Den ny arbejdskraftindvandring

Transkript

1 28. maj 2008 Den ny arbejdskraftindvandring Der er siden 2003 sket et markant skift i indvandringen til Danmark. I dag ankommer flere indvandrere fra vestlige lande til Danmark end fra ikke-vestlige lande. I dag ankommer der flere indvandrere, som skal arbejde eller studere i Danmark, end der ankommer som flygtninge og familiesammenførte. Udviklingen sker på baggrund af, at regeringen de seneste år har åbnet op for en kontrolleret øget arbejdskraftindvandring. Hvem er den nye arbejdskraftindvandring, hvor kommer de fra, og hvor længe bliver de? Disse og flere spørgsmål vil blive besvaret i den følgende analyse af den ny arbejdskraftindvandring. Indledning Danmark har de seneste par år oplevet en betydelig vækst i beskæftigelsen. Samtidig er ledigheden den laveste i flere årtier, og flere og flere virksomheder står og mangler kvalificeret arbejdskraft. Derudover står Danmark i de kommende år overfor, at store årgange trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, og at de årgange, der er i den erhvervsaktive alder, ikke er store nok til at dække arbejdskraftbehovet. Der er således et stigende behov for udenlandsk arbejdskraft for at sikre velfærdssamfundet. Regeringen har siden 2002 gennemført en række tiltag for at øge arbejdskraftindvandringen til Danmark og har i det seneste regeringsgrundlag Mulighedernes samfund igen iværksat nye initiativer. For at styrke mulighederne for at få flere velkvalificerede udlændinge til Danmark blev der den 1. juli 2002 indført en såkaldt jobkortordning, som er en mere smidig og hurtig adgang til opholdstilladelse for udlændinge, der har et jobtilbud på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår inden for områder, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft, fx IT-specialister, ingeniører og læger. For yderligere at styrke Danmarks position i konkurrencen om højtkvalificeret international arbejdskraft indgik regeringen og Dansk Folkeparti i forbindelse med velfærdsreformen i 2006 en aftale om at udvide jobkortordningen. I 2007 blev ordningen derfor udvidet, således at stillinger med en årlig aflønning på mindst kr. (2007-niveau) er omfattet af ordningen uafhængigt af branche og stillingsbetegnelse. Endvidere blev der indført en green card-ordning, der giver udenlandske studerende, som færdiggør en videregående uddannelse i Danmark, mulighed for i forlængelse heraf at blive i Danmark i op til 6 måneder med henblik på at søge arbejde. Derudover er der i oktober 2007 indført en green card-ordning, hvorefter personer uden for Danmark - ud fra et pointsystem - kan opnå et green card til at indrejse til Danmark med henblik på at søge arbejde i op til 6 måneder. Borgere fra en række nye EU-lande har ligeledes fået mulighed for at tage til Danmark og arbejde under den såkaldte østaftale. Siden 1. maj 2004 har det danske arbejdsmarked været åbent for arbejdstagere fra Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn. Der

