Studieordning for fag: modulbeskrivelser Læreruddannelsen University College Lillebælt

Transkript

1 Studieordning 0 Studieordning for fag: modulbeskrivelser Læreruddannelsen University College Lillebælt

2 Indhold Studieordning for fag: modulbeskrivelser... Billedkunst... 5 Modul : Billedfaglige praksisformer... 5 Modul : Visuelt kulturprojekt... 7 Modul : Billedkunst, kunstmuseet og læremidler... 9 Biologi... Modul : Levende organismer og økologiske sammenhænge - elevers undersøgende og praktiske arbejde... Modul Evolution, genetik og bioteknologi - fra hverdagsforståelse til naturfaglig forståelse... 5 Modul Menneske, sundhed, miljø og natur - udvikling af elevers handlekompetence... 8 Dansk,.-6. klassetrin... MODUL : Skriftsprogstilegnelse... MODUL : Sprog og genrer... MODUL Mundtlighed... 5 MODUL Multimodale tekster... 7 Dansk,. 0. klassetrin... 0 MODUL Literacy... 0 MODUL Multimodale tekster... MODUL Mundtlighed... MODUL Fiktive tekster... 6 Engelsk... 9 MODUL : Sprog og sprogbrug... 9 MODUL : Processer i sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder... MODUL : Interkulturel kompetence... Fysik/kemi... 7 MODUL : Fysikkens og kemiens verden:... 7 MODUL : Udvikling af naturvidenskabelig erkendelse MODUL : Fysik/kemi, menneske og samfund... 5 Laboratorie- og sikkerhedskursus Geografi MODUL : Geografi - en verden i forandring MODUL Geografi den nære omverden... 6

3 MODUL : En truet Verden konsekvenser og handlemuligheder... 6 Historie MODUL Historiebrug, historiebevidsthed og dansk historie MODUL : Historieundervisning, læring og verdens historie... 7 MODUL : Overblik, fortolkning og formidling i historieundervisning... 7 Håndværk og design studieordningen er under udarbejdelse Idræt MODUL : Idrætsfagets basis MODUL : Alsidig idrætspraksis læring, udvikling og fysisk træning MODUL : Udvikling af fremtidens idrætsundervisning... 8 Kristendomskundskab/religion... 8 MODUL : Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser... 8 MODUL : Undervisningsemnet kristendom MODUL : Undervisningsemnet islam og andre religioner Lærernes grundfaglighed... 9 MODUL : Dannelse i den mangfoldige skole... 9 MODUL : Skolen og undervisningen MODUL : Elevens faglige, sociale og personlige læring og udvikling MODUL : Undervisning af elever i komplicerede læringssituationer Modul 5: Undervisning af flersprogede elever og professionelt samarbejde... 0 MODUL 6: Læreren som reflekterende didaktiker... 0 Madkundskab - studieordningen er under udarbejdelse Matematik,.-6. klassetrin MODUL : Matematiklæring, tal og regneprocesser MODUL : Matematikundervisning og geometri... 0 MODUL : Evaluering, matematik som beskrivelsesmiddel... MODUL : Matematikkens sprog og stokastik... Matematik.-0. klassetrin... 7 MODUL : Matematiklæring, tal og algebra... 7 MODUL : Matematikundervisning og geometri... 9 MODUL : Evaluering, funktioner og modeller... MODUL : Matematikkens sprog og stokastik... Musik... 6

4 MODUL : Musikalske udtryksformer i undervisning og læring... 6 MODUL : Musikledelse, musikalsk læring og undervisningsmetodik... 8 MODUL : Musikhistorie, musikteori, musikalsk skaben og musikdidaktik... 0 Natur/teknik... MODUL : Natur/teknik i indskolingen... MODUL : Natur/teknik på mellemtrinnet... 7 MODUL : Menneske, samfund og teknologi. Innovation og udvikling af elevers handlekompetence... 0 Samfundsfag... MODUL : Undervisning i politik, magt og demokrati i Danmark og i verden... MODUL : Undervisning i sociologi, sociale og kulturelle forhold - i Danmark og verden. Samfundsfaglige undersøgelsesmetoder MODUL : Undervisning i national- og privatøkonomi, økonomiske og velfærdsmæssige problemstillinger i Danmark og i verden Tysk... 5 MODUL : Interkulturel kommunikation... 5 MODUL : Sprogundervisning og læreprocesser i tysk som fremmedsprog... 5 MODUL : Tyskundervisningens mål og midler Praktik Portfolio i praktik Praktikvejledning Placering af praktikken... 6 Fagets kompetenceområder og kompetencemål... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III Professionsbachelor modul BA... 68

5 Billedkunst Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Visuel betydningsdannelse i analoge og digitale billeder Visuel afkodning af analoge og digitale billeder Billedfaglige arbejdsformer og innovative processer Visuel didaktik Kompetencemål: Den studerende kan: begrundet planlægge, gennemføre og evaluere visuel undervisning med henblik på at udvikle elevers kompetencer i at producere og reflektere inden for forskellige billedkategorier samt billeders bidrag til videnudvikling inden for forskellige fagområder, genrer og visuelle kulturer. begrundet planlægge, gennemføre og evaluere visuel undervisning med henblik på at udvikle elevers kompetencer i at afkode forskellige analoge og digitale billeder og visualiseringer. begrundet planlægge, gennemføre og evaluere visuel undervisning med henblik på at udvikle elevers kompetencer i at arbejde med æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle visuel undervisning med inddragelse af viden om internationale visuelle uddannelser. Indgår i modul,,,,, Modul : Billedfaglige praksisformer Nationalt modul Kort beskrivelse af modulet Det centrale indhold i dette modul er: visuel produktion, billedsamtale og visuel kommunikation, æstetik, sansebaseret orientering, kreativitet og billeders potentiale til at udvikle viden og erkendelse. Modulet giver den studerende kompetence til at undervise i praktisk billedproduktion, billedpræsentationer og billedkundskab, som afspejler den visuelle kultur. Den studerende arbejder praktisk med kunstneriske og eksperimenterende metoder i analoge og digitale billeder. Undervisningen indbefatter viden om billedsproglig bevidsthed og elevers billedsproglige udvikling. I modulet er samspillet mellem praksis og teori grundlæggende. Modulets indhold og arbejdsform forholder sig reflekterende og didaktisk til centrale bestemmelser om billedkunstfaget i skolen. Vidensgrundlag Modulet bygger på forskningsbaseret teori om Visuel kultur som billedfelt og refleksionstrategi såvel nationalt som internationalt Visuel kommunikation Æstetik, æstetisk læring og kreativitet Nyeste forskningsbaseret viden om billedfaget og fagdidaktik 5

6 samt på viden om Kunstneriske arbejdsmetoder Billedfagets historie. Relation til praksis Opnåelse af modulets kompetencemål understøttes gennem følgende inddragelse af praksis: Undersøgelse og analyse af visuelle undervisnings- og læringsforløb fra grundskolen Udarbejdelse af udkast til begrundede undervisningsforløb Modulets kompetenceområder og kompetencemål,, (se indledning til fagbeskrivelsen) Modulets videns- og færdighedsmål Af skemaets første kolonne fremgår hvilket kompetenceområde og mål modulets viden- og færdighedsmål knytter an til Komp. mål Vidensmål: Den studerende har viden om varierede billed- og udtryksformers mål inden for kunst, visuelle kulturer og visuelle lærings- og fagkulturer analoge og digitale anvendelses- og produktionsmetoder visuel perception af analoge og digitale læringsomgivelser visuel og æstetisk læring visuel kultur centrale bestemmelser om faget i skolen og resultater fra fagdidaktisk forskning fagets uddannelses- og dannelsesfunktioner fagpædagogiske og -didaktiske strømninger i et internationalt perspektiv Færdighedsmål: Den studerende kan anvende analoge og digitale billeder og visualieringer inden for et bredt repertorie af billed- og udtryksformer analysere didaktiske problemstillinger med afsæt i egne analoge og digitale anvendelses- og produktionserfaringer med henblik på undervisning i folkeskolen analysere forskellige analoge og digitale billedmedier identificere billeder og visualiseringers forskellige læringspotentialer anvende forskellige strategier til at undersøge visuelt begrunde eget fagsyn i relation til skolefagets udvikling og i lyset af nyere fagdidaktisk forskning analysere visuelle undervisnings- og læringsforløb i et uddannelses- og dannelsesperspektiv analysere konkrete visuelle undervisnings- og læringsforløb som national tolkning af internationale strømninger Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. 6

7 Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan Evaluering af modulet Evaluering af modulet foretages på baggrund af en præsentationsportfolio med elementer fra den samlede arbejdsportfolio for modulet. Produkter til arbejdsportfolioen kan være: Billedprodukter udført i modulet Indsamlede kulturprodukter (billeder, artefakter, tekster m.m.) i relation til modulets indhold og egne fremstillede billedprodukter Udkast til begrundet undervisningsforløb Andre som aftales i fællesskab af studerende og underviser(e) på modulet. Kriterier for godkendelse af modulet: Portfolie Modul : Visuelt kulturprojekt Nationalt modul Kort beskrivelse af modulet Det centrale indhold i modulet er: undersøgende og eksperimenterende billedarbejde, indsamling og anvendelse af information i visuel kultur, multimodalitet og innovation. Modulet giver den studerende kompetence til at undervise i visuel opmærksomhed, afkodning af billeder samt innovative billedprocesser og projekter, som afspejler visuel kultur nationalt og internationalt. Undervisningen er baseret på et samspil mellem praksis og teori og indbefatter forskellige billedformer, kulturmøder, samarbejdsplatforme og læringsrum. I modulet udarbejdes et større visuelt projekt baseret på visuel kommunikation, samarbejde og vidensdeling. Modulets indhold og arbejdsform forholder sig fagligt og didaktisk til billedkunstfaget i folkeskolen, tværfaglig undervisning og andre faglige sammenhænge. Vidensgrundlag Modulet bygger på forskningsbaseret viden om Visuel kultur som billedfelt og refleksionstrategi såvel nationalt som internationalt Visuel kommunikation Innovation og entreprenørskab It og medier i læreprocesser Modulets kompetenceområder og kompetencemål,, (se indledning til fagbeskrivelsen) Modulets videns- og færdighedsmål Af skemaets første kolonne fremgår hvilket kompetenceområde og mål modulets viden- og færdighedsmål knytter an til 7

8 Komp. mål Vidensmål: Den studerende har viden om visuel perception af analoge og digitale læringsomgivelser synsmåders betydning for billeders skiftende indhold og udtryk analoge og digitale visualiseringsformers betydning i innovative processer kunstneriske metoders funktioner i innovative processer sociale mediers visuelle læringspotentialer forholdet mellem egne analoge og digitale æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer og didaktisk praksis centrale bestemmelser om faget i skolen og resultater fra fagdidaktisk forskning videnskabsteoretiske positioner, analysestrategier og evalueringsmetoder Færdighedsmål: Den studerende kan analysere forskellige analoge og digitale billedmedier forstå billeder og visuelle informationer i den visuelle kultur, de er en del af anvende konkrete visualiseringsformer til at igangsætte ideudvikling og facilitere forandringsprocesser anvende kunstneriske metoder i facilitering af innovative processer anvende sociale medier i visuelle udvekslings- og samarbejdsprocesser analysere visuelle didaktiske problemstillinger med afsæt i egne æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer med henblik på undervisning i folkeskolen begrunde eget fagsyn i relation til skolefagets udvikling og i lyset af nyere fagdidaktisk forskning analysere konkrete visuelle undervisnings- og læringsforløb med inddragelse af data fra evalueringer Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan Evaluering af modulet Evaluering af modulet foretages på baggrund af en præsentationsportfolio med elementer fra den samlede arbejdsportfolio for modulet. Produkter til arbejdsportfolioen kan være: Billedprodukter udført i modulet Indsamlede kulturprodukter (billeder, artefakter, tekster m.m.) i relation til modulets indhold og egne fremstillede billedprodukter Visuel dokumentation af praksisprojektet Andre som aftales i fællesskab af studerende og underviser(e) på modulet Kriterier for godkendelse af modulet Godkendt præsentationsportfolio 8

9 Relation til praksis Opnåelse af modulets kompetencemål understøttes gennem følgende inddragelse af praksis: Konkrete afprøvninger/aktioner/eksperimenter i praksis og med kortere/længere projekter i samarbejde med lærere i skolen Modul : Billedkunst, kunstmuseet og læremidler Lokalt modul Kort beskrivelse af modulet Kunstmuseer kan være væsentlige kilder til oplevelser og billedfaglig læring. I modulet møder de studerende konkrete udstillinger og kunstmuseer, nationalt og internationalt, og der arbejdes med at kvalificere og udvikle undervisning og tilknyttede læremidler, der kan forberede eleven og eller/lærerens møde med museet. Mødet med kunstens billeder sammenholdes med den øvrige visuelle kultur. Der arbejdes med metoder til oplevelse, analyse og formidling af billeder og kunst. Aktivitetsformerne vil veksle mellem overvejende Underviserens forberedte aktiviteter, som fx holdundervisning, oplæg til øvelser og vejledning og De studerende og underviserens fælles planlagte aktiviteter, som fx fremlæggelser, studieuge, temadage og evalueringer De studerendes selvstændige studier, fx studiedage, udarbejdelse af studieprodukter, forberedelse af oplæg og præsentationer Der indgår en studieuge i modulet. Vidensgrundlag Learning Museum projektet Litteratur og teori om: kunsthistorie (herunder samtidskunst) og billedanalyse innovative on entreprenante processer læremidler Modulets kompetenceområder og kompetencemål,, (se indledning til fagbeskrivelsen) Modulets videns- og færdighedsmål Af skemaets første kolonne fremgår hvilket kompetenceområde og mål modulets videns- og færdighedsmål knytter an til Komp. mål Vidensmål: Den studerende har viden om Varierede billedkulturelle koders kommunikative funktioner i forskellige sammenhænge og i forskellige historiske perioder Analoge og digitale anvendelses- og produktionsmetoder Færdighedsmål: Den studerende kan Anvende analoge og digitale billeder og visualiseringer inden for andre fagområder Analysere didaktiske problemstillinger med afsæt i egne analoge og digitale anvendelses- og 9

10 billeder som sociale praksis- og udvekslingsformer inden for børne- og ungdomskulturer, herunder billedbrug og produktion i sociale medier visuel perception af analoge og digitale læringsomgivelser visuel og æstetisk læring analoge og digitale se- og synserfaringer undersøgende og eksperimenterende arbejdsmetoder kunstneriske metoders funktioner i innovative processe Fagets uddannelses- og dannelsesfunktioner produktionserfaringer med henblik på undervisning i folkeskolen producere analoge og digitale billeder tilpasset læringsmål for elevers alderstrin og med afsæt i medieressourcer analysere forskellige analoge og digitale billedmedier identificere billeder og visualiseringers forskellige læringspotentialer analysere visuelle didaktiske problemstillinger med afsæt i egne analoge og digitale se- og synserfaringer med henblik på undervisning i folkeskolen Planlægge, gennemføre og evaluere undersøgende og eksperimenterende processer såvel fagligt som tværfagligt anvende kunstneriske metoder i facilitering af innovative processer analysere visuelle undervisnings- og læringsforløb i et uddannelses- og dannelsesperspektiv Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i Læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan Evaluering af modulet Evaluering af modulet foretages på baggrund af en præsentationsportfolio med elementer fra den samlede arbejdsportfolio for modulet. Produkter til arbejdsportfolioen kan være: Billedprodukter udført i modulet Indsamlede kulturprodukter (billeder, artefakter, tekster m.m.) i relation til modulets indhold og egne fremstillede billedprodukter Prototype på et læremiddel og tilhørende overvejelser over didaktisk design Andre som aftales i fællesskab af studerende og underviser(e) på modulet. Kriterier for godkendelse af modulet Fremlagt undervisningsforløb og tilhørende udarbejdet læremiddel Relation til praksis Opnåelse af modulets kompetencemål understøttes gennem følgende inddragelse af praksis: 0

11 Forløbet inddrage konkret samarbejde med et eller flere museer. Udvikling af didaktiske forløb og konkrete læremidler, der kan anvendes i praksis i billedkunstundervisningen/på museet

12 Biologi Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Naturfagsdidaktik med henblik på biologiundervisning Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi Biologi i tværfagligt samarbejde Undervisning i biologis kerneområder Kompetencemål: Den studerende kan: begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at tilrettelægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i biologi begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af elevernes faglighed og almendannelse begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning med kernebegreber fra biologiens verden Indgår i modul,,,,,,,, Modul : Levende organismer og økologiske sammenhænge - elevers undersøgende og praktiske arbejde Nationalt modul Kort beskrivelse af modulet Modulet omhandler et eksemplarisk udvalg af levende organismer og deres omgivende miljø samt udvalgte og karakteristiske danske og udenlandske økosystemer. Der inddrages eksempler som belyser menneskets anvendelse af naturen. I modulet fokuseres der på: de levende organismers systematiske tilhørsforhold samspillet mellem abiotiske og biotiske faktorer, herunder opbygning og omsætning af organisk stof i udvalgte danske og udenlandske økosystemer væsentlige stofkredsløb og energistrømme organismers tilpasninger natursyn og naturforvaltning herunder perspektiver på interessekonflikter Disse kernebegreber bearbejdes med et fagdidaktisk fokus på elevernes undersøgende og praktiske arbejde, herunder feltundersøgelser i udvalgte danske biotoper samt laboratorieundersøgelser. Der arbejdes med viden og færdigheder, herunder planlægning, gennemførelse, evaluering samt udvikling af biologifaget i et alment dannende perspektiv. Vidensgrundlag Modulet baserer sig på biologisk og fagdidaktisk forskning og udviklingsbaseret viden (national såvel som international) samt grundskolepraksis indenfor undervisning i levende organismer, økologiske sammenhænge og elevers undersøgende praktiske arbejde.

13 Modulets kompetenceområder og kompetencemål,,, (se indledning til fagbeskrivelsen) Modulets videns- og færdighedsmål Af skemaets første kolonne fremgår hvilket kompetenceområde og mål modulets viden- og færdighedsmål knytter an til Komp. mål Vidensmål: Den studerende har viden om naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it naturvidenskabens bidrag til almen dannelse og forståelse af omverdenen nyere forskning inden for naturvidenskab tværfaglige perspektiver på strukturer, mønstre, systemer og processer i naturen tværfaglige perspektiver på energiformer, -strømme, -kilder og - udnyttelse tværfaglige perspektiver på stofkredsløb eksemplarisk udvalg af forskellige grupper af levende organismer, deres systematiske tilhørsforhold, opbygning, livsytringer samt tilpasning til levesteder og livsbetingelser udvalgte og karakteristiske danske og udenlandske økosystemer, samspillet mellem abiotiske og biotiske faktorer opbygning og omsætning af organisk stof, væsentlige stof-kredsløb og energistrømme i terrestriske og akvatiske økosy-stemer samt viden om, Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle undervisning i biologi på et naturfagsdidaktisk grundlag Planlægge og gennemføre undervisningssituationer, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål og formulere hypoteser anvende forskellige undervisningsressourcer Planlægge og gennemføre biologiundervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment dannende inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisningen Planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på strukturer, mønstre, systemer og processer i naturen Planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på energiformer, -strømme, -kilder og udnyttelse Planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på stofkredsløb planlægge og gennemføre praktisk-eksperimentelt arbejde og andre undersøgelser, der udvikler elevers begreber vedrørende levende organismer, deres systematiske tilhørsforhold, opbygning, livsytringer samt tilpasning til levesteder og livsbetingelser planlægge og gennemføre en undervisning, der gør elever i stand til at undersøge samt beskrive karakteristika og sammenhænge i udvalgte danske økosystemer, og gør dem i stand til at perspektivere til udenlandske økosystemer Planlægge og gennemføre en vekselvirkning mellem teoretisk og praktisk-eksperimentelt arbejde, så elever kan tilegne sig viden om og indsigt i opbygning og omsætning af organisk stof,

14 hvordan komplekse biologiske sammenhænge kan formidles gennem modeller og repræsenta-tioner lokale/globale eksempler på miljøspørgsmål, naturpleje, naturgenopretning og naturforvaltning, bæredygtig udvikling samt lokale/globale aktører stofkredsløb og energistrømme sikre eleverne et almendannende grundlag for stillingtagen og handlekraft i forhold til deres eget liv, menneskets samspil med naturen og en bæredygtig udvikling Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan Evaluering af modulet Den studerende udarbejder en præsentationsportfolio, der indeholder et studieprodukt (en skitse til et UVforløb med tilhørende fagligt og fagdidaktiske overvejelser) samt obligatoriske elementer. Elementerne aftales med underviseren. Praksistilknytning kan indgå som element. Den studerende skal vise brug af modulets videns og færdighedsmål. Præsentationsportfolioen kan være et gruppeprodukt. Studieproduktet er på 5 normalsider (jævnfør den generelle studieordning vedr. omfang af opgaver). Studieproduktet fremlægges på holdet med demonstration af eksperimentelt/undersøgende arbejde. I studieproduktet skal angives, hvilke kompetencemål, der er opnået gennem arbejdet med opgaven. Kriterier for godkendelse af modulet For at gennemføre modulet skal den studerende have produceret en præsentationsportfolio, samt fremlagt et studieprodukt og/eller flere af elementerne. Evaluering sker på baggrund af objektive kriterier. Præsentationsportfolioen skal placeres på Fronter. Relation til praksis sikrer eleverne Undervisningsfaget på læreruddannelsen er målrettet biologifagets praksis på grundskoleniveau, herunder fagets rammer, udfordringer samt udviklingsbehov. I modulet fokuseres der særligt på at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning, der: der udvikler elevers begreber vedrørende levende organismer, deres systematiske tilhørsforhold, opbygning, livsytringer samt tilpasning til levesteder og livsbetingelser gør elever i stand til at undersøge samt beskrive karakteristika og sammenhænge i udvalgte danske økosystemer, og gør dem i stand til at perspektivere til udenlandske økosystemer

15 gør, at elever kan tilegne sig viden om og indsigt i opbygning og omsætning af organisk stof, stofkredsløb og energistrømme og endvidere inddrage tværfaglige perspektiver på de nævnte områder et almendannende grundlag for stillingtagen og handlekraft i forhold til deres eget liv, menneskets samspil med naturen og en bæredygtig udvikling For begrundet at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning, må man inddrage praktisk arbejde, relevante læremidler og undervisningssituationer fra biologifagets praksis. Dette kan fx ske gennem: at inddrage forskellige undervisningsressourcer fra biologiundervisningen samt praktisk-eksperimentelt arbejde ude (i uformelle læringsmiljøer) og i laboratoriet at observere og dokumentere aktiviteter i en skolekontekst Modul Evolution, genetik og bioteknologi - fra hverdagsforståelse til naturfaglig forståelse Nationalt modul Kort beskrivelse af modulet Modulet omhandler kernefaglige begreber og sammenhænge indenfor evolution, genetik og bioteknologi. I modulet fokuseres der på: evolution, artsdannelse og adfærd, herunder indsigt i den historiske udvikling af naturvidenskabelige teorier om livets oprindelse og udvikling samt genetik og bioteknologi, herunder DNA, RNA, proteinsyntese, celledeling, arv og miljø samt etiske overvejelser i forbindelse med undervisning i arv og miljø. Perspektiver på menneskets udnyttelse af bioteknologier Disse kernebegreber bearbejdes med et fagdidaktisk fokus på elevernes begrebsudvikling og deres forståelse af begreber og sammenhænge. Der arbejdes med viden og færdigheder, herunder planlægning, gennemførelse, evaluering samt udvikling af biologifaget i et alment dannende perspektiv. Vidensgrundlag Modulet baserer sig på biologisk og fagdidaktisk forskning og udviklingsbaseret viden (national såvel som international) samt grundskolepraksis indenfor undervisning i evolution, genetik og bioteknologi samt elevers hverdagsforståelse og udvikling af forståelse i naturfag Modulets kompetenceområder og kompetencemål,,, (se indledning til fagbeskrivelsen) Modulets videns- og færdighedsmål Af skemaets første kolonne fremgår hvilket kompetenceområde og mål modulets viden- og færdighedsmål knytter an til 5

16 Komp. mål Vidensmål: Den studerende har viden om naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning naturfaglige kompetencer, herunder modellerings-, undersøgelses-, repræsentations- og perspektiveringskompetence samt elevers faglige og udviklingsmæssige progression naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og web-baserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervs-virksomheder, museer og it læsning i faget, herunder mundtlige og skriftlige genrer i naturfagene og formidling gennem digitale medier formativ og summativ evaluering i biologiunder-visning elever og elevgruppers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebs-dannelse i naturfagene hovedtræk af naturvidenskabernes historie og filosofi nyere forskning inden for naturvidenskab tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling evolution, artsdannelse og adfærd, biologisk klassifikation og systematik samt indsigt i den historiske udvikling af naturvidenskabelige teorier om livets oprindelse og udvikling genetik og genteknologi, herunder DNA, RNA, proteinsyntese, celledeling, arv og miljø samt etiske overvejelser i forbindelse med undervisning i arv og miljø. fødevare- og bioteknologisk produktion: biologisk baggrund for og muligheder og Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle undervisning i biologi på et naturfagsdidaktisk grundlag planlægge, gennemføre og evaluere differentieret biologiundervisning, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression anvende forskellige undervisningsressourcer planlægge, gennemføre og evaluere undervisning med varieret brug af mundtlige og skriftlige arbejdsformer evaluere og anvende data fra evalueringer med henblik på at kvalificere biologiundervisning og fremme den enkelte elevs udbytte planlægge, gennemføre og evaluere fagsprogsudviklende undervisning planlægge, gennemføre og evaluere biologiundervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning planlægge, gennemføre og evaluere biologiundervisning med tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udvikler elevers begrebsapparat til forståelse af evolution og det videnskabshistoriske grundlag for evolutionsteorien, artsdannelse og adfærdsteori samt levende organismers systematiske tilhørsforhold planlægge, gennemføre og evaluere undervisning med henblik på elevernes forståelse af og forholden sig til grundlæggende forhold vedrørende arv og miljø planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb, der gør elever i stand til at forklare biologiske processer i produktionen og 6

17 konsekvenser i forhold til sundhed, miljø og naturforvaltning, herunder viden om undervisningsressourcer under dette emne, som science centre, virksomheder og forskningsinstitutioner perspektivere dem i forhold til det økologiske, udviklingsmæssige, værdimæssige og samfundsmæssige perspektiv Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan Evaluering af modulet Den studerende udarbejder en præsentationsportfolio, der indeholder et studieprodukt (en skitse til et UVforløb med tilhørende fagligt og fagdidaktiske overvejelser) samt obligatoriske elementer. Elementerne aftales med underviseren. Praksistilknytning kan indgå som element. Den studerende skal vise brug af modulets videns og færdighedsmål. Præsentationsportfolioen kan være et gruppeprodukt. Studieproduktet er på 5 normalsider (jævnfør den generelle studieordning vedr. omfang af opgaver). Studieproduktet fremlægges på holdet med demonstration af eksperimentelt/undersøgende arbejde. I studieproduktet skal angives, hvilke kompetencemål, der er opnået gennem arbejdet med opgaven. Kriterier for godkendelse af modulet For at gennemføre modulet skal den studerende have produceret en præsentationsportfolio, samt fremlagt et studieprodukt og/eller flere af elementerne. Evaluering sker på baggrund af objektive kriterier. Præsentationsportfolioen skal placeres på Fronter. Relation til praksis Undervisningsfaget på læreruddannelsen er målrettet biologifagets praksis på grundskoleniveau, herunder fagets rammer, udfordringer samt udviklingsbehov. Undervisningsfaget på læreruddannelsen er målrettet biologifagets praksis på grundskoleniveau, herunder fagets rammer, udfordringer samt udviklingsbehov. I modulet fokuseres der særligt på at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning, der: inddrager tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling, herunder både nyeste forskning, historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben 7

18 der udvikler elevers begrebsapparat til forståelse af evolution og det videnskabshistoriske grundlag for evolutionsteorien, artsdannelse og adfærdsteori samt levende organismers systematiske tilhørsforhold bidrager til elevernes forståelse af og forholden sig til grundlæggende forhold vedrørende arv og miljø der er både udvikler fagsproget og er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression For begrundet at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning, må man inddrage praktisk arbejde, relevante læremidler og undervisningssituationer fra biologifagets praksis. Dette kan fx ske gennem: at inddrage forskellige undervisningsressourcer fra biologiundervisningen samt praktisk-eksperimentelt arbejde ude (i uformelle læringsmiljøer) og i laboratoriet at observere og dokumentere aktiviteter i en skolekontekst Modul Menneske, sundhed, miljø og natur - udvikling af elevers handlekompetence Lokalt modul Kort beskrivelse af modulet Modulet omhandler centrale begreber og sammenhænge i forhold til menneske, sundhed, miljø og natur. I modulet fokuseres der på: Levende organismers struktur, funktion og fysiologi med særligt fokus på menneskets anatomi og fysiologi samt sundhedsbegreber fødevare- og bioteknologisk produktion: biologisk baggrund for og muligheder og konsekvenser i forhold til sundhed, miljø og naturforvaltning Kernebegreber indenfor disse faglige områder bearbejdes med et fagdidaktisk fokus på betydningen af elevers undersøgende arbejde herunder feltbiologiske undersøgelser og brug af virksomhedsbesøg. Udvikling af handlekompetence som mål for biologiundervisningen f.eks. i forhold til egen og andres sundhed og bæredygtig udvikling er ligeledes et fagdidaktisk element i modulet. Der arbejdes med viden og færdigheder, herunder planlægning, gennemførelse, evaluering samt udvikling af biologifaget i et alment dannende perspektiv. Vidensgrundlag Modulet baserer sig på biologisk og fagdidaktisk forskning og udviklingsbaseret viden (national såvel som international) samt grundskolepraksis indenfor undervisning om menneske, sundhed, miljø og natur samt udvikling af elevers handlekompetence Modulets kompetenceområder og kompetencemål,,, (se indledning til fagbeskrivelsen) Modulets videns- og færdighedsmål Af skemaets første kolonne fremgår hvilket kompetenceområde og mål modulets viden- og færdighedsmål knytter an til 8

19 Komp. mål Vidensmål: Den studerende har viden om naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverden i undervisningen handlekompetence og bæredygtighed i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger nyere forskning inden for naturvidenskab tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget relationer mellem struktur og funktion på alle organisationsniveauer i levende organismer, herunder særligt menneskets anatomi og fysiologi samt sundhedsbegreber fødevare- og bioteknologisk produktion: biologisk baggrund for og muligheder og konsekvenser i forhold til sundhed, miljø og naturforvaltning, herunder viden om undervisningsressourcer under dette emne, som science centre, virksomheder og forsknings-institutioner lokale/globale eksempler på miljøspørgsmål, naturpleje, naturgenopretning og naturforvaltning, bæredygtig udvikling samt lokale/globale aktører Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle undervisning i biologi på et naturfagsdidaktisk grundlag anvende forskellige undervisningsressourcer inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i biologiundervisningen planlægge, gennemføre og evaluere biologiundervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi planlægge, gennemføre og evaluere biologiundervisning vedrørende faglige diskussioner af politiske og økonomiske interessekonflikter inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der fremmer elevers forståelse for relationen mellem struktur og funktion, herunder menneskekroppens anatomi og fysiologi, samt gør elever i stand til aktivt at benytte den tilegnede viden og indsigt i forhold til egen og andres sundhed planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb, der gør elever i stand til at forklare biologiske processer i produktionen og perspektivere dem i forhold til det økologiske, udviklingsmæssige, værdimæssige og samfundsmæssige perspektiv sikre eleverne et almendannende grundlag for stillingtagen og handlekraft i forhold til deres eget liv, menneskets samspil med naturen og en bæredygtig udvikling 9

20 Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan Evaluering af modulet Den studerende udarbejder en præsentationsportfolio, der indeholder et studieprodukt (en skitse til et UVforløb med tilhørende fagligt og fagdidaktiske overvejelser) samt obligatoriske elementer. Elementerne aftales med underviseren. Praksistilknytning kan indgå som element. Den studerende skal vise brug af modulets videns og færdighedsmål. Præsentationsportfolioen kan være et gruppeprodukt. Studieproduktet er på 5 normalsider (jævnfør den generelle studieordning vedr. omfang af opgaver). Studieproduktet fremlægges på holdet med demonstration af eksperimentelt/undersøgende arbejde. I studieproduktet skal angives, hvilke kompetencemål, der er opnået gennem arbejdet med opgaven. Kriterier for godkendelse af modulet For at gennemføre modulet skal den studerende have produceret en præsentationsportfolio, samt fremlagt et studieprodukt og/eller flere af elementerne. Evaluering sker på baggrund af objektive kriterier. Præsentationsportfolioen skal placeres på Fronter. Relation til praksis Undervisningsfaget på læreruddannelsen er målrettet biologifagets praksis på grundskoleniveau, herunder fagets rammer, udfordringer samt udviklingsbehov I modulet fokuseres der særligt på at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning, der: udvikler elevers handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi samt en bæredygtig udvikling gør elever i stand til aktivt at benytte den tilegnede viden og indsigt i forhold til egen og andres sundhed gør elever i stand til at forklare biologiske processer i produktionen og perspektivere dem i forhold til det økologiske, udviklingsmæssige, værdimæssige og samfundsmæssige perspektiv For begrundet at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning, må man inddrage praktisk arbejde, relevante læremidler og undervisningssituationer fra biologifagets praksis. Dette kan fx ske gennem: at inddrage forskellige undervisningsressourcer fra biologiundervisningen samt praktisk-eksperimentelt arbejde ude (i uformelle læringsmiljøer) og i laboratoriet at observere og dokumentere aktiviteter i en skolekontekst 0

21 Dansk,.-6. klassetrin Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Sprog og kommunikationsundervisning Læsning og læseundervisning Skrivning og skriveundervisning Tekster og tekstundervisning Kompetencemål: Den studerende kan: begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i sprog og tekster. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret læseundervisning for heterogene elevgrupper. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret skriveundervisning. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genrer. Indgår i modul,,,,,,, MODUL : Skriftsprogstilegnelse Nationalt modul Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere differentieret læse- og skriveundervisning for.-6. klassetrin. Indhold og genrer Sprogets opbygning; fonetik, ortografi, morfologi, syntaks, semantik og tekstlingvistik. Kommunikation, genre og tekstpraksis. Skriftsprogsundervisning i.-6.klassetrin med tekster skrevet af og til børn. Receptivt Den studerende skal metodisk analysere og vurdere elevers læseforudsætninger, læse- og skrivestrategier samt vejlede i forhold til elevers proces og produkt. Den studerende skal metodisk analysere og vurdere didaktisk design og læremidler til skriftsprogsundervisning. Produktivt Den studerende skal kunne modellere læse- og skrivestrategier. Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til skriftsprogsundervisning. Vidensgrundlag Bygger på nyere forskning i læse- og skriveprocesser, læse- og skriveudvikling, didaktik og literacy.

