Vejen Kommune. Analyse af detailhandelen

Transkript

1 Vejen Kommune Analyse af detailhandelen September 2015

2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 3 Metode, begreber og definitioner 4 1. Konklusioner og vurderinger 7 2. Detailhandelen i Vejen kommune Udviklingen i detailhandelen i Vejen kommune 2008 til Befolknings- og forbrugsforhold Handelsbalancen Den nuværende og fremtidige konkurrencesituation Kundeinterviewanalyse Arbejdspladser og pendling Generelle tendenser 131 Bilag 1: Branchefortegnelse detailhandel Bilag 2: Branchefortegnelse kundeorienterede servicefunktioner

4

5 Forord Forord til detailhandelsanalysen 2015 Vejen kommune har gennemført en analyse af detailhandlen i hele Vejen Kommune. Analysens formål er at skabe et grundlag for vurderingen af detailhandlens udviklingsmuligheder i de forskellige dele af kommunen, at forbedre grundlaget for at arbejde med den fysiske planlægning og at sikre en fortsat positiv udvikling i kommunens fire center-byer. Analysen vil senere danne baggrund for at kunne opstille en detailhandelsstrategi, der som det vigtigste inkluderer tiltag og handlinger, som skal sikre detailhandelsudviklingen i Vejen Kommune. Analysen for Vejen Kommune er blevet til i samarbejde med Institut for Center-Planlægning (ICP), Vejen Kommune og detailhandlens parter i Vejen Kommune. Samarbejdet bestod bl.a. af nedsættelsen af en følgegruppe med repræsentanter fra Vejen Handelsstandsforening, Brørup Handelsstandsforening, Holsted Handelsstandsforening og Rødding Håndværker- og Handelsforening. Følgegruppen har haft mulighed for at kvalificere analysens indhold på to workshops. Byrådet i Vejen Kommune vil gerne takke alle parter for deres bidrag til analysen og hver enkelt butik for deres deltagelse. Vi ser frem til et fortsat godt og konstruktivt samarbejde. På vegne af Byrådet i Vejen Kommune. Egon Fræhr Borgmester 3

6 Metode, begreber og definitioner Metoder, begreber og definitioner Nedenfor gives en kort introduktion om metoden, herunder dataindsamlingen og definitioner i detailhandelsanalysen. Geografisk opdeling af Vejen kommune Detailhandelen i Vejen kommune er opdelt i 4 områder: Vejen, Rødding, Brørup og Holsted. Herudover er hvert område opdelt i bymidte, byen i øvrigt og området i øvrigt. Nedenstående kort viser opdelingen i bymidte, by i øvrigt som i alt giver byen samt hele området. Således er for eksempel detailhandelen i Rødding opdelt i Rødding bymidte, Rødding by i øvrigt som til sammen giver Rødding by, samt området Rødding. Samme opdeling blev brugt i detailhandelsanalysen Figur 0.1 Områder i Vejen kommune 4

7 Antal butikker Metode, begreber og definitioner Alle butikker i kommunen er registreret i forbindelse med en rekognoscering, der blev foretaget i medio Butikkerne er registreret med navn, adresse og branchegruppe. Branchegrupper Alle butikker er overordnet kategoriseret inden for dagligvarer og udvalgsvarer samt butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper. Dagligvarebutikkerne er discountbutikker (Netto, Fakta, Aldi, Rema 1000 m.fl.), supermarkeder (Irma, SuperBrugsen, SuperBest m.fl.) og varehuse (Kvickly, Føtex) samt hypermarked (Bilka). Desuden indgår mindre butikker som kolonialbutikker, minimarkeder, døgnkiosker, kiosker på tankstationer og tobaksforretninger samt fødevarespecialbutikker som bagere, slagtere, blomster og ostehandlere. Endelig er der andre dagligvarebutikker som parfumerier, Matas og videoudlejning. Udvalgsvarebutikker er butikker, der f.eks. forhandler tøj, sko, køkkenudstyr og gaveartikler, hjemmeelektronik, hårde hvidevarer m.v., smykker, lamper, telefoner, optik, boghandel, cykler, farve/tapet, tæpper, lædervarer, legetøj mv. Butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper er udtømmende defineret i Planloven som butikker, der alene forhandler biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer samt møbler. (I analysen er møbelbutikker kategoriseret som udvalgsvarebutikker, mens byggemarkeder er medtaget i gruppen af butikker med særlig pladskrævende varer). Inden for butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper, er det i denne analyse alene enheder, der har et egentligt salgslokale, der er medtaget. Således er f.eks. bilforhandlere med et mindre kontor og et uoverdækket p-areal til biludstilling ikke medtaget. En komplet branchefortegnelse fremgår af bilag 1. Bruttoareal ICP har foretaget en grov opmåling af bruttoarealet i samtlige butikker i Vejen kommune. Bruttoarealet defineres som i Planloven. Således omfatter det alle salgsarealer og arealer til brug for produktion og/eller opbevaring af varer eller remedier, der er nødvendige for butiksdriften, herunder salgsarealer, produktionsarealer, lagerlokaler, teknikrum, kølerum og lignende. Forbrug metode Borgernes forbrug af dagligvarer og udvalgsvarer er beregnet på bydelsniveau på baggrund af ICP s specialkørsler fra Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelse, der baserer sig på interviews med husstande. I Forbrugsundersøgelsen er husstandenes samlede årlige forbrug af såvel varer og tjenesteydelser nedbrudt på omkring grupper. Der er således tale om en meget detaljeret beregning af husstandenes forbrug. Oplysningerne fra forbrugsundersøgelsen er bl.a. kombineret med oplysninger om husstandsstørrelser, forbrugernes indkomster samt det nuværende og fremtidige befolkningstal dels i hele kommunen, dels i de enkelte bydele. Tallene for forbruget skal ses som alle husstandes samlede forbrug i hele året 2014 samt

8 Metode, begreber og definitioner Vejen Kommunes Befolkningsprognose er anvendt for såvidt angår 2014 samt Da Vejen Kommunes befolkningsprognose kun går til 2028 er prognosetallet for 2028 anvendt i Befolkningsprognosen fra Danmarks Statistik og Vejen Kommune er ikke signifikant forskellige. Udviklingen i prognosen fra 2028 til 2029 er ligeledes ikke forskellig i Danamarks Statistisks prognose. Omsætning - metode Oplysningerne om butikkernes omsætning i 2014 er for hver enkelt butiks vedkommende indhentet ved direkte henvendelse til butiksindehaverne. For de butikker, der ikke har ønsket at medvirke i undersøgelsen, har ICP måttet skønne omsætningen. Andelen af den samlede omsætning i kommunen, som er skønnet af ICP, er ca. 8 %. Omsætningen er opgivet incl. moms. I opgørelsen indgår kun detailhandelsomsætning. Således indgår alene kioskvarer i tankstationer. I slagterbutikker er frataget catering og diner transportable samt i for eksempel bager og apotek er frataget udsalg til andre enheder. Det er alene apotekers omsætning inden for frihandelsvarer, der er medtaget. Herudover er kun medtaget detailhandelsomsætning til salg til private som vedrører den enkelte butik. Omsætningen er for de enkelte butikker opdelt i de 4 hovedbranchegrupper dagligvarer, beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. Således sælger blandt andet discountbutikker, supermarkeder og varehuse varer inden for alle fire branchegrupper. Øvrige kundeorienterede servicefunktioner Der er foretaget en kortlægning af, hvilke servicefunktioner i øvrigt, herunder offentlige institutioner eller tilbud i øvrigt, der ligger i stueplan i bymidten. Der er tale om f.eks. restauranter, caféer, take aways og andre former for bespisning, funktioner inden for finansielle ydelser som f.eks. banker, forsikringsselskaber og ejendomsmæglere, forskellige former for behandlere som frisører, skønhedsklinikker, massører, læger, tandlæger etc. Ligeledes er der tale om biografer og andre former for forlystelser og endelig er der tale om en lang række kundeorienterede servicefunktioner i øvrigt som turistbureauer, advokatvirksomheder, køreskoler, bedemænd etc. En komplet branchefortegnelse fremgår af bilag 2. Handelsbalance Ved at sætte den realiserede omsætning i butikkerne i en kommune i forhold til forbruget i kommunen fås et udtryk for handelsbalancen eller dækningsgraden. Handelsbalancen viser således, om der er overskud eller underskud i forholdet mellem omsætningen og forbruget, og kan således godt overstige 100%. Handelsbalancen er med andre ord et bruttotal, som ikke afspejler, hvorledes omsætningen er sammensat af køb fra lokale forbrugere og forbrugere bosat i andre områder. Kundeinterviewanalyse ICP har foretaget en kundeinterviewanalyse i bymidterne i Vejen, Rødding, Brørup og Holsted i uge 27 i Interviewene er foretaget i hverdagene. Kunderne blev stoppet tilfældigt og blev stillet de 16 samme spørgsmål. Alle spørgsmål er stillet uhjulpet. Det vil sige, at intervieweren har alene noteret, hvad respondenten svarede til det enkelte spørgsmål. 6

9 Konklusioner og vurderinger 7

10 Status, konklusion og vurderinger Vejen Kommune har i samarbejde med Institut for Center-Planlægning (ICP) gennemført en detailhandelsanalyse for Vejen kommune. Formålet med detailhandelsanalysen er at sætte de generelle udviklingstendenser i detailhandelen i relation til forholdene i Vejen kommune, herunder hvordan detailhandelen i Vejen kommune har klaret sig siden 2008, hvor seneste detailhandelsanalyse blev gennemført. Analysen skal samtidig levere input til kommunens planlægning for detailhandel og bidrage til en videreudvikling af detailhandelen i kommunen. Omsætningsudviklingen i Danmark er efter nogle turbulente år begyndt at være mere konstant, hvilket er illustreret i figur 1.1. Siden 2007 er den generelle dagligvareomsætning i Danmark steget 10 %, mens udvalgsvareomsætningen er faldet med 1 %. Figur 1.1 Omsætningsudviklingen i Danmark 2003 til % 130% 120% 110% 100% 90% 80% Dagligvarer Udvalgvarer Analyserne ICP har medio 2015 foretaget en rekognoscering af samtlige butikker i kommunen, herunder opgjort de enkelte butikkers bruttoareal samt indsamlet informationer om omsætningen i Herudover har ICP noteret branchetype og kædeandel samt vurderet hver enkelt butiks attraktion og størrelsesprofil. For beklædningsbutikkernes vedkommende er pris-aldersprofilen ligeledes vurderet. Butikkerne er kategoriseret i dagligvarer og udvalgsvarer. Dagligvarebutikker er ud over supermarkeder, discountbutikker og varehuse også fødevarespecialbutikker samt kiosker, materialist, apotek mv. Beskrivelse findes i Metode, begreber og definitioner samt i bilag 1. Endvidere er der foretaget en beregning af det nuværende og fremtidige forbrug af detailhandelsvarer i kommunen. Resultaterne sammenlignes, hvor det er relevant, med tidligere analyser af detailhandelen i Vejen kommune. 8

11 Status, konklusion og vurderinger Hovedanbefalinger Detailhandelen i Vejen kommune skal fortsat kunne tilbyde et stærkt lokalt alternativ til de omkringliggende større udbudspunkter. Vejen by skal være et stærkt udbudspunkt, som kan tilbyde et bredt udbud af udvalgsvarer og dagligvarer. Rødding, Brørup og Holsted byer skal være det primære indkøbssted for borgerne i lokalområderne. De skal tilbyde et bredt udbud af dagligvarer og et mere begrænset udbud af udvalgsvarer. Samtidig er det vigtigt, at man arbejder på at bibeholde dagligvarehandelen lokalt i landsbyerne for at styrke lokalforsyningen bedst muligt. For at styrke detailhandelen i Vejen kommune bedst muligt er det vigtigt, at alle aktører (f.eks. detailhandlerne, interesseorganisationer, Vejen Kommune, Udvikling Vejen, ejendomsbesidderne, turismeerhvervet, foreningslivet og frivillige organisationer) aktivt samarbejder og tager fælles ansvar for at løse de enkelte opgaver. Nogle opgaver bør som udgangspunkt løses af Vejen Kommune, mens ansvaret for andre opgaver ligger hos detailhandelen kommunen eller en af de andre aktører. Andre opgaver kan igen kun løses i et samarbejde mellem forskellige interessenter. Det er ICP s anbefaling, at detailhandelen og Vejen Kommune i fremtiden skal arbejde på at: Søge at opretholde den eksisterende dagligvaredetailhandel lokalt i landsbyerne Koncentrere detailhandel og kundeorienterede servicefunktioner i bymidterne Vejen, Rødding, Brørup og Holsted Nyetablering af dagligvarebutikker skal søges placeret i centralt i bymidterne, så de bedst muligt støtter det nuværende udbud Fokusere på Vejen bymidte som det primære udbudspunkt for en fremtidig udbygning med udvalgsvarer og leisure Sikre fleksibilitet og rummelighed i de fremtidige arealudlæg i især bymidten Understøtte og fasthold de unikke butikker i kommunen Tiltrække flere stærke butikskoncepter til Vejen bymidte Skabe flere og nye oplevelser i forbindelse med shopping Skabe og facilitere et forpligtende samarbejde mellem detailhandelen og de øvrige kundeorienterede servicefunktioner, ejendomsbesidderne, de frivillige organisationer, iværksætterlaget og kommunen. Fortsætte arbejdet med at styrke bosætningen og erhvervslivet i kommunen 9

12 Status, konklusion og vurderinger Hovedanbefalinger Vejen by Godt og bredt udbud af både dagligvarer og udvalgsvarer. Mange attraktive butikker. Store dagligvarebutikker placereret centralt i bymidten. Skal fortsat være det primære udbudspunkt i Vejen kommune Koncentrer butikker og kundefunktioner i bymidten Styrk bymidten med flere spisesteder Styrk bymidten med andre oplevelser som biograf, kunst og kultur Koncentrer de store udvalgsvarebutikker, som ikke kan indpasses i bymidten yderligere Hovedanbefalinger Rødding by Relativt langt til større detailhandelsudbud og stærkt lokalt opland. Enkelte stærke unikke butikker. Etabler yderligere en dagligvarebutik centralt i bymidten Understøt og fasthold de unikke butikker i bymidten Koncentrer butikker og kundefunktioner i bymidten Udbyg og fasthold det lokale samarbejde Hovedanbefalinger Brørup by Acceptabelt udbud af både dagligvarer og udvalgsvarer. Dagligvarebutikker placeret centralt i bymidten. Enkelte attraktive udvalgsvarebutikker i byen. God beliggenhed ved motorvejen. Fasthold de eksisterende butikker Udnyt e-handel yderligere Udnyt potentialet fra Brørup Marked Fasthold det gode lokale samarbejde Hovedanbefalinger Holsted by Enkelte stærke dagligvarebutikker og enkelte unikke butikker. Relativt langt til større detailhandelsudbud. Fasthold det gode dagligvareudbud Koncentrer butikker og kundefunktioner yderligere Omdan tomme lokaler til boliger 10

13 Status, konklusion og vurderinger Udarbejdelse af handlingsplaner I tråd med ovenstående anbefalinger fra ICP vil der kunne udarbejdes konkrete handlingsplaner for den fremtidige udvikling af detailhandelen i Vejen kommune. For at udarbejde konkrete handlingsplaner og for at understøtte fremdriften og engagementet vil ICP foreslå, at der etableres en workshop med de forskellige aktører og interessenter. Til workshoppen bør anbefalingerne diskuteres og prioriteres for til sidst at munde ud i konkrete handlingsplaner. I den forbindelse er det væsentligt, at der fastlægges en ansvarsfordeling mellem aktørerne. Man kan eventuelt nedsætte nogle arbejdsgrupper, der skal varetage konkrete problemstillinger. Tovholder for arbejdsgrupperne kunne eksempelvis være Vejen Kommune eller Udvikling Vejen. Vejen by det største udbudspunkt Status på detailhandelen i Vejen kommune I 2015 var der i Vejen kommune 182 butikker med et samlet bruttoareal på omkring m 2. I 2014 var den samlede omsætning på 1,56 mia. kr. inkl. moms. 45 % af butikkerne i Vejen kommune og 42 % af bruttoarealet ligger i Vejen, mens omsætningen i Vejen udgør 52 % af den samlede omsætning. Vejen by er det største udbudspunkt i kommunen med 23 dagligvarebutikker og 45 udvalgsvarebutikker, heraf ligger hovedparten i Vejen bymidte. Over halvdelen af kommunens beklædningsbutikker ligger i Vejen bymidte. Udvalgsvareomsætningen i Vejen udgør 2/3 af den samlede udvalgsvareomsætning i kommunen. I Rødding er i alt 37 butikker, heraf ligger 6 dagligvarebutikker og 12 udvalgsvarebutikker i Rødding by. Bruttoarealet i Rødding udgør 20 % af det samlede bruttoareal, mens omsætningen udgør 19 %. I Brørup er i alt 35 butikker, heraf er 62 % udvalgsvarebutikker. I Brørup by ligger 11 dagligvarebutikker og 21 udvalgsvarebutikker. Bruttoarealet i Brørup udgør 24 % af det samlede bruttoareal i Vejen kommune, mens omsætningen udgør 17 %. I Holsted er i alt 29 butikker, hvilket udgør 16 % af det samlede antal butikker i Vejen kommune. Bruttoarealet i Holsted udgør 15 % af det samlede bruttoareal i kommunen, mens omsætningen i Holsted udgør 12 % af den 11

14 Status, konklusion og vurderinger samlede omsætningen. Omsætningen i Holsted er primært dagligvareomsætning. Der er i alt 7 dagligvarebutikker og 16 udvalgsvarebutikker i Holsted by. Figur 1.2 Antal butikker i Vejen kommune Udvalgsvarer Dagligvarer Antal butikker Vejen Rødding Brørup Holsted Figur 1.3 Bruttoareal i Vejen kommune Udvalgsvarer Dagligvarer Bruttoareal m Vejen Rødding Brørup Holsted Figur 1.4 Detailhandelsomsætning i Vejen kommune 2014 i mio. kr. incl. moms Udvalgsvarer Dagligvarer 600 mio. kr Vejen Rødding Brørup Holsted 12

15 Status, konklusion og vurderinger Udviklingen i detailhandelen fra 2008 til 2015 Det samlede antal butikker er generelt steget i Vejen kommune siden 2008 fra i alt 173 butikker til 182 butikker i hele kommunen. Der er således 9 butikker flere i Udviklingen i detailhandelen er forskellig i de enkelte områder i kommunen, ligsom udviklingen i antal dagligvare- og udvalgsvarebutikker har været forskellig. Samlet set er der forsvundet 4 dagligvarebutikker, men kommet 13 udvalgsvarebutikker til kommunen i alt. Udviklingen med et fald i antal dagligvarebutikker er en generel tendens, og er en naturlig konsekvens af en generel effektivisering med lukning af mindre dagligvarebutikker som følge af større butikker og ikke mindst discountbutikker. Specifikt i Vejen kommune har dagligvarehandelen oplevet, at enkelte større dagligvarebutikker er flyttet eller har lukket deres butik. I Vejen er discountbutikken Netto blandt andet flyttet ud af bymidten. I Rødding er både SuperBrugsen og Aldi lukket inden for de seneste år, mens ABC Lavpris er etableret i Holsted siden Vejen og Rødding bymidter har oplevet et fald i antal butikker både inden for dagligvarer og udvalgsvarer. Især Rødding bymidte har mistet 3 dagligvarebutikker og 4 udvalgsvarebutikker. Samlet set har dagligvarer oplevet et fald i bruttoareal især i Rødding, men også i Vejen bymidte. Brørup og Holsted bymidter har nogenlunde samme antal butikker som i 2008, mens typen af butikker er blevet en anden. For eksempel er Imerco er for eksempel blevet erstattet af Røde Kors genbrugsbutik. Herudover er både kædeandelen og den gennemsnitlige attraktion i butikkerne er faldet begge byer. I Vejen by i øvrigt og i Brørup by i øvrigt er antallet af udvalgsvarebutikker omvendt steget. Især i Brørup, hvor der er kommet yderligere 7 udvalgsvarebutikker, som primært er e-handelsbutikker hvor lager og kontor har tilknyttet mindre fysisk butik som for eksempel seniorland.dk, billigbilpleje.dk, Elgrossisten.dk og tbsgrillshop.dk. Herudover er der en del flere genbrugsbutikker i byen. 13

16 Status, konklusion og vurderinger I Vejen by i øvrigt er der desuden kommet flere udvalgsvarebutikker ved Ådalen og Engvej. Både dagligvareomsætningen og udvalgsvareomsætningen er steget mere end landsgennemsnittet i samme periode. Dagligvareomsætningen i Vejen kommune er steget med 13 % fra 2007 til 2014, mens udvalgsvareomsætningen er steget med 5 %. Landsgennemsnittet er 10 % stigning på dagligvarer og et fald på 1 % på udvalgsvarer. Der er dog forskel på udviklingen i de fire områder i kommunen. Brørup og Holsted har oplevet en voldsom vækst i den samlede omsætning på henholdsvis 29 % og 39 %, mens Vejen har oplevet en moderat vækst på 9 %. Rødding har oplevet et fald i omsætningen på 12 % i perioden 2007 til Forbrug Forbrugerne i Vejen kommune havde et samlet forbrug af detailhandelsvarer i 2014 på 1,99 mia. kr. inkl. moms fordelt med 1,13 mia. kr. på dagligvarer og 860 mio. kr. på udvalgsvarer. Der bor omkring personer i Vejen kommune. Det samlede befolkningstal i Vejen kommune forventes at stige med 1 % i perioden 2014 til Der er forskel på den forventede befolkningsudvikling i de enkelte områder i kommunen. I Vejen by forventes befolkningstallet at stige 5 %, mens befolkningstallet forventes at stige 4 % i Rødding by. Omvendt forventes befolkningstallet i Vejen i øvrigt at falde 2 %. I Brørup by forventes en stigning på 1 %. I Holsted og i Brørup i øvrigt forventes befolkningstallet at falde omkring 3 %. Dagligvareforbruget i Vejen kommune forventes at stige 4 % i perioden 2014 til 2029 fra 1,13 mia. kr. til 1,18 mia. kr. i 2025 i faste priser. I samme periode forventes udvalgsvareforbruget at stige 16 % fra 859 mio. til 999 mio. kr. i Kundeinterviewanalysen Kundeinterviewundersøgelsen viser, at Vejen har et større opland end de andre større byer i Vejen kommune, dog er over halvdelen fortsat fra lokalområdet. Der er en større andel kunder fra Brørup og Rødding end fra Holsted i Vejen bymidten, og der er en større andel, der handler ugentligt. Kunderne fra Vejen og Brørup handler også primært deres beklædning i Vejen by, hvorimod kunderne fra Holsted primært køber beklædning i Kolding Storcenter. Kunderne i Rødding handler primært beklædning lokalt i Rødding. Når kunderne handler uden for Vejen kommune er det som oftest i Kolding Storcenter. Knap halvdelen af kunderne i Vejen, handler i Kolding Storcenter mindst én gang om måneden. Kunderne i Rødding handler mere lokalt og kun en mindre andel af kunderne handler i Kolding Storcenter mindst én gang om måneden. Kundeanalysen viser, at kunderne i de fire byer sjældent handler i Kolding bymidte. Ligeledes handler ganske få procent i alle fire byer i Esbjerg og Vejle minimum 1 gang om måneden. Esbjerg tiltrækker dog enkelte kunder fra Brørup og Holsted, mens Vejle tiltrækker primært kunder fra Brørup og Vejen. Godt halvdelen af kunderne i Vejen kommune handler syd for grænsen mere end 1 gang om året. 11 % tager syd for grænsen 1 gang om måneden eller 14

