktiske prøve og den mundtlige prøve. Deltagerens præstation skal vurderes ud fra en samlet vurdering af delprøverne. Første delprøve er en praktisk prøve Den enkelte eller gruppen vælger en aktuel idrætsfaglig og professionsrettet problemstilling, som danner udgangspunkt for sammensætningen af en praksis. Gennem denne praksis demonstrerer deltageren 1. egne alsidige idrætslige bevægelsesfærdigheder og kompetencer. Dog vises af praktiske årsager ikke bevægelsesfærdigheder inden for aktiviteter i og på vand og i naturen (jf. kompetenceområde 1), så her dokumenterer deltageren i stedet sine idrætslige bevægelsesfærdigheder og kompetencer via videooptagelser/screencast. Disse korte dokumentationer, (i alt max 5 minutter/deltagere) kan, hvis eksaminator og censor ønsker det, inddrages i den praktiske prøve. 2. kompetencer i forhold til begrundet at kunne planlægge og gennemføre en alsidig, differentieret idrætsundervisning 3. kompetencer i forhold til at kunne udføre, anvende og integrere kropslige arbejds- og udtryksformer og til at udvikle faget kreativt, innovativt og entreprenant Den praktiske prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter deltagerens valg. Anden delprøve er en mundtlig prøve Gennem de moduler, der gennemføres for at gå til den afsluttende eksterne prøve i idræt, samler deltageren materiale i en arbejdsportfolio. Deltageren medbringer en præsentationsportfolio til den mundtlige prøve, som samlet set skal vise, at deltageren har opnået videns- og færdighedsmål inden for undervisningsfagets fire kompetenceområder. I portfolien skal indgå elementer fra skolens praksis; det kan være i form af fx en case, et undervisningsmateriale, en digital produktion mm. Med udgangspunkt i portfolien vælger deltageren en idræts- og lærerfaglig problemstilling, som sammen med praksis danner afsæt for den mundtlige prøve, og som er dækkende for fagets fire kompetenceområder. Portfolien indgår ikke i bedømmelsen. Den mundtlige prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter deltagerens valg. Samlet eksaminationstid for de to prøver: 60 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Side 90 af 184

91 Kompetencemål for undervisningsfaget idræt. Bekendtgørelsen bilag 2. Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Elevers kropslige muligheder og alsidighed Kompetenceområde 2: Elevers udvikling og læring i, om og gennem idræt Kompetenceområde 3: Idrætsfaget i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen Kompetenceområde 4: Idrættens værdier og kultur Kompetenceområde 1: Elevers kropslige muligheder og alsidighed omhandler udvikling af bevægelsesfærdigheder og kompetencer gennem idræt som leg, sport, æstetiske bevægelsesaktiviteter samt aktiviteter i og på vand og i naturen. Kompetencemål: Deltageren kan udføre, beskrive og analysere bevægelser inden for et alsidigt bevægelsesrepertoire med henblik på at udvikle elevers alsidige bevægelsesfærdigheder og kompetencer i idræt gennem leg, sport, æstetiske bevægelsesaktiviteter samt aktiviteter i og på vand og i naturen. alsidige idrætsdiscipliner og bevægelsesaktiviteter, anvende det alsidige, brede idrætsbegreb, undervisning forbundet med det kropslige, det fysiske og udvikle idrætsundervisning, det kognitive, kropslige udtryk og erkendelse gennem kroppen på baggrund af mestringen, kampen, legen, dansen og fordybelsen, fysiske rammers betydning for idrætsundervisningen og sikkerhed i undervisningen og fagbegreber af relevans for undervisning i idræt. beherske alsidige bevægelsesmønstre og kropsudtryk, gennemføre undervisning i forskellige fysiske omgivelser og analysere elevers læring med begreber fra fagets praksis og teori. Kompetenceområde 2: Elevers udvikling og læring i, om og gennem idræt omhandler udvikling af handlekompetence i tværvidenskabelige sammenhænge mellem sundhed, livskvalitet, fysisk aktivitet og kroppens varierede kommunikationsmuligheder. Kompetencemål: Deltageren kan anvende, vurdere og analysere viden om elevers fysiske, psykiske, sociale og kognitive udvikling med henblik på udvikling af elevers handlekompetence i tværvidenskabelige sammenhænge mellem sundhed, livskvalitet, fysisk aktivitet og kroppens varierede kommunikationsmuligheder. officielle anbefalinger om fysisk aktivitet, sundhed, livskvalitet og fysisk aktivitet, træningsfysiologiske planer, motoriske test, anvende træningsfysiologiske planer og motoriske test med fokus på sammenhænge mellem sundhed, livskvalitet og fysisk aktivitet, udvikle varierede og målrettede træningsplaner Side 91 af 184

92 analysemetoder, det brede sundhedsbegreb, handlemuligheder i forhold til livslang fysisk aktivitet, udvikling og læring og formativ og summativ evaluering, sundhed og sociale forhold, levevilkår, miljøer og livsstil. og træningsformer, anvende idrætslige aktiviteter samt træningsplaner og træningsformer og anvende varierede evalueringsmetoder til afdækning af mål og hensigter med fysisk aktivitet, livskvalitet og læring. Kompetenceområde 3: Idrætsfaget i indskoling, på mellemtrinnet og i udskolingen omhandler alsidig, inkluderende og differentieret idrætsundervisning i folkeskolen med henblik på udvikling af elevers personlige, sociale, kropslige og idrætslige færdigheder og kompetencer. Kompetencemål: Deltageren kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle alsidig, inkluderende og differentieret idrætsundervisning i folkeskolen med henblik på udvikling af elevers personlige, sociale, kropslige og idrætslige færdigheder og kompetencer. elevforudsætninger i indskoling, på mellemtrin og i udskoling, progression og kontinuitet i idrætsundervisningen i hele skoleforløbet, varierede evalueringsmetoder og brug af digitale teknologier, idrætsfaget som videnskabsfag, videnskabsteori, videnskabelige metoder, faglitteratur, begreber fra fagets praksis og teori og resultater af nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde. planlægge, gennemføre og evaluere differentieret undervisning i idræt, der tager hensyn til den enkelte elevs læring og medbestemmelse i fællesskabet, planlægge, gennemføre og evaluere idrætsundervisning, der fordrer progression, anvende egnede digitale teknologier til evaluering og udvikling af idrætsundervisning, planlægge, gennemføre og evaluere humanistiske og samfundsvidenskabelige projekter og udvikle idrætsundervisningen på grundlag af anerkendt forsknings- og udviklingsarbejde. Kompetenceområde 4: Idrættens værdier og kultur omhandler værdimæssig og kulturel udvikling af fagsyn samt udvikling af idrætsfaget såvel kreativt, innovativt som entreprenant på tværs af genrer, discipliner og fysiske aktiviteter. Kompetencemål: Deltageren kan udføre, anvende og integrere kropslige arbejds- og udtryksformer i undervisningen på tværs af genrer, discipliner og fysiske aktiviteter såvel kulturelt som subkulturelt med henblik på at udvikle fagsyn samt udvikle faget kreativt, innovativt og entreprenant. skolefagets begrundelse, form og indhold i et historisk, anvende bevægelsesformer og bevægelseskulturer såvel historisk, nutidigt som Side 92 af 184

93 kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv, idræt som kulturskabende faktor, idrættens kulturer og subkulturer, klassiske og nye idrætter, idrættens idealer, fairplay, tolerance, etik/moral samt inklusion/eksklusion og fremtidigt, udvikle bevægelsesformer, bevægelsessammenhænge og bevægelseskulturer, planlægge, gennemføre og evaluere idrætsundervisning, der understøtter, udvikler og udfordrer elevers læringsmiljøer og læringsfællesskaber og organiseret og selvorganiseret idrætsdeltagelse på såvel individ- som gruppeniveau. planlægge, gennemføre og evaluere idrætsundervisning, der knytter an til organiseret og selvorganiseret idrætsdeltagelse på såvel individ- som gruppeniveau. Side 93 af 184

94 Matematik klassetrin Komprimeret fagmodul 1: Matematikundervisning, tal og geometri, klassetrin Modultype, -omfang og -sprog Komprimeret fagmodul. 12 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal, algebra og geometri på klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på nutidige forståelser af matematiklæring og på forskellige tilgange til matematikundervisning. I praksisperspektivet indgår deltagernes udvikling af matematikundervisning, observationer af elevers matematiske læring og forestillinger om samt holdninger til matematik. Det matematikfaglige perspektiv omfatter talbegrebet, regneprocesser, tidlig algebra, plangeometri og rumgeometri herunder et særligt fokus på undersøgende virksomhed, argumentation og bevisførelse. Desuden indgår alsidige matematiske arbejds- og tænkemåder med særligt fokus på matematisk problembehandling, symbolbehandling, tankegang og ræsonnement. It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teoridannelse inden for forskellige forståelser af matematiklæring og faget matematik inden for sproget og dialogens betydning for udvikling af matematisk indsigt og forståelse og om elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal og regneprocesser. undervisning knyttet til forskellige læringssyn, og hvordan de kan bestemme samspillet mellem elever, lærer og matematik forskellige undervisningsmetoder og -principper, herunder systematiske modeller til planlægning af undervisningsforløb for matematikundervisning på klassetrin. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske arbejds- og tænkemåder Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis Kompetencemål, som indgår i modulet Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i vidensmål og færdighedsmål. Deltageren kan Side 94 af 184

95 planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner stimulere elevernes udvikling af matematiske arbejds- og tænkemåder, der er kendetegnet ved at kunne spørge i, med og om matematik samt at kunne anvende sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori planlægge, gennemføre og vurdere matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft. matematikundervisning, som kan facilitere elevers læring, herunder samspillet mellem elev, lærer og matematik med induktive og deduktive arbejdsmåder undervisningsmetoder og -principper, læringspotentialet i en engageret og indlevet lærerrolle, motivation, kreativ virksomhed, aktiviteter i og uden for klassen forskellige syn på matematiklæring, herunder sproget og dialogens betydning for indsigt og forståelse samt elevers begrebsdannelse og begrebsudvikling skiftende læseplaners sammenhæng med samfundsmæssige og videnskabelige udfordringer over tid observationsmetoder, fortolkning af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik talbegrebet, børns udvikling af talbegrebet, talsystemets opbygning og historie med udvidelsen fra de naturlige tal over de hele tal til de rationale tal regneprocesser, tidlig algebra, anvendelse af it i regneprocesser, algebraisk omsætning og ligningsløsning systematiske modeller til planlægning af undervisningsforløb i matematik rumgeometri, rumlige figurer og deres egenskaber, eksempler på enkle tegneformer fra tre til to dimensioner, samt mulige anvendelser af it plangeometri, konstruktions- og tegnemåder, beskrivelser af positioner, retning og mønstre herunder symmetri og flytning, supplerende anvendelse af it til konstruktion, undersøgende planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb i matematik på 1.-6 klassetrin med forskellige lsyn på, hvordan matematikundervisning kan facilitere elevers læring planlægge, gennemføre og evaluere motiverende og inspirerende matematikundervisning, som får elever til at engagere sig i matematiske aktiviteter og kreativ virksomhed tage stilling til undervisning, som bygger på forskellige syn på elevers matematiske læring anvende gældende læseplaner for matematikundervisning i relation til at planlægge og gennemføre differentieret undervisning observere elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser samt forestillinger om og holdninger til matematik begrunde talsystemets opbygning og anvendelse af tal med henblik på undervisning i talbegrebet planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i regneprocesser og tidlig algebra, herunder ved brug af it udforme undervisnings- og læringsmål anvende rumlige figurers egenskaber samt deres gengivelse i undervisningen i rumgeometri, bl.a. med inddragelse af it begrunde sammenhænge inden for plan- og flytningsgeometri, herunder gennemføre beviser og eksperimenter som baggrund for undervisningen Side 95 af 184

96 virksomhed og bevisførelse matematisk problembehandling matematisk ræsonnement matematisk tankegang matematisk symbolbehandling - og formalisme problembehandle ved at detektere, formulere, afgrænse og løse matematiske problemer ved systematisk valg af strategier og værktøjer ræsonnere matematisk ved at følge og bedømme et matematisk ræsonnement samt udvikle og gennemføre matematisk argumentation ved visualisering og bevisførelse stille karakteristiske matematiske spørgsmål og skelne mellem forskellige matematiske udsagn anvende symbolholdige udsagn gennem afkodning, oversættelse og behandling med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i matematikken. Arbejdsformer i modulet Undervisningen organiseres som en kombination af oplæg, fælles dialog, gruppearbejde, it-kurser og øvelser. I modulet lægges vægt på, at deltagerne bl.a. gennem dialog undersøger, konstruerer og ræsonnerer sig frem til ny faglig viden. Dertil kommer vejledning og selvstændigt arbejde med fordybelse i litteratur, it-værktøjer og forskellige øvelser. En del af arbejdet uden for undervisningen kan med fordel ske i studiegrupper. Modulet er inddelt i tre forløb, der hver har et matematikfagligt og et didaktisk perspektiv. To af forløbene kombinerer hhv. tal og algebra og geometri med et perspektiv inden for matematiklæring og -undervisning, der er relevant for deltagernes praksis. Det tredje forløb er et projekt, der tager udgangspunkt i deltagernes egen undervisning. Projektets form kan, efter aftale, indrettes som fx aktionslæring, supervision eller lektionsstudie. Evaluering i modulet 1) Forløbet om tal, algebra og matematiklæring afsluttes med et individuelt udarbejdet produkt på basis af underviserformulerede matematikfaglige og fagdidaktiske opgaver, spørgsmål og/eller problemstillinger i relation til tal og algebra og til matematiklæring. Efter aftale mellem underviseren og deltagerne kan produkterne antage forskellige former. De kan fx bestå af en rapport, en opgavebesvarelse og/eller en medieproduktion. Hvert produkt skal have et omfang svarende til en til tre normalsider. 2) Forløbet om geometri og matematikundervisning afsluttes med, i grupper på en til fem deltagere, at planlægge en undervisningsaktivitet i et selvvalgt emne inden for geometri på klassetrin. Aktiviteten præsenteres for holdet med fokus på, hvordan den kan motivere og inspirere eleverne. Om muligt gennemføres aktiviteten med elever inden præsentationen. 3) Forløbet, der tager udgangspunkt i deltagernes egen praksis, afsluttes med en skriftlig refleksion over deltagerens læreproces i forbindelse med deltagelse i forløbet. Det skriftlige produkt skal have et omfang svarende til en til tre normalsider. Kriterier for gennemført modul Deltageren skal i relation til evalueringens punkt Side 96 af 184

97 1) aflevere besvarelse af produktet inden for den i modulplanen angivne tidsfrist. Produktet er normalt individuelt, men underviseren kan dispensere herfra i forbindelse med særlige medieproduktioner, hvis omfang aftales nærmere. 2) deltage i præsentationen. 3) deltage i praksisforløbet og aflevere en besvarelse af produktet inden for den i modulplanen angivne tidsfrist. Produktet er normalt individuelt, men underviseren kan dispensere herfra. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget matematik, klassetrin. Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i matematik klassetrin i grundskolen. Efter individuel, faglig vurdering af deltagerens forudsætninger kan dispenseres fra forudsætningskravet. Side 97 af 184

98 Komprimeret fagmodul 2: Matematikdidaktik, stokastik og modellering, klassetrin Modultype, -omfang og -sprog Komprimeret fagmodul. 12 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence inden for matematisk modellering og fagområdet stokastik. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på evaluering af læring og på elevers tilegnelse af viden gennem mundtlige og skriftlige matematikholdige tekster. Der fokuseres desuden på elever med særlige behov og tosprogede elever. I praksisperspektivet lægges vægten på evalueringsmetoder og -redskaber, læremidler, på samarbejdet i skolen og på matematiklærerens professionelle udvikling. Det matematikfaglige perspektiv fokuserer på stokastik og matematisk modellering. I opstillingen og analysen af modellerne gøres brug af variabelbegrebet, enkle funktioner og udvalgte emner fra diskret matematik.. I de matematiske arbejds- og tænkemåder arbejdes systematisk med repræsentationskompetencen, kommunikationskompetencen, modelleringskompetencen og hjælpemiddelkompetencen. It benyttes som redskab til analyse og præsentation af data og til simulering af stokastiske processer. Der arbejdes desuden med digitale læringsmidler til folkeskolen. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter erfaringer med og teorier om evalueringsmetoder og principper, forskellige forståelser af matematisk begrebsdannelse og læringsvanskeligheder i matematik og af elevers særlige forudsætninger og særlige behov. I vidensgrundlaget indgår kendskab til, hvordan der arbejdes med disse problemer i professionens praksis. Der indgår empiriske undersøgelser af og fagdidaktiske teoridannelser om elevers forståelse af sandsynlighed og chance og viden om elevers udvikling af det matematiske fagsprog, herunder om tosprogede elevers sprog- og læseudvikling på andetsproget. Desuden omfatter det viden om tekster og andre læremidler i skolens praksis, og viden om begreber og metoder i arbejdet med læremidler, bl.a. om faglig læsning. Fra praksisfeltet indgår viden om de formelle rammer og praksis i lærerens samarbejde med andre, og matematiklærerens professionelle udvikling behandles i tilknytning til emnerne. Det matematikfaglige vidensgrundlag omfatter begreber og metoder fra sandsynlighedsteori og statistik samt viden om matematisk modellering som beskrivelses- og analyseredskab. Desuden indgår viden om funktioner, variable og diskret matematik indgår. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske arbejds- og tænkemåder Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis Side 98 af 184

99 Kompetencemål, som indgår i modulet Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i videns- og færdighedsmål. Deltageren kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner stimulere elevernes udvikling af matematiske arbejds- og tænkemåder, der er kendetegnet ved at kunne spørge i, med og om matematik samt at kunne anvende sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori observationsmetoder, fortolkning af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik elevgrupper, som kan have vanskeligheder eller har særligt talent i matematik samt deres mulige kendetegn evalueringsmetoder og -redskaber, test knyttet til aldersgruppen og af relevans for matematikundervisningen forskellige evalueringsformer, deres muligheder og begrænsninger herunder forskellen på summativ og formativ evaluering skiftende læseplaners sammenhæng med samfundsmæssige og videnskabelige udfordringer over tid elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster, herunder autentiske tekster og læremidler med særlig opmærksomhed på brug af hverdagssprog og fagsprog hverdagssprog, fagsprog og tosprogede elevers sprog- og læseudvikling på andetsproget læremidler til aldersgruppen klassetrin, herunder digitale læremidler, konkrete materialer og værktøjer, supplerende materialer og lærebøger fagteamsamarbejde, fagligt/tværfagligt samarbejde med kolleger, formelle og uformelle samarbejdsrelationer med forældre, administration og myndigheder observere elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser samt forestillinger om og holdninger til matematik tage stilling til særlige tiltag, mulig forebyggelse af vanskeligheder samt mulighederne for en inkluderende undervisning afpasset ud fra fx differentiering i mål, tid, hjælp, emne, undervisningsform eller læremidler evaluere elevers faglige udbytte og kompetencer anvende data fra evalueringer med henblik på at justere matematikundervisning og sætte nye læringsmål for klassen og den enkelte elev anvende gældende læseplaner for matematikundervisning i relation til at planlægge og gennemføre differentieret undervisning begrunde undervisning, som medtænker elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i fagsprog og faglig læsning i matematik i klasse anvende, udvikle og vurdere relevante læremidler til matematik samarbejde med fagkolleger og andre kolleger om aldersrelevant undervisning i et fagligt/tværfagligt emne eller et fagdidaktisk problemfelt, samt samarbejde med forældre, administration og myndigheder om rammer for undervisning Side 99 af 184

100 kompetenceudvikling som matematiklærer, ajourføring med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde, veje til nye tendenser, nye materialer og ny litteratur sandsynlighed, subjektiv, statistisk og kombinatorisk sandsynlighed samt simulering af stokastiske situationer i blandt andet spil og med anvendelse af it statistik, systematisk indsamling, beskrivelse, analyse og vurdering af data, deskriptorer for beliggenhed, spredning og sammenhænge samt brug af it til analyse og præsentation variabelbegrebet, enkle funktioner, udvalgte emner inden for diskret matematik fx talteori og kombinatorik, og anvendelse af it til visualisering, beregning og analyse matematiks muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analyseredskab i andre faglige sammenhænge af relevans for klassetrin matematiske repræsentationer matematisk kommunikation udvikle sin kompetence som matematiklærer ved at identificere udviklingsbehov, holde sig ajour med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde, samt følge med i nye tendenser, nye materialer og ny litteratur anvende forskellige sandsynlighedsopfattelser i undervisningen samt simulere stokastiske processer bl.a. med anvendelse af it analysere systematisk indsamlede data ved hjælp af deskriptorer og grafiske illustrationer med henblik på undervisning i statistik bl.a. med anvendelse af it benytte variable og enkle funktioner samt diskret matematik som middel til problemløsning og modellering i undervisningen med inddragelse af it anvende matematik som beskrivelses- og analyseredskab i tværfaglige temaer/problemstillinger anvende matematiske repræsentationsformer ved at forstå, benytte, vælge og oversætte forskellige repræsentationsformer, herunder forstå deres indbyrdes sammenhænge, styrker og svagheder kommunikere i, om og med matematik ved at sætte sig ind i og tolke matematikholdige skriftlige, mundtlige og visuelle udsagn samt udtrykke sig fagligt præcist og varieret Arbejdsformer i modulet Undervisningen organiseres som en kombination af oplæg, fælles dialog, gruppearbejde, it-kurser og øvelser. I modulet lægges vægt på, at deltagerne bl.a. gennem dialog undersøger, konstruerer og ræsonnerer sig frem til ny faglig viden. Dertil kommer vejledning og selvstændigt arbejde med fordybelse i litteratur, it-værktøjer og forskellige øvelser. En del af arbejdet uden for undervisning kan med fordel ske i studiegrupper. Modulet er inddelt i tre forløb, der hver har et matematikfagligt og et didaktisk perspektiv. To af forløbene kombinerer hhv. stokastik og modellering med et perspektiv inden for matematiklæring og -undervisning, der er relevant for deltagernes praksis. Det tredje forløb er et projekt, der tager udgangspunkt i deltagernes egen undervisning. Projektets form kan, efter aftale, indrettes som fx aktionslæring, supervision eller lektionsstudie. Evaluering i modulet I forbindelse med modulet skal deltageren 1) individuelt udarbejde et produkt på basis af underviserformulerede matematikfaglige og fagdidaktiske opgaver, spørgsmål og/eller problemstillinger i relation til stokastik og/eller modellering i matematikundervisningen. Efter aftale mellem underviseren og deltagerne kan produkterne antage forskellige former. De kan fx bestå af en rapport, en opgavebesvarelse og/eller en medieproduktion. Hvert produkt skal have et omfang svarende til en til tre normalsider. Side 100 af 184

101 2) i grupper på en til tre deltagere på baggrund af observationer i praksis udarbejde en skriftlig rapport med beskrivelse, analyse og forslag til tiltag for en eller flere elever med særlige behov i matematikundervisningen på et klassetrin fra Rapporten skal have et omfang svarende til fire til seks normalsider samt evt. bilag 3) afslutte forløbet knyttet til egen praksis med en skriftlig refleksion over deltagerens læreproces i forbindelse med deltagelse i forløbet. Det skriftlige produkt skal have et omfang svarende til en til tre normalsider. Kriterier for gennemført modul Deltageren skal i relation til evalueringens punkt 1) aflevere rapporten. 2) aflevere besvarelse af produktet inden for den i modulplanen angivne tidsfrist. Produktet er normalt individuelt, men underviseren kan dispensere herfra i forbindelse med særlige medieproduktioner, hvis omfang aftales nærmere. 3) deltage i praksisforløbet og aflevere en besvarelse af produktet inden for den i modulplanen angivne tidsfrist. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget matematik, klassetrin. Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i matematik klassetrin i grundskolen. Efter individuel, faglig vurdering af deltagerens forudsætninger kan dispenseres fra forudsætningskravet. Side 101 af 184