22 Modulets kompetenceområder og kompetencemål,, (se indledning til fagbeskrivelsen) Modulets videns- og færdighedsmål Af skemaets første kolonne fremgår hvilket kompetenceområde og mål modulets viden- og færdighedsmål knytter an til Komp. mål Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan teorier om læsning planlægge og gennemføre aktviteter, der understøtter elevers læsning og læseudvikling i.- 6. klassetrin anvende teorier om elevers skriveprocesser og skriftlighed og skriveudvikling i indskoling skrivestrategier i tilrettelæggelsen af undervisningsog på mellemtrin og læringsaktiviteter sammenhænge mellem læsning og anvende fagdidaktisk viden om sammenhænge skrivning mellem læsning og skrivning i dansk og andre fag sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper vurdere eksempler på dansk tale og -skriftsprog, herunder elevers sproglige udvikling og beherske dansk retskrivning læsningens didaktik planlægge og gennemføre differentierede læseudfordringer og understøtte den enkelte elevs læseudvikling, herunder tosprogede elevers læseudvikling på andetsproget test og evaluering anvende resultater af test og andre evalueringsformer med henblik på at understøtte den enkelte elevs læseudvikling læsestrategier vurdere elevers læsestrategier under læsning af fiktions- og fagtekster læremidler i læseundervisningen kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog i.-6. klasse it som læringsressource i understøtte elevers læseudvikling ved at integrere læseundervisningen digitale teknologier i undervisningen tekster til elever og elevers tekstbrug udvikle den enkelte elevs mediebrug og - læsevaner Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan Evaluering af modulet: Evaluering af modulet foretages på baggrund af en præsentationsportfolio med elementer fra den samlede arbejdsportfolio for modulet. Produkter til arbejdsportfolio en skal være:

23 en analyse af elevproducerede tekster samt forslag til lærerrespons en produktion af læremiddel til skriftsprogstilegnelse en analyse og vurdering af elevers læseprocesser og begrundede forslag til undervisningsaktiviteter Præsentationsportfolioen skal ved modulets afslutning indeholde: to produkter fra arbejdsportfolioen en begrundelse for valg af produkter på baggrund af modulets kompetencemål. Omfang svarende til en sides tekst Kriterier for godkendelse af modulet For at have gennemført modulet er, skal man leve op til deltagelses og mødepligten i modulet, se studieordningens generelle del. Det fremgår af modulplanen, hvordan den studerende lever op til deltagelsespligt i modulet, og til hvilke studieaktiviteter, der er mødepligt. Modulets relation til praksis I forbindelse med udarbejdelse af produkterne til arbejdsportfolioen inddrages praksis enten ved afprøvning af læremiddel i klasserum eller inddragelse af relevant empiri i forhold til elevernes læse- og skriveprocesser. MODUL : Sprog og genrer Nationalt modul Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen Formålet med modulet er, at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere differentieret undervisning i sprog og genrer fra.- 6. klassetrin. Indhold og genrer Genrebestemt sprog, tekster og kommunikation. Fiktive og faktive genrer, ældre og nyere sprogligt udviklende tekster fortrinsvis for børn. Receptivt Den studerende skal metodisk og genrebevidst analysere og kritisk vurdere tekster og sprog i forskellige kontekster. Produktivt Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til sprog-, genre- og tekstundervisning. Modulets vidensgrundlag Bygger på nyere forskning i litteratur og sprog, litteratur- og sprogdidaktik, herunder genre og genredidaktik. Modulets kompetenceområder og kompetencemål,, (se indledning til fagbeskrivelsen)

24 Modulets videns- og færdighedsmål Af skemaets første kolonne fremgår hvilket kompetenceområde og mål modulets viden- og færdighedsmål knytter an til Komp. mål Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan vurdere eksempler på dansk tale- og skriftsprog sprogsystem, herunder grammatik, herunder elevers sproglige udvikling og beherske sprogbrug og gældende retskrivningsregler dansk retskrivning kritisk vurdere tekster og deres brug i tekstanalyse og tekstreception i et kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, dannelsesperspektiv herunder tekster på nabosprog tekster, genrer og medier kritisk vurdere tekster i et genre- og medieteoretisk perspektiv nordiske sprog- og nabosprogsdidaktik planlægge og gennemføre undervisning i nabosprog og nabokultur Sprogdidaktik planlægge, gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence tekstdidaktik udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i tekster, herunder skønlitteratur dansk børne- og ungdomslitteratur begrunde valg af børne- og ungdomslitterære tekster til undervisning på.-6. klassetrin læremidler til sprogundervisning i skolen kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog i.-6. klasse Tekstperformance anvende retoriske udtryksmidler ved oplæsning og andre former for fremføring af tekst i danskundervisningen tekster til elever og elevers tekstbrug udvikle den enkelte elevs mediebrug og -læsevaner Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan Evaluering af modulet Evaluering af modulet foretages på baggrund af en præsentationsportfolio med elementer fra den samlede arbejdsportfolio for modulet. Produkter til arbejdsportfolio en skal være: en analyse af en elevs talte eller skrevne tekst og forslag til lærerens vejledning af eleven et forslag til undervisning i tekstproduktion i dansk en sproglig analyse af en skønlitterær tekst og en vurdering af tekstens egnethed i forhold til undervisning på et bestemt klassetrin

25 Præsentationsportfolioen skal ved modulets afslutning indeholde: to produkter fra arbejdsportfolioen en begrundelse for valg af produkter på baggrund af modulets kompetencemål. Omfang svarende til en sides tekst Kriterier for godkendelse af modulet For at have gennemført modulet, skal man leve op til deltagelses- og mødepligten i modulet, se studieordningens generelle del. Det fremgår af modulplanen, hvordan den studerende lever op til deltagelsespligt i modulet, og til hvilke studieaktiviteter, der er mødepligt. Modulets relation til praksis I forbindelse med udarbejdelse af produkterne til arbejdsportfolioen inddrages praksis enten ved afprøvning af forslag til undervisning i klasserum eller inddragelse af relevant empiri i forhold til elevers mundtlige og skriftlige tekster. Der arbejdes med autentiske mundtlige og/eller skriftlige tekster, der er produceret af elever i skolen. MODUL Mundtlighed Lokalt modul Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig viden og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i mundtlighed til brug for undervisningen i.-6. klasse. Indhold og genrer Mundtlig sprogbrug og mundtlige genrer i og uden for skolen Udvikling af mundtligt sprog Stilladsering af og responsgivning på elevernes mundtlige tekstproduktion Mundtlige arbejdsformer i skolen Receptivt Den studerende skal metodebevidst analysere og kritisk vurdere mundtlige tekster og udtryksformer og mundtlige læremidler. Produktivt Den studerende skal udvikle og eksperimentere med egen mundtlighed. Den studerende skal give sproglig vejledning i forhold til mundtlig tekstproduktion. Den studerende skal udvikle læremidler og didaktisk design til undervisning i mundtlighed Modulets vidensgrundlag Bygger på nyere forskning i mundtligt sprog og sprogbrug samt forskning i mundtlighedspædagogik 5

26 Modulets kompetenceområder og kompetencemål, (se indledning til fagbeskrivelsen) Modulets videns- og færdighedsmål Af skemaets første kolonne fremgår hvilket kompetenceområde og mål modulets viden- og færdighedsmål knytter an til Komp. mål Vidensmål: Den studerende har viden om mundtlig udtryksfærdighed sprogdidaktik dansklærerens mundtlige kommunikative opgaver tekster, genrer og medier intersprog og intersprogsudvikling læremidler til sprogundervisning i skolen tekstperformance Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i mundtlighed planlægge, gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence skabe hensigtsmæssige tekster til en given kommunikationssituation på baggrund af valg [mellem medier og] sproglige virkemidler kritisk vurdere mundtlige tekster i et genre- og medieteoretisk perspektiv vejlede tosprogede elever i deres mundtlige udvikling på baggrund af intersprogsanalyse kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog i.-6. klasse anvende retoriske udtryksmidler ved oplæsning og andre former for fremføring af tekst i danskundervisning Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan Evaluering af modulet Evaluering af modulet foretages på baggrund af en præsentationsportfolio med elementer fra den samlede arbejdsportfolio for modulet. Produkter til arbejdsportfolio en skal være: en analyse af en mundtlig sprogbrugssituation samt forslag til respons på denne en produktion af en tekst i en mundtlig genre udarbejdelse af forslag til planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i mundtlighed Præsentationsportfolioen skal ved modulets afslutning indeholde: to produkter fra arbejdsportfolioen 6

27 en begrundelse for valg af produkter på baggrund af modulets kompetencemål. Omfang svarende til en sides tekst Kriterier for godkendelse af modulet For at have gennemført modulet er, skal man leve op til deltagelses og mødepligten i modulet, se studieordningens generelle del. Det fremgår af modulplanen, hvordan den studerende lever op til deltagelsespligt i modulet, og til hvilke studieaktiviteter, der er mødepligt Modulets relation til praksis I forbindelse med udarbejdelse af produkterne til arbejdsportfolioen inddrages praksis enten ved produktion af mundtlige tekster og læremidler i en skolekontekst eller ved inddragelse af relevant empiri i forhold til elevers mundtlige tekster. Der arbejdes med autentiske mundtlige tekster, der er produceret af elever i skolen. MODUL Multimodale tekster Lokalt modul Kort beskrivelse af modulet Læringskonteksten i skolen Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning, der udvikler elevers evne til at forstå, bruge og forholde sig kritisk til multimodale tekster. Indhold og genrer Multimodale tekster der kommunikerer med såvel tale, skrift, lyd som billeder i analog og digital form Fiktive, faktive og interaktive tekster i forskellige offentlige og private sammenhænge De forskellige modaliteters potentiale i kommunikationssituationer. Receptivt Den studerende skal metode- og genrebevidst analysere og kritisk vurdere tekster i forskellige modaliteter. Den studerende skal metodebevidst analysere og vurdere didaktisk design og læremidler til undervisning i multimodal tekstproduktion. Produktivt Den studerende skal kunne stilladsere elevernes læreprocesser i forbindelse med produktion af multimodale tekster Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til undervisningen i og med multimodale tekster Den studerende skal give vejledning i forhold til elevernes multimodale tekstproduktion 7

28 Modulets vidensgrundlag Bygger på nyere forskning i multimodale kommunikationsformer og mediedidaktik samt børn og unges brug af medier. Modulets kompetenceområder og kompetencemål,, (se indledning til fagbeskrivelsen) Modulets videns- og færdighedsmål Af skemaets første kolonne fremgår hvilket kompetenceområde og mål modulets viden- og færdighedsmål knytter an til Komp. mål Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan sprog og medier kritisk vurdere sprogbrug i analoge og digitale medier og planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i og med digitale medier. tekstproduktion i forskellige medier understøtte elevers produktion og formidling af tekster i forskellige medier og med forskellige teknologier tekster, genrer og medier kritisk vurdere tekster i et genre- og medieteoretisk perspektiv tekster til elever og elevers tekstbrug udvikle den enkelt elevs mediebrug og læsevaner kritisk vurdere tekster ud fra et æstetisk og tekstanalyse og tekstreception i flerkulturelt perspektiv ( herunder tekster på dannelsesperspektiv nabosprog kan denne passage slettes?) Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan Evaluering af modulet Evaluering af modulet foretages på baggrund af en præsentationsportfolio med elementer fra den samlede arbejdsportfolio for modulet. Produkter til arbejdsportfolio en skal være: en analyse af elevproducerede multimodale tekster samt forslag til lærerrespons en produktion af en multimodal tekst udarbejdelse af forslag til planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i og med multimodale tekster Præsentationsportfolioen skal ved modulets afslutning indeholde: to produkter fra arbejdsportfolioen 8

29 en begrundelse for valg af produkter på baggrund af modulets kompetencemål. Omfang svarende til en sides tekst Kriterier for godkendelse af modulet For at have gennemført modulet er, skal man leve op til deltagelses og mødepligten i modulet, se studieordningens generelle del. Det fremgår af modulplanen, hvordan den studerende lever op til deltagelsespligt i modulet, og til hvilke studieaktiviteter, der er mødepligt Modulets relation til praksis I forbindelse med udarbejdelse af produkterne til arbejdsportfolioen inddrages praksis enten ved inddragelse af relevant empiri i forhold til elevernes multimodale tekstproduktion eller ved afprøvning af og respons på konkret undervisning i og med multimodale tekster(skolekontekst eller øvelsessituationer med medstuderende). 9

30 Dansk,. 0. klassetrin Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Sprog og kommunikationsundervisning Fortsat læsning og skrivning Danskdidaktik Tekster og tekstundervisning Kompetencemål: Den studerende kan: begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i sprog og tekster for heterogene elevgrupper. anvende viden om udfordringer og potentialer for fortsat differentieret læse- og skriveudvikling i en heterogen elevgruppe på baggrund af aktuel, forskningsbaseret viden om læsning og skrivning. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en differentieret og innovativ danskundervisning for heterogene elevgrupper i et flerkulturelt og internationalt perspektiv begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genrer for heterogene elevgrupper Indgår i modul,,,,,,,,, MODUL Literacy Nationalt modul Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i literacy samt udarbejde didaktiske design til brug for undervisning fra.-0. klassetrin. Indhold og genrer. Børn og unges tekstpraksisser, læse- og skriveudvikling i lyset af genrer, tekstlingvistik og grammatik. Udvalgte tekster, fx argumenterende- og informative tekster samt autentiske tekster fra elevernes tekstpraksis, herunder tosprogedes tekster. Receptivt Den studerende skal analysere elevers literacy-udvikling, analysere forskellige tekster, herunder elevtekster med fokus på sproglige og intersproglige vejledningsstrategier. Produktivt Den studerende skal udarbejde og eksperimentere med læremidler og didaktiske design for at udvikle elevers literacykompetence Modulets vidensgrundlag Bygger på nyere literacyforskning og pragmatik. Genredidaktik og læse- og skriveforskning 0

31 Modulets kompetenceområder og kompetencemål, (se indledning til fagbeskrivelsen) Modulets videns- og færdighedsmål Af skemaets første kolonne fremgår hvilket kompetenceområde og mål modulets viden- og færdighedsmål knytter an til Komp. mål Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan Literacy Anvende teorier om literacy Sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper Vurdere eksempler på dansk tale- og skriftsprog, herunder elevers sproglige udvikling og beherske dansk retskrivning Sprogdidaktik Udvikle læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence Argumentationsanalyse og kildekritik Planlægge og gennemføre undervisning i at analysere argumentation i tekster i forskellige teksttyper og medier Skrivestrategier Vurdere elevers forskellige skrivestrategier i forbindelse med skrivning af tekster i forskellige genrer og kontekster med henblik på fremadrettet vejledning Læseforståelse Vurdere de læseforståelsesproblematikker, elever møder, når de læser tekster fra forskellige genrer og tidsaldre med henblik på fremadrettet vejledning Test og evalueringsformer Anvende resultater af test og andre evalueringsformer med henblik på at understøtte den enkelte elevs danskfaglige udvikling. Intersprog og intersprogsudvikling Give feedback på tosprogede elevers tekster på baggrund af intersprogsanalyse Læremidler til sprogundervisning i skolen Kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan Evaluering af modulet Evaluering af modulet foretages på baggrund af en præsentationsportfolio med elementer fra den samlede arbejdsportfolio for modulet. Produkter til arbejdsportfolioen skal være:

32 en analyse og vurdering af en elevs skriftlige tekst og forslag til lærerens vejledning af eleven en produktion af et trykt og/eller digitalt læremiddel til undervisningen i sprog og sprogbrug et didaktisk design for et undervisningsforløb med sprog og genrer Præsentationsportfolioen skal ved modulets afslutning indeholde: to produkter fra arbejdsportfolioen en begrundelse for valg af produkter på baggrund af modulets kompetencemål. Omfang svarende til en sides tekst Kriterier for godkendelse af modulet For at have gennemført modulet er, skal man leve op til deltagelses og mødepligten i modulet, se studieordningens generelle del. Det fremgår af modulplanen, hvordan den studerende lever op til deltagelsespligt i modulet, og til hvilke studieaktiviteter, der er mødepligt Modulets relation til praksis I forbindelse med udarbejdelse af produkterne til arbejdsportfolioen inddrages praksis enten ved afprøvning af læremiddel i klasserum eller inddragelse af relevant empiri i forhold til elevers mundtlige og skriftlige tekster. Der arbejdes med autentiske mundtlige og/eller skriftlige tekster, der er produceret af elever i skolen. MODUL Multimodale tekster Nationalt modul Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i multimodale tekster for at udvikle elevers tekstkompetence på.-0. klassetrin. Indhold og genrer Udvalgte sammensatte tekster hvor tekst, lyd og billede arbejder sammen. Der er fokus på multimodal analyse og læsning. Analoge og digitaliserede tekster, fx billedfortællinger,film og læringsportaler. Receptivt Den studerende skal metodisk analysere og kritisk vurdere multimodale tekster og multimodale læremidler. Produktivt Den studerende skal udvikle, eksperimentere med og konkretisere læremidler og didaktisk design i relation til undervisning i multimodale genrer og tekster Modulets vidensgrundlag Bygger på nyere forskning i tekstpraksis og semiotisk forskning i kommunikation

33 Modulets kompetenceområder og kompetencemål,,, (se indledning til fagbeskrivelsen) Modulets videns- og færdighedsmål Af skemaets første kolonne fremgår hvilket kompetenceområde og mål modulets viden- og færdighedsmål knytter an til Komp. mål Vidensmål: Den studerende har viden om tekster, genrer og medier dansklærerens kommunikative opgaver mundtligt og skriftligt læremiddelproduktion til danskundervisningen tekstdidaktik didaktisk design sprog og medier digitale medier i børns læse- og skrivepraksis tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv digitale ressourcer og danskfaglig læring Færdighedsmål: Den studerende kan kritisk vurdere tekster i et genre-og medieteoretisk perspektiv skabe hensigtsmæssige tekster tili en given kommunikationssituation på baggrund af valg mellem medier og sproglige virkemidler udvikle læremidler til danskundervisning på grundlag af forskningsbaseret viden planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i tekster, herunder skønlitteratur kritisk vurdere danskdidaktiske designprocesser og produkter kritisk vurdere sprogbrug i analoge og digitale medier planlægge og gennemføre undervisningsaktiviteter med tekstproduktion i digitale medier kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog kritisk vurdere digitale ressourcer og deres anvendelse i danskundervisning Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan Evaluering af modulet Evaluering af modulet foretages på baggrund af en præsentationsportfolio med elementer fra den samlede arbejdsportfolio for modulet. Produkter til arbejdsportfolioen skal være: Analyse af fagligt, multimodalt elevprodukt hvor der indgår vurdering af elevens videns- og formidlingsdesign i et multimodalt perspektiv Didaktisering af mindst to multimodale tekster med henblik på design af genreforløb i danskundervisningen

34 Egenproduktion af multimodal tekst der skal relatere sig til danskundervisningen i skolen Redidaktisering af didaktisk læremiddel i et multimodalt perspektiv Præsentationsportfolioen skal ved modulets afslutning indeholde: To produkter fra arbejdsportfolioen En begrundelse for valg af produkter på baggrund af modulets kompetencemål. Omfang svarende til en sides tekst Kriterier for godkendelse af modulet For at have gennemført modulet er, skal man leve op til deltagelses og mødepligten i modulet, se studieordningens generelle del. Det fremgår af modulplanen, hvordan den studerende lever op til deltagelsespligt i modulet, og til hvilke studieaktiviteter, der er mødepligt Modulets relation til praksis Relationen til praksis opnås gennem studiet, didaktiseringen og produktionen af multimodale tekster og læremidler i en skolekontekst. MODUL Mundtlighed Lokalt modul Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig viden og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i mundtlighed til brug for undervisningen i.-0. klasse Indhold og genrer Mundtlig sprogbrug og mundtlige genrer Udvikling af mundtligt sprog Stilladsering af og responsgivning på elevernes mundtlige tekstproduktion Mundtlige arbejdsformer i skolen Receptivt Den studerende skal metodebevidst analysere og kritisk vurdere mundtlige tekster og udtryksformer og mundtlige læremidler Produktivt Den studerende skal udvikle og eksperimentere med egen mundtlighed Den studerende skal give sproglig vejledning i forhold til mundtlig tekstproduktion Den studerende skal udvikle læremidler og didaktisk design til undervisning i mundtlighed Modulets vidensgrundlag Bygger på nyere forskning i mundtligt sprog og sprogbrug samt forskning i mundtlighedspædagogik

35 Modulets kompetenceområder og kompetencemål, (se indledning til fagbeskrivelsen) Modulets videns- og færdighedsmål Af skemaets første kolonne fremgår hvilket kompetenceområde og mål modulets viden- og færdighedsmål knytter an til Komp. Mål Vidensmål: Den studerende har viden om mundtlig udtryksfærdighed sprogdidaktik dansklærerens mundtlige kommunikative opgaver tekster, genrer og medier intersprog og intersprogsudvikling læremidler til sprogundervisning i skolen tekstperformance Folkeskolens afgangsprøve i dansk mundtlig udtryksfærdighed Færdighedsmål: Den studerende kan vurdere stemme, mimik og gestik som udtryksmidler i danskundervisning planlægge, gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence skabe hensigtsmæssige tekster til en given kommunikationssituation på baggrund af valg mellem medier og sproglige virkemidler kritisk vurdere mundtlige tekster i et genre- og medieteoretisk perspektiv give feedback på tosprogede elevers mundtlige tekstproduktion på baggrund af intersprogsanalyse kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog på. 0. klassetrin anvende retoriske udtryksmidler ved oplæsning og andre former for fremføring af tekst i danskundervisning forberede elever til Folkeskolens afgangsprøve i dansk vurdere stemme, mimik og gestik som udtryksmidler i danskundervisning Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan Evaluering af modulet Evaluering af modulet foretages på baggrund af en præsentationsportfolio med elementer fra den samlede arbejdsportfolio for modulet. Produkter til arbejdsportfolio en skal være: en analyse af en mundtlig sprogbrugssituation samt forslag til respons på denne en produktion af en tekst i en mundtlig genre udarbejdelse af forslag til planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i mundtlighed 5

36 Præsentationsportfolioen skal ved modulets afslutning indeholde: to produkter fra arbejdsportfolioen en begrundelse for valg af produkter på baggrund af modulets kompetencemål. Omfang svarende til en sides tekst Kriterier for godkendelse af modulet For at have gennemført modulet er, skal man leve op til deltagelses og mødepligten i modulet, se studieordningens generelle del. Det fremgår af modulplanen, hvordan den studerende lever op til deltagelsespligt i modulet, og til hvilke studieaktiviteter, der er mødepligt Modulets relation til praksis I forbindelse med udarbejdelse af produkterne til arbejdsportfolioen inddrages praksis enten ved produktion af mundtlige tekster og læremidler i en skolekontekst eller ved inddragelse af relevant empiri i forhold til elevers mundtlige tekster. Der arbejdes med autentiske mundtlige tekster, der er produceret af elever i skolen. MODUL Fiktive tekster Lokalt modul Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i analyse og fortolkning af fiktive tekster samt at udarbejde didaktiske design til undervisning i.-0. klasse med fokus på teksterne i et kulturhistorisk og æstetisk dannelsesperspektiv Indhold og genrer Litteratur-, fiktions- og genreteori, metodelære, litteratur- og kulturhistorie, litteraturpædagogik. Ældre og nyere fiktionstekster i forskellige genrer, herunder nyere børne- og ungdomslitteratur. Receptivt Den studerende skal metodebevidst analysere og fortolke fiktionstekster samt analysere og vurdere læremidler beregnet til litteraturundervisning i. 0.klasse. Produktivt Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til undervisning i fiktion med kritisk brug af digitale ressourcer og eksempler på differentierede læringsaktiviteter til eleverne. Den studerende skal selv producere fiktion i et undervisningsperspektiv Modulets vidensgrundlag Nyere fiktionsteori, litterær metodelære, litteraturdidaktik, kultur- og litteraturhistorie 6

37 Modulets kompetenceområder og kompetencemål,, (se indledning til fagbeskrivelsen) Modulets videns- og færdighedsmål Af skemaets første kolonne fremgår hvilket kompetenceområde og mål modulets viden- og færdighedsmål knytter an til Komp. Mål Vidensmål: Den studerende har viden om tekster, genrer og medier dansklærerens kommunikative opgaver mundtligt og skriftligt læremiddelproduktion til danskundervisningen Tekstdidaktik didaktisk design sprog og medier digitale medier i børns læse- og skrivepraksis tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv digitale ressourcer og danskfaglig læring Færdighedsmål: Den studerende kan kritisk vurdere tekster i et genre-og medieteoretisk perspektiv skabe hensigtsmæssige tekster tili en given kommunikationssituation på baggrund af valg mellem medier og sproglige virkemidler udvikle læremidler til danskundervisning på grundlag af forskningsbaseret viden planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i tekster, herunder skønlitteratur kritisk vurdere danskdidaktiske designprocesser og produkter kritisk vurdere sprogbrug i analoge og digitale medier planlægge og gennemføre undervisningsaktiviteter med tekstproduktion i digitale medier kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog kritisk vurdere digitale ressourcer og deres anvendelse i danskundervisning Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan Evaluering af modulet Evaluering af modulet foretages på baggrund af en præsentationsportfolio med elementer fra den samlede arbejdsportfolio for modulet. To selvproducerede fiktionstekster udarbejdet på basis af fiktionsskriveøvelser, der også kan bruges i skolen. Et eksempel på et undervisningsforløb eller -aktiviteter, hvor målet er at arbejde med tekster i et kulturhistorisk og/eller æstetisk dannelsesperspektiv. Teksterne skal repræsentere forskellige genrer. 7

38 En analyse og vurdering af et læremiddel om fiktionstekster med forslag til, hvordan læremidlet kan redidaktiseres eller videreudvikles. Forslaget skal indeholde differentierede aktiviteter til eleverne. I analysen og vurderingen skal indgå litteraturmetodiske og -pædagogiske overvejelser, herunder af læremidlets og egne forslag til aktiviteter. Præsentationsportfolioen skal ved modulets afslutning indeholde: To produkter fra arbejdsportfolioen En begrundelse for valg af produkter på baggrund af modulets kompetencemål. Omfang svarende til en sides tekst. Kriterier for godkendelse af modulet For at have gennemført modulet er, skal man leve op til deltagelses og mødepligten i modulet, se studieordningens generelle del. Det fremgår af modulplanen, hvordan den studerende lever op til deltagelsespligt i modulet, og til hvilke studieaktiviteter, der er mødepligt Modulets relation til praksis Relationen til praksis opnås ved analytisk at inddrage digitale og/eller analoge læremidler fra danskundervisningen og ved at observere fiktionsundervisning i en konkret skolekontekst eller optagelser af denne. Samtidig er kravet om udarbejdelse af undervisningsforløb naturligt knyttet til (en forestillet) praksis 8

39 Engelsk Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Sproglig kompetence og sprogundervisning Sprogtilegnelse og fremmedsproglig kommunikation Interkulturel kompetence i sprogundervisning Fremmedsprogsdidaktik Kompetencemål: Den studerende kan: begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning med sigte mod specifikke områder i elevers og egen sproglige kompetence. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning med afsæt i elevers læringsforudsætninger og potentialer, herunder elevers brug af kommunikative og læringsmæssige strategier og processer. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret engelskundervisning med anvendelse af forskelligartede tekstformer og med integration af samfund, kultur og kulturmøder i det sproglige arbejde. begrundet gennemføre og udvikle undervisning i engelsk på basis af egen praksis og aktuel forskningsbaseret viden om fremmedsprogsdidaktik. Indgår i modul,,,,,,,, MODUL : Sprog og sprogbrug Nationalt modul Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvad er sprog? Hvad er elevsprog? Hvad er målet for sprogundervisningen? Hvordan beskriver man sprog? Hvordan og hvorfor underviser man i sproglige elementer? Udgangspunktet er kommunikativ kompetence i relation til faget i folkeskolen og læreruddannelsen, herunder fag- og sprogsyn. Fokus er enkelte sprogudsnit, fx en målsprogsform, et elevsprog i startfasen, et elevsprog i slutfasen Der arbejdes teoretisk såvel som erfaringsbaseret med beskrivelse og analyse af intersprog i relation til målsproget engelsk som globalt kommunikationsmiddel og sproglige varianter sprogbeskrivelse og analyse omfattende sproglig betydning, funktion og form på flere niveauer fra kontekst til detaljer den studerendes eget sprog såvel som rollen som sproglig vejleder og herunder den studerendes brug af hensigtsmæssigt metasprog til forskellige målgrupper 9

40 brug af forskellige former for hjælpemidler i forhold til analyse og beskrivelse af sprog Der arbejdes desuden løbende med den studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder. Modulets vidensgrundlag Relevant forsknings- og udviklingsarbejde om sprog, sprogbeskrivelse og intersprog, hovedsageligt i bearbejdet form, indenfor kommunikativ kompetenceområderne lingvistisk og pragmatisk kompetence. Gældende nationale og internationale bestemmelser og vejledninger om faget. Studerendes egne observationer og erfaringer. Modulets kompetenceområder og kompetencemål, (se indledning til fagbeskrivelsen) Modulets videns- og færdighedsmål Af skemaets første kolonne fremgår hvilket kompetenceområde og mål modulets viden- og færdighedsmål knytter an til Komp. mål Vidensmål: Den studerende har viden om det engelske sprogs opbygning og anvendelse metasprog om sprogs opbygning og anvendelse kommunikativ kompetence Intersprog fagsyn, curriculum og praktisk tilrettelæggelse af engelskundervisning lovgrundlag, gældende bestemmelser og vejledninger nationalt og internationalt, herunder læremidler, digitale ressourcer fagets bidrag til almen dannelse teori og analysemetoder med relevans for beskrivelse af læring og undervisning i engelsk som fremmedsprog national og international forskning inden for fremmedsprogspædagogik og didaktik Færdighedsmål: Den studerende kan beherske engelsk til undervisningsbrug og personligt brug, herunder deltagelse i den internationale fagdidaktiske debat beskrive sproglige strukturer til forskellige målgrupper planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i kommunikativ kompetence og sproglige strukturer anvise fokuspunkter i arbejdet med eget og elevers intersprog på basis af analyser, herunder hensyntagen til elevernes alder begrunde principper i egen og andres undervisning begrunde undervisningens enkeltelementer med henblik på optimering af læreprocessen planlægge enkelt undervisning med fokus på elevers almene dannelse udvikle egen undervisning i samklang med det omgivende samfunds stadigt ændrede behov på basis af den relevante forskningsbaserede viden orientere sig i den faglige debat såvel nationalt som internationalt 0

41 Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan Evaluering af modulet I afsnittet om portfolio i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af forskellige former for portfolio og deres anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår det, at der skal arbejdes med både en arbejdsportfolio og med en præsentationsportfolio, og dette gælder derfor også i dette modul. De præcise krav til, hvilke produkter der skal være i portfolioen tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af portfolioarbejdet fremgår af underviserens modulplan og vil løbende blive justeret i henhold de studerendes behov Kriterier for godkendelse af modulet Godkendt præsentationsportfolio Modulets relation til praksis Mulige praksistilknytningsformer: Indsamling af mundtlig og skriftligt elevsprog og intersprogsanalyse med feedback til eleven om sprog og sprogbrug Undervisning af elever i konkrete sproglige områder, herunder grammatik, udtale, ordforråd Sproglig analyse af læremidler til engelskundervisning i folkeskolen Øvelse i brug af engelsk som klasseværelsessprog MODUL : Processer i sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder Nationalt modul Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejde med følgende spørgsmål: Hvordan lærer man sprog? Hvordan foregår sprogudvikling? Hvad er kommunikative færdigheder? Hvad er sammenhængen mellem kommunikation og sprogtilegnelse? Hvordan beskriver man sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder? Hvordan og hvorfor fungerer læreren som sproglig vejleder? Hvordan tilrettelægger læreren undervisning der giver mulighed for sprogtilegnelse? Hvad er sammenhængen mellem sprogsyn,læringssyn, fagsyn og konkret undervisning? Udgangspunktet er sproglige færdighedsområder, diskurs- og strategisk kompetence samt læring. Fokus er processer som dynamiske størrelser i sprog og sprogudvikling, fx hypotesedannelse, læsestrategier, kommunikationsstrategier.

42 Der arbejdes med: Færdighedsområderne lytte, læse, skrive, tale og samtale i et kommunikativt kompetenceperspektiv, herunder brug af strategier i kommunikation og læring Intersprogsudvikling i forhold til læringsforudsætninger og potentialer, læringsstrategier og individuelle veje til sproglæring Målsætning, praktisk tilrettelæggelse i varierede arbejdsformer, IT, læremidler, evaluering og feedback på intersprog i et differentierings- og inklusionsperspektiv Paradigmatiske skift i sprogundervisning og sammenhæng mellem sprogsyn, læringssyn og didaktisk tilrettelæggelse på basis af gældende nationale og internationale bestemmelser Der arbejdes desuden løbende med den studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder Modulets sprog Primært engelsk Modulets vidensgrundlag Relevant forsknings- og udviklingsarbejde om sprogtilegnelse og kommunikation, hovedsageligt i bearbejdet form, indenfor kommunikativ kompetenceområderne diskurs- og strategisk kompetence samt de sproglige færdigheder læse, lytte, tale, samtale, skrive. Gældende nationale og internationale bestemmelser og vejledninger. Studerendes observationer og erfaringer. Modulets kompetenceområder og kompetencemål,, (se indledning til fagbeskrivelsen) Modulets videns- og færdighedsmål Af skemaets første kolonne fremgår hvilket kompetenceområde og mål modulets viden- og færdighedsmål knytter an til Komp. mål Vidensmål: Den studerende har viden om det engelske sprogs anvendelse kommunikationsprocesser, herunder receptive og produktive processer og strategier, diskurs- og kommunikationsstrategier Læringsstrategier Intersprogsudvikling faktorer forbundet med sprogtilegnelse, fx motivation, forholdet mellem modersmåls-, andetsprogs- og Færdighedsmål: Den studerende kan beherske engelsk til undervisningsbrug og personligt brug, herunder deltagelse i den internationale fagdidaktiske debat planlægge og gennemføre undervisning med fokus på kommunikationsprocesser og - strategier anvise differentierede læringsstrategier for elever med forskellige læringsforudsætninger vurdere sprogtilegnelse i forskellige former for elevdata som baggrund for sproglig vejledning inddrage elevinterne og eksterne faktorer af betydning for sprogtilegnelsesprocessen

43 fremmedsprogstilegnelse, målsætning og evaluering, lærerens rolle it og læreprocesser fagsyn, curriculum og praktisk tilrettelæggelse af engelskundervisning, herunder den historiske udvikling i fag og læringssyn lovgrundlag, gældende bestemmelser og vejledninger nationalt og internationalt, herunder læremidler, digitale ressourcer, mål og evalueringsformer teori og analysemetoder med relevans for beskrivelse af læring og undervisning i engelsk som fremmedsprog national og international forskning inden for fremmedsprogspædagogik og didaktik anvende digitale teknologier og interaktive medier til understøttelse af elevers og egne receptive og produktive læreprocesser begrunde principper i egen og andres undervisning i forhold til elever, forældre og fagfæller, herunder i et inklusionsperspektiv begrunde undervisningens enkeltelementer med henblik på optimering af læreprocesserne for såvel grupper af elever som den enkelte elev udvikle sin egen undervisning innovativt i samklang med det omgivende samfunds stadigt ændrede behov på basis af den relevante forskningsbaserede viden orientere sig i den faglige debat såvel nationalt som internationalt Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan Evaluering af modulet Portfolio: - lektioners undervisningsforløb ud fra et selvvalgt klassetrin, hvor den studerende inddrager ideer og teori fra modulet samt Fælles Mål 009 Et creative writing produkt Selvevaluering ud fra Common European Framework samt den studerendes mål og refleksioner over hvordan målene nås Kriterier for godkendelse af modulet Godkendelse af portfolio. Modulets relation til praksis Dette besluttes lokalt og nedenstådende er eksempler på mulige praksistilknytningsformer.