2 blev for disse lande indført en overgangsordning med krav om, at østeuropæiske arbejdstagere, der arbejder i Danmark, skal have en opholds- og arbejdstilladelse samt tilbydes løn- og ansættelsesvilkår, som er overenskomstmæssige eller på anden vis sædvanlige for det danske arbejdsmarked. Efter mere end 12 måneders sammenhængende lovlig beskæftigelse i Danmark, bliver arbejdstagere fra de nye EU-lande sidestillet med borgere fra de øvrige EU-lande. I april 2006 indgik forligskredsen (Venstre, Konservative, Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) aftale om at lempe overgangsordningen samt inkludere de to nye EU-lande Bulgarien og Rumænien i ordningen. Blandt andet blev det gjort muligt for overenskomstdækkede virksomheder at blive forhåndsgodkendt til at ansætte østeuropæisk arbejdskraft. På forhåndsgodkendte virksomheder kan arbejdstagerne påbegynde arbejdet, så snart ansættelsesforholdet er anmeldt til myndighederne dvs. uden at afvente udstedelse af opholds- og arbejdstilladelse. I juni 2007 blev det endvidere aftalt mellem forligspartierne, at overgangsordningen for de nye EUlande yderligere skal lempes. Aftalen er netop vedtaget i Folketinget (Lov nr. 264 af 23. april 2008) og trådte i kraft pr. 1. maj De nye regler vil betyde, at alle arbejdstagere fra de nye EU-lande, som er omfattet af en overenskomst, bliver undtaget fra kravet om en opholds- og arbejdstilladelse. Det gælder også højtuddannede forskere, undervisere og specialister, der ansættes i funktioner, som sædvanligvis er reguleret via individuelle ansættelseskontrakter. Personer med ikke-overenskomstdækkede jobs skal dog fortsat have en opholds- og arbejdstilladelse. Arbejdstagere fra de nye EUlande, der opholder sig mere end tre måneder i landet, skal have et registreringsbevis hos statsforvaltningerne. Regeringen har således med indførelsen af jobkortordningen, gentagne udvidelser af østaftalen samt green card-ordningen taget en række initiativer for at tiltrække flere udlændinge med gode kvalifikationer til det danske arbejdsmarked. Endvidere fremlagde regeringen i oktober 2007 en handlingsplan for international rekruttering Danmark et godt sted at arbejde. Handlingsplanen har som led i regeringens jobplan været forhandlet med partierne, og der ligger nu en aftale om at udvide green card-ordningen, indføre en koncernopholdstilladelse, gøre det lettere at foretage jobskifte for de indvandrere, der har opholdstilladelse, samt udvide jobkortordningen. Aftalen er pt. under behandling i Folketinget (L 132). Der er således fortsat stor fokus på, hvordan Danmark kan blive endnu bedre til at tiltrække den nødvendige velkvalificerede udenlandske arbejdskraft. Oversigt over muligheder for at komme til Danmark for at arbejde Der er i dag fem typer tilladelser, som giver mulighed for at indvandre til Danmark for at arbejde eller søge arbejde: 1) Opholdstilladelse til lønarbejde og selvstændigt erhverv 2) Opholdstilladelse til lønarbejde til personer fra udvalgte nye EU-lande (den såkaldte østaftale) 3) Jobkortordningen/specialister 4) Opholdsbevis til lønarbejde til EU/EØS-borgere 5) Green card-ordningen (ny ordning pr. 10. oktober 2007, giver kun mulighed for at søge arbejde) Indvandrere fra nordiske lande skal ikke have en tilladelse for at arbejde i Danmark. Den generelle indvandring til Danmark Der er siden 2003 sket et markant skift i indvandringen til Danmark. Indvandringen er faldet kraftigt blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande, men er derimod steget blandt indvandrere fra vestlige lande. I 2004 var nettoindvandringen til Danmark, dvs. indvandringen fratrukket udvandringen, for første gang større blandt indvandrere fra vestlige lande end blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande (se figur 1). 2

3 Figur 1: Nettoindvandring blandt indvandrere med oprindelse i vestlige og ikke-vestlige lande i perioden Indvandrere fra vestlige lande Indvandrere fra ikke-vestlige lande Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Saer15. Note: De tolv nye EU-lande er for alle årene kategoriseret som vestlige lande. Fra 2001 til 2007 faldt nettoindvandringen blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande fra personer til personer, svarende til et fald på 31 pct. I 2005 ankom det laveste antal i perioden, med kun indvandrere fra ikke-vestlige lande, antallet har været stigende igen herefter. Nettoindvandringen blandt indvandrere med oprindelse i vestlige lande har derimod været kraftigt stigende i perioden Fra 2001 til 2007 steg nettoindvandringen blandt indvandrere fra vestlige lande fra til personer, svarende til en stigning på hele 271 pct. Alene fra 2005 til 2006 steg nettoindvandringen med 51 pct. og fra 2006 til 2007 med 46 pct. Denne udvikling blandt indvandrere fra vestlige lande dækker over, at langt flere indvandrede til Danmark, mens udvandringen fra Danmark er uændret. I 2004 var nettoindvandringen blandt indvandrere fra vestlige lande således for første gang større end nettoindvandringen blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande. Figur 2: Udviklingen i meddelte opholdstilladelser i perioden Asyl og familiesammenføring Erhvervs- og studieophold EU/EØS-opholdsbeviser Kilde: Udlændingeservice, Tal og fakta på udlændingeområdet

