Områdeudvalg sundhed og omsorg BESLUTNINGSREFERAT

Transkript

1 Områdeudvalg sundhed og omsorg BESLUTNINGSREFERAT Sted: Rådhuset, Rådssalen Dato: Tirsdag den 15. september 2015 Start kl.: 9:30 Slut kl.: 12:00 Medlemmer: Fraværende: Søs Fuglsang Anette Hjelm Anette Overgaard Eriksen Anne Aastrup Dorte Bitsch Dorthe Milthers Lone Juncher Karina Kreutzfeldt Ninna Thomsen Anne Ahrensbach Ellen Birthe Christensen Carsten Jens Christian Povlsen Karina Kreutzfeldt Anne Ahrensbach Carsten Jens Christian Povlsen Hanne Andersen Christina Rumley Fritz Birk Sørensen Hanne Andersen Inge Bang Laila F. R. Christensen Liselotte Lønsgren Lone Munk Rita Langelund Thomassen Susan Bach Vibeke Binnerup Anne Vibeke Vogel Hansen (suppl) Lisbeth Rosdahl (sekretær) Inge Bang Lone Munk Vibeke Binnerup Norddjurs Kommune

2 Områdeudvalg sundhed og omsorg Indholdsfortegnelse Side 1. Godkendelse af dagsorden Arbejdsmiljøarbejdet Godkendelse af ny forretningsorden for OMU Drøftelse og beslutning vedr. styrket kommunikation og dialog Drøftelse og beslutning af vejledning vedr. betaling for bortkomne nøgler m.m Udarbejdelse af høringssvar til budget Godkendelse af mødeplan Information om oplæg til ny demografimodel Information og drøftelse af budgetopfølgning juli Information om kommende temadag om vision og mission Information om status vedrørende kvalitetsstandarder Information om projekt 'Styrkelse af senhjerneskadeindsatsen' Information fra medarbejderne Information fra ledelsen Information og kommunikation Eventuelt Evaluering af mødet Næste møde...29 Bilagsoversigt...31 Norddjurs Kommune

3 Områdeudvalg sundhed og omsorg Godkendelse af dagsorden A00 15/3471 Åben sag Sagsgang: OMU Sagsfremstilling Der lægges op til, at mødet afholdes efter den skitserede dagsorden. Forventet tidsplan: Kl. 8:00 formøde for medarbejdersiden (afholdes på Rådhuset, Rådssalen) Kl. 9:00 formøde for ledersiden (afholdes på Rådhuset, mødelokale 2) Kl. 9:30 mødet starter (afholdes på Rådhuset, Rådssalen) Kl. 12:00 mødet slutter Velkommen til eventuelle nye medlemmer Forplejning: Kaffe til medarbejdernes formøde kl. 8 og fælles kaffe og brød kl Indstilling Formanden indstiller, at dagsorden godkendes. Beslutning i Områdeudvalg sundhed og omsorg den Dagsorden godkendes med enkelte omprioriteringer 1

4 Områdeudvalg sundhed og omsorg Arbejdsmiljøarbejdet Sagsgang: OMU Åben sag Sagsfremstilling På mødet gives en generel orientering om sikkerhedsarbejdet fra henholdsvis medarbejderside, arbejdsmiljørepræsentant og fra ledelsessiden. HMU har den 17. august 2015 haft den årlige arbejdsmiljødrøftelse med udgangspunkt i de indsendte arbejdsmiljørapporter. HMU fremhæver på den baggrund, at emnerne stress og fysisk arbejdsmiljø skal sættes i fokus på i de supplerende arbejdsmiljøuddannelser. Fra medarbejderside var det et ønske, at der fremadrettet laves kurser for både leder, AMR og TR, i det omfang det giver mening i forhold til emnerne. HMU anbefaler, at kursene til at begynde med kan tilrettelægges som mindre pilotkurser, for at undersøge potentialet. Vedr. arbejdsmiljødagen præciserer HMU, at dagen er forbeholdt arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere. Ikke TR og lokaludvalgsmedlemmer. 1. Arbejdsskadestatistik Vedlagt dagsordenen findes arbejdsskadestatistik for 1. og 2. kvartal Fraværsstatistik Vedlagt dagsordenen findes fraværsstatistik for 2015 sammenholdt med Arbejdsmiljødag Status fra arbejdsgruppen. Lokaludvalgsoversig på G-drev skal opdateres. 4. Rapporter fra Arbejdstilsynet På sidste møde blev det besluttet at rapporterne fremlægges til orientering på OMU. Dette vil ske fra førstkommende møde. Indstilling Formanden indstiller at: 2

5 Områdeudvalg sundhed og omsorg arbejdsskadestatistikken drøftes 2. sygefraværsstatistikken drøftes Bilag: 1 Åben Arbejdsskadestatistik 1. og 2. kvartal /15 2 Åben Fravær og sygefravær i Sundhed og Omsorg 1_2 kvartal 2015.xlsx /15 Beslutning i Områdeudvalg sundhed og omsorg den Det besluttes, at der i 2016 skal være fokus på travlhed, stress og arbejdspres samt totale livssituation. Arbejdsskadestatistik Til næste møde inviteres udvalgte ledere/medarbejder at videndele om både udfordringer og løsninger. Aftales til formøde med formand og næstformand. Det drøftes, hvordan vi kan blive bedre til at indberette. En arbejdsgruppe under HMU arbejder på et "katalog". Et muligt punkt til næste OMU-møde. Mange finder det en udfordring at definere, hvornår stress bør meldes som arbejdsskade. Fraværsstatistik Planen er, at fraværsstatistikken fra næste OMU-møde og fremover suppleres med en mere detaljeret analyse. Arbejdsmiljødag Datoen er den 4. november Dagen drøftes, og arbejdsgruppen får mandat til at planlægge dagen, hvor emnet er arbejdsmiljø i en sparetid. Konceptet er en fortsættelse af den proces, der er startet i de tidligere år. Der vil ikke være ekstern konsulent som facilitator på hele dagen. Rapporter fra arbejdstilsynet Udsættes til næste møde. 3

6 Områdeudvalg sundhed og omsorg Godkendelse af ny forretningsorden for OMU Sagsgang: OMU Åben sag Sagsfremstilling På OMUs møde den 11. marts 2015 blev det besluttet at undersøge hvem, der har udpegningsret til den 13. plads. Thøger Therp (HR) oplyser, at det fortsat er FTF, hvorfor OMU i Sundhed og omsorg har følgende sammensætning, der (sammen med regler for valg) er skrevet ind i vedhæftede forretningsorden: OAO 6 pladser udpeget af organisationerne FTF 4 pladser udpeget af organisationerne AMR 3 pladser 2 til OAO og 1 til FTF Indstilling Formanden indstiller at: forretningsorden godkendes. Bilag: 1 Åben Forretningsorden for områdeudvalget, udkast, august /15 Beslutning i Områdeudvalg sundhed og omsorg den Forretningsorden godkendes med følgende tilføjelser: Punkt 1d og e tilføjes "i lige år" 4

7 Områdeudvalg sundhed og omsorg Punkt 2k ændres til marts, juni, september og december 5

8 Områdeudvalg sundhed og omsorg Drøftelse og beslutning vedr. styrket kommunikation og dialog Sagsgang: OMU Åben sag Sagsfremstilling På mødet informeres om / drøftes indsatser, der generelt kan forbedre information og kommunikation mellem HMU/OMU/LMU og resten af Sundhed og Omsorg. 1. Idekatalog fra dialog fra Skole- og dagtilbud Der er generelt positive tilbagemeldinger fra fællesmøde på Velfærdssekretariatsområdet. På Fælles OMU blev det aftalt at indhente inspiration fra et idekatalog på skole og dagtilbudsområdet. Idekatalog vedlagt dagsorden som bilag. 2. Præsentation af OMU-medlemmer på hjemmeside Så snart de sidste billeder af OMU-medlemmerne er taget, publiceres de på hjemmesiden. 3. Informationsfolder om OMU OMU har tidligere besluttet, at der skal udarbejdes en informationsfolder som kan tydeliggøre og lette adgangen til medlemmer i OMU, og som kan tydeliggøre OMUs opgaver. Der vedlægges et udkast, der tilføjes de sidste billeder af OMU-medlemmer, når de er taget. OMU drøfter indhold og publicering/distribution. Endeligt udkast forelægges til beslutning på næste møde. Økonomiske konsekvenser Ikke aktuel Indstilling Formanden indstiller at: idekatalog drøftes tekst til folder besluttes 6

9 Områdeudvalg sundhed og omsorg Bilag: 1 Åben Idekatalog fra Skole-dagtilbud - Input fra de lokale MED-udvalg.pdf /15 2 Åben Folder om OMU i Sundhed og Omsorg, udkast august /15 Beslutning i Områdeudvalg sundhed og omsorg den Punktet udsættes til næste møde. 7

10 Områdeudvalg sundhed og omsorg Drøftelse og beslutning af vejledning vedr. betaling for bortkomne nøgler m.m. Sagsgang: OMU Åben sag Sagsfremstilling På OMU-møde i juni 2015 blev det drøftet, om man kan forlange penge for ny nøgle og navneskilt, hvis det bliver væk. Søs Fuglsang har undersøgt, at det er lovligt, under forudsætning af, at medarbejderen på forhånd er informeret om dette. Dette er forelagt områdeledere på møde den 20. august. Oplæg til vejledning Områdeledergruppens oplæg til en vejledning er, at der laves et standardkvitteringsark, hvor man kvitterer for modtagelse. Det skal fremgå, hvad man hæfter for. Der fastsættes et beløb for hver del, man ikke afleverer ved fratrædelse. Hvis man mister noget i løbet af ansættelsesperioden, har det ingen konsekvens første gang. Hvis man gentagne gange mister noget, vil man kunne blive afkrævet erstatning svarende til faktisk udgift. Det drejer sig om: Nøgler Uniform ipad Headsæt Telefon Opladere Oplægget er til drøftelse og godkendelse med eventuelle rettelser. Indstilling Formanden indstiller at: 8

11 Områdeudvalg sundhed og omsorg vejledningen drøftes og godkendes med eventuelle rettelser problematik om ID-kort drøftes Beslutning i Områdeudvalg sundhed og omsorg den Oplægget drøftes og dialogen genoptages på næste møde. 9

12 Områdeudvalg sundhed og omsorg Udarbejdelse af høringssvar til budget 2016 Sagsgang: OMU Åben sag Sagsfremstilling Arbejdet med budgettet for er i gang. Økonomiudvalget har godkendt det tekniske budget den 26. august. Grundet udskrivelsen af folketingsvalget er budgetprocessen blevet ændret. I år sendes budgetmaterialet i høring forud for 1. behandlingen af budgettet samt temadagen herom. Høringsmaterialet udsendes d. 8. september 2015, og høringsperioden løber fra den september. Der afholdes borgermøde i Ørum Aktiv Center den 10. september kl. 19. Kommunalbestyrelsen afholder 1. behandling af budgetforslaget den 15. september 2015, og vedtages endeligt den 9. oktober. Høringsmaterialet bliver tilgængeligt på Norddjurs Kommunes hjemmeside: Høringsmaterialet eftersendes, da det ikke foreligger ved udsendelsen af dagsordenen. Økonomiske konsekvenser Indstilling: Formanden indstiller at: der udarbejdes et høringssvar til budget Beslutning i Områdeudvalg sundhed og omsorg den Høringsmaterialet drøftes, og kommentarer vil blive indskrevet i høringssvaret, der udsendes til OMU-medlemmerne torsdag eftermiddag den 17. september. Frist for kommentering: Fredag den 18. september kl. 8. (Har man ingen kommentarer behøver man ikke svare.) Deadline for afsendelse af samlet høringssvar: Fredag den 18. september 2015 kl.10. Sideløbende med dette aftales det, at der sker en generel involvering af alle medarbejdere i forhold til at arbejde smartere. Initiativet koordineres af områdeledergruppen og arbejdet 10

13 Områdeudvalg sundhed og omsorg følges i OMU. Formål at bevare energi og initiativ; sikre ejerskab og engagement; sikre potentialer opdages og udnyttes. Arbejdet vil indeholde en idefase, hvor gode ideer meldes ind og en arbejdsfase, hvor alle sten vendes. Det centrale arbejde med budget 2016 går hurtigt, og får indflydelse på vores interne proces. 11

14 Områdeudvalg sundhed og omsorg Godkendelse af mødeplan 2016 Sagsgang: OMU Åben sag Sagsfremstilling Forslag til mødeplan for 2016 vedlægges dagsorden. Invitationer med lokaler m.m. udsendes efter godkendelse Økonomiske konsekvenser Ikke aktuelt Indstilling Formanden indstiller at: mødeplanen godkendes Bilag: 1 Åben Mødeplan 2016.doc /15 Beslutning i Områdeudvalg sundhed og omsorg den Mødeplanen godkendes, men det skal undersøges, om møderne kan rykkes 1 time frem og slutte senest Medarbejderes formøde er 2 timer. 12

15 Områdeudvalg sundhed og omsorg Information om oplæg til ny demografimodel Sagsgang: OMU Åben sag Sagsfremstilling KORA har lavet et oplæg til ny demografimodel - vedlagt. Demografimodellen indgår i arbejdet med budget I analysen sammenlignes den nuværende model med andre kommuner model, og det konkluderes, at vores nuværende model vil være dyr for kommunen i de kommende år. Samtidig argumenteres også for, at det kan være medvirkende, at modellen rummer mange elementer, hvor andre kommuner modeller har færre elementer. Det er en politisk beslutning, om modellen skal justeres. Samtidig undersøges, om modellen kan indeholde andre forudsætninger: Sund aldring Udvikling på demensområdet Potentiale i forhold til rehabilitering Potentiale i forhold til velfærdsteknologi. Denne afdækning er baseret på budgettal, projektbeskrivelser samt interview med nøglepersoner. Her konkluderes, at sund aldring og udvikling på demensområdet kan indtænkes, men at velfærdsteknologi og rehabilitering ikke er velegnede til indarbejdelse i modellen. For velfærdsteknologi og rehabilitering vurderer KORA desuden., at der er et uudnyttet potentiale. Økonomiske konsekvenser 13

16 Områdeudvalg sundhed og omsorg Politisk beslutning Indstilling Formanden indstiller at: informationen tages til efterretning Bilag: 1 Åben KORA - endelig udgave af analyse af Norddjurs Kommunes demografimodel på ældreområdet _Analyse af Norddjurs Kommunes demografimodel på ældreområdet.pdf /15 Beslutning i Områdeudvalg sundhed og omsorg den Formand Søs Fuglsang informerer. Informationen tages til efterretning 14

17 Områdeudvalg sundhed og omsorg Information og drøftelse af budgetopfølgning juli 2015 Sagsgang: OMU Åben sag Sagsfremstilling Oversigten over budgetopfølgningen for juli 2015 er vedlagt som bilag. (Mio. kr.) Korrigeret Forbrug Forventet Afvigelse budget 2015 Juli 2015 Regnskab 2015 Sundhed og Omsorg 498,7 268,7 495,7 3,4 På nuværende tidspunkt forventes budgettet indenfor sundheds- og omsorgsområdet at være i balance. Der blev overført 8,1 mio. kr. fra 2014 til Det forventes at det anvendes 5,1 mio. kr. heraf til bl.a. implementering af sundhedsaftalerne, nye lokaler, kompetenceudvikling, samt indkøb af inventar og vedligehold på plejecentrene. Det forventes, at der overføres 3,0 mio. kr. til 2016, som er afsat til it og telefoni, træningsudstyr og etablering af nyt træningscenter, samt kompetenceudvikling. Derudover forventes at bliver overført 0,4 mio. kr. på konto 6 til etablering i nye lokaler i stedet for Østergade 36. Opmærksomhedspunkter: Hjemmeplejen er udfordret af, at der er en forøget aktivitet, grundet tidlig udskrivning fra sygehus. Der er yderligere planlægningsmæssige udfordringer ved, at borgerne nu kan udskrives fra sygehuset uden varsel, hvor der har tidligere været 2 dages varsel. Der forventes at være et merforbrug på området uden for servicerammen grundet tomgangsleje på ældreboligerne på sammenlagt 2,6 mio. kr. Dette dækkes delvis af et mindreforbrug på den aktivitetsbestemte medfinansiering. Det resterende underskud forventes at kunne dækkes af sundheds- og omsorgsområdet inden for servicerammen. 15

18 Områdeudvalg sundhed og omsorg Der er fortsat dyre enkeltsager som belaster områdets økonomi. Udviklingen i disse følges løbende. Området forventes at blive delvis kompenseret budgetmæssigt fra Økonomiske konsekvenser Ikke aktuel Indstilling Formanden indstiller at: informationen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Budgetopfølgning juli 2015.pdf /15 Beslutning i Områdeudvalg sundhed og omsorg den Formand Søs Fuglsang informerer. Informationen tages til efterretning, og det besluttes, at punkter på næste møde er: Tildelingsmodel på plejecentre Praktisk gennemgang af budgetopfølgningsmaterialet 16

19 Områdeudvalg sundhed og omsorg Information om kommende temadag om vision og mission Sagsgang: OMU Åben sag Sagsfremstilling I løbet af 2014 har en arbejdsgruppe under kommunalbestyrelsen på tværs af de politiske grupper udarbejdet en fælles og overordnet politisk vision for Norddjurs Kommune. Kommunalbestyrelsen har den 24. februar 2015 godkendt visionen, der bliver en del af udviklingsstrategien, som er under udarbejdelse. Den politiske vision er vedlagt dagsordenen. På OMU-mødet i juni 2015 blev det besluttet at arbejde med udformning af en vision/mission for sundheds- og omsorgsområdet. Der planlægges en temadag med dette emne onsdag den 27. januar 2016, hvor OMU samt alle andre enheder er repræsenteret med enten medarbejder eller leder. Økonomiske konsekvenser Ikke aktuel Indstilling Formanden indstiller at: information om temadag tages til efterretning Bilag: 1 Åben Norddjurs Kommune vision /15 Beslutning i Områdeudvalg sundhed og omsorg den Formand Søs Fuglsang informerer. 17

20 Områdeudvalg sundhed og omsorg Dato er den 27. januar 2016, og der udsendes snarest invitation. Lederne på de eneheder, der ikke er repræsenteret i OMU, vil blive kontaktet. Informationen tages til efterretning 18

21 Områdeudvalg sundhed og omsorg Information om status vedrørende kvalitetsstandarder Sagsgang: OMU Åben sag Sagsfremstilling Velfærdsforvaltningen har i foråret 2015 udarbejdet en model for en ny type kvalitetsstandarder. Indholdet i kvalitetsstandarderne er udarbejdet af medarbejdere på tværs af afdelinger og områder i velfærdsforvaltningen med udgangspunkt i serviceniveauet i de eksisterende standarder. Samtlige kvalitetsstandarder redigeres i løbet af 2015, og følgende kvalitetstandarder, der er vedhæftet dagsordenen, er allerede nu blevet politisk godkendt: Personlig pleje og praktisk hjælp (samt tilhørende indsatskatalog) Træning Hjælpemidler Merudgifter til voksne med varigt nedsat funktionsevne Beskyttet beskæftigelse/særligt tilrettelagt beskæftigelsesforløb Aktivitets- og samværstilbud Omsorgstandpleje Specialtandpleje Økonomiske konsekvenser Ikke aktuel Indstilling Formanden indstiller at: 19

22 Områdeudvalg sundhed og omsorg informationen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Forslag til kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp 79190/15 2 Åben Indsatskatalog for personlig og praktisk hjælp 79201/15 3 Åben Forslag til kvalitetsstandard for træning 83660/15 4 Åben Forslag til kvalitetsstandard for hjælpemidler 79196/15 5 Åben Forslag til kvalitetsstandard for dækning af nødvendige merudgifter 80033/15 6 Åben Forslag til kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse - særligt 80044/15 tilrettelagt beskæftigelsesforløb 7 Åben Forslag til kvalitetsstandard for aktivitets- og samværstilbud 80049/15 8 Åben Forslag til kvalitetsstandard for omsorgstandpleje 80054/15 9 Åben Forslag til kvalitetsstandard for specialtandpleje 80068/15 Beslutning i Områdeudvalg sundhed og omsorg den Dorthe Milthers informerer: Der arbejdes med indledning til kvalitetsstandarderne Den næste standard bliver om kørsel Der kommer også en standard for kommunikationsområdet Der vil komme mere fokus på implementering af standarderne Information tages til efterretning 20

23 Områdeudvalg sundhed og omsorg Information om projekt 'Styrkelse af senhjerneskadeindsatsen' Sagsgang: OMU Åben sag Sagsfremstilling Punktet er udsat fra sidste OMU-møde den 3. juni Efterfølgende er projektet afsluttet den 30. juni 2015 og behandlet på VPU-møde den 18. august 2015, hvor en række anbefalinger blev taget til efterretning. VPU tog ikke stilling til hvorvidt anbefalingerne skal følges, og de vil derfor blive en del af den kommende budgetproces. Baggrund Projektet har overordnet været inddelt i to områder udvikling af eksterne projekter, som er iværksat på tværs af de 19 kommuner i regionen, samt et internt projekt som kun vedrører Norddjurs Kommune. Det overordnede formål med det interne projekt i kommunen er, at borgere med erhvervet hjerneskade sikres et sammenhængende og velkoordineret rehabiliteringsforløb. De eksterne projekter er evalueret samlet ved sekretariat for rammeaftaler i Viborg Kommune. Slutevaluering af internt projekt er vedlagt som bilag. Som del af det fælles kommunale projekt er der oprettet et kursus i Håndtering af Dysfagi i kommunal sektor i oktober/november Der tilmeldes en medarbejder fra træningsområdet. Det interne projekt er evalueret i en slutrapport til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i marts Slutevaluering af eksterne projekter er vedlagt som bilag. Anbefalinger Det samlede projekt har været evalueret på VPU den 18. august 2015, hvor man tog følgende anbefalinger til efterretning: At organiseringen af hjerneskadekoordinering, hvor udskrivningskoordinator samarbejder med en neurofaglig koordinator i træningsafdelingen, fortsættes. 21

24 Områdeudvalg sundhed og omsorg At organiseringen af tværfagligt hjerneskadeteam med medarbejdere fra træningsafdelingen, myndighedsafdelingen og jobcentret fastholdes. At der oprettes en tværfaglig ERFA-gruppe/netværksgruppe med medarbejdere fra alle områder: træningsafdelingen, hjælpemiddelafdelingen, hjemmeplejen, hjemmesygeplejen logopæd, jobcentret, myndighedsafdelingen og socialområdet. At tilbuddet om en hjerneskadecafe i Auning og Grenå fastholdes. At pårørendesamarbejdet med lokalforeningen Hjernesagen fastholdes og udvikles i samarbejde med frivilligkonsulent i Norddjurs Kommune At der samarbejdes med neuropsykolog med henblik på at højne kvaliteten i den faglige indsats og sikre den enkelte borger den rette individuelle hjælp og støtte. At logopædfunktionen opprioriteres, så der bliver mulighed udvikling og kvalificering af det tværfaglige samarbejde med de øvrige afdelinger i kommunen. At der udvikles et tilbud for kompenserende specialundervisning i Auning. Økonomiske konsekvenser Ikke aktuel Indstilling Formanden indstiller at: informationen tages til efterretning Bilag: 1 Åben Slutevaluering - internt projekt 77835/15 2 Åben Slutevaluering - de eksterne projekter 77833/15 Beslutning i Områdeudvalg sundhed og omsorg den Dorthe Bitsch informerer. Informationen tages til efterretning 22

25 Områdeudvalg sundhed og omsorg Information fra medarbejderne Sagsgang: OMU Åben sag Sagsfremstilling Fra medarbejdersiden informeres om aktuelle emner. På mødet vil der blive informeret om: Ellen deltager i afslutning på alle kompetencehold for hjælpere og assistenter, og medbringer en lille gave fra FOA Økonomiske konsekvenser Ikke aktuel Indstilling Formanden indstiller at: informationen tages til efterretning. Beslutning i Områdeudvalg sundhed og omsorg den Næstformand Ellen Christensen informerer. Information tages til efterretning 23

26 Områdeudvalg sundhed og omsorg Information fra ledelsen Sagsgang: OMU Åben sag Sagsfremstilling Fra ledelsen informeres om aktuelle emner. På mødet vil der blive informeret om: Frivillighed. Arbejde med at etablere et dialogforum Must Win Battle vil blive dagsordensat på næste møde Kort status fra tøjgruppen Grønnegården Instruks for genoplivning Overvejelser omkring indhentelse af straffeattest Økonomiske konsekvenser Ikke aktuelt Indstilling Formanden indstiller at: informationen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Instruks for genoplivning og livsforlængende behandling /15 24

27 Områdeudvalg sundhed og omsorg Beslutning i Områdeudvalg sundhed og omsorg den Frivillighed: Formand Søs Fuglsang informerer: Konkret oplæg præsenteres på næste møde Tøjgruppe: Anette H informerer: Opstartsmøde den 29. september Grønnegården: Anette Eriksen informerer: Der arbejdes på at åbne plejeboliger på Grønnegården med åbning 1. november. Instruks for genoplivning: Anette E informerer: Instruks er revideret, ligger på G-drev under "Instrukser". Skal revurderes igen i OMU opfordrer til at dilemmaer og problemer meldes til arbejdsgruppen, der fremgår af instruksen. Straffeattest: Formand Søs Fuglsang informerer, og overvejelserne omring indhentelse af straffeattest drøftes. Informationen tages til efterretning, og det besluttes, at der på næste møde fremlægges konkret forslag til instruks i forhold til "Straffeattest". 25

28 Områdeudvalg sundhed og omsorg Information og kommunikation Sagsgang: OMU Åben sag Sagsfremstilling På OMU- mødet i juni blev det besluttet, at Information og kommunikation skal være et fast punkt, svarende til HMUs dagsordener. Formålet med punktet er, at områdeudvalget drøfter, om der, på baggrund af mødet, er emner, der skal informeres ud til resten af organisationen. Økonomiske konsekvenser Ikke aktuelt Indstilling Formanden indstiller at: områdeudvalget drøfter, om der er emner, der skal informeres om. Beslutning i Områdeudvalg sundhed og omsorg den Drøftet. 26

29 Områdeudvalg sundhed og omsorg Eventuelt Sagsgang: OMU Åben sag Sagsfremstilling Økonomiske konsekvenser Indstilling Beslutning i Områdeudvalg sundhed og omsorg den Intet 27

30 Områdeudvalg sundhed og omsorg Evaluering af mødet Sagsgang: OMU Åben sag Sagsfremstilling På OMU-mødet den 5. marts 2014 blev det besluttet, at møderne fremover evalueres. Økonomiske konsekvenser Ikke aktuelt Indstilling Formanden indstiller: at mødet evalueres Beslutning i Områdeudvalg sundhed og omsorg den Vi skal være opmærksomme på dagsordenens punkter af hensyn til mødets længde. 28

31 Områdeudvalg sundhed og omsorg Næste møde Sagsgang: OMU Åben sag Sagsfremstilling Næste møde afholdes kl den 9. december Foreløbige punkter (ex faste punkter) er: Opfølgning på Arbejdsmiljødag den 5. november Must Win Battle Rapporter fra Arbejdstilsynet Godkendelse af informationsfolder om OMU Økonomiske konsekvenser Ikke aktuelt Indstilling Formanden indstiller: At dagsordenpunkter sendes til formand/næstformand senest fredag den 20. november Beslutning i Områdeudvalg sundhed og omsorg den Følgende punkter udsættes til næste møde: Rapporter fra arbejdstilsynet Styrket kommunikation og dialog Følgende punkter genoptages på næste møde Vejledning vedr. betaling fr bortkomne nøgler m.m. 29

32 Områdeudvalg sundhed og omsorg Nye emner på næste møde er: Evt: Bedre indberetning af arbejdsskader Tildelingsmodel på plejecentre Praktisk gennemgang af budgetopfølgningsmateriale Konkret oplæg om frivillighed Konkret forslag til instruks i forhold til "Straffeattest". 30

33 Områdeudvalg sundhed og omsorg Bilagsoversigt 2. Arbejdsmiljøarbejdet 1. Arbejdsskadestatistik 1. og 2. kvartal (118120/15) 2. Fravær og sygefravær i Sundhed og Omsorg 1_2 kvartal 2015.xlsx (118199/15) 3. Godkendelse af ny forretningsorden for OMU 1. Forretningsorden for områdeudvalget, udkast, august 2015 (121039/15) 4. Drøftelse og beslutning vedr. styrket kommunikation og dialog 1. Idekatalog fra Skole-dagtilbud - Input fra de lokale MED-udvalg.pdf (126399/15) 2. Folder om OMU i Sundhed og Omsorg, udkast august 2015 (126901/15) 7. Godkendelse af mødeplan Mødeplan 2016.doc (126537/15) 8. Information om oplæg til ny demografimodel 1. KORA - endelig udgave af analyse af Norddjurs Kommunes demografimodel på ældreområdet _Analyse af Norddjurs Kommunes demografimodel på ældreområdet.pdf (112168/15) 9. Information og drøftelse af budgetopfølgning juli Budgetopfølgning juli 2015.pdf (124778/15) 10. Information om kommende temadag om vision og mission 1. Norddjurs Kommune vision 2015 (77782/15) 11. Information om status vedrørende kvalitetsstandarder 1. Forslag til kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp (79190/15) 2. Indsatskatalog for personlig og praktisk hjælp (79201/15) 3. Forslag til kvalitetsstandard for træning (83660/15) 4. Forslag til kvalitetsstandard for hjælpemidler (79196/15) 5. Forslag til kvalitetsstandard for dækning af nødvendige merudgifter (80033/15) 6. Forslag til kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse - særligt tilrettelagt beskæftigelsesforløb (80044/15) 7. Forslag til kvalitetsstandard for aktivitets- og samværstilbud (80049/15) 8. Forslag til kvalitetsstandard for omsorgstandpleje (80054/15) 9. Forslag til kvalitetsstandard for specialtandpleje (80068/15) 12. Information om projekt 'Styrkelse af senhjerneskadeindsatsen' 1. Slutevaluering - internt projekt (77835/15) 2. Slutevaluering - de eksterne projekter (77833/15) 14. Information fra ledelsen 1. Instruks for genoplivning og livsforlængende behandling (125622/15) 31

34 Områdeudvalg sundhed og omsorg Underskriftsside Søs Fuglsang Anette Hjelm Anette Overgaard Eriksen Anne Aastrup Dorte Bitsch Dorthe Milthers Lone Juncher Karina Kreutzfeldt Ninna Thomsen Anne Ahrensbach Ellen Birthe Christensen Carsten Jens Christian Povlsen Christina Rumley Fritz Birk Sørensen Hanne Andersen Inge Bang Laila F. R. Christensen Liselotte Lønsgren Lone Munk Rita Langelund Thomassen Susan Bach Vibeke Binnerup Lisbeth Rosdahl (sekretær) 32

35 Bilag: 2.2. Fravær og sygefravær i Sundhed og Omsorg 1_2 kvartal 2015.xlsx Udvalg: Områdeudvalg sundhed og omsorg Mødedato: 15. september Kl. 9:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

36 Fravær og sygefravær Norddjurs Kommune, Områdeudvalget for Sundheds- og omsorgsområdet Velfærdsdirektørens område Senest opdateret 09/07/15 Gns. antal medarbejd Fravær i ere pct Gns. fraværsd age pr. Sygefrav medarb. ær i pct Gns. sygefravær sdage pr. medarb. Kort fravær sygdom (<= 14 dg) i pct. Langt fravær sygdom (> 14 dg) i pct. Gns. antal medarbejd Fravær i ere pct Gns. fraværs dage pr. Sygefrav medarb. ær i pct Gns. sygefravær sdage pr. medarb. Kort fravær sygdom (<= 14 dg) i pct. Velfærdsdirektørens område i alt 1.057,2 2,81% 3,0 5,49% 5,8 2,74% 2,75% 998,3 2,16% 2,3 5,32% 5,7 2,35% 2,97% Sundheds- og omsorgsområdet Sundhed, administration og udviklingsundhed, administration og udvikling 26,5 2,72% 3,3 6,66% 8,0 2,63% 4,03% 22,7 13,34% 16,0 2,07% 2,5 2,07% Sundheds- og omsorgsområdet Sundhed og Omsorg Vest Farsøhthus 65,5 1,72% 1,7 6,44% 6,4 2,45% 3,99% 83,0 1,85% 1,9 4,22% 4,3 2,56% 1,66% Sundheds- og omsorgsområdet Sundhed og Omsorg Vest Glesborg Plejecenter 70,2 3,60% 3,8 6,67% 7,1 2,19% 4,49% 72,7 0,49% 0,5 11,99% 12,6 2,09% 9,90% Sundheds- og omsorgsområdet Sundhed og Omsorg Vest Hjemmepleje Allingåbro 114,3 2,85% 3,0 6,27% 6,7 2,91% 3,36% 97,3 1,03% 1,1 3,21% 3,5 2,18% 1,03% Sundheds- og omsorgsområdet Sundhed og Omsorg Vest Hjemmepleje Glesborg 74,0 2,85% 2,9 9,00% 9,2 4,49% 4,50% 62,8 3,75% 3,9 4,23% 4,4 2,19% 2,04% Sundheds- og omsorgsområdet Sundhed og Omsorg Vest Møllehjemmet. 47,0 0,41% 0,4 3,46% 3,3 2,37% 1,09% 40,2 3,01% 3,0 2,61% 2,6 2,02% 0,60% Sundheds- og omsorgsområdet Sundhed og Omsorg Vest Sundhed og Omsorg Vest 4,0 0,88% 0,9 0,88% 5,0 2,58% 2,7 1,04% 1,54% Sundheds- og omsorgsområdet Sundhed og Omsorg Vest Træningscenter Vest 47,5 1,07% 1,0 2,44% 2,4 2,44% 48,0 0,81% 0,8 9,21% 9,3 2,87% 6,34% Sundheds- og omsorgsområdet Sundhed og Omsorg Øst Digterparken 108,2 5,73% 6,1 4,25% 4,5 2,25% 2,00% 104,2 2,14% 2,3 5,47% 5,8 2,16% 3,31% Sundheds- og omsorgsområdet Sundhed og Omsorg Øst Fuglsanggården 78,7 0,43% 0,4 7,07% 7,3 3,25% 3,82% 67,3 1,16% 1,2 6,22% 6,6 2,04% 4,18% Sundheds- og omsorgsområdet Sundhed og Omsorg Øst Træningscenter Øst 45,5 4,59% 4,7 5,11% 5,2 3,12% 1,98% 41,2 2,28% 2,3 3,11% 3,1 2,58% 0,53% Sundheds- og omsorgsområdet Sundhed og Omsorg Øst Violskrænten. 112,2 4,04% 4,2 4,95% 5,2 2,29% 2,66% 105,7 1,99% 2,1 3,83% 4,1 1,79% 2,04% Sundheds- og omsorgsområdet Sundhed og Omsorg Øst Øst Sundhed og Omsorg 199,0 2,37% 2,5 5,05% 5,3 2,70% 2,35% 185,3 1,97% 2,1 5,27% 5,6 2,89% 2,37% Sundheds- og omsorgsområdet Sundheds- og omsorgsområdet 31,7 0,23% 0,3 5,20% 6,6 3,42% 1,78% 30,0 4,45% 5,6 6,51% 8,3 2,62% 3,89% Sundheds- og omsorgsområdet Visitation og hjælpemidler Hjælpemidler 20,0 0,56% 0,6 3,34% 3,5 2,44% 0,91% 20,5 0,36% 0,4 7,10% 7,5 3,01% 4,09% Sundheds- og omsorgsområdet Visitation og hjælpemidler Visitation og hjælpemidler 12,0 8,61% 10,3 2,17% 2,6 2,17% 11,5 1,57% 1,9 6,23% 7,5 2,42% 3,81% Øvrige enheder med få ansatte, i alt 1,0 1,0 Langt fravær sygdom (> 14 dg) i pct.