102 Prøven i undervisningsfagene matematik, klassetrin, og matematik, klassetrin Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. Deltagerens præstation skal vurderes ud fra en samlet vurdering af delprøverne. 1. delprøve er en skriftlig prøve Prøven tilrettelægges som en skriftlig tilstedeværelsesprøve. Den deles i en skriftlig A-prøve og en skriftlig B-prøve, hver af en varighed på 3 timer samme dag afbrudt af en pause på en time. Opgaven stilles lokalt. I den skriftlige prøve indgår alle 4 kompetenceområder dog således at der i den skriftlige A-prøve er særligt fokus på kompetenceområde 1 og 2, og i den skriftlige B-prøve er særlig fokus på kompetenceområde 3 og 4. A-prøven besvares individuelt. B-prøven udarbejdes i grupper af 1-3 deltagere, men afleveres individuelt med angivelse af hvilke deltagere, som har deltaget i udarbejdelsen. Forberedelsestid: Der er to dages forberedelse med tilknyttet lokalt fremstillet forberedelsesoplæg. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er ikke tilladt at kommunikere med andre under tilstedeværelsesprøven, dog må deltagere under B-prøven kommunikere med egen gruppe. 2. delprøve er en mundtlig prøve (procesprøve) Ved den mundtlige prøve deltager deltageren i en arbejdsproces til besvarelse af et lokalt stillet prøveoplæg. I procesprøven indgår gruppens arbejde på egen hånd samt censors og eksaminators løbende overværelse og dialog med gruppen. Prøven er en gruppeprøve hvor størrelsen af gruppen kan være fra 1 til 3 personer. Der afsættes samlet 3 timer til gruppens arbejde uafhængig af gruppens størrelse. Eksamination vil foregå løbende mellem gruppens medlemmer og censor/eksaminator. Der kan i eksaminationstiden være 1-3 grupper, som arbejder samtidigt dog samlet højest 6 deltagere. Hver gruppe trækker lod mellem et antal prøveoplæg, som minimum er én mere end antallet af grupper. I hvert prøveoplæg og i prøveprocessen indgår der elementer fra alle fagets fire kompetenceområder. Side 102 af 184

103 Kompetencemål for undervisningsfaget matematik, klassetrin. Bekendtgørelsen bilag 2. Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved til beskrivelse, analyse og kritisk stillingtagen til nuværende og fremtidige muligheder og begrænsninger i en højteknologisk og globaliseret verden. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske arbejds- og tænkemåder Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis Kompetenceområde 1: Matematiske emner omhandler matematikundervisning i folkeskolen, anvendelige repræsentationsformer, analogier, illustrationer, eksempler og forklaringer på måder, som er forståelige for elever på klassetrin. Hertil hører matematisk begrebsdannelse i førskolealderen, børnehaveklassen og det videre forløb samt matematikkens muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analysemiddel i tværfaglige sammenhænge. Kompetencemål: Deltageren kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget matematik og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner. talbegrebet, børns udvikling af talbegrebet, talsystemets opbygning og historie med udvidelsen fra de natulige tal over de hele tal til de rationale tal, begrunde talsystemets opbygning og anvendelse af tal med henblik på undervisning i talbegrebet, regneprocesser, tidlig algebra, anvendelse af it i regneprocesser, algebraisk omsætning og ligningsløsning, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i regneprocesser og tidlig algebra, herunder ved brug af it, benytte variable og enkle funktioner samt variabelbegrebet, enkle funktioner, udvalgte emner diskret matematik som middel til inden for diskret matematik, fx talteori og kombinatorik, problemløsning og modellering i undervisningen og anvendelse af it til visualisering, beregning og analyse, med inddragelse af it, plangeometri, konstruktions- og tegnemåder, begrunde sammenhænge inden for plan- og beskrivelser af positioner, retning og mønstre, herunder flytningsgeometri, herunder gennemføre symmetri og flytning, supplerende anvendelse af it til beviser og eksperimenter som baggrund for konstruktion, undersøgende virksomhed og bevisførelse, undervisningen, rumgeometri, rumlige figurer og deres egenskaber, eksempler på enkle tegneformer fra tre til to dimensioner samt mulige anvendelser af it, anvende rumlige figurers egenskaber samt deres gengivelse i undervisningen i rumgeometri blandt andet med inddragelse af it, sandsynlighed, subjektiv, statistisk og kombinatorisk sandsynlighed samt simulering af stokastiske situationer i blandt andet spil og med anvendelse af it, anvende forskellige sandsynlighedsopfattelser i undervisningen samt simulere stokastiske processer bl.a. med anvendelse af it, Side 103 af 184

104 statistik, systematisk indsamling, beskrivelse, analyse og vurdering af data, deskriptorer for beliggenhed, spredning og sammenhænge samt brug af it til analyse og præsentation analysere systematisk indsamlede data ved hjælp af deskriptorer og grafiske illustrationer med henblik på undervisning i statistik bl.a. med anvendelse af it matematiks muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analyseredskab i andre faglige sammenhænge af relevans for klassetrin. anvende matematik som beskrivelses- og analyseredskab i tværfaglige temaer/problemstillinger. Kompetenceområde 2: Matematiske arbejds- og tænkemåder omhandler systematisk metodeudvikling og undersøgende arbejde med matematiske problemstillinger. Kompetencemål: Deltageren kan stimulere elevernes udvikling af matematiske arbejds- og tænkemåder, der er kendetegnet ved at kunne spørge i, om og med matematik samt at kunne anvende sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin. matematisk tankegang, matematisk problembehandling, matematisk modellering, matematisk ræsonnement, matematiske repræsentationer, matematisk symbolbehandling- og formalisme, matematisk kommunikation og matematiske hjælpemidler. stille karakteristiske matematiske spørgsmål og skelne mellem forskellige matematiske udsagn, problembehandle ved at detektere, formulere, afgrænse og løse matematiske problemer ved systematisk valg af strategier og værktøjer, modellere ved at afgrænse, strukturere, matematisere, fortolke og kritisere matematiske modeller, ræsonnere matematisk ved at følge og bedømme et matematisk ræsonnement samt udvikle og gennemføre matematisk argumentation ved visualisering og bevisførelse, anvende matematiske repræsentationsformer ved at forstå, benytte, vælge og oversætte forskellige repræsentationsformer, herunder forstå deres indbyrdes sammenhænge, styrker og svagheder, anvende symbolholdige udsagn gennem afkodning, oversættelse og behandling med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i matematikken, kommunikere i, om og med matematik ved at sætte sig ind i og tolke matematikholdige skriftlige, mundtlige og visuelle udsagn samt udtrykke sig fagligt præcist og varieret og vurdere muligheder og begrænsninger i Side 104 af 184

105 anvendelsen af et bredt udvalg af hjælpemidler, herunder it. Kompetenceområde 3: Matematikdidaktisk teori omhandler det videnskabelige arbejdsfelt, som omfatter studiet af matematikundervisning og -læring i praksis og udvikling af et teoretisk grundlag for en sådan undervisning. Kompetencemål: Deltageren kan beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori. skiftende læseplaners sammenhæng med samfundsmæssige og videnskabelige udfordringer over tid, anvende gældende læseplaner for matematikundervisning i relation til at planlægge og gennemføre differentieret undervisning, forskellige syn på matematiklæring, herunder sproget og dialogens betydning for indsigt og forståelse samt elevers begrebsdannelse og begrebsudvikling, tage stilling til undervisning, som bygger på forskellige syn på elevers matematiske læring, matematikundervisning, som kan facilitere elevers læring, herunder samspillet mellem elev, lærer og matematik med induktive og deduktive arbejdsmåder, forskellige evalueringsformer, deres muligheder og begrænsninger, herunder forskellen på summativ og formativ evaluering, planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb i matematik på 1.-6 klassetrin med forskellige syn på, hvordan matematikundervisning kan facilitere elevers læring, vurdere forskellige evalueringsformer, herunder deres muligheder og begrænsninger for at diagnosticere elevers faglige udbytte, tage stilling til særlige tiltag, mulig forebyggelse af vanskeligheder samt mulighederne for en elevgrupper, som kan have vanskeligheder eller har inkluderende undervisning afpasset ud fra fx særligt talent i matematik samt deres mulige kendetegn, differentiering i mål, tid, hjælp, emne, undervisningsform eller læremidler, planlægge, gennemføre og evaluere elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som undervisning, som medtænker elevers tilegnelse skriftlige og visuelle matematikholdige tekster, herunder af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige autentiske tekster og læremidler og og visuelle matematikholdige tekster og planlægge, gennemføre og evaluere hverdagssprog, fagsprog og tosprogede elevers sprog- og undervisning i fagsprog og faglig læsning i læseudvikling på andetsproget. matematik i klasse. Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis omhandler matematikdidaktiske og pædagogiske udfordringer knyttet til matematiklærerens praksis på klassetrin. Kompetencemål: Deltageren kan planlægge, gennemføre og vurdere matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft. Side 105 af 184

106 systematiske modeller til planlægning af undervisningsforløb i matematik, udforme undervisnings- og læringsmål, planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsmetoder og -principper, læringspotentialet motiverende og inspirerende i en engageret og indlevet lærerrolle, motivation, kreativ matematikundervisning, som får elever til at virksomhed, aktiviteter i og uden for klassen, engagere sig i matematiske aktiviteter og kreativ virksomhed, observationsmetoder, fortolkning af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik, evalueringsmetoder og -redskaber, test knyttet til aldersgruppen og af relevans for matematikundervisningen, lærermidler til aldersgruppen klassetrin, herunder digitale læremidler, konkrete materialer og værktøjer, supplerende materialer og lærebøger, observere elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser samt forestillinger om og holdninger til matematik, evaluere elevers faglige udbytte og kompetencer, anvende, udvikle og vurdere relevante læremidler til matematik, fagteamsamarbejde, fagligt/tværfagligt samarbejde med kolleger, formelle og uformelle samarbejdsrelationer med forældre, administration og myndigheder og kompetenceudvikling som matematiklærer, ajourføring med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde, veje til nye tendenser, nye materialer og ny litteratur. samarbejde med fagkolleger og andre kolleger om aldersrelevant undervisning i et fagligt/tværfagligt emne eller et fagdidaktisk problemfelt samt samarbejde med forældre, administration og myndigheder om rammer for undervisning og udvikle sin kompetence som matematiklærer ved at reflektere over egen undervisning, at identificere udviklingsbehov, holde sig ajour med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde, samt følge nye tendenser, nye materialer og ny litteratur. Side 106 af 184

107 Matematik klassetrin Komprimeret fagmodul 1: Matematikundervisning, tal og geometri, klassetrin Modultype, -omfang og -sprog Komprimeret fagmodul. 12 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal, algebra og geometri på klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på nutidige forståelser af matematiklæring og på forskellige tilgange til matematikundervisning. I praksisperspektivet indgår deltagernes udvikling af matematikundervisning, observationer af elevers matematiske læring og forestillinger om samt holdninger til matematik. Det matematikfaglige perspektiv omfatter talbegrebet, regneprocesser, tidlig algebra, plangeometri og rumgeometri herunder et særligt fokus på undersøgende virksomhed, argumentation og bevisførelse. Desuden indgår alsidige matematiske arbejds- og tænkemåder med særligt fokus på matematisk kommunikation, symbolbehandling, tankegang og ræsonnement. It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teoridannelse inden for forskellige forståelser af matematiklæring og faget matematik inden for sproget og dialogens betydning for udvikling af matematisk indsigt og forståelse og om elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal og regneprocesser. undervisning knyttet til forskellige læringssyn, og hvordan de kan bestemme samspillet mellem elever, lærer og matematik forskellige undervisningsmetoder og -principper, herunder systematiske modeller til planlægning af undervisningsforløb for matematikundervisning på klassetrin. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske arbejds- og tænkemåder Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis Kompetencemål, som indgår i modulet Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i videns- og færdighedsmål. Deltageren kan: planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner Side 107 af 184

108 stimulere udvikling af elevers matematiske arbejds- og tænkemåder gennem udfordrende spørgsmål og svar i med og om matematik samt anvendelse af sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori planlægge, gennemføre og vurdere matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft. hvordan forskellige læringssyn bestemmer samspillet mellem elev, lærer og matematik forskellige syn på matematiklæring, herunder sproget og dialogens betydning for indsigt og forståelse samt elevers begrebsdannelse og begrebsudvikling skiftende læseplaners sammenhæng med samfundsmæssige og videnskabelige udfordringer over tid observationsmetoder, fortolkning af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster, herunder autentiske tekster og læremidler undervisningsmetoder og - principper, læringspotentialet i en engageret og indlevet lærerrolle, motivation, kreativ virksomhed, aktiviteter i og uden for klassen systematiske modeller til planlægning af undervisningsforløb i matematik læremidler til aldersgruppen klassetrin, herunder digitale læremidler, konkrete materialer og værktøjer, supplerende materialer og lærebøger talbegrebet, talsystemets opbygning og historie med udvidelsen af de rationale tal over de reelle tal til de komplekse tal samt talteori og dets anvendelse regneprocesser og algebra med beregninger og løsning af ligningssystemer, anvendelse af it i regneprocesser, algebraisk omsætning og ligningsløsning plangeometri, euklidisk geometri og eksempler på ikke-euklidisk geometri fx på kugleoverfladen,analytisk geometri herunder position og retning, trigonometri og dens planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb i matematik på klassetrin med forskellige læringssyn tage stilling til undervisning, som bygger på forskellige syn på elevers matematiske læring anvende gældende læseplaner for matematikundervisning i relation til at planlægge og gennemføre differentieret undervisning observere elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser samt forestillinger om og holdninger til matematik planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, som medtænker elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster planlægge, gennemføre og evaluere motiverende og inspirerende matematikundervisning, som får elever til at engagere sig i matematiske aktiviteter og kreativ virksomhed udforme undervisnings- og læringsmål anvende, udvikle og vurdere relevante læremidler til matematik begrunde talsystemets opbygning og anvendelse af tal med henblik på undervisning i tal og talteori planlægge og gennemføre undervisning i regneprocesser, algebraisk omsætning og ligningsløsning begrunde sammenhænge inden for plangeometri herunder benytte matematisk argumentation og bevisførelse med inddragelse af it som baggrund for undervisning i plangeometri Side 108 af 184

109 anvendelse, samt supplerende anvendelse af it til konstruktion, undersøgende virksomhed og bevisførelse rumgeometri, beskrivelse af rumlige figurer, eksempler på elementær topologi og grafteori og anvendelse af it matematisk tankegang matematisk ræsonnement matematisk kommunikation matematisk symbolbehandling - og formalisme beskrive egenskaber og sammenhænge mellem rumlige figurer, bl.a. med anvendelse af it, med henblik på undervisning i rumgeometri stille karakteristiske matematiske spørgsmål og skelne mellem forskellige matematisk udsagn ræsonnere matematisk ved at følge og bedømme et matematisk ræsonnement samt udvikle og gennemføre matematisk argumentation ved visualisering og bevisførelse kommunikere i, om og med matematik ved at sætte sig ind i og tolke matematikholdige skriftlige, mundtlige og visuelle udsagn samt udtrykke sig fagligt præcist og varieret. anvende symbolholdige udsagn gennem afkodning, oversættelse og behandling med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i matematikken. Arbejdsformer i modulet Undervisningen organiseres som en kombination af oplæg, fælles dialog, gruppearbejde, it-kurser og øvelser. I modulet lægges vægt på, at deltagerne bl.a. gennem dialog undersøger, konstruerer og ræsonnerer sig frem til ny faglig viden. Dertil kommer vejledning og selvstændigt arbejde med fordybelse i litteratur, it-værktøjer og forskellige øvelser. En del af arbejdet uden for undervisning kan med fordel ske i studiegrupper. Modulet er inddelt i tre forløb, der hver har et matematikfagligt og et didaktisk perspektiv. To af forløbene kombinerer hhv. tal og algebra og geometri med et perspektiv inden for matematiklæring og -undervisning, der er relevant for deltagernes praksis. Det tredje forløb er et projekt, der tager udgangspunkt i deltagernes egen undervisning. Projektets form kan, efter aftale, indrettes som fx aktionslæring, supervision eller lektionsstudie. Evaluering i modulet I forbindelse med modulet skal deltageren 1) individuelt udarbejde et produkt på basis af underviserformulerede matematikfaglige og fagdidaktiske opgaver, spørgsmål og/eller problemstillinger i relation til tal og algebra og til matematiklæring. Efter aftale mellem underviseren og de deltagere kan produkterne antage forskellige former. De kan fx bestå af en rapport, en opgavebesvarelse og/eller en medieproduktion. Hvert produkt skal have et omfang svarende til en til tre normalsider. 2) i grupper på en til fem deltagere planlægge en undervisningsaktivitet i et selvvalgt emne inden for geometri på klassetrin. Aktiviteten præsenteres for holdet med fokus på, hvordan den kan motivere og inspirere eleverne. Om muligt gennemføres aktiviteten med elever inden præsentationen. 3) afslutte forløbet knyttet til egen praksis med en skriftlig refleksion over deltagerens læreproces i forbindelse med deltagelse i forløbet. Det skriftlige produkt skal have et omfang svarende til en til tre normalsider. Side 109 af 184

110 Kriterier for gennemført modul Deltageren skal i relation til evalueringens punkt 1) aflevere besvarelse af produktet inden for den i modulplanen angivne tidsfrist. Produktet er normalt individuelt, men underviseren kan dispensere herfra i forbindelse med særlige medieproduktioner, hvis omfang aftales nærmere. 2) deltage i præsentationen. 3) deltage i praksisforløbet og aflevere en besvarelse af produktet inden for den i modulplanen angivne tidsfrist. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget matematik, klassetrin. Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i matematik klassetrin i grundskolen. Efter individuel, faglig vurdering af deltagerens forudsætninger kan dispenseres fra forudsætningskravet. Side 110 af 184

111 Komprimeret fagmodul 2: Matematikdidaktik, stokastik og modellering, klasse Modultype, -omfang og -sprog Komprimeret fagmodul. 12 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence inden for matematisk modellering og fagområdet stokastik. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på evaluering af læring og på elevers tilegnelse af viden gennem mundtlige og skriftlige matematikholdige tekster. Der fokuseres desuden på elever med særlige behov og tosprogede elever. I praksisperspektivet lægges vægten på evalueringsmetoder og -redskaber, læremidler, på samarbejdet i skolen og på matematiklærerens professionelle udvikling. Det matematikfaglige perspektiv fokuserer på stokastik og matematisk modellering. I opstillingen og analysen af modellerne gøres brug af funktionsbegrebet. I de matematiske arbejds- og tænkemåder arbejdes systematisk med repræsentationskompetencen, problembehandlingskompetencen, modelleringskompetencen og hjælpemiddelkompetencen. It benyttes som redskab til analyse og præsentation af data og til simulering af stokastiske processer. Der arbejdes desuden med digitale læringsmidler til folkeskolen. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter erfaringer med og teorier om evalueringsmetoder og principper, forskellige forståelser af matematisk begrebsdannelse og læringsvanskeligheder i matematik og af elevers særlige forudsætninger og særlige behov. I vidensgrundlaget indgår kendskab til, hvordan der arbejdes med disse problemer i professionens praksis. Der indgår empiriske undersøgelser af og fagdidaktiske teoridannelser om elevers forståelse af sandsynlighed og chance og viden om elevers udvikling af det matematiske fagsprog, herunder om tosprogede elevers sprog- og læseudvikling på andetsproget. Desuden omfatter det viden om tekster og andre læremidler i skolens praksis, og viden om begreber og metoder i arbejdet med læremidler, bl.a. om faglig læsning. Fra praksisfeltet indgår viden om de formelle rammer og praksis i lærerens samarbejde med andre, og matematiklærerens professionelle udvikling behandles i tilknytning til emnerne. Det matematikfaglige vidensgrundlag omfatter begreber og metoder fra sandsynlighedsteori og statistik samt viden om matematisk modellering som beskrivelses- og analyseredskab. Desuden indgår viden om funktioner. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske arbejds- og tænkemåder Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis Side 111 af 184

112 Kompetencemål, som indgår i modulet Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i videns- og færdighedsmål. Deltageren kan: planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner stimulere udvikling af elevers matematiske arbejds- og tænkemåder gennem udfordrende spørgsmål og svar i med og om matematik samt anvendelse af sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori planlægge, gennemføre og vurdere matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft. evalueringsmetoder og -redskaber, test knyttet til aldersgruppen og af relevans for matematikundervisningen forskellige evalueringsprincipper, deres muligheder og begrænsninger samt forskellen på summativ og formativ evaluering elevgrupper, som kan have vanskeligheder eller har særligt talent i matematik samt deres mulige kendetegn hverdagssprog, fagsprog og tosprogede elevers sprog- og læseudvikling på andetsproget fagteamsamarbejde, fagligt/tværfagligt samarbejde med kolleger, formelle og uformelle samarbejdsrelationer med forældre, administration og myndigheder observationsmetoder, fortolkning af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik kompetenceudvikling som matematiklærer, analyse og refleksion over egen undervisning, identifikation af udviklingsbehov, ajourføring med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde, veje til nye tendenser, nye materialer og ny litteratur funktionsbegrebet, herunder vækstfunktioner og vækstmodeller og anvendelser i f.eks. økonomi, evaluere elevers faglige udbytte og kompetencer vurdere forskellige evalueringsformer herunder deres muligheder og begrænsninger for at diagnosticere elevers faglige udbytte tage stilling til særlige tiltag, mulig forebyggelse af vanskeligheder samt mulighederne for en inkluderende undervisning afpasset ud fra f.eks. differentiering i mål, tid, hjælp, emne, undervisningsform eller læremidler planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i fagsprog og faglig læsning i matematik klasse samarbejde med fagkolleger og andre kolleger om aldersrelevant undervisning i et fagligt/tværfagligt emne eller et fagdidaktisk problemfelt, samt samarbejde med forældre, administration og myndigheder om rammer for undervisning observere elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser samt forestillinger om og holdninger til matematik udvikle sin kompetence som matematiklærer ved at reflektere over egen undervisning, identificere udviklingsbehov, holde sig ajour med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde samt følge med i nye tendenser, nye materialer og ny litteratur anvende funktioner og vækstmodeller som middel til problemløsning og modellering i undervisningen Side 112 af 184

