STUDIEORDNING for Molekylærbiologi og Kommunikation

Transkript

1 STUDIEORDNING for Molekylærbiologi og Kommunikation CAND.SCIENT. SEPTEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET

2 1

3 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og Fællesregler af 27. september 2012 med senere ændringer. 1. Om uddannelsen 1.1 Formål 1.2 Kompetenceprofil 1.3 Hovedområdetilknytning 1.4 Normering 1.5 Titel 1.6 Studienævn 1.7 Censorkorpstilknytning 2. Adgangskrav og merit 2.1 Adgangskrav 2.2 Merit 2.3 Forhåndsmerit 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser 3.2 Projekter 3.3 Projektorienteret praktikforløb 3.4 Speciale 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Anbefalet studieforløb 5. Uddannelsen 5.1 Formål og uddannelseselementer 5.2 Uddannelsesaktiviteter i hele uddannelsen semester - specialet 6. Generelle bestemmelser 6.1 Særlige prøvevilkår 6.2 Faglige udvælgelseskriterier 6.3 Frist for afslutning af uddannelse 6.4 Tilmelding til 3. forsøg i et forudsætningsfag 6.5 Tilmelding til fag 7. Dispensation og klageadgang 7.1 Dispensation 7.2 Klageadgang 8. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 8.1 Ikrafttræden 8.2 Overgangsregler Bilag 1. Automatisk administrativ tilmelding til studieaktiviteter 2

4 1. Om uddannelsen Kandidatuddannelsen cand.scient. i Molekylærbiologi og Kommunikation er en tværfaglig uddannelse, som består af studier af to selvstændige fag, hvoraf Molekylærbiologi udgør fag 1 og Kommunikation udgør fag Formål Formålet med kombinationskandidatuddannelsen cand.scient. i Molekylærbiologi og Kommunikation er at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for væsentlige emneområder i molekylærbiologi. Teoretiske og praktiske færdigheder til løsning af problemstillinger under anvendelse af begreber, ræsonnementer og metoder, der er karakteristiske for molekylærbiologi, samt kvalifikationer til præsentation af resultater på et videnskabeligt niveau. Gennem det problemorienterede projektarbejde vil den studerende opnå kompetencer til selvstændigt at kunne anvende sine faglige kvalifikationer i komplekse sammenhænge. De studerendes projektarbejde i molekylærbiologi åbner herudover mulighed for at udvikle indsigter i historisk, kulturel og teknologisk udvikling samt anvende og udvikle modeller og metoder og kritisk diskutere deres gyldighed. Derudover opnår kandidaten teoretisk og praktisk viden om vilkårene for strategisk kommunikation i en faglig kontekst til forskellige målgrupper. Kandidatuddannelsen giver derved dimittenden kompetencer til selvstændigt og i samarbejde med andre at varetage akademiske erhvervsfunktioner inden for begge fag. Kandidatuddannelsen er målrettet erhvervsfunktioner, hvor fagene kan bringes i samspil i anvendelsesmæssige, videnskabelige og uddannelsesmæssige sammenhænge med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for beskæftigelse i offentlige eller private forsknings - eller kontrollaboratorier, i sundhedssektoren og i medicinal- og bioteknologiindustrien eller konsulentvirksomheder med et bioteknologisk virkefelt. Kombinationen giver særlige forudsætninger for kommunikationsopgaver der indebærer formidling af viden til relevante målgrupper og vidensdeling mellem relevante aktører. Kombinationskandidatuddannelsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde en forskeruddannelse. Uddannelsen udbydes på engelsk. Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet. 1.2 Kompetenceprofil Kombinationskandidatuddannelsen cand.scient. i Molekylærbiologi og Kommunikation giver den studerende følgende kompetencer: Viden: Om cellebiologi og -fysiologi, molekylær genetik, biokemi, gen-og proteinteknologi og bioinformatik Om vilkår og problemstillinger knyttet til molekylærbiologis traditioner Om videregående metoder og fremgangsmåder inden for udvalgte områder af forskningen i molekylærbiologi Om videregående metoder og fremgangsmåder inden for udvalgte områder af forskningen i molekylærbiologi Om hvad der konstituerer molekylærbiologi som fag mht. vidensområder, erkendelsesformer, fokuspunkter og udvikling Om begrebsverden, tankegange, ræsonnementer og repræsentations- og anskuelsesmøder der er karakteristiske for molekylærbiologi Forskningsbaseret viden om begreber, teorier og metoder samt praktisk orienteret viden om planlægning og tilrettelæggelse af kommunikationsmateriale og kommunikations- og informationsprocesser til udvalgte målgrupper og mellem aktører Om fremstillingsmæssige og æstetiske problemer i arbejdet med strategisk kommunikation i en faglig kontekst, herunder problemer som i særlig grad knytter sig til den eller de forudsatte målgrupper Om vilkår og kontekst for strategisk kommunikation i og fra institutioner, virksomheder og organisationer 3

