Transkript

1

2

3 Side 3

4 Side 4

5 Side 5

6 Side 6

7 Side 7

8 Side 8

9 Side 9

10 Side 10

11 Side 11

12 Side 12

13 Side 13

14 Side 14

15 Side 15

16 Side 16

17 Side 17

18 Side 18

19

20 Rammeaftale Politisk aftale om udvikling, koordinering og styring på det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland Side 20

21 Indhold Resumé Udviklingsområder Den nære psykiatri Fælles udviklingstiltag for børn og unge med autisme... 8 Effekt, kvalitet og progression som det bærende princip Nyt i styringsaftale Principper for takstsamarbejdet Øvrige fælles udviklingstiltag Tværregional koordination Bilag til Rammeaftale Kontakt Side 21

22 Forord Med rammeaftalen sætter vi i de midtjyske kommuner og region retningen for de kommende års samarbejde om udvikling af faglige indsatser og koordinering af kapacitet og styring på det specialiserede social- og specialundervisningsområde. Retningen er politisk sat med indspil fra kommunerne og regionen, og med udgangspunkt i en fælles vision om, at borgeren er i centrum, og at det er borgerens hverdag og livskvalitet, det handler om. Aftalen er for første gang toårig. Det giver os bedre mulighed for at folde fælles udviklingsområder og initiativer ud i større omfang end tidligere. I Rammeaftale sætter vi fokus på faglig udvikling inden for en række områder, hvor vi ser behov for at stå tættere sammen for at udvikle og udbrede metoder og viden om, hvad der virker. Et væsentligt element i samarbejdet om at løfte rammeaftalens visioner er at skabe videndeling om faglige metoder og tilgange på tværs af kommuner og region og med organisationer og civilsamfund som en vigtig medspiller. Det kan vi kun gøre, når vi samarbejder om at styrke den faglighed, der skal understøtte borgerens potentiale for at kunne mestre sit eget liv. Med rammeaftalen vil vi i de kommende år sætte fokus på at udvikle den nære psykiatri i en ny alliance med sundhedsområdet, praktiserende læger og patient- og pårørendeforeninger. Vi vil også igangsætte fælles udviklingstiltag for børn og unge med autisme, så de får de bedste vilkår til at leve et godt liv og til at være en aktiv del af samfundet. Derudover vil vi bidrage til at borgerne opnår størst mulig livskvalitet og mestring ved at sætte effekt, kvalitet og progression som det overordnede bærende princip i arbejdet med borgeren. Vi ser frem til samarbejdet om at udfolde rammeaftalens visioner og initiativer til konkret handling og vil takke alle jer, der er med til at give rammeaftalen liv og værdi lokalt. Med venlig hilsen Torben Hansen Formand for KKR Midtjylland Steen Vindum Næstformand for KKR Midtjylland 3 Side 22

23 Resumé Udvikling og koordinering Det er kommunernes ansvar at koordinere det specialiserede social- og specialundervisningsområde i samarbejde med regionen. Denne koordination foregår via rammeaftalen, som indeholder aftaler om fælles udviklingstiltag, kapacitet og styring på det sociale område. De midtjyske kommuner oplever generelt sammenhæng mellem deres behov og det samlede udbud af tilbud på det specialiserede social- og specialundervisningsområde. Flere kommuner oplever dog, at der er behov for faglig udvikling af tilbuddene til borgere med psykiske problemstillinger samt til børn og unge med en autismespektrumforstyrrelse. I Rammeaftale sætter de midtjyske kommuner og region særligt fokus på 3 fælles udviklingsområder: Den nære psykiatri et fælles udviklingsområde mellem den midtjyske Sundhedsaftale og Rammeaftale Fælles udviklingstiltag for børn og unge med autisme Effekt, kvalitet og progression i tilbud og takster Videndeling om faglige metoder og tilgange er et væsentligt element i samarbejdet om de 3 udviklingsområder. De fælles udviklingsområder er beskrevet på de efterfølgende sider, og sætter retningen for de kommende års samarbejde på det sociale område i Midtjylland. 4 Side 23

24 Styring og økonomi Rammeaftalen omfatter de kommunale og regionale tilbud i den midtjyske region, som anvendes af flere kommuner end driftskommunen. I Midtjylland er ca dag- og døgnpladser omfattet af Rammeaftalen. Rammeaftalen sætter rammerne for styring af økonomiog kapacitetsudviklingen på de omfattede tilbud. Dette sker gennem styringsaftalen, hvis primære formål er at beskrive principperne for finansiering, takstberegning og aftaler om køb og salg af pladser for kommunale og regionale tilbud i den midtjyske region. Der udarbejdes årligt ledelsesinformation på baggrund af indberetninger fra kommuner og region med henblik på løbende at følge udviklingen på området. Udviklingen følges bl.a. via takstudvikling, belægning og kapacitet på de omfattede tilbud. Styringsaftalen er et bilag til Rammeaftale Rammeaftalens fælles mål og vision for borgerne Samarbejdet på det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland kendetegnes ved, at det gør en forskel for borgerne. Vi arbejder sammen på tværs af de midtjyske kommuner og region for: At borgeren har mest muligt ansvar og indflydelse på eget liv med fokus på livskvalitet At indsatser hænger sammen og skabes sammen med borgeren, hele vejen rundt At borgerens ressourcer kommer i spil og skaber værdi i en tidlig og fokuseret indsats At alle er en del af et fællesskab Samarbejdet skal sikre høj kvalitet i tilbuddene til alle målgrupper. Både for borgere med potentiale for rehabilitering og øget mestring og for borgere med varigt støttebehov. 5 Side 24

25 Udviklingsområde 1 Den nære psykiatri Den nære psykiatri indgår som et fælles udviklingsområde i Rammeaftalen og Sundhedsaftalen for de kommende år. Vi skal prioritere den nære psykiatri. Det skal vi fordi stadig flere borgere både børn, unge og voksne - rammes af psykiske lidelser. Indsatser, der retter sig mod den enkeltes hverdagsliv, spiller en afgørende rolle, både når man skal komme sig og leve et godt liv med en psykisk lidelse, og når psykiske lidelser skal forebygges. En fælles retning for udviklingen af den nære psykiatri på tværs af kommuner, region, almen praksis og civilsamfund er derfor helt afgørende. Derfor er der dannet en fælles alliance om den nære psykiatri mellem de 19 kommuner, Region Midtjylland, PLO Midtjylland og bruger- og pårørende organisationer, om at forbedre og udvikle den nære psykiatri i Midtjylland. Borgere med psykiske lidelser har en større dødelighed end befolkningen generelt og har sværere ved at bevare tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked end mennesker med somatiske lidelser. Mange borgere med psykiske lidelser har således komplekse problemer og brug for flere tilbud ofte på tværs af de kommunale forvaltningsområder, den regionale behandlingspsykiatri, almen praksis og civilsamfundet. 6 Side 25

26 Vision Forslag til vision er under udarbejdelse i samarbejdet om den nære psykiatri Initiativer Vi udvikler konkrete initiativer, som understøtter en forstærket psykiatri på tværs af sektorer Vi iværksætter fælles løsninger, der giver bedre forløb og sammenhæng for borgerne Den nære psykiatri er et fælles udviklingsområde i Rammeaftale og den kommende Sundhedsaftale. 7 Side 26

27 Udviklingsområde 2 Fælles udviklingstiltag for børn og unge med autisme En procent af danske børn og unge har en diagnose inden for autismespektret. Disse børn og unge har ofte vanskeligt ved at trives i almene skole- og ungdomsmiljøer. De midtjyske kommuner peger på, at der er et stort potentiale i at samarbejde på tværs om at finde nye metoder og veje til at forebygge skolevægring blandt børn og unge med autisme. Der er flere problematiske aspekter af skolevægring. Forskningen peger på en række følgevirkninger som social tilbagetrækning, faglige udfordringer, arbejdsløshed og øget risiko for psykiske problemstillinger. Der er således et stort menneskeligt og økonomisk potentiale i at udvikle foregribende og afhjælpende løsninger. Det er afgørende at forældrene aktiveres i dette arbejde, så der findes gode løsninger, der passer til familien. Skolevægring er særligt problematisk i forhold til børn og unge med autisme. Forskning viser, at når et barn eller en ung med autisme oplever at være isoleret og ekskluderet, er der risiko for at det medfører varig nedsat livskvalitet og manglende deltagelse i samfundet. Det første skridt er at skabe viden om tegn på skolevægring, så der kan reageres tidligt og hurtigt. Både hos forældrene, på skolen, hos de praktiserende læger og i kommunerne. Der er behov for nye indsatser, så forældre og medarbejdere rustes til at tage hånd om problematikken. Bl.a. med fokus på udvikling af lokalt forankrede tilbud i tilknytning til skoler og uddannelser i nærmiljøet. For unge med autisme er der særlig behov for at sætte fokus på de overgange de møder fra skole til ungdomsuddannelse og videre til beskæftigelse. Det er en sårbar periode for unge med autisme, fordi der stilles nye krav i form af eksempelvis job, videreuddannelse eller til at flytte hjemmefra. Samtidigt oplever de fleste at støtteniveauet ændrer sig, når de bliver 18 år. Derfor er det vigtigt at rette fokus mod, hvilke tiltag der kan gøres for at overgangen bliver så god som mulig. 8 Side 27

28 Vision Vi vil sikre en sammenhængende indsats mellem almen og specialområdet, så børn og unge med autisme får de bedste vilkår til at leve et godt liv og til at være en aktiv del af samfundet. Initiativer Vi skaber viden om tidlige tegn på skolevægring, så vi kan handle foregribende og hurtigt give barnet eller den unge den nødvendige støtte Vi udvikler metoder og modeller for lokalt forankrede indsatser i tilknytning til skoler og uddannelsesinstitutioner i de unges nærmiljø Vi finder gode løsninger sammen med forældrene Vi skaber gode overgange fra skole til ungdomsuddannelse og videre til beskæftigelse for unge med autisme 9 Side 28

29 Udviklingsområde 3 Effekt, kvalitet og progression som det bærende princip For at vi kan udvikle tilbuddene på det specialiserede socialområde er det væsentligt at vi har et fælles fokus på effekt, progression og kvalitet. Det er gennem øget kvalitet i opgaveløsningen og brugeroplevet kvalitet, at vi kan skabe effekt og progression hos borgeren. Vi skal derfor dele viden om og gøre brug af de faglige indsatser, vi ved virker. Et centralt redskab for det rehabiliterende arbejde er mål og opfølgning. Således er kommunerne i dag enige om at sætte mål for indsatsen i samarbejde med den enkelte borger. Mål og opfølgning er samtidig et bærende element i kommunikationen mellem myndighed og udfører om indsats og om borgerens udvikling. Kernen i den rehabiliterende indsats er, at styrke borgens egenmestring. Der er derfor et potentiale i at styrke den økonomiske opfølgning på borgernes udvikling, så de formodede effekter af den rehabiliterende indsats i højere grad afspejles i omfanget af indsatser. Hensigten er at tydeliggøre sammenhængen mellem borgerens trivsel og udgifterne til borgens tilbud. I den sammenhæng er det relevant at gøre op med den traditionelle økonomiske styring og udvikle nye tilgange til styring på socialområdet. Med det afsæt udvikles en fælles ramme for faglige begreber, der skal styrke dialogen mellem borger, myndighed og udfører om målsætning for progression og effekten af indsatsen. Det skal være med til at skabe gennemsigtighed i sammenhængen mellem målsætning for borgeren og den indsats der iværksættes. 10 Side 29

