Håndværksrådets Byggeanalyse

Transkript

1 Håndværksrådets Byggeanalyse

2 Om Håndværksrådet Håndværksrådet arbejder for at sikre små og mellemstore virksomheder de bedste betingelser for vækst og udvikling. Vi tager os af små og mellemstore virksomheders interesser over for politikere og øvrige myndigheder både i Danmark og EU. Håndværksrådet blev stiftet i 1879 og repræsenterer i dag over små og mellemstore virksomheder fordelt på forskellige fag inden for mindre industri, byggeri, butikshåndværk og service. De fleste er medlem af Håndværksrådet via 33 faglige og 65 tværfaglige organisationer, mens nogle virksomheder er direkte medlemmer. Vores medlemsskare repræsenterer en stor og mangfoldig del af dansk erhvervsliv. Medlemsvirksomhederne repræsenterer både traditionelle håndværksfag, højteknologiske fremstillingsvirksomheder og helt nye fagområder, som IT, design og grafiske fag. Og de bidrager alle til at skabe nye arbejds- og uddannelsespladser. Håndværksrådets Byggeanalyse 2004:2 ISSN Håndværksrådets byggeanalyse udgives af Håndværksrådet 2 gange årligt. Byggeanalysen kan hentes gratis på Håndværksrådets hjemmeside. Redaktionen af nærværende udgave er afsluttet mandag den 8. november Henvendelse vedrørende analysen: Håndværksrådet Islands Brygge København S Tlf Fax Ansv. red. Abonnement Redaktion Jakob Brandt (brandt@hvr.dk) Håndværksrådets forlag Karen Skriver (karen_skiver@hvr.dk) 2

3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 4 De små og mellemstore byggevirksomheder 4 Politiske og økonomiske påvirkninger af sektoren 5 Den samlede byggeaktivitet 7 Beskæftigelsen 8 Nybyggeri 8 Boligbyggeriet 8 Erhvervsbyggeriet 10 Anlæg 10 Reparation og vedligeholdelse 11 De enkelte branchers forventninger 12 De regionale byggebrancher 12 Hovedstadsregionen 13 Øvrige Sjælland og Bornholm 14 Fyn 14 Sydjylland 14 Midtjylland 15 Nordjylland 16 3

4 Sammenfatning 2004 bliver året, hvor bygge- og anlægssektoren får vendt det seneste års tilbagegang til fremgang. Der bliver ikke tale om et boom i byggeriet, men nedturen er vendt og både sektorens produktionsværdi og beskæftigelsen bliver højere end i Inden for sektoren er der store udsving i, hvor fremgangen i aktiviteten finder sted. Den største drivkraft i væksten i byggeriet er reparation og vedligeholdelse. Håndværksrådet forventer, at dette område i 2004 og 2005 står for en stigning i beskæftigelsen på over 2000 personer, ligesom produktionsværdien af reparation og vedligeholdelse forventes at stige med næsten 7 procent. Dermed kommer reparationsaktiviteterne op på det højeste niveau nogensinde og overgår endda orkanåret Årsagen til den store fremgang i reparations- og vedligeholdelsesaktiviteten er en kraftig stigning i de private forbrugeres efterspørgsel efter boligforbedringer. Væksten i dansk økonomi bliver primært drevet af det private forbrug, hvilket med forårspakkens skattelettelser er blevet yderligere stimuleret. Da reparation og vedligeholdelse som nævnt er lokomotivet i byggesektoren i år, har de virksomheder, hvis primære opgaver ligger inde for denne kategori, oplevet størst fremgang. Denne tendens underbygges af en undersøgelse Håndværksrådet i september har lavet blandt medlemmerne. Netto en tredjedel af de små og mellemstore byggevirksomheder vurderer, at virksomhedens økonomiske situation er bedre nu end på samme tidspunkt sidste år. Også i forventningerne til årets resultat er der optimisme at spore. Netto halvdelen af virksomhederne forventer et bedre resultat for 2004 end i Erhvervsbyggeriet og anlægsområdet er stadig ikke i 2004 kommet i gang. Disse to områder lægger derfor en dæmper på den samlede vækst i sektoren. Erhvervsbyggeriet forventes dog i 2005 at tiltage og - sammen med det stadig voksende boligbyggeri - bidrage til en stigning i nybyggeriet. Konklusionen er derfor, at det går fremad i byggeriet, men da det er fra et meget lavt udgangspunkt, er der stadig et stykke vej til, at man kan tale om en generel højkonjunktur i byggesektoren. De små og mellemstore byggevirksomheder De mindre byggevirksomheder har lagt den lave aktivitet i 2003 bag sig og ser optimistisk på fremtiden. Næsten halvdelen af virksomhederne mener således, at virksomhedens økonomiske situation på nuværende tidspunkt er bedre end på samme tidspunkt sidste år. Ligeledes forventer 60 procent af virksomhederne et bedre resultat for 2004 end for I begge kategorier vurderer kun hver 10. virksomhed, at det går dårligere. 1 Når det gælder omsætningen, svarer netto 41 procent af virksomhederne, at de i de kommende 3 måneder forventer en stigende omsætning og netto 14 procent forventer at øge medarbejderstaben. Disse tal er ikke sæsonkorrigerede, og der skal derfor tages højde for at 3. og 4. kvartal traditionelt er bedre for byggesektoren end 1. og 2. kvartal. Tendensen er dog entydig det går fremad for de små og mellemstore byggevirksomheder og det går bedre for dem, end for branchen som helhed. 1 Resultaterne baserer sig på Håndværksrådets medlemsundersøgelse fra september, hvor 156 mindre byggevirksomheder har svaret. 4