17 Status, konklusion og vurderinger mere. Især Brørup handler 22 % af kunderne syd for grænsen mindst én gang om måneden. Omkring én tredjedel af kunderne i Vejen handler på internettet mindst én gang om måneden, hvilket svarer til landsgennemsnittet. Generelt vurderer kunderne deres respektive byer som et hyggeligt og rart sted at opholde sig og et sted hvor alt er samlet. Derudover fremhæves byen som et samlingspunkt, hvor man møder folk man kender, især i Holsted og Rødding. I Vejen fremhæves også at der er et stort udvalg af butikker. Det er forskelligt fra by til by, hvad det er kunderne savner. I Vejen savner kunderne primært flere spisesteder, i Brørup savner man primært dame- og herretøj. I Holsted efterspørger kunderne butikker med tøj til unge og dametøj. I Rødding er der stor efterspørgsel efter dagligvarebutikker. Vejen kommune har fastholdt handelsbalancen Handelsbalance Handelsbalancen er forholdet mellem den faktiske omsætning i samtlige detailhandelsbutikker i Vejen kommune og det samlede forbrug hos borgerne i kommunen. Handelsbalancen for dagligvarer var i % for Vejen kommune, mens forholdet for udvalgsvarer var 68 %. Tallene viser, at både dagligvareomsætningen og udvalgsvareomsætningen i kommunens butikker er lavere end forbruget hos borgerne i kommunen. Dagligvareomsætningen i Vejen kommune er 14 % lavere end det samlede dagligvareforbrug i Vejen kommune. På udvalgsvareområdet er udvalgsvareomsætningen 32 % lavere end udvalgsvareforbruget i kommunen. Det vil sige, at borgerne i Vejen kommune får dækket en del af både deres dagligvareforbrug og udvalgsvareforbrug udenfor kommunen. Det er især dagligvarehandel syd for grænsen samt indkøbsturene til Kolding Storcenter, der vurderes at have betydning for handelsbalancerne. Trods en fortsat øget konkurrencesituation har Vejen kommune dog formået at fastholde handelsbalancen for dagligvarer i perioden 2008 til 2014 på 86 %. Dagligvarerne bliver generelt i højere grad købt tættere på bopælen end tidligere både på grund af de øgede åbningstider der betyder, at pendlerne kan nå hjem og handle, samt at dagligvarebutikkerne i højere grad bliver placeret tæt på boligområderne. Herudover har der i denne periode været fokus på lempelse af afgifter for at imødegå grænsehandel. Trods en stadig stigende konkurrence fra især Kolding Storcenter, men også Esbjerg og Vejle samt truslen fra internethandel har butikkerne i Vejen kommune formået at øge handelsbalancen for udvalgsvarer fra 63 % i 2007 til 68 % i Dette skyldes i høj grad en øget udvalgsvareomsætning i Vejen og Brørup. 15

18 Status, konklusion og vurderinger Figur 1.5 Udviklingen i handelsbalancen i Vejen kommune 2007 til % 90% 86% 86% 80% 70% 60% 63% % Dagligvarer Udvalgsvarer Konkurrencesituationen skærpes Det forventes, at der også i de kommende år bliver kamp om kunderne, og at den overordnede konkurrencesituation fortsat bliver intensiveret. Inden for dagligvareområdet har etableringen af flere discountbutikker i lokalområderne skærpet konkurrencesituationen. På udvalgsvareområdet har den øgede konkurrence fra de omkringliggende større udbudspunkter og en stigende e-handel betydet en skarpere konkurrence. Især udviklingen i Kolding har betydning for konkurrencesituationen i Vejen kommune, men også udbygningen af detailhandel i Vejle og Esbjerg har betydning. Siden 2008 er Vejle Midtby blandt andet blevet styrket med shoppingcentret Bryggen og der er investeret massivt i den øvrige bymidte. Udvalgsvareomsætningen er i perioden 2008 til 2012 steget 6 % i Vejle Midtby, som arbejder målrettet på at styrke detailhandelen yderligere. Stormagasinet Magasin ønsker at etablere en enhed centralt i Vejle, ligesom der er planer om etablering af en koncentration af store udvalgsvarebutikker centralt i byen. Detailhandelen har ligeledes i Esbjerg oprustet siden 2008 med blandt andet en renovering af Esbjerg Storcenter i Esbjerg Nord i Udvalgsvareomsætningen i Esbjerg steg 9 % i perioden 2007 til I Esbjerg City arbejdes fortsat på at styrke bymidten og tiltrække flere kunder fra et større opland. I 2017 forventes Broen Shoppingcenter at åbne på banearealerne ved Esbjerg station i forlængelse af Kongensgade. Shoppingcentret på knap m 2 og ca. 70 butikker og kundeorienterede servicefunktioner vil være med til at styrke Esbjerg bymidte som det vigtigste udbudspunkt i sydvestjylland. I Kolding har Kolding Storcenter og det omkringliggende storbutiksområde fortsat en stor betydning i Trekantområdet og tiltrækker kunder fra et stort opland. Detailhandelsomsætningen i Kolding Storcenter er dog fra 2007 til 2014 faldet med 13 % fra 2,1 mia. kr. i 2007 til 1,8 mia. kr. i I Kolding bymidte har der længe været planer om etablering af et outletcenter Nordic Design Village i Riberdyb/Holmsminde som del af et byudviklingsprojekt. Bydelen skal indeholde omkring m 2 detailhandel. Tidsplanen er endnu ukendt, men forventer snart at få byggetilladelsen. 16

19 Status, konklusion og vurderinger E-handel også en trussel for Vejen kommune Ligeledes arbejdes der på at etablere et outletcenter i Billund på omkring m 2. Her arbejdes på at få nok lejere til at begynde opførslen af projektet. Et factory outlet-center defineres som en samling butikker der er planlagt, opført og markedsført under fælles navn. Butikkerne skal hver for sig være drevet af en producent. Generelt skal der annonceres med 2 priser en førpris og en outletpris. Besparelsen i forhold til den traditionelle detailhandel vil typisk ligge i størrelsesordenen %. Et factory outlet ligger typisk væk fra de store byer, så man ikke generer den traditionelle mærkevaredetailhandel. I Danmark er der i dag kun etableret ét egentligt factory outlet. Det ligger i Ringsted og har et samlet bruttoareal på omkring m 2. I Fredericia arbejdes der på at styrke bymidten med byfornyelsesprojektet Fredericia C. Tidsplanen er endnu ukendt, men her er planer om yderligere m 2 detailhandel. En mulig trussel mod detailhandelen i Vejen kommune og den øvrige fysiske detailhandel i Danmark er e-handel. Der findes forskellige opgørelser over hvor meget e-handel reelt udgør af forbruget. ICP vurderer, at e-handel i 2014 udgjorde ca. 2 % af dagligvareforbruget og 15 % af udvalgsvareforbruget, men det forventes, at e-handelen stiger væsentligt i fremtiden. Allerede i dag har mere end 80 % af danskerne handlet på nettet inden for de sidste 12 måneder. Det er vanskeligt at forudsige, hvor stor en andel e-handel vil få af den fysiske detailhandel. Men den øgede e-handel vil påvirke den fysiske detailhandel og dermed detailhandelsstrukturen i Danmark. En øget e-handel betyder, at en væsentlig del af forbruget vil blive dækket ved køb uden for de fysiske butikker. For de fleste udbudspunkter vil det betyde, at konkurrencesituationen yderligere bliver skærpet. Såfremt der ikke gøres noget aktivt og ekstraordinært, vil man år frem i tiden opleve, at der mange steder ikke længere kan siges at være en udvalgsvareforsyning, der nogenlunde dækker de fleste husholdningers grundlæggende behov. Her vil alene være de helt standardiserede udvalgsvarebutikker tilbage. I dag er der ca. 210 byer med mere end indbyggere, der har en udvalgsvareforsyning på et vist niveau, men hvis 50 % af udvalgsvarehandelen går via e-handel i 2025, vil kun de 28 største byer i Danmark kunne tilbyde et dybt og bredt udbud af udvalgsvarer. 17

20 Status, konklusion og vurderinger Nye standarder Krav om oplevelser i butikkerne Parkering stigende betydning Fremtidens Shopping Shopping har på mange måder et socialt element, som er med til at skabe et behov for fysiske butikker. Den stigende e-handel vil dog ændre den måde, forbrugerne handler og tænker på. Den sociale side af shopping vil fortsat eksistere, men forbrugerne vil i højere grad stille krav til oplevelser i forbindelse med købet. Standardvarer forventes i højere grad at blive købt på nettet, mens de køb, der overlades til de fysiske butikker, er køb, hvori der er iblandet en oplevelse. Derfor vil sanserne i langt højere grad blive sat i spil. Kunderne vil kunne se, føle, dufte, høre, smage og prøve varen, samtidig med, at der ønskes en personlig service. E-handel vil blive en integreret del af de fysiske butikker. For at imødekomme kundernes krav til at kunne handle når det passer dem, vil detailhandlere i stigende grad være at finde online. Det vil blive udbredt at have onlinestandere i butikkerne, hvorfra kunderne kan bestille et bredere sortiment end det, der kan ses og opleves i butikken. Det er et fænomen, som allerede i dag gør sig gældende i butikker som f. eks Bilka, Bolia og Stadium. Muligheden for at bestille online i butikken giver mindre arealbehov, men stiller ikke nødvendigvis mindre krav til butikspersonalet, som skal hjælpe kunderne og rådgive omkring bestillinger. Omni channel (kombination og sammensmeltning af den fysiske platform og e-handel) vil i fremtiden være med til at udviske grænserne mellem den fysiske butik og online. Den nye generation af forbrugere vil vokse op med omni channel og vil i fremtiden ikke skelne, om varen er købt på nettet eller i de fysiske butikker, men vil fokusere på oplevelsen, varemærket og prisen. Det er derfor vigtigt, at butikkerne i Vejen kommune også arbejder på, at det er en oplevelse at besøge den fysiske butik. I takt med at kunderne er villige til at køre længere for det rigtige udbud bliver tilgængelighed og parkering vigtige konkurrenceparametre. Det er derfor vigtigt, at man i alle fire bymidter arbejder på at skabe den bedste tilgænge- 18

21 Status, konklusion og vurderinger lighed og parkering i bymidterne. Ifølge kundeanalyserne fremhæver kunderne, at en af de positive ting ved byen er god parkering. Især i Brørup fremhæver 16 % god parkering, mens kun 1 % fremhæver det i Vejen. Man bør fortsat overveje og arbejde med, om den nuværende kapacitet i bymidterne er tilstrækkelig, om p-pladserne kan gøres mere attraktive og om et henvisningssystem kan fungere mere hensigtsmæssigt. Herudover er det vigtigt, at parkeringspladserne placeres så tæt på butikkerne som muligt. Der er for eksempel allerede skabt nye parkeringspladser foran butikkerne i Vejen bymidte. Det vigtigt, at Vejen Kommune i fremtiden tager højde for, at der generelt vil være et øget behov for parkeringspladser og ikke mindst, at tilgængelighed og gode parkeringsforhold vil blive vigtige konkurrenceparametre i fremtiden. På trods af en øget mobilitet accepterer kunderne ikke fysisk afstand mellem de enkelte butikker i et udbudspunkt og ej heller afstand fra parkering til bymiljøet. Man kan ikke sætte præcis afstand på, hvor langt en kunde kan acceptere at gå fra parkering til butikkerne. Kunderne kræver, at når de først er ankommet til en shoppingdestination, skal udbuddet være så koncentreret som muligt og tilbyde et spændende bymiljø at færdes i. Derfor er det vigtigt, at Vejen Kommune fortsat arbejder på at skabe parkeringspladser tæt på butikkerne og ikke mindst har gode henvisningssystemer. Anbefalinger og vurderinger Vejen kommune Vigtigt at fastholde kunderne Forskellig fokus i Vejen, Rødding, Brørup og Holsted Fremtidens Vejen kommune Forbrugerne forventes også i fremtiden at være villige til at køre langt for det rigtige udbud af varer og oplevelser. Det forventes, at butikkerne i fremtiden yderligere vil blive koncentreret i få store udbudspunkter. Ikke mindst den øgede e-handel forventes at fremme denne koncentrationsproces. Et stort udbud af butikker kombineret med kundeorienterede servicefunktioner gør, at en bymidte fortsat har mulighed for at være et attraktivt indkøbssted. Det er vigtigt, at man fastholder de kunder, der allerede i dag handler i de lokale byer, da konkurrencen fra især de større indkøbssteder vil blive intensiveret. Derfor er det vigtigt, at Vejen kommune bestræber sig på bedst muligt at kunne matche konkurrenterne. Detailhandelen i Vejen kommune vil aldrig i antal butikker og omsætning kunne matche Kolding, Esbjerg og Vejle, men detailhandelen i Vejen kommune skal i højere grad slå på det lokale alternativ og mere bløde værdier som god service og lokalt kendskab. Detailhandelen i Vejen kommune er ligeledes begunstiget af mange stærke unikke lokale butikker. Kundeinterviewanalyserne viser ligeledes, at en af de gennemgående positive ting kunderne nævner om Vejen, Rødding, Brørup og Holsted, er, at det er det lokale indkøbssted, som er hyggeligt, her møder man nogle, man kender og her er generelt god service. Detailhandelen i Vejen kommune består primært af de 4 byer Vejen, Rødding, Brørup og Holsted, som hver har deres særegne kendetegn. Vejen by har den største koncentration af detailhandel i kommunen, især udbuddet af udvalgsvarehandel er større i Vejen by end de øvrige byer. Rødding er kendetegnet ved at have enkelte unikke beklædningsbutikker, som tiltrækker kunder fra et større opland, mens dagligvareudbuddet på nuværende tidspunkt er mere begrænset. 19

22 Status, konklusion og vurderinger Tilstrækkeligt næropland Brørup har et bredt udbud af dagligvarebutikker og et vist udbud af udvalgsvarer. Kendetegnet ved Brørup er et bredt udbud af genbrugsbutikker og e- handelsbutikker. Holsted har ligeledes et bredt udbud af dagligvarebutikker og et begrænset udbud af udvalgsvarebutikker, men bymidten er delt i to. Man bør arbejde på, at Vejen bymidte fortsat skal være det primære indkøbssted i Vejen kommune. Her skal være den største koncentration af især udvalgsvarebutikker i kommunen. Vejen by skal kunne tilbyde et dybt og bredt udbud af udvalgsvarer, som i vid udstrækning vil kunne imødekomme borgernes behov. Samtidig med at detailhandlen skal centraliseres i bymidterne skal der være en god dagligvareforsyning i lokalområderne. Der skal fortsat søges at finde en balance i centerstrukturen, der både tilgodeser bymidterne som de vigtigste indkøbssteder samtidig med, at der er begrænset afstand til indkøb af dagligvarer. Det er vigtigt, at placeringen af de enkelte butikker er tilpasset omgivelserne, således at balancen i centerstrukturen ikke tipper. Hvis en dagligvarebutik placeres udenfor en bymidte for eksempel i et boligområde eller ved en indfaldsvej, vil det generelt have betydning for detailhandelen i bymidten. Planlovens intensioner er både at styrke detailhandelen i bymidten samtidig med, at man skal sikre en god lokal forsyning tæt på boligerne. Det er vigtigt, at man sikrer sig, at der er et tilstrækkeligt stort kundeunderlag i næroplandet til at forsyne en eventuel ny lokal butik, uden at det får alvorlige konsekvenser for den eksisterende detailhandel i bymidten. Næroplandet defineres typisk som boligerne i gå- eller cykelafstand til butikken. Etableringen af en dagligvarebutik i nærområdet, som for eksempel en discountbutik, vil generelt øge attraktiviteten for lokalområdet. Men hvis det sker på bekostning af en væsentlig svækket detailhandel i bymidten, er det ICP s vurdering, at man skal tilgodese bymidtens muligheder for at opretholde en god forsyning med både daglig- og udvalgsvarebutikker. Ved placering af butikker er det vigtigt at foretage en helhedsbetragtning for byens detailhandel og tilgodese bymidtens udviklingsmuligheder på længere sigt. Vejen kommune har i dag en relativ god lokal dagligvareforsyning også i de mindre landsbyer. Der er dagligvarebutikker i hovedparten af de landsbyer, som i kommuneplanen er udpeget til lokalcentre. 10 ud af 13 lokalcenter landsbyer har mindst én dagligvarebutik. Det er vigtigt, at Vejen kommune fortsat understøtter den lokale dagligvareforsyning i de mindre landsbyer. 20

23 Status, konklusion og vurderinger Vigtigt at fastholde kunderne Forbrugerne i Vejen kommune vil også i fremtiden søge shoppingoplevelserne især i Kolding, men også en styrkelse af Esbjerg city med shoppingcentret Broen vil tiltrække kunder fra et større opland. Det er ICP s vurdering, at hvis detailhandelen bliver spredt for meget i kommunens byer vil det ikke være et reelt alternativ til det langt større udbud i Kolding og Esbjerg. Det er ICP s vurdering, at en koncentration og fokus på detailhandelen i Vejen by kun i mindre omfang vil begrænse mulighederne for detailhandelen i Rødding, Brørup og Holsted. Detailhandelen i Rødding, Brørup og Holsted bør overordnet set fortsat være det primære udbudspunkt for især dagligvarehandel samt et vist niveau af standardisererede udvalgsvarer til det lokale opland. Herudover har Rødding, Brørup og Holsted hver især nogle særegne karakteristika og forhold som bør tænkes ind i den videre udvikling. Det er ligeledes vigtigt, at man fastholder de kunder, der allerede i dag handler i Vejen, Rødding, Brørup og Holsted. Det er vigtigt, at der bliver samarbejdet ikke kun imellem de interessenterne i de enkelte byer som blandt andet de handlende, ejendomsbesidderne og kommunen, men også at der bliver samarbejdet på tværs i kommunen i de enkelte byer. Det er af stor betydning, at byerne ikke ser hinanden som konkurrenter men som kollegaer. Herved styrkes detailhandelen i Vejen kommune bedst muligt. Man kunne med fordel ansætte en citymanager til at facilitere samarbejdet i de enkelte byer samt samarbejdet mellem byerne eventuelt gennem en organisation som Udvikling Vejen. Det er væsentligt, at en citymanager har et kommercielt og kundeorienteret fokus samt et bredere strategisk fokus på udvikling af bymidterne. For at tiltrække flere borgere og erhvervsliv til kommunen er blandt andet attraktive bymidter og gode indkøbsmuligheder væsentlige. Samtidig kan en aktiv bosætnings- og erhvervspolitik være med til at sikre underlaget for kommunens butikker. Detailhandelen og styrkelse af bymidterne skal derfor ses i sammenhæng med bosætnings- og erhvervspolitikken i kommunen. Vejen kommune og Udvikling Vejen skal derfor arbejde videre med branding og bosætning som en del af vækststrategien. Nedenstående præsenteres styrker, svagheder, muligheder og trusler ved detailhandelen i de fire byer Vejen, Rødding, Brørup og Holsted samt et forslag til den fremtidige strategi for at styrke detailhandelen i Vejen kommune bedst muligt. 21

24 Status, konklusion og vurderinger Vejen by Vejen by Antal butikker 68 butikker, heraf 45 udvalgsvarebutikker (66 %). Bruttoareal m 2, heraf 58 % udvalgsvarer ( m 2 ) Omsætning 816 mio. kr., heraf er 48 % udvalgsvareomsætning (390 mio. kr.) Vejen by bør fortsat understøttes som hovedby i kommunen. Vejen bymidte bør fortsat være det primære indkøbssted for udvalgsvarer i Vejen kommune. Vejen by er det primære indkøbssted for forbrugerne i Vejen, men tiltrækker ligeledes kunder fra især Brørup og Rødding samt i mindre grad fra Holsted. Det fremgår af kundeinterviewanalysen, hvor 23 % af kunderne i Brørup og 30 % af kunderne i Rødding nævner, at de handler 1 gang om ugen eller oftere i Vejen, mens det i Holsted var 12 % af kunderne. Kunderne i Vejen by fremhæver, at det gode ved Vejen by er et stort udvalg (40 %), at der er hyggelig/rart (25 %), at alt er samlet (24 %) og at det er tæt på bopæl (20 %). Nedenstående skema viser Vejen bys styrker, svagheder, muligheder og trusler: Figur 1.1 SWOT for Vejen by Styrker: Svagheder: Attraktiv og hyggelig bymidte Langstrakt bymidte Tre store dagligvarebutikker centralt i bymidten Bymidte afskåret af jernbanen Discountbutikker flyttet udenfor bymidten Relativt godt udbud af beklædningsbutikker De store udvalgsvarebutikker udenfor bymidten spredt i tre områder i forhold til byens størrelse Bredt udbud af udvalgsvarebutikker i bymidten Kort afstand til det større udbud i Kolding Mange attraktive butikker Høj gns. attraktion i butikkerne Muligheder: Koncentrer detailhandelen og kundefunktioner yderligere i bymidten omkring Torvet. Flere spisesteder i bymidten Styrk andre oplevelser som f.eks. biograf, kunst, kultur Koncentrer de store udvalgsvarebutikker yderligere Flere beklædningsbutikker til børn og unge Målrettet arbejde for at skaffe flere kædebutikker til bymidten Fortsat arbejde på at styrke parkering centralt i bymidten Som minimum have ensartede åbningstider Etablere og udbygge forpligtende samarbejde mellem butikker og andre kundeorienterede servicefunktioner, ejendomsbesidderne, kommunen m.fl. Styrke borgernes tilknytning til bymidten Trusler: Stigende e-handel Yderligere spredning af butikker og servicefunktioner Flere butiksnedlæggelser i bymidten Øget mobilitet 22

25 Status, konklusion og vurderinger Vejen by har overordnet set en hyggelig og indarbejdet bymidte med et loyalt lokalt opland, og en del besøgende fra resten af kommunen. Vejen bymidte har et bredt udbud af udvalgsvarer både placeret i bymidten samt i byen i øvrigt. Hovedvægten af butikkerne i Vejen bymidte ligger ved Torvet, Nørregade og Rådhusstien. Her er et bredt udbud af udvalgsvarebutikker med en høj gennemsnitlig attraktion samt tre af byens største dagligvarebutikker Kvickly, Løvbjerg og Rema En del af Vejen bymidte ligger syd for jernbanen og stationen i Søndergade uden fysisk sammenhæng til den øvrige bymidte. Her ligger enkelte detailhandelsbutikker som for eksempel apotek, cykelhandel, optiker, genbrug, bager og kiosk samt en lang række kundeorienterede servicefunktioner primært grillbar/pizzaria og frisører samt et diskotek. Flytningen af biblioteket fra en central placering ved Torvet til en placering syd for Stationen ved Posthusgrunden vil umiddelbart være med til at øge fokus på den sydlige del af bymidten. Hvis det skal understøtte detailhandelen og de øvrige kundeorienterede funktioner i Søndergade, er det dog essentielt, at der skabes direkte fysisk sammenhæng mellem biblioteket og Søndergade. Placering af biblioteket uden kontakt til den øvrige bymidte støtter ikke Vejen bymidte som et samlet udbudspunkt. Der er vigtigt, at man i den fremtidige udvikling af Vejen by koncentrerer bymidten yderligere. Her bør man arbejde videre på at koncentrere detailhandelen omkring Torvet og Nørregade. Herudover bør man arbejde på at skabe en bedre sammenhæng i bymidten ved at forbedre forbindelsen mellem Nørregade og Søndergade via tunnelen. Offentlige investeringer med planerne om byudvikling vil styrke Søndergade som handelsgade. Det er stadig vigtigt, at man indsnævrer bymidten, så der ikke er afbræk af døde facader enten i form af tomme lokaler eller boliger i stueplan i bybilledet. Bymidten skal fremstå så koncentreret som muligt. 23