30 Vision Vi vil bidrage til at borgerne opnår størst mulig livskvalitet og mestring ved at sætte effekt, kvalitet og progression som det overordnede bærende princip i arbejdet med borgeren. Vi vil sætte fokus på effekten af sociale indsatser og progression i borgerens udvikling ved at skabe gennemsigtighed i sammenhængen mellem borgerens målsætning og den indsats, borgeren modtager. Initiativer Vi deler viden om faglige metoder, der skaber effekt og progression. På den måde kan vi øge den enkelte borgers livskvalitet og mulighed for selv at mestre så stor en del af sit liv, som muligt. Vi bruger en fælles ramme for faglige begreber i dialogen med borgeren og hinanden om målsætninger, indsatser og opfølgning. Vi sikrer gennemsigthed i samhandlen, så borgerens progression afspejler sig i udgifterne for den ydelse, borgeren modtager. Vi udvikler nye økonomiske og effektbaserede styringsmodeller på socialområdet 11 Side 30

31 Styringsaftale Rammeaftalen omfatter kommunale og regionale tilbud i den midtjyske region, som anvendes af flere kommuner end driftskommunen. I Midtjylland er ca pladser inden for det specialiserede social- og specialundervisningsområde omfattet af Rammeaftalen. Rammeaftalen sætter rammerne for styring af økonomi- og kapacitetsudviklingen på de omfattede tilbud. Dette sker gennem Styringsaftalen, hvis primære formål er at beskrive principperne for finansiering, takstberegning og betalingsmodeller i den midtjyske region. Styringsaftalen fastlægger med andre ord spillereglerne for samarbejdet mellem køber og sælger. Styringsaftale er et bilag 1 til Rammeaftalen og kan tilgås via dette (link) 12 Side 31

32 Styring og økonomi Nyt i styringsaftale Takstaftale for perioden De 19 Kommuner og Region Midtjylland indgår følgende aftale om udvikling i taksterne i perioden : - Taksterne kan ikke stige i perioden - Taksterne reduceres med minimum 2 pct. i hele perioden - Der er mulighed for at fratrække den del over 3 pct., der blev aftalt i sidste periode - Det aftales, at aftalen tages op til fornyet drøftelse i 2019 Forhold omkring udmøntning af takstaftalen til administrativt brug vil blive uddybet i styringsaftalen (bilag 1). Forsorgstilbud og kvindekrisecentre Forsorgshjem og kvindekrisecentre er boformer, der skal kunne modtage brugerne akut, og i taksten er derfor indregnet en finansiering af visse ledige perioder (tomgang). Udskrivningen kan ske med dags varsel og en borger kan have en udskrivningsdato på et tilbud samme dag som indskrivningen finder sted på et andet tilbud. Kommunerne er forpligtede til at betale for begge tilbud jf. Ankestyrelsen. Ledelsesinformation Ledelsesinformationen udarbejdes årligt på baggrund af indberetninger fra kommunerne og Region Midtjylland og er sammensat af takstudvikling på regnskabstal, takstudvikling baseret på budgettal, opgørelse af over- / underskud, belægningsoversigt samt pladsoversigt. Formålet med ledelsesinformationen er at kunne udpege relevante opmærksomhedspunkter over for driftsherrerne og tydeliggøre udviklingen på området. 13 Side 32

33 Styring og økonomi Principper for takstsamarbejdet Styringsaftalen bygger på følgende overordnede principper for takstsamarbejdet 14 Incitament til sikker drift Driftsherren skal have incitament til at sikre en løbende økonomisk effektiv drift, herunder at der sker den nødvendige tilpasning af kapaciteten. Den løbende tilpasning er afgørende for at undgå tomme pladser og for at minimere risikoen for underskud. Tilpasningen sker ved, at driftsherren kan foretage midlertidige kapacitetsændringer i tilbuddene. Køberkommunen skal have incitament til at indgå rettidig dialog med driftsherren om forventninger og ændringer i efterspørgslen. Takster og udgiftsstyring Taksterne skal være retvisende og sammenlignelige ydelser skal kunne sammenlignes på priserne udregnet efter samme principper. Det overordnede fokus på takster er dels et behov for at kunne styre de kommunale og regionale udgifter, og dels et behov for udvikling af omkostningseffektive tilbud, hvor faglighed og kvalitet fortsat opretholdes. Samme regler for alle udbydere af tilbud For at sikre ensartede konkurrencevilkår gælder de samme regler for omkostningsberegninger for alle udbydere inden for rammeaftalens område. Der er enighed om, at taksterne betragtes som endelige, og at efterregulering skal begrænses i størst muligt omfang. Regulering af over-/underskud Takstbekendtgørelsen bestemmer, at driftsherre skal indregne tidligere års over- og underskud i taksterne. Overstiger et over- eller underskud +/- 5 % skal den del der er over 5% indregnes i taksten senest 2 år efter det år, over- eller underskuddet vedrører. Taksterne skal generelt afspejle de langsigtede omkostninger. Derfor må mulighederne for at udligne over- og underskud på tværs af tilbud ikke bruges til at holde fast i, at nogle takster permanent ligger lidt over omkostningsniveauet for ydelsen, mens andre ligger lidt under. Derfor skal driftsherren overveje, om budgetterne på de enkelte ydelser/ydelsesniveauer skal reguleres, så budgetterne (og dermed taksterne) er et reelt udtryk for de gennemsnitlige langsigtede omkostninger. Side 33

34 Rammerne for takstsamarbejdet Af Styringsaftale fremgår blandt andet: Hvilke tilbud, der er omfattet af rammeaftalen Eventuelle aftaler om udviklingen i takster for tilbud omfattet af rammeaftalen Aftaler om prisstruktur og takstberegning Aftaler om oprettelse og lukning af pladser Aftaler om afregning og betaling Ingen af de midtjyske kommuner har tilkendegivet, at de ønsker at overtage regionale tilbud i forbindelse med fastlæggelsen af rammeaftalen. Styringsaftalen er bilag 1 til rammeaftalen og kan tilgås via dette (link) 15 Side 34

35 Status på det fælleskommunale samarbejde Øvrige fælles udviklingstiltag Aktuelle problemstillinger og behov for fælles handling på det sociale område drøftes løbende i den administrative styregruppe på det specialiserede social- og specialundervisningsområde (kaldet DASSOS), hvor socialdirektørerne i de 19 midtjyske kommuner og regionen mødes hvert kvartal. Samarbejdet i DASSOS kan følges på Sekretariat for Rammeaftalers hjemmeside (link). Nedenfor ses en kort status på arbejdet med tidligere rammeaftalers udviklingsområder og øvrige fælles udviklingstiltag: Videndeling om mål og metoder på voksenhandicapområdet KKR Midtjylland har i perioden sat særlig fokus på fælles indsatsområder og videndeling om faglige metoder på voksenhandicapområdet. Arbejdet blev igangsat med et fælleskommunalt rammepapir, hvor KKR opfordrede kommunerne til sætte mål for indsatsen. Gennem projekter som afprøvning af Collective Impact metoden og temadage, er der udviklet og delt metoder til øget medborgerskab og integration af voksne borgere med handicap på arbejdsmarkedet, i fritidslivet og i lokalsamfundet. Læs mere her (link). Revision af ledsageraftalen Ledsageraftalen har til formål at sikre, at borgere med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer får den nødvendige personlige hjælp samt hjælp til kommunikation og ledsagelse i forbindelse med behandling på hospitalet. Aftalen blev revideret i 2018 og kan læses her (link). Kortlægning af kommunikationsområdet i Midtjylland Kommunikationsområdet var et fælles udviklingsområde i Rammeaftale Der blev gennemført en kortlægning af de midtjyske kommunikationscentre, der synliggjorde centrenes konkrete viden og indsatser, så kommunerne har samlet adgang til information om kommunikationscentre i Midtjylland. Kortlægningen kan læses her (link). 16 Side 35

36 Anbefalinger til et styrket krisecentertilbud Kapaciteten på de midtjyske krisecentre var under pres i Derfor besluttede kommunerne at sætte fokus på området ved at udarbejdede en række anbefalinger til et styrket krisecentertilbud i Midtjylland. Der udarbejdes en forløbsbeskrivelse med fokus på den helhedsorienterede tilgang. Sideløbende udarbejdes et overblik over de enkelte krisecentres særlige kompetencer. Følg arbejdet her (link). Hjerneskadesamråd I Midtjylland har regionen og kommunerne en fast samarbejdsstruktur på hjerneskadeområdet i form af hjerneskadesamråd for hhv. børn og unge og for voksne med erhvervet hjerneskade. Hjerneskadesamrådene har i 2017 udarbejdet Rapport om Rehabilitering på Specialiseret Niveau. Formålet er at opnå en fælles forståelse af begrebet på tværs af sektorerne, herunder definition og krav til funktionsevnevurdering, kompetencer og kvalitet. Rapporten følges op af en række konkrete initiativer. Hjerneskadesamrådenes aktiviteter kan løbende følges for børn og unge samrådet (link) og for voksen samrådet (link). 17 Side 36

37 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Tværregional koordination Der findes 10 lands- og landsdelsdækkende tilbud samt 8 tilbud med sikrede afdelinger på landsplan. Kapaciteten og belægningen på disse tilbud koordineres tværregionalt, da der er tale om specialiserede tilbud, der er omfattet af hel eller delvis objektiv finansiering. De eneste af disse tilbud, der er beliggende i Midtjylland, er de sikrede institutioner Koglen og Grenen, som drives af Region Midtjylland. Tilbuddenes udvikling i forhold til kapacitet og belægning er nærmere beskrevet i rammeaftalens bilag 2 (link). Nedenfor findes en kort opsummering af hovedtendenserne. Lands-og landsdelsdækkende tilbud Den samlede belægning på de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud var i 2017 på 100 procent mod en belægning i 2016 på 104 procent. Center for Døvblindhed og Høretab i Region Nordjylland har reduceret kapaciteten væsentligt i 2017 og Der igangsættes et opfølgende arbejde på tværs af regionerne. Den sikrede boform Kofoedsminde i Region Sjælland har i 2016 øget antallet af pladser fra 34 til 44 og i 2017 fra 44 til 47. Samtidig havde tilbuddet i 2017 en belægning på 130 procent. Kapacitetsudviklingen følges tæt. Sikrede afdelinger På baggrund af en landsdækkende benchmarkanalyse af kapaciteten i de sikrede afdelinger besluttede de regionale driftsherrer at reducere kapaciteten på landsplan med 20 pladser, så antallet af pladser i 2017 blev reduceret fra 126 til 106 pladser. I 2018 er antallet af pladser øget til 109. Den samlede belægning på de sikrede og de særligt sikrede afdelinger var i 2017 på 90 procent. 18 Side 37

38 Den tværregionale koordination I forbindelse med udarbejdelsen af rammeaftalen har kommunerne ansvaret for at sikre indbyrdes koordination mellem regionerne i forhold til de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger samt den sikrede boform Kofoedsminde. Der er nedsat et kommunalt koordinationsforum bestående af repræsentanter fra de administrative styregrupper på det specialiserede socialområde i hver af de fem KKR. Koordinationsforum er ansvarlig for at udarbejde forslag til landsdækkende koordination af de berørte områder, som indgår i de enkelte rammeaftaler. Opgørelse af kapacitet og belægning på de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger er et fælles bilag til rammeaftalerne i de 5 regioner. De administrative styregrupper har ansvar for at følge udviklingen på de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger, som er beliggende i egen region. Såfremt der sker eller er udsigt til væsentlige ændringer i kapacitet og/eller behov, skal styregruppen bringe det op i Koordinationsforum, så kommunerne i fællesskab kan løfte deres ansvar på området. 19 Side 38