4 Et andet markant skift i indvandringen siden 2003, er ligeledes sket mht. det opholdsgrundlag, som indvandrerne har. Som det fremgår af figur 2, er antallet af personer med en asyl- eller familiesammenføringstilladelse faldet markant siden I 2001 fik ca personer en opholdstilladelse som flygtning eller familiesammenført. I 2007 er dette tal faldet til ca personer et fald på 63 pct. Samtidig er antallet af personer med en opholdstilladelse 1 til arbejde eller uddannelse (erhvervs- og studieophold og EU/EØS-opholdsbeviser) steget markant. Samlet er der sket en stigning fra ca personer i 2001 med en tilladelse til arbejde eller uddannelse til ca personer i 2007, svarende til en stigning på 172 pct. Der gives også opholdstilladelser til familiemedlemmer til personer med en opholdstilladelse til at arbejde eller studere. I tabel 1 fremgår antallet af familiemedlemmer, som i 2005 til 2007 fik en opholdstilladelse. Det skal bemærkes, at der kan være flere familiemedlemmer, der følger med til Danmark, idet familiemedlemmerne også selv kan få en opholdstilladelse til at arbejde eller studere og som følge heraf ikke vil figurere i opgørelsen over opholdstilladelser til medfølgende familiemedlemmer. Tabel 1: Antal medfølgende familiemedlemmer til personer med en opholdstilladelse til at arbejde eller studere i Danmark i perioden 2005 til 2007, fordelt på køn og alder %-vis udvikling Mænd 0-18 år % 19 år og derover % I alt % Kvinder 0-18 år % 19 år og derover % I alt % I alt 0-18 år % 19 år og derover % I alt % Kilde: Særkørsler fra Udlændingeservice. Note 1: For 2005 er der 3 personer som er uoplyst mht. køn eller alder, for 2006 er det 1 person og for 2007 er det 3 personer. I 2007 fik i alt børn i alderen 0-18 år (1.368 drenge og piger) en opholdstilladelse. Fra 2005 til 2007 er der sket en stigning i antallet af medfølgende drenge og piger på 84 pct. I 2007 fik 345 mandlige familiemedlemmer over 19 år en opholdstilladelse og kvindelige familiemedlemmer, i alt personer. Fra 2005 til 2007 er der sket en stigning på 65 pct. i antallet af voksne familiemedlemmer, der har en fået en opholdstilladelse. 1 Opholdstilladelse benyttes i analysen som samlebetegnelse for opholdstilladelser, EU-opholdsbevis og registreringsbevis for EUborgere. 4

5 Sammenfattende er der således sket to markante skift i indvandringen til Danmark siden For det første, er nettoindvandringen blandt indvandrere fra vestlige lande nu større end blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande. For det andet, er indvandringen for at arbejde eller studere i Danmark steget markant og udgør i 2007 op mod 90 pct. af alle opholdstilladelser. Den ny arbejdskraftindvandring til Danmark Som det fremgik af foregående afsnit, er der sket en markant fremgang i arbejdskraftindvandringen. Dette har været nødvendigt for at møde de nye udfordringer på arbejdsmarkedet. I det følgende beskrives arbejdskraftindvandringen de senere år og mere udførligt for Det bemærkes, at de følgende beskrivelser baserer sig på oplysninger om personer, der har søgt og fået opholdstilladelse i Danmark med henblik på at arbejde. Det vides ikke ud fra disse analyser, om personerne, efter de har fået en opholdstilladelse eller et opholdsbevis, rent faktisk er indvandret til Danmark, men det må formodes, at en stor andel af de personer, der får en opholdstilladelse, vælger at benytte sig heraf. Derudover kan en person have fået mere end en opholdstilladelse i et givent år. Antallet af opholdstilladelser kan således ikke fuldt ud anvendes som udtryk for antallet af personer, der indvandrer til Danmark (se mere herom i bilag 1 om datagrundlaget). De opholdstilladelser, der er givet med henblik på at arbejde i Danmark i perioden 2003 til 2007 fordeler sig på fire hovedtyper: 1. Arbejdstagere og selvstændige, som er EU/EØS-borgere (undtaget arbejdstagere fra de nye østeuropæiske EU-lande). 2. Arbejdstagere, som er fra følgende nye EU-lande: Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn (siden 2007 tillige Bulgarien og Rumænien). 3. Arbejdstagere omfattet af jobkortordningen (en særlig smidig administrativ procedure for visse typer arbejde og for personer med en indtægt over et vist beløb) eller andre specialister. 4. Arbejdstagere og selvstændige i øvrigt. I 2007 blev der indført en green card-ordning, som ligeledes gav mulighed for at komme til Danmark og søge arbejde, men ordningen blev indført sent på året i 2007, og meget få personer nåede i 2007 at få et green card, derfor indgår denne ordning ikke i den følgende analyse, men vil kunne indgå i fremtidige analyser af arbejdskraftindvandringen. Faktaboks 1: Muligheden for at komme til Danmark for at arbejde i 2003 til 2007 Statsborgere i Finland, Island, Norge og Sverige kan frit rejse til Danmark for at opholde sig her og arbejde i landet. De skal altså ikke have visum eller opholdstilladelse. Øvrige statsborgere kan komme til Danmark for at arbejde efter følgende regler: Arbejdstagere og selvstændige fra EU/EØS-lande: EU-statsborgere inkl. Cypern og Malta kan opholde sig i Danmark efter EU-reglerne om fri bevægelighed for personer og tjenesteydelser. Der gælder dog en særlig overgangsordning for arbejdstagere fra ti nye EU-lande (se ovenstående under lønarbejde for personer fra nye EU-lande). En EU-statsborger kan opholde sig frit i Danmark i op til 3 måneder. Hvis EUstatsborgeren leder efter et arbejde under opholdet, må han eller hun være her helt op til 6 måneder. Ved lovligt ophold ud over de 3 eller 6 måneder skal EU-statsborgeren lade sig registrere ved at søge om et registreringsbevis. EØS-statsborgere og statsborgere i Schweiz sidestilles med EU-statsborgere med hensyn til opholdsret. Arbejdstagere fra udvalgte nye EU-lande: Der gælder en overgangsordning (den såkaldte østaftale) for personer fra Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn. Statsborgere fra de nævnte ti lande, kan få arbejdstilladelse, hvis de får beskæftigelse min. 30 timer ugentligt her i landet enten på overenskomstmæssige vilkår eller på anden måde sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Opholds- og arbejdstilladelse gives normalt for højst 1 år ad gangen med mulighed for forlængelse. Forskere, undervisere, funktionærer i ledende stillinger og specialister kan få opholdstilladelse for højst 3 år med mulighed for forlængelse i højst 4 år ad gangen. I alle tilfælde gives opholdstilladelsen dog højst for kontraktperiodens varighed. 5