37 Seneste opdatering Fraværsstatistikkens definitioner og afgrænsninger Statistikken viser (øverst) datoen for seneste opdatering. Afgrænsning i personkreds Generelt vil nye oplysninger (= ny lønperiode) være tilgængelige omkring den 5./6. i måneden efter den måned, lønnen vedrører. Hvis datoen fx er 10/05/13 indeholder statistikken oplysninger til og med april. Hvis datoen fx er 03/10/13 indeholder statistikken oplysninger til og med august. I lønsystemet er alle personer, som Norddjurs Kommune udbetaler løn til (herunder fx honorar, vederlag, tabt arbejdsfortjeneste, lommepenge m.v.) indplaceret på en organisatorisk enhed i LOS. LOS afspejler kommunens organisatoriske struktur. Organisatoriske enheder med 5 personer eller færre vises ikke særskilt i fraværsstatistikken af hensyn til at undgå identifikation af enkeltpersoner. Disse små enheder (vises som tomme linjer) er slået sammen og vises som en sum med betegnelsen "Øvrige enheder med få ansatte". Statistikken indeholder data for 2015 og for sammenligningens skyld er der også medtaget oplysninger for tilsvarende periode fra BEMÆRK at på områder, hvor der er sket organisationsændring, vil sammenligning af data fra hhv og 2014 sandsynligvis ikke give mening. Ikke alle personer er relevante i forhold til fraværsstatistikken. Følgende sorteringer er foretaget: - Kun personer, der er ansat under hhv. Arbejdsmarkeds-, Kommunaldirektør-, Udviklingsdirektør-, Velfærdsdirektør- og Økonomidirektørområdet er medtaget. Dette medfører, at personer som Norddjurs Kommune er lønadministrerende for - fx DjursMad, Brand og Redning, RenoDjurs m.fl. - ikke er omfattet af statistikken. Yderligere afgrænsninger Aflønningsform: - Kun månedslønnede (forud/bagud) er omfattet af statistikken Medarbejderkreds: - Folkevalgte - Honorar/Vederlag - Tabt arbejdsfortjeneste - Efterindtægt af løn - Løntilskudspersoner er IKKE medtaget i statistikken Stillinger: - Tabt arbejdsfortjeneste - Familiepleje - Arbejdsdusør - Lommepenge/beklædning - Medhjælper - Kommunalbestyrelsesmedlem - Diæter er IKKE medtaget i statistikken Stillingskategorier: - Personlig hjælper - Handicapledsager er IKKE medtaget i statistikken Beregning af gennemsnitligt antal medarbejdere Gennemsnittet er opgjort som det antal medarbejdere (jf. ovenstående begrænsninger), der er udbetalt løn til, i den periode statistikken dækker - divideret med antallet af måneder i perioden

38 Fravær Sygdom Beregning af fraværs- og sygefraværsprocent Beregning af gns. antal fraværs- hhv. sygefraværsdage pr. medarbejder Korttids- hhv. langtidsfravær vedr. sygdom Følgende fraværsårsager er medtaget i statistikken: - Alvorligt sygt barn - Barsel - Barsel fædre - Barsel drypvis - Barsel delvis genoptaget arbejde - Barsel uden løn - Barsel udskudt - Graviditetsgener - Hjemmeboende barn syg - Nedsat tjeneste graviditetsgene - Omsorgsdage - Sygdom med 56-aftale Følgende fraværsårsager vedr. sygdom er medtaget i statistikken: - Arbejdsskade - Delvist syg - Nedsat tjeneste - Sygdom Begge fraværsprocenter er opgjort som det konstaterede fraværstimetal, jf. ovenstående fraværsårsager divideret med antal nærværstimer*. * Nærværstimer er planlagt normaltid fratrukket søgne- og helligdage. Gennemsnittet er opgjort som det faktiske antal fraværs- hhv. sygefraværstimer, der har været i den periode statistikken dækker - divideret med gns. antal medarbejdere - divideret med 7,4 Er opgjort som det konstaterede sygefravær i procent fordelt på varighed på hhv dage og derunder - 15 dage og derover

39 Bilag: 2.1. Arbejdsskadestatistik 1. og 2. kvartal Udvalg: Områdeudvalg sundhed og omsorg Mødedato: 15. september Kl. 9:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

40 Arbejdsskadestatistik kvartal kvartal kvartal kvartal i alt Skader i alt Sygedage i alt kvartal kvartal kvartal kvartal i alt Skader i alt Sygedage i alt Skadekategorierne psykisk, ryg, vold og arme/ben er under særlig bevågenhed, og anmeldte skader i fordeler sig således 1. kvartal kvartal kvartal kvartal 2015 Hovedtotal Psykisk Ryg Vold Arme / ben I alt Fordeling af skader under "andet" Allergi 1. kvartal kvartal kvartal kvartal 2015 Hovedtotal Briller Brok Bækken Finger Forbrænding Hals 2 2 Hofte 2 2 Hoved Kroppen Nakke Ribben 1 1 Skulder Stikskader Sårskader Tandskader Tå 1 1 Udslæt Øjenskade 1 1 Død I alt

41 Arbejdsskadestatistik - fordelt på områder Periode Område Aftaleenheder / medudvalg Leder Institution Ansættelsestype Skader i alt Sygedage i alt 1. kvartal 2015 Administrationen Direktionssekretariat og HR Kim Bruun Nielsen Kantinen, Grenaa RådhusAndet 1 0 Administrationen Total 1 0 Serviceområdet Vej og ejendom Kim T. Jensen Vej og ejendom Andet 5 3 Serviceområdet Total 5 3 Skole- og dagtilbudsområdet Auning Skole Lars Sørensen SFO Pædagog 1 0 Distrikt Allingåbro Christian Sloth Blinklyset Andet 1 Distrikt Glesborg Helle Bruun Poulsen Skole Andet 2 3 Distrikt Glesborg Helle Bruun Poulsen Fritidsordning Pædagog 2 0 Distrikt Glesborg Helle Bruun Poulsen Børneby Glesborg Andet 1 3 Distrikt Glesborg Helle Bruun Poulsen Børneby Glesborg Undervisning 1 0 Distrikt Mølle Erik Vedelsbo Falk Skole Pædagog 2 0 Distrikt Mølle Erik Vedelsbo Falk Skole Undervisning 1 0 Distrikt Mølle Erik Vedelsbo Falk SFO Pædagog 2 0 Distrikt Vivild (Langhøj) Jonna Nielsen Skole Pædagog 1 0 Distrikt Ørsted Henning Hansen Dagtilbud Pædagog 1 0 Distrikt Ørum Karsten Refsgaard Skole Undervisning 1 3 Djurslandsskolen Jesper J. Pedersen Skole Pædagog 2 1 Djurslandsskolen Jesper J. Pedersen Skole Undervisning 2 0 Område Auning Doris Bang Nyvang Pædagog 1 3 Område Auning Doris Bang Gæstehuset Andet 1 6 Område Grenaa Bente Have B.H. Regnbuen Andet 1 0 Område Grenaa Bente Have B.H. Regnbuen Pædagog 1 0 Område Grenaa Bente Have Dagtilbudsområdet 0-6 årpædagog Vestre Skole Jacob Hørlyck Skole Undervisning 1 0 Skole- og dagtilbudsområdet Total Socialområdet Nærheden/Ålunden/Mellemgården Dick Rønde Bostøtte Pædagog 1 0 Område Ørsted Anette Bro Kærvang Bofællesskab Pædagog 1 20 Område Ørsted Anette Bro Skovvang Pædagog 1 0 Område Ørum Birte Kousted Nøddebo Bofællesskab Plejen 1 0 Område Ørum Birte Kousted Ørum Bo-og Aktivitetscenter Pædagog 1 3 Psykiatri Øst Jan Hoel Dolmer Have Plejen 1 60 Team 16-25/30 Øst Helle Hartman Ravnholtskolen Pædagog 1 0 Ungnorddjurs Henrik Larsen A-klassen Auning Undervisning 1 1 Ungnorddjurs Henrik Larsen Ungdomsklub Andet 1 1 Socialområdet Total 9 85 Ældreområdet Digterparken Inge Bukart Plejecenter Andet 1 0 Digterparken Inge Bukart Plejecenter Plejen 2 0 Farsøhthus Karina Kreutzfeldt Plejecenter Plejen 1 0 Fuglsanggården Helle Thomsen Plejecenter Andet 1 0 Fuglsanggården Helle Thomsen Plejecenter Plejen 4 10 Glesborg Plejecenter Lene Ballegaard Plejecenter Plejen 1 3 Sundhed og omsorg VEST Anne Ahrensbak Hjemmeplejen Plejen 8 0 Sundhed og omsorg VEST Anne Ahrensbak Træningscenter Vest Andet 1 13 Sundhed og omsorg VEST Anne Ahrensbak Træningscenter Vest Plejen 1 0 Sundhed og omsorg ØST Ninna Thomsen Hjemmeplejen Plejen 4 0

42 Periode Område Aftaleenheder / medudvalg Leder Institution Ansættelsestype Skader i alt Sygedage i alt 1. kvartal 2015 Ældreområdet Violskrænten Anette Overgaard Eriksen Plejecenter Plejen 1 0 Ældreområdet Total kvartal 2015 Total kvartal 2015 Administrationen Myndighedsafdelingen Helle Støve Børne- og familieteamet Pædagog 1 0 Administrationen Total 1 0 Serviceområdet Brand og redning Leif Bang (tom) Andet 3 0 Vej og ejendom Kim T. Jensen Entreprenørgården Andet 1 0 Serviceområdet Total 4 0 Skole- og dagtilbudsområdet Auning Skole Lars Sørensen Skole Andet 1 0 Auning Skole Lars Sørensen Skole Undervisning 1 3 Distrikt Allingåbro Christian Sloth Skolen Pædagog 1 0 Distrikt Glesborg Helle Bruun Poulsen Skole Pædagog 3 3 Distrikt Glesborg Helle Bruun Poulsen Børneby Glesborg Undervisning 2 0 Distrikt Glesborg Helle Bruun Poulsen Børnehave Pædagog 1 0 Distrikt Mølle Erik Vedelsbo Falk Skole Andet 1 0 Distrikt Vivild (Langhøj) Jonna Nielsen Skole Andet 1 0 Distrikt Vivild (Langhøj) Jonna Nielsen Skole Pædagog 2 3 Distrikt Vivild (Langhøj) Jonna Nielsen Skole Undervisning 2 0 Distrikt Ørsted Henning Hansen Skovsprutten Pædagog 1 3 Distrikt Ørum Karsten Refsgaard Skole Andet 1 0 Djurslandsskolen Jesper J. Pedersen Skole Andet 2 3 Djurslandsskolen Jesper J. Pedersen Skole Pædagog 2 0 Kattegatskolen Allan Vestrup SFO Pædagog 1 3 Område Auning Doris Bang Daplejen Andet 1 0 Område Grenaa Bente Have Dagtilbudsområdet 0-6 klasse Andet 1 13 Område Grenaa Bente Have Børnehuset Regnbuen Pædagog 1 0 Vestre Skole Jacob Hørlyck SFO Pædagog 2 6 Skole- og dagtilbudsområdet Total Socialområdet Norddjurs Børnecenter Elsebeth Møller Trekanten 34 Andet 1 Nærheden/Ålunden/Mellemgården Dick Rønde Værksted? Andet 1 0 Område Ørsted Anette Bro Kærvang Bofællesskab Andet 1 0 Område Ørsted Anette Bro Kærvang Bofællesskab Plejen 3 1 Område Ørsted Anette Bro Kærvang Bofællesskab Pædagog 3 16 Område Ørum Birte Kousted Ørum Bo-og Aktivitetscenter Plejen 1 0 Psykiatri Øst Jan Hoel Dolmer Have Pædagog 2 0 Skovstjernen Søren Skovbak Meinertz Skovstjernen Plejen 1 0 Team 16-25/30 Øst Helle Hartman Ravnholtskolen Pædagog 2 0 Team 16-25/30 Øst Helle Hartman Kløvervang 21 Pædagog 1 14 Socialområdet Total Ældreområdet Farsøhthus Karina Kreutzfeldt Plejecenter Plejen 2 0 Fuglsanggården Helle Thomsen Plejecenter Plejen 1 0 Sundhed og omsorg VEST Anne Ahrensbak Hjemmeplejen Plejen 3 3 Sundhed og omsorg ØST Ninna Thomsen Hjemmeplejen Plejen 7 0 Træningscenter Vest Dorthe Bitsch Træningscenter Vest Plejen 2 6 Ældreområdet Total kvartal 2015 Total Hovedtotal

43 Arbejdsskadestatistik - fordeling af skader Periode Område Aftaleenheder / medudvalg Leder Institution Ansættelsestype Sygedage i alt Skader i alt Ryg Arme / ben Psykisk Vold Andet 1. kvartal 2015 Administrationen Direktionssekretariat og HR Kim Bruun Nielsen Kantinen, Grenaa RådhusAndet Administrationen Total Serviceområdet Vej og ejendom Kim T. Jensen Vej og ejendom Andet Serviceområdet Total Skole- og dagtilbudsområdet Auning Skole Lars Sørensen SFO Pædagog Distrikt Allingåbro Christian Sloth Blinklyset Andet Distrikt Glesborg Helle Bruun Poulsen Skole Andet Distrikt Glesborg Helle Bruun Poulsen Fritidsordning Pædagog Distrikt Glesborg Helle Bruun Poulsen Børneby Glesborg Andet Distrikt Glesborg Helle Bruun Poulsen Børneby Glesborg Undervisning Distrikt Mølle Erik Vedelsbo Falk Skole Pædagog Distrikt Mølle Erik Vedelsbo Falk Skole Undervisning Distrikt Mølle Erik Vedelsbo Falk SFO Pædagog Distrikt Vivild (Langhøj) Jonna Nielsen Skole Pædagog Distrikt Ørsted Henning Hansen Dagtilbud Pædagog Distrikt Ørum Karsten Refsgaard Skole Undervisning Djurslandsskolen Jesper J. Pedersen Skole Pædagog Djurslandsskolen Jesper J. Pedersen Skole Undervisning Område Auning Doris Bang Nyvang Pædagog Område Auning Doris Bang Gæstehuset Andet Område Grenaa Bente Have B.H. Regnbuen Andet Område Grenaa Bente Have B.H. Regnbuen Pædagog Område Grenaa Bente Have Dagtilbudsområdet 0-6 årpædagog Vestre Skole Jacob Hørlyck Skole Undervisning Skole- og dagtilbudsområdet Total Socialområdet Nærheden/Ålunden/Mellemgården Dick Rønde Bostøtte Pædagog Område Ørsted Anette Bro Kærvang Bofællesskab Pædagog Område Ørsted Anette Bro Skovvang Pædagog Område Ørum Birte Kousted Nøddebo Bofællesskab Plejen Område Ørum Birte Kousted Ørum Bo-og Aktivitetscenter Pædagog Psykiatri Øst Jan Hoel Dolmer Have Plejen Team 16-25/30 Øst Helle Hartman Ravnholtskolen Pædagog Ungnorddjurs Henrik Larsen A-klassen Auning Undervisning Ungnorddjurs Henrik Larsen Ungdomsklub Andet Socialområdet Total Ældreområdet Digterparken Inge Bukart Plejecenter Andet Digterparken Inge Bukart Plejecenter Plejen Farsøhthus Karina Kreutzfeldt Plejecenter Plejen Fuglsanggården Helle Thomsen Plejecenter Andet Fuglsanggården Helle Thomsen Plejecenter Plejen Glesborg Plejecenter Lene Ballegaard Plejecenter Plejen Sundhed og omsorg VEST Anne Ahrensbak Hjemmeplejen Plejen Sundhed og omsorg VEST Anne Ahrensbak Træningscenter Vest Andet Sundhed og omsorg VEST Anne Ahrensbak Træningscenter Vest Plejen Sundhed og omsorg ØST Ninna Thomsen Hjemmeplejen Plejen

44 Periode Område Aftaleenheder / medudvalg Leder Institution Ansættelsestype Sygedage i alt Skader i alt Ryg Arme / ben Psykisk Vold Andet 1. kvartal 2015 Ældreområdet Violskrænten Anette Overgaard Eriksen Plejecenter Plejen Ældreområdet Total kvartal 2015 Total kvartal 2015 Administrationen Myndighedsafdelingen Helle Støve Børne- og familieteamet Pædagog Administrationen Total Serviceområdet Brand og redning Leif Bang (tom) Andet Vej og ejendom Kim T. Jensen Entreprenørgården Andet Serviceområdet Total Skole- og dagtilbudsområdet Auning Skole Lars Sørensen Skole Andet Auning Skole Lars Sørensen Skole Undervisning Distrikt Allingåbro Christian Sloth Skolen Pædagog Distrikt Glesborg Helle Bruun Poulsen Skole Pædagog Distrikt Glesborg Helle Bruun Poulsen Børneby Glesborg Undervisning Distrikt Glesborg Helle Bruun Poulsen Børnehave Pædagog Distrikt Mølle Erik Vedelsbo Falk Skole Andet Distrikt Vivild (Langhøj) Jonna Nielsen Skole Andet Distrikt Vivild (Langhøj) Jonna Nielsen Skole Pædagog Distrikt Vivild (Langhøj) Jonna Nielsen Skole Undervisning Distrikt Ørsted Henning Hansen Skovsprutten Pædagog Distrikt Ørum Karsten Refsgaard Skole Andet Djurslandsskolen Jesper J. Pedersen Skole Andet Djurslandsskolen Jesper J. Pedersen Skole Pædagog Kattegatskolen Allan Vestrup SFO Pædagog Område Auning Doris Bang Daplejen Andet Område Grenaa Bente Have Dagtilbudsområdet 0-6 klasse Andet Område Grenaa Bente Have Børnehuset Regnbuen Pædagog Vestre Skole Jacob Hørlyck SFO Pædagog Skole- og dagtilbudsområdet Total Socialområdet Norddjurs Børnecenter Elsebeth Møller Trekanten 34 Andet 1 1 Nærheden/Ålunden/Mellemgården Dick Rønde Værksted? Andet Område Ørsted Anette Bro Kærvang Bofællesskab Andet Område Ørsted Anette Bro Kærvang Bofællesskab Plejen Område Ørsted Anette Bro Kærvang Bofællesskab Pædagog Område Ørum Birte Kousted Ørum Bo-og Aktivitetscenter Plejen Psykiatri Øst Jan Hoel Dolmer Have Pædagog Skovstjernen Søren Skovbak Meinertz Skovstjernen Plejen Team 16-25/30 Øst Helle Hartman Ravnholtskolen Pædagog Team 16-25/30 Øst Helle Hartman Kløvervang 21 Pædagog Socialområdet Total Ældreområdet Farsøhthus Karina Kreutzfeldt Plejecenter Plejen Fuglsanggården Helle Thomsen Plejecenter Plejen Sundhed og omsorg VEST Anne Ahrensbak Hjemmeplejen Plejen Sundhed og omsorg ØST Ninna Thomsen Hjemmeplejen Plejen Træningscenter Vest Dorthe Bitsch Træningscenter Vest Plejen Ældreområdet Total kvartal 2015 Total Hovedtotal

45 Bilag: 3.1. Forretningsorden for områdeudvalget, udkast, august 2015 Udvalg: Områdeudvalg sundhed og omsorg Mødedato: 15. september Kl. 9:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

46 Forretningsorden for områdeudvalget for Sundhed og Omsorg 1. Medlemmer og suppleanter a. Områdeudvalgene består af: 10 ledelsesrepræsentanter (heraf minimum en arbejdsleder) 10 medarbejderrepræsentanter 3 arbejdsmiljørepræsentanter b. Antallet af ledelses- og medarbejderrepræsentanter afhænger af størrelsen af det område, som udvalget dækker. Fordelingen fremgår af aftalens 6. c. Ledelsessiden består som minimum af afdelingschefen for området. d. Områdeudvalgets medarbejderrepræsentanter udpeges af de lokale organisationer. Hvis ikke alle udvalgspladser kan besættes med tillids- eller arbejdsmiljørepræsentanter kan der udpeges andre medarbejderrepræsentanter. Fordelingen af medarbejderrepræsentanter ift. organisationer: OAO 6 pladser FTF 4 pladser AMR 3 pladser 2 til OAO og 1 til FTF e. Arbejdsmiljørepræsentanterne vælges af og blandt arbejdsmiljørepræsentanterne i kommunen. f. Afdelingschefen for området er formand for områdeudvalget. g. Næstformanden vælges af og blandt medarbejderrepræsentanterne. h. For områdeudvalgets ledelsesrepræsentanter kan der udpeges suppleanter. i. For områdeudvalgets medarbejderrepræsentanter udpeges suppleanter efter samme retningslinjer som ved udpegning af repræsentanterne. j. Medlemmer og suppleanter udpeges for to år ad gangen. k. Ældreområdet stiller sekretær til rådighed fra staben. 2. Afholdelse af møder, dagsorden og referat a. Der afholdes møde, når formanden eller næstformanden finder det nødvendigt, dog mindst 1 gang i kvartalet. b. Der afholdes endvidere møde, hvis et flertal af personalerepræsentanterne over for formanden eller næstformanden fremsætter anmodning herom med angivelse af de spørgsmål, der ønskes behandlet. 1

47 c. Indkaldelse til møde skal ske med tre ugers varsel. d. Forslag til emner til dagsordenen skal sendes til formanden eller næstformanden senest to uger før mødet. e. Dagsordenen udarbejdes af formand og næstformand i fællesskab og udsendes senest en uge før mødet. f. Dagsordenen offentliggøres på Norddjurs Kommunes hjemmeside og der sendes nyhedsmail ud til alle abonnenter. g. Fristerne vedrørende dagsordenen kan fraviges, hvis der er enighed om det og i ganske særlige tilfælde. h. Formand og næstformand har i fællesskab ansvaret for, at nye medlemmer af områdeudvalget sikres adgang til informationer, der er relevante for varetagelse af hvervet, herunder tidligere vedtagne retningslinjer m.v. i. Områdeudvalgets sekretær tager referat af møderne, referatet udsendes efter godkendelse af formanden og næstformanden og godkendes endeligt på næste møde. j. Referatet offentliggøres på Norddjurs Kommunes hjemmeside og der sendes nyhedsmail ud til alle abonnenter. k. Møderne afholdes sædvanligvis i februar, maj, august og november. 3. Underudvalg a. Områdeudvalget kan efter behov nedsætte underudvalg. b. Underudvalg kan sammensættes af områdeudvalgets medlemmer, evt. suppleret med andre relevante ledere og medarbejdere. 4. Formøder a. Medarbejderrepræsentanterne holder formøde forud for afholdelsen af områdeudvalgets møder. Der anvendes den fornødne tid. Suppleanter deltager kun i formøderne såfremt de er indkaldt som suppleanter til det pågældende møde. 5. Opgaver Områdeudvalget varetager de opgaver, der fremgår af Norddjurs Kommunes MEDaftale - 6, nemlig: at udmønte og følge op på de aftaler og retningslinjer, der vedtages i hovedudvalget 2

48 at målrette og præcisere retningslinjer, vedrørende arbejds-, personale-, samarbejds- og arbejdsmiljøforhold, til de lokale forhold at formidle og koordinere informationen vedrørende arbejdsmiljø og APV mellem lokaludvalgene på eget område og hovedudvalget at drøfte organisationsændringer at drøfte emner, der har betydning for hele områdets funktion og udvikling at drøfte væsentlige udviklingstendenser indenfor området generelt, og hvilken betydning, de har for Norddjurs Kommune og de enkelte arbejdspladser at give og hente inspiration i forhold til områdets faglige udvikling, personale-, samarbejds- og arbejdsmiljøforhold at drøfte budget samt budgetopfølgning på området Vedtaget på områdeudvalgsmøde den 15. september Søs Fuglsang Formand Ellen Birthe Christensen Næstformand 3

49 Bilag: 4.1. Idekatalog fra Skole-dagtilbud - Input fra de lokale MED-udvalg.pdf Udvalg: Områdeudvalg sundhed og omsorg Mødedato: 15. september Kl. 9:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

50

51

52

53

54

55

56 Bilag: 4.2. Folder om OMU i Sundhed og Omsorg, udkast august 2015 Udvalg: Områdeudvalg sundhed og omsorg Mødedato: 15. september Kl. 9:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

57 Hvilke opgaver løser områdeudvalget? Områdeudvalget er et mødeforum, hvor medarbejdere og ledere kan mødes og tale om emner, der berører arbejdspladsen. OMRÅDEUDVALGET - OMU SUNDHED OG OMSORG Emner, hvor områdeudvalget bliver taget med på råd, kan derfor være: Arbejdsforhold Personaleforhold Samarbejdsforhold Arbejdsmiljøforhold Budgetter for ovenstående Øvrige emner (som måtte være relevante for den enkelte medarbejder) Derudover informeres områdeudvalget løbende om ændringer, projekter eller nye initiativer i Sundhed og Omsorg. Sundhed og Omsorgs områdeudvalg har et stort ønske om at sikre kommunikation mellem hovedudvalget (HMU), områdeudvalget og lokaleudvalgene (LMU). Lokaludvalgene opfordres derfor til at henvende sig, hvis der er emner, der skal tages op i områdeudvalget. Ønsker du at vide mere om Norddjurs Kommunes MED-system henvises til MED-aftalen på hjemmesiden eller kontakt din lokale MED-repræsentant. Du har også mulighed for at læse og abonnere på dagordener og referater via Medarbejderportalen > MED-organisation > Dagsordener. Venlig hilsen Områdeudvalget Sundhed og omsorg Sundhed og Omsorg September 2015

58 Medlemmer af områdeudvalget Søs Fuglsang Dorthe Bitsch Ellen Birthe Christensen Liselotte Lønsgren Anette Eriksen Karina Kreutzfeldt Carsten Povlsen Lone Munk Anette Hjelm Lone Juncher Christina Rymly Rita Thomassen Anne Ahrensbach Ninna Thomsen Hanne Andersen Susan Bach Anne Aastrup Anne-Marie Olsen Fritz Birk Sørensen Inge Bang Vibeke Binnerup Dorthe Milthers Laila Christensen Malene Poulsen (Sekretær)

59 Bilag: 7.1. Mødeplan 2016.doc Udvalg: Områdeudvalg sundhed og omsorg Mødedato: 15. september Kl. 9:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

60 Mødeplan for OMU Sundhed og omsorg 2016 Onsdag den 2. marts 2016 kl Sted: Rådhuset Medarbejderrepræsentanterne afholder formøde samme dag kl Torsdag den 18. februar 2016 sidste frist for fremsendelse af forslag til punkter til formand eller næstformand. Fredag den 19. februar 2016 formand, næstformand og sekretær mødes med henblik på udfærdigelse af dagsorden. Onsdag den 24. februar 2016 udsendes dagsorden. Onsdag den 25. maj 2016 kl Sted: Rådhuset Medarbejderrepræsentanterne afholder formøde samme dag kl Tirsdag den 10. maj 2016 sidste frist for fremsendelse af forslag til punkter til formand eller næstformand. Onsdag den 11. maj 2016 formand, næstformand og sekretær mødes med henblik på udfærdigelse af dagsorden. Onsdag den 18. maj 2016 udsendes dagsorden. Onsdag den 31. august 2016 kl Sted: Rådhuset Medarbejderrepræsentanterne afholder formøde samme dag kl Torsdag den 18. august 2016 sidste frist for fremsendelse af forslag til punkter til formand eller næstformand. Fredag den 19. august 2016 formand, næstformand og sekretær mødes med henblik på udfærdigelse af dagsorden. Onsdag den 24. august 2016 udsendes dagsorden. Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf: CVR nr Telefon- og åbningstider: Mandag-onsdag: Torsdag: Fredag:

61 Onsdag den 30. november 2016 kl Sted: Rådhuset Medarbejderrepræsentanterne afholder formøde samme dag kl Torsdag den 17. november 2016 sidste frist for fremsendelse af forslag til punkter til formand eller næstformand. Fredag den 18. november 2016 formand, næstformand og sekretær mødes med henblik på udfærdigelse af dagsorden. Onsdag den 23. november 2016 udsendes dagsorden. Arbejdsmiljødag 2016 Fredag den 4. november 2016 Møder vedr. budget Datoer følger, når tidsplan foreligger Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf: CVR nr Telefon- og åbningstider: Mandag-onsdag: Torsdag: Fredag:

62 Bilag: 8.1. KORA - endelig udgave af analyse af Norddjurs Kommunes demografimodel på ældreområdet _Analyse af Norddjurs Kommunes demografimodel på ældreområdet.pdf Udvalg: Områdeudvalg sundhed og omsorg Mødedato: 15. september Kl. 9:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

63 Steffen Juul Krahn, Mikkel Munk Quist Andersen, Stinne Aaløkke Ballegaard, Mathilde Hyldahl Dieckmann og Simon Hartwell Christensen Analyse af Norddjurs Kommunes demografimodel på ældreområdet

64 Analyse af Norddjurs Kommunes demografimodel på ældreområdet Publikationen kan hentes på KORA og forfatterne 2015 Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til KORA. Omslag: Mega Design og Monokrom Udgiver: KORA ISBN: Projekt: KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning KORA er en uafhængig statslig institution, hvis formål er at fremme kvalitetsudvikling samt bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

65 Indhold Resumé Indledning Analyse af den nuværende demografimodel på ældreområdet De fremtidige merudgifter Den nuværende demografimodel sammenligning med andre kommuners modeller Identifikation af mulige udviklingspunkter og vurdering af økonomiske konsekvenser Socioøkonomi Sund aldring Demens Rehabilitering Velfærdsteknologi Samlet økonomisk konsekvens...28 Litteratur Bilag 1 Modelelementer i demografimodellerne på ældreområdet Bilag 2 Screening af Norddjurs Kommunes arbejde med rehabilitering og velfærdsteknologi på ældreområdet Bilagsreferencer... 55

66 Resumé I Norddjurs Kommune bliver der flere og flere ældre borgere som følge af den demografiske udvikling. Det betyder, at den kommunale økonomi på ældreområdet vil komme under pres i de kommende år. Til budgetlægning på ældreområdet anvender Norddjurs Kommune i dag en demografimodel. Denne demografimodel bruges til at beregne en mængderegulering af basisbudgettet som følge af den forventede udvikling i antallet af ældre i kommunen. Formålet med nærværende rapport er at udarbejde en analyse af den eksisterende demografimodel. Konkret vil rapporten søge at besvare følgende spørgsmål: Hvorledes er Norddjurs Kommunes demografimodel opbygget i sammenligning med andre kommuners modeller? Er den generelt dyrere eller billigere end andre kommuners demografimodeller på ældreområdet? Hvilke muligheder eksisterer for at udbygge den eksisterende model, så den tager højde for flere forhold? Dette kunne fx være sund aldring hos befolkningen, de forventede økonomiske effekter af en øget rehabiliteringsindsats eller de forventede økonomiske effekter af øget brug af velfærdsteknologi. Den nuværende demografimodel KORA finder i de gennemførte analyser, at de beregnede udgifter på ældreområdet i Norddjurs Kommune vil vokse med godt 117 mio. kr. fra 2016 til 2033 som følge af en stigning i antallet af ældre borgere i kommunen. Sammenligner man Norddjurs Kommunes demografimodel med tilsvarende modeller i andre kommuner, er kommunens demografimodel umiddelbart dyrere end andre kommuners modeller. Dette indebærer, at modellen automatisk fordeler en større andel af budgettet, end tilfældet er i andre kommuner, men dette er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at det samlede udgiftsniveau er højere i Norddjurs Kommune end i andre kommuner. Det samlede udgiftsniveau har ikke været nærmere belyst i denne analyse. En mulig forklaring på, at Norddjurs Kommunes demografimodel fremstår dyr, er, at kommunen i modsætning til mange andre kommuner medtager næsten alle udgifter til ældreområdet i demografimodellen. En anden mulig forklaring er, at Norddjurs Kommune ikke eksplicit korrigerer for den forventede udvikling i sundhedstilstanden blandt ældre borgere, som vil medføre en udskydelse af de høje udgifter sidst i borgernes liv i takt med en forøget levetid. Muligheder for at udbygge den eksisterende model KORA finder endvidere, at det er muligt at udbygge den eksisterende model, så den tager højde for flere forhold. I analysen er der fokuseret på mulighederne for at udbygge den eksisterende model med: Udviklingen i socioøkonomiske karakteristika hos befolkningen Sund aldring blandt befolkningen Stigningen i andelen af demente i kommunen Øget rehabiliteringsindsats på ældreområdet Øget brug af udvalgte velfærdsteknologiske løsninger på ældreområdet Udviklingsmulighederne er vurderet ud fra, om der findes data, der beskriver udviklingen vedrørende det enkelte forhold (fx befolkningens sundhed), samt om der findes data, der beskriver sammenhængen mellem det enkelte forhold og plejebehovet hos borgerne (hvor meget stiger 4

67 eller falder udgifterne til ældreområdet, hvis fx den gennemsnitlige sundhed i befolkningen ændrer sig). I tabellen nedenfor fremgår resultaterne af KORAs analyse af, hvilke forhold der eventuelt kan indarbejdes i demografimodellen. Vurdering af udviklingspunkters egnethed til indarbejdelse i en eventuel ny demografimodel på ældreområdet i Norddjurs Kommune Udviklingsmuligheder Viden om sammenhængen mellem demografi og økonomisk effekt på ældreområdet Data tilgængelige til beregning og prognosticering af økonomisk effekt Samlet vurdering Socioøkonomi Sund aldring Demens Rehabilitering Velfærdsteknologi Viden/data er vurderet som ikke betryggende eller ikke tilgængeligt. Viden/data er vurderet mindre betryggende. Der vil skulle tages nogle forbehold. Viden/data er vurderet relativt betryggende. Der vil skulle tages mindre forbehold. Viden/data vurderes som valide. Tabellen viser, at der er muligheder for at indarbejde betydningen af de ældres sociale og økonomiske baggrund, sund aldring og øget forekomst af demens i demografimodellen på ældreområdet, mens det vurderes, at effekter af rehabiliteringsindsatser og brug af velfærdsteknologi bør håndteres uden for en demografimodel. Der er dog samtidig en række forbehold ved at indarbejde særligt socioøkonomi og demens, da de data, der beskriver udviklingen vedrørende socioøkonomi og demens, er vurderet som mindre betryggende. Omvendt er data til beregning og prognosticering af de økonomiske effekter ved sund aldring mere valide. 5

68 1 Indledning I Norddjurs Kommune bliver der flere og flere ældre borgere som følge af den demografiske udvikling. Den kommunale økonomi på ældreområdet vil følgelig komme under pres i de kommende år. Til budgetlægning på ældreområdet anvender Norddjurs Kommune i dag en demografimodel. Denne demografimodel bruges til at beregne en mængderegulering af basisbudgettet som følge af den forventede udvikling i antallet af ældre i kommunen. Grundprincippet i en demografimodel Demografimodeller defineres som modeller, der til det tekniske/administrative budget beregner de udgifter, som følger af demografiske ændringer for et helt sektorområdes budget (her ældreområdet) efter fastlagte principper og ofte under forudsætning af et uændret serviceniveau. Rent teknisk består en demografimodel af en pris pr. borger (et enhedsbeløb), som ganges med antallet af ældre. Enhedsbeløbet udtrykker de forventede merudgifter pr. ældre borger til pleje og omsorg ved et serviceniveau som i dag. Norddjurs Kommune har anmodet KORA om at udarbejde en analyse af den eksisterende demografimodel. Analysen skal belyse flere forskellige problemstillinger: Hvorledes er Norddjurs Kommunes demografimodel opbygget i sammenligning med andre kommuners modeller? Er den generelt dyrere eller billigere end andre kommuners demografimodeller på ældreområdet? Hvilke muligheder eksisterer for at udbygge den eksisterende model, så den tager højde for flere forhold? Dette kunne fx være sund aldring hos befolkningen, de forventede økonomiske effekter af en øget rehabiliteringsindsats eller de forventede økonomiske effekter af øget brug af velfærdsteknologi. I tillæg hertil har Norddjurs Kommune ønsket at få foretaget en overordnet screening af, hvor langt kommunen er nået med rehabiliteringsindsatsen samt indførelsen af udvalgte velfærdsteknologier på ældreområdet. De overordnede resultater af screeningen er opsummeret i dette notat, mens de samlede resultater er præsenteret i et bilag til notatet. I dette notat beskrives indledningsvis Norddjurs Kommunes nuværende demografimodel, og på baggrund af dette illustreres de beregnede fremtidige udgifter til ældreområdet i kommunen. Efterfølgende sammenlignes Norddjurs Kommunes model med tilsvarende modeller i andre kommuner. Dette gøres på baggrund af en landsdækkende undersøgelse af kommunernes demografimodeller på ældreområdet, som KORA udførte i Derefter belyses mulige udviklingspunkter i demografimodellen. Her vurderes det, om der for en given udviklingsmulighed findes data, der beskriver udviklingen over tid (fx befolkningens socioøkonomiske karakteristika), samt data der belyser sammenhængen til økonomien på ældreområdet (hvor meget stiger eller falder udgifterne til ældreområdet, hvis eksempelvis den gennemsnitlige socioøkonomiske profil i befolkningen ændrer sig). For en række udviklingsmuligheder leder dette til estimering af de økonomiske konsekvenser ved at indregne udviklingsmuligheden i en demografimodel. Det skal understreges, at ambitio- 6

69 nen ikke har været at lave præcise beregninger af økonomiske effekter ved at inkludere de udvalgte udviklingsmuligheder i en eventuel ny demografimodel. Ambitionen har været at give et estimat på retningen af en eventuel budgeteffekt samt et forsigtigt bud på størrelsesordenen heraf. KORA anbefaler følgelig, at der iværksættes yderligere analyser af de enkelte udviklingspunkter forud for indarbejdning af konkrete budgeteffekter i en demografimodel, herunder at skaffe mere viden om sammenhænge imellem demografi, enhedsbeløb og samlet budgeteffekt for den enkelte udviklingsmulighed. Konkret undersøger KORA mulighederne for at indarbejde følgende udviklingsmuligheder i en demografimodel, herunder estimering af størrelsesordenen af mulige budgetmæssige konsekvenser. I analysen er der fokuseret på mulighederne for at udbygge den eksisterende model med: 1. Udviklingen i socioøkonomiske karakteristika hos befolkningen 2. Sund aldring blandt befolkningen 3. Stigningen i andelen af demente i kommunen 4. Øget rehabiliteringsindsats på ældreområdet 5. Øget brug af udvalgte velfærdsteknologiske løsninger på ældreområdet 7

70 2 Analyse af den nuværende demografimodel på ældreområdet I de følgende afsnit analyseres den nuværende demografimodel på ældreområdet i Norddjurs Kommune. Først illustreres de fremtidige udgifter til ældreområdet ud fra den gældende model, og efterfølgende sammenlignes denne model med tilsvarende modeller i andre kommuner. 2.1 De fremtidige merudgifter Kommunerne har i de kommende år en stor opgave med at håndtere den demografiske udvikling i retning af en ældre befolkning med de budgetmæssige udfordringer, der følger heraf. Udfordringen ser også ud til at gøre sig gældende for Norddjurs Kommune, da en befolkningsprognose for kommunen forudser en stigning i antallet af ældre borgere. Figur 2.1 viser de samlede beregnede udgifter for Norddjurs Kommune i perioden Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i kommunens gældende demografimodel på ældreområdet (dvs. den model, der beregner de udgifter på ældreområdet, som følger af demografiske ændringer under forudsætning om et uændret serviceniveau), enhedsbeløb for 2016 (dvs. den gennemsnitlige merudgift pr. ældre borger i en bestemt aldersgruppe) samt kommunens befolkningsprognose (dvs. den, der anvendes i budgetprocessen). Forskellene i de beregnede udgifter mellem årene er dermed alene udtryk for den demografiske udvikling i kommunen. Figur 2.1 Beregnede udgifter til ældreområdet i Norddjurs Kommune ud fra den gældende demografimodel fordelt på aldersintervaller (i kr.). Faste priser, I alt Note: De beregnede udgifter er for hvert aldersinterval beregnet som: antal ældre borgere i aldersgruppen ganget med enhedsbeløbet for aldersgruppen. Enhedsbeløbene er kr., kr. og kr. for henholdsvis årige, årige og 80+-årige. Kilde: Norddjurs Kommunes demografimodel på ældreområdet; Boelplan A/S befolkningsprognose samt egne beregninger Figuren viser først og fremmest, at de beregnede udgifter ifølge demografimodellen stiger fra godt 335 mio. kr. i 2016 til omkring 452 mio. kr. i Det er en stigning på 117 mio. kr. eller godt 35 %. Udviklingen forventes at tage fart særligt omkring 2023, hvor de samlede beregnede udgifter begynder at vokse mere hvert år end i de foregående år. 8

71 Figuren viser også, at det primært er den demografiske udvikling blandt de 80+-årige borgere, der hænger sammen med udviklingen i de samlede beregnede udgifter. Kurven for de beregnede udgifter til de 80+-årige følger således kurven for de samlede beregnede udgifter. I aldersgruppen 80+ år forudsiges en stigning på ca. 974 personer, hvormed udgifterne ifølge demografimodellen stiger fra godt 241 mio. kr. i 2016 til omkring 352 mio. kr. i Det svarer til en stigning på cirka 111 mio. kr., eller hvad der udgør omkring 95 % af den samlede stigning i de beregnede udgifter. Endelig viser figuren, at de beregnede udgifter til de to øvrige aldersgrupper ifølge demografimodellen er mere stabile, da udgifterne til de årige falder fra godt 24 mio. kr. i 2016 til omkring 22 mio. kr. i 2033, mens de beregnede udgifter til de årige stiger fra cirka 70 mio. kr. i 2016 til godt 78 mio. kr. i Den nuværende demografimodel sammenligning med andre kommuners modeller Kommunernes demografimodeller er konstrueret forskelligt på ældreområdet og kan indeholde en række forskellige delelementer. De forskellige elementer kan hver især påvirke beregningerne i modellen og dermed de budgetmæssige konsekvenser ved demografiske ændringer, som demografimodellerne resulterer i. I dette afsnit vil Norddjurs Kommunes enhedsbeløb, dvs. den gennemsnitlige udgift pr. ældre borger i en bestemt aldersgruppe, blive sammenlignet med enhedsbeløbene i en række sammenligningsgrupper. Endvidere kortlægges udvalgte elementer i demografimodellen i Norddjurs Kommune og sammenlignes med resultaterne fra KORAs landsdækkende undersøgelse af demografimodeller på ældreområdet (Nørgaard et al., 2013). Datagrundlag og sammenligningsgrupper Sammenligningen af Norddjurs Kommunes enhedsbeløb og demografimodel på ældreområdet med andre kommuner bygger på KORAs landsdækkende spørgeskemaundersøgelse om kommunernes demografimodeller på ældreområdet (dataindsamlingen er gennemført i december 2012 og januar 2013). For mere information om undersøgelsen henvises til rapporten Budgetlægning på ældreområdet Kortlægning af kommunernes demografimodeller og enhedsbeløb, KORA, Rapporten er tilgængelig på Norddjurs Kommunes enhedsbeløb sammenlignes i nærværende analyse med tre sammenligningsgrupper: En gruppe af kommuner med de samme budgetområder inkluderet i demografimodellen (gennemsnit for gruppen er opgjort ekskl. Norddjurs Kommune) En gruppe af kommuner i Norddjurs Kommunes sammenligningsgruppe i ECOnøgletallene på ældreområdet, der har deltaget i KORAs undersøgelse (gennemsnit for gruppen er opgjort ekskl. Norddjurs Kommune). Sammenligningsgruppen i ECOnøgletallene består af kommuner, der både har det samme ressourcepres, dvs. forholdet mellem kommunens udgiftsbehov og velstand, og udgiftsbehov på ældreområdet Alle kommuner der har deltaget i KORAs undersøgelse (gennemsnit for gruppen opgjort inkl. Norddjurs Kommune) 9

72 Det skal bemærkes, at de data, der benyttes i denne sammenlignende del af analysen, er fra 2013 og dermed ikke er helt aktuelle, hvorfor der kan være sket ændringer frem til i dag Enhedsbeløb KORAs analyse af demografimodeller på ældreområdet viser, at der er store forskelle imellem kommunernes demografimodeller, herunder på de økonomiske konsekvenser, som modellerne beregner ved den samme stigning i antallet af ældre (Nørgaard et al., 2013). Det fremgår også af analysen, at der er store forskelle imellem de enhedsbeløb, dvs. den beregnede merudgift ved en stigning på én ekstra årig, årig og 90+-årig, som modellerne beregner (ibid.: 15). Sammenligningerne på tværs af kommuner er mulige, idet de er foretaget med udgangspunkt i data fra KORAs analyse af demografimodeller. KORA har i undersøgelsen spurgt til, hvor meget kommunen lægger ind i det tekniske/administrative budget, når der kommer én borger mere på henholdsvis 70, 80 og 90 år. Der er således spurgt til tre konkrete og afgrænsede år ikke til intervaller, da intervallerne er forskellige fra kommune til kommune. Det fremgår af Norddjurs Kommunes demografimodel fra 2013, at der anvendes tre forskellige enhedsbeløb i modellen. De fremgår af boksen til højre. For Norddjurs Kommune anvendes således enhedsbeløbet for det mellemste interval som enhedsbeløb for en 70-årig borger. Det højeste enhedsbeløb anvendes for både en 80- årig en 90-årig. Enhedsbeløbet for en 80-årig bliver derfor "for højt" og enhedsbeløbet for en 90-årig "for lavt" sammenlignet med en demografimodel, hvor der beregnes to separate enhedsbeløb. Disse forhold vil derfor resultere i en mindre forskel i forhold til de beregnede udgifter på ældreområdet i forrige afsnit, hvor den gældende demografimodel i Norddjurs Kommune blev benyttet. Enhedsbeløb i Norddjurs Kommunes demografimodel : : : I Figur 2.2 sammenlignes enhedsbeløbene i Norddjurs Kommune med enhedsbeløbene i tre sammenligningsgrupper. 10