39 Bilag til Rammeaftale Rammeaftalens bilag 1. Styringsaftale Lands- og landsdækkende tilbud og sikrede afdelinger 3. Udviklingsplan, Landsbyen Sølund 4. Udviklingsplan, Specialområde Autisme, Region Midtjylland 5. Udviklingsplan, Specialområde Socialpsykiatri, Region Midtjylland 6. Organisering af det fælleskommunale samarbejde i Midtjylland 7. Tilbudsviften pr. januar Oversigt over pladser omfattet af rammeaftalen Rammeaftalen med bilag kan findes på hjemmesiden: 20 Side 39

40 Kontakt Sekretariat for rammeaftaler Prinsens Alle Viborg Hjemmeside: Mail: takst@viborg.dk Tlf: Side 40

41 Rammeaftale på det specialiserede socialog specialundervisningsområde for de 19 midtjyske kommuner og Region Midtjylland Side 41

42

43 Ringkøbing-Skjern Kommunes Handicapråd Ringkøbing-Skjern Kommune Social- og Sundhedsudvalget, Rådhuset, Ved Fjorden 6, 6950 Ringkøbing. 13. september 2018 Høringssvar over Rammeaftale på det specialiserede område Handicaprådet har modtaget et materiale og en orientering om Rammeaftale Rådet har følgende bemærkninger til rammeaftalen. Generelt Der er sket en positiv udvikling af rammeaftalen i retning af at den nu er blevet til en to-årig aftale med det formål at have fokus på muligheden for at fælles udviklingsområder og initiativer ud i et større omfang end tidligere. Udviklingen, som betegnes som en forenkling, bringer fokus på rammeaftalens egentlige formål Udviklingsstrategien Udviklingsstrategiens indhold og dermed dens fokusområder udgøres i af 3 områder Den nære psykiatri - et fælles udviklingsområde mellem den midtjyske Sundhedsaftale og Rammeaftale Fælles udviklingstiltag for børn og unge med autisme Effekt, kvalitet og progression i tilbud og takster Rammeaftalernes fælles mål og vision er for borgerne, at sikre høj kvalitet i tilbuddene til alle målgrupper. Det er fortsat vigtigt, at behovet for den enkelte borger afdækkes i et samarbejde med borgeren og/eller dennes pårørende. Samskabelse og samarbejde på tværs af faggrupper benyttes som målrettet hjælp til den enkelte, og er blevet et aktuelt og vigtigt redskab, til at finde nye metoder og nye veje til at forebygge og støtte op om den enkelte. Udviklingen af samarbejdet skal ske på borgernes og deres pårørendes præmisser, så der eksisterer en form for konsensus i forhold til, hvad der tilbydes. Høringssvar over Rammeaftale Side 1 Side 43

44 Fokus på, hvad der virker, er et afgørende parameter i processen. Også på dette område er det af værdi, at der skabes konsensus og forståelse hos borgerne og/eller deres pårørende for hvad, hvordan og hvorfor osv. Styringsaftalen Selvom det naturligvis er vigtigt at have en stærk fokus på omkostningsudvikling, så er det også af betydning, at denne fokus ikke får konsekvenser for fagligheden. Denne udvikling er styrket med en fortsættelse af kravene om en generel takstreduktion på 2 procent over perioden med mulighed for fradrag af den sidste del af gennemført takstreduktioner, som aktuelt betyder, at taksten over en godt 5-årig periode er reduceret med op til 1/5 del. Det har haft en betydelig virkning på omkostningsudviklingen og dermed også på det faglige- og kvalitetsmæssige niveau. Rent teoretisk kan man sikkert forestille sig de gennemførte reduktioner fortsat. Men i anvendt praksis kan det ikke fortsætte, uden at det får meget mærkbare konsekvenser for brugerne på både faglighed og kvalitet. Med venlig hilsen Hanne Simonsen næstformand Gitte Foldager Pedersen formand Høringssvar over Rammeaftale Side 2 Side 44

45

46 Side 46

47 Indledning Pårørendepolitikken henvender sig til pårørende til borgere over 18 år med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, som modtager hjælp og støtte fra Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern Kommune. Pårørende har en betydningsfuld rolle i de fleste menneskers liv. Derfor er det vigtigt, at der skabes gode rammer for relationen til de pårørende i det omfang den enkelte borger ønsker det. Samarbejdet med pårørende sker altid under hensyntagen til den enkelte borgers ret til selvbestemmelse og skal bidrage til at udfolde borgernes livskvalitet. Pårørende Pårørende er personer, som borgeren har en nær relation til for eksempel forældre, børn, kæreste, ægtefælle, søskende, ven eller nabo. Det afgørende er, hvem borgeren ønsker skal være informeret og inddraget i hele eller dele af sit liv ud fra en gensidig forståelse og accept af samarbejdet. Der kan være mange grunde til, at pårørende blot ønsker at være pårørende med en social relation, uden at der er forventning om, at de deltager eller inddrages i borgerens dagligdag. Vision Handicap og Psykiatri bidrager til at skabe rammer for et værdifuldt og tillidsfuldt samarbejde mellem borgere, pårørende og ansatte ud fra den enkelte borgers ønsker, selvbestemmelse og integritet. Pårørendepolitik for Handicap og Psykiatri Ringkøbing-Skjern Kommune Godkendt i Social- og Sundhedsudvalget den Side 47

48 Målsætninger Pårørende ses som en ressource i borgerens liv og inddrages i respekt for borgerens ønsker og behov. Det har stor betydning, at der skabes en god relation mellem borger, pårørende og ansatte. Et godt samarbejde gør det nemmere at tale om både det, der er godt og det, der er svært. De ansatte tager derfor initiativ til en forventningssamtale mellem borgeren, de pårørende og de ansatte. Formålet med samtalen er at sætte ord på, hvilke opgaver personalet varetager, og hvilke opgaver og roller de pårørende ønsker at varetage. Hermed mindskes risikoen for misforståelser og uklare opgavefordelinger. Samtalen foregår altid på borgerens præmisser, således at inddragelsen sker ud fra borgerens ønsker og behov. Målet er, at pårørende og ansatte har gensidig tillid til, at begge parter udelukkende arbejder for den optimale livskvalitet for borgeren. For at fremme samarbejdet mellem pårørende og ansatte er der fokus på at styrke kommunikationen, så begge parter forstår hinanden. De ansatte prioriterer tid til samarbejdet med de pårørende og sikrer, at de pårørende ved, hvor de kan henvende sig. Målet er, at både mundtlig og skriftlig kommunikation er til at forstå og giver mening. Personalet har ansvar for, at der løbende følges op på samarbejdet. Grundlaget for samarbejdet med pårørende er, at dette foregår i en gensidig anerkendende dialog. Mange pårørende har oplevet op- og nedture i bestræbelserne for at sikre deres nære de bedste muligheder. De har værdifuld viden om borgerens liv, kompetencer og ressourcer, som kan bringes i spil til gavn for borgeren. De ansatte er derfor opsøgende og nysgerrige på de pårørendes perspektiv og inviterer de pårørende ind, hvor det er muligt. Pårørendepolitik for Handicap og Psykiatri Ringkøbing-Skjern Kommune Godkendt i Social- og Sundhedsudvalget den Side 48

49 Lovgivning Tavshedspligt Samarbejdet med pårørende sker under hensyntagen til borgerens ret til selvbestemmelse. Det betyder, at indsatsen tager udgangspunkt i borgerens ønsker og behov, og at de ansatte har tavshedspligt. Det indebærer, at borgeren har krav på fortrolighed fra personalets side og mulighed for at bestemme, om fortrolige oplysninger må videregives. Borgeren kan give samtykke til videregivelse af oplysningerne, hvis dette ønskes. De vigtigste regler om tavshedspligt og videregivelse af oplysninger findes her: - Databeskyttelsesforordningen - Databeskyttelsesloven - Straffelovens f - Forvaltningslovens Sundhedslovens Retssikkerhedslovens 11 a-c og 43 Regler om bisidder og repræsentation findes i Forvaltningslovens 8. Se reglerne på Værgemål Borgere over 18 år er som udgangspunkt myndige. Nogle borgere kan have behov for hjælp til at træffe beslutninger omkring personlige eller økonomiske forhold. Det kan fx være, hvis borgeren ikke er i stand til at give samtykke til, at oplysninger må videregives til de pårørende. I sådanne tilfælde kan pårørende eller ansatte søge om iværksættelse af et værgemål. Værgemål er en støtteforanstaltning, hvor en person indsættes som værge for at sikre rettighederne for en anden person og beskytte denne mod misbrug fra omverdenen. Der findes forskellige typer af værgemål: 5-værgemål hvor personen er myndig, men får beskikket en hjælpeperson til at varetage de forhold, som personen ikke selv kan klare. Værgemålet omfatter som udgangspunkt både personlige og økonomiske anliggender, men kan begrænses til en af delene, ligesom det kan begrænses til bestemte økonomiske eller personlige forhold. 6-værgemål hvor personen fratages den retlige handleevne. Samværgemål, jf. 7, hvor personen er myndig, men får beskikket en hjælpeperson til fælles varetagelse af de økonomiske forhold, der inddrages i samværgemålet. Se mere om værgemål på Se også retningslinjer for håndtering af borgernes økonomi og retningslinjer for magtanvendelse på Opfølgning Målsætningerne i politikken udmøntes på de enkelte centre og i Specialteam. Pårørendepolitikken er et dynamisk dokument, som løbende kan tages op. Politikken evalueres i Pårørendepolitik for Handicap og Psykiatri Ringkøbing-Skjern Kommune Godkendt i Social- og Sundhedsudvalget den Side 49

50

51 From: Anna Esager Sent: 10. september :27 To: Mette Andersen - Udvikling Subject: Pårørendepolitik FagMED Handicap og Psykiatri har på sit møde den 3. september 2018 drøftet udkastet til pårørendepolitik. FagMED finder, at det er et godt arbejde, og FagMED bakker op om politikken. Det er et fint indhold med gode målsætninger og en god måde at sætte det op på. Venlig hilsen FagMED Handicap og Psykiatri Med venlig hilsen Anna Esager Sekretariatet Handicap og Psykiatri Rødkløvervej 4, 6950 Ringkøbing Telefon E-post: anna.esager@rksk.dk Sikker post: sikkerpost.handicap@rksk.dk 1 Side 51

52

53 Ringkøbing-Skjern Kommunes Handicapråd Ringkøbing-Skjern Kommune Social- og Sundhedsudvalget, Rådhuset, Ved Fjorden 6, 6950 Ringkøbing. 8. september 2018 Høringssvar over pårørendepolitik for Handicap og Psykiatri Handicaprådet har modtaget et forslag til en pårørendepolitik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune. Handicaprådet vil gerne kvittere for at have været med under udarbejdelsen af pårørendepolitikken og da rådet har været præsenteret i arbejdsgruppen, har det derigennem haft indflydelse og det har været meget tilfredsstillende. Rådet har følgende bemærkninger til pårørendepolitikken. Det er positivt, at materialet giver et indblik i at optimere fokus på borgerens egne ressourcer og på samarbejdet mellem borger, pårørende, kommune og andre for hvem relationen har betydning for den enkelte borger. Dette ved at kommunikationen bliver styrket, med respekt for den enkelte borgers ret til ønsker, selvbestemmelse, og integritet. Handicaprådet finder det vigtigt, at høringsudkastet tager udgangspunkt i ovenstående centrale indgangsvinkel, i forhold til aktiv inddragelse af de ressourcer, de pårørende har i forhold til at sikre god en livskvalitet for de berørte borgere, men samtidig også en opmærksomhed og omsorg for de som er pårørende, da det er helt centralt, at der skal være et dobbelt fokus. Det er af stor værdi, at pårørendepolitikken anerkender de pårørende og bakker op om de pårørende ved at være med til at skabe rum for dialog, løbende forventningsafstemning og rollefordeling, da det kan være en stor og omfattende rolle at være pårørende. Rådet finder det endvidere vigtigt, at der også er fokus på pårørende til borgere, der ikke bor på et botilbud, plejebolig eller tilsvarende, men er hjemmeboende m.v. Der opfordres til at det er den enkelte borger, der definerer betydningen af pårørende, men hvor en borger ikke ønsker en nær pårørende inddraget, er der behov for, at Høringssvar over pårørende politik Side 1 Side 53

