LØNSPREDNINGSOPGØRELSER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS

Transkript

1 LØNSPREDNINGSOPGØRELSER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS INDHOLD 2 Formål 2 LOPAKS 3 Begreber 6 Eksempler 6. december 2010 LOPAKS er nu udvidet med en ny tabel, der giver mulighed for at opgøre lønspredning på månedsdata. Opgørelserne kan foretages fra januar 2008 og månedsvis frem. I dette nyhedsbrev vil der indledningsvis blive foretaget en beskrivelse af de begreber, der anvendes i tabellerne samt gennemgået eksempler på de muligheder, der foreligger med den nye statistik. Det er dog ikke en egentlig lønspredningsanalyse. To veje leder frem til lønspredningsoplysningerne. Først og fremmest som en selvstændig statistik, hvor det er muligt at vælge forspalte, lønbegreb, spredningsmål, køn, aflønningsform, område og ansættelsesform, som det kendes fra FLDs andre statistikker i LOPAKS. Der bliver introduceret enkelte nyheder blandt forspaltemulighederne. Desuden som en integreret del af lønudviklingstabeller og lønsumstabeller m.fl. Det ses som et grønt ikon, formet som et boksplot, og findes sammen med tidsserie ikonet og tabel-grafikken til venstre for overenskomstområde. Et klik på henter lønspredningsoplysninger for den valgte overenskomstgruppe / stilling. Lønspredningsstatistikken benytter nogle få størrelser til at beskrive løndataenes fordeling. Der benyttes følgende variabler til at definere lønspredningen: kvartiler, dvs. nedre, median og øvre kvartil, som standard deciler som tilvalg kvartilbredden i kroner og i procent af medianen og middelværdien variationskoefficienten, som er spredningen i forhold til gennemsnittet Tabellerne suppleres grafisk med et boksplot. Det skal bemærkes, at rapporterne i lønspredningsstatistikken generelt er noget langsommere at hente frem end i de øvrige statistikker.

2 2 FORMÅL Formålet med den nye lønspredningsstatistik er at angive nogle udvalgte mål, der kan bruges til at beskrive, hvordan de kommunalt og regionalt ansattes lønninger fordeler sig. I lønsumsopgørelsen og lønudviklingsstatistikken angives en gennemsnits løn, hvilket i sig selv ikke siger noget om fordelingen. Lønspredningsstatistikken introducerer et antal parametre, som beskriver datamaterialet med nogle beliggenhedsmål suppleret med egentlige spredningsmål. LOPAKS I LOPAKS findes under LØN nu statistikken Lønspredning. Ved at klikke sig ind på den, findes i lighed med de øvrige statistikker, nogle muligheder for at tilpasse layout og nogle udvælgelsesbetingelser. Under tilpas layout vælges forspalte, hvor der findes 10 muligheder at vælge blandt. Nogle af disse, herunder overenskomstområde, stillingskode, køn m.fl., er allerede kendt fra FLDs andre statistikker. Muligheder som hovedkonto, funktion og anciennitet er nye. Anciennitetsoplysningerne skal tages med visse forbehold. I tabellerne er ancienniteten opgjort pr. år, men med en øvre grænse på 20 år. Alle med over 21 års anciennitet er samlet i en, jf. figur 1. Figur 1: Anciennitet for alle ansatte i kommuner og regioner september Kilde: LOPAKS, Lønspredningsstatistik september 2010.