113 samt anvendelse af IT til beregning, analyse og visualisering matematiks muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analyseredskab i andre faglige sammenhænge af relevans for klassetrin skiftende læseplaners sammenhæng med samfundsmæssige og videnskabelige udfordringer over tid sandsynlighed, subjektiv, statistisk og kombinatorisk sandsynlighed, simulering af stokastiske situationer i blandt andet stikprøver samt eksempler på sandsynlighedsfordelinger og anvendelse af it statistik, systematisk indsamling, beskrivelse, analyse og vurdering af data, blandt andet med it og anvendelse af deskriptorer for beliggenhed, spredning og sammenhænge samt test og deres anvendelse matematiske repræsentationer matematiske hjælpemidler matematisk modellering matematisk problembehandling med inddragelse af it anvende matematik som beskrivelses- og analyseredskab i tværfaglige temaer/problemstillinger forholde sig til gældende læseplaner for matematikundervisning i relation til differentieret undervisning anvende forskellige sandsynlighedsopfattelser i undervisningen samt simulere stokastiske processer og arbejde med sandsynlighedsfordelinger, herunder anvendelse af it analysere systematisk indsamlede data ved hjælp af statistiske deskriptorer og diagrammer samt anvendelsen af test som baggrund for undervisningen i statistik bl.a. med anvendelse af it anvende matematiske repræsentationsformer ved at forstå, benytte, vælge og oversætte forskellige repræsentationsformer, herunder forstå deres indbyrdes sammenhænge, styrker og svagheder tage stilling til muligheder og begrænsninger i anvendelsen af et bredt udvalg af hjælpemidler, herunder it modellere ved at afgrænse, strukturere, matematisere, fortolke og kritisere matematiske modeller problembehandle ved at detektere, formulere, afgrænse og løse matematiske problemer ved systematisk valg af strategier og værktøjer Arbejdsformer i modulet Undervisningen organiseres som en kombination af oplæg, fælles dialog, gruppearbejde, it-kurser og øvelser. I modulet lægges vægt på, at deltagerne bl.a. gennem dialog undersøger, konstruerer og ræsonnerer sig frem til ny faglig viden. Dertil kommer vejledning og selvstændigt arbejde med fordybelse i litteratur, it-værktøjer og forskellige øvelser. En del af arbejdet uden for undervisning kan med fordel ske i studiegrupper. Modulet er inddelt i tre forløb, der hver har et matematikfagligt og et didaktisk perspektiv. To af forløbene kombinerer hhv. stokastik og modellering med et perspektiv inden for matematiklæring og -undervisning, der er relevant for deltagernes praksis. Det tredje forløb er et projekt, der tager udgangspunkt i deltagernes egen undervisning. Projektets form kan, efter aftale, indrettes som fx aktionslæring, supervision eller lektionsstudie. Evaluering i modulet I forbindelse med modulet skal deltageren 1) individuelt udarbejde et produkt på basis af underviserformulerede matematikfaglige og fagdidaktiske opgaver, spørgsmål og/eller problemstillinger i relation til stokastik og/eller modellering i matematikundervisningen. Efter aftale mellem underviseren og deltagerne kan Side 113 af 184

114 produkterne antage forskellige former. De kan fx bestå af en rapport, en opgavebesvarelse og/eller en medieproduktion. Hvert produkt skal have et omfang svarende til en til tre normalsider. 2) i grupper på en til tre deltagere på baggrund af observationer i praksis udarbejde en skriftlig rapport med beskrivelse, analyse og forslag til tiltag for en eller flere elever med særlige behov i matematikundervisningen på et klassetrin fra Rapporten skal have et omfang svarende til fire til seks normalsider samt evt. bilag 3) afslutte forløbet knyttet til egen praksis med en skriftlig refleksion over deltagerens læreproces i forbindelse med deltagelse i forløbet. Det skriftlige produkt skal have et omfang svarende til en til tre normalsider. Kriterier for gennemført modul Deltageren skal i relation til evalueringens punkt 1) aflevere rapporten. 2) aflevere besvarelse af produktet inden for den i modulplanen angivne tidsfrist. Produktet er normalt individuelt, men underviseren kan dispensere herfra i forbindelse med særlige medieproduktioner, hvis omfang aftales nærmere. 3) deltage i praksisforløbet og aflevere en besvarelse af produktet inden for den i modulplanen angivne tidsfrist. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget matematik, klassetrin. Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i matematik klassetrin i grundskolen. Efter individuel, faglig vurdering af deltagerens forudsætninger kan dispenseres fra forudsætningskravet. Side 114 af 184

115 Prøven i undervisningsfagene matematik, klassetrin, og matematik, klassetrin Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. Deltagerens præstation skal vurderes ud fra en samlet vurdering af delprøverne. 1. delprøve er en skriftlig prøve Prøven tilrettelægges som en skriftlig tilstedeværelsesprøve. Den deles i en skriftlig A-prøve og en skriftlig B-prøve, hver af en varighed på 3 timer samme dag afbrudt af en pause på en time. Opgaven stilles lokalt. I den skriftlige prøve indgår alle 4 kompetenceområder dog således at der i den skriftlige A-prøve er særligt fokus på kompetenceområde 1 og 2, og i den skriftlige B-prøve er særlig fokus på kompetenceområde 3 og 4. A-prøven besvares individuelt. B-prøven udarbejdes i grupper af 1-3 deltagere, men afleveres individuelt med angivelse af hvilke deltagere, som har deltaget i udarbejdelsen. Forberedelsestid: Der er to dages forberedelse med tilknyttet lokalt fremstillet forberedelsesoplæg. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er ikke tilladt at kommunikere med andre under tilstedeværelsesprøven, dog må deltagere under B-prøven kommunikere med egen gruppe. 2. delprøve er en mundtlig prøve (procesprøve) Ved den mundtlige prøve deltager deltageren i en arbejdsproces til besvarelse af et lokalt stillet prøveoplæg. I procesprøven indgår gruppens arbejde på egen hånd samt censors og eksaminators løbende overværelse og dialog med gruppen. Prøven er en gruppeprøve hvor størrelsen af gruppen kan være fra 1 til 3 personer. Der afsættes samlet 3 timer til gruppens arbejde uafhængig af gruppens størrelse. Eksamination vil foregå løbende mellem gruppens medlemmer og censor/eksaminator. Der kan i eksaminationstiden være 1-3 grupper, som arbejder samtidigt dog samlet højest 6 deltagere. Hver gruppe trækker lod mellem et antal prøveoplæg, som minimum er én mere end antallet af grupper. I hvert prøveoplæg og i prøveprocessen indgår der elementer fra alle fagets fire kompetenceområder. Side 115 af 184

116 Kompetencemål for undervisningsfaget matematik, klassetrin. Bekendtgørelsen bilag 2. Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved til beskrivelse, analyse og kritisk stillingtagen til nuværende og fremtidige muligheder og begrænsninger i en højteknologisk og globaliseret verden. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske arbejds- og tænkemåder Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis Kompetenceområde 1: Matematiske emner omhandler matematikundervisning i folkeskolen, anvendelige repræsentationsformer, ræsonnementer, illustrationer, eksempler og forklaringer på måder, som er forståelige for elever på klassetrin. Hertil hører elevernes fortsatte matematisk begrebsdannelse og det videre forløb til ungdomsuddannelserne samt matematikkens muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analysemiddel i tværfaglige sammenhænge. Kompetencemål: Deltageren kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget matematik og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner. talbegrebet, talsystemets opbygning og historie med udvidelsen af de rationale tal over de reelle tal til de komplekse tal samt talteori og dets anvendelse, regneprocesser og algebra med beregninger og løsning af ligningssystemer, anvendelse af it i regneprocesser, algebraisk omsætning og ligningsløsning, funktionsbegrebet, herunder vækstfunktioner og vækstmodeller og anvendelser i fx økonomi samt anvendelse af it til beregning, analyse og visualisering, begrunde talsystemets opbygning og anvendelse af tal med henblik på undervisning i tal og talteori, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i regneprocesser, algebraisk omsætning og ligningsløsning med anvendelse af it, anvende funktioner og vækstmodeller som middel til problemløsning og modellering i undervisningen med inddragelse af it, plangeometri, euklidisk geometri og eksempler på ikkeeuklidisk geometri fx på kugleoverfladen, analytisk plangeometri, herunder benytte matematisk begrunde sammenhænge inden for geometri, herunder position og retning, trigonometri og argumentation og bevisførelse med inddragelse dens anvendelse samt supplerende anvendelse af it til af it som baggrund for undervisningen i konstruktion, undersøgende virksomhed og bevisførelse, plangeometri, rumgeometri, beskrivelse af rumlige figurer, eksempler på elementær topologi og grafteori og anvendelse af it, sandsynlighed, subjektiv, statistisk og kombinatorisk beskrive egenskaber ved og sammenhænge mellem rumlige figurer, blandt andet med anvendelse af it, med henblik på undervisning i rumgeometri, anvende forskellige sandsynlighedsopfattelser i Side 116 af 184

117 sandsynlighed, simulering af stokastiske situationer i blandt andet stikprøver samt eksempler på sandsynlighedsfordelinger og anvendelse af it, undervisningen samt simulere stokastiske processer og arbejde med sandsynlighedsfordelinger, herunder anvendelse af it, analysere systematisk indsamlede data ved statistik, systematisk indsamling, beskrivelse, analyse og hjælp af statistiske deskriptorer og diagrammer vurdering af data, blandt andet med it og anvendelsen af samt anvendelsen af test som baggrund for deskriptorer for beliggenhed, spredning og undervisningen i statistik bl.a. med anvendelse sammenhænge samt test og deres anvendelse og af it og matematiks muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analyseredskab i andre faglige sammenhænge af relevans for klassetrin. anvende matematik som beskrivelses- og analyseredskab i tværfaglige temaer/problemstillinger. Kompetenceområde 2: Matematiske arbejds- og tænkemåder omhandler systematisk metodeudvikling og undersøgende arbejde med matematiske problemstillinger. Kompetencemål: Deltageren kan stimulere udvikling af elevers matematiske arbejds- og tænkemåder gennem udfordrende spørgsmål og svar i, om og med matematik samt anvendelse af sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin. matematisk tankegang, matematisk problembehandling, matematisk modellering, matematisk ræsonnement, matematiske repræsentationer, matematisk symbolbehandling - og formalisme, stille karakteristiske matematiske spørgsmål og skelne mellem forskellige matematiske udsagn, problembehandle ved at detektere, formulere, afgrænse og løse matematiske problemer ved systematisk valg af strategier og værktøjer, modellere ved at afgrænse, strukturere, matematisere, fortolke og kritisere matematiske modeller, ræsonnere matematisk ved at følge og bedømme et matematisk ræsonnement samt udvikle og gennemføre matematisk argumentation ved visualisering og bevisførelse, anvende matematiske repræsentationsformer ved at forstå, benytte, vælge og oversætte forskellige repræsentationsformer, herunder forstå deres indbyrdes sammenhænge, styrker og svagheder, anvende symbolholdige udsagn gennem afkodning, oversættelse og behandling med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i matematikken, Side 117 af 184

118 matematisk kommunikation og matematiske hjælpemidler. kommunikere i, om og med matematik ved at sætte sig ind i og tolke matematikholdige skriftlige, mundtlige og visuelle udsagn samt udtrykke sig fagligt præcist og varieret og tage stilling til muligheder og begrænsninger i anvendelsen af et bredt udvalg af hjælpemidler, herunder it. Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik omhandler det videnskabelige arbejdsfelt, som omfatter studiet af matematikundervisning og -læring i praksis og udvikling af et teoretisk grundlag for en sådan undervisning. Kompetencemål: Deltageren kan beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori. skiftende læseplaners sammenhæng med samfundsmæssige og videnskabelige udfordringer over tid, forskellige syn på matematiklæring, herunder sprogets og dialogens betydning for indsigt og forståelse, hvordan forskellige læringssyn bestemmer samspillet mellem elev, lærer og matematik, forholde sig til gældende læseplaner for matematikundervisning i relation til differentieret undervisning, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, som bygger på forskellige syn på elevers matematiske læring, planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb i matematik på klassetrin med forskellige læringssyn, forskellige evalueringsformer, deres muligheder og vurdere forskellige evalueringsformer, herunder begrænsninger samt forskellen på summativ og formativ deres muligheder og begrænsninger for at evaluering, diagnosticere elevers faglige udbytte, tage stilling til særlige tiltag, mulig forebyggelse af vanskeligheder samt mulighederne for en elevgrupper, som kan have vanskeligheder eller har inkluderende undervisning afpasset ud fra fx særligt talent i matematik samt deres mulige kendetegn, differentiering i mål, tid, hjælp, emne, undervisningsform eller læremidler, planlægge, gennemføre og evaluere elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som undervisning, som medtænker elevers tilegnelse skriftlige og visuelle matematikholdige tekster, herunder af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige autentiske tekster og læremidler og og visuelle matematikholdige tekster og hverdagssprog, fagsprog og tosprogede elevers sprog- og læseudvikling på andetsproget. planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i fagsprog og faglig læsning, herunder læsning af opgavetekster, i matematik i klasse. Side 118 af 184

119 Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis omhandler matematikdidaktiske og pædagogiske udfordringer knyttet til matematiklærerens praksis på klassetrin. Kompetencemål: Deltageren kan planlægge, gennemføre og vurdere matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft. systematiske modeller til planlægning af undervisningsforløb i matematik, udforme undervisnings- og læringsmål, planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsmetoder og -principper, læringspotentialet motiverende og inspirerende i en engageret og indlevet lærerrolle, motivation, kreativ matematikundervisning, som får elever til at virksomhed, aktiviteter i og uden for klassen, engagere sig i matematiske aktiviteter og kreativ virksomhed, observationsmetoder, fortolkning af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik, evalueringsmetoder og -redskaber, test knyttet til aldersgruppen og af relevans for matematikundervisningen, læremidler til aldersgruppen klassetrin, herunder digitale læremidler, konkrete materialer og værktøjer, supplerende materialer og lærebøger, observere elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser samt forestillinger om og holdninger til matematik, evaluere elevers faglige udbytte og kompetencer, anvende, udvikle og vurdere relevante læremidler til matematik, fagteamsamarbejde, fagligt/tværfagligt samarbejde med kolleger, formelle og uformelle samarbejdsrelationer med forældre, administration og myndigheder og samarbejde med fagkolleger og andre kolleger om aldersrelevant undervisning i et fagligt/tværfagligt emne eller et fagdidaktisk problemfelt samt samarbejde med forældre, administration og myndigheder om rammer for undervisning og kompetenceudvikling som matematiklærer, analyse og refleksion over egen undervisning, identifikation af udviklingsbehov, ajourføring med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde, veje til nye tendenser, nye materialer og ny litteratur. udvikle sin kompetence som matematiklærer ved at reflektere over egen undervisning, identificere udviklingsbehov, holde sig ajour med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde, samt følge med i nye tendenser, nye materialer og ny litteratur. Side 119 af 184

120 Matematik klasse og klassetrin med fokus på klassetrin. Samlæst komprimeret fagmodul 1: Matematikundervisning, tal, algebra og geometri Modultype, -omfang og -sprog Komprimeret fagmodul. 12 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Modulet er et særligt tilrettelagt modul, der udbydes i Fredensborg kommune i efteråret Der indgår emner fra både matematik rettet mod klassetrin og matematik rettet mod klassetrin. Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal, algebra og geometri på klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på nutidige forståelser af matematiklæring og på forskellige tilgange til matematikundervisning. I praksisperspektivet indgår deltagernes udvikling af matematikundervisning, observationer af elevers matematiske læring og forestillinger om samt holdninger til matematik. Det matematikfaglige perspektiv omfatter talbegrebet, regneprocesser, algebra, plangeometri og rumgeometri herunder et særligt fokus på undersøgende virksomhed, argumentation og bevisførelse. Desuden indgår alsidige matematiske arbejds- og tænkemåder med særligt fokus på matematisk problembehandling, symbolbehandling, tankegang og ræsonnement. It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teoridannelse inden for forskellige forståelser af matematiklæring og faget matematik inden for sproget og dialogens betydning for udvikling af matematisk indsigt og forståelse og om elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal og regneprocesser. undervisning knyttet til forskellige læringssyn, og hvordan de kan bestemme samspillet mellem elever, lærer og matematik forskellige undervisningsmetoder og -principper, herunder systematiske modeller til planlægning af undervisningsforløb for matematikundervisning på klassetrin. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske arbejds- og tænkemåder Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis Kompetencemål, som indgår i modulet Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i vidensmål og færdighedsmål. Deltageren kan Side 120 af 184

121 planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner stimulere elevernes udvikling af matematiske arbejds- og tænkemåder, der er kendetegnet ved at kunne spørge i, med og om matematik samt at kunne anvende sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori planlægge, gennemføre og vurdere matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft. matematikundervisning, som kan facilitere elevers læring, herunder samspillet mellem elev, lærer og matematik med induktive og deduktive arbejdsmåder undervisningsmetoder og -principper, læringspotentialet i en engageret og indlevet lærerrolle, motivation, kreativ virksomhed, aktiviteter i og uden for klassen forskellige syn på matematiklæring, herunder sproget og dialogens betydning for indsigt og forståelse samt elevers begrebsdannelse og begrebsudvikling skiftende læseplaners sammenhæng med samfundsmæssige og videnskabelige udfordringer over tid talbegrebet, børns udvikling af talbegrebet, talsystemets opbygning og historie med udvidelsen fra de naturlige tal over de hele tal til de rationale tal regneprocesser, algebra, anvendelse af it i regneprocesser, algebraisk omsætning og ligningsløsning systematiske modeller til planlægning af undervisningsforløb i matematik rumgeometri, rumlige figurer og deres egenskaber, eksempler på enkle tegneformer fra tre til to dimensioner, samt mulige anvendelser af it plangeometri, konstruktions- og tegnemåder, beskrivelser af positioner, retning og mønstre herunder symmetri og flytning, supplerende anvendelse af it til konstruktion, undersøgende virksomhed og bevisførelse matematisk problembehandling matematisk ræsonnement planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb i matematik på 4.-6 klassetrin med forskellige syn på, hvordan matematikundervisning kan facilitere elevers læring planlægge, gennemføre og evaluere motiverende og inspirerende matematikundervisning, som får elever til at engagere sig i matematiske aktiviteter og kreativ virksomhed tage stilling til undervisning, som bygger på forskellige syn på elevers matematiske læring anvende gældende læseplaner for matematikundervisning i relation til at planlægge og gennemføre differentieret undervisning begrunde talsystemets opbygning og anvendelse af tal med henblik på undervisning i talbegrebet planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i regneprocesser og algebra, herunder ved brug af it udforme læringsmål anvende rumlige figurers egenskaber samt deres gengivelse i undervisningen i rumgeometri, bl.a. med inddragelse af it begrunde sammenhænge inden for plan- og flytningsgeometri, herunder gennemføre beviser og eksperimenter som baggrund for undervisningen problembehandle ved at detektere, formulere, afgrænse og løse matematiske problemer ved systematisk valg af strategier og værktøjer ræsonnere matematisk ved at følge og bedømme et matematisk ræsonnement samt udvikle og Side 121 af 184

122 matematisk tankegang matematisk symbolbehandling - og formalisme gennemføre matematisk argumentation ved visualisering og bevisførelse stille karakteristiske matematiske spørgsmål og skelne mellem forskellige matematiske udsagn anvende symbolholdige udsagn gennem afkodning, oversættelse og behandling med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i matematikken. Arbejdsformer i modulet Undervisningen organiseres som en kombination af oplæg, fælles dialog, gruppearbejde, it-kurser og øvelser. I modulet lægges vægt på, at deltagerne bl.a. gennem dialog undersøger, konstruerer og ræsonnerer sig frem til ny faglig viden. Dertil kommer vejledning og selvstændigt arbejde med fordybelse i litteratur, it-værktøjer og forskellige øvelser. En del af arbejdet uden for undervisningen kan med fordel ske i studiegrupper. Modulet er inddelt i to parallelle forløb, der hver har et matematikfagligt og et didaktisk perspektiv. Hvert forløb kombinerer hhv. tal/algebra og geometri med fagdidaktik, der er relevant for deltagernes praksis. I modulet indgår desuden et projekt, hvor deltagerne planlægger, gennemfører og evaluerer et kort målstyret undervisningsforløb knyttet til deres egen praksis. I forbindelse med dette projekt gives der vejledning. Evaluering i modulet 1) I forløbet om tal, algebra indgår et individuelt udarbejdet produkt på basis af underviserformulerede matematikfaglige og fagdidaktiske opgaver, spørgsmål og/eller problemstillinger i relation til tal og algebra og til matematiklæring. Teksten skal have et omfang svarende til en til tre normalsider. 2) I forløbet om geometri indgår et individuelt udarbejdet produkt, hvor deltageren besvarer en række matematikfaglige spørgsmål med udgangspunkt i lærebogstekster for mellemtrinnet. Besvarelsen afleveres dels i form af tekst, og dels i form af geogebra-filer. Teksten skal have et omfang svarende til en til tre normalsider, fraregnet figurer og illustrationer. 3) Forløbet, der tager udgangspunkt i deltagernes egen praksis, beskrives og diskuteres i forhold til principper for målstyret undervisning. Det skriftlige produkt skal have et omfang svarende til en til tre normalsider. Produktet er normalt individuelt, men underviseren kan dispensere herfra. Kriterier for gennemført modul Deltageren skal jf. beskrivelsen af obligatoriske studieprodukter i ovenstående afsnit om evaluering i modulet 1) aflevere besvarelse af produktet inden for den i modulplanen angivne tidsfrist 2) aflevere besvarelse af produktet inden for den i modulplanen angivne tidsfrist 3) aflevere en besvarelse af produktet inden for den i modulplanen angivne tidsfrist. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget matematik, klassetrin og klassetrin. Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i matematik i grundskolen. Efter individuel, faglig vurdering af deltagerens forudsætninger kan dispenseres fra forudsætningskravet. Side 122 af 184

123 Matematik klassetrin og klassetrin. Samlæst komprimeret fagmodul 2: Matematikdidaktik, stokastik og modellering Modultype, -omfang og -sprog Komprimeret fagmodul. 12 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet Modulet er en samlæsning af det komprimerede fagmodul klassetrin og det komprimerede fagmodul klassetrin. Dette medfører at undervisningen tager udgangspunkt i klasse, der hvor det er muligt, men at der også er store dele af modulet, hvor undervisningen bliver aldersspecialiseret, og der derfor skal være to undervisere på samtidigt. Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence inden for matematisk modellering og fagområdet stokastik. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på evaluering af læring og på elevers tilegnelse af viden gennem mundtlige og skriftlige matematikholdige tekster. Der fokuseres desuden på elever med særlige behov og tosprogede elever. I praksisperspektivet lægges vægten på evalueringsmetoder og -redskaber, læremidler og på matematiklærerens professionelle udvikling. Det matematikfaglige perspektiv fokuserer på stokastik og matematisk modellering. I opstillingen og analysen af modellerne gøres brug af variabelbegrebet, enkle funktioner og udvalgte emner fra diskret matematik. I de matematiske arbejds- og tænkemåder arbejdes systematisk med repræsentationskompetencen, kommunikationskompetencen, modelleringskompetencen og hjælpemiddelkompetencen. It benyttes som redskab til analyse og præsentation af data og til simulering af stokastiske processer. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter erfaringer med og teorier om evalueringsmetoder og principper, forskellige forståelser af matematisk begrebsdannelse og læringsvanskeligheder i matematik og af elevers særlige forudsætninger og særlige behov. I vidensgrundlaget indgår kendskab til, hvordan der arbejdes med disse problemer i professionens praksis. Der indgår empiriske undersøgelser af og fagdidaktiske teoridannelser om elevers forståelse af sandsynlighed og chance og viden om elevers udvikling af det matematiske fagsprog, herunder om tosprogede elevers sprog- og læseudvikling på andetsproget. Desuden omfatter det viden om tekster og andre læremidler i skolens praksis, og viden om begreber og metoder i arbejdet med læremidler, bl.a. om faglig læsning. Fra praksisfeltet indgår viden om de formelle rammer og praksis i lærerens samarbejde med andre, og matematiklærerens professionelle udvikling behandles i tilknytning til emnerne. Det matematikfaglige vidensgrundlag omfatter begreber og metoder fra sandsynlighedsteori og statistik samt viden om matematisk modellering som beskrivelses- og analyseredskab. Desuden indgår viden om funktioner, variable og diskret matematik indgår. Side 123 af 184