5 Færdigheder: I at analysere, formulere og diskutere problemstillinger indenfor molekylærbiologi i videnskabelig terminologi I at afgrænse og definere problemstillinger indenfor molekylærbiologi samt opstille testbare hypoteser på videnskabeligt grundlag I at udvælge, gennemføre og evaluere eksperimentelle undersøgelser eller simuleringer i molekylærbiologi I at sammenfatte og vurdere videnskabelig litteratur herunder empirisk materiale og modeller i molekylærbiologi I at udarbejde og præsentere forskrifter, redegørelser og vejledninger efter professionelle standarder i molekylærbiologi I at bidrage med central viden til samarbejdsprojekter af tværfaglig karakter I at kunne planlægge, udarbejde og vurdere strategisk kommunikation i en faglig kontekst, både som produkter og som processer I at kunne vurdere relevansen af en given kommunikationsindsats i forhold til indsatsens mål I at kunne formidle forskningsbaseret viden om kommunikation og diskutere professionelle problemstilleringer med både fagfæller og ikke-specialister Kompetencer: Til at identificere, formalisere, analysere, vurdere og løse videnskabelige problemstillinger med baggrund i molekylærbiologi selvstændigt eller i samarbejde med andre Til at forstå, forfine, udvikle, udføre og vurdere eksperimentelle undersøgelser, simuleringer, ræsonnementer eller beviser Til at forstå, opstille, anvende og vurdere kvalitative og/eller kvantitative modeller i molekylærbiologi Til at forholde sig reflekterende og perspektiverende til måder molekylærbiologi anvendes på Til at tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering inden for særlige områder af fagene Til at formidle og kommunikere præcist til forskellige målgrupper og i forskellige kontekster såvel skriftligt som mundtligt Til at kunne igangsætte og gennemføre kommunikationsindsatser i de former der arbejdes med i uddannelsen samt indgå i samarbejde med andre, herunder professionelle teknikere og producenter Til at kunne rådgive institutioners, virksomheders og organisationers ledelser om den nødvendige indsats på kommunikations- og informationsområdet 1.3 Hovedområdetilknytning Uddannelsen hører under det naturvidenskabelige hovedområde. Uddannelseselementerne for Kommunikation hører under det humanistiske hovedområde. 1.4 Normering Kombinationskandidatuddannelsen cand.scient. i Molekylærbiologi og Kommunikation er en 2-årig uddannelse normeret til 120 ECTS-point. 1.5 Titel cand.scient. i Molekylærbiologi og Kommunikation Master of Science (MSc) in Molecular Biology and Communication Studies 1.6 Studienævn Uddannelsen hører under Studienævn for Naturvidenskabelige studier. 1.7 Censorkorpstilknytning Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for biologi. Uddannelseselementer for Kommunikation hører under censorkorpset for kommunikation, journalistik og performance design. 4

6 2. Adgangskrav og merit 2.1 Adgangskrav Se bilag 2.2 Merit Roskilde Universitet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, at beståede uddannelseselementer træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau. Roskilde Universitet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen. Ansøgere har pligt til at søge merit for evt. tidligere beståede uddannelseselementer på kandidatniveau, jf. Kandidatadgangsbekendtgørelsen. 2.3 Forhåndsmerit Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge Roskilde Universitet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer. Godkendelse af forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende (i forbindelse med ansøgningen) forpligter sig til at fremsende dokumentation for, om uddannelseselementerne er beståede eller ej, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført. Desuden skal den studerende give sit samtykke til, at Roskilde Universitet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkender Roskilde Universitet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet. Efter forslag fra den studerende kan Roskilde Universitet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannelseselementer f.eks. ikke udbydes af værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendelsen af forhåndsmeritten. 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser Disse studieelementer skal give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden for uddannelsens fagområde. Den studerende skal fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstillinger, der er relevante i forhold til projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning, casearbejde, workshops m.m. 3.2 Projekter Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Det skal udvikle og dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering af et problem inden for rammerne i studieordningen. Projektarbejdet foregår i grupper bestående af 2-6 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerende inden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene. 5

7 3.3 Projektorienteret praktikforløb En studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikforløb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele af det ordinære uddannelsesforløb. Det projektorienterede praktikforløb, som bl.a. omfatter udarbejdelse af en praktikprojektrapport, er normeret til 15 ECTS-points. Når ansøgningen om forhåndgodkendelse er imødekommet, tildeler studielederen den studerende en vejleder. Studienævnet skal ved sin behandling af ansøgningen sikre, at den studerende gennem det projektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannelsesforløb. 3.4 Speciale Kombinationskandidatuddannelsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres ved udarbejdelse af et speciale. I specialet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerende skal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på et videnskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt i specialet. Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk undersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Anbefalet studieforløb For at bidrage til sikring af uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold til studieplanlægning, anbefales følgende studieforløb: Start efterår Start efterår 1. semester Kommunikation (efterår) Projekt i Strategisk kommunikation i en faglig kontekst (15 ECTS). Projektet kan efter godkendelse i studienævnet erstattes af et projektorienteret praktikforløb (15 ECTS) Kursus i Strategisk kommunikation (5 ECTS) 2 valgfrie kurser, hvoraf det ene kan være et værkstedskursus (2 x 5 ECTS) 2. semester Molekylærbiologi (forår) 6

8 Projekt i Videregående Molekylærbiologi (15 ECTS) Kursus i Eukaryot Cellebiologi (5 ECTS) Valgkursus, Metodekursus i videregående i molekylærbiologi (5 ECTS) Valgkursus (5 ECTS) i seminar-, metode-, temakursus (A eller B) (5 ECTS) eller Udvidet eukaryot cellebiologi 3. semester Molekylærbiologi og Kommunikation (efterår) Molekylærbiologi Kursus i Eksperimentel Bioteknologi (5 ECTS) Valgkursus, Seminarkursus i videregående molekylærbiologi (5 ECTS) Valgkursus i seminar-, metode- eller temakursus (A eller B) (5 ECTS) Kommunikation Projekt i Strategisk kommunikation i en faglig kontekst II (15 ECTS). Projektarbejdet kan efter godkendelse i Studienævnet erstattes af et projektorienteret praktikforløb (15 ECTS). 4. semester Molekylærbiologi (forår) Speciale (30 ECTS) Start forår Start forår 1. semester Kommunikation (forår) Projekt i Strategisk kommunikation i en faglig kontekst (15 ECTS). Projektet kan efter godkendelse i studienævnet erstattes af et projektorienteret praktikforløb (15 ECTS) Kursus i Strategisk kommunikation (5 ECTS) 2 valgfrie kurser, hvoraf det ene kan være et værkstedskursus (2 x 5 ECTS) 2. semester Molekylærbiologi (efterår) Projekt i Videregående Molekylærbiologi (15 ECTS) Kursus i Eksperimentel Bioteknologi (5 ECTS) Valgkursus, Metodekursus i videregående i molekylærbiologi (5 ECTS) Valgkursus, Seminarkursus i videregående molekylærbiologi (5 ECTS) 3. semester Molekylærbiologi og Kommunikation (forår) Molekylærbiologi Kursus i Eukaryot Cellebiologi (5 ECTS) Valgkursus i seminar-, metode-, temakursus (A eller B) (5 ECTS) eller Udvidet eukaryot cellebiologi 7

