Udkast til bekendtgørelse for ny læreruddannelse

Transkript

1 Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Udkast til bekendtgørelse for ny læreruddannelse Bekendtgørelsens bilag 1-5 Kontor for Videregående Uddannelser

2 Indhold Bilag 1: Kompetencemål for lærerens grundfaglighed... 2 Kompetencemål i læreruddannelsens fag: Lærernes Grundfaglighed... 3 Kompetencemål i læreruddannelsens fag: Elevens læring og udvikling... 4 Kompetencemål i læreruddannelsens fag: Undervisningskendskab... 5 Kompetencemål i læreruddannelsens fag: Specialpædagogik... 6 Kompetencemål i læreruddannelsens fag: Undervisning af tosprogede elever... 7 Kompetencemål i læreruddannelsens fag: Almen dannelse (KLM)... 8 Bilag 2: Kompetencemål for undervisningsfag... 9 Kompetencemål i læreruddannelsens fag: Dansk, klassetrin Kompetencemål i læreruddannelsens fag: Dansk, klassetrin Kompetencemål i læreruddannelsens fag: Engelsk Kompetencemål i læreruddannelsens fag: Fransk Kompetencemål i læreruddannelsens fag: Tysk Kompetencemål i læreruddannelsens fag: Matematik, klassetrin Kompetencemål i læreruddannelsens fag: Matematik, klassetrin Kompetencemål i læreruddannelsens fag: Natur/teknik Kompetencemål i læreruddannelsens fag: Fysik/kemi Kompetencemål i læreruddannelsens fag: Biologi Kompetencemål i læreruddannelsens fag: Geografi Kompetencemål i læreruddannelsens fag: Håndarbejde Kompetencemål i læreruddannelsens fag: Sløjd Kompetencemål i læreruddannelsens fag: Musik Kompetencemål i læreruddannelsens fag: Billedkunst Kompetencemål i læreruddannelsens fag: Hjemkundskab Kompetencemål i læreruddannelsens fag: Idræt Kompetencemål i læreruddannelsens fag: Kristendomskundskab/religion Kompetencemål i læreruddannelsens fag: Samfundsfag Kompetencemål i læreruddannelsens fag: Historie Bilag 3: Kompetencemål for praktik...69 Kompetencemål i læreruddannelsens fag: Praktik Bilag 4: Kompetencemål for bachelorprojektet...72 Kompetencemål i læreruddannelsens fag: Bachelorprojektet Bilag 5: Kompetencemål for kursusfag...74 Kompetencemål i læreruddannelsens kurser: Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Kompetencemål i læreruddannelsens kurser: Færdselslære inkl. førstehjælp Kompetencemål i læreruddannelsens kurser: Det praktisk musiske område Kompetencemål i læreruddannelsens kurser: Skrivning og retorik Kompetencemål i læreruddannelsens kurser: Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering

3 Bilag 1: Kompetencemål for lærerens grundfaglighed 2

4 Kompetencemål i læreruddannelsens fag: Lærernes Grundfaglighed Kort bestemmelse af faget Lærernes grundfaglighed er et fag, som i samarbejde med uddannelsens undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt beskæftiger sig med udviklingen af lærerens almene kompetencer til at tage vare på elevens læring, udvikling, trivsel og dannelse. Lærernes grundfaglighed er ét fagområde, som består af to hovedområder: Pædagogik og lærerfaglighed og Almen dannelse med hver sin eksamen. Kort beskrivelse af kompetenceområder (antal jf. vejledning) Pædagogik og lærerfaglighed består af fire kompetenceområder: Kompetenceområde 1: Elevens læring og udvikling Kompetenceområde 2: Undervisningskendskab Kompetenceområde 3: Specialpædagogik Kompetenceområde 4: Undervisning af to-sprogede Almen dannelse består af et kompetenceområde: Kompetenceområde 1: Kristendom, livsoplysning, medborgerskab. 3

5 Kompetencemål i læreruddannelsens fag: Elevens læring og udvikling Kort bestemmelse af faget Se Lærernes Grundfaglighed Kort beskrivelse af kompetenceområder (antal jf. vejledning) Se Lærernes Grundfaglighed Kompetenceområde 1 (kort beskrivelse) Elevens læring og udvikling omhandler elevers læring og udvikling i sociale relationer i skolen alene og i samarbejde med andre, skabe fællesskaber, facilitere elevers læring og udvikling, lede læreprocesser der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale og kommunikative kompetencer samt konflikthåndtering i mangfoldige sociale sammenhænge. elevers læring og om virksomme faktorer i læringsmiljøet elevers sociale, emotionelle og kognitive udvikling - herunder køn og motivation udviklingsstøttende relationer klasse-, lærings- og gruppeledelse samarbejde og kommunikation mellem skolens parter og andre relevante aktører pædagogisk vejledning, feedback og refleksionsformer samt professionslæring attribuering - herunder viden om sociale problemer, konflikthåndtering og mobning Inklusion, individualiserings- og socialiseringsprocesser herunder diversitet og marginalisering udvikle læringsrum for elever og grupper under hensyntagen til samspillet med elevernes forudsætninger og de virksomme faktorer i læringsmiljøet observere, støtte og udfordre elevers sociale, emotionelle og kognitive udvikling facilitere udviklingsstøttende relationer med særlig vægt på egen position som lærer facilitere interaktions- og læreprocesser, således at de er befordrende for elevernes trivsel og udvikling selvstændigt og sammen med andre udvikle samarbejde der bygger på gensidig respekt og lydhørhed anvende forskellige vejledningsformer anvende kommunikative rammesætninger og metoder, så konflikter, sociale problemer og mobning bliver udgangspunkt for positive reformuleringer lede inklusions- og socialiseringsprocesser samtidig med at den enkelte elevs udvikling understøttes 4

6 Kompetencemål i læreruddannelsens fag: Undervisningskendskab Kort bestemmelse af faget Se Lærernes Grundfaglighed Kort beskrivelse af kompetenceområder (antal jf. vejledning) Se Lærernes Grundfaglighed Kompetenceområde: Undervisningskendskab Undervisningskendskab omhandler grundlaget og rammerne for skolens undervisning, inkluderende læringsmiljøer, undervisningsdifferentiering, klasseledelse, læremidlers didaktiske potentialer, samarbejde mellem kolleger, ressourcepersoner, skole og hjem samt forskningsmetodiske forudsætninger for vurdering og anvendelse af forskningsresultater. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen med folkeskolens formål som grundlag skolens juridiske, sociale og kulturelle grundlag og rammer, læreplaner, læreplanteori, læreplanudformning, undervisningsplanlægning samt undervisningsteori og didaktiske positioner undervisningsmetoders samt analoge og digitale læremidlers praktiske anvendelighed i forhold til elevforudsætninger, undervisningens etik, formål og indhold forskellige former for evaluering for læring, af læring og undervisning, deres muligheder og begrænsninger samt betydningen af feedbackprocesser undervisningsdifferentiering, inklusionsteori og læringsmiljøer klasseledelse, lærerens handlemåde, relationer i undervisningen og undervisningens etik kreativitet, innovation og entreprenørskab i relation til elevens dannelse og lærerens professionelle udvikling det professionelle grundlag for kommunikation, kollegialt samarbejde, forældresamarbejde, tværprofessionalitet og skoleudvikling relevante forskningsmetoder, nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater planlægge undervisning for både klassen og den enkelte elev anvende et bredt repertoire af undervisningsmetoder og digitale læremidler evaluere læringsudbytte, læringsmiljø og undervisning og anvende resultaterne som grundlag for videre undervisningsplanlægning og udvikling af undervisning differentiere undervisningen i henhold til elevernes forudsætninger og potentialer lede undervisning under hensyntagen til lærerenes intentioner og den givne kontekst planlægge, gennemføre og udvikle undervisning, som udvikler elevernes fantasi, innovative og entreprenante kompetencer samt styrker deres lyst til at lære og motivation for at handle udvikle samarbejde med kolleger, skolens ressourcepersoner, forældre og elever om undervisningen og udvikling af undervisning kritisk vurdere og anvende forskningsmetoder og - resultater vedrørende undervisning og læring 5

7 Kompetencemål i læreruddannelsens fag: Specialpædagogik Kort bestemmelse af faget Se Lærernes Grundfaglighed Kort beskrivelse af kompetenceområder (antal jf. vejledning) Se Lærernes Grundfaglighed Kompetenceområde: Specialpædagogik Specialpædagogik omhandler begrundet planlægning, gennemførelse og evaluering af særligt tilrettelagt undervisning af elever, der befinder sig i komplicerede læringssituationer begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle særligt tilrettelagt inkluderende undervisning for elever i komplicerede læringssituationer paradigmer til forståelse af og forklaring på elever i komplicerede læringssituationer herunder forståelser af normaliitetsbegrebet internationale hensigtserklæringer, nationalt lovgrundlag samt bekendtgørelser og udmøntning og organisering af specialpædagogiske indsatser på kommunalt og institutionelt niveau metoder til systematisk og løbende observation og evaluering af elevens deltagelses- og læringsprofil analysere kompleksiteten i egen og andres praksis i det specialpædagogiske arbejde redegøre for specialpædagogikkens rammer, organisering og udvikling foretage strukturerede observationer af enkeltelever og grupper af elever metoder til udarbejdelse af elev- og handlingsplaner udarbejde elev- og handlingsplaner forebyggende, foregribende og indgribende indsatser samt brug af it og andre læremidler i den daglige undervisning kommunikation, kollegialt samarbejde, tværprofessionelt samarbejde og forældresamarbejde vælge specialpædagogiske, inkluderende og digitale indsatser samarbejde med skolens interne og eksterne ressourcepersoner 6

8 Kompetencemål i læreruddannelsens fag: Undervisning af tosprogede elever Kort bestemmelse af faget Se Lærernes Grundfaglighed Kort beskrivelse af kompetenceområder (antal jf. vejledning) Se Lærernes Grundfaglighed Kompetenceområde: Undervisning af tosprogede elever Undervisning af tosprogede elever omhandler identifikation af andetsprogspædagogiske udfordringer i fagundervisning samt undervisning, som tilgodeser tosprogede elevers sproglige og faglige udvikling i det sprogligt mangfoldige klasserum begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og undersøge undervisning af tosprogede elever i et sprogligt mangfoldigt klasserum andetsprogstilegnelse, tosprogede elevers vurdere om andetsprogsstilegnelse fremmes i egen sprogudvikling og andres praksis intersprog sprog og literacy i fagundervisningen i et andetsprogsperspektiv sproglig diversitet og tosprogethed samt sprogs betydning for identitetsdannelsen andetsprogspædagogisk forskning og udviklingsarbejde lovgrundlag og bekendtgørelser samt organisering af faget dansk som andetsprog i folkeskolen interkulturel kompetence og interkulturel undervisning kulturteorier og kulturmødet i skolen støtte den tosprogede elevs intersprogsudvikling undervisning, der fremmer tosprogede elevers faglige og fagsproglige udvikling inddrage tosprogede elevers sproglige forudsætninger i undervisningen identificere andetsprogspædagogiske udfordringer for undervisningen samarbejde med dansk som andetsprogslærere og klassens øvrige lærere om de tosprogede elevers faglige og fagsproglige udvikling undervisning, der giver eleverne bevidsthed om og forståelse for egne og andres kulturelle og sproglige ressourcer, og som inddrager alle elevers kulturelle og sproglige forudsætninger fremme dialog, gensidig tolerance og respekt i læringsfællesskab præget af kulturel og sproglig mangfoldighed. 7

9 Kompetencemål i læreruddannelsens fag: Almen dannelse (KLM) Kort bestemmelse af faget Se Lærernes Grundfaglighed Kort beskrivelse af kompetenceområder (antal jf. vejledning) Se Lærernes Grundfaglighed Kompetenceområde: Almen dannelse (KLM) Almendannelse/KLM omhandler fortolkning af folkeskolens formål, udvikling af professionsetik samt håndtering af komplekse udfordringer i lærerarbejdet i et globaliseret samfund præget af kulturel, værdimæssig og religiøs mangfoldighed forholde sig nuanceret og reflekteret til etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer, som er forbundet med undervisning, forældresamarbejde og skole i et globaliseret samfund kristendommens fortællinger, grundbegreber og virkningshistorie i sammenhæng med forskellige perioders menneske- og dannelsessyn kristendom, jødedom, islam og andre livsanskuelser i aktuel kontekst forholdet mellem kultur og politik i religion og andre livsanskuelser, typer af sekularisme og deres konsekvenser for skolens dagligdag etiske traditioner og deres idéhistoriske baggrund ritualer og eksistenstolkning i udvalgte filosofiske og religiøse traditioner menneskerettigheder, børns rettigheder og idéhistoriske baggrund for rettighedstænkningen herunder relationer mellem menneskerettigheder og demokrati forskellige former for borgerskab, medborgerskab og verdensborgerskab i idéhistorisk perspektiv, historisk og aktuelt perspektiv den idéhistoriske og pædagogisk filosofiske baggrund for begreber som tolerance, myndighed, lighed, frihed og solidaritet i forbindelse med mangfoldighed og inklusion i skolen vurdere sammenhænge og brydninger mellem kristendom, sekularisering og skole i historisk og aktuel belysning samtale med elever og forældre med forankring i forskellige religioner og livssyn håndtere religiøse og kulturelle forhold i skolens tradition og dagligdag anvende forskellige typer af etisk argumentation organisere professionelt samarbejde omkring komplekse etiske og religiøse udfordringer i skolen foreslå organisering af undervisning, forældre- og kollegasamarbejde og skolekultur, der bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokratisk dannelse udvikle sammenhængen mellem skolens medborgerskabs- og kulturelle dannelsesopgave organisere inkluderende undervisning i spændingsfeltet mellem individ og fællesskab 8

10 Bilag 2: Kompetencemål for undervisningsfag 9

11 Kompetencemål i læreruddannelsens fag: Dansk, klassetrin Kort bestemmelse af faget Dansk omhandler samtidens og andre tidsaldres udtryksformer samt faglig, fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt perspektiv. Faget giver den studerende kompetence til at og vurdere elevers arbejde med sprog og tekster. Kort beskrivelse af kompetenceområder Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning: Kompetenceområde 2: Læsning og læseundervisning: Kompetenceområde 3: Skrivning og skriveundervisning: Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Sprog og kommunikationsundervisning omhandler undervisning i sprog og kommunikation såvel som den studerendes egne kommunikative kompetencer. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i sprog og tekster i samarbejde med elever, forældre, fagfæller og andre aktører sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og vurdere dansk tale- og skriftsprog, elevers sproglige gældende retskrivningsprincipper udvikling og deres beherskelse af dansk retskrivning nordiske sprog og nabosprogsdidaktik undervisning i nabosprog og nabokultur sprog og medier kritisk vurdere sprogbrug i analoge og digitale medier og undervisning i og med digitale medier sprogdidaktik differenitierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence læremidler til sprogundervisning i skolen kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog i klasse dansklærerens kommunikative opgaver mundtligt og skriftligt mundtlig udtryksfærdighed intersprog og intersprogsudvikling skabe hensigtsmæssige tekster til en given kommunikationssituation på baggrund af valg mellem medier og sproglige virkemidler undervisning i mundtlig danskundervisning vejlede tosprogede elever i deres skriftlige og mundtlige udvikling på baggrund af intersprogsanalyse Kompetenceområde 2: Læsning og læseundervisning Læsning og læseundervisning omhandler undervisning i læsning og viden om læseprocesser i den faglige undervisning begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret læseundervisning for heterogene elevegrupper Vidensmål: Den studerende har viden om teorier om læsning Færdighedsmål: Den studerende kan aktiviteter, der understøtter elevers læsning og læseudvikling i klasse 10

12 læsestrategier vurdere elevers læsestrategier under læsning af fiktions- og fagtekster læsningens didaktik differentieret læseudfordringer, understøtte den enkelte elevs læseudvikling, herunder tosprogede elevers læseudvikling på andetsproget læremidler til læseundervisningen kritisk vurdere læremidler til begynderundervisning i læsning og fortsat læsning samt fremstille supplerende læremidler it som læringsressource i læseundervisningen understøtte elevers læseudvikling ved at integrere digitale teknologier i undervisningen test og evaluering anvende resultater af test og andre evalueringsformer med henblik på at understøtte den enkelte elevs læseudvikling sammenhænge mellem læsning og skrivning anvende fagdidaktisk viden om sammenhænge mellem læsning og skrivning i dansk og andre fag Kompetenceområde 3: Skrivning og skriveundervisning Skrivning og skriveundervisning omhandler skriveundervisning og brug af viden om skriveprocesser i den faglige undervisning. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret skriveundervisning skriftlighed og skriveudvikling i indskoling og på anvende teorier om elevers skriveprocesser og mellemtrin skrivestrategier i planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisnings- og læringsaktiviteter skrivningens didaktik understøtte den enkelte elevs skriveudvikling, herunder tosprogede elevers skriveudvikling på andetsproget læremidler til undervisning i skriftlighed kritisk vurdere læremidler til såvel den første skriveundervisning som den fortsatte skriveundervisning tekstproduktion i forskellige medier understøtte elevers produktion og formidling af tekster i forskellige medier og med forskellige teknologier Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning Tekster og tekstundervisning omhandler tekst og tekstformidling begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genrer tekster, genrer og medier kritisk vurdere tekster i et genre- og medieteoretisk tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv tekster til elever, elevers tekstbrug og børnelitteratur tekstdidaktik perspektiv kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog udvikle den enkelte elevs mediebrug og læsevaner undervisning i 11

13 dansk børne- ungdomslitteratur evaluering af tekstarbejde tekstperformance tekster, herunder skønlitteratur begrunde valg af børne- ungdomslitterære tekster til undervisning på klassetrin anvende forskellige evalueringsformer og resultater af evalueringer i tekstundervisning anvende retoriske udtryksmidler ved oplæsning og andre former for fremføring af tekst i danskundervisning 12

