NEWCOMERS BIBLIOTEKERNE OG DE NYE ARBEJDSMIGRANTER

Transkript

1 NEWCOMERS BIBLIOTEKERNE OG DE NYE ARBEJDSMIGRANTER 1

2 Rapporten er udarbejdet af Sofie Skovdal Mouritzen og Anika Liversage fra SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd i samarbejde med Statsbiblioteket; Bibliotekscenter for Integration. Rapporten er del af det nationale projekt Newcomers og de nye udfordringer Bibliotekerne på forkant, der ledes af Bibliotekscenter for Integration og Greve Bibliotek. Projektet er støttet af Styrelsen for Bibliotek og Medier. Mere information om projektet findes på hjemmesiden September

3 Newcomers Bibliotekerne og de nye arbejdsmigranter I don t socialize with my colleagues outside work. I guess it s because they have family commitments. It is a totally different mindset. Where I have lived before everybody had a maid or nanny. Everybody! That meant we could go out spontaneously after work. That can t be done her. Everybody is gone by four. It is like there is no connection between the hours before and the hours after four. That is something I have to get used to. It s not that they are not nice, but we don t see each other outside work. (Kilde: Living and working in Denmark - An Expat perspective, Oxford Research 2010) 3

4 4

5 Indhold Indledning...6 Muligheder for opholds- og arbejdstilladelse i Danmark...9 Udviklingen og tal for den nye internationale arbejdskraft i Danmark...16 Udfordringer for den udenlandske arbejdskraft i Danmark...22 Newcomers oplevelse af den første tidi Danmark...27 Nye initiativer rettet imod newcomers og deres behov...33 Bibliotekerne og gruppen af newcomers - nye muligheder...41 Kildeliste...42 Bilag

6 Indledning Arbejdsmigranter er i de seneste år kommet til Danmark i et stigende antal. Det anslås således, at der i dag befinder sig omkring såkaldte newcomers i Danmark, som er kommet hertil for at arbejde indenfor en række forskellige erhverv. Newcomers bruges i denne rapport som betegnelse for arbejdsmigranter, der er kommet til Danmark i de seneste år, ofte med det formål at udvikle deres karriere og samtidig prøve kræfter med en anden kultur. Det drejer sig dels om højtuddannet arbejdskraft indenfor områder, hvor der har været mangel på højtuddannede medarbejdere som fx ingeniører, læger eller IT-specialister, men også inden for erhverv med faglært og lavtuddannet arbejdskraft som i landbrugssektoren, byggeriet og sundhedsvæsenet er udenlandsk arbejdskraft kommet til Danmark. Denne indvandring er med til at sikre økonomisk vækst og øget produktivitet i det danske samfund 1. Der er et ønske om at Danmark, også i de kommende år, øger især sin veluddannede arbejdskraft, men dette stiller krav til modtagelsen, fastholdelsen og integration af den nye udenlandske arbejdskraft. I denne rapport giver vi et kort overblik over arbejdskraftsindvandringen til Danmark igennem de seneste år: Hvilke former for newcomers er der, hvilke lande kommer de fra, og hvilke udfordringer møder de under deres ophold her? Det er en baggrundsviden om gruppen, der kan danne afsæt for bibliotekernes udvikling af tilbud til denne gruppe af brugere. 1 Indsigt Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark også I krisetider, Dansk Industri 2009 og Polonia i København- Et studie af polske arbejdsmigranters løn-, arbejds- og levevilkår i Storkøbenhavn, Jens Arnholtz Hansen og Nana Wesley Hansen, FAOS, Københavns Universitet,

7 Fremskrivningen viser tydeligt, at der uanset konjunkturmæssige udsving vil være brug for at skaffe yderligere arbejdskraft på det danske arbejdsmarked i årene fremover, samt gerne at holde på den arbejdskraft, der kommer hertil. Figur 1, Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke. Kilde: Kvalificeret vækst, 2009 Indvandringen af arbejdskraft fra udlandet svinger, afhængig af de økonomiske konjunkturer. Således var indvandringen stor i 2008, men faldt i 2009 kraftigt i forbindelse med den globale finanskrise. Behovet for udenlandsk arbejdskraft bestemmes dog ikke alene af konjunkturerne. Demografiske prognoser viser tydeligt, at Danmark kommer til at mangle arbejdskraft i fremtiden. I de kommende år går de store efterkrigsårgange på pension, mens antallet af unge, som kommer ind på arbejdsmarkedet, er langt mindre, som det fremgår af denne fremskrivning af arbejdskraftsudbud og -efterspørgsel i de kommende år (se figur 1). Ofte er det dog ikke nemt at være udenlandsk arbejdskraft i Danmark. Der kan fx være en række barrierer i processen med at bosætte sig bl.a. knyttet til kontakten med forskellige offentlige myndigheder. Den danske arbejdskultur kan også med den afslappede tone, fladere struktur og samarbejde med kollegaer opleves som markant anderledes og kræve tilvænning for udlændinge. Som rapportens indledende citat viser, er arbejdsforholdene i de danske virksomheder dog langt fra den eneste faktor af betydning: Et andet forhold, der kan forkorte et ophold i Danmark, er den bredere trivsel hos den udenlandske arbejdstager og den medfølgende familie udenfor arbejdstiden. Det er især i denne sammenhæng, at de danske biblioteker har mulighed for at spille en rolle. I denne rapport skal vi først se på ad hvilke kanaler, de nye arbejdsmigran- 7

8 ter kommer; hvor mange de er, og hvor de kommer fra. Dernæst berører vi de udfordringer, som newcomers ofte oplever i forbindelse med at ankomme til og bo i Danmark. Sidst i rapporten vil vi se på de initiativer og tiltag, der er igangsat for at forbedre fastholdelsen af newcomers. Undervejs fremdrager vi den information, der måtte være særlig relevant for danske bibliotekers arbejde med denne målgruppe. 8

9 Muligheder for opholds- og arbejdstilladelse i Danmark For bedre at kunne forstå bredden i gruppen af newcomers, gennemgår vi i dette afsnit de mange forskellige måder, man kan komme til Danmark for at arbejde. Det er et område, der har udviklet sig kraftigt i de seneste år, i takt med en stigende fokus på at rekruttere især højt kvalificeret arbejdskraft 2. I vores gennemgang har vi endvidere medtaget grupper som au pairs og internationale studerende, da de på flere måder grænser op til gruppen af egentlige newcomers. Adgang for statsborgere fra Norden og EU Mulighederne for at opholde sig og arbejde i Danmark afhænger i høj grad af statsborgerskab. Således behøver nordiske statsborgere slet ikke opholdstilladelse i Danmark, men kan frit bo 2 Den efterfølgende redegørelse for de forskellige regler og ordninger er hentet fra arbejde/ og arbejde her. Ud fra bl.a. EU s regler om fri mobilitet kan statsborgere fra EU samt fra Schweiz og Liechtenstein også frit rejse ind i Danmark og opholde sig her i tre måneder seks måneder, hvis de søger efter arbejde. Statsborgere herfra kan få en længerevarende opholds- og arbejdstilladelse, hvis de fx kan dokumentere, at de har lønnet arbejde eller driver selvstændig virksomhed i Danmark, og de kan endvidere tage deres familier med sig til Danmark. De kan også få en opholdstilladelse, hvis de fx er studerende ved en offentligt godkendt institution og samtidig kan forsørge sig selv. Da Danmark dog også har ønsker om at tiltrække kvalificeret arbejdskraft fra lande udenfor Norden og Europa, er der i de seneste år blevet indført en række forskellige ordninger, der skal lette adgangen: Positivlisten, beløbsordningen, koncernordningen, greencard-ordningen, samt ordninger rettet mod forskere, selvstændige, au-pairs, 9

10 praktikanter og internationale studerende. Positivlisten er en liste over de erhverv og faggrupper, hvor der specielt er mangel på kvalificeret arbejdskraft og personer, der er uddannet inden for et af disse erhverv, har særligt let adgang til det danske arbejdsmarked. Positivlisten revurderes to gange årligt på baggrund af prognoser fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Der er et krav til stillinger på Positivlisten, at de som minimum er på niveauet professionsbachelor, som fx sygeplejersker eller pædagoger. Positivlisten er en ganske bred ordning, og i juli 2010 fandtes her stillingsbetegnelser som fx geolog, advokat, musikpædagog, praktiserende læge, software udvikler, regnskabschef, socialrådgiver, sygeplejerske, radiograf og folkeskolelærer. Ansøgninger om opholdstilladelser igennem positivlisteordningen kræver, at man kan fremvise en jobkontrakt eller et konkret jobtilbud, og varigheden af opholdstilladelsen er afhængig af jobkontraktens længde. Med en opholdstilladelse under denne ordning kan man medbringe ægtefælle/samlever og hjemmeboende børn under 18 år. Beløbsordningen bevirker, at udlændinge, som er blevet tilbudt et job med en løn over et vist beløb, har særligt let adgang til at få opholds- og arbejdstilladelse. Der stilles ikke særlige krav til uddannelse, erhvervsområder eller stillingsbetegnelser. Det har heller ikke betydning, om ledig arbejdskraft i Danmark kan varetage det pågældende arbejde. Beløbsgrænsen, der 10