9 Valgkursus i seminar-, metode-, temakursus (A eller B) (5 ECTS) eller Udvidet eukaryot cellebiologi Kommunikation Projekt i Strategisk kommunikation i en faglig kontekst II (15 ECTS) Projektarbejdet kan efter godkendelse i Studienævnet erstattes af et projektorienteret praktikforløb (15 ECTS) 4. semester Molekylærbiologi (efterår) Speciale (30 ECTS) 5. Uddannelsen 5.1 Formål og uddannelseselementer Formål Start efterår Formål 1. semester (kommunikation) Semesteret har til formål at den studerende skal tilegne sig mere dybtgående viden om de problemer, som knytter sig til strategisk kommunikation i en faglig kontekst. Der lægges vægt på en uddybende behandling af begreber, teorier og metoder, samt videreudvikling af praktiske færdigheder i forbindelse med planlægning, tilrettelæggelse og vurdering af kommunikations- og informationsprocesser og produktion af informativt materiale, der sigter mod formidling af viden til relevante målgrupper og vidensdeling mellem relevante aktører. Semesteret omfatter Projekt (15 ECTS) i Strategisk kommunikation i en faglig kontekst (15 ECTS). Projektet kan efter godkendelse i studienævnet erstattes af et projektorienteret praktikforløb Kursus (5 ECTS) Strategisk kommunikation 2 valgfrie kurser (10 ECTS), hvoraf det ene kan være et værkstedskursus. Formål 2. semester (molekylærbiologi) Semesteret har til formål at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden for cellebiologi, cellefysiologi og eksperimentel molekylærbiologi. Semesteret omfatter Projekt (15 ECTS) i Videregående Molekylærbiologi Kursus (5 ECTS) Eukaryot Cellebiologi Valgkursus (5 ECTS) Metodekursus i videregående i molekylærbiologi Valgkursus (5 ECTS) i seminar-, metode-, temakursus (A eller B) eller udvidet eukaryot cellebiologi Formål 3. semester (molekylærbiologi og kommunikation) Semesteret har til formål at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden for molekylærbiologi med en dybtgående indsigt i den videnskabelige forskning indenfor et eller flere udvalgte områder af molekylærbiologien og viden om eksperimentelle eller bioinformatiske metoder der anvendes i forskningen. Derudover udbygges den studerendes viden om de problemer, som knytter sig til strategisk kommunikation i en faglig kontekst. Der lægges vægt på en dybere eller bredere behandling af begreber, teorier og metoder, samt videreudvikling af praktiske færdigheder i forbindelse med planlægning, tilrettelæggelse og vurdering af kommunikations- og informationsprocesser og produktion af informativt materiale, der sigter mod formidling af viden til relevante målgrupper og vidensdeling mellem relevante aktører Semesteret omfatter Kursus (5 ECTS) Eksperimentel Bioteknologi 8

10 Valgkursus (5 ECTS) Seminarkursus i videregående molekylærbiologi Valgkursus (5 ECTS) i seminar-, metode- eller temakursus (A eller B) Projekt Strategisk kommunikation i en faglig kontekst II (15 ECTS). Projektarbejdet i 3. semester kan efter godkendelse i Studienævnet erstattes af et projektorienteret praktikforløb (15 ECTS). Medmindre den studerende har været i en praktik. Start forår: Formål 1. semester (Kommunikation) Semesteret har til formål at den studerende skal tilegne sig mere dybtgående viden om de problemer, som knytter sig til strategisk kommunikation i en faglig kontekst. Der lægges vægt på en uddybende behandling af begreber, teorier og metoder, samt videreudvikling af praktiske færdigheder i forbindelse med planlægning, tilrettelæggelse og vurdering af kommunikations- og informationsprocesser og produktion af informativt materiale, der sigter mod formidling af viden til relevante målgrupper og vidensdeling mellem relevante aktører. Semesteret omfatter Projekt (15 ECTS) i Strategisk kommunikation i en faglig kontekst (15 ECTS). Projektet kan efter godkendelse i studienævnet erstattes af et projektorienteret praktikforløb Kursus (5 ECTS) Strategisk kommunikation 2 valgfrie kurser (10 ECTS), hvoraf det ene kan være et værkstedskursus. Formål 2. semester (Molekylærbiologi) semesteret har til formål at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden for molekylærbiologi med en dybtgående indsigt i den videnskabelige forskning indenfor et eller flere udvalgte områder af molekylærbiologien og viden om eksperimentelle eller bioinformatiske metoder der anvendes i forskningen. Semesteret omfatter Projekt (15 ECTS) i Videregående Molekylærbiologi Kursus (5 ECTS) Eksperimentel Bioteknologi Valgkursus (5 ECTS) Metodekursus i videregående i molekylærbiologi Valgkursus (5 ECTS) Seminarkursus i videregående molekylærbiologi Formål 3. semester (Molekylærbiologi og Kommunikation) Semesteret har til formål at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden for cellebiologi, cellefysiologi. Derudover udbygges den studerendes viden om de problemer, som knytter sig til strategisk kommunikation i en faglig kontekst. Der lægges vægt på en dybere eller bredere behandling af begreber, teorier og metoder, samt videreudvikling af praktiske færdigheder i forbindelse med planlægning, tilrettelæggelse og vurdering af kommunikations- og informationsprocesser og produktion af informativt materiale, der sigter mod formidling af viden til relevante målgrupper og vidensdeling mellem relevante aktører Semesteret omfatter Kursus (5 ECTS) Eukaryot Cellebiologi Valgkursus (5 ECTS) i seminar-, metode-, temakursus (A eller B) eller udvidet eukaryot cellebiologi Valgkursus (5 ECTS) i seminar-, metode-, temakursus (A eller B) eller udvidet eukaryot cellebiologi Projekt Strategisk kommunikation i en faglig kontekst II (15 ECTS). Projektarbejdet i 3. semester kan efter godkendelse i Studienævnet erstattes af et projektorienteret praktikforløb (15 ECTS). Medmindre den studerende har været i en praktik.) 5.2 Uddannelsesaktiviteter i hele uddannelsen Formål Aktiviteterne er listet således at der først er uddannelsesaktiviteter for Molekylærbiologi og så Kommunikation 9