26 Status, konklusion og vurderinger Ved valget af indkøbssted har især udvalget af damebeklædning en betydning. Set i forhold til byens størrelse har Vejen bymidte et godt udbud af beklædningsbutikker. Her er 8 dametøjsbutikker og 2 butikker, der både sælger dame- og herretøj. Vejen bymidte har et bredt udbud af dametøjsbutikker, men hovedparten af butikkerne henvender sig til aldersgruppen over 35 år. Enkelte tøjbutikker dækker alle aldersgrupper i deres produktsortiment, men der er ingen butikker, som alene henvender sig til børn, teenagere og de unge under 30 år. Tøj til unge er en af de brancher, kunderne ligeledes nævner, som noget de savner i Vejen by. Man kunne arbejde på at tiltrække butikker, der udelukkende henvender sig til børn eller unge. Af øvrige brancher, der mangler i Vejen by kan nævnes legetøj, radio/tv, hårde hvidevarer, telebutik, lædervarer og møbler. Både legetøjsbutik, møbler og radio/tv var i Vejen i 2008 analysen. Både legetøj og lædervarer findes dog i de eksisterende butikker, som blandt andet Bog & Ide og Kvickly. Det er alle brancher, som er blevet ikke alene presset af en øget e-handel, men også af en øget koncentrationstendens med få spillere. Især elektronik branchen med hårde hvidevarer, tele og radio/tv er presset af handel på nettet samt en koncentration i enkelte store butikker. Lokale forhandlere og mindre radio/tv butikker er i de seneste år lukket i et marked, der er domineret af enkelte store butikker som Elgiganten og Punkt 1/Expert. De store elektronik butikker kræver et relativt stort opland og findes derfor kun i de allerstørste byer i Danmark. Ligeledes er markedet for legetøj domineret af en enkelt stor spiller Fætter BR. Herudover er e-handel medvirkende til, at kædebutikker i højere grad trimmer butiksnettet og koncentrerer de fysiske butikker i færre udbudspunkter. E-handel kan dog omvendt også give mulighed for etablering af butikker i mindre markedsområder, hvis e-handel kan være med til at supplere omsætningen i butikken og derved være en rentabel forretning. Kædebutikker har en vis indflydelse på forbrugernes valg af indkøbssted. Kædebutikkernes fordele som mulighed for et større markedsføringsprogram, ensartede butikker og landsdækkende bytteservice giver kunder sikkerhed i købet. Et udbudspunkts styrke kan blandt andet udtrykkes i en høj kædeandel. I Vejen by er kædeandelen 50 %, hvilket er på niveau med lignende byer. Kædeandelen er langt højere i Kolding Storcenter på 77 %. Vejen by bør fortsat arbejde på at tiltrække profilerede kædebutikker i kampen om kunderne. Kædebutikker giver dog ikke alene en attraktiv bymidte. Det er ligeledes meget vigtigt, at Vejen by et godt udbud af lokale butikker, som ikke nødvendigvis ligner kædebutikkerne i de større indkøbssteder. Lokale butikker har desuden den fordel, at de bedre kan tilpasse sig det lokale marked både i sortiment og personlig service. Den gode service er ligeledes en af de fordele, som kundeinterviewanalysen plejer på. Derfor er det vigtigt at støtte op om den lokale detailhandel ikke kun i Vejen men også i Rødding, Brørup og Holsted. 24

27 Status, konklusion og vurderinger Krav om oplevelser i byrummet Mangfoldighed i oplevelserne Udespisning bliver vigtigere Forbedre bespisningen Oplevelser i byrummet både de skiftende og de permanente aktiviteter er af stor værdi for detailhandelen. De er med til at sætte fokus på Vejen bymidte som et interessant udbudspunkt og er med til at tiltrække potentielle kunder fra oplandet. Der vil fortsat være krav om, at der skal være oplevelser i bymidtens offentlige rum. Et aktivt bymiljø med skiftende aktiviteter som for eksempel fodboldturnering, loppemarked, grønttorv, skøjtebane og koncerter samt mere permanente aktiviteter som kulturoplevelser (museer, teater og biograf), bibliotek og offentlig service som borgerservice hører til i bymidten. Det er en styrke, at biblioteket ligger i Vejen bymidte. Det er med til at give andre oplevelser i bymidten. En kulturel indsats, der er koordineret med f.eks. handelslivet og andre interessenter i bymidten kan være med til at øge fokus på Vejen by. Det giver mulighed for en positiv afsmitning på detailhandelen i bymidten. Det er vigtigt, at Vejen fastholder og udbygger mangfoldigheden i de oplevelser, der tilbydes i bymidten. Der skal være plads til større og mindre begivenheder som Open by night, fastelavn, Black Friday og julearrangementer. Alle oplevelser er med til at skabe en merværdi for Vejen bymidte, som igen er med til at skabe flow i bymidten i store dele af døgnet. Ligeledes vil funktioner som fitness, legeland og bowling give kunderne i bymidten nogle andre oplevelser, der ikke alene vil øge opholdstiden, men også vil styrke bymidten. Et aktivt aften- og natteliv med for eksempel teater, biograf, restauranter, bar og diskotek kan igen være med til at skabe liv i byrummet store dele af døgnet, og er med til at øge potentielle kunders bevidsthed om bymidtens mange tilbud. Ved kundeinterviewanalysen efterspurgte 5 % af kunderne mere byliv i Vejen, og 3 % efterspurgte uhjulpet en biograf. Genetableringen af en biograf centralt i Vejen ville være med til at styrke Vejen bymidte og skabe mere liv efter butikkernes åbningstid. Udespisning udgør en stadig større andel af danskernes forbrug og har en stigende betydning for et indkøbssteds attraktion. Specielt caféer er med til at give en bymidte mere liv og er med til at skabe en anden indkøbsoplevelse. Samtidig øger spisestederne kundernes opholdstid i en bymidte væsentligt. 16 % af kunderne i kundeinterviewanalysen nævner uhjulpet, at de savner flere spisesteder i Vejen, hvilket er relativt mange. Vejen har i dag en enkelt café og en enkelt restaurant samt fire grill/pizzariaer og et enkelt diskotek placeret i bymidten. Hovedparten af disse ligger afskåret fra den væsentlige 25

28 Status, konklusion og vurderinger koncentration af butikker i Søndergade i den sydlige del af bymidten. Samtidig er den gennemsnitlige attraktion for spisestederne i Vejen under middel. Det er ICP s vurdering, at man bør arbejde på at få flere spisesteder til bymidten især flere caféer og restauranter. Det er ikke kun oplevelsesbetonende funktioner, der er vigtige i en bymidte, behovsorienterede servicefunktioner har ligeledes stor værdi. Funktioner som for eksempel frisør, pengeinstitut, ejendomsmægler, læge og anden service er ligeledes vigtige at placere i bymidten. En del af disse funktioner har dog oftest en død facade og kan derfor være problematiske for kundernes oplevelse af bymidten. Store udvalgsvarebutikker Vejen by i øvrigt Der er placeret detailhandel både syd for bymidten ved Søndergade samt nord for bymidten på Engvej og butiksområdet Ådalen og Asbovej. Her ligger primært store udvalgsvarebutikker, som kan være vanskelige at indpasse på placeringer centralt i bymidten på grund af krav til fysisk størrelse og håndtering af store varer. Man bør i den fremtidige strategi arbejde på at koncentrere detailhandelen yderligere i Vejen by få steder, da det sikrer den bedste synergi. Det er ICP s vurdering, at de store udvalgsvarebutikker, som ikke kan etableres i bymidten primært bør koncentreres i butiksområdet ved Ådalen og Asbovej, som ligger ved motorvejsafkørsel 68. Her ligger desuden hovedparten af de særligt pladskrævende butikker i dag. Det er dog vigtigt, at Vejen bymidte fortsat har det største og bredeste udbud af både dagligvarer og udvalgsvarer. 26

29 Status, konklusion og vurderinger Rødding by Antal butikker Rødding by 18 butikker, heraf 12 udvalgsvarebutikker (67 %). Bruttoareal m 2, heraf 60 % udvalgsvarer (5.200 m 2 ) Omsætning 289 mio. kr., heraf er 23 % udvalgsvareomsætning (67 mio. kr.) Rødding by er det primære indkøbssted for borgernes i Rødding området. Rødding har et stærkt lokalt opland, der støtter op om de lokale butikker. En af Rødding by s styrker er at der er relativt langt til andre større detailhandelsudbud. Der er ca. 17 km (17 min.) til Vejen by, omkring 36 km (30 min.) til Kolding Storcenter og ca. 23 km (21 min.) til Ribe. Nedenstående SWOT-analyse indkredser Rødding bys detailhandelsmæssige styrker, svagheder, muligheder og trusler. 27

30 Status, konklusion og vurderinger Figur 1.2 SWOT for Rødding by Styrker Svagheder: Enkelte stærke unikke udvalgsvarebutikker Dagligvarebutik ikke centralt i bymidten Relativt langt til større detailhandelsudbud Kun én stor dagligvarebutik Stærkt lokalt opland Kunderne oplever god service i butikkerne Godt lokalt samarbejde Muligheder: Yderligere en dagligvarebutik centralt i bymidten Yderligere koncentration af butikker og funktioner i bymidten Fasthold de eksisterende butikker Nyetableringer skal foregå i bymidten Samle kundeorienterede servicefunktioner i bymidten Styrke borgernes tilknytning til bymidten ved bl.a. at flytte biblioteket til en central beliggenhed i bymidten Udbyg og fasthold det lokale samarbejde Udnyt e-handel Gør det attraktivt at bo i Rødding Trusler: Stigende e-handel Etablering af dagligvarebutikker udenfor bymidten Øget mobilitet Styrken ved Rødding by er enkelte stærke unikke udvalgsvarebutikker som tiltrækker kunder fra et større opland. De er med til at præge detailhandelen i byen. Det er vigtigt, at man fastholder disse unikke butikker i Rødding. Det gøres blandt andet ved at koncentrere butikker og kundeorienterede servicefunktioner yderligere i bymidten. Man bør fortsat søge at koncentrere bymidten i området omkring Rødding Vestergade, Østergade, Kongevej samt Sønderalle. Det er vigtigt, at funktionerne bliver samlet så meget som muligt, så der ikke er afbræk i bybilledet af døde facader som for eksempel boliger. Herved opnås den bedste synergi mellem funktionerne. I den givne konkurrencesituation, hvor kunderne er villige til at køre langt for et bredt og dybt udbud kombineret med et markedsområde på knap indbyggere er det ICP s overordnede vurdering, at Rødding by har et acceptabelt udbud af udvalgsvarebutikker. Her er overordnet set de brancher repræsenteret man kan forvente i en by af Røddings størrelse. Her er ud over de to unikke beklædningsbutikker både sport, køkkenudstyr, cykel, farvehandel, boghandel og optik. Man kan eventuelt arbejde på at tiltrække et større udvalg af sko til byen. Herudover har der tidligere været et byggemarked i byen. Rødding har kun én stor dagligvarebutik, som ikke ligger centralt i bymidten. Den anden større dagligvarebutik SuperBrugsen, som lå centralt i bymidten, lukkede i foråret I 2014 lukkede desuden Aldi. Man bør arbejde aktivt på at etablere endnu en større dagligvarebutik centralt i bymidten, ikke kun for at sikre et bredere udbud af dagligvarebutikker, men ligeledes for at sikre det daglige kundeflow til de øvrige butikker og kundefunktioner i bymidten. Det er derfor vigtigt for bymidtens attraktion, nyetableringer sker så centralt som muligt i bymidten. 83 % af kunderne efterspørger ligeledes flere dagligvarebutikker i byen. 28

31 Status, konklusion og vurderinger For at styrke borgernes tilknytning til bymidten bedst muligt, bør man arbejde på at samle kundeorienterede servicefunktioner som frisør, sundhed (læge, tandlæge, fodterapeut mv.), fitness, pengeinstitutter, ejendomsmægler m.v. Biblioteket i Rødding ligger udenfor bymidten i forbindelse med idrætshal og sportsfaciliteter. Placering af biblioteket mere centralt i bymidten vil styrke bymidten bedre. Herudover bør man fortsat styrke den gode service, som kunderne oplever at få i butikkerne. 41 % af kunderne i kundeinterviewanalysen fremhævede, at det gode ved Rødding var den gode service i butikkerne, mens 65 % nævnte, at Rødding var hyggelig og rar. Brørup by Brørup by Antal butikker 32 butikker, heraf 21 udvalgsvarebutikker (66 %). Bruttoareal m 2, heraf 61 % udvalgsvarer ( m 2 ) Omsætning 268 mio. kr., heraf er 40 % udvalgsvareomsætning (108 mio. kr.) Brørup by er det primære indkøbssted for dagligvarer for borgerne i nærområdet. Med godt 10 km (14 min.) ligger Brørup relativt tæt på Vejen by. Placeringen ved motorvejen gør, at der er relativt kort til Kolding Storcenter med 30 km og 23 minutter i bil. Nedenstående SWOT-analyse indkredser Brørup bys detailhandelsmæssige styrker, svagheder, muligheder og trusler. 29

32 Status, konklusion og vurderinger Styrker: Dagligvarer centralt i bymidten Figur 1.3 SWOT for Brørup by Enkelte attraktive udvalgsvarebutikker i byen Acceptabelt udbud God beliggenhed tæt på motorvejen Brørup Marked sætter byen på landkortet Godt lokalt samarbejde Svagheder: En del døde facader i bymidten Bymidten delt af jernbanen Lille udbud i forhold til Vejen Kort afstand til Vejen Muligheder: Yderligere koncentration af bymidten Nyetableringer skal foregå i bymidten Fasthold de eksisterende butikker Støttefunktioner i bymidten Udnyt potentialet fra de ugentlige besøgende til Brørup Marked Udnyt e-handel yderligere Udbyg og fasthold det lokale samarbejde Gør det attraktivt at bo i Brørup Trusler: Stigende e-handel Etablering af dagligvarebutikker udenfor bymidten Øget mobilitet I forhold til den relativt korte afstand til Vejen by har Brørup by generelt et acceptabelt udbud af både dagligvare- og udvalgsvarebutikker. Butikkerne i Brørup dækker mere eller mindre de flestes behov i byens butikker. Det er kun få brancher, der decideret mangler i byen, som blandt andet herretøj, sko, bøger og legetøj. Omvendt ligger her en række udvalgsvarebutikker med en høj attraktion, som tilbyder kunderne et bredt udbud og som ikke kun tiltrækker kunder fra nærområdet. Herudover har byen fået en del nye butikker siden 2008 i industri-området i Brørup. Måske i kraft af den centrale placering ved motorvejen har en del e-handelsvirksomheder placeret deres fysiske butik her med tilknyttet lager og kontorfunktioner. Disse er ligeledes med til at give Brørup et varieret butiksudbud. Brørup har et potentiale i at tiltrække flere e-handelsvirksomheder til området. Brørup by har et bredt udbud af dagligvarer med supermarkedet Super- Brugsen og discountbutikkerne Netto og Kiwi placeret relativt tæt på hinanden. Herudover ligger discountbutikken Aldi udenfor bymidten i Nørregade. Herudover har Brørup en række kundeorienterede servicefunktioner centralt i bymidten, som giver en anden dimension til byens tilbud. Især biografen og biblioteket er med til at styrke Brørup by. Det er vigtigt, at øvrige kundeorienterede servicefunktioner fortsat koncentreres i bymidten. Kombinationen af jernbanen, der afskærer bymidten i to og Torvet op ad jernbanen, samt en del døde facader på grund af pengeinstitutter og tomme lokaler især i Nørregade, giver en kommerciel barriere mellem funktionerne i Nørregade og Søndergade. Det er vigtigt, at der i Brørup by arbejdes på at koncentrere bymidten yderligere. De døde facader og tomme lokaler medvirker til, at udbuddet i bymidten syner mindre end det rent faktisk er. Man bør arbejde på en indsnævring af funktionerne i Brørup bymidte omkring Torvet, Søndergade og Nørregade. 30

33 Status, konklusion og vurderinger Brørup by har ikke oplevet det samme fald i antallet af butikker, som generelt andre byer af samme størrelse har oplevet. I bymidten er de tidligere butikker blevet erstattet med blandt andet genbrugsbutikker, iværksættere eller specialbutikker. Brørup har blandt andet et stærkt lokalt samarbejde, der støtter op om de lokale butikker og hjælper nye i gang. Det gavner byen, og det er vigtigt fortsat at støtte op om samarbejdet i byen. Brørup Markedet er ligeledes med til at markere Brørup på Danmarks kortet. Markedet betegnes som Nordeuropas største kræmmermarked med alt fra 250 til 400 stande hver fredag året rundt. Markedet har gæster ikke kun fra Danmark, men fra hele Europa. Herudover har Brørup Marked Danmarks eneste husdyrsauktion. Kombination af kræmmermarked og husdyrsauktion tiltrækker ikke kun landmænd. Brørup Marked vurderes i gennemsnit at tiltrække besøgende hver fredag og på specielle dage op til personer på en dag. Brørup Marked ligger godt 500 meter fra Brørup bymidte. Brørup Marked er med til at tiltrække potentielle kunder til byen, men hovedfokus for de besøgende er kræmmermarkedet. Byens detailhandel kan ikke i væsentlig grad mærke markedet. Erfaringer fra øvrige attraktioner placeret tæt på en bymidte viser, at det er vanskeligt at udnytte den store kundestrøm. For eksempel er det meget få af de over 1,7 mio. besøgende årligt i Legoland, der besøger Billund by, og de gæster, der besøger Louisiana, der besøger detailhandelen i Humlebæk. Ligeledes besøger kun få af de gæster til Kronborg og gæster til Frederiksborg Slot besøger henholdsvis Helsingør bymidte og Hillerød bymidte. Gæster til en attraktion er generelt meget fokuseret på selve besøget, og selv om byen i øvrigt har en markant detailhandel som både Helsingør og Hillerød har, vælger gæsterne kun et stop. Dog kan den relativ store andel af genbrugsbutikker i Brørup formentlig tilskrives Brørup Marked. Man bør arbejde yderligere på at styrke synergien mellem butikkerne i byen og Brørup Marked for at udnytte de mange besøgende. I 2014 åbnede Brørup Marked for en indendørs bazar på Brørup Marked med mere permanente stande, som indtil videre kun er åben fredag, når resten af markedet er åbent. Det er ICP s vurdering, at hvis Bazaren øger antallet af åbne dage, vil det få betydning for den øvrige detailhandel i Brørup by. Det er derfor vigtigt, at Bazaren samarbejder med de eksisterende butikker i byen. 31

34 Status, konklusion og vurderinger Holsted by Holsted by Antal butikker 23 butikker, heraf 16 udvalgsvarebutikker (70 %). Bruttoareal m 2, heraf 45 % udvalgsvarer (4.100 m 2 ) Omsætning 185 mio. kr., heraf er 11 % udvalgsvareomsætning (21 mio. kr.) Holsted by er det primære indkøbssted for dagligvarer for borgerne i Holsted området. Der er relativt langt til andre større detailhandelsudbud. Der er omkring 16 km (15 min.) til Vejen by, omkring 37 km (24 min.) til Kolding Storcenter og ca. 32 km (27 min.) til Esbjerg. Nedenstående SWOT-analyse indkredser Holsted bys detailhandelsmæssige styrker, svagheder, muligheder og trusler. Figur 1.4 SWOT for Holsted by Styrker: Svagheder: Enkelte stærke dagligvarebutikker Bymidte delt i to Enkelte unikke iværksættere Gns. lav attraktioner i butikkerne Relativt langt til større detailhandelsudbud Lav kædeandel Placering tæt ved motorvejen En del tomme lokaler Muligheder: Koncentrer butikker og funktioner yderligere i bymidten Støttefunktioner i bymidten Udbyg og fasthold det lokale samarbejde Omdan tomme lokaler til boliger Gør det attraktivt at bo i Holsted Trusler: Stigende e-handel Etablering af dagligvarebutikker udenfor bymidten Øget mobilitet 32

35 Status, konklusion og vurderinger Detailhandelen i Holsted er præget af, at bymidten er spredt mellem Holsted og Holsted Stationsby. Der er ca. 3 km mellem de to bymidter. I Holsted er i alt 9 detailhandelsbutikker, heraf er den største discountbutikken Fakta. I Holsted Stationsby ligger supermarkedet ABC Lavpris sammen med 8 øvrige detailhandelsbutikker. Herudover ligger 14 kundeorienterede servicefunktioner i Holsted bymidte. De 9 funktioner ligger i Holsted og 6 i Holsted Stationsby. Herudover ligger en del tomme lokaler i Holsted. Den gennemsnitlige attraktion i butikkerne og de kundeorienterede servicefunktioner i Holsted er et godt stykke under middel. Især for udvalgsvarebutikkerne er attraktionen lav. 65 % af butikkerne i Holsted har en lav eller meget lav attraktion. Kædeandelen er ligeledes lav i Holsted by; kun 22 % af butikkerne er medlem af et kædesamarbejde, hvilket er langt lavere end både Rødding by og Brørup by. På trods af den relativt lange afstand til større detailhandelsudbud og et opland med indbyggere er detailhandelsudbuddet for udvalgsvarer i Holsted relativt begrænset, mens dagligvareudbuddet er godt med supermarkedet ABC Lavpris og discountbutikken Fakta kombineret med bager, blomster, apotek og slagter. Omvendt er en handelsbalance på 17 % på udvalgsvarer meget lavt. I den givne konkurrencesituation med en øget koncentrationstendens er det ICP s vurdering, at man ikke kan forvente at Holsted tiltrækker et væsentligt udbud af udvalgsvarer. Man skal koncentrere sig om at sikre en god dagligvareforsyning i byen, mens udbuddet af udvalgsvarer i vurderes at være vanskeligt at opretholde. For at styrke og fastholde detailhandelen i Holsted er det er ICP s vurdering, at man arbejder på at koncentrere butikkerne og øvrige funktioner i Holsted yderligere i én samlet bymidte. Man bør i Holsted forsøge at fastholde de enkelte unikke iværksættere, som er i byen. Konditoren og festkageskaberen i Kageriet er for eksempel med til at give andre oplevelser i Holsted. Øvrige kundeorienterede servicefunktioner som bibliotek og lægecenter bør ligeledes ligge centralt i bymidten. I dag ligger Holsted bibliotek ikke i bymidten. I Holsted bymidte er en del tomme lokaler. Ved en koncentration af en bymidte kan det være nødvendigt, at omdanne tidligere butikslokaler til andre formål, som ikke er rettet mod kunder. Det kunne for eksempel være kontorlokaler eller til private boliger. Flere boliger i en bymidte betyder alt andet lige mere liv i bymidten i forhold til en tomme nedslidte facader. Det er dog vigtigt, at fortætning af en bymidte med omdannelse til boliger sker i yderkanterne af bymidten. Det er af stor betydning, at detailhandelen og de kundeorienterede servicefunktioner bliver koncentreret i et ubrudt gadeforløb. 33

36 Status, konklusion og vurderinger Planloven Planlovens intensioner er både at styrke detailhandelen i bymidten samtidig med, at man skal sikre en god lokal forsyning tæt på boligerne. Planloven fastlægger, at arealer til butiksformål skal udlægges i den centrale del af en by, samt at dagligvarebutikker maksimalt må have et samlet bruttoareal på m 2 og udvalgsvarebutikker m 2. Styrk centerstrukturen Fremtidigt arealbehov i Vejen kommune Det er vigtigt, at Vejen kommune fastholder den nuværende centerstruktur med Vejen by som hovedby og det største udbudspunkt for udvalgsvarer og oplevelser. Rødding, Brørup og Holsted skal i højere grad være et væsentligt lokalt indkøbssted for dagligvarer og i mindre grad udvalgsvarer til borgerne i lokalområderne. Omvendt skal der skabes mulighed for, at detailhandelen fortsat har mulighed for at udvikle sig i Rødding, Brørup og Holsted byer. Generelt bør detailhandelen koncentreres i bymidten, så vidt det er muligt. Hovedparten af detailhandelen og de kundeorienterede servicefunktioner bør placeres her. Som tidligere nævnt må en placering af detailhandel udenfor bymidten ikke blive en væsentlig konkurrent til bymidtens udbud, men skal alene være til et lokalområdes forsyning. Ved etablering eller flytning af dagligvarebutikker i Vejen by er det derfor vigtigt, at man kan godtgøre at dagligvarebutikken alene er til lokalområdets forsyning og at det forbedrer lokalforsyningen i området. Overordnet set er det ICP s vurdering, at nyetableringer primært skal ske i den eksisterende bymidte, hvis det er muligt. Det er ICP s vurdering, at etablering af endnu en større dagligvarebutik udenfor bymidten i Vejen vil svække kundestrømmen i bymidten. Det er ICP s vurdering, at man først og fremmest skal tilgodese bymidtens muligheder for at opretholde et bredt og varieret udbud af daglig- og udvalgsvarebutikker, som sikrer den mulige kundestrøm. 34