54 kommunen påtager sig ansvaret for en dialog herom med den pårørende, i forhold til, hvordan kommunen påtager sig ansvaret for borgeren. Det er væsentligt at være opmærksom på, at lovgivningen om tavshedspligt flere steder betoner vigtigheden af at understøtte borgerens relationer til såvel personale som pårørende. Idet disse personer i forskellige sammenhænge kan udgøre en ressource for borgeren i forbindelse med beslutninger om at inddrage de pårørende, og at et evt. samtykke til videregivelse af informationer bør indhentes i dialog med borgeren. Dette skal ske på grundlag af en tilstrækkelig information om borgeren i forhold til dennes konkrete situation, da det er er vigtigt at tavshedspligten ikke lukker ned for et muligt samarbejde med de pårørende. Med venlig hilsen Gitte Foldager Pedersen formand Høringssvar over pårørende politik Side 2 Side 54

55

56 Ringkøbing-Skjern Kommunes mødekalender 2019 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Nytårsdag T 1 F 1 Unge Topmøde F 1 M 1 O 1 SSU 27 L 1 M 1 T 1 S 1 T 1 Be ØU TM F 1 S 1 O 2 L 2 L 2 T 2 T 2 S 2 T 2 F 2 M 2 EVU BU 49 O 2 Be BF L 2 M 2 23 T 3 S 3 S 3 O 3 F 3 M 3 O 3 L 3 T 3 T Danske S 3 T 3 Be ØU TM 6 10 Byplansmøde 45 F 4 M 4 M 4 T 4 L 4 T 4 T 4 S 4 O 4 F 4 M 4 O 4 L 5 T 5 ØU TMU T 5 Be ØU TM F 5 S 5 O 5 F 5 M 5 T 5 L 5 T 5 ØU TMU T 5 19 S 6 O 6 O 6 L 6 M 6 T 6 L 6 T 6 Be ØU TM BF F 6 S 6 O 6 F M 7 T 7 Tema T 7 S 7 T 7 F 7 S 7 O 7 L 7 M 7 T 7 KL's L 7 T 8 ØU TMU F 8 F 8 M 8 O 8 L 8 M 8 T 8 S 8 T 8 BYR KFU JobCamp F 8 S O 9 L 9 L 9 T 9 ØU TMU T 9 Social & Sund S 9 Pinsedag T 9 F 9 M 9 O 9 L 9 M 9 Kommunal pol. Forum T 10 S 10 S 10 O 10 F 10 M pinsedag O 10 L 10 T 10 ØU TMU T 10 S 10 T 10 BYR KFU økonomisk F 11 forum M 11 M 11 T 11 L 11 T 11 ØU TMU T 11 S 11 O 11 F 11 M 11 O L 12 T 12 T 12 F 12 S 12 O 12 F 12 M 12 T 12 L 12 T 12 T S 13 O 13 Vinterferie O 13 GUF L 13 M 13 T 13 L 13 T 13 BYR KFU bud. GF F 13 S 13 O 13 F 13 3 M 14 T 14 T 14 S 14 T 14 Be ØU TM F 14 S 14 O 14 L 14 M 14 T 14 L T 15 BYR KFU F 15 F 15 M 15 O 15 L 15 M 15 T 15 S 15 T 15 F 15 S 15 KL's KFU konf. 38 O 16 L 16 L 16 T 16 T 16 S 16 T 16 F 16 M 16 O 16 L 16 M 16 EVU BU 25 T 17 S 17 S 17 O 17 F 17 Store Bededag M 17 O 17 L 17 T 17 BYR KFU T 17 Efterårsferie S 17 T 17 ØU TM BF 8 12 F 18 M 18 M 18 T 18 Skærtorsdag L 18 T 18 BYR KFU 47 T 18 S 18 O 18 F 18 M 18 O 18 SSU L 19 T 19 BYR KFU T 19 BYR KFU 34 F 19 Langfredag S 19 O 19 F 19 M 19 GF T 19 L 19 T 19 BYR KFU T S 20 O 20 O 20 L 20 M 20 T 20 L 20 T 20 F 20 S 20 O 20 F 20 M 21 EVU BU Kommunal T 21 T 21 S 21 T 21 BYR KFU 43 Pinsedag F 21 S 21 O 21 L 21 M 21 T 21 Tema L 21 politisk 30 T 22 Be ØU TM BF F 22 F 22 topmøde M pinsedag O 22 L 22 M 22 T 22 Budgetkonference S 22 T 22 EVU BU F 22 S 22 O 23 SSU L 23 L 23 T 23 BYR KFU T 23 Tema S 23 T 23 F 23 M 23 EVU BU O 23 ØU TM BF 52 L 23 M 23 T 24 S 24 S 24 O 24 F 24 M 24 EVU BU O 24 L 24 T 24 ØU TM BF T 24 SSU S 24 T 24 F 25 M 25 EVU BU M 25 EVU BU T 25 L 25 T 25 ØU TM BF T 25 S 25 O 25 SSU F 25 M 25 EVU BU O 25 L 26 T 26 T 26 ØU TM KL's konf. TM ØU TM BF BF F 26 S 26 O 26 SSU F 26 M 26 EVU BU T 26 Tema L 26 T 26 ØU TM BF T 26 S 27 O 27 SSU O 27 SSU L 27 M 27 EVU BU T 27 GUF L 27 T 27 ØU TM BF F 27 S 27 O 27 SSU F 27 5 M 28 T 28 T 28 S 28 T 28 ØU TM BF F 28 S 28 O 28 SSU 44 L 28 M 28 T 28 L 28 T 29 F 29 M 29 EVU BU O 29 SSU 31 L 29 M 29 T 29 S 29 T 29 F 29 S 29 O 30 L 30 T 30 ØU TM BF 40 T 30 Kr. Himmelfart S 30 T 30 F 30 M 30 O 30 L 30 M 30 T 31 KL's Børn og S 31 F 31 O 31 L 31 T T 31 T 31 Byråds- og udvalgsmøder BYR ØU EVU TMU Byrådsmøder kl Økonomiudvalgsmøder kl 8.00 (OBS på Bevillingsnævnet) Erhvervs- og vækstudvalget kl Teknik- og Miljøudvalget kl BFU Børne- og Familieudvalget kl SSU Social- og Sundhedsudvalget kl BU Beskæftigelsesudvalget kl KFU Kultur- og Fritidsudvalget kl Be Bevillingsnævnet holder møde kl 8.00 (ØU starter umiddelbart herefter) Særlige møder og arrangementer Kommunalpolitisk topmøde 2019 Kommunaløkonomisk forum (KØF) 2019 KL's Teknik & Miljø ' Danske Byplanmøde?????? KL's Børn & Unge Topmøde 2019 KL's Social- og Sundhedspolitiske Forum 2019 KL's kommunalpolitiske kultur- og fritidskonference 2019 KL's JobCamp 2019 Byrådets temadage, Byrådssalen kl Byrådets budgetorientering og budgetkonference GUF: Gruppe- og udvalgsformandsmøde kl GF: Gruppeformandsmøde (efter byrådsmødet og ellers kl ) Juleaften Juledag 2. juledag 1 Side 56

57

58 Sundhed og Omsorg Forbrug pr. 31. august 2018 Beløb er i hele tusinde + = merudgifter eller mindre indtægter - = mindre udgifter eller merindtægter Forbrug JAN kr. Korr. budget 1 kr. Forventet forbrug Afvigelse Afvigelse sidste måned Sundhed og Omsorg Sundhed og Omsorg Aktivitetsbestemt medfinan sundhedsvæse Andre sundhedsudgifter Fælles Fællesudgifter/indtægter, Pleje/omsorg Mell.komm. betal., pleje- og ældrebolig Praktisk bistand og pleje "UDE" Praktisk bistand og pleje "INDE" Madservice, fælles Hjemmesygepleje Ledelse Private oph.steder, Plejehjem (ejerf. 4) Længerevarende ophold 108, S&O Sundhedscenter Vest Sundhedsfremme og forebyggelse Træning Misbrugsafdeling Sundhedscenter Vest Myndighed Omsorgstandpleje Ældreboliger Tilskud til personlig og praktisk hjælp Leje af aflastningsboliger Hjælpemidler m.v Plejevederlag m.v. ved pasning af døende Faglig drift og Udvikling Område Nord Friplejehjemmet Klokkebjerg Friplejehjemmet Stauning Friplejehjem i andre kommuner Side 58

59

60 Handicap og Psykiatri Forbrug pr. 31. august 2018 Beløb er i hele tusinde + = merudgifter eller mindre indtægter - = mindre udgifter eller merindtægter Forbrug pr. 31. august 2018 Korr.budget 2018 Forventet forbrug Afvigelse Afvigelse sidste måned Specialteam i alt Køb af pladser Salg af pladser Hjælpeordninger SEL 95 og Kontaktperson/ledsageordn.SEL 97og Merudgifter 100 inkl. 50% statsrefusion Øvrige driftskonti Demografi og strategi m.v Socialtilsyn afregn. centre Side 60

61

62 Service & Digitalisering under Social- og sundhedsudvalget Korr. budget kr. Oprindeligt budget / kr. Forbrug kr. Forbrugs % 2018 Forventet regnskab 2018 Afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab Resultat sidste månedsopgørelse Funktion DKK DKK DKK Andre sundhedsudgifter , Personlige tillæg , Boligydelse til pensionister , Boligsikring , Øvrige sociale formål , Side 62

63

64 Fastsættelse af husleje samt eventuelt antennebidrag pr Husleje Antenne- Husleje %stigning Stigning Husleje Antenne- Husleje bidrag i alt 2018 kr bidrag i alt 2019 Fjordglimt Parallelvej 100, individuel , individuel Parallelvej 100, individuel , individuel Parallelvej 100, individuel , individuel Parallelvej 101 A-B individuel , individuel Holmbohjemmet , Tim Plejehjem , Tim Ældreboliger Eskesensvej 14, , Eskesensvej 14, , Eskesensvej 14, , Eskesensvej 14, , Eskesensvej 14, , Eskesensvej 14, , Eskesensvej 14, , Eskesensvej 14, , Eskesensvej 14, , Eskesensvej 14, , Eskesensvej 14, , Eskesensvej 14, , Eskesensvej 14, , Rosenlunden , Fjordparken Holmelunden 11, , Holmelunden 11, , Centerparken Centerparken 1, , Centerparken 1, , Centerparken 1, , Centerparken 1, , Centerparken 1, , Centerparken 1, , Centerparken 1, , Centerparken 1, , Centerparken 1, , Centerparken 1, , Centerparken 1, , Centerparken 1, , Centerparken 1, , Centerparken 1, , Centerparken 1, , Centerparken 1, , Centerparken 1, , Vorgod Ældrecenter Bardevej 5, , Bardevej 5, , Enghaven Mellemgade 8, , Mellemgade 8, , Mellemgade 8, , Mellemgade 8, , Mellemgade 8, , Mellemgade 8, , Mellemgade 8, , Mellemgade 8, , Mellemgade 8, , Mellemgade 8, , Mellemgade 8, , Mellemgade 8, 15 og , Mellemgade 8, , Mellemgade 8, , Mellemgade 8, , Mellemgade 8, , Mellemgade 8, , Mellemgade 8, , Mellemgade 8, , Mellemgade 8, , Mellemgade 8, , Mellemgade 8, , Mellemgade 8, , Mellemgade 8, , Mellemgade 8, , Mellemgade 8, , Mellemgade 8, , Mellemgade 8, , Mellemgade 8, , Mellemgade 8, , Mellemgade 8, , Mellemgade 8, , Egvad , Åstedparken Kirkevej 14, , Kirkevej 14, , Kirkevej 14, , Kirkevej 14, , Søibergsvej , Louise Eriksen, Huslejeforhøjelser 2018 til 2019.xls Side 64