11 på nuværende tidspunkt er en årlig løn på kr., skal sikre, at ansættelsen sker i funktioner, der kræver efterspurgte kompetencer og kvalifikationer. Ved ansøgningen skal man ligeledes kunne fremvise en jobkontrakt eller et konkret jobtilbud, hvor løn og ansættelsesvilkår fremgår og ansættelsesvilkårene skal være i overensstemmelse med danske forhold. Visse stillinger indenfor sundhedsvæsnet, som eksempelvis læger, skal også have en autorisation af Sundhedsstyrelsen for at arbejde i Danmark. Man kan med en opholdstilladelse under denne ordning medbringe sin familie. Længden på opholdstilladelsen er afhængig af hvorvidt jobkontrakten er tidsbegrænset eller ej. Koncernordningen gør det muligt for ansatte i en virksomhed i udlandet at blive udstationeret i virksomhedens danske datter-, søster-, moderselskab eller lignende i en periode. Denne ordning blev indført i juli 2008 i forbindelse med ændringer i udlændingeloven. Der kan således hentes medarbejdere med særlige evner eller kvalifikationer fra udenlandske dele af koncernen i forbindelse med opgaver af innovativ, projektmæssig eller uddannelsesmæssig karakter. En koncernopholdstilladelse vil, indenfor gyldighedsperioden på tre år, gøre at man skiftevis kan arbejde i koncernen i udlandet og i Danmark uden at opholdstilladelsen bortfalder. Normalt vil opholdstilladelsen bortfalde, hvis udlændingen har opholdt sig udenfor landet i mere end seks måneder. Internationale koncerner får ikke automatisk tildelt denne status, da en række betingelser skal være opfyldt for at virksomheden hører under koncernbetegnelsen. Det er også muligt med en opholdstilladelse under denne ordning at medbringe ægtefælle/samlever samt hjemmeboende børn under 18 år. Greencard-ordningen gør det muligt for højt kvalificerede udlændinge at komme til Danmark for at søge job samt efterfølgende at arbejde her. Det er en tilladelse, som gives ved individuel vurdering ud fra et pointsystem omkring sandsynligheden for at udlændinge vil finde arbejde i Danmark. 11

12 side, således at man kan beregne sine mulige point. Man skal også dokumentere, at man kan forsørge sig selv det første år i Danmark. Hvis man samtidig ansøger om opholdstilladelse for den medfølgende familie, skal man yderligere kunne dokumentere, at man kan forsørge dem. Opholdstilladelse efter greencard-ordningen gives for tre år med mulighed for forlængelse. Den er dermed ikke afhængig af mangel på arbejdskraft indenfor specifikke erhverv, men gives ud fra en helhedsvurdering af ansøgerens samlede kvalifikationer og erfaringer. Der stilles heller ikke krav om, at man kan fremvise et konkret jobtilbud. For at kunne få opholdstilladelse igennem greencardordningen, skal man i alt opnå mindst 100 point, der tildeles efter kriterier som uddannelse, sprogfærdigheder, arbejdserfaring, tilpasningsevne 3 og alder. De point, der kan opnås indenfor disse fem kategorier, er udførligt beskrevet på Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations hjemme- 3 Tilpasningsevne bliver vurderet ud fra ens evne til at tilpasse sig det danske arbejdsmarked. Nyidanmark.dk skriver således, at der gives point for en uddannelsesmæssig eller arbejdsmæssig tilknytning til EU/EØS (inklusive Danmark) eller Schweiz, da dette vurderes at styrke ens muligheder for hurtigt at falde til på det danske arbejdsmarked. Hvis man tidligere har arbejdet i Europa, bidrager det altså til antallet af point i denne kategori. Forskere har især let adgang til det danske arbejdsmarked. Der skal være særlige forskningsmæssige grunde til at arbejdet skal udføres af en udlænding, men da arbejdet som forsker anses for at være så stærkt knyttet til den enkelte person, er beskæftigelsessituationen i Danmark ikke afgørende for, om man kan opnå opholds og arbejdstilladelse. Man skal kunne fremvise et konkret jobtilbud eller jobkontrakt, når man ansøger igennem forskerordningen. Man kan også opnå opholdstilladelse som forskningspraktikant til at arbejde på en forskningsinstitution, men man skal kunne forsørge sig selv, da praktikken sjældent er lønnet. For forskere hænger varigheden af opholdstilladelsen sammen med jobkontrakten. For forskningspraktikanter er den på et år med mulighed for forlængelse. Hvis man har fået en opholdstilladelse som 12

13 forsker eller forskningspraktikant, kan man medbringe sin familie. Selvstændige erhvervsdrivende kan få lov at drive virksomhed i Danmark og derved opnå opholds- og arbejdstilladelse. Økonomisk grundlag og nødvendigheden af udlændingens tilstedeværelse ved etablering og drift danner baggrund for vurdering af ansøgningerne under denne ordning. Der skal også være særlige danske erhvervsinteresser, der gør, at virksomheden skal etableres i Danmark. Man kan normalt ikke få opholds- og arbejdstilladelse til at etablere en restauration, en detailforretning, mindre handelsvirksomhed eller lignende i Danmark. En udlænding med opholdstilladelse under denne ordning har ikke krav på at få sin familie med til Danmark, men det er muligt at få en opholdstilladelse, hvis familien kan forsørge sig selv. Andre grupper af udlændinge, som foredragsholdere, repræsentanter for udenlandske firmaer på forretningsrejse, kunstnere, visse musikere og andre optrædende, professionelle idrætsudøvere, og personale i transportbranchen, har mulighed for at arbejde uden arbejdstilladelse i op til 3 måneder. Der kan dog stadig være krav om visum, hvis man har visumpligt for at kunne rejse ind i Danmark. Endelig er fx diplomater med familie og personale med arbejde i den internationale trafik helt undtaget fra de normale regler omkring opholds- og arbejdstilladelse. Au Pair-ordningen er en mulighed for udlændinge til at få opholdstilladelse ved at bo hos en værtsfamilie i Danmark. Idéen med et au-pair ophold er, at udlændinge skal komme til en værtsfamilie med hjemmeboende børn og være der på lige vilkår med resten af familien. Formålet er at au-pairs skal forbedre deres sproglige og faglige kundskaber og udvide deres kulturelle horisont. Som modydelse skal de deltage i de huslige pligter i værtsfamilien i op til fem timer om dagen. Der er krav om en uddannelse svarende til minimum 9. klassetrin, da au-pairs skal have de fornødne sproglige og kulturelle forudsætninger for at få udbytte af et au-pair ophold i Danmark. Man skal derudover være mellem år på ansøgningstidspunktet og må ikke være gift eller medbringe børn. Man skal kunne tale eller forstå et af de nordiske sprog, engelsk eller tysk, og ikke tidligere have haft opholdstilladelse i Danmark. Der er også en række krav for værtsfamilien, som skal være opfyldt, for at de kan modtage en udenlandsk 13

14 au-pair. Opholdet kan maksimalt vare 18 måneder. Praktikanter har mulighed for at få opholds- og arbejdstilladelse for at arbejde i Danmark. Denne ordning gælder for udlændinge, som skal arbejde i Danmark i en kortere periode i forbindelse med en uddannelse, som er påbegyndt i hjemlandet. Arbejdet skal have en faglig tilknytning til den påbegyndte uddannelse. Der skal være en praktikpladsgodkendelse fra arbejdspladsen, og den studerende skal dokumentere at være optaget på uddannelsen. Udenlandske praktikanter kan få ophold- og arbejdstilladelse i op til 18 måneder, dog ikke længere end den periode praktikantens arbejdskontrakt er sat til. Hvis praktikken er ulønnet, skal man kunne dokumentere, at man kan forsørge sig selv. Som praktikant har man ikke krav på at familien samtidig får opholdstilladelse, det gælder kun i særlige tilfælde, hvor der er humanitære grunde. Internationale studerende har også mulighed for at få en opholdstilladelse til at studere i Danmark, såfremt man er optaget på en videregående uddannelse som fuldtidsstuderende, eller ønsker at deltage i et adgangsgivende kursus til en videregående uddannelse. Der er også et forsørgelseskrav, idet den studerende skal kunne betale for studieafgiften samt forsørge sig selv under opholdet. Det er muligt for den 14