6 Arbejdstagere omfattet af jobkortordningen/specialister: Den 1. juli 2002 blev indført en jobkortordning, der indebærer, at der i dag gives opholdstilladelse til udlændinge, der har et jobtilbud på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår inden for områder, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft (en særlig positivliste, se bilag 1). Jobkortordningen er den 1. maj 2007 blevet udvidet således at stillinger med en årlig løn på mindst kr. (2007-niveau) er omfattet af ordningen uafhængigt af branche og stilling, som pt. gives for 1 år af gangen. Opholdstilladelsen kan gælde i op til tre år af gangen med mulighed for forlængelse. I andre tilfælde er det muligt for særlige specialister, hvis beskæftigelsesområde ikke fremgår af positivlisten, at få opholdstilladelse, hvis der sker en forudgående høring af de relevante organisationer, inden der gives tilladelse. Arbejdstagere og selvstændige i øvrigt: Øvrige udlændinge kan i visse tilfælde få opholds- og arbejdstilladelse i Danmark med henblik på at arbejde her. Det er dog en betingelse, at væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler for det. Sådanne hensyn kan fx være, at der ikke i forvejen findes personer her i landet, som kan udføre arbejdet. Det er under alle omstændigheder en betingelse, at der er indgået en ansættelseskontrakt mellem den pågældende udlænding og arbejdsgiveren. Opholds- og arbejdstilladelse gives normalt for højst et år ad gangen med mulighed for forlængelse. Udlændinge kan desuden få opholdstilladelse i forbindelse med selvstændig erhvervsvirksomhed, hvis der er særlige danske erhvervsinteresser i, at virksomheden etableres i Danmark. En udenlandsk selvstændig erhvervsdrivende vil som hovedregel få opholds- og arbejdstilladelse for højst et år ad gangen med mulighed for forlængelse. Danmark har desuden indgået Working Holiday-aftaler med Japan, Australien, New Zealand og Canada. Aftalerne giver unge fra disse lande mulighed for at få opholdstilladelse i op til et år, hvor der må arbejdes i op til 6 måneder. Kilde: Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration, Som det fremgår af tabel 2, er der sket en markant fremgang i antallet af personer, der har fået en opholdstilladelse til at arbejde i Danmark. I 2007 fik alt personer mulighed for at arbejde i Danmark. I 2003 var der personer, der havde tilsvarende mulighed. Fra 2003 til 2007 er der således sket mere end en femdobling af den mulige arbejdskraftindvandring til Danmark. Arbejdskraftindvandringen er i øvrigt større end dette, idet personer fra de nordiske lande frit kan indrejse og arbejde i Danmark, og personer fra EU-lande kan arbejde i op til tre måneder uden et opholdsbevis. Den største stigning i antallet af personer, der har fået opholdstilladelse til at arbejde, er til personer fra de nye østeuropæiske EU-lande. Efter østaftalen blev indført i 2004 skete der de første par år en fordobling fra år til år i antallet af personer, der fik opholdstilladelse. Fra 2006 til 2007 er stigningen på 33 pct. Folketinget har netop besluttet at udfase østaftalen, således at personer fra de nye østeuropæiske EU-lande fra 1. maj 2008 sidestilles med personer fra de øvrige EU-lande (gælder kun personer, der er omfattet af overenskomstdækket arbejde). Tabel 2: Antal opholdstilladelser til at arbejde i Danmark fra 2003 til 2007 fordelt på kategorier Arbejdstagere og selvstændige fra EU/EØS-lande Arbejdstagere fra udvalgte nye EU-lande Arbejdstagere omfattet af jobkortordningen eller specialister Arbejdstagere og selvstændige i øvrigt I alt Kilde: Særkørsler fra Udlændingeservice. Note 1: Den 1. maj 2004 blev ti nye lande (Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn) optaget i EU, som yderligere blev udvidet med to lande (Bulgarien og Rumænien) pr. 1. januar For ti af disse lande (Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn) gælder der en overgangsordning vedrørende lønarbejde, der sikrer en trinvis overgang til den fulde fri bevægelighed. Personer fra disse lande indgår derfor i den særskilte kategori lønarbejde til personer fra de nye EU-lande. For Cypern og Malta gælder de almindelige regler for EU-borgere. Note 2: Jobkortordningen og opholdstilladelse til specialister er slået sammen. 6