3 3 Indberetningerne er visse steder mangelfulde, hvilket ses af kategorien ukendt, der er med for at illustrere, at der findes personer for hvem ancienniteten ikke er angivet. Elever optræder alle med ukendt anciennitet. Der findes også tilfælde, hvor ancienniteten er forkert indberettet, eksempelvis 10,12 og 15 års anciennitet, hvor der er en ophobning, der vedrører, at der i flere tilfælde skete en nulstilling af anciennitet i forbindelse med overgangen til ny løn i 1998 og 2000 (12 og 10 år) og indførelse af kvartalsstatistikken i 1995 (15 år). Hovedkonto og funktion skal ligeledes tages med visse forbehold idet indberetningerne ikke altid er korrekte. Årsagerne er forskellige, men blandt andet at FLD ikke modtager det udkonterede kontonummer. Derfor skal personaleopgørelserne på baggrund heraf fortolkes med forsigtighed. Der arbejdes på at forbedre indberetningen. Forspalte løndele findes i to varianter. Løndele alle hvor beliggenheds- og spredningsmål for hver løndel opgøres på baggrund af alle ansatte. Løndele med hvor beliggenheds- og spredningsmål for hver løndel opgøres på baggrund af det antal ansatte, der har pågældende løndel. De opgjorte løndele er: Løn i alt, grundløn, lokale tillæg, centrale tillæg, genetillæg og pension. BEGREBER Dataene er på det mere tekniske niveau et ugrupperet materiale, dvs. ikke opdelt i intervaller. I forbindelse med beregningen af kvartiler m.v. er data, på baggrund af det valgte lønbegreb, opstillet i stigende orden. Lønnen er for alle normeret til en fuldtidsløn. I tabellerne opgøres følgende beliggenhedsmål også kaldet positionsmål: Gennemsnit: Den gennemsnitlige løn pr. fuldtidsbeskæftiget. Nedre kvartil: også kaldet 25% fraktilen, som er den løn, hvor 25% af personalet har en lavere løn og 75% en højere løn Median: også kaldet 50% fraktilen, som er den løn, hvor halvdelen af de ansatte har en lavere løn og halvdelen har en højere løn. Øvre kvartil: også kaldet 75% fraktilen, som er den løn, hvor 75% af personalet har en lavere løn og 25% en højere løn.

4 4 Det er også muligt at få vist decilgrupper, hvor første decil omfatter den tiendedel af stillingsgruppen med den laveste løn, og den tiende decilgruppe omfatter den tiendedel af stillingsgruppen med den højeste løn. Udvælgelsen af de personer, der udgør fraktilerne sker som beskrevet i tabel 1 nedenfor. Tabel 1: Udvælgelse af fraktil-observationer Fraktil Formel for udvælgelse Person nr.: 10% 223*10/100 =22, % 223*25/100 =55, % 223*50/100 =111, % 223*75/100 =167, % 223*90/100 =200, Note: eksemplet dækker over 223 personer (n), for hvem den normerede løn er opstillet i stigende orden. På baggrund af formlen n*fraktil/100, hvis resultat rundes op, findes det nummer, der angiver hvilken persons løn, der udgør fraktilen. For en overenskomstgruppe på eksempelvis 223 personer, vil medianen være den observation, der medfører at 50% af populationen ligger under. Det vil her sige person nr. 112 Udover de nævnte beliggenhedsmål opgøres nogle egentlige spredningsmål: Afstand nedre kvartil til median i procent og Afstand median til øvre kvartil i procent : giver et indtryk af, hvor fordelingens tyngde ligger, populært sagt, om fordelingen er højreskæv eller venstreskæv. Hvis afstanden til øvre kvartil er større end afstanden til nedre kvartil vil fordelingen være højreskæv, dvs. have vægten til højre for medianen. I det omvendte tilfælde, hvor afstanden til nedre kvartil er større end til højre, siges fordelingen at være venstreskæv. Højre- eller venstreskævhed kan også afgøres ved at se på gennemsnitslønnens størrelse i forhold til medianen. Hvis eksempelvis medianen er større end middelværdien vil det generelt betyde, at fordelingen er venstreskæv. Kvartilbredde i kr.: Forskellen mellem øvre og nedre kvartil i kroner. Kan også aflæses i boksplottet. Værdien er et udtryk for hvor stor forskel, der er på den lavest og højest lønnede person i intervallet, der dækker de midterste 50% af populationen.