11 Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Udvidet eukaryot cellebiologi, Advanced Eukaryotic Cell Biology (Molekylærbiologi) Engelsk Valgkursus 5 ECTS Viden Viden om organisation og regulering af multicellulære systemer, herunder fosterudvikling, stamceller og nervesystemet Viden om organisation og regulering af processer i og mellem eukaryote celler, herunder cellecyklus, differentiering, mobilitet, apoptose og cancer Indsigt i hvordan eksperimenter har bidraget til nuværende viden om specialiserede cellulære mekanismer Færdigheder Færdighed i at beskrive struktur og funktion af molekyler i den eukaryote celle, som er vigtige for regulering af cellulær vækst og intercellulær interaktion Færdighed i at redegøre detaljeret for proteiners funktion i eukaryote celler som f.eks. receptorer, morfogener og cytoskelet Kompetencer Kompetence til at udføre teoretisk gennemgang af den nyeste videnskabelige litteratur inden for udvidet eukaryot cellebiologi Kompetence til at formulere nye videnskabelige hypoteser som udgangspunkt for et specialeprojekt inden for eukaryot cellebiologi Teoretisk kursus i udvidet eukaryot cellebiologi, der skal give de studerende kendskab til regulering af cellulær vækst og intercellulær interaktion Forelæsninger samt fælles gennemgang af udleverede opgaver Skriftlig stedprøve af 3 timers varighed Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Ikke programmerbar lommeregner og sprogordbøger 7-trins-skalaen Intern Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Eukaryot cellebiologi, Eukaryotic Cell Biology (Molekylærbiologi) Engelsk Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Viden om organisation og funktion af kromosomer, membraner og organeller, intracellulær proteinsortering og vesikulær trafik i den eukaryote celle Viden om organisering og regulation af processer i og mellem eukaryote celler, herunder celledeling, signaltransduktion og genekspression Indsigt i hvordan eksperimenter har bidraget til nuværende viden om cellulære mekanismer Færdigheder Færdighed i at beskrive proteinernes og nukleinsyrernes rolle i celledeling, transskription og translation i eukaryote celler 10

12 Færdighed i at redegøre detaljeret for proteiners funktion i eukaryote celler som f.eks. receptorer, transportproteiner, ionkanaler og strukturelle proteiner Kompetencer Kompetence til at udføre teoretisk gennemgang af den nyeste videnskabelige litteratur inden for eukaryot cellebiologi Kompetence til at formulere nye videnskabelige hypoteser som udgangspunkt for et specialeprojekt inden for eukaryot cellebiologi Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Teoretisk kursus i eukaryot cellebiologi, der skal give de studerende et bredt kendskab til dannelse af cellulære kompartments og organeller samt til cellulære reguleringsmekanismer Forelæsninger samt fælles gennemgang af udleverede opgaver Skriftlig stedprøve af tre timers varighed Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Ikke-programmerbar lommeregner og sprogordbøger 7-trins-skalaen Ekstern Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Prøveform Eksperimentel Bioteknologi, Experimental Biotechnology (Molekylærbiologi) Engelsk Obligatorisk laboratoriekursus 5 ECTS Viden Viden om mulighederne for at isolere, karakterisere og modificere gener og genprodukter Indsigt i videnskabelige undersøgelser af geners og proteiners egenskaber og deres anvendelse i bioteknologiske processer Færdigheder Færdighed i selvstændig planlægning og udførelse af eksperimentelt arbejde ud fra standard protokoller Færdighed i god praksis for at føre laboratoriejournaler Færdighed i anvendelse af digitale programmer til analyse af de opnåede data Kompetencer Til ud fra en bunden opgave at planlægge, udføre og analysere eksperimenter under anvendelse af gen- og proteinteknologiske metoder Et praktisk kursus i DNA og protein teknologi til opnåelse af indsigt i geners og genprodukters funktion og regulering. Introduktion til forskellige metoder der anvendes i nutidig molekylærbiologisk forskning Intensivt laboratoriekursus med introduktions forelæsninger og studenteroplæg til dagens arbejde. De studerende arbejder i grupper på 2 (3) personer Tilstedeværelse 80%, godkendelse af mundtligt oplæg, godkendelse af laboratoriejournal. Skriftlig prøve i form af aflevering af laboratorierapport. Hver studerende afleverer rapport over en af øvelserne. Ved lodtrækning i slutningen af kurset bestemmes det hvem der afleverer rapport for hvilken af øvelserne. Afleveringen sker 2-4 uger efter kurset afslutning 11