15 studerende at få sin familie til Danmark, hvis denne kan forsørge sig selv. Ud fra et ønske om efterfølgende at fastholde internationale studerende er det igennem greencard-ordningen muligt at få en opholdstilladelse på seks måneder efter afsluttet uddannelse. Derved har den studerende mulighed for at søge arbejde i Danmark. Hvis man kan finde et job med en årsindtægt på over kr. kan man forblive i Danmark. For at lette nyuddannet udenlandsk arbejdskrafts muligheder for at få opholds- og arbejdstilladelse ønsker regeringen at nedsætte denne beløbsgrænse til kr. Samlet set er der dermed en lang række forskellige ordninger hver med deres særlige krav hvorigennem udenlandsk arbejdskraft kan komme til Danmark. Der er dog stor forskel på, hvor meget de forskellige ordninger benyttes, et emne vi ser på i næste afsnit. 15

16 Udviklingen og tal for den nye internationale arbejdskraft i Danmark Figur 2 viser klart, at arbejdskrafts-indvandringen til Danmark igennem de seneste år dels er vokset kraftigt, og dels i høj grad er kommet fra EU. Denne udvikling hænger såvel sammen med den økonomiske højkonjunktur, der øgede behovet for arbejdskraft i Danmark, som med EU s udvidelse mod øst siden Figuren viser udviklingen indenfor de vigtigste ordninger for arbejdstilladelser de seneste år. Figur 2 viser, at der har været en stor stigning i antallet af årlige arbejdstilladelser i perioden fra 2004 til 2008, og at den nye udenlandske arbejdskraft Figur 2. Tilgang af udenlandsk arbejdskraft i perioden , fordelt efter ordninger for arbejdstilladelser. Tallene omfatter udelukkende antallet af meddelte tilladelser og opholdsbeviser til udenlandske borgere med henblik på beskæftigelse eller drive selvstændig virksomhed i Danmark inden for den valgte periode. Målingen omfatter borgere fra hele verdenen fordelt på borgere fra EU-lande, øvrige Europa, Nordamerika og Oceanien, Sydamerika, Afrika samt Asien. Tilgangen er opgjort på baggrund af antal meddelte arbejdstilladelser fra Udlændingeservice og udstedte opholdsbeviser fra Statsforvaltningerne. 16

17 i Danmark især kommer fra lande indenfor EU s grænser. Hvor antallet af årlige arbejdstilladelser stiger hvert år fra 2004 til 2008, kan man se, at der i 2009 sker et fald i de samlede arbejdstilladelser fra i 2008 til i Dette afspejler den økonomiske krise, der satte ind i efteråret 2008, og viser hvor dynamisk et fænomen, vi har med at gøre. Positivlisten er også præget af dette fald, da denne ordning følger konjunkturerne og dermed afspejler mangel på arbejdskraft indenfor specifikke erhverv. Det er endvidere værd at bemærke, at gruppen af lønarbejdere og selvstændige fra EU halveres fra 2008 til Figur 2 viser også, hvor mange personer, der har opnået en arbejdstilladelse i årene og stadig arbejder i Danmark i Af de personer, der i 2004 fik arbejdstilladelse i Danmark, er der i 2009 blot tilbage. Disse tal viser, at der i gruppen af udenlandsk arbejdskraft som kommer til Danmark, også er en stor udvandring, og at det dermed udgør en potentiel arbejdsmarkedsressource, hvis (dele af) gruppen kan fastholdes i Danmark. Også hvis vi ser på hvilke dele af verden, arbejdskraftsindvandrerne kommer fra, er det tydeligt at EU s udvidelse imod øst har spillet en central rolle. Figur 3 Tilgang af udenlandsk arbejdskraft i perioden , fordelt efter oprindelsesområde Den inddeling af lande som jobindsat.dk benytter sig af ser således ud for de specifikke lande: Gamle EU-lande er Belgien, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Italien, Luxemburg, Portugal, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tyskland og Østrig. Nye EUlande er Bulgarien, Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn. Europa udenfor EU er Rusland, Schweiz, Serbien og Ukraine. 17

18 Figur 3 viser dels, at især de østeuropæiske lande har stået for en væsentlig del af arbejdskraftsindvandringen, samt at det er indvandringen fra denne gruppe, der falder mest i 2009 i forbindelse med finanskrisens indflydelse på arbejdsmarkedet. Dette skyldes i høj grad et fald i beskæftigelsen i byggerisektoren, hvor mange østeuropæiske håndværkere har været ansat 4. Uanset dette konjunkturudsving forudses en mangel på arbejdskraft også indenfor byggeriet i de kommende år. Således regner man med, at fx hver 5. murer forsvinder fra arbejdsstyrken fra 2009 til 2020, og også mange andre faggrupper vil blive ramt af udbredt tilbagetrækning i de kommende år 5. Modsat tilgange fra EU-landene er tilgangen af udenlandsk arbejdskraft stabil for de øvrige landegrupper, og den har endda været klart stigende, også i 2009, for gruppen der kommer til Danmark fra Asien. Dette viser, at der er forskellige dynamikker bag tilgangen til Danmark fra forskellige lande, og at ikke alle grup- 4 Nikolaj Malchow-Møller, Jakob Roland Munch og Jan Rose Skaksen: Det danske arbejdsmarked og EU-udvidelsen mod øst, Gyldendal, Arbejdsmarkedspolitisk Agenda, nr. 12, juni per har samme følsomhed i forhold til forandringer i de økonomiske konjunkturer. Ser vi på det samlede omfang af udenlandsk arbejdskraft, der i 2009 opholdt sig i Danmark (figur 4), kan vi også se, at indvandring fra såvel de gamle, som de nye EU-lande, spiller en meget central rolle Man skal også bemærke, at gruppen fra Asien er den største gruppe udenfor EU en gruppe som i de seneste år er vokset stødt, uanset konjunkturerne i den danske økonomi. Den udenlandske arbejdskraft der kommer til Danmark, er ikke jævnt fordelt over landet. De fire største byer i Danmark står ikke overraskende - for den største andel. København topper med den største andel på lidt over personer, hvorefter Århus følger med cirka 2.400, Odense med og Ålborg med Men også i hver af kommunerne Esbjerg, Vejle, Lyngby- Taarbæk og Gentofte er der bosat over 1000 newcomers. I bilag 1, bagerst i denne rapport, findes en oversigt over omfanget af udenlandsk arbejdskraft, fordelt på alle landets kommuner. 18

19 Udlændinge på ophold uden egentlig arbejdstilladelse I det foregående har vi beskrevet gruppen af newcomers, som opholder sig i Danmark med en arbejdstilladelse. I det efterfølgende ser vi på tilgrænsende grupper af udlændige, der i 2009 opholdt sig i Danmark på anden vis. En første gruppe er udenlandske studerende en stor gruppe, der endvidere ser ud til at vokse, og som ikke er nær så følsom overfor konjunkturudsving. Især to lande gør sig bemærket her det drejer sig om Kina og USA. Fordelingen mellem de væsentligste nationaliteter fremgår af figur 5. Gruppen af internationale studerende har potentiale til at blive en del af gruppen af newcomers i Danmark og har, som nævnt, mulighed for at søge et green card efter endt studie. Uanset at næsten tre fjerdedele ønsker at forblive i Danmark, forlader omkring 70 % på nuværende tidspunkt landet, mens de resterende 30 % fortsætter i et arbejdsforhold 6. En anden gruppe, der har sin egen form for opholdsgrundlag, er au-pairs. 6 Forum for Business Education: Analyse af internationale studerendes beskæftigelsessituation efter endt uddannelse i Danmark, Figur 4 Omfanget af udenlandsk arbejdskraft 2009 fordelt over oprindelsesområde Figur 5. Opholdstilladelse på studieområdet mv Som figur 6 viser, udgøres de i dag i høj grad af kvinder fra Filippinerne. Uanset at deres ophold som au-pair kun kan vare 18 måneder, er der flere der ønsker at blive for fx at studere i Danmark. Au-pair ordningen bliver ikke kategoriseret som et arbejde, eftersom 19