37 Status, konklusion og vurderinger Fremtidigt arealudlæg i Vejen kommune En arealramme til nyt butiksareal bør blandt andet styres af forbrugernes behov samt ønsket om at styrke detailhandelen i kommunen. I vurderingen af det fremtidige arealudlæg er derfor taget højde for udviklingen i forbruget, en øget udbredelse af e-handel, den skærpede konkurrencesituation og en forudsætning om, at den generelle udvikling går i retning af færre, men stærkere udbudspunkter. Tabel 1.1 viser de eksisterende bruttoarealer 2015, de maksimale rammer i den gældende kommuneplan for Vejen Kommune samt for de uudnyttede arealrammer. Der er ikke i tabellen taget højde for eventuelle uafklarede projekter i de enkelte centerområder samt eventuelle tomme butikslejemål. Tabel 1.1 Eksisterende bruttoarealer og maksimale rammer til detailhandel i Vejen Kommune Maks. ramme for bruttoetageareal Bruttoareal 2015** Uudnyttet arealramme*** Vejen bymidte Rødding bymidte Brørup bymidte Holsted bymidte Andst lokalcenter Askov lokalcenter Bække lokalcenter Gesten lokalcenter Glejbjerg lokalcenter Hovborg lokalcenter Jels lokalcenter Lindknud lokalcenter Lintrup lokalcenter Læborg lokalcenter Sdr. Hygum lokalcenter Skodborg lokalcenter Øster Lindet Kommunen i øvrigt Kommunen i alt * Maksimale ramme ifølge kommuneplanens retningslinier **Bruttoareal til eksisterende butikker 2015 ***Incl. evt. areal til tomme butikker samt ikke realiserede projekter Det er væsentligt, at man i planlægningen tilfører detailhandelen i Vejen kommune mulighed for dynamik og udlægger arealer i beliggenheder, hvor detailhandelen vil efterspørge dem. Herudover bør arealudlægget tillægges en buffer, der kan sikre en vis fleksibilitet i planlægningen. 35

38 Status, konklusion og vurderinger Nye butikstyper, mere rationel håndtering af varer og nylokaliseringer er faktorer, der indebærer, at mange butikker har behov for stadig mere areal både til dagligvarer og udvalgsvarer. Nogle butikker accepterer en lavere arealbelastning for at give kunderne den rigtige oplevelse. Lagerfaciliteter substitueres således i nogle tilfælde med et større salgsareal. Omvendt er der også en lang række - også større - butikker, der f.eks. på grund af deres koncept og beliggenhed, ikke længere har den betydning for forbrugerne, som de engang havde. Disse har ofte et relativt stort bruttoareal, da f.eks. deres lagerfaciliteter er udviklet til et væsentligt større og bredere sortiment end det, de i dag præsterer. Liberaliseringen af lov om butikstid har betydet, at omsætningen tidsmæssigt vil kunne udbredes og således vil behovet for yderligere areal alt andet lige blive mindre. Derfor er der i det fremtidige arealbehov indregnet, at effekten af den øgede åbningstid giver en højere omsætning pr. m 2 butiksareal i de udbudspunkter, der har en øget åbningstid. Frem til 2029 ventes det, at dagligvareforbruget i Vejen kommune vil stige med 4 %, mens udvalgsvareforbruget ventes at stige 16 %. Udviklingen på dagligvareområdet skal ses i lyset af forventningen om en begrænset stigning i forbruget af dagligvarer pr. person. Det er forudsat, at dagligvareforbruget pr. person vil stige med 0,25 % pr. år frem til Inden for udvalgsvarer er det forudsat, at forbruget pr. person vil stige med 1,25 % pr. år frem til I vurderingen af det fremtidige arealudlæg er der taget højde for en øget udbredelse af e-handel. Således forudsættes det, at ca. 8 % af dagligvareforbruget og ca. 25 % af udvalgsvareforbruget i 2029 dækkes gennem køb via e- handelskanaler. De gennemsnitlige arealbelastninger i Vejen kommune for dagligvarer er på et relativt lavt niveau, mens den gennemsnitlige arealbelastning for udvalgsvarer for kommunen på kr. pr. m 2 er meget lavt. På baggrund af de gennemsnitligt lave arealbelastninger samt den forventede befolknings- og forbrugsudvikling i kommunen samt den generelle detailhandelsudvikling med blandt andet øget e-handel, koncentrationstendenser og øgede åbningstider er det ICP s vurdering, at det fremtidige arealbehov i Vejen kommune frem til 2029 bør kunne indpasses inden for gældende maksimale arealramme. Det er dog ICP s vurdering, at Vejen Kommune bør sikre, at der er rummelighed til, at de store udvalgsvarebutikker, som ikke kan indpasses i Vejen bymidte, kan koncentreres et andet sted i Vejen by. Derfor bør der være en tilstrækkelig arealramme til rådighed for store udvalgsvarebutikker i butiksområdet ved Ådalen og Asbovej, hvis planloven åbner mulighed herfor. Ved etablering af nye særligt pladskrævende butikker er det vigtigt, at de koncentreres ved de eksisterende særligt pladskrævende butikker. På grund af den fortsatte tendens mod færre men større enheder forventes antallet af nyetableringer af særligt pladskrævende butikker i Vejen kommune at være meget begrænset, men der skal være rummelighed i arealudlægget til, at de eksisterende særlig pladskrævende butikker kan koncentreres og eventuelt udvides. 36

39 Detailhandelen i Vejen kommune 37

40 Detailhandelen i Vejen kommune I nærværende afsnit vil detailhandelen i Vejen kommune blive beskrevet. ICP har medio 2015 foretaget en opgørelse over antallet af butikker i kommunen, indsamlet oplysninger om butikkernes omsætning for 2014 samt bruttoareal, ligesom den enkelte butiks kædestatus er registreret. Resultaterne er i afsnit 4 sammenlignet med de tidligere analyser af detailhandelen i Vejen kommune for at fastlægge udviklingen i detailhandelen. Afrapportering af analyseresultater Butikkerne er kategoriseret i hovedbranchegrupperne dagligvarer, beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer (for definition se bilag 1) på baggrund af deres hovedaktivitet. Butikker, der forhandler særlig pladskrævende varer, er behandlet særskilt sidst i dette afsnit. Har en butik aktiviteter inden for flere hovedbranchegrupper, er omsætningen fordelt inden for disse. Bemærk, at ICP medtager omsætningen til private fra møbelforretninger, der alene sælger møbler, planteforhandlere, byggemarkeder, samt butikker med udstyr til camping og både, selvom planloven definerer disse grupper som særligt pladskrævende. Dette skyldes, at disse varegrupper indgår i de senere forbrugsberegninger. Møbelforretninger, planteforhandlere, byggemarkeder samt forhandlere af campingvogne og både tæller dog kun med én gang med hensyn til bruttoareal og antal butikker, hvilket sker under forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper. 38

41 Detailhandelen i Vejen kommune Geografisk opdeling af Vejen kommune Geografisk er analyseresultaterne opdelt på 4 hovedområder: Vejen, Rødding, Brørup og Holsted. Herudover er resultaterne så vidt det er muligt vist for hovedbyen og bymidten i de enkelte områder. Opdelingen af Vejen kommune samt samtlige butikker vises i figur 2.1 Figur 2.1 Områder i Vejen kommune Området i Vejen kommune 1 Vejen bymidte 2 Vejen by i øvrigt 3 Vejen i øvrigt 4 Rødding bymidte 5 Rødding by i øvrigt 6 Rødding i øvrigt 7 Brørup bymidte 8 Brørup by i øvrigt 9 Brørup i øvrigt 10 Holsted bymidte 11 Holsted by i øvrigt 12 Holsted i øvrigt 39

42 Detailhandelen i Vejen kommune Antal butikker Der er i alt 182 butikker i Vejen kommune i 2015, heraf er 37 % af butikkerne dagligvarebutikker, svarende til 68 butikker, jf. tabel 2.1. Tabel 2.1 Antal butikker fordelt på brancher i 2015 i Vejen kommune Dagligvarer Udvalgsvarer Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt Vejen bymidte Vejen by i øvrigt Vejen by i alt Vejen i øvrigt Vejen i alt Rødding bymidte Rødding by i øvrigt Rødding by i alt Rødding i øvrigt Rødding i alt Brørup bymidte Brørup by i øvrigt Brørup by i alt Brørup i øvrigt Brørup i alt Holsted bymidte Holsted by i øvrigt Holsted by i alt Holsted i øvrigt Holsted i alt Vejen kommune i alt I Vejen by i alt er 68 butikker, hvilket er 37 % af det samlede antal butikker i kommunen. Vejen bymidte har den største koncentration af butikker i kommunen. Her ligger i alt 46 butikker. 29 % af kommunens udvalgsvarebutikker ligger i Vejen bymidte. Den største andel er beklædningsbutikker. Her udgør de 17 beklædningsbutikker i Vejen bymidte halvdelen af kommunens beklædningsbutikker. I Vejen by i øvrigt ligger 22 butikker, heraf er 13 udvalgsvarebutikker, som primært er større butikker som blandt andet Jysk, tæpper, boligindretning, farvehandel og dyrehandel. Butikkerne i Vejen by i øvrigt er primært beliggende i området ved Engvej/ Frederik d. 7. gade og i området Vestermarksvej/ Ådalen, samt syd for Vejen bymidte på Søndergade. 40

43 Detailhandelen i Vejen kommune De største dagligvarebutikker i Vejen varehuset Kvickly og supermarkedet Løvbjerg ligger i bymidten. Herudover ligger Rema 1000 ligeledes i bymidten. De øvrige discountbutikker Netto, Lidl, Aldi og Fakta ligger udenfor bymidten. I Rødding by i alt ligger 18 butikker, heraf ligger langt hovedparten i Rødding bymidte, hvor der er 15 butikker, heraf er 10 udvalgsvarebutikker. Den eneste større dagligvarebutik i Rødding er supermarkedet ABC Lavpris, som ligger i den ene ende af bymidten. Herudover ligger der to herre/dametøjsbutikker, en sportsbutik, forhandler af køkkenudstyr, farvehandel, boghandel, optiker, cykelhandel, fotohandler samt to genbrugsbutikker. I Brørup by i alt ligger 32 butikker, heraf ligger 19 butikker i Brørup bymidte. I Brørup bymidte ligger i alt 10 udvalgsvarebutikker. Her ligger 3 damebeklædningsbutikker, en lampebutik, en radio/tv butik, en cykelhandel, en alt mulig butik, en antikvariat samt to genbrugsbutikker. Byens største dagligvarebutik supermarkedet SuperBrugsen ligger her samt discountbutikkerne Netto og KIWI. Discountbutikken Aldi ligger udenfor bymidten på indfaldsvejen fra motorvejen. I Holsted by i alt ligger 23 butikker, heraf ligger hovedparten i Holsted bymidte, som er delt i to: Holsted og Holsted Stationsby. I Holsted ligger 3 dagligvarebutikker og 6 udvalgsvarebutikker. Den største dagligvarebutik er discountbutikken Fakta. I Holsted Stationsby ligger supermarkedet ABC Lavpris samt yderligere 2 dagligvarebutikker og 6 udvalgsvarebutikker. Figur 2.2 til 2.5 viser placeringen af butikkerne i Vejen, Rødding, Brørup og Holsted bymidter. Figur 2.2 Butikker i 2015 i Vejen bymidte 41

44 Detailhandelen i Vejen kommune Figur 2.3 Butikker i Rødding bymidte

45 Detailhandelen i Vejen kommune Figur 2.4 Butikker i Brørup bymidte

46 F Detailhandelen i Vejen kommune Figur 2.5 Butikker i Holsted bymidte

47 Detailhandelen i Vejen kommune Butikkernes attraktion For at give en karakteristik af butiksudbuddet har ICP i forbindelse med rekognosceringen af butikkerne foretaget en overordnet bedømmelse af hver enkelt butiks attraktion. Der er i vurderingen blandt andet taget hensyn til kvaliteten og bredden i butikkens sortiment. Herudover spiller faktorer som butikkens størrelse i forhold til sortimentet og branchen, disponeringen af arealerne samt butikkens indretning og fremtoning herunder skilte og facader ind på vurderingen af den enkelte butiks attraktion. Følgende skala er anvendt: 5: Meget høj 4: Høj 3: Middel 2: Lav 1: Meget lav Vurderingen skal opfattes som en forbrugers bedømmelse af den enkelte butiks attraktion, men er foretaget på baggrund af ICP s mangeårige erfaring i vurderinger af butikkernes attraktioner i hele Danmark. Nedenstående tabel viser de gennemsnitlige attraktioner i de enkelte områder i Vejen kommune. Grundet hensynet til anonymitet vises de gennemsnitlige attraktioner ikke i enkelte områder. Tabel 2.2 Butikkernes gennemsnitlige attraktion 2015 Dagligvarer Udvalgsvarer Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt Vejen bymidte 3,4 3,4 3,4 3,0 3,5 3,4 Vejen by i øvrigt 3,2 2,8 * 2,9 * 3,0 Vejen by i alt 3,3 3,2 3,3 2,9 3,3 3,2 Vejen i øvrigt 2,6 2,0 * * * 2,2 Vejen i alt 3,2 3,1 3,1 2,8 3,3 3,1 Rødding by i alt 3,5 3,3 * * * 3,3 Rødding i øvrigt 3,0 2,7 * * * 2,8 Rødding i alt 3,2 3,0 3,8 2,6 3,1 3,1 Brørup by i alt 3,1 2,3 2,6 2,4 1,8 2,6 Brørup i øvrigt * * * * * * Brørup i alt 3,0 2,3 2,6 2,4 1,8 2,6 Holsted by i alt 2,7 2,2 2,0 2,1 2,5 2,3 Holsted i øvrigt 3,0 * * * * 2,5 Holsted i alt 2,8 2,1 2,0 2,1 2,2 2,4 Vejen kommune i alt 3,1 2,7 3,0 2,5 2,8 2,9 Den gennemsnitlige attraktion ligger omkring middel for Vejen kommune i alt. Der er dog en vis spredning i den gennemsnitlig attraktion i de forskellige områder. Således ligger den gennemsnitlige attraktion over middel for 45

48 Detailhandelen i Vejen kommune Vejen og Rødding by, mens de gennemsnitlige attraktioner ligger under middel i Brørup og Holsted by. Der er dog stor forskel på attraktionerne butikkerne i mellem i de enkelte områder. Figur 2.6 viser attraktionens spredning i Vejen kommune i alt. Således har 24 % af butikkerne en høj eller meget høj attraktion, mens 35 % har en lav eller meget lav attraktion. Figur 2.6 Attraktionens spredning i % i Vejen kommune i alt 50% 40% 41% 30% 31% 20% 21% 10% 4% 3% 0% Meget lav Lav Middel Høj Meget høj Figur 2.7 til 2.10 viser spredningen i attraktionerne i butikkerne i de fire byer. I Vejen by har 42 % butikkerne en attraktion over middel, mens 19 % har en attraktion under middel. I Rødding by har 28 % af butikkerne en attraktion over middel, mens kun 6 % har en attraktion under middel. I Brørup by har 12 % af butikkerne en attraktion over middel, mens 54 % har en attraktion under middel. I Holsted har 65 % af butikkerne en attraktion under middel. 46

49 Detailhandelen i Vejen kommune Figur 2.7 Attraktionens spredning i % i Vejen by 50% Figur 2.8 Attraktionens spredning i % i Rødding by 80% 40% 38% 41% 60% 67% 30% 40% 20% 18% 10% 0% 1% Meget lav 1% Lav Middel Høj Meget høj 20% 0% 0% Meget lav 6% 17% 11% Lav Middel Høj Meget høj Figur 2.9 Attraktionens spredning i % i Brørup by 80% Figur 2.10 Attraktionens spredning i % i Holsted by 80% 60% 60% 61% 48% 47% 40% 40% 30% 20% 20% 0% 6% Meget lav 6% 6% Lav Middel Høj Meget høj 0% 4% Meget lav 4% 0% Lav Middel Høj Meget høj 47

50 Detailhandelen i Vejen kommune Kædetilknytning Kædebutikkerne har stor betydning for forbrugernes valg af indkøbssted. Et udbudspunkts styrke kan således blandt andet udtrykkes i den andel af butikkerne, som enten er del af en kapitalkæde eller en frivillig kæde. Kædebutikker har nogle fordele for et udbudspunkt i at kunne tilbyde kundeservice som for eksempel landsdækkende bytteservice, gavekort, ensartede butikker samt mulighed for et større markedsføringsprogram end en enkeltstående, uprofileret butik. Omvendt kan uprofilerede butikker på en helt anden måde tilpasse sortiment og personlig service til lokale forhold og kan medvirke til, at et indkøbssted ikke bare ligner alle de andre. Figur 2.11 viser andelen af kædebutikker i de fire byer Vejen, Rødding, Brørup og Holsted samt i kommunen i øvrigt og i kommunen i alt. Figur 2.11 Andel af kædebutikker i % % 80% 50% 39% 56% 54% 54% 60% 78% 40% 20% 0% 50% 61% 44% 22% 46% 46% Vejen by Rødding by Brørup by Holsted by Kommunen i Kommunen i øvrigt alt Kæde Uafhængig 46 % af butikkerne i Vejen kommune er med i et kædesamarbejde. Kædeandelen er på nogenlunde samme niveau i både Rødding by, Brørup by og Vejen by. Den er højest i Rødding by, hvor 61 % af butikkerne er medlem af et kædesamarbejde, i Vejen er kædeandelen 50 % og i Brørup by 44 %. Holsted har en lavere kædeandel på 22 %. 48

51 Detailhandelen i Vejen kommune Bruttoarealer ICP har foretaget en grov opmåling af bruttoarealet i samtlige butikker i Vejen kommune. Bruttoarealet er defineret som det samlede areal, der hører til butikken, hvilket vil sige salgsareal og eventuelle kontorer, lager- og personalerum. Bruttoarealerne er opgjort efter butikkens hovedbranche, det vil sige, at for eksempel i dagligvarebutikker med aktiviteter inden for flere branchekategorier bliver bruttoarealet henvist til hovedbranchen dagligvarer, mens omsætningen bliver fordelt på de 4 branchegrupper dagligvarer, beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. ICP har opgjort bruttoarealet for samtlige butikker i Vejen kommune, men der kan herudover periodevis være enkelte butikslejemål, der er under ombygning eller ændring. Tabel 2.3 viser bruttoarealerne for butikkerne i Vejen kommune. Tabel 2.3 Bruttoareal i Vejen kommune 2015 i m 2 Dagligvarer Udvalgsvarer Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt Vejen bymidte Vejen by i øvrigt Vejen by i alt Vejen i øvrigt Vejen i alt Rødding by i alt Rødding i øvrigt Rødding i alt Brørup by i alt Brørup i øvrigt Brørup i alt Holsted by i alt Holsted i øvrigt Holsted i alt Vejen kommune i alt Der er i alt m 2 bruttoareal til detailhandel i Vejen kommune, heraf er 53 % svarende til m 2 disponeret til udvalgsvarebutikker. Vejen by har m 2 bruttoareal til butikker, hvoraf 58 % ligger i udvalgsvarebutikker. Det samlede bruttoareal i Vejen by udgør 37 % af det samlede areal i kommunen. Godt halvdelen af bruttoarealet til beklædning ligger i Vejen bymidte. Rødding by har m 2 bruttoareal, heraf udgør udvalgsvarer 60 %. 49

52 Detailhandelen i Vejen kommune I Brørup by udgør udvalgsvarer 61 % af de i alt m 2 bruttoareal i byen. I Holsted by derimod udgør bruttoarealet til udvalgsvarer 45 % af det samlede bruttoareal på m 2. Størrelsesprofil Til brug for en vurdering af en bymidtes kapacitet samt attraktion er de enkelte butikkers størrelse vurderet i forhold til deres branche. ICP har kategoriseret dem efter, om det er en meget lille, lille, stor eller meget stor butik i forhold til andre butikker i samme branche. Samlet set er 20 % af butikkerne i Vejen kommune små eller meget små i forhold til deres branche, mens 29 % af butikkerne er store eller meget store i forhold til branchen, jf. figur Størrelsen på butikkerne er gennemsnitligt på niveau med det generelle gennemsnit for andre kommuner. Figur 2.12 Størrelsesprofil for samtlige butikker i Vejen kommune 60% 50% 51% 40% 30% 25% 20% 18% 10% 0% 2% Meget lille Lille Mellem Stor Meget stor 4% Der er dog forskel på de gennemsnitlige størrelser i de enkelte byer. I Vejen by og Rødding by er der forholdsmæssigt flere butikker, der er store eller meget store i forhold til branchen, mens Brørup by og Holsted by har flere butikker, der er små i forhold til branchen. I Vejen by og Rødding by er 44 % af butikkerne store eller meget store i forhold til branchen, mens 18 % af butikkerne i Brørup by og 13 % i Holsted by er større end middel. Omvendt har % i Vejen by og Rødding by en lille størrelsesprofil i forhold til branchen, mens 24 % i Brørup by og 30 % i Holsted by er små i forhold til branchen. 50

53 Detailhandelen i Vejen kommune Figur 2.13 til 2.16 viser størrelsesprofilerne for samtlige butikker i de 4 byer. Figur 2.13 Gns. størrelsesprofil i % i Vejen by 80% Figur 2.14 Gns. størrelsesprofil i % i Rødding by 80% 60% 60% 40% 46% 38% 40% 44% 39% 20% 0% 0% Meget lille 10% 6% Lille Mellem Stor Meget stor 20% 0% 0% Meget lille 11% 6% Lille Mellem Stor Meget stor Figur 2.15 Gns. størrelsesprofil i % i Brørup by 80% Figur 2.16 Gns. størrelsesprofil i % i Holsted by 80% 60% 58% 60% 57% 40% 24% 40% 30% 20% 15% 20% 13% 0% 0% Meget lille 3% Lille Mellem Stor Meget stor 0% 0% Meget lille 0% Lille Mellem Stor Meget stor Damebeklædnings- og livsstilsbutikkernes pris- og aldersprofil Ud over en vurdering af den enkelte butiks attraktion, har ICP vurderet beklædningsbutikkernes pris- og aldersprofil. På den måde skabes et overblik over, hvor velforsynet bymidten er i de forskellige pris- og aldersgrupper. Prisprofilen er ligesom attraktionen kategoriseret ud fra en 5-trins skala med et spænd fra den meget lave prisprofil typisk butikker, hvor der er gjort opmærksom på, at det er et lavt prisniveau for at trække kunder til til den meget høje prisprofil, hvor prismærkningen er diskret eller ikke eksisterende. En meget høj prisprofil findes kun i meget få tilfælde i Danmark som for eksempel i de internationale luksusbutikker som Gucci, Hermes og Louis Vuitton. Kategoriseringen sker ud fra, hvilken forventning forbrugeren har ved mødet med butikken. 51