65

66 Fastsættelse af husleje samt el, vand og varme pr øvrige boliger Godthaabsvej Husleje Invest. Varme YouSee Husleje i alt %stignin Stigning Husleje Varme YouSee Husleje Husleje fond kr stigning Godthåbsvej 8, st., , Godthåbsvej 8, st., Godthåbsvej 8, st., Godthåbsvej 8, st., Godthåbsvej 8, st., Godthåbsvej 8, st., Godthåbsvej 8, 1., Godthåbsvej 8, 1., Godthåbsvej 8, 1., Godthåbsvej 8, 1., Godthåbsvej 8, 1., Godthåbsvej 8, 1., Side 66 Louise Eriksen, Huslejeforhøjelser 2018 til 2019.xls

67

68 Fastsættelse af husleje samt eventuelt antennebidrag pr handicapboliger Husleje Antenne- Husleje i alt %stigning Stigning Husleje Antenne- Husleje i alt bidrag kr bidrag Socialpsykiatrisk Center Rosengården , Center Øst Grønbjerghjemmet , Center Bakkehuset , Skelbæk Centret - Holmelunden , Skelbæk Centret - Holmelunden afd , Center Syd - Engdraget , Fredensgade i Skjern Satellitten, Ringkøbing Satellitten, Ringkøbing Side 68

69

70 Ringkøbing-Skjern Kommune Rådhuset Ved Fjorden Ringkøbing Att.: Søren Lind og Ole Sig soren.lind@rksk.dk ole.sig@rksk.dk Skema B - Lejerbo, Skjern, Voldgade For Lejerbo Skjern, afd fremsender vi hermed skema B til kommunens godkendelse. Vi har d.d. indberettet skemaet i Bossinf. Adresse Kommende adresse er Voldgade 23a, 23b, 23c, 23e, 23f, og 23g. 6. juli 2018 Udviklings- og Byggeafdelingen Gammel Køge Landevej Valby Tlf: ges@lejerbo.dk Telefontider Man-torsdag Fredag Projekt Der er ændringer i projektet i forhold til skema A, for så vidt angår boligarealerne. De 6 stk. ældreboliger, som indrettes i en del af den tidligere slagteribygning, i øvrigt som præsenteret af arkitekt Bo Christensen overfor kommunen har følgende arealer: 1 stk. ældrebolig på 69,25 m2 2 stk. ældreboliger på 72,63 m2 2 stk. ældreboliger på 76,15 m2 1 stk. ældrebolig på 72,91. I alt 439,72 m2 mod på skema A tidspunktet oplyst 434 m2. Alle boliger er 2 rums og vil leve op til de krav, som gælder for ældreboligbebyggelse i forhold til venderadius, tilgængelighed osv. I alt 434 etagemeter bebyggelse. Der vedhæftes tegning over projektet. Ejendomserhvervelse Grunden/ejendommen erhverves af privat grundejer, Nygade 48 ApS, Bredgade 27, st. th., 6900 Skjern. Grundarealet udgør m2. Det er aftalt, at grundsælger påtager sig evt. forureningsrisiko. Planforhold Området er lokalplanlagt og omfattet af lokalplan 335 af. 2. april Side 70

71 Økonomi Den samlede anskaffelsessum udgør kr og den kommunale grundkapital udgør Finansiering Finansieringen varetages af LF, som har finansieret de første 2 etaper i Byparken. Der foreligger lånetilbud. Heraf fremgår det bl.a., at den kommunale garantistillelse udgør 77,36%. Denne fastsættes dog endelig, når byggeriet skal finansieres endeligt. Husleje Huslejen er beregnet til kr pr. m² pr. år, jf. vedhæftede udlejningsbudget. Byggeperiode Byggeperioden er 10 måneder med forventet start den 18. september 2018 og med aflevering den 14. juni Udbud Projektet gennemføres i begrænset udbud i hovedentreprise. Der har været afholdt licitation, og mest fordelagtige bud blev afgivet af Klittens Tømrer som der indgås entreprisekontrakt med. Etapebyggeri Projektet er 3. etape af påbegyndt byggeri, (798-2 og 798-3) og det er herefter hensigten, at alle projekter skal sammenlægges med Lejerbos afdeling 798-0, Bergs Plads i Skjern, hvilket vi har anmodet kommunen om at godkende ved skema A behandlingen. Vi ser frem til kommunens positive behandling af sagen. Hvis I har spørgsmål, er I velkomne til at ringe til undertegnede, eller til Salih Sinar på tlf Med venlig hilsen Georg Schmidt Udviklings- og Byggeafdelingen Direkte telefon Bilag: Skema B Udlejningsbudget Side 71

72

73 Beliggenhedskommune STØTTET BOLIGBYGGERI JUNI 2016 Opdateret: Udskrevet: ANSØGNINGSSKEMA / INDTASTNINGSBILAG A B C Kommunenummer - F1001 Kommunenavn - F1002 Modtagelsesdato 760 Ringkøbing-Skjern Kontaktperson Navn F1030 Ole Sig Telefon F adresse F1032 ole.sig@rksk.dk Boligtype 10. Familieboliger F Familieboliger med tilskud F Ungdomsboliger F Renoverede ungdomsboliger F Universitetsnære ungdomsboliger F Ældreboliger F Friplejeboliger med offentlig støtte F Servicearealer F1010 Bygherre og kredit (projektoplysninger, fortsættes på næste side) Hovedprojektets BOSSID ved mertilsagn F1020 Bygherre (kun ét kryds) Almen boligorganisation (1) F1100 Kommune (2) F1100 Region (3) F1100 Selvejende institution (4) Privat bygherre (10) Selvejende ungdomsboliginstitution (11) Selvejende almen ungdomsboliginstitution (12) Projekt (kun ét kryds) F1100 F1100 F1105 F1105 F1105 Kommunalt projekt (1) Regionalt projekt (2) F1100 Statsligt projekt (3) F1100 Anvendelse af eksisterende afdelingsnummer Anvendelse af eksisterende afdelingsnummer F1040 Hovedprojektets BOSSID Støtteart, tilsagnsdato, løbenummer Boligorganisation og afdeling Etaper Boligorganisationsnr. i LBF F Etapenummer F Boligorganisationens navn F1151 Lejerbo, Skjern Etaper i alt F Afdelings-edb-nummer i LBF Boligorganisationens afdelingsnavn Boligorganisationens afdelingsnummer F1160 F Voldgade F Første etapes ident (støtteart, tilsagnsdato og løbenummer) F1185 Formular BO Side 1 Side 73

74 Bygherre og kredit (projektoplysninger, fortsat fra forrige side) Kreditinstitutter Realkredit Danmark (01) F1250 F1250 BRFkredit (02) Nykredit (03) F1250 LR Realkredit (04) F1250 KommuneKredit (05) F1250 Andre kreditinstitutter F1251 F1251 F1251 Bygherre - navneoplysninger Navn Adresse F1110 F1140 Lejerbo, Skjern CVR-nummer F1111 Gammel Køge Landevej 26 F1112 Postnummer Telefonnummer adresse EAN-nummer F1120 F Postdistrikt Valby F F1143 AND@lejerbo.dk F Forretningsfører i byggefasen - navneoplysninger Forretningsførertype (kun ét kryds) F1200 Almen boligorganisation (1) Anden forretningsfører (2) F1200 Navn Adresse F1210 F1243 CVR-nummer Lejerbo F1215 Gammel Køge Landevej 26 F1216 Postnummer Telefonnummer adresse F1230 F1240 Postdistrikt 2500 Valby F F1244 AND@Lejerbo.dk Formular BO Side 2 Side 74

75 Grundoplysninger Oplysninger om udstykkede ejendomsnumre Oplysninger om endelige ejendomsnumre Ejendomsnummer F Ejendomsnummer F2160 Projektets beliggenhed F2190 Projektets beliggenhed F2190 Matrikelbetegnelse F , A, Skjern Bygrunde Matrikelbetegnelse F2100 Ejendomsnummer F2161 Ejendomsnummer F2161 Projektets beliggenhed F2191 Projektets beliggenhed F2191 Matrikelbetegnelse F2101 Matrikelbetegnelse F2101 Ejendomsnummer F2162 Ejendomsnummer F2162 Projektets beliggenhed F2192 Projektets beliggenhed F2192 Matrikelbetegnelse F2102 Matrikelbetegnelse F2102 Ejendomsnummer F2163 Ejendomsnummer F2163 Projektets beliggenhed F2193 Projektets beliggenhed F2193 Matrikelbetegnelse F2103 Matrikelbetegnelse F2103 Ejendomsnummer F2164 Ejendomsnummer F2164 Projektets beliggenhed F2194 Projektets beliggenhed F2194 Matrikelbetegnelse F2104 Matrikelbetegnelse F2104 Grunderhvervelse Grundsælger (hvis købt grund) Egen grund F2171 Kommune (1) F2181 Areal af egen grund (i m²) F Almen boligorganisation / almen afdeling (2) F2182 Købt grund Areal af købt grund (i m²) F2170 F Byfornyelsesselskab (3) Region (4) Anden grundsælger (5) F2183 F2184 F2185 Lejet grund Areal af lejet grund (i m²) F2172 F Øvrige grundoplysninger Planforhold OK F2220 Formular BO Side 3 Side 75

76 Byggeriets datoer Byggeperiode Påbegyndelsesdato F2310 Forventet F2320 Faktisk Afleveringsdato F F2360 Ibrugtagningsdato F2370 Skæringsdato F2380 Udbudsoplysninger og anvendelse af Informations- og KommunikationsTeknologi Udbudsformer (maks. 3 krydser) F2231 / F2232 / F2233 Hovedentreprise Fagentreprise Totalentreprise Offentligt udbud (1) (4) (7) Begrænset udbud (2) (5) (8) Underhåndsudbud (3) (6) (9) Diverse Skema U modtaget (gælder tilsagn før ) F2260 Er et eller flere udbud gennemført som samlet udbud? (gælder tilsagn fra ) (F2235) Ja Nej Øvrige udbudsoplysninger udskrives separat. Vil nogen del af arbejdet blive udført i regning? (gælder tilsagn fra ) (F2250) Indgår der partnering i en eller flere entrepriser? (F2240) Er ABR og AB/ABT uden fravigelser lagt til grund for bygherrens aftaler om teknisk rådgivning og entrepriseaftaler? (gælder tilsagn fra ) (F2245) Er krav til anvendelse af IKT opfyldt (udfyldes også, hvor projektet ikke er omfattet) Ja Nej 3 IKT-koordinering (F2403) 4 Håndtering af digitale byggeobjekter (F2404) 5 Digital kommunikation og projektweb (F2405) 7 Anvendelse af digitale bygningsmodeller (F2407) 8 Digitalt udbud og tilbud (F2408) 10 Digital leverance ved byggeriets aflevering (F2410) 11 Digital mangelinformation (F2411) Er der afholdt projektkonkurrence ( 6)? (F2406) Er der sket udbud med mængder ( 9)? (F2409) Formular BO Side 4 Side 76

