Udkast til bekendtgørelse for ny læreruddannelse
|
|
- Jonas Lange
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Udkast til bekendtgørelse for ny læreruddannelse Bekendtgørelsens bilag 1-5 Kontor for Videregående Uddannelser
2 Indhold Bilag 1: Kompetencemål for lærerens grundfaglighed... 2 Kompetencemål i læreruddannelsens fag: Lærernes Grundfaglighed... 3 Kompetencemål i læreruddannelsens fag: Elevens læring og udvikling... 4 Kompetencemål i læreruddannelsens fag: Undervisningskendskab... 5 Kompetencemål i læreruddannelsens fag: Specialpædagogik... 6 Kompetencemål i læreruddannelsens fag: Undervisning af tosprogede elever... 7 Kompetencemål i læreruddannelsens fag: Almen dannelse (KLM)... 8 Bilag 2: Kompetencemål for undervisningsfag... 9 Kompetencemål i læreruddannelsens fag: Dansk, klassetrin Kompetencemål i læreruddannelsens fag: Dansk, klassetrin Kompetencemål i læreruddannelsens fag: Engelsk Kompetencemål i læreruddannelsens fag: Fransk Kompetencemål i læreruddannelsens fag: Tysk Kompetencemål i læreruddannelsens fag: Matematik, klassetrin Kompetencemål i læreruddannelsens fag: Matematik, klassetrin Kompetencemål i læreruddannelsens fag: Natur/teknik Kompetencemål i læreruddannelsens fag: Fysik/kemi Kompetencemål i læreruddannelsens fag: Biologi Kompetencemål i læreruddannelsens fag: Geografi Kompetencemål i læreruddannelsens fag: Håndarbejde Kompetencemål i læreruddannelsens fag: Sløjd Kompetencemål i læreruddannelsens fag: Musik Kompetencemål i læreruddannelsens fag: Billedkunst Kompetencemål i læreruddannelsens fag: Hjemkundskab Kompetencemål i læreruddannelsens fag: Idræt Kompetencemål i læreruddannelsens fag: Kristendomskundskab/religion Kompetencemål i læreruddannelsens fag: Samfundsfag Kompetencemål i læreruddannelsens fag: Historie Bilag 3: Kompetencemål for praktik...69 Kompetencemål i læreruddannelsens fag: Praktik Bilag 4: Kompetencemål for bachelorprojektet...72 Kompetencemål i læreruddannelsens fag: Bachelorprojektet Bilag 5: Kompetencemål for kursusfag...74 Kompetencemål i læreruddannelsens kurser: Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Kompetencemål i læreruddannelsens kurser: Færdselslære inkl. førstehjælp Kompetencemål i læreruddannelsens kurser: Det praktisk musiske område Kompetencemål i læreruddannelsens kurser: Skrivning og retorik Kompetencemål i læreruddannelsens kurser: Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering
3 Bilag 1: Kompetencemål for lærerens grundfaglighed 2
4 Kompetencemål i læreruddannelsens fag: Lærernes Grundfaglighed Kort bestemmelse af faget Lærernes grundfaglighed er et fag, som i samarbejde med uddannelsens undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt beskæftiger sig med udviklingen af lærerens almene kompetencer til at tage vare på elevens læring, udvikling, trivsel og dannelse. Lærernes grundfaglighed er ét fagområde, som består af to hovedområder: Pædagogik og lærerfaglighed og Almen dannelse med hver sin eksamen. Kort beskrivelse af kompetenceområder (antal jf. vejledning) Pædagogik og lærerfaglighed består af fire kompetenceområder: Kompetenceområde 1: Elevens læring og udvikling Kompetenceområde 2: Undervisningskendskab Kompetenceområde 3: Specialpædagogik Kompetenceområde 4: Undervisning af to-sprogede Almen dannelse består af et kompetenceområde: Kompetenceområde 1: Kristendom, livsoplysning, medborgerskab. 3
5 Kompetencemål i læreruddannelsens fag: Elevens læring og udvikling Kort bestemmelse af faget Se Lærernes Grundfaglighed Kort beskrivelse af kompetenceområder (antal jf. vejledning) Se Lærernes Grundfaglighed Kompetenceområde 1 (kort beskrivelse) Elevens læring og udvikling omhandler elevers læring og udvikling i sociale relationer i skolen alene og i samarbejde med andre, skabe fællesskaber, facilitere elevers læring og udvikling, lede læreprocesser der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale og kommunikative kompetencer samt konflikthåndtering i mangfoldige sociale sammenhænge. elevers læring og om virksomme faktorer i læringsmiljøet elevers sociale, emotionelle og kognitive udvikling - herunder køn og motivation udviklingsstøttende relationer klasse-, lærings- og gruppeledelse samarbejde og kommunikation mellem skolens parter og andre relevante aktører pædagogisk vejledning, feedback og refleksionsformer samt professionslæring attribuering - herunder viden om sociale problemer, konflikthåndtering og mobning Inklusion, individualiserings- og socialiseringsprocesser herunder diversitet og marginalisering udvikle læringsrum for elever og grupper under hensyntagen til samspillet med elevernes forudsætninger og de virksomme faktorer i læringsmiljøet observere, støtte og udfordre elevers sociale, emotionelle og kognitive udvikling facilitere udviklingsstøttende relationer med særlig vægt på egen position som lærer facilitere interaktions- og læreprocesser, således at de er befordrende for elevernes trivsel og udvikling selvstændigt og sammen med andre udvikle samarbejde der bygger på gensidig respekt og lydhørhed anvende forskellige vejledningsformer anvende kommunikative rammesætninger og metoder, så konflikter, sociale problemer og mobning bliver udgangspunkt for positive reformuleringer lede inklusions- og socialiseringsprocesser samtidig med at den enkelte elevs udvikling understøttes 4
6 Kompetencemål i læreruddannelsens fag: Undervisningskendskab Kort bestemmelse af faget Se Lærernes Grundfaglighed Kort beskrivelse af kompetenceområder (antal jf. vejledning) Se Lærernes Grundfaglighed Kompetenceområde: Undervisningskendskab Undervisningskendskab omhandler grundlaget og rammerne for skolens undervisning, inkluderende læringsmiljøer, undervisningsdifferentiering, klasseledelse, læremidlers didaktiske potentialer, samarbejde mellem kolleger, ressourcepersoner, skole og hjem samt forskningsmetodiske forudsætninger for vurdering og anvendelse af forskningsresultater. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen med folkeskolens formål som grundlag skolens juridiske, sociale og kulturelle grundlag og rammer, læreplaner, læreplanteori, læreplanudformning, undervisningsplanlægning samt undervisningsteori og didaktiske positioner undervisningsmetoders samt analoge og digitale læremidlers praktiske anvendelighed i forhold til elevforudsætninger, undervisningens etik, formål og indhold forskellige former for evaluering for læring, af læring og undervisning, deres muligheder og begrænsninger samt betydningen af feedbackprocesser undervisningsdifferentiering, inklusionsteori og læringsmiljøer klasseledelse, lærerens handlemåde, relationer i undervisningen og undervisningens etik kreativitet, innovation og entreprenørskab i relation til elevens dannelse og lærerens professionelle udvikling det professionelle grundlag for kommunikation, kollegialt samarbejde, forældresamarbejde, tværprofessionalitet og skoleudvikling relevante forskningsmetoder, nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater planlægge undervisning for både klassen og den enkelte elev anvende et bredt repertoire af undervisningsmetoder og digitale læremidler evaluere læringsudbytte, læringsmiljø og undervisning og anvende resultaterne som grundlag for videre undervisningsplanlægning og udvikling af undervisning differentiere undervisningen i henhold til elevernes forudsætninger og potentialer lede undervisning under hensyntagen til lærerenes intentioner og den givne kontekst planlægge, gennemføre og udvikle undervisning, som udvikler elevernes fantasi, innovative og entreprenante kompetencer samt styrker deres lyst til at lære og motivation for at handle udvikle samarbejde med kolleger, skolens ressourcepersoner, forældre og elever om undervisningen og udvikling af undervisning kritisk vurdere og anvende forskningsmetoder og - resultater vedrørende undervisning og læring 5
7 Kompetencemål i læreruddannelsens fag: Specialpædagogik Kort bestemmelse af faget Se Lærernes Grundfaglighed Kort beskrivelse af kompetenceområder (antal jf. vejledning) Se Lærernes Grundfaglighed Kompetenceområde: Specialpædagogik Specialpædagogik omhandler begrundet planlægning, gennemførelse og evaluering af særligt tilrettelagt undervisning af elever, der befinder sig i komplicerede læringssituationer begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle særligt tilrettelagt inkluderende undervisning for elever i komplicerede læringssituationer paradigmer til forståelse af og forklaring på elever i komplicerede læringssituationer herunder forståelser af normaliitetsbegrebet internationale hensigtserklæringer, nationalt lovgrundlag samt bekendtgørelser og udmøntning og organisering af specialpædagogiske indsatser på kommunalt og institutionelt niveau metoder til systematisk og løbende observation og evaluering af elevens deltagelses- og læringsprofil analysere kompleksiteten i egen og andres praksis i det specialpædagogiske arbejde redegøre for specialpædagogikkens rammer, organisering og udvikling foretage strukturerede observationer af enkeltelever og grupper af elever metoder til udarbejdelse af elev- og handlingsplaner udarbejde elev- og handlingsplaner forebyggende, foregribende og indgribende indsatser samt brug af it og andre læremidler i den daglige undervisning kommunikation, kollegialt samarbejde, tværprofessionelt samarbejde og forældresamarbejde vælge specialpædagogiske, inkluderende og digitale indsatser samarbejde med skolens interne og eksterne ressourcepersoner 6
8 Kompetencemål i læreruddannelsens fag: Undervisning af tosprogede elever Kort bestemmelse af faget Se Lærernes Grundfaglighed Kort beskrivelse af kompetenceområder (antal jf. vejledning) Se Lærernes Grundfaglighed Kompetenceområde: Undervisning af tosprogede elever Undervisning af tosprogede elever omhandler identifikation af andetsprogspædagogiske udfordringer i fagundervisning samt undervisning, som tilgodeser tosprogede elevers sproglige og faglige udvikling i det sprogligt mangfoldige klasserum begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og undersøge undervisning af tosprogede elever i et sprogligt mangfoldigt klasserum andetsprogstilegnelse, tosprogede elevers vurdere om andetsprogsstilegnelse fremmes i egen sprogudvikling og andres praksis intersprog sprog og literacy i fagundervisningen i et andetsprogsperspektiv sproglig diversitet og tosprogethed samt sprogs betydning for identitetsdannelsen andetsprogspædagogisk forskning og udviklingsarbejde lovgrundlag og bekendtgørelser samt organisering af faget dansk som andetsprog i folkeskolen interkulturel kompetence og interkulturel undervisning kulturteorier og kulturmødet i skolen støtte den tosprogede elevs intersprogsudvikling undervisning, der fremmer tosprogede elevers faglige og fagsproglige udvikling inddrage tosprogede elevers sproglige forudsætninger i undervisningen identificere andetsprogspædagogiske udfordringer for undervisningen samarbejde med dansk som andetsprogslærere og klassens øvrige lærere om de tosprogede elevers faglige og fagsproglige udvikling undervisning, der giver eleverne bevidsthed om og forståelse for egne og andres kulturelle og sproglige ressourcer, og som inddrager alle elevers kulturelle og sproglige forudsætninger fremme dialog, gensidig tolerance og respekt i læringsfællesskab præget af kulturel og sproglig mangfoldighed. 7
9 Kompetencemål i læreruddannelsens fag: Almen dannelse (KLM) Kort bestemmelse af faget Se Lærernes Grundfaglighed Kort beskrivelse af kompetenceområder (antal jf. vejledning) Se Lærernes Grundfaglighed Kompetenceområde: Almen dannelse (KLM) Almendannelse/KLM omhandler fortolkning af folkeskolens formål, udvikling af professionsetik samt håndtering af komplekse udfordringer i lærerarbejdet i et globaliseret samfund præget af kulturel, værdimæssig og religiøs mangfoldighed forholde sig nuanceret og reflekteret til etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer, som er forbundet med undervisning, forældresamarbejde og skole i et globaliseret samfund kristendommens fortællinger, grundbegreber og virkningshistorie i sammenhæng med forskellige perioders menneske- og dannelsessyn kristendom, jødedom, islam og andre livsanskuelser i aktuel kontekst forholdet mellem kultur og politik i religion og andre livsanskuelser, typer af sekularisme og deres konsekvenser for skolens dagligdag etiske traditioner og deres idéhistoriske baggrund ritualer og eksistenstolkning i udvalgte filosofiske og religiøse traditioner menneskerettigheder, børns rettigheder og idéhistoriske baggrund for rettighedstænkningen herunder relationer mellem menneskerettigheder og demokrati forskellige former for borgerskab, medborgerskab og verdensborgerskab i idéhistorisk perspektiv, historisk og aktuelt perspektiv den idéhistoriske og pædagogisk filosofiske baggrund for begreber som tolerance, myndighed, lighed, frihed og solidaritet i forbindelse med mangfoldighed og inklusion i skolen vurdere sammenhænge og brydninger mellem kristendom, sekularisering og skole i historisk og aktuel belysning samtale med elever og forældre med forankring i forskellige religioner og livssyn håndtere religiøse og kulturelle forhold i skolens tradition og dagligdag anvende forskellige typer af etisk argumentation organisere professionelt samarbejde omkring komplekse etiske og religiøse udfordringer i skolen foreslå organisering af undervisning, forældre- og kollegasamarbejde og skolekultur, der bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokratisk dannelse udvikle sammenhængen mellem skolens medborgerskabs- og kulturelle dannelsesopgave organisere inkluderende undervisning i spændingsfeltet mellem individ og fællesskab 8