14 Kompetencemål i læreruddannelsens fag: Dansk, klassetrin Kort bestemmelse af faget Dansk omhandler samtidens og andre tidsaldres udtryksformer samt faglig, fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt perspektiv. Faget giver den studerende kompetence til at tilrettelægge og vurdere elevers arbejde med sprog og tekster. Faget giver den studerende kompetence til at elevers arbejde med sprog og tekster. Kort beskrivelse af kompetenceområder (antal jf. vejledning) Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 2: Fortsat læsning og skrivning Kompetenceområde 3: Danskdidaktik Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Sprog og kommunikationsundervisning omhandler undervisning i sprog og kommunikation såvel som den studerendes egne kommunikative kompetencer. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i sprog og tekster for heterogene elevgrupper i samarbejde med elever, forældre, fagfæller og andre aktører sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper vurdere dansk tale- og skriftsprog, elevers sproglige udvikling og deres beherskelse af dansk retskrivning nordiske sprog, herunder nabosprogsdidaktik Planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i nabosprog og nabokultur sprog og medier kritisk vurdere sprogbrug i analoge og digitale medier sprogdidaktik differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence læremidler til sprogundervisning i skolen kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog på klassetrin dansklærerens kommunikative opgaver skabe hensigtsmæssige tekster til en mundtligt og skriftligt given kommunikationssituation på baggrund af valg mellem medier og sproglige virkemidler mundtlig udtryksfærdighed vurdere stemme, mimik og gestik som udtryksmidler i danskundervisning intersprog og intersprogsudvikling give feedback på tosprogede elevers tekster på baggrund af intersprogsanalyse Kompetenceområde 2: Fortsat læsning og skrivning Læsning og læseundervisning omhandler undervisning i læsning og viden om læseprocesser i den faglige undervisning anvende viden om udfordringer og potentialer for fortsat differentieret læse- og skriveudvikling i en heterogen elevgruppe på baggrund af aktuel, forskningsbaseret viden om læsning og skrivning literacy anvende teorier om literacy læseforståelse vurdere de læseforståelsesproblematikker, elever møder, når de læser tekster fra forskellige genrer og tidsaldre med henblik på fremadrettet vejledning 13

15 skrivestrategier digitale medier i børns læse- og skrivepraksis i og uden for skolen argumentationsanalyse og kildekritik test og evalueringsformer folkeskolens afgangsprøve i dansk vurdere elevers forskellige skrivestrategier i forbindelse med skrivning af tekster i forskellige genrer og kontekster med henblik på fremadrettet vejledning planlægge og genenmføre undervisningsaktiviteter med tekstproduktion i digitale medier undervisning i analyse af argumentation i forskellige teksttyper og medier anvende resultater af test og andre evalueringsformer med henblik på at understøtte den enkelte elevs danskfaglige udvikling forberede elever til Folkeskolens afgangsprøve i dansk Kompetenceområde 3: Danskdidaktik Danskdidaktik omhandler didaktisk teori, faglig udvikling og innovation i danskfaget begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en differentieret og innovativ danskundervisning for heterogene elevgrupper med inddragelse af forældre, kolleger og andre aktører i et flerkulturelt og internationalt perspektiv Vidensmål: Den studerende har viden om innovation i dansk didaktisk design læremiddelproduktion til danskundervisningen fler- og tværfaglige tilrettelæggelser med dansk tværfagligt samarbejde i skolen digitale ressourcer og danskfaglig læring Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle begrundede innovative læringsaktiviteter i samarbejde med elever, forældre og aktører uden for skolen kritisk vurdere danskdidaktiske designprocesser og produkter udvikle læremidler til danskundervisning på grundlag af forskningsbaseret viden udvikle elevernes selvstændige og undersøgende arbejde, herunder aktiviteter, der forbereder til projektopgaven samarbejde med kolleger om planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af tværfaglige forløb kritisk vurdere digitale ressourcer og deres anvendelse i danskundervisning Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning Tekster og tekstundervisning omhandler tekst og tekstformidling begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genrer for heterogene elevgrupper tekster, genrer og medier kritisk vurdere tekster i et genre- og medieteoretisk perspektiv tekstanalyse og tekstreception i et kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, dannelsesperspektiv æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog tekster til elever, elevers tekstbrug, børne og unge udvikle den enkelte elevs mediebrug og læsevaner 14

16 litteratur tekstdidaktik Dansk litteraturs kanon evaluering af tekstarbejde tekstperformance undervisning i tekster, herunder skønlitteratur begrunde valg af tekster fra Dansk litteraturs kanon til undervisning på klassetrin anvende forskellige evalueringsformer og resultater af evalueringer i tekstundervisning anvende retoriske udtryksmidler ved oplæsning og andre former for fremføring af tekst i danskundervisning 15

17 Kompetencemål i læreruddannelsens fag: Engelsk Kort bestemmelse af faget Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt perspektiv. Kort beskrivelse af kompetenceområder Kompetenceområde 1: Sproglig kompetence og sprogundervisning Kompetenceområde 2: Sprogtilegnelse og fremmedsproglig kommunikation Kompetenceområde 3: Interkulturel kompetence i sprogundervisning Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik: Kompetenceområde 1: Sproglig kompetence og sprogundervisning Sproglig kompetence og sprogundervisning omhandler sproglige strukturer som pragmatik, ordforråd, grammatik og udtale begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning med sigte mod specifikke områder i elevers og egen sproglige kompetence det engelske sprogs opbygning og anvendelse beherske engelsk til undervisningsbrug og personligt brug, herunder deltagelse i den internationale fagdidaktiske debat metasprog om sprogs opbygning og anvendelse beskrive sproglige strukturer til forskellige målgrupper kommunikativ kompetence undervisning i kommunikativ kompetence og sproglige strukturer intersprog anvise fokuspunkter i arbejdet med eget og elevers intersprog på basis af analyser, herunder hensyntagen til elevernes alder Kompetenceområde 2: Sprogtilegnelse og fremmedsproglig kommunikation Sprogtilegnelse og fremmedsproglig kommunikation omhandler læreprocesser og kommunikative processer af relevans for sprogtilegnelse og for sproglig reception og produktion, herunder engelsk som 3. sprog begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning med afsæt i elevers læringsforudsætninger og potentialer, herunder elevers brug af kommunikative og læringsmæssige strategier og processer kommunikationsprocesser, herunder receptive og produktive processer og strategier, diskurs- og kommunikationsstrategier læringsstrategier intersprogsudvikling faktorer forbundet med sprogtilegnelse, fx motivation, forholdet mellem modersmåls-, andetsprogs- og fremmedsprogstilegnelse, målsætning og evaluering, lærerens rolle it og læreprocesser planlægge og gennemføre undervisning med fokus på kommunikationsprocesser og -strategier anvise differentierede læringsstrategier for elever med forskellige læringsforudsætninger vurdere sprogtilegnelse i forskellige former for elevdata som baggrund for sproglig vejledning inddrage elevinterne og -eksterne faktorer af betydning for sprogtilegnelsesprocessen anvende digitale teknologier og interaktive medier 16

18 til understøttelse af elevers og egne receptive og produktive læreprocesser Kompetenceområde 3: Interkulturel kompetence i sprogundervisning Interkulturel kompetence i sprogundervisning omhandler interkulturel kompetence og almen viden som mål for sprogundervisning gennem arbejdet med tekst, kultur, samfund og kulturmøder internationalt og i den engelsktalende verden begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret engelskundervisning med anvendelse af forskelligartede tekstformer og med integration af samfund, kultur og kulturmøder i det sproglige arbejde kultur og kulturmøder herunder pragmatisk kompetence og samspillet mellem sprog, kultur og identitet sproglig variation, kultur og samfundsforhold i den engelsktalende verden samt forhold af relevans for globalisering tekstkompetence, herunder it og medier interkulturel kompetence metoder for internationalt samarbejde, herunder brug af it undervisning med eksempler på forskelligartede kulturelle praksisser og kulturmøder begrunde indhold om sprog, kultur og samfundsforhold af relevans for engelskundervisning anvende relevante og differentierede tekster, medier og it i engelskundervisningen processer til støtte for elevers og egen udvikling af interkulturel kompetence Planlægge, gennemføre og evaluere internationalt samarbejde og interkulturelle projekter i engelskundervisningen Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik Fremmedsprogsdidaktik omhandler planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning, der støtter og optimerer elevers dannelse samt tilegnelse af sproglig og interkulturel kompetence under hensyntagen til nationale bestemmelser og aktuelle fokusområder. begrundet gennemføre og udvikle undervisning i engelsk på basis af egen praksis og aktuel forskningsbaseret viden om fremmedsprogsdidaktik fagsyn, curriculum og praktisk tilrettelæggelse af engelskundervisning, herunder den historiske udvikling i fag og læringssyn lovgrundlag, gældende bestemmelser og vejledninger nationalt og internationalt, herunder læremidler, digitale ressourcer, mål- og evalueringsformer kreativitet, innovation og entreprenørskab i undervisning fagets bidrag til almen dannelse og sammenhæng med andre fag teori og analysemetoder med relevans for beskrivelse af læring og undervisning i engelsk som begrunde principper i egen og andres undervisning i forhold til elever, forældre og fagfæller, herunder i et inklusionsperspektiv begrunde undervisningens enkeltelementer med henblik på optimering af læreprocesserne for såvel grupper af elever som den enkelte elev Planlægge, gennemføre og evaluere undervisning og projekter der styrker elevernes mestringsforventninger, handlekraft og foretagsomhed Planlægge, gennemføre og evaluere enkeltfaglig såvel som tværfaglig undervisning med fokus på elevers almene dannelse udvikle egen undervisning innovativt i samklang med det omgivende samfunds stadigt ændrede 17

19 fremmedsprog national og international forskning inden for fremmedsprogspædagogik og -didaktik behov på basis af den relevante forskningsbaserede viden orientere sig i den faglige debat såvel nationalt som internationalt 18

20 Kompetencemål i læreruddannelsens fag: Fransk Kort bestemmelse af faget Fransk omhandler udvikling af sproglige og flerkulturelle bevidstheder, interkulturel kommunikation, dannelse og identitet. Kort beskrivelse af kompetenceområder Kompetenceområde 1: Tekst, kultur, interkulturel kommunikation og samfund i den fransktalende verden Kompetenceområde 2: Sprog og sprogundervisning Kompetenceområde 3: Sprogtilegnelsesprocesser og fremmedsproglig kommunikation Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik Kompetenceområde 1: Tekst, kultur, interkulturel kommunikation og samfund i den fransktalende verden Tekst, kultur, interkulturel kommunikation og samfund i den fransktalende verden omhandler sproglig variation, samfundsforhold, interkulturel dannelse og tekstkompetence begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i tekst, kultur, samfund og identitet både generelt og i relation til fransk sprog interkulturel kommunikation analysere eksempler på forskelligartede kulturelle sproglig variation, kultur og samfundsforhold i den fransktalende verden den internationale dimensions betydning for såvel egen som elevernes sproglige udvikling og interkulturelle dannelse tekstkompetence, herunder it og medier Kompetenceområde 2: Sprog og sprogundervisning praksisser og kulturmøder analysere relationer mellem sprog, kultur og samfundsforhold til udvikling af kritisk kulturel bevidsthed analysere egne og elevers sproglige og kulturelle erfaringer såvel inden for som uden for klasserummet anvende tekster, medier og it i franskundervisning Sprog og sprogundervisning omhandler det franske sprogs opbygning, kommunikativ kompetence og intersprogsudvikling begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning med afsæt i elevers og egen sprog og sprogbrug det franske sprogs opbygning og anvendelse, beherske fransk til undervisningsbrug og personligt herunder sprogbrugsregler og sprogregistre kommunikativ kompetence og intersprog brug analysere egen og elevers sproglige produktion som intersprog i samarbejdet med elever, forældre og fagfæller intersprogsudvikling give respons på intersprog Kompetenceområde 3: Sprogtilegnelsesprocesser og fremmedsproglig kommunikation Sprogtilegnelsesprocesser og fremmedsproglig kommunikation omhandler læreprocesser og kommunikative processer af relevans for egen og elevers sprogtilegnelse og sproglige reception og produktion. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i lære- og kommunikationsprocesser 19

21 sprogtilegnelse, herunder ordforrådstilegnelse og tilegnelse gennem forskellige former for reception og produktion analysemetoder med relevans for beskrivelse og vurdering af sproglige processer og strategier undervisningstilganges betydning for motivation, æstetiske, erkendelsesmæssige læreprocesser, tilegnelses- og kommunikationsstrategier, herunder receptive og produktive modersmål-, andetsprogs og fremmedsprogstilegnelse facilitere bevidste læreprocesser mellem dansk og fransk ordforråd på grundlag af analyser af processer i sproglig reception og produktion analysere varierende former for elevdata i relation til den enkelte elevs udvikling i sprogtilegnelse udvikle faktorer af betydning for sprogtilegnelsesprocessen og motivation til at turde bruge sproget lærings- og kommunikationsprocesser i forhold til elevers forskellige læringsforudsætninger Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik Fremmedsprogsdidaktik omhandler planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af differentieret undervisning, der støtter og optimerer elevers dannelse samt tilegnelse af sproglig og interkulturel kompetence under hensyntagen til nationale bestemmelser og aktuelle fokusområder begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning og tværfagligt samarbejde med andre ressourcepersoner i fransk for elever på forskellige trin og med forskellige forudsætninger skolefagets begrundelse, fagsyn, nationale retningslinjer, målsætning og evaluering og praktisk tilrettelæggelse af franskundervisning læremidler og medier og deres anvendelse til franskundervisningen læringspotentiale og læreprocesser, indhold og organisations- og arbejdsformer national og international forskning indenfor fremmedsprogspædagogik anvende varierede undervisnings- og læringsformer gennem anvendelse af data fra evalueringer anvende læremidler og medier i forhold til elevers forudsætninger og de givne rammebetingelser udvikle egen undervisning i samarbejde med andre relevante aktører i ind- og udland, elever, forældre, ledelser og kommune anvende forskningsresultater som grundlag for egen undervisning og deltagelse i den faglige debat 20

22 Kompetencemål i læreruddannelsens fag: Tysk Kort bestemmelse af faget Tysk omhandler sprog og kultur i et flersprogligt perspektiv med tilegnelsesprocesser, formidlingsprocesser samt fremmedsprogsdidaktik, kommunikationsevne og interkulturel kompetence. Kort beskrivelse af kompetenceområder Kompetenceområde 1: Kommunikation, kultur og internationalisering Kompetenceområde 2: Sprog Kompetenceområde 3: Sprogtilegnelse Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik Kompetenceområde 1: Kommunikation, kultur og internationalisering Kommunikation, kultur og internationalisering omhandler den studerendes kulturelle samt kommunikative kompetence med speciel fokus på sproget tysk i en globaliseret verden analysere eksplicitte kulturelle og samfundsmæssige fænomener, sætte dem ind i en fagdidaktisk kontekst samt kommunikere hensigtsmæssigt mundtligt og skriftligt herom. sammenhængen mellem sprog og kultur samt interkulturel kompetence samfunds- og kulturforhold i et historisk perspektiv som det kommer til udtryk i litteratur, film, musik og medier it og medier i tyskundervisningen tyskundervisning, der bidrager til udvikling af elevers kulturelle bevidsthed og interkulturelle kommunikative kompetencer forstå hovedindholdet i varierede tekster, sætte dem ind i deres historiske sammenhæng samt analysere, udvælge og anvende tekster og medier, der passer til tyskundervisningen i folkeskolen anvende digitale teknologier og interaktive medier hensigtsmæssigt i tyskundervisningen interkulturelle møder og tysk i den internationale kontekst, både i forbindelse med undervisning, kultur og erhverv Planlægge, gennemføre og evaluere internationalt og tværfagligt samarbejde virtuelt og reelt med tysk som kommunikationssprog Kompetenceområde 2: Sprog Sprog omhandler mundtlig og skriftlig kommunikation med hensyn til pragmatik, ordforråd, grammatik og udtale kommunikere spontant, klart og flydende mundtligt og skriftligt på tysk samt anvende formel og funktionel viden om sprog i forhold til egen og elevernes tysksproglige udvikling. Vidensmål: Den studerende har viden om det tyske sprogs formsystem samt dets funktionelle brug i kommunikativ sammenhæng i skrift og tale tysksproget kommunikation i forskellige diskursive kontekster intersprog og intersprogsudvikling Kompetenceområde 3: Sprogtilegnelse Færdighedsmål: Den studerende kan analysere det tyske sprogs formsystem samt dets funktionelle brug i kommunikativ sammenhæng i skrift og tale udtrykke sig hensigtsmæssigt mundtligt og skriftligt på tysk i heterogene kontekster og være et sprogligt forbillede for eleverne understøtte udvikling af elevers intersproglige produktion og sproglige vækstpunkter 21

23 Sprogtilegnelse omhandler læreprocesser og kommunikative processer af relevans for egen og elevernes sprogtilegnelse og sproglige reception og produktion. begrundet anvende teorier om sprogtilegnelse med fokus på reception og produktion samt kommunikationsstrategier i forhold til udvikling af egne og elevernes kommunikative færdigheder på tysk sprogtilegnelsesprocesser, herunder det tyske sprogs formsystem og ordforrådstilegnelse i relation til reception og produktion læreprocessers betingelser og faktorer sproglæringsstrategier informationsteknologiens muligheder i forhold til egen og elevernes sprogtilegnelse tværfaglighed tilegnelsesprocesser af det tyske sprog, herunder formsystem og ordforråd på grundlag af analyser af processer i sproglig forståelse og produktion motivere elever til selvstændig brug og eksperimenteren med sproget i samspil med andre anvise hensigtsmæssige læringsstrategier for elever med forskellige læringsforudsætninger anvende teknologi og mediers muligheder for udvikling af såvel egen som elevers sprogtilegnelse samarbejde med kolleger om inddragelse af fremmedsproglige kompetencer i øvrige fag Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik Fremmedsprogsdidaktik omhandler tilrettelæggelse og udvikling af sprogundervisning samt udvikling af elevernes innovative kompetencer begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret tyskundervisning med heterogene elevgrupper skolefagets begrundelse, fag syn, indhold og analysere sammenhænge mellem sprogsyn, historiske udvikling lovgrundlag, gældende bestemmelser og vejledninger nationalt og internationalt herunder viden om læremidler, mål- og evalueringsformer undervisningsdifferentiering og progression, gennemførelse og evaluering af undervisningsforløb læremidler og medier til anvendelse i tyskundervisningen aktionslæring og andre undersøgelsesmetoder teorier, værktøjer og redskaber til innovation i undervisningen sprogtilegnelsessyn og sproglig viden anvende lovgrundlag og gældende bestemmelser til fastlæggelse af mål og delmål i undervisningsplanlægning i samarbejde med eleverne og med inddragelse af data fra evalueringer undervisningsforløb med anvendelse af forskellige metoder, undervisningsaktiviteter, samarbejdsformer og evalueringsformer i relation til heterogene elevgrupper udvælge læremidler og medier og tilpasse dem til til konkrete undervisningsmål og målgrupper anvende forskningsresultater samt observationer til analyse og udvikling af egen undervisning anvende teorier, værktøjer og redskaber til udvikling af innovative kompetencer hos eleverne 22

