Skibby Børnehus stormøde kl på Skibby Rådhus

Transkript

1 Skibby Børnehus stormøde kl på Skibby Rådhus Resultater af workshops, nedskrevet i punktform i den rækkefølge emnerne er opstået. Eventuelle kommentarer fra arkitekt skrevet med kursiv herefter. Workshop Byggeteknik Anden opsprosning af vinduer ønskes. I forbindelse med energirenoveringen hvor bygningen gives en ny identitet er det naturligt også at se på vinduernes opdeling, men de skal tilpasses husets arkitektur. En anden farve ønskes, da hvid forekommer sårbar. Alle farver er i princippet mulige hvid er bare ét forslag. Niveaufri adgang. Der etableres niveaufri adgang til stueetage jf. lovkrav. Hvis det besluttes at etablere elevator vil der være niveaufri adgang til alle etager. Handicaptoiletter. Der etableres handicaptoiletter på den eller de etager, hvortil der er adgang for handicappede, jf. lovkrav. PCB/asbest og andre farlige byggematerialer skal undersøges. Er ved at blive undersøgt. Elevator. Elevator er ikke et lovkrav, men det er på mødet blevet fremført som et stort ønske. Flugtveje. Flugtveje opfylder krav i bygningsreglementet, men skal også tilpasses praktiske og funktionelle hensyn. Ovenlys. Der kan evt. i den videre projektering arbejdes med ovenlys i den fladtagede bygning. Økonomi (12 mio?). Både rådgiver og kommune udarbejder overslag der vil være grundlag for den videre politiske behandling. Grøn energi. Der kan arbejdes med flere grønne tiltag i den videre projektering f.eks. solfangere, solceller, jordvarme, afhængig af rentabilitet. Tagterrasse. Tagterrasse på det flade tag er en teoretisk mulighed, men nok ikke realistisk. Akustik. Rummene skal akustikreguleres iht. lovkrav gerne bedre! Gulvvarme i vuggestue. Kan være en mulighed, men huset bliver generelt isoleret efter de nyeste krav, så gulvvarme er muligvis ikke nødvendigt for at give den fornødne komfort. Ventilation træk. Ventilationsanlæg skal dimensioneres efter lovkrav og må naturligvis ikke give trækgener. Genanvendelse af vand. Skal som øvrige grønne tiltag vurderes i forhold til rentabilitet, men er en spændende mulighed. Vinkevinduer. Der kan i den videre bearbejdning arbejdes med vinduespartier, der går til gulv. Workshop Funktion/indretning Gruppe 1 Børnetoilet med adgang direkte ude fra legepladsen ønskes Adgang direkte fra vuggestuegarderober til liggehal ønskes Måske hellere 2 mindre liggehaller end 1 stor, da børnene vækker hinanden