10 Bilag 2: Kompetencemål for undervisningsfag 9
11 Kompetencemål i læreruddannelsens fag: Dansk, klassetrin Kort bestemmelse af faget Dansk omhandler samtidens og andre tidsaldres udtryksformer samt faglig, fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt perspektiv. Faget giver den studerende kompetence til at og vurdere elevers arbejde med sprog og tekster. Kort beskrivelse af kompetenceområder Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning: Kompetenceområde 2: Læsning og læseundervisning: Kompetenceområde 3: Skrivning og skriveundervisning: Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Sprog og kommunikationsundervisning omhandler undervisning i sprog og kommunikation såvel som den studerendes egne kommunikative kompetencer. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i sprog og tekster i samarbejde med elever, forældre, fagfæller og andre aktører sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og vurdere dansk tale- og skriftsprog, elevers sproglige gældende retskrivningsprincipper udvikling og deres beherskelse af dansk retskrivning nordiske sprog og nabosprogsdidaktik undervisning i nabosprog og nabokultur sprog og medier kritisk vurdere sprogbrug i analoge og digitale medier og undervisning i og med digitale medier sprogdidaktik differenitierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence læremidler til sprogundervisning i skolen kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog i klasse dansklærerens kommunikative opgaver mundtligt og skriftligt mundtlig udtryksfærdighed intersprog og intersprogsudvikling skabe hensigtsmæssige tekster til en given kommunikationssituation på baggrund af valg mellem medier og sproglige virkemidler undervisning i mundtlig danskundervisning vejlede tosprogede elever i deres skriftlige og mundtlige udvikling på baggrund af intersprogsanalyse Kompetenceområde 2: Læsning og læseundervisning Læsning og læseundervisning omhandler undervisning i læsning og viden om læseprocesser i den faglige undervisning begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret læseundervisning for heterogene elevegrupper Vidensmål: Den studerende har viden om teorier om læsning Færdighedsmål: Den studerende kan aktiviteter, der understøtter elevers læsning og læseudvikling i klasse 10
12 læsestrategier vurdere elevers læsestrategier under læsning af fiktions- og fagtekster læsningens didaktik differentieret læseudfordringer, understøtte den enkelte elevs læseudvikling, herunder tosprogede elevers læseudvikling på andetsproget læremidler til læseundervisningen kritisk vurdere læremidler til begynderundervisning i læsning og fortsat læsning samt fremstille supplerende læremidler it som læringsressource i læseundervisningen understøtte elevers læseudvikling ved at integrere digitale teknologier i undervisningen test og evaluering anvende resultater af test og andre evalueringsformer med henblik på at understøtte den enkelte elevs læseudvikling sammenhænge mellem læsning og skrivning anvende fagdidaktisk viden om sammenhænge mellem læsning og skrivning i dansk og andre fag Kompetenceområde 3: Skrivning og skriveundervisning Skrivning og skriveundervisning omhandler skriveundervisning og brug af viden om skriveprocesser i den faglige undervisning. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret skriveundervisning skriftlighed og skriveudvikling i indskoling og på anvende teorier om elevers skriveprocesser og mellemtrin skrivestrategier i planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisnings- og læringsaktiviteter skrivningens didaktik understøtte den enkelte elevs skriveudvikling, herunder tosprogede elevers skriveudvikling på andetsproget læremidler til undervisning i skriftlighed kritisk vurdere læremidler til såvel den første skriveundervisning som den fortsatte skriveundervisning tekstproduktion i forskellige medier understøtte elevers produktion og formidling af tekster i forskellige medier og med forskellige teknologier Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning Tekster og tekstundervisning omhandler tekst og tekstformidling begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genrer tekster, genrer og medier kritisk vurdere tekster i et genre- og medieteoretisk tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv tekster til elever, elevers tekstbrug og børnelitteratur tekstdidaktik perspektiv kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog udvikle den enkelte elevs mediebrug og læsevaner undervisning i 11
13 dansk børne- ungdomslitteratur evaluering af tekstarbejde tekstperformance tekster, herunder skønlitteratur begrunde valg af børne- ungdomslitterære tekster til undervisning på klassetrin anvende forskellige evalueringsformer og resultater af evalueringer i tekstundervisning anvende retoriske udtryksmidler ved oplæsning og andre former for fremføring af tekst i danskundervisning 12
14 Kompetencemål i læreruddannelsens fag: Dansk, klassetrin Kort bestemmelse af faget Dansk omhandler samtidens og andre tidsaldres udtryksformer samt faglig, fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt perspektiv. Faget giver den studerende kompetence til at tilrettelægge og vurdere elevers arbejde med sprog og tekster. Faget giver den studerende kompetence til at elevers arbejde med sprog og tekster. Kort beskrivelse af kompetenceområder (antal jf. vejledning) Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 2: Fortsat læsning og skrivning Kompetenceområde 3: Danskdidaktik Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Sprog og kommunikationsundervisning omhandler undervisning i sprog og kommunikation såvel som den studerendes egne kommunikative kompetencer. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i sprog og tekster for heterogene elevgrupper i samarbejde med elever, forældre, fagfæller og andre aktører sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper vurdere dansk tale- og skriftsprog, elevers sproglige udvikling og deres beherskelse af dansk retskrivning nordiske sprog, herunder nabosprogsdidaktik Planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i nabosprog og nabokultur sprog og medier kritisk vurdere sprogbrug i analoge og digitale medier sprogdidaktik differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence læremidler til sprogundervisning i skolen kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog på klassetrin dansklærerens kommunikative opgaver skabe hensigtsmæssige tekster til en mundtligt og skriftligt given kommunikationssituation på baggrund af valg mellem medier og sproglige virkemidler mundtlig udtryksfærdighed vurdere stemme, mimik og gestik som udtryksmidler i danskundervisning intersprog og intersprogsudvikling give feedback på tosprogede elevers tekster på baggrund af intersprogsanalyse Kompetenceområde 2: Fortsat læsning og skrivning Læsning og læseundervisning omhandler undervisning i læsning og viden om læseprocesser i den faglige undervisning anvende viden om udfordringer og potentialer for fortsat differentieret læse- og skriveudvikling i en heterogen elevgruppe på baggrund af aktuel, forskningsbaseret viden om læsning og skrivning literacy anvende teorier om literacy læseforståelse vurdere de læseforståelsesproblematikker, elever møder, når de læser tekster fra forskellige genrer og tidsaldre med henblik på fremadrettet vejledning 13