44 Sproglig vejledning på basis af testning og prøveeksamen af elever Analyse af sprogsyn, læringssyn og didaktisk tilrettelæggelse i læremidler Undervisning af elever i sproglige færdigheder ud fra et kommunikativt kompetenceperspektiv Indsamling og analyse af data fra egne forsøg med kommunikative aktiviteter Øvelse i brug af engelsk som klasseværelsessprog MODUL : Interkulturel kompetence Lokalt modul Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvad er kultur? Hvad er ex. på kulturmøder? Hvad er interkulturel kompetence? Hvad er stereotyper og hvorfor skal der arbejdes med dem? Hvad er sammenhængen mellem sprog og kultur? Hvad er det engelske sprogs særlige funktion som lingua franca og hvilke konsekvenser får denne funktion for sprogudøveren? Udgangspunktet er interkulturel kompetence i relation til faget i folkeskolen og i læreruddannelsen. Fokus er på de engelsktalende lande og deres forskellige kulturformer belyst gennem et bredt udvalg af tekster. Der arbejdes med: Teorier om kultur og interkulturel kompetence Kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande Interkulturel kommunikativ kompetence i mødet med andre kulturer, i sammenligning med egen kultur og i et globalt perspektiv Sproglige varianter i den engelsktalende verden og engelsk som lingua franca Et bredt udvalg af tekster repræsenterende forskellige genrer Der arbejdes sideløbende med den studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder. Modulets sprog Primært engelsk Modulets vidensgrundlag Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde om kultur, interkulturel kompetence, den kulturelle dimension i Fælles Mål 009 for engelsk samt tekstarbejde Modulets kompetenceområder og kompetencemål (se indledning til fagbeskrivelsen) Modulets videns- og færdighedsmål Af skemaets første kolonne fremgår hvilket kompetenceområde og mål modulets viden- og færdighedsmål knytter an til Komp. mål Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan

45 begrebet interkulturel kompetence set i et globalt perspektiv sproglig variation, kultur og samfundsforhold i den engelsktalende verden samt forhold af relevans for globalisering teorier til analyse af kultur og kulturmøder, herunder pragmatisk kompetence, stereotypisering og samspillet mellem kultur, sprog og identitet evalueringsformer sprog- og kultursyn i Fælles Mål 009 metoder for internationalt samarbejde herunder brug af IT kreativitet og motivation i engelskundervisningen fagets bidrag til almen dannelse og sammenhæng med andre fag planlægge og gennemføre processer til støtte for egen og elevers udvikling af interkulturel kompetence vælge og begrunde indhold af relevans for engelskundervisningen i forhold til sprog, kultur og samfundsforhold planlægge og gennemføre undervisning med eksempler på forskelligartede kulturelle praksisser og kulturmøder samt fokus på både kultur og sprog diskutere og anvende metoder til evaluering til interkulturel kompetence fx portfolio, rollespil, web.0 værktøjer og selvevaluering diskutere, forholde sig kritisk til samt inddrage aspekter af gældende syn på sprog og kultur i egen planlægning og gennemførelse af undervisning planlægge og beskrive internationalt samarbejde og interkulturelle projekter i engelskundervisningen diskutere og planlægge undervisning, der inddrager kreative arbejdsformer og alternative veje til læring planlægge og gennemføre enkeltfaglig såvel som tværfaglig undervisning med fokus på elevers almene dannelse Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan Evaluering af modulet Præsentation af et interkulturelt projekt. Projektet kan udarbejdes i grupper. Den konkrete udmøntning aftales med hver enkelt hold, men skal inddrage et web.0 baseret værktøj, samt fagdidaktiske overvejelser over dette værktøj som læremiddel. Der kan i præsentationen fokuseres på såvel process og produkt Kriterier for godkendelse af modulet Den studerende kan: diskutere og fremlægge viden om kultur- og samfundsforhold i den engelsktalende verden samt om relevante globale temaer 5

46 begrunde og diskutere undervisning, vejledning og evaluering af elever i forhold til interkulturel kompetence Modulets relation til praksis Intet krav om praksistilknytning, men hvis mulig kunne forslag være: tilrettelæggelse og gennemførelse af et kulturemne i en konkret undervisning i en given klasse fremstilling af et didaktisk læremiddel brug af IT og elektroniske medier i forbindelse med kulturelle projekter fx webquest, Glogster 6

47 Fysik/kemi Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Naturfagsdidaktik med henblik på fysik/kemi-undervisning Naturvidenskabernes perspektiver i relation til fysik/kemi Fysik/kemi i tværfagligt samarbejde Undervisning i fysiks og kemis kerneområder Kompetencemål: Den studerende kan: begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i fysik/kemi begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af den enkelte elevs faglighed og almendannelse. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning i tværfagligt samspil med andre fag begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/ kemi-undervisning med kernebegreber fra fysikken og kemiens verden Indgår i modul,,,, MODUL : Fysikkens og kemiens verden: Nationalt modul Kort beskrivelse af modulet I modulet arbejdes der med naturfagsdidaktiske elementer, herunder elevers hverdagsforståelser af naturvidenskabelige fænomener læring gennem praktisk arbejde børns udvikling af naturfaglige begreber og naturfaglig viden børns læringsmæssige udvikling i sociale og kulturelle kontekster planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af fysik/kemi-undervisning Det fagdidaktiske stof eksemplificeres i arbejdet med stoffers og partiklers opbygning, egenskaber, vekselvirkning og omdannelser energi og energistrømme elektriske og magnetiske fænomener i hverdag og samfund lys og lyd Der tages udgangspunkt i menneskets interaktion med omverdenen. Studiet tilrettelægges som praktisk og eksperimentelt arbejde i laboratoriet såvel som i eksterne og virtuelle læringsmiljøer samt arbejde med både fagdidaktisk og faglig teori. Fysiske og kemiske emner skal vægtes ligeligt. 7

48 Modulets vidensgrundlag Modulets vidensgrundlag baseres på: Ny national og international forsknings- og udviklingsbaseret viden om undervisningsfaglighed indenfor modulets temaer Teori om og empiriske undersøgelser af praktiske og eksperimenterende arbejdsformer, undervisningsressourcer, interesse og motivation, modellering, begrebsdannelse herunder hverdagsopfattelser og parallelindlæring, læring i naturfag, evaluering og entreprenørskab. Teori om kommunikation og formidling i fysik/kemi, herunder faglig læsning, skrivning og IKTværktøjer. Teori om naturvidenskabshistorie og filosofi Modulets kompetenceområder og kompetencemål,, (se indledning til fagbeskrivelsen) Modulets videns- og færdighedsmål Af skemaets første kolonne fremgår hvilket kompetenceområde og mål modulets viden- og færdighedsmål knytter an til Komp. mål Vidensmål: Den studerende har viden om naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen naturfaglige kompetencer, herunder modellerings-, undersøgelses-, repræsentations- og perspektiveringskompetence samt elevers faglige og udviklingsmæssige progression naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it formativ og summativ evaluering i naturfagsundervisning naturvidenskabens bidrag til almen dannelse og forståelse af omverdenen naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverden i undervisningen Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle undervisning i fysik/kemi på et naturfagsdidaktisk grundlag planlægge, gennemføre og evaluere undervisningssituationer, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål og formulere hypoteser planlægge, gennemføre og evaluere differentieret fysik/kemi-undervisning, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression anvende forskellige undervisningsressourcer evaluere fysik/kemi-undervisning og elevers udbytte Planlægge og gennemføre fysik/kemiundervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment dannende inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i fysik/kemiundervisningen stoffers og partiklers opbygning, planlægge, gennemføre og evaluere 8

49 egenskaber, vekselvirkning og omdannelser lyd og lys elektricitet og magnetisme energi og energistrømme fysik/kemiundervisning om stoffers opbygning, kemiske og fysiske egenskaber og omdannelser planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning om lyd og lys planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning om elektricitet og magnetisme planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning om energi Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan Evaluering af modulet Den studerende udarbejder en præsentationsportfolio, der indeholder et studieprodukt (en skitse til et UVforløb med tilhørende fagligt og fagdidaktiske overvejelser) samt obligatoriske elementer. Elementerne aftales med underviseren. Praksistilknytning kan indgå som element. Den studerende skal vise brug af modulets videns og færdighedsmål. Præsentationsportfolioen kan være et gruppeprodukt. Studieproduktet er på 5 normalsider (jævnfør den generelle studieordning vedr. omfang af opgaver). Studieproduktet fremlægges på holdet med demonstration af eksperimentelt/undersøgende arbejde. I studieproduktet skal angives, hvilke kompetencemål, der er opnået gennem arbejdet med opgaven. Kriterier for godkendelse af modulet For at gennemføre modulet skal den studerende have produceret en præsentationsportfolio, samt fremlagt et studieprodukt og/eller flere af elementerne. Evaluering sker på baggrund af objektive kriterier. Præsentationsportfolioen skal placeres på Fronter. Modulets relation til praksis Undervisningsfaget på læreruddannelsen er målrettet fysik/kemi-fagets praksis på grundskoleniveau, herunder fagets rammer, udfordringer samt udviklingsbehov. Opnåelse af modulets kompetencemål understøttes gennem følgende inddragelse af praksis: Modulet har fokus på det centrale færdighedsmål: at udvikle, tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisning. 9

50 For begrundet at udvikle, tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisning må man inddrage relevante læremidler, sætte sig i øvelsessituationer som giver mulighed for at afprøve og få respons på konkrete undervisningsaktiviteter. Dette kan fx ske med udgangspunkt i : at inddrage læremidler, bredt forstået øvelsessituationer i fællesskab med studerende og underviser inddragelse af praktik konkrete afprøvninger/eksperimenter i praksis øvelsessituationer i en konkret skolekontekst MODUL : Udvikling af naturvidenskabelig erkendelse Nationalt modul Kort beskrivelse af modulet I modulet arbejdes der med naturfagsdidaktiske elementer, herunder fagets almendannende karakter i forhold til at udvikle handlekompetence og bæredygtighedsforståelse hos elever; såvel som hos studerende udvalgte dele af naturvidenskabernes historiske og filosofiske udvikling med henblik på at udvikle elevernes (og de studerendes) forståelse for naturvidenskabens kulturelle og samfundsmæssige rolle anvendelse af modeller og teorier i læringssammenhænge og til udvikling af elevernes (og de studerendes) evne til at beskrive fænomener og processer omkring os praktisk, eksperimentelt og undersøgende arbejde i naturfag i skolen i relation til naturvidenskabelige arbejdsmetoder planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af fysik/kemiundervisning Det fagdidaktiske stof eksemplificeres i arbejdet med: stoffers kredsløb i naturen stoffers og partiklers opbygning, egenskaber, vekselvirkning og omdannelse astronomi og astrofysik. Der tages udgangspunkt i menneskets fortolkning af omverdenen i forhold til fysiske og kemiske fænomener. Studiet tilrettelægges som praktisk og eksperimentelt arbejde i laboratoriet såvel som i eksterne og virtuelle læringsmiljøer samt arbejde med både fagdidaktisk og faglig teori. Fysiske og kemiske emner vægtes ligeligt. Forudsætninger for at læse modulet Bestået laboratorie- og sikkerhedskursus inden for fysik/kemi Modulets vidensgrundlag Modulets vidensgrundlag baseres på ny national og international forsknings- og udviklingsbaseret viden om undervisningsfaglighed indenfor modulets temaer 50

51 teori om og empiriske undersøgelser af praktiske og eksperimenterende arbejdsformer, undervisningsressourcer, interesse og motivation, modellering, begrebsdannelse herunder hverdagsopfattelser og parallelindlæring, læring i naturfag, evaluering og entreprenørskab teori om kommunikation og formidling i fysik/kemi, herunder faglig læsning, skrivning og IKT-værktøjer. teori om naturvidenskabshistorie og filosofi. Modulets kompetenceområder og kompetencemål,,, (se indledning til fagbeskrivelsen) Modulets videns- og færdighedsmål Af skemaets første kolonne fremgår hvilket kompetenceområde og mål modulets viden- og færdighedsmål knytter an til Komp. mål Vidensmål: Den studerende har viden om naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning naturfaglige kompetencer, herunder modellerings-, undersøgelses-, repræsentations- og perspektiveringskompetence samt elevers faglige og udviklingsmæssige progression naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it læsning i faget, herunder mundtlige og skriftlige genrer i naturfagene og formidling gennem digitale medier elever og elevgruppers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene hovedtræk af naturvidenskabernes historie og filosofi naturvidenskabens bidrag til almen dannelse og forståelse af omverdenen handlekompetence og bæredygtighed i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi nyere forskning inden for naturvidenskab tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle undervisning i fysik/kemi på et naturfagsdidaktisk grundlag planlægge, gennemføre og evaluere differentieret fysik/kemi-undervisning, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression anvende forskellige undervisningsressourcer planlægge, gennemføre og evaluere undervisning med varieret og differentieret brug af mundtlige og skriftlige arbejdsformer planlægge, gennemføre og evaluere fagsprogsudviklende undervisning planlægge og gennemføre fysik/kemiundervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben planlægge og gennemføre fysik/kemiundervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment dannende planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning, som inddrager tværfaglige 5

52 udvikling stoffers og partiklers opbygning, egenskaber, vekselvirkning og omdannelser Astronomi stoffers kredsløb i naturen perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning om stoffers opbygning, kemiske og fysiske egenskaber og omdannelser planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning om astronomi planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning om stofkredsløb i naturen Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan Evaluering af modulet Den studerende udarbejder en præsentationsportfolio, der indeholder et studieprodukt (en skitse til et UVforløb med tilhørende fagligt og fagdidaktiske overvejelser) samt obligatoriske elementer. Elementerne aftales med underviseren. Praksistilknytning kan indgå som element. Den studerende skal vise brug af modulets videns og færdighedsmål. Præsentationsportfolioen kan være et gruppeprodukt. Studieproduktet er på 5 normalsider (jævnfør den generelle studieordning vedr. omfang af opgaver). Studieproduktet fremlægges på holdet med demonstration af eksperimentelt/undersøgende arbejde. I studieproduktet skal angives, hvilke kompetencemål, der er opnået gennem arbejdet med opgaven. Kriterier for godkendelse af modulet For at gennemføre modulet skal den studerende have produceret en præsentationsportfolio, samt fremlagt et studieprodukt og/eller flere af elementerne. Evaluering sker på baggrund af objektive kriterier. Præsentationsportfolioen skal placeres på Fronter. Modulets relation til praksis Undervisningsfaget på læreruddannelsen er målrettet fysik/kemi-fagets praksis på grundskoleniveau, herunder fagets rammer, udfordringer samt udviklingsbehov. Opnåelse afmodulets kompetencemål understøttes gennem følgende inddragelse af praksis: Modulet har fokus på det centrale færdighedsmål: at udvikle, tilrettelægge, gennemføreog evaluere undervisning. 5

53 For begrundet at udvikle, tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisning må man inddrage relevante læremidler, sætte sig i øvelsessituationer, som giver mulighed for at afprøve og få respons på konkrete undervisningsaktiviteter. Dette kan fx ske med udgangspunkt i : at inddrage læremidler, bredt forstået øvelsessituationer i fællesskab med medstuderende og underviser inddragelse af praktik konkrete afprøvninger/eksperimenter i praksis øvelsessituationer i en konkret skolekontekst MODUL : Fysik/kemi, menneske og samfund Lokalt modul Kort beskrivelse af modulet I modulet arbejdes der med naturfagsdidaktiske elementer vedr. planlægning, gennemførelse og evaluering i fysik/kemifaget i forhold til menneske og samfund, herunder: Fysik/kemi og naturfagenes bidrag til forståelse af verden Udvikle elevers (og studerendes) evne til at deltage i diskussion af Interessekonflikter og modsætninger i menneskets samspil med naturen Udvikle ansvarlighed og stillingtagen i menneskets samspil med naturen Nyere forskning i undervisning indenfor naturfaglige emner. Det fagdidaktiske stof eksemplificeres gennem arbejdet med: Strukturer, mønstre og processer i naturen Energi og forskellige energiformer i tværfagligt perspektiv Kredsløb i tværfaglig Fysik/kemi, menneske og samfund perspektiv Udnyttelse af naturgrundlaget i tværfagligt perspektiv Sammenholde forskellige naturfaglige begrundelser i udvalgte økonomiske og politiske interessekonflikter Tekniske/teknologiske løsninger, herunder nyere forskning indenfor området Studiet tilrettelægges som praktisk og eksperimentelt arbejde i laboratoriet såvel som i eksterne og virtuelle læringsmiljøer samt arbejde med både fagdidaktisk og faglig teori. Fysiske og kemiske emner vægtes nogenlunde ligeligt. Forudsætninger for at læse modulet Bestået laboratorie- og sikkerhedskursus inden for fysik/kemi Modulets vidensgrundlag Naturfagsdidaktik, fysik- og kemifagteori Modulets kompetenceområder og kompetencemål, (se indledning til fagbeskrivelsen) 5

54 Modulets videns- og færdighedsmål Af skemaets første kolonne fremgår hvilket kompetenceområde og mål modulets viden- og færdighedsmål knytter an til Komp. mål Vidensmål: Den studerende har viden om argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger nyere forskning inden for naturvidenskab tværfaglige perspektiver på strukturer, mønstre, systemer og processer i naturen tværfaglige perspektiver på energiformer, - strømme, -kilder og udnyttelse tværfaglige perspektiver på stofkredsløb tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning vedrørende faglige diskussioner af politiske og økonomiske interessekonflikter inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på strukturer, mønstre, systemer og processer i naturen planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på energiformer, -strømme, -kilder og -udnyttelse planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på stofkredsløb planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan Evaluering af modulet Den studerende udarbejder en præsentationsportfolio, der indeholder et studieprodukt (en skitse til et UVforløb med tilhørende fagligt og fagdidaktiske overvejelser) samt obligatoriske elementer. Elementerne aftales med underviseren. Praksistilknytning kan indgå som element. Den studerende skal vise brug af modulets videns og færdighedsmål. Præsentationsportfolioen kan være et gruppeprodukt. Studieproduktet er på 5 normalsider (jævnfør den generelle studieordning vedr. omfang af opgaver). Studieproduktet fremlægges på holdet med demonstration af eksperimentelt/undersøgende arbejde. I studieproduktet skal angives, hvilke kompetencemål, der er opnået gennem arbejdet med opgaven. 5

55 Kriterier for godkendelse af modulet For at gennemføre modulet skal den studerende have produceret en præsentationsportfolio, samt fremlagt et studieprodukt og/eller flere af elementerne. Evaluering sker på baggrund af objektive kriterier. Præsentationsportfolioen skal placeres på Fronter. Modulets relation til praksis Opnåelse afmodulets kompetencemål understøttes gennem følgende inddragelse af praksis: Modulet har fokus på det centrale færdighedsmål: at udvikle, tilrettelægge, gennemføreog evaluere undervisning. For at udvikle, tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisning må man inddrage relevante læremidler, sætte sig i øvelsessituationer som giver mulighed for at afprøve og få respons på konkrete undervisningsaktiviteter. Dette kan fx ske med udgangspunkt i : at inddrage læremidler, bredt forstået øvelsessituationer i fællesskab med medstuderende og underviser inddragelse af praktik konkrete afprøvninger/eksperimenter i praksis øvelsessituationer i en konkret skolekontekst Laboratorie- og sikkerhedskursus Kort beskrivelse af kurset Modulet er et laboratorie- og sikkerhedskursus hvor følgende indgår: gældende lovgrundlag for undervisning af elever i folkeskolen i naturfaglige undervisningsrum Kendskab til tilsyn med elever i faglokaler Kendskab til mærkning og opbevaring af kemikalier Kendskab til fremstilling og håndtering af kemikalier og opløsninger Affaldshåndtering og miljøhensyn. Sikkerhedsforanstaltninger i og vedligeholdelse af laboratorier Risikomomenter og sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med folkeskolens fysik/kemi-undervisning. Risikovurdering i forbindelse med udvælgelse og planlægning af undervisningsaktiviteter i folkeskolens fysik/kemi-undervisning. Modulets vidensgrundlag Modulet baserer sig på viden om gældende regler og god praksis for fysik/kemi-faglokaler og arbejdet i disse. Modulets kompetenceområder og kompetencemål (se indledning til fagbeskrivelsen) 55

56 Modulets videns- og færdighedsmål Af skemaets første kolonne fremgår hvilket kompetenceområde og mål modulets viden- og færdighedsmål knytter an til Komp. mål Vidensmål: Den studerende har viden om laboratoriearbejde og sikkerhedsvejledninger Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning i overensstemmelse med gældende sikkerhedsbestemmelser Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan Evaluering af modulet Evaluering af modulet foretages således på baggrund af en præsentationsportfolio og et produkt med elementer fra den samlede arbejdsportfolio for modulet. Holdet og underviseren aftaler omfang af mundtlige fremlæggelser. Evalueringen i modulet har fokus på at evaluere den studerendes undervisningskompetencer. Den er en integreret og funktionel del af modulet, og indeholder en klar feedback til den studerende. De præcise krav til, hvilke produkter der skal være i portfolioen tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af portfolioarbejdet fremgår af underviserens modulplan og vil løbende blive justeret i henhold de studerendes behov Produkter til arbejdsportfolio en skal være: Et antal praktiske øvelser lægges i arbejdsportefolien i form af billeddokkumentation I tilknytning til disse praktiske øvelser udfylder grupperne et skema Hver gruppe fremlægger et specifikt område, hvortil der tilknyttes regler i forbindelse med folkeskolens fysik/kemi-undervisning,dette eksemplificeres med en praktisk øvelse. En oversigt lægges på Fronter og i arbejdsportefolien En sikkerhedsfolder til folkeskolens fysik/kemi-undervisning. Præsentationsportefolien Skal indeholde: Regler i forbindelse med folkeskolens fysik/kemi-undervisning Et antal øvelser, givet i modulplanen, med tilhørende sikkerhedsskema og billeddokumentation En sikkerhedsfolder til folkeskolens fysik/kemi-undervisning Kriterier for godkendelse af modulet Deltagelsespligten opfyldes ved: Mødepligt 56

57 Gruppevis findes regler om et specifikt område i forbindelse med folkeskolens fysik/kemi-undervisning, desuden findes en praktisk øvelse i relation til dette emne. Der er fremlæggelse i denne forbindelse. Udførelse af et antal øvelser, givet i modulplanen Udarbejdelse af et sikkerhedsskema og billeddokumentation i forbindelse med disse øvelser Udarbejdelse af en sikkerhedsfolder til folkeskolens fysik/kemi-undervisning og fremlæggelse af denne. 57

58 Geografi Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Naturfagsdidaktiske perspektiver i geografi Naturvidenskabens perspektiver i relation til geografi Geografi i tværfagligt samarbejde Undervisning i geografis kerneområder Kompetencemål: Den studerende kan: begrundet anvende naturfags- og geografididaktisk viden og færdigheder til at tilrettelægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i geografi begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning med naturfaglige perspektiver og med henblik på udvikling af den enkelte elevs faglighed og almendannelse begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret geografiundervisning med naturog kulturgeografiske kernebegreber fra geografiens verden Indgår i modul,,,,,,,, MODUL : Geografi - en verden i forandring Nationalt modul Kort beskrivelse af modulet Geografi - en verden i forandring tager udgangspunkt i geografiske forhold på en skala fra det globale plan til et regionalt niveau. Genstandsfeltet er natur- og kulturgeografiske fænomener, processer, mønstre og problemstillinger, der lader sig eksemplificere med udgangspunkt i regionale og globale forhold, og hvor menneskets samspil med naturen, i både et økologisk og økonomisk perspektiv, er i centrum. Den studerende skal kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en geografiundervisning hvor eleverne udvikler handlekompetence i forhold til væsentlige økonomiske og miljømæssige problemfelter i en globaliseret verden, og desuden anvende fagets mange repræsentationsformer i egen undervisningen, med fokus på brug af billeder, statistisk materiale, temakort og IT. Der arbejdes med følgende systematiske dele af geografien: Energikilder - fordeling og forbrug Geologiske råstoffers opståen og fordeling Udvinding og forbrug af Jordens resurser Det globale klima Udnyttelse af naturgrundlaget i forhold til landbrug Erhvervsgeografi Bæredygtig udvikling Ulighed i Verden Befolkningsudvikling 58

59 Modulets vidensgrundlag Modulets geografifaglige vidensgrundlag bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskablig teori og forskning, som omhandler problemfelter vedrørende økonomiske og økologiske udviklingsperspektiver i en globaliseret verden. Modulets fagdidaktiske vidensgrundlag baseres på geografi- og almendidaktisk viden, som fortrinsvis bygger på forsknings- og udviklingsarbejder i en dansk og nordisk skoletradition med fokus på skolefaget geografi. Modulets kompetenceområder og kompetencemål,,, (se indledning til fagbeskrivelsen) Modulets videns- og færdighedsmål Af skemaets første kolonne fremgår hvilket kompetenceområde og mål modulets viden- og færdighedsmål knytter an til Komp. mål Vidensmål: Den studerende har viden om formativ og summativ evaluering i naturfagsundervisning naturfagenes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverden i undervisningen handlekompetence og bæredygtighed i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger naturfaglig og samfundsfaglig viden og metoder til geografiske analyser af samspillet mellem natur, kultur og mennesker strukturer, mønstre, systemer og processer i naturen stofkredsløb, energiformer, energistrømme, energikilder og energiudnyttelse menneskets udnyttelse af naturgrundlaget Færdighedsmål: Den studerende kan Evaluere geografiundervisning og elevers udbytte Inddrager eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i geografiundervisningen Planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi Planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning vedrørende faglige diskussion af politiske og økonomiske interessekonflikter Planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, der får eleverne til at reflektere over konsekvenser af forskellige natur- og samfundssyn, herunder arealanvendelse og fysisk planlægning Planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på strukturer, mønstre, systemer og processer i naturen Planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på stofkredsløb samt energiformer, - strømme, -kilder og -udnyttelse Planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget 59

60 bæredygtig udvikling i et globalt, regional og lokalt perspektiv samt samspillet mellem økologi, økonomi og sociale forhold kulturgeografiske strukturer og mønstre som resultat af den teknologiske udvikling, sociale forhold samt politiske og økonomiske interesser og beslutninger dannelse, fordeling og udnyttelse af fossile og fornybare energiresurser samt geologiske råstoffer samt konsekvenser for miljø og levehvilkår samspillet mellem atmosfære, hydrosfære, lithosfære og biosfære verdens befolkning, opdeling, interaktion og udvikling på grundlag af naturforhold, samt økonomiske og politiske forhold Planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, der udfordrer elevernes holdninger og gør dem i stand til at forstå og argumentere for forhold vedrørende bæredygtig udvikling, bl.a. ved at inddrage aktuelle miljøspørgsmål og cases Planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning om rumlige mønstre som følge af demografisk udvikling og indbyrdes relationer mellem befolkninger, samt politiske beslutningsprocesser Planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der inddrager ressourcernes dannelse, fordeling og udnyttelse, samt konsekvenser for miljø og levevilkår, bl.a. med udgangspunkt i elevernes egne roller som forbrugere og samfundsborgere Vælge eksemplariske regionale eksempler og problemstillinger, der giver eleverne forståelse af naturgrundlagets betydning for levevilkårenes forskellighed og globalt overblik Anvende kort, modeller, statistik, film og skriftlige kilder, der kan give eleverne overblik over og forståelse for ulighed i levevilkår og sætter dem i stand til at diskutere løsningsmuligheder Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan Evaluering af modulet Den studerende udarbejder en præsentationsportfolio, der indeholder et studieprodukt (en skitse til et UVforløb med tilhørende fagligt og fagdidaktiske overvejelser) samt obligatoriske elementer. Elementerne aftales med underviseren. Praksistilknytning kan indgå som element. Den studerende skal vise brug af modulets videns og færdighedsmål. Præsentationsportfolioen kan være et gruppeprodukt. Studieproduktet er på 5 normalsider (jævnfør den generelle studieordning vedr. omfang af opgaver). Studieproduktet fremlægges på holdet med demonstration af eksperimentelt/undersøgende arbejde. I studieproduktet skal angives, hvilke kompetencemål, der er opnået gennem arbejdet med opgaven. Kriterier for godkendelse af modulet For at gennemføre modulet skal den studerende have produceret en præsentationsportfolio, samt fremlagt et studieprodukt og/eller flere af elementerne. 60

61 Evaluering sker på baggrund af objektive kriterier. Præsentationsportfolioen skal placeres på Fronter. Modulets relation til praksis Opnåelse af modulets kompetencemål understøttes gennem følgende inddragelse af praksis: Modulet har fokus på at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning der: anvender fagets mange repræsentationsformer i undervisningen med udgangspunkt i regionale og globale eksempler skaber indsigt i processer, mønstre og problemstillinger i relation til menneskets samspil med naturen gennem faglig indsigt udvikler elevernes handlekompetence i forhold væsentlige økonomiske og miljømæssige problemfelter regionalt og globalt. For at anvende geografifagets mange repræsentationsformer i undervisningen må man sætte sig i øvelse situationer som giver mulighed for at afprøve og få respons på konkrete undervisningsaktiviteter. Dette kan fx ske med udgangspunkt i at udarbejde og diskutere begrundede undervisningsforløb hvori indgår forskellige repræsentationsformer, herunder forskellige typer af analoge og digitale kort at afprøve og vurdere forskellige repræsentationsformer i egne undervisningsforløb i geografi i skolen at drøfte videooptagelser af undervisningssituationer fra skolen For at kunne skabe indsigt i processer, mønstre og problemstillinger i relation til menneskets samspil mednaturen skal man kunne udvælge eksemplariske eksempler på menneskets samspil med naturen i forskellige egne af verden. Dette kan ske gennem: diskussion og afprøvning af læremidler til geografiundervisningen i skolen, der inddrager regionalgeografiske eksempler udvælge og vurdere regionale eksemplers værdi i forhold til forståelse af natur- og kulturgeografiske mønstre og problemstillinger diskutere regionalgeografiske eksempler værdi i forhold til at vise menneskets samspil med naturen MODUL Geografi den nære omverden Nationalt modul Kort beskrivelse af modulet Geografi den nære omverden tager udgangspunkt i geografiske forhold på en skala fra det lokale plan i nærmiljøet til nationalt niveau, Danmark. Centralt i modulet er begreberne levevilkår, rumlige udbreddelsesmønstre, omverdensforståelse samt menneskets samspil med natur som det ofte kommer til udtryk gennem modsætninger mellem økologiske og økonomiske interesser. Med afsæt i ovenstående er det målet at de studerende udvikler kompetencer til at planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, der er tilpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige niveau, og 6

62 som sætter fokus på anvendelse af praktisk arbejde og naturvidenskabelige arbejdsmetoder i undervisningen. Der arbejdes med følgende systematiske dele af geografien: Landskabsdannelse Vejr og klima Hydrologi Danmarks erhvervsfordeling Den befolkningsmæssige udvikling i Danmark og dens sammenhæng med samfundets generelle udvikling De danske byers placering, funktion og udvikling Fysisk planlægning Principper for udarbejdelse af kort, samt forskellige korttypers anvendelse Danmarks udvikling i et regionalt og globalt perspektiv Modulets vidensgrundlag Modulets geografifaglige vidensgrundlag bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskablig teori og forskning, som omhandler problemfelter knyttet til lokal og regionale geografiske forhold der lader sig relatere til Danmark. Modulets fagdidaktiske vidensgrundlag baseres på geografi- og almendidaktisk viden, som fortrinsvis bygger på forsknings- og udviklingsarbejder i en dansk og nordisk skoletradition med fokus på skolefaget geografi Modulets kompetenceområder og kompetencemål,,, (se indledning til fagbeskrivelsen) Modulets videns- og færdighedsmål Af skemaets første kolonne fremgår hvilket kompetenceområde og mål modulets viden- og færdighedsmål knytter an til Komp. mål Vidensmål: Den studerende har viden om betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen geografifaglige kompetencer, herunder modellerings-, undersøgelses-, repræsentations- og perspektiveringskompetence samt elevers faglige og udviklingsmæssige progression geografifaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it Færdighedsmål: Den studerende kan Planlægge, gennemføre og evaluere undervisningssituationer, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål og formulere hypoteser Planlægge, gennemføre og evaluere differentieret geografiundervisning, der er afpasset den enkelte elevs faglige og udviklingsmæssige progression Anvende forskellige undervisningsressourcer. 6

63 læsning i faget, herunder mundtlige og skriftlige genrer i geografi- og naturfagene og formidling gennem digitale medier nyere forskning inden for naturvidenskab geografididaktikkens tværfaglige identitet, forståelse af levevilkår ud fra naturfaglige og samfundsfaglige forklaringer naturfaglig og samfundsfaglig viden og metoder til geografiske analyser af samspillet mellem natur, kultur og mennesker strukturer, mønstre, systemer og processer i naturen geografifaglige metoder og deres udvikling, korttyper som GIS-kort, satellitbilleder og GPS geologiske processer på Jorden i et historisk, nutidigt og fremtidigt perspektiv klimatiske og meteorologiske forhold, deres forandring og betydning for levevilkår Planlægge, gennemføre og evaluere differentieret undervisning med varieret brug af mundtlige og skriftlige arbejdsformer Inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning Planlægge, gennemføre og evaluere differentieret geografiundervisning med inddragelse af naturfaglige og samfundsfaglige forklaringer og analyser Planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, der får eleverne til at reflektere over konsekvenser af forskellige natur- og samfundssyn, herunder arealanvendelse og fysisk planlægning Planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på strukturer, mønstre, systemer og processer i naturen Anvende geografifaglige metoder og hjælpemidler til bl.a. stedsbestemmelse og analyse af rumlige mønstre vha. forskellige korttyper Planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der forklarer landskabers dannelse og geologiens betydning for levevilkårene blandt andet med udgangspunkt i feltundersøgelser i lokalområdet Planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der gør eleverne i stand til at forstå klimatiske forhold og deres betydning for levevilkårene, f.eks. gennem elevernes egne målinger, iagttagelser og fortolkninger, herunder brug af it Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan Evaluering af modulet Den studerende udarbejder en præsentationsportfolio, der indeholder et studieprodukt (en skitse til et UVforløb med tilhørende fagligt og fagdidaktiske overvejelser) samt obligatoriske elementer. Elementerne aftales med underviseren. Praksistilknytning kan indgå som element. Den studerende skal vise brug af modulets videns og færdighedsmål. Præsentationsportfolioen kan være et gruppeprodukt. Studieproduktet er på 5 normalsider (jævnfør den generelle studieordning vedr. omfang af opgaver). 6

64 Studieproduktet fremlægges på holdet med demonstration af eksperimentelt/undersøgende arbejde. I studieproduktet skal angives, hvilke kompetencemål, der er opnået gennem arbejdet med opgaven. Kriterier for godkendelse af modulet For at gennemføre modulet skal den studerende have produceret en præsentationsportfolio, samt fremlagt et studieprodukt og/eller flere af elementerne. Evaluering sker på baggrund af objektive kriterier. Præsentationsportfolioen skal placeres på Fronter. Modulets relation til praksis Opnåelse af modulets kompetencemål understøttes gennem følgende inddragelse af praksis: Modulet har fokus på at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning der: sætter eleverne med forskelligt fagligt og udviklingsmæssigt niveau i stand til at nå de faglige mål udnytter elevernes egne erfaringer og relation til det lokale miljø som resurse i undervisningen bibringer eleverne en overskuelig forståelse af komplekse geografiske sammenhænge, fx naturens kredsløb, forholdet mellem mennesker og natur, natur- og kulturlandskabers udvikling, m.m. med udgangspunkt i eleverne eget lokalområde udvikler eleverne handlekompetence i forhold til fysisk planlægning og Danmarks udvikling i et internationalt perspektiv For at tilrettelægge og gennemføre en geografiundervisning tilpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige niveau må man sætte sig i øvelsessituationer, som giver mulighed for at afprøve og få respons på konkrete undervisningsaktiviteter. Dette kan fx ske med udgangspunkt i at udarbejde og diskutere begrundede undervisningsforløb tilpasset forskellige elevgrupper med udgangspunkt i formelle krav til geografiundervisning og de konkrete rammefaktorer i skolen at afprøve og vurdere egne undervisningsforløb i geografi i skolen at drøfte videooptagelser af undervisningssituationer fra skolen For at kunne anvendelse af praktisk arbejde og naturvidenskabelige arbejdsmetoder i undervisningen må man sætte sig ind i konkrete arbejdsmetoder, der kan benyttes i forhold til undervisning i skolen der tager udgangspunkt i lokale og regionale forhold. Dette kan ske gennem øvelsessituationer med: afprøvning og vurdering af folkeskolerelevant geografisk feltarbejde og andet praktisk undersøgende arbejde analyse og afprøvning af digitale og analoge læremidler i relation til praktisk arbejde i folkeskolen MODUL : En truet Verden konsekvenser og handlemuligheder Lokalt modul Kort beskrivelse af modulet En truet Verden konsekvenser og handlemuligheder giver de studerende kompetencer til at tilrettelægge problemorienteret undervisning i geografi med udgangspunkt i konkrete og aktuelle begivenheder, der er 6

65 eksemplariske i forhold til globale og regionale problemstillinger, som har betydning for folks levevilkår og overlevelse. Det drejer sig bl.a. om klimaændringer, fattigdomsproblemer, naturkatastrofer og mangel på resurser. De studerende skal kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle projektorienteret undervisning, der ved hjælp af fagets hjælpemidler sætter eleverne i stand til at se sammenhængen mellem regionale og globale problemstillinger, og gør dem i stand til at formulere løsningsforslag og handlemuligheder. Der arbejdes med følgende indhold: Jordens og livets opståen og udvikling Det geologiske kredsløb Naturgrundlaget, natursyn og naturforvaltning Klimaændringer årsager og konsekvenser Globalisering og kulturforståelse Forandringer i bosætningmønstre Fattigdomsproblemer og udviklingsteorier Den teknologiske udviklings betydning for levevilkår Geopolitik Modulets vidensgrundlag Modulets geografifaglige vidensgrundlag bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskablig teori og forskning, som omhandler problemfelter vedrørende økonomiske og økologiske udviklingsperspektiver i en globaliseret verden. Modulets fagdidaktiske vidensgrundlag baseres på geografi- og almendidaktisk viden, som fortrinsvis bygger på forsknings- og udviklingsarbejder i en dansk og nordisk skoletradition med fokus på skolefaget geografi. Modulets kompetenceområder og kompetencemål,,, (se indledning til fagbeskrivelsen) Modulets videns- og færdighedsmål Af skemaets første kolonne fremgår hvilket kompetenceområde og mål modulets viden- og færdighedsmål knytter an til Komp. mål Vidensmål: Den studerende har viden om elever og elevgruppers, herunder tosprogedeelevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i geografifaget hovedtræk af naturvidenskabernes og geografifagets historie og filosofi naturvidenskabens bidrag til almen dannelse og forståelse af omverdenen Færdighedsmål: Den studerende kan Planlægge, gennemføre og evaluere fagsprogsudviklende undervisning Planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben Planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment dannende handlekompetence og bæredygtighed i Planlægge, gennemføre og evaluere geografi- 65