20 Figur 6 Figur 7 det lovmæssigt bliver betragtet som et kulturelt udvekslingsophold. De udfører dog i praksis en arbejdsfunktion, hvorfor vi også medtager dem i gruppen af newcomers i Danmark. Udenlandske praktikanter tilhører også gruppen, som har en opholdstilladelse på baggrund af et studie. Som figur 7 viser, kommer hovedparten af denne gruppe fra Ukraine. Disse praktikanter arbejder hovedsageligt i landbrugssektoren, og kan derfor betragtes som en del af den udenlandske arbejdskraft i Danmark. Landbrugets Jobservice 7 er blandt andet med til at formidle kontakten til østeuropæiske studerende på landbrugsskoler i hjemlandet. De hjælper også med de praktiske forhold omkring ansøgning om opholdstilladelse og sørger for intro- 7 duktion til Danmark for de udenlandske praktikanter. Landbrugets Jobservice har siden 2001 samarbejdet med en ukrainsk landbrugsskole for at få praktikanter til Danmark, der indenfor de fem år uddannelsen varer, kan tage på praktikophold i udlandet. 8 Denne hjælp fra Landbrugets Jobservice til udenlandske praktikanter i landbruget, kan kun tolkes, som at der er behov for praktikanter indenfor dette erhverv, som ikke kan dækkes ind med dansk arbejdskraft. Ligesom bosætningen af den udenlandske arbejdskraft, ansat med arbejdstilladelse, til dels afhænger af 8 Et eksempel er, at ved ankomst til Danmark introduceres praktikanterne for det at være landbrugspraktikant i Danmark på et to-dages seminar på Korinth Landbrugsskole på Fyn; htm 20

21 jobtype, fordeler studerende, au-pairs og praktikanter sig også forskelligt geografisk: De studerende er koncentreret omkring universitetsbyerne, praktikanterne befinder sig i landkommunerne, og au-pairs findes i fx Nordsjælland, hvor de ofte arbejder i børnefamilier med to udearbejdende forældre med gode indtægter. Dermed vil forskellige biblioteker have forskellige mulige målgrupper blandt newcomers, afhængig af deres lokalområde. KILDER: Figur 1-4 er udarbejdet ved hjælp af databanken i Den oprindelige kilde til tallene er Udlændingeregisteret, Statsforvaltningernes register over udenlandske borgere og CPR-registeret. Tallene i figur 5-7 er hentet fra Tabel C1 C5 i Udlændingeservice, Tal på udlændingeområdet pr

22 Udfordringer for den udenlandske arbejdskraft i Danmark Barrierer i rekruttering af udenlandsk arbejdskraft Vejen til et arbejdsliv i Danmark for udenlandske arbejdstagere kan være unødig lang og kompliceret. Dette fremgår af rapporten International rekruttering Barrierekatalog udgivet af Deloitte i 2008, i forbindelse med arbejdet i en tværministeriel taskforce, der i endnu højere grad skal fremme tiltrækningen af kvalificeret arbejdskraft til Danmark. 9 Rapporten identificerer 21 barrierer hvoraf de følgende fem barrierer er de væsentligste. Nedenstående gennemgang kan give en fornemmelse af de forskelligartede vanskeligheder og praktiske problemer som udenlandske arbejdstagere skal forholde sig til i Danmark: 9 Den tværministerielle Taskforce havde deltagelse fra Beskæftigelsesministeriet/Arbejdsmarkedsstyrelsen, Integrationsministeriet, Skatteministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Undervisningsministeriet, Videnskabsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Udenrigsministeriet, Socialministeriet og Finansministeriet. Information kun på dansk. De mange informationer som newcomers modtager fra myndighederne, er ofte kun skrevet på dansk. Newcomers bliver derfor afhængige af hjælp fra andre til kontakt med myndigheder og udfyldelse af blanketter mm. Der er endvidere større chance for misforståelser, når informationen skal oversættes og gå igennem en tredje part. Tvivl om rettigheder. Det er usikkerhed hos både arbejdsgivere og udenlandske arbejdstagere om, hvilke rettigheder newcomers har i forhold til velfærds- og sundhedsmæssige ydelser. Det kan være sygedagpenge, børnefamilieydelser, sundhedsbehandlinger mv. Den tvivl, der er om arbejdstagerens sociale rettigheder, kan resultere i usikkerhed omkring ansættelsen og på længere sigt bringe fastholdelsen på den danske arbejdsplads i fare. 22

23 For mange myndigheder. Det opleves som svært at finde rundt mellem de danske myndigheder og skabe sig det nødvendige overblik. Det gælder i forhold til opholdtilladelse, registreringsbevis, personnummer, skattekort, kørekort og brug af forskellige ydelser. Starten på et arbejdsliv i Danmark kan dermed blive trukket ud af en ukoordineret og kompliceret kontakt til de danske myndigheder. Sagsbehandlingen er for lang. Da opholdstilladelsen er nødvendig for at kunne gå videre til de øvrige danske myndigheder, kan en lang behandlingstid i Udlændingeservice udsætte den udenlandske arbejdstagers start på jobbet i Danmark. Ansættelsen af den udenlandske arbejdstager sker ud fra virksomhedens behov, men en langvarig behandling kan udsætte ansættelsen flere måneder. Udlændingeservice og i forhold til skatteblanketter hos SKAT. Konklusionen på Deloittes rapport er, at den manglende koordinering myndighederne imellem, gør det unødigt kompliceret for udenlandske arbejdstagere at starte på deres nye job i Danmark. I forlængelse af denne rapport der identificerede problematikker i rekrutteringsfasen, udarbejdede Deloitte også efterfølgende et løsningskatalog. En del af disse løsningsforslag handler om at få opbygget en koordineret borgerservice i rekrutterings- og ankomstfasen, således at der skabes en god indgang til livet som newcomer i Danmark. Her kan de steder, hvor borgerservice og bibliotek samarbejder om at tilbyde services, spille en særlig rolle i at gøre den første tid i Danmark mindre vanskelig. I tillæg til de praktiske og strukturelle ændringer rapporten anbefaler, påpeger den også vigtighe- Ansøgningsskemaer og blanketter er svære at udfylde. Der opstår tvivl hos både arbejdsgivere og arbejdstagere om, hvilke blanketter der skal bruges til hvad. Det gælder fx i forhold til ansøgninger om opholds- og arbejdstilladelse hos 23

24 den af, at hjælpe newcomers og deres medfølgende familie med at falde til i Danmark. Biblioteket som en kilde til information om det danske samfund Som det fremgår af bl.a. rapporten fra Deloitte, er der behov for at sikre newcomers bedre vilkår i Danmark umiddelbart efter deres ankomst og igennem hele deres tid i Danmark. Uanset om de samarbejder med borgerservice eller ej, vil bibliotekerne med deres forankring i lokalsamfundet, kunne bidrage positivt hertil. Det kan fx ske igennem et samarbejde med organisationer, der støtte newcomers under ankomsten til Danmark. Sådanne værts- og mentorordninger, der skaber en personlig introduktion for newcomers og deres familie, kan spille en vigtig rolle for deres tilpasning til livet i Danmark 10. Bibliotekerne udgør endvidere et offentligt og neutralt rum, hvor der er åben og gratis adgang, muligheder for personlig betjening og adgang til mange former for informationer fra såvel Danmark som fra newcomer s oprindelseslande. Bibliotekerne kan også være stedet, hvor man henter detaljeret viden om lokale fritids- og kulturtilbud, og dermed bidrager til, at newcomers og deres familie kan få større tilknytning til lokalsamfundet. Ved tidligt at præsentere newcomers for de mange tilbud som bibliotekerne har, kan der endvidere skabes et godt udgangspunkt for denne brugergruppes fremtidige anvendelse af bibliotekerne. En del af den udenlandske arbejdskraft anvender allerede bibliotekerne, og sætter pris på de informationer, de kan få her. Det fremgår af en rapport, som Niras Konsulenterne udgav i marts 2009 på baggrund af en brugerundersøgelse blandt newcomers om, hvorledes de finder information omkring det danske samfund. Undersøgelsen blev igangsat af Ministeriet for Flygtninge, 10 International rekruttering - Løsningskatalog, Deloitte, november