24 Kompetencemål i læreruddannelsens fag: Matematik, klassetrin Kort bestemmelse af faget Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved til beskrivelse, analyse og kritisk stillingtagen til nuværende og fremtidige muligheder og begrænsninger i en højteknologisk og globaliseret verden. Kort beskrivelse af kompetenceområder Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske arbejds- og tænkemåder Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis Kompetenceområde 1: Matematiske emner Matematiske emner omhandler matematikundervisning i folkeskolen, anvendelige repræsentationsformer, analogier, illustrationer, eksempler og forklaringer på måder, som er forståelige for elever på klassetrin. Hertil hører matematisk begrebsdannelse i førskolealderen, børnehaveklassen og det videre forløb samt matematikkens muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analysemiddel i tværfaglige sammenhænge. planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget matematiks anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner talbegrebet, børns udvikling af talbegrebet, talsystemets opbygning og historie med udvidelsen fra de natulige tal over de hele tal til de rationale tal regneprocesser, tidlig algebra, anvendelse af it i regneprocesser, algebraisk omsætning og ligningsløsning variabelbegrebet, enkle funktioner, udvalgte emner inden for diskret matematik fx talteori og kombinatorik, og anvendelse af it til visualisering, beregning og analyse plangeometri, konstruktions- og tegnemåder, beskrivelser af positioner, retning og mønstre herunder symmetri og flytning, supplerende anvendelse af it til konstruktion, undersøgende virksomhed og bevisførelse rumgeometri, rumlige figurer og deres egenskaber, eksempler på enkle tegneformer fra tre til to dimensioner, samt mulige anvendelser af it sandsynlighed, subjektiv, statistisk og kombinatorisk sandsynlighed samt simulering af stokastiske situationer i blandt andet spil og med anvendelse af it begrunde talsystemets opbygning og anvendelse af tal med henblik på undervisning i talbegrebet Planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i regneprocesser og tidlig algebra, herunder ved brug af it benytte variable og enkle funktioner samt diskret matematik som middel til problemløsning og modellering i undervisningen med inddragelse af it begrunde sammenhænge inden for plan- og flytningsgeometri, herunder gennemføre beviser og eksperimenter som baggrund for undervisningen anvende rumlige figurers egenskaber samt deres gengivelse i undervisningen i rumgeometri blandt andet med inddragelse af it anvende forskellige sandsynlighedsopfattelser i undervisningen samt simulere stokastiske processer bl.a. med anvendelse af it 23

25 statistik, systematisk indsamling, beskrivelse, analyse og vurdering af data, deskriptorer for beliggenhed, spredning og sammenhænge samt brug af it til analyse og præsentation matematiks muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analyseredskab i andre faglige sammenhænge af relevans for klassetrin analysere systematisk indsamlede data ved hjælp af deskriptorer og grafiske illustrationer med henblik på undervisning i statistik bl.a. med anvendelse af it anvende matematik som beskrivelses- og analyseredskab i tværfaglige temaer/problemstillinger Kompetenceområde 2: Matematiske arbejds- og tænkemåder Matematiske arbejds- og tænkemåder omhandler systematisk metodeudvikling og undersøgende arbejde med matematiske problemstillinger stimulere elevernes udvikling af matematiske arbejds- og tænkemåder, der er kendetegnet ved at kunne spørge i, med og om matematik samt at kunne anvende sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin matematisk tankegang stille karakteristiske matematiske spørgsmål og skelne mellem forskellige matematiske udsagn matematisk problembehandling problembehandle ved at detektere, formulere, afgrænse og løse matematiske problemer ved systematisk valg af strategier og værktøjer matematisk modellering modellere ved at afgrænse, strukturere, matematisere, fortolke og kritisere matematiske modeller matematisk ræsonnement ræsonnere matematisk ved at følge og bedømme et matematisk ræsonnement samt udvikle og gennemføre matematisk argumentation ved visualisering og bevisførelse matematiske repræsentationer anvende matematiske repræsentationsformer ved at forstå, benytte, vælge og oversætte forskellige repræsentationsformer, herunder forstå deres indbyrdes sammenhænge, styrker og svagheder matematisk symbolbehandling - og formalisme anvende symbolholdige udsagn gennem afkodning, oversættelse og behandling med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i matematikken matematisk kommunikation kommunikere i, om og med matematik ved at sætte sig ind i og tolke matematikholdige skriftlige, mundtlige og visuelle udsagn samt udtrykke sig fagligt præcist og varieret matematiske hjælpemidler vurdere muligheder og begrænsninger i anvendelsen af et bredt udvalg af hjælpemidler, herunder it Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Matematikdidaktisk teori omhandler det videnskabelige arbejdsfelt, som omfatter studiet af matematikundervisning og -læring i praksis og udvikling af et teoretisk grundlag for en sådan undervisning beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori skiftende læseplaners sammenhæng med anvende gældende læseplaner for 24

26 samfundsmæssige og videnskabelige udfordringer over tid forskellige syn på matematiklæring, herunder sproget og dialogens betydning for indsigt og forståelse hvordan forskellige læringssyn bestemmer samspillet mellem elev, lærer og matematik forskellige evalueringsformer, deres muligheder og begrænsninger herunder forskellen på summativ og formativ evaluering elevgrupper, som kan have vanskeligheder eller har særligt talent i matematik samt deres mulige kendetegn elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster, herunder autentiske tekster og læremidler hverdagssprog, fagsprog og tosprogede elevers sprog- og læseudvikling på andetsproget matematikundervisning i relation at planlægge og gennemføre differentieret undervisning tage stilling til undervisning, som bygger på forskellige syn på elevers matematiske læring undervisningsforløb i matematik på 1.-6 klassetrin med forskellige læringssyn anvende data fra evalueringer med henblik på at justere matematikundervisning og sætte nye læringsmål for klassen og den enkelte elev tage stilling til særlige tiltag, mulig forebyggelse af vanskeligheder samt mulighederne for en inkluderende undervisning afpasset ud fra fx differentiering i mål, tid, hjælp, emne, undervisningsform eller læremidler begrunde undervisning, som medtænker elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster undervisning i fagsprog og faglig læsning i matematik i klasse Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis Matematiklærerens praksis omhandler matematikdidaktiske og pædagogiske udfordringer knyttet til matematiklærerens praksis på klassetrin planlægge, gennemføre og vurdere matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft systematiske modeller til planlægning af undervisningsforløb i matematik undervisningsmetoder og -principper, læringspotentialet i en engageret og indlevet lærerrolle, motivation, kreativ virksomhed, aktiviteter i og uden for klassen observationsmetoder, fortolkning af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik evalueringsmetoder og -redskaber, test knyttet til aldersgruppen og af relevans for matematikundervisningen læremidler til aldersgruppen klassetrin, herunder digitale læremidler, konkrete materialer og værktøjer, supplerende materialer og lærebøger fagteamsamarbejde, fagligt/tværfagligt samarbejde med kolleger, formelle og uformelle samarbejdsrelationer med forældre, administration og myndigheder udforme undervisnings- og læringsmål motiverende og inspirerende matematikundervisning, som får elever til at engagere sig i matematiske aktiviteter og kreativ virksomhed observere elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser samt forestillinger om og holdninger til matematik evaluere elevers faglige udbytte og kompetencer anvende, udvikle og vurdere relevante læremidler til matematik samarbejde med fagkolleger og andre kolleger om aldersrelevant undervisning i et fagligt/tværfagligt emne eller et fagdidaktisk problemfelt, samt samarbejde med forældre, administration og myndigheder om rammer for undervisning 25

27 kompetenceudvikling som matematiklærer, â jourføring med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde, veje til nye tendenser, nye materialer og ny litteratur udvikle sin kompetence som matematiklærer ved at identificere udviklingsbehov, holde sig â jour med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde, samt følge med i nye tendenser, nye materialer og ny litteratur 26

28 Kompetencemål i læreruddannelsens fag: Matematik, klassetrin Kort bestemmelse af faget Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved til beskrivelse, analyse og kritisk stillingtagen til nuværende og fremtidige muligheder og begrænsninger i en højteknologisk og globaliseret verden. Kort beskrivelse af kompetenceområder Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske arbejds- og tænkemåder Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis Kompetenceområde 1: Matematiske emner Matematiske emner omhandler matematikundervisning i folkeskolen, anvendelige repræsentationsformer, ræsonnementer, illustrationer, eksempler og forklaringer på måder, som er forståelige for elever på klassetrin. Hertil hører elevernes fortsatte matematisk begrebsdannelse og det videre forløb til ungdomsuddannelserne samt matematikkens muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analysemiddel i tværfaglige sammenhænge. planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget matematiks anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner talbegrebet, talsystemets opbygning og historie med udvidelsen af de rationale tal over de reelle tal til de komplekse tal samt talteori og dets anvendelse regneprocesser og algebra med beregninger og løsning af ligningssystemer, anvendelse af it i regneprocesser, algebraisk omsætning og ligningsløsning funktionsbegrebet, herunder vækstfunktioner og vækstmodeller og anvendelser i fx økonomi, samt anvendelse af it til beregning, analyse og visualisering. plangeometri, euklidisk geometri og eksempler på ikke-euklidisk geometri fx på kugleoverfladen, analytisk geometri herunder position og retning, trigonometri og dens anvendelse, samt supplerende anvendelse af it til konstruktion, undersøgende virksomhed og bevisførelse. rumgeometri, beskrivelse af rumlige figurer, eksempler på elementær topologi og grafteori og anvendelse af it sandsynlighed, subjektiv, statistisk og kombinatorisk sandsynlighed, simulering af stokastiske situationer i blandt andet stikprøver begrunde talsystemets opbygning og anvendelse af tal med henblik på undervisning i tal og talteori undervisning i regneprocesser, algebraisk omsætning og ligningsløsning med anvendelse af it anvende funktioner og vækstmodeller som middel til problemløsning og modellering i undervisningen med inddragelse af it begrunde sammenhænge inden for plangeometri herunder benytte matematisk argumentation og bevisførelse med inddragelse af it som baggrund for undervisningen i plangeometri beskrive egenskaber ved og sammenhænge mellem rumlige figurer, blandt andet med anvendelse af it, med henblik på undervisning i rumgeometri anvende forskellige sandsynlighedsopfattelser i undervisningen samt simulere stokastiske processer og arbejde med 27

29 samt eksempler på sandsynlighedsfordelinger og sandsynlighedsfordelinger, herunder anvendelse af anvendelse af it. it statistik, systematisk indsamling, beskrivelse, analysere systematisk indsamlede data ved hjælp analyse og vurdering af data, blandt andet med it af statistiske deskriptorer og diagrammer samt og anvendelsen af deskriptorer for beliggenhed, anvendelsen af test som baggrund for spredning og sammenhænge samt test og deres undervisningen i statistik bl.a. med anvendelse af it anvendelse matematiks muligheder og begrænsninger som anvende matematik som beskrivelses- og beskrivelses- og analyseredskab i andre faglige analyseredskab i tværfaglige sammenhænge af relevans for klassetrin. temaer/problemstillinger Kompetenceområde 2: Matematiske arbejds- og tænkemåder Matematiske arbejds- og tænkemåder omhandler systematisk metodeudvikling og undersøgende arbejde med matematiske problemstillinger stimulere udvikling af elevers matematiske arbejds- og tænkemåder gennem udfordrende spørgsmål og svar i med og om matematik samt anvendelse af sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin matematisk tankegang stille karakteristiske matematiske spørgsmål og skelne mellem forskellige matematiske udsagn matematisk problembehandling problembehandle ved at detektere, formulere, afgrænse og løse matematiske problemer ved systematisk valg af strategier og værktøjer matematisk modellering modellere ved at afgrænse, strukturere, matematisere, fortolke og kritisere matematiske modeller matematisk ræsonnement ræsonnere matematisk ved at følge og bedømme et matematisk ræsonnement samt udvikle og gennemføre matematisk argumentation ved visualisering og bevisførelse matematiske repræsentationer anvende matematiske repræsentationsformer ved at forstå, benytte, vælge og oversætte forskellige repræsentationsformer, herunder forstå deres indbyrdes sammenhænge, styrker og svagheder matematisk symbolbehandling - og formalisme anvende symbolholdige udsagn gennem afkodning, oversættelse og behandling med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i matematikken. matematisk kommunikation kommunikere i, om og med matematik ved at sætte sig ind i og tolke matematikholdige skriftlige, mundtlige og visuelle udsagn samt udtrykke sig fagligt præcist og varieret matematiske hjælpemidler tage stilling til muligheder og begrænsninger i anvendelsen af et bredt udvalg af hjælpemidler herunder it Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Matematikdidaktik omhandler det videnskabelige arbejdsfelt, som omfatter studiet af matematikundervisning og -læring i praksis og udvikling af et teoretisk grundlag for en sådan 28

30 undervisning beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori Vidensmål: Den studerende har viden om skiftende læseplaners sammenhæng med samfundsmæssige og videnskabelige udfordringer over tid forskellige syn på matematiklæring, herunder sprogets og dialogens betydning for indsigt og forståelse hvordan forskellige læringssyn bestemmer samspillet mellem elev, lærer og matematik forskellige evalueringsformer, deres muligheder og begrænsninger samt forskellen på summativ og formativ evaluering elevgrupper, som kan have vanskeligheder eller har særligt talent i matematik samt deres mulige kendetegn elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster, herunder autentiske tekster og læremidler Færdighedsmål: Den studerende kan forholde sig til gældende læseplaner for matematikundervisning i relation til differentieret undervisning undervisning, som bygger på forskellige syn på elevers matematiske læring undervisningsforløb i matematik på klassetrin med forskellige læringssyn vurdere forskellige evalueringsformer herunder deres muligheder og begrænsninger for at diagnosticere elevers faglige udbytte tage stilling til særlige tiltag, mulig forebyggelse af vanskeligheder samt mulighederne for en inkluderende undervisning afpasset ud fra fx differentiering i mål, tid, hjælp, emne, undervisningsform eller læremidler undervisning, som medtænker elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster hverdagssprog, fagsprog og tosprogede elevers sprog- og læseudvikling på andetsproget, herunder udvikling af førfaglige og faglige begreber undervisning i fagsprog og faglig læsning, herunder læsning af opgavetekster, i matematik i kla klasse Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis Matematiklærerens praksis omhandler matematikdidaktiske og pædagogiske udfordringer knyttet til matematiklærerens praksis på klassetrin planlægge, gennemføre og vurdere matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft systematiske modeller til planlægning af udforme undervisnings- og læringsmål undervisningsforløb i matematik undervisningsmetoder og -principper, læringspotentialet i en engageret og indlevet lærerrolle, motivation, kreativ virksomhed, aktiviteter i og uden for klassen observationsmetoder, fortolkning af elevers matematiske læring, begrebsmæssige gennemføre motiverende og inspirerende matematikundervisning, som får elever til at engagere sig i matematiske aktiviteter og kreativ virksomhed observere elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser samt forestillinger 29

31 misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik evalueringsmetoder og -redskaber, test knyttet til aldersgruppen og af relevans for matematikundervisningen læremidler til aldersgruppen klassetrin, herunder digitale læremidler, konkrete materialer og værktøjer, supplerende materialer og lærebøger fagteamsamarbejde, fagligt/tværfagligt samarbejde med kolleger, formelle og uformelle samarbejdsrelationer med forældre, administration og myndigheder kompetenceudvikling som matematiklærer, analyse og refleksion over egen undervisning, identifikation af udviklingsbehov, â jour-føring med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde, veje til nye tendenser, nye materialer og ny litteratur om og holdninger til matematik evaluere elevers faglige udbytte og kompetencer anvende, udvikle og vurdere relevante læremidler til matematik samarbejde med fagkolleger og andre kolleger om aldersrelevant undervisning i et fagligt/tværfagligt emne eller et fagdidaktisk problemfelt, samt samarbejde med forældre, administration og myndigheder om rammer for undervisning udvikle sin kompetence som matematiklærer ved at reflektere over egen undervisning, identificere udviklingsbehov, holde sig â jour med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde, samt følge med i nye tendenser, nye materialer og ny litteratur 30