13 Reeksamen: Ikke godkendt rapport genafleveres senest 2 uger efter resultatets offentliggørelse. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Ved længerevarende dokumenteret sygdom kan kurset erstattes af valgkurset Temakursus B. Bedømmelse Censur 7-trins-skalaen Intern Titel Undervisningssprog Type Seminarkursus i videregående molekylærbiologi, Seminar course in advanced molecular biology (Molekylærbiologi) Engelsk Valgkursus ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Overordnet indhold 5 ECTS Viden Viden om centrale biokemiske, cellebiologiske eller fysiologiske processer i forskellige organismer Indsigt i forskellige organismers fysiologiske og reguleringsmæssige respons på ændringer i det ydre eller indre miljø Færdigheder Færdigheder i at uddrage relevant viden fra videnskabelige oversigtsartikler Færdigheder i kritisk analyse af ny videnskabelig original litteratur, og fortolkning og vurdering af eksperimentelle data og hypoteser indenfor biokemi, fysiologi eller cellebiologi Færdigheder i mundtlig præsentation for medstuderende af videnskabelige hypoteser, resultater og fortolkninger Kompetencer Kompetence til at kunne reflektere over de nyeste videnskabelige hypoteser og eksperimenter indenfor kursets faglige område Kompetence til at opstille en relevant problemstilling og formulere en testbar hypotese som udgangspunkt for et eksperimentelt specialeprojekt med tilknytning til biokemi, fysiologi eller cellebiologi Kurserne beskæftiger sig med biokemiske, fysiologiske og cellebiologiske respons, mekanismer og tilpasninger Hovedvægt på viden, teori og videnskabelig metode, samt mundtlig formidling Indholdet af det enkelte kursus fremgår af beskrivelsen i <kursus.ruc.dk> Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Et teoretisk kursus med en blanding af oversigtsforelæsninger, studenterpræsentationer og holddiskussion af original artikler og med peer feedback på præsentationerne Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse i undervisningen, hvilket indebærer: fremlæggelse og godkendelse af 2-5 mundtlige præsentationer af små opgaver, originalartikler eller reviews samt feedback på medstuderendes fremlæggelser. Omprøve: Godkendelse af skriftlig 48 timers individuel hjemmeopgave 3-5 normalsider med analyse af en originalartikel med redegørelse for arbejdets formål, metoder, resultater og forfatternes fortolkninger og diskussion af resultaterne i forhold til tidligere viden på området Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel 12

14 Bedømmelse Censur Bestået/Ikke bestået Ingen Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Temakursus A - litteratur review, Theme course A litterature review (Molekylærbiologi) Engelsk Valgkursus 5 ECTS Viden Indsigt i den nyeste videnskabelige forskning indenfor et afgrænset molekylærbiologisk emne Færdigheder Færdighed i at udføre en dækkende søgning i databaserne for den videnskabelige litteratur indenfor det afgrænsede faglige emne Færdighed i at opsummere og diskutere den nyeste forskningsbaserede viden, teorier og resultater på en klar og overskuelig måde i overensstemmelse med videnskabelige krav og normer Kompetencer Kompetence til at afsøge den videnskabelige litteratur for den relevante teori og eksperimentelle metoder til formuleringen af en problemstilling for specialeprojektet Et litteratur review over et afgrænset molekylærbiologisk emne inden for fysiologi, cellebiologi, biokemi, genetik eller molekylærbiologiske metoder Selvstudium; individuelt eller i gruppe på 2-4 studerende. 4 timers vejledning for en studerende, 2 timer ekstra for hver ekstra studerende Skriftlig prøve i form af udarbejdelse af et review. Opgaven skal være forsynet med en forside med titel, deltager(e), og vejleder. Opgaven skal være på mellem 15 og 30 normalsider (eksklusive forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag) ved individuel opgave. Antallet af sider øges med 50 % for hver ekstra deltager. En normalside er 2400 tegn inklusive mellemrum. Et review, der ikke lever op til omfangskravet, afvises. Der er brugt et eksamensforsøg og de(n) studerende tilmeldes reeksamen. Hvis reviewet er udarbejdet af en gruppe skal det individualiseres med angivelse af hvilken studerende der har hovedansvaret for de enkelte afsnit. Hvis de studerende ikke ønsker at individualisere reviewet afholdes en individuel mundtlig prøve på 10 min per studerende hvor opgaven diskuteres med vejlederen. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Reeksamen: Genaflevering af den reviderede opgave. Bedømmelse Censur Bestået/Ikke bestået Ingen Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Temakursus B - eksperimentelt forstudie, Theme course B experimental prestudy (Molekylærbiologi) Engelsk Valgkursus 5 ECTS 13

15 Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Prøveform Viden Indsigt i eksperimentelle metoder til undersøgelse af et afgrænset biologisk problem Færdigheder Færdighed i at udføre en eller flere eksperimentelle metoder eller procedurer til undersøgelse af en afgrænset faglig problemstilling Færdighed i at analysere data opnået med denne/disse metoder Færdighed i at præsentere de(n) eksperimentelle metode(r) og de opnåede resultater på en klar og overskuelig måde i overensstemmelse med videnskabelige krav og normer Kompetencer Kompetence til at bedømme om denne (disse) metoder er egnede til at undersøge den relevante problemstilling i forbindelse med et specialeprojekt Et eksperimentelt studie til vurdering af en eller flere eksperimentelle metoder indenfor fysiologi, cellebiologi, biokemi, bioteknologi eller bioinformatik Selvstændigt laboratoriearbejde; individuelt eller i gruppe på 2 studerende. 6 timers vejledning for en studerende, 9 timer ved 2 studerende Temakursets emne og vejlederen skal forhåndsgodkendes af Biologistudielederen Skriftlig prøve i form af udarbejdelse af en rapport over det eksperimentelle arbejde. Rapporten skal indeholde en kort introduktion til mulige eksperimentelle metoder til at undersøge det pågældende problem, en udførlig beskrivelse af procedurerne for de(n) testede metode, et resultatafsnit og en kort diskussion af metoden(erne)s egnethed. Rapporten skal være forsynet med en forside med titel, deltager(e), og vejleder. Rapporten skal være på mellem 10 og 20 normalsider (eksklusive forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag). En normalside er 2400 tegn inklusive mellemrum. Rapporten skal skrives med letlæselig font. En rapport, der ikke lever op til omfangskravet afvises. Der er brugt et eksamensforsøg og de(n) studerende tilmeldes reeksamen. Hvis rapporten er udarbejdet af en gruppe skal den individualiseres med angivelse af hvilken studerende der har hovedansvaret for de enkelte afsnit. Hvis de studerende ikke ønsker at individualisere rapporten afholdes en individuel mundtlig prøve på 10 min per studerende hvor rapporten diskuteres med vejlederen. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Reeksamen: genaflevering af den reviderede rapport. Bedømmelse Censur Bestået/Ikke bestået Ingen Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Metodekursus i videregående molekylærbiologi, Methods course in advanced molecular biology (Molekylærbiologi) Engelsk Valgkursus 5 ECTS Viden Viden om udvalgte eksperimentelle eller bioinformatiske metoder indenfor specifikke områder af molekylærbiologien Færdigheder 14