2 Separat tørrerum eller tørreskabe i de enkelte garderober for vådt overtøj En slags grovgarderobe med tørreskabe Voksengarderober i kælder er for langt væk, placeres hellere decentralt ved børnegarderober også med aflåselige taskeskabe til stuens voksne Meget gerne mange små rum rumdelere. Mulighed for sammenlægning kontakt via døråbning. Gymnastiksal tumlesal til teater mm. ønskes. Kan være et stort fællesrum som kan ryddes for fast møblering nemt Udeværksted som uisoleret skur på legepladsen med en brændeovn ønskes Dør til børnetoilet/puslerum fra garderoben og ikke fra grupperummet Udendørs børnevaske til f.eks. håndvask ved udendørs spisning. Skal kunne aflukkes indefra. Mest hygiejnisk med 1 børnetoilet pr. grupperum. Så det er 22 og ikke 44 børn der deler toiletter Egne madpakker skal placeres i køleskabe i garderober Vogne med service til spisning hentes i køkken af et par børn og køres til opvask efter måltidet. Måske der vil blive for meget tryk på et køkken til dette for 6 BH grupper. Og der bør være 2 steder pr. etage med køkkenfunktion, plads til vogne og opvasker. Elevator ønskes Gruppe 2 Der skal være et rigtigt køkken til legestue gerne sammen med spiserum som køkken-alrum Forældrebestyrelsen kan hvert 2. år stemme for at der skal være en madordning på stedet, så modtagekøkken kan vel ikke helt udelades Op til 24 legestuebørn sover til middag i egne barnevogne som står mest hensigtsmæssigt under overdækning for sig selv og så forældre kan anbringe vogne her om morgenen. Hvor store er grupperummene, svar: ca m². Er der et pladskrav for legestuen med 24 børn? Bliver der afsat penge til nyt løst inventar? Garderober til legestuen skal være ekstra store, da der medbringes skiftetøj, bleer mm. i store tasker. Med 6 BH grupper oppe og 2 Vug + legestue nede, vil der være ret mange børn på 1. Sal bare en kommentar - fordelingen virker fornuftig med BH oppe og VUG nede. Gruppe 3 Samtalerum er vigtige for rum til forældresamtaler, teammøder mm. Der bør være min. 2 stk. En af børnehaverne har i dag 5 stk. toiletter til 2 stuer = ca. 44 børn og der er run på. Så man mener at 3 stk. toiletter til en stue med 22 børn vil være nødvendigt. Liggehallen bør deles op i mindre enheder hørende til hver vuggestuegruppe. Adgang til liggehal bør være indendørs eller glasinddækket. Gerne grupperum opdelt i mindre rum. Godt med foldevægge. Legestuen bør have samme plads pr. barn som vuggestuer 3 m² x 24 børn = 72 m². Arkitekten foreslår at et fælles rum mellem legestue og vuggestue evt. kan benyttes fleksibelt af begge grupper? Dagplejere mener at legestuens 24 børn skal have egne rum og ikke kan overskue for meget fællesskab med vuggestuegrupperne, da det jo er i sig selv er anderledes for dem at være 24 børn sammen i legestue 1 gang om ugen og ikke 4 i et dagplejehjem som de 4 andre dage om ugen. Der bør være et forældretoilet hvor personalet ikke har private ting opbevaret. Der bør nok være 2 voksentoiletter pr. etage.