77 Byggeriets omfang og art Boligtype 40: Ældreboliger Boligoplysninger, antal Nybyggeri Fortætning (på- og tilbygning) (Evt. køb +) ombygning af eksisterende ejendomme (ekskl. plejehjem, beskyttede boliger og støttet beboelse) Ombygning af støttet beboelse (Evt. køb +) ombygning) af plejehjem / beskyttede boliger) I alt Heraf: boliger (boliger uden eget køkken) F3011 F3012 F3014 F3015 F3016 F3040 F3043 Antal boliger Bindende maksimumsbeløb Bindende maksimumsbeløb (kr./m²) Energitillæg til maksimumsbeløb (kr./m²) Beregnet bindende maksimumsbeløb inkl. energitillæg (i mio. kr. med tre decimaler) Anskaffelsessum underlagt maksimumsbeløb Anskaffelsessum ikke underlagt maksimumsbeløb Antal bofællesskaber Individuelle bofællesskaber Kollektive bofællesskaber F1390 F1392 F1394 F1395 F1397 F35C10 F35D ,388 10,070 0,000 Antal Boenheder i individuelle bofællesskaber - Boenheder i kollektive bofællesskaber - Plejeboliger (udfyldes under tilknyttede servicearealer) boliger (forsøg) Boligstørrelser Antal rum pr. bolig / boenhed 1 I alt Heraf: Fælles boligareal Arealer (i m 2 ) Bruttoetageareal Antal boliger / boenheder F3811 F3812 F3813 F3814 F Areal af boliger på lejet grund - Areal som opfylder kravene til lavenergiklasse 2 (gælder ikke tilsagn fra ) F30C40 F30D40 F30B40 F1265 F3821 F3822 F3823 F3824 F3131 F3134 F3135 F3136 F3131 Areal (m²) Diverse Antal nedlagte plejehjemspladser Antal nedlagte beskyttede boliger Antal elevatorer Byggeri (kun ét kryds) Tæt/lavt (1) Etage (2) Blandet (3) Felterne i denne ramme skal alene udfyldes, hvis der både opføres tæt/lavog etageboliger Tæt/lav Etage Førsynsrapport Tilknyttede servicearealer Tilknyttet servicearealprojekt (BOSSID) F1040 Ejendomsnummer (endeligt) F3841 F3842 Ejendomsnummer (udstykket) Antal m² som opfylder kravene til lavenergiklasse 2 F3045 F3046 F3202 F1106 F1106 F1106 Boligerne opfylder mindst kravene til lavenergibygninger klasse 2015 (tidligere lavenergiklasse 1) Boligerne opfylder mindst kravene til lavenergibygninger klasse 2020 (gældende tilsagn fra ) F3831 F3832 Antal boliger F3151 F3150 F3830 F3820 F Boliggennemsnit Fælleslokaler F3133 F Formular BO Side 11 5 Side 77

78 Anlægsøkonomi (fortsætter på næste side) Alle beløb i mio. kr. med 3 decimaler og inkl. moms, hvor intet andet er anført Grundudgifter Grundkøbesum Ekstraordinære udgifter til fundering og forurening Tilslutningsafgifter Grundkøbslån (gælder kun boligtyperne 10, 11, 30 og 40 i Københavns, Aarhus, Odense, Frederiksberg og Aalborg kommuner) Grundudgifter i alt (I) K900 K901 K902 K905 K903 Skema A Skema B Skema C Kr./m² K900 K901 K902 K903 K900 1,500 2, K901 0,500 0,000 0 K902 0,300 0, K905 K905 0,000 0,000 0 K903 2,300 2, G900 G901 G902 G905 G903 Entrepriseudgifter Entreprisesum Bygherreleverancer Afsat til udtørring Afsat til ekstraordinære vinterforanstaltninger Afsat til indeksering af entreprisesum udover fastprisperioden Afsat til mindre reguleringer og uforudsigelige udgifter Entrepriseudgifter i alt (II) K920 K927 K922 K923 K924 K925 K926 Skema A Skema B Skema C Kr./m² K920 K927 K922 K923 K924 K925 K926 K920 6,030 6, K927 0,000 0,000 0 K922 0,050 0, K923 0,091 0, K924 0,000 0,000 0 K925 0,216 0, K926 6,387 6, G920 G927 G922 G923 G924 K925 G926 Omkostninger Al teknisk rådgivning Byggesagshonorar Bestyrelsesudgifter Udlejningsudgifter Udgifter til byggeadministration Stiftelsesprovision Byggelånsrenter Ejendomsskatter og liggeomkostninger Øvrige finansielle udgifter Omkostninger i alt (III) K941 K942 K943 K944 K945 K947 K948 K949 K946 K940 Skema A Skema B Skema C Kr./m² K941 K942 K943 K944 K945 K947 K948 K949 K946 K940 K941 0,562 0, K942 0,271 0, K943 0,017 0, K944 0,007 0, K945 0,077 0, K947 0,000 0,000 0 K948 0,105 0, K949 0,010 0, K946 0,183 0, K940 1,232 1, G941 G942 G943 G944 G945 G947 G948 G949 G946 G940 Formular BO Side 14 6 Side 78

79 Anlægsøkonomi (fortsat fra forrige side) Alle beløb i mio. kr. med 3 decimaler og inkl. moms, hvor intet andet er anført Gebyrer til offentlige myndigheder Bidrag til Byggeskadefonden Vurdering af bebyggelsen (gælder kun projekter med tilsagn før ) Statens promillegebyr Støttesagsgebyr til kommunen K961 K966_a K962 K963 Skema A Skema B Skema C Kr./m² K961 K962 K963 K961 0,101 0, K966_b K966_c 0,000 0,000 0 K962 0,020 0, K963 0,025 0, G961 G966 G962 G963 5-års eftersyn (gælder kun renoverede ungdomsbol. med tilsagn før ) K965 K965 K965 G965 Byggetilladelse og andre gebyrer Gebyrer i alt (IV) K964 K960 K964 K960 K964 0,005 0, K960 0,151 0, G964 G960 Driftsresultat i byggeperioden Lejeindtægter i byggeperioden Driftsudgifter i byggeperioden Driftsresultat i byggeperioden (V) K970 K975 K980 Skema A Skema B Skema C Kr./m² K970 K975 K980 K970 0,000 0,000 0 K975 0,000 0,000 0 K980 0,000 0,000 0 G970 G975 G980 Tilskud Tilskud K985 Skema A Skema B Skema C Kr./m² K985 K985 0,000 0,000 0 G985 Anskaffelsessum Samlet anskaffelsessum uden fraregning af tilskud K999 Skema A Skema B Skema C Kr./m² K999 10,070 10, K999 G999 Formular BO Side 15 7 Side 79

80 Driftsøkonomi (fortsætter på næste side) Alle beløb i mio. kr. med 3 decimaler og inkl. moms, hvor intet andet er anført Finansiering af anskaffelsessum Støttede lån Kommunalt/regionalt grundkapitallån F7380 F7300 Skema A Skema B Skema C Kr./m² F7380 F7300 F7380 8,862 8, ,007 F7300 G7380 G7300 1, Tildelt tilskud (gælder kun ved familieboliger med tilskud) F1362 F1362 G1362 Beboerindskud Anskaffelsessum i alt (finansieringsberettiget anskaffelsessum) K409 F7390 K409 F7390 K409 0,201 0, F ,070 10, G409 G7390 Kapitaludgifter Entrepriseudgifter Nettokapitaludgifter (beboerbetaling) ekskl. bidrag til kreditinstitut Bidrag til kreditinstitutter K105_8 K101_4 Skema A Skema B Skema C Kr./m² K105_8 K105_8 G105_8 0,282 0, K101_4 K101_4 G101_4 0,022 0, Kapitaludgifter i alt Driftsudgifter Offentlige og andre faste udgifter Ejendomsskatter Vandafgift (hvis vand afregnes kollektivt) Renovation Forsikring Vand, varme og el i fællesarealer Administrationsbidrag Dispositionsfond Variable udgifter Renholdelse Almindeligt vedligehold Diverse udgifter Uforudsete udgiftsstigninger Henlæggelser Planlagt periodisk vedligehold og fornyelse Istandsættelse ved fraflytning Tab ved lejeledighed og fraflytning Indtægter Diverse driftsindtægter Driftsudgifter i alt K105_9 K106 K107 K109 K110 K111 K112_1 K112_2 K114 K115 K119 K137 K120 K121 K123 K203 K139 K105_9 Skema A Skema B Skema C Kr./m² K106 K107 K109 K110 K111 K112_1 K112_2 K114 K115 K119 K137 K120 K121 K123 K203 K139 K105_9 K106 K107 K109 K110 K111 K112_1 K112_2 K114 K115 K119 K137 K120 K121 K123 K203 K139 G105_9 0,304 0, ,009 0, ,002 0, ,006 0, ,009 0, ,005 0,004 9 G106 G107 G109 G110 G111 G112_1 0,025 0, G112_2 0,004 0, ,018 0, ,002 0, ,002 0, ,002 0, ,030 0, ,013 0, ,002 0, ,000 0, ,129 0, G114 G115 G119 G137 G120 G121 G123 G203 G139 Formular BO Side 16 8 Side 80

81 Driftsøkonomi (fortsat fra forrige side) Alle beløb i mio. kr. med 3 decimaler og inkl. moms, hvor intet andet er anført Forbrugsudgifter Varme Vand El Gas Øvrige forbrugsudgifter F7760 F7762 F7761 F7763 F7764 Skema A Skema B Skema C Kr./m² F7760 F7762 F7761 F7763 F7764 F7760 0,015 0, F7762 0,013 0, F7761 0,013 0, F7763 0,000 0,000 0 F7764 0,000 0,000 0 G7760 G7762 G7761 G7763 G7764 Forbrugsudgifter i alt F7769 0,041 F7769 0,049 F7769 G Samlede boligudgifter Kapitaludgifter Entrepriseudgifter i alt K105_9 Skema A Skema B Skema C Kr./m² K105_9 K105_9 G105_9 0,304 0, Driftsudgifter i alt K139 K139 0,129 0,135 K139 G Forbrugsafgifter i alt F7769 0,041 F7769 0,049 F7769 G IT, fællesantenne og øvrige udgifter Samlede boligudgifter i alt Samlede boligudgifter ekskl. forbrugsudgifter og IT, fællesantenne og øvrige udgifter F7770 F7790 F7795 F7770 F7790 F7795 F7770 0,001 0, F7790 0,475 0, F7795 0,433 0, G7770 G7790 G7795 Formular BO Side 17 9 Side 81

82 Totaløkonomi Totaløkonomi Anlægsinvestering (i hele kroner) Årsomkostninger (i hele kroner) Vinduer Tag Facader F4200 F 4201 F F4210 F4211 F Er der foretaget korrektion af: - Levetid/driftsinterval (kryds af hvis ja) F4220 F4221 F Vedligeholdelsesomkostninger (kryds af hvis ja) F4230 F4231 F4232 Mest totaløkonomisk fordelagtige løsning er valgt (kryds af hvis ja) F4240 F4241 F4242 Formular BO Side Side 82