66 forhold til menneskets samspil med natur og teknologi argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger nyere tværfaglig forskning i relation til geografi universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling bæredygtig udvikling i et globalt, regional og lokalt perspektiv samt samspillet mellem økologi, økonomi og sociale forhold globaliseringen og dens indflydelse på kultur, natur, levevilkår og relationer mellem verdens stater og folkeslag undervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi Planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning vedrørende faglige diskussion af politiske og økonomiske interessekonflikter Inddrage eksempler på nyere tværfaglig forskning i geografiundervisningen Planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling Planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, der udfordrer elevernes holdninger og gør dem i stand til at forstå og argumentere for forhold vedrørende bæredygtig udvikling, bl.a. ved at inddrage aktuelle miljøspørgsmål og cases Planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der sætter eleverne i stand til at forstå årsager til og konsekvenser af globalisering, herunder inddragelse af elevernes roller som verdensborgere Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan Evaluering af modulet Den studerende udarbejder en præsentationsportfolio, der indeholder et studieprodukt (en skitse til et UVforløb med tilhørende fagligt og fagdidaktiske overvejelser) samt obligatoriske elementer. Elementerne aftales med underviseren. Praksistilknytning kan indgå som element. Den studerende skal vise brug af modulets videns og færdighedsmål. Præsentationsportfolioen kan være et gruppeprodukt. Studieproduktet er på 5 normalsider (jævnfør den generelle studieordning vedr. omfang af opgaver). Studieproduktet fremlægges på holdet med demonstration af eksperimentelt/undersøgende arbejde. I studieproduktet skal angives, hvilke kompetencemål, der er opnået gennem arbejdet med opgaven. Kriterier for godkendelse af modulet For at gennemføre modulet skal den studerende have produceret en præsentationsportfolio, samt fremlagt et studieprodukt og/eller flere af elementerne. Evaluering sker på baggrund af objektive kriterier. 66

67 Præsentationsportfolioen skal placeres på Fronter. Modulets relation til praksis Opnåelse af modulets kompetencemål understøttes gennem følgende inddragelse af praksis: Modulet har fokus på at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle problemorienteret geografiundervisning der: gør eleverne i stand til at se sammenhængen mellem regionale og globale problemstillinger inddrager aktuelle begivenheder som eksemplariske eksempler i undervisningen gør eleverne i stand til at formulere løsningsforslag og handlemuligheder i forhold til regionale og globale natur- og kulturgeografiske problemstillinger For at tilrettelægge og genemføre problemorienteret undervisning må man sætte sig i øvelsessituationer som giver mulighed for at afprøve og få respons på konkrete undervisningsaktiviteter. Dette kan fx ske med udgangspunkt i at udarbejde og diskutere begrundede undervisningsforløb med udgangspunkt i formelle krav til geografiundervisning og de konkrete rammefaktorer i skolen at afprøve og vurdere egne undervisningsforløb i geografi i skolen at drøfte videooptagelser af undervisningssituationer fra skolen For at formulere løsningsforslag og handlemuligheder må man sætte sig ind i konkrete og aktuelle begivenheder, der er eksemplariske i forhold til undervisning vedrørende globale og regionale problemstillinger. Dette kan ske gennem: analyse og afprøvning af digitale og analoge læremidler til folkeskolen fremstilling, diskussion og afprøvning af læremidler, der inddrager eksemplariske aktuelle begivenheder 67

68 Historie Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Undervisning og læring i historie Historiekultur, historiebrug og historiebevidsthed Historisk overblik og sammenhængsforståelse Fortolkning og formidling Kompetencemål: Den studerende kan: begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der sigter på at imødekomme elevernes varierede læringsforudsætninger begrundet planlægge, gennemføre og udvikle undervisning med afsæt i histories samfundsmæssige og identitetsskabende betydning begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der fagligt og tværfagligt formidler historiske emner, temaer og begivenheder og tilgodeser heterogene elevgruppers forudsætninger, livsverden og samtid indkredse, analysere formulere og formidle begrundede bud på historiske fortolkninger og fortællinger med henblik på historieundervisning Indgår i modul,,,, MODUL Historiebrug, historiebevidsthed og dansk historie Nationalt modul Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvorfor har vi historie i skolen? Hvad bruger vi historie til som samfund og som individer? Hvordan kan man inddrage og kvalificere elevernes historiebevidsthed og historiebrug i undervisningen? Med afsæt i emner eller temaer fra dansk historie, som er relevante i forhold til folkeskolens læreplan, indgår arbejdet med begreber om historiebrug og historiekultur. De studerende arbejder her blandt andet med, hvordan historiske begivenheder formidles og bruges i relation til skabelsen af kollektive og individuelle identiteter, samt hvordan historie kan fortolkes forskelligt ud fra lokale, nationale og globale perspektiver. Med henblik på at udvikle de studerendes fagsyn og forståelse af historie som dannelsesfag introducerer modulet til grundlæggende fagdidaktiske begreber og diskussioner, herunder teorier om og empiriske undersøgelser af børns historiebevidsthed og brug af historie. Modulets vidensgrundlag Forskningsbaseret viden om det (de) valgte historiefaglige emne(r)/tema(er) 68

69 Teorier om og empiriske undersøgelser af historiebrug og historiekultur, herunder forskellige perioders historiebrug og historiekultur Teorier om og empiriske undersøgelser af udvikling og brug af historiebevidsthed Begreber om og eksempler på forskellige historiske formidlingsformer. Modulets kompetenceområder og kompetencemål,, (se indledning til fagbeskrivelsen) Modulets videns- og færdighedsmål Af skemaets første kolonne fremgår hvilket kompetenceområde og mål modulets viden- og færdighedsmål knytter an til Komp. mål Vidensmål: Den studerende har viden om historiedidaktik og historie som livsverden og som fag teorier om og empiriske undersøgelser af elevers historiebevidsthed og historiebrug historiekultur og historiebrug i forskellige former for erindringsfællesskaber forskellige former for mediering af historie i et historiebrugsperspektiv teorier om historiebevidsthed samspil mellem historie, identitet og kulturer historiefaglige begivenheder, aktører, perioder og emner fra dansk historie med relevans for historieundervisning i folkeskolen lokale, nationale, globale sammenhænge og perspektiver på historie sociale kategorier som klasse, køn, nationalitet, etnicitet og religiøsitet Færdighedsmål: Den studerende kan begrunde historieundervisning med reference til historiedidaktiske og historiefaglige begreber og positioner udvikle historieundervisning i samspil med elevernes historiebevidsthed og historiebrug inddrage eksempler og perspektiver på historiekulturer, erindringspolitik og historiebrug fra fortid og nutid i historieundervisningen anvende varierede former for historieformidling i historieundervisningen tilrettelægge historieundervisning, der inddrager og udvikler elevers historiebevidsthed inddrage flerkulturelle perspektiver og forskellige identitetsbærende erindringsfællesskaber i historieundervisningen udvælge, strukturere og tematisere historiefagligt indhold fra dansk historie med henblik på historieundervisning i nationale og lokale styredokumenter planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb med perspektivskifte i synet på begivenheder, sammenhænge og udviklingsforløb inddrage sociale kategoriers betydning i historiske begivenheder og forløb Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. 69

70 Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan Evaluering af modulet Under studiet af modulet fører den studerende individuelt eller i studiegrupper en digital proces/arbejdsportfolio. Ved afslutningen af forløbet udarbejder den studerende en digital præsentationsportfolio (fx i form af en hjemmeside eller wiki), der: kortfattet og med links/henvisninger til præces/arbejdsportfolioen dokumenterer den studerendes opnåelse af modulets videns og færdighedsmål. Indeholder den studerendes metarefleksioner herunder vurdering og evt. forslag til justeringer af modulets studieaktiviteter - i relation til modulets kompetencemål (- sider). Kriterier for godkendelse af modulet At deltagelsespligt og evt. mødepligt er opfyldt At præsentationsportfolioen opfylder de formelle krav At præsentationsportfolioen dokumenterer, at den studerende har nået modulets kompetencemål, vidensmål og færdighedsmål. Modulets relation til praksis Den studerende kan nå modulets kompetencemål gennem følgende inddragelse af praksis: For at begrunde undervisningens form og indhold didaktisk og fagligt må læreplanen og andre relevante styredokumenter samt historiedidaktiske teorier studeres i et konkret professionsrettet perspektiv. Det kan fx ske ved at analysere årsplaner ud fra læreplanens krav og didaktiske teorier om elevers læringsforudsætninger og historieforståelse at samtale med historielærere om deres didaktiske og faglige overvejelser ifb. valg af form og indhold. For at inddrage historiekulturer og erindringspolitik i undervisningen må indholdet og betydningen af disse begreber funktionelt operationaliseres i relation til fagets sigte og elevernes forudsætninger. Det kan fx foregå ved: at den studerende re-didaktiserer (bearbejder) eksisterende undervisningsplaner eller emner og temaer i læremidler, så der bliver større fokus på historiekulturer og erindringspolitik at den studerende øver sig i at planlægge, gennemføre og evaluere et konkret forløb, hvor historiekulturer og erindringspolitik er i fokus. Det kan være som micro teaching eller i en skolekontekst. For at udvikle elevernes historiebrug historiebevidsthed i undervisningen må den studerende reflektere over udviklingen af egen historiebrug og historiebevidsthed. I samspil hermed må den studerende udvikle kompetencer til at facilitere, at elever oplever sammenhænge mellem deres livsverden og faget. Det kan fx ske med udgangspunkt i: at overvejelser over historiebrug og historiebevidsthed er en integreret del af studiet af fagets emner og temaer at den studerende gennem relevante fremgangsmåder (fx elevsamtaler og interviews) erhverver sig et indtryk af udvalgte elevers livsverden, historiebrug og bevidsthed 70

71 at den studerende med afsæt i ovenstående udarbejder en undervisningsplan, der drøftes på holdet eller afprøves i praksis. MODUL : Historieundervisning, læring og verdens historie Nationalt modul Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvad skal eleverne lære i historie? Hvordan sætter man mål og vælger indhold? Hvilke undervisningsformer er mest effektive i hvilken sammenhæng? Hvordan vælger man velegnede læremidler? Og hvordan evalueres elevernes læring? Modulet tager afsæt i historiefagligt indhold inden for emner/temaer fra europæisk og verdens historie, som er relevante i forhold til folkeskolens læreplan. De studerende får her lejlighed til at anvende forskellige historievidenskabelige perspektiver i udvælgelsen og bearbejdningen af historiefagligt indhold til historieundervisning. I samspil med de valgte emner/temaer arbejdes med undervisnings- og formidlingsformer, der udvikler historieforståelsen hos elever med forskellige forudsætninger. Modulet sigter på, at den studerende begrundet skal kunne anvende principper for stofudvælgelse og målformulering i historiefaget, forskellige arbejdsformer med særlig relevans for historiefaget, samt gennemføre analyser og didaktisering af læremidler. Endvidere skal den studerende kunne vælge og gennemføre forskellige former for evaluering af elevers læring i historie. Modulets vidensgrundlag Forskningsbaseret viden om de valgte historiefaglige emner/temaer Læreplaner og andre styredokumenter relateret til historiefaget Fagdidaktiske teorier om læreprocesser i historie, herunder børns og unges forståelser af tid og ru Forskningsbaseret viden om arbejds- og evalueringsformer, der er særlig anvendelige i historieundervisningen Forskningsbaserede modeller til analyse og vurdering af læremidler i historiefaget Modulets kompetenceområder og kompetencemål, (se indledning til fagbeskrivelsen) Modulets videns- og færdighedsmål Af skemaets første kolonne fremgår hvilket kompetenceområde og mål modulets viden- og færdighedsmål knytter an til Komp. mål Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan historiedidaktik og historie som livsverden og som fag begrunde historieundervisning med reference til historiedidaktiske og historiefaglige begreber og positioner historiefagets udvikling og aktuelle status i planlægge og gennemføre historieundervisning 7

72 folkeskolen teorier om og empiriske undersøgelser af elevers læring i historie varierede didaktiserede og ikke didaktiserede læremidler didaktiske metoder til undervisningsdifferentiering i historiefaget faglig læsning, billed- og filmanalyse og tosprogede elevers begrebsudvikling på andetsproget historiefaglige begivenheder, aktører, perioder og emner fra europæisk og verdens historie med relevans for historieundervisning i folkeskolen historievidenskabelige perspektiver med afsæt i gældende styredokumenter planlægge og gennemføre handlingsrettede analyser og evalueringer af elevers differentierede læringsforudsætninger og læreprocesser i historie anvende forskellige former for læremidler i historie anvende forskellige didaktiske arbejdsformer i et samspil mellem historiefaglige indholdsområder og elevers forskellige læringsforudsætninger understøtte elevers læring og læsning i historie gennem udformning af differentierede undervisningsopgaver udvælge, strukturere og tematisere historiefagligt indhold fra europæisk og verdens historie med henblik på historieundervisning i nationale og lokale styredokumenter vurdere årsagsforklaringer ved at anlægge politiske, økonomiske, sociale, kulturelle og mentalitetshistoriske perspektiver Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan Evaluering af modulet I afsnittet om portfolio i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af forskellige former for portfolio og deres anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår det, at der skal arbejdes med både en arbejdsportfolio og med en præsentationsportfolio, og dette gælder derfor også i dette modul. I modulet arbejder den studerende, individuelt eller i grupper, med at analysere og didaktisere eller redidaktisere forskellige fremstillinger af verdenshistorien. Ved forløbets afslutning skal dette munde ud i et forslag til en undervisningsplan med tilhørende læremidler udvalgt eller selvproducerede som medtænker mål, gennemførelse, differentiering og evaluering, og begrundes i fagdidaktisk teori og læreplaner. Kriterier for godkendelse af modulet At deltagelsespligt og evt. mødepligt er opfyldt At det producerede produkt (undervisningsplanen) opfylder de formelle krav, og dokumenterer at den studerende har nået modulets kompetencemål, vidensmål og færdighedsmål. 7

73 Modulets relation til praksis Den studerende kan nå modulets kompetencemål gennem følgende inddragelse af praksis: For at planlægge og gennemføre historieundervisning med afsæt i gældende styredokumenter må man sætte sig i øvelsessituationer, som giver mulighed for at afprøve og få respons på konkrete undervisningsaktiviteter. Dette kan fx ske med udgangspunkt i øvelsessituationer i en konkret skolekontekst øvelsessituationer i fællesskab med medstuderende og underviser videooptagelser af undervisningssituationer. For at anvende forskellige former for læremidler i historie og planlægge og gennemføre handlingsrettede analyser og evalueringer af elevers differentierede læringsforudsætninger og læreprocesser i historie kan man inddrage relevante læremidler og undervisningssituationer fra en historiefaglig praksis. Dette kan fx ske ved: at inddrage digitale og analoge læremidler fra historieundervisningen at observere læringssituationer i en konkret skolekontekst eller videooptagelser af disse at planlægge og afprøve forløb i praksissituationer, på elever eller medstuderende. For at understøtte elevers læring og læsning i historie gennem udformning af differentierede undervisningsopgaver og anvende forskellige didaktiske arbejdsformer i et samspil mellem historiefaglige indholdsområder og elevers forskellige læringsforudsætninger arbejdes fx med at analysere og sammenstille forskellige læremidler til historiefaget i lyset af teorier om faglig læsning og læreprocesser i historie at afprøve undervisning i praksis med elever eller medstuderende, med fokus på differentieringsmuligheder at analysere elevprodukter og vurdere elevers forskellige udbytte af læremidler og undervisningsopgaver MODUL : Overblik, fortolkning og formidling i historieundervisning Lokalt modul Kort beskrivelse af modulet Dette modul sigter, at den studerende tilegner sig et historiefagligt overblik. I tilknytning hertil arbejdes med metoder og fremgangsmåder til at finde, analysere og tolke kilder med henblik på at konstruere et historiefagligt indhold. Desuden arbejder modulet på, at den studerende opnår indsigt i måder og principper til at strukturere og organisere et historiefagligt indhold i perioder, epoker, temaer osv. Historiedidaktisk fokuserer modulet på, hvordan undervisningen kan tilrettelægges, så eleverne styrker deres overblik og forståelse af historie. I modulet indgår bl.a. arbejdet med tidslinjer, narrativitet, multi- 7

74 modalitet, it og digitale læremidler og teoretiske og erfaringsbaserede overvejelser over, hvordan og hvorfor de kan anvendes hensigtsmæssigt i historieundervisningen. I modulet studeres eksempler på, hvordan mennesker i tidens løb har mødt og innovativt håndteret samfundsmæssige udfordringer Modulets vidensgrundlag Forskningsbaseret viden om de valgte historiefaglige indholdsområder Videnskabelige metoder og fremgangsmåder til frembringelse af historiefaglig viden Narrative begreber og teorier, der er relevante i og til konstruktion af forskellige fremstillingsformer It-teknisk og didaktisk viden til konstruktion og formidling i historieundervisning Modulets kompetenceområder og kompetencemål,, (se indledning til fagbeskrivelsen) Modulets videns- og færdighedsmål Af skemaets første kolonne fremgår hvilket kompetenceområde og mål modulets viden- og færdighedsmål knytter an til Komp. mål Vidensmål: Den studerende har viden om Problemorienteret historieundervisning Historiefaglige begreber som kronologi, årsager og samspil mellem aktører og strukturer Innovation i historisk perspektiv Videnskabsteoretiske tilgange til frembringelse af historisk viden Historievidenskabelige metoder It og digitale medier i erkendelse og formidling Narrativitet i konstruktion og formidling af historie Forskellige historiske fremstillingsformer Færdighedsmål: Den studerende kan Planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i faget, der udvikler elevernes handlekompetence til at møde fremtidige muligheder og udfordringer Vurdere årsagsforklaringer og anlægge forskellige perspektiver på historiefagligt stof i undervisningen Inddrage historiske eksempler på menneskers kreativitet i mødet med forskellige former for samfundsudfordringer med henblik på at udvikle elevernes egen handlekompetence og historiske fantasi Analysere historiske fremstillinger med henblik på at udpege forskellige fortolkningsrammer og forklaringstyper Anvende kildekritisk analyse af forskellige kildetyper i historieundervisningen Inddrage it og digitale medier i historieundervisningen til styrkelse af historisk erkendelse og formidling Udvikle egne og elevernes forudsætninger for at analysere historiske fortællinger og fremstillinger i forskellige udtryksformer Udvikle egne og elevernes arbejde med at skabe historiske fortolkninger og fortællinger 7

75 Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan Evaluering af modulet I afsnittet om portfolio i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af forskellige former for portfolio og deres anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår det, at der skal arbejdes med både en arbejdsportfolio og med en præsentationsportfolio, og dette gælder derfor også i dette modul. Den/de studerende udarbejder en digital fortælling, der kan fungere som læremiddel i folkeskolens historieundervisning til at styrke elevernes historiske overblik og færdigheder i at fortolke og formidle. Læremidlet skal også lægge op til at eleverne bruger it i aktivitetsforslag og opgaveløsning. Sammen med det digitale læremiddel udarbejder den/de studerende i papir (max 5 sider) med teoretiske og praktiske faglige og didaktiske begrundelser for form og indhold. kontekst og rammer herunder kriterier for lødighed forslag til elevaktiviteter med afsæt i læremidlet. Læremidlet og papiret skal dokumentere opfyldelse af modulets kompetence-, videns- og færdighedsmål. Fremlæggelse på holdet. Kriterier for godkendelse af modulet At deltagelsespligt og evt. mødepligt er opfyldt At læremidlet og papiret og fremlæggelsen dokumenterer, at modulets mål er opfyldt. Modulets relation til praksis Den studerende kan nå modulets kompetencemål gennem følgende inddragelse af praksis For at planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen i faget, der udvikler elevernes handlekompetence til at møde fremtidige muligheder og udfordringer, arbejdes med øvelsessituationer, som giver muligheder for at afprøve og få respons på konkrete undervisningsaktiviteter. Dette kan fx foregå med udgangspunkt i/brug af: Skolekontekst, museumsbesøg, lokalområdet Micro teaching Observationer og videooptagelser af undervisning. For at anvende kildekritik til analyse af forskellige kildetyper i historieundervisningen, arbejdes med fx at undersøge elevers forudsætninger for at analysere og tolke kilder på alle klassetrin at arbejde problemorienteret/historisk tænkning i faget at udarbejde og evt. afprøve prøveoplæg til afgangsprøven. For at inddrage it og digitale medier i historieundervisningen, arbejdes fx med: at analysere, producere og afprøve digitale læremidler at undersøge og vurdere digitale læremidlers rolle, muligheder og begrænsninger i undervisningen 75

76 For at udvikle elevernes forudsætninger for at analysere, fortolke, bruge og skabe historiske fortællinger, arbejdes fx med: at analysere elevers digitale og analoge fortælleprodukter at afprøve og fagligt og didaktisk vurdere forskellige fortælleformer som læremiddel og/eller metode i undervisningen. 76

77 Håndværk og design studieordningen er under udarbejdelse 77

78 Idræt Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Elevers kropslige muligheder og alsidighed Elevers udvikling og læring i, om og gennem idræt Idrætsfaget i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen Idrættens værdier og kultur Kompetencemål: Den studerende kan: udføre, beskrive og analysere bevægelser inden for et alsidigt bevægelsesrepertoire med henblik på at udvikle elevers alsidige bevægelsesfærdigheder og kompetencer i idræt gennem leg, sport, æstetiske bevægelsesaktiviteter samt aktiviteter i og på vand og i naturen anvende, vurdere og analysere viden om elevers fysiske, psykiske, sociale og kognitive udvikling med henblik på udvikling af elevers handlekompetence i tværvidenskabelige sammenhænge mellem sundhed, livskvalitet, fysisk aktivitet og kroppens varierede kommunikationsmuligheder begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle alsidig, inkluderende og differentieret idrætsundervisning i folkeskolen med henblik på udvikling af elevers personlige, sociale, kropslige og idrætslige færdigheder og kompetencer udføre, anvende og integrere kropslige arbejds- og udtryksformer i undervisningen på tværs af genrer, discipliner og fysiske aktiviteter såvel kulturelt som subkulturelt med henblik på at udvikle fagsyn samt udvikle faget kreativt, innovativt og entreprenant Indgår i modul,,,,, MODUL : Idrætsfagets basis Nationalt modul Kort beskrivelse af modulet Et modul, hvor den studerende arbejder med fagets historie, indhold og arbejdsformer med fokus på grundlæggende viden, færdigheder og kropslige kompetencer. Indholdet vil bl.a. være leg, løb, spring og kast, redskabsgymnastikkens basis, boldbasis og basis indenfor dans og udtryk. Emnerne vil bl.a. omhandle idrættens værdier, kvaliteter, historie og mangfoldighed, anatomi og bevægelseslære, motorisk udvikling og læring, undervisningsplanlægning, metodiske grovformer og formidling. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning vedrørende børn og unges motoriske udvikling og læring, på teorier om idrættens kvaliteter og mangfoldighed og om idrætsfagets historie og grundlæggende idrætsdidaktik. Derudover udgør forskning vedrørende idrætsfaget i folkeskolen et centralt grundlag Modulets kompetenceområder og kompetencemål,, (se indledning til fagbeskrivelsen) 78

79 Modulets videns- og færdighedsmål Af skemaets første kolonne fremgår, hvilket kompetenceområde og mål modulets viden- og færdighedsmål knytter an til Komp. mål Vidensmål: Den studerende har viden om alsidige idrætsdiscipliner og bevægelsesaktiviteter undervisning forbundet med det kropslige, detfysiske og det kognitive kropslige udtryk og erkendelse gennem kroppen på baggrund af mestringen, kampen, legen, dansen og fordybelsen fagbegreber af relevans for undervisning i idræt varierede evalueringsformer, formativ og summativ evaluering herunder motoriske test elevforudsætninger i indskoling, på mellemtrin og i udskoling progression og kontinuitet i idrætsundervisningen i hele skoleforløbet skolefagets begrundelse, form og indhold i et historisk, kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv resultater af nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde Færdighedsmål: Den studerende kan anvende det alsidige, brede idrætsbegreb beherske alsidige bevægelsesmønstre og kropsudtryk gennemføre undervisning i forskellige fysiske omgivelser analysere elevers læring med begreber fra fagets praksis og teori anvende varierede evalueringsmetoder til afdækning af mål og hensigter med fysisk aktivitet, livskvalitet og læring herunder motoriske test planlægge, gennemføre og evaluere differentieret undervisning i idræt, der tager hensyn til den enkelte elevs læring og medbestemmelse i fællesskabet planlægge, gennemføre og evaluere idrætsundervisning, der understøtter, udvikler og udfordrer elevers læringsmiljøer og læringsfællesskaber anvende bevægelsesformer og bevægelseskulturer såvel historisk, nutidigt som fremtidigt Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan Evaluering af modulet I afsnittet om portfolio i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af forskellige former for portfolio og deres anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår det, at der skal arbejdes med både en arbejdsportfolio og med en præsentationsportfolio, og dette gælder derfor også i dette modul. De præcise krav til, hvilke produkter der skal være i portfolioen tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af portfolioarbejdet fremgår af underviserens modulplan og vil løbende blive justeret i henhold de studerendes behov 79

80 Kriterier for godkendelse af modulet Godkendt præsentationsportfolio Modulets relation til praksis Modulholdene tilknyttes lærere og klasser i indskoling og på mellemtrin Interventions mini-projekter som partnerskaber med skoler og lærere i Odense og Svendborg Kommuner MODUL : Alsidig idrætspraksis læring, udvikling og fysisk træning Nationalt modul Kort beskrivelse af modulet Et modul, hvor den studerende på eksemplarisk vis arbejder med idrætsfagets bredde og dybde med fokus på udvikling af alsidige idrætslige kompetencer indenfor forskellige idrætslige indholdsområder - herunder dans og udtryk, redskabsgymnastik og boldspil. Idrætsdidaktiske teorier og refleksioner vedrørende elevforudsætninger, differentiering, medbestemmelse, etik og formidling vil danne udgangspunkt for planlægning, gennemførelse og evaluering af idrætsundervisning. Forhold vedrørende sikkerhed i faget generelt vil indgå i modulet og i den forbindelse vil der blandt andet være prøver i modtagning indenfor redskabsgymnastik. Fysiologi, træningslære og biomekanik anvendes til at analysere og planlægge en idrætsundervisning, der fremmer elevers fysiske og motoriske udvikling og giver forståelse af den humanbiologiske sammenhæng mellem fysisk aktivitet og sundhed. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på naturvidenskabelig teori og forskning med relation til kroppens, idrættens og den fysiske aktivitets betydning for og sammenhæng med udvikling, læring og sundhed. Modulet bygger endvidere på forskning vedrørende undervisning og læring generelt og forsknings- og undersøgelsesresultater af mere specifik karakter vedrørende undervisningens betydning for elevernes læring i, om og gennem idræt. Derudover udgør forskning vedrørende idrætsfaget i folkeskolen et centralt grundlag. Modulets kompetenceområder og kompetencemål,, (se indledning til fagbeskrivelsen) Modulets videns- og færdighedsmål Af skemaets første kolonne fremgår, hvilket kompetenceområde og mål modulets viden- og færdighedsmål knytter an til Komp. mål Vidensmål: Den studerende har viden om alsidige idrætsdiscipliner og bevægelsesaktiviteter fagbegreber af relevans for undervisning i idræt officielle anbefalinger om sundhed og fysisk aktivitet træningsfysiologiske planer Færdighedsmål: Den studerende kan beherske alsidige bevægelsesmønstre og kropsudtryk analysere elevers læring med begreber fra fagets praksis og teori anvende træningsfysiologiske planer med fokus på sammenhænge mellem sundhed og fysisk aktivitet udvikle varierede og målrettede træningsplaner og træningsformer 80

81 handlemuligheder i forhold til livslang fysisk aktivitet, udvikling og læring varierede evalueringsmetoder elevforudsætninger i indskoling, på mellemtrin og i udskoling progression og kontinuitet i idrætsundervisningen i hele skoleforløbet idrætsfaget som videnskabsfag, videnskabsteori, videnskabelige metoder, faglitteratur, begreber fra fagets praksis og teori undervisning forbundet med det kropslige, det fysiske og det kognitive fysiske rammers betydning for idrætsundervisningen og sikkerhed i undervisningen resultater af nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde anvende idrætslige aktiviteter samt træningsplaner og træningsformer anvende varierede evalueringsmetoder til afdækning af mål og hensigter med fysisk aktivitet, livskvalitet og læring planlægge, gennemføre og evaluere differentieret undervisning i idræt, der tager hensyn til den enkelte elevs læring og medbestemmelse i fællesskabet planlægge, gennemføre og evaluere idrætsundervisning, der fordrer progression planlægge, gennemføre og evaluere idrætsundervisning, der understøtter, udvikler og udfordrer elevers læringsmiljøer og læringsfællesskaber Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan Evaluering af modulet I afsnittet om portfolio i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af forskellige former for portfolio og deres anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår det, at der skal arbejdes med både en arbejdsportfolio og med en præsentationsportfolio, og dette gælder derfor også i dette modul. De præcise krav til, hvilke produkter der skal være i portfolioen tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af portfolioarbejdet fremgår af underviserens modulplan og vil løbende blive justeret i henhold de studerendes behov Kriterier for godkendelse af modulet Godkendt præsentationsportfolio Modulets relation til praksis Modulholdene tilknyttes lærere og klasser på mellemtrin og i udskoling Interventions mini-projekter som partnerskaber med skoler og lærere i Odense og Svendborg Kommuner 8

82 MODUL : Udvikling af fremtidens idrætsundervisning Lokalt modul Kort beskrivelse af modulet I modulet arbejder de studerende med at udvikle idræt og bevægelse ud fra forskellige krav, ønsker, strømninger og tendenser med vægt på inklusion og differentiering. Undervisningen vil have som formål at inspirere, facilitere, kvalificere, evaluere og dokumentere innovative processer med henblik på at udvikle nutidige og fremtidige idræts- og bevægelsesformer samt konkrete produkter. Blandt andet gennem anvendelse af digitale teknologier. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig viden om børns udvikling og læring, på viden om kvaliteter og mangfoldighed i idræt og viden om innovative processer og anvendelse af digitale teknologier Modulets kompetenceområder og kompetencemål, (se indledning til fagbeskrivelsen) Modulets videns- og færdighedsmål Af skemaets første kolonne fremgår, hvilket kompetenceområde og mål modulets viden- og færdighedsmål knytter an til Komp. mål Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle idrætsundervisning varierede evalueringsmetoder og brug af begrundet anvende egnede digitale teknologier til digitale teknologier evaluering og udvikling af idrætsundervisning begrundet gennemføre humanistiske og samfundsvidenskabelige projekter idræt som kulturskabende faktor, idrættens kulturer og subkulturer, klassiske og nye idrætter idrættens idealer, fairplay, tolerance, etik/moral samt inklusion/eksklusion organiseret og selvorganiseret idrætsdeltagelse på såvel individ- som gruppeniveau udvikle idrætsundervisningen på grundlag af anerkendt forsknings- og udviklingsarbejde udvikle bevægelsesformer, bevægelsessammenhænge og bevægelseskulturer begrundet gennemføre idrætsundervisning, der knytter an til organiseret og selvorganiseret idrætsdeltagelse på såvel individ- og gruppeniveau Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. 8

83 Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan Evaluering af modulet I afsnittet om portfolio i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af forskellige former for portfolio og deres anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår det, at der skal arbejdes med både en arbejdsportfolio og med en præsentationsportfolio, og dette gælder derfor også i dette modul. De præcise krav til, hvilke produkter der skal være i portfolioen tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af portfolioarbejdet fremgår af underviserens modulplan og vil løbende blive justeret i henhold de studerendes behov Kriterier for godkendelse af modulet Godkendt præsentationsportfolio Modulets relation til praksis Modulholdene tilknyttes lærere og klasser i udskoling Interventions mini-projekter som partnerskaber med skoler og lærere i Odense og Svendborg Kommuner Medvirken i forskningsprojekter initieret hos SDU 8

84 Kristendomskundskab/religion Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Religionsdidaktik Undervisning i emnet kristendom Undervisning i emnet islam og andre religioner Undervisning i emnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser Kompetencemål: Den studerende kan: begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle religionsundervisning begrundet planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i emnet kristendom begrundet gennemføre undervisning i emnet islam og andre religioner samt religiøs innovation begrundet gennemføre undervisning i filosofi, etik og ikke-religiøse livsanskuelser Indgår i modul,, MODUL : Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser Nationalt modul Kort beskrivelse af modulet I dette modul arbejdes der med filosofi og med ikke-religiøse livsanskuelser. Der fokuseres på filosofiens tilblivelse og udvikling, herunder udvalgte filosofihistoriske perioders karakteristika, samt på de traditionelle filosofiske discipliner. En særlig vægt lægges på etikken og på den livsfilosofiske tradition samt på deres faglig-pædagogiske udfordringer. Der arbejdes med forskellige etiske argumentationstyper, historisk og aktuelt, samt med den livsfilosofiske traditions forskelligartede udlægninger af mål og mening i den menneskelige tilværelse. I forlængelse heraf overvejes og afprøves forskellige mulige tilgange til emnet Filosofi med børn. Endelig beskæftiger modulet sig med udvalgte ikke-religiøse livsanskuelser og undervisning herom i kristendomskundskab i folkeskolen. Fagdidaktisk viden og færdigheder er en dimension i modulets samlede indhold. Filosofiens særlige status som erkendelseskilde og verdensforståelse, dens forhold til videnskab, kunst og religion samt dens betydning for samfund, kultur og dannelsesidealer tematiseres. De studerende vil i arbejdet med modulets indhold kunne inddrage undervisningsmaterialer, elevproducerede tekster og andre udtryk samt egne tekster og materialer til eleverne. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget udgøres af relevant forskningsbaseret viden fra videnskabsfaget filosofi om de faglige emner, modulet indeholder. Vidensgrundlaget udgøres også af viden og faglig-pædagogiske teorier om faget kristendomskundskab i folkeskolen, dets historie, mål, indhold og dets bidrag til skolens samlede opgave. 8

85 Vidensgrundlaget er funderet i teorier og viden om børn og unges læringsforudsætninger, om læringsprocesser vedrørende filosofi, samt i viden og teorier om undervisningsformer, evalueringsformer og aktuelle undervisningsmaterialer til skolebrug. Modulets kompetenceområder og kompetencemål, (se indledning til fagbeskrivelsen) Modulets videns- og færdighedsmål Af skemaets første kolonne fremgår, hvilket kompetenceområde og mål modulets viden- og færdighedsmål knytter an til Komp. mål Vidensmål: Den studerende har viden om filosofiens historie, forskellige traditioner og nutidige filosofiske diskussioner forskellige etiske positioner Færdighedsmål: Den studerende kan give eksempler på hvad filosofi beskæftiger sig med give eksempler på drøftelser af etiske problemer og dilemmaer livsfilosofi og dansk filosofisk tradition, redegøre for opfattelser af livsfilosofi filosofi for børn, begrundet redegøre for forskellige opfattelser af filosofi med/for børn og tilrettelægge forløb, hvor eleverne filosoferer i undervisningen livsopfattelser uden religion redegøre for forskellige livsopfattelser funderet i en ikke-religiøs tænkning filosofiske og etiske spørgsmål i kristendom, andre religioner og livsopfattelser formulere moralsk praksis samt værdigrundlag for individ og samfund elevers forskellige forudsætninger for at arbejde med religiøse og filosofiske spørgsmål skolens læreplan, religionsdidaktik og tværfaglig undervisning entreprenørskab, kreativitet og innovation undervisningsmetoder, læremidler, praktisk-musiske erkendemåder og digitale medier elever og elevgruppers fagsprog og læsning af fagtekster og tosprogede elevers begrebsudvikling på andetsproget faglige teorier og metoder, hvormed religion kan beskrives og analyseres, og teorier om, hvad religion kan være udviklingstendenser i faget såvel fagligt som pædagogisk planlægge, gennemføre og evaluere undervisning der tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger med hensyn til religion og livsanskuelse planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning i faget og i tværfaglige forløb planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udfordrer eleverne til handlekraft, foretagsomhed og fantasi anvende en variation af undervisningsmetoder, læremidler samt praktisk-musiske arbejdsformer og it planlægge, gennemføre og evaluere undervisning der stimulerer elevers udvikling af fagsprog og faglig læsning beslutte, hvilke faglige teorier og metoder, der er relevante for tilrettelæggelse af en konkret undervisningssituation udvikle faget i konkrete handlingsforslag 85