73 Figur 2.2 Enhedsbeløb anvendt til fremskrivning i demografimodeller på ældreområdet fordelt på grupper og aldersintervaller (gennemsnit i kr.), Landsgennemsnit ECO-gruppe Samme budgetområder Norddjurs Kommune Note: n=1-54 afhængigt af gruppen. De mindste og største enhedsbeløb for en 70-årig inden for hver sammenligningsgruppe er kr., kr. og kr. for henholdsvis kommuner med samme budgetområder, ECO-gruppen og landsgennemsnittet. De mindste og største enhedsbeløb for en 80-årig inden for hver sammenligningsgruppe er kr., kr. og kr. for henholdsvis kommuner med samme budgetområder, ECO-gruppen og landsgennemsnittet. De mindste og største enhedsbeløb for en 90-årig inden for hver sammenligningsgruppe er kr., kr. og kr. for henholdsvis kommuner med samme budgetområder, ECO-gruppen og landsgennemsnittet. Kilde: Nørgaard et. al (2013) samt egne beregninger Først og fremmest fremgår det af figuren, at enhedsbeløbene er højere, jo højere alder. Dette er naturligt, da plejebehovet alt andet lige stiger med alderen og dermed også finansieringsbehovet pr. ældre borger. Figuren viser også, at enhedsbeløbene i Norddjurs Kommune ligger tæt på gennemsnittet i sammenligningsgrupperne, når man ser på enhedsbeløbet til en 70-årig. Således er enhedsbeløbet for en 70-årig i Norddjurs Kommune godt 300 kr. og kr. lavere end de gennemsnitlige enhedsbeløb blandt henholdsvis kommuner med samme budgetområder i demografimodellen og kommuner i ECO-gruppen på ældreområdet, mens det er godt kr. højere end landsgennemsnittet. Endelig viser figuren, at enhedsbeløbene i Norddjurs Kommune er væsentligt anderledes end sammenligningsgrupperne, når man ser på en 80-årig og en 90-årig. Således er enhedsbeløbet for en 80-årig godt kr., kr. og kr. højere end de gennemsnitlige enhedsbeløb blandt henholdsvis kommuner med samme budgetområder i demografimodellen, kommuner i ECO-gruppen på ældreområdet samt i forhold til landsgennemsnittet. Omvendt er enhedsbeløbet for en 90-årig cirka kr. og kr. lavere end de gennemsnitlige enhedsbeløb blandt henholdsvis kommuner med samme budgetområde i demografimodellen og kommuner i ECO-gruppen på ældreområdet, mens enhedsbeløbet er omtrent kr. højere end landsgennemsnittet. Det skal her bemærkes, at tallene for ECO-sammenligningsgruppen er baseret på data fra relativt få kommuner og ligeledes dækker over meget store forskelle i enhedsbeløbene, hvorfor det beregnede gennemsnit skal fortolkes med varsomhed. 11

74 Enhedsbeløbene i demografimodellerne siger ikke nødvendigvis noget om kommunernes samlede udgiftsniveauer på ældreområdet. Høje enhedsbeløb indikerer en dyr demografimodel, hvilket kan dække over flere ting. Der kan således både være tale om forskelle i serviceniveau/produktivitet, eller der kan være tale om, at den dyre model fordeler en større andel af budgettet pr. automatik, end tilfældet er i de andre kommuner. Vurderet ud fra ovenstående opgørelse kan det se ud til, at demografimodellen på ældreområdet i Norddjurs Kommune er relativt dyr. Dette skyldes særligt det høje enhedsbeløb for en 80-årig, da det er befolkningsstigningen blandt de 80+-årige, der fremover i høj grad vil drive udgiftsvæksten på ældreområdet i kommunen (se afsnit 2.1 ovenfor) Modelelementer I det foregående afsnit var det et nøgleresultat, at Norddjurs Kommunes demografimodel på ældreområdet ser ud til at være dyrere end andre kommuners modeller. I det følgende afsnit ses nu på demografimodellens indhold for at blive klogere på Norddjurs Kommunes demografimodel, herunder mulige bud på hvorfor modellen er dyrere end andre kommuners modeller. 1 Konkret fokuseres på demografimodellernes bredde i form af budgetområder, korrektionsfaktorer i form af særligt sund aldring samt fordelingsnøgler i form af aldersintervaller. Derudover fremhæves løbende en række argumenter for og imod forskelligt modelindhold fra kommuner i KORAs undersøgelse (Nørgaard et al., 2013) Modellens bredde budgetområder Man kan medtage få eller mange budgetområder i en demografimodel, hvilket fortæller noget om modellens bredde. Antallet af medtagne budgetområder bestemmer således, hvor stor en del af ældreområdets budget der er med i modellen. Af Figur 2.3 fremgår det, hvilke budgetområder der indgår i kommunernes demografimodeller på ældreområdet. Figur 2.3 Budgetområder i demografimodellerne på ældreområdet (i procent), % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Fritvalgsområdet Private leverandører Hjemmesygepleje Plejecenter Hjælpemidler Genoptræning (SEL) Note: n=54-56 afhængigt af kategorien. Mellem 0 og 2 kommuner har ikke besvaret spørgsmålet. Kilde: Nørgaard et al. (2013). 1 Andre mulige forklaringer er fx produktivitet og serviceniveau. 12

75 Figuren indikerer, at det kun er fritvalgsområdet (100 %) og private leverandører (95 %), som stort set alle kommuner inkluderer i deres modeller, mens de øvrige budgetområder varierer noget mere mellem kommunerne fra 41 % (genoptræning) til 78 % (hjemmesygepleje). Norddjurs Kommune medtager alle budgetområder i demografimodellen, hvormed en stor del af ældreområdets budget indgår i kommunens demografimodel. 2 Plejecentrene er et særligt interessant budgetområde, fordi enhedsbeløbene i demografimodellerne er ekstra høje, når dette budgetområde indgår. Dette budgetområde er med i 65 % af demografimodellerne og også i Norddjurs Kommunes demografimodel. KORAs undersøgelse af demografimodeller på ældreområdet viser, at hvis plejecentrene er inkluderet i modellen, er enhedsbeløbene for én ekstra 80-årig gennemsnitligt ca kr. højere og ca kr. højere for én ekstra 90-årig sammenlignet med modeller uden plejecentre. Der ses ingen effekt i forhold til enhedsbeløbene for én 70-årig (Nørgaard et al., 2013: 33-34). En del af forklaringen på, hvorfor Norddjurs Kommunes demografimodel er dyrere end andre kommuners, kan derfor være, at plejecentrene indgår i modellen. Nogle kommuner argumenterer i den forbindelse i KORAs undersøgelse af ældreområdet bl.a. for at medtage plejecentrene, fordi ældreområdets budget skal reguleres og styres samlet, så der er hensigtsmæssige incitamenter til at optimere driften af hele området. Rationalet for ikke at medtage plejecentrene i andre kommuner er omvendt, at den demografiske udvikling ikke direkte påvirker udgifterne på plejecentrene, idet disse har et fast antal pladser. Demografien påvirker derimod antallet af plejeboliger, der skal bygges, og ved udvidelse af antallet af plejeboliger bevilges der typisk driftsmidler hertil. Disse kommuner anser derfor udgifterne til plejecentre som trinvist variable, hvorfor de ikke indgår i demografimodellerne (ibid.: 21). En af forklaringerne på, at Norddjurs Kommunes demografimodel på ældreområdet er dyrere end andre kommuners er derfor, at kommunen inkluderer alle budgetområder på ældreområdet i sin demografimodel, herunder det relativt dyre budgetområde for plejecentre Modellens korrektionsfaktor sund aldring Demografimodellerne beregner udgifter, der følger af demografiske ændringer for det kommende budget samt tre budgetoverslagsår. Modellerne kan derfor også indeholde en korrektionsfaktor, som tager højde for fremtidige ændrede modelforudsætninger. En meget diskuteret forudsætning er den forventede sundhedstilstand blandt de ældre borgere. Dette diskuteres i nedenstående afsnit. I bilagsmaterialet under afsnittet om modelelementer findes i den forbindelse figurer for de omtalte modelelementer i dette afsnit. I KORAs undersøgelse fremgår det, at knap 73 % af kommunerne justerer deres budgettildeling for ændringer i befolkningens sundhedstilstand og andre korrektionsfaktorer (fx velfærdsteknologi og rehabilitering). Mere specifikt gør 18 % det eksplicit i deres modeller med en given korrektionsfaktor; 34 % implicit som en del af genberegningen af modellen med nye økonomiog aktivitetsdata, mens 21 % gør begge dele (Nørgaard et al., 2013). Norddjurs Kommune genberegner enhedsbeløbene i kommunens demografimodel årligt. Der foretages således en implicit korrektion for sund aldring i kommunens model. En implicit korrektion kan imidlertid indeholde andre effekter end sund aldring, fx ændringer i serviceniveau, visitationspraksis, dyre enkeltsager mv. KORA har i afsnit 3.2 nedenfor beregnet en økonomisk effekt af en eksplicit korrektion for sund aldring i Norddjurs Kommune på baggrund af forventede forlængede restlevetid hos den ældre befolkning. Med en eksplicit korrektion sikres det, at effekter af sund aldring inkluderes i demografimodellen. En anden forklaring på, hvorfor Nord % af udgifterne på ældreområdet betragtes samtidig af kommunen som variable og indgår dermed i demografimodellen på ældreområdet. Variable udgifter antages at hænge sammen med den demografiske udvikling, hvorfor de bør indgå i en demografimodel. 13

76 djurs Kommunes demografimodel er dyrere end andres kan således være, at modellen i dag ikke eksplicit korrigerer for sund aldring Modellens fordelingsnøgle aldersintervaller Det sidste element i en demografimodel, der vil blive berørt i denne rapport, er aldersintervallerne i en demografimodel. Aldersintervallerne fortæller noget om, hvor præcist budgettildelingen kobles til forskellige plejebehov for forskellige aldersgrupper. I bilagsmaterialet under afsnittet om modelelementer findes en række figurer for de omtalte modelelementer i dette afsnit. KORAs undersøgelse af kommunernes demografimodeller viser, at næsten 70 % af kommunerne har aldersintervaller for borgere under 65 år og således inkluderer borgere under 65 år i deres demografimodel på ældreområdet (Nørgaard et al., 2013: 25). Norddjurs Kommune inkluderer ligeledes borgere under 65 år gennem et aldersinterval for årige. Nogle kommuner argumenterer i KORAs undersøgelse af demografimodellerne på ældreområdet for at inddrage borgere under 65 år, fordi der reelt visiteres timer til disse brugere inden for ældreområdet, hvorfor de også skal indgå i en demografimodel. Derudover er der i nogle kommuner en forventning om et faldende antal borgere under 65 år og dermed en formodning om, at der skal anvendes færre midler til denne aldersgruppe. Argumenterne imod at inddrage borgere under 65 år er bl.a., at det er relativt få timer, der bliver visiteret i disse aldersintervaller, og at timeantallet er relativt påvirkeligt af enkelte borgere, som får bevilget et stort antal timer (ibid.: 24). KORAs undersøgelse viser også, at næsten 90 % af kommunerne har mere end ét aldersinterval for borgere på 65 år eller derover (ibid.). Der er dog forskelle mellem aldersintervallernes størrelse. De fleste kommuner (43 %) bruger femårsintervaller i deres modeller, 8 % benytter étårsintervaller, 8 % anvender tiårsintervaller, mens omkring 20 % kun bruger to intervaller. Det er et interval fra 65 til 79 år og et fra 80 år og derover (ibid.). Norddjurs Kommune har i alt tre aldersintervaller: fra 26 til 64 år, fra 65 til 79 år og fra 80 år og derover. Argumenterne for at opdele borgerne meget detaljeret på étårsintervaller er, at det giver en præcis kobling mellem aldersgruppen, forskellige plejebehov og efterfølgende udgifterne. Omvendt er argumenterne for bredere aldersintervaller, at étårsintervaller kan være følsomme over for outliers, dvs. enkeltbrugere, som får tildelt relativt mange timer. På den måde kan étårsintervaller give et forkert billede af den typiske borgers plejetyngde. Derfor kan det være mere robust at bruge bredere aldersintervaller (ibid.). En inddeling af borgerne i femårsintervaller kan være en måde at sikre en balance i koblingen mellem aldersgrupper og plejebehov, hvor modellen samtidig ikke bliver for sårbar over for outliers. Endelig viser KORAs undersøgelse af ældreområdet, at de fleste kommuner (76 %) årligt genberegner enhedsbeløbene for hvert aldersinterval ud over en generel prisfremskrivning (ibid.: 26). Norddjurs Kommune genberegner ligeledes enhedsbeløbene hvert år. Et af argumenterne for at genberegne enhedsbeløbene hvert år er, at man derved sikrer, at eventuelle rammebesparelser, effektiviseringsgevinster mv. indarbejdes i demografimodellen (ibid.). Omvendt er et af modargumenterne, at enhedsbeløbene kan være følsomme over for udsving i de enkelte år, der medfører relativt lave eller høje udgifter på ældreområdet i et bestemt år. 14

77 3 Identifikation af mulige udviklingspunkter og vurdering af økonomiske konsekvenser I de følgende afsnit belyses mulige udviklingspunkter for demografimodellen i Norddjurs Kommune. Udviklingspunkterne kan opdeles i to grupper: 1. Forhold der er afhængige af den demografiske udvikling og udviklingen i befolkningens sundhed i Norddjurs Kommune 2. Forhold der er afhængige af politiske og organisatoriske valg og indsatser i Norddjurs Kommune De forhold, der falder i første kategori, omhandler udviklingen i befolkningens socioøkonomiske karakteristika, sund aldring blandt befolkningen samt forventede stigninger i andelen af demente borgere. Den anden kategori omfatter de forventede effekter af en øget kommunal indsats vedrørende rehabilitering samt brug af velfærdsteknologi på ældreområdet. Dette er ikke demografiafhængige forhold, hvorfor den nuværende tildelingsmodel i Norddjurs Kommune vil få mere karakter af en rammereguleringsmodel, hvis disse forhold indarbejdes. KORA har vurderet de enkelte udviklingspunkter ud fra to kriterier: 1) Findes der data, der beskriver udviklingen vedrørende det enkelte forhold?, og 2) Findes der data, der beskriver sammenhængen mellem det enkelte forhold og plejebehovet hos borgerne? Derefter har KORA estimeret en mulig økonomisk effekt af de enkelte udviklingsmuligheder. Estimaterne er foretaget på eksisterende tilgængelig viden i KORA. KORA har ikke arbejdet intensivt med alle udviklingsmulighederne i regi af demografiregulering. De gennemførte beregninger skal således vise en retning og en størrelsesorden af en økonomisk effekt det har ikke været ambitionen at beregne præcise evidensbaserede effekter ved indarbejdelse af udviklingsmulighederne i en demografimodel. 3.1 Socioøkonomi I dette afsnit ses på mulighederne for at indarbejde effekterne af ændringer i sociale og økonomiske karakteristika blandt befolkningen i en ny demografimodel for Norddjurs Kommune dvs. et fokus på befolkningens socioøkonomiske baggrund. Derudover anslås de økonomiske konsekvenser af en eventuel indarbejdelse af sociale og økonomiske karakteristika i modellen. KORA vurderer, at det delvist er muligt at indarbejde eventuelle ændringer i den socioøkonomiske baggrund i en ny demografimodel for Norddjurs Kommune. Der er således en vis viden om, hvilken betydning den sociale og økonomiske baggrund har for plejebehovet. Denne viden sandsynliggør dog kun, hvad den sociale og økonomiske baggrund betyder for plejebehovet og leverer ikke afgørende dokumentation for, hvad der sker med plejebehovet, når den socioøkonomiske baggrund ændrer sig. Derudover er der begrænsninger på, hvilke data der kan findes om den sociale og økonomiske baggrund. Det præsenterede i dette afsnit skal derfor mere ses som en mulig tilgang til, hvordan man kan indarbejde socioøkonomi i en demografimodel. 15

78 Beregning af effekten af socioøkonomi Grundlaget for at indarbejde den socioøkonomiske baggrund i en ny demografimodel for Norddjurs Kommune er et socioøkonomisk indeks. Indekset beskriver den socioøkonomiske baggrund blandt de ældre i Norddjurs Kommune, sådan at man kan sammenligne udviklingen over tid ud fra et enkelt nøgletal. Indekset fremkommer igennem fem trin. For det første er der taget afsæt i foreløbig viden om, hvor meget en række socioøkonomiske forhold betyder for plejebehovet, og dermed også udgiftsbehovet, blandt ældre borgere i Norddjurs Kommune. KORA har således gennemført en analyse, der viser, at kvinder, særligt gamle og enlige ældre i højere grad bliver visiteret til hjemmepleje, mens ældre med mange års erhvervserfaring eller med et højt uddannelsesniveau i mindre grad bliver visiteret til hjemmepleje (Jakobsen et al., 2014). Det gælder selv, når man har taget højde for de ældres sundhedsrelaterede adfærd, fx lægebesøg og medicinudgifter, som et stykke af vejen hænger sammen med den socioøkonomiske baggrund. Der kontrolleres således for forhold, der vedrører befolkningens sundhed. Denne analyse er gennemført blandt 65+-årige i Danmark i For det andet er der trukket data fra Danmarks Statistik på sociale og økonomiske forhold i Norddjurs Kommune. Det drejer sig om køn, civilstand og uddannelse, hvor der er opgjort en andel eller et gennemsnit blandt 65+-årige i Alder er fastholdt på gennemsnittet i 2010, da effekten af alder ellers både overlapper med de forskellige enhedsbeløb for de årige og 80+-årige, som kommunen anvender i sin demografimodel, og med sund aldring, som er et andet muligt udviklingspunkt i denne rapport. For det tredje er de forskellige sociale og økonomiske forhold sammenvejet i et socioøkonomisk indeks på baggrund af de forskellige forholds betydning for sandsynligheden for at modtage hjemmepleje. Betydningen er beregnet på baggrund af analysen beskrevet under første trin ovenfor. Fx gives der en høj vægt til kvinder (køn), fordi kvinder oftere end mænd visiteres til hjemmepleje. For det fjerde er udviklingen i det socioøkonomiske indeks fremskrevet. Der er lineært fremskrevet fra 2015 til 2020 på baggrund af udviklingen i det socioøkonomiske indeks i perioden Endelig er udviklingen i det socioøkonomiske indeks indregnet i fremskrivningen af budgettet. Enhedsbeløbene for de årige og 80+-årige er justeret for den procentuelle udvikling i det socioøkonomiske indeks i forhold til Hvis indeksværdien fx er 103 i 2016, så er der tale om et 3 % større plejebehov i 2016 i forhold til Derfor justeres enhedsbeløbene opad med 3 % i Enhedsbeløbet for de årige korrigeres ikke, da den føromtalte analyse såvel som data er baseret på 65+-årige. I praksis skal det socioøkonomiske indeks opdateres, efter det er blevet indarbejdet og har været i brug i demografimodellen i nogle år. Ellers bliver fremskrivningen af indekset for usikker, når man ser længere ud i fremtiden end i nærværende regneeksempel. Der er samtidig tre potentielle begrænsninger ved den anvendte tilgang. For det første er KORAs analyse af plejehovet baseret på 65+-årige i hele Danmark. Det giver en usikkerhed, når man overfører den statistiske model til Norddjurs Kommune, da sammenhængene mellem socioøkonomiske forhold og plejebehovet ikke nødvendigvis er den samme i Norddjurs Kommune. For det andet er der ikke adgang til data på individniveau om de ældre i Norddjurs Kommune. Det giver også en usikkerhed, da plejebehovet ikke kan beregnes for den enkelte ældre, men må gøres for en gennemsnitlig ældre borger. Endelig er der også en begrænsning på, hvilke socioøkonomiske forhold, der findes data for. Der er således ikke tilgængelige kommunedata om antal års erhvervserfaring, hvilket er et af de forhold, der har en betydning for plejebehovet ifølge KORAs analyse. 16

79 3.1.1 Tilgang KORA har estimeret den økonomiske effekt ved at indarbejde befolkningens sociale og økonomiske baggrund (socioøkonomi) i en ny demografimodel i Norddjurs Kommune ved at tage afsæt i en analyse af, hvad en række sociale og økonomiske forhold betyder for plejebehovet (Jakobsen et al., 2014). Denne analyse er gennemført for alle 65+-årige i Danmark. Plejebehovet er i denne sammenhæng målt som visitation til hjemmepleje. Dernæst er der trukket aggregerede data for de ældre i Norddjurs Kommune på de i analysen vigtige sociale og økonomiske forhold. Det er køn, civilstand og uddannelse, og data er trukket for perioden Tabel 3.1 viser udviklingen i de sociale og økonomiske faktorer over tid, samt om faktorerne øger eller sænker plejebehovet. Tabel 3.1 Udvikling i Norddjurs Kommune på socioøkonomiske faktorer inkluderet i modellen for visitation til hjemmepleje blandt 65+-årige (gennemsnit og procent), Socioøkonomisk faktor Retning Kvinder (%) + 54,52 54,38 53,87 53,46 53,18 Bor alene (%) + 55,06 55,45 56,10 56,80 57,37 Uddannelse (år ud over grundskole) 1,70 1,79 1,83 1,91 1,97 Note: Oplysninger om uddannelse er kun tilgængelige for de årige. Retningen for de socioøkonomiske faktorer angiver, om den enkelte faktor øger (+) eller sænker ( ) plejebehovet i KORAs tidligere analyse af, hvor meget en række socioøkonomiske forhold betyder for plejebehovet. Kilde: Jakobsen et al. (2014); Danmarks Statistiks oplysninger om socioøkonomiske forhold (tabel FOLK1 og KRHFU1). Tabellen viser, at de sociale og økonomiske forhold ikke varierer meget over tid i Norddjurs Kommune. Plejebehovet er i perioden øget, fordi de enlige ældre gradvist over tid udgør en lidt større andel af den ældre befolkning. Omvendt er plejebehovet sænket, fordi kvinder gradvist udgør en lidt mindre andel af den ældre befolkning, og fordi uddannelsesniveauet er steget en smule blandt de ældre. Samlet set tegner der sig et billede af, at den socioøkonomiske situation er forbedret lidt på de parametre, som KORA tidligere har dokumentet er betydning for plejebehovet. De forskellige sociale og økonomiske faktorer er herefter sammenlagt til et socioøkonomisk indeks, hvor en høj værdi er lig med et stort plejebehov og en lav værdi med et lavt plejebehov. Udviklingen i det socioøkonomiske indeks er fremskrevet til og indekseret med 2015 som udgangspunkt, således at udviklingen i socioøkonomi kan indregnes én-til-én i fremskrivningen af budgettet. Hvis indeksværdien fx er 103 i 2016, så justeres enhedsbeløbene opad med 3 %, fordi plejebehovet forventes at stige med 3 % i forhold til Tabel 3.2 viser indeksværdierne, som i praksis er noget mindre end i eksemplet. Tabel 3.2 Eksempel på beregnede indeksværdier, ,00 99,82 99,64 99,45 99,27 99,09 Note: En værdi over 100 er lig med et større plejebehov end i 2015, mens en værdi under 100 er lig med et mindre plejebehov. Kilde: Egne beregninger. 17

80 3.1.2 Økonomisk konsekvens Figur 3.1 viser de beregnede konsekvenser af at justere for socioøkonomi i Norddjurs Kommunes demografimodel. Figur 3.1 Reduktion i årets budget ved at medtage socioøkonomi i Norddjurs Kommunes demografimodel på ældreområdet (i kr.). Faste priser, Note: Kun enhedsbeløb for 65+-årige er korrigeret for socioøkonomi. Kilde: Norddjurs Kommunes demografimodel på ældreområdet; Boelplan A/S befolkningsprognose; Danmarks Statistiks oplysninger om socioøkonomiske forhold (tabel FOLK1 og KRHFU1) samt egne beregninger. Figuren viser, at socioøkonomi med den anvendte fremgangsmåde leder til, at der lægges lidt mindre ind i budgettet på ældreområdet i de kommende år. Det skyldes, at plejebehovet forventes at falde en smule på grund af en forbedret socioøkonomisk baggrund blandt de ældre. Således estimeres udgifterne i 2016 til at være cirka 0,5 mio. kr. mindre sammenlignet med udgifterne samme år, når man ikke korrigerer for socioøkonomi. I 2020 er forskellen større, da differencen her er på godt 3 mio. kr. 3.2 Sund aldring I dette afsnit vurderes mulighederne for at indarbejde sund aldring i en ny demografimodel for Norddjurs Kommune. Derudover estimeres de økonomiske konsekvenser af en eventuel indarbejdelse af sund aldring i modellen. KORA vurderer, at det er muligt at indarbejde sund aldring i en ny demografimodel for Norddjurs Kommune. For det første er der viden om sund aldrings sammenhæng med plejebehovet og dermed udgiftsbehovet. Således peger analyser fra Det Økonomiske Råds Sekretariat på, at udgifterne i den sidste periode af en borgers liv ikke er afhængige af alder, men derimod af restlevetiden (Arnbjerg og Bjørner, 2010). Udgifterne i de sidste leveår udskydes således i takt med en øget restlevetid. Denne udskydelse af udgifterne kalder man sund aldring. For det andet er der tilstrækkeligt grundlag for at lave en prognose for restleveriden. Danmarks Statistik udarbejder således en prognose for den forventede udvikling i danskernes restlevetid, som KORA vurderer som tilstrækkelig valid. 18

81 Beregning af effekten af sund aldring KORA har estimeret de økonomiske konsekvenser af en eventuel indarbejdelse af sund aldring i en ny demografimodel for Norddjurs Kommune. Beregningen er foretaget med udgangspunkt i dels Danmarks Statistiks prognose for den fremtidige udvikling i middellevetiden for forskellige aldersgrupper på landsplan, dels Norddjurs Kommunes aktuelle enhedsbeløb. Beregningen af effekten af sund aldring er foretaget ved at lade restlevetiden få betydning for enhedsbeløbene. Forlænges restlevetiden for en aldersgruppe, beregnes således et nyt enhedsbeløb for aldersgruppen som et vægtet gennemsnit af enhedsbeløbene for aldersgruppen og aldersgruppen under. Stiger restlevetiden for de årige fx med 2 % fra 2015 til 2016, beregnes et nyt enhedsbeløb for aldersgruppen som 98 % af enhedsbeløbet for aldersgruppen i 2015 og 2 % af enhedsbeløbet for de årige i Argumentet er, at de årige er blevet sundere og dermed lever længere, hvorfor gruppens plejebehov er blevet skubbet i retning af plejebehovet hos de årige. KORA har truffet to beregningstekniske valg. For det første sætter KORA en grænse for sund aldring ved 65 år. Begrundelsen er, at det alt andet lige er andre forhold end afstand til død, som er udslagsgivende for behovet for pleje og omsorg hos de unge ældre, fx fysiske handicap. Analyser fra De Økonomiske Råd (2009) viser fx, at dødshyppigheden først markant begynder at bevæge sig over nul fra 65-års alderen. For det andet korrigeres hele budgettet for de 65+-årige for sund aldring, da det antages, at hele den ældre befolkning bliver sundere over tid. Det er i modsætning til at antage, at det kun er de nye ældre borgere i kommunen, der bliver sundere Tilgang Sund aldring kan generelt betragtes på to måder: Dels som udskydelsen af de høje udgifter, der er i den sidste periode af en borgers liv i takt med en stadig øget restlevetid, dels som et generelt bedre funktionsniveau hos den enkelte borger på alle alderstrin. De to perspektiver er illustreret i Figur 3.2. Figur 3.2 Illustration af sund aldring Udgifter Udgiftskurve Justeret udgiftskurve 1. Middel-/restlevetid 2. Funktionsniveau Alder Kilde: Egen illustration. 19

82 Figuren viser, at ældreudgifterne stiger med alderen, samt at en øget restlevetid forskyder de aldersfordelte ældreudgifter mod højre, mens et bedret funktionsniveau forskyder udgiftsniveauerne nedad for alle aldersgrupper. I nærværende analyse benyttes det første perspektiv, hvor udgifterne i borgerens sidste leveår forskydes i takt med øget levetid. Da effekten af sund aldring beregnes på baggrund af en udskydelse af borgernes plejehov, antages det, at perioden i en borgers liv med behov for pleje og omsorg samlet set er den samme. Det er KORAs vurdering, at denne metode med den eksisterende viden om sund aldring er den mest underbyggede. Med denne metode reduceres ældreområdets budget, så længe Danmarks Statistiks modeller forudser en stigning i danskernes middellevetid Økonomisk konsekvens Figur 3.3 viser de beregnede konsekvenser af at justere for sund aldring i Norddjurs Kommunes demografimodel. Figur 3.3 Reduktion i årets budget ved at medtage sund aldring i Norddjurs Kommunes demografimodel på ældreområdet (i kr.). Faste priser, Note: Grænsen for sund aldring er sat ved 65 år, og alle 65+-årige antages at blive sundere over tid. Kilde: Norddjurs Kommunes demografimodel på ældreområdet; Boelplan A/S befolkningsprognose; Danmarks Statistiks prognose for udviklingen i middellevetid (tabel FRDK415) samt egne beregninger. Figuren viser, at sund aldring med den anvendte fremgangsmåde leder til en reduktion i budgetterne for de kommende år som følge af et gennemsnitligt højere sundhedsniveau blandt den ældre befolkning. Således estimeres udgifterne i 2016 til at være godt 1 mio. kr. mindre sammenlignet med udgifterne samme år, når man ikke korrigerer for sund aldring. I 2020 er forskellen mellem at korrigere og ikke korrigere for sund aldring vokset til en reduktion i årets budget på lidt over 8 mio. kr. 3.3 Demens I dette afsnit vurderes mulighederne for at indarbejde konsekvenserne af demens i en ny demografimodel for Norddjurs Kommune. Derudover estimeres de økonomiske konsekvenser af en eventuel indarbejdelse af demens i modellen. 20

83 KORA vurderer, at det delvist er muligt at indarbejde konsekvenserne af demens i en ny demografimodel for Norddjurs Kommune. Dels er der viden om demente brugeres plejebehov og dermed udgiftsbehovet. Norddjurs Kommunes og KORAs beregninger af merudgiften pr. dement viser således, at demente brugere i ældreplejen i gennemsnit er dyrere end ikke-demente brugere. Dels er der et grundlag for at lave en prognose for antallet af demente. Nationalt Videnscenter for Demens udarbejder således en prognose for antallet af demente i Norddjurs Kommune. Denne prognose vurderer KORA dog er behæftet med en betydelig usikkerhed. Beregning af effekten af demens KORA har estimeret de økonomiske konsekvenser af en eventuel indarbejdelse af demens i en ny demografimodel for Norddjurs Kommune gennem tre trin. I det første trin justeres enhedsbeløbene i demografimodellen på ældreområdet for merudgiften for en dement. Disse beregninger bygger på aktivitetsdata for hjemmeplejen og plejecentrene i kommunen. I hjemmeplejen ser man på, hvor mange flere timer der leveres til en dement i forhold til en ikke-dement, og dette er omregnet til en merudgift pr. dement. I plejecentrene ser man på antallet af demente og ikke-demente i forskellige boligtyper, og dette er ligeledes omregnet til en merudgift pr. dement. På baggrund af det gennemsnitlige enhedsløb pr. 65+-årig, som er den gruppe, der oftest rammes af demens, er den gennemsnitlige merudgift pr. dement derefter udregnet. I det andet trin ses på udviklingen i demens i Norddjurs Kommune blandt de ældre borgere. Udviklingen bygger på en prognose fra Nationalt Videnscenter for Demens om antallet af demente 60+-årige i Norddjurs Kommune. Disse tal er sammenholdt med antallet af 60+-årige i kommunen, hvilket giver demensandelen. Prognosen viser, at demensandelen forventes at stige fremover. I det tredje trin kompenseres budgettet for stigningen i andelen af demente. Enhedsbeløbene i den nuværende demografimodel på ældreområdet bygger således på et gennemsnitligt plejebehov baseret på en bestemt demensandel. Hvis demensandelen stiger, kan man ikke fastholde det nuværende serviceniveau på ældreområdet uden at kompensere for det ekstra antal demente, som forskellen mellem den gamle (lavere) og den nye (højere) demensandel giver. De ekstra demente ældre ganges derfor med merudgiften pr. dement altså ikke hele enhedsbeløbet for en dement hvorefter merbeløbet tillægges budgettet Tilgang Demens er tegn på sygdom i hjernen og viser sig ved svækkede kognitive funktioner. Sygdommen er mest udbredt blandt 65+-årige, men kan også ses hos personer i årsalderen (Nationalt Videnscenter for Demens, 2013). KORA har estimeret de økonomiske konsekvenser af en eventuel indarbejdelse af demens i en ny demografimodel for Norddjurs Kommune. Beregningen er foretaget med udgangspunkt i dels Nationalt Videnscenter for Demens prognose for den fremtidige udvikling i antallet af demente i kommunen, dels aktivitetsdata fra kommunen. Demente ældre er typisk mere plejekrævende end ikke-demente ældre. Den nuværende demografimodel på ældreområdet tager højde for sådanne forskelle i plejebehovet blandt de ældre, da udgifterne til fx både demente og ikke-demente indgår i beregningen af modellens enhedsbeløb dvs. de forventede merudgifter pr. ældre borger til pleje og omsorg ved et serviceniveau som i dag. Men den gældende demografimodel tager ikke højde for, at plejebehovet forventes at stige fremover på grund af, at demensandelen blandt de ældre øges. Hvis plejebeho- 21

84 vet blandt de ældre stiger, kan man ikke fastholde det samme serviceniveau som i dag, fordi den nuværende demografimodel er baseret på et lavere gennemsnitligt plejebehov end det fremtidige plejebehov. Tabel 3.3 viser udviklingen i demensandelen i Norddjurs Kommune. Tabel 3.3 Demente ældre borgere i Norddjurs Kommune (i andel og antal), Forventet demensandel 6,76 % 6,84 % 6,92 % 7,00 % 7,08 % 7,16 % Forventet ekstra antal demente Note: Den forventede demensandel er antallet af demente ældre borgere i forhold til antallet af ældre borgere. Det forventede ekstra antal demente er antallet af demente beregnet ud fra den forventede demensandel fratrukket antallet af demente beregnet ud fra demensandelen i den gældende demografimodel. Kilde: Nationalt Videnscenter for Demens; Boelplan A/S befolkningsprognose samt egne beregninger. Tabellen viser, at demensandelen blandt ældre forventes at stige fra 6,8 % i 2015 til 7,2 % i Det betyder, at plejebehovet blandt de ældre i kommunen forventes at stige, da demente typisk er mere plejekrævende end ikke-demente. Det betyder, at der i 2020 vil være 48 flere demente i Norddjurs Kommune end forventet i en fremskrivning baseret på den gældende demografimodel, hvor demensandelen er lavere (6,8 %). For at kompensere for stigningen i andelen af demente er der på baggrund af data fra Norddjurs Kommune beregnet den faktor, som en dement i gennemsnit er dyrere end en ikkedement. Denne faktor bruges til at lægge et merbeløb til budgettet for det ekstra antal demente, der ikke er taget højde for i den gældende demografimodel Økonomisk konsekvens Figur 3.4 viser de beregnede konsekvenser af at justere for demens i Norddjurs Kommunes demografimodel. Figur 3.4 Stigning i årets budget ved at medtage demens i Norddjurs Kommunes demografimodel på ældreområdet (i kr.). Faste priser, Kilde: Norddjurs Kommunes demografimodel på ældreområdet; Boelplan A/S befolkningsprognose; Nationalt Videnscenter for Demens prognose for antallet af demente; Norddjurs Kommunes opgørelse af antallet af demente brugere samt egne beregninger. 22

85 Figuren viser, at demens med den anvendte fremgangsmåde leder til en stigning i budgetterne for de kommende år som følge af en større andel ældre med demens og dermed et større gennemsnitligt plejebehov blandt de ældre. Således estimeres udgifterne i 2016 til at være godt 0,2 mio. kr. højere sammenlignet med udgifterne samme år, når man ikke korrigerer for demens. I 2020 er forskellen mellem at korrigere og ikke korrigere for demens vokset til en forøgelse i årets budget på godt 1,4 mio. kr. 3.4 Rehabilitering I dette afsnit vurderes mulighederne for at indarbejde rehabilitering i en ny demografimodel for Norddjurs Kommune. Derudover gøres der nogle overvejelser om størrelsen af de økonomiske konsekvenser ved et fortsat arbejde med rehabilitering i Norddjurs Kommune. Det er KORAs vurdering, at rehabilitering ikke er et velegnet område at indarbejde i en ny demografimodel i Norddjurs Kommune. Der er flere grunde hertil. For det første er rehabiliteringsindsatser overordnet set målrettet konkrete brugergrupper, mens fokus i en demografimodel er på udviklingen i hele befolkningen i en kommune. KORA ser således rehabiliteringsindsatser som en mulig effektivisering af opgaveløsningen på ældreområdet målrettet konkrete, afgrænsede målgrupper blandt de ældre. For det andet er der stadig begrænset viden om rehabiliteringens effekt på hjemmeplejen og andre områder i kommunerne, herunder de økonomiske effekter. KORA har gennemført evalueringer af rehabiliteringsindsatser i Odense og Fredericia Kommuner, men egentlig evidens på baggrund af et større antal evalueringer findes ikke i dag. Der er endvidere ikke viden tilgængelig om den konkrete effekt af rehabiliteringsindsatsen i Norddjurs Kommune, som kunne være udgangspunkt for en økonomisk analyse. Endelig er der ingen viden om de eventuelle økonomiske effekters størrelse i fremtidige budgetår. En fremskrivning af effekterne vil følgelig skulle bygge på antagelser om, hvor hurtigt en effektiviseringsgevinst kan høstes i kommunen Tilgang KORA har ikke estimeret en egentlig økonomisk effekt af at indarbejde rehabilitering i en eventuel ny demografimodel i Norddjurs Kommune. Der er i stedet estimeret et økonomisk potentiale ved fortsat at arbejde med rehabilitering i Norddjurs Kommune, hvor rehabilitering ses som en effektiviseringsindsats i hjemmeplejen. KORAs tilgang til potentialeberegningen er beskrevet i tre skridt i de følgende tre afsnit. Først identificeres effektiviseringspotentialer ved rehabilitering i KORAs evalueringer i Odense og Fredericia Kommuner. Det fremgår af evalueringerne, at der er identificeret effektiviseringspotentialer i form af færre leverede timers personlig pleje og praktisk hjælp, men samtidig en negativ potentialeeffekt som følge af lidt flere akutbesøg. Der er identificeret potentialer svarende til en reduktion i de samlede udgifter til personlig pleje, praktisk hjælp og akutbesøg på henholdsvis 10 og 14 %. KORA har valgt en forsigtig tilgang og dermed taget udgangspunkt i evalueringen i Odense Kommune, hvor effektiviseringspotentialet viste sig at være på 10 %. Dernæst har KORA overvejet, om udgangspunktet for at høste et effektiviseringspotentiale på 10 % er det samme i Norddjurs Kommune som i Odense Kommune. En central forudsætning for at høste potentialet på 10 % er, at der er cirka lige mange brugere i ældreomsorgen i Norddjurs og Odense Kommuner set i forhold til den samlede ældrebefolkning i de to kommuner. Er der fx en større andel ældre borgere, som modtager pleje og omsorg i Odense Kommune, er der sandsynligvis også flere borgere, som kunne være i målgruppen for en rehabiliteringsind- 23