15 skrivestrategier digitale medier i børns læse- og skrivepraksis i og uden for skolen argumentationsanalyse og kildekritik test og evalueringsformer folkeskolens afgangsprøve i dansk vurdere elevers forskellige skrivestrategier i forbindelse med skrivning af tekster i forskellige genrer og kontekster med henblik på fremadrettet vejledning planlægge og genenmføre undervisningsaktiviteter med tekstproduktion i digitale medier undervisning i analyse af argumentation i forskellige teksttyper og medier anvende resultater af test og andre evalueringsformer med henblik på at understøtte den enkelte elevs danskfaglige udvikling forberede elever til Folkeskolens afgangsprøve i dansk Kompetenceområde 3: Danskdidaktik Danskdidaktik omhandler didaktisk teori, faglig udvikling og innovation i danskfaget begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en differentieret og innovativ danskundervisning for heterogene elevgrupper med inddragelse af forældre, kolleger og andre aktører i et flerkulturelt og internationalt perspektiv Vidensmål: Den studerende har viden om innovation i dansk didaktisk design læremiddelproduktion til danskundervisningen fler- og tværfaglige tilrettelæggelser med dansk tværfagligt samarbejde i skolen digitale ressourcer og danskfaglig læring Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle begrundede innovative læringsaktiviteter i samarbejde med elever, forældre og aktører uden for skolen kritisk vurdere danskdidaktiske designprocesser og produkter udvikle læremidler til danskundervisning på grundlag af forskningsbaseret viden udvikle elevernes selvstændige og undersøgende arbejde, herunder aktiviteter, der forbereder til projektopgaven samarbejde med kolleger om planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af tværfaglige forløb kritisk vurdere digitale ressourcer og deres anvendelse i danskundervisning Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning Tekster og tekstundervisning omhandler tekst og tekstformidling begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genrer for heterogene elevgrupper tekster, genrer og medier kritisk vurdere tekster i et genre- og medieteoretisk perspektiv tekstanalyse og tekstreception i et kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, dannelsesperspektiv æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog tekster til elever, elevers tekstbrug, børne og unge udvikle den enkelte elevs mediebrug og læsevaner 14
16 litteratur tekstdidaktik Dansk litteraturs kanon evaluering af tekstarbejde tekstperformance undervisning i tekster, herunder skønlitteratur begrunde valg af tekster fra Dansk litteraturs kanon til undervisning på klassetrin anvende forskellige evalueringsformer og resultater af evalueringer i tekstundervisning anvende retoriske udtryksmidler ved oplæsning og andre former for fremføring af tekst i danskundervisning 15
17 Kompetencemål i læreruddannelsens fag: Engelsk Kort bestemmelse af faget Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt perspektiv. Kort beskrivelse af kompetenceområder Kompetenceområde 1: Sproglig kompetence og sprogundervisning Kompetenceområde 2: Sprogtilegnelse og fremmedsproglig kommunikation Kompetenceområde 3: Interkulturel kompetence i sprogundervisning Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik: Kompetenceområde 1: Sproglig kompetence og sprogundervisning Sproglig kompetence og sprogundervisning omhandler sproglige strukturer som pragmatik, ordforråd, grammatik og udtale begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning med sigte mod specifikke områder i elevers og egen sproglige kompetence det engelske sprogs opbygning og anvendelse beherske engelsk til undervisningsbrug og personligt brug, herunder deltagelse i den internationale fagdidaktiske debat metasprog om sprogs opbygning og anvendelse beskrive sproglige strukturer til forskellige målgrupper kommunikativ kompetence undervisning i kommunikativ kompetence og sproglige strukturer intersprog anvise fokuspunkter i arbejdet med eget og elevers intersprog på basis af analyser, herunder hensyntagen til elevernes alder Kompetenceområde 2: Sprogtilegnelse og fremmedsproglig kommunikation Sprogtilegnelse og fremmedsproglig kommunikation omhandler læreprocesser og kommunikative processer af relevans for sprogtilegnelse og for sproglig reception og produktion, herunder engelsk som 3. sprog begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning med afsæt i elevers læringsforudsætninger og potentialer, herunder elevers brug af kommunikative og læringsmæssige strategier og processer kommunikationsprocesser, herunder receptive og produktive processer og strategier, diskurs- og kommunikationsstrategier læringsstrategier intersprogsudvikling faktorer forbundet med sprogtilegnelse, fx motivation, forholdet mellem modersmåls-, andetsprogs- og fremmedsprogstilegnelse, målsætning og evaluering, lærerens rolle it og læreprocesser planlægge og gennemføre undervisning med fokus på kommunikationsprocesser og -strategier anvise differentierede læringsstrategier for elever med forskellige læringsforudsætninger vurdere sprogtilegnelse i forskellige former for elevdata som baggrund for sproglig vejledning inddrage elevinterne og -eksterne faktorer af betydning for sprogtilegnelsesprocessen anvende digitale teknologier og interaktive medier 16