7 Den næststørste gruppe personer, der har fået opholdstilladelse til at kunne arbejde i Danmark, er arbejdstagere og selvstændige fra EU/EØS-lande, hvor der siden 2003 er sket mere end en fordobling. Dernæst følger arbejdstagere og selvstændige i øvrigt, som er mere end fordoblet i antal fra 2003 til Jobkortordningen blev indført i 2002, og antallet af personer på ordningen er tredoblet siden Den største stigning er sket fra 2006 til Som det fremgår af tabel 3, er der i alle kategorier flest mænd, der opnår mulighed for at arbejde i Danmark. I alt er der i mænd, der fik tilladelse til at arbejde i Danmark, mens det var kvinder. Over de sidste tre år, er der sket en stigning i antallet af mænd på 163 pct., mens den for kvinder har været på 77 pct. Den største stigning blandt mændene har været blandt arbejdstagere fra de nye østeuropæiske EU-lande, mens det blandt kvinderne har været arbejdstagere og selvstændige i øvrigt og kvinder på jobkortordningen/specialister. Antallet af kvinder under disse to typer tilladelser ligger dog på et lavere niveau i forhold til de øvrige typer af opholdstilladelser. Tabel 3: Antal personer med en opholdstilladelse til at arbejde i Danmark i perioden 2005 til 2007 fordelt på køn %-vis udvikling Mænd Arbejdstagere og selvstændige fra EU/EØS-lande % Arbejdstagere fra udvalgte nye EU-lande % Arbejdstagere omfattet af jobkortordningen eller specialister % Arbejdstagere og selvstændige i øvrigt % I alt % Kvinder Arbejdstagere og selvstændige fra EU/EØS-lande % Arbejdstagere fra udvalgte nye EU-lande % Arbejdstagere omfattet af jobkortordningen eller specialister % Arbejdstagere og selvstændige i øvrigt % I alt % Kilde: Særkørsler fra Udlændingeservice. Fra hvilke lande kommer den ny arbejdskraftindvandring? I tabel 4 fremgår en liste over de tyve lande, hvorfra der kom flest arbejdskraftindvandrere i Blandt disse tyve lande var seks lande et EU-land med Tyskland og Storbritannien i toppen og otte lande et nyt EU-land, med Polen og Litauen i toppen. Indien og Ukraine er de eneste ikke-vestlige lande i top-ti listen over lande, hvorfra flest personer i 2007 fik mulighed for at komme og arbejde. 7

8 Tabel 4: De tyve lande, hvorfra der var flest der fik opholdstilladelse til at arbejde i Danmark i løbet af Mænd Kvinder I alt 1. Polen Tyskland Litauen Storbritannien Indien Rumænien Letland Ukraine Slovakiet Ungarn USA Frankrig Italien Kina Bulgarien Filippinerne Holland Spanien Estland Rusland Øvrige lande I alt på erhvervsophold Kilde: Særkørsler fra Udlændingeservice. Arbejdstagere og selvstændige fra EU/EØS-lande kom i 2007 især fra Tyskland (2.207), Storbritannien (686), Italien (357) og Frankrig (353). Arbejdstagere fra de nye østeuropæiske EU-lande kom i 2007 især fra Polen, idet 68 pct. af opholdstilladelserne er givet til personer fra Polen, i alt Derefter følger Litauen (1.795), Rumænien (632) og Letland (621). Arbejdstagere på jobkortordningen/specialister er især personer fra Indien, idet halvdelen af opholdstilladelserne på jobkortordningen i 2007 er givet til personer fra Indien, i alt personer. Dernæst er det personer fra USA (219) og fra Kina (176). Arbejdstagere og selvstændige i øvrigt kom i 2007 især fra Storbritannien (478), Ukraine (461), Polen (347), Filippinerne (262), Kina (180) og USA (171). Figur 3 viser aldersfordelingen på de personer, der fik opholdstilladelse til at arbejde i Det fremgår tydeligt, at mændene især er i alderen år, mens kvinderne er yngre og især er år, når de får opholdstilladelse. I alt er der i mænd i alderen år og kvinder i alderen år med mulighed for at arbejde i Danmark. 8