83 Anskaffelsessum (for boligtyper der kan integreres) Fordeling af anskaffelsessum Anskaffelsessum ekskl. gebyrer (I+II+III) Familieboliger F7001 Familieboliger med tilskud F7001 Ungdomsboliger F7001 Ældreboliger F7001 9,917 Ældreboliger uden serviceareal F7000 I alt + Gebyrer i alt (IV) F5336 F5336 F5336 F5336 0,153 F5335 Afsatte beløb F7251 F7251 F7251 F7251 0,000 F Forbrug af afsatte beløb Samlet godkendt anskaffelsessum Heraf indeksering af entreprisesum udover fastprisperioden Driftsresultat i byggeperioden (V) F7261 F7261 F7261 F7261 F7101 F7101 F7101 F7101 F1396 F1396 F1396 F1396 F6370 F7231 F7231 F7231 F7231 0,000 10,070 0,000 0,000 F7260 F7100 F7230 Tilskud F1363 F1363 F1363 F1363 0,000 F1365 Finansieringsberettiget anskaffelsessum F7256 F7256 F7256 F7256 F ,070 10,070 F7255 Maksimal realkreditbelåning F7258 F7258 F7258 F7258 F7252 8,862 8,862 F7257 Udgifter til garager / carporte F7141 F7141 F7141 F7141 F7681 0,000 0,000 F7140 Totaløkonomiske merinvesteringer Støtteberettiget anskaffelsessum (ekskl. totaløkonomiske merinvesteringer) Maksimal realkreditbelåning (ekskl. totaløkonomiske merinvesteringer) Maksimal realkreditbelåning for totaløkonomiske merinvesteringer F7151 F7241 F7243 F7161 F7151 F7241 F7243 F7161 F7151 F7241 F7243 F7161 F7151 F7241 F7243 F7161 F7152 0,000 0,000 F ,070 10,070 F7254 8,862 8,862 F7162 0,000 0,000 F7150 F7240 F7242 F7160 Formular BO Side Side 83

84 Godkendelsesdatoer og oplysninger om bortfald Godkendelse af skema A Dato for kommunalbestyrelsens tilsagn Ved friplejeboliger med offentlig støtte: Dato for Styrelsens tilsagn F Godkendt ændringer Ved friplejeboliger med offentlig støtte: Dato for Styrelsens godkendelse af ændring på skema A F7931 F7935 Frist for modtagelse af skema B F Fristforlængelse af skema B F7920 Bygherre klar til indberetning af skema B F Godkendelse af skema B Dato for kommunalbestyrelsens godkendelse F7915 Godkendt ændringer F7932 Ved friplejeboliger med offentlig støtte: Dato for Styrelsens godkendelse af ændring på skema B (status 40) F7938 Ved friplejeboliger med offentlig støtte: Dato for Styrelsens godkendelse af ændring på skema B (status 60-X) F7936 Frist for modtagelse af skema C F7919 Fristforlængelse af skema C F7916 Bygherre klar til indberetning af skema C F7917 Godkendelse af skema C Revisor - dato for underskrift F7922 Dato for kommunalbestyrelsens godkendelse F7923 Godkendt ændringer F7933 Dato for Styrelsens godkendelse af ændring på skema C F7937 Frist for berigtigelse af afsatte beløb F7924 Fristforlængelse til F7925 Dato for berigtigelse af afsatte beløb F7926 Anvendelse af eksisterende afdelingsnummer Dato for kommunens godkendelse af anvendelse af eksisterende afdelingsnummer F7960 Datoer vedrørende forsøg Dato for Styrelsens godkendelse / tilsagn om tilskud Frist for kommunalbestyrelsens tilsagn F1302 F1303 Bortfald Dato for bortfald Årsager til bortfald (udfyld ét af felterne) Ændring i byggesagen, nyt tilsagn gives snarest Fristen for indsendelse af skema B er overskredet F7954 F1401 F1401 Anden årsag F1402 Formular BO Side Side 84

85

86 UDLEJNINGSBUDGET til skema B Lejerbo, Skjern Organisationsnr. 669 Afdeling Voldgade - Skjern Årlig Start leje Boligtype: Antal Boligareal leje pr. m² Ældre boliger 2 152,30 m² ,21 Ældre boliger 1 72,91 m² ,45 Ældre boliger 2 145,26 m² ,73 Ældre boliger 1 69,25 m² ,11 Boliger i alt: 6 439,72 m² ,00 Salih Cinar Udarbejdet den: Godkendt af kommunen den: Side 1 Side 86

87 Lejerbo, Skjern Afdeling ORDINÆRE UDGIFTER Udlejningsbudget til skema B 101. Prioritetsydelser Afdragsbidrag/ydelsesbidrag + Skyldige, ikke forfaldne prioritetsydelser... + Ydelser vedr. afviklede prioriteter... NETTOKAPITALUDGIFTER I ALT OFFENTLIGE OG ANDRE FASTE UDGIFTER 106. Ejendomsskatter Vandafgift Renovation Forsikringer El og varme til fællesarealer Målerpasning m.v Administrationsbidrag: Administrationsrorganisationen: 6,0 enheder á kr Boligorganisationen: 6,0 enheder á kr Dispositionsfond: 6,0 enheder á kr Arbejdskapitalen: 6,0 enheder á kr. 0 OFFENTLIGE OG ANDRE FASTE UDGIFTER I ALT Side 2 Side 87

88 Lejerbo, Skjern Afdeling VARIABLE UDGIFTER Udlejningsbudget til skema B Ejendomsfunktionærløn incl. afløsning Rengøring, trappevask m.v Funktionærboligtilskud Drift af ejendomskontor, herunder pc 115. Almindelig vedligeholdelse Planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse Dækket af tidligere henlæggelser Dækket af statstilskud... * Istandsættelse ved fraflytning Dækket af henlæggelser Andel i ejerforening 119. Diverse udgifter Uforudsete udgiftsstigninger VARIABLE UDGIFTER I ALT HENLÆGGELSER 120. Planlagt og periodisk vedligeholdelse 121. Istandsættelse og fornyelser kr. 65,95 pr. m² ved fraflytning (A-ordning) kr. 25,02 pr. m² Istandsættelse ved fraflytning (B-ordning) 1. Fælleskonto 2. Indvendig vedligeholdelse 123. Tab ved fraflytninger m.v. kr. 4,55 pr. m² Feriepengeforpligtelse HENLÆGGELSER I ALT SAMLEDE ORDINÆRE UDGIFTER Side 3 Side 88

89 Lejerbo, Skjern Afdeling EKSTRAORDINÆRE UDGIFTER Udlejningsbudget til skema B 125. Ydelser vedr. lån til forbedringsarbejder m.v Afskrivning på på forbedringsarbejder m.v Ydelser vedr. lån til bygningsrenovering m.v Tab ved lejeledighed, netto 130. Tab ved fraflytninger, netto 131. Renter 132. Ydelser vedr. driftsstøtte Afvikling af underskud fra tidligere år Afvikling af underfinansiering (konto 411) 134. Korrektion vedr. sidste år 135. Godtgørelse fra fraflyttede lejere 136. Beboerrådgivere, sociale viceværter m.v EKSTRAORDINÆRE UDGIFTER I ALT 139. SAMLEDE UDGIFTER I ALT Årets overskud 150. BALANCE Side 4 Side 89

90 Lejerbo, Skjern Afdeling Udlejningsbudget til skema B ORDINÆRE INDTÆGTER BOLIGAFGIFTER OG LEJER Almene familieboliger Almene ungdomsboliger Almene ældreboliger Erhverv Institutioner Kældre m.v Garager/Carporte Særlig forhøjelse i forbedrede lejemål Merleje Renter Øvrige renter Tilskud fra boligorganisationen Drift af fællesvaskeri Andel af fællesfaciliteters drift Drift af møde- og selskabslokaler Indeksoverskud Overført fra opsamlet resultat ORDINÆRE INDTÆGTER I ALT Driftssikring, huslejesikring og anden løbende driftsstøtte 205. Ydelser vedr. beboerindskudslån 206. Korrektion vedr. tidligere år 207. Kontante indbetalte godtgørelser 208. Diverse ekstraordinære indtægter EKSTRAORDINÆRE INDTÆGTER I ALT 209. INDTÆGTER I ALT Årets underskud 220. BALANCE Side 5 Side 90

91 Lejerbo, Skjern Afdeling LEJE: Samlet årlig Gennemsnitleje lig leje pr. m² Boliger: ,00 BEREGNING AF ENHEDER: Lejemål m² Lejemål á Antal enheder Boliger ,72 1 pr. lejemål 6,0 Erhvervslejemål ,00 1 pr. påbegyndt 60 m² 0,0 Institutionslejemål ,00 1 pr. påbegyndt 60 m² 0,0 Carporte/garager /5 0,0 I alt 6 439,72 6,0 BUDGETFORUDSÆTNINGER: Konto 106: Ejendomsskatter: 31,0 af kr Konto 107: Vandafgifter: Forbrugsafhængigt vand: 50 m³ á kr. 20, Vandafledningsafgift: 50 m³ á kr. 50, I alt Konto 109: Renovation: 6 enheder á kr stk. containere (600 l) á kr Andet I alt Side 6 Side 91

92 Lejerbo, Skjern Afdeling Oversigt over husleje, indskud m.v. Udlejningspriser Årlig Mdl. a/c a/c antenne- I alt 1 md + ½ md + Type vær m² antal Leje Leje varme vand bidrag mdl. Indskud indskud indskud A 4 76, , ,50 B 4 72, , ,00 C 4 72, , ,50 D 4 69, , ,00 6 Bolignr. Adresse Type Antal m² Indflyt- El afregnes af lejeren til: A conto el afregnes direkte til leverandør Vand afregnes af lejeren til: A conto vand afregnes direkte til leverandør Varme afregnes af lejeren til: A conto varme afregnes direkte til leverandør Antenne afregnes af lejeren til: Antenne afregnes direkte til leverandør Side 7 Side 92

93

94 Borgmester og Sundhedsudvalg Kommunerne Kære Borgmester og udvalg Satspuljemidler til forbedret tandsundhed for de svageste ældre I forbindelse med udmøntningen af satspuljemidlerne for 2017 blev der afsat 40 mio.kr. i perioden til at tilgodese nye krav til tilrettelæggelsen af tandplejen for de svageste ældre. Satspuljeforligsteksten kan ses på næste side. Baggrunden for puljen er, at stadigt flere ældre borgere bevarer egne tænder langt op i alderen og stadigt flere borger lever længere og med kroniske sygdomme, der kan resultere i funktionsevnebegrænsninger og dermed ringere egenomsorg. Tænderne kan holde hele livet, hvis de passes og plejes rigtigt og sunde tænder og mund er afgørende for et godt helbred med høj livskvalitet. Hvis ældre borgere understøttes i og får hjælp til at holde mund og tænder sunde, vil det være med til at forebygge sygdom og indlæggelser. Der er nemlig sammenhæng mellem god tand- og mundhygiejne og den generelle sundhedstilstand. Fx kan betændelse i mund og tænder forværrer kronisk sygdom, fører til lungebetændelse, hjertefejl m.m. Satspuljemidlerne er afsat til at sikre en målrettet indsats for at forbedre de svageste ældres tandsundhed. Indsatsen er todelt og indebærer: at tandplejere fra den kommunale omsorgstandpleje med særlig viden om tandpleje til denne patientgruppe skal give generel information til ledelse og personale i plejeog ældreboliger om, hvordan man forbedrer de ældres generelle tandsundhed at der for hver enkelt omsorgstandplejepatient skal udarbejdes en individuel mundplejeplan på baggrund af tandplejerens konkrete undersøgelse af den enkelte borgers mundhygiejne og mulighed for egenomsorg. Tre kommuner har via Projekt Fremfærd Ældre og Tandsundhed deltaget i et forsøg hvor ovennævnte indsats blev gennemført. Projektet er netop færdigt og den foreløbige evaluering viser med al tydelighed, at indsatsen har medført markant forbedret mundhygiejne hos de ældre borgere og en bedre sundhedstilstand. Det er muligt at orientere sig yderligere om projektet her. Det er mit håb at satspuljemidlerne er bragt i anvendelse her halvvejs inde i perioden, og er at I er godt i gang med at udbygge og understøtte en forbedret tandsundhed blandt de ældre via ordningen i jeres kommune. I forbindelse med opfølgning på midlerne vil jeg bede jer give en tilbagemelding om jeres indsats til afp@dansktp.dk senest den 12. oktober Vi står selvfølgelig til rådighed med yderligere information om området og indsatsen, hvis det ønskes. Venlig hilsen 17. september 2018 Danske Tandplejere Rosenborggade 1, 2. sal 1130 København K Tlf afp@dansktp.dk Elisabeth Gregersen, Formand for Danske Tandplejere Side 94