5 Den primære årsag til fremgangen er, at det er det private forbrug der driver væksten i dansk økonomi i øjeblikket. Det er således de virksomheder, der hovedsageligt handler med private kunder, der mærker fremgangen. Der bliver i øjeblikket lavet nye køkkener, badeværelser og haver i meget stor stil, og det er typisk den lokale håndværksmester, der udfører disse opgaver. Figur 1: Hvordan forventer du efterspørgslen indenfor følgende opgavetyper vil udvikle sig inden for det næste halve år? Vokser Uændret Falder 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Nybyggeri af boliger Øvrigt nybyggeri Reparation og vedligeholdelse Anlægsarbejde Forventningerne til fremtiden er positive. Som det fremgår af figur 1, forventer netto halvdelen af virksomhederne at markedet for reparation og vedligeholdelse vil fortsætte med at vokse det næste halve år. Netto en fjerdedel af virksomhederne regner med, at nybyggeriet vil bidrage med ekstra aktivitet og kun hver 10. tror, at der kommer flere anlægsopgaver. Politiske og økonomiske påvirkninger af sektoren Der har i 2004 været stor politisk opmærksomhed om beskæftigelsen og den svage økonomiske vækst. Dette førte til at regeringen i marts måned lancerede Forårspakken. Målet var at sætte gang i økonomien og øge beskæftigelsen gennem både skattelettelser og gennem konkrete beskæftigelsesfremmende tiltag. En del af disse tiltag lå inden for bygge- og anlægsområdet. Forårspakken er derfor medvirkende til, at der i 2004 og 2005 forudses et højere aktivitetsniveau. Nogle af de konkrete initiativer i Forårspakken er: Investeringsrammen for privat udlejningsbyggeri på 1 mia. for 2006 og 2007 fremrykkes til 2004 således, at den samlede ramme bliver 2 mia. i Dette initiativ forventes at medføre 900 ekstra boliger. Be skæftigelseseffekten vil primært vise sig i 2005 Investeringstilsagn på 300 mio. kr. til opførelse af nye private ungdomsboliger. Beskæftigelseseffekten vil primært vise sig i 2005 Ekstra byfornyelse for 100 mio. kr. til kommuner med særlige behov. Med den øvrige medfinansiering bliver den samlede effekt ca. 400 mio. kr. Beskæftigelseseffekten vil vise sig senere end for de to første forslag pga. den noget mere komplicerede projekteringsfase Kommunerne gives adgang til at låne til alment boligbyggeri. Dette gælder for perioden 16. marts 2004 til 1. september 2004, såfremt byggeriet påbegyndes senest 1. januar Beskæftigelseseffekten vil derfor også primært være i Regeringen foreslår desuden, at puljen til sikkerhed og bedre kapacitet på trafikområdet udmøntes hurtigere end planlagt. Der er ingen konkrete forslag. Puljens størrelse er på 50 mio. kr. årligt i og på 125 mio. kr. i 2008