124 Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske arbejds- og tænkemåder Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis Kompetencemål, som indgår i modulet Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i videns- og færdighedsmål. Deltageren kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner stimulere elevernes udvikling af matematiske arbejds- og tænkemåder, der er kendetegnet ved at kunne spørge i, med og om matematik samt at kunne anvende sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori evalueringsmetoder og -redskaber, test knyttet til aldersgruppen og af relevans for matematikundervisningen forskellige evalueringsprincipper, deres muligheder og begrænsninger samt forskellen på summativ og formativ evaluering observationsmetoder, fortolkning af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik elevgrupper, som kan have vanskeligheder eller har særligt talent i matematik samt deres mulige kendetegn hverdagssprog, fagsprog og tosprogede elevers sprog- og læseudvikling på andetsproget elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster, herunder autentiske tekster og læremidler med særlig opmærksomhed på brug af hverdagssprog og fagsprog læremidler til henholdsvis og klassetrin, herunder digitale læremidler, konkrete materialer og værktøjer, supplerende materialer og lærebøger Aldersspecialisering mod klasse: evaluere elevers faglige udbytte og kompetencer vurdere forskellige evalueringsformer herunder deres muligheder og begrænsninger for at diagnosticere elevers faglige udbytte observere elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser samt forestillinger om og holdninger til matematik tage stilling til særlige tiltag, mulig forebyggelse af vanskeligheder samt mulighederne for en inkluderende undervisning afpasset ud fra f.eks. differentiering i mål, tid, hjælp, emne, undervisningsform eller læremidler planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i fagsprog og faglig læsning i matematik på henholdsvis og klassetrin begrunde undervisning, som medtænker elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster anvende, udvikle og vurdere relevante læremidler til matematik Aldersspecialisering mod klasse: Side 124 af 184

125 variabelbegrebet, enkle funktioner, udvalgte emner inden for diskret matematik fx talteori og kombinatorik, og anvendelse af it til visualisering, beregning og analyse Aldersspecialisering mod klasse: funktionsbegrebet, herunder vækstfunktioner og vækstmodeller og anvendelser i f.eks. økonomi, samt anvendelse af IT til beregning, analyse og visualisering Aldersspecialisering mod klasse: sandsynlighed, subjektiv, statistisk og kombinatorisk sandsynlighed samt simulering af stokastiske situationer i blandt andet spil og med anvendelse af it Aldersspecialisering mod klasse: sandsynlighed, subjektiv, statistisk og kombinatorisk sandsynlighed, simulering af stokastiske situationer i blandt andet stikprøver samt eksempler på sandsynlighedsfordelinger og anvendelse af it Aldersspecialisering mod klasse: statistik, systematisk indsamling, beskrivelse, analyse og vurdering af data, deskriptorer for beliggenhed, spredning og sammenhænge samt brug af it til analyse og præsentation Aldersspecialisering mod klasse: statistik, systematisk indsamling, beskrivelse, analyse og vurdering af data, blandt andet med it og anvendelse af deskriptorer for beliggenhed, spredning og sammenhænge samt test og deres anvendelse matematiks muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analyseredskab i andre faglige sammenhænge af relevans for henholdsvis og klassetrin kompetenceudvikling som matematiklærer, analyse og refleksion over egen undervisning, identifikation af udviklingsbehov, ajourføring med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde, veje til nye tendenser, nye materialer og ny litteratur matematisk kommunikation matematiske repræsentationer benytte variable og enkle funktioner samt diskret matematik som middel til problemløsning og modellering i undervisningen med inddragelse af it Aldersspecialisering mod klasse: anvende funktioner og vækstmodeller som middel til problemløsning og modellering i undervisningen med inddragelse af it Aldersspecialisering mod klasse: anvende forskellige sandsynlighedsopfattelser i undervisningen samt simulere stokastiske processer, bl.a. med anvendelse af it Aldersspecialisering mod klasse: anvende forskellige sandsynlighedsopfattelser i undervisningen samt simulere stokastiske processer og arbejde med sandsynlighedsfordelinger, herunder anvendelse af it Aldersspecialisering mod klasse: analysere systematisk indsamlede data ved hjælp af deskriptorer og grafiske illustrationer med henblik på undervisning i statistik bl.a. med anvendelse af it Aldersspecialisering mod klasse: analysere systematisk indsamlede data ved hjælp af statistiske deskriptorer og diagrammer samt anvendelsen af test som baggrund for undervisningen i statistik bl.a. med anvendelse af it anvende matematik som beskrivelses- og analyseredskab i tværfaglige temaer/problemstillinger udvikle sin kompetence som matematiklærer ved at reflektere over egen undervisning, identificere udviklingsbehov, holde sig ajour med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde samt følge med i nye tendenser, nye materialer og ny litteratur kommunikere i, om og med matematik ved at sætte sig ind i og tolke matematikholdige skriftlige, mundtlige og visuelle udsagn samt udtrykke sig fagligt præcist og varieret. anvende matematiske repræsentationsformer ved at forstå, benytte, vælge og oversætte forskellige repræsentationsformer, herunder forstå deres Side 125 af 184

126 matematiske hjælpemidler matematisk modellering indbyrdes sammenhænge, styrker og svagheder tage stilling til muligheder og begrænsninger i anvendelsen af et bredt udvalg af hjælpemidler, herunder it modellere ved at afgrænse, strukturere, matematisere, fortolke og kritisere matematiske modeller Arbejdsformer i modulet Undervisningen organiseres som en kombination af oplæg, fælles dialog, gruppearbejde, it-kurser og øvelser. I modulet lægges vægt på, at deltagerne bl.a. gennem dialog undersøger, konstruerer og ræsonnerer sig frem til ny faglig viden. Dertil kommer vejledning og selvstændigt arbejde med fordybelse i litteratur, it-værktøjer og forskellige øvelser. En del af arbejdet uden for undervisning kan med fordel ske i studiegrupper. Evaluering i modulet I forbindelse med modulet skal deltageren 4) individuelt udarbejde et produkt på basis af underviserformulerede matematikfaglige og fagdidaktiske opgaver, spørgsmål og/eller problemstillinger i relation til stokastik og/eller modellering i matematikundervisningen. Efter aftale mellem underviseren og deltagerne kan produkterne antage forskellige former. De kan fx bestå af en rapport, en opgavebesvarelse og/eller en medieproduktion. Hvert produkt skal have et omfang svarende til en til tre normalsider. 5) i grupper på en til tre deltagere på baggrund af observationer i praksis udarbejde en skriftlig rapport med beskrivelse, analyse og forslag til tiltag for en eller flere elever med særlige behov i matematikundervisningen på et klassetrin fra Rapporten skal have et omfang svarende til fire til seks normalsider samt evt. bilag 6) afslutte forløbet knyttet til egen praksis med en skriftlig refleksion over deltagerens læreproces i forbindelse med deltagelse i forløbet. Det skriftlige produkt skal have et omfang svarende til en til tre normalsider. Kriterier for gennemført modul Deltageren skal i relation til evalueringens punkt 4) aflevere rapporten. 5) aflevere besvarelse af produktet inden for den i modulplanen angivne tidsfrist. Produktet er normalt individuelt, men underviseren kan dispensere herfra i forbindelse med særlige medieproduktioner, hvis omfang aftales nærmere. 6) deltage i praksisforløbet og aflevere en besvarelse af produktet inden for den i modulplanen angivne tidsfrist. Modulet godkendes til følgende fag Henholdsvis Undervisningsfaget matematik, klassetrin eller Undervisningsfaget matematik, klassetrin. Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i matematik eller klassetrin i grundskolen. Side 126 af 184

127 Musik Komprimeret fagmodul 1:Musikfagets kreative læringsrum. Modultype, -omfang og -sprog Komprimeret fagmodul. 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk. Kort beskrivelse af modulet Deltageren arbejder selvstændigt med sine praksisfærdigheder med brugsklaver og sang, opfrisker sin hørelære og teori samt får øget indsigt i forskellige strategier til egen øvning til brug for sin videre udvikling. Der vil i modulet være fokus på forskellige praktisk musiske arbejdsformer i området musikalsk skaben og du får værktøjer til at organisere, instruere og lede mange former for musikalske aktiviteter. Deltageren vil videreudvikle sit kendskab og praksiserfaring med forskellige sammenspilsinstrumenter samt sine kompositionsfærdigheder til at arrangere for elever med forskellige forudsætninger. Vi vil i studiegrupper arbejde med musikprogrammer som Garageband og Sibelius med særligt fokus på improvisation og komposition. Med udgangspunkt i Fælles Mål diskuteres og afprøves undervisningsforløb og cases med særlig fokus på indholdsdimensionen, progression, differentiering, mål og evaluering. Deltageren vil blive bedre til at begrunde og perspektivere de pædagogiske og didaktiske forhold, der ligger til grund for god musikundervisning og innovative læringsmiljøer. Modulets vidensgrundlag Faget har sin basis fra to forskellige videns- og færdighedsdimensioner, en kunstnerisk og en vidensbaseret. Modulet bygger på teori og forskning vedrørende børn og unges musikalske udvikling og læring samt på teorier om musikkens kvaliteter og mangfoldighed. Forskning vedrørende musikfaget i folkeskolen udgør et centralt grundlag. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Musikudøvelse Kompetenceområde 2: Musikalsk skaben Kompetenceområde 3: Musikforståelse Kompetenceområde 4: Musikdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Deltageren kan: begrundet lede musikalsk udfoldelse i et inkluderende klassefællesskab begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle kreative musikalske processer på udfordrende og anerkendende måder, der udvikler elevers formåen til selvstændigt at skabe og udvikle musik varetage undervisning i musik som æstetisk, kulturelt, og historisk fænomen begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i musik stemmearbejde i relation til musikalsk udvikling musikalske genrer, motoriske/tekniske øveprocesser, musikalsk fortolkning anvende egen stemme musikalsk og nuanceret udtrykke sig musikalsk gennem instrumentalspil med forståelse for genre og teknik Side 127 af 184

128 udvikling af børns stemmer, kor/sang-metodik, indstudering, sangligt repertoire, sanglige kulturer og traditioner kroppens, bevægelsens og legens betydning for musikalsk udvikling og læring og musikteori, notation, arrangement, instrumentation og satslære og musikalske læremidler kreative processer, musikalsk interpretation og varierede udtryksformer lydbearbejdning, nodeskrivning på computer, it og internetressourcer kreative processer, eksperimentelt arbejde, teorier om improvisation og komposition samt musikkens æstetiske og innovative potentialer musik i forskellige musikkulturer, børne- og ungdomskulturer samt musik og medier musikteori og musikalsk analyse hørelære, musikalsk frasering, instrument- og stemmeteknik og -brug i forskellige musikalske stilarter musikkens betydning som eksistentielt, æstetisk, kulturbærende og identitetsskabende fænomen, begrundelser for musikfaget, musikfagets formål og indhold musikalsk læring og progression, undervisningsdifferentiering, læreplaner i musik og læremidler i musikfaget musikpædagogisk teori, elevernes musikalske udvikling, æstetiske læreprocesser, musikalitetsteori musikkens betydning som motorisk/fysisk, psykologisk, socialt og kulturelt fænomen lede stemmearbejde, fællessang og én- eller flerstemmigt kor i et bredt udvalg af genrer lede musikaktiviteter med leg, dans, bevægelse og dramatisering med øje for elevers potentialer og forudsætninger. arrangere musik og musikalske aktiviteter i et bredt udvalg af stilarter for varierede målgrupper med forskellige pædagogiske formål skabe musik på baggrund af egne vokale og instrumentale færdigheder med musikalsk nysgerrighed, autenticitet og overblik anvende it og anden teknologi som arbejdsredskab og kreativt værktøj lede kreative musikalske processer i vokal-, bevægelses- og instrumentalaktiviteter, herunder såvel komposition som improvisation perspektivere musik som kulturelt og historisk fænomen fortolke musik i et bredt udvalg af stilarter og genrer udtrykke musikalsk forståelse gennem vokal og instrumental udøvelse formulere differentierede undervisnings- og læringsmål for musikundervisning udvælge undervisningsindhold til såvel enkeltaktiviteter som længere forløb differentieret og inkluderende varetage undervisning med øje for elevernes musikalske forudsætninger, udvikling og potentialer bidrage til skolens almene dannelsesopgave både i musikfaget og på skolen generelt Arbejdsformer i modulet Deltagelse i lærerinitieret holdundervisning samt forberedelse af tilhørende litteratur og musikalsk skabende aktiviteter. Deltagelse i individuel vokal og instrumental undervisning i et omfang der tilpasses den enkelte deltagere samt forberedelse og evaluering af egen læring Evaluering af egen læring og deltagelse i såvel hold-, som individuel undervisning. Fælles lektioner med projektarbejde i forbindelse med kreative vokale/ instrumentale aktivitetsformer herunder udvikling af børnestemmer samt stemme/kormetodikker. Lærerinitieret projektarbejde med fælles oplæg i forbindelse med området musik og bevægelse herunder musikledelse, instrumental musikudøvelse samt stemmearbejde med børn. Studiegruppearbejde med organisering og udøvelse af ekspressive aktiviteter samt vejledning i musikudøvelse, satsarbejde og IT-baseret nodeskrivning med tilhørende studieprodukter Side 128 af 184

129 Aktiv deltagelse i institutionens koncerter, kor og evt. orkester, overværelse og deltagelse i faglige relevante musiktilbud, workshop, kurser, forelæsninger samt studieture. Evaluering i modulet I løbet af modulet skal deltageren skabe og lede mindst én musikalsk ekspressiv vokal/bevægelses aktivitet som fx: lydformning, stomp, bodypercussion improvisation/komposition eller lignende. I løbet af modulet skal deltageren udfærdige én IT-nodeskreven sats/arrangement relateret til modulets indholdsområde Mod slutningen af modulet udformer deltageren en fagpædagogisk opgave relateret til området musikalsk skaben. Deltageren demonstrerer indsigt i begrebet musikalsk skaben, faghæftets anvendelse af begrebet, reflekterer musikalsk skaben, som det fremstår i læreruddannelsen og perspektiverer til folkeskolen. Opgaven skal være på 1-3 normalsider. Teksten skal forstås som en procestekst, der kan danne baggrund for eller inspiration til en fagdidaktisk synopsis i forbindelse med eksamen i musikfaget. Som afslutning på modulet organiseres en matinékoncert med de deltagere med vokal og instrumental optræden. Der lægges vægt på såvel det kunstneriske udtryk, de spille- og sangtekniske elementer som de skabende og improvisatoriske elementer, individuelt og/eller i grupper. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulets evaluering og prøveformer: Godkendt/ikke godkendt Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget musik Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i musik i grundskolen. Efter individuel, faglig vurdering af deltagerens forudsætninger kan dispenseres fra forudsætningskravet. Side 129 af 184

130 Komprimeret fagmodul 2: Musikfagets formidlende og udøvende læringsrum Modultype, -omfang og -sprog Komprimeret fagmodul. 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk. Kort beskrivelse af modulet Der vil på modulet være fokus på brugsklaveret som musikledelses, - og akkompagnementsværktøj, hvor deltageren videreudvikler stilkendskab, rytmisk flow og arbejder med melodispil, herunder improvisation og melodispil. Deltageren vil igangsætte og lede processer i og med musik og agere i forskellige musiklærerroller fra den myndige leder og dirigent til den lydhøre og inspirerende igangsætter. Med udgangspunkt i mere eller mindre kendte værker og værkdele fra musikhistorien, vil deltageren øge sit kendskab til metoder med aktiverende musiklytning i skolens klassetrin. Vi vil afprøve forskellige strategier til aflytning (plankning) af musik samt arrangere den hensigtsmæssigt i forhold til en relevant elevgruppe/klasse (fortrinsvis på mellemtrinnet og valgfag). Igennem praktisk arbejde med computeren som arrangementsværktøj vil vi undersøge, hvilke musikalske/instrumentale roller, der er i spil, hvilket formål de tjener, og hvordan de gøres anvendelige i skolesammenhæng. Vi vil udvælge undervisningsmaterialer hensigtsmæssigt i forhold til undervisningens mål og centrale indhold og analysere og afprøve dem igennem eksemplariske undervisningsforløb. Hertil vil vi anvende viden om forskellige musikpædagogiske retninger og metoder samt diskutere deres aktuelle anvendelse i folkeskolen i dag. Modulets vidensgrundlag Faget har sin basis fra to forskellige videns- og færdighedsdimensioner, en kunstnerisk og en vidensbaseret. Modulet bygger på teori og forskning vedrørende børn og unges musikalske udvikling og læring samt på teorier om musikkens kvaliteter og mangfoldighed. Forskning vedrørende musikfaget i folkeskolen udgør et centralt grundlag. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Musikudøvelse Kompetenceområde 2: Musikalsk skaben Kompetenceområde 3: Musikforståelse Kompetenceområde 4: Musikdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Deltageren kan: begrundet lede musikalsk udfoldelse i et inkluderende klassefællesskab begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle kreative musikalske processer på udfordrende og anerkendende måder, der udvikler elevers formåen til selvstændigt at skabe og udvikle musik varetage undervisning i musik som æstetisk, kulturelt, og historisk fænomen begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i musik musikteori, spilleteknik, repertoire, stilarter, instruktion og ledelse i forbindelse med klaverspil stemmearbejde i relation til udvikling af egen og andres stemmer musikalske genrer, motoriske/tekniske lede og akkompagnere fællessang og musikaktiviteter på klaver udtryksfuldt i et bredt udvalg af stilarter anvende egen stemme som hjælpemiddel og arbejdsredskab i undervisningen udtrykke sig musikalsk gennem instrumentalspil Side 130 af 184

131 øveprocesser, musikalsk fortolkning sammenspilsmetodik og instrumentkendskab samt analog og digital teknologi musikteori, notation, arrangement, instrumentation og satslære og musikalske læremidler musik i et historisk, psykologisk, oplevelsesmæssigt, æstetisk og samfundsmæssig perspektiv musikteori og musikalsk analyse hørelære, musikalsk frasering, instrument- og stemmeteknik og -brug i forskellige musikalske stilarter musikalske genrer, stilarter og musikhistorie metoder til musiklytning og musikalsk udvikling musikalsk læring og progression, undervisningsdifferentiering, læreplaner i musik og læremidler i musikfaget undervisningsmetodik, klasseledelse, musiklærerroller, formidlingsstrategier samt formelle og uformelle læreprocesser læremidler samt resultater fra forskning og udviklingsarbejde musikkens betydning som motorisk/fysisk, psykologisk, socialt og kulturelt fænomen med forståelse for genre og teknik vejlede og lede sammenspil differentieret på baggrund af egen beherskelse af relevante instrumenter arrangere musik og musikalske aktiviteter i et bredt udvalg af stilarter for varierede målgrupper med forskellige pædagogiske formål perspektivere musik som strukturelt, æstetisk, kulturelt og historisk fænomen fortolke musik i et bredt udvalg af stilarter og genrer udtrykke musikalsk forståelse gennem vokal og instrumental udøvelse formidle musik i forskellige genrer og stilarter fra forskellige historiske perioder planlægge, gennemføre og evaluere varieret og aktiverende undervisning i musiklytning og musikoplevelse udvælge undervisningsindhold til såvel enkeltaktiviteter som længere forløb differentieret og inkluderende agere i forskellige musiklærerroller fra den myndige leder og dirigent til den lydhøre og inspirerende igangsætter i og med musik analysere undervisningsmidler hensigtsmæssigt i forhold til undervisningens mål og centrale indhold samt resultater fra forskning og udviklingsarbejde bidrage til skolens almene dannelsesopgave både i musikfaget og på skolen generelt Arbejdsformer i modulet Deltagelse i lærerinitieret holdundervisning samt forberedelse af tilhørende litteratur og musikudøvende aktiviteter. Deltagelse i individuel vokal og instrumental undervisning i et omfang der tilpasses den enkelte deltagere samt forberedelse og evaluering af egen læring Fælles lektioner med projektarbejde i forbindelse med områderne musikledelse, musikudøvelse, satsarbejde samt stemmeteknisk arbejde og udvikling af børnestemmer. Projektarbejde i forbindelse med forberedelse og fremlæggelse af et undervisningsforløb med musiklytning og musikhistorie samt udarbejdelse af tilhørende studieprodukt Lærerinitieret projektarbejde med fælles oplæg i forbindelse med vokal og instrumental musikledelse, herunder instruktion af sammenspil i formelle og uformelle læreprocesser samt indstudering og ledelse af sangligt repertoire med klaveret som ledelsesværktøj. Studiegruppearbejde i sammenspil og rotation samt vejledning i organisering/ledelse af musikudøvelse, aktiverende musiklytningsaktiviteter med henblik på fortolkning og udtryk samt satsarbejde og ITbaseret nodeskrivning med tilhørende studieprodukter. Projektarbejde i forbindelse med forberedelse og fremlæggelse af et undervisningsforløb med musiklytning og musikhistorie samt udarbejdelse af tilhørende studieprodukt. Side 131 af 184

132 Aktiv deltagelse i institutionens koncerter, kor og evt. orkester, overværelse og deltagelse i faglige relevante musiktilbud, workshop, kurser, forelæsninger samt studieture. Evaluering i modulet I løbet af modulet skal deltageren udfærdige én IT-nodeskreven sats/arrangement relateret til modulets indholdsområde. I løbet af modulet udformer deltageren to fagpædagogiske opgaver relateret til området musikudøvelse og musikforståelse. Deltageren demonstrerer indsigt i begrebet musikudøvelse, faghæftets anvendelse af begrebet, reflekterer musik udøvelse, som det fremstår i læreruddannelsen og perspektiverer til folkeskolen. Opgaven skal være på højst 1-3 normalsider. Teksten skal forstås som en procestekst, der kan danne baggrund for eller inspiration til en fagdidaktisk synopsis i forbindelse med eksamen i musikfaget. Tilsvarende for området musikforståelse. Deltagerne skal i grupper fremlægge og formidle et værk fra en musikhistorisk periode. I fremlæggelsen skal indgå et undervisningsforløb med perspektivering og udøvelse af metoder til formidling af varieret og aktiverende musiklytning i skolen. Fremlæggelsen er mundtlig og varer ca. 45 min pr. gruppe (inkl. feedback). Til fremlæggelsen skal der udfærdiges et skriftligt brugbart undervisningsmateriale tilgængeligt for alle deltagere på holdet. Som afslutning på modulet skal deltageren individuelt indstudere, lede og akkompagnere en fællessang fra en godkendt fællessangs repertoireliste på 10 sange med vægt på stilarter, genreformidling og håndværksmæssige færdigheder. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulets evaluering og prøveformer: Godkendt/ikke godkendt Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget musik Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i musik i grundskolen. Efter individuel, faglig vurdering af deltagerens forudsætninger kan dispenseres fra forudsætningskravet. Side 132 af 184

133 Prøven i undervisningsfaget musik Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den praktiske prøve og den mundtlige prøve. Deltagerens præstation skal vurderes ud fra en samlet vurdering af delprøverne. 1. delprøve er en mundtlig prøve Den mundtlige prøve refleksion over praksis. Deltageren udarbejder en musikdidaktisk synopsis. Synopsen rummer en musikfaglig problemstilling, som deltageren demonstrerer, redegør for, analyserer og diskuterer i forhold til musikfagets mål. Omfang for synopsis er maks. 5 normalsider. Der kan indgå ikke-verbale elementer. Synopsis indgår i bedømmelsen. Den mundtlige prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter deltagerens valg. 2. delprøve er en praktisk prøve Den praktiske prøve - refleksion i praksis Deltageren demonstrerer gennem et alsidigt program i en faglig-pædagogisk praksis sine musiklærerkompetencer. Musikfaglig viden og musikfaglige færdigheder dokumenteres med inddragelse af sang, brugsklaver, spil på selvvalgt instrument samt musikledelse. Deltageren udfærdiger en plan med begrundelser for programvalg. Planen indgår ikke i bedømmelsen. Den praktiske prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter deltagerens valg. Samlet eksaminationstid til de to prøver: 60 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Side 133 af 184

