LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN 2010

Transkript

1 LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN 2010 INDHOLD Forord Kommunerne ansættelse fagområder løn Regionerne ansættelse fagområder løn Ligestillingsstatistikken beskriver og sammenligner kvinder og mænds beskæftigelse i kommuner og regioner med hensyn til bl.a. omfang af ansættelse, beskæftigelse, fordeling på arbejds- og fagområder, alder, lederstillinger m.m. samt størrelse af løn. Statistikken er baseret på løn- og personaledata for november måned 2010 indsamlet via lønsystemerne og er opdelt i 3 afsnit omfattende henholdsvis ansatte i kommunerne, ansatte i regionerne samt en opgørelse for hele landet som ud over de to nævnte områder også omfatter institutioner som ikke entydigt kan placeres hos en kommune eller region. Den efterfølgende tekst er en kort gennemgang af nogle af nøgletallene for ansatte i kommunerne henholdsvis regionerne for så vidt angår kvinder og mænds fordeling på ansættelse, beskæftigelse og løn. For såvel det kommunale som det regionale arbejdsmarked kan det for 2010 konkluderes, at kvinderne dominerede antalsmæssigt, at kvinder i højere grad end mændene var ansat i deltidsstillinger, at der var markant forskel på hvorledes kvinder og mænd fordelte sig på personalekategorier og arbejdsområder samt at mændenes gennemsnitlige bruttoløngenerelt var højere end kvindernes. For så vidt angår lønforskellen udgjorde kvindernes løn 92% af mændenes (hvilket er uforandret i forhold til november 2009) i kommunerne og 77% i regionerne (tilsvarende uforandret i forhold til 2009).

2 2 Ansættelsesforhold = en person kan være ansat i én eller flere stillinger. Fuldtidsbeskæftigelse = et mål for arbejde, arbejdsmængde eller arbejdstid. I ligestillingsstatistikken, som omfatter november måned, udgør et ansættelsesforhold med 37 t/uge (heltids) som har varet hele måneden 1 fuldtidsbeskæftiget mens et ansættelsesforhold med 18,5t/uge udgør ½ fuldtidsbeskæftiget. Betegnelserne ansat, ansættelse, personer, kvinder og mænd referer oftest til et ansættelsesforhold. Kommunerne ANSÆTTELSE OG BESKÆFTIGELSE Fordelingen af mænd og kvinders ansættelse og beskæftigelse i kommunerne november måned 2010 ses i tabel 1 Tabel 1: Kvinder og mænd fordelt på ansættelse og beskæftigelse, kommunerne Kvinder Mænd Alle Ansættelsesforhold Procentfordeling 75,7 24,3 100 Fuldtidsbeskæftigede Procentfordeling 75,9 24,1 100 og i figur 1 Ansættelse og beskæftigelse fordelt på køn Som det fremgår, var der omkring 3 gange så mange kvinder som mænd i kommunerne opgjort både i antal ansættelsesforhold og i antal fuldtidsbeskæftigede.

3 3 Den gennemsnitlig beskæftigelse pr. ansættelsesforhold beregnes som antal fuldtidsbeskæftigede divideret med antal ansættelsesforhold Desuden bemærkes, at den gennemsnitlige beskæftigelse pr. ansættelsesforhold stort set er ens for kvinder og mænd, nemlig 0,823 og 0,811 fuldtidsbeskæftiget. Omsat til et ugentligt timetal svarer dette til henholdsvis 30,4 og 30,0 timer. De ansattes fordeling på aflønningsform henholdsvis månedsløn (opdelt på hel- og deltidsansættelse) og timeløn er vist i tabel 2. Tabel 2: Kvinder og mænd fordelt på beskæftigelse Ansat med/på Kvinder Mænd Fordeling på aflønningsog ansættelsesform Månedsløn Heraf heltid Heraf deltid Timeløn Den procentvise fordeling på aflønningsformer er illustreret i figur 2 Fordelingen på måneds- henholdsvis timeløn var 88% (47% + 41%) og 12% for kvinderne mens de tilsvarende værdier for mændene var 82%(66% +16%) og 18%. Fordelingen af de månedslønnede på hel- eller deltidsansættelse var tydeligvis forskellig, nemlig 47% og 41% for kvinderne og 66% og 16% for mænd.

