STUDIEORDNING for Fysik og Datalogi

Transkript

1 STUDIEORDNING for Fysik og Datalogi CAND.SCIENT. ROSKILDE UNIVERSITET

2 1

3 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og Fællesregler af 27. september 2012 med senere ændringer. 1. Om uddannelsen 1.1 Formål 1.2 Kompetenceprofil 1.3 Hovedområdetilknytning 1.4 Normering 1.5 Titel 1.6 Studienævn 1.7 Censorkorpstilknytning 2. Adgangskrav og merit 2.1 Adgangskrav 2.2 Merit 2.3 Forhåndsmerit 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser 3.2 Projekter 3.3 Projektorienteret praktikforløb 3.4 Speciale 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Anbefalet studieforløb 5. Uddannelsen 5.1 Formål og uddannelseselementer 5.2 Uddannelsesaktiviteter i hele uddannelsen semester - specialet 6. Generelle bestemmelser 6.1 Tilmelding/framelding og omprøve 6.2 Særlige prøvevilkår 6.3 Faglige udvælgelseskriterier 6.4 Beståelseskrav 6.5 Frist for afslutning af uddannelse 7. Dispensation og klageadgang 7.1 Dispensation 7.2 Klageadgang 8. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 8.1 Ikrafttræden 8.2 Overgangsregler 9. Adgangskrav 9.1 Retskrav 9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC 9.3 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter 9.4 Adgangsgivende professionsbacheloruddannelser 9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser 9.6 Ansøgere uden bacheloruddannelser Bilag 1. Ændringer 2

4 1. Om uddannelsen Kandidatuddannelsen cand.scient. i Fysik og Datalogi er en tværfaglig uddannelse, som består af studier af to selvstændige fag, hvoraf Fysik udgør fag 1 og Datalogi udgør fag Formål Formålet med kombinationskandidatuddannelsen cand.scient. i Fysik og Datalogi er at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for væsentlige emneområder i fysik og datalogi. Teoretiske og praktiske færdigheder til løsning af problemstillinger under anvendelse af begreber, ræsonnementer og metoder, der er karakteristiske for fagene, samt kvalifikationer til præsentation af resultater på et videnskabeligt niveau. Gennem det problemorienterede projektarbejde vil den studerende opnå kompetencer til selvstændigt at kunne anvende sine faglige kvalifikationer i komplekse sammenhænge. De studerendes projektarbejde åbner herudover mulighed for at udvikle indsigter i fagenes historiske, kulturelle og teknologiske udvikling samt anvende og udvikle fysiske og datalogiske modeller og metoder og kritisk diskutere deres gyldighed. Kandidatuddannelsen giver derved dimittenden kompetencer til selvstændigt og i samarbejde med andre at varetage akademiske erhvervsfunktioner inden for begge fag. Kandidatuddannelsen er målrettet erhvervsfunktioner, hvor fagene kan bringes i samspil i anvendelsesmæssige, videnskabelige og uddannelsesmæssige sammenhænge med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for beskæftigelse i højteknologisk produktion og udvikling, herunder elektronik- og medicinalbrancherne, i uddannelsessektoren, i IT- og telebrancherne i forsikrings- og pensionsbrancherne, samt i virksomheder der enten udfører eller aftager modellerings-, programmerings- eller rådgivningsopgaver. Kombinationskandidatuddannelsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde en forskeruddannelse. Uddannelsen udbydes på engelsk. Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet. 1.2 Kompetenceprofil Kombinationskandidatuddannelsen cand.scient. i Fysik og Datalogi giver den studerende følgende kompetencer: Viden: Om mekanik, relativitetsteori, astrofysik, faststoffysik, kvantemekanik, elektrodynamik samt termodynamik og statistisk mekanik Om teknikker og teorier til analyse, design og konstruktion af softwaresystemer; herunder software engineering metoder og principper, com-puter- og systemarkitektur, algoritmer og data repræsentation, designprincipper for menneske-maskine grænseflader. Om vilkår og problemstillinger knyttet til fagenes traditioner Om videregående metoder og fremgangsmåder i forskningen inden for udvalgte områder i fagene Om nye videnskabelige landvindinger inden for udvalgte områder i begge fag Om hvad der konstituerer fysik og datalogi som fag mht. vidensområder, erkendelsesformer, fokuspunkter og udvikling Om begrebsverden, tankegange, ræsonnementer og repræsentations- og anskuelsesmåder der er karakteristiske for fagene Færdigheder: I at analysere, formulere og diskutere problemstillinger indenfor fysik og datalogi i videnskabelig terminologi I at afgrænse og definere problemstillinger indenfor fagene samt opstille testbare hypoteser på videnskabeligt grundlag I at udvælge, gennemføre og evaluere eksperimentelle undersøgelser, simuleringer og softwareløsninger I at sammenfatte og vurdere videnskabelig litteratur herunder empirisk materiale og modeller I at udarbejde og præsentere forskrifter, redegørelser og vejledninger efter professionelle standarder I at bidrage med central fysisk og datalogisk viden til samarbejdsprojekter af tværfaglig karakter 3