25 Det er interessant, at flest arbejdskraftindvandrere har haft gode oplevelser med den information, de har fundet på de danske biblioteker. 95 % (af dem, der har erfaringer med bibliotekerne) vurderer således, at den information, de har fundet der, enten har været rimelig eller god. Det kan skyldes, at der på bibliotekerne er gode muligheder for at få personlige råd og vejledning, således at informationssøgningen i høj grad kan målrettes den enkeltes behov. Kilde: Informationspakke til arbejdskraftindvandrere Brugerundersøgelser, Niras Konsulenternes, marts Indvandrere og Integration mhp. efterfølgende at udarbejde en ny informationspakke om det danske samfund til arbejdskraftindvandrere og deres familier. Niras konsulenternes undersøgelse viser, at newcomers mest anvendte informationskanaler for at finde information om det danske samfund er 11 og www. workindenmark.dk 12. Mindre benyttede kanaler er turismehjemmesider, kommunale hjemmesider, samt også biblioteker. Af de adspurgte havde 53 % benyttet sig af bibliotekerne til at få information om Danmark. Sammenligner man alle brugernes vurderinger af alle de forskellige hjemmesider og kontaktsteder, der indgik i undersøgelsen, herunder også forskellige expat net- working-hjemmesider 13, får de danske biblioteker den højeste score. Af rapporten fremgår ovenstående citat. Rapporten beretter også om stor variation i hvilke grupper af newcomers, der anvender danske biblioteker, og hvad de bruger dem til. Det er især newcomers fra Asien og Østeuropa, der anvender bibliotekerne, hvorimod vesteuropæerne ikke bruger dem så ofte. 68 % af asiaterne har således angivet at bruge bibliotekerne ofte mod 37 % af vesteuropæerne. Som én i rapporten udtaler: At the library you can get help to find the information and the people are helpful, if you ask for the information. (arbejdskraftindvandrer, Indien). 11 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations hjemmeside. 12 Arbejdsmarkedsstyrelsen har udviklet denne hjemmeside for en række statslige institutioner og ministerier. 13 Det gælder hjemmesider som www. expat.dk, og der alle tre nævnes i rapporten. 25

26 Der er også geografiske forskelle imellem, hvilke behov forskellige grupper af newcomers giver udtryk for. Således udtrykker asiatiske arbejdskraftindvandrere større informationsbehov omkring sprog og danske normer og værdier end vesteuropæere. Sidstnævnte efterspørger bedre information omkring skatter, forsikringer og sundhedsområdet. Information om løn, arbejdsvilkår og pension efterspørges dog af alle. Niras konsulenternes rapport fremhæver også, at muligheden for at få personlige betjening har stor betydning for målgruppen. En sådan personlig betjening og vejledning er central i forhold til at håndtere den meget forskelligartede information, newcomers har brug for. Dette behov demonstrerer tydeligt, hvorledes biblioteket, med sin decentrale placering i lokalområderne, åbne offentlige adgang og muligheder for umiddelbar personlig betjening, kan spille en strategisk rolle i forhold til newcomers. 26

27 Newcomers oplevelse af den første tid i Danmark Da udenlandske arbejdstagere medbringer deres egen kulturelle referenceramme, når de bosætter sig i Danmark, kan der være en kløft i forhold til den kultur, som møder dem, både på deres nye arbejdsplads og i det omkringliggende samfund. Danmark er et lille land, og har en i international sammenligning homogen befolkning. Men den høje grad af sproglig, social og etnisk homogenitet kan gøre det vanskeligere for udlændinge at blive inkluderede, og fx få sig et socialt netværk. Dette fremgår blandt andet af rapporten Living and Working in Denmark An Expat perspective, som Oxford Research udgav i Rapporten er en analyse af forventninger og erfaringer blandt newcomers i Danmark, og giver et fint billeder af arbejdskulturen og det danske samfund, som det opleves af folk, der overvejer at bosætte sig eller allerede er bosat i Danmark. Contrary to what I m used to, it s common practice in Denmark that both employee and employer participate on meetings and a superior will patiently listen to you and consider your suggestions. The workplace is more informal because there s no real hierarchy. Everybody mingles with each other and knows each other, and always by first name. In Denmark the boss sits next to the cleaning lady at lunch. Kilde: Living and Working in Denmark An Expat perspective, Oxford Research 2010, s 6 Dansk arbejdskultur I international sammenligning er der på de fleste danske arbejdspladser en forholdsvis flad struktur, hvilket mange newcomers som i citatet ovenfor sætter pris på. Tonen er uformel, og der lægges ikke så meget vægt på titler og hierarki. Der er fokus på, at man arbejder sammen hen mod et fælles mål, og der arbejdes mod at skabe konsensus igennem diskussioner, hvor alle har mulighed for indflydelse. Især for newcomers, der kommer fra mere hie- 27

28 rarkiske arbejdskulturer, kan det kræve tilvænning at forstå arbejdsformen og kulturen, som eksisterer i de danske virksomheder, og det forudsætter store sociale kompetencer at navigere. Som medarbejder i en gruppe er der også mindre supervision og større tillid til, at den enkelte medarbejder får gjort sit arbejde, og Danmark er således højest placeret blandt EU-landene i spørgsmålet om medarbejderfrihed. The amount of trust is surprising. People leave the office to do things whenever they need to. Working hours are more flexible and colleagues and employers have confidence in each other, and trust that their work will be done adequately. Kilde: Living and Working in Denmark An Expat perspective Oxford Research 2010, s 14 Arbejdstiden er oftere kortere i Danmark, hvilket stiller krav til effektiviteten i arbejdstiden. Det er en anderledes arbejdskultur, som man skal vænne sig til, når man kommer udefra. Sociale relationer, den danske kultur og medfølgende familier I Danmark er både kvinder og mænd på arbejdsmarkedet. Faktisk er Danmark et af de lande i verden, der har den højeste erhvervsfrekvens for kvinder, og det betyder meget for livet udenfor arbejdspladserne og uden for arbejdstiden. For det første er familier med mindre børn ofte tidsmæssigt pressede i forhold til at få to fuldtidsjobs, aflevering af børn i institution osv. til at passe sammen, hvilket kan betyde, at man ikke har overskud til fx at invitere en ny udenlandsk kollega med hjem efter arbejdstid. For det andet kan medfølgende ægtefæller, der ikke selv arbejder i Danmark, have vanskeligt ved at finde sociale kontakter i dagtimerne. I sammenligning med hovedparten af de europæiske lande, er der nemlig kun få andre, der går hjemme. Dermed kan medfølgende ægtefæller være en oplagt målgruppe for nogle biblioteker. Det anslås, at omkring 40 % af den højtuddannede udenlandske arbejdskraft ankommer til Danmark med deres familier 14, og at dårlig trivsel hos medfølgende familier er en væsentlig årsag til, at udenlandske ansatte afbryder deres arbejdsforhold i utide 15. Derfor kan relevante tilbud til medfølgende familier være af stor betydning. 14 Institut for Fremtidsforskning: Udlændingeservice analyse af nye muligheder og udfordringer, februar Deloitte: International rekruttering - Barrierekatalog, oktober

29 Ud over at newcomers ofte får et indtryk af danskerne som reserverede og svære at komme i kontakt med, er et kendetegn ved mange danskeres sociale liv desuden, at en stor del af deres vennekreds stammer tilbage fra fx skoletiden. Det er dermed gamle venner og familie, som danske arbejdskolleger ofte bruger mest tid sammen med, hvilket bestemt ikke gør det lettere at ankomme til Danmark uden et socialt netværk og nogle at mødes med i fritiden. Denne virkelighed gør, at man som newcomer i Danmark ofte må finde sociale relationer udenfor arbejdssfæren. Bøger som The Worktrotter s Guie to Denmark, der er målrettet newcomers i Danmark, beskriver bl.a. hvordan man skaber kontakt til danskere igennem fritidsinteresser og forskellige former for foreninger. Her kan bibliotekerne, som er lokalt forankrede informationskilder, spille en rolle med information og rådgivning om lokale begivenheder. For newcomers er der forskellige netværk, hvor de kan finde sammen med andre udlændinge i Danmark, og blandt andet diskutere med ligesindede hvordan det er at bosætte sig her i landet. Det er fx de store netværk som www. worktrotter.dk, og blogs som 29

30 denmark/. Derudover er der netværksgrupper, som er mere landspecifikke så som og Omgangskredsen for gruppen af newcomers kan nemt ende med at bestå af folk fra deres eget land eller andre udlændinge, hvis deres sociale relationer hovedsageligt er fundet i disse forskellige internationale netværk. Det gælder især for gruppen af newcomers, som ikke har familie med sig i Danmark, og som har et større behov for at finde sig et socialt netværk på kort tid. Dette skaber dog ikke et særlig godt grundlag for integration og fastholdelse af newcomers på længere sigt. Ovennævnte netværk kan være mulige partnere ift. lokale aktiviteter, hvor biblioteker fx kan bidrage med at stille egnede lokaler til rådighed. It s a big advantage if you speak Danish. The language is a huge obstacle. I work in an international firm, so English is the company language. Nevertheless, I think they would like me to learn Danish it s not always articulated but I fell that they would like it. Language is part of the culture, so it s impossible to get into the culture without the language it s a very important tool. Kilde: Living and Working in Denmark An Expat perspective, Oxford Research 2010, s 31. Newcomers og det danske sprog Når man som udlænding bosætter sig i Danmark, er det ofte ikke et problem i det daglige ikke at kunne dansk. Man kan godt fungere og gøre sig forståelig, da de fleste danskere forstår og taler engelsk. Der er dog et kulturelt aspekt, som gør det, at lære dansk til en nødvendighed for at komme lidt tættere på danskerne og for at føle sig mere som en del af det danske samfund. Det kan især være udenfor de arbejdsmæssige sammenhænge, at behovet for at lære dansk øges, som ved private sammenkomster, hvor danskerne slår over i dansk, når aftenen skrider frem, selvom samtalerne foregik på engelsk i starten. 16 Som udlænding bosat og registreret i Danmark har man ret til danskundervisning i tre år. Det er de enkelte kommuner, som har ansvaret for danskundervisningen, som selv organiserer det eller lader private sprogskoler tage sig af det. Man betaler selv for kurset, men staten understøtter størstedelen af udgifterne til danskundervisningen. Det er også muligt at lære dansk online, og man kan således starte med at lære sproget allerede inden ankom- 16 Fink, Dagmar, The Worktrotter s Guide to Denmark, 2009, s