86 sats. Potentialet må således forventes at være større i Odense Kommune sammenlignet med Norddjurs Kommune. Data fra de to kommuner viser, at der er færre borgere i ældreomsorgen i Norddjurs Kommune (20 %) sammenlignet med Odense Kommune (26 %). Potentialet må således også forventes at være mindre i Norddjurs Kommune dels fordi der simpelthen er færre borgere, som kan få gevinst af en rehabiliteringsindsats, og dels fordi kommunen måske allerede har høstet de lavt hængende frugter. KORA justerer derfor potentialeberegningen i forhold til de to kommuners forskellige dækningsgrader i hjemmeplejen. Endelig fratrækkes de effektiviseringsgevinster, som allerede er høstet i ældrebudgettet i Norddjurs Kommune. KORA har fået oplyst, at der indtil nu er høstet effektiviseringer for i alt knap 4,3 mio. kr. Det skal bemærkes, at der ikke er foretaget en nærmere analyse af, hvorvidt Norddjurs Kommune vil kunne indfri det samme økonomiske potentiale, som tilfældet har været i Odense eller Fredericia Kommuner. KORA har kortlagt og vurderet Norddjurs Kommunes arbejde med rehabilitering i kommunen på baggrund af en række interview med relevante medarbejdere i kommunen. Resultaterne af kortlægningen er sammenfattet nedenfor. I forhold til estimeringen af de økonomiske effekter vedrørende rehabilitering viser kortlægningen, at Norddjurs Kommune er rigtig langt i sit arbejde med rehabilitering, og at grundlaget for at høste effektiviseringsgevinster således stort set skulle være på plads, hvis ikke gevinsterne allerede er høstet. I forhold til implementeringen af rehabilitering, så er det interviewdeltagernes vurdering, at kommunen fuldt ud har implementeret omfattende rehabiliterende indsatser, særligt det gode hverdagsliv. Organisatorisk er der i kommunen truffet en række valg, som skal sikre samarbejdet på tværs af organisatoriske enheder. Kompetenceudvikling for medarbejderne er især rettet mod rehabilitering, idet samtlige medarbejdere har gennemgået et rehabiliteringskursus Sammenfatning af kortlægning af rehabilitering og velfærdsteknologi Som supplement til analysen af demografimodellen har KORA gennemføret en overordnet screening af rehabiliteringsindsatsen og velfærdsteknologierne på ældreområdet i Norddjurs Kommune. Formålet med screeningen er først og fremmest at belyse, hvordan og i hvilket omfang kommunen har indført rehabilitering og velfærdsteknologi, dels gennem kortlægning af indsatserne, dels ved at belyse faktorer med betydning for implementering og effektiv udnyttelse af indsatsernes potentialer. Formålet med screeningen er endvidere at give input til eventuelle yderligere tiltag i kommunen inden for disse områder. Metodisk er analysen af indsatserne på rehabiliterings- og velfærdsteknologiområdet baseret på en kombination af desk research og interviews. Desk researchen er primært baseret på dokumenter fra kommunen samt på litteratur, der på forskellig vis forholder sig til nationale tendenser, særligt kortlægningen af rehabilitering (Socialstyrelsen, 2013). Der er afholdt ét individuelt interview med kommunens sundheds- og omsorgschef samt to fokusgruppeinterview. Der er således tale om et relativt spinkelt datagrundlag med begrænset udsigelseskraft. I analysen er der fokus på fire temaer, som dels bidrager til at kortlægge indsatserne, dels til at belyse organisatoriske faktorer med betydning for implementering og effektiv udnyttelse af indsatsernes potentialer: Implementering Organisatorisk modenhed 24

87 Kompetenceudvikling af medarbejdere Politisk prioritering Samlet set i forhold til implementeringen er det interviewdeltagernes vurdering, at kommunen fuldt ud har implementeret omfattende rehabiliterende indsatser særligt det gode hverdagsliv, og kommunen er rigtig godt med i forhold til implementering af prioriterede velfærdsteknologier og afprøvning af nye løsninger. Det er også vurderingen, at der er høstet en række gevinster både tidsmæssigt og kvalitetsmæssigt på rehabiliterings- og velfærdsteknologiområderne. Det må dog understreges, at der ikke er tal, som kan understøtte denne vurdering. Set i relation til litteratur og viden på områderne virker kommunens indsatser til at stemme overens med øvrige indsatser i andre kommuner. Det må også fremhæves, at kommunen har været ambitiøs i sin tilgang til udbredelse af indsatserne, idet der ifølge kommunen flere gange er udført systematisk gennemgang af den eksisterende borgerportefølje med henblik på rehabilitering og brug af skylle-tørre-toiletter. Det understreges i interviewene, at begge indsatser kræver et kontinuerligt fokus og målrettet arbejde for fortsat at kunne hente nødvendige minutter i lyset af en voksende ældregruppe. Organisatorisk er der i kommunen truffet en række valg, som skal sikre samarbejde på tværs af organisatoriske enheder både i forhold til rehabilitering og velfærdsteknologi. Der er fokus på forankring, vidensdeling og fremadrettede udviklingsperspektiver. Der gennemføres også mindre, systematisk monitorering af rehabiliterings- og velfærdsteknologindsatser, men der er ikke systematisk dokumentation og monitorering på gevinstrealisering i form af timer eller økonomi. Det vides således ikke med sikkerhed, om rammebesparelser grundet introduktion af velfærdsteknologi modsvarer en faktisk gevinstrealisering, eller om besparelsen har haft utilsigtede konsekvenser andre steder i forvaltningen. Kompetenceudvikling for medarbejderne er især rettet mod rehabilitering, idet samtlige medarbejdere har gennemgået et rehabiliteringskursus. Inden for velfærdsteknologi er undervisningsindsatsen særligt rettet mod brugen af toiletter. Der gøres desuden opmærksom på behov for en generel opkvalificering i staben i takt med, at der kommer flere borgere med komplekse problemstillinger og behov for specialiseret pleje og omsorg. Det er interviewdeltagernes opfattelse, at der for begge indsatser er politisk og ledelsesmæssig opbakning og bevågenhed. De to indsatser er noget, kommunen ønsker politisk, og de er en del af den måde, man arbejder på i kommunen. På baggrund af interviewpersonernes egne vurderinger, desk research med inddragelse af kommunens egne data samt relevant litteratur konkluderer KORA, at Norddjurs Kommune samlet set er rigtig godt med i forhold til de rehabiliterende og velfærdsteknologiske indsatsområder. Der foreligger dog ikke nyere måltal eller beregninger for gevinstrealisering på områderne. KORA peger samstemmende med interviewdeltagerne på særligt to opmærksomhedspunkter, som vil kunne støtte kommunen i sit videre arbejde med at opnå en effektiv udnyttelse af indsatsernes potentialer: 1. Monitoreringspraksisser kan med fordel systematiseres og udvides særligt på velfærdsteknologiområdet, hvor det ikke er muligt at følge den faktiske gevinstrealisering. Denne viden vil kunne kvalificere fremadrettede valg af ny teknologi. Også rehabiliteringsområdet vil have gavn af et øget fokus på at dokumentere gevinster samt som led i fastholdelse af indsatsen. Det skal dog understreges, at det er metodisk komplekst, og at der bør være balance mellem ressourcer brugt på dokumentation, det udførte arbejde og gevinster. 2. Kompetenceudvikling kan med fordel indgå som del af øvrige undervisningsforløb, således at medarbejdere introduceres til og prøver en bredere vifte af velfærdsteknologier. 25

88 3.4.3 Økonomisk konsekvens KORA har jf. ovenfor ikke vurderet, at rehabilitering er egnet til indarbejdelse i en eventuel ny demografimodel, og der er således ikke beregnet en egentlig økonomisk effekt i forhold til ændringer i demografi. Tabel 3.4 viser estimeringen af et effektiviseringspotentiale som følge af Norddjurs Kommunes arbejde med rehabilitering. Beregningerne i tabellen følger de tre skridt beskrevet ovenfor. Tabel 3.4 Estimering af rehabiliteringspotentiale (årlig reduktion i driftsbudgettet, mio. kr.) Økonomisk effekt 1. Effektiviseringspotentiale på 10 % af hjemmeplejebudgettet * 13,1-2. Justering for forskelle i dækningsgrader 3 = Samlet effektiviseringspotentiale ved rehabilitering 10,1-3. Allerede høstet effektiviseringsgevinst 4,3 = Nuværende effektiviseringspotentiale 5,8 Noter: * Budgettet er beregnet til i alt 131 mio. kr. på baggrund af personalenormeringsnøgle fra Norddjurs Kommune. Kilder: Budgetdata og normeringer fra Norddjurs Kommune; Kjellberg m.fl samt egne beregninger. Det fremgår af tabellen, at effektiviseringspotentialet på baggrund af evalueringer i Odense Kommune umiddelbart kan estimeres til godt 13 mio. kr. årligt. Justeres potentialet for forskelle i dækningsgrader imellem de to kommuner altså for forskelle i udgangspunktet for at høste effektiviseringerne kan potentialet estimeres til godt 10 mio. kr. årligt. Sidste skridt i beregningen er at fratrække de effektiviseringsgevinster, som allerede er høstet i ældreområdets budget. Det nuværende effektiviseringspotentiale kan således estimeres til ca. 5,8 mio. kr. Det skal understreges, at beregningerne bygger på antagelsen om, at man har de samme forudsætninger for effektiviseringer ved hjælp af rehabilitering, som det er tilfældet i Odense Kommune. Som nævnt ovenfor har KORA ikke undersøgt, om det er tilfældet. Ligeledes vil det kræve investeringer og en implementeringsindsats at nå frem til det punkt, hvor det fulde effektiviseringspotentiale kan indfris. 3.5 Velfærdsteknologi I dette afsnit vurderes mulighederne for at indarbejde velfærdsteknologi i en ny demografimodel for Norddjurs Kommune. Derudover gøres der nogle overvejelser om størrelsen af de økonomiske konsekvenser ved fortsat arbejde med velfærdsteknologi i Norddjurs Kommune. Det er KORAs vurdering, at velfærdsteknologi af mange af de samme grunde som ved rehabilitering ikke er et velegnet område at indarbejde i en ny demografimodel i Norddjurs Kommune. For det første fordi indsatser inden for velfærdsteknologi generelt set er målrettet bestemte brugergrupper, mens fokus i en demografimodel er på udviklingen i hele befolkningen i en kommune. For eksempel har indsatser rettet mod bedre brug af hjælpemidler primært effekt for borgere med relativt lavt behov for hjælp. KORA ser således velfærdsteknologiske indsatser som en mulig effektivisering af opgaveløsningen på ældreområdet målrettet konkrete afgrænsede målgrupper blandt de ældre. For det andet er der ingen viden om de eventuelle økonomiske effekters størrelse i fremtidige budgetår. En fremskrivning af effekterne vil følgelig skulle bygge på antagelser om, hvor hurtigt en effektiviseringsgevinst kan høstes i kommunen. 26

89 3.5.1 Tilgang KORA har ikke beregnet en decideret økonomisk effekt af at indarbejde velfærdsteknologi i en eventuel ny demografimodel i Norddjurs Kommune. Der er i stedet estimeret et økonomisk potentiale ved et fortsat arbejde med velfærdsteknologi i kommunen. KORAs tilgang til potentialeberegningen er beskrevet i tre trin nedenfor. I det første trin identificeres det landsdækkende økonomiske potentiale ved tre indsatsområder fra KL s program for udbredelse af velfærdsteknologi (2013a; 2013b; 2013c). I KL s program for velfærdsteknologi er der således opstillet business cases, som estimerer det økonomiske potentiale ved en række velfærdsteknologier på landsplan. Indsatsområderne dækker teknologier til løft, vasketoiletter og bedre brug af hjælpemidler, hvor sidstnævnte handler om en mere optimal tildeling og implementering af hjælpemidler. I forhold til vasketoiletter har KL dog ikke opstillet en business case med udregning af det økonomiske potentiale på landsplan. Her har KORA i stedet taget afsæt i KL s statusrapport vedrørende udbredelsen af hjælpemidler, som giver et billede af de gevinster, som kommunerne har opnået vedrørende vasketoiletter (2014). Der er således tale om et konservativt skøn i forhold til vasketoiletter, der ikke er udtryk for de egentlige forventede potentialer. I det andet trin er Norddjurs Kommunes andel af det landsdækkende potentiale ved de tre velfærdsteknologier udregnet. KORA antager her, at kommunens andel af det landsdækkende potentiale svarer til deres andel af den danske befolkning blandt 65+-årige. I det tredje og sidste trin er der fra det samlede potentiale fratrukket et skøn over allerede realiserede besparelser på grund af velfærdsteknologi i Norddjurs Kommune. KORA har fået oplyst, at der indtil nu er fundet effektiviseringer for i alt godt 2,2 mio. kr. Det skal bemærkes, at der ikke er foretaget en nærmere analyse af, hvorvidt Norddjurs Kommune vil kunne indfri det økonomiske potentiale, som er identificeret i KL s program for udbredelse af velfærdsteknologi. KORA har kortlagt og vurderet Norddjurs Kommunes arbejde med velfærdsteknologi på baggrund af en række interview med relevante medarbejdere i kommunen. Resultaterne af kortlægningen er sammenfattet i forrige afsnit. I forhold til estimeringen af de økonomiske effekter vedrørende velfærdsteknologi viser kortlægningen, at Norddjurs Kommune har høstet en række gevinster både tidsmæssigt og kvalitetsmæssigt. Men kommunen kan med fordel systematisere monitoreringspraksissen, så det er muligt at følge den faktiske gevinstrealisering. Denne viden vil kunne kvalificere fremadrettede valg af ny teknologi. I forhold til implementeringen af velfærdsteknologi er det interviewdeltagernes vurdering, at kommunen er rigtig godt med i forhold til implementering af prioriterede velfærdsteknologier og afprøvning af nye løsninger. Organisatorisk er der i kommunen truffet en række valg, som skal sikre samarbejde på tværs af organisatoriske enheder i forhold til velfærdsteknologi. Kompetenceudvikling for medarbejdere på området er især rettet mod brugen af vasketoiletter, og kompetenceudvikling kan med fordel indgå som en del af de øvrige undervisningsforløb, så medarbejderne introduceres til og prøver en bredere vifte af velfærdsteknologier Økonomisk konsekvens KORA har jf. ovenfor vurderet, at velfærdsteknologi ikke er egnet til indarbejdelse i en eventuel ny demografimodel, og der er derfor ikke beregnet en faktisk økonomisk effekt i forhold til ændringer i demografi. Tabel 3.5 viser estimeringen af et effektiviseringspotentiale som følge af Norddjurs Kommunes arbejde med velfærdsteknologi. Beregningerne i tabellen følger den tilgang, der er beskrevet ovenfor. 27

90 Tabel 3.5 Estimering af potentialet ved velfærdsteknologi (årlig reduktion i driftsbudgettet, mio. kr.) Økonomisk effekt Forventet potentiale ved fuld implementering af teknologier til løft 2,83 + Forventet potentiale ved fuld implementering af vasketoiletter 0,13 + Forventet potentiale ved fuld implementering af bedre brug af hjælpemidler 1,21 = Samlet effektiviseringspotentiale ved velfærdsteknologi 4,17 - Allerede høstet effektiviseringsgevinst 2,20 = Nuværende effektiviseringspotentiale 1,97 Noter: De økonomiske effekter er opgjort som Norddjurs Kommunes andel af det landsdækkende potentiale. Kilder: KL (2013a; 2013b; 2013c; 2014) samt egne beregninger. Det fremgår af tabellen, at effektiviseringspotentialet på baggrund af KL s program for velfærdsteknologi umiddelbart kan estimeres til godt 4 mio. kr. årligt. Fratrækkes de effektiviseringsgevinster, som allerede er høstet på ældreområdets budget, estimeres det nuværende effektiviseringspotentiale til cirka 2 mio. kr. Det skal understreges, at beregningerne bygger på antagelsen om, at man kan nå de samme effektiviseringer ved hjælp af velfærdsteknologi som antaget i KL s program for udbredelse af velfærdsteknologi. Ligeledes vil det kræve investeringer og en implementeringsindsats at nå frem til det punkt, hvor det fulde effektiviseringspotentiale kan indfris. 3.6 Samlet økonomisk konsekvens I dette afsnit samles trådene fra de forskellige økonomiske konsekvensberegninger ved en eventuel indarbejdelse af ét eller flere af udviklingspunkterne i en ny demografimodel for Norddjurs Kommune. KORA og Norddjurs Kommune har valgt at fokusere på følgende punkter som mulige at indarbejde i en ny demografimodel: Udviklingen i socioøkonomiske karakteristika hos befolkningen Sund aldring blandt befolkningen Stigningen i antallet af demente i kommunen De økonomiske beregninger for hvert af disse udviklingspunkter viser en retning og et omtrentligt niveau for den økonomiske konsekvens. Det skal endvidere bemærkes, at KORA har taget afsæt i Norddjurs Kommunes nuværende demografimodel i sine estimater af de økonomiske effekter. Ændres den tekniske opbygning af den nuværende model, må det forventes, at de estimerede effekter vil forandres. Figur 3.5 illustrerer konsekvensberegningerne med en tidshorisont på 5 år. 28

91 Figur 3.5 Estimerede økonomiske konsekvenser. Budget med og uden de enkelte udviklingspunkter (i kr.). Faste priser, Budgetfremskrivning Inkl. socioøkonomi Inkl. sund aldring Inkl. demens Inkl. alle Note: Inkl. alle angiver budgettet i de enkelte år, når effekten af alle udviklingspunkter medtages. Kilde: Norddjurs Kommunes demografimodel på ældreområdet; Boelplan A/S befolkningsprognose samt egne beregninger Figuren viser, at der er forskel på effekten af de enkelte udviklingspunkter. Således mindskes udgifterne som følge af sund aldring blandt den ældre befolkning i Norddjurs Kommune, hvor borgerne gennemsnitligt lever længere og længere. Udgifterne mindskes også af udviklingen i socioøkonomiske karakteristika blandt ældre, hvor de ældre gennemsnitligt får en stærkere socioøkonomisk baggrund, hvilket er forbundet med et mindre plejebehov. Omvendt øges udgifterne på grund af udviklingen i demens, fordi demensandelen i kommunen forventes at stige, hvilket kan sammenholdes med, at demente brugere er dyrere end ikke-demente brugere. Regner man effekten af de tre udviklingspunkter sammen, så er nettoændringen i budgettet en reduktion på godt 1,3 mio. kr. i 2016, 3,5 mio. kr. i 2017, 5,6 mio. kr. i 2018, 7,9 mio. kr. i 2019 og 10 mio. kr. i Det akkumulerer til en samlet effekt på godt 28,3 mio. kr. over en femårig periode. KORA og Norddjurs Kommune har også valgt at fokusere på: Øget rehabiliteringsindsats på ældreområdet Øget brug af udvalgte velfærdsteknologiske løsninger på ældreområdet Disse forhold omfatter de forventede effekter af en øget kommunal indsats vedrørende rehabilitering samt brug af velfærdsteknologi på ældreområdet. Det er ikke demografiafhængige forhold, hvorfor den nuværende tildelingsmodel i Norddjurs Kommune mere vil få karakter af en rammereguleringsmodel, hvis disse forhold indarbejdes. Skønnet over det nuværende effektiviseringspotentiale er godt 5,8 mio. kr. ved rehabilitering og omtrent 2,0 mio. kr. ved velfærdsteknologi. 29

92 Litteratur Arnberg, Søren og Thomas Bue Bjørner (2010). Sundhedsudgifter og levetid. København: Nationaløkonomisk Tidsskrift 148: De Økonomiske Råd (2009). Dansk Økonomi, efterår København: De Økonomiske Råd. Jakobsen, Søren Teglgaard, Hans Skov Kloppenborg og Jacob Kjellberg (2014). Kønsforskelle i hjemmeplejen. København: KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning. Kjellberg, Jakob og Rikke Ibsen (2010). Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune. København: Dansk Sundhedsinstitut. Kjellberg, Jakob og Rikke Ibsen (2012). Træning som hjælp. Økonomievaluering. København: Dansk Sundhedsinstitut. KL (2013a). 3.1a Initiativbeskrivelse. Hjælp til løft. København: Kommunernes Landsforening, Center for Velfærdsteknologi. KL (2013b). 3.1b Initiativbeskrivelse. Vasketoiletter. København: Kommunernes Landsforening, Center for Velfærdsteknologi. KL (2013c). 3.1c Initiativbeskrivelse. Bedre brug af hjælpemidler. København: Kommunernes Landsforening, Center for Velfærdsteknologi. KL (2014). Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne. Baselinemåling 1. kvartal København: Kommunernes Landsforening, Center for Velfærdsteknologi. Nationalt Videnscenter for Demens (2013). Forekomst af demens hos ældre i Danmark. København: Rigshospitalet. Nørgaard, Eli, Simon Hartwell Christensen og Bo Panduro (2013). Budgetlægning på ældreområdet. Kortlægning af kommunernes demografimodeller og enhedsbeløb. København: KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning. 30

93 Bilag 1 Modelelementer i demografimodellerne på ældreområdet Bilagsfigur 1.1 Udgiftstyper i demografimodellerne på ældreområdet (i procent), % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Løn til plejepersonale Materialer vedr. plejen Biler, kørsel, mv. Løn til mellemledere Løn til øverste ledelse Ejendomsrelaterede udgifter Note: n=51-54 afhængigt af kategorien. 2-5 kommuner har ikke besvaret spørgsmålet. Ved ikke er taget ud. Kilde: Nørgaard et al. (2013) Bilagsfigur % 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% Eksplicit eller implicit justering for sund aldring mv. i modellerne (til venstre) og hvilken eksplicit justering i modellerne (til højre) (i procent), % 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Eksplicit Implicit Både og Nej 0% Sund aldring Velfærdsteknologi Rehabilitering Note: n=56 figuren til venstre og n=21 i figuren til højre. Figuren til højre indeholder kun de kommuner, der har svaret, at de eksplicit justerer for sund aldring mv. I figuren til højre har det været muligt at svare ja til alle tre typer af justeringer. Kilde: Nørgaard et al. (2013) 31

94 Bilagsfigur 1.3 Intervaller over henholdsvis under 65 år i demografimodellerne på ældreområdet (i procent), % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Har flere aldersintervaller for borgere på 65+ år Har aldersintervaller for borgere under 65 år Note: n=53 ved den første figur og 55 ved den anden. Henholdsvis tre og en kommune har ikke besvaret spørgsmålene. Kilde: Nørgaard et al. (2013). Bilagsfigur 1.4 Intervallernes størrelse i demografimodellerne på ældreområdet (i procent), % 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 1 års 5 års 10 års To intervaller Andet Note: n=49. Seks kommuner har ikke aldersintervaller, og en kommune har ikke besvaret spørgsmålet. De to intervaller er årige og 80+-årige. Kategorien er konstrueret på baggrund af Andet svar. Kilde: Nørgaard et al. (2013). 32

95 Bilagsfigur 1.5 Genberegning af enhedsbeløbene i demografimodellerne på ældreområdet (i procent), % 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Hvert år Hvert 2., 3. el. 4. år Sjældnere Ingen genberegning Note: n=55. Kilde: Nørgaard et al. (2013). 33

96 Bilag 2 Screening af Norddjurs Kommunes arbejde med rehabilitering og velfærdsteknologi på ældreområdet Baggrund og metode Baggrund og analysens opdrag Som supplement til analysen af demografimodellen gennemfører KORA en overordnet screening af rehabiliteringsindsatsen og velfærdsteknologierne på ældreområdet i Norddjurs Kommune. Analysen har fokus på fire temaer, som dels bidrager til at kortlægge indsatserne, dels til at belyse organisatoriske faktorer med betydning for implementering og effektiv udnyttelse af indsatsernes potentialer: Implementering Organisatorisk modenhed Kompetenceudvikling af medarbejdere Politisk prioritering Formålet med screeningen er at belyse, hvordan og i hvilket omfang kommunen har indført rehabilitering og velfærdsteknologi, samt at give input til eventuelle yderligere tiltag i kommunen inden for dette område. Metode og udsigelseskraft Analysen af indsatserne på rehabiliterings- og velfærdsteknologiområdet er baseret på en kombination af desk research og interviews. Formålet med desk research er dels at opnå viden om kommunens indsatser, dels at etablere et sammenligningsgrundlag med lignende indsatser nationalt. Desk researchen er således primært baseret på dokumenter fra kommunen samt på litteratur, der på forskellig vis forholder sig til tendenser nationalt, særligt kortlægningen af rehabilitering (Socialstyrelsen 2013). Da KL s status for den samlede kommunale implementering af velfærdsteknologi mod forventning ikke er udgivet ved rapportens afslutning, har det ikke været muligt at drage sammenligninger hertil. Formålet med interviewene er at opnå viden om erfaringer med indsatserne og den oplevede udnyttelse af indsatsernes potentialer. Der er afholdt ét individuelt interview med kommunens sundheds- og omsorgschef samt to fokusgruppeinterview med deltagelse fra: Områdeledelse Visitation Hjælpemiddeldepotet Plejecentre Hjemmeplejegrupper Trænings- og rehabiliteringscentre Terapeut, Det Gode Hverdagsliv Sundhedscenter 34

97 Samlet set skal analyserne for rehabilitering og velfærdsteknologi ses i lyset af det relativt spinkle datagrundlag. Det har eksempelvis ikke været muligt at supplere med observationsstudier eller interview hos frontmedarbejdere. Rehabilitering De danske kommuner har ifølge Socialstyrelsen inden for de seneste fem år igangsat en række nye tiltag til rehabilitering af de borgere, der henvender sig om eller får hjælp og støtte efter Serviceloven. Hverdagsrehabilitering er den fællesbetegnelse, som kommunerne bruger til beskrivelse af de tilbud om rehabilitering, der er målrettet borgere i hjemmeplejen, og som gennemføres i borgerens hjem eller nærmiljø med henblik på at forbedre borgernes funktionsevne og gøre dem mere selvhjulpne i dagligdagen (Socialstyrelsen 2013). Norddjurs Kommune har udviklet en folder til beskrivelse af deres ældrepolitik, som er fundamentet for arbejdet på ældreområdet, hvor fokus er på de kommende års udfordringer i forhold til at sikre, at ældre borgere kan bevare et godt og aktivt liv. Formålet er at gå fra passiv kompenserende hjælp til målrettet støtte og defineres ved: At forebygge nedsættelse af de funktioner, som gør dem i stand til at leve deres liv på egne betingelser og til at have et selvstændigt og meningsfuldt liv. Norddjurs Kommune vil derfor flytte fokus fra passiv kompenserende hjælp til målrettet støtte, der giver borgerne mulighed for at udvikle sig, fysisk og psykisk, så de kan forblive selvhjulpne længst muligt. (Norddjurs Kommune 2015a) Norddjurs Kommune har defineret hverdagsrehabilitering ved Det Gode Hverdagsliv (DGH), som tager sit udgangspunkt i den enkeltes livssituation for at gøre borgeren i stand til at klare sig selv så godt som muligt. Fokus i den rehabiliterende indsats er at rehabilitere, hjælpe og støtte borgeren i at udføre personlig pleje og praktiske gøre mål i hjemmet, samt træning for at borgeren genvinder tabte funktioner eller fastholder nuværende funktioner. Hjælpen skal ifølge Norddjurs Kommune være relevant og tage udgangspunkt i den enkeltes livssituation for at gøre borgeren i stand til at klare sig selv så godt som muligt. Udviklingen af borgeren vil ske ved træning og vedligeholdelse af færdigheder og fokus på borgerens bevaring af færdigheder og udvikling af nye. Pr. 1. januar 2015 ændredes lovgivningen omkring rehabilitering, jf. Servicelovens 83a. Med lovændringen er kommunen nu forpligtet til at tilrettelægge rehabiliteringsforløbet med udgangspunkt i borgerens egne mål. I interviewene vurderes lovgivningen ikke at ændre proceduren for visitationen, da kommunen allerede inddrager borgeren og pårørende i målsætningen for rehabiliteringsindsatsen. 35

98 Servicelovens 83a Kommunalbestyrelsen skal tilbyde et korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til personer med nedsat funktionsevne, hvis rehabiliteringsforløbet vurderes at kunne forbedre personens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp efter Servicelovens 83, stk. 1. Vurderingen skal være individuel og konkret og tage udgangspunkt i modtagerens ressourcer og behov. Stk. 2. Rehabiliteringsforløbet, jf. stk. 1, skal tilrettelægges og udføres helhedsorienteret og tværfagligt. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte individuelle mål for rehabiliteringsforløbet i samarbejde med den enkelte modtager af forløbet. Stk. 3. De fastsatte mål og tidsrammen for rehabiliteringsforløbet skal indgå i en samlet beskrivelse af forløbet. Er der under rehabiliteringsforløbet behov for at ændre i målene, skal dette ske i samarbejde med modtageren. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde modtageren af et rehabiliteringsforløb den nødvendige hjælp og støtte under forløbet med henblik på at nå de fastsatte mål, jf. stk. 2. Hjælpen og støtten skal løbende tilpasses udviklingen i modtagerens funktionsevne. Hvis modtageren ikke gennemfører et rehabiliteringsforløb, skal kommunalbestyrelsen vurdere modtagerens behov for hjælp efter Servicelovens 83, jf. stk. 6. Implementering af rehabilitering Kortlægning af rehabiliteringstilbud i Norddjurs Kommune Bilagstabel 1.1 viser de rehabiliteringstilbud, der er implementeret i Norddjurs Kommune. Listen af tilbud fremkom gennem interview. Norddjurs Kommunes rehabiliteringstilbud er kategoriseret ud fra de tilbud, der gjorde sig gældende i Socialstyrelsens kortlægning af kommunernes erfaringer med rehabilitering på ældreområdet fra Bilagstabel 1.1 Rehabiliteringstilbud Typer af tilbud (landsdækkende) Hverdagsrehabilitering/eget hjem Hverdagsrehabilitering/plejebolig Døgnrehabilitering Aktiviteter på aktivitets-/dagcentre Andet Typer af tilbud (Norddjurs Kommune) - DGH - Vedligeholdelsestræning - Forebyggelse af indlæggelse og genindlæggelse - ADL (almindelige daglige færdigheder) - Rehabiliteringsaktiviteter på plejecentre - Forebyggelse af indlæggelse og genindlæggelse - Tryghedsboliger - Døgnophold - Genoptræning - Rehabiliteringstilbud på plejecentre - Præ-rehabilitering - Udskrivelsesprojektet - Hold/individuelle forløb på sundhedsskole - Åbne tilbud - Forebyggelse af indlæggelse og genindlæggelse - Opfølgende sygeplejebesøg - Netværksterapeuter - Frivillige - Sygeplejeklinikker - Demens videnscenter Kilde: Listen er baseret på oplysninger fra Norddjurs Kommune og Socialstyrelsens kortlægning af kommunernes erfaringer med rehabilitering på ældreområdet,

99 Hverdagsrehabilitering er den betegnelse, som Norddjurs Kommune bruger til beskrivelse af de tilbud om rehabilitering, som er målrettet borgere i hjemmeplejen, og som gennemføres i borgerens hjem eller nærmiljø med henblik på at gøre denne mere selvhjulpen i dagligdagen. Kommunen arbejder herunder med DGH, vedligeholdelsestræning, forebyggelse af genindlæggelse og udvikling af almindelige daglige færdigheder (ADL). Det fremgår af interviewene, at Norddjurs Kommune har særlige tilbud som præ-rehabilitering, netværksterapeuter, frivillige, sygeplejeklinikker, videnscenter for demens og tryghedsboliger, som adskiller sig fra de mere gængse rehabiliteringstilbud, der fremgik af Socialstyrelsens kortlægning. Præ-rehabilitering vedrører træningscentre, hvor pensionister og efterlønnere kan komme og træne på kommunens træningsfaciliteter for et årligt beløb. Her får borgeren en introduktion til faciliteterne, men passer derudover sig selv. Netværksterapeuter er et nyt tiltag, der har fokus på ensomme borgere. Netværksterapeuterne adskiller sig fra de andre terapeuter, idet de laver opsøgende arbejde gennem åbne aktivitetstilbud til borgere, der ikke er visiteret til tilbud. Netværksterapeuterne har fokus på at styrke relationer, netværksdannelse og modvirke ensomhed i målgruppen 60 år og opefter, der er ensomme eller i risiko for at blive det. Formålet med dette er at højne livskvaliteten, mindske isolationsfølelsen samt forbedre sundheden og mestringsevnen for den enkelte borger. Dette sker ofte i grupper, hvor frivillige bliver koblet på grupperne. I interviewene udtrykkes det, at hjemmeplejen ofte gør netværksterapeuterne opmærksomme på ensomme borgere. Flere i interviewene peger endvidere på, at frivillige har en stor rolle i rehabiliteringsindsatserne ved at lave små uformelle ting. Sygeplejeklinikkerne i kommunen er udviklet for at samle sygeplejeydelserne et sted, hvor borgeren så kommer til, i stedet for at sygeplejen kører ud. I Grenaa ligger klinikken i kommunens sundhedscenter, mens det i Glesborg ligger på plejecenteret og i Auning på træningscenteret. Ifølge interviewpersonerne har kommunen etableret et Videnscenter for demens, hvor der er plads til både svært og lettere demente og der er aktivitetsmuligheder og udredningspladser. På dette center deles særlig viden, og der arbejdes på flere niveauer (fysisk, mentalt og kognitivt) med de demente for at få dem til at kunne mere. Derudover fremhæves i interviewene også tryghedsboliger som en metode til at få folk til at klare sig i længere tid i eget hjem. Der ses en fornuftig spredning af typer af rehabiliteringstilbud og ingen åbenlyse mangler i forhold til Socialstyrelsens kortlægning af nationale tilbud. I interviewene peges der på, at Norddjurs Kommune har et stort antal ressourcesvage borgere med multisygdomme, ensomme og livsstilspatienter, hvorfor der ifølge interviewpersonerne ligger et udviklingspotentiale i borgere med få ressourcer. Disse har svært ved at fastholdes i rehabiliteringstilbuddene, hvorfor interviewpersonerne ikke altid vurderer, at det er tilstrækkeligt med standardtilbuddene. Visitation af rehabilitering I Norddjurs Kommune er hverdagsrehabilitering et tilbud til borgere, der får hjemmehjælp, samt til nye borgere, der henvender sig til kommunen med anmodning om hjælp efter Servicelovens 83, og som visitator skønner har et rehabiliteringspotentiale (Norddjurs Kommune 2012a). Disse borgere visiteres til et tværfagligt tilbud om rehabilitering i eget hjem eller nærmiljø. I interviewene peges der på, at kommunen arbejder ud fra den tilgang, at alle mennesker har et udviklingspotentiale. Organiseringen af rehabiliteringsforløbet sker i videst muligt omfang med inddragelse af den enkelte borger og dennes netværk eller pårørende. Visitationsforløb Et typisk visitationsforløb til rehabilitering er ifølge interviewpersonerne, hvor borgeren eller dennes pårørende henvender sig til kommunen for at få hjælp til en ydelse, ved udskrivelse fra 37

100 sygehus eller ved henvisning fra egen læge. Visitationen foretages af visitator, som vurderer borgerens behov for hjælp og rehabiliteringspotentiale. Visitationen sender et advis til DGHterapeuten, og denne vurderer hurtigst muligt borgerens ressourcer i forhold til udvikling. I interviewene peger flere på, at DGH-terapeuten snakker med borgerne om, hvad disse selv tænker, og forklarer de lovmæssige retningslinjer. Ifølge flere er det vigtigt, at DGH-terapeuten er anerkendende over for borgerens situation og tager udgangspunkt i borgerens egne mål. Indsatsen til borgeren tilbydes efter en konkret, individuel, faglig vurdering af borgerens behov ud fra funktionsvurdering og vurdering af mulighed for træning. Visitator og borger udarbejder sammen mål og tidsramme for indsatsen. Indsatsen kan bestå i forskellige pakker omhandlende vedligeholdelses- og genoptræning. Forløbene varer ifølge de interviewede ofte omkring 8 uger med opfølgning efter et halvt og et helt år. En gennemgående udfordring, der peges på i interviewene, er, at indgangen til visitationen er besværlig. Mange borgere ved ikke, hvor de skal henvende sig for at komme i kontakt med visitationen. Der ligger derfor ifølge interviewpersonerne et udviklingspotentiale i at gøre det mere synligt, hvor og hvad adgangsdøren til systemet er. Interviewpersonerne udtrykker behov for guidelines til systemet, da borgerne fx ikke forstår rådgivningen på hjemmesiden. Derudover skal det gøres tydeligt for borgerne, hvordan de kommer tilbage i systemet efter afslutning af et rehabiliteringsforløb, såfremt de får brug for det. Der bliver desuden opfordret til, at sygehusene giver patienterne information ved udskrivelsen om, hvilke tilbud der eksisterer i kommunen. Opfølgning på forløb Det udtrykkes i interviewene, at hjemmeplejen og terapeuten er forpligtet til at vurdere forløbet, inden indsatsen afsluttes. Dette sker i samarbejde med borgeren. Det er altid en faglig vurdering, som laves af den enkelte visitator, hvis et forløb skal ændres, forlænges eller afsluttes. Forløbenes længde varierer, alt efter hvor hurtigt borgeren opbygger ressourcer. I interviewene peges endvidere på, at nogle borgere er en form for evighedsborgere, fordi de tabes, hvis de slippes, hvorfor der ved afslutningen af et forløb startes et nyt. Rehabiliteringsforløbet ændres ifølge interviewpersonerne ofte undervejs, fx hvis hjemmeplejen opdager, at der er uoverensstemmelse mellem visitatorens og borgerens mål. Her mødes de involverede parter i borgerens hjem for at snakke om problematikken. Vurderet på baggrund af Socialstyrelsens kortlægning adskiller Norddjurs Kommune sig fra andre kommuner ved at have et fuldt implementeret tilbud om hverdagsrehabilitering til borgere i plejebolig. Hverdagsrehabilitering i plejebolig handler i højere grad om livskvalitet frem for funktionsevne i forhold til at klare sig selv, hvilket er fokus i rehabiliteringsprocessen af borgere i eget hjem. Når en beboer flytter ind, får plejecenteret opgaven fra visitationen. Plejecenteret har egne terapeuter, der træner ADL. Handleplanen bliver udarbejdet af terapeuterne i samarbejde med borger og pårørende. Flere af plejecenterets beboere har brug for intensive træningsforløb, hvilket der søges om i visitationen. Ved de intensive træningsforløb samarbejder plejecenteret med træningsområdet. Træningsforløbene varierer mellem terapeut- og aktivitetsindsatser. Plejecenteret har i flere år fået bevilliget øremærkede penge til rehabiliterende aktiviteter som fx siddedans og gåtur. Økonomi og effekt Følgende parametre fremhæves af Norddjurs Kommune i interviewene som værende centrale for arbejdet med rehabilitering i kommunen: I kommunens ældrepolitik fremhæves borgerens velfærd, som omhandler selvstændighed, meningsfuldhed og velbefindende (fysisk som psykisk). Derudover fremhæver flere i interviewene etik som værende vigtigt. Ifølge interviewpersonerne tager rehabiliteringsforløbene 38

101 udgangspunkt i den enkelte borgers livssituation for at gøre borgeren i stand til at klare sig selv så godt som muligt. Interviewpersonerne udtrykker generelt positive resultater af rehabiliteringsforløbene, da borgerne forbedrer deres funktionsevne og bliver mere i stand til at klare sig selv. Af interviewene fremgår det, at der måles på borgerens funktionsevne ved start. Der forelægger dog ikke data om dette, og det er uvist, om der foretages samme måling ved afslutning på forløbet. Det diskuteres blandt interviewpersonerne, om forbedret funktionsevne er et realistisk mål for alle borgere. Det er dog interviewpersonernes vurdering, at rehabiliteringstiltagene giver bedre livskvalitet hos langt de fleste borgere, idet flere udtaler, at de ældre borgere er selvhjulpne i længere tid og også skaber sociale netværk i forløbene. Interviewpersonerne har bl.a. lagt mærke til, at borgernes ernæringsstatus også forandrer sig ved rehabiliteringsforløb, hvilket ifølge interviewpersonerne kan skyldes, at de får et socialt liv i forløbene og derfor drikker og spiser mere. Det er dog også interviewpersonernes vurdering, at enkelte borgere ikke har mere udviklingspotentiale. I interviewene omtales en brugertilfredshedsundersøgelse, hvor visitationen adspurgte 10 % af borgerne i systemet, hvilket viste overvejende god tilfredshed. Dette stemmer overens med Socialstyrelsens interviewundersøgelse af borgere, da disse var overvejende positive over for en rehabiliterende indsats. Dog ser alle borgere i den landsdækkende undersøgelse ikke altid sammenhængen mellem livskvalitet, funktionsevne og evnen til at klare sig selv (Socialstyrelsen 2013). Det omtales i interviewene i Norddjurs Kommune, at mange rehabiliteringsforløb afsluttes succesfuldt, hvorefter borgernes hjemmehjælp bliver reduceret væsentligt. Der forelægger dog ikke data om dette. Det nævnes desuden, at de borgere, der er vant til hjemmehjælp, er sværere at flytte fremfor nye borgere. Det vurderes af interviewpersonerne, at effekterne hos borgerne er fundet for år tilbage, og at rehabiliteringstankegangen bevirker, at niveauet holdes. Ud over borgerens velfærd udgør økonomi et centralt rationale i interviewene. Ifølge Norddjurs Kommune er der evidens for, at det har effekt at yde støtte og hjælp med fokus på de ressourcer, borgeren har såvel fysisk som psykisk til at kunne klare sig selv så længe som muligt (Norddjurs Kommune 2014). Det er ikke muligt at trække statistik over effekten af indsatsen via omsorgssystemet hos de borgere, der indgår i Det gode hverdagsliv. Ifølge Norddjurs Kommune har de opnået en besparelse på rehabiliteringsindsatsen, men hvad denne består af, er der ikke nærmere opgørelser over. Da der ikke er nogle specifikke opgørelser af effekten af rehabiliteringsindsatsen i Norddjurs Kommune, er det ikke muligt at foretage en egentlig sammenligning med andre kommuner. Kommunen vurderer, at der både skal være en kvantitativ og kvalitativ evaluering for at se, hvad der rykker på rehabiliteringsområdet. Dog tegner der sig i Socialstyrelsens kortlægning af kommunernes erfaringer med rehabilitering på ældreområdet et billede af, at hverdagsrehabilitering har gode effekter på borgernes funktionsevne og desuden medfører et besparelsespotentiale for kommunerne sammenlignet med sædvanlig hjemmepleje. Udbredelse Det er kommunens vurdering, at det går godt med implementeringen af rehabilitering, og at de er godt med i forhold til nuværende viden. Medarbejderne er trænet i at tænke rehabilitering og gør det automatisk. I interviewene peges der på, at der er høj grad af professionalitet i at erkende, at det er godt, at borgeren skal klare sig selv, og at denne afvejning mellem hjælp og at klare sig selv er noget, de ansatte er blevet gode til at tage. Norddjurs Kommune har etableret flere særlige tilbud om rehabilitering til alle ældre borgere, der henvender sig om hjælp, søger om hjælp eller bliver bevilliget hjælp og støtte efter Serviceloven. Alle borgere har været igennem et rehabiliteringsforløb, og alle nyvisiterede borgere til hjemmepleje kommer igennem forløbene. 39