5 I at kunne programmere avancerede softwareløsninger med brug af hensigtsmæssige, state-of-the-art programmeringssprog, biblioteker, udvik-lingsværktøj og udstyr samt at kunne teste, validere og evaluere softwaresystemer Kompetencer: Til at identificere, formalisere, analysere, vurdere og løse videnskabelige problemstillinger med baggrund i fysik og datalogi selvstændigt eller i samarbejde med andre Til at forstå, forfine, udvikle, udføre og vurdere eksperimentelle undersøgelser, simuleringer, ræsonnementer eller beviser Til at forstå, opstille, anvende og vurdere kvalitative og/eller kvantitative modeller i fagene Til at forholde sig reflekterende og perspektiverende til måder fagene anvendes på Til at tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering inden for særlige områder af fagene Til at kunne tilrettelægge, planlægge og styre et softwareudviklingsprojekt, der er komplekst og forudsætter nye løsningsmodeller. Til selvstændigt at kunne igangsætte og gennemføre datalogisk udviklingsarbejde med tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt an-svar. Til at formidle og kommunikere præcist til forskellige målgrupper og i forskellige kontekster såvel skriftligt som mundtligt 1.3 Hovedområdetilknytning Uddannelsen hører under det naturvidenskabelige hovedområde. Uddannelseselementerne for Datalogi hører under det naturvidenskabelige hovedområde. 1.4 Normering Kombinationskandidatuddannelsen cand.scient. i Fysik og Datalogi er en 2-årig uddannelse normeret til 120 ECTS-point. 1.5 Titel cand.scient. i Fysik og Datalogi Master of Science (MSc) in Physics and Computer Science 1.6 Studienævn Uddannelsen hører under Studienævn for Naturvidenskabelige uddannelser. 1.7 Censorkorpstilknytning Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for fysik og astronomi. Uddannelseselementer for Datalogi hører under censorkorpset for datalogi. 2. Adgangskrav og merit 2.1 Adgangskrav Se bilag 2.2 Merit Roskilde Universitet kan, på baggrund af ansøgning fra den studerende eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, at uddannelseselementer bestået på en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau, kan træde i stedet for uddannelseselementer i uddannelsen på Roskilde Universitet, jf. Uddannelsesbekendtgørelsen. 4

6 Førstartmerit Studerende er, ved optagelse på uddannelsen, forpligtet til at søge merit for uddannelseselementer, som tidligere er bestået på en ikke-afsluttet kandidatuddannelse. Roskilde Universitet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i uddannelsen, jf. kandidatadgangsbekendtgørelsen. 2.3 Forhåndsmerit Studerende kan, som en del af uddannelsen, søge Roskilde Universitet om forhåndsmerit for at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet i Danmark eller udlandet. Den studerende forpligter sig til at sende dokumentation for om de uddannelseselementerne er bestået eller ej, dokumentationen skal sendes til Roskilde Universitet. Godkendelsen af forhåndsmeritten kan kun ske på baggrund af dokumentationen. Når dokumentationen er modtaget, vil Roskilde Universitet administrativt godkende, at uddannelseselementerne meriteres ind i uddannelsen. Den studerende giver sit samtykke til, at Roskilde Universitet må indhente de nødvendige oplysninger hos værtsuniversitetet, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. Hvis de forhåndsgodkendte uddannelseselementer f.eks. ikke udbydes af værtsuniversitetet, kan den studerende søge om ændring af godkendelsen. 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser Disse studieelementer skal give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden for uddannelsens fagområde. Den studerende skal fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstillinger, der er relevante i forhold til projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning, casearbejde, workshops m.m. 3.2 Projekter Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Det skal udvikle og dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering af et problem inden for rammerne i studieordningen. Projektarbejdet foregår i grupper bestående af 2-6 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerende inden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene. 3.3 Projektorienteret praktikforløb En studerende kan søge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikforløb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele af det ordinære uddannelsesforløb. Det fremgår af studieordningen, hvilke semestre praktikken kan placeres på. Det projektorienterede praktikforløb omfatter bl.a. udarbejdelse af en praktikprojektrapport. Når ansøgningen om forhåndsgodkendelse er imødekommet, tildeler studielederen den studerende en vejleder. Studienævnet skal ved behandling af ansøgningen sikre, at den studerende gennem det projektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannelsesforløb. Studienævnet skal samtidig sikre, at praktikforløbet ikke hindrer, at den studerende kan gennemføre de evt. øvrige studieaktiviteter på det pågældende semester. 3.4 Speciale Kombinationskandidatuddannelsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres ved udarbejdelse af et speciale. I specialet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerende skal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på et 5

7 videnskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt i specialet. Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk undersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Anbefalet studieforløb For at bidrage til sikring af uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold til studieplanlægning, anbefales følgende studieforløb: Start efterår: Start efterår Studerende som starter på kandidatuddannelsen i efteråret anbefales flg. studieforløb 1. semester Datalogi (efterår): Kursus i Datalogisk kerneområde (10 ECTS) Valgkursus i Datalogi (5 ECTS) Projektportefolie i datalogi (15 ECTS) 2. semester Fysik (forår): Kursus i Kvantemekanik / Quantum Mechanics (10 ECTS) *Studerende, der på deres bacheloruddannelse har bestået et kursus i kvantemekanik skal tage kurset Videregående fysik A (10 ECTS) Valgkursus i Fysisk Teknik / Physical Techniques (5 ECTS) eller Temakursus i fysik / Theme Course in Physics (5 ECTS) Projekt i fysik / Project in Physics (15 ECTS) 3. semester Fysik og Datalogi (efterår): Fysik Kursus i Fysisk problemløsning II / Problem Solving in Physics (10 ECTS) Kursus i Videregående fysik / Advanced Physics (5 ECTS) Datalogi Projekt, Videregående datalogiprojekt (15 ECTS) 4. semester Fysik (forår): Speciale (30 ECTS) Start forår: 6

8 Start forår Studerende som starter på kandidatuddannelsen i foråret anbefales flg. studieforløb 1. semester Datalogi (forår): Kursus i Datalogisk kerneområde (10 ECTS) Valgkursus i Datalogi (5 ECTS) Projektportefolie i datalogi (15 ECTS) 2. semester Fysik (efterår): Kursus i Fysisk problemløsning II / Problem Solving in Physics (10 ECTS) Kursus i Videregående fysik / Advanced Physics (5 ECTS) Projekt i fysik / Project in Physics (15 ECTS) 3. semester Fysik og Datalogi (forår): Fysik Kursus i Kvantemekanik / Quantum Mechanics (10 ECTS) *Studerende, der på deres bacheloruddannelse har bestået et kursus i kvantemekanik skal tage kurset Videregående fysik A (10 ECTS) Valgkursus i Fysisk Teknik / Physical Techniques (5 ECTS) eller Temakursus i fysik / Theme Course in Physics (5 ECTS) Datalogi Projekt, Videregående datalogiprojekt (15 ECTS) 4. semester Fysik (efterår): Speciale (30 ECTS) 5. Uddannelsen 5.1 Formål og uddannelseselementer Formål Start efterår Formål 1. semester (datalogi) Semesteret har til formål at den studerende skal tilegne sig mere dybtgående viden inden for en række kerneområder inden for Datalogi: maskinarkitektur og operativsystemer, distribuerede systemer, databaser samt menneske-maskin interaktion. Semesteret omfatter Kursus i Datalogisk kerneområde (10 ECTS) Valgkursus i Datalogi (5 ECTS) Projektportefolie i datalogi (15 ECTS) 7

9 Formål 2. semester (fysik) Semesteret har til formål at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden for fysik, give en dybtgående forståelse for teoribygningen Kvantemekanik, samt færdigheder i en række metoder der er relevante for undervisning eller forskning. Semesteret omfatter Kursus i Kvantemekanik / Quantum Mechanics (10 ECTS) *Studerende, der på deres bacheloruddannelse har bestået et kursus i kvantemekanik skal tage kurset Videregående fysik A (10 ECTS) Valgkursus i Fysisk Teknik / Physical Techniques (5 ECTS) eller Temakursus i fysik / Theme Course in Physics (5 ECTS) Projekt i fysik / Project in Physics (15 ECTS) eller projektorienteret praktikforløb / Project-oriented Internship Report (15 ECTS) Formål 3. semester (fysik og datalogi) Semesteret har til formål at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden for fysik, og træne den studerende i at "tænke som en fysiker" samtidig med udbygges den studerendes viden om softwareudvikling. Der lægges vægt på en dybere eller bredere behandling af begreber, teorier og metoder, samt videreudvikling af praktiske færdigheder i forbindelse med planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af softwareudvikling. Semesteret omfatter Kursus i Fysisk problemløsning II / Problem Solving in Physics (10 ECTS) Kursus i Videregående fysik / Advanced Physics (5 ECTS) Projekt Videregående datalogiprojekt (15 ECTS), eller Projektetorienteret praktikforløb (15 ECTS) Start forår Formål 1. semester (datalogi) Semesteret har til formål at den studerende skal tilegne sig mere dybtgående viden inden for en række kerneområder inden for Datalogi: maskinarkitektur og operativsystemer, distribuerede systemer, databaser samt menneske-maskin interaktion. Semesteret omfatter Kursus i Datalogisk kerneområde (10 ECTS) Valgkursus i Datalogi (5 ECTS) Projektportefolie i datalogi (15 ECTS) Formål 2. semester (fysik) Semesteret har til formål at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden for fysik, og træne den studerende i at "tænke som en fysiker". Semesteret omfatter Kursus i Fysisk problemløsning II / Problem Solving in Physics II (10 ECTS) Kursus i Videregående fysik / Advanced Physics (5 ECTS) Projekt i fysik / Project in Physics (15 ECTS) eller projektorienteret praktikforløb / Project-oriented Internship Report (15 ECTS) Formål 3. semester (fysik og datalogi) Semesteret har til formål at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden for fysik, give en dybtgående forståelse for teoribygningen Kvantemekanik, samt færdigheder i en række metoder der er relevante for undervisning eller forskning samtidig med udbygges den studerendes viden om softwareudvikling. Der lægges vægt på en dybere eller bredere behandling af begreber, teorier og metoder, samt videreudvikling af praktiske færdigheder i forbindelse med planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af softwareudvikling. Semesteret omfatter Kursus i Kvantemekanik / Quantum Mechanics (10 ECTS) *Studerende, der på deres bacheloruddannelse har bestået et kursus i kvantemekanik skal tage kurset Videregående fysik A (10 ECTS) Valgkursus i Fysisk Teknik / Physical Techniques (5 ECTS) eller Temakursus i fysik / Theme Course in Physics (5 ECTS) Projekt, Videregående datalogiprojekt (15 ECTS), eller projektetorienteret praktikforløb (15 ECTS) 8

10 5.2 Uddannelsesaktiviteter i hele uddannelsen Formål Aktiviteterne er listet således at der først er uddannelsesaktiviteter for Fysik og så Datalogi Titel Kvantemekanik / Quantum Mechanics (Fysik) Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Overordnet indhold Engelsk Obligatorisk 10 ECTS Viden Dybtgående viden om og forståelse af kvantemekanik, anskuet som en selv-konsistent fysisk teoribygning. Viden om forskellige fortolkninger af kvantemekanikken. Færdigheder Færdighed i løse problemer og opgaver relevante i kvantemekanikken. Færdigheder i at anvende en række matematiske metoder ofte brugt i kvantemekanikken. Kompetencer Kompetence til at vurdere relevansen af at anvende kvantemekanik i en given fysisk problemstilling. Kompetence til at vurdere hvilke(n) metode(r) der kan bringes i anvendelse i løsningen af en given problemstilling i kvantemekanikken. Kvantemekanikken behandles som en selv-konsistent fysisk teoribygning. Der lægges vægt på at den studerende opnår en dybtgående forståelse af og træning i problemløsning inden for kvantemekanikken, samt et indblik i forskellige fortolkninger af kvantemekanikken. Undervisnings- og arbejdsform Pensum gennemgås og diskuteres på kurset. Stor vægt lægges på at diskutere løsning af opgaver og problemer. Maks. 5 mini-projekter/ afleveringsopgaver udarbejdes af de studerende i løbet af kurset. Studienævnet udmelder en afleveringsdato for mini-projekter/ afleveringsopgaver samt antallet af disse forud for kurset. Kurset bedømmes ved en 4 timers skriftlig stedprøve. Dele af prøven vil afspejle indholdet af de udførte mini-projekter/afleveringsopgaver. Omprøven er som udgangspunkt den samme som den ordinære, dog kan studienævnet vælge en anden prøveform. Hvis omprøven er en mundtlig prøve, foregår eksamen som en dialog mellem den studerende, eksaminator og intern medbedømmer. Til den mundtlige eksamen trækker den studerende et spørgsmål og har 1 times forberedelse (inkl. trækning af spørgsmål) uden andre hjælpemidler end et A4 ark beskrevet på begge sider (et golden sheet), som udleveres. 9

11 Eksaminationen varer 30 min. inkl. votering. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel Besluttes forud for kurset af studienævnet 7-trins-skalaen Intern Titel Fysisk teknik / Physical Techniques (Fysik) Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Overordnet indhold Engelsk Valgkursus 5 ECTS Viden Indsigt i en række eksperimentelle metoder til bestemmelse af faststoffysiske egenskaber. Indsigt i en række simuleringsmetoder til bestemmelse af faststoffysiske egenskaber. Færdigheder Færdighed i anvende de introducerende metoder til bestemmelse af faststoffysiske egenskaber. Færdighed i at analysere og præsentere de opnåede resultater. Kompetencer Kompetence til i at forholde sig kritisk til de anvendte metoders styrker og svagheder. Kompetence til at vælge relevant(e) eksperimentel(le) metode(r) til undersøgelse af en given problemstilling. Kompetence til at vælge relevant(e) simuleringsmetode(r) til undersøgelse af en given problemstilling. Kurset har til formål at give den studerende fortrolighed med en række metoder der benyttes i fysikforskningen. Det gælder såvel eksperimentelle metoder som computerbaserede simuleringsmetoder til bestemmelse af forskellige faststoffysiske egenskaber. Undervisnings- og arbejdsform En række metoder introduceres for de studerende, og øvelser udføres i små grupper. De studerende udarbejder skriftlige øvelsesrapporter, der beskriver de anvendte metoder, de opnåede resultater og fortolkningen af disse. Studienævnet udmelder en afleveringsdato for øvelsesrapporter samt antallet af disse forud for kurset. Kurset bedømmes ved en mundtlig prøve. Kurset bedømmes ved en mundtlig prøve med deltagelse af eksaminator(er) og intern(e) bedømmer(e). Prøven tager udgangspunkt i en af de udførte øvelser og der eksamineres dels i den relevante rapport, og dels i de til øvelsen udleveret noter/ angivne opgaver. Rapporterne har et omfang på 5-40 sider, baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Den øvelse der eksamineres i findes ved lodtrækning og eksaminationen sker uden 10

12 forberedelsestid. Varighed: 30 min. inklusiv votering. Omprøve er den samme som den ordinære prøveform. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel Den studerendes egen øvelsesrapporter 7-trins-skalaen Intern Titel Temakursus i fysik / Theme course in physics (Fysik) Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Engelsk Valgkursus 5 ECTS Viden Dybdegående viden om et udvalgt område af fysikken. Færdigheder Færdigheder som er relevante for det udvalgte område af fysikken. Kompetencer Kompetencer som er relevante for det udvalgte område af fysikken. Kompetence til selvstændigt at kunne sætte sig ind i et (for den studerende) nyt område af fysikken. Overordnet indhold Kurset omhandler et udvalgt teoretisk område i fysikken, som der gås i dybden med. For hvert studieår udmeldes kursets udvalgte område på forhånd af studienævnet. Undervisnings- og arbejdsform Relevant litteratur og/eller online materiale udgør pensum for kurset. De studerende gennemgår dette. De studerende udarbejder et antal miniprojekter/afleveringsopgaver inden for det udvalgte område af fysikken. Studienævnet udmelder en afleveringsdato for mini-projekter/ afleveringsopgaver samt antallet af disse forud for kurset. Kurset bedømmes ved en mundtlig prøve. Prøven tager udgangspunkt i et centralt emne, der belyses i en eller flere af de mini-projekter/afleveringsopgaver som de studerende har udarbejdet i løbet af kurset. Det emne der eksamineres i findes ved lodtrækning og eksaminationen sker uden forberedelsestid. Varighed: 30 min. inklusiv votering. Omprøve er den samme som den ordinære prøveform. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Individuel Den studerendes egne mini-projekter 7-trins-skalaen 11

13 Censur Intern Titel Fysisk problemløsning II / Problem Solving in Physics II (Fysik) Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Overordnet indhold Engelsk Obligatorisk 10 ECTS Viden Viden om elektrodynamik Viden om optik Viden om kvantefysik Viden om statistisk fysik Viden om atom-, kerne-, partikel- og faststoffysik Færdigheder Færdighed i at kunne afgøre og argumentere for hvilken fysik der er i spil i et åbent formuleret problem. Færdighed i at kunne konkretisere et åbent formuleret problem i fysiske og matematiske termer, løse problemet og evaluere løsningen. Kompetencer Kompetence til at tænke som en fysiker. Kurset Fysisk problemløsning II skal udvikle den studerendes færdigheder og kompetencer i formalisering af fysiske problemer, løsning af disse og evaluering af løsningerne. Dette sker ved eksemplarisk arbejde inden for fysikkens teoribygninger. Undervisnings- og arbejdsform Kurset er centreret om problemløsning/opgaveregning, hvor åbent formulerede problemer hentes fra fysikkens teoribygninger, samt atom-, kerne-, partikel- og faststoffysik. Kurset bedømmes ved en 4 timers individuel skriftlig stedprøve. I vurderingen af besvarelsen af de enkelte spørgsmål i det skriftlige opgavesæt indgår ikke kun, hvorvidt det angivne resultat er korrekt, men også den studerendes analyse af problemstillingen og angivelse af veje til en løsning, også selvom det ikke har været muligt for den studerende at gennemføre analysen. Omprøve er den samme som den ordinære prøveform. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel En formelsamling på maksimalt 2 A4-sider produceret på forhånd af den studerende selv. 7-trins-skalaen Ekstern Titel Videregående fysik / Advanced Physics (Fysik) Undervisningssprog Type Engelsk Kursus 12

14 ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Overordnet indhold 5 ECTS Viden Dybdegående viden om et udvalgt område af fysikken. Færdigheder Færdigheder som er relevante for det udvalgte område af fysikken. Kompetencer Kompetencer som er relevante for det udvalgte område af fysikken. Kompetence til selvstændigt at kunne sætte sig ind i et (for den studerende) nyt område af fysikken. Kurset omhandler et udvalgt område af fysikken, som der gås i dybden med. Området kan være teoretisk, eksperimentelt eller en blanding af teoretisk og eksperimentelt. For hvert studieår udmeldes kursets udvalgte område på forhånd af studienævnet. Undervisnings- og arbejdsform Den tilknyttede underviser angiver relevant litteratur og/eller online materiale som udgør pensum for kurset. De studerende gennemgår dette under vejledning og assistance af underviseren. De studerende udarbejder et antal mini-projekter/afleveringsopgaver inden for det udvalgte område af fysikken. Studienævnet udmelder en afleveringsdato for mini-projekter/ afleveringsopgaver samt antallet af disse forud for kurset. Kurset bedømmes ved en mundtlig prøve. Prøven tager udgangspunkt i et centralt emne, der belyses i en eller flere af de mini-projekter/ afleveringsopgaver som de studerende har udarbejdet i løbet af kurset. Det emne der eksamineres i findes ved lodtrækning og eksaminationen sker uden forberedelsestid. Varighed: 30 min. inklusiv votering. Omprøven er den samme som den ordinære prøve. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel De studerendes egne mini-projekter 7-trins-skalaen Intern Titel Projekt / Project in Physics (Fysik) Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Engelsk Projekt 15 ECTS Viden Viden om de dele af fysikken der er relevante for den valgte problemstilling Overblik over eksperimentelle/teoretiske/analytiske metoder som er relevante for den valgte problemstilling 13

15 Viden om og forståelse for de i projektet anvendte eksperimentel-le/teoretiske/analytiske metoder. Færdigheder Færdighed i at planlægge og udføre et eksperimentelt/ teoretisk/analytisk arbejde inden for fysikken. Færdighed i at analysere og præsentere de opnåede resultater. Færdighed i at forholde sig kritisk til anvendte metoders styrker og svagheder. Færdighed i at formidle de opnåede resultater til en udvalgt målgruppe Kompetencer Kompetence til at formulere en ikke-triviel repræsentativ problemstilling inden for fysikken, der kan belyses med til rådighed stående midler. Kompetence til at sætte sig ind i et fagområde ved studie af lærebøger og videnskabelig litteratur. Kompetence til kritisk at kunne diskutere betydningen af de opnåede resultater og sætte resultaterne i relation til udvalgt videnskabelig litteratur på området. Kompetence til at kunne reflektere over faget fysiks funktion som samfundsmæssig, kulturel, videnskabelig, formidlingsmæssig eller undervisningsmæssig aktivitet. Behandling af en relevant eksemplarisk problemstilling i fysikken. De studerende formulerer den aktuelle problemstilling under vejledning af den tilknyttede underviser. Problemstillingen skal udvælges med en realistisk ambition om i løbet af projektet at kunne nå frem til forskningsfronten med et selvstændigt bidrag fra de studerende. Overordnet indhold Projektet skal indeholde et væsentligt element af refleksion over faget fysiks funktion som samfundsmæssig, kulturel, videnskabelig, formidlingsmæssig eller undervisningsmæssig aktivitet. Dette kan eksempelvis ske ved et egentligt videnskabsteoretisk, videnskabshistorisk eller didaktisk projekt. Eller det kan ske ved et projekt indeholdende et konkret eksperimentelt eller teoretisk arbejde, hvortil der knyttes et væsentligt element af refleksion over projektet og/ eller de studerendes arbejde med dette i et videnskabsteoretisk, videnskabshistorisk eller didaktisk perspektiv. Projektarbejdet afsluttes med udfærdigelse af en skriftlig projektrapport. Undervisnings- og arbejdsform Projektet udarbejdes i grupper under vejledning af den tilknyttede underviser. Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve. Ved eksamenen tages der udgangspunkt i den udarbejdede projektrapport. Eksamen indledes med individuelle oplæg fra de studerende på baggrund af på forhånd udleverede spørgsmål. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator(erne) og intern(e) medbedømmer(e) på en måde så det sikres at individuel bedømmelse er mulig. 14

16 De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten, herunder især det indgående element af refleksion. At der tages udgangspunkt i projektrapporten medfører at der kan stilles spørgsmål ikke bare til hele projektrapporten, men herudover også inden for projektmodulets faglige område. Projektrapporten skal være forsynet med en forside med titel, projektdeltager(e), vejleder(e), uddannelse og semester; en indholdsfortegnelse, et abstract, samt en litteraturliste. Rapporten skal være mindst 20 og højst 50 normalsider, baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Projektrapporten skal skrives med letlæselig font. En rapport, der ikke lever op til disse krav, kan afvises som grundlag for projektprøven. Og der er brugt ét eksamensforsøg. Studerende der har fået afvist deres projektrapport grundet afvigelse fra omfangskravet, tildeles 24 timer til at tilpasse opgaven til omfangskravet, hvorefter opgaven afleveres. Prøvens omfang er 30 minutter per studerende, inkl. votering. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Gruppeprøve eller individuel prøve Bedømmelse Censur Gruppeprøve 7-trins-skalaen Intern Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Projektorienteret praktikforløb / Project-oriented Internship in Physics (Fysik) Engelsk Projektorienteret praktikforløb 15 ECTS Viden Kendskab til arbejdet i en institution/virksomhed der arbejder med fagligt genstandsområde der er omfattet af fysik. Viden om de dele af fysikken der er relevante for den valgte problemstilling. Overblik over eksperimentelle/teoretiske/analytiske metoder relevante for den valgte problemstilling. Viden om og forståelse for de i projektet anvendte eksperimentelle/teoretiske/analytiske metoder. Færdigheder Processuelle færdigheder i at planlægge og udføre praktiske opgaver med inddragelse af de metoder og teorier, der arbejdes med i fysikken (herunder teorier og metoder af didaktisk eller videnskabsteoretisk karakter) under de mulighedsbetingelser der eksisterer i en konkret organisatorisk sammenhæng. Færdighed i at analysere og præsentere opnåede resultater på baggrund af fysiske teorier og metoder. 15

17 Færdighed i at forholde sig kritisk til anvendte metoders styrker og svagheder. Færdighed i at formidle de opnåede resultater til en udvalgt målgruppe. Færdighed i kritisk at reflektere over den praksis, der er i en konkret organisation. Kompetencer Til at deltage aktivt og selvstændigt i løsningen af opgaver i organisationer hvor fagligheden og kompetencerne fra fysik bidrager til at skabe værdi for organisationen. Til at være i stand til at gå i dialog med andre faggrupper om hvordan egen viden og færdigheder kan bidrage til en kvalificeret opgaveløsning Til kritisk at kunne diskutere betydningen af de opnåede resultater ud fra metoder og teorier, der arbejdes med i fysik og sætte resultaterne i relation til udvalgt videnskabelig litteratur på området. Til at kunne reflektere over faget fysiks funktion som samfundsmæssig, kulturel, videnskabelig, formidlingsmæssig, eller undervisningsmæssig aktivitet. Praktikken skal give den studerende mulighed for at afprøve sin faglige profil og kvalificere sine jobmuligheder. Praktikforløbet skal give den studerende mulighed for at opnå praktiske erfaringer med at arbejde professionelt med problemstillinger indenfor fysikkens fagfelt. Overordnet indhold Praktikprojektet skal indeholde et væsentligt element af refleksion over faget fysiks funktion i relation til praktikstedet. Dette kan eksempelvis ske ved et egentligt videnskabsteoretisk-, videnskabshistorisk- eller didaktisk projekt relateret til praktikstedets praksis. Eller det kan ske ved et projekt som tager udgangspunkt i et konkret arbejde relevant for praktikstedets praksis, hvortil der knyttes et væsentligt element af refleksion over projektet og/eller de studerendes arbejde med dette. Praktikforløbet afsluttes med udfærdigelse af en skriftlig praktikprojektrapport. Undervisnings- og arbejdsform Som hovedregel skaffer den studerende selv et praktiksted. Den studerende tildeles en praktikprojektvejleder fra fysik. Der afholdes et formøde med vejleder. Vejlederen er behjælpelig med at indgå de nødvendige aftaler med praktikstedet, herunder en skriftlig gensidig praktikaftale mellem vejleder, studerende og praktiksted. Vejlederen skal vurdere, at praktikstedet og de funktioner den studerende skal varetage under praktikken, er af en sådan karakter, at den studerendes læring og kompetenceudvikling sikres. Praktikprojektvejlederen bidrager til, at den studerende etablerer et akademisk fagligt fundament, gennemfører en vidensproduktion i forbindelse med praktikken, og sammenfatter praktikerfaringerne og den etablerede viden i et praktikprojekt. Praktikprojektet har karakter af en almindelig projektrapport, i hvilken der indgår case-baseret viden, hvor casen i dette tilfælde er praktikstedets organisation og/eller de opgaver praktikanten løser. Praktikstedet kan også bidrage til vejledningen af den studerende. 16

18 Det projektorienterede praktikforløb bedømmes ved en mundtlig prøve. Ved eksamenen tages der udgangspunkt i det udarbejdede praktikprojekt. Eksamen indledes med individuelt oplæg fra den studerende på baggrund af på forhånd udleverede spørgsmål. Eksaminationen foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator(e) og intern(e) medbømmer(e). Den studerende eksamineres med udgangspunkt i hele praktikprojektet, herunder især det indgående element af refleksion. At der tages udgangspunkt i praktikprojektet medfører, at der kan stilles spørgsmål til hele projektmodulets faglige område. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af praktikprojektet og den mundtlige præstation. Praktikrapporten skal være forsynet med en forside med titel, projektdeltager(e), vejleder(e), uddannelse og semester; en indholdsfortegnelse, et abstract, samt en litteraturliste. Rapporten skal være mindst 20 og højst 50 normalsider, baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Projektrapporten skal skrives med letlæselig font. En rapport, der ikke lever op til disse krav, kan afvises som grundlag for projektprøven. Og der er brugt ét eksamensforsøg. Studerende der har fået afvist deres projektrapport grundet afvigelse fra omfangskravet, tildeles 24 timer til at tilpasse opgaven til omfangskravet, hvorefter opgaven afleveres. Mundtlig prøve 30 minutter, inkl. votering. Gruppeprøve eller individuel prøve Bedømmelse Censur Individuel 7-trins-skalaen Intern Titel Videregående fysik A / Advanced Physics A (Fysik) Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Engelsk Kursus 10 ECTS Viden Viden om forskellige problemløsningstilgange som anvendes i fysikken. Færdigheder Færdighed i at kunne afgøre og argumentere for hvilken fysikder er i spil i et åbent formuleret problem. Færdighed i at kunne formalisere et åbent formuleret problem i fysiske og matematiske termer, løse problemet og undersøge gyldigheden af løsningen. Kompetencer 17

19 Til at tænke som en fysiker i forhold til åbent formulerede problemstillinger inden for klassisk mekanik, hydrodynamik, termodynamik, statistisk mekanik og relativitetsteori Overordnet indhold Kurset udvikler den studerendes færdigheder og kompetencer i at tænke som en fysiker ved formalisering af problemer, løsning af disse og evaluering af løsningerne ved inddragelse af fysikkens teorier og metoder. Undervisnings- og arbejdsform Kurset er centreret om problemløsning/opgaveregning suppleret med forelæsninger. Kurset bedømmes ved en 4 timers skriftlig stedprøve. I vurderingen af besvarelsen af de enkelte spørgsmål i det skriftlige opgavesæt indgår ikke kun, hvorvidt det angivne resultat er korrekt, men også den studerendes analyse af problemstillingen og angivelse af veje til en løsning, også selvom det ikke har været muligt for den studerende, at gennemfører analysen. Omprøve er den samme som den ordinære prøveform. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen En formelsamling på maksimalt 2 A4-sider, produceret af den studerende. Bedømmelse Censur 7-trins-skalaen Ekstern Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Datalogiske kerneområder ( Mandatory Core Topics -Computer Science) (Datalogi) Engelsk Obligatorisk kursus 10 ECTS Viden Viden om centrale teorier inden for kernefagområderne. Viden om kernefagområdernes teknikker til design og konstruktion af softwaresystemer, som tilfredsstiller specificerede krav. Et samlet overblik over og forståelse af de generelle principper bag de systemer af programmel og maskinel, som indgår i en moderne computer, og brugerens interaktion hermed. Færdigheder Vælge og anvende hensigtsmæssige metoder og teknikker fra fagområdet til analyse, design og konstruktion af softwaresystemer. Kompetencer Kunne arbejde med datalogiske problemstillinger, både selvstændigt og i teams. Kritisk og systematisk sætte sig ind i nye tilgange inden for fagområdet og herved selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling. 18

20 Kerneområder inden for Datalogi udgøres af emnerne maskinarkitektur og operativsystemer, distribuerede systemer, databaser samt menneskemaskin-interaktion. Overordnet indhold Kurset indeholder en præsentation og kritisk diskussion samt afprøvning af viden inden for centrale områder for hvert af disse emner. Det konkrete indhold fremgår altid af kursus.ruc.dk. Undervisnings- og arbejdsform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Forelæsning med øvelser eller holdundervisning mm. Mundtlig eksamen Den mundtlige eksamen har en varighed af 30 min inkl. votering. Individuel Alle 7-trins-skalaen Ekstern Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Gruppeprøve eller individuel prøve Valgfrie kurser i datalogi (Elective course) (Datalogi) Engelsk Valgkurser 5 ECTS Viden Viden om et afgrænset emneområde inden for Datalogi. Viden om områdets teknikker til design og konstruktion af softwaresystemer, som tilfredsstiller specificerede krav. Et samlet overblik over og forståelse af de generelle principper bag områdets teori, metoder og teknologiske løsninger. Færdigheder Færdigheder i at vælge og anvende hensigtsmæssige metoder og teknikker fra fagområdet til analyse, design og konstruktion af pålidelige og brugervenlige softwaresystemer. Kompetencer Kompetence til at kunne arbejde med datalogiske problemstillinger, både selvstændigt og i teams. Kompetence til kritisk og systematisk at sætte sig ind i nye tilgange inden for fagområdet og herved selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling. Med et valgfrit kursus har den studerende muligheder for at specialisere sig inden for et specifikt emneområde, hvor den studerende tilegner sig viden, færdigheder og kompetencer med henblik på at kunne omsætte teorier, metoder og løsningsideer til egen praksis i relation til softwareudvikling. Et valgfrit kursus kan være: Robotter, Kunstig intelligens, Webteknologier, Programmeringssprog, Parallel beregning og Mobile computere mf. Normalt holdundervisning, dvs. en blanding af læreroplæg, studenteroplæg og praktisk arbejde med konkrete opgaver. Forelæsning med øvelser. Fremgår af beskrivelsen i kursus.ruc.dk. Mundtlig eksamen Den mundtlige eksamen har en varighed af 20 min. inkl.votering Individuel 19

21 Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Ekstern Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Projektportfolio (Project portfolio - Computer Science) (Datalogi) Engelsk Projektportfolio 15 ECTS Viden Dyberegående viden om de teoretiske, metodiske og praktiske muligheder og problemer, der knytter sig til softwareudvikling med anvendelse af specifikke modeller fra kerneområderne eller valgfrit emne. Færdigheder I at beskrive og reflektere over et selvstændigt udført arbejde, hvor en kompleks problemstilling behandles under anvendelse af relevante løsningsmodeller. Ii at definere og motivere en udvalgt løsningsmodel samt selvstændigt planlægge og gennemføre løsning ved brug af relevant videnskabelig litteratur på højt fagligt niveau. I at beherske begreber, teori og metode baseret på litteratur og kan anvende disse på reflekteret vis til løsning af konkrete datalogiske problemer. Kompetencer Beherske datalogiske udviklingssituationer, der er komplekse, og som forudsætter nye løsningsmodeller. De studerende udvikler i grupper á 2-6 studerende sin egen praksis portfolio. Emnerne herfor skal ligge inden for kerneområderne. Kerneområder inden for Datalogi udgøres af emnerne maskinarkitektur og operativsystemer, distribuerede systemer, databaser samt menneskemaskin-interaktion. En projektportfolio er en samling af arbejder (tekster, programkode, modeller af data, arkitektur) på forskellige abstraktionslag knyttet til praktisk værkstedsorienteret eller øvelsesarbejde. Projektportefolien skal endvidere indeholde et reflektionsdokument, som går på tværs af kerneområderne. Refleksionsdokumentet er på 5 normalsider á 2400 anslag (inkl. mellemrum)pr. studerende i gruppen og knytter praktiske erfaringer sammen med relevant teori fra datalogisk kerneområde. Portefolien skal i øvrigt indeholde forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Projektportfolien udføres normalt i en gruppe med 2-6 deltagere, men studielederen kan i særlige tilfælde tillade at en studerende udarbejder portefolien alene. Emnet for portefoliearbejdet vælges af de studerende inden for kravene til læringsudbytte og evt. nærmere afgrænsede emner og temaer, som Studienævnet har fastsat. Mundtlig eksamen med udgangspunkt i Projektportfolio. Under prøven afsættes op til 5 minutter per studerende til en selvvalgt, forberedt præsentation med afsæt i det fælles portfolioarbejde. Prøven forløber derudover som en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator og censor under ledelse af eksaminator. 20

22 Under eksaminationen skal det sikres, at alle eksaminander på lige vilkår får mulighed for at demonstrere deres kendskab til det fælles arbejde og for vise deres faglige niveau i relation til det forventede læringsudbytte. Projektrapporten skal være på mellem 20 og 100 normalsider à 2400 tegn pr. side, inkl. mellemrum. Indholdsfortegnelse, litteraturliste, abstract og eventuelle bilag tæller ikke med. Prøvens længde, inkl. votering og tilbagemelding fastsættes som følger: 1 eksaminand: 30 minutter 2 eksaminander: 60 minutter 3 eksaminander: 75 minutter 4 eksaminander: 90 minutter 5 eksaminander: 105 minutter 6 eksaminander: 120 minutter Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Gruppeprøve Alle 7-trins-skalaen Intern Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Videregående datalogiprojekt (Project in advanced Computer Science) (Datalogi) Engelsk Projekt 15 ECTS Viden dyberegående viden om de teoretiske, metodiske og praktiske muligheder og problemer der knytter sig til softwareudvikling med anvendelse af specifikke modeller fra kerneområderne eller valgfrit emne. Færdigheder i at beskrive og reflektere over et selvstændigt udført arbejde, hvor en kompleks problemstilling behandles under anvendelse af relevante løsnings-modeller i at definere og motivere en udvalgt løsningsmodel samt selvstændigt planlægge og gennemføre løsning ved brug af relevant videnskabelig litteratur på højt fagligt niveau i at beherske begreber, teori og metode baseret på litteratur og kan anvende disse på reflekteret vis til løsning af konkrete datalogiske problemer Kompetencer Styre datalogiske udviklingssituationer, der er komplekse og som forudsætter nye løsningsmodeller Projekt om et selvvalgt problem i relation til softwareudvikling. Projektet skal give den studerende lejlighed til at beskrive og reflektere over et selvstændigt udført arbejde, hvori en kompleks problemstilling behandles Projektet udføres normalt som gruppeprojekt med 2-6 deltagere, men studielederen kan i særlige tilfælde tillade at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerende inden for kravene til læringsudbytte og evt. nærmere afgrænsede emner og temaer som studienævnet har fastsat. 21

23 Mundtlig projekteksamen med udgangspunkt i projektrapporten og eventuelt supplerende materiale (produkt eller procesdokumentation). Under prøven afsættes op til 5 min. per studerende til en selvvalgt, forberedt præsentation med afsæt i det fælles projektarbejde. Prøven forløber derudover som en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator og censor under ledelse af eksaminator. Under eksaminationen skal det sikres at alle eksaminander på lige vilkår får mulighed for at demonstrere deres kendskab til det fælles projekt og for vise deres faglige niveau i relation til det forventede læringsudbytte. Projektrapporten skal være på mellem 20 og 100 normalsider à 2400 tegn pr. side, inkl. mellemrum. Indholdsfortegnelse, litteraturliste, abstract og eventuelle bilag tæller ikke med. Prøvens længde, inkl. votering og tilbagemelding fastsættes som følger: 1 eksaminand: 30 minutter 2 eksaminander: 60 minutter 3 eksaminander: 75 minutter 4 eksaminander: 90 minutter 5 eksaminander: 105 minutter 6 eksaminander: 120 minutter Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur gruppe alle 7-trins-skalaen Ekstern Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Projektorienteret praktikforløb (Datalogi) Engelsk Praktikrapport 15 ECTS Viden viden om teorier og metoder inden for et udvalgt datalogiske fagområder viden om hvordan fagets teorier og metoder anvendes i praksis Færdigheder skal kunne anvende og vurdere fagets teorier og metoder til at løse konkrete datalogiske opgaver i praksis Kompetencer skal kunne reflektere over nødvendige faglige kompetencer til deltagelse i og løsning af konkrete datalogiske problemstillinger i praksis skal kunne reflektere over egen læreproces og hvordan hidtil opnået viden, færdigheder og kompetencer har kunnet anvendes i arbejdet med praktikprojektets problemstillinger Gennemførelse af praktik på en fagligt relevant arbejdsplads mhp. førstehåndskendskab til typiske arbejdsopgaver, og mhp. nærmere erfaringer om sammenhængen mellem praksis og det akademiske indhold i uddannelsen. Praktikarbejdet tilrettelægges i samarbejde med praktikværten. I tilknytning til praktikken udarbejdes en praktikrapport hvor den studerende beskriver de fagligt relevante elementer af de problemstillinger 22

24 vedkommende har arbejdet med, og hvor den studerende reflekterer over de erfarede praksisser i feltet, egen faglig læring i tilknytning til disse, samt relationen til og mellem praksis og forskning på området. Forudsætning for deltagelse Praktikopholdet skal godkendes af studienævnet. Forud for praktikopholdet ansøger den studerende om forhåndsgodkendelse af praktikvirksomhed. Studienævnet skal ved sin behandling af ansøgningen sikre, at den studerende gennem praktikforløb og udarbejdelse af praktikprojektrapport opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannelsesforløb. Studienævnet skal endvidere godkende, at praktikkens omfang er foreneligt med, at den studerende kan tager kurser svarende til 15 ECTS i samme semester.godkendes ansøgningen, tildeler studielederen en vejleder. Mundtlig eksamen med udgangspunkt i en praktikrapport og eventuelt supplerende materiale (produkt eller procesdokumenation). Praktikrapporten har et anbefalet omfang af 30 normalsider, dog højst 45 normalsider. Hertil kommer eventuelt supplerende materiale som dokumenterer produkter og/eller processer. Dette kan have karakter af en portfolio med produkter og/eller beskrivelser af processer der er blevet arbejdet med i det projektorienterede Under den mundtlige prøve afsættes op til 5 min. per studerende til en selvvalgt, forberedt præsentation med afsæt i praktikforløbet og praktikrapporten. Prøven forløber derud over som en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator og censor under ledelse af eksaminator. Under eksaminationen skal det sikres eksaminanden får mulighed for at demonstrere sit kendskab til praktikprojektet og for at vise sit faglige niveau i relation til det forventede læringsudbytte. Der er afsat 30 minutter til eksaminationen, inkl. votering og tilbagemelding. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel prøve. Præsentationsudstyr 7-trins-skalaen Ekstern semester - specialet Specialet er normeret til 30 ECTS-point. Specialet skrives med udgangspunkt i Fysik og kan være tværfagligt. Specialet skrives på Fysiks undervisnings- og eksamenssprog. Studielederen skal godkende opgaveformuleringen for specialet, og studielederen fastsætter samtidig en afleveringsfrist, jf. universitetets 'Tilmeldings- og eksamensordning'. Specialet skal være ledsaget af et resumé på et fremmedsprog. Hvis specialet er skrevet på et fremmedsprog, bortset fra norsk og svensk, kan resuméet skrives på dansk. Specialearbejdet gennemføres som udgangspunkt i grupper, men de studerende har ret til at gennemføre specialearbejdet individuelt. Specialearbejdet afslutter normalt uddannelsen. Studienævnet kan dispensere fra dette. Viden Forskningsbaseret viden inden for udvalgte fagområder og forståelse af og refleksion over egen specialeundersøgelses placering i det faglige felt Identifikation af videnskabelige problemstillinger og kritisk forholde sig til videnskabelig viden Viden om den akademiske genre og den akademiske målgruppe samt forståelse af den samlede kommunikationssituation som specialet indgår i. 23