6 Endvidere fremrykkes investeringer for godt 200 mio. kr. til konkrete renoverings-, om- og tilbygningsprojekter i statsligt regi Af yderligere politiske initiativer kan nævnes, at regeringen har lavet en forsøgsordning med salg af almene boliger. Ved at anvende overskuddet af salget til at bygge nyt, vil dette forslag kunne bidrage positivt til byggeaktiviteten. Planen var, at boliger skulle sælges i Ordningen blev ikke den ønskede succes, og der er til dato kun solgt meget få boliger. Et andet politisk initiativ er en lempelse af reglerne for at omdanne erhvervslokaler til boliger. Med dette er der lagt op til, at nogle af de mange tomme kontorlokaler primært i København og Århus kan omdannes til attraktive familieboliger. Heller ikke dette initiativ er blevet benyttet i det omfang, der oprindeligt var lagt op til. % Figur 2: G ennem snitlig byggerente ,50 7,00 Gennem snitlig effektiv rente på 30-årige obligationer 6,50 6,00 5,50 5,00 4, Å r Renten har trodset alle forudsigelser og er forblevet historisk lav. Det bidrager til øget aktivitetsniveauet i byggesektoren. De store banker forudser igen fristes man til at sige et sigende renteniveau for de kommende 12 måneder. Da renten er blevet mere central for det private forbrug, pga. den store udbredelse af rentetilpasningslån, vil en stigende rente på relativt kort sigt slå igennem på forbrugernes efterspørgsel. Fortsætter den høje oliepris vi ser i dag, kan denne også få indflydelse på byggesektoren, primært gennem færre investeringer fra de energitunge erhvervsvirksomheder. 6

7 Den samlede byggeaktivitet Det går overordnet set bedre for den danske bygge- og anlægssektor. Investeringer i bygninger og bygningsforbedringer forventes i 2004 at stige med 1 procent og yderligere med knapt 1½ procent i Der er dog inden for sektoren stor forskel på udviklingen i aktiviteten. Nybyggeriet forventes først for alvor at komme i gang i 2005 og bidrager derfor kun marginalt til den samlede vækst i produktionsværdierne i Både anlægsinvesteringerne og det offentliges bygningsinvesteringer forventes at falde i både 2004 og For det offentliges vedkommende er én af forklaringerne usikkerheden i forbindelse med den forestående kommunalreform. Tabel 1: Produktionsværdier ved bygge- og anlægsvirksomhed Mio kr. Boligbyggerbyggergeholdelse Erhvervs- Reparation og vedli- Anlæg Offentlige I alt bygninger * * Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. * er Håndværksrådets skøn. Med en forventet fremgang på over 4 procent i 2004 og 2 procent i 2005 sikrer investeringerne i reparationer og vedligeholdelse af den eksisterende bygningsmasse fremgang i den samlede produktionsværdi for sektoren. Aktiviteterne inden for dette område stiger således med knapt 3 mia. kr. (i 1995 priser) i 2004 og med 1½ mia. kr. i Det forventes hermed, at reparations- og vedligeholdelsesinvesteringerne i 2005 kommer til at overgå år 2000, som pga. stormskaderne i december 1999 var ekstraordinært høje. 7

8 Beskæftigelsen 2003 var et meget skidt år for byggebeskæftigelsen med kun ansatte eller næsten færre end i orkanåret markerer vendepunktet for 3 års nedgang i beskæftigelsen. Samlet set forventes byggebeskæftigelsen at stige til i I 2005 forventes fremgangen i byggeriets aktiviteter at medføre et behov for yderligere ansatte. I 2004 vil det primært være beskæftigelsen inden for reparation og vedligeholdelse der stiger. I 2005 forventes det, at nybyggeriet vil være kommet så meget i gang, at det fører til flere beskæftigede. Tabel 2: Beskæftigede ved bygge- og anlægsvirksomhed Personer Nybyggeri og Reparation og Anlægsvirksomhed Andet Kontor- Ej på I alt tilbygning vedligeholdelse arbejde arbejde arbejde * * Kilde: Danmarks Statistik. * er Håndværksrådets skøn. Nybyggeri Nybyggeriet er præget af to modsatrettede tendenser. Byggeriet af boliger ligger på et historisk højt niveau, men det ophæves af, at erhvervsbyggeriet ikke er kommet i gang oven på det voldsomme fald, der var i Samlet set forventes et stort set uændret antal nyopførte kvadratmeter i 2004 i forhold til I 2005 forventes fremgang i erhvervsbyggeriet, ligesom det øgede byggeri af sommerhuse vil påvirke aktiviteten positivt. I 2005 forventes det således, at antallet af nybyggede kvadratmeter stiger med godt 6 pct. til 10,4 mio. kvm. Tabel 3: Nybyggeriet i alt. Påbegyndt etageareal m 2 Helårsbeboelse Erhvervsbyggeri Andet I alt * * Note: Kategorien Andet indeholder bl.a. sommerhus- og institutionsbyggeri Kilde: Danmarks Statistik. * er Håndværksrådets skøn Boligbyggeriet Antallet af nye boliger forventes at stige både i 2004 og i I antal vil det være den øvrige beboelse, der står over for den største fremgang. Dette skyldes dels lovændringen, der tillader nye sommerhuse i landets yderområder, dels ønsket om, at der skal bygges flere ungdomsboliger. 8 Den økonomiske udvikling gør, at det er meget attraktivt at bygge nyt. Priserne på boligmarkedet er steget med omkring 50 procent siden år 2000, og da den generelle prisudvikling på byggematerialer og håndværkerlønninger kun er ste-