102 Norddjurs Kommune fremhæver dog en geografisk udfordring i forhold til rehabilitering, idet alle borgere ikke kommer igennem rehabiliteringsforløbene, da borgerne kun er bevilget transport, når de er henvist til en træningspakke. Mange borgere bor langt fra de forskellige tilbud og har ikke mulighed for at komme frem og tilbage. Dette bevirker, ifølge interviewpersonerne, at nogle borgere ikke kommer af sted, hvis de ikke er bevilliget kørsel, da de ikke kan overskue transportproblematikken. De interviewede ser et udviklingspotentiale i, at hjemmetræningen bliver specialiseret for at komme videre til andre typer af træningsforløb. Dette kan gøres ved fokus på rehabiliterende træning, der ligger tæt op ad hjemmehjælpsydelser. Interviewpersonerne udtrykker, at der kan være et rationale i, at visitator i højere grad kommer ind på sygehusene og følger borgerne fra dag ét, så der fra start er fokus på sygdom og fastholdelse af funktionsevne. Det er der ikke fokus på nu, men det kunne rykke noget fremover. Opsamling Norddjurs Kommune arbejder målrettet i forhold til rehabilitering af de ydelser, som ellers er hjemmehjælpsydelser. De har en bred vifte af tilbud og har ingen mangler i forhold til andre kommuner. Visitationsforløbet stemmer ligeledes overens med andre kommuners forløb. I interviewene udtrykkes generelt positive meldinger fra Norddjurs Kommune i forhold til implementeringen af rehabilitering på ældreområdet. Dog peges der på flere udfordringer som barrierer for implementeringen af rehabiliteringen. Det kan siges at være specielt ved Norddjurs Kommune, at alle borgere, der får hjælp, har været igennem et rehabiliteringsforløb i forhold til at være aktiv i eget liv. Samtidig bliver rehabiliteringspotentialet for borgere i systemet revurderet to gange årligt. Derudover kommer alle nyvisiterede borgere til hjælp igennem et rehabiliteringsforløb, hvormed alle borgere fra start bliver vurderet ud fra en rehabiliteringstankegang. Organisatorisk modenhed Socialstyrelsen har i sin kortlægning af kommunernes erfaringer med rehabilitering på ældreområdet identificeret fire overordnede organisationstyper af hverdagsrehabilitering til borgere i eget hjem (Socialstyrelsen 2013): 1. Hjemmepleje i samarbejde med andre afdelinger 2. Hjemmepleje med ekstra ressourcer 3. Tværfaglig specialenhed 4. Terapeutmodellen Det fremgår af interviewene, at Norddjurs Kommune har organiseret tilbuddet om hverdagsrehabilitering til ældre ud fra den gængse organisationstype, der ses i Socialstyrelsens kortlægning af kommunernes erfaringer med rehabilitering på ældreområdet, hvor hverdagsrehabilitering er et samarbejde mellem den eksisterende hjemmepleje og andre afdelinger (fx med træningsafdelingen). Kommunen tilbyder en lang række tilbud, som går igen i den samlede oversigt over tilbud i Socialstyrelsens kortlægning. To centrale typer af udfordringer, der relaterer sig til organisatorisk modenhed, er samarbejdsrelationer samt monitorering og dokumentationspraksis. Samarbejdsrelationer internt i kommunen Ved implementering af rehabilitering er det ifølge Håndbogen i rehabilitering på ældreområdet centralt for rehabiliteringens succes, at der er gode muligheder for tværfagligt samarbejde mel- 40

103 lem de forskellige medarbejdergrupper (Socialstyrelsen, under udgivelse). Norddjurs Kommune har ifølge interviewpersonerne forsøgt at skabe gode muligheder for dette ved tværfaglige enheder, hvor de forløbsansvarlige fagpersoner mødes ofte for Vest gældende ved trekløvermøderne med sygeplejersken. Dette skaber mulighed for, at fagpersonerne og SOSU-personalet har let adgang til uformel drøftelse af, hvordan det går med borgerne. I Håndbogen peges der endvidere på, at det kræver et målrettet ledelsesmæssigt arbejde på tværs af afdelinger for at åbne gode rammer for tværfagligt samarbejde. Medarbejderne udtrykker i interviewene, at de har god mulighed for sparring på tværs af faggrupper, da de både har møder hos borgeren og har daglig sparring. De interviewede peger på, at det tværfaglige arbejde både er fagligt givende, men også udfordrende, da kendskabet til hinandens forskellige faggrupper stadig kan forbedres. Det udtrykkes, at det giver meget at komme til at kende hinanden og hinandens tilbud, så man selv kan præsentere områderne fremfor at give et telefonnummer, som borgeren så selv kan ringe videre til. Der vil ifølge interviewpersonerne i sommeren 2015 være et tænketankmøde, hvor dem, der brænder for rehabilitering, mødes og brainstormer omkring idéer og tiltag, der er set i andre kommuner. Dette gøres for at finde inspiration til at komme længere med rehabiliteringen. Monitorerings- og dokumentationspraksisser Ved kortlægningen af Fredericia Kommuners erfaringer med rehabilitering fremhæver Dansk Sundhedsinstitut (2011) vigtigheden af udviklingen af et styrings- og monitoreringsredskab, som løbende giver status på, hvilke resultater der er opnået i form af afsluttede borgere. En vigtig udfordring i fremtiden er at monitorere på økonomi og rehabilitering. Monitoreringen er vigtig for at fastholde udviklingen på rette spor, og synliggørelse af positive resultater kan bruges som løftestang for den videre udvikling. Ifølge Håndbogen kan der kigges på overensstemmelsen mellem antallet af borgere i rehabilitering og antallet af borgere, der reelt modtager rehabilitering. En månedlig monitorering af den andel borgere, der starter nye forløb, kan være en indikation på, om tilbuddene er relevante i forhold til målgrupperne, eller om der er organisatoriske udfordringer i forhold til implementering af tilbuddene. Der peges i interviewene på, at kommunen monitorerer på aktivitet, deltagelse, mestring og visiterede timer, mens sundhedsskolerne måler på mange små specifikke ting og udviklinger. Grunden til, at der evalueres på flere ting, er ifølge interviewpersonerne, at de skal kunne blive ved med at se, om de kan forbedre sundheden hos borgerne. Flere i interviewene peger på, at de i forhold til arbejdsgange og metoder synes, at udredningen af borgere er kompliceret og besværlig, idet der er mange borgere, og det derfor er en stor opgave at lave udredning og indsamle relevant data. I hjemmeplejens opgørelse af antal timer pr. måned, jf. Servicelovens 86, Det gode hverdagsliv, 2014, fremgår det, at hjemmeplejen i Øst næsten har halveret antallet af timer fra januar til december 2014, mens der i Vest er sket en forøgelse i timeantallet. I interviewene peges der på, at Vest leverer flere timer til rehabilitering som følge af, at borgerne i Vest vælger at komme tilbage i eget hjem efter udskrivelsen, mens borgerne i Øst vælger at komme på midlertidige ophold efter udskrivelse på fx plejecenter med intensiv træning eller sygeplejeklinik. I interviewene peger på, at det skyldes, at Vest er et landkulturområde, hvor borgerne hurtigt vil hjem til sig selv. Kompetenceudvikling af medarbejdere Den sværeste og mest afgørende faktor i implementeringsprocessen er i henhold til kommunerne i Socialstyrelsens kortlægning, at medarbejderne ændrer opfattelse af, hvad der er god pleje og omsorg, så det ikke længere anses som omsorgsfuldt at tilbyde hjælp og støtte til de 41

104 dagligdags aktiviteter, som borgeren er i stand til at klare selv. Denne holdningsændring vil kunne opnås, når medarbejderne oplever, at borgeren har et positivt udbytte af at deltage i et rehabiliteringsforløb (Socialstyrelsen 2013). I Norddjurs Kommune fremgår det af interviewene, at man har valgt at starte med kompetenceudvikling af hele medarbejdergruppen på samme tid. Fordelene ved denne udrulningsstrategi kan på baggrund af Socialstyrelsens rapport være, at man opnår hurtige resultater. Det stiller dog også store krav til kommunen om at opretholde momentum, når der er tale om så stor en medarbejdergruppe. Norddjurs Kommune arbejder med kompetenceudvikling af medarbejderne ud fra kompetenceudvikling i DGH og med personalesammensætningen i forhold til opklassificering og nyansættelser. Kompetenceudvikling i DGH Af interviewene fremgår det, at alle i hjemmeplejen arbejder rehabiliterende. Alle ansatte har i 2002 været igennem kompetenceudviklingsforløbet Det Gode Hverdagsliv, da kommunen vurderede det nødvendigt med en fælles forståelse af rehabilitering og derfor fælles kompetenceudvikling. Dette forløb bygger på hverdagsrehabiliteringsprincippet og er det første trin i et længere uddannelsesforløb. Flere udtrykker i interviewene, at nye medarbejdere bliver introduceret til det gennemførte kompetenceforløb, og at rehabiliteringsafdelingen er opmærksom på at oplære sidemanden i de nyeste tilgange. De overordnede formål med kompetenceudviklingen for 2012, som fremgår af Norddjurs Kommunes egen beskrivelse (Norddjurs Kommune, 2012a), er: At deltagerne får øget kendskab til den sundhedsfremmende og rehabiliterende indsats muligheder og udfordringer. At deltagerne får øget indsigt i ældre og aldring i det moderne samfund. Den naturlige aldring og den ældres fysiske, psykiske og kognitive muligheder og begrænsninger i forbindelse med et godt og aktivt hverdagsliv. At deltagerne får kendskab til og øvelse i forskellige kommunikationsformer, herunder motivationssamtalen og den løsningsfokuserede tilgang som redskab i samarbejdet med borgeren og de pårørende. At udvikle hjælperens muligheder og forudsætninger for at inddrage den ældre i daglige aktiviteter og træning. At udvikle sygeplejersker/terapeuters og visitatorers muligheder og forudsætninger for at afklare og dokumentere borgerens behov. At udvikle sygeplejersker/terapeuters konsultative funktion og mulighed for at understøtte hjælpernes aktiviteter. Det gennemførte kursus har haft fokus på kommunikation, fakta om rehabilitering i forhold til træning og effekt, aldring, etik og holdningsbearbejdning. Det fremhæves i interviewene, at den generelle holdning blandt plejepersonalet er blevet ændret til, at det ikke er synd for borgerne at gøre tingene selv. Det fremgår af interviewene, at rehabilitering siden første kompetenceudviklingsforløb er kommet så meget ind under huden på medarbejderne, at næste skridt er, at de skal se på, om de kan lære mere af hinanden på tværs. Medarbejderne vil derfor i den kommende tid skulle igennem et nyt kompetenceudviklingsforløb, hvor de bliver opdateret med den nyeste viden på rehabiliteringsområdet. Det fremhæves desuden i interviewene, at der har kørt forløb om anerkendende kommunikation og italesættelse af ting over for borgeren. Det vil der blive ved, da det er vigtigt at træne argumentationen over for borgeren og samtidig sørge for, at medarbejderne gør brug af samme metode. 42

105 Desuden fremgår det af interviewene, at kommunen har stort fokus på, at personalet i hjemmeplejen skal finde balancen i, hvilke borgere der kan slippes, og hvem der kan nøjes med mindre hjælp, da der ifølge interviewpersonerne har været tendens til at holde borgerne fast i forløb fremfor at afslutte disse. Opklassificering af medarbejdere I interviewene peger flere på, at der i forhold til fremtiden er nødt til at ske en forandring af faggruppesammensætningen i takt med, at kravene til hjemmeplejen ændrer sig. Der er bl.a. grundet udviklingen i forhold til tidligere udskrivning fra sygehusene brug for flere assistenter frem for hjælpere. Det udtrykkes, at kommunen har problemer med at rekruttere assistenter nok i forhold til det omfang, de behøves. Norddjurs Kommune opklassificerer de nuværende hjælpere til assistenter gennem videreuddannelse og rekrutterer assistenter ved nyansættelser. I forhold til de tidlige udskrivelser fra sygehusene vil der i det kommende fælles kompetenceforløb være viden omkring den gode udskrivelse. Politisk og ledelsesmæssig opbakning Medarbejderne i Norddjurs Kommune udtrykker i interviewene stor ledelsesmæssig opbakning i arbejdet med rehabilitering. Ledelsen er anerkendende og viser fx stor opbakning ved fællesmøder. Ifølge kommunen har de et bredt fællesskab i arbejdet med rehabiliteringen, hvor ingen står alene med forløbene. Interviewpersonerne udtrykker desuden stor bevågenhed fra politikernes side, fordi politikerne afsætter midler og høster en gevinst. Den politik, der er kommet ovenfra om rehabilitering, er blevet kommunens egen politik. Dog påpeges det i interviewene, at det er problematisk, at nogle af de ting, der kommer fra regionen, ikke passer ind i praksis, når de skal implementeres. Det er i Socialstyrelsens kortlægning af kommunernes erfaringer med rehabilitering på ældre området blevet udtrykt, at ledelse er centralt for at implementere og fastholde hverdagsrehabilitering som en kultur i kommunen. Det er vigtigt, at ledelsen holder fokus på rehabilitering, så medarbejderne ikke falder tilbage i gamle rutiner. Ifølge Norddjurs Kommune sørger ledelsen for, at der hele tiden bliver talt om rehabilitering for at vise opbakning. Det fremgår ligeledes af interviewene, at det er en del af den skriftlige målsætning, som Norddjurs Kommune har: at snakke om det og følge op på rehabilitering både i det skriftlige og mundtlige. Der er desuden udarbejdet et rehabiliteringsforum, hvor medarbejdere, der brænder for rehabilitering, kan mødes og udveksle erfaringer og snakke om fremtidige idéer om rehabilitering. Opsamling Norddjurs Kommune har en bred vifte af rehabiliteringstilbud. De er godt dækket ind i forhold til de nationale tilbud og tilbyder endda yderligere tilbud end de gængse. Tilbuddene er målrettet en stor gruppe af borgere, som ud over ældre også indeholder unge, voksne og ældre med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser eller sociale problemer. Implementering Kommunen har arbejdet med implementeringen af rehabiliteringsforløbene i flere år, og det er deres egen vurdering, at man er rigtig godt med i forhold til implementering af rehabiliteringstilbuddene i hjemmeplejen, på træningscentre, sundhedsskoler og plejecentre. Kommunen visiterer til forløbene gennem visitationsforløb, og disse stemmer overordnet overens med de nationale forløb. Kommunen har været igennem rehabiliteringsforløb for alle borgere, der får 43

106 hjemmepleje. Samtidig bliver alle nye borgere visiteret til rehabiliteringsforløb. Desuden bliver alle borgere revurderet to gange årligt for yderligere rehabiliteringspotentiale. Organisatorisk modenhed Norddjurs Kommune har skabt organisatoriske rammer, som sikrer, at alle borgere visiteres til rehabiliteringsforløb ved henvendelse om hjælp. Der er desuden udviklet tænketankmøder, som skal sikre vidensdeling om rehabilitering på tværs af organisatoriske enheder. Der peges i interviewene på, at kommunen gennemfører mindre systematiske monitoreringer af aktivitet, deltagelse, mestring og visiterede timer. Det er dog ikke muligt at sammenligne effekten i forhold til sparede timer og forbedret funktionsevne med nationale effektmålinger. Kommunen arbejder stadig på at videreudvikle deres dokumentationspraksis. Kompetenceudvikling Alle medarbejdere i Norddjurs Kommune har været igennem et kompetenceforløb i Det Gode Hverdagsliv for at opbygge en fælles forståelse af rehabilitering, vigtigheden af denne, etiske overvejelser og kommunikation med borgeren. Kommunen har planlagt yderligere kompetenceforløb, hvor medarbejderne opdateres om den nyeste viden på rehabiliteringsområdet. Desuden fremgår det af interviewene, at kommunen er i gang med at videreuddanne sine hjælpere til assistenter og desuden nyansætte flere assistenter. Politisk og ledelsesmæssig opbakning I interviewene er der bred enighed om, at der er god opbakning ledelsesmæssigt og politisk. Der bliver kontinuerligt talt om rehabilitering og udvekslet erfaringer. Desuden peges der på, at det er en del af den skriftlige målsætning hele tiden at snakke om rehabilitering og følge op på dette. Interviewene peger på, at der er stor politisk bevågenhed på området, og at den landsdækkende rehabiliteringspolitik er blevet kommunens egen politik. Velfærdsteknologi i Norddjurs Kommune I Danmark findes der ikke en fælles definition af, hvad velfærdsteknologi er. Velfærdsteknologi fungerer snarere som et paraplybegreb, som kan dække over en lang række forskellige typer af teknologier, der er rettet mod forskellige brugergrupper og indsatsområder. I 2013 lancerede Regeringen, KL og Danske Regioner deres strategi for digital velfærd, hvor fokusområdet for velfærdsteknologi i pleje og omsorg handler om løsninger, der gør borgerne mere selvhjulpne, giver bedre livskvalitet og mindsker behovet for praktisk hjælp og personlig pleje (Regeringen, Danske Regioner og KL 2013). Norddjurs Kommune udgav samme år sin velfærdsteknologipolitik, hvor velfærdsteknologi er defineret i kraft af to brugerperspektiver, som dels er borgerrettet, dels rettet mod personalet. Den borgerrettede målgruppe er børn, unge, voksne og ældre med fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser eller omfattende sociale problemer. Formålet med den borgerrettede velfærdsteknologi defineres således: Velfærdsteknologi gør borgernes hverdag lettere, i form af selvstændighed og uafhængighed og dermed muligheden for at være i stand til at kunne klare sig selv længere. Norddjurs Kommune ønsker at fremme denne udvikling mest muligt. Formålet med den personalerettede velfærdsteknologi defineres således: Velfærdsteknologi er arbejdskraftsbesparende og bidrager til at frigøre ressourcer. Desuden vil den nye og avancerede teknologi gøre job i velfærdssektoren mere at- 44

107 traktive og mindre nedslidende. Norddjurs Kommune ønsker at udnytte denne udvikling optimalt. (Norddjurs Kommune 2013) Hvor strategien for digital velfærd fokuserer på det borgerrettede perspektiv, har Norddjurs Kommune et dobbelt fokus og handler således både om selvstændighed for borgeren og om arbejdsmiljø for kommunens medarbejdere. Dermed lægger kommunens brug af velfærdsteknologibegrebet sig tæt op ad Socialstyrelsens anvendelse af begrebet i dag. Socialstyrelsens definition af velfærdsteknologi Hjælpemidler og velfærdsteknologi kan bl.a. afhjælpe en nedsat funktionsevne og dermed gøre mennesker mere selvhjulpne og øge muligheden for aktiv deltagelse. Samtidig kan hjælpemidler og velfærdsteknologi understøtte mange af de rutineopgaver, som i dag udføres af kommunale sagsbehandlere eller pårørende. Ved velfærdsteknologi forstås teknologiske løsninger, der bidrager til at bevare eller udvikle velfærdsydelser, herunder hjælpemidler (Socialstyrelsen 2015). I Norddjurs Kommune ses smarte arbejdsgange eller servicekoncepter, der frigør arbejdsressourcer også som velfærdsteknologi. Norddjurs Kommune har således anlagt et meget bredt perspektiv på, hvad velfærdsteknologi er, samt hvilke målgrupper velfærdsteknologi er rettet mod. Implementering af velfærdsteknologi Kortlægning af velfærdsteknologi i Norddjurs Kommune Bilagstabel 2.2 viser en oversigt over de velfærdsteknologier, der er implementeret i Norddjurs Kommune. Listen af velfærdsteknologier er baseret på en opsamling gennemført af Norddjurs Kommune hos primært plejecentre, i hjemmepleje og hjælpemiddelafdelingen. Listen er således også et udtryk for kommunens meget brede forståelse af velfærdsteknologi. Velfærdsteknologierne er kategoriseret ud fra indsatsområderne i Norddjurs Kommunes velfærdsteknologipolitik. Derudover har KORA på baggrund af en gennemgang af de konkrete velfærdsteknologier tilføjet en ny kategori, der er rettet mod medarbejdernes administrative opgaver. 45

108 Bilagstabel 1.2 Oversigt over velfærdsteknologi på ældreområdet i Norddjurs Kommune Indsatsområder Velfærdsteknologi i drift Velfærdsteknologi der er afprøvet som projekt Planlagte projekter med afprøvning af velfærdsteknologi Personlig pleje Forflytningsteknologi fra 2 til 1* Skylle-tørre toiletter* Strømpepåtager Intelligente senge Den intelligente ble Spiserobot Sædeløft Trædemåtte El-bækkenstol Vekseltrykmadras Elektrisk vendesystem Nye typer toiletter Nye intelligente senge Nye strømpepåtagere Støttestrømper Medicinæsker til selvhjælp Spiserobotter Praktisk hjælp Robotstøvsuger (til beboere og fællesarealer) Løftepude Scooter El-kørestol Gulvvasker Rehabilitering og mestring ipads og piktogrammer Walker Sikkerhed og tryghed Nøglekort til medicinskab i beboernes lejligheder Døralarm El-pejs Strukturering af hverdagen Administration ipads til dokumentation af UTH samt kommunikation med kolleger Note: * Nationalt prioriterede indsatser. Kilde: Listen over velfærdsteknologi er baseret på oplysninger fra Norddjurs Kommune. Mobil og ledningsfri printer til dokumentation Implementering, test og planlagte projekter Af en opgørelse over velfærdsteknologi i kommunen (Norddjurs Kommune 2015b) fremgår det, at der i arbejdet med valg af løsninger opereres med tre kategorier af velfærdsteknologi (som dog ikke er gengivet i Bilagstabel 1.2): 1. Indkøb af afprøvet velfærdsteknologi med kendt effekt 2. Nye velfærdsteknologiske løsninger med forventning om god effekt, som skal testes i et pilotprojekt 3. Afprøvning af nye velfærdsteknologiske løsninger uden kendt effekt (prøvehandlinger baseret på sund fornuft) Det tilstræbes således at arbejde strategisk med forskellige niveauer for evidens i udvælgelsen af velfærdsteknologier til afprøvning i kommunen. Valg af velfærdsteknologi i relation til kommunens indsatsområder Norddjurs Kommune har fem indsatsområder, hvor velfærdsteknologi skal bidrage til det borger- og personalerettede perspektiv. Inden for ældreområdet er der ifølge oplysninger fra Norddjurs Kommune implementeret løsninger særligt inden for to af indsatsområderne, nemlig personlig pleje og praktisk hjælp, og i mindre omfang inden for rehabilitering og mestring samt sikkerhed og tryghed. Der er ingen velfærdsteknologi rettet mod strukturering af hverdagen på ældreområdet. Derimod er der afprøvet og planlagt at afprøve teknologi rettet mod personalets behov for dokumentation og kommunikation. I velfærdsteknologipolitikken er der særligt fyldige beskrivelser for indsatsområderne personlig pleje, praktisk hjælp samt rehabilitering og mestring. Set i forhold til velfærdsteknologierne på 46

109 listen, så er der ingen velfærdsteknologier i drift, der retter sig mod rehabilitering og mestring, og kun få, som er blevet eller er planlagt til at blive afprøvet. Set i forhold til indsatsområderne og typer af velfærdsteknologi, som optræder på KL s velfærdsteknologiske landkort (KL 2015b), så indgår hovedparten af disse i Norddjurs Kommunes indsatsområde eller specifikke valg af teknologi. Undtaget er dog KL s kategorier om fritidsaktiviteter samt at være i kontakt med og udføre aktiviteter med andre. Velfærdsteknologi i kommunen sammenholdt med nationale indsatser Norddjurs Kommune følger op på nationale indsatser, der er anvist i økonomiaftalen for I økonomiaftalen indgår en aftale om en fælleskommunal indsats for udbredelse af fire velfærdsteknologier i alle 98 kommuner: Forflytningsteknologi fra 2 til 1 Vasketoiletter Spiserobotter Bedre brug af hjælpemidler Norddjurs Kommune har således implementeret forflytningsteknologier og vasketoiletter i overensstemmelse med økonomiaftalen. Spiserobotter er fravalgt, da det vurderes ikke at give den forventede økonomiske gevinst eller effekt. Bedre brug af hjælpemidler drejer sig primært om arbejdsgange og organisering, hvilket der vendes tilbage til nedenfor. Valg af velfærdsteknologiske løsninger til afprøvning og i drift virker dels i god overensstemmelse med nationale indsatser, dels til at være baseret på højst mulige evidensniveau, og valgene er langt hen ad vejen i overensstemmelse med kommunens strategiske velfærdspolitik. Visitation af velfærdsteknologi Velfærdsteknologi skal visiteres til borgeren som ved øvrige hjælpemidler. Visitationen foretages af en medarbejder på hjælpemiddeldepotet, som foreslår en specifik velfærdsteknologi til borgeren. Der er udarbejdet et screeningsværktøj til fx skylle-tørretoilet, således at også udgående hjemmeplejepersonale kan bidrage til at identificere borgere, som et skylle-tørretoilet kan være relevant for. Økonomi og effekt Der er fire parametre, som er centrale for arbejdet med velfærdsteknologi i kommunen: I velfærdspolitikken fremhæves borgerens velfærd, som handler om uafhængighed, livskvalitet og værdighed, ligesom etik understreges at være vigtig. I kommunens statusopgørelse til KL fremhæves mere selvhjulpenhed og større værdighed som to af de tre vigtigste kvaliteter ved skylle-tørretoiletterne, ligesom borgerens værdighed fremhæves som en kvalitet ved forflytningsteknologierne. I interviewene vurderer flere, at borgerne er glade for skylle-tørretoiletter og senge, som gør borgerne i stand til selv at gå på toilet og flytte sig. Der gennemføres brugertilfredshedsundersøgelser blandt kommunens borgere, men der er ikke lavet en eksplicit kobling til indførelsen af velfærdsteknologi. I velfærdspolitikken fremhæves også den attraktive arbejdsplads, som handler om et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø samt om kompetenceudvikling. I statusopgørelsen til KL angives forbedret arbejdsmiljø som en central kvalitet ved forflytningsteknologierne. Der er så vidt vi- 47

110 des ikke lavet systematiske undersøgelser af medarbejdernes tilfredshed eller gennemført en kobling mellem APV og introduktion af velfærdsteknologi. Ud over borgerens velfærd udgør økonomi et centralt rationale i interviewene. Der er forventning om, at velfærdsteknologi kan bidrage til mere effektive arbejdsgange, samt at øget selvhjulpenhed medfører mindsket behov for hjælp fra personalet, dvs. at der opnås tidsmæssige og økonomiske besparelser ved hjælp af velfærdsteknologi. Ud fra dette rationale er der allerede gennemført rammebesparelser fra 2012, hvor velfærdsteknologi blev introduceret. Det vurderes i interviewene, at der er opnået tidsmæssige besparelser, og forflytningsteknologierne angives i statusopgørelserne til KL som ressourcebesparende, men der er ikke lavet økonomiske opgørelser. I interviewene vægtes desuden kvalitet i plejen, fx i form af nedbringelse af urinvejsinfektioner grundet skylle-tørretoiletter eller nedbringelse af magtanvendelse. I kommunens statusopgørelse til KL fremhæves færre urinvejsinfektioner som én af de tre vigtigste kvaliteter ved toiletterne. De fire parametre udspringer dels fra velfærdsteknologipolitikken og dels fra medarbejdernes erfaringer, som de fortæller om i interviewet, men optræder ikke nødvendigvis begge steder: Borgerens velfærd spiller en central rolle i både velfærdsteknologipolitikken og i interviewene. Den attraktive arbejdsplads omtales primært i velfærdsteknologipolitikken og er næsten fraværende i interviewene. Omvendt fylder økonomi meget i interviewene, men fremgår ikke i velfærdsteknologipolitikken. Kvalitet i plejen optræder i mindre omfang begge steder. De fire parametre er klassiske elementer i MTV (Medicinsk TeknologiVurdering) og suppleres i nyere evalueringstilgange som fx VTV (VelfærdsTeknologiVurdering) og MAST (Model for Assessment of Telemedicine) med perspektiver som sikkerhed samt sociokulturelle, etiske og juridiske aspekter i forhold til at identificere fordele og barrierer ved teknologi og til at vurdere, om en teknologi bør implementeres bredt i organisationen. Norddjurs Kommune har således fat i centrale og væsentlige parametre og målsætninger. Når interviewdeltagerne bliver bedt om at vurdere potentialerne for velfærdsteknologien, skelner de mellem eksisterende velfærdsteknologiske løsninger og udviklingsprojekter. Deres vurdering er, at der med eksisterende løsninger ikke er afgørende teknologier, som de ikke allerede har implementeret, er ved at afprøve eller har overvejet. I fremtiden vil der givetvis komme nye velfærdsteknologier på markedet med væsentlig betydning for selvstændighed, livskvalitet, kvalitet af plejen eller reduktion af omkostninger. I forhold til udvikling af nye løsninger er det en økonomisk udfordring, da deltagelse i udviklingsprojekter antages at være omkostningstunge. Der kigges derfor på nationale udviklingsprojekter, hvor der kan hentes værdifuld viden, og hvor produktudviklingen ikke belaster den enkelte kommune væsentligt økonomisk. Udbredelse og anvendelse Det er kommunens overordnede vurdering, at man er godt i gang med i arbejdet med velfærdsteknologi, særligt i forhold til implementering og drift af skylle-tørretoiletter og forflytningsteknologier. Skylle-tørretoiletter: Tal fra kommunen viser, at der til og med 2014 er indkøbt 60 skylletørretoiletter, hvoraf 55 er taget i brug. I kommunen er der ad flere omgange foretaget systematisk gennemgang af borgere, som modtager hjælp, med henblik på at identificere borgere, som kunne være i målgruppe for toiletterne og vil kunne blive mere selvhjulpne med dem. Det er vurderingen, at 58 borgere er i målgruppen. Det er kommunens vurdering, at de således er 48

111 rigtig godt med i forhold til både indkøb og anvendelse af toiletterne, samt at der er en høj udbredelsesgrad blandt målgruppen. Forflytningsteknologi: Tal fra kommunen viser, at der til og med 2014 er indkøbt 267 loftslifte, hvoraf de 264 er taget i brug. I interviewene peger flere på, at kommunen er godt med i forhold til selve installationen af loftslifte. Hvis der er behov for lift i plejeboliger, installeres disse som en permanent løsning, uagtet om beboeren senere fraflytter plejeboligen. Der er dog en spredning i opfattelsen af anvendelsen af forflytningsteknologierne, der muliggør forflytninger med én frem for to medarbejdere. Flere udtaler, at liftene anvendes efter hensigten med blot én medarbejder, men at der selvfølgelig er situationer, hvor det ikke kan lade sig gøre. Disse vurderinger foretages ud fra et hensyn til trygheden hos medarbejderne. Omvendt peges der på potentialet i en systematisk gennemgang af borgergruppen, hvor der anvendes forflytningsteknologi, kombineret med undervisning i forflytningsteknologi for yderligere at nedbringe antallet af forflytninger fra to til én medarbejder. Kommunen har ikke tal for, hvor stor en procentdel af forflytninger der er gået fra to til én medarbejder med indførelsen af de nye loftslifte. Det har ikke været muligt at sammenholde kommunens egne tal i forhold til et nationalt niveau, da KL s statusmåling for perioden ikke er udkommet på tidspunktet for udarbejdelsen af denne analyse. I projekter, hvor velfærdsteknologier afprøves, er der tale om afprøvning på en begrænset borgergruppe, da man vil opnå større viden om effekter, inden løsningen implementeres i større skala. Organisatorisk modenhed KL har i 2013 gennemført en kortlægning af udfordringer i forbindelse med implementering af velfærdsteknologi (KL 2013). Her peges der bl.a. på en række organisatoriske forhold, som har betydning for implementering og anvendelse af velfærdsteknologier og dermed også er væsentlige i forhold til at opnå en effektiv udnyttelse af velfærdsteknologiernes potentiale. To centrale typer af udfordringer relaterer sig til de organisatoriske rammer og samarbejde samt til monitoreringspraksisser. En tredje type udfordring relaterer sig til erfaringsudveksling uden for kommunen, hvilket har stor betydning for at opnå viden om relevante velfærdsteknologier, effektive måder at organisere indsatserne på mv. Organisatoriske rammer og samarbejdsrelationer internt i kommunen Af interviewene og organisationsdiagrammerne i Norddjurs Kommune fremgår det, at visitationen til velfærdsteknologi foregår som ved øvrige hjælpemidler, dvs. der er en høj grad af integration til eksisterende praksisser. Der er ikke en særskilt organisatorisk enhed til velfærdsteknologi inden for ældreområdet. I stedet ligger den velfærdsteknologiske ekspertise på ældreområdet organisatorisk i hjælpemiddeldepotet, som hører under visitationsenheden. Det vil sige, at Norddjurs Kommune aktivt har søgt at modvirke risikoen for, at velfærdsteknologierne ikke integreres som del af den almindelige visitationspraksis, samt at der mangler overblik over, hvem der kan få gavn af teknologierne, hvilket KL s kortlægning peger på som en mulig udfordring (KL 2013). Ifølge KL (2013) kan der desuden være risiko for silotænkning, hvor kommunens organisatoriske enheder ikke formår at samtænke velfærdsteknologiindsatsen tilstrækkeligt. Bedre brug af hjælpemidler, der er ét af indsatsområderne for økonomiaftalen 2014, er således rettet mod at øge samarbejdet mellem visitator, trænende terapeut og hjemmepleje. I samarbejdet skal der være et samlet fokus på træning og hjælpemidler for at øge borgerens selvhjulpenhed (KL 2015b; Regeringen, KL og Danske Regioner 2013). Som en del af rehabiliteringsindsatsen eksi- 49

112 sterer der allerede et tæt samarbejde mellem visitator, terapeut og hjemmepleje. I ét af interviewene er det dog vurderingen, at indsatsen omkring bedre brug af hjælpemidler endnu ikke er fuldt implementeret, men at der er fokus på det. Derudover peger interviewene på en række konkrete tiltag og arbejdsgange, som skal sikre et tæt samarbejde på tværs af organisatoriske enheder med fokus på velfærdsteknologi: Der er etableret en velfærdsteknologigruppe på tværs af hjemmepleje, plejecentre og hjælpemiddeldepot, herunder hjælpemiddelkoordinatoren, som har deltagelse fra kommunens sundheds- og omsorgschef Udstilling af velfærdsteknologi på et plejecenter og invitation af medarbejdere til demonstration Integration af velfærdsteknologiperspektiv i årlig gennemgang af borgerportefølje Formidling fra hjælpemiddeldepotet via forflytningsvejledere, som er organisatorisk forankret i hjemmeplejegrupperne Orientering om velfærdsteknologi på gruppemøder, på ledermøder eller gennem udsendelse af s Monitorerings- og dokumentationspraksisser KL s kortlægning af udfordringer peger desuden på risiko for mangelfuld opfølgning på teknologiens kunnen samt risiko for manglende færdigheder i forhold til evaluering og dokumentation både kvantitativt og kvalitativt (KL 2013). Løbende monitorering og dokumentation af status for indsatserne udgør et vigtigt redskab til at vurdere, om de forventede mål og resultater er opnået, ligesom evalueringerne bidrager med vigtig viden til forbedringer af indsatserne og organiseringen heraf. I Norddjurs Kommune har man ifølge interviewene to primære typer af monitorerings- og dokumentationspraksisser: Løbende tilbagemeldinger fra hjemmepleje, plejecentre og terapeuter til hjælpemiddeldepotet samt til sundheds- og omsorgschefen Systematisk opsamling på status for omfang, anvendelse og erfaringer med velfærdsteknologi. Opsamlingen iværksættes af sundheds- og omsorgschefen; velfærdsteknologimedarbejderen i hjælpemiddeldepotet er tovholder, og den effektueres af lederne. Der laves ikke systematiske opgørelser af anvendt tid. Fremadrettet håber kommunen at styrke monitorerings- og dokumentationspraksisser med ansættelse af en ny medarbejder. Særligt forventes det at få udviklet monitorerings- og evalueringspraksisser, der kan dokumentere de økonomiske besparelser grundet brug af velfærdsteknologi. Videndeling med andre kommuner I økonomiaftalen 2014 er der indgået aftale om at understøtte fælleskommunal videndeling og erfaringsudveksling, hvilket foregår i regionale netværksgrupper på foranledning af KL s Center for Velfærdsteknologi. Det antages, at Norddjurs Kommune deltager i det regionale netværk. Desuden fremgår det af interviewene, at Norddjurs Kommune aktivt inddrager erfaringer fra andre kommuners arbejde med velfærdsteknologi. Med disse eksisterende og planlagte tiltag virker Norddjurs Kommune til at være organisatorisk rustet til at imødegå centrale udfordringer, som KL har peget på er væsentlige ved implementering af velfærdsteknologier. Det forudsættes dog, at planlagte monitoreringsaktiviteter iværksættes. 50

113 Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling er del af Norddjurs Kommunes velfærdsteknologipolitik. Kompetenceudviklingen skal sikre, at medarbejderne kan anvende den nyeste velfærdsteknologi, og at de har viden om de nyeste løsninger samt om effekt og etiske aspekter ved anvendelse af velfærdsteknologi. Af interviewene fremgår, at velfærdsteknologi tænkes ind i kommunens og medarbejderens rehabiliterende arbejde, og der er viden om formålet med velfærdsteknologi set i relation til etiske overvejelser. Endvidere søges viden om velfærdsteknologierne i høj grad spredt gennem det tværorganisatoriske samarbejde (beskrevet ovenfor). I forhold til konkret anvendelse af teknologierne fremhæves særligt kompetenceudvikling, som skal ruste medarbejderne til anvendelse af ny forflytningsteknologi i form af loftslifte. Til dette formål er der følgende initiativer: Der er forflytningsvejledere fra hjemmeplejegrupperne, som holder jævnlige møder for personalet i deres hjemmeplejegruppe Kursus to gange årligt for hjemmeplejens medarbejdere, hvor også terapeuter og forflytningsvejledere inviteres Forflytningsvejleder undervises af hjælpemiddeldepotmedarbejderen, som har kendskab til de nyeste løsninger Der er i interviewene spredt opfattelse af, om undervisningen medfører tilstrækkelig tryghed hos det udførende personale til at anvende loftslifte alene hos enkelte borgere. Det fremgår ikke af interviewene, i hvilket omfang eller hvordan der afvikles undervisning i brug af øvrig velfærdsteknologi som fx skylle-tørretoiletterne. Et skylle-tørretoilet skal indstilles af fx hjemmeplejens personale eller en montør, så det passer til borgeren. Desuden skal borgeren instrueres i at anvende toilettet for at sikre komfort, renlighed og korrekt varighed af tørretiden. Dette arbejde kompliceres af, at der findes mange typer skylle-tørretoiletter, hvorfor medarbejderen fra hjælpemiddeldepotet, som har specialviden om velfærdsteknologier, sandsynligvis spiller en væsentlig rolle i såvel visitation som undervisning af personalet. Hjemmeplejepersonalet har selv mulighed for at benytte skylle-tørretoiletter på plejecentrene for at opnå egne erfaringer og tryghed. Det fremgår imidlertid ikke af interviewene, om personalet faktisk benytter denne mulighed. Det er på baggrund af de afholdte interviews ikke muligt at identificere, om der er tydelig sammenhæng mellem intentionerne i velfærdsteknologipolitikken om, at medarbejderne kan anvende teknologierne, og de faktiske iværksatte initiativer på undervisningsområdet ud over instruktion i brug af forflytningsteknologier. Politisk og ledelsesmæssig opbakning Med udarbejdelse af velfærdsteknologipolitikken er der politisk udpeget en retning og vision for arbejdet med velfærdsteknologi i kommunen. Den politiske vision er, at Velfærdsteknologi skal bidrage til at gøre hverdagen lettere for borgere og medarbejdere, sikre borgernes værdighed og integritet samt styrke deres muligheder for at leve et liv uafhængig af offentlig hjælp og støtte. I gennemgangen af de konkrete indsatser på velfærdsteknologiområdet kan det konstateres, at der overordnet set er en god sammenhæng mellem velfærdsteknologipolitikken og de konkrete tiltag i kommunen. Det er dog bemærkelsesværdigt, at de økonomiske betragtninger er fravæ- 51