5 5 Kvartilbredde i procent af medianen: Forskellen mellem øvre og nedre kvartil i kroner divideret med medianen. Jo mindre kvartilbredde i procent, des tættere på medianen ligger de midterste 50% af data. Dette relative mål er bedre at bruge ved sammenligning af graden af lønspredning mellem grupper end kvartilbredde i kroner. Variationskoefficient: er et spredningsmål beregnet for hele fordelingen. Spredningen, dvs. standardafvigelsen, divideres med gennemsnittet og ganges med 100. Dette mål er særligt anvendeligt ved analyser af ændringer i lønspredning over tid, idet gennemsnittet sørger for at korrigere for niveauændringer over tid. Standardafvigelsen illustrerer at fordelingen af månedslønningerne for den udvalgte gruppe ligger i området gennemsnittet +/- standardafvigelsen. For den symmetriske normalfordeling gælder følgende regler: 68,26% af data ligger indenfor +/- 1*standardafvigelsen omkring gennemsnittet 94,46% af data ligger indenfor +/- 2*standardafvigelsen omkring gennemsnittet 99,73% af data ligger indenfor +/- 3*standardafvigelsen omkring gennemsnittet Antag eksempelvis at en personalegruppe på 223 personer har en gennemsnitsløn på og en standardafvigelse på Personernes månedslønninger vil med 68% sandsynlighed befinde sig i intervallet fra til Variationskoefficienten har samme egenskab. Med ca. 68% sandsynlighed ligger en personalegruppes månedsløn på +/- 1*variationskoefficienten fra gennemsnittet. Med eksemplet ovenfor: Variationskoefficienten er % af gennemsnittet er og samme interval findes som før [27.542;38.034]. Afrunding af variationskoefficienten gør standardafvigelsen 3 kroner forskellig fra ovennævnte. Størrelsen af variationskoefficienten udtrykker, hvor tæt data er grupperet omkring gennemsnittet. Jo lavere variationskoefficient, jo tættere ligger data / lønnen omkring den gennemsnitlige løn for den udvalgte gruppe. I forbindelse med rapporter på kvartiler suppleres tabellerne med et Boks plot, der illustrerer beliggenhedsmålene nedre kvartil, median, og øvre kvartil samt en markering af værdierne for 5% og 95% fraktilerne.

6 6 Efter denne præsentation af metoder og muligheder vil der på de næste sider blive fremstillet nogle eksempler fra lønspredningsstatistikken. EKSEMPLER FORDELT PÅ FORHAND- LINGSOMRÅDE I tabel 2 vises beliggenhedsmål og spredningsmål for hele landet, kommuner og regioner for lønbegrebet bruttoløn. For hele landet ses, at 25% af personalet har en løn mindre end kr ,1 og halvdelen mindre end ,2. 25% har mere end ,4 i løn pr. måned. Tabel 2: Lønspredningsmål for alle ansatte, hele landet, kommuner og regioner. Bruttoløn, september 2010 Hele Landet Kommuner Regioner Personer , , ,0 Nedre kvartil , , ,2 Median , , ,2 Øvre kvartil , , ,3 Afstand nedre kvartilmedian pct. 16,5 16,7 13,8 Afstand median- øvre kvartil pct. 15,6 15,7 16,6 Kvartilbredde i kr , , ,1 Kvartilbredde i pct. 32,1 32,4 30,4 Variationskoefficient 46,2 41,5 55,9 Kilde: LOPAKS, Lønspredningsstatistik september Bruttoløn omfatter grundløn, tillæg, genetillæg, feriegodtgørelse og pension herunder et beregnet pensionsbidrag for tjenestemænd Afstanden til nedre kvartil er på 16,5% og afstanden til øvre kvartil er 15,6%, hvilket viser, at lønnen fordeler sig nogenlunde symmetrisk omkring medianen, med en lidt større spredning mod nedre kvartil. I kommunerne er spredningen lidt større mod nedre kvartil. Mens spredningen i regionerne er størst mod den øvre kvartil. Lønspredningen for kommuner og regioner samlet målt ved kvartilbredde i kroner er ,3, som er forskellen på den højest og lavest lønnede person i det interval der udgøres af 25% og 75% fraktilen, og som omfatter halvdelen af de ansatte. I pct. af median svarer det til 32,1%. Lønspredningen (kvartilbredde) er forskellig i kommuner og regioner. I kommunerne er lønspredningen højest, 32,4%, og i regionerne er lønspredningen 30,4%.

7 7 Spredningen for hele landet målt ved variationskoefficienten er 46,2% for hele landet. Det ses at lønspredningen i regionerne er på 55,9% og i kommunerne 41,5%. Der er dermed forskel på lønspredningen i kommuner og regioner også afhængig af hvilket spredningsmål, der er anvendt. FORDELT PÅ OVERENS- KOMST I tabel 3 vises to overenskomstgrupper, der har forskellig lønspredning i forhold til kvartilafstande. Tabel 3: Lønspredningsmål for Ledere på Sundhedskartellets område, KL, samt Akademikere, KL, september 2010 Ledere, Sundhedskartellet, KL Akademikere, KL Personer 3.264, ,0 Nedre kvartil , ,9 Median , ,8 Øvre kvartil , ,4 Afstand nedre kvartil- median pct. 7,3 12,5 Afstand median- øvre kvartil pct. 13,7 10,3 Kvartilbredde i kr , ,4 Kvartilbredde i pct. 20,9 22,8 Variationskoefficient 27,5 30,7 Kilde: LOPAKS, Lønspredningsstatistik september Lønbegreb: bruttoløn For lederne på sundhedskartellets område ses, at halvdelen af lederne har en (normeret) månedsløn på højere end ,3 kroner (medianen), mens halvdelen har en lavere løn. 25% af lederne aflønnes med mere end kr. Afstanden fra nedre kvartil til medianen er 7,3% (kr ,9) og fra median til øvre kvartil er afstanden 13,7% (kr ,9), det vil sige, at personalegruppen lønmæssigt har spredningen til højre for medianen, dvs. har en højreskæv fordeling. Figur 2 illustrerer dette yderligere.