9 get henholdsvis 9,4 og 22,4 procent, betyder det, at nybyggeri bliver relativt billigt i forhold til eksisterende boliger. Det historisk lave renteniveau og de nye låneformer som flexlån og afdragsfrie lån har endvidere betydet, at det i flere tilfælde bliver økonomisk fordelagtigt for lejere at skifte lejeboligen ud med en ejerbolig. Tabel 4: Boligbyggeriet. Antal påbegyndte boliger Antal boliger Parcelhuse Række-, kæde- Boliger i flerfamiliehusgier, Øvrig beboelse (kolle- I alt og dobbelthuse sommerhuse mv.) * * Kilde: Danmarks Statistik. * er Håndværksrådets skøn. Byggeriet af parcelhuse går rigtig godt, og både i 2004 og 2005 forventes et sigende antal nyopførelser. De større typehusfirmaer Håndværksrådet har været i kontakt med, kan alle bekræfte denne tendens. Den største barriere for yderligere vækst i parcelhusbyggeriet - mener firmaerne - er adgangen til ledige byggegrunde. Dette gør sig særligt gældende i de områder, der har meget høje huspriser. Inden for det støttede byggeri sker der i 2004 et skift. Der kommer et relativt kraftigt fald i de almene boliger både i 2004 og i En af årsagerne er, at der uden for Hovedstads- og Århusområdet er begyndt at være ledige almene boliger, hvilket selvfølgelig mindsker boligselskabernes incitament til at bygge flere boliger. Der vil fortsat være fokus på, at der er brug for flere ungdomsboliger primært i studiebyerne samtidig med, at det voksende antal ældre vil øge behovet for ældreboliger. Reglerne er blevet ændret således, at der ikke længere gives tilskud til andelsboliger fra og med Denne kategori vil derfor falde ud. Årsagen til at der stadig forventes påbegyndte støttede andelsboliger i 2005 er, at nogle af de byggerier, der får tilsagn i 2004 først bliver påbegyndt i Tabel 5: Det støttede boligbyggeri Antal boliger Familieboliger Ungdomsboliger Ældre-boliger Andelsboliger Støttet privat udlejning I alt 1998 Tilsagn givet Påbegyndte Tilsagn givet Påbegyndte Tilsagn givet Påbegyndte Tilsagn givet Påbegyndte Tilsagn givet Påbegyndte Tilsagn givet Påbegyndte Tilsagn givet* Påbegyndte* Påbegyndte* Kilde: Socialministeriet * er Håndværksrådets skøn.

10 At det samlede antal støttede boliger ikke falder i 2004, skyldes forårspakkens fremrykning af støttede, private udlejningsboliger og støttede, private ungdomsboliger. Derfor forventes antallet af tilsagn givet til privat byggeri at blive i 2004 og antallet af påbegyndte byggerier forventes at blive Erhvervsbyggeriet De svage internationale konjunkturer og rigeligt med ledig kapacitet er skyld i, at erhvervsbyggeriet i 2004 bliver meget lavt. Traditionelt slår konjunkturfremgange først ud i en øget byggeaktivitet efter ca. et år. Da konjunktursituationen på vores eksportmarkeder ikke er specielt god, betyder det, at primært de virksomheder, der producerer til hjemmemarkedet, har oplevet fremgang. Derfor er der ikke i år udsigt til stigning i det samlede erhvervsbyggeri. Tabel 6: Påbegyndt erhvervsbyggeri m2 Industri Administration mv. Landbrug I alt * * Kilde: Danmarks Statistik. * er Håndværksrådets skøn. Det begynder at se lysere ud for byggeriet af nye administrations- og butikslokaler. Kurven for ledige administrationslokaler er tilsyneladende knækket. Der er dog stor forskel på, hvor mange tomme lokaler der er landet over. Specielt i København står mange lejemål ledige. Når mere end 8 procent af alle lejemål er ledige, mindskes investorernes incitament til at bygge nye kontorlokaler. Typisk er de ældre kontorlokaler i city svære at leje ud, da de ikke har de faciliteter, der forventes af moderne administrationsbygninger. Med de meget høje boligpriser i Københavns centrum er det nu blevet økonomiske fordelagtigt at omdanne disse til boliger, men desværre ser det ikke ud til, at ejerne udviser den store interesse for at omdanne disse lejemål. Anlæg Anlægsaktiviteterne er mærket af, at opgaver som den københavnske Metro og en række anlæg af fundamenter til vindmøller er afsluttet. Der vil derfor være et aktivitetsfald på anlægsområdet i både 2004 og Tabel 7: Produktionsværdi ved nyanlæg Faste priser Private Offentlige erhvervsmæssige Offentlige ikke-erhvervsmæssige I alt (mio. 1995kr.) * * Kilde: Danmarks Statistik, * er Håndværksrådets skøn 10