114 rende i velfærdspolitikken. I kontrast hertil udgør økonomi en central faktor i det praktiske arbejde med udvælgelse og implementering af konkrete velfærdsteknologier og har reelle konsekvenser for budgetterne i forvaltningen både i forhold til rammebesparelser og i forhold til årlige bevillinger. Det forklares i interviewene, at hensigten med de bevilligede midler er at afprøve ny velfærdsteknologi og på baggrund af viden herfra vurdere, om der er en gevinst ved at investere i og implementere teknologien. Velfærdspolitikken understreger, at der er tale om en dynamisk og vedvarende forandrings- og udviklingsproces, som kræver løbende opfølgning fra såvel borgere, pårørende, medarbejdere og fra kommunalbestyrelsen, forvaltningen og ledere. Processen beskrives endvidere som et fælles ansvar. I interviewene er der enighed om, at der er god opbakning på alle ledelsesmæssige niveauer. Interviewdeltagerne giver udtryk for, at der kontinuerligt bliver talt om velfærdsteknologi; der bliver fulgt op på deres anvendelse og erfaringer knyttet hertil, og der et igangsat udarbejdelse af nye handleplaner på området. Det er desuden oplevelsen blandt interviewdeltagerne, at der er politisk bevågenhed på området, og at det er en politik, som kommunen fører ud i livet. Opsamling Norddjurs Kommune har anlagt et meget bredt perspektiv på, hvad velfærdsteknologi er, samt hvilke målgrupper velfærdsteknologi er rettet mod. Velfærdsteknologi er defineret i kraft af to brugerperspektiver, som dels er borgerrettet, og dels er rettet mod personalet. Den borgerrettede målgruppe er børn, unge, voksne og ældre med fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser eller omfattende sociale problemer. Implementering De velfærdsteknologiske løsninger er rettet mod følgende indsatsområder: Personlig pleje Praktisk hjælp Rehabilitering og mestring Sikkerhed og tryghed Strukturering af hverdagen Administration De konkrete valg af velfærdsteknologiske løsninger til afprøvning og i drift virker dels i god overensstemmelse med nationale indsatser, dels til at være baseret på højst mulige evidensniveau, og valgene er langt hen ad vejen i overensstemmelse med kommunens strategiske velfærdspolitik. Norddjurs Kommune har i arbejdet med velfærdsteknologi fundet fire centrale parametre i form af borgernes velfærd, den attraktive arbejdsplads, økonomi og kvalitet i plejen. Det er oplevelsen, at velfærdsteknologierne bidrager positivt til selvhjulpenhed og større værdighed for borgerne, bedre arbejdsmiljø for medarbejderne, øget kvalitet i form af reduktion i urinvejsinfektioner samt at teknologierne bidrager til mere effektive arbejdsgange. Vurderingen fra kommunen er, at der er opnået tidsmæssige besparelser, om end ikke lavet opgørelser over realiserede gevinster. De fire parametre er klassiske elementer i MTV (Medicinsk TeknologiVurdering) og suppleres i nyere evalueringstilgange som fx VTV (VelfærdsTeknologiVurdering) og MAST (Model for Assessment of Telemedicine) med perspektiver som sikkerhed samt sociokulturelle, etiske og juridiske aspekter i forhold til at identificere fordele og barrierer ved teknologi og til at vurdere, om en teknologi bør implementeres bredt i organisationen. Norddjurs Kommune har således fat i centrale og væsentlige parametre og målsætninger. 52

115 Det er kommunens overordnede vurdering, at man er godt i vej med i arbejdet med velfærdsteknologi, særligt i forhold til implementering og drift af skylle-tørretoiletter og forflytningsteknologier. Det har ikke været muligt at sammenholde kommunens egne tal i forhold til et nationalt niveau, da KL s statusmåling for perioden ikke er udkommet på tidspunktet for udarbejdelsen af denne analyse. Organisatorisk modenhed Norddjurs Kommune har skabt nogle organisatoriske rammer, som skal sikre, at tildeling af velfærdsteknologi sker som en integreret del af visitation til hjælpemidler, og der er iværksat initiativer, som skal støtte vidensdeling om velfærdsteknologi på tværs af organisatoriske enheder. Der er desuden vidensdeling med andre kommuner. Endvidere gennemføres der i kommunen mere eller mindre systematisk monitorering af indsatserne, og der er planer om at styrke og videreudvikle på denne praksis. Med disse eksisterende og planlagte tiltag virker Norddjurs Kommune til at være organisatorisk rustet til at imødegå centrale udfordringer, som KL har peget på som væsentlige ved implementering af velfærdsteknologier. Det forudsættes dog, at planlagte monitoreringsaktiviteter i kommunen bliver iværksat. Kompetenceudvikling Af interviewene fremgår det, at medarbejdere har viden om kommunens arbejde med velfærdsteknologi også i forhold til den rehabiliterende indsats og vigtigheden af etiske overvejelser. Kommunen har en vedvarende indsats på tværs af organisatoriske enheder, der skal sikre, at hjemmeplejens personale har de nødvendige kompetencer til anvendelse af ny forflytningsteknologi. Det fremgår ikke af interviewene, i hvilket omfang eller hvordan der afvikles undervisning i brug af øvrig velfærdsteknologi som fx skylle-tørretoiletter. Politisk og ledelsesmæssig opbakning I interviewene er der enighed om, at der er god opbakning på alle ledelsesmæssige niveauer. Der bliver kontinuerligt talt om velfærdsteknologi, fulgt op på deres anvendelse og erfaringer knyttet hertil, og der et igangsat udarbejdelse af nye handleplaner på området. Det er desuden oplevelsen blandt interviewdeltagerne, at der er politisk bevågenhed på området, og at det er en politik, som kommunen fører ud i livet. Diskussion og delkonklusion Formålet med denne screening er først og fremmest at belyse, hvordan og i hvilket omfang kommunen har indført rehabilitering og velfærdsteknologi, dels gennem kortlægning af indsatserne, dels ved at belyse faktorer med betydning for implementering og effektiv udnyttelse af indsatsernes potentialer. Formålet med screeningen er endvidere at give input til eventuelle yderligere tiltag i kommunen inden for disse områder. I forhold til implementeringen er det samlet set interviewdeltagernes vurdering, at kommunen fuldt ud har implementeret omfattende rehabiliterende indsatser særligt det gode hverdagsliv, og at kommunen er rigtig godt med i forhold til implementering af prioriterede velfærdsteknologier og afprøvning af nye løsninger. Det er også vurderingen, at der er høstet en række gevinster både tids- og kvalitetsmæssigt på rehabiliterings- og velfærdsteknologiområderne. Det må dog understreges, at der ikke er data, som kan understøtte denne vurdering. Set i relation til litteratur og viden på områderne virker kommunens indsatser til at stemme overens med øvrige indsatser i andre kommuner. Det må også fremhæves, at man har været ambitiøs i sin tilgang til udbredelse af indsatserne, idet der ifølge kommunen flere gange er udført systematisk gennemgang af den eksisterende borgerportefølje med henblik på rehabilitering og skylle-tørretoiletter. Det understreges i interviewene, at begge indsatser kræver et kontinuerligt 53

116 fokus og målrettet arbejde for fortsat at kunne hente nødvendige minutter i lyset af en voksende ældregruppe. Organisatorisk har Norddjurs Kommune truffet en række valg, som skal sikre samarbejde på tværs af organisatoriske enheder både i forhold til rehabilitering og velfærdsteknologi. Der er fokus på forankring, videndeling og fremadrettede udviklingsperspektiver. Der gennemføres også mindre, systematisk monitorering af rehabiliterings- og velfærdsteknologindsatser, men der findes ikke systematisk dokumentation og monitorering på gevinstrealisering i form af timer eller økonomi. Det vides således ikke med sikkerhed, om rammebesparelser grundet introduktion af velfærdsteknologi modsvarer en faktisk gevinstrealisering, eller om besparelsen har haft utilsigtede konsekvenser andre steder i forvaltningen. Kompetenceudvikling for medarbejderne er især rettet mod rehabilitering, idet samtlige medarbejdere har gennemgået et rehabiliteringskursus. Inden for velfærdsteknologi er undervisningsindsatsen særligt rettet mod toiletter. Der gøres desuden opmærksom på behov for en generel opkvalificering i staben i takt med, at der kommer flere borgere med komplekse problemstillinger og behov for specialiseret pleje og omsorg. Det er interviewdeltagernes opfattelse, at der for begge indsatser er politisk og ledelsesmæssig opbakning og bevågenhed. De to indsatser er noget, kommunen ønsker politisk, og de er en del af den måde, kommunen arbejder på. På baggrund af interviewpersonernes egne vurderinger, desk research med inddragelse af kommunens egne data samt relevant litteratur konkluderer KORA, at Norddjurs Kommune samlet set er rigtig godt med i forhold til de rehabiliterende og velfærdsteknologiske indsatsområder. Der foreligger dog ikke nyere måltal eller beregninger for gevinstrealisering på områderne. KORA peger samstemmende med interviewdeltagerne på især to opmærksomhedspunkter, som vil kunne støtte kommunen i sit videre arbejde med opnå en effektiv udnyttelse af indsatsernes potentialer: 1. Monitoreringspraksisser kan med fordel systematiseres og udvides særligt på velfærdsteknologiområdet, hvor det ikke er muligt at følge den faktiske gevinstrealisering. Denne viden vil kunne kvalificere fremadrettede valg af ny teknologi. Også rehabiliteringsområdet vil have gavn af et øget fokus på at dokumentere gevinster samt som led i fastholdelse af indsatsen. Det skal dog understreges, at det er metodisk komplekst, og der bør være balance mellem ressourcer brugt på dokumentation, det udførte arbejde og de opnåede gevinster. 2. Kompetenceudvikling kan med fordel indgå som del af øvrige undervisningsforløb, således at medarbejdere introduceres til og prøver en bredere vifte af velfærdsteknologier. 54

117 Bilagsreferencer Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Social- og Integrationsministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet og Finansministeriet (2012). National handlingsplan for udbredelse af telemedicin. København: Fonden for Velfærdsteknologi. Kjellberg, Pia Kürstein, Rikke Ibsen og Jakob Kjellberg (2011). Fra pleje og omsorg til rehabilitering Erfaringer fra Fredericia Kommune. København: Dansk Sundhedsinstitut. KL (2013). Kortlægning af udfordringer i forbindelse med implementering af velfærdsteknologi. København: Center for Vældfærdsteknologi. KL (2015a). Vejledninger til implementering af velfærdsteknologi. Bedre brug af hjælpemidler. København: Center for Velfærdsteknologi. KL (2015b). Kategorier på det velfærdsteknologiske landkort. København: Center for Velfærdsteknologi. MedCom (2015). Projektmonitorering. Sådan går det med telemedicinsk sårvurdering. Odense: MedCom. Norddjurs Kommune (2012a). Kompetenceudvikling Et godt hverdagsliv. Grenaa: Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune (2012b). Arbejdsgang visitation udfører. Grenaa: Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune (2013). Velfærdsteknologipolitik. Grenaa: Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune (2014). Statistik hjemmeplejen 4. kvartal Grenaa: Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune (2015a). Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. Grenaa: Ældrerådet, Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune (2015b). Velfærdsteknologi i Norddjurs Kommune. Grenaa: Norddjurs Kommune. Socialstyrelsen (2013). Kortlægning af kommunernes erfaringer med rehabilitering på ældreområdet. Odense: Socialstyrelsen. Socialstyrelsen (under udgivelse). Håndbog i rehabilitering til hverdagens aktiviteter på ældreområdet. Odense: Socialstyrelsen. Regeringen, Danske Regioner og KL (2013). Fællesoffentlig strategi for digital velfærd København: Digitaliseringsstyrelsen. 55

118

119 Bilag: 9.1. Budgetopfølgning juli 2015.pdf Udvalg: Områdeudvalg sundhed og omsorg Mødedato: 15. september Kl. 9:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

120 Oversigt over forbrug ultimo juli 2015 Acadre 15/113 Forbruget ultimo juli burde være ca. 58,31% Forbrug Overførsel Intern TB Korr. Budget Forbrug i % merforbrug mindreforbrug Leders vurdering Bemærkninger Et mindreforbrug vedr. leasing mindsker merforbruget i år. Dyr enkeltsag er medregnet. Aflastning i eget Hjemmepleje Vest - Distrikt Allingåbro ,99% hjem er en udfordring. Hjemmesygepleje Vest - Distrikt Allingåbro ,25% Hjemmepleje Vest - Distrikt Glesborg ,34% Dyr afgang, flere ydelser på aftentimerne og i weekenderne, mange sommerhusgæser fra andre kommuner, Hjemmesygepleje Vest - Distrikt Glesborg ,19% Pga. langtidssygemelding uden refusion. I alt hj.pl. Vest ,83% Træning Vest, Ambulant + Café ,74% Mindreforbruget skyldes ledige stillinger. Anvendes i 2015 på kompetenceudvikling. Træning Vest, Døgn ,62% I alt Træning Vest ,53% Farsøhthus ,05% Udfordringer: 10 afgange, langtidssygefravær, stort pumpeproblem, 8 tomme boliger. Refunderes kr. fra forsikringspuljen. Bakkely ,32% Mangler få haleydelser og en afgang. Forventer endelig opgørelse næste måned. Møllehjemmet ,93% Der foregår personaletilpasning. Merudgift på nattevagt. Glesborg plejecenter ,46% Flere langtidssygemeldinger. Afgange. I alt plejecentre vest ,38% Total område vest ,11% Hjemmepleje Øst - Distrikt midtby ,69% Feriebyen er en udfordring - varsles for sent og ekstra bemanding. Dyre enkeltsager - respirator. Hjemmesygepleje Øst - Distrikt midtby ,97% Aktivitetsstigning. Merforbrug er samlet øst. Hjemmepleje Anholt ,84% Hjemmesygepleje Anholt ,90% I alt hj.pl. Øst ,90% Træning Øst, Ambulant ,28% Træning Posthaven ,27% Træning Fuglsanggården ,19% Træning Øst, Døgn ,94% Træning Øst, Kommunikation ,20% I alt Træning Øst ,81% Fuglsanggården ,87% Afventer Videnscenter for demens ,40% Fuglsanggården - projekter ,39% Fugls.gården toldmoms ,99% Digterparken ,55% Grønnegården ,45% Violskrænten ,85% Pt. Ikke flere langtidssyge - træder på bremsen og håber på at gå i nul. I alt plejecentre ØST ,93% Total område øst ,69% Hjælpemidler fælles (VPU) ,17% Hjælpemiddeldedepot (AMU uden overførsel) ,71% Hjælpemidler administration (VPU) ,50% Hjælpemidler samlet ,56% Visitationen ,68% Visitationen konto ,38% Overskud forventes brug til overlab på 2 måneder, ved tiltrædelse af ny områdeleder. Visitationen samlet ,18% Total område Visitationen ,28% Sundhed og omsorg fælles ,07% Se uspecificering - 1 mio. kr. forventes brugt på indkøb af it-udstyr i Disponerede midler fra fælleskonto Administrationen konto 6 ØK ,89% Total Sundhed, administration og udvikling ,31% Total ,23% Mer-/mindreforbrug i alt Tillæg ifølge bilag 0 0 Overførsler fra Mer/Mindreforbrug ekskl. overførsler Mer/ Mindreforbrug i alt

121 Udenfor servicerammen Begge er en del af Sundhed og omsorg fælles. Ældreboliger, Boliger ,53% Ældreboliger, Tomgangshusleje, Grønnegården, Dystrupvej 4 (Ørum), Stenvadvej 3 (Ørum) Ældreboliger, Tomgangshusleje, Holbæk, Rimsø 0 0 Aktivitetsbestemt medfinansiering ,44% Total Udenfor servicerammen Total Total hele området ,62% Mindreforbrug for hele Sundhed og omsorg: 3,08% AFTALTE BUDGETFLYTNINGER Overføres kr. til hjælpemidler administration fra fælles til dækning af merudgift for hjælpemiddelgennemgang. Flyttes kr. fra Anne Aastrups konto 6 til Dorthes konto 6. Tilsvarende flyttes fra Dorthes VPU til Annes VPU. Ikke godkendt af KKN og EHI = Ikke flyttet. Flytte kr. fra træning vest til træning øst vedr. netværksrehabilitering/ældrepuljen. Der overføres kr. fra træning vest til træning øst vedr. kompetenceudvikling. Der overflyttes kr. fra fælles til hjælpemidler til vikar for ½ år. Overførsler til 2016: VPU = 3 mio. kr. og ØK = 0,4 mio. kr. og 1,2 på den aktivitesbestemte medfinansiering.

122 Oversigt over forbrug vedr. ÆLDREPULJEN. Beløbet flyttes til de enkelte enheder Forbrug Mangler at flytte 58,31% Korrigeret Budget % merforbrug mindreforbrug Leders vurdering Hjemmepleje Vest ,48% Hjemmesygepleje Vest ,33% Træning Vest ,97% Bakkely ,00% Farsøhthus ,60% Glesborg Plejecenter ,63% Møllehjemmet ,90% Område Vest ,57% Hjemmepleje Øst ,53% Sygepleje Øst ,05% Træning Øst ,04% Digterparken ,99% Fuglsanggården ,00% Violskrænten ,49% Område Øst ,70% Hurtig visitering ,00% Hjælpemidler 1 0,00% 0 1 Visitationen ,00% Patientsikkerhed 1 0,00% 0 1 Revision 1 0,00% 0 1 IT og telefoni 1 0,00% 0 1 Sundhed og omsorg fælles ,00% Indtægt - månedlig indbetaling fra staten ,01% Fælles ,79% Total

123 Oversigt over forbrug vedr. SUNDHED OMSORG FÆLLES, ultimo juli 2015 Forbrug Overført Korrigeret % merforbrug mindreforbrug Leders Kommentar SAU ,33% 0 0 Ældrepulje ,78% 0 Fordelingskonto ,00% Projektindtægter #DIV/0! Afsatte budgetposter ,00% Det er afsat inden for området, se liste Fælles udgifter ,49% Fæl.udg/indt, elever ,71% Sundhed og omsorg fælles ,66% Der forventes et merforbrug på fordelingskontoen på kr. Samtidig afsættes der 1 mio. kr. til indkøb af it/telefoni i Vederlagsfri behandl ,45% Hospice ,00% Tilskud fritvalgsord ,76% 0 Mad pensionister ,33% 0 Betaling off.myndigh ,17% Plejev. døende ,83% 0 Ikke styrbare udgifter ,62% Mindreforbrug på de mellemkommunale på 3,7 mio. Merudgift på hospice på kr. og Gammel kontoplan ,81% 0 0 Total ,16% Hensatte midler på Sundhed og omsorg fælles: 11. aug 2015 Sundhedsaftale Hjemmeplejen Plejecentre Tomgangshusleje Hjælpemidler IT indkøb (overføres til 2016) I alt

124 Bilag: Norddjurs Kommune vision 2015 Udvalg: Områdeudvalg sundhed og omsorg Mødedato: 15. september Kl. 9:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 77782/15

125 Vision for Norddjurs Kommune Forord Norddjurs Kommunes vision rummer essensen af, hvad der kendetegner Norddjurs, hvad der gør Norddjurs til noget særligt og udpeger den retning, Norddjurs ønsker at bevæge sig i. Målet er, at visionen skal tale til alle både Norddjurs Kommunes borgere, medarbejdere, politikere, erhvervsliv og andre samarbejdspartnere. Derfor bruges ordet vi i teksten for at signalere, at visionen både er borgernes og kommunens og at vi kun sammen kan gøre visionen til virkelighed. Visionen er den fælles referenceramme, som alle kommende politikker og planer for Norddjurs skal tage udgangspunkt i. Et liv med muligheder I Norddjurs handler et liv med muligheder om fx job, gode skoler og daginstitutioner, mulighed for at være aktiv i fritiden, nærhed til og adgang til - naturen, en bred vifte af kulturtilbud og fritidsoplevelser, velfungerende infrastruktur og meget andet. Et liv med muligheder er noget, vi skaber sammen men samtidig anerkender vi, at ingen kan afgøre, hvad et liv med muligheder indebærer for den enkelte. Det betyder, at: I Norddjurs er der plads til at skabe sine egne fællesskaber, tage initiativ og få ting til at ske. Det sker fx gennem en stærk forenings- og frivillighedskultur. Vi fremmer et liv med muligheder gennem udfoldelse og oplevelser inden for fx natur, fritid og kultur. Vi skaber rammer, der er med til at give et aktivt, trygt og velfungerende liv. Det kan fx være gode job, fritidsaktiviteter, daginstitutioner, skoler og ældrepleje.

126 Alle med Norddjurs har fokus på fællesskaber, rummelighed, medborgerskab og relationer mellem mennesker. Vi ønsker plads til forskellighed og fremmer mangfoldighed, hvor alle får plads til at skabe deres eget liv og muligheder inden for de fælles rammer. Det betyder, at: Vi ønsker, at alle får mulighed for at blive en del af fællesskaberne. Vi har blik for, at fællesskab eksisterer alle steder og i alle mulige sammenhænge. Vi indgår i en åben dialog om, hvad vi forventer af hinanden. Vi udviser tolerance og rummelighed over for ideen om, at et liv med muligheder kan tage sig ud på mange forskellige måder. Vi påskønner og understøtter initiativer i lokalområderne. Den kommunale indsats kan ikke stå alene, men indgår i samspil med frivillighed og borgernes egne initiativer inden for de fælles rammer. 2

127 Vækst i job I Norddjurs ved vi, at vækst i job er forudsætningen for, at vi kan udvikle os i den retning, vi gerne vil. Det betyder, at: Det er naturligt for os at være en aktiv del af det østjyske vækstområde. Mangfoldighed er en af vores største aktiver. Norddjurs har mange forskellige typer uddannelser, job, virksomheder og erhvervsmuligheder. Vi styrker og videreudvikler vores stedbundne potentialer inden for fx oplevelser, landog skovbrug, fødevareproduktion, og fiskeri- og havnevirksomhed. Vi har naturlige styrkepositioner til en moderne, grøn erhvervsstrategi, og udnytter at vi har plads til store virksomheder inden for fx energi, udskibning, transport og produktion. Vi opsøger nye erhvervsmuligheder og skaber gennem en målrettet indsats gode vilkår for innovation, virkelyst og iværksætteri. Vi har et kontinuerligt og stærkt fokus på uddannelse, for vi har brug for en dygtig, veluddannet og mangfoldig arbejdsstyrke, som trives i deres job. Vi videreudvikler væksten i de kreative og innovative fag, ved fortsat at understøtte et attraktivt uddannelsesmiljø, som matcher fremtidens behov. 3

128 Gode forbindelser I Norddjurs er vi bevidste om, vi ikke er os selv nok, men at gode forbindelser og mobilitet derimod skaber forudsætninger for vækst og udvikling. Det skal være nemt at komme både til, fra og rundt i Norddjurs. Det betyder, at: Det er naturligt for os at tænke i helheder og være opmærksom på sammenhænge, både lokalt, regionalt, nationalt og internationalt. Vores tilgang til omverdenen er åben, nysgerrig og dynamisk. Vi sætter fokus på hurtige, driftssikre digitale forbindelser i hele Norddjurs. God mobilitet skal understøtte vores muligheder. Vi er bevidste om, at gode forbindelser også handler om relationer, både menneskelige, forretningsmæssige, kulturelle og geografiske. 4

129 Bilag: Forslag til kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp Udvalg: Områdeudvalg sundhed og omsorg Mødedato: 15. september Kl. 9:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 79190/15

130 Kvalitetsstandard: Personlig og praktisk hjælp Målgruppe Målgruppen er alle borgere i Norddjurs Kommune, der: ikke selv kan udføre personlig pleje og praktiske gøremål i hjemmet efter et rehabiliteringsforløb selv vil kunne udføre personlig pleje og praktiske gøremål i hjemmet. Kriterier og omfang Personlig og praktisk hjælp og støtte udføres med fokus på rehabilitering (hjælp til selvhjælp), forebyggelse og mestring. Hjælpen og støtten tilbydes i borgerens eget hjem. Borgeren skal være til stede i hjemmet. Der foretages en helhedsvurdering af borgerens samlede behov for rehabilitering, hjælp og støtte, herunder eksempelvis behov for hjælpemidler, dækning af merudgifter, træning mv. For nærmere information om omfanget af konkrete indsatser, henvises til kommunens indsatskatalog (link). Formål Formålet med indsatsen er at rehabilitere, hjælpe og støtte borgeren i at udføre personlig pleje og praktiske gøremål i hjemmet. Der tages udgangspunkt i følgende: at borgeren igen selv kan få kræfter til at udføre opgaver, der er blevet svære at håndtere at borgeren opnår nye metoder til udførelse af opgaver at borgeren stimuleres så evnen til at varetage opgaverne i hverdagen fastholdes at borgeren får løst de opgaver vedrørende personlig pleje og praktisk hjælp, som borgeren ikke selv kan varetage. Afgørelse Indsatsen tilbydes efter en konkret, individuel faglig vurdering af borgerens behov. På et møde mellem borger og visitator udarbejdes en vurdering af borgerens behov. Dette foregår oftest i borgerens hjem, men kan også foregå i forbindelse med udskrivelse fra sygehus eller akut- og 1

131 træningsophold. Der udarbejdes en funktionsvurdering, der kan suppleres med terapeutiske undersøgelser/udredning, før der træffes endelig afgørelse om indsatsen. Der lægges vægt på: hvad borgeren selv kan hvad borgeren kan komme til at klare selv ved træning, vejledning, brug af hjælpemidler, hensigtsmæssige rengøringsredskaber og ved at opdele opgaven over en eller alle ugens dage hvad andre kan hjælpe med, herunder om der er nogen i husstanden, der kan varetage de praktiske opgaver. Borgeren har ret til at have en bisidder med ved mødet. Borgeren modtager senest 14 dage efter mødet en skriftlig afgørelse fra visitator. Ændringer Ved alle typer hjælp og støtte har både borger og leverandør pligt til at kontakte Visitationen, hvis der opstår ændringer i borgerens situation, der kan have betydning for den tildelte hjælp. Levering Valg af leverandør Borgeren kan vælge at modtage hjælpen fra den kommunale hjemmepleje eller et privat firma, der er godkendt af kommunen. Hjælpen kan desuden leveres af en hjælper, som borgeren selv har udpeget. Norddjurs Kommune skal godkende og ansætte den person, borgeren ønsker som hjælper. Borgeren kan vælge at få leveret mad fra den kommunale leverandør Djurs Mad eller fra anden leverandør, der er godkendt af kommunen. Særlige tilfælde og undtagelser I særlige tilfælde kan det være muligt at ansætte eget personale til varetagelse af personlig og praktisk hjælp. Se mere om dette i kvalitetsstandarden for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA). Er borgeren tildelt bostøtte efter 85, kan indsatsen leveres af personale fra bostøtteteamet, hvis det vurderes hensigtsmæssigt. Rehabiliterende hjemmehjælp efter 83a leveres af tværfagligt sundhedspersonale ansat i hjemmeplejen. 2

132 Bor borgeren i en bolig med døgndækning eller fast personale, er der ikke frit valg af leverandør. Ønskes ændringer af leverandør kontaktes Visitationen. Der kan foretages leverandørskift med 1 måneds varsel. Særligt for Anholt Omkostninger Der er egenbetaling for levering af mad. Borgere, der har varigt behov for hjælp af to medarbejdere samtidig, kan ikke tilbydes dette på Anholt og henvises til tilbud på fastlandet. Aktiviteter Personlig og praktisk hjælp omfatter hjælp eller støtte til en eller flere af følgende indsatser: Et tidsafgrænset trænings- og vejledningsforløb i hjemmet for at blive bedre til at klare flest mulige opgaver selv Personlig hjælp og pleje, støtte omkring måltider og strukturering af hverdagen Hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet (såsom rengøring, tøjvask og indkøb) Madservice; levering af færdiglavet mad i hjemmet Akut behov for hjælp, herunder nødkald. Indsatserne uddybes i kommunens indsatskatalog (link). Kvalitetskrav Indsatsen udføres af medarbejdere med en social- og sundhedsuddannelse. Indsatsen kan i kortere perioder leveres af medarbejdere uden en socialog sundhedsuddannelse, der har modtaget den fornødne oplæring i opgaverne. Der tilstræbes så få forskellige hjælpere i hjemmet som muligt. Rengøring kan leveres af uuddannet personale. Tidsfrister for visitation Visitator iværksætter støtte til daglig personlig hjælp og pleje på hverdage indenfor 24 timer. Akut behov for hjælp iværksættes straks af hjemmesygeplejerskerne. Ved øvrige ydelser kontaktes borgeren indenfor 3 hverdage efter, at visitator har modtaget henvendelsen. Skriftlig afgørelse og klagevejledning 3

133 skal være borgeren i hænde senest 14 dage efter besøg af visitator. Tidsfrister for opstart af hjælp Støtte til praktiske opgaver iværksættes indenfor 3 uger efter besøg af visitator Daglig personlig pleje og hjælp til ernæring iværksættes så hurtigt som muligt inden for et døgn Levering af madservice kan påbegyndes dagen efter, at leverandøren har modtaget besked fra Norddjurs Kommune på Anholt gælder dog, at leveringen opstarter på førstkommende udbringningsdag. Nødkald installeres senest 5 hverdage efter bevilling. Særligt for Anholt Borgere, som har behov for hjælp og støtte ud over det generelle serviceniveau på Anholt, kan i særlige tilfælde modtage ekstra hjælp. Borgere, som har brug for hjælp udenfor de generelle leveringstidspunkter, tilbydes som udgangspunkt hjælpemidler og en rehabiliterende indsats med henblik på igen at kunne klare sig selv eller med det generelle serviceniveau. Borgere, som har behov for udredning af det fremtidige behov for hjælp, aflastning og rehabilitering, eller som har et stort plejebehov i forbindelse med- ikke varig- svær sygdom, kan tilbydes et ophold i en midlertidig bolig på fastlandet. Opfølgning Der føres dokumentation i en elektronisk omsorgsjournal. Visitator udarbejder sammen med borgeren mål og tidsramme for indsatsen. Visitator følger løbende op på målene og vurderer sammen med borgeren, om opfølgning og justeringer i hjælpen kan foregå telefonisk, eller om der er behov for besøg. Rehabiliterende hjemmehjælp afsluttes, når borgeren er selvhjulpen, eller hvis det vurderes, at der fortsat er hverdagsopgaver, borgeren ikke kan klare. I så fald træffes der afgørelse om berettigelse til varig hjemmehjælp. Varig hjemmehjælp har fokus på hjælp til selvhjælp, og at borgerens 4

134 funktionsevne vedligeholdes. Varig hjemmehjælp kan afsluttes, hvis borgerens funktionsevne øges i en sådan grad, at der er grundlag for at starte et rehabiliteringsforløb, eller hvis borgeren ikke længere er berettiget til hjælp. Særligt for Anholt På Anholt aflægges visitationsbesøg 1 gang årligt, og der er telefonisk opfølgning ved behov. Klage og ankemuligheder Klageadgangen fremgår af den klagevejledning, der følger med den skriftlige afgørelse, borgeren modtager. Er borgeren ikke tilfreds med den afgørelse, der er truffet, opfordres borgeren til at kontakte visitator. Er borgeren ikke tilfreds med den måde støtten og hjælpen gives på, opfordres borgeren til at henvende sig til leverandøren eller til visitatoren. Lovgrundlag Lov om social service: 83 a. (praktiske og personlige opgaver; korterevarende og tidsbegrænsede rehabiliteringsforløb) 83 (praktiske og personlige opgaver i hjemmet) 94 (mulighed for udpegelse af person til varetagelse af opgaver) 1 og 81 (formål) Kontaktinformationer Sundhed og omsorg Visitationsafdelingen Tlf (hverdage mellem kl ) Mail: [email protected] Ved akut behov for hjælp kontaktes: Hjemmeplejen Øst: Tlf Hjemmeplejen Vest Tlf Indsatskatalog Følgende indsatser er beskrevet i indsatskatalog: Klippekort Madservice Nødkald 5

135 Personlig pleje Praktisk hjælp og støtte 6

136 Bilag: Indsatskatalog for personlig og praktisk hjælp Udvalg: Områdeudvalg sundhed og omsorg Mødedato: 15. september Kl. 9:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 79201/15

137 Indsatskatalog, Personlig og praktisk hjælp Klippekort Målgruppe Målgruppen er de svageste ældre, der i forvejen modtager daglig hjælp til personlig pleje. Følgende kriterier skal være opfyldt: Borgeren kan ikke selv dække behovet for aktivitet/samvær i eller udenfor hjemmet Behovet kan ikke dækkes via andre kommunale tilbud, eget netværk eller frivillighed Borgeren skal kunne administrere ordningen sammen med hjemmehjælperen Borgeren oplever at have et funktionstab, som har betydet en forringet livskvalitet. Beboere på plejecentre er ikke omfattet af ordningen. Kvalitetsmål Målet er at styrke livskvaliteten for de svageste ældre, der modtager hjemmehjælp. Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Indsatsen omfatter selvvalgte aktiviteter, som borgeren ikke er i stand til at udføre på egen hånd. Eksempler på selvvalgte aktiviteter: Højtlæsning Gåtur Indkøbsture Besøg hos venner/familie Aktiviteterne kan foregå i og udenfor hjemmet. Borgerens opgaver Borgeren skal være i stand til at administrere et klippekort, og være i stand til at deltage i planlægningen af aktiviteten. Eventuelle udgifter i forbindelse med aktiviteter i eller udenfor hjemmet, afholdes af borgeren selv. 1

138 Indsatskatalog, Personlig og praktisk hjælp Vejledende tidsforbrug Aktiviteten kan finde sted på alle hverdage mellem kl og Varighed/tidsbegrænsning Borgeren kan højst modtage en halv times selvvalgt aktivitet per uge. Der er mulighed for at spare timer sammen dog maksimalt 4 timer over 2 måneder. Madservice Målgruppe Målgruppen er: Borgere, der gennem speciallavede diæter kan forebygge livsstilssygdomme, som f.eks. diabetes 2. Borgere, der har behov for en varieret og sund kost og som ikke selv er i stand til at tilberede eller organisere maden på anden vis. Borgere for hvem madlavning er en stor arbejdsmæssig belastning. Terminalt syge borgere og deres pårørende med behov for aflastning omkring tilberedning af maden. Borgere, der er i et rehabiliteringsforløb efter udskrivelse fra sygehuset, og ikke selv er i stand til at tilberede den varme mad i en kortere periode. Kvalitetsmål Målet er: at borgere, som ikke selv er i stand til at tilberede maden, får et ernæringsrigtigt kosttilbud at sikre borgere, som er småt spisende eller har behov for diæt, en ernæringsrigtig kost. Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Levering af færdiglavet mad i hjemmet kan dække over: normalkost diæter kost til småt spisende, ernæringsmætte menuer kost, der tager hensyn til den enkelte borgers behov kost, der tager hensyn til nedsat tyggefunktion. Derudover tilbydes rådgivning om mad og drikke samt ernæringsmæssige 2

139 Indsatskatalog, Personlig og praktisk hjælp spørgsmål. Tilbuddet omfatter som minimum: Hovedretter: Mindst 10 valgmuligheder pr. dag Biretter: mindst 10 valgmuligheder pr. dag Brugere af madordningen har mulighed for at bestille mere end 7 hovedretter og 7 biretter via bestillingssedler I forbindelse med søn- og helligdage tilbydes søndagsmenuer I forbindelse med højtider leveres højtidsbestemte retter (såsom: Mortensaften: And, Juleaften: And og risalamande, Nytårsaften: Torsk/hamburgerryg med brunede kartofler og grønlangkål, Påskedag: Lam) Udbringning af mad finder sted direkte til brugerens adresse, og der ydes hjælp med at sætte kølevacummaden i køleskab/fryser. Mikrobølgeovn kan udlånes af kommunen og leveres til borgerens hjem af leverandøren, hvis borgeren ikke selv ejer en. Borgerens opgaver Borgeren skal selv sammensætte ugens menu. Vejledende tidsforbrug Ikke aktuelt Varighed/tidsbegrænsning Kølevacummad leveres mellem kl på en fast ugentlig hverdag, inden for samme time. Der udbringes minimum 4 hovedretter pr. borger. 3

140 Indsatskatalog, Personlig og praktisk hjælp Nødkald Målgruppe Borgere, der kan få et akut behov for at tilkalde hjemmeplejen, og som ikke mestrer, at bruge en telefon eller en mobiltelefon. Kvalitetsmål Målet er: at give borgere med væsentlig nedsat funktionsevne mulighed for at tilkalde hjælp i akut opståede situationer at borgere med væsentlig nedsat funktionsevne kan blive længst muligt i egen bolig. Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Nødkald omfatter etablering af nødkald og besøg af hjemmeplejen ved nødkald. Borgerens opgaver Ved nødkald er der egenbetaling for: Fastnettelefon Eventuel anskaffelse af forlængerledning Den daglige drift af nødkaldet ved opkald Ekstra husnøgle til nøgleboxen Erstatning af eventuelt bortkomne dele af nødkald. Vejledende tidsforbrug Besvarelse af nødkald ydes alle dage hele døgnet. Som udgangspunkt kan borgeren forvente at modtage hjælp en ½ time efter opkald. Varighed/tidsbegrænsning, Anholt Nødkald på Anholt Nødkald besvares alle dage mellem kl og kl af Norddjurs Kommunes vagthavende sygeplejerske på Anholt og i samme tidsrum iværksættes akuthjælp. Akutbesøg og planlagte besøg aflægges i samme tidsrum, at medarbejderne ansat i hjemmeplejen på Anholt. Ved akut behov for hjælp/ nødkald, i tidsrummet kl og kl , sker henvendelsen til Hjemmeplejen Øst. Vagtpersonalet i Hjemmeplejen Øst vurderer, hvordan hjælpen skal leveres og iværksætter dette. 4

141 Indsatskatalog, Personlig og praktisk hjælp 5

142 Indsatskatalog, Personlig og praktisk hjælp Personlig pleje Målgruppe Borgere, der midlertidigt eller varigt, har et væsentlig nedsat funktionsniveau, fysisk, psykisk eller socialt, som bevirker, at de ikke er i stand til at udføre den personlige pleje. Kvalitetsmål Målet er: at borgeren genvinder eller bevarer evnen til at varetage sin personlige pleje at bidrage til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk og psykisk funktionsevne eller sociale problemer at sigte mod, at borgeren er mest mulig selvhjulpen. Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Personlig pleje omfatter: daglig hygiejne bad/hårvask af/påklædning toiletbesøg hjælp til høreapparater, korset m.m. hjælp til forflytninger klippe negle, hvis der ikke er forhold, der taler imod det sengeredning og skift af sengelinned. Borgerens opgaver Norddjurs Kommune forventer, at borgeren arbejder konstruktivt sammen med medarbejderen. Vejledende tidsforbrug Daglig personlig hjælp kan leveres hele døgnet. Den daglige hygiejne og sengeredning foregår som udgangspunkt i dagtimerne alle ugens 7 dage. Bad og hårvask foregår i dagtimerne på hverdage og tilbydes som udgangspunkt to gange om ugen. Det konkrete tidspunkt for levering af hjælp aftales med leverandøren. Afviger det aftalte tidspunkt med mere end ½ time, kontaktes borgeren. 6

143 Indsatskatalog, Personlig og praktisk hjælp Særligt for Anholt: Personlig hjælp leveres som udgangspunkt i tidsrummet og alle dage. Varighed/tidsbegrænsning Rehabiliterende hjemmehjælp afsluttes, når borgeren er selvhjulpen, eller ændres til varig hjemmehjælp, hvis det vurderes, at der fortsat er hverdagsopgaver, borgeren ikke kan klare. Varig hjemmehjælp kan afsluttes, hvis borgerens funktionsevne øges i en sådan grad, at der er grundlag for at starte et rehabiliteringsforløb, eller hvis borgeren af andre årsager ikke længere er omfattet af målgruppen. Praktisk hjælp og støtte Målgruppe Borgere, der midlertidigt eller varigt, har et væsentlig nedsat funktionsniveau, fysisk, psykisk eller socialt, som betyder at de ikke er i stand til at udføre praktiske opgaver. Kvalitetsmål Målet er: at borgeren genvinder eller bevarer evnen til at varetage de daglige opgaver i hjemmet. Ydelsen kan derfor have en støttende og vejledende funktion at bidrage til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk og psykisk funktionsevne eller sociale problemer at sigte mod, at borgeren er mest mulig selvhjulpen. Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Praktiske opgaver: Rengøring i daglige opholdsrum: støvsugning vask af gulve med fibermoppe aftørring rengøring af hjælpemidler skift af sengelinned vask af trappeopgang, for/bagtrappe m.m. i henhold til ejendommens gældende regler. 7