32 Kompetencemål i læreruddannelsens fag: Natur/teknik Kort bestemmelse af faget Natur/teknik omhandler natur, teknik, livsbetingelser og levevilkår samt menneskets samspil med naturen i den nære og fjerne omverden, som er relevant for natur/teknik undervisningen i folkeskolen. Det sker med en almendannende naturfaglig indgang til naturfaglige arbejdsmåder og tankegange. Kort beskrivelse af kompetenceområder Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på natur/teknik-undervisning Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til natur/teknik-undervisning Kompetenceområde 3: Undervisning i natur/tekniks kerneområder (1): menneskets samspil med naturen og teknologianvendelse Kompetenceområde 4: Undervisning i natur/tekniks kerneområder (2): den nære og fjerne omverden Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på natur/teknik-undervisning Naturfagsdidaktik med henblik på natur/teknik-undervisning omhandler viden og færdigheder, som gør det muligt at reflektere over undervisningens hvorfor, hvad og hvordan og herigennem opbygge en lærerprofessionalisme i natur/teknik-undervisning. begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i natur/teknik naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning udvikle undervisning i natur/teknik på et betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen naturfaglige kompetencer, herunder modellerings-, undersøgelses-, repræsentations- og perspektiveringskompetence samt elevers faglige og udviklingsmæssige progression naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it læsning i faget, herunder mundtlige og skriftlige genrer i naturfagene og formidling gennem digitale medier formativ og summativ evaluering i naturfagsundervisning elever og elevgruppers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene naturfagsdidaktisk grundlag undervisning, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål og formulere hypoteser differentieret natur/teknik-undervisning, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression anvende forskellige undervisningsressourcer undervisning med varieret brug af mundtlige og skriftlige arbejdsformer evaluere natur/teknik-undervisning og såvel den enkelte elevs som grupper af elevers udbytte planlægge og gennemføre fagsprogsudviklende undervisning Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til Natur/teknik Kompetenceområdet omhandler perspektiver på naturvidenskab, naturvidenskabens betydning i samfundet, historisk og videnskabsteoretisk og i forhold til bæredygtig og teknologisk udvikling begrundet planlægge, gennemføre, evaluere, og udvikle natur/teknik-undervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af den enkelte elevs faglighed og almendannelse 31

33 Vidensmål: Den studerende har viden om hovedtræk af naturvidenskabernes historie og filosofi naturvidenskabens bidrag til almen dannelse og forståelse af omverdenen naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverden i undervisningen handlekompetence og bæredygtighed i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger nyere forskning inden for naturvidenskab naturvidenskabernes bidrag i tværfagligt samarbejde med andre vidensområder Færdighedsmål: Den studerende kan natur/teknikundervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben natur/teknikundervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment dannende inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i natur/teknikundervisningen natur/teknikundervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi natur/teknikundervisning vedrørende faglige diskussioner af politiske og økonomiske interessekonflikter inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning natur/teknikundervisning i samarbejde med skolens øvrige fag og obligatoriske emner Kompetenceområde 3: Undervisning i natur/tekniks kerneområder (1): menneskets samspil med naturen og teknologianvendelse Natur/tekniks kerneområder (1): menneskets samspil med naturen og teknologianvendelse omhandler menneskets samspil med naturen, miljø, menneskets sundhed og menneskets anvendelse af teknologi. planlægge, gennemføre, evaluere, og udvikle undervisning om menneskets samspil med naturen og anvendelse af teknologi ressourcer og energistrømme, vedvarende og ikke undervise i ressourcer, ressourceforbrug og vedvarende energiformer. energistrømme med bæredygtighed som perspektiv. menneskets fysiologi, sundhedsundervisning undervise i menneskets fysiologi med principper for strukturer, funktioner og konstruktioner, der optræder i natur og teknologi lokal bebyggelse og infrastruktur dyrs og planters tilpasning i økosystemer, menneskers levevilkår sundhedsmæssig handlekompetence som perspektiv arbejde innovativt og undersøgelsesbaseret med modeller for strukturer og systemer i natur og teknologi undervisning, der inddrager lokalsamfundet undervisning i interessemodsætninger om dyrs, planters og menneskers levevilkår forskellige steder på jorden Kompetenceområde 4: Undervisning i natur/tekniks kerneområder (2): den nære og fjerne omverden Natur/tekniks kerneområder (2): den nære og fjerne omverden omhandler den nære og fjerne omverden, som det kommer til udtryk i skolefaget natur/teknik planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i natur og teknologi i den nære og fjerne 32

34 omverden Vidensmål: Den studerende har viden om: naturfaglige hverdagsfænomener levende organismer, landskaber og levesteder brug af laboratorier, udeundervisning og uformelle læringsmiljøer systematik og evolution grundstoffer og materialers egenskaber, anvendelse og stofkredsløb mønstre og systemer i natur og teknologi universets opståen og udvikling, solsystemet og planeten Jorden Færdighedsmål: Den studerende kan undervisning om naturfaglige fænomener, som elever møder i hverdagen inddrage den lokale natur i undervisningen vælge fysiske rammer i forhold til undervisningens naturfaglige mål og indhold under hensyntagen til såvel den enkelte elevs som grupper af elevers læreproces undervise om livets udvikling i et naturvidenskabeligt perspektiv undervisning om stoffer og materialer, som elever typisk møder i hverdagen undervisning om mønstre og strukturer med særlig opmærksomhed på progression fra det konkrete, nære og enkle til det fjerne, abstrakte og komplekse undervisning om universet, solsystemet og planeten Jorden 33

35 Kompetencemål i læreruddannelsens fag: Fysik/kemi Kort bestemmelse af faget Fysik/kemi omhandler didaktiske forhold vedrørende undervisning i fysikkens og kemiens verden, udvikling i naturvidenskabelig erkendelse, anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund samt arbejdsmåder og tankegange. Fysik/kemi har en bred almendannende tilgang til menneskets samspil med naturen gennem teknologi og samfund. Kort beskrivelse af kompetenceområder Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på fysik/kemi-undervisning Kompetenceområde 2: Naturvidenskabernes perspektiver i relation til fysik/kemi Kompetenceområde 3: Fysik/kemi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i fysik og kemis kerneområder Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på fysik/kemi-undervisning Naturfagsdidaktik med henblik på fysik/kemi-undervisning omhandler viden og færdigheder, som gør det muligt at reflektere over undervisningens hvorfor, hvad og hvordan og herigennem opbygge en lærerprofessionalisme i fysik/kemi-undervisning. begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i fysik/kemi naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning udvikle undervisning i fysik/kemi på et naturfagsdidaktisk grundlag betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen naturfaglige kompetencer, herunder modellerings-, undersøgelses-, repræsentations- og perspektiveringskompetence samt elevers faglige og udviklingsmæssige progression naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it læsning i faget, herunder mundtlige og skriftlige genrer i naturfagene og formidling gennem digitale medier formativ og summativ evaluering i naturfagsundervisning elever og elevgruppers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene undervisningssituationer, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål og formulere hypoteser differentieret fysik/kemi-undervisning, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression anvende forskellige undervisningsressourcer undervisning med varieret og differentieret brug af mundtlige og skriftlige arbejdsformer evaluere fysik/kemi-undervisning og elevers udbytte fagsprogsudviklende undervisning Kompetenceområde 2 Naturvidenskabens perspektiver i relation til Fysik/kemi Kompetenceområdet omhandler perspektiver på naturvidenskab, naturvidenskabens betydning i samfundet, historisk og videnskabsteoretisk og i forhold til bæredygtig og teknologisk udvikling. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af af den enkelte elevs faglighed og almendannelse 34

36 Vidensmål: Den studerende har viden om hovedtræk af naturvidenskabernes historie og filosofi. naturvidenskabens bidrag til almen dannelse og forståelse af omverdenen naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverden i undervisningen handlekompetence og bæredygtighed i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger nyere forskning inden for naturvidenskab Færdighedsmål: Den studerende kan fysik/kemiundervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben fysik/kemiundervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment dannende inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i fysik/kemiundervisningen fysik/kemiundervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi fysik/kemiundervisning vedrørende faglige diskussioner af politiske og økonomiske interessekonflikter inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning Kompetenceområde 3 Fysik/kemi i tværfagligt samarbejde Fysik/kemi i tværfagligt samarbejde omhandler, hvordan naturfag indbyrdes og i samarbejde med andre fag kan skabe forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning i tværfagligt samspil med andre fag tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling tværfaglige perspektiver på strukturer, mønstre, systemer og processer i naturen tværfaglige perspektiver på energiformer, - strømme, -kilder og -udnyttelse tværfaglige perspektiver på stofkredsløb tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget fysik/kemiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling fysik/kemiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på strukturer, mønstre, systemer og processer i naturen fysik/kemiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på energiformer, -strømme,-kilder og -udnyttelse fysik/kemiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på stofkredsløb fysik/kemiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget Kompetenceområde 4: Undervisning i fysik og kemis kerneområder Undervisning i fysikken og kemiens kerneområder omhandler undervisning i kerneområder fra fysikken og 35

37 kemiens verden. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med kernebegreber fra fysikken og kemiens verden stoffers og partiklers opbygning, egenskaber, vekselvirkning og omdannelser lyd og lys elektricitet og magnetisme astronomi energi og energistrømme laboratoriearbejde og sikkerhedsvejledninger stoffers kredsløb i naturen fysik/kemiundervisning om stoffers opbygning, kemiske og fysiske egenskaber og omdannelser fysik/kemiundervisning om lyd og lys fysik/kemiundervisning om elektricitet og magnetisme fysik/kemiundervisning om astronomi fysik/kemiundervisning om energi fysik/kemiundervisning i overensstemmelse med gældende sikkerhedsbestemmelser fysik/kemiundervisning om stofkredsløb i naturen 36

38 Kompetencemål i læreruddannelsens fag: Biologi Kort bestemmelse af faget Biologi i læreruddannelsen omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, naturfaglige arbejdsmåder, tankegange og viden om miljø, evolution, sundhed, den praktiske anvendelse af biologi, koblingen mellem modeller, teorier og praktisk-eksperimentelt arbejde samt væsentlige elementer i faget. Det sker med en bred almendannende tilgang til menneskets samspil med naturen, den samfundsmæssige udnyttelse samt anvendelse af bioteknologi og af levende organismer i produktion. Kort beskrivelse af kompetenceområder Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på biologiundervisning Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi Kompetenceområde 3: Biologi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i biologis kerneområder Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på biologiundervisning Naturfagsdidaktik med henblik på biologiundervisning omhandler viden og færdigheder, som gør det muligt at reflektere over undervisningens hvorfor, hvad og hvordan og herigennem opbygge en lærerprofessionalisme i biologiundervisning. begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at tilrettelægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i biologi naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning udvikle undervisning i biologi på et betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen naturfaglige kompetencer, herunder modellerings-, undersøgelses-, repræsentations- og perspektiveringskompetence samt elevers faglige og udviklingsmæssige progression naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it læsning i faget, herunder mundtlige og skriftlige genrer i naturfagene og formidling gennem digitale medier formativ og summativ evaluering i biologiundervisning elever og elevgruppers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene naturfagsdidaktisk grundlag undervisningssituationer, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål og formulere hypoteser differentieret biologiundervisning, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression anvende forskellige undervisningsressourcer undervisning med varieret brug af mundtlige og skriftlige arbejdsformer evaluere og anvende data fra evalueringer i med henblik på at kvalificere biologiundervisning og fremme den enkelte elevs udbytte fagsprogsudviklende undervisning 37

39 Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi Kompetenceområdet omhandler perspektiver på naturvidenskab, naturvidenskabens betydning i samfundet, historisk og videnskabsteoretisk og i forhold til bæredygtig og teknologisk udvikling. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af elevernes faglighed og almendannelse hovedtræk af naturvidenskabernes historie og filosofi biologiundervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben naturvidenskabens bidrag til almen dannelse og forståelse af omverdenen naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverden i undervisningen handlekompetence og bæredygtighed i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger nyere forskning inden for naturvidenskab biologiundervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment dannende inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i biologiundervisningen biologiundervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi biologiundervisning vedrørende faglige diskussioner af politiske og økonomiske interessekonflikter inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning Kompetenceområde 3: Biologi i tværfagligt samarbejde Biologi i tværfagligt samarbejde omhandler, hvordan naturfag indbyrdes og i samarbejde med andre fag kan skabe forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag Vidensmål: Den studerende har viden om tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling tværfaglige perspektiver på strukturer, mønstre, systemer og processer i naturen tværfaglige perspektiver på energiformer, - strømme, -kilder og -udnyttelse tværfaglige perspektiver på stofkredsløb Færdighedsmål: Den studerende kan biologiundervisning med tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på strukturer, mønstre, systemer og processer i naturen biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på energiformer, -strømme,-kilder og udnyttelse biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på stofkredsløb 38

40 tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget Kompetenceområde 4: Undervisning i biologis kerneområder Undervisning i biologis kerneområder omhandler kerneområderne i biologi i læreruddannelsen samt relationen til folkeskolens biologifag. Kompetenceområdet omhandler studie af levende organismer i samspil med deres omgivende miljø. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning med kernebegreber fra biologiens verden Vidensmål: Den studerende har viden om eksemplarisk udvalg af forskellige grupper af levende organismer, deres systematiske tilhørsforhold, opbygning, livsytringer samt tilpasning til levesteder og livsbetingelser udvalgte og karakteristiske danske og udenlandske økosystemer, samspillet mellem abiotiske og biotiske faktorer opbygning og omsætning af organisk stof, væsentlige stofkredsløb og energistrømme i terrestriske og akvatiske økosystemer samt viden om, hvordan komplekse biologiske sammenhænge kan formidles gennem modeller og repræsentationer evolution, artsdannelse og adfærd, biologisk klassifikation og systematik samt indsigt i den historiske udvikling af naturvidenskabelige teorier om livets oprindelse og udvikling genetik og genteknologi, herunder DNA, RNA, proteinsyntese, celledeling, arv og miljø samt etiske overvejelser i forbindelse med undervisning i arv og miljø. relationer mellem struktur og funktion på alle organisationsniveauer i levende organismer, herunder særligt menneskets anatomi og fysiologi samt sundhedsbegreber fødevare- og bioteknologisk produktion: biologisk baggrund for og muligheder og konsekvenser i forhold til sundhed, miljø og naturforvaltning, herunder viden om undervisningsressourcer under dette emne, som science centre, virksomheder og Færdighedsmål: Den studerende kan praktiskeksperimentelt arbejde og andre undersøgelser, der udvikler elevers begreber vedrørende levende organismer, deres systematiske tilhørsforhold, opbygning, livsytringer samt tilpasning til levesteder og livsbetingelser en undervisning, der gør elever i stand til at undersøge samt beskrive karakteristika og sammenhænge i udvalgte danske økosystemer, og gør dem i stand til at perspektivere til udenlandske økosystemer en vekselvirkning mellem teoretisk og praktiskeksperimentelt arbejde, så elever kan tilegne sig viden om og indsigt i opbygning og omsætning af organisk stof, stofkredsløb og energistrømme undervisning, der udvikler elevers begrebsapparat til forståelse af evolution og det videnskabshistoriske grundlag for evolutionsteorien, artsdannelse og adfærdsteori samt levende organismers systematiske tilhørsforhold undervisning med henblik på elevernes forståelse af og forholden sig til grundlæggende forhold vedrørende arv og miljø undervisning, der fremmer elevers forståelse for relationen mellem struktur og funktion, herunder menneskekroppens anatomi og fysiologi, samt gør elever i stand til aktivt at benytte den tilegnede viden og indsigt i forhold til egen og andres sundhed undervisningsforløb, der gør elever i stand til at forklare biologiske processer i produktionen og perspektivere dem i forhold til det økologiske, udviklingsmæssige, værdimæssige og 39

41 forskningsinstitutioner lokale/globale eksempler på miljøspørgsmål, naturpleje, naturgenopretning og naturforvaltning, bæredygtig udvikling samt lokale/globale aktører samfundsmæssige perspektiv sikre eleverne et almendannende grundlag for stillingtagen og handlekraft i forhold til deres eget liv, menneskets samspil med naturen og en bæredygtig udvikling 40

42 Kompetencemål i læreruddannelsens fag: Geografi Kort bestemmelse af faget Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers levevilkår i forskellige regioner samt relationer mellem verdens regioner, stater og mennesker samt globaliseringens indflydelse. Kort beskrivelse af kompetenceområder Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktiske perspektiver i geografi Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til geografi Kompetenceområde 3: Geografi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i geografis kerneområder Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktiske perspektiver i geografi Naturfagsdidaktiske perspektiver i geografi udgør en væsentlig del af geografididaktikken og omhandler viden og færdigheder, som gør det muligt at reflektere over undervisningens hvorfor, hvad og hvordan og herigennem opbygge en lærerprofessionalisme i geografiundervisning. begrundet anvende naturfags- og geografididaktisk viden og færdigheder til at tilrettelægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i geografi naturfagsdidaktikkens betydning for geografididaktik udvikle differentieret undervisning i geografi, bl.a. og dertilhørende forskning betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen geografifaglige kompetencer, herunder modellerings-, undersøgelses-, repræsentations- og perspektiveringskompetence samt elevers faglige og udviklingsmæssige progression geografifaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it læsning i faget, herunder mundtlige og skriftlige genrer i geografi- og naturfagene og formidling gennem digitale medier formativ og summativ evaluering i naturfagsundervisning elever og elevgruppers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i geografifaget på et naturfagsdidaktisk grundlag undervisningssituationer, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål og formulere hypoteser differentieret geografiundervisning, der er afpasset den enkelte elevs faglige og udviklingsmæssige progression anvende forskellige undervisningsressourcer differentieret undervisning med varieret brug af mundtlige og skriftlige arbejdsformer evaluere geografiundervisning og elevers udbytte fagsprogsudviklende undervisning Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til geografi Kompetenceområdet omhandler perspektiver på naturvidenskab, naturvidenskabens betydning i samfundet, historisk og videnskabsteoretisk og i forhold til bæredygtig og teknologisk udvikling begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning med naturfaglige perspektiver og med henblik på udvikling af den enkelte elevs faglighed og almendannelse 41

43 hovedtræk af naturvidenskabernes og geografifagets historie og filosofi naturvidenskabens bidrag til almen dannelse og forståelse af omverdenen naturfagenes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverden i undervisningen handlekompetence og bæredygtighed i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger nyere forskning inden for naturvidenskab geografiundervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben geografiundervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment dannende inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i geografiundervisningen geografiundervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi geografiundervisning vedrørende faglige diskussioner af politiske og økonomiske interessekonflikter inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning Kompetenceområde 3: Geografi i tværfagligt samarbejde Geografi i tværfagligt samarbejde omhandler, hvordan naturfag indbyrdes og i samarbejde med andre fag kan skabe forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag Vidensmål: Den studerende har viden om geografididaktikkens tværfaglige identitet, forståelse af levevilkår ud fra naturfaglige og samfundsfaglige forklaringer naturfaglig og samfundsfaglig viden og metoder til geografiske analyser af samspillet mellem natur, kultur og mennesker nyere tværfaglig forskning i relation til geografi universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling strukturer, mønstre, systemer og processer i naturen stofkredsløb, energiformer, energistrømme, energikilder og energiudnyttelse Færdighedsmål: Den studerende kan differentieret geografiundervisning med inddragelse naturfaglige og samfundsfaglige forklaringer og analyser geografiundervisning, der får eleverne til at reflektere over konsekvenser af forskelligt natur- og samfundssyn, herunder arealanvendelse og fysisk planlægning inddrage eksempler på nyere tværfaglig forskning i geografiundervisningen geografiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling geografiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på strukturer, mønstre, systemer og processer i naturen geografiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på stofkredsløb, samt energiformer, - 42