134 Kompetencemål for undervisningsfaget musik. Bekendtgørelsen bilag 2. Musik omhandler særlige oplevelses-, erkendelses- og udtryksmuligheder med betydning for sansemæssig, motorisk, følelsesmæssig, æstetisk, intellektuel og social udvikling. Det sætter deltageren i stand til begrundet at gennemføre musikundervisning og udvikle elevers dannelse. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Musikudøvelse Kompetenceområde 2: Musikalsk skaben Kompetenceområde 3: Musikforståelse Kompetenceområde 4: Musikdidaktik Kompetenceområde 1: Musikudøvelse omhandler inkluderende ledelse af musikalsk udfoldelse i klassefællesskabet såvel som i mindre grupper på baggrund af individuelle musikalske færdigheder. Kompetencemål: Deltageren kan begrundet lede musikalsk udfoldelse i et inkluderende klassefællesskab musikteori, spilleteknik, repertoire, stilarter, instruktion og ledelse i forbindelse med klaverspil, stemmearbejde i relation til musikalsk udvikling og udvikling af egen og andres stemmer, musikalske genrer, motoriske/tekniske øveprocesser, musikalsk fortolkning, udvikling af børns stemmer, kor/sang-metodik, indstudering, sangligt repertoire, sanglige kulturer og traditioner, sammenspilsmetodik og instrumentkendskab samt analog og digital teknologi, kroppens, bevægelsens og legens betydning for musikalsk udvikling og læring og læreprocesser og organisering. lede og akkompagnere fællessang og musikaktiviteter på klaver udtryksfuldt i et bredt udvalg af stilarter, anvende egen stemme musikalsk og nuanceret som hjælpemiddel og arbejdsredskab i undervisningen, udtrykke sig musikalsk gennem instrumentalspil med forståelse for genre og teknik, lede stemmearbejde, fællessang og én- eller flerstemmigt kor i et bredt udvalg af genrer, vejlede og lede sammenspil differentieret på baggrund af egen beherskelse af relevante instrumenter, lede musikaktiviteter med leg, dans, bevægelse og dramatisering med øje for elevers potentialer og forudsætninger og etablere læringsrum for elevers selvstændige arbejde med musikudøvelse. Kompetenceområde 2: Musikalsk skaben omhandler at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter. Kompetencemål: Deltageren kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle kreative musikalske processer på udfordrende og anerkendende måder, der udvikler elevers formåen til selvstændigt at skabe og udvikle musik. Side 134 af 184

135 musikteori, notation, arrangement, instrumentation og satslære og musikalske læremidler, arrangere musik og musikalske aktiviteter i et bredt udvalg af stilarter for varierede målgrupper med forskellige pædagogiske formål, skabe musik på baggrund af egne vokale og kreative processer, musikalsk interpretation og varierede instrumentale færdigheder med musikalsk udtryksformer, nysgerrighed, autenticitet og overblik, lydbearbejdning, nodeskrivning på computer, it og internetressourcer, anvende it og anden teknologi som arbejdsredskab og kreativt værktøj, kreative processer, eksperimentelt arbejde, teorier om lede kreative musikalske processer i vokal-, improvisation og komposition samt musikkens æstetiske bevægelses- og instrumentalaktiviteter, og innovative potentialer. herunder såvel komposition som improvisation. Kompetenceområde 3: Musikforståelse omhandler analyse og oplevelse af musik i et strukturelt, kulturelt og historisk samt et overordnet æstetisk perspektiv både i relation til egen beskæftigelse med musik og i relation til almen musikundervisning. Kompetencemål: Deltageren kan varetage undervisning i musik som æstetisk, kulturelt, og historisk fænomen. musik i et historisk, psykologisk, oplevelsesmæssigt, æstetisk og samfundsmæssigt perspektiv, herunder forskellige musikkulturer, børne- og ungdomskulturer samt musik og medier, musikteori og musikalsk analyse, perspektivere musik som strukturelt, æstetisk, kulturelt og historisk fænomen, fortolke musik i et bredt udvalg af stilarter og genrer, hørelære, musikalsk frasering, instrument- og stemmeteknik og -brug i forskellige musikalske stilarter, udtrykke musikalsk forståelse gennem vokal og instrumental udøvelse, musikalske genrer, stilarter og musikhistorie og metoder til musiklytning og musikalsk udvikling. formidle musik i forskellige genrer og stilarter fra forskellige historiske perioder og planlægge, gennemføre og evaluere varieret og aktiverende undervisning i musiklytning og musikoplevelse. Kompetenceområde 4: Musikdidaktik omhandler teoretisk funderet, professionelt og udviklingsorienteret musikundervisning i folkeskolen. Kompetencemål: Deltageren kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i musik. Side 135 af 184

136 musikkens betydning som eksistentielt, æstetisk, kulturbærende og identitetsskabende fænomen, begrundelser for musikfaget, musikfagets formål og indhold, musikalsk læring og progression, undervisningsdifferentiering, læreplaner i musik og læremidler i musikfaget, undervisningsmetodik, klasseledelse, musiklærerroller, formidlingsstrategier samt formelle og uformelle læreprocesser, musikpædagogisk teori, elevernes musikalske udvikling, æstetiske læreprocesser, musikalitetsteori, evalueringsmetoder og observation og iagttagelse som metoder til at skabe viden om musikundervisning i folkeskolen, læremidler samt resultater fra forskning og udviklingsarbejde, tværfaglighed og musikkens betydning som motorisk/fysisk, psykologisk, socialt og kulturelt fænomen. formulere differentierede undervisnings- og læringsmål for musikundervisning, udvælge undervisningsindhold til såvel enkeltaktiviteter som længere forløb differentieret og inkluderende, agere i forskellige musiklærerroller fra den myndige leder og dirigent til den lydhøre og inspirerende igangsætter i og med musik, varetage undervisning med øje for elevernes musikalske forudsætninger, udvikling og potentialer, analysere egen og andres musikundervisning med henblik på udvikling af musikundervisning i folkeskolen gennem anvendelse af data fra evalueringer, analysere undervisningsmidler hensigtsmæssigt i forhold til undervisningens mål og centrale indhold samt resultater fra forskning og udviklingsarbejde, anvende musikfaget i samspil med andre fag og aktiviteter på skolen og bidrage til skolens almene dannelsesopgave både i musikfaget og på skolen generelt. Side 136 af 184

137 Naturfag: biologi, fysik/kemi og geografi Komprimeret fagmodul 1: Biologiundervisning Modultype, -omfang og -sprog Komprimeret fagmodul. 14 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk. Modulsproget er dansk, men der kan indgå nordiske og engelske tekster Kort beskrivelse af modulet Modulet har fokus på hvordan deltagerne kan varetage og videreudvikle en varieret og fagligt udbytterig biologiundervisning i skolen og hermed udvikle elevernes interesse og nysgerrighed over for biologifaget. Undervisningen er tilrettelagt i tre hovedområder Levende organismer og økologiske sammenhænge elevers undersøgende og praktiske arbejde Evolution, genetik og bioteknologi fra hverdagsforståelse til naturfaglig forståelse Menneske, sundhed, miljø og natur udvikling af elevernes handlekompetence. Inden for alle områderne arbejdes med fagdidaktiske problemstillinger i tilknytning til faget i skolen herunder målsætning, planlægning, gennemførelse og evaluering af eksemplariske undervisningsforløb. Gennem arbejdet med de tre hovedområder får deltagerne et bredt fagligt og fagdidaktisk fundament baseret på aktuel forskning, som gør dem i stand til at tage deres elever med ud i naturen og naturen ind i skolen bruge praktisk arbejde kvalificeret i undervisningen tage udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger og udfordre dem perspektivere til medieaktuelle emner. Modulets vidensgrundlag Modulet baserer sig på biologisk og fagdidaktisk forskning og udviklingsbaseret viden (national såvel som international) samt grundskolepraksis indenfor undervisningsfagets trinmål. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på biologiundervisning Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi Kompetenceområde 4: Undervisning i biologis kerneområder Kompetencemål, som indgår i modulet Deltageren kan - begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at tilrettelægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i biologi - begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af elevernes faglighed og almendannelse - begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning med kernebegreber fra biologiens verden. naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning udvikle undervisning i biologi på et naturfagsdidaktisk grundlag Side 137 af 184

138 betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it formativ og summativ evaluering i biologiundervisning elever og elevgruppers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene nyere forskning inden for naturvidenskab eksemplarisk udvalg af forskellige grupper af levende organismer, deres systematiske tilhørsforhold, opbygning, livsytringer samt tilpasning til levesteder og livsbetingelser evolution, artsdannelse og adfærd, biologisk klassifikation og systematik samt indsigt i den historiske udvikling af naturvidenskabelige teorier om livets oprindelse og udvikling genetik og genteknologi, herunder DNA, RNA, proteinsyntese, celledeling, arv og miljø samt etiske overvejelser i forbindelse med undervisning i arv og miljø fødevare- og bioteknologisk produktion: biologisk baggrund for og muligheder og konsekvenser i forhold til sundhed, miljø og naturforvaltning, herunder viden om undervisningsressourcer under dette emne, som science centre, virksomheder og forskningsinstitutioner udvalgte og karakteristiske danske og udenlandske økosystemer, samspillet mellem abiotiske og biotiske faktorer opbygning og omsætning af organisk stof, væsentlige stofkredsløb og energistrømme i terrestriske og akvatiske økosystemer samt viden om, hvordan komplekse biologiske sammenhænge kan formidles gennem modeller og repræsentationer planlægge og gennemføre undervisningssituationer, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål og formulere hypoteser anvende forskellige undervisningsressourcer begrundet evaluere og anvende data fra evalueringer med henblik på at kvalificere biologiundervisning og fremme den enkelte elevs udbytte planlægge og gennemføre fagsprogsudviklende undervisning inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisningen planlægge og gennemføre praktisk-eksperimentelt arbejde og andre undersøgelser, der udvikler elevers begreber vedrørende levende organismer, deres systematiske tilhørsforhold, opbygning, livsytringer samt tilpasning til levesteder og livsbetingelser planlægge og gennemføre undervisning, der udvikler elevers begrebsapparat til forståelse af evolution og det videnskabshistoriske grundlag for evolutionsteorien, artsdannelse og adfærdsteori samt levende organismers systematiske tilhørsforhold planlægge og gennemføre undervisning med henblik på elevernes forståelse af og forholden sig til grundlæggende forhold vedrørende arv og miljø planlægge og gennemføre undervisningsforløb, der gør elever i stand til at forklare biologiske processer i produktionen og perspektivere dem i forhold til det økologiske, udviklingsmæssige, værdimæssige og samfundsmæssige perspektiv planlægge og gennemføre en undervisning, der gør elever i stand til at undersøge samt beskrive karakteristika og sammenhænge i udvalgte danske økosystemer, og gør dem i stand til at perspektivere til udenlandske økosystemer planlægge og gennemføre en vekselvirkning mellem teoretisk og praktisk-eksperimentelt arbejde, så elever kan tilegne sig viden om og indsigt i opbygning og omsætning af organisk stof, stofkredsløb og energistrømme Side 138 af 184

139 lokale/globale eksempler på miljøspørgsmål, naturpleje, naturgenopretning og naturforvaltning, bæredygtig udvikling samt lokale/globale aktører sikre eleverne et almendannende grundlag for stillingtagen og handlekraft i forhold til deres eget liv, menneskets samspil med naturen og en bæredygtig udvikling Arbejdsformer i modulet Ekskursioner, feltarbejde, it og laboratoriearbejde er væsentlige elementer i modulet, og arbejdet med det faglige og fagdidaktiske stof tilrettelægges i en vekselvirkning mellem oplæg, gruppe- og parsamarbejde, vejledning, afprøvning af undervisningsforløb, selvstændigt studiearbejde og fremlæggelser. En del af det selvstændige arbejde er udarbejdelse af herbarium, selvstændige naturundersøgelser og præsentation af et fagligt eller undervisningsfagligt tema for holdet. En del af undervisningen vil foregå som aktionslæring, hvor deltagerne arbejder med koblingen mellem teori og praksiserfaringer. I løbet af modulet afholdes et antal halvdagsekskursioner fx til naturområder, naturskoler, museer, virksomheder og landbrug, et laboratoriekursus samt evt. en studietur på 3 dage til en naturlokalitet i Danmark. Inddragelse af deltagernes egen praksis og fremlæggelser og andre former for vidensdeling udgør en væsentlig del af modulet. Der må påregnes forberedelse hjemme til undervisningen og i forhold til modulets studieopgaver. Evaluering i modulet Deltageren afleverer og fremlægger følgende 4 studieprodukter for hold og underviser: Studieprodukt 1 i form af en rapport (7-10 normalsider) og fremlæggelse af egne undersøgelser på en selvvalgt dansk lokalitet (biotop) på lærerfagligt niveau samt forslag til minimum to relevante, begrundede elevaktiviteter på lokaliteten. Valg af lokaliteten skal godkendes af underviseren. Studieprodukt 2 i form af en synopsis (3-5 normalsider) og fremlæggelse af selvvalgt problemstilling, inden for krop/sundhed og på lærerfagligt niveau, der er godkendt af underviseren samt refleksioner over selvproduceret eller iagttaget undervisningsforløb, elevaktivitet eller undervisningsmateriale med inddragelse af indhold fra den selvvalgte problemstilling og med særligt fokus på målsætning og evaluering. Studieprodukt 3 i form af en rapport (7-10 normalsider) eller et digitalt produkt med tilhørende synopsis. I fremlæggelsen indgår egne undersøgelser af elevers forståelse af begreber indenfor evolution, genetik / bioteknologi (fra en skole) samt fagdidaktiske overvejelser over undervisning, der kan fremme den enkelte elevs faglige udbytte i forhold til undersøgelsens begreber. Undersøgelsens resultater og den lærerfaglige baggrund for de faglige begreber fremlægges for hold og underviser Studieprodukt 4 i form af en synopsis (3-5 normalsider) eller et digitalt produkt med tilhørende synopsis. Deltageren fremlægger en selvvalgt problemstilling indenfor inden for miljø/økologi/natur/bæredygtighed på lærerfagligt niveau, der er godkendt af underviseren samt fagdidaktiske overvejelser fx i form af en plan for et undervisningsforløb for en folkeskoleklasse med inddragelse af indhold fra den selvvalgte problemstilling. Det fagdidaktiske afsnit kan erstattes af analyse og vurdering af elevinterviews, klasserumsobservationer, elevprodukter eller andre praksiserfaringer, hvis dette aftales på holdet. Form og indhold for de digitale produkter skal godkendes af underviseren. Produkterne kan skrives og fremlægges i grupper på maks. 4 deltagere. Kriterier for gennemført modul Kvantitativ godkendelse af de fire studieprodukter. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget biologi. Side 139 af 184

140 Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i biologi i grundskolen. Efter individuel, faglig vurdering af deltagerens forudsætninger kan dispenseres fra forudsætningskravet. Side 140 af 184

141 Prøven i undervisningsfaget biologi Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. Deltagerens præstation skal vurderes ud fra en samlet vurdering af delprøverne. 1. delprøve er en skriftlig prøve Deltageren skal forud for den afsluttende eksterne prøve i undervisningsfaget aflevere 5 skriftlige prøveprodukter. Hvert prøveprodukt skal omhandle en faglig problemstilling, der er relateret til et eller flere af fagets kompetenceområder. Til prøveproduktet kan der eventuelt være bilag (fx multimodale), der eksemplificerer centrale pointer i problemstillingen. Hvert prøveprodukt må maksimalt have et omfang svarende til 5 normalsider. Deltageren skal sammen med de 5 prøveprodukter aflevere en oversigt, der godtgør, at produkterne tilsammen dækker alle fagets kompetenceområder. Et af de 5 prøveprodukter udtrækkes ved lodtrækning. Resultatet af lodtrækningen meddeles deltageren om morgenen dagen før prøven. Det udtrukne prøveprodukt udgør en skriftlig delprøve. 1. delprøve kan afvikles individuelt eller i grupper på maks. 3 deltagere efter deltagerens valg. 2. delprøve er en mundtlig prøve Ud fra det udtrukne prøveprodukt fremlægger og demonstrerer deltageren analyser, perspektiver og eksemplariske aktiviteter i tilknytning til prøveproduktets indhold. Forberedelsestid: 1 døgn. Eksaminationstid til den mundtlige prøve: 45 minutter. Den mundtlige prøve afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter deltagerens valg. Gruppeprøve forudsætter, at de deltagere i gruppen har lavet fælles gruppeprodukter, som der kan trækkes lod imellem. Side 141 af 184

142 Kompetencemål for undervisningsfaget biologi. Bekendtgørelsen bilag 2. Biologi omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, naturfaglige arbejdsmåder, tankegange og viden om miljø, evolution, sundhed, den praktiske anvendelse af biologi, koblingen mellem modeller, teorier og praktisk-eksperimentelt arbejde samt væsentlige elementer i faget. Det sker med en bred almendannende tilgang til menneskets samspil med naturen, den samfundsmæssige udnyttelse samt anvendelse af bioteknologi og af levende organismer i produktion. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på biologiundervisning Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi Kompetenceområde 3: Biologi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i biologis kerneområder Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på biologiundervisning omhandler viden og færdigheder, som gør det muligt at reflektere over undervisningens hvorfor, hvad og hvordan og herigennem opbygge en lærerprofessionalisme i biologiundervisning. Kompetencemål: Deltageren kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at tilrettelægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i biologi. naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning, betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen, naturfaglige kompetencer, herunder modellerings-, undersøgelses-, repræsentations- og perspektiveringskompetence samt elevers faglige og udviklingsmæssige progression, naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it, udvikle undervisning i biologi på et naturfagsdidaktisk grundlag, planlægge og gennemføre undervisningssituationer, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål og formulere hypoteser, planlægge og gennemføre differentieret biologiundervisning, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression, anvende forskellige undervisningsressourcer, læsning i faget, herunder mundtlige og skriftlige genrer i naturfagene og formidling gennem digitale medier, planlægge og gennemføre undervisning med varieret brug af mundtlige og skriftlige arbejdsformer, formativ og summativ evaluering i biologiundervisning og elever og elevgruppers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i begrundet evaluere og anvende data fra evalueringer med henblik på at kvalificere biologiundervisning og fremme den enkelte elevs udbytte og planlægge og gennemføre fagsprogsudviklende Side 142 af 184

143 naturfagene. undervisning. Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi omhandler perspektiver på naturvidenskab, naturvidenskabens betydning i samfundet, historisk og videnskabsteoretisk og i forhold til bæredygtig og teknologisk udvikling. Kompetencemål: Deltageren kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af elevernes faglighed og almendannelse. hovedtræk af naturvidenskabernes historie og filosofi, naturvidenskabens bidrag til almen dannelse og forståelse af omverdenen, naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverden i undervisningen, handlekompetence og bæredygtighed i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi, argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger og nyere forskning inden for naturvidenskab. planlægge og gennemføre biologiundervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben, planlægge og gennemføre biologiundervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment dannende, inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i biologiundervisningen, planlægge og gennemføre biologiundervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi, planlægge og gennemføre biologiundervisning vedrørende faglige diskussioner af politiske og økonomiske interessekonflikter og inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisningen. Kompetenceområde 3: Biologi i tværfagligt samarbejde omhandler, hvordan naturfag indbyrdes og i samarbejde med andre fag kan skabe forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold. Kompetencemål: Deltageren kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag. tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling, tværfaglige perspektiver på strukturer, mønstre, planlægge og gennemføre biologiundervisning med tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling, planlægge og gennemføre biologiundervisning, Side 143 af 184

144 systemer og processer i naturen, tværfaglige perspektiver på energiformer, -strømme, - kilder og -udnyttelse, tværfaglige perspektiver på stofkredsløb og tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget. som inddrager tværfaglige perspektiver på strukturer, mønstre, systemer og processer i naturen, planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på energiformer, -strømme, -kilder og -udnyttelse, planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på stofkredsløb og planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget. Kompetenceområde 4: Undervisning i biologis kerneområder omhandler kerneområderne i biologi i læreruddannelsen samt relationen til folkeskolens biologifag. Kompetenceområdet omhandler studie af levende organismer i samspil med deres omgivende miljø. Kompetencemål: Deltageren kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning med kernebegreber fra biologiens verden. eksemplarisk udvalg af forskellige grupper af levende organismer, deres systematiske tilhørsforhold, opbygning, livsytringer samt tilpasning til levesteder og livsbetingelser, udvalgte og karakteristiske danske og udenlandske økosystemer, samspillet mellem abiotiske og biotiske faktorer, opbygning og omsætning af organisk stof, væsentlige stofkredsløb og energistrømme i terrestriske og akvatiske økosystemer samt viden om, hvordan komplekse biologiske sammenhænge kan formidles gennem modeller og repræsentationer, planlægge og gennemføre praktiskeksperimentelt arbejde og andre undersøgelser, der udvikler elevers begreber vedrørende levende organismer, deres systematiske tilhørsforhold, opbygning, livsytringer samt tilpasning til levesteder og livsbetingelser, planlægge og gennemføre en undervisning, der gør elever i stand til at undersøge samt beskrive karakteristika og sammenhænge i udvalgte danske økosystemer og gør dem i stand til at perspektivere til udenlandske økosystemer, planlægge og gennemføre en vekselvirkning mellem teoretisk og praktisk-eksperimentelt arbejde, så elever kan tilegne sig viden om og indsigt i opbygning og omsætning af organisk stof, stofkredsløb og energistrømme, evolution, artsdannelse og adfærd, biologisk klassifikation og systematik samt indsigt i den historiske udvikling af naturvidenskabelige teorier om livets oprindelse og udvikling, planlægge og gennemføre undervisning, der udvikler elevers begrebsapparat til forståelse af evolution og det videnskabshistoriske grundlag for evolutionsteorien, artsdannelse og adfærdsteori samt levende organismers systematiske tilhørsforhold, Side 144 af 184

145 genetik og genteknologi, herunder DNA, RNA, proteinsyntese, celledeling, arv og miljø samt etiske overvejelser i forbindelse med undervisning i arv og miljø, relationer mellem struktur og funktion på alle organisationsniveauer i levende organismer, herunder særligt menneskets anatomi og fysiologi samt sundhedsbegreber, planlægge og gennemføre undervisning med henblik på elevernes forståelse af og forholden sig til grundlæggende forhold vedrørende arv og miljø, planlægge og gennemføre undervisning, der fremmer elevers forståelse for relationen mellem struktur og funktion, herunder menneskekroppens anatomi og fysiologi samt gør elever i stand til aktivt at benytte den tilegnede viden og indsigt i forhold til egen og andres sundhed, planlægge og gennemføre undervisningsforløb, fødevare- og bioteknologisk produktion: biologisk der gør elever i stand til at forklare biologiske baggrund for og muligheder og konsekvenser i forhold til processer i produktionen og perspektivere dem i sundhed, miljø og naturforvaltning, herunder viden om forhold til det økologiske, udviklingsmæssige, undervisningsressourcer under dette emne, som science værdimæssige og samfundsmæssige perspektiv centre, virksomheder og forskningsinstitutioner og og lokale/globale eksempler på miljøspørgsmål, naturpleje, naturgenopretning og naturforvaltning, bæredygtig udvikling samt lokale/globale aktører. sikre eleverne et almendannende grundlag for stillingtagen og handlekraft i forhold til deres eget liv, menneskets samspil med naturen og en bæredygtig udvikling. Side 145 af 184