18 til understøttelse af elevers og egne receptive og produktive læreprocesser Kompetenceområde 3: Interkulturel kompetence i sprogundervisning Interkulturel kompetence i sprogundervisning omhandler interkulturel kompetence og almen viden som mål for sprogundervisning gennem arbejdet med tekst, kultur, samfund og kulturmøder internationalt og i den engelsktalende verden begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret engelskundervisning med anvendelse af forskelligartede tekstformer og med integration af samfund, kultur og kulturmøder i det sproglige arbejde kultur og kulturmøder herunder pragmatisk kompetence og samspillet mellem sprog, kultur og identitet sproglig variation, kultur og samfundsforhold i den engelsktalende verden samt forhold af relevans for globalisering tekstkompetence, herunder it og medier interkulturel kompetence metoder for internationalt samarbejde, herunder brug af it undervisning med eksempler på forskelligartede kulturelle praksisser og kulturmøder begrunde indhold om sprog, kultur og samfundsforhold af relevans for engelskundervisning anvende relevante og differentierede tekster, medier og it i engelskundervisningen processer til støtte for elevers og egen udvikling af interkulturel kompetence Planlægge, gennemføre og evaluere internationalt samarbejde og interkulturelle projekter i engelskundervisningen Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik Fremmedsprogsdidaktik omhandler planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning, der støtter og optimerer elevers dannelse samt tilegnelse af sproglig og interkulturel kompetence under hensyntagen til nationale bestemmelser og aktuelle fokusområder. begrundet gennemføre og udvikle undervisning i engelsk på basis af egen praksis og aktuel forskningsbaseret viden om fremmedsprogsdidaktik fagsyn, curriculum og praktisk tilrettelæggelse af engelskundervisning, herunder den historiske udvikling i fag og læringssyn lovgrundlag, gældende bestemmelser og vejledninger nationalt og internationalt, herunder læremidler, digitale ressourcer, mål- og evalueringsformer kreativitet, innovation og entreprenørskab i undervisning fagets bidrag til almen dannelse og sammenhæng med andre fag teori og analysemetoder med relevans for beskrivelse af læring og undervisning i engelsk som begrunde principper i egen og andres undervisning i forhold til elever, forældre og fagfæller, herunder i et inklusionsperspektiv begrunde undervisningens enkeltelementer med henblik på optimering af læreprocesserne for såvel grupper af elever som den enkelte elev Planlægge, gennemføre og evaluere undervisning og projekter der styrker elevernes mestringsforventninger, handlekraft og foretagsomhed Planlægge, gennemføre og evaluere enkeltfaglig såvel som tværfaglig undervisning med fokus på elevers almene dannelse udvikle egen undervisning innovativt i samklang med det omgivende samfunds stadigt ændrede 17
19 fremmedsprog national og international forskning inden for fremmedsprogspædagogik og -didaktik behov på basis af den relevante forskningsbaserede viden orientere sig i den faglige debat såvel nationalt som internationalt 18
20 Kompetencemål i læreruddannelsens fag: Fransk Kort bestemmelse af faget Fransk omhandler udvikling af sproglige og flerkulturelle bevidstheder, interkulturel kommunikation, dannelse og identitet. Kort beskrivelse af kompetenceområder Kompetenceområde 1: Tekst, kultur, interkulturel kommunikation og samfund i den fransktalende verden Kompetenceområde 2: Sprog og sprogundervisning Kompetenceområde 3: Sprogtilegnelsesprocesser og fremmedsproglig kommunikation Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik Kompetenceområde 1: Tekst, kultur, interkulturel kommunikation og samfund i den fransktalende verden Tekst, kultur, interkulturel kommunikation og samfund i den fransktalende verden omhandler sproglig variation, samfundsforhold, interkulturel dannelse og tekstkompetence begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i tekst, kultur, samfund og identitet både generelt og i relation til fransk sprog interkulturel kommunikation analysere eksempler på forskelligartede kulturelle sproglig variation, kultur og samfundsforhold i den fransktalende verden den internationale dimensions betydning for såvel egen som elevernes sproglige udvikling og interkulturelle dannelse tekstkompetence, herunder it og medier Kompetenceområde 2: Sprog og sprogundervisning praksisser og kulturmøder analysere relationer mellem sprog, kultur og samfundsforhold til udvikling af kritisk kulturel bevidsthed analysere egne og elevers sproglige og kulturelle erfaringer såvel inden for som uden for klasserummet anvende tekster, medier og it i franskundervisning Sprog og sprogundervisning omhandler det franske sprogs opbygning, kommunikativ kompetence og intersprogsudvikling begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning med afsæt i elevers og egen sprog og sprogbrug det franske sprogs opbygning og anvendelse, beherske fransk til undervisningsbrug og personligt herunder sprogbrugsregler og sprogregistre kommunikativ kompetence og intersprog brug analysere egen og elevers sproglige produktion som intersprog i samarbejdet med elever, forældre og fagfæller intersprogsudvikling give respons på intersprog Kompetenceområde 3: Sprogtilegnelsesprocesser og fremmedsproglig kommunikation Sprogtilegnelsesprocesser og fremmedsproglig kommunikation omhandler læreprocesser og kommunikative processer af relevans for egen og elevers sprogtilegnelse og sproglige reception og produktion. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i lære- og kommunikationsprocesser 19
Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen
Læs mereKompetencemål for Matematik, klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og
Læs mereKompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved
Læs mereKompetencemål for Matematik, klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager
Læs mereKompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin
Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-
Læs mereKompetencemål i undervisningsfaget Matematik ældste klassetrin
Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik ældste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-
Læs mereKompetencemål for Engelsk, klassetrin
Kompetencemål for Engelsk, 4.-10. klassetrin Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt
Læs mereDansk, klassetrin
Dansk,.-6. klassetrin Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Kompetencemål: Den studerende kan Indgår i modul Sprog og kommunikationsundervisning 2 Læsning og læseundervisning 3 Skrivning
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereMatematik. Kompetenceområder Matematik, klassetrin. Kompetenceområder Matematik, klassetrin
Matematik Matematik 1.-6. klassetrin og matematik 4.-10. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen
Læs mereKompetencemål for Lærernes grundfaglighed
Kompetencemål for Lærernes grundfaglighed Lærerens grundfaglighed er et fag, som i samarbejde med uddannelsens undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt beskæftiger sig med udviklingen af lærerens almene
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Undervisningsfag: Matematik, 4.-10. klassetrin... 1 Modul 1: Matematiklæring, tal og algebra... 1 Modul 2: Matematikundervisning og geometri... 4 Modul 3: Matematikundervisning, funktioner og evaluering...