54 Detailhandelen i Vejen kommune Aldersprofilen relaterer sig til den eller de primære aldersgrupper, som butikken henvender sig til. I figur 2.17 ses pris- og aldersprofilen for damebeklædningsbutikkerne i Vejen by. Hver enkel streg i figurerne viser alders- og prisprofilen for de enkelte butikker i udbudspunktet. Figur 2.17 Pris- og aldersprofil for damebeklædningsbutikkerne i Vejen by Der er i alt 8 butikker, der sælger dametøj i Vejen by, herudover er der 2 butikker, som både sælger herre- og dametøj samt børnetøj. Herudover sælger varehuset Kvickly beklædning til alle aldersgrupper, hvilket ikke indgår i figur Som det ses i figur 2.17, er aldersprofilen for beklædningsbutikkerne i Vejen bymidte koncentreret omkring aldersgrupperne år. Derudover er der en del butikker der henvender sig til aldersgrupperne over 50 år, mens der kun er to butikker til aldersgruppen 10 til 20 år. Prisprofilen i Vejen bymidte er præget af en koncentration af butikker med en prisprofil omkring middel. 52

55 Detailhandelen i Vejen kommune Omsætning Tal for butikkernes omsætning i 2014 er indhentet ved direkte henvendelse til de enkelte butiksindehavere. For de butikker, der ikke har ønsket at medvirke i undersøgelsen, har ICP måttet skønne omsætningen. Andelen af den samlede omsætning i kommunen, som er skønnet af ICP, er ca. 8 %. Af tabel 2.4 fremgår de indsamlede omsætninger i Vejen, Rødding, Brørup og Holsted. Af anonymitetshensyn er det ikke muligt at vise omsætningstallene for de enkelte byer, ligesom omsætningen kun kan vises for udvalgsvarer i alt og ikke brudt ned på beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. Disse anonymitetshensyn træder i kraft, hvor der enten er for få butikker inden for de enkelte branchegrupper eller hvor få butikker har en meget stor del af omsætningen inden for branchegruppen. Den samlede detailhandelsomsætning i Vejen kommune var 1,6 mia. kr. i 2014, heraf var 38 % udvalgsvareomsætning. Den samlede dagligvareomsætning i Vejen kommune var ca. 972 mio. kr. i 2014, mens den samlede udvalgsvareomsætning var ca. 586 mio. kr. 67 % af den samlede udvalgsvareomsætning ligger i Vejen, mens 44 % af den samlede dagligvareomsætning ligger i Vejen. Rødding udgør 11 % af den samlede udvalgsvareomsætning og 23 % af den samlede dagligvareomsætning. Butikkerne i Brørup har en samlet udvalgsvareomsætning på 108 mio. kr. Ca, 40 % af den samlede omsætning i Brørup er udvalgsvareomsætning. I Holsted er langt hovedparten af omsætningen dagligvarer. De 164 mio. kr. dagligvareomsætning udgør 89 % af omsætningen i Holsted. Tabel 2.4 Omsætning 2014 fordelt på områder og brancher (mio. kr. inkl. moms) Dagligvarer Udvalgsvarer Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt Vejen i alt * * * 816 Rødding i alt * * * 289 Brørup i alt * * * 268 Holsted i alt * * * 185 Vejen kommune i alt *) Kan af anonymitetshensyn ikke oplyses Figur 2.18 viser andelen af omsætning i Vejen kommune i alt fordelt på brancher. 53

56 Detailhandelen i Vejen kommune Figur 2.18 Omsætning Vejen kommune 2014 fordelt på brancher 8% 18% Dagligvarer 9% 62% Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer E-handel Butikkerne er blevet spurgt om, hvorvidt de har online salg på nettet, foruden den fysiske butik. Nedenstående figurer viser resultatet af undersøgelsen af e-handelens udbredelse blandt detailhandelen i Vejen. Ifølge figur 2.19 har 25 % af butikkerne salg af varer på nettet i Vejen kommune. Det er primært udvalgsvarebutikkerne, som har e-handel. 29 % af udvalgsvarebutikkerne i Vejen kommune har e-handel, hvorimod 16 % af dagligvarebutikkerne har e-handel i Vejen kommune. Brørup by har den største andel af e-handelsbutikker i kommunen. Her tilbyder 43 % af udvalgsvarebutikkerne e-handel. En del af butikkerne især udenfor bymidten er e-handelsbutikker med en mindre fysisk butik. Figur 2.19 Udbredelsen af e-handel blandt butikkerne i Vejen kommune fordelt på udvalgsvarebutikker og dagligvarebutikker 100% 80% 16% 29% 25% 60% 40% 20% 84% 71% 75% 0% Dagligvarebutikker Udvalgsvarebutikker I alt Nej Ja 42 % af udvalgsvarebutikkerne, som er en del af et kædesamarbejde, har e- handel. Tilsvarende er det 14 % af dagligvarebutikkerne. 54

57 Detailhandelen i Vejen kommune Figur 2.20 Udbredelsen af e-handel blandt butikkerne i Vejen kommune som er med i et kædesamarbejde fordelt på branche 100% 80% 14% 42% 60% 40% 20% 86% 58% 0% Dagligvarebutikker i et kædesamarbejde Udvalgsvarebutikker i et kædesamarbejde Nej Ja Forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper Der er foretaget en opgørelse af antallet af butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper. Der er her tale om butikker, der forhandler planter, biler, campingvogne, lystbåde samt bygge- og trælastartikler til private. Herudover er møbelbutikker ligeledes defineret som særlig pladskrævende. Hvis en forhandler af særlig pladskrævende varer har mere end et ubetydeligt salg af andre varegrupper, er den at opfatte som en almindelig udvalgsvarebutik. Derfor er alle møbelbutikkerne i Vejen kommune kategoriseret som boligudstyrsbutikker, da de også sælger lamper, tæpper og andre livsstilsprodukter. Forhandlere af biler, både og campingvogne skal herudover have et egentligt udstillingslokale for at indgå i denne opgørelse. I kommunen er der i alt 29 forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper, heraf er 20 bilforhandlere. I Vejen by ligger 8 bilforhandlere, hovedparten ligger i den nordlige del af byen. I Rødding området ligger 6 bilforhandlere, heraf ligger 4 i Rødding by. I Brørup er 2 bilforhandlere, mens Holsted området i alt har 4 bilforhandlere. Der er i alt 3 byggemarkeder i Vejen kommune. Disse ligger i henholdsvis Vejen by og Brørup by. Herudover ligger der 3 planteskoler samt 3 forhandlere af campingvogne og udstyr i Vejen kommune. Tabel 2.5 Antal forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper fordelt på typer samt bruttoareal Antal Areal m 2 Bilforhandlere m. salgslokale Byggemarkeder/byggematerialer Planteskoler Camping Andet - - Vejen kommune i alt

58 Detailhandelen i Vejen kommune Kundeorienterede servicefunktioner Sammen med butikkerne udgør de kundeorienterede servicefunktioner en bymidtes attraktion. Ligesom det gør sig gældende med butikker, er det væsentligt, at der er et bredt og attraktivt udbud af kundeorienterede servicefunktioner. Servicefunktionerne er med til at gøre bybilledet mere varieret. Servicefunktioner som pengeinstitutter og frisører m.v. har oftest en facade uden meget liv og kan derfor være problematiske for kundernes oplevelse af bymidten. De udfylder dog nogle af de hverdagsfunktioner, der er nødvendige for kunderne. Dermed er servicefunktionerne medvirkende til at tiltrække kunderne til en bymidte. Samlet for alle servicefunktioner er, at de udfylder et behov for en service og giver kunden en oplevelse. Både behov og oplevelser er vigtige for funktionerne i en bymidte. Det er dog forskelligt, i hvor høj grad en servicefunktion opfylder et behov og giver en oplevelse for forbrugerne. De typisk serviceorienterede funktioner er for eksempel bank, læge og renseri, som i høj grad opfylder et behov, men ofte ikke er den store oplevelse. Omvendt er funktioner som biograf, teater og museum i høj grad oplevelsesorienterede. Derfor har ICP registreret samtlige kundeorienterede servicefunktioner i gadeplan i de 4 bymidter Vejen, Rødding, Brørup og Holsted. Tabel 2.6 Kundeorienterede servicefunktioner Vejen Rødding bymidte bymidte Brørup bymidte Holsted bymidte Restauranter, caféer Pengeinstitutter mv Frisører mv Museer, biografer mv Anden service Kundeorienterede servicefunktioner i alt Vejen bymidte har det største antal kundeorienterede servicefunktioner med 38 enheder. Heraf er 21 % restauranter eller andre spisesteder, 26 % er pengeinstitutter og 37 % er frisører, skønhedspleje, solcenter mv. Af andre oplevelser ligger Vejen Kunstmuseum og Vejen bibliotek centralt i Vejen bymidte. 56

59 Detailhandelen i Vejen kommune I Rødding bymidte er 19 kundeorienterede servicefunktioner, heraf er 8 frisører og anden skønhed, 4 pengeinstitutter, ejendomsmæglere og 3 pizzaria, bodega, hotel. Biblioteket og biografen i Rødding ligger samlet men uden for Rødding bymidte i forbindelse med idrætsanlæg og haller. I Brørup bymidte er 22 kundeorienterede servicefunktioner. Her er 6 grill, take away, bodega, 6 frisører, solcenter mv. og 4 pengeinstitutter, ejendomsmæglere. I Brørup bymidte ligger en biograf og i udkanten af bymidten væk fra detailhandelen ligger biblioteket. I Holsted bymidte er 14 kundeorienterede servicefunktioner, heraf er 5 grill, take away, hotel, 1 ejendomsmægler og 4 frisør, solcenter mv. Biblioteket i Holsted ligger ikke i Holsted bymidte. ICP har desuden foretaget en vurdering af attraktionen for hver enkel kundeorienteret servicefunktion på en skala fra 1-5, hvor 1 er en meget lav attraktion og 5 er en meget høj attraktion. Attraktionen er en vurdering af en kundes opfattelse af servicefunktionen. Tabel 2.7 Gennemsnitlige attraktioner for kundeorienterede servicefunktioner Vejen bymidte Rødding bymidte Brørup bymidte Holsted bymidte Restauranter, caféer mv. 2,9 3,3 2,7 2,6 Pengeinstitutter mv. 3,4 3,5 3,3 * Frisører mv. 3,3 2,6 2,3 2,8 Museer, biografer mv. 4,3 - * - Anden service 2,2 2,3 2 2,3 Kundeorienterede servicefunktioner i alt 3,2 2,8 2,6 2,6 I Vejen bymidte er de gennemsnitlige attraktioner for servicefunktionerne lidt over middel, mens de gennemsnitlige attraktioner for bymidtens servicefunktioner er under middel i Rødding, Brørup og Holsted. Der er stor forskel på gennemsnittet i de enkelte typer af servicefunktioner i de 4 bymidter. Pengeinstitutter og oplevelser har gennemsnitligt en højere attraktion, mens spisesteder samt frisører og anden sundhed har en lavere gennemsnitlig attraktion. Især de gennemsnitlige attraktioner for spisesteder er lave i Vejen, Brørup og Holsted bymidter. 57

60 Detailhandelen i Vejen kommune Udespisning udgør en stadig større andel af danskernes forbrug. Bespisningsmulighederne har en stigende betydning for et udbudspunkts attraktion og tiltrækningskraft. Specielt caféer og frokostrestauranter er med til at give kunder en anden indkøbsoplevelse samtidig med at de øger opholdstiden væsentligt. Omvendt giver restauranter og natteliv som barer og diskoteker en bymidte en anden dimension og skaber liv i bymidten også udenfor detailhandelens almindelige åbningstider. Nedenstående tabel 2.8 viser de forskellige typer af spisesteder i de 4 bymidter. Hovedparten af bespisningsfunktionerne er grill og/eller pizzeria i både Vejen, Brørup og Holsted. Der er enkelte restauranter og caféer i bymidterne. Tabel 2.8 Bespisning i Vejen bymidte Vejen bymidte Rødding bymidte Brørup bymidte Holsted bymidte Restauranter Caféer/Kaffebarer Grill/Take away Bodega, bar, diskotek Restauranter, cafeer mv. i alt

61 Udviklingen i detailhandelen i Vejen kommune 2008 til

62 Detailhandelen i Vejen kommune 2008 til 2015 I nærværende afsnit vil udviklingen i detailhandelen i Vejen kommune fra 2008 til 2015 blive beskrevet. Resultaterne for detailhandelsanalysen 2015 vil blive sammenlignet med detailhandelsanalysen foretaget i ICP har justeret opdelingen i områder fra den tidligere analyse, så den svarer til områderne i 2015 analysen. Generelt er udviklingen, at mindre dagligvarebutikker forsvinder på bekostning af discountbutikker, supermarkeder og varehuse. I perioden 1969 til 2015 er antallet af dagligvarebutikker i hele Danmark faldet omkring 76 %, mens antallet af udvalgsvarebutikker er faldet med 16 %. Udviklingen i antal butikker i Vejen kommune 2015 sammenlignet med 2010 viser overordnet et fald på 4 dagligvarebutikker, men en stigning på 13 udvalgsvarebutikker i Vejen kommune. Samlet set er antallet af dagligvarebutikker faldet fra 72 butikker til 68 butikker, mens antallet af udvalgsvarebutikker er steget fra 101 butikker til 114 butikker. Stigningen i antal udvalgsvarebutikker er blandt andet sket i Brørup by i øvrigt, hvor antallet af udvalgsvarebutikker er steget med 7 butikker. Ligeledes er antal udvalgsvarebutikker steget i Vejen by i øvrigt med 3 butikker. I Brørup er butikkerne overvejende e-handelsbutikker som i forbindelse med kontor og lager har oprettet en mindre butik. I Vejen er der kommet flere udvalgsvarebutikker ved Ådalen og Engvej. Figur 3.1 Antal dagligvarebutikker fordelt på områder 2008 til 2015 i Vejen kommune Vejen bymidte Vejen by iø Vejen iø Rødding bymidte Rødding by iø Rødding iø Brørup bymidte Brørup by iø Brørup iø Holsted bymidte Holsted by iø Holsted iø Dagligvarer 2015 Dagligvarer

63 Detailhandelen i Vejen kommune 2008 til 2015 Figur 3.2 Antal udvalgsvarebutikker fordelt på områder 2008 til 2015 i Vejen kommune Vejen bymidte Vejen by iø Vejen iø Rødding bymidte Rødding by iø Rødding iø Brørup bymidte Brørup by iø Brørup iø Holsted bymidte Holsted by iø Holsted iø Udvalgsvarer 2015 Udvalgsvarer

64 Detailhandelen i Vejen kommune 2008 til 2015 Tabel 3.1 Antal butikker fordelt på brancher og områder i 2015 (2008) i Vejen kommune Dagligvarer Udvalgs varer i alt Detailhandel i alt Vejen bymidte 14 (15) 32 (33) 46 (48) Vejen by i øvrigt 9 (8) 13 (10) 22 (18) Vejen by i alt 23 (23) 45 (43) 68 (66) Vejen i øvrigt 5 (5) 8 (4) 13 (9) Vejen i alt 28 (28) 53 (47) 81 (75) Rødding bymidte 5 (8) 10 (14) 15 (22) Rødding by i øvrigt 1 (1) 2 (2) 3 (3) Rødding by i alt 6 (9) 12 (16) 18 (25) Rødding i øvrigt 10 (10) 9 (8) 19 (18) Rødding i alt 16 (19) 21 (24) 37 (43) Brørup bymidte 9 (9) 10 (11) 19 (20) Brørup by i øvrigt 2 (2) 11 (4) 13 (6) Brørup by i alt 11 (11) 21 (15) 32 (26) Brørup i øvrigt 2 (2) 1 (-) 3 (2) Brørup i alt 13 (13) 22 (15) 35 (28) Holsted bymidte 6 (8) 13 (10) 19 (18) Holsted by i øvrigt 1 (-) 3 (2) 4 (2) Holsted by i alt 7 (8) 16 (12) 23 (20) Holsted i øvrigt 4 (4) 2 (3) 6 (7) Holsted i alt 11 (12) 18 (13) 29 (25) Vejen kom. i alt 68 (72) 114 (101) 182 (173) 62

65 Detailhandelen i Vejen kommune 2008 til 2015 Udviklingen i bruttoareal i Vejen kommune Det samlede bruttoareal til dagligvarer i Vejen kommune har oplevet et mindre faldet fra m 2 til m 2 svarende til et fald på m 2. Der er dog stor forskel på udviklingen af bruttoarealet for dagligvarer i de forskellige områder. Vejen bymidte har oplevet et fald i bruttoareal til dagligvarer på samlet 600 m 2, mens Vejen by i øvrigt har oplevet en stigning på m 2. Det hænger blandt andet sammen med, at discountbutikken Netto er flyttet ud af bymidten til en placering på Christian d. 7. s Gade. Rødding by har mistet i alt m 2 bruttoareal til dagligvarer siden Tidligere i 2015 lukkede SuperBrugsen i Rødding bymidte og discountbutikken Aldi lukkede i Rødding i øvrigt har mistet m 2 bruttoareal til dagligvarer, hvilket blandt andet skyldes lukning af enkelte tankstationer og en købmand. Brørup by og Holsted by har derimod oplevet en stigning i bruttoarealet til dagligvarer i perioden 2008 til I Brørup by er bruttoarealet til dagligvarer i alt steget med 500 m 2 bl.a. har SuperBrugsen i Brørup har udvidet i denne periode og en del af dagligvarebutikkerne har flyttet placeringer i bymidten. I Holsted by er bruttoarealet steget fra m 2 til m 2 fra 2008 til I denne periode har supermarkedet ABC Lavpris etableret sig i Holsted. Figur 3.3 Bruttoareal til dagligvarer fordelt på områder 2008 til 2015 i Vejen kommune Vejen bymidte Vejen by iø Vejen iø Rødding by i alt Rødding iø Brørup by i alt Brørup iø Holsted by i alt Holsted iø Dagligvarer 2015 Dagligvarer

66 Detailhandelen i Vejen kommune 2008 til 2015 Bruttoarealet til udvalgsvarer i Vejen kommune er steget fra m 2 i 2008 til m 2 i Det er en stigning på m 2 svarende til en stigning på 16 %. Det er især Vejen by og Brørup by i øvrigt, der på grund af en stigning i antallet af udvalgsvarebutikker har oplevet en stigning i bruttoarealet. I Vejen by i øvrigt er bruttoarealet til udvalgsvarer steget med m 2, mens Vejen bymidte har oplevet en stigning i bruttoarealet på m 2. Brørup by har samlet set oplevet en stigning i bruttoarealet til udvalgsvarer på m 2, men det dækker over at Brørup bymidte har oplevet et fald i bruttoarealet til udvalgsvarer på 700 m 2 mens Brørup by i øvrigt har oplevet en stigning i bruttoarealet til udvalgsvarer på m 2. Rødding by har omvendt oplevet et fald i bruttoareal til udvalgsvarer på 600 m 2 i perioden 2008 til Rødding i øvrigt har oplevet et fald i bruttoareal til udvalgsvarer på m 2, da blandt andet en stor møbelbutik er lukket. Figur 3.4 Bruttoareal til udvalgsvarer fordelt på områder 2008 til 2015 i Vejen kommune Vejen bymidte Vejen by iø Vejen iø Rødding by i alt Rødding iø Brørup by i alt Brørup iø Holsted by i alt Holsted iø Udvalgsvarer 2015 Udvalgsvarer

67 Detailhandelen i Vejen kommune 2008 til 2015 Tabel 3.2 Bruttoareal butikker fordelt på brancher og områder i 2015 (2008) i Vejen kommune Dagligvarer Udvalgs varer i alt Detailhandel i alt Vejen bymidte (7.400) (7.800) (15.200) Vejen by i øvrigt (4.600) (6.800) (10.400) Vejen by i alt (12.000) (14.600) (26.600) Vejen i øvrigt (1.900) 800 (500) (2.400) Vejen i alt (13.900) (15.100) (29.000) Rødding by i alt (6.200) (5.800) (12.000) Rødding i øvrigt (5.900) (4.700) (7.400) Rødding i alt (12.100) (10.500) (22.600) Brørup by i alt (6.600) (7.200) (13.800) Brørup i øvrigt 900 (900) 100 (-) (900) Brørup i alt (7.500) (7.200) (14.700) Holsted by i alt (3.100) (3.800) (6.900) Holsted i øvrigt (2.400) (500) (2.900) Holsted i alt (5.500) (4.300) (9.800) Vejen kom. i alt (39.000) (37.100) (76.100) 65

68 Detailhandelen i Vejen kommune 2008 til 2015 Udviklingen i den gennemsnitlige attraktion i Vejen kommune Generelt ligger den gennemsnitlige attraktion både i 2008 og i 2015 omkring middel i Vejen kommune. Udviklingen i den gennemsnitlige attraktion har dog været forskellig i de enkelte områder i kommunen. Vejen by har fastholdt en høj gennemsnitlig attraktion, mens Rødding by har formået at hæve den gennemsnitlige attraktion i butikkerne fra middel til over middel. Den gennemsnitlige attraktion i udvalgsvarebutikkerne i Brørup og Holsted er derimod faldet fra lidt under middel til et lavere niveau. Begge steder er flere butikker med en lav attraktion i 2015 end i Tabel 3.3 Gennemsnitlig attraktion i butikkerne fordelt på brancher og områder i 2015 (2008) i Vejen kommune Dagligvarer Udvalgs varer i alt Detailhandel i alt Vejen by i alt 3,3 (3,2) 3,2 (3,2) 3,2 (3,2) Vejen i øvrigt 2,6 (3,0) 2,0 (2,0) 2,2 (2,6) Rødding by i alt 3,5 (2,9) 3,3 (2,9) 3,3 (2,9) Rødding i øvrigt 3,0 (2,6) 2,7 (2,6) 2,8 (2,6) Brørup by i alt 3,1 (2,9) 2,3 (2,6) 2,6 (2,8) Brørup i øvrigt * (*) * (-) * (*) Holsted by i alt 2,7 (2,6) 2,2 (2,7) 2,3 (2,7) Holsted i øvrigt 3,0 (3,0) * (1,3) 2,5 (2,3) Vejen kom. i alt 3,1 (3,0) 2,7 (2,9) 2,9 (2,9) 66

69 Detailhandelen i Vejen kommune 2008 til % Udviklingen i kædeandelen i Vejen kommune Sammenlignes kædeandelen i Vejen kommune i 2008 med 2015 er kædeandelen generelt faldet i kommunen. I 2008 var 57 % af butikkerne medlem af et kædesamarbejde, mens kædeandelen i 2015 er 46 %. Kædeandelen er øget Rødding by i perioden 2008 til 2015 fra 56 % til 61 %. Omvendt er kædeandelen er faldet en anelse i Vejen by fra 58 % til 50 %, samt i Brørup by fra 50 % til 44 %. Kædeandelen i Holsted er faldet fra 47 % i 2008 til 22 % i Tabel 3.4 Kædeandel i 2015 og 2008 i Vejen kommune 80% 60% 40% 20% 50% 58% 61% 56% 44% 50% 47% 46% 57% 22% 0% Vejen by 2015 Vejen by 2008 Rødding byrødding by Brørup by Brørup by 2008 Holsted by Holsted by Kom. i alt 2015 Kom. i alt 2008 Kæde Uafhængig 67

70 Detailhandelen i Vejen kommune 2008 til 2015 Udviklingen i omsætningen i Vejen kommune Den samlede dagligvareomsætning i Vejen kommune var 857 mio. kr. i 2007 og er steget til 972 mio. kr i Dagligvareomsætningen er i alt steget med 13 % fra 2007 til Udvalgsvareomsætningen på 557 mio. kr. i 2007 er steget til 586 mio. kr. i 2015, hermed er udvalgsvareomsætningen steget 5 %. Både dagligvareomsætningen og udvalgsvareomsætningen er steget mere end landsgennemsnittet. Den generelle dagligvareomsætning i Danmark er steget 10 %, mens udvalgsvareomsætningen er faldet med 1 % i samme periode. Figur 3.5 Den samlede detailhandelsomsætning i Vejen kommune 2007 og Dagligvarer Udvalgsvarer Omsætningsudviklingen har været forskellige i de 4 områder i kommunen. Brørup og Holsted har oplevet en voldsom vækst i den samlede omsætning på henholdsvis 29 % og 39 %, mens Vejen har oplevet en moderat vækst på 9 % og Rødding har oplevet et fald i omsætningen på 12 % i perioden 2007 til Både Brørup og Holsted har oplevet en vækst i antal butikker, mens Rødding omvendt har oplevet et fald i antal butikker. Figur 3.6 Den samlede detailhandelsomsætning i Vejen kommune fordelt på områder 2007 til 2014 (i årets priser) Vejen Rødding Brørup Holsted I alt 2007 I alt