86 Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan Evaluering af modulet Evaluering af modulet foretages på baggrund af en præsentationsportfolio med elementer fra den samlede arbejdsportfolio for modulet. Produkter til arbejdsportfolioen kan være: - en analyse af et selvvalgt læremiddel med fokus på etiske eller filosofiske problemstillinger - en videooptagelse hvor børn filosoferer samt en analyse deraf - undervisningseksempler med fokus på børns faglige begrebsudvikling - demonstration af den studerendes faglige begrebsforståelse Kriterier for at bestå modulet Deltagelsespligten opfyldes ved: - deltagelse i aftalte fremlæggelser - at arbejdsportfolioen indeholder mindst produkter. - at præsentationsportfolioen ved modulets afslutning indeholder mindst produkter, udvalgt med en begrundelse der relateres til modulets kompetencemål. Modulets relation til praksis: For at kunne beslutte, hvilke faglige teorier og metoder, der er relevante for tilrettelæggelsen af en konkret undervisningssituation kan man analysere og vurdere forskellige etiske problemstillinger og dilemmaer og reflektere over deres betydning for nutidsmenneskets værdigrundlag, Dette kan fx ske med udgangspunkt i - øvelsessituationer i en konkret skolekontekst - øvelsessituationer i fællesskab med medstuderende og underviser - videooptagelser af undervisningssituationer - møder med aktuelle filosoffer og etikere For at kunne tilrettelægge forløb, hvor eleverne filosoferer i undervisningen må man kunne begrunde forskellige opfattelser af filosofi med/for børn. Dette kan fx ske ved: - øvelsessituationer i en konkret skolekontekst - videooptagelser hvor børn filosoferer 86

87 MODUL : Undervisningsemnet kristendom Nationalt modul Kort beskrivelse af modulet Med dette modul arbejdes med kristendommens oprindelse, udvalgte perioder i kristendommens historie samt kristendommens nutidige situation og betydning for både individ og samfund i Danmark og globalt. Kristendom vil i modulet blive behandlet som en mangfoldig størrelse. I modulet fokuseres på tolkninger af bibelske fortællinger, kristne grundbegreber, ritualer og andre udtryk samt deres faglig-pædagogiske udfordringer. Den studerende skal både tilegne sig viden om kristendom som religion blandt andre religioner og om kristendom som en religion på sine egne præmisser med et eget tydningsunivers, der fungerer som en dynamisk størrelse, og som sådan er under indflydelse af og øver indflydelse på kultur, samfund og dannelsesidealer i Danmark og internationalt. Modulet beskæftiger sig også med refleksion over denne viden, når den omsættes til konkret undervisning i skolen. Arbejdet med modulet giver kompetence til at undervise i skolefaget kristendomskundskab, og derfor indgår fagdidaktisk viden og færdigheder som en dimension i arbejdet med modulets samlede indhold. De studerende vil i arbejdet kunne inddrage konkret undervisningsmateriale til faget i skolen, selv formulere tekster til elever og inddrage elevproducerede tekster og andre udtryk. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget udgøres af relevant forskningsbaseret viden fra religionsvidenskab og teologi om de faglige emner, modulet indeholder. Vidensgrundlaget udgøres også af viden og faglig-pædagogiske teorier om faget kristendomskundskab i folkeskolen, dets historie, mål, indhold og dets bidrag til skolens samlede opgave. Vidensgrundlaget er funderet i teorier og viden om børn og unges læringsforudsætninger, om læringsprocesser vedrørende religion, samt i viden og teorier om undervisningsformer, evalueringsformer og aktuelle undervisningsmaterialer til skolebrug. Modulets kompetenceområder og kompetencemål, (se indledning til fagbeskrivelsen) Modulets videns- og færdighedsmål Af skemaets første kolonne fremgår, hvilket kompetenceområde og mål modulets viden- og færdighedsmål knytter an til Komp. mål Vidensmål: Den studerende har viden om kristendom i Danmark, historisk og nutidigt kristendom som nutidig religion i Danmark Færdighedsmål: Den studerende kan redegøre for eksempler på centrale begivenheder og personer for kristendom i Danmark, historisk og nutidigt formulere opfattelser af kristendom og dens betydning som religion i Danmark 87

88 kristendom som verdensreligion i historie og nutid kristne myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur fortællinger i Bibelen kristendom i mødet med andre religioner og verdensopfattelser beskrive centrale træk ved kristendommens oprindelse, hovedbegivenheder og forskellige udgaver af religionen, herunder ortodoks, katolsk og protestantisk kristendom, samt udvalgte sekter og frikirker analysere forståelser af kristne grundbegreber samt brug og betydning af myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur, salmer og musik give eksempler på, hvordan bibelske fortællinger bruges til tydning af grundlæggende tilværelsesspørgsmål samt deres betydning i sprog, kunst og samfund beskrive eksempler på kristnes forskellige udfordringer i nutiden kristendommen i det virtuelle rum formulere eksempler på kristnes brug af det virtuelle rum til kommunikation og mission elevers forskellige forudsætninger for at planlægge, gennemføre og evaluere arbejde med religiøse og filosofiske undervisning, der tager udgangspunkt i spørgsmål elevernes forskellige forudsætninger med hensyn til religion og livsanskuelse, skolens læreplan, religionsdidaktik og tværfaglig undervisning planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i faget og i tværfaglige forløb entreprenørskab, kreativitet og innovation planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udfordrer eleverne til handlekraft, foretagsomhed og fantasi undervisningsmetoder, læremidler, praktiskmusiske erkendemåder og digitale medier elever og elevgruppers fagsprog og læsning af fagtekster og tosprogede elevers begrebsudvikling på andetsproget faglige teorier og metoder hvormed religion kan beskrives og analyseres, og teorier om, hvad religion kan være skolefaget kristendomskundskabs bestemmelsesgrundlag og dets indhold i historisk og aktuelt perspektiv udviklingstendenser i faget såvel fagligt som pædagogisk anvende en variation af undervisningsmetoder, læremidler samt praktisk-musiske arbejdsformer og it planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der stimulerer elevers udvikling af fagsprog og faglig læsning beslutte, hvilke faglige teorier og metoder der er relevante for tilrettelæggelse af en konkret undervisningssituation analysere aktuelle bestemmelser af religionsog livsanskuelsesundervisning i folkeskolen udvikle faget i konkrete handlingsforslag Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. 88

89 Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan Evaluering af modulet Evaluering af modulet foretages på baggrund af en præsentationsportfolio med elementer fra den samlede arbejdsportfolio for modulet. Produkter til arbejdsportfolioen kan være: - analyse af en undervisningssituation - analyse af selvvalgt læremiddel med fokus på kristendom - analyse af eksempler på visuel kultur - analyse af eksempler på feltarbejde - analyse af eksempler på internetsider - analyse af interviews med personer med tilknytning til kristne miljøer - demonstration af den studerendes faglige begrebsforståelse Kriterier for at bestå modulet Deltagelsespligten opfyldes ved: - deltagelse i aftalte fremlæggelser - at arbejdsportfolioen indeholder mindst produkter - at præsentationsportfolioen ved modulets afslutning indeholder mindst produkter, udvalgt med en begrundelse der relateres til modulets kompetencemål. Modulets relation til praksis Den studerende kan nå modulets kompetencemål gennem følgende inddragelse af praksis: For at kunne planlægge, gennemføre og evaluere undervisning der tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger m.h.t. kristendom kan der arbejdes med øvelsessituationer, der giver mulighed for at afprøve og få respons på konkrete undervisningssituationer. Dette kan fx ske med udgangspunkt i - øvelsessituationer i en konkret skolekontekst - øvelsessituationer i fællesskab med medstuderende og underviser - videooptagelser af undervisning - møder med eksempler på sammenhæng mellem kristen tænkning og praksis For at kunne anvende en variation af undervisningsmetoder må de studerende have indsigt i de forskellige metoders styrker og svagheder. Det kan f.eks. ske med udgangspunkt i - analyse af forskellige eksempler på visuel kultur - analyse af forskellige former for feltarbejde og/eller ekskursioner - analyse af internetsider 89

90 MODUL : Undervisningsemnet islam og andre religioner Lokalt modul Kort beskrivelse af modulet Der arbejdes med de forskellige verdensreligioners forestillinger og grundbegreber i et nutidigt og historisk perspektiv på en sådan måde, at der lægges vægt på, at de studerende bliver i stand til at se både mangfoldighed og sammenhæng og splittelse i de forskellige religioners forestillingsuniverser og sætte dem i relation til en nutidig kulturel kontekst. De studerende skal gennem arbejdet med de forskellige religioner erhverve sig baggrund for at udvælge og begrunde valg af undervisningsemner og -materialer ud fra forskellige perspektiver. De skal være i stand til at tilrettelægge undervisning, så eleverne får mulighed for at tilegne sig et nuanceret billede af udvalgte verdensreligioner og religiøse strømninger, globalt og lokalt. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget udgøres af relevant forskningsbaseret viden fra religionsvidenskab om de faglige emner, modulet indeholder. Vidensgrundlaget udgøres også af viden og faglig-pædagogiske teorier om faget kristendomskundskab i folkeskolen, dets historie, mål, indhold og dets bidrag til skolens samlede opgave. Vidensgrundlaget er funderet i teorier og viden om børn og unges læringsforudsætninger, om læringsprocesser vedrørende religion, samt i viden og teorier om undervisningsformer, evalueringsformer og aktuelle undervisningsmaterialer til skolebrug. Modulets kompetenceområder og kompetencemål, (se indledning til fagbeskrivelsen) Modulets videns- og færdighedsmål Af skemaets første kolonne fremgår, hvilket kompetenceområde og mål modulets viden- og færdighedsmål knytter an til Komp. mål Vidensmål: Den studerende har viden om islam som verdensreligion islam som nutidig religion i Danmark Færdighedsmål: Den studerende kan redegøre for centrale træk ved islams oprindelse, hovedbegivenheder og forskellige udgaver formulere opfattelser af islam i Danmark og dens betydning som religion i Danmark centrale myter, forestillinger, ritualer, tekster samt visuel kultur i islam analysere eksempler på grundbegreber samt brug og betydning af myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur og musik i islam andre religioner, herunder religioner i analysere brug og betydning af myter, 90

91 Danmark religiøse og spirituelle forandringer religion og livsanskuelser som dynamiske kulturelle udtryk religioner i mødet med andre religioner og tilværelsesopfattelser religioner og religiøse strømninger i det virutelle rum elevers forskellige forudsætninger for at arbejde med religiøse og filosofiske spørgsmål forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur og musik, fra andre religioner samt deres placering og betydning i verden i dag beskrive eksempler på religiøs innovative strømninger i verden og i Danmark, deres oprindelse og nutidige omfang og betydning vurdere religion og livsanskuelsers forskellige betydninger afhængig af kulturel og historisk kontekst beskrive hvordan mennekser med forskellige religioner forholder sig til udfordringer i nutiden formulere menneskers brug af virtuelle rum til kommunikation og mission med udgangspunkt i en religiøs verdens- og tilværelsesopfattelse planlægge, gennemføre og evaluere undervisning der tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger med hensyn til religion og livsanskuelse skolens læreplan, religionsdidaktik og tværfaglig undervisning planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i faget og i tværfaglige forløb entreprenørskab, kreativitet og innovation planlægge, gennemføre og evaluere undervisning der udfordrer eleverne til handlekraft, foretagsomhed og fantasi undervisningsmetoder, læremidler, praktiskmusiske erkendemåder og digitale medier elever og elevgruppers fagsprog og læsning af fagtekster og tosprogede elevers begrebsudvikling på andetsproget faglige teorier og metoder hvormed religion kan beskrives og analyseres, og teorier om hvad religion kan være skolefaget kristendomskundskabs bestemmelsesgrundlag og dets indhold i historisk og aktuelt perspektiv udviklingstendenser i faget såvel fagligt som pædagogisk anvende en variation af undervisningsmetoder, læremidler samt praktisk-musiske arbejdsformer og it planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der stimulerer elevers udvikling af fagsprog og faglig læsning beslutte hvilke faglige teorier og metoder der er relevante for tilrettelæggelse af en konkret undervisningssituation analysere aktuelle bestemmelser af religionsog livsanskuelsesundervisning i folkeskolen udvikle faget i konkrete handlingsforslag Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan 9

92 Evaluering af modulet Evaluering af modulet foretages på baggrund af en præsentationsportfolio med elementer fra den samlede arbejdsportfolio for modulet. Produkter til arbejdsportolioen kan være: - analyse af en undervisningssituation - analyse af selvvalgt læremiddel med fokus på andre religioner - analyse af eksempler på visuel kultur - analyse af eksempler på feltarbejde - analyse af eksempler på internetsider - analyse af interviews med personer med tilknytning til religiøse miljøer - demonstration af den studerendes faglige begrebsforståelse Kriterier for at bestå modulet Deltagelsespligten opfyldes ved: - deltagelse i aftalte fremlæggelser - at arbejdsportfolioen indeholder mindst produkter. - at præsentationsportfolioen ved modulets afslutning indeholder mindst produkter, udvalgt med en begrundelse der relateres til modulets kompetencemål. Modulets relation til praksis Den studerende kan nå modulets kompetencemål gennem følgende inddragelse af praksis: For at kunne planlægge, gennemføre og evaluere undervisning der tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger m.h.t. religion må der arbejdes med øvelsessituationer, der giver mulighed for at afprøve og få respons på konkrete undervisningssituationer. Dette kan fx ske med udgangspunkt i - øvelsessituationer i en konkret skolekontekst - øvelsessituationer i fællesskab med medstuderende og underviser - videooptagelser af undervisning - møder med eksempler på sammenhæng mellem forskellige religioners tænkning og praksis For at kunne anvende en variation af undervisningsmetoder må de studerende have indsigt i de forskellige metoders styrker og svagheder. Det kan f.eks. ske med udgangspunkt i - analyse af forskellige eksempler på visuel kultur - analyse af forskellige former for feltarbejde og/eller ekskursioner - analyse af internetsider 9

93 Lærernes grundfaglighed Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Elevens læring og udvikling Undervisningskendskab Specialpædagogik Undervisning af tosprogede elever Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab (KLM) Kompetencemål: Den studerende kan: alene og i samarbejde med andre, skabe fællesskaber og facilitere elevers læring og udvikling, lede læreprocesser, der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale og kommunikative kompetencer samt konflikthåndtering i mangfoldige sociale sammenhænge begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle særligt tilrettelagt inkluderende undervisning for elever i komplicerede læringssituationer begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og undersøge undervisning af tosprogede elever i et sprogligt mangfoldigt klasserum. forholde sig nuanceret og reflekteret til etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer, som er forbundet med undervisning, forældresamarbejde og skole i et globaliseret samfund Indgår i modul,, 5,, 5, 6, 5 5, MODUL : Dannelse i den mangfoldige skole Nationalt modul Kort beskrivelse af modulet Modulet introducerer til analyser af folkeskolens formål, demokrati og medborgerskab i et idéhistorisk, dannelsesteoretisk og professionsetisk perspektiv. Centralt i modulet står den studerendes arbejde med at forholde sig til skolens værdier og relatere dem til lærerprofessionen med respekt for den kulturelle og religiøse mangfoldighed, der aktuelt præger skolen og samfundet. Modulet godkendes til faget Lærerens grundfaglighed, hovedområdet Almen Dannelse/KLM 0 ECTS. Modulets vidensgrundlag Centralt i modulet står filosofi, idéhistorie, dannelsesteori og religionsvidenskab. Modulet befinder sig i spændingsfeltet mellem forskellige teoridannelser inden for modulets videns- og færdighedsmål. Modulet bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden om dannelse, demokrati og medborgerskab, professionsetik og religions- og kulturmøder 9

94 Modulets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde: Almen dannelse/klm. Kompetencemål: forholde sig nuanceret og reflekteret til etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer, som er forbundet med undervisning, forældresamarbejde og skole i et globaliseret samfund. Modulets videns- og færdighedsmål Af skemaets første kolonne fremgår, hvilket kompetenceområde og mål modulets viden- og færdighedsmål knytter an til Komp. mål KLM KLM KLM KLM KLM KLM KLM KLM Vidensmål: Den studerende har viden om kristendommens fortællinger, grundbegreber og virkningshistorie i sammenhæng med forskellige perioders menneske- og dannelsessyn kristendom, jødedom, islam og andre livsanskuelser i aktuel kontekst forholdet mellem religion, kultur og politik evangelisk-luthersk kristendom og andre livsanskuelser, typer af sekularisme og deres konsekvenser for skolens dagligdag ritualer og eksistenstolkning i udvalgte filosofiske og religiøse traditioner livsoplysning, etiske traditioner og deres idéhistoriske baggrund menneskerettigheder, børns rettigheder og idéhistoriske baggrund for rettighedstænkningen herunder relationer mellem menneskerettigheder, religion og demokrati forskellige former for borgerskab, medborgerskab og verdensborgerskab i idéhistorisk, historisk og aktuelt perspektiv den idéhistoriske og pædagogisk filosofiske baggrund for begreber som tolerance, myndighed, lighed, frihed og solidaritet i forbindelse med mangfoldighed og inklusion i skolen Færdighedsmål: Den studerende kan vurdere sammenhænge og brydninger mellem kristendom, sekularisering og skole i historisk og aktuel belysning gå i dialog med elever og forældre med forankring i forskellige religioner og livssyn håndtere religiøse og kulturelle forhold i skolens tradition og dagligdag organisere professionelt samarbejde omkring komplekse etiske og religiøse udfordringer i skolen anvende forskellige typer af etisk argumentation begrundet foreslå organisering af undervisning, forældre- og kollegasamarbejde og skolekultur, der bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokratisk dannelse udvikle sammenhængen mellem skolens medborgerskabs- og kulturelle dannelsesopgave organisere inkluderende undervisning i spændingsfeltet mellem individ og fællesskab Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. 9

95 Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan Evaluering af den studerendes udbytte af modulet Evaluering af den studerendes udbytte af modulet foretages på baggrund af en præsentationsportfolio med elementer fra den samlede arbejdsportfolio for modulet. I den studerendes arbejdsportfolio indgår arbejdsprodukter fra undervisningen. Indholdet aftales med underviseren og kan fx være skriftlige og/eller multimodale produkter fra arbejde i grupper, herunder produkter der indeholder identifikation og analyse af relevante dilemmaer og spændingsfelter analyser af cases fra forskellige skolesammenhænge Kriterier for godkendelse af modulet Deltagelspligt opfyldes ved aktiv deltagelse i aftalte fremlæggelser at præsentationsportfolioen ved modulets afslutning indeholder to udvalgte dilemmaer som er behandlet med anvendelse af fagets perspektiver en begrundelse for udvalget af produkter til præsentationsportfolioen på baggrund af modulets kompetencemål Rammer og detaljer for deltagelsespligten aftales med underviseren på holdet og angives i modulplanen. Modulets relation til praksis For at understøtte tilegnelsen af fagets mål arbejdes der med inddragelse af cases fra forskellige skolesammenhænge. Disse cases kan eksempelvis fremstilles ved at den studerende selv foretager empiriske undersøgelser eller ved at der anvendes foreliggende empiri. MODUL : Skolen og undervisningen Dele af nationalt modul Kort beskrivelse af modulet Modulet introducerer til skolen og undervisningen i skolen samt til faget Lærerens grundfaglighed Modulet godkendes til faget Lærerens grundfaglighed, hovedområde Almen dannelse/klm med 5 ECTS og hovedområde Pædagogik og lærerfaglighed med 5 ECTS. Temaer i modulet: Klasseledelse Undervisningens grundelementer Undervisningsplanlægning Skolens struktur, juridiske rammer og kultur Samarbejdet med forældrene Temaerne behandles med inddragelse af perspektiver fra kompetenceområderne Undervisningskendskab og Almen Dannelse/KLM 95

96 Modulets vidensgrundlag Modulet er forankret i forskellige teoridannelser og national og international forsknings- og udviklingsviden om undervisningens tilrettelæggelse, almen didaktik, pædagogik, filosofi, idéhistorie, dannelsesteori, religion, kultur og medborgerskab. Modulets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde : Undervisningskendskab. Kompetencemål: begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen. Kompetenceområde: Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab. Kompetencemål: forholde sig nuanceret og reflekteret til etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer, som er forbundet med undervisning, forældresamarbejde og skole i et globaliseret samfund. Modulets videns- og færdighedsmål Af skemaets første kolonne fremgår, hvilket kompetenceområde og mål modulets viden- og færdighedsmål knytter an til Komp. mål Vidensmål: Den studerende har viden om skolens juridiske, sociale og kulturelle grundlag og rammer, samt undervisningsplanlægning undervisningens metoders praktiske anvendelighed i forhold til undervisningens etik, formål og indhold klasseledelse, lærerens handlemåde, relationer i undervisningen og undervisningens etik inklusion det professionelle grundlag for forældresamarbejde Færdighedsmål: Den studerende kan beskrive og analysere undervisning for både klassen og den enkelte elev beskrive og analysere undervisningsmetoder og opstille handlemuligheder ud fra skolens værdigrundlag analysere og opstille handlemuligheder for lærerens ledelse i klassen på baggrund af etiske teorier og skolens værdigrundlag beskrive og analysere inklusion i undervisningen analysere og opstille handlemuligheder for samarbejdet med forældre Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan Evaluering af den studerendes udbytte af modulet Evaluering af den studerendes udbytte af modulet foretages på baggrund af en præsentationsportfolio med elementer fra den samlede arbejdsportfolio for modulet. Produkter til arbejdsportfolioen er fx beskrevne og bearbejdede: 96

97 Observationer af undervisning, kollegialt samarbejde og forældresamarbejde Interviews af elever, lærere, forældre, skoleledere, mfl. Lydoptagelser og videosekvenser af undervisning eller samarbejdssituationer Planer for løsning af læreropgaverne: undervisning, klasseledelse, forældresamarbejde Kriterier for godkendelse af modulet Deltagelspligt opfyldes ved aktiv deltagelse i aftalte fremlæggelser at præsentationsportfolioen ved modulets afslutning indeholder to produkter som skal kunne danne afsæt for eksamenerne i både Almen dannelse/klm og Pædagogik og lærerfaglighed. en begrundelse for udvalget af produkter til præsentationsportfolioen på baggrund af modulets kompetencemål. Rammer og detaljer for deltagelsespligten aftales med underviseren på holdet og angives i modulplanen. Modulets relation til praksis Praksisinddragelse er centralt i modulet. Praksisinddragelse kan forstås som: Observation af undervisning og møder eller samarbejde i skolen Interview af lærere, ledere, elever og forældre Skrevne cases og videooptagelser Studie af skolens grundlagsdokumenter MODUL : Elevens faglige, sociale og personlige læring og udvikling Nationalt modul Kort beskrivelse af modulet Modulet har fokus på den lærende elev i et læringsfællesskab. Centralt står elevens læreprocesser og udvikling i en mangfoldig elevgruppe, hvor hver enkelt elev med sine personlige, sociale og kulturelle forudsætninger er en del af skolens fællesskab. Modulet godkendes til faget Lærerens grundfaglighed, hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed 0 ECTS. Temaer i modulet Elevers udvikling, socialisering og identitet Læring, læringsmiljø og læringsledelse Lærerens samspil og kommunikation med eleverne Modulets vidensgrundlag Centralt i modulet står den pædagogiske psykologi, som bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden om børn og unges læring og udvikling, socialt samspil og kommunikation og pædagogisk 97

98 vejledning i skolen. Modulet er forankret i forskellige teoridannelser inden for modulets videns- og færdighedsmål. Kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde : Elevens læring og udvikling. Kompetencemål: Den studerende kan alene, og i samarbejde med andre, skabe fællesskaber, facilitere elevers læring og udvikling, lede læreprocesser, der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale og kommunikative kompetencer samt konflikthåndtering i mangfoldige sociale sammenhænge. Modulets videns- og færdighedsmål Af skemaets første kolonne fremgår, hvilket kompetenceområde og mål modulets viden- og færdighedsmål knytter an til Komp mål Vidensmål: Den studerende har viden om elevers sociale, emotionelle og kognitive udvikling herunder køn og motivation elevers læring om virksomme faktorer i læringsmiljøet klasse, lærings- og gruppeledelse pædagogisk vejledning, feedback og refleksionsformer samt professionslæring udviklingsstøttende relationer attribuering- herunder viden om sociale problemer, konflikthåndtering og mobning Færdighedsmål: Den studerende kan observere, støtte og udfordre elevers sociale, emotionelle og kognitive udvikling udvikle læringsrum for elever og grupper under hensyntagen til samspillet med elevernes forudsætninger og de virksomme faktorer i læringsmiljøet facilitere interaktions- og læreprocesser, således at de er befordrende for elevens trivsel og udvikling anvende og begrunde forskellige vejledningsformer facilitere udviklingsstøttende relationer med særlig vægt på egen position som lærer anvende kommunikative rammesætninger og metoder, så konflikter, sociale problemer og mobning bliver udgangspunkt for positive reformuleringer Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier i modellen, fremgår af underviserens plan. Evaluering af den studerendes udbytte af modulet Evaluering af den studerendes udbytte af modulet foretages på baggrund af en præsentationsportfolio med elementer fra den samlede arbejdsportfolio for modulet. I den studerendes arbejdsportfolio indgår arbejdsprodukter fra undervisningen. Arbejdsprodukterne aftales med underviseren. 98

99 Kriterier for godkendelse af modulet Deltagelspligt opfyldes ved deltagelse i aftalte studieaktiviteter At præsentationsportfolioen indeholder en skriftlig opgave omhandlende en lærerfaglig problemstilling med fokus på elevens læring og udvikling. Opgaven skal ud over inddragelsen af faglige kilder indeholde egne observationer fra praksis og give forslag til pædagogiske handlemuligheder. Opgaven fremlægges og evalueres på holdet. Opgaven skal kunne danne afsæt for eksamen i Pædagogik og lærerfaglighed. Rammer og detaljer for deltagelsespligten aftales med underviseren på holdet og angives i modulplanen. Modulets relation til praksis Der arbejdes både praktisk og teoretisk med undersøgelse af skolelivet og lærerens handlemuligheder. MODUL : Undervisning af elever i komplicerede læringssituationer Lokalt modul Kort beskrivelse af modulet Modulet vægter udvikling af lærerkompetencer i forhold til undervisning af elever i komplicerede læringssituationer. Modulet belyser og forholder sig i et læringsperspektiv til elevmangfoldigheden og de forhold der er med til at definere rammerne for læringsfællesskaber i dagens skole. Modulet godkendes til faget Lærerens grundfaglighed, hovedområde Pædagogik og lærerfaglighed, 0 ECTS. Modulet har fokus på følgende temaer: Lovgrundlag for specialundervisning Forskellige paradigmer vedrørende normalitet og læreprocesser Inklusion, herunder diversitet og marginalisering Grundlaget for at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en differentieret og inkluderende undervisning Modulets vidensgrundlag Modulet er forankret i national og international forsknings- og udviklingsviden og i forskellige teoridannelser om inklusion og specialpædagogik. Kompetenceområder og kompetencemål som indgår i modulet Kompetenceområde : Elevens læring og udvikling Kompetencemål: alene og i samarbejde med andre, skabe fællesskaber og facilitere elevers læring og udvikling, lede læreprocesser, der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale og kommunikative kompetencer samt konflikthåndtering i mangfoldige sociale sammenhænge: Kompetenceområde : Undervisningskendskab Kompetencemål: begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen. Kompetenceområde : Specialpædagogik 99

100 Kompetencemål: begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle særligt tilrettelagt inkluderende undervisning for elever i komplicerede læringssituationer. Modulets videns- og færdighedsmål Af skemaets første kolonne fremgår, hvilket kompetenceområde og mål modulets viden- og færdighedsmål knytter an til Komp mål Vidensmål: Den studerende har viden om paradigmer til forståelse af og forklaring på elever i komplicerede læringssituationer, herunder forståelser af normalitetsbegrebet, internationale hensigtserklæringer, nationalt lovgrundlag samt bekendtgørelser og udmøntning og organisering af specialpædagogiske indsatser på kommunalt og institutionelt niveau, metoder til systematisk og løbende observation og evaluering af elevens deltagelses- og læringsprofil, Færdighedsmål: Den studerende kan analysere kompleksiteten i egen og andres praksis i det specialpædagogiske arbejde, begrundet redegøre for specialpædagogikkens rammer, organisering og udvikling, foretage strukturerede observationer af enkeltelever og grupper af elever, metoder til udarbejdelse af elev- og handlingsplaner, udarbejde elev- og handlingsplaner, forebyggende, foregribende og indgribende indsatser samt brug af it og andre læremidler i den daglige undervisning og inklusion og individualiserings- og socialiseringsprocesser herunder diversitet og marginalisering begrundet vælge specialpædagogiske og inkluderende indsatser og lede så inklusion og socialiseringsprocesser optimeres samtidig med at den enkelte elevs udvikling understøttes undervisningsdifferentiering, inklusionsteori og læringsmiljøer differentiere undervisningen i henhold til elevernes forudsætninger og potentialer Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier i modellen, fremgår af underviserens plan. Evaluering af den studerendes udbytte af modulet Evaluering af den studerendes udbytte af modulet foretages på baggrund af en præsentationsportfolio med elementer fra den samlede arbejdsportfolio for modulet. I den studerendes arbejdsportfolio indgår arbejdsprodukter fra undervisningen. Produkter til arbejdsportfolio en er fx: 00

101 Elev- og handlingsplaner Planer for differentieret undervisning Empiri fra skolen i form af feltnotater, praksisfortællinger, videooptagelser og/eller lydoptagelser Transkriberede interviews af fx elever, lærere og ledere Observationer formidlet som cases Kriterier for godkendelse af modulet Deltagelspligt opfyldes ved deltagelse i aftalte studieaktiviteter At præsentationsportfolioen indeholde et eller flere produkter, som skal kunne danne afsæt for eksamen i Pædagogik og lærerfaglighed. en begrundelse for udvalget af produkter til præsentationsportfolioen på baggrund af modulets kompetencemål. Rammer og detaljer for deltagelsespligten aftales med underviseren på holdet og angives i modulplanen. Modulets relation til praksis Praksisinddragelse er centralt i modulet. Praksisinddragelse kan forstås fx som: Observation af undervisning Interview af lærere, ledere og elever Studie af skolens grundlagsdokumenter Studie af skolers læremidler Modul 5: Undervisning af flersprogede elever og professionelt samarbejde Lokalt modul Kort beskrivelse af modulet Modulets vægter udvikling af lærerkompetencer i forhold til undervisning af flersprogede elever, og professionelt samarbejde med relevante parter med henblik på at udvikle læringsfællesskaber og undervisning af elever i komplicerede læringssituationer. Modulet sætter fokus på lærerens planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning af elever i komplicerede og udfordrende læringssituationer. Modulet godkendes til faget Lærerens grundfaglighed, hovedområde Pædagogik og lærerfaglighed 0 ECTS. Temaer i modulet: Lovgrundlag for undervisning af tosprogede elever Andetsprogstilegnelse og andetsprogs pædagogik Det tværprofessionelle samarbejde mellem skolens interne og eksterne parter Grundlaget for at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning af flersprogede elever 0

102 Kompetenceområder og kompetencemål, som indgår i modulet Kompetenceområde : Elevens læring og udvikling Kompetencemål: alene og i samarbejde med andre, skabe fællesskaber og facilitere elevers læring og udvikling, lede læreprocesser, der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale og kommunikative kompetencer samt konflikthåndtering i mangfoldige sociale sammenhænge: Kompetenceområde : Undervisningskendskab Kompetencemål: begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen. Kompetenceområde : Specialpædagogik Kompetencemål: begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle særligt tilrettelagt inkluderende undervisning for elever i komplicerede læringssituationer. Kompetenceområde : Undervisning af tosprogede elever Kompetencemål: begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og undersøge undervisning af tosprogede elever i et sprogligt mangfoldigt klasserum. Modulets videns- og færdighedsmål Af skemaets første kolonne fremgår, hvilket kompetenceområde og -mål modulets viden- og færdighedsmål knytter an til Komp Vidensmål: Den studerende har viden om mål Færdighedsmål: Den studerende kan andetsprogstilegnelse, tosprogede elevers sprogudvikling, vurdere, om andetsprogsstilegnelse fremmes i egen og andres praksis, intersprog, støtte den tosprogede elevs intersprogsudvikling, sprog og literacy i fagundervisningen i et andetsprogsperspektiv, planlægge undervisning, der fremmer tosprogede elevers faglige og fagsproglige udvikling, sproglig diversitet og tosprogethed samt sprogs betydning for identitetsdannelsen, inddrage tosprogede elevers sproglige forudsætninger i undervisningen, andetsprogspædagogisk forskning og udviklingsarbejde, identificere andetsprogspædagogiske udfordringer for undervisningen, samarbejde med dansk som andetsprogslærer og lovgrundlag og bekendtgørelser samt organisering af faget dansk som andetsprog i folkeskolen, klassens øvrige lærere om de tosprogede elevers faglige og fagsproglige udvikling, Samarbejde og kommunikation mellem skolens parter og andre relevante aktører kommunikation, kollegialt samarbejde, tværprofessionelt samarbejde og forældresamarbejde. Det professionelle grundlag for kollegialt samarbejde, forældresamarbejde og tværprofessionalitet Selvstændigt og sammen med andre udvikle samarbejde, der bygger på gensidig respekt og lydhørighed samarbejde med skolens interne og eksterne ressourcepersoner. Udvikle samarbejde med kolleger, forældre og skolens ressourcepersoner om undervisningen og udvikling af undervisning Arbejdsformer i modulet 0

103 I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier i modellen, fremgår af underviserens plan. Evaluering af den studerendes udbytte af modulet Evaluering af den studerendes udbytte af modulet foretages på baggrund af en præsentationsportfolio med elementer fra den samlede arbejdsportfolio for modulet. I den studerendes arbejdsportfolio indgår arbejdsprodukter fra undervisningen. Produkter til arbejdsportfolio en er fx: Planer for undervisning, der fremmer tosprogede elevers faglige og fagsproglige udvikling, Planer for samarbejde med skolens parter og andre relevante aktører i og omkring skolen Empiri fra skolen i form af feltnotater, praksisfortællinger, videooptagelser og/eller lydoptagelser Transkriberede interviews af fx elever, lærere, ledere og andre aktører i og omkring skolen Observationer formidlet som cases Kriterier for godkendelse af modulet Deltagelspligt opfyldes ved deltagelse i aftalte studieaktiviteter at præsentationsportfolioen indeholder et eller flere produkter, som skal kunne danne afsæt for eksamen i Pædagogik og lærerfaglighed. en begrundelse for udvalget af produkter til præsentationsportfolioen på baggrund af modulets kompetencemål. Rammer og detaljer for deltagelsespligten aftales med underviseren på holdet og angives i modulplanen. Modulets relation til praksis Praksisinddragelse er centralt i modulet. Praksisinddragelse kan forstås fx som: Deltagelse i møder med skolens parter og andre relevante aktører i og omkring skolen Deltagelse i arrangementer med forældre Observation af undervisning, møder og/eller samarbejdssituationer i skolen Interview af lærere, ledere, elever og forældre Studie af skolens grundlagsdokumenter Studie af skolers læremidler Studier af dokumenter omhandlende skolen som organisation 0

104 MODUL 6: Læreren som reflekterende didaktiker Dele af nationalt modul Kort beskrivelse af modulet Modulet har fokus på lærerens udvikling af didaktisk professionalitet med et fagligt og personligt udgangspunkt. Dannelsesteoretisk-, læringsteoretisk- og evidensbaseret didaktik knyttes til den reflekterende didaktikers konkrete arbejde med undervisning, læring og skoleudvikling. I modulet er der også fokus på valg af emne til eksamen i Pædagogik og lærerfaglighed. Modulet godkendes til faget Lærerens grundfaglighed, hovedområde Pædagogik og lærerfaglighed 0 ECTS. Temaer i modulet Undervisningsteori Lærerarbejdet Innovation og entreprenørskab Læremidler Evaluering Modulets videngrundlag Centralt i modulet står uddannelsesvidenskab, deskriptive, normative og kritiske teorier samt national og international forsknings- og udviklingsviden om undervisning og lærerarbejde. Kompetenceområder og kompetencemål, som indgår i modulet Kompetenceområde : Undervisningskendskab Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen. Modulets videns- og færdighedsmål Af skemaets første kolonne fremgår, hvilket kompetenceområde og mål modulets viden- og færdighedsmål knytter an til Komp mål Vidensmål: Den studerende har viden om kreativitet, innovation og entreprenørskab i relation til elevens dannelse og lærerens professionelle udvikling, læreplaner, læreplanteori, læreplanudformning samt undervisningsteori og didaktiske positioner, Undervisningsmetoders samt analoge og digitale læremidlers praktiske anvendelighed i forhold til elevforudsætninger, undervisningens Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og udvikle undervisning, som udvikler elevernes fantasi, innovative og entreprenante kompetencer samt styrke deres lyst til at lære og motivation for at handle planlægge undervisning for både klassen og den enkelte elev, anvende et bredt repertoire af undervisningsmetoder og relevante læremidler, 0