16 Færdighed i planlægning og udførelse af eksperimentelt eller bioinformatisk arbejde ud fra standard protokoller Færdighed i god praksis for at føre arbejdsjournaler Færdighed i anvendelse af software til analyse af eksperimentelle data Kompetencer Kompetence til at læse og forstå den videnskabelige litteratur inden for et molekylærbiologisk specialfelt Kompetence til at udvælge og anvende metoder som led i et eksperimentelt projekt indenfor kursets specifikke faglige område Kompetence til at opstille en relevant problemstilling og formulere en testbar hypotese som udgangspunkt for et eksperimentelt specialeprojekt med tilknytning til kursets faglige område Overordnet indhold Videnskabelige metoder til undersøgelse af udvalgte molekylærbiologiske problemstillinger Indholdet af det enkelte kursus fremgår af beskrivelsen i <kursus.ruc.dk> Forelæsninger, studenterpræsentationer og laboratoriearbejde Undervisnings- og arbejdsform Forudsætning for deltagelse Prøveform Undervisnings- og arbejdsform i det enkelte kursus fremgår af beskrivelsen i <kursus.ruc.dk> Eventuelle forudsætninger for deltagelse i det enkelte kursus fremgår af beskrivelsen i <kursus.ruc.dk> Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse i undervisningen, hvilket indebærer: tilstedeværelse krav på 80%, fremlæggelse og godkendelse af 2-5 mundtlige oplæg og aflevering og godkendelse af skriftlige rapporter. Ikke godkendte rapporter genafleveres 2 uger efter resultatets offentliggørelse Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Bedømmelse Censur Bestået/Ikke bestået Ingen Titel Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Projektorienteret praktikrapport (Molekylærbiologi) Projektorienteret praktikforløb 15 ECTS Viden Forskningsbaseret viden inden for et udvalgt cellebiologisk fagområde og forståelse af fagområdets placering i det faglige felt Identifikation af videnskabelige problemstillinger og kritisk forholden sig til videnskabelig viden i relation til modeller og teorier og data både fra den videnskabelige litteratur på området og de erfaringer der tilegnes i praktikken Kendskab til den del af erhvervslivet, hvor der arbejdes med et fagligt genstandsområde der er omfattet af molekylærbiologi Færdigheder Færdigheder i at designe og udføre relevante eksperimenter og/eller analyser af originale data til analyse af en afgrænset, faglig og relevant problemstilling Færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med problemstillingen Færdighed i at behandle og tolke egne eksperimentelle data og/eller analyseresultater i relation til modeller og teorier og data fra litteraturen 15

17 Færdighed i at formidle og diskutere projektets resultater på en klar og overskuelig måde i overensstemmelse med videnskabelige krav og normer At den studerende kan kritisk reflektere over den praksis der er i en konkret arbejdsplads ud fra de teorier og metoder der arbejdes med i molekylærbiologi Kompetencer Kompetencer i at i gangsætte, styre og gennemføre en videnskabelig undersøgelses- og skriveproces Den studerende kan efter praktikken deltage aktivt og selvstændigt i løsningen af opgaver i organisationer/virksomheder, hvor fagligheden og kompetencerne fra molekylærbiologi bidrager til at skabe værdi for organisationen/virksomheden Den studerende vil være i stand til at gå i dialog med andre faggrupper om hvordan egen viden og færdigheder kan bidrage til en kvalificeret opgaveløsning Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Praktikken skal give den studerende mulighed for at afprøve sin faglige profil og kvalificere sine jobmuligheder. Praktikforløbet skal give den studerende mulighed for at opnå praktiske erfaringer med at arbejde professionelt med problemstillinger inden for molekylærbiologiens fagfelt. Den studerende skal udarbejde et praktikprojekt med en molekylærbiologisk problemstilling, der er relevant i forhold til praktikstedet og de opgaver, den studerende har haft Som hovedregel sørger den studerende selv for et praktiksted. Den studerende tildeles en praktikprojektvejleder fra molekylærbiologi. Der afholdes et formøde med vejleder. Vejlederen er behjælpelig med at indgå de nødvendige aftaler med praktikstedet, herunder en skriftlig gensidig praktikaftale mellem vejleder, studerende og praktiksted. Vejlederen skal vurdere, at praktikstedet og de funktioner den studerende skal varetage under praktikken, er af en sådan karakter, at den studerendes læring og kompetenceudvikling sikres. Vejlederen bidrager til, at den studerende etablerer et akademisk fagligt fundament, gennemfører en vidensproduktion i forbindelse med praktikken, og sammenfatter praktikerfaringerne og den etablerede viden i et praktikprojekt. Praktikprojektet har karakter af en almindelig projektrapport, i hvilken der indgår case-baseret viden, hvor casen i dette tilfælde er praktikstedets organisation og/eller de opgaver praktikanten løser. Praktikstedet kan evt. også bidrage til vejledningen af den studerende Projektrapporten skal være forsynet med en forside med titel, projektdeltager, vejleder, uddannelse og semester; en indholdsfortegnelse, et abstract, samt en litteraturliste. Rapporten skal være på mellem 20 og 50 normalsider, eksklusive litteraturliste og evt. bilag. Sider forstås her som normalsider à 2400 tegn inklusive mellemrum. Projektrapporter skal skrives med letlæselig font Prøveform En rapport, der ikke lever op til disse krav, kan afvises som grundlag for projektprøven. Studerende der har fået afvist deres projektrapport grundet afvigelse fra omfangskravet har brugt et eksamensforsøg. Den studerende tildeles 24 timer til at tilpasse opgaven til omfangskravet, hvorefter opgaven afleveres Praktikken bedømmes ved en mundtlig prøve baseret på praktikprojektrapporten Eksamen indledes med individuelt oplæg á 15 minutters varighed fra den studerende på baggrund af på forhånd udleverede spørgsmål, som meddeles 3 hverdage inden prøven. Eksaminationen foregår efter oplægget, som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor Den studerende eksamineres med udgangspunkt i hele praktikprojektet, herunder især det indgående element af refleksion. At der tages udgangspunkt i 16