11 På positivsiden er en række investeringer på både jernbane- og vejområdet. Forårspakken fremrykkede flere planlagte trafikinvesteringer til Projektet med at opføre en strandpark på Amager vil i 2004 og 2005 som et enkeltprojekt give et tiltrængt boost til anlægsaktiviteten. På lidt længere sigt vil sidste etape af metroen fra Lergravsparken til Københavns Lufthavne og to nye rekordstore havvindmølleparker ved Omø Stålgrund og Horns Rev medføre nye opgaver på anlægsområdet. Reparation og vedligeholdelse Aktiviteterne inden for reparation og vedligeholdelse sikrer fremgangen i byggesektoren i 2004, men bag stigningen gemmer sig nogle modsatrettede tendenser. De seneste 3 års nedskæringer af støtten til byfornyelse medfører et mærkbart fald i omfanget af byfornyelsesopgaver. Aktivitetsfaldet slår primært igennem i Dette skyldes, at der på byfornyelsesopgaver er en tidsforsinkelse fra at opgaverne besluttes til den største aktivitet finder sted. Næsten halvdelen af aktiviteten finder først sted i 2. år efter bevillingen gives. At aktiviteten alligevel stiger inden for dette område, skyldes en kraftig stigning i de private forbrugeres efterspørgsel efter håndværksydelser. Boligen er blevet et prestigeprojekt for danskerne. Timevis af tv-programmer fodrer boligejerne med fif, gode idéer og inspiration. Den samfundsøkonomiske udvikling med en meget lav rente og kraftigt stigende boligpriser har, sammen med skattelettelser og nye låneformer, gjort det muligt for mange boligejere at realisere drømmene for deres bolig. Friværdierne er derfor blevet omsat til køkkener, badeværelser og professionelt anlagte haver. Håndværksrådets beregninger viser, at 50 procent af de midler, der frigøres i forbindelse med låneomlægninger, anvendes til boligforbedringer. Brandkatastrofen i Kolding vil påvirke både reparations- og vedligeholdelses aktiviteterne og nybyggeriet. Med et helt fabriksområde og 50 boliger, der er totalt udbrændte, 100 stærkt beskadigede boliger - og yderligere flere hundrede med små og mellemstore skader, forestår der en stor opgave med at gøre kvarteret beboeligt igen. Mange af boligerne er enten brændt helt ned og skal derfor bygges op fra grunden igen, eller også er der sket så afgørende skader på de bærende konstruktioner, at reparationerne er så omfattende, at de karakteriseres som nybyggeri. Alt efter omfanget kan det blive en større opgave at fjerne det jord, der er blevet forurenet som følge af branden og de store mængder vand. Med de informationer der for øjeblikket er tilgængelige, skønner Håndværksrådet, at ulykken vil resultere i opgaver for byggesektoren for omkring 300 mio. kr. og give en beskæftigelseseffekt på små 300 mandeår. Hovedparten af reparationsaktiviteterne vil blive løst inden årsskiftet, hvorimod nybyggeriet primært vil foregå i 2005, da de gamle bygningsrester først skal fjernes fra grundene. Desuden kan oliepriserne - hvis de forbliver høje - medføre, at de private boligejere i fremtiden vil have større fokus på energibesparende investeringer i boligen, hvilket betyder flere opgaver til virksomheder, der leverer denne type ydelser. 11