8 8 Figur 2: Antal ledere, sundhedskartellet, KL fordelt på lønintervaller (histogram), september 2010 Kilde: FLD, september Lønbegreb: Bruttoløn I figur 2 vises et histogram, hvor personalet er fordelt på lønintervaller. Nedre- og øvre kvartil er markeret med gule søjler og medianen med en sort søjle. At afstanden mellem øvre kvartil og median er større end afstanden mellem nedre kvartil og median ses tydeligt i figuren. Akademikerne i kommuner har modsat en fordeling med størst spredning til venstre for medianen, dvs. venstreskæv. Afstanden til nedre kvartil er 12,5% og afstanden til øvre kvartil er10,3%. Noget af forklaringen kan skyldes lønspredningen fordelt på anciennitet, hvor det vil fremgå at særligt 0 års anciennitet har en stor afstand fra nedre kvartil til median, 16,1% og til øvre kvartil 4,0%. 0 års anciennitet udgør ca. 7% af akademikerne. Boks plottet i figur 3 viser også fordelingen og spredningen målt ved øvre- og nedre kvartilers afstand til median i kroner samt kvartilbredden i kroner. Her kan man ligeledes se ovennævnte fordelinger for stillingsgrupperne. Boksplottet findes i hver rapport med valg af kvartiler.

9 9 Figur 3: Boks plot for Ledere på Sundhedskartellets område, KL, samt Akademikere, KL, september 2010 Kilde: LOPAKS, Lønspredningsstatistik september Lønbegreb: bruttoløn FORDELT PÅ KØN Det er også muligt at få opgjort beliggenhedsmål og spredningsmål fordelt på køn, jf. tabel 4. Tabel 4: Lønspredningsmål for kommuner og regioner fordelt på køn, september 2010 Kommuner Regioner Mænd Kvinder Mænd Kvinder Gennemsnit , , , ,0 Andel m/k i pct. 24,2 75,8 20,0 80,0 Nedre kvartil , , , ,2 Median , , , ,6 Øvre kvartil , , , ,9 Afstand nedre kvartil- median pct. 20,3 15,8 19,5 12,9 Afstand medianøvre kvartil pct. 19,7 15,1 40,0 14,1 Kvartilbredde i kr , , , ,6 Kvartilbredde i pct. 39,9 30,9 59,4 27,0 Variationskoefficient 47,5 38,7 68,5 47,2 Kilde: LOPAKS, Lønspredningsstatistik september Lønbegreb: Bruttoløn

10 10 Tabel 4 viser, at kvindernes lønspredning målt med kvartilbredden i pct. er lavere end mændenes. Særligt udtalt er dette i regionerne. Kvinderne i regionerne har en mindre lønspredning end kvinder i kommunerne (kvartilbredde). Gennemsnitslønnen for kvinder i regionerne er større end medianen, hvilket sammen med at afstanden til øvre kvartil er højere end til nedre, viser en højreskæv fordeling. Lønnen for mænd i kommunerne fordeler sig stort set symmetrisk omkring medianen. Det samme gælder for kvinder i kommunerne. Mens lønnen for mænd i regionerne er tydeligt højreskæv. Ses også i figur 4. Figur 4: Antal mænd i regionerne fordelt på lønintervaller (histogram), september 2010 Kilde: FLD, september Bemærk, gule søjler er nedre og øvre kvartil, sort søjle er medianen. Lønbegreb: bruttoløn BETYDNING AF GENE- TILLÆG Det er muligt at vælge lønbegreb i forbindelse med tilpasning af layout. Et af de lønelementer, der er særligt variabelt og for visse personalegrupper også udgør et væsentligt element er genetillæg. I tabel 5 vises lønspredningsmål med og uden genetillæg i lønbegrebet for social- og sundhedspersonale i kommuner og regioner samlet. Bemærk, at alle beløb også genetillæg - er opregnet til fuldtidsbeløb.