31 sten til Danmark. Det er muligt at have undervisning morgen, eftermiddag eller aften, således at det kan passe ind i arbejdsdagen for den enkelte. Dansk kan dog være et svært sprog for mange at lære, også når dagligdagen på arbejdet og i familien foregår på eget sprog eller på engelsk. Varigheden af bosættelsen i Danmark kan have afgørende betydning for, om man vælger at begynde processen med at lære dansk. Newcomers eget syn på integration i det danske samfund I diskussioner omkring gruppen af arbejdsmigranter tages det ofte for givet, at gruppen ønsker at blive integreret i det danske samfund. Arbejdet mod en fastholdelse af newcomers fokuserer meget på de kulturelle og strukturelle barrierer der kan være i samfundet, og som skal afhjælpes ved hjælp af flere og bedre tilbud fra stat, kommune, lokalsamfund eller virksomhederne. Heroverfor står dog, at newcomers egne ønsker om integration i det danske samfund præges af tidsperspektivet på deres bosættelse i Danmark. Regner de med at være i landet i en afgrænset periode på et par år, eller har de bosat sig her på ubestemt tid? Dette er med til at forme, hvilke behov de har under deres ophold i Danmark. Et kandidatspeciale fra 2010 ser på, hvorledes expatriates/newcomers selv definerer og forstår integration igennem en række interviews med folk fra gruppen af udenlandske arbejdstagere i Danmark 17. Specialet diskuterer, hvorledes integration kan forstås på forskellig vis, alt efter om sigtet er fuld tilpasning til danske forhold, eller om det snarere drejer sig om en personlig oplevelse end tilknytning til Danmark. Størstedelen af de interviewede i denne undersøgelse føler sig velkomne og tilpassede i Danmark, men nævner dog også problemer med at finde lokale danske venner udenfor deres daglige kontakt med de danske kolleger på arbejdspladsen. Undersøgelsens konklusioner viser da også, at der her The findings imply that contact to locals is seen as a crucial support for integration. In conclusion, Danish institutions could start programs and initiatives bringing Danes and expatriates together more frequently and in a way that builds a tie between them. 17 The integration of expatriates: How expatriates living in Denmark define integration, Andreas Kloss, kandiat-speciale, CBS, februar

32 Danskerne er som en ketchupflaske. Det er svært at få noget ud af dem i starten, men når det lykkes, og man først er inviteret indenfor, så vælter det ud. (Craig Till fra Expat i Danmark) Kilde: nettet_danskerkontakt_skal_holde_paa_udenlandsk_arbejdskraft.htm er muligheder for initiativer, der kan bidrage til fastholdelsen af newcomers i Danmark. Integrationsministeriet er også opmærksom på, at den manglende sociale kontakt til danskerne, kan være en af hovedårsagerne til at newcomers vælger at rejse fra Danmark før tid. I sommeren 2010 er der blevet lanceret et nyt socialt forum letsmeetin.dk, der har som formål at etablere kontakt mellem udlændinge og danskere. Det er foreningen Nydanskere i samarbejde med Welcometo.dk, Work-in- Denmark, Copenhagen International Service og Expat in Denmark, der har udviklet det nye forum med økonomisk støtte fra integrationsministeriet. Især etableringen af det først møde er vigtig, mener Craig Till fra Expat i Danmark, som det fremgår af citatet på denne side. De indledende kontakter er vigtige for at skabe kontakt mellem danskerne og udenlandske arbejdstagere. Målet for en vellykket integration af newcomers er overordnet at få de nyankomne medborgere til at føle et tilhørsforhold til samfundet, men i høj grad også at skabe sociale relationer og netværk, som knytter dem så meget til Danmark, at det skaber et ønske om at bosætte sig her permanent. 32

33 Nye initiativer rettet imod newcomers og deres behov Regeringen m.fl. indgik i februar 2008 en aftale om en jobplan, der også inkluderede nye tiltag og strategier for tiltrækningen af udenlandsk arbejdskraft. I denne nye jobplan blev der åbnet op for øget adgang til flere af de forskellige ordninger, der findes indenfor den danske lovgivning omkring opholds- og arbejdstilladelser for udenlandsk arbejdskraft et politisk signal om, at behovet for udenlandsk arbejdskraft er kommet for at blive. Her kan også nævnes, at Danmarks Vækstråd en rådgivende instans for Økonomi- og Erhvervsministeren omkring erhvervspolitisk indsatsområder i juni 2008 udgav en pjece 18 med syv forslag til hvordan udenlandske medarbejdere ville kunne falde til i Danmark. 18 Kommet for at blive: Syv forslag, der skal få udenlandsk medarbejdere til at føle sig hjemme i Danmark på arbejdsmarkedet og i fritiden, Danmarks Vækstråd, juni Det handler om: Støtte til projekter om udenlandsk arbejdskraft Netværksdannelse Styrket sprogundervisning Fast-track for anerkendelse af udenlandske uddannelser Virksomhedsnetværk med jobbørs til medrejsende ægtefæller Nem adgang til det offentlige Flere internationale skoler eller modtagerklasser Vækstrådets formål er at gøre Danmark til et af de mest konkurrencedygtige samfund i verden, og være bindeled mellem regionale, nationale og internationale indsatser for vækst og erhvervsudvikling i Danmark. Da 33

34 Vækstrådet ikke har nogle egentlige beføjelser, er pjecen rettet mod de politiske beslutningstagere, som kan iværksætte konkrete initiativer. I et regeringsnotat fra april 2010 gøres det klart, at man ønsker at forenkle sagsgange, forbedre information og vejledning, og give nye tilbud og forbedret service til udenlandske arbejdstagere og deres familier 19. Også regionale initiativer er i gang, baseret på forudsigelser om mangel på kvalificeret arbejdskraft i de kommende år. 20 Disse forskellige initiativer er dels udtryk for, at tiltrækning og fastholdelse af newcomers har væsentlig betydning, og dels at der er mange forskelligartede områder, hvor der kan være brug for forbedringer. Afhængig af den lokale kontekst kan bibliotekerne bidrage til denne udvikling. 19 Styrkelsen af den internationale rekruttering, Regeringen (via arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside) 16. april Notatet omhandler igangsatte initiativer fra aftalen om jobplan i Se fx Tiltrækning og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft i Lolland og Guldborgsund Kommuner, Newinsight 2008 og Internationale Medarbejdere Skive og Viborg , Viborgegnens Erhvervsråd. One-Stop-Shops Behovet for en central indgang til det offentlige system ved ankomsten til Danmark, har fornyelig medført oprettelsen af One-Stop-Shops. De fire største byer København, Århus, Odense og Ålborg er udvalgt af Arbejdsmarkedsstyrelsen til dette. Århus og Købehavn har været frontløbere med at forsøge at samle informationer fra det offentlige et sted, og de kommende One-Stop-Shops i Odense og Ålborg skal tage afsæt i og bygge videre på erfaringerne derfra. Disse One -Stop-Shops skal ses som supplement til den digitale indgang til myndighederne i Danmark, som findes på internettet. I One-Stop-Shops kan man få hjælp på tværs af myndigheder, så man kan få registreringsbevis, opholdstilladelse, en postadresse, CPR-nummer, sygesikring, skattekort mm. et og samme sted. Man kan desuden få hjælp til udfyldning af blanketter og mere generel vejledning. Dette behov for en forenklet modtagelse af den udenlandske arbejdskraft er også udtrykt hos arbejdsgivere andre steder, som her i Region Midtjylland: 34