9 Figur 3: Udviklingen i opholdstilladelser til at arbejde i Danmark i 2007 fordelt på køn og alder Under 18 år år år år år 50 år og derover Kvinder Mænd Kilde: Særkørsler fra Udlændingeservice. Jobkortordningen For at få en opholdstilladelse under jobkortordningen skal man kunne dokumentere særlige kvalifikationer på områder, hvor der er mangel på arbejdskraft i Danmark (positivlisten, se bilag 2), eller at man kan opnå en årlig indkomst på over kr. (sænkes ifølge jobplanen til kr.). I det følgende vises, hvilke overordnede kategorier de personer, der fik et jobkort i perioden 2005 til 2007, arbejder indenfor. Tabel 5: Oversigt over hvilke kategorier arbejdstagere på jobkortordningen har opnået opholdstilladelse til at arbejde indenfor samt specialister i perioden 2005 til Ingeniører 6 % 8 % 10 % IT-specialister 48 % 49 % 59 % Læger 10 % 8 % 5 % Samfundsvidenskab og økonomi % Sygeplejersker < 1 % < 1 % < 1 % Vidensmedarbejdere inden for teknologi og naturvidenskab < 1 % 1 % 2 % Øvrigt sundhedspersonale % Årlig indkomst på mindst kr. (2007-niveau) % Specialister 35 % 33 % 15 % I alt 100 % 100 % 100 % Antal Kilde: Særkørsel fra Udlændingeservice. Note 1: Disse kategorier blev indført den 16. marts Det fremgår i tabel 5, at det for alle tre år især er IT-specialister, der har opnået et jobkort. I 2007 var det 59 pct., der var IT-specialister, 15 pct. specialister, som ikke nærmere kategoriseres, og 10 pct. ingeniører. Udvalgte oprindelseslandes regionale bosætning For at få et indtryk af, hvor den ny arbejdskraftindvandring bosætter sig i Danmark, er udvalgt de fem oprindelseslande, hvorfra der var flest i 2007, der fik mulighed for at arbejde i Danmark (se også tabel 4). Det er personer fra Polen, Tyskland, Litauen, Storbritannien og Indien. 9

10 Tabel 6: Bosætning på regioner blandt mandlige indvandrere i alderen år fordelt på 5 oprindelseslande, pr. 1. januar Polen Tyskland Litauen Storbritannien Indien Region Hovedstaden 36 % 28 % 18 % 47 % 73 % Region Sjælland 10 % 8 % 11 % 10 % 5 % Region Syddanmark 21 % 38 % 24 % 17 % 6 % Region Midtjylland 24 % 19 % 35 % 20 % 11 % Region Nordjylland 9 % 6 % 12 % 6 % 5 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Antal Kilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik, KRBEF3. I tabel 6 fremgår, hvordan mandlige indvandrere i den erhvervsaktive alder fra de fem udvalgte oprindelseslande bosætter sig på regioner pr. 1. januar Det bemærkes, at der i tabellen indgår alle mandlige indvandrere fra disse fem oprindelseslande og ikke kun de nye arbejdskraftindvandere. Mandlige indvandrere fra tre af de fem lande: Polen, Storbritannien og Indien bosætter sig hovedsagligt i Region Hovedstaden, mens mandlige indvandrere fra Tyskland især bosætter sig i Region Syddanmark og mænd fra Litauen i Region Midtjylland. Tabel 7: Bosætning på regioner blandt kvindelige indvandrere i alderen år fordelt på 5 oprindelseslande, pr. 1. januar Polen Tyskland Litauen Storbritannien Indien Region Hovedstaden 39 % 32 % 39 % 52 % 73 % Region Sjælland 12 % 9 % 9 % 11 % 5 % Region Syddanmark 21 % 35 % 19 % 14 % 6 % Region Midtjylland 20 % 18 % 24 % 17 % 10 % Region Nordjylland 7 % 6 % 10 % 6 % 5 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Antal Kilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik, KRBEF3. Kvindelige indvandrere fra fire af de fem oprindelseslande: Polen, Litauen, Storbritannien og Indien, bosætter sig hovedsagligt i Region Hovedstaden, mens indvandrerkvinder fra Tyskland især bosætter sig i Region Syddanmark, jf. tabel 7. Udvalgte oprindelseslandes opholdstid For at få et indtryk af opholdstiden er - ligesom i det foregående afsnit - udvalgt de fem oprindelseslande, hvorfra der var flest personer, der i 2007 fik mulighed for at komme og arbejde i Danmark. 10