11 11 Tabel 5: Lønspredningsmål for social- og sundhedspersonale, hele landet, september 2010 Løn inkl. genebetalinger Løn ekskl. genebetalinger Fuldtid , ,1 Gennemsnit , ,9 Personer , ,0 Nedre kvartil , ,2 Median , ,5 Øvre kvartil , ,3 Afstand nedre kvartil- median pct. 14,1 21,5 Afstand median- øvre kvartil pct. 15,1 11,8 Kvartilbredde i kr , ,1 Kvartilbredde i pct. 29,2 33,4 Variationskoefficient 45,1 28,5 Kilde: LOPAKS, Lønspredningsstatistik september Lønbegreb: Bruttoløn Der er forskel på lønspredningen afhængig af om genetillæg er med i lønbegrebet. Løn eksklusiv genetillæg har større spredning i nedre kvartil, end hvis genetillæg er med i lønbegrebet. Den forskellige lønspredning som følge af, at genetillæg er indeholdt, kan forklares med at det ikke er alle, der i en given måned får udbetalt genetillæg og samtidig er det forskelligt fra person til person hvor store beløb, der er tale om. En opgørelse af deciler for løndelen genetillæg for sosu-personalet viser at 10% er 0 kroner og 90% er kroner. Se også tabel 6 og 7 for yderligere vedrørende genetillæg. FORDELT PÅ LØNDELE - ALLE Her vises eksempler på rapporten Løndele alle, hvor spredningsmål for de enkelte løndele findes målt i forhold til alle ansatte. Nedre kvartil er for både lokale, centrale og genetillæg 0. Dette betyder også at spredningsmålene på baggrund af kvartiler er høje.

12 12 Tabel 6: Lønspredningsmål for tillægstyper, alle ansatte, hele landet, september 2010 Lokale tillæg Centrale Tillæg Genetillæg Personer , , ,0 Nedre kvartil Median 1.209,1 177,1 - Øvre kvartil 2.655, , ,9 Afstand nedre kvartil- median pct. 100,0 100,0 - Afstand median- øvre kvartil pct. 119,6 715,9 - Kvartilbredde i kr , , ,9 Kvartilbredde i pct. 219,6 815,9 - Variationskoefficient 145,3 168,9 249,9 Kilde: LOPAKS, Lønspredningsstatistik september Lønbegreb: Bruttoløn FORDELT PÅ LØNDELE - MED Det er muligt at se på lønspredning på løndele, hvor populationen er de personer, der oppebærer den pågældende løndel. Denne kaldes løndele med i forspalte. Tabel 7: Lønspredningsmål for tillægstyper, ansatte med tillæg, hele landet, september 2010 Lokale tillæg Centrale Tillæg Genetillæg Personer , , ,0 Nedre kvartil 1.019,9 421,5 645,4 Median 1.951, , ,5 Øvre kvartil 3.375, , ,6 Afstand nedre kvartil- median pct. 47,7 63,3 71,0 Afstand median- øvre kvartil pct. 73,0 134,7 140,6 Kvartilbredde i kr , , ,2 Kvartilbredde i pct. 120,7 197,9 211,6 Variationskoefficient 159,8 208,8 373,5 Kilde: LOPAKS, Lønspredningsstatistik september 2010.

13 13 Det ses, at ca. 40% af de ansatte i september 2010 har et genetillæg og at kvartilbredden i kroner er 4.714,23, svarende til 211,6% af medianen. DECILER Afslutningsvis præsenteres en tabel med angivelse af deciler for tre udvalgte stillingsgrupper. Tabel 8: Opgørelse af deciler for pædagoger, socialpædagoger og lægesekretærer, hele landet, september 2010 Pædagoger Socialpædagoger Lægesekretærer Personer , , ,0 10% , , ,3 20% , , ,8 30% , , ,4 40% , , ,4 Median , , ,6 60% , , ,1 70% , , ,2 80% , , ,6 90% , , ,1 Kilde: LOPAKS, Lønspredningsstatistik september Lønbegrebet er grundløn, tillæg, særlig feriegodtgørelse, pension og beregnet pension for tjenestemænd og genetillæg (bruttoløn) Tabel 8 viser eksempelvis, at 20% af pædagogerne har en bruttoløn større end ,2 kroner (80%). For socialpædagoger ses, at 20% tjener mindre end ,3 kroner. Og halvdelen af lægesekretærerne aflønnes med mindst ,6 kroner pr. måned.