105 etik, formål og indhold, forskellige former for evaluering for læring, af læring og undervisning, deres muligheder og begrænsninger samt betydningen af feedbackprocesser, Undervisningsdifferentiering og læringsmiljøer evaluere (elevers) læringsudbytte, læringsmiljø og undervisning og anvende resultaterne som grundlag for videre undervisningsplanlægning og udvikling af undervisning, Differentiere undervisningen i henhold til elevernes forudsætninger og potentialer det professionelle grundlag for kollegialt samarbejde og skoleudvikling udvikle samarbejde med kolleger og elever om undervisningen og udvikling af undervisning klasseledelse, lærerens handlemåde, relationer i undervisningen lede undervisning under hensyntagen til dens intentioner og givne kontekst relevante forskningsmetoder, nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater kritisk vurdere og anvende forskningsmetoder og -resultater vedrørende undervisning og læring Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. I tilrettelæggelsen tages der hensyn til at den studerende får mulighed for at forberede sig til eksamen. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier i modellen, fremgår af underviserens plan. Evaluering af den studerendes udbytte af modulet Evaluering af modulet foretages på baggrund af en præsentationsportfolio med elementer fra den samlede arbejdsportfolio for modulet. I den studerendes arbejdsportfolio indgår arbejdsprodukter fra undervisningen. Produkter til arbejdsportfolioen er fx: Eksempler på undervisningsplanlægning med kreativt og innovativt perspektiv Refleksioner over klasseledelse i en given kontekst Eksempeler på brug af evaluering af og for læring Refleksioner over lokalt forankret kollegialt samarbejde i et skoleudviklingsperspektiv Analyse af skoledokumenter Kriterier for godkendelse af modulet Deltagelsespligten opfyldes ved: deltagelse i aftalte studieaktiviteter 05

106 at præstationsportfolioen indeholder et produkt, der kan danne afsæt for eksamen i Pædagogik og lærerfaglighed. en begrundelse for valget af produkt til præsentationsportfolioen på baggrund af områdets kompetencemål Rammer og detaljer for deltagelsespligten aftales med underviseren på holdet og angives i modulplanen. Modulets relation til praksis Praksisinddragelse er centralt i modulet, idet fremstillingen af produkter til arbejdsportfolien indbefatter indsamling, beskrivelse, analyse, tolkning og vurdering af data. 06

107 Madkundskab - studieordningen er under udarbejdelse 07

108 Matematik,.-6. klassetrin Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Matematiske emner Matematiske arbejds- og tænkemåder Matematikdidaktik Matematiklærerens praksis Kompetencemål: Den studerende kan: kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget matematik og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner stimulere elevernes udvikling af matematiske arbejds- og tænkemåder, der er kendetegnet ved at kunne spørge i, om og med matematik samt at kunne anvende sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på.-6. klassetrin. beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori. planlægge, gennemføre og vurdere matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft. Indgår i modul,,,,,,,,,,,, MODUL : Matematiklæring, tal og regneprocesser Nationalt modul Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal og regneprocesser på.- 6. klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på læring, herunder sproget og dialogens betydning for indsigt og forståelse samt elevers begrebsdannelse og begrebsudvikling. Der indgår indsigt i og analyse af skiftende læseplaner. I praksisperspektivet indgår den studerendes observationer af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik. Det matematikfaglige perspektiv omfatter både talbegrebet og regneprocesser samt alsidige matematiske arbejds- og tænkemåder med særligt fokus på matematisk symbolbehandling og formalisme samt tankegang. It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. 08

109 Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teoridannelse inden for forskellige forståelser af matematiklæring og faget matematik inden for sproget og dialogens betydning for udvikling af matematisk indsigt og forståelse og om elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal og regneprocesser Modulets kompetenceområder og kompetencemål,,,, (se indledning til fagbeskrivelsen) Modulets videns- og færdighedsmål Af skemaets første kolonne fremgår, hvilket kompetenceområde og mål modulets viden- og færdighedsmål knytter an til Komp. mål Vidensmål: Den studerende har viden om forskellige syn på matematiklæring, herunder sproget og dialogens betydning for indsigt og forståelse samt elevers begrebsdannelse og begrebsudvikling skiftende læseplaners sammenhæng med samfundsmæssige og videnskabelige udfordringer over tid observationsmetoder, fortolkning af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik matematisk tankegang matematisk symbolbehandling - og formalisme talbegrebet, børns udvikling af talbegrebet, talsystemets opbygning og historie med udvidelsen fra de naturlige tal over de hele tal til de rationale tal regneprocesser, tidlig algebra, anvendelse af it i regneprocesser, algebraisk omsætning og ligningsløsning Færdighedsmål: Den studerende kan tage stilling til undervisning, som bygger på forskellige syn på elevers matematiske læring anvende gældende læseplaner for matematikundervisning i relation til at planlægge og gennemføre differentieret undervisning observere elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser samt forestillinger om og holdninger til matematik stille karakteristiske matematiske spørgsmål og skelne mellem forskellige matematiske udsagn anvende symbolholdige udsagn gennem afkodning, oversættelse og behandling med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i matematikken. begrunde talsystemets opbygning og anvendelse af tal med henblik på undervisning i talbegrebet planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i regneprocesser og tidlig algebra, herunder ved brug af it Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. 09

110 Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan Evaluering af modulet I afsnittet om portfolio i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af forskellige former for portfolio og deres anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår det, at der skal arbejdes med både en arbejdsportfolio og med en præsentationsportfolio, og dette gælder derfor også i dette matematikmodul. De præcise krav til, hvilke produkter der skal være i portfolioen tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af portfolioarbejdet fremgår af underviserens modulplan og vil løbende blive justeret i henhold de studerendes behov Kriterier for godkendelse af modulet Godkendt præsentationsportfolio Modulets relation til praksis Opnåelse af modulets kompetencemål understøttes gennem følgende inddragelse af praksis: Observering af elevers matematiske læring MODUL : Matematikundervisning og geometri Nationalt modul Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med geometri på.- 6. klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på forskellige tilgange til matematikundervisning og dens samspil mellem elever, lærer og matematikfaget. I praksisperspektivet lægges vægten på undervisningsmetoder og -principper knyttet til matematikundervisning i.- 6. klassetrin. Heri indgår udformning af undervisnings- og læringsmål, modeller til planlægning af undervisning, motivation og elevers kreative virksomhed i og uden for klassen. Det matematikfaglige perspektiv omfatter både plangeometri og rumgeometri, herunder et særligt fokus på undersøgende virksomhed, argumentation og bevisførelse samt alsidige matematiske arbejds- og tænkemåder med særlig fokus på matematisk problembehandling og ræsonnement. It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teoridannelse inden for undervisning knyttet til forskellige læringssyn, og hvordan de kan bestemme samspillet mellem elever, lærer og matematik 0

111 forskellige undervisningsmetoder og -principper, herunder systematiske modeller til planlægning af undervisningsforløb for matematikundervisning på.-6. klassetrin. Modulets kompetenceområder og kompetencemål,,, (se indledning til fagbeskrivelsen) Modulets videns- og færdighedsmål Af skemaets første kolonne fremgår, hvilket kompetenceområde og mål modulets viden- og færdighedsmål knytter an til Komp. mål Vidensmål: Den studerende har viden om undervisningsmetoder og -principper, læringspotentialet i en engageret og indlevet lærerrolle, motivation, kreativ virksomhed, aktiviteter i og uden for klassen matematikundervisning, som kan facilitere elevers læring, herunder samspillet mellem elev, lærer og matematik med induktive og deduktive arbejdsmåder systematiske modeller til planlægning af undervisningsforløb i matematik matematisk problembehandling matematisk ræsonnement plangeometri, konstruktions- og tegnemåder, beskrivelser af positioner, retning og mønstre herunder symmetri og flytning, supplerende anvendelse af it til konstruktion, undersøgende virksomhed og bevisførelse rumgeometri, rumlige figurer og deres egenskaber, eksempler på enkle tegneformer fra tre til to dimensioner, samt mulige anvendelser af it Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere motiverende og inspirerende matematikundervisning, som får elever til at engagere sig i matematiske aktiviteter og kreativ virksomhed planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb i matematik på.-6 klassetrin med forskellige lsyn på, hvordan matematikundervisning kan facilitere elevers læring udforme undervisnings- og læringsmål problembehandle ved at detektere, formulere, afgrænse og løse matematiske problemer ved systematisk valg af strategier og værktøjer ræsonnere matematisk ved at følge og bedømme et matematisk ræsonnement samt udvikle og gennemføre matematisk argumentation ved visualisering og bevisførelse begrunde sammenhænge inden for plan- og flytningsgeometri, herunder gennemføre beviser og eksperimenter som baggrund for undervisningen anvende rumlige figurers egenskaber samt deres gengivelse i undervisningen i rumgeometri, bl.a. med inddragelse af it Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet.

112 Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan Evaluering af modulet I afsnittet om portfolio i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af forskellige former for portfolio og deres anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår det, at der skal arbejdes med både en arbejdsportfolio og med en præsentationsportfolio, og dette gælder derfor også i dette matematikmodul. De præcise krav til, hvilke produkter der skal være i portfolioen tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af portfolioarbejdet fremgår af underviserens modulplan og vil løbende blive justeret i henhold de studerendes behov Kriterier for godkendelse af modulet Godkendt præsentationsportfolio Modulets relation til praksis Opnåelse af modulets kompetencemål understøttes gennem følgende inddragelse af praksis: Planlægning og gennemførelse af matematiske elevaktiviteter MODUL : Evaluering, matematik som beskrivelsesmiddel Lokalt modul Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence indenfor fagområdet variable og matematik som beskrivelsesmiddel på.-6. klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, fra et praksisperspektiv og fra et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på begreberne evaluering og test, herunder sammenhængen mellem evaluering og læring. I praksisperspektivet indgår den studerendes arbejde med udvikling og anvendelse af forskellige evalueringsredskaber og metoder, udvikling og analyse af læremidler, såvel som kompetenceudvikling som matematiklærer. Det matematikfaglige perspektiv omfatter variabelbegrebet og matematik som beskrivelsesmiddel. De matematiske arbejds- og tænkemåder har særligt fokus på matematisk modellering og matematisk kommunikation. IT indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teoridannelse inden for forskellige former for evaluering og sammenhængen mellem evalueringsformer og syn på matematiklæring og -undervisning

113 inden for analysemodeller knyttet til vurdering af læremidler inden for elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med variable og matematik som beskrivelsesmiddel på. -6. klassetrin Modulets kompetenceområder og kompetencemål,,, (se indledning til fagbeskrivelsen) Modulets videns- og færdighedsmål Af skemaets første kolonne fremgår, hvilket kompetenceområde og mål modulets viden- og færdighedsmål knytter an til Komp. mål Vidensmål: Den studerende har viden om forskellige evalueringsformer, deres muligheder og begrænsninger, herunder forskellen på summativ og formativ evaluering evalueringsmetoder og -redskaber, test knyttet til aldersgruppen og af relevans for matematikundervisningen lærermidler til aldersgruppen.-6- klassetrin, herunder digitale læremidler, konkrete materialer og værktøjer, supplerende materialer og lærebøger kompetenceudvikling som matematiklærer, â jourføring med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde, veje til nye tendenser, nye materialer og ny litteratur matematisk modellering matematisk kommunikation variabelbegrebet, enkle funktioner, udvalgte emner inden for diskret matematik fx talteori og kombinatorik, og anvendelse af it til visualisering, beregning og analyse matematiks muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analyseredskab i andre faglige sammenhænge af relevans for.- 6. klassetrin Færdighedsmål: Den studerende kan vurdere forskellige evalueringsformer, herunder deres muligheder og begrænsninger for at diagnosticere elevers faglige udbytte evaluere elevers faglige udbytte og kompetencer anvende, udvikle og vurdere relevante læremidler til matematik udvikle sin kompetence som matematiklærer ved at identificere udviklingsbehov, holde sig â jour med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde, samt følge med i nye tendenser, nye materialer og ny litteratur modellere ved at afgrænse, strukturere, matematisere, fortolke og kritisere matematiske modeller kommunikere i, om og med matematik ved at sætte sig ind i og tolke matematikholdige skriftlige, mundtlige og visuelle udsagn samt udtrykke sig fagligt præcist og varieret benytte variable og enkle funktioner samt diskret matematik som middel til problemløsning og modellering i undervisningen med inddragelse af it anvende matematik som beskrivelses- og analyseredskab i tværfaglige temaer/problemstillinger Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet.

114 Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan Evaluering af modulet I afsnittet om portfolio i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af forskellige former for portfolio og deres anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår det, at der skal arbejdes med både en arbejdsportfolio og med en præsentationsportfolio, og dette gælder derfor også i dette matematikmodul. De præcise krav til, hvilke produkter der skal være i portfolioen tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af portfolioarbejdet fremgår af underviserens modulplan og vil løbende blive justeret i henhold de studerendes behov Kriterier for godkendelse af modulet Godkendt præsentationsportfolio Modulets relation til praksis Opnåelse af modulets kompetencemål understøttes gennem følgende inddragelse af praksis: Evaluering af elevers udbytte af matematiske aktiviteter Brug og vurdering af læremidler og læseplaner MODUL : Matematikkens sprog og stokastik Lokalt modul Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er udvikling af matematisk kompetence indenfor fagområdet stokastik på.-6. klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, fra et praksisperspektiv og fra et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på elevers tilegnelse af viden gennem matematikholdige tekster, elever med dansk som andetsprog, samt elever med særlige forudsætninger. I praksisperspektivet fokuseres på teamsamarbejde, samarbejde med forældre, administration og myndigheder. Det matematikfaglige perspektiv omfatter arbejdet med stokastik rettet mod. 6. klassetrin. De matematiske arbejds- og tænkemåder har særligt fokus på repræsentations- og hjælpemiddelskompetencen. IT indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teoridannelse inden for elevers tilegnelses af matematisk viden ud fra matematikholdige tekster inden for kobling mellem hverdagssprog og fagsprog, også for tosprogede elever inden for elevgrupper, som kan have vanskeligheder eller har særligt talent i matematik inden for elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med stokastik på.-6. klassetrin

115 Modulets kompetenceområder og kompetencemål,,, (se indledning til fagbeskrivelsen) Modulets videns- og færdighedsmål Af skemaets første kolonne fremgår, hvilket kompetenceområde og mål modulets viden- og færdighedsmål knytter an til Komp. mål Vidensmål: Den studerende har viden om elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster, herunder autentiske tekster og læremidler hverdagssprog, fagsprog og tosprogede elevers sprog- og læseudvikling på andetsproget elevgrupper, som kan have vanskeligheder eller har særligt talent i matematik samt deres mulige kendetegn fagteamsamarbejde, fagligt/tværfagligt samarbejde med kolleger, formelle og uformelle samarbejdsrelationer med forældre, administration og myndigheder matematiske hjælpemidler matematiske repræsentationer sandsynlighed, subjektiv, statistisk og kombinatorisk sandsynlighed samt simulering af stokastiske situationer i blandt andet spil og med anvendelse af it statistik, systematisk indsamling, beskrivelse, analyse og vurdering af data, deskriptorer for beliggenhed,spredning og sammenhænge samt brug af it til analyse og præsentation Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, som medtænker elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i fagsprog og faglig læsning i matematik i.-6. klasse tage stilling til særlige tiltag, mulig forebyggelse af vanskeligheder samt mulighederne for en inkluderende undervisning afpasset ud fra fx differentiering i mål, tid, hjælp, emne, undervisningsform eller læremidler samarbejde med fagkolleger og andre kolleger om aldersrelevant undervisning i et fagligt/tværfagligt emne eller et fagdidaktisk problemfelt samt samarbejde med forældre, administration og myndigheder om rammer for undervisning vurdere muligheder og begrænsninger i anvendelsen af et bredt udvalg af hjælpemidler, herunder it anvende matematiske repræsentationsformer ved at forstå, benytte, vælge og oversætte forskellige repræsentationsformer, herunder forstå deres indbyrdes sammenhænge, styrker og svagheder anvende forskellige sandsynlighedsopfattelser i undervisningen samt simulere stokastiske processer bl.a. med anvendelse af it analysere systematisk indsamlede data ved hjælp af deskriptorer og grafiske illustrationer med henblik på undervisning i statistik bl.a. med anvendelse af it Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. 5

116 Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan Evaluering af modulet I afsnittet om portfolio i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af forskellige former for portfolio og deres anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår det, at der skal arbejdes med både en arbejdsportfolio og med en præsentationsportfolio, og dette gælder derfor også i dette matematikmodul. De præcise krav til, hvilke produkter der skal være i portfolioen tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af portfolioarbejdet fremgår af underviserens modulplan og vil løbende blive justeret i henhold de studerendes behov Kriterier for godkendelse af modulet Godkendt præsentationsportfolio Modulets relation til praksis Opnåelse af modulets kompetencemål understøttes gennem følgende inddragelse af praksis: Fokus på faglig læsning og skrivning Fokus på fagteam-arbejde f.eks. gennem besøg i eller fra praksis. 6

117 Matematik.-0. klassetrin Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Matematiske emner Matematiske arbejds- og tænkemåder Matematikdidaktik Matematiklærerens praksis Kompetencemål: Den studerende kan: planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget matematik og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner. stimulere udvikling af elevers matematiske arbejdsog tænkemåder gennem udfordrende spørgsmål og svar i, om og med matematik samt anvendelse af sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på.-0. klassetrin. beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori. planlægge, gennemføre og vurdere matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft. Indgår i modul,,,,,,,,,,,, MODUL : Matematiklæring, tal og algebra Nationalt modul Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal og algebra på klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på læring, herunder sproget og dialogens betydning for indsigt og forståelse samt elevers begrebsdannelse og begrebsudvikling. Der indgår indsigt i og analyse af skiftende læseplaner for faget matematik. I praksisperspektivet indgår den studerendes observation af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik. Der indgår desuden anvendelse, udvikling og vurdering af læremidler til aldersgruppen. Det matematikfaglige perspektiv omfatter både det matematiske emne, tal og algebra, og alsidige matematiske arbejds- og tænkemåder med særligt fokus på matematisk kommunikation samt symbolbehandling og formalisme. IT indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. 7

118 Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national/international forskning og teoridannelse inden for forskellige forståelser af matematiklæring og faget matematik inden for sproget og dialogens betydning for udvikling af matematisk indsigt og forståelse og om elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal og algebra analysemodeller knyttet til vurdering af læremidler Modulets kompetenceområder og kompetencemål,,, (se indledning til fagbeskrivelsen) Modulets videns- og færdighedsmål Af skemaets første kolonne fremgår, hvilket kompetenceområde og mål modulets viden- og færdighedsmål knytter an til Komp. mål Vidensmål: Den studerende har viden om forskellige syn på matematiklæring, herunder sproget og dialogens betydning for indsigt og forståelse samt elevers begrebsdannelse og begrebsudvikling skiftende læseplaners sammenhæng med samfundsmæssige og videnskabelige udfordringer over tid observationsmetoder, fortolkning af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik læremidler til aldersgruppen klassetrin, herunder digitale læremidler, konkrete materialer og værktøjer, supplerende materialer og lærebøger talbegrebet, talsystemets opbygning og historie med udvidelsen af de rationale tal over de reelle tal til de komplekse tal samt talteori og dets anvendelse regneprocesser og algebra med beregninger og løsning af ligningssystemer, anvendelse af it i regneprocesser, algebraisk omsætning og ligningsløsning matematisk kommunikation matematisk symbolbehandling - og formalisme Færdighedsmål: Den studerende kan tage stilling til undervisning, som bygger på forskellige syn på elevers matematiske læring anvende gældende læseplaner for matematikundervisning i relation til at planlægge og gennemføre differentieret undervisning observere elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser samt forestillinger om og holdninger til matematik anvende, udvikle og vurdere relevante læremidler til matematik begrunde talsystemets opbygning og anvendelse af tal med henblik på undervisning i tal og talteori planlægge og gennemføre undervisning i regneprocesser, algebraisk omsætning og ligningsløsning kommunikere i, om og med matematik ved at sætte sig ind i og tolke matematikholdige skriftlige, mundtlige og visuelle udsagn samt udtrykke sig fagligt præcist og varieret. anvende symbolholdige udsagn gennem afkodning, oversættelse og behandling med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i matematikken. 8

119 Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan Evaluering af modulet I afsnittet om portfolio i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af forskellige former for portfolio og deres anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår det, at der skal arbejdes med både en arbejdsportfolio og med en præsentationsportfolio, og dette gælder derfor også i dette matematik-modul. De præcise krav til, hvilke produkter der skal være i portfolioen tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af portfolioarbejdet fremgår af underviserens modulplan og vil løbende blive justeret i henhold de studerendes behov Kriterier for godkendelse af modulet Godkendt præsentationsportfolio Modulets relation til praksis Opnåelse af modulets kompetencemål understøttes gennem følgende inddragelse af praksis: Observering af elevers matematiske læring Brug og vurdering af læremidler og læseplaner MODUL : Matematikundervisning og geometri Nationalt modul Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med geometri på.- 0. klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på forskellige tilgange til matematikundervisning i samspillet mellem elever, lærer og matematikfaget. I dette perspektiv indgår også elevers arbejde med matematikholdige tekster. I praksisperspektivet lægges vægten på undervisningsmetoder og - principper til matematikundervisning på.-0. klassetrin. Heri indgår udformning af undervisnings- og læringsmål, modeller til planlægning af matematikundervisning, motivation og elevers kreative aktiviteter i og uden for klassen. Det matematikfaglige perspektiv omfatter både de matematiske emner, plan- og rumgeometri, og alsidige matematiske arbejds- og tænkemåder med særlig fokus på matematisk ræsonnement og tankegang. 9

120 IT indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teoridannelse inden for undervisning knyttet til forskellige læringssyn, og hvordan de kan bestemme samspillet mellem elever, lærer og matematik forskellige undervisningsmetoder og principper, herunder systematiske modeller til planlægning af undervisningsforløb for matematikundervisning på klassetrin. Modulets kompetenceområder og kompetencemål,,, (se indledning til fagbeskrivelsen) Modulets videns- og færdighedsmål Af skemaets første kolonne fremgår, hvilket kompetenceområde og mål modulets viden- og færdighedsmål knytter an til Komp. mål Vidensmål: Den studerende har viden om hvordan forskellige læringssyn bestemmer samspillet mellem elev, lærer og matematik elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster, herunder autentiske tekster og læremidler undervisningsmetoder og -principper, læringspotentialet i en engageret og indlevet lærerrolle, motivation, kreativ virksomhed, aktiviteter i og uden for klassen systematiske modeller til planlægning af undervisningsforløb i matematik plangeometri, euklidisk geometri og eksempler på ikke-euklidisk geometri fx på kugleoverfladen,analytisk geometri herunder position og retning, trigonometri og dens anvendelse, samt supplerende anvendelse af it til konstruktion, undersøgende virksomhed og bevisførelse rumgeometri, beskrivelse af rumlige figurer, eksempler på elementær topologi og grafteori og anvendelse af it matematisk tankegang matematisk ræsonnement Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb i matematik på klassetrin med forskellige læringssyn planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, som medtænker elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster planlægge, gennemføre og evaluere motiverende og inspirerende matematikundervisning, som får elever til at engagere sig i matematiske aktiviteter og kreativ virksomhed udforme undervisnings- og læringsmål begrunde sammenhænge inden for plangeometri herunder benytte matematisk argumentation og bevisførelse med inddragelse af it som baggrund for undervisning i plangeometri beskrive egenskaber og sammenhænge mellem rumlige figurer, bl.a. med anvendelse af it, med henblik på undervisning i rumgeometri stille karakteristiske matematiske spørgsmål og skelne mellem forskellige matematisk udsagn ræsonnere matematisk ved at følge og bedømme et matematisk ræsonnement samt udvikle og gennemføre matematisk argumentation ved visualisering og bevisførelse 0

121 Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan Evaluering af modulet I afsnittet om portfolio i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af forskellige former for portfolio og deres anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår det, at der skal arbejdes med både en arbejdsportfolio og med en præsentationsportfolio, og dette gælder derfor også i dette matematikmodul. De præcise krav til, hvilke produkter der skal være i portfolioen tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af portfolioarbejdet fremgår af underviserens modulplan og vil løbende blive justeret i henhold de studerendes behov Kriterier for godkendelse af modulet Godkendt præsentationsportfolio Modulets relation til praksis Opnåelse af modulets kompetencemål understøttes gennem følgende inddragelse af praksis: Planlægning og gennemførelse af matematiske elevaktiviteter MODUL : Evaluering, funktioner og modeller Lokalt modul Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er udvikling af matematiklærerkompetence i forhold til evaluering i matematikundervisningen. Denne kerne belyses gennem arbejdet med matematiske modeller og funktioner på.-0. klassetrin så der dannes basis for et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på begreberne evaluering og test, herunder sammenhængen mellem evaluering og læring. I praksisperspektivet indgår den studerendes arbejde med udvikling og anvendelse af forskellige evalueringsredskaber og metoder. Det matematikfaglige perspektiv omhandler arbejdet med matematik som beskrivelsesmiddel, herunder matematiske funktioner og modeller. De matematiske arbejds- og tænkemåder har særligt fokus på modellerings- og hjælpemiddelkompetencen. It indgår som en integreret del af arbejdet.

122 Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teoridannelse inden for forskellige former for evaluering og sammenhængen mellem evalueringsformer og syn på matematiklæring og -undervisning inden for elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med funktioner, modeller og matematik som beskrivelsesmiddel på. -0. klassetrin Modulets kompetenceområder og kompetencemål,,, (se indledning til fagbeskrivelsen) Modulets videns- og færdighedsmål Af skemaets første kolonne fremgår, hvilket kompetenceområde og mål modulets viden- og færdighedsmål knytter an til Komp. mål Vidensmål: Den studerende har viden om forskellige evalueringsformer, deres muligheder og begrænsninger samt forskellen på summativ og formativ evaluering evalueringsmetoder og -redskaber, test knyttet til aldersgruppen og af relevans for matematikundervisningen kompetenceudvikling som matematiklærer, analyse og refleksion over egen undervisning, identifikation af udviklingsbehov, ajourføring med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde, veje til nye tendenser, nye materialer og ny litteratur matematisk modellering matematiske hjælpemidler funktionsbegrebet, herunder vækstfunktioner og vækstmodeller og anvendelser i fx økonomi samt anvendelse af it til beregning, analyse og visualisering matematiks muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analyseredskab i andre faglige sammenhænge af relevans for. -0. klassetrin Færdighedsmål: Den studerende kan vurdere forskellige evalueringsformer, herunder deres muligheder og begrænsninger for at diagnosticere elevers faglige udbytte evaluere elevers faglige udbytte og kompetencer udvikle sin kompetence som matematiklærer ved at reflektere over egen undervisning, identificere udviklingsbehov, holde sig ajour med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde, samt følge med i nye tendenser, nye materialer og ny litteratur modellere ved at afgrænse, strukturere, matematisere, fortolke og kritisere matematiske modeller tage stilling til muligheder og begrænsninger i anvendelsen af et bredt udvalg af hjælpemidler, herunder it anvende funktioner og vækstmodeller som middel til problemløsning og modellering i undervisningen med inddragelse af it anvende matematik som beskrivelses- og analyseredskab i tværfaglige temaer/problemstillinger

123 Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan Evaluering af modulet I afsnittet om portfolio i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af forskellige former for portfolio og deres anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår det, at der skal arbejde med både en arbejdsportfolio og med en præsentationsportfolio, og dette gælder derfor også i dette matematikmodul. De præcise krav til, hvilke produkter der skal være i portfolioen tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af portfolioarbejdet fremgår af underviserens modulplan og vil løbende blive justeret i henhold de studerendes behov. Kriterier for godkendelse af modulet Godkendt præsentationsportfolio Modulets relation til praksis Opnåelse af modulets kompetencemål understøttes gennem følgende inddragelse af praksis: Evaluering af elevers udbytte af matematiske aktiviteter MODUL : Matematikkens sprog og stokastik Lokalt modul Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er udvikling af matematiklærerkompetence i forhold til mundtligt og skriftligt sprog i matematikundervisningen. Denne kerne belyses gennem arbejdet med fagområdet stokastik på.-0. klassetrin, så der dannes basis for et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på elevers tilegnelse af viden gennem matematikholdige tekster, elever med dansk som andetsprog, samt elever med særlige forudsætninger. I praksisperspektivet fokuseres på teamsamarbejde, samarbejde med forældre, administration og myndigheder. Det matematikfaglige perspektiv omhandler arbejdet med stokastik rettet mod. 0. klassetrin. De matematiske arbejds- og tænkemåder har særligt fokus på matematisk problembehandling og matematisk repræsentation. It indgår som en integreret del af arbejdet.

124 Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teoridannelse inden for elevers tilegnelses af matematisk viden ud fra matematikholdige tekster inden for kobling mellem hverdagssprog og fagsprog, også for tosprogede elever inden for elevgrupper, som kan have vanskeligheder eller har særligt talent i matematik inden for elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med stokastik på..-0. klassetrin Modulets kompetenceområder og kompetencemål,,, (se indledning til fagbeskrivelsen) Modulets videns- og færdighedsmål Af skemaets første kolonne fremgår, hvilket kompetenceområde og mål modulets viden- og færdighedsmål knytter an til Komp. mål Vidensmål: Den studerende har viden om hverdagssprog, fagsprog og tosprogede elevers sprog- og læseudvikling på andetsproget elevgrupper, som kan have vanskeligheder eller har særligt talent i matematik samt deres mulige kendetegn fagteamsamarbejde, fagligt/tværfagligt samarbejde med kolleger, formelle og uformelle samarbejdsrelationer med forældre, administration og myndigheder matematisk problembehandling matematiske repræsentationer sandsynlighed, subjektiv, statistisk og kombinatorisk sandsynlighed, simulering af stokastiske situationer i blandt andet stikprøver samt eksempler på sandsynlighedsfordelinger og anvendelse af it statistik, systematisk indsamling, beskrivelse, analyse og vurdering af data, blandt andet med it og anvendelsen af deskriptorer for beliggenhed, spredning og sammenhænge samt test og deres anvendelse Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i fagsprog og faglig læsning, herunder læsning af opgavetekster, i matematik i.-0. klasse tage stilling til særlige tiltag, mulig forebyggelse af vanskeligheder samt mulighederne for en inkluderende undervisning afpasset ud fra fx differentiering i mål, tid, hjælp, emne, undervisningsform eller læremidler samarbejde med fagkolleger og andre kolleger om aldersrelevant undervisning i et fagligt/tværfagligt emne eller et fagdidaktisk problemfelt samt samarbejde med forældre, administration og myndigheder om rammer for undervisning problembehandle ved at detektere, formulere, afgrænse og løse matematiske problemer ved systematisk valg af strategier og værktøjer anvende matematiske repræsentationsformer ved at forstå, benytte, vælge og oversætte forskellige repræsentationsformer, herunder forstå deres indbyrdes sammenhænge, styrker og svagheder anvende forskellige sandsynlighedsopfattelser i undervisningen samt simulere stokastiske processer og arbejde med sandsynlighedsfordelinger, herunder anvendelse af it analysere systematisk indsamlede data ved hjælp af statistiske deskriptorer og diagrammer samt anvendelsen af test som baggrund for undervisningen i statistik bl.a. med anvendelse af it

125 Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan Evaluering af modulet I afsnittet om portfolio i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af forskellige former for portfolio og deres anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår det, at der skal arbejde med både en arbejdsportfolio og med en præsentationsportfolio, og dette gælder derfor også i dette matematikmodul. De præcise krav til, hvilke produkter der skal være i portfolioen tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af portfolioarbejdet fremgår af underviserens modulplan og vil løbende blive justeret i henhold de studerendes behov. Kriterier for godkendelse af modulet Godkendt præsentationsportfolio Modulets relation til praksis Opnåelse af modulets kompetencemål understøttes gennem følgende inddragelse af praksis: Fokus på faglig læsning og skrivning Fokus på fagteam-arbejde f.eks. gennem besøg i eller fra praksis 5

126 Musik Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Musikøvelse Musikalsk skaben Musikforståelse Musikdidaktik Kompetencemål: Den studerende kan: begrundet lede musikalsk udfoldelse i et inkluderende klassefællesskab begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle kreative musikalske processer på udfordrende og anerkendende måder, der udvikler elevers formåen til selvstændigt at skabe og udvikle musik varetage undervisning i musik som æstetisk, kulturelt, og historisk fænomen. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i musik. Indgår i modul,,,,,,,, MODUL : Musikalske udtryksformer i undervisning og læring Nationalt modul Kort beskrivelse af modulet Der er fokus på at udvikle de studerendes musikpædagogiske og didaktiske forudsætninger, relateret til musik som undervisningsfag i folkeskolen. Der arbejdes med varierede musikalske udtryksformer med krop, stemme, instrumenter og andre lydkilder. Som en væsentlig del indgår kreative, æstetiske arbejdsformer og læreprocesser samt refleksion over viden og færdigheder opnået gennem arbejdet med de forskellige udtryksformer. Der lægges endvidere særlig vægt på udvikling af den studerendes egne musikalske færdigheder. Modulets vidensgrundlag Faget har sin basis fra to forskellige videns- og færdighedsdimensioner, en kunstnerisk og en vidensbaseret. Modulet bygger på teori og forskning vedrørende børn og unges musikalske udvikling og læring samt på teorier om musikkens kvaliteter og mangfoldighed. Forskning vedrørende musikfaget i folkeskolen udgør et centralt grundlag. Modulets kompetenceområder og kompetencemål,,, (se indledning til fagbeskrivelsen) Modulets videns- og færdighedsmål Af skemaets første kolonne fremgår, hvilket kompetenceområde og mål modulets viden- og færdighedsmål knytter an til Komp. mål Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan 6

127 musikteori, spilleteknik, repertoire, instruktion og ledelse i forbindelse med klaverspil stemmearbejde i relation til musikalsk udvikling og udvikling af egen stemme motoriske/tekniske øveprocesser, musikalsk fortolkning udvikling af børns stemmer, kor/sangmetodik, indstudering, sangligt repertoire, sanglige kulturer og traditioner kroppens, bevægelsens og legens betydning for musikalsk udvikling og læring musikteori, notation, arrangement, instrumentation og satslære og musikalske læremidler kreative processer, eksperimentelt arbejde, teorier om improvisation og komposition samt musikkens æstetiske og innovative potentialer metoder til musiklytning og musikalsk udvikling musikkens betydning som eksistentielt, æstetisk, kulturbærende og identitetsskabende fænomen musikalsk læring og progression, undervisningsdifferentiering, læreplaner i musik og læremidler i musikfaget undervisningsmetodik, klasseledelse, musiklærerroller, formidlingsstrategier samt formelle og uformelle læreprocesser musikpædagogisk teori, elevernes musikalske udvikling, æstetiske læreprocesser, musikalitetsteori musik i et psykologisk, oplevelsesmæssigt og æstetisk perspektiv lede og akkompagnere fællessang og musikaktiviteter på klaver udtryksfuldt anvende egen stemme musikalsk og nuanceret som hjælpemiddel og arbejdsredskab i undervisningen udtrykke sig musikalsk gennem instrumentalspil med forståelse for teknik lede stemmearbejde, fællessang og én- eller flerstemmigt kor i et bredt udvalg af genrer lede musikaktiviteter med leg, dans, bevægelse og dramatisering med øje for elevers potentialer og forudsætninger arrangere musik og musikalske aktiviteter i et bredt udvalg af stilarter for varierede målgrupper med forskellige pædagogiske formål lede kreative musikalske processer i vokal-, bevægelses- og instrumentalaktiviteter, herunder såvel komposition som improvisation planlægge, gennemføre og evaluere varieret og aktiverende undervisning i musiklytning og musikoplevelse formulere differentierede undervisnings- og læringsmål for musikundervisning udvælge undervisningsindhold til såvel enkeltaktiviteter som længere forløb differentieret og inkluderende agere i forskellige musiklærerroller fra den myndige leder og dirigent til den lydhøre og inspirerende igangsætter i og med musik varetage undervisning med øje for elevernes musikalske forudsætninger, udvikling og potentialer perspektivere musik som æstetisk fænomen Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan 7