44 menneskets udnyttelse af naturgrundlaget bæredygtig udvikling i et globalt, regional og lokalt perspektiv samt samspillet mellem økologi, økonomi og sociale forhold strømme, -kilder og -udnyttelse geografiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget geografiundervisning, der udfordrer elevernes holdninger og gør dem i stand til at forstå og argumentere for forhold vedrørende bæredygtig udvikling, bl.a. ved at inddrage aktuelle miljøspørgsmål og cases Kompetenceområde 4: Undervisning i geografis kerneområder Undervisning i geografis kerneområder omhandler geografisk identitet, orienteringsfærdighed, omverdensforståelse og handlekompetence, der søger forklaring på levevilkårenes forskellighed og menneskers interaktion i lokal, regional og global sammenhæng begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret geografiundervisning med natur- og kulturgeografiske kernebegreber fra geografiens verden geografifaglige metoder og deres udvikling, korttyper som GIS-kort, satellitbilleder og GPS kulturgeografiske strukturer og mønstre som resultat af den teknologiske udvikling, sociale forhold samt politiske og økonomiske interesser og beslutninger geologiske processer på Jorden i et historisk, nutidigt og fremtidigt perspektiv klimatiske og meteorologiske forhold, deres forandring og betydning for levevilkår dannelse, fordeling og udnyttelse af fossile og fornybare energiresurser samt geologiske råstoffer samt konsekvenser for miljø og levehvilkår. samspillet mellem atmosfære, hydrosfære, lithosfære og biosfære verdens befolkning, opdeling, interaktion og udvikling på grundlag af naturforhold, samt anvende geografifaglige metoder og hjælpemidler til blandt andet stedbestemmelse og analyse af rumlige mønstre ved hjælp af forskellige korttyper geografiundervisning om rumlige mønstre som følge af demografisk udvikling og indbyrdes relationer mellem befolkninger, samt politiske beslutningsprocesser undervisning, der forklarer landskabers dannelse og geologiens betydning for levevilkårene blandt andet med udgangspunkt i feltundersøgelser i lokalområdet undervisning, der gør eleverne i stand til at forstå klimatiske forhold og deres betydning for levevilkårene, fx gennem elevernes egne målinger, iagttagelser og fortolkninger, herunder brug af it undervisning, der inddrager resursernes dannelse, fordeling og udnyttelse, samt konsekvenser for miljø og levevilkår, bl.a. med udgangspunkt i elevernes egne roller som forbrugere og samfundsborgere vælge eksemplariske regionale eksempler og problemstillinger, der giver eleverne forståelse af naturgrundlagets betydning for levevilkårenes forskellighed og globalt overblik anvende kort, modeller, statistik, film og skriftlige kilder, der kan give eleverne overblik over og 43

45 økonomiske og politiske forhold globaliseringen og dens indflydelse på kultur, natur, levevilkår og relationer mellem verdens stater og folkeslag forståelse af ulighed i levevilkår og sætter dem i stand til at diskutere løsningsmuligheder undervisning, der sætter eleverne i stand til at forstå årsager til og konsekvenser af globalisering, herunder inddragelse af elevernes roller som verdensborgere 44

46 Kompetencemål i læreruddannelsens fag: Håndarbejde Kort bestemmelse af fagene Håndarbejde omhandler praktisk og æstetisk arbejde med designprocesser, hvorved man tilegner sig kompetencer til at undervise i skabende håndværksmæssigt arbejde og materiel kultur. Faget skal gøre den studerende i stand til begrundet at en alsidig, differentieret og inkluderende undervisning i håndarbejde som fag i skolen og som element i tværfaglige temaer. Kort beskrivelse af kompetenceområder Kompetenceområde 1: Håndværk, formsprog og teknologi Kompetenceområde 2: Design proces og produkt Kompetenceområde 3: Materiel kultur Kompetenceområde 4: Bæredygtighed Kompetenceområde 1. Håndværk, formsprog og teknologi Håndværk, formsprog og teknologi omhandler håndværksmæssige teknikker og metoder, formsproglige virkemidler samt planlægning og gennemførelse af undervisning med relevant valg af redskaber, materialer og arbejdsgange i forhold til elevgruppe. beherske et bredt udvalg af håndværksmæssige teknikker, teknologier og formsproglige virkemidler Vidensmål: Den studerende har viden om: Færdighedsmål: Den studerende kan: materialers egenskaber og anvendelsesmuligheder, håndværksmæssige teknikkers funktion og udtryksmuligheder håndværksmæssige teknikkers udførelse og muligheder i formgivningsarbejde funktionsanalyser, teknologi, formsprog og formalæstetiske virkemidler undervisning i fremstilling og formning af produkter i relevante tekstile materialer og teknikker differentieret undervisning i håndværk undervisning i undersøgende og eksperimenterende designmetoder vejlede i ergonomisk hensigtsmæssige arbejdsstillinger og sikker værkstedsadfærd hensigtsmæssige arbejdsstillinger, gode arbejdsvaner Kompetenceområde 2: Design og produkt Design og produkt omhandler idéudvikling, designprocesser samt produktfremstilling og analyse begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning, hvor elever eksperimenterer, undersøger og analyserer funktion og betydning i genstandsfremstilling Vidensmål: Den studerende har viden om faser i designprocesser, undervisningsdifferentiering og evalueringsmetoder ideskabelse, eksperimentering, konstruktion, afprøvning, produktion og vurdering i skabende håndværksmæssig virksomhed it og medier som arbejdsredskaber i designprocesser komposition, materialers anvendelsesmuligheder, Færdighedsmål: Den studerende kan differentieret og varieret undervisning i målrettede arbejds- og designprocesser med inddragelse af data fra evalueringer alsidig undervisning med fokus på kreativt skabende processer og personligt udtryk anvende it og andre medier i undervisningen udvælge materialer og formsproglige virkemidler form, farve, funktion æstetisk, funktionel og kommunikativ produktkultur vejlede i betydningen af teknik, udtryk og funktion for produkters udformning 45

47 tidstypiske træk i produktkulturer, stilhistorie og undervisning i levemåder stilhistorie og levemåder Kompetenceområde 3: Materiel kultur Materiel kultur omhandler praktisk og undersøgende med lokale og globale, historiske og nutidige genstande som ramme og betydning for menneskers levede liv fremstille, undersøge og vurdere materielle produkter med tilknytning til forskellige kulturer og historiske perioder, ideologier og levevilkår Vidensmål: Den studerende har viden om håndværksmæssige teknologiers betydning som kommunikationsmiddel naturgivne og kulturelle forholds indflydelse på menneskets formgivning, fremstilling og anvendelse af håndværksmæssige produkter genstands- og kulturanalyse af egen og andre kulturer og historiske perioder Færdighedsmål: Den studerende kan kommunikere med elever om skabende håndværksmæssige processer og produkters udtryk, funktion og betydning mestre og formidle historiske og kulturbestemte håndværksmæssige teknikker i undervisningen undersøgende designprocesser af genstandes betydninger, kultur og tidsånd undersøge smag og udtryk i historiske designprodukter sammen med elever praktiskanalytisk arbejde af designprocesser og produkter skandinavisk håndværk og design, kunstindustrielle bevægelser og deres ideologiske begrundelser materiel kulturs betydning for menneskers iscenesættelse som identitet, køn og kultur Kompetenceområde 4: Bæredygtighed Bæredygtighed omhandler etiske overvejelser for udvælgelse af materialer, ressourceudnyttelse og genbrug samt fremgangsmåder i fremstillingsprocesser, der minimerer miljøbelastninger undersøge, udvælge og inddrage designprocesser, materialers oprindelse, ressourceudnyttelse genbrug og bæredygtighed i et etisk perspektiv i håndarbejdsundervisningen Vidensmål: Den studerende har viden om bæredygtighed, genbrug, genanvendelse bæredygtigt design i en miljø/klima, økonomisk og social/etisk dimension designmetoder til innovativt og brugerorienteret arbejde innovationspædagogik og entreprenørskab i produktudvikling materialeanvendelse, bearbejdningsformer og ressourceudnyttelse Færdighedsmål: Den studerende kan formidle begreber og teorier om bæredygtige designmetoder anvende bæredygtigt design differentieret i undervisning brugerorienterede, problemløsende og entreprenante designprocesmetoder arbejde praksisnært og innovativt med udvikling af tekstile produkter vejlede elever om ressourceudnyttelse ved anvendelse af hensigtsmæssige materialer og arbejdsformer samt maskiner og værktøj ud fra et bæredygtigt miljøperspektiv i undervisningen 46

48 Kompetencemål i læreruddannelsens fag: Sløjd Kort bestemmelse af fagene Sløjd omhandler praktisk og æstetisk arbejde, med designprocesser, skabende håndværksmæssigt arbejde og materiel kultur. Kort beskrivelse af kompetenceområder Kompetenceområde 1: Design proces og produkt Kompetenceområde 2: Materiel kultur Kompetenceområde 3: Håndværk og teknologi Kompetenceområde 4: Bæredygtighed Kompetenceområde 1: Håndværk og teknologi Håndværk og teknologi omhandler materialer, håndværksmæssige teknikker og teknologier, indenfor områder som træ, metal og andre materialer : begrundet anvende af et bredt udvalg af håndværksmæssige teknikker og teknologier på forskellige trin i folkeskolen med udgangspunkt i træ, metal og andre materialer Vidensmål: Den studerende har viden om: Færdighedsmål: Den studerende kan: forskellige materialers egenskaber og anvendelsesmuligheder, håndværksmæssige teknikkers funktion og udtryksmuligheder hensigtsmæssige arbejdsstillinger og gode arbejdsvaner sikkerheds- og sundhedskrav for arbejde med værktøj og maskiner i fagets materialer formsproglige virkemidler og teorier om form, farve, funktion og kompostion. undersøgende og eksperimenterende teknikker og teknologier og evalueringsmetoder undervisning i fremstilling og formning af produkter, fortrinsvis i træ og metal undervisning ud fra overvejelser om ergonomisk bevidsthed og hensigtsmæssige arbejdsvaner undervisning så sikkerhedsforskrifter overholdes undervisning, hvor eleverne eksperimenterer med udtryk og betydning alsidig og differentieret undervisning med inddragelse af data fra evalueringer Kompetenceområde 2: Design proces og produkt Design proces og produkt omhandler idéudvikling og eksperimenteren gennem varierede designprocesser begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om genstandskultur tilpasses forskellige trin i folkeskolen ud fra en eksperimenterende tilgang forskellige faser i designprocesser undervisning i målrettede arbejdsprocesser fremstilling af produkter ud fra egne ideer vejlede i produktfremstilling ud fra de givne skabende håndværksmæssig virksomhed, kulturanalyse, genstandsanalyse og kulturforståelse forudsætninger praktiskundersøgende undervisning med materialer, værktøj og designprocesser i kunstneriske udtryksformer it og medier anvende it og andre medier tilpasset relevante processer og elevforudsætninger 47

49 undervisningsdifferentiering og varierende anvende materialevalg, tilpasset elevforudsætninger materialers anvendelsesmuligheder, herunder form, farve, funktion produktkultur ud fra en æstetisk, funktionel og vejlede elever om produktkultur kommunikativ synsvinkel identitet, køn og kultur praktiskæstetisk undervisning om udtryk for køn og identitet tidstypiske træk i produktkultur undervisning om forskellige stilhistorier og produktkulturer Kompetenceområde 3: Materiel kultur Materiel kultur omhandler undersøgende arbejde med både lokale og globale, historiske og nutidige genstande som ramme og betydning for menneskers liv begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om eksemplariske produkter med tilknytning til forskellige kulturer og historiske perioder og relatere til menneskets tilgang til ressourceudnyttelse og bæredygtighed i samspil med det omgivende samfund håndværksmæssige produkter som kommunikationsmidler naturgivne og kulturelle forhold samt formgivning og fremstilling af håndværksmæssige produkter og udtryk fremstilling af genstande med inspiration fra andre kulturer, kunstindustrielle bevægelser og historiske perioder analysere processer og håndværksmæssige produkters værdi som formidlingsobjekter i undervisningssammenhæng undervisning ud fra forskellige naturgivne og kulturelle forudsætninger undervisning om genstandsfremstilling fra fremmede kulturer, kunstindustrielle bevægelser og historiske perioder Kompetenceområde 4: Bæredygtighed Bæredygtighed omhandler udvælgelse af materialer ud fra etiske overvejelser om ressourceudnyttelse og genbrug og overvejelser om fremgangsmåder i fremstillingsprocesser, der minimerer miljøbelastningen begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i designprocesser og materialers oprindelse og udnyttelse ud fra etiske overvejelser om ressourceudnyttelse og genbrug materialeanvendelse, ressourceudnyttelse, miljøbelastning, genbrug og bæredygtighed designmetoder innovationspædagogik og produktudvikling håndværk og genbrug i historisk, samtidsorienteret og fremtidsrettet perspektiv undervisning om bæredygtighed, ressourceudnyttelse og miljøbelastning gennem anvendelse af forskellige materialer brugerorienterede designprocesmetoder i undervisningen med fokus på bæredygtighed praktiskæstetisk undervisningsarbejde med innovation, tilpasset forskellige elevgrupper undervisning med fokus på genbrug og bæredygtighed 48

50 Kompetencemål i læreruddannelsens fag: Musik Kort bestemmelse af faget Musik omhandler særlige oplevelses-, erkendelses- og udtryksmuligheder med betydning for sansemæssig, motorisk, følelsesmæssig, æstetisk, intellektuel og social udvikling. Det sætter den studerende i stand til begrundet at gennemføre musikundervisning og udvikle elevers dannelse Kort beskrivelse af kompetenceområder Kompetenceområde 1: Musikalsk udøvelse Kompetenceområde 2: Musikalsk skaben Kompetenceområde 3: Musikforståelse Kompetenceområde 4: Musikdidaktik Kompetenceområde 1: Musikudøvelse Musikudøvelse omhandler inkluderende ledelse af musikalsk udfoldelse i klassefællesskabet såvel som i mindre grupper på baggrund af individuelle musikalske færdigheder begrundet lede musikalsk udfoldelse i et inkluderende klassefællesskab Vidensmål: Den studerende har viden om musikteori, spilleteknik, repertoire, stilarter, instruktion og ledelse i forbindelse med klaverspil stemmearbejde i relation til musikalsk udvikling og udvikling af egen og andres stemmer musikalske genrer, motoriske/tekniske øveprocesser, musikalsk fortolkning Færdighedsmål: Den studerende kan lede og akkompagnere fællessang og musikaktiviteter på klaver udtryksfuldt i et bredt udvalg af stilarter anvende egen stemme musikalsk og nuanceret som hjælpemiddel og arbejdsredskab i undervisningen udtrykke sig musikalsk gennem instrumentalspil med forståelse for genre og teknik udvikling af børns stemmer, kor/sang-metodik, indstudering, sangligt repertoire, sanglige kulturer og traditioner sammenspilsmetodik og instrumentkendskab samt analog og digital teknologi kroppens, bevægelsens og legens betydning for musikalsk udvikling og læring læreprocesser og organisering lede stemmearbejde, fællessang og én- eller flerstemmigt kor i et bredt udvalg af genrer vejlede og lede sammenspil differentieret på baggrund af egen beherskelse af relevante instrumenter lede musikaktiviteter med leg, dans, bevægelse og dramatisering med øje for elevers potentialer og forudsætninger etablere læringsrum for elevers selvstændige arbejde med musikudøvelse Kompetenceområde 2: Musikalsk skaben Musikalsk skaben omhandler at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter 49

51 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle kreative musikalske processer på udfordrende og anerkendende måder, der udvikler elevers formåen til selvstændigt at skabe og udvikle musik musikteori, notation, arrangement, instrumentation arrangere musik og musikalske aktiviteter i et bredt og satslære og musikalske læremidler udvalg af stilarter for varierede målgrupper med forskellige pædagogiske formål kreative processer, musikalsk interpretation og skabe musik på baggrund af egne vokale og varierede udtryksformer instrumentale færdigheder med musikalsk nysgerrighed, autenticitet og overblik lydbearbejdning, nodeskrivning på computer, it og anvende it og anden teknologi som arbejdsredskab internetressourcer og kreativt værktøj kreative processer, eksperimentelt arbejde, lede kreative musikalske processer i vokal-, teorier om improvisation og komposition samt bevægelses- og instrumentalaktiviteter, herunder musikkens æstetiske og innovative potentialer såvel komposition som improvisation Kompetenceområde 3: Musikforståelse Musikforståelse omhandler analyse og oplevelse af musik i et strukturelt, kulturelt og historisk samt et overordnet æstetisk perspektiv både i relation til egen beskæftigelse med musik og i relation til almen musikundervisning varetage undervisning i musik som æstetisk, kulturelt, og historisk fænomen Vidensmål: Den studerende har viden om musik i et historisk, psykologisk, oplevelsesmæssigt, æstetisk og samfundsmæssig perspektiv herunder forskellige musikkulturer, børne- og ungdomskulturer samt musik og medier musikteori og musikalsk analyse hørelære, musikalsk frasering, instrument- og stemmeteknik og -brug i forskellige musikalske stilarter musikalske genrer, stilarter og musikhistorie Færdighedsmål: Den studerende kan perspektivere musik som strukturelt, æstetisk, kulturelt og historisk fænomen fortolke musik i et bredt udvalg af stilarter og genrer udtrykke musikalsk forståelse gennem vokal og instrumental udøvelse formidle musik i forskellige genrer og stilarter fra forskellige historiske perioder metoder til musiklytning og musikalsk udvikling varieret og aktiverende undervisning i musiklytning og musikoplevelse Kompetenceområde 4: Musikdidaktik Musikdidaktik omhandler teoretisk funderet, professionelt og udviklingsorienteret musikundervisning i folkeskolen begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i musik Vidensmål: Den studerende har viden om musikkens betydning som eksistentielt, æstetisk, kulturbærende og identitetsskabende fænomen, begrundelser for musikfaget, musikfagets formål og indhold Færdighedsmål: Den studerende kan formulere differentierede undervisnings- og læringsmål for musikundervisning 50