146 Komprimeret fagmodul 1: Undervisning i fysik/kemi Modultype, -omfang og -sprog Komprimeret fagmodul. 14 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk, og der kan forekomme litteratur på nordiske sprog og engelsk. Kort beskrivelse af modulet Det faglige område dækker stoffers og partiklers opbygning, egenskaber, vekselvirkning og omdannelser energi og energistrømme elektriske og magnetiske fænomener i hverdag og samfund lys og lyd stoffers kredsløb i naturen astronomi og astrofysik I modulet arbejdes der med naturfagsdidaktiske elementer, herunder elevers hverdagsforståelser af naturvidenskabelige fænomener læring gennem praktisk arbejde børns udvikling af naturfaglige begreber og naturfaglig viden børns læringsmæssige udvikling i sociale og kulturelle kontekster fagets almendannende karakter i forhold til at udvikle handlekompetence og bæredygtighedsforståelse hos elever såvel som hos deltagere udvalgte dele af naturvidenskabernes historiske og filosofiske udvikling med henblik på at udvikle elevernes (og de deltageres) forståelse for naturvidenskabens kulturelle og samfundsmæssige rolle anvendelse af modeller og teorier i læringssammenhænge og til udvikling af elevernes (og de deltageres) evne til at beskrive fænomener og processer omkring os planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af fysik/kemiundervisning Tidligt i modulet afholdes et obligatorisk sikkerheds- og laboratoriekursus med mødepligt, som godkendes separat. Omfang ca. 12 lektioner. Studiet tilrettelægges som praktisk og eksperimentelt arbejde i laboratoriet såvel som i eksterne og virtuelle læringsmiljøer samt arbejde med både fagdidaktisk og faglig teori. Dele af undervisningen i modulet vil foregå som aktionslæring, for på denne måde at kvalificere og udvikle deltagernes forhold til egen undervisning i faget. Fysiske og kemiske emner vægtes ligeligt. Modulets vidensgrundlag Modulets vidensgrundlag baseres på ny national og international forsknings- og udviklingsbaseret viden om undervisningsfaglighed inden for modulets temaer teori om og empiriske undersøgelser af praktiske og eksperimenterende arbejdsformer, undervisningsressourcer, interesse og motivation, modellering, begrebsdannelse herunder hverdagsopfattelser og parallelindlæring, læring i naturfag, evaluering og entreprenørskab teori om kommunikation og formidling i fysik/kemi, herunder faglig læsning, skrivning og IKT-værktøjer teori om naturvidenskabshistorie og -filosofi Side 146 af 184

147 Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på fysik/kemi-undervisning Kompetenceområde 2: Naturvidenskabernes perspektiver i relation til fysik/kemi Kompetenceområde 4: Undervisning i fysiks og kemis kerneområder Kompetencemål, som indgår i modulet Deltageren kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i fysik/kemi begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemiundervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af den enkelte elevs faglighed og almendannelse begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemiundervisning med kernebegreber fra fysikken og kemiens verden naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning naturfaglige kompetencer, herunder modellerings-, undersøgelses-, repræsentations- og perspektiveringskompetence samt elevers faglige og udviklingsmæssige progression naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it elever og elevgruppers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene hovedtræk af naturvidenskabernes historie og filosofi læsning i faget, herunder mundtlige og skriftlige genrer i naturfagene og formidling gennem digitale medier handlekompetence og bæredygtighed i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi udvikle undervisning i fysik/kemi på et naturfagsdidaktisk grundlag planlægge, gennemføre og evaluere differentieret fysik/kemi-undervisning, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression anvende forskellige undervisningsressourcer planlægge, gennemføre og evaluere fagsprogsudviklende undervisning planlægge og gennemføre fysik/kemiundervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben planlægge, gennemføre og evaluere undervisning med varieret og differentieret brug af mundtlige og skriftlige arbejdsformer planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi nyere forskning inden for naturvidenskab betydningen af elevers egne undersøgelser i inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning planlægge, gennemføre og evaluere Side 147 af 184

148 undervisningen formativ og summativ evaluering i naturfagsundervisning naturvidenskabens bidrag til almen dannelse og forståelse af omverdenen naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverden i undervisningen stoffers og partiklers opbygning, egenskaber, vekselvirkning og omdannelser lyd og lys elektricitet og magnetisme energi og energistrømme tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling Astronomi stoffers kredsløb i naturen undervisningssituationer, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål og formulere hypoteser evaluere fysik/kemiundervisning og elevers udbytte planlægge og gennemføre fysik/kemiundervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment dannende inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i fysik/kemiundervisningen planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning om stoffers opbygning, kemiske og fysiske egenskaber og omdannelser planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning om lyd og lys planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning om elektricitet og magnetisme planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning om energi planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning om astronomi planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning om stofkredsløb i naturen Modulets relation til praksis Undervisningen i modulet relateres til grundskolen og evt. forskellige eksterne formelle og uformelle læringsmiljøer, erhvervsvirksomheder og virtuelle undervisningsplatforme. Der arbejdes bl.a. med (evt. som en del af aktionslæringen): undervisning i faget, hvor deltageren direkte interagerer eller har interageret med elever udarbejdelse af egne læremidler eksperimentelle forløb, hvor forskellige arbejdsformer og metoder afprøves Arbejdsformer i modulet Der arbejdes både teoretisk og praktisk/eksperimentelt. Evaluering i modulet Deltageren udarbejder efter nærmere anvisninger fra underviseren 2 studieprodukter á 7-10 normalsider, der indeholder fagligt stof, relevant eksperimentelt arbejde, skitse til et UV-forløb og didaktiske overvejelser. Side 148 af 184

149 Opgaven/opgaverne kan være et gruppeprodukt. Mindst den ene skal fremlægges på holdet med demonstration af skole-eksperimenter. Opgaverne og den/de tilhørende fremlæggelse(r) skal godkendes samlet af holdets underviser. I opgaven skal angives hvilke kompetencemål, der søges opnået gennem arbejdet med opgaven. Kriterier for gennemført modul Studieprodukterne skal afleveres til det af underviseren fastsatte tidspunkt og skal i øvrigt leve op til kravene i den produktbeskrivelse, som præsenteres tidligt i modulet. Der er mødepligt til timerne med sikkerheds- og laboratoriekursus og arbejdet skal godkendes af underviseren. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget fysik/kemi. Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i fysik/kemi i grundskolen. Efter individuel, faglig vurdering af deltagerens forudsætninger kan dispenseres fra forudsætningskravet. Side 149 af 184

150 Prøven i undervisningsfaget fysik/kemi Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. Deltagerens præstation skal vurderes ud fra en samlet vurdering af delprøverne. 1. delprøve er en skriftlig prøve Deltageren skal forud for den afsluttende eksterne prøve i undervisningsfaget aflevere 5 skriftlige prøveprodukter. Hvert prøveprodukt skal omhandle en faglig problemstilling, der er relateret til et eller flere af fagets kompetenceområder. Til prøveproduktet kan der eventuelt være bilag (fx multimodale), der eksemplificerer centrale pointer i problemstillingen. Hvert prøveprodukt må maksimalt have et omfang svarende til 5 normalsider. Deltageren skal sammen med de 5 prøveprodukter aflevere en oversigt, der godtgør, at produkterne tilsammen dækker alle fagets kompetenceområder. Et af de 5 prøveprodukter udtrækkes ved lodtrækning. Resultatet af lodtrækningen meddeles deltageren om morgenen dagen før prøven. Det udtrukne prøveprodukt udgør en skriftlig delprøve. 1. delprøve kan afvikles individuelt eller i grupper på maks. 3 deltagere efter deltagerens valg. 2. delprøve er en mundtlig prøve Ud fra det udtrukne prøveprodukt fremlægger og demonstrerer deltageren analyser, perspektiver og eksemplariske aktiviteter i tilknytning til prøveproduktets indhold. Forberedelsestid: 1 døgn. Eksaminationstid til den mundtlige prøve: 45 minutter. Den mundtlige prøve afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter deltagerens valg. Gruppeprøve forudsætter, at de deltagere i gruppen har lavet fælles gruppeprodukter, som der kan trækkes lod imellem. Side 150 af 184

151 Bekendtgørelsestekst for undervisningsfaget fysik/kemi. Bekendtgørelsen bilag 2. Fysik/kemi omhandler didaktiske forhold vedrørende undervisning i fysikkens og kemiens verden, udvikling i naturvidenskabelig erkendelse, anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund samt arbejdsmåder og tankegange. Fysik/kemi har en bred almendannende tilgang til menneskets samspil med naturen gennem teknologi og samfund. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på fysik/kemi-undervisning Kompetenceområde 2: Naturvidenskabernes perspektiver i relation til fysik/kemi Kompetenceområde 3: Fysik/kemi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i fysiks og kemis kerneområder Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på fysik/kemi-undervisning omhandler viden og færdigheder, som gør det muligt at reflektere over undervisningens hvorfor, hvad og hvordan og herigennem opbygge en lærerprofessionalisme i fysik/kemi-undervisning. Kompetencemål: Deltageren kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i fysik/kemi. naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning, betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen, naturfaglige kompetencer, herunder modellerings-, undersøgelses-, repræsentations- og perspektiveringskompetence, samt elevers faglige og udviklingsmæssige progression, naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it, udvikle undervisning i fysik/kemi på et naturfagsdidaktisk grundlag, planlægge, gennemføre og evaluere undervisningssituationer, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål og formulere hypoteser, planlægge, gennemføre og evaluere differentieret fysik/kemi-undervisning, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression, anvende forskellige undervisningsressourcer, læsning i faget, herunder mundtlige og skriftlige genrer i naturfagene og formidling gennem digitale medier, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning med varieret og differentieret brug af mundtlige og skriftlige arbejdsformer, formativ og summativ evaluering i naturfagsundervisning evaluere fysik/kemi-undervisning og elevers og udbytte og elever og elevgruppers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene. planlægge, gennemføre og evaluere fagsprogsudviklende undervisning. Side 151 af 184

152 Kompetenceområde 2: Naturvidenskabernes perspektiver i relation til fysik/kemi omhandler perspektiver på naturvidenskab, naturvidenskabens betydning i samfundet, historisk og videnskabsteoretisk og i forhold til bæredygtig og teknologisk udvikling. Kompetencemål: Deltageren kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemiundervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af den enkelte elevs faglighed og almendannelse. hovedtræk af naturvidenskabernes historie og filosofi, naturvidenskabens bidrag til almen dannelse og forståelse af omverdenen, naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverden i undervisningen, handlekompetence og bæredygtighed i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi, argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger og nyere forskning inden for naturvidenskab planlægge og gennemføre fysik/kemiundervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben, planlægge og gennemføre fysik/kemiundervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment dannende, inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i fysik/kemi-undervisningen, planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi, planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning vedrørende faglige diskussioner af politiske og økonomiske interessekonflikter og inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning. Kompetenceområde 3: Fysik/kemi i tværfagligt samarbejde omhandler, hvordan naturfag indbyrdes og i samarbejde med andre fag kan skabe forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold. Kompetencemål: Deltageren kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag. tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling, tværfaglige perspektiver på strukturer, mønstre, systemer og processer i naturen, planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling, planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på strukturer, mønstre, systemer Side 152 af 184

153 og processer i naturen, tværfaglige perspektiver på energiformer, -strømme, - kilder og -udnyttelse, tværfaglige perspektiver på stofkredsløb og tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget. planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på energiformer, -strømme, -kilder og -udnyttelse, planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på stofkredsløb og planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget. Kompetenceområde 4: Undervisning i fysikkens og kemiens kerneområder omhandler undervisning i kerneområder fra fysikkens og kemiens verden. Kompetencemål: Deltageren kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemiundervisning med kernebegreber fra fysikken og kemiens verden. stoffers og partiklers opbygning, egenskaber, vekselvirkning og omdannelser, lyd og lys, elektricitet og magnetisme, astronomi, energi og energistrømme, laboratoriearbejde og sikkerhedsvejledninger og stoffers kredsløb i naturen planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning om stoffers opbygning, kemiske og fysiske egenskaber og omdannelser, planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning om lyd og lys, planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning om elektricitet og magnetisme, planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning om astronomi, planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning om energi, planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning i overensstemmelse med gældende sikkerhedsbestemmelser og planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning om stofkredsløb i naturen. Side 153 af 184

154 Komprimeret fagmodul 1: Geografi en verden i forandring Modultype, -omfang og -sprog Komprimeret fagmodul. 14 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk, og der kan forekomme litteratur på nordiske sprog og engelsk. Kort beskrivelse af modulet Modulet omhandler planlægning, gennemførelse og evaluering af geografiundervisningen. Planlægges konkret med den enkelte underviser i samarbejde med deltagerne. Der lægges vægt på en indledende brainstorm og aftale. Modulet tager udgangspunkt i geografiske forhold globalt, regionalt og lokalt. Genstandsfeltet er natur- og kulturgeografiske fænomener, processer, mønstre og problemstillinger, der lader sig eksemplificere med udgangspunkt i globale, regionale og lokale forhold, og hvor menneskets samspil med naturen, i både et økologisk og økonomisk perspektiv, er i centrum. Deltageren skal kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en geografiundervisning hvor eleverne udvikler handlekompetence og omverdensforståelse i forhold til væsentlige befolkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige problemfelter i en globaliseret verden, og desuden anvende fagets mange repræsentationsformer i egen undervisning, med fokus på brug af billeder, statistisk materiale, temakort og it. Centralt i modulet indgår bæredygtighed, levevilkår, rumlige udbredelsesmønstre, omverdensforståelse samt menneskets samspil med naturen, som det ofte kommer til udtryk gennem modsætninger mellem økologiske og økonomiske interesser. Med afsæt i ovenstående er det målet, at deltageren videreudvikler sine kompetencer til at planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, der er tilpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige niveau, og som sætter fokus på anvendelse af praktisk arbejde i undervisningen. Der arbejdes med følgende dele af geografien: Energikilder - fordeling og forbrug. DK og globalt. Udvinding og forbrug af Jordens resurser herunder geopolitik og geologiske råstoffers opståen og fordeling. Det globale klima. Vejr, klima og hydrologi. Herunder naturkatastrofer. Bæredygtig udvikling og levevilkår herunder udnyttelse af naturgrundlaget. Befolkningsudvikling. Globalisering, erhvervsgeografi og ulighed i verden. Landskabsdannelse og pladetektonik. Herunder naturkatastrofer. Danmark landskab og befolkning. Danmarks geologi og samspil med naturen - herunder den erhvervsmæssige og befolkningsmæssige udvikling i Danmark og dens sammenhæng med samfundets generelle udvikling. De danske byers placering, funktion og udvikling. Fysisk planlægning og Danmarks udvikling i et regionalt og globalt perspektiv. Principper for udarbejdelse af kort, samt forskellige korttypers anvendelse. Børn og kort. Regionalgeografi. Modulets vidensgrundlag Modulets geografifaglige vidensgrundlag bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning. Modulets fagdidaktiske vidensgrundlag baseres på geografi- og almendidaktisk viden, som fortrinsvis bygger på forsknings- og udviklingsarbejder i en dansk og nordisk skoletradition med fokus på skolefaget geografi. Side 154 af 184

155 Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagdidaktiske perspektiver i geografi Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til geografi Kompetenceområde 3: Geografi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i geografis kerneområder Kompetencemål, som indgår i modulet Deltageren kan begrundet anvende naturfags- og geografididaktisk viden og færdigheder til at tilrettelægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i geografi begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning med naturfaglige perspektiver og med henblik på udvikling af den enkelte elevs faglighed og almendannelse begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret geografiundervisning med natur- og kulturgeografiske kernebegreber fra geografiens verden. handlekompetence og bæredygtighed i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger naturfaglig og samfundsfaglig viden og metoder til geografiske analyser af samspillet mellem natur, kultur og mennesker strukturer, mønstre, systemer og processer i naturen stofkredsløb, energiformer, energistrømme, energikilder og energiudnyttelse menneskets udnyttelse af naturgrundlaget bæredygtig udvikling i et globalt, regionalt og lokalt perspektiv samt samspillet mellem økologi, økonomi og sociale forhold kulturgeografiske strukturer og mønstre som resultat af den teknologiske udvikling, sociale planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning vedrørende faglige diskussion af politiske og økonomiske interessekonflikter planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, der får eleverne til at reflektere over konsekvenser af forskellige natur- og samfundssyn, herunder arealanvendelse og fysisk planlægning planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på strukturer, mønstre, systemer og processer i naturen planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på stofkredsløb samt energiformer, - strømme, -kilder og -udnyttelse planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, der udfordrer elevernes holdninger og gør dem i stand til at forstå og argumentere for forhold vedrørende bæredygtig udvikling, bl.a. ved at inddrage aktuelle miljøspørgsmål og cases planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning om rumlige mønstre som følge af Side 155 af 184

156 forhold samt politiske og økonomiske interesser og beslutninger dannelse, fordeling og udnyttelse af fossile og fornybare energiresurser samt geologiske råstoffer samt konsekvenser for miljø og levevilkår. samspillet mellem atmosfære, hydrosfære, lithosfære og biosfære verdens befolkning, opdeling, interaktion og udvikling på grundlag af naturforhold, samt økonomiske og politiske forhold geografifaglige kompetencer, herunder modellerings-, undersøgelses-, repræsentations- og perspektiveringskompetence samt elevers faglige og udviklingsmæssige progression geografifaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it naturfaglig og samfundsfaglig viden og metoder til geografiske analyser af samspillet mellem natur, kultur og mennesker geografifaglige metoder og deres udvikling, korttyper som GIS-kort, satellitbilleder og GPS geologiske processer på Jorden i et historisk, nutidigt og fremtidigt perspektiv klimatiske og meteorologiske forhold, deres forandring og betydning for levevilkår verdens befolkning, opdeling, interaktion og udvikling på grundlag af naturforhold, samt økonomiske og politiske forhold globaliseringen og dens indflydelse på kultur, natur, levevilkår og relationer mellem verdens stater og folkeslag demografisk udvikling og indbyrdes relationer mellem befolkninger, samt politiske beslutningsprocesser planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der inddrager ressourcernes dannelse, fordeling og udnyttelse, samt konsekvenser for miljø og levevilkår, bl.a. med udgangspunkt i elevernes egne roller som forbrugere og samfundsborgere vælge eksemplariske regionale eksempler og problemstillinger, der giver eleverne forståelse af naturgrundlagets betydning for levevilkårenes forskellighed og globalt overblik anvende kort, modeller, statistik, film og skriftlige kilder, der kan give eleverne overblik over og forståelse for ulighed i levevilkår og sætter dem i stand til at diskutere løsningsmuligheder planlægge, gennemføre og evaluere differentieret geografiundervisning, der er afpasset den enkelte elevs faglige og udviklingsmæssige progression anvende forskellige undervisningsressourcer planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, der får eleverne til at reflektere over konsekvenser af forskellige natur- og samfundssyn, herunder arealanvendelse og fysisk planlægning anvende geografifaglige metoder og hjælpemidler til bl.a. stedsbestemmelse og analyse af rumlige mønstre vha. forskellige korttyper planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der forklarer landskabers dannelse og geologiens betydning for levevilkårene blandt andet med udgangspunkt i feltundersøgelser i lokalområdet planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der gør eleverne i stand til at forstå klimatiske forhold og deres betydning for levevilkårene, f.eks. gennem elevernes egne målinger, iagttagelser og fortolkninger, herunder brug af it anvende kort, modeller, statistik, film og skriftlige kilder, der kan give eleverne overblik over og forståelse for ulighed i levevilkår og sætter dem i stand til at diskutere løsningsmuligheder planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der sætter eleverne i stand til at forstå årsager til og konsekvenser af globalisering, herunder inddragelse af elevernes roller som verdensborgere Side 156 af 184

157 Arbejdsformer i modulet Planlægges i samarbejde med deltagerne. Der lægges vægt på en indledende brainstorm og aftale. Der arbejdes med varierede, arbejdsformer herunder vejledning, gruppearbejde, individuelt arbejde, selvstudie, forberedelse, underviseroplæg, oplæg fra detagerne, diskussion, opgaver, studieprodukter, øvelser, uderumsundervisning, ekskursioner, feltarbejde etc. Der lægges vægt på aktiviteter med udgangspunkt i deltagernes arbejde. Evaluering i modulet 2 studieprodukter skal fremlægges og godkendes. Produkterne kan udarbejdes i grupper på 2 4 deltagere. De endelige studieproduktbeskrivelser leveres af modulets underviser eventuelt i samarbejde med modulets deltagere. Studieprodukt 1: Et større skriftligt produkt (10 15 normalsider). Produktet skal indeholde A) en geografifaglig redegørelse, B) et selvstændigt udarbejdet geografisk produkt, samt C) didaktiske refleksioner herunder en undervisningsplan indeholdende mål, metoder, materialer, evalueringsværktøjer etc. Produktet skal tage udgangspunkt i modulbeskrivelsen og omhandle geografiske forhold på en skala fra det globale plan til et regionalt eller lokalt niveau. Genstandsfeltet er natur- og kulturgeografiske fænomener, processer, mønstre og problemstillinger, der lader sig eksemplificere med udgangspunkt i, lokale, regionale og globale forhold, og hvor menneskets samspil med naturen både i et økologisk og et økonomisk perspektiv, er i centrum. Produktet skal demonstrere, at deltageren kan planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, hvor eleverne udvikler handlekompetence i forhold til væsentlige problemfelter i en globaliseret verden. Desuden skal produktet demonstrere deltagerens evne til at anvende fagets mange repræsentationsformer i egen undervisningen med fokus på brug af billeder, statistisk materiale, temakort og IT. Et selvstændigt fremstillet geografisk produkt kan eksempelvis være kort, tabeller, grafer, figurer, fotos, modeller, praktisk arbejde mm.. Studieprodukt 2: Ekskursionsrapport (10-15 normalsider). Rapporten skal indeholde A) en geografifaglig beskrivelse af 3-5 lokaliteter herunder kortlægning samt B) didaktiske refleksioner, herunder en undervisningsplan indeholdende mål, metoder, materialer og ekskursionsdidaktik. Ekskursionsrapporten skal omhandle et emne indenfor modulbeskrivelsen. Produktet skal demonstrere kompetencer til at planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, der er tilpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige niveau, og som sætter fokus på anvendelse af praktisk arbejde. Kriterier for gennemført modul Aflevering og godkendelse af ovenstående 2 studieprodukter. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget geografi. Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i geografi i grundskolen. Side 157 af 184

158 Efter individuel, faglig vurdering af deltagerens forudsætninger kan dispenseres fra forudsætningskravet. Side 158 af 184

159 Prøven i undervisningsfaget geografi Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. Deltagerens præstation skal vurderes ud fra en samlet vurdering af delprøverne. 1. delprøve er en skriftlig prøve Deltageren skal forud for den afsluttende eksterne prøve i undervisningsfaget aflevere 5 skriftlige prøveprodukter. Hvert prøveprodukt skal omhandle en faglig problemstilling, der er relateret til et eller flere af fagets kompetenceområder. Til prøveproduktet kan der eventuelt være bilag (fx multimodale), der eksemplificerer centrale pointer i problemstillingen. Hvert prøveprodukt må maksimalt have et omfang svarende til 5 normalsider. Deltageren skal sammen med de 5 prøveprodukter aflevere en oversigt, der godtgør, at produkterne tilsammen dækker alle fagets kompetenceområder. Et af de 5 prøveprodukter udtrækkes ved lodtrækning. Resultatet af lodtrækningen meddeles deltageren om morgenen dagen før prøven. Det udtrukne prøveprodukt udgør en skriftlig delprøve. 1. delprøve kan afvikles individuelt eller i grupper på maks. 3 deltagere efter deltagerens valg. 2. delprøve er en mundtlig prøve Ud fra det udtrukne prøveprodukt fremlægger og demonstrerer deltageren analyser, perspektiver og eksemplariske aktiviteter i tilknytning til prøveproduktets indhold. Forberedelsestid: 1 døgn. Eksaminationstid til den mundtlige prøve: 45 minutter. Den mundtlige prøve afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter deltagerens valg. Gruppeprøve forudsætter, at de deltagere i gruppen har lavet fælles gruppeprodukter, som der kan trækkes lod imellem. Side 159 af 184