18 praktikprojektet medfører, at der kan stilles spørgsmål til hele projektmodulets faglige område Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af praktikprojektet og den mundtlige præstation Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Prøvens længde inklusive votering er 30 minutter Bedømmelse Censur 7-trins-skalaen Ekstern Titel Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Projekt i videregående molekylærbiologi, Project in Advanced Molecular Biology (Molekylærbiologi) Projekt 15 ECTS Viden Forskningsbaseret viden inden for et udvalgt cellebiologisk fagområde og forståelse af fagområdets placering i det faglige felt Identifikation af videnskabelige problemstillinger og kritisk forholden sig til videnskabelig viden i relation til modeller og teorier og data fra den videnskabelige litteratur på området Færdigheder Færdigheder i at designe og udføre relevante eksperimenter og/eller analyser af originale data til analyse af en afgrænset, faglig og relevant problemstilling Færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med problemstillingen Færdighed i at behandle og tolke egne eksperimentelle data og/eller analyseresultater i relation til modeller og teorier og data fra litteraturen Færdighed i at formidle og diskutere projektets resultater på en klar og overskuelig måde i overensstemmelse med videnskabelige krav og normer Kompetencer Kompetencer i at igangsætte, styre og gennemføre en videnskabelig undersøgelses- og skriveproces Et dybdegående arbejde, der omhandler en cellebiologisk problemstilling belyst under indragelse af metoder fra biokemi, genetik, cellefysiologi, bioinformatik eller matematisk modellering Projektarbejde i grupper på 2-6 studerende. Projektarbejde i grupper på 2-6 studerende. Projektarbejde i grupper på 2-6 studerende Projektrapporten skal være forsynet med en forside med titel, projektdeltager(e), vejleder(e), uddannelse og semester; en indholdsfortegnelse, et abstract, samt en litteraturliste. Rapporten skal være på mellem 20 og 50 normalsider, eksklusive litteraturliste og evt. bilag. En normalside er 2400 tegn inklusive mellemrum. Projektrapporten skal skrives med letlæselig front En rapport, der ikke lever op til disse krav, kan afvises som grundlag for projektprøven. Og der er brugt ét eksamensforsøg. Studerende der har fået afvist deres projektrapport grundet afvigelse fra omfangskravet, tildeles 24 timer til at tilpasse opgaven til omfangskravet, hvorefter opgaven afleveres 17

19 Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve baseret på en projektrapport Prøven er en gruppeprøve for deltagerne i projektarbejdet. Ved eksamen tages der udgangspunkt i de studerendes projektrapport. I prøven indgår individuelle oplæg inden for et af eksaminator udvalgt emne, der meddeles den studerende 3 hverdage inden prøven. Hvert individuelt oplæg inkl. spørgsmål hertil har en varighed på 15 minutter. De individuelle oplæg efterfølges af en samlet eksamination i projektet. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator og censor At der tages udgangspunkt i projektrapporten medfører, at der kan stilles spørgsmål ikke bare til hele projektrapporten, men også herudover inden for projektmodulets faglige område Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Prøvens længde inklusive votering er 30 minutter per studerende Bedømmelse Censur 7-trins-skalaen Ekstern Titel Undervisningssprog Type Kursus med hovedvægten på viden, teori og research-metoder (Kommunikation) Engelsk Valgfrit kursus ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Overordnet indhold 5 ECTS Viden Viden om et afgrænset emneområde inden for kommunikation, information og medier Kendskab til kommunikationsfaglige begreber og termer af relevans for emneområdet Viden om aktuelle teorier af relevans for emneområdet Viden om aktuelle metoder, som anvendes til undersøgelse af emneområdet Kendskab til centrale forskere og praktikere inden for emneområdet Kendskab til relevant litteratur og andre kilder inden for emneområdet Færdigheder Færdigheder i at analysere en konkret problemstilling i kommunikationsfaglige termer Færdigheder i anvendelse af relevant teori på en konkret kommunikationsfaglig problemstilling Færdigheder i anvendelse af relevante metoder til undersøgelse af den kommunikationsfaglige problemstilling Kompetencer Kompetencer til omsætning af analyser og viden i en praktisk sammenhæng Kompetencer til selvstændig videreudvikling og fortsat læring i relation til emneområdet Kurserne indeholder præsentation og kritisk diskussion samt afprøvning af viden om et afgrænset emneområde af relevans for kommunikation og information i en 18

20 faglig kontekst, herunder præsentation og diskussion begreber, teorier og undersøgelsesmetoder. I kurserne indgår vejledning om den aktuelle faglitteratur og andre kilder. Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Holdundervisning: en blanding af læreroplæg, diskussion,øvelser, studenteroplæg og forberedelse hjemme, bl.a. i form afhjemmeopgaver. En individuel bunden, skriftlig hjemmeopgave på 5 normalsider á trykenheder (inkl. mellemrum). Forside, indholdsfortegnelse, referenceliste og eventuelle bilag medregnes ikke. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Den skriftlige hjemmeopgave afleveres oonline senest en uge efter kursusafslutning. Bedømmelse Censur 7-trins-skalaen Ingen Titel Undervisningssprog Værkstedskursus med mundtlig prøve (Kommunikation) Engelsk Valgfrit kursus Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Der vil være tale om kurser som f.eks. mundtlig retorik, mundtlig præsentation med powerpoint -støtte, produktion og præsentation af en poster, videoproduktion, lydproduktion eller anden audio-visuel produktion. De kurser, som udbydes i det aktuelle semester, fremgår af <kursus.ruc.dk>. 5 ECTS Viden Viden om et afgrænset udsnit af de praktiske metoder og medier, som anvendes i faglig kommunikation og information Viden om muligheder og problemer i det praktiske arbejde som kommunikationsmedarbejder og kommunikationsrådgiver Kendskab til den relevante faglitteratur (herunder håndbøger) og andre væsentlige informationskilder Kendskab til gængse fremstillingsformer og de æstetiske og etiske problemer og muligheder, der knytter sig til dem Kendskab til den gængse terminologi på området Kendskab til gængse normer for god praksis Færdigheder Færdigheder i at anvende metoder og medier i praksis Færdigheder i at analysere et kommunikations- og informationsproblem og at anvise mulige løsninger Færdigheder i at samarbejde med andre om analyser og løsninger Færdigheder i at afprøve resultaterne af en given kommunikationsindsats Færdigheder i at reflektere over praksis og at omsætte refleksionen i forbedringer af praksis Kompetencer Kompetencer til selvstændigt at planlægge, gennemføre og vurdere en kommunikationsindsats Kompetencer til at arbejde på en gang kreativt skabende og kritisk refleksivt med egen praksis Kompetencer til at omsætte en målgruppeforståelse til en relevant kommunikationsindsats Overordnet indhold 19