12 De enkelte branchers forventninger Tabel 8: Byggeriets ordrebeholdning ultimo oktober 2004 Branche/aktivitet Mindre Uændret Større Nettotal Entreprenørvirksomhed Murervirksomhed El-installationvirksomhed VVS-virksomhed Tømrervirksomhed Malerforretninger Glarmesterforretninger Boligbyggeri Erhvervsbyggeri mv Anlægsarbejde Bygge- og anlæg i alt Kilde: Danmarks Statistik Forventningerne til fremtiden er svære at opgøre præcist. En god indikator for fremtidens aktivitet findes dog i ordrebeholdningen. Som det fremgår af tabel 8, vurderer tømrere, malere og entreprenører ordresituationen mest positivt. Elinstallatører og glarmestre har de mest pessimistiske fremtidsudsigter. Ordresituationen opgjort efter aktivitet viser, at virksomheder beskæftiget med boligbyggeri er mest positive, og tendensen er da også, at forventningerne er stigende, idet nettotallet for boligbyggeri sidste år var -12 mod 3 i år. Den positive tendens går igen i erhvervsbyggeriet, der samme tidspunkt sidste år var på -23, og anlægsarbejdet, der er steget fra -21 sidste år. De regionale byggebrancher Generelt har byggeledigheden været stigende siden 2000, men væksten i ledigheden fra 2002 til 2003 var noget større end væksten de foregående år. Ifølge de seneste tal for byggeledigheden fortsatte stigningen ikke entydigt i I flere af regionerne ser tendensen ud til at vende, skønt der i andre fortsat meldes om stigende ledighed. Det skal bemærkes, at tallene for 2004 repræsenterer den gennemsnitlige ledighed i perioden fra januar til og med september. Dette betyder, at de næste måneders tal også vil påvirke gennemsnittet. Den generelle tendens er, at niveauerne for ledigheden er højere i de første måneder af året, end i de sidste. Det betyder, at tendensen med den faldende ledighed nok ikke er helt usandsynlig. 12 Tabel 9: Byggefagenes ledighed Region * Hovedstadsregionen 4,9% 4,6% 4,5% 6,1% 7,9% 6,8% Øvr. Sjælland + Bornholm 6,1% 4,7% 4,6% 5,3% 7,8% 7,0% Fyn 5,4% 5,1% 6,4% 6,9% 8,5% 7,6% Sydjylland 4,4% 3,6% 4,1% 4,5% 5,9% 5,9% Midtjylland 4,7% 4,5% 4,6% 5,2% 6,3% 6,9% Nordjylland 6,3% 7,1% 7,0% 6,0% 8,3% 9,5% Hele landet 5,1% 4,7% 4,9% 5,5% 7,2% 7,3% Kilde: Danmarks Statistik. Note: Tabellen viser den vægtede ledighed for Blik&Rør, El-fagets, Malernes og TIBs A-kasse. Note: Tallene for 2004 viser den gennemsnitlige ledighed fra januar til september

13 Byggeaktiviteten i hele landet faldt fra 2002 til 2003 med næsten 31 procent, efter at have været stigende i perioden Midtjylland havde den højeste aktivitet i 2003, mens Fyns region havde den laveste. Fyn er det eneste sted hvor aktiviteten ikke er faldet fra 2002 til Stigningen i aktiviteten er kun på 1,3 procent, men da resten af regionerne har oplevet kraftige fald, er det alligevel bemærkelsesværdigt. Det kraftigste fald i aktiviteten er i Nordjylland, hvor faldet i aktiviteten er på 44 procent. Kraftige fald i byggeaktiviteten er som regel ensbetydende med en tilsvarende stigning i byggeledigheden. Dog er der ikke en fuldstændig sammenhæng, idet Fyn for eksempel oplever vækst i byggeaktiviteten, men samtidig har stigende ledighed. Det passer imidlertid godt, at Fyn, der har den laveste aktivitet, også har den højeste ledighed, samt at Midt- og Sydjylland - der har mest aktivitet - har de laveste ledighedsniveauer. Man må ikke glemme, at de store forskelle mellem regionerne til dels skyldes, at byggesektorens størrelse i de enkelte regioner er meget forskellig. Derfor gives nedenfor en uddybende vurdering af situationen i hver enkelt af de seks nævnte regioner. Tabel 10: Det regionale byggeri. Påbegyndt etageareal m Hovedstadsregionen Øvr. Sjælland og Bornholm Fyn Sydjylland Midtjylland Nordjylland ikke fordelt* Hele landet Kilde: Danmarks Statistik Kategorien ikke fordelt er Håndværksrådets skøn over den byggeaktivitet, der på landsplan endnu ikke er opgjort, og som derfor mangler i statistikken. Således bygger tallet for hele landet i 2003 på den faktiske opgjorte byggeaktivitet, og Håndværksrådets skøn over den endnu ikke opgjorte aktivitet. Hovedstadsregionen De seneste tal for byggeledigheden viser, at ledigheden i hovedstadsregionen ligger lidt under gennemsnittet for hele landet. Byggeledigheden svinger dog noget inden for regionen, idet ledigheden i København og Frederiksberg Kommune var 11,8 procent, mens den i København, Frederiksborg og Roskilde Amt var henholdsvis 7,1, 5,5 og 6,2 procent, og således under landsgennemsnittet. Siden 2001 er byggeaktiviteten i regionen næsten halveret, dog er faldet i aktiviteten væsentligt kraftigere fra 2002 til 2003 end fra 2001 til 2002 nemlig henholdsvis 38,4 procent og 17,8 procent. Faldet fra 2001 til 2002 blev modvirket af positiv vækst i Frederiksberg Kommune og Roskilde Amt, men fra 2002 til 2003 har disse områder også haft negativ vækst, bl.a. fordi det store antal ledige kontorlokaler begrænser lysten til at bygge nyt. Den gennemsnitlige kvadratmeterpris i regionen er ifølge Realkreditrådet steget gennem de seneste år og lå i 3. kvartal 2004 på kr. pr. m2, hvilket er det højeste husprisniveau i landet. 13