160 Kompetencemål for undervisningsfaget geografi. Bekendtgørelsen bilag 2. Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers levevilkår i forskellige regioner samt relationer mellem verdens regioner, stater og mennesker samt globaliseringens indflydelse. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktiske perspektiver i geografi Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til geografi Kompetenceområde 3: Geografi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i geografis kerneområder Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktiske perspektiver i geografi udgør en væsentlig del af geografididaktikken og omhandler viden og færdigheder, som gør det muligt at reflektere over undervisningens hvorfor, hvad og hvordan og herigennem opbygge en lærerprofessionalisme i geografiundervisning. Kompetencemål: Deltageren kan begrundet anvende naturfags- og geografididaktisk viden og færdigheder til at tilrettelægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i geografi. naturfagsdidaktikkens betydning for geografididaktik og dertilhørende forskning, betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen, geografifaglige kompetencer, herunder modellerings-, undersøgelses-, repræsentations- og perspektiveringskompetence samt elevers faglige og udviklingsmæssige progression, geografifaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it, udvikle differentieret undervisning i geografi, bl.a. på et naturfagsdidaktisk grundlag, planlægge, gennemføre og evaluere undervisningssituationer, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål og formulere hypoteser, planlægge, gennemføre og evaluere differentieret geografiundervisning, der er afpasset den enkelte elevs faglige og udviklingsmæssige progression, anvende forskellige undervisningsressourcer, læsning i faget, herunder mundtlige og skriftlige genrer i geografi- og naturfagene og formidling gennem digitale medier, planlægge, gennemføre og evaluere differentieret undervisning med varieret brug af mundtlige og skriftlige arbejdsformer formativ og summativ evaluering i naturfagsundervisning evaluere geografiundervisning og elevers og udbytte elever og elevgruppers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i geografifaget. planlægge, gennemføre og evaluere fagsprogsudviklende undervisning Side 160 af 184

161 Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til geografi omhandler perspektiver på naturvidenskab, naturvidenskabens betydning i samfundet, historisk og videnskabsteoretisk og i forhold til bæredygtig og teknologisk udvikling. Kompetencemål: Deltageren kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning med naturfaglige perspektiver og med henblik på udvikling af den enkelte elevs faglighed og almendannelse. hovedtræk af naturvidenskabernes og geografifagets historie og filosofi, naturvidenskabens bidrag til almen dannelse og forståelse af omverdenen, naturfagenes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverden i undervisningen, handlekompetence og bæredygtighed i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi, argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger og nyere forskning inden for naturvidenskab. planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben, planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment dannende, inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i geografiundervisningen, planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi, planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning vedrørende faglige diskussioner af politiske og økonomiske interessekonflikter og inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning. Kompetenceområde 3: Geografi i tværfagligt samarbejde omhandler, hvordan naturfag indbyrdes og i samarbejde med andre fag kan skabe forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold. Kompetencemål: Deltageren kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag. geografididaktikkens tværfaglige identitet, forståelse af levevilkår ud fra naturfaglige og samfundsfaglige forklaringer, naturfaglig og samfundsfaglig viden og metoder til geografiske analyser af samspillet mellem natur, kultur planlægge, gennemføre og evaluere og evaluere differentieret geografiundervisning med inddragelse naturfaglige og samfundsfaglige forklaringer og analyser, planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, der får eleverne til at reflektere over konsekvenser af forskelligt Side 161 af 184

162 og mennesker, nyere tværfaglig forskning i relation til geografi, universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling, strukturer, mønstre, systemer og processer i naturen, natur- og samfundssyn, herunder arealanvendelse og fysisk planlægning, inddrage eksempler på nyere tværfaglig forskning i geografiundervisningen, planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling, planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på strukturer, mønstre, systemer og processer i naturen, stofkredsløb, energiformer, energistrømme, energikilder og energiudnyttelse, planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på stofkredsløb samt energiformer, -strømme, -kilder og -udnyttelse, menneskets udnyttelse af naturgrundlaget og planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget og bæredygtig udvikling i et globalt, regional og lokalt perspektiv samt samspillet mellem økologi, økonomi og sociale forhold. planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, der udfordrer elevernes holdninger og gør dem i stand til at forstå og argumentere for forhold vedrørende bæredygtig udvikling, bl.a. ved at inddrage aktuelle miljøspørgsmål og cases. Kompetenceområde 4: Undervisning i geografis kerneområder omhandler geografisk identitet, orienteringsfærdighed, omverdensforståelse og handlekompetence, der søger forklaring på levevilkårenes forskellighed og menneskers interaktion i lokal, regional og global sammenhæng. Kompetencemål: Deltageren kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret geografiundervisning med natur- og kulturgeografiske kernebegreber fra geografiens verden. geografifaglige metoder og deres udvikling, korttyper som GIS-kort, satellitbilleder og GPS, anvende geografifaglige metoder og hjælpemidler til blandt andet stedbestemmelse og analyse af rumlige mønstre ved hjælp af forskellige korttyper, kulturgeografiske strukturer og mønstre som resultat af planlægge, gennemføre og evaluere den teknologiske udvikling, sociale forhold samt politiske geografiundervisning om rumlige mønstre som og økonomiske interesser og beslutninger, følge af demografisk udvikling og indbyrdes relationer mellem befolkninger samt politiske Side 162 af 184

163 beslutningsprocesser, geologiske processer på Jorden i et historisk, nutidigt og fremtidigt perspektiv, klimatiske og meteorologiske forhold, deres forandring og betydning for levevilkår, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der forklarer landskabers dannelse og geologiens betydning for levevilkårene blandt andet med udgangspunkt i feltundersøgelser i lokalområdet, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der gør eleverne i stand til at forstå klimatiske forhold og deres betydning for levevilkårene, fx gennem elevernes egne målinger, iagttagelser og fortolkninger, herunder brug af it, dannelse, fordeling og udnyttelse af fossile og fornybare energiressourcer samt geologiske råstoffer samt konsekvenser for miljø og levehvilkår, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der inddrager ressourcernes dannelse, fordeling og udnyttelse samt konsekvenser for miljø og levevilkår, bl.a. med udgangspunkt i elevernes egne roller som forbrugere og samfundsborgere, vælge eksemplariske regionale eksempler og samspillet mellem atmosfære, hydrosfære, lithosfære og problemstillinger, der giver eleverne forståelse biosfære, af naturgrundlagets betydning for levevilkårenes forskellighed og globalt overblik, verdens befolkning, opdeling, interaktion og udvikling på grundlag af naturforhold samt økonomiske og politiske forhold og anvende kort, modeller, statistik, film og skriftlige kilder, der kan give eleverne overblik over og forståelse af ulighed i levevilkår og sætter dem i stand til at diskutere løsningsmuligheder og globaliseringen og dens indflydelse på kultur, natur, levevilkår og relationer mellem verdens stater og folkeslag. planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der sætter eleverne i stand til at forstå årsager til og konsekvenser af globalisering, herunder inddragelse af elevernes roller som verdensborgere. Side 163 af 184

164 Komprimeret fagmodul 2: Naturfag på tværs i udskolingen. Modultype, -omfang og -sprog Komprimeret tværfagligt fagmodul. 6 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk, men der kan indgå tekster på andre sprog især engelsk. Kort beskrivelse af modulet Modulet omhandler de fælles trinmål i fagene biologi, geografi og fysik/kemi, og det samarbejde naturfagsunderviserne i de tre fag har om planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Der er herudover specielt fokus på fælles naturfagsdidaktiske områder som: Målsætning og evaluering. Årsplaner i naturfagene herunder fælles planlægning Elevers hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse. Faglig læsning og skrivning i naturfag. Elevernes praktiske arbejde i undervisningen. Udvikling af elevernes kompetencer, herunder modelleringskompetence, repræsentations- og perspektiveringskompetence. It Flersprogede elever Modulets vidensgrundlag Modulet baserer sig på naturfaglig og fagdidaktisk forskning og udviklingsbaseret viden (national såvel som international) samt grundskolepraksis indenfor undervisning i naturfagsdidaktik/ de fælles trinmål for undervisningsfagene biologi, fysik/kemi og geografi i udskolingen. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på biolog-, fysik/kemi- og geografi-undervisning. Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi, fysik/kemi og geografi Kompetenceområde 3: Biologi, fysik/kemi og geografi i tværfagligt samarbejde Kompetencemål, som indgår i modulet Deltageren kan - begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at tilrettelægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i biologi, fysik/kemi og geografi. - begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologi-, fysik/kemi- og geografiundervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af den enkelte elevs faglighed og almendannelse. - begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologi-, fysik/kemi og geografiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag. betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen naturfaglige kompetencer, herunder modellerings-, undersøgelses-, repræsentations- og perspektiveringskompetence samt elevers faglige planlægge, gennemføre og evaluere undervisningssituationer, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål og formulere hypoteser planlægge, gennemføre og evaluere differentieret biologi, fysik/kemi og geografi-undervisning, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige Side 164 af 184

165 og udviklingsmæssige progression læsning i faget, herunder mundtlige og skriftlige genrer i naturfagene og formidling gennem digitale medier formativ og summativ evaluering i naturfagsundervisning elever og elevgruppers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene hovedtræk af naturvidenskabernes historie og filosofi naturvidenskabens bidrag til almen dannelse og forståelse af omverdenen handlekompetence og bæredygtighed i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling tværfaglige perspektiver på strukturer, mønstre, systemer og processer i naturen tværfaglige perspektiver på energiformer, - strømme, -kilder og udnyttelse tværfaglige perspektiver på stofkredsløb tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget progression planlægge, gennemføre og evaluere undervisning med varieret og differentieret brug af mundtlige og skriftlige arbejdsformer evaluere naturfags-undervisning og elevers faglige udbytte af undervisningen planlægge, gennemføre og evaluere fagsprogsudviklende undervisning planlægge og gennemføre naturfagsundervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben planlægge, gennemføre og evaluere naturfagsundervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment dannende planlægge, gennemføre og evaluere naturfagsundervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi planlægge, gennemføre og evaluere naturfagsundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling planlægge, gennemføre og evaluere naturfagsundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på strukturer, mønstre, systemer og processer i naturen planlægge, gennemføre og evaluere naturfagsundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på energiformer, -strømme, -kilder og udnyttelse planlægge, gennemføre og evaluere naturfagsundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på stofkredsløb planlægge, gennemføre og evaluere naturfagsundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget Arbejdsformer i modulet Holdundervisning (herunder læreroplæg, studenteroplæg, gruppe- og par-samarbejde og fremlæggelser). Ekskursioner. Praktisk arbejde i form af øvelser i faglokalet/laboratoriet. Vejledning af enkeltdeltagere og deltagere i grupper. Fremlæggelse af obligatoriske forhold for hold med respons. Gruppebaseret eller individuelt selvstændigt arbejde med studieprodukter, fx årsplaner. Selvstændigt arbejde med laboratorieøvelser. Selvstændigt arbejde med afprøvning af elevaktiviteter til skolen. Udarbejdelse af elevaktiviteter. Side 165 af 184

166 Udarbejdelse af undervisningsforløb og evt. afprøvning i skoleklasser. Forberedelse til holdundervisning. Individuel forberedelse til undervisning (litteratursøgning, læsning af faglige tekster, læremidler til skolen m.m.). Egne undersøgelser, selvstændigt igangsat i fx studiegrupper Individuelt arbejde med obligatoriske produkter. Arbejde med obligatoriske produkter i studiegrupper. Præsentationer af faglige og undervisningsfaglige interesseområder for hold og underviser. Evaluering i modulet Aflevering og fremlæggelse af 2 obligatoriske studieprodukter. Studieprodukt 1: Skriftlig rapport på 7-10 normalsider. Indhold: Årsplan (7., 8. eller 9. klassetrin) for undervisning i et af naturfagene biologi, fysik/kemi eller geografi med overvejelser over arbejdet med og samarbejdet om de fælles trinmål for naturfagene. Der udarbejdes en fælles undervisningsplan (for undervisningen i biologi, fysik/kemi og geografi) for ét emne fra årsplanen, hvor fælles trinmål indgår. Rapporten afleveres og fremlægges for hold og underviser. Studieprodukt 2: Læseguide til brug i naturfagsundervisning (2-3 normalsider). Læseguiden udarbejdes på baggrund af analyse og vurdering af en tekst til naturfagsundervisning i 7., 8. eller 9. klasse. I analysen er der særligt fokus på faglig læsning og materialets brug af varierede mundtlige og skriftlige arbejdsformer. Læseguiden afleveres. Analyse, vurdering og læseguide fremlægges for hold og underviser. Produkterne 1 og 2 kan skrives og fremlægges i grupper på max 4 deltagere. Kriterier for gennemført modul Kvantitativ godkendelse af studieprodukt 1 og 2 med fremlæggelser. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfagene biologi, fysik/kemi, geografi Forudsætninger for at læse modulet Godkendt deltagelse i det komprimerede tværfaglige fagmodul Biologiundervisning, Undervisning i fysik/kemi eller Geografi en verden i forandring. Se forudsætninger for deltagelse i det tværfaglige modul i modulbeskrivelsen for modulet. Side 166 af 184

167 Natur/teknik Komprimeret fagmodul 1: Planlægning af natur/teknik undervisning. Modultype, -omfang og -sprog Komprimeret fagmodul. 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk, men der kan indgå tekster på andre sprog især engelsk. Kort beskrivelse af modulet I modulet arbejdes der med centrale didaktiske forhold i vekselvirkning med faglige områder. Deltagerne vil således både opnå øget naturfaglig viden og udvikle andre fagdidaktiske kompetencer. Indholdet vil blive tilrettelagt i samarbejde med deltagerne med henblik på differentiering i forhold til undervisningserfaring og kompetencer i andre naturfag. Det søges så vidt muligt at inddrage deltagernes egen undervisningspraksis og at tilpasse undervisningen efter deltagernes forudsætninger og ønsker. Der tages udgangspunkt i nedenstående liste over faglige og fagdidaktiske emner, som kan vægtes i forhold til deltagernes behov. Universets opståen og udvikling, Jordens og livets udvikling, herunder landskabsdannelse lokalt og globalt Undersøgelser af udvalgte planter, dyr og andre levende organismer og deres levesteder samt opbygning og tilpasninger. Menneskets anatomi, fysiologi og sundhed Vejr og klima Innovation og brug af digitale læremidler og undersøgelsesmetoder Modulets vidensgrundlag Undervisningen baseres på nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder, der omhandler, tematikker inden for naturfagsundervisning for skolens yngste elever. Indholdsområder vil bl.a. være: Naturfagenes betydning i grundskoleuddannelse, relevante naturfaglige kilder og fagdidaktiske tekster. I studieforløbet indgår det teoretiske vidensgrundlag i vekselvirkning med viden fra praksisfeltet. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på natur/teknikundervisning Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til natur/teknikundervisning Kompetenceområde 3: Undervisning i natur/tekniks kerneområder (1): menneskets samspil med naturen og teknologianvendelse Kompetenceområde 4: Undervisning i natur/tekniks kerneområder (2): den nære og fjerne omverden Kompetencemål, som indgår i modulet Deltageren kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i natur/teknik begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknikundervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af den enkelte elevs faglighed og almendannelse planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om menneskets samspil med naturen og anvendelse af teknologi Side 167 af 184

168 planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i natur og teknologi i den nære og fjerne omverden. Vidensmål og færdighedsmål: Der henvises til bekendtgørelsen for faget natur/teknik i læreruddannelsen (findes her i studieordningen umiddelbart efter beskrivelsen af kompetencemålsprøven i natur/teknik). Afhængigt af deltagernes forudsætninger vil der blive sat fokus på udvalgte videns- og færdighedsmål. Arbejdsformer i modulet I modulet vil arbejdsformerne være præget af en vekselvirkning mellem teorigennemgang og praktisk arbejde i laboratoriet/faglokalet eventuelt også eksterne miljøer/steder. Centralt vil være inddragelse af deltagernes egen praksis og fremlæggelser og andre former for vidensdeling. Der må påregnes forberedelse hjemme til undervisningen og i forhold til modulets opgaver. Evaluering i modulet I modulet skal der gennemføres to arbejder/ to studieprodukter. Det aftales på holdet om de udføres individuelt eller i grupper. Studieprodukt 1: For et selvvalgt klassetrin udvikles et undervisningsforløb, hvor natur/teknik eventuelt er i fagsamarbejde med et eller flere fag om menneskekroppen. I forløbet skal være eksempel på produktion af pædagogisk dokumentation og der skal indgå praktisk arbejde. Det tilstræbes at forløbet afprøves i egen eller kollegers klasse. På baggrund af forløbet produceres et produkt, der redegør for forløbet og anvendelsen af den pædagogiske dokumentation. Den endelige produktform aftales på holdet. Studieprodukt2: Der udarbejdes et undervisningsforløb med inddragelse af aktiviteter og undersøgelser i lokalområde eventuelt i et samarbejde med andre fag. Samspillet mellem undervisningen i lokalområdet og i faglokalet beskrives og belyses. Hvis det er muligt, skal undervisningsforløbet afprøves i en klasse enten egen eller kollegers. Omfanget ca. fem normalsider plus bilag. Produktet udarbejdes og evalueres i responsgrupper. Krav til produktets indhold og processen for udarbejdelse af produktet beskrivelse nærmere i modulplanen. Kriterier for gennemført modul Ovenstående to studieprodukter skal være godkendt af underviseren. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget natur/teknik Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i natur/teknik i grundskolen eller linjefagskompetence i enten biologi, geografi eller fysik/kemi. Efter individuel, faglig vurdering af deltagerens forudsætninger kan dispenseres fra forudsætningskravet. Side 168 af 184

169 Komprimeret fagmodul 2: Gennemgående temaer i natur/teknik undervisningen Modultype, -omfang og -sprog Komprimeret fagmodul. 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk, men der kan indgå tekster på andre sprog især engelsk. Kort beskrivelse af modulet I modulet arbejdes der med centrale didaktiske forhold i vekselvirkning med faglige områder. Deltagerne vil således både opnå øget naturfaglig viden og udvikle andre fagdidaktiske kompetencer. Indholdet vil blive tilrettelagt i samarbejde med deltagerne med henblik på differentiering i forhold til undervisningserfaring og kompetencer i andre naturfag. Det søges så vidt muligt at inddrage deltagernes egen undervisningspraksis og at tilpasse undervisningen efter deltagernes forudsætninger og ønsker. Der tages udgangspunkt i nedenstående liste over faglige og fagdidaktiske emner som kan vægtes i forhold til deltagernes behov. Udvælgelse af læremidler og andre læringsressourcer. Faglig læsning Teknologi udvikling generelt og i forhold til udvalgte områder. Menneskets udnyttelse af naturressourcer og energistrømme. Bæredygtighed som dimension i undervisningen. Arbejde med regioner i undervisningen både globalt og regionalt. Naturforvaltning En regions, bys, lokalsamfunds infrastruktur og anvendt teknologi. Modulets vidensgrundlag Undervisningen baseres på nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder, der omhandler, tematikker inden for naturfagsundervisning for skolens yngste elever. Indholdsområder vil bl.a. være: Naturfagenes betydning i grundskoleuddannelse, relevante naturfaglige kilder og fagdidaktiske tekster. I studieforløbet indgår det teoretiske vidensgrundlag i vekselvirkning med viden fra praksisfeltet. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på natur/teknikundervisning Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til natur/teknikundervisning Kompetenceområde 3: Undervisning i natur/tekniks kerneområder (1): menneskets samspil med naturen og teknologianvendelse Kompetenceområde 4: Undervisning i natur/tekniks kerneområder (2): den nære og fjerne omverden Kompetencemål, som indgår i modulet Deltageren kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i natur/teknik begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknikundervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af den enkelte elevs faglighed og almendannelse planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om menneskets samspil med naturen og anvendelse af teknologi Side 169 af 184

170 planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i natur og teknologi i den nære og fjerne omverden. Vidensmål og færdighedsmål: Der henvises til bekendtgørelsen for faget natur/teknik i læreruddannelsen. Der henvises til bekendtgørelsen for faget natur/teknik i læreruddannelsen (findes her i studieordningen umiddelbart efter beskrivelsen af kompetencemålsprøven i natur/teknik). Afhængigt af deltagernes forudsætninger vil der blive sat fokus på udvalgte videns- og færdighedsmål. Arbejdsformer i modulet I modulet vil arbejdsformerne være præget af en vekselvirkning mellem teori gennemgang og praktisk arbejde i laboratoriet/faglokalet eventuelt også eksterne miljøer/steder. Centralt vil være inddragelse af deltagernes egen praksis og fremlæggelser og andre former for vidensdeling. Der må påregnes forberedelse hjemme til undervisningen og i forhold til modulets opgaver. Evaluering i modulet I modulet skal der gennemføres to studieprodukter. Det aftales på holdet, om de udføres individuelt eller i grupper. Studieprodukt 1: Der skal udvikles et undervisningsforløb i teknik og teknologi. I forløbet skal der være elementer af at eleverne konstruerer modeller/maskiner/apparater, og der skal være en diskussion af konkrete - relevante læremidler til undervisningen. Hvis det er muligt, skal undervisningsforløbet afprøves og evalueres i en klasse enten egen eller kollegers. Omfanget ca. fem normalsider plus bilag, modeller mm. Erfaringer fra undervisningsforløbet fremlægges på holdet. Studieprodukt 2: En undersøgelse af natur/teknik elevers forståelse af faglige begreber indenfor et selvvalgt emne. I undersøgelsen skal indgå mindst to forskellige undersøgelsesmetoder. Der produceres et skriftligt produkt på 5 sider. I redegørelsen skal der afdækkes noget om spredning og hvordan man i den videre planlægning af undervisning kan tage udgangspunkt i de afdækkede forhold, med henblik på videreudvikling af elevernes begrebsforståelse. Produktet fremlægges på holdet og drøftes. Kriterier for gennemført modul At ovenstående to produkter skal være gennemført til fredsstillende Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget natur/teknik Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i natur/teknik i grundskolen eller linjefagskompetence i enten biologi, geografi eller fysik/kemi. Efter individuel, faglig vurdering af deltagerens forudsætninger kan dispenseres fra forudsætningskravet. Side 170 af 184

171 Prøven i undervisningsfaget natur/teknik Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. Deltagerens præstation skal vurderes ud fra en samlet vurdering af delprøverne. 1. delprøve er en skriftlig prøve Deltageren skal forud for den afsluttende eksterne prøve i undervisningsfaget aflevere 5 skriftlige prøveprodukter. Hvert prøveprodukt skal omhandle en faglig problemstilling, der er relateret til et eller flere af fagets kompetenceområder. Til prøveproduktet kan der eventuelt være bilag (fx multimodale), der eksemplificerer centrale pointer i problemstillingen. Hvert prøveprodukt må maksimalt have et omfang svarende til 5 normalsider. Deltageren skal sammen med de 5 prøveprodukter aflevere en oversigt, der godtgør, at produkterne tilsammen dækker alle fagets kompetenceområder. Et af de 5 prøveprodukter udtrækkes ved lodtrækning. Resultatet af lodtrækningen meddeles deltageren om morgenen dagen før prøven. Det udtrukne prøveprodukt udgør en skriftlig delprøve. 1. delprøve kan afvikles individuelt eller i grupper på maks. 3 deltagere efter deltagerens valg. 2. delprøve er en mundtlig prøve Ud fra det udtrukne prøveprodukt fremlægger og demonstrerer deltageren analyser, perspektiver og eksemplariske aktiviteter i tilknytning til prøveproduktets indhold. Forberedelsestid: 1 døgn. Eksaminationstid til den mundtlige prøve: 45 minutter. Den mundtlige prøve afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter deltagerens valg. Gruppeprøve forudsætter, at de deltagere i gruppen har lavet fælles gruppeprodukter, som der kan trækkes lod imellem. Side 171 af 184