144 Indsatskatalog, Personlig og praktisk hjælp Tøjvask: vask af tøj i maskine i hjemmet eller på fællesvaskeri ophængning af tøj eller tørretumbling tage tøj ned og sammenlægning af tøj håndvask af støttestrømper og nylonstrømper. Indkøb: skrive indkøbsseddel hjælp eller støtte til at ringe efter varer sætte varer på plads. Hjælp og støtte til ernæring: tilberedning af morgenmad, koldt hovedmåltid og mellemmåltider anretning af drikkevarer opvarmning og anretning af hovedmåltid indtagelse af mad og drikke opbevaring og hygiejne omkring madvarer oprydning og opvask efter måltidet sundhedsfaglig støtte til strukturering af hverdagen. Borgerens opgaver Norddjurs Kommune forventer, at borgeren arbejder konstruktivt sammen med medarbejderen. Borgeren skal stille de arbejdsredskaber til rådighed, som normalt findes i alle hjem eksempelvis støvsuger. Vejledende tidsforbrug Praktisk hjælp og hjælp til bad leveres som udgangspunkt i dagtimerne på hverdage. Tøjvask tilbydes som udgangspunkt én gang om ugen. Indkøb tilbydes som udgangspunkt én gang om ugen. Rengøring (herunder skift af sengelinned) foregår i dagtimerne og ydes som udgangspunkt hver 2. uge. Borgere med særlige sundhedsmæssige omstændigheder, der vurderes at have et særligt behov for ekstra rengøring, tilbydes hyppigere rengøring. 8

145 Indsatskatalog, Personlig og praktisk hjælp Særligt for Anholt: Praktisk hjælp og hjælp til bad leveres som udgangspunkt mellem og på hverdage. Det konkrete tidspunkt for levering af praktisk hjælp aftales med leverandøren. Afviger det aftalte tidspunkt for hjælp med mere end ½ time, kontaktes borgeren. Varighed/tidsbegrænsning Rehabiliterende hjemmehjælp afsluttes, når borgeren er selvhjulpen, eller hvis det vurderes, at der fortsat er hverdagsopgaver, borgeren ikke kan klare. I så fald træffes der afgørelse om berettigelse til varig hjemmehjælp. Varig hjemmehjælp kan afsluttes, hvis borgerens funktionsevne øges i en sådan grad, at der er grundlag for at starte et rehabiliteringsforløb, eller hvis borgeren ikke længere er berettiget til hjælp. 9

146 Bilag: Forslag til kvalitetsstandard for træning Udvalg: Områdeudvalg sundhed og omsorg Mødedato: 15. september Kl. 9:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 83660/15

147 Kvalitetsstandard: Træning Målgruppe Målgruppen er borgere i Norddjurs Kommune med et eller flere af følgende behov: Borgere, der efter sygdom er midlertidigt svækkede Borgere, der har behov for træning på grund af varigt nedsat fysisk, psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer Borgere, der har et fysisk, psykisk eller social nedsat funktionsniveau, som har mulighed for at fremme og udvikle færdigheder Borgere, der efter udskrivelse fra et sygehus, har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning. Kriterier og omfang Træning udføres med fokus på rehabilitering (hjælp til selvhjælp), forebyggelse, mestring og lindring. Træningsforløbet kan bestå af en eller flere af følgende indsatser: Genoptræning i træningscenter og/eller i hjemmet Vedligeholdende træning i træningscenter og/eller i hjemmet Træning i varmtvandsbassin Træning på døgnrehabiliteringsafdeling. Genoptræning i træningscenter, eget hjem og i bassin kan kombineres, dog kan man som udgangspunkt højest modtage 4 ergoterapeutiske og fysioterapeutiske ydelser om ugen. Kombineres træningstilbuddene revurderes forløbet senest efter en måned. Der er følgende afgrænsninger i omfanget af træning: Maksimalt 3 x ugentlig i træningscenter Maksimalt 2 x ugentlig i hjemmet Maksimalt 2 x ugentlig på hold i tre måneder Maksimalt 2 x ugentlig til borgere med en genoptræningsplan Døgngenoptræning vil som udgangspunkt blive tildelt som 3 ugers ophold. Senest efter 14 dages ophold evalueres muligheden for rehabilitering. Opholdet kan maksimalt strække sig over 3 måneder. 1

148 Særligt for træning i varmtvandsbassin Varmtvandsbassin benyttes primært som et middel, når det ikke er muligt, at borgeren kan træne på anden vis, eller som middel der muliggør en hurtig restitution/rehabilitering. Der foretages en helhedsvurdering af borgerens samlede behov for hjælp og støtte, herunder eksempelvis behov for personlig og praktisk hjælp og støtte, hjælpemidler mv. Formål Formålet med træningen er, at borgeren genvinder tabte funktioner eller fastholder nuværende funktioner. Der er fokus på, at borgerens selvbestemmelse, egenomsorg og netværk så vidt muligt bevares. Vedligeholdelse og træning af færdigheder vil indgå som en naturlig del af den praktiske og personlige støtte, borgeren modtager. Afgørelse Træning tilbydes efter en individuel faglig vurdering af borgerens behov. Vurderingen foretages af visitator eller udfærdiges på sygehus ved udskrivelse efter lægefaglig vurdering. Visitators vurdering kan baseres på: Besøg i borgerens hjem Telefonisk kontakt med borger Oplysninger fra læge Oplysninger fra øvrige samarbejdspartnere. Ved tildeling lægges vægt på: at borgeren ikke i forvejen modtager tilsvarende tilbud om vederlagsfri fysioterapi at borgeren, for at blive visiteret til træning, skal være motiveret for at vedligeholde eller genoptræne mistede færdigheder. Borgeren modtager senest 14 dage efter henvendelse en skriftlig afgørelse fra visitator med forventet omfang og varighed. Levering Træning udføres af fysioterapeut og/eller ergoterapeut. Indsatsen 2

149 kan overdrages til andet sundhedsfagligt personale efter en faglig vurdering af terapeut. Valg af træningssted Borgere med genoptræningsplan har ret til at vælge mellem de genoptræningssteder som Norddjurs Kommune har etableret ved træningscenter Øst og Vest. Der kan også vælges genoptræningstilbud i kommunale træningscentre i andre kommuner. Ønske om Frit Valg kan dog afvises af kapacitetsmæssige årsager. Borgere uden genoptræningsplan tilbydes træning i en af kommunens træningsenheder eller i særlige tilfælde i eget hjem. Omkostninger Træningstilbud er gratis. Der kan dog være betaling for materialeforbrug, hvis det indgår i træningen. Kørsel Som hovedregel skal borgere, der er visiteret til genoptræning eller vedligeholdende træning, selv sørge for transport til og fra træning. Er borgeren ude af stand til selv, eller ved hjælp af andre, at komme til træningsstedet, kan borgeren visiteres til kørsel med egenbetaling. Der er ingen egenbetaling for kørsel for borgere, der har en genoptræningsplan. Aktiviteter Indsatsen tilrettelægges på baggrund af borgerens ressourcer, individuelle mål samt aktive medvirken. Indsatsen kan indeholde: individuel træning træning på hold deltagelse i aktivitet vurdering, udredning og afprøvning af mulighed for at bevare eller genvinde evnen til at varetage personlige og praktiske opgaver Genoptræning/vedligeholdende træning foregår i dagtimerne. Vejledende tidsforbrug for træning er ca. 45 minutter. Dertil 3

150 kommer tid til af/påklædning. Indsatsen indeholder ikke: træning, der kan dækkes af almene træningstilbud i privat, offentlig eller foreningsregi træning til borgere uden genoptræningsplan, hvor der foreligger lægelig anbefaling om behandling såsom vævsbehandling, ultralyd eller laser. Kvalitetskrav Træningen udføres af medarbejdere med fysioterapeut- eller ergoterapeutuddannelse. Terapeuten kan efter en faglig vurdering videregive opgaver til andet personale. Tidsfrister Træningsafdelingen eller Visitationen skal senest 3 hverdage efter modtagelse af genoptræningsplan eller henvisning kontakte borgeren. For borgere med en genoptræningsplan gælder, at træning iværksættes hurtigst muligt og senest 14 dage efter modtagelse af genoptræningsplanen. Dog kan der være angivet andre vejledende tidsfrister i genoptræningsplanen. Ved genoptræning/vedligeholdende træning uden genoptræningsplan startes træningsforløbet hurtigst muligt og senest 4 uger efter modtagelse af henvisning. Aflysning Der kan forekomme ændringer eller aflysninger af træning ved ferie, sygdom og kursus. Aflyser borger selv, tilbydes ikke erstatning for den aflyste træning. Opfølgning Mål for træning udarbejdes af terapeut eller visitator sammen med borgeren. Terapeuten dokumenterer i Norddjurs Kommunes omsorgssystem efter hver træning. Ved afslutning af træningsforløb afholdes en evalueringssamtale 4

151 mellem terapeuten og borgeren, hvor de aftalte mål evalueres. Ved døgngenoptræning evalueres muligheden for rehabilitering dog senest efter 14 dages ophold. Klage og ankemuligheder Klageadgang, i forhold til servicelovens 86 stk. 1 og 2, fremgår af den klagevejledning, der følger med den skriftlige afgørelse, borgeren modtager. Er der tvivl om klage og ankemulighed, kan borgeren kontakte visitatoren. Er borgeren ikke tilfreds med den afgørelse, der er truffet, opfordres borgeren til at kontakte visitator. Er borgeren ikke tilfreds med den måde, træningen gives på, opfordres borgeren til at henvende sig til leverandøren eller visitator. Klage over ventetider og serviceniveau, i forhold til genoptræningsplan efter sundhedslovens 140, rettes til den kommune, der yder genoptræningen. Klager over den faglige virksomhed rettes til patientklagenævnet. Lovgrundlag Lov om social service: 86 stk 1 og 2 Sundhedsloven: 140 (borgere med genoptræningsplan) Kontaktinformationer Visitationen Østergade Grenaa Telefon: [email protected] Træningscenter Vest Elme Allé Auning Tlf.:

152 Træningscenter Øst Posthaven Grenaa Tlf.: Vigtig information 6

153 Bilag: Forslag til kvalitetsstandard for hjælpemidler Udvalg: Områdeudvalg sundhed og omsorg Mødedato: 15. september Kl. 9:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 79196/15

154 Kvalitetsstandard: Hjælpemidler Målgruppe Målgruppen er borgere i Norddjurs Kommune med en varig nedsat evne til at udføre fysiske og/eller psykiske aktiviteter. Kriterier og omfang Hjælpemidler kan afhængigt af funktionsnedsættelsens karakter gives som: Tildeling, f.eks. ortopædisk fodtøj/indlæg, kompressionsstrømper, støtte-korsetter, arm- og benproteser Udlån, f.eks. kørestole, badebænke, toiletforhøjer, plejesenge, teleslynge-anlæg, lyd- og lyskald, talende ure og lydafspillere Tilskud, f.eks. injektions- og testmaterialer til blodsukkermåling og stomimaterialer. For at være berettiget til et hjælpemiddel er det en forudsætning: At hjælpemidlet i væsentlig gad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne At hjælpemidlet i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet At hjælpemidlet er nødvendigt for at borgeren kan udøve et erhverv. Der foretages en helhedsvurdering af borgerens samlede behov for hjælp og støtte, eksempelvis behov for personlig og praktisk hjælp, træning mv. Formål Formålet med tildeling af et hjælpemiddel er at lette den daglige tilværelse, så borgeren opnår mest mulig selvstændighed i hverdagen og kan forbedre livskvaliteten. Afgørelse Afgørelse på ansøgning af hjælpemidler træffes på baggrund af en individuel faglig vurdering af borgerens behov. I samarbejde med borgeren udarbejder sagsbehandleren en udredning af borgerens funktionsevne. Det foregår enten ved besøg i borgerens hjem, ved borgerbesøg i kvikservice eller, i ukomplicerede situationer, telefonisk. 1

155 For at sagsbehandleren kan træffe en afgørelse, kan det desuden være nødvendigt at indhente relevante oplysninger om borgerens helbred fra blandt andet læge, fysioterapeuter og øvrige samarbejdspartnere. Levering Hjælpemidlerne leveres af Hjælpemiddelafdelingen i Norddjurs Kommune. Ved boligindretning udpeger Norddjurs Kommune håndværker og materialer. Ifølge ordning om Frit Valg kan borgeren vælge: hvor hjælpemidlet købes - med mindre hjælpemiddelafdelingen har et identisk hjælpemiddel på kommunens depot Håndværkere og materialer ved bevilling af en boligindretning. For at anden leverandør kan benyttes, skal der leves op til den standard, kommunen har anvist i bevillingen. Hvis omkostningerne ved valg af anden leverandør overstiger det bevilligede beløb, hæfter borgeren selv for differencen. Levering Som udgangspunkt skal borgeren selv afhente hjælpemidlerne på kommunens hjælpemiddeldepot. Der kan i særlige tilfælde laves aftaler om levering på hjemadressen. Aktiviteter Hjælpemidler omfatter: Hjælpemidler til udlån: eksempelvis kørestol, toiletforhøjer, arbejdsstol, el-kørestol, strømpepåtager, mm. Kropsbårne hjælpemidler: parykker, diabeteshjælpemidler, proteser, stomi, hjælpemidler, syns- og hørehjælpemidler mm. Forbrugsgoder: Forbrugsgoder er produkter, der produceres og sælges til alle. Borgeren skal som udgangspunkt selv betale halvdelen af udgiften og driftsomkostningerne på et forbrugsgode. Borgeren står selv for indkøb af forbrugsgodet. Eksempler på forbrugsgoder: husholdningsredskaber, særlige kontorstole, el-kørestole mm. Undtagelser Der gives ikke støtte til forbrugsgoder, der betragtes som sædvanligt indbo. Det kan være smartphones, opvaske- og vaskemaskine, mikroovn, 2

156 computer, lænestol, seng mm. Det er samfundsudviklingen, der sætter standarden for, hvad der kan betragtes som sædvanligt indbo. For at få tilskud, skal bevilling foreligge før anskaffelsestidspunktet. Kvalitetskrav Tidsfrister Udlånshjælpemidler, kropsbårne hjælpemidler og forbrugsgoder Ved ukomplicerede ansøgninger, behandles ansøgningen snarest og inden 10 hverdage fra modtagelse af afsøgningen. Ved komplicerede sager, der kræver en større udredning, vil behandlingen af ansøgningen kunne tage op til 6 uger. I sådanne tilfælde kontaktes borgeren for orientering om sagsforløbet. Boligændring Sagsforløbet startes snarest muligt og inden 15 hverdage fra modtagelsen af ansøgningen. Mindre boligændringer udføres indenfor 15 hverdage fra modtagelse af ansøgningen. Større boligændringer iværksættes snarest og senest 2 måneder fra modtagelsen af ansøgningen. I særligt akutte tilfælde vil sagsbehandlingen igangsættes så hurtigt som muligt og senest 3 hverdage fra modtagelsen af ansøgningen. Biler Når hjælpemiddelafdelingen har modtaget en ansøgning om en bil, kontaktes borgeren indenfor 5 hverdage for at aftale et hjemmebesøg. Efter hjemmebesøget indhenter sagsbehandleren snarest muligt og senest indenfor 15 hverdage, de nødvendige oplysninger for at kunne behandle ansøgningen. Når alle nødvendige oplysninger foreligger, og når afprøvningen af bilen har fundet sted, vil der blive truffet en afgørelse indenfor 15 hverdage. Strækker sagsforløbet sig udover 3 måneder, bliver borgeren orienteret om det videre forløb. Ukomplicerede ansøgninger på standardhjælpemidler Ved ukomplicerede ansøgninger, hvor kriterierne for at modtage et hjælpemiddel er opfyldt, kan hjælpemidlet udleveres straks ved 3

157 henvendelse i hjælpemiddelafdelingen, såfremt hjælpemidlet er på lager. En terapeut vurderer, om kriterierne er opfyldt. Der er åbent en gang om ugen (se mere på kommunens hjemmeside). Opfølgning Der dokumenteres i elektronisk journalsystem. Den kommunale sagsbehandler følger i samarbejde med borgeren op på indsatsen. Klage og ankemuligheder Borgeren har mulighed for at klage over afgørelsen og sagsbehandlingen. Klageadgangen fremgår af den klagevejledning, der følger med den skriftlige afgørelse, borgeren modtager. Klagen skal indgives til sagsbehandleren indenfor 4 uger efter modtagelse af afgørelsen. Lovgrundlag Lov om social service: 112 (Hjælpemidler) 113 (Forbrugsgoder) 114 (Støtte til bil) 116 (Boligindretning) Kontaktinformationer Hjælpemiddelafdelingen træffes alle hverdage mellem kl på: Vigtig information Det er muligt at låne hjælpemidler i forbindelse med træningsforløb. Udlånet aftales med de terapeuter, der er ansvarlige for træningen. 4

158 Bilag: Forslag til kvalitetsstandard for dækning af nødvendige merudgifter Udvalg: Områdeudvalg sundhed og omsorg Mødedato: 15. september Kl. 9:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 80033/15

159 Kvalitetsstandard: Dækning af nødvendige merudgifter Målgruppe Målgruppen er borgere mellem 18 år og folkepensionsalderen, der grundet en varig nedsat funktionsevne har merudgifter forbundet med den daglige livsførelse. Kriterier og omfang Merudgifterne er udgifter, der relaterer sig til en varigt nedsat funktionsevne. Der skal være tale om udgifter, som andre borgere på samme alder og i samme livssituation, men uden funktionsnedsættelse, ikke vil have. Der foretages en helhedsvurdering af borgerens samlede behov for hjælp og støtte, herunder eksempelvis behov for personlig og praktisk hjælp og støtte, hjælpemidler, træning mv. Følgende kriterier kan ligge til grund for tildeling: Den nedsatte funktionsevne skal have indgribende karakter i den daglige tilværelse, så der ofte skal sættes ind med væsentlige hjælpeforanstaltninger f.eks. medicinsk behandling, hjælp fra netværk eller hjemmepleje, hjælpemidler etc. Lægelig dokumentation på at en borger uden medicinsk behandling vil være akut livstruet eller i akut risiko for væsentlig funktionsnedsættelse. Borgere med en ikke synlig eller umiddelbart konstaterbar medfødt lidelse kan få hjælp til dækning af merudgiften til diæt, når forskrifter om diæt følges. Det kan eksempelvis gøre sig gældende ved særlig fødevareallergi. Borgere, som på grund af deformiteter eller ganske særlig legemsbygning, har behov for særligt dyrt eller særligt udformet tøj. Det samme gælder merudgifter til beklædning, der er nødvendig på grund af ekstraordinært slid på tøj og sko. Ved tildeling af dækning af nødvendige merudgifter lægges der vægt på borgerens samlede livssituation, herunder aktivitetsniveau, boligforhold, erhvervsforhold samt personlige forhold. Der kan ikke ydes dækning af nødvendige merudgifter til udgifter, der kan søges dækket efter anden lovgivning. 1

160 Der er via lovgivningen fastsat en årlig bagatelgrænse, som i 2015 udgør kr. pr. år. Det betyder, at man som borger skal have merudgifter ud over denne grænse. Formål Formålet med dækning af nødvendige merudgifter er: at yde kompensation til borgere med en varig nedsat funktionsevne, hvor der er nødvendige merudgifter på grund af funktionsnedsættelsen. at medvirke til, at borgere med en varigt nedsat funktionsevne kan have en tilværelse, der er sammenlignelig med andre borgere på samme alder og i samme livssituation uden funktionsnedsættelse. Afgørelse Dækning af nødvendige merudgifter tilbydes efter en individuel faglig vurdering. Sagsbehandleren behandler en ansøgning om dækning af nødvendige merudgifter således, at det opleves mindst muligt indgribende for borgeren. Det er op til borgeren at sandsynliggøre sine nødvendige merudgifter. Hvorvidt der er behov for en personlig samtale i forbindelse med afgørelsen, vil være afhængig af den konkrete ansøgning. Det vil ofte være nødvendigt at udarbejde en funktionsevnevurdering, der kan suppleres af lægelig dokumentation, før der kan træffes en endelig afgørelse om tildeling. Indhentning af lægelig dokumentation sker efter borgerens samtykke. Borgeren modtager en skriftlig afgørelse. Levering Dækning af nødvendige merudgifter udbetales til borgerens Nem-konto. Der ydes en kontant udbetaling månedsvis forud. Merudgifterne fastsættes efter et samlet skøn af de faktiske merudgifter oprundet til nærmeste hele hundrede. Borgeren har oplysningspligt og dermed pligt til at oplyse Norddjurs Kommune om evt. ændringer i deres livssituation, som kan have betydning for merudgifterne. Aktiviteter Nedenstående er eksempler på, hvad der kan være nødvendige merudgifter. Listen er ikke udtømmende, men skal blot ses som nogle af 2

161 de hyppigst forekommende merudgifter: Medicinudgifter Befordring Kost og diætpræparater Ekstra vask og tørring af tøj Håndsrækninger til f.eks. havearbejde, snerydning, vinduespudsning. Driftsudgifter til bil, hvis borgeren grundet sin nedsatte funktionsevne har en særlig stor og driftsmæssig dyr bil Beklædning. Kvalitetskrav Der er sagsbehandlingsfrist på 6 uger efter alle relevante oplysninger foreligger. Bevillingen vil som udgangspunkt gælde fra den førstkommende måned efter ansøgningstidspunktet. Opfølgning Bevillingen revurderes minimum 1 gang årligt. Ved revurderingen vurderes det, om borgeren fortsat opfylder betingelserne for modtagelse af dækning af nødvendige merudgifter. Resultatet af opfølgning fremsendes skriftligt til borgeren og dokumenteres ved elektronisk journalføring. Bevillingen ophører, når borgeren påbegynder folkepension. Klage og ankemuligheder Klageadgangen fremgår af den klagevejledning, der følger med den skriftlige afgørelse, borgeren modtager. Såfremt borgeren ikke er enig i den afgørelsen, har borgeren mulighed for at klage til Norddjurs Kommune indenfor en frist på 4 uger. Klagen sendes til: Myndighedsafdelingens voksenteam Torvet Grenaa Tlf.: Såfremt Norddjurs Kommune ikke giver borgeren medhold i klagen, 3

162 videresender Norddjurs Kommune klagen til Ankestyrelsen, som efterfølgende behandler klagen. Lovgrundlag Lov om social service 100 og bekendtgørelse nr af 23. december 2012 (nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse) Lov om social service 148 stk. 2. (opfølgning og revurdering) Kontaktinformationer Myndighedsafdelingens voksenteam Torvet Grenaa Tlf.: Vigtig information Borgere, der er tilkendt førtidspension før 2003, er ikke berettiget til dækning af merudgifter, medmindre de samtidig er bevilliget Borgerstyret Personlig Assistance efter Lov om social service 95 eller lov om social service 96. 4

163 Bilag: Forslag til kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse - særligt tilrettelagt beskæftigelsesforløb Udvalg: Områdeudvalg sundhed og omsorg Mødedato: 15. september Kl. 9:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 80044/15

164 Kvalitetsstandard: Beskyttet beskæftigelse/særligt tilrettelagt beskæftigelsesforløb Målgruppe Målgruppen er borgere, som på grund af betydelig og varig funktionsnedsættelse, har brug for hjælp, støtte og vejledning for at kunne bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Kriterier og omfang Tilbuddet tilpasses borgerens individuelle ønsker og behov vedrørende indhold, struktur og et aktivt arbejdsliv. Der lægges vægt på muligheden for at udvikle, lære og vedligeholde færdigheder og opbygge en arbejdsidentitet. Formål Formålet med beskyttet beskæftigelse er, at borgeren får indhold, struktur og et aktivt arbejdsliv, samt mulighed for at udvikle, lære og vedligeholde færdigheder og arbejdsidentitet og for at erhverve sig et job. Afgørelse Beskyttet beskæftigelse/særligt tilrettelagt beskæftigelsesforløb tilbydes efter en individuel faglig vurdering af borgerens støttebehov. På et møde mellem borger, sagsbehandler og visitator udarbejdes en vurdering af borgerens behov. Mødet foregår oftest i borgerens hjem eller på rådhuset. Sagsbehandleren udarbejder efter mødet en handleplan. Ved afgørelsen bliver der lagt vægt på: Ønske og ansøgning Funktionsniveau Sociale forhold Diagnose og øvrige lægelige oplysninger Tidligere indsats. Levering Hjælpen leveres af socialområdet. Der er ikke valgmulighed i forhold til leverandør. Der vil være en egenbetaling i forbindelse med kørsel til beskæftigelsen. Fastsættelse af lønnen sker efter en konkret og individuel måling der indeholder følgende faktorer: Produktionstiden (den faktiske tid der er arbejdet med produktion) 1

165 Optælling af produkter (hvad er der produceret) Timelønnen fastsættes som en andel af den sats, der er på normalløn området. Mindstelønnen for borgeren er iflg. lovgivningen min 5 % af normallønnen. Aktiviteter Arbejdets karakter og indhold kan variere fra produktionsrelaterede opgaver til mere serviceorienterede funktioner. Indholdet i et beskæftigelsestilbud kan eksempelvis være: Produktion og montageopgaver (f.eks. metal, træ og samling af delkomponenter) Havehold Mindre bygningsvedligeholdelse Gårdproduktion Serviceopgaver (f.eks. køkken- og kantinedrift, pedel, rengøring). Kvalitetskrav Personale ansat i beskyttet beskæftigelsestilbud er uddannede pædagoger og værkstedsassistenter. Der er en sagsbehandlingsfrist på højest 6 uger efter alle relevante oplysninger foreligger. Borgeren tilbydes beskyttet beskæftigelse en uge efter afgørelsen er truffet. Beskyttet beskæftigelsestilbud aflyses i forbindelse med ferier. Er der øvrige aflysninger, vil de blive annonceret med en uges varsel. Opfølgning En gang årligt udarbejdes en pædagogisk helhedsplan i samarbejde med borgeren. Der følges op på de mål, der er opstillet i handleplanen og på den produktionstid borgeren er i stand til at udføre. Der vil i forbindelse med opfølgningen blive vurderet, om tilbuddet stadig er relevant. Klage og ankemuligheder Klageadgangen fremgår af den klagevejledning, der følger med den skriftlige afgørelse, borgeren modtager. Klagen skal sendes til: Norddjurs Kommune 2

166 Myndighedsafdelingen Torvet Grenaa Såfremt Norddjurs Kommune ikke giver borgeren medhold i klagen, videresendes klagen til Ankestyrelsen, som efterfølgende vil behandle klagen. Lovgrundlag Lov om social service 103 Kontaktinformationer Myndighedsafdelingen Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf.: [email protected] 3

167 Bilag: Forslag til kvalitetsstandard for aktivitets- og samværstilbud Udvalg: Områdeudvalg sundhed og omsorg Mødedato: 15. september Kl. 9:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 80049/15

168 Kvalitetsstandard: Aktivitets- og samværstilbud Målgruppe Målgruppen er borgere med betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sociale problemer, som gennem aktivitets- eller samværstilbud kan opretholde eller forbedre personlige færdigheder eller livsvilkår. Kriterier og omfang Borgeren er berettiget til et aktivitets- og samværstilbud, der tilgodeser behov for aktiviteter og socialt samvær og giver mulighed at opøve, vedligeholde og udvikle sociale og praktiske færdigheder. Der foretages en helhedsvurdering af borgerens samlede behov for rehabilitering, hjælp og støtte, herunder eksempelvis behov for hjælpemidler, dækning af merudgifter, træning mv. Formål Formålet med aktivitets- og samværstilbud er at øge borgerens livskvalitet i dagligdagen. Aktivitets- og samværstilbud kan også have en vigtig funktion som et fristed, der kan give gode betingelser for personlig udvikling. Afgørelse Afgørelse om tildeling af aktivitets- og samværstilbud træffes på baggrund af en individuel faglig vurdering. På et møde mellem borger, sagsbehandler og visitator udarbejdes en vurdering af borgerens behov. Mødet foregår oftest i borgerens hjem eller på rådhuset. Sagsbehandleren udarbejder efter mødet en handleplan. Borgeren modtager senest 14 dage efter visitationsmødet en skriftlig afgørelse fra visitator. Ved afgørelsen lægges vægt på: Ønske og ansøgning Funktionsniveau Sociale forhold Tidligere indsats. Levering Hjælpen leveres af socialområdet. Der er ikke mulighed for at vælge anden leverandør. 1

169 Der er ingen udgifter for borgeren til aktivitets- og samværstilbud. Der er ingen udgifter for borgeren til kørsel. Aktiviteter Aktivitetstilbud kan blandt andet omfatte: Sanse- og motoriske aktiviteter Kreative udfordringer Sang og bevægelse. Kvalitetskrav Personale ansat i aktivitets- og samværstilbud er uddannede pædagoger og værkstedsassistenter. Der er sagsbehandlingsfrist på max 6 uger efter alle relevante oplysninger foreligger. Borgeren tilbydes et aktivitets- og samværstilbud en uge efter afgørelsen er truffet. Aktivitets- og samværstilbud aflyses i forbindelse med ferier. Øvrige aflysninger vil blive annonceret med en uges varsel. Opfølgning En gang årligt udarbejdes en pædagogisk helhedsplan i samarbejde med borgeren. Der følges op på borgerens ønsker for fremtidige aktiviteter og samværstilbud. Klage og ankemuligheder Klageadgangen fremgår af den klagevejledning, der følger med den skriftlige afgørelse, borgeren modtager. Klagen skal sendes til: Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen Torvet Grenaa Såfremt Norddjurs Kommune ikke giver borgeren medhold i klagen, videresendes klagen til Ankestyrelsen, som efterfølgende vil behandle klagen. Lovgrundlag Lov om social service 104 2

170 Kontaktinformationer Myndighedsafdelingen Torvet Grenaa Tlf.: [email protected] 3

171 Bilag: Forslag til kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Udvalg: Områdeudvalg sundhed og omsorg Mødedato: 15. september Kl. 9:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 80054/15

172 Kvalitetsstandard: Omsorgstandpleje Målgruppe Målgruppen er borgere, der på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan benytte de almindelige tandplejetilbud. Borgere, som selv kan bevæge sig til tandlæge eller som har mulighed for hjælp til ledsagelse hertil af nærtstående, er ikke omfattet af ydelsen. Kriterier og omfang Omsorgstandpleje omfatter forebyggelse og behandling af tand-, mund- og kæbesygdomme. Formål Omsorgstandplejen skal: Sikre bedst mulig tyggeevne Forebygge at smertefulde tilstande opstår. Hvis brugerens mulighed for samarbejde eller de fysiske rammer begrænser behandlingsmulighederne, er målet at lindre smerte. Fordelene ved en behandling skal være større end de ulemper, der kan være forbundet med behandlingen. Afgørelse Omsorgstandpleje tilbydes på baggrund af en individuel faglig vurdering og tager afsæt i borgerens egenomsorg og helbredstilstand. Vurderingen kan foretages af: Visitator, for ældre borgere Den kommunale tandpleje, for 18-årige Specialtandplejen, for patienter der er indskrevet i specialtandplejen, hvis omsorgstandplejen skønner at kunne imødekomme borgerens behov for tandpleje. Revisitering sker, når borgerens funktionsniveau har ændret sig, så forudsætningerne, der lå til grund for visitationen, ikke længere er til stede. Vurderingen tager udgangspunkt i borgerens tandplejebehov og funktionsniveau. Ud fra tandlægefaglige kriterier kan der ligeledes henvises fra omsorgstandplejen til specialtandplejen. Når ansøgningen er visitationsafdelingen i hænde, træffes en afgørelse 1

173 senest 1 uge efter. Afgørelsen sendes til omsorgstandplejens administration dagen efter bevillingen. Bevillingen formidles straks videre til omsorgstandplejen, som kontakter borgeren/plejecentret for at aftale en tid. Det er ikke muligt selv at tilmelde sig omsorgstandplejen. Levering Norddjurs Øst: Tandplejepersonale fra de kommunale tandklinikker. Norddjurs Vest: Tandpleje tilbydes hos de privat praktiserende tandlæger, som Norddjurs Kommune har indgået en aftale med. Omsorgstandpleje kan tilbydes: I eget hjem eller boligen på plejecenteret På en kommunal tandklinik, hvor loftslift forefindes I den vestlige del af Norddjurs Kommune hos privatpraktiserende tandlæger, som Norddjurs Kommune har indgået aftale med. Ved akutte tilstande tilses borgeren hurtigst muligt. Længste interval mellem undersøgelser er 1 år. Der er en årlig medbetaling. I 2015 er prisen fastsat til maximalt 485 kr. årligt, uanset hvor mange konsultationer eller behandlinger, der er behov for. Det årlige beløb fordeles ud over årets måneder og opkræves af Norddjurs Kommunale Tandpleje første gang efter det 1. besøg fra den kommunale tandpleje hos borgeren. Udgift til evt. transport til klinikken afholdes af den enkelte borger. Aktiviteter Omsorgstandplejetilbuddet omfatter: Regelmæssig undersøgelse af tænder og/eller proteser efter individuelt behov. Hjælp til forebyggelse af tandsygdomme og lidelser i munden. Vejledning i renholdelse. Behandling af symptomer og sygdomme i tænder og mund. Behandlinger af tænder og tandkød, samt proteser og slimhinder. Proteser repareres og justeres, når det er nødvendigt. Første undersøgelse tilrettelægges ud fra individuel vurdering af 2

174 behov og foretages af en tandlæge. Undersøgelsesintervaller tilrettelægges ud fra faglige og individuelle kriterier. Undervisning, instruktion og vejledning af relevant omsorgspersonale på plejecentre eller i hjemmeplejen. Kvalitetskrav Generel og individuel forebyggelse varetages af tandplejer og klinikassistent. Personalet har en relevant tandplejefaglig uddannelse og fornøden viden om målgruppen. Undersøgelse, forebyggelse og behandling tilbydes efter odontologiske kriterier. Opfølgning Alle forhold, der angår borgerens tandforhold, journaliseres efter retningslinjer jf. journalføringsbekendtgørelsen. Der afleveres skriftlig information til bruger og/eller støtteperson efter hvert besøg. Klage og ankemuligheder Sundhedsloven indeholder ikke særlige regler vedrørende klageadgang på tandplejeområdet, og der er intet særligt klageorgan, hvortil personer, der er uenige i afgørelsen, kan klage. Ydelser i henhold til sundhedsloven på tandplejeområdet, betragtes som en del af sundhedsvæsenets tilbud, og klageadgangen kan dermed paralleliseres hermed. Klager over den faglige virksomhed rettes til patientombuddet: Patientombuddet Finsensvej Frederiksberg Telefon: (Telefontid dagligt 10-14) [email protected] Hjemmeside: Faglig virksomhed er i denne sammenhæng ensbetydende med, at den faglige virksomhed skal være relateret til egentlig patientbehandling eller undersøgelse. Lovgrundlag Sundhedsloven, LBK 1202 af 14/11/2014: Afsnit IX, kapitel 37 om omsorgstandpleje 131 og 132 3

175 Tandplejebekendtgørelsen nr. 179 af 28/02/2012 med ændringen BEK nr af 18/12/2012 Vejledning af 30. juni 2006 om Omfanget af og kravene til den kommunale og regionale tandpleje og et tillæg til denne vejledning af 26/03/2012. Autorisationsloven LBK nr.1202 af 14/11/2014. Kap. 11, 21 og 22. Journalføringsbekendtgørelsen BEK nr. 3 af 02/01/2013 Kontaktinformationer Adresser, telefonnumre og mailadresser på de fire kommunale klinikker, de tre private klinikker og på tandplejens ledelse og administration kan findes på Norddjurs Kommunale tandplejes hjemmeside: tandpleje.norddjurs.dk Ved akut behov rettes henvendelse til Vigtig information Borgere, der selv kan bevæge sig til tandlæge, eller som har mulighed for hjælp til ledsagelse af nærtstående, er ikke omfattet af ydelsen. Den er ej heller målrettet personer, der af sociale eller andre grunde har fravalgt de eksisterende tandplejetilbud. 4

176 Bilag: Forslag til kvalitetsstandard for specialtandpleje Udvalg: Områdeudvalg sundhed og omsorg Mødedato: 15. september Kl. 9:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 80068/15

177 Kvalitetsstandard: Specialtandpleje Målgruppe Målgruppen er borgere, der ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, praksistandplejen eller omsorgstandplejen: Borgere med betydelig og varig nedsat funktionsevne Sindslidende, psykisk udviklingshæmmende o.a. Visse borgere med cerebral parese, autisme samt andre betydelige funktionsnedsættelser; eksempelvis borgere som har sklerose. Kriterier og omfang Borgeren er berettiget til undersøgelse, forebyggelse og tandbehandling efter alment anerkendte tandlægefaglige kriterier. Behandlingsomfanget sigter mod den bedst mulige løsning under hensyntagen til den enkelte borgers funktionsniveau. Formål Tandplejen skal sikre, at der bliver skabt rammer for hensigtsmæssige tandplejevaner og sunde tænder, mund og kæber gennem hele livet: Forebyggende og behandlende tandpleje, så borgerens tand-/ mund-/ og kæberegion bevares i funktionsdygtig stand under hensyntagen til den enkeltes samlede funktionsniveau. At borgeren i videst muligt omfang bevarer sin fysiske, psykiske og sociale trivsel livet igennem. Afgørelse Visitation foretages af overtandlægen og sker ud fra en bedømmelse af borgerens evne og mulighed for at benytte de øvrige tandplejetilbud. Der indgår tillige en tandlægefaglig bedømmelse af borgerens tandfaglige behov for specialbehandling. I forbindelse med visitationen afgøres det, om borgeren kan behandles i omsorgstandplejen, i den kommunale specialtandpleje eller skal viderehenvises til den regionale specialtandpleje. Fagpersoner, der har jævnlig kontakt med patienten og har kendskab til dennes funktionsnedsættelse, kan henvise til specialtandpleje gennem Den 1

178 Kommunale Tandpleje. Læger, tandlæger, hospitalspersonale på psykiatriske hospitalsafdelinger, herunder distriktspsykiatriske ordninger, kan henvise til specialtandplejen via Den Kommunale tandpleje. Hospitalspersonale på psykiatriske hospitalsafdelinger, herunder distriktspsykiatriske ordninger kan henvise til nødbehandling direkte til Den Regionale Specialtandpleje. Den Kommunale Tandpleje kan henvise 0 17 årige omfattet af servicelovens 32 om særlige dagtilbud eller folkeskolelovens 20 samt omsorgstandplejepatienter direkte til Den Regionale Specialtandpleje. Levering Den Kommunale Tandpleje visiterer og udfører den opsøgende, tandbehandlende og forebyggende opgave. For patienter, hvor specialiseringsgraden og kompleksiteten overstiger, hvad kommunen kan udføre på egne klinikker, benyttes behandlingspladser i Den Regionale Specialtandpleje. Der er en årlig medbetaling for modtagelse af tilbud om specialtandpleje. Kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune har i 2015 besluttet at opkræve en medbetaling på maksimalt kr. Borgere mellem 0-17 år er ikke omfattet af medbetaling. Medbetalingen kan ikke overstige maksimumbeløbet uanset, hvor mange konsultationer eller behandlinger der er behov for. Opkrævning og regningsudsendelse for medbetalingen sker månedsvis fra tandplejens administration. Kommunen yder ikke tilskud til transport til tandpleje i specialtandplejen. Aktiviteter Opsøgende tiltag specielt til borgere med en psykiatrisk lidelse, og som ofte vil har et svingende funktionsniveau. Forebyggelse - både individuelle og generelle tiltag i nært samarbejde med de persongrupper, der omgiver borgeren i det daglige (pårørende, støtte- og kontaktpersoner, sygeplejefagligt eller pædagogisk personale), 2

179 herunder undervisning af disse. Undersøgelse af tand-, mund og kæberegion. Behandling af symptomer, sygdomme og funktionsforstyrrelser i tænder, mund og kæber, herunder nødvendige tandprotetiske behandlinger (behandlinger af rehabiliterende karakter og ofte indenfor det højteknologiske område). Til børn og unge tilbydes de nødvendige tandreguleringsbehandlinger. Diagnostisk udredning forud for behandlingsplanlægning og behandling skal være så udtømmende som muligt, både hvad angår almenlidelser, og hvad angår patientens generelle situation, for at kunne tilpasse behandlingsplanen til patientens helhedssituation. Ofte gennemføres undersøgelser og behandlinger ved anvendelse af helbedøvelse (generel anæstesi). Kvalitetskrav Personalet har en relevant tandplejefaglig uddannelse og fornøden viden om målgruppen. De er omfattet af den samme lovgivning, som er gældende for arbejde på tandklinikker. Første undersøgelse foretages af en tandlæge. Generel og individuel forebyggelse varetages af tandplejer og klinikassistent. Undersøgelse, behandling og forebyggelse tilrettelægges efter odontologiske og individuelle kriterier. Første undersøgelse tilrettelægges ud fra individuel vurdering af behov. Ved akutte tilfælde tilses borgeren hurtigst muligt. Der afleveres skriftlig information efter behov. Borgere henvist til Den Regionale Specialtandpleje indkaldes efter en aktuel venteliste og med størst mulig individuel vurdering i forhold til fx smerteniveau. Opfølgning Borgerens tandforhold, journaliseres efter gældende retningslinjer jf. journalføringsbekendtgørelsen. 3