35 Vi kunne godt tænke os en form for borgerservice, hvor udenlandske medarbejdere kan henvende sig ved ankomst og udfylde en one form fits all ansøgning. Kilde: Xenia Duffy -Head of People & Systems, Mita-Teknik, Internationale Medarbejdere Skive og Viborg , Viborgegnens Erhvervsråd. Virksomheder og arbejdstagere fra andre kommuner vil også kunne anvende de fire centrale One-Stop-Shops, så der derigennem kan skabes kontakt til det offentlige for nye udenlandske arbejdstagere i Danmark. Hvor sådanne One-Stop-Shops kunne ligge fysisk nær eksisterende biblioteker, kan man forestille sig særlig gode muligheder for samarbejde omkring newcomers. Ændret lovgivning og nye tilbud Nye tilbud og forbedret service er blevet målrettet udenlandske arbejdstagere og deres familie. Følgende initiativer er igangsat eller igangsættes ifølge regeringens notat fra april ; Gratis danskundervisning for arbejdstagere og deres familier igennem Integrationsministeriets 21 I notatet fra april 2010 er det fremlagt som lovforslag, men alle de nævnte er vedtaget før Folketingets sommerferien 2010, og står derfor som igangsatte initiativer portal Online Dansk. Dertil vil det pr 1. juli 2010 også være muligt at modtage arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Kommunerne kan pr. 1. august 2010 støtte etableringen af lokale værtsordninger for udenlandske arbejdstagere og deres familie, i tillæg dertil kan de yde tilskud til en vejlederfunktion for udenlandske arbejdstagere på danske virksomheder 22. Sikring af større udbud af internationale skoletilbud for børn af udenlandske arbejdstagere. Pr. 1. april 2010 er det muligt for internationale frie grundskoler og private gymnasier at oprette filialer andre steder i landet. Offentlig vejledning om boligsøgning via workindenmark.dk og de tre workindenmark-centre Kommunalbestyrelsen kan med henblik på at styrke nyankomne udlændinges personlige netværk i lokalsamfundet og herigennem deres integration i det danske samfund etablere værtsordninger, hvorefter privatpersoner bosat i kommunen kan fungere som værter for nyankomne udlændinge og modtage støtte til dækning af enkeltudgifter til privatmiddage, mindre udflugter og lign., som knytter sig til deres værtsfunktion. aspx?id= De tre Workindenmark-centre er placeret i Odense, Høje Taastrup og Århus. 35

36 Lettere adgang til udstedelse af et dansk kørekort. Løbende udvidelse af lande hvor udenlandsk kørekort kan ombyttes til dansk, samt sikring af relevant undervisningsmateriale til arbejdstagere fra lande hvor ny køreprøve er lovpligtig. Pr. 1. august 2010 har kommunerne pligt til at give beskæftigelsesfremmende tilbud til medfølgende ægtefæller, der ønsker at komme ud på arbejdsmarkedet. Fastholdelse af internationale studerende med kandidat- eller ph.d. grad ved hjælp af indførelse af greencard efter afsluttet uddannelse i Danmark. Styrkelse af viden hos de danske arbejdspladser om muligheder og gevinster ved ansættelse af internationale studerende ved hjælp af en målrettet kampagne i løbet af Online tilbud for newcomers Der er en række netværk og tilbud for newcomers, som findes på nettet og som er igangsat eller støttet af regeringen eller forskellige ministerier. Danmark fik i foråret 2009 et netværk for højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft: Expat in Denmark. Netværket er et initiativ under Handlingsplanen for offensiv global markedsføring af Danmark og blev etableret gennem et samarbejde mellem Økonomi- og Erhvervsministeriet og et konsortium bestående af Dansk Erhverv, Copenhagen Post og Finansrådet. Formålet med dette netværk beskrives således: The ultimate aim of Expat in Denmark is to make Denmark a more attractive place to work, to live, and to stay. By setting up and maintaining national, regional and local expat networks, we hope to benefit both companies that hire foreign professionals, the foreign professionals themselves as well as their accompanying families. Expat in Denmark will also host social and professional events throughout the country. Kilde: Default.aspx Der er blandt andet oprettet forskellige netværks, der er enten sociale, professionelle eller specifikt til medfølgende ægtefæller. De sociale netværk er French Connection, English Book Club og Copenhagen Netball Club. De professionelle netværk er inddelt indenfor områder som eksempelvis IT, HR og Finans. Netværket for medfølgende ægtefæller er inddelt geografisk, således at man kan finde en gruppe i nær- 36

37 heden. Der er et online blogforum på som har forskellige indlæg omkring det at være newcomer i Danmark, eller andet der kunne have interesse for gruppen. Der er også et expat diskussionsforum på hjemmesiden, hvor man kan diskutere spørgsmål, lave aftaler eller få anbefalinger fra andre newcomers. Som det fremgår af et initiativ som English Book Club, er læsegrupper én social aktivitet at samles om. Engelsksprogede læsegrupper kan tilsvarende udbydes af bibliotekerne, og dermed være et muligt samlingspunkt for dels newcomers og deres familier, dels danskere, som fx ønsker at forbedre deres engelskkundskaber. tiltag stammer fra en undersøgelse af kommunernes service og kommende initiativer for modtagelse, fastholdelse og integration af udenlandske arbejdstagere, udarbejdet af Rambøll Consulting i maj Gennemgangen viser den lokale og meget forskelligartede aktivitet, der er i gang indenfor området. Familiepakker og lokale initiativer I det efterfølgende gennemgår vi en række nye initiativer, der skal hjælpe med at fastholde newcomers og deres familier i Danmark. Nogle er familiepakker lokale initiativer, der kan hjælpe med fastholdelsen af den udenlandske arbejdskraft, støttet af en pulje under Ministeriet for Flygtninge og Indvandrere og Integration, og skabt i forbindelse med aftalen om jobplan fra Andre eksempler på DA, LO og KL er gået sammen om et projekt, der skal udvikle hensigtsmæssige metoder til modtagelse og fastholdelse af kvalificeret arbejdskraft. Dette samarbejde mellem arbejdsmarkedets partner og kommunerne er søsat for at skabe en målrettet indsats for integration af udenlandsk arbejdskraft i virksomheder, kommuner og 24 Se dk/nr/rdonlyres/a470cee7-aca9-4ea7-9d /0/projektbeskrivelser_ arbejdskraftindvandrere.pdf og Welcometo. dk Idékatalog, Rambøll, maj

38 lokalsamfund. Projektet hedder Welcometo.dk, og startede i oktober Projektet er tilvejebragt for at komme med konkrete bud på, at det skal gøres attraktivt for udenlandsk arbejdskraft at bosætte sig i Danmark i en længere periode. Der indsamles, afprøves og udbredes erfaringer omkring modtagelse, fastholdelse og integration, hvor der har været et vellykket samarbejde mellem den enkelte udenlandske arbejdstager, dennes arbejdsplads og bopælskommunen. Projektet tager udgangspunkt i et centralt sekretariat nedsat af DA, LO og KL, som har kontakt til en række modelkommuners egne projektgrupper. Disse projektgrupper har således det daglige ansvar med at beskrive og udvikle det lokale projekt. Det er kommunernes samarbejde med virksomheder, der skal bidrage til at finde gode praksisløsninger. Aktiviteterne er koncentreret omkring fire fokusområder: Myndighedskontakt Arbejdspladskultur Familiens trivsel Sprog og kulturtilegnelse De syv modelkommuner er København, Odense, Guldborgsund, Roskilde, Ringkøbing-Skjern, Vesthimmerland og Vejle Kommune. Dansk flygtningehjælp har fået støtte til et projekt, der har til formål at hjælpe arbejdskraftindvandrere og deres familie med at tilpasse sig livet i Danmark gennem forældreinformation og værtsprogram. Målet er, at de igennem forældreinformation kan få overblik over deres børns muligheder i Danmark og derved bedre hjælpe dem. Værtsprogrammet skal hjælpe med at skabe flere kontakter i og større viden om lokalsamfundet. Det skal gøres igennem de følgende hovedaktiviteter: Afvikle undervisning i forældreinformation på fem Lærdansk sprogcentre i byerne Esbjerg, Herning, Odense, Ringsted og Århus. Udvide og opdatere databasen med undervisningsmateriale om forældreinformation. Afvikle værtsprogram for danske familier og arbejdskraftindvandrere. 38