128 Evaluering af modulet Evalueringen foretages på baggrund af en præsentationsportefolio, der består af: Opgavebesvarelser (noder, tekst, hjemmeside, undervisningsmateriale.) lyd- og videoklip, der dokumenterer kvalificeret deltagelse i modulets aktiviteter (musikudøvelse, indstuderinger, tilhørende skriftlige, didaktiske refleksioner Kriterier for godkendelse af modulet Godkendt præsentationsportfolio Modulets relation til praksis For at opnå en grundforståelse af musik som undervisningsfag i folkeskolen, vil dele af modulet bestå i udarbejdelse af undervisningsmateriale til afprøvning i praksis og i samarbejde med klasser fra grundskolen. Skolebesøg, hvor man overværer relevant musikundervisning. Evt. besøg ved og inddragelse af materiale fra kulturinstitutioner, hvor musik indgår. MODUL : Musikledelse, musikalsk læring og undervisningsmetodik Nationalt modul Kort beskrivelse af modulet Der er fokus på at udvikle de studerendes forudsætninger for ledelse af og deltagelse i udøvende musikalske aktiviteter, herunder sammenspil, kor og sang i grupper og individuelt. Der arbejdes med musikteori, satsarbejde og arrangement rettet mod forskellige målgrupper. Musikdidaktik indgår i relation til musikudøvelse. Der lægges vægt på musikpædagogisk og -didaktisk refleksion over viden og færdigheder, der indgår i modulets indholdsområder. Der lægges endvidere særlig vægt på udvikling af den studerendes egne musikalske færdigheder Modulets vidensgrundlag Faget har sin basis fra to forskellige videns- og færdighedsdimensioner, en kunstnerisk og en vidensbaseret. Modulet bygger på teori og forskning vedrørende børn og unges musikalske udvikling og læring samt på teorier om musikkens kvaliteter og mangfoldighed. Forskning vedrørende musikfaget i folkeskolen udgør et centralt grundlag. Modulets kompetenceområder og kompetencemål,,, (se indledning til fagbeskrivelsen) 8

129 Modulets videns- og færdighedsmål Af skemaets første kolonne fremgår, hvilket kompetenceområde og mål modulets viden- og færdighedsmål knytter an til Komp. mål Vidensmål: Den studerende har viden om sammenspilsmetodik og instrumentkendskab samt analog og digital teknologi lydbearbejdning, nodeskrivning på computer, it og internetressourcer musikteori, spilleteknik, stilarter, instruktion og ledelse i forbindelse med klaverspil Færdighedsmål: Den studerende kan vejlede og lede sammenspil differentieret på baggrund af egen beherskelse af relevante instrumenter anvende it og anden teknologi som arbejdsredskab og kreativt værktøj lede og akkompagnere fællessang og musikaktiviteter på klaver udtryksfuldt i et bredt udvalg af stilarter stemmearbejde i relation til udvikling af egen og andres stemmer udvikling af børns stemmer, kor/sangmetodik, indstudering, sangligt repertoire, sanglige kulturer og traditioner musikalske genrer, musikalsk fortolkning musikteori, notation, arrangement, instrumentation og satslære og musikalske læremidler musikkens betydning som eksistentielt, æstetisk, kulturbærende og identitetsskabende fænomen, begrundelser for musikfaget, musikfagets formål og indhold musikalsk læring og progression, undervisningsdifferentiering, læreplaner i musik og læremidler i musikfaget undervisningsmetodik, klasseledelse, musiklærerroller, formidlingsstrategier samt formelle og uformelle læreprocesser musik i forskellige musikkulturer, børneog ungdomskulturer samt musik og medier anvende egen stemme musikalsk og nuanceret som hjælpemiddel og arbejdsredskab i undervisningen lede stemmearbejde, fællessang og en- eller flerstemmigt kor i et bredt udvalg af genrer udtrykke sig musikalsk gennem instrumentalspil med forståelse for genre arrangere musik og musikalske aktiviteter i et bredt udvalg af stilarter for varierede målgrupper med forskellige pædagogiske formål begrundet formulere undervisnings- og læringsmål for musikundervisning begrundet udvælge undervisningsindhold til såvel enkeltaktiviteter som længere forløb differentieret og inkluderende agere i forskellige musiklærerroller fra den myndige leder og dirigent til den lydhøre og inspirerende igangsætter i og med musik perspektivere musik som strukturelt, æstetisk og kulturelt fænomen 9

130 Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan Evaluering af modulet Evalueringen foretages på baggrund af en præsentationsportefolio, der består af: Opgavebesvarelser (noder, tekst, hjemmeside, undervisningsmateriale.) lyd- og videoklip, der dokumenterer kvalificeret deltagelse i modulets aktiviteter (musikudøvelse, indstuderinger, tilhørende skriftlige, didaktiske refleksioner Kriterier for godkendelse af modulet Godkendt præsentationsportfolio Modulets relation til praksis For at opnå en grundforståelse af musik som undervisningsfag i folkeskolen, vil dele af modulet bestå i udarbejdelse af undervisningsmateriale til afprøvning i praksis og i samarbejde med klasser fra grundskolen. Skolebesøg, hvor man overværer relevant musikundervisning. Evt. besøg ved og inddragelse af materiale fra kulturinstitutioner, hvor musik indgår. MODUL : Musikhistorie, musikteori, musikalsk skaben og musikdidaktik Lokalt modul Kort beskrivelse af modulet Modulet er sammensat af både praktisk musikudøvelse og mere teoretiske elementer. Musikhistorie: Arbejde med udvalgte perioder og genrer i musikhistorien herunder musikanalyse Lyttemetodik. Digital formidling af musikhistorie (hjemmesider og multimedier) Skabende musikalsk arbejde: 0

131 Arbejde med komposition, egne musikalske fortolkninger af musik i forskellige stilarter samt improvisation Musikteori Indføring i teori omkring skalaer, harmoni, funktionsharmonik, becifring, transponering, notation Almen musikdidaktik Den praktiske, metodiske fagdidaktik ses i dette modul i en mere overordnet almendidaktisk sammenhæng Modulets vidensgrundlag Faget har sin basis fra to forskellige videns- og færdighedsdimensioner, en kunstnerisk og en vidensbaseret. Modulet bygger på teori og forskning vedrørende børn og unges musikalske udvikling og læring samt på teorier om musikkens kvaliteter og mangfoldighed. Forskning vedrørende musikfaget i folkeskolen udgør et centralt grundlag. Modulets kompetenceområder og kompetencemål,,, (se indledning til fagbeskrivelsen) Modulets videns- og færdighedsmål Af skemaets første kolonne fremgår, hvilket kompetenceområde og mål modulets viden- og færdighedsmål knytter an til Komp. mål Vidensmål: Den studerende har viden om læreprocesser og organisering kreative processer, musikalsk interpretation og varierede udtryksformer musik i et historisk, psykologisk, oplevelsesmæssigt, æstetisk og samfundsmæssig perspektiv, herunder forskellige musikkulturer, børne- og ungdomskulturer samt musik og medier musikteori og musikalsk analyse hørelære, musikalsk frasering, instrumentog stemmeteknik og brug i forskellige musikalske stilarter Færdighedsmål: Den studerende kan etablere læringsrum for elevers selvstændige arbejde med musikudøvelse skabe musik på baggrund af egne vokale og instrumentale færdigheder med musikalsk nysgerrighed, autenticitet og overblik perspektivere musik som strukturelt, æstetisk, kulturelt og historisk fænomen fortolke musik i et bredt udvalg af stilarter og genrer udtrykke musikalsk forståelse gennem vokal og instrumental udøvelse musikalske genrer, stilarter og formidle musik i forskellige genrer og stilarter fra

132 musikhistorie evalueringsmetoder og observation og iagttagelse som metoder til at skabe viden om musikundervisning i folkeskolen læremidler samt resultater fra forskning og udviklingsarbejde tværfaglighed musikkens betydning som motorisk/fysisk, psykologisk, socialt og kulturelt fænomen forskellige historiske perioder analysere egen og andres musikundervisning med henblik på udvikling af musikundervisning i folkeskolen gennem anvendelse af data fra evalueringer analysere undervisningsmidler hensigtsmæssigt i forhold til undervisningens mål og centrale indhold samt resultater fra forskning og udviklingsarbejde anvende musikfaget i samspil med andre fag og aktiviteter på skolen bidrage til skolens almene dannelsesopgave både i musikfaget og på skolen generelt Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan Evaluering af modulet Evalueringen foretages på baggrund af en præsentationsportefolio, der består af: Opgavebesvarelser (noder, tekst, hjemmeside, undervisningsmateriale.) lyd- og videoklip, der dokumenterer kvalificeret deltagelse i modulets aktiviteter (musikudøvelse, indstuderinger, tilhørende skriftlige, didaktiske refleksioner Kriterier for godkendelse af modulet Godkendt præsentationsportfolio Modulets relation til praksis For at opnå en grundforståelse af musik som undervisningsfag i folkeskolen, vil dele af modulet bestå i udarbejdelse af undervisningsmateriale til afprøvning i praksis og i samarbejde med klasser fra grundskolen.

133 Skolebesøg, hvor man overværer relevant musikundervisning. Evt. besøg ved og inddragelse af materiale fra kulturinstitutioner, hvor musik indgår.

134 Natur/teknik Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Naturfagsdidaktik med henblik på natur/teknikundervisning Naturvidenskabens perspektiver i relation til natur/teknikundervisning Undervisning i natur/tekniks kerneområder (): menneskets samspil med naturen og teknologianvendelse Undervisning i natur/tekniks kerneområder (): den nære og fjerne omverden Kompetencemål: Den studerende kan: begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i natur/teknik. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere, og udvikle natur/teknikundervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af den enkelte elevs faglighed og almendannelse. planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om menneskets samspil med naturen og anvendelse af teknologi. planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i natur og teknologi i den nære og fjerne omverden Indgår i modul,,,,,, MODUL : Natur/teknik i indskolingen Nationalt modul Kort beskrivelse af modulet I dette modul fokuseres på at udvikle og planlægge natur/teknikundervisning med udgangspunkt i de yngste elevers interesser for de naturfaglige og teknologiske fænomener, eleverne møder i deres hverdag. Gennem hele modulet lægges der særlig vægt på de fagdidaktiske problemstillinger, der vedrører natur/teknikundervisning i.-. klasse og udvalgte faglige områder. Herunder: Børnenes oplevelser og fortolkninger af naturfaglige fænomener og sammenhænge i deres hverdag og nære omverden. Der arbejdes med, hvordan man gradvis udvikler et naturfagligt begrebsapparat og lærer at genkende og identificere naturfaglige problemstillinger Læringsteori om børns kognitive udvikling set i forhold til naturfagenes abstrakte repræsentationsformers tankegang Undersøgelsesmetoder som sansning, direkte iagttagelse, beskrivelse, undersøgelse og afprøvning Overgangen fra daginstitution til skole og indføring i skolens naturfaglige fagrække Fastholdelse og konsolidering af børnenes interesse for naturfaglige emner Faglige områder er bl.a.: konstruktioner i natur og teknologi, udvalgte dyr og planters livsbetingelser, lokal bebyggelse og infrastruktur, stoffer, materialer og naturfaglige fænomener, som børn typisk møder i hverdagen Innovation og brug af digitale læremidler og undersøgelsesmetoder indgår som centrale dele af studieprocessen og i forhold til praksis i skolen

135 Modulets vidensgrundlag Undervisningen baseres på nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder, der omhandler tematikker inden for naturfagsundervisning for skolens yngste elever. Indholdsområder vil bl.a. være: Naturfagenes betydning i grundskoleuddannelse, relevante naturfaglige kilder og fagdidaktiske tekster. I studieforløbet indgår det teoretiske vidensgrundlag i vekselvirkning med viden fra praksisfeltet Modulets kompetenceområder og kompetencemål,,, (se indledning til fagbeskrivelsen) Modulets videns- og færdighedsmål Af skemaets første kolonne fremgår hvilket kompetenceområde og mål modulets viden- og færdighedsmål knytter an til Komp. mål Vidensmål: Den studerende har viden om naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen formativ og summativ evaluering i naturfagsundervisning elever og elevgruppers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene nyere forskning inden for naturvidenskab principper for strukturer, funktioner og konstruktioner, der optræder i natur og teknologi lokal bebyggelse og infrastruktur dyrs og planters tilpasning i økosystemer naturfaglige hverdagsfænomener levende organismer, landskaber og levesteder brug af laboratorier, udeundervisning og uformelle læringsmiljøer grundstoffer og materialers egenskaber, anvendelse og stofkredsløb mønstre og systemer i natur og teknologi Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle undervisning i natur/teknik på et naturfagsdidaktisk grundlag planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål og formulere hypoteser evaluere natur/teknik-undervisning og såvel den enkelte elevs som grupper af elevers udbytte planlægge og gennemføre fagsprogsudviklende undervisning inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning arbejde innovativt og undersøgelsesbaseret med modeller for strukturer og systemer i natur og teknologi planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der inddrager lokalsamfundet planlægge, gennemføre og evaluere undervisning om dyrs og planters livsbetingelser forskellige steder på jorden planlægge, gennemføre og evaluere undervisning om naturfaglige fænomener, som elever møder i hverdagen inddrage den lokale natur i undervisningen vælge fysiske rammer i forhold til undervisningens naturfaglige mål og indhold under hensyntagen til såvel den enkelte elevs som grupper af elevers læreproces planlægge og gennemføre undervisning om stoffer og materialer, elever typisk møder i hverdagen planlægge, gennemføre og evaluere undervisning om mønstre og strukturer med særlig 5

136 opmærksomhed på progression fra det konkrete, nære og enkle til det fjerne, abstrakte og komplekse Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan Evaluering af modulet Den studerende udarbejder en præsentationsportfolio, der indeholder et studieprodukt (en skitse til et UVforløb med tilhørende fagligt og fagdidaktiske overvejelser) samt obligatoriske elementer. Elementerne aftales med underviseren. Praksistilknytning kan indgå som element. Den studerende skal vise brug af modulets videns og færdighedsmål. Præsentationsportfolioen kan være et gruppeprodukt. Studieproduktet er på 5 normalsider (jævnfør den generelle studieordning vedr. omfang af opgaver). Studieproduktet fremlægges på holdet med demonstration af eksperimentelt/undersøgende arbejde. I studieproduktet skal angives, hvilke kompetencemål, der er opnået gennem arbejdet med opgaven. Kriterier for godkendelse af modulet For at gennemføre modulet skal den studerende have produceret en præsentationsportfolio, samt fremlagt et studieprodukt og/eller flere af elementerne. Evaluering sker på baggrund af objektive kriterier. Præsentationsportfolioen skal placeres på Fronter. Modulets relation til praksis Undervisningsfaget på læreruddannelsen er målrettet natur/teknikfagets praksis på grundskoleniveau, i indskolingen/ begynderundervisningen 0-. kl., herunder fagets rammer, udfordringer samt udviklingsbehov. I modulet fokuseres der særligt på at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknikundervisning knytter sig til fagets vidensgrundlag og kompetencemål. I dette modul fokuseres på at udvikle og planlægge natur/teknikundervisning med udgangspunkt i de yngste elevers interesser for de naturfaglige og teknologiske fænomener, eleverne møder i deres hverdag. Gennem hele modulet lægges der særlig vægt på de fagdidaktiske problemstillinger, der vedrører natur/teknikundervisning i 0.-. klasse og udvalgte faglige områder. Herunder: 6

137 Børnenes oplevelser og fortolkninger af naturfaglige fænomener og sammenhænge i deres hverdag og nære omverden. Der arbejdes med, hvordan man gradvis udvikler et naturfagligt begrebsapparat og lærer at genkende og identificere naturfaglige problemstillinger Læringsteori om børns kognitive udvikling set i forhold til naturfagenes abstrakte repræsentationsformers tankegang Undersøgelsesmetoder som sansning, direkte iagttagelse, beskrivelse, undersøgelse og afprøvning Overgangen fra daginstitution til skole og indføring i skolens naturfaglige fagrække Fastholdelse og konsolidering af børnenes interesse for naturfaglige emner Faglige områder er bl.a.: konstruktioner i natur og teknologi, udvalgte dyr og planters livsbetingelser, lokal bebyggelse og infrastruktur, stoffer, materialer og naturfaglige fænomener, som børn typisk møder i hverdagen Innovation og brug af digitale læremidler og undersøgelsesmetoder indgår som centrale dele af studieprocessen og i forhold til praksis i skolen. For begrundet at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknikundervisning, må man inddrage praktisk arbejde, relevante læremidler og undervisningssituationer fra natur/teknikfagets praksis. Dette kan fx ske gennem: at inddrage forskellige undervisningsressourcer franatur/teknikundervisningen samt praktiskeksperimentelt arbejde ude (i uformelle læringsmiljøer) og i laboratoriet at observere og dokumentere aktiviteter i en skolekontekst MODUL : Natur/teknik på mellemtrinnet Nationalt modul Kort beskrivelse af modulet I dette modul belyses de særlige problemstillinger, der vedrører natur/teknik-undervisning i.-6.klasse. I perioden fra.-6. klasse ændrer elevernes interesse for naturvidenskab sig fra det mere enkle og umiddelbare til det mere strukturerede og specifikke. I modulet belyses forhold, som fastholder og styrker elevernes interesse for naturfag, deres praktiske færdigheder, kreativitet og evner til samarbejde og respekt for samspillet mellem menneske og natur. I modulet belyses især: Faglige temaer: Ressourcer og energistrømme, menneskers fysiologi, menneskets sundhed, levevilkår og livsstil, universets opståen og udvikling, solsystemet og planeten Jorden, faglig læsning og brug af læremidler og teknologianvendelse i hverdagen Der arbejdes med progression, naturvidenskabelige kompetencer, og hvordan naturfaglige undervisningsressourcer og elevernes egne undersøgelser bidrager til at styrke natur/teknik i det samlede skoleforløb Innovation og brugen af digitale læremidler og undersøgelser indgår som vigtige dele af studieprocessen også i forhold til anvendelse i skolen. 7

138 Modulets vidensgrundlag Undervisningen baseres på nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder, der omhandler tematikker inden for naturfagsundervisning, der er relevante for undervisningen af elever på skolens mellemtrin. Indholdsområder vil bl.a. være: Naturfagenes betydning i grundskoleuddannelse, relevante naturfaglige kilder og fagdidaktiske tekster. I studieforløbet indgår det teoretiske vidensgrundlag i vekselvirkning med viden fra praksisfeltet. Modulets kompetenceområder og kompetencemål,,, (se indledning til fagbeskrivelsen) Modulets videns- og færdighedsmål Af skemaets første kolonne fremgår, hvilket kompetenceområde og mål modulets viden- og færdighedsmål knytter an til Komp. mål Vidensmål: Den studerende har viden om naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen naturfaglige kompetencer, herunder modellerings-, undersøgelses-, repræsentations- og perspektiveringskompetence samt elevers faglige og udviklingsmæssige progression naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it læsning i faget, herunder mundtlige og skriftlige genrer i naturfagene og formidling gennem digitale medier Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle undervisning i natur/teknik på et naturfagsdidaktisk grundlag, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål og formulere hypoteser planlægge, gennemføre og evaluere differentieret natur/teknikundervisning, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression anvende undervisningsressourcer planlægge, gennemføre og evaluere undervisning med varieret brug af mundtlige og skriftlige arbejdsformer planlægge, gennemføre og evaluere hovedtræk af naturvidenskabernes natur/teknikundervisning med historiske og historie og filosofi. filosofiske aspekter af naturvidenskaben nyere forskning inden for naturvidenskab inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning ressourcer og energistrømme, vedvarende undervise i ressourcer, ressourceforbrug og og ikke energistrømme med bæredygtighed som vedvarende energiformer. perspektiv undervise i menneskets fysiologi med menneskets fysiologi, sundhedsmæssig handlekompetence som sundhedsundervisning perspektiv dyrs og planters tilpasning i økosystemer, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i 8

139 menneskers levevilkår brug af laboratorier, udeundervisning og uformelle læringsmiljøer systematik og evolution grundstoffer og materialers egenskaber, anvendelse og stofkredsløb universets opståen og udvikling, solsystemet og planeten Jorden interessemodsætninger om menneskers levevilkår forskellige steder på jorden vælge fysiske rammer i forhold til undervisningens naturfaglige mål og indhold under hensyntagen til såvel den enkelte elevs som grupper af elevers læreproces undervise om livets udvikling i et naturvidenskabeligt perspektiv planlægge, gennemføre og evaluere undervisning om stoffer og materialer, som elever typisk møder i hverdagen, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning om universet, solsystemet og planeten Jorden Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan Evaluering af modulet Den studerende udarbejder en præsentationsportfolio, der indeholder et studieprodukt (en skitse til et UVforløb med tilhørende fagligt og fagdidaktiske overvejelser) samt obligatoriske elementer. Elementerne aftales med underviseren. Praksistilknytning kan indgå som element. Den studerende skal vise brug af modulets videns og færdighedsmål. Præsentationsportfolioen kan være et gruppeprodukt. Studieproduktet er på 5 normalsider (jævnfør den generelle studieordning vedr. omfang af opgaver). Studieproduktet fremlægges på holdet med demonstration af eksperimentelt/undersøgende arbejde. I studieproduktet skal angives, hvilke kompetencemål, der er opnået gennem arbejdet med opgaven. Kriterier for godkendelse af modulet For at gennemføre modulet skal den studerende have produceret en præsentationsportfolio, samt fremlagt et studieprodukt og/eller flere af elementerne. Evaluering sker på baggrund af objektive kriterier. Præsentationsportfolioen skal placeres på Fronter. Modulets relation til praksis Undervisningsfaget på læreruddannelsen er målrettet natur/teknikfagets praksis på grundskoleniveau, på melletrinnet -6. kl., herunder fagets rammer, udfordringer samt udviklingsbehov. I modulet fokuseres der særligt på at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknikundervisning knytter sig til fagets vidensgrundlag og kompetencemål. 9

140 I dette modul belyses de særlige problemstillinger, der vedrører natur/teknik-undervisning i.-6.klasse. I perioden fra.-6. klasse ændrer elevernes interesse for naturvidenskab sig fra det mere enkle og umiddelbare til det mere strukturerede og specifikke. I modulet belyses forhold, som fastholder og styrker elevernes interesse for naturfag, deres praktiske færdigheder, kreativitet og evner til samarbejde og respekt for samspillet mellem menneske og natur. På modulet belyses især: Faglige temaer: Ressourcer og energistrømme, menneskers fysiologi, menneskets sundhed, levevilkår og livsstil, universets opståen og udvikling, solsystemet og planeten Jorden, faglig læsning og brug af læremidler og teknologianvendelse i hverdagen Der arbejdes med progression, naturvidenskabelige kompetencer, og hvordan naturfaglige undervisningsressourcer og elevernes egne undersøgelser bidrager til at styrke natur/teknik i det samlede skoleforløb Innovation og brugen af digitale læremidler og undersøgelser indgår som vigtige dele af studieprocessen også i forhold til anvendelse i skolen. For begrundet at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning, må man inddrage praktisk arbejde, relevante læremidler og undervisningssituationer fra natur/teknikfagets praksis. Dette kan fx ske gennem: at inddrage forskellige undervisningsressourcer franatur/teknikundervisningen samt praktiskeksperimentelt arbejde ude (i uformelle læringsmiljøer) og i laboratoriet at observere og dokumentere aktiviteter i en skolekontekst MODUL : Menneske, samfund og teknologi. Innovation og udvikling af elevers handlekompetence Lokalt modul Kort beskrivelse af modulet Modulet omhandler centrale begreber og sammenhænge i forhold til menneske, samfund og teknologi samt arbejdet med innovative processer og handlekompetence. Der arbejdes med modulets videns- og færdighedsmål, herunder planlægning, gennemførelse, evaluering samt udvikling af undervisningsfaget natur/teknik i et alment dannende perspektiv. Modulets vidensgrundlag Modulet baserer sig på naturfaglig og fagdidaktisk forsknings og udviklingsviden samt grundskolepraksis indenfor undervisning om menneske samfund og teknologi samt innovative processer og handlekompetence. Modulets kompetenceområder og kompetencemål, (se indledning til fagbeskrivelsen) 0

141 Modulets videns- og færdighedsmål Af skemaets første kolonne fremgår, hvilket kompetenceområde og mål modulets viden- og færdighedsmål knytter an til Komp. mål Vidensmål: Den studerende har viden om naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen naturfaglige kompetencer, herunder modellerings-, undersøgelses-, repræsentations- og perspektiveringskompetence samt elevers faglige og udviklingsmæssige progression naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it læsning i faget, herunder mundtlige og skriftlige genrer i naturfagene og formidling gennem digitale medier handlekompetence og bæredygtighed i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi nyere forskning inden for naturvidenskab Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle undervisning i undervisningsfaget natur/teknik på et naturfagsdidaktisk grundlag planlægge, gennemføre og evaluere undervisningssituationer, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål og formulere hypoteser Planlægge, gennemføre og evaluere differentieret undervisning i undervisningsfaget natur/teknik, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression anvende forskellige undervisningsressourcer planlægge, gennemføre og evaluere undervisning med varieret brug af mundtlige og skriftlige arbejdsformer planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i undervisningsfaget natur/teknik, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan Evaluering af modulet Den studerende udarbejder en præsentationsportfolio, der indeholder et studieprodukt (en skitse til et UVforløb med tilhørende fagligt og fagdidaktiske overvejelser) samt obligatoriske elementer. Elementerne aftales med underviseren. Praksistilknytning kan indgå som element. Den studerende skal vise brug af modulets videns og færdighedsmål. Præsentationsportfolioen kan være et gruppeprodukt.

142 Studieproduktet er på 5 normalsider (jævnfør den generelle studieordning vedr. omfang af opgaver). Studieproduktet fremlægges på holdet med demonstration af eksperimentelt/undersøgende arbejde. I studieproduktet skal angives, hvilke kompetencemål, der er opnået gennem arbejdet med opgaven. Kriterier for godkendelse af modulet For at gennemføre modulet skal den studerende have produceret en præsentationsportfolio, samt fremlagt et studieprodukt og/eller flere af elementerne. Evaluering sker på baggrund af objektive kriterier. Præsentationsportfolioen skal placeres på Fronter. Modulets relation til praksis Undervisningsfaget på læreruddannelsen er målrettet natur/teknikfagets praksis på grundskoleniveau, på 0-6. kl., herunder fagets rammer, udfordringer samt udviklingsbehov. Modulet omhandler centrale begreber og sammenhænge i forhold til menneske, samfund og teknologi samt arbejdet med innovative processer og handlekompetence. Der arbejdes med modulets videns- og færdighedsmål, herunder planlægning, gennemførelse, evaluering samt udvikling af undervisningsfaget natur/teknik i et alment dannende perspektiv. For begrundet at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknikundervisning, må man inddrage praktisk arbejde, relevante læremidler og undervisningssituationer fra natur/teknikfagets praksis. Dette kan fx ske gennem: at inddrage forskellige undervisningsressourcer franatur/teknikundervisningen samt praktiskeksperimentelt arbejde ude (i uformelle læringsmiljøer) og i laboratoriet at observere og dokumentere aktiviteter i en skolekontekst

143 Samfundsfag Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Demokrati, deltagelse og medbestemmelse Kompetencemål: Den studerende kan: begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i og med demokrati i samfundsfag i folkeskolens 8.-0 klasse Indgår i modul, Globalisering begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i globalisering i samfundsfag i folkeskolens 8.-0 klasse, Økonomisk adfærd begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i samfundsøkonomi med borgeren som aktør i samfundsfag i folkeskolens klasse, Samfundsfaglig arbejdsmetode begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i projektarbejdsform og i brug af statistik og anden empiri i behandlingen af samfundsmæssige problemstillinger i folkeskolens klasse,, MODUL : Undervisning i politik, magt og demokrati i Danmark og i verden Nationalt modul Kort beskrivelse af modulet Modulet giver den studerende kompetence i at undervise i politik, magt og demokrati; lokalt, nationalt, regionalt og globalt. Formålet er, at den studerende kan forestå en undervisning, der fremmer elevernes demokratiske og politiske dannelse. Med udgangspunkt i de samfundsvidenskabelige discipliner og fagdidaktisk teori og praksis arbejdes der med, hvordan man begrundet planlægger, gennemfører, udvikler og evaluerer undervisning i og med demokrati i samfundsfag i folkeskolens klasse. Der arbejdes med, hvordan man samfundsvidenskabeligt kan analysere relevante problemstillinger indenfor området politik, magt og demokrati. Demokratiske grundspørgsmål hvad er demokrati? belyst samfundsfilosofisk og politologisk Analyser af det danske politiske system og dets funktion i forhold til forskellige idealer om demokratiet

144 Analyser og diskussion af demokratiet på europæisk plan Globale problemstillinger i forhold til demokratiet Samtidig arbejdes der med, hvordan eleverne i skolen kan forholde sig til og selv analysere samfundsmæssige problemstillinger inden for området. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på empirisk forskning indenfor elevers samfundsfaglige kompetencer. Forskning og undersøgelser omkring samfundsfagsundervisning samt politisk og demokratisk dannelse i dansk og international kontekst Fagdidaktisk og pædagogisk teori om undervisningsplanlægning og læring Politologisk forskning og teori, herunder fx valgundersøgelser Politisk filosofi, fx demokratiteori Politisk sociologi, fx teorier om og undersøgelser af vælgeradfærd Samfundsvidenskabelig videnskabsteori Modulets kompetenceområder og kompetencemål,, (se indledning til fagbeskrivelsen) Modulets videns- og færdighedsmål Af skemaets første kolonne fremgår, hvilket kompetenceområde og mål modulets viden- og færdighedsmål knytter an til Komp. mål Vidensmål: Den studerende har viden om demokrati, demokratiopfattelser og demokratiske processer politiske systemer, magtformer, ideologier, interesser, ressourcer og indflydelse sammenhænge mellem levevilkår, livsformer og deltagelses- og beslutningsmuligheder lokalt, nationalt og globalt. forskellige former for demokratisk deltagelse, herunder gennem brug af it skolen som demokratisk platform samfundsfilosofiske og sociologiske perspektiver på forholdet mellem menneske og samfund, menneske og stat, menneske og kultur, menneske og køn og menneske og natur i tid og rum Færdighedsmål: Den studerende kan inddrage elevers demokratiske handle- og deltagelsesmuligheder i samfundsfagsundervisning motivere elever til deltagelse i det danske folkestyre gennem samfundsfagsundervisning styrke elevers forståelse af medansvar til fremme af fællesskab og til at løse fælles problemer, lokalt, nationalt og globalt inddrage elektronisk kommunikation, herunder it, til styrkelse af elevernes demokratiske deltagelsesog beslutningsmuligheder samarbejde med forskellige aktører, herunder elever, forældre, kolleger og ledelse om undervisning styrke elevernes forståelse for forskellige samfundssyns indvirkning på hverdagsliv og levevis i et velfærdssamfund

145 sammenhænge mellem identitetsdannelse, gruppedannelse og stillingtagen sociologiske og kulturelle sammenhænge mellem normer, værdier, levevis og deltagelsesformer Danmarks medlemskab af EU og det danske politiske systems relation til EU, EU s institutioner, beslutningsprocedurer og integration forskellige former for kilder og læremidler folkeskolens prøvebestemmelser for samfundsfag samfundsvidenskabelig problemformulering fremme elevers evner til selvstændig stillingtagen og aktive handlen inddrage elevers hverdagsliv i et historisk og samfundsmæssigt perspektiv udvikle elevernes grundlag for at kunne reflektere over dansk deltagelse i EU-samarbejdet i et demokratisk perspektiv inddrage fagligt begrundede materialevalg, herunder elektroniske og it-baserede planlægge og gennemføre en undervisning med afsæt i skolefagets prøvebestemmelser gennemføre projektorganiseret og tværfaglig undervisning med inddragelse af den enkelte elevs forskellige læringsforudsætninger Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan Evaluering af modulet De endelige rammer for aktiviteter aftales på holdet og fremgår af modulplanen Aktiviteter og produkter, der kan indgå i moduler er, at den studerende alene eller i grupper: udarbejder et prøveoplæg med udgangspunkt i modul og afprøver det i en 9.klasse eller på modulholdet udarbejder et didaktisk materiale, som kan indgå i politik-undervisningen i 8-9 klasse, og som afprøves i en klasse eller på holdet. (Det kan fx være et oplæg til et rollespil, en analyse af en aktuel konflikt, en didaktisering af et kildemateriale fx folketingets hjemmeside mm.) analyserer et læremiddel og viser, hvordan det kan indgå i et undervisningsforløb om politik Desuden skal den studerende alene eller i gruppe udarbejde en rapport med udgangspunkt i et for undervisningsfaget relevant problemstilling. Omfanget er max 5 sider pr. studerende. Rapporten kan inddrage et af den studerendes didaktiske produkter. Den studerendes produkter placeres i arbejdsportfolioen Til præsentationsportfolioen udvælger den studerende minimum produkter, der enten er selvproducerede læremidler eller redidaktisering af eksisterende læremidler. Disse skal være præsenteret på holdet og godkendt af underviseren. 5

146 Kriterier for godkendelse af modulet At produkter til præsentationsportfolioen er godkendt af underviseren, og at den studerende har deltaget i præsentation af dem på holdet i overensstemmelse med de retningslinjer, der er aftalt og fremgår af modulplanen. Modulets relation til praksis Modulet giver kompetence til at undervise i det tilsvarende område i samfundsfaget i folkeskolen. I løbet af modulet udfører den studerende en empirisk undersøgelse af skoleelevers politiske kompetencer eller lignende relevant forhold. Desuden indgår produktion og analyse af læremidler i modulet MODUL : Undervisning i sociologi, sociale og kulturelle forhold - i Danmark og verden. Samfundsfaglige undersøgelsesmetoder. Nationalt modul Kort beskrivelse af modulet Modulet giver den studerende kompetence i at undervise i det sociologiske og kulturelle område i samfundsfaget i folkeskolen. Der arbejdes med, hvordan man kan forestå en undervisning, der understøtter elevernes udvikling af en sociologisk og kulturel samfundsmæssig forståelse, der sætter dem i stand til at se sig selv som en del af samfundet. Et samfund, som de påvirker og påvirkes af. Der lægges vægt på sociologiske teorier om forholdet mellem individ og fællesskab. Med udgangspunkt i de samfundsvidenskabelige discipliner, med særlig fokus på det sociologiske område, og fagdidaktisk teori og praksis, arbejdes der med, hvordan man begrundet planlægger, gennemfører, udvikler og evaluerer undervisning i sociale og kulturelle forhold i samfundsfag i folkeskolens klasse. Der arbejdes med problemstillinger i et lokalt, nationalt, regionalt og globalt perspektiv. Modulets vidensgrundlag Empirisk forskning omkring elevers sociale og kulturelle forståelse, identitetsdannelse og udvikling Sociologisk teoriudvikling, fx klassiske, nutidige sociologiske teoretikere Sociologiske undersøgelser og forskning Samfundsfilosofi, med vægt på forholdet mellem individ og fællesskab Globaliseringsteori, både sociologiske og mere politologiske retninger Samfundsvidenskabelig videnskabsteori og forskningsmetodik Fagdidaktisk og pædagogisk teori om undervisningsplanlægning og læring Modulets kompetenceområder og kompetencemål,,, (se indledning til fagbeskrivelsen) 6