71 Befolknings- og forbrugsforhold 69

72 Befolknings- og forbrugsforhold Til brug for vurderinger af udviklingsmulighederne for detailhandelen i Vejen kommune belyses størrelsen af det nuværende og fremtidige forbrug af detailhandelsvarer i kommunen. Forbruget er opgjort for 8 hovedområder, som er illustreret i figur 4.1. Forbruget er beregnet for dagligvarer og udvalgsvarer, hvor sidstnævnte indeholder branchegrupperne beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. Figur 4.1 De 8 hovedområder i Vejen kommune. 1. Vejen by 2. Vejen i øvrigt 3. Rødding by 4. Rødding i øvrigt 5. Brørup by 6. Brørup i øvrigt 7. Holsted 8. Holsted i øvrigt Datagrundlag og horisontår Der er ved beregningen af forbruget anvendt ICP s bearbejdning af Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser samt oplysninger om bl.a. indkomst-, bolig- og befolkningsforhold, ligeledes fra Danmarks Statistik. Herudover er den seneste befolkningsprognose for Vejen Kommune anvendt. Beregningerne og opgørelserne knytter sig til 2014 samt horisontåret

73 Befolknings- og forbrugsforhold Befolknings- og indkomstforhold Figur 4.2 viser den ventede udvikling i befolkningstallet i Vejen kommune. Der bor i alt personer i Vejen kommune. Heraf bor godt i Vejen by, som er det mest folkerige område. Dernæst kommer Rødding i øvrigt, hvor der bor knap personer og Brørup by med knap personer. Samlet set forventes befolkningstallet i Vejen kommune at stige med godt 1 % i perioden 2014 til 2025 til ca Der er dog forskel på udviklingen i befolkningstallet i de enkelte områder i kommunen. I Vejen by forventes en befolkningsstigning på omkring 5 % i perioden 2014 til 2025, hvilket svarer til en stigning på godt 600 personer. Omvendt forventes et befolkningsfald på 3 % i Holsted i øvrigt. Figur 4.2 Udviklingen i befolkningstallet i Vejen Kommune (antal personer) Vejen by Vejen iø Rødding by Rødding iø Brørup by Brørup iø Holsted by Holsted iø Niveauer for husstandsindkomst Forbruget i den enkelte husstand afhænger bl.a. af husstandens indkomstniveau samt antallet af personer pr. husstand. Den gennemsnitlige husstandsstandsstørrelse i Vejen kommune er 2,28 personer, hvilket er over landsgennemsnittet på 2,15. Den gennemsnitlige husstandsindkomst i Vejen kommune ligger lidt underlandsgennemsnittet med kr. i Vejen kommune, hvor landsgennemsnittet er ca kr. 71

74 Befolknings- og forbrugsforhold Forbrugsforhold På baggrund af ovenstående oplysninger om befolknings- og indkomstforholdene samt ICP s specialtabeller fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser er forbruget af detailhandelsvarer beregnet for 2014 og Dagligvareforbruget hos borgerne i Vejen kommune ses i figur 4.4. Figur 4.4 Udviklingen i dagligvareforbrug 2014 til 2025 (i mio. kr.) Vejen by Vejen iø Rødding by Rødding iø Brørup by Brørup iø Holsted by Holsted iø I Vejen kommune var dagligvareforbruget i ,13 mia. kr., hvilket forventes at stige med ca. 4 % til knap 1,18 mia I Vejen by, som forventer den største befolkningstilvækst, var dagligvareforbruget 346 mio. kr. i 2014, hvilket forventes at stige godt 8 % til 373 mio. kr. i I Rødding by forventes dagligvareforbruget ligeledes at stige godt 7 % til 131 mio. kr. i Vejen kommunes dagligvareforbrug i alt mio. kr mio. kr. 72

75 Befolknings- og forbrugsforhold Figur 4.5 Udviklingen i udvalgsvarebrug 2014 til 2025 (i mio. kr.) Vejen by Vejen iø Rødding by Rødding iø Brørup by Brørup iø Holsted by Holsted iø I Vejen kommune var udvalgsvareforbruget i 2014 knap 900 mio. kr., hvilket ventes at stige til knap 1,0 mia. kr. i 2025, svarende til en stigning på 16 %. Vejen kommunes udvalgsvareforbrug i alt mio. kr. 999 mio. kr. 73

76 Befolknings- og forbrugsforhold Nedenstående figur 4.6, 4.7 og 4.8 viser forbruget af henholdsvis beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. Figur 4.6 Udviklingen i forbruget af beklædning 2014 til 2025 (i mio. kr.) Vejen by Vejen iø Rødding by Rødding iø Brørup by Brørup iø 9 8 Holsted by Holsted iø Det samlede forbrug af beklædning var 231 mio. kr. i Vejen kommune i Dette forventes at stige 13 % til 262 mio. kr. i Vejen kommunes forbrug af beklædning i alt mio. kr. 262 mio. kr. 74

77 Befolknings- og forbrugsforhold Figur 4.7 Udviklingen i forbruget af boligudstyr 2014 til 2025 (i mio. kr.) Vejen by Vejen iø Rødding by Rødding iø Brørup by Brørup iø Holsted by Holsted iø Det samlede forbrug af boligudstyr var 444 mio. kr. i Vejen kommune i 2014, hvilket forventes at stige med 19 % til 530 mio. kr. i Vejen kommunes forbrug af boligudstyr i alt mio. kr. 530 mio. kr. 75

78 Befolknings- og forbrugsforhold Figur 4.8 Udviklingen i forbruget af øvrige udvalgsvarer 2014 til 2025 (i mio. kr.) Vejen by Vejen iø Rødding by Rødding iø Brørup by Brørup iø 7 7 Holsted by Holsted iø Forbruget af øvrige udvalgsvarer i Vejen kommune var 184 mio. kr. i 2014, hvilket forventes at stige til 208 mio. kr. i 2025 svarende til en stigning på 13 %. Vejen kommunes forbrug af øvrige udvalgsvarer i alt mio. kr. 208 mio. kr. 76

79 Befolknings- og forbrugsforhold Figur 4.9 Udviklingen i det samlede detailhandelsforbrug 2014 til 2025 (i mio. kr.) Vejen by Vejen iø Rødding by Rødding iø Brørup by Brørup iø Holsted by Holsted iø Det samlede detailhandelsforbrug i Vejen kommune var knap 2,0 mia. kr. i Det forventes at stige ca. 9 % i perioden 2014 til 2025 til knap 2,2 mia. kr. Vejen kommunes samlede detailhandelsforbrug i alt mio. kr mio. kr. 77

80 Befolknings- og forbrugsforhold 78

81 Handelsbalancen 79

82 Handelsbalancen Ved at sætte den realiserede omsætning i butikkerne i Vejen kommune i forhold til forbruget i kommunen fås et udtryk for dækningsgraden eller hvor stor en del af det potentielle forbrug i kommunen, der svarer til omsætningen i kommunens butikker i Dækningsgraden afspejler således ikke, hvorledes omsætningen er sammensat af køb fra lokale forbrugere og forbrugere bosat i andre områder, men er alene udtryk for, om der er overskud eller underskud på handelsbalancen. Dagligvarer bliver normalt købt så tæt på bopælen som muligt. En handelsbalance omkring 100 % for en kommune totalt viser, at der er nogenlunde balance mellem dagligvareforbruget og dagligvareomsætningen i kommunen som helhed. I det følgende er forholdet mellem omsætningen og forbruget af henholdsvis daglig- og udvalgsvarer beregnet for Vejen kommune. Handelsbalancen I Vejen kommune var handelsbalancen for dagligvarer på 86 % i 2014, mens handelsbalancen for udvalgsvarer var 68 %. Dagligvareomsætningen i Vejen kommune er således 14 % lavere end det samlede dagligvareforbrug i kommunen. Det vil sige, at borgerne i Vejen kommune får dækket en del af deres dagligvareforbrug udenfor kommunen. Især den relativ korte afstand til Tyskland vurderes at have en betydning for dagligvareomsætningen i Vejen. I kundeinterviewanalysen foretaget i de 4 hovedbyer svarer 15 %, at de handler syd for grænsen 1 gang om måneden eller mere, mens 36 % handler 2-3 gange pr. halvår. Handelsbalancen for dagligvarer i Vejen og Brørup er nogenlunde på samme niveau på 84 % til 88 %, hvilket i den givne konkurrencesituation er på et acceptabelt niveau. Handelsbalancen for dagligvarer i Holsted er 99 %, hvilket er relativt højt. Det indikerer, at Holsted ikke kun holder en stor del af dagligvarehandelen hjemme, men tiltrækker kunder fra det omkringliggende opland. I Rødding er handelsbalancen for dagligvarer på et relativt lavt niveau taget konkurrencesituationen i betragtning, ikke mindst fordi den forventes at falde yderligere i de næste år på grund af lukningen af SuperBrugsen i Figur 5.1 Omsætning/forbrug dagligvarer i Vejen, Rødding, Brørup og Holsted i Vejen kommune i 2014 i % 120% 100% 80% 60% 88% 76% 84% 99% 86% 40% 20% 0% Vejen Rødding Brørup Holsted Total Handelsbalance dagligvarer

83 Handelsbalancen Udvalgsvareomsætningen i Vejen kommune er 32 % lavere end udvalgsvareforbruget i kommunen. Det vil sige, at borgerne i Vejen kommune i betydelig handler udvalgsvarer udenfor Vejen. Især det store udbud i Kolding tiltrækker en del kunder fra Vejen kommune. I kundeinterviewanalysen svarede 34 % af kunderne at de handler 1 gang om måneden eller mere i Kolding Storcenter. Udvalgsvareomsætningen er 6 % højere end forbruget i Vejen. Hermed handler forbrugere bosat uden for Vejen området i Vejen. Udvalgsvareomsætningen er 25 % lavere end udvalgsvareforbruget i Brørup, hvilket er et ganske acceptabelt niveau taget konkurrencesituationen og udvalget i Brørup i betragtning. Omvendt er handelsbalancerne især i Rødding og Holsted på et meget lavt niveau under 30 %. Rødding har dog enkelte specielle butikker, som trækker fra et stort opland. Figur 5.2 Omsætning/forbrug udvalgsvarer i Vejen, Rødding, Brørup og Holsted i Vejen kommune i 2007 og 2014 i % 120% 100% 106% 80% 60% 75% 68% 40% 20% 30% 17% 0% Vejen Rødding Brørup Holsted Total Handelsbalance udvalgsvarer 2014 Tabel 5.1 Omsætning/forbrug i Vejen kommune i 2014 i % Dagligvarer Beklædning Udvalgsvarer i alt Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt 81

84 Handelsbalancen Siden 2007 har Vejen kommune fastholdt handelsbalancen for dagligvarer på 86 %, mens handelsbalancen for udvalgsvarer er steget fra 63 % til 68%. I den givne konkurrencesituation med så kort afstand til større udbudspunkter (især Kolding Storcenter), men også den øgede konkurrence fra Esbjerg og Vejle samt ikke mindst en øget e-handel i denne periode, er en fastholdelse af handelsbalancen for både dagligvarer og udvalgsvarer et flot resultat. Figur 5.3 Omsætning/forbrug i Vejen kommune i 2007 og 2014 i % 100% 90% 86% 86% 80% 70% 60% 63% % Dagligvarer Udvalgsvarer Udviklingen i den samlede handelsbalance for de fire områder i Vejen kommune har været forskellig, jf. figur 5.4. Vejen har fastholdt handelsbalancen, mens Brørup og Holsted har øget handelsbalancen. Dette skyldes primært etableringen af enkelte store butikker i både Brørup og Holsted. I Rødding er handelsbalancen faldet fra 66 % til 56 %, og forventes at falde yderligere med lukningen af SuperBrugsen i Figur 5.4 Udviklingen i den samlede handelsbalance i Vejen, Rødding, Brørup og Holsted i Vejen kommune i 2007 og 2014 i % 120% 100% 96% 96% 80% 60% 40% 66% 56% 71% 80% 42% 63% 75% 78% 20% 0% Vejen Rødding Brørup Holsted Total I alt 2007 I alt

85 Handelsbalancen Opland Det er ICP s vurdering på baggrund af de foreliggende beregninger, kundeinterviewanalysen, postnummeranalyser foretaget i en række butikker samt erfaringer med indkøbsmønstret i regionen i øvrigt, at butikkerne i Vejen kommune primært tiltrækker forbrugere fra Vejen kommune. Oplandene til dagligvarer er de enkelte nærområder. Således er dagligvareoplandet til Vejen by området omkring Vejen. Dagligvareoplandet til Rødding by er Rødding og dagligvareoplandet til Brørup by er Brørup. I Holsted tiltrækker dagligvarebutikkerne i mindre grad kunder uden for kommunen fra Gørding. Oplandene for udvalgsvarer er forskellige. Kommunen har enkelte specielle butikker som tiltrækker kunder fra et større opland. Udvalgsvareoplandet til Vejen by består primært af Vejen, men også af kunder fra især Brørup, Holsted og Rødding. 83

86 Handelsbalancen 84

87 Den nuværende og fremtidige konkurrencesituation 85

88 Den nuværende og fremtidige konkurrencesituation Der sker fortsat en intensivering af konkurrencen mellem de store udbudspunkter i Sydjylland samtidig med at e-handelen vokser. Det må forventes, at forbrugernes mobilitet fortsat vil være høj, således at de er villige til at køre langt for det rigtige udbud og de bedste oplevelser. De væsentligste udbudspunkter i forhold til Vejen er detailhandelen i Kolding og Esbjerg, men detailhandelen i Vejle har også en vis betydning. Disse udbudspunkter har en stor regional betydning og tiltrækker kunder fra et stort opland. Herudover har grænsehandel en ikke uvæsentlig betydning i hele Sydjylland. Detailhandelen i de omkringliggende byer Bramming, Ribe, Vojens og Haderslev vurderes ikke at have betydning for detailhandelen i Vejen, da detailhandelen her overordnet set primært tiltrækker et mere lokalt opland. Figur 6.1 Udbudspunkter i nærheden af Vejen Kolding Storcenter og storbutiksområdet Kolding Storcenter, som ligger mindre omkring 22 km (18 min.) fra Vejen by, tiltrækker forbrugere fra hele Sydjylland i kraft af både det overdækkede butikscenter samt den væsentlige koncentration af storbutikker indenfor udvalgsvarer. På trods af et fald i detailhandelsomsætningen i Kolding Storcenter er fra 2007 til 2014 med 13 % fra 2,1 mia. kr. i 2007 til 1,8 mia. kr. i 2014 er Kolding Storcenter fortsat et væsentligt udbudspunkt i regionen. Der er omkring 125 udvalgsvarebutikker i området, heraf ligger ca. 90 udvalgsvarebutikker i Kolding Storcenter. Den gennemsnitlige attraktion i butikkerne ligger et godt stykke over middel. Her er ligeledes en meget høj andel af kædebutikker. Mere end 80 % af samtlige udvalgsvarebutikker er tilknyttet et kædesamarbejde. 86

89 Den nuværende og fremtidige konkurrencesituation Kolding Nord Kolding bymidte Kolding bymidte er et væsentligt indkøbssted primært for forbrugerne i Kolding kommune. Kolding bymidte ligger omkring 25 km (24 min.) fra Vejen by. Kolding bymidte har et hyggeligt gågademiljø koncentreret om især Østergade og Helligkorsgade. Der er omkring 90 udvalgsvarebutikker i den funktionelle bymidte. I Kolding bymidte har der længe været planer om etablering af et outletcenter Nordic Design Village i Riberdyb/Holmsminde som del af et byudviklingsprojekt. Bydelen skal indeholde omkring m 2 detailhandel. Tidsplanen er endnu ukendt, men forventer snart at få byggetilladelse. Kolding bymidte 87

90 Den nuværende og fremtidige konkurrencesituation Esbjerg Esbjerg er det største udbudspunkt i det sydvestlige Jylland og tiltrækker forbrugere fra et stort opland. Esbjerg ligger ca. 53 km (37 min.) fra Vejen by og 41 km (33 min.) fra Holsted. Detailhandelen i Esbjerg er koncentreret i Esbjerg bymidte samt i storbutiksområdet Esbjerg Nord. Detailhandelen i Esbjerg bymidte er koncentreret om gågaden Kongensgade, hvor 2/3 af butikkerne er placeret. De øvrige gader med overvægt af detailhandel og kundeorienterede servicefunktioner er Torvegade og Skolegade. Der er i alt ca. 165 butikker i Esbjerg bymidte, heraf er 78 % udvalgsvarebutikker. Beklædningsbutikker udgør 40 % af det samlede antal butikker i bymidten. Den samlede gennemsnitlige attraktion for butikkerne i Esbjerg Indre By er omkring middel. Her er et bredt udsnit af både store attraktive butikker og mindre specielle butikker. Godt halvdelen af butikkerne i Esbjerg bymidte er medlem af et kædesamarbejde. I den seneste detailhandelsanalyse i 2011 blev den samlede omsætning opgjort til 1,2 mia. kr., heraf var 69 % udvalgsvareomsætning. Shoppingcentret Broen ved Esbjerg Station forventes, at styrke detailhandelen væsentligt i Esbjerg bymidte. Byggeriet gik i gang i foråret 2015 og centret på m 2 forventes at åbne i Esbjerg Nord består af butikscentret Esbjerg Storcenter, City Nord med hypermarkedet Bilka samt den omkringliggende koncentration af store udvalgsvarebutikker. Esbjerg Nord tiltrækker kunder fra et stort opland. Esbjerg Storcenter åbnede i efteråret 2008 efter en udbygning og renovering af det overdækkede butikscenter, hvilket har styrket områdets detailhandel yderligere. Der var i alt 66 butikker i Esbjerg Nord i 2012 og den samlede omsætning var ca. 2,1 mia. kr. i Esbjerg bymidte 88

91 Den nuværende og fremtidige konkurrencesituation Vejle I Vejle er detailhandelen gennem en meget bevidst strategi primært blevet koncentreret i Vejle Midtby, som tiltrækker kunder fra hele midt- og Sydjylland. Vejle Midtby består af gågaderne Søndergade/Torvegade/Nørregade og shoppingcentret Bryggen. Der er i alt ca. 235 udvalgsvarebutikker i Vejle Midtby, heraf ligger de knap 60 i shoppingcentret Bryggen. Inden for dagligvarer består udbuddet i Vejle Midtby af tre varehuse, fire discountbutikker og en lang række dagligvarespecialbutikker. Der er mere end 105 beklædningsbutikker i Vejle Midtby, svarende til ca. 45 % af det samlede antal udvalgsvarebutikker i midtbyen. Bryggen har den største koncentration af beklædningsbutikker med i alt ca. 30 butikker. Herudover tiltrækker detailhandelskoncentrationen med hypermarkedet Bilka nord for Vejle en del kunder fra et større opland. I Vejle er planer om etablering af et Magasin Stormagasin samt etablering af en koncentration af store udvalgsvarebutikker centralt i Vejle Midtby, hvilket vil styrke Vejle yderligere som handelsby. Vejle Midtby 89 Fremtidig konkurrencesituation Konkurrencen mellem de større udbudspunkter vil ikke blive mindre i fremtiden. Udbudspunkterne vil fortsat kæmpe om kunderne ved at styrke udbuddet af detailhandel og oplevelserne især i bymidterne. Specielt de større byer som for eksempel Kolding, Esbjerg og Vejle, men også byer som Herning, Silkeborg, Horsens og ikke mindst Aarhus arbejder fortsat på at styrke deres bymidter. Nedenstående skitseres større projekter i det regionale markedsområde. I Kolding bymidte har der, som nævnt længe været planer om etablering af et outletcenter i Riberdyb/Holmsminde som del af et byudviklingsprojekt. Bydelen skal hedde Nordic Design Village. Efter planen skal der være omkring m 2 detailhandel. Tidsplanen er dog endnu ukendt.