21 Kurserne indeholder præsentation og kritisk diskussion af praktiske metoder og medier, som anvendes i strategisk kommunikation, samt indøvning af de nødvendige færdigheder. I kurserne indgår vejledning om den aktuelle faglitteratur og andre kilder og deres anvendelse i praksis. Holdundervisning: en blanding af læreroplæg, diskussion, øvelser, studenteroplæg og forberedelse hjemme, bl.a. i form af hjemmeopgaver. Undervisnings- og arbejdsform Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Aktiv tilfredsstillende deltagelse i mindst 80 % af undervisningen. Aktiv deltagelse indebærer f.eks. deltagelse i diskussioner og øvelser, udarbejdelse og fremlæg-gelse af opgaver, studenteroplæg og lign. De nærmere krav til den aktive, tilfredsstillende deltagelse afhænger af kursets indhold og mål, og fremgår af beskrivelsen af det konkrete kursus i <kursus.ruc.dk>. Hvis kravet om tilfredsstillende aktiv deltagelse ikke er opfyldt, bruges et eksamensforsøg og den studerende tilmeldes et værkstedskursus med mundtlig (hhv skriftlig) prøve det efterfølgende semester Prøveform Prøveformen er en mundtlig prøve hvori der indgår en mundtlig præstation som kan omfatte et produkt (poster, powerpoint -præsentation eller lign) med kritisk refleksion og efterfølgende diskussion, eller fremlæggelse af en produktion med kritisk refleksion og efterfølgende diskussion. Prøveformen skal muliggøre en individuel bedømmelse af den enkelte studerende. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Prøvens varighed er 30 min. inkl. votering Bedømmelse Censur 7-trins-skalaen Ingen Titel Undervisningssprog Værkstedskursus med skriftlig prøve (Kommunikation) Engelsk Valgfrit kursus Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Der vil være tale om kurser som f.eks. Journalistisk formidling, Akademisk skrivning, Udforming og tilrettelæggelse af foldere, pjecer, plakater og lign. Web-formidling Digital publicering og lign. De kurser, som udbydes i det aktuelle semester, fremgår af <kursus.ruc.dk>. 5 ECTS Viden Viden om et afgrænset udsnit af de praktiske metoder og medier, som anvendes i faglig kommunikation og information Viden om muligheder og problemer i det praktiske arbejde som kommunikationsmedarbejder og kommunikationsrådgiver Kendskab til den relevante faglitteratur (herunder håndbøger) og andre væsentlige informationskilder Kendskab til gængse fremstillingsformer og de æstetiske og etiske problemer og muligheder, der knytter sig til dem Kendskab til den gængse terminologi på området Kendskab til gængse normer for god praksis 20

22 Færdigheder Færdigheder i at anvende metoder og medier i praksis Færdigheder i at analysere et kommunikations- og informationsproblem og at anvise mulige løsninger Færdigheder i at samarbejde med andre om analyser og løsninger Færdigheder i at afprøve resultaterne af en given kommunikationsindsats Færdigheder i at reflektere over praksis og at omsætte refleksionen i forbedringer af praksis Kompetencer Kompetencer til selvstændigt at planlægge, gennemføre og vurdere en kommunikationsindsats Kompetencer til at arbejde på en gang kreativt skabende og kritisk refleksivt med egen praksis Kompetencer til at omsætte en målgruppeforståelse til en relevant kommunikationsindsats Overordnet indhold Kurserne indeholder præsentation og kritisk diskussion af praktiske metoder og medier som anvendes i strategisk kommunikation, samt indøvning af de nødvendige færdigheder. I kurserne indgår vejledning om den aktuelle faglitteratur og andre kilder og deres anvendelse i praksis. Undervisnings- og arbejdsform Holdundervisning: en blanding af læreroplæg, diskussion, øvelser, studenteroplæg og forberedelse hjemme, bl.a. i form af hjemmeopgaver. Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Aktiv tilfredsstillende deltagelse i mindst 80 % af undervisningen. Aktiv deltagelse indebærer f.eks. deltagelse i diskussioner og øvelser, udarbejdelse og fremlæg-gelse af opgaver, studenteroplæg og lign. De nærmere krav til den aktive, tilfredsstillende deltagelse afhænger af kursets indhold og mål, og fremgår af beskrivelsen af det konkrete kursus i <kursus.ruc.dk>. Hvis kravet om tilfredsstillende aktiv deltagelse ikke er opfyldt, bruges et eksamensforsøg og den studerende tilmeldes et værkstedskursus med skriftlig prøve det efterfølgende semester Prøveform Prøveformen er en individuel skriftlig prøve (hjemmeopgave), hvori der indgår et eller flere skriftbaserede produkter (journalistiske artikler, faglige artikler,foldere, pjecer, plakater, web-sider m.v.) suppleret med en kortfattet kritisk refleksion over arbejdets mål og resultat på i alt 5 normalsider á trykenheder (inkl. Mellemrum). Forside, indholdsfortegnelse, referenceliste og de fremlagte produkter medregnes ikke. Den skriftlige hjemmeopgave afleveres i online senest en uge efter kursusafslutningen. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Bedømmelse Censur 7-trins-skalaen Ingen 21