52 musikalsk læring og progression, undervisningsdifferentiering, læreplaner i musik og læremidler i musikfaget undervisningsmetodik, klasseledelse, musiklærerroller, formidlingsstrategier samt formelle og uformelle læreprocesser musikpædagogisk teori, elevernes musikalske udvikling, æstetiske læreprocesser, musikalitetsteori evalueringsmetoder og observation og iagttagelse som metoder til at skabe viden om musikundervisning i folkeskolen læremidler samt resultater fra forskning og udviklingsarbejde tværfaglighed musikkens betydning som motorisk/fysisk, psykologisk, socialt og kulturelt fænomen udvælge undervisningsindhold til såvel enkeltaktiviteter som længere forløb differentieret og inkluderende agere i forskellige musiklærerroller fra den myndige leder og dirigent til den lydhøre og inspirerende igangsætter i og med musik varetage undervisning med øje for elevernes musikalske forudsætninger, udvikling og potentialer analysere egen og andres musikundervisning med henblik på udvikling af musikundervisning i folkeskolen gennem anvendelse af data fra evalueringer analysere undervisningsmidler hensigtsmæssigt i forhold til undervisningens mål og centrale indhold samt resultater fra forskning og udviklingsarbejde anvende musikfaget i samspil med andre fag og aktiviteter på skolen bidrage til skolens almene dannelsesopgave både i musikfaget og på skolen generelt 51

53 Kompetencemål i læreruddannelsens fag: Billedkunst Kort bestemmelse af faget Billedkunst omhandler visuelle undervisnings- og læringsprocesser i folkeskolens billedkunstfag, på tværs af fag samt til fagoverskridende aktiviteter, hvor det æstetiske læringspotentiale udvikler og kvalificerer en læringssituation Kort beskrivelse af kompetenceområder Kompetenceområde 1: Visuel betydningsdannelse i analoge og digitale billeder Kompetenceområde 2: Visuel afkodning af analoge og digitale billeder Kompetenceområde 3: Billedfaglige arbejdsformer og innovative processer Kompetenceområde 4: Visuel didaktik Kompetenceområde 1: Visuel betydningsdannelse i analoge og digitale billeder Visuel betydningsdannelse i analoge og digitale billeder omhandler visuel betydningsfremstilling i analoge og digitale medier såvel i faglige som tværfaglige sammenhænge begrundet visuel undervisning med henblik på at udvikle elevers kompetencer i at producere og reflektere inden for forskellige billedkategorier samt billeders bidrag til videnudvikling inden for forskellige fagområder, genrer og visuelle kulturer Vidensmål: Den studerende har viden om varierede billed- og udtryksformers mål inden for kunst, visuelle kulturer og visuelle lærings- og fagkulturer billeder som sociale praksis og udvekslingsformer inden for børne- og ungdomskulturer, herunder billedbrug og produktion i sociale medier varierede billedkulturelle koders kommunikative funktioner i forskellige sammenhænge og i forskellige historiske perioder analoge og digitale anvendelses- og produktionsmetoder Færdighedsmål: Den studerende kan anvende analoge og digitale billeder og visualiseringer inden for et bredt repertoire af billed- og udtryksformer producere analoge og digitale billeder tilpasset læringsmål for elevers alderstrin og med afsæt i medieressourcer anvende analoge og digitale billeder og visualiseringer inden for andre fagområder analysere didaktiske problemstillinger med afsæt i egne analoge og digitale anvendelses- og produktionserfaringer med henblik på undervisning i folkeskolen Kompetenceområde 2: Visuel afkodning af analoge og digitale billeder Visuel afkodning af analoge og digitale billeder inden for det visuelle område omhandler visuel afkodning af analoge og digitale billeder inden for det visuelle område begrundet visuel undervisning med henblik på at udvikle elevers kompetencer i at afkode forskellige analoge og digitale billeder og visualiseringer visuel perception af analoge og digitale analysere forskellige analoge og digitale læringsomgivelser billedmedier visuel og æstetisk læring identificere billeder og visualiseringers forskellige læringspotentialer synsmåders betydning for billeders skiftende forstå billeder og visuelle informationer i den indhold og udtryk visuelle kultur, de er en del af visuel kultur anvende forskellige strategier til at undersøge visuelt analoge og digitale se- og synserfaringer analysere visuelle didaktiske problemstillinger med 52

54 afsæt i egne analoge og digitale se- og synserfaringer med henblik på undervisning i folkeskolen Kompetenceområde 3: Billedfaglige arbejdsformer og innovative processer Billedfaglige arbejdsformer og innovative processer i fysiske og digitale læringsomgivelser omhandler anvendelse af billedfaglige arbejdsformer og innovative processer i fysiske og digitale læringsomgivelser begrundet visuel undervisning med henblik på at udvikle elevers kompetencer i at arbejde med æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer Vidensmål: Den studerende har viden om analoge og digitale visualiseringsformers betydning i innovative processer kunstneriske metoders funktioner i innovative processer undersøgende og eksperimenterende arbejdsmetoder sociale mediers visuelle læringspotentialer forholdet mellem egne analoge og digitale æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer og didaktisk praksis Færdighedsmål: Den studerende kan anvende konkrete visualiseringsformer til at igangsætte ideudvikling og facilitere forandringsprocesser anvende kunstneriske metoder i facilitering af innovative processer undersøgende og eksperimenterende processer såvel fagligt som tværfagligt anvende sociale medier i visuelle udvekslings- og samarbejdsprocesser analysere visuelle didaktiske problemstillinger med afsæt i egne æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer med henblik på undervisning i folkeskolen Kompetenceområde 4: Visuel didaktik Visuel didaktik omhandler kombination af det billedfaglige og didaktiske i fag- og fagovergribende samarbejder og med inddragelse af viden om internationale positioner begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle visuel undervisning med inddragelse af viden om internationale visuelle uddannelser centrale bestemmelser om faget i skolen og begrunde eget fagsyn i relation til skolefagets resultater fra fagdidaktisk forskning videnskabsteoretiske positioner, analysestrategier og evalueringsmetoder fagets uddannelses-og dannelsesfunktioner fagpædagogiske og didaktiske strømninger i et internationalt perspektiv udvikling og i lyset af nyere fagdidaktisk forskning analysere konkrete visuelle undervisnings- og læringsforløb med inddragelse af data fra evalueringer analysere visuelle undervisnings- og læringsforløb i et uddannelses- og dannelsesperspektiv analysere konkrete visuelle undervisnings- og læringsforløb som national tolkning af internationale strømninger 53

55 Kompetencemål i læreruddannelsens fag: Hjemkundskab Bestemmelse af faget Hjemkundskab omhandler valg af mad såvel ved indkøb som fremstilling og indtagelse. Som grundlag herfor kombineres teoretisk viden og praktiske færdigheder med æstetiske erfaringer og etiske holdninger. Beskrivelse af kompetenceområder Kompetenceområde 1: Sundhed, helbred og livskvalitet Kompetenceområde 2: Måltider og madkultur Kompetenceområde 3: Fødevarer, madlavning, forbrug og ressourcer Kompetenceområde 4: Hjemkundskabsdidaktik Kompetenceområde 1: Sundhed, helbred og livskvalitet Kortbeskrivelse: Sundhed, helbred og livskvalitet omhandler at tilegne sig og anvende viden om sundhed, helbred og livskvalitet, herunder mad, kost, ernæring og hygiejne begrundet en materielt tilknyttet undervisning i grundlæggende begreber og sammenhænge indenfor ernæring, kost, hygiejne og sundhed sundhedsbegreber og teorier om sundhed og kost- anvende det alsidige brede sundhedsbegreb og sundhedsanbefalinger begreber indenfor ernæringslæren, herunder teoretisk forståelse af energibehov, energivende stoffers, fibres, vitaminers, mineralers og sekundære stoffers betydning for sygdom og sundhed kost, kostberegninger, kostvaner, kostundersøgelsesmetoder og kostanbefalinger og deres anvendelse samt om de fejlkilder, der er forbundet med disse de officielle anbefalinger og kostråd, deres videnskabelige baggrund samt deres sammenhæng med sygdomsmønstre i forskellige befolkningsgruppers livsstil og levevilkår kostvaners sammenhæng med følelsesmæssige, æstetiske og kulturelle aspekter samt med ressourcer i det daglige liv og de rammer samfund og fødevareudbud sætter hygiejne og forskellige mikroorganismers forekomst, betydning, vækstbetingelser og spredning samt den mikrobiologiske baggrund for opbevarings og konserveringsmetoder sammenhænge mellem mikroorganismer og håndteringen af fødevarer i både hjemmet, industrien og detailhandlen beherske en sundhedsundervisning, der motiverer eleverne til med lyst at søge viden om ernæringsfaglige begreber og sammenhænge mestre sammensætning og vurdering af måltider ud fra forskellige kostanbefalinger og digitale kostberegninger differentieret undervisning med inddragelse af it-baserede kostanalyseprogrammer, der motiverer eleverne til at gøre brug af sundhedskompetencer. undervisning som kan fremme elevernes muligheder for at handle bevidst og kritisk i forhold til såvel sundhed som livskvalitet anvende almene hygiejneprincipper, herunder personlig hygiejne, ved tilberedning, opbevaring og konservering af fødevarer planlægge og gennemføre undervisning i praktisk madfremstilling, der hensyn til og tydeliggør mikroorganismers betydning i forhold til gunstige og skadelige virkninger Kompetenceområde 2: Måltider og madkultur Kort beskrivelse: Måltider og madkultur omhandler analyse af madvaner, måltider og madtilberedning i et socialt, kulturelt og historisk perspektiv både nationalt og internationalt 54

56 begrundet gennemføre en alsidig, inkluderende og differentieret undervisning der udvikler elevernes indsigt i den kulturelle forankrings betydning for madvalg måltidsbegrebet og dets pædagogiske muligheder anvende æstetiske og kulturelle kriterier i undervisningen i forbindelse med måltider og brug måltidernes fremtrædelse inden for forskellige tidsperioder samt parametre, der har indflydelse på måltidets udvikling både lokalt og globalt og tidsmæssigt forskelle og ligheder i madvaner, madlavning, smagspræferencer og måltidsmønstre i forskellige befolkningsgrupper og om forhold af samfundsmæssig, teknologisk og kulturel art som påvirker dem måltidsstrategier i den pædagogiske praksis, klasserumsledelse i værksteder og praktisk/håndværksmæssigt arbejde forholdet mellem udvalgte teoretiske standpunkter og forskningstilgange indenfor madkultur og madsociologi af bestemte fødevarer. en undervisning i sammensætning og tilberedning af retter og måltider, der er kendetegnende for forskellige situationer, historiske perioder og kulturer vurdere mad, madlavningsmetoder, smagspræferencer og måltider i et socialt, kulturelt og historisk perspektiv inddrage den fælles håndværksfremstilling, måltidslære og måltidsrumsledelse som del af en inkluderende undervisningspraksis undervisning i madlavning som demonstration af kulturteknikker med brug af redskaber og fødevarer som læremidler. Kompetenceområde 3: Fødevarer, madlavning, forbrug og ressourcer Kort beskrivelse: Fødevarer, madlavning, forbrug og ressourcer omhandler at anvende og kombinere viden om fødevarer, forbrug, ressourcer med madlavning og æstetisk kommunikation analysere og vurdere fødevareproduktion, fødevareforbrug og fødevarekvalitet og omsætte dette i en fagdidaktisk begrundet undervisningspraksis forskellige veje for fødevarer fra jord til bord til jord i forhold til det brede kvalitetsbegreb herunder bæredygtighed, økologi, funktionelle fødevarer, klimaaftryk etc. gennemføre, gennemføre og evaluere undervisning i fødevarers kvalitet i forhold til smagsmæssige og madtekniske egenskaber, sundhed, miljø, etik, æstetik og pris. fødevareforarbejdning, husholdning og mærkningsordninger samt kendskab til forbrugerog fødevarelovgivning og til institutioner på området fødevarefremstillingsteknikker og metoders fysiskkemiske betydninger for sensoriske kvaliteter, holdbarhed og tilberedningsmåder. madlavningsmetodik og teoretiske baggrund, samt logistik og overvejelser for madfremstillingsprocesser. sensorik og sammenhæng mellem smag, smagsdom og forbrugsvalg undervisning i at bedømme varer ud fra en varedeklaration og diverse mærkningsordninger i forhold til funktion, hygiejne og miljøaspektet. beherske tilberedning af fødevarer efter grundlæggende madlavningsteknikker og metoder til afdækning af industriens fremstillingsmåder. beherske indkøb, arbejdsprocesser, fremstilling, produktønsker og oprydning. eksperimentere med fødevaresammensætninger og krydringer med henblik på at skabe æstetiske indtryk, udtryk og kommunikation, og 55

57 æstetiske udtryk (det skabende, genskabende og perceptive), deres fortolkninger og kommunikation, skaberglæde og udviklingen af kreativitet som del at dannelsen teorier om samfundsmæssige og kulturelle faktorer af betydning for forbrug, madvaner og måder at holde hus på sammenhæng mellem videnskabeligt analytiske læreprocesser, etisk stillingtagen og æstetiske læreprocesser sammenhæng med, hvordan det styrer forbruget eksperimenterende undervisning, der gennem begrundede madlavningsprocesser kan fremme innovation og kreativitet i frembringelse af nye produkter med mulighed for udvikling af entreprenørskab undervisning i anvendelse af principper for madens, forbrugets og husholdningsarbejdets betydning for miljø, sundhed og livskvalitet undervisning, der fremmer et reflekteret kritisk forbrugsvalg. Kompetenceområde 4: Hjemkundskabsdidaktik Kort beskrivelse: Hjemkundskabsdidaktik omhandler at anvende æstetiske og videnskabelige lærings- og virksomhedsformer i et samfundsmæssigt handlende perspektiv omsætte fagets kundskaber i en begrundet undervisningspraksis, der forener viden og kunnen med det etisk handlingsorienterede, kritisk vælgende, reflekterende lystorienterede liv. dannelsessyn og deres betydning for menneskets håndtering af mad som livsområde og skolens fortolkning heraf maddannelse, fortolkninger heraf og betydning for sammenhæng med livslang læring, sundhedssyn og menneskets stadige forpligtigelse til at skulle vælge og dømme mennesket som reflekteret kritisk vælgende æstetisk orienteret individ med etiske intentioner, omsorgsfuldhed og ansvarlighed med eget og andres liv fagsyn og disses sammenhæng med dannelsessyn, menneskesyn og samfundssyn undervisning der viser tydelig sammenhæng mellem dannelsessyn, undervisningens indhold og tilrettelæggelse under hensyntagen til den enkelte elevs læring, progression og medbestemmelse i fællesskabet undervisning der eksemplarisk udfolder maddannelse i forhold til lærings- og fagsyn i hjemkundskab undervisning i forhold til mad, barrierer, måltider, forbrug og husholdning i et ansvar for sig selv og andre mestre omsætning af fagsyn i hjemkundskab i undervisningstilrettelæggelse og praksis analyse og fortolkning af fagsyn, refleksion og vurdering af eget fagsyn og omsætning af dette gennem kommunikation læringsteorier, læringsmodeller og tilegnelsesformer, herunder virksomhedsformer, deres videnskabsteoretiske tilhørsforhold samt deres relevans i menneskets omgang med mad: den håndværksmæssige, den analytiske og den æstetiske og den handlende vurderende etiske omgang med mad beherske fremstilling af undervisning i hjemkundskab, metoder og læremidler (herunder brug af digitale medier) i forhold til forskellige dannelses- og fagsyn undervisningsforløb der tilgodeser læring af genstandsfelter relateret til mad 56

58 organisation af undervisning og læring, klasseledelse, måltidsledelse, faglig læsning, undervisningsmaterialer, læremidler og metoder fagets betydning og placering i skolen i forhold til værdier og dannelsessyn herunder betydningen for fagets udfoldelse i skolens liv undervisning i hjemkundskab på baggrund af en overordnet plan basseret på menneskesyn, dannelsessyn, fagsyn og læringssyn i en undervisningspraksis organiseret og tilrettelagt under hensyntagen til skolen og dens rammer beherske en eksemplarisk undervisning i hjemkundskab, der medtænker læringsrumstilrettelæggelse og stofudvælgelse i såvel faglig som tværfaglig undervisning 57