11 Tabel 8: Opholdstiden blandt mandlige indvandrere i alderen år fordelt på 5 oprindelseslande, pr. 1. januar Polen Tyskland Litauen Storbritannien Indien Mindre end 1 år 37 % 15 % 28 % 7 % 33 % 1-2 år 20 % 8 % 23 % 6 % 11 % 2-3 år 7 % 5 % 13 % 4 % 9 % 3-4 år 3 % 3 % 8 % 3 % 5 % 4-5 år 1 % 2 % 6 % 3 % 5 % 5-9 år 3 % 11 % 18 % 16 % 9 % år 3 % 12 % 4 % 16 % 6 % Over 15 år 25 % 43 % 1 % 44 % 23 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Antal Kilde: Udlændingedatabasen i Danmarks Statistik, bef20. Det fremgår af tabel 8, som indeholder opholdstiden blandt mandlige indvandrere i Danmark i den erhvervsaktive alder for de fem udvalgte lande, at opholdstiden er længst blandt mænd fra Tyskland og Storbritannien, hvor hhv. 66 pct. og 76 pct. har været i Danmark i mere end fem år. Blandt mænd fra Polen og Litauen er opholdstiden kortere, idet 64 pct. har en opholdstid på under tre år, mens det gælder for 53 pct. af de mandlige indvandrere fra Indien. Tabel 9: Opholdstiden blandt kvindelige indvandrere i alderen år fordelt på 5 oprindelseslande, pr. 1. januar Polen Tyskland Litauen Storbritannien Indien Mindre end 1 år 16 % 16 % 18 % 8 % 21 % 1-2 år 8 % 8 % 13 % 6 % 10 % 2-3 år 5 % 5 % 8 % 4 % 6 % 3-4 år 3 % 3 % 9 % 3 % 5 % 4-5 år 2 % 3 % 6 % 3 % 2 % 5-9 år 9 % 13 % 34 % 11 % 12 % år 10 % 12 % 10 % 11 % 8 % Over 15 år 47 % 40 % 1 % 53 % 37 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Antal Kilde: Udlændingedatabasen i Danmarks Statistik, bef20. Blandt de kvindelige indvandrere er opholdstiderne generelt længere. 39 pct. af kvinderne fra Litauen har været i Danmark i mindre end tre år, mens dette gælder for 37 pct. af kvinderne fra Indien, 29 pct. for Polen og Tyskland og 18 pct. for Storbritannien. 75 pct. af kvinderne fra Storbritannien har været i Danmark i mere end fem år, mens det er to ud af tre kvinder fra Polen og Tyskland og 57 pct. fra Indien. 11