4 4 I figur 3 herunder ses den procentvise fordeling af månedslønnede med deltidsansættelse på intervaller af ugentlig timetal, henholdsvis 0-18,4, 18,5-20,9, 27,0-32,9 og 33,0-36,9 time pr. uge. Månedslønnede på deltid fordelt på timeintervaller Ca. 59 % af kvinderne var ansat med et ugentlig timetal i intervallet ,9 timer pr. uge mens 22% havde en beskæftigelse i intervallet 33-36,9 timer pr. uge. For mændenes vedkommende var de tilsvarende andele 43% og 19%. Samlet set var ca. 81% af kvinderne og ca. 62% af mændene således ansat med et ugentlig timetal mellem 27 og 36,9 timer. Dette forhold forklarer, at det gennemsnitlige ugentlige timetal for ansatte med månedsløn og på deltid er beregnet til ca. 30 timer for kvinder og ca. 27 timer for mænd.

5 5 Fordelingen af overenskomster på område er forsøgt foretaget ud fra KL s opdeling. FAG- OG ARBEJDSOMRÅDER Kommunalt ansatte kvinder og mænds fordeling på overenskomstområder (OK-områder) opgjort i ansættelsesforhold er vist i figur 4 Fordeling på overenskomstområder Teknisk område omfatter først og fremmest overenskomsterne håndværkere, teknisk service og specialarbejdere. Som vist i tabel 1 er antallet af kvinder ca. 3 gange så stort som antallet af mænd, men som det fremgår af figuren herover er antalsfordelingen af mænd og kvinder meget varierende når der opgøres på OK-områder. Det ses, at mændene dominerede antalsmæssigt på teknisk område men at kvinderne var flest på de øvrige områder ikke mindst på ældre- og sundhedsområdet og Børn og unge området. Figur 5 viser kvinder henholdsvis mænds procentvise fordeling på overenskomstområderne,

6 6 De dominerende områder for mænd var Børn og Unge med 30,6%, Teknisk område med 24,1% og Undervisning med 18,9% af samtlige mænd. Hos kvinderne var de største områder Børn og Unge og Ældre med henholdsvis 33,1% og 31,0% af de ansatte kvinder. Bruttolønnen er lig med den samlede løn eksklusiv overarbejde LØN Den gennemsnitlige bruttoløn pr. fuldtidsbeskæftiget i kommunerne under ét var i november måned 2010 = kr. og fordelt på køn kr. for kvinder og kr. for mænd. En lønforskel 2567 kr. svarende til at kvindernes bruttoløn udgjorde således 92% af mændenes. I tabel 3 ses bruttolønnen opgjort på løndele og køn Tabel 3: Gnst. bruttoløn og K/M-ratio fordelt på løndele K/M-ratioen er en opgørelse af hvor stor en procentdel kvindernes løn udgør af mændenes. Grund løn Tillæg Gene tillæg Særlig ferieg. Pension Bruttoløn Kvinder Mænd K/M- ratio Kvinderens gennemsnitlige bruttoløn var lavere end mændenes, hvilket i øvrigt var gældende for alle løndele på nær Genetillæg, hvor ratioen var 103%. I øvrigt bemærkes, at ratioen for Tillæg var 74%. I figur 6 ses fordelingen af den gennemsnitlige bruttoløn på løndele.

7 7 Af figuren ses, at kønnenes samlede procentvise andel på grundløn, tillæg og pension stort set var ens omend fordelingen på grundløn og tillæg afveg en smule fra hinanden. I tabel 4 og figur 7 ses den gennemsnitlige bruttoløn for kvinder og mænd samt K/M-ratioen fordelt på overenskomstområder. Tabel 4: Gnst. bruttoløn og K/M-ratio fordelt på OK-område, kommunerne Gnst. Bruttoløn i kr. OK-område Kvinder Mænd K/M-ratio i % Administrativt Børn og unge Undervisning Teknik Ældre Sundhed På baggrund af tabellen og figuren kan sammenligningen mellem kvinder og mænds løn fordelt på områder opregnes i 3 kategorier, nemlig områder 1. hvor mænds løn er større end kvinders, omfatter områderne administration, sundhed, teknik og undervisning 2. hvor lønnen stort set er ens nemlig området børn og unge 3. hvor kvinders løn er større en mændenes, ældreområdet