59 Kompetencemål i læreruddannelsens fag: Idræt Bestemmelse af faget Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring Beskrivelse af kompetenceområder Kompetenceområde 1: Elevers kropslige muligheder og alsidighed Kompetenceområde 2: Elevers udvikling og læring i, om og gennem idræt Kompetenceområde 3: Idrætsfaget i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen Kompetenceområde 4: Idrættens værdier og kultur Kompetenceområde 1: Elevers kropslige muligheder og alsidighed Elevers kropslige muligheder og alsidighed omhandler udvikling af bevægelsesfærdigheder og kompetencer gennem idræt som leg, sport, æstetiske bevægelsesaktiviteter samt aktiviteter i og på vand og i naturen udføre, beskrive og analysere bevægelser indenfor et alsidigt bevægelsesrepertoire med henblik på at udvikle elevers alsidige bevægelsesfærdigheder og kompetencer i idræt gennem leg, sport, æstetiske bevægelsesaktiviteter samt aktiviteter i og på vand og i naturen alsidige idrætsdiscipliner og bevægelsesaktiviteter anvende det alsidige, brede idrætsbegreb undervisning forbundet med det kropslige, det udvikle idrætsundervisning fysiske og det kognitive kropslige udtryk og erkendelse gennem kroppen på baggrund af mestringen, kampen, legen, dansen og fordybelsen beherske alsidige bevægelsesmønstre og kropsudtryk fysiske rammers betydning for gennemføre undervisning i forskellige fysiske idrætsundervisningen og sikkerhed i undervisningen omgivelser fagbegreber af relevans for undervisning i idræt analysere elevers læring med begreber fra fagets praksis og teori Kompetenceområde 2: Elevers udvikling og læring i, om og gennem idræt Elevers udvikling og læring i, om og gennem idræt omhandler udvikling af handlekompetence i tværvidenskabelige sammenhænge mellem sundhed, livskvalitet, fysisk aktivitet og kroppens varierede kommunikationsmuligheder anvende, vurdere og analysere viden om elevers fysiske, psykiske, sociale og kognitive udvikling med henblik på udvikling af elevers handlekompetence i tværvidenskabelige sammenhænge mellem sundhed, livskvalitet, fysisk aktivitet og kroppens varierede kommunikationsmuligheder Vidensmål: Den studerende har viden om officielle anbefalinger om fysisk aktivitet, sundhed, livskvalitet og fysisk aktivitet træningsfysiologiske planer, motoriske test, analysemetoder, det brede sundhedsbegreb handlemuligheder i forhold til livslang fysisk aktivitet, udvikling og læring formativ og summativ evaluering, sundhed og sociale forhold, levevilkår, miljøer og livsstil Færdighedsmål: Den studerende kan anvende træningsfysiologiske planer og motoriske test med fokus på sammenhænge mellem sundhed, livskvalitet og fysisk aktivitet udvikle varierede og målrettede træningsplaner og træningsformer anvende idrætslige aktiviteter samt træningsplaner og træningsformer anvende varierede evalueringsmetoder til afdækning af mål og hensigter med fysisk aktivitet, livskvalitet og læring 58

60 Kompetenceområde 3: Idrætsfaget i indskoling, på mellemtrinnet og i udskolingen Idrætsfaget i indskoling, på mellemtrinnet og i udskolingen omhandler alsidig, inkluderende og differentieret idrætsundervisning i folkeskolen med henblik på udvikling af elevers personlige, sociale, kropslige og idrætslige færdigheder og kompetencer begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle alsidig, inkluderende og differentieret idrætsundervisning i folkeskolen med henblik på udvikling af elevers personlige, sociale, kropslige og idrætslige færdigheder og kompetencer elevforudsætninger i indskoling, på mellemtrin og i udskoling differentieret undervisning i idræt, der tager hensyn til den enkelte elevs læring og medbestemmelse i fællesskabet idrætsundervisning, der fordrer progression anvende egnede digitale teknologier til evaluering og udvikling af idrætsundervisning humanistiske og samfundsvidenskabelige projekter progression og kontinuitet i idrætsundervisningen i hele skoleforløbet varierede evalueringsmetoder og brug af digitale teknologier idrætsfaget som videnskabsfag, videnskabsteori, videnskabelige metoder, faglitteratur, begreber fra fagets praksis og teori resultater af nationalt og internationalt forsknings- udvikle idrætsundervisningen på grundlag af og udviklingsarbejde anerkendt forsknings- og udviklingsarbejde Kompetenceområde 4: Idrættens værdier og kultur Idrættens værdier og kultur omhandler værdimæssig og kulturel udvikling af fagsyn samt udvikling af idrætsfaget såvel kreativt, innovativt som entreprenant på tværs af genrer, discipliner og fysiske aktiviteter udføre, anvende og integrere kropslige arbejds- og udtryksformer i undervisningen på tværs af genrer, discipliner og fysiske aktiviteter såvel kulturelt som subkulturelt med henblik på at udvikle fagsyn samt udvikle faget kreativ, innovativ og entreprenant Vidensmål: Den studerende har viden om skolefagets begrundelse, form og indhold i et historisk, kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv idræt som kulturskabende faktor, idrættens kulturer og subkulturer, klassiske og nye idrætter idrættens idealer, fairplay, tolerance, etik/moral samt inklusion/eksklusion organiseret og selvorganiseret idrætsdeltagelse på såvel individ- som gruppeniveau Færdighedsmål: Den studerende kan anvende bevægelsesformer og bevægelseskulturer såvel historisk, nutidigt som fremtidigt udvikle bevægelsesformer, bevægelsessammenhænge og bevægelseskulturer idrætsundervisning, der understøtter, udvikler og udfordrer elevers læringsmiljøer og læringsfællesskaber idrætsundervisning, der knytter an til organiseret og selvorganiseret idrætsdeltagelse på såvel individ- og gruppeniveau 59

61 Kompetencemål i læreruddannelsens fag: Kristendomskundskab/religion Kort bestemmelse af faget Kristendomskundskab/religion omhandler religionsdidaktik og forskellig brug af religion, filosofi og etik, historisk og aktuelt, anskuet i dansk, europæisk og globalt perspektiv og med menneskers kollektive og individuelle verdens- menneske- og samfundsopfattelser i både religiøse og ikke-religiøse sammenhænge, og de handlinger, der er forbundet hermed. Kort beskrivelse af kompetenceområder Kompetenceområde 1: Religionsdidaktik Kompetenceområde 2: Undervisning i kristendom. Kompetenceområde 3: Undervisning i islam og andre religioner. Kompetenceområde 4: Undervisning i filosofi, etik og ikke-religiøse livsanskuelser Kompetenceområde 1: Religionsdidaktik Religionsdidaktik omhandler filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser, og om dette som undervisningsemne begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret religionsundervisning elevers forskellige forudsætninger for at arbejde med religiøse og filosofiske spørgsmål skolens læreplan, religionsdidaktik og tværfaglig undervisning entreprenørskab, kreativitet og innovation undervisningsmetoder, læremidler, praktiskmusiske erkendemåder og digitale medier elever og elevgruppers fagsprog og læsning af fagtekster og tosprogede elevers begrebsudvikling på andetsproget faglige teorier og metoder hvormed religion kan beskrives og analyseres, og teorier om hvad religion kan være skolefaget kristendomskundskabs bestemmelsesgrundlag og dets indhold i historisk og aktuelt perspektiv udviklingstendenser i faget såvel fagligt som pædagogisk undervisning der tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger med hensyn til religion og livsanskuelse undervisning i faget og i tværfaglige forløb undervisning der udfordrer eleverne til handlekraft, foretagsomhed og fantasi anvende en variation af undervisningsmetoder, læremidler samt praktisk-musiske arbejdsformer og it undervisning, der stimulere elvers udvikling af fagsprog og faglig læsning beslutte hvilke faglige teorier og metoder der er relevante for tilrettelæggelse af en konkret undervisningssituation analysere aktuelle bestemmelser af religions- og livsanskuelsesundervisning i folkeskolen udvikle faget i konkrete handlingsforslag Kompetenceområde 2: Undervisning i emnet kristendom Undervisning i kristendom omhandler kristendom i nutid og fortid, lokalt og globalt og som undervisningsemne. begrundet undervisning i kristendom 60

62 kristendom i Danmark, historisk og nutidigt kristendom som nutidig religion i Danmark kristendom som verdensreligion i historie og nutid kristne myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur fortællinger i Bibelen kristendom i mødet med andre religioner og verdensopfattelser kristendommen i det virtuelle rum redegøre for eksempler på centrale begivenheder og personer for kristendom i Danmark, historisk og nutidigt formulere opfattelser af kristendom og dens betydning som religion i Danmark beskrive centrale træk ved kristendommens oprindelse, hovedbegivenheder og forskellige udgaver af religionen, herunder ortodoks, katolsk og protestantisk kristendom, samt udvalgte sekter og frikirker analysere forståelser af kristne grundbegreber samt brug og betydning af myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur, salmer og musik give eksempler på, hvordan bibelske fortællinger bruges til tydning af grundlæggende tilværelsesspørgsmål samt deres betydning i sprog, kunst og samfund beskrive eksempler på kristnes forskellige udfordringer i nutiden formulere eksempler på kristnes brug af det virtuelle rum til kommunikation og mission Kompetenceområde 3: Undervisning i islam og andre religioner Undervisning i islam og andre religioner omhandler islam og andre religioner i nutid og fortid, lokalt og globalt, religiøs innovation og som undervisningsemne. begrundet gennemføre undervisning i emnet islam og andre religioner samt religiøs innovation. islam som verdensreligion redegøre for centrale træk ved islams oprindelse, hovedbegivenheder og forskellige udgaver islam som nutidig religion i Danmark formulere opfattelser af islam i Danmark og dens betydning som religion i Danmark centrale myter, forestillinger, ritualer, tekster samt analysere eksempler på grundbegreber samt brug visuel kultur i islam og betydning af myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur og musik i islam andre religioner, herunder religioner i Danmark analysere brug og betydning af myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur og musik, fra andre religioner samt deres placering og betydning i verden i dag religiøse og spirituelle forandringer beskrive eksempler på religiøs innovative strømninger i verden og i Danmark, deres oprindelse og nutidige omfang og betydning religion og livsanskuelser som dynamiske kulturelle udtryk vurdere religion og livsanskuelsers forskellige betydninger afhængig af kulturel og historisk kontekst. 61

63 religioner i mødet med andre religioner og tilværelsesopfattelser beskrive hvordan mennesker med forskellige religioner forholder sig til udfordringer i nutiden religioner og religiøse strømninger i det virtuelle rum formulere menneskers brug af virtuelle rum til kommunikation og mission med udgangspunkt i en religiøs verdens- og tilværelsesopfattelse Kompetenceområde 4: Undervisning i filosofi, etik og ikke-religiøse livsanskuelser Undervisning i filosofi, etik og ikke-religiøse livsanskuelser omhandler filosofi, etik og ikke-religiøse livsanskuelser i nutid og fortid, lokalt og globalt og som undervisningsemne begrundet gennemføre undervisning i filosofi, etik og ikke-religiøse livsanskuelser. Vidensmål: Den studerende har viden om filosofiens historie, forskellige traditioner og nutidige filosofiske diskussioner forskellige etiske positioner livsfilosofi og dansk filosofisk tradition filosofi for børn livsopfattelser uden religion filosofiske og etiske spørgsmål i kristendom, andre religioner og livsopfattelser Færdighedsmål: Den studerende kan give eksempler på hvad filosofi beskæftiger sig med give eksempler på drøftelser af etiske problemer og dilemmaer redegøre for opfattelser af livsfilosofi redegøre for forskellige opfattelser af filosofi med/for børn og tilrettelægge forløb hvor eleverne filosoferer i undervisningen redegøre for forskellige livsopfattelser funderet i en ikke-religiøs tænkning formulere eksempler på moralsk praksis samt værdigrundlag for individ og samfund 62

64 Kompetencemål i læreruddannelsens fag: Samfundsfag Kort bestemmelse af faget Samfundsfag omhandler begreber, teorier og metoder fra de samfundsfaglige discipliner politologi, økonomi, sociologi, international politik, videnskabsteori, samt fagdidaktisk teori og praksis og samfundsfaglige undersøgelser som led i udviklingen af samfundsmæssig indsigt og handlekompetence hos eleverne i folkeskolen samt deres evne til at se hverdagslivet i et historisk og samfundsmæssigt perspektiv Kort beskrivelse af kompetenceområder Kompetenceområde 1: Demokrati, deltagelse og medbestemmelse Kompetenceområde 2: Globalisering Kompetenceområde 3: Økonomisk adfærd Kompetenceområde 4: Samfundsfaglig arbejdsmetode Kompetenceområde 1: Demokrati, deltagelse og medbestemmelse Demokrati, deltagelse og medbestemmelse omhandler demokratisk og politisk dannelse for at styrke elevers evner til og muligheder for selvstændig kritisk stillingtagen og aktiv deltagelse i samfundslivet. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i og med demokrati i samfundsfag i folkeskolens klasse demokrati, demokratiopfattelser og demokratiske inddrage elevers demokratiske handle- og processer deltagelsesmuligheder i samfundsfagsundervisning politiske systemer, magtformer, ideologier, motivere elever til deltagelse i det danske folkestyre interesser, ressourcer og indflydelse sammenhænge mellem levevilkår, livsformer og deltagelses- og beslutningsmuligheder lokalt, nationalt og globalt. forskellige former for demokratisk deltagelse, herunder gennem brug af it skolen som demokratisk platform samfundsfilosofiske og sociologiske perspektiver på forholdet mellem menneske og samfund, menneske og stat, menneske og kultur, menneske og køn og menneske og natur i tid og rum sammenhænge mellem identitetsdannelse, gruppedannelse og stillingtagen sociologiske og kulturelle sammenhænge mellem normer, værdier, levevis og deltagelsesformer gennem samfundsfagsundervisning styrke elevers forståelse af medansvar til fremme af fællesskab og til at løse fælles problemer, lokalt, nationalt og globalt inddrage elektronisk kommunikation, herunder it, til styrkelse af elevernes demokratiske deltagelsesog beslutningsmuligheder samarbejde med forskellige aktører herunder elever, forældre, kolleger og ledelse om undervisning styrke elevernes forståelse for forskellige samfundssyns indvirkning på hverdagsliv og levevis i et velfærdssamfund fremme elevers evner til selvstændig stillingtagen og aktive handlen inddrage elevers hverdagsliv i et historisk og samfundsmæssigt perspektiv Kompetenceområde 2: Globalisering Globalisering omhandler sammenhænge mellem politiske, økonomiske, kulturelle og sociale udtryk ud fra et globaliseringsperspektiv begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i globalisering i samfundsfag i folkeskolens klasse Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan 63

65 sammenhænge mellem forskellige aktørers magt, ressourcer og handlemuligheder på globalt plan Danmarks deltagelse i regionalt, europæisk og globalt samarbejde, herunder begreberne suverænitet og interdependens Danmarks medlemskab af EU og det danske politiske systems relation til EU, EU s institutioner, beslutningsprocedurer og integration sammenhænge mellem lokale, nationale, regionale, europæiske og globale begivenheder og udviklingsforløb og sociologiske teorier om migration sammenhænge mellem kulturelle, politiske og økonomiske forhold på lokalt, nationalt, regionalt, europæisk og globalt niveau teorier om sammenhænge mellem globalisering og værdifordeling, herunder forholdet mellem I- og U- lande massemedier i et globalt perspektiv, herunder Internettet og it, samt betydningen for lokale fællesskaber identitetsdannelse, fællesskaber, gruppedannelser og ligestilling på lokalt, nationalt, regionalt, europæisk og globalt niveau samt sociologiske teorier om modernitet og sen-modernitet styrke elevers evne til at analysere forskellige former for magt og ressourcers indflydelse på politisk deltagelse og politiske beslutningsprocesser lokalt, nationalt, regionalt og globalt styrke elevernes evne til at reflektere over Danmarks deltagelse i regionalt, europæisk og globalt samarbejde udvikle elevernes grundlag for at kunne reflektere over dansk deltagelse i EU-samarbejdet i et demokratisk perspektiv styrke elevers evner til at analysere sammenhænge mellem lokale kulturelle og etniske udtryk og regionale, europæiske, samt globale processer styrke elevers muligheder for at reflektere over regionale, nationale, europæiske og globale udtryk og påvirkninger i hverdagslivet motivere elever til at diskutere globalisering i et fordelingsmæssigt og demokratisk perspektiv inddrage elevers eget it- og medieforbrug med henblik på udviklingen af deres kritiske sans fremme elevernes forståelse for egen og andres identitetsdannelse i et etnisk, kulturelt og religiøst heterogent Danmark Kompetenceområde 3: Økonomisk adfærd Økonomisk borgerkompetence omhandler elevers evne til kritisk refleksion over egen og andre aktørers økonomiske adfærd i et samfundsmæssigt perspektiv begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i samfundsøkonomi med borgeren som aktør i samfundsfag i folkeskolens klasse markedsmekanismen, udbud og efterspørgsel inddrage elevers forbrugeradfærd og forståelse for prisdannelse, herunder gennem brug af it sammenhænge mellem privat- og nationaløkonomi styrke elevers sammenhængsforståelse mellem egen økonomisk adfærd og samfundsmæssig udvikling, herunder skitsere muligheder for entreprenørskab arbejdsmarkedet og det økonomiske kredsløb, samt sammenhænge mellem forbrug, produktion, produktivitet, vækst og beskæftigelse forskellige økonomiske skoler, herunder keynesianisme og monetarisme velfærdsmodeller, samt sammenhænge mellem sætte eleverne i stand til at anvende det økonomiske kredsløb som model for økonomisk aktivitet anvende sammenhænge mellem politisk og ideologisk observans og makroøkonomiske dispositioner i samfundsfagsundervisning styrke elevernes muligheder for at reflektere over 64

66 forsørgelse og stat, marked og civilt samfund sammenhænge mellem forbrug, miljøpåvirkning og bæredygtig udvikling sammenhænge mellem forbrug, segment, livsstil og status økonomiens betydning for det danske velfærdssamfund, samt over forskellige velfærdsmodeller i et fordelingsperspektiv inddrage elevers forbrug i arbejdet med ressourceog energiforbrug inddrage elevers forbrugeradfærd og evne til sociologisk refleksion over privatøkonomiske dispositioner Kompetenceområde 4: Samfundsfaglig arbejdsmetode Samfundsvidenskabelig arbejdsmetode omhandler undersøgelses- og metodekompetence begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i projektarbejdsform og i brug af statistik og anden empiri i behandlingen af samfundsmæssige problemstillinger i folkeskolens klasse kvantitativ og kvalitativ metode analysere forskellige datatyper, herunder ved brug af it videnskabsteoretiske teorier styrke elever i at se hverdagslivet i et samfundsmæssigt og historisk perspektiv samfundsvidenskabelig problemformulering styrke den enkelte elev og grupper af elever i at problemformulere forskellige former for kilder og læremidler inddrage fagligt begrundede materialevalg, projektarbejde som undervisningsform og tværfaglighed folkeskolens prøvebestemmelser for samfundsfag herunder elektroniske og it-baserede projektorganiseret og tværfaglig undervisning med inddragelse af den enkelte elevs forskellige læringsforudsætninger en undervisning med afsæt skolefagets prøvebestemmelser 65