14 Øvrige Sjælland og Bornholm Regionen består af Vestsjællands og Storstrøms amter og Bornholms regionskommune. Byggeledigheden i regionen lå under landsgennemsnittet fra 2000 til 2002 og igen i 2004, men i 2003 var den over landsgennemsnittet. Byggeaktiviteten var stigende frem til 2002 men er, som i de andre regioner, faldet i perioden fra 2002 til I Vestsjællands Amt ligger byggeledigheden i 2004 på 6,7 procent. Byggeaktiviteten i amtet har været faldende siden 2001 således, at der i 2003 kun blev påbegyndt m2 etageareal, et fald på godt 20 procent fra Den gennemsnitlige pris for handlede parcel- og rækkehuse lå i 3. kvartal af 2004 på kr. pr. m2. Byggeledigheden i Storstrøms Amt er aktuelt på 7,0 procent. Byggeaktiviteten i amtet var stigende frem til 2002 med m2 påbegyndt areal, men i perioden faldt aktiviteten med 11 procent, hvilket i forhold til faldet i de øvrige områder er forholdsvis moderat. Huspriserne har svinget lidt frem og tilbage gennem de sidste kvartaler og lå i 3. kvartal i år på kr. pr. m2. Bornholm har den højeste byggeledighed i regionen, med 9,4 procent i Der er dog tale om en forbedring i forhold til sidste år. Den gennemsnitlige huspris var på Bornholm i tredje kvartal i år på kr. pr. m2. En mulig årsag til den høje byggeledighed kan findes i kommunesammen-lægningen af Bornholms kommuner til Regionskommunen Bornholm fra Den nye storkommune kører med forholdsvis store underskud, hvilket gør, at der ikke bliver sat særlig meget offentligt byggeri i gang. Fyn Fyn er ikke længere regionen med den højeste byggeledighed, idet det ser ud til at tendensen med den stigende ledighed er vendt. Byggeaktiviteten har været faldende fra 2000 til 2002, men fra 2002 til 2003, hvor samtlige andre regioner har dalende byggeaktivitet, har der været en svag stigning i aktiviteten i Fyns region. Således var det påbegyndte etageareal i 2003 på m2. Udviklingen i huspriserne på Fyn har været lidt langsommere end for landet som helhed, og kvadratmeterprisen på parcel- og rækkehuse var i 3. kvartal af kr. pr. m2. Byggevirksomheder fra Fyn vil i de kommende måneder komme til at mærke, at der i Kolding foreligger et stort arbejde i at genopbygge det boligkvarter som blev kraftigt beskadiget som følge af eksplosionsulykke på fyrværkerifabrikken. Sydjylland Regionen Sydjylland består af Sønderjylland, Ribe og Vejle Amt. Regionen har i de seneste år haft landets laveste byggeledighed, hvilket også er gældende i 2004, hvor den ligger på 5,9 procent. Byggeaktiviteten i regionen var stigende fra 1999 til 2002, men faldt så i 2003 med 27 procent. Den gennemsnitlige huspris er steget i perioden og lå således i 3.kvartal af 2004 på kr. pr. m2. Byggevirksomheder fra Kolding og et stort oplandsområde vil blive inddraget i hurtigt at få udbedret skaderne efter fyrværkeriulykken. En del af opgaverne er dog ikke så lige til, da der først skal foretages et stort oprydningsarbejde på parcellerne. Med de oplysninger, der i øjeblikket er tilgængelige, estimerer Håndværksrådet, at der samlet set skal udføres byggeopgaver i relation til ulykken for omkring 300 mio. kr. Sønderjyllands Amt har haft stigende byggeaktivitet frem til 2002, hvor det påbegyndte etageareal lå på m2, men aktiviteten led et kraftigt fald frem til Også byggeledigheden har været stigende og lå i 2003 på 6,7 procent, men ser dog ud til at falde i Prisen på parcel- og rækkehuse udgjorde i tredje kvartal af kr. pr. m2 i området. 14