95 Satspuljeforligstekst 2017 Forbedret tandsundhed for de svageste ældre Prognoser peger på, at stadigt flere ældre borgere vil bevare egne naturlige tænder langt op i alderen. Samtidig lever flere længere og med kroniske sygdomme, der kan resultere i funktionsevnebegrænsninger og dermed ringere egenomsorg. Det stiller nye krav til tilrettelæggelsen af tandplejen for særligt de svageste ældre, fordi tand- og mundsundhed hos ældre ikke er en isoleret problemstilling, men må ses i sammenhæng med helbred, livsvilkår og livsstil i øvrigt. Der er derfor behov for en målrettet indsats for at forbedre de svageste ældres tandsundhed. Den første del af indsatsen går ud på, at tandplejere fra den kommunale omsorgstandpleje med særlig viden om tandpleje til denne særlige patientgruppe skal give generel information til ledelse og personale i pleje- og ældreboliger om, hvordan man forbedrer de ældres generelle tandsundhed. Der er et stort behov for, at denne viden udbredes. Den anden del af indsatsen går ud på, at der for hver enkelt omsorgstandplejepatient skal udarbejdes en individuel mundplejeplan. En individuel mundplejeplan er en individuel plan for den enkelte patients mundpleje. Mundplejeplanen udarbejdes af på baggrund af, at tandplejere fra kommunernes omsorgstandpleje helt konkret tager ud til de ældre og undersøger den enkelte patients mundhygiejne, herunder eventuelle belægninger, tandkødsbetændelse behovet for protesehygiejne osv. Tandplejerne vil desuden i den forbindelse foretage en vurdering af den enkelte borgers evne til selv at børste tænder. Derudover vil tandplejerne individuelt instruere plejepersonalet i pleje- og ældreboliger i, hvordan de bedst hjælper den enkelte patient med at opretholde en god mundhygiejne. Kommunerne skal desuden etablere nye muligheder for, at øvrigt sundhedspersonale nemt kan henvise borgere til visitation til omsorgstandplejen. På den baggrund afsættes der 40,0 mio. kr. i perioden til at forbedre tandsundheden for de svageste ældre. Midlerne forudsættes overført til det kommunale bloktilskud. Forsøg 10 mio. årlig over fire år Side 95

96

97 Oversigt over sager til Social- og Sundhedsudvalget Afdeling Sundhed og Omsorg Sagsnummer oktober 2018 Social- og Sundhedsudvalget Mødested: Plejehjemmet H. Eskesensminde, Eskesensvej 14, 6980 Tim Sagsnavn Kort beskrivelse af sagen Behandles i SSU Ansvarlig/ sagsbehandler Godkendelse af dagsorden Fast punkt på dagsordenen S&O /BD Budgetopfølgning Resultat for september V&S /KMN Forebyggelse af indlæggelser Forebyggelse af indlæggelser blandt +65-årige S&O /MB borgere opfølgning på projektet TUBA Tilbagemelding på udvalgets beslutning den S&O / US+HP Konkurser Afledte virkninger af lovgivning m.m. vedr S&O/ KB/MC konkurser hos Frit Valgs leverandører Orientering om Reberbanen Orientering for nyt koncept for Reberbanen H&P Vendepunktet Status for Vendepunktet H&P Prioritering af anlægsramme Prioritering af anlægsramme iht. budget H&P / S&O 2022 DBA Handicap og Psykiatri Opfølgning på DBA H&P Snitflader Snitflader mellem Sundhed og Omsorg og Handicap og Psykiatri S&O /KB H&P /LL Gensidig orientering S&O /BD 21. november 2018 Social- og Sundhedsudvalget Mødested: Center Bakkehuset, Ternevej 2, 6920 Videbæk Sagsnavn Kort beskrivelse af sagen Behandles i SSU Ansvarlig/ sagsbehandler Godkendelse af dagsorden Fast punkt på dagsordenen S&O /BD Budgetopfølgning Resultat for oktober V&S /KMN Budgetopfølgning Budgetopfølgning for decentrale enheder V&S /KMN Politikopfølgning Opfølgning på Ældrepolitik og Sundhedspolitik S&O /LV Opfølgning på de politiske mål Opfølgning på de politiske mål og indsatser på H&P / S&O og indsatser SSU s område Gensidig orientering S&O /BD 3. juli 2018 Side 97

98 19. december 2018 Social- og Sundhedsudvalget Mødested: Aktivitet Syd, Nygade 48, Skjern Sagsnavn Kort beskrivelse af sagen Behandles i SSU Ansvarlig/ sagsbehandler Godkendelse af dagsorden Fast punkt på dagsordenen S&O /BD Budgetopfølgning Resultat for november 2018 samt forventning V&S /KMN til nyt budgetår Små anlægssager Små anlægssager V&S /KMN Ældrepolitik Drøftelse af udkast til Ældrepolitik S&O /LV DÆMP Opfølgning på den Ældre Medicinske Patient S&O /MS Handicappolitik Drøftelse af udkast til Handicappolitik H&P Gensidig orientering S&O /BD Januar 2019 Social- og Sundhedsudvalget Mødested: Sagsnavn Kort beskrivelse af sagen Behandles i SSU Ansvarlig/ sagsbehandler Godkendelse af dagsorden Fast punkt på dagsordenen Jan S&O /BD Pilotprojekt på kostområdet Pilotprojekt vedrørende afbestilling af Jan S&O /LF enkeltstående måltider Jan Udvidelse af cafeen på Anmodning om frigivelse af anlægsmidler til Jan H&P /LL Fredensgade i Skjern udvidelse af cafeen på Fredensgade i Skjern Gensidig orientering Jan S&O /BD Februar 2019 Social- og Sundhedsudvalget Mødested: Sagsnavn Kort beskrivelse af sagen Behandles i SSU Ansvarlig/ sagsbehandler Godkendelse af dagsorden Fast punkt på dagsordenen Feb S&O /BD Budgetopfølgning Resultat for januar 2019 Feb V&S /KMN Budgetlægningsprocedure Budgetlægningsprocedure for perioden Feb V&S /KMN 2023 Handicappolitikken Anbefaling vedr. det endelige oplæg til Feb H&P Handicappolitik Gensidig orientering Feb S&O /BD 2 Side 98

99 Marts 2019 Social- og Sundhedsudvalget Mødested: Sagsnavn Kort beskrivelse af sagen Behandles i SSU Ansvarlig/ sagsbehandler Godkendelse af dagsorden Fast punkt på dagsordenen Marts 2019 S&O /BD Budgetopfølgning Resultat for februar 2019 Marts 2019 V&S /KMN Driftsoverførsler Driftsoverførsler Marts 2019 V&S /KMN Ældrepolitikken Anbefaling vedrørende Ældrepolitikken til Marts 2019 S&O /LV Byrådet Sundhedspolitikken Anbefaling vedrørende Sundhedspolitikken Marts 2019 S&O /PFN til Byrådet Gensidig orientering Marts 2019 S&O /BD April 2019 Social- og Sundhedsudvalget Mødested: Sagsnavn Kort beskrivelse af sagen Behandles i SSU Ansvarlig/ sagsbehandler Godkendelse af dagsorden Fast punkt på dagsordenen April 2019 S&O /BD Budgetopfølgning Resultat for marts 2019 April 2019 V&S /KMN Budgetopfølgning Budgetopfølgning for decentrale enheder April 2019 V&S /KMN Fritvalgstakster Fritvalgstakster April 2019 V&S /CG Gensidig orientering April 2019 S&O /BD Maj 2019 Social- og Sundhedsudvalget Mødested: Sagsnavn Kort beskrivelse af sagen Behandles i SSU Ansvarlig/ sagsbehandler Godkendelse af dagsorden Fast punkt på dagsordenen Maj 2019 S&O /BD Budgetopfølgning Resultat for april 2019 Maj 2019 V&S /KMN Gensidig orientering Maj 2019 S&O /BD Juni 2019 Social- og Sundhedsudvalget Mødested: Sagsnavn Kort beskrivelse af sagen Behandles i SSU Ansvarlig/ sagsbehandler Godkendelse af dagsorden Fast punkt på dagsordenen Juni 2019 S&O /BD Budgetopfølgning Resultat for maj 2019 Juni 2019 V&S /KMN Budgetlægning Budgetlægning Juni 2019 V&S /KMN Gensidig orientering Juni 2019 S&O /BD 3 Side 99

100 August 2019 Social- og Sundhedsudvalget Mødested: Sagsnavn Kort beskrivelse af sagen Behandles i SSU Ansvarlig/ sagsbehandler Godkendelse af dagsorden Fast punkt på dagsordenen Aug S&O /BD Budgetopfølgning Resultat for juni/juli 2019 Aug V&S /KMN Budgetopfølgning Budgetopfølgning for decentrale enheder Aug V&S /KMN Gensidig orientering Aug S&O /BD September 2019 Social- og Sundhedsudvalget Mødested: Sagsnavn Kort beskrivelse af sagen Behandles i SSU Ansvarlig/ sagsbehandler Godkendelse af dagsorden Fast punkt på dagsordenen Sept S&O /BD Budgetopfølgning Resultat for august 2019 Sept V&S /KMN Budgetopfølgning Budgetopfølgning for decentrale enheder Sept V&S /KMN Gensidig orientering Sept S&O /BD Oktober 2019 Social- og Sundhedsudvalget Mødested: Sagsnavn Kort beskrivelse af sagen Behandles i SSU Ansvarlig/ sagsbehandler Godkendelse af dagsorden Fast punkt på dagsordenen Okt S&O /BD Budgetopfølgning Resultat for september 2019 Okt V&S /KMN Gensidig orientering Okt S&O /BD Kommende sager uden dato Social- og Sundhedsudvalgets ønsker Sagsnavn Kort beskrivelse af sagen Behandles i SSU Strategi vedr. lægedækning Færdiggørelse af en kommunal strategi for lægedækning i Ringkøbing-Skjern Kommune (Afventer Regionens strategiplan på området) Ansvarlig/ sagsbehandler S&O / PFN 4 Side 100

101 Kommende sager uden dato Administrationens ønsker Sagsnavn Kort beskrivelse af sagen Behandles i SSU Ansvarlig/ sagsbehandler Køb af pladser Analyse af køb af pladser H&P Frigivelse af anlægsmidler Frigivelse af anlægsmidler løbende hen over V&S /KMN året Sagsønsker fra Ældrerådet Sagsnavn Kort beskrivelse af sagen Behandles i SSU Udskrivelse fra sygehuse Arbejdsgange og samarbejde ved udskrivelse af borgere fra sygehuse til indsatser i kommunen (afventer spørgsmål fra Ældrerådet) Ansvarlig/ sagsbehandler S&O /MS Sagsønsker fra Handicaprådet Sagsnavn Kort beskrivelse af sagen Behandles i SSU Ansvarlig/ sagsbehandler 5 Side 101