180 Alle besøg herunder indkaldeintervaller tilrettelægges efter den enkeltes behov. Klage og ankemuligheder Sundhedsloven indeholder ikke særlige regler vedrørende klageadgang på tandplejeområdet, og der er intet særligt klageorgan, hvortil personer, der er uenige i afgørelser truffet efter loven, kan klage. Ydelser givet i henhold til sundhedsloven på tandplejeområdet betragtes som en del af sundhedsvæsenets tilbud, og klageadgangen kan dermed paralleliseres hermed. Klager over den faglige virksomhed rettes til patientombuddet: Patientombuddet Finsensvej Frederiksberg Telefon: (Telefontid dagligt 10-14) [email protected] Hjemmeside: Faglig virksomhed er i denne sammenhæng ensbetydende med, at den faglige virksomhed skal være relateret til egentlig patientbehandling eller undersøgelse. Lovgrundlag Sundhedsloven, LBK nr af 14/11/ og 134 og tilhørende ændringer af forskriften. Vejledning af 30. juni 2006 om Omfanget af og kravene til den kommunale og regionale tandpleje og et tillæg til denne vejledning af 26/03/2012. Autorisationsloven LBK 1202 af 14/11/2014. Kap. 11, 21 og 22. Journalføringsbekendtgørelsen BEK nr. 3 af 02/01/2013. Kontaktinformationer Adresser, telefonnumre og mailadresser på de fire kommunale klinikker, de tre private klinikker og på tandplejens ledelse og administration kan findes på Norddjurs Kommunale Tandplejes hjemmeside: tandpleje.norddjurs.dk 4

181 Ved akut behov rettes henvendelse til Vigtig information Patienter kan blive udskrevet fra tilbud om specialtandpleje. Det drejer sig fortrinsvis psykiatriske patienter, der vurderes at kunne benytte det almene sygesikringstilbud. Denne udskrivning foretages efter en samlet vurdering. Det vil derfor regelmæssigt blive vurderet, hvorvidt indskrevne patienter skal henvises til et andet niveau i tandplejesystemet, således at princippet om, at patienten behandles på det nødvendige, men mindst specialiserede niveau, tilgodeses. Henvisningsblanketter findes på og sen- des til: Norddjurs Kommunale tandplejen, Åboulevarden 64, 8500 Grenaa. Att.: Overtandlægen. Et eventuelt afslag om indskrivning i specialtandplejen - med begrundelse og klagegang - sendes til borgeren og med kopi til henviser. 5

182 Bilag: Slutevaluering - internt projekt Udvalg: Områdeudvalg sundhed og omsorg Mødedato: 15. september Kl. 9:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 77835/15

183 Slutrapportskema - for pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden Tilskudsmodtageren skal besvare følgende spørgsmål i omfang svarende til 5-7 sider og returnere dem til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse per til [email protected] senest den 31. marts Tilskudsmodtager (kommunens navn): Norddjurs Kommune Generel information om projektet Projektnummer/numre: Projektets navn(e) eller betegnelse(r): Styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade. Projektleder og projektansvarliges navn og kontaktinformation: Maria Albinus Rømer. Mobil: og mail: [email protected] Dato for udfyldelse af slutrapport: 26. marts 2015 Forløbsstatus 1. Hvad er status for projektets gennemførelse? Projektet er påbegyndt men endnu ikke afsluttet (dato for forventet afslutning) ( ) Projektet er afsluttet (dato) Eventuelle bemærkninger til spørgsmål 1 vedr. status for projektets gennemførelse kan angives i boksen nedenfor. Den 20. maj 2014 godkendte Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse at forlænge projektet frem til d. 30. juni

184 Den 9. december 2014 godkendte Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse tilpasset ansøgning og budget for projektet. 2. Beskriv og vurder projektets gennemførsel i relation til projektbeskrivelsen og evt. senere godkendte ændringer Projektets gennemførelse: Oprindelig projektbeskrivelse: I 2011 ansøgte Norddjurs Kommune om midler til styrket genoptræning og rehabilitering af borgere med erhvervet hjerneskade. Udgangspunktet var at ansætte en projektleder i ½ tidsstilling med henblik på at udvikle følgende indsatser: 1) Hjerneskadekoordineringsteam, 2) Visitationsretningslinjer for rehabiliteringstilbud. Ændret projektbeskrivelse: I 2012 blev der ansat en projektleder i en ½ tidsstilling. På baggrund af en interessentanalyse og interviews med medarbejdere og borgere blev der udformet en projektbeskrivelse samt nedsat styregruppe, projektgruppe og referencegruppe. Dette førte til ændringer i de oprindelige formål med ansøgningen, samt udvikling af flere indsatser. Afdækningen af området førte til at forskellige arbejdsgrupper udviklede og gennemførte en række delprojekter: 1) Hjerneskadekoordinering, 2) Rehabiliteringstilbud, 3) Visitationsretningslinjer, 4) Temadage, 5) Synlighed og 6) Børn og Ungeområdet. Disse projekter har kørt selvstændigt gennem projektperioden, hvor de er blevet justeret og evalueret undervejs. Projekterne uddybes nedenfor. Målopfyldelse og erfaringer 3. Angiv projektets målsætning/formål jf. den oprindeligt formulerede målsætning i projektansøgningen (og eventuelle senere godkendte ændringer til denne målsætning) Oprindeligt formål med projektet: Norddjurs Kommune vil fremme et sammenhængende og effektivt rehabiliteringsforløb for voksne med erhvervet hjerneskade på tværs af kommunale afdelinger og mellem kommune, sygehus og almen praksis, ved udvikling af indsatser: 1) Hjerneskadekoordineringsteam, 2) Visitationsretningslinjer til graduerede rehabiliteringstilbud. Godkendt ændring i formålet: Formålet med projektet er at sikre borgere med erhvervet hjerneskade et velkoordineret og sammenhængende rehabiliteringsforløb, som giver borgeren det bedst mulige resultat og et vellykket forløb 3a. Levede projektet op til formålet/blev målsætningerne indfriet (sæt kryds)? Målsætninger blev indfriet X Målsætninger blev delvist indfriet Målsætninger blev ikke indfriet Eventuelle bemærkninger til spørgsmål 3a kan angives i boksen nedenfor. Projektets formål blev ændret for at udvide udviklingen af indsatser og delprojekter. 2

185 3b. Beskriv og vurder eventuelle afvigelser mellem forventede og faktiske resultater i henhold til de opstillede indikatorer Der har ikke været afvigelser fra den ændrede projektbeskrivelse som blev godkendt d. 9. december 2014 af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. 4. Beskriv og vurder i korte vendinger de væsentligste resultater og erfaringer, der er fremkommet i forbindelse med projektet I nedenstående opridses resultater og erfaringer fra projektets delprojekter: Hjerneskadekoordinering Der er i projektperioden afprøvet nye måder at organisere og koordinere hjerneskadeindsatsen for at finde den mest optimale model for Norddjurs Kommune. Den model, det er besluttet at implementere, er følgende: Kommunens udskrivningskoordinator samarbejder med en neurofaglig koordinator fra træningsafdelingen om udarbejdelse af en koordineringsplan for borgeren(se bilag 1). Af denne plan fremgår det hvilke indsatser borgeren tilbydes ved overgang fra hospital til kommune. Hvis borgeren har brug for to eller flere indsatser, kan der indkaldes til møde i et borgerteam. Borgerteamet nedsættes omkring den enkelte borger og består af de udøvere, der arbejder med borgeren eller kommer til at arbejde med borgeren. Teamet udarbejder en borgerplan for borgerens rehabiliteringsforløb(se bilag 2). Når borgeren udskrives fra hospitalet udpeges et medlem af borgerteamet til at være ansvarlig tovholder for borgeren - uafhængigt af hvor mange indsatser borgeren tilbydes. Uddrag fra medarbejderne til evaluering af indsatsen: Det giver rigtig god mening at mødes i borgerteamet, Godt samarbejde med de forskellige afdelinger såsom jobcentret, myndighedsafdelingen, visitationen og hjælpemiddelafdelingen Koordineringsplanen og borgerplanen dokumenteres i kommunens omsorgssystem. For yderligere information om resultatet af koordinering og organisering for hjerneskadeindsatsen se bilag 3. Rehabiliteringstilbud Der er udviklet en hjerneskadecafe drevet af medarbejdere med indgående neurofaglig viden i samarbejde med patientforeningen Hjernesagen. Cafetilbuddet er for borgere med erhvervet hjerneskade, men pårørende er også velkomne(se bilag 4). På en fælles evaluering blandt deltagerne fremkom mange positive udtalelser om deres oplevelse af cafeen. Uddrag fra evalueringen: Det er rart at kunne sige noget uden at føle sig dum, Godt at få plads til at få sagt noget, selvom man er stille, Godt at få udvekslet situationer med ligesindede, Godt at være sammen med ligesindede, Afslappede rammer, Godt at skulle noget, Godt at snakke om hvad som helst, osv. Der er ansat en logopæd til udførelse af taletræning for borgere med erhvervet hjerneskade, hvilket har øget serviceniveauet. Flere borgere har mulighed for at få undervisning, flere borgere benytter sig af tilbuddet og der er bedre mulighed for opfølgning og tværfagligt samarbejde med terapeuter, plejepersonale mm. I samarbejde med lokalforeningen Hjernesagen i Østjylland, er der oprettet socialt 3

186 samværstilbud for pårørende til borgere med erhvervet hjerneskade. Uddrag fra evaluering blandt deltagerne: Det er rigtig dejligt at have et sted at mødes, og vi nyder bare at sidde og snakke og behøver ikke at lave andet. Tilbuddet køres udelukkende af lokalforeningen Hjernesagen i Østjylland. Visitationsretningslinjer I projektperioden er der udarbejdet visitationsretningslinjer for hele hjerneskadeområdet. Disse indarbejdes i sammenhængende kvalitetsstandarder på henholdsvis voksen og børnog ungeområdet. Temadage Som opstart på projektet blev der i juni 2013, afholdt temamøde med oplæg til dialog om det gode rehabiliteringsforløb ved seniorforsker indenfor rehabilitering, Thomas Mariobo, for medarbejdere på tværs af kommunen og eksterne samarbejdspartnere fra Hammel Neurocenter, Regionshospitalet Randers og Århus Universitetshospital. Temamødet udmundede i dialog omkring elementer, der gør sig gældende for et godt rehabiliteringsforløb, positive erfaringer fra arbejdet i den virkelige verden, barrierer der kan opstå samt anbefalinger til den fremtidige indsats i Norddjurs Kommune. I januar 2014 blev der afholdt en temadag med en ekstern proceskonsulent for projektdeltagerne med det formål at udvikle og igangsætte delprojekter og afprøvningsprojekter. Det var en god proces for projektdeltagerne med henblik på idegenerering og videreudvikling af projektet. I marts 2014 blev der afholdt et fælles pårørendemøde med oplæg fra neuropsykolog Grethe Petersen. Pårørendemødet udmundede i etablering af Hjernesagens tilbud om socialt samværstilbud på pårørende. I marts 2015 blev der afholdt temadag omkring Samtalestøtte til afasiramte borgere ved SCA-certificeret logopæder, for medarbejder der dagligt eller jævnligt har kontakt med borgere med erhvervet hjerneskade. Som afslutning på projektet er der planlagt et afslutningsseminar i juni 2015 for alle medarbejdere, der har deltaget i projektarbejdet i projektperioden. Dette sluttes af med en temaeftermiddag med oplæg fra neuropsykolog Dorthe Birkmose om Vores tolkninger af andres adfærd. Synlighed Der er udarbejdet en brochure om hjerneskaderehabilitering, Genstart trivsel efter erhvervet hjerneskade i forbindelse med de fælleskommunale projekter i Region Midt. Denne brochure er blevet ændret og tilpasset rehabiliteringstilbuddene i Norddjurs Kommune og er nu tilgængelig i online version på kommunens hjemmeside. Desuden er der oprettet en sektion på kommunens hjemmeside omkring erhvervet hjerneskade, så det er let for borgerene og de pårørende at finde information og vejledning. Børn- og ungeområdet Som en del af hjerneskadeprojektet er der udarbejdet et særskilt projekt i kommunen, hvor der gennemføres en indsats for hele handicapområdet for børn og unge. Her indarbejdes Sundhedsstyrelsen visitationsretningslinje for børn og unge med erhvervet hjerneskade. Tværfagligt samarbejde 4

187 Som en sidegevinst af projektarbejdet både i projektgruppen, referencegruppen, styregruppen og diverse arbejdsgrupper, er der sket øget indbydes kendskab og netværksdannelse mellem de forskellige kommunale aktører. 4a. Beskriv og vurder dokumentationen for projektets resultater ift. de opstillede mål/operationelle målepunkter, herunder så vidt muligt mål for den sundhedsmæssige effekt Der har løbende være skriftlige og mundtlige evalueringer af delprojekterne. Dokumentationen for projektet fremgår af pkt. 4, hvor de enkelte delprojekter er beskrevet. Resultaterne fra delprojekterne, beskrevet under pkt. 4, indfrier den overordnede målsætning om at sikre borgere med erhvervet hjerneskade et velkoordineret og sammenhængende rehabiliteringsforløb, som giver borgeren det bedst mulige resultat og et vellykket forløb. Som det fremgår af pkt. 4 er der i projektperioden udviklet en indsats for hjerneskadekoordinering, hvilket har lettet samarbejdet og kommunikationen på tværs af afdelinger. Med indsatsen sikres borgerne et velkoordineret og sammenhængende rehabiliteringsforløb, hvor borgeren er i centrum. Desuden sikres det, at de involverede afdelinger arbejder i samme retning og ud fra en fælles plan for borgeren. Det er på nuværende tidspunkt vanskeligt at sige noget præcist om en direkte sundhedsmæssig effekt for borgerne som følge af projektet. Udviklingen af rehabiliteringstilbud, målrettet borgere med erhvervet hjerneskade og deres pårørende, har allerede fået positive tilbagemeldinger via evalueringen. Det vurderes således at have en sundhedsmæssig positiv effekt, eftersom rehabiliteringstilbuddene er udviklet ud fra borgernes efterspørgsel. De afholdte temadage for projektdeltagere og medarbejdere, der til dagligt arbejder med hjerneskaderamte borgere, vurderes ligeledes at have en positiv sundhedsmæssig effekt. Medarbejderne har fået et kompetenceløft og flere redskaber til det daglige arbejde med hjerneskaderamte borgere. For projektdeltagerne er der sket et øget kendskab til hinandens afdelinger, hvilket har fordret netværksdannelse og bedre tværfagligt samarbejde. Udviklingen af informationsbrochurer og information på hjemmesiden har forstærket synligheden omkring kommunens tilbud til hjerneskaderamte borgere til gavn for både borgere og pårørende. Budget 5. Er projektets oprindelige budget overholdt (sæt kryds)? Budgettet er overholdt Budgettet er overskredet Budgettet er ikke blevet brugt fuldt ud x Anm.: Det er altid tilskudsmodtager, som hæfter for overskridelser af budgettet. 5

188 Angiv størrelsen af et eventuelt mindre- eller (selvfinansieret) merforbrug samt eventuelle bemærkninger til spørgsmål 5 vedr. budgetforbrug i boksen nedenfor. Da projektperioden er forlænget til juni 2015, er det godkendt at revisorpåtegnet regnskab sendes til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 31. marts Det forventes at budgettet overholdes og bliver brugt fuldt ud. Bilagsliste: Bilag 1: Koordineringsplan Bilag 2: Borgerplan Bilag 3: Koordinering og organisering på hjerneskadeområdet Bilag 4: Hjerneskadecafe Bilag 5: Temamøde Bilag 6: Temadag for projektdeltagerne Bilag 7: Pårørendemøde Bilag 8: Temadag om samtalestøtte for afasiramte borgere Bilag 9: Temaeftermiddag med oplæg v. Dorthe Birkmose Bilag 10: Brochure Genstart trivsel efter erhvervet hjerneskade 6

189 Bilag: Slutevaluering - de eksterne projekter Udvalg: Områdeudvalg sundhed og omsorg Mødedato: 15. september Kl. 9:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 77833/15

190 Slutrapportskema - for pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden Tilskudsmodtageren skal besvare følgende spørgsmål i omfang svarende til 5-7 sider og returnere dem til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse per til [email protected] senest den 31. marts Generel information om projektet Tilskudsmodtager (kommunens navn): De 19 kommuner i Region Midtjylland. Denne kopi af den fælles slutevaluering er indsendt af projektleder Maria Albinus Rømer fra Norddjurs Kommune Projektnummer/numre: Projektets navn(e) eller betegnelse(r): De 19 kommuner i Region Midtjyllands fælles projekt - Fælles kompetenceudvikling og Understøttelse af specialiserede sager Projektleder og projektansvarliges navn og kontaktinformation: Projektleder: Helle Ibsen, Horsens Kommune, Tlf , [email protected] Daglig projektledelse og koordination: Line Rørholm Poulsen, Sekretariat for rammeaftaler, Tlf , [email protected]. Ved spørgsmål til evalueringen skal Line Rørholm Poulsen kontaktes. Dato for udfyldelse af slutrapport: Den 16. marts 2015 Forløbsstatus 1

191 1. Hvad er status for projektets gennemførelse? Projektet er påbegyndt men endnu ikke afsluttet (dato for forventet afslutning) x (Projektet forventes endeligt afsluttet ved udgangen af 2015). Projektet er afsluttet (dato) Eventuelle bemærkninger til spørgsmål 1 vedr. status for projektets gennemførelse kan angives i boksen nedenfor. Ved regnskabsafslutning pr. 31. december 2014 havde kommunerne et samlet restbeløb på i alt kr. inden for understøttelse af specialiserede sager. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har den 20. november 2014 godkendt, at restbeløbet overflyttes til 2015 med det formål at designe et nyt kompetenceudviklingsforløb vedr. dysfagi (problemer med at spise, drikke og synke) i samarbejde med Hammel Neurocenter. Forventeligt vil projektet kunne tilbyde et vidensløft inden for dysfagi til ca. 40 kommunale ergoterapeuter. Kompetenceudviklingsforløbet forventes afsluttet ved udgangen af 2015, hvorefter der udarbejdes en evaluering, som fremsendes til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse senest den 31. marts Da regnskabet i kommunernes fælles projekt således først afsluttes ved udgangen af 2015, aflægger kommunerne i overensstemmelse med mail fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse den 20. november 2014 først afsluttende regnskab senest den 31. marts Beskriv og vurder projektets gennemførsel i relation til projektbeskrivelsen og evt. senere godkendte ændringer Kompetenceudvikling (2,2 mio. kr.) I den fælles kompetenceudvikling er der gennemført tre uddannelsesforløb: En nøglepersonsuddannelse for medarbejdere på henholdsvis diplom- og akademiniveau samt en uddannelse i styring af komplekse sager på diplomniveau. Den fælles kompetenceudvikling er gennemført i fem uddannelsesperioder fra januar 2013 til juni I alt har 315 medarbejdere deltaget på de tre uddannelsesforløb. Den oprindelige målsætning var at tilbyde et kompetenceløft for 325 medarbejdere, hvorfor målsætningen vurderes opnået. Understøttelse af specialiserede sager ( kr.) Det overordnede formål med delprojektet vedr. understøttelse af specialiserede sager har været at afprøve nye metoder til at understøtte den tværsektorielle viden og koordination i borgerforløb på specialiseret niveau inden for området for erhvervet hjerneskade. Delprojektet vedr. understøttelse af specialiserede sager blev startet op i sommeren 2013 med et samarbejde med Hammel Neurocenter, som fik til opgave at udbyde rådgivning i særligt komplicerede forløb, hvor en borger var blevet udskrevet fra Hammel Neurocenter til rehabilitering i kommunalt regi. Ved en intern midtvejsevaluering i december 2013 kunne styregruppen imidlertid konstatere, at inte- 2

192 ressen for rådgivningen var væsentlig mindre end forventet. En mulig forklaring kan være det sideløbende kompetenceløft i kommunerne (jf. ovenstående). På ovenstående baggrund er følgende ændringer i delprojektet vedr. understøttelse af specialiserede sager blevet godkendt i løbet af projektperioden: At et beløb på maks kr. blev anvendt til udarbejdelse af informationsmateriale til borgere, der udskrives fra hospitalsregi til kommunal rehabilitering efter en erhvervet hjerneskade (godkendt den 6. december 2013). At kr. blev anvendt til 66 kommunale nøglemedarbejderes deltagelse på uddannelsesdage sammen med medarbejdere fra de regionale apopleksiteams (godkendt den 20. maj 2014). At et beløb på kr. (restbeløb ved projektafslutning i 2014) overflyttes til 2015 med det formål at udvikle og afprøve et nyt kompetenceudviklingsforløb vedr. dysfagi (godkendt den 20. november 2014). Foruden de faglige og økonomiske omdisponeringer i delprojektet vedr. understøttelse af specialiserede sager har Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse den 15. maj 2012 godkendt, at de kr., der var afsat til effektmåling i den oprindelige projektansøgning, i stedet blev brugt på at afholde en temadag i forbindelse med afslutningen af den fælles kompetenceudvikling. Målopfyldelse og erfaringer 3. Angiv projektets målsætning/formål jf. den oprindeligt formulerede målsætning i projektansøgningen (og eventuelle senere godkendte ændringer til denne målsætning) At styrke kommunale medarbejderes viden og kompetencer på hjerneskaderehabiliteringsområdet. 3a. Levede projektet op til formålet/blev målsætningerne indfriet (sæt kryds)? Målsætninger blev indfriet x Målsætninger blev delvist indfriet Målsætninger blev ikke indfriet Eventuelle bemærkninger til spørgsmål 3a kan angives i boksen nedenfor. De indholdsmæssige ændringer, som er foretaget i delprojektet vedr. understøttelse af specialiserede sager, har alle haft til formål at styrke den kommunale rehabilitering f.eks. gennem forskellige tiltag til understøttelse af det tværsektorielle samarbejde. Således er der kun foretaget ændringer, som har levet op til det overordnede formål nemlig at understøtte de specialiserede borgerforløb inden for området for erhvervet hjerneskade. 3b. Beskriv og vurder eventuelle afvigelser mellem forventede og faktiske resultater i henhold til de opstillede indikatorer Under hensynstagen til de indholdsmæssige ændringer, som er foretaget i delprojektet vedr. under- 3

193 støttelse af specialiserede sager, er der overensstemmelse mellem de forventede og faktiske resultater i projektet. 4. Beskriv og vurder i korte vendinger de væsentligste resultater og erfaringer, der er fremkommet i forbindelse med projektet De 19 midtjyske kommuners fælles projekt har generelt været en lang læreproces for alle kommuner. Projektets resultater kan i høj grad tilskrives et stort engagement og idérigdom blandt styregruppens formand og medlemmer samt stor opbakning fra både medarbejdere og ledere i de kommuner, som ikke har været repræsenteret i styregruppen. De overordnede resultater kan opsummeres således: Kompetenceløft for 315 medarbejdere via fælles uddannelse og afholdelse af temadag for kommunale ledere med fokus på implementering af ny viden. Rådgivning og sparring med Hammel Neurocenter i 14 særligt komplekse borgerforløb i forskellige kommuner. Udarbejdelse af fælles informationsmateriale til borgere og pårørende i alle 19 kommuner. Uddannelses- og udviklingsdage for 66 kommunale nøglemedarbejdere og apopleksiteams med fokus på fælles sprog og styrket koordination. Større netværk mellem kommuner og opbygning af endnu bedre samarbejdsrelationer på tværs af sektorer. Udvikling og afprøvning af nyt kompetenceudviklingsforløb inden for dysfagi med deltagelse af ca. 40 kommunale ergoterapeuter (2015). De opnåede resultater gennemgås mere udførligt nedenfor. Kompetenceudvikling Den helt overordnede gevinst ved projektet er, at det gennem delprojektet vedr. fælles kompetenceudvikling er lykkedes at sikre et kompetenceløft for i alt 315 medarbejdere jævnt fordelt inden for de 19 kommuner og med en bred faglig repræsentation 1. Evalueringerne af de gennemførte uddannelsesforløb viser et tilfredsstillende resultat. Evalueringsresultaterne kan opsummeres således: Diplomuddannelse for nøglepersoner 2 : 68,7 % har haft en meget god eller god samlet oplevelse. 68,7 % har givet udtryk for, at det faglige niveau har været meget højt eller højt. 43,5 % har oplevet en meget god eller god overensstemmelse mellem mål og faktisk undervisning (45,5 % har givet udtryk for en nogenlunde overensstemmelse). 61,6 % har vurderet, at uddannelsesforløbet i meget høj grad eller høj grad har inspireret til forandring af praksis. Der er desværre ikke udarbejdet kvantitative evalueringsdata for akademiuddannelsen for nøgleper- 1 Uddannelsesforløbene har været sammensat af fysio- og ergoterapeuter, pædagoger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter/-hjælpere, socialrådgivere, socialformidlere og visitatorer, jobkonsulenter, fagkonsulenter, hjerneskadekoordinatorer mv. 2 Svarprocenten ligger på 70, 2 %. Det skal understreges, at de angivne resultater således ikke er udtryk for samtlige deltageres oplevelse. 4

194 soner, men en gennemgang af de kvalitative kommentarer viser, at de to uddannelsesforløb vurderes nogenlunde enslydende, hvorfor de i denne sammenhæng betragtes under ét. Diplomuddannelse i styring af komplekse sager 3 : 70,4 % har haft en meget god eller god samlet oplevelse. 75,7 % har givet udtryk for, at det faglige niveau har været meget højt eller højt. 54 % har oplevet en meget god eller god overensstemmelse mellem mål og faktisk niveau (37,8 % har givet udtryk for en nogenlunde overensstemmelse). 72,9 % har vurderet, at uddannelsesforløbet i meget høj grad eller høj grad har inspireret til forandring af praksis. En samlet analyse af evalueringsresultaterne af den fælles kompetenceudvikling, herunder uddybning af ovenstående data gennem de kvalitative kommentarer, kan rekvireres hos Sekretariat for rammeaftaler. Understøttelse af specialiserede sager Inden for delprojektet vedr. understøttelse af specialiserede sager er der afprøvet nye samarbejdsformer med Hammel Neurocenter, hvorved der er opstået større kendskab de to sektorer imellem og dannet nye netværk alt sammen til gavn for den tværsektorielle koordination i det enkelte borgerforløb. Gennem de forskellige tiltag i delprojektet har regionale og kommunale medarbejdere mødt hinanden på forskellig vis og fået indsigt i hinandens hverdag og kompetencer. Dette er konkret sket via gennemførelse af 14 rådgivningsforløb, hvor medarbejdere fra Hammel Neurocenter gennem videokonferencer eller teambesøg i kommunerne har bidraget med f.eks. en second opinion og viden om medicinhåndtering i særligt komplekse borgerforløb 4. Også gennem fælles uddannelses- og udviklingsdage for 66 kommunale nøglemedarbejdere og de regionale apopleksiteams 5, som er afholdt i efteråret 2014 på Hammel Neurocenters Uddannelsescenter, har det tværsektorielle møde bidraget til opbygning af et fælles fagligt afsæt samt styrket koordination og samarbejde, herunder større viden om hinandens faglighed/roller. Som afslutning på forløbet har Hammel Neurocenter udarbejdet en evaluering, hvor de væsentligste resultater kan opsummeres således: 98 % af de kommunale deltagere er overvejende enige i, at uddannelsesforløbet har bidraget til et opbygge et fælles fagligt afsæt for arbejdet med den hjerneskadede apopleksiramte borgers rehabilitering. 98 % af de kommunale deltagere er overvejende enige i, at uddannelsesforløbet har været med til at styrke koordinering og samarbejde mellem apopleksiteams og kommunale nøglemedarbejdere i forhold til den hjerneskadede apopleksiramte borger. 3 Svarprocenten ligger på 40,2 %. Det skal understreges, at de angivne resultater således ikke er udtryk for samtlige deltageres oplevelse. Den noget lave svarprocent skyldes en fejl i evalueringssystemet, som betød, at evalueringsskemaet i uddannelsesperiode 3 ikke var åbent for svar fra deltagerne i en tilstrækkelig lang periode. 4 Efter hvert rådgivningsforløb har de involverede udfyldt et evalueringsskema. Oprindeligt var det ønsket at udarbejde et læringskatalog over de centrale gevinster af rådgivningen, men grundet det relativt begrænsede antal forløb var dette desværre ikke muligt. 5 Det skal bemærkes, at det udelukkende var de kommunale medarbejderes deltagelse, som blev finansieret af puljemidlerne. 5

195 Tilsvarende positive resultater findes for de regionale apopleksiteams. Den vigtigste interessent i kommunernes fælles projekt er naturligvis borgeren med erhvervet hjerneskade. Således er det afgørende, at de beskrevne gevinster spredes på en sådan måde, at borgere og pårørende mærker en tydeligt effekt. Dette har været og er stadig en opgave for de enkelte kommuner. Til at understøtte denne proces i kommunerne har der jf. pkt. 2. og 4.a. været afholdt en temadag i juni 2014 med fokus på, hvordan ledere bedst understøtter, at ny viden blandt medarbejderne spredes i organisationen. Som en del af delprojektet vedr. understøttelse af specialiserede sager har kommunerne derudover udviklet informationsmaterialet Genstart, der præsenterer nøgleoplysninger for alle 19 kommuners rehabiliteringsindsats. Materialet består af en brochure for hver kommune samt en animationsfilm over et typisk rehabiliteringsforløb samt en video med en ung hjerneskadet mand. Det er styregruppens forhåbning, at både borgere med erhvervet hjerneskade og deres pårørende vil opleve, at Genstart kan være med til at lette overgangen fra hospital til kommune i den midtjyske region. Informationsmaterialet findes på kommunernes respektive hjemmesider, hos nøglemedarbejdere og hjerneskadekoordinatorer i de enkelte kommuner og på alle hospitaler i Region Midtjylland. Det skal understreges, at de beskrevne gevinster ikke kan stå alene, men i høj grad skal ses i sammenhæng med de bidrag, som kommunernes individuelle projekter finansieret af puljen til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade har leveret bl.a. i forhold til implementering af Sundhedsstyrelsens anbefalinger for området. 4a. Beskriv og vurder dokumentationen for projektets resultater ift. de opstillede mål/operationelle målepunkter, herunder så vidt muligt mål for den sundhedsmæssige effekt Resultaterne i de to delprojekter vurderes, jf. gennemgangen under pkt. 4, at indfri den overordnede målsætning om at styrke kommunale medarbejderes viden og kompetencer på hjerneskaderehabiliteringsområdet. Som det fremgår af pkt. 4, er der gennem de midtjyske kommuners fælles projekt opnået et kompetenceløft for 315 medarbejdere samt en række gevinster i forhold til det tværsektorielle samarbejde i regionen. Dokumentation for projektets resultater fremgår af pkt. 4, hvor de enkelte tiltag er beskrevet. Det er på nuværende tidspunkt vanskeligt at sige noget præcist om en direkte sundhedsmæssig effekt for borgerne som følge af kommunernes fælles projekt. I forhold til den fælles kompetenceudvikling afsluttede de sidste deltagere uddannelsesforløb så sent som sommeren Derudover har de midtjyske kommuner i samme periode gennemført individuelle projekter, samtidig med at området generelt har været underlagt stor national bevågenhed i projektperioden. Disse forhold gør det vanskeligt at udsondre en isoleret effekt af lige netop de midtjyske kommuners fælles projekt. På denne baggrund godkendte Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse den 15. maj 2012, at de kr., der oprindeligt var afsat til effektmåling i projektet, i stedet blev brugt på at afholde en temadag i forbindelse med afslutning af den fælles kompetenceudvikling med fokus på, hvordan den opnåede viden blandt deltagerne bedst forankres og anvendes i kommunerne. På temadagen, som 6

196 blev afholdt den 16. juni 2014, deltog i alt ca. 120 kommunale ledere og andre relevante fagpersoner. Budget 5. Er projektets oprindelige budget overholdt (sæt kryds)? Budgettet er overholdt Budgettet er overskredet Budgettet er ikke blevet brugt fuldt ud x Anm.: Det er altid tilskudsmodtager, som hæfter for overskridelser af budgettet. Angiv størrelsen af et eventuelt mindre- eller (selvfinansieret) merforbrug samt eventuelle bemærkninger til spørgsmål 5 vedr. budgetforbrug i boksen nedenfor. Et samlet restbeløb på i alt kr. er overflyttet til 2015, jf. pkt. 1 og 2. Bilag Bilag 1. Kommissorium for styregruppen Bilag 2. Pjece for diplomuddannelser (uddannelsesperiode 2) Bilag 3. Pjece for akademiuddannelse (uddannelsesperiode 2) Bilag 4. Program for temadag den 16. juni 2014 Bilag 5. Eksempel på Genstart -brochure Bilag 6. Pressemeddelelse, august 2013 Bilag 7. Pressemeddelelse, august 2014 Links: Tre videointerviews med deltagere i fælles kompetenceudvikling Medarbejder på Viborg Kommune Medarbejder fra Aarhus Kommune Medarbejder fra Horsens Kommune Animationsvideo over borgerforløb (en del af Genstart ) Se videoen her Film med Rasmus ung og hjerneskadet (en del af Genstart ) Se filmen her 7

197 Bilag: Instruks for genoplivning og livsforlængende behandling Udvalg: Områdeudvalg sundhed og omsorg Mødedato: 15. september Kl. 9:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

198 Titel på instruks Sti til dokument: Lovgivning Fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivning og afbrydelse af behandling Gdrev/sundhed og omsorg/instrukser Lov nr. 546 af 24. januar 2005 Sundhedsloven Sundhedsstyrelsens Vejledning om patienters/beboeres retsstilling på plejehjem og i plejeboliger (20. december 2007) Sundhedsstyrelsens Vejledning om fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling, uden for sygehuse (17. februar 2014). Arbejdsgruppe Plejecenterleder: Anette Eriksen, Helle Thomsen, Birgit Appel Koordinerende sygeplejerske Marianne Melin Sygeplejerske Mie Drachmann Hansen Godkendelse og revision Ikrafttræden: Sidst revideret: Revision: Begreber Livsforlængende behandling: behandling som er med til at forlænge livet Eksempelvis respirator, væske eller antibiotika. Genoplivning: Behandling som iværksættes ved respirations- og cirkulations ophør. Uafvendelig døende: En borger anses for uafvendeligt døende, når døden med stor sandsynlighed forventes at indtræde inden for dage til uger trods anvendelse af de - ud fra den tilgængelige viden om grundsygdommen og dens eventuelle følgetilstande - foreliggende behandlingsmuligheder. Livstestamente: En erklæring (formaliseret forhåndstilkendegivelse), hvori en borger, der er fyldt 18 år og ikke under værgemål, har tilkendegivet, at denne ikke ønsker at modtage livsforlængende behandling, hvis den pågældende måtte komme i en tilstand, hvor selvbestemmelsesretten ikke længere kan udøves af borgeren selv. Tilkendegivelsen kan gå ud på, at a) at der ikke ønskes livsforlængende behandling i en situation, hvor borgeren (testator) er uafvendeligt døende (bindende tilkendegivelse), og/eller b) at der ikke ønskes livsforlængende behandling i tilfælde af, at sygdom, fremskreden alderdomssvækkelse, ulykke, hjertestop eller lignende har medført så svær invaliditet, at testator varigt vil være ude af stand til at tage vare på sig selv fysisk og mentalt (vejledende tilkendegivelse). Sidstnævnte tilkendegivelse er i modsætning til den første alene vejledende for den behandlingsansvarlige. Et livstestamente får først virkning fra det tidspunkt, hvor en borger ikke længere er i stand til at udøve sin selvbestemmelsesret. Reglerne om livstestamenter er i sundhedsloven 26 og 27. Habil borger: En borger anses for habil, når denne har evnen til at forstå en information og kan overskue konsekvenserne af sin stillingtagen på baggrund af informationen. Den habile borger kan udøve sin selvbestemmelsesret og anses for samtykkekompetent. Det er den behandlingsansvarlige læge, der vurderer, om en borger kan anses for habil. Varigt inhabil borger: En borger anses for varigt inhabil, når denne varigt mangler evnen til at give informeret samtykke. Det afgørende er, om borgeren kan forholde sig fornuftsmæssigt til behandlingsforslag m.v.

199 Formål At borgeren får den ønskede afslutning på livet. At beslutningen er truffet i samarbejde med beboeren og behandlingsansvarlige læge At journalføringen lever op til standard for sygeplejefaglige optegnelser Ansvars- og kompetenceforhold Sygeplejersker og Social og sundhedsassistenter er ansvarlige for at kontakte behandlingsansvarlige læge for at afklare omfanget af livsforlængende behandling. Det er den behandlingsansvarlige læge, som er ansvarlig for,om der skal ske iværksættelse eller afbrydelse af livsforlængende behandling. Det sygeplejefaglige personale skal tage kontakt til den behandlingsansvarlige læge, hvis helbredstilstanden væsentligt forbedres i forhold til det grundlag, som lægen foretog sin beslutning ud fra. Behandlingsansvarlige læge I denne instruks er borgerens praktiserende læge som udgangspunkt at anse som den behandlingsansvarlige læge med hensyn til, om der skal ske iværksættelse eller afbrydelse af livsforlængende behandling i eget hjem, på plejecenter m.v. Dette gælder dog ikke ved en akut lægelig vurdering, eller hvis en anden læge, som aktuelt har borgeren i behandling, ud fra de konkrete omstændigheder, er nærmere til at foretage denne vurdering. I tilfælde, hvor borgere enten følges i et (eller flere) ambulatorium(/-er) eller er tilknyttet et palliativt team, er der delt behandlingsansvar mellem den praktiserende læge og sygehusets/det palliative teams læger. I sådanne situationer skal det koordineres mellem sygehuset og den praktiserende læge, i forhold til, hvordan behandlingsansvaret fordeles. Det er den praktiserende læge, som har ansvaret for, at der bliver indgået en aftale. Hvis borgeren sammen med lægen har besluttet, at der ikke skal iværksættes behandling, skal dette tydeligt fremgå af borgerens journal. Lægen skal ligeledes informere det sundhedsfaglige personale om, hvornår lægen skal kontaktes med henblik på en genvurdering af en beslutning om fravalg af behandling og/eller genoplivning Inddragelse af borgeren Sygeplejersker/assistenter skal som led i plejen og behandlingen løbende informere og inddrage borgeren, medmindre borgeren ikke ønsker dette (»Retten til ikke at vide«). Sygeplejersken/ assistenten skal desuden afklare, om borgeren ønsker, at de nærmeste pårørende, bliver informeret om borgerens helbredsmæssige situation og behandling. Lægen skal informere borgeren om, at han eller hun til enhver tid kan trække sin beslutning fravalg af livsforlængende behandling tilbage. Borgeren skal samtidig gøres opmærksom på muligheden for at oprette et livstestamente. Borgerens tilkendegivelse gælder kun i den aktuelle situation, dvs. at tilkendegivelsen ikke skal følges, hvis borgerens samlede situation ændrer sig væsentligt. Den varigt inhabile borger Hvis borgeren er varigt inhabil, er det de nærmeste pårørende, der på borgerens vegne indgår i beslutningsprocessen. Pårørende skal træffe beslutning på informeret grundlag. Borgeren deltager i samtalen, hvis dette med udgangspunkt i helbredssituation er muligt.

200 Hvis en borger tidligere har fravalgt livsforlængende behandling, men ikke længere kan overskue konsekvenserne af sin beslutning pga. svær demens, skal det sygeplejefaglige eller præhospitale personale iværksætte behandling, medmindre den behandlingsansvarlige læge ikke finder indikation for dette. Nærmeste pårørende kan ikke kræve, at borgeren får en bestemt behandling. Nærmeste pårørende har ikke kompetence til at fravælge livsforlængende behandling, f.eks. hjertestopbehandling, Journalføring Lægens ordination i forhold til genoplivning, eller oplysning om livstestamente, noteres i OBS skemaet under vigtige oplysninger. Ønsker borgeren ikke genoplivning skrives IGVH (Ikke Genoplivning Ved Hjertestop). Dette skal også efterleves i en akut situation. Medcom fra egen læge kopieres over i den sygeplejefaglige udredning under punkt Under dette punkt skrives borgerens ønsker også i de tilfælde, hvor de er retningsgivende for senere behandling. Sygeplejersker og social og sundhedsassistenter har ansvaret for at dokumentere lægens ordinationer i forhold til lægens anvisning om fravalg af livsforlængende behandling. VERSION 2. Gældende version Søs Fuglsang