172 Kompetencemål for undervisningsfaget natur/teknik. Bekendtgørelsen bilag 2. Natur/teknik omhandler natur, teknik, livsbetingelser og levevilkår samt menneskets samspil med naturen i den nære og fjerne omverden, som er relevant for natur/teknik undervisningen i folkeskolen. Det sker med en almendannende naturfaglig indgang til naturfaglige arbejdsmåder og tankegange. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på natur/teknikundervisning Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til natur/teknikundervisning Kompetenceområde 3: Undervisning i natur/tekniks kerneområder (1): menneskets samspil med naturen og teknologianvendelse Kompetenceområde 4: Undervisning i natur/tekniks kerneområder (2): den nære og fjerne omverden Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på natur/teknikundervisning omhandler viden og færdigheder, som gør det muligt at reflektere over undervisningens hvorfor, hvad og hvordan og herigennem opbygge en lærerprofessionalisme i natur/teknikundervisning. Kompetencemål: Deltageren kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i natur/teknik. naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning, betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen, naturfaglige kompetencer, herunder modellerings-, undersøgelses-, repræsentations- og perspektiveringskompetence samt elevers faglige og udviklingsmæssige progression, udvikle undervisning i natur/teknik på et naturfagsdidaktisk grundlag, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål og formulere hypoteser, planlægge, gennemføre og evaluere differentieret natur/teknikundervisning, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression, naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede anvende forskellige undervisningsressourcer, læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning læsning i faget, herunder mundtlige og skriftlige genrer med varieret brug af mundtlige og skriftlige i naturfagene og formidling gennem digitale medier, arbejdsformer, formativ og summativ evaluering i naturfagsundervisning og elever og elevgruppers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene. evaluere natur/teknikundervisning og såvel den enkelte elevs som grupper af elevers udbytte og planlægge og gennemføre fagsprogsudviklende undervisning. Side 172 af 184

173 Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til natur/teknikundervisning omhandler perspektiver på naturvidenskab, naturvidenskabens betydning i samfundet, historisk og videnskabsteoretisk og i forhold til bæredygtig og teknologisk udvikling. Kompetencemål: Deltageren kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere, og udvikle natur/teknikundervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af den enkelte elevs faglighed og almendannelse. hovedtræk af naturvidenskabernes historie og filosofi, naturvidenskabens bidrag til almen dannelse og forståelse af omverdenen, naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverden i undervisningen, handlekompetence og bæredygtighed i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi, argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger, nyere forskning inden for naturvidenskab og naturvidenskabernes bidrag i tværfagligt samarbejde med andre vidensområder. planlægge, gennemføre og evaluere natur/teknikundervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben, planlægge, gennemføre og evaluere natur/teknikundervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment dannende, inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i natur/teknikundervisningen, planlægge, gennemføre og evaluere natur/teknikundervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi, planlægge, gennemføre og evaluere natur/teknikundervisning vedrørende faglige diskussioner af politiske og økonomiske interessekonflikter, inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning og planlægge, gennemføre og evaluere natur/teknikundervisning i samarbejde med skolens øvrige fag og obligatoriske emner. Kompetenceområde 3: Undervisning i natur/tekniks kerneområder (1): menneskets samspil med naturen og teknologianvendelse omhandler menneskets samspil med naturen, miljø, menneskets sundhed og menneskets anvendelse af teknologi. Kompetencemål: Deltageren kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om menneskets samspil med naturen og anvendelse af teknologi. ressourcer og energistrømme, vedvarende og ikke vedvarende energiformer, undervise i ressourcer, ressourceforbrug og energistrømme med bæredygtighed som perspektiv, Side 173 af 184

174 menneskets fysiologi, sundhedsundervisning, principper for strukturer, funktioner og konstruktioner, der optræder i natur og teknologi, lokal bebyggelse og infrastruktur og dyrs og planters tilpasning i økosystemer, menneskers levevilkår. undervise i menneskets fysiologi med sundhedsmæssig handlekompetence som perspektiv, arbejde innovativt og undersøgelsesbaseret med modeller for strukturer og systemer i natur og teknologi, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der inddrager lokalsamfundet og planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i interessemodsætninger om dyrs, planters og menneskers levevilkår forskellige steder på jorden. Kompetenceområde 4: Natur/tekniks kerneområder (2): den nære og fjerne omverden omhandler den nære og fjerne omverden, som det kommer til udtryk i skolefaget natur/teknik. Kompetencemål: Deltageren kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i natur og teknologi i den nære og fjerne omverden. naturfaglige hverdagsfænomener, levende organismer, landskaber og levesteder, brug af laboratorier, udeundervisning og uformelle læringsmiljøer, systematik og evolution, grundstoffer og materialers egenskaber, anvendelse og stofkredsløb, mønstre og systemer i natur og teknologi og planlægge, gennemføre og evaluere undervisning om naturfaglige fænomener, som elever møder i hverdagen, inddrage den lokale natur i undervisningen, vælge fysiske rammer i forhold til undervisningens naturfaglige mål og indhold under hensyntagen til såvel den enkelte elevs som grupper af elevers læreproces, undervise om livets udvikling i et naturvidenskabeligt perspektiv, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning om stoffer og materialer, som elever typisk møder i hverdagen, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning om mønstre og strukturer med særlig opmærksomhed på progression fra det konkrete, nære og enkle til det fjerne, abstrakte og komplekse og universets opståen og udvikling, solsystemet og planeten planlægge, gennemføre og evaluere undervisning Jorden. om universet, solsystemet og planeten Jorden. Side 174 af 184

175 Tysk Komprimeret fagmodul 1: Tilegnelse af tysk: læreprocesser og undervisningselementer Modultype, -omfang og -sprog Komprimeret fagmodul. 10 ECTS-point. Modulsproget er tysk; dansk indgår i enkelte indholdsområder. Der kan også læses relevant litteratur på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet I modulet sættes fokus på, hvordan eleven opnår mulighed for at kommunikere spontant, klart og flydende på mundtligt og skriftligt tysk, samt på underviserens egne sproglige kompetencer som sprogligt forbillede. Indholdselementerne er sprogtilegnelsesprocesser og -strategier, fokusering på og integration af de produktive og receptive færdigheder, ordforråds- og frasetilegnelse, sprogsystemsformidling og - anvendelse samt intersprogsanalyse og sproglig vejledning. Konkrete undervisningselementer og praktisk undervisningsplanlægning behandles i sammenhæng med fagets rammebetingelser, dvs. begrundelse for faget, sprogsyn, tilegnelsessyn samt lovgrundlag. Denne sammenhæng betragtes i et innovativt perspektiv. Der arbejdes løbende med udviklingen af deltagerens egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder. Modulets vidensgrundlag Teori. og praksisbaseret viden om kommunikativ kompetence kommunikationsstrategier intersprog og intersprogsanalyse tilrettelæggelse af undervisning, der sigter mod sproglig forståelse og produktion. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 2: Sprog Kompetenceområde 3: Sprogtilegnelse Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Deltageren kan kommunikere spontant, klart og flydende mundtligt og skriftligt på tysk samt anvende formel og funktionel viden om sprog i forhold til egen og elevernes tysksproglige udvikling begrundet anvende teorier om sprogtilegnelse med fokus på reception og produktion samt kommunikationsstrategier i forhold til udvikling af egne og elevernes kommunikative færdigheder på tysk begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret tyskundervisning med heterogene elevgrupper. det tyske sprogs formsystem samt dets funktionelle brug i kommunikativ sammenhæng i skrift og tale analysere det tyske sprogs formsystem samt dets funktionelle brug i kommunikativ sammenhæng i skrift og tale Side 175 af 184

176 tysksproget kommunikation i forskellige diskursive kontekster intersprog og intersprogsudvikling sprogtilegnelsesprocesser, herunder det tyske sprogs formsystem og ordforrådstilegnelse i relation til reception og produktion Sproglæringsstrategier udtrykke sig hensigtsmæssigt mundtligt og skriftligt på tysk i heterogene kontekster og være et sprogligt forbillede for eleverne understøtte udvikling af elevers intersproglige produktion og sproglige vækstpunkter planlægge, gennemføre og evaluere tilegnelsesprocesser af det tyske sprog, herunder formsystem og ordforråd, på grundlag af analyser af processer i sproglig forståelse og produktion anvise hensigtsmæssige læringsstrategier for elever med forskellige læringsforudsætninger Arbejdsformer i modulet Undervisningen bygger på underviseroplæg, workshops, øvelser, deltagerfremlæggelser, portfolioarbejde samt metoder til analyse og udvikling af egen undervisning. Derudover indgår individuel og studiegruppebaseret forberedelse til holdundervisningen, vejledning samt evaluering af undervisning og egen læring. Deltagerne udvikler deres undervisning ved at eksperimentere med, observere og reflektere over konkrete undervisningserfaringer. Evaluering i modulet Deltageren udarbejder på baggrund af en arbejdsportfolio en individuel præsentationsportfolio, der dokumenterer deltagerens arbejde med modulets emneområder. I præsentationsportfolioen skal bl.a. indgå elevtekstfeedback på baggrund af elevtekstanalyse, skriftligt studieprodukt samt støttemateriale for mundtlig fremlæggelse. Ud fra en selvvalgt, godkendt problemstilling udarbejdes individuelt eller i grupper på op til fire deltagere et skriftligt studieprodukt under anvendelse af relevant litteratur om modulets emneområder og klart rettet mod folkeskolens praksis, fx i form af skitseret undervisningsforløb der har elevens sproglige forståelse/produktion som læringsmål. Studieproduktets omfang svarer til 3-5 normalsider ved individuel aflevering plus 1½ side for hvert yderligere gruppemedlem. Mundtlig fremlæggelse: Med udgangspunkt i studieproduktet videndeler deltageren på holdet og på baggrund af skriftligt støttemateriale som digital præsentation, poster eller lignende i form af mundtlig fremlæggelse på tysk. Fremlæggelsens varighed er 15 minutter, og alle gruppemedlemmer skal bidrage aktivt heri. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af præsentationsportfolioen på baggrund af dokumentation for deltagerens arbejde med modulets elementer, herunder godkendt obligatorisk elevtekstfeedback på baggrund af elevtekstanalyse. Godkendelse af skriftligt studieprodukt ud fra en selvvalgt problemstilling. Godkendelse af mundtlig fremlæggelse med udgangspunkt i det skriftlige produkt. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget tysk Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i tysk i grundskolen. Side 176 af 184

177 Efter individuel, faglig vurdering af deltagerens forudsætninger kan dispenseres fra forudsætningskravet. Side 177 af 184

178 Komprimeret fagmodul 2 Tysk fagdidaktik: indhold, metoder, rammebetingelser Modultype, -omfang og -sprog Komprimeret fagmodul. 10 ECTS-point. Modulsproget er tysk; dansk indgår i enkelte indholdsområder. Der kan også læses relevant litteratur på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med tilrettelæggelse af tyskundervisning fra klasse i et innovativt perspektiv: videreudvikling af egen undervisningspraksis, dvs. planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningsforløb på baggrund af forskningsbaseret viden og under hensyntagen til institutionelle rammebetingelser, elevmotivation og heterogene elevgrupper. Der lægges særlig fokus på tilrettelæggelse af undervisning inden for feltet tidligere sprogstart samt undervisning, der bidrager til udvikling af elevers interkulturelle kommunikative kompetencer, i et flersprogligt og multikulturelt perspektiv. Herunder arbejdes der med: tyskundervisningens indhold, metoder og institutionelle rammebetingelser samt værktøjer til læremiddelanalyse. Derudover indgår elementer af kommunikativ taskbaseret undervisning, integreret grammatikundervisning, neuro- og mediedidaktik samt klasseledelse, læringsmål, elevmotivation og evalueringsformer. Der arbejdes løbende med udviklingen af deltagerens egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder. Modulets vidensgrundlag Teori- og praksisbaseret viden om - tidligere sprogstart - interkulturelle kommunikative kompetencer - undervisningsmetoder - metoder til analyse og udvikling af egen undervisning - læremidler til sprogundervisningen samt modeller til deres analyse. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Kommunikation, kultur og internationalisering Kompetenceområde 3: Sprogtilegnelse Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Deltageren deltagere kan - analysere eksplicitte kulturelle og samfundsmæssige fænomener, sætte dem ind i en fagdidaktisk kontekst samt kommunikere hensigtsmæssigt mundtligt og skriftligt herom - begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret tyskundervisning med heterogene elevgrupper. lovgrundlag, gældende bestemmelser og vejledninger nationalt og internationalt herunder viden om læremidler, mål- og evalueringsformer anvende lovgrundlag og gældende bestemmelser til fastlæggelse af mål og delmål i undervisningsplanlægning i samarbejde med eleverne og med inddragelse af data fra evalueringer Side 178 af 184

179 læremidler og medier til anvendelse i tyskundervisningen aktionslæring og andre undersøgelsesmetoder sammenhængen mellem sprog og kultur samt interkulturel kompetence undervisningsdifferentiering og progression, gennemførelse og evaluering af undervisningsforløb udvælge læremidler og medier og tilpasse dem til konkrete undervisningsmål og målgrupper anvende forskningsresultater samt observationer til analyse og udvikling af egen undervisning planlægge, gennemføre og evaluere tyskundervisning, der bidrager til udvikling af elevers kulturelle bevidsthed og interkulturelle kommunikative kompetencer planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb med anvendelse af forskellige metoder, undervisningsaktiviteter, samarbejdsformer og evalueringsformer i relation til heterogene elevgrupper Arbejdsformer i modulet Undervisningen bygger på underviseroplæg, workshops, øvelser, deltagerfremlæggelser, portfolioarbejde samt metoder til analyse og udvikling af egen undervisning. Derudover indgår individuel og studiegruppebaseret forberedelse til holdundervisningen, vejledning samt evaluering af undervisning og egen læring. Deltagerne udvikler deres undervisning ved at eksperimentere med, observere og reflektere over konkrete undervisningserfaringer. Evaluering i modulet Deltagernes erfaringer reflekteres og dokumenteres gennem portfolioarbejde. Deltageren udarbejder på baggrund af en arbejdsportfolio en individuel præsentationsportfolio, der dokumenterer deltagerens arbejde med modulets emneområder. I præsentationsportfolioen skal bl.a. indgå Skriftligt studieprodukt: Læremiddelanalyse udarbejdet individuelt eller i studiegrupper på op til tre deltagere, fx med fokus på tidligere sprogstart eller interkulturel læring. Omfanget af studieproduktet svarer til 3-5 normalsider ved individuel aflevering plus 1½ side for hvert yderligere gruppemedlem. Mundtlig videndeling på tysk om læremiddelanalysen i form af fremlæggelse i holdundervisningen på baggrund af det skriftlige studieprodukt. Fremlæggelsens varighed er 15 minutter, og alle gruppemedlemmer skal bidrage aktivt heri. Studieproduktet skrives på tysk. Mundtligt studieprodukt: Udvikling af egen undervisning i form af et eksemplarisk undervisningsforløb med fokus på tyskundervisningens indhold og metoder, udarbejdet individuelt eller i studiegrupper på op til fire deltagere. Under anvendelse af præsentationsportfolioen og under anvendelse af relevant litteratur om modulets videndeler deltageren på holdet og på baggrund af skriftligt støttemateriale som digital præsentation, poster eller lignende mundtligt på tysk et realt eller hypotetisk undervisningsprojekt. Projektets læringsmål er at understøtte elevens interkulturelle kompetence eller ligger inden for feltet tidligere sprogstart. Fremlæggelsens varighed er 15 minutter, og alle gruppemedlemmer skal bidrage aktivt heri. Side 179 af 184

180 Kriterier for gennemført modul - Godkendelse af præsentationsportfolioen på baggrund af dokumentation for deltagerens arbejde med modulets elementer, herunder godkendte obligatoriske studieprodukter. - Godkendelse af skriftligt studieprodukt. - Godkendelse af mundtligt studieprodukt. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget tysk. Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i tysk i grundskolen. Efter individuel, faglig vurdering af deltagerens forudsætninger kan dispenseres fra forudsætningskravet. Side 180 af 184

181 Prøven i undervisningsfaget tysk Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. Deltagerens præstation skal vurderes ud fra en samlet vurdering af delprøverne. 1. delprøve er en skriftlig prøve Prøven tilrettelægges som en tilstedeværelsesprøve på 6 timer. Den skriftlige prøve er delt i to dele: En intersprogsanalyse, som foregår på dansk eller tysk, og en fagdidaktisk orienteret besvarelse, som skal besvares på tysk. 1) En intersprogsanalyse af ukendt, autentisk elevtekst fra FSA eller FS10. Der ønskes en intersprogsanalyse af elevens sprog, der besvares på dansk eller tysk med inddragelse af et skema. 2) En kortere skriftlig besvarelse med udgangspunkt i genrer, som er realistiske skrivesituationer. Det kan fx være som brev/mail til en tysk kollega, udveksling, fx etablering af en internetkontakt, mailudveksling med en klasse, udvekslingsbesøg med en klasse i Tyskland, ansøgning om et Goethe-stipendium, fremstilling af eget undervisningsmateriale, fx. til Stationenlernen eller andre arbejdsark. Denne del af besvarelsen skal være på tysk og tage udgangspunkt i en ukendt fagdidaktisk tysksproget tekst (omfang ca. 1 side), men skal samtidig også inddrage stof fra undervisningen. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er dog ikke tilladt at kommunikere med andre under tilstedeværelsesprøven. Deltagerens samlede aflevering skal give eksaminator og censor mulighed for at vurdere, i hvilken grad deltageren opfylder kompetencemålene fra kompetenceområderne 1, 2, 3 og 4. Den skriftlige opgave er samlet på maks. 10 normalsider. Den skriftlige delprøve afvikles som individuel prøve. 2. delprøve er en mundtlig prøve Den mundtlige prøve foregår på tysk. Deltageren udarbejder mindst 6 bredt formulerede diskussionsoplæg, der også skal indeholde et performativt element, og som tilsammen skal dække alle fire kompetenceområder. Der trækkes lod mellem deltagerens diskussionsoplæg (inklusive det performative element). Om morgenen dagen før den mundtlige prøve meddeles det deltageren, hvilket af diskussionsoplæggene der vil danne grundlag for prøven. Deltageren forbereder sin præsentation på baggrund af det lodtrukne diskussionsoplæg med det performative element. Deltageren får maks. 7 minutter til at indlede sin mundtlige prøve. Resten af eksaminationstiden bruges på samtale i tilknytning til diskussionsoplægget og det performative element. Forberedelsestid: 1 døgn. Eksaminationstid til den mundtlige prøve: 30 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter deltagerens valg. Side 181 af 184

182 Kompetencemål for undervisningsfaget tysk. Bekendtgørelsen bilag 2. Tysk omhandler sprog og kultur i et flersprogligt perspektiv med tilegnelsesprocesser, formidlingsprocesser samt fremmedsprogsdidaktik, kommunikationsevne og interkulturel kompetence. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Kommunikation, kultur og internationalisering Kompetenceområde 2: Sprog Kompetenceområde 3: Sprogtilegnelse Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik Kompetenceområde 1: Kommunikation, kultur og internationalisering omhandler deltagerens kulturelle samt kommunikative kompetence med speciel fokus på sproget tysk i en globaliseret verden Kompetencemål: Deltageren kan analysere eksplicitte kulturelle og samfundsmæssige fænomener, sætte dem ind i en fagdidaktisk kontekst samt kommunikere hensigtsmæssigt mundtligt og skriftligt herom. sammenhængen mellem sprog og kultur samt interkulturel kompetence, planlægge, gennemføre og evaluere tyskundervisning, der bidrager til udvikling af elevers kulturelle bevidsthed og interkulturelle kommunikative kompetencer, samfunds- og kulturforhold i et historisk perspektiv, som det kommer til udtryk i litteratur, film, musik og medier, forstå hovedindholdet i varierede tekster, sætte dem ind i deres historiske sammenhæng samt analysere, udvælge og anvende tekster og medier, der passer til tyskundervisningen i folkeskolen, it og medier i tyskundervisningen og anvende digitale teknologier og interaktive medier hensigtsmæssigt i tyskundervisningen og interkulturelle møder og tysk i den internationale planlægge, gennemføre og evaluere kontekst, både i forbindelse med undervisning, kultur og internationalt og tværfagligt samarbejde virtuelt erhverv. og reelt med tysk som kommunikationssprog. Kompetenceområde 2: Sprog omhandler mundtlig og skriftlig kommunikation med hensyn til pragmatik, ordforråd, grammatik og udtale. Kompetencemål: Deltageren kan kommunikere spontant, klart og flydende mundtligt og skriftligt på tysk samt anvende formel og funktionel viden om sprog i forhold til egen og elevernes tysksproglige udvikling. det tyske sprogs formsystem samt dets funktionelle brug i kommunikativ sammenhæng i skrift og tale, analysere det tyske sprogs formsystem samt dets funktionelle brug i kommunikativ sammenhæng i skrift og tale, tysksproget kommunikation i forskellige diskursive kontekster og udtrykke sig hensigtsmæssigt mundtligt og skriftligt på tysk i heterogene kontekster og være et sprogligt forbillede for eleverne og Side 182 af 184

183 intersprog og intersprogsudvikling. understøtte udvikling af elevers intersproglige produktion og sproglige vækstpunkter. Kompetenceområde 3: Sprogtilegnelse omhandler læreprocesser og kommunikative processer af relevans for egen og elevernes sprogtilegnelse og sproglige reception og produktion. Kompetencemål: Deltageren kan begrundet anvende teorier om sprogtilegnelse med fokus på reception og produktion samt kommunikationsstrategier i forhold til udvikling af egne og elevernes kommunikative færdigheder på tysk. sprogtilegnelsesprocesser, herunder det tyske sprogs formsystem og ordforrådstilegnelse i relation til reception og produktion, læreprocessers betingelser og faktorer, sproglæringsstrategier, informationsteknologiens muligheder i forhold til egen og elevernes sprogtilegnelse og tværfaglighed. planlægge, gennemføre og evaluere tilegnelsesprocesser af det tyske sprog, herunder formsystem og ordforråd på grundlag af analyser af processer i sproglig forståelse og produktion, motivere elever til selvstændig brug og eksperimenteren med sproget i samspil med andre, anvise hensigtsmæssige læringsstrategier for elever med forskellige læringsforudsætninger, anvende teknologi og mediers muligheder for udvikling af såvel egen som elevers sprogtilegnelse og samarbejde med kolleger om inddragelse af fremmedsproglige kompetencer i øvrige fag. Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik omhandler tilrettelæggelse og udvikling af sprogundervisning samt udvikling af elevernes innovative kompetencer. Kompetencemål: Deltageren kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret tyskundervisning med heterogene elevgrupper. skolefagets begrundelse, fagsyn, indhold og historiske udvikling, lovgrundlag, gældende bestemmelser og vejledninger nationalt og internationalt, herunder viden om læremidler, mål- og evalueringsformer, undervisningsdifferentiering og progression, analysere sammenhænge mellem sprogsyn, sprogtilegnelsessyn og sproglig viden, anvende lovgrundlag og gældende bestemmelser til fastlæggelse af mål og delmål i undervisningsplanlægning i samarbejde med eleverne og med inddragelse af data fra evalueringer, planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb med anvendelse af Side 183 af 184

184 gennemførelse og evaluering af undervisningsforløb, læremidler og medier til anvendelse i tyskundervisningen, aktionslæring og andre undersøgelsesmetoder, teorier, værktøjer og redskaber til innovation i undervisningen. forskellige metoder, undervisningsaktiviteter, samarbejdsformer og evalueringsformer i relation til heterogene elevgrupper, udvælge læremidler og medier og tilpasse dem til konkrete undervisningsmål og målgrupper, anvende forskningsresultater samt observationer til analyse og udvikling af egen undervisning og anvende teorier, værktøjer og redskaber til udvikling af innovative kompetencer hos eleverne. Side 184 af 184