8 8 I tabel 5, ses variationen/spredningen i K/M-rationen opgjort på OKområder Tabel 5: Antal personalegrupper og spredning i K/M-ratio fordelt på OKområder, kommunerne OK område Antal personalegrupper K/M-spredning Administrativt område Børn og unge område Undervisnings område Teknisk område Ældre området Sundhedsområdet Alle Som det ses af tabellen er der stor forskel på såvel antal personalegrupper som spredningen i K/M-ratioen inden for de enkelte OKområder. Sluttelig ses spredningen af K/M-ratioen målt for de enkelte personale- /overenskomstgrupper i figur 8

9 9 Regionerne ANSÆTTELSE OG BESKÆFTIGELSE I tabel 1 ses antal ansættelsesforhold henholdsvis fuldtidsbeskæftigede og fordelt på køn. Ligeledes er den procentvise fordeling mellem kønnene angivet. Tabel 1: Tabel 1: Kvinder og mænd fordelt på ansættelse og beskæftigelse, regionerne Kvinder Mænd Alle Ansættelsesforhold Procentfordeling 79,9 20,1 100,0 Fuldtidsbeskæftigede Procentfordeling 79,3 20,7 100,0 Antal ansatte fordelt på køn er illustreret i figur 1 Ansættelse og beskæftigelse fordelt på køn Som det fremgår, er forholdet mellem kvinder og mænd 4:1, både målt på antal ansættelsesforhold og fuldtidsbeskæftigede. Kvindernes gennemsnitlige beskæftigelse udgjorde 0,876 og mændenes tilsvarende 0,912, svarende til et ugentligt timetal på henholdsvis 32,4t og 33,7t.

10 10 Månedslønnede fordelt på hel- og deltid. Fordelingen af antal månedslønnede kvinder og mænd på hel- og deltidsansættelse er vist i tabel 2, mens den procentvise fordeling er illustreret i figur 2 Tabel 2: Månedslønnede fordelt på køn og hel- og deltidsansættelse, regionerne Beskæftigelse Kvinder Mænd Heltidsansat Deltidsansat Heltidsansat = 37t/uge Deltidsansat < 37t/uge Af kvinderne var 55,8% ansat med 37 t/uge, ca. 44,2% med et timetal under 37 t/uge. For mændenes vedkommende var fordelingen henholdsvis 87,8% og 12,2%. Deltidsintervaller. Variationen i deltidsansættelserne er forsøgt anskueliggjort nedenfor i figur 3, som viser den forholdsmæssige fordeling for deltidsansatte kvinder og mænd på timeintervaller.

11 11 Deltidsansættelse fordelt på timeintervaller Kønnenes profil for fordeling af deltidsansættelser på timetalsintervaller er - trods visse forskelle - stort set ens for begge køn og for begge gælder at den største andel ligger i intervallet 27,0-32,9 timer pr. uge, nemlig 64% af kvinderne og 47% af mænd. Personalekategorier svarer stort set til de overenskomster som findes på det regionale område. Begreberne overenskomst, personalekategori og -gruppe bruges i flæng FAG- og ARBEJDSOMRÅDER I tabel 5 er vist de fem personalekategorier (ud af godt 50), som har de største andele af det samlede antal kvinder. I den sidste kolonne er personalekategoriernes andel af det samlede antal mænd angivet. Tabel 5: Personalekategorier med størst andel af samlede antal kvinder, regioner Personalekategori %-andel af kvinder %-andel af mænd Syge- og sundhedspersonale, ej. led. 44,3 10,3 Social- og sundhedspersonale 14,0 5,0 Lægesekretærer 9,2 0,2 Kontor- og It-personale 5,1 5,7 Underordnede læger (reservelæger) 4,8 14,0 De fem grupper i alt 77,4 35,2