Læs mereTysk. Kompetenceområder
Tysk Tysk omhandler sprog og kultur i et flersprogligt perspektiv med tilegnelsesprocesser, formidlingsprocesser samt fremmedsprogsdidaktik, kommunikationsevne og interkulturel kompetence. Indhold Kompetenceområder...
Læs mereIt indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulsprog Dansk, dog kan lærerfaglige tekster på skandinaviske sprog og engelsk indgå.
Indhold Undervisningsfag: MATEMATIK... 1 MAu 1: Matematiklæring, tal og algebra (4.-10. klasse)... 1 MAu 2: Matematikundervisning og geometri (4.-10. klasse)... 5 MAu 3: Matematik og evaluering, statistik
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Undervisningsfag: Matematik, 1.-6. klassetrin... 1 Modul 1: Matematiklæring, tal og regneprocesser... 1 Modul 2: Matematikundervisning og geometri... 3 Modul 3: Matematikundervisning, funktioner
Læs mereIt indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulsprog Dansk, dog kan lærerfaglige tekster på skandinaviske sprog og engelsk indgå.
Indhold Undervisningsfag: MATEMATIK... 1 MAi 1: Matematiklæring, tal og regneprocesser (1.-6. klasse)... 1 MAi 2: Matematikundervisning og geometri (1.-6. klasse)... 4 MAi 3: Matematik og evaluering, sandsynlighed
Læs mereL æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: TYSK. TY 1: Interkulturel kommunikation
Indhold Undervisningsfag: TYSK... 1 TY 1: Interkulturel kommunikation... 1 TY 2: Sprogundervisning og læreprocesser i tysk som fremmedsprog... 4 TY 3: Tyskundervisning i praksis... 7 Prøven i undervisningsfaget
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Undervisningsfag: Tysk... 1 Modul 1: Interkulturel kommunikation - tysk... 1 Modul 2: Sprogundervisning og læreprocesser i tysk som fremmedsprog... 3 Modul 3: Tyskundervisning i praksis... 6 Prøven
Læs mereEngelsk KiU-modul 1. Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug. Modultype. Modulomfang: 10 ECTS. Modulbetegnelse (navn): Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug
Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug Modultype Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereKomprimeret undervisningsfag for lærere Modulbeskrivelser
Komprimeret undervisningsfag for lærere Modulbeskrivelser Indhold Matematik... 2 Matematik 1. 6. klassetrin... 2 Modul 1: Matematiske kompetencer - undervisning og faglig udvikling... 2 Modul 2(a): Matematiklæring
Læs mereL æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: DANSK. DAiu 1: Fiktionslæsning og mundtlighed (1.-10.
Indhold Undervisningsfag: DANSK... 1 DAiu 1: Fiktionslæsning og mundtlighed (1.-10. klasse)... 1 DAiu 2: Læsning og skrivning af ikke-fiktive tekster i forskellige modaliteter (1.-10. klasse)... 4 DAu
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereIndhold Undervisningsfag: DANSK... 1
Indhold Undervisningsfag: DANSK... 1 Dansk omhandler samtidens og andre tidsaldres udtryksformer samt faglig, fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt perspektiv.
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Dansk 4.-10. klassetrin... 1 Modul 1: Literacy... 1 Modul 2: Multimodale tekster... 3 Modul 3: Litteratur- og skriftsprogsdidaktik på mellemtrinnet... 5 Modul 4: Litteratur- og skriftsprogsdidaktik
Læs mere10.4.1+2 1.semester og 2.semester. Matematiske stofområder og deres stofdidaktik for 4. 7. klasse
10.4 Matematik Fagets identitet Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved samspillet mellem matematiske kompetencer, matematikundervisningens didaktik og matematikundervisningens praksis
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Undervisningsfag: Dansk, 1.-6. klassetrin... 1 Dansk 1.-6- klassetrin... 1 Modul 1: Skriftsprogstilegnelse... 1 Modul 2: Sprog og genrer... 3 Modul 3: Litteratur- og skriftsprogsdidaktik på mellemtrinnet...
Læs mereanvende digitale teknologier og interaktive medier til understøttelse af elevers og egne receptive og produktive læreprocesser.
Engelsk Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt perspektiv. Indhold Kompetenceområder
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2019
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2019 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereBilag 6: Specialiseringsmoduler udbudt pa Bornholm i fora rssemesteret 2014
Bilag 6: Specialiseringsmoduler udbudt pa Bornholm i fora rssemesteret 2014 Specialiseringsmodul: Specialpædagogik... 1 Specialiseringsmodul: Det mangfoldige klasserum... 4 Specaliseringsmodul: IT og læring...
Læs mereDansk. Dansk klassetrin og Dansk klassetrin
Dansk Dansk 1.-6- klassetrin og Dansk 4.-10. klassetrin Dansk omhandler samtidens og andre tidsaldres udtryksformer samt faglig, fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge
Læs mereModulbeskrivelser Kompetencemålsprøver
Modulbeskrivelser Kompetencemålsprøver Studieordning 2015/16 Modulbeskrivelser Obligatoriske elementer... 6 Lærerens grundfaglighed... 6 Almen dannelse/klm... 6 LG1: Dannelse i den mangfoldige skole...
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse
Læs mereBilag 7: Komprimerede fagmoduler
Bilag 7: Komprimerede fagmoduler Billedkunst... 4 Komprimeret fagmodul 1: Billedkunst og innovative processer... 4 Komprimeret fagmodul 2: Billedkunst, digitale billeder og sociale medier... 7 Prøven i
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereStk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.