15 Ribe Amt har i 2004 en byggeledighed på 5,3 procent, hvilket er regionens laveste og et fald fra sidste år. Kvadratmeterprisen på parcel- og rækkehuse lå i 3. kvartal af 2004 på kr. pr. m2, hvilket er en pæn stigning fra samme kvartal året før. Der var forholdsvis kraftig fremgang i byggeaktiviteten i perioden fra 1999 til 2002, men også Ribe Amt havde kraftig nedgang i aktiviteten fra 2002 til 2003, hvor det påbegyndte byggeri af etageareal lå på m2. Vejle Amt er det eneste jyske amt, hvor faldet i byggeaktiviteten allerede satte ind efter 2001 således, at aktiviteten i 2003 var faldet med 25,7 procent i forhold til højdepunktet i Huspriserne har været stigende gennem det seneste år og er nu på kr. pr. m2, hvilket er det højeste prisniveau i regionen. Byggeledigheden i amtet er i ,1 procent. Det skønnes, at byggeriet af et af Europas største slagterier lige nord for Horsens har været medvirkende til den forholdsvis lave ledighed, idet der siden 2002 er blevet bygget på den ca m2 store bygning. Det nye slagteri kan også forventes at have effekt et stykke ind i fremtiden, da der, som følge af de mange nye arbejdspladser, forventes øget tilflytning til området. Sydjylland er i høj grad præget af udviklingen i den tyske økonomi, idet Tyskland er et stort marked for afsætning. De seneste tal viser en stigning i aktiviteten, men det er svært at spå om, hvorvidt det vil holde ind i fremtiden. Midtjylland Regionen består af Århus, Ringkøbing og Viborg amt. Byggeledigheden i regionen er i 2004 på 6,9 procent og altså stadig lidt under gennemsnittet, men ledigheden har nu været stigende i en årrække. Regionen har i de seneste år haft den højeste byggeaktivitet, hvilket, skønt aktiviteten også her er faldet frem til 2003, også gælder for 2003, med m2 påbegyndt etageareal. Huspriserne lå i 3. kvartal af 2004 på kr. pr. m2, hvilket er en stigning fra samme kvartal året før på 4,6 procent. Også virksomheder fra Midtjylland vil i den kommende tid være beskæftiget med at få genskabt de mange familiers hjem, som forsvandt i forbindelse med ulykken i Kolding. Århus Amt har i 2004 en ledighed på 7,6 procent, hvilket er regionens højeste. Byggeaktiviteten faldt fra 2002 til 2003 med 37,1 procent og var i 2003 således nede på m2, mens den gennemsnitlige pris for parcel- og rækkehuse lå på kr. pr. m2 i 3. kvartal i år, hvilket er 10,2 procent højere end samme kvartal i Erhvervsstrukturen i amtet domineres af servicesektoren. Derfor ventes forårets skattelettelser at påvirke amtet mere positivt end landet som helhed, da væksten trækkes af det private forbrug, og det er det private forbrug, der vil have størst udbytte af skattelettelserne. Byggeledigheden i Ringkøbing Amt er i 2004 steget til 6,3 procent, hvilket dog stadig er lavt. Væksten i byggeaktiviteten var forholdsvis høj fra 1999 til 2002, hvorefter aktiviteten faldt, så det påbegyndte etageareal i 2003 var m2. Priserne på parcel- og rækkehuse er nu kr. pr. m2, hvilket er et fald i forhold til samme tidspunkt sidste år. Ringkøbing Amt har en relativ stor industriog landbrugssektor - men en lille servicesektor, og dette er en af grundene til, at et internationalt drevet opsving vil slå hurtigt og kraftigt igennem på amtets økonomi. Olieprisens udvikling har betydning for udviklingen, netop på grund af den store industrisektor. De stigende oliepriser har dog ikke haft fuld virkning på økonomien, idet dollarkursen samtidig har været lav og derfor bøder lidt af for stødet i oliepriserne. 15

16 I Viborg Amt er huspriserne steget med 3,2 procent fra tredje kvartal i 2003 til 3. kvartal i år og er således på kr. pr. m2, men dette er stadig et af de laveste prisniveauer i landet. Ledigheden i 2004 er på 6,6 procent, hvilket er en del højere end sidste år. Aktiviteten var stigende fra 1999, men faldt fra 2002 til Det påbegyndte etageareal i 2003 var således nede på m2. Viborg Amt er ligesom Ringkøbing Amt præget af en stor industrisektor, hvilket ventes at komme amterne til gode i forbindelse med et internationalt opsving. Nordjylland Byggeledigheden i Nordjylland sprang i 2003 til 8,3 procent og ser ud til at blive endnu højere i 2004, hvor den foreløbig er på 9,5, hvilket er det højeste for regionerne. Byggeaktiviteten, der ellers havde været stigende fra 1999, præsterede også landets største fald fra 2002 til 2003 på hele 44,4 procent. Således var aktiviteten i 2003 nede på m2 påbegyndt etageareal. Den gennemsnitlige kvadratmeterpris på parcel- og rækkehuse er nu kr. pr. m2. 16

17 Håndværksrådet Islands Brygge 26 postboks København S tlf.: fax: hvr@hvr.dk