92 Den nuværende og fremtidige konkurrencesituation I Billund arbejdes ligeledes på etableringen af et outletcenter i forbindelse med Lalandia tæt på Legoland. Centret på m 2 forventes at huse op til butikker primært internationale brands. Her er allerede underskrevet en del lejekontrakter og der arbejdes på nuværende tidspunkt at få underskrevet nok lejekontrakter til at gå i gang med at bygge. Planen er at åbne i I Esbjerg åbner Broen Shoppingcenter efter planen i Shoppingcentret, som ligger på banearealerne ved Esbjerg station, vil være med til at styrke Esbjerg bymidte som det vigtigste udbudspunkt i sydvestjylland. Centret bliver på m 2. I Vejle bymidte arbejdes der med at etablere et butikscenterprojekt Gammel Havn overfor shoppingcentret Bryggen. Planen er en samling større udvalgsvarebutikker på i alt m 2. I Fredericia arbejdes der på at styrke bymidten med byfornyelsesprojektet Fredericia C. Tidsplanen er endnu ukendt, men her er planer om yderligere m 2 detailhandel. I Aarhus arbejdes der på en omforandring og helhedsplan af et i alt m 2 stort område mellem Rutebilsstationen og Bruuns Galleri. Heriblandt er en udvidelse af Bruuns Galleri med ca m 2 til detailhandel. I Odense arbejdes der på et nyt butikscenter VIVA ved banegårdsarealerne i Odense Midtby på ca m 2 med 100 butikker. Tidsplanen er ukendt. 90

93 Kundeinterviewanalyse i Vejen 91

94 Kundeinterviewanalyse i Vejen Hensigten med interviewanalysen er at afdække indkøbsadfærden blandt de personer der færdes i de største byer i Vejen kommune. Interviewene er gennemført i uge 27 i 2015 i bymidterne: Vejen Brørup Holsted Rødding I Vejen er der gennemført 300 interviews og i Brørup, Holsted og Rødding er der hver gennemført 100 interviews. Intervieweren har vurderet respondenternes køn og alder samt noteret antal personer i gruppen. I det følgende beskrives respondenterne i analysen efterfulgt af en beskrivelse af deres indkøbsadfærd præsenteret i grafer. Respondenterne Langt størstedelen af de adspurgte respondenter er kvinder, hvilket harmonerer godt med lignende undersøgelser. Dette hænger sammen med, at det primært er kvinden, som står for størstedelen af indkøbene. Figur 7.1 Respondenternes køn 92

95 Kundeinterviewanalyse i Vejen Der er en god spredning i aldersfordelingen og alle aldersgrupperinger er repræsenteret. Den gennemsnitlige alder ligger på 45 år. Den højeste gennemsnitsalder er registreret i Rødding og den laveste i Vejen. Figur 7.2 Respondenternes aldersfordeling Gns. alder: Vejen 42,2 Brørup 42,7 Holsted 46,5, Rødding 53,9 Størstedelen af de adspurgte handlede de pågældende dage alene, idet 88 % af de grupper, der blev interviewet, omfattede én person. Den gennemsnitlige indkøbsgruppestørrelse er på 1,17 personer, hvilket svarer til erfaringer, som ICP har med lignende analyser. Den gennemsnitlige indkøbsgruppenstørrelse er højere i Rødding. Figur 7.3 Respondenternes gennemsnitlige indkøbsgruppestørrelse Gns. antal personer: Vejen 1,03 Brørup 1,09 Holsted 1,16, Rødding 1,62 93

96 Kundeinterviewanalyse i Vejen Respondenterne er i de fire byer blevet spurgt om, hvilket transportmiddel de har anvendt til deres besøg. I alle byer er det mest anvendte transportmiddel bil/motorcykel. I Vejen benyttede lidt over halvdelen bil/motorcykel som transportmiddel, 23 % var gående, 16 % var på cykel/knallert, 6 % havde benyttet bussen og 2 % var med tog I Børup havde 77 % af respondenterne anvendt bil/motorcykel som transportmiddel, 9 % cykel/knallert, 7 % bus, 4 % tog og 3 % var gående. I Holsted havde 67 % anvendt bil/motorcykel, 17 % cykel/knallert, 14 % var gående og 2 % var med henholdsvis bus og tog. I Rødding anvendte 50% bil/motorcykel, 28 % gående, 14 % cykel og 8 % havde anvendt bus som transportmiddel. Figur 7.4 Respondenternes anvendte transportmiddel 94

97 Kundeinterviewanalyse i Vejen Respondenterne er i de fire byer blevet spurgt om, hvilket postdistrikt de kommer fra, hvilket ses i figur % af respondenterne i Vejen kommer fra Vejen, 10 % kommer fra Brørup, 7 % fra Rødding og 3 % fra Holsted. Figur 7.5 Respondenternes postdistrikt i Vejen 95

98 Kundeinterviewanalyse i Vejen 79 % af respondenterne i Brørup kommer fra Brørup, 5 % kommer fra Føvling, 4 % fra henholdsvis Lintrup og Vejen. Derudover kommer der 2 % fra henholdsvis Bække, Rødding og Holsted. Figur 7.6 Respondenternes postdistrikt i Brørup 96

99 Kundeinterviewanalyse i Vejen 71 % af respondenterne i Holsted kommer fra Holsted, 4 % kommer fra henholdsvis Føvling og Brørup. Derudover kommer der 2 % fra henholdsvis Grindsted, Bramming, Kolding, Gram, Rødding og Vejen. Figur 7.7 Respondenternes postdistrikt i Holsted 97

100 Kundeinterviewanalyse i Vejen I Rødding er respondenterne næsten udelukkende lokale, således kommer 96 % af respondenterne fra Rødding. Figur 7.8 Respondenternes postdistrikt i Rødding 98

101 Kundeinterviewanalyse i Vejen Indkøbsmønstre Ved spørgsmålet om, hvor ofte kunderne handler i Vejen, svarede 75 % af de adspurgte i Vejen, at de handler minimum én gang om ugen i Vejen. Blandt respondenter i Brørup var der 29 %, som handler i Vejen én gang om ugen. Respondenterne i Holsted handler i mindre grad i Vejen. Således svarede 12 % af respondenterne i Holsted, at de handler minimum én gang om ugen i Vejen. 29 % af respondenterne i Rødding handler minimum én gang om ugen i Vejen. Figur 7.9 Hvor ofte handler du i Vejen? 99

102 Kundeinterviewanalyse i Vejen Ved spørgsmålet om, hvor ofte kunderne handler i Holsted, svarede 80 % af de adspurgte i Holsted, at de handler minimum én gang om ugen i Holsted. 6 % af respondenterne i Vejen har svaret, at de handler i Holsted, minimum én gang om ugen. I Brørup svarede 14 % af respondenterne at de handler i Holsted minimum én gang om ugen i Holsted. 1 % af respondenterne i Rødding handler minimum én gang om ugen i Holsted. Figur 7.10 Hvor ofte handler du i Holsted? 100

103 Kundeinterviewanalyse i Vejen Ved spørgsmålet om, hvor ofte kunderne handler i Brørup, svarede 85 % af de adspurgte i Brørup, at de handler minimum én gang om ugen i Brørup. 13 % af respondenterne i Vejen har svaret, at de handler i Brørup minimum én gang om ugen. I Holsted svarede 25 % af respondenterne, at de handler minimum én gang om ugen i Brørup. 8 % af respondenterne i Rødding handler minimum én gang om ugen i Brørup. Figur 7.11 Hvor ofte handler du i Brørup? 101

104 Kundeinterviewanalyse i Vejen Ved spørgsmålet om, hvor ofte kunderne handler i Rødding, svarede 92 % af de adspurgte i Rødding, at de handler minimum én gang om ugen i Rødding. 6 % af respondenterne i Vejen har svaret, at de handler i Brørup minimum én gang om ugen. I Brørup svarede 7 % af respondenterne, at de handler minimum én gang om ugen i Rødding. 2 % af respondenterne i Holsted handler minimum én gang om ugen i Rødding. Figur 7.12 Hvor ofte handler du i Rødding? 102

105 Kundeinterviewanalyse i Vejen Respondenterne i de fire byer er blevet spurgt om, hvor ofte de handler i Kolding Storcenter? I Vejen er der 45 % af respondenterne, som handler i Kolding Storcenter mindst én gang om måneden. I Brørup har 30 % svaret, at de minimum én gang om måneden handler i Kolding Storcenter. 22 % i Holsted har svaret, at de minimum én gang om måneden handler i Kolding Storcenter. I Rødding er der færrest, som minimum handler i Kolding Storcenter på månedsbasis. 14 % har svaret, at de minimum én gang om måneden handler i Kolding Storcenter. Figur 7.13 Hvor ofte handler du i Kolding Storcenter? 103

106 Kundeinterviewanalyse i Vejen Respondenterne i de fire byer er blevet spurgt om, hvor ofte de handler i Kolding bymidte. 12 % af respondenterne i Vejen svarede, at de handler i Kolding bymidte, minimum én gang om måneden. Blandt respondenterne i Brørup svarede 8 %, at de handler i Kolding bymidte minimum én gang om måneden. I Holsted svarede 11 %, at de handler i Kolding bymidte minimum én gang om måneden. I Rødding handler 7 % af respondenterne minimum én gang om måneden i Kolding bymidte. Figur 7.14 Hvor ofte handler du i Kolding bymidte? 104

107 Kundeinterviewanalyse i Vejen Respondenterne i de fire byer er blevet spurgt om, hvor ofte de handler i Esbjerg. Der er 9 % i Vejen, der handler i Esbjerg minimum én gang om måneden. I Brørup er der 19 %, der handler i Esbjerg minimum én gang om måneden. Der er 16 % i Holsted, der handler i Esbjerg minimum én gang om måneden. I Rødding er der 5 %, der har svaret, at de minimum én gang om måneden handler i Esbjerg. Figur 7.15 Hvor ofte handler du i Esbjerg? 105

108 Kundeinterviewanalyse i Vejen Respondenterne i de fire byer er blevet spurgt om, hvor ofte de handler i Vejle. Ganske få procent i alle fire byer handler i Vejle minimum 1 gang om måneden. I Brørup og Vejen er der henholdsvis 14% og 12 %, der handler i Vejle mindst 2-3 gange hvert halve år. Figur 7.16 Hvor ofte handler du i Vejle? 106

109 Kundeinterviewanalyse i Vejen Respondenterne i de fire byer er blevet spurgt om, hvor ofte de handler syd for grænsen (Tyskland). 13 % af respondenterne i Vejen handler syd for grænsen minimum 1 gang om måneden. I Brørup er der 23 %, som har svaret, at de handler syd for grænsen mindst én gang om måneden. I Holsted har 15 % af respondenterne svaret, at de handler syd for grænsen mindst én gang om måneden. I Rødding er der færre, der handler syd for grænsen. 12 % har svaret, at de handler syd for grænsen mindst én gang om måneden. Figur 7.17 Hvor ofte handler du syd for grænsen (Tyskland)? 107

110 Kundeinterviewanalyse i Vejen Respondenterne er blevet spurgt om, hvor ofte de handler på internettet. 32 % af respondenterne i Vejen har svaret, at de mindst én gang om måneden handler på internettet, heraf handler 6 % på internnettet mindst én gang om ugen. I Brørup handler 28 % af respondenterne på internettet mindst én gang om måneden og 4 % min én gang ugentligt. I Holsted handler 22 % af respondenterne på internettet mindst én gang om måneden og 4 % mindst én gang ugentligt. Respondenterne i Rødding handler mindst på internettet. 7% af respondenterne har svaret, at de handler på internettet mindst én gang om måneden og 4 % mindst én gang ugentligt. Figur 7.18 Hvor ofte handler du på internettet? 108

111 Kundeinterviewanalyse i Vejen Spørgsmålet om, hvor folk primært køber tøj og sko, er vist for de fire byer i henholdsvis figur Respondenterne i Vejens foretrukne købssted for tøj og sko er Vejen by med 47 % efterfulgt af Kolding Storcenter med 28 % og Esbjerg og Vejle med 3 %. Derudover skal det nævnes, at 4 % af respondenterne primært køber deres beklædning på nettet. Figur 7.19 Respondenter i Vejen totalt Hvor køber du primært tøj og sko? 109

112 Kundeinterviewanalyse i Vejen Respondenterne i Brørups foretrukne købssted for tøj og sko er Vejen by med 32 % ligeledes efterfulgt af Kolding Storcenter med 25 %, Brørup med 13 %, Grindsted og Esbjerg med 4 %, mens Rødding foretrækkes af 3 %. Derudover skal det nævnes, at 5 % af respondenterne primært køber deres beklædning på nettet. Figur 7.20 Respondenter i Brørup Hvor køber du primært tøj og sko? 110

113 Kundeinterviewanalyse i Vejen Respondenterne i Holsteds foretrukne købssted for tøj og sko er Kolding Storcenter med 21 % efterfulgt af Holsted samt Vejen med 19 % og Esbjerg med 8 %. Derudover skal det nævnes, at 11 % af respondenterne primært køber deres beklædning på nettet. Figur 7.21 Respondenter i Holsted Hvor køber du primært tøj og sko? 111

114 Kundeinterviewanalyse i Vejen Respondenterne i Rødding foretrækker at handle beklædning lokalt, således har 86 % svaret, at de primært handler deres beklædning i Rødding, Derudover foretrækker 4 % at handle i Kolding Storcenter og 3 % i henholdsvis Kolding bymidte og Vejen. Derudover skal det nævnes, at 1 % af respondenterne primært køber deres beklædning på nettet. Figur 7.22 Respondenter i Rødding Hvor køber du primært tøj og sko? 112

115 Kundeinterviewanalyse i Vejen Respondenterne er også blevet spurgt om, hvor de i øvrigt regelmæssigt handler tøj og sko? I Vejen har 28 % af respondenterne svaret, at de handler regelmæssigt tøj og sko i Kolding Storcenter, 22 % i Vejen, 6 % i Esbjerg og 5 % i Kolding bymidte. Derudover skal det nævnes, at 10 % handler regelmæssigt tøj og sko på internettet. Figur 7.23 Respondenter i Vejen totalt Hvor handler du i øvrigt regelmæssigt tøj og sko? Multiple svar forekommer 113

116 Kundeinterviewanalyse i Vejen I Brørup har 23 % af respondenterne svaret, at de handler regelmæssigt tøj og sko i Vejen, 15 % i Kolding Storcenter, 12% i henholdsvis Esbjerg og Kolding bymidte og 10 % i Brørup. Derudover skal det nævnes, at 7 % handler regelmæssigt tøj og sko på internettet. Figur 7.24 Respondenter i Brørup Hvor handler du i øvrigt regelmæssigt tøj og sko? Multiple svar forekommer 114

117 Kundeinterviewanalyse i Vejen I Holsted har 24 % af respondenterne svaret, at de handler regelmæssigt tøj og sko i Kolding Storcenter, 18 % i Vejen, 16 % i Esbjerg og 4 % i henholdsvis Ribe og Kolding bymidte. Derudover skal det nævnes, at 11 % handler regelmæssigt tøj og sko på internettet. Figur 7.25 Respondenter i Holsted Hvor handler du i øvrigt regelmæssigt tøj og sko? Multiple svar forekommer 115

118 Kundeinterviewanalyse i Vejen I Rødding har 49 % af respondenterne svaret, at de handler regelmæssigt tøj og sko i Vejen, 15 % i Kolding Storcenter, 9 % i henholdsvis Ribe og Rødding og 7 % i Brørup. Derudover skal det nævnes, at 1 % handler regelmæssigt tøj og sko på internettet. Figur 7.26 Respondenter i Rødding Hvor handler du i øvrigt regelmæssigt tøj og sko? Multiple svar forekommer 116

119 Kundeinterviewanalyse i Vejen Vurdering af Vejen Respondenterne i de 4 byer er blevet spurgt om, hvad de synes er godt ved den pågældende by. 40 % af respondenterne i Vejen synes, at der er stort udvalg af butikker i byen, 25 % synes at byen er hyggelig og rar, 24 % synes alt er samlet i byen, 20 % synes at byen er god, fordi den ligger tæt på deres bopæl, I forhold til butikkerne synes 13 %, at der er gode tøjbutikker, 9 % synes, at der er gode dagligvarebutikker og 8 % synes, at der er en god service i byens butikker. Det sociale aspekt har også betydning for at respondenterne i Vejen, således har 8 % svaret, at det gode ved byen er, at de møder folk, de kender. Figur 7.27 Respondenter i Vejen Hvad synes du er godt ved denne by? 117

120 Kundeinterviewanalyse i Vejen 57 % af respondenterne i Brørup synes, at byen er hyggelig og rar, 44 % synes, at alt er samlet i byen, 38 % synes, at byen er god, fordi den ligger tæt på deres bopæl. 37 % af respondenterne kan godt lide Brørup, da de får en god service, 16 % fordi der er god parkering, 10 % synes, at de har et stort udvalg og 6 % synes, at der er gode dagligvarebutikker i Brørup. Det sociale aspekt har også betydning for at respondenterne i Brørup, således har 6 % svaret, at det gode ved byen er, at de møder folk, de kender. Figur 7.28 Respondenter i Brørup Hvad synes du er godt ved denne by? 118

121 Kundeinterviewanalyse i Vejen 32 % af respondenterne i Holsted synes at byen er hyggelig og rar, 22 % synes, at alt er samlet i byen. Det sociale aspekt har relativ stor betydning for at respondenterne i Holsted, således har 17 % svaret, at det gode ved byen er, at de møder folk, de kender. 16 % af respondenterne kan godt lide Brørup, da de synes, at der er gode dagligvarebutikker, 11 % fordi den ligger tæt på deres bopæl og 7 % fordi der er god parkering. Figur 7.29 Respondenter i Holsted Hvad synes du er godt ved denne by? 119

122 Kundeinterviewanalyse i Vejen 65 % af respondenterne i Rødding synes, at byen er hyggelig og rar, 41 % synes, at de får en god service, 33 % synes, at alt er samlet og 19 % kan godt lide, at byen ligger tæt på deres bopæl. Det sociale aspekt har ligeledes stor betydning for respondenterne i Rødding, således har 17 % svaret, at det gode ved byen er, at de møder folk, de kender. Figur 7.30 Respondenter i Rødding Hvad synes du er godt ved denne by? Multiple svar forekommer 120

123 Kundeinterviewanalyse i Vejen Kunderne er blevet spurgt om, hvilke butikker og oplevelser de savner i de pågældende byer. Figur viser kundernes svar i de fire områder. I Vejen har 16 % af respondenterne svaret, at de savner flere spisesteder, 8 % savner damtøjsbutikker, 5 % savner mere byliv og 4 % savner henholdsvis flere butikker med tøj til unge og en legetøjsbutik. Figur 7.31 Respondenterne i Vejen - Hvilke butikker og oplevelser savner du i Vejen? Multiple svar forekommer 121

124 Kundeinterviewanalyse i Vejen I Brørup har 21 % af respondenterne svaret, at de savner dametøjsbutikker, 18 % efterspørger flere herretøjsbutikker, 12 % savner henholdsvis flere spisesteder og tøj til unge og 9 % efterspørger en sportsbutik. Figur 7.32 Respondenterne i Brørup - Hvilke butikker og oplevelser savner du i Brørup? Multiple svar forekommer 122

125 Kundeinterviewanalyse i Vejen I Holsted har 15 % af respondenterne svaret at de savner tøj til unge, 14 % efterspørger flere dametøjsbutikker, 12 % savner flere spisesteder og 11 % efterspørger henholdsvis mere herretøj og byliv. Figur 7.33 Respondenterne i Holsted - Hvilke butikker og oplevelser savner du i Holsted? Multiple svar forekommer 123

126 Kundeinterviewanalyse i Vejen I Rødding har 83 % af respondenterne svaret, at de savner dagligvarebutikker, 10 % savner dametøjsbutikker, 8 % savner tøj til ældre og 6 % savner henholdsvis sportsbutikker og herretøjsbutikker. Figur 7.34 Respondenterne i Rødding - Hvilke butikker de savner i Rødding? Multiple svar forekommer 124

127 Arbejdspladser og pendling 125

128 Arbejdspladser og pendling Vejen kommune ligger omkring 24 km fra Kolding og knap 50 km fra Esbjerg. Nedenstående afsnit omhandler antallet af arbejdspladser i detailhandelen, samt ind- og udpendling til Vejen kommune. Arbejdspladser Beskæftigelsen i Vejen kommune indenfor handel udgør ifølge tal fra Danmarks statistik ca personer i Dette tal indeholder både detail-og engroshandel. På landsbasis er fordelingen mellem detail- og engroshandel 50 % - 50 %. Dermed forventes antallet af ansatte indenfor detailhandelen i Vejen at udgøre ca personer. Figur 8.1 Udviklingen for beskæftigede inden for handel i Vejen kommune 105% 100% 95% 90% 85% 80% DK Landsdel Sydjylland Vejen Antal beskæftiget indenfor handel er ifølge Danmarks Statistik faldet 13 % i perioden 2009 til 2013 i Vejen kommune. Det er mere end udviklingen for Landsdel Sydjylland, som har oplevet et fald på 3 %, mens antallet af beskæftiget på landsplan er nogenlunde stabilt i perioden. 126

129 Arbejdspladser og pendling Pendling Pendling kan have en vis betydning for valget af indkøbssted, da forbrugerne ofte vælger et udbudspunkt, som ligger tæt på bopælen eller arbejdsstedet. Natbefolkning er defineret som den del af områdets befolkning, som bor i området og som er beskæftiget. Dagbefolkningen er antal personer, som har arbejdssted i området, men ikke nødvendigvis bor i området. I figur 8.2 vises nat- og dagbefolkningen i Vejen kommune. Figur 8.2 Natbefolkning og dagbefolkning i Vejen kommune Natbefolkning (bopælskommune) Dagbefolkning (arbejdsstedskommune) Der bor således personer i Vejen kommune, som er beskæftiget (natbefolkning). Der er personer, som arbejder i Vejen kommune, men ikke nødvendigvis bor i kommunen (dagbefolkning). Både natbefolkning og dagbefolkning er faldet svagt med 2 % i perioden 2009 til Udpendlere er defineret som det antal personer, som bor i området men har arbejdssted udenfor området, mens indpendlere er det antal personer, som bor udenfor området, men arbejder i området. Figur 8.3 viser antallet af indog udpendlere i Vejen kommune. Der er ca personer, som pendler til Vejen kommune for at arbejde, mens der pendler ca personer fra Vejen kommune for at arbejde andre steder. Siden 2009 er indpendlingen steget godt 3 % til Vejen kommune, omvendt er udpendlingen steget 2 %. 127

130 Arbejdspladser og pendling Figur 8.3 Ind- og udpendling i Vejen kommune Indpendling Udpendling I gennemsnit har en dansker 20,1 km til arbejde og i landsdel Sydjylland er gennemsnittet 21,9 km. I Vejen har borgerne i gennemsnit 24 km til arbejde. Omkring 47 % af borgerne i Vejen kommune har under 10 km til arbejde, mens 30 % har mellem 10 og 30 km til arbejde. 23 % af borgerne i Vejen har over 30 km til arbejde. Generelt er den gennemsnitlige pendlingsafstand fra bopæl til arbejdspladsen steget både i Vejen og på landsplan. I Vejen er den steget 29 % i perioden 2006 til 2013, mens den på landsplan er steget 14 %. 128

131 Arbejdspladser og pendling Figur 8.4 viser de primære arbejdsstedsområder for folk, der bor i Vejen. Forbrugerne vælger som oftest indkøbssted tæt på bopælen, især når de handler dagligvarer. De udvidede åbningstider har været med til at fremme denne udvikling. Når forbrugerne køber udvalgsvarer, søger de i stigende grad de store udbudspunkter, som mange pendlere kender fra deres daglige besøg. 61 % af borgerne bosat i Vejen kommune arbejder i Vejen. Omkring 12 % af borgerne i Vejen arbejder i Kolding, mens 9 % arbejder i Esbjerg. 3 % arbejder i henholdsvis Haderslev eller Billund og godt 2 % arbejder i Vejle. Figur 8.4 De primære arbejdstedsområder (borgere fra Vejen kommune) Vejen Kolding Esbjerg Haderslev Billund Vejle Fredericia Sønderjylland Jylland iø Fyn Sjælland

132 Arbejdspladser og pendling 130

133 Udviklingstendenser i detailhandelen 131

134 Udviklingstendenser i detailhandelen En række forhold vil markant påvirke detailhandelen i de nærmeste år. Discountbutikker I forbindelse med de senere års stærke priskonkurrence har discountbutikken (f.eks. Netto, Rema 1000 eller Lidl), som markedsfører sig prisaggressivt, opnået en omsætning på omkring 40 % af den totale kolonialsektor. Samtidig har discountbutikken fået en udbredelse, hvor den nu forekommer i alle byer over indbyggere, samt i mere end tre fjerdedele af byerne mellem og indbyggere. Discountbutikken dækker så stor en andel af forbruget på dagligvareområdet, at den i mange mindre byer og markedsområder fungerer som en nærbutik, som i sit udviklingsforløb som butikstype efterhånden har forøget sit butiksareal, udvidet sit sortiment og forbedret sit serviceniveau. Det må forventes, at discountbutikkernes antal og betydning vil øges, hvilket vil ske på bekostning af især mindre supermarkeder, minimarkeder, kiosker og fødevarespecialbutikker. Rema 1000 Lukkeloven I 2012 blev reglerne om lukketider i detailhandelen ophævet helt, undtagen på enkelte specielle dage og helligdage. Især muligheden for generelt forlænget åbningstid og søndagsåbent vil være positivt for de større butikker og for detailhandelen i de større udbudspunkter, der kan samordne åbningstiderne. Dette kan betyde, at butikkerne i Vejen kommune generelt vil opleve et skærpet konkurrencebillede. Ser man på erfaringerne siden liberaliseringen, er det især dagligvarebutikkerne og udvalgsvarebutikkerne i shoppingcentre som f.eks. Kolding Storcenter og de store udvalgsvarebutikker, der har benyttet sig af muligheden for f.eks. at holde åbent søndag. Det er ICP s vurdering, at såfremt bymidterne ikke er parate til at tage denne kamp op, vil shoppingcentrene vinde markedsandele på bekostning af de traditionelle bykerner og de større udbudspunkter vil vinde markedsandele på bekostning af de mindre udbudspunkter. 132