12 Bilag 1 Tekniske noter vedr. datagrundlaget Kildegrundlaget for udlændingemyndighedernes tal: Hovedparten af udlændingemyndighedernes statistikker udarbejdes på baggrund af registreringer i Udlændingeregistret, og oplysningerne bliver typisk opgjort på månedsplan. Udlændingeregistret (UR) m.fl.: Udlændingeregistret (UR) indeholder oplysninger om udenlandske statsborgere, der har eller har haft en sag under behandling efter udlændingelovens bestemmelser mv. Udlændingeregistret tjener som arbejdsregister for Udlændingeservice, Integrationsministeriet, Flygtningenævnet, politiet og statsforvaltningerne. Udlændingeregistret er primært et elektronisk sags- og journaliseringssystem, som blev fuldt ud operationelt i 1994, dog er visse visumoplysninger, oplysninger om afgørelser efter overgangsordningen (arbejdstilladelser til personer fra de nye EU-lande) og indkvarteringsoplysninger ikke omfattet. Udlændingeregistret er ikke designet som et egentligt statistiksystem, men benyttes via udtrækssystemer og af Udlændingeservice til statistikføring for alle udlændingemyndighederne. Muligheden for at udtrække statistik på baggrund af Udlændingeregistret kan derfor være besværlig, enten af tekniske årsager, eller fordi udarbejdelsen af en særlig statistikopgørelse kræver et betydeligt ressourceforbrug. Tal vedrørende afgørelser efter overgangsordningen til personer fra de nye EU-lande udtrækkes fra Erhvervs-Systemet (ES), som blev taget i brug i forbindelse med optagelsen af de nye EU-lande pr. 1. maj Primo april 2005 blev et nyt indkvarteringssystem (ISYS) taget i brug, hvorfra oplysninger om indkvarterede asylansøgere mv. bliver udtrukket. Integrationsministeriet er i færd med at gennemføre en digitalisering af udlændingeområdet, og i de kommende år vil etableringen af et ESDH-system afløse Udlændingeregistret. Anvendelse af udlændingemyndighedernes tal: Udlændingemyndighedernes statistikker er opgjort på personer og ikke sager. Statistikkerne er som udgangspunkt opbygget efter bestemmelser i udlændingeloven mv. Statistikkerne kan derfor først og fremmest betragtes som administrative sagsstatistikker, som angiver, hvor mange afgørelser (hændelser), der er truffet i erhvervssager, familiesammenføringssager osv. Det betyder selvsagt, at oplysninger i Udlændingeregistret er begrænset til de oplysninger, som opdateres i registret. Det er vigtigt at bemærke, at antallet af opholdstilladelser ikke direkte kan anvendes som udtryk for indvandringen til Danmark. Det skyldes i hovedtræk følgende faktorer: 1) Over tid kan personer figurere flere steder i opgørelserne (dobbelttælling). Der kan dels være tale om dobbelttælling mellem forskellige sagsområder f.eks. har nogle personer, der søger om asyl i Danmark, i forvejen en familiesammenføringstilladelse. Desuden kan der være tale om dobbelttælling inden for de samme sagsområder. Det kan f.eks. være personer, der får en opholdstilladelse til at studere på en videregående uddannelse, og som også meddeles en særlig arbejdstilladelse, der giver ret til deltidsarbejde. Det kan også være personer med en opholdstilladelse til arbejde eller uddannelse, der skifter arbejdsforhold eller studieretning, og som derfor skal meddeles en ny førstegangstilladelse. 2) Der kan være tilfælde, hvor en opholdstilladelse ikke benyttes, fordi den pågældende udlænding aldrig indrejser i landet. 3) I tallene indgår tilladelser til erhverv og uddannelse på Færøerne og Grønland. Disse tilladelser er territorialt begrænsede og giver således ikke adgang til at opholde sig i Danmark. 4) Der kan i nogle sager være en tidsforskydning mellem tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelsen og tidspunktet for indrejsen og dermed indvandringen til Danmark. 5) Statsborgere fra de øvrige nordiske lande kan uden tilladelse indrejse og opholde sig her i landet. 12

13 For et helhedsbillede af den samlede indvandring til Danmark henvises til Integrationsministeriets andre publikationer, herunder: Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge og Tal og fakta Udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. Metodiske bemærkninger vedrørende opgørelse af tallene: Udlændingeservices tal er baseret på kalendertal. Et typisk eksempel kan være en statistik, som viser, hvor mange afgørelser der er truffet på et område i en given periode f.eks. afgørelser om familiesammenføring i I en lang række sammenhænge vil det imidlertid være relevant at følge en bestemt gruppe af ansøgere gennem hele eller dele af et sagsbehandlingsforløb (forløbsstatistik). Denne publikation indeholder oplysninger, som tager udgangspunkt i førstegangsansøgninger om ophold i Danmark. Ved læsning af publikationen bør man være opmærksom på, at den første opholdstilladelse, der gives til en udlænding ikke giver ret til varigt ophold i landet. Opholdstilladelsen er således altid begrænset til en bestemt periode. Opholdstilladelsen kan i visse tilfælde og efter forskellige intervaller forlænges. Mange udlændinge modtager således flere opholdstilladelser (førstegangs- og forlængelsestilladelse samt tilladelse til tidsubegrænset ophold) under deres ophold i landet. Oplysningerne om førstegangsansøgninger giver derfor ikke et samlet billede af, hvor mange afgørelser der træffes på udlændingeområdet. Særligt for erhvervsområdet gælder der, at afgørelser med henblik på erhverv og studie på Færøerne og Grønland ikke fremgår som en selvstændig kategori. Afgørelser, der er truffet før den 1. august 2006, indgår under kategorien Øvrige sager, mens afgørelser, der er truffet efter den 1. august 2006, indgår direkte under de kategorier afgørelsen vedrører. Ændringerne skyldes etablering af et nyt grundlag for registrering af disse oplysninger i Udlændingeregistret pr. nævnte dato. 13

14 Bilag 2 - Positivlisten Jobkortordningens positivliste Følgende liste viser de beskæftigelsesområder, hvor der er mangel på særligt kvalificeret arbejdskraft, og hvor det er muligt vha. jobkortordningen at få en opholdstilladelse til at arbejde i Danmark: Vidensarbejdere It-specialister Ingeniører Læger Farmaceuter Sygeplejersker Rediografer Jordmødre Tandlæger Dyrlæger Arkitekter Landinspektører Agronomer Geometrikere Jurister Revisorer Økonomer Maskinmestre Bygningskonstruktører Aktuarer Kilde: Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration, INFO udgives af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade København K Redaktion: Line Møller Hansen Udgivet: Maj 2008 T F E [email protected] W 14