67 Kompetencemål i læreruddannelsens fag: Historie Kort bestemmelse af faget Historie beskæftiger sig med begrundet planlæggelse, gennemførelse og udvikling af undervisning i historie i fagopdelte og tværfaglige forløb, der sigter på at give eleverne forudsætninger for at udbygge kronologisk overblik over og indsigt i tolkninger af historiske forløb og sammenhænge med henblik på at udvikle elevernes historiebevidsthed og historiebrug i et identitetsmæssigt og samfundsmæssigt perspektiv. Kort beskrivelse af kompetenceområder Kompetenceområde 1: Undervisning og læring i historie Kompetenceområde 2: Historiekultur, historiebrug og historiebevidsthed Kompetenceområde 3: Historisk overblik og sammenhængsforståelse Kompetenceområde 4: Fortolkning og formidling Kompetenceområde 1: Undervisning og læring i historie Undervisning og læring i historie omhandler historiedidaktiske teorier, undersøgelser og undervisningsformer begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der sigter på at imødekomme elevernes varierede læringsforudsætninger historiedidaktik og historie som livsverden og som fag historiefagets udvikling og aktuelle status i folkeskolen teorier om og empiriske undersøgelser af elevers historiebevidsthed og historiebrug teorier om og empiriske undersøgelser af elevers læring i historie problemorienteret historieundervisning varierede didaktiserede og ikke-didaktiserede læremidler didaktiske metoder til undervisningsdifferentiering i historiefaget faglig læsning, billed- og filmanalyse og tosprogede elevers begrebsudvikling på andetsproget begrunde historieundervisning med reference til historiedidaktiske og historiefaglige begreber og positioner historieundervisning med afsæt i gældende styredokumenter udvikle historieundervisning i samspil med elevernes historiebevidsthed og historiebrug planlægge og gennemføre handlingsrettede analyser og evalueringer af elevers differentierede læringsforudsætninger og læreprocesser i historie undervisning i faget, der udvikler elevernes handlekompetence til at møde fremtidige muligheder og udfordringer anvende forskellige former for læremidler i historieundervisningen anvende forskellige didaktiske arbejdsformer i et samspil mellem historiefaglige indholdsområder og eleveres forskellige læringsforudsætninger understøtte elevers læring og læsning i historie gennem udformning af differentierede undervisningsopgaver Kompetenceområde 2: Historiebrug, historiekultur og historiebevidsthed Historiebrug, historiekultur og historiebevidsthed omhandler samfundsmæssig og individuel historiebrug og erindring i et samspil mellem fortidsfortolkning, nutidsforståelse og fremtidsforventning. begrundet planlægge, gennemføre og udvikle undervisning med afsæt i histories samfundsmæssige og 66

68 identitetsskabende betydning Historiekultur og historiebrug i forskellige former inddrage eksempler og perspektiver på for erindringsfællesskaber historiekulturer, erindringspolitik og historiebrug fra fortid og nutid i historieundervisningen Forskellige former for mediering af historie i et anvende varierede former for historieformidling i historiebrugsperspektiv historieundervisningen teorier om historiebevidsthed historieundervisning, der inddrager og udvikler elevers historiebevidsthed samspil mellem historie, identitet og kulturer inddrage flerkulturelle perspektiver og forskellige identitetsbærende erindringsfællesskaber i historieundervisningen Kompetenceområde 3: Historisk overblik og sammenhængsforståelse Historisk overblik og sammenhængsforståelse omhandler samspillet mellem aktører og strukturer i historiske forløb med spredning i tid, rum og emne med henblik på at styrke forståelsen af at være historieskabt og historieskabende. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der fagligt og tværfagligt formidler historiske emner, temaer og begivenheder og tilgodeser heterogene elevgruppers forudsætninger, livsverden og samtid historiefaglige begivenheder, aktører, perioder og emner fra dansk historie med relevans for historieundervisning i folkeskolen historiefaglige begivenheder, aktører perioder og emner fra europæisk og verdenshistorie med relevans for historieundervisnings i folkeskole lokale, nationale, globale sammenhænge og perspektiver på historie historiefaglige begreber om kronologi, årsager og samspil mellem aktører og strukturer historievidenskabelige perspektiver sociale kategorier som klasse, køn, nationalitet, etnicitet og religiøsitet innovation i et historisk perspektiv udvælge, strukturere og tematisere historiefagligt indhold fra dansk historiske med henblik på historieundervisning i nationale og lokale styredokumenter udvælge, strukturere og tematisere historiefagligt indhold fra europæisk og verdenshistorie med henblik på historieundervisning i nationale og lokale styredokumenter undervisningsforløb med perspektivskifte i synet på begivenheder, sammenhænge og udviklingsforløb vurdere årsagsforklaringer og anlægge forskellige perspektiver på historiefagligt stof i undervisningen vurdere årsagsforklaringer ved at anlægge politiske, økonomiske, sociale, kulturelle og mentalitetshistoriske perspektiver inddrage sociale kategoriers betydning i historiske begivenheder og forløb inddrage historiske eksempler på menneskers kreativitet i mødet med forskellige former for samfundsudfordringer med henblik på at udvikle elevernes egen handlekompetence og historiske fantasi Kompetenceområde 4: Fortolkning og formidling Fortolkning og formidling omhandler historievidenskabelige teorier og metoder til frembringelse, fortolkning og vurdering af historisk viden samt kendskab til forskellige historiske formidlingsformer. 67

69 Indkredse, analysere, formulere og formidle begrundede bud på historiske fortolkninger og fortællinger med henblik på historieundervisning videnskabsteoretiske tilgange til frembringelse af historisk viden historievidenskabelige metoder it og digitale medier i erkendelse og formidling narrativitet i konstruktion og formidling af historie forskellige historiske fremstillingsformer analysere historiske fremstillinger med henblik på at udpege forskellige fortolkningsrammer og forklaringstyper anvende kildekritisk analyse af forskellige kildetyper i historieundervisning inddrage it og digitale medier i historieundervisning til styrkelse af historisk erkendelse og formidling udvikle egne og elevernes forudsætninger for at analysere historiske fortællinger og fremstillinger i forskellige udtryksformer udvikle egne og elevernes arbejde med at skabe historiske fortolkninger og fortællinger 68

70 Bilag 3: Kompetencemål for praktik 69

71 Kompetencemål i læreruddannelsens fag: Praktik Kort bestemmelse af faget Praktik omhandler den (1) praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod lærerens arbejde med elever og (2) den analytiske dimension, der retter sig mod at kunne undersøge egen og andres praksis. Praktik sammenbinder læreruddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen. Kort beskrivelse af kompetenceområder Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetenceområde 2: Klasseledelse Kompetenceområde 3: Relationsarbejde Kompetenceområde 1: Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning i samarbejde med kolleger begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning 1. praktikniveau folkeskolens formål og læreplaner, principper for undervisningsplanlægning, undervisningsmetoder og organisering af elevaktiviteter under hensyntagen til elevernes forudsætninger evalueringsformer og tegn på elevers målopnåelse på praktikskolen observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder 2. praktikniveau undervisningsmetoder, principper for undervisningsdifferentiering, læremidler og it formative og summative evalueringsmetoder samt test observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder 3. praktikniveau organisations-, undervisnings-, og samarbejdsformer metoder til formativ og summativ evaluering observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder Kompetenceområde 2: Klasseledelse undervisningssekvenser i samarbejde med medstuderende redegøre for tegn på elevernes udbytte af undervisningen i forhold til formulerede mål analysere undervisningssekvenser med henblik på udvikling af undervisningen et undervisningsforløb med anvendelse af en variation af metoder, undervisningsdifferentiering samt læremidler og it i samarbejde med medstuderende evaluere undervisningsforløb og elevers læringsudbytte observere egen praksis og den enkelte elevs læring med henblik på udvikling af undervisningen længerevarende undervisningsforløb under hensyntagen til elev- og årsplaner i samarbejde med medstuderende og skolens øvrige ressourcepersoner evaluere elevers læringsudbytte og undervisningens effekt udvikle egen og andres praksis på et empirisk grundlag Klasseledelse omhandler organisering og udvikling af elevernes faglige og sociale læringsmiljø lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring, og klassens sociale fællesskab 70

72 1. praktikniveau klasseledelse lede elevernes deltagelse i undervisningen 2. praktikniveau klasseledelse, læringsmiljø og klassens sociale udvikle tydelige rammer for læring og for klassens relationer sociale liv i samarbejde med eleverne 3. praktikniveau læringsmiljø, inklusion, konflikthåndtering og lede inklusionsprocesser i samarbejde med eleverne mobning Kompetenceområde 3: Relationsarbejde Relationsarbejde omhandler kontakt og relationer til elever, kolleger, forældre og skolens ressourcepersoner i samarbejde med kolleger, ressourcepersoner og forældre begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning 1. praktikniveau kommunikation, elevtrivsel, motivation, læring og kommunikere lærings- og trivselsfremmende med elevrelationer skole-hjemsamarbejde 2. praktikniveau kommunikation, involverende læringsmiljøer, motivation og trivsel kommunikation 3. praktikniveau anerkendende kommunikation, og ligeværdigt samarbejde, inklusionsprocesser processer der fremmer godt skole-hjemsamarbejde og samarbejdsformer ved forældremøder og forældresamtaler og kontaktgrupper elever kommunikere med forældre om undervisningen og skolens formål og opgave samarbejde dialogisk med elever og kolleger om justering af undervisningen og elevernes aktive deltagelse kommunikere skriftligt og mundtligt med forældre om formål og indhold i planlagte undervisningsforløb støtte den enkelte elevs aktive deltagelse i undervisningen og klassens sociale liv kommunikere med forældre om elevernes skolegang 71

73 Bilag 4: Kompetencemål for bachelorprojektet 72

74 Kompetencemål i læreruddannelsens fag: Bachelorprojektet Kompetenceområde: Bachelorprojektet Bachelorprojektet omhandler videnssøgning, undersøgelse, udvikling og formidling som grundlag for professionel analyse, vurdering og handlingsrettet perspektivering af lærerfaglige opgaver og problemstillinger. identificere, undersøge, udvikle og perspektivere lærerfaglige problemstillinger. folkeskolens og lærerprofessionens virkefelter og identificere og vurdere viden af relevans for skolen udvikling og lærerarbejdet lærerens professionsfaglighed og -etik udvikle egen professionsfaglighed professionsfaglig viden vedrørende skole og analysere centrale og aktuelle problemstillinger undervisning nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater af relevans for folkeskolen egne og andres undersøgelser vedrørende skole- og undervisningsfaglig udvikling og innovation forsknings- og udviklingsmetoder akademisk arbejdsmåde og formidling vedrørende skole og undervisning anvende resultater af nationale og internationale empiriske studier af relevans for skolens og lærerens praksis anvende undersøgelsesresultater som grundlag for udvikling af skolen og egen undervisning anvende videnskabelig metode i egne empiriske undersøgelser og i vurdering af andres undersøgelser formidle resultaterne af egne empiriske undersøgelser som grundlag for udvikling af skolens og lærerens praksis 73

75 Bilag 5: Kompetencemål for kursusfag 74

76 Kompetencemål i læreruddannelsens kurser: Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Kompetenceområde Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab omhandler livsstil, levevilkår, eksistentielle spørgsmål og værdier i grundskolens undervisning undervisning i Sundheds-, seksualundervisning og familiekundskab Vidensmål: Den studerende har viden om sundhedspædagogik og handlekompetence etik i forhold til undervisning i familie- og samlivsformer sundhedsmæssige forhold på individniveau, seksualitet, kost, rygning, alkohol og motion. tværfaglighed i folkeskolens undervisning identitetsdannelse, udvikling fra barn til voksen, drenge- og pigeroller samt fysiske og psykiske forandringer i puberteten Færdighedsmål: Den studerende kan anvende et positivt, bredt og åbent sundhedsbegreb til fremme af elevers sundhedsmæssige handlekompetence i undervisning om sundhed undervisning og lede diskussioner vedrørende sundhed og seksualitet med respekt for elevers forforståelse, mangfoldighed og forskellige værdier tilpasse sundhedsundervisning til konkrete elevgruppers forudsætninger, behov og alder sundhedsundervisning i tværfaglige sammenhænge undervisning, der tager hensyn til udviklingsmæssige udfordringer i forskellige aldersgrupper 75

77 Kompetencemål i læreruddannelsens kurser: Færdselslære inkl. førstehjælp Kompetenceområde Færdselslære omhandler samspillet mellem den enkelte og trafikken samt ansvar, medansvar, forpligtelser og sikkerhed. Førstehjælp omhandler standsning af ulykker, livredende førstehjælp, mindre skader og uheld samt hjælp og omsorg Planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i Færdselslære inklusiv førstehjælp i folkeskolen adfærd, holdninger og ansvar i trafikken undervisning ud fra konkrete undervisningsmaterialer for færdselslære sikker trafikal adfærd redegøre for øvelser, der fremmer sikker trafikal førstehjælp i forhold til tilskadekomst og ulykker i trafik og hverdag livreddende førstehjælp håndtering af mindre uheld aflåst sideleje adfærd og forklare deres teoretiske baggrund prioritere rækkefølgen af indsatser i forbindelse med ulykker i trafik eller skolesammenhænge og tilrettelægge undervisning i dette, der tager hensyn til, hvad elever på forskellige klassetrin kan overskue og magte demonstrere livreddende førstehjælp, herunder anvendelse af hjertestarter, i en række tænkte situationer redegøre for håndtering af mindre uheld som standsning af blødning og behandling af ledskader anbringe en person i aflåst sideleje og vide, hvornår det skal anvendes 76

78 Kompetencemål i læreruddannelsens kurser: Det praktisk musiske område Kompetenceområde Det praktisk-musiske fagområde analysere, vurdere og integrere praktisk-musiske aktiviteter i forbindelse med planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i folkeskolen æstetiske læreprocesser og det praktisk-musiske som udtryksform og indgang til læring og erkendelse det praktisk musiske som indgang til motivation og stimulation af elevernes lyst til at lære nonverbale og sansemæssige udtryksformer og elevernes alsidige udvikling innovation og foretagsomhed anvende praktisk-musiske tilgange til læring, der styrker elevernes evne til at udtrykke sig i og gennem praktisk-musiske og æstetiske udtryksformer undervisningsforløb, der integrerer praktiskmusiske aktiviteter i folkeskolens fag med henblik på at facilitere og stimulere elevernes læring anvende det praktisk-musiske i en undervisning, der fremmer elevernes alsidige udvikling, og skaber rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst undervisningsforløb, der stimulerer elevernes lyst til innovation og foretagsomhed gennem praktiskmusiske aktiviteter 77

79 Kompetencemål i læreruddannelsens kurser: Skrivning og retorik Kompetenceområde Skrivning og retorik omhandler lærerens kommunikative opgaver mundtligt og skriftligt, og hvordan de gennemføres hensigtsmæssigt begrundet anvende stemme, krop, medier, hjælpemidler og skriftlighed til kommunikation med elever, kolleger, forældre og andre aktører i et genreadækvat, modtagerrettet og korrekt sprog lærerens kommunikative opgaver anvende medier og sproglige virkemidler til understøttelse af kommunikation i en given tekstproduktion i forskellige medier og med forskellige remedier, herunder håndskrivning stemmen som udtryksmiddel tekstperformance kommunikationssituation understøtte elevers produktion og formidling af tekster i forskellige medier og med forskellige remedier vurdere stemme, mimik og gestik som udtryksmidler anvende retoriske udtryksmidler i egen oplæsning og ved andre former for fremføring af tekst 78

80 Kompetencemål i læreruddannelsens kurser: Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering Kompetenceområde Uddannelses- og karriereplanlægning omhandler at fremme den enkelte elevs lyst og evne til at træffe selvstændige uddannelses- og karrierevalg, samt til at kunne agere på arbejdsmarkedet undervisning i uddannelses- og arbejdsmarkedsforhold, samt karriereplanlægning i Folkeskolens klasse uddannelsesveje og erhvervsmuligheder undervisning, der styrker elevernes evner til at se sammenhænge mellem valg af uddannelse og erhvervs- og jobmuligheder samt motivere den enkelte elev til at uddannelse på arbejdsmarkedet lokalt, nationalt, i EU og globalt arbejdsbegrebet, herunder selvstændige erhvervsdrivende, entreprenørskab, innovation, lønmodtagere og ulønnet arbejde. børn og unges arbejdsvilkår levevilkår og livsformer lighed og ulighed på arbejdsmarkedet i forhold til uddannelse, køn og kulturforskelle. forskellige teknikker i uddannelses- og jobsøgning, herunder brug af Internettet den danske arbejdsmarkedsmodel, herunder fagforeninger, arbejdsgiverforeninger, overenskomstsystemet, flexicuritybegrebet, A- kasser og jobcentre afdække egne ønsker, muligheder og potentialer. undervisning, der fremmer elevernes indsigt i uddannelses- og arbejdsmarkedsforhold lokalt, nationalt, i EU og globalt skabe et læringsrum, der anskueliggør forskellige arbejdsmarkeds- og lønformer i konkret form, samt motivere eleverne til at diskutere muligheder for at etablere og drive egen virksomhed undervisning, der med evt. inddragelse af elevernes fritidsarbejde fremmer deres forståelse for og viden om rettigheder og pligter på arbejdsmarkedet læringsaktiviteter, der med inddragelse af den enkelte elevs hverdagsliv styrker eleven til at reflektere over sammenhænge mellem levevilkår og livsformer og uddannelses- og karrieremuligheder skabe læringsrum, der motiverer eleverne til at diskutere og reflektere over lighed og ulighed på arbejdsmarkedet læringsaktiviteter, der i praksis fremmer elevernes evne til uddannelses- og jobsøgning bl.a. ved brug af it undervisning, der sikrer eleverne kendskab til den danske arbejdsmarkedsmodel og kompetencer til at agere på arbejdsmarkedet, herunder tilrettelægge projektarbejdsforløb med forskellige jobfunktioner, hvor eleverne producerer et produkt med efterfølgende evaluering 79