135 Udviklingstendenser i detailhandelen E-handel Shop online i Stadium E-handel har igennem de senere år været voldsomt stigende, og kan måske blive en mulig trussel mod den fysiske detailhandel også i Vejen kommune. De varer, som danskerne køber mest af på internettet, er tøj, elektronik, bøger, musik og film. Der findes ikke entydig statistik, der belyser, hvilken betydning nethandel har for den traditionelle detailhandel, ligesom der ikke er nogen klar skillelinje mellem e-handel, traditionel postordre og varer, der bestilles over nettet, men afhentes i en butik. Det vurderes, at den samlede omsætning for fysiske varer i Danmark var omkring 25 mia. kr. i Samlet set vurderes det, at e-handel med udvalgsvarer udgør ca. 15 % af den samlede udvalgsvareomsætning i Danmark. Det er vanskeligt at forudsige, hvor stor en andel e-handel vil få af den fysiske detailhandel. Men den øgede e-handel vil påvirke den fysiske detailhandel og dermed detailhandelsstrukturen i Danmark. Såfremt der ikke gøres noget aktivt og ekstraordinært, vil man år frem i tiden opleve, at der i rigtig mange steder ikke længere kan siges at være en udvalgsvareforsyning, der nogenlunde dækker de fleste husholdningers grundlæggende behov. Her vil alene være de helt standardiserede udvalgsvarebutikker tilbage. Der i dag er der ca. 210 byer med mere end indbyggere, der har en udvalgsvareforsyning på et vist niveau, men hvis 50 % af udvalgsvarehandelen går via e-handel i 2025, vil kun de 28 største byer kunne tilbyde et dybt og bredt udbud af udvalgsvarer. En øget e-handel betyder, at en væsentlig del af forbruget vil blive dækket ved køb uden for de fysiske butikker. Det vil betyde, at konkurrencesituationen yderligere bliver skærpet for alle udbudspunkter. E-handel og de fysiske butikker Den øgede udbredelse af e-handel vil naturligvis ændre den måde, forbrugerne handler og tænker på. 133

136 Udviklingstendenser i detailhandelen Der vil fortsat være behov for fysiske butikker, da shopping indeholder et socialt element. Shopping består af to elementer, der ligger noget funktionelt i handlingen og der er en social side. Den sociale side vil fortsat eksistere og dermed behovet for de fysiske butikker, men forbrugerne vil i højere grad stille krav til oplevelser i forbindelse med købet. Rollen for detailhandlerne ændrer sig de skal skabe oplevelser. De fysiske butikker skal kunne give disse oplevelser og yde service. Butikkerne vil i fremtiden måske i højere grad stå for oplevelser og introduktioner i forbindelse med produkter. Standardvarerne vil i højere grad overgå til nettet. Sanserne skal sættes i spil, kunderne vil se, føle, dufte, høre, smage og prøve hvilket adskiller de fysiske butikker fra nettet. Et godt eksempel på dette er markedsdage, der er med til at skabe en oplevelse for kunden i bymidten. Totaloplevelsen får i fremtiden større betydning for de fysiske butikker. Her spiller personalet og servicen en stor rolle. Men også indretningen af butikkerne kan få stor betydning i fremtiden. Bymidterne vil blive et mødested og der vil man i fremtiden kunne finde alle former for servicefunktioner. Onlinehandel vil blive en integreret del af butikkerne. For at imødekomme kundernes krav til at kunne handle når det passer dem, vil detailhandlere i stigende grad være at finde online. Der vil være mindre butikker i sekundære placeringer, der har webshop som sin primære omsætningskilde, men hvor de kunder, der vil se produkterne i 1:1, har mulighed for dette. Afhentning af online varer i John Lewis i England 134

137 Udviklingstendenser i detailhandelen Omni channel i UGG Det vil blive udbredt at have onlinestandere i butikkerne, hvorfra kunderne kan bestille et bredere sortiment end det, der kan ses og opleves i butikken. Det er et fænomen, som allerede i dag gør sig gældende i udvalgte butikker som f. eks Bilka, Bolia og Stadium. I det hele taget vil grænserne mellem online handel og de fysiske butikker være sværere at skelne imellem. Muligheden for at bestille online i butikken giver mindre arealbehov, men stiller ikke nødvendigvis mindre krav til butikspersonalet, som skal hjælpe kunderne og rådgive omkring bestillinger. Omni-channel (sammensmeltning af den fysiske platform og e-handel) vil i fremtiden være med til at udviske grænserne mellem den fysiske butik og online. Den nye generation af forbrugere vil vokse op med omni-channel og vil i fremtiden ikke skelne, om varen er købt på nettet eller i de fysiske butikker, men vil fokusere på oplevelsen, på varemærket og prisen. Bymidten som mødested Shopping er blevet en udflugt, en social foreteelse og en oplevelse. Shopping er ikke kun opfyldelse af et enkelt behov for en vare. Mens dagligvarer i højere grad bliver købt tæt på bopælen, er kunderne mere villige til at køre længere for det rigtige udbud af udvalgsvarer og oplevelser. Til gengæld opholder de sig så længere i udbudspunktet. Det er derfor af stor betydning, at byerne bliver bedre til at udforme og tilbyde et aktivt bymiljø, som giver kunderne en helhedsoplevelse med kulturtilbud, bespisning, gademusikanter og andre bløde værdier som vand, belysning, beplantning og kunst. Bymidten skal fungere som et attraktivt mødested for alle borgere, turister og besøgende fra oplandet. Det bliver derfor væsentligere, at bymiljøet visuelt skal være hyggeligt og rart at færdes i. Her kan blandt andet Torvet markerer sig som samlingssted med træer, udeservering, torvedage, bænke, historie og bymiljø. En anden faktor, der kan være med til at øge bymidtens attraktion yderligere, er flere opholdsrum og naturlige oaser, hvor besøgende og kunder 135

138 Udviklingstendenser i detailhandelen har lyst til at opholde sig uden nødvendigvis at skulle have penge op af lommen. Bymiljøet består også af kundernes oplevelse af en gåtur i byen. Her er det vigtigt at opnå den rette balance mellem en fuldstændig varefri gågade og et forhindringsløb mellem skilte og udstillingskasser. Planloven Planloven, der stiller krav til en regulering af detailhandelsudviklingen, herunder målsætning og dokumentation i kommuneplanerne, ligesom lokalplaner skal opfylde en række krav, er senest revideret i april Planloven bestemmer bl.a., at der er maksimale butiksstørrelser på m 2 for dagligvarebutikker og generelt m 2 for udvalgsvarebutikker. Generelt er den maksimale størrelse på et lokalcenter er m 2. Hver butik må her maksimalt have et areal på m 2. Udespisning Fastfood, take-away og udespisning forventes generelt i de kommende år at erstatte en stadigt større del af forbrugernes indkøb af fødevarer. Det faktum, at andelen af husstande med en person i dag udgør næsten 40 % af samtlige husstande i Danmark kombineret med fokus på, at det gode liv i dag er et urbant liv med karriere, frihed og valgmulighed til spontant at gøre, hvad man har lyst til, har betydet, at markedet for udespisning, færdigretter og halvfabrikata er steget voldsomt. Det, forbrugerne anvender til udespisning, udgør ca. 25 % af det samlede forbrug af dagligvarer. Det tilsvarende tal i USA er mere end 50 %. Der hersker generel enighed om, at andelen i Danmark vil stige, men i hvilken grad, vil afhænge af de generelle konjunkturer, modestrømninger og holdninger til madlavning. Sticks n Sushi Betydning af kæder på udvalgsvareområdet Kædevirksomheder har i de seneste år fået en stærkt stigende del af markedet, og i dag præges lejemålene i butikscentrene og centralt i de største bymidter af butikker, som ejes og styres centralt. 136

139 Udviklingstendenser i detailhandelen Traditionel Vero Moda butik Det må forventes, at de egentlige kæder vil få en stærkt øget betydning, og at medlemmerne i frivillige kæder og indkøbsforeninger må underkaste sig en stærkere central styring for at kunne imødegå konkurrencen fra de egentlige kædevirksomheder. Især inden for udvalgsvaresektoren vil stærke koncentrationstendenser i fremtiden gøre sig mere gældende, både med hensyn til beliggenhed og organisationsform. Den økonomiske styrke, det kræver, at omstille de nuværende butikker fra at være rene fysiske butikker til at være del af en handelsplatform, hvor den fysiske butik er helt integreret i e-handelsløsningen og omvendt, er betragtelig. Denne styrke vil primært være til stede i kapitalkæderne, der har det strategiske, ledelsesmæssige og økonomiske overskud til en konvertering af hele handelsplatformen. Beliggenhed Generelt er beliggenheden blevet den altafgørende faktor i detailhandelens vurderinger i forbindelse med investeringer i nye butikker. For mange brancher er f.eks. huslejen for butikslokalerne af mindre betydning end kravet til en god beliggenhed. Inden for beklædningsområdet vil tendenserne til en centralisering af udbuddet være størst. Forbrugernes krav om et stort og varieret udbud af varer og butikker, når de skal købe beklædning, betyder, at de vil søge mod de større udbud. Dette kan generelt ses som en trussel mod de relativt små udbud i Vejen kommune. Fælles e-handelsplatform og -infrastruktur Flere danske byer har enten et e-handelssamarbejde eller har haft et. De e-handels-portaler, der er kendskab til, er eller har oftest været drevet af den lokale handelsstandsforening eller en medievirksomhed som Berlingske Medier, der driver shoppingportaler i for eksempel Skjern og Aarhus. ICP har i forbindelse med at afdække mulighederne og begrænsningerne bl.a. været i kontakt med handelschefer, butikscenteroperatører og FDIH (e-handelsbranchens interesseorganisation). 137

140 Udviklingstendenser i detailhandelen Shopping skjern.dk Der tegner sig et billede af, at en e-handelsportal med tilknyttet infrastruktur er meget vanskelig at drive i handelsstandsforeningsregi. Der er store vanskeligheder med at skabe tilstrækkelig opbakning om sitet, de mindre butikker har ofte ikke overskuddet til at lægge varer op og sikre tilstrækkelig kvalitet i præsentation, billeder etc. De nationale og internationale kædebutikker ønsker meget ofte ikke at deltage, det er kostbart at sikre sitet synlighed på Google og detailhandlere, der allerede har en web-shop, ønsker ofte ikke at deltage, da de allerede selv betaler driften af egen web-shop. Et samarbejde med f.eks. et mediehus betyder, at begge parter kan have forretningsmæssige fordele, der betyder, at driftsøkonomien kan fordeles på flere interessenter. En succesfuld fælles e-handelsplatform kan sikre en bys eller kommunes detailhandel større synlighed i det digitale landskab. Den kan også sikre, at producenter eller lokale e-handelsoperatører kan blive mere synlige på en fælles platform og på den måde være med til at styrke billedet af et stort, samlet udbud i byen eller kommunen. Endelig kan områder med betydelig turisme som kan udnytte muligheden for også at servicere turisterne, når de er taget hjem. Skal en fælles e-handelsplatform blive succesfuld, er det væsentligt, at sitet er meget synligt og kendt lokalt og meget synligt på Google. Det er væsentligt, at mange detailhandlere, web-shops og producenter bakker op både med tilstedeværelse, god kvalitet og relevans i vareudvalget og præsentationen og stadig udskiftning af varer. Det er også meget væsentligt, at kæderne i høj grad er tilstede på sitet. Hvad angår en fælles infrastruktur, hvor kunden handler i flere butikker på samme hjemmeside, er holdningen i dag, at dette meget vanskeligt kan lade sig gøre både rent økonomisk og rent praktisk. Udfordringerne er bl.a., at processen efter kundens køb er vanskelig og omkostningstung at håndtere, såfremt kunderne har købt varer fra flere forskellige butikker i samme køb. Man skal dog ikke afvise, at såfremt der kan etableres en forretningsmodel, hvor et samarbejde mellem en logistikvirksomhed, en e-handelsportal og evt. en kommune kan betyde, at alle parter opnår en synergieffekt, vil også logistikdelen på en e-handelsplatform kunne tilkobles. 138

141 Udviklingstendenser i detailhandelen Beliggenhed Generelt er beliggenheden blevet den altafgørende faktor i detailhandelens vurderinger i forbindelse med investeringer i nye butikker. For mange brancher er f.eks. huslejen for butikslokalerne af mindre betydning end kravet til en god beliggenhed. Inden for beklædningsområdet vil tendenserne til en centralisering af udbuddet være størst. Forbrugernes krav om et stort og varieret udbud af varer og butikker, når de skal købe beklædning, betyder, at de vil søge mod de større udbud. Dette kan generelt ses som en trussel mod de relativt små udbud i Vejen kommune. Udviklingsmæssige initiativer i bymidterne Den detailhandelsmæssige udvikling, hvor de driftsmæssige forhold, koncentrationstendenser og forbrugernes generelle indkøbsmønster har betydet, at dele af bymidterne tømmes for kommercielle funktioner og dermed for en væsentlig del af livet i gaderne, har medført, at der i en række nordamerikanske og europæiske byer er iværksat offentlige/private initiativer i bydele eller lokalområder, der skal være med til at sikre liv, vækst og attraktive bymiljøer med butikker og andre byfunktioner. Generelt kaldes initiativerne BID (Business Improvement Districts). Der er generelt tale om byer, der er væsentligt større end Vejen, i lande hvor offentlige initiativer i forbindelse med byudvikling i mindre skala ofte er sjældnere, end det er tilfældet i Skandinavien. Tanken bag begrebet er, at det offentlige f.eks. kommunen opkræver en ejendomsskat (dækningsafgift), der så i et vist omfang kanaliseres tilbage til f.eks. forskønnelse, start af butikker og markedsføring af lokale initiativer i en del af bymidten eller et beboelseskvarter. Skal dette iværksættes i Danmark, kræves der naturligvis, at der er lovhjemlet ret til dette. I en dansk sammenhæng arbejdes der i Københavns Kommune med et forsøg med "Kvartermanagere" og i flere byer, er der ansat en person i kommunalt regi, der skal sikre, at de optimale funktioner og oplevelser kommer til bymidten (eller flere bymidter) og forankres der som en del af en mere overordnet erhvervspolitisk satsning. I shoppingcentre er der ansatte til at varetage både den fælles drift, sikre det rette kommercielle indhold og markedsføre dette. Det er måske herfra, at inspirationen til ovennævnte stammer. I Frederiksgade i Aarhus har der i et samarbejde mellem Aarhus Kommune, en række erhvervsorganisationer, udlejere og virksomheder været arbejdet med at bringe gaden tilbage i aarhusianernes bevidsthed efter en årrække med tilbagegang og tomme butikslokaler. Man har iværksat et projekt, hvor man angiveligt med bæredygtighed som omdrejningspunkt, har fået trukket lejere til flere tomme lokaler. Det bør overvejes, om ovennævnte i en eller anden form kan anvendes i forbindelse med en udvikling og styrkelse af bymidterne i Vejen kommune. Dette kunne være en fælles Citykoordinatoren der med fokus på hovedbyerne kunne facilitere et forpligtende samarbejde i og imellem byerne om udviklingen af bymidterne. Samme tanke er bliver dog allerede udført i blandt andet Brørup, hvor de lokale samarbejder om at tiltrække nye lejere og iværksættere. Her tilby- 139

142 Udviklingstendenser i detailhandelen des hjælp fra de lokale håndværkere samt mulighed for eventuel huslejenedsættelse. Tematiseret detailhandel Det brancheområde, der umiddelbart anvender tematiseret detailhandel mest, er bilforhandlere, med slogans som Bilernes By og Bilernes Ø. Der er dog også andre former. Der er eksempler på gader i København, hvor der ligger mange antikvitets- og genbrugsbutikker (Ravnsborggade, Nørrebro) og gallerier (Rørholmsgade, Københavns indre by). I Sydtyskland ligger byen Metzingen, der er forvandlet til eet stort outlet-center. Endelig findes der f.eks. en række byer i Danmark og udlandet, der profilerer sig på at være bogbyer eller har gjort det. Typisk er der her tale om brugte bøger. Som eksempel kan nævnes Hay-On-Wye i Wales, Fjærland ved Sognefjorden i Norge og Torup i Nordsjælland. Der er ifølge International Organisation of Book Towns ca. 20 byer rundt om i verden. Det er ICP s vurdering, at tematisering på forskellige niveauer bestemt kan være med til at gøre byer interessante i kortere eller længere perioder. De kan også være med til at tiltrække flere og andre typer turister, end dem man i dag har. Arrangementerne giver omtale og kan være med til at profilere et område, men der er generelt meget delte meninger om, i hvilket omfang det giver blivende vækst. Fjærland i Norge, hvor bøger er temaet 140

143 Udviklingstendenser i detailhandelen SMART CITY Smart City er stadig i sin vorden i Danmark. Begrebet dækker over, hvorledes man anvender informationsteknologi til at skabe kvalitet og effektivitet i forbindelse med privat og offentlig service i byerne og på den måde skaber bæredygtige og omkostningseffektive løsninger ved at inddrage brugere og gøre dem til aktive medborgere. Smart City begrebet er især blevet anvendt til at gøre forsyning og affaldshåndtering mere effektiv og borgernær, i forbindelse med trafiktiltag, der sikrer fremkommeligheden i især de større byer samt i egentlig borgerinddragelse. Ser man det i et detailhandelsmæssigt perspektiv, er erfaringerne meget begrænsede. Nogle forskere mener, at Smart City begrebet især skal ses i sammenhæng med, at man i højere grad gør borgerne/forbrugerne mere ansvarlige for deres egen bys ve og vel. Man har også set eksempler på, at f.eks. nødlidende butikker, caféer ol. via Facebook har appelleret til kunderne om støtte. Borgerne har så crowd funded f.eks. ved køb af tilgodebeviser og har på den måde lånt butikken likvide midler, der måske kan være med til at sikre butikken overlevelse. Forbrugeren er blevet til ansvarlig borger, føler sig tættere på butikken eller caféen, kommer der oftere for at handle og føler sig ansvarlig for dens overlevelse. Nogle byer f.eks. Næstved, Helsingør og shoppingcentre f.eks. Bruuns Galleri i Århus har udviklet en City app, der f.eks. guider dig til p- pladser og til butikkerne via Google maps, Desuden leverer den ved hjælp af beacons og ibeacons (blue tooth teknologi, der tracker kunderne) målrettede tilbud fra de butikker forbrugeren passerer på sin vej gennem byen og f.eks. målrettede reklamer på byens interaktive storskærme. Byens butikker, caféer ol. kan f.eks. også reklamere på app en. Endelig kan man under SMART CITY også nævne elektronisk parkeringshenvisning 141

144 Bilag 1 Branchefortegnelse

145 1. DAGLIGVARER Servicestationer med kiosksalg Købmænd og døgnkiosker Supermarkeder Discountforretninger Varehuse. Selvbetjeningsbutikker med fuldt fødevaresortiment, hvor omsætningen af non-food-varer udgør mere end 20% af den samlede omsætning og hvor salgsarealet udgør mindst m Frugt- og grøntforretninger Slagter- og viktualieforretninger Fiskeforretninger Detailhandel med brød, konditori- og sukkervarer Detailhandel med drikkevarer Anden detailhandel med fødevarer i specialforretninger Chokolade- og konfektureforretninger Vinforretninger Tobaksforretninger Osteforretninger Helsekostforretninger Apoteker Detailhandel med medicinske og ortopædiske artikler Parfumerier Materialister Blomsterforretninger Udlejning af videobånd Bilag 1 Side 2

146 2. BEKLÆDNING Stormagasiner Detailhandel med kjolestoffer, garn, broderier mv Dametøjsforretninger Herretøjsforretninger Herre- og dametøjsforretninger (blandet) Babyudstyrs- og børnetøjforretninger Skotøjsforretninger Forhandlere af brugt tøj Detailhandel fra postordre eller internetforretninger, hvis salgslokale Bilag 1 Side 3

147 3. BOLIGUDSTYR El-installatører med butikshandel VVS-installatører og blikkenslagerforretninger Detailhandel med tæpper, vægbeklædning og gulvbelægning, hvis salgslokale Glarmesterforretninger med butikshandel Møbelforretninger *) Boligtekstilforretninger Detailhandel med køkkenudstyr, glas, porcelæn, bestik, vaser, lysestager m.v Detailhandel med belysningsartikler samt husholdningsartikler i.a.n Detailhandel med elektriske husholdningsapparater Radio- og tv-forretninger Detailhandel med isenkram og glas Byggemarkeder og værktøjsmagasiner Farve- og tapetforretninger Forhandlere af gaveartikler og brugskunst Kunsthandel og gallerivirksomhed Detailhandel med computere, ydre enheder og software Detailhandel med telekommunikationsudstyr Antikvitetsforretninger Detailhandel med brugte varer i forretninger Detailhandel fra internet eller postordreforretninger, hvis salgslokale Detailhandel med køkken og badeværelseselementer Låsesmede, hvis salgslokale *) Planloven definerer visse møbelforretninger og tømmerhandler med tilknyttet byggemarked som særligt pladskrævende varegruppe. ICP behandler omsætningsmæssigt både møbelforretninger og byggemarkedsdelen i en tømmerhandel som boligudstyr. Bilag 1 Side 4

148 4. ØVRIGE UDVALGSVARER Detailhandel med reservedele og tilbehør til biler mv. (autoudstyrsforretninger) Detailhandel med motorcykler, reservedele og tilbehør Lædervareforretninger Detailhandel med musik- og videooptagelser Forhandlere af musikinstrumenter Detailhandel med bøger Detailhandel med aviser og papirvarer, herunder kontorartikler og plakater Detailhandel med ure, smykker og guld- og sølvvarer Optikere Fotoforretninger Detailhandel med frimærke- og mønter Forhandlere af sports- og campingudstyr Detailhandel med spil og legetøj Cykel- og knallertforretninger Dyrehandel Pornobutikker Detailhandel med andre varer, barnevogne, børstevarer, skumgummi, ovne og pejse, skibsproviantering med butikshandel Bogantikvariater Andre forhandlere af brugte varer Detailhandel fra internet eller postordreforretninger, hvis salgslokale Bilag 1 Side 5

149 5. BUTIKSTYPER DER FORHANDLER SÆRLIGT PLADSKRÆVENDE VAREGRUPER Detailhandel med biler Detailhandel med campingvogne mv Planteforhandlere og havecentre Møbelforretninger *) Forhandlere af lystbåde og udstyr hertil Tømmerhandler og butikker med større bygningsmaterialer *) *) Planloven definerer visse møbelforretninger og tømmerhandler med tilknyttet byggemarked som særligt pladskrævende varegruppe. ICP behandler detailhandelsomsætningen i både møbelforretninger og byggemarkedsdelen i en tømmerhandel som boligudstyr. Bilag 1 Side 6

150 Bilag 2 Branchefortegnelse for kundeorienterede servicefunktioner i øvrigt

151 1. RESTAURANTER MV Hoteller med restauranter Konferencecenter og kursusejendomme Hoteller uden restauranter Restauranter Cafeterier, pølsevogne, grillbarer Selskabslokaler Forsamlingshuse mv Værtshuse, bodegaer mv Diskoteker og natklubber Kaffebarer Catering og diner transportable Bilag 2 Side 2

152 2. PENGEINSTITUTTER Postvæsen Pengeinstitutter Realkreditinstitutter Skadesforsikringsvirksomhed Ejendomsmæglere Bilag 2 Side 3

153 3. FRISØRER, LÆGER MV Praktiserende læger Alment praktiserende læger Praktiserende tandlæger Fysioterapeutiske klinikker og praktiserende fysioterapeuter Kiropraktorer Fodplejere Kuranstalter, naturlæger mv Dyrlæger Frisørsaloner Skønheds- og hudpleje Sol- og motionscentre mv. Bilag 2 Side 4

154 4. BIOGRAFER MV Biografer Teater- og koncertvirksomhed Forlystelsesparker Folkebiblioteker Museer Bilag 2 Side 5

155 5. ANDEN SERVICE Udgivelse af dagblade med eget trykkeri Bogtrykkerier og offsettrykkerier Autoreparationsværksted Dækservice Vandrehjem Campingpladser Feriecentre Andre faciliteter til korttidsophold Turistbureauer Rejsebureauer, turarrangerende Rejsebureauer, billetudstedende Ferieboligudlejning Biludlejning Advokatvirksomhed Fotografer Offentlig administration Politiet Køreskoler mv Fagforeninger Andre organisationer og foreninger i øvrigt Botaniske og zoologiske haver Idræts- og svømmehaller Andre sportsanlæg Idrætsklubber Lotteri og anden spillevirksomhed Selvbetjeningsvaskerier mv Renserier mv Bedemænd Begravelsesvæsen Bilag 2 Side 6