Trænermanual - Sådan spiller vi fodbold i HGI Hillerød Fodbold U5-U13

Transkript

1 Trænermanual - Sådan spiller vi fodbold i HGI Hillerød Fodbold U5-U13 Trænermanualen er klubbens håndbog for trænere, årgangskoordinatorer, ledere, spillere og forældre. Heri beskrives klubbens vision, mission og værdier samt en række praktiske forhold i klubben. Trænermanualen beskriver også træningsområder, træningsprincipper og meget mere for hver enkelt årgang. Version 5 - Opdateret marts 2015

2 Indhold 1. Velkommen til HGI Hillerød Fodbold Introduktion til klubben Vision, mission og værdier Vedtægter De 10 forældreråd Klubfidusen Klubbens organisation Bestyrelse Børneudvalg Sportschef Børnekonsulent Administration Medlemskab (spillere) Velkomstfolder Indmeldelse Udmeldelse Spillercertifikat Kontingent og restance Venteliste Træner Trænerroller Træneraftaler Børneattest Omkostningsrefusion/modydelser Trænerpakke Uddannelse De 10 trænerråd Trænerens opgaver og ansvar Træningstider og banefordeling Årgangskoordinator Forventninger til årgangskoordinator og modydelse Administrativt Holdtilmelding... 7

3 6.2. Holdkort og indrapportering af resultater Dommerpåsætning Flytning af kampe Sociale arrangementer Stævner ind- og udland Ansøgning om tilskud til stævner, fodboldture o.l Fællesspisning o.l Mikrofodbold (U5-U7) U5/U U Børnefodbold (U8-U13) U U U U U U Futsal/Indendørs i vinterperioden Futsaltræning Indendørs Talent- og spillerudvikling Talent-/spillerudvikling, herunder samarbejdsaftale med Lyngby BK Spillerkarrusel (træne-opad) Specifiktræning for markspillere og målmandstræning Prøvetræning i andre klubber Eliteidrætsklasser... 87

4 1. Velkommen til HGI Hillerød Fodbold 1.1. Introduktion til klubben HGI Hillerød Fodbold er en selvstændig forening under HGI, Hillerød Gymnastik & Idrætsforening. Foreningen talte ultimo 2014 knap 600 medlemmer i alderen 5-70 år og mere end 70 trænere, årgangskoordinatorer, øvrige hjælpere og ledere Vision, mission og værdier Vision Vor vision er at være blandt de tre førende fodboldklubber i Nordsjælland målt på antal hold, holdenes indplacering, antallet af certificerede trænere, faciliteter, økonomi, organisation, elektroniske medier og brugertilfredshed. De sportslige mål skal nås med afsæt i og med respekt for bredden. Mission Gennem engageret, ansvarligt og målrettet arbejde skaber vi de sportslige og økonomiske rammer for at indfrie klubbens vision. Vi viser mod, handlekraft og er ærlige omkring vores ambitioner. Værdier Ansvar Respekt Engageret fællesskab Fair play Ansvar: Vi tager ansvar for vores klub og hinanden. Det betyder, at vi hjælper, støtter og opmuntrer hinanden, så godt vi kan. Det betyder også, at vi hjælper hinanden og tilbyder vores støtte, hvor den gør gavn. Vi er bevidste om, at vi som medlemmer af HGI Hillerød Fodbold hver især har et ansvar for at leve op til værdierne og vise dem i handling over for andre klubmedlemmer og modstandere. Respekt: Vi respekterer og er tolerante overfor andre mennesker. Der er plads til alle. Respekt betyder også, at man respekterer HGI Hillerød Fodbolds værdier. Og at man respekterer modstandere og dommere og dommernes vurderinger. Engageret fællesskab: Klubben er vores fællesskab. Engageret fællesskab betyder, at vi engagerer os i HGI Hillerød Fodbold, klubbens aktiviteter og de andre medlemmer. Man er ikke bare en, der nyder godt af andres indsats. Side 1

5 Alle yder selv en aktiv indsats for at styrke klubben og fællesskabet og engagerer sig i at få fællesskabet til at vokse. Fair Play: Vi opfører os ordentligt i alle henseender. Vi er en klub, hvor det sociale aspekt er en af støttepillerne og et af klubbens markante kendetegn, men i idræt gælder også om at vinde. Derfor går vi selvfølgelig efter at vinde, når vi spiller kamp. Vi skal kæmpe alt, hvad vi kan for at vinde. Vi vil også gerne vinde så mange kampe, så vi rykker op. Men vi vil ikke vinde for enhver pris. For Fair Play er også en af vores værdier. Vi vil ikke snyde os til et godt resultat. Modspillere, dommere og medspillere skal behandles ordentligt og med respekt Vedtægter Foreningens vedtægter kan ses på klubbens hjemmeside: De 10 forældreråd 1. Mød op til træning og kamp barnet ønsker det. 2. Giv opmuntring til ALLE spillere under kampen ikke bare din søn. 3. Giv opmuntring i både med- og modgang giv ikke uberettiget kritik, men positiv og vejledende kritik. 4. Respekter trænerens brug af spillerne forsøg ikke at påvirke ham under kampen. 5. Se på dommeren som en vejleder kritiser ikke hans/hendes afgørelser. 6. Giv opfordringer til dit barn om at deltage pres ikke. 7. Spørg om kampen var spændende og sjov ikke kun om resultatet. 8. Sørg for rigtigt og fornuftigt udstyr overdriv ikke. 9. Vis respekt for arbejdet i klubben tag initiativ til årlige forældremøder, hvor man kan afklare ambitioner og holdninger. Du behøver ikke andre forudsætninger for at tage del i klubbens liv, end lyst og engagement. 10. Tænk på at dit barn spiller fodbold ikke dig Klubfidusen Klubben anvender Klubfidusen til at understøtte klubbens værdier. Der henvises til klubbens hjemmeside ( for yderligere information om Klubfidusen. Side 2

6 2. Klubbens organisation 2.1. Bestyrelse Der henvises til klubbens hjemmeside ( for en opdateret oversigt over bestyrelsens sammensætning Børneudvalg Børneudvalget refererer direkte til bestyrelsen, og er ansvarlig for at koordinere og beslutte forhold vedrørende mikro- og børnefodbolden (U5- U13) i HGI Hillerød Fodbold. På klubbens hjemmeside ( kan udvalgets opgaver og medlemmer ses Sportschef Sportschefen har U14 til Senior som sit ansvarsområde. Der henvises til klubbens hjemmeside ( for yderligere information om sportschefen og hans funktion Børnekonsulent Børnekonsulenten har U5-U13 som sit ansvarsområde og refererer til Børneudvalget. Børnekonsulenten medvirker bl.a. ved opstart af nye årgange og skal sikre, at klubbens Trænermanual anvendes i det daglige arbejde på de forskellige årgange Administration Klubbens administration varetager den daglige drift af klubben, bl.a. ind- og udmeldelser, materiel, dommerpåsætning, baneplaner, haltider m.m. Administrationens kontaktoplysninger ses på klubbens hjemmeside ( 3. Medlemskab (spillere) 3.1. Velkomstfolder Der henvises til klubbens hjemmeside, hvor velkomstfolderen kan downloades. Velkomstfolderen uddeles typisk til alle nye spillere og deres forældre. Side 3

7 3.2. Indmeldelse Indmeldelse i klubben sker via klubbens hjemmeside: Efter 3-4 prøvetræninger skal spilleren indmeldes. Det er spillerens ansvar, at klubben hele tiden har ajourførte kontaktoplysninger på spilleren. Spilleren har selv adgang til opdatering af disse oplysninger via MitDBU Udmeldelse Udmeldelse af klubben sker via klubbens hjemmeside: Spillercertifikat Spillercertifikat anvendes kun ved klubskifte. Spillercertifikatet udveksles elektronisk mellem klubberne. Det er spillerens nye klub, der skal anmode den tidligere klub om at overføre spillercertifikatet. Spillercertifikatet udleveres kun såfremt spilleren ikke står i kontingentrestance Kontingent og restance Der henvises til klubbens hjemmeside ( for aktuelle kontingentsatser og restancepoltik. Det er muligt at ansøge klubben om nedsat kontingent eller kontingentfritagelse ved kontakt til klubbens børneudvalg eller bestyrelse Venteliste Som udgangspunkt er der plads til alle i klubben, men på nogle årgange kan der rent praktisk være gode grunde til at oprette ventelister. Nedenstående forhold accepteres som gyldige grunde til at oprette ventelister: Hvis medlemstilgangen i perioder er overvældende. Hvis trænerbesætningen ikke kan overskue flere medlemmer. Dette kan være meget forskelligt fra årgang til årgang, da meget erfarne trænere ofte lettere kan overskue mange nye spillere end mere erfarende trænere. Hvis der skal oprettes nye hold og der ikke er trænere til rådighed. Trænere skal primært rekrutteres fra forældregruppen. En årgang kan som udgangspunkt ikke forvente, at HGI Hillerød Fodbold stiller trænere til rådighed ved medlemstilgang. Side 4

8 Betingelser for ventelister: De samme betingelser skal gælde for alle på ventelisten. En god spiller har ikke fortrinsret overfor en mindre god. En spiller, der tidligere har været medlem af HGI Hillerød Fodbold, har ikke fortrinsret overfor en spiller, der ikke før har været medlem. En spiller kan kun stå på venteliste, hvis han ikke er i restance fra tidligere eller fra andre klubber. 4. Træner 4.1. Trænerroller Der opereres typisk med cheftræner og assistenttræner. Det tilstræbes at en årgang har én cheftræner og et passende antal assistenttrænere. Dog kan to eller flere trænere sagtens dele rollen som cheftræner på en årgang. Det afhænger af forholdene på den enkelte årgang Træneraftaler Det tilstræbes at lave aftaler med alle trænere for at sikre, at træneren ved hvilke forventninger, klubben har til ham/hende, og for at sikre, at træneren ved hvilke forventninger han/hun kan have til klubben Børneattest Det er lovpligtigt, at indhente børneattester på alle trænere, instruktører, holdledere og andre voksne, der færdes fast i klubben og har eller har mulighed for at opnå direkte kontakt med børn og unge under 15 år Omkostningsrefusion/modydelser Ved indgåelse af trænerkontrakt aftales evt. omkostningsrefusion/modydelser. Alle trænere har som udgangspunkt ét barn kontingentfri. Klubben stiller desuden en trænerpakke rådighed (se pkt. 4.5) Trænerpakke Alle trænere får stillet en trænerpakke til rådighed. Med mindre andet er aftalt, udgør værdien af trænerpakken kr. Hvert år er det muligt at supplere sin trænerpakke op for ca. 50% af værdien. Bestilling af trænerpakker sker hos klubbens administration Uddannelse Alle trænere tilbydes uddannelse. Klubben dækker med mindre andet aftales trænerens udgifter til uddannelse. Klubben opfordrer løbende sine Side 5

9 trænere til at videreuddanne sig De 10 trænerråd 1. Mød op velforberedt og i god tid. Det er grundlaget for en god træning. 2. Saml dine spillere inden I begynder dagens træning og fortæl dem om dagens træning men forklar IKKE i detaljer! 3. Saml dine spillere efter træning og rund træningen af. Snak om hvad spillerne har øvet og lært, hvad var sjovt osv. 4. Fastsæt nogle klare regler for at høre efter f.eks. fløjteregler (to fløjt =»kom hen til mig«, et fløjt =»hold bolden i ro og lyt/kig på mig«) så bliver træningen en glæde for både dig selv og børnene. 5. Sørg for at have bolden med som meget som muligt i træningen. Mange boldberøringer styrker indlæringen af de tekniske færdigheder hos spillerne. 6. Sørg for at der er en bold til hver spiller. 7. Lad være at forklare for meget inden du sætter noget i gang. Vis øvelsen først forklar så vis øvelsen igen og sæt så i gang. Børn lærer bedst med øjnene! 8. At forældrene har mulighed for at hjælpe til i træningen. Ofte overværer mange forældre deres børns træning. For mange trænere kan det være en stor hjælp at lade et par forældre stå for et par øvelser, når der praktiseres stationstræning. 9. At udvikle spilintelligens. Stiller åbne spørgsmål, og lader spillerne finde svarene på banen. Mange voksne forsøger i bedste hensigt at vejlede børnene i såvel træning som kamp ved positive og negative tilråb. Skal børnene imidlertid have en chance for at udvikle deres egen sans for spil- og rumopfattelse, bør såvel trænere som forældre undgå at råbe løsninger til børnene i spilsituationer. 10. At der er en god stemning. Børnene føler sig trygge i et godt miljø, hvor der er plads til masser af fejltagelser og vildskud, men absolut ikke til mobning Trænerens opgaver og ansvar Det er cheftræneren og assistenttrænerne, der har ansvaret for den daglige træning og afvikling af kamp. Det er cheftrænerens ansvar, at årgangen træner aldersrelateret og i forhold til de retningslinjer, der er bestemt af klubben. Alle trænere skal medvirke aktivt til et positivt og motiverende miljø omkring den enkelte årgang og i klubben generelt. Det forventes endvidere, at træneren optræder og agerer i henhold til klubbens værdier. Træneren skal medvirke til, at spillere og forældre kender Side 6

10 klubbens værdier og holdninger. Det er trænerens ansvar, at der er udfyldt korrekt holdkort og indrapporteret resultat i forbindelse med kampe, hvor det kræves (se pkt. 6.2) Træningstider og banefordeling Det er klubbens administration, der koordinerer træningstider og banefordeling/haltider. Træningstider og banefordeling kan ses under de enkelte årgange på klubbens hjemmeside. 5. Årgangskoordinator 5.1. Forventninger til årgangskoordinator og modydelse Alle årgange i U5-U13 har en eller flere årgangskoordinatorer tilknyttet. Koordinatoren fungerer som en vigtig, ekstra hjælp for trænerne. Opgaverne kan variere fra årgang til årgang, men de vil typiske være: Annoncere kampe, stævner eller anden social aktivitet typisk via holdsport eller KampKlar/MitDBU efter aftale med årgangens trænere. Videresende informationer fra klubbens administration til årgangens medlemmer typisk via holdsport eller KampKlar/MitDBU. Koordinere forældremøder og fællesspisning for årgangen. Fællesspisning bør arrangeres et par gange halvårligt, typisk ifm. opstart og afslutning. Sammen med klubbens medlemsregistrator ajourføre årgangens medlemsliste, som udsendes pr. ca. 2-3 gange om året. Koordinere salg af julekalendere for årgangen. En del af dette salg går til årgangens egen kasse, og kan anvendes efter årgangens eget ønske, eks. fodboldture. De endelige arbejdsopgaver aftales ad hoc med årgangens trænere. Som modydelser får årgangskoordinatoren ét barn kontingentfri. 6. Administrativt 6.1. Holdtilmelding Klubbens administration sørger for holdtilmeldinger til turneringer/stævner i DBU- og DGI-regi. Med mindre andet aftales, sørger holdene selv for tilmelding til private stævner og turneringer. Klubben betaler for holdenes deltagelse i DBU- og DGI-turneringer, dog ikke Bakkens Fodbold Festival, Side 7

11 Kronborg Cup og Sommerland Sjælland Cup. Disse turneringer og turneringer/stævner udbudt af andre end DBU og DGI skal holdene selv betale (egenbetaling) Holdkort og indrapportering af resultater DBU-turneringer: Alle hold i U11 og opefter skal oprette gyldigt holdkort før kampens start. Det er hjemmeholdets ansvar, at kampens resultat bliver indrapporteret til DBU senest 1 time efter kampens afslutning. Det gøres via KampKlar/DBUs app. DGI-turneringer: Der henvises til DGIs turneringsreglement på hjemmesiden: Dommerpåsætning Alle 3- og 5-mands kampe er døm-selv (kan være en forældre). Det er klubbens administration, der er ansvarlig for dommerpåsætning til de kampe, der ikke af DBU er påsat dommere. Klubben bestræber sig på at påsætte dommere til alle øvrige kampe. Der kan dog være tilfælde, hvor årgangen selv må dømme kampen Flytning af kampe Det er klubbens administration, der koordinerer kampflytninger. 7. Sociale arrangementer 7.1. Stævner ind- og udland Alle hold tilbydes deltagelse i forskellige stævner og turneringer, der ikke betragtes som værende en del af det normale turneringstilbud. Stævnerne kan være med egenbetaling, dvs. spillerne betaler selv for deltagelsen. Inden en årgang inviterer til stævner bør årgangen informere om hvilke betingelser, der er for det enkelte stævne. Eks. ved for mange tilmeldte, trækkes der lod om pladserne, først-til-mølle osv. I de ældre årgange med mere faste hold, kan betingelserne være, at først forsøges hold 1 tilmeldt og derefter hold 2 osv. Som udgangspunkt deltager træneren gratis på disse arrangementer, dvs. spillerne betaler for træneren. Der nomineres maks. 2 trænere/holdledere pr. hold. Det kan også være forældre, der varetager en funktion omkring holdet Ansøgning om tilskud til stævner, fodboldture o.l. Det er muligt at søge om tilskud hos HGI Old Boys. Der skal ansøges elektronisk på hjemmesiden Side 8

12 7.3. Fællesspisning o.l. Alle årgange skal have fællesspisning min. 2 gange årligt, men det klubben opfordrer til at det holdes oftere. Fællesspisning for de mindste årgange holdes sammen med far, mor, søskende og evt. bedsteforældre, medens at de ældre årgange godt kan afholde fællesspisning for kun spillerne. Fællesspisningen foregår i klubhuset, og er med til at understøtte klubhusets drift. Fællesspisningen tjener også til formål at skabe et godt, socialt sammenhold på tværs af årgangen. Fællesspisningen koordineres typisk af årgangskoordinatoren og er med egenbetaling. Menu og pris aftales med bestyreren i klubhuset. 8. Mikrofodbold (U5-U7) I mikrofodbold (U5-U7) handler det mest om leg med bolden. Spillerne skal de første par år lære at gå til fodbold. De skal lære, hvad det vil sige at træne og spille kamp. De skal lære at indgå i et fællesskab med respekt for andre og under nogle bestemte rammer, hvor der er fokus på trivsel, glæde og udvikling. I HGI Hillerød Fodbold følger vi DBUs Holdninger & handlinger, og derfor bruger vi heller ikke selektion (faste hold) eller niveaudeling (opdeling efter spillernes fodboldmæssige evner) i mikrofodbold. Alle holdene drives ved kraft af frivillige forældretrænere. Klubben understøtter dog holdene med klubbens interne børnekonsulent, der hjælper og rådgiver omkring driften af holdene. Der trænes iht. DBUs aldersrelateret træning, der sikrer forsvarlig og målrettet træning af børn og unge U5/U Intro til U5/U6 Leg med bolden og mange boldberøringer er det vigtigste udgangspunkt for træningen af børn på U5/U6. Derfor skal børnene på denne årgang have lov til at lege fodbold, snakke fodbold, lære at træne, møde nye kammerater i trygge og positive omgivelser. Det gode klubliv og glæden ved at spille fodbold skal være de bærende elementer. Det er vigtig for børnene at opleve, at de præsenteres for alsidige/varierede træningsaktiviteter med et højt spændingsniveau, men også aktiviteter, hvor der er tid til at lege frit ved eksempelvis at øve sig i en dribling, finte, vending eller spark. Dette kan evt. gøres ved at bruge indlagte frikvarterer i forbindelse med træningen, i Side 9

13 stationstræningen eller i forbindelse med opvarmningen. Træningen skal tilpasses, så alle kan være med og føler, at træningen bygger på principperne om jævnbyrdighed og ligeværd. På den måde vil børnene opleve en tryghed og vil trives, således at fokus kan være på træningen og den individuelle udvikling. Derudover skal der som udgangspunkt være øvelser i løbet af træningen, hvor der er en bold pr. spiller og udvælgel sen af træningsøvelser skal være med fokus på, at hver spiller får så mange boldberøringer som muligt. Generelt er børnene på denne årgang meget ivrige efter at komme til at lære nye ting. Det er her, de skal have love til at eksperimentere, udforske, afprøve, fordybe, opfinde, tage initiativ, lave rytmer, forny, lege og perfektionere. Samtidig viser alle undersøgelser, at spillernes løb og bevægelser med bolden forbedres væsentligt, hvis der arbejdes intenst med koordinationstræning, balancetræning og løbeskoling. Med løbeskoling forstås, at vi her arbejder med at træne spillernes koordination af hensigtsmæssige bevægelser i forbindelse med løb. Derfor bør dette være en fast bestanddel i træningen, og vi anbefaler, at der altid til træning arbejdes med spillernes bevægeligheds- og koordinationsevner. Det anbefales, at spille på små baner med små mål. Spillerne ser stadig ikke meget længere end til deres egne støvlesnuder og selvom de måske ikke altid bevæger sig som bisværme rundt på banen, har de stadig brug for meget overskuelige forhold. Samtidigt med spillene til to mål har denne gruppe i høj grad stadig brug for forskellige bevægelsesopgaver, som træner deres kropsbeherskelse. Spillerne i denne alder behøver ikke deciderede tekniske anvisninger i eksempelvis spark eller driblinger. De skal ikke lære et lodret vristspark og inderside til perfektion, men de skal lære at lave korte afleveringer. De skal ikke lære 10 finter på et år, men de skal lære at løbe med bolden osv Årgangens struktur Årgangen organiseres med en cheftræner, en eller flere assistenttrænere samt en årgangskoordinator. Årgangskoordinatoren er nærmere beskrevet i pkt. 5. Det tilstræbes, at cheftræneren som minimum har en C-licens eller højere/tilsvarende træneruddannelse. Cheftræneren har det overordnede ansvar for at alle spillere på årgangen modtager relevant og kvalificeret træning iht. årgangens træningsområder. Både tilrettelæggelse og den praktiske udførsel af træningen udføres i samarbejde med en eller flere assistenttrænerne - og evt. til lejligheden indkaldte forældrehjælpere. Side 10

14 Årgangen træner én gang om ugen, ca. 75 min. Det forventes at årgangen afholder min. 2 forældremøder om året og at der arrangeres forskellige sociale aktiviteter, eks. fællesspisning med passende mellemrum Træningsprincipper Det er vigtigt, at der hurtigt bliver sat nogle konkrete og faste rammer op for træningen. De fleste børn har det bedst, når de ved præcist, hvilke regler de skal indordne sig under, og hvad de må og ikke må. Reglerne man indfører, skal være konkrete, nemme at forstå og opnåelige. Fastsæt eksempelvis nogle klare regler for "at høre efter". Derudover skal spillerne lære, at de er en del af en helhed og må tage hensyn til både de andre spillere og de voksne. Det betyder, at vi taler pænt til hinanden, drager omsorg overfor hinanden og er hjælpsomme og har respekt for hinanden, også selvom vi ikke er lige gode fodboldspillere. I U5/U6 er der ikke ingen fast, opdelte grupper til træning. Brug stationstræning. Det sikrer, at spillerne hele tiden er i gang og ikke keder sig. Undgå køer/lang ventetid for spillerne ved evt. at spejle øvelsen, så dobbelt så mange spillere kan være i gang ved en station. En bold til hver spiller eller to om en bold. Så mange boldberøringer som muligt i forbindelse med træningen. Kig på dine kolleger i klubben og høst erfaringer. Vælg et tema for dagens træning (jf. træningsområder for U5/U6). Benyt metoden VIS-FORKLAR-VIS eller gør det samme som mig. Mød velforberedt op og i god tid til træningen. Undgå fejlretning ved at forklare, hvad spillerne gør forkert. Vis i stedet den rigtige måde. Lav enkle øvelser uden for megen instruktion. Fastsæt gode regler for gennemførelsen af træningen. Virker øvelserne efter hensigten, så byg videre... hvis ikke, så gå tilbage til udgangspunktet. Udvikle spilintelligens ved at inddrage spillerne i træningen. Vi starter altid træningen med at være sammen og runder altid træningen af samlet. Inddrag forældrene til at passe dele af træningen. De er der alligevel. At trænerne sammen med forældrene husker, at de er Side 11

15 rollemodeller for børnene og udviser fairplay og fairtalk overfor modstandernes spillere, trænere, forældre og naturligvis dommeren Træningsområder årgangen skal undervises i inkl. udvalgte øvelser/henvisning til øvelsesbank I dette afsnit forklares hvad der skal arbejdes med i den periode, hvor drengene er U5/U6. På de efterfølgende sider gennemgås specifikt hvilke områder, der skal arbejdes med. Hvert område har et tal anført i parentes. Tallet indikerer hvor stor vægtning, området skal have. 1: Spilleren præsenteres for færdigheden, 2: Spilleren øver færdigheden, 3: Spilleren mestrer færdigheden, 4: Spilleren optimerer færdigheden. Teknisk træning Teknik er vigtig i fodbold. Spillere, der skiller sig ud, eller spillere, der gør en forskel, er ofte meget teknisk dygtige og har et usædvanligt højt teknisk niveau i forhold til "normal"-gruppen. Den tekniske formåen hos en spiller kan i høj grad afspejles i spillerens handlinger på banen og i alle spillets facetter har det tekniske niveau afgørende betydning for, om spilleren oplever succes. Gode tekniske færdigheder læres over en lang årrække og kun ved hårdt arbejde. Den tekniske træning i klubben bør suppleres med mange timers selvtræning derhjemme, i skolegården, på marken eller op ad carporten. Teknikken er som et stykke værktøj og jo før vi hjælper spillerne med at øve de tekniske færdigheder, desto flere forskellige redskaber vil de få i deres værktøjskasse. På denne årgang består den tekniske træning i, at spillerne lære bolden at kende. I takt med at børnene gennem leg med bolden har øget deres basisteknik (løb med bold, modtagelse af bold, spark til bold) og deres kendskab til hvordan bolden opfører sig og bevæger sig, præsentere nye tekniske færdigheder for børnene. Det er vigtigt, at vi i forbindelse med præsentationen af nye tekniske færdigheder stadig gør brug af den formelle træning, og at vi giver os tid til at forklare børnene, hvordan øvelsen udføres korrekt. Undersøgelser viser, at forkert indlærte bevægelser og teknikker i den tidlige alder kan være næsten uoprettelige efter pu berteten. Derfor opfordrer vi til, at trænerne benytter VIS-FORKLAR-VIS metoden, hvor vi konstruktivt arbejder med at rette spillernes tekniske færdigheder. Derudover er det vigtigt at gentage øvelserne ofte, men være opmærk som på, at der skal være variation i øvelsesvalget og sværhedsgraden. Og husk så: ALLE ØVELSER FORETAGES MED BÅDE HØJRE OG VENSTRE FOD! Side 12

16 På årgangen arbejdes med følgende tekniske færdigheder: Taktisk træning Som udgangspunkt skal der ikke være nogen decideret taktisk træning på denne årgang. Spillerne er slet ikke udviklede til at forstå komplekse situationer forklaret af træneren. Derfor bør spillet sjældent stoppes for at forklare, hvad spillerne skulle have gjort. Derimod lader vi spillerne selv fremme deres rumfornemmelse, perceptionsevne og tidsfornemmelse. Det er dog hensigtsmæssigt, at spillerne til trods for dette får en enkel forståelse for spillets regler: Hvordan ser banen ud? Hvor skal vi score henne og hvilket mål skal vi forsvare? Side 13

17 Hvor er baglinien og sidelinien? Hvordan igangsætter vi spillet ved scoring, målspark og indspark. Som en del af den taktiske træning indgår selvfølgelig spil til to mål, enten 1:1, 2:2 eller 3:3. Motorisk træning Et andet ord for motorik er koordination. Som langt de fleste ved, er der meget stor forskel på børns motoriske kompetencer eller deres koordinationsevner uanset alder. Det betyder, at der stilles store krav til trænernes evner til at tilpasse øvelserne, så alle spillere tilgodeses. Dette kan gøres på mange forskellige måder, men uanset øvelsesvalg er det vigtigt at huske på, at enhver øvelse på denne årgang bør tage udgangspunkt i den formelle træning med henblik på at bruge færdigheden funktionelt. Spillerne har endnu ikke megen rutine indenfor diverse bevægelsesmønstre og derfor er det et krav, at den ene motoriske færdighed skal kunne beherskes, inden den næste læres. Her er det vigtigt at fokusere på, hvad børnene kan og derefter øge sværhedsgraden, så nye motoriske bevægelser bliver præsenteret og indøvet. Det er en god ide, at øvelserne gentages med jævne mellemrum, specielt de nye, således at de grundlæggende bevægelsesmønstre stadig bliver mere automatiserede og erfaringen med de nye bevægelser bliver øget. Vi anbefaler, at der bruges tid på den formelle træning, hvor der fokuseres specifikt på en kompetence, indtil der opnås en erfaring, der leder mod en funktionel træning, hvor spillerne oplever, at de kan bruge den øvede bevægelse til noget. Koordinationstræningen bør vægtes højt og bør fylde en stor del af træningen. HUSK: koordinationstræning kan sagtens laves med bold og metoder som agilitybaner, "stafetland" og frekvenstræning er oplagte muligheder. Selvfølgelig kan op varmningen også bruges. Følgende bevægelser forventes det, at spillerne stifter bekendtskab med og øves i: Løb - fremad, med og uden bold og med forskellige betingelser, eks. retningsskifte Løb - baglæns Sidelæns løb Vendinger Hælspark Knæløft Hoppe/springe Balanceøvelser Hurtige fødder Side 14

18 Løbeskoling Kortfattet kan man opsummere børnenes motoriske færdigheder og generelle udvikling i denne aldersgruppe således: Fysisk meget aktive Koordinationsevnen ikke færdigudviklet Går gerne i gang med nye aktiviteter Motivationen er ofte kortvarig/svær at fastholde i længere tid/nedsat koncentration Fokus skal være udvikling af naturlige bevægelser og alsidig grundlæggende bevægelseserfaring Arbejder bedst alene eller i meget små grupper (2-6 spillere) Svært ved at orientere sig i større områder Svært ved at bedømme hastigheder og retninger Svært "at se op" Svært ved at overskue større grupper Glade for at lege med/uden bolden Konkrete i deres tankegang I bevægelse hele tiden Mental træning Den mentale træning på denne årgang består i at skabe en god kultur og et godt fodboldmiljø, hvor begreber som trivsel, glæde og motivation er i centrum. Det er afgørende for den enkelte spillers kompetenceudvikling, at han trives i klubben/på årgangen og føler sig ligeværdig. At have det sjovt til træning er det mest centrale motiv for børn og unges idrætsdeltagelse og selvom det lyder banalt, fører det at opleve glæde ofte til, at spillerne i højere grad oplever, at træningen er meningsfyldt. Derfor skal spillerne opleve, at: De får en opfattelse af, at de er gode nok som de er, uanset fodboldniveau De oplever succeser De får masser af ros og klap på skuldrene De lærer at lytte til og forstå fælles beskeder De lærer at tage hensyn til deres hold kammerater og være en del af en helhed De lærer, at det ikke kun handler om at vinde, men i højere grad om at være med og udvikle sig De stifter bekendtskab med og forstår, hvad fairplay og fairtalk betyder Der er en god tone på årgangen, hvor voksne og børn prioriterer at tale ordentligt til hinanden Side 15

19 Øvelser/øvelseshæfter: DBU Aldersrelateret træning: eret_traening_2008_ny.pdf DBU Børnetræning: %C3%B8rnetr%C3%A6nermanua%20optl.pdf Lyngby Trænerakademi (Se træner-afsnit på klubbens hjemmeside - UEFA Training Ground: DBU Øvelsesbank: xerciselist.aspx (på DBU app en findes en lang række videoøvelser) Kampe Alle spillere på årgangen skal modtage kamptilbud i løbet af sæsonen. Antal af tilbud kan variere fra spiller til spiller, eks. i forhold til træningsaktivitet og spillerens egen interesse. Side 16

20 Klubben sørger for tilmelding af hold til de faste turneringer i hhv. vinter/forår og efterår/vinter. Der spilles ikke med faste/lukkede hold. Årgangen spiller kampe efter HAK princippet, som betyder at alle spillere skal spille mindst halvdelen af kampen. Spillerne skal ikke spille faste pladser, men gerne prøve forskellige positioner U Intro til U7 Leg med bolden og mange boldberøringer er det vigtigste udgangspunkt for træningen af børn på U7. Derfor skal børnene på denne årgang have lov til at lege fodbold, snakke fodbold, lære at træne, møde nye kammerater i trygge og positive omgivelser. Det gode klubliv og glæden ved at spille fodbold skal være de bærende elementer. Det er vigtig for børnene at opleve, at de præsenteres for alsidige/varierede træningsaktiviteter med et højt spændingsniveau, men også aktiviteter, hvor der er tid til at lege frit ved eksempelvis at øve sig i en dribling, finte, vending eller spark. Dette kan evt. gøres ved at bruge indlagte frikvarterer i forbindelse med træningen, i stationstræningen eller i forbindelse med opvarmningen. Træningen skal tilpasses, så alle kan være med og føler, at træningen bygger på principperne om jævnbyrdighed og ligeværd. På den måde vil børnene opleve en tryghed og vil trives, således at fokus kan være på træningen og den individuelle udvikling. Derudover skal der som udgangspunkt være øvelser i løbet af træningen, hvor der er en bold pr. spiller og udvælgel sen af træningsøvelser skal være med fokus på, at hver spiller får så mange boldberøringer som muligt. Generelt er børnene på denne årgang meget ivrige efter at komme til at lære nye ting. Det er her, de skal have love til at eksperimentere, udforske, afprøve, fordybe, opfinde, tage initiativ, lave rytmer, forny, lege og perfektionere. Samtidig viser alle undersøgelser, at spillernes løb og bevægelser med bolden forbedres væsentligt, hvis der arbejdes intenst med koordinationstræning, balancetræning og løbeskoling. Med løbeskoling forstås, at vi her arbejder med at træne spillernes koordination af hensigtsmæssige bevægelser i forbindelse med løb. Derfor bør dette være en fast bestanddel i træningen, og vi anbefaler, at der altid til træning arbejdes med spillernes bevægeligheds- og koordinationsevner. Side 17

21 Det anbefales, at spille på små baner med små mål. Spillerne ser stadig ikke meget længere end til deres egne støvlesnuder og selvom de måske ikke altid bevæger sig som bisværme rundt på banen, har de stadig brug for meget overskuelige forhold. Samtidigt med spillene til to mål har denne gruppe i høj grad stadig brug for forskellige bevægelsesopgaver, som træner deres kropsbeherskelse. Spillerne i denne alder behøver ikke deciderede tekniske anvisninger i eksempelvis spark eller driblinger. De skal ikke lære et lodret vristspark og inderside til perfektion, men de skal lære at lave korte afleveringer. De skal ikke lære 10 finter på et år, men de skal lære at løbe med bolden osv Årgangens struktur Årgangen organiseres med en cheftræner, en eller flere assistenttrænere samt en årgangskoordinator. Årgangskoordinatoren er nærmere beskrevet i pkt. 5. Det tilstræbes, at cheftræneren som minimum har en C-licens eller højere/tilsvarende træneruddannelse. Cheftræneren har det overordnede ansvar for at alle spillere på årgangen modtager relevant og kvalificeret træning iht. årgangens træningsområder. Både tilrettelæggelse og den praktiske udførsel af træningen udføres i samarbejde med en eller flere assistenttrænerne - og evt. til lejligheden indkaldte forældrehjælpere. Årgangen træner én gang om ugen, ca. 75 min. Det forventes at årgangen afholder min. to forældremøder om året og at der arrangeres forskellige sociale aktiviteter, eks. fællesspisning med passende mellemrum Træningsprincipper Det er vigtigt, at der hurtigt bliver sat nogle kon krete og faste rammer op for træningen. De fleste børn har det bedst, når de ved præcist, hvilke regler de skal indordne sig under, og hvad de må og ikke må. Reglerne man indfører, skal være konkrete, nemme at forstå og opnåelige. Fastsæt eksempelvis nogle klare regler for "at høre efter". Derudover skal spillerne lære, at de er en del af en helhed og må tage hensyn til både de andre spillere og de voksne. Det betyder, at vi taler pænt til hinanden, drager omsorg overfor hinanden og er hjælpsomme og har respekt for hinanden, også selvom vi ikke er lige gode fodboldspillere. Side 18

22 I U7 er der ikke ingen fast, opdelte grupper til træning. Brug stationstræning. Det sikrer, at spillerne hele tiden er i gang og ikke keder sig. Undgå køer/lang ventetid for spillerne ved evt. at spejle øvelsen, så dobbelt så mange spillere kan være i gang ved en station. En bold til hver spiller eller to om en bold. Så mange boldberøringer som muligt i forbindelse med træningen. Kig på dine kolleger i klubben og høst erfaringer. Vælg et tema for dagens træning (jf. træningsområder for U7). Benyt metoden VIS-FORKLAR-VIS eller gør det samme som mig. Mød velforberedt op og i god tid til træningen. Undgå fejlretning ved at forklare, hvad spillerne gør forkert. Vis i stedet den rigtige måde. Lav enkle øvelser uden for megen instruktion. Fastsæt gode regler for gennemførelsen af træningen. Virker øvelserne efter hensigten, så byg videre... hvis ikke, så gå tilbage til udgangspunktet. Udvikle spilintelligens ved at inddrage spillerne i træningen. Vi starter altid træningen med at være sammen og runder altid træningen af samlet. Inddrag forældrene til at passe dele af træningen. De er der alligevel. At trænerne sammen med forældrene husker, at de er rollemodeller for børnene og udviser fairplay og fairtalk overfor modstandernes spillere, trænere, forældre og naturligvis dommeren Træningsområder årgangen skal undervises i inkl. udvalgte øvelser/henvisning til øvelsesbank I dette afsnit forklares hvad der skal arbejdes med i den periode, hvor drengene er U7. På de efterfølgende sider gennemgås specifikt hvilke områder, der skal arbejdes med. Hvert område har et tal anført i parentes. Tallet indikerer hvor stor vægtning, området skal have. 1: Spilleren præsenteres for færdigheden, 2: Spilleren øver færdigheden, 3: Spilleren mestrer færdigheden, 4: Spilleren optimerer færdigheden. Teknisk træning Teknik er vigtig i fodbold. Spillere, der skiller sig ud, eller spillere, der gør en forskel, er ofte meget teknisk dygtige og har et usædvanligt højt teknisk niveau i forhold til "normal"-gruppen. Den tekniske formåen hos en spiller kan i høj grad afspejles i spillerens handlinger på banen og i alle spillets facetter har det tekniske niveau afgørende betydning for, om spilleren oplever succes. Gode tekniske færdigheder læres over en lang årrække og kun ved hårdt arbejde. Side 19

23 Den tekniske træning i klubben bør suppleres med mange timers selvtræning derhjemme, i skolegården, på marken eller op ad carporten. Teknikken er som et stykke værktøj og jo før vi hjælper spillerne med at øve de tekniske færdigheder, desto flere forskellige redskaber vil de få i deres værktøjskasse. På denne årgang består den tekniske træning i, at spillerne lære bolden at kende. I takt med at børnene gennem leg med bolden har øget deres basisteknik (løb med bold, modtagelse af bold, spark til bold) og deres kendskab til hvordan bolden opfører sig og bevæger sig, præsentere nye tekniske færdigheder for børnene. Det er vigtigt, at vi i forbindelse med præsentationen af nye tekniske færdigheder stadig gør brug af den formelle træning, og at vi giver os tid til at forklare børnene, hvordan øvelsen udføres korrekt. Undersøgelser viser, at forkert indlærte bevægelser og teknikker i den tidlige alder kan være næsten uoprettelige efter puberteten. Derfor opfordrer vi til, at trænerne benytter VIS-FORKLAR-VIS metoden, hvor vi konstruktivt arbejder med at rette spillernes tekniske færdigheder. Derudover er det vigtigt at gentage øvelserne ofte, men være opmærk som på, at der skal være variation i øvelsesvalget og sværhedsgraden. Og husk så: ALLE ØVELSER FORETAGES MED BÅDE HØJRE OG VENSTRE FOD! På årgangen arbejdes med følgende tekniske færdigheder: Side 20

24 Taktisk træning Som udgangspunkt skal der ikke være nogen decideret taktisk træning på denne årgang. Spillerne er slet ikke udviklede til at forstå komplekse situationer forklaret af træneren. Derfor bør spillet sjældent stoppes for at forklare, hvad spillerne skulle have gjort. Derimod lader vi spillerne selv fremme deres rumfornemmelse, perceptionsevne og tidsfornemmelse. Det er dog hensigtsmæssigt, at spillerne til trods for dette får en enkel forståelse for spillets regler: Hvordan ser banen ud? Hvor skal vi score henne og hvilket mål skal vi forsvare? Hvor er baglinien og sidelinien? Hvordan igangsætter vi spillet ved scoring, målspark og indspark. Side 21

25 Som en del af den taktiske træning indgår selvfølgelig spil til to mål, enten 1:1, 2:2 eller 3:3. Motorisk træning Et andet ord for motorik er koordination. Som langt de fleste ved, er der meget stor forskel på børns motoriske kompetencer eller deres koordinationsevner uanset alder. Det betyder, at der stilles store krav til trænernes evner til at tilpasse øvelserne, så alle spillere tilgodeses. Dette kan gøres på mange forskellige måder, men uanset øvelsesvalg er det vigtigt at huske på, at enhver øvelse på denne årgang bør tage udgangspunkt i den formelle træning med henblik på at bruge færdigheden funktionelt. Spillerne har endnu ikke megen rutine indenfor diverse bevægelsesmønstre og derfor er det et krav, at den ene motoriske færdighed skal kunne beherskes, inden den næste læres. Her er det vigtigt at fokusere på, hvad børnene kan og derefter øge sværhedsgraden, så nye motoriske bevægelser bliver præsenteret og indøvet. Det er en god ide, at øvelserne gentages med jævne mellemrum, specielt de nye, således at de grundlæggende bevægelsesmønstre stadig bliver mere automatiserede og erfaringen med de nye bevægelser bliver øget. Vi anbefaler, at der bruges tid på den formelle træning, hvor der fokuseres specifikt på en kompetence, indtil der opnås en erfaring, der leder mod en funktionel træning, hvor spillerne oplever, at de kan bruge den øvede bevægelse til noget. Koordinationstræningen bør vægtes højt og bør fylde en stor del af træningen. HUSK: koordinationstræning kan sagtens laves med bold og metoder som agilitybaner, "stafetland" og frekvenstræning er oplagte muligheder. Selvfølgelig kan op varmningen også bruges. Følgende bevægelser forventes det, at spillerne øves i: Løb - fremad, med og uden bold og med forskellige betingelser, eks. retningsskifte Løb - baglæns Sidelæns løb Vendinger Hælspark Knæløft Hoppe/springe Balanceøvelser Hurtige fødder - frekvenstræning Løbeskoling Side 22

26 Kortfattet kan man opsummere børnenes motoriske færdigheder og generelle udvikling i denne aldersgruppe således: Fysisk meget aktive Koordinationsevnen ikke færdigudviklet Går gerne i gang med nye aktiviteter Motivationen er ofte kortvarig/svær at fastholde i længere tid/nedsat koncentration Fokus skal være udvikling af naturlige bevægelser og alsidig grundlæggende bevægelseserfaring Arbejder bedst alene og i mindre grupper (2-6 spillere) Svært ved at orientere sig i større områder Svært ved at bedømme hastigheder og retninger Svært "at se op" Svært ved at overskue større grupper Glade for at lege med/uden bolden Konkrete i deres tankegang I bevægelse hele tiden Mental træning Den mentale træning på denne årgang består i at skabe en god kultur og et godt fodboldmiljø, hvor begreber som trivsel, glæde og motivation er i centrum. Det er afgørende for den enkelte spillers kompetenceudvikling, at han trives i klubben/på årgangen og føler sig ligeværdig. At have det sjovt til træning er det mest centrale motiv for børn og unges idrætsdeltagelse og selvom det lyder banalt, fører det at opleve glæde ofte til, at spillerne i højere grad oplever, at træningen er meningsfyldt. Derfor skal spillerne opleve, at: De får en opfattelse af, at de er gode nok som de er, uanset fodboldniveau De oplever succeser De får masser af ros og klap på skuldrene De lærer at lytte til og forstå fælles beskeder De lærer at tage hensyn til deres hold kammerater og være en del af en helhed De lærer, at det ikke kun handler om at vinde, men i højere grad om at være med og udvikle sig De stifter bekendtskab med og forstår, hvad fairplay og fairtalk betyder Der er en god tone på årgangen, hvor voksne og børn prioriterer at tale ordentligt til hinanden Side 23

27 Øvelser/øvelseshæfter: DBU Aldersrelateret træning: eret_traening_2008_ny.pdf DBU Børnetræning: Side 24

28 %C3%B8rnetr%C3%A6nermanua%20optl.pdf Lyngby Trænerakademi (Se træner-afsnit på klubbens hjemmeside - UEFA Training Ground: DBU Øvelsesbank: xerciselist.aspx (på DBU app en findes en lang række videoøvelser) Kampe Alle spillere på årgangen skal modtage kamptilbud i løbet af sæsonen. Antal af tilbud kan variere fra spiller til spiller, eks. i forhold til træningsaktivitet og spillerens egen interesse. Klubben sørger for tilmelding af hold til de faste turneringer i hhv. vinter/forår og efterår/vinter. Der spilles ikke med faste/lukkede hold. Årgangen spiller kampe efter HAK princippet, som betyder at alle spillere skal spille mindst halvdelen af kampen. Spillerne skal ikke spille faste pladser, men gerne prøve forskellige positioner. 9. Børnefodbold (U8-U13) I børnefodbold (U8-U13) handler det fortsat mest om leg med bolden og spillernes individuelle udvikling. Når vi spiller kamp, går vi naturligvis på banen for at vinde, men det er ikke det primære fokus. I børnefodbold bruger vi niveaudeling = opdeling efter spillernes fodboldmæssige evner - i forhold til træning og kamp. Niveaudeling er en fleksibel model, der hele tiden tager højde for at spillerne udvikler sig i både positiv og negativ retning. Der arbejdes også med modellen, som er beskrevet længere fremme. Alle holdene drives primært ved kraft af frivillige forældretrænere. Klubben understøtter dog holdene med klubbens interne børnekonsulent, der hjælper og rådgiver omkring driften af holdene. Der trænes iht. DBUs aldersrelateret træning, der sikrer forsvarlig og målrettet træning af børn og unge U Intro til U8 Leg med bolden og mange boldberøringer er det vigtigste udgangspunkt for træningen af børn på U8. Derfor skal børnene på denne årgang have lov til at lege fodbold, snakke fodbold, lære at træne, møde nye kammerater i trygge og positive omgivelser. Det Side 25

29 gode klubliv og glæden ved at spille fodbold skal være de bærende elementer. Det er vigtig for børnene at opleve, at de præsenteres for alsidige/varierede træningsaktiviteter med et højt spændingsniveau, men også aktiviteter, hvor der er tid til at lege frit ved eksempelvis at øve sig i en dribling, finte, vending eller spark. Dette kan evt. gøres ved at bruge indlagte frikvarterer i forbindelse med træningen, i stationstræningen eller i forbindelse med opvarmningen. Træningen skal tilpasses, så alle kan være med og føler, at træningen bygger på principperne om jævnbyrdighed og ligeværd. På den måde vil børnene opleve en tryghed og vil trives, således at fokus kan være på træningen og den individuelle udvikling. Derudover skal der som udgangspunkt være øvelser i løbet af træningen, hvor der er en bold pr. spiller og udvælgel sen af træningsøvelser skal være med fokus på, at hver spiller får så mange boldberøringer som muligt. Generelt er børnene på denne årgang meget ivrige efter at komme til at lære nye ting. Det er her, de skal have love til at eksperimentere, udforske, afprøve, fordybe, opfinde, tage initiativ, lave rytmer, forny, lege og per fektionere. Samtidig viser alle undersøgelser, at spillernes løb og bevægelser med bolden forbedres væsentligt, hvis der arbejdes intenst med koordinationstræning, balancetræning og løbeskoling. Med løbeskoling forstås, at vi her arbejder med at træne spillernes koordination af hensigtsmæssige bevægelser i forbindelse med løb. Derfor bør dette være en fast bestanddel i træningen, og vi anbefaler, at der altid til træning arbejdes med spillernes bevægeligheds- og koordinationsevner. Det anbefales, at spille på små baner med små mål. Spillerne ser stadig ikke meget længere end til deres egne støvlesnuder og selvom de måske ikke altid bevæger sig som bisværme rundt på banen, har de stadig brug for meget overskuelige forhold. Samtidigt med masser af forskellige spil til to mål har denne gruppe i høj grad stadig brug for forskellige bevægelsesopgaver, som træner deres kropsbeherskelse. Spillerne i denne alder behøver ikke deciderede tekniske anvisninger i eksempelvis spark eller driblinger. De skal ikke lære et lodret vristspark og inderside til perfektion, men de skal lære at lave korte afleveringer. De skal ikke lære 10 finter på et år, men de skal lære at løbe med bolden osv Årgangens struktur Årgangen organiseres med en cheftræner, en eller flere assistenttrænere samt en årgangskoordinator. Årgangskoordinatoren er nærmere beskrevet i pkt. 5. Side 26

30 Det tilstræbes, at cheftræneren som minimum har en C-licens eller højere/tilsvarende træneruddannelse. Cheftræneren har det overordnede ansvar for at alle spillere på årgangen modtager relevant og kvalificeret træning iht. årgangens træningsområder (se pkt ). Både tilrettelæggelse og den praktiske udførsel af træningen udføres i samarbejde med en eller flere assistenttrænerne - og evt. til lejligheden indkaldte forældrehjælpere. Det tilstræbes, at der trænes min. to gange om ugen á min. i perioden, hvor der spilles på græs. I vinterperioden kan antallet af træningstilbud være nedsat i forhold til tildelte bane-/haltider. Det forventes at årgangen afholder min. to forældremøder om året og at der arrangeres forskellige sociale aktiviteter, eks. fællesspisning med passende mellemrum Træningsprincipper Det er vigtigt, at der hurtigt bliver sat nogle kon krete og faste rammer op for træningen. De fleste børn har det bedst, når de ved præcist, hvilke regler de skal indordne sig under, og hvad de må og ikke må. Reglerne man indfører, skal være konkrete, nemme at forstå og opnåelige. Fastsæt eksempelvis nogle klare regler for "at høre efter". Derudover skal spillerne lære, at de er en del af en helhed og må tage hensyn til både de andre spillere og de voksne. Det betyder, at vi taler pænt til hinanden, drager omsorg overfor hinanden og er hjælpsomme og har respekt for hinanden, også selvom vi ikke er lige gode fodboldspillere. I U8 er der ikke ingen fast, opdelte grupper til træning. Der arbejdes med begyndende niveauinddeling (eks. A+B, B+C og C+D) af spillerne og efter modellen for at tilgodese den enkelte spillers udvikling. Brug stationstræning. Det sikrer, at spillerne hele tiden er i gang og ikke keder sig. Undgå køer/lang ventetid for spillerne ved evt. at spejle øvelsen, så dobbelt så mange spillere kan være i gang ved en station. En bold til hver spiller eller to om en bold. Så mange boldberøringer som muligt i forbindelse med træningen. Kig på dine kolleger i klubben og høst erfaringer. Vælg et tema for dagens træning (jf. træningsområder for U8). Benyt metoden VIS-FORKLAR-VIS modellen: 25% af tiden bør spillerne udfordres af spillere under deres eget niveau, 50% af tiden af spillere på deres eget niveau og 25% af spillere over deres eget niveau. Side 27

31 Mød velforberedt op og i god tid til træningen. Undgå fejlretning ved at forklare, hvad spillerne gør forkert. Vis i stedet den rigtige måde. Lav enkle øvelser uden for megen instruktion. Fastsæt gode regler for gennemførelsen af træningen. Virker øvelserne efter hensigten, så byg videre... hvis ikke, så gå tilbage til udgangspunktet. Udvikle spilintelligens ved at inddrage spillerne i træningen. Vi starter altid træningen med at være sammen og runder altid træningen af samlet. Inddrag forældrene til at passe dele af træningen. De er der alligevel. At trænerne sammen med forældrene husker, at de er rollemodeller for børnene og udviser fairplay og fairtalk overfor modstandernes spillere, trænere, forældre og naturligvis dommeren Træningsområder årgangen skal undervises i inkl. udvalgte øvelser/henvisning til øvelsesbank I dette afsnit forklares hvad der skal arbejdes med i den periode, hvor drengene er U8. På de efterfølgende sider gennemgås specifikt hvilke områder, der skal arbejdes med. Hvert område har et tal anført i parentes. Tallet indikerer hvor stor vægtning, området skal have. 1: Spilleren præsenteres for færdigheden, 2: Spilleren øver færdigheden, 3: Spilleren mestrer færdigheden, 4: Spilleren optimerer færdigheden. Teknisk træning Teknik er vigtig i fodbold. Spillere, der skiller sig ud, eller spillere, der gør en forskel, er ofte meget teknisk dygtige og har et usædvanligt højt teknisk niveau i forhold til "normal"-gruppen. Den tekniske formåen hos en spiller kan i høj grad afspejles i spillerens handlinger på banen og i alle spillets facetter har det tekniske niveau afgørende betydning for, om spilleren oplever succes. Gode tekniske færdigheder læres over en lang årrække og kun ved hårdt arbejde. Den tekniske træning i klubben bør suppleres med mange timers selvtræning derhjemme, i skolegården, på marken eller op ad carporten. Teknikken er som et stykke værktøj og jo før vi hjælper spillerne med at øve de tekniske færdigheder, desto flere forskellige redskaber vil de få i deres værktøjskasse. På denne årgang består den tekniske træning i, at spillerne i høj grad skal arbejde videre med de tekniske færdigheder, de er blevet introduceret til på de foregående årgange og øve disse. Samtidig skal spillerne i højere grad til at arbejde med, hvordan de forskellige tekniske færdigheder udføres korrekt. Dette har de også gjort på U6 og U7, men trænernes fokus på eksempelvis korrekt udførelse af et spark skal prioriteres højere, specielt i den formelle træning. Side 28

32 Desuden kan vi nu, i takt med at børnene gennem leg med bolden har øget deres basisteknik (løb med bold, modtagelse af bold, spark til bold) og deres kendskab til hvordan bolden opfører sig og bevæger sig, præsentere nye tekniske færdigheder for børnene. Det er vigtigt, at vi i forbindelse med præsentationen af nye tekniske færdigheder stadig gør brug af den formelle træning, og at vi giver os tid til at forklare børnene, hvordan øvelsen udføres korrekt. Undersøgelser viser, at forkert indlærte bevægelser og teknikker i den tidlige alder kan være næsten uoprettelige efter puberteten. Derfor opfordrer vi til, at trænerne benytter VIS-FORKLAR-VIS metoden, hvor vi konstruktivt arbejder med at rette spillernes tekniske færdigheder. Derudover er det vigtigt at gentage øvelserne ofte, men være opmærk som på, at der skal være variation i øvelsesvalget og sværhedsgraden. Og husk så: ALLE ØVELSER FORETAGES MED BÅDE HØJRE OG VENSTRE FOD! På årgangen arbejdes med følgende tekniske færdigheder: Side 29

33 Side 30

34 Taktisk træning Indtil U8 har vi ikke arbejdet meget med den taktiske træning. Som udgangspunkt har vi ikke lagt vægt på nogen decideret taktisk træning på de foregående årgange, da vi ikke finder det nødvendigt. På denne årgang begynder spillerne at være flere på banen ad gangen og ligeledes spilles der på større baner med større mål. Det udfordrer naturligvis spillernes rumfornemmelse, perceptionsevne og tidsfornemmelse. Det er en god idé fortsat at arbejde med almindelige spilleregler, men det kan ligeledes være en god idé at fokusere på spillernes spilforståelse, således at vi øver deres evne til at træffe hensigtsmæssige beslutninger i løbet af træningen og kampene, f.eks.: Hvornår skal jeg drible? Hvornår skal jeg spille bolden? Hvor skal jeg spille bolden hen? Hvor skal jeg løbe hen? Osv. Som udgangspunkt skal den taktiske træning implementeres som en del af flere forskellige småspil: 1:1, 2:2, 3:3 og 5:5. Småspil kan sagtens være en station til træningen og her kan vi som trænere få mulighed for at afbryde spillet for at inddrage spillerne og tale med dem om, hvad der er godt og skidt i forbindelse med spillet. I forbindelse med 1:1 arbejdes der med 1:1 retvendt og 1:1 sidevendt. I øvelsen 1:1 retvendt arbejder vi med en angriber, der udfordrer forsvarsspilleren, hvor vi i øvelsen 1:1 sidevendt arbejder med at fastholde bolden og komme forbi vores modstander ty pisk efter en mislykket 1:1 retvendt udfordring. Motorisk træning Et andet ord for motorik er koordination. Som langt de fleste ved, er der meget stor forskel på børns motoriske kompetencer eller deres koordinationsevner uanset alder. Det betyder, at der stilles store krav til trænernes evner til at tilpasse øvelserne, så alle spillere tilgodeses. Dette kan gøres på mange forskellige måder, men uanset øvelsesvalg er det vigtigt at huske på, at enhver øvelse på denne årgang bør tage udgangspunkt i den formelle træning med henblik på at bruge færdigheden funktionelt. Spillerne har på denne årgang mere rutine indenfor diverse bevægelsesmønstre end de fleste yngre spillere har, og derfor kan vi bygge videre på den erfaring som spillerne allerede har indenfor forskellige bevægelsesmønstre. Her er det vigtigt at fokusere på, hvad børnene kan og derefter øge sværhedsgraden, så nye motoriske bevægelser bliver præsenteret og indøvet. Det er en god ide, at Side 31

35 øvelserne gentages med jævne mellemrum, specielt de nye, således at de grundlæggende bevægelsesmønstre stadig bliver mere auto matiserede og erfaringen med de nye bevægelser bliver øget. Vi anbefaler, at der bruges tid på den formelle træning, hvor der fokuseres specifikt på en kompetence, indtil der opnås en erfaring, der leder mod en funktionel træning, hvor spillerne oplever, at de kan bruge den øvede bevægelse til noget. Koordinationstræningen bør vægtes højt og bør fylde en stor del af træningen. HUSK: koordinationstræning kan sagtens laves med bold og metoder som agilitybaner, "stafetland" og frekvenstræning er oplagte muligheder. Selvfølgelig kan op varmningen også bruges. Følgende bevægelser forventes det, at spillerne øves i: Løb - fremad, med og uden bold og med forskellige betingelser, eks. retningsskifte Løb - baglæns Sidelæns løb Vendinger Hælspark Knæløft Hoppe/springe Balanceøvelser Hurtige fødder - frekvenstræning Løbeskoling Kortfattet kan man opsummere børnenes motoriske færdigheder og generelle udvikling i denne aldersgruppe således: Fysisk meget aktive Koordinationsevnen noget bedre end hos de yngre spillere Går gerne i gang med nye aktiviteter Noget større evne til at bevare motivationen Ofte indstillet på konkurrence Fokus skal være udvikling af naturlige bevægelser og alsidig grundlæggende bevægelseserfaring Arbejder bedst alene og i mindre grupper (2-6 spillere) Har lettere ved at orientere sig i større områder Svært ved at bedømme hastigheder og retninger Svært "at se op" Svært ved at overskue større grupper, men kan lettere motiveres til enkle gruppeaktiviteter. Glade for at lege med/uden bolden Konkrete i deres tankegang I bevægelse hele tiden Side 32

36 Mental træning Den mentale træning på denne årgang består i at skabe en god kultur og et godt fodboldmiljø, hvor begreber som trivsel, glæde og motivation er i centrum. Det er afgørende for den enkelte spillers kompetenceudvikling, at han trives i klubben/på årgangen og føler sig ligeværdig. At have det sjovt til træning er det mest cen trale motiv for børn og unges idrætsdeltagelse og selvom det lyder banalt, fører det at opleve glæde ofte til, at spillerne i højere grad oplever, at træningen er meningsfyldt. Derudover er der masser af nye fodboldmæssige udfordringer på denne årgang og derfor skal spillerne opleve, at: De får en opfattelse af, at de er gode nok som de er, uanset fodboldniveau De oplever succeser De får masser af ros og klap på skuldrene De lærer at lytte til og forstå fælles beskeder De lærer at tage hensyn til deres hold kammerater og være en del af en helhed De lærer, at det ikke kun handler om at vinde, men i højere grad om at være med og udvikle sig De stifter bekendtskab med og forstår, hvad fairplay betyder Der er en god tone på årgangen, hvor voksne og børn prioriterer at tale ordentligt til hinanden Side 33

37 Øvelser/øvelseshæfter: DBU Aldersrelateret træning: eret_traening_2008_ny.pdf DBU Børnetræning: %C3%B8rnetr%C3%A6nermanua%20optl.pdf Lyngby Trænerakademi (Se træner-afsnit på klubbens hjemmeside - UEFA Training Ground: DBU Øvelsesbank: xerciselist.aspx (på DBU app en findes en lang række videoøvelser) Side 34

38 Kampe Alle spillere på årgangen skal modtage kamp-tilbud i løbet af sæsonen. Antal af tilbud kan variere fra spiller til spiller, eks. i forhold til træningsaktivitet og spillerens egen interesse. Klubben sørger for tilmelding af hold til de faste turneringer i hhv. vinter/forår og efterår/vinter. Holdene tilmeldes efter spillernes niveau, dog tilstræbes det at spillerne udfordres på højest mulige niveau. Der spilles ikke med faste/lukkede hold. Der arbejdes i holdsammensætningen også med niveauinddeling (eks. A+B, B+C og C+D) og efter modellen for at tilgodese den enkelte spillers udvikling. Årgangen spiller kampe efter HAK princippet, som betyder at alle spillere skal spille mindst halvdelen af kampen. Spillerne skal ikke spille faste pladser, men gerne prøve forskellige positioner U Intro til U9 Leg med bolden og mange boldberøringer er det vigtigste udgangspunkt for træningen af børn på U9. Derfor skal børnene på denne årgang have lov til at lege fodbold, snakke fodbold, lære at træne og være sammen med kammerater i trygge og positive læringsmiljøer. Spillerne er ved at nå en alder, hvor de kan introduceres til mere fodboldtræning og en øget fokusering på, tilvænningen af de individuelle færdigheder. Det er vigtig for børnene at opleve, at de præsenteres for alsidige/varierede træningsaktiviteter med et højt spændingsniveau, og med mulighed for at fordybe sig i individuelle færdigheder. Træningen skal tilpasses, så alle kan være med og føler, at træningen bygger på principperne om jævnbyrdighed og ligeværd. På den måde vil børnene opleve en tryghed og vil trives, således at fokus kan være på træningen og den individuelle udvikling. Derudover skal der som udgangspunkt være øvelser i løbet af træningen, hvor der er en bold pr. spiller og udvælgel sen af træningsøvelser skal være med fokus på, at hver spiller får så mange boldberøringer som muligt. Dette gøres ofte ved, at der arbejdes i mindre grupper med høj intensitet. På denne årgang kan spillerne desuden få meget ud af at arbejde sammen med en af deres holdkammerater, når der arbejdes med den formelle 2 træning, men også den funktionelle 3 træning. 2 Ved en formel øvelse forstås, at træningen af færdigheden udelukkende handler om træning af bevægelsen. Side 35

39 Generelt er børnene på denne årgang meget ivrige efter at komme til at lære nye ting, men også blive bedre til det, de allerede kan. Det er her, de fortsat skal have love til at eksperimentere, udforske, afprøve, fordybe, opfinde, tage initiativ, lave rytmer, forny, lege og per fektionere. Samtidig viser alle undersøgelser, at spillernes løb og bevægelser med bolden forbedres væsentligt, hvis der stadig på denne årgang arbejdes intenst med koordinationstræning, balancetræning og løbeskoling. Med løbeskoling forstås, at vi her arbejder med at træne spillernes koordination af hensigtsmæssige bevægelser i forbindelse med løb, herun der også arbejdet med hurtige fødder og hurtighedstræning. Derfor bør dette være en fast bestanddel i træningen, og vi anbefaler, at der i løbet af ugen altid afsættes tid til denne del af træningen. Samtidigt med masser af forskellige spil til to mål har denne gruppe i høj grad stadig brug for forskellige bevægelsesopgaver, som træner deres kropsbeherskelse. Spillerne i denne alder er ift. den motoriske udvikling inde i en særdeles vigtig periode og normalt kalder vi denne gruppe (fra 8 til 12 år) for Guldalde ren Årgangens struktur Årgangen organiseres med en cheftræner, en eller flere assistenttrænere samt en årgangskoordinator. Årgangskoordinatoren er nærmere beskrevet i pkt. 5. Det tilstræbes, at cheftræneren som minimum har en C-licens eller højere/tilsvarende træneruddannelse. Cheftræneren har det overordnede ansvar for at alle spillere på årgangen modtager relevant og kvalificeret træning iht. årgangens træningsområder (se pkt ). Både tilrettelæggelse og den praktiske udførsel af træningen udføres i samarbejde med en eller flere assistenttrænerne - og evt. til lejligheden indkaldte forældrehjælpere. Det tilstræbes, at der trænes min. to gange om ugen á ca. 90 min. i perioden, hvor der spilles på græs. I vinterperioden kan antallet af træningstilbud være nedsat i forhold til tildelte bane-/haltider. Det forventes at årgangen afholder min. to forældremøder om året og at der arrangeres forskellige sociale aktiviteter, eks. fællesspisning med passende mellemrum Træningsprincipper Det er vigtigt, at der hurtigt bliver sat nogle kon krete og faste rammer 3 Ved en funktionel øvelse sættes øvelsen ind i en kampsituation Det er dog vigtigt at forstå, at der ikke er tale om en spilsituation, men altså en øvelsessituation. Side 36

40 op for træningen. De fleste børn har det bedst, når de ved præcist, hvilke regler de skal indordne sig under, og hvad de må og ikke må. Reglerne man indfører, skal være konkrete, nemme at forstå og opnåelige. Fastsæt eksempelvis nogle klare regler for "at høre efter". Derudover skal spillerne lære, at de er en del af en helhed og må tage hensyn til både de andre spillere og de voksne. Det betyder, at vi taler pænt til hinanden, drager omsorg overfor hinanden og er hjælpsomme og har respekt for hinanden, også selvom vi ikke er lige gode fodboldspillere. I U9 er der ikke ingen fast, opdelte grupper til træning. Der arbejdes med niveauinddeling (eks. A+B, B+C og C+D) af spillerne og efter modellen for at tilgodese den enkelte spillers udvikling. Brug stationstræning. Det sikrer, at spillerne hele tiden er i gang og ikke keder sig. Undgå køer/lang ventetid for spillerne ved evt. at spejle øvelsen, så dobbelt så mange spillere kan være i gang ved en station. En bold til hver spiller eller to om en bold. Så mange boldberøringer som muligt i forbindelse med træningen. Kig på dine kolleger i klubben og høst erfaringer. Vælg et tema for dagens træning (jf. træningsområder for U9). Benyt metoden VIS-FORKLAR-VIS. Mød velforberedt op og i god tid til træningen. Undgå fejlretning ved at forklare, hvad spillerne gør forkert. Vis i stedet den rigtige måde. Lav enkle øvelser uden for megen instruktion. Fastsæt gode regler for gennemførelsen af træningen. Virker øvelserne efter hensigten, så byg videre... hvis ikke, så gå tilbage til udgangspunktet. Udvikle spilintelligens ved at inddrage spillerne i træningen. Vi starter altid træningen med at være sammen og runder altid træningen af samlet. Uddeleger evt. opgaver til spillerne i forbindelse med klargøring til træning og oprydning efter træning. Det er med til at skabe ansvarsfølelse blandt spillerne Træningsområder årgangen skal undervises i inkl. udvalgte øvelser/henvisning til øvelsesbank I dette afsnit forklares hvad der skal arbejdes med i den periode, hvor drengene er U9. På de efterfølgende sider gennemgås specifikt hvilke områder, der skal arbejdes med. Hvert område har et tal anført i modellen: 25% af tiden bør spillerne udfordres af spillere under deres eget niveau, 50% af tiden af spillere på deres eget niveau og 25% af spillere over deres eget niveau. Side 37

41 parentes. Tallet indikerer hvor stor vægtning, området skal have. 1: Spilleren præsenteres for færdigheden, 2: Spilleren øver færdigheden, 3: Spilleren mestrer færdigheden, 4: Spilleren optimerer færdigheden. Teknisk træning Teknik er vigtig i fodbold. Spillere, der skiller sig ud, eller spillere, der gør en forskel, er ofte me get teknisk dygtige og har et usædvanligt højt teknisk niveau i forhold til "normal"-gruppen. Den tekniske formåen hos en spiller kan i høj grad afspejles i spillerens handlinger på banen og i alle spillets facetter har det tekniske niveau afgørende betydning for, om spilleren oplever succes. Gode tekniske færdigheder læres over en lang årrække og kun ved hårdt arbejde. Den tekniske træning i klubben bør suppleres med mange timers selvtræning derhjemme, i skolegården, på marken eller op ad carporten. Teknikken er som et stykke værktøj og jo før vi hjælper spillerne med at øve de tekniske færdigheder, desto flere forskellige redskaber vil de få i deres værktøjskasse. På denne årgang består den tekniske træning i, at spillerne i høj grad skal arbejde videre med de tekniske færdigheder, de er blevet introduceret til på de foregående årgange og øve disse. Samtidig skal spillerne arbejde videre med, hvordan de forskellige tekniske færdigheder udføres korrekt. Desuden er det på denne årgang, vi begynder at introducere vendinger og 1. berøringer som fokuspunkter. Før I tiden brugte vi ordet tæmning i stedet for 1. berøringer, men I alt for mange tilfælde forbandt man ordet tæm ning med, at bolden skulle ligge død og her er begrebet 1. berøring bedre. Her fokuseres på, hvor stor en betydning 1. berøringen har for spillerens videre muligheder og handlinger når han modtager eller afleverer bolden under kamp eller til træning. Det er vigtigt, at vi i forbindelse med præsentationen af nye tekniske færdigheder stadig gør brug af den formelle træning, og at vi giver os tid til at forklare børnene, hvordan øvelsen udføres korrekt. Undersøgelser viser, at forkert indlærte bevægelser og teknikker i den tidlige alder kan være næsten uoprettelige efter pu berteten. Derfor opfordrer vi til, at trænerne benytter VIS-FORKLAR-VIS metoden, hvor vi konstruktivt arbejder med at rette spillernes tekniske færdigheder. Derudover er det vigtigt at gentage øvelserne ofte, men være opmærk som på, at der skal være variation i øvelsesvalget og sværhedsgraden. Og husk så: ALLE ØVELSER FORETAGES MED BÅDE HØJRE OG VENSTRE FOD! Side 38

42 På årgangen arbejdes med følgende tekniske færdigheder: Side 39

43 Taktisk træning Indtil U9 har vi ikke arbejdet specifikt med spillernes taktiske forståelse. Som udgangspunkt har vi ikke lagt vægt på nogen decideret taktisk træning på de foregående årgange, da vi ikke finder det nødvendigt. Når det så er sagt, er det vigtigt for os at snakke fodbold med spillerne og herunder naturligvis fokusere på den taktiske del af spillet, som udfordrer spillerne. Igennem flere forskellige slags småspil øger vi spillernes forståelse af spillet og styrker deres muligheder for selv at træffe hensigtsmæssige beslutninger, uden de voksne altid behøver at blande sig. På denne årgang spilles der på en relativ stor bane og det udfordrer naturligvis spillernes rumfornemmelse, perceptionsevne og tidsfornemmelse. Det kan eksempelvis i forbindelse med småspil til træning og i løbet af eller efter kampe være hensigtsmæssigt at tale Side 40

44 om: Hvornår skal jeg drible? Hvornår skal jeg spille bolden? Hvor skal jeg spille bolden hen? Hvor skal jeg løbe hen? (spilbarhed/spil uden bold, dybde og bredde i spillet) Osv. Som udgangspunkt skal den taktiske træning implementeres som en del af flere forskellige småspil: 1:1, 2:2, 3:3 og 5:5. Småspil kan sagtens være en station til træningen og her kan vi som trænere få mulighed for at afbryde spillet for at inddrage spillerne og tale med dem om, hvad der er godt og skidt i forbindelse med spillet. Det kan eksempelvis være en idé at lære spillerne, at de ikke må sparke bolden formålsløst op ad banen, men at de bør forsøge at ramme en af deres medspillere og at de ikke må sparke bolden ud af banen med vilje. I forbindelse med 1:1 arbejdes der videre med 1:1 retvendt og 1:1 sidevendt. I øvelsen 1:1 retvendt arbejder vi med en angriber, der udfordrer forsvarsspilleren, hvor vi i øvelsen 1:1 sidevendt arbejder med at fastholde bolden og komme forbi vores modstander typisk efter en mislykket 1:1 retvendt udfordring. Motorisk træning Et andet ord for motorik er koordination. Som langt de fleste ved, er der meget stor forskel på børns motoriske kompetencer eller deres koordinationsevner uanset alder. Det betyder, at der stilles store krav til trænernes evner til at tilpasse øvelserne, så alle spillere tilgodeses. Dette kan gøres på mange forskellige måder, men uanset øvelsesvalg er det vigtigt at huske på, at enhver øvelse på denne årgang bør tage udgangspunkt i den formelle træning med henblik på at bruge færdigheden funktionelt. Spillerne har på denne årgang meget mere ru tine indenfor diverse bevægelsesmønstre end de yngre spillere har, og derfor kan vi bygge videre på den erfaring som spillerne allerede har indenfor forskellige bevægelsesmønstre. Her er det vigtigt at fokusere på, hvad børnene kan og derefter øge sværhedsgraden, så nye motoriske bevægelser bliver præsenteret og indøvet - gerne med bold. Det er en god ide, at øvelserne gentages med jævne mellemrum, specielt de nye, således at de grundlæggende bevægelsesmønstre stadig bliver mere automatiserede og erfaringen med de nye bevægelser bliver øget. Vi anbefaler, at der bruges tid på den formelle træning, hvor der fokuseres specifikt på en kompetence, indtil der opnås en erfaring, der leder mod en funktionel træning, hvor spillerne oplever, at de kan Side 41

45 bruge den øvede bevægelse til noget. Koordinationstræningen bør vægtes højt og bør fylde en stor del af træningen. HUSK: koordinationstræning kan sagtens laves med bold og metoder som agilitybaner, "stafetland" og frekvenstræning er oplagte muligheder. Selvfølgelig kan opvarmningen også bruges. Følgende bevægelser forventes det, at spillerne arbejder videre med. Fokus skal yderligere være på, at der stilles større krav til de bevægelser, som spillerne har trænet en del år, eksempelvis løb fremad og baglæns. Her bør der ske en differentiering, så der arbejdes meget funktionelt med disse bevægelser, helst med bold: Løb - fremad, med og uden bold og med forskellige betingelser, eks. retningsskifte Løb - baglæns Sidelæns løb Vendinger Hælspark Knæløft Hoppe/springe Balanceøvelser Hurtige fødder - frekvenstræning Løbeskoling Begyndende arbejde med temposkift, både med og uden bold Kortfattet kan man opsummere børnenes motoriske færdigheder og generelle udvikling i denne aldersgruppe således: Fysisk meget aktive Koordinationsevnen noget bedre end hos de yngre spillere Går gerne i gang med nye aktiviteter Noget større evne til at bevare motivationen Ofte indstillet på konkurrence Stort udviklingspotentiale i bevægelserne Fokus skal være udvikling af naturlige bevægelser og alsidig grundlæggende bevægelseserfaring Arbejder bedst alene og i mindre grupper (2-6 spillere) Har lettere ved at orientere sig i større områder Svært ved at bedømme hastigheder og retninger Bedre til "at se op" Glade for at lege med/uden bolden Konkrete i deres tankegang Begyndende spilforståelse Mental træning Den mentale træning på denne årgang består i at skabe en god kultur og et godt fodboldmiljø, hvor begreber som trivsel, glæde og Side 42

46 motivation er i centrum. Det er afgørende for den enkelte spillers kompetenceudvikling, at han trives i klubben/på årgangen og føler sig ligeværdig. At have det sjovt til træning er det mest cen trale motiv for børn og unges idrætsdeltagelse og selvom det lyder banalt, fører det at opleve glæde ofte til, at spillerne i højere grad oplever, at træningen er meningsfyldt. Derudover er der masser af nye fodboldmæssige udfordringer på denne årgang og derfor skal spillerne opleve, at: De får en opfattelse af, at de er gode nok som de er, uanset fodboldniveau De oplever succeser De får masser af ros og klap på skuldrene De lærer at lytte til og forstå fælles beskeder De lærer at tage hensyn til deres hold kammerater og være en del af en helhed De lærer, at det ikke kun handler om at vinde, men i højere grad om at være med og udvikle sig De stifter bekendtskab med og forstår, hvad fairplay betyder Der er en god tone på årgangen, hvor voksne og børn prioriterer at tale ordentligt til hinanden De arbejder videre med deres evne til at være fokuserede og parate Side 43

47 Øvelser/øvelseshæfter: DBU Aldersrelateret træning: eret_traening_2008_ny.pdf DBU Børnetræning: %C3%B8rnetr%C3%A6nermanua%20optl.pdf Lyngby Trænerakademi (Se træner-afsnit på klubbens hjemmeside - UEFA Training Ground: DBU Øvelsesbank: xerciselist.aspx (på DBU app en findes en lang række videoøvelser) Kampe Alle spillere på årgangen skal modtage kamp-tilbud i løbet af sæsonen. Antal af tilbud kan variere fra spiller til spiller, eks. i forhold til træningsaktivitet og spillerens egen interesse. Klubben sørger for tilmelding af hold til de faste turneringer i hhv. vinter/forår og efterår/vinter. Holdene tilmeldes efter spillernes niveau, dog tilstræbes det at spillerne udfordres på højest mulige niveau. Der spilles ikke med faste/lukkede hold. Der arbejdes i holdsammensætningen også med niveauinddeling (eks. A+B, B+C og C+D) og efter modellen for at tilgodese den enkelte spillers udvikling. Årgangen spiller kampe efter HAK princippet, som betyder at alle spillere skal spille mindst halvdelen af kampen. Spillerne skal ikke spille faste pladser, men gerne prøve forskellige positioner. Side 44

48 9.3. U Intro til U10 Leg med bolden og mange boldberøringer er det vigtigste udgangspunkt for træningen af børn på U10. Derfor skal børnene på denne årgang have lov til at spille masser af fodbold, snakke fodbold og være sammen med kammerater i trygge og positive læringsmiljøer. Spillerne er ved at nå en alder, hvor de kan introduceres til mere fodboldtræning og et øget fokus på, hvad de kan bruge deres individuelle færdigheder til. Det er vigtig for børnene at opleve, at de præsenteres for alsidige/varierede træningsaktiviteter med et højt spændingsniveau, og med mulighed for at fordybe sig i individuelle færdigheder. Træningen skal tilpasses, så alle kan være med og føler, at træningen bygger på principperne om jævnbyrdighed og ligeværd. På den måde vil børnene opleve en tryghed og vil trives, således at fokus kan være på træningen og den individuelle udvikling. Derudover skal der som udgangspunkt være øvelser i løbet af træningen, hvor der er en bold pr. spiller og udvælgel sen af træningsøvelser skal være med fokus på, at hver spiller får så mange boldberøringer som muligt. Dette gøres ofte ved, at der arbejdes i mindre grupper med høj intensitet eller at der spilles på mål med forskellige betingelser. På denne årgang kan spillerne desuden få me get ud af at arbejde sammen med en af deres holdkammerater, når der arbejdes med den formelle 5 træning, men også den funktionelle 6 træning. I det hele taget er det vigtigt at arbejde videre med spillernes evner til at arbejde i relation med andre spillere og dette i større grupper end tidligere. Generelt er børnene på denne årgang meget ivrige efter at komme til at lære nye ting, men også blive bedre til det, de allerede kan. Det er her, de fortsat skal have love til at eksperimentere, udforske, afprøve, fordybe, opfinde, tage initiativ, lave rytmer, forny, lege og perfektionere. Samtidig viser alle undersøgelser, at spillernes løb og bevægelser med bolden forbedres væsentligt, hvis der stadig på denne årgang arbejdes intenst med koordinationstræning, frekvenstræning og løbeskoling. Med løbeskoling forstås, at vi her arbejder med at træne spillernes koordination af hensigtsmæssige bevægelser i forbindelse med løb, herunder også arbejdet med hurtige fødder og 5 Ved en formel øvelse forstås, at træningen af færdigheden udelukkende handler om træning af bevægelsen. 6 Ved en funktionel øvelse sættes øvelsen ind i en kampsituation Det er dog vigtigt at forstå, at der ikke er tale om en spilsituation, men altså en øvelsessituation. Side 45

49 hurtighedstræning. Derfor bør dette være en fast bestanddel i træningen, og vi anbefaler, at der i løbet af ugen altid afsættes tid til denne del af træningen. Samtidigt med forskellige spil til to mål har denne gruppe i høj grad stadig brug for forskellige bevægelsesopgaver, som træner deres kropsbeherskelse. Spillerne i denne alder er ift. den motoriske udvikling inde i en særdeles vigtig periode og normalt kalder vi denne gruppe (fra 8 til 12 år) for Guldalderen Årgangens struktur, herunder trænertyper Årgangen organiseres med en cheftræner, en eller flere assistenttrænere samt en årgangskoordinator. Årgangskoordinatoren er nærmere beskrevet i pkt. 5. Det tilstræbes, at cheftræneren som minimum har en C-licens eller højere/tilsvarende træneruddannelse. Cheftræneren har det overordnede ansvar for at alle spillere på årgangen modtager relevant og kvalificeret træning iht. årgangens træningsområder (se pkt ). Både tilrettelæggelse og den praktiske udførsel af træningen udføres i samarbejde med en eller flere assistenttrænerne - og evt. til lejligheden indkaldte forældrehjælpere. Det tilstræbes, at der trænes min. tre gange om ugen á ca. 90 min. i perioden, hvor der spilles på græs. Ugens tredje træningstilbud kan være udbudt af klubben. I vinterperioden kan antallet af træningstilbud være nedsat i forhold til tildelte bane-/haltider. Det forventes at årgangen afholder min. to forældremøder om året og at der arrangeres forskellige sociale aktiviteter, eks. fællesspisning med passende mellemrum Træningsprincipper Det er vigtigt, at der hurtigt bliver sat nogle konkrete og faste rammer op for træningen. De fleste børn har det bedst, når de ved præcist, hvilke regler de skal indordne sig under, og hvad de må og ikke må. Reglerne man indfører, skal være konkrete, nemme at forstå og opnåelige. Fastsæt eksempelvis nogle klare regler for "at høre efter". Derudover skal spillerne lære, at de er en del af en helhed og må tage hensyn til både de andre spillere og de voksne. Det betyder, at vi taler pænt til hinanden, drager omsorg overfor hinanden og er hjælpsomme og har respekt for hinanden, også selvom vi ikke er lige gode fodboldspillere. I U10 er der ikke ingen fast, opdelte grupper til træning. Der arbejdes med niveauinddeling (eks. A+B, B+C og C+D) af spillerne og efter 25- Side 46

50 modellen for at tilgodese den enkelte spillers udvikling. Brug stationstræning. Det sikrer, at spillerne hele tiden er i gang og ikke keder sig. Undgå køer/lang ventetid for spillerne ved evt. at spejle øvelsen, så dobbelt så mange spillere kan være i gang ved en station. En bold til hver spiller eller to om en bold. Så mange boldberøringer som muligt i forbindelse med træningen. Kig på dine kolleger i klubben og høst erfaringer. Vælg et tema for dagens træning (jf. træningsområder for U10). Benyt metoden VIS-FORKLAR-VIS. Mød velforberedt op og i god tid til træningen. Undgå fejlretning ved at forklare, hvad spillerne gør forkert. Vis i stedet den rigtige måde. Lav enkle øvelser uden for megen instruktion. Fastsæt gode regler for gennemførelsen af træningen. Virker øvelserne efter hensigten, så byg videre... hvis ikke, så gå tilbage til udgangspunktet. Udvikle spilintelligens ved at inddrage spillerne i træningen. Vi starter altid træningen med at være sammen og runder altid træningen af samlet. Uddeleger evt. opgaver til spillerne i forbindelse med klargøring til træning og oprydning efter træning. Det er med til at skabe ansvarsfølelse blandt spillerne Træningsområder årgangen skal undervises i inkl. udvalgte øvelser/henvisning til øvelsesbank I dette afsnit forklares hvad der skal arbejdes med i den periode, hvor drengene er U10. På de efterfølgende sider gennemgås specifikt hvilke områder, der skal arbejdes med. Hvert område har et tal anført i parentes. Tallet indikerer hvor stor vægtning, området skal have. 1: Spilleren præsenteres for færdigheden, 2: Spilleren øver færdigheden, 3: Spilleren mestrer færdigheden, 4: Spilleren optimerer færdigheden. Teknisk træning Teknik er vigtig i fodbold. Spillere, der skiller sig ud, eller spillere, der gør en forskel, er ofte meget teknisk dygtige og har et usædvanligt højt teknisk niveau i forhold til "normal"-gruppen. Den tekniske formåen hos en spiller kan i høj grad afspejles i spillerens handlinger på banen og i alle spillets facetter har det tekniske niveau afgørende betydning for, om spilleren oplever succes. Gode tekniske modellen: 25% af tiden bør spillerne udfordres af spillere under deres eget niveau, 50% af tiden af spillere på deres eget niveau og 25% af spillere over deres eget niveau. Side 47

51 færdigheder læres over en lang årrække og kun ved hårdt arbejde. Den tekniske træning i klubben bør suppleres med mange timers selvtræning derhjemme, i skolegården, på marken eller op ad carporten. Teknikken er som et stykke værktøj og jo før vi hjælper spillerne med at øve de tekniske færdigheder, desto flere forskellige redskaber vil de få i deres værktøjskasse. På denne årgang består den tekniske træning i, at spillerne i høj grad skal arbejde videre med de tekniske færdigheder, de er blevet introduceret til på de foregående årgange og øve disse. Samtidig skal spillerne intenst arbejde videre med, hvordan de forskellige tekniske færdigheder udføres korrekt. På årgangen fortsætter vi træningen af vendinger og 1. berøringer, som blev introduceret på U9. Før I tiden brugte vi ordet tæmning i stedet for 1. berøringer, men I alt for mange tilfælde forbandt man ordet tæmning med, at bolden skulle ligge død og her er begrebet 1. berøring bedre. Her fokuseres på, hvor stor en betydning 1. berøringen har for spillerens videre muligheder og handlinger når han modtager eller afleverer bolden under kamp eller til træning. Det er vigtigt, at vi i forbindelse med præsentationen af nye tekniske færdigheder stadig gør brug af den formelle træning, og at vi giver os tid til at forklare børnene, hvordan øvelsen udføres korrekt. Undersøgelser viser, at forkert indlærte bevægelser og teknikker i den tidlige alder kan være næsten uoprettelige efter pu berteten. Derfor opfordrer vi til, at trænerne benytter VIS-FORKLAR-VIS metoden, hvor vi konstruktivt arbejder med at rette spillernes tekniske færdigheder. Derudover er det vigtigt at gentage øvelserne ofte, men være opmærk som på, at der skal være variation i øvelsesvalget og sværhedsgraden. Og husk så: ALLE ØVELSER FORETAGES MED BÅDE HØJRE OG VENSTRE FOD! På årgangen arbejdes med følgende tekniske færdigheder: Side 48

52 Side 49

53 Taktisk træning Indtil U10 har vi ikke arbejdet specifikt med spillernes taktiske forståelse. Som udgangspunkt har vi ikke lagt vægt på nogen decideret taktisk træning på de foregående årgange, da vi ikke finder det nødvendigt. Når det så er sagt, er det vigtigt for os at snakke fodbold med spillerne og herunder naturligvis fokusere på den taktiske del af spillet, som udfordrer spillerne. Igennem flere forskellige slags småspil øger vi spillernes forståelse af spillet og styrker deres Side 50

54 muligheder for selv at træffe hensigtsmæssige beslutninger, uden de voksne altid behøver at blande sig. På denne årgang spilles der på en relativ stor bane og det udfordrer naturligvis spillernes rum fornemmelse, perceptionsevne og tidsfornemmelse. Det kan eksempelvis i forbindelse med småspil til træning og i løbet af eller efter kampe være hensigtsmæssigt at tale om: Hvornår skal jeg drible? Hvornår skal jeg spille bolden? Hvor skal jeg spille bolden hen? Hvor skal jeg løbe hen? (spilbarhed/spil uden bold, dybde og bredde i spillet) Hvordan skal jeg dække op? Osv. Som udgangspunkt skal den taktiske træning implementeres som en del af flere forskellige småspil: 1:1, 2:2, 3:3, 5:5, 2:1 og 3:2. Småspil kan sagtens være en station til træningen og her kan vi som trænere få mulighed for at afbryde spillet for at inddrage spillerne og tale med dem om, hvad der er godt og skidt i forbindelse med spillet. I forbindelse med 1:1 arbejdes der videre med 1:1 retvendt og 1:1 sidevendt. I øvelsen 1:1 retvendt arbejder vi med en angriber, der udfordrer forsvarsspilleren, hvor vi i øvelsen 1:1 sidevendt arbejder med at fastholde bolden og komme forbi vores modstander ty pisk efter en mislykket 1:1 retvendt udfordring. Når vi træner 2:1 og 3:2 er det for at træne overtalsspillet. Her vil spillerne naturligt komme til at stifte bekendtskab med, hvor vigtigt det er at være spilbar, når man er to mod en, eller tre mod to, og hvor vigtigt det er for den spiller/de spillere, der er i undertal, at være klar og koncentreret. I forbindelse med træning af overtalsspil arbejdes der konkret med bandespil, dybdeløb og overlap. Der arbejdes med begyndende kendskab til forsvar, midtbane, angreb og opbygningsspil. Motorisk træning Et andet ord for motorik er koordination. Som langt de fleste ved, er der meget stor forskel på børns motoriske kompetencer eller deres koordinationsevner uanset alder. Det betyder, at der stilles store krav til trænernes evner til at tilpasse øvelserne, så alle spillere tilgodeses. Dette kan gøres på mange forskellige måder, men uanset øvelsesvalg er det vigtigt at huske på, at enhver øvelse på denne årgang bør tage udgangspunkt i den formelle træning med henblik på at bruge færdigheden funktionelt. Side 51

55 Spillerne har på denne årgang meget mere ru tine indenfor diverse bevægelsesmønstre end de yngre spillere har, og derfor kan vi bygge videre på den erfaring som spillerne allerede har indenfor forskellige bevægelsesmønstre. Her er det vigtigt at fokusere på, hvad børnene kan og derefter øge sværhedsgraden, så nye motoriske bevægelser bliver præsenteret og indøvet - gerne med bold. Det er en god ide, at øvelserne gentages med jævne mellemrum, specielt de nye, således at de grundlæggende bevægelsesmønstre stadig bliver mere auto matiserede og erfaringen med de nye bevæ gelser bliver øget. Vi anbefaler, at der bruges tid på den formelle træning, hvor der fokuseres specifikt på en kompetence, indtil der opnås en erfaring, der leder mod en funktionel træning, hvor spillerne oplever, at de kan bruge den øvede bevægelse til noget. Koordinationstræningen bør vægtes højt og bør fylde en stor del af træningen. HUSK: koordinationstræning kan sagtens laves med bold og metoder som agilitybaner, "stafetland" og frekvenstræning er oplagte muligheder. Selvfølgelig kan op varmningen også bruges. Følgende bevægelser forventes det, at spillerne arbejder videre med, dog må det være et krav, at der stilles større krav til udførelsen af de bevægelser, som spillerne har trænet en del år ek sempelvis løb, fremad og baglæns. Her bør der ske en differentiering, så der arbejdes meget funktionelt med disse bevægelser, helst altid med bold: Gadedrengeløb med høje knæløft Indadfører og udadfører Diagonalløb Simpel springtræning - fokus på afsæt Vendinger med bold Hælspark Knæløft Sidelæns løb Hurtige fødder - frekvenstræning Fodboldhurtighed og hurtighedstræning Temposkift med og uden bold Balanceøvelser Løb - fremad, med og uden bold og med forskellige betingelser, eksempelvis retningsskifte Løb - baglæns Kortfattet kan man opsummere børnenes motoriske færdigheder og generelle udvikling i denne aldersgruppe således: Fysisk meget aktive Side 52

56 Koordinationsevnen langt bedre og mere "flydende" end hos de yngre spillere Noget større evne til at bevare motivationen og koncentrationen Ofte indstillede på konkurrence Er bedre til at koble sammenhænge Er begyndt at tænke abstrakt Stort udviklingspotentiale i bevægelserne Fokus skal være udvikling af naturlige bevægelser og alsidig grundlæggende bevægelseserfaring Arbejder godt både alene og i større grupper (6-10 spillere) Har lettere ved at orientere sig i større områder Svært ved at bedømme hastigheder Bedre til "at se op" Glade for at lege med bolden Konkrete i deres tankegang Begyndende spilforståelse Mental træning Den mentale træning på denne årgang består i at skabe en god kultur og et godt fodboldmiljø, hvor begreber som trivsel, glæde og motivation er i centrum. Det er afgørende for den enkelte spillers kompetenceudvikling, at han trives i klubben/på årgangen og føler sig ligeværdig. At have det sjovt til træning er det mest cen trale motiv for børn og unges idrætsdeltagelse og selvom det lyder banalt, fører det at opleve glæde ofte til, at spillerne i højere grad oplever, at træningen er meningsfyldt. Derudover er der masser af nye fodboldmæssige udfordringer på denne årgang og derfor skal spillerne opleve, at: De får en opfattelse af, at de er gode nok som de er, uanset fodboldniveau De oplever succeser De får masser af ros og klap på skuldrene De lærer at lytte til og forstå fælles beskeder De lærer at tage hensyn til deres hold kammerater og være en del af en helhed De lærer, at det ikke kun handler om at vinde, men i højere grad om at være med og udvikle sig De stifter bekendtskab med og forstår, hvad fairplay betyder Der er en god tone på årgangen, hvor voksne og børn prioriterer at tale ordentligt til hinanden De arbejder videre med deres evne til at være fokuserede og parate Side 53

57 Øvelser/øvelseshæfter: DBU Aldersrelateret træning: eret_traening_2008_ny.pdf DBU Børnetræning: %C3%B8rnetr%C3%A6nermanua%20optl.pdf Lyngby Trænerakademi (Se træner-afsnit på klubbens hjemmeside - UEFA Training Ground: DBU Øvelsesbank: xerciselist.aspx (på DBU app en findes en lang række videoøvelser) Side 54

58 Kampe Alle spillere på årgangen skal modtage kamp-tilbud i løbet af sæsonen. Antal af tilbud kan variere fra spiller til spiller, eks. i forhold til træningsaktivitet og spillerens egen interesse. Klubben sørger for tilmelding af hold til de faste turneringer i hhv. vinter/forår og efterår/vinter. Holdene tilmeldes efter spillernes niveau, dog tilstræbes det at spillerne udfordres på højest mulige niveau. Der spilles ikke med faste/lukkede hold. Der arbejdes i holdsammensætningen også med niveauinddeling (eks. A+B, B+C og C+D) og efter modellen for at tilgodese den enkelte spillers udvikling. Årgangen spiller kampe efter HAK princippet, som betyder at alle spillere skal spille mindst halvdelen af kampen. Spillerne skal ikke spille faste pladser, men gerne prøve forskellige positioner U Intro til U11 Leg med bolden og mange boldberøringer er det vigtigste udgangspunkt for træningen af børn på U11. Derfor skal børnene på denne årgang opleve træningspas, hvor bolden er mest i centrum, enten i form at individuelle øvelser eller øvelser i større grupper. Træningen skal tilpasses, så alle kan være med og føler, at træningen bygger på principperne om jævnbyrdighed og ligeværd. På den måde vil børnene opleve en tryghed og vil trives, således at fokus kan være på træningen og den individuelle udvikling. Derudover skal der som udgangspunkt være øvelser i løbet af træningen, hvor der er en bold pr. spiller og udvælgel sen af træningsøvelser skal være med fokus på, at hver spiller får så mange boldberøringer som muligt. Dette gøres ofte ved, at der arbejdes i mindre grupper med høj intensitet eller at der spilles på mål med forskellige betingelser. På denne årgang kan spillerne desuden få me get ud af at arbejde sammen med en af deres holdkammerater, når der arbejdes med den formelle 8 træning, men også den funktionelle 9 træning. I det hele taget er det vigtigt at arbejde videre med spillernes evner til at arbejde i relation med andre spillere og dette i store grupper på spillere. Generelt er børnene på denne årgang meget ivrige efter at komme til 8 Ved en formel øvelse forstås, at træningen af færdigheden udelukkende handler om træning af bevægelsen. 9 Ved en funktionel øvelse sættes øvelsen ind i en kampsituation Det er dog vigtigt at forstå, at der ikke er tale om en spilsituation, men altså en øvelsessituation. Side 55

59 at lære nye ting, men også blive bedre til det, de allerede kan. Det er her, de fortsat skal have love til at eksperimentere, udforske, afprøve, fordybe, opfinde, tage initiativ, lave rytmer, forny, lege og per fektionere. Samtidig viser alle undersøgelser, at spillernes løb og bevægelser med bolden forbedres væsentligt, hvis der stadig på denne årgang arbejdes intenst med koordinationstræning, frekvenstræning og løbeskoling. Med løbeskoling forstås, at vi her arbejder med at træne spillernes koordination af hensigtsmæssige bevægelser i forbindelse med løb, herun der også arbejdet med hurtige fødder og hurtighedstræning. Derfor bør dette være en fast bestanddel i træningen, og vi anbefaler, at der i løbet af ugen altid afsættes tid til denne del af træningen. Samtidigt med masser af forskellige spil til to mål har denne gruppe i høj grad stadig brug for forskellige bevægelsesopgaver, som træner deres kropsbeherskelse. Spillerne i denne alder er ift. den motoriske udvikling inde i en særdeles vigtig periode og normalt kalder vi denne gruppe (fra 8 til 12 år) for Guldalderen Årgangens struktur Årgangen organiseres med en cheftræner, en eller flere assistenttrænere samt en årgangskoordinator. Årgangskoordinatoren er nærmere beskrevet i pkt. 5. Det tilstræbes, at cheftræneren som minimum har en C-licens eller højere/tilsvarende træneruddannelse. Cheftræneren har det overordnede ansvar for at alle spillere på årgangen modtager relevant og kvalificeret træning iht. årgangens træningsområder (se pkt ). Både tilrettelæggelse og den praktiske udførsel af træningen udføres i samarbejde med en eller flere assistenttrænerne - og evt. til lejligheden indkaldte forældrehjælpere. Det tilstræbes, at der trænes min. tre gange om ugen á ca. 90 min. i perioden, hvor der spilles på græs. Ugens tredje træningstilbud kan være udbudt af klubben. I vinterperioden kan antallet af træningstilbud være nedsat i forhold til tildelte bane-/haltider. Det forventes at årgangen afholder min. to forældremøder om året og at der arrangeres forskellige sociale aktiviteter, eks. fællesspisning med passende mellemrum Træningsprincipper Det er vigtigt, at der hurtigt bliver sat nogle kon krete og faste rammer op for træningen. De fleste børn har det bedst, når de ved præcist, hvilke regler de skal indordne sig under, og hvad de må og ikke må. Reglerne man indfører, skal være konkrete, nemme at forstå og opnåelige. Fastsæt eksempelvis nogle klare regler for "at høre efter". Side 56

60 Derudover skal spillerne lære, at de er en del af en helhed og må tage hensyn til både de andre spillere og de voksne. Det betyder, at vi taler pænt til hinanden, drager omsorg overfor hinanden og er hjælpsomme og har respekt for hinanden, også selvom vi ikke er lige gode fodboldspillere. I U11 er der ikke ingen fast, opdelte grupper til træning. Der arbejdes med niveauinddeling (eks. A+B, B+C og C+D) af spillerne og efter modellen for at tilgodese den enkelte spillers udvikling. Brug stationstræning. Det sikrer, at spillerne hele tiden er i gang og ikke keder sig. Undgå køer/lang ventetid for spillerne ved evt. at spejle øvelsen, så dobbelt så mange spillere kan være i gang ved en station. En bold til hver spiller eller to om en bold. Så mange boldberøringer som muligt i forbindelse med træningen. Kig på dine kolleger i klubben og høst erfaringer. Vælg et tema for dagens træning (jf. træningsområder for U11). Benyt metoden VIS-FORKLAR-VIS. Mød velforberedt op og i god tid til træningen. Undgå fejlretning ved at forklare, hvad spillerne gør forkert. Vis i stedet den rigtige måde. Lav enkle øvelser uden for megen instruktion. Fastsæt gode regler for gennemførelsen af træningen. Virker øvelserne efter hensigten, så byg videre... hvis ikke, så gå tilbage til udgangspunktet. Udvikle spilintelligens ved at inddrage spillerne i træningen. Vi starter altid træningen med at være sammen og runder altid træningen af samlet. Uddeleger evt. opgaver til spillerne i forbindelse med klargøring til træning og oprydning efter træning. Det er med til at skabe ansvarsfølelse blandt spillerne Træningsområder årgangen skal undervises i på årgangen i inkl. udvalgte øvelser/henvisning til øvelsesbank I dette afsnit forklares hvad der skal arbejdes med i den periode, hvor drengene er U11. På de efterfølgende sider gennemgås specifikt hvilke områder, der skal arbejdes med. Hvert område har et tal anført i parentes. Tallet indikerer hvor stor vægtning, området skal have. 1: Spilleren præsenteres for færdigheden, 2: Spilleren øver færdigheden, 3: Spilleren mestrer færdigheden, 4: Spilleren optimerer færdigheden modellen: 25% af tiden bør spillerne udfordres af spillere under deres eget niveau, 50% af tiden af spillere på deres eget niveau og 25% af spillere over deres eget niveau. Side 57

61 Teknisk træning Teknik er vigtig i fodbold. Spillere, der skiller sig ud, eller spillere, der gør en forskel, er ofte meget teknisk dygtige og har et usædvanligt højt teknisk niveau i forhold til "normal"-gruppen. Den tekniske formåen hos en spiller kan i høj grad afspejles i spillerens handlinger på banen og i alle spillets facetter har det tekniske niveau afgørende betydning for, om spilleren oplever succes. Gode tekniske færdigheder læres over en lang årrække og kun ved hårdt arbejde. Den tekniske træning i klubben bør suppleres med mange timers selvtræning derhjemme, i skolegården, på marken eller op ad carporten. Teknikken er som et stykke værktøj og jo før vi hjælper spillerne med at øve de tekniske færdigheder, desto flere forskellige redskaber vil de få i deres værktøjskasse. På denne årgang består den tekniske træning i, at spillerne i høj grad skal arbejde videre med de tekniske færdigheder, de er blevet introduceret til på de foregående årgange og øve disse. Samtidig skal spillerne intenst arbejde videre med, hvordan de forskellige tekniske færdigheder udføres korrekt. Desuden bør det halvtliggende vristspark introduceres samtidigt med, at der lægges mere vægt på at træne forskellige former for præcise afleveringer og afslutninger. På årgangen fortsætter vi træningen af vendin ger og 1. berøringer. Før I tiden brugte vi ordet tæmning i stedet for 1. berøringer, men I alt for mange tilfælde forbandt man ordet tæm ning med, at bolden skulle ligge død og her er begrebet 1. berøring bedre. Her fokuseres på, hvor stor en betydning 1. berøringen har for spillerens videre muligheder og handlinger når han modtager eller afleverer bolden under kamp eller til træning. Det er vigtigt, at vi i forbindelse med præsentationen af nye tekniske færdigheder stadig gør brug af den formelle træning, og at vi giver os tid til at forklare børnene, hvordan øvelsen udføres korrekt. Undersøgelser viser, at forkert indlærte bevægelser og teknikker i den tidlige alder kan være næsten uoprettelige efter puberteten. Derfor opfordrer vi til, at trænerne benytter VIS-FORKLAR-VIS metoden, hvor vi konstruktivt arbejder med at rette spillernes tekniske færdigheder. Derudover er det vigtigt at gentage øvelserne ofte, men være opmærksom på, at der skal være variation i øvelsesvalget og sværhedsgraden. Og husk så: ALLE ØVELSER FORETAGES MED BÅDE HØJRE OG VENSTRE FOD! På årgangen arbejdes med følgende tekniske færdigheder: Side 58

62 Side 59

63 Taktisk træning Indtil U11 har vi ikke arbejdet specifikt med spillernes taktiske forståelse. Som udgangspunkt har vi ikke lagt vægt på nogen decideret taktisk træning på de foregående årgange, da vi ikke finder det nødvendigt. Når det så er sagt, er det vigtigt for os at snakke fodbold med spillerne og herunder naturligvis fokusere på den taktiske del af spillet, som udfordrer spillerne. Igennem flere forskellige slags småspil øger vi spillernes forståelse af spillet og styrker deres muligheder for selv at træffe hensigtsmæssige beslutninger, uden de Side 60

64 voksne altid behøver at blande sig. På denne årgang spilles der på en relativ stor bane og det udfordrer naturligvis spillernes rum fornemmelse, perceptionsevne og tidsfornemmelse. Det kan eksempelvis i forbindelse med småspil til træning og i løbet af eller efter kampe være hensigtsmæssigt at tale om: Hvornår skal jeg drible? Hvornår skal jeg spille bolden? Hvor skal jeg spille bolden hen? Hvor skal jeg løbe hen? (spilbarhed/spil uden bold, dybde og bredde i spillet) Hvordan skal jeg dække op? Hvilke aftaler har vi i forhold til vores opbygningsspil og vores afslutningsspil? Osv. Som udgangspunkt skal den taktiske træning implementeres som en del af flere forskellige småspil: 1:1, 2:2, 3:3, 2:1 og 3:2. Småspil kan sagtens være en station til træningen og her kan vi som trænere få mulighed for at afbryde spillet for at inddrage spillerne og tale med dem om, hvad der er godt og skidt i forbindelse med spillet. I forbindelse med 1:1 arbejdes der videre med 1:1 retvendt, 1:1 rygvendt og 1:1 sidevendt. I øvelsen 1:1 retvendt arbejder vi med en angriber, der udfordrer forsvarsspilleren, hvor vi i øvelsen 1: 1 sidevendt arbejder med at fastholde bolden og komme forbi vores modstander ty pisk efter en mislykket 1:1 retvendt udfordring. I øvelsen 1:1 rygvendt skal angriberen mod tage bolden med ryggen til modstanderen og herefter lave en vending forbi forsvarsspilleren. Når vi træner 2:1 og 3:2 er det for at træne overtalsspillet. Her vil spillerne naturligt komme til at stifte bekendtskab med, hvor vigtigt det er at være spilbar, når man er to mod en, eller tre mod to, og hvor vigtigt det er for den spiller/de spillere, der er i undertal, at være klar og koncentreret. I forbindelse med træning af overtalsspil arbejdes der konkret med bandespil, dybdeløb og overlap. Kendskabet til standardsituationer i spillet gennemgås. Der benyttes enkle anvisninger ved indkast, hjørnespark og frispark. Der snakkes om, hvilke opgaver det er vigtigt at løse, når man spiller de forskellige positioner på banen. Slutteligt arbejdes der med opbygningsspil og afslutningsspil. Motorisk træning Et andet ord for motorik er koordination. Som langt de fleste ved, er der meget stor forskel på børns motoriske kompetencer eller deres Side 61

65 koordinationsevner uanset alder. Det betyder, at der stilles store krav til trænernes evner til at tilpasse øvelserne, så alle spillere tilgodeses. Dette kan gøres på mange forskellige måder, men uanset øvelsesvalg er det vigtigt at huske på, at enhver øvelse på denne årgang bør tage udgangspunkt i den formelle træning med henblik på at bruge færdigheden funktionelt. Spillerne har på denne årgang meget mere rutine indenfor diverse bevægelsesmønstre end de yngre spillere har, og derfor kan vi bygge videre på den erfaring som spillerne allerede har indenfor forskellige bevægelsesmønstre. Her er det vigtigt at fokusere på, hvad børnene kan og derefter øge sværhedsgraden, så nye motoriske bevægelser bliver præsenteret og indøvet - gerne med bold. Det er en god ide, at øvelserne gentages med jævne mellemrum, specielt de nye, således at de grundlæggende bevægelsesmønstre stadig bliver mere auto matiserede og erfaringen med de nye bevæ gelser bliver øget. Vi anbefaler, at der bruges tid på den formelle træning, hvor der fokuseres specifikt på en kompetence, indtil der opnås en erfaring, der leder mod en funktionel træning, hvor spillerne oplever, at de kan bruge den øvede bevægelse til noget. Koordinationstræningen bør vægtes højt og bør fylde en stor del af træningen. HUSK: koordinationstræning kan sagtens laves med bold og metoder som agilitybaner, "stafetland" og frekvenstræning er oplagte muligheder. Selvfølgelig kan op varmningen også bruges. Følgende bevægelser forventes det, at spillerne arbejder videre med, dog må det være et krav, at der stilles større krav til udførelsen af de bevægelser, som spillerne har trænet en del år ek sempelvis løb, fremad og baglæns. Her bør der ske en differentiering, så der arbejdes meget funktionelt med disse bevægelser, helst altid med bold: Gadedrengeløb med høje knæløft Indadfører og udadfører Diagonalløb Simpel springtræning - fokus på afsæt Vendinger med bold Hælspark Knæløft Sidelæns løb Hurtige fødder - frekvenstræning Fodboldhurtighed og hurtighedstræning Temposkift med og uden bold Balanceøvelser Løb - fremad, med og uden bold og med forskellige betingelser, eksempelvis retningsskifte Side 62

66 Løb - baglæns Kortfattet kan man opsummere børnenes motoriske færdigheder og generelle udvikling i denne aldersgruppe således: Fysisk meget aktive Koordinationsevnen langt bedre og mere "flydende" end hos de yngre spillere God evne til at bevare motivationen og koncentrationen Ofte indstillede på konkurrence Er bedre til at koble sammenhænge Er begyndt at tænke abstrakt Stort udviklingspotentiale i bevægelserne Fokus skal være udvikling af naturlige bevægelser og alsidig grundlæggende bevægelseserfaring Arbejder godt både alene og i større grupper (10-14 spillere) Har lettere ved at orientere sig i større områder Bedre til at bedømme hastigheder og retninger Bedre til "at se op" og "spille uden bold" Glade for at lege med bolden Konkrete i deres tankegang Udvidet spilforståelse, herunder bredde og dybde i spillet og bevægelse uden bold. Mental træning Den mentale træning på denne årgang består i at skabe en god kultur og et godt fodboldmiljø, hvor begreber som trivsel, glæde og motivation er i centrum. Det er afgørende for den enkelte spillers kompetenceudvikling, at han trives i klubben/på årgangen og føler sig ligeværdig. At have det sjovt til træning er det mest cen trale motiv for børn og unges idrætsdeltagelse og selvom det lyder banalt, fører det at opleve glæde ofte til, at spillerne i højere grad oplever, at træningen er meningsfyldt. Derudover er der masser af nye fodboldmæssige udfordringer på denne årgang og der bør arbejdes med, at spillerne begynder at stille krav til sig selv og de fodboldmæssige færdigheder. Spillerne skal desuden opleve, at: De får en opfattelse af, at de er gode nok som de er, uanset fodboldniveau De oplever succeser De får masser af ros og klap på skuldrene De lærer at lytte til og forstå fælles beskeder De lærer at tage hensyn til deres hold kammerater og være en del af en helhed De lærer, at det ikke kun handler om at vinde, men i højere grad om at være med og udvikle sig Side 63

67 De stifter bekendtskab med og forstår, hvad fairplay betyder Der er en god tone på årgangen, hvor voksne og børn prioriterer at tale ordentligt til hinanden De arbejder videre med deres evne til at være fokuserede og parate i forbindelse med træningen De begynder at arbejde med at opsætte mål for arbejdet med deres individuelle færdigheder Øvelser/øvelseshæfter: DBU Aldersrelateret træning: eret_traening_2008_ny.pdf DBU Børnetræning: %C3%B8rnetr%C3%A6nermanua%20optl.pdf Lyngby Trænerakademi (Se træner-afsnit på klubbens hjemmeside - UEFA Training Ground: Side 64

68 DBU Øvelsesbank: xerciselist.aspx (på DBU app en findes en lang række videoøvelser) Kampe Alle spillere på årgangen skal modtage kamp-tilbud i løbet af sæsonen. Antal af tilbud kan variere fra spiller til spiller, eks. i forhold til træningsaktivitet og spillerens egen interesse. Klubben sørger for tilmelding af hold til de faste turneringer i hhv. vinter/forår og efterår/vinter. Holdene tilmeldes efter spillernes niveau, dog tilstræbes det at spillerne udfordres på højest mulige niveau. Der spilles ikke med faste/lukkede hold. Der arbejdes i holdsammensætningen også med niveauinddeling (eks. A+B, B+C og C+D) og efter modellen for at tilgodese den enkelte spillers udvikling. Årgangen spiller kampe efter HAK princippet, som betyder at alle spillere skal spille mindst halvdelen af kampen. Spillerne skal ikke spille faste pladser, men gerne prøve forskellige positioner U Intro til U12 Leg med bolden og mange boldberøringer er det vigtigste udgangspunkt for træningen af børn på U12. Derfor skal børnene på denne årgang opleve træningspas, hvor bolden er mest i centrum, enten i form at individuelle øvelser eller øvelser i større grupper. Træningen skal tilpasses, så alle kan være med og føler, at træningen bygger på principperne om jævnbyrdighed og ligeværd. På den måde vil børnene opleve en tryghed og vil trives, således at fokus kan være på træningen og den individuelle udvikling. Derudover skal der som udgangspunkt være øvelser i løbet af træningen, hvor der er en bold pr. spiller og udvælgel sen af træningsøvelser skal være med fokus på, at hver spiller får så mange boldberøringer som muligt. Dette gøres ofte ved, at der arbejdes i mindre grupper med høj intensitet eller at der spilles på mål med forskellige betingelser. På denne årgang kan spillerne desuden få meget ud af at arbejde sammen med en af deres holdkammerater, når der arbejdes med den Side 65

69 formelle 11 træning, men også den funktionelle 12 træning. I det hele taget er det vigtigt at arbejde videre med spillernes evner til at arbejde i relation med andre spillere og dette i store grupper på spillere. Generelt er børnene på denne årgang meget ivrige efter at komme til at lære nye ting, men også blive bedre til det, de allerede kan. Det er her, de fortsat skal have love til at eksperimentere, udforske, afprøve, fordybe, opfinde, tage initiativ, lave rytmer, forny, lege og per fektionere. Samtidig viser alle undersøgelser, at spillernes løb og bevægelser med bolden forbedres væsentligt, hvis der stadig på denne årgang arbejdes intenst med koordinationstræning, frekvenstræning og løbeskoling. Med løbeskoling forstås, at vi her arbejder med at træne spillernes koordination af hensigtsmæssige bevægelser i forbindelse med løb, herunder også arbejdet med hurtige fødder og hurtighedstræning. Derfor bør dette være en fast bestanddel i træningen, og vi anbefaler, at der i løbet af ugen altid afsættes tid til denne del af træningen. Samtidigt med masser af forskellige spil til to mål har denne gruppe i høj grad stadig brug for forskellige bevægelsesopgaver, som træner deres kropsbeherskelse. Spillerne i denne alder er ift. den motoriske udvikling inde i en særdeles vigtig periode og normalt kalder vi denne gruppe (fra 8 til 12 år) for Guldalderen Årgangens struktur Årgangen organiseres med en cheftræner, en eller flere assistenttrænere samt en årgangskoordinator. Årgangskoordinatoren er nærmere beskrevet i pkt. 5. Det tilstræbes, at cheftræneren som minimum har en C-licens eller højere/tilsvarende træneruddannelse. Cheftræneren har det overordnede ansvar for at alle spillere på årgangen modtager relevant og kvalificeret træning iht. årgangens træningsområder (se pkt ). Både tilrettelæggelse og den praktiske udførsel af træningen udføres i samarbejde med en eller flere assistenttrænerne - og evt. til lejligheden indkaldte forældrehjælpere. Det tilstræbes, at der trænes min. tre gange om ugen á ca. 90 min. i perioden, hvor der spilles på græs. Ugens tredje træningstilbud kan være udbudt af klubben. I vinterperioden kan antallet af træningstilbud være nedsat i forhold til tildelte bane-/haltider. 11 Ved en formel øvelse forstås, at træningen af færdigheden udelukkende handler om træning af bevægelsen. 12 Ved en funktionel øvelse sættes øvelsen ind i en kampsituation Det er dog vigtigt at forstå, at der ikke er tale om en spilsituation, men altså en øvelsessituation. Side 66

70 Det forventes at årgangen afholder min. to forældremøder om året og at der arrangeres forskellige sociale aktiviteter, eks. fællesspisning med passende mellemrum Træningsprincipper Det er vigtigt, at der hurtigt bliver sat nogle kon krete og faste rammer op for træningen. De fleste børn har det bedst, når de ved præcist, hvilke regler de skal indordne sig under, og hvad de må og ikke må. Reglerne man indfører, skal være konkrete, nemme at forstå og opnåelige. Fastsæt eksempelvis nogle klare regler for "at høre efter". Derudover skal spillerne lære, at de er en del af en helhed og må tage hensyn til både de andre spillere og de voksne. Det betyder, at vi taler pænt til hinanden, drager omsorg overfor hinanden og er hjælpsomme og har respekt for hinanden, også selvom vi ikke er lige gode fodboldspillere. I U12 er der ikke ingen fast, opdelte grupper til træning. Der arbejdes med niveauinddeling (eks. A+B, B+C og C+D) af spillerne og efter modellen for at tilgodese den enkelte spillers udvikling. Brug stationstræning. Det sikrer, at spillerne hele tiden er i gang og ikke keder sig. Undgå køer/lang ventetid for spillerne ved evt. at spejle øvelsen, så dobbelt så mange spillere kan være i gang ved en station. En bold til hver spiller eller to om en bold. Så mange boldberøringer som muligt i forbindelse med træningen. Kig på dine kolleger i klubben og høst erfaringer. Vælg et tema for dagens træning (jf. træningsområder for U12). Benyt metoden VIS-FORKLAR-VIS. Mød velforberedt op og i god tid til træningen. Undgå fejlretning ved at forklare, hvad spillerne gør forkert. Vis i stedet den rigtige måde. Lav enkle øvelser uden for megen instruktion. Fastsæt gode regler for gennemførelsen af træningen. Virker øvelserne efter hensigten, så byg videre... hvis ikke, så gå tilbage til udgangspunktet. Udvikle spilintelligens ved at inddrage spillerne i træningen. Vi starter altid træningen med at være sammen og runder altid træningen af samlet. Uddeleger evt. opgaver til spillerne i forbindelse med klargøring til træning og oprydning efter træning. Det er med til modellen: 25% af tiden bør spillerne udfordres af spillere under deres eget niveau, 50% af tiden af spillere på deres eget niveau og 25% af spillere over deres eget niveau. Side 67

71 at skabe ansvarsfølelse blandt spillerne Træningsområder årgangen skal undervises i inkl. udvalgte øvelser/henvisning til øvelsesbank I dette afsnit forklares hvad der skal arbejdes med i den periode, hvor drengene er U12. På de efterfølgende sider gennemgås specifikt hvilke områder, der skal arbejdes med. Hvert område har et tal anført i parentes. Tallet indikerer hvor stor vægtning, området skal have. 1: Spilleren præsenteres for færdigheden, 2: Spilleren øver færdigheden, 3: Spilleren mestrer færdigheden, 4: Spilleren optimerer færdigheden. Teknisk træning Teknik er vigtig i fodbold. Spillere, der skiller sig ud, eller spillere, der gør en forskel, er ofte me get teknisk dygtige og har et usædvanligt højt teknisk niveau i forhold til "normal"-gruppen. Den tekniske formåen hos en spiller kan i høj grad afspejles i spillerens handlinger på banen og i alle spillets facetter har det tekniske niveau afgørende betydning for, om spilleren oplever succes. Gode tekniske færdigheder læres over en lang årrække og kun ved hårdt arbejde. Den tekniske træning i klubben bør suppleres med mange timers selvtræning derhjemme, i skolegården, på marken eller op ad carporten. Teknikken er som et stykke værktøj og jo før vi hjælper spillerne med at øve de tekniske færdigheder, desto flere forskellige redskaber vil de få i deres værktøjskasse. På denne årgang består den tekniske træning i, at spillerne i høj grad skal arbejde videre med de tekniske færdigheder, de er blevet introduceret til på de foregående årgange og øve disse. Samtidig skal spillerne intenst arbejde videre med, hvordan de forskellige tekniske færdigheder udføres korrekt. Desuden bør det halvtliggende vristspark introduceres samtidigt med, at der lægges mere vægt på at træne forskellige former for præcise afleveringer og afslutninger. På årgangen fortsætter vi træningen af vendin ger og 1. berøringer. Før I tiden brugte vi ordet tæmning i stedet for 1. berøringer, men I alt for mange tilfælde forbandt man ordet tæm ning med, at bolden skulle ligge død og her er begrebet 1. berøring bedre. Her fokuseres på, hvor stor en betydning 1. berøringen har for spillerens videre muligheder og handlinger når han modtager eller afleverer bolden under kamp eller til træning. Det er vigtigt, at vi i forbindelse med præsentationen af nye tekniske færdigheder stadig gør brug af den formelle træning, og at vi giver os tid til at forklare børnene, hvordan øvelsen udføres korrekt. Undersøgelser viser, at forkert indlærte bevægelser og teknikker i den tidlige alder kan være næsten uoprettelige efter puberteten. Derfor opfordrer vi til, at trænerne benytter VIS-FORKLAR-VIS metoden, Side 68

72 hvor vi konstruktivt arbejder med at rette spillernes tekniske færdigheder. Derudover er det vigtigt at gentage øvelserne ofte, men være opmærk som på, at der skal være variation i øvelsesvalget og sværhedsgraden. Og husk så: ALLE ØVELSER FORETAGES MED BÅDE HØJRE OG VENSTRE FOD! På årgangen arbejdes med følgende tekniske færdigheder: Side 69

73 Taktisk træning Indtil U12 har vi ikke arbejdet specifikt med spillernes taktiske forståelse. Som udgangspunkt har vi ikke lagt vægt på nogen decideret taktisk træning på de foregående årgange, da vi ikke finder det nødvendigt. Når det så er sagt, er det vigtigt for os at snakke Side 70

74 fodbold med spillerne og herunder naturligvis fokusere på den taktiske del af spillet, som udfordrer spillerne. Igennem flere forskellige slags småspil øger vi spillernes forståelse af spillet og styrker deres muligheder for selv at træffe hensigtsmæssige beslutninger, uden de voksne altid behøver at blande sig. På denne årgang spilles der på en relativ stor bane og det udfordrer naturligvis spillernes rumfornemmelse, perceptionsevne og tidsfornemmelse. Det kan eksempelvis i forbindelse med småspil til træning og i løbet af eller efter kampe være hensigtsmæssigt at tale om: Hvornår skal jeg drible? Hvornår skal jeg spille bolden? Hvor skal jeg spille bolden hen? Hvor skal jeg løbe hen? (spilbarhed/spil uden bold, dybde og bredde i spillet) Hvordan skal jeg dække op? Hvilke aftaler har vi i forhold til vores opbygningsspil og vores afslutningsspil? Osv. Som udgangspunkt skal den taktiske træning implementeres som en del af flere forskellige småspil: 1:1, 2:2, 3:3, 2:1 og 3:2. Småspil kan sagtens være en station til træningen og her kan vi som trænere få mulighed for at afbryde spillet for at inddrage spillerne og tale med dem om, hvad der er godt og skidt i forbindelse med spillet. I forbindelse med 1:1 arbejdes der videre med 1:1 retvendt, 1:1 rygvendt og 1:1 sidevendt. I øvelsen 1:1 retvendt arbejder vi med en angriber, der udfordrer forsvarsspilleren, hvor vi i øvelsen 1: 1 sidevendt arbejder med at fastholde bolden og komme forbi vores modstander ty pisk efter en mislykket 1:1 retvendt udfordring. I øvelsen 1:1 rygvendt skal angriberen mod tage bolden med ryggen til modstanderen og herefter lave en vending forbi forsvarsspilleren. Når vi træner 2:1 og 3:2 er det for at træne overtalsspillet. Her vil spillerne naturligt komme til at stifte bekendtskab med, hvor vigtigt det er at være spilbar, når man er to mod en, eller tre mod to, og hvor vigtigt det er for den spiller/de spillere, der er i undertal, at være klar og koncentreret. I forbindelse med træning af overtalsspil arbejdes der konkret med bandespil, dybdeløb og overlap. Kendskabet til standardsituationer i spillet gennemgås. Der benyttes enkle anvisninger ved indkast, hjørnespark og frispark. Der snakkes om, hvilke opgaver det er vigtigt at løse, når man spiller de forskellige positioner på banen. Slutteligt arbejdes der med opbygningsspil, afslutningsspil, erobringsspil og forsvarsspil. Side 71

75 Motorisk træning Et andet ord for motorik er koordination. Som langt de fleste ved, er der meget stor forskel på børns motoriske kompetencer eller deres koordinationsevner uanset alder. Det betyder, at der stilles store krav til trænernes evner til at tilpasse øvelserne, så alle spillere tilgodeses. Dette kan gøres på mange forskellige måder, men uanset øvelsesvalg er det vigtigt at huske på, at enhver øvelse på denne årgang bør tage udgangspunkt i den formelle træning med henblik på at bruge færdigheden funktionelt. Spillerne har på denne årgang meget mere rutine indenfor diverse bevægelsesmønstre end de yngre spillere har, og derfor kan vi bygge videre på den erfaring som spillerne allerede har indenfor forskellige bevægelsesmønstre. Her er det vigtigt at fokusere på, hvad børnene kan og derefter øge sværhedsgraden, så nye motoriske bevægelser bliver præsenteret og indøvet - gerne med bold. Det er en god ide, at øvelserne gentages med jævne mellemrum, specielt de nye, således at de grundlæggende bevægelsesmønstre stadig bliver mere automatiserede og erfaringen med de nye bevægelser bliver øget. Vi anbefaler, at der bruges tid på den formelle træning, hvor der fokuseres specifikt på en kompetence, indtil der opnås en erfaring, der leder mod en funktionel træning, hvor spillerne oplever, at de kan bruge den øvede bevægelse til noget. Koordinationstræningen bør vægtes højt og bør fylde en stor del af træningen. HUSK: koordinationstræning kan sagtens laves med bold og metoder som agilitybaner, "stafetland" og frekvenstræning er oplagte muligheder. Selvfølgelig kan op varmningen også bruges. Følgende bevægelser forventes det, at spillerne arbejder videre med, dog må det være et krav, at der stilles større krav til udførelsen af de bevægelser, som spillerne har trænet en del år eksempelvis løb, fremad og baglæns. Her bør der ske en differentiering, så der arbejdes meget funktionelt med disse bevægelser, helst altid med bold: Gadedrengeløb med høje knæløft Indadfører og udadfører Diagonalløb Simpel springtræning - fokus på afsæt Vendinger med bold Hælspark Knæløft Sidelæns løb Hurtige fødder - frekvenstræning Fodboldhurtighed og hurtighedstræning Temposkift med og uden bold Balanceøvelser Side 72

76 Løb - fremad, med og uden bold og med forskellige betingelser, eksempelvis retningsskifte Løb - baglæns Kortfattet kan man opsummere børnenes motoriske færdigheder og generelle udvikling i denne aldersgruppe således: Fysisk meget aktive Koordinationsevnen langt bedre og mere "flydende" end hos de yngre spillere God evne til at bevare motivationen og koncentrationen Ofte indstillede på konkurrence Er bedre til at koble sammenhænge Er begyndt at tænke abstrakt Stort udviklingspotentiale i bevægelserne Fokus skal være udvikling af naturlige bevægelser og alsidig grundlæggende bevægelseserfaring Arbejder godt både alene og i større grupper (10-14 spillere) Har lettere ved at orientere sig i større områder Bedre til at bedømme hastigheder og retninger Bedre til "at se op" og "spille uden bold" Glade for at lege med bolden Konkrete i deres tankegang Udvidet spilforståelse, herunder bredde og dybde i spillet og bevægelse uden bold. Mental træning Den mentale træning på denne årgang består i at skabe en god kultur og et godt fodboldmiljø, hvor begreber som trivsel, glæde og motivation er i centrum. Det er afgørende for den enkelte spillers kompetenceudvikling, at han trives i klubben/på årgangen og føler sig ligeværdig. At have det sjovt til træning er det mest cen trale motiv for børn og unges idrætsdeltagelse og selvom det lyder banalt, fører det at opleve glæde ofte til, at spillerne i højere grad oplever, at træningen er meningsfyldt. Derudover er der masser af nye fodboldmæssige udfordringer på denne årgang og der bør arbejdes med, at spillerne begynder at stille krav til sig selv og de fodboldmæssige færdigheder. Spillerne skal desuden opleve, at: De får en opfattelse af, at de er gode nok som de er, uanset fodboldniveau De oplever succeser De får masser af ros og klap på skuldrene De lærer at lytte til og forstå fælles beskeder De lærer at tage hensyn til deres hold kammerater og være en del af en helhed Side 73

77 De lærer, at det ikke kun handler om at vinde, men i højere grad om at være med og udvikle sig De stifter bekendtskab med og forstår, hvad fairplay betyder Der er en god tone på årgangen, hvor voksne og børn prioriterer at tale ordentligt til hinanden De arbejder videre med deres evne til at være fokuserede og parate i forbindelse med træningen De arbejder videre med at opsætte mål for arbejdet med deres individuelle færdigheder Øvelser/øvelseshæfter: DBU Aldersrelateret træning: eret_traening_2008_ny.pdf DBU Børnetræning: %C3%B8rnetr%C3%A6nermanua%20optl.pdf Lyngby Trænerakademi (Se træner-afsnit på klubbens Side 74

78 hjemmeside - UEFA Training Ground: DBU Øvelsesbank: xerciselist.aspx (på DBU app en findes en lang række videoøvelser) Kampe Alle spillere på årgangen skal modtage kamp-tilbud i løbet af sæsonen. Antal af tilbud kan variere fra spiller til spiller, eks. i forhold til træningsaktivitet og spillerens egen interesse. Klubben sørger for tilmelding af hold til de faste turneringer i hhv. vinter/forår og efterår/vinter. Holdene tilmeldes efter spillernes niveau, dog tilstræbes det at spillerne udfordres på højest mulige niveau. Der spilles ikke med faste/lukkede hold. Der arbejdes i holdsammensætningen også med niveauinddeling (eks. A+B, B+C og C+D) og efter modellen for at tilgodese den enkelte spillers udvikling. Årgangen spiller kampe efter HAK princippet, som betyder at alle spillere skal spille mindst halvdelen af kampen. Spillerne skal ikke spille faste pladser, men gerne prøve forskellige positioner U Intro til U13 Teknisk træning bør fortsat fylde meget på U13. Derfor skal børnene på denne årgang opleve træningspas, hvor bolden er mest i centrum, enten i form at individuelle øvelser eller øvelser i større grupper. Træningen skal tilpasses, så alle kan være med og føler, at træningen bygger på principperne om jævnbyrdighed og ligeværd. På den måde vil børnene opleve en tryghed og vil trives, således at fokus kan være på træningen og den individuelle udvikling. Derudover skal der som udgangspunkt være øvelser i løbet af træningen, hvor der er en bold pr. spiller og udvælgel sen af træningsøvelser skal være med fokus på, at hver spiller får så mange boldberøringer som muligt. Dette gøres ofte ved, at der arbejdes i mindre grupper med høj intensitet eller at der spilles på mål med forskellige betingelser. På denne årgang kan spillerne desuden få meget ud af at arbejde sammen med en af deres holdkammerater, når der arbejdes med den formelle 14 træning, men også den funktionelle 15 træning. I det hele 14 Ved en formel øvelse forstås, at træningen af færdigheden udelukkende handler om træning af bevægelsen. Side 75

79 taget er det vigtigt at arbejde videre med spillernes evner til at arbejde i relation med andre spillere og dette i store grupper på spillere. Generelt er børnene på denne årgang meget ivrige efter at komme til at lære nye ting, men også blive bedre til det, de allerede kan. Det er her, de fortsat skal have love til at eksperimentere, udforske, afprøve, fordybe, opfinde, tage initiativ, lave rytmer, forny, lege og perfektionere. Samtidig viser alle undersøgelser, at spillernes løb og bevægelser med bolden forbedres væsentligt, hvis der stadig på denne årgang arbejdes intenst med koordinationstræning, frekvenstræning og løbeskoling. Med løbeskoling forstås, at vi her arbejder med at træne spillernes koordination af hensigtsmæssige bevægelser i forbindelse med løb, herun der også arbejdet med hurtige fødder og hurtighedstræning. Derfor bør dette være en fast bestanddel i træningen, og vi anbefaler, at der i løbet af ugen altid afsættes tid til denne del af træningen. Samtidigt med masser af forskellige spil til to mål har denne gruppe i høj grad stadig brug for forskellige bevægelsesopgaver, som træner deres kropsbeherskelse Årgangens struktur Årgangen organiseres med en cheftræner, en eller flere assistenttrænere samt en årgangskoordinator. Årgangskoordinatoren er nærmere beskrevet i pkt. 5. Det tilstræbes, at cheftræneren som minimum har en B-licens eller højere/tilsvarende træneruddannelse. Cheftræneren har det overordnede ansvar for at alle spillere på årgangen modtager relevant og kvalificeret træning iht. årgangens træningsområder (se pkt ). Både tilrettelæggelse og den praktiske udførsel af træningen udføres i samarbejde med en eller flere assistenttrænerne. Det tilstræbes, at der trænes min. tre gange om ugen á ca. 90 min. i perioden, hvor der spilles på græs. Ugens tredje træningstilbud kan være udbudt af klubben. I vinterperioden kan antallet af træningstilbud være nedsat i forhold til tildelte bane-/haltider. Det forventes at årgangen afholder min. to forældremøder om året og at der arrangeres forskellige sociale aktiviteter, eks. fællesspisning med passende mellemrum Træningsprincipper Det er vigtigt, at der hurtigt bliver sat nogle konkrete og faste rammer 15 Ved en funktionel øvelse sættes øvelsen ind i en kampsituation Det er dog vigtigt at forstå, at der ikke er tale om en spilsituation, men altså en øvelsessituation. Side 76

80 op for træningen. Derudover skal spillerne lære, at de er en del af en helhed og må tage hensyn til både de andre spillere og de voksne. Det betyder, at vi taler pænt til hinanden, drager omsorg overfor hinanden og er hjælpsomme og har respekt for hinanden, også selvom vi ikke er lige gode fodboldspillere. I U13 er der ikke ingen fast, opdelte grupper til træning. Der arbejdes med niveauinddeling (eks. A+B, B+C og C+D) af spillerne og efter modellen for at tilgodese den enkelte spillers udvikling. Brug evt. stationstræning. Det sikrer, at spillerne hele tiden er i gang og ikke keder sig. Undgå køer/lang ventetid for spillerne ved evt. at spejle øvelsen, så dobbelt så mange spillere kan være i gang ved en station. En bold til hver spiller eller to om en bold. Så mange boldberøringer som muligt i forbindelse med træningen. Kig på dine kolleger i klubben og høst erfaringer. Vælg et tema for dagens træning (jf. træningsområder for U13). Benyt metoden VIS-FORKLAR-VIS. Mød velforberedt op og i god tid til træningen. Undgå fejlretning ved at forklare, hvad spillerne gør forkert. Vis i stedet den rigtige måde. Lav enkle øvelser uden for megen instruktion. Fastsæt gode regler for gennemførelsen af træningen. Virker øvelserne efter hensigten, så byg videre... hvis ikke, så gå tilbage til udgangspunktet. Udvikle spilintelligens ved at inddrage spillerne i træningen. Vi starter altid træningen med at være sammen og runder altid træningen af samlet. Uddeleger evt. opgaver til spillerne i forbindelse med klargøring til træning og oprydning efter træning. Det er med til at skabe ansvarsfølelse blandt spillerne Træningsområder årgangen skal undervises i inkl. udvalgte øvelser/henvisning til øvelsesbank I dette afsnit forklares hvad der skal arbejdes med i den periode, hvor drengene er U13. På de efterfølgende sider gennemgås specifikt hvilke områder, der skal arbejdes med. Hvert område har et tal anført i parentes. Tallet indikerer hvor stor vægtning, området skal have. 1: Spilleren præsenteres for færdigheden, 2: Spilleren øver færdigheden, 3: Spilleren mestrer færdigheden, 4: Spilleren optimerer færdigheden modellen: 25% af tiden bør spillerne udfordres af spillere under deres eget niveau, 50% af tiden af spillere på deres eget niveau og 25% af spillere over deres eget niveau. Side 77

81 Teknisk træning Teknik er vigtig i fodbold. Spillere, der skiller sig ud, eller spillere, der gør en forskel, er ofte me get teknisk dygtige og har et usædvanligt højt teknisk niveau i forhold til "normal"-gruppen. Den tekniske formåen hos en spiller kan i høj grad afspejles i spillerens handlinger på banen og i alle spillets facetter har det tekniske niveau afgørende betydning for, om spilleren oplever succes. Gode tekniske færdigheder læres over en lang årrække og kun ved hårdt arbejde. Den tekniske træning i klubben bør suppleres med mange timers selvtræning derhjemme, i skolegården, på marken eller op ad carporten. Teknikken er som et stykke værktøj og jo før vi hjælper spillerne med at øve de tekniske færdigheder, desto flere forskellige redskaber vil de få i deres værktøjskasse. På denne årgang består den tekniske træning i, at spillerne i høj grad skal arbejde videre med de tekniske færdigheder, de er blevet introduceret til på de foregående årgange og øve disse. Samtidig skal spillerne intenst arbejde videre med, hvordan de forskellige tekniske færdigheder udføres korrekt. Desuden bør det halvtliggende vristspark introduceres samtidigt med, at der lægges mere vægt på at træne forskellige former for præcise afleveringer og afslutninger. På årgangen fortsætter vi træningen af vendinger og 1. berøringer. Før I tiden brugte vi ordet tæmning i stedet for 1. berøringer, men I alt for mange tilfælde forbandt man ordet tæmning med, at bolden skulle ligge død og her er begrebet 1. berøring bedre. Her fokuseres på, hvor stor en betydning 1. berøringen har for spillerens videre muligheder og handlinger når han modtager eller afleverer bolden under kamp eller til træning. Det er vigtigt, at vi i forbindelse med præsentationen af nye tekniske færdigheder stadig gør brug af den formelle træning, og at vi giver os tid til at forklare børnene, hvordan øvelsen udføres korrekt. Undersøgelser viser, at forkert indlærte bevægelser og teknikker i den tidlige alder kan være næsten uoprettelige efter pu berteten. Derfor opfordrer vi til, at trænerne benytter VIS-FORKLAR-VIS metoden, hvor vi konstruktivt arbejder med at rette spillernes tekniske færdigheder. Derudover er det vigtigt at gentage øvelserne ofte, men være opmærk som på, at der skal være variation i øvelsesvalget og sværhedsgraden. Og husk så: ALLE ØVELSER FORETAGES MED BÅDE HØJRE OG VENSTRE FOD! På årgangen arbejdes med følgende tekniske færdigheder (samme skema som for U12 dog justeret på vægtning): Side 78

82 Side 79

83 Taktisk træning Indtil U13 har vi ikke arbejdet specifikt med spillernes taktiske forståelse. Som udgangspunkt har vi ikke lagt vægt på nogen decideret taktisk træning på de foregående årgange, da vi ikke finder det nødvendigt. Når det så er sagt, er det vigtigt for os at snakke fodbold med spillerne og herunder naturligvis fokusere på den taktiske Side 80

84 del af spillet, som udfordrer spillerne. Igennem flere forskellige slags småspil øger vi spillernes forståelse af spillet og styrker deres muligheder for selv at træffe hensigtsmæssige beslutninger, uden de voksne altid behøver at blande sig. På denne årgang spilles der på en relativ stor bane og det udfordrer naturligvis spillernes rumfornemmelse, perceptionsevne og tidsfornemmelse. Det kan eksempelvis i forbindelse med småspil til træning og i løbet af eller efter kampe være hensigtsmæssigt at tale om: Hvornår skal jeg drible? Hvornår skal jeg spille bolden? Hvor skal jeg spille bolden hen? Hvor skal jeg løbe hen? (spilbarhed/spil uden bold, dybde og bredde i spillet) Hvordan skal jeg dække op? Hvilke aftaler har vi i forhold til vores opbygningsspil og vores afslutningsspil? Osv. Som udgangspunkt skal den taktiske træning implementeres som en del af flere forskellige småspil: 1:1, 2:2, 3:3, 2:1 og 3:2. Småspil kan sagtens være en station til træningen og her kan vi som trænere få mulighed for at afbryde spillet for at inddrage spillerne og tale med dem om, hvad der er godt og skidt i forbindelse med spillet. I forbindelse med 1:1 arbejdes der videre med 1:1 retvendt, 1:1 rygvendt og 1:1 sidevendt. I øvelsen 1:1 retvendt arbejder vi med en angriber, der udfordrer forsvarsspilleren, hvor vi i øvelsen 1: 1 sidevendt arbejder med at fastholde bolden og komme forbi vores modstander typisk efter en mislykket 1:1 retvendt udfordring. I øvelsen 1:1 rygvendt skal angriberen modtage bolden med ryggen til modstanderen og herefter lave en vending forbi forsvarsspilleren. Når vi træner 2:1 og 3:2 er det for at træne overtalsspillet. Her vil spillerne naturligt komme til at stifte bekendtskab med, hvor vigtigt det er at være spilbar, når man er to mod en, eller tre mod to, og hvor vigtigt det er for den spiller/de spillere, der er i undertal, at være klar og koncentreret. I forbindelse med træning af overtalsspil arbejdes der konkret med bandespil, dybdeløb og overlap. Kendskabet til standardsituationer i spillet gennemgås. Der benyttes enkle anvisninger ved indkast, hjørnespark og frispark. Der snakkes om, hvilke opgaver det er vigtigt at løse, når man spiller de forskellige positioner på banen. Slutteligt arbejdes der med opbygningsspil, afslutningsspil, erobringsspil og forsvarsspil. Side 81

85 Motorisk træning Et andet ord for motorik er koordination. Som langt de fleste ved, er der meget stor forskel på børns motoriske kompetencer eller deres koordinationsevner uanset alder. Det betyder, at der stilles store krav til trænernes evner til at tilpasse øvelserne, så alle spillere tilgodeses. Dette kan gøres på mange forskellige måder, men uanset øvelsesvalg er det vigtigt at huske på, at enhver øvelse på denne årgang bør tage udgangspunkt i den formelle træning med henblik på at bruge færdigheden funktionelt. Spillerne har på denne årgang meget mere rutine indenfor diverse bevægelsesmønstre end de yngre spillere har, og derfor kan vi bygge videre på den erfaring som spillerne allerede har indenfor forskellige bevægelsesmønstre. Her er det vigtigt at fokusere på, hvad børnene kan og derefter øge sværhedsgraden, så nye motoriske bevægelser bliver præsenteret og indøvet - gerne med bold. Det er en god ide, at øvelserne gentages med jævne mellemrum, specielt de nye, således at de grundlæggende bevægelsesmønstre stadig bliver mere auto matiserede og erfaringen med de nye bevægelser bliver øget. Vi anbefaler, at der bruges tid på den formelle træning, hvor der fokuseres specifikt på en kompetence, indtil der opnås en erfaring, der leder mod en funktionel træning, hvor spillerne oplever, at de kan bruge den øvede bevægelse til noget. Koordinationstræningen bør vægtes højt og bør fylde en stor del af træningen. HUSK: koordinationstræning kan sagtens laves med bold og metoder som agilitybaner, "stafetland" og frekvenstræning er oplagte muligheder. Selvfølgelig kan op varmningen også bruges. Følgende bevægelser forventes det, at spillerne arbejder videre med, dog må det være et krav, at der stilles større krav til udførelsen af de bevægelser, som spillerne har trænet en del år eksempelvis løb, fremad og baglæns. Her bør der ske en differentiering, så der arbejdes meget funktionelt med disse bevægelser, helst altid med bold: Gadedrengeløb med høje knæløft Indadfører og udadfører Diagonalløb Simpel springtræning - fokus på afsæt Vendinger med bold Hælspark Knæløft Sidelæns løb Hurtige fødder - frekvenstræning Fodboldhurtighed og hurtighedstræning Temposkift med og uden bold Side 82

86 Balanceøvelser Løb - fremad, med og uden bold og med forskellige betingelser, eksempelvis retningsskifte Løb - baglæns Kortfattet kan man opsummere børnenes motoriske færdigheder og generelle udvikling i denne aldersgruppe således: Fysisk meget aktive Koordinationsevnen langt bedre og mere "flydende" end hos de yngre spillere God evne til at bevare motivationen og koncentrationen Ofte indstillede på konkurrence Er bedre til at koble sammenhænge Er begyndt at tænke abstrakt Stort udviklingspotentiale i bevægelserne Fokus skal være udvikling af naturlige bevægelser og alsidig grundlæggende bevægelseserfaring Arbejder godt både alene og i større grupper (10-14 spillere) Har lettere ved at orientere sig i større områder Bedre til at bedømme hastigheder og retninger Bedre til "at se op" og "spille uden bold" Glade for at lege med bolden Konkrete i deres tankegang Udvidet spilforståelse, herunder bredde og dybde i spillet og bevægelse uden bold. Mental træning Den mentale træning på denne årgang består i at skabe en god kultur og et godt fodboldmiljø, hvor begreber som trivsel, glæde og motivation er i centrum. Det er afgørende for den enkelte spillers kompetenceudvikling, at han trives i klubben/på årgangen og føler sig ligeværdig. At have det sjovt til træning er det mest cen trale motiv for børn og unges idrætsdeltagelse og selvom det lyder banalt, fører det at opleve glæde ofte til, at spillerne i højere grad oplever, at træningen er meningsfyldt. Derudover er der masser af nye fodboldmæssige udfordringer på denne årgang og der bør arbejdes med, at spillerne begynder at stille krav til sig selv og de fodboldmæssige færdigheder. Spillerne skal desuden opleve, at: De får en opfattelse af, at de er gode nok som de er, uanset fodboldniveau De oplever succeser De får masser af ros og klap på skuldrene De lærer at lytte til og forstå fælles beskeder De lærer at tage hensyn til deres holdkammerater og være en Side 83

87 del af en helhed De lærer, at det ikke kun handler om at vinde, men i højere grad om at være med og udvikle sig De stifter bekendtskab med og forstår, hvad fairplay betyder Der er en god tone på årgangen, hvor voksne og børn prioriterer at tale ordentligt til hinanden De arbejder videre med deres evne til at være fokuserede og parate i forbindelse med træningen De arbejder videre med at opsætte mål for arbejdet med deres individuelle færdigheder Øvelser/øvelseshæfter: DBU Aldersrelateret træning: eret_traening_2008_ny.pdf DBU Børnetræning: %C3%B8rnetr%C3%A6nermanua%20optl.pdf Side 84

88 Lyngby Trænerakademi (Se træner-afsnit på klubbens hjemmeside - UEFA Training Ground: DBU Øvelsesbank: xerciselist.aspx (på DBU app en findes en lang række videoøvelser) Kampe Alle spillere på årgangen skal modtage kamp-tilbud i løbet af sæsonen. Antal af tilbud kan variere fra spiller til spiller, eks. i forhold til træningsaktivitet og spillerens egen interesse. Klubben sørger for tilmelding af hold til de faste turneringer i hhv. vinter/forår og efterår/vinter. Holdene tilmeldes efter spillernes niveau, dog tilstræbes det at spillerne udfordres på højest mulige niveau. Der spilles ikke med faste/lukkede hold. Der arbejdes i holdsammensætningen også med niveauinddeling (eks. A+B, B+C og C+D) og efter modellen for at tilgodese den enkelte spillers udvikling. Årgangen spiller kampe efter HAK princippet, som betyder at alle spillere skal spille mindst halvdelen af kampen. Spillerne skal ikke spille faste pladser, men gerne prøve forskellige positioner. 10. Futsal/Indendørs i vinterperioden Futsaltræning Klubben tilbyder via sin futsalafdeling træning for spillere på udvalgte hold i vinterperioden, dvs. oktober-marts. Dette tilbud kan være med egenbetaling, dvs. ekstra betaling udover det alm. kontingent. Se klubbens hjemmeside ( for mere information om futsal Indendørs De mindste årgange træner kun indendørs i vinterperioden, dvs. oktobermarts. Enkelte årgange træner både indendørs og udendørs (på kunstgræs) i vinterperioden. Klubben dækker tilmeldingsgebyr for holdenes deltagelse i indendørsturneringer under DBU og DGI. Deltagelse i private stævner sker Side 85

89 med egenbetaling. 11. Talent- og spillerudvikling Talent-/spillerudvikling, herunder samarbejdsaftale med Lyngby BK Klubben ønsker at udvikle vores spillere, så de bliver så dygtige som muligt. Udviklingen skal ske via den daglige træning, specifiktræning (pkt. 11.3), eliteidrætsklasser (pkt. 11.5) og spillerkarrusel (pkt. 11.2). Vi har også mulighed for at tilbyde et træningsforløb i vores samarbejdsklub Lyngby BK, der regnes for en af Danmarks bedste talentudviklingsklubber. Hvis klubben skønner, at en spiller er så talentfuld, at han bør skifte klub for at kunne videreudvikle sig, rådgiver klubbens talentkoordinator herom. Kontaktoplysninger på talentkoordinatoren findes på klubbens hjemmeside Spillerkarrusel (træne-opad) Spillerkarrusellen i HGI Hillerød Fodbold er et tilbud til de bedst udviklede spillere fra U10 og opefter. De spillere, som af deres træner vurderes at kunne indgå i karrusellen, tilbydes 3-4 gange i løbet af en halvsæson at deltage i træningen på årgangen ældre. Dvs. en U10-spiller tilbydes træning med U11. Det er helt frivilligt for den enkelte spiller at deltage og forældrene orienteres/spørges altid samtidig med spilleren. I børnefodbolden forsøger vi gennem træningen at stimulere spillerne bedst muligt ud fra deres fodboldmæssige forudsætninger og interesse. I de forskellige træningsøvelser tilstræbes det, at den enkelte spiller primært (ca. 50% af tiden) spiller med kammerater på samme færdighedsniveau. Herudover tilstræbes det endvidere, at spilleren også udfordres i øvelser, hvor der spilles med kammerater på et mindre udviklingstrin hhv. et højere udviklingstrin. For de bedste spillere kan det i den daglige træning være vanskeligt at udfordre dem mod bedre spillere på sin egen årgang. For at tilgodese dette, tilbydes de at blive en del af spillerkarrusellen. På klubbens hjemmeside ( findes en komplet beskrivelse af spillerkarrusellen Specifiktræning for markspillere og målmandstræning Klubben tilbyder specifiktræning for U10-U12 spillere. Der trænes i et specifikt emne, eks. vendinger, og der arbejdes typisk efter modellen fra formel over funktionel til spil. Der trænes én gang om ugen. Træningen er et gratis Side 86

90 tilbud, dog forudsætter deltagelsen, at spilleren er træningsparat. Klubben tilbyder målmandstræning for U11-U13 spillere. Der trænes én gang om ugen. Træningen er et gratis tilbud, dog forudsætter deltagelsen, at spilleren er træningsparat og står regelmæssigt på mål på sin årgang. Der henvises til klubbens hjemmeside ( for nærmere information om træningstider for både specifiktræning og målmandstræning Prøvetræning i andre klubber På klubbens hjemmeside er det beskrevet, hvordan man forholder sig som spiller, forældre og træner i forbindelse med prøvetræning i andre klubber: Eliteidrætsklasser Eliteidrætsklasser er et samarbejde mellem Hillerød kommune, Team Danmark og en række sportsklubber i Hillerød, herunder HGI Hillerød Fodbold. Eliteidrætsklasserne er for spillere, der skal begynde i 7. kl. Selve skoleundervisningen foregår på Frederiksborg Byskole, medens at fodboldtræningen foregår på Hillerød Stadion. Der skal ansøges om optagelse og sammen med ansøgningen skal spilleren have en udtalelse fra sin træner. Spilleren indkaldes til samtale og screening, før det vurderes om spilleren optages. Læss mere om eliteidrætsklasserne på Hillerød Kommunes hjemmeside: Side 87