147 Modulets videns- og færdighedsmål Af skemaets første kolonne fremgår hvilket kompetenceområde og mål modulets viden- og færdighedsmål knytter an til Komp. Mål Vidensmål: Den studerende har viden om sammenhænge mellem lokale, nationale, regionale, europæiske og globale begivenheder og udviklingsforløb og sociologiske teorier om migration sammenhænge mellem kulturelle, politiske og økonomiske forhold på lokalt, nationalt, regionalt, europæisk og globalt niveau samfundsfilosofiske og sociologiske perspektiver på forholdet mellem menneske og samfund, menneske og stat, menneske og kultur, menneske og køn og menneske og natur i tid og rum massemedier i et globalt perspektiv, herunder Internettet og it, samt betydningen for lokale fællesskaber sammenhænge mellem identitetsdannelse, gruppedannelse og stillingtagen identitetsdannelse, fællesskaber, gruppedannelser og ligestilling på lokalt, nationalt, regionalt, europæisk og globalt niveau samt sociologiske teorier om modernitet og sen-modernitet sociologiske og kulturelle sammenhænge mellem normer, værdier, levevis og deltagelsesformer kvantitativ og kvalitativ metode videnskabsteoretiske teorier samfundsvidenskabelig problemformulering projektarbejde som undervisningsform og tværfaglighed folkeskolens prøvebestemmelser for samfundsfag Færdighedsmål: Den studerende kan styrke elevers evner til at analysere sammenhænge mellem lokale kulturelle og etniske udtryk og regionale, europæiske, samt globale processer styrke elevers muligheder for at reflektere over regionale, nationale, europæiske og globale udtryk og påvirkninger i hverdagslivet styrke elevernes forståelse for forskellige samfundssyns indvirkning på hverdagsliv og levevis i et velfærdssamfund inddrage elevers eget it- og medieforbrug med henblik på udviklingen af deres kritiske sans fremme elevers evner til selvstændig stillingtagen og aktive handlen fremme elevernes forståelse for egen og andres identitetsdannelse i et etnisk, kulturel og religiøst heterogent Danmark inddrage elevers hverdagsliv i et historisk og samfundsmæssigt perspektiv analysere forskellige datatyper, herunder ved brug af it styrke elever i at se hverdagslivet i et samfundsmæssigt og historisk perspektiv styrke den enkelte elev og grupper af elever i at problemformulere gennemføre projektorganiseret og tværfaglig undervisning med inddragelse af den enkelte elevs forskellige læringsforudsætninger planlægge og gennemføre en undervisning med afsæt i skolefagets prøvebestemmelser 7

148 Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan Evaluering af modulet I løbet af modulet skal den studerende bl.a. udvælge elevmaterialer til et projektarbejde, som planlægges og afprøves i en samfundsfagsklasse eller på modulholdet udarbejde et prøveoplæg til 9. klasse, som afprøves i en 9. klasse eller fremlægges på modulholdet analysere en samfundsfaglig problemstilling, som er godkendt af underviseren og udarbejde en rapport på max 5 sider pr. studerende Arbejdsprodukter placeres i den studerendes arbejdsportfolio Til præsentationsportfolioen udvælges to didaktiske produkter samt den studerendes rapport De nærmere rammer for den studerendes produkter aftales på holdet og fremgår af modulplanen Kriterier for godkendelse af modulet At den studerende deltager i præsentation af produkter på holdet, og at produkter, der indgår i den studerendes præsentationsportfolio, er godkendt af underviseren Modulets relation til praksis Modulet giver den studerende kompetence til at undervise i det tilsvarende område i folkeskolen. I løbet af modulet skal den studerende foretage en empirisk undersøgelse med relevans for samfundsfagsdidaktikken i en 8-0 klasse eller lave et undervisningsmateriale til undervisning i empiriske metode, som afprøves i en folkeskoleklasse MODUL : Undervisning i national- og privatøkonomi, økonomiske og velfærdsmæssige problemstillinger i Danmark og i verden. Lokalt modul 8

149 Kort beskrivelse af modulet Modulet giver den studerende kompetence til at undervise i det økonomiske område i samfundsfag i folkeskolen, samt til at begrundet planlægge, udføre, udvikle og evaluere en undervisning, der med en problemorienteret tilgang inddrager alle fagets disciplinområder. I modulet arbejdes der med at forstå økonomiske og velfærdsmæssige problemstilling, herunder økonomisk adfærd og interesser ud fra økonomiske, sociologiske og politologiske perspektiver Modulets vidensgrundlag Undersøgelser om elevers udvikling af kompetencer i forhold til det økonomiske område, som forbrugere og borgere. Økonomisk teori, nationaløkonomi Mikro- og makroøkonomisk teori Velfærdsøkonomi og- teori Privatøkonomi og forbrugerteori Sociologisk teori om forbrug Bæredygtighed (og teori om uddannelse for bæredygtig udvikling) Fag- og almendidaktisk teori om undervisningsplanlægning og læring. Teori om problemorientering som princip og metode, og undersøgelser omkring problemorienteret undervisning Modulets kompetenceområder og kompetencemål, (se indledning til fagbeskrivelsen) Modulets videns- og færdighedsmål Af skemaets første kolonne fremgår, hvilket kompetenceområde og mål modulets viden- og færdighedsmål knytter an til Komp. mål Vidensmål: Den studerende har viden om markedsmekanismen, udbud og efterspørgsel sammenhænge mellem privat- og nationaløkonomi arbejdsmarkedet og det økonomiske kredsløb, samt sammenhænge mellem forbrug, produktion, produktivitet, vækst og beskæftigelse Færdighedsmål: Den studerende kan inddrage elevers forbrugeradfærd og forståelse for prisdannelse, herunder gennem brug af it styrke elevers sammenhængsforståelse mellem egen økonomisk adfærd og samfundsmæssig udvikling, herunder skitsere muligheder for entreprenørskab sætte eleverne i stand til at anvende det økonomiske kredsløb som model for økonomisk aktivitet anvende sammenhænge mellem politisk og forskellige økonomiske skoler, herunder ideologisk observans og makroøkonomiske keynesianisme og monetarisme dispositioner i samfundsfagsundervisning velfærdsmodeller, samt sammenhænge styrke elevernes muligheder for at reflektere over 9

150 mellem forsørgelse og stat, marked og civilt samfund sammenhænge mellem forbrug, miljøpåvirkning og bæredygtig udvikling sammenhænge mellem forbrug, segment, livsstil og status forskellige former for kilder og læremidler samfundsvidenskabelig problemformulering folkeskolens prøvebestemmelser for samfundsfag økonomisens betydning for det danske velfærdssamfund, samt over forskellige velfærdsmodeller i et fordelingsperspektiv inddrage elevers forbrug i arbejdet med ressource og energiforbrug inddrage elevers forbrugeradfærd og evne til sociologisk refleksion over privatøkonomiske dispositioner inddrage fagligt begrundede materialevalg, herunder elektroniske og it-baserede gennemføre projektorganiseret og tværfaglig undervisning med inddragelse af den enkelte elevs forskellige læringsforudsætninger planlægge og gennemføre en undervisning med afsæt skolefagets prøvebestemmelser Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan Evaluering af modulet Den studerende udarbejder i forbindelse med projektforløb (se praksistilkytning ovenfor) en undersøgelse og et læremiddel, der i en projektarbejdsform kan danne ramme for undervisning i modulets indhold i en folkeskolesammenhæng. Dette materiale indgår i den studerendes arbejdsportfolio. Desuden skal den studerende udarbejde en rapport om en samfundsfaglig problemstilling med relevans for undervisningen i samfundsfag i folkeskolen. Denne problemstilling skal præsenteres på holdet og rapporten skal godkendes af underviseren. Rapportens omfang er max. 5 sider pr. studerende. Den studerende udvælger selv produkter til sin præsentationsportfolio, der skal indeholde rapporten samt udvalgte dele af det didaktiske materiale fra projektforløbet. Kriterier for godkendelse af modulet At den studerende deltager i de deltagelsepligtige aktiviteter, der aftales på holdet, og som fremgår af modulplanen. At produkterne i præsentationsportfolioen er godkendte af underviseren. Modulets relation til praksis Den studerende forestår undersøgelse af en samfundsfagsklasses elevers forbrugeradfærd med kvantitative og kvalitative metoder 50

151 udarbejder med udgangspunkt i undersøgelsen et projektorganiseret undervisningsforløb med inddragelse af færdighedsmålene fra modul afprøver undervisningsforløbet eller dele heraf i en samfundsfagsklasse eller fremlægger undervisningsforløbet på modulholdet 5

152 Tysk Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Kommunikation, kultur og internationalisering Sprog Sprogtilegnelse Fremmedsprogsdidaktik Kompetencemål: Den studerende kan: analysere eksplicitte kulturelle og samfundsmæssige fænomener, sætte dem ind i en fagdidaktisk kontekst samt kommunikere hensigtsmæssigt mundtligt og skriftligt herom kommunikere spontant, klart og flydende mundtligt og skriftligt på tysk samt anvende formel og funktionel viden om sprog i forhold til egen og elevernes tysksproglige udvikling begrundet anvende teorier om sprogtilegnelse med fokus på reception og produktion samt kommunikationsstrategier i forhold til udvikling af egne og elevernes kommunikative færdigheder på tysk begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret tyskundervisning med heterogene elevgrupper Indgår i modul (),,,, MODUL : Interkulturel kommunikation Nationalt modul Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med at definere og udvikle interkulturel og kommunikativ kompetence med fokus på tysk i et flersproget og multikulturelt samfund. Der arbejdes med flg. spørgsmål: Hvad er kommunikativ kompetence? Hvad er interkulturel kompetence? Hvordan kan man arbejde med at udvikle såvel kommunikativ som interkulturel kompetence i folkeskolens tyskundervisning? Der arbejdes med udviklingen af interkulturel og kommunikativ kompetence både i teori og praksis tilrettelæggelse af tyskundervisning i folkeskolen ud fra den opnåede viden relevant forskningsbaseret viden på området udviklingen af innovative kompetencer Der arbejdes løbende med udviklingen af de studerendes egen sproglige kompetence i lyset af modulets indholdsområder Modulets vidensgrundlag Relevant forskningsbaseret viden og praksisviden om kommunikation og kultur samfunds- og kulturforhold i tysktalende lande interkulturalitet og kulturmøder 5

153 anvendelse af medier og it-værktøjer i tyskundervisningen undervisningstilrettelæggelse, der sigter mod kulturforståelse innovation. Modulets kompetenceområder og kompetencemål, (), (se indledning til fagbeskrivelsen) Modulets videns- og færdighedsmål Af skemaets første kolonne fremgår, hvilket kompetenceområde og mål modulets viden- og færdighedsmål knytter an til Komp. mål Vidensmål: Den studerende har viden om sammenhængen mellem sprog og kultur samt interkulturel kompetence samfunds- og kulturforhold i et historisk perspektiv, som det kommer til udtryk i litteratur, film, musik og medier it og medier i tyskundervisningen interkulturelle møder og tysk i den internationale kontekst, både i forbindelse med undervisning, kultur og erhverv tværfaglighed undervisningsdifferentiering og progression, gennemførelse og evaluering af undervisningsforløb teorier, værktøjer og redskaber til innovation i undervisningen Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere tyskundervisning, der bidrager til udvikling af elevers kulturelle bevidsthed og interkulturelle kommunikative kompetencer forstå hovedindholdet i varierede tekster, sætte dem ind i deres historiske sammenhæng samt analysere, udvælge og anvende tekster og medier, der passer til tyskundervisningen i folkeskolen anvende digitale teknologier og interaktive medier hensigtsmæssigt i tyskundervisningen planlægge, gennemføre og evaluere internationalt og tværfagligt samarbejde virtuelt og reelt med tysk som kommunikationssprog samarbejde med kolleger om inddragelse af fremmedsproglige kompetencer i øvrige fag planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb med anvendelse af forskellige metoder, undervisningsaktiviteter, samarbejdsformer og evalueringsformer i relation til heterogene elevgrupper anvende teorier, værktøjer og redskaber til udvikling af innovative kompetencer hos eleverne Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan Evaluering af modulet Foretages på baggrund af en præsentationsportfolio med elementer fra den samlede arbejdsportfolio for modulet. 5

154 Produkter til arbejdsportfolioen kan fx være: Analyse og diskussion af eksempler på tekstmaterialer (bredt tekstbegreb) og differentierende undervisningsaktiviteter til tyskundervisningen med fokus på kulturformidling Præsentation, analyse og vurdering af mindst to forskellige tekster (bredt tekstbegreb) med henblik på anvendelse i tyskundervisningen med fokus på kulturformidling; én af teksterne skal være digitalt. Præsentation, diskussion og vurdering af to undervisningsforløb med fokus på elevernes kulturelle bevidsthed (afprøvet i praksis eller fiktivt); i ét af dem skal der anvendes digitale ressourcer. Skitse af et udvekslingsprojekt (virtuelt eller fysisk møde) eller analyse, diskussion og vurdering af et interkulturelt møde beskrevet i faglitteraturen. En biografi af den studerendes egne interkulturelle erfaringer Kriterier for godkendelse af modulet Deltagelsespligten opfyldes ved: At arbejdsportfolioen indeholder mindst forskellige produkter At præsentationsportfolioen indeholder Mindst to produkter, heraf et digitalt produkt samt En begrundelse for valg af produkterne på baggrund af modulets kompetencemål (omfang svarende til en sides tekst) Præsentationsportfolioen skal præsenteres for holdet og holdets underviser på en i fællesskab nærmere fastsat måde og/eller dato - med mødepligt. Modulets relation til praksis Modulet har fokus på to centrale færdighedsmål: at vurdere kritisk, samt at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning med henblik på at udvikle elevernes interkulturelle kompetence. Inddragelse af relevante læremidler og undervisningssituationer fra en tyskfaglig praksis støtter opnåelse af kompetencemålene. Dette kan fx ske gennem at inddrage digitale og analoge læremidler til kulturformidling fra tyskundervisningen i folkeskolen at observere undervisning med fokus på udvikling af elevernes interkulturel-kommunikative kompetencer at vurdere udvekslingskoncepter, -projekter og materialer Øvelsessituationer i en konkret skolekontekst MODUL : Sprogundervisning og læreprocesser i tysk som fremmedsprog Nationalt modul Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med en både teoretisk, praktisk og professionsrettet tilgang til mundtlig og skriftlig kommunikation. Der arbejdes bl.a. med spørgsmål som: Hvad er sprog? Hvad er elevsprog? Hvad er målet for sprogundervisningen? Hvordan beskriver man sprog? Hvordan og hvorfor underviser man i sproglige elementer? 5

155 Udgangspunktet er kommunikativ kompetence i relation til faget i folkeskolen og læreruddannelsen, herunder fag- og sprogsyn. Der arbejdes teoretisk såvel som erfaringsbaseret med: beskrivelse og analyse af intersprog i relation til målsproget tysk den studerendes eget sprog såvel som rollen som sproglig vejleder og herunder den studerendes brug af hensigtsmæssigt metasprog til forskellige målgrupper brug af forskellige former for hjælpemidler i forhold til analyse og beskrivelse af sprog sprogtilegnelsesteorier, herunder ordforrådstilegnelsesteorier Der arbejdes løbende med udviklingen af den studerendes egen sproglige kompetence i lyset af modulets indholdsområder. Modulets vidensgrundlag Relevant forskningsbaseret viden og praksisviden om kommunikation og sprogsystem sprogtilegnelse, herunder intersprog og intersprogsudvikling kommunikations- og sprogtilegnelseskompetence samt strategisk kompetence innovation metoder til udvikling af kombinerede (receptive, produktive; mundtlige, skriftlige) færdigheder tilrettelæggelse af en undervisning, der sigter mod sproglig forståelse og produktion Modulets kompetenceområder og kompetencemål,, (se indledning til fagbeskrivelsen) Modulets videns- og færdighedsmål Af skemaets første kolonne fremgår hvilket kompetenceområde og mål modulets viden- og færdighedsmål knytter an til Komp. mål Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan skolefagets begrundelse, fagsyn, indhold analysere sammenhænge mellem sprogsyn, og historiske udvikling sprogtilegnelsessyn og sproglig viden det tyske sprogs formsystem samt dets funktionelle brug i kommunikativ sammenhæng i skrift og tale analysere det tyske sprogs formsystem samt dets funktionelle brug i kommunikativ sammenhæng i skrift og tale tysksproget kommunikation i forskellige diskursive kontekster udtrykke sig hensigtsmæssigt mundtligt og skriftligt på tysk i heterogene kontekster og være et sprogligt forbillede for eleverne intersprog og intersprogsudvikling understøtte udvikling af elevers intersproglige produktion og sproglige vækstpunkter sprogtilegnelsesprocesser, herunder det planlægge, gennemføre og evaluere tyske sprogs formsystem og tilegnelsesprocesser af det tyske sprog, herunder ordforrådstilegnelse i relation til reception formsystem og ordforråd, på grundlag af analyser og produktion af processer i sproglig forståelse og produktion Sproglæringsstrategier anvise hensigtsmæssige læringsstrategier for elever med forskellige læringsforudsætninger undervisningsdifferentiering og planlægge, gennemføre og evaluere 55

156 progression, gennemførelse og evaluering af undervisningsforløb teorier, værktøjer og redskaber til innovation i undervisningen undervisningsforløb med anvendelse af forskellige metoder, undervisningsaktiviteter, samarbejdsformer og evalueringsformer i relation til heterogene elevgrupper anvende teorier, værktøjer og redskaber til udvikling af innovative kompetencer hos eleverne Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan Evaluering af modulet Foretages på baggrund af en præsentationsportfolio med elementer fra den samlede arbejdsportfolio for modulet. Produkter til arbejdsportfolioen kan fx være: Fem eller flere detaljerede intersproglige analyser Et fiktivt eller reelt afprøvet undervisningsforløb med fokus på udvikling af elevers sproglige viden og bevidsthed Et fiktivt eller reelt afprøvet undervisningsforløb med fokus på udvikling af elevers strategiske kompetence (læse-, høre-, skrive-, kommunikations- eller ordforrådstilegnelsesstrategier) En sprogbiografi og refleksion over udviklingen af egen sproglig viden og bevidsthed (begrænset til studietiden) Kriterier for godkendelse af modulet Deltagelsespligten opfyldes ved, at arbejdsportfolioen indeholder mindst fire forskellige produkter, og at præsentationsportfolioen indeholder Mindst to produkter, heraf en detaljeret intersproglige analyse af en elevtekst En begrundelse for valg af hvert produkt på baggrund af modulets kompetencemål (omfang svarende til en sides tekst) Præsentationsportfolioen skal præsenteres for holdet og holdets underviser på en i fællesskab nærmere fastsat måde og/eller dato - med mødepligt. Modulets relation til praksis Modulet har fokus på flere centrale færdighedsmål: at kommunikere på tysk, at analysere og vurdere elevers intersproglige produktion, samt at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning. For at analysere og vurdere intersproglige produktioner inddrages relevant tyskfaglig praksis. Dette kan fx ske gennem at analysere og give feedback på skriftlige og mundtlige intersproglige elevproduktioner 56

157 at observere undervisning med fokus på udvikling af elevers sproglig viden og bevidsthed samt strategisk kompetence For at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning skal man kunne sætte sig i øvelsessituationer, som giver mulighed for at afprøve og få respons på konkrete undervisningsaktiviteter. Dette kan fx ske med udgangspunkt i øvelsessituationer i en konkret skolekontekst videooptagelser af undervisningssituationer MODUL : Tyskundervisningens mål og midler Lokalt modul Kort beskrivelse af modulet Formålet er, at den studerende tilegner sig viden og færdigheder i planlægning, gennemførelse og evaluering af tyskundervisning for forskellige klassetrin. Den studerende skal vælge indhold, materialer, aktiviteter og evalueringsformer på baggrund af viden om sprog og læring og med udgangspunkt i lovgrundlag, gældende bestemmelser og vejledninger. Den studerende skal tilegne sig viden og færdigheder i at analysere og vurdere læremidler til tyskundervisningen, herunder teknologier og medier. Den studerende skal anvende, tilpasse og udvikle læremidler til forskellige, konkrete undervisningsmål og målgrupper Modulets vidensgrundlag National og international forsknings- og praksisviden om læremidler til tysk som fremmedsprog om undervisningsteknologier om undervisnings- og undersøgelsesmetoder med henblik på udvikling af egne og elevers kultur og kommunikative kompetence Modulets kompetenceområder og kompetencemål, (se indledning til fagbeskrivelsen) Modulets videns- og færdighedsmål Af skemaets første kolonne fremgår, hvilket kompetenceområde og mål modulets viden- og færdighedsmål knytter an til Komp. mål Vidensmål: Den studerende har viden om lovgrundlag, gældende bestemmelser og vejledninger nationalt og internationalt herund viden om læremidler, mål- og evalueringsformer Færdighedsmål: Den studerende kan anvende lovgrundlag og gældende bestemmelser til fastlæggelse af mål og delmål i undervisningsplanlægning i samarbejde med eleverne og med inddragelse af data fra 57

158 læreprocessers betingelser og faktorer informationsteknologiens muligheder i forhold til egen og elevernes sprogtilegnelse læremidler og medier til anvendelse i tyskundervisningen aktionslæring og andre undersøgelsesmetoder evalueringer motivere elever til selvstændig brug og eksperimenteren med sproget i samspil med andre anvende teknologi og mediers muligheder for udvikling af såvel egen som elevers sprogtilegnelse udvælge læremidler og medier og tilpasse dem til konkrete undervisningmål og målgrupper anvende forskningsresultater samt observationer til analyse og udvikling af egen undervisning Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan Evaluering af modulet Foretages på baggrund af en præsentationsportfolio med elementer fra den samlede arbejdsportfolio for modulet. Produkter til arbejdsportfolioen kan fx være: en årsplan eller en undervisningsplan for et længere varende forløb for et selvvalgt klassetrin begrundet ud fra lovbestemmelser og teorier om sprog- og kulturdidaktik analyse af et læremateriale; dertil hører refleksion over didaktisk design og anvendte medier og teknologier prototype på mindst et læremiddel og dertil hørende refleksion over didaktisk design Kriterier for godkendelse af modulet Deltagelsespligten opfyldes ved at arbejdsportfolioen indeholder mindst tre produkter at præsentationsportfolioen ved modulets afslutning indeholder mindst to forskellige produkter, heraf en prototype på et læremiddel samt overvejelser over didaktisk design Præsentationsportfolioen skal præsenteres for holdet og holdets underviser på en i fællesskab nærmere fastsat måde og/eller dato - med mødepligt. Modulets relation til praksis Modulet har fokus på undervisningsplanlægning og valg, tilpasning og udvikling af egne læremidler. For at opnå målene inddrages relevant tyskfaglig praksis. Dette kan fx ske gennem udvikling af undervisningsforløb udvikling af lærematerialer til brug i tyskundervisningen afprøvning af lærematerialer i konkret skolepraksis 58

159 59

160 Praktik Praktikken forbinder uddannelsens teori og praksis med henblik på, at den studerende opnår kompetence til at planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb. Den studerende skal i praktik i sine valgte undervisningsfag, og praktikken forberedes, gennemføres og efterbehandles i et samarbejde mellem undervisningsfagene og Lærerens grundfaglighed. Den studerende har mødepligt til praktikken (planlægning, gennemførelse og efterbehandling). Praktikken består af moduler på hver 0 ECTS, og de tilrettelægges i overensstemmelse med den progression mellem niveau I, II og III, som det er angivet i kompetencemålene for faget praktik (jf. bekendtgørelsens bilag ). Hver praktikperiode afsluttes med en bedømmelse. Praktik omhandler den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod lærerens arbejde med elever og den analytiske dimension, der retter sig mod at kunne undersøge egen og andres praksis. Praktik sammenbinder læreruddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen. Portfolio i praktik Den studerende er forpligtet til løbende at dokumentere praktikarbejdet i en arbejdsportfolio. Her reflekteres over forberedelse, gennemførelse og evaluering af praktikkens kompetence-områder: didaktik, klasseledelse og relationsarbejde. Den studerende har ansvaret for i løbet af praktikperioderne at arbejde med forskellige digitale medier og forskellige former for produkter, artefakter eller lignende, der dokumenter egen og andres undervisningspraksis. Empiri i form af fx videooptag, observationer og/eller interview skal indgå i hver praktik. Arbejdsportfolien danner grundlag for arbejdet med den studerendes præsentationsportfolio. Præsentationsportfolien fungerer som dokumentation for, at den studerende har opnået kompetencemålene. Den studerende har pligt til at anonymisere alle erfaringer fra praktikken, som beskrives i opgaver udarbejdet i forbindelse med praktikken, herunder også alle erfaringer, der reflekteres i portfolioen. Praktikvejledning Praktikskolen stiller praktiklærere til rådighed for vejledning. Den studerende har ansvaret for at forberede og planlægge vejledningerne. Læreruddannelsen udpeger en vejleder for hver praktikgruppe. Denne vejleder har til opgave at være eksaminator til prøven. Praktiklæreren gennemfører vejledning, som tager udgangspunkt i praktikgruppens opfyldelse af praktikkens kompetencemål, regelmæssigt under hensyntagen til praktikgruppens behov. Undervejs i praktikken gennemføres så vidt muligt en trepartsamtale mellem studerende, praktiklærer og underviser. Det kan evt. ske virtuelt. Formålet er at drøfte og reflektere over problemstillinger knyttet til praktikken og at sætte fokus på forholdet mellem teori og praksis samt at kvalificere den studerendes arbejde med en synopsis til praktikprøven. Udvalgte dele af portfolioen kan inddrages af den studerende ved alle typer af vejledning. 60

161 Vejledningen skal støtte den studerende i at opnå praktikkens videns- og færdighedsmål i henhold til studieaktivitetmodellens kategorier. Placering af praktikken Niveau Praktikniveau I Praktikniveau II Praktikniveau III Antal uger og placering x uger Uge: 5-7 & x uger Uge: 5-7 & x uger Uge: 5-7 & Uge: 9- Uge: 9- Uge: 9- ECTS Praktiksted Prøve 0 Godkendte praktikskoler på grundskoleniveau 0 Godkendte folkeskoler/frie grundskoler/efterskoler samt ved skoler på Færøerne og i Grønland og udenlandske skoler i forbindelse med et af læreruddannelsen organiseret studieophold i udlandet. Godkendte museer med skoletjeneste og andre skoleformer. 0 Godkendte praktikskoler på grundskoleniveau Prøven er ekstern og i gruppe. Prøven bedømmes af en praktiklærer, en underviser udpeget af professionshøjskolen samt en ekstern censor. Prøven kan i særlige tilfælde afvikles virtuelt. Prøven er intern og individuel. Prøven bedømmes af en praktiklærer og en underviser udpeget af professionshøjskolen. Prøven kan i særlige tilfælde afvikles virtuelt. Prøven er ekstern og individuel. Prøven bedømmes af en praktiklærer, en underviser udpeget af professionshøjskolen samt en ekstern censor. Prøven kan i særlige tilfælde afvikles virtuelt. Fagets kompetenceområder og kompetencemål Den studerende skal have praktik i de valgte undervisningsfag. Der er niveau I, II og III inden for praktik fordelt på tre perioder i løbet af uddannelsen. Praktikken skal forberedes, gennemføres og efterbehandles i samarbejde med undervisningsfagene og Lærernes grundfaglighed. Praktik omhandler den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod lærerens arbejde med elever og den analytiske dimension, der retter sig mod at kunne undersøge egen og andres praksis. Praktik sammenbinder læreruddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen. 6

162 Den studerende har mødepligt til praktikken. Praktikniveau I Kompetenceområde : Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning. Kompetencemål: Den studerende kan i samarbejde med kolleger begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning. Vidensmål: Den studerende har viden om folkeskolens formål og læreplaner, principper for undervisningsplanlægning, undervisningsmetoder og organisering af elevaktiviteter under hensyntagen til elevernes forudsætninger, evalueringsformer og tegn på elevers målopnåelse på praktikskolen, observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder, Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisningssekvenser i samarbejde med medstuderende, redegøre for tegn på elevernes udbytte af undervisningen i forhold til formulerede mål, analysere undervisningssekvenser med henblik på udvikling af undervisningen, Kompetenceområde : Klasseledelse Klasseledelse omhandler organisering og udvikling af elevernes faglige og sociale læringsmiljø. Kompetencemål: Den studerende kan lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring og klassens sociale fællesskab. Vidensmål: Den studerende har viden om Klasseledelse, Færdighedsmål: Den studerende kan lede elevernes deltagelse i undervisningen, Kompetenceområde : Relationsarbejde Relationsarbejde omhandler kontakt og relationer til elever, kolleger, forældre og skolens Ressourcepersoner. 6

163 Kompetencemål: Den studerende kan i samarbejde med kolleger, ressourcepersoner og forældre begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning. Vidensmål: Den studerende har viden om kommunikation, elevtrivsel, motivation, læring og elevrelationer, skole-hjemsamarbejde. Færdighedsmål: Den studerende kan kommunikere lærings- og trivselsfremmende med elever, kommunikere med forældre om undervisningen og skolens formål og opgave. Praktikniveau II Kompetenceområde : Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning. Kompetencemål: Den studerende kan i samarbejde med kolleger begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning. Vidensmål: Den studerende har viden om undervisningsmetoder, principper for undervisningsdifferentiering, læremidler og it, Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere et undervisningsforløb med anvendelse af en variation af metoder, undervisningsdifferentiering samt læremidler og it i samarbejde med medstuderende, formative og summative evalueringsmetoder samt test, observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder, evaluere undervisningsforløb og elevers læringsudbytte, observere egen praksis og den enkelte elevs læring med henblik på udvikling af undervisningen, Kompetenceområde : Klasseledelse 6

164 Klasseledelse omhandler organisering og udvikling af elevernes faglige og sociale læringsmiljø. Kompetencemål: Den studerende kan lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring og klassens sociale fællesskab. Vidensmål: Den studerende har viden om klasseledelse, læringsmiljø og klassens sociale relationer, Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle tydelige rammer for læring og for klassens sociale liv i samarbejde med eleverne, Kompetenceområde : Relationsarbejde Relationsarbejde omhandler kontakt og relationer til elever, kolleger, forældre og skolens Ressourcepersoner. Kompetencemål: Den studerende kan i samarbejde med kolleger, ressourcepersoner og forældre begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning. Vidensmål: Den studerende har viden om kommunikation, involverende læringsmiljøer, motivation og trivsel, Færdighedsmål: Den studerende kan samarbejde dialogisk med elever og kolleger om justering af undervisningen og elevernes aktive deltagelse, Kommunikation. kommunikere skriftligt og mundtligt med forældre om formål og indhold i planlagte undervisningsforløb. Praktikniveau III Kompetenceområde : Didaktik 6

165 Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning. Kompetencemål: Den studerende kan i samarbejde med kolleger begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning. Vidensmål: Den studerende har viden om organisations-, undervisnings- og samarbejdsformer, Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere længerevarende undervisningsforløb under hensyntagen til elev- og årsplaner i samarbejde med medstuderende og skolens øvrige ressourcepersoner, metoder til formativ og summativ evaluering, evaluere elevers læringsudbytte og undervisningens effekt, observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder, udvikle egen og andres praksis på et empirisk grundlag, Kompetenceområde : Klasseledelse Klasseledelse omhandler organisering og udvikling af elevernes faglige og sociale læringsmiljø. Kompetencemål: Den studerende kan lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring og klassens sociale fællesskab. Vidensmål: Den studerende har viden om læringsmiljø, inklusion, konflikthåndtering og mobning, Færdighedsmål: Den studerende kan lede inklusionsprocesser i samarbejde med eleverne, Kompetenceområde : Relationsarbejde Relationsarbejde omhandler kontakt og relationer til elever, kolleger, forældre og skolens 65

166 Ressourcepersoner. Kompetencemål: Den studerende kan i samarbejde med kolleger, ressourcepersoner og forældre begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning. Vidensmål: Den studerende har viden om anerkendende kommunikation, og ligeværdigt samarbejde, inklusionsprocesser, processer der fremmer godt skole-hjemsamarbejde og samarbejdsformer ved forældremøder og Færdighedsmål: Den studerende kan støtte den enkelte elevs aktive deltagelse i undervisningen og klassens sociale liv, kommunikere med forældre om elevernes skolegang. forældresamtaler og kontaktgrupper. Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III Opfyldelsen af mødepligten er en forudsætning for deltagelse i prøver i praktik. Der er i praktik en intern prøve og to eksterne prøver, og de bedømmes hver med en karakter efter 7- skalaen. Ved den interne prøve deltager en praktiklærer og en underviser udpeget af læreruddannelsen. Ved de eksterne prøver deltager desuden en ekstern censor. Den enkelte professionshøjskole kan selv afgøre, hvilket praktikniveau der prøves ved intern prøve, og hvilke der prøves ved ekstern prøve. Der stilles krav om, at minimum en af prøverne afholdes i gruppe. Prøven afholdes i umiddelbar forlængelse af praktikken under hensyntagen til, at den studerende skal kunne bearbejde sine erfaringer og udarbejde eventuelle produkter med henblik på prøven. Ved prøverne på alle tre praktikniveauer bedømmes det, i hvilken grad kompetencemålene er opfyldt i forhold til de tre kravniveauer. Hvert praktikniveau skal være bestået, før den studerende går i gang med næste niveau.. Niveau. Prøve 5. Praktikniveau I 6. Prøven er ekstern og i gruppe. Prøven bedømmes af en praktiklærer, en underviser udpeget af professionshøjskolen og en ekstern censor. 7. Prøven kan i særlige tilfælde afvikles virtuel. 66

167 8. Praktikniveau II 9. Prøven er intern og individuel. Prøven bedømmes af en praktiklærer og en underviser udpeget af professionshøjskolen. 0. Prøven kan i særlige tilfælde afvikles virtuel.. Praktikniveau III. Prøven er ekstern og individuel. Prøven bedømmes af en praktiklærer, en underviser udpeget af professionshøjskolen og en ekstern censor.. Prøven kan i særlige tilfælde afvikles virtuel. 67

168 Professionsbachelor modul BA Kort beskrivelse af modulet Målet med modulet er at den studerende kan identificere, undersøge, udvikle og perspektivere lærerfaglige problemstillinger, kan skabe faglige sammenhænge, har styrket sine kompetencer i forhold til det afsluttende professionsbachelorprojekt. kan inddrage og anvende erfaringer fra praksis og viden fra lærernes grundfaglighed og flere undervisningsfag Alle studerende får tildelt en studiementor der støtter den studerende individuelle lærerfaglige udvikling. Modulet bidrager på grundlag af afdelingernes profiler til sammenhæng mellem skolens praksis og uddannelsens fag herunder praktik. Modulets omfang 0 ECTS placret på - årgang, med, ECTS pr. studieår. Modulets videns- og færdighedsmål Vidensmål: Den studerende har viden om folkeskolens og lærerprofessionens virkefelter og udvikling, lærerens professionsfaglighed og -etik, professionsfaglig viden vedrørende skole og undervisning, nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater af relevans for folkeskolen, egne og andres undersøgelser vedrørende skole- og undervisningsfaglig udvikling og innovation, forsknings- og udviklingsmetoder og akademisk arbejdsmåde og formidling. Færdighedsmål: Den studerende kan identificere og vurdere viden af relevans for skolen og lærerarbejdet, udvikle egen professionsfaglighed, analysere centrale og aktuelle problemstillinger vedr rende skole og undervisning, anvende resultater af nationale og internationale empir ske studier af relevans for skolens og lærerens praksis, anvende undersøgelsesresultater som grundlag for udvi ling af skolen og egen undervisning, anvende videnskabelig metode i egne empiriske undersøgelser og i vurdering af andres undersøgelser og formidle resultaterne af egne empiriske undersøgelser som grundlag for udvikling af skolens og lærerens praksis. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på nyeste viden om : 68

169 folkeskolens og lærerprofessionens virkefelter og udvikling, lærerens professionsfaglighed og -etik, professionsfaglig viden vedrørende skole og undervisning, nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater af relevans for folkeskolen, egne og andres undersøgelser vedrørende skole- og undervisningsfaglig udvikling og innovation, forsknings- og udviklingsmetoder og akademisk arbejdsmåde og formidling. Modulets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde professionsbachelor modul omhandler videnssøgning, undersøgelse, udvikling og formidling som grundlag for analyse, vurdering og handlingsrettet perspektivering af lærerfaglige opgaver og problemstillinger. Kompetencemål: Den studerende kan: Den studerende kan i nogen grad identificere, undersøge, udvikle og perspektivere lærerfaglige problemstillinger. Evaluering af modulet Evaluering af modul BA foretages løbende og mindst én gang om året på baggrund af en præsentationsportfolio, med elementer fra den samlede arbejdsportfolio for modulet. Produkter til arbejdsportfolioén kan være empiri fra egen praksis, projekter, undervisningsforløb, observationer, oplæg fra undervisning eller forelæsninger, Studiementoren indkalder til de mødepigtige evalueringssamtaler. Kriterier for godkendelse af modulet Studiementorerne beskriver mål, indhold og krav til professionsprojekter på.-. årgang Deltagelsespligten for BA opfyldes ved at opfylde det at studiementorerne beskrevne krav til det pågældende studieårs professionsprojekt. Modulets relation til praksis Professionsbachelormodulet BA foregår i tæt samspil med praksis. 69