3 Stor fælles sal ønskes. Evt. liggende i kælder med dæk til stueetagen fjernet så der er stor lofthøjde. Elevator ønskes Organiseringen i huset kunne også være med både vuggestuebørn og børnehavebørn på hver etage (1 VUG + 2 BH) det ville give en anden dynamik 2 integrerede institutioner i en. Børn ville høre hjemme på een etage også når de rykker fra vuggestue til børnehave. Liggehal kunne godt løses ved at lave denne i to etager med adgang direkte fra stuen og 1. Sal. Vigtigt med masser af små rum i fællesarealerne til børnenes uforstyrrede leg. Workshop Uderum/legeplads Trapper. Niveauspring mellem stueplan/terrassedæk og tilstødende legepladser skal tilpasses tumlinger behov specielt for vugge-børnene. Trin er ikke gode at falde og slå sig på. Liggehal. Evt. underopdeling specielt Legestuen vil have brug for egen rum. Det egentlige behov bør undersøges. Placering skal være væk fra støjende legeområder. Køkkenhave/-sansehave. Som en ekstra ting for udeaktivitet/-værksted, men der skal medfølge midler til udefrakommende drift. Pergola-gang for vuggestue. Kan gangen være et uopvarmet rum som liggehal, så man undgår at skulle ud i vejr og vind med børnene? Nytteplanter. Rigtig godt med bær- og nytteplanter en spiselegeplads, men planter skal placeres de rigtige steder i forhold til vuggebørn (kastanjer/nødder kan sluges ) Krydderplanter. Bør placeres flere steder centralt i flere forskellige delområder. Størrelsen af udearealet og på p-arealet. Er begge meget lille. Det nøjagtige antal p-pl. undersøges. Kan arealet på den modsatte side af Røgerupvej evt. indrages til institutionen, dels som ekstra p, dels som f.eks. naturlegeplads? Økonomi. Er der råd til de dyre løsninger? (gummibakker, miniboldbane m.m.) Fysisk afgræsning mellem udearealer til vuggestue og børnehave. Den fysiske afgrænsning/afskærmning kan bestå af forskellige elementer som beplantning, depoter og hegn. Det kan være en rumlig afskærmning eller en transparent i form af hegn henover en belægning. Der skal være mulighed for at lukke af mellem v og b men også på tværs i underopdelinger. Bålhytte. Placering skal kunne dække både vuggestue og børnehave. Evt. 2 bålhytter alt. en mobil grill på fast grillpladser. Det kunne være fint at forsænke bålpladsen for at holde på varmen. Taghave m. legeplads. Vil give ekstra m2 legeområde, men en dyr løsning. Evt. medflytning af eksist. legeredskaber. Skal ses i forhold til de enkelte institutionernes gældende legepladsinspektion for redskabers tilstand. Vækstforhold for planter. Erfaringer viser altid vanskelige etableringsforhold for planter/græs i daginst. Derfor skal vælges robuste, slidstærke og godt dækkende planter. Gynger. Der skal være rigeligt med gynger der kan opstilles legeredskaber inkl. gynger på faldunderlag (faldsands- og gummi). Den store græsplæne. I området langs Rørupsvej kan der gøres plads til den frie leg / boldleg på græs og så er der minibold-banen m. fast belægning. Rutsjebaner. Er netop indtænkt fra toppen af gummi-ormen med landing i faldsand. Rutsje-baner fra 1. sal ønskes men dette kræver faldunderlag og kan være kompliceret i forhold til tilstødende funktioner.

4 Workshop d. 3. oktober 2011 Kultur Inspirationsspørgsmål: Hvordan får vi skabt en fælles kultur med plads til mangfoldighed? Hvordan kan vi bygge bro mellem forskellige kulturer? Hvad skal vi have fokus på? Hvad er det vigtigt at bevare? Hvilke muligheder er der? Hvilke begrænsninger er der? Input: Vigtigt med fokus på tre ben: o kulturens betydning for børnene o kulturens betydning for forældrene o kulturens betydning for personalet Vi skal skabe en fælles kultur Vi skal give slip på det gamle og gøre rent bord Vi skal bygge videre på det gamle på det gode en ny fælles kultur med noget af det gamle De 6 temaer i læreplanen kan benyttes som afsæt for skabelsen af en ny kultur Gerne fælles kultur med plads til forskellighed/ mangfoldighed Der efterlyses svar på, om det bliver en samlet institution eller om der skal være 4 institutioner i et stort hus Fordele for dagplejen De bliver mere knyttet til resten af institutionerne. Ulempen er, at det måske bliver svært at falde til Vigtigt at skelne ml. implementeringsprocessen og den efterfølgende drift/ dagligdag i huset Implementeringsprocessen skal tænkes nøje igennem Der skal sættes ord på tingene lang tid i forvejen Tilgangen skal være proaktiv frem for reaktiv vi skal forudse udfordringerne og ikke lave forhastet problemløsning undervejs Vi skal sikre den bedste overgang for alle Vigtigt at inddrage pædagogerne i processen. Ledelsen skal også tages med på råd Hent inspiration i det forskningsmateriale, der er lavet på området Forældrene efterspørger: o nærhed