12 12 De fem største (kvinde)grupper omfattede 77,4% af samtlige kvinder. Personalegruppen syge- og sundhedspersonale, ikke ledende omfattede alene 44,3% af alle kvinder. Hos mændene udgjorde ansatte under denne overenskomst 10,3%. Det noteres ligeledes, at 4,8% af kvinderne befinder sig i gruppen Underordnede læger hvor den tilsvarende andel af mænd var 14,0%. Tilsvarende tabel 5 ses neden for i tabel 6 de fem overenskomster, som har den største andel af det samlede antal mænd. I den sidste kolonne er personalekategoriernes andel af det samlede antal kvinder angivet. Tabel 6: Overenskomster med størst andel af samlede antal mænd, regioner Personalekategori %-andel af mænd %-andel af kvinder Overlæger, lægelige chefer m.v. 14,2 2,0 Underordnede læger (reservelæger) 14,0 4,8 Syge- og sundhedspersonale, ikke ledende 10,3 44,3 Sygehusportører 9,2 0,2 Akademikere 7,8 3,3 De fem grupper i alt 55,4 54,6 Ud over de oplysninger der er nævnt i forbindelse med tabel 5, kan det konstateres at de fem kategorier omfattede 55,4% af alle mænd (og 54,6% af alle kvinder) og det noteres at heraf talte kategorien Overlæger, lægelige chefer m.v. 14,2% hos mændene og 2% hos kvinderne. Baseret på oplysningerne i tabel 5 og 6 ses i figur 4 fordelingen af henholdsvis 82,6% af alle kvinder og 66,4% af alle mænd på 8 personalekategorier.

13 13 44,3% af alle kvinder (mod 5% af alle mænd) var ansat som social- og sundhedspersonale. 14,2% af alle mænd (mod 2% af alle kvinder) var ansat i ledergruppen Overlæger, lægelige chefer m.v. De væsentligste forskelle på kvinder og mænds fordeling på personalekategorier (fag-/arbejdsområde)kan karakteriseres ud fra at, 14,2% af mændene - mod kvindernes 2% - optræder i lederkategorien, Overlæger, lægelige chefer m.v. 36,0% af mændene mod 10,1% af kvinderne var omfattet af en personalekategori med længerevarende uddannelse, nemlig Overlæger, lægelige chefer m.v. Underordnede læger (reservelæger) samt Akademikere. 10,3% af mændene mod 44,3% af kvinderne fandtes i personalekategorien Syge- og sundhedspersonale, ikke ledende - en mellemlang uddannelse. 5,0% af mændene mod 14,0% af kvinderne var ansat som Social- og sundhedspersonale, dvs. en kategori baseret på en kortvarig uddannelse. LØN Den gennemsnitlige bruttoløn (dvs. samlet løn eksklusivt overarbejde) var kr. for kvinder og kr. for mænd. Kvinders løn udgjorde således 72,6% af mændenes (K/M-ratio = 72,6). I tabel 7 ses en oversigt over bruttolønnen (gennemsnitlige) fordelt på køn og region samt kvinders løn i procent af mændenes(k/m-ratio). Tabel 7: Bruttoløn fordelt på køn og region samt K/M-ratio og løngab, regioner RNJ RMJ RSD RH RSJ Kvinder Mænd K-løn/M-løn i % 72,6 75,9 73,4 82,1 75,3 I figur 5 er de gennemsnitlige bruttolønninger illustreret

14 14 For alle regioner gælder om end i forskellig grad - at mændenes bruttoløn er højere end kvindernes. I tabel 8 og figur 6 den procentvise fordeling af kvinder og mænd samt ratioen for kvinders løn af mændenes Tabel 8: Fordeling af kvinder og mænd og K/M-ratio pr. personalekategori, regioner Andel af fuldtidsbeskæftigede Personalekategori Kvinder Mænd K/M-ratio i % Akademikere 62,0% 38,0% 94,6 Kontor- og It-personale 78,2% 21,8% 85,4 Lægesekretærer 99,6% 0,4% 101,9 Overlæger, lægelige chefer m.v. 32,9% 67,1% 96,8 Social- og sundhedspersonale 91,9% 8,1% 90,6 Syge- og sundhedspers. ej ledere 94,3% 5,7% 97,7 Sygehusportører 6,7% 93,4% 91,5 Underordnede læger 57,9% 42,1% 93,8

15 15 Som det ses af tabel 8 og figur 7 er gruppen Lægesekretærer speciel dels ved stort set kun at beskæftige kvinder og ved at være den eneste personalegruppe, hvor kvindernes gennemsnitlige bruttoløn er højere end mændenes (K/M-ratio på 101,9%). Herudover ses at (næsten) uanset variation i den procentvise andel af kvinder og mænd inden for den enkelte personalegruppe, så er K/Mratio under 100, som tegn på at kvindernes gennemsnitlige bruttoløn var lavest.