39 Etablere samarbejde med 15 større virksomheder, bl.a. for at rekruttere deltagere til værtsprogrammet. Københavns Universitet har i samarbejde med Spousecare fået støtte til et projekt, der skal styrke integration af udenlandske forskere på Københavns Universitet og deres medfølgende familie gennem et værtsprogram. Hovedaktiviteterne i dette projekt er en mentorordning for forskere på Københavns Universitet med mulighed for faglig sparring og sociale relationer; netværk for medfølgende ægtefæller med fokus på at skabe relationer og kontakt til lokalsamfundet; rådgivning om fx jobsøgning til ægtefæller; sociale arrangementer med fokus på kultur, netværk og relationer til lokalsamfundet. Tidsrammen for Dansk Flygtningehjælp er april 2009 april Regionalt er der også projekter i gang på initiativ af såvel kommuner, virksomheder som af newcomer-organisationer. Her følger et udvalg fra forskellige steder i landet: København: Expat in Denmark foreningen laver arrangementer med newcomers og etniske danskere. Odense: Social Club på Syddansk Universitet der inkluderer udenlandske specialister i deres arrangementer. Der arbejdes på at få Rotary Clubs internationale afdeling til at åbne for deres møder for specialister. Nyhedsbrev fra Udviklingsforum Odense til virksomhederne samt newcomers, der fortæller om fx sociale aktiviteter. Ringkøbing-Skjern: Aktivitetskalender på hjemmeside med alle foreningsmæssige aktiviteter, der er i kommunen. Materialet udarbejdes på engelsk. International klub, der laver aktiviteter for newcomers. Ringkøbing Fjord Erhvervsråd har fået støtte til et projekt, der fx skal danne netværk til modtagelse og integration af udenlandske med- 39

40 arbejdere, gennemføre informationsaktiviteter, udarbejde en tilflyttermanual og etablere jobordning for ægtefæller. Vejle: Vesthimmerland: Kommunalt initiativ med blandt andet koncerter med World music fra forskellige egne og lektiecafe og dialog-bænk projekt til børn. Tysk/polsk panel, der skal deltage i udvikling af tilbud. Facebook vil blive taget i brug til netværk. (Sprog)undervisning orienteret mod kultur og samfundssprog i Danmark. 40

41 Bibliotekerne og gruppen af newcomers nye muligheder Denne rapport har givet et rids over situationen omkring newcomers i Danmark i dag hvor kommer de fra, hvor mange er de, hvilke problemer møder de, og hvilke former for initiativer er i gang i forhold til gruppen. Som rapporten viser, er gruppen af newcomers vokset kraftigt i de seneste år og kan endvidere uanset konjunkturmæssige udsving forudses at spille en voksende rolle i den danske økonomi og dermed også i det danske samfund i årene fremover. Fælles for mange newcomers er, at de har et generelt behov for information og netværk et behov, som bibliotekerne kan være med til at imødekomme. Særligt med hensyn til information om lokale aktiviteter og lignende kan bibliotekerne givet deres lokale forankring spille en væsentlig rolle. Også den personlige betjening, man kan finde på et bibliotek, er meget værdsat af denne brugergruppe. Med deres decentrale placeringer og åbne adgang, har bibliotekerne endvidere mulighed for at engagere sig i mere målrettede tiltag overfor newcomers. Dette kan i mange tilfælde med fordel ske i samarbejde med lokale aktører og eksisterende initiativer og ved overfor disse at promovere biblioteket som et neutralt og alsidigt rum. Endelig viser rapporten, at gruppen af newcomers er bred og forskelligartet og varierer betragteligt geografisk. Der er mange forskellige adgangsveje til Danmark for newcomers, og de bosætter sig forskelligt afhængig af blandt andet erhvervsmæssig baggrund. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, hvilke af bibliotekets kernekompetencer, der kan bruges generelt, og hvilke muligheder, der er i forhold til differentiering af initiativer overfor særlige grupper af newcomers og deres familier. 41

42 Kildeliste Bøger, rapporter, og notater mv. Arbejdsmarkedspolitisk Agenda, nr. 12, juni, Danmarks Vækstråd: Kommet for at blive: Syv forslag, der skal få udenlandsk medarbejdere til at føle sig hjemme i Danmark på arbejdsmarkedet og i fritiden, juni Dansk Industri: Indsigt Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark også I krisetider, Deloitte: International rekruttering - Barrierekatalog, oktober Deloitte: International rekruttering - Løsningskatalog, november Fink, Dagmar: The Worktrotter s Guide to Denmark, Forum for Business Education: Analyse af internationale studerendes beskæftigelsessituation efter endt uddannelse i Danmark, Hansen, Jens Arnholtz og Nana Wesley Hansen: Polonia i København - et studie af polske arbejdsmigranters løn-, arbejds- og levevilkår i Storkøbenhavn, FAOS, Københavns Universitet, Institut for Fremtidsforskning: Udlændingeservice analyse af nye muligheder og udfordringer, februar

43 Kloss, Andreas: The integration of expatriates: How expatriates living in Denmark define integration, kandiatspeciale fra CBS, februar 2010 Newinsight: Tiltrækning og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft i Lolland og Guldborgsund Kommuner, Malchow-Møller, Nikolaj, Jakob Roland Munch og Jan Rose Skaksen: Det danske arbejdsmarked og EU-udvidelsen mod øst, Gyldendal, Niras Konsulenterne: Informationspakke til arbejdskraftindvandrere Brugerundersøgelser, marts Oxford Research: Living and Working in Denmark An Expat perspective, Rambøll: Welcometo.dk Idékatalog, maj Regeringen (via arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside): Styrkelsen af den internationale rekruttering, 16. april , Internethenvisninger Viborgegnens Erhvervsråd: Internationale Medarbejdere Skive og Viborg forum_paa_nettet_danskerkontakt_skal_holde_paa_udenlandsk_arbejdskraft. htm?wbc_purpose=basicsearchnews.rsssearchstatistics.htmsearchstatistics.htmsearchnews.htmsearchdecisions.htmsearchdecisions.htm htt p : / / w w w. ny i d a n m a r k. d k / N R / rd o n l y re s /A C E E 7 - ACA9-4EA7-9D /0/projektbeskrivelser_arbejdskraftindvandrere.pdf 43

44 Relevante links

45 Bilag Tabel 1. Omfanget af udenlandsk arbejdskraft 2009 opdelt på kommuner. Albertslund 357 Hjørring 251 Ringsted 342 Allerød 259 Holbæk 242 Roskilde 573 Assens 192 Holstebro 387 Rudersdal 749 Ballerup 517 Horsens 749 Rødovre 235 Billund 357 Hvidovre 492 Samsø 58 Bornholm 107 Høje-Tåstrup 479 Silkeborg 407 Brøndby 303 Hørsholm 114 Skanderborg 193 Brønderslev 109 Ikast-Brande 525 Skive 253 Dragør 46 Ishøj 173 Slagelse 299 Egedal 138 Jammerbugt 149 Solrød 124 Esbjerg Kalundborg 166 Sorø 89 Fanø 40 Kerteminde 142 Stevns 62 Favrskov 230 Kolding 734 Struer 224 Faxe 66 København Svendborg 229 Fredensborg 205 Køge 254 Syddjurs 171 Fredericia 257 Langeland 46 Sønderborg 633 Frederiksberg 939 Lejre 64 Thisted 410 Frederikshavn 285 Lemvig 195 Tønder 371 Frederikssund 195 Lolland 254 Tårnby 332 Furesø 181 Lyngby-Taarbæk Vallensbæk 33 Faaborg-Midtfyn 356 Læsø 4 Varde 412 Gentofte Mariagerfjord 203 Vejen 418 Gladsaxe 791 Middelfart 202 Vejle Glostrup 315 Morsø 168 Vesthimmerland 358 Greve 362 Norddjurs 209 Viborg 757 Gribskov 151 Nordfyns 169 Vordingborg 111 Guldborgsund 218 Nyborg 68 Ærø 32 Haderslev 443 Næstved 262 Aabenraa 572 Halsnæs 159 Odder 130 Aalborg Hedensted 436 Odense Århus Helsingør 287 Odsherred 144 Uoplyst Herlev 268 Randers 419 Hele landet Herning 734 Rebild 131 Hillerød 376 Ringkøbing-Skjern

46 46

47 47

48 NEWCOMERS BIBLIOTEKERNE OG DE NYE ARBEJDSMIGRANTER Igennem de seneste år har indvandringen til Danmark ændret karakter, og i dag er en lang række newcomers fra indiske IT-ingeniører til polske håndværkere beskæftiget på det danske arbejdsmarked. Disse nye arbejdsmigranter udgør en ny brugergruppe for de danske biblioteker. Denne rapport differentierer gruppen af newcomers ved at beskrive de forskellige og i mange tilfælde ganske nye muligheder for at komme til Danmark for at arbejde, og ved at vise udviklingen af forskellige typer igennem de seneste år. Endvidere beskriver rapporten hvilke særlige udfordringer mange newcomers møder i Danmark, med særlig fokus på områder af relevans for de danske biblioteker, der i højere grad ønsker at imødekomme disse nye brugeres behov. Rapporten er udarbejdet af SFI det Nationale Center for Velfærd, i samarbejde med Statsbiblioteket; BiblioteksCenter for Integration. 48