10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereModulbeskrivelser Indhold
Modulbeskrivelser Indhold Lærerens grundfaglighed, herunder Pædagogik og lærerfaglighed og Almen dannelse/klm... 3 Almendannelse/KLM... 3 Elevens læring og udvikling... 5 Lærer i skolen... 5 Lærerens tilrettelæggelse
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler og
Læs mereHillerød, d. 5. oktober 2012. Kære kolleger, der underviser i dansk i læreruddannelsen
Hillerød, d. 5. oktober 2012 Kære kolleger, der underviser i dansk i læreruddannelsen Dette er en rapport fra udvalget, der arbejder med at formulere kompetencemål for undervisningsfagene dansk rettet
Læs mereBilag 7: Komprimerede fagmoduler
Bilag 7: Komprimerede fagmoduler Billedkunst... 4 Komprimeret fagmodul 1: Billedkunst og innovative processer... 4 Komprimeret fagmodul 2: Billedkunst, digitale billeder og sociale medier... 6 Prøven i
Læs mereModulbeskrivelser Indhold
Modulbeskrivelser Indhold Lærerens grundfaglighed, herunder Pædagogik og lærerfaglighed og Almen dannelse/klm... 2 Almendannelse/KLM... 2 Elevens læring og udvikling... 4 Lærer i skolen... 8 Dansk 1.-6-
Læs mereHvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene?
Hvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene? Praktikniveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af Hvordan
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Undervisningsfag: Engelsk... 1 Modul 1: Sprog og sprogbrug... 1 Modul 2: Processer i sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder... 3 Modul 3a: Kulturdimensionen og interkulturel kompetence i
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt... 5 Bachelorprojekt (overgangsordning for årgang 2012)...
Læs mereUddannelsesplan praktikniveau II
Uddannelsesplan praktikniveau II For Skole Generelle oplysninger om skolen (kontaktoplysninger, adresse, værdigrundlag, etc.): I følge 13 (jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som
Læs mereUddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole
En skole for livet Uddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole Uddannelsesplanen giver en kort beskrivelse af, hvordan vi på KLS arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr 593
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereAllerslev Skole uddannelsesplan
Allerslev Skole uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. BEK nr. 1068 af 08/09/2015: 13 stk. 2 Praktikskolen
Læs merePraktik. Kompetenceområder: Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetenceområde 2: Klasseledelse Kompetenceområde 3: Relationsarbejde
Praktik Praktik omhandler den (1) praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod lærerens arbejde med elever og (2) den analytiske dimension, der retter sig mod at kunne undersøge egen og andres praksis.
Læs mereVejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik 2 / 10 Niveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning.
Læs mereHøng Skoles uddannelsesplan
Høng Skoles uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr. 1068 af 08/09/2015: 13 stk. 2 Praktikskolen
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Modul 1: Praktik... 1 Modul 2: Praktik... 3 Modul 3: Praktik... 4 Prøver i praktik... 6 Praktik BEK, 11. Praktikken har, ligesom fagene og professionsbachelorprojektet, til formål at skabe kobling
Læs mereUddannelsesplan for lærerstuderende på Tølløse Slots Efterskole
Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tølløse Slots Efterskole Tølløse Slots Efterskole har en aftale med UCSJ om at vi er praktikskole for lærerstuderende. Vi vil gerne være med i uddannelsen af lærere
Læs merePædagogisk diplomuddannelse
Sept. 2011 Pædagogisk diplomuddannelse UNDERVISNING I LÆSNING OG MATEMATIK FOR VOKSNE Mål for læringsudbytte skal opnå faglige og pædagogisk/didaktiske forudsætninger for at kunne forestå planlægning,
Læs mereSøgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.
UDDANNELSESPLAN 1. Søgårdsskolen som uddannelsessted Søgårdsskolen er Gentofte kommunes specialskole for elever med særlige behov. Søgårdsskolen har nuværende 152 elever, hvoraf de 11 elever går i kompetencecenteret
Læs mere19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring
Læs merePedersborg Skoles uddannelsesplan
Pedersborg Skoles uddannelsesplan Præsentation af praktikskolen Pedersborg Skole er en 2-3-sporet folkeskole med ca. 500 elever fordelt i klasser fra børnehaveklasse til 9. klasse. Til skolen er der knyttet
Læs merePRAKTIK. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m
Indhold PRAKTIK... 1 Praktik modul 1... 2 Evalueringskriterier i modul 1... 3 Praktik modul 2... 4 Evalueringskriterier i modul 2... 5 Praktik modul 3... 5 Evalueringskriterier i modul 3... 7 Prøver i
Læs mere19.17 UNDERVISNING I LÆSNING OG/ELLER MATEMATIK FOR VOKSNE
19.17 UNDERVISNING I LÆSNING OG/ELLER MATEMATIK FOR VOKSNE Mål for læringsudbytte skal opnå faglige og pædagogisk/didaktiske forudsætninger for at kunne forestå planlægning, gennemførelse og evaluering
Læs mereUddannelsesplan Eskilstrup Børne- og skolefællesskab
Uddannelsesplan Eskilstrup Børne- og skolefællesskab Denne beskrivelse danner grundlaget for, hvordan Eskilstrup Børne og skolefælleskab arbejder med at uddanne lærerstuderende jf. BEK nr. 1068 af 08/09/2015:
Læs mereTysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle
Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,
Læs mereLærerens grundfaglighed
Lærerens grundfaglighed BEK, Bilag 1: Lærerens grundfaglighed (LG) er et fag, som i samarbejde med uddannelsens undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt beskæftiger sig med udviklingen af lærerens
Læs mereStudieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik
Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...
Læs mereMunkekærskolens uddannelsesplan
SOLRØD KOMMUNE MUNKEKÆRSKOLEN Munkekærskolens uddannelsesplan Munkekærskolen - altid på vej! Munkekærskolens grundoplysninger Munkekærskolen Tjørnholmvej 10, 2680 Solrød Strand Tlf. 56182600 E-mail: munkekaerskolen@solrod.dk
Læs mereDet er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Pædagogisk diplomuddannelse UNDERVISNING I LÆSNING OG MATEMATIK FOR VOKSNE Mål for læringsudbytte skal opnå faglige og pædagogisk/didaktiske forudsætninger for at kunne forestå planlægning, gennemførelse
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 Bachelorprojekt (overgangsordning for årgang 2012)... 5 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt...
Læs mereBilledkunst. Kompetenceområder
Billedkunst Billedkunst omhandler undervisnings- og læringsprocesser i folkeskolens billedkunstfag samt det æstetiske læringspotentiale til at udvikle og kvalificere læringssituationer i tværfaglige og
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mereNyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk
Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.
Læs mereBramsnæsvigskolen. 2017/2018 Bramsnæsvigskolen. Lars Rosenberg, Vibeke Hesselholdt Larsen BRAMSNÆSVIGSKOLEN, LEJRE.
2017/2018 Bramsnæsvigskolen Lars Rosenberg, Vibeke Hesselholdt Larsen BRAMSNÆSVIGSKOLEN, LEJRE. Præsentation af praktikskolen; Bramsnæsvigskolen www.bramsnaesvigskolen.dk 410 elever, 50 ansatte, 2 spor
Læs mereUddannelsesplan Houlkærskole
VIA Læreruddannelsen Skive Dalgas Allé 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Kvalitetskrav til praktikskolen Uddannelsesplan Houlkærskole kolen Læreruddannelsen er ifølge 13.1 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til
Læs mereBroskolens uddannelsesplan for lærerstuderende
Broskolens uddannelsesplan for lærerstuderende Skolen er på 420 elever fordelt på børnehaveklasse til og med 9.klasse i 2 spor. Desuden har vi en SFO samt en Junior- og Ungdomsklub. Alle enheder kender
Læs mereUddannelsesplan for Ladegårdsskolen
Uddannelsesplan for Ladegårdsskolen Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr. 1068 af 08/09/2015: 13 stk. 2 Praktikskolen
Læs mereUddannelsesplan Nordre Skole
Læreruddannelsen Skive Dalgas Allé - 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Uddannelsesplan Nordre Skole Kvalitetskrav til praktikskolen Læreruddannelsen er ifølge 13.1 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor
Læs mereSelam Friskole Fagplan for Matematik
Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt
Læs mereUDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen. Skoleåret 2016/17
UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen Skoleåret 2016/17 Uddannelsesplaner for praktiksamarbejde Praktiske oplysninger Praktikansvarlig: Ole Mørk Olmoer@buf.kk.dk Praktikkoordinator: Pia Linder Petersen ppbella07@yahoo.dk
Læs mereLille Næstved Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende.
Lille Næstved Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende. Præsentation af Lille Næstved Skole Lille Næstved Skole kan dateres tilbage til 1828 og er en folkeskole, der værner om sin tradition for indlæring
Læs mereVejledning om dataindsamlingsmetoder. praktikken. Læreruddannelsen
Vejledning om dataindsamlingsmetoder i praktikken Læreruddannelsen 0 Professionshøjskolen Absalon / Vejledning om dataindsamlings-metoder i praktikken / Læreruddannelsen 2 / 8 Progression i praktikkens
Læs mereModulbeskrivelser. Indhold
Modulbeskrivelser Indhold Lærerens grundfaglighed, herunder Pædagogik og lærerfaglighed og Almen dannelse/klm... 4 Almendannelse/KLM... 4 Elevens læring og udvikling... 5 Lærer i skolen... 9 Undervisning
Læs mereKR 1: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser
Indhold Undervisningsfag: KRISTENDOMSKUNDSKAB/RELIGION... 1 KR 1: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser... 1 KR 2: Undervisningsemnet kristendom... 4 KR 3: Islam og
Læs mereVejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende
Vejledning til kompetencemålsprøve - For studerende Kompetencemålsprøven Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern og på praktikniveau
Læs merea) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,
Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,
Læs mereNOTAT. Uddannelsesplan for lærerstuderende ved. Præsentation DATO 11. november 2016 SAGS NR.
Uddannelsesplan for lærerstuderende ved Skolen på Herredsåsen DATO 11. november 2016 SAGS NR. Præsentation http://herredsaasen.skoleporten.dk/sp Vision; alle skal lære mere. Vores mål er at skabe en inkluderende
Læs mereUddannelsesplan for Strøbyskolen
Uddannelsesplan for Strøbyskolen Uddannelsesplanen giver en kort beskrivelse af praktikskolen og hvordan der arbejdes med at uddanne den lærerstuderende. Præsentation af Strøbyskolen Strøbyskolen er en
Læs mereVIA University College Læreruddannelsen i Aarhus. Prøven i praktik
VIA University College Læreruddannelsen i Aarhus Prøven i praktik 1 I nærværende hæfte har vi forsøgt at samle den information om prøven i praktik, som man har brug for som studerende, praktiklærer og
Læs mereForsøgsordning for kompetencemålsprøver
Forsøgsordning for kompetencemålsprøver Prøvebestemmelser og forsøgsordninger for udvalgte kompetencemålsprøver i undervisningsfagene dansk, 1.-6. klassetrin, dansk, 4.-10. klassetrin og natur/teknologi
Læs merePædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for
Læs mereNye fælles mål. Temamøde om folkeskolereformen. IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen
Nye fælles mål Temamøde om folkeskolereformen IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen Læreruddannelse Kompetencer Efteruddannelse Kompetencer Læreplan Mål, vejledning, materialer etc.
Læs mereItaliensk A stx, juni 2010
Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og
Læs mereHåndværk og design KiU modul 2
Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk
Læs mereUddannelsesplan Brårup Skole
Læreruddannelsen Skive Dalgas Allé - 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Uddannelsesplan Brårup Skole Kvalitetskrav til praktikskolen Læreruddannelsen er ifølge 13.1 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor
Læs mereHastrupskolens uddannelsesplan
Hastrupskolens uddannelsesplan Vi har igennem mange år været praktikskole. Vi er meget stolte og glade for igennem årene at have været med til at inspirere og vejlede kommende folkeskolelærere. Vi har
Læs merePraktikskolens uddannelsesplan
Praktikskolens uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr. 1068 af 08/09/2015: 13 stk. 2 Praktikskolen
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Undervisningsfag: Billedkunst... 1 Modul 1: Billedfaglige praksisformer... 1 Modul 2: Visuelt kulturprojekt... 3 Modul 3: Billedkunstfagets tilknytning til praksis... 5 Prøven i undervisningsfaget
Læs merePRAKTIKPLAN FOR ØSTERHÅBSKOLEN Skoleåret Resumé Uddannelsesplan for Østerhåbskolens overordnede principper for praktik.
PRAKTIKPLAN FOR ØSTERHÅBSKOLEN Skoleåret 2018-2019 Resumé Uddannelsesplan for Østerhåbskolens overordnede principper for praktik. Indhold Velkommen til din/jeres praktik på Østerhåbskolen... 2 Beskrivelse
Læs mere