5 o tætte pædagoger o engagerede pædagoger o pædagogerne skal give noget af sig selv o små rum i det store o flere modtagelsesgrupper om morgenen o det trygge, det kendte Der skal skabes rammer, der får relationerne til at blomstre Pædagogerne skal sørge for en god indkøring Pædagogerne skal klædes ordentligt på til at sikre den gode indkøring og til at gøre børn og forældre trygge Pædagogerne har et særligt ansvar i hele implementeringsprocessen Inden opstart skal der skabes: o fælles fodspor o fælles pædagogik o fælles sprog dino er f.eks. meget givende Vi skal organiseres i teams/ BH-grupper mere koncentreret arbejde omkring gruppen Aldersopdelte grupper foreslås f.eks. 0-2 år, 2-4 år, 4-5/6 år. Bryd med den traditionelle vuggestue/ børnehave inddeling Tænk grupperne ind i huset vuggestue, mellemgruppe, børnehave Legestuen kan have fælles aktiviteter med vuggestuen og bruge deres faciliteter Der skal ske flydende overgange ml. de enkelte grupper Kommunikation og information er rigtig vigtig Der skal være en klar plan fra start Vi kunne evt. lave en ude institution, hvor vi vægter udemiljøet meget højt Vi skal have skabt fælles værdier. Vi skal beslutte os for, hvad der skal kendetegne vores institution Forældrene skal vide, hvilke pædagoger der er tilknyttet deres barn Der må rigtig gerne være en pædagog fra hver gruppe til stede i hele åbningstiden - det er med til at sikre det kendte og det nære Børnene skal have en fast base og faste voksne, de kan erobre den store institution ud fra Pædagogerne skal have fælles sprog i forhold til forældrene for at gøre dem trygge Pædagogerne skal o involveres i processen o have medindflydelse o følelsen af at blive hørt Mulighed for nye kolleger, mere faglig sparring samt møder om pædagogik Det nye hus og det nye udeareal skaber nogle nye muligheder for udfoldelse og aktiviteter Mulighed for mere konsulentbistand til et stort hus psykologer, talepædagoger mv. Vi skal lade os inspirere af andre

6 Vi skal tale med andre, der har været processen igennem og tage ved lære af deres erfaringer Vi skal have svar på, hvordan vi griber det an på den mest hensigtsmæssige måde København har gode erfaringer, vi kan lære af Personalet skal lære hinanden at kende inden opstart Vi skal have styr på struktur og målsætninger Vi skal have fundet den mest hensigtsmæssige organisering Vi skal have styr på hverdagen, der bliver anderledes Der skal tænkes i gruppetid og muligheden for impulsive aktiviteter Vi skal have styr på de nye muligheder der er og de begrænsninger, der vil være Logistikken kan blive en udfordring Det impulsive kan blive en udfordring Der bliver længere fra beslutning til handling o Kan man strukturere sig ud af udfordringerne? Der skal være klare aftaler Der skal brydes op med de gamle små kulturer Vi skal lade os inspirere af andre Vi ønsker fokus på samarbejdsrelationer hvordan får vi samarbejdet til at fungere bedst? Coaching til teamudvikling Der skal udpeges ansvarlige med forskellige ansvarsområder i dagligdagen Vi skal have fundet ud af, hvordan vi skal arbejde med læreplaner kan blive en udfordring, at alle gerne vil høres og skal blive enige om læreplanerne fremadrettet Opdelingen af personalet skal på plads hvordan gøres det mest hensigtsmæssigt? Posen skal rystes børnene er dog mere trygge ved det kendte. Der skal være respekt for, at der eksisterer gode velfungerende teams i dag For voldsomt at ryste hele posen ved opstart Bedre at posen rystes hen af vejen i en løbende proces Implementeringen skal falde på plads, inden der sker en evt. omorganisering, ændring af teams, børnegrupper mv. Der skal være lydhørhed overfor, at det er en svær proces Vi skal have redskaber til konflikthåndtering Genindførelse af en køkkendame Vi skal sammen finde ud af: o Hvordan vi skal arbejde med de pædagogiske ting o Hvordan vi før skabt ejerskab hos alle o Hvordan alle får mulighed for at sætte deres aftryk Antallet og arten af møder skal på plads gerne fælles personalemøder ind